Heden&Fjorden
rådgivningscenter
Januar 2015
KvægNyt
Af Dorthe Larsen,
kvægrådgiver
mobil 2440 0060
Kalvedødelighed
Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information omkring besætningens ko- og kalvedødelighed. Det giver os en kærkommen lejlighed til, at
tage fat i kalvedødelighed i vores første KvægNyt 2015.
Målene for indsatsområder i forbindelse med
budgetlægningen er på plads. Det er nu, at der
skal udarbejdes handlingsplaner - og disse skal
sættes i spil.
Der er en stor økonomisk gevinst knyttet til, at
være selvforsynende med opdræt, eller måske
endda have mulighed for, at sælge dyr til levebrug eller slagt. Dertil kommer forhold som etik
og dyrevelfærd.
Sunde og raske kalve, der ikke har gennemgået
et sygdomsforløb, har et højere ydelsespotentiale som køer. Derudover skal motivationen
være, at det altid er nemmere og sjovere at arbejde med sunde og raske kalve.
Er kalvedødelighed et indsatsområde for dig
og dine ansatte, er det derfor tid til, at tage fat
i de ændringer der skal til for, at opnå målet.
Det gælder både dødfødte kalve og døde kalve
1-180 dage.
Det handler om:
•
At finde den person på ejendommen der
har mest tålmodighed og bedst tid
•
At følge de gængse vejledninger om pasning af kalve: råmælkshåndtering, hygiejne, rettidighed og opmærksomhed
•
At have faste rutiner og god systematik
•
Smittebeskyttelse
•
At finde årsagen til kalvedødeligheden
•
At sætte sig et mål, og derved følge vejen
til målet via indsatsområder og handlingsplaner
•
At ændre adfærd og prøve noget andet
end det vi plejer
•
Vedholdenhed
•
AT VILLE
Oplever du problemer med høj kalvedødelighed,
opstarts-diarré, mistrivsel ved kalvene, eller
ønsker du at sætte fokus på tilvæksten, kan vi
hjælpe dig med en gennemgang af dine rutiner
omkring kalvepasning.
Af Dorthe Larsen,
kvægrådgiver
mobil 2440 0060
og Line Fruergaard-Roed
kvægdyrlæge
mobil 4040 5872
Bakterier i råmælk giver dårlig immunisering
Et højt niveau af bakterier i råmælk, betyder en dårligere optagelse af antistoffer, og dermed en lavere immunisering af spædkalven. Resultatet af amerikanske undersøgelser viser, at de kalve med laveste antistofniveau i blodet, først når op på samme niveau af antistoffer i blodet, som vel-immuniserede kalve, i løbet
af 7 uger! De vigtigste uger i spædekalvens liv, når det handler om, at undgå diarre. Der er derfor god grund
til, at sikre ren råmælk til spædkalven. I Danmark er der kun 3 % af besætningerne, som varmebehandler
råmælken. Derfor er procedurer omkring råmælkshåndtering aktuelt i rigtig mange danske besætninger.
Hvorfor er det vigtigt?
Hvor kommer bakterierne fra?
Kalven er født uden immunforsvar og får de første
antistoffer via råmælken. Råmælken skal være af
god kvalitet. Mængden af antistoffer skal være i orden, det vil sige at koncentrationen af antistoffer skal
være over 50 mg/ ml., og den skal gives indenfor de
første 6 timer af kalvens levetid. Dette er vigtigt for,
at sikre størst mulig optagelse af antistoffer i tarmen.
Samtidig er det også vigtigt, at bakterieindholdet
i råmælken er lavt, da de påvirker absorptionen af
antistofferne i tarmen. Kalven skal udsættes for så
lavt smittepres og så få sygdomsfremkaldende bakterier som muligt, heriblandt også dem der optages
via mælken.
Kim-tallet er et udtryk for, hvor mange bakterier der
er i mælken. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng
mellem kimtallet i tankmælken til mejeri, og kim-tallet
i råmælk. Man skal ikke tage for givet, at fordi kimtallet i tankmælken ligger på fornuftigt niveau, gælder
det også for råmælken. Desuden er der mange muligheder for ”forurening” af råmælken undervejs til
kalven.
I denne artikel sættes fokus på hygiejnen omkring
råmælk, og hvordan overførsel af bakterier via
råmælk kan undgås, så vi opnår en bedre immunisering af kalvene. Det handler altså om kim-tallet i
råmælken, og ikke om mængden af antistoffer i
råmælken er optimalt.
•
Koen: Pattespids, pattekanal, mælkekirtler og
yverhud
•
Malkeanlæg: Mælkerester i pattekopper, belægninger og overfladevand
•
Malkning: Beskidt yver, beskidte hænder og
beskidte klude
•
Udstyr: Malkespand, beholdere til råmælk,
kalvesonde, sutteflaske og kalveskål
Råmælken skal helst udfodres med det samme
eller fryses ned
Herudover vil forkert opbevaring af råmælken indtil
udfodring, have en stor betydning for væksten af
bakterier i råmælken. Råmælken skal helst udfodres
med det samme eller fryses ned, for at undgå en opformering af bakterier.
I praksis er der stor risiko for, at mælken kommer
til at stå i malkespanden, eller i en anden råmælksbeholder, indtil hele malkningen er færdig, eller til
kalvepasseren henter mælken. Prøv at tage tid, og
se hvor lang tid der går i din besætning.
Der sker en fordobling af bakterierne i mælk, der står
20 minutter ved 20 grader. Hvis ikke råmælken udfodres med det samme eller fryses ned, vil det være
givet rigtig godt ud, at ændre på rutinerne.
Det er meget svært, at opretholde et fornuftigt kim-tal
i råmælk, der står på køl i køleskab i længere tid.
Selvom råmælken fryses ned med det samme i en
råmælksbank, vil en skærpning af hygiejnen omkring malkning af nykælvere, være en klar fordel. Når
råmælken varmes op til udfodringstemperatur, vil der
igen være risiko for opformering af bakterier. Lavt
kim-tal i råmælken er derfor vigtigt, uanset hvilken
opbevarings- og udfodringsmetode man benytter.
Implementér den gode malkning af nykælveren
Det første sted at starte, er at sikre, at goldko-boks og kælvningsbokse er rene og velstrøede. Rene køer med
rene yvere, er første betingelse for en hygiejnisk malkning af nykælveren.
Anbefalinger til malkning af nykælvere:
•
Brug handsker under malkningen – skift til rene
handsker inden du forbereder nykælveren
•
Brug forskum til opløsning af skidt og snavs på
patterne inden aftørring. Grundig aftørring med
ren klud. Især omkring pattespids og ringmuskel
•
Formalk koen mindst to til tre gange inden påsætning af malkesæt
•
Hvis malkesættet og malkespanden er vasket og
desinficeret, kan malkningen påbegyndes
Herefter anbefales det:
•
Hvis malkesættet og spanden er brugt til andre
køer inden nykælveren, desinficeres mælkesættet
med en gennemstrømning af 40 grader varmt
klorvand i 20 sekunder
•
Udfodring af råmælk straks efter udmalkning
•
Hurtig nedfrysning i engangsbeholdere til
råmælksbank. Brug engangsbeholdere for at
sikre, at der ikke sker overførsel af bakterier fra
uren emballage.
•
Brug rene og desinficerede sonder, skåle og
sutter. Det vil sige, at der er brugt sæbe ved
afvaskning
•
Rene hænder ved håndtering af råmælken, og
ved fodring og kontakt med kalven.
•
Efter brug rengøres malkespand, låg og gummipakning altid med 60 grader varmt vand og
sæbe, samt desinficeres med klor. Både indvendig og udvendig. Spanden placeres et rent sted,
hvor der ikke forekommer gødningsforurening.
Spanden bør hænge så den har mulighed for at
tørre indvendig – stil den ikke med bunden i vejret
på gulvet.
Med denne procedure har du optimeret malkningen,
så risikoen for bakterier i råmælken er så lav som
muligt.
Med disse forholdsregler er forudsætningerne for en
ren råmælk med lavt bakterieindhold gode, og en
fornuftig sikring af god immunisering hos kalven er
startet.
Desuden skal der selvfølgelig tænkes på kvaliteten af
råmælken (indhold af antistoffer), og risiko for smitte
af kalven via miljø. Men en kalv med et godt immunforsvar kan bedre modstå smittepres.
Har du problemer med diarre hos kalve i din besætning, kan det være oplagt at teste kim-tallet i råmælken, og få gennemgået rutinerne omkring kalvepasningen og råmælkshåndteringen.
Kontakt Dorthe Lyngby Larsen eller Line FruergaardRoed, hvis du har brug for hjælp til nye rutiner i din
besætning.
Fodringsdag med fokus på kompakt fuldfoder
og når kvoten ophører
undervisere på fodringsdagen
Torsdag den 29. januar kl. 9.30 – 15.00 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum
Husk
tilmelding
senest den
23. januar
Program:
Kvægbrugskonsulent
Niels Bastian Kristensen
SEGES Kvæg, Team
Foderkæden
• Kompakt fuldfoder fra A-Z
• KMP Fuldfoder og KMP Råvarer
• Goldkofodring
• Mælkeproduktion når kvoten ophører
– få det maksimale ud af dit anlæg
• Hvad styrer vi efter når kvoten er væk?
Kvægrådgiver
Mette Fjordside
Optimering i forhold til:
- Lov om hold af kvæg
- Miljø
- Restbeløb og økonomi
- Brug af driftsgrensanalysen
Tilmelding:
senest fredag den 23. januar på
Driftsøkonom
www.hflc.dk eller tlf. 9629 6666
Annette Bøeg
Pris:
og flere medarbejdere fra
850,kroner per person eksklusiv moms,
Heden & Fjorden
inklusiv forplejning
Årsmøde for mælkeproducenter i Aulum Fritidscenter
Tema: Bliv en vinder - i dit eget liv!
Sæt X i kalenderen
den 17. februar
kl. 9.30 - 15.30
Hør blandt andet foredraget: Vind med vilje!
med Mette Bloch, dobbeltverdensmester i roning.
Mette Bloch er som et skud vitaminer fyldt med mod, energi og selvtillid!
Hendes foredrag leveres med yderst charmerende humor, uimodståelig
selvironi og skæve betragtninger, der kommer bagom det ”at vinde”. På bedste
levende vis, formår Mette Bloch som kun få kan gøre det, at videreføre sine pointer
og mentale redskaber.
Læs hele programmet for årsmødet på www.hflc.dk
Kursus:
Strategisk reproduktion og reduceret kviehold
Torsdag den 5. februar kl. 9.30 – 15.00 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum
En god reproduktion er krumtappen i din besætning, og et sted hvor der ofte er plads
til forbedring.
Når reproduktion skal bruges til at lave langsigtede strategier for bedriften, er det vigtigt, at der er
taget stilling til niveau og forbedringspotentiale. På kurset får du den nyeste viden om reproduktion
i moderne kvægbesætninger, og du bliver præsenteret for typiske problemstillinger der kan begrænse resultaterne i gode besætninger.
Program: •
Du bliver udfordret på, om din strategi er skarp nok, og du får redskaber der kan
bruges i din egen besætning
•
Der er ingen tvivl om, at krydsningskalve med kødracer har en højere slagteværdi end
malkekvægskalve.
•
•
•
Men skal mælkeproducenter egentlig lave kødkrydsninger?
Og hvilke krav stiller det til repro- resultaterne?
Hvor stor en andel kødrace skal man bruge?
Er det aktuelt for alle bedrifter, og hvor meget kan man egentlig som mælkeproducent
tjene på krydsningskalve?
Få svar på alle disse spørgsmål så du kan træffe beslutning om dit fremtidige kviehold
Undervisere:
Tilmelding:
senest fredag den 30. januar på
www.hflc.dk eller tlf. 9629 6666
B i r k C e n te r p a r k 24 , H e r n i n g
Kvægdyrlæge Line
Fruergaard-Roed,
Heden & Fjorden
Pris:
850 kroner per person
eksklusiv moms.
Inklusiv forplejning
Seniorrådgiver
Morten Kargo,
AU Foulum
Husk
tilmelding
senest den
30. januar
• N u p a r k 47 , H o l s t e b r o • 9 6 2 9 6 6 6 6 • w w w. h f l c . d k