FOTOKURSUS PÅ FJELDET UGE 37 - 2016 Fotokursus på fjeldet i uge 37 September er jagtsæson for fede fotos! Du står klar med kameraet – lysten og udfordringen giver sig selv - den skal simpelthen bare i kassen! I efteråret viser naturen sig fra sin mest varierede side og jagten på drømmefotoet kan begynde. Der er stadig godt med dagslys, behagelig temperatur, klar luft, lidt nedbør og tørt i landskabet efter forårets snesmeltning. De mange forskellige farver klæder smukt de majestætiske fjelde, der måske tilmed har fået drysset nysne på toppen, som kontrast til den blå himmel. Du bor på Rondetunet ved Rondane Nationalpark i imponerende omgivelser, og vi glæder os til at forkæle dig med vort undervisningstilbud, som frister lige uden for hyttedøren. Der er planlagt undervisning de første 3 dage, hvor vi gennem flere workshops beskæftiger os med forskellige temaer og afprøver teknikker i praksis, på velvalgte steder. Nogle attraktive steder er i gåafstand, mens andre nås efter kort tids transport. Kurset er tiltænkt både friluftsentusiasten, som vil lære at tage bedre billeder og den aktive amatør, som gerne vil udfordre udstyr og evner yderligere. Er du lidt mere nybegynder på begge områder, er det en fantastisk introduktion til fjeld og foto, sammen med engagerede artsfæller. Undervisningen er reelt i gang hele tiden, vi hygger os undervejs med udsigter, vejr, udstyr og forbedrede teknikker, samt forhåbentligt nogle gode skud i kassen. Rutineret og lokalkendt dansk foto- og vandreentusiast, Per Bruun Nielsen, både guider og inspirerer. På Rondetunet vil der være intro, lidt nødvendig baggrundsviden og grundlæggende indføring i diverse teknikker. Du tilbydes også interessante indlæg med fotoeksempler og diskussion omkring bl.a: - Hvad vil det sige at fotografere og hvad vil vi bruge det til – digital udvikling Hvad skal til når man vil planlægge sit drømmefoto Billede udvælgelse, efterbehandling, arkiv og backup Motivudvælgelse og komposition Udnyt dit kamera og objektiver bedst muligt Glem høj ISO – lad stativet gøre forskellen Den blå time, sol op/ned samt astro landskabsfoto inkl. stjernefotografering Vi vil komme omkring emner som bevægelse af vand og skyer, langtidsoptagelser af nattehimlen, panorama, udvælgelse af en detalje, dybdefornemmelse og meget mere. Hele tiden er det dog kompositionen og valg af brændvidde det vil handle om, og hvordan indstillinger og teknikker kan hjælpe os til at opnå bedre resultater. Du får én uges ophold og tre dages fotokursus med workshops på udvalgte lokationer på forskellige tidspunkter af døgnet. Vi holder kickoff (indendørs) på Rondetunet med inspiration og præsentation af temaerne på vores workshops, ligesom det er frivilligt samlingssted om aftenen med evaluering og fotoeksempler. DAG-TIL-DAG PROGRAM ANKOMSTDAG – SØNDAG D. 11. SEPTEMBER Ankomst i løbet af dagen. Kl. 20.00 er der fællesmøde, velkomst og gennemgang af ugens program. DAG 1-3 - MANDAG-ONSDAG Vores danske foto instruktør kender området og har udarbejdet en plan, som tager udgangspunkt i naturens egen rytme. Al fotografering handler jo om lys. Han planlægger derfor efter naturens eget ur – ud fra mængden og typen af lys. Forhåbentlig med solen som den dominerende kilde, men nattehimlen og måske nordlys kan også bidrage. Vi vil opsøge flere forskellige typer lokationer på velvalgte tidspunkter af døgnet, som for alvor udfordrer os selv og vores udstyr. Skiftende lys og vejrforhold afgør rækkefølgen for de enkelte workshops. Naturen har allerede sørget for uendelige motiver, vores instruktør behøver næppe inspirere yderligere, men er hele tiden klar med gode råd til såvel indstillinger som komposition. Der er høje fjelde, store åbne vidder med rensdyrlav så langt øjet rækker, store gamle fyretræer, tætte små krogede birketræer, en brusende fos og blanke søer. Motiver er der masser af. De kan beundres nedefra Atnasjøen eller fra en fjeldtop. I bunden af en dal eller under vandring på moræne rygge og op gennem de forskellige vegetationsbælter med det store farveskift, til trægrænsen nås med endnu en landskabstype. Hvis vi ikke er for trætte, afslutter vi aftenen med lidt kaffe og evaluering og måske skal nogen stolt lige fremvise et super skud. DAG 4-6 - TORSDAG-LØRDAG Ugen sluttes med tre dage på egen hånd. Der vil være mulighed for selv at arbejde videre med de lærte teknikker, leje en kano eller en cykel, samt tage på fjeldet eller blot nyde et par fridage på Rondetunet. Muligheder er der nok af og Rondetunet og Per står klar med flere gode ideer. Vi slutter ugen af om fredagen med fællesspisning og billedfremvisning, måske skal vi også have kåret de bedste billeder. DAG 7 - SØNDAG D. 17. SEPTEMBER Hjemrejse FORUDSÆTNINGER Vi er meget udendørs INDLOGERING Overnatning skal bookes og vandrer også en del. Der er dog ingen krav til fysisk form, kun lysten til at være ude. Du behøver hverken være erfaren fotograf eller have det dyreste udstyr med. Vi tager udgangspunkt i det kamera du har og de færdigheder du allerede besidder. Meningen er at alle skal udfordres inden for dagens temaer og teknikker, og især dygtiggøres inden for egne rammer ift. målsætning og udstyr. Der vil være flere tilbud hver dag og der er rig mulighed for individuel tilpasning omkring ophold og deltagelse. ved siden af. Der er mulighed for både camping, leje af seng i sovesal eller leje af egen hytte. Alle vore hytter på Rondetunet har enkel og funktionel indretning. ANBEFALET UDSTYR Fornuftigt overtøj og godt fodtøj til ophold udendørs i længere perioder flere gange om dagen og måske også efter solnedgang. Der er ikke noget krav til det medbragte fotoudstyr. Et digitalt kamera vil naturligvis være en fordel, ligesom muligheden for, at lege med brændvidden vha. zoom eller brug af udskiftelige objektiver er ønskeligt. Selvom kompositionen er alfa omega i fotografering er der flere individuelle indstillinger du skal lære at udnytte. Dit valg af kamera skal tillade justering af bl.a. blændeåbning, lukkertid, ISO og hvidbalance. Derudover vil et stativ være yderst behjælpeligt især ifm. astro-landskab og low-light foto. Er man en smule kreativ og lidt adræt kan man dog klare sig uden. Dit kamera kan imidlertid ikke være for avanceret, men anskaffer du det kort tid før afrejse, bør du som minimum medbringe manualen og have gjort dig fortrolig med kameraet. PRIS Aktivitetspakken: DKK. 2.500,- pr. pers. Aktivitetspakken dækker alle aktiviteter søndag til fredag som beskrevet i programmet. Du sørger selv for transport herop og booker den type overnatning der passer netop dig. Vi hjælper gerne med at arrangere fælleskørsel mellem deltagerne. Camping er DKK 115 pr person pr nat, seng i 6sengs sovesal er DKK 150,- pr person pr nat, primitiv 2 pers. hytte til DKK 360,-. Gældende for disse tre, er at der er fælles bad, toilet og køkkenfaciliteter tilknyttet. Vil man bo i egen hytte, har vi hytter med bad, toilet og køkken fra 4 personers op til 14 personers, så der er rig mulighed for at tage familien med og lade dem nye den skønne natur, mens du eller flere af jer er på fotokursus. Hyttepriserne ligger fra DKK 555,- pr døgn. Se de forskellige hyttepriser på vores hjemmeside. Man er selvforsynende i hytten med mad og laver selv madpakker til fjeldturene. Der ligger en lille købmand ca. 3 km fra Rondetunet, hvor man kan købe alt. Endvidere en stor KIWI på Venabygdfjeldet (20 km og en fantastisk tur). TIDSPUNKT Uge 37 (Søndag den 11/9 søndag den 18/9 2016) ANTAL DELTAGERE Kurset gennemføres ikke med færre end 4 deltagere. Der er max plads til 12 deltagere TILMELDING OG KONTAKT Skriv til [email protected] eller ring på (+47) 90 41 51 49 for tilmelding eller mere information.
© Copyright 2024