1. No category

Vråshington Post
2. udgave juni 2015
Kære læsere
Vi er i denne verden af en grund. Det
er meningen at udføre vores aktiviteter
i livet. Jeg er en person af få ord – min
hjerne snakker en hel del mere end min
mund. Jeg har været her et halvt år, og
jeg har været heldig at møde nogle af
de bedste mennesker i verden. Denne
skole har elever fra over 20 nationer
under et tag, og der er ikke noget
mere spændende end at møde nye
mennesker. Jeg har været heldig at have
fået muligheden for at lære noget af det
bedste af det bedste på medieholdet.
Min mentor Mishak Oloo var der altid
for mig, og formede mig fra at være
ingenting til at være noget. Hvis du vil
være en legende, må du lære fra dig som
en. Det lærte jeg af Mishak og af mine
lærere.
I den her sidste udgave af avisen vil
du få serveret velanalyserede, dybt
undersøgte og dokumenterede artikler.
Medie-broderskabet har lavet deres
bedste arbejde for at give dig nummer
1 af aviser i Vrå. Avisen vil indeholde:
Turen til Amsterdam, kultur, jordskælv,
er det bedre at være ærlig end høflig,
samt andre fascinerende artikler. Vores
hovedformål er at uddanne og bringe
bevidsthed til jer alle. Dette semester er
næsten slut, og jeg vil gerne takke jer
allesammen og skolens administration
for at behandle os alle lige. Jeg vil i den
grad savne festerne, morgensamlingerne
og ej at forglemme den dejlige mad.
Vrå Højskole skal altid være husket af
nuværende og tidligere elever.
Husk altid i livet, at ”hvis du ikke vil
have dine fjender til at kende dine
hemmeligheder, så fortæl dem ej til
dine venner.” Mange tak for at tage din
tid til at læse denne fantastiske avis, og
dine tilbagemeldinger på bladet vil blive
værdsat højt. Elsker jer alle.
- Ashish Chamlagain
Layout: Dani Rico Vejen og Sidsel Høgenhaug
Gruppefoto: Helle Møller Riis
2 Leder
4 Forberedelse til livet
6 Igennem nåleøjet
8 Lene & livet som præst
10 Foto + forfald = fremtid
12 Forberedelse til drømmen
6
13 Amsterdam
20 Kulturdag
22 Er det bedre at være ærlig end
høflig?
24 Besøg på TV2 Nord
26 Mød os på flere platforme
8
28 Natural disasters can hit anyone
anytime
30 Jeg elsker hård træning – især løb
32 Madame Høgh giver jer her Match
of the Year
24
30
Forberede
I min forberedelse til at skrive om, hvilke
tanker ordet ’forberede’ skaber i mit hoved,
slog jeg det op i ordbogen.
Ordet stammer oprindeligt fra det tyske
vorbereiten, og betydningen er som følger:
’At gøre et indledende arbejde, som senere
kan fortsættes og føre til et bestemt, ønsket
resultat.’
Og hvad er det egentlig vi forbereder os på
generelt, og lige nu og her? Er vi ikke altid
ved at forberede os, hvis vi ønsker fremdrift
i vores liv?
Tekst og billeder: Sidsel Høgenhaug
FORBEREDELSE
Tuku drømmer
om en fremtid
indenfor design
Alexander
drømmer en
fremtid med
fotografi
Tanker om ordet forberedelse
Egentlig er denne sektions navn inspireret af Alexanders
emne til optagelsesprøven til fotojournalist uddannelsen, som netop er ’forberedelse’. Det satte mange
tanker i gang i mit hoved, for hvad ligger der egentlig i
ordet forberedelse, og hvordan illustrerer man det bedst
med fire billeder?
Idéerne væltede rundt, for er livet ikke én stor forberedelse?
Det kan være helt ned i de små ting i dagligdagen: Som
fx når vi gør os klar om morgenen til at møde en ny dag.
Der bliver nok taget et bad, børstet tænder, håret bliver
sat, og dagens tøj udvælges måske nøje, alt efter hvad
dagen bringer af vejr og aktiviteter.
Store begivenhedsrige dage, som fx konfirmation og
bryllup forbereder vi i lang tid, og forbereder vi os
egentlig ikke også til den dag, hvor vi skal helt herfra?
Carpe Diem
Jeg tror meget på filosofien om at leve i nuet. Men jeg
tror også, det er vigtigt altid at have fortiden og fremtiden for øje. ”Hvad lærte jeg af mine fejl og oplevelser?”
og ”Hvor vil jeg hen?” er vigtige spørgsmål hele tiden at
stille sig selv.
Noget af det, jeg frygter mest, er at gå i stå. Nok er det
vigtigt at leve og være til stede i nuet, men
jeg tror også, det er vigtigt, der hele tiden er en eller
anden form for fremdrift. Og hvad driver os bedre frem,
end at sætte nye mål og give os selv lov til at drømme?
Hvad bragte højskoleopholdet med sig?
”Fik jeg det ud af mit højskoleophold, som jeg ønskede?” er måske lige i tiden også et relevant spørgsmål for
rigtig mange af os. Og er der noget, jeg har lært her på
4
else til livet
Vrå Højskole, er det at leve i nuet og ikke altid planlægge de næste mange måneder frem. Her tages tingene,
som de kommer, og det var for mig en rigtig svær prøvelse i starten. Men hvor er det også dejligt at komme
helt ned i gear, og samtidig udvikler man sig med rekordfart, for uden man aner det, bliver man forberedt på
livet som individ, men i den grad også som spiller i en
gruppe.
Men det er helt op til én selv, hvad man vil have ud af
det.
stå stærkere selv, og samtidig ”Finde
det, du er
god til”. Og finde en rød tråd i de valg, du træffer.
For her kommer det næste spørgsmål, som mange af
os sikkert går med lige nu: ”Hvad skal jeg efter min tid i
Vrå? Lærte jeg noget, jeg kunne tage med mig, og er jeg
nu klar til næste skridt?”
Martin
drømmer
om en
fremtid
indenfor
bagekunsten
Fremad
Vi lærer hele livet igennem, og forberedelsen til næste
skridt er næsten ligeså relevant som at tage skridtet.
Højskoleopholdet, vi snart ser tilbage på, er en stor forberedelse til livet på alle punkter, og nu er det tid til at
komme fremad. Hvad vi lærte af hinanden, må vi tage
med os. Vi har skabt venskaber på kryds og tværs af
verden, og jeg håber, I alle kan se tilbage på det sidste
FORBEREDELSE
Jeg håber, I alle har fået det, I kom efter, for der er kun
jer selv at stille til ansvar. Jeg har i hvert fald i den grad
fået opfyldt mine ønsker for et højskoleophold. For sådan et halvt år, eller for mit vedkommende et helt, er
måske nok et pusterum fra livets store krav. Men det er
samtidig også en forberedelse til fremtiden. At kunne
halve år som begivenheds- og lærerigt. Jeg
håber ligeledes, at I har rykket jer fra jeres udgangspunkt, og måske endda er blevet afklaret omkring, hvad
fremtiden skal bringe. Måske opholdet i Vrå har udviklet
dig indenfor musik, kunst, dansk eller noget helt fjerde
som du ikke anede, du havde talent for. Reflektér over,
hvad du har fået med, og husk at takke dem omkring
dig, der bidrog med det. Dog først og fremmest dig selv
– for det er dig selv, der står til ansvar for, hvor langt du
end er kommet.
Fremtid
Hvad end fremtiden bringer i dit liv, håber jeg det bliver,
som du selv ønsker, og at du nu står med en rød tråd,
der for dig giver mening i dit liv. Det er vigtigt at være
tro mod dig selv og gøre, hvad du selv finder interessant. Det var det, der i første omgang bragte os sammen
på Vrå Højskole. Og alt det, vi nu sammen har skabt, kan
ingen tage fra os.
Tak for et fantastisk semester, og fortsat god videre forberedelse til livet – for nu venter det på dig.
Wesal drømmer en fremtid
som frisør
5
Igennem nåleøjet
Fotojournalistuddannelsen på DJMX i Århus, også kendt som
Journalisthøjskolen, er blandt de mest eftertragtede i landet. Kun
16 studerende ud af næsten 250 ansøgere slipper hvert år gennem
nåleøjet, som består af to optagelsesprøver. Alexander lavede
denne billedserie fra Cirkus Maskot i emnet Forberedelse, men er
desværre ikke blandt de 16 udvalgte, der kan starte på uddannelsen
efter sommerferien. Han satser på at forberede sig endnu bedre, så
han er klar til næste års prøver.
Tekst og foto: Alexander Hjorth
Jespersen
FORBEREDELSE
6
Da jeg fik emnet ”Forberedelse”, måtte
jeg finde en person, der forbereder sig
på at gå på arbejde og gerne et
sjovt sted. Ikke langt fra hvor jeg
for tiden er bosat, optræder Cirkus
Maskot. Jeg ringede og lavede en
aftale med direktøren. Jeg ville følge
en artist dagen igennem og finde ud
af, hvor meget indflydelse artisten har
på helheden. Sidder artisten bare i sin
vogn og venter på at optræde, eller
hjælper alle til med forberedelserne?
Jeg mødte klovnen og fik lov at følge
ham.
Inden dagens forestilling skydes i gang, lægger Ulmas sidste hånd på masken
ved det store spejl på badeværelset, mens hans kone Tanya stryger hans kostume
Ulmas (i midten) er fra Ukraine, og han
Cirkus Mascot sammen med sin kone
Julia og deres hund. Ulmas optræder
rejser i øjeblikket rundt i landet med
Tanya, sønnen Husik (th), datteren
som klovnen Gulio
Klovnen Gulio på vej bag tæppet, hvor han skal gemme sig, indtil cirkusdirektøren har sagt velkommen til en fyldt sal på græsplænen foran Daglig Brugsen i
Tylstrup
FORBEREDELSE
Ulmas er gået i gang med at lægge den obligatoriske klovnesminke i familiens
autocamper. Den fungerer som deres midlertidige hjem i cirkussæsonen, som
varer ca. seks måneder
7
FORBEREDELSE
Når hun er hjemme og forberede sig, er det ofte til
prædiken eller undervisning
Lene & livet
Udover at forberede sig til prædiken bruger hun
også tid på at holde sin teologiske viden i form
Når Lene Graarup ikke er højskolelærer på Vrå
Højskole, er hun præst ved Vrå Valgmenighed, en
kirke lige ved siden af Vrå Højskole. Det arbejde har
hun haft i 15 år. Som præst møder man mennesker
i alle aldre, nyfødte der skal døbes, teenagere
der skal konfirmeres, voksne ved den sædvanlige
søndagsprædiken, pensionister og folk der skal i
graven. Vråshington Post fulgte hende et par uger i
maj.
Tekst og foto: Dani Rico Vejen
8
Hun bruger omkring halvdelen
af sin arbejdstid på husbesøg,
foredrag, møder og dåbs-,
vielses-, og begravelsessamtaler
Der er omkring 5-6
begravelser om året
i Vrå Valgmnighed
Hun har haft 15
konfirmationer med
gennemsnitligt 5 på
hvert hold
FORBEREDELSE
t som præst
Forskellen på en valgmenighed og en almindelig
folkekirke er, at man selv vælger sit tilhørsforhold.
I en sognemenighed bliver tilhørsforholdet afgjort af
ens bopæl. Valgmenigheden vælger og ansætter selv
deres præst. De betaler selv alle udgifter, heriblandt
løn
9
Foto + forfald = fremtid
Tekst og foto: Johan Rauhe
Der er nærmest alt for mange
muligheder i forhold til uddannelse.
Personligt synes jeg, at det gør det
svært at vælge, og dermed finde
den vej, jeg skal gå. Jeg ved, at jeg
skal gå en vej indenfor fotografi, og
selv i det fag er der rigtig mange
muligheder, hvor jeg hele tiden er
bange for, om jeg træffer de rigtige
valg i forhold til min fremtid.
FORBEREDELSE
10
Fotografisk Kommunikation i
København er en uddannelse på tre
år, hvor man beskæftiger sig med at
tage billeder til reklamer og anden
kommunikation, forskellige genrer af
fotografi og filmiske virkemidler som
f.eks. portræt, arkitektur, landskab,
mode, mad, stilleben, og interaktion
mellem mennesker og omgivelser.
Man lærer at tage billeder til
forskellige medier, både trykte,
men også digitale. Der undervises
i kamerateknik, lyssætning,
billedredigering og postproduktion.
Uddannelsen sætter fokus på
at starte egen virksomhed, da
mange fotografer vælger at blive
freelancere, så der gives økonomiske
og juridiske værktøjer til at starte
egen virksomhed, og til hvordan
man formidler til sine kunder.
Med en uddannelse i Fotografisk
Kommunikation bliver du
kommerciel fotograf, som
f.eks. kan arbejde i fotostudier,
broadcast virksomheder,
produktionsselskaber, reklameog kommunikationsbureauer,
designbureauer, web bureauer,
interne kommunikationsafdelinger i
store virksomheder samt forlag.
Det var egentlig min mor, der
foreslog, at jeg burde søge ind
på Fotografisk Kommunikation.
Jeg blev ret hurtigt vild med
ideen og kastede mig ud i det.
Jeg søgte ind med dispensation,
da jeg ikke har nogen form for
gymnasial uddannelse. Derimod
har jeg til gengæld opnået kreative
færdigheder og kompetencer på
forskellige skoler, hvor jeg har
arbejdet med film, video, interview
og foto. Jeg har afsluttet fotografisk
grundforløb på Medieskolerne i
Viborg, som har åbnet døren for
mig til den fotografiske verden. Min
ikke-gymnasiale baggrund gjorde
det muligt at få tilsendt første del af
optagelsesprøven (forprøven). Og
det var jo meget godt, for så var jeg
kvalificeret, så langt.
Opgaven lød på: Tag ét billede af
en buket blomster, ét billede af
to mennesker og ét billede af et
bylandskab. Det var det eneste
obligatoriske ved opgaven, så
udover det måtte jeg selv fortolke
på billederne, bare de tre elementer
var til stede. Relativt hurtigt fik jeg
en ide og fuldførte den faktisk, da
jeg hurtigt og præcist havde et
billede i hovedet af, hvordan jeg
syntes, det skulle se ud. Min røde
tråd i projektet skulle selvfølgelig
være forfald. Da det er et emne,
jeg har været forelsket i længe.
Stilen skulle være autentisk, og
mest af alt fordi jeg ønskede at
skille mig ud fra mængden. Derfor
valgte jeg at bruge min bedstefars
gamle Rolleiflex, hvor jeg selv skulle
fremkalde filmen, og dermed være
mere omhyggelig med projektet.
Først havde jeg fotograferet en buket visne blomster
hjemme hos min forældre. De visne blomster var fint
placeret i en vase på et gammelt chatol, og hang
sørgeligt ud over kanten. Jeg prøvede at skabe et flot
lysindfald via en lampe, men resultatet blev ikke vitterligt
godt, da det kræver længere lukkertider, når man
fotograferer analogt indendørs. Det var et par dage før,
at jeg ville aflevere, så jeg måtte skynde mig at finde
på noget nyt med blomster. De gamle blomster blev
smidt ud, men min mor fandt en tilsvarende buket i en
skraldespand på en kirkegård, så dem fik jeg placeret
på det gamle forfaldne flygel, som der står ude bag
fotohuset her på skolen.
Et bylandskab. Jeg så straks for mig et billede, taget
ud over byen med en kirke i baggrunden. Det skulle
ligesom symbolisere både liv, men også enden på livet,
døden.
På trods af min gode fornemmelse omkring forprøven, blev jeg desværre ikke optaget. Jeg ved endnu ikke, om jeg vil søge ind
på Fotografisk Kommunikation igen, så det er sådan set ikke et nederlag for mig. Optagelsesprøven har derimod styrket mig og
givet erfaring i forhold til optagelsesprocedurer.
FORBEREDELSE
Forfald eller forgængelighed kan også vises igennem
mennesker. Hvem skulle jeg fotografere? Ældre
mennesker forbinder jeg oftest med forgængelighed.
Den ældste jeg kendte, var min farmor på 91 somre.
Hende skulle jeg da bruge til mit projekt. For at få noget
alder og perspektiv ind i billedet, brugte jeg også min
far. Der var egentlig ikke nogen større dybere mening
end at fotografere dem sammen foran en gammel
bygning i en baggård.
11
Forberedelse til drømmen
FORBEREDELSE
12
Tekst: Ashish Chamlagain
Foto: Dani Rico Vejen
Hvem ville have troet, at den person
der kom til en sprogskole og
planlagde at tage tilbage til sit eget
land, i stedet bliver for at studere
videre i Danmark? Ja det er sandt,
jeg vil studere videre i Danmark. Jeg
er meget begejstret og glad. Dette
vendepunkt kom, da jeg mødte min
nye nepalesiske ven, da vi alle kom til
Vrå Højskole.
Det har været et godt stykke tid,
næsten fire måneder i Danmark. At
komme til Vrå Højskole har været
den bedste oplevelse i mit liv. For
at opnå mit personlige mål, vil jeg
gerne studere videre i Danmark.
At planlægge en videregående
uddannelse er meget forvirrende og
stressende. Hvad fanden betyder det
at studere? Jeg ville hellere tilbage
til mit eget land, var min første
tanke, imens jeg sendte ansøgninger
ind til ni universiteter som Aarhus
Universitet, Copenhagen Business
School, Aalborg Universitet, KEA
osv. på én gang. Det var meget
udfordrende for min fremtid, men på
trods af dette forsætter jeg min drøm
for at blive i Danmark. Mine venner
og min bror hjalp mig meget i den
tid, hvor jeg ansøgte. Vi arbejdede
i en gruppe. Ud over stresset nød
vi opholdet på Vrå Højskole. Vi
besøgte forskellige steder som
Aalborg og Hjørring mange gange
for at få forslag til en vejleder, som
kan fortælle os det rigtige sted at få
adgang.
Jeg udfyldte formularen og sendte
den ud til universiteterne, men jeg
fik ikke noget positivt svar, ikke
før senere. Jeg tænkte: Er det mig
selv, der ikke er i stand til at få
adgang? Er det fordi jeg er mindre
uddannet end de gode? Den tid,
hvor universiteterne ikke gav noget
svar, var en håbløs tid. Tortur for
venner og familie. Det var den
mest deprimerende tid, jeg havde
kendt til. De plejede at spørge om
ting som: ”Har du fået noget svar
overhovedet?” Og jeg blev nødt til
at svare ”NEJ”, og kuglerne af ord
kom flyvende mod mig som: ”Du
er ikke god til noget”, ”en byrde for
samfundet”. Det vil give mening, hvis
jeg fik adgang til at fortælle dem, at
jeg kan noget. Og lige netop dette
skete. Lige da jeg havde mistet håbet,
gav et universitet mig adgang. Men
at få adgang er intet i forhold til alt
det papirarbejde, jeg skal lave. Det er
svært at få adgang, men det er nemt i
forhold til alt det arbejde, det kræver
bagefter, som at få tilladelse til at
blive i landet, visa og så videre. Den
måde jeg fik tilladelse var nem. Det
var alt jeg behøvede for at nå mit mål.
Men vi var fem venner (Nabin, Janak,
Suman, Sushovit og mig selv) alle
nepalesiske, der ansøgte sammen.
Jeg er meget glad for at komme ind
på et universitet, men samtidig var
jeg trist. Hvorfor? Fordi ingen af mine
venner havde fået svar. Men vi holder
håbet oppe og håber på at komme
ind på Niels Brock College alle fem,
hvad ville være bedre end det?
Nu forbereder vi os på at leve i
København. For at leve der, er det
nødvendigt med en lejlighed, og vi vil
gerne finde en lejlighed med plads til
os alle. Men det er svært at finde, så
vi prøver vores bedste. Lad os håbe, vi
snart finder det.
Som det sidste vil jeg gerne sige,
at hvad end du prøver, så hold på
modet og gå efter det, så vil dine
drømme blive virkelighed. Men gå
ikke efter succes, gå efter ekspertisen,
så vil succesen følge efter.
Og vinderen er…
AMSTERDAM
I april var Vrå Højskole på sin årlige
studietur. Denne gang gik turen
til til Amsterdam, og traditionen
tro havde medieholdet udskrevet
en fotokonkurrence med titlen
”Amsterdam i farver”.
Der var rigtig mange, der deltog på
hashtagget #vraAm på Instagram. Vi
fik mere end 150 billeder. Et tal, der
slår alle tidligere fotokonkurrencerekorder. Og det var derfor lidt af en
udfordring at finde vinderen.
Alligevel blev vi ret hurtigt enige om
det billede, du kan se her på siden og
på forsiden af bladet. Et foto, der er
fra Juis Instagram-konto. Selv om det
er i sort-hvid, så viser det alle farverne
fra Amsterdam – og fra Vrå Højskole:
Mennesker fra hele verden samlet på
ét sted.
En stor tak til jer alle for jeres skønne
billeder. Vi har samlet de fleste af
dem på de næste seks sider.
13
AMSTERDAM
14
AMSTERDAM
15
AMSTERDAM
16
AMSTERDAM
17
AMSTERDAM
18
AMSTERDAM
19
KULTURBRAG
Kultur
på Vrå Højskole
Tekst og foto: Dani Rico Vejen
”Hvad er frihed?”, ”hvad er et godt liv?”, ”hvad
er kærlighed?” og ”hvad er forskellen på mænd
og kvinder?” Disse spørgsmål blev stillet på
kulturdagen, hvor folk var blevet inddelt i grupper
på 3-5 personer med forskellige kulturelle
baggrunde. Svarene blev skrevet ned på noter
og hængt op på en tavle. Her blev nogle af
svarene udvalgt, og de der havde skrevet dem
skulle svare på, hvorfor lige netop dette var deres
svar. Dette skulle skabe en forståelse for, hvor
forskellige holdningerne er på de udvalgte emner
i de forskellige kulturer, og hvorfor de måske er
anderledes end dem man kender.
Efter at emnerne blev diskuteret skulle lærerne stilles
op på en linje, og eleverne skulle forsøge at placere
dem efter alder og derefter antallet af fartbøder, de
har fået.
Der blev sluttet af med, at lærerne demonstrerede
forskellen på kropssprog fra forskellige kulturer. Det
foregik ved, at én lærer stod og snakkede om et
emne med hænderne på ryggen, og en anden lærer
stod bagved og lavede armbevægelserne.
20
KULTURBRAG
dag
21
Er det bedre at være ærlig end høflig?
Tekst: Ashish Chamlagain
Foto: Dani Rico Vejen
KULTURBRAG
22
Vi kan godt lide at være høflige, vi fra
tundraen på det asiatiske kontinent.
Nepalesere er kendt over hele verden for
deres høflighed, og særligt det lille område
i nord og syd er ekstra høflige.
Af en nepaleser at være er jeg ret høflig.
Jeg får tit ros for mine gode manerer af
mine venner og min omgangskreds.
Det har ofte undret mig, da jeg faktisk også
er kendt for at være meget ligefrem og
ærlig.
At være høftlig – og stadig fortælle
sandheden kan virke som et paradoks. Især
i et samfund, hvor vi lærer vores børn, at
det er bedre at sige: “Nej tak, jeg bryder
mig ikke om kartofler” – end bare at sige:
“Det gider jeg ikke at have”. Og jeps – det
er en sand historie fra min barndom.
Fortstår I, jeg har altid syntes, at det var
bedst at sige: “Hey, de der bukser ser ikke
godt ud på dig” – eller: “Du synger ikke helt
så godt”. Jeg foretrækker det selv fremfor
bare at smile og gøre folk glade.
Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke har
situationsfornemmelse – og kommunikere
på den rigtige made på det rigtige
tidspunkt.
Jeg ville eksempelvis aldrig gå hen til Justin
Bieber og sige: ”Hey, du er en idiot, tag og
bliv voksen.”
For at være ærlig, så vil jeg nok i stedet
forsøge at falde ind i mængden, hvis jeg
tilfældigvis skulle befinde mig i samme rum
som Bieber.
Men altså for de mennesker, der kender
mig og spørg efter et ærligt svar, de får det.
Med glæde endda.
Ja, jeg ved godt, at det måske ikke er så
fedt at høre, at dine regnbue-farvede baggy
bukser ikke er det mest stilsikre modevalg.
Men tænk i stedet, at nu kan du bevæge
dig videre til større og bedre ting i livet –
eller i det her tilfælde: et par pænere og
mindre farvestrålende bukser.
Jeg har selv været der. Jeg har taget de der
åndsvage modevalg. Jeg har haft spinat i
tænderne.
Der er selvfølgelig tidspunkter, hvor det er
bedst ikke at sige noget som helst. For den
falsk-syngende karaoke-sanger er tavshed
fra publikum guld. Men spørger han mig
direkte om sin optræden, har jeg ikke nogle
kvaler ved at sige: ”Det er det værste, jeg
nogensinde har hørt.”
Ingen løgne – ingen nag.
Hvis den samme karaoke-sanger spurgte
mig, om han skulle stille op i American
Idol, ja så skulle vi nok have en lidt længere
snak.
Og så alligevel, det ender ofte med en
enten-eller mentalitet: Vi kan være ærlige,
eller vi kan være høflige. Vi kan ikke både
være flinke og ligefremme.
Men det er altså ikke helt sådan i ”det
virkelige liv”, eller det behøver i hvert fald
ikke være sådan.
At være ligefrem er at fortælle en taler, at
hans lynlås er gået op. At være ligefrem og
flink er at fortælle taleren, at hans lynlås er
nede, så diskret og stille, at kun han kan
høre det. At være alle fire ting på en gang
(flink, ligefrem, ærlig og høflig) vil kræve, at
man stille fortæller taleren, at hans lynlås
står åben, FØR han stiller sig op og holder
talen.
Og så alligevel, trods denne lange lynlåssnak om muligheder, så er det jo helt
normalt, at en taler vil få følgende svar, selv
om hans pink boxershorts var synlige under
hele talen, og han først bagefter opdagede
det selv: ” Nej, det er jeg sikker på, at ingen
andre så.”
Hvis du selv er en, der giver sådan et svar,
så kan du godt være sikker på, at vores
taler ikke vil tro på dig. Og helt ærligt, hvis
man har været på podiet som taler med
underbukserne hængende ud af bukserne
under en hel tale – ja, så gør din lille løgn
ikke tingene bedre.
Den eneste, den hvide løgn gavner, er dig
der giver den. Du kan måske tro, at du
ikke sårer talerens følelser ved at lyve om
underbukserne. Og måske føle sig en lille
smule som helt.
Scenen her sætter fokus på høflighedens
rigtige ansigt – eller bagsiden om du vil:
Det handler om, at afsenderen selv har det
godt i situationen. Modtageren bliver en
slags udfordring, som du som afsender
hurtigt kan klare med en lille løgn. Og så er
vi først for alvor i gang med at manipulere
og mele egen kage.
Det er chokerende at tænke på høflighed
og det at være flink som værende
andet end uselvisk. Men jeg er enig i, at
begreberne faktisk er selvtilstrækkelige, når
de bruges uden ærlighed og lejlighedsvis
brug af ligefrem tale.
Til syvende og sidst er løgneren den eneste,
der får gavn af at være høflig. Tror I mig
ikke? Gå ud til en brugtvognsforhandler.
Denne lyvende, høflige type ses ikke kun
på ét kontinent, men ses forhandle verden
over.
Er jeg grov ved at sige det? Ja, lidt. Jeg
prøver ikke på at sige, at vi er nødt til at
holde op med at sige vores be’ om og tak,
men jeg prøver til gengæld at sige, at vi er
nødt til at undersøge, hvorfor vi gør brug af
disse sociale nødvendigheder på den måde,
som vi gør. I sidste ende, hvem gavner det
egentlig? Og hvem vil du helst være?
Her kan vi se, hvad folk foretrækker. Ærlighed eller høflighed?
Ahmad Fawad Asadi (Afghanistan)
Jeg foretrækker at være ærlig fremfor at være høflig. Ærlighed er en vigtig
ting I vores liv. Jeg tror på, at hvis en person altid er ærlig, så vil han eller hun
få succes i livet.
Matthias Aurelian (Danmark)
At være høflig betyder for mig, at man tænker over, hvad andre mennesker
føler og oplever. Når jeg er sammen med andre, er høflighed afgørende for
mig for at vise, at jeg respekterer dem.
KULTURBRAG
Sidsel Høgenhaug Jakobsen (Danmark)
Jeg foretrækker ærlighed. Det kan selvfølgelig såre, hvis folk siger, hvad de
mener. Men jeg vil hellere have det realistiske svar.
Niels Erhardtsen (Danmark)
Jeg foretrækker ærlighed. Ærlighed er nøglen til balance. Men det er
nødvendigt at være høflige, hvis vi skal respektere hinanden.
Hallur Halumark (Færøerne)
Jeg foretrækker ærlighed. For mig er det langt det nemmeste at leve med.
23
MEDIER PÅ TVÆRS
Nyhedsstudiet, hvor der sendes nyheder fra fire gange dagligt
Besøg på TV2 Nord
Medielinjen var, sammen med projektmagerlinjen, på besøg hos TV2 Nord i Aabybro den 27. maj.
Foto: Vivi Karlsen
Tekst: Dani Rico Vejen
TV2 Nord er, som de øvrige regionale TV2-stationer, i deres kontrakter sikret en række tidspunkter, ”vinduer”, i TV2
Danmark’s sendeflade, hvor stationerne kan sende deres daglige udsendelser, f.eks. den daglige hovedudsendelse fra
kl. 19.30.
Derudover er de regionale TV2-stationer fuldstændigt uafhængige af TV2 Danmark. Regionernes public serviceaktiviteter er licensfinansieret, og de otte regionale stationer modtager samlet set årligt mere end 400 mio. kr. af
licenspengene.
Indtægterne fra de reklameblokke, der ligger omkring regionernes udsendelser, tilfalder TV2 Danmark.
Alle på redationen
følger med, da Helle
Thorning udskriver
valg
24
TV2 Nord har 7 i bestyrelsen.
Derudover har de:
7 i ledelsen,
9 i administrationen,
38 i teknik,
33 i redaktionen,
5 værter.
TV2Nord har en
række ENG vogne,
som bringer
fotografer og
journalister rundt
i hele landsdelen,
på jagt efter den
gode historie
Scan denne QR
kode og se en
video fra denne
tur
MEDIER PÅ TVÆRS
Studievært og
journalist Ingrid
Buch i garagen,
hvor OB-vogne
står pakket med
udstyr, så de kan
sende direkte fra
en begivenhed
TV2 Nord Salto
er en gratis kanal,
der også kan ses
online på TV2
Nords hjemmeside
25
Mød os på flere platforme
Eleverne på medielinjen laver ikke ”kun” Vråshington Post, bladet som du sidder med i hænderne lige
nu. Igennem semestret er der også blevet produceret videoindslag til vores egen Youtube-kanal, taget
billeder til Instagram, opdateret på vores hjemmeside og postet på Facebook.
Brug QR-koderne og besøg de andre platforme, som medielinjen har.
Se bl.a. klip om ankomsten af skolens nye flygel, hvor tæt på toget skolen faktisk er, indblik i musik- og
fotoundervisningen samt klip med udtalelser og erfaringer fra tidligere og nuværende elever.
MEDIER PÅ TVÆRS
26
Scan koden og kom direkte
til vores YouTube-kanal.
MEDIER PÅ TVÆRS
27
Naturkatastrofer kan ramme alle
Jeg blev født og er opvokset i
Nepal. Mine forældre, brødre og
søstre bor der stadig. Selvom jeg
har været i Europa i de sidste fem
måneder, betragter jeg stadig
Biratnagar som mit hjem. Jeg har
tydelige minder af templerne,
gaderne, forretningerne. Og
det er, tror jeg, en del af min
identitet. Men de billeder, jeg
ser på fjernsyn, i aviserne og på
sociale medier efter jordskælvet,
har splittet min sjæl. Når jeg ser
gamle bygninger blive smadret,
føler jeg, en del af mig bliver tabt.
Selvom mine familiemedlemmer
siger, alt er OK, ved jeg, at de også
psykisk er påvirket. Disse følelser
ophober sig til en depression.
De stakkels mennesker, der blev
påvirket, deres huse reduceret til
faldne murbrokker, og de sover
nu i hjemmelavede telte. Mange
Nepalesere lever i frygt for endnu
et jordskælv, inklusive mig selv.
Tekst: Ashish Chamlagain
Ødelæggelse
Den slags jordskælv, der ramte
Nepal den 25. april, er en periodisk
begivenhed i landet. Det sidste var i
1934. I flere år har det internationale
samfund vidst, der ville komme endnu
et stort skælv i Kathmandu. Det
tragiske er, at vi ikke har forberedt os
nok på en forudsigelig katastrofe.
I en verden, hvor bybefolkningen
stiger, med hurtigtspredende
information og en udvikling, der
overskrider regeringens evner til
at sætte standarder, er der dårligt
designede og dårligt byggede
bygninger, ikke jordskælv, der er
den virkelige katastrofe. I mange
tilfælde har travlheden med
befolkningsmængden produceret
nogle af de mest farlige bygninger:
bygninger på flere etager,
overafhængighed af beton og
mangel på viden, der beskyttede de
tidligere generationer. Presset for
at imødekomme behovet med en
voksende population, sammen med
upassende bygningsreguleringer, kan
føre til voldsom svaghed.
28
Byg bedre
Omkring tre fjerdedele af alle
dødsfald er på grund af bygninger,
der er faldet sammen. Lavpris- og
uformelle bygninger har større
chance for at falde, og det betyder, at
det i stor grad går ud over de fattige
i samfundet og efterlader dem endnu
mere fattige. Teknologien og evnerne
til at fjerne den her slags fatalitet er til
stede. Men det når ikke dem, der har
mest brug for det. Jordskælv er ikke
en ”naturlig” krise, det reflekterer en
fattigdomskrise.
Det er er en udvikling, der er
problemproduceret af et mislykket
forsøg på at indføre risiko og
modstand ind i langtidsplanlægning.
Et jordskælv burde ikke være
anledning til at sige ”byg bedre”,
efter liv allerede er blevet ødelagt. At
bygge bedre skulle starte fra dag ét.
Hjælpende hænder
Efter en katastrofe som Nepals
jordskælv, har det internationale
samfund brug for at assistere i
langtids- og sikker rekonstruktion.
Hvis ikke vil konstruktionen blive
udført på ad hoc manér, med
uplanlagte rekonstruktioner og
utilstrækkelige evner, der resulterer i
usikre bygninger. Dette mønster låser
de fattige ind i en cirkel af sårbarhed,
der efterlader dem ubeskyttede
mod det næste jordskælv. Nepals
rekonstruktion er så afgørende, fordi
det er en mulighed for at tage den
globale viden og gøre det bedre.
Det er mere vigtigt end nogensinde
før at fokusere på, ikke kun at levere
øjeblikkelig lettelse, men også levere
et mere modstandsdygtigt og stærkt
miljø, der ikke vil gentage tragedien
på et så højt niveau.
Det internationale samfund er øvet
i at give respons på katastrofer i det
korte løb: Redningshold, der flyver
ind, deler medicinske forsyninger ud
og sætter midlertidige ly steder op.
Men det behandler kun symptomerne
på et jordskælv. Det underlæggende
problem er et sårbart miljø. Når
krisen er ovre, bliver årsagen glemt.
Traumet fra jordskælvet giver folk
lyst til at glemme. Men når denne
glemsomhed bliver voldsom, så
gentager historien sig selv.
Start forberedelse nu
Dagen, hvor vi skal forberede os på
det næste jordskælv, er nu. Læring i
modstandsdygtighed kommer ikke
kun fra ny teknologi og moderne
byggeteknikker, men også fra
fortiden. Fem etagers pagoder i Japan
og Kina har stået imod tusind års
jordskælv uden at kollapse på grund
af deres naturlige seismiske evner.
Det samme har det 1500 år gamle
Pashupatinath Tempel i Kathmandu,
som nu er vært for et tragisk antal
begravelser.
Viden mangler ikke i Nepal. Landet
oplever mange små og medium
jordskælv årligt. De har et nationalt
selskab for jordskælvsteknologi, og
det har skabt nogle standarder for
bygningssikkerhed. Vigtigheden af
modstandsdygtig rekonstruktion
er kendt, men katastrofemidler
fortsætter stadig med at være
nødvendige, med størstedelen til
kortvarige løsninger.
Prioritet for rekonstruktion
Fællesskabscentre, især skoler, er
prioritet for rekonstruktion, fordi
de giver børn en måde at komme
tilbage til en normal hverdag
og børnepasning, der giver
voksne mulighed for at komme
tilbage til arbejde eller deltage i
rekonstruktionen. En jordskælvs- og
stormsikker bygning kan fungere hver
dag som skole eller sundhedscenter,
men også et livredningscenter ved
en kommende storm eller dødelige
efterskælv.
Internationale foreninger har brug
for at fokusere på at sikre mod
katastrofer, før de sker og ikke efter.
Vi har teknologien og evnerne til at
gøre en forskel mellem tusinder af
døde og ingen døde. Men denne
viden når ikke langt nok. Fysisk
modstand skal være en del af alt
udvikling, permanent, ikke kun i nogle
måneder eller år efter et jordskælv.
Katastrofer er ”når” og ikke ”hvis”
-begivenheder. Kun ordentlige
strategier for modstand vil kunne
forhindre endnu et Nepal.
Fakta om jordskælvet
Den dato, jordskælvet ramte Nepal,
var 25. april 2015 klokken 11:56:25.
Jordskælvet var målt til at være
7.8 eller 8.1 med en dybde på
15.0 km. Jordskælvets epicenter
var Kathmandu, Barpak Village,
Gorkha District og langtang. Det
officielle dødstal var 8.632 og 19.009
sårede. Efterrystelserne forsatte i
Nepal indenfor 15-20 minutter, og
landet havde også fortsat risiko for
jordskred.
Foto fundet på Facebook af en vej i Kathmandu,
ramt af jordskælvet
Foto fundet på Facebook af 9 etager høje Dharahara, som nu
ser ud til kun at værey 1 etage høj
Foto fundet på Facebook af en vej i Kathmandu ramt af jordskælvet
Foto fundet på Facebook af en vej i Bhaktapur, ramt af
jordskælvet
Interview på Vrå Højskole af TV2 Nord om jordskælvet.
Foto: Vivi Karlsen
Foto fundet på Facebook af et offer for jordskælvet og hjælpearbejdere
29
SPORT
30
Jeg elsker hård træning – især løb
Løb er min yndlingssport. Læs og se her,
hvorfor det gør mig glad at løbe
Tekst: Vivi Karlsen
Foto: Johan Rauhe
Siden jeg var lille, har jeg altid været glad
for at dyrke sport. Jeg gik til fodbold,
børneidræt og gymnastik. Jeg har dyrket
sport, lige siden jeg var 7 år, og gør det
stadigvæk i dag her på højskolen.
SPORT
Jeg er glad for forskellige sportsgrene. En
af dem, jeg er mest glad for, er at løbe.
Derfor har jeg valgt sport som valgfag,
både fodbold og så selvfølgelig løb.
Jeg er glad for at kunne løbe sammen
med mine medstuderende. Det er sjovt
og vi har det hyggeligt sammen. Samtidig
kommer vi ud på en masse spændende
ture. Vi har været på stranden, i skoven, i
en park og har besøgt byer som Løkken,
Brønderslev, Lønstrup, Aalborg og så
selvfølgelig Vrå.
Hvis jeg selv skal løbe udendørs i min
fritid, tager det som regel en halv time.
Nogle gange mere, nogle gange mindre.
Det kommer an på, hvor mange kræfter
jeg har – og hvor meget jeg har sovet.
I mit hoved hænger sundhed og søvn
sammen, og giver tilsammen et sundt liv.
Jeg elsker at få sved på panden og
få pulsen op, og jeg løber allerhelst
udendørs. Samtidig kan jeg mærke, at
løbeturene er en stor hjælp for mig, både
for min krop og mit sind.
Jeg varmer som regel godt op, inden jeg
løber, gerne i Fitness. I øjeblikket kan jeg
løbe 7 kilometer på 45 minutter.
Mine drøm er, at jeg engang kan løbe 10
kilometer på en halv time, så jeg skal nok
træne en del endnu.
31
Madam Høgh giver jer n
Jeg, Madam Høgh, er ved at afslutte min praktik på Vrå Højskole. Jeg har på sidste semester både skrevet
horoskoper og givet videre af min højskoleerfaring i form af gode råd. På dette semester har jeg observeret en
hel masse på skolen og skrevet lidt om dette i sidste Vråshington Post. NU er jeg tilbage med sidste skud på
stammen, inden jeg finder videre i mit liv.
Vi retter nu snart vores øjne og koncentrationen mod årets kamp mellem lærere og elever.
Men først vil jeg her tage jer en tur med i fodboldens historie på Vrå Højskole.
Anders og Madam Høgh mødtes en
dag over en kop kaffe:
-Høgh: Var der ikke tale om
fixing sidste år?
match-
-Anders: Nej overhovedet ikke.
-Høgh: Det var da ikke helt lige fordelt i
puljerne. I stod til at møde alle de svage
først, og så endte I i finalen?
-Anders: Jeg spillede på tre forskellige
hold sidste år. Og nej, på ingen måder
var det snyd. Det var ren heldig lodtrækning fra vores side. Jeg ser ingen
SPORT
grund til at mistro (Anders
klør sig i skægget). Det har
været totalt rent spil og ingen
slinger i valsen. Jeg forstår slet
ikke, hvor det kommer fra og
kan ikke genkende det. Jeg bliver faktisk lidt stødt af det..
-Høgh: Hvor mange kampe har
lærerne vundet?
-Anders: De fleste, som jeg husker
det… Nu sidste år tæller vi jo ikke
rigtig med, fordi det var den nye form
for turnering. Og forrige år var det noget med vejret. Sidst jeg husker en ordentlig kamp, altså en, hvor forholdene
reelt var i orden. Der var det tydeligt, at
lærerne vandt. Eleverne stillede med det
bedste hold nogensinde, og eleverne
kunne næsten slå os.
-Høgh: Har du et overblik over omfanget af skader igennem tiden?
-Anders: Første gang vi spillede, var vi
fire, der var skadet fra lærerholdet. Det
er altid lærerne, det går ud over. Det er
fordi lærerne er de eneste, der er indstillet på at spille fair, og så må man møde
med mod de her bissetricks. Og så lægge krop til, så man kan se, hvad det betyder at lave bissetricks på ældre personer. Der er læring i det. Tackler man en
lærer på 40 år, koster det et knæ i 3 mdr.
Sidste gang lærerne vandt i
vinteren 2013
32
-Høgh: Er det fair overfor eleverne, at
kampen er placeret om eftermiddagen
efter den store temafest?
-Anders: Ja, hvad er problemet? Det er
ens for alle. Lærerne er ofte de sidste,
der går i seng til den fest.
-Høgh: Er der gratis fadøl, eller igen
gratis sangria til festen, og hvad er bagtanken med det?
-Anders: Jeg tænker dansk vand…
-Høgh: Så ingen bagtanke?
-Anders: For at give alle en
god oplevelse inden,
så det ikke bare er
rent fjendskab, når
vi mødes. Hey, nu
mødes vi over et
glas sangria eller
12. Jeg mener
ikke, der var en
bagtanke, andet
end det var ren
velvilje.
-Høgh: Er det rigtigt, at udeskoleleverne ikke må deltage
i år?
-Anders: Er Amr og Muhammed udeskoleelever? For så må de ikke.
Det er ikke mig, der laver reglerne, det
er jo FIFA. Hvis du spørger mig, så må
Simon og Leah gerne spille med. Men
Amr og Muhammed, skal mere gå ind
som personale og deltage på lærernes
hold, ja.
-Høgh: Hvad er dine forventninger til
kampen?
-Anders: Jeg forventer, vi vinder. Statistikken siger, vi vinder. Jeg har læst statistik, og jeg er den eneste lærer, der er
uddannet i at læse statistik. Det er noget
med nogle intervaller, man skal beregne….. (Og herfra er det sort snak, og min
hjerne står af).
nu: MATCH OF THE YEAR
For er det i virkeligheden ikke det, som Christians fodbold, semester efter semester, forbereder eleverne på?
I vil her blive guidet igennem de klare facts omkring kampen. Der vil være interviews med spillere, anførere,
dommer osv. Vi vil gennemgå eller komme med forslag til holdopstillingerne. Snakke med Fashion og Design
om mulige udkast til spillertøj.
I vil blive udsat for, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved tidligere matchfixing, taktisk placering af kamptidspunkt, og er rescueteamet Margueritten på deres pladser?
Bliv hængende på de næste sider, og bliv klædt på til match of the year.
Madam Høgh mødtes med dommer
Kenneth en forårsdag i haven:
-Hoeg: Har du nogle gode råd til de
to hold som dommer, nu hvor du er
upartisk?
-Kenneth: Altså et rigtig godt råd er at
sørge for, altid at have scoret et mål
mere end de andre. Det vinder man de
fairplay.
-Høgh: Sådan
-Kenneth: Lige præcis. Alt andet
det syntes jeg, er op til dem.
Hvordan var det sidste gang?
Det var lærerne, der vandt?
-Høgh: Nej, det var det vist ikke.
Det var eleverne. Det er ved at
være halvandet år siden, lærerne de vandt, ifølge mine statistikker.
-Kenneth: Nårh ja, så taber de nok
også.
-Høgh: Så du sætter dine penge på
eleverne?
-Kenneth: Ja, hvis statistikkerne siger det, så gør jeg da. Øøh, vi har heller ikke specielt mange unge lærere, så
vidt jeg lige kan regne ud.
-Høgh: De gamle kan vel også spille
fodbold?
-Kenneth: Joorh, men ungdommen
har noget med tempo at gøre. Det kan
godt være, man kan have teknikken.
Men hvis ikke man har farten til at kunne løbe bolden op, så er det sådan set
ligegyldigt.
SPORT
-Høgh: Hej Kenneth. Jeg har hørt du er
ansat som dommer i årets kamp. Føler
du, at du kan være upartisk i den sammenhæng?
-Kenneth: Ja, hehe, det gør jeg da.
-Høgh: Så du føler ikke, der er nogen,
der har en fordel fremfor andre?
-Kenneth: Nej, det gør jeg ikke. Ellers
er man ikke dommer.
-Høgh: Det er en rigtig
god indstilling. Er der
noget med, at Morten skal være linjedommer i den
store kamp?
-Kenneth:
Det
har jeg ikke hørt,
men det er da
fint, hvis han vil.
For det er altid
rart, når der er nogen, der tager linjerne. For det kan være
svært at se præcist, hvor
bolden er i forhold til…
-Hoeg: Det er jo også en stor kamp.
-Kenneth: Jajaja, helt sikkert. Så det er
jo kun rimeligt, at der er linjedommer
på.
fleste kampe på.
-Høgh: Ja, det lyder som et… Hvad er
din forventning til den store kamp?
-Kenneth: Jeg har en forventning om,
at de kommer for at spille fodbold. At
det går ud på at spille spillet.
-Høgh: Ingen fis og ballade?
-Kenneth: Nej, det er ikke så meget det.
Det er fint nok, det har jeg ikke noget
problem med. Men at de ikke kommer
for at sparke hinanden ned, og at de
viser hensyn og sådan nogle ting, det
har jeg en klar forventning om.
Rent faktuelt:
-Lærerne har ikke vundet siden vinteren 2013, hvor en tidligere lærer, Mads, blev skadet og sygemeldt i flere
uger.
-I følge quickpoll på vores facebookside, har lærerne fået 4 stemmer mod elevernes 15. Så hvem vil du sætte
dine penge på?
-Der er afprøvet mange forskellige måder at afholde denne kamp. Vinteren 2014, blev det afholdt som en
turnering. Og trods tegn på match fixing fra lærernes side, vandt de ikke.
-Man kan med fordel finde udklædning. Det er en sjov kamp for alle, og skal måske ikke tages SÅ alvorligt.
-Anders er skadet i år, og deltager derfor DESVÆRRE ikke. Han mener selv, at lærerne har mistet deres bedste
spiller!
33
MATCH OF
I tekstil mødtes
Madam Høgh med
Lene til en uformel
snak:
-Høgh: Hej Lene. Får
margueritterne
Lenes udkast til
lærernes spillertrøjer
en central rolle i årets
kamp?
-Lene: Altid en central rolle. Der kan jo
ikke være fodbold uden margueritter!
Margueritterne er jo sådan nogen, der
hjælper de spillere, der har det dårligt.
Og det er tit elever, der får det rigtig
dårligt, når de spiller mod lærerne.
-Høgh: Så eleverne får det dårligt?
-Lene: Helt klart. De får det allerede
dårligt inden, bare ved tanken om, at
de skal spille mod lærerne.
-Høgh: Okay – det siger statistikken jo
ikke helt.
-Lene: Du skal ikke tro på statistikker. Du kender godt de der tre
løgne ik’: Der er en rigtig løgn, en
hvid løgn og statistikker.
SPORT
-Høgh: Er det sådan, at du ligger inde med et muligt udkast
til spillertrøjer? Er der sådan
nogle farver, der er in? Og ville
pink spillertrøjer ikke være
bedst til lærerne?
-Lene: Aaarh, pink bliver lidt for dominerende. Lærerne kommer jo til at
dominere i forvejen! Så de bliver nødt
til at tage et lidt mere roligt outfit.
-Høeg: Ja, hvad tænker du der?
-Lene: Jeg tænker lyserød, det må
være godt. Og så skal der nok være
sorte bomber på. Der er jo sådan en
førertrøje fra cykelsport, som er hvid
med røde prikker. Det tror jeg godt, vi
kan tage lidt af, sådan lidt camoufleret,
så bliver vi ikke så synlige.
-Hoeg: Så camoufleret i lyserød
på en grøn bane?
-Lene: Ja.
-Hoeg: Skide godt, god ide. Har du et
forslag til elevernes spillertrøjer?
-Lene: De behøver ikke have trøjer på.
Altså de kommer så meget til skade,
så det vil være lettere for os, hvis de
spiller uden trøjer – så kan vi
reparere dem i en fart.
-Hoeg: Altså eleverne?
-Lene: Jaja, selvfølgelig eleverne –
der kommer ikke
nogen lærere til
skade.
Muhammed Subeh og Madam Høgh mødtes i en
middagspause i de nye kupéer og fik en sludder omkring kampen:
--Høgh: Hej.
-Muhammed: Hej hehe.
-Høgh: Deltager du i den store kamp imellem eleverne og lærerne?
-Muhammed: Ja, jeg er klar til den.
-Høgh: Det lyder virkelig godt. Er der bestemt en leder af holdet endnu?
-Muhammed: Det tror jeg ikke, der er endnu, fordi jeg troede, der skulle være
mere end et hold.
-Høgh: Hvordan vælger I eleverne?
-Muhammed: Det ved jeg ikke. Alle der har lyst til at spille, skal bare komme og
deltage. Og selvfølgelig, hvis vi er en masse mennesker, så kan vi skifte ud hele
tiden. Og det er den bedste idé, for alle skal have mulighed for at spille, og det er
bare en kamp for sjov.
-Høgh:. Har I en speciel taktik til at slå lærerne?
-Muhammed: Haha, bare at være hurtig. For de er virkelig langsomme. Haha, vi
skal være hurtige, og selvfølgelig have et forsvar, det er den bedste idé. For måske
er de nok langsomme, men de er meget stærke.
-Høgh: Ja, der bliver nogle blodige kampe. Har I tænkt på noget bestemt tøj til
kampen?
-Muhammed: Nej nej. Selvfølgelig har vi de gule t-shirts, som et af holdene skal
Vinderholdet fra turneringen
vinteren 2014
34
have på. Men det ville være en god idé, som et kostume.
-Høgh: Hvad forventer du af kampen?
-Muhammed: At vi vinder, haha. Faktisk elsker jeg, når gruppen skifter ud hele
tiden. For når vi spiller mod hinanden som flere hold, vinder vi nogle gange, og
andre gange taber vi. Men vi skal finde en ny gruppe til at spille i mod dem – men
selvfølgelig vinder vi.
F THE YEAR
I en stille stund mødtes Madam
Høgh med Christian på lærerværelset. Han er efter sigende anfører for
lærerholdet:
-Høgh: Yes Christian….
-Christian: Christian coach…
-Høgh: Ja, hehe…. Jeg har hørt, at dit
fodboldhold går lidt ud på at træne
eleverne til den store match of the
year. Er det rigtigt?
-Christian: Ja, det er korrekt.
-Høgh: Lægger du så nogle specielle
planer for, at de ikke skal blive gode?
-Christian: Ja, jeg prøver, hvad jeg kan.
Jeg prøver simpelthen at lave den ringeste træning til, at de ikke er ret gode
den dag, de skal møde lærerne. For vi
vil jo nødigt tabe til dem. Det handler simpelthen bare om at få dem til at
blive så ringe som muligt. Så hvis de er
heroppe, når de starter, skal
de være hernede i niveau
når vi slutter. Langt
det det går ud
på.
-Høgh: Jaja, og
så smider du
noget slik i
hovedet
på
dem?
-Christian: Jaja, det er
skjult dagsorden, men
det fortæller vi dem selvfølgelig ikke, når de starter. Vi siger: I skal
vælge fodbold allesammen, og jeg vil
selvfølgelig lære jer at spille fodbold.
Men det handler sådan set om, at de
ikke skal blive ret godt. Vi vil ikke tabe
til dem. Det vil vi simpelthen ikke.
-Høgh: Ja, jeg skal lige høre, hvordan
være i champions
finalen.
league
Det bliver en rigtig
hård topkamp. Lærerne vil bare
overhovedet ikke tabe, og det vil
eleverne slet ikke. Det bliver blod,
sved og tårer hver gang - og skader. Vi har haft folk, der har været
sygemeldt i 6 uger bagefter. Det er
alt eller intet. Blod, sved og tårer.. Det
er krig! Det er virkelig..
-Høgh: Ja, det er match of the year!
-Christian: Det er champions league
finale. Det er intet sammenlignet. Det
her er en virkelig kamp, og der er ikke
nogen, der vil tabe. Så det gør ikke noget, man er sygemeldt i 4 uger efter
sådan en kamp. Vi skal bare ikke tabe
til de….
SPORT
nede i niveau,
så de går helt
i stå – det er
forbereder du så de dovne lærere?
Træner I i smug eller?
-Christian: Nej, det gør vi faktisk ikke,
for vi har efterhånden fået en del erfaring ifht. de år, vi har spillet. For vi har
næsten vundet hver gang.
-Høgh: Aaah, det er jo ikke helt det
,statistikken siger.
-Christian: Arj, jeg ved godt, det er
gået ned af de sidste par år. Vi har mistet nogle gode spillere, nogle lærere
er rejst og sådan noget. SÅ vi er ikke så
gode, som vi har været. Men de første
tre semestre, der vandt vi jo hver gang.
Men de sidste par gange er vi godt
nok blevet slået, for der har de sat’me
godt nok været gode.
-Høgh: Ja, så er din træning slået lidt
fejl?
-Christian: Ja, det må man sgu sige,
den er slået fuldstændig fejl. Jeg er
ved at overveje, hvordan jeg skal gøre
til næste semester. En helt anderledes
taktik for at få dem helt ringe.
-Høgh: Hvad er din forventning til
kampen?
-Christian: Hvert år er ligesom at
Kampen spilles torsdag d. 11/6 kl. 14. Mød festklædt op og glæd jer til Match of the Year!
35
Vrå Højskole forår 2015