tema |
Havneformidling
på Øresundsmiljøskolen
AFJONAS PETER JØRGENSEN, NATURVEJLEDER
Klokken er 9 og klassen møder på miljøskolen, vi går sammen ned
til vandet. Vi skal i dag arbejde med temaet; Havn, vand og miljø.
Læs her om en 8. klasses besøg på Øresundsmiljøskolen.
andre foreslår tanglopper og vandmænd!
Faktisk lever der rigtig mange dyr i havnen, og det er ikke bare fladfisk, der lever
mange forskellige arter af både store og
små dyr.
Prøv at lukke øjnene! Kan I lugte noget?
Da jeres forældre var børn var det en helt
Prøv at se jer omkring, hvad kan I se? Der
Hvad kan I lugte? Hvad med lyden, hvad
anden historie. Prøv at forestille jer, at jeres
er mange lejligheder, de ser godt nok dyre
kan I høre? Svarene kommer rundt omkring
far sad på toilettet hjemme hos sine foræl-
ud! Der ligger en cafe, og hvad med der
i flokken. Jeg kan lugte tang og hav, jeg
dre i et ordentligt regnvejr. I teorien ville
ovre, det ligner kontorer, de har vinduer
kan høre fugle, vandet der skvulper, en
han have kunne trække i snoren og så
helt ned til vandet det må være fedt at have
motorbåd måske havnerundfarten, der
hoppe på sin cykel og køre ned til havnen
sådan et kontor!
kommer en bil forbi, det lyder som om der
og se sin egen lort sejle forbi. Sådan var
svømmer noget rundt i vandet.
havnen dengang. Tror I det kunne ske i
AUTENTISK
dag? Det er der ikke mange, der tror.
FØRSTEHÅNDSOPLEVELSE
Prøv nu at forestille jer, at jeres forældre
stod lige præcis her, da de var på jeres
Er der noget liv i vandet? Vi tager ud og
Dette er et eksempel på indledningen på et
alder. De ville have haft en helt anden ople-
undersøger det senere, men har I et bud?
formidlingsarrangement om Københavns
velse. Det kunne f.eks. have været motor-
Svarene er noget tilbageholdende – en foreslår
Havn. Eleverne har nu fået en række små
olie og kloak, lyden af store skibe, maski-
at der måske lever fladfisk, han kender en der
input, som arbejdet resten af dagen vil
ner og værktøj, der arbejdes med. Helt sik-
har fanget fladfisk i havnen med fiskestang,
kredse om. Der skal stilles spørgsmål og
kert ville der ikke være nogen ude og tage
sig en svømmetur.
Tror I vandet i havnen er rent? Der er flere,
der mener at vandet må være forurenet, men
samtidig kommer nogle i tanker om, at man jo
kan bade i havnen på det nye havnebad, så det
kan vel ikke være så slemt.
Se på vandet, lugt til det, lad os prøve at
smage – hvad tror I? Flere af eleverne ser
mistroiske til da en dypper en finger i vandet og smager forsigtigt, et par stykker forFOTO: ØRESUNDSMILJØSKOLEN
langer endda at få lov til at vaske hænder
efter at have rørt vandet.
Det korrekte svar er, at vandet i havnen
stort set er ligeså rent som vandet i resten af
Øresund. Hvis nogle af jer har været ude at
bade for nylig, er det altså det samme vand
I står med her.
kaskelot 157| web
|
1
FOTO: ØRESUNDSMILJØSKOLEN
AFSTED TIL PRØVETAGNING
Nu sendes holdene afsted. Hold 1 i waders
på det lave vand, hold 2 med gummibåd
rundt i havnen.
Begge hold er delt op i mindre grupper,
som hver har ansvaret for en eller flere prøver. Holdet som sejler i båden har på forhånd udvalgt en række lokaliteter som skal
besøges, lokaliteterne udvælges efter en
liste som Miljøskolens naturvejledere udlevere, listen er sammensat så det sikres, at
der besøges nogle markant forskellige miljøer. Der går ikke lang tid før hold 1 i vandkanten har fanget flere hundrede små dyr i
rejehovene. Rejer, krabber, tangnål, kutlinger, fladfisk og hundestejler. To mindre
grupper er i gang med at undersøge vandet
og bunden. Bundmaterialet, som graves op
med spade, sigtes og sorteres. Det ser godt
nok noget sort ud, men det lugter egentlig
meget godt, og så er der faktisk meget liv i
mudderet, muslinger, snegle og orme, er
Nu samles klassen på Miljøskolen, hvor
der en der konstaterer. En anden gruppe er
Formålet med en dag som denne er, at
der fortælles om den indsats, der er gjort for
ved at undersøge lagdelingen i bundmateri-
eleverne får en autentisk førstehåndsople-
at forbedre vandmiljøet i havnen, og der
alet. Et klart plastrør (kajakrør) presses ned
velse med et tema, som klassen arbejder
stilles problematiserende spørgsmål til de
i bunden og trækkes forsigtigt op med en
med hjemme på skolen og samtidig bliver
politiske og økonomiske beslutninger, som
30 cm lang prøve. Der ser ud til at være
opmærksomme på alle de mange interesser,
har været med til at præge udviklingen.
flere lag i bunden, øverst er der gråt sand,
findes svar og eleverne skal gøre arbejdet.
men også en del rådden tang og blade, det
der mødes og brydes i et område som
Miljøskolens naturvejledere har nu frem-
Københavns Havn og forstår baggrunden
sat en række påstande, som eleverne skal
for og lærer at tage kritisk stilling til de valg
ud og efterprøve. Klassen deles i to hold.
En fjerde gruppe er ved at undersøge van-
Hold 1 skal undersøge miljøet på det lave
det, forsigtigt suges lidt vand op med en
Selvfølgelig er det ikke muligt at komme
vand ud for Miljøskolen, mens hold 2 sejler
pipette og dryppes på refraktormeteret som
hele vejen rundt på en enkelt dag, derfor
ud i havnen i gummibåd for at undersøge 3
bruges til at måle saltindhold: 12 promille.
vælges der altid et primært fokusområde
– 4 lokaliteter med dybere vand som ele-
Det var godt nok ikke meget, sagde du ikke
som f.eks.: Dyreliv i havnen eller miljø og
verne selv har udvalgt.
at ’rigtigt’ saltvand skulle være over 30
der har præget områdets udvikling.
næste lag er helt sort!
forurening i havnen. Vi tilstræber altid at
Inden holdene sættes i gang samles klas-
promille, hvad er så det vi har her? En
inddrage flest mulige facetter, så eleverne
sen ved Miljøskolens akvarier og præsente-
anden elev står med termometer og iltelek-
har det bedst mulige udgangspunkt for at
res for nogle af de miljøer, der findes i
trode. Vandet er 17 grader, og der er 80 %
forstå, hvorfor dagens arbejde giver netop
lokalområdet. Miljøerne spænder lige fra
iltmætning i vandet! Er det godt?
det resultat det gør.
brakvand og mudderbund i havnen til salt-
Samtidig er hold 2 sejlet op til et lille ind-
vand og stenrev ved Hven. Her gives også
hak i havnen udfor det gamle B&W, ekko-
ELEVERNE VÆLGER: VANDMILJØ
en kort introduktion til de forskellige para-
loddet viser 12,5 meter. Nu sættes arbejdet
Dagens hold har valgt, at der skal tages
metre, vi har mulighed for at undersøge, og
i gang. Der skal måles på ilt, salt, sigt og
udgangspunkt i vandmiljøet i havnen.
de forskellige redskaber gennemgås.
temperatur samt tages prøver af bund og
2
|
web| kaskelot 157
Redskaber – nye og gammelkendte
planter. Hurtigt kommer den første bund-
saltmålinger?
Vi bruger flg. redskaber til undersøgelse af vandmiljøet i havnen:
prøve op. Aaaadd!! Hvor det lugter!
10 – 12 promille
Rejeruse og åleruse sættes dagen i forvejen og bruges til at fange dyr i
Prøven er helt sort og lugter af rådne æg,
i
gennemsnit.
forskellige størrelser, ruserne har den fordel at dyrene som regel ikke
og der ser også ud til at løbe lidt olie ud af
Nemlig 10 – 12
tager skade af at blive fanget. Rejehov bruges til at fange smådyr på det
mudderet. Sagde du ikke, at havnen ikke er
promille, hvor
lave vand, spade og sigte bruges til at indsamle og vaske sedimentprøver.
forurenet? Der er ikke mange, der har lyst
meget salt er
Kajakrør bruges til at tage sedimentprøver, hvor man ønsker at undersø-
til at tage fat i sigten og undersøge, om der
det, der skal
ge en evt. lagdeling. Iltelektrode: Elektronisk instrument til måling af ilt
lever noget i bunden. Samtidig er en anden
være hvis det er
i vandet. Refraktormeter: Optisk måleinstrument til at måle salinitet.
gruppe klar med den første måling af ilt.
’rigtigt’
salt-
Termometer. Sigteskive bruges til at måle sigtbarhed i vandet, kan f.eks.
Den viser, at der er 4 % iltmætning i vandet
vand? Det var
bruges til at give et billede af, hvor meget plankton der lever i vandet.
ved bunden. Det var godt nok ikke meget,
vist over 30 pro-
Haps bundhenter bruges til at indsamle sedimentprøver på dybt vand.
kan der virkelig leve dyr her? En tredje
mille. Det vand,
Planktonnet bruges til at indsamle plante- og dyreplankton. Vandhenter
gruppe er klar med prøver af saltindhold fra
vi fisker i nu,
bruges til at hente vandprøver op fra forskellige dybder. Forskellige
forskellige dybder. Deres resultater viser, at
indeholder kun
kemiske analysesæt kan f.eks. bruges til at undersøge pH-værdier samt
der er lige meget salt i vandet ved overfla-
en lille smule
nitrit, nitrat og fosfat i vandprøver.
den som ved bunden. Var der ikke noget
salt og kaldes
med at det salte vand synker ned til bun-
derfor
den? Der må da være noget galt!
vand. I brakvand kan man fange flere forskel-
Det meste af undervisningen på Øre-
lige fiskearter, som også findes i søer, f.eks.
sundsmiljøskolen tager udgangspunkt i
aborre.
havnen, og langt fra alle forløb handler om
TUREN HJEM
brak-
miljø. Undervisningen på Miljøskolen ta-
Efter at have gentaget prøvetagningen på tre til
fire forskellige lokaliteter sejler hold 2 tilbage
NÆRSTUDIUM PÅ SKOLEN
ger udgangspunkt i fire overordnede tema-
til Erdkelgraven ud for Miljøskolen. På vejen
Tilbage på Miljøskolen skal de indsamlede
er: Natur, Kultur, miljø og Friluftsliv.
tilbage rammes vi pludselig af en kraftig lugt af
prøver undersøges. Det står nu eleverne frit
kloak og rådne æg. Det lugter som om kloak-
for at bruge, hvad der findes af udstyr på
UNDERVISNINGSFORLØB I HAVNEN
ken løber lige ud i havnen her, sagde du ikke til
Miljøskolen, og i fællesskab samle de
– Det store skrånemarked: Formidling af
os at vandet var blevet renere fordi kloakkerne
mange prøveresultater til en generel vurde-
byens og havnens ældste historie.
ikke længere løber ud i havnen? Lige til ven-
ring af miljøtilstanden i havnen. Mens der
– Snorkeldykning: Biologiundervisning
stre for os kan I se nogle store sølvfarvede byg-
arbejdes med den endelige vurdering, kan
under vandoverfladen.
ninger med høje skorstene, det er rensningsan-
eleverne selvfølgelig frit trække på under-
– Sejlads og kano: Tema om friluftsliv og
lægget Lynetten, som renser kloakvandet fra
visernes viden, men der gøres intet for at
kanosejlads.
byen, det er dér, lugten kommer fra.
spore eleverne i en bestemt retning. Altså,
– Besøg miljøskibet: Samarbejde mellem
det er primært dagens undersøgelser som
Øresundsmiljøskolen og forsvarets skibe,
ÅLERUSER RØGTES
danner grundlaget for elevernes endelige
hvor skoleklasser besøger et miljøskib.
Nu er hold to nået til sidste punkt på sejltu-
vurdering og ikke evt. fakta fra underviser-
– Københavns fisketorv: Skoleklasser
ren: Der skal røgtes åleruser. Der er sat
ne, som måtte kollidere med elevernes
besøger
ruser to forskellige steder hver med seks
resultater. Først når klassen har præsenteret
Nordhavn, dagens tema er fiskeri og fisk
poser, så der burde være en god chance for
deres samlede analyse, beskriver undervi-
som handelsvare.
fangst. Båden glider stille op til den første
serne den faktiske situation, så eleverne kan
bøje og en af eleverne trækker den ombord.
sammenligne deres resultater med målinger
Jonas Peter Jørgensen er naturvejleder på
Nu kommer den første ruse til syne.
og vurderinger fra Miljøkontrollen.
Øresundsmiljøskolen og konstitueret ledet.
fisketorvet
i
Københavns
Havneformidling på Øresundsmiljøskolen
Sikke en masse dyr, der er både ål, skrubber,
torsk, kutlinger, krabber og rejer, hov hvad er
BESØG ØRESUNDSMILJØSKOLEN
Øresundsmiljøskolen er et kommunalt til-
det for en fisk, plejer den ikke at leve i søer.
Dette var et eksempel på en undervisnings-
bud til skoler, gymnasier og børnehaver.
Det er en aborre, det er rigtigt, at den også
dag med temaet havn, vand og miljø med
lever i søer med ferskvand. Hvad sagde vores
udgangspunkt i Københavns havn.
Kaskelot 157| web
|
3