7 kr. Årgang 29 nr. 12 December 2015 1 Knudepunktet, Kærhøjparken 19, 6600 Vejen, tlf. 79 96 57 44 Brugerrådets medlemmer: Eva Asferg Formand Gerda Kristoffersen Næstformand Lise Krintel Kasserer Birgit Ravn Erik Völcker Ernst Keissner Vickie Thesbøl Margit Hansen Sekretær (Centerleder) Dorte Østergaard Personalerepræsentant Suppleanter til brugerrådet: Karin Jepsen Karen M. Hansen Birthe H. Sørensen Redaktionsudvalget: Inger Sørensen Grethe Lind Dorte Østergaard Britta Weinhöfer Margit Hansen Husavisen ”Knuden” udkommer den 1. i måneden – undtagen juli måned. Stof til Knuden mailes til [email protected] eller afleveres på kontoret senest den 20. i måneden. Sidste frist for indlevering af konkurrenceløsning: Den 20. i måneden. 2 Juleglæde................................................. side 4 Referat fra generalforsamling ..................... side 6 Referat for brugerrådsmøder ....................... side 10 Frivillige til opvask ..................................... side 14 Det’ sørme, det’ snart ................................ side 15 Videnskab og piloter .................................. side 16 Novembergruppen ..................................... side 19 Knuden i stor størrelse ............................... side 22 Decembersang .......................................... side 23 Opslagstavlen ........................................... side 24 Julekalender ............................................. side 26 Julekurvsudtrækning .................................. side 29 Det kreative værksted ................................ side 30 Kom bare ind ............................................ side 31 Fællessang ............................................... side 32 Luciaoptog ................................................ side 33 Juledigt .................................................... side 34 Julehygge med gløgg og æbleskiver ............. side 35 P-plads ..................................................... side 36 Åbent mellem jul og nytår .......................... side 37 Mandeklubben ........................................... side 38 Gæster fra Kærhøj ..................................... side 39 Maskernes monument ................................ side 40 30 års fødselsdag ...................................... side 41 Husker du vor skoletid ............................... side 42 Konkurrence ............................................. side 44 Sudoku .................................................... side 46 3 Juleglæde for 100 år siden Johan Jacob Krohn blev født i København 9. august 1841 i København. Han blev student fra Metropolitanskolen i 1860 og teologisk kandidat 1867, han var forfatter og digter og bestyrede desuden den ansete private drengeskole Krebs' Skole i København 1880-1914. Johan Krohn skrev en del fortællinger for børn, som i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev samlet i flere bind med fællestitlen ”Fortællinger for Børn.” Han er dog mest kendt som forfatteren bag børnebogen Peters Jul. Peters Jul udkom anonymt i 1866, men bogen er optrykt igen og igen. Her bringer vi et uddrag: Bedstemor indbydes Du gamle, rare Bedstemor hvor det var dejligt, at du tror at nok du ud tør køre. Og juletræet er så stort: jeg så det stå i vores port. Nu skal du bare høre! Med risengrød begynder vi – husk på der er en mandel i! Og så skal gås vi have. 4 I gåsens ryg et flag skal stå, og den har små manchetter på og grankrans om sin mave. Når far skær’ hul på gåsen, så han løfter mig, jeg kigge må, til sveskerne derinde. Vi trækker ”gåsekrog” for spøg, og tænk, en stor klat syltetøj jeg får, hvis jeg kan vinde. Og vi får vin i vore glas, og mor hun henter juleknas og godter til at spise. Og gåsens skål vi drikke vil, og far han synger nok dertil en morsom julevise. Og når til sidst vi klinket har sin søndagspibe henter far, og Hanne hun må stoppe. Med julelys hun tænder den: så leger far med os igen, og vi bli’r længe oppe! Far vel! For nu vil Karen gå. Men jeg dig ikke sige må, hvad vi skal hen og hente. Og kom nu rigtig tidligt, hva’? Du kan jo køre hjemmefra, før lygterne er tændte. 5 Referat fra generalforsamling tirsdag den 17. november 2015 1. Valg af dirigent Kurt Jeppesen blev foreslået og valgt. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Dagsordenen blev godkendt. 2. Beretning fra brugerrådets formand Eva Asferg bad forsamlingen rejse sig og mindes de venner, vi har mistet i årets løb. Derefter fremhævede Eva forskellige aktiviteter og arrangementer fra året, og takkede alle de frivillige, der troligt stiller op for Knudepunktet. Brugerkassen har modtaget 4.000 kr. fra Søsterlogen nr. 71 Modersmålet, dette beløb blev brugt på en liftbustur. Knudepunktet har deltaget i Stafet for livet, i alt kunne Knudepunktet aflevere 11.650 til det gode formål. Et beløb fra Tuborgfondet er investeret i nye havemøbler. Der er flere ansøgninger ude til en bålhytte, som bl.a. rakuog stenhold kan bruge til deres udendørs aktiviteter. Der er kommet tilsagn fra Sydbank om 8.000 kr. til dette formål. 6 Der har været indvielse i motionsrummet af nye maskiner. Også motionsdagen, samme dag som skolernes motionsdag, var en succes. Kom bare ind giver nye brugere mulighed for at lære huset lidt at kende. Eva opfordrede forsamlingen til at henvise til Kom bare ind, hvis nogen kan have glæde af at være med til det. Brugerrådet står bag når Knudepunktet får besøg af Vejen Gardens Oldboys orkester. Der sælges æbleskiver i pausen. Det har været et usædvanligt år med to afskedsreceptioner – og så endda i samme uge. Jonna Ebbesen og Anna Høiland er efter mange års ansættelse gået af. To fantastiske medarbejdere som vi siger tak for deres arbejde på Knudepunktet. Velkommen til vor nye medarbejder Birthe Hinrichsen, vi håber du må befinde dig godt i køkken og café, vi glæder os til godt samarbejde. Tak til leder, personale og brugerråd for godt samarbejde. Beretningen blev godkendt. 3. Beretning fra brugerrådets kasserer Lis Lind gennemgik regnskabet som blev godkendt. 4. Behandling af indkomne forslag Der var ingen forslag. 7 5. Valg af medlemmer til brugerrådet Følgende blev valgt: Lise Krintel – 93 stemmer Birgit Ravn – 73 stemmer Vickie Thesbøl – 52 stemmer 6. Valg af suppleanter til brugerrådet Følgende blev valgt: Karin Jepsen – 1. suppleant Karen M. Hansen – 2. suppleant Birthe H. Sørensen – 3. suppleant 7. Beretning fra Knudepunktets leder Margit Hansen indledte med at ønske de nyvalgte brugerrådsmedlemmer og suppleanter tillykke med valget. Hun glædede sig over, at så mange havde valgt at opstille og dermed vise sin interesse for at repræsentere de øvrige brugere samt at få indflydelse på Knudepunktets fortsatte drift og udvikling. ”Det giver som regel en god balance, når der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd” sagde hun. ”Når man ser på dette års kandidater, er det tydeligvis kvindernes år i år.” Hun benyttede lejligheden til at takke både kvinder og mænd for at der altid er nogen, som er friske og parate til at give en hånd med, når der er et stykke frivilligt arbejde at gøre. Margit Hansen nævnte, at et udvalg er i gang med planlægningen af den forestående 30-års-fødselsdag i januar 2016, og at et andet udvalg arbejder med at finde en ny og 8 ændret form for månedsgruppearbejdet. Hun glædede sig over, at den nye parkeringsplads er blevet en realitet og at en del udendørs fliser er blevet skiftet ud, så alle nu trygt kan færdes omkring huset uden risiko for at falde. Det forventes, at der i foråret 2016 bliver taget hul på en mindre renovering af køkkenet. Der er vægge, der skal flyttes og 30 år gamle gulvfliser, der trænger til at skiftes ud. Margit Hansen fortalte om personalesituationen, hvor der i dette efterår er sagt farvel til to mangeårige medarbejdere, og hvor foreløbig én ny er ansat. Helt aktuelt søges der endnu en medarbejder, så personalegruppen bliver fuldtallig. Desuden fortalte hun om samarbejdet med de øvrige aktivitetscentre i hhv. Brørup, Rødding og Holsted. Et samarbejde, som omfatter såvel instruktører som personale, og hvor den fælles opgave er at bidrage til livskvalitet for den enkelte. Desuden reklamerede hun for den film om aktivitetsområdet, som blev optaget i foråret 2015, og som findes på Vejen Kommunes hjemmeside. Herefter takkede hun de afgåede brugerrådsmedlemmer og de afgåede suppleanter for godt arbejde og for godt samarbejde. Margit Hansen sluttede af med at ønske det nye brugerråd og de nye suppleanter rigtig god arbejdslyst: ”Jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer alle – i sikker forvisning om at vi alle arbejder i samme retning til glæde for Knudepunktets mange brugere.” 8. Valg af revisor Kaj Madsen blev genvalgt. 9 9. Valg af revisorsuppleant Villy Lundgaard blev genvalgt. 10. Eventuelt Intet at bemærke. Kurt Jeppesen sluttede af med at takke for god ro og orden. Eva Asferg takkede de afgåede for godt samarbejde og bød de nyvalgte velkommen. Desuden takkede Eva både dirigent, pianist og forsanger. Referent: Dorte Østergaard Referat fra konstituerende brugerrådsmøde tirsdag den 17. november 1. Konstituering Brugerrådet konstituerede sig med: Eva Asferg, formand Gerda Christoffersen, næstformand Lise Krintel, kasserer Øvrige medlemmer: Birgit Ravn Erik Völcker Ernst Keissner 10 Vickie Thesbøl Margit Hansen, sekretær (Centerleder) Dorte Østergaard, personalerepræsentant Referent: Dorte Østergaard Referat fra ekstraordinært brugerrådsmøde torsdag den 19. november 1. Følgende spørgsmål er blevet rejst: Skal man som medlem af en gruppe, der optræder ved et arrangement i Knudepunktsregi betale entré til det pågældende arrangement? Et enigt brugerråd besluttede: Medmindre andet er aftalt med den optrædende gruppe, betaler gruppens medlemmer entré på lige fod med deltagere og øvrige frivillige. Referent: Margit Hansen Referat fra brugerrådsmøde den 27. november 1.Godkendelse af referat fra 23.10. og 19.11.2015: Begge referater blev godkendt 2. Udviklingspunkter / Evaluering / Arbejdsopgaver: 11 Evaluering af generalforsamlingen den 17. november o For trangt i caféen – næste år er vi tilbage på torvet. o Alle der ønsker det, skal kunne deltage i generalforsamlingen – derfor kan vi ikke sætte en tidsfrist på for afhentning af brugerkort. Vi har dog brug for tilmelding til kaffe, så brugerrådet går i tænkeboks for at finde en ”model”. o Vedtægterne, som for nylig er blevet godkendt, skal der kigges på igen (evt. tilrettes administrativt, hvis det er muligt). Dels er der rettelser mht. antallet af medlemmer, der er på valg – dels har Udvalget for social og ældre (i forbindelse med godkendelsen) foreslået en forenkling, næste gang vedtægterne skal revideres. Nyt fra fødselsdagsudvalget o Underholdning og traktement er på plads. Der arbejdes på et jubilæumsskrift, der gratis skal udkomme på dagen. Billetsalg bliver den 15. december kl. 13-14 i forbindelse med Gløgg & æbleskiver-eftermiddagen. Nyt fra månedsgruppeudvalget o Nyt brugerrådsmedlem, Vickie Thesbøl, indgår i udvalget, som har næste møde den 3. december. 3. Deltagerbetaling: På brugerrådsmøde 25.04.14 blev følgende besluttet: ”Når revygruppen bliver booket til at stå for underholdningen til en fest som Knudefesten, skal de ikke købe billet”. Ønskes drøftet med henblik på en ændring af beslutningen. Et enigt brugerråd besluttede at ændre beslutningen fra 25.04.14, således at alle optrædende – medmindre andet er aftalt – fremadrettet betaler entré til alle 12 arrangementer, de optræder ved, på lige fod med deltagere og øvrige frivillige. Reglerne vil blive omtalt i Knuden i begyndelsen af 2016. 4. Brugerrådets opgaver: De nye brugerrådsmedlemmer blev koblet på nogle af de allerede eksisterende arbejdsgrupper. Erik Völcker fik den foreløbige opgave at finde ud af om byens tøjbutikker er interesserede i at medvirke ved et modeshow i efteråret, formentlig i oktober 2016. 5. Nyt fra personalegruppen: Daniel har afsluttet de to første moduler i sin uddannelse, og forventes at fortsætte med næste modul i efteråret 2016. Britta har overtaget funktionen som kontaktperson for Anna Høilands motionshold. Ann er midlertidigt kontaktperson for alle kreative hold, indtil en ny medarbejder er ansat. Der er planer om ændret placering af briksen i motionsrummet. Der er stor interesse for den ledige stilling, og Ann og Margit har dagligt mange rundvisninger. Vi mener tiden er givet godt ud, da det er vigtigt, at den vi ansætter, har set huset. Køkkenet får mange roser fra brugerne over de hjemmelavede salater og bagværket. Den granløse adventskrans har allerede fået et par ord med på vejen. Sidste år gik der ild i det tørre gran, og det vil vi gerne undgå i år. 13 6. Økonomi: Der er pr. 31.10.15 et forklarligt merforbrug. Det forventes at Knudepunktet kommer ud af 2015 med et mindre underskud. 7. Brugerkassen: Vi skifter tilbage til Den Danske Bank. Enighed om at det er hensigtsmæssigt at beholde pengeinstitut ved kassererskifte. Status på fondssøgninger til bålhytte: o Vi har modtaget tilsagn om 10.000 kr. fra Broderloge nr. 92 Kongeaa Vejen. Gerda og Eva vil få pengene overrakt ved et arrangement i logen. 8. Evt.: Vejen Kommunes ældreråd var den 25. november på besøg, hvor Eva og Margit viste rundt, fortalte om Knudepunktet og besvarede spørgsmål. Referent: Margit Hansen Frivillige til opvask søges Har du lyst til at hjælpe til med eftermiddagsopvasken en gang imellem? Du siger JA? Jamen, så er det jo lige dig, vi står og mangler! Arbejdstid: Når det passer dig – og efter aftale med Birthe. Løn: Arbejdskaffe og -brød – og billet til frivillighedsfesten. Henvendelse til Birthe Hinrichsen i caféen 14 Det’ sørme, det’ snart december… Og mange af holdene vil gerne holde juleafslutning med lidt godt at spise. Som hold er det muligt at bestille sildemad, smørrebrød og ris á la mande samt æbleskiver. Få en bestillingsseddel hos Birthe Hinrichsen – og husk bestilling senest 3 dage før! Kun i helt særlige tilfælde er det tilladt at medbringe mad udefra (snak med personalet om det). Dog er det her i december i orden at tage lidt smagsprøver med af de hjemmebagte småkager - til at dele ud af… 4 kr. pr. stk. Fra mandag den 7. til torsdag den 10. december tilbyder caféen æbleskiver ved disken til 4 kr. pr. stk.. Vi serverer kun gløgg i forbindelse med ”Æbleskiver og gløgg” tirsdag den 15. december. Knudepunktet 15 Videnskab og piloter – hører det hjemme på Knudepunktet? I radioen sagde de her til morgen, at overskrifter i aviser og på internettet ofte er misvisende og forkerte i forhold til selve indholdet af artikler og internetsider. Ovenstående overskrift har måske en snert af dette i sig, men det må være op til den kvikke læser at vurdere….. Tirsdag den 1. september 2015 kl. 8.15 havde 6 friske Knudepunkts-brugere meldt sig til at starte på motionsholdet med det vilde navn ”Motionspiloterne”. Forud for denne dato var der foretaget forskellige test/undersøgelser af de 6 brugeres fysik. De havde også hver især dristet sig til at sige, at de havde nogle mål med at ville deltage på holdet. Målene spændte fra, at ville holde sig i gang, til at komme op af sofaen og være mere aktiv. 16 Planen for holdet var at mødes 2 gange ugentligt i 8 uger – altså i alt 16 gange. Tirsdag og torsdag fra 8.15 - 9.00. Efter 8 ugers trækken, trampen, gåen, cyklen, skubben og grinen mødte ”piloterne” op til den sidste træning torsdag den 22. oktober. Fremmødet har været rigtig flot, og vi har været fuldtallige næsten hver gang. Efterfølgende er hver enkelt deltager blevet testet igen. Testen består af følgende: 6 minutters gangtest (med rollator eller stok, hvis man benytter en sådan). Test af antal gange man kan rejse/sætte sig på 30 sekunder. Test af antal gange armen kan bøjes på 30 sek. med en vægt i hånden. Ved 1. test: snak om mål Ved 2. test: evaluering af mål, samt snak om fremtidige tanker i forhold til træning. 17 Og nu til videnskaben: testresultaterne benyttes til at sammenligne fysisk formåen henholdsvis før og efter deltagelse på holdet. Heldigvis for os der arbejder i motionsafdelingen (ellers havde vi nok ikke skrevet dette indlæg til Knuden ) viste det sig, at resultaterne for alle 6 deltagere var forbedrede. I gennemsnit kan deltagerne gå 70 meter længere og rejse sig 3 gange mere end ved første test. Det er ret betydelige forbedringer, og alle giver udtryk for, at de kan mærke en effekt af forløbet. Alle deltagere giver desuden udtryk for, at de har mod på, at fortsætte træning, selvom holdet nu er slut. Næste hold er allerede godt i gang, og deltagerne har røde kinder og sved på panden hver tirsdag og torsdag. Vi vil gerne gøre reklame for det nye hold piloter, der begynder i januar. Henvend dig endelig til Britta Weinhöfer eller Daniel Lauridsen i motionsafdelingen, hvis du er interesseret. Det skal i øvrigt understreges, at holdet er for ALLE. Du kan deltage uanset dit fysiske niveau, da hver især er aktiv ud fra egen formåen. Videnskab og piloter – ja, det hører hjemme på Knudepunktet! Daniel Lauridsen/Britta Weinhöfer 18 Novembergruppen Søndags-pigebrunch den 15. november med Rita fra Lady Lingeri og Mette fra Vejen hudpleje. 19 20 Billeder fra juleværkstedet med juledekorationer og filtede juletræer tirsdag den 24. november. Vi takker for nogle hyggelige timer både søndag den 15. og tirsdag den 24. november. Venlig hilsen Novembergruppen 21 Knuden i stor størrelse Har du problemer med at læse Knuden i denne skriftstørrelse, kan du bestille et eksemplar i stor størrelse på kontoret. Knudepunktet/Dorte Østergaard 22 Decembersang Fra tirsdag den 1. december og frem til tirsdag den 15. december samles de, der har lyst, kl. 9.15 og synger nogle af højtidens dejlige sange. Det vil foregå på torvet disse dage: Tirsdag den 1. december kl. 9.15 til 9.30 Onsdag den 2. december kl. 9.15 til 9.30 Torsdag den 3. december kl. 9.15 til 9.30 Mandag den 7. december kl. 9.15 til 9.30 Tirsdag den 8. december kl. 9.15 til 9.30 Onsdag den 9. december kl. 9.15 til 9.30 Torsdag den 10. december kl. 9.15 til 9.30 Mandag den 14. december kl. 9.15 til 9.30 Tirsdag den 15. december kl. 9.15 til 9.30 23 Knudepunktets arrangementer december 2015 Tirsdag den 1. december til tirsdag den 15. december kl. 9.15-9.30 Decembersang. Tirsdag den 1. december kl. 14.00 Julekurvs-udtrækning. Onsdag den 2. december kl. 13.30, varighed ca. 1 ½ time ”Kom bare ind” – for nye brugere. Fredag den 4. december kl. 11.30-16.00 UDSOLGT Julefrokost Alle øvrige aktiviteter er aflyst fra kl. 11.00. Arrangeret af månedsgruppen for december 24 Tirsdag den 8. december kl. 13.30 Fællessang ved Astrid Henriksen og Mads Bonde Dahl. Torsdag den 10. december kl. 10.00 Hyggeligt Luciaoptog med børn fra Bakkegårdens børnehave. Arrangeret af månedsgruppen for december. Tirsdag den 15. december kl. 14.00-ca. 16.00 Vi mødes til gløgg og æbleskiver, sang og musik. Onsdag den 23. december Knudepunktet lukker kl. 13.30. Torsdag den 24. og fredag den 25. december Knudepunktet er lukket. Mandag den 28., tirsdag den 29. og onsdag den 30. december Knudepunktet holder åbent som normalt, dvs. kl. 8.1516.15. Torsdag den 31. december Knudepunktet er lukket. 25 Julekalender fra motionsafdelingen Tirsdag d. 1. december: Kom til julekurvsudtrækning og nyd den gode stemning i caféen. Onsdag d. 2. december: Tag en ven under armen – der er ”Kom bare ind” for nye brugere kl. 13.30. Torsdag d. 3. december: Gå en tur og nyd det gode vejr, du er velkommen til decembersang kl. 9.15-9.30. Fredag d. 4. december: Balance – stå med fødderne i forlængelse af hinanden 2 gange 30 sekunder. (Husk sikkerhed). Lørdag d. 5. december: Rejs og sæt dig 10 gange. (Den bedste øvelse af alle!) Søndag d. 6. december: Lav dig selv en god kop kaffe/the/kakao og lad kroppen slappe af. Mandag d. 7. december: Lyt til behagelig musik mens du strækker musklerne i over- og underkrop. Tirsdag d. 8. december: Gå en tur på Knudepunktet til fællessang kl. 13.30 og vær med til at synge julesange. Onsdag d. 9. december: Kom på Knudepunktet og cykel derudaf på motionscyklen. Torsdag d. 10. december: Kom på Knudepunktet kl. 10.00 og se Luciaoptog. 26 Fredag d. 11. december: Giv dine fødder et varmt fodbad og tag måske en varmepude til nakken. Lørdag d. 12. december: Balance – stå på 1 ben. Se om du kan klare 30 sek. på hvert ben. (Husk sikkerhed). Søndag d. 13. december: 3. søndag i advent – tag en god gåtur efter at have nydt kaffen i adventslysenes skær. Mandag d. 14. december: Rejs og sæt dig 14 gange. Tirsdag d. 15. december: Cykel eller gå til gløgg/æbelskiver kl. 14.00. Knudemusikanterne spiller julemusik. Onsdag d. 16. december: Rejs og sæt dig 16 gange. Torsdag d. 17. december: Kom på Knudepunktet og træn benmusklerne i benpressen. Fredag d. 18. december: Kom og prøv gangbåndet på Knudepunktet. Lørdag d. 19. december: Gå en rask tur i byen og mærk julepulsen. Søndag d. 20. december: I dag kan du lave lige hvad du har lyst til og nyde stilheden på 4. søndag i advent. 27 Mandag d. 21. december: Balance – prøv at stå på 1 ben evt. med lukkede øjne. (Husk sikkerhed). Tirsdag d. 22. december: Rejs og sæt dig 22 gange. Onsdag d. 23. december: Lyt til behagelig musik, mens du strækker musklerne i overog underkrop. Torsdag d. 24. december: God jul En lille hilsen fra motionsafdelingen – med ønsket om en god og aktiv julemåned. Britta Weinhöfer/Daniel Lauridsen 28 Julekurvsudtrækning Tirsdag den 1. december kl. 14.00 Traditionen tro trækker vi lod om 3 julekurve fra - blandt de korrekt udfyldte løsninger af kryds og tværsen i Knudens novemberudgave. OBS: Løsning afleveres i ”bogen” på servanten ved indgangen senest tirsdag den 1. december kl. 13.30. Personligt fremmøde er en betingelse for at vinde. Navne på vinderne bringes i januarudgaven af Knuden. Redaktionsudvalget 29 Det kreative værksted onsdage kl. 13.00 på torvet Alle kan være med, og alle er velkomne! Vi har forskellige materialer, men du er også meget velkommen til selv at medbringe. Onsdag den 2. december Vi arbejder med flydende porcelænsler. Du kan lave dine personlige smykker og knapper. Medbring udstikker. Onsdag den 9. december Vi giver glasur til de færdigbrændte smykker/ knapper. Du kan stadig nå at lave smykker og tyndt fint julepynt af flydende porcelænsler. Onsdag den 16. december Vi klipper julepynt og laver fine papirsposer. Britta Weinhöfer 30 Kom bare ind Er du ny bruger på Knudepunktet? Kom og hør om de mange aktiviteter og arrangementer, som Knudepunktet byder på. De næste gange er: Onsdag den 2. december kl. 13.30 Onsdag den 6. januar kl. 13.30 Efter en rundvisning gi’r vi en kop kaffe. Personale og brugerråd 31 Fællessang Tirsdag den 8. december kl. 13.30 Vi har plads til rigtig mange – så mød bare op og vær med – vi synger selvfølgelig mange julesange denne gang. Astrid Henriksen synger for, og Mads Bonde Dahl akkompagnerer på klaver. Knudepunktet 32 Luciaoptog Torsdag den 10. december kl. 10.00 kommer børnene fra Bakkegårdens børnehave og går Luciaoptog for os. De synger også nogle sange med akkompagnement af Knudemusikanterne. Derefter spiller Knudemusikanterne julesange, som vi alle kan synge med på. Alle er velkomne! Decembergruppen 33 Et lille juledigt Den gamle jul, den glade jul, den danske jul er inde. Snart skal dens klokker kime trygt, og julelys skal skinne. Og spændt på gaverne de får, skal børn om træet trave. Men det er den, der giver bort, der får den bedste gave. Og du forstår på en gang klart, mens der om træet vandres: At juleglæden kun er din, hvis også den er andres. Nu nynnes gamle toner frem, og øjne bliver milde. For julen dvæler helst hos den, hvis sjæl kan blive stille. Lad gaver deles ud med sang, lad lys på granen tindre. Men julen kommer kun til den, der har den i sit indre. P. Sørensen 1943 34 Julehygge med gløgg og æbleskiver Tirsdag den 15. december kl. 14.00 – 16.00 Vi sælger: 1 æbleskive for 4 kr. 1 glas gløgg for 10 kr. Kom og vær med til at ønske hinanden glædelig jul. Knudemusikanterne spiller for os og vi synger julesange sammen. Brugerråd og personale 35 Flere af jer er begyndt at bruge den nye parkeringsplads… …og tager dermed hensyn til de dårligt gående. Dejligt! Ejeren/brugeren af denne bil kan hente en lille præmie på kontoret: I den kommende tid kigger husfotografen forbi og ser, om der er flere gode parkeringer på den nye p-plads. Knudepunktet/Margit Hansen 36 Åbent mellem jul og nytår Mandag den 28., tirsdag den 29. og onsdag den 30. december har Knudepunktet normal åbningstid kl. 8.15 til 16.15. Du kan som altid bruge motionsrummet, arbejde i værkstederne, læse aviser – eller bare kigge ind for at få en sludder. Dagene forløber cirka sådan: 9.30 Fælles morgenkaffe. 10.00 ”Spillebule”: Boldspil, brætspil, terningespil. 12.00 Fælles frokost. (Bestilles senest kl. 10.00 på dagen. Menuen vil fremgå af opslag på søjlen, når vi nærmer os.) 14.30 Fælles eftermiddagskaffe. Om onsdagen ønsker vi hinanden godt nytår med et lille glas – Knudepunktet er vært. 37 Kun for mænd!! Knudepunktets mandeklub mødes igen: Onsdag den 6. januar kl. 13.00 Aktiviteterne er en kombination af kultur, oplevelser, spænding og socialt samvær. Tilmelding på listen i mappen ved den blå søjle. Har du spørgsmål vedrørende Mandeklubben, kan du henvende dig til: Erik Jensen og Daniel Lauridsen 38 Gæster fra Kærhøj Fredag den 8. januar kl. 9.30 Vi byder 2016 velkommen med en festlig fredag formiddag, hvor vi har inviteret vores naboer fra Kærhøj til ”Nytårsmatiné”. Knudepunktet byder på kaffe og brød og derefter er der underholdning ved Veum Band. Alle er velkomne! Arrangeret af Januargruppen 39 Maskernes monument Maskernes monument består af 6 værker, som er sammensat af trekanter. Trekanterne er strikket af borgere i de 6 byer i trekantsområdet – Vejen, Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart og Billund. Efter montering har hver by haft et af værkerne stående i nogle dage - nu samles de 6 værker på Trapholt Kunstmuseum i Kolding. Der er fernisering onsdag den 20. januar kl. 18.00. Her er alle, der har været med til at strikke trekanterne til værkerne, velkomne. Der er fælleskørsel i private biler fra Knudepunktet kl. 17.00, passager-prisen bliver 40 kr. Tilmelding til Ann Røge. Byporten som den så ud ved havnen i Middelfart. Det er borgere fra Vejen kommune der har strikket de grønne trekanter. Udstillingsperioden bliver, ifølge Trapholts hjemmeside, fra den 21. januar til den 22. maj 2016. 40 30 års fødselsdag Onsdag den 13. januar 2016 kl. 12.00-16.00 fejrer vi Knudepunktets 30 års fødselsdag. Det sker med god underholdning ved Lise Nees, der synger sange, som vi kender dem fra Giro 413 med bl.a. Lørdagspigerne, Katy Bødtger, Grethe Ingmann og Raquel Rastenni. Billetter á 80 kr. sælges på torvet: tirsdag den 15. december kl. 13.00-14.00. Evt. overskydende billetter sælges på kontoret – max. 150 stk. Med i prisen er to stykker smørrebrød, en øl eller en sodavand, kaffe og lagkage. Knudepunktet/fødselsdagsudvalget OBS: Alle aktiviteter er aflyst hele dagen. 41 Husker du vores skoletid? Jeg husker den så nøje! Ja, hvor mange husker tilbage til deres skoletid? Et skolebillede som dette kan ruske lidt op i hukommelsen, hvem var klassekammeraterne, hvem var lærerne, hvem var din skolekæreste? Vinding skole Jeg kom i skole d. 9. april 1940, det var den dag tyskerne, invaderede Danmark. Det var så uheldigt at alle skolebørn var ude i skolegården, da en tysk jager kom flyvende og begynde at skyde på et kompagni danske soldater, som marcherede på Fredericiavej lige op til skolen. Der opstod vild panik, og alle skolebørn blev sendt ned i skolens kælder. Alle børn var chokerede og mange græd, vi blev da også sendt hjem. 42 Når vi kom i skole skulle vi stå i lange rækker klassevis, her sang vi så morgensang inden læreren fulgte os op i klassen. I klassen skulle vi stå bag skolebordene, indtil læreren sagde værsgo at sætte jer. Der var ikke noget med at sige du til læreren, og så skulle der være ro i klassen! Vi havde ingen computer, iPad eller mobiltelefon, og en lommeregner var et ukendt begreb. Tænk at vi kunne klare os uden disse hjælpemidler. Tommy Hedegaard Klassens fodboldhold 43 Konkurrence - find fem fejl! Knuden januar Knudens januarudgave udkommer onsdag den 6. januar. Vi ønsker alle læsere en glædelig jul og et godt nytår. Redaktionsudvalget 44 På dette billede er der fjernet fem ting. Lav en cirkel der, hvor der mangler noget. Navn:________________________________ Adresse:______________________________ By:__________________________________ Denne side afleveres i ”bogen” på servanten ved indgangen senest den 20. december. Vi trækker lod blandt de rigtige løsninger, gevinsten har en værdi af 50 kr. 45 Sudoku kun for sjov, ingen præmie på sudoku. Hvorfor siger julemanden Ho-ho-ho? Hvem ville ikke gøre det, hvis de kun skulle arbejde en gang om året ☺ 46 Knudepunktets vinterprogram med aktiviteter og arrangementer kan købes for 25 kr. Knudepunktets åbningstider: Mandag til torsdag kl. 8.15-16.15 Fredag kl. 8.15-13.30 Knudepunktets adresse: Kærhøjparken 19, 6600 Vejen Tlf.: 79 96 57 44 Mail: [email protected] Personalets mailadresser: Margit Hansen [email protected] Ann Røge [email protected] Dorte Østergaard [email protected] Erik Jensen [email protected] Britta Weinhöfer [email protected] Daniel Lauridsen [email protected] Birthe Hinrichsen [email protected] Knudepunktets hjemmeside: www.vejen.dk/knudepunktet Biksens åbningstider: Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag: kl. 10.00-11.30 samt 14.00-15.30. 47 Bagtanken Mørke kan ikke fordrive mørke, kun lys kan. Had kan ikke fordrive had, kun kærlighed kan. Martin Luther King 48 49
© Copyright 2024