Nr. Asmindrup Friskole Asmindrupvej 32 4572 Nr. Asmindrup Telefon: 59 32 81 01 Mail: [email protected] Nr. Asmindrup d. 14.04.2015 I dette nyhedsbrev kan I læse om: Elevrådsfest Arbejdslørdag P-weekend og hjælp til fredagens undervisning Familieløb i Vig Forældrerengøring – uaflåste vinduer og døre Glemt tøj Lidt til huskesedlen Kære forældre Tiden flyver afsted på friskolen, og inden længe er det maj måned, hvor vores 18 nye førskolebørn starter. Inden da er der dog flere opgaver og arrangementer på friskolen. Elevrådsfest Elevrådet har den seneste tid arbejdet på at få en skolefest arrangeret. Den bliver afholdt på torsdag d. 16. april i tidsrummet 18.30-20.30, hvor Dronningens fødselsdag skal fejres. Elevrådet vil meget gerne have lidt forældrehjælp til festen (3 forældre), og efterspørger ligeledes hjælp til kagebagning. Såfremt I har mulighed for at hjælpe til, så må I meget gerne kontakte Torben på tlf. 20 93 08 43 Arbejdslørdag d. 25. april Lørdag d. 25. april er der igen arbejdslørdag på Nr. Asmindrup Friskole. Ud over at få udbedret praktiske opgaver ude og inde, så er formålet, at forældre og børn får en hyggelig og social dag sammen. En dag med tid til hygge, snak og leg. Der er med dette nyhedsbrev vedhæftet indkaldelse til dagen. Vi er nu omkring 250 forældre på friskolen, så vi forventer et stort fremmøde. I må meget gerne tilmelde jer hurtigst muligt, så vi har et overblik over dagens arbejdsressourcer. Det kan I gøre til undertegnede eller via friskolens hjemmeside, hvor der nu er oprettet en begivenhed. Af hensyn til forplejning så bedes I huske at skrive, hvor mange børn og voksne der deltager. Forældredag d. 24. april. Den 24.-25. april er personalet afsted på den årlige personaleweekend. Om fredagen vil undervisningen derfor blive varetaget af forældre og vikarer. Vi laver igen i år udendørs Workshops med fokus på natur/teknik, bevægelse og kreativitet. Der vil på dagen blive serveret grillpølser, brød og salat til alle, så I kan lade madpakken blive hjemme. Der skal lyde en stor tak til alle jer forældre, som har tilbudt jeres hjælp på denne dag. I vil i næste uge få tilsendt program for dagen. Vi kan godt bruge 2-3 forældre mere i tidsrummet 8.10-13.15, så har I mulighed for at komme og give en hånd med, så må I meget gerne maile til undertegnede. Sidste års Tilbagemelding fra de deltagende forældre var fantastisk positiv, de havde haft en skøn dag sammen med eleverne. Familieløb i Vig Husk at Vig festival og Sydskolen Vig afholder familieløb den 18. april et familieløb. Der vil være 3 ruter, henholdsvis på 5 km og 10 km, samt et minimaraton for børn på 1,5 km – flyer er vedhæftet. Vi vil gerne opfordre så mange af jer til at deltage, og bakke op om dette gode initiativ. Det er en god mulighed for at få bevæget sig lidt, og hvis I ved tilmelding skriver, at I kommer fra Nr. Asmindrup Friskole, så er det samtidig alle tiders måde, at profilere friskolen på. Forældrerengøring – uaflåste døre og vinduer Vi har flere gange oplevet, at møde ind på skolen til uaflåste døre/vinduer. Dette er rigtigt uheldigt, og det er en problemstilling, som skal løses nu og her. Vi har derfor igen snakket lukkeprocedurer på skolen og følgende er aftalt: ___________________________________________________________________________________________ Læs mere om Nr. Asmindrup Friskole på www.nr-asmindrup-friskole.dk Nr. Asmindrup Friskole Asmindrupvej 32 4572 Nr. Asmindrup Telefon: 59 32 81 01 Mail: [email protected] SFO’en sørger hver dag for at samtlige vinduer/yderdøre er aflåst, når de forlader matriklen ved lukketid. Skolens faste rengøring og forældrerengøring skal ikke lufte ud i lokalerne, og skal derfor ikke åbne branddøre/vinduer. De skal udelukkende forholde sig til, at låse de døre, som de selv har låst op. Har I børn med til forældrerengøringen, er det vigtigt, at I er opmærksomme på, at de ikke åbner døre/vinduer. Forældrerengøring tjekker ved afslutning på rengøring samtlige yderdøre i de bygninger, hvor de har gjort rent. Glemt tøj Vi har meget glemt tøj. Det er nu lagt frem, så I må meget gerne tage et kig forbi det glemte tøj for at se, om der er tøj som tilhører jeres børn. Det tøj, som ikke er afhentet lørdag d. 25. april, vil blive doneret til Dansk Røde Kors. Lidt til huskesedlen – husk: At der er vikar/forældrepasning fredag d. 24. april, vi har pt. behov for mere forældrehjælp. At der er arbejdslørdag d. 25. april – invitation er vedhæftet. Det er forår, og flåterne er tilbage. Husk derfor at tjekke jeres barn for flåter, især når vi har været i skoven. 4. maj starter vores 18 førskolebørn 4. maj starter de skriftlige prøver for 9. klasse Med venlig hilsen Morten Juul Pedersen, skoleleder ___________________________________________________________________________________________ Læs mere om Nr. Asmindrup Friskole på www.nr-asmindrup-friskole.dk
© Copyright 2024