Nyt fra Med eller uden prøve? På den prøvefrie skole handler det om at være dygtig til at dokumentere effekten af undervisning og læring Jeg fik lov at være med i debatten og samtalen på det årlige fælles forældremøde på Middelfart Friskole i midten af november. I en tid, hvor alle er optaget af skolen og især, hvad skolen skal præstere i forhold til at gøre børn og unge parate til fremtidens globale konkurrencesamfund, er der et stærkt fokus på, hvad og hvordan børn lærer i skolen. Det har skabt en næsten hysterisk opmærksomhed på karakterer, test, prøver og ranglistning af skoler og elever. Der er lige nu 31 frie prøvefrie grundskoler. 13 af disse er Rudolf Steiner skoler. Lærer børnene det, de skal? Friskolens frihed til at stå mål med, hvad der kræves i folkeskolen betyder, at vi har mulighed for at tilrettelægge og afvikle undervisningen ud fra et værdigrundlag og en pædagogisk praksis. Den prøvefrie skole vælger samtidig at være fri og uafhængig af karakterer og prøver, og dermed fravælges både det faste pensum og materialerne til den direkte evaluering af pensum. Den frihed forpligter skoleledelse, lærere og forældre til at være skarpe i deres krav til beskrivelser af fag, faglighed, evaluering og feedback, så friskoleeleverne opnår de kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at stå mål med. Uden karakterer og prøver må der stilles krav til lærere om alternative prøver eller former for evaluering, der indgår som et pædagogisk værktøj i undervisningen. Både lærere og forældre er interesserede i at sikre vished for, om børnene nu også lærer det, de skal. Det giver den nødvendige ro og tryghed til det daglige skolearbejde. Men gør vi børnene en bjørnetjeneste ved ikke at tilbyde dem karakterer, test og afgangsprøver? Verden omkring os er fyldt med disse test af forskellig art, og børn vil uvægerligt støde ind i dem på et tidspunkt i det videre uddannelsesforløb. Det er også et synspunkt, at test, prøver og eksamen håndteres bedst, hvis man er øvet i dem og dermed forsøger at styre graden af tilfældighed og øge graden af held; det kræver øvelse og mestring. 6 Friskolebladet 11, 11. december 2014 Det er også nødvendigt at forholde sig til, at nogle børn finder motivation i at få karakterer og gå til prøve, fordi momentet af konkurrence pirrer og øger præstationen. Modsat oplever andre børn karakterer og prøver som direkte demotiverende og med udsigt til en dårlig oplevelse og efterfølgende følelse af mindreværd og svækket selvtillid. Fokus på læring – ikke på tal På Middelfart Friskole arbejdes med projekter, hvor eleverne afprøves fagligt i processen og styrkes i evnen til at formidle produktet. De arbejder med et bredt fagligt perspektiv, men også med et bredt kompetencebegreb, der anerkender eksempelvis de akademiske, boglige, praktiske, musiske, kropslige og kommunikative kompetencer. Dertil kommer en kreativ og innovativ vinkel, som styrker fordybelsen i det faglige arbejde. Den arbejdsform giver god mulighed for, at de forskellige elevtyper bliver synlige og dermed også kan tænkes ind i afviklingen af arbejdet og fællesskabet. Men er det ikke svært for forældrene at vide, hvor deres børn er fagligt, når de ikke får karakterer og dermed kan sammenligne med andre børn, der får karakterer? Nej – ikke hvis forældre og skole formår at etablere et fælles sprog og en samtale om, hvad det faglige er og betyder. Det er ord før tal, fordi ordene skaber, hvad de nævner, hvorimod tal forblænder til et enten eller. Børns Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening faglighed er mere nuanceret og har fortjent en samlet helhedsvurdering. Det kræver mod at være prøvefri Det kræver selvfølgelig mod at være anderledes, og den prøvefri skole er anderledes. Et tydeligt og klart modsvar til tidens optagethed af test, prøver og karakterer som eneste gyldige måling af børns læring. Derfor udtrykkes der også skepsis over for prøvefrie skoler, fordi det er svært at sammenligne med skoler, der har prøver. Det sætter både forældre og børn under pres, og derfor må de stå fast på, at også den prøvefrie skole magter undervisning, læring, kundskaber og dannelse af høj kvalitet. Så det var en befrielse at få lov at indgå i en samtale om den prøvefrie skole, fordi omdrejningspunktet bliver undervisningen, det faglige, dannelsen og det fælles sprog om, hvad børnene har lært, skal lære og gerne vil lære. Altså en prioritering af fag uanset, om det er praktiske, musiske eller akademiske, et fokus på ordene om læring, om børns motivation for læring og glæde ved læring, om de faglige mål og det identitetsskabende arbejde og skolefællesskabet, om evaluering, feedback og alternativer til prøver, opstilling af mål og retning for elever, og hvordan forældrene forpligtes til at vurdere og tage ansvar for deres børns samlede skoleliv. Middelfart Friskole, en prøvefri friskole. Friskolebladet 11, 11. december 2014 7