Kirkehilsen nr. 2 - år 2015 - Gimlinge og Hyllested kirker

KIRKEHILSEN
Gimlinge Kirke
Nr. 2 - 24. årg.
Hyllested Kirke
Juni - Juli - August
2015
Lykken – og den indre dæmon
Af Sognepræst Marianne Myssen, Sørbymagle
’’ Der er ikke mere end 40 cm fra et klap på skulderen til et los i røven.’’
Sådan skriver teologen og præsten Johannes Møllehave i sin bog ’’ Det
ender godt.’’ Sætningen fortæller os noget om, hvordan det er at være
menneske på godt og ondt.
For det er ikke lykkedag hver dag. Man kan ikke altid være på toppen, ikke
altid have succes. Nogle gange rummer livet ’’klap på skuldrene’’, andre
gange ’’ los i røven.’’ Det ved vi mennesker godt, men alligevel kommer det
bag på os, når vores eget liv tager en drejning i den forkerte retning.
Den danske teolog K.E. Løgstrup siger nogle kloge ord om lykken. Han siger
nemlig at lykken ikke er, at vores liv nødvendigvis lykkes i det ydre, men at
lykken er det der sker undervejs, mens man er i gang med at leve livet.
Det er de små øjeblikke det handler om, de øjeblikke hvor vi er i gang med
livet, uden at tænke over hvordan. De øjeblikke hvor vi er sammen med
andre mennesker, og glemmer os selv i samværet. De øjeblikke hvor vi i et
splitsekund løfter os ud over hverdagen, bekymringerne, og tankerne om
dagen i morgen. De øjeblikke hvor vores indre dæmon ikke får stemme, og
hvor vi ikke tænker på alt det der tynger os.
Den indre dæmon sidder dybt i os, den prikker til vores dårlige samvittighed,
den lever som en uadskillelig del af os, og næres af de bekymringer vi gør os.
Bekymringer for dagen i morgen, for hvad rummer morgendagen? Hvad
venter der os?
Desværre ligger der i bekymringerne en helt anden risiko, nemlig risikoen for
ikke at være nærværende lige nu og her, risikoen for at være nærværende i
det fraværende.
Når man er nærværende i det fraværende, så glemmer man at leve med blik
for det der foregår lige nu og her. Derfor ligger glæden i at opdage, at livet
er en gave, en gave som ligger foran os, og at vi har en livsopgave der består
i, at undres og glædes over den nærværende tid og det mysterium der
møder os hver dag. Og så lever vi jo ikke kun for os selv, vi lever også
sammen med andre. Vores mest fornemme opgave er, at leve livet med blik
for det menneske, der trækker vejret ved siden af os.
I lignelsen om den barmhjertige samaritaner, fortæller Jesus at
samaritaneren standser ved et menneske i vejkanten, der er ved at dø.
Samaritaneren går hen og hjælper den døende i vejkanten, han bruger sin
tid på at hjælpe. Det giver mening at hjælpe, for dermed går vi ud af os selv,
vi bliver nærværende lige her og nu.
Hvad bruger du din tid og dit øjeblik på? Til at sparke til manden i vejkanten,
eller til at gå uden om ham? Eller vælger du at bøje dig ned, og give ham en
hånd? Hvad vælger du? Ligegyldigheden, barmhjertigheden eller kynismen?
KIRKEHILSEN TIL GIMLINGE OG HYLLESTED SOGNE
NR 2 – 2015
Kirkelig vejviser
Sognepræst i Gimlinge og Hyllested
Anna Jakobsen
tlf. 58 18 61 93
Kirkestræde 3 B, Gimlinge
4200 Slagelse
Mail: [email protected]
Træffes bedst om formiddagen.
Træffes ikke mandag.
Hjemmeside Gimlinge-Hyllested
www.gimlinge-hyllested-kirker.dk
Kirkeværge i Gimlinge og Hyllested
Bente Damgaard
tlf. 58 18 60 34
Organist i Gimlinge og Hyllested
Jacob B. Carlsen
tlf. 55 45 10 75
Kirkesanger i Gimlinge og
Hyllested
Lars Frederiksen
tlf. 40 14 78 95
Tanja Dræberg
tlf. 31 79 83 06
Graver i Gimlinge
Anne Otto
tlf. 21 49 24 41
Mail: [email protected]
Kasserer for kirkekassen
Peter Christensen tlf. 58 54 53 34
Graver i Hyllested
Asger Pedersen
tlf. 51 23 58 10
Mail: [email protected]
Formand for menighedsrådet
Verner Lindberg
tlf. 58 11 10 11
Sognepræst Anna Jakobsen
Dalmose FDF
- er et sjovt og spændende tilbud til
alle børn fra 7 år og opefter.
Vil du være med, så kontakt:
Mette Petersen
Tlf. 55 45 30 82
Mødested: KÆRNEHUSET,
Spejdervænget 1, Dalmose
Kort fortalt
Præsten holder fri
Jeg holder ferie i uge 24, 27, 28 og 29. Friweekend holder jeg den 29. – 30.
august.
Kirkesanger
Tove Carlsen har efter en del år valgt at stoppe, som kirkesanger ved
Gimlinge og Hyllested kirker. Vi vil hermed takke Tove for det, hun har givet
os og bidraget med.
Vi kan sige velkommen til Tanja Dræberg, som er ansat som kirkesanger fra
1. juni og dermed deler hun stillingen sammen med Lars Frederiksen.
Faste Kollekt
Igen i år havde vi en forrygende fastelavns fest, og vi samlede i alt 815
kroner ind. Pengene går til Folkekirkens Nødhjælp. Tusind tak til alle der har
bidraget.
Befolkning
Den 1. januar 2015 var der 1432 indbyggere i Gimlinge sogn og den 1. januar
2014 var der 1431 indbyggere.
Den 1. januar 2015 var der 352 indbyggere i Hyllested sogn og den 1. januar
2014 var der 356 indbyggere.
Menighedsrådet
Menighedsrådet holder i perioden ordinære åbne møder den 16. juni og den
12. august kl. 18.30 i Kirkekassen, Hyllested.
KIRKEHILSEN TIL GIMLINGE OG HYLLESTED SOGNE
NR 2 – 2015
Koncerter, særgudstjenester og
fællesarrangementer
Børnegudstjeneste i Hyllested Kirke
Onsdag den 3. juni kl. 17
For børn og barnlige sjæle
Vi starter med en kort gudstjeneste i kirken, hvor vi synger
sammen, og præsten fortæller en spændende historie.
Derefter går vi over på sportspladsen i Hyllested, og leger, og
griller pølser.
Husk at tilmelde dig inden den 1. juni, så
vi ved hvor mange pølser vi skal købe :-)
Tilmelding til Anna Jakobsen på:
[email protected] eller telefon: 58 18 61 93
Sommerkoncert
Gimlinge Kirke
Torsdag den 25. juni kl. 19.30
Vi får besøg af vores talentfulde tværfløjtende
kirkesanger Lars Frederiksen. Så kom vær med
til en stemningsfuld sommeraften.
Gratis entre, og undervejs bydes der på en kold
sommer drik!
Sommerfest i præstens have
Fredag den 14. august kl. 17
Gimlinge Præstegårdshave.
Som altid holder vi sommerfest, og I år kommer Hans Jørn Østerby
som laver fantastisk underholdning for både børn, unge og voksne.
Der vil også være snobrød og leg i haven.
Kom og vær med til en hyggelig aften, og husk at tage kød med til
grillen. Medbring også egen service. Drikkevarer kan købes.
Vi sørger for tilbehør, og kaffe og kage. Men hvis du har lyst til at
bage en kage eller lave en skål salat, så giv besked ved tilmelding.
Tilmeld dig inden 10. august
til Anna pr. mail [email protected] eller på telefon: 58 18 61 93, eller
til Bente på 58 18 60 34 eller mail: [email protected]
KIRKEHILSEN TIL GIMLINGE OG HYLLESTED SOGNE
NR 2 – 2015
Spaghetti Gudstjeneste i
Gimlinge Kirke
Tirsdag den 1. september kl. 17
For børn og barnlige sjæle
Vi starter med en kort gudstjeneste i kirken, hvor vi
synger sammen, og præsten fortæller en spændende
historie.
Derefter går vi over i Præstegården og spiser spaghetti
med kødsovs
Husk at tilmelde dig inden den 28. august, så vi ved hvor
meget pasta der skal koges.
Tilmelding på: [email protected] eller telefon: 58 18 61 93
Vi håber på at se jer…
…slurp…!!!
Konfirmandindskrivning 2015
Torsdag den 18. juni er der konfirmand indskrivning i
Gimlinge præstegård, Kirkestræde 3B. Jeg holder dørene
åbne fra klokken 17-19, så kære kommende konfirmand,
kom forbi i det tidsrum og medbring en af dine forældre,
og en kopi af din dåbsattest. Glæder mig til at se dig /
jer!
Konfirmationen finder sted den 24. april 2016, i Gimlinge
Kirke, og søndag den 1. maj 2016 i Hyllested Kirke.
De kommende års konfirmationsdatoer
Her er en oversigt over hvilke datoer konfirmationerne de
kommende år afholdes i vore kirker.
2016
24. april i Gimlinge
1. maj i Hyllested
2018
29. april i Gimlinge
6. maj i Hyllested
2017
30. april i Gimlinge
7. maj i Hyllested
2019
28. april i Gimlinge
5. maj i Hyllested
KIRKEHILSEN TIL GIMLINGE OG HYLLESTED SOGNE
NR 2 – 2015
Kan man få børn som 60 årig?
Hvis du kære læser ud fra overskriften har gjort dig forventning om i det
følgende, at blive indført i nyere forskning inden for forplantningens
mysterier, må jeg desværre skuffe dig, men kan til gengæld straks give dig
svar på overskriftens spørgsmål: ”Ja” man kan sagtens få børn som 60årig –
også selvom man er kvinde.
Det kan endda være ganske billigt at få barn. Jeg tænker naturligvis på
muligheden for gennem et månedligt bidrag, at påtage sig ansvaret for et
barns fremtid gennem en af de organisationer, der formidler ”fadderskaber”
til børn i nogle af verdens fattigste lande.
Der findes mange organisationer inden for området f.eks. ”Børnefonden” og
”S.O.S børnebyerne” - flere kan findes på nettet. For et beskedent beløb,
typisk ca. 200 kr. om måneden kan du sikre et barn en tilværelse med
skolegang, tilstrækkeligt, mad og sundhedspleje. I nogle projekter vil der
desuden blive taget hånd om barnets øvrige familie, hvis det har en familie.
Alternativet for mange af disse børn vil være et liv på gaden med sult,
tiggeri, børnearbejde. Kriminalitet og prostitution.
Du kan så spørge, om det er sikkert, at dine penge når frem, og om ikke det
meste bare ender i administration og bureaukrati. Svaret er, at det gør det
ikke. Har du forpligtet dig på et
sponsorbarn, har du mulighed for
personlig kontakt med barnet – du vil
modtage breve, og kan selv skrive til
barnet, ja nogle vælger ligefrem at
besøge deres sponsorbarn.
Lad os et øjeblik vende tilbage til det
økonomiske. Vi taler om 200 kr. pr.
måned. Beløbet er fuldt fradragsberettiget på selvangivelsen, så den reelle
udgift ligger altså på lidt over 100 kr.
hvilket svarer til f.eks. 2 flasker rimelig rødvin, 3 pakker cigaretter, en tur i
biografen.... du kan selv fortsætte listen over ting , du sagtens kan undvære
– ja måske ligefrem har godt af at undvære.
Det er næsten skræmmende at tænke på, hvor lidt der altså skal til for
radikalt at ændre et barns fremtid: To flasker rødvin mindre om måneden
kan give skolegang og uddannelse til et barn, der ellers var dømt til sult og
prostitution.
Vi hører i denne tid næsten dagligt grusomme beretninger om
bådflygtninge, der drukner i Middelhavet fordi de elendige både, som
menneskesmuglerne har stillet til deres rådighed forliser undervejs over
havet. Det drejer sig ofte om mennesker uden uddannelse og arbejde, der
flygter fra fattigdom i håb om en bedre tilværelse i Europa, hvis de når frem
– Et håb de kun sjældent får opfyldt.
Tænk hvis disse mennesker havde haft
en sponsor, der kunne undvære 100 kr.
om måneden, så havde de fået en
uddannelse, som kunne gavne både dem
selv og deres land og på denne måde
været med til at starte en udvikling, der
gør flugt overflødig.
Knud Kristiansen, Hyllested
KIRKEHILSEN TIL GIMLINGE OG HYLLESTED SOGNE
NR 2 – 2015
Døbte, viede og begravede / bisatte
Gimlinge Kirke
Døbte:
01.03.15 Vilbert Schiøtt Rugbjerg
(s.a. Karina Rugbjerg & Casper Schiøtt Jensen, Dalmose)
08.03.15 JenniferTesdorph Grundtvig Nielsen
(s.a. Fleur JungTesdorph Sørensen & Nicki Grundtvig, Dalmose)
09.05.15 Inna Nørskov Winther
(d.a. Isabella Nørskov Winther & Rasmus Hansen, Gimlinge)
09.05.15 Kian Nørskov Winther
(s.a. Isabella & Benjamin Nørskov Winther, Gimlinge)
Begravede/Bisatte:
08.02.15 Helge Olsen, Dalmose, bisat fra Fuglebjerg
06.03.15 Tove Anna Rasmussen, Fuglebjerg
16.04.15 Else Katrine Rytter, Gimlinge
12.05.15 Thyge Hansen, Vollerup
12.05.15 Erna Lund, Dalmose
Viede:
09.05.15 Isabella & Benjamin Nørskov Winther, Gimlinge
Hyllested Kirke
Døbte
12.04.15 Ava Sophia Poulsen, Hørsholm
(d.a Lasse Ravn Poulsen & Karen-Marie Adolfsen)
”Det kristne livssyn sætter håbet som fortegn
for vores liv”
For Henrik Stubkjær, som i efteråret blev indsat som biskop over Viborg Stft,
har Bibelen altid spillet en stor rolle. Han husker sin barndoms
bibelfortællinger, og da han som ung rekrut skulle aftjene sin værnepligt i
Livgarden, havde han Bibelen med – til sergentens store og positive
overraskelse.
Henrik Stubkjær har altid tid
til at stoppe op og læse i sin
bibel. Ikke kun fordi, at
embedet ligesom fordrer
den slags læsning, men
mest fordi han ikke kan lade
være.
Foto: Gitte Volsmann
“Bibelen er for mig en bog, jeg læser i for at finde mod og håb. Det er en
kilde, som fylder mig med energi til at leve det menneskeliv, vi er bestemt
til,” siger Henrik Stubkjær, der også med sin nye titel vil fortsætte med at
læse Bibelen, som han altid har gjort.
“Men nu er jeg så privilegeret, at jeg vil få langt flere anledninger til at læse i
Bibelen. Og jeg vil komme til at udfordre både mig selv og for eksempel også
de mange unge teologer, som vil søge til Viborg Stift og derfor vil komme
forbi til samtaler og senere bispeeksamener,” siger Henrik Stubkjær.
KIRKEHILSEN TIL GIMLINGE OG HYLLESTED SOGNE
NR 2 – 2015
Den dobbelte glæde med duen
Han er født i 1961 i Brædstrup i en familie, hvor kirke og kirkegang var en
naturlig del af hverdagen, og derfor er han også vokset op med de bibelske
tekster.
“Jeg har jublet med David, der besejrer Goliat. Jeg har mærket skuffelsen, da
Noa sender den første fugl ud, og den kommer tilbage uden noget tegn på
tørt land. Men jeg har også oplevet, hvordan glæden var dobbelt stor, da
duen kommer tilbage med den lille kvist i næbet,” siger Henrik Stubkjær.
De historier er der meget håb i, og netop håbet står som et centralt tema i
Henrik Stubkjærs tilgang til Bibelen. Det hænger sammen med hans
menneskesyn, der også kan aflæses i hans karriereforløb. Fra 1996 til 2005
var han forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus, inden han blev
generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. I begge stillinger arbejdede han
med at sprede håb og kærlighed til andre mennesker blandt andet med
udgangspunkt i sit konfirmationsord fra Markusevangeliet kapitel 10,45:
”For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv
at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”
Og også i Johannes’ Første Brev kapitel 4,7-11 finder Henrik Stubkjær
inspiration:”Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og
enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker,
kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet
åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi
skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i
at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. Mine
kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.”
“Begge steder gøres det klart, at det helt nye og grænsesprængende ved
kristendommen er, at vi må have lov at tro på, at vi er elsket på forhånd. At
kærligheden er det første vi møder og det, som giver kraften og livsfylden.
Og på denne kærlighed sendes vi så ud i verden for at dele den med andre.
Det er også et livssyn, som sætter håbet som fortegn for vores liv,” siger
Henrik Stubkjær.
Sergentens brøl ud over stuen
Han har altid haft svært ved at slippe Bibelen. Derfor tog han den også med,
da han i 1981 skulle aftjene sin værnepligt ved Livgarden.
“En dag ved en morgenmønstring opdagede sergenten, at der stod en bog i
et sort omslag med lynlås på min hylde. Og han spurgte: ‘Hvad er det?’ Jeg
svarede, som det var: ‘Det er min bibel’. Sergenten svarede: ‘Tag den ud! Og
hvis det er pornoblade eller andet, du gemmer i hylstret, så skal jeg lære dig
ikke at lyve.’ Jeg åbnede, og da han så, at det var Bibelen, som var i
omslaget, råbte han ud over hele stuen: ‘Det var Satans. Det kan jeg li’. En
mand, som tør stå ved, hvem han er.’ Jeg ved ikke, om jeg særligt stod ved,
hvem jeg var, men Bibelen var god at have med sig,” siger Henrik Stubkjær.
Bibelen vil fortsat indramme vores kultur
Han erkender, at der kan være fordomme over for Bibelen, om end mange
af dem er på retur.
“Men der vil nok altid være en særlig værdighed eller alvor bag Bibelen, for
det er jo mere end blot en almindelig bog. Det er vidnesbyrdet om Gud,”
siger Henrik Stubkjær, der også tror, at Bibelen vil spille en afgørende rolle i
fremtiden.
“Bibelen er fyldt med fantastiske fortællinger og med liv. Jeg tror fortsat, at
vi vil inspireres af den. Bibelens tekster er hele fundamentet for vores
kultur. Så med et lidt omskrevet citat tror jeg, at Bibelen er kommet for at
blive,” siger Henrik Stubkjær. Tekst: Bo Nygaard Larsen, Roskilde Stift
KIRKEHILSEN TIL GIMLINGE OG HYLLESTED SOGNE
NR 2 – 2015
Gudstjenester
Juni 2015
Ons. d. 3.6
Søn. d. 7.6
Søn. d. 14.6
Søn. d. 21.6
Søn. d. 28.6
Børnegudstjeneste Kl. 17
Kl. 9
1. trinitatis
Kl. 10.30
2. trinitatis
Kl. 9
3. trinitatis
Kl. 10.30
Kl. 9
4. trinitatis
Kl. 10.30
Hyllested*
Hyllested
Gimlinge
Gimlinge/SH
Hyllested
Hyllested
Gimlinge
Juli 2015
Søn. d. 5.7
Søn. d. 12.7
Søn. d. 19.7
5. trinitatis
6. trinitatis
7. trinitatis
Søn. d. 26.7
8. trinitatis
Kl. 9
Kl. 10.30
Kl. 9
Kl. 9
Kl. 10.30
Gimlinge/NN
Hyllested/NN
Gimlinge/NN
Høve
Hyllested
August 2015
Søn. d. 2.8
9. trinitatis
Søn. d. 9.8
10. trinitatis
Søn. d. 16.8
11. trinitatis
Søn. d. 23.8
12. trinitatis
Søn. d. 30.8
13. trinitatis
Kl. 9
Kl. 10.30
Kl. 9
Kl. 10.30
Kl. 9
Kl. 10.30
Kl. 9
Kl. 10.30
Kl. 9
Gimlinge
Skørpinge
Flakkebjerg
Hyllested
Hyllested
Gimlinge
Gimlinge
Hyllested
Gimlinge/GS
September 2015
Tirs. d. 1.9
Spaghetti
gudstjeneste
Kl. 17
Gimlinge*
Bemærkninger til gudstjenestelisten:
Kirkekaffe: Der er kirkekaffe ved alle 10.30 gudstjenester
/SH = Gudstjenesten forrettes af sognepræst Sara Hidalgo
/GS = Gudstjenesten forrettes af sognepræst Grith Seersholm, Høve
* = Særgudstjeneste, se inde i bladet
Kirkebil
Kan bestilles til kørsel til alle gudstjenester og alle arrangementer i sognene, hvor
præst eller menighedsråd står som indbyder.
Henvendelse til DanTaxi på tlf. 58 53 53 53 senest dagen før kl. 18
___________________________________________________________
Udgives af Gimlinge og Hyllested sognes menighedsråd i forening, og med sognepræsten som
ansvarshavende. Tryk: Jannerup offset, Slagelse.
Materiale bedes afleveret til præsten senest 1 mdr. før udgivelse datoerne 1/3,1/6,1/9 & 1/12
KIRKEHILSEN TIL GIMLINGE OG HYLLESTED SOGNE
NR 2 – 2015