November-december-januar 2014-2015
Adelaïde nyt November-december-januar 2014-2015 Forstander. Bodil Fanini tlf.: 39 45 63 53 [email protected] Kontor. Mai-Britt Shee tlf.: 39 45 63 50 [email protected] Afd.sygeplejerske for stuen og 1. sal. Tina-Maria Espersen tlf.: 39 45 63 51 [email protected] Klubben. Ulla Risløv tlf.: 39 45 63 55 [email protected] Afd.sygeplejerske for 2. sal. Gitte Koch tlf.: 39 45 63 56 [email protected] Varmemester. Kim Fogde tlf.: 39 45 63 57 [email protected] Fysioterapi. Bettina Kennedy tlf.: 39 45 63 58 [email protected] Frisør. Lone Nielsen tlf.: 39 45 63 59 tirsdag og torsdag 9.30- Fodpleje. Yvonne Darre tlf.: 39 45 63 59 mandag og fredag 10.-12. Adelaïde`s hjemmeside. http://adelaide-dsi.dk Kære Alle Så er vi nået til den rigtig mørke tid på året, og snart vil træerne miste de blade der lige nu fremstår i alle de smukke gyldne farver. Vi kan se tilbage på to efterårsmåneder der har haft høje temperaturer og foreløbig har vi ikke været ramt af kraftige storme. Den 1. november skal alle kunne modtage post digitalt fra det offentlige, med mindre man er fritaget. Her på Adelaide har langt de fleste ønsket fritagelse hvilket også er efterkommet. Den 19. november skal vi have en beboerfest med dejlig mad og underholdning af bl.a. Allan Steen. Der er fra Adelaides side taget skridt til at lave et eftermiddagsarrangement hvor formanden for den lokale Alzheimer forening, Anne Arndal har lovet at komme og dele ud af sin viden og erfaring. Der er opsat tilmeldingssedler på alle etager. Så nærmer julen sig med hastige skridt. Vi vil lave mange hyggelige arrangementer i december måned. Der bliver blandt andet bankospil med gløgg og æbleskiver, Lucia optog og julefrokost. Messiaskirkens koncertkor kommer også i år og synger julens smukke sange. Inden vi får set os om er vi inde i et nyt år og skal skrive 2015. Vi kigger tilbage på det gamle år og tænker på store og små begivenheder. Jeg vil her benytte mig af muligheden til at sige tak til alle beboere, pårørende og medarbejdere der hele året rundt er med til at gøre hver dag til en særlig dag! Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Med venlig hilsen Bodil Fanini Velkommen til: Agnete Honore Hanne Uhde Jenny Mitzzie Adelsson Bent Viggo Andersen Zenia Sørensen Det er dejligt at modtage historier fra både beboere, pårørende og personale Redaktionen opfordrer alle til at bidrage med indlæg. Er der brug for hjælp til at skrive, er man velkommen til at kontakte redaktionen. Redaktionsudvalget består af. Bente Pettersen (1.sal) June Staal Hansen (fysioterapien) Ulla Lou (rengøring) Ulla Risløv (klubben) Medlemmer af beboer/pårørende råd 2014 Formand Ellen Schmidt Nielsen Forstander Bodil Fanini Pårørende Bent Sørensen Christian Rathsach Astrid Skotte Beboere Birthe Skands (stuen) Erling Dyrskjøt (1.sal) Birgit Madsen (1.sal) Senior råd Mona Gøthler Personale Bente Pettersen Ulla Risløv Tina Ortwed Referat fra møder findes i de blå mapper der ligger på hver afdeling November måned: Anny Dora Jervin Flemming Jens Lund Asger Erik Østergaard Anni Gerhardt Bolig 13 Bolig 124 Bolig 241 Bolig 254 1. november 10. november 26. november 27. november Bolig 238 Bolig 15 Bolig 6 Bolig 117 17. december 25. december 27. december 30. december Bolig 242 Bolig 122 20. januar 29. januar December måned: Annelise Jensen Sørensen Ulla Ingrid Braun Nielsen Varja Graa Sørensen Birgit Madsen Januar måned: Britta Thorning- Petersen Ulla Larsen Vi har haft besøg af Sorø kørestolsdans forening og det var en stor succes Først stod vi alle på række Så dansede vi med partner og hjælper. Efter en god times tid takkede vi af og glæder os til næste besøg 10. november fejres Mortens Aften Sankt Morten ca. 315-397 er en katolsk helgen han benævnes også Martin of Tours og kaldes til tider på dansk for Morten Bisp. Han er skytsenglen for husdyr og tiggere og fransk nationalhelgen. Han kom oprindelig fra Ungarn, men flyttede tidligt til Italien. Han var en søn af en højtstående officer i den romerske hær, da Sankt Morten var 13 år gammel måtte han ud og tjene i hæren, han blev udstationeret i Frankrig. Historie En af de mest kendte historie handler om en soldaterkappe som han splittede ad i 2 dele og gav den ene halvdel til en frysende tigger. Samme nat fik han et syn hvor Jesus fortalte ham at han var tiggeren. På grund af drømmen lod han sig døbe dagen efter, forlod hæren og blev munk i nærheden af Tours hvor han grundlagde et kloster i Poitiers. Morten missionerede i Frankrig. Han blev utrolig populær og befolkningen i Tours ønskede ham som biskop i 371. Traditioner Sankt Morten ønskede ikke at blive biskop så han gemte sig i et skur fyldt med gæs men gæssene skræppede op og afslørede ham. Han blev således biskop mod sit ønske og indførte samtidig 11. november som officiel gåse- slagtningsdag hvor man spiser gåsesteg eller andesteg. I Danmark spiser vi mortens and den 10. november om aftenen. I de katolske dele af tyskland og Østrig går børnene i procession med lanterner på Mortensaften, forrest rider en udklædt mand som Sankt Morten mens børnene synger om Sankt Morten. Et gammelt dansk vejrvarsel siger at Mortensaften varsler juleaften, er det mildt Mortens aften bliver det sigende hvid jul. Sct. Morten. klosteret i Sct. Morten Ikon i Cantauque. Frydenlunds æbleplantage Vi fik samlet mange dejlige æbler til kager og fik kogt æblegrød til gammeldags æblekage. Er det svært at få samlet æbler op fra jorden er det godt at have et ”hjælpemiddel” Advent betyder komme Advent er forberedelse og forventning til julen, som fejrer, at Jesus kom til verden. Mange adventstraditioner handler netop om at glæde sig og tælle ned til den store julefest. Adventstiden begynder med første søndag i advent, som ligger fjerde søndag før juledag. Mens vi venter Et lys tændes hver søndag, indtil de fire lys i adventskransen brænder og viser, at nu er det snart jul. Ligesom kalenderlys og kalendergaver handler adventskransen om at tælle ned til jul. Julekrybbe, Luciafest og levende lys hører også til adventstiden. De spreder julestemning og forbereder os på festen, som også handler om, at der blev tændt lys i mørket. Advent i kirken I kirken bliver der sunget adventssalmer og læst fra Bibelen om forventninger til Jesus. Mange kirker har taget traditioner som adventskrans og Luciaoptog til sig, og der arrangeres mange julekoncerter i december. Første søndag i advent er også en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår. Engang var advent en fastetid Adventstidens farve er lilla, som symboliserer bod og forberedelse. Før i tiden fastede man som forberedelse til julen. Både sjæl og krop skulle beredes på at tage imod julens budskab. At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at festen begyndte og samle opmærksomheden om julens ånd Lucia Det skulle efter sigende være håndværkere fra det tyske Rhinland, der sidst i 1600 tallet, tog skikken med til Skandinavien. På det tidspunkt var 13. december årets korteste dag, det ændrede sig i 1753 med indførelsen af den Gregorianske kalender, hvor man fjernede 11 dage, derefter blev den 21. den korteste dag. Der er mange svenske myter om natten til den 13. december. Det var en lang mørk nat, og det var en nat, hvor nogle folk var bange for trolde jætter, varulve m.m. Men i det katolske Sverige blev den 13.december også starten på julefasten. Det fortælles, at her fik man den fine hvide Lucia til at bringe festlige retter ind til herskaberne på de store herregårde og godser, for der skulle spises godt inden fasten, og da Lucia ikke kunne bære både maden og lys, fik man lavet en krone med lys i, der kunne lyse op, når hun gik i de lange gange. Første gang man nævner Luciaoptog i Sverige på skrift, var i 1764, hvor Lucia var en dreng, også det første billede af en Lucia i Sverige fra 1864 viser, at Lucia var en dreng. I begyndelsen af 1900 tallet var den kendte svenske sangskriver Gunnar Wennerberg (han skrev Gluntarne) i Italien, hvor han hørte en skøn sang, der handler om en smuk fiskeri havn ved Neapel. I 1920 satte han ny tekst til og Lucia sangen, som vi kender den blev sunget for første gang i Sverige. De moderne Lucia skikke startede i 1927 i Stockholm og men nu var Lucia blevet en pige. I Danmark så man de første Lucia brude i begyndelsen af 1950erne. Luciatraditionerne er som mange andre traditioner en blanding af helt forskellige hedenske skikke samt fra den katolske og protestantiske religion Igen i år går eleverne fra Sankt Joseph søstrenes skole Luciaoptog fredag den 12.december Gudstjeneste onsdag den 17. december kl. 14.00 i havestuen. Vi siger farvel til Marchen Klinge Birthe Rye Jenny Mitzzie Adelsson Grethe Tvenstrup Stemningsbilleder fra vores sangeftermiddage med Allan Steen Per Rathje Bøger og bånd Har du lyst til at læse eller høre litteratur på bånd, så har biblioteket mange gode tilbud. Man kan låne: Almindelige bøger Bøger med stor skrift (magna print) Lydbøger enten som CD`er eller i MP3-format En afspiller til CD lydbøgerne. Jeg hjælper gerne med det praktiske omkring boglånene – henter og bringer bøger og lydbånd og holder styr på, hvornår tingene skal leveres tilbage. Hvis du har brug for inspiration til at vælge litteratur, kan jeg sammen med bibliotekarerne på Ordrup Bibliotek komme med ideer til gode bøger. Jeg kommer ca. 1 gang om ugen på Adelaide og tager en runde hos dem, der er med i låneordningen – for øjeblikket 5 beboere. Hvis du også har lyst til at låne bøger eller bånd, så sig det til Ulla eller en anden blandt personalet, som kan give mig besked, så kommer jeg forbi næste gang jeg går en runde...". Venlig hilsen Birgit Hedegaard Frivillig hjælper på Ordrup Bibliotek Kære pårørende, gæster og personale. Når beboere kommer hjem fra gåtur eller køretur gøres der venligst opmærksomhed på at antitip sikringerne bagpå kørestolene sættes ned igen. Sikringernes korrekte position er med til at give beboere og personale en tryghed i hverdagen, idet der sikres at kørestolsbrugeren ikke tipper bagover når ryglænet er i hvilestilling. Alle bør være opmærksomme på at kørestolen skal have luft i hjulene. Når der ikke er luft nok i dækket er den tung at køre og kan ikke bremses forsvarligt. Husets arrangementer i november måned. Vi gentager succesen Øl smagning i klubben den 13. november kl. 18.30 Vi holder fest onsdag den 19. november kl. 13 med Allan Steen og ”fint” besøg. Husets arrangementer i december måned. Traditionen tro er der julegløgg med banko på hver afdeling. Tirsdag d. 2. december i stuen kl. 14.30-16.00. Torsdag d. 4. december på 1. sal kl. 14.30-16.00. Mandag d. 8. december på 2. sal kl. 14.30-16.00. Der vil komme opslag med tilmelding på hver afdeling når tiden nærmer sig. Så er det tid til at finde festtøjet frem. Onsdag d. 10. december julefrokost for husets beboere og personale Sankt Josephs søstrenes skole går Lucia Fredag d. 12. december kl. 11 16. december kl. 16.30 . Messiaskirkens Kor synger julen ind. Onsdag d. 17. december Julegudstjeneste kl. 14:00-14.30 med efterfølgende kaffe. Mandag d. 22. december Juledans for alle med aktiverende team kl. 10.30 2. Januar Nytårskur i havestuen. Nærmere besked følger December. December er julens måned. Navnet kommer af latin ”decem” der betyder ti, idet måneden i den gamle romerske kalender blev regnet for årets 10. måned. Julens farve er ikke som man skulle tro rød. Decembers højtider er tilknyttet farverne hvid, violet og rød. Således er 1. advent, juleaften, juledag og søndag efter jul tilknyttet farven hvid. 2+4. advent samt nytårsaften er den violette farve. Kun 2. juledag har farven rød. Der er mange traditioner i julemåneden og de kan være forskellige fra familie til familie. En af traditionerne er at have en adventskrans med 4 lys. Skikken med de 4 lys kom til Norden omkring 1860, hvor de i Sverige blev brugt sammen med en grankrans. Første gang der blev set en adventskrans i Danmark var omkring 1914 i Sønderjylland. I 1919 brugte kongehuset for første gang adventskransen da Dronning Alexandrine havde traditionen med sig fra barndomshjemmet, slottet ”Schwerin” i Nordtyskland. Blomsterhandleren der skulle lave adventskransen til kongehuset udstillede den i sin forretning før den blev afleveret til kongehuset. I løbet af få dage skulle alle i Århus have adventskrans med røde eller hvide bånd og 4 lys i. På det første julemærke efter anden verdenskrig var motivet en adventskrans. Det var også først efter krigen, det blev almindeligt at pynte kransen med hvide lys og røde bånd. Julekalenderen stammer ligeledes fra Tyskland hvor den første pap julekalender udkommer i 1908. Den første danske julekalender udkom først i 1930èrne og var en afrivningskalender med tegninger af Hedvig Colin og digte af Aage Hermann; den hed Børnenes Julekalender. Den første låge-julekalender blev udsendt i 1932 af Chr. Olsens kunstforlag. Den første TV-julekalender blev sendt i 1962. Kalenderlyset stammer også fra Tyskland. Det første danske kalenderlys menes at være fra 1942. Før den tid lavede folk selv deres stearinlys som man inddelte i 24 felter, som blev afbrændt med et stykke hver dag i december. Julekortet stammer fra England. Det første julekort blev udgivet i 1843- tre år efter frimærkets opfindelse – (af direktøren for Victoria and Albert Museum, Sir Henry Cole) og var tegnet af John Callott. I 1870 kom tyske julekort til Danmark. Man mener de første danskproducerede julekort kom i 1882-1884 og man mener de blev tegnet af Carsten Ravn. Kravlenissen kom til verden i 1947. Det var den danske tegner Frederik Bramming (1911-1991) der tegnede to ark med nisser der kunne klippes ud og hænges op. Der udkom 80.000 eksemplarer. Frederik Brammings nisser kendes ved aldrig at have en kvast i huen og aldrig én tand i munden. Gløgg blev først kaldt “glødet vin”, og den havde et betydeligt lavere alkoholindhold end nutidens gløgg. Selv om ordet gløgg er forholdsvist nyt (det kommer af svensk glogg), så har traditionen med varm, krydret vin en lang forhistorie. Allerede antikkens grækere kendte til at søde og krydre vin. Under inspiration af den franske brulot begyndte man i det 17. århundrede at servere varm cognac med smeltet sukker i. Senere blev cognac erstattet af vin, og drikken kom efterhånden til at ligne vores dags gløgg mere og mere. Det var dog først hen mod slutningen af det 19.århundrede, at gløgg blev en juletradition. Ingen ved længere, hvordan det gik til, men formentlig var varm og sød drik velkommen ved midvinter. I dag er gløgg i mange varianter – med eller uden alkohol – blevet en fast bestanddel af de fleste forestillinger om julen Gløgg som helsedrik Fra første færd var gløgg en helsedrik eller ligefrem en medicin, som kunne bruges mod flere forskellige sygdomme – formentlig især dem, som hænger sammen med vinterdepressioner. I skrifter fra antikken står der om de helbredende krydderier og urter, der blev lagt i opvarmet vin. I Norden var varm vin populær allerede i Middelalderen. I Sverige “og i Danmark” har man drukket varm vin siden 16. århundrede. Vin blev anset for at være helsebringende, og da den svenske nationalhelt Gustav Vasa kunne lide den varme drik, gav det drikken en betydelig prestige. Især var hans egen favorit efterspurt, en blanding af rødvin, sukker, honning, kanel, ingefær, kardemomme og nelliker. Æbleskiver er en dansk delikatesse hovedsageligt bestående af pandekagedej, der i en æbleskivepande er stegt i kugleform. Æbleskiver nydes lune, normalt med flormelis og syltetøj og evt. et glas gløgg. Da fremstillingen af æbleskiver med en æbleskivepande tager relativt lang tid, er det blevet populært at købe æbleskiver til opvarmning i ovnen. På trods af navnet, indeholder æbleskiver i dag typisk ikke æbler. Omkring år 1700 betegnede æbleskiver endnu tynde stykker æbler vendt i mel og æg derefter stegt i smør på en pande. Denne gamle udgave af æbleskiver er ikke udbredt i dag, men kendes stadig på Als som stegte æbleskiver. Den moderne form for æbleskiver bagt i æbleskivepande omtales i Peters Jul (1866), også H.C. Andersen har beskrevet æblefyldte æbleskiver i eventyret Krøblingen (1872). I Frk. Jensens kogebog fra 1901 står der dog: “ Når æbleskiverne er bagte på den ene side, kan der, forinden de vendes, lægges enten lidt æblegrød, et stykke kogt æble eller rabarberkompot i hver”. Muligvis skyldes det nutidige brug af ordet “æbleskive”. Ordet er bibeholdt, selv om det ikke længere er alminderligt at tilsætte nogen form for æbler. Misteltenen Når vi hænger mistelten op i julen- og kysser hinanden under dener det oprindeligt en engelsk tradition. At kysse hinanden under misteltenen kan føres tilbage til de urgamle keltiske frugtbarhedsritualer og på grund af troen på misteltenens gavnlige virkning på frugtbarheden opstod skikken med at kysse hinanden i døråbningen. Længe mente man også, at misteltenen beskyttede mod onde magter, og hvis man hængte den op i døråbningen, kunne der ikke ske familien noget ondt. Juletræet har en kort historie i Danmark. Så vidt det vides blev det første juletræ tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Først omkring 1. verdenskrig bliver juletræet efterhånden udbredt uden for borgerskabet og det bliver en elsket tradition for rig som fattig. Juletræet symboliserer Livets træ fra Edens Have. Vi sætter det ind i vort hjem for at fejre at Livets træ blev født julenat. Jesus Kristus er Livets træ i vores verden. Gaverne under træet symboliserer frugten fra Livets træ. I dåb og nadver får vi det evige liv af Jesus Kristus. Med juletræet fejrer vi, at Livets træ er kommet ind i vores verden som et nyfødt spædbarn. Latterhjørnet Julemanden til lille Per i storcentret: Hvad ønsker du dig til jul, min lille ven? Sig mig, tjekker du aldrig din e-mail, eller hvad? Lille Hans kikkede spekulativt på sit blødkogte æg, og sagde så: “Mor, hvordan ved hønen hvad for en størrelse mit æggebæger har?” Politibetjenten til bilisten: Må jeg låne dit kørekort? Ja, men jeg skal have det igen, for jeg har lånt det af min bror....... Tænk, en af mine venner vandt en million i tips på en række og nu har han købt sig et hus. Nå for søren, hvilken slags? Selvfølgelig et rækkehus...... Mellem ægtefolk: Hvis du havde løbet lidt hurtigere, ville vi have nået toget. Hvis du ikke havde løbet så stærkt, ville vi ikke være nødt til at vente så længe på det næste! Carl og konen var ude at cykle på tandem Da de var nået toppen af en lang bakke, stønnede Carl: Puha, den var streng den bakke. Som om du skulle klage, sagde konen. Jeg har siddet hele vejen op og bremset for, at vi ikke skulle trille ned igen. Frisøren til kunden. Nå, hvordan vil de så gerne klippes, hr? Kunden: Helt kort i højre side, halvlangt i venstre side med et zig-zag foroven, en smule hårtjavser og lidt hakket bagtil. – Uha, svarer frisøren tøvende – det lyder godt nok svært. Kunden, – Nå, det var det ellers ikke sidste gang! Konen finder sin mand i færd med at slå fluer ihjel. Jeg har allerede ramt en hunflue og to hanfluer, praler han. Hvordan kan du vide, om det er hanner eller hunner? Jo, de to hanfluer sad på ølflasken, og hunfluen på telefonen 1. januar Nytårsdag Helligdag i Danmark og alle de øvrige nordiske lande, officiel flagdag. Ottendedag jul som nytårsdag tidligere blev kaldt. Først i tiden efter kalender reformen i 1700, syntes det, som om det er blevet almindeligt at betragte 1. januar som årets første dag. På landet skød husbonden nytåret ind (hvis han havde et gevær) gik i kirke og brugte resten af dagen til stilfærdige sysler. Allerede omkring år 1000 under Knud den Store, blev det bestemt at det skulle være fast opsigelses- og skriftedag. Vejrvarsler, overtro Som vejret er på denne dag, således skal det også blive på Sankt Hans dag. Hvis solen skinner, så længe det varer at sadle en hest, ja så skal det nok blive et frugtbart år. 6. januar Helligtrekongersdag Markerer julens afslutning. Tidligere lod man juletræ og julepynt stå helt til helligtrekongersaften den 5.januar. Traditionen siger, at gæsterne, der fulgte stjernen hen til den nyfødte Jesus i Betlehem var konger fra det fjerne Østen. Det er nok mere sandsynligt, at de var videnskabsmænd, der studerede himmellegemer. Derfor bliver de også kaldt `de vise mænd`. Men betegnelsen `konger` hænger endnu ved navnet på den første søndag i kalenderåret. Klubben modtager gerne Garn til strikning af firkanter til tæpper broderigarn, Spil og puslespil i træ. (ikke motiver til børn) Richs og andre billedbøger. Broderede små ting, duge og lign. Vedr. elpærer Indkøb af spare pærer er beboer/ pårørendes egen opgave. Vedr. mærkning af tøj Læg tøjet i plasticpose med navn / stue nr. Posen lægges i kurven i skyllerum på respektive etage (afdeling). Husk at alt tøj skal mærkes til vaskeriet. Vedr. rensning af tøj Rensetøj er beboer/ pårørendes egen opgave. Kære beboere, pårørende og personale. Fiskene i forhallen må ikke fodres. De får det foder de skal have. Kære pårørende husk venligst: Hvis I tænder stearinlys eller juledekorationer for at hygge jer i denne mørke tid, så forlad aldrig et tændt lys da det kan få uoverskuelige følger, hvis det brænder ned. Hvis I vil pynte med gran eller et lille juletræ på altanerne, vil vi bede Jer om selv at sørge for, efter brug, at få det fjernet igen, da vi ikke har mulighed for at komme af med det.
© Copyright 2024