Økologiske Lejre, Nr. 5, Maj 2015
Nr. 5 maj 2015 P å r u n d t u r i d i t g r ø n n e b a g la n d Borgere i Nationalparken: Tanker om Skjoldungernes Land Ukrudt - if you can’t beat it: Eat it! Hansens Is: Mælkevejen nord for Lejre Konkurrence: Vind Kogebogen ‘naturens spisekammer’ om vilde urter Manden bag Søtorvet i Hvalsø og den svanemærkede SuperBrugsen Den visionære brugsuddeler Læs også om: Lejre-mælken fra Arla lavet af 4 mælkebønder fra Lejre, Sæbyborgere i grønt energifællesskab, Lejrestrategien og bogen ‘Vores Sted’, Lejre Økologiske Frugtlaug m.m. 1 Økologiske LEJRE • Maj 2015 Forårets invasion Så er det forår i Lejre. Bøgen er sprunget ud og rapsen blomstrer vildt. Øko-køerne er kommet på græs, og det er traditionen tro ikke gået stille for sig. Beboerne omkring Kr. Hyllinge skal hvert år til Øko-dagen ekstra tidligt op, for at nå indkøb og gøremål uden for hjemmet. For hen på formiddag blokeres vejene af besøgende fra nær og fjern - og i særdeleshed København - med Ilse Jacobsen-gummistøvler indkøbt til lejligheden og metervis af zoom-linser til spejlreflekskameraet, og som vil have et glimt af naturen og økologien i Lejre. Og når Livsstilsmessen på Ledreborg slår dørene op d. 22. maj, vil vi igen opleve en kæmpe udenbys interesse, og indbyggertallet i Lejre vil for en stund næsten fordobles.Ved disse lejligheder, når kommunen bliver invaderet af folk, som måske kun få gange om året oplever naturen og livet på landet, bliver vi mindet om, at det er et privilegie at have daglig adgang til naturen. gårdene. I marts er store dele af kommunen blevet til Nationalpark Skjoldungernes Land. Vi spørger i dette nummer 4 forskellige Lejreborgere, hvad det betyder for dem pludselig at bo midt i en nationalpark. Eller hvad med at gå på jagt efter ukrudt og vilde urter, i haven og i naturen. Tag det med hjem, og lav det om til de lækreste, gratis sommerretter til middagen på terasssen. Vi har været på tur med havedesigner og ukrudtsekspert Katja van Morselaar, der giver inspiration til at spise dit ukrudt istedet for at hade det. Vores hovedhistorie denne gang er et portræt af brugsuddeleren i Hvalsø Kim Kanstrup, der fortæller om at vælge det medlems ejede coop frem for Dansk Supermarked, om sin svanemærkede butik, sit økologiske landbrug og meget mere. God læselyst - og god tur ud i dit grønne bagland. Synet af køer der boltrer sig på en vidtstrakt mark, er for de fleste af os i Lejre ikke ualmindeligt. Og det samme gælder at gå en tur i skoven eller ved fjorden, at cykle forbi oceaner af duftende raps i blomst og bølgende kornmarker og kigge op på den stjernebesatte nattehimmel. Noget vi er så vant til, at vi ind i mellem glemmer at værdsætte det. Heldigvis er der masser af gode grunde til at komme ud og nyde sommeren i Lejre - ved vandet, i skoven, i byerne eller på Magasinet er blevet til i samarbejde mellem Mere Liv i Haven Lejre, Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre, Lejre Kommune, Lejre Økologiske Fødevarefællesskab (LØFF), Danmarks Naturfredningsforening og Grønvirke. Redaktion Tina Unger, Bella Trier, Christina Adler Jensen, Karen Hertz og Kristian Isbrand (ansvh. redaktør) Udgivet af Mere Liv i Haven - Lejre, Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre, Lejre Kommune, Lejre Økologiske Fødevarefællesskab, Grønvirke. Koncept & Grafisk Design Grønvirke Forside Kim Kanstrup Forsidefoto: Kristian Isbrand Annoncer Henvendelse vedrørende annoncer: [email protected] H.K.H. Kronprinsesse Mary, Kronprinsparrets tre mindste børn og Fødevareminister Dan Jørgensen og 8.000 andre, deltog i den officielle åbning af Økodag hos Per og Tina Thomassen på gården Bækkenstoft i Kr. Hyllinge i anledning af Ø-mærkets 25-års fødselsdag. I alt har mere end én million gæster nu været med til at lukke de økologiske køer på græs, siden den første Økodag løb af stablen i 2005. I år satte eventen igen rekord med 247.000 gæster. 2 Økologiske LEJRE • Maj 2015 Tryk KLS Grafisk hus A/S Oplag 12.500 eks. INDHOLD 4 Grønne glimt Læs om bl.a. Lejre-mælk, økologisk frugtlaug og Lejrebogen. 6 Den visionære brugsuddeler Mød brugsuddeleren, forretningsmanden og den økologiske fritidslandmand Kim Kanstrup. 6 12 Tanker om Skjoldungernes Land Vi har spurgt fire forskellige personer, der alle har base i nationalparken, om deres tanker, drømme og forventninger til Skjoldungernes Land. 17 Ukrudt - if you can’t beat it ... Eat it! Læs om hvordan du kan lære at leve med dit ukrudt - og måske ovenikøbet komme til at holde af det. 19 Opskrifter med vilde urter Vi bringer 3 lækre opskrifter med vilde urter fra bogen ‘Naturens Spisekammer’ af Anette Eckmann. 22 Mælkevejen nord for Lejre 7 km nord for kommunegrænsen ligger Mælkevejen ... Om Hansens Is og samarbejdet med Svanholm og Stensbølgård. 26 Fællesskabet giver varme i Sæby 12 ‘Grøn Energi i Sæby’ er navnet på et borgerfællesskab i Sæby, der arbejder for en fælles grøn energiløsning i byen. 22 27 Konkurrence Vind Anette Eckbergs kogebog ‘ Naturens spisekammer’, om at lave mad af ukrudt og vilde urter. Herslev Bryghus’ Gårdbutik - et mødested i Herslev I Herslev Bryghus’ gårdbutik kan du hygge dig med en kop kaffe, en sodavand eller en af bryghusets egne øl. Her kan du mødes med vennerne og vende verdenssitu ationen, og naturligvis købe en øl eller andet med hjem. I gårdbutikken kan du blandt andet finde: • Et bredt udvalg af øl • Brændevine • Øleddiker • Friskmalet fuldkornsmel, udvalgte kogebøger m.m Vi afholder jævnligt ølsmagninger og andre arrange menter med fokus på økologisk øl og mad. Se event kalenderen på www.herslevbryghus.dk Herslev Gårdbutik, Kattingevej 16, Herslev, 4000 Roskilde • www.herslevbryghus.dk • Åbningstider: Fredag 13-18 og lørdag 10-15 Økologiske LEJRE • Maj 2015 3 GRØNNE GLIMT MadhåndværksLEJREn Der findes et sted hvor vi har vores egne høns – sammen Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Sådan indledes bogen, om alt det du bør vide om Lejre Kommune. Over 1.000 borgere, virksomheder og politikere har siden sommeren 2014 fortalt, hvorfor de bor i Lejre Kommune og hvad de synes er helt særligt her. Denne rigdom af ord og billeder er samlet sammen til en bog om Lejre Kommune. I tekst og billeder fortælles ”Vores Sted”. Vores Sted er Lejre Kommunes nye branding- og udviklingsstrategi. Den fokuserer på det unikke her i Lejre Kommune, og giver forhåbentlig flere lyst til at skabe liv i kommunens mange landsbyer. Der findes et sted, hvor vi skaber sammen … og hvor der er plads til gode idéer. Hent den på bibliotekerne, kulturhusene og på www.lejre.dk. - MAD OG Mød Lejres LokaLe Madhåndværkere og visit Lejre tiL Ledreborg LivsstiLsdage - MAD OG OPLEVELSER I LEJRE OPLEVELS ER Opslag fra bogen om Lejre der kan fås på bibliotekerne, kulturhusene og på www.lejre.dk. Lejre Kommune arrangerer igen i år MadhåndværksLEJREn til Ledreborg Livsstilsdage fra 22.-25. maj. Her er der mad, dufte og smagsoplevelser, der udspringer af menneskene, fællesskabet og landskabet omkring Ledreborg. Men også lækkerier, som stammer langvejs fra, og som er produceret af nogle af Lejres madhåndværkere. I den gamle Familiesal på slottet inviterer Mikkel Friis-Holm, bryggeriet Hornbeer og andre madhåndværkere til oplæg om chokolade- og ølproduktionen og meget andet. fra den 22. - 25. Maj 2015 ’Single region’ øko-mælk fra Lejre Nu kommer der Lejremælk i butikkerne. Arla lancerer en de første 100% lokale ’single region’ økomælk i landet. Mælken er blevet til i et usædvanligt samarbejde mellem fire lokale landmænd, Lejre Kommune, Føtex og Arla. Den er i butikker landet over fra uge 17 i forbindelse med Økodag, hvor de økologiske køer kommer på græs. Mælken stammer fra Per, Peter, Henning og Torben – fire landmænd fra Lejre med tilsammen over 500 malkekøer. Peter Sivertsen fortæller: - Som landmænd oplever vi en stor interesse for at vide mere om, hvordan mælken fremstilles. Derfor vil vi gerne vise produktionen frem. Med Lejremælken kan vi give forbrugerne indblik i, præcist hvor deres mælk kommer fra, hvem der har fremstillet den, og hvad historien bag den er. Folk kan sågar 4 Økologiske LEJRE • Oktober 2014 Henning Nielsen, Torben Karlsen, Per Thomasen og Peter Sivertsen leverer mælk til Lejre-mælken fra Arla. komme forbi en af gårdene og besøge køerne. Hans ansigt vil være at finde på de nye mælkekartoner – side om side med de tre øvrige Lejre-landmænd. De har et meget tæt samarbejde i de fire landbrug, der startede med maskinfælleskab for flere år tilbage. I dag hjælper de hinanden med alt - lige fra høsten til dyrenes foder. Lejremælken kan købes i Føtex landet over. Lejre Økologiske Frugtlaug Fra græsmark til frugtlund. Inden længe forvandles det offentlige område øst for Røglebakken, vest for Højbyvej og nord for Rynkebjerggårdsvej i Lejre By til en frugtlund. Frugtlunden skal udvikles og passes af en forening af borgere i Lejre Kommune. Som medlem af lauget kan man være med til at præge udviklingen af Frugtlunden og få del i høsten. Lejre Kommune har støttet initiativet med 40.000 kr. fra kommunens pulje til udvikling af lokalområderne. Det er Lejre Klimagruppe, der har taget initiativ til dette projekt. Frugtlunden skal udvikle sig stille og roligt over tid og efter behov, kræfter og midler, med op til 500 træer og buske samt forskellige friluftsaktiviteter. Lejre Klimagruppe har udformet oplæg til visioner for projektet og til vedtægter for foreningen. Sol over Lejre den 23. maj ‘Sol over Lejre’ er et nyt kulinarisk arrangement som Fishing Zealand og Gershøj Fritidsfiskerforening står bag. Det løber af stablen d. 23.maj kl. 10-15 i Gers høj Havn. I løbet af dagen kan alle lære at fange hornfisk og Gershøj Fritidsfis kerforening vil vise og forklare, hvordan de fisker efter hornfisk i fjorden. Dagen slutter af med røgning af de hornfisk, der er fanget. Udover fiskene, vil alle øvrige råvarer til Sol over Lejre være fra lokale producenter. Med arrangementet ønsker Fishing Zealand og Gershøj Fritidsfisker klub, at vise de muligheder fjorden byder på, uanset om man fisker med stang eller garn, eller bare gerne vil smage og opleve en bid af Lejre. DET FÆLLES BEDSTE i Lejre I pinsen 2016 inviterer en række organisationer til stormøde i Lejre Stationsby om bæredygtighed, økologi og omstilling - under titlen DET FÆLLES BEDSTE. Dagene vil byde på en mangfoldig af livlige og inspirerende workshops ud i alle kroge af Lejre. Stormødet er en begyndende tradition. I 2014 mødtes 400 mennesker på Samsø, og arrangørerne forventer 1.000 besøgende næste år, og håber, at rigtigt mange Lejre-borgere vil være med til workshops, besøge markederne, spise sammen og måske åbne døren for en jyde? Vil du vide mere så kontakt Trine Krebs på [email protected]. LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland er en forening, som gennem lokalt forankrede projekter vil bidrage til udviklingen af landdistrikterne i Lejre, Holbæk, Sorø, Odsherred og Kalundborg kommuner. Foreningen har til formål at skabe nye job og attraktive levevilkår i de små lokalsamfund i området. Udviklingsstrategien ”Liv i Baghaven” giver inspiration til hvordan dette bedst kan realiseres. Foreningen modtager hvert år ca. 5.5 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt EU’s Landdistriktsfond. Disse midler anvendes til at støtte gode og innovative projekter, som kan medvirke til at opfylde målsætningerne i foreningens udviklingsstrategi. Læs mere på www.lag-midtnordvestsjaelland.dk/ Sommer er festivaltid Madfællesskabet Sommeren nærmer sig, og med den bliver det også tid til madfestivallerne. Ledreborg Livsstilsdage 22. – 25. maj huser igen i går MadhåndværksLEJREn. Når høsten nærmer sig, byder flere lokale landmænd til høstfester den 5. september. Besøg f.eks. Herslev Bryghus, der fejrer høsten med mad og aktiviteter. Tag videre til TRO Økologisk Kirkefestival fra den 4.- 6. september og kig forbi Kulturhus Felix i Lejre Stationsby den efterfølgende weekend, hvor Lejre Høstfestival folder sig ud med boder, musik, politisk debat og fællesspisning om aftenen i og omkring Kulturhuset. Et nyt ambitiøst partnerskab mellem Bornholm, Lejre og Københavns Kommuner har set dagens lys. Partnerskabet skal fremme et bæredygtigt og lokalt fødevaresystem imellem land og by. De vil styrke den lokale fødevareforsyning ved at løfte landkommunernes fødevareproduktion og -afsætning, samtidigt med, at byen får mere stabil forsyning af kvalitetsfødevarer. Overborgmester Frank Jensen ønsker, at København skal være helt i front på bæredygtige og grønne løsninger – også når det handler om måltider og madkultur. Der er krav om, at maden i Københavns offentlige køkkener skal være 90 % økologisk inden udgangen af 2015, og gerne lokalt produceret. Økologiske LEJRE • Oktober 2014 5 Den visionære brugsuddeler Tekst: Karen Hertz Foto: Kristian Isbrand 6 Økologiske LEJRE • Oktober 2014 I Hvalsø ligger der en SuperBrugsen - den eneste svanemærkede af slagsen. Butikken har gennem de sidste 100 år været et vigtigt omdrejningspunkt i byen. Og ikke kun for handel, men også for støtte og udvikling af nye initiativer. I spidsen for butikken, med godt 100 ansatte, står brugsuddeler Kim Kanstrup. Navnet klinger velkendt i manges ører, men hvem er manden inden i brugsuddeleren? Vi mødte ham en solbeskinnet formiddag på hans hyggelige landejendom i udkanten af Hvalsø, og fik en snak henover en kop Änglamark-kaffe og ryggen af en Hereford-ko. Brugsuddeler i 2015 Titlen ’brugsuddeler’ betegner den person, som bestyrer en brugsforenings forretning. En brugsforening er ejet af medlemmerne. Forretningsmodellen stammer fra midt i 1800-tallet, da folk begyndte at gå sammen, for at sikre fair priser på deres varer. Men gør det overhovedet nogen forskel for en moderne forretningsmand som Kim Kanstrup, om han arbejder for en brugsforening eller for et aktieselskab som f.eks. Dansk Supermarked? -Ja, det har stor betydning for mig, at jeg er ansat i en andelsforening og ikke i Dansk Supermarked. Jeg kunne sagtens arbejde i Dansk Supermarked, og det har jeg jo også gjort, men det er bare to vidt forskellige måder at drive en virksomhed på. Og egentlig kan jeg ikke helt forstå, at folk ikke tænker mere over forskellen i hverdagen. Det er ikke fordi den ene er god, og den anden er dårlig, men når man kigger på hvor meget Brugsen, og ”Og fordi vi gør alle de her ting, så kommer vi al drig til at tjene lige så mange penge som Dansk Super marked – og det skal vi heller ikke. ” især i Hvalsø, giver tilbage i form af ting vi støtter, så er der jo en kæmpe forskel. Og fordi vi gør alle de her ting, så kommer vi aldrig til at tjene lige så mange penge som Dansk Supermarked - og det skal vi heller ikke. Jeg får det samme i løn, ligegyldigt hvad jeg gør. Og vi har jo ikke nogle bagvedliggende aktionærer, som skal have et udbytte, så alt det overskud der er, bruger vi igen i lokalområdet. Så kan man jo altid diskutere, om det er fornuftigt, og om man synes at Søtorvet er en god idé eller ej, men det kan kun Økologiske LEJRE • Oktober 2014 7 det kommer indefra. Det hænger ikke sammen, hvis man udelukkende ser på økonomien i det. Den allerstørste fornøjelse og glæde for os er, når vi får en person ind som vokser med opgaven, og som måske ender med at bryde et socialt mønster, og få en helt ny slags hverdag. Men du kan altså slet ikke gøre det, hvis du ikke har et engagement, der kommer indefra. Min souschef Nanna trækker et stort læs på det her – hun har det på samme måde. ”Det er engage mentet fra de ansatte, som driver bundlinjen og det er engagementet, som driver vores sociale ansvar. ” Kim Kanstrup med en af årets kalve. realiseres, fordi vi er en selvstændig brugsforening. Det er helt sikkert en motivation for mig. Problemknuseren Kim blev butikschef i Fakta i en alder af 19 år, og før han i 2001 landede i brugsuddelerstolen i SuperBrugsen i Hvalsø, nåede han forbi både Føtex, Netto og Irma. Dagligvarehandel er derfor noget, der efterhånden ligger i blodet, på trods af at Kim ikke er ud af købmandsslægt; hans far arbejdede som politimand, og moderen var bankansat. Og faktisk troede Kim som dreng, at han skulle være landmand, og brugte mange barndomstimer på landbrug på den daværende lokalegn i det Nordjyske. Han har altid set spændende udfordringer i at få ting til at gro og trives, uanset om det drejer sig om dyr, mennesker eller forretning. Han kunne da heller ikke forestille sig et liv uden dyr omkring sig, og vælger gerne dem, som kræver noget særligt. Det gælder for eksempel hans hund Aiko, som er en Amerikansk Akita, der af natur har et helt specielt sind. Og også i forretningslivet har de særligt svære udfor- 8 Økologiske LEJRE • Oktober 2014 dringer Kims interesse: -Jeg har arbejdet meget som problemknuser, og har fået alle lorteopgaverne rundt omkring, for det syntes jeg var sjovt. Jeg har løst alt fra personaleproblemer til svindel. Mange steder har jeg blot været i få måneder for at rette skuden op for derefter at komme videre til den næste butik. I dag er arbejdslivet mindre omskifteligt for Kim; i skrivende stund har han været i SuperBrugsen i Hvalsø i næsten 15 år. Socialt ansvar Socialt ansvar er et kodeord for Kim og SuperBrugsen. Og det er ikke et markedsføringsstunt, der skal omsætte positiv omtale til øget omsætning: - Man kan ikke lave en sund forretning alene ved at tage et socialt ansvar. Der skal være en anden drivfaktor bag - et ægte ønske om at gøre en forskel. Det er engagementet fra de ansatte, som driver bundlinjen, og det er engagementet, som driver vores sociale ansvar. Du kan ikke tage et socialt ansvar, på den måde vi gør, for eksempel med praktikpladser til folk som skal finde tilbage på arbejdsmarkedet, og alle de andre ting vi gør for at hjælpe, hvis ikke Miljøambitioner Kim og hans kone Gitte bor på en mindre landejendom i udkanten af Hvalsø. Det er Gittes ejendom, men til daglig arbejder hun i en styrelse under Finansministeriet i København. Ved siden af brugsuddelertjansen, er det Kim der sammen med Gitte passer det 7 hektar store landbrug og her har de Hereford kvæg, høns og bier. Kim og Gitte opnåede i marts i år økologistatus på deres ejendom. Også SuperBrugsen i Hvalsø ligger inde med en miljø-certificering nemlig Svanemærket. Denne flotte certificering fik butikken tildelt en del år før Lejre blev til den økologiske kommune. Her var virksomheden altså ’first mover’ - Vi spørger hele tiden os selv, hvad vi kan gøre som det næste? Tilbage i 2009 og 2010 havde vi optimeret så meget i forhold til miljøhensyn, som vi nu kunne. Og så havde COOPs ansvarlighedsafdeling sat et mål op om, at der skulle være mindst én svanemærket butik mere i kæden; på daværende tidspunkt lå der kun en Irma på Amager som var svanemærket. Vi blev derfor kontaktet inde fra COOP, og spurgt, om det var noget, vi var interesserede i. Og vi var godt klar over, at det kunne vi nok rimelig nemt opnå, for vi gjorde egentlig det hele i forvejen. Det vidste sig også, at vi var den eneste af de 5 butikker, som blev screenet, der kunne leve op til kravene, forklarer Kim. At komme fra Lejre Lejre Kommune har de seneste år prioriteret økologien og miljøtiltagene højt. Spørgsmålet som nogle stiller sig er, om det har været umagen værd. Kim er ikke i tvivl: - Nu kommer jeg sådan rimelig meget rundt i hele landet, og jeg involverer mig i et hav af ting. Og det jeg kan høre, når jeg kommer rundt er, at folk i dag ved hvor Lejre er, i langt højere grad end de gjorde for bare få år siden. Den branding som Lejre Kommune har fået gennem sin økologiske profil, kunne man ikke have betalt sig til på nogen anden måde. Uanset om man er for eller imod økologi, så kan det ikke diskuteres, at brandingeffekten har været enorm. Og så er man også begyndt at lytte lidt ekstra opmærksomt på os, der kommer fra Lejre. Vi er blevet en succesfuld case, som andre vil lære af – også fra myndighedernes side. Med til at sætte en retning Som grøn erhvervsdrivende i Lejre Kommune mener Kim, at han kan være med til at bane vejen for andre, der vil noget af det samme på miljø og økologiområdet. Blandt andet ved at gå i kødet på nogle af de mange regler, som han mener, står i vejen for, at landmænd og forretningsdrivende vil give sig i kast med økologisk produktion og salg af fødevarer. - Det gælder om, at vi presser på alle sammen. Vi kan være med til at sætte en retning. Jeg er jo ikke sådan en økologi-fanatiker, men jeg synes, der er en god balance ”Den branding som Lejre Kom mune har fået gennem sin økologiske profil kunne man ikke have betalt sig til på nogen anden måde. i økologien. Og der hvor vi er nu som samfund, handler det om at finde en eller anden balance, hvor det ikke kun handler om at gøre det billigst, billigst, billigst. Det har jo i lang tid været fokus på pris som det eneste parameter. Og jeg tænker, at vi kan lære meget af hinanden: De konventionelle kan lære noget af, hvad vi gør i økologien, og vi kan lære noget af de konventionelle – blandt andet om at blive mere effektive. Den lokale økologi på hylderne SuperBrugsen i Hvalsø har i flere år ligget i front på økologisalget i forhold til de øvrige butikker i Danmark. I dag er ca. 30 % af al mælk, frugt og grønt, som bliver solgt i butikken, økologisk. Men er det så denne balance som Kim taler om, der er ved at indfinde sig hos forbrugerne i Hvalsø og opland? - Vi stiger rigtig meget på salget af økologien i hele COOP. Og selvom SuperBrugsen i Hvalsø har været meget foran vores kolleger på økologi, så kan vi se nu, at vores forspring bliver mindre og mindre. De andre kommer mere og mere med. Og vi har svært ved at komme meget længere, for vi har de økologiske varer, som vi kan få. Det som skal til nu, er at de kunder vi allerede har, i højere grad tilvælger økologi, og så vil vi også rigtig gerne have flere lokale fødevarer på hylderne. Nærhedsprincippet er lige så vigtigt for mig som økologien. Det giver rigtig god mening for mig at købe lokale varer fremfor økologisk producerede udenlandske, også selvom de lokale varer måske er konventionelle. SuperBrugsen om 100 år SuperBrugsen i Hvalsø har i de seneste uger fejret sit 100 års jubilæum. På butikkens hjemmeside kan man læse den fine Økologiske LEJRE • Oktober 2014 9 I marken: Kim Kanstrup inspicerer elhegnet og Herefordbesætningen. fortælling om, hvordan butikken kom til verden. Her går det op for én, hvor meget vand der er løbet i åen siden. Hvordan tænker Kim, at butikken vil se ud om 100 år? -Jeg har i min tid set, hvordan tingene, og især den teknologiske udvikling, er gået hurtigere og hurtigere. Måske kommer vi derhen, hvor kunderne kun vil få leveret det, som de skal bruge til det enkelte måltid. Og måske fløjet det ind med droner eller hvad ved jeg. Så kunne vi helt undgå madspild. Det kan være, at der også om 100 år er stort fokus på det lokale. Hvis vi bliver rigtig effektive til at producere, og f.eks. har et højhusdrivhus i Hvalsø, som kunne producere alt det grønt, vi skulle bruge hele året rundt, så vi slap for at transportere det. Men det er jo svært at spå om. Det eneste som er sikkert er, at det ser ikke ud, som det gør i dag. Vi runder vores snak af med en gåtur hen over græsfoldene, hvor Kim og Gittes Hereford-køer, kalve og ungdyr græsser. To af køerne skal afsted til slagteriet inden længe og Kim fortæller, hvordan han en dag, udover den lille kødproduktion, også gerne vil dyrke grønsager og udvide sit lille honningsalg ved vejen til en rigtig gårdbutik i den gamle staldbygning. Fakta Kim Kanstrup 51 år og gift med Gitte. De har sønnerne Thomas på 23 år og Christian på 28 år. Gitte og Kim har siden 2008 boet i udkanten af Hvalsø på en mindre landejendom. Den 1. januar 2001 tiltrådte Kim som brugsuddeler, også kaldet direktør, for Hvalsø Brugsforening. SuperBrugen i Hvalsø omsætter for små 100 mio. kr. om året. Hvalsø Brugsforening Amba ejer Hvalsø Brugsforening Holding, der via et separat selskab står for udviklingen af Søtorvet i Hvalsø. Et kombineret byggeri bestående af boliger, kontorer og liberalt erhverv. SuperBrugsen er en del af kooperativet COOP. Fakta Den svanemærkede dagligvarebutik I en svanemærket butik er der blandt andet krav om, at der inden for mindst 8 ud af 10 varegrupper skal være miljø- eller økologimærkede varer på hylderne, og at butikken lever op til skrappe energikrav som f.eks. energibesparende køle- og frysesystem. Butikken skal desuden anvende miljømærkede rengøringsmidler og tage hensyn til miljøet ved varetransport til og fra butikken. Derudover er der krav om, at butikken skal have et dokumenteret affaldssorteringssystem. 10 Økologiske LEJRE • Oktober 2014 Økologiske LEJRE • Maj 2015 11 Tanker om Skjoldungernes Land Kursen skal sættes ”Vikinger er populære. Vi modtages som stjerner af flere tusinde mennesker, når vi sejler rundt i europæiske havne til vikinge-træfs. Så der er potentiale i vikinger og der er potentiale i fortællingen om Skjold ungernes Land. Men det skal fortælles ordentligt, for at de udenlandske turister opdager os”, fortæller Tonny Andersen, når man spørger til hans forventninger til den nye nationalpark. Vandet udgør en stor del af Nationalpark Skjoldungernes Land, og Maritimt Forsøgscenter er en af få aktører, der netop bruger vandet: ”Der er ikke mange fiskere her mere, så vi må fiske nogle andre penge op af vandet, hvis vi vil have jobs her. Og vi har det turisterne vil have: Vores vand er rent, vores strande er smukke. Lige siden tidernes morgen har dette vand jo haft en enorm betydning. Vandet var og er en transportrute, der kan føre alle steder hen i verden – så omvendt kan folk jo også komme hertil fra alle steder i verden. I Skjoldungernes Land hænger kulturen og naturen sammen og nationalparken skal formidle begge dele. Kulturen og naturen er vores ressource, der skal omsættes så den kan skabe værdi for os. Vi skal bruge den, men må samtidig ikke misbruge den, for turisterne vil ikke se et velkomstcenter i stål og glas her. Det har de derhjemme. Vi har naturen og den skal nationalparken værne om” Der er flere nationalparker i Danmark. De viser et særligt naturområde, mens Skjoldungernes Land også knytter an til en fortælling om fortiden: ”Det specielle ved Skjoldungernes Land er jo fortællingen om Danmarks vugge, om Lejres betydning i fortiden og den fortælling kan man se mange eksempler på her. Tag bare Lyndby Kirke, der er et unikum og ligger på en gammel hedensk boplads. Her er fantastisk, og det vil turisterne gerne se. Men så skal vi også fortælle det ordentligt. Og det er her jeg kan være bange for at vi ikke sætter nok sejl. At være en nationalpark er både en chance med stort potentiale, men også en stor udfordring, og måske vil det også medføre restriktioner for os der allerede er her. Det vil tiden vise – nu skal arbejdshandskerne på og der skal sættes en kurs, og så skal vi holde kursen, så vi har noget at sejle efter. For vi kan få mange flere turister her, uden at det ødelægger noget.” 12 Økologiske LEJRE • Maj 2015 Tonny Andersen Projektleder ved Maritimt Forsøgscenter, en privat virksomhed der på 20. år lever af at sejle vikingeskibe på Roskilde Fjord for turister, foreninger og virksomheder på team-buildingtur. Sk La Lejre fik sin nationalpark 21. marts. Men hvad vil det egentlig sige at bo i en nationalpark? Kan det mærkes, vil det kunne mærkes om 10 år og hvad skal vi egentlig med det? Økologiske Lejre har spurgt fire forskellige personer, der alle har base i nationalparken, om deres tanker, drømme og forventninger til Skjoldungernes Land. Tekst og foto: Christina Adler Jensen Kurt Sørensen Skoleleder for Hvalsø Skole gennem 6 år. Hvalsø Skole har 720 børn fordelt på 30 klasser og cirka 100 medarbejdere. Skolen i nationalparken For 127 år siden byggedes den første Hvalsø Skole. Siden er skolen vokset og moderne faciliteter er kommet til. Og det er netop skolen her befinder sig bedst; mellem det moderne og naturen, fortæller Kurt. ”Vi skal klæde børn på til at klare sig i de moderne tider, men samtidig ved vi, at man ikke kan leve sit liv igennem skærme, så naturen er vigtig også. Den skal mærkes og opleves, og vi bruger naturen omkring os meget i vores arbejde”. Derfor har det at være en del af nationalparken også en betydning: ”Det betyder noget for børnenes bevidsthed, om det sted de bor. Man oplever en stolthed”, fortæller Kurt. Endnu har man selvsagt ikke mærket, at man er nationalpark, men Kurt Sørensen har en forventning om, at nationalparken vil blive inddraget mere og mere i skolens aktiviteter: ”Med skolereformen skal vi have mere bevægelse og også være mere ude. Og her vil det jo give god mening, at bruge de faciliteter, der måtte komme. Men de nærmere detaljer kender vi endnu ikke og det skal være op til lærerne, hvordan de vil gribe det an”. Hvalsø Skole har en venskabsskole i Letland: ”Vi vil glæde os til at vise dem, at vi er en del af Nationalpark Skjoldungernes Land. Naturen omkring os har jo hele tiden været noget særligt – men nu hedder det noget”. Økologiske LEJRE • Maj 2015 13 Nationalpark Skjoldungernes Land er tegnet ind på kortet med rød markering. Kunstnere på Skjoldungestien De vandrende, der går af Skjoldungestien, kommer forbi Helge Nordstrøm og hans hustru, Christella Bamfords galleri HeNoChBa. Og der må gerne komme endnu flere. Etableringen af nationalparken kan være det nødvendige trækplaster og rummer en fortælling, som også galleriet kan bruge i sin markedsføring: ”Med nationalparken kommer der samling på de mange muligheder vores område kan tilbyde vores gæster. Vi bliver alle en del af den samme fortælling og vi kan skabe noget nyt sammen ved at samarbej de. Og det er en af de ting, som jeg synes at nationalparken allerede har betydet; vi har mødt mange forskellige aktører rundt om i kommunen og vi har startet et godt samarbejde, der betyder nye oplevelser”, fortæller Helge Nordstrøm Men er der plads til kunstnere i en nationalpark som Skjoldungernes Land? ”Vi bor midt i nationalparken og er en del af den. Vi tilbyder ikke oplevelser om vikinger eller stenalderen. Vores opgave er at trække det historiske ind i nutiden og vise gæsterne, at Lejre er mere og andet end fortid. Eller at fortid og nutid hænger sammen. Lige her udenfor ligger tre sten, som isen har skubbet hertil fra Norge. De minder mig om min plads i historien, og det kan man se i mine malerier, der også handler om menneskets placering i naturen”. Det første en vandrende ser, når de kommer gående af stien, er en kæmpe rund kugle lavet i tømmer: ”Det her er starten på en skulpturpark, som gæsterne kan opleve på deres vej. Vi er midt i en fantastisk natur og her kan man så opleve et møde med kunsten og med kunstneren. Vi vil gerne få gæsterne til at stille spørgsmål og opleve ydmyghed. Være et sted hvor man træder ud af hverdagen og gennem oplevelser med natur og kunst, dykke ned i fortiden samt få nye perspektiver på nutiden. En nationalpark der åbner nye perspektiver”. 14 Økologiske LEJRE • Maj 2015 Helge Nordstrøm Billedkunstner med bolig, værksted og galleri ved Særløse Overdrev ved Hvalsø. Skj Lan Skjoldungernes Land Nationalparkens boligområder Lars Dahl og Mai-Britt Hansen Lars Dahl, selvstændig legepladsbygger, og Mai-Britt Hansen, specialpædagog. Nytilflyttere til Lyndby. For to år siden købte Lars og Mai-Britt hus i Lyndby tæt på vandet. Nu er huset en del af Nationalpark Skjold ungernes Land, og det er de glade for: ”Jeg tænkte, yes, hvor fedt, da jeg hørte området blev nationalpark. Det er da et godt brand for området. Og jeg synes det er med god grund. Det er et ret så specielt område her med en særlig natur. Vandet og de store skove er seværdige områder”, fortæller Mai-Britt. De håber at nationalparken netop kan være med til at bevare områdets særpræg: ”Vi forstår en natio nalpark som et sted, hvor man gør en ekstra indsats for at passe på natur og miljø. Man kunne udvide det økologiske projekt ved at sige, at nationalparken var sprøjtefri zone. For det er jo naturen, der er trækplastret her! Den skal kunne opleves, så jeg håber da, at Nationalparken også vil betyde bedre vandremuligheder omkring fjordene, flere shelters og flere og bedre publikumsfaciliteter i det hele taget, så folk kan være her og nyde naturen. Men samtidig skal det ikke være en forlystelsespark. Når vi rejser rundt i verden, besøger vi gerne nationalparker, fordi man ved, at der er der særlige naturoplevelser for den mere stille turisme. Det vil turister også forvente her”, mener Lars. Landbyen Lyndby er idyllisk, men dele af den er også en ganske almindelig parcelhus-by, og minder ikke meget om en nationalpark. ”Lige det her område er jo ikke en attraktion. Vi forventer ikke store turistbusser med folk langvejs fra for at se vores boligområde. Turisterne vil komme på grund af fjorden og de store skove i den sydlige del af kommunen”, fortæller Mai-Britt. Økologiske LEJRE • Maj 2015 15 16 Økologiske LEJRE • Maj 2015 Ukrudt – if you can’t beat it ... eat it! Tekst og foto: Karen Hertz Flere og flere haveejere vil gerne undgå at bruge sprøjtemidler, og selvom man kan nå langt med et lugejern, så kræver sådan en omstilling også, at vi lærer at leve med ukrudtet, og måske endda kommer til at holde lidt af det ... Det er forår, og alt det grønne vælter frem – især ukrudtet! Flere og flere af os haveejere vil gerne undgå at bruge sprøjtemidler og selvom man kan nå langt med et lugejern, så kræver sådan en omstilling også, at vi lærer at leve med ukrudtet og måske endda kommer til at holde lidt af det. Det tog jeg en snak med Katja van Moorselaar om. Katja er holistisk havedesigner, hvilket betyder, at hun kan finde ud af at designe haver, som passer til den enkelte haveejers personlighed – og haven bliver dermed en glæde mere end en stressfaktor: Mange indretter deres have uden at tænke på, hvad der egentlig får dem til at føle sig godt tilpas. Man gør bare det, som man plejer i forhold til haveindretning eller det de andre gør og så kan det ende med, at man egentlig føler sig mere stresset i sin have end godt tilpas, siger Katja. Forståelse for bæredygtighed Katja bor til dagligt i København, men har opdaget Lejre, som den naturperle det er, og er nu i gang med at starte ’Klub Hegnsholt’ sammen med Johanne Schimming fra Hegnsholt Hønseri og Adéle Jansson, som er eventmager. Sammen vil de lave aktiviteter i naturen, der afstresser og giver større forståelse for økosystemer og bæredygtighed. Forståelse som kan tages med ind i hverdagen: - Når man lærer naturen bedre at kende og forstår dens processer, begynder man også at glædes mere over dens mangfoldighed både i ens have og ude i den vilde natur, forklarer Katja. Et eksempelt på en aktivitet i Klub Hegnsholt bliver at samle urter i naturen og dykke ned i alle deres særegne kvaliteter. Katja og jeg tog på sådan en tur langs med Tokkerup Å, som er en af de locations, hvor medlemmerne af Klub Hegnsholt vil Katja van Moorselaar står bag initiativet ‘Klub Hegnsholt’ med bl.a. Johanne Schimming. De vil bl.a. skabe større forståelse for økosystemer og bæredygtighed kunne slå deres folder. Og ud over en masse af de særprægede urter, fandt vi også dem, som findes over alt i Lejre. Katja øser ud af sin erfaring og viden om urterne: - Rigtig meget ukrudt har faktisk en kulinarisk kvalitet og også ernæringsmæssig sundhed, der gør det velegnet som menneskeføde’ fortæller hun. Men er det så meningen, at vi skal til at tygge os igennem alle mælkebøtterne i græsplænen?! - Nej, det skal vi selvfølgelig ikke, men når vi opdager disse kvaliteter, begynder vi at se med mildere øjne på planterne – og det afstresser! Økologiske LEJRE • Maj 2015 17 Urter i naturen En tommelfingerregel siger, at du må samle lige som mange urter ude i den fri natur, som der kan ligge i din hat. Vil du vide mere om Klub Hegnsholt: Følg med på www.hegnsholt.net Pluk aldrig urter eller bær langs med en trafikeret vej – planterne kan være forurenet af bilernes udstødning Havens mest almindelige spiselige urter Mælkebøtten Den gule mælkebøtte er alle vejne og krigen mod den i græsplænen og på gårdspladsen er endeløs. En mælkebøtte kan spire i den mindste revne i asfalt eller mellem fliser og lærer man at holde af den, kan man glædes mange gange dagligt i hele sommerhalvåret. De spæde, grønne blade fra mælkebøtten kan som de fleste ved bruges i salater ligesom man bruger for eksempel rucculablade. Smagen er let bitter og ud over at være god for fordøjelsen, skulle planten ligeledes have en blodrensende og vanddrivende effekt. Hvad mange nok ikke er klar over er, at også den gule blomst, hjertet og roden fra mælkebøtten kan bruges i køkkenet. Af det gule fra blomsten kan man lave mælkebøttesirup, som kan bruges på yoghurt, til blomskimmelost, i marinader og dressinger. Hjertet af mælkebøtten kan koges og spises, og af roden kan man lave snaps, the og sågar kaffe, hvis man rister den først. Skvalderkål Igen en utrolig levedygtig plante. Ordet ’skvalde’ betyder oprinde ligt at ’vælte op’ eller ’myldre frem’, og det må man sige, at denne urt gør og det til mange haveejeres store frustration. Men når man opdager, hvor skønt de nye skud smager, og hvor velegnet bladene er i mange typer både kolde og varme retter, ændrer man syn på den. Smagen er krydret - næsten som de krydderurter vi køber i potter i dyre domme i supermarkedet, og når planten blomstrer med sine fine hvide skærme, kan den være den smukkeste i haven. Brændenælden Tidslen Tidslen er en plante, der med sine stikkende blade er rigtig svær at holde af. Men i det tidlige forår er dens rødder utroligt sprøde og velsmagende. Og har man først en gang smagt de lækre rødder, hvis nøddeagtige smag minder om bønnespirer eller ærter, har planten vundet en smule plads i ens hjerte. 18 Økologiske LEJRE • Maj 2015 Heller ikke ligefrem en imødekommende plante. Men til gengæld er den meget sund for mennesker, da dens indhold af både mineraler og vitaminer er højt. Brændenælder har også en karakteristisk og fin smag, som gør den velegnet til mange typer madlavning og sågår som krydderurt i den varme mad. Og faktisk indeholder den selv midlet mod de stik, som man får fra den; presser man saften fra bladene og putter den på stikkene, forsvinder smerten. Opskrifter med vilde urter fra bogen ‘Naturens Spisekammer’ Annette Eckmann har skrevet bogen ’Naturens Spisekammer’, som indeholder en masse utroligt inspirerende viden om de fantastiske råvarer, man kan finde i den vilde natur, og hvordan de kan tilberedes. Vi medbragte denne bog, på vores tur langs Tokkerup Å. Konkurrence Her følger 3 af Annette Eckmanns lækre opskrifter fra bogen. Du har nu mulighed for at vinde dit eget eksemplar. Vi har i dette blad 5 eksemplarer af bogen på højkant. Se konkurrencen bagest i bladet. Mojo af brændenældeblade Mojo er en traditionel kold spansk sauce, ofte lavet af røde peberfrugter og chili, som siges at stamme fra De Kanariske Øer. Her kommer en nordisk udgave, tilberedt med brændenælder. Server den sammen med nye kogte kartofler som forret eller som del af en buffet. Server gerne dansk eller spansk lufttørret skinke til. Eller stik papas arrugadas, små saltkogte og rynkede kartofler på en grillpind og dyp hele kartoflen i mojosaucen. 2 spsk æblevineddike 1 skive hvidt brød fra dagen før 1 bdt. bredbladet persille 1 l brændenældeblade 1 gryde kogende vand 1 spsk salt 1-2 grønne chili uden kerner 2 fed hvidløg – eller flere efter smag 1/2 tsk stødt spidskommen 4 dl raps- eller olivenolie et lille drys rørsukker salt og peber lidt citronsaft Dryp vineddiken over brødskiven og lad det trække i 5-10 minutter. Pluk bladene af persillestilkene, skyl dem og kom dem i en blender. Blancher brændenældebladene i en gryde kogende saltvand i 5 minutter. Hæld dem over i et dørslag og skyl igennem med koldt vand. Tryk bladene fri for væde og kom dem over i blenderen sammen med brød, chili, hvidløg, spidskommen og olie. Blend til en cremet sauce. Smag til med rørsukker, salt og peber og evt. et par dråber citronsaft. TIP: Hvis saucen skulle blive for tynd, kan man komme lidt mere daggammelt hvidt brød med i blenderen og køre et par omgange, til saucen er cremet og lækker. Økologiske LEJRE • Maj 2015 19 Mælkebøttesirup Flydende som honning, utrolig lækker i smagen og smuk i farven. Når nektaren i mælkebøttekronbladene tilsættes sukker, kan det næsten ikke blive mere lækkert. Prøv den på yoghurt, blåskimmelost, i dressinger og marinader. ca. 50 mælkebøtteblomster – kun de gule kronblade. 500 g grønne umodne æbler 1 stilk rabarber – kan udelades saft af 1 citron 1 l vand ca. 500 g sukker citronsaft til at justere smagen med Pluk mælkebøttehoveder, når de står i fuldt flor. Ryst dem fri for små dyr og riv kronbladene af. Der må ikke komme noget grønt eller stilk med, så bliver siruppen bitter. Kom bladene i en gryde sammen med æbler, der er skåret i kvarte, og rabarberstilken skåret i tern. Tilsæt citronsaft og vand. Lad det småkoge i en halv times tid. Si saften gennem et rent klæde og vej den. Kom den tilbage i gryden og tilsæt samme mængde sukker. Bring saften i kog og kog ind, til den begynder at tykne. Pas på ikke et koge siruppen ved for høj temperatur og for længe. Siruppen må ikke karamellisere og blive brun. Tag gryden af blusset, hvis temperaturen er ved at løbe løbsk. Hæld siruppen på skoldede flasker skyllet med flydende Atamon. Luk godt og sæt på køl. flydende end den afkølede, og det kan godt snyde. Kom en klat sirup på en lille underkop og sæt den på køl eller i fryseren. Efter 10 minutter kan man vurdere siruppens konsistens. TIP: Lav en sirupstest på konsistensen, da den varme sirup altid vil være mere Boller med skvalderkål Tag bollerne med på påske- eller pinsepicnic, eller brug dem som madpakkebrød med pålæg på. De er også gode som tilbehør til suppe. 12 stk. 1/2 l skvalderkål 1 dl græskarkerner 5 dl lunkent vand 25 g gær 1 tsk salt 2 spsk rapsolie 500 g hvedemel 1 dl polentamel 1 spsk groft polentamel eller almindelig polentamel Skold skvalderkålen og hak den fint. Rist græskarkernerne på en tør pande og hak dem groft. Kom vand, gær, salt og olie i et bagefad. Tilsæt skvalderkål og græskarkerner og derefter mel og polentamel lidt ad gangen. Ælt til en blød og lækker dej, der slipper bordpladen eller fadets kanter. Den må gerne være lidt fugtig. Brug evt. en røremaskine og ælt i 5 minutter. Sæt dejen et lunt sted med et fugtigt viskestykke over og lad den hæve til dobbelt størrelse. Tænd for ovnen på 200 grader og beklæd en bageplade med bagepapir. Drys groft polentamel på bagepapiret. Slå dejen ned 20 Økologiske LEJRE • Maj 2015 og form 12 boller med fugtige hænder. Sæt bollerne på bagepladen og læg et fugtigt viskestykke over. Lad bollerne efterhæve i en halv times tid. Pensl med vand og bag bollerne i ca. 20 minutter. TIP: Tag et litermål med ud i naturen eller haven, når du plukker skvalderkål. Så kan du straks måle, hvor mange blade der skal til en liter. Hæld bladene over i en sigte og skyl dem godt under den kolde vandhane. Overhæld dem derpå med kogende vand. Hold igen sigten ind under den kolde hane et lille øjeblik. Knug skvalderkålen fri for væde og hak den groft, før den kommes i dejfadet. NY GÅRDBUTIK PÅ STENSBØLGÅRD ... I juni åbner vores nye flotte gårdbutik med stort udvalg af økologisk kød, æg og grøntsager - hovedsaglig fra vores egen produktion. Men Indtil da, kan man selvfølgelig købe æg og grønt i gårdsalg som normalt. ... åbner i juni Smedevej 18, Kyndeløse, 4070 Kirke Hyllinge www.stensbolgaard.dk Økologiske LEJRE • Maj 2015 21 Det gamle andelsmejeri i Lyngerup har været i familien Eibye/Hansens eje siden 1960’erne Mælkevejen - nord for Lejre Lige nord for Lejre Kommune ligger Mælkevejen. Den blev indviet i 2012 af den daværende transportminister Pia Olsen Dyhr. Navnet dækker over mælkens vej fra økokollektivet Svanholms jerseymalkekøer til ismejeriet Hansens Is hvor mælken bliver til flødeis, yoghurt og ost. Tekst og foto: Kristian Isbrand Siden indvielsen er også den økologiske besætning på Stensbølgård i Kyndeløse kommet med i fællesskabet. Hansens aftager al mælk fra begge gårde, og det de ikke bruger til deres egen produktion, bliver solgt videre. Størstedelen bliver dog forarbejdet på mejeriet i Lyngerup - 7 km. nord for Skibby, der markerer kommunegrænsen mellem Lejre og Frederikssund kommuner. 4 generationer Hansens Is har været en familievirksomhed gennem generationer. De nuværende ejere er brødrene Anders og Rasmus Eibye, der er 4. generation af isproducenter i familien. Det startede med oldefar Hans Hansen, der grundlagte Frederiksborg Is i 1920’erne i Hillerød. I 1960’erne flyttede isproduktionen til den nuværende lokalitet i det gamle andelsmejeri i Lyngerup. Frederiksborg is blev solgt til Nestle i 1997 af faren Hans Jørgen Eibye, men der gik ikke mange år, før der igen var is mellem hændere hos familien Eibye, da Hans Jørgen sammen med sine sønner Rasmus og Anders startede Hansens Is for 13 år siden. Her havde markedet ændret sig i retning af, at folk i højere grad efterspurgte kvalitet. Frede 22 Økologiske LEJRE • Maj 2015 riksborg Is var et mainstream produkt, men der havde, til en vis grad, været fokus på gode råvarer og godt håndværk med f.eks. en paifait-is med Valrhonachokolade i sortimentet. Med starten af Hansens Is er der fokuseret 100% på smag og kvalitet. Der bliver kælet for håndværket, og råvarerne er i top. Og selvom Hansens grundlæggende bygger på tradition, udvikles der konstant på nye produkter og smagssammensætninger. Retrodesign Anders er oprindelig uddannet designer og har lavet logo, identitet og packaging til Hansens Is (det er dog illustratoren Mads Berg står bag retro-illustrationerne på emballager og postkort) og Rasmus er uddannet indenfor kommunikation. Men de kan begge håndværket og Rasmus især, fungerer som mejerist og styrer produktionen. De står begge for at udvikle nye produkter. Vi bliver vist rundt på mejeriet iført den traditionelle hvide kittel og hat, af Anders der begejstret fortæller om historien og om de nye tiltag og produkter. Vi går ind i produktionshallen, der er indrettet i de gamle originale mejerilokaliteter. De fleste maski- ner og tanke er nye, men der er også blevet plads til en enkelt af oldefars tanke. Anders fortæller om produktionen: - Vi har 2 blan dingstanke, hvor mælken efter blandingen bliver varmet langsomt op for at fremhæve smagen. Herefter bliver iscremen kølet ned, og kommer på lagringstanken. Her sker der en modningsproces, hvor proteinet skiller sig fra fedtet. Det er også med til at udvikle smagen, lidt på samme måde som en fødselsdagslagkage der har stået i køleskab nogle timer eller natten over, forklarer Anders. - Dagen efter laver vi så is ud af cremen. ‘Den nære familie’ På Hansens opererer de med et begreb der hedder ‘Den nære familie’. Det refererer til et samarbejde med faste leverandører - både helt lokalt og i udlandet. Mælken kommer fra lokale producenter - de har mælkekontrakt med Stensbølgård og Svanholm, og skal købe al deres mælk. Hvis man ser ud af vinduet fra fra produktionshallen, kan man se Svanholms vindmølle bag bakkedraget: - Det var en gammel drøm at få mælk derfra, og Svanholm kunne også se en synergi i, at vi forarbejdede deres mælk til andre produkter - først og fremmest jerseyyoghurt og ost. Men også udenlandske leverandører er med i ‘den nære familie’: - Det er utroligt rart at kunne sætte sig ind i en flyver og tage ned og tale med vores leverandører af f.eks vanilie, mango og annanas. Det giver os bedre mulighed for at styre produktionen, og samtidigt have sikkerhed for, at der er styr på både arbejdsforhold og kvalitetssikring. Vi kører med en blanding af to slags vanilie fra hhv. Madargasker og Kongo. Vanilliekornene skrabes ud på stedet, og vi får det leveret i 3-kilos bøtter svarende til 4.500 vanilliestænger. Over 80 varenumre Udover den velkendte 1-liters flødeis i gennemsigtige plastbakker i mange smagsvarianter, bliver der på Hansens Is produceret vaffelis, ispinde, yoghurt, skyr, skyr-is, og for nyligt har de genoptaget osteproduktionen, som ellers har ligget stille i nogle år: - Vi producerer i øjeblikket kun én slags ost, Julianehøj, opkaldt efter det højeste punkt på Hornsherred - lige ved Svanholm. Det er en single-estate-ost af jerseymælk fra Svanholm. Jeg forestiller mig også, at vi skal have én fra Stensbølgård. Det er sjovt, når tingene får noget oprindelse. Ostedelen er mest for sjov, og det en god måde at bruge mælk på. Og så er der den rene pasteuriserede Økologiske LEJRE • Maj 2015 23 mælk fra Svanholm, som vi sælger håndtappet i glasflasker. Det er skide besværligt, men ret sjovt at lave. Så den bliver lidt dyr, ca. 20 kr. pr. flaske, og sælges mest til feinscmekkere i København. -Vi kunne vælge at gøre tingene mere og mere effektivt eller mere og mere interessant. Vi har valgt det sidste. Der er ikke noget sjovere end at gå ind og nørde med tingene. F.eks når køerne kommer på græs. Så ændrer proteinsammensætningen sig i mælken, og så er det andreledes at lave is af i ugerne derefter. Det er privilligeret at kunne mærke det, selvom det er lidt besværligt. Kvalitetsbevidste forbrugere - Der er meget fortælling i vores måde at producere på. Men det foregår meget fra mund til mund og på vores hjemmeside og facebook. Vi går ikke ud og laver store reklamekampagner. Og selvom vi ikke har nogen ambition om at vækste, har der været positiv udvikling de sidste par år. Det hænger sammen med en generel tendens, som man har set inden for mange forskellige områder de senere år; at man bliver mere og mere bevidst om, hvor tingene kommer fra. Og man køber meget mere ind efter, hvordan tingene smager, end man har gjort tidligere, og om tingene har en fortælling. Gruppen af kvalitetsbevidste forbrugere bliver bredere. Vi har både produkter, der er ø-mærket, og produkter der ikke er. Økologi er ikke nødvendigvis lig med kvalitet - det er mange gode ting og handler om bæredygtighed og ansvar. Men det er ikke altid, vi kan få den bedste smag, når det skal være 100% økologisk. F.eks. bruger vi sukkerkondenseret mælk, som nær mest er en tyk sirup af mælk og sukker, der gør isen fyldig og lækker, og det kan vi ikke få økologisk. Så selvom 750 liter ud af en blanding på 1000 liter er økologisk, så får vi ikke mærke på. Så den ultimative smag kommer foran ø-mærket. Hansens Is har over 80 varenumre i sortimentet; bl.a yoghurt og Jerseymælk fra Svanholm. Anders Eibye viser rundt i pruduktionshallen. I baggrunden ses de to blandingstanke. Hansens Flødeis Hansens Is indehaves af brødrene Anders og Rasmus Eibye, som er 4. generation af isproducenter i familien. De har de seneste år haft fokus på at optimere håndværk og kvalitet, bl.a. ved at bruge lokale øko-producenter. Mælken til produktionen leveres af Stensbølgård i Lejre og Svanholm. Hansens Is har produktionslokaler samt mejeriudsalg i det gamle andelsmejeri i Lyngerup - ca. 7 km nord for Lejre. Der er ca. 80 varenumre i sortimentet. Bl.a. Flødeis, yoghurt, skyr, vaffel-is, ispinde, jerseymælk og ost. 24 Økologiske LEJRE • Maj 2015 Økologiske LEJRE • Maj 2015 25 Fællesskabet giver varme i Sæby Tekst: Christina Adler Jensen Foto: Niels Rolf Jacobsen Dennis Rasmussen er initiativtager til projektet Grøn Energi i Sæby. Et projekt der vil erstatte de 150 husstandes mange individuelle varme-løsninger med et fælles varmeværk, der skal sikre bæredygtig energi til byen. Både i miljømæssig og økonomisk forstand. ”Vi er en lille landsby, men vi kan også bidrage til at reducere CO2-udslippet og dermed hjælpe Lejre Kommune og Danmark med at leve op til målsætningerne om CO2-redution”, fortæller Dennis Rasmussen. Så kan vi da også For to år siden blev han inspireret af at læse en artikel om en anden lille by, Gl. Havdrup, der netop var gået i gang med omstillingen. ”Hvis de kan så, kan vi også”, fortæller Dennis. Og så gik han i gang – med en tænkepause; for store projekter kræver energi og opbakning, hvis man ikke skal løbe træt i det: ”Jeg arbejder jo i dagtimerne, så det var vigtigt for mig at få flere med på ideen, og jeg tog kontakt til Lejre Kommune og blev derigennem invol veret i Bioenergiklyngecentret, der samarbejder med eksperter fra RUC”, fortæller Dennis, der til dagligt arbejder som erhvervspsykolog i egen virksomhed. Varme ord fra ministeren Med en solid ramme rundt om ideen, tog Dennis kontakt til Oldermanden i Sæby. ”Han var straks fyr og flamme og inden længe fik vi nedsat en gruppe med 7 mennesker her fra byen. Og vi har holdt borgermøder, og det foreløbige højdepunkt var, da Klima minister Rasmus Helveg Petersen kom til vores sidste borgermøde, og udnævnte Sæby til en testlandsby. I sin tale sagde han, at det er sådanne initiativer der ændrer verden”. Med i fællesskabet Med Energigruppen er Dennis, der oprindeligt er fra København, trådt ind i landsbyens fællesskab: ”Jeg har lært folk at kende. Jeg er blevet en del af byen nu, og er med til fællesspisninger. Det er sjovt at involvere sig. Jeg har boet her i 10 år, så det har taget mig noget tid at komme i gang. De driller mig lidt til fællesspisning, med at jeg ikke har været med i byens liv før. Mit hus omtales stadig ved navn efter en, der boede i det for tre ejere siden. Jeg håber jeg kan gøre mig fortjent til, at det kan kaldes for Dennis’ hus”. Fint besøg i Sæby. Klimaminister Rasmus Helveg Petersen sammen med manden bag projektet ‘Grøn Energi i Sæby’, Dennis Rasmussen. Forandring tager tid. Men til efteråret håber Energigruppen i Sæby på at være så langt, at de kan få tilsagn om at gå videre. Ca 2/3 af borgerne skal være med, for at anlægget kan blive rentabelt: ”Det er jo en investering, men den giver billigere energi på sigt. Og så har en ejendomsmægler fortalt os, at boligværdien stiger, når man er tilknyttet en fælles grøn energiløsning. For der er grønne bevægelser i gang overalt, og nye købere ser det her som et plus”. Et andet plus er, at et fælles varmeværk er nemmere. Folk skal ikke selv indkøbe brændsel, fyre op og vedligeholde et fyr. Det sker centralt. Endnu mangler der at blive taget adkillige store beslutninger, før Sæby er omstillet med et fossilfrit varmeværk: Skal det være et halmværk, eller måske jordvarme? Hvor skal værket stå og hvor mange vil være med. Men hvis de kan i Gl. Havdrup – så kan Sæby nok også. Fakta Grøn Energi-gruppen i Sæby er i øjeblikket, sammen med eksperter fra bl.a. RUC og DTU, ved at undersøge den bedste energiform i omstillingen, jordvarme eller halm, placering af et evt. halmvarmeværk samt mulig fordele ved at have Sofiehøj Friskole med. Den aktuelle status på projektet viser, at minimum 2/3 af borgerne i Sæby vil have umiddelbar økonomisk fordel 26 Økologiske LEJRE • Maj 2015 af at tilslutte sig projektet. Klima- og Energiminister Rasmus Helveg Petersen har udnævnt Sæby til Testlandsbyby. Energi Gruppen Sæby samarbejder med Lejre Kommune, Energiklynge Sjælland, Roskilde Universitetscenter og Gl. Havdrup om at realisere ‘Grøn Energi Sæby’. Projektet er støttet af Region Sjælland. Café Selskaber Dagens Ret Søndagsbrunch Åbent Bryggeri 13. juni Åbent kl. 11-16. Fri entré Jørgen brygger. nyd duften og stemningen i bryggeriet og smag på øllet. Mulighed for køb af smagsprøver på økologisk øl og cider. Gunhilds galleri og gårdsalget er åbent. Hygge i gårdsalget og i bryggerens have. tag madkurven og et tæppe med. Se mere om åbningstider og særarrangementer på: www.hvalsøspisehus.dk Hovedgaden 21 4330, Hvalsø 52 11 22 23 Konkurrence: Vind kogebogen ‘Naturens Spisekammer’ Svar på følgende spørgsmål og send svarene til: [email protected], senest onsdag den 3. juni kl. 12. Send blot svarene som A,B el. C. Blandt de rigtige svar trækker vi lod om 5 eksemplarer af kogebogen ‘Naturens Spisekammer’ om tilberedning af vilde urter skrevet af Anette Eckmann. Husk at sende din adresse sammen med dit svar. I hvilken butik er Kim Kanstrup uddeler? A: Netto i Ejby B: SuperBrugsen i Hvalsø C: El-center i Kr. Hyllinge Hvad hedder den nye Nationalpark i Lejre og Roskilde? A: Sagnungelandet B: Lejre Forsøgsland C: Skjoldungernes land Hvad producerer Hansens Flødeis hovedsagligt? A: Is B: Dele til flymotorer C: Chips www.hornbeer.dk Svarene kan du finde i magasinet. DANSK ØKOLOGISK MÆLK fra fire lokale landmænd Fås kun i føtex Velkommen til Henning, Torben, Per og Peter. De fire økologiske landmænd fra Lejre er gået sammen om at lave deres egen, økologiske mælk af højeste kvalitet. Frisk fra økologiske malkekøer som har fået lov til at græsse og nyde den friske luft på de midtsjællandske marker. Nu kan du finde økomælk fra Lejre i din egen, lokale føtex – og selv smage det lokale kvalitetsprodukt fyldt med personlighed og økologiske værdier. 28 Økologiske LEJRE • Maj 2015
© Copyright 2024