1. No category

JØP Generalforsamling
Tirsdag den 28. april 2015
Protokol
Den 28. april 2015 afholdtes ordinær generalforsamling i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse i
Flintholm Company House, Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg.
Fra bestyrelsen deltog
Anders Eldrup (formand)
Lars Quistgaard (næstformand)
Tina Aggerholm
Peter Løchte Jørgensen
Martin Randrup Klintholm
Charlotte Münther
Sven-Karsten Topp
Der deltog 280 medlemmer i generalforsamlingen og herudover var 784 repræsenteret ved fuldmagt.
Ad dagsorden pkt. 1 – valg af dirigent
Formanden
God eftermiddag og hjertelig velkommen til generalforsamling i JØP. Det er første gang, jeg har fornøjelsen,
og det er mig en stor glæde at byde velkommen. Indledningsvis skal jeg oplyse, at hvis I har lagt mærke til,
at der er en fotograf, der går rundt i lokalet, så er det en, JØP har arrangeret, sådan at vi kan bruge billeder
fra i dag på vores hjemmeside og andre steder. Men det håber jeg, at I er indforståede med. Vi glæder os
over, at så mange er kommet i dag, og jeg tror, der er stadigvæk nogen, der er på vej ind, men vi har aftalt
med dirigenten, at vi så småt går i gang med nogle af de formelle ting, som starter generalforsamlingen og
det første punkt i den henseende, det er valg af dirigent. Og jeg foreslår på bestyrelsens vegne, at vi vælger
advokat Lars Svenning Andersen som dirigent, og jeg skal spørge, om der er nogen, der har andre forslag?
Og da det ikke ser ud til at være tilfældet, så er Lars Svenning valgt til dirigent og ordet er dit.
Dirigenten
Tak skal I have, Det er jo sådan, at I plejer at starte med at vedtage nogle taletidsregler, så vi er sikre på, at
det kommer til at foregå på en god og ordentlig måde, alle bliver hørt og ingen er gået hjem, inden vi er
færdige og navnlig, at vi når frem i rimelig tid til buffeten, den skulle nødig blive for kold. Og disse
taletidsregler fremgår jo af den dagsorden, der er sendt ud, side 3 med indlæg, første og anden og tredje
indlæg og jeg vil høre, om vi kan – det er de samme som sidste år – om vi kan godkende disse
taletidsregler?
Det betyder, at vi allerede nu er ovre det første punkt og kan kaste os ud i punkt 2. Beretningen fra
bestyrelsen om pensionskassens virksomhed i det forløbne år, og det er således, at det er formanden,
Anders Eldrup, der aflægger beretningen og jeg giver ordet til dig, Anders, værsgo
Ad dagsordenens pkt. 2 – beretning fra bestyrelsen om pensionskassens virksomhed i den forløbne år.
Ad dagsordenens pkt. 3 – forelæggelse af den reviderede og af bestyrelsen og direktionen underskrevne
årsrapport 2014 til godkendelse.
Formanden
Kan renten blive lavere end den er nu? – Nej, det er jo svært at forestille sig, men der er mange af vores
vante forestillinger, som har ændret sig, selv om vi nu har en virkelighedsopfattelse, hvor investorer, der
køber obligationer med en negativ rente, sådan som vi ser det i øjeblikket. Det var der ikke mange, der
havde forestillet sig for et år eller to siden. Og vi kigger ind i en fremtid med lave afkast på de traditionelle
obligationer, som jo normalt har været den stabiliserende faktor i danskernes pensionsopsparinger.
I JØP har vi for længst indrettet os på den nye virkelighed. Vi investerer i dag inden for en bred palette af
aktiver, der omfatter aktier, ejendomme, kreditobligationer, infrastruktur, grøn energi, skov og en række
andre ting. For når nogle døre lukkes, så er der som regel også nogle andre, der går op. På bagkanten af den
finansielle krise og det rentefald, vi har set, så er der opstået nye, interessante muligheder for udlån til
virksomheder, for eksempel. Også muligheden for at indgå i infrastruktur-investeringer rummer andre og
spændende perspektiver. Herunder at foretage grønne investeringer, sådan som vi gjorde det i efteråret
ved at placere omkring en halv mia. kroner i en grøn fond – i samarbejde med andre.
For samarbejde, det er i det hele taget vejen frem, også for JØP og som I sikkert ved, besluttede vi i marts at
lave et fuldt integreret, administrativt samarbejde med ingeniørerne i pensionskassen DIP. Det nye
administrationsfællesskab skal ikke alene give os en endnu bedre pensionsordninger - det er samtidig et
meget klart og ambitiøst signal om at skabe landets bedste pensionsselskab for akademikere. Vi sætter
barren højt, men det kommer jeg nærmere ind på senere.
Under medlemsforslag skal vi blandt andet diskutere vores investeringer i selskaber inden for fossile
brændsler. Det gjorde vi også sidste år og det ser jeg frem til en god debat om, men lad mig nu allerførst
give et overblik over pensionskassens drivmiddel, nemlig afkastet.
Formanden
I JØP fik vi sidste år et afkast på 8,0 pct. før skat, og selv om det isoleret set var ganske tilfredsstillende i en
tid, hvor inflationen er meget lav, så var det i den nedre del af branchen i 2014. Den væsentligste forklaring
på efterslæbet var rentefaldet. Selskaber, som i modsætning til JØP, har mange kunder på høje garantier,
fik høje afkast i 2014. Det skyldes, at høje garantier kræver renteafdækning, og renteafdækning giver
gevinst, når renten falder. I JØP havde vi som rigtigt mange andre forventet en rentestigning i 2014, og det
gik som bekendt lige modsat, og vores taktiske rentedispositioner trak derfor ned i afkastet. Omvendt
lykkedes vi med vores aktivfordeling - hvor vi øgede aktieandelen – det har været en god investering, en
god forretning i år og vi fik ret i vores forventninger til, at dollaren ville stige, sådan som det skete, kraftigt.
Hvis vi sammenligner vores afkast i 2014 med de andre større akademikerkasser, så har Unipension med
bl.a. Magistrenes Pensionskasse haft et rigtig godt 2014, Lægernes Pensionskasse halter lidt efter og DIP og
JØP kommer hånd i hånd, da vi jo har en fælles investeringsafdeling og en fælles overordnet
investeringsstrategi.
Generelt klarer akademikernes pensionskasser sig betydeligt bedre, både på afkast og på omkostninger,
end de kommercielle selskaber, og det gælder både den seneste femårs periode og på længere sigt, sådan
som vi også redegjorde for det i JØP NYT, det blad, der blev udsendt for kort tid siden. Men vi har taget
sliden med her for at vise, at vi under de senere års aktieoptur – og altså også i 2014 - har ligget noget
under de andre AC-kasser. Det skyldes bl.a., at vi har valgt en mere forsigtig investeringsstrategi for de
omtegnede medlemmer.
Hvis vi tager et kig ind på de enkelte aktivgrupper, så blev 2014 et nyt, herligt år for aktieinvestorerne, og
især her i Danmark. Vores danske aktier gav et afkast på - hold jer godt fast – 17, 2 pct. – langt mere end de
6,5 pct., som vi fik på det mere lunkne europæiske aktiemarked. På vores amerikanske aktier og vores
Emerging Markets-aktier fik vi et afkast i niveauet 10 -16 pct. Vores stats- og realkreditobligationer gav 3
pct. i afkast. Det er meget tilfredsstillende, når man tager renten i betragtning, så lav den er. Afkastet
skyldes primært kursgevinster som følge af rentefaldet.
Investeringerne i den aktivklasse, vi kalder kreditobligationer, gav et afkast på 2 pct. Vi fik pæne afkast på
senior banklån og alternativ kredit. Kollapset i olieprisen punkterede til gengæld obligationerne i de nye
emerging markets-økonomier, og det gav os et minus på 7,8 pct. Den aktivklasse, vi kalder reale aktiver, gav
et samlet set tilfredsstillende afkast på 7,7 pct. trukket op af gode afkast på indeksobligationer og på
ejendomme og det er også i den aktivgruppe, man finder de alternative investeringer, som fx vores
investeringer i grøn energi, som vi har fortaget via målrettede fonde.
Formanden
Kigger vi på afkastet i vores tre investeringsprofiler, så gav profil 2 sidste år et afkast på 8,1 pct.
Investeringsprofil 2 er jo den investeringssammensætning, som følges af medlemmerne i afdeling 2. Der er
mange begreber, man skal lære her. Afdeling 2 er vores, om man så kan sige, folkerigeste afdeling, altså
den med flest medlemmer, og det er der, hvor vi har de mange unge medlemmer med en lang
investeringshorisont foran sig, og derfor kører vi i den afdeling med en relativt høj aktieandel.
Vores omtegnede medlemmer - herunder hovedparten af vores alderspensionister - følger profil 3. Her var
afkastet 7,0 pct. i 2014- en anelse lavere end i profil 2, hvilket skyldes, at man i profil 3 har en lavere
aktieandel. Som I kan se bag mig, så er både medlemmer og formue koncentreret i investeringsprofil 2 og 3,
men vi skal ikke glemme profil 1. Her fik man et afkast på hele 16,4 pct. Medlemmerne i profil 1 har
fastholdt deres ydelsesgaranti. Derfor bruger vi renteafdækning, som jo på grund af rentefaldet udløste
store gevinster i 2014. Gevinsterne gør det muligt for os at leve op til garantierne, men så heller ikke mere.
Selv om afkastkapløbet sidste år blev, om man så kan sige, ”vundet” af selskaber med mange
garantipensioner og dermed renteafdækninger, så ligger vi fortsat meget fint til, når vi kigger på den vigtige
bane, når det handler om pensioner, nemlig den lange bane. Set over en længere årrække så har vores
afkast i JØP ligget over branchen som helhed. Hvad enten man kigger på 10-års sigt, 15-års sigt, 20 år
tilbage, så ligger vores afkast tydeligt højere end sektorens gennemsnit. Det er også værd at bemærke, hvor
godt de akademiske kasser i det hele taget klarer sig i forhold til de kommercielle selskaber.
Foretager vi et smugkig på JØPs afkast for indeværende år, altså 2015 så langt vi er kommet med det, så
viser det i øvrigt, at vi har fået den bedste aktiestart i over 25 år. Pr. 22. april lå afkastet på 6,4 %, trukket
frem af børsnoterede aktier og i mindre grad af obligationer og reale aktiver samt vores valutaafdækning.
Så indtil videre, men det kan jo ændre sig, men indtil videre tegner 2015 til at blive et rigtig godt afkastår.
Et par ord om investeringsstrategien. En god investeringsstrategi, det er jo grundlaget for et godt afkast.
Den lave rente giver hele branchen udfordringer, også fremover, med at skaffe fornuftige afkast, og derfor
er investeringsstrategien for fremtiden højt placeret på bestyrelsens dagsorden. Gennem de seneste 2 år
har vi foretaget en betydelig omlægning fra obligationer til aktier, som det fremgår af figuren bag mig.
Bestyrelsen har i år planlagt et grundigt review af investeringsstrategien, og i den forbindelse vil vi overveje,
om investeringsstrategien for de omtegnede i afdeling 1 skal ligge tættere op ad investeringsstrategien for
afdeling 2. Vi kommer senere tilbage til det tema med et af de forslag, der er stillet fra
generalforsamlingens medlemmer.
Hvis man har langt til pensionsalderen, så kan det være en god løsning med højere aktieandel, fordi der er
god tid til at indhente de tab, som også følger med den højere risiko, der knytter sig til aktierne. Men for
ældre og pensionerede medlemmer er dette ikke nødvendigvis tilfældet. Vi skal jo huske på, at for langt
hovedparten af vores medlemmer er pensionen fra JØP det økonomiske fundament for
pensionstilværelsen. Vi får senere i dag, som jeg nævnte, lejlighed til at drøfte det, idet der er stillet et
medlemsforslag om, at de omtegnede afdeling 1-medlemmer skal følge samme investeringsstrategi som
medlemmerne i afdeling 2. Som det fremgår af vores bemærkninger til forslaget, så er vi ikke afvisende men vi er på den anden side heller ikke færdige med vores overvejelser endnu.
Formanden
Med 100 mia. kroner under forvaltning er vores fælles investeringsafdeling sammen med DIP spreder vi
vores investeringer over hele verden. Og vi samarbejder i stigende grad med andre pensionskasser, når vi
investerer. Det er effektivt, og vi sparer meget store beløb i investeringsomkostninger ved at gå sammen
med andre.
Et frisk eksempel er vores investering i en ny fond med fokus på vindkraft, biomasseanlæg, eltransmissionsnet og lignende former for infrastruktur på energiområdet. Det er den aftale, som JØP, DIP og
Lægernes Pensionskasse indgik sammen med en række andre pensionskasser og investorer – PBU, Nordea,
Nykredit, PFA og PensionDanmark. De otte investorer har tilsammen givet fonden et tilsagn på 8 milliarder
kroner, hvoraf JØP kommer med 545 millioner.
Investeringer i energibesparelser og vedvarende energi giver mulighed for et stabilt og højere afkast, end vi
kan få fra de traditionelle obligationer. Det gør investeringen interessant ud fra afkast- og risikomæssige
synspunkter, og det styrer vores valg af investeringer.
Grønne investeringer er et forholdsvist nyt område for investering. Der er ikke en lang historik at støtte sig
til. Derfor sker JØPs investeringer på det område primært i samarbejder med andre, som giver adgang til de
nødvendige kompetencer. Det giver samtidig mulighed for en god risikospredning, fordi vi som nævnt
investerer sammen med andre pensionskasser gennem fonde.
Med ejerandele i mere end 2.200 selskaber og kapitalfonde over hele verden, så har vi selvfølgelig ikke i
JØP en detaljeret indsigt i alle selskabers gøren og laden. Derfor forpligter vi vores forvaltere til at efterleve
vores politik for samfundsmæssigt ansvar for investeringer – det vi kalder SRI-politikken – og desuden
betaler vi et bureau for at holde fast øje med, at selskaberne lever op til vores etiske retningslinjer, som der
er redegjort for i årsberetningen. Det sker ud fra en overbevisning om, at selskaber, der udviser
samfundsansvar, klarer sig bedst.
Hvis der er selskaber på vores aktieliste, som ikke lever op til vores SRI-politik, vil vi søge at påvirke
selskabet gennem dialog. Det er ikke altid muligt, og hvad gør man så? Vi har drøftet det indgående i
bestyrelsen, og har valgt at skærpe holdningen til selskaber, som er immune over for en dialog. Er selskabet
hverken til at hugge eller stikke i, så vælger vi ultimativt, ikke som det første, men ultimativt vil vi vælge at
sælge aktierne. Det skal have konsekvenser. For hvis et selskab ikke lytter til SRI-henstillingerne, så er det
vores opfattelse, at så er risikoen for, at et sådant selskab hen ad vejen får problemer relativt stort.
I årsrapporten kan man læse mere om vores SRI-politik og en række af de internationale konventioner,
aftaler og hensigtserklæringer, som vi har underskrevet og bakker op på anden vis.
Jeg vil gerne knytte et par særlige bemærkninger til SRI-politikkens afsnit om klimapåvirkninger, som jo
også bliver et tema senere på generalforsamlingen. På det område lægger vi vægt på, at selskaberne
udviser en adfærd, som ikke bevidst indebærer en alvorlig og langsigtet skade på miljøet. Vi har tilsluttet os
Carbon Disclosure Project. Det er en organisation, der kaster lys over selskabernes CO2-udledninger. Sidste
år indgik vi i en organisation, der hedder IIGCC. Det er en gruppe, der har tilknyttet internationale
institutionelle investorer og som vil skabe bedre rammebetingelser for investering i aktiviteter og teknologi,
der kan reducere C02-udledningen. Som på SRI-området i øvrigt så er det vores overbevisning, at selskaber,
der ikke respekterer disse hensyn på klimaområdet, før eller senere risikerer at få problemer og derfor vil vi
have en skærpet opmærksomhed på dem.
Jeg nævner disse ting for at understrege, at bestyrelsen tager klimapolitikken lige så alvorligt, som vores
ansvar for at sikre det højest mulige afkast til medlemmerne. Vi vender ansigtet til de store problemer, og
vi anerkender, de er der og vi forholder os til det. Men vi er investorer i pensionskassen, vi er ikke politikere
- og det skal vi holde fast i, og vi mener grundlæggende, at klimaproblemet først og fremmest er et politisk
spørgsmål.
Vi skal senere i dag diskutere et medlemsforslag om at standse alle investeringer i selskaber inden for kulindustrien og indlede en dialog med olie- og gasselskaberne. Vi har sympati med ånden i forslaget. Det er
veldokumenteret, at kul er en af de helt store syndere på klimaområdet. Kommende klimaaftaler vil
formentlig yderligere sænke rentabiliteten ved kulinvesteringer og samtidig ser vi, at fx Kinas import af kul
er faldende i de senere år. Og målt på produktionskapacitet så lukkede der i Europa dobbelt så mange
kulværker, som nye kom til. Efterhånden som vedvarende energiformer tager over, så vil kul formentlig
blive udfaset hurtigere end olie og gas. De vil i mange år frem være en uundværlig del af verdens
energiforsyning - og derfor også tiltrække investorer fremover. Men vi er i bestyrelsen opmærksomme på,
at den omstilling på energiområdet, som foregår i disse år på energiproduktionens område, medfører en
særlig risiko for investorer, mens omstillingen pågår. Det vil vi holde meget bevidst øje med, når vi
planlægger investeringerne fremadrettet.
Af disse grunde kan vi støtte intentionen i det forslag, der er fremlagt fra en række medlemmer af
pensionskassen, men vi finder, forslagets ordlyd er for vidtgående, bl.a. fordi det ikke tager hensyn til de
begrænsninger, som følger af vores investeringssamarbejde med andre pensionskasser – som vi lægger
meget stor vægt på at bevare.
Formanden
De høje pensioner kræver høje kontorenter, og kontorenterne for 2015 er foreløbigt fastsat på samme
niveau, som det var i 2014.
For omtegnede medlemmer i afdeling 1 er kontorenten fastsat til det forventede afkast på 4,4 pct. efter
skat.
I afdeling 2 har vi fastsat kontorenten til 4,6 pct., ligeledes svarende til det forventede afkast. Sidste års
afkast på 8,1 pct. efter skat er, som det fremgår, noget højere end kontorenten, og de overskydende
reserver har vi henlagt til reserverne med henblik på udjævning af kontorenten over tid. I afdeling 2 tildeles
medlemmerne også et pensionstillæg. Det fastsættes løbende og er p.t. 5 pct. Tillægget skal udlodde de
kollektive særlige bonushensættelser, når der er råd til det. Det har der altid været, og det er altså også
tilfældet i år.
Selv om afkastet i 2014 måske tilsiger en højere kontorente end dem, jeg lige har nævnt, så har bestyrelsen
valgt at henlægge årets overskydende afkast til reserverne. Pensionsprognoserne regner med et afkast på
omkring 4,5 pct. efter skat. Det kan over tid blive vanskeligt og krævende at fastholde, hvis renten
fremadrettet vedbliver at være så lav, endog negativ, som vi ser det i øjeblikket. Vi vil gerne undgå, at vi
kommer i en situation, hvor vi skal til pensionsnedsættelser, og derfor har vi valgt at konsolidere os og giver
dermed medlemmerne i afdeling 2 og de omtegnede medlemmer i afdeling 1 nogle ekstra reserver at tære
på fremadrettet. Den gode nyhed er, at konsolideringen med sikkerhed kommer medlemmerne til gode på
et senere tidspunkt – og historisk set har JØP heller ikke holdt igen på kontorenten, når man sammenligner
med andre, som det fremgår af sliden her.
Det har vi illustreret på denne slide, og som jeg sagde indledningsvist, så er afkastet pensionskassens
drivmiddel, og det er en vigtig forudsætning for gode kontorenter, men en pensionskasse skal i høj grad
også bedømmes på evnen og på viljen til at udbetale penge til medlemmerne og til kundernes depoter i
form af hørere kontorenter. Og her giver JØP altså, som vi kan se, en markant højere kontorente end de
kommercielle selskaber.
Formanden
JØP har gennem en årrække oplevet en stabil vækst i medlemstallet på omkring fem pct. om året. Sidste år
blev vi 3.000 flere i JØP, så vi nu er godt 54.000. Væksten drives af efterspørgsel på Djøf-arbejdskraft både
på det private og det offentlige arbejdsmarked. På overenskomstområdet er vi som bekendt ikke i direkte
kamp om pensionskunderne, men vi agerer som om vi var. Vores eksistensberettigelse er at levere et fuldt
konkurrencedygtigt produkt, en tidssvarende pensionsordning, en effektiv og professionel rådgivning samt
gode afkast.
God medlemsservice, det er et særligt fokusområde i disse år. God service handler om faglighed, god
kommunikation, indlevelse og imødekommenhed og for at sikre, at ordene omsættes i handling, så
arbejder vi ud fra et servicekoncept, der beskriver den ideelle medlemsdialog med afsæt i JØPs unikke
viden om djøferne. Servicekonceptet skal sikre høj medlemstilfredshed, og er indrettet på, at man kan måle
medlemstilfredsheden systematisk og på den måde blive bedre og bedre.
Apropos konkurrence, så indledte vi i år en profileringskampagne, der var målrettet mod djøferne. Vi
indrykkede budskaber i Djøfbladet, på web og på andre fora, hvor djøfere færdes, sådan at kampagnen kan
gøre opmærksom på de – måske – oversete fordele ved JØP. Vi sigter ikke mindst efter vores yngre
medlemmer med mindre interesse for pension, for JØP har et konkurrencedygtigt produkt, og er i en
stadigt stigende konkurrencesituation, og derfor er det vigtigt, at djøferne kender til fordelene.
Fordelene kan man også læse på joep.dk, som er medlemmernes indgang til alle oplysninger om deres
pension samt pensions- og depotoversigter, omkostninger, beregningsmoduler og meget mere. JØP Nyt er
vores kommunikationskanal i forhold til at holde medlemmerne løbende orienteret og gøre aktivt
opmærksom på forhold, der har betydning for deres pension, fx nye skatteregler, ændrede ydelser eller
omlægning af pensionerne.
Vi er også tilsluttet Pensionsinfo.dk, der samler danskernes pensionsoplysninger - og det gør de rigtig godt.
Navnlig efter omlægningen i slutningen af 2014, hvor de relancerede sitet i en ny indpakning og med nye
funktioner. Bl.a. kan man nu trække en depotoversigt, hvis ellers pensionsudbyderen kan levere tallene.
JØPs medlemmer ventes at kunne få adgang til depotoversigter via PensionsInfo i løbet af 1. halvdel af
2015, men ellers kan I jo altid finde dem på joep.dk.
Et par ord om omkostninger. Det er vanskeligt at sammenligne omkostninger på tværs af
pensionsbranchen, for selskabernes rapporterer noget uens om det. Der findes dog nøgletal, som alle i
branchen skal beregne. Der er de såkaldte Årlige Omkostninger i Kroner (ÅOK) og de Årlige Omkostninger i
Procent (ÅOP). Her bag mig kan I se en sammenligning af ÅOP for en person, der bliver kunde ved
forskellige alderstrin. Man kan således se, at fx en 40-årig, der bliver medlem af JØP, betaler en ÅOP på 0,8
pct. mens det tilsvarende koster 1,31 pct. i et kommercielt selskab.
Vores omkostninger er med andre ord lave – og de har den rigtige retning: Administrationsomkostningerne
faldt i 2014 til 894 kr. pr. medlem. Året før var de 1.044 kr. Det var i øvrigt tredje år i træk, at
omkostningerne faldt, og bestyrelsen forventer et yderligere fald i de kommende år. I 2015 regner vi med
administrationsomkostninger på 825 kr. pr. medlem.
Omkostningerne er et af de områder, hvor vi adskiller os tydeligt fra de kommercielle selskaber. Det er
simpelthen billigere at drive et arbejdsmarkedspensionsselskab som JØP, med en homogen kundeskare og
målrettede produkter, hvor overskuddet tilfalder medlemmerne og hvor der ikke er store udgifter til
marketing og lignende. Og for fremtiden skulle det gerne blive endnu billigere og endnu bedre. Min
gennemgang, som jeg lige foretog af omkostningerne, medregner nemlig ikke effekten af, at vi nu har
besluttet at lave en administrationssammenlægning med DIP, som effektueres pr. den 15. juni.
Formanden
Sammenlægningen er for os en naturlig afslutning på den rejse, som vi indledte tilbage i 2006 sammen med
DIP, og som undervejs har ført til et stadigt tættere samarbejde. Forrige år sammenlagde vi
investeringsafdelingerne i de to pensionskasser, og vi har samordnet vores it-systemer. Så det sidste skridt
var måske ikke så stort – og så alligevel. For med sammenlægningen signalerer vi en fælles ambition om at
give ingeniører og jurister, økonomer og samfundsvidenskabelige akademikere en endnu bedre
pensionsløsning, end hver for sig.
DIP/JØP vil være den bedste pensionskasse på det voksende akademikermarked. Det er en offensiv
sammenlægning og den skal være med til at skabe konsolideringen i markedet og give de bedste tilbud til
medlemmerne på investeringer, produkter og services.Vi tror på, at vi sammen kan forbedre serien af
rigtigt gode afkast. Samtidig ved vi, at en større administrativ enhed langt bedre kan imødegå øgede
myndighedskrav. Vi kan også bedre udnytte skalafordele til at sikre en fortsat høj kvalitet i betjening af
medlemmerne. Vi får også bedre mulighed for at skabe et bredere fagligt miljø, så vi kan fastholde og
tiltrække kompetente medarbejdere.
Vi har naturligvis fået spørgsmålet: Hvorfor så ikke lave en fuld fusion? – Hvorfor opretholde to bestyrelser,
når vi nu etablerer et administrationsfællesskab? Det er jo grundlæggende et spørgsmål, som
medlemmerne skal afgøre. Vi har i begge pensionskasser vurderet, at medlemmerne lægger vægt på egen
identitet og på at vælge egne repræsentanter til at styre deres pension. Men måske kan tiden blive moden
til en egentlig fusion? Kommer vi dertil, så vil det kræve en forudgående diskussion og beslutning på en
generalforsamling.
Med hensyn til den anden bofælle her i huset, Lægernes Pensionskasse, så har de ikke ønsket at udvide
samarbejdet udover det samarbejde, vi allerede har i dag på primært investeringsområdet. Men vi har
afleveret en stående invitation til at tale om mulighederne – for vores langsigtede vision om en stærk
pensionskasse for akademikere omfatter naturligvis også andre gruppe end blot ingeniører og djøfere. Vi
tror på, at det vil kunne blive rigtig godt og fordelagtigt for alle parter.
I henhold til reglerne skal der hvert år på generalforsamlingen redegøres for bestyrelsens og direktionens
aflønningsforhold. De hviler på den lønpolitik, som man kan læse om på hjemmesiden. Bestyrelsen og
ledende medarbejdere aflønnes med henholdsvis et fast honorar og en fast løn uden nogen former for
variable lønandele som fx bonusordninger.
I april 2014 blev bestyrelsesformandens honorar fastsat til 330.000 kr., næstformanden modtager det halve
på 165.000 kr., mens de øvrige medlemmer honoreres med 110.000 kr. Formanden for revisionsudvalget
får et tillæg på ét basishonorar, dvs. 110.000 kr. De to øvrige medlemmer af revisionsudvalget får et tillæg
på et halvt basishonorar, altså 55.000 kr. Bestyrelseshonorarerne forventes at forblive uændret i 2015.
Lønnen til JØPs direktør inkl. pension udgjorde 2,5 mio. kr. i 2014. Lønnen reguleres i 2015 til 2,6 mio. kr.
JØPs lønpolitik, som blev vedtaget på generalforsamlingen i 2013, fremgår af hjemmesiden på følgende
adresse www.joep.dk/lønpolitik, og der indstilles ingen ændringer i den.
Og så er det jo et valgår i år – ikke kun i Folketinget, men også i JØP. Bestyrelsen foreslår for den
kommende periode genvalg af Martin Randrup Klintholm, Sven-Karsten Topp, Peter Løchte Jørgensen og
Torben Huss. Som kandidat til direkte valg på generalforsamlingen foreslås genvalg af Tina Aggerholm. Som
formand for Djøf Offentlig fortsætter Lars Qvistgaard i bestyrelsen og derudover har DJØF udpeget direktør
Marianne Thyrring. Endelig har Djøf indstillet, at I genvælger undertegnede som formand for bestyrelsen.
Når vi kommer til valgpunkterne på dagsordenen, så vil kandidaterne give en kort præsentation af sig selv.
Og ellers kan jeg opfordre til at læse deres kandidatfolder, som ligger omdelt og selvfølgelig også er på
nettet. Her kan I læse mere om de enkelte kandidater, om kompetencekrav osv.
Formanden
Jeg vil afslutte min beretning med at rette en varm tak til Torben Visholm og JØPs administration for et
godt samarbejde i årets løb. I har gjort livet let for den nye formand. Det takker jeg for. Og I har på en
meget professionel måde gennemført det store arbejde med at etablere administrationsfællesskabet med
DIP. Det kan I godt være tilfredse med. Det er bestyrelsen i hvert fald. Og overskriften i alt, hvad I har
foretaget jer i årets løb, har hele tiden været, at gøre de ting, som tjener JØPs medlemmer bedst. Tak for
det – og tak for ordet.
Dirigenten
Tak til Anders Eldrup. Jeg kan oplyse, at der er ca. 280 til stede og at der er ca. 784 fuldmagter, altså i alt
1.064 stemmer, hvis vi skal stemme om et eller andet. Det er jo således, at beretningen her også indeholder
rigtig meget økonomi, og vi har det sidste par år gjort det, at vi også har taget det næste punkt, altså
beretning om regnskab og så har taget debatten samlet under et og det vil jeg høre, om man er indstillet
på? Så får vi ligesom rundet det hele af. Og det er man indstillet på, fordi så vil jeg tage punkt 3.
Forelæggelse af årsrapporten til godkendelse og give ordet til Torben Visholm og så tager vi den samlede
debat om de to punkter efterfølgende. Så værsgo, Torben Visholm.
Torben Visholm
Tak. Ja, pensionskassens regnskab, som vi nu skal forelægge, er en del af årsrapporten, som er lagt ud på
hjemmesiden. Og vi har desuden trykt et mindre oplæg til dem, der ønsker en præsentation. Jeg vil kort
gennemgå resultatopgørelsens hovedposter, som fremgår af planchen bag mig.
På indtægtssiden udgør medlemsbidragene 2,8 mia. kr., hvilket er en stigning på næsten 9 % i forhold til
året før. Investeringsafkastet blev på 4,5 mia. kr., tæt på en fordobling i forhold til 2013. Medlemsbidrag og
investeringsafkast udgør til sammen de samlede indtægter i JØP, som beløb sig til i alt 7,3 mia. kr.
På udgiftssiden udgjorde udbetalte pensioner 1,5 mia. kr., en stigning på knap 11 pct. Stigningen var lidt
større end stigningen i antallet af pensionister, der samlet set udgjorde 8,5 pct. Næste post er
rentetilskrivning, som viser udgifterne til forrentning af pensionsopsparingen. Beløbet udgjorde 2,1 mia. kr.
Der er tale om en stigning på knap 9 pct. i forhold til året før, der afspejler væksten i medlemmer og
indbetalinger -kontorenterne var fastholdt på samme niveau som året før. Næste post er vores
skattebetaling, som vi ikke slipper uden om. I 2014 udgjorde pensionsafkastskatten 667 mio. kr., en
fordobling i forhold til året før, svarende til stigningen i det samlede afkast.
Pensionskassens administrationsomkostninger udgjorde, som det fremgår, 48 mio. kr. i 2014, hvilket er en
reduktion på 5 mio. kr. i forhold til året før. Opgjort pr. medlem faldt omkostningerne fra 1.044 kr. i 2013 til
894 kr. i 2014 og vi forventer, som allerede nævnt, et yderligere fald i år. Flere oplysninger om
omkostninger fremgår af nøgletallene i beretningen. Desuden viser vi på hjemmesiden under ”Min
pension”, hvor store de samlede administrationsomkostninger er for det enkelte medlem opgjort i både
kroner og procent, de føromtalte ÅOK og ÅOP opgørelser, altså ikke samlet for kassen, men det, der
vedrører hvert enkelt medlem.
Den sidste post på udgiftssiden er ændring i akkumuleret værdiregulering, der i 2014 udgjorde 702 mio. kr.
mod en reduktion på 202 mio. kr. året før. Stigningen i denne post skyldes øget merhensættelser til
pensionerne som følge af årets rentefald. Pensionskassens samlede udgifter kan herefter opgøres til 5,1
mia. kr. og forskellen mellem indtægter og udgifter blev dermed 2,3 mia. kr., hvilket er årets resultat før
hensættelser.
Overskuddet blev først og fremmest anvendt til forøgelse af pensionshensættelserne på 1,3 mia. kr. Det
noget højere beløb i 2013 afspejlede omtegningsbonus i forbindelse med omtegningen tilbage i 2012. De
særlige bonushensættelser, der er en del af basiskapitalen øremærket medlemmerne, blev forøget med
288 mio. kr. Det større beløb i 2013 hænger igen sammen med omtegningen i 2012, hvor en del af
omtegningsbonus blev udloddet i form af individuelle særlige bonushensættelser tilskrevet i 2013.
Den sidste regnskabspost er henlæggelse til kollektivt bonuspotentiale, som i 2015 beløb sig til 636 mio. kr.
Der er her tale om en forøgelse af medlemmernes ufordelte reserver, som skyldes, at årets afkast blev
noget større end de forlods fastsatte kontorenter. Efter henlæggelse til kollektive reserver kan årets
resultat opgøres til et overskud på 13 mio. kr., som efter fradrag af udgifter til pensionisttillæg på 2,6 mio.
kr. henlægges til egenkapitalen. Egenkapitalen udgør herefter 1 mia. kr. pr. 31.12.2014.
Som følge af omtegningerne i 2011 og 2012 er kassens solvensmæssige styrke øget meget væsentligt.
Kassens basiskapital omfatter, udover egenkapital på 1 mia. kr., individuelle og kollektive særlige
bonushensættelser og udgjorde i alt 8 mia. kr. ved årets udgang. Basiskapitalen overstiger dermed
solvenskravet med 6,3 mia. kr. Med disse ord indstiller jeg årsregnskabet til godkendelse.
Dirigenten
Tak for det. Og dermed er der nu mulighed for debat under både punkt 2 og punkt 3. Jeg vil lige sige om det
rent praktiske, at vi har for enden af stolerækkerne forhåbentligt alle steder har lagt nogle små sedler, som
man kan skrive sit navn på, hvis man ønsker ordet, og så vil jeg bede om, at man lige afleverer dem hernede
ved Charlotte. Så kan I også lige aflevere den til en af medarbejderne, der lige markerer der. Der er også
medarbejder, der markerer lige herinde, sådan at I lige kan give ordet der. Så sørger jeg for at sige, hvem
der har meldt sig og hvem der er den næste taler og sådan, at der er en lille stol heroppe, sådan at vi kan få
et flow i det. Det skulle meget gerne være systemet i det. Der blev jo nævnt en række ting af formanden,
som vi kommer tilbage til. Det beder jeg om, vi gemmer til når vi når til det punkt der. Men ellers om der er
kommentarer til beretning. For ellers kan vi tage den til efterretning, og så skal vi jo gerne have godkendt
regnskabet. Kan vi godkende regnskabet? Det gør vi, det er godkendt.
Ad dagsorden pkt. 4 – Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægt, pensionsregulativ 1 og
pensionsregulativ 2.
Dirigenten
Ja, så kommer vi jo til punkt 4. Forslag fra bestyrelsen om ændring of vedtægt, regulativ 1 og regulativ 2.
Dem vil jeg prøve at gå igennem, og jeg vil prøve at følge den udsendte dagsorden med bilag. Det er
således, at på side 4 i den udsendte dagsorden med bilag er der en oversigt over, hvad det er for nogle
forslag vi skal igennem, og jeg vil tage dem enkeltvis. Jeg beder så om, at der bliver markeret, hvis der er
nogen, der ønsker ordet. Det er således, at det gælder både for vedtægterne og for regulativerne, at
ændringerne kræver to tredjedels flertal.
Det første, vi skal kigge på, er at der foreslås i § 1, stk. 2 i vedtægten, at der åbnes mulighed for at optage
studerende, der er berettiget til medlemskab af Djøf under Djøf-uddannelse samt ansatte i pensionskassen.
Det kan man se på side 5 i det udsendte materiale, og jeg gør opmærksom på, at en fuldstændig tilsvarende
bestemmelse er indsat i regulativ 2. Og man ønsker altså at give den mulighed for, at også studerende
djøfere og ansatte kan få mulighed for at blive medlem af pensionskassen. Kan vi bakke op om flere
medlemmer?
Jo, vi stemmer om det, hvis der er nogen, der ønsker en afstemning om det. Ellers stemmer vi ikke om det.
Der ønskes en afstemning om det. Jeg tror, vi prøver med en håndsoprækning, fordi det er et lidt tungt
system med det skriftlige, men hvis det er nødvendigt, så vil jeg selvfølgelig gennemføre en skriftlig
afstemning. Vi prøver i første omgang og jeg har allieret mig med nogle revisorer, de skulle være pålidelige,
– indtil andet er bevist – de har i hvert fald skrevet under på regnskabet. Jeg beder om, at dem, som kan
stemme for denne ændring, rækker hånden op nu. Det er 1-2-3-4-mange. Hvem stemmer imod denne
ændring? Det er 1-2-3-4-5. Det er vedtaget med to tredjedeles flertal, ikke også? Tak for det.
Vi går videre til det næste punkt, som vi skal kigge på. Det er således, at der er et forslag om, at direktionen
fremover kan bestå af flere medlemmer og det giver anledning til en tilpasning af tegningsreglen. Det er
således § 9, stk. 2 og 4, og § 10, og det er på side 5 og 6, I kan se det. Det er således, at man foreslår, at der
i stedet for, at man har en ansat direktør, så har mulighed for at få en ansat direktion. De skarpe vil jo
kunne se, at det hænger snævert sammen med det næste forslag i § 9, stk. 2, idet man samtidig foreslår at
afskaffe bemærkningen om, at det er en ansat direktør i samråd med pensionskassens aktuar og
forsikringsmedicinske konsulent, fordi hverdagen ikke ser sådan ud, og sådan fungerer det ikke i dag. Man
vil derimod gerne lægge op til, at man har mulighed for at ansætte en direktion og ikke kun en direktør, og
det er dét, jeg spørger, om der er tilslutning til? Er der nogen, der ønsker en afstemning om det eller kan vi
sige, det går nok? Der er en, der ønsker en afstemning om det. Vi får en afstemning om det. Jeg beder om,
at dem, der kan tilslutte sig forslaget om, at direktør ændres til direktion, rækker hånden op nu. Tak. Og
dem, der stemmer imod. Det er vedtaget med to tredjedele.
Så foreslår man, at vi konsekvensretter vedtægten fire steder, hvor der står rateforsikring, så der kommer
til at stå ratepension alle steder, fordi det er det udtryk, man bruger, og så kan det være hensigtsmæssigt,
at det også er det, der står. Tror I, det kan gå uden en afstemning? Det er jeg glad for, at vi har fået på
plads, og dermed har vi i virkeligheden fået klaret vedtægten.
Dirigenten
Men vi har jo en række forslag til regulativerne. Det første er et forslag om ændring i § 3, stk. 4, og det er
det udsendte materiale på side 8 og det gælder i virkeligheden både regulativ 1 og 2, så det er side 8 og
side 13 for dem, der måtte følge godt med. Det, der ønskes, er simpelthen, som man kan se i § 3, stk. 4, på
side 8, et nyt stykke, hvor der står, at bidrag og indskud til ratepension, der overstiger den i
pensionsbeskatningsloven fastsatte grænse for fradrags- eller bortseelsesret, anvendes til den livsvarige
ydelse efter pensionskassens nærmere bestemmelse. På godt dansk betyder det, at med de
begrænsninger, der er lavet i at få fradrag på indbetalinger til ratepensioner, så ønsker man med denne
bestemmelse at sikre, at hvis der bliver indbetalt mere, så går de automatisk over til anvendelse til en
livsvarig ydelse efter nærmere bestemmelse i pensionskassen, således at man opretholder fradraget. Det er
det, der sådan set er filosofien, at medlemmet stadigvæk får et fradrag, men når man ikke kan få
ratepension, så overgår det til en fradragsret ved den livsvarige pension. Det er sådan set for at sikre en
fradragsret. Er der nogen, der synes, at det er en dårlig ide? Kan vi tilslutte os det? Det kan vi..
Så er der forslag om ændring af en bestemmelse i § 6 b, stk. 4, som man kan finde på side 10 i det udsendte
materiale. Det går på, at man ønsker at indsætte et nyt stykke i § 6, stk. 4, , hvor man siger, at medlemmet
kan genkøbe den supplerende alderspension mod afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger efter
pensionskassens nærmere bestemmelse herom. Og det, det handler om er, at når man køber en
supplerende alderspension, så vil man jo normalt få den udbetalt, når man bliver pensioneret. Det kan
være, man har indbetalt et stort beløb eller et lille beløb, og så får man jo det i rigtig mange år på et eller
andet tidspunkt. Så dør man, og så får man det ikke mere. Og det er således, at man også har mulighed for
at købe den tilbage imod at betale en afgift. Det forslaget her går på, er at undgå, at man kommer i en
situation, hvor dem, der lever længe, fortsætter med den ordning, og dem, som af en eller anden grund
bliver syge og tænker, at de vil have ordningen udbetalt inden dødsfald, fordi den i så fald bortfalder, de
skal ikke kunne udnytte systemet. Der skal ligesom være fornuft i det forhold, så derfor lægger man op til,
at man altid kan genkøbe disse ordninger, men det må kræve tilfredsstillende helbredsoplysninger.. Det
hører jeg, om der er nogen bemærkninger til? Skal vi sige, det er i orden? Det er jeg glad for. Vi har
vedtaget dette også.
Så er det således, at i Regulativ 1 har man talt om brøkdelsbestemt førtidspension i § 8, stk. 4, og der siger
man, at vi taler i virkeligheden ikke længere om det. Vi taler om alderspension og derfor vil man bare gerne
sprogligt have ændret det til delvis alderspension i stedet for brøkdelsbestemt førtidspension. Det lyder
også fornuftigt, ikke? Det kører rigtig godt nu. Så må vi se om I andre kan få jeres forslag lige så hurtigt
igennem.
Okay, så er det således, at der lægges op til en ændring i Regulativ 2, § 7, stk. 2, på side 15 og det har noget
at gøre med, at i og med at der er åbnet op for mulighed for, at studerende og også JØP-ansatte kan blive
medlemmer af pensionskassen, så skal man have indsat en bestemmelse i § 7, stk. 2, om, at
erhvervsevnenedsættelsen for medlemmer efter § 1, stk. 2, skal vurderes i forhold til tilsvarende
arbejdsområder, hvor man i dag for jer andre har faginvaliditet som udgangspunktet. Vi får nu nogle
studenter ind og nogle ansatte, og hvad er det så lige, man skal sammenligne det med? Der skal man altså
vurdere det i forhold til tilsvarende arbejdsområde, så det er i virkeligheden en konsekvens af ændring af
det, at vi har vedtaget den første bestemmelse. Er alle enige i, at det lyder fornuftigt? Det gør det også.
Så er det således, at der lægges op til i begge regulativer – jeg henviser til § 13 og jeg henviser til side 11 og
side 16, at der i regulativerne kommer en bestemmelse om, at man skal oplyse medlemmer om
pensionskassens anvendelse af persondata og om adgangen til egne oplysninger, hvor man skriver i § 13,
stk. 2 og 3, at man har ret til at få oplyst, hvad der er registreret i anledning af et medlemskab. Det lyder jo
også meget fornuftigt. Det kan vi også slutte os til. Det kan vi også vedtage.
Så er der endelig en præcisering af, at kommunikation med pensionskassens medlemmer kan ske
elektronisk. Det er en ny § 16 på side 16, som også gælder både på side 11 og side 16. Det betyder
selvfølgelig, at når det er en ny bestemmelse, at §§ 16-18 bliver §§ 17-19. Det kan vi også godkende. Det
var rigtig dejligt.
Så er der endelig en bestemmelse, der hedder § 8, hvor man henviser til Djøf Overenskomstforening og det
er Djøf Overenskomstforening ikke rigtig glade for længere, fordi nu hedder de Djøf Offentlig efter sidste
repræsentantskabsmøde. Og derfor foreslår vi så, at vi af hensyn til dem også skriver Djøf Offentlig. Så
hedder de det samme alle steder. I kan se, Lars bliver glad. Ja, skal vi ikke gøre det?
Så har jeg nemlig kun en ting tilbage, og det er, at det er således, at vi altid beder om en generel
bemyndigelse til, hvis Finanstilsynet eller andre beder om sproglige rettelser uden ændring af det
indholdsmæssige, at man så bemyndiger bestyrelsen til at kunne lave sådanne alene sproglige rettelser.
Kan jeg få den bemyndigelse også? Det kan jeg godt. Det er jeg rigtig glad for. For så er jeg nemlig færdig
med punkt 4 og jeg siger rigtig mange tak for de gode resultater.
Ad dagsordenens pkt. 5 – Godkendelse af det af Djøfs Bestyrelse i henhold til vedtægtens § 8, stk. 1,
foretagne valg af formand for pensionskassens bestyrelse
Dirigenten
Så er vi fremme ved punkt 5, som jo er godkendelse af det af Djøfs Bestyrelse i henhold til vedtægtens § 8,
stk. 1, foretagne valg af formand for pensionskassens bestyrelse og som Anders Eldrup var inde på, så er
det jo sådan, at den måde, man vælger formand her, det er, at Djøfs bestyrelse modtager en indstilling fra
bestyrelsen i JØP her og bestyrelsen i Djøf Offentlig, og så er det JØPs bestyrelse, som vælger formanden og
det skal godkendes her på generalforsamlingen eller om nødvendigt ved en urafstemning. Der er i begge
bestyrelser enighed om igen at indstille Anders Eldrup til formand og der er en enig bestyrelse i Djøf, som
har genvalgt Anders Eldrup til formand fra 2015 til 2017 og jeg ved ikke, om formanden vil sige et par ord?
Nu har han jo sagt meget allerede, men ellers har du lejlighed til det nu.
Formanden
Ja, tak for det. Jeg vil gerne sige to ord om mig selv. Jeg er jo pensionist i JØP, så forud for det er gået en
lang erhvervskarriere. Jeg har været 25 år i Finansministeriet, 10 år i DONG og driver nu
konsulentvirksomhed. Jeg har siddet i et utal af bestyrelser i min tid, offentlige og private. Jeg sidder
stadigvæk i en lang række bestyrelser, og jeg har nu det sidste år haft fornøjelsen at være formand for JØP,
så jeg har vel nu udstået prøveperioden her, så med disse ord anbefaler jeg mig selv.
Dirigenten
Kan vi godkende det? I har godkendt valget af formand. Tillykke med det.
Det er således, at Charlotte Münter, som har siddet i bestyrelsen, har meddelt, at hun ønsker at udtræde af
bestyrelsen og det er således, at man fra Djøf udpeger i bestyrelsen to repræsentanter og den ene af dem
var Charlotte Münter og man har nu i stedet udpeget cand. scient. pol. Marianne Thyrring, som er direktør
for DMI, som medlem af bestyrelsen og du er jo til stede. Måske du bare lige vil sige, hvem du er, Marianne.
Marianne Thyrring
Jo og rigtig mange tak. Allerførst så vil jeg gerne sige tak til Djøfs bestyrelse for tilliden, der går ud på at
blive medlem af JØPs bestyrelse, og jeg vil selvfølgelig love at bestræbe mig på at løfte opgaven som
bestyrelsesmedlem både ved flittigt arbejde, det kan jeg i hvert fald fornemme, der bliver brug for, men
også nysgerrigt og forhåbentligt også perspektivrigt, når jeg nu ellers lige bliver lidt klogere på substansen.
Jeg har tænkt meget over, hvor meget sådan ”street credit” det her pensionsområde egentlig har. Og jeg
har så fundet ud af, at den ”street credit”, som vi har her, faktisk er rigtig stor. Jeg ved ikke helt, om det
skyldes, at – ja, nu har jeg efterhånden min alder selv hvor jeg er 55½ år næsten eller at jeg har taget imod
opfordringen til at være bestyrelsesmedlem, eller det i realiteten handler om, at emnet har ”street credit”,
og jeg er kommet til den konklusion, at der er rigtigt mange gode grunde til, at det her er rigtig interessant.
I forvalter, som Anders, formanden, jo også har redegjort for, meget store værdier, som skal forvaltes både
godt og med det størst mulige udbytte og de laveste administrationsomkostninger, vores kunder og
medlemmer skal have mest pension for pengene. Der bliver flere og flere ældre, ikke kun i vores regi. Selv
inden for vores del af arbejdsmarkedet er det jo blevet om ikke normalt, men så i hvert fald ikke
usædvanligt, at folk må forlade deres stillinger, før de måske selv ønsker det, og det her med at knappe
systemer sammen, det bliver også mere og mere interessant. Og så er vi jo meget, meget tæt på den
enkelte. Rent faktisk så har vi alle sammen månedligt i alle årene oplevet, at JØP har beslaglagt den
nutidige købekraft, selvfølgelig i forventningen om, at der er penge til os, når vi bliver ældre. Så samlet set
synes jeg, at der er rigtig meget ”street credit” over det arbejde, vi skal lave i JØPs bestyrelse, og et
betydeligt ansvar, som det ligger mig på sinde at, bidrage til at løfte med den øvrige bestyrelse så godt som
overhovedet muligt. Og hvad har jeg så med, der kan bidrage til det her og bidrage til at løfte det her
ansvar?
Jeg er, som I kan se på planchen, cand. scient. pol., så jeg er ikke ringere stillet end formanden, kan man
sige. Min erfaring er ledelse, ledelse, ledelse, fra Miljøministeriet, fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og
nu i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, hvor jeg er direktør for DMI. Jeg glæder mig til at være med til
at skulle arbejde med en ny investeringsstrategi og at få det maksimale ud af det gode naboskab med DIP.
Jeg har faktisk tænkt over, om mit nuværende arbejde som direktør for meteorologerne overhovedet har
nogen relevans i denne her sammenhæng, og det er jeg faktisk nået frem til, det har rigtig stor relevans. For
det første har vi jo på DMI meget stor kundefokus på alt, hvad vi laver. Vi har en meget stærk
teknologivinkel på vores arbejde, og så lever vi jo af at lave prognoser, enten for det daglige vejr eller for
vejret om 50 og 100 år, når det er klimaforskning, det handler om. Så alt i alt, så vil jeg sige, det minder lidt
om det, der foregår i bestyrelsen i JØP, går jeg ud fra. Så det er en meget lang vejrudsigt for pengene. Jeg er
en lille bitte smule dus med bestyrelsesarbejde. Jeg har selvfølgelig som en god mor været
bestyrelsesformand skolens bestyrelse i den folkeskole mine børn gik i, og derudover har jeg fornøjelsen af
at være bestyrelsesmedlem i Djøfs forlag. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og tak for
tilliden.
Dirigenten
Tak for det. Jeg har aftalt med Marianne Thyrring, at under buffeten er der mulighed for at spørge hende,
hvad det der ”street” noget det er for noget, hvis der er andre end mig, der ikke ved det.Som jeg nævnte,
så udpeger man yderligere en fra Djøfs side og det er således, at det typisk er formanden for Djøf Offentlig
og det er også således, at Lars Qvistgaard er genudpeget af Djøf. Han er jo nærmere beskrevet på side 18
og ellers vil han da gerne supplere, hvis det er nødvendigt, men vi regner med, I kender ham. Det satser vi
på. Så nok om det.
Ad dagsorden pkt. 6 – Valg af uafhængigt medlem af bestyrelsen med kvalifikationer indenfor
regnskabsvæsen eller revision.
Nu kan vi gå videre til punkt 6. Valg af et uafhængigt medlem af bestyrelsen med kvalifikationer inden for
regnskabsvæsen og revision. Det er således, der skal vælges sådan et medlem og det skal vælges på
generalforsamlingen. Det er således, at det pågældende medlem ikke må være medlem af JØP og at
bestyrelsen indstiller det pågældende medlem. Bestyrelsen foreslår genvalg af Vice President,
statsautoriseret revisor Tina Aggerholm, og du vil også gerne lige sige, hvem du er, selv om nogle kender
dig.
Tina Aggerholm
Ja, tak for ordet. Som der står på sliden, så er jeg statsautoriseret revisor af baggrund. Jeg følger fortsat de
kurser, der kræves for at opretholde min godkendelse på trods af, at jeg nu arbejder i Carlsberg, så jeg har
stadigvæk min godkendelse, og jeg følger som en del af det også de kurser, som Finanstilsynet inden for det
seneste år har påkrævet, at man skal følge, hvis man skal være autoriseret revisor, der skriver på
forsikrings- og bankregnskaber og har valgt at gøre det, fordi jeg synes, det er relevant i forhold til det at
bestride posten i JØPs bestyrelse og som formand for revisionsudvalget. I mit daglige virke i Carlsberg har
jeg ansvar for vores eksterne regnskabsaflæggelse. Qua det arbejder jeg intensivt med de regelændringer,
der hele tiden kommer og mange af dem er jo de samme for børsnoterede og for finansielle virksomhed, så
jeg har en tæt opfølgning, og jeg er qua mit arbejde i Carlsberg en del af revisionsudvalgets arbejde der,
fordi jeg sidder som Carlsbergs repræsentant i revisionsudvalget, og prøver jeg at tage mange af de
erfaringer, jeg har derfra, med ind i arbejdet her.
Noget af det, jeg lægger meget vægt på, som jeg arbejder rigtig meget med i min hverdag, det er effektiv
administration, og jeg glæder mig meget til og håber på at have generalforsamlingens opbakning til at
kunne fortsætte arbejdet og der være en del af det omfattende arbejde, der skal til at ske i
sammenlægningen med administrationen med DIP. Afslutningsvis skal jeg selvfølgelig bekræfte, at jeg
fortsat er uafhængig, idet min arbejdsgiver kræver, at mine pensionsordninger ligger et andet sted. Tak
Dirigenten
Tak til Tina Aggerholm og må jeg forstå det sådan, at vi har tilsluttet os indstillingen? Det har vi. Tillykke
med det.
Ad dagsorden pkt. 7 – Forslag om valg af fire medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for disse.
Så kommer vi jo til valg af fire medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for dem og der er det jo således
efter vedtægterne, at det ikke sker her på generalforsamlingen, men bestyrelsen kan komme med forslag
her til generalforsamlingen og så er der mulighed for også efterfølgende at komme med andre, og det er
således, at bestyrelsen skal sikre, at hver afdeling i JØP er repræsenteret med mindst et bestyrelsesmedlem
og en suppleant, og jeg vil til det punkt lige give ordet til formanden.
Formanden
Ja, tak for det. Som nævnt har jeg nu haft fornøjelsen at være formand for bestyrelsen i et år, og der har jeg
oplevet en bestyrelse, som er særdeles kompetent og særdeles velfungerende. De faglige og også
menneskelige kompetencer, som er repræsenteret i bestyrelsen, supplerer hinanden på en rigtig fin måde,
og jeg må sige, når jeg også sammenligner med andre bestyrelser, jeg har haft lejlighed til at deltage i, så er
JØP-bestyrelsen en meget, meget velfungerende og kompetent enhed og derfor er forslaget jo også, at vi
bortset fra Charlotte, som har ønsket at træde ud, at vi så kører videre med det samme hold i næste
periode, og det skal jeg varmt støtte og hermed opfordre de fire, der er på valg, til lige kort at give en kort
præsentation af sig selv. Den første er Torben Huss.
Torben Huss
Ja, god aften. Mit navn er Torben Huss. Jeg tør næsten ikke sige det, men jeg er også cand. scient. pol., men
kun 52 år gammel. Så har jeg en ph.d. fra CBS, men det i økonomi trods alt. Jeg blev valgt ind i bestyrelsen
ved sidste valg og tak for det. Jeg genopstiller igen ved det her valg. Jeg er medlem af Afdeling 1, omtegnet
medlem. Jeg har også et ben i Afdeling 2, idet jeg har min ratepension der. I det daglige er jeg vicedirektør i
Investeringsfonden For Udviklingslande, IFU, hvor jeg har været i 22 år.
For dem, der ikke ved det, så er IFU en selvejende fond etableret ved lov, der investerer i udviklingslande
med det formål at fremme økonomisk vækst i de her lande, investerer og belåner aktiekapital sammen med
danske virksomheder. Vi er nok den mest erfarne investor i Danmark i de lande med over 1.200
investeringer i 99 lande. Nu hedder de ikke udviklingslande, de hedder jo vækstmarkeder i dag og er jo
noget positivt, og vores erfaringer med investeringer i de her lande har også været meget positiv. Vi har
haft rigtig gode stabile afkast. Høje afkast, som også har gjort det muligt at tiltrække institutionelle
investorer til at investere i fonde, administreret af IFU, bl.a. en klimafond, som vi etablerede sidste år, på
1,3 mia. kr. og det er selvfølgelig på baggrund af de kommercielle resultater, vi har skabt inden for det her
område. Det, jeg kan tilføre bestyrelsen, det er jo, at på grund af det lave renteniveau, som vi var inde på
før, så er alternative investeringer, et område der jo er blevet mere aktuelt, mere relevant, mere
interessant for institutionelle investorer, og der har jeg selvfølgelig relevant viden om vækstmarkeder,
klimainvesteringer, bæredygtig investeringsstrategi, ud over generel ledelseserfaring fra finansielle
virksomhed. Jeg håber på genvalg. Tak.
Peter Løchte Jørgensen
Ja, god aften. Mit navn er Peter Løchte Jørgensen og jeg er kun 48 år gammel og har været medlem af
Afdeling 1 i vores pensionskasse i 24 år. Jeg har siddet i bestyrelsen i den seneste periode, dvs. siden 2013
og jeg er også medlem af bestyrelsen i vores søsterpensionskasse DIP. Der blev jeg valgt ind i 2014. Til
daglig er jeg professor i finansiering ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, hvor jeg altså forsker
og underviser i finansiering og investeringsrelaterede emner, bl.a. i relation til pensions- og livsforsikring.
Men jeg kommer også ud i den virkelige verden så at sige og har via et mangeårigt samarbejde med
institutioner i den finansielle sektor og med de myndigheder, der regulerer den, en bred indsigt i en række
emner, som f.eks. finansiel risikostyring, kapitalforvaltning, finansiel lovgivning, regnskab, osv.
Med hensyn til at generere solide og købekraftsikre pensioner til vores medlemmer, så mener jeg, at det
langt hen ad vejen drejer sig om at statuere og give en fornuftig risikoprofil og så i øvrigt forfølge den med
så få restriktioner og ikke mindst så lave investeringsomkostninger som muligt. Og det vil jeg fortsat
arbejde for, at vi gør i JØP, hvis vi bliver medlemmer til bestyrelsen. Jeg er som sagt selv økonom, en
mandlig en af slagsen, men jeg kan jo lige nævne, at jeg på 24. år er relativt lykkeligt gift med en jurist, en
kvindelig en af slagsen, som selvfølgelig også er JØP-medlem, så om ikke andet, så håber jeg, at det kan
signalere, at jeg også har en stærk personlig interesse i at være en god og loyal repræsentant for både
mænd og kvinder og for både jurister og økonomer i vores pensionskasse. Tak for ordet.
Martin Randrup Klintholm
Ja, god aften. Jeg hedder Martin Randrup Klintholm og jeg har været medlem af bestyrelsen siden 2011.
Mit fokus det er pensionskassens omkostninger og medlemmernes muligheder for at vælge
investeringsprofil efter villighed til risiko. Det vender jeg tilbage til, men først lige et par ord om mig selv.
Jeg er 35 år, dvs. årsunge, og bor med min søn og min hustru, Lisbeth, her i København. Jeg tilhører altså
den største aldersgruppe i vores pensionskasse, nemlig medlemmerne mellem 35 og 40 år. Og jeg er som
mine kolleger i samme alder født medlem af Afdeling 2. Det er altså os med den højeste aktieandel.
Til daglig arbejder jeg som fuldmægtig i Økonomi- og Indenrigsministeriet, der er ministeriet med radikale
formænd, som bl.a. overvåger og afrapporterer om dansk og international økonomi. Mit arbejdsområde er
offentlig gældsforvaltning, dvs. den statslige regulering med kommunernes og regionernes låntagning og
deres lejeforhold i Offentlige-Private Partnerskaber, og herunder også deres anvendelse af finansielle
instrumenter såsom forwardaftaler og optioner. Jeg arbejder således med offentlig låntagning til
energirenovering, infrastruktur, kystsikring, klimatilpasning eller mere konkret lånefinansiering af letbaner
og havne, håndtering af regnvand og sikring mod havets luner. I øjeblikket er jeg på fædreorlov med min
søn Johan. Tidligere har jeg arbejdet i Sundheds- og Indenrigsministeriet, hvor jeg deltog i
Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe og var ministeriets tilforordnede i Kennedy Centrets bestyrelse. Det
er altså et center for sjældne sygdomme. Og gennem mine tillidshverv i centraladministrationen siden 2008
har jeg opnået stor viden om, hvad der rører sig blandt mine kolleger i staben, og jeg har oplevet værdien
af at værne om medlemsdemokratiet både i Djøf og også i JØP.
Jeg vil gerne sige, jeg ser mig selv som medlem i JØP, og derfor vil jeg gerne sige tak til medlemmerne for
den tillid, som de har vist mig ved urafstemningerne i 2011 og 2013. Som jeg startede med at nævne, så er
mit fokus pensionskassens omkostninger og medlemmernes valgmuligheder. I bestyrelsen har jeg fra start
haft fokus på at sænke omkostningerne via samarbejde med andre akademikerkasser. Faktisk er
omkostningsprocenten for medlemsbidrag sænket fra 2,7 pct. i 2011 til 1,7 pct. i 2014. Og i 2015 forventes
omkostningerne yderligere at falde, så vi er faktisk i den gule førertrøje, når det gælder lave omkostninger.
Og det kunne man også se i vores nyhedsbrev. Det er bl.a. sket ved, at vi har øje på den løbende drift og det
her offensive samarbejde, vi har med ingeniørerne. Og vil gerne love, at mit fokus stadigvæk vil være på
lave omkostninger. JØPs kerneopgave, det er at levere varige høje afkast til medlemmerne. Det fritager os
dog ikke for et samfundsansvar. Jeg er tilhænger af, at investeringer vurderes ud fra finansielle risici samt
objektive kriterier, nationale regler og internationale konventioner i stedet for ud fra en særlig politisk
observans eller overbevisning. Derfor er det min holdning, at samfundsansvarlige ting skal integreres i
investeringsprocessen under hensyn til kerneopgaven, at opnå det bedst mulige varige afkast. For der er
omkostninger forbundet med at oprette særlige grønne investeringsfonde og der er risiko for, at det tilbud
vil påføre os alle ekstra omkostninger. Det vil altid være et spørgsmål om prioritering. Jeg vil dog gerne
anerkende medlemmers vilje til at prioritere anderledes og forbedre vores verden. Som bestyrelsesmedlem
har jeg i de seneste fire år bidraget med viden om gældsforvaltning, finansielle instrumenter samt viden
om, hvad der rører sig blandt yngre medlemmer i JØP og jeg oplever fortsat, at I efterspørger fleksibilitet,
men også tryghed, for det er et faktum, at der blandt de yngste medlemmer er blevet længere til deres
alderspension. Derfor vil jeg fortsat arbejde på fleksibilitet i valg af investeringsprofil og tilvalg af helbredsog gruppedækning.
Jeg vil gerne slå fast, at JØP er en meget sund og veldreven pensionskasse, der har leveret høje varige
afkast også i forhold til resten af branchen set over de sidste 20 år. JØP er grundlæggende baseret på
simple og enkle pensions- og forsikringsprodukter, men de seneste tre omtegninger i 2007, i 2011 og i 2012
viser, at vores medlemmer også tror på en mere alsidig investeringsprofil. Som det blev nævnt tidligere, så
kan det give god mening for yngre medlemmer at have en større aktieandel, hvorimod det for lidt ældre
medlemmer ikke skorter på den store risikoappetit. Jeg ser derfor et stigende behov for fleksibilitet i valg af
investeringsprofil, tilpasset medlemmets personlige villighed til risiko. Vores medlemmer er gode liv. Det
har betydet større pensionsformuer, fordi de penge, som der hvert år spares på invalidepension, sendes
tilbage som afkast til medlemmerne. Samtidig har politiske kræfter udskudt vores alderspension, hvilket
giver ekstra år til at spare op i, så længe vores helbred er med os. Faktum er imidlertid, at pensionskassen
har en ikke ubetydelige medlemsgruppe, som i dag modtager invalidepension. Derfor vil jeg fortsat arbejde
for bedre og mere fleksibel tilvalg af helbreds- og gruppedækning, så medlemmet er bedre sikret, hvis man
mister dele af erhvervsevnen. Nye valgmuligheder og effektivisering skal ske i det nye offensive samarbejde
med DIP eller eventuelt andre kasser, for eventuelt stadigvæk at beholde os i den gule førertrøje, for lave
omkostninger, de absolut laveste i branchen målt i årlige omkostninger i procent. Det var ordene.
Sven-Karsten Topp
Ja, mit navn er Sven-Karsten Topp og i forhold til valgpjecen så har jeg fået en serviceopgradering, så jeg er
ikke 63 mere, jeg er 64, og omtegnet. Jeg er økonom, og jeg har arbejdet med finansielle spørgsmål i hele
min erhvervsmæssige karriere, dels de første 10 år i Finansministeriets økonomi- og statsgældsafdeling,
derefter som analysechef i to forskellige børsmæglerselskaber og så som fondsdirektør i Realkredit
Danmark. Og i dag arbejder jeg som underdirektør i Regionale Bankers Forening, og der er det igen det
finansielle, der er det vigtige. Jeg sidder bl.a. i Finansrådets kapitalkravsudvalg, i udvalget om alternative
investeringsfonde samt valget af de nye ting, man er gået i gang med at lave, og derudover følger jeg også
tæt Finansrådets pensions- og skatteudvalg, så jeg synes med hensyn til de formelle kompetencer, så er jeg
sådan set godt rustet til at opfylde Finanstilsynets krav til et bestyrelsesmedlem i en pensionskasse. Jeg har
været medlem i 6½ år og jeg er også medlem af revisionsudvalget.
Da jeg i 2013 gik på valg, så var det for at få en effektivisering af pensionskassen gennem yderligere
samarbejde med andre kasser og det var for, at JØP i de kommende år lagde ekstra ressourcer på at
forbedre medlemsinformationen. Det er et mål, som den samlede bestyrelse er nået langt med i de 3 år,
der er gået, og det skal vi arbejde videre med, men verden har også ændret sig. Det fokus, som jeg især vil
kigge på i de kommende år og det er også noget af det, der blev afspejlet i formandens tale, det er, at vi
skal sikre de enkelte medlemmer mod en udhuling af pensionsafkastet ved et fortsat lavt renteniveau. Vi
skal give medlemmerne bedre muligheder for at få tilpasset deres investeringsprofil. Det bliver vores fokus.
Herudover bliver det selvfølgelig vores fokus, at vi skal arbejde rigtig hårdt for, at fusionen med DIPs
administration giver forbedret medlemsservice og et yderligere fald i omkostningerne. Med min viden om
investeringer, formueforvaltning og risikostyring og med min ledelsesmæssige erfaring fra finansielle
virksomheder, så mener jeg, jeg kan bidrage positivt til Djøfs udvikling også i de kommende to år. Tak.
Dirigenten
Tak, så har vi fået en supplerende orientering fra de fire kandidater. Det er således, skal jeg sige, at vi som
sagt ikke i dag skal stemme. Hvis der er nogen, der måtte have lyst til at stille op, så er det således, at man
skal gå ind på JØPs hjemmeside under generalforsamling, og der kan man så stille op og det skal man gøre
inden den 12. maj, og man skal sørge for at have mindst 25 godkendte stillere. Hvis det er således, at alle er
tilfredse med disse fire velkvalificerede folk, så vil der ske det, at de er valgt for en toårig periode. Kommer
der flere, så bliver der elektronisk urafstemning blandt alle medlemmerne. Vi må se.
Ad pkt. 8 – Forslag fra medlemmerne af pensionskassen, Forslag 1
Dirigenten
Og dermed har vi sluttet punkt 7 og nu er vi kommet frem til punkt 8, som er forslag fra medlemmerne og
det er således, at på side 19 og de følgende sider i det udsendte materiale ligger der tre forslag fra
medlemmerne og det første forslag, som vi skal kigge på her, det er et forslag, som er stillet af en række
medlemmer af pensionskassen og som jo går på, at generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til at
arbejde for at afvikle investering i de 100 største kulselskaber snarest muligt, og at indgå i og årligt
dokumentere dialog med olie- og gasselskaber, hvori JØP ejer aktier, om at afvikle investeringerne i
højrisikable udvindingsprojekter, fx tjæresand, dybhavsboringer og udvinding i Arktis. Det er jo således, at
principielt så kan alle stillerne sige noget, men jeg har aftalt med Jens Hørby Jørgensen, som også sidste år
repræsenterede en række stillere, at han forelægger forslagsstillernes – eller underbygger deres synspunkt
og også, at det nok kan komme til at tage en lille smule længere end de seks minutter. Værsgo Jens.
Jens Hørby Jørgensen
Ja, tak for det og tak for ordet. Nu håber jeg ikke, at det går lige så nemt for ordstyreren resten af tiden her.
Og dog, jeg vil sige, det er som sagt eller som det lige blev sagt, så fremsatte vi også et forslag, der havde de
samme intentioner som det her sidste år. Det blev som bekendt ikke vedtaget. Vi synes stadigvæk, at det
var et godt forslag, men vi var jo nødt til at se på, kunne vi måske få det igennem på en anden måde så? Og
så har vi haft en lang dialog med både bestyrelsesformanden og med direktionen og det har været, synes vi
i hvert fald, spændende og fornuftigt. Jeg tror, vi er i hvert fald blevet klogere. Jeg tror også i hvert fald, at
direktionen og bestyrelsen er ikke mindre overbevist om, at intentionen i det her forslag i hvert fald skal
fremmes, og jeg er glad for at høre, at mange af kandidaterne her har nævnt, at det her med klima på en
eller anden måde har været vigtigt at få fremhævet, når I har talt om jer selv.
Men det forslag, som vi så har fremsat her, det er som sagt, det er ikke helt det samme som det sidste år. Vi
har modereret i det, fordi vi har lyttet til nogle af de bekymringer, der har været fra JØPs side. Der er
særligt to ting, som vi har lyttet til. Og det første det er, at det her med at sælge ud af alle vores olie- og
gasinvesteringer, det er en lidt kompliceret opgave. Det er sådan, at olie og gas fylder rigtig meget i
investeringsuniverset, så hvis man bare skal gå ud og sælge det ud, ja så kan det rent faktisk være svært at
finde noget, som man lige kan sætte pengene i. Så der har vi ligesom sagt, okay det er et argument, vi er
nødt til at lytte til. Det er et fint argument, så når det handler om olie- og gas, så siger vi, der skal ikke bare
sælges ud. Så har vi også hørt meget på, at man fra bestyrelsens side og fra direktionens side tror på dialog.
Man tror på, at man kan have en dialog med de her i både kul-, olie- og gasselskaber, som gør, at man rent
faktisk kan få dem til at ændre kurs på en måde, som er hensigtsmæssig. Og så har vi sagt, jamen fint nok,
når det handler om olie og gas, så prøver vi at tage dialogen. Når det handler om kul, så tror jeg nok, , så må
vi nok sige, at vi har ikke rigtigt den store tiltro til, at man kan få en dialog, en fornuftig dialog, med
kulselskaber om, at de skal holde op med at lave kul. Vi vil da gerne give det en prøve og det er faktisk
sådan, at i det forslag, vi har fremlagt her, der er der mulighed for i en længere række år at have en dialog
med de her kulselskaber for at få dem til at ændre kurs, nedskrive deres værdier eller på anden måde at
gøre noget. Vi har faktisk, i modsætning til de andre generalforsamlinger, hvor det her forslag er blevet
fremsat, har vi ikke sat nogen tidsfrist på, hvornår det her det skal være gennemført. Man skal bare gå i den
her retning. Fordi vi ved godt, der er en række bindinger, samarbejde med andre, osv., der kan gøre, at det
er lidt svært det her, og vi vil heller ikke tabe nogen penge. Men der, hvor vi adskiller os fra bestyrelsen, det
er nok, at vi synes, at der skal være et klart mål med det, man gør. Altså en dialog for dialogens skyld tror vi
ikke rigtig på. Der skal være nogle klare målsætninger omkring, hvor det er, man gerne vil hen og derfor så
siger vi her, ”jamen formålet med dialogen i forhold til kul, det er at afvikle dem”. Man må gerne have en
dialog et stykke tid, men hvis det så ikke lykkes, så afvikle dem. Nøjagtigt det samme siger vi, når det
handler om olie og gas. Fint med en dialog men der skal være et formål med det. Og formålet det skal være,
at man skal afvikle de her investeringer i højrisikoprojekter.
Hvorfor har vi egentlig lavet forslaget? Ja, der er to hensyn. Det første, det er, at videnskaben jo siger, at vi
skal – vi kan ikke afbrænde al den kul, olie og gas, som allerede er fundet. Det er den ene ting. Her i denne
her sammenhæng er det vigtigt nok, at fortsat investering i den fossile sektor er en rigtig dårlig investering.
Det har været det et stykke tid, og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver anderledes. Det har været
sagt et par gange allerede her nu, at man skal ikke politisere og man skal ikke træffe beslutninger ud fra et
politisk standpunkt. Det er vi sådan set enige i. Her siger vi bare, vi tror, at det er en rigtig dårlig investering
og det er sådan, at når man laver en god investering, så må man gerne tænke sig om og gøre noget
fornuftigt, måske oven i købet noget, man synes er godt og rigtigt. Så der behøves ikke at være nogen
modsætning i det.
Kul er jo der, hvor vi er skarpest på at sige, at man skal af med det. Det er fordi, kul er det mest
forurenende. Det tror jeg heller ikke, vi er uenige om. Kulaktier har været i frit fald det sidste stykke tid og
alt tyder på, at det også fremover bliver en rigtig dårlig investering. Og kul – det er sådan med kul, at det
forholdsvist nemt kan erstattes af andre investeringer. Kul fylder jo i investeringsuniverset ca. 0,5 pct. af
alle de muligheder, der er. Og det er ret nemt at gå hen og finde nogle investeringer andre steder, som man
kan skifte over til. Finanstilsynet siger også, det er ikke noget problem det her. Det kan man sagtens gøre,
hvis man vil det. Det er ikke nogen risiko for investeringerne. Her er lige en hurtig oversigt over, hvordan
det er gået med kulmarkedet i forhold til andre markeder. Man kan se, inden for de sidste fem år er kul
faldet med 76 pct. Almindelige investering, øvrige investeringer S&P500-indekset er steget med 81 pct. Og
der kan findes tonsvis af lignende dokumentation for, at det er altså en rigtig dårlig investering. Men det er
selvfølgelig fremtiden, det handler om og der er der ikke nogen, der ved noget, men der er rigtig mange,
der har lavet analyser på det. Goldman Sachs er ude og sige, at kulmarkedet, det er gårdsdagens
investeringer. Det er ikke noget, der kommer – det kommer ikke til at ske igen, at det bliver en god
investering. Deutsche Bank har lavet det samme og rigtig, rigtig mange andre har lavet nøjagtig den samme
analyse. Andre pensionsselskaber er i gang med at droppe investeringerne i kul, PKA, Nordea, PFA.
Vores investeringer i kul i JØP udgør 0,1 pct. af de samlede investeringer. Jeg har lavet en lille oversigt over
nogle af dem, som I kan se her. En enkelt af dem, Sasol, har vi investeret 7,6 mio. kr. Sasol er et
sydafrikansk selskab. Det lever af at hente kul op i et kæmpe-kæmpestort område, hvor der er kulminer. Så
brænder man det af, og så laver man benzin og olie i stedet for. Det er ekstremt svinende. Det er det sted
på jordkloden, hvor der brændes mest CO2 af. Man kan sige, når man investerer her, så får man virkelig
CO2 for alle pengene. De modarbejder den sydafrikanske regering. De modarbejder regulering på
klimaområdet. Deres ordførende direktør siger, at det her med klima, det skal man undersøge lidt nærmere
for at finde ud af, om der nu er noget i det. Så når vi er med til at investere i Sasol, så har vi faktisk et
medansvar for at modarbejde de ambitioner, som vi har, og som politikere har over hele verden i forhold til
at gøre noget ved det. Derfor er det en ”no-go” og Sasol har vi i øvrigt også tabt penge på.
Dialog omkring olie og gas. Jeg har nævnt det lidt. Vi i JØP har aktier i 54 af de 100 største olie- og
gasselskaber. Vi har investeringer på 591 millioner kroner, 1,2 pct. af de samlede investeringer. Det er en
større del og det er derfor, vi har sagt, jamen det er fint, vi accepterer, at det er lidt svært at komme ud af
det. Men den dialog, som vi skal have med olie- og gasselskaberne, den skal gå ud at sige, at de mindst
rentable projekter, de økonomisk mindst rentable projekter og dem, der er størst risiko i, og det er typisk
dem, som i øvrigt også er mest forurenende, som ligger i Arktis eller som er på anden måde kritisable, dem
skal man gå ind og tage en dialog om og sige, at dem skal I holde op med. De projekter skal man lukke ned.
Dem skal man ikke fortsætte med, fordi det er også de projekter, der bliver lukket ned, hvis der kommer en
klimaaftale eller hvis der på anden måde kommer alternativ energi, som kan udkonkurrere olie og gas. Vi
synes selv, at det her forslag ligger rigtig godt i tråd med JØPs egen overordnede retningslinjer for
ansvarlige investeringer. Vi må ikke lave noget, der påvirker produktionsforholdene og leveforholdene
lokalt, og heller ikke globalt. Det er sådan, at når man har en politik på det her område, så er man også
forpligtet til at handle på det. Altså, det er ikke nok, man skriver det. Når man har skrevet det, skal man
gøre noget ved det. Det synes vi vores forslag til fulde lever op til. Der kom en rapport fra Fjordbanken
HSBC i sidste uge, hvor man siger: Det er rigtigt, der er en hel række projekter, virksomheder, som ikke vil
kunne overleve i samtiden. Det handler ikke kun om, at der kommer ny klimaregulering. Det handler også
om, at man simpelthen bliver udkonkurreret af nye teknologier, sol, osv.
Professor i økonomi Peter Birch Sørensen siger: Fra et etisk perspektiv kan man også spørge sig selv, har
man det godt med at investere i selskaber, hvis forretning kun hænger sammen, hvis verden ikke lever op
til den klimamålsætning, som der er international enighed om. Jeg er tilbøjelig til at være enig med dem,
som mener, at man nok har undervurderet den klimapolitiske investeringsrisiko. Vi kunne ikke være mere
enige. Tak for ordet.
Dirigenten
Ja tak, og jeg nævner lige, at forslagsstillerens skriftlige begrundelse står på side 19 og 20 og på de følgende
to sider har bestyrelsen en begrundelse for at anbefale, at man ikke støtter forslaget. Jeg giver ordet til
formanden til supplering.
Formanden
Ja, tak for det. Og indledningsvis i forlængelse af det, dirigenten har sagt, så kan jeg henvise til de skriftlige
kommentarer, bestyrelsen har lagt frem og jeg vil ikke her trætte med at læse dem op, men komme med
mine egne kommentarer til forslaget. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne henvise til, som også Jens
Hørby gjorde, at vi har haft en god og konstruktiv dialog med Ansvarlig Fremtid, som har været udbytterig
for begge parter, tror jeg, og i hvert fald også for JØP. Det har vi været glade for. Jeg vil også her
indledningsvis gerne kvittere for, at Ansvarlig Fremtid har fremlagt et mere realistisk forslag eller et mere
begrænset forslag i år end det, vi behandlede sidste år.
Forslaget har jo to dele. Første del handler om at afvikle investeringer i de 100 største kulfirmaer. Som det
fremgår af vores skriftlige kommentarer, så vil jeg gerne gentage, at bestyrelsen har stor sympati for
forslaget. Det ligger i forlængelse også af den SRI-politik, som jeg redegjorde for i min formandsberetning.
Jeg vil også gentage, som jeg gjorde i formandsberetningen, at bestyrelsen er meget opmærksom på det,
som også Jens Hørby drager frem, at der er i disse år en særlig risiko knyttet til at investere på
energiområdet, fordi der sker store omlægninger af måden, vi producerer energi på i de forskellige lande,
og mens en sådan omlægning foregår, så er der en særlig risikoprofil, som vi som investorer naturligvis må
være meget opmærksomme på, hvor man kan risikere at havne med det, der i fagsproget hedder stranded
assets. Det er også klart, at der i den debat, der foregår på regeringsniveau, kan komme nye reguleringer,
som vi ikke kender i dag. Vi ved, at der skal være et stort topmøde i Paris sidste på året, COP21, og måske
kommer der nye internationale spilleregler ud af det, som kan ændre billedet for, hvordan man skal
investere, og hvordan det er profitabelt at investere på det her område. Når det nu er sådan, at vi har haft
en god dialog, og at vi har grundlæggende sympati for de holdninger, der ligger bag forslaget, så kan man jo
spørge, hvorfor er det så, at vi anbefaler et nej fra bestyrelsens side? Og det vil jeg knytte et par
bemærkninger til.
Første punkt er, at vi føler os eller jeg føler mig meget ydmyg over for den opgave, vi har fået som
tillidsmænd for pensionstagerne. Det er jo andre folks penge, vi forvalter i en pensionskasse. Hvis det var
ens egne penge, så kunne man lægge sine egne synspunkter ind bag. Her har vi en anden situation, vi
forvalter andre folks penge, som de skal leve af i deres alderdom, og det fører til, at vi må gøre det med stor
omhu og vi må lægge egne synspunkter til side. Vi skal ikke føre energipolitik. Vi skal føre
investeringspolitik. Det, der er klogt for pensionstagere i JØP. Som en generel bemærkning.
Så er der det principielle i sagen. I bestyrelsen lægger vi vægt og sådan må det være, at det er bestyrelsen,
der fastlægger investeringspolitikken. Vi lytter naturligvis gerne til medlemmerne. Det har vi også gjort
siden generalforsamlingen sidste år. Vi har i bestyrelsen en SRI-politik, som er omfattende. Jeg har
redegjort for noget af den. Og gennem den påvirker vi selskaber, som vi ikke synes opfylder de krav bl.a. til
miljøbevidsthed, som vi lægger vægt på. Og jeg kan da nævne her, at i det forgangne år har vi haft dialog
med mere end 100 selskaber omkring, hvor vi har opfordret dem til at overveje deres måde at drive
virksomhed på, fordi vi ikke synes, det flugter med de ønsker, vi har til ansvarlig virksomhedsdrift. Så det er
noget, vi gør meget ud af. Det er ikke kun ord på et papir. Det er også noget, der omsætter sig i det virkelige
liv.
Det er også et vigtigt hensyn for bestyrelsen, at den slags afgørelser her, om hvordan vi skal investere, som
sagt skal de ligge i bestyrelsen, og det er meget vanskeligt at se for sig, at hvis man trækker bestemte
emner ud og siger, de skal behandles på en anden måde end det, der følger af den generelle
investeringspolitik, så er det vanskeligt at se for sig, at man ikke er på vej ud på en glidebane, hvor det er
svært at afgrænse, hvad der skal følge de almindelige regler og hvad der skal følge særlige regler. Der er
rigtig mange hensyn, som det er vigtigt at tage. Nogle vil synes børnearbejde er øverst på listen, nogle vil
synes korruption er det vigtigste, andre formentligt, at det er våbenproduktion eller tobaksproduktion. Jeg
kunne nævne en lang, lang række af ting, og hvis man begynder at plukke ud og sige, der skal gælde særlige
regler for det, så er man ude på et område, hvor det er svært at trække skarpe grænser, så det er også en af
grundene til, at vi til trods for vores sympati for forslaget, anbefaler, at der bliver stemt imod.
Der er også et praktisk hensyn. De 100 selskaber, som Ansvarlig Fremtid udmærket har trukket frem, det
gælder for en stor del af dem, at det er blandede selskaber. Det er ikke sådan, at de 100 selskaber
udelukkende producerer kul, har kulproduktion og forbrug, men de laver også mange andre ting. For
eksempel er der nogle af de selskaber, hvor kulproduktionen og kulforbruget kun er en lille bitte del af
selskabet, hvorimod hovedparten af selskabet laver helt andre ting, så det at afgrænse, hvem skal være på
den liste og hvem skal ikke være på den liste, det er ikke nogen helt triviel ting. Det er i øvrigt sådan, at et
par af de selskaber, der er på listen, også har en betydelig produktion af vedvarende energi., Jeg kender
eksempelvis et selskab fra min fortid, der også havde et ben både i den sorte og den grønne lejr. Og dem er
der nogle stykker af.
Et måske mindre hensyn, men teknologien skal man også have med sig. Vi bryder os ikke om kul. Det
forurener, det sender CO2 ud, men der er jo bestræbelser i gang. Der bliver bygget kraftværker, hvor man
har sat den såkaldte CCS-teknologi på. Det vil sige, at man producerer energi med kul, men tager CO2en ud
af skorstenen og putter den ned i jorden igen. Og så er der jo egentlig ikke et problem. Det sker ganske vist
kun sporadisk, men hvis den teknologi fik en større udbredelse, så har vi jo ikke noget, det tror jeg heller
ikke, Ansvarlig Fremtid har, imod kul som sådan. Hvis man kunne bruge kul uden at de forurenede, så var
der jo egentlig ikke noget problem i det, og hvem ved, hvad teknologien bringer med sig i morgen? CCSteknologien er her jo faktisk i dag. Den er bare for kostbar til at få en stor udbredelse, men sådan er det
måske ikke i morgen. Så også derfor synes vi, det at lave en særordning for kul, det flugter ikke med de
hensyn, vi ønsker at lægge til grund for investeringerne i JØP.
Endelig og det er selvfølgelig sidst, men det er ikke mindst, endelig er der jo et meget vigtigt hensyn, nemlig
at vi meget sjældent i virkeligheden investerer direkte. Som regel investerer vi sammen med andre, helt
udpræget sammen med DIP i det nye forstærkede samarbejde, vi har, men også sammen med andre
pensionskasser og investorer. Det gør vi selvfølgelig for at få bragt omkostningerne ned til fordel for
medlemmerne. Hvis vi melder en politik ud, som forhindrer at vi kan fortsætte i den slags samarbejder med
andre af de investorer, så vil vi påføre vores pensionskasse yderligere udgifter og det synes vi ikke, vi vil
anbefale. Så, så meget om det. Stor sympati for forslaget. Stor opmærksomhed om, at kul kan meget vel
vise sig også i fremtiden at være en dårlig investering. I det omfang, vi vurderer, at det er tilfældet, så vil vi
naturligvis ikke investere i kul. Vi har jo ikke noget ønske om at investere i kul, men de beslutninger, vi skal
træffe om skal/skal ikke, det mener vi, skal træffes ud fra, om det er en god investering eller en dårlig
investering og ikke ud fra et energipolitisk synspunkt.
Så et ord om den anden del af forslaget om rapportering om højrisikable investeringer i olie- og
gasudvinding. Det har vi meget sympati for også. Vi vil gerne, uanset hvordan afstemningen falder ud her i
dag, fortsætte dialogen med Ansvarlig Fremtid om, hvordan det praktisk kan gøres. Finde en form, hvor vi i
årsrapporterne kan redegøre for den dialog, som det jo ligger i vores SRI-system, at vi vil holde med den
slags selskaber, hvordan vi kan få den afspejlet i årsrapporterne. Vi skal selvfølgelig gøre det på en måde, så
det er oplysende for læserne af vores årsrapport, men det skal også ske på en måde, så vi ikke kommer på
kontrovers med selskaberne og skader vores egen investering, så der skal findes en form, hvor det kan ske,
så alle hensyn varetages. Og det er jeg sikker på, at vi i godt samarbejde med Ansvarlig Fremtid kan finde ud
af, også efter i dag. Tak for ordet.
Dirigenten
Ja så har vi fået synspunkterne trukket op og nu er der mulighed for, at andre, hvis man ønsker ordet, kan
komme til orde. Erwin Van den Eede har bedt om ordet. Værsgo at træde nærmere og jeg beder om, at hvis
der er andre, at man så lige kommer herned og lægger en seddel. Værsgo.
Erwin Van den Eede
Tak. Hej alle sammen. Jeg ønsker at knytte en kommentar til det stillede forslag og formandens reaktion
herpå. Lige en præcision, måske. Bestyrelsen citerer forslaget, som "afvikle", forslagsstillerne har
præciseret, at det handler om "arbejde for", hvilket er en betydelig svækkelse, måske, i forhold til sidste år.
Jeg var her ikke, men "arbejde for" er lidt mere blødt. Spørgsmålet er så bare, hvordan måler vi det? Det
kan forslagsstillerne måske præcisere. Der bliver hævdet med løftet pegefinger, at vi ikke må bedrive
politik. Ja, okay, men det, forslagsstillerne peger på, det er videnskabelige fakta, som udspiller sig her og nu.
Og hvis man siger, man må ikke bedrive politik, vi bedriver alle sammen politik, når vi køber ind, når vi
investerer. Alt er politik, kan man sige, ikke? Så jeg har ikke noget imod, at vi er en lille smule politiske i
vores investeringspolitik her og nu, JØPs investeringspolitik. Jeg ved selv, hvad jeg som privat forbruger vil
putte i indkøbskurven, og hvad jeg ikke vil putte i indkøbskurven, men det handler jo ikke om mig alene her.
Så er det begrundet også i den skriftlige redegørelse i rapporten, at vi snakker altså her om 1 pct. af JØPs
investeringsportefølje kan man sige. Så vil jeg spørge jer, den ene procent af investeringerne, som vi skal
lægge om, om jeg så må sige, vil det vælte læsset? Så siger bestyrelsesformanden og sandsynligvis hele
bestyrelsen, at det kan være meget svært at finde andre former for investeringer for den ene procent. Kan
det det? Når JØP huser, som jeg bliver fortalt om og som jeg tror på, så dygtige investorer, som har gjort
det skidegodt – undskyld mit kraftudtryk – så godt i mange, mange år, så tvivler jeg ikke på, at de også kan
finde fornuftige, forsvarlige investeringer for den ene procent, I skal lægge om. Jeg vil godt spørge jer, har I
god samvittighed med at tage på pension, om det er om 2 år, om 5 år om 10 år, med, at den ene procent
har været investeret i kul og andet møg. Jeg har det egentlig ikke. Vi skal ikke kun tænke på det slogan højst
muligt afkast. Javist, men for enhver pris? Er der ikke en moralsk afgrænsning for vores grådighed? Og hvad
med vores børn og børnebørn og dem, der kommer efter dem? Det er svært, er der blevet sagt, at
afgrænse, hvilke virksomheder vi skal slashe, hvem der er ”the bad guys”, og det bliver fremhævet og det er
sikkert også rigtigt, at nogle virksomheder, som arbejder med kul, at de også arbejder med noget andet.
Der vil jeg bare sige som simpel regnearksfornuft og købmandskundskab, er det ikke svært at se på listen,
at Sasol er en af the bad guys? For så må man kigge på de andre virksomheder. Har de deres
hovedaktiviteter i svinende investeringer, svinende aktiviteter? Eller er det bare en periferisk aktivitet, som
man lige kan se igennem fingre med for nuværende? Det må være meget nemt at fastslå.
Dirigenten
Tiden er altså gået
Erwin Van den Eede
Undskyld?
Dirigenten
Tiden er gået. Vi har nogle taletidsregler.
Erwin Van den Eede
Må jeg komme med én bemærkning til?
Dirigenten
En kort bemærkning.
Erwin Van den Eede
Meget kort selvfølgelig. Sympati er billig. Handling er kraftigere. Tak.
Dirigenten
Tak skal du have. Det er Jeppe Trolle og så derefter Tony Lancon om lidt, som skal gøre sig klar.
Jeppe Trolle
Ja, jeg hedder Jeppe Trolle og jeg er formand for Roskilde Kommunes klima- og miljøudvalg og det er sådan,
at vi har lige været ude og investere 44 millioner i kystsikring, fordi vi har haft en oversvømmelse, hvor en
række af vores borgere har haft vand inde over dagligstuegulvet, og borgerne kommer i øvrigt til at betale
et tilsvarende beløb, fordi de skal sikre sig. Det er ifølge nuværende lovgivning borgernes eget ansvar at
betale for denne her kystsikring, og derudover så får de heller ikke fuld dækning fra forsikringen, fordi
sådan er stormflodsreglerne lige nu. Jeg er medlem af en pensionskasse, fordi jeg godt vil sikre min egen
fremtid økonomisk og på andre måder, og jeg synes, at det er værd at overveje, hvor meget glæde man har
af 100 kroner mere om måneden eller et eller andet, fordi man har haft en fantastisk investeringsstrategi,
hvis man samtidig har et sommerhus, der er ubeboeligt, fordi det står under vand. Altså, der er andre
økonomiske overvejelser i det her end bare den sidst tjente krone eller hvad man siger, på vores
investeringer.
Vi investerer i andet end bare afkast. Vi investerer også i fremtiden. Det er det, hele pensionsideen går ud
på, så jeg vil, når Anders Eldrup snakker om nogle etiske overvejelser, jeg ved godt, at du kalder dem
politiske, men der var en masse etiske spørgsmål, som du sagde, dem skal man heller ikke tænke på,
børnearbejde og våbenhandel og alle dem, så synes jeg faktisk det er en lidt anden diskussion. Fordi det her
det er faktisk også at forholde sig til vores fremtidige privatøkonomi. Det er vores egen økonomiske
fremtid, der står på spil. Vi kan stå i samme situation som vores grundejere i Roskilde om nogle år, hvis vi
ikke får stoppet denne her globale opvarmning og derfor er det også meget vigtigt, at vi får lyttet til Det
Internationale Klimapanel, og jeg er helt enig med dem, der siger, at det er jo fint med dialog, men min
erfaring er i hvert fald, at man får en mere lydhør dialog, hvis der rent faktisk er nogle sanktioner bag eller
nogle trusler om nogle sanktioner bag, så det at tage de her 100 og sige, dem kan vi i hvert fald ikke, det vil
også sende et signal til de andre, vi er i dialog med. Så er der det sidste spørgsmål, det er det med at
samarbejde med andre investorer. Og der sidder vi jo så med det dilemma, at alle de andre pensionskasser
kan jo sidde med den samme overvejelse, at vi kan ikke lave sådan en regel, fordi så kan vi jo ikke
samarbejde med JØP, fordi de ikke har en tilsvarende regel, og så kan vi alle sammen sidde og vente på
hinanden. Vi bliver da nødt til at gå forrest og sende et signal til de andre pensionskasser om, at det her det
er vores investeringsstrategi og sende et signal til de her selskaber om, at det er altså ikke kul, vi ser som
fremtiden og vi lytter til Det Internationale Klimapanel. Tak skal I have.
Dirigenten
Så er det Tony Lancon, og derefter Peter Lotz som bedes gøre sig klar. Værsgo.
Tony Lancon
Tak. For mig, så handler det her spørgsmål grundlæggende om at afveje forskellige former for risici. På den
ene side den store, omfattende risiko for, at mine penge bidrager til, at fremtidige klimaforandringer
påfører både dansk og international økonomi store udgifter. Jeg kan fortælle, at i min hjemkommune,
Fredensborg, der tumler vi allerede i budgetterne med store udgifter til afværgeforanstaltninger,
tilpasninger til klimaforandringer i form af – som følge af øgede regnmængder – stigende grundvand. Dertil
kommer risikoen for nye stridigheder, flygtningestrømme på sigt, forårsaget af begrænsede
vandressourcer, tørke og andre ekstreme vejrsituationer og heroverfor står så risikoen for, at jeg måske på
sigt kan tabe en smule af min pension i kraft af de investeringsrisici, vi er en del af hos JØP. Jeg afviser ikke,
at den risiko er der. Jeg tror ikke, at den er særlig stor, for jeg tror ikke, at fossile brændsler er fremtidens
energikilder, og jeg har stor tillid til, at JØP vil være i stand til at finde andre attraktive investeringer, hvis vi
trækker os ud af kul. Jeg anerkender bestyrelsens indsats for at skabe resultater gennem dialog, og jeg er
også med på, at vi ikke skal ud i en sådan ad hoc tilgang til investeringer, og derfor vil jeg foretrække, at vi
ret hurtigt flytter JØPs samlede investeringsprofil i den rigtige retning. På bundlinjen står, at jeg vælger i
denne her sammenhæng at prioritere håndteringen af de store risici over for håndteringen af den lille risiko
i mit eget liv. Og derfor stemmer jeg med åbne øjne og god samvittighed ja til det forslag, der er fremlagt.
Dirigenten
Tak for det. Peter Lotz og derefter så beder jeg Bo Asmussen om at være klar. Værsgo
Peter Lotz
Jeg har to kommentarer. En til forslaget og en til processen. Det er et rigtigt velmenende forslag. Ingen kan
have noget imod, at kulafbrænding reduceres. Der er ingen fornuftige mennesker, der vil bestride, at kul i
hvert fald lige nu er et stort forureningsproblem, så intentionen med forslaget er fuldstændigt i orden.
Grundideen i forslaget, det må jo være at udtørre adgangen til kapital for de her kulproducerende
virksomheder. Forventningen må så være, at hvis der er ingen, der vil finansiere kulproduktionen, så vil
produktionen begrænses. Det er en rigtig yndig tanke. Problemet er bare, at hvis der er penge i skidtet, så
skal der nok være nogen et eller andet sted, der vil finansiere det, så så længe DONG og Vattenfall
efterspørger kul til deres kraftværker, så vil det blive produceret og brændt af. Forslaget er derfor efter min
bedste overbevisning virkningsløst. Heller ikke hvis hele verdens pensionskasser blev enige om at vedtage
det, ville det have den effekt, men det er en rigtig dygtigt orkestreret politisk manifestation og det leder
mig over til processen. Altså, jeg er rigtig enig i intentionen med det her forslag, men jeg er ked af, hvis JØP
skal bruges til politiske formål. JØP har denne her mulighed for medlemmerne til at stille forslag på
generalforsamlingen og det er faktisk ret let at få vedtaget et forslag, fordi, nu hørte vi i dag, kun 2 pct. af
medlemmerne er aktive i denne her situation, og desværre er jeg ret sikker på, at det her forslag aldrig vil
kunne få samlet flertal ved en urafstemning, så uanset at det er en del af demokratiet i kassen, så vil jeg
godt udfordre forslagsstillerne med at kalde det en anelse udemokratisk. Det ville vække langt mere
respekt, hvis forslagsstillerne kunne få valgt en repræsentant ind i bestyrelsen, men det vil kræve langt flere
stemmer, så mit forslag er: Brug denne her rigtig gode energi på at ændre den danske og den europæiske
energipolitik. Det er det, der bestemmer noget, men tag ikke JØP som gidsel.
Dirigenten
Tak for det. Bo Asmussen og Christian Ege bedes gøre sig klar.
Bo Asmussen
Jeg vil gerne sige tak til forslagsstillerne for, at de har haft denne her gode dialog med bestyrelsen. Jeg
synes, vi kan se fremskridt både i bestyrelsen, men sådan set også i forslaget. Fordi jeg synes forslaget i år
er blevet så godt, så jeg synes næsten kun, at man kan stemme for det. Det indeholder jo to ting, noget om
miljøet og så noget om vores investering. Vi ved, som det er blevet sagt af mange heroppe, at hvis vi ikke
gør noget for den globale opvarmning, for at forhindre den globale opvarmning, så får vi de her
oversvømmelser, storme, klimaflygtninge, havstigninger og alle de andre ting, der ødelægger vores alle
sammens fremtid. Så det er den ene del af det. Det skal vi gøre noget ved, hellere i dag end i morgen. Den
anden del af det er, at det er jo rent faktisk også meget fint, at du kommenterer her, at det er en dårlig
investering at fortsætte med at investere i kul. Det er en meget lille del af vores investeringsportefølje, vi
bruger på det i dag, men det er en dårlig investering. Der er fremtid i at investere i vedvarende energi, så
med de to argumenter synes jeg faktisk, at man roligt kan stemme for det her forslag, og jeg synes også, at
det ville være rigtig, rigtig surt at gå rundt og tænke på, at de penge, som vi i fællesskab har sparet op og
som skulle forsøde vores alderdom, de rent faktisk bliver brugt til at ødelægge jorden i stedet for at sikre, at
vi får den fremtid, vi gerne vil have. Så stem for det her forslag. Nu er det blevet godt.
Dirigenten
Tak, så er det Christian Ege og Josiah Sarquah skal gøre sig klar.
Christian Ege
Ja, tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at anerkende den indsats, som bestyrelsen har gjort i det forløbne
år. Jeg synes, at det bevæger sig i den rigtige retning. Vi bliver bedre oplyst i den beretning, vi har fået i år
om, hvordan man investerer og JØP er gået ind i samarbejde om at investere i en grøn fond, og som Anders
Eldrup redegjorde for, så den dialog, man optager som led i aktivt ejerskab, den kan føre til frafald i den
sidste ende, så så langt så godt. Men jeg synes, at der er behov for at gå skridtet fuldt ud ved at have de
krav om frafald af dialog, som ligger i det her medlemsforslag, og jeg hører også Anders Eldrup anerkende
sagligheden i forslaget, at det er netop ikke et politisk forslag, men det er nogle saglige kriterier, som holder
både i forhold til vores klimamæssige fremtid, men også i forhold til vores økonomi, og dermed vores
pensioner og vores børn og børnebørns økonomiske fremtid. Så til de indvendinger, der er kommet
omkring samarbejdet, det har jeg fået af Jeppe Trolle svaret på, men det er oven i købet sådan, at JØPs
tætteste samarbejdspartner, nemlig DIP, at der er det her forslag jo blevet vedtaget allerede, og det kan
godt være, at DIPs bestyrelse har været betænkelig ved, om de nu kunne gøre det her, om nu JØP ville
være med, men altså vores nærmeste samarbejdspartner har faktisk vedtaget det her. Så indvendte Anders
Eldrup, at der var problemer med blandede selskaber, som både havde kul og noget andet. Det tror jeg
altså godt, at bestyrelsen kan finde ud af at administrere i praksis, at sætte en eller anden form for
minimumsgrænse, om det så skal være mindst 5 pct. kul eller mindst 10 pct. kul, det har jeg fuld tillid til, at
bestyrelsen kan finde ud af at sætte sådan en praktisk grænse. Endelig indvender Anders Eldrup, at der
kunne jo blive opfundet nye teknologier, nogle rene kul, som ikke forurenede. Det tror jeg har rigtig lange
udsigter og der tror jeg, vi får rigtig god tid til, hvis det skulle blive tilfældet, at lave en ny
generalforsamlingsbeslutning, hvis det skulle ske om 10 eller 15 år. Og med hensyn til CCS, altså det at
gemme CO2 i jorden, så er det ganske rigtigt, som Anders Eldrup sagde, en meget dyr teknologi, så den er
ikke særlig attraktiv og samtidig er der ingen, der ved, om det CO2 faktisk bliver nede i jorden på længere
sigt, så jeg hørte ikke rigtigt nogen saglige indvendinger imod det her forslag. Jeg synes, vi skal stemme for
det.
Dirigenten
Ja, der er en række interesserede talere. Først Josiah og næstefter er det Asger Munk
Josiah Sarquah
Tak for det. Velkommen til Anders. Jeg sagde også velkommen til dig sidste år, så nu er du jo ombord kan
man sige. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvorfor – jeg skulle egentlig have været på før, men
jeg gik lidt sent, så nu kommer mit spørgsmål så desværre. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor
administrationsomkostningerne falder, når vi får flere medlemmer egentlig? Hvordan det lige hænger
sammen. Og så vil jeg også lige høre omkring, som der plager regnskabet, det er jo, at der er fart på de
danske aktier, og så kommer der en stigende medlemstakst og så kunne jeg egentlig godt tænke mig at
vide, om den her medlemsvækst, om den også kommer i de andre år. Der blev nævnt noget omkring de her
5 pct.
Dirigenten
Jeg tror, det ville være rigtig godt, hvis vi tager det under Eventuelt Jeg kan se, det handler lidt om noget
andet, det her.
Josiah Sarquah
Det er bare helt i orden. Jeg hopper hurtigt videre til noget andet så. Det jeg ville snakke om, det var også,
om bestyrelsen havde nogle ambitioner om at investere i nogen grøn energi. Det, der undrer mig, og det
burde også undre jer er, at hvert år så kommer vi og snakker om grøn energi og bestyrelsen siger nej, nej,
nej, nej eller at det vil vi ikke gøre eller de prøver at ”dodge” den lidt. Jeg tænker, at nu når vi har ”joined
forces” med ingeniørerne, nu har vi jo flere penge mellem hænderne, om vi ikke kunne altså bare investere
i noget grøn energi, kære Anders? Du kommer selv fra en grøn – et grønt selskab og så kunne jeg bare godt
tænke mig, at vi investerede bare lidt af de penge, som vi har, i noget grøn energi. Jeg sætter min mobil i
opladeren, hvis der er behov for noget inspiration, så er du meget velkommen i hvert fald. Og det var det,
jeg havde at sige om det.
Dirigenten
Tak for det. Og det er Asger Munk og derefter er det Poul Mose Hansen, der skal gøre sig klar.
Asger Munk
Indledningsvis, så vil jeg gerne kvittere for bestyrelsens dels handlinger med grønne fonde, osv. og man har
afsat 0,5 mia. til det. Det er den ene ting og den anden ting også en række overvejelser meget positivt i
forhold til klimating. Når vi diskuterer det her spørgsmål i dag, så kunne man sige, at det har meget med
økonomi at gøre. Det tror jeg egentlig ikke, at det har. Formand Eldrup erkendte også, at det her drejede sig
egentlig ikke meget om økonomi, fordi der er ikke nogen økonomi i kulinvesteringer, så det er ikke noget, vi
står og taber en masse penge på, så der er egentlig ikke rigtig noget. Så har der været nogle argumenter om
afgrænsning, og der var Christian Ege inde på, at det er nok ikke det store problem, og der har jeg fuld tillid
til både bestyrelse og også pensionskassen. Det kan man finde ud af, og drevne politikere og ledere kan nok
finde ud af at lave en afgrænsning af, hvad vi gør. Så jeg tror, der hvor det egentlig skiller, det er jo
spørgsmålet om: Hvad er det, vi gør? Og hvad siger vi? Og i øjeblikket er der et voldsomt momentum i
retning af grønne investeringer og forsigtighed i forhold til fossile brændstoffer, også fordi vi ved, at de
fossile brændstoffer, som er i jorden, skal ikke op. I gamle dage sagde vi, at der ikke var nok. I dag ved vi, at
det går galt, hvis vi får dem op. Altså det er der, problemstillingen har ændret sig. Og det, der er helt
afgørende nu og forskellen på bestyrelsen og forslaget for i hensigtserklæringer er man jo fuldstændigt
enige, det er: Skal vi sende et klart signal til offentligheden, til andre pensionskasser og til selskaber med
fossile brændstoffer om, at det skal vi væk fra? Og det mener jeg, at vi skal og derfor skal man stemme ja
for resolutionen og man skal huske, at bestyrelsen skal jo udføre de her ting. Det er jo ikke noget, man
kaster ud som en eller anden meget detaljeret sag. Du skal gøre sådan og sådan. Det er en henstilling til
bestyrelsen om at handle fornuftigt og jeg ser ikke, at det er en voldsom politisering. Jeg kan ikke rigtigt se
det. I har også etiske investeringer, osv. Tak for ordet.
Dirigenten
Tak for det. Så er det Poul Mose Hansen og derefter Sven Riskær, der skal gøre sig klar.
Poul Mose Hansen
Ja tak. Mit navn er Poul Mose Hansen, og jeg støtter bestyrelsens indstilling om at stemme imod det her
forslag og det er ikke fordi, der ikke er sympati omkring den del af forslaget, der går på at afvikle
kulinvesteringerne, men hvis jeg forstår det ret, så afvikler de sig selv i og med, at det er en dårlig
investering. Det, der er min bekymring, går på, at det er, at hvis vi siger ja til det her forslag, så siger vi også
ja til en beslutning om, at vi på sigt, der er ingen, der siger noget om, om det er kort eller lang – så upræcis
er den – også skal afvikle kul og gas. Hvem ved noget om det? Det er der ingen, der rigtig ved noget om, og
hvis vi siger ja til det, så har vi også åbnet op for en diskussion om alle de virksomheder i vores samfund
som sådan, der er afhængige af kul og gas som energikilde. Hvad med hele luftfartsindustrien? Hvad med
hele fødevareindustrien? Altså, name it, det er der alle steder så det er ikke bare sådan at sige nej til. Vi
kommer altså ikke ud og flyve ved at træde i pedalerne eller have en lille solcelle med i lommen, endnu. Det
kan komme men med den holdning her, så synes jeg, at man må sige nej, og så må overlade det til de
politiske kræfter. Der skal jo snart være folketingsvalg, så kan man jo lægge sin stemme der. Der er jo også
alle mulige interesseorganisationer, man kan melde sig ind i, hvis man har behov for en særlig markering af
sine energipolitiske synspunkter, Kattens Værn og hvad der nu ellers måtte være. Tak.
Dirigenten
Tak for det, Sven Riskær er den næste, og jeg beder Jette Vorstrup om at gøre sig klar.
Sven Riskær
Jeg hedder Sven Riskær og jeg har det handicap, at jeg også er ingeniør, så jeg er også medlem af DIP, og
jeg kan sige, at det var ikke med nogen synderlig begejstring, at jeg så, at man vedtog en udtalelse af denne
her art. Jeg kan godt lide synspunktet. Jeg er uddannet til at lave atomkraftværker. Det skal jeg lige sige. Jeg
har for længst opgivet tanken, men jeg vil bare sige, at jeg er i den grad imod, at vi vælger en bestyrelse af
kompetente, dygtige, engagerede mennesker, og bagefter begynder vi at detailregulere, hvad de skal gøre
og mene og sige. Så derfor vil jeg på enhver måde sige, tanken er smuk, ingen kul, ingen CO2, masser af
energi, så grøn som den kan blive, men for pokker, lad bestyrelsen bestemme og ikke lad os andre prøve fra
gang til gang at sige, hvad vi vil have, at de gerne skal gøre, eller de skal gøre, eller hvad de ikke må gøre.
Det duer ikke. Så kan man ikke have tillid til en bestyrelse. Det har jeg. Derfor siger jeg, stem nej.
Dirigenten
Så er det Jette Vorstrup og derefter er det Bjørn Thorsen, der skal gøre sig klar.
Jette Vorstrup
Ja, som sagt, mit navn er Jette Vorstrup. Lige her hvor jeg står, har der fire gange været to kilometer is, og
det er altså uden menneskehedens hjælp. Vi lever i en mellemistid og det vil sige, vi kan da sagtens få to
kilometer is igen. Nu kommer det nok ikke lige med det samme, men der er da en russisk forsker, pålidelig,
som har sagt, at vi kan forvente en lille mellemistid fra 2035. Det kan da godt blive i min levetid, hvis jeg
lever længe nok. Jeg kan sige, at hvis en stor vulkan sprænger, det gjorde den i 1815 nede i Indonesien, så
var det så koldt det følgende år her i Europa, at man havde sne i London i august måned, så derfor har jeg
egentlig talt ikke noget imod, at man prutter lidt CO2, hvis man kan holde op med at bruge kul. Jamen det
tror jeg ikke på. Der er en befolkningstilvækst. Man regner med op til 9 milliarder, det er 2 milliarder mere.
De vil alle sammen have køleskab, biler og hvad ved jeg, så jeg tror ikke på, at vi kommer af med kul lige
med det samme. Dermed ikke sagt, at jeg ikke synes, at man skal investere i, hvad der er bedst, fordi man
skal man, om det så er kul eller noget andet og man må jo håbe, jeg synes også kul sviner, man behøver
bare at tage til Kina. Hvis I har været der, så kan I se, hvor meget det sviner. Det er ikke rart, men det må
kineserne altså selv finde ud af. Jeg tror altså ikke, vi skal overbevise kineserne om, fordi at JØP siger, at de
ikke vil investere i kul. Vi skal investere i det, der giver penge. Jeg er pensionist nu, og jeg vil gerne have
penge, ikke i mit næste liv, men nu og derfor så vil jeg jo altså også gå ind for, at vi skal stemme nej, og vi
får jo ikke reddet denne her verden og vi får ikke energi nok med vindmøller og der var en, der bekæmpede
vindmøller og det var jo, nok som bekendt, den berømte Sancho Panza, ja, og hvad sagde han? Han sagde:
"Den som tror, at tingenes tilstand i denne verden kan ændres, tror noget, han ikke bør tro." Tak.
Dirigenten
Tak for det. Bjørn Thorsen og Poul Carlsbæk skal gøre sig klar.
Bjørn Thorsen
Fire minutter, det er jo kort tid. Så derfor så har jeg besluttet, hvad jeg ville tale om, inden jeg kom herop.
Det første, jeg gerne vil starte med, det er, at som uddannet cand. mag. plejer man ikke at vide noget om
finance, så vil jeg starte i den finansielle teori og så sige, at effekten af at tage management beslutninger i
f.eks. hele den europæiske pensionsselskaber – altså alle pensionsselskaber i Europa. Forestil jer så, at
medlemmerne går ud og siger, vi vil ikke have fx kul og højrisikogas- og olieprojekter, men vi vil i stedet
have øget fokus på alternative energiprojekter. Den vil altså være betydelig. Og det er rigtigt, som pointen
blev fremsat før, det vil ikke betyde, at kulselskaberne vil mangle funding eller at det vil være dyrere, så
længe det er en risikabel investering – eller så længe der vil været et godt afkast på den investering, men
det vil betyde, at det vil være et meget bedre startoff-miljø for opstartsvirksomheder og for de
eksisterende spillere inden for grøn teknologi og det der med at få sat sådan ikke bare en politisk agenda og
noget COP-et eller andet, 15 eller noget, men altså at sige, der ligger faktisk nogle penge bag, rigtigt mange
pensionsmidler bag, som er på vej til at flytte sig over i nogle alternative energiinvesteringer. De vil faktisk
betyde en forskel for, hvad der bliver udviklet af nye teknologier og der synes jeg, man skulle måske knytte
den kommentar, at når vi nu kigger efter alternative investeringer fordi obligationer efterhånden på grund
af renteniveau nærmest ikke giver så meget i rente, og i forhold til kursværdien jo kun kan gå nedad, så
kunne det her jo være et spændende sted at kigge på, måske vi kunne starte med at flytte den ene procent
af vores investeringer over i nogle andre alternative investeringer inden for eksempelvis alternativ energi.
Det kunne også være andre alternative investeringer, som I sikkert har et bedre bud på end jeg har. Så det
var i forhold til, at jeg mener faktisk, at der er en reel effekt af fx hvis alle europæiske pensionsselskaber
flytter deres assets fra kul og så de her højrisikoolie og gas over i noget alternativ energi.
Det næste jeg gerne vil snakke om, nu tror jeg, der er gået halvandet minut, det er så, om det her er et
demokratisk problem. Nu har jeg, når jeg endelig er kommet herhen, kigget lidt på vedtægter og sådan
noget, og jeg tror egentlig ikke, at det er et problem, når man har udsendt en dagsorden i forvejen, som vi
har fået en fin folder med ”Indkaldelse til en generalforsamling”. Den er åbnet efter alle kundskabens
regler, at vi kan komme her og stemme om et forslag. Jeg tror, at det vil lukke den der. Punkt tre det er i
forhold til om det så er en god ide, at vi tager stilling til forslaget. Der synes jeg generelt, at det altid er en
god ide, at mennesker tager stilling til deres egen fremtid.
Som punkt fire så vil jeg gerne snakke lidt om den politiske investor og der vil jeg så sige, det kunne jo fx
være den politiske pensionsopsparer, fordi vi er alle sammen pensionsopsparere. Prøv at forestille jer,
hvilket signal det ville sende, hvis for eksempel alle pensionsopsparere i de større akademikerkasser i
Norden vælger at tage en grøn profil i forhold til en kulprofil. Og det er ikke sådan noget, det skal være helt
alternativt. Det kan godt være som her, at man går væk fra kul og så sætter lidt mere fokus på de her high
risk-projekter og siger, det vil man ikke inden for olie og gas, men man siger bestemt ikke nej til alt inden
for olie og gas. Det ville helt sikkert sende et stort signal, som måske ville blive fulgt mere i lille Europa og
som ville betyde noget for udviklingen af alternativ energimuligheder. Det sidste punkt, som jeg så vil slutte
af med her, det tror jeg, at jeg har tid til. Det er, at selvfølgelig er der en tillid til bestyrelsen. Ja. I forhold til
en stillingtagen til eget liv og fremtiden for menneskeheden som sådan, er det noget, man kunne forestille
sig, man er interesseret i, hvis man er et almindeligt veluddannet menneske? Eventuelt tænker, at man en
dag vil blive så gammel, at man går på pension? Ja. Det var mit input til det her møde.
Dirigenten
Poul Carlsbæk og derefter Lars Jensen
Poul Carlsbæk
Der har været talt om at blive taget som gidsler i et politisk spil. Det bryder jeg mig heller ikke om. Så derfor
håber jeg, at man vedtager det her forslag. Fordi uanset hvad der besluttes, så dem, beslutningen går imod,
bliver en slags gidsler i det her spil. Så det er ikke spørgsmålet om, at der er gidsler eller ej. Det vil der blive.
Der vil være nogen, der – begge forslag kan ikke vedtages. Det er det ene. Det andet det er, at uanset hvad
vi gør, så er der tale om en politisk stillingtagen. Man kan ikke adskille det at føre energipolitik fra at føre
investeringspolitik, når det drejer sig om energiområdet. Så det er noget gas at lave den slags adskillelse. Så
er der spørgsmålet om, om vi nu ikke er bold på en glidebane? Om hvordan skal man nu fremover skelne
imellem de almindelige regler og de særlige regler. Hvad man nu finder på fra Kattens Værn og hvad der nu
ellers har været nævnt. Det er der to gode midler imod. Et af de midler det er lydhørhed og det synes jeg
faktisk, at bestyrelsen har haft og at den nye formand har haft her over for forslaget, så på det punkt er det
fint. Og så kræver det åbenhed og aktiv information. Og der skriver bestyrelsen her i bemærkningerne til
forslaget, at bestyrelsen vil overordnet orientere om dialog med selskaberne i årsrapporten og på
hjemmesiden. Jeg vil foreslå, at uanset hvordan det så går med denne her afstemning, at man udvider
orienteringen, at man udvider dialogen, eventuelt med et temamøde eller det, vi havde for et par år siden,
hvor der bl.a. i hvert fald var et par meget indsigtsfulde personer, der afslørede deres syn på fremtiden,
deres vurderinger af, hvilke scenarier, der var mest realistiske. Og det vil så også give mulighed for, at vi
kunne få lidt mere indblik i nogle af de der sikkert meget gode dialoger, der har været i bestyrelsen. Så lidt
større åbenhed og en lidt bredere orientering om, hvad det er, der er jeres tanker. Tak.
Dirigenten
Ja, vi er kommet rigtig meget rundt og jeg forestiller mig under alle omstændigheder, vi skal have, når vi er
færdige med debatten, en skriftlig afstemning og selvfølgelig skal der også være mulighed for, at Jens Hørby
og formanden lige kommenterer på det, så jeg samler lige ind, hvem der yderligere måtte have
bemærkninger under debatten. Der er et par stykker, der stadigvæk er skrevet på og Lars Jensen er den
første og derefter er det H.C. Gregersen. Værsgo.
Lars Jensen
Ja, der var jo et forslag om noget lignende sidste år og det hørte jeg om, da det blev omtalt i TV-Avisen. Jeg
havde aldrig hørt om det før, og min første tanke som økonom var: Det lyder fuldstændigt rablende
vanvittigt. Hvad fanden laver de med mine penge? Så der gik jeg ind på hjemmesiden og kiggede på, hvad
er det egentlig, de har gang i? Og fandt til min store overraskelse ud af, at der ligger solid finansiel forskning
under det her. Jeg har haft den fornøjelse at tale med Mike Campanario, som har opfundet det begreb
stranded assets, som formanden rigtigt nævner. Hans baggrund er, at han for 5 år siden arbejdede i en
investeringsbank i London, og skrev børsprospekter på kulselskaber og så skriver man jo gladeligt i det her
børsprospekt, jamen vi har alt det her herlige kul. Vi regner med at sælge det hele og score kassen på det.
Køb vores aktier. Og så fik han tanken, for han havde hørt, at der trods alt var kommet lidt ud af
klimamødet i København, så sagde han, er der plads til al den CO2, jeg producerer? Så satte han sig ned og
lavede en kvantitativ analyse af det og fandt ud af, det var der ikke. Det er de tal, der er blevet nævnt.
Hvorefter han så siger, det her, det er en risiko for de investorer, der køber aktier ud fra de her
børsprospekter. Lyver jeg, når jeg skriver de her børsprospekter? Overtræder jeg finansreglerne? Og det
har han så, det er det spørgsmål, han prøver at rejse. Det blev taget op af finansmyndighederne i England,
der fører tilsyn med et af verdens største finansielle centre. De ser det her som en væsentlig finansiel risiko.
Hvis man går ind, der er så at sige, altså han har så også skrevet en kommentar i Djøfbladet op til det her
forslag. Der nævner han den her ide med, at børsprospekter lyver så at sige. Det kender vi. Årtiers værste
danske børsskandale, det var OW Bunker. Hvad gik der galt med OW Bunker? De satsede på en stigende
oliepris, det troede alle dengang, fordi de ikke havde regnet ind, at Saudi Arabien havde regnet ud, at der
ikke er plads til al olien i atmosfæren. Saudi Arabien siger, olieæraen stopper ikke, fordi vi løber tør for olie,
ligesom stenalderen ikke stoppede fordi vi løb tør for sten. Det her, det er en finansiel risiko. Altså de 10
milliarder, Mærsk tabte i Brasilien, det er peanuts. Goldman Sachs vurderer, at der samlet er 1100
milliarder US$ på noterede selskaber, som risikerer at blive tabt. Det er en 60. del af investeringsuniverset.
Af verdens investeringsunivers. Det er en risiko, som markedet ikke priser ind i øjeblikket, fordi
markedsaktørerne ikke tror på den. Det vil sige, der er penge at tjene på at forholde sig til denne her risiko,
før markedet som helhed gør det. Det er det, der ligger i den opfordring, der ligger. Nu kan jeg se, at
professor Løchte kigger på mig og jeg har stor respekt for, hvad jeg har hørt om professor Løchte, så vil jeg
også kommentere, at stranded assets er netop startet af en praktiker og det bygger på rapporter. Der er
meget begrænset forskning på området. Der er f.eks. ikke en artikel i Journal of Finance. Jeg savner en
artikel i Journal of Finance om det her. Der er en akademisk konference på University of Oxford med
abstract deadline den 8. maj. Hvis du har lyst til det, så vil jeg gerne være med til at skrive et abstract, for
der er virkelig behov for finansiel forskning i forhold til det her. Tak.
Dirigenten
H.C. Gregersen og derefter Sussi Handberg
H.C. Gregersen
Ja, Kloge Åger er der jo mange af eller som jeg skriver det så passende eller meget morsomt beskrevet i en
avis, en der omtaler det som bekymringssnyltere i den kommunikative klasse. Se, det, det her drejer sig om,
det har jeg ikke noget større begreb om, men jeg er så glad for, at jeg har en bestyrelse, der kan tage sig af
det på mine vegne og det er det er nemlig en glimrende måde at det repræsentative demokrati kan virke
på, og jeg er særdeles fortrøstningsfuld på den måde, bestyrelsen klarer vores sager og den afbalancering,
der selvfølgelig skal være mellem jorden omkring os og vores egen privatøkonomi. Så jeg vil på det
kraftigste støtte bestyrelsen og stemme nej. Jeg mener, at der sidder ekspertise nok i vores bestyrelse, og
ellers tror jeg nok, de selv skal finde ud af at trække på den.
Dirigenten
Ja, jeg tror, vi har været rigtig godt rundt omkring. Der er stadigvæk en på talerlisten. Jeg skal høre, om der
er flere? Jeg har annonceret, at forslagsstilleren selvfølgelig og formanden får mulighed for at kommentere,
men ellers vil jeg afslutte debatten. Alle jer, der sidder og tager tilløb. Det er nu. Og det er Sussi Handberg,
som har bedt om ordet. Værsgo.
Sussi Handberg
Ja, når vi snakker om de her utroligt voldsomme ting, så er det lige som om, vi tænker på, det er sådan
noget langt ude i fremtiden. Altså, alt det her vi snakker om, det er noget, der sker lige omkring os. Lige nu.
Når vi oplever de her flygtninge nede i Middelhavet, så er det jo altså mennesker, der kommer ned syd for
Sahara og de kommer bl.a. fordi de er enormt fattige og de er blevet meget fattige, fordi Sahara ørken
bliver større på grund af den globale opvarmning og populationstilvæksten i området sammenholdt med, at
der ikke er fødegrundlag længere gør, at man begynder at vandre. Det er ikke noget, der kommer til at ske
om lidt. Det er stigende vandringer allerede. Jeg har været så heldig, hvor jeg kommer fra, Rebild
Kommune, at vi har to klimauger om året, hvor vi sætter klimaet øverst på dagsordenen, og der har jeg
været ude i nogle sjetteklasser og det er meget, meget lærerigt. De her sjetteklasser de har valgt i deres
skolekøkken, at de ville prøve at lave klimavenlig mad. Og hvad er nu det for noget? Så har de bedt mig om
at komme og fortælle lidt omkring klimaet. Det store klima og det mindre klima, osv. og få det ligesom
relateret i forhold til fødevareområdet. Og de her drenge jeg især lægger mærke til i sjette klasse, sådan
nogle, der har lidt for meget gang i den og sådan nogle ting, ikke, de gik i gang og de sagde: Vi er så
bekymrede. Giv os nogle redskaber, så vi kan være med til at lave en forandring. Giv os nogle redskaber,
sådan at vi kan lave nogle valg i vores hverdag, der gør, at vi kan se, at det nytter noget. Og vi snakkede om,
at det betød faktisk noget, hvad det var, man købte hver dag og kunne spise. De fik sådan et CO2termometer ind på deres PCer og så kunne de selv sidde og squeeze det ud, der var for høj CO2-udledning
fra og omvendt. De gik i gang, og et eller andet sted, så var budskabet tilbage til os her, det er: Vil I ikke
også se at komme i gang? Og I har penge og I kan gøre noget ved det. Jeg synes lige vi skal tænke på også,
at der, hvor vi i det her land tjener penge rent faktisk, det er på vores vedvarende energiinvesteringer i
vores vedvarende energiteknologi. I 2013 tjente vi faktisk 6 pct. af vores eksport på det vedvarende
teknologiområde og i dag er det anslået til, at inden for de næste 15 år vil det blive fire gange mere
efterspørgsel på verdensmarkedet, så det der med at investere i fremtiden, det er helt klart at investere i
vedvarende teknologi og jeg synes, vi tager ansvaret på os og jeg synes, Anders, det er ikke andres penge,
det er vores penge. Ja tak.
Dirigenten
Tak. Værsgo til Ketilbjørn Hertz.
Ketilbjørn Hertz
Jeg hedder Ketilbjørn Hertz. Tak for ordet. Ja, det er svært at komme efter så mange, fordi jeg kommer nok
ikke til at sige noget, som ikke er blevet sagt før. Jeg kan sige, at jeg stemmer imod forslaget, og det vil sige,
jeg er altså imod det, der er blevet sagt fra tilhængernes side. Og hvis jeg kort skal opsummere, hvad jeg
har hørt tilhængere sige, nu har tilhængerne ikke alle sammen været helt enige om den vigtigste
begrundelse for, hvorfor de stemmer for, men jeg har i hvert fald hørt også den seneste taler sige noget om
risiko, dels risiko for vores penge, vores investeringer, og det er jeg selvfølgelig enig i, men der er jeg altså
også enig med de talere, der har sagt, at det overlader jeg trygt til bestyrelsen. Jeg stoler 100 pct. på, at
bestyrelsen i det omfang, at der er risiko for vores penge bliver investeret på en bestemt måde, så sørger
bestyrelsen for at gøre bedst muligt hvad man nu kan, altså jeg forlanger ikke det umulige, og jeg er klar
over, at man kan lave fejl, osv., men jeg tror på, at bestyrelsen gør det bedst muligt, også på klimaområdet,
også energiområdet og også kulområdet, osv. rent investeringsmæssigt, pengemæssigt, så den – og jeg vil
tillade mig at sige, uanset at også i denne sal og blandt talerne har været meget vidende og meget dygtige
mennesker, herunder folk, der har studeret forskningen, osv. så stoler jeg trods alt mere på bestyrelsens
kompetencer med JØPs administration og støtte osv. end jeg stoler på den samlede generalforsamlings
kompetencer på investeringsområdet, så jeg har større tiltro til, at bestyrelsen træffer de rigtige
beslutninger pengemæssigt vedrørende vores investeringer end at denne generalforsamling og følgende
generalforsamlinger gør det.
Så derfor vil jeg for så vidt angår risikoen for vores penge bestemt stemme nej og sige, det må bestyrelsen
gøre, det er derfor vi har valgt dem, dem af dem vi har valgt og andre har vi indirekte valgt ved også at
nogle af os er i hvert fald medlem af Djøf og har på den indirekte måde også indflydelse på de andre Djøfvalgte medlemmer. Så er der blevet sagt, jamen så skal vi uanset nogle vil gerne sige, jamen jeg vil gerne
risikere nogle af mine penge ved denne her beslutning. Det er jeg med på, det er vigtigt nok for mig, til at
jeg vil, og nu ved vi jo så ikke, hvor mange penge – nogen sagde, det var 100 kroner om måneden, men
altså det kan jo også være mere. Det er jo svært at sige, så spørgsmålet er, skal denne generalforsamling så
bruge, og jeg skal bruge 100 kroner om måneden, jeg ved ikke, om det så er fra nu af og resten af livet eller
hvornår det er, at jeg skal bruge 100 kroner på det her formål. Altså, jeg foretrækker selv at melde mig ind i
Danmarks Naturfredningsforening eller sende et bidrag til nogen eller hvad jeg nu vil privat og ikke gennem
min pensionskasse, når jeg skal sende den slags signaler. Og det blev sagt, at hvad enten der bliver flertal
for eller flertal imod, så er det en politisk beslutning. Det er jeg ikke helt enig i. Jeg synes, det er mere
politisk at gå ind og detailregulere end det er at sige, jeg afstår fra at tage stilling til enkelte
investeringsområder. Helt at afstå, selvfølgelig er det på et eller andet overordnet plan selvfølgelig er det
en politisk beslutning, men det er en mere neutral politisk beslutning end at detailregulere. Tak for ordet.
Dirigenten
Tak. Hans Hannibal Rasmussen, værsgo.
Hans Hannibal Rasmussen
Tak skal du have. Jeg er en af de unge til stede. Jeg er under 30. Og mange af mine pointer er blevet
fremført, så jeg vil hellere fokusere på det der med at risikere penge, for jeg er nemlig ansat i Københavns
Kommune. Og vi skal bruge ca. 10 milliarder på at håndtere konsekvenserne af de her klimaforandringer de
næste 20 år og jeg skal leve fedt af at implementere skybrudsplanen, men jeg er faktisk villig til at redigere
det her sikre levebrød, jeg har her, og jeg vil stemme ja til det her forslag, fordi jeg tror, konsekvenserne af
klima i forandring er meget, meget større end konsekvenserne ved ikke at gøre noget. Ja, jeg tror bare, at
det var det.
Dirigenten
Ja, tak for det. Jeg tror, vi har en rimeligt god fornemmelse af, hvad det handler om efterhånden, men der
er stadigvæk to andre talere, så skulle der være flere må de komme op nu Værsgo Kirsten Giese Lavigne.
Kirsten Giese Lavigne
Tak skal du have. Kirsten Giese Lavigne. Og jeg har ikke forberedt noget hjemmefra, men der var en der
sagde, at det er ikke andres penge, det er vores penge. Ja, derunder er det også mine penge og mine penge,
synes jeg, skal bruges til at sikre i JØP-sammenhæng i hvert fald en sikker pension, varige høje afkast – det
skal ske med samfundsansvar, det skal ske efter nogle etiske regler og det er helt fint, at der også bliver
investeret noget i grøn vækst og alt det her det har jeg så også hørt, at det har formanden og den øvrige
bestyrelse været på linje med og det er jeg utroligt tilfreds med. Jeg forstår også godt intentionerne i det
forslag, der er fremsat, og de er sådan set fine, men jeg synes ikke, det er en opgave for JØP. Jeg synes, at
de intentioner varetages bedst gennem IEA, Det Internationale Energiagentur og FN's klimapanel og andre
internationale organer, som måtte kende til de regler og som er eksperter på det område. Så jeg vil sige, at
det er med god samvittighed, at jeg i hvert fald vil stemme imod forslaget og overlade
investeringsstrategien til bestyrelsen og jeg vil foreslå alle jer andre at gøre det samme. Tak.
Dirigenten
Jeg lukker debatten nu. Bare så vi alle sammen er helt på det rene med det. Hans Nikolajsen får lov til at
sige de sidste ord. Og derefter så får forslagsstillerne og bestyrelsen naturligvis mulighed for lige at
kommentere på det, inden vi går til den skriftlige afstemning. Værsgo.
Hans Nikolajsen
Tak for ordet. Jeg blev medlem af pensionskassen i 1976. Det var ikke et spørgsmål, om jeg ville vælge den
pensionskasse eller en anden. Det er overenskomstmæssigt fastlagt, at jeg skal være medlem, og
pensionskassen skal i øvrigt investere pengene til bedst muligt afkast. Nu fik vi tidligere forelagt og vist,
hvad afkastet havde været i 2013 og 2014 osv. En lille detalje kunne jeg dog godt savne. Det er, at der jo er
tre forskellige afdelinger, Afdeling 1, 2 og 3. Afdeling 1 har ingen aktier, så dem, der stemmer for, at man
ikke må investere i kulaktier og er medlem af Afdeling 1, for dem er det jo en gratis omgang. For os andre,
som er medlem af Afdeling 3 og pensionist og har en ratepension i Afdeling 2 er det jo ikke helt gratis. Det
kan vi jo ikke forvente, for hvis det ville være gratis, jamen så havde bestyrelsen jo nok truffet nogle andre
beslutninger på et andet tidspunkt. Vi, der er så gamle, at vi kan huske hvordan da nogle pensionskasser
tilbage i 1980erne foretog nogle tilsvarende ideologiske investeringer, kan jo se på, hvilket afkast de
pensionskasser har. For mit eget vedkommende behøver jeg ikke at gå længere end til min kones pension.
Den er ret beskeden, trods det hun har indbetalt siden 1970 til sin pension. Så vil på det kraftigste fraråde,
at man pålægger bestyrelsen, hvorledes den skal investere. Hvis man ikke er tilfreds med bestyrelsens
investering, så bør man stille andre kandidater op til bestyrelsen. Jeg har ikke valgt at blive medlem af
pensionskassen. Jeg har ikke mulighed for at udtræde, men hvis der vedtages en begrænsning i
bestyrelsens mulighed for at investere, så gælder det også for mig. Hvor er rimeligheden i det? Tak.
Dirigenten
Ja og så er det forslagsstillerne og bestyrelsen. Der er også stillet nogle spørgsmål til dem, men værsgo, du
får lige lejlighed til at kommentere, Jens Hørby, hvis der er nogen ting at følge op på.
Jens Hørby
Ja, tak for det. Lige til den sidste her, vi pålægger ikke bestyrelsen noget med det forslag her, vi anbefaler,
at bestyrelsen gør, som vi foreslår. Det var også til en tidligere kommentar. Jeg vil ikke sige noget til alle de
mange kommentarer, der har været. Jeg har to principielle ting, jeg godt lige vil tage op. Jeg synes, mange
af de indvendinger, som Anders Eldrup havde, var af praktisk karakter. Kunne man håndtere samarbejde?
osv. Det mener jeg faktisk godt, at man kan finde løsninger på. De to ting, jeg vil kommentere på, det er det
her med dialog og det er det her med, som jeg egentlig måske opfatter er kernen i det: Er det her et politisk
modefænomen? Hvad kommer så næste gang? Altså, er det her en politisk sag?
Først i forhold til det her med påvirkning. Altså, du nævnte Anders Eldrup, at der var rigtig god dialog med
rigtig mange virksomheder over hele verden og det kom der noget godt ud af, og det er jeg sådan set ikke
et sekund i tvivl om, at det fungerer rigtig godt, men ikke når det handler om virksomhedernes
kerneforretning. Der tror vi simpelthen ikke på, og vi taler især om kul her, det tror jeg ikke på, at man kan
gå til et kulselskab også selv om det er et mindre kulselskab og sige: Det her, det skal I frasælge. Og jeg tror
heller ikke på, at man kan få ret mange rådgivere til at komme og sige, at det er en god forretning at bruge
dem og putte penge i rådgivere for at gå ud til kulselskabet og sige: Det her, det skal I holde op med. Så vi
er simpelthen ikke – altså hvis det virkede, jamen fint for os, men vi tror simpelthen ikke på, at det er et
redskab, der virker, og grunden til at jeg gør lidt ud af det, det er, at der er faktisk en pligt, når man har
lavet sådan en politik omkring grønne investeringer og miljøhensyn, så skal man gøre noget, der virker.
Man kan ikke bare gøre noget symbolsk, så derfor skal man gøre noget – ja igen – der virker. Det var den
ene ting og det er omkring dialogen. Jeg håber det virker. Jeg tror ikke på det. Hvis man kan få nogen til at
stille sig op og sige, det kan vi få til at virke fint.
Så er der det her glidebaneargument, at hvis man gør det her, hvad bliver så det næste, og det forstår jeg
da også udmærket godt, at det kunne man have. Det er jo bare sådan, at det her er jo ikke et forslag, som vi
kun er nogle ganske få stykker, der ligesom har fået det ned hjemme ved køkkenbordet. Altså, det er jo
noget, som rigtigt mange forespørger, rigtigt mange politikere og befolkning alle mulige steder har rigtig
stort fokus på og af god grund. Det er jo et af de største, hvis ikke det største problem, man overhovedet
kan få øje på. FN siger det. OECD siger det. Verdensbanken siger det, og rigtig mange andre siger det. Så
hvis man – og jeg har også stor tillid til bestyrelsen og til alle, der sidder her i øvrigt, men hvis man også
inddrager eller ser på verden rundt om Verona, så er der altså rigtig mange, der siger, det her er et issue,
som ikke bare er tilfældigt, det er noget, vi skal gøre noget ved. Det er faktisk sådan, og der var lidt
økonomiske argumenter inde her i de sidste spørgsmål, man taber penge ved det. Nej, det er ikke der,
diskussionen er nu. Diskussionen er der, at man taber penge ved at fastholde investeringer her. Det er
sådan, at Bank of England faktisk er gået ind og undersøge, om man i pensions- og forsikringsbranchen er
overeksponeret på det her område. Er man rent faktisk ude i en krisesituation? Så det er ikke et spørgsmål
om, at man taber 100 kroner eller meget mindre er det nok i virkeligheden. Spørgsmålet er, om man taber
penge ved at blive her. Så derfor, jeg synes, at det har været en rigtig fin dialog med bestyrelsen, men jeg
synes, at I mangler lige at gå det sidste skridt i forhold til at gøre noget reelt. Tak for det.
Dirigenten
Tak til Jens. Værsgo til formanden.
Formanden
Tak for det og tak for en god debat. Det er jo vigtigt, at man på en generalforsamling kan føre en debat og
jeg synes en meget sober debat som denne her. Der har jo været rigtig mange indlæg og dirigenten har
også kraftigt henstillet, at jeg nu ikke starter med at svare på dem alle sammen. Det skal jeg love jer, at jeg
ikke gør. Jeg kan måske starte med at sige, det går lidt som en tråd igennem meget af det, der siges, at
forslagsstillerne ønsker, at vi skal ud af kul, og bestyrelsen ønsker, at vi skal blive i kul. Det har vi sådan set
ikke nogen særlige ønsker om i bestyrelsen. Vi ønsker at investere i ting, der giver et fornuftigt afkast. Vi er
ikke forlibte i kul, men vi vil gerne have investeringer, der giver et godt afkast. Nu er forholdene jo
sandsynligvis det, at kul vil være en tvivlsom investering, når vi ser fremad, af de mange argumenter, der er
fremført i dag og derfor tror jeg ikke, at JØP kommer til at lave store investeringer i kul i den nærmeste
fremtid ud fra et økonomisk argument. Så i den forstand er vi nok i grunden ikke i det praktiske liv så
uenige.
Det, vi holder fast i, det er, at det her bør ordnes igennem bestyrelsens almindelige måde at drive
investeringspolitik på, og det er der også mange, der har støttet op om her. Vi gør det jo bl.a. gennem det
aktive ejerskab, når der foregår noget, vi ikke bryder os om, og som ligger inden for de politikker, vi har
fastlagt. Christian Ege var lidt inde på det. Og jeg kan da sige, nu blev det nævnt af Jens Hørby i det første
indlæg, et eksempel fra Sydafrika. Jeg kender ikke detaljerne i det, men det ville jo være oplagt efter den
måde, som bestyrelsen ønsker at arbejde på, at hvis der er problemer med det selskab i Sydafrika, og vi ejer
nogle aktier i det, jamen så vil vi tage det op i form af det aktive ejerskab og stille krav til selskabet og
ultimativt, som vi jo har indført i løbet af det sidste år, ultimativt, som jeg også nævnte det i min
redegørelse, hvis en så dan dialog ikke fører til noget, ja så sælger vi aktierne. Men vi starter det inden for
den investeringspolitik og de rammer, vi har lavet og det kan så vel føre til, hvis sådan et selskab skejer ud,
at så ryger de ud af vores portefølje, sådan er den måde, vi ønsker at arbejde på i bestyrelsen. Josiah sagde,
at vi skulle også investere grønt. Det har vi faktisk gjort. Jeg redegjorde også for det i min beretning. Vi har
investeret godt og vel 500 millioner i en ny fond, som retter sig mod grøn økonomi. Det har vi ikke gjort
specielt fordi, det var grøn økonomi. Det glæder vi os over, at det er. Det har vi gjort, fordi vi mener, at det
er en god investering, der giver et højere afkast end nogle af de andre muligheder, vi har. Så vi behandler
grøn økonomi ligesom vi behandler sort økonomi. Vi investerer ud fra, hvor det giver fornuftigt afkast til
vores medlemmer. Så derfor er jeg selvfølgelig enig med min gamle chef og formand i DONG, Sven Riskær,
når han siger – og mange andre har sagt det samme – lad bestyrelsen bestemme. Det er sådan set det, vi
beder om, at vi inden for de politikker, de retningslinjer, der er sat op, at vi der kan passe vores arbejde og
det vil sandsynligvis føre til, at vi vil dirigere investeringerne hen, hvor de giver et fornuftigt afkast og der
tror jeg, at dem, der er betænkelige ved kul, kan være ganske rolige. Jeg synes, der er kommet mange gode
forslag. Der er også kommet forslag om det måske var en ide at holde et temamøde om det, som vi har
gjort for nogen tid tilbage, og det her er jo åbenlyst et emne, som har meget bred interesse iblandt
medlemmerne af JØP og det er godt. Nogle mener noget, nogle mener noget andet, så det er sandsynligvis
et velegnet tema at tage op på et møde og bruge det til yderligere at få synspunkter frem på denne vigtige
sag. Og med de ord tror jeg, uden at gå ind i de mange andre gode ting, der er sagt, så vil jeg slutte af med
at sige, uanset hvordan afstemningen falder ud, så vil jeg lægge op til på bestyrelsens vegne, at vi
fortsætter dialogen med Ansvarlig Fremtid. Det håber jeg også, at I vil være indstillet på. Det her er ikke en
rejse, der slutter i dag. Og der vil være meget at tage stilling til også fremadrettet, så jeg indbyder til både
gennem debatmøder og gennem direkte kontakt med ansvarlig fremtid, at vi kan fortsætte den
konstruktive dialog. Tak.
Dirigenten
Jeg vil bede om, at vi lige får forslaget op på tavlen, så alle ved, hvad det handler om. Den har været vist
flere gange, men vi skal jo gerne vide, hvad vi stemmer om. Nu er det jo så sådan, at vi foretager en skriftlig
afstemning, så vi er sikre på, at det går rigtigt til og revisionen vil overvåge det. Der er en række temaer på
de der grønne sedler, og vi er i gang med tema 1, det er I med på? Det er den seddel, der hedder tema 1,
stemmekort, fuldmagt til tema 1, og man kan se på den, at man kan stemme for eller man kan stemme
imod. Og det, som man skal stemme om, det er altså den opfordring, der står skrevet heroppe og det
betyder, at man kan sætte sit kryds nu. Dem, som kan stemme den opfordring, der ligger her, de skal altså
krydse For i den stemmeseddel 1, og dem, som ikke kan støtte forslaget, de skal altså krydse Imod af.
Fuldmagterne, det foregår på den måde, at de fuldmagter, der er blevet lavet og registreret, der får man så
fx et stemmekort, hvoraf det fremgår, at man har et vist antal fuldmagter og det skulle gerne være
registreret ved indgangen, således at på dit, du kan se, hvor mange fuldmagter, du har. Har du ikke
afleveret fuldmagter, så har du et problem.
Det skal meget gerne fremgå af en stregkode. Ja, men det er så moderne, ja, vi håber, at det virker. Jeg kan
sige, at der er sidst registreret 1.075 stemmer. Nu beder jeg om, at man afleverer sine stemmesedler. Der
går nogen rundt med en lille kasse flere steder. Jeg beder om, at man får afleveret sin stemmesedler– og
det er altså tema 1, vi snakker om, man stemmer på. Og har vi revisionen oppe at stå? Hvor har vi
revisionen henne? Jeg vil bare gerne sikre mig, at alle får afleveret deres stemmesedler. Jeg gør
opmærksom på, at det kan ikke betale sig at forlade stedet, for vi fortsætter med generalforsamlingen, de
følgende punkter, så vi kan satse på at få buffet inden for rimelig tid, idet jeg har en tro på, at det her punkt
var det, der tog længst tid.
Okay, er der nogen, der endnu ikke har fået afleveret Jeg spørger igen: Er der – har alle afleveret deres
stemmesedler? Godt, så beder jeg lige revisionen om sammen med dem, der har samlet ind at gå ud og
tælle stemmerne og så fortsætter vi dagsordenen.
Ad pkt. 8, Forslag 2
Og det gør vi med forslag 2 fra Carsten Lundgreen, som er en række forslag – forslag til seks forskellige
paragrafændringer i vedtægterne, vi har desværre ikke en slide, kan jeg forstå, men det er på side 23 i det
udleverede materiale og jeg tror, at Carsten Lundgreen gerne vil supplere med, hvad det er, der er
baggrunden for forslaget, værsgo.
Carsten Lundgreen
Ja, tak for det. Ja, mit navn er Carsten Lundgreen. Tak for ordet. Det er jo pensionskassens opgave at sikre
bedst muligt afkast for pensionskassens medlemmer og der er stillet et forslag til JØPs generalforsamling
om, at der skal være mulighed for et omvalg for alle i gruppe 3, så denne gruppe ikke fortsat skal være
dømt til et årligt lavere afkast og dermed en lavere pension. Alternativet er, at kontributionsgrupperne 2 og
3 skal have samme investeringsprofil. Derudover har jeg stillet et forslag om, at bestyrelsen skal sikre en
alderspension, der ligger på højde med de medlemsejede AP-pensioner, der performer bedst, og
benchmark på forrentningen er medlemmernes indskud i JØP ikke kan være lavere end – og der har jeg
valgt Magistrenes Pensionskasse, MP. Jeg har begrundet det i det seneste Djøfblad, og jeg vil gerne her
kvittere for formandens svar i samme blad. Samtidig så vil jeg godt lige korrigere de afkast, jeg har nævnt.
Det var ikke årets forrentning for 2014, men kun forrentningen frem til 23. december, så der kom lidt ekstra
positivt afkast i løbet af den sidste uge af året, men det ændrer ikke spor ved min konklusion, at afkastet
ikke er i top for gruppe 2 og 3. Jeg har fokuseret på, at vi nu er gået over på en markedsbaseret ordning og
dermed er det blevet lettere at sammenligne både mellem grupperne og på tværs af pensionskasserne.
Hvad der er sket for 10, 15 eller 20 år siden, er for mig at se mindre interessant i denne sammenhæng, når
man er gået over på en markedsbaseret ordning. Der er kontant afregning ved kasse 1, når året er gået, og
når der er tale om den samme tendens i årene forud, bør de røde lygter blinke helt vildt og voldsomt. Ja når
man over flere år må konstatere et dårligere afkast, lyder ord som forsigtighedsprincip meget, meget hult.
Vi har igennem de seneste år fået et dårligere afkast i både gruppe 2 og 3 i forhold til sammenlignelige APpensionskasser, vi taler i 2014 om, hvis vi tager det sammenvejet for gruppe 2 og 3, om knap 3 pct. og det
svarer til 1,5 milliard årligt, som vi i virkeligheden mangler, hvis vi sammenligner os med MP Pension. Og
det samme gør sig faktisk gældende de tidligere år, så det ser faktisk ikke for godt ud. Og når vi taler om
gruppe 3 i forhold til gruppe 2, er JØPs bestyrelse ganske klar over, at gruppe 3 bliver behandlet
stedmoderligt, idet vi medlemmer allerede i 2013 kunne læse følgende i årsrapporten: "Hvis udviklingen på
de finansielle markeder i 2014 bliver en gentagelse af forløbet i 2012 og 2013, vil afdeling 2 igen klare sig
bedst. Omtegnede medlemmer vil få et lidt lavere afkast." Og det forhold det kan jeg godt bekræfte. Der er
tale om indtil over 3 pct. lavere, og jeg har i en anden sammenhæng set, at bare 1 procentpoint lavere
afkast over tid som tommelfingerregel bonner ud med 5.000 kroner lavere i pension om måneden, og med
hensyn til formandens bemærkninger i Djøfbladet om argumenterne for de tre investeringsprofiler, kunne
det i mine ører beskrives med et ord og det er faktisk aldersdiskrimination.
Det er JØPs bestyrelse, der suverænt bestemmer investeringsstrategien. I formandens beretning i 2014 hed
det også: Det er meget vigtigt, at pensionskassen forholder sig regelret til sin investorrolle og lovens krav
om at sikre det højest mulige afkast. Hvordan bestyrelsen sikrer det højst mulige afkast er som sagt helt op
til bestyrelsen. Det er bestyrelsens ansvar. Man kan kun gisne om, hvad der var sket, såfremt det havde
været en hvilken som helst anden konkurrenceudsat kommerciel virksomhed, der performede så meget
dårligere end konkurrenterne. Og som jeg sagde sidste år, hvis der havde været frit valg på
pensionshylderne, ville JØP ikke have været mit første valg, men jeg kan håbe, at JØP meget snart igen må
anses for at være en attraktiv pensionskasse for Djøfs medlemmer, og til dirigenten vil jeg godt sige, at jeg
vil være helt tilfreds med en tilkendegivelse fra generalforsamlingen. Tak for ordet.
Dirigenten
Ja og den sidste bemærkning går lidt på, at der ligger jo nogle klare ønsker og intentioner her, men det er –
og det har jeg tilkendegivet over for Carsten Lundgreen, jeg vil ikke sætte disse – og det kommer jeg tilbage
til, hvis det bliver nødvendigt – til afstemning, fordi man kan ikke binde eller pålægge bestyrelsen nogen af
de punkter, der er nævnt her, men det har jeg talt med Carsten Lundgreen om. Nu har han jo foreløbig klart
markeret nogle ønsker og hensigtserklæringer, og derfor vil jeg bede formanden om at kommentere på
selve forslagene.
Formanden
Tak for det. Også her kan jeg henvise til de skriftlige bemærkninger, bestyrelsen har lagt frem i det
udsendte materiale. Indledningsvis så vil jeg gerne hilse Carsten Lundgreens forslag velkomment, for det
føjer sig fint ind i overvejelser, som bestyrelsen allerede er i fuld gang med om vores investeringsstrategi.
Profil nr. 2, som jeg også nævnte i min formandsberetning, den har jo en højere aktieandel og dermed har
den også på sigt en forventning, man kan ikke vide det med sikkerhed, men en forventning om et højere
afkast, men også en højere risiko. Det er sådan med aktier, at de kan stige og de kan falde, og det er man
nødt til at have med i betragtning. Vi har nu haft en periode med kraftige, i perioder endda meget kraftige
stigninger på aktier og det har været dejligt, men vi har jo ikke nogen sikkerhed for, hvordan det vil se ud,
når vi kigger fremad. Det er ikke mange dage siden, den administrerende direktør for ATP var ude og udtale
sig om, at det var måske et tidspunkt, man skulle være varsom nu. Der er mange meninger om den sag,
men profil 2 består jo, som det også har været sagt, af yngre medlemmer og for dem har svingninger på
den korte og på den mellemlange bane i afkastet, foranlediget af udsvingene på aktierne, det har mindre
betydning. Der er det det lange træk, der er vigtigt, for der er lang tid til, at de skal trække pensionskortet.
I profil 3, den består jo af ældre medlemmer, herunder også af en hel del pensionister, bl.a. mig selv, og her
skal man være mere varsom med, hvordan man udsætter den gruppe for svingende afkast eller risikoen for
svingende afkast. Det er de overvejelser, der har ligget bag, at man har indrettet sig, som man har i
fortiden. Imidlertid har bestyrelsen sat temaet på dagsordenen, for vi anerkender, at det er et tema, som
presser sig mere på. Vi har allerede i indeværende år været inde i det, men vi har i høj grad på det
kommende års arbejdsprogram sat temaet om investeringsstrategi og forskellen mellem specielt profil 2 og
profil 3 – sat det på dagsordenen. Det vil blive hovedemnet for vores strategiseminar, som vi i øvrigt i den
nye tids ånd holder sammen med DIP, da vil det blive hovedpunktet, hvilken investeringsstrategi og
eventuelle ændringer i strategien, vi skal gå ind i i de to pensionskasser. Vi vil gå forholdsvist dybt ned i
sagen. Vi vil bruge god tid på det. Vi vil inddrage eksterne folk til at rådgive os om de spørgsmål her, som
har for og imod. Kan vi tilnærme profil 2 og 3 til hinanden? Bør vi gøre det? Eller skal vi øge valgfriheden
eller skal vi gøre det uden at øge valgfriheden? Der er mange spørgsmål, der trænger sig på. Jeg har ikke et
svar i dag. Det jeg kan love Carsten Lundgreen og andre, det er, at det vil blive topprioritet for bestyrelsens
arbejde i den kommende tid, og når vi mødes her om et år, så er jeg sikker på, at vi har afbalanceret svar på
dit spørgsmål, vi ikke kan svare på i dag.
Dirigenten
Ja, det er som sagt ikke noget, vi kan beslutte her, men nu har vi jo fået en klar markering af, at det er
noget, man vil give topprioritet. Ønsker du at fastholde dine forslag Carsten? Ja. Du er tilfreds med
tilkendegivelsen fra bestyrelsen og den er klar, må jeg sige. Det må du holde dem op på næste år. Jamen jeg
kan ikke sætte denne her til afstemning, så må du ændre forslaget. Det kan jeg ikke, fordi det er ikke
generalforsamlingen, der bestemmer investeringspolitikken. Det kan jeg ikke, Carsten. Men jeg lytter mig
til, at der er helt klart, du har ikke levet forgæves. Ja, med de bemærkninger, det vil blive ført til referat, det
tror jeg også, at formanden har, så må jeg betragte dem som – du kan godt lade det første punkt blive sat
til afstemning, hvor der står, at man skal skaffe højst mulig pension, men det tror jeg, at vi er enige, det skal
de også efter loven, så den kan vi hænge dem alligevel på. Så jeg vil betragte dem sådan, at de bliver
trukket og det betyder, at vi har et forslag fra Steen Møller. Jeg ved ikke, om Steen Møller er til stede? Ja.
Ad pkt. 8, Forslag 3
Steen Møller
Jeg har ikke nogen kommentarer.
Dirigenten
Du har ikke nogen kommentarer, men der er det samme problem her, at nu fik jeg ikke snakket med dig.
Det skulle jeg have gjort. Altså, her er problemet lidt det, at der lægges op til pålægge bestyrelsen noget,
som er en bestyrelsesbeslutning, så det mener jeg ikke, at man kan gøre, men det, du lægger op til her, det
er jo det her med, at man skal kunne oprette særlige puljer og afdelinger og det, jeg har hørt mig til, jeg
håber også, at du har hørt det, det er, at det er noget bestyrelsen i det første indlæg kom ind på, at det vil
man kigge på, om det er nogen af de muligheder. Er det forkert? Eller hvad? Ja, tal bare, ja.
Formanden
Ja vi vil kigge på det, men vi har jo den holdning i bestyrelsen, skylder jeg at sige, at vi vil gøre tingene
simple, for vi vil gerne have lave administrationsomkostninger og derfor at lave meget forskellige puljer og
lave større valgfrihed i større stil, det har vi som udgangspunkt en skeptisk holdning til, fordi – af to grunde,
vi har set ved tidligere lejligheder, at i virkelighedens verden bliver det ikke brugt ret meget, men det, der
er den sikre effekt af det, det er, at det driver omkostningerne op, så det er ikke en afvisning. Det vil gå ind i
overvejelserne, men vi har en skeptisk tilgang til den metodik.
Dirigenten
Godt, men så fik du i hvert fald lige en uddybning af det. Så forstår jeg det sådan, at du er med på at trække
forslaget, for det kan ikke sættes til afstemning.
Ad dagsordenens pkt. 9 – Valg af en revisor og en revisorsuppleant
Godt og på den måde er vi nået frem til punkt 9 og det er jo valg af en revisor og en revisorsuppleant, og nu
har vi jo sendt dem uden for døren, så kan vi jo sige lige, hvad vi vil. Bestyrelsen foreslår valg af
revisionsfirmaet EY, godkendt revisionspartnerselskab v/statsautoriseret revisor Per Gunslev og
statsautoriseret revisor Ole Karstensen med statsautoriseret revisor Jesper Dan Jespersen som suppleant.
Det vil også sige genvalgt, man foreslår genvalg af revisorerne og det kan være, at vi skal tage det, inden vi
ser resultatet af afstemningen, hvad? Ja. Tak for det.
Ad dagsordenens pkt. 10 – Eventuelt
Og så er vi jo faktisk kommet rigtig godt igennem til Eventuelt og vi skal jo ikke forlade hinanden, før vi har
et afstemningsresultat, men de kan godt sætte de varme retter over på buffeten kan vi sige, ikke? Og jeg
ved ikke, om der er nogen, alle har jo mulighed noget under Eventuelt. De kan ikke vedtage noget som
helst. Der var et medlem, der rejste et par spørgsmål, som jeg henviste til eventuelt. Josiah Sarquah, det
skylder du, er du her stadigvæk? Ja værsgo, så tager vi lige de ting her.
Peter Hansen
Nu har Anders flere gange i dag sagt, at det er de unge medlemmer, der er i afdeling 2. Tak. Jeg vil nok
gerne gøre opmærksom på, at bestyrelsen lavede et omvalg i 2007. Det var tilbuddet once in a lifetime og
muligheden for at vælge sig om fra afdeling 1 til afdeling 2, fik vi at vide, og det var vi altså en hel del, der
tog imod dengang. Det er da nok den dårligste beslutning, vi nogensinde har taget, når vi kigger bagud, for
vi fik nemlig kun en omvalgsbonus på 25 og jeg mener, at I andre fik en omvalgsbonus i slutningen af
40erne, så jeg vil også godt lige bede bestyrelsen om at huske, at vi var nogle, der lavede det omvalg
dengang. Jeg blev bl.a. lokket af muligheden for at fravælge ægtefællepension, men altså, der var altså også
nogle lidt ældre i den gruppe.
Dirigenten
Tak, Peter Hansen, Jette Vorstrup, værsgo.
Jette Vorstrup
Meget kort. To små spørgsmål. Det undrer mig, at I ikke engang kan finde nogle flere jurister til bestyrelsen.
Der er én eneste jurist og mig bekendt, så tror jeg, at der er et flertal i JØP af jurister. Ligesådan er der jo
heller ikke ligefrem overvældende mange kvinder. Det er nummer to. Men hvad jeg synes, der er mere
interessant måske, det er, hvorfor de alle sammen er i afdeling 1. Hvorfor er der ingen af jer, der har meldt
om, altså, apropos den sidste ærede taler her. Hvordan kan det være? Jeg vil godt have at vide, hvorfor
ingen af jer har ladet jer lokke?
Dirigenten
Ja, jeg ved ikke, om – hvem vil svare på de ting? Værsgo
Formanden
Ja, tak for det. Der er først Josiah – nå okay. Jeg ville i øvrigt så gerne have kommenteret på, hvorfor
administrationsomkostningerne falder, men det vil jeg så undlade. Vi har jo også været inde på det. Så er
der spørgsmålet om afdeling 1, hvorfor en stor del af bestyrelsens medlemmer er i afdeling 1 og ikke i
afdeling 3, men det skal forstås på den måde, at man er startet i afdeling 1 og så har man omtegnet, så man
er inde i investeringsprofil 3, så det er ikke sådan, at bestyrelsen sidder tilbage som dem, der ikke tog imod
de tilbud, der har været ved omtegningerne. Det er tværtimod tilfældet, at vi alle sammen har taget imod
de tilbud. Og det med kvinderne, det vender vi tilbage til.
Dirigenten
Så kan vi jo alle sammen stå og undre os over, det der med bestyrelsen og advokaterne eller juristerne, det
undrer også mig. Vores problem er bare, at det kun er juristerne, det undrer. Ja, jeg er selv jurist. Ja,
dirigenten er jurist, ja det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på det. Den dag, hvor det bliver en
økonom, så har vi et problem.
Ja
Taler fra salen
Jeg kunne tænke mig at komme med et enkelt forslag, der er helt uden for dagsordenen, at vi næste år har
en elektronisk afstemning, som de har mange andre steder. Det tager ca. 1 minut, så har de resultatet.
Dirigenten
Af hensyn til referatet, så siger jeg bare lige, at der er kommet et forslag om, at man næste år overvejer
elektronisk afstemning, fordi det skulle være hurtigt og effektivt. Jeg har faktisk fornøjelsen af at bruge det
andre steder. Der er nogen, der siger, at det også er lidt dyrt. Så, ja, man kan se lidt forskelligt på det, men
nu er det i hvert fald noteret som en – og det er rigtigt, det går stærkt. Det er rigtigt. Jeg ved ikke, hvad der
sker her. Tilsyneladende var der tvivl om registreringen af en fuldmagt og det vil man bare være sikker på,
ikke... så. Ja værsgo. Kom bare herop, hvis det er.
Sussi Handberg
Der kom vist et spørgsmål her om kvinderne.
Dirigenten
Ja, ja, der blev spurgt, om ikke man kunne få nogle flere kvinder ind. Der sidder jo meget velkvalificerede,
så man kan sige efter kvantitet er de måske ikke så stærkt repræsenteret. Men kvaliteten, ikke? Men jeg
ved ikke, om der er nogen, der vil svare på det der med kvinderne. Nu blev der stillet et spørgsmål om det.
Formanden
Jo, det vil jeg gerne knytte et par ord til. Vi har jo en hensigtserklæring om, at det svagest repræsenterede
køn numerisk skal have tre pladser i bestyrelsen og den henstilling opfylder vi jo ikke i øjeblikket, fordi vi
kun har to kvinder i bestyrelsen. Det er desværre mig, der er skyld i det, fordi da Agnete holdt op, så
skiftede en kvinde ud med en mand. Og derfor er det endt på den måde, det er. Imidlertid så som jeg
nævnte før, så synes jeg, at vi har en rigtig god og velfungerende bestyrelse og det andet hensyn, der også
ligger ud over vi har den guideline, at vi bør stile efter mindst tre kvinder i bestyrelsen, det andet der også
ligger, det er, at vi skal altid gå efter at have en velkvalificeret og diversificeret også fagligt bestyrelse, og jeg
synes, at vi har en rigtig velkvalificeret bestyrelse og derfor for de næste to år, da er forslaget.. den måde vi
stiller op til valg på her, da er forslaget så, at vi lige knap og nap opfylder den norm, som vi har sat op selv. I
andre perioder har kvinderne faktisk været i flertal i bestyrelsen, så det er ikke sådan, at der er nogen
systematisk skævvridning i den, men lige for tiden, da er vi lidt i underskud, og jeg kan sige, hvis jeg får
noget at gøre med det, så er det min hensigt, at vi ved næste valg får rettet op på den ting.
Dirigenten
Ja, jeg tror, at der er nogle af herrerne, der sidder og sveder dernede, kan jeg se. Ja, det er således, at
afstemningsresultatet foreligger, og det var fordi det var snært, som det også havde været andre steder, at
man tog en ekstra optælling. Det er således, at for forslaget stemte 523, imod forslaget stemte 538.
Forslaget er væltet.
Dirigenten
Ja, det var meget tæt. 15 stemmer. Ja, og dermed er vi jo nået til, at vi kan afslutte vores generalforsamling
og det er jo altid sådan, at formanden får det sidste ord. Jeg vil gerne som det næstsidste sige tak for
eksemplarisk god ro og orden og så give ordet til formanden. Værsgo
Formanden Ja, jeg vil gerne takke generalforsamlingen for en sådan meget sober og velkvalificeret debat,
og jeg synes, vi kom godt rundt om de temaer, der har været. Der er forskellige synspunkter, men vi har
fået dem belyst fra mange gode sider. Det vil vi arbejde videre med og jeg tror, den gode ånd, der har været
i dag, den vil også præge samarbejdet. Jeg indbyder Ansvarlig Fremtid til at – som jeg har nævnt før – vi kan
fortsætte samarbejdet. Afslutningsvis en stor tak til dirigenten, Lars Svenning Andersen, som har ledet
generalforsamlingen på en meget myndig måde, også humoristisk og især effektivt. Du havde stillet i udsigt,
at vi var færdige kvart i otte. Det holdt du ikke helt, men det var ikke kun din skyld. Tak for din måde at lede
på.