1. No category

Striglernes Magasin
Glostrup Rideklub
24. årgang, nr. 1
Marts 2015
Forsidebillede: Torbens 70-års fødselsdag
Annoncepriser:
Pr år: ½ side
500 kr.
Pr gang: ½ side 150 kr.
Redaktion:
1 side
1 side
1000 kr.
300 kr.
Anne-Bente Hansen, mail: [email protected] - tlf.: 41 44 04 88
Marina Elkhøj, mail: [email protected]
Side
3
4
5
8
10
14
15
16
18
18
20
21
22
23
24
26
28
29
37
38
39
42
44
45
46
Indhold
Leder
1. Vintertræningsstævne
Nytårsstævnet lørdag den 3.-4. januar
Nytårskur 2015
To travle dage i P-vagten
Intershowhorse
Stævneresultater, dressur
Dressurrangliste pr. 31.12.2014
Stævneresultater – spring
Spring – rangliste pr. 31.12.2014
Voltistævne i Skibby
Juledressur 2014
Atter til bingo banko
Torben fejres
Juletræsfesten
En sølle flok….
Ryttermærke 3 & 4
Gabestokken
Tillykke til….
Og tak fra….
Goddag og farvel til privathestene
Goddag og farvel til skolehestene
Velkommen til nye medlemmer
Månedens hest og passer
Parcelgården før og nu
GLK
e-mail: [email protected] Hjemmeside: www.glostruprideklub.dk
Deadline til næste nummer: 10. maj 2015
2
Leder
Så er det atter tid til lidt nyheder fra jeres rideklub og Parcelgården. Vinteren har indtil
nu været os nådig med få kuldegrader i korte perioder, og således har også skovfolket
kunne nyde samværet med hestene i det fri.
Som altid er det ikke de store revolter, der præger Glostrup Rideklub – heldigvis for
det. Mange klubber slås med stor uenighed og dermed handlingslammelse, utryghed og
murren i krogene. Alt dette er vi heldigvis fri for, og således er vi stadig en stærk og
velanskrevet klub i distrikt 1. Se det lille referat fra generalforsamlingen i bladet.
Alle arrangementer omkring juletid beskrives i både billeder og tekst, ligesom det store
nytårsstævne fylder en del sider – mest fordi der er en fin beskrivelse fra én af stævnets
vigtigste hjælperkategorier: P-vagterne.
Redaktionen siger farvel til en meget tro og skattet medarbejder, idet Grethe afslutter
hvervet som lay-out’er. Grethe meddelte for ca. ½ år siden, at hun ikke skulle have ny
hest, når Cheri ikke kunne mere, og at hun ikke syntes, at det var hensigtsmæssigt at
være involveret i bladet, når hun ikke havde sin daglige gang på Parcelgården. Om jeg
ville prøve at finde en ny. Det er så først lykkedes nu, hvor Marina/Gucci har indvilliget
i at overtage opgaven.
Vi sender en varm tak til Grethe, som i et utal af år – faktisk siden 1996 - troligt har
rettet alle mine stave- og tastefejl, har indsat billeder og rettet dem til, så de står
snorlige på siderne og endelig har løst puslespillet om at få alle artiklerne placeret på
rette sted i bladet. Hvor mange natlige timer, Grethe har brugt, er ikke til at gøre op,
men at arbejdet altid er blevet løst upåklageligt, det er helt sikkert.
Hermed velkommen til Marina, som nu skal trækkes med diverse opgaver omkring
bladet. Jeg ser frem til samarbejdet og glæder mig til eventuelle nye lay-out’iske tiltag.
Vi håber, I vil hygge jer med at læse de mange artikler og notitser, og synes I, at der
mangler noget, kan I henvende jer til undertegnede, og jeg vil gøre mit bedste for at
efterkomme jeres ønsker.
Tak til alle glade skribenter og fotografer. Uden jer, blev det et trist og ensidigt blad.
Faste medarbejdere ved bladet:
Marianne R/Paw
Trinse/Romulus
Mette Cetti/Kabana: Springliste og –resultater
Bjørg: Dressurliste og –resultater
Nanna Rosenvold: Goddag og farvel til privatheste
Marianne Larsen: Månedens hest og passer
Marina/Gucci: Lay-out
…. og naturligvis undertegnede
3
Redaktionen v/AB
1. vintertræningsstævne
Så var det atter tid til springstævne på GLK., denne gang vintertræningsstævnet d. 23.
november. Jeg synes altid, det er rart, at vi har et par stævner om året, hvor vi har nogle
af de små springklasser, så man kan være med, selvom man ikke springer særlig højt
endnu.
Og der er altid mange, der starter de
klasser. Derudover synes jeg, at det
er rigtig fedt, at vi har nogle ryttere,
som springer højt. Nicka vandt bl.a.
den højeste klasse der var til det
stævne – nemlig en LA2**, og Mia
Jørgensen blev nr. 2. Endvidere
vandt Mia Jørgensen LA1*, og her
blev Nicka nr. 2. og Joen blev nr. 3
i LA1*. Mette Falck vandt LB2**'
og her blev Joen nr. 3. Joh, de
fordelte sløjferne fint imellem sig.
Mai plejer ellers at have krammet på Fanny,
men her er det lige omvendt
Endnu en gang stor tillykke til dem, og man må sige, at de havde en super god
stævnedag. Alt i alt klarede GLK sig ret så godt den dag. Vi har mange gode
springryttere, og det er virkelig en fornøjelse at se, når det bare spiller max mellem hest
og rytter.
Vi har desværre ikke nogen fotografier af de
dygtige ryttere, som springer rigtig højt, for
da var Lau gået hjem. I stedet viser vi et par
snapshots fra dagen.
Trinse
Artiklens forfatter
Søde smilende tilskuere. Måske har Mai lige
kæmpet sig tilbage i sadlen?
4
Nytårsstævnet lørdag den 3. januar
Efter et fredeligt nytår på gården, kom der godt gang i besøgene til vores nytårsstævne.
Forinden havde springudvalget haft store forberedelser, bl.a. havde de givet sekretariatet en ordentlig omgang både med rengøring og oprydning. Sådan noget skal gøres
med jævne mellemrum, og ligesom derhjemme sker det tit, når man skal have huset
fuld af gæster.
Ud over ovennævnte sørgede det aktive
springudvalg også for at ommøblere i
rummet, således at det blev mere indbydende, og der blev bedre plads til
gæsterne. Der er ofte temmelig meget
pres på sekretariatet under et springstævne, og alting bliver mere kaotisk,
når folk står som sild i en tønde.
Endelig havde man sat fine rosetter op
på bagvæggen, der var blomster på
skranken og masser af balloner både på
døren og indenfor. Det var vel et nytårs- Linda og Pernille nød de fine omgivelser og
stævne!
styrede som så ofte før slagets gang med
søde smil og kompetent vejledning.
Lørdag startede med LD (90 cm) kl.
8.00 med 24 startende, 18 kom
igennem en flot fejlfri runde, heraf var
de 5 fra GLK. Se stævneresultater!
Som så ofte tidligere var både LC, LB*
og LB** vældig fint besatte, og især
sidstnævnte havde mange fejlfrie
ryttere, heraf også Mia Maj/Viva
Verlisa.
En fantastisk duft af rigtig dejlige
pandekager begyndte at sprede sig i
ridehuset, og der blev solgt virkelig
godt, faktisk blev der ret hurtigt helt
udsolgt.
37 kom til start i LA*, og her gik
førstepladsen til Mia Maj Kruuse Mange blev fristet af den liflige duft, så
Larsen og utrolige Mon Amie.
René og Ib havde vældig travlt med at sælge store lækre pandekager.
5
LA** (120 cm) havde 41 startende, 11 placeringer, og igen blev Mia Maj placeret.
Denne gang fik hun en flot anden plads.
MB* (125 cm) havde 32 til start, og det gav 8 placeringer, dog ingen til GLK, selv om vi havde 2 dygtige ryttere med.
Så var vi kommet til sidste klasse MA* (135 cm). Her
var 9 startende med 3 placeringer, Sarah Egeskov på
Accent havde en flot runde og var fejlfri, men red lige
½ sekund for langsomt til at komme med i præmierne.
Sarah har trådt sine barneridestøvler hos Torben på
rideskolen. Senere fik hun hest(e) selv og atter senere
rejst hun ud i verden for at prøve nyt. Hun har dog alle
årene bibeholdt sit medlemskab af GLK og starter
Mia Maj havde som så ofte før derfor naturligvis også for klubben.
et rigtig godt stævne med mange flotte placeriner.
Klokken var nu omkring 18.30, og vi kunne gøre klar til endnu en springdag i morgen,
med en helt speciel klasse, som vi glæder os særligt meget til . Det har været en rigtig
dejlig dag, med mange glade og tilfredse mennesker.
Marianne R.
….. og søndag den 4.
Så var det igen tid til vores årlige nytårsstævne i spring. Det er altid rart at starte året
med et springstævne på det sted, hvor man har sin hest stående.
Nytårsstævnet plejer altid at være godt
besøgt. I år var springudvalget dog en
smule bekymret over tilmeldingerne om
søndagen, så de besluttede at lade rytterne
efteranmelde uden ekstra gebyr. Det viste
sig at være en rigtig god idé, så der også
om søndagen var springning hele dagen
Det, der gør det ekstra spændende, synes
jeg, er, at der er nogle rigtig høje klasser
Ro og overblik prægede opvarmningen
med bl.a. MA. En anden fed ting ved
nytårsstævner er, at der nu som det laveste er en LD. I gamle dage var den laveste
klasse jo en LC. Ovenstående gør, at der nu lidt hurtigere er et ekstra stævne, man kan
starte på "hjemmebane" - Og det er jo herligt, for så er både hest og rytter trygge.
6
Klasserne blev gennemført uden de store problemer. Rytterne var generelt tilfredse
både med spring, linjeføring og ridehusbund. Det værste var den sølle lille bænk, der
var placeret i hjørnet, hvor man går til og fra springbanen. Den var til hjælperne, som i
rolige øjeblikke kunne hvile sig lidt i løbet af dagen. Men den var altså farlig - meget
farlig for nogle af hestene, og det endte sørme med, at den måtte flyttes væk fra banen.
Se også Gabestokken! På opvarmningen holdt TD’en skarpt øje med alle, men her var
fred og ingen fare eller knotne ord.
Til dette års nytårsstævne var der som noget ekstraordinært lagt tid ind til fejring af
Torben Hansens 70 års fødselsdag.
Der var mødt RIGTIG mange mennesker op til fejringen, og der var sat lange borde op
midt i ridehuset med bl.a.kage med billeder af Torben på samt sodavand og en lille én,
hvis man havde lyst til det. Der blev holdt tale af bl.a. klubbens formand, og Torben fik
flotte gaver - bl.a. en buket blomster og gavekort til en ny stol. Han virkede meget rørt
og glad over, at han blev fejret med så meget manér. Se også artiklen andetsteds her i
bladet.
Men hvordan klarede vore egne ryttere sig så. I klasse LB** fik både Patano og Zaini
en ærgerlig bom, mens LA* bød på hele tre 0-runder til glostrupperne. Mia Maj vandt
nærmest selvfølgelig igen, mens Joen og Sarah Egeskov brugte lige lidt for meget tid på
forhindringerne til at komme med i præmierne.
Dagens sidste klasse var MA*, hvor
rytterne var virkelig velridende. Lidt
over halvdelen var fejlfri, mens resten
opnåede bare 4 fejl. Imponerende!
Trinse
Mette Falck og Patano i fin stil
7
Nytårskur 2015
Ronja og hendes drenge (torsdags-mad-drengene) havde sat en fantastisk fest på benene.
Fra klokken 17.40 begyndte folk stille og roligt at komme til rytterstuen, hvor der var
dækket fint bord og pyntet flot op. Vi var omkring 54 tilmeldte. Nogen kom lidt sent,
og ingen var i tvivl, da Camilla Kobstrup ankom. Hun gik helt i panik, da de to eneste
ledige pladser var for enden af bordet, over for DE GAMLE, som hun udtalte. De
gamle var Bjarne og
Karin, som sad og
smilede
sødt
til
Camilla, der sammen
med veninden måtte
slå numsen i sædet.
Vi fik en rigtig lækker
forret i form af nogle
skønne Tapas, med
pølser, feta og oliven.
Hovedretten bestod af
to
slags
kød,
”De gamle” sammen med de søde unge, for festen var jo for flødekartofler og salat,
og det smagte virkeligt
både gamle og unge.
godt.
Ud over den skønne mad, gav billetten også den første drink
gratis, og torsdags-mad-drengene gav den næste drink.
Inden desserten skulle der leges, og vi startede med børnene
under 15 år og derefter de voksne. Der skulle kastes med hestesko, kastes med bolde, gå to ad gangen på ski, og til sidst
skulle der trilles kugler ind i huller. Der blev grinet højt, og
nogen var bedre end andre, men sjovt var det, specielt da
også de meget unge
Morten
(Michelles
kæreste) tog en tur i gulvet i ridehuset, iført fin
jakke og sko.
Mai og William vandt hos børnene under 15 år.
Stort tillykke til jer, det var super flot. Ronja og
Tulle vandt hos de voksne, Dorthe W var den
hårde dommer.
Dorthe/LP kaster koncentreret med hesteskoen,
mens Ditte ser til og prøver at aflure hende
teknikken.
8
Desserten bestod af skønne pandekager med is, og der blev guffet godt.
Der blev jævnligt købt små shots, som gav adgang til at slå søm i, og her var flere
smarte tricks for at vinde, bl.a. fik Dinna den smarte ide, at løfte op i blusen, og ryste
numse i hovedet på Møhl, så hun kunne distrahere ham 
Camilla K var på banen igen, da nogen havde gemt hendes cigaretter, og flere blev
kropsvisiteret, hvilket resulterede i, at hun fik dem til sidst.
Ib blev ind imellem kaldt for Kim. Det
er en sjov historie som, bliver ved med
at hænge ved, og hvis du ikke skulle
kende den, kan Anne Bente helt sikkert
fortælle den  Heldigt at kært barn har
mange navne 
Da jeg kort spurgte forskellige, hvorfor
de deltog i nytårskuren, var svarene de
samme, fordi det er skønt at være sammen med alle de dejlige mennesker, at
ses uden for stalden og fordi det altid er
sjovt og underholdende, så ALLE jer
der ikke deltog, er der kun en ting at
Hele familien Sonny var med, og mens de
sige KOM NÆSTE ÅR. Tak for et flot
voksne kæmper med skiene, drøner junior
arrangement.
lige forbi.
Marianne R.
9
To travle dage i P-vagten
Den tredje og fjerde januar dette herrens år 2015 havde GLK sit årlige Nytårsspringstævne.
Planlægningen af stævnet er altid som en ren
heksekedel, der er svær at røre sammen. Som alle
ved, kommer der altid jul og nytår med ferier
imellem planlægning og afholdelse, men bortset fra
dette lille intermezzo lykkes det alligevel hvert år at
få det til at klappe, også selvom dette år krævede lidt
mere. I år foregik der en masse tys tys i krogene
angående den fjerde januar.
Så skulle der deles opgaver ud til stævnet. Først de
meget varme pladser i køkkenet og så de varme i
sekretariatet. Dernæst de kølige på springbanen, de
kolde ved pandekagerne, så var alt klaret, og alle var
indendørs og i læ.
Nå nej. Vi mangler nogle til den iskolde p-plads. Lad
os nu se, sagde de inde fra varmen, hvem har vi
glemt, nå ja, vi har jo pingvinerne og en stakkels
ridepige, der af en og anden årsag havde syndet mod
kodeks. Vi kunne kalde disse stakler Yvonne, Kjeld,
Benny og Egon. Disse stakler fik et tilbud, de ikke
kunne afslå, "Gabestokken" eller p-vagten, det valg var ikke svært.
Hvem har ikke prøvet at blive hængt ud, og beskuet i Gabestokken i hele tre måneder.
Yvonne, Kjeld, Benny og Egon med de borgerlige navne Amalie, Sander, Henning og
Flemming gik straks i gang med at planlægge slagets gang. Et distriktsstævne er en stor
ting og ikke til at spøge med, alt skal klappe ellers - Gabestokken.
Sander aflyste fester, arbejde og droppede rødvin til aftensmaden og gik tidligt i seng,
så han kunne stå ved porten før solen, Joen og manden med bukkeben stod op.
Desværre var det Joen, der havde morgentjansen med den lille og bleskift, så han var
meget, meget tidligt oppe og fik åbnet bommen, så et par trailere og GLK-ryttere, der
havde overnattet foran bommen på Sortevej, nåede at snige sig ind, før Sander var på
plads.
Kort efter fik Sander assistance af Henning, og så var det slut med at lave julenumre og
snige sig ind, medens Sander vendte ryggen til og var optaget med at anvise p-plads og
dirigere trailerne på plads.
På et tidspunkt, hvor lyset var begyndt at skinne, dukkede jeg så op, og for at bøde lidt
for det sene tidspunkt havde jeg morgenmad med. Efter lidt morgenmad og meget
kaffe, kun afbrudt af lidt banecykling og salsadans, begyndte Sanders og Hennings
10
kernetemperatur igen at komme over frysepunktet, og tændernes klapren overdøvede
ikke længere talen. På dette tidspunkt var det så, at Amalie L dukkede op.
Hun havde været i kamp på banen, og det var gået godt. Hun var glad, tændt og klar til
af tage de udfordringer, de gamle gnavne ubarberede nisser, kunne byde ind med.
Skræmmende!
Vi startede med at indvie Amalie i p-vagtens virke. Vi er
flinke, høflige og hjælpsomme og forventer til gengæld,
at folk gør, som vi siger og overholder klubregler samt
vores anvisninger. Skulle en synder afvige fra dette,
bliver de prompte straffet. Herefter viste vi Amalie, hvad
der var sket med den sidste synder.
At være P-vagt er en udfordring og kan nærmest sammenlignes med en triatlon, hvor man samtidig løser matematiske parkeringskurver for
trailere og lastvogne, iblandet et memoryspil på OL-niveau, arbejder i temperaturer
omkring frysepunktet, orkanagtige vinde og andre ekstreme vejrforhold. Eksempelvis
skal vi svømme gennem sammenlagt tretusind meter isvand på p-pladsens vådområder,
så 180 kilometers terræncykling gennem knæhøjt mudder og dybe vandhuller, 42
kilometers forhindringsløb mellem trailere, heste, ryttere i knæhøjt mudder, alt dette i
gummirøjser og kedeldragt.
Medens vi cykler, svømmer og løber, skal vi huske, hvor
der er tomme p-pladser til de ca. 35 trailere og ni store
og små lastvogne. Det er nemlig det, der er plads til. Og
så skal vi dirigere dem ud og ind på deres plads, alt
imedens vi er behjælpelige med at holde heste og få dem
op i trailerne.
Søndag den 4. januar var helt vild i p-vagten. Aldrig har
vi prøvet noget lignende. Torben rundede 70 år og holdt
reception om eftermiddagen. Selv om én af de unge
piger gerne ville parkere inde på pladsen, grundet det var
koldt, og der var langt at gå fra p-pladsen, blev hun
venligt og bestemt henvist til p-pladsen for personvogne.
Det skulle vise sig at være klogt, da det blev den
travleste dag, vi har oplevet i p-vagten.
På et tidspunkt var alt udsolgt, og vi begyndte at tænke
på kreative og alternative parkeringsmuligheder for
trailere. Heldigvis fik vi ikke brug for de resultater, vi
kom frem til, da det i så fald ville tage uger, før Camilla
Torben og Bombolullu?
og Joen igen ville have talt til os.
11
Efterhånden som Torbens reception nærmede sig, blev rækken af biler ned ad Sortevej
længere og længere, så Sander foreslog, at vi lavede trafikregulering på selve Sortevej
fra rundkørslen og frem til gården.
"Lysreguleringen" blev klaret med armsignaler og mobiltelefon. Til slut holdt der biler
fra rundkørslen og op til Parcelgården på p-pladsen og på hver ledig kvadratmeter.
Langsomt begyndte kulden og vinden at krybe ind gennem de mange lag tøj, så da vi
endelig kunne forlade vores post, var receptionen forbi og tæerne kolde. Vi var dog
blevet betænkt i p-vagten, idet den unge mandlige dommer havde skænket os sine to
flasker vin, og én var kommet med lidt champagne.
Og så alligevel, til trods for hvad
vejret kan byde på, vil jeg for mit
vedkommende ikke bytte med nogen
anden plads på gården. Nå ja, måske
lige med undtagelse af Paws Ib i
Renés pandekagebod. Hans motto
er: En pandekage til dig og en
pandekage til mig. Jeg er desværre
bange for, det ville gå ud over min
veltrimmede krop - og Lille Pers ryg.
Det var så her, Lille Per forlangte at få lidt spalteplads….
Ja ja, så er det mig, Lille Per, der har tastaturet. Jeg vil lige starte med at kommentere
det der med travlt. Det er vist et spørgsmål om fortolkning. Hver gang jeg kom ud på
pladsen, stod de bare og drak kaffe, spiste frøsnappere og sludrede, jeg vil sgu også
være p-vagt. Så vil jeg kunne bruge mit nye motto: Hvorfor lade en cykel gøre, hvad en
hest kan gøre dobbelt så hurtigt!
I oktober måned sagde jeg til Flemming: ”Du øh Flemming, du skal nok bede om at få
lidt mindre portioner i torsdagsmadklubben.” Han svarede: ”Jamen jeg får kun én lille
portion, og hvad mener du for øvrigt med det! At jeg er lidt buttet? Jeg har et vaskebræt
som mave.” ”Ahm, hvordan får man det sagt diplomatisk,” tænkte jeg og sagde: ”Så
skulle du nok ikke vaske både din og Dorthes hovedpuder og dyner på én gang”. Jeg
gav derefter Flemming et tilbud, han ikke kunne misforstå. ”Enten bærer du mig på de
næste rideture, eller også løber du ved siden af mig, indtil du ikke vejer mere end mig.”
Klogelig nok valgte han den sidste mulighed.
Det havde været for pinligt at sidde på ryggen af ham iført hjelm, spore og pisk. Så en
morgen dukkede Flemming op i nogle sorte stramtsiddende klude, han kaldte "løbetøj".
Jeg kom mere til at tænke på en blodpølse. Nå, men vi skulle lige have afstemt vores
intentioner på vej forbi Hvissingesten, men ved Oksbjergvej havde vi fået trimmet vores
forventninger.
12
På den anden side af Oksbjergvej gik det så der-ud-af i luntetrav. Ikke tosset, og jeg var
ikke i tvivl om, at Flemming arbejdede ved jernbanen, for han lød som et
damplokomotiv.
Da vi havde travet små to kilometer på relativ tør ridesti, mente jeg, at nu måtte han
være blevet opvarmet til hjemturen, så jeg satte tempoet op til tinkertrav med høje
knæløft. Så havde han ikke længere tid til at løbe uden om, eller springe over de bløde
og våde steder. Næææ, nu måtte han pløje sig prustende og stønnende gennem alt, hvad
fem dages regn havde leveret af mudder og vand på ridestien. Det var det rene
Gefionspringvand. Med ham halvt løbende og halvt hængende efter mig i træktovet var
han i den ideelle position, så jeg kunne plastre ham med liiiiidt ekstra mudder.
Så vupti var hans farve skiftet fra sort til leverpostej farve, lige bortset fra hovedet,
hvor farven af kogt hummer skinnede kraftigt gennem de brune pletter. Da vi kom hjem,
hed det vandspiltov for os begge. Jeg fik dog ikke lov til at spule Flemming. Øv øv.
Og det var her, jeg hev tastaturet væk fra Lille Per, for i lighed med æslet i Shrek kan
han blive ved og ved, side op og side ned, i samme skure.
Heldigvis for ham bærer jeg ikke nag, men jeg glemmer heller aldrig. Det bliver spændende Per, når vi kommer til de sidste 14 dages sekvenser af din genoptræning, den
med de 6 sekvenser á 20 minutters trav, hver afsluttet med fire minutters galop, og kun
et minut i skridt imellem. Så bliver det spændende, om du er lige så kry, "Skryde Per"!
God bagjul og velkommen i det nye år.
P-vagten, Lille Per og familie
13
Intershowhorse
Der er mange måder at høste rosetter på. En mere utraditionel er at deltage i den
månedlige konkurrence på nettet om, hvilket foto, der er bedst.
Her reklameres fint for konkurrencerne, for der står: ”Her kan du glemme alle
bekymringer om dårligt vejr, transport, høje startgebyrer og dårlige dage Alt foregår
ved din computer, hvor du indsender et billede af din hest/ pony, og ved placering
sender vi rosetten til dig.”
Hjemmesiden er startet for nogle år siden af én af Nickas veninder, så Nicka har været
med en del gange. Det er blevet til mere end 20 kæmpe store rosetter i alverdens farver,
Der er hver måned 10 kategorier, som man kan melde sit foto i, fx ”bedste springfoto”,
”smukkeste hoppe” eller ”bedste novemberbillede”, og hver måned indkaldes forskellige dommere.
Det koster 50,- for hvert
billede, man sender ind, og
man får besked fx gennem
Facebook og får derefter
tilsendt rosetten.
På hjemmesiden kan man se
alle billederne, og der er
virkelig rigtig mange – mere
end 50 i hver kategori.
Nicka og Victor
Mange af de billeder, Nicka har sendt ind, er taget af Lau, som jo nærmest er
”Striglernes” hoffotograf, og han påtænker at printe billederne ud og sætte dem op i
rytterstuen sammen med den roset, billedet har vundet. Det vil vi glæde os til!
Billedet her fik en 3. plads i august måned sidste år i kategorien ”Bedste springbillede”.
Nicka og AB
14
Stævneresultater, dressur
15.+16.11.2014 GLK D-stævne
Old boys & girls
LA2
LD2
LC1
LB1-3
07.12.2014
LB
LA4
1. Helle Falck/Rådbjergs Patano (LB2)
2. Joen Hansen/Showman
2. Kajsa Velin/ Gredstedgårds Sonny Hit
2. Kajsa Velin/ Gredstedgårds Sonny Hit
2. Patricia Francisca Haddaoui/Sioux
1. Nanna Rosenvold/Springborgs Katmandu
(LB3)
5. Helle Falck/Rådbjergs Patano (LB3)
67,67%
196,5p/67,76%
135p/64,27%
161,5p/64,60%
161,5p/64,60%
70,35%
67,41%
GLK C-stævne
3. Mette Lykke Andersen/Conrad (LB1)
3. Jette Hansen/Canaima
3. Helle Skjøt/Sandros Donna
15
70,33%
231p/67,94%
231p/67,94%
Dressurrangliste pr. 31.12.2014
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
10
12
13
13
15
16
16
16
19
20
21
22
22
24
24
24
24
28
28
28
28
28
28
28
35
35
35
Helle Skjøt/Sandro's Donna
Joen Hansen/Showman
Susanne Dyrnell/Gulhøjs Romulus
Mette Kofod Jensen/Dahlia
Nanna Rosenvold/Springborgs Katmandu
Mette Lykke Andersen/Conrad
Christopher Nolin/Romeo’s Himalaya
Dorthe Koll Hindsberg/Lille Per
Jette Hansen/Canaima
Marianne Weidich /Niendamsgaard's La Luo
Luna Riis Søborg/Hoelgaard's Ram A Quena
Bjørg Hansen/Bombolulu's Welma
Dinna Goltermann Otto/Lexus
Helle Falck/Rådbjergs Patano
Linnea Wilner Hansen/Zaini Brentedal
Maj Husher/Mars
Bjørg Hansen/Springborgs Katmandu
Astrid Krejbjerg/Zimba
Kajsa Velin/Gredstedgårds Sonny Hit
Lone Stengelshøj Olsen/Conrad
Mette Døssing Falck/Rådbjergs Patano
Jette Andersson/Kahlua
Michelle Dalsgaard/Frydenborgs Laban
Sandra Andersen/Hester
Michelle Dalsgaard/Victor
Karina Weinrich Bech/Big Brother
Kamilla Søndergaard/Hester
Emily Marie Brüchmann/Mars
Charlotte Brüchmann/Emmy
Cecilie Weidich Olsen/Niendamgaards La Luo
Luna Riis Søborg/Paw
Cecilie Vedel/Don Pedro
Laura Emilie Rasmussen/Højbakkens Suri
Patricia Francisca Haddaoui/Sioux
Eva Graversen/Lille Per
Maria Quaade Hansen/Big Brother
Cemile Ôzgenc Weglewna/Markus
16
322
86
77
74
70
46
42
38
34
28
28
26
24
24
21
18
18
18
16
15
14
12
12
10
10
10
10
10
8
8
8
8
8
8
6
6
6
17
Stævneresultater - spring
3.+4.1.2015
GLK C-stævne
LD-klubklasse
LB**
LA*
LA**
LD-Klubklassen
LC
LA*
LA**
18.1.2015
LD
LC
Emilie Brabrand/Pillo
Mia Maj Kruuse Larsen /KKs Unlimited
Lise Andersen/Paw
Amalie Lehman/Bonnie
1. Mia Maj Kruuse Larsen/Viva Verlisa
1. Mia Maj Kruuse Larsen /Mon Amie
2. Mia Maj Kruuse Larsen /Mon Amie
Cecilie Fynbo/Kusaj
Emilie Kampman/Suri
Emilie Brabrand/Viktor
Lise Andersen/Paw
Luna Søborg/Quena
Amalie Lehman/Bonnie
Luna Søborg/Quena
Emilie Brabrand/Viktor
2. Mia Maj Kruuse Larsen /Mon Amie
3. Mia Maj Kruuse Larsen /Mon Amie
BRN Klubstævne
Lise Andersen/Paw
Luna Søborg/Quena
Spring - rangliste pr. 31.12.2014
Mia Maj Kruuse Larsen/Mon Amie
Mia Maj Kruuse Larsen/Viva Verlisa
Luna Søborg/Quena
Lise Andersen/Paw
Emilie Brabrand/Viktor
Amalie Lehman/Bonnie
Emilie Brabrand/Pillo
Emilie Kampman/Suri
Cecilie Fynbo/Kusaj
112
24
10
6
6
4
2
2
2
18
19
Voltistævne i Skibby
Bilerne blev pakket, Paw læsset og vi kørte der-ud-af. Nervøsiteten begyndte at melde
sig, så snart vi fik øje på Skibby Rideklub.
Da vi skulle på allerede lørdag morgen, var vi alle meget spændte - det var nemlig
Josefine og Helenas første enkeltstævne.
Freja har prøvet det nogle gange og var derfor
lidt bedre klædt på til det pres, der ligger på én,
når man skal ind og vise sit bedste. Vi kom alle
tre godt igennem og kom løbende ud med et
kæmpe smil, så nu kunne vi alle se frem til dagens kür med lidt mere ro i sindet.
Holdet står klar i stiveste puds
Søndag morgen, da make uppen er sat og håret
har fået den sidste hårlak, går Helena og Freja
ned og tager Paw ud af boksen. De ser med det
samme, at hans sko sidder helt forkert! I løbet
af natten, havde Paw trådt sin sko af, og på
dette tidspunkt var der ikke lang tid til start.
Panikken bredte sig, men til alt held var én af forældrene fra en af de andre klubber
uddannet smed. Så inden for kort tid fik han skoen på igen, og alle var glade. Pyha!
Det var den sidste runde om søndagen - nu skulle vi virkelig give den gas til küren.
Marianne og Luna kom begge dage og så os til kür - super dejligt med lidt ekstra
opbakning. Cecillia sad på tilskuerpladserne og så glad til med sit filmkamera.
Vi var alle sammen parate og løb på banen. Der var høj klappen og musik, som vi løb i
takt til. Det giver virkelig et sus gennem kroppen.
Freja er den første, som skal på. Hun gør det så godt med sin nye dragt og får rykket sig
op til en fjerde plads! Josefine og Helena leverer også et godt stykke arbejde og ender
på en fin syvende og sjette plads.
Vores kære longefører Marianne og Freja græd af glæde. Pigerne gjorde det godt, og
Paw var en stjerne. Vi var alle stolte af ham og gav ham en masse kysser.
Store smil og kæmpe kram blev der delt godt ud af, og vi kunne alle tage glade og
trætte hjem fra et fantastisk stævne.
Freja
20
Juledressur 2014
Der er efterhånden tradition for, at Glostrup Rideklub holder distriktsstævne i dressur i
den ellers travle december måned, og med de fine forhold vi har, så får vi rigtig mange
starter til de 4 klasser, der er.
Vi startede kl. 8.30 med en blandet LBklubklasse, hvor mere end halvdelen af
rytterne var fra Glostrup Rideklub. Bedst
placerede GLK rytter blev Mette på Conrad
som fik en flot 3 plads med 70,33%, og det
var endda deres debut i LB 
Næste klasse var en LA2, hvor der var
mange starter, og her blev Jette på Canaima
bedst placerede med 65,86%, og de sluttede
på en delt 10. plads.
Jette og Canaima
Herefter fulgte en LA4, hvor der var kamp om pladserne, og det endte med at Jette på
Canaima og Helle S. på Donna måtte dele 3 pladsen med 67,94%.
Dagens sidste klasse var en MB0, hvor der var rigtig mange ryttere, desværre kunne
Bjørg på Bombolulu ikke gøre sig gældende i præmierækken
Stævnet sluttede kl. 19.30, og vi fik flere postive tilbagemeldinger fra rytterne angående
vores hyggelige julestævne, og det er jo dejligt som udvalg at få at vide.
Susanne D.
21
Atter til bingo banko
Så var der juleandespil igen i går, og traditionen
tro var der ikke nok siddepladser, så de stærke
drenge måtte hente bænke, så alle fremmødte
kunne få en plads
Julie/Tilde og Lise/Paw fjoller lidt
Malene (Donna) lagde ud med at have banko som
den første, og så blev der ellers spillet, og der var
held hos mange. Det var en sjov aften med
masser af grin og højt humør, store stege kom
rundt i lokalet og klementiner blev delt ud, som
sidegevinst.
Familien Wohlers Sørensen kunne igen i år gå hjem med den store skinke. I år var det
Kathrine, der var den heldige, sidste år var det far Tommy, der tog den med hjem. Det
har vi dog ikke noget foto af, for da var Lau gået hjem
Fantastisk aften med dejlige mennesker. På gensyn næste år.
Det er svært at se sur ud, når man
vinder en hel del.
Også i køkkenet var humøret højt
Eneste rigtigt alvorlige den aften var
banko-mester Bjarne og slagter
Svend, men de skulle jo også sørge
for, at alt gik rigtig til. Men der var
alligevel mange numre i dem.
/Bingo-Banko Marianne
22
Torben fejres
Det var nytårsstævne, men også fødselsdag, så rideklubben var sammen med Joen værter ved en overraskelses-reception på Torbens 70-års fødselsdag. Der havde været livlig
aktivitet på Facebook for at udbrede kendskabet til begivenheden, for Torben måtte jo
ikke vide noget, så alt var meget TYS TYS.
Og det lykkedes sør’me at holde alt hemmeligt, så det var en
noget måbende og meget rørt fødselar, der blev lykønsket af
både nuværende og tidligere ryttere. Og hvor havde han dog
travlt. Han gav et utal af varme krammere, han modtog gaver
i alle former og størrelser, han spurgte de tidligere ryttere om
nyt, han skar kagen for og greb til sidst mikrofonen for rørt at
takke de mange fremmødte.
Det hele foregik mellem 2 klasser nede i ridehuset, hvor nogle
spring var blevet flyttet, og borde var blevet båret ned. De
blev iført dybrøde duge og senere champagne, sodavand og
lagkager. Joen holdt en lille tale som var både fra rideklubben
og ham selv, hvor han bl.a. takkede for de mange år på
”pinden”, og folk klappede og råbte hurra, så taget var ved at Lian kommer med gave
løfte sig.
og får et fø’sdagsknus.
Af rideklubben fik han – når vi nu har nævnt hans ”pind” - en fin ny kontorstol, som
gerne skulle gøre, at han holder mange år endnu. Derudover modtog han en flot collage,
som alle måtte hen for at beundre og som senere kommer til at hænge i rytterstuen. Se
også forsiden.
Torben havde ellers bestemt, at han ikke ville fejres, men selv om han bestemmer rigtig
meget på rideskolen, måtte han dog give sig denne gang. Det var han i hvert fald heller
ikke ked af!
AB
Vi kan vist godt konstatere, at rideskolens grand old man blev behørigt fejret.
23
Juletræsfesten
Igen i år har Juniorudvalget sørget for at der blev afholdt ét af rideskolen bedste arrangementer - juletræsfest. Det hele gik strålende.
Der var næsten trængsel omkring det kæmpe høje juletræ.
I år var det Liv, der havde fået den vigtige opgave at
styre festen, så alle kunne følge med. Hun havde forberedt sig grundigt og skrevet alt det ned, som hun
skulle sige. Men når man står med mikrofonen i
hånden for første gang, bliver man nu alligevel lidt
nervøs. Det var der dog ingen, der opdagede.
Mange familier var dukket op, og julehestene var igen
i år et hit. I starten sagde Liv, at der kun ville være 3
trækture, men det fandt vi hurtigt ud af, at det slet ikke
Josephine havde styr på både
Markus og den lille rytter
var nok. Det blev til ca. 10 trækture, før alle havde fået
de ture, som de ville, og alle var meget glade som
sædvanlig.
Der var masser af optræden, og folk var vilde
med det. Kvadriljeholde var blevet udkommanderet til en ”Jule-special”-opvisning, og
alle heste tog det mere end pænt, at der
pludselig stod et flot pyntet kæmpejuletræ
midt i deres ridehus. Flere af rytterne havde
frygtet det værste.
Stemningsfuldt Lau-billede af den søde
nisse¬kvadrilje uden krummelyrer.
24
Især voltipigerne og højdespring uden sadel var et hit.
Man fulgte godt med på tilskuerpladserne, og alle
klappede og heppede, for det var SÅ spændende.
Man skal være mere end almindlig dygtig gymnastikpige for at kunne voltigere. Og det er Laura/Kabana, som her viser sin fantastiske teknik på ryggen af
Paw.
Og så var der jo vores kære julemand, som var
Marianne (la Lou) i år med nissepigen, Cecilie. Da det
blev tid til at kalde på julemanden, blev der bare råbt
igennem af børnene, for de skulle i hvert fald have
deres slikposer lige med det samme.
Juniorudvalget siger tak for den gode stemning under
arrangementet, og håber, at vi ses igen næste jul.
Juniorudvalget
To seje piger havde sagt JA til at underholde til juletræsfesten med højdespringning uden sadel. Det er
bare ikke nemt. Men både Nicka og Linnea turde binde
an med opgaven, også selv om det kunne ende med, at
de skulle spring endog MEGET højt til sidst. Men de
stolede på deres heste, og det blev helt forrygende. De
nåede helt op på 1m 35 cm, inden Linnea efter råd fra
morfar trak sig. Så højt havde hun vist også kun
sprunget 1 gang før – men MED sadel.
Og så var der stort Luciaoptog i år.
25
En sølle flok…..
altså antallet af folk til årets generalforsamling. Men kvaliteten af flokken derimod var
strålende. Alle var positive og interesserede, deltog i debatten på en konstruktiv måde
og de allerfleste gav deres besyv med. Blot en skam, at der ikke var flere fremmødte.
Måske ved man, at GLK’s generalforsamlinger er ganske ufarlige, ganske uden bulder
og brag, så man behøver ikke at komme for at afværge katastrofer.
De største meningsudveklinger kom, da der blev diskuteret ændring af medlemskategorien fra ”junior” til ”junior og youngrider” i forbindelse med klubmesterskaberne
i springning. Det vil betyde, at rytterne kan deltage, til de er 21 år, og det endte med at
blive enstemmigt godkendt. Så må vi jo afvente årets mesterskaber for at se, om det
bevirker, at vi får en mere uproblematisk afvikling.
Der var en herligt afslappet stemning, og da alle i bestyrelsen ønskede genvalg, var det
punkt hurtigt overstået, og pludselig blev Gitte Grubbe, der var ordstyrer, så bekymret
over hastigheden, at hun indskød, at man endelig måtte sige til, hvis man gerne ville
vælges ind. Det var der dog ingen, der nåede. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent
og transporttilskud, og det var der nok ingen, der kunne være kede af.
Så var vi nået til alle udvalgene, og det var ind imellem ikke helt nemt at holde styr på,
hvem der endte med at være med. Cafeteriet-udvalget er blevet splittet op i 3-4 teams,
som tager sig af de mange forskellige arrangementer, som klubben har ansvaret for.
Niels har i flere år været chef for foretagenet, men har nu ønsket at træde lidt i
baggrunden. Dog har han lovet, stadig at stå bi med fx indkøbt og hjælpere, og hvad der
ellers måtte være af problemer for de nye teams.
Hermed var vi nået til eventuelt, hvor ordet er frit, men hvor der ikke kan besluttes
noget. Helle Skjøt tog problemet med falde-af-championatet op, for hvordan skal man
dog undgå snyd og chikane? Det er en rigtig hyggelig faktor på Parcelgården, men altså
problematisk, når folk er for kreative. Nanna
foreslog, at man skulle have en postkasse til
sedlerne om hvem, der var faldet af, og folk
blev generelt bedt om at gå i tænkeboks. Den
opfordring er hermed givet videre
Ronja syntes, at det ville være rigtig dejligt,
hvis æresbevisningen ”Årets arbejdshest”
blev genoplivet, idet det altid er rart at blive
belønnet for sin indsats i klubben. Det
kunne alle tilslutte sig.
De store hestehoveder deles ud til de
vindende ryttere, og når de skal
afleveres igen om et år, får alle et lille
hestehoved som evigt minde.
26
Marianne R. forhørte sig, om ikke GLK kunne oprette
nogle flere klasser i paradressur, idet det var svært at
kvalificere sig til danmarksmesterskaberne, da der ikke
var klasser nok til at samle points. Det var bestyrelsen
åben omkring og foreslog at udskrive nogle klasser ved
de udendørs stævner, hvor tiden var til det. Det kniber
nemlig altid helt vildt med at få alle puttet ind til
vinterstævnerne, og man har ofte ventelister i mange af
klasserne.
Og så blev der sunget fødselsdagssang for formanden
og alle hestehovederne blev uddelt eller sat i
venteposition, indtil de blev afhentet.
Desværre kom kun 2 hoveder til de rette ejermænd, de
resterende ryttere havde ikke mulighed for at møde op.
Lau vidste, at formanden
ØV. Det er dog en æresbevisning at vinde
havde fødselsdag, så han
championaterne i GLK.
havde taget et flag med til
hende.
Aftenen sluttede som altid med lækre snitter, som Niels og Gitte havde fabrikeret efter
springholdet, samt hyggeligt samvær. Tak for det, Grubber.
AB
Og så er der mad!! Gitte og Niels, nr. 3 og 4 th., havde haft travlt med at lave smørrebrød til de fremmødte, og det var ingen, der var kede af.
27
Ryttermærke 3 & 4
Tænker du på at starte lidt mere end bare klubklasser, er det en god idé at læse
nedenstående om hvilke krav, der så stilles til dig.
Hvis man skal have licens (og det skal man have, hvis man vil starte distriks-/C-klasser
til stævner), så skal man tilegne sig ryttermærke 3 & 4 + kurset "Klar-parat-start".
Til undervisningen i ryttermærke 3 & 4 lærer man om sikkerhed, ridning i skov og
trafik, stævnedeltagelse, hestens fodring, sygdomme, udstyr og meget mere.
Når man så har lært alt dette, skal man til prøve foran en ryttermærkedommer. Først
introducerer dommeren sig selv, og herefter gennemgår hun det sikkerhedsudstyr, man
skal have på, når man omgås og rider heste. Så får man uddelt en skriftlig prøve, en så
kaldt mutiple-choice test, hvor man skal sætte krydser. Når man så er færdig med den,
bliver man sendt ned i stalden for at strigle og sadle sin hest/pony op, mens dommeren
retter prøverne. Og så er det blevet tid til den praktiske del.
I 3´eren skal man vise, at man kan ride hesten i skridt, trav, galop og galop let sæde på
begge volter, og at man kan lave en parade fra trav og ride ud igen til trav. Så stiger
man af hesten og viser, at man fra jorden kan få hesten/ponyen til at gå frem, bakke og
vige (gå til siden). Herefter taler man med dommeren om, hvordan man kan se at
hestens trense er indstillet korrekt, og hvordan man vil vurdere ens hest/ponys fodertilstand.
I 4´eren skal man ride gennem nogle agilityøvelser i skridt, og til sidst sadler man af i
ridehuset uden hjælp fra andre. Hvis man ikke har fået taget en rideprøve i 3’eren inden
prøven i 4´eren, skal man så tage den foran dommeren der.
En rideprøve kan tages i mange discipliner, men fælles for dem alle er, at det minimum
skal være på LC-niveau. Eks. kan man til et stævne i dressur ride et LC2 program, hvor
dommeren sidder med en rideprøve, hvor der bliver givet karakterer for holdning,
tøjleføring, herredømme over hesten og indvirken.
Når alle så har været igennem den praktiske del, mødes man alle sammen i rytterstuen
og får udleveret diplomer og mærker, man kan sætte på stævnejakken.
Så tænker du nu, at du da skal til at have ryttermærker så hold øje med Glostup Rideklubs hjemmeside, opslagstavlerne rundt omkrig på Parcelgården eller kontakt mig på
mail [email protected].
Cecillia
28
Gabestokken
Laus og Nickas mange sløjfer: Du kan snart se Laus billeder, som er noget ud over det
sædvanlige. De kommer til at hænge i rytterstuen sammen med de flotte rosetter, de har
vundet. Se også artiklen.
..
..
..

..
Alkoholproblemer ønskelig. Malene til Sofie/Nico, som har beklaget sig: ”Du burde
egentlig få dig et alkoholproblem, for du springer jo meget bedre, når du har tømmermænd.”
..
..
..
..
..

..
En interesse med visse fordele.
Dorte/Diors mand Martin er vild med at
fotografere og anskaffer sig hurtigt meget
af det allernyeste. Sidst var det en
droneflyver med kamera, og resultatet ses
her til højre. Flot, ikke?
..

..
Legebarn. Flemming LP leger sprællemand og opdager, at Laban har øjne i
nakken. Michelle tog i hvert fald en ordentlig tur, og hvad værre var, så havde
Helles Donna for længst spottet den orange jakke, så hun kunne pludselig lave de
smukkeste, men også hurtigste pirouetter, Helle nogensinde havde prøvet.
..
..
..

..
Stævnesnydt. Stor opstandelse, da startlisterne til Juledressuren blev hængt op på
opslagstavlen: GRITH skulle starte. Det var dog bar snyd, for det blev Linnea, som
førte smukke Zaini til start.
...
.  . . . .
Mod på vintertilværelsen. Farmor Anette, som ofte sidder på lægterne om mandagen,
når Cecilie rider på Jarco, har startet sin helt egen vinterhobby: Hun vinterbader i
Øresund. Hvem skulle dog ha’ troet det om den rare, stilfærdige ældre dame!!
..
..
..

..
Ostehesten. Indtil for nylig, troede AB, at Gaudi var en verdensberømt catalansk arkitekt, men nu har én af rideskolens fædre belært hende om, at det er en ost. ”Min datter
red på den der ostehest.”, sagde han forleden.
29
Set og hørt under juletræsfesten:
Mere end almindelig juletravlhed. Marianne /La Luo havde mere end en enkelt finger
med i spillet til juletræsfesten. Først stod hun for nisseløjerne, som kvadriljeholdet viste
frem. Dernæst var hun longefører for voltigeringsholdet og lige herefter skulle hun
være julemand. Det bevirkede, at godteposebørnene måtte råbe meget højt mange
gange, før julemanden viste sig. Det tager lidt tid at få dragten på og komme op på
hesten, også selv om hun fik hjælp af Cecilie, som bl.a. stod klar med La Lou.
...
.  . . . .
Det er ikke skæg alt sammen. …. for det gik så hurtigt med ovenstående omklædning,
at skægget ikke helt var på rette plads, men det så skægt ud.
..
..
..

..
Køn eller alder? Vi, der havde været med i forberedelserne vidste jo godt, at årets
nissemand var en nissekone, men en lille fyr ude på tilskuerpladserne udbrød forarget
til sin far: ”Jamen, det er jo slet ikke en mand – det er bare en dreng”. Og som det måske kan anes på billedet, rager Mariannes ben heller ikke meget ned under sadlen.
...
.  . . . .
Billetter eller ny trend? AB har i mange mange år solgt godteposebilletter på kontoret
op til juletræsfesten. I år var der ikke blevet solgt så mange som så ofte før, men da AB
vidste, at der var kommet flere elever på rideskolen, sagde hun til de piger, der stod for
at lave godteposerne, at de trygt kunne lave 100 stk, som de plejede. Efterhånden som
dagen nærmede sig blev AB’s ører mere og mere mørk i løden, for da manglede hun
stadig at sælge ca. 1/3 af billetterne. Liv meddelte derfor publikum til festen, at man
stadig kunne nå at købe billetter til poserne, og det bevirkede, at AB mere end hurtigt
fik helt udsolgt og måtte sige nej til de sidste. Bliver det mon sådan de næste mange år?
30
Sengehurlumhej i hundefamilien. Torben havde fortalt lille-Mai, at hunde er så
utroligt glade for hestehov og opfordrede hende til at tage nogle stykker med hjem til
deres hund. Torben havde ret! Hunden smaskede hovstykkerne i sig, så han den
følgende nat i den grad kastede op i forældrenes senge. Mon Torben var populær hos
familien Sander?
..
..
..

..
Hvad en regnbyge kan afstedkomme. Stakkels Susanne må nu vente mange uger, før
hun igen kan sætte sig op på sin elskede ganger Benyamin. Han blev simpelthen så
forskrækket over en voldsom byge, at Susanne endte i gruset i ridehuset. Da den værste
forskrækkelse havde lagt sig hos det kærlige dyr, kiggede han måbende ned til rytteren i
gruset, skridtede forsigtigt over til hende og lagde mulen ned på hendes skulder. Se
også ”Tillykke”
..
..
..
..
..

..
Hvem der bare var en hest.
At Big havde mange dejlige talenter, vil
mange skrive under på. Således blev Marianne overdynget med hede hestekys i
stalden, som hun naturligvis besvarede –
så følsomt, at en far bemærkede til sine 2
teen-age-sønner, da han gik forbi: ”Se,
drenge. Man skulle have været hest!”

..
..
Spørgsmål om tilskud? At Torben i løbet af det sidste halve års tid har anskaffet et
helt utroligt antal brogede heste, ved alle skoleryttere og deres pårørende, som ofte har
noget svært ved at kende forskel på dem. En fiffig mor mente dog, at han havde fundet
et hul i EU-lovgivningen, så han kunne få tilskud til sine ”ko-heste”
..
..
..

..
Naturlig kokonkurrence? Rygtet i skolestalden siger, at Torbens sportskøer (flokken
af brogede heste, som andre kalder ko-heste) har anerkendt truslen fra de tilkommende
sorte heste. Det forventes at de sortbrogede snart igen bliver en minoritet.
...
.  . . . .
Mørketiden er over os, og det er meget meget svært at se en rytter uden lys og reflekser, hvilke kan ende med uheld og følgeskader på både hest, maskinel og personer.
Derfor: Husk lygte og reflekser, please, når du rider ud efter mørkets frembrud.
31
Vigtigheden af at hører hele samtalen. En torsdag efter spring hos Joen, er Helle og
Mette Falck i gang med at sadle Fjumse af. De to damer går og hyggesnakker om
Fjumse, og hvordan han har forbedret sig osv. Cia, der går i sin egen verden, lytter kun
med et halvt øre, da hun passerer dem på staldgangen på vej hen til sit skab. Da hun
øjeblikket efter går forbi igen, hører hun sætningen "Vi stoppede bare en masse salt og
peber op i måsen på den, og så blev den skide god!" Heldigvis viste de sig ikke at være
hemmeligheden bag, hvordan man fik springhesten frem i Fjumse, men hemmeligheden
bag, hvordan Mette en aften forinden havde tilberedt kylling.
..
..
..

..
Vældig dramatisk: Hvordan hænger denne overskrift sammen med billedet af en
storsnorkende Don Pedro? Joh, det er virkningen af de voldsomme begivenheder, man
kan se. Hin lørdag morgen var der nemlig blod overalt i hans boks, så da Torben
ankom, var der vild panik i stalden. Hvad var der dog sket? Torben så straks, at han
havde fået gnedet vorten af, som han havde haft i længere tid oppe bag ved ørerne.
Hurtigt blev Arnbjerg tilkaldt, og
stalddøren blev låst, så der kunne
være fred under operationen. Der
blev
givet
beroligende
indsprøjtninger og senere bedøvende,
og til sidst fik Arnbjerg bugt med
vorte og såret, hvor den havde siddet. Og se, han var just færdig, da
lørdagstimerne var slut. Porten
kunne åbnes, og rytterne og
deres pårørende kunne frit komme ind til en flot rengjort stald og en temmelig dopet
Don Pedro. Men senere var det altså også slut med kræfterne, og han boblede
snorkende højlydt de næste mange timer. Og hvad så nu? Ja han går muntert med i
timerne. Torben var noget nervøs for, hvordan han dog skulle få hovedtøjet på den
temperamentsfulde ganger, men han var snu – satte nogle piger til at nusse ham bag
ørerne i dagene inden hovedtøjet skulle på, og så gik det
...
.  . . . .
Aldrig den lige vej. Ditte/Plaisir fortæller, at hun aldrig mere vil ride et dressurprogram, hvor hun skal ned ad langsiden. AB er noget desorienteret. Godt nok er det
mange år siden hun selv startede, og programmerne er da også lavet om mange gange,
men at der skulle være et program, hvor man undgår at ride ned ad langsiden, mente
hun måtte være umuligt. Ditte forklarede oprørt, at Plaisir havde taget en helt vild
galop, sidst hun havde startet og havde slet ikke været til at stoppe. Nåh, så kunne AB
bedre forstå det, så var det galopdelen af programmet, som ikke måtte være ned ad
langsiden. Derfor får vi nok Ditte a se i LC1 de næste mange år!!!
32
Paw og Quena med Marianne på arbejde.
Der var stor læsefestival fredag og lørdag i uge 4 på
Furesø Bibliotek og Borgerservice, så familienss dejlige heste blev kørt af sted af René, så de kunne glæde
en masse børn med en lille ridetur.
René, Lise, Luna, Pernille, Sofie og Marianne sørgede
for, at børnene fik en rigtig god oplevelse, og samtidig
sneede det så fint, og hestene opførte sig eksemplarisk..
..
..
..

..
Karla er midlertidigt sat ud af spillet
Cecilie/Karla har vist været for meget sammen med Luna P, for Lunas evindelige talent
for at komme til skade har smittet af! Karla præsterede at skvatte på isen FØR en
ridetime og slog albue og arm noget så forskrækkeligt, at den faktisk havnede i gips.
Det er ikke noget, der passer Carla særligt godt, for så kan hun jo ikke passe sin Pedro.
Det var så held i uheld at Pedro også var sygemeldt i et par uger. Se forrige side
..
..
..
..
..

..
Cowboy-Lars. Skolestalden har fået en ny beboer, som går ind for Western... Det er en
due ved navn Lars, som har bevist sit værd som cowboy! En dag stak én af skolehestene ud af en åben boksdør, og Lars fløj straks ned og spærrede vejen, så hesten
vendte om og slukøret gik ind i sin boks igen. Og så siger man duer er dumme!
..

..
Praktisk temperament. Virona dyrker også Western... når Lilly nægter at gå ind i det
andet ridehus for at gå til undervisning hos Joen. Så leger vi kvægdrivning, og SÅ skal
hun nok komme af sted! De fleste heste har respekt for Vironas temperament..
...
.  . . . .
Muse-sjov.”Hjælp, der er en mus i mit skab” skreg Lone Hviid, ”hvem vil fange
den???” Marianne/Paw og Marianne/La Luo hørte angstskriget og kom farende.
Førstnævnte Marianne krøb op på en stige og kiggede derved det lille yndige dyr lige
ind i øjnene. Marianne smeltede: ”Nej, hvor ER den sød” udbrød hun. Men musene
blev bange for den enorme beundrer, den havde lige foran sig og flygtede ind bag en
kasse. Marianne flytter hurtigt denne, hvorpå musen atter står ansigt til ansigt med,
hvad der i dens øjne må være den afskyelige snemand eller King Kong. Den piler med
lynets fart op ad Mariannes arm, bag om nakken og videre ned ad den anden arm,
hvorefter den i dødsforagt kaster sig nedad mod gulvet. Overraskelsen og de høje
latterbrøl var ikke til at tage fejl af, og i forvirringen smutter den lille væk til et roligere
gemmested.
33
Set og hørt ved Nytårsstævnet:
Øget sikkerhed i traktoren. Bjarne syntes det var dejligt, at sikkerheden var helt i top
til nytårsstævnet: Joen kørte traktor med ridehjelm på.
...
.  . . . .
Kongelig ridelærer? Antallet af flag var så overvældende til Torbens 70-årsdag, at
flere mente, at han måtte være kongelig – men det var jo mere, fordi det var stævnedag
..
..
..

..
Barske Bjarne. Bjarne var sikker på, at der var mange andre, der også havde fødselsdag den søndag. Vejret var strålende!!
..
..
..
..
..
..
..

..
Måtte nøjes med champagne Kagerne til Torbens
reception blev spist så hurtigt, at ingen nåede at
nappe et par stykker til P-vagterne. De fik i stedet
en hel flaske champagne ned til rundkørslen, for det
var her de stod, da folk måtte parkere deres biler
helt dernede under receptionen. Flemming ser nu
ikke ud til at det gjorde så meget! Hvordan mon de
klarede de sidste timer af stævnet?
..

..
Buket med vrinsk i. Hvem mon fik en flot buket rytterblomster om søndagen? Det
gjorde Torben naturligvis, idet Julies mor havde kreeret en smuk buket med både heste,
halm, del af ridepisk og gulerødder i. Hvad mon først faldt? Gulerødderne! De blev
hurtigt MEGET små og runkne. Resten holdt flot en hel uge.
..

..
(U)populær bænk. Sjældent har en sølle bænk
forårsaget så megen diskussion som til dette
stævne. Det endte med, at den måtte detroniseres
til gangen mellem ridehusene, for her blev hestene underligt nok slet ikke opmærksomme på den.
Her hygger dele af banepersonalet (Linnea, Lise
og Joachim) sig dog på den, mens den stadig
tronede i sit prægtige hjørne.
34
Vild aktivitet. Der har været kommunikeret helt ekstraordinært på Facebook det sidste
stykke tid. Kamilla Søndergaard havde lånt AB albums med gamle billeder fra
Parcelgården i forbindelse med hendes artikel her i bladet. Dem scannede hun ind og
fik lov til at offentliggøre. Sikken hurlumhej Hvad hed nu den hest? Hvem er nu det,
der sidder forrest? Hvornår er det billede mon fra? Joh, det var en rigtig god idé!
..
..
..

..
Hest eller bil? Efter den første klasse til dressurstævnet var overstået, gjorde visse børn
og forældre status: ”Det har bare været en rigtig god dag. Nu mangler vi bare at købe et
hvidt underlag og en nummerplade til næste gang”.
...
.  . . . .
Farveblind? Stor var Lone/Conrads frustration over, at batteriet på bilnøglen ikke
virkede mere. Hendes mobil var nemlig låst inde i bilen, så hun kunne ikke ringe hjem
efter husbonden. Så når bilen ikke kunne låses op, så kunne hun se frem til en frisk
gåtur hjem på 3-4 km på en mørk og kold vinteraften i december.
Mens hun udstødte diverse bandeord over moderne udstyr og igen forsøgte at låse bilen
op, spurgte nogle bekymrede forbipasserende, hvorfor hun forsøgte at bryde Carolines
bil op, når hendes egen bil stod 4 pladser til venstre og lystigt blinkede med lygterne,
hver gang der blev trykket på automatlåsen. En citrongul Fiat 500 er også meget svær at
forveksle med en anden bil foran laden.
35
Hermed Helle Falck bidrag til Gabestokken. Måtte man aldrig blive SÅ senil!
...
.  . . . .
Allan behøver alligevel ikke skridtbeskytter, for Irina har nu fået en anden sadel. I
den gamle var bommen knækket, så de ædlere dele kom i klemme i revnen.
36
Tillykke til ….
Luna der endelig er flyttet i egen lejlighed, hvilket hun naturligvis er ret begejstret for.
Hun var dog noget forskrækket over at finde en medbeboer i køkkenskabet allerede en
uge efter at hun var flyttet ind. Den lille mus havde spist en større del af hendes
rugbrød. Efter sigende er Luna nu atter eneherskende i sin hybel.
Torben der, som de fleste nok ved, har rundet et
skarpt hjørne, og vi her fra bladet ønsker stort tillykke.
Christopher, som har vundet et lille ophold med
undervisning hos Andreas Helstrand, som er hans
store idol. Der var stor artikel om forløbet i bladet
”Ridehesten”. Den har været på opslagstavlen den
sidste måneds tid.
Marianne/La Luo, der atter er kommet på
arbejdsmarkedet, idet hun har fået job hos Miele.
Rigtig god vind!
Lille Per, som har haft fødselsdag, og sådan ser en
rigtig fødselsdagshilsen ud.
”Jeg fik mine nye halvparter Pernille og Emma til at tage et fødselsdagsbillede og
sende det til Dorthe, der var på skiferie i Østrig.”
Lille Per
Maj Husher og Astrid Zierfuss, som begge vandt
dressurchampionatet for skoleryttere. Tænk at få
nøjagtig samme points. De må have det smukke
hestehoved stående hver ½ år.
Luna Søborg og Helle Skjøt, som begge modtog et
hestehoved efter generalforsamlingen. Helle som vinder af dressurchampionatet og Luna som Juniordressurmester 2014
og alle de øvrige dygtige ryttere, som er blevet
hædret med et hestehoved med plakette på med deres Helle og Luna med
navn indgraveret.
hestehoveder.
Bjarne, der den 18. februar rundede det samme skarpe hjørne som Toben. Fødselaren blev fejret af familie og venner den følgende søndag.
37
og tak fra ….
Susanne/Benyamin. D. 15. januar var jeg så uheldig at falde af Benyamin, fordi han
blev forskrækket og spurtede af sted. Mange kom ilende for at hjælpe os. Desværre
havde jeg brækket et kraveben, slået ryggen og det ene knæ og kan derfor ikke ride de
næste 6-8 uger. Derfor er jeg utroligt glad for alle dem, der har tilbudt at hjælpe, tilbud,
som jeg med kyshånd har taget imod. 1000 tak til alle.
Pernille Hjorth til alle GLK’ere. Jeg er pr. 1./1. startet som partrytter på Luna´s
Quena, og det er jeg meget glad for. Vi har nogle gode mål at arbejde os frem til, alle
tre. Jeg kan allerede se en stor fremgang, og jeg er meget spændt på at se, hvad fremtiden bringer.
Jeg er overvældet over den modtagelse og positivitet, jeg har mødt her på GLK, og jeg
glæder mig til at møde alle jer sammen.
38
Goddag og farvel til privathestene
Freja – High five
Som vi skrev i sidste nummer af Striglernes, var Camilla desværre blevet nødt til, at
sige farvel til sin dejlige hest Freja. Boksen stod i en tid tom, men nu er den igen
beboet. Camilla har nemlig fundet en dejlig vallak på 7 år, som hedder High Five.
Inden Camilla købte ham, har han været redet en
lille smule i spring og startet nogle enkelte
stævner, men grundet han unge alder er det endnu
ikke blevet til så meget.
Desværre var Camilla så uheldig, at der efter hans
ankomst ikke gik længe, før han pludselig var
halt. Det viste sig, at han havde nogle meget dårlige hove og derfor var nødt til at få en længere
periode med boksro, indtil hovene havde helet.
Og det ser heldigvis ud til, at de har helet fint. I
hver fald kan man nu se Camilla skridte rundt i
ridehusene igen. Vi ønsker stort tillykke med den
nye charmetrold og krydser fingre for, at
genoptræningen går, som den skal.
Green Hopes Remix - ?
Tulle, som havde lånt hoppen Green Hopes Remix i et år for at se, om Remix kunne
holde som ridehest, måtte desværre sige farvel til hende kort efter sin ankomst til
Glostrup. Hoppen, der havde fået en svær skade som ung, kunne desværre ikke holde til
det hårde liv som ridehest. Og Tulle tog derfor den tunge beslutning at opsige
lejeaftalen.
Det har dog ikke slået Tulle ud, for hun har allerede været ude og prøve en del heste,
men ingen af dem har desværre været det perfekte match. Så Tulle måtte indstille
søgningen for en kort tid, da hun lige skulle have klaret en eksamen (som hun
selvfølgelig bestod ), men nu er hun igen klar til, at tage ud i Danmark og lede efter
sin nye soul mate. Vi ønsker held og lykke med jagten og glæder os til at se, hvad hun
finder.
.
39
Lexus – Moon Light alias Store skid
Dinnas dejlige vallak Lexus, som hun har haft igennem mange år, kunne ikke længere
holde til, at være ridehest. Bentøjet ville simpelthen ikke mere, og Dinna måtte sige
farvel til sin bedste ven.
Derfor tog Dinna på jagt efter en ny ven. Og det fandt hun i den store unge vallak, som
på daværende tidspunkt ikke havde noget navn men gik under kaldenavnet Store Skid.
Dinna har selv døbt den lækre herre Moon Light, men i daglig tale bliver han stadig
kaldt Store skid.
Store Skid er 7 år gammel og
er fortrinsvis blevet brugt som
springhest, som han da også
viser glimrende talent for. Men
inden hesten har såmænd også
nogle rigtig fine gangarter og
ser ud til også at kunne begå
sig rigtig fint på en dressurbane. Vi ønsker stort tillykke
med den nye herre og glæder
os til, at se Dinna både på
springbanen og dressurbanen.
Molly – Munkenæs Quinoa
Victorias Molly har desværre nogle problemer med sin ryg og kan derfor ikke længere
tåle at bære rundt på sin rytter. Så Victoria tog den beslutning, at Molly skulle have lov
at leve det sidste af sin tid på en dejlig fold med en masse gode venner. Så Molly rejste
til Bornholm, hvor hun nyder sit pensionsliv på store grønne marker.
Victoria havde allerede, inden hun sagde farvel til Molly, været ude og finde sig en ny
ridemakker, nemlig Munkenæs Quinoa. Quinoa er en 8 år gammel hoppe, som er blevet
brugt mest som springhest. Hun virker som en rigtig sød dame, der hurtigt er faldet godt
til på Glostrup. Et stort tillykke til Victoria skal lyde herfra, vi glæder os til, at se hvad
dette nye makkerpar kan blive til.
Why Not alias Notti - ?
Notti havde efter en længere skadesperiode endelig fået grønt lys til at starte genoptræningen. Men desværre gik der ikke længe, før han igen gik og ømmede sig i benene.
Tina og Michela ringede straks til dyrlægen, der kom med den værste nyhed af alle: Der
var ikke mere at gøre for Notti, og han måtte på sin sidste rejse op til alle sine venner på
de evige græsmarker.
Nu står Tina og Michela så uden hest, og de leder med lys og lygte efter en ny hest,
som de kan prøve kræfter med. Vi ønsker alt mulig held og lykke med hestesøgningen
og glæder os til at se, hvad de finder til at pryde staldene med.
40
Grand Mayol
Efter at have været væk i længere tid fra Parcelgården, er Signe igen vendt tilbage til
os. Og med sig har hun sin skønne hoppe Mayol. De af os, der har haft vores gang på
Parcelgården igennem de seneste år, vil nok kunne huske, at det faktisk er den selv
samme hoppe, som Signe også havde, dengang hun valgte at tage ud på eventyr andetsteds.
Mayol er nemlig en ældre dame efterhånden med hele 16 år på bagen, men det kan ikke
ses. Hun springer stadig med samme iver, som hun gjorde da hun var 7. Vi er utrolig
glade for at have begge piger tilbage blandt os og nyder at se dem ride rundt i
ridehusene
Mistery alias Misty
Trine har valgt, at flytte sin lille fine plettede pony hoppe til Hillerød, hvor der er større
muligheder for, at hun kan træne sin passion mountain games. Vi er selvfølgelig meget
kede af at miste søde Misty i vores stald, men samtidig håber vi på, at de 2 sammen nu
rigtig kan jagte deres drømme.
Og helt farvel til Trine er det jo ikke, for hesten Landini, som hun deler med sin søster
Nicka, står stadig i blandt os. Vi glæder os meget til at følge med i Trine og Mistys
udvikling.
Boksen som Misty efterlod sig, står stadig tom, men mon ikke der snart flytter en ny
firbenet ganger ind i den, som vi kan læse om i næste nummer af Striglernes.
41
Goddag og farvel til skolehestene
Man gør ofte status i forbindelse med et årsskifte. Det gør vi så også, altså over nye
skoleheste, og det viser sig, at Torben har skiftet hele 13 heste ud i løbet af 2014. Det
må da være rekord og ikke nemt for hverken ham eller rytterne.
Irma/Sofia alias Lotte.
Så skete det endelig!! Irmas dage på Parcelgården
er slut. Det har været lige ved og næsten mange
gange, men hver gang har Torben besindet sig og
Irma ligeså. Hun var ikke altid helt rengående, men
kom så pludselig ind i en god periode, hvorfor hun
så fik lov at blive.
Hun var rideskolens skovturs-stjerne, men også
springrytternes skræk, idet hun kunne udføre de
mærkeligste krummelyrer og retningsændringer, så
det ofte endte med, at hun tabte rytteren.
Hun kunne gå ganske uforstyrret og velafbalanceret
med de handicappede, men pludselig tog en vis
mand over, hvilket Grith jo også var noget irriteret
over. Hold op, hvor havde den hest dog
personlighed! Mange både børn og voksne kneb en åre, da det endelig blev klart for
dem, at nu var det nu, for ingen kunne da erstatte hende.
Sofia prøver, men nok lidt forgæves, selv om der er mange ligheder. Hun er som Irma
en sortbroget hoppe med stjerneblis, og så hedder hun i øvrigt slet ikke Sofia mere. Hun
går støt og roligt som handicaphest, og da Grith havde ikke mindre end 3 Sofia’er på
holdene, bad hun så mindeligt om at få hende omdøbt. Derfor hedder hun så nu Lotte,
og hun er en rigtig julehest, idet hun er født d.1.12.03.
Hun kommer fra Jyderup, og da hun ankom til Parcelgården, var hun meget usoigneret,
ja vel nærmet møgbeskidt og ubeskrivelig velnæret. Vi har vist aldrig set magen. Godt,
at bladet her først skulle udkomme nogle måneder senere, for Lotte er nu blevet ganske
almindelig af bygning, og ved ivrige skolerytteres hjælp er hun også altid vældig
nystriglet og super ren.
Hun har som Irma også sin helt egen vilje og mening om, hvorhen hun skal gå, men
ganske langsomt har hun vænnet sig til rumlen som rideskolehest og går frejdigt af sted
i timerne med både små og store ryttere.
42
Big/Choko
Big har været rideskolen dressurstjerne i mange år. Han fik sølv ved juniordressurmesterskaberne med Bettina Westh i 2012 og har startet rigtig mange dressurklasser
med stor succes. Rytterne næsten sloges om ham til stævnerne, for han kunne jo kun
starte 3 gange til hvert stævne, og det var slet ikke nok. Astrid opgav helt at komme til
– er måske nok ofte lidt sent ude!! – og skiftede over til en anden hest. Men altså, lige
så meget star, der kunne være over ham, lige så tit blev han dømt uren, og da han
samtidig ikke var helt samarbejdsvillig i timerne, måtte han til sidst erkende sit nederlag
og tage herfra trods stjernestøv. Som så ofte før måtte hestehandleren ændre
afhentningstidspunkt flere gang, så mange måtte til sidst opgive at sige ordentligt farvel
til ham. Åh, det var slemt.
Men til sidst lykkedes det naturligvis, og nu har Choko
gået i timerne siden sidst i november, og hun ser ud til at
nyde livet hos os.
Hun er født d. 30.5.08 af hoppen Chroma, er en brun
krydsning, m/stjerneblis og opdrættet i Løsning. Hun er
ualmindelig rar og positiv, og kommer nysgerrig med
mulen og ”putter”, når rytterne kommer ind for at sadle
op. Joh hun er blevet en værdig afløser for Big. Se også
gabestokken!
Gaudi/Diego
Gaudi havde været hos os siden før sommerferien. Den havde et lidt sjovt temperament
– var fuldstændig ligeglad med trafik og andet, der ellers kunne være farligt, men kunne
pludselig flippe ud over ingenting.
Torben arbejdede tålmodigt med ham, og det så ud som om han efterhånden faldt rigtig
godt il.
Midt på efteråret fik han imidlertid en helt anden attitude, som gjorde, at Torben
øjeblikkeligt ringede til hestehandleren om at hente ham. Han kunne uden varsel fare
hen for at sparke enten én af hans kammerater eller en rytter. Det er ganske utilgiveligt
og umuligt at håndtere på en rideskole, og samtidig forblev det et stort mysterium,
hvorfor det pludselig endte sådan. Måske kunne han ikke lide at være hos os? Heldigvis
nåede han ikke at ramme nogen.
Afløseren hedder Diego. Han er vallak og født d. 1.4.2004 Han er en krydsning, men er
lys brungul som en fjordhest. Han har vældig mod på livet som skolehest, springer
gerne og højt over alt på springholdene og blev som den eneste helt optaget til det
nyligt afholdte vinterstævne i dressur Så er man da populær!
Freja/Rosita/Wilma
Freja var efter meget kort tid faldet rigtig godt til i skolestalden. Hun passede sine timer
med alverdens større og mindre ryttere og havde så absolut flair for at springe. Desværre kunne bentøjet ikke helt holde, så Torben valgte at sende hende tilbage til
43
hestehandleren med besked på at skulle holde en lille pause, men ellers stor ros til den
brogede ganger.
I stedet kom Rosita ind i boksen, og hun fór som en hvirvelvind rundt i timerne, uanset
hvor meget hun gik om dagen. Og hun burde måske have heddet Duracell, for hun blev
ved og ved, og til sidst måtte Torben opgive at tæmme hendes gå-på-mod og bad
hestehandleren om at komme med en anden model.
Og Torben-hestehandler han gør (næsten) altid hvad Torben-ridelærer beder om, så
snart stod der en sort hoppe med fin hvirvel over øjnene i stalden. Uheldigvis hed hun
Willow, og det mente hverken Torben eller pigerne helt, han kunne udtale. Samtidig
mente AB, at det var et drengenavn, og Signe googlede det og fandt ud af, at det var et
piletræ – nåh, ja ”Vinden i piletræerne”, den kender vi nok alle. Willow endte i hvert
fald med at blive til Wilma, så nu mangler vi bare en ”Fred”, som en mor sagde.
Wilma, er født 15.05.2004, og mangler i hvert fald heller ikke fremaddrift. Hun er
ualmindelig dejlig at være på og er meget opmærksom på sin rytter. De 2xLiv, som
springer på hende, havde i starten lidt svært ved at tøjle hende, men de fortsatte begge
forsigtigt med at guide den kvikke ganger i den rigtige retning, og allerede i skrivende
stund er der store fremskridt. Vi glæder os til at følge den fine hoppe fremover.
Herfra skal lyde det stort VELKOMMEN til alle de nye heste i skolestalden og rigtig
god vind til dem, der har forladt os.
Velkommen til nye medlemmer
Juniorer
Caroline Erlandsson, 24 år
Cilia Sand Brasa Calvo, 12 år
Madelaine Krøyer Fransen, 10 år
Sarah Svenné, 9 år
Helena Nagel-Harvig, 14 år
Lea Altenburg, 9 år
Alma Vandborg, 13 år
Karla Vandborg, 10 år
Seniorer
Signe Jensen
Pernille Hjort Lens
44
Månedens hest og passer
Hej allesammen.
Nu er det min tur til at fortælle lidt om mig og min søde passer Isabella.
Jeg hedder Viktor, og jeg er en sød brun vallak på 9 år. Jeg elsker at blive nusset om, og
jeg elsker, når Isabella tager mig ud på staldgangen. Så kan jeg bare stå og nyde opmærksomheden. Nogle gange er der én, der har tabt lidt kærne eller en godbid. Så lister
jeg lige så stille over og snupper det. Mums, det er lækkert!
Jeg er lidt af et madøre, og jeg gør meget for en godbid. Jeg kan fx kysse, og jeg er ret
god til det, hvis jeg selv skal sige det.
Jeg er super god til at gå med de små ryttere,
for jeg er god til at passe på dem. Men når
jeg får en øvet på ryggen, så kan jeg godt
blive lidt fræk. Jeg elsker at springe, og jeg
er blevet rigtig dygtig til det. Jeg har
sprunget 90 cm med min søde passer. Hvem
ved..... Måske kan vi en dag springe endnu
højere.
Men nok om mig... Lad mig fortælle lidt om
min søde passer. Hun hedder Isabella, og
hun har været ved min side, siden jeg kom
til gården. Isabella er næsten 13 år. Hun bor
sammen med sin mor i Vanløse, og hun går
på Vanløse skole. Isabella har kun gået til
ridning i 1½ år.
Hun kaster sig ud i alle nye udfordringer
med et smil, og så er hun ikke bange for
noget. Derfor er hun blevet så god til at ride.
Hun er også rigtig sød ved mig.
Hun kommer næsten hver dag, og hun har tit guffer med til mig. Hun bruger meget lang
tid på at strigle mig, og hun går ikke, før hun er sikker på, at jeg har det godt. Jeg har en
ret sej passer.
Jeg må løbe, for jeg kan høre, at der kommer nogen. Måske er det Isabella ......... såååh,
Vrinsk fra Viktor
45
Parcelgården før og nu
Det er nok ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke er helt ung længere. Faktisk er det over
30 år siden, jeg startede til ridning på Parcelgården som 11-årig efter lang tids plagen.
Dengang var der ét ridehus i 17m x 45m som lå cirka der, hvor motorvejen er nu. Det
var et utæt, godt brugt, støvet og lidt
skævt gammelt ridehus. Om vinteren
var det så koldt, at hvis man ikke red
med luffer og termostøvler, så havde
man nærmest frostskader bagefter.
Langs med den ene barriere var der
en gang med skabe til skolerytterne.
Det var gamle skabe, som man havde
med hjemmefra i alle størrelser og
farver, så det var et broget syn!
Sofies mandags-afkrudtning i det gamle ridehus
med skabene i baggrunden
Torben havde sin stol ved den ene
kortside, der var et rum til AnneBente og en meget lille rytterstue
ovenpå.
Rideskolehestene stod i spiltov i en aflang stald,
der lå ca. der, hvor privatstalden er nu. Stalden var
delt op, så den ene langside var skoleheste og på
den anden side havde privathestene bokse.
Spiltovene var adskilt af bomme i den sidste
halvdel, så var man så uheldig at stå ved en hest,
der sparkede, skulle man tage sig i agt!
Der blev muget ud hver eftermiddag, når hestene
gik skoletimer. Det stod Karin Bantz for sammen
med diverse staldhjælpere.
Karin var allestedsnærværende: hende der koordinerede passerlisterne, stod for morgenridningen i
sommerferien og varetog undervisningen, når Torben en sjælden gang havde ferie. Det var hende,
man spurgte om stort og småt, hvis man ikke turde
spørge Torben.
Mor Cetti med Mirage i den gamle spiltovstald
46
Lavall og Kamilla i den gamle Hansen stald.
Torbens far og mor boede i det, der nu er Joens
hus. Der var en lille stald i den ene bygning,
hvor der var 6 store spiltov til skoleheste. Jeg
passede en skolehest ved navn Lavall derovre
engang Det var en hyggelig lille stald med en
anderledes stemning end den lange skolestald.
Ellers lignede rideskolens dagligdag sig selv.
Torben havde timer eftermiddag og aften, vi
sprang torsdag og fredag, og de voksne red på
lørdagsholdene.
Kamilla S
Artiklen fortsættes i næste nummer…….
Staldhygge. Dengang var skabene sat op i stalden
langs væggen, og der sad vi så og nød hestene og
de sidste sladderhistorier. Tina Bugge,
Mette Riisager, og Mette/Fleur
47
Nicka og Vicktor:
Opvisning til juletræsfesten
højdespringning uden sadel
48