Invitation kommende elevers aften tirsdag den 28. april 2015

Til elever og forældre skoleåret 2015-2016
Invitation til kommende elevers aften
Tirsdag den 28. april 2015 kl. 19.00
Så nærmer tiden sig, hvor elevholdet 2015-2016 skal samles for første
gang. Vi glæder os til at møde både dig og dine forældre tirsdag den 28.
april kl. 19.00, så vi kan fortælle om, hvad der venter Jer i det kommende
skoleår.
Programmet vil indeholde generelle informationer om skoleåret 2015-2016
og I vil få lejlighed til at møde de ansatte på skolen. Aftenen starter med
gymnastikopvisning i hallen.
VIGTIGT
Til de elever som medbringer hest:
Hvis du forventer at medbringe hest beder vi om, at I kommer allerede kl.
18.00. Ridelærer Winnie Juhl vil kl. 18.00 til 19.00 informere om vilkår og
muligheder for opstaldning af hest eller pony i Ladelund Rideklub.
Se mere på www.ladelundrideklub.dk
I tilfælde af at I ikke kan deltage eller af en eller anden grund ikke ønsker
pladsen, bedes I ringe afbud.
Vi ser frem til det kommende samarbejde
På vegne af medarbejderne
Med venlig hilsen
Steffen Bendix Pedersen
Forstander
Ladelund Efterskole
’
Vigtige oplysninger:
Med dette brev vedlægges et skema vedrørende ”ansøgning om statslig elevstøtte”, som I
bedes udfylde og medbringe den 28 april.
Ansøgningen er delt i tre afsnit med vejledning til hvert afsnit.
Vi videresender oplysningerne og får beregnet statsstøtten til elevens ophold på Ladelund Efterskole.
(Husk at skolen skal indtaste oplysningerne. Vær opmærksom på, at alle cpr.nr. er let læselige og
korrekte.)
Der vedlægges endvidere et blanket med ”stamoplysninger” som også bedes afleveret den
28. april
Vi beder Jer endvidere være opmærksomme på:
• Hvis opholdet af den ene eller anden grund afbrydes i utide opkræves et beløb på
3000 kr. Der ydes kun statsstøtte til den dag en evt. afbrydelse finder sted.
• Hvis en elev af andre grunde end sygdom afbryder skoleopholdet f.eks. ferierejser
med forældre, skal skolen tilbagebetale statstilskud til Undervisningsministeriet.
Denne manglende indtægt pålægger vi forældrene. En uges fri koster således 3000
kr.
Supplerende elevstøtte kan efter skolens vurdering fordeles til forældre med helt specielle
økonomiske forhold. Supplerende elevstøtte er skattepligtig og opgives af skolen til SKAT.
Eventuelle ansøgninger om supplerende elevstøtte bedes rettet til skolens kontor.
Kalender:
Søndag den 19. april
Elevholdet deltager i DGI’s Galla Gymnastik i Blue
Water Dokken i Esbjerg. Opvisningstidspunkt er ikke
fastsat endnu.
Lørdag den 9. maj kl. 13.00
Forårsfremvisning og åbent hus - se nærmere på
hjemmesiden.
Fredag den 5. juni
Grundlovsmøde kl. 13.30 – Taler er Niels Henrik
Arendt og koncert med Kris Herman.
Lørdag den 27. juni
Skoleåret slutter.
Søndag den 9. august
Skoleåret 2015-2016 starter.
Er der noget I er i tvivl om, så ring gerne på 75 38 10 06
Følg også med i livet på skolen på www.ladelundefterskole.dk
Eller på http://www.facebook.com/LadelundLIVE
Instagram: ladelundefterskole