Striglernes Magasin
Striglernes Magasin Glostrup Rideklub 23. årgang, nr. 4 December 2014 Forsidebillede: Glad (og sød) seniormester 2014: Malene Skjøt og Donna Annoncepriser: Pr år: ½ side 500 kr. Pr gang: ½ side 150 kr. Redaktion: 1 side 1 side 1000 kr. 300 kr. Anne-Bente Hansen, mail: [email protected] - tlf.: 41 44 04 88 Grethe Persson, mail: [email protected] Indhold: Leder Ridelejr sommeren 2014 Stævne på Vestegnen Velkommen til nye medlemmer Polen Herreskovtur Chanpioneatslister Gabestok Goddag og farvel Tillykke Dameskovtur Loppemarked 1. november Forrygende arbejdsdag Springmesterskaber Klubmesterskaber i Dressur Stævneresultater Prag – med Møhl tours JBK horseshow Unge atleter i front Distriktsmesterskaber i Ballerup Månedens hest og passer Minispringstævne Voice junior på Parvelgården GLK s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. 3 4 6 6 7 10 11 14 19 23 25 26 27 28 31 32 35 38 40 41 42 44 48 e-mail: [email protected] Hjemmeside: www.glostruprideklub.dk Dead-line til næste nummer: Søndag d. 1. februar 2014 2 Leder Atter et år er gået, og vi kan se tilbage på et usædvanligt år rent vejrmæssigt, hvor hestene har kunnet forblive på foldene langt ind i efteråret. Gummistøvlerne har samlet støv i skabene og dækkenerne har ligget fornærmede på hylderne i saddelrummene. Nu er det imidlertid blevet vejr-hverdag med regn og blæst, og vi har belavet os på de mange spændende indendørs aktiviteter, som rideklubben står for. Der har længe været propositioner oppe om de første vintertræningsstævner, og i skrivende stund har det første allerede været afholdt. Angående det store juledressurstævne er tilmeldingerne allerede godt i gang og planlægningen af Nytårsspringstævnet har været springudvalgets store udfordring i snart mange måneder. Joh, der er nok at se til i en aktiv klub som vores. Bladet her fortæller om ”stort og småt”, og vi bringer den manglende artikel, som ikke kunne være i sidste udgivelse.. Klubmesterskaberne er der fortalt om i ord og billeder. Det kommer i det næste blad. Til gengæld har vi denne gang måttet skubbe en artikel om voltistævnet i Skibby og lidt info om ridemærkeprøver til næste blad pga. pladsmangel. Flemming/LP har været i både Prag og Polen, hvilket I også kan læse mere om. Derudover er der alle de faste artikler og rubrikker, som vi håber, giver et godt billede af livet på Parcelgården. I anledning af julen har vi spredt lidt juletegninger rundt i bladet, hvor der var plads. De kan farvelægges af de mindste, så de får et rigtig flot klubblad. Synes I, der mangler noget i bladet, er vi altid åbne for nye tiltag, så det er bare om at henvende jer til én af bladets medarbejdere, som ses herunder. Faste medarbejdere ved bladet: Marianne R. Søborg/Paw Trinse/Romulus Marianne Larsen: Månedens hest og passer Mette Cetti: Springliste og -resultater Bjørg: Dressurliste og -resultater Nanna: Goddag og farvel til privatheste - og naturligvis undertegnede Hermed ønskes alle – både ryttere, pårørende og ikke mindst annoncører en rigtig glædelig jul samt et godt nytår Redaktionen v/AB 3 Ridelejr i sommeren 2014 Atter en gang gik turen vestover mod Viborg og Midtjysk Ridecenter. Snakken gik livligt i bilen, hvilke heste skal vi have i år, og hvor skal vi bo. Pigerne glædede sig til at være hestepiger på fuld tid i en uge, og Sus og jeg glædede os til at lære en masse. Okay jeg glædede mig også til at være hestepige Vel fremme fik vi campingvognen i år til at bo i. Der var ikke meget plads, men det var super hyggeligt at ligge og lytte til regnen på taget og til hingstens morgenhilsen kl. 7, når den blev lukket på fold lige ved siden af. Vi fik vores heste, Selma fik lov til at få lille Max igen, selvom hun var lidt for høj, og jeg valgte også at få den samme hest som sidste år, store dejlige rare Hugo Boss. Sus fik en ældre hest ved navn Pronto og Alberte fik en pony ved navn Buccalan, der flere år har været danmarksmester i ponyspring. Alle var glade for deres heste og gik forventningsfulde i seng. Så var ugen i gang, og vi red dressur og i skoven. Sus og jeg red på øvet hold og fik prøvet galopversader, kontragalop, schenkelvigning ad midterlinien og meget andet. Fx trænede jeg en dag at øge og mindske galopvolter, lidt svært på en kæmpehest, men super fedt, når det lykkedes! En dag havde vi springtræning. Selma var på begynderholdet og styrede sikkert lille Max rundt på banen, mens hendes holdkammerater havde lidt mere at kæmpe med. De fik undervisning af sønnen på gården, som hedder Alexander og spiller heavy metal... og springer på højt plan på familiens heste. Han var så sød og pædagogisk med de små piger. Jeg fik undervisning af en ung springrytter udefra, og fik nogle gode ture på Hugo. Nogle gange var vi ikke helt enige om, hvor der skulle sættes af, så vi fik et par meget høje spring henover ind imellem :-) Så var ugen ved at nå enden, og det var stævnetid! Først var det dressur. Selma startede LD1 og fik en 2. plads for ponyer. Lille runde Max var lige til at spise med hvide bandager om benene og trissede lige så stille og lydigt rundt på volten. Alberte og Sus startede LC1, og jeg startede LB2. Sørme om jeg ikke vandt min klasse! Det var fantastisk at ride program på så rutineret en hest. Vi var så heldige, at Alexander filmede det hele, og det var rigtig sjovt at se bagefter. Selma på sin lille runde Max Springningen gik også godt. Selma red en fin nulrunde, men fik dog ikke en placering, da Max små ben ikke var hurtige nok. Jeg startede ”mellem” spring, som vist var 50 cm og fik også en fin nulrunde. 4 Sidste ridetur gik ud i skoven. Vi havde meldt os til ”skovtur med galop” og var lidt spændte på, hvad det indebar. Den første galop var stille og rolig frem og tilbage på en blød skovsti. Men den anden galop! Vi startede blødt ud på en skovsti, men så vendte forrytteren sig om og råbte: ” Husk at læne jer tilbage, når det går ned ad bakke!” Hjælp, ned af bakke!! Jep, af sted nedad snoede skovstier i fuld galop! Jeg sank lige en klump og så af sted... Hestene havde jo prøvet det masser af gange, det var bare kyllingerne på ryggen, der skulle tage mod til sig. Så var det farvel-tid. Selma græd som pisket, for næste år ville hun jo være for stor til Max! Jeg må indrømme, jeg også var berørt af situationen, Hugo er så dejlig en hest, lige sådan en jeg gerne ville have herhjemme. Vi planlægger den store mor-og-datter-tur næste år, skal I med? Glade smil hos både mor og datter – og deres yndlingsheste Se billeder og videoklip på Kamilla Søndergaard Foto 5 Stævne på Vestegnen v/Lille Per. Den 15/6 var jeg inviteret til at deltage i Vestegnsmesterskabet for hold. Jeg skulle kæmpe sammen med Røde m. Katja, Himalaya m. Christopher og La Lou m. Marianne på 2. holdet. Pilot på turen var Eva/Bella, der kørte i fast rutefart mellem Vestegnen og Parcelgården. Jeg var booket med Katmandu på 1. klasse med servering. Turen gik fint, og der var intet at bemærke.Jeg blev dresset op, og efter jeg på hjørnet af stalden havde vist mine dressurnykker, kom jeg i gang med opvarmningen, medens mit crew afleverede mine akkreditiver. Så brød helvede løs. Chefen for mit crew blev kaldt til sekretariatsvognen. Først troede jeg, at det var min stamtavle, der gik tohundrede aner tilbage, og har aner til både Eclipse og Jubilée, men det viste sig at være noget så ubetydeligt som, at min dyrlæge ikke havde fået min grundvaccination indført i mit hestepas. Spørgsmålet var, måtte jeg starte eller ej. Jeg fik lov, da Dorthe på tro og love havde skrevet under på, at jeg var forsvarligt vaccineret, men jeg syntes alligevel, at stævnelægen kiggede mig lidt dybere i øjnene end de andre heste. Var det nu støv, eller var der noget, der krillede i min hals. Efter mit ridt må jeg indrømme, jeg har gjort det bedre, og så vil jeg ikke snakke mere om det, dog vil jeg lige nævne, uden at hovere naturligvis, at 2. holdet vandt over 1. holdet. Velkommen til nye medlemmer. Juniorer: Viktoria Langelund Sophia L. S. Petersen Katrine Frederiksen Sophie Torp Lundstøm Selma G. Søndergaard Emilie Vangsaa Dorothea Morell Naya Pedersen Thea Lyngeraa Seniorer: Caroline Erlandsson Laura Emilie Rasmussen Nikoline trækker den fint pyntede JuleLucky ved sidste års julefest 6 Polen Ankom fredag eftermiddag kl. 17 den 29. august til Bielin i Polen. Derefter var der ikke så meget at foretage sig, andet end at få pakket ud og derefter spise aftensmad. Værelset var rigeligt stort til Dorthe og mig og kunne uden problemer have rummet én på den tredje seng. Okay, værelse og badeværelse bar præg af tidens tand, og var af ældre standard, men var ellers rent og pænt. Vores senge stod godt nok i hver sin ende af værelset, men var ganske komfortable, og den store afstand gjorde, at Dorthe ikke kunne skubbe til mig, når jeg snorkede lidt. Efter aftensmaden, der generelt bestod af pålæg, gik vi over i rytterstuen. Der var omkring fjorten ryttere m/k flest k'er. Af dem var tretten sekstendele tyskere og de sidste fire danskere. Der var nemlig et par friske unge danske damer. Vi nåede at få en hyggelig aften med dem, men de skulle hjem til København efter næste dags formiddagsridetur. Morgenmaden klokken 08:00 var ganske udmærket. Det man skal huske var, at det ikke var et femstjernet hotel, men mere som et jævnt bondegårdsophold, men der var mad nok og kaffe ad libitum. Selv om de ansatte snakkede et rimeligt tysk, var det nemmere at få de to danskere til at introducere os for dagens første gøremål og rutiner. Da vores berider kom, gik vi alle ind i saddelrummet, hvor sadler, trenser og strigler blev udleveret, og man fik tildelt en hest. Jeg sagde, jeg gerne ville ride på den hest, der stod og sov foran ploven ude på marken, men den fik jeg ikke, derimod fik jeg en anden rigtig sød hest. Dorthe sagde frejdigt på flydende tysk med bayersk accent, at hun kunne ride det hele. Ups, sagde hun, da hun så det sorte, fnysende, sparkende og bidende spektakel, der prøvede at splitte boksen ad, for at 7 komme ud og ....... Nej, det var en rigtig sød, men livlig unghest, lidt usleben, men det kan Dorthe jo godt lide. Min var en sød rolig ganger, der lystrede fint på både hjælpere og stemme. Her vil jeg lige indskyde, at vi var meget spændte på hestenes tilstand og kvalitet. Vi må med skam erkende, at der intet var at komme efter. Hestene var i meget fin stand og bar tydeligt præg af at blive passet med venlighed og omhu. Hestene var rare, imødekommende og lydige. Berideren var behjælpelig med at placere trense og saddel korrekt, og at jeg foretrak at ride med stigebøjlerne a la Texas (lange), var intet problem. Alt i alt, heste, berider og udstyr var i top. Dorthe var dog glad for sit lammeskind, da nogle sadler passede agterspejlet bedre end andre. Området, Cedyński landskabspark, er en blanding af naturreservat og beskyttet land med lidt ager- og skovbrug, der dækker omkring 300 km2, og inklusive bufferzoner bliver det til lidt over 500 km2. Vi nåede på vores syv skovture, hver på ti til tretten kilometer, at se et område på cirka tredve kvadratkilometer. Den første ridetur var en skovtur, hvor vi alle seksten ryttere var med. Den foregik overvejende i skridt og lidt trav, da nogle af rytterne havde overvurderet deres evner og erfaring og ikke kunne styre hesten i galop. Frokosten var varm, god, rigelig og polsk. Alle frokoster var varme, med suppe og hovedret med saft og vand. Der var også tid til at skifte til tørt ridetøj, for selv om det var behagelig ridetemperatur, svedte man bravt. Altså to sæt ridetøj. Om eftermiddagen var nogle blevet lidt skræmt, så det blev to timer i sandkassen. Øv. Søndag startede på springbanen, hvor jeg takkede nej. Endnu to timer i sandkasse havde jeg ikke lyst til, så jeg beskæftigede mig med noget andet. Eftermiddagsrideturen vidste jeg ville blive en skovtur, da der kun var Dorthe og mig tilbage på slottet. Det blev en FED skovtur. I starten skulle vores berider Irina lige se os an, men hun fandt hurtigt ud af, at vi var habile skovtursryttere og med på lidt af hvert, og denne gang blev der ikke sparet på galoppen. Ja ja, jeg ved godt, at Lille Per ville sige, at det var hyggegalop, men ikke desto mindre var den jordvindende. I de næste tre dage red vi, Irina, Dorthe og jeg, en formiddagsskovtur og en eftermiddagsskovtur, hvor kun ridestien, der forbandt herregården med skoven, var genganger og måske en enkelt ridesti mere. Skoven var en blanding af urskov, åben løvskov og nåleskov iblandet mark, eng og mose, kort sagt: Der var det hele. Vi red på alt fra grusskovveje til helt inde i skovbund og dyreveksler. Der var et stort dyreliv, blandt andet kronvildt og rovfugle, vi ikke engang kendte. 8 Irina så hurtigt, at Dorthe kunne et og andet på en hesteryg og blev uformelt hjælpetræner, så Irina kunne få rørt og trænet nogle af unghestene i at klatre, bade og mere avanceret skovbundsridning. Jeg blev også udfordret og red tre forskellige, mod Dorthes otte heste. Mandag og tirsdag red vi to gange dagligt og onsdag kun om morgenen, da vi kørte hjem efter frokost. Turen hjem tog overraskende kort tid, (alt er relativt). Vi kørte klokken fjorten og stod i stalden og sagde godnat til Lille Per klokken enogtyve. Prisen var meget gunstig, så hvis du er interesseret, kan du komme til Lille Pers boks og spørge. Det er nemmere end at remse alt det op, som vi fik for vores Zloty. Flemming/ LP Alle fotos taget af de 2 Lille Per-folk og viser stemningen på stedet. 9 Herreskovtur Klumme af Lille Per Den 28. september løb herreskovturen af stablen. Vi skulle være klar klokken 09:00 selv om vi denne gang ikke var mere end Mingus med Tinas søn, Nicolas og Maren med Cias far, Jens og til sidst moi, Lille Per, slæbende på Flemming. Herrefeltet klar til afgang fra Parcelgården Årsagen til det lille fremmøde denne gang skal nok ses i lyset af, at rytterfolket er et travlt folkefærd med mange jern i ilden. Nå, men der var da heldigvis folk nok til, at vi havde et par søde "trækkerpiger" "Notty" -Tina og "Maren"- Cia. Turen gik rundt om Hvissingestenen og den lange tur til den høje bro over Ring 3, lidt rundt på den anden side og så tilbage til det runde madpakkehus. Der ventede resten af supporterne. Det var Cias mor, min farmor Lilian med vennen Jørgen og min moooooaaaar Dorthe. Så er der gjort klar til herreinvasionen m/hjælpere Supporterne havde gjort klar med frøsnappere, kaffe, the og ”En Enkelt”. Vi hyggede os en halv times tid, og den ene enkelte blev til flertal. Hjemturen gik fint, alle kunne holde sig i sadlen, og trækkerpigerne kunne holde balancen, så det var en rigtig god tur. 10 Championatsliste, dressur pr. 09.11. Helle Skjøt/Sandro's Donna Susanne Dyrnell/Gulhøjs Romulus Mette Kofod Jensen/Dahlia Joen Hansen/Showman Nanna Rosenvold/Springborgs Katmandu Christopher Nolin/Romeo’s Himalaya Dorthe Koll Hindsberg/Lille Per Mette Lykke Andersen/Conrad Marianne W. Hansen/ Niendamsgaard's La Luo Luna Riis Søborg/ Hoelgaard's Ram A Quena Bjørg Hansen/Bombolulu's Welma 288 77 74 68 54 42 38 34 Dinna Goltermann Otto/Lexus Linnea Wilner Hansen/Zaini Brentedal Maj Husher/Mars Bjørg Hansen/Springborgs Katmandu Astrid Krejbjerg/Zimba Lone Stengelshøj Olsen/Conrad Mette Døssing Falck/Rådbjergs Patano Jette Andersson/Kahlua Michelle Dalsgaard/Frydenborgs Laban Sandra Andersen/Hester Michelle Dalsgaard/Victor Karina Weinrich Bech/Big Brother Kamilla Søndergaard/Hester Emily Marie Brüchmann/Mars Charlotte Brüchmann/Emmy Cecilie Weidich Olsen/ Niendamgaards La Luo Luna Riis Søborg/Paw Cecilie Vedel/Don Pedro Laura Emilie Rasmussen/Højbakkens Suri Eva Graversen/Lille Per Maria Quaade Hansen/Big Brother Cemile Ôzgenc Weglewna/Markus 24 21 18 18 18 15 14 12 12 10 10 10 10 8 8 28 28 26 8 8 8 8 6 6 6 Linnea og Zaini 11 Herover: Lise og Paw Herunder. Luna og Quena Championatliste spring, pr. 8/11 Mia Maj Kruuse Larsen/Mon Amie Desiree Kruuse Larsen/Legend Joen Wennerwald Hansen/Showman Camilla Kobstrup/Freja Malene Skjøt Marx/Sandros Donna Sarah Bergsaker/Quorps Cadeau Mia Jørgensen/CH Slot Nanna Rosenvold/Bombolulus Welma Mia Maj Kruuse Larsen/ KKs HR Rockefeller Cecilie Fynbo Larsen/Kusaj Desiree Kruuse Larsen/Emma L Luna Riis Søborg/ Hoelsgaards Ram a Quena Sofie Helene Fischer/Platinico Mette Døssing Falck/Patano Desiree Kruuse Larsen/Pillo Mia Maj Kruuse Larsen/Viba Verlisa 378 162 126 90 76 66 60 36 Desiree Kruuse Larsen/Cannavaro Mia Maj Kruuse Larsen/Laban Mette Cetti Persson/Irina Amanda Mai/Pillo Cecilia Andersson/Kahlua Linnea Wilner Hansen/Zaini Trine Langholm/Landini Luna Palmgren/Don Pedro Desiree Kruuse Larsen/Kay Kay Marina Elkhøj/Gucci Luna Palmgren/Lily Laura Cetti Persson/Kabana S Emile Brabrand/Pillo Cecilie Vedel/Goldie Rebecca Kristensen/Aragorn Alicia Brandt/Louis Astrid Zierfuss/Zimba Liv Bechgaard Sander/Plaisir Julie Christensen/Lille Grå 19 16 13 12 12 12 10 10 8 7 7 4 4 4 4 4 4 4 3 Julie Engmann/Tilde Christina Panduro/Lutopia Bettina West/Jasmin 3 3 3 33 32 30 27 21 20 20 18 12 Iris/Lilly ved minispringstævnet Alicia/Louis v/klubmesterskaberne Mai Bechgaard Sander/Alarda Mai Bechgaard Sander/Mulle Rebecca Olesen/Louis Liv Petersen/Louis Olivia Ea Clemmensen/Goldie Augusta Vedel/Mars Nicka Langholm/Alfa Melissa Erdem/Irma Maja Jørgensen/Conrad Nanna Rosenvold/Why Not Camilla Søndergård/Virona Amalie Lehman/Bonnie Ditte Bechgaard Sander/Plaisir Signe w Sørensen/Virona Isabella W Andersen/Alfa Olivia Ea Clemmensen/Virona Emma Bergløv/Lutopia Melissa Erdem/Alarda Signe Engstrøn/Jasmin Marianne Larsen/Lucky Marianne Larsen/Alarda Luna Riis Søborg/Paw Katrina Dyrnel Bolding/Romulus Victoria Pi Clemmensen/Chanell Dinna Goltermann Otto/Emmy Vickie Hindsberg/Lille Per Frederikke Albrechtsen/Chess 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 13 Camilla og Lucky til minispringstævnet Gabestokken. Kønsskifte. Vi må med skam erkende, at der er blevet begået en temmelig væsentlig fejl i forrige nummer af Gabestokken. Vi fortalte her, at Mistery var hingst, og efter store latteranfald i familien Langholm, måtte Nicka på kontoret for at fortælle overstriglen om fadæsen. Da det er bedre at blive buh’et ud end skældt ud, måtte fruen finde en grimasse, der ku’ passe og love, at der blev sendt et dementi og undskyldning i næste blad. Det er hermed gjort. Mistery er den skønneste hoppe!! ... . . . . . Traktorkursus: Helle Falck har tilbudt Joen et udvidet traktorkørekursus, idet der vist en formiddag blev kørt lidt stærkt. Resultatet blev, at harven sad meget fast i barrieren, og Kobotaen måtte hjælpe den fri. Hvorfor det lige var Helle F. som tilbyder dette, jo... det var fordi Fjumse opdagede hakket i barrieren. .. .. .. .. .. .. .. .. Arbejdsdag: Ditte var ifølge Møhl så effektiv, da hun skulle gøre rent m.m. i køkkenet, at hun smed alle viskestykkerne ud. De var simpelthen for elendige. Det bevirkede stor opstandelse ved den efterfølgende torsdagsspisning, for nu kunne man jo ikke få tørret af!! Efterfølgende syntes AB dog ikke, at det kan have været ret mange viskestykker, der var røget ud, for der var masser at vaske i dagene efter. Men Møhl havde en god historie! .. .. Spisedag: Ved samme torsdagsspisning sørgede Dittes mand Sander for ekstra rengøring. Først hældte han flødekartofler ned ad sig selv, på komfuret, gulvet og køkkenbordet, så skulle han vaske lidt op, og her fik han åbnet køleskabet, så et stort glas rødkål faldt ud og blev spredt over hele gulvet. SÅ blev han bedt om at sætte sig ud og spise, så de andre fik fred. Havde konen nu ikke gjort det godt nok? Eller skulle de mon droppe rødvinen? .. .. Kondidag? Møhl havde taget sin mountainbike på rideskolen, satte den i laden og besluttede sig for at låse den. Man kunne jo aldrig vide! Da han lidt senere skulle hjem, opdagede han, at nøglen lå derhjemme, så han måtte gå ind til Joen og bede om at få lov til at låne hans cykel. Således cyklede han atter hjem og hentede nøglen og atter tilbage til rideskolen – og atter hjem igen og følte virkelig, at han havde fået dagens motion. ... . . . . . 14 Vrøvledag? Da Ib nogle dage senere skulle fortælle om Sanders drop, kunne han pludselig ikke finde ordet og forklarede: ”De der fræsede rødbeder” Her skulle man da være noget skarpsindig for at gætte, at det var rødkål, han mente. ... . . . . . Verdens største? Da Camilla forleden skulle hente gulerødder, opdagede hun dette pragteksemplar, som hun måtte både forevige, veje og sende til redaktionen, for aldrig er der dog blevet høstet så stor en gulerod. Hele 660 g vejede den, og AB måtte straks hen og veje sin største gulerod, idet hun mente, at det kunne hun nok slå. Den kunne dog slet ikke følge med – var hele 100 g lettere, så hun gav straks Irina den detroniserede gulerod. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. Super uheldig dato: Også i år lykkedes det for fam. Grubbe at holde sig væk fra rideskolen sidste lørdag i oktober, da det er her, det hele går galt: Niels falder af hesten og brækker benet i mange dele, og året efter får fruen bidt en finger af. Det skal naturligvis ikke gentage sig! .. .. Rideskolens vågne øje og hjerne: Maj/Fanny er en uvurderlig hjælp for Torben i det daglige. Han kan fx altid spørge hende, hvem der rider på hvilke heste, når rytterne ikke dukker op til timen, og han får det rette svar. Da hun forleden også vidste, hvor stangmålet befandt sig, måtte han bøje sig for den lille rytter. Målet lå i øvrigt nede på værkstedet, hvor det normalt aldrig befinder sig, men her havde Maj altså spottet det nogle dage tidligere. .. .. Utilregnelig? Selv om Joen kun lige har rundet de 40, er han allerede ikke helt til at regne med. Han siger, at han har pause mellem 12 og 14, men alligevel kommer han masende ind i ridehuset i det tidsrum med traktor og tilbehør. Det kan sarte Benyamin altså ikke klare i sine nerver. .. .. Tidsbesparende dobbeltfornøjelse. Da Laredo ikke må komme på fold og kun må skridtes under rytter, besluttede Susanne at iføre sig løbetøjet og løbe sig en god tur i skoven med Laredo ved hånden, og sådan får begge motion på samme tid. ... . . . . . 15 Set og hørt ved mesterskaberne: Susanne Dyrnell m/Romulus var da helt i hopla til mesterskaberne. Se resultater. Lone Olsen startede for allerførste gang på Conrad - - og blev old boys-mester. Hold da helt op!! De respektive udvalg havde i år gjort sig særligt umage for at gøre mesterskaberne til noget helt specielt, og det var dejligt. Der var købt store flotte store chrysantemum til banerne og alle mestrene fik en fin buket ved præmieoverrækkelsen. Helle Skjøt m/Donna var helt suveræne den eftermiddag, mens der var et meget tættere løb mellem de 2 næste. Mange nye havde kastet sig ud i dressurens svære kunst. Lise Andersen blev fx første uplacerede på Paw til juniormesterskabet. Der var ikke meget ”Hansen” over årets mesterskaber. Bjørg skulle på arbejde, Joens hest var halt og Brian var i Jylland. Godt de havde den yngre generation til at redde æren. Juniormester Luna har hænderne fulde af blomster og præmier, mens Hansenernes redningsplanke, Linnea, vifter lidt Også Chemile Weglewna var med for første gang, og med sin 2. præmie hun var så nervøs, at hun sad og tudede ude på toilettet, inden hun skulle ud og varme op. Hun endte så med at få en 3. plads! Da vejret søndag morgen virkede lidt ustadigt, hankede Torben op i sin trillebør i laden og kørte den ned på banerne. Den var nemlig fuld af paraplyer, og vi skal love for, at det blev populært nogle minutter senere, da regnen silede ned. Lau knipsede fornøjet løs inde fra sekretariatsvognen, for kameraet skul- Hvor mon Torben havde alle de paraplyer fra? le jo nødig lide overlast. Men aldrig havde han dog set så mange paraplyer samlet på så lille et område. Marina beholdt den blå sløjfe på i sekretariatet resten af stævnedagen. Langvarig Lise-succes: Sidste år blev Lise nr. 3 på Alarda, og i år fik hun sølvmedalje. 16 Hestetanker til klubmesterskaberne: Virona (lidt lusket): Hvis jeg nu opfører mig helt eksemplarisk hele banen igennem, kan jeg nok tage fusen på Signe ved det allersidste spring. Sofus (mavesur): Først sætter de en masse blomster op ved en bane helt uden spring, og det forlanger de så, at jeg skal finde mig i. Dagen efter står der ved gud en stor grim vogn lige efter det første spring på banen, og så måtte jeg sætte bremserne i. Hvad tænker de om mig? Zaini (fiffigt) Ha ha, og her troede hele familien, at de havde en springhest, og Joh, både Sofus og Luna havde spottet de så brillerer jeg bare på dressurbanen. farlige blomster – og de var ikke de eneste Donna (stolt): Ja, der er jo nogen, der kun kan springe og andre kan kun ride dressur, men ja, JEG kan da heldigvis begge dele helt perfekt! Bare jeg kommer på forsiden af klubbladet! Lutopia (fornuftigt): Jeg har besluttet mig for at være rigtig artig begge dage, for så får jeg nok lov til at være med igen en anden gang. Gucci (ængsteligt): Hvis ikke jeg kommer fint igennem banen, er jeg bange for at blive kasseret, så nu må jeg tage mig sammen. Katmandu (lettere hoverende): Når nu mor par tout skal på arbejde, kan jeg da heldigvis i stedet brille lidt sammen med min papmor Nanna, så alle alligevel kan se, hvor go’ jeg er. .. .. .. .. Da Joen lærte Donna at lave pirouette: Malene skridtede på Donna på vej ned til banerne. På det smalle stykke kom Joen så cyklende, og da han var næsten lige ud for Donna, synes hun pludselig, han var meget farlig og drejede rundt i bedste pirouettestil. Resultatet blev, at Malene havnede lige foran cyklen. Tror nok at både Malene og Joen blev noget overraskede. 17 Arbejdsweekend eller Historien om den manglende BUSKERYDDER � Gode råd er dyre, når klubben ingen buskrydder har!! MEN Ronja træder hurtigt til: "Måske har min mor én, vi kan låne?" Det havde Ronjas mor ikke, men hun ville da gerne have én, så hvis nu Ronja kørte i SILVAN og købte én, så kunne vi få lov at låne den (totalt luksus �) Det gjorde Ronja og Nanna, og så gik den helt store operation "samling af buskrydder" i gang. Efter MEEEEGET lang tid og mange kloge hoveder ind over blev det konstateret, at buskrydderen var defekt � Så gik turen igen til Silvan, og en ny buskrydder blev erhvervet. Tilbage på rideskolen nu lidt klogere på buskryddersamlingskunsten gik det denne gang lidt hurtigere med at få samlet tingesten. Men ak også den BLEV defekt. Da den blev startet første gang røg starter træksnoren af. Arbejdsweekenden var i mellemtiden nået til enden, men en stædig far og Ronja, som nu efterhånden havde brugt en anseelig portion tid på apparatet, gik på springbanen og brugte dèr et stykke tid på at rydde, så ikke alt havde været forgæves. Efterfølgende blev også den buskrydder byttet, og Ronjas mor har nu en helt ny buskrydder (af et andet mærke �) Til alle implicerede tak for kampen � …. og til Ronjas mor: tak for lån Fra springudvalget Andre brugte dagen på at bringe springmaterialerne i ly for vinteren! ... . . . . . Hvem vil ikke gerne opdages til fjernsynet? En neongul trøje er meget genkendelig, og Helle Falck havde netop sådan en trøje på til JBK Horseshow, så alle derhjemme, som fulgte med på TV, nemt kunne se hende. Og der blev sendt flere sms´er om, at hun var spottet på TV. 18 Goddag og farvel til skoleheste. Efter et års tid med nogenlunde ro i skolestalden har der i dette kvartal af flere forskellige grunde været rigtig stor udskiftning blandt rideskolehestene. Colora – Freja Colora var hos os sommeren over, men Torben syntes ikke helt, hun levede op til forventningerne og bad hestehandleren komme ind med en anden model. Denne var lige så spraglet som Don P., Irma og Zimba til sammen, og det er for mange af os ældre ryttere efterhånden temmelig vanskeligt at holde styr på, hvem der er hvem. Freja er fra Agerbæk og født i 2003. Hun er som nævnt sortbroget og har derudover en fin lille stjerneblis. Hun løb dog de første uger lidt stærkere end de øvrige, men af erfaring ved vi jo, at det ofte hører op ganske af sig selv, når hestene falder til hos os. ... . . . . . Lille Grå – Donna – Fanny. ”Alle elskede Lille Grå, undtagen Torben. Han var …..?” Ja, i hvert fald irriteret på den lille skurk, som ikke altid var sød ved de andre heste. Men der var stor bestyrtelse, da pigerne en eftermiddag opdagede, at der stod en ny hest i Lille Grås boks. De fleste fældede en tåre, nogle tudbrølede og havde slet ikke øje for det nye vidunder, der stod og kiggede betuttet ud på opstandelsen. Donna hed hun, men efter kort tid syntes Torben, at der var for store udfordringer i hende, så hestehandleren kom efter nogle uger forbi med endnu en afløser for den populære, men egensindige pony. Og denne gang kom der ”fut i fejemøjet”, som John Mogensen synger. Fanny er en lille køn sort spinkel pony med masser af appetit på livet. I starten troede hun vist, at hun nok kom hurtigere i stald, hvis hun gav den gas i timerne og løb i dobbelt tempo. Da det ikke skete, besindede hun sig og følger nu kammeraternes trav. Hun har fødselsdag d. 22. maj, er fra 2003, og det siges, at hun har sprunget ”tårne” i sit liv før Parcelgården Lille Grås aller sidste stævne ... . . . . . Louis – Trunte Louis var blevet hele 14 år og har næsten været i skolestalden lige så længe som Lille My, som vi måtte sige farvel til i sidste nummer. Også han har tålmodigt og trofast gået med en masse handicappede om formiddagen og hos Torben om eftermiddagen. Så han var slidt, og vi ønskede ham et hyggeligt og rart otium hos en sød familie, som kunne hygge om ham og evt. ride lidt i skoven. Det er dog altid meget vanskeligt at finde den helt rigtige hest, som kan være med i begge afdelinger. Hos Grith skal den være super sød, afslappet, ikke bange for liften 19 eller kørestole, skal kunne stå helt stille ved rampen, bære lidt mere på ryggen end normalt og have en god og blød gang. Trunte kom i stalden som et godt bud på alle disse egenskaber. Det tager normalt Grith omkring 1 måned at få vænnet de nye heste til forholdene, så vi havde belavet os på at beholde Louis en måneds tid samtidig med, at Trunte blev oplært. Dagen efter Truntes ankomst kundgjorde Grith imidlertid, at hun var perfekt, så hun behøvede ikke Louis mere, og sådan fik han pludselig fri lidt tidligere end ventet. Trunte er sortbroget ligesom Freja, hun er fra Holland og født i 2006. .. .. .. .. Jasmin – Silke Og næsten pludseligt stod der endnu et broget hesteeksemplar i skolestalden. Jasmin var kørt retur til hestehandleren, da hendes forben var begyndt at knække lidt under hende. Sådan noget ser Torben, mens vi andre ofte bare synes, at alt er vel. Men den brunbrogede pinto hoppe fra Kibæk er 13 år gammel. Vi kalder hende Silke, da navnet på passet var noget upassende. Efter lidt eksperimenteren med forskellige typer af bid, er hun nu faldet så godt til, at hun traver positivt derudaf med de ryttere, der nu måtte være på ryggen af hende. Joh, hun er allerede blevet rigtig populær. Søde Silke i ridehuset 20 Goddag og farvel til privatheste Velkommen tilbage til Sioux: Patricia har efter en kortere periode væk fra Glostrup igen besluttet at flytte sin skønne pony Sioux tilbage til Glostrup, for som man siger ”ude godt men hjemme bedst” Vi er glade for at have dem begge tilbage blandt os. Freja - ? Camillas dejlige store hoppe Freja (foto), der over en længere periode har været syg, kunne desværre ikke komme sig over sine skavanker og måtte tage på sin sidste rejse op til alle de andre skønne heste oppe på de evige græsmarker. Camilla har dog ikke opgivet livet som hesteejer, og leder allerede med lys og lygter efter en nye ganger, der kan pryde staldene på Glostrup. Vi kondolerer over tabet af Freja, og ønsker held og lykke med hestejagten. ... . . . . . Fresh Prince (Lillemanden) – Lipas Diamond: Længe så det ud som om, Lillemanden (se foto) ville komme sig over den store skade, den pådrog sig sidste år. Men da han pludselig igen blev halt, meddelte dyrlægen, at der desværre ikke var mere og gøre, og også han måtte tage på den sidste rejse til de evige græsmarker. Boksen stod dog ikke længe tom, men blev overtaget af en sød rød vallak. Den hedder Lipas Diamond og ejes af Maibritt (Meyer) som efter nogle år uden hest, måtte indse, at livet uden heste ikke var helt så fyldestgørende. Så derfor drog Meyer til Jylland og fandt Lipas som er 5 år gammel og har, inden Meyer købte ham, været udtaget til hingste- kåring i Herning. Lipas virker som en meget sød og rar unghest, og vi glæder os meget til at se, hvad denne ekvipage kan udvikle sig til. Stort tillykke med ham skal det lyde herfra. ... . . . . . Amy – Whimsical Lady (Whimsi). Mettes lille hoppe Amy var så uheldig, at pådrage sig mere end én skade og skulle derfor stå stille i længere tid. Så Mette besluttede, at flytte hende ned på en gård i Præstø, hvor hun kunne gå på fold og hygge sig det meste af dagen, indtil hun kommer sig over sine skader. Det er imidlertid planen, at hun kommer tilbage, når hun engang er gående igen. 21 Som vi skrev i det tidligere blad, stod Celine pludselig uden part, og ledte med lys og lygte efter noget andet at ride på. Mor Karina sad derfor en sen aften og små lurede på nettet, om der skulle være noget interessant, og det må man sige, der var. Karina faldt tilfældigvis over en rød hoppe på 16 år, som var til udlån. De tog op og prøvede den, og nu står den altså i stalden på Glostrup. Hoppen hedder Whimsical Lady også kaldet Whimsi. Hun er som sagt en 16-årig rød hoppe, der tidligere i sit liv har været Mille Bisgaards springhest. Vi glæder os meget til, at se, hvad Celine og Whimsi kan opnå sammen og ønsker stort tillykke med lånet. Celines nye ganger Whimsi .. .. .. .. Himalaya – Hitman – Green Hopes Remix: Christopher havde i længere tid dannet par med den lille iltre pony Himalaya, men måtte til sidst indse, at kemien ikke rigtig var der, og han valgte derfor at sende hende tilbage, hvor hun kom fra. Christopher fik i stedet tilbuddet om at låne en vallak pony ved navn Hitman fra samme sted. Denne ekvipage så ud til, at fungere rigtig godt sammen, så nu var der bare tilbage at finde en underviser til at hjælpe parret. Og dette fandt de så, men desværre ikke i en køreafstand, der var mulig, at foretage hver uge. Så de besluttede at flytte Hitman op til Lisbeth Seierskilde, så Christopher kan få undervisning deroppe 2 gange om ugen. Men vi slipper heldigvis ikke helt for Christopher, da han stadig kommer ude på Glostrup og tager sig af sit staldarbejde. Vi ønsker held og lykke til parret fremover og glæder os til at høre, hvordan projektet skrider frem. Ind i den tomme boks flyttede hurtigt en 8-årig hoppe, der hedder Green Hopes Remix sammen med Tulle (foto), der er kommet tilbage til os, efter nogle års ophold på Fyn. Tulle faldt over denne skønne hoppe og ønskede, at købe hende. Men da hun desværre ikke gik igennem handelsundersøgelsen, har Tulle valgt at låne hende i et år med henblik på at købe hende efter dette år. Green Hopes Remix har ikke været redet meget igennem sit liv, da hun først er blevet redet til som 5-årig og efterfølgende har fået to føl. Vi ønsker stort tillykke med gangeren og glæder os til at se dem begge ride rundt iblandt os. 22 Partnyt Bianca er efter flere år væk fra Glostrup endelig kommet tilbage til os, da hun har fået part på den dejlige vallak Sonny Hit. Ekvipagen kan ses springe rundt hver lørdag hos Dorthe. Vi er meget glade for at have fået Bianca tilbage og ønsker held og lykke med det fremtidige samarbejde. Dressurkurser En gang om måneden kommer Dennis Holst og underviser, og der er stort set fyldt op hver gang. En lille bøn fra dressurudvalget er, at hvis man efter at have skrevet sig på listen finder ud af, at man ikke kan deltage alligevel, så vær venlig at strege jer på listen. Dette vil spare os for at ringe rundt til jer og spørge, hvorfor I ikke har betalt rettidigt, og det vil samtidig give plads til ryttere, der ikke fik plads, fordi der var fyldt op på kurset. Han tager max 15 deltagere pr. dag, og da interessen som sagt er stor, så gør os venligst den tjeneste. Det vil også lette arbejdet for dem, der arrangerer kurserne. Tillykke Mandag d. 17. november er Mia/Arthos nedkommet med en fin stor pige på 4100g. Det tog også et par dage, før Melina endelig så verden for første gang, så Mia synes nok, at det var en barsk omgang. Hjertelig tillykke med baby. Vi glæder os til at se vidunderet. 23 ….til årets klubmestre: Dressur: Juniorer: Luna Riis Søborg/Quena Linnea Wilner Hansen/Zaini Julie Engmann/Thilde Old Boys: Lone Olsen/Conrad Susanne Dyrnell/Romulus Seniorer: Helle Skjøt/Donna Nanna Rosenvold/Katmandu Fru Dyrnell i meget fin stil på Romulus Spring: Juniorer: Emilie Brabrand/Pillo Lise Andersen/Paw Liv Sander/Plaisir Old Boys: Mette Cetti Persson/Irina Marina Elkhøj/Gucci Christina Panduro/Lutopia Seniorer: Malene Skjøt/Donna Amanda Mai/Pillo Luna Palmgreen/Lilly Præmieoverrækkelse til Old-boys-klassen Fra stævnepladsen: Nogen syntes, at vilde træstykker var meget mere interessante end alle de der heste. 24 Dameskovtur Klumme af Lille Per Der var lidt flere deltagere tilmeldt skovturen, end herrerne kunne mønstre Den 6. oktober var det så mig og damerne, og som altid mødte damerne talstærkt op. Jeg tror, det var udsigten til frøsnappere, kaffe, En Enkelt samt muligheden for at snakke to timer uafbrudt, der fik dem ud i stalden kl. 09:00. På deltagerlisten stod: Ditte/Plasier, Susanne/Benyamin, Lene/Baloo, Pernille/Emmy, Adrienn/Wojola og min moar/mig. Vi gjorde ligesom herrerne. Stor bue ud, over den høje ridebro, rundt på den anden side og tilbage til madpakkehuset. Her stod Sander og min far klar med kaffe, the, kakao, En Enkelt og frøsnappere. Som standby trækkerpiger og fotografer var der Liv og Maj. Til os firbenede var der godt græs. Jeg må indrømme, jeg troede, vi var i en hønsegård. Snakken gik, og det lod til, at alle hyggede sig. Efter en lille halv time fornemmede jeg, at vi skulle til at bryde op. Jubii, hjem og på fold i det dejlige vejr. Men sådan gik det ikke for mig og Plasier, for vores mødre havde planlagt endnu en skovtur. Jeg kikkede længselsfuldt efter de andre, der gik hjemad, men Dorthe drev mig den anden vej til broen. Okay, det var da meget rart at få strakt benene, når jeg skal være ærlig. Plasier så også ud til at nyde det. Efter et par timer var vi hjemme igen, og så ventede folden. Ditte og Dorthe var lutter smil, så Plaisier og jeg må jo have givet dem endnu en fantastisk oplevelse. Det har jeg det rigtigt godt med. Efter nogle dejlige timer på fold, blev jeg hentet ind, og endnu engang havde jeg gjort noget godt for mine kolleger og min mor. 25 Velbesøgt loppemarked Lørdag den 1. november blev der afholdt loppemarked i Parcelgårdens rytterstue. Det er et populært tilbagevendende arrangement, og det var dejligt at opleve, at der kom en lind strøm af besøgende i alle de 3 timer, loppemarkedet var åbent. Der blev handlet livligt og pruttet om prisen i de 14 stande, mens ridebukser, jakker, dækner, gamacher, hestebøger og meget mere skiftede ejer. Og som noget nyt var sortimentet i år udvidet med en stand med flotte smykker. Mange hjembragte fine og brugbare ting derfra Også Ingelise fra tirsdagsholdet denne formiddag. Claus Terp var overlykkelig for var mødt op - med et barnebarn sine leggings, da han pga. af en operation i foden endnu ikke kan få ridestøvlerne på, og en lille pige strålede om kap med Susanne/Benyamin, da hun havde købt en Rasmus Klump-bamse af Susanne. Vanen tro holdt Café Kaffe åbent og lokkede med lækre kager, hjemmebagte boller, kaffe og varm kakao til yderst fornuftige priser. Og sidst, men bestemt ikke mindst vigtigt, så blev der snakket og grinet og hygget Der er loppemarked igen den første lørdag i november 2015 – den 07.11.2015 – der er længe til, men sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu Pernille/Emm Torben kigger interesseret på de fine smykker og ure. Skulle han mon finde julegaven til fruen? 26 Forrygende arbejdsdag. Efterårsvejret viste sig fra sin bedste side, da mere end 30 frivillige mødte op til GKL’s arbejdsdag. Vi mødtes i rytterstuen, hvor de repræsenterede heste blev skrevet ned, for hver "hest" skal deltage i mindst 2 årlige arbejdsdage. Herefter blev diverse opgaver remset op. Folk blev fordelt efter opgavernes karakter. De fleste hjælpere forsvandt ned på banerne for at rydde spring- og dressurbaner og dermed Dressurhegnet skal hjem i vinterhi. Det er tungt, gøre plads til vinterfolde. men ved fælles hjælp og en trailer klares det hele Bogstavstøtter og dressurhegn blev samlet sammen og kørt til storvask ved laden, før de blev båret ind under tribunen i Torbens ridehus. Springmaterialet blev lagt på vognene og sorteret efter farver og bommenes kvalitet, så springudvalget hurtigt kan gøre op, hvor mange nye bomme, der skal indkøbes og hvilke farver, de skal males. Arealet omkring springbanen skulle også ryddes, da skoven ligesom invaderer området. Det var også meningen, at vi skulle have beskåret træer og buske i den fjerneste ende af springebanen, men buskrydderen ville det anderledes og valgte at strejke. Men bare rolig – de har lovet at vende tilbage igen til foråret Alle vogne blev tømt og rengjort ligesom køkken, dommerrum og sekretariat også blev klargjort, så der spredte sig en duft af Ajax over Efter arbejdet afsluttede vi med pizza til frokost. det hele. (Se også Gabestokken) Lone 27 Springmesterskaber… med andet end kartofler og sovs. Springudvalget havde udskrevet propositionerne en anelse anderledes, end rytterne var vant til, og det gav anledning til højlydte diskussioner i staldene inden stævnet og på stævnepladsen under stævnet. Mesterskaberne var udskrevet i forskellige højder, alt efter hvad ekvipagen tidligere havde startet i, og det var der altså nogen, der syntes, var uretfærdigt, for deres dagsform var anderledes – eller det var også længe siden, de havde meldt i så høj en klasse, eller de kunne da overhovedet ikke huske, at de havde sprunget SÅ højt. Det har da vist aldrig været retfærdigt (eller tilladt) at stille til start i en klasse, hvor man ikke var startberettiget. Old boys and girls mesterskabet: Banepersonalet blev holdt godt i gang med at flytte bomme op og ned, alt efter hvem der skulle på banen, idet klassen var gradueret fra 60 cm til 80 cm i højden. Inden mesterskaberne var der blevet arbejdet ihærdigt og i Christina og Lutopia havde alle medier på at få folk til at melde sig til old boys- succes på springbanen klassen. Og ved især Kamilla Søndergårds store benarbejde lykkedes at samle hele 6 glade og nervøse ældre ryttere. Sofus kunne ikke udstå dommervognen, som i hvert fald ALDRG havde stået der før, så han og Niels måtte desværre udgå. Christina/Lutopia overgik sig selv ved at ride en flot fejlfri runde og én med 6 fejl, hvilket rakte til 3. pladsen. Gucci stæsede ganske velfornøjet gennem begge runder med kun 1 enkelt nedslag, og hun og Marina blev stolte sølvvindere. Men vinder blev Mette Cetti med Irina, som ellers ALTID tager en bom. Men, næh nej, ikke den dag, for hun skulle være mester, og det blev hun. Juniormesterskabet: Hele 8 determinerede men nervøse ungmøer havde meldt Virona med Signe havde en sig til start. Også her graduerede man højderne i én super flot runde – næsten. uendelighed, og de fleste havde et par gode ture. 28 Celine udgik desværre på sidste spring, men havde indtil da vist gode takter. Også Signe med Virona havde en super god tur, lige indtil Virona så ”noget” nede ved achnergraven – ingen fandt nogensinde ud af hvad – satte bremserne i, foretog en hurtig drejning til venstre og smed Signe af. Heldigvis skete ingen skade, men ærgerligt var det! Liv/Plaisir fik 8 fejl i første runde, men satte tempo noget ned i 2. og red fejlfrit. Lis og Paw i fin stil Lise og Paw Både Emilie/Pillo og Lise/Paw var fejlfrie i begge runder, og efter en omspringning stod det klart, at Pillo var den hurtigste og dermed vinder. Så måtte der en omspringning til de næste 2 placeringer, og her vandt Liv over Luna/Quena, som fik en nedrivning for meget. Sikke meget god ridning i år, og sikke meget spænding. Sådan skal det helst være, i hvert fald, når man er tilskuer. Seniormesterskabet: Her var det så, at sovsen med samt de store bogstaver kom galt i halsen. Alle endte dog med at starte retmæssigt, dog nogle på uvante heste. Astrid/Taya, skolerytter, spring- og dressurrytter og på dagen Caffe-medarbejder har følgende version af begivenhederne: Vi sad og snakkede om den ”nye” metode til mesterskabet, mens vi ventede på, at rytterne skulle komme til start. Der var samlet en fin blanding af både private og rideskoleryttere i og omkring CafEn glad juniormester fejrer sejren! fe-vognen, og derfor var der også gode og ind imellem højlydte kommentarer og argumenter både for og imod dette års metode. Jeg for mit vedkommende kan ikke pege på den ultimative løsning, så alle bliver glade. DOG vil jeg sige, at det var sjovt, at der var så mange skoleryttere med. Det startede utroligt ensformigt……. Den 1. hovedrunde: Den ene efter den anden red fejlfrit. Faktisk tenderede det en opvisning for Glostrup Rideklub. Den 2. hovedrunde: DET FORTSATTE. Der dog var enkelte uheldige, der lige snittede en bom, så den røg ned. Ærgerligt, men det var flot at se på og fedt, at der var så mange, der kunne kæmpe om 1. pladsen Omspringningen: Jeg tror, at det var ca. halvdelen af alle, der kom videre til omspringningen, deraf 3 skoleryttere. Meget flot! Det var sjovt at diskutere, hvem der mon kunne vinde?!? Visse og somme privatryttere var skråsikre på, at NU røg skolehestene. Et par af os andre håbede i vores stille sind, at de ville bevise noget andet. 29 Desværre må de være blevet jinxet…… da de nu efter 2 så flotte runder lavede den ene tossede fejl efter den anden. Oftest forekommende var at springe lystigt over det forkerte spring eller gladelig glemme de rigtige. Det må være spændingen kombineret med nervøsiteten, der har været afgørende i finalen. Meget forståeligt! Dog holdt Luna og Lilly hovedet koldt og fanen højt, og de fik bronze. Således havde vi alligevel æren i behold. Dog var det ikke kun skolerytterne, der ikke kom helt fejlfrie gennem. Der var faktisk lidt ”Ti små cyklister” over det. De faldt fra én efter én, indtil kun Malene på Donna red endnu en smuk og fejlfri runde og blev en meget fortjent vinder af dette års seniormesterskab. Stort tillykke til Malene!! Og godt gået af alle deltagerne. Det var en super klasse! Præmieoverrækkelse ved seniormesterskabet. Der var rosetter og medaljer til alle samt en fin buket blomster til vinderen. Mesterskabsresultaterne kan ses i ”Tillykke” AB (og Astrid) 30 Klubmesterskab i dressur 2014 Selvom vi igen i år havde valgt at klubmesterskaberne skulle holdes den første weekend i september, viste vejret sig fra den bedste side. Da det jo er en stor begivenhed, havde vi besluttet at pynte op med blomster langs banerne. Selvom blomsterne var valgt i meget afdæmpede farver, var mange af hestene meget skeptiske. Laban, som ellers er meget rutineret herre, var lige ved at få Michelle sat af, og både Helle og Mette havde deres hyr med at overbevise Patano om, at blomster ikke er farlige. Det lykkedes dog alligevel at se nogle rigtige fine ridt og få kåret årets klubmestre. Helle Skjøt og Donna leverede et solidt redet program, og med 70,258% blev de klubmestre i Seniormesterskabet. Lone Stengelshøj Olsen har i mange år prøvet at overbevise os og sig selv om, at hun kun var til springning og terrænridning. Men når Mette nu ikke kunne ride i denne weekend, så skulle dressuren da prøves på Conrad, og med 69,75% blev Lone klubmester i Old/boysmesterskabet. Måske har hun nu fået blod på tanden i fremtiden Luna og Quena havde trænet hårdt inden stævnet, hvilket viste sig at give resultat og med 67.75% blev de så årets klubmestre i junior- Årets juniormester, Luna på Quena mesterskabet. Tillykke til mestrene og tak for et dejligt stævne med mange hjælpere . Der var mange tilskuere, som nød både det vidunderlige vejr og de dygtige ryttere. Mon ikke Luna er i ilden lige nu. Far Kim har i hvert fald gang i videokameraet 31 Stævneresultater, dressur 29.+30.05.2014 GLK C-stævne (Disse maj-stævne resultater, var ikke med i forrige nr. af Striglerne) LB 1. Nanna Rosenvold/Springborgs Katmandu (LB3) 2. Mette Lykke Andersen/Conrad (LB1) 3. Christopher Nolin/Romeo’s Himalaya(LB1) 67,76% 67,67% 67,17% 3. Helle Skjøt/Sandros Donna 66,32% LA4 06.09.2014 GLK D-stævne m. klubmesterskaber LC1 Rideskole 1. Astrid Zierfuss/Zimba 2. Cecilie Vedel/Don Pedro 166p/66,4% 163,5p/65,4% LC1 Privat 1. Cecillie Weidich Olsen/Niendamgaards La Luo 168,5p/67,4% LC3 2. Laura Emilie Rasmussen/Højbakkens Suri 3. Cemile Ôzgenc Weglewna/Markus 170,5p/68,2% 169p/67,6% 1. Susanne Dyrnell/Gullhøjs Romulus (LB2) 63,83% LB2-3 Juniormesterskab 1. Luna Riis Søborg/HoelsgaardsRam A Quena (LB1) 2. Linnea Wilner Hansen/Zaini Brentedal (LB2) Old boys & girls mesterskab 1. Lone Stengelshøj Olsen/Conrad (LC3) 2. Susanne Dyrnell/Gullhøjs Romulus (LB2) Seniomesterskab 1. Helle Skjøt/Sandros Donna (LA4) 2. Nanna Rosenvold/Springborgs Katmandu (LA2) 32 67,75% 64,92% 69,70% 68,17% 70,42% 66,45% 12.10.14 VER C-stævne LB3 2. Susanne Dyrnell/Gullhøjs Romulus 68,28% LA1 3. Mette Kofod Jensen/Harrysmindes Dahlia 186,5p/69,07% LA2 2. Mette Kofod Jensen/Harrysmindes Dahlia 206,5p/71,21% LA5 2. Helle Skjøt/Sandros Donna 206p/68,67% Stævneresultater, spring Glostrup Rideklub Kristi Himmelfartsstævne 31/5-1/6-14 LB 2* Nr 8 Joen W Hansen/showman Nr 9 Mia Maj K Larsen/Laban LA1* Nr 2 Mia Maj K Larsen/Mon Amie La2* Nr 2 Mia Maj K Larsen/Mon Amie Nr 4 Joen W Hansen/Showman LA1* Nr 2 Mia Maj K Larsen/Mon Amie Nr 5 Joen W Hansen/Showman Nr 6 Mia Jørgensen/CH Slot Celine/Marquis ved mesterkaberne 33 Glostrup udv. Klubstævne 6-7/9-14 LB1* Nr 3 Mette Døssing Falck/Patano Old boys/girls mesterskab Nr 1 Mette Cetti Persson/Irina Nr 2 Marina Elkhøj/Gucci Nr 3 Christina Panduro/Lutopia Junior mesterskab Nr 1 Emilie Brabrand/Pillo Nr 2 Lise Andersen/Paw Nr 3 Liv Bechgaard Sander/Plaisir Seniormesterskab NR 1 Malene Skjøt Marx/Sandros Donna Nr 2 Amanda Mai/Pillo Nr 3 Luna Palmgren/Lily Nr 4 Bettina west/Jasmin Banen gøres klar - her med paraply Vestegnen rideklub Klubstævne 8-9/11, 2014 60 cm 0 fejl Laura Cetti Persson/Kabana S 70 cm 0 fejl Laura Cetti Persson/Kabana S 80 cm 0 fejl Luna Riis Søborg/Hoelgaards Ram a Quena 90 cm 0 fejl Lise Andersen /Paw OBS : Alle 0- runder ( sløjfespring) fra vores egne stævner skrives ikke i bladet pga. det tager for meget plads. Alle har selvfølgelig fået point for deres flotte 0-runder på ranglisten ! Mvh Mette 34 Prag – med Møhl-tours Rejseleder René havde atter arrangeret en hyggetur til Prag. Vi var 12 stykker: René, Marianne og Ib, Ditte og Michael (Sander), Jeanette og Thomas, Pia og Svend, Grethe, Dorthe og undertegnede Grethe, Dorthe og jeg valgte at køre selv, da det var mest praktisk for os. Vi startede omkring midnat til torsdag og kørte der-ud-af. Vi ankom til frokost, og René guidede os pr. mobil til hotellet og arrangerede, at vi kunne parkere i en mikroskopisk aflåst baggård. Super. Vi gik en lille kilometer ind til Prag centrum, hvor vi mødtes med René og hans kammerat Jan. Vi spiste en super lækker frokost sammen og hyggede os, medens Jan fortalte os lidt om livet for en dansker i Prag. Vi gik tilbage til hotellet, og Grethe, Dorthe og jeg nåede også lige en hårdt tiltrængt time på øjet, inden Marianne, Ib, Ditte, Michael, Jeanette og Thomas ankom. Vi drev lidt rundt i centrum til aftensmadstid. Vi spiste på et pizzeria med pizza ad libitum. Deres salatbuffet var super og en klasse bedre end deres pizzaer, der var lidt à la McDonald's. Super lækker restaurant Fredag startede med et solidt morgenmåltid på hotellet, hvor René hentede os til sightseeingtur. Vi spadserede rundt i Prag centrum i regnvejr, medens rejseleder René fortalte om alle de bygninger, tårne, kirker og spir, vi passerede undervejs. Til sidst kom vi til et varehus, som det gamle Dahls, bare mange gange større. Et noget anderledes og sjovt toilet Her fik vi en tiltrængt forfriskning, da vi hidtil kun havde fået vand i munden, når vi kiggede op på tårne og spir. René opfordrede os mænd til at gå en tur på toilettet, og det var et besøg værd. Her blev man virkelig målt og bedømt. Herefter skiltes vi. Ib, Michael, Thomas og René til ølsmagning, medens Marianne og Jeanette gik shop-a-mok. Grethe, Ditte, Dorthe og jeg benyttede det pludselige tørvejr til at være kulturelle. Dorthe, Ditte og Grethe ved Moldau 35 Sightseeingen gik langs floden Moldau, og på den modsatte side så vi det gamle slot med den tilhørende gotiske kirke på bakketoppen. Sulten var begyndt at gnave, og vi fandt en hyggelig kro, "Den bovlamme Ged", eller hvad det nu var, den hed på tjekkisk. Her fik vi en fantastisk lækker gullaschsuppe i brød, og "pigerne" delte en flaske vin og nok en flaske, da det pludselig begyndte at styrte ned. Heldigvis var det bare en kraftig byge, så da flaskerne var tomme, var skyerne det også, og vi kunne krydse Moldau via Karlsbroen i tørvejr. Midt på Karlsbroen er der, blandt mange, et bronzerelief, hvor der var et blankslidt punkt på en kvinde (måske madonna, ikke at forveksle med sangerinden). Ditte spurgte os, hvad sker der, hvis man rører det blankslidte stykke? Ditte og Donna’en ”Så kan man se, om du lyver”, svarede jeg prompte. Ditte berørte figuren, og spurgte om vi kunne se, om hun løj. ”Nej” svarede vi. Ditte berørte igen lidt mere intens og spurgte atter. Vi kiggede på hende og måtte indrømme, at vi endnu ikke kunne se, om hun løj. Så blev relieffet for alvor pusset, og Ditte spurgte igen. N-ja? Der var det, jeg pludselig kom i tanke om, hvad det betød at berøre den hellige madonna. ”Du-øh Ditte, du skal nok ikke gnubbe mere på relieffet, for det er et ønske om frugtbarhed, og du er allerede oppe på trillinger!” Vi mødte de andre, de to der havde været i Føtex, og de fire der havde været til ølsmagning, og tro mig, man kunne godt se hvem, der havde været hvor. Aftensmaden var god og rigelig og blev nydt i godt selskab. Jeg havde bemærket, at Renés kammerat Jan først drak en almindelig øl og derefter gik over til alkoholfri øl. Siddende sammen med ølsmagerholdet, besluttede jeg, at jeg ikke ville prøve at indhente dem, så ved næste bestillingsrunde bestilte jeg en alkoholfri øl. ”Hvor skal vi hen, du?” En af dagens forfriskninger Tjeneren kom, og man sagde, hvad man havde bestilt. Til sidst havde alle fået deres drikkevarer og tilbage på bakken stod min alkoholfrie øl. Så lød det fra tjeneren med høj klar stemme: "Who has order the alcohol free bier"? Jeg kunne ikke rigtigt finde ud af, om det var en cadeau eller en sjov provokation, i hvert tilfælde gloede alle på mig. Senere på aftenen kom Pia og Svend og sluttede sig til os, og Jeanette, Thomas og René tog vist sammen med dem videre i byen? 36 Næste dag efter morgenmad skulle vi på sightseeing med René Tours. Vi så blandt andet Teynkirken, hvor Tycho Brahe blev begravet. Vi passerede atter Moldau på vej mod slottet. Undervejs fik vi en forfriskning på en lille fortovsrestaurant, hvor den der sad langs kantstenen, ikke kunne drikke, medens sporvognen passerede, da de i så fald ville blive ramt af denne. Efter forfriskningen deltes vi, nogle ville se slottet, og andre ville til noget andet. Mens vi endnu var en hel del! Slotsholdet bestod af Ditte, Marianne, Grethe, Dorthe, Michael, Ib og mig. Det var lidt som "ti små cyklister". Først var vi tolv, nu efter at have passeret et par gader var vi kun syv, og det skulle blive meget værre. Vi skridtede op til slottet, hvor vi efter lidt kulturelt kiggeri fandt et sted, hvor vi kunne få lidt mad. Da vi igen kom ned til Moldaufloden, og vi begyndte at tage pejling af retning og afstand til en rideudstyrsbutik, mistede vi endnu en "cyklist". Grethe mente, Cherie havde det, hun behøvede, altså ingen smarte tjekkiske dækkener til hende. Vi andre startede vores Odyssé. Efter at have vandret i ubeskrivelig lang tid, altså nok to til tre kilometer, kom vi til butikken. Det skal siges, den var både anstrengelsen og mandefaldet værd. Stor og moderne med frit valg i alt, hvad hest og rytter kunne begære i tre etager. Efter vi havde shoppet lidt, og Marianne havde booket ekstra femten kilo ind i vores overfyldte lille Picanto (bil), blev vi igen ramt af mandefald. For medens de fire tog en taxi tilbage til hotellet, valgte Dorthe og jeg at gå. Turen tog 30-40 minutter, og vi havde endda tid til en lille forfriskning, inden vi til tiden ankom til restauranten som de sidste. Da alle var samlet, blev der uddelt i-pads til alle, det var elektronisk menukort. Maden var second to non, og prisen endda rimelig. Der var hyggeligt og god levende musik. Udsmykningen kan ikke beskrives, den skal opleves. Efter at have hygget og drukket kaffe gik vi hjemad. Næste morgen havde Grethe, Dorthe og jeg besluttet at køre mod København efter morgenmaden, så der ikke var nogen tidsgrænse for de andre, der skulle på outlet marked. Hjemturen gik som udturen bare modsat, og der var bare ib (intet at bemærke). Vi var hjemme omkring klokken 22. Flemming/LP Smuk aftenstemning i Prag. 37 JBK Horseshow - det kan kun anbefales. Traditionen tro drog vi (Helle og Mette Falck, Jette og Cecillia, Susanne Dyrnell og Trinse, Malene og mig selv) endnu engang i oktober til Odense for at opleve det store JBK HORSESHOW med FEI Worldcup dressur, internationale dressurklasser med bl.a. U25 ryttere og internationale springklasser. I år havde vi købt billetter både til lørdag og søndag. Vi startede kl. 7 lørdag morgen, for vi skulle nå at se Fjumses halvsøster gå Prix St. George. Vi måtte jo se, hvad Fjumse kan blive til, og om den var lige så Fjumset. Vi blev enige om, at den var lidt roligere end Fjumse, for Fjumse var aldrig trådt ind på den ridebane, men Rådbjergs Pari Piet klarede det godt, - var dog ikke helt rolig bagefter, da familien Falck efterfølgende ville have et billede på opvarmningen. Herefter så vi U25 ryttere fra Danmark, Sverige og Holland ride Gran Prix Freestyle (kur). Det er en fornøjelse at se de dygtige unge ryttere, og Anna Kasprzac på Hønnerups Driver red et super flot program til ikke mindre end 78,54% Nu var Malene, Mette, Trinse og Cecillia godt trætte af dressur, og heldigvis blev der i den anden arena vis springning og kun spring. Så når tøserne kæmpede med dressuren og knap nok kunne holde sig vågne, kunne de sendes over til lidt mere action. 2 x Helle, Susanne og Jette blev nu troligt siddende, og tog World cup dressur i Gran Prix med. Edward Gal var suveræn vinder, men også Adelinde Cornelissen, Ulla Salzgeber, Isabell Werth og Hans Peter Mindehoud red i høj klasse på dejlige heste. Så blev det tid til international springning, og så var de unge klar. Det er nu også imponerende, når dygtige ekvipager fra hele verden springer 150 cm uden de store problemer. Jeg var meget imponeret over, at så mange heste hoppede 150 så elegant. Det var en svær bane, og rytterne skulle kvalificere sig til finalen om søndagen. Vi blev og så showet, men vi var vist noget forvænte bl.a. fra EM i Herning og syntes, at dette show godt kunne have været lidt bedre. Så er det pænt sagt. Så ved 22 tiden var det tid til at finde hotellet. Her hyggede vi med et glas vin og talte dagens oplevelser igennem på Susanne og Trinses værelse. Næste dag kunne vi tage hul på endnu en fantastisk dag. Der var 40 kvalificerede fra springklassen dagen før, og af de 40 kom 6 ryttere til omspringningen. Det var igen en springbane i meget høj sværhedsgrad. Alle linjer skulle rides helt præcist, ellers fik rytterne en nedrivning. Her var det de teknisk dygtigste ryttere, der kom i omspringningen, og jeg vil lige nævne, at Andreas Schou blev nr. 2 og Søren Nielsen nr. 5, så danskerne var godt med i toppen. Afslutningen var FEI World cup Gran Prix Freestyle dressur i den bedste internationale klasse. Edward Gal på Glocks Undercover vandt suverænt. Det var et fantastisk program, som passede til hver et skift i musikken. Vi så ekvipagen til EM, og der red 38 Edward Gal meget forsigtigt, men nu var hesten blevet meget mere sikker, og det var imponerende at se, hvor fine hjælpere han kunne ride med, også lave piaff og passage hvor man knap nok kunne se, at han brugte schenklerne. Ind imellem de mange sportslige oplevelser, blev der også tid til at shoppe, og udbuddet kan der ikke klages over, da der er en hel hal fyldt med rideudstyr. Så der blev shoppet igennem. Mon ikke billedet her er taget efter shoppeturen? I hvert fald er der de store smil på. Det er en stor oplevelse i Odense, så hvis du påtænker at købe billet næste år, kan det kun anbefales. Man får bare én på opleveren! Hilsen Helle Skjøt 39 Unge atleter i front Jeg var til samling med mit C-hold i Odense, og det var en rigtig god og sjov oplevelse. Vi var unge fra 4 sportsgrene, der var bl.a. også blinde med. Det var en anderledes oplevelse, specielt da vi hørte et foredrag, og vi skulle SE en video Jeg har mange dejlige rideveninder på Parcelgården, men det er nu også dejligt at være sammen med mine rideveninder fra holdet, som har samme udfordringer som jeg. På billedet ser I bl.a. Julie, som har en sygdom, der gør at hun ret ofte falder. Ved siden af hende er det hendes hjælper, og helt til højre er det Sofie, som er spastiker i benene. Det er hård træning i weekenden, og vi lærer en masse. Jeg skal allerede til samling igen i november. Vi har fået udleveret 9 bud for vores hold: Vi taler pænt til hinanden på holdet Vi taler pænt om hinanden på holdet Vi taler pænt om hinandens heste Vi kommer til tiden og deltager i alle fælles aktiviteter Vi kommer forberedt til samlingen og ridninger Vi hjælper hinanden Er der problemer, taler vi med Kit (træner) eller Jens (farmand) om det – ikke alle andre Er der noget, vi gerne vil have anderledes, så taler vi med Kitt eller Jens om det – ikke alle andre Vores forældre og andre er velkomne, men det er os, som er på holdet, der er i fokus Måske kan vi alle bruge de fleste af dem også på parcelgården Luna (Quena) 40 Distriktsmesterskab i BAL 2014 Efter at jeg har fået undervisning under 10 gang på skønne Donna, skulle jeg starte Distriktsmesterskab i Paradressur. Jeg red program 42, som har øvelser, der også er i LA4. Hun var super sød, men nysgerrig. Der var 3 dommere, hvor vi fik karaktererne: 66,111, 64,259 og 65,185, hvilket gav et samlet resultat på 65, 185 %. Tak til Helle og Malene for, at jeg måtte bruge jeres dejlige hest. Det har jeg lært meget af. Luna (Quena) 41 Månedens hest og passer. Hejsa... Så blev det min tur til at fortælle lidt om mig selv og min fantastiske passer Cecilie. Jeg hedder Don Pedro, men jeg bliver tit kaldt for Bjarne. Jeg er en sød og kærlig pinto vallak, og jeg elsker at bo her på gården. Alle er så søde ved mig. Men jeg er også lidt nervøs nogle gange. Jeg kan godt blive bange for alle de mennesker, der sidder og kikker på mig. Så skal jeg lige holde øje med, at de ikke gør noget farligt, og så kommer jeg til at gå en lille bitte smule til siden, men så kan I se, at jeg er super sej til schenkelvigning. Alle pigerne er glade for mig og siger, at jeg er en sød og dygtig hest. Jeg elsker at springe, og jeg kan springe rigtig højt. Jeg springer sammen med min skønne passer Cecilie. Nu skal jeg fortælle lidt om hende... Min søde passer hedder Cecilie, men hun bliver kaldt for Carla. Hun er 37 år, og hun bor i Valby. Carla bruger rigtig meget tid sammen med mig, og det elsker jeg. Hun har passet mig næsten lige siden, jeg flyttede ind på gården. Vi rider dressur sammen to gange om ugen, og vi springer både torsdag og fredag. Det er vi rigtig gode til, men jeg elsker nu mest, når vi er inde i stalden. Så er det min tur til at slappe af, og Carla må gøre alt arbejdet helt alene. Engang da jeg var på fold med alle mine venner, rullede jeg mig i alle de mudderhuller, jeg kunne finde. Man kunne næsten ikke se min smukke pels, så jeg havde gjort det godt. Så blev jeg vasket og striglet og nusset om. Det tog rigtig lang tid. Ahhhh, det var en god dag. Carla er der altid for mig. Vi står tit ude på staldgangen og hygger. Det er det bedste jeg ved. Jeg er sikker på, at jeg er den reneste, flotteste fyr i stalden, når vi er færdige. Hun passer rigtig godt på mig. Jeg håber altid Carla vil passe mig, for jeg tror ikke jeg kan undvære hende. Nu kommer hun snart, så jeg må af sted... Vrinsk fra Don Pedro 42 43 Minispringstævne d. 26.10. Stævnet er ét af de hyggeligste arrangementer, rideklubben byder på. Der er altid et hav af spændte tilskuere på lægterne, og de klapper begejstret efter hver rytter. Det kunne publikummerne til de store stævner godt lære lidt af. Det giver en fantastisk dejlig og varm stemning. I stalden huserer forventningsfulde ryttere med så mange sommerfugle i maven, så det næsten ikke er til at klare. Hestene bliver poleret og flettet så fantasifuldt, så vi kunne fylde en hel side med flotte flet-billeder, og stævnets hjælpere svarer på spørgsmål og hjælper til rette, så alle forhåbentligt føler sig trygge. Rytterne er blevet bedt om at møde op allerede kl. 8.30 – godt det lige var blevet normaltid igen – skønt den første klasse først skulle starte lidt over kl. 9. Men der skulle jo bygges bane, så alle måtte slæbe bomme og støtter ned i ridehuset og placere dem det rette sted. Det blev rigtig flot med nymalede spring i forskellige farver. Herefter fik rytterne al den information, der skulle bruges til den kommende konkurrence. Fx hvornår man måtte starte, hvordan man helst skulle ride til de enkelte spring og i hvilken rækkefølge springene skulle tages. Der var lavet en lille liste over, hvordan man skulle ride, og hvad dommeren så efter, når hun skulle give points. Den kunne rytterne hente bagefter oppe ved kontoret, hvor også baneskitsen lå til fri afhentning. Det er således temmelig vigtigt at være med fra start, for ellers går man glip af megen god info. Herefter blev der løbet. Anført af Lise løb alle rytterne banen rundt og sprang springene i rigtig rækkefølge, og var der flere spørgsmål til Lise eller Nanna, kunne man frit komme af med dem, inden man skulle i stalden for at sadle op. På opvarmningsbanen var der fin aktivitet. Fotografen stod parat med sit kamera, trækkerne ventede på at blive brugt og opvarmerne instruerede rytterne, så de kunne være bedst muligt forberedte til konkurrencen Alle hestene til klasse 1 kom i ridehuset, og rytterne begyndte at varme op under kyndig vejledning af Lise og Nanna. Der var 6 startende ryttere, og hver havde sin egen hjælper med hele banen rundt. Alle havde en fin tur, dog hørtes et forskrækket ”Uuhhh” fra tilskuerne, men heldigvis efterfølgende et lettet ”Åhh”, for Trunte havde vippet lidt vel meget med rumpen, så Sophia havnede foran sadlen. Hun blev dog hurtigt lirket på plads igen, og alle åndede lettet op. 44 Da sidste rytter havde været over alle springene, måtte vi vente lidt på, at dommeren fik skrevet sine sidste kommentarer og hjælperne i sekretariatet fik skrevet alt rigtig på diplomerne. Men så var det også tid til præmieoverrækkelse, og de mange spændte ryttere blev linet op i ridehuset, mens lige så spændte forældre og pårørende stod ude ved tilskuerrækkerne parate med kameraerne. I år fik alle rytterne hænderne fulde, idet der var gavekort til de 2 vindende ryttere samt hesteguf til resten, og alle fik diplom, dommerudtalelse og roset – sikkert til de respektive pigeværelser derhjemme. Derudover fik de to vindende ryttere også taget et præmiebillede af sig selv til hest, og det kunne de hente ca. en uge senere på kontoret. Vinderne ses sidst i artiklen. Klasse 2, som afvikles uden personlige hjælpere, var stor i år. Hele 22 havde meldt til start, og vi kunne se, at der var stor forskel på alder, højde og erfaring blandt de tilmeldte. Derfor besluttede vi allerede inden afviklingen af klassen, at vi ville dele den op så retfærdigt som muligt, i en ”lille” og ”stor” afdeling. Det viste sig at være en rigtig god idé, og både ryttere og tilskuere var glade, da vi annoncerede det ved præmieoverrækkelsen. Men først til selve klassen. Det er rigtig svært at få hesten den vej, rytteren gerne vil. De er store, hestene, de er stærke og de er flokdyr, så alle hestene havde et Marquis med Katinka på større eller mindre ønske om hurtigt at komme ned til ryggen i fin stil alle kammeraterne på opvarmningen ved spejlet. Det bevirkede, at spring 1 og 2 gik strygende ned mod vennerne, spring 3 og 4 var problembørnene, mens de sidste 2 blev taget i rask tempo – nogle gange så rask, at hestene sprang det lille dressurhegn, som var blevet stillet op for at markere grænsen til opvarmningen. Den eneste, der besindede sig, var Marquis, som ellers havde sat turboen til, og han standsede brat op lige inden hegnet og skridtede roligt det sidste stykke. Heldigvis blev Katinka siddende, og det var flot. Hver hest måtte kun starte 3 gange, og nogle var som altid mere populære end andre og var derfor i ilden flere gange i løbet af formiddagen. Chess var nærmest Chess, som blev mere og mere i krigshumør, da Sara red ind som den første på den medgørlig som dagen gik. ellers meget rare fjordhest. Humøret havde dog lagt sig lidt, da det blev Selmas tur, og hun fik lidt mindre at slås med. 45 Lucky var som næsten altid i perlehumør, og da Rebecca satte sig på ryggen af den lille fine pony, så alting så let og ubesværet ud. Rebecca var fokuseret og ret flot lige på alle springene, og det rakte til en 3. plads. Trunte var med for første gang, og hun var vældig oplagt og sprang så højt over de små forhindringer, at rytterne blev sprunget ud af sadlen. Værst gik det ud over Ida, som efter sidste spring måtte ned på jorden. Heldigvis skete der ikke noget, og efter lidt overtalelse kom Ida i sadlen igen. Godt gået!! Ved præmieoverrækkelsen senere blev det belønnet med et fint hestekrus. Også Viktor havde sin debut på springbanen den søndag, og ligesom Trunte var han vældig godt til pas. Han havde fin tillid til begge sine ryttere og klarede alle problemerne med et overskud og en elegance, så han faktisk vandt den ene afdeling med Patricia på ryggen. Markus, som ellers er en erfaren herre, så i starten noget betuttet ud, men han tog dog alle forhindringer i fin stil. Måske vidste han, at Sara havde lagt et nyt flot hvidt dækken med rytterens navn broderet på under hans sadel, så han så ekstra godt ud. Nanna var med ved opvarmningen ”for 117’de gang” som hun siger, og hun kender alle hestene og deres særheder, og hvad der er lige så vigtigt, så kender alle hestene også Nanna. Når hun brummer ad dem, får hun sin vilje. Fx når Lilly er lidt streng og selv vil bestemme, så giver hun sig, når hun hører Nannas knurren, så alle kommer godt gennem banen. Præmieoverrækkelsen forløb som beskrevet ved klasse 1, blot var der her mange flere, der skulle have deres belønning for dagens konkurrence, og inden det kom så vidt, havde stævnets hjælpere ryddet banen – med hjælp fra Maries far og tak for det – så Parcelgårdens andre ryttere kunne benytte ridehuset resten af dagen. Herfra skal lyde en stor tak til alle deltagere og til deres pårørende, som holdt ved hele dagen og levede med i hver enkelt rytter. Og til de mange hjælpere, som fik det hele til at hænge sammen og forløbe uden uheld. Det gælder både jer på banen, der er synlige og dommerne og deres skrivere, folkene i sekretariatet, ekspedienterne i Dommer Tina og datter har hæncafeteriet samt Maja, som styrede stalden med alt, derne fulde til præmieoverrækkelsen.. hvad det indebærer. Til foråret afholder vi et tilsvarende stævne i dressur. Måske ser vi nogle af jer her? AB 46 Vinderne af minispringkonkurrencerne: Klasse 1: Nicolas Feldt Jessing/Mingus Marie S. Jakobsen/Lilly Klasse 2, de mindre: Patricia Beyer/Viktor Cecilie Damm Sørensen/Jarco Sofie Juul/Chess Klasse 2, de større: Josephine Blokmann/Jarco Sara Cohen/Markus Cecilie Lundsgaard/Big Rebecca Sandberg/Lucky En af dagens vindere: Josephine Blokmann på Jarco. 47 Voice Junior på Parcelgården Torsdag aften – mens jeg prøvede at følge med i både Torbens springhold og Christopher, som red på Himalaya – ringede telefonen. Det var Esben fra produktionen af Voice Junior, der ville høre, om de måtte lave en overraskelse i forbindelse med Christophers deltagelse i Voice Junior. Christopher havde sendt en sangvideo ind i løbet af sommeren, han havde fået et brev om, at han var gået videre til 1. workshop, og vi havde begge talt et par gange med produktionen, der gerne ville høre om de børn, de havde ladet gå videre til deres første workshop. Produktionen havde nu udset sig Christopher som én af deres favoritter og ville derfor afholde en overraskelse, hvor han ville modtage det såkaldte ”guldkort” med beskeden om, at han var gået direkte videre til blind audition. Esben havde en masse gode idéer til, hvordan overraskelsen skulle forløbe, men det var tydeligt, at han intet kendte til heste og ridesteder, men med lidt kompromis fra begge sider, fik vi en aftale på plads Der var travlt i dagene op til overraskelsen. Maj og Liv skulle interviewes, da det var dem, der havde været medvirkende til, at Christopher havde meldt sig til sangkonkurrencen, og Mikkel (værten) skulle ride på Plaisir ned til Christopher, og der var mange andre ting, der skulle på plads. Christopher måtte ikke vide noget, så der blev lavet en hemmelig gruppe på facebook, hvor alle kunne følge med i planerne. Jeg havde i dagens anledning fået Animo Nordic til at sponsorere noget flot tøj til Christopher og en ny hut til Himalaya. Ligeledes havde Horseline sponsoreret det flotteste hovedtøj, og Christopher og Himalaya skulle nu iføres dette uden, at Christopher anede uråd. Jeg fortalte Christopher, at jeg ville tage en rigtig god video af undervisningen, og det blev accepteret. Da Mikkel og produktionen skulle ankomme over 1,5 time før, at overraskelsen skulle finde sted, måtte vi finde på en måde at få Christopher ud af stalden på. Dorthe ringede derfor til ham dagen før og aftalte med ham, at han skulle skridte en tur i skoven lidt over en Himalay ville ikke sådan lige acceptere mikrofonen 48 times tid, hvorefter han skulle have undervisning udenfor (hvor det så var meningen, at de piger, der skulle være med til overraskelsen skulle komme ned og se Christopher ride). Jeg skulle med i skoven med Sitter, da jeg hele tiden skulle være på telefonen med Esben. Plaisirs boks var rengjort, så den skinnede, og Plaisir selv lignede en hel præmiehest, da dagen oprandt. Desværre havde vi ikke taget højde for vejret, og det plaskede selvfølgelig ned! Nå, men Christopher blev i alt det nye fine tøj og udstyr gennet ned i det bagerste ridehus, hvor han fik besked på at skridte rundt, indtil Dorthe kom. Tiden føltes noget lang, og han havde lidt svært ved at forstå meningen med den meget lange skridttid, men det gik. Lidt før produktionen gav grønt lys, mødte alle pigerne op sammen med Lau, Stine og Carolina, som havde lovet at tage nogle gode billeder. Familien fra Stutteri Romeo (hvor Himalaya var udlånt fra) kom også, da Dorthe begyndte sin undervisning. Christopher undrede sig noget over alle de mennesker, der pludselig ville se ham ride, men prøvede at koncentrere sig om, hvad Dorthe sagde, da Mikkel i det samme kom ridende ind på Plaisir med kameraholdet lige bag sig. Himalaya ville ikke sådan acceptere, at den store højtragende mikrofon skulle helt tæt på hende, så Dorthe måtte tage Himalaya, så Christopher kunne stå af og gå hen til Mikkel, der stod med guldkortet til en noget overrasket Christopher. Mange ridepiger var mødt op for at opleve den Alle havde formået at hol- spændende optagelse og Christophers reaktion de det hemmeligt for ham til trods for, at der havde været snak og spørgsmål om planer og forløbet samt Plaisir, der pludselig skulle være så fin og flot den morgen. Christopher kom efterfølgende til både workshoppen og blind audition, men gik ikke videre herfra. Til gengæld blev Christopher + en ledsager så inviteret til finaleshowet og fik endvidere 3 x indgang med turpas til Tivoli, så alt i alt blev det hele en rigtig god oplevelse. Stor tak for lån af Parcelgården til optagelsen og til alle de søde hestemennesker, der var med til at gøre dagen så god og tak til Lau, Stine og Carolina for at tage så mange rigtig gode fotos! Jenny 49 50 Nytårskur 14/15. 31/01-2015 kl. 18,00 i rytterstuen. Hej alle I dejlige mennesker på GLK. Nu er det ved at være tid til Nytårskur. Menuen vil bestå af: Forret: Pølse/oste tapas. Hovedret: Roastbeef med flødekartofler, flütes, salat. Dessert: Pandekager med is. Der vil være mulighed for at købe vin, øl, vand og shots til rimelige priser. Der vil selvfølgelig også være lidt lege for børn og de barnlige voksne Alt dette for kun 150,-Dkk. Billetter købes hos Anne-bente eller om torsdagen i caffe efter spring. Sidste tilmelding den 24./1.-2015, max 60 prs. 51 Stor glæde ved seniormesterskabet – se Tillykke Det er ikke altid let at dele præmier ud. Her er Fru Falck ved at komme til kort. 52
© Copyright 2024