KVÆG
Effekten af on-farm
råmælkspasteurisering på
coliforme bakterier og kalvens
antistofoptagelse i en malkekvægsbesætning
TEKST ASTRID THADE NØRREMARK / DYRLÆGE, RIBE-EGNENS DYRLÆGER, DYRLÆGER&KO
Artiklen er udarbejdet som en del af programmet for den igangværende uddannelse til kvægfagdyrlæge. Med artiklerne
kaster kursisterne nyt lys på kvægfaglige problemstillinger.
Resumé
Pasteurisering af råmælk i malkekvægbesætninger anvendes i stigende omfang
til at reducere råmælkens indhold af bakterier. Formålet med nærværende studie
var at undersøge effekten af on-farm råmælkspasteurisering på råmælkens indhold af coliforme bakterier og kalvens optagelse af antistoffer målt i Brix% i
serum. I undersøgelsen indgik 50 kalve fra samme besætning, hvoraf 25 kalve fik
tildelt pasteuriseret råmælk og 25 kalve fik tildelt ubehandlet råmælk. Alle
undersøgelserne på blod og råmælk er baseret på tilgængelige analyser i veterinær kvægpraksis. Pasteurisering af råmælken resulterede i en signifikant reduktion i antallet af coliforme bakterier (P< 0,001), mens der i undersøgelsen ikke
blev fundet nogen signifikant forskel i kalvenes optagelse af antistoffer.
Indledning
Der er i malkekvægsbesætninger fokus på
kalvesundhed og dennes betydning for tilvækst og mælkeproduktion. Pasteurisering af råmælk anvendes i nogle malkekvægsbesætninger til at reducere råmælkens indhold af kim. Formålet med denne
undersøgelse er på besætningsniveau at
belyse effekten af råmælkspasteurisering
på råmælkens indhold af coliforme bakterier (CB) og kalvens optagelse af antistoffer.
Baggrund
Opbygningen af koens placenta og separation af den føtale og maternelle blodforsyning in utero, betyder, at kalven fødes
uden beskyttende immunoglobuliner
34
DVT 10 2015
(IgG) (1). Ved bekæmpelse af infektiøse
sygdomme i den første levetid er den
nyfødte kalv således afhængig af maternelle antistoffer via en korrekt og tilstrækkelig råmælksforsyning (2). Anbefalinger
omkring råmælkstildeling til kalve ligger
på 10-12 % af kropsvægten og et tilstrækkeligt antistofniveau er defineret som en
IgG koncentration i serum > 10 mg/ml 24
til 48 timer efter kælvning (2). IgG i serum
er i tidligere undersøgelser vist at korrelere med Brix% i serum, hvor Brix% på >
8,4 % angiver et IgG niveau > 10 mg/ml
(3,4).
Adskillige faktorer har betydning for
kalvens optagelse af antistoffer til blodbanen, herunder råmælkens indhold af IgG,
råmælksvolumen og tidspunkt for
råmælkstildeling (2,5). Det er velbeskrevet, at råmælksmanagement har stor
betydning for kalvesundheden, og tidligere studier indikerer, at 31 % af kalvedødeligheden inden for de første 3
leveuger kan tilskrives utilstrækkelig
råmælksforsyning (5). Ud over en positiv
effekt på kalvedødelighed er en tilstrækkelig råmælksforsyning også associeret
med forbedret tilvækst i opdrætsperioden, en lavere alder ved første inseminering samt en højere mælkeproduktion i 1.
laktation (2,6).
Selvom råmælksforsyningen er essentiel for kalvens immunforsvar, kan råmælk
også udgøre en infektionsrisiko. Bakteriel
kontaminering af råmælk fra yveret og
mangelfuld hygiejne under malkning og
opbevaring kan forårsage, at den nyfødte
kalv udsættes for patogener allerede
inden for det første levedøgn (2). Det
anbefales, at råmælk maksimalt indeholder et totalkim på 100.000 cfu/ml og et
indhold af CB på 10.000 cfu/ml (7). Et
højt kimtal i råmælk er i tidligere studier
vist at interferere med kalvens optagelse
af IgG (8,9). Mulige forklaringer er, at IgG
bindes til bakterier i tarmlumen, eller at
bakterier binder sig til de samme receptorer, som forestår transporten af IgG til
blodbanen (8). Fælles for begge teorier er,
at jo højere bakterieniveauet i råmælken
er, desto færre IgG passerer over tarmens
epithel til blodbanen (8,9).
Dette studie har til formål at undersøge
følgende:
1) Effekten af råmælkspasteurisering ved
60 °C i 60 minutter på råmælkens indhold af coliforme bakterier (CB)
2) Betydningen af pasteurisering af
råmælk på kalvens optagelse af antistoffer målt ved Brix% i serum.
Materiale og metode
Kalvemanagement og optegnelser
Studiet blev gennemført i en Holstein
besætning på 500 køer og er baseret på i
alt 50 kalve fordelt med 25 kalve i hver
gruppe. Kalve i behandlingsgruppen (P)
blev sondefodret med 4 liter pasteuriseret
råmælk, mens kalve i kontrolgruppen (K)
blev sondefodret med 4 liter ubehandlet
råmælk. Køerne kælvede i velstrøede kælvningsbokse, og kalvene blev flyttet umiddelbart efter kælvning til en renvasket og
desinficeret enkeltboks. Kalvedødeligheden 1-180 dage lå på 5,5 %, og der var i
forsøgsperioden januar til marts 2015
ingen tilfælde af behandlingskrævende
diarre blandt småkalvene under 14 dage.
Medicinforbruget til ungdyr lå i gennemsnit på 0,40 ADD/100 dyr/dag de seneste
12 mdr. og under gult kort grænseværdien.
Kun kalve, som ikke havde pattet hos koen,
blev medtaget i forsøget. Besætningsejeren eller fodermesteren registrerede dato
for kælvning, CKR nr. på ko og kalv, tidspunkt for kælvning, samt tidspunkt for
råmælkstildeling. Derudover blev Brix%
værdien på råmælken noteret, samt gruppen, som kalven blev placeret i - behandlingsgruppe (P) eller kontrolgruppe (K).
Kalvens vægt på basis af målebånd (Dairy
calf tape fra Coburn company Inc) blev
registreret af dyrlægen, når kalvene var
mellem 24 og 48 timer gamle.
Kolostrum management og analyse
Til forsøget blev der anvendt en coloQuick
Pasteur, samt to nye kalvesonder, der blev
stillet til rådighed i besætningen af Calvex
A/S. Kolostrum fra første udmalkning blev
testet med elektronisk refraktometer (Milwaukee). Der blev ikke taget hensyn til
paritet, men kun råmælk med Brix% ≥ 20
% blev medtaget i undersøgelsen for at
sikre råmælkskvaliteten. Råmælk af høj
kvalitet er defineret ved en IgG-koncentra-
FOTO COLOURBOX
tion > 50 g/l (2). Råmælkens indhold af
IgG er korreleret med Brix%, hvor tærskelværdien for et IgG-indhold på 50 g/l er
angivet ved Brix på 22 % (3,4). Hver 2.
råmælksportion blev efter tapning ved fyldestation pasteuriseret ved 60 °C i 60
minutter og herefter lagt på frost ved -16
°C. Råmælk i kontrolgruppe blev lagt
direkte på frost ved -16 °C efter påfyldning. Kalvene blev skiftevis sondefodret
med hhv. 4 liter pasteuriseret (P1-P25) og
4 liter ubehandlet råmælk (K26-K50). Efter
fodring blev sonderne lagt i lunkent sæbevand og efterfølgende skyllet med rent
vand. I enkelte tilfælde blev sonderne lagt
direkte på frost ved -16 °C uden yderlig
rengøring. Optøning af råmælk blev foretaget via coloQuick Pasteur i 25-30 minutter. Besætningsejeren og fodermesteren
forestod udtagning af råmælksprøver i sterile engangsbeholdere fra AnalyTech Miljølaboratorium A/S følgende 3 steder: A)
Fyldestation, B) Fra pose efter optøning
og C) Fra sonde umiddelbart før fodring af
kalven. Forud for forsøget blev besætningsejer og fodermester instrueret af
besætningsdyrlægen i korrekt udtagelse af
råmælksprøver. Alle råmælksprøver til analyse blev stillet på frost i separat fryser ved
-20 °C inden for maksimal 10 minutter
efter udtagelsen.
Råmælksprøver blev af besætningsdyrlægen transporteret i frossen tilstand til
eget laboratorium hos Ribe-egnens Dyrlæger. Prøverne blev optøet i 38 °C varmt
vand og udsået på MacConkey’s agar nr. 3
(MAC) fra Oxoid A/S. Alle mælkeprøver
blev sået ud med 100 µl på 90 mm MAC
plader i 1-2 fortyndinger. Engangsbeholdere med fortyndingsvæske (Promedia MT
diluent) fra Food Diagnostics blev anvendt
til udarbejdelse af 10-folds fortyndinger.
Opmåling af væske blev fortaget med
engangspipettespidser og fordelt på MAC
plader ved hjælp af sterile drigalski-spatler
fra Food Diagnostics. Prøverne blev inkuberet ved 37 °C i 48 timer, hvorefter antallet af lyserøde (laktose positive) coliforme
bakteriekolonier blev talt op og angivet i
cfu/ml. Alle råmælksprøver blev udsået og
aflæst af besætningsdyrlægen.
Blodprøveanalyse
10 ml ikke-stabiliseret blod blev udtaget
fra kalvenes halsvene 24 til 48 timer efter
råmælkstildeling og analyseret inden for 1
time efter udtagelse af besætningsdyrlægen. Blodprøverne blev centrifugeret ved
3.200 omdrejninger i 5 minutter, hvorefter
Brix% blev estimeret i blodserum ved hjælp
af elektronisk refraktometer (Milwaukee).
Statistik
Data blev behandlet ved hjælp af t-test og
lineær regression i R (version 3.1.3, R Foun
dation for Statistical Computing, Vienna,
Austria). Grænsen for signifikans blev sat
ved P < 0,05.
I tabel 1 er angivet middelværdier med
spredning i parentes samt den tilhørende
P-værdi.
Der blev ved lineær regression ikke fundet nogen sammenhæng mellem antallet
af CB fra sonde og Brix% i serum, hverken
inden for eller på tværs af de to grupper.
Der blev ved lineær regression heller ikke
>
DVT 10 2015
35
KVÆG
fundet nogen interaktion mellem tidsinterval fra kælvning til råmælkstildeling og
antallet af CB i råmælk fra sonde på Brix%
værdien i serum.
Resultater og diskussion
Råmælkens indhold af CB er korreleret med
totalkim (r=0,85) og associeret med både
IgG-optagelse og risiko for sygdom (8).
Pasteurisering af råmælk ved 60 °C i 60
minutter viste i denne undersøgelse en statistisk signifikant reduktion (P<0,001) i
antallet af CB jf. tabel 1. Dette er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser,
hvor pasteurisering af råmælk har reduceret indholdet af både CB og totalkim i
råmælken (8,9,10,11,12). Figur 1 illustrerer
for behandlings- og kontrolgruppen, det
gennemsnitlige antal CB (cfu/ml) for de tre
udtagningssteder.
Frisk råmælk anbefales maksimalt at
indeholde et totalkim på 100.000 cfu/ml
og et indhold af CB på 10.000 cfu/ml (7). I
denne undersøgelse oversteg det gennemsnitlige antal af CB ved fyldestationen
10.000 cfu/ml for både kontrolgruppen og
behandlingsgruppen jf. figur 1. De pasteuriserede råmælksprøver, udtaget direkte
fra pose efter optøning (B), var i undersøgelsen negativ for vækst af CB. Dette
understreger en god effekt af råmælkspasteurisering på råmælkens indhold af CB,
samt en god hygiejne i forbindelse med
besætningsejerens og fodermesterens
udtagning af råmælksprøver. I råmælksprøverne udtaget fra sonde lå det gennemsnitlige antal CB på hhv. 3.339 cfu/ml for
behandlingsgruppen og 22.274 cfu/ml for
kontrolgruppen. Det gennemsnitlige antal
CB i råmælken fodret til kalve i behandlingsgruppen var i denne undersøgelse syv
gange lavere end det gennemsnitlige antal
CB i råmælk fodret til kalve i kontrolgruppen.
Stigningen i antallet af CB i råmælksprøver udtaget fra sonde (C) i behandlingsgruppen må antages at kunne relateres til
hygiejne vedrørende sonderne, idet alle
råmælksprøver udtaget fra pose efter
optøning (B) var negativ for vækst af CB.
Der blev ved undersøgelsens opstart taget
nye sonder i brug, men der sås ingen stigning i CB over tid, som tegn på akkumulering af coliforme kim i sonden. Et højere
indhold af CB i råmælk fra sonde (C) sammenholdt med råmælk fra pose (B) i
behandlingsgruppen vurderes i denne
undersøgelse at være betinget af variation
i den daglige rengøring af sonderne.
Udover at evaluere pasteuriseringens
effekt på råmælkens indhold af CB var formålet også, at undersøge sammenhængen
mellem pasteurisering af råmælk og kalvens optagelse af antistoffer. Kvaliteten,
volumen og tidspunktet for råmælkstildeling er af betydning for kalvens optagelse
af antistoffer til blodbanen (2,5). Denne
undersøgelse er udført på besætningsniveau, hvor det ikke var muligt at samle
råmælk i større enheder og sikre en fuldstændig ens sammensætning af råmælk i
de to grupper. I stedet blev kvaliteten af
råmælksportionerne undersøgt med elektronisk refraktometer og angivet i Brix%.
Tabel 1. Resultater af t-test for de to grupper af kalve fodret med hhv. pasteuriseret kolostrum (n=25) og
ubehandlet kolostrum (n=25). I tabellen er angivet middelværdier med spredning i parentes og den tilhørende P-værdi.
Parameter
Brix råmælk (%)
Fødselsvægt (kg)
Pasteuriseret
Kontrol
p-værdi
23,6 (2,0)
24,0 (2,7)
P=0,54
48,1 (4,1)
47,4 (6,0)
P=0,66
132,8 (115,8)
140,8 (108,4)
P=0,8
4,0 (0,3)
4,1 (0,4)
P=0,58
0*
4,0 (0,5)
P<0,001
Fra sonde (C) CB
log10(cfu/ml)
2,1* (1,7)
4,1 (0,5)
P<0,001
Fra sonde (C) CB
(cfu/ml)
3.339
22.472
9,0 (0,7)
8,7 (0,8)
Alder ved råmælk (min)
Fyldestation (A) CB
log10 (cfu/ml)
Efter optøning (B) CB
log 10 (cfu/ml)
Brix serum (%)
CB= Coliforme Bakterier
36
DVT 10 2015
P=0,23
Den gennemsnitlige Brix% ligger i kontrolgruppen på 24 %, med en spredning på
2,7 %, og i behandlingsgruppen på 23,6 %,
med en spredning på 2 %. Der var ikke
nogen signifikant forskel på Brix% i
råmælken mellem de to grupper jf. tabel 1.
Kalvene i undersøgelsen fik alle tildelt 4
liter råmælk, og der blev ikke testet nogen
signifikant forskel i den gennemsnitlige
fødselsvægt samt det gennemsnitlige tidspunkt fra fødsel til råmælksfodring jf.
tabel 1.
Brix% blev i denne undersøgelse anvendt til at evaluere antistofoptagelsen i
de to grupper. I kontrolgruppen fandtes en
gennemsnitlig Brix% i serum på 8,7 % med
en spredning på 0,8 %, mens den gennemsnitlige Brix% i behandlingsgruppen lå på
9,0 % med en spredning på 0,7 %. Der blev
ikke fundet nogen signifikant forskel på
Brix% i serum mellem de to grupper af
kalve jf. tabel 1. Dette er i uoverensstemmelse med tidligere undersøgelser
(8,9,10,11), hvor man har kunnet registrere
et signifikant højere IgG-niveau i serum
hos kalve tildelt pasteuriseret råmælk sammenlignet med kalve tildelt ubehandlet
råmælk. Fælles for disse studier er, at
råmælken først blev blandet i større enheder, således at råmælkskvaliteten var ens i
undersøgelsesgrupperne, hvilket ikke var
muligt i nærværende undersøgelse.
Den manglende effekt på antistofoptagelsen kan skyldes et begrænset antal
kalve, idet en undersøgelse (8) baseret på
1.064 kalve fra seks forskellige malkekvægsbesætninger viser en signifikant
positiv sammenhæng mellem kalvens optagelse af IgG i serum og et lavt indhold af
CB i råmælken. Omvendt har en mindre
undersøgelse baseret på 30 kalve ligelig
fordelt i 3 grupper (pasteuriseret, ubehandlet med et højt CB-indhold log cfu/ml
3,16 samt ubehandlet med et lavt CBniveau log cfu/ml 2,02) kunnet registrere
et signifikant højere serum IgG hos kalve
tildelt pasteuriseret råmælk versus ubehandlet råmælk, men ingen forskel på IgG i
serum hos kalve tildelt ubehandlet råmælk
med hhv. et højt og et lavt CB-niveau (10).
I undersøgelsen antydes, at bakterietypen
i råmælken kan være af betydning, samt at
selve pasteuriseringen påvirker proteiner i
råmælken, som normalt konkurrerer med
IgG om de samme receptorer i tarmens epithel. Flere studier er nødvendige for at
colifrome bakterier cfu/ml minutter var i denne undersøgelse effektiv
til at reducere råmælkens indhold af CB.
Udvikling i coliforme bakterier (CB) Figur 1. Antallet af
coliforme bakterier
Det gennemsnitlige niveau af CB i råmæl25000 fulgt i råmælk fra
ken udtaget fra sonde var syv gange højere
udmalkning til udfod20000 i kontrolgruppen sammenlignet med
ring for kalve tildelt
behandlingsgruppen. Pasteurisering af
pasteuriseret råmælk
15000 Pasteuriseret (n=25) og kalve tildelt
råmælk er således velegnet til at reducere
råmælk ubehandlet råmælk
10000 risikoen for, at kalve udsættes for bakteri(n=25). Den røde linje
Upasteuriseret elle patogener via råmælken. Der kunne i
5000 angiver det maksimalt
råmælk undersøgelsen registreres nogen genintroacceptable niveau af
10 000 cfu/ml 0 coliforme bakterier i
duktion af CB i råmælk udtaget ved sonde,
råmælk (7).
hvorfor en god hygiejne omkring sonden er
afgørende for et fortsat lavt indhold af CB
ved fodring af kalven. Der var i denne
undersøgelse ingen forskel på kalvenes
optagelse af antistoffer målt ved Brix% i
klarlægge den præcise mekanisme og sam- af produktionsøkonomisk betydning, og
serum ved sammenligning mellem kalve
menhæng mellem råmælkspasteurisering
undersøgelser har vist, at selv milde tilfodret med pasteuriseret råmælk og ubeFigur 1. Antallet af coliforme bakterier fulgt i råmælk fra udmalkning til udfodring for kalve tildelt pasteuriseret råmælk (n=25) og og kalvens optagelse af antistoffer.
fælde af diarre er forbundet med en lavere
handlet råmælk.
kalve tildelt ubehandlet råmælk (n=25). Den røde linje angiver det maksimalt acceptable niveau af coliforme bakterier i råmælk (7). Der er i tidligere undersøgelser ikke regi- totalydelse i 1. laktation på 344 kg energistreret nogen forskel i kalvenes tilvækst i
korrigeret mælk (EKM) (15). Pasteurisering Anerkendelse
de første 8 leveuger mellem kalve fodret
af råmælk bør ikke erstatte god råmælksTak til Calvex A/S for at stille en colomed hhv. pasteuriseretLitteraturliste og ubehandlet
management, herunder god hygiejne
Quick Pasteur til rådighed for undersøgel(1) D. E. er
Nokes, T. J. Parkinson under
og G. C. W
. England (2001): Arthur´s og
Veterinary reproduction obstetrics. Philadelphia: B. råmælk (11,13). Til gengæld
der registremalkning,
opbevaring
tildeling
af
senand samt
til dyrlæge,
ph.d.WChristine
Maria
8th edition. ret en reduceret risiko Saunders. for sygdom
hos s .61-‐68 råmælken. Pasteurisering af råmælk kan
Røntved (CMR On-site RD) for hjælp i
kalve tildelt pasteuriseret råmælk som
imidlertid være et supplerende redskab til
forbindelse med udarbejdelse af forsøgs(2) Godden, S. (2008): Colostrum management for dairy calves. Vet Clin Food Anim 24:19-‐39 følge af et lavere indhold af CB og en
yderligere at reducere råmælkens indhold
protokollen. Endelig en stor tak til besæthøjere optagelse af IgG(3) tilBielman, blodbanen
(8). N.R. Perkins, af patogener,
somSellers
ville
til An ningsejer
V., J. Gillan, A. L. Skidmore, . Godden og Kvideregives
. E. Leslie (2010): evaluation oRalf
f Brix Sanderink,
refractometry samt fodermeinstruments or m
of colostrum quality Pasteurisering af råmælk
ved 60 f°C
i easurement 60
den
nyfødte
kalv.in dairy cattle. J. Dairy Science. 93: 3713-‐3721. ster Kira Andersen, for deres engagement
minutter har også vist at være effektiv over
og arbejdsindsats i forbindelse med
(4) Quigley, J. D., A. Lago, C. Chapman, P. Erickson og J. Polo (2013): Evaluation of the Brix refractometer to estimate for en række patogener, som fx E. coli, S.
Konklusion
udtagning af mælkeprøver. 
immunoglobulin G concentration in bovine colostrum. J. Dairy Science. 96: 1148-‐1155. enteridis og M. bovis (14). Kalvesundhed er Pasteurisering af råmælk ved 60 °C i 60
(5) Wells S. J., D. A. Dargatz, S. L. Ott. (1996): Factors associated with mortality to 21 days of life in dairy heifers in the United States. Prev Vet Med: 29:9-‐19 Litteraturliste
(6) Faber, S. N., N. E. Faber, T. C. McCauley og R. L. Ax (2005): Case study: Effects of colostrum ingestion on lactational Feeding heat-treated colostrum to neonatal hei(1) D. E. Nokes, T. J. Parkinson og G. C. W. England sional Animal Scientist 21: 420-425.
performance. The Professional Animal Scientist 21: 420-‐425. (7) McGuirk, S M., and M. Collins (2004): Manafers: Effect on growth characteristics and blood
(2001): Arthur´s Veterinary reproduction and
ging the production, storage and delivery of coloparameters. J. Dairy Science 92: 3265-3273
obstetrics. Philadelphia: WB.
Saunders. 8th edi(7) McGuirk, S M., and M. Collins (2004): Managing the production, storage and delivery of colostrum. Vet. Clin. North Am. strum. Vet. Clin. North Am. Food Anim. Pract.
(12) Donahue, M., S. M. Godden, R. Bey, S. Wells,
tion. s .61-68
Food Anim. Pract. 20:593-‐603. 20:593-603.
J. M. Oakes, S. Sreevatsan, J. Stabel og J. Fetrow
(2) Godden, S. (2008): Colostrum management
(8) Godden, S. M., D. J. Smolenski, M. Donahue,
(2012): Heat treatment of colostrum on commerfor dairy calves. Vet Clin Food Anim 24:19-39
J. M. Oakes, R. Bey, S. Wels, S. Sreevatsan, J. Stacial dairy farms decrease colostrum counts while
(3) Bielman, V., J. Gillan, N.R. Perkins, A. L. Skidbel og J. Fetrow (2012): Heat-treated colostrum
maintaining colostrum immunoglobulin G concenmore, S. Godden og K. E. Leslie (2010): An evaluaand reduced morbidity in preweaned dairy calves:
trations: J. Dairy Science. 95: 2697-2702
tion of Brix refractometry instruments for measuResults of a randomized trial and examination of
(13) Laursen, M. V og Sloth, K. H. (2009): Pasteurement of colostrum quality in dairy cattle. J. Dairy
mechanisms of effectiveness J. Dairy Science.
risering af råmælk/colostrum i drikkeklare portioScience. 93: 3713-3721.
ner. Agrotech rapport www.agrotech.dk.
(4) Quigley, J. D., A. Lago, C. Chapman, P. Erickson 95:4029-4040.
(9) Johnson, J.L, S. M. Godden, T. Molitor, T.
(14) Godden, S., S. McMartin, J. Feirtag, J. Stabel,
og J. Polo (2013): Evaluation of the Brix refractoAmes og D. Hagman (2007): Effects of Feeding
R. Bey, S. Goyal, L. Metzger, J. Fetrow, S. Wells og
meter to estimate immunoglobulin G concentraHeat-Treated Colostrum on Passive Transfer of
H. Chester-Jones (2006): Heat-treatment of
tion in bovine colostrum. J. Dairy Science. 96:
Immune and Nutritional Parameters in Neonatal
bovine colostrum. II: Effects of heating duration
1148-1155.
Dairy Calves. J. Dairy Science. 90:5189-5198
on pathogen viability and immunoglobulin G. J.
(5) Wells S. J., D. A. Dargatz, S. L. Ott. (1996):
(10) Elizondo-Salazar, J. A., A. J. Heinrichs (2009): Dairy Science. 89: 3476-3483.
Factors associated with mortality to 21 days of life
Feeding heat-treated colostrum or unheated colo(15) Svensson, C. og J. Hultgren (2008): Associain dairy heifers in the United States. Prev Vet Med:
strum with two different bacterial concentrations
tions between housing, management, and morbi29:9-19
to neonatal dairy calves. J. Dairy Science 92:
dity during rearing and subsequent first-lactation
(6) Faber, S. N., N. E. Faber, T. C. McCauley og R.
4565-4571.
milk production of dairy cows in southwest
L. Ax (2005): Case study: Effects of colostrum
(11) Elizondo-Salazar, J. A., A. J. Heinrichs (2009):
Sweeden. J. Dairy Science. 91: 1510-1518
ingestion on lactational performance. The Profes-
DVT 10 2015
37