ladelundnyt december 2014

Kære læser
Det sørme - det sandt - december. Der
er pyntet juletræ, hjerter i vinduerne og
adventskransen tændes hver dag, på
talestolen i foredragssalen, har vi hver
morgen tændt kalenderlyset. Der er planer om luciaoptog – hvem der i år skal
være med i optoget er ikke godt at vide –
vi har tradition for, at det er forskellige
elever eller ansatte, der overrasker de
sovende elever på luciamorgen.
Hvad har vi gang i?
Vi er i gang med efterskolehold nr. 15 og
vi er langt inde i perioden som vi kalder
”det kendte land”. Elevholdet har nu været her så længe, at det ikke er nyt længere. Det går godt med elevholdet. Det
er i kategorien: super hold. Der er gode
hverdage, og der har været spændende
anderledes dage. De store højdepunkter
har været lejrturen, 9. klasseturen til Berlin, fagdage, forældredag og ikke mindst
teaterugen, hvor alle var med i forestillingen ”GLIV SLIP”. Det er altid en kraftpræstation, at få et teaterstykke sat op
på få dage. Vi startede en søndag og
havde den første forestilling torsdag. Fire
forestillinger blev det til og mere end
1000 mennesker har vel være på besøg
for at se forestillingen. En flot forestilling,
der både har givet publikum en god oplevelse og har styrket fællesskabet på
elevholdet. Nu har holdet bevist, at de
kan noget sammen.
Snart er det 2015!
Snart skriver vi 2015, og der er masser
af udfordringer at tage fat på. Den nye
skolereform får ikke den stor betydning
for efterskolerne. Men vi skal dog på lige
fod med folkeskolen, også tilbyde idræt
som prøveforberedende fag i 9. klasse.
Alle i 9. klasse skal nu forberede sig på
at kunne komme til prøve i idræt. Der er
opstillet fagmål, og vi skal som skole sikre alsidigheden i idrætsundervisningen.
Og det passer fint til skolens værdigrundlag, og den måde vi arbejder på. Jeg er
sikker på at ”kroppen hjælper læringen
på vej”. Idræt er positiv for indlæringen
og vi skal også i højere grad tænke bevægelse ind i de mange fag, vi har på
Ladelund. En anden udfordring er at 9.
klasse er alt for traditionel. Gennem flere
år har vi lavet anderledes 10. klasse – vi
kalder det LE10 – en moderne fremadrettet tværfaglig projektorienteret 10. årgang, som peger fremad mod ungdomsuddannelserne. Men nu er turen kommet
til 9. klasse. Både struktur og undervisningsmetoder i 9. klasse trænger til et
grundigt gennemsyn. Vi har derfor tilmeldt os et udviklingsprojekt, som Efterskoleforeningen har sat i gang. Der er ti
deltagende skoler, og jeg ser frem til at vi
gennem dette arbejde komme til at lave
en 9. klasseundervisning, som udnytter
de muligheder som kostskoleformen gi-
ver. Vi skal jo lave 9. klasse på efterskole
og ikke folkeskole 9. klasse. Det vil fortsat blive sådan at alle elever skal til 9.
klasse prøven, FSA, men måden vi når
dertil skal være mere moderne og så at
sige mere ”efterskoleagtig”.
Traditionen tro skal vi også til Norge i
februar, og vi har fået melding fra Johnsgård, om at der allerede er både sne og
præparerede løjper i fjeldet. Vi glæder
os. I marts og april fylder gymnastikopvisningerne meget, og der er lagt en
række opvisninger ind i kalenderen. Følg
gerne med på både hjemmesiden og på
facebook.
Personale
Efter en del år med meget få udskiftninger i lærergruppen, er der nu sket ting og
sager. Efter 15 år har Glenn og Karin
begge fået nyt job. Glenn er skiftet til
Askov-Malt skole og Karin er ansat som
som projektleder for et meget spændende projekt, som Efterskoleforeningen og
Landdistrikternes kontor i Egtved sætter i
gang fra 1. januar. De har begge været
med til at starte Ladelund Efterskole og
har selvfølgelig derfor begge været med
til hele opbygningen og udviklingen af
Ladelund Efterskole. De har hver på deres måde sat deres tydelig præg på skolen. De har haft med langt mere end
1000 elever at gøre og betydet noget for
både den enkelte og skolen. Fra kolleger og fra skolens side skal der lyde en
stor tak for stor og betydningsfuld indsats
for Ladelund Efterskole. Ole, som blev
ansat i august, fik lige pludselig tilbudt sit
drømmejob som UU-vejleder i Ribe. Det
kunne han ikke sig nej til, og derfor blev
det til en kort visit i efterskoleverdenen.
Også tak til Ole. Lisbet gik på barsel her
til 1. december og vi glæder os til at møde ”den lille ny”
Der er derfor nye ansigter på lærerværelset. De 4 nye kolleger præsenterer sig
selv her i bladet og nogen af dem er allerede godt i gang med de mange opgaver, som en efterskolelærer varetager.
Velkommen til alle fire nye kolleger.
Her i november har der også været bestyrelsesmøde. Bestyrelsen arbejder i
øjeblikket med at supplere skolekredsen.
Det er vigtigt, at der hele tiden kommer
nye medlemmer. Det er lykkedes har i
efteråret at finde mere end 10 nye medlemmer. Dem vil jeg gerne byde velkommen i kredsen og takke for støtten. Det
er vigtigt, at vi har en stor og interesseret
skolekreds. Bestyrelsen har også vedtaget budgettet for 2015.Der er forventning
om et godt år, hvor skolen igen er fyldt
med elever, og hvor vi kan fortsætte de
mange projekter med vedligeholdelse og
nye tiltag. Vi har venteliste til næste skoleår.
Her til sidst vil jeg gerne takke alle for
2014. Tak til en række skoler, som vi
samarbejder med – vi er glade for at både Vejen Friskole og Gjerndrup Friskole
kommer og bruger skolen til forskellig
undervisning. Tak til de andre efterskoler
i regionen. Særligt de skoler vi er i kunstkreds med. Tak til alle øvrige samarbejdspartnere.
Tak til både elever, ansatte, bestyrelse
og skolekreds. I yder hver jeres betydningsfulde indsats for skolen - uden alle
jer var det ikke muligt at drive god skole.
Alle ønskes en rigtig glædelig jul og godt
nytår.
Steffen B. Pedersen
Vi har tidligere afviklet både Gammel-elevdag og jubilarmødet på en lørdag i
maj måned. Vi har besluttet nu at afsætte to lørdage, således at Gammelelevdag afvikles lørdag den 9. maj og jubilardagen afvikles lørdag den 30. maj.
Elevforeningen holder møde i januar, hvor Gammel-elevdag bliver planagt.
Følg med på skolens hjemmeside og på elevforeningens facebookside. Det er
samtidig en obligatorisk skoledag for alle elever, så I kan sikkert forvente at se
årets gymnastikopvisning.
Jubilardag bliver den 30. maj og her er der tale om at elevholdene fra årgangene: Landbrugsskole- og mejeriskoleholdene 1954-1955, 1964-1965, 1974-1975,
1989-1990 og Efterskole holdet 2004-2005.
Det er vigtigt at nogen fra de forskellige årgange gør en indsats for at finde holdkammeraterne og evt. prøve at sende opfordringer til at deltager den 30. maj.
Nærmere invitation i årsskriftet der udkommer til ca. 1. april.
Hilsen Elevforeningen og Steffen Pedersen
Bliv medlem af Skolekredsen
– opfordring til forældre og alle der vil støtte skolen
Uden skolekreds – ingen skole. Hele tanken bag de frie skoler, bygger på ideen om at en række mennesker har en ide med at drive skole. Det er vigtigt, at
der står en skolekreds bag hele arbejdet med at drive skole. Det er glædeligt,
at vi har en stor skolekreds, men bestyrelsens ansatte har et ønske om, at vi
hele tiden er opmærksom på at nye medlemmer er velkommen. Den opfordring skal også gives her i bladet. Ring til skolen kontor og vi sender gerne et
skolekredsbrev ud. Heri står der lidt om skolen, skolens vedtægter og at kontingentet er p.t. 100 kr. pr. år.
Steffen B Pedersen
Tidligere på året har 9. klasse haft en
samfundsfagsuge, som endte ud i en 3
dages studietur til Berlin. D. 27 oktober
blev Ladelund Efterskoles 9. klasse samlet i en bus og kørt til Berlin. Inden da
havde vi haft 2 dage på skole hvor vi
havde om Tysklands historie under den
kolde krig, så vores hoveder var fulde af
viden til turen. Det varede næsten 8 timer før vi var i Berlin, med et lille stop på
halvvejen. Vi skulle bo på City Hostel
Berlin, som ligger midt i byen. Senere på
aftenen gik vi først rundt i Berlin for at se
Brandenburger Tor og derefter ned i Sony center på Potsdammer Platz, her var
vi et par timer før vi gik tilbage til hotellet.
Tirsdag dag var en meget travl dag. Vi
blev kørt i bus rundt i Berlin. Vi så fernsehturm på Alexanderplatz, rigsdagsbygningen, Berlinmuren, Siegessäule og
Gedächtniskirche, før vi standsede på
Kurfürstendamm. Her var der mulighed
for at shoppe i KaDeWe, Europas største
varehus. Hen på eftermiddagen kørte vi
ud til Hohenschönhausen (stasifængsel)
Her fik vi en rundvisning, vi så hvordan
fængslet var opdelt, hvordan fangerne
levede under de forskellige vilkår og
hvordan de nedbrød folk psykisk. Der var
sket mange forfærdelige ting i det fængsel og da rundvisningen var slut, skyndte
folk sig ud på den anden side af hegnet.
Onsdag morgen pakkede vi bussen og
gik derefter mod Mauermuseet ved
Check Point Charlie, her så vi bl.a. hvordan det lykkedes folk fra det gamle DDR
at komme over på den anden side af
muren. Sidste stop var en kanalrundfart
på floden Spree, før vi igen kørte mod
Ladelund Efterskole. Efter nogle lange,
men gode, dage i Berlin, forkælede lærerne os med en tur på Mcdonalds på
vejen hjem.
Anni Amstrup Skov, elev
På Ladelund Efterskole er fortælletimer
en fast del af skemaet. Det giver vi lærere mulighed for at lukke op for en verden,
eleverne ellers ikke kender til. Jeg tror,
eleverne tit frygter at skulle sidde stille så
længe (hele 30 min) og bare lytte. Alligevel bilder jeg mig selv ind, at de i disse
fortælletimer måske netop hører eller ser
noget, de vil kunne huske i lang tid fremover.
Det håber jeg ;0)
En fortælling om jagt kan tit fange specielt drengene, mens pigerne har travlt
med at kigge væk, når der vises barbariske billeder med døde dyr og indvolde.
Min fortælling rummer dog mere end
”bare” jagten – den handler også om traditioner, om det vi får med hjemmefra og
om at give noget videre. Så måske ramte
den også nogle af pigerne ;0) I hope….
Marie Bech, lærer
Sidst jeg havde fortælletime var i oktober, og derfor var det helt oplagt at fortælle om min efterårsferie. Siden jeg var
5 måneder gammel har jeg nemlig hvert
år – med få undtagelser – været i Sverige med min familie. Min far var ivrig jæger og tog os alle med til Sverige, så han
kunne dyrke sin store passion elgjagt.
Det er blevet en vigtig del af mit liv og
selvom jeg endnu ikke har skudt en elg,
så vil jeg gerne føre traditionen videre.
Pr. 1. Januar er jeg blevet ansat som
projektleder i Efterskoleforeningen – et
job jeg glæder mig meget til.
Det betyder samtidig et farvel til Ladelund Efterskole – en beslutning som sætter mange tanker og følelser i gang. Det
er jo min skole – jeg var med fra starten
for 15 år siden, jeg har trådt både min
efterskolebarne- og ”teenagesko” her.
Jeg har udviklet mig som efterskolelærer
sammen med skolen, og jeg har lært
rigtig meget. Jeg har lært over 1000
mig til stadig at møde tidligere elever og
kolleger rundt omkring til f.eks gymnastikopvisninger og andre steder.
Tak til alle for en fantastisk og udviklende
tid og pas godt på Ladelund Efterskole.
Hilsen Karin Skjøth
skønne unge mennesker at kende, sagt
godnat hundredvis af gange, undervist i
mange forskellige fag, arrangeret mange
sjove ture, deltaget i skøre arrangementer og tørret tårer, klappet på skuldre og
talt med store bogstaver. Jeg har haft
weekend- og aftenvagter, friluftsture,
udlandsture og grint og grædt på godt og
ondt. Jeg har haft mange skønne kolleger gennem årene og som jeg har lært
meget af. Ladelund har været mere end
et job og den har udviklet mig som menneske.
”Efterskolen er et lærested, et værested
– med energi og kraft” står der i Ladelund Sangen. Det er en god ballast og
med al min lærdom fra efterskolelivet,
jeg tager med mig videre. Jeg vil glæde
Hej alle jer!
Først tak for at i er så søde og åbne at
møde sådan et nyt menneske som lærer
og kollega! Jeg føler mig allerede rigtig
hjemme- så tak for det!
Så hvem er jeg? Jeg blev født i Holland
(Den Haag) og var ligesom nødt til at
flytte med mine forældre til Tyskland, da
jeg var to år. Så voksede jeg op i Tyskland (Zeven) med 4 søskende ( jeg er
ældst) og gik på et tysk gymnasium.
Lige efter studentereksamen drog jeg så
til Danmark (Kolding) for at lære mig selv
mere at kende, og finde ud af hvilken vej
jeg vil gå i mit liv.
Jeg valgte så at gå på en internationalt
højskole, hvor jeg blev intensivt oplært i
teater med fokus på teknikker og
’expressionart with the body’. Jeg tog
også kurser i musik og ledelse. Da jeg
var så pjattet med musik brugte jeg 4
måneder på at sælge solbriller i Aalborg
inden jeg tog på Sang Akademi i Odense. Der arbejdede jeg fuldtid som bartender om natten til 4.30 og stod op og sang
kl. 9.00 – jeg VILLE det bare!
Så læste jeg noget om organisationer og
event management på Roskilde Uni inden jeg arbejdede på en efterskole i Kolding igen. Derefter rejste jeg til Indien,
Thailand, Phillipinerne og alt mulige andre lande, hvilket var en stor oplevelse
for mig! Jeg elsker at rejse og møde anderles kulturer!
Mens jeg afsluttede mit arbejde der og
læste min uddannelse færdig, så mødte
jeg min ynglings mand: Jonathan. Sømand, skøn og sjov – så vi blev gift!
Vi boede så lidt i Svendborg inden vi nu
bor i Kolding igen.
Jeg har mange hobbies – så her bare
nogen af dem: hygge med venner, danse, kreative projekter, løb og vægtløftning, sejle, spille guitar, skrive sange og
selvfølgelig: at synge!
Glæder mig rigtig meget til at lære jer at
kende!
Annechien Södergren, lærer
En dejlig julegave….
Med en ansættelse på Ladelund Efterskole, kunne jeg næsten ikke få en bedre
julegave. Målet og drømmen har altid
været, at give udfordrende og lærerige
oplevelser til unge mennesker, og pr 1.
december skulle det lykkedes. Med armene over hovedet og en god portion
sommerfugle i maven, så jeg frem til mit
første besøg med eleverne. På min tidligere arbejdsplads har jeg arbejdet med
indskolingsbørn, så pædagogikken og
talemåde blev hurtigt justeret. Men sikke
en positiv oplevelse at møde alle de
skønne elever. En sammentømret elevgruppen, hvor snakketøjet sidder godt
på. En elev kom hurtig og spurgte “Er
du til John Deere eller Case” Så var stilen lagt og jeg fandt hurtigt ud af hvilke
interesser eleverne havde, og med min
egen landlige opdragelse, fandt den videre samtale fandt hurtigt et omdrejningspunkt. Men andre spørgsmål blev
også stillet - Hvor bor du, hvad skal du
undervise og hvorfor er du her nu - Så
det store spørgsmål blev hurtigt: Hvem
er ham der Mads?
Jeg kommer oprindeligt fra Hjerting ved
Rødding, og drog efter gymnasiet en tur
til det store København for at blive uddannet lærer. Her blev jeg udfordret både i matematik og idræt. Derudover fik
under uddannelsen også lov til at komme
en tur til Norge. Her fik jeg dyrket min
storer passion for friluftsliv og det er også
inden for dette område eleverne vil komme til at lærer mig at kende. Efter et år
som lærer i Ølstykke, vente jeg og min
familie næsen mod det jyske, hvor vi har
bosat os i Kolding.
Jeg ser frem til
at komme i dybden med Ladelund kulturen og
håber
hurtig
denne
dejlige
skole bliver en
del af mig:
Mads Kaack, lærer
”Life is what happens, while you are
busy making other plans”
Hej, jeg er Peter Torpe. Jeg blev ansat
på Ladelund Efterskole 1. Nov.
Jeg er uddannet efterskolelærer årgang
2004. Efter uddannelsen arbejdede jeg
som efterskolelærer i 6 år.
I 2010 fik jeg
udlængsel og
flyttede til Thailand for at arbejde som dykkerinstruktør.
Arbejdet i dykkerindustrien ledte til nye
bekendtskaber og et jobtilbud i Sverige
hos Samsung. Så hvad der først var
planlagt til et sabbatår fra efterskolen,
blev til i alt 4 år i udlandet.
Nu er jeg tilbage i efterskoleverdenen og
er havnet på Ladelund Efterskole hvor
jeg blandt andet har: værksted, matematik, fysik/kemi og bio/geo og fodbold.
Privat bor jeg i Kolding med min kæreste
og hendes 3 børn. Min fritid bruges på
dykning, motorcykel, mountainbike eller
landevejs cykling.
Peter Torpe, lærer
Teaterugen på Ladelund var en af de
sjoveste, dog også hårdeste uger, som vi
har haft indtil videre. Det krævede hård
arbejdskraft og initiativ fra hver eneste
elev, og alle måtte arbejde sammen, for
at få det hele til at blive et succesfuldt
teaterstykke. Vi gik i gang søndag eftermiddag, og premieren var allerede torsdag aften, så det var bare med at komme
i sving med arbejdet. Heldigvis havde vi
instruktør og forfatter af stykket, Michael
Hansen, til at holde styr på det hele, og
nogle ambitiøse lærere og elever, som
ikke kunne vente med at komme i gang.
Tiden løb afsted, og pludselig stod kostumefolket med de flotteste kostumer til
både ”festdeltagerne” og ”tjenerne” som
de hed i stykket. Samtidig havde scenefolket formået at slæbe tonsvis af paller
ind i hallen, hænge scenetæpper op, og
lægge gulvtæppe ud, så man næsten
ikke kunne genkende hallen, der nu var
en hel teatersal. Rekvisitfolket havde
lavet 6 meget gennemførte kandelabre
lavet helt fra bunden, samt nogle særlige
tjenerbakker, pyntet til mindste detalje og
mange andre rekvisitter. Bandet og koret
havde lært hele 8 sange som blev spillet
live til alle forestillinger, og skuespillerne
havde øvet sig utallige gange på deres
replikker, uanset om de kun havde en
sætning, eller en hel side at sige. Lys- og
lydfolk arbejdede også på højtryk, og det
endte med, at de måtte arbejde til meget
sent onsdag aften, for at alt var i vinkel til
premieren næste dag. Men det var det
værd, for det blev i sidste ende til 4 succesfulde forestillinger af vores stykke,
”Giv Slip”.
Torsdag spillede vi for 3 efterskoler, hvor
vi derefter afholdte et ”after party” med
de andre efterskoler. Aftenen sluttede af
med at Erik spillede på sin violin til ”The
Støvledance”.
Fredag formiddag spillede vi for nogle
lokale skoleklasser, og derefter en offentlig forestilling om aftenen, og lørdag
for alle forældre, hvor de efter stykket,
hjalp til med at pakke hele sceneriet ned
på rekordtid. Teaterugen var lærerig,
sjov og samtidig hård på mange måder,
og det var en uforglemmelig uge, der
bragte massere af gode minder.
Laura Richter, elev
På skolen har vi delt eleverne op i fire dagsgrupper. De har hver tre aften arrangementer I løbet af året. Vi har I år bl.a. haft dyrskue, rutsj og pyjamasparty.
Herunder er der billeder fra et DagsGgruppeArrangement. Her var temaet
#omvendt aften” Altså at pigerne skulle være drenge for en aften og drengene
skulle være piger. Bl.a skulle pigerne ikældt drengetøj skifte dæk og drengene
klædt I pigetøj lægge make-up. Det kom der nogle sjove billeder ud af.
Kom og få julesulet svedt ud.
Lørdag d.10 januar er der igen LE-cup.
Bemærk at vi har flyttet arrangementet til starten af januar.
Program for dagen:
Kl.11.00 Velkomst og præsentation af holdene
Kl.11.30 LE-cup starter
Kl.16.00 Finaler og afslutning
Mød nye og gamle lærere, og få styr på om
dine gamle efterskolekammerater stadig er
så seje som dengang I gik på LE.
Kom alene eller kom som et hold, og huske
tilmelding er ikke nødvendig.
Du kommer jo alligevel!
Vi ses d.10 januar!!
Vi har i værkstedet været så heldige at få endnu en traktor til samlingen. En Ferguson
31 fra 1953. Vi har fået den af Anker Jensen, der tidligere har været ansat på Ladelund
Landbrugsskole. Han købte traktoren ved maskinhandlen i Lintrup for 60 år siden.
Da vi var ude og hente den
fortalte han, at der sad helt
nye tændrør og batteri i traktoren. De var godt nok 30 år
gamle men havde aldrig kørt.
Motoren i traktoren sidder fast
og Mikkel fra værkstedsholdet
er i gang med at få den løsnet. Da han begyndte at skille
den ad opdagede han at en
stødstang var bøjet så måske
er problemet ikke kun at motoren ikke har kørt i 30 år, og
sidder fast, men også at toppakningen er utæt. Fortsættelse følger…
Onsdag d. 3. Dec. – Fredag d. 5. Dec
havde LE10 et miniforløb om andre kulturer verden over.
Onsdag startede vi ud med at sætte os i
bussen, og køre mod Århus, hvor vi skulle starte dagen med et besøg på Moesgaard Museum.
Moesgaard Museum er et kulturhistorisk
museum, der lige er genåbnet I helt nye
bygninger d. 11. Oktober 2014. Her kan
man finde spændende udstillinger om
Danmarks Oldtid, og kan bl.a. se
“Grauballemanden” – Danmarks bedst
bevarede mosefund.
Og ja det var den rigtige mand der lå I
glasmontren, selvom der var flere elever
der undrede sig, om det nu kunne passe.
Desuden kunne vi se meget livagtige
rekonstruktioner af tidlige menneskearter, samt udstillinger om andre kulturer
verden over.
Da museumsbesøget var ovre, kom vi til
det allervigtigste – nemlig strøgtur i Århus C :)
Torsdag og fredag blev arbejdet med
forskellige nulevende og uddøde kulturer
verden over, såsom Inuitter, Aztekere,
Masai-folket, Indianere, Aboriginanere og
mange flere. Eleverne skulle I grupper
undersøge emner som religion, levevis,
ritualer, beklædning, samt fremstille et
kreativt produkt der skulle vises I forbindelse med fremlæggelsen.
Lene Frølund, lærer
Sidste weekend på Ladelund før jul stod
i musikkens tegn. Der var nemlig Ladelund Rock – en tilbagevendende begivenhed, hvor regionens efterskoler bliver
inviteret til indendørs musikfestival. Det
er musiklinjen der står som arrangør og
sammen med weekendeleverne sætter
de scene, lys og lyd op. I år var vi så heldige at Lasse Lauridsen (elev fra årgang
06/07), kom med flere kasser med lækkert lysudstyr, som vi kunne lege med.
Med sig havde han også en kammerat
der var skrap på lyd-siden. Fredag aften
de fed blues af samt musikholdet fra Vejen Produktionsskole. Der var en rigtig
god stemning og god musik. Lys og lyd
var i top, så det var en glad musiklærer
der tog træt hjem efter en skøn musik
weekend :)
Verner Storm, lærer
blev så brugt til at stille al grejet op og
det var herligt at se en flok elever med
sikkerhedshjelme der satte lys op i lysbommene og andre elever der fik lyden
til at virke. Det blev sent fredag aften
inden vi slukkede for strømmen.
Lørdag fik alle elever en opgave så gymnastiksalen kunne blive omdannet til flot
musikspillested. Fra kl. 13 – 18.30 spillede 15 bands på scenen. Ladelunds musiklinje og teaterbandet spillede på scenen og vi havde besøg af Sundeved,
Rinkenæs og Askov Efterskole. Udover
musikere var der også publikum med,
som var gode til at bakke de forskellige
bands op. Derudover var tre bands specielt inviterede. Det var talentlinjen fra
Vejen Musikskole, et bluesband fra
Grindsted hvor fire gymnasiedrenge fyre-
Den 31/3 og 1/4 vil vi gentage succesen fra sidste år med Ladelund Camp. Vi håber på 100 unge mennesker fra 5. til 7.
klasse, som vil bruge 30 timer på Ladelund Efterskole og blive
klogere på hvad efterskolelivet kan byde på.
Ladelund Efterskoles nuværende elever vil stå klar til at tage
imod og gennem hele Campen guide, hygge om og undervise
Camp-eleverne, så forældrene får nogle trætte og forhåbentligt
glade børn med hjem.
Hvis der blandt Landlund Nyt læsere er folk som kender unge i
5.-7. klasse, er det muligt at tilmelde Camp-deltagere til LE
Camp 2015, da der stadig er få ledige pladser.
Tilmelding via hjemmesiden: www.LadelundEfterskole.dk