11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne opfyldt, da pengepungen helt naturligt sætter sine begrænsninger. Det betyder også, at man ofte må gå på kompromis i mere eller mindre grad i forhold til ens prioriteter. For nogle er denne øvelse ikke nødvendigvis en større udfordring, mens andre kan have svært ved at være helt skarp på de forskellige prioriteter i forhold til selve prisen på boligen. Hvordan vægter man eksempelvis 5 minutters mindre transporttid til arbejde i forhold til en lidt højere pris på boligen – og hvor høj må prisen være før balancen tipper? Redaktion Christian Hilligsøe Heinig [email protected] Det vil i sagens natur variere fra person til person i forhold til, hvordan vi balancerer de mange forskellige prioriteter ved et boligkøb. Der er dog ingen tvivl om, at der er visse elementer, som vægtes højere end andre hos hovedparten af boligkøberne. Dette bekræftes med al tydelighed af en undersøgelse YouGov har foretaget for os. De har spurgt danskerne om ”hvilke faktorer er vigtigst for dit valg af bolig?”. De adspurgte har herefter haft mulighed for at kunne vælge op til 3 svar på en liste med forskellige valgmuligheder. Resultatet er vist i nedenstående figur 1. Figur 1:Boligens prisniveau og afstand til arbejdsplads er de vigtigste prioriteter 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkallé 2100 København Ø Risikostyring Kilde: YouGov Ansvarshavende Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig [email protected] 1 Hvilke faktorer er vigtigst for dit valg af bolig (3 svar kan vælges) Det er klart, at der altid er en del elastik i disse undersøgelser, og man skal derfor ikke tolke for hårdt på de præcise tal og forskelle imellem dem, men mere se det som en indikation på, hvilke områder, der spiller en vigtig rolle, når danskerne søger efter bolig. Det er næppe en overraskelse for nogen, at boligens prisniveau er en altafgørende parameter i boligvalget, og det er den parameter, der giver baghjul til alle andre prioriteter. Lidt mere end hver anden dansker har peget på prisen som en vigtig faktor i undersøgelsen. Om noget er det overraskende, at der ikke er en langt større andel, der nævner prisen. Måske kan det hænge sammen med, at der for nogle ikke skeles til prisen i første omgang. I stedet skal der være nogle andre kardinalpunkter opfyldt, før man overhovedet bruger tid på at koncentrere sig om næste afgørende skridt i forhold til, om økonomien er solid nok til boligkøb. Alternativt er der nogle, der opfatter prisen som en selvfølgelighed, og derfor mere har koncentreret sig om, hvad de finder vigtigst ud over prisen. Den anden mest vigtige faktor i boligvalget er afstanden til arbejdspladsen. Det giver næsten også sig selv, da denne parameter har stor indvirkning på, hvordan man får praktikken i hverdagen til at gå bedst muligt op. På 3. pladsen er ønsket om at være tæt på venner og familie, og dermed også muligheden for nemmere at kunne pleje relationerne i hverdagen og ikke kun i højtiderne. Omtrent 33 % har krydset af ved afstand til arbejdsplads, mens 30 % har venner og familie i nærheden som en vigtig prioritet. Hvor de tre øverste prioriteter formentlig efter manges opfattelse er ”lige efter bogen”, så er det måske lidt overraskende, at naturen i området kiler sig ind på 4. pladsen. Selv om det for mange helt sikkert vil være et ”plus i bogen”, kan det være et område, der nemt kan risikere at glide lidt i baggrunden i forhold til hverdagens udfordringer i form af nærhed til offentlig transport eller adgangen til og kvaliteten af skoler og institutioner i området. Netop adgangen til offentlig transport følger lige i kølvandet på naturen i området, mens børneinstitutioner og skole er nede på 8. pladsen. Mænd og kvinder har samme prioriteter og alligevel ikke helt nede i detaljen… Udfordringerne ved køb af bolig kan nemt vanskeliggøres, hvis ens prioriteter er langt fra at matche ens partners prioriteter. Heldigvis er der ikke de store overordnede forskelle mellem mænd og kvinders prioriteter ved boligkøb. Omtrent 50 % ser prisen på boligen som en vigtig faktor, og hver tredje af både mænd og kvinder peger på afstand som en af de vigtigste faktorer. Dykker man helt ned i detaljerne er der dog forskelle i prioriteterne mellem kønnene, jf. figur 2. Kvinderne er således mere interesserede i at bo tæt på venner og familie – det svarer hele 36 % af kvinderne – og dermed er denne prioritet vigtigere end afstand til arbejdspladsen modsat mændene, hvor ”kun” 25 % prioriterer at bo tæt på venner og familie. Adgang til offentlig transport betyder også lidt mere for kvinderne, hvor 29 % vægter dette mod 24 % for mændene. 2 Figur 2:Mænd og kvinders vigtigste prioriteter ved valg af bolig 55% Hvilke faktorer er vigtigst for dit valg af bolig (3 svar kan vælges) 50% Mænd 45% 40% Kvinder 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: YouGov I henhold til undersøgelsen synes mændene til gengæld at være lidt mere fokuserede på den privatøkonomiske bundlinje. En lidt større andel af mændene har boligprisen som en vigtig faktor, men også elementer som boligens gensalgsværdi i form af, hvor ”let” det er at sælge boligen igen på et senere tidspunkt samt skatteprocenten i området vægter relativt mere. Der er cirka dobbelt op af mændene, der har krydset af i skatteprocenten i forhold til kvinderne. Helt præcist er det en vigtig faktor for 8 % af mændene mod 4 % af kvinderne. Generelt set kan man dog roligt konstatere, at skatteprocenten ikke spiller en større afgørende rolle for danskerne ved køb af bolig. Denne er der ikke mange, der umiddelbart skeler til, selv om det sagtens kan betyde en forskel på flere tusind kroner om året – måske netop fordi der er andre prioriteter, der vægter højere. Så må man tage skatteprocenten, som den nu engang er i området. Større forskelle på prioriteterne på tværs af aldersgrupper Dykker vi alternativt ned på tværs af aldersgrupper, er der tydelige forskelle i prioriteterne ved boligkøb, jf. figur 3. For det første betyder boligprisen noget mere for den yngre del af de boligsøgende i forhold til den ældre del. I aldersgruppen fra 18-34 år svarer 60 % boligens pris som en vigtig faktor for boligkøb, mens ”kun” 41 % i aldersgruppen 55-74 år svarer prisen. Det kan afspejle, at i takt med at indkomsterne/opsparingen er højere med alderen, så bliver der også lidt ekstra råderum i forhold til at kunne fokusere på andre aspekter end prisen. Det er også klart, at danskere i alderen fra 18-34 år og 35-54 år – som ofte har hjemmeboende børn - også lægger stor vægt på både afstand til arbejdsplads og skoler og institutioner i området. Afstand til arbejdsplads er fremhævet af 45 % i alderen 18-34 år og 41 % i alderen fra 35-54 år, mens kun 12 % i alderen fra 55-74 år fremhæver dette. Den lave andel hos sidstnævnte aldersgruppe skal i høj grad henføres til, at en del af aldersgruppen ikke er aktive på arbejdsmarkedet længere. Et spadestik dybere nede i tallene kan vi da også se, at hos dem der er i arbejde i alderen 46 år eller ældre uden hjemmeboende børn, har 32 % peget på afstand til arbejde som en vigtig faktor. I forhold til skoler og institutioner er det godt hver femte i aldersgruppen fra 3 18-34 år og 35-54 år, der ser det som en vigtig faktor – og er det en familie med hjemmeboende børn, og hvor det yngste barn er 0-6 år, er det hele 7 ud af 10, der har det som en høj prioritet – og det er faktisk en prioritet, der overgår selve prisen på boligen! Til sammenligning er tallet blot 1 % i alderen fra 55-74 år. Det siger næsten også sig selv, da meget få vil have hjemmeboende børn. Figur 3:Noget større spredning i prioriteterne ved boligkøb på tværs af aldersgrupper 65% Hvilke faktorer er vigtigst for dit valg af bolig (3 svar kan vælges) 60% 18-34 år 55% 35-54 år 50% 55-74 år 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: YouGov I fravær af prioriteter til eksempelvis skoler og institutioner, er det mere afstand til den kollektive transport, naturen og lav kriminalitet i området, der vægter relativt højt hos aldersgruppen fra 5574 år. Forskellig rangorden i prioriteterne ved boligkøb på tværs af landet Tager vi en tur rundt i landet, er danskerne generelt enige om, at prisen er den vigtigste faktor for valget af bolig. Herefter er vi dog ikke helt enige om, hvorvidt afstanden til arbejdsplads, adgang til kollektiv transport, naturen eller at være tæt på venner og familie er prioritet nummer 2, jf. nedenstående tabel 1. Igen – som også noteret tidligere – er der som altid en vis elastik i disse undersøgelser, og der kan være mindre forskelle i prioriteterne i de enkelte regioner, som ikke er statistisk signifikante. Tabel 1: De samme prioriteter går igen på tværs af landet – men ikke i helt samme rangorden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 1 Boligens prisniveau Boligens prisniveau Boligens prisniveau Boligens prisniveau Boligens prisniveau 2 Kollektiv transport Naturen Tæt på venner og familie Afstand til arbejdsplads Afstand til arbejdsplads 3 Afstand til arbejdsplads Kollektiv transport Naturen Tæt på venner og familie Tæt på venner og familie 4 Tæt på venner og familie Afstand til arbejdsplads Afstand til arbejdsplads Naturen Naturen 5 Naturen Tæt på venner og familie Kollektiv transport Kollektiv transport Kollektiv transport Kilde: YouGov og egen rangering 4 I Region Syddanmark vægtes venner og familie 33 % mod 28 % på afstanden til arbejdsplads, og i Region Sjælland har disse to parametre omtrent samme vægt. I den modsatte ende af skalaen har vi Region Hovedstaden og Region Midtjylland, hvor henholdsvis 33 % og 40 % peger på afstand til arbejdspladsen mod 31 % og 29 % i forhold til familie og venner. Zoomer vi snævert ind på selve hovedstadsområdet peger 36 % på afstand til arbejdspladsen. Der er næppe tvivl om, at trafikale forhold spiller ind her, hvor eksempelvis myldretidstrafik i københavnsområdet kan betyde, at selv korte afstande kan tage lang tid i bil. Ser vi på de gennemsnitlige pendlingsafstande efter bopælsområde, så pendler danskere i Region Hovedstaden ”kun” 14,9 kilometer til arbejde, mens Region Sjælland topper med 26,4 kilometer. Èn ting er, at afstand til arbejdspladsen betyder knapt så meget i områder med mindre trafik, noget andet er selvfølgelig også, at dem der vælger at flytte et godt stykke væk fra arbejdspladsen og pendler til eksempelvis København eller Aarhus allerede her bør have gjort sig sine prioriteter i forhold til afstand til arbejdspladsen. Derved har der været andre ting, der har vægtet højere i boligvalget. Tabel 2: Gennemsnitlig pendlingsafstande efter bopælsområde Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland I alt 2013 20,1 14,9 26,4 21,9 21,3 22,4 Kilde: Danmarks Statistik De trafikale forhold spiller også en vigtig rolle i forhold til prioriteringen af adgangen til kollektiv transport i boligvalget. I Region Hovedstaden kommer adgangen til kollektiv transport ind på 2. pladsen på prioritetslisten, hvor 36 % har angivet dette svar. I Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland er det ”kun” hver femte, der peger på adgang til kollektiv transport, og det er helt nede som punkt nummer 5 på prioritetslisten. Adgang til naturen spiller en relativ vigtig rolle i især Region Sjælland og Syddanmark, hvor det kommer ind som henholdsvis nummer 2 og 3 på prioritetslisten. Denne parameter er noget mere sekundær i Region Hovedstaden, hvor det sniger sig ind som nummer 5 på prioritetslisten. I undersøgelsen kan man yderligere dykke ned i data, og alene i selve hovedstadsområdet er det kun 18 %, der noterer naturen som en af de vigtigste parametre. Ser vi alternativt på danskere på tværs af landet, der bor uden for bymæssig bebyggelse, peger næsten hver anden på naturen som en af de vigtigste prioriteter. Her er naturen akkurat den vigtigste faktor overhovedet i valget af bolig, og dermed en vigtigere prioritet end selve prisen på boligen. Forskelle i prioriteringen af naturen i boligvalget på tværs af landet kommer nok næppe som en større overraskelse for nogle. Det afspejler i høj grad de valg, som danskerne allerede har truffet. Har man eksempelvis et stærkt ønske om at bosætte sig tæt på natur, så vil større byområder næppe være ens førstevalg i boligjagten. 5 Realkredit Danmark har udarbejdet publikationen alene til orientering. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge obligationer eller i øvrigt optage realkreditlån. Publikationens informationer, beregninger, vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens egen vurdering af, hvorledes der skal disponeres. Efter Realkredit Danmarks opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Realkredit Danmark påtager sig dog ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed eller for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. 6
© Copyright 2024