HENRY
SØN AF O.P., Nykøbing Sj.
EN TOLDERS BARNDOMSERINDRINGER
Henry G. Petersen
LOK .t\1 JIISTORISK FORENING, NYK.SJ. 1999
v) Lene Puck Ishøy
f\1 8
s!
5
Min tilværelse begyndte ifølge d~ibsallestcn den 3 l .marts
191 O i Nykøbing Sjælland.
Denne dato skulle senere irritere mig lidt, det var jo den
sidste dag i det gamle finansår, og i alle mine unge år
som toldelev og toldmedhjælper måtte jeg på denne
dato som regel arbejde over
på toldkammeret til langt ud
på altenen og ofte til henimod midnat, så fødselsdagsfest blev der ikke meget af.
Mine forældre var snedker
.JENS CIIRISTIAN
OSKAR PEDERSEN Cckn
21.november 1884 i Nykobing Sja·lland, død den 4. november 1954, og hustru,
EMMA CHARLOTTE, f.
Larsen den S.januar l SS3 i
Stårup pr. Nykøbing Sj. død
d. 2.november 1942. Dem
vender jeg tilbage til, når jeg
! .~:r fortalt om slægten, så
godt jeg formår.
Mine bedsteforældre husker
jeg ganske tydeligt: men jeg
nåede aidrig at forske i slægten, såjcg har intet nærmere
kendskab til forfædrene.
Min farfar, NIELS PEDERSEN, var skomager. Han var
af håndværkerslægt, mens
farmor, der var uddannet
som sygeplejerske, var af læn:r- og længere tilbagt: af
præstcslægt. Hun traf efter
sigende farfar på hospitalet,
hvor han ·blcv behandlet for
en skade, der medførte, at
hans venstre ben blev stift.
Når vi var til fodselsdag eller
anden sammenkomst i de
små stuer i Lindealle, skulle
vi hele tiden passe på ikke at
falde over det stive ben, der
ragede langt ud i stuen.
Jeg ser farfar for mig ved
skomagerbordet, der stod ved
vinduet i stuen ud mod
gården, som også var soveværelse. Siddende på den trebenede stol med benet strittende ud under skødeskindet
pløkkede han ,såler på gamle
sko eller han - sjældneresyede et par fine, langskaflede damestovler lioc
o fra
b
grunden, ti l de stod der med
snørehuller og det hele.
Senere hen, da bedstefar,
som vi kaldte ham, havde opgivet det meste af skomageriet. kunne man se ham med
hans karakteristiske gang
vandre gennem byens gader
med incassomappen fra
Landmandsbanken eller sammen med eri anden gammel
mand, Laurits Jensen, hed
han vist, drage af sted med
desinfektionsapparatet, som
de bar mellem sig. Dengang
kunne man få tyfus og meningitis og andre forfærdcli- ge ting, som man oftest døde
af, og så skulle hele hjermnet
decinticeres. Det ordnede
bedstefar og Laurits, der vel
sagtens var så gamle, at de
ikke kunne smittes. Laurits
Jensen var for øvrigt også
nattevægter. Der var to af
dem i byen, og dem kunne
man mode på gaden, når man
ko!T} sent hjem sammen med
sine forældre. Når disse to
brave fyre nåede op til det
gamle Landmandshotel, kunne man se dem stoppe op, se
sig lidt omkring og derefter
forsvinde ind ad porten en
bajers tid.
Bedstefar "nede i gaden" var
fåmælt og lidt streng, man
havde respekt for ham .
Bedstemor, hvis fornavn jeg
ikke husker, var venligere, og
hun bød altid på et bolsje
fra en dåse, som hun selv
spiste af hele dagen. Hun var
en stor, kraftig kvinde og var
altid iført et kæmpeforklæde.
Hun sad meget i en stol i
hjørnet ved vinduet ud til gaden og strikkede, og herfra
kunne hun i et gadespej l følge med i alt, hvad der foregik
i Lindeallc. En skønne dag
havde hun kun to tænder tilbage i munden, men de sad
over for hinanden, og til det
sidste kunne hun til vor store
forundring knække noelder
med dem.
Både hun og bedstefar levede, til de var højt oppe i
firserne.
De havde tre sønner og to
døtre.
Onkel, Carl Petersen, var
den ældste. Han blev smed
og gift med Emma. Han var
den livligstemand i familien
og også lidt stor i slaget. Han
blev smedemester ret tidligt
og tjente mange penge under
forstc verdenskrig, så om-
7
kring l no i crtcrkrigsi\rem:
køb te han en stor gård, "Nakkchagcgi\rd" i Nakke ved
Rørvig.
Herfra har jeg mange gode
ferieminder sammen med
l'a:trenc Poul og Orla og kusinerne Elvira og Amalie.
G~rden l~ med sine store
marker, moser, eng og l iJt
skov ned mod IselJorden med
ålcgårJsn::t ug var t:l sa11Jt
l'ldorado for os børn, selv
om vi jo måtte være med i alt
foretaldende arbejde, navnlig
med høsten, der fore-gik lidt
anderiP.dl~S den~<lng l~IHin11
Det var en af mine opgaver
hver morgen klok, ken fem al
vande alle heste-ne, de to
sorte og de tre bru ~he. En
sommer!Cric påtogjeg mi g ~il
male en kæmpemæs~ sig stor
ved
lade rod . Det svære~ste
./
det var næsten at få de 20 kr.
af onkel Carl, som var aftalt.
Der var liv og glade dage på
"Nakkehagegård", og ved de
mange fester blev der s pi Ilet
på en stor grammofon med
tragt; det var der ikke mange,
der havde dengang. Men det
endte galt efter nogle år, og
en skønne dag var godsejcren igen smedemester i Nykøbing Sjælland sammen
med sine to drenge. Humøret
var dog det samme, og selv
på dødslejet på R igshospit::~
lct, h vor jeg besøgte ham,
kunne han sige: "Henry, giv
mig et glas vand med en skid
i" (dansk vand). eller:
"llcnry, kan du forslå, at man
engang har haft tid til at lave
sådan nogle dore?"
Han døde alt for tidligt, så
vidtjeg kan skønne af cancer, og drengene førte virksomheden videre.
Tante Emma, som jeg efterhiinden mistede forbindelsen
med, blev derimod meget
gammel. hvilket nok kunne
undre efter et liv med smeden.
Fæller l'oul, der var en
dygtig og flittig smed, døde
også tidligt, mens fætter
Orla, der slægtede faderen
på og var en dygtig sælger,
indlagde sig fortjeneste på
fodboldbanen og i den lille
hys forlystelsesliv og hlev
rigtig gammel.
Kusinerne Elvin\ og Amalie
v~.:J j~.:g ikk~.: rigtiglnugd uut.
Efter barneårene havde familiens mange fætre og kusiner
ikke meget med hverandre at
go re.
8
Slægtstavle
Far
Farfar
Farmor
Farfars forældre
Farmors forældre
Jens Christian Oscar Petersen
f. 21.11.1884 i Nyk. Sj.
snedkersvend, møbelhandler
som yngre også kelner
Niels Pedersen, skomager
f.16.5.1855 i Plejerup, Grevinge sogn
Lise Caroline Mathiesen
f. 10.3.1849 i Sædder sogn, Præstø amt
Peder Nielsen, husmand og møllersvend
f. 19.10.1827 i Regstrup, Nr. Jernløse sogn
og Karen Madsdatter
f. 30.3.1834 i Plejerup, Grevinge sogn
.Jens Christian Mathiesen, skolelærer
f. 9.2.1816 i Sædder sogn, l'ræstø amt
søn af en skolelærer og landmåler
og Marie Hansen
f. ca. 1813 i Køge
Far og hans søskende:
Carl Frederik Mathias Petersen. f. 11.6. 1883,
døbt 21.10 1883 i Nykøbing Sj
Jens Christian Oscar Petersen, f. 23.11. 1884,
døbt 5.5.1885
l)eter Hilbert Ludvig Petersen, f. 20. 6. 1886
Emil Hilbert Petersen, f. 12.8.1888, død 9.12.1888
Emma Marie Dorthea Cecilie Petersen, f. 31.8.1889,
døbt26.12.1889-- Anna Dorthea Christine Petersen f. 21.12.1890,
døbt 12.4.1891
Valdemar Emil Petersen, f. 31.5.1892
9
Mor
Morfar·
Mormor
Morfars forældre
Mormors forældre
Emma Charlotte Larsen
f. 7.1.1883 i Staarup, Højby sogn
Hans Larsen, fisker og vejmand
f. 25.5.1855 i Yderby, Odden sogn
Boline Martine Jensen
f. 18.6.1854 i Stårup, Højby sogn
Lars Nielsen, husmand og bådfører
f. 29.8.1816 i Yderby, Odden sogn
død 1850-1853 ved et forlis
og Ane Dorthea Larsdatter
f. 7.2.1820 i Yderby, Odden sogn
Jens Larsen, husmand i Stårup
f. 5.5.1815 i Lumsås, Højby sogn
og Ane Marie Lorentzdatter
f.l5.2.1821 i Stårup, Højby sogn
Mor og hendes søskende:
Jens Laurits Larsen, f. 5.9.1875 i Stårup, Højby sogn
Anna Marie Larsen, f. 14.9. 1877- Emma Charlotte Larsen. f. 7.1.1883 - Kamilla Martine Larsen, f. 1.2.1886 - Hansine Mathilde Larsen, f. 12.10.1889-- .Emil Larsen, f. efter 1891 i Stårup
Udarbejdet af Flemming Aasklint, Nyk.Sj.
ID
Onkel 1-lilhert, clen yngste af
sønnerne, var vel Jen, det gik
ringest for. Han blev udlært
som skrædder, men <:ndtc
som arbejdsmand ved Stenværket på Sjællands Odde.
Han blev gift med Kai'Oiine,
og de fik nogle born, som jeg
ikke har rede på. blandt anJet for d i vi ikke kom sammen. Onkel Hilbert kom
aldrig på torren og var tilmed plaget af leddegigt. Fætter Poul udtalte som ganske
lille hans navn som Hihberlak, og Jet hed han så siden.
Tante Chrisline , dl!n a:ldste
af døtrene, var en myndig og
streng dame med et stort, flot
hår. Hun ble\· t;ii'l med onkel
Johannes, der var tømrer og
lærer på Teknisk skole. Han
ragede lidt up i l~unilit:kreJ
sen både rent bogstaveligt og
gennem helt: sin korrekte
måde at være på. Han havde
lidt mere uddannelse end de
andre og endte som forretningsfører for Nykøbing Sj.
sygekasse.
Der var lu bum i ægteskabet,
fætter l·lans, der endte som
kriminalassistent i llolbæk
og døde i en ung alder, og
kusine Gcnla, der blev gudl
gift, men som jeg har mistet
forbindelsen med som med
andre kusiner og fætre .
Den anden af fars søstre, tante Emma, var også en høj og
flot dame, men mindre end
tante Christine, sl!'gteren. :.
l lun blev gift med snedker
Søren Bendixen, en bror til
min fars mester, Carl 8endixen.
Smen Renelixen var beskæftiget på Statsbanernes centralværksted i .Århus, hvor
han og tante Emma boede i
Trepkasgade med en son, de
havde adopteret, eller at
onkel Sørens svigerinde var
død i en ung alder.
Til .Århus f;rctogjcg i 8-9
års alderen en uforglemmelig
rejse med toget til Kalundborg og derfra med damperen til Århus. Ved indsejlingen hertil passerede vi
kongeskibet "Dannebrog", og
om det nu var kong Christian
X, der stod på broen, eller en
anden, så skrev jeg omgående et kort hjem, hvori jeg
hlandt andet skrev:" Jeg har
set kongen"!
Det var gode dage i Århus
hos Emma og Søren, hun
lidt ilter og meget levende,
han urokkelig rolig og sindig.
Hvis han fik en lille omgang
al" tantL: Emma, sagde han
blot efter en stund i tavshed:
"N~h", og så var det l"orhi .
Vi var på mange dejlige ture
i Århus og omegn, hvor dengang Marselisborgparken var
under anlæg. Cn uforglemmelig tur gik til Mols L3jerge.
hvor jeg bed mærke i et sk.ilt,
hvorpå der var malet: "Hvis
du ikke træffer nogen molboer, så er det, fordi de er rejst
til Kobenhavn alle sammen"
- det spe kulerede jeg meget
over, for molbohistorier var
jo moderne dengang, som
Århushistorier senere blev
det. En anden u forglemmelig oplevelse var et besøg i
en frimærkehandel i Bruunsgade (det nuværende AF/\),
hvor jeg købte et par gamle
danske frimærker. Måske er
• det nogle af dem, der i dag er
flere hundrede kroner værd.
Tante Emma døde pludseligt
en dag, hun sad på to ilettet,
og hvad der senere er sket i
denne del affamilien, ved
jeg ikke.
Det var så min f~1rs familie.
Af min mors mindesjeg fors!
og fremmest bedstemor fra
Stårup, der blev meget
gammel. Min morfar var
vL:jmand og liskL:r. og både
hans og mormors t~1milie
stammer så vidt vides udelukkende fra småh;årsfolk
(landarbejdere og fiskere).
Redstefar hed l·lans Larsen,
og bedstemor heJ derfor
derude på landet M a 'tinc
llans Laves. De boede i et
lille stråtækt hus i Stårup, tre
km. fra Nykøbing Sjælland;
det ligger der endnu, men er
odelagt af nye vinduer og
eternittag. Her kom vi ofte på
bL:sug 0111 sundagL:n, til lods
frem og tilbage, og det var
meget hyggeligt. IJedstefar
og far fik sig et par snapse til
frokosten, ogjeg fik en gammel avis og en sCiks, og så !ClveJe jeg "kaninntad", førs.t
klippede man avisen den ene
vej i tynde strimlt:r ug så den
anden vej, så det blev til små
bitte stykker.
Blev man tørstig. gik man ud
ti l spanden i kokkenet og
drak lidt vand af den øse,
der hang ned i spanden. Ofte
fulgtes jeg med bedstemor
ned Li l byens brund, der lå
ved den gamle smedie, med
Jc to spande, som bedstemor
har i et åg. Der skulle et særligt tag ti l at rå spandene
l)ddt nede i brønden, og så
IZ
trak vi dem op ved hjælp af
et håndsving. Der hørte en
ret stor have til huset med
mange frugttræer,og -buske.
Bedstefar fiskede sammen
med nogle andre om sommeren og gik den lange vej til
stranden et sted i Sejrøbugten og hjem igen. Om vinteren passede han sin vejstrækning med grtls og skærver,
og han måtte selv slå de
skærver, der skulle bruges.
Jeg kendte ikke dengang Jeppe Aakjærs digt, men det
kunne godt være skrevet om
min bedstefar.
Jeg har set ham sidde bag en
halvskænn, som kunne flyttes efter vinden, med en jernring til at holde stenen med i
den ene hånd og hammeren i
den anden. Det var sjovt,
syntes jeg, men det har næppe været sjovt at drage af
sted klokken fem om morgenen med hjemmestrikkede
vant~r og tørklæder, med
madtejnen i den ene hånd og
kæppen i den anden og en
pægleflaske brændevin i
lommen, øl var der ikke råd
til. Det var i sandhed den
fattige mands snaps. som
blev et yndet politisk slagmd. da spiritusafgilh:n skulle
indl'ores omkring ved den tid
( 1916-17). Morfar døde ret
tidligt, han var sidst i halvtredserne, tror jeg, af noget,
de kaldte "tæring".
Bedstemor og bedstefar i
Stårup fik ialt syv børn, der
levede, og de måtte alle bidrage til hjemmets opretholdelse fra de var 8-1 O år gamle og iøvrigt passe hverandre.
Så ofte, det var muligt, gik
mormor ud og hjalp til på
gårdene med vask, rengøring, slagtning, madlavning
osv, og det var oftest mad,
hun havde med hjem fra
disse steder. som vi fik serveret om søndagen. Da hun
var blevet alene, kunne det
hænde, at maden eller kagen
havde ligget lidt for længe,
men vi havde strenge ordrer
til ikke at sige noget om det.
l påkommende tilfælde sørgede mor diskret for at få det
fjernet, uden at bedstemor så
det. Jeg tror, at min hustru
Ellen nåede at opleve denne
situation.
Bedstemor blev 86 år gammel, og helt op ti l et års tid
før hun døde, blev hun ved
med at gå ud og vaske for
folk , hos hvem hun holdt
i3
sa:rligtnH.:gd al' al kon1n1L:,
og hvor hun fik gammelttøj
med hjem. som hun har ned
på Eliinge mark (det skal jeg
senere vende tilbage til) .
Blandt de steder, som hun
passede til det sidste, var også restauratør Olsen på Ycs lerbro i NykøbingSj.Her
mødte hun kl. syv morgen og
arb~jdcdc så til klokken 18
for en dagløn på to kroner+
kosten og som regel noget
brugt tøj. l disse tilfælde blev
detmin opgave, navnlig i
vinterhalvåret, at følge hende
hjem til fods i Stårup. Jeg
havde min cykel med, såjeg
kunne køre tilbage. De første
gange vai;jeg ikke særlig
glad for disse ture, som fandt
sted, da jeg var l 0-12 år
gammel, men efterhånden
blev det noget af en oplevclse at følge Jen gamle kone
de tre kilometer ud ad landevejen . Når der en sjælden
gang kom en bil, gik vi helt
ind i grøftekanten og gjorde
front mod vejen. Vi havde
vel heller ikke så meget at
snakke om, men vi sludrede
da sammen hele vejen og
blev meget gode venner.
Bedstemor i Stån1p var nok
den i familien, jeg kom nærmest. Hvert år fikjeg af
hi:nde t.:n blank tokrone i
fødselsdagsgave, og det var
altså en hel dagløn for hende.
llvisjeg havde gemt disse
lokraner i stedet for at sætte
dem i banken, vi Ile de have
taget sig godt ud i min møntsamling i dag, og hvis bedstemor havde met at vide, at
de ville blive flere hundrede
kroner værd, ville hun med
sin milde røst have udbrudt:
" Ih, men doghcden"!
13edstemor havde ikke behøvet at arbejde, som hun gjorde, der var børn nok, der
kunne og ville hjælpe hende,
men hun ville selv, som hun
havde mållet fra barnsben,
og det var en katastrofal misforståelse, da nogle af børnene (ikke moi·) på det sidste
fik hende anbragt på,alderdomshjemmel i Nygård. Så
dette målte hurtigst muligt
laves om, men skaden var i et
eller andet omfang uoprettelig. Dette skyldtes nok ikke
alene hendes stærke ønske
om at være hjemme i det lille
hus, hvoraf halvdelen efter
bedstefars død ,var lejet ud,
men sikkert også den omstændighed, at alderdomshjemmet i Nygård, der ligger
der endnu. var den tidligere
Ilf
fattigg~rd, hvor min mor i
øvrigt havde tjent som
purung pige. Det var forresten her, mor havde en oplevelse, der må have gjort et
uudsletteligt indtryk på hende, for hun talte ofte om den.
Fattiglemmerne, som beboerne k<tldtes og v<lr, levede
under elendige kår. Bestyreren så en opgave i at drive
fattiggården ;å billigt som
muligt, derved blev der mere
til ham selv, og det gik først
og fremmest ud over kosten.
En aften, da en gammel kone. som oven i knhet vnr meget syg, bad så mindeligt oru
at få en kop mælk, listede
min rnor sig nt:d i k.a:IJeren
( i fadeburet) og skummede
lidt af det ovcrste af et fad
s0drnælk op i en kop. Da hun
på vej op ad trappen, så hun
lyslevende foran sig Jesns
med løftet hånd, og med den
kristelige indstilling, som
fulgte hende hele livet, blev
hun frygtelig angst for det,
hun havde gjort, og skyndte
sig at hælde floden tilhage i
fadet. Hun var i det hele taget meget ked af <l t tjene på
fattiggården, men hun blev
der i overensstemmelse med
sin opdragelse hele lidt.:n ud,
og mange gange har hun i
tidens løb sagt t il mig: Du mft
aldrig rende af pladsen, hvad
der end sker."
Og Jet har jt.:g så lidler ikke
gjort.
Min mor var en god og kærlig og l id t streng mor. Ganske pæn var hun ogst1. Hun
var pillen og sirlig og havde
sans for pæne ting. Hun var
rm:gel økuuurnisk, ug det var
hende, der holdt sammen på
stumperne. Men hvad der
skulle til , det skulle til. Hun
satte noget igang hos os alle
sammen, og hvis der varmening i vore onskcr og fi.)rslag,
så var hun ikke påholdende.
Jeg glemmer aldrig, da jeg
engang som 15-årig - uden
noget som helst håb- fortalte
hende, at jeg var den eneste i
det store symfoniorkester, jeg
vnr blevet medlem af, der
ikke havde en smoking til
brug ved de store koncerter,
vi gav rundt um i Odsherred.
"Jamen, så køb da en", sagde
hun uden nogen som helst
hct:cnkningstid, "du har jo
råd til det". Og så fikjeg syci
en smoking hos skræddermester Gulbrandsen på Vesterbro, den kostede 175 kr.,
som j~:g hævt.:dt.: i barrkerl.
J5
Mi11 l~1r var ogsii en pæn
mand, kan jeg se nu, men en
helt anden type end mor. altid glad og ikke særligt dybttænkende, dygtig og stræbsom og uhyre flittig. Med
mor ved roret drev han det
faktisk vidt, eller rettere, de
gjorde det sammen gennem
fælles arbejdsomhed, flid og
sparsommelighed. Mit barndomshjem var et lille arbejderhjem, som var præget af
datidens små kår, af strejker
og lockouter og af !.verdenskrig, der brød ud i august
1914. Egentlig f~tlligdom var
der ikke tale om, og for begge mine forældre var detlille
håndværkerhjem et stort
fremskridt i deres tilværelse.
De var begge kommel ud al
tjene, som det hed, som børn,
min mor, da hun var 12 år,
og min far, da han var 14 cl'ter adskillige småjobs som
bydreng o.lign. De var ikke
bitre over deres barndoms
små kår, men de glædede sig
desmere over hvert et lille
fremskridt i deres tilværelse.
Spisestuemøblementet lavcde min far under en stor
strejke, og herreværelsesmøblementet blev tilunder
en lockout. Ind imellem
købte mor en reproduktion.
og så måtte l~1r i gang med al ~.
lave en poleret mahogniramme, det er den slags rammer,
der i dag er kostbare antikviteter.
13åde far og mor var som
nævnt meget arbejdsomme.
Far, der altså var snedkersvend, tog alten- og søndagsarbejde som tjener- eller kelner, som man dengang sagde,
meget dygtig og afholdt. Og
så kunne han lide det.
Mor, der havde sendt ham af
sted med så og så mange kroner og øre i byttepenge, sad
oppe og syede, til han kom
hjem over midnat. Sammen
gjorde de så fortjenesten op,
og alle pengene blev lagt i
den lille pengekasse til venstre i den 3.skuffe i den
kommode, der nu står i vort
bondehus (Tolderens hus) på
Reersø. Selvfølgelig har jeg
været der et par gange og
lånt en 25øre. og det har jeg
også senere fået tilgivelse
lor. Men hvis jeg havde gemt
disse 25ører og l Oører til
min møntsamling ville de
have pyntet og rigeligt forrenlet sig. K9mmoden er i
øvrigt min mors ungpigekommode, som hun nyttede
rundt med ti l ski licdag. Den
indgik derefter i soveværel-
Ib
sesmøblementet som en slags
toiletrnobel, idet far havde
sat et stativ på, hvori var ophængt et ovalt spejl , der altså
kunne vippes.
Min mor havde seks søskende. Tante Anna var den ældste, den sjoveste og djærveste og den, der måtte mest
igennem. Hun blev gift med
La u ri ts og fik J børn, nemlig Oluf, Andrea og Herman.
Kort tid efter at den sidste
var født, rejste Laurits til Amerika for at finde arbejde,
og så skulle han nok skrive
og sende penge hjem, så familien kunne samles i det
nye land. Siden er der ingen,
der har hørt eller set noget
til Laurits, så tante Anna
måtte alene tage affære derude i Lumsås, hvor hun boede med sine 3 born. Hun vaskede og strøg for folk , hun
hjalp til med hvad som helst
og bley navnlig meget dygtig
til at tapetsere. l-lun varmeget bramfri og skabte liv og
lyst, hvor hun kom frem. Ingen kunne som hun ruske op
i mor, hvis hun var ked af
noget, men jeg må indrommc, at jeg somme tider skammede mig lidt over hendes
sprog, som ellers ikke kendtes i vort hjem (f.eks. "Hvad
kan det nytte, man er millionær, hvis man ikke kan skide?").
Senere lærte jeg at sætte tante Anna meget højt, og hun
fik da også brug for alle dem,
der holdt afhende. Først blev
den ældste søn indblandet i
noget kriminelt og fik fængselsstraf, så døde datteren i
Holbæk af galoperende tuberkulose fra mand og to
mindre børn, og endelig
druknede Herman, der var
letmatros på en lille galease,
under en storm ved fJornhol m. Men stadig var det tante Anria, der holdt fanen højt.
Hun købte et lille hus på
Vestre Lyng ("l-lyldbo") og
tog sig a f drengene fra Holbæk. Hun tog arbejde på
slagteriet, og ingen slagteriarbejder skulle prøve at hamle op med hende. Det var stadig hende, der satte liv i mor,
når hun var deprimeret ar
den fremadskridende forkalkning, der tog livet ar
mor, da hun var 59 år. Den
dag i dag kan jeg ikke hore
sangen om "Tante Anna"
uden at mindes den rigtige
tante Anna med stor respekt
og taknemmelighed.
17
Tante Boline, mors na.:sta.:lt.lsle søster, blev gift med Jen~
l-lansen, som havde et lille
"sted" i Nygård . Han var parcellist, noget mere end husmand og noget mindre end
gfmlejcr. Han sad godt i del.
men jamrede altid, så det var
en festforestilling, når han og
tarsnakkede politik og økonomi. Inderst inde godtede
far sig lidt, da skattevæsenet
engang lik fat i Jens Hansen .
Vi kom meget hos tante 13olinc og onkel .lens, det var en
.:;n~· gtrtur til Nyg<lrd, men vi
sparede lidt vej, når vi om
arten en sent gik ad jernbanclinien hjem et stykke af vejen. Det var p<'i disse natlige
ture li·a Nygård og fra bedstemor i Stårup, at far røbede
et betydeligt kendskab til
s~ernehimlen.
Jens og 13oline havde J børn :
Knud, Jer var et par år ældre
end jeg, og som en skønne
dag girtede sig med en bankassistent og fik sit eget lille
sted ude i nærheden af Ståru p. Boholdt, der var lid t
yngre end jeg, og Gudrun,
der altså var den yngste. Boholdt og jeg kom meget sammen som drenge urHier noje
opsigt ar tante l3oline, der
var meget bestemt i sine op-
fatte lser. og som jeg faktisk
ikke brød mig meget om. Onkel Jens h(\vdc ikke meget at
skulle have sagt, og han sagde heller ikke så meget. Han
talte elmeget udpræget odsherrcdsk (H va· sej sten, æ
hun bang' for ky'ernc, sagde
han engang om vor ældste
datter Jette, der virkelig var
lidt bange for køerne).
Boholdt var lidt speciel, og
jeg var nok ikke fri for at føle mig lidt som byboer over
for bondedrengen. Men han
gik stille med det, han lærte
sig at spille violin, han tog på
landbrugsskoler, han var
gymnastiklærer, han købte
jord og udvidede og moderniscrede drirtcn af den lille
gård, som han stadig har.
Endelig giftede denne fødte
og ensomme ungkarl sig som
60-årig med en nyde lig dame
fra København .
Søsteren, Gudrun, lang.
ranglet og kridende hvidhåret, tog på Husassistenternes
Fagskole i Kobenhavn og uddannede sig derefter i restaurationsbranchen.
Hun gittede ~igen skønne
dag med en ældre, blind storrestaurator i Hornbæk og
overtog ved hans død den
store virksomhed. Der var
18
ingen, der vidste. at hun havde en søn med restauratøren,
end ikke Boline. men det var
tante l-lansine fra.Amerika
"mand" for at opklare, da
hun kom hjem på besøg.
Denne tante Hansine var et
kapitel for sig, somjeg skal
prøve at gøre kort, efter at
situationen senere hen har
tegnet sig for inig. Hun var i
sin tid forelsket i min far, og
da han havde giftet sig med
mor i 1908, rejste hun i vrede
til Amerika, hvor hun gennemgik alleJe genvordigheder, som en udvandrer på 3.klasse i S/S "Frederik d. Ottende" dengang mil ttc igennem. H un blev gi n med en
dansk malersvend, Martin
Svendsen, og bosatte sig i
Omaha, Nebraska. Da jeg
var 6-7 år, kom hun p<i besøg i Danmark med sin lille
datter Ca r la på et par år. De
boede hos os i Linde alle, og
jeg måtte lege med min lille
kusine, men plud selig brod
tante Hansine op og tog ud til
Jens og Boline en tid. inden
hun rejste tilbage til USA .
Jeg lixstod naturligvis ingenting dengang, men det, der
skete, var faktisk, at hun sta-
dig lagde an på far. hvorfor
mor resolut smed hende ud.
Først ener at far var dod,
kom hun hjem igen, og her
var det, at hun udmærkede
sig ved at opklare sagen om
Gudruns søn, hvorefter hun
og Boline blev rygende uvenner. Min hustru ogjeg holdt
dog forbindelse med tante
Hansine i mange år, blandt
andet på den måde, at vi efter hendes stærke ønske
sendte hende Familie Journalen hver uge. Hun var trods
alt en festlig og meget underholdende dame, der havde
oplevetmere end de lleste.
l 197'2 kom. Carla og hendes
mand, f( a ri, der var truekJriver og en brilliant fyr, på
besøg i Danmark. De boede
hos os en overgang, og vi
stod på hovedet for dem,
korte rundt med dem i bil og
gav dyre middage, men vi
gav ingen parties, og det var
nok galt, men jo ikke vor
style. Hvorom alting er, modtog vi senere fra Carla et så
uforskammet brev, at al forbindelse med familien i Amerika blev afbrudt- for
eve r.
Det var tante Hansine.
Så vnr tnnte Camilla, mors
yngste søster, noget helt
andet; men hende kendte vi
til gengæld kun lidt til, jeg s5
hende kun et par gange. Hun
var meget køn, nærmest
smuk og fint skabt. Hun giftede sig med en gårdmand i
Skovsgård, nord for Limfjorden, og vi var nok mest på
julekort med denne del af
familien. Hjemme i Nykøbing Sjælland gik tømrermester Laurits Nielsen rundt
som ungkarl hele sit liv. Det
gik først sent op for mig
hvorfor, og hvorfor han si\
ofte kom hos os.
Engang hcsogte tante L3oline,
mor og jeg tante Camilla, jeg
har nok været 6-7 år, og det
var en stor oplevelse for mig
at rejse så langt med toget.
Vi nåede Ålborg ved midnatstid og kunne ikke komme
videre. Det var vist ikke forudset, og vi har nok udgjort
et trist syn der på Ålborg
Jernbanestation, midt i hallen, midt om natten. l hvert
fald kom en pa:n og venlig
heri·e hen og spurgte, hvad
der var ga·lt og hjalp os med
N fimk et hotel.
Næste dag blev vi hentet på
landstationen af gårdejer Pcte•· Nielsen og i jumbe knrt
ud til giirdcn, hvm vi skulle
være i nogle dage. Det blev
ikke nogen opmuntrende
oplevelse for nogen af os.
Allerede i jumben, der var
forspændt en stor. jysk hest,
som pruttede tor hvert skridt,
den tog, blev jeg klar over, at
her måtte ikke grines eller
noget som helst andet. Hjemme på gården gik en fors lid t
tante Camilla og gjorde alt
det grove arbejde samtidig
med, at hun måtte passe 4
børn. Vi var kommet til en af
de sorteste missionsreder, jeg
nogen sinde har oplevet.
Peter Nielsen tog på missionshøjskole og tilmissionsmoder evig og altid, og i de
dage, vi var der, sii vi kun
tante Camilla, når der blev
spist og bedt bordbøn med
bøjede hoveder. Resten af
tiden kørte Peter Nielsen os
rundt på alle mulige os uvedkommende gårde i nabolaget,
og hvert sted måtte vi spise
store mellemmadder og bede
bord bon.
På vejen hjem i toget blev
der talt meget om denne besynderlige oplevelse, og jeg
mener at kunne huske, at
tante L3oline og mor lovede
hinanden, at de aldrig ville
fortælle bedstemor, hvordan
del virkelig stod til deroppe i
20
det nordlige. Tante Camilla
døde ret ung, og siden har
jeg intet bort om familien. l
1977, da vi kørte tur på egnen under et besog hos Eva
og Al{sel i Blokhus, forsøgte
jeg at spore familien, men
det lykkedes ikke.
Min mors ældste bror, Laurits, så vi kun ved ganske
særlige lcjligiH!Jer i l~unilien.
Han var gift med Emma (der
var mange Emma'er i vor familie) og havde en gård i
Prejlerup, hvor jeg ikke mindes at have været nogen sinde. De havde ingen børn,
men tog en af morbror Emils
mange drenge i pleje. og
havde vist kun sorg af det.
Morbror Emil var den yngste
i tlokken og den, det gik lidt
skævt for, veg og svagelig,
som han var. Han blev gift
med Agnes og fik et statshusmandsbrug på Eliinge
Mark, nær Højby dengang
man anså det for lykken at
udstykke sådanne små lodder
af herregårdenes dår! igste
jord og yde slatsstøtte hertil.
Onkel Emil var som na:vnt
ikke særlig stærk uden egentlig at være syg, og han havde
alle de uheld, man kan have
på sådan cl liIle landbrug.
Dyrene blev ofte syge og
døde. og købte han en lille
hest, kunne man næsten være
forvisset om, at den havde
'
'
spat. Jorden var dårlig, og
sommetider mislykkedes
afgrøden helt, så der ikke engang var til såsæd næste år.
Men på eet område kan man
sige, at tingene lykkedes for
Agnes og Emil: de fik 16
børn. hvoraf et par døde og
et par var tvillinger. Det vides med sikkerhed, at tante
Agnes kunne stå ude i gården
ved vaskebaljen, gå ind og
fode et barn og derefter gå
ud og vaske færdigt !
- \,
Det var her til Eliinge mark,
at bedstemor (til fods selvfølgelig) bar alt det tøj og
mad, hun kunne skrabe sammen, og det har nok været
medvirkende til, at de klarede sig. Hvert år var vi til
barnedåb derude, og de
sidste år, jeg var hjemme,
både til barnedåb og konfirmation. Da det hele var overstået, var tante Agnes lige så
slank og pæn, som hun altid
havde været kun en enkelt
lille run: ved munden viste,
at hun var over 40 år .
Det var lidt om den familie,
der omgav mig i min barndom. l øvrigt er mine erindringer om min tidligste
barndom naturlig vis uden
egentlig sammenhæng. De
består af en række tixpunkter, mere eller mindre ligegyldige oplevelser eller hændelser, der rager op i en
svunden periode og sammen
med mere vage forestillinger
tegner billedet aren lys og
lykkelig tid.
Jeg var meget otte i min
barndom og i det små ude for
<'d held, som fulgte mig gennem hele livet, og skulle blive afgørende for hele mit
personlige livsforløb og tildels naturligvis også for min
families.
Min lorste helt klare erindring kan tidsfæstes til 3års
alderen. Jeg mærker næsten
endnu. at mor tørrer mig en
sidste gang i ansigtet med en
våd vaskeklud. Jeg sidder på
. kokkenbordet ved siden af
vasken, iførtmit stiveste
puds, og vi skal tiljuletræ
hoso'hkei'Carl, smeden, som
dengang havde bopæl og
værksted lige over for Sygchusvej. hvor der nu er autoft)JTetning og -værksteu. Onkel Carl kunne gore en
juletræsfest helt uforglemmelig med alle sanglegene,
"Jeg gik mig over sø og
land", "Bro, bro, brille", "Så
går vi rundt om en enebærbusk" osv. hvad ingen andre i
familien kunne. På den tid
boede vi yderst på Vesterbro
lige før mollen hos frk. Bokkenheuser, der var fotograf.
Herfra husker jeg iøvrigt
kun, at der var stikkelsbær i
haven, mens jeg ikke har
nogen erindring om, at fi·k.
Bokkenheuser fotograferede
mig iført matrostoj og halvstrømper, stående med hvide
krøller foran et birketræsstakit og med et stort dannebrogsflag i hånden, tilsyneladende veltilfreds og lidt buttet. Der foreligger også fra
frk. 8okkenheusers atclier et
billede af os alle tre: far, mor
og mrg.
Gennem hele min barndorn
flyttede vi ustandseligt. Vi
skiftede bolig otte gange ialt,
de første gange velsagtens
for at få en bedre lejlighed
og senere, fordi min far
byggede eller koble ialt fire
ejendomme. som alle blev
solgt igen med fortjeneste.
Herved og ved tjenergerningen skabtes grundlaget tor
2.2
l~1rs
senere selvstændige
virksomhed, som det dengang var umuligt al tiene til
ved håndens arbejde. Jeg
blev født i en lille l.sals lejlighed på Torvet i den ejendom, hvor Laurits Jacobsen
(bii-Laurits) lidt senere startede sin vognmandsforretning med en J-hjulet personvogn, der bl~v styret med en
stang, der kunne ligne skaftet
på en spade.
Derfra gik turen til Linde alle, en stuelej lighed, hvor der
tidligere havde været en butik. Herfra lindes et fotograli
af en barnevogn, hvori jeg
angives at ligge, mens mine
forældre står ved siden af,
mor i bredskygget hat og figursyet dragt, l~tr med bowlerhat og overskæg.
Næste adresse var Vesterbro
hos frk. 13okkenheuser som
før omtalt, og herfra gik turen til Egebjergvej , hvor far
lod opføre et tofamiliehus af
et nydeligt udseende, hvidkalket med grå tegl og høj
rejsning. Man ville nok kalde
det et murermesterhus i dag.
Det var mor. der pressede på,
for hun havde sparet 300 kr.
op, og det var nok til at gå i
gang med . l-luset kostede
med grund og det hele 6.900
kr. Det var det fors te ar to
huse på delte sted af Egebjergvejen, og der viste sig at
være en hage derved (nu er
jeg på vej til fem år og husker en masse detaljer(N'æsten hvert efterår med nordvestenstorm gik Isefjorden
over sine bredder, og de år,
hvor det var værst, gik vandet helt op på den anden side
af Egebjergvej. Kålen i haven stod og ragede op over
vandet, og kælderen var fuld
afvand helt op til det øverste
trin af kældertrappen fra
køkkenet. Værst var del dengang kælderen var tvangsudlejet til bolig for fremmede
håndværkere, der arbejdede
ved oprøreisen af det nye
sindssygehospital ude bag
Grønnehave Skov. Der boede
to elektrikere og en murer
dernede, de havde hver sil
kælderrum med seng, servante og servantestel. Hvordan
vi klarede det, kan jeg ikke
huske, men vandet steg jo
langsomt, så tingene blev
bjerget, inden vandet stod 20
cm. fra loftet.
Vi drenge syntes, det var
vældig skægt at sejle rundt
med trækasser i haven. Men
alvorligt var det, når stormlloden ved disse lejligheder
-,
ofte brød gennem digerm:
ved Sidinge og t\.udebo og
anrettede store ødelæggelser
på de inddæmmede arealer ar
Lammefjorden. Det kunne
man læse om og se billeder
af i Holbæk Amts Social-Demokrat som vi holdt derhjemme. På en tur til Nykobing Sj. i 1985 bemærkede
jeg, at huset på Egebjergvej
var nedrevet.
f-ra tiden på Egebjergvej,
hvor vi boede i ea. fem år,
falder erindringerne næsten
over hverandre. Her blev
bror 13orgc født: her var det.
jeg faldt og tabte en hel kurvfuld æg på vej tillrma. hvor
æggene skulle byttes ined
mel og margarine, og her var
det også, jeg under leg i kældcren med en lige anskatTet
tøjrulle kom til at vælte den .
så det støbte svinghjul gik i
fire stykker. Rullen, der havde været temmelig dyr. var
spændt fast på en vaskebænk, og mit held var. at jeg
lå på gulvetmodsat den side,
hvor rullen faldt. Jeg fornemmer endnu angsten, der greb
11~::; , men der skete ikke andet, end at smeden, onkel
Carl , sv~jsede hjulet sammen
1gen.
Engang imellem. måske en
gang om ugen, stod mor og
jeg i en lang ko af koner og
børn ved Venstrebladets kontor, hvor vi fik udbetalt nogle
penge. Det var. mens far var
indkaldt til. Sikringsstyrken
efter krigsudbruddet i 1914,
og det er senere gået op for
mig, al de indkaldtes familier
fik en slags understøttelse,
som tydeligvis var ret beskeden. Hver gang, mor spur~:.rte
mig om, hvad hun skulle lave
til middag, sagde jeg: "Hvid
sovs og kartqtler". og det fik
vi så. Den dag i dag elsker
jeg stuvede kartofler, men
jeg vil gerne have sylte og
rodbeder til.
En anden følge af krigen
1914-1918 var. at der blev
behov for og gode priser på
gammeltjern, metaller, klude, ben og gamle cykeldæk,
så vi var et lille sjak af drenge på Egebjergvej, der samlede disse ting på den nærliggende losseplads og hver
for egen regning solgte dem
til den gamle smed Poulsen
på Vesterbro. Vi fik 2 øre pr.
kg. for alm. jern, 3 øre for
støbejern (typisk hanken fra
kasserede koksspande ), een
24ore tor ben. 25 ure lur messing og kobber, 30 øre for
bly og l O øre pr.stk. tor cykel dæk uanset stand. Der var
en af drengene, der "snød"
ved at putte små stykker jern
ind i knoglerne. ogjeg måtte
anvende megen t1id på at forklare ham, at han kun snød
sig selv, da jern var dyrere
end ben.
Uldne klude.var i hoj kurs:
men dem solgte mor selv til
Buurgaard Jensen. Dyrest
af metallerne var altså bly.
og da jeg en dag nede i kælderen på Egebjergvej opdagede et blykabel. der gik hele
kælderen rundt og forsvandt
op i huset. følte jeg mig meget heldig og pillede hele
skidtet ned, scl v om det var
meget besværligt med alle de
kroge, det var sat fast med.
Det indbragte mig samme
dag mere end to kroner. og
det var mange penge dengang. Men da lejeren på l.sal,
elektriker Oscaa· Hansen,
som senere fik forretning i
Vig. om aftenen kom ned og
sagde, at teletonen ikke virkede. og da det viste sig. at
vores teleion hclkr ikke virkede. gik der pludselig en
ISnen 1genne111 n11g. og .Jeg
skyndte mig bort: men jeg
•
•
o
•
måtte jo hjem igen og st~i til
regnskab og slap nogenlunde
heldigt fra det. rar kendte
telefonmontøren, der boede
ude på Østre Lyng. og sagen
blev ordnet i mindeligh'ttt.
En vigtig beskæftigelse i
disse år var at samle kul og
koks eller nøddcbrikettcr,
som blev tabt under transporten med hestevogne fra
havnen ad Egebjergvej og ud
til det nye sindssygehospitaL
Sommetider fulgte man ligcfrem eller vognene, og var
det en flink kusk, kunne man
hurtigt få kurven fuld.
Brændsel var rationeret, og
en bl.koks kostede omkring
l 00 kr., hvis man overhovcdet kunne opdrive koks hospitaler og lignende institutioner blev først og fremmest torsynet
En anden ting, der var meget
dyr, var æg, som kostede
omkring l kr.stykket Derfor
skulle man have op imod 40
grader i feber, før man fik et
blødkogt æg, som var min
livret, og dertor var det en
katastrofe, da jeg faldt og
slog en hel kurv æg i stykker.
Disse forhold har nok noget
at gorc med, at jeg altid sencre i livet har insisteret p<t al
25
få et blodkogt æg hver morgen. l skrivende stund ( l 98 l )
koster 30 æg 20 kr. på lanJ~.:L.
En drengecykel var ikke til at
opdrive under den !.verdenskrig, mencykrlsmecl Rasmussen på i\ lgade lavede
nogle af gamle cykler, og sådan en fik jeg, da jeg var 7-R
i!r gammel. Du milde himmeL hvor var det heri igl. H istorien gentog sig i ovrigt i
1943, da Jette som fem-årig
fik en lignende krigscykel,
lavet af en cykelsmeJ i Ryesgade.
··;.
l tiden kort efter krigen, dvs.
i årene 1919-20, oplevede
jeg den spanske syge på nært
hold, ikke at vi tik den i vor
familie, men en legekammerat, der hed llans, hans tre
søskende og begge forældre
døde i lo bet af få dage. Faderen var vognmand, og de
boede i onkel Carls daværende ejendom overfor den nuværende smedef'orretning.
Dengang kunne man fra savværket se op til den nye kirkegårtl cg·vejen dertil, og aldrig skal jeg glemme synet ar
de seks hestetrukne ligvogne
pii en række - hvor man sii
fik så mange ligvogne fra på
een gang.
Far arbejdede næsten dognet
rundt på Carl Bendixens
snedkerværksted med at lave
ligkister, som blev brugt så
hurtigt, de blev færdige, og
inden malingen var tør. En
morgen. da vi sad ved frokosten, sagde far pludselig:
"Nu vajner vi sgu' ikke
sommene mere" - det var der
ikke tid til. At vajne et som
vil som bekendt sige at bøje
den del af sømmet, der er
gået igennem træet, ned i
dette med hammeren. Kisterne gik lige fra snedkerværksledet ti l maleren, det var
malermeste1· Ch,·istoffersen, en markant skikkelse i
byen, en slags personlighed,
der engang imellem kunne
tillade sig at drikke sig kanonfuld uden at tabe ansigt.
Når han havde haft sådan en
tur, fortælles det. tog han
hovedbogen frem og rettede i
beløbene, til den var hjemme
igen. Malet en dor 6 kr. blev
ti l 6 kr 50 o re, malet et
vindue 4 kr .. blev til 4 kr 50
øre osv., så var den klaret.
Onkel Carl, der også var
noget ar en spasmager,
drømte engang, at han var
død, at nu var det sådan, dengang, at man på vej op til
Sankt Petl:r skulle slå l:ll
2b
kridtstn;g li.lr hver logn. man
havde sagt i sit liv. Kommet
godt derop ad stigen så onkel
Carl højt oppe en lille plet,
der blev større og større. Det
viste sig at være malermester
Christoffersen. der var på vej
ned efter mere kridt. Hans
søn var en overgang min gode ven og ro-kammerat; han
var også speciel og nøjedes
efterhånden ·ikke med at være kvartalsdranker.
Mens jeg boede på Egebjergvej, blev jeg indskrevet i skolen som femårig. hvilket
skyldtes, at min fætter Poul, .
der var ældre end jeg. og som
jeg på det tidspunkt kom
meget sammen med, skulle
begynde at gå i skole, og så
vi Ile jeg også. Men jeg måtte
tude en hel dag. inden mor
drog af sted med mig og fik
overlærer C.Stcincke til at
tage mig. Nu skal det siges,
at jeg faktisk fyldte seks år
samtidig med at skoleåret begyndte, og at jeg c ftcr sigende var skolemoden. Som det
senere skulle vise sig, var det
et meget stort held tor mig, at
jeg begyndte skolegangen
netop da. Jeg husker. at jeg
var glad tor. at jeg kom i l. bklasse, idet b-klasserne frem-
eller var for de elever, lkr
skulle lære noget, have tillægsfag, som det hed, dvs.
matematik og sprog, mens cleverne i a-klasserne kun
blev undervist i de alm'in'tlelige, traditionelle skolefag.
Min første klasselærerinde
hed f1:1<. l'ctcrscn, en ældre,
venlig dame. hun har nok
været 45-50 år, med en dårlig
fod og lorgnetter. der faldt
ned og hang i en kæde, når
hun rynkede på næsen. Når
hun gik op og ned mellem
rækkerne, knirkede hendes
høje støvle for hvert skridt,
hun tog. og hun havde altid
sort kjole på. Hun lærte os at
skrive bogstaver og tal og at
stave, hvad vi gjorde i kor:
a siger a, b e siger be, abe,
det var jo let nok. l de næste
små klasser lærte vi blandt
andet at skrive pænt af lærer
Hansen , som til min store
sorg døde forholdsvis ung.
Oe fors te tre år af min skoletid var jeg nummer et i min
klasse, men så gik detjævnt
ned ad bakke, bl.a. lord i jeg
ha vde så mange goremrtl
med at samle jern og alt Jet.
l den forbindelse havde jeg
for ovrigt min egen lille hem-
27
melighed, som gav mange
flere penge end jernet. Pii
"Apotekerens eng", der lå lige ved siden af vort hus pil
Egebjergvej, var der et stykke inde et hul, som blev
brugt som modding for apoteket, og her var jeg ene om
at samle i snesevis af apotekerflasker, som apotekerkarlen ikke havde gidet vaske:
det var dengang, man fik 25
øre for en almindelig, lille
medicinflaske og 40 ore for
de store og dem med dråbetud. Nu samlede jeg altsft apoteken.:ns egne flasker op.
lagde dem i blod i kælderen
og vasl-.cdc dem rene, men
jeg turde ikke sælge mere
end 5-6 stykker ad gangen
for at undgå enhver mistanke. Det var i øvrigt på "Apotekerens Eng", nogle af os
drenge på Egebjergvej havde
gravet en stor hule, som vi
kunne gå oprejst i. Den var
overdækket med jord på
gamle brædder, den havde
ildsted med skorsten og elektrisk lys fra nogle store batterier, ~,,, telefonmontørens
~un havde skalTet. Det var alle tiders, når vi pakkede en
spegesild ind i aviser og
lagdc.den pil ilden, indtil al
papird var hr;cndt.
Resultatet aLtile disse aktiviteter, som man ville kalde
dem i dag, var. at jeg efterhånelen korn ned på omkring
nr. 18 ud ar 28 elever i klassen, hvorfor jeg med skam at
melde så mig noelsaget til
selv at underskrive knraktcrbogen. Mine for;cldre havde
nok for travlt til at tage sig af
det, og det blev aldrig opdaget. Noget andet er, at jeg i
disse år nærmest hadede skolen og de fleste af lærerne,
der med enkelte undtagelser
var på det jævne og navnligniir jeg nu husker tilbage på
Meyer, .Jensen, Eilersen,
frk. Kristensen og frk.
Margrethe Christensenmeget dårlige pædagoger.
Hele denne del af min skolctid står for mig som den mest
golde i hele mit liv. Jeg
glemmer f.eks. aldrig den
første time i geometri, hvor
vi havde lærer Eilerscn.
Han gik op og ned ad gulvet
og rorklarede om den rette
linie, tænkt som en usynlig
lige ting. der var uden ende.
Ud for min plads stoppede
han op og spurgte, om jeg
forstod det, og da jeg måtte
erkende. at det gjorde jeg ikke. fik jeg sådi1n en på siden
al' hovedet, at jeg rog hen ad
28
gulvet. Det gkmte jeg ham
aldrig for, og der gik (tr, før
jeg fattede geometrien såvel
som aritmetikken.
Hvad jeg ikke brod mig om
gennem hele min skoletid,
var gymnastiktimerne, hvor
vi også havde lærer E.ilcrscn.
Jeg var simpelthen bange for
mange af øvelserne, fordi jeg
ikke havde megen muskelkraft, og i det hele var ret
spinkel. Jeg var heller ikke
særlig smidig og lærte aldrig
at slå et hovedspring, endsige
nogen af de andre sværere
spring. Redskaberne var jeg
heller ikke dus med- det var
dengang: bukken, hesten og
plinten. Jeg blev tvunget til
at klatre og lærte det også,
men jeg nåede aldrig helt op,
jeg manglede armkræfter,
som jeg go r den dag i dag.
l gymnastiktimerne var a- og
b-klasserne slået sammen, og
jeg gik efter ordenen altid
ved.siden af Ejner ude fra
Lergravene. Hver gang, vi
havde haft "passiv spændbøjning" i ribben {den ene elev
hang med ryggen indad i den
overs le ribbe, mens den anden kravlede ind under ham
og pressede ham udad, ryg
mod ryg og hoved mod ho-
ved), komjeg hjem med lus i
hovedet. Så lik mor travlt
med petroleum og tættekam
og hvad ved jeg. Jeg hører
tydeli~t det lille smæld, hver
gang mor knuste en lus •
mellem neglene.
En ugentlig gymnastiktime
blev brugt til badning. Indtil
den nye skole blev bygget,
foregik dette om vinteren på
mejeriet I3 illesborg, hvor der
var indrettet nogle ulækre,
tjærede bruserum, om sommeren fra badeanstalten. der
lå ude for enden af havnemolen. ea. l 00 m fra kloakudiøbeL Det var, inden man havde fået noget, der hed miljø!
Anker og jeg havde vandskr;.ck. l aimimielige hjem
kendte man dengang ikke andet ti l bad end den ugen ti ige
tur i zinkbaljen, og i lang tid
lykkedes det Anker og mig at
snyde os fra brusebadet på
mejeriet, idet vi gemte os bag
en dør og stak af, når de andre var kommet ind i bruseafdelingen. Men en skønne
dag blev vi opdaget, op på
den måde opdagede vi, at
sådant et brusebad jo egentlig var ganske dej ligt.
l badeanstalten pf1 havnen
var der et lille lavvandet bassin for mindre børn, men vi
29
lidt storrc drenge fik ret hurtigt sp;cndl en iskold blikdunk på ryggen og blev sa
brutalt s m id t ud på det dybe
vand, hvor vi måtte se at klare os. Det var yderst ubehageligt og råt, men vi lærte da
at svømme, og det var der
megen brug tor i Nykøbing
Sjælland.
Lige nord for byen lå nemlig
Danmarks fineste badestrand
med 2-3 rækker klitter, ret
høje klitter, der strakte sig lige fra bugten ved Vestre
Lyng og ud forbi Ska.:rhy.
Herud cyklede vi drenge olie
om sornntcrcn og badede l"ra
den kommunale badeanstalt
(med restaurant), der lå lige
ud for Nordstrandsvej . Om
sondagen tog hele familien ar
sted med kaffe og fandt en
god "gryde" i klitterne. Mor
og far ville helst til Skærby
strand, selv om det var her,
mor engang blev suget ned i
et såkaldt "hestehul", et lufttomt hul under sandet, opståel ved at en bunke tang er
rådnet bort under et lag sand.
Hcldi~vis ' var far lige i nærheden og fik hevet mor op.
Hele datidens storslåede klitlandskab langs Nordstrand
forsvandt på det nærmeste p{t
een nat under en voldsom
stormflod . .Jeg tror, det var i
l 920, hvor vatHh.:l gik halvvejs op til byen og efterlod
stranden, som den ser ud i
dag, dvs . næsten uden klitter.
Det var dengang S/S "Ulvsund" gik ned med mand og
mus lige uden for Nordstrand. Den lille damper blev
senere bjerget, og mærkeligt
nok mødte jeg den senere i
Korsør, hvorfra den under et
andet navn gik i ugentlig fart
på Kiel med kreaturer.
Efter nogle iir solgte far huset på Egebjergvej med en
fortjeneste på c..:a. 5000 kr og
købte for 3000 kr det gamle
hus i Linde alle ved siden af
det hus, som bedstemor og
bedstefar boede i, og som
iøvrigt tilhørte kommunen.
Der var tale om en slags rækkehusbebygge Ise, idet de
gamle huse, som tindes endnu, var sammenbyggede gavl
til gavluden på nogen måde
at være ens. Her boede vi
nogle år, indtil far købte en
ret imponerende, gavlvendt
villa i 2'1:! etage på Yesterbro,
indeholdende vor lejlighed i
stuen og to udlejede lejligheder på Lsal og i tagetagen .
l luset i Linde alk~ blev sol!:,rt
tor 4500 kr., Vesterbroejen-
30
dommen kostt.:de llWOO kr og
blev solgt nogle år senere for
2 1500 kr. Vcd vort sidste besog i Nykøbing Sj. i sommeren 1986 var huset nedrevet
for at give plads tiludstilling
a f autumobi ler.
Far lod herefter bygge en
rodstensvilla med udnyttet
tagetage på hjørnet af
Grundtvigsvej og Billesvej
på den sidste byggegrund i
byen. Det skete nogenlunde
samtidig med, at han startede
som snedkermester i et lejet
lokale i murermester Johansens gård i Algade og et
;\rs tid, forend jeg drog hjemmefra til Korsør. Nogle år senere lejede t~1r butik, værkstedslokaler og beboelseslejlighed i l3rugsens gamle gård
i Svanestræde. Her virkede
han med et par svende og
nogle lærlinge, deriblandt en
vis Leo Petersen, indtil han
døde i 1954, kort for hans 70
års fødselsdag. l'vlcn da var
jeg ov<;:r alle bjerge.
Men tilbage til skolen, hvor
det altså ikke gik så godt i
4.,5. og 6. klasse, hvadjeg
egent! ig var meget ked af.
Og nu nærmede Borgerskolceksamen sig, del var den, der
afsluttede det 7. skoleår ug
gav adgang til realklasserne.
Så i 12-årsaldcrcn. et halvt
års tid inde i ?.klasse, togjeg
mig vældigt sammen og læste
mig til et pænt mg+, og·' •
denne kurs holdtjeg slot i de
to rcalklasscr, hvor vi havde
skolens leder, overlærer Chr.
Schlandcr, som klasselærer.
l-lan var både dygtig og
streng, men retfærdig, og jeg
holdt meget af ham.
Vi var 3 drenge i realklasserne, nemlig foruden mig selv
Christian Olesen og Anker
Andersen, begge sønner af
tømrermestre og jeg altså af
en snedkcrsvend. Christian,
der døde ganske ung som civil ingeniør, var et matematisk geni. Det var Anker og
jeg ikke, og Christian ville
aldrig hjælpe os med hjcmmcopgavcrnc, som vi undertiden måtte aflevere helt
blanke lørdag eftermiddag på
overlærerens privatbolig.
Men i en af
matematiktimerne hos ovet·lærer Schlander gik matematikkens væsen pludselig
op for mig, og til præliminæreksamen fik jeg bedre
karakterer end Christian, bii-
31
de i regning, aritmetik og geometri. Anker traf min hustru
Ellen og jeg i Odense engang
i 1935, da vi lige var blevet
gi n.. og vi kom lid t sammen
med ham og hans forlovede.
Næste gang, jeg efter nogen
tid hørte om ham, var han
død.
Der var fem pige i vor realklasse: Ragnhild, der var
datter af toldvagtmester N.
A.Andersen, Sjællands Odde, og som senere blev kommunist is k folkcti ngsmed lem
og gi n med Jen noksom bekendte minister Alfred Jensen . Martha, der var datter
aftoldbetjent R.•J.IIanscn,
Nykøbing Sj, og som lik ansættelse ved postvæsenet.
Disse to var de ældste i Idassen. de var l 6-1 7 år. da vi
gik op til præliminæreksamen, jeg var 14.
Så var Jer Gerda, datter af
vægter· Alstcn , S.N.S., hun
var min store kærlighed , nok
mest p<l grund af hendes usædvanlig flntte ben. l-lun
blev :t>yg Og fik aldrig sin cl\samcn. Jeg glemte hende ikke lige med det samme, men
hun gled ud afbilledet og
blev senere gift i Nykøbing
Sjælland. hvor hun og hendes mand blev byens sangsl--ri ve re.
De to sidste pigers sl\æbne
kender jeg ikke; det var Else
med det kønne ansigt og
Kirsten, der var den sødeste
af dem alle, men hende turde
ingen lænke på, hun ·var
nem lig datter af proprietær
Revsgaard på Anneberg og
gik i øvrigt ud af skolen inden eksamen.
Det var strenge tider, de to år
i realklasscn. ivled kun otte
elever blev vi praktisk talt
hørt hver dag og hver time.
Jeg syntes selv, jeg klarede
mig godt, men Ragnhild og
Martha var ikke til at hamle
op med, de kunne <:;in1pelthen
Jet hele udenad. Historie og
e.eoerafi
var ikke li!!e
mio-.
så
b .
her måttejeg rorlade mig på
det held, som var begyndt at
vække min opmærksomhed,
og som også slog til i forbindelse med en evne til at lære
en hel masse pft kort tid og
have glemt det hele igen otte
dage efter.
Naturhistorie brød jeg mig
heller ikke om, men jeg klarede den i zoologi, hvor
spørgsmålet lod på "Olden-
32
burren", veJ al f(xta.:lle l!n
masse orn biller i almindelighed. Hvadjeg ikke klarede
godt nok, var mit bedste fag,
nem lig dansk sti l, som var
det.lorste, vi mødte til eksamen i. Måske skyldtes det, at
jeg i det hele taget var meget
nervøs, og atjeg blev sendt
ti l s kri tll ig eksamen med
38,5 i feber. Jeg skrev efter
sigende en god stil om emnet: "Hvilken nytte har mennesker af dyr og dyr af mennesker?" Dengang var der
ikke flere emner al va:lge
imellem.
l stilen forekom ordet "nøddeskal", og det var stavet rigtigt. Ved en allersidste gennemlæsning nogle minutter
for tid faldtjeg ulykkeligvis
over dette ord, og efter megen spekuleren frem og tilbage sattejeg så et "d" til (nøddeskald ). Da jeg havde allcveret stilen til den tilsynsførende, lærer Meyer, bad jeg
straks om at måtte ra den
igen for at.rette en fej l, jeg
vidste. jeg havde begået.
Men det måtte jeg ikke.
Overlæreren, som jeg i min
kvide for ind til. kunne heller
ikke l~ælpe- "Hvor kunne
Ju, Henry?" sagde han.
Denned rog udmærkelsen. de
2/J ,jeg manglede til sidst.
For stilen fik jeg kun mg, og
det var ovenikøbet en karakter, der talte dobbelt. Jeg
trostede mig med, at jeg i
virkeligheden ikke tilkom .de'
høje karakterer, som jeg
opnåede i visse andre fag.
.
Det var kort for denne afsluttende eksamen, jeg første
gang rigtigt lagde mærke til
det held, der har fulgt mig
gennem hele livet og faktisk i
alle livets forhold . Jeg havde .
tilmin konfirmation, da jeg
var 13 år, fået et fotografiapparat, som jeg senere skal
vende tilbage til, men en
skønne dag stod der nede hos
boghandleren et endnu bedre
kamera, lcor1ta 9 x 12 ti l plader og plan li lm og 8 x l 0,5
til rullefilm; det kostede 125
kr., og det var mange penge .
Jeg talte gennem nogen tid
med mor om det, men hun
kunne ikke rigtigt se nødvendigheden af, at jeg absolut
skulle have det apparat.
Og så ringede det på døren!
Det var skatterådsformand
Lars Nybjcrg, som boede
hos os p<"t l. sal på Vestcrbro,
der spurgte, om jeg ville tjene en skilling ved at skrive
3'3
nogle skatte lister. De skulle
skrives pænt og tydeligt, og
jeg fik 25 øre for hver af de
lange linier med navne og adresser og en masse belob.
Det ville jeg jo gerne, og si't
~jente jeg simpelt hen til fotografiapparatet, som jeg
hurtigt fik sat til side.
Jeg ved ikke, om jeg får
nævnt de mange gange, noget lignende er sket for mig,
men det skete faktisk hver
gang, det brændte på, og helt
op til nutiden, som da vi fik
lagt nyt stråtag på huset i
Reerso, og jeg samtidig lik
12000 kr. tilbage i for meget
erlagt skat -ja, selv i skrivende stund. dajeg af og til har
spekuleret på, hvad jeg nu
skulle lave , niir min funktionsperiode som vurderingsformand og skyldrådsforhland udløber den Jl.rnarts
19&3. Og så bliver der bare
vedtaget en ændring til vurderingsloven, som automatisk forlænger min funktionsperiode t il udgangen a r 1984.
.'
'
Hvad der sker til den tid, er
jo ikke godt al vide, men noget sker der, hvis jeg ellers
lever, det tror jeg fuldt og
1:1st p;\. Selvfolgelig bygger
da hele min karriere ikke på
held alene, men jeg harmeget ofte været
det rigtige
sted på det rigtige tidspunkt
og hatl den rigtige alder.
pa
Da vi som tidligere nævnt
gennem hele min barndom
flytlede fra sted ti l sted, har
jeg ikke noget, jeg kunne
kalde "Barndommens Gade".
Men byen var ikke så stor
dengang, den begyndte ude
ved Grønnehave mølle på
Vesterbro og endte for enden
af Lindeallcen, og så var der
de gamle sidegader: Sygehusvej, Yinkelvej. Grønnehave stræde, Grundtvigsvej,
Svanestræde, 1-lavnevej,
Dronning Margrethes vej,
Kirkestræde og endnu et par
mindre veje.
Kirkestræde vnr kælkebakken, og når det kom højt,
kælkede vi påNyledsbakken
uden for byen . f\·tod nord
sluttede byen ved Nordvestvej og med lidt bebyggelse
ud ad Nordstrandsvej og
Rørvigvej. Mod syd var der
enkelte huse på Egebjergvej
og Kalkbrænderivej . Den
lange hovedgade er næsten
uforandret. Nykøbing-banken på hjornet af Grundtvigsvej blev oplort i min tid
34dtcr en branJ, der tor ovrigt
var særlig festlig, fordi der i
den gamle, hviJkalkede enetages hjarneejendom blandt
andet var en tobakshandel,
der lå inde med et stort fyrværkeri lager.
l bror Leo's flotte ejendom,
Algade 25, havde isenkræmmer Axel Rasmussen sin forretning tillige med gamle bager Hansen , hvor far havde
været bydreng.
På Brugsens hjørne ved Svanestræde lå i min barndom
urmager· Ring's hjørne, som
bror Borge har et maleri af.
Iler stod unnager Ring ofte
på den hoje trappe og så sig
omkring, idet han med mellemrum hev sit guldur op af
vestelommen og mærkede sig
tidens gang.
På det andet hjørne af Svanestræde lå apoteket med den
gamle apoteker Eilsrhou,
der var en stor spasmager.
Når en lille dreng kom ind
for at købe for l O ore lakridsrod, så ekspederede apotekeren selv, og hvis han ikke
kendte drengen, så kunne
han f.eks.sige: "Lakridsrod,
ja lad os nu se. Vi har jo to
skuffer med lakrids rod, men
de? ene har katten tisset i.
1-lvis du vælger den, så mr du
dobbelt så meget som af den
anden, nu kan du selv om
det" . Det kunne jo nok give
anledning til overvejelser hos
en lille dreng- jeg har s'el~
prøvet det!
Andre af byens borgere, som
man ikke glemmer, var købmand Oluf Lausen og manufakturhandler S.Buurgaar·dJcnsen, der havde forretning
lige over for hinanden ved
Grundtvigsvej. Oluf Lausen
var byens fine købmand,
Buurgaard-Jensen var kommet til byen som "uldjyde"
og havde oparbejdet en stor
tricotagc- og manul~tktur
forretning, senere med tilhørende strikkeri.
Mange år efter købte jeg i
Korsør et par badebukser af
mærket BURNY, somjeg
antog for engelske; men navnet betød såmænd bare
BlJURGAARD-N\'K.SJ.
Hen på fonniddagen kunne
man hver dag se disse to
herrer, Lausen og Buurgaard,
komme ud på deres respektive trapper og se sig om, og så
forsvandt de skiftevis over ti l
hinanden. Alle i byen vidste,
at så forsvandt der en halv
Ilaske portvin af den gode.