Heden&Fjorden rådgivningscenter Januar 2015 KvægNyt Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information omkring besætningens ko- og kalvedødelighed. Det giver os en kærkommen lejlighed til, at tage fat i kalvedødelighed i vores første KvægNyt 2015. Målene for indsatsområder i forbindelse med budgetlægningen er på plads. Det er nu, at der skal udarbejdes handlingsplaner - og disse skal sættes i spil. Der er en stor økonomisk gevinst knyttet til, at være selvforsynende med opdræt, eller måske endda have mulighed for, at sælge dyr til levebrug eller slagt. Dertil kommer forhold som etik og dyrevelfærd. Sunde og raske kalve, der ikke har gennemgået et sygdomsforløb, har et højere ydelsespotentiale som køer. Derudover skal motivationen være, at det altid er nemmere og sjovere at arbejde med sunde og raske kalve. Er kalvedødelighed et indsatsområde for dig og dine ansatte, er det derfor tid til, at tage fat i de ændringer der skal til for, at opnå målet. Det gælder både dødfødte kalve og døde kalve 1-180 dage. Det handler om: • At finde den person på ejendommen der har mest tålmodighed og bedst tid • At følge de gængse vejledninger om pasning af kalve: råmælkshåndtering, hygiejne, rettidighed og opmærksomhed • At have faste rutiner og god systematik • Smittebeskyttelse • At finde årsagen til kalvedødeligheden • At sætte sig et mål, og derved følge vejen til målet via indsatsområder og handlingsplaner • At ændre adfærd og prøve noget andet end det vi plejer • Vedholdenhed • AT VILLE Oplever du problemer med høj kalvedødelighed, opstarts-diarré, mistrivsel ved kalvene, eller ønsker du at sætte fokus på tilvæksten, kan vi hjælpe dig med en gennemgang af dine rutiner omkring kalvepasning. Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 og Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Bakterier i råmælk giver dårlig immunisering Et højt niveau af bakterier i råmælk, betyder en dårligere optagelse af antistoffer, og dermed en lavere immunisering af spædkalven. Resultatet af amerikanske undersøgelser viser, at de kalve med laveste antistofniveau i blodet, først når op på samme niveau af antistoffer i blodet, som vel-immuniserede kalve, i løbet af 7 uger! De vigtigste uger i spædekalvens liv, når det handler om, at undgå diarre. Der er derfor god grund til, at sikre ren råmælk til spædkalven. I Danmark er der kun 3 % af besætningerne, som varmebehandler råmælken. Derfor er procedurer omkring råmælkshåndtering aktuelt i rigtig mange danske besætninger. Hvorfor er det vigtigt? Hvor kommer bakterierne fra? Kalven er født uden immunforsvar og får de første antistoffer via råmælken. Råmælken skal være af god kvalitet. Mængden af antistoffer skal være i orden, det vil sige at koncentrationen af antistoffer skal være over 50 mg/ ml., og den skal gives indenfor de første 6 timer af kalvens levetid. Dette er vigtigt for, at sikre størst mulig optagelse af antistoffer i tarmen. Samtidig er det også vigtigt, at bakterieindholdet i råmælken er lavt, da de påvirker absorptionen af antistofferne i tarmen. Kalven skal udsættes for så lavt smittepres og så få sygdomsfremkaldende bakterier som muligt, heriblandt også dem der optages via mælken. Kim-tallet er et udtryk for, hvor mange bakterier der er i mælken. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem kimtallet i tankmælken til mejeri, og kim-tallet i råmælk. Man skal ikke tage for givet, at fordi kimtallet i tankmælken ligger på fornuftigt niveau, gælder det også for råmælken. Desuden er der mange muligheder for ”forurening” af råmælken undervejs til kalven. I denne artikel sættes fokus på hygiejnen omkring råmælk, og hvordan overførsel af bakterier via råmælk kan undgås, så vi opnår en bedre immunisering af kalvene. Det handler altså om kim-tallet i råmælken, og ikke om mængden af antistoffer i råmælken er optimalt. • Koen: Pattespids, pattekanal, mælkekirtler og yverhud • Malkeanlæg: Mælkerester i pattekopper, belægninger og overfladevand • Malkning: Beskidt yver, beskidte hænder og beskidte klude • Udstyr: Malkespand, beholdere til råmælk, kalvesonde, sutteflaske og kalveskål Råmælken skal helst udfodres med det samme eller fryses ned Herudover vil forkert opbevaring af råmælken indtil udfodring, have en stor betydning for væksten af bakterier i råmælken. Råmælken skal helst udfodres med det samme eller fryses ned, for at undgå en opformering af bakterier. I praksis er der stor risiko for, at mælken kommer til at stå i malkespanden, eller i en anden råmælksbeholder, indtil hele malkningen er færdig, eller til kalvepasseren henter mælken. Prøv at tage tid, og se hvor lang tid der går i din besætning. Der sker en fordobling af bakterierne i mælk, der står 20 minutter ved 20 grader. Hvis ikke råmælken udfodres med det samme eller fryses ned, vil det være givet rigtig godt ud, at ændre på rutinerne. Det er meget svært, at opretholde et fornuftigt kim-tal i råmælk, der står på køl i køleskab i længere tid. Selvom råmælken fryses ned med det samme i en råmælksbank, vil en skærpning af hygiejnen omkring malkning af nykælvere, være en klar fordel. Når råmælken varmes op til udfodringstemperatur, vil der igen være risiko for opformering af bakterier. Lavt kim-tal i råmælken er derfor vigtigt, uanset hvilken opbevarings- og udfodringsmetode man benytter. Implementér den gode malkning af nykælveren Det første sted at starte, er at sikre, at goldko-boks og kælvningsbokse er rene og velstrøede. Rene køer med rene yvere, er første betingelse for en hygiejnisk malkning af nykælveren. Anbefalinger til malkning af nykælvere: • Brug handsker under malkningen – skift til rene handsker inden du forbereder nykælveren • Brug forskum til opløsning af skidt og snavs på patterne inden aftørring. Grundig aftørring med ren klud. Især omkring pattespids og ringmuskel • Formalk koen mindst to til tre gange inden påsætning af malkesæt • Hvis malkesættet og malkespanden er vasket og desinficeret, kan malkningen påbegyndes Herefter anbefales det: • Hvis malkesættet og spanden er brugt til andre køer inden nykælveren, desinficeres mælkesættet med en gennemstrømning af 40 grader varmt klorvand i 20 sekunder • Udfodring af råmælk straks efter udmalkning • Hurtig nedfrysning i engangsbeholdere til råmælksbank. Brug engangsbeholdere for at sikre, at der ikke sker overførsel af bakterier fra uren emballage. • Brug rene og desinficerede sonder, skåle og sutter. Det vil sige, at der er brugt sæbe ved afvaskning • Rene hænder ved håndtering af råmælken, og ved fodring og kontakt med kalven. • Efter brug rengøres malkespand, låg og gummipakning altid med 60 grader varmt vand og sæbe, samt desinficeres med klor. Både indvendig og udvendig. Spanden placeres et rent sted, hvor der ikke forekommer gødningsforurening. Spanden bør hænge så den har mulighed for at tørre indvendig – stil den ikke med bunden i vejret på gulvet. Med denne procedure har du optimeret malkningen, så risikoen for bakterier i råmælken er så lav som muligt. Med disse forholdsregler er forudsætningerne for en ren råmælk med lavt bakterieindhold gode, og en fornuftig sikring af god immunisering hos kalven er startet. Desuden skal der selvfølgelig tænkes på kvaliteten af råmælken (indhold af antistoffer), og risiko for smitte af kalven via miljø. Men en kalv med et godt immunforsvar kan bedre modstå smittepres. Har du problemer med diarre hos kalve i din besætning, kan det være oplagt at teste kim-tallet i råmælken, og få gennemgået rutinerne omkring kalvepasningen og råmælkshåndteringen. Kontakt Dorthe Lyngby Larsen eller Line FruergaardRoed, hvis du har brug for hjælp til nye rutiner i din besætning. Fodringsdag med fokus på kompakt fuldfoder og når kvoten ophører undervisere på fodringsdagen Torsdag den 29. januar kl. 9.30 – 15.00 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Husk tilmelding senest den 23. januar Program: Kvægbrugskonsulent Niels Bastian Kristensen SEGES Kvæg, Team Foderkæden • Kompakt fuldfoder fra A-Z • KMP Fuldfoder og KMP Råvarer • Goldkofodring • Mælkeproduktion når kvoten ophører – få det maksimale ud af dit anlæg • Hvad styrer vi efter når kvoten er væk? Kvægrådgiver Mette Fjordside Optimering i forhold til: - Lov om hold af kvæg - Miljø - Restbeløb og økonomi - Brug af driftsgrensanalysen Tilmelding: senest fredag den 23. januar på Driftsøkonom www.hflc.dk eller tlf. 9629 6666 Annette Bøeg Pris: og flere medarbejdere fra 850,kroner per person eksklusiv moms, Heden & Fjorden inklusiv forplejning Årsmøde for mælkeproducenter i Aulum Fritidscenter Tema: Bliv en vinder - i dit eget liv! Sæt X i kalenderen den 17. februar kl. 9.30 - 15.30 Hør blandt andet foredraget: Vind med vilje! med Mette Bloch, dobbeltverdensmester i roning. Mette Bloch er som et skud vitaminer fyldt med mod, energi og selvtillid! Hendes foredrag leveres med yderst charmerende humor, uimodståelig selvironi og skæve betragtninger, der kommer bagom det ”at vinde”. På bedste levende vis, formår Mette Bloch som kun få kan gøre det, at videreføre sine pointer og mentale redskaber. Læs hele programmet for årsmødet på www.hflc.dk Kursus: Strategisk reproduktion og reduceret kviehold Torsdag den 5. februar kl. 9.30 – 15.00 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum En god reproduktion er krumtappen i din besætning, og et sted hvor der ofte er plads til forbedring. Når reproduktion skal bruges til at lave langsigtede strategier for bedriften, er det vigtigt, at der er taget stilling til niveau og forbedringspotentiale. På kurset får du den nyeste viden om reproduktion i moderne kvægbesætninger, og du bliver præsenteret for typiske problemstillinger der kan begrænse resultaterne i gode besætninger. Program: • Du bliver udfordret på, om din strategi er skarp nok, og du får redskaber der kan bruges i din egen besætning • Der er ingen tvivl om, at krydsningskalve med kødracer har en højere slagteværdi end malkekvægskalve. • • • Men skal mælkeproducenter egentlig lave kødkrydsninger? Og hvilke krav stiller det til repro- resultaterne? Hvor stor en andel kødrace skal man bruge? Er det aktuelt for alle bedrifter, og hvor meget kan man egentlig som mælkeproducent tjene på krydsningskalve? Få svar på alle disse spørgsmål så du kan træffe beslutning om dit fremtidige kviehold Undervisere: Tilmelding: senest fredag den 30. januar på www.hflc.dk eller tlf. 9629 6666 B i r k C e n te r p a r k 24 , H e r n i n g Kvægdyrlæge Line Fruergaard-Roed, Heden & Fjorden Pris: 850 kroner per person eksklusiv moms. Inklusiv forplejning Seniorrådgiver Morten Kargo, AU Foulum Husk tilmelding senest den 30. januar • N u p a r k 47 , H o l s t e b r o • 9 6 2 9 6 6 6 6 • w w w. h f l c . d k
© Copyright 2024