1. No category

"Når man hacker de store er
det smartest at være anonym"
Anonymous en social bevægelse?
Kandidatspeciale, august 2015
Emir Degirmenci
Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Vejleder: Mikael Carleheden
Antal egn inklusiv fodnoter: 180.360
Antal normalsider 75, 2 s.
1
"Når man hacker de store er det smartest at være anonym" ................................................................................ 1
Anonymous en social bevægelse? ..................................................................................................................... 1
Abstract ............................................................................................................................................................. 4
1. INDLEDNING .................................................................................................................................................. 5
1.1. Arbejdsmetafor: Anonymous som en bisværm.......................................................................................... 8
1.2. Genstandsfelt ............................................................................................................................................. 9
1.3. Tidligere forskning i sociale bevægelser ................................................................................................... 10
1.4. Problemformulering ................................................................................................................................. 11
1.5. Aspekter der gør forskningsområdet relevant og vigtigt ......................................................................... 11
1.6. Afgrænsning af undersøgelsen ................................................................................................................. 13
1.7. Tidligere forskning om Anonymous.......................................................................................................... 14
2. KVALITATIVE METODER ............................................................................................................................... 16
2.1. Interviews ................................................................................................................................................. 18
2.2. Feltarbejde................................................................................................................................................ 18
2.3. Dokumenter om bevægelsen ................................................................................................................... 19
3. TEORETISKE PERSPEKTIVER ......................................................................................................................... 19
3.1.Præsentation af teoretikerne der er anvendt i specialet .......................................................................... 20
3.2 Manual Castells og internettets nye muligheder ...................................................................................... 20
3.3. Internettets kultur .................................................................................................................................... 22
3.4. Hackerkultur og hackernes praksis ........................................................................................................... 23
3.5. Hackernes særlige etik ifølge Steven Levy................................................................................................ 24
3.6. Hackingens historie .................................................................................................................................. 24
3.7. Hackeretikkens bestanddele i Steven Levys optik .................................................................................... 25
3.8. Sidney G. Tarrow og Charles Tillys teori om sociale bevægelser ............................................................. 29
3.9 De sociale bevægelsers historie af Tarrow og Tilly.................................................................................... 30
3.10. Contentious politics historie af Tarrow og Tilly ...................................................................................... 30
3.11. Nyere tendenser i social protest ............................................................................................................ 31
3.12. Mario Dianis definition på en ny social bevægelse ................................................................................ 32
3.13. Forholdet mellem teori og empiri i specialet ......................................................................................... 33
4. EMPIRISK UNDERSØGELSE........................................................................................................................... 35
4.1. Historien om hvordan Anonymous blev til og udvidede sig til Danmark ................................................. 35
4.2. Scientology og historien om Anonymous opståen som en bevægelse .................................................... 35
2
4.3 Sammenfattende om Anonymous dannelse som kollektiv ....................................................................... 36
4.4. Anonymous som et samlende banner for vidtspændende mærkesager og forskelligartede individer ... 37
4.5. Ledelse, struktur, medlemskab og organisering i Anonymous ................................................................ 37
4.6 Uklarhed omkring Anonymous .................................................................................................................. 37
4.6. Hackere opfatter samfundet som manipuleret ........................................................................................ 39
4.7. Vejen frem til klarhed om Anonymous..................................................................................................... 40
4.8. Sammenfattende om Anonymous som en transnational bevægelse ...................................................... 40
4.9. Anonymous viser kontinuitet som en bevægelse på 5 års-dagen i februar 2013 .................................... 41
4.10. Anonymous Danmark etableres i forlængelse af Anonymous global .................................................... 42
4.10. Feltarbejde, feltnoter og refleksioner .................................................................................................... 45
4.l1. Vanskelig adgang til interviewpersoner .................................................................................................. 52
4.12. Gennembrud med erhvervelse af interviewpersoner til demonstration ............................................... 54
4.13. Interviewpersoner og anonymisering .................................................................................................... 54
4.14. Analysestrategi ....................................................................................................................................... 56
5. ANALYSE ...................................................................................................................................................... 56
5.1. Anonymous som social bevægelse fra Dianis perspektiv ......................................................................... 56
2. Diani fortsat: "Grænserne for en social bevægelses netværk er defineret af den specifikke kollektive identitet,
som deles af de aktører der indgår i interaktionen.”........................................................................................... 60
Sammenfattende: ............................................................................................................................................ 62
5.2. Hackernes indtræden som centrale aktører i social bevægelse .............................................................. 63
5.3. Sammenfatning ........................................................................................................................................ 68
5.4. Dette empiriske studies bidrag til den teoretiske debat om socialbevægelser ....................................... 69
5.5 Anonymous som typisk social bevægelse ud fra Tarrows optik ................................................................ 77
5.6. Diskussion af den producerede viden ...................................................................................................... 78
6. KONKLUSION ............................................................................................................................................... 80
Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 82
3
Abstract
This master thesis examines the internet-based collectivity Anonymous. The thesis examines
Anonymous based on seven qualitative face to face interviews and fieldwork online followed up by
participation in the first real life demonstration the movement conducted in Copenhagen.
The thesis examines the movement as a form of collectivity developed in and through the internet. In
the age of computerization such a movement exposes certain forms of mobilizations and political
practices. The thesis examines the effect of internet and the hacker culture on the certain characteristics
of the Anonymous movement looked upon from the perspective of Manual Castells and Steven Levy.
Furthermore the thesis examines the role of the hackers in the movement based on the interviews with
members of Anonymous from Denmark. I approach Anonymous as a social movement looked upon
from the perspective of the sociologist Mario Diani. The consisting of Anonymous in networks of
informal interaction between a plurality of individuals and groups engaged in a political conflict, seems
to fit the criteria of social movements described by Mario Diani. Even though the members of the
movement are anonymous, they do not experience the lack of shared collective identity in their
conflicts with states or organizations like Scientology. However, when trying to encapsulate
Anonymous as a social movement looked upon from the perspective of Sidney Tarrow and Charles
Tilly, this thesis argues that the movement also fit their criteria. Due to the fact that Anonymous also
uses traditional tools as public demonstrations besides the movements conduct of cyberattacks against
its opponents. I further show that the certain characteristics of this movement as a movement in the
age of internet, challenges the hypothesis of Tarrow regarding Tarrows emphasizing on the necessity of
face to face relations.
4
1. INDLEDNING
Jeg vil indlede mit speciale med forskellige udpluk af citater fra interview jeg har lavet med
Anonymous-medlemmer. Disse medlemmer vil jeg præsentere nærmere i kapitel 4.13. I Anonymous er
der protest-aktivister og hackere, der er mænd og kvinder, unge og gamle.
Karl 26 år, hacker: "Vi har det her internet. Vi kan løse alle vores problemer via internettet, hvis vi samles i forum så
kan vi. Så har vi løst problemerne sådan her, ikke!" (knipser med fingrene) (Interview nr. 1, s. 9)
Kamilla, 25 år "Anonymous er frihedsskabende, synes jeg. Og nyskabende. Og en ny værdi som folk kan få det bedste
ud af.” (Interview nr. 3,. s. 1)
Holger, 38 år: "Guy Fawkes-masken, den bliver så snuppet fra en film. Den er jo meget sådan stiliseret og den er jo
meget sådan enkel og den er skidefræk et eller andet sted, ikke. Det er jo et kraftigt manifest et eller andet sted, ikke.
Når der står sådan 1000 mennesker, ikke. Det virker som om vi er robotter. Men det er vi jo ikke. Vi er selvstændigt
tænkende individer. Der bare gerne vil have en revolution op at køre, ikke. Fordi vi er røvtrætte af det hele. Af den sociale
uretfærdighed, der findes på et globalt plan, ikke.” (Interview nr. 6 og 7, s.12)
Dorte, 36 år: "Det man kan sige om det…. Det er at de fattige og de undertrykte de vil jo altid stå sammen og kæmpe
for rettigheder. Der kan man sige nu kom der lige pludselig en plasticmaske på som folk kunne samles om. Så det ligesom
blev et meget synligt verdensomspændende internetfænomen, som kunne sprede sig med den hast det kunne.
Nu var der den her maske som folk lige pludselig bare kunne finde sammen om. Jeg kan egentlig ikke helt forklare
hvorfo,r men den styrke, den aggressivitet, der ligger i det og samtidig med den kærlighed og den barmhjertighed, der ligger i
det symbol Guy Fawkes-masken kom til at stå for, det tog folk til sig." (Interview nr. 6 og 7, s. 8)
Valdemar, 49 år: "Det betyder, at vi er en gruppe mennesker: de 99 procent, som er trætte af den ene procent, som
prøver på at styre det her. Grunden til at vi er anonyme, det er fordi vi er mennesker, vi har ikke nogen personificering
som sådan. Vi kæmper for, ja, for at det her lort det skal stoppe, mand (…) Jeg bruger meget internettets forum til at
sprede budskaber og jeg er desværre ikke kompetent nok til at hacke, men ellers havde jeg sgu nok også gjort det"
(Interview nr. 2, s. 2)
Johny, hacker i Anonymous, 35 år: "Anonymous er kommet for at blive. Anonymous har bevist, at de fucking
master overalt på internettet. Om det så er det ene eller andet eller tredje. Den er bossen overalt. Det er fremtidens
demokrati. Det er fremtiden." (Interview nr. 4, s.32)
5
Holger, 38 år: "Jamen jeg tror jo, at idealet er frihedskamp. Fordi ham der præsten der jo er omtalt i det der
(interviewperson henviser til en film). Han var en der gik imod systemet og så kom der den der film V for
Vendetta" (Interview nr. 6 og 7, s. 12)
Dette udpluk af brudstykker af interview stammer fra nærværende speciales datamateriale og
omhandler forskellige Anonymous-aktivisters møde med og oplevelser af fænomenet Anonymous.
Interviewpersonernes beskrivelser rummer ord som: Et frit internet for alle, frihedskamp, forandring af
verden, anonymitet, masteren på internettet, social uretfærdighed, hacking som protestredskab og
masken som symbol på fællesskab. Disse beskrivelser er udtryk for medlemmernes egne oplevelser af
bevægelsen Anonymous.
Mine interviewpersoner er fælles om at være meget engagerede i Anonymous. De ser Anonymous som
et fællesskab, der kæmper for retfærdighed og frihed. De er fælles om anonymitet. De er fælles om
masken. De er fælles om idealet med et frit internet og det cyberfællesskab, de har opbygget. De er
fælles om at hylde hackere og hackerkulturen.
Anonymous gør med sin spektakulære synlighed de seneste par år større og større krav på
offentlighedens og myndighedernes opmærksomhed.
Af mine interviewpersoner fra Anonymous bliver Anonymous betegnet på forskellige måder, herunder:
Som en hackergruppe, en flok anonyme, et verdensomspændende internetfællesskab, en familie, en
frihedskamp, master overalt på internettet - men ingen af mine interviewpersoner begrebsliggør det
som en social bevægelse. I dette speciale vil jeg angribe fænomenet som en social bevægelse.
Begrundelsen for dette valg og analysen af Anonymous som social bevægelse sker ved hjælp af Mario
Diani (se kap. 5.1)
Sociale bevægelser har altid spillet en vigtig rolle og udgjort en vigtig drivkraft i historien.
Mange rettigheder i demokratiske samfund er vundet gennem proaktiv og direkte handling af
tilhængere af denne type aktivisme. Eksempelvis den 8-timers arbejdsdag og kvinders stemmeret.
I sin seneste bog fra 2011, ”Power in Movement", uddyber forskeren Sidney G. Tarrow, at udbredelsen
af protestbudskaber er blevet hurtigere med udspredelsen af moderne midler for kommunikation.
(Præsentation af teoretikerne kommer i kap. 3.1)
I Tarrows optik har historien lært os, at sociale bevægelsers påstande udbredes på tværs af territorier.
Inden for nyere tid er der dog sket en forandring i måden og i hastigheden hvorpå dette sker.
6
Aktivister på tværs af nationalstater imiterer nu hurtigere end tidligere de praksisser og former for
organisering, der opstår andre steder. Udbredelse via personlige kontakter og den skriftlige presse er
blevet suppleret med medierne, radio og TV og senest også mobiltelefonen og internettet.
Globaliseringen har forsynet protestanterne med en frame og et sæt af højt synlige mål for angreb,
mens internationaliseringen har tilbudt dem en institutionel ramme som både mål for angreb og som
fora for protester. Som eksempel på dette fremhæver Tarrow antislaveaktivisterne, der i 1789 havde
vanskeligheder med at bringe deres bevægelse 30 mil på den anden side af vandet, mens modstanden
mod den finansielle krise i 2008-09 hurtigt spredte sig fra USA til Island og Grækenland (Tarrow: 2011)
Manual Castells er en af de sociologer, der har gjort mest for at redegøre for hvad ikke kun internettet
har af betydning for samfundslivet men også hvilken betydning internettet har for konflikter og sociale
bevægelser. Ifølge Castells forandres samfund som følge af konflikter og styres via politik. Han
fremhæver, at internettet er på vej til at blive et væsentligt kommunikations- og organisationsmedium
inden for alle områder og påpeger, at internettet også rummer muligheder som de sociale bevægelser og
den politiske proces bruger og fortsat vil øge brugen af. Hans argument er, at internettet er blevet en
central platform for at handle, informere, rekruttere, organisere, dominere og modstå dominans.
Castells sætter spørgsmålstegn ved, om internettet udelukkende tjener som redskab for at udtrykke
sociale protester og konflikter eller om der er sket en ændring i reglerne for det socialpolitiske spil på
cyberspace.
Ifølge Castells giver internettets teknologiske sårbarhed mulighed for individuelle og kollektive
protesttilkendegivelser, der kan få websites til at bryde sammen. Websites, der, som en del af statslige
institutioners elektroniske netværk, af aktivister regnes for at være repræsentanter for undertrykkelse.
Det er netop hvad hacktivismen som en protesttype går ud på. Hacktivismen går ud på at fremme en
politisk dagsorden, udbredelse af protestbudskaber ved brug af computer. Hacktivister kan lave
indbrud i militære institutioners websites, der ellers kun bruges til tjenesteøjemed. De kan lave indbrud i
finansvirksomheders websites med det formål at henlede opmærksomheden på virksomhedens
manglende sikkerhed eller for at protestere mod dens målsætninger. (Castells: 2001) Hacktivismen og
den protestmåde, der deraf følger, som Castells i hans skrivelser berører, er det seneste nye på
socialbevægelsesfronten - i hvert fald som empirisk tendens. Det er denne nye udvikling, der henleder
opmærksomheden på et relativt nyt kollektiv, der primært opererer på internettet. Dette kollektiv
hedder Anonymous og jeg har valgt det som genstand for dette speciale. Oftest refererer medierne og
offentligheden til Anonymous som "dem med maskerne". Beskrivelsen skyldes, som man kan se på
billedet forneden, at bevægelsens tilhængere optræder med maske og logo.
7
Dette billede er downloadet fra Anonymous-links på internettet og er et Anonymous-logo med bevægelsens kendte signatur.
Anonymous bruger typisk signatur, når den laver pressemeddelelser eller cyberangreb. Signaturen refererer til det romerske
riges kampenhed legionærerne. Legionærer kom fra frie, men fattige familier. De var ulønnede. For enhver legion var der en
general.
1.1. Arbejdsmetafor: Anonymous som en bisværm
Anonymous kan i kraft af sin virtuelle forankring og anonyme væsen give anledning til forvirring og
mystik. Til at starte med i denne undersøgelse kan vi tænke bevægelsen som en sværm af bier. Det er en
arbejdsmetafor jeg har udformet for at reducere Anonymous’ kompleksitet: Bevægelsen kan ses som en
massiv og omfattende bisværm. Honningbier vedtager beslutninger kollektivt og demokratisk. Hvert år
er de truet på livet, når de skal vælge et nyt hjem. Når de bevæger sig ud på en rejse frem til målet
igangsætter de en proces, der rummer flere dele: At finde facts kollektivt, energisk debat og
konsensusetablering. Antallet af bier kan stige og variere under sværmen, men kendetegnene er
dynamik, kollektiv visdom og effektiv handling. Bierne har friheden til at vælge til eller fra, men
logikken er, at kollektiv beslutningsproces er mere intelligent end det mest intelligente individ i
kollektivet. Denne metafor, som jeg har lånt fra Thomas Seeley i bogen ”Honeybee Democracy”,
belyser sider af Anonymous som et fænomen og hvordan bevægelsen fungerer. Den giver et billede af
logikken i dens kollektive beslutningsprocesser. Mål for cyberangreb udvælges kollektivt via afstemning.
Aktiviteter udføres på frivillig basis. Al aktivitet hviler på medlemmernes egen samvittighed; der er
8
ingen tvang. Inden et mål angribes, gøres det genstand for debat og afstemning. Hvis der er bred
enighed, stiger antallet af deltagere, hvis ikke falder antallet af deltagere. Nogle finder det relevant at
angribe den tyrkiske regerings hjemmesider grundet censur af internettet og politivold mod
demonstranter. Andre lader sig overtale af aktivister under det arabiske forår og støtter egyptiske
aktivister ved at angribe den egyptiske regerings hjemmesider – også fordi regeringen har lavet censur
på internettet. Ligesom man ved, at man ikke må stikke fingrende i en bikube, fordi det afføder en
stærk reaktion fra vrede bier, er det på samme måde i forhold til Anonymous med hensyn til regeringer
der "stikker fingrene" i internettet og vil censurere. Det afføder med sikkerhed et kollektivt angreb.
Angrebet er kollektivt, massivt og destruktivt, fordi hjemmesider sættes uden for funktion, men på
samme tid sker det anonymt. Alle protestaktioner udføres nemlig under navnet Anonymous, så for den
angrebne part ses kun kollektivets logo og maske, uden at den angrebne aner noget om individerne bag.
Antallet af anholdelser er lavt i forhold til antallet af protestaktioner.
Fælles for disse sager er ageren som en bisværm, der afhængig af sagen og tilslutningen til den, kan blive
større eller mindre med nye biers tilslutning eller frafald. Nogle har været en del af bisværmen fra start
og er der stadig. Andre kom i midten af sværmen og under et angreb på et mål, men er siden fløjet ud
af sværmen, mens andre er aktive i perioder og passive i andre perioder. Det, der adskiller en bisværm
fra Anonymous er dog, at bier er nødt til at være fysisk tilstede for at vise tilslutning til kollektivet, mens
individer fra Anonymous fysisk kan sidde i Norge og virtuelt deltage i cyberangreb på Tyrkiet, idet de
kun er et musekliks væk fra hinanden og fra angrebsmålet. Således debatterer de kollektivt på
internettets forskellige fora og platforme om hvad de skal gøre og følgelig fører de angrebene ud i livet
via internettet og i kraft af deres effektive våben, deres computere.
Når et mål er valgt og angrebet, tager ingen individer æren, æren tilskrives Anonymous og afsluttes med
dennes signatur "We are Anonmyous. We are Legion. We do not forgive. We do not forget. Expect
us".
1.2. Genstandsfelt
I en bachelorundersøgelse fra 2013 blev Anonymous analyseret både ud fra et kultursociologisk og
politisksociologisk perspektiv. Politisk sociologi er et fag, der har fokus på bevægelser, organisationer
og staten samt på magtforhold og magtudøvelse. (Golovchenko og Degirmenci: 2013).
Den nærværende undersøgelse er et speciale, der har som ambition at grave et spadestik dybere i
fænomenet Anonymous ud fra et rent politisksociologisk perspektiv. Det dybere spadestik består af
9
følgende aspekter: 1) Teoretisk mere uddybende i forhold til socialbevægelsesteori. 2) Empirisk er der
et større datamateriale med flere interviewpersoner. 3) Specialets opbygning har fokus på at afdække
fænomenet som en social bevægelse.
Sociologiske teorier og hypoteser om sociale bevægelser antager oftest, at der skal være fysiske
relationer mellem individerne i bevægelsen. Eksempelvis gør Tarrow og Tilly fysiske relationer til en
forudsætning for social bevægelse og begrunder dette med tillid. Denne konstatering er gyldig for
mange bevægelser de har studeret, men om den er gyldig for alle bevægelser må komme an på
empiriske undersøgelser. Der er behov for empirisk evidens om hvorvidt fysiske relationer og tillid også
gælder for medierede kollektiver og kollektiv handling på internettet.
Specialet leverer empirisk datamateriale i form af feltarbejde og syv kvalitative face to face interviews.
Det vil fokusere på at afdække om Anonymous kan betragtes som en ny social bevægelse på trods af
dens primære virke på internettet og de medierede relationer medlemmerne indbyrdes. Specialet vil
gøre brug af medlemmernes egne fortællinger for at belyse det omtalte forhold, i stedet for teoretisk at
afskrive det på forhånd. Dette vil blive diskuteret i kap. 5.3, hvor Tarrow og Tillys udsagn inddrages.
I specialet vil jeg gøre brug af teorier om sociale bevægelser (se kap. 3) og kigge på bevægelsens
repræsenterende afdeling i Danmark. Det har været muligt at få banebrydende adgang til miljøer hvori
individer, der har tilknytning til bevægelsen i Danmark, færdes. Dette var ikke muligt i den ovenfor
omtalte bachelor fra 2013, hvor det kun blev til to kortere interviews og ingen face to face-interviews.
Det ene interview var over Skype, som blev krypteret, så det ikke kunne spores. Begrundelsen herfor
var sikkerhed. Det banebrydende ved specialet består i, at det præsenterer syv face to face-interviews,
hvoraf det ene er et dobbeltinterview med to personer.
1.3. Tidligere forskning i sociale bevægelser
I litteraturen om sociale bevægelser findes der flere positioner. På nogle punkter udgør disse positioner
kontrasterende positioner. Dette vil jeg i specialet undersøge og forholde mig til. Manual Castells er
positivt stemt for, at internettet fremmer opståen af nye fællesskaber samt dets potentiale til at fremme
sociale bevægelsers virke. Castells er imod påstanden om, at internettet afføder at båndene mellem
mennesker i det fysiske liv svækkes og at internettet fører til større isolation og fremmedgørelse. At
Castells er positiv over for internettets potentiale og kritisk overfor hvad han ser som ”traditionel”
kritik skyldes følgende: Castells’ argument er, at der ofte implicit antages en alt for idyllisk opfattelse af
solidaritet og styrkede fællesskaber i det fysiske liv uden for nettet. Castells vurderer, at dette ikke
10
længere er gældende i højtudviklede industrilande. En væsentlig pointe hos Castells er, at virtuelt
fællesskab ikke nødvendigvis bør opfattes som modsætning til fysisk fællesskab. Jeg er enig med
Castells og vil løbende argumentere ud fra hans position.
Sidney G. Tarrow repræsenterer en anden retning i den klassiske litteratur om sociale bevægelser. Han
er af den holdning, at internettet og globaliseringen har haft en effekt på sociale bevægelser særligt efter
årtusindeskiftet, men at denne effekt ikke må overdrives eftersom de interpersonelle bånd og tillid
mellem mennesker i Tarrow optik stadig er afgørende for opståen og udviklingen af sociale bevægelser.
Jeg er kritisk over for denne position og vil argumentere for, at den er for generaliserende, idet
udsagnet kan være gyldig for nogle bevægelser, men at nærværende studie rejser tvivl om udsagnets
gyldighed for denne bevægelse. Dernæst vil jeg i min undersøgelse og via den indsamlede empiri
illustrere, at udsagnet mangler empirisk opbakning og dermed nuancere og diskutere udsagnets
rækkevidde og gyldighed.
Disse kontrasterende positioner rejser sociologiske spørgsmål og leder mig hen til nedenstående
problemformulering.
1.4. Problemformulering
I lyset af ovenstående teoretiske positioner vil jeg undersøge om det virtuelle fællesskab Anonymous kan fortolkes som en
social bevægelse. Jeg vil endvidere analysere internettets betydning for Anonymous.
I forlængelse af ovenstående vil jeg efterprøve Sidney G. Tarrows hypotese: At interpersonelle bånd og
tillid via fysiske relationer stadig er afgørende for opståen og udvikling af sociale bevægelser. Hermed
mener Tarrow, at internettets effekt ikke må overdrives, idet internettet ikke kan erstatte de fysiske
bånd og den tillid, som opstår derigennem.
1.5. Aspekter der gør forskningsområdet relevant og vigtigt
For det første: Sociale bevægelser er vigtige aktører i forhold til forandring af samfund og de sætter
præg på samfundsudviklinger.
For det andet: Feltet er under udvikling i kraft af nye protestbølger. Cyberangreb bruges i stigende grad
som protestredskab og internettet får større betydning som platform. De nye tendenser mangler at
11
blive belyst tilstrækkeligt med empirisk forskning. At undersøge et uudforsket empirisk fænomen kan
udtrykke noget om den tid og det samfund det opstår og agerer i.
For det tredje: Nuancering og diskussion af traditionel teori om en social bevægelse ved at indsamle
kvalitativ data fra et ellers "lukket land". Dermed kan et empirisk utilstrækkeligt belyst fænomen levere
ernæring til teoridiskussioner.
For det fjerde: En undersøgelse om Anonymous vil bidrage til at afmystificere et efterhånden mere og
mere offentligt kendt fænomen. Således får vi videnskabeligt indblik i et fænomen, der er omgærdet af
myter. Dermed får vi viden om og indsigt i livsverdenen for de mennesker, der står bag Anonymous.
Denne afdækning har værdi i sig selv. Sidst, men ikke mindst, kan undersøgelsen hjælpe med at
generere nyere hypoteser til fremtidige undersøgelser.
Billedet er downloadet fra en Anonymous-relateret Facebook-side og viser Anonymous’ demonstration i Danmark den 5.
november 2014. Det var den anden "Million Mask March"-demonstration på dansk grund, og der deltog flere mennesker
end året før.
Bevægelsens tilhængere er bevidste om, at de bliver opfattet som mystiske og at masken har en
skræmmende og fascinerende effekt. Min interviewperson Holger på 38 år nævner:
"Det handler jo selvfølgelig om sammenholdet. Om at udbrede kendskabet til folk. Således at folk går forbi og tænker:
Hvad fanden! Har de Guy Fawkes-masker på? Det er jo simpelthen for at indlede en dialog med folk, der ikke ved,
12
hvad det drejer sig om. At få snakket lidt om Anonymous-bevægelsen og om hvad de mener om det hele og hvorfor de gør
som de gør - hvad end det er hackerangreb eller kæmpe globale marcher." (Interview nr. 6 og 7, s. 7)
Aktivisterne bruger masken aktivt for at rekruttere og fange opmærksomhed, som protestaktivisten
Holger fremhæver.
Af de ovennævnte grunde inviterer Anonymous til en empirisk undersøgelse med et sociologisk
perspektiv.
1.6. Afgrænsning af undersøgelsen
En undersøgelse om Anonymous kan tage mange udformninger. Derfor er en afgrænsning nødvendig.
For det første: Bevægelsen er kontroversiel og gør krav på myndighedernes opmærksomhed via
cyberangreb på magtfulde aktører som stater og store virksomheder. Disse opfølges af budskaber til
offentligheden og massemedierne. Af den grund italesættes Anonymous af nogle stater og myndigheder
som en sikkerhedstrussel. Om det bør betragtes som en sikkerhedstrussel eller ikke vil jeg ikke
undersøge i dette speciale.
For det andet: Bevægelsens cyberangreb er oftest i form af DDoS-angreb og befinder sig i tre
forskellige sfærer. DDoS-angreb er en forkortelse for ’Distributed Denial of Service’ - distribueret
servicenægtelse. Det er betegnelsen for et angreb, der bevidst overbelaster en internetserver i en sådan
grad, at reelle forespørgsler til serveren ikke kan besvares i tide. Hjemmesiden bliver ubrugelig. Til dette
formål bruges et program som er spredt til adskillige andre maskiner på nettet, hvor de alle på én gang i
én uendelighed forespørger den samme internetadresse. Da bedriften er et decideret angreb kalder man
det et DDoS-angreb.
Den første sfære er den legale sfære, hvor et såkaldt DDoS er tilladt og medfører at en hjemmeside ikke
kan udbyde den service, den ellers på normal vis gør. Den anden sfære er gråzonen hvor det ikke er helt
juridisk afklaret hvorvidt angrebet er lovligt eller ulovligt. Den tredje er den illegale sfære hvor angrebet
er illegalt at udføre. Den sidstnævnte sfære varierer mht. strafbarhed og straflængde fra land til land. I
USA er straffen f.eks. meget hårdere end i England. Dette forhold med de juridiske lovligheds- eller
ulovlighedsaspekter samt variationen fra land til land er ikke genstand for undersøgelse i specialet.
For det tredje: Bevægelsen har både en evne og vilje til at gribe til selvtægt via direkte handling, når den
vil have sat fokus på individer, der mistænkes for at have gjort noget kriminelt som det var tilfældet
13
med nogle voldtægtssager i USA og Canada. Det sker, når bevægelsen føler, at systemet svigter. Jeg
undersøger ikke dette forhold og dets konsekvenser for retssikkerheden og samfundet.
Undersøgelsen kan også have andre udformninger og perspektiver, men jeg vælger her at belyse
fænomenet fra socialbevægelsesperspektiv for at afklare, hvorvidt der er tale om en social bevægelse.
Specialet er en viderebygning af bachelorundersøgelsen fra 2013 (Golovchenko og Degirmenci: 2013).
1.7. Tidligere forskning om Anonymous
Der findes i skrivende stund ikke et sociologisk speciale om fænomenet. En søgning på Anonymous på
akademiske hjemmesider frembringer få resultater – såvel i Danmark som på internationalt plan. Jeg vil
her kort fremhæve de forskere, der har beskæftiget sig med fænomenet: Carolin Wiedemann fra
Hamburgs Universitet har fået tildelt et ph.d.-stipendiat og er i gang med at forske i Anonymous.
Gabriella Coleman, der er professor i Antropologi, har lavet antropologisk feltarbejde. Slutteligt findes
der føromtalte bachelor af Golovchenkov og Degirmenci fra Sociologisk Institut, Københavns
Universitet.
Wiedemann er stadig i gang med sit ph.d.-studie, der endnu ikke er offentliggjort – dog har Wiedemann
offentliggjort en videnskabelig artikel, der hedder "Between Swarm, Network and Multitude.
Anonymous: The Infrastructure of the Common". Her konkluderer Wiedemann, at Anonymous
udfordrer klassiske teorier og begreber i sociologien og konstaterer, at bevægelsen udgør en ny form for
medieret kollektiv i det senmoderne samfund og at den er et levende netværk. Wiedemann
argumenterer for, at Anonymous er et levende netværk i den forstand, at Anonymous repræsenterer
nye former for mobilisering, en ny form for æstetik og politiske praksisser, der ingen præcedens har.
Som eksempler på det nye nævner Wiedemann: En infrastruktur, der muliggør, at et hvilket som helst
antal mennesker fra hvilket som helst sted på samme tid kan tænke, skrive og bidrage til en appel
målrettet offentligheden. Muligheden for spontan udvikling af en dagsorden, den nye hastighed og
rækkevidde mobiliseringer kan opnå, effekten af spontane beslutninger og udvalg af angrebsmål. Med
disse konstateringer inviterer Wiedemann til behovet for videre undersøgelser af Anonymous
(Wiedemann: 2014).
Bacheloren fra Sociologisk Institut (2013) undersøgte "Hvorledes man kan forstå det virtuelle
fællesskab Anonymous" og konkluderede følgende:
14
1. At bevægelsen kan forstås som en bevægelse, der befinder sig i en global teleby. Den er ikke
forankret i det fysiske rum, men derimod i dataskærme, hvor blikket, med Henning Bechs termer, er
den centrale sans.
2. At selvom medlemmerne opretholder anonymitet som ideal og praksis, så er de ikke fremmede over
for hinanden med Lyn Loflands termer. I hvert fald kan de overkomme fremmedheden ved at mødes
på internettets forskellige fora.
3. At disse møder kan forstås som interaktionsritualer, der afføder stærke fællesskabsfølelser og
emotionel energi. Samt at masken med Guy Fawkes, i henhold til Randal Collins’ termer, har en kraft
som et fællesladet symbolsk objekt, der både forener indadtil og afgrænser udadtil i forholdet til
omverdenen.
4. At bevægelsen, med udgangspunkt i Kate Nash’ forståelse og definition af en social bevægelse,
fremstår således, at den rummer elementer af sociale bevægelser i sig. Dette ses i kraft af dens
universelle bekymring om frihed på internettet verden over, dens orientering mod civilsamfundet frem
for staten, dens løse organisatoriske opbygning og dens afhængighed af massemedierne.
5. At Anonymous ud fra en traditionel forståelse af politisk deltagelse med Almond og Verbas termer
ikke kan forstås som politisk deltagelse, men at bevægelsen ud fra nyere forståelse af politisk deltagelse,
med Henrik Bangs optik, kan forstås som en bevægelse, der indeholder elementer af projektpolitik set
med Henrik Bangs termer. ( Degirmenci og Golovchenko: 2013)
Colemans forskning i Anonymous er præget af den antropologiske tilgang og er primært optaget af den
tykke beskrivelse og de minutiøse empiriske detaljer om, hvad Anonymous gør hvornår og hvordan.
Det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at læse en videnskabelig artikel af Coleman eller at overvære en
akademisk forelæsning, hvor Coleman ikke berører Anonymous’ opståen og omstændighederne
hvorunder det skete. Ikke fordi det ikke er en spændende fødselshistorie; Anonymous’
tilblivelseshistorie er bestemt fortællingen om en usædvanlig, spændende og uforudsigelig udvikling.
Men det skinner igennem, at der ligger en stærk fascination bag Colemans arbejde med Anonymous,
hvilket kan være blændende for kritisk analyse. Det er den klassiske historie om forskeren, der vil
undersøge sit studieobjekt og ender med at blive ét med sit genstandsfelt. I en artikel rejser Coleman
spørgsmålet om sin egen rolle og beskriver det at lære hvordan Anonymous arbejder som at lære at
blive en fra Anonymous. Hun ender spørgsmålet om sin rolle i en åben konklusion og afslutter med at
spørge om hun selv er Anonymous-medlem (Coleman: 2012)
15
I en anden artikel går Coleman eksplicit ud med en udmelding om, at hun ser Anonymous som
vogteren for civile rettigheder og friheder (Coleman: 2013)
I en tredje artikel "Anonymous. Super Heroes of Our Time" redegør hun for hvor imponeret hun er
over Anonymous’ evne til at gennemføre verdensomspændende og magtdemonstrerende cyberangreb
(Coleman: 2013)
I en fjerde artikel "Anonymous in Context. The Power and Politics of the Mask" beskriver hun Barack
Obamas bekymring for bevægelsen og hvordan Obamas store team af programmører,
systemadministratorer og eksperter, der skulle facilitere Obamas genvalgskampagne i 2012, var mere
bekymret for Anonymous end fremmede staters hackere, der kunne hacke og infiltrere deres servere
eller kampagnehjemmesider og dermed udrette skade på kampagnens omdømme. (Coleman: 2013)
Hvad Colemans antropologiske forskning mangler vil med dette speciale blive afdækket af sociologisk
teori og metoder:
1. Med sociologisk teori og objektiverende tilgang til Anonymous kan fænomenet undersøges som en
social bevægelse.
2. Med sociologisk metode, særligt kvalitative metoder og interviews, kan der frembringes en anden
type af viden end antropologisk feltarbejde. Specialet vil belyse de forskellige typer af individer med
diverse baggrunde, der engagerer sig i bevægelsen. Hermed kan Anonymous og dens medlemmer
afmystificeres. Endvidere kan specialet ved hjælp af medlemmernes egne fortællinger nuancere deres
motiver og bevæggrunde.
3. Med interviews af de danske Anonymous-aktivister vil der frembringes viden om processer, der viser
hvorfor og hvordan bevægelsen udvidede sig til Danmark og hvordan fællesskabet fungerer ved hjælp
af medierede interaktioner, kommunikationer, rekrutteringer og protester.
2. KVALITATIVE METODER
Når man kvantificerer et fænomen tilordner man tal til en genstand eller til en mængde af genstande. I
Galileos forstand måler man alt hvad der er målbart og hvad der ikke er, gør man målbart. Hvis man
derimod går kvalitativt til værks, søger man at opfange det unikke og det individuelle ved et fænomen.
(Karpatschof i Brinkmann og Tanggaard, 2010: 412)
16
Specialet abonnerer på en tilgang, der anerkender at både kvalitative metoder og kvantitative metoder
har deres styrker og begrænsninger. I forlængelse heraf vil et design af en undersøgelse ofte bestå i et
valg mellem en kvantitativ eller en kvalitativ metode - medmindre man kan lave metodetriangulering.
Dette er ikke altid muligt grundet manglende ressourcer eller grundet genstandsfeltets sensitivitet.
Det bør ikke være ideologiske præferencer der afgør valg af metode, derimod bør det udslagsgivende
for valg af metode være genstandsfeltet, dets karakteristika og selve formålet med undersøgelsen.
(Karpatschof i Brinkmann og Tanggaard, 2010: 428)
Jeg har i specialet valgt kvalitative metoder, fordi mit genstandsfelt inviterer til det.
Mit genstandsfelt, Anonymous, muliggjorde ikke at man laver metodetriangulering, idet det ville kræve
ressourcer som ikke er mulige inden for et speciale.
Fænomenet er genstand for tilsløring og mystificering - ofte grundet journalistiske beskrivelser, der er
overfladiske og generaliserende. Det giver derfor mening at bruge kvalitative metoder, der er
dybdeborende og kan hjælpe med at afklare og afgrænse fænomenets type mere end kvantitative
metoder.
Det er hensigtsmæssigt at afdække et fænomen som Anonymous ved hjælp af en idiografisk tilgang, i
stedet for en nomotetisk metode, der søger efter lovmæssigheder.. De særegne aspekter kræver dybere
og kontekstafhængig belysning af fænomenet, hvilket også understreger nødvendigheden af kvalitative
metoder (Karpatschof i Brinkmann og Tanggaard 2010: 416)
Specialet tilsigter en kontekstbunden, specificerende og afmystificerende viden om fænomenet.
Specialet anskuer viden som en organiseret information. Organisering nødvendiggør, at viden både er
reduktiv og selektiv. Viden er reduktiv, fordi den reducerer empirisk kompleksitet til tydelige, men
derfor også begrænsede udsagn om fænomenet. Viden er selektiv, fordi den nødvendigvis må se bort
fra aspekter for at kunne være viden. Ligesom jeg også har været selektiv og valgt at begrebsliggøre og
fokusere på Anonymous som en social bevægelse. Dermed har jeg fravalgt andre begrebslige
angrebsmåder af fænomenet, eksempelvis interesseorganisation og massepsykologisk fænomen.
Begrundelsen for og analysen af Anonymous som social bevægelse uddybes i kap. 5.1.
Således er der ingen viden uden en, der ved, og der er ikke tale om viden, uden at denne viden er viden
om noget ud fra et særligt perspektiv. Følgelig er der i dette speciale kvalitativ viden om Anonymous i
Danmark ud fra et socialbevægelsesperspektiv. Andre tilgange fra andre teoretiske perspektiver kan ikke
17
udelukkes at ville producere en anden form for viden om selvsamme fænomen. (Hastrup i Brinkmann
og Tanggaard, 2010: 75)
2.1. Interviews
Interviewet er en af de bedste måder at komme tæt på oplevelser af forskellige fænomener i
interviewpersoners livsverden.
I specialet har jeg valgt at tage mine interviewpersoners udsagn alvorligt, idet jeg er bevidst om, at de er
bærere af en empirisk viden, der giver forskningen indsigt i deres oplevelser af fænomenet Anonymous.
Det er vigtigt at forstå oplevelser som Anonymous-medlemmer sidder inde med og deres følelser og
tanker om det kollektiv de udgør samt de medierede interaktioner, de foretager.
Journalister har traditionelt i deres beretninger om Anonymous beskrevet fænomenet på afstand. Med
sin kvalitative tilgang forpligter specialet sig på en menneskelig verden af mening og værdi. Dermed er
specialet interesseret i interviewpersonernes egne perspektiver på og fortællinger om Anonymous. Her
er specialets styrke, at det tilstræber at forstå interviewpersonernes livsverden inde fra "selve verdenen"
(Brinkmann og Tanggaard, 2010: 18)
2.2. Feltarbejde
Specialet afspejler den bevidsthed, at feltarbejdet bringer vigtig viden med sig. Forcen ved at supplere
med feltarbejde er at kunne observere selvfølgeligheder, tavsheder eller handlinger ud fra
forskningsmæssige hensyn som respondenterne ikke nødvendigvis selv er reflekterede omkring.
(Hastrup i Brinkmann og Tanggaard, 2010: 55)
I november 2013 afholdt Anonymous sin første demonstration i Danmark under titlen "Million Mask
March". Det var en international Anonymous-demonstration, der blev afholdt i mange byer i verden herunder også København.
Demonstrationen var for mig en unik mulighed for at observere interaktionen mellem bevægelsens
medlemmer samt medlemmerne og omverdenen.
Jeg foretog feltarbejde online og fulgte med i mobiliseringen og rekrutteringsprocessen op til
demonstrationen. Jeg fortsatte med feltarbejdet ved også at deltage i demonstrationen. Ligeledes fulgte
jeg med online efterfølgende for at kunne observere kommunikationen og interaktionerne efter
demonstrationen. Feltarbejdet vil blive udfoldet i kap. 4. 10.
18
2.3. Dokumenter om bevægelsen
Sidst vil specialet som kortfattet supplement inddrage mine refleksioner over to dokumenter. Der vil
ikke blive leveret en decideret analyse, men dokumenterne inddrages fordi de bringer en anden type
information end interviews gør. De to dokumenter er kortere og mere præcise end interviewsamtalerne,
idet de er skriftlige formidlinger af et budskab med formålet om at rette et budskab til en målgruppe.
Det særlige ved et dokument er, at dokumentanalytikeren som hovedregel ikke medvirker til
dokumentets produktion. (Lynggaard i Brinkmann og Tanggaard, 2010: 140)
For det andet indeholder dokumenterne vigtig viden om bevægelsen og viser noget om den over
længere tid. Den vigtige viden består i at begge dokumenter rummer viden om Anonymous’ formål.
Til forskel fra interviewmetoder kan dokumenter bidrage med data til analyser, som ønsker at belyse en
længere periode eller en historisk udvikling. (Lynggaard i Brinkmann og Tanggaard, 2010: 140)
Det vigtige ved at kunne belyse Anonymous over længere tid er at kunne indkapsle et mønster, en
kontinuitet i handlinger, der kan skabe overblik.
Udvælgelseskriterier for dokumenterne:
1. At kunne opfange Anonymous’ formål ved hjælp af dokumenter, der kan sige noget over længere tid.
2. At kunne verificere, at dokumenterne er produceret af Anonymous eller repræsenterer Anonymous’
synspunkter.
Det ene dokument observerede og arkiverede jeg under min observerende deltagelse i bevægelsens
demonstration. Det rummede et budskab til danske politikere. Jeg observerede, at Anonymous’
medlemmer selv lagde dokumentet på bilerne og spurgte ind til, om de kunne stå inde for deres
kendskab til dokumentet og dets budskab. Det kunne de.
Det andet opfangede jeg online, og det rummer et budskab fra Anonymous til verdens regeringer om
internettets uafhængighedserklæring. Dokumentet gennemgår Anonymous’ vision og formål og giver
indsigt i, at Anonymous kæmper for et frit internet og ubegrænset informationsfrihed. Mine
interviewpersoner har bekræftet deres kendskab til begge dokumenter.
3. TEORETISKE PERSPEKTIVER
Anonymous er et komplekst fænomen. Jeg vil trække på forskellige perspektiver, der fra hver deres
position kan bidrage til at reducere kompleksiteten og belyse hvad vi har med at gøre. Dels er der en
19
internetteoretisk side af fænomenet, som jeg vil afdække med Manual Castells. Dels et hackerkulturelt
aspekt, som jeg vil afdække med Steven Levy. Endvidere er der et socialbevægelsesaspekt, som jeg vil
belyse med Mario Dianis definition. Slutteligt vil jeg anvende Sidney G. Tarrow og Charles Tillys teorier
for at kigge på sociale bevægelser i tid og rum, deres varierende midler, former og historik fra tidligere
tider og op til nutiden.
3.1.Præsentation af teoretikerne der er anvendt i specialet
1. Sidney G. Tarrow er professor emeritus i Sociologi med forskningsområderne sociale bevægelser og
kollektiv handlen. Charles Tilly var professor i Sociologi og Statskundskab indtil 2008 med
forskningsområder inden for sociale bevægelser mm. Jeg vil primært trække på duoens
fællesproduktion om sociale bevægelser og deres historie, skift i teorier og bevægelser, definitionen på
en social bevægelse, deres repertoire og fremtidsudsigter samt internettets og globaliseringens betydning
for sociale bevægelser.
2. Manual Castells er professor i Sociologi og kendt for sine studier af informationssamfundet,
internettet og netværk. Særligt vil jeg gøre brug af ”Internetgalaksen” for at belyse internettet, dets
betydning, kultur, fællesskaber samt fælleskulturelle træk på internettet.
3. Mario Diani er professor i Sociologi ved University of Trento i Italien. Hans forskningsområder er
teorier om sociale bevægelser og kollektiv handlen. Jeg vil primært trække på Mario Dianis syntese af de
forskellige teoritraditioner og hans definition af nye sociale bevægelser.
4. Steven Levy er en amerikansk forsker, der har skrevet mange bøger om teknologi, cybersikkerhed,
internettet og ikke mindst computerens rolle i menneskets liv. For at belyse hackerkulturen vil jeg
særligt trække på hans bog "Hackers: Heroes of the Computer Revolution".
.
3.2 Manual Castells og internettets nye muligheder
I det følgende vil jeg trække på Castells’ analyse af internettet for at belyse den specifikke
internetteoretiske kontekst.
"Internettet er det stof vores tilværelse er gjort af. Hvis informationsteknologi er nutidens modstykke til elektricitet i den
industrielle tidsalder, så kan internettet i vores tid sidestilles både med lysnettet og med den elektriske motor på grund af
dets evne til at lede informationsstrømmen ud til hvilken som helst menneskelig aktivitet."
20
Citatet stammer fra ”Internetgalaksen” af Manual Castells. I ovennævnte beskrivelse argumenterer
Castells for, at vi er indtrådt i internetepoken og internetgalaksen - med alt hvad det indebærer af
forandring for den menneskelige tilværelse. Ifølge Castells er internettet det teknologiske grundlag for
informationssamfundets organisationsmæssige form: netværket. På samme måde som teknologier inden
for energiudvikling og distribution gjorde det muligt for fabrikken og den store virksomhed at være
industrisamfundets organisationsmæssige grundlag.
Et netværk er en samling af indbyrdes knudepunkter. Netværk har i mange år været praksis blandt
mennesker , men netværk har i vore dage fået nyt liv, idet de er blevet informationsnetværk drevet af
internettet. Netværk har enestående fordele som organisationsmæssigt redskab på grund af deres
fleksibilitet og tilpasningsevne, der er et afgørende træk, hvis de skal overleve og vokse i et miljø, der
hurtigt ændrer sig.
Med introduktionen af computerbaseret informations- og kommunikationsteknologi - og især med
internettet - er det blevet muligt for netværk i større grad at udnytte deres iboende fleksibilitet og
tilpasningsevne og således gøre deres evolutionære natur gældende. Dernæst gør disse teknologier det
muligt at koordinere opgaver og at styre komplekse sager. Det resulterer i en hidtil uset kombination af
fleksibilitet og udførelse af opgaver. Det muliggør koordineret beslutningstagning og decentraliseret
effektuering af individuelle udtryk og global horisontal kommunikation, der skaber en overordnet
organisationsform for menneskets aktiviteter. (Castells, 2001: 9)
Internettet er et kommunikationsmiddel, der for første gang i historien gør det muligt for mange at
kommunikere med mange på et givent tidspunkt og på globalt plan. På samme måde som udbredelsen
af trykpressen i Vesten skabte det, som Mac Luhan kaldte Gutenberg-galaksen1, så er vi nu trådt ind i et
nyt kommunikationsunivers: Internetgalaksen.
Brugen af internettet som et kommunikationssystem og en organisationsmæssig form eksploderede i de
sidste år af det tyvende århundrede. I slutningen af 1995, som er det år hvor brugen af World Wide
Web blev almindelig udbredt, var der på verdensplan omkring 16 millioner brugere af computerstyrede
kommunikationsnetværk. I begyndelsen af år 2001 var der mere end 400 millioner, ved 2010 regner
man med, at der er 2 milliarder brugere verden over. (Castells, 2001: 10)
Et begreb der påpeger massemediernes og særligt trykpressens effekt på den europæiske kultur og menneskelige
bevidsthed. Det er herfra udtrykket ’den globale landsby stammer’, idet massekommunikationen tillader og muliggør, at en
landsbymentalitet kan appliceres over alle verdensborgere, der er modtagere af massekommunikationen. Ophavsmanden
Marshall Macluhan kaldte dette for opståen af Gutenberg-mennesket: Et subjekt produceret af bevidsthedsforandringen, der
sker i kraft af den printede bog. https://en.wikipedia.org/wiki/The_Gutenberg_Galaxy
1
21
Trods internettets omfattende og hastige udbredelse er der udover de rent teknologiske aspekter ikke
mange, der forstår dets sprog, dets logik og dets begrænsninger. Den hastighed med hvilken tingene
ændrer sig har gjort det vanskeligt for videnskabelig forskning at holde trit med forandringerne. Dette
har resulteret i et utilstrækkeligt udbud af empiriske undersøgelser til belysningen af relevante spørgsmål
i forbindelse med det internetbaserede samfund. På grund af manglen på pålidelige undersøgelser har
det været muligt for ideologi og sladder at gennemsyre forståelsen af Internettet, som er et
grundlæggende aspekt af vores tilværelse. Sådan som det ofte er tilfældet i perioder med hurtige sociale
ændringer.
Kritiske dommedagsprofetier, der påpeger internettets angiveligt fremmedgørende virkning, cirkulerer
rundt inden det overhovedet er blevet afprøvet i praksis. Medierne har bidraget til dette i kraft af
manglende uafhængig kapacitet til at vurdere sociale tendenser præcist ved at følge mottoet: Kun
dårlige nyheder er gode nyheder.
Internettet blev bevidst udviklet som en teknologi til fri kommunikation af historiske og kulturelle
grunde. Resultatet af dette projekt er ikke, at vi endelig er blevet frie takket være internettet. Det
afhænger nemlig af konteksten og processen. Denne mulighed for frihed ligger dog iboende i
internettet, idet det er en medgørlig teknologi og er modtagelig for i betydelig grad at blive modificeret
gennem sin sociale praksis. Dette muliggør en række af forskellige sociale konsekvenser, der skal læres
ved erfaring frem for ved spekulationer på forhånd. (Castells, 2001: 13)
Med internettet i sin nuværende form mener jeg: Et globalt netværk af computernetværk, der er blevet
brugervenligt via World Wide Web. En applikation der kører oven på internettet.
Referencerammen for Anonymous er internettet, hvis kultur det er nødvendigt at komme ind på, når vi
ønsker at forstå platformen og værktøjerne for Anonymous’ protester, mærkesager og værdier. Derfor
vil jeg komme ind på dette i det efterfølgende afsnit.
3.3. Internettets kultur
Internettets kultur er blevet formet af dem som var med til at producere internettet. Med kultur menes
her: Et sæt af værdier og anskuelser, der præger folks adfærd. Hvis disse adfærdsmønstre gentages
genereres der sædvaner. Disse sædvaner praktiseres både af institutioner og uformelle sociale
organisationer. Kultur er en kollektiv konstruktion, der overstiger individuelle præferencer. Den levevis
som folk inden for kulturen praktiserer bliver påvirket - i dette tilfælde af dem inden for kulturen:
internetproducenterne og brugerne.
22
Internetkulturen er kendetegnet med en struktur, der har fire lag: 1. Den teknomerokratiske kultur, 2.
Hackerkulturen, 3. Den virtuelle fællesskabskultur, 4. Iværksætterkulturen. I samspil med disse fire lag
skabes der en frihedsideologi, der er udbredt i internettets verden. (Castells, 2001: 30ff)
Jeg vil særligt uddybe en af dem eftersom den har mere relevans ift. min undersøgelse: hackerkulturen.
Nedenstående citat fra en af bevægelsens centrale figurer i Danmark illustrerer relevansen af at
fremhæve denne kultur for at forstå Anonymous:
I: Hvordan mobiliserer man folk i Anonymous, hvordan sætter man dem i gang og får dem aktiveret?
Johny, hacker, 35 år: ”Det er jo at få folk til at tænke. Først og fremmest at få dem til at tænke selv. Det er det første
step i det her. Folk skal tænke selv. Udover det så er det at sætte sig ind i hackerkulturen. Hvad der er hvad, så de ikke
sidder og laver noget forkert (Interview nr. 4, s. 25)
Sagt med andre ord gør Johny gældende, at normer og regler for korrekt og forkert adfærd i
Anonymous begrundes med værdier og normer fra hackerkulturen. Denne ophøjede status medlemmer
tildeler hackerkulturen nødvendiggør at uddybe den.
I næste afsnit vil jeg således uddybe dele af hackerkulturen. Det vil jeg gøre af følgende grunde: 1. Fordi
denne kultur, som interviewpersonen fremhæver, er central i Anonymous-bevægelsen. 2. I bevægelsen
har hackerne en stor anseelse og funktion (dette underbygges af flere interviewpersoner.) 3.
Hackerkulturen har, som Castells fremhæver, præget internettets opbygning forneden. Internettet er
bevægelsens fødested og arbejdsterræn som redegørelsen for den empiriske undersøgelse i kap. 4. 2. vil
vise. Nu vil jeg i det følgende uddybe hackerkulturen.
3.4. Hackerkultur og hackernes praksis
Hackerkulturen spiller en betydningsfuld rolle i opbygningen af internettet af to grunde. For det første
udgør hackerkulturen et miljø, der giver næring til epokegørende teknologiske innovationer gennem
samarbejde og fri kommunikation. For det andet bygger hackerkulturen bro mellem den viden, der
kommer fra den tekno-meritrokratiske kultur og iværksætternes tiltag, der spreder internettet ud til hele
samfundet. Her er det nødvendigt med en begrebsafklaring af hvad en hacker er, idet begrebet hacker
har en dobbelttydighed, der er kilde til misforståelser og stereotypdannelser. (Castells: 2001)
Hackere er ikke, som medierne påstår, en flok hensynsløse computerbarberer, hvis eneste mål er at
bryde ulovligt ind i systemer, at bryde koder og endvidere at skabe kaos i computertrafikken. Denne
opførsel karakteriserer i stedet de såkaldte crackere. Crackere og hackere adskiller sig ved, at
23
førstnævnte har som formål at begå IT-kriminalitet eller at bistå kriminelle. Ordet cracker blev
formodentlig først for alvor taget i brug efter filmen War Games (premiere i USA den 3. juni 1983;
dansk premiere den 7. oktober 1983) som fik pressen til at adoptere udtrykket cracker som en
betegnelse for en IT-kriminel. Ideen med ordet cracker var at give pressen et nyt udtryk, der dækkede
over IT-kriminelle, så hackerne ikke blev mistænkeliggjort. Indtil videre er det dog ikke lykkes - store
dele af pressen bruger stadig ordet hacker i betydningen cracker.
Crackere er som personer også afvist af hackerkulturen. Eric Raymond, der er en anerkendt autoritet på
området og en af de ledende analytikere i forhold til hackerkulturen, definerer en hacker som: "En
hacker er en, der er anerkendt af hackerkulturen." (Castells: 2001) Dermed menes, at det kræver en
anerkendelse fra ledende eller ældre hackere at blive optaget i kulturen.
Castells berøring af hackerne og sondringen mellem hackere og crackere er nødvendige. Castells
mangler dog at tydeliggøre hackerkulturens bestanddele og særpræg. Derfor kommer det efterfølgende
afsnit med uddybning og præcisering af hvad hackerkulturen er foretaget af Steven Levy.
3.5. Hackernes særlige etik ifølge Steven Levy
I sit, på feltet, indflydelsesrige skrift "Hackers: Heroes of the Computer Revolution" gennemgår Steven
Levy hackingens historie med dens milepæle og dens centrale figurer. Her vil jeg anvende de relevante
aspekter der kan bidrage til forståelsen af den særlige internet- og hackerkultur, der udgør en væsentlig
del af referencerammen for hvordan man tænker og handler i Anonymous.
3.6. Hackingens historie
Under skabelsen af computeren som vi kender den i dag var hackerne med til at skabe en ny livsstil
med en filosofi, en etik og en drøm.
I hackernes forpligtelse til deres tekniske egenskaber for databehandling var niveauet af dedikation en
sjældent set størrelse, der gav associationer til et klosterliv. Hackerne stod i spidsen for den sjældne
symbiose mellem mennesket og maskinen.
Opskriften på denne revolutionære hackeretik var en slags stille revolution man ikke diskuterede eller
debatterede; det var noget man stiltiende gav samtykke til. Der var ingen manifester, der blev udgivet
eller forsøg på rekruttering af udestående til missionen. Computeren foretog ombygningen og
frontfigurerne fulgte med i processen. (Levy, 2010: 26)
24
Her vil jeg fremhæve de relevante aspekter af hackeretikken og hvilken effekt den har haft på
computerrevolutionen, der kan bidrage til forståelsen af den særlige hackerkultur, som udgør en
væsentlig rolle i Anonymous.
3.7. Hackeretikkens bestanddele i Steven Levys optik
Jeg vil i det følgende præsentere de karakteristika, der ifølge Steven Levy kendetegner hackernes etik
1. Uhindret adgang til computere og alt hvad der kan lære os, om hvordan verden virker.
Adgangen skal være total og uindskrænket
Hackere er af den overbevisning, at vitale aspekter kan læres om systemer og om verdenen ved at skille
ting fra hinanden, ved at se på hvordan de virker samt ved at bruge denne viden til at skabe nye og
endnu mere interessante ting. Hackere er imod enhver person, fysisk hindring eller lov, der står i vejen
for denne praksis.
For hackere er det essentielt at fikse det, der fra deres synspunkt er ødelagt eller har brug for
forbedring. Systemer, der ikke er perfekte, er oprørende for hackere, hvis primære instinkt er
fejlfinding. Dette er en af grundene til, at hackere generelt ikke bryder sig om at køre bil og dermed
blive udsat for trafiksystemets vilkårligt programmerede røde lys, der eksisterer på ensrettede gader på
en besynderlig måde. Vilkårlighed er en kilde til irritation for hackerne, da det i deres øjne skaber
unødvendige forsinkelser. De får impulsivt lyst til at omorganisere det hele: åbne kontrolboksene ved
trafiklysene og for dermed at re-designe hele systemet.
2. Al information skal være fri og tilgængelig
Hvis du ikke har adgang til information som forbedrer ting, hvordan skal du så fikse dem, tænker en
hacker.
Grobunden for større overordnet kreativitet er fri udveksling af information og mere partikulært
information i form af et computerprogram. Troen på, at information skal være betingelsesløst fri er en
direkte hyldest til hvordan et fremragende computer program virker. De binære småstykker bevæger sig
i den mest direkte form og lige ud af landevejen på den nødvendige måde som udførelsen af et
komplekst job kræver. En hacker vil typisk tænke: Hvad er en computer andet end noget som benytter
sig af fri information?
3. Mistillid til autoritet og promovering af decentralisering
25
Den bedste måde at promovere denne frie information på er ved at have et åbent system. At have en
størrelse, der ikke rummer barrierer mellem hackeren og det stykke information eller værktøj han
behøver i sin stræben efter viden, forbedring og tid, når han er online. Det sidste man behøver i denne
verden er bureaukrati. Bureaukratier, regeringer og universiteter er fejlagtige systemer, og de er farlige,
eftersom de ikke kan fuldende den eksplorative impuls som en hacker besidder. Bureaukrater gemmer
sig bag arbitrære regler og er således, i hackerens optik, modstandere af de logiske algoritmer som
maskiner og computerprogrammer opererer gennem. Bureaukraterne påberåber sig disse regler for at
konsolidere magt og betragter den konstruktive impuls, som en hacker besidder, som en stor trussel for
deres magt.
For hackerne var International Business Machines, kendt som IBM, indbegrebet af denne
bureaukratiske ånd. IBM havde gjort meget og ville fortsætte med at udvikle ting for at fremme
databehandling og gøre computeren til en permanent del af livet i USA – i en sådan grad at begrebet
computer og IBM nærmest var blevet synonymer med hinanden.
Det, der dog drev hackerne til vanvid, var det, de så som "præsterne" i IBM og deres attitude, der
virkede som om IBM alene producerede de reelle computere og at alle andre IT-løsninger var
ubrugelige.
”Præsterne” kunne ifølge hackerne ikke evne at forstå den åbenlyse overlegenhed i et decentraliseret
system, hvori ingen gav ordrer: Et system, hvor folk kunne følge deres interesser, og hvis de i processen
opdagede fejl og mangler, kunne de på eget initiativ kaste sig ud i problemløsningen med en ambitiøs
kirurgi. For hackerne er det eneste der giver mening at give sig i kast med opgaven og få arbejdet gjort.
Denne anti-bureakrautiske tendens hos hackerne falder i tråd med mange af hackernes personligheder.
Siden deres barndom er disse typer vokset op med en sædvane, der gjorde dem mestre i at bygge
videnskabelige projekter, mens resten af deres klassekammerater slog deres hoveder sammen og lærte
sociale egenskaber i idrætstimerne og på sportsfeltet. Disse unge voksne, som hackerne var, fandt i
computeren en fantastisk "ligemand". De oplevede en følelse, der ifølge Peter Samson kan beskrives:
"Som om du åbner verden op for dig selv og går igennem en port til et helt nyt og stort univers".
Når først hackerne passerede denne port og sad bag en komfortabel million dollars computer havde de
magt. Det er derfor naturligt for hackerne at nære mistillid til en hvilken som helst kraft, der forsøger at
begrænse deres magt (Levy, 2010: 29)
26
4. Hackere vurderes ud fra deres hacking og ikke kriterier som deres uddannelser, alder, race
eller position:
Folk der umiddelbart har imponerende anbefalinger vil ikke blive taget seriøst indtil de har bevist dem
selv og hvad de kan bag en computer. Denne meritrokratiske og stiltiende bekræftelse er ikke
nødvendigvis noget der har rødder i hackernes gode hjerter. Det er hovedsageligt fordi hackerne er
mindre interesseret i en persons overfladiske karaktertræk. De er derimod interesserede i hans
potentiale til at fremme hackingens niveau og udvikling, hans evne til at skabe nye fascinerende
programmer og af om han kan tale med om nye komponenter i systemet.
5. Hackernes overbevisning: Computeren kan skabe kunst og skønhed
Musikprogrammer er et eksempel herpå, men for hackerne er skønheden ikke den som kommer af de
behagelige lyde fra online-speakeren. Derimod har koden til programmet sin egen skønhed. Hackeren
lægger vægt på en bestemt æstetik i programmeringsstil. Det er for hackeren fascinerende at opleve,
hvordan et program med få instrukser kan udføre komplicerede opgaver. Jo kortere et program er, des
mere rum efterlades til andre programmører, der kommer efter hackeren og jo hurtigere kører
programmet. Så konkurrencen og kravet består i at bruge færre linjer til at gøre de samme ting - og
nogle gange helt at gentænke det hele for at forkorte. Deri lægger kunstværket.
6. Hackernes overbevisning: Computere kan forbedre tilværelsen
Denne overbevisning var subtilt manifesteret. En hacker vil sjældent forsøge at overbevise en outsider
om den myriade af fordele en computer besidder i forhold til vidensproduktion. Troen på computerens
særlige egenskaber var dog fast forankret i den første generation af hackere og de generationer der kom
efter den. Gennem disse egenskaber havde hackerne konsolideret deres magt og dermed forbedret
deres muligheder. Det storslåede ved programmering er endvidere, i hackernes optik, den magiske
appel det har: Når man først får løst et adfærdsproblem som et computerprogram har, så er det fikset
for evig tid og det får præcist det image, man intenderede.
7. Hackernes overbevisning: Computeren kan forandre verden
Enhver kan med sikkerhed drage nytte af at erfare denne magt. Ligeledes kan enhver få gavn af en
verden, der er baseret på en hackeretik. Dette var hackernes implicitte og klippefaste tro. Hackerne
udfordrede og udvidede grænserne for den konventionelle tro om hvad en computer kunne og skulle
gøre i verden. Dermed ledte de verden til en ny måde at anskue computeren på og ikke mindst en ny
måde at interagere med verden på.
27
Et eksempel: På universiteter stod professorer frem og annoncerede offentligt, at computeren aldrig
ville kunne vinde over mennesket i skakspil. Men hackerne vidste bedre. Det blev hackerne som
guidede computerne til højder, som ingen mennesker forventede. Med deres kompetencer fik hackerne
størst udbytte af computeren, men enhver fik gavn af en tænkende computer i en intellektuelt
automatiseret verden. Levy rejser her spørgsmålet om, hvorvidt normale mennesker med begrænsede
IT-kompetencer ville kunne få lige så meget glæde af computeren, hvis de som hackerne havde en
tilgang til verden præget af nysgerrighed, kreativitet, uselviskhed, lidenskab samt skepsis mod
bureaukrati.
Ville vi ikke få gavn af det, spørger Levy, hvis vi af computerne lærte midlerne til at opbygge et perfekt
system? Hvis vi alle kunne interagere med computere med hackernes uskyldighed, produktivitet og
kreative impulser? På denne måde ville hackeretikken måske udbredes i samfundet og computeren ville
sandelig kunne forbedre verden (Levy, 2010: 34)
Som et resultat af sin gennemgang af hackeretikkens bestanddele definerer Levy hackerkulturen. Levy
beskriver hackerkulturen som en kultur, der rummer et sæt værdier og anskuelser, der opstod i
forbindelse med den online interaktion, som fandt sted mellem programmørerne. Interaktionen foregik
via netværk, hvor hackerne samarbejdede om selvdefinerede projekter på en måde der indbefattede
kreativ programmering (Levy: 1984).
Ovenstående beskrivelse af hackerne som kreative og nysgerrige ligger ikke umiddelbart i tråd med den
klassiske hackerstereotyp om først den ensomme, isolerede nørd og i tiden efter 11. september 2001
billedet af hackeren som en kriminel og en trussel for sikkerheden. Det er på grund af disse stereotyper,
at ovenstående nuancering af hackernes rolle i den teknologiske revolution er vigtig.
Jeg er enig med Steven Levy i, at hackernes rolle i samtiden er mere nuanceret end den klassiske
stereotyp og jeg vil derfor inddrage hans pointer i analysen af Anonymous i kap. 5. 2.
Det er også vigtigt at trække på Castells og hans distinktion mellem crackere, der laver cyberangreb med
berigelseskriminalitet for øje og hackere, der organiserer og koordinerer kollektive cyberangreb med
henblik på at skabe fokus på social retfærdighed samt at gøre politisk forskel.
Jeg redegjorde i kap. 1. 2. for, at Manual Castells er positivt stemt over for internettets potentiale for
nye fællesskaber og for at fremme sociale bevægelsers virke. Jeg er enig med Castells og ser et potentiale
i internettet som sociale bevægelsers nye fødested med det særlige præg som internettet vil sætte på
sociale bevægelser, eftersom at interaktioner på internettet ikke er bygget på face to face-relationer. Før
28
vi kan analysere nyere tendenser, er det nødvendigt at kigge på den traditionelle forskning og
historikken for sociale bevægelser. Jeg vil derfor i det følgende præsentere Tilly og Tarrows forskning.
3.8. Sidney G. Tarrow og Charles Tillys teori om sociale bevægelser
Et væsentligt bidrag til forskningen i sociale bevægelser er den perspektivrige position Tarrow og Tilly
repræsenterer. Tilly og Tarrow definerer en social bevægelse på følgende måde:
1. Den er en vedvarende kampagne i at fremføre en påstand.
2. Den indeholder en række af offentlige optrædener, der inkluderer march, demonstrationer, offentlige
møder og erklæringer, brevskrivning og lobbyisme.
3. Dens medlemmer demonstrerer gentagne offentlige fremvisninger af deres enhed, deres antal og
deres forpligtelse til en sag ved at bære farver, udstille tegn, råbe slogans og ved at blokere offentlige
bygninger.
4. Den trækker på organisationer, netværk, traditioner og solidaritet, som opretholder ovenfor nævnte
aktiviteter. De nævnte elementer udgør sociale bevægelsers holdepunkter (Tarrow og Tilly, 2007: 9).
Tarrow og Tilly sondrer mellem den sociale bevægelse og contentious politics. Sidstnævnte er et begreb
de bruger i en særlig betydning.
"Contentious" er Tarrow og Tillys begreb for brugen af forstyrrende teknikker, der iværksættes for at
fremføre en politisk pointe eller for at forandre en regeringspolitik. Eksempler på brugen af sådanne
teknikker, der forstyrrer normale samfundsaktiviteter, kan være: Demonstrationer, civile strejker, civil
ulydighed, terrorisme og revolution. Sociale bevægelser engagerer sig ofte i "contentious politics" men
ikke al "contentious politics" udgør en social bevægelse. Der kræves mere for at kunne blive
kategoriseret som en social bevægelse hos de to forfattere jvf. definitionen med de 4 betingelser for
oven i kap. 3.8. Tilly definerer begrebet contentious politics på følgende vis: "Det er en interaktion hvori
aktører fremsætter en påstand i en sammenhæng hvori regeringen enten er et mål for angreb, en part eller adressat for en
påstand."
Tarrow og Tilly argumenterer for, at "contentious politics" hviler på performance, men at performances
rækker fra direkte angreb på andre til en teatralsk etableret fremvisning for et nært eller fjernt
publikum. (Tarrow, 1998; Taylor and Van Dyke, 2004: 271)
29
3.9 De sociale bevægelsers historie af Tarrow og Tilly
Tarrow og Tilly fremfører, at denne kombination af betingelser har en ikke så lang historie bag sig og
primært er forbundet med den vestlige verden, mens den stadigvæk i dag kun i sjælden grad befinder sig
uden for den vestlige verden. Som nyere eksempler på sociale bevægelser nævner de den amerikanske
borgerrettighedsaktivisme samt Gandhis bevægelse for Indiens uafhængighed. Dernæst fremhæver Tilly
og Tarrow, at de ser det som et grundlæggende faktum, at sociale bevægelser udgør historiske størrelser
og ikke en universel kategori. (Tarrow og Tilly, 2007: 9) .
Tarrow og Tilly fremfører den britiske anti-slaveribevægelse som den første sociale bevægelse. Denne
startede med manden de kalder den første professionelle organisator af en social bevægelse i moderne
tid, Thomas Clarkson. Clarkson levede i 1800-tallet. Som følge af hans aktivisme og succesfulde
skabelse af en transnational social bevægelse, blev volden imod slaver og slaveriet afskaffet i Atlanten.
(Nash, 2010: 123)
Det interessante ved denne markering af det transnationale aspekt ved den første sociale bevægelse er,
at den udfordrer hvad mange sociale bevægelsers forskere har hævdet når argumenterer for, at
mobilisering, organisering og handling er indskrænket til grænse og påstået, at dette gør sig gældende
selv hvis adressaten for aktiviteten ikke altid har været nationalstaten.
Dette postulat udfordres af Tarrows pointe om den første transnationale bevægelse, der fremhæver at
netværk, udveksling på tværs af grænser samt kampagner ikke er noget nyt, men at det derimod fandt
sted fra dag et i sociale bevægelsers historie. Kvindebevægelsen i det 19. århundrede og den
internationale arbejderbevægelse var kun en fortsættelse af den trend med kampagner og netværk og
udvekslinger på tværs af grænser, som anti-slaveribevægelsen allerede var pioner for. Skønt disse
bevægelsers adressat var en nationalstat, så var deres kampagner og udvekslinger ikke indsnævret af
nationale grænser. (Tarrow, 1994: 52)
Udover det transnationale aspekt i aktivismen fremhæver Tarrow en observeret forøgelse af optøjer på
verdensplan, så meget at der er tale om en generel bølge, en "cyklus af protest" i formering, vækst og
ekspansion af overlappende socialbevægelsesaktivitet verden over. Dette erklærer Donatella Della Porta
sig enig i. (Della Porta og Tarrow, 2005)
3.10. Contentious politics historie af Tarrow og Tilly
I det 18. århundrede engagerede folk sig hovedsageligt i performances som specifikt var rettet imod
eller relateret til objektet for deres påstande. Men i det 20. århundrede udspredtes mange "contentious"
30
performances verden over og blev hurtigere til mainstream performances: Performances som kunne
adopteres på tværs af mange konflikter og aspekter af contentious handlen af mange aktører. Her skal
man tænke på protestdemonstrationen, som er den essentielle moderne perfomance. Den voksede ud
af - og i første omgang lignede den- en religiøs proces af tilbedelse på et sted. Den blev en form for
contentious handling, da demonstranter bevægede sig fra et forsamlingssted til et sted hvor de kunne
konfrontere målet for deres påstande. Senere blev det til en central form for handling, som blev
rutinemæssigt opstillet for at demonstrere en påstand foran en offentlighed. Med udbredelsen af
massemedierne udvidede offentligheden sig fra naboer, der bevidnede en demonstration der gik forbi
deres vinduer til at omfatte et større antal borgere, der kunne kigge på demonstrationen via fjernsynet.
Med det 20. århundrede blev demonstrationen den mest konventionelle form for contention anvendt af
mennesker, der fremførte deres påstande verden over. (Tarrow og Tilly, 2007: 9ff)
3.11. Nyere tendenser i social protest
Tarrow og Tilly konstaterer, at det seneste nye er det at nå ud til mennesker via internettet. Internettet
er blevet den favoriserede mobiliseringsform.
Da USA indtrådte det nye årtusinde stod det klart, at et nyt instrument – internettet - muligvis ville
forandre naturen af contentious politics. Kampagnen moveon.com i 00’erne på vegne af huvernør
Howard Dean demonstrerede, at man via en talentfuld anvendelse af elektroniske medier kunne
mobilisere tusinder af mennesker på basis af en fælles sag omend det kun er for korte tidsperioder.
Dette betød, at de gamle mobiliseringsstrukturer som tidligere kampagner havde anvendt til at
organisere store demonstrationer en dag muligvis ville blive forældede (Bennett, 2005).
Internettet bragte også de engang lokalpatriotiske aktivister i større kontakt med deres pendanter i
udlandet - eksempelvis i den simultane protest imod lanceringen af Irakkrigen. (Tilly og Tarrow, 2007:
20ff)
Tarrow og Tillys påstand er, at internettets rolle indtil i dag har været enten at samle folk til en
demonstration eller at koordinere demonstrationer fra mange kanter på tværs af et større territorium.
Som eksempel på førstnævnte nævner de Seattle-demonstrationen i 1999 imod World Trade
Organisation, i forhold til brugen af internettet som mobiliseringsform.
Som eksempel på sidstnævnte nævner de koordinationen af demonstrationer verden over imod den
amerikanske invasion af Irak i 2003. Tarrow og Tilly fastholder dog, at ingen af dem har afskaffet de
31
klassiske sæt af contentious politiske performances og mener her aktiviteter som demonstration, civil
strejke osv.
Slutteligt konstaterer de, at internettet ikke har forandret alt og kalder til forsigtighed: "Vi skal være
forsigtige med at beslutte os for, at internettet og globaliseringen har forandret alt. Den indirekte udbredelse forårsager at
"contentious ordet" spredes hurtigt og vidtfavnende via internettet på den ene side. Men dette forhold kan ikke udgøre en
erstatning for den interpersonelle tillid, som kommer af de personlige bånd mellem mennesker."
3.12. Mario Dianis definition på en ny social bevægelse
Mario Diani er inspireret af teoretikeren Melucci, der er kendt for sin centrale vægtning af kultur og
identitet. Denne vægtning udgør en fornyelse af teorien på området der tidligere var mere optaget af
økonomisk omfordeling.
Fokus på identitet og værdier i socialbevægelsesteori har Diani og Meluccis aftryk. Dette gør det
nemmere at tænke Anonymous ind i sammenhængen med socialbevægelsesteori eftersom Anonymous
kæmper for værdier og er fortaler for større frihed på internettet og i sin selvforståelse kæmper for
retfærdighed, her forstået som et oprør mod repressive regimers magtmisbrug.
Jeg vil bruge Mario Dianis arbejde på en pragmatisk og anvendelsesorienteret måde. Styrken ved Dianis
tilgang er hans arbejde med at foretage en syntese mellem de forskellige traditioner, der forsøger at
fortolke kollektiv handling. Diani lader sig ikke slå ud af, at de forskellige traditioner har forskellige
udgangspunkter omend det er et marxistisk udgangspunkt over for liberale præmisser, han
argumenterer for at syntese er mulig. (Diani i Nash, 2010: 120)
Diani argumenterer endvidere for, at de forskellige teoretikere, der repræsenterer de forskellige
traditioner må alle tage de sociale aktører der arbejder i bevægelserne alvorligt forstået sådan: Den
kollektive identitet af en given bevægelse er selve bevægelsen, fordi kollektiv identitet ikke er andet end
meningsfuld social konstruktion, der er skabt i en social handling. (Diani i Nash, 2010: 120)
Denne pointe er jeg enig med Diani i, idet det ikke giver mening at pådutte, omfortolke eller afskrive
hvad sociale aktører selv ser som kollektiv identitet på basis af forudfattede teoretiske kategorier.
Ifølge Diani har en social bevægelse disse karaktertræk:
"Specifikke sociale dynamikker.... Der består af en proces hvorigennem adskillige og forskellige aktører, det kan være
individer, uformelle grupper og eller organisationer via fælles aktion og eller kommunikation sammen skaber en definition
32
af dem selv og som de i fællesskab deler som en part, mens de står på samme side i en social konflikt mod en anden
part(er). Ved at gøre det førnævnte skaber de en mening med nogle ellers usammenhængende protestbegivenheder og
symbolsk set antagonistiske praksisser. Hermed så gør de også specifikke konflikter og temaer åbenlyse og eksplicitte (...)
Denne dynamik afspejler sig i sociale bevægelser som viser sig i form af: Netværk med uformel interaktion mellem en
pluralitet af individer, grupper og/eller organisationer, der er engageret i politisk og/eller kulturel konflikt på basis af en
delt kollektiv identitet". (Diani, 1992: 2ff)
Mario Dianis definition på en social bevægelse er hensigtsmæssig for at beskrive Anonymous som en
social bevægelse. Den muliggør integration mellem teori og empiri. Den leverer begreber, der kan
forklare hvad der adskiller sociale bevægelser fra andre kollektive handlemåder som partiet og
organisationen. Den er orienteret mod syntese mellem diverse teorier. Den er mere empirisk orienteret
og har anvendelsessigte. Alt i alt bevirker definitionen, at empiriske fænomener ikke forbliver ignoreret
som følge af en teoretisk bias eller teoretisk fetichisme.
Jeg vil senere analysere Anonymous med hjælp fra Mario Dianis definition. Der vil mit argument være,
at Anonymous godt kan ses som en social bevægelse ud fra Mario Dianis perspektiv. Ovenstående var
blot en kort præsentation af teorien. Den mere analytiske udfoldelse, der sammenkobler teori med
empiri, kommer i kap. 5.1. Forholdet mellem teori og empiri kan variere afhængig af ens ståsted. Dette
forhold i mit speciale er vigtigt at belyse - som jeg vil gøre i det efterfølgende afsnit.
3.13. Forholdet mellem teori og empiri i specialet
I sociologien findes der forskellige tilgange med hensyn til sociale bevægelser. Disse forskellige tilgange
vil jeg ikke diskutere med et teoretisk sigte for øje hvor jeg diskuterer hvilken jeg finder mere korrekt
end den anden. Dette ville blive for teoriteknisk, hvilket ikke er muligt i specialet. Det er ikke mit
formål at skabe en teoritung undersøgelse, der vil aflede fokus fra min undersøgelse hvis formål er at
løse problemformuleringen jvf. kap. 1.3. Jeg vil i stedet bruge teorierne på en supplerende måde for at
forstå og fortolke empirien Det vil sige, at teori bruges som erkendelsesmiddel i forhold til empiri.
Dette skyldes, at jeg er enig med professor i social teori og politisk økonomi, Andrew Sayer, der
argumenterer for, at observationer ikke er teorideterminerede eller -neutrale. Observationer er
teoriladede. (Sayer, 1984: 52ff)
Dernæst har min empiriske undersøgelse et formål jeg selv har valgt. Formålet er, at jeg vil diskutere og
påpege hvis teorierne modsiger empirien. Denne måde at bruge empiriske undersøgelser skyldes min
enighed med sociologen C. W. Mills på dette punkt. C. W. Mills siger: "Formålet med empiriske undersøgelser
33
er at fjerne enhver uenighed og tvivl vedrørende kendsgerninger og følgelig gøre debatter mere frugtbare ved at forsyne alle
parter med facts til støtte for deres påstande. Facts disciplinerer fornuften." (Mills, 2002: 209)
Jeg er enig med Andrew Sayer i, at jeg har en teoretisk ladning som gør, at jeg har observeret et
fænomen som Anonymous på den måde jeg har observeret det. Samt at denne teoretiske ladning har
hjulpet mig, men jeg er ikke teoridetermineret forstået sådan ,at jeg lader teorien bestemme eller blænde
mine øjne for at se empiriske kendsgerninger. Her er jeg enig med C. W. Mills i, at empirien forsyner
mig med facts, der fjerner teoretiske uenigheder eller afskaffer sløret omkring teoretisk tvivl.
Samfundsvidenskaben har før været vidne til, at teoretiske retninger kan skabe en form for empirisk
blindhed eller belastes af skyttegravskrige mellem teoretikere. Det har jeg ikke til formål at belaste mit
speciale med. Jeg vil bruge teori som erkendelsesmiddel.
Craig Calhoun argumenterer for, at sociologien led under en bias, som han kalder den rationalistiske og
instrumentelle bias, som gjorde at sociologer ignorerede nogle bevægelser fordi de ikke arbejdede via
"normale" politiske institutioner men i stedet anvendte ukonventionelle midler og greb til direkte
handling. Da disse bevægelser, modsat den konventionelt definerede arbejderbevægelse, var mere
optaget af livsstil og identitetspolitik blev de afskrevet teoretisk og fik ikke opmærksomhed nok til at
blive undersøgt nærmere. (Calhoun, 1995 i Nash, 2010: 89)
Calhoun viderefører argumentet og påpeger, at med arbejderbevægelsens institutionalisering blev andre
bevægelser fra midten af det 19. århundrede også marginaliseret (Calhoun, 1995 i Nash, 2010: 89)
Jeg er enig med Andrew Sayer, C. W. Mills og Craig Calhoun og vil af disse grunde ikke gribe Tarrows
og Tillys teori eller definition an på en rigid måde og forholde mig blind over for empirien. Jeg vil
eksplicitere de aspekter af mit datamateriale, der modsiger deres teoretiseringer om sociale bevægelser
og særligt internettets rolle. Jeg vil anvende enhver teoretisering, der hjælper til erkendelse af empirien.
Heraf vil jeg anvende Mario Dianis definition og Manual Castells’ teori. Min tilgang er, at jeg vil bruge
teorierne på en pragmatisk måde hvor de gør mig klogere på empirien, ikke for teoriernes egen skyld.
Jeg vil derfor kun diskutere teori i det omfang som det har betydning for empirien, stemmer med eller
modsiger empirien.
Før jeg kan diskutere teorien vil jeg belyse min empiri. Jeg har selv stået for den empiriske
undersøgelse, herunder indsamling af datamateriale via interviews og feltarbejde. Endvidere har jeg
deltaget i en demonstration som Anonymous afholdt under navnet "Million Mask March" i november
34
2013. Dette vil jeg i det følgende redegøre for herunder hvordan bevægelsen blev til og hvordan den
udvidede sig til Danmark.
4. EMPIRISK UNDERSØGELSE
4.1. Historien om hvordan Anonymous blev til og udvidede sig til Danmark
Anonymous’ historie begyndte på et imageboard ved navn www.4chan.org tilbage i 2004. Det er en
hjemmeside, der fungerer som en platform hvor brugere uploader billeder og kommenterer andre
brugeres billeder. Hjemmesiden er opdelt i temaer som: Kultur, underholdning, musik og film. Der er
billeder af vidt forskellig art på 4chan. Brugerne på hjemmesiden er anonyme. Dette betyder, at man
ikke kan sondre en bruger fra en anden. Når en bruger uploader et billede er hans signatur blot
”anonymous”. Dette gælder for alle, der uploader. Hjemmesidens koncept og brugere går ind for frihed
i videste forstand og er stærke modstandere af censur. Derfor findes der også bizarre billeder og grove
former for humor på siden. Det er ikke sjældent, at der sker mobbekampagner, som er i forlængelse af
hjemmesidens ånd. (Golovchenko og Degirmenci, 2013: 24)
4.2. Scientology og historien om Anonymous opståen som en bevægelse
Igennem årene har brugerne af hjemmesiden www.4chan.org haft mange ting at mobbe og latterliggøre.
I 2008 s fangede en sag brugernes opmærksomhed og blev genstand for deres mobning og
latterliggørelse: Skuespilleren Tom Cruise lavede en promotionsvideo for Scientology. Denne video. der
oprindelig var tiltænkt at være til brug for medlemmer af Scientology, kom i offentlighedens søgelys,
som følge af et hackerangreb på Scientology. Scientology svarede igen ved at mobilisere advokater og
udøve juridisk pres for at få videoen fjernet fra internettet. Det lykkedes Scientology at få videoen
fjernet, hvilket af brugerne på hjemmesiden www.4chan.org blev opfattet som overgreb på
informationsfriheden og censur af indhold på internettet. Scientology havde stukket fingeren direkte
ind i en kæmpe bikube. Pludselig kom der er en stærk reaktion fra mange individer fra 4chan.org. De
ringede rundt til Scientology-kontorer i USA, de lancerede mobbekampagner ved at sende telefax med
pornografisk indhold, de hackede Scientology og bestilte ubetalte pizzaer til Scientologys kontorer.
Konflikten eskalerede og for første gang i 4chan.orgs historie, viste der sig massivt mange
protestaktører samlet mod en kollektiv sag, der harmede dem. Den 21. januar 2008 uploadede de en
video på Youtube med kritik af Scientology og lovede at gennemføre hackerangreb indtil Scientology
udslettelse. (Golovchenko og Degirmenci, 2013: 25)
35
I februar 2008 tilføjedes gadedemonstrationer som protestform i kampagnen mod Scientology.
Gadedemonstrationer foran Scientology-kirkerne verden over førte til, at 9.000 mennesker samledes i
Australien, Europa, New Zealand og Nordamerika.
Demonstranterne bar Guy Fawkes-masker og viste plakater med slogans mod Scientologys censur af
information på nettet.
Billedet er fra Anonymous’ protestdemonstration i 2008 foran Scientology-kirken i London.
4.3 Sammenfattende om Anonymous dannelse som kollektiv
At der var mange mennesker på www.4chan.org, der var tilhængere af videst mulig informationsfrihed
og at de gik imod censur på internettet var ikke nyt. Det nye ved denne udvikling var, at de indgik en
kollektiv kampagne, der varede over længere tid. De førte den internetbaserede kampagnen ud i det
fysiske ved hjælp af demonstrationer. De protesterede med Guy Fawkes-masker og optrådte anonymt i
samme ånd som hjemmesiden 4chan.org. Resultatet af denne udvikling blev skabelsen af Anonymous.
36
4.4. Anonymous som et samlende banner for vidtspændende mærkesager
og forskelligartede individer
Efter dannelsen som et kollektiv og adskillige protestangreb fungerer Anonymous som et navn der
bruges af varierende grupper af hackere, menneskerettighedsaktivister, nørder, og teknologimindede
individer. Anonymous er et banner, der rummer et sæt af idealer og ideer, som disse forskellige
individer adopterer. Anonymitet er deres samlingspunkt og deres omdrejningsakse. Informationsfrihed
udgør den paraply, hvorunder de organiserer og søsætter deres aktioner. Omend det er kollektiv
aktivisme, når de foretager fysiske protestdemonstrationer eller hacktivisme, når de foretager hvad de
er mest kendt for, nemlig cyberangreb. Selvom fænomenet opstod i den vestlige verden blev
Anonymous også kendt i Mellemøsten og Nordafrika. I sidstnævnte områder stod de for teknologisk
support og online støtte til de arabiske revolutionære under det arabiske forår i Tunesien og Egypten
(Golovchenkov og Degirmenci, 2013).
4.5. Ledelse, struktur, medlemskab og organisering i Anonymous
Det, at deltagelsen i bevægelsen er flydende og at nogle er hardcore hackere, mens andre bidrager med
at lave videoer eller offentliggøre aktiviteter, giver en fleksibilitet under rekrutteringsprocesser. Dertil
kommer der en myriade af sympatisører, der måske ikke bruger flere timer i chatrum men som står
parat til at respondere på kommandoer om DDoS-angreb eller står til rådighed for at distribuere
Twitter-beskeder og Facebook-opdateringer på kommende aktiviteter. Disse fungerer som en slags
online hær eller gadeteam klar til mobilisering. Anonymous har opbygget en løs struktur med tekniske
ressourcer som Internet Relay Chat - også kaldet IRC-rum. Disse rum er opstartet og styret af en
håndfuld hackere, der udgør eliter. I disse rum foregår der alle mulige planlægnings- og
kommunikationsaktiviteter. Disse eliter har ikke opstillet formelle retningslinjer for medlemskab eller
hindringer for deltagelse. Etiske normer og praksis vedtages som følge af kollektiv konsensus på linje
med den arbejdsmetafor, jeg brugte om honningbier. Metaforen er meget sigende om hvordan
Anonymous tænker og agerer som et kollektiv (Golovchenkov og Degirmenci, 2013).
4.6 Uklarhed omkring Anonymous
Den paradoksale natur og det spøgelsesvæsen nye iagttagere får indtryk af ved det første og
umiddelbare blik på Anonymous, skyldes mange faktorer. Blandt dem kan jeg fremhæve:
1. Anonymitet
37
Dorte, 36 år: "Altså masken den bliver symbol på det. Den bliver et tydeligt billedligt symbol på, at tager du den
maske på, så kan du gå ud og være anonym i flok. Så kan man ligesom gå ud og sige: vi laver en forandring og vi gemmer
os bag nogle masker" (Interview nr. 6 og 7, s. 9)
At gå i flok kan også betyde, at de, der går i flokken, bare har infiltreret flokken med andre hensigter,
derfor kan kendskab til og interview af personer fjerne uklarheder om dette forhold.
2. Mange og vidt forskellige cyberangreb imod forskellige mål, regeringer, virksomheder, organisationer
og privatpersoner
Angreb mod Scientology i 2008 og 2013 pga. censur af information på internettet. Angreb mod
sikkerhedsansvarlig for IT-firma i USA, der går til offentligheden med oplysning om at ville afsløre
ledende personer i Anonymous til FBI. Angreb mod Nordkorea pga. indgreb i frihedsrettigheder i
2013. Angreb mod NATO i 2012, fordi NATO erklærede Anonymous en sikkerhedstrussel. Angreb
mod en amerikansk fodboldstjerne i 2012 pga. mistanke om voldtægt af en pige. Som følge af
angrebene blev den anklagede stillet for retten og dømt skyldig. Angreb mod IS, der i 2015 af
Anonymous erklæres som fjende af ytringsfriheden.
3. Det konstante iboende potentiale for "false flag" operations i bevægelsens navn
Hvilket kan skabe forvirring, som det gjorde i Danmark i 2013 da nogle hævdede at lave en action imod
KL i KL’s langvarige strid med lærerne i Danmark, men som mine kilder i Anonymous affejede som en
Anonymous-aktion og insisterede på, at det intet med Anonymous havde at gøre. Sagt med andre ord
gør cyberangreb også bevægelsen sårbar for "false flag operations" udover at det udgør kilde for
potentiel mytedannelsen omkring den.
4. Den konstante risiko for at blive bedraget af selve bevægelsen pga. dens selviscenesættelsesstrategier
og teknologiske overlegenhed
Jeg havde etableret kontakt til to hackere, der gerne ville interviewes og udgav sig for at være
"højtstående" i Anonymous Global. De havde travlt med at forberede en international rejse i
Anonymous-øjemed. Den ene af dem som jeg kommunikerede meget med og som talte på vegne af
dem begge, meddelte at de gerne ville møde op i København på CSS for et interview. De havde dog
nogle betingelser. Dels krævede de mange tusinder kroner, som de begrundede med at de skulle bruge
38
til deres rejse. Dels ville de have at interviewet skulle gennemføres hurtigt inden for kort tid. Jeg havde
endnu ikke udarbejdet interviewguiden helt. Jeg kendte dem heller ikke godt nok andet end, at jeg
vidste, at de står for en af de danske hjemmesider for Anonymous Danmark. Jeg var i tvivl om, hvad
jeg skulle gøre. Derfor henvendte jeg mig både til min vejleder og til min interviewperson Karl. Karls
centrale position i bevægelsen og hans engagement gav mig tiltro til, at han kunne give mig en
vurdering af dem. Han fortalte mig, at han godt kendte dem, men anbefalede at jeg afslog, idet de
krævede penge. Han stillede sig uforstående over for at de krævede penge for interview. Penge, der bl.a.
var gået til at trykke T-shirts med Anonoymous’ navn og logo. Derfor forstod han ikke deres attitude.
Min vejleder rådede mig også til ikke at kaste mig ud i dette projekt. Jeg afslog at gennemføre interview
med dem og fortalte, at vi som universitetsstuderende ikke gav honorar for interviews. Jeg fandt heller
aldrig med fuld sikkerhed ud af deres egentlige rolle i bevægelsen, andet end min viden om deres
ledende funktion i og tilknytning til en Anonymous Danmark hjemmeside, jeg selv har observeret over
længere tid.
Der er dog ingen tvivl om, at bevægelsen vælger metoder og besidder individer, der tænker meget
anderledes end mainstream mennesker i samfundet, hvorved de også bidrager til aspekter af
mystificeringen. Som eksempel vil jeg nævne en hackers mentalitet.
4.6. Hackere opfatter samfundet som manipuleret
I redegørelsen for hackerkulturen tydeliggjorde jeg, vha. Steven Levy, at den er anti-bureaukratisk og er
mistænksom over for hierarki, regler, autoritet på den ene side og at den på den anden side glorificerer
computeren, den fri information og kreativiteten. En hackermentalitet er på mange måder anderledes i
forhold til samfundet og ikke altid nem at forstå for en udenforstående. Her kommer et lille udpluk fra
et interview, hvor en hacker indvier os og fortæller hvordan han tænker:
Johny, 35 år: "Samfundet er blevet manipuleret til at tro at min måde at tænke på er den forkerte. Det er lige præcist
det modsatte. Det er sådan nogen folk vi har brug for. Vi har brug for folk der kan sige deres mening. Som ikke bare
render rundt og er robotter og gør hvad der bliver sagt. Jeg har altid været den der ikke har gjort hvad der er blevet sagt.
Men ikke negativt oppe i min hjerne fordi jeg tænkte negativt. Jeg har bare tænkt, der er sgu ikke nogen der skal
bestemme over mig, jeg er et væsen. Du går heller ikke ud i naturen og bestemmer over en løve. Så æder den dig sgu ikke?
Så kig på naturen og kig på mig , det er der jeg er (...) Rent naturligt vil tingene køre i en cyklus af normalitet. Vi ved
udmærket godt hvad vi skal og hvad vi ikke skal, hvis alle de her uddannelser og det her samfund blev kørt ned. Så
finder vi det helt automatisk. Så finder vi faktisk den rigtige vej. Alt det andet, systemet er bygget op for at manipulere.
Jeg tænker det skal være frit. Folk skal have lov til at gøre hvad de vil med måde. Alt hvad de render rundt og gør, det er
39
jo ikke med måde ikke. Når de slår folk ihjel for deres eget bedste. Når de forgifter os igennem vores mad, altså you
name it (...) Altså systemer er lavet for at fucke din hjerne op. System, det er en virus oppe i din hjerne. Har du ikke et
system du skal rende rundt og følge, jamen så er du free mind. Er du free mind jamen så kan du påvirke systemet (...) Jeg
har aldrig nogen sinde taget nogen uddannelse eller noget. Jeg har uddannet mig selv. Jeg har altid tænkt sådan her; hvad
skal jeg bruge informationen på når jeg ikke kan bruge det til noget alligevel? Når jeg skal have en information eller en
uddannelse så er det fordi jeg ved jeg skal bruge den til noget. Så søger jeg det eller bruger jeg det. Jeg gider ikke at få et
værktøj jeg alligevel ikke skal bruge i min værkstøjskasse. Det gør jeg ikke fordi jeg får at vide af min mor eller andre der
synes jeg skal være sådan der. " (Interview nr. 4, s. 2f)
I Johnys udtalelse ses nogle af de træk, som ifølge Levy kendetegner hackerkulturen. Johny fremhæver
vigtigheden af at handle individuelt og betoner sin modstand mod formel uddannelse. Desuden
udtrykker han en modstand mod den etablerede samfundsorden.
Vi har mange af de bestanddele af en hackeretik (som redegjort på s. 19-23) i dette brudstykke af
interviewet med hackeren Johny - herunder: Viljen til at gøre ting på egen måde, modstand imod formel
uddannelse, ønsket om uindskrænket frihed, modstand imod systemet og tiltroen til egen og
computerens evne til at etablere herredømme.
4.7. Vejen frem til klarhed om Anonymous
Disse forhold betyder ikke, at bevægelsen ikke er for alle og for altid vil forblive mystificeret.
Anonymous kan netop afmystificeres ved hjælp af empirisk undersøgelse – og ikke ved forudfattede
teoretiske eller distancerede spekulationer. Jeg har derfor valgt at lave feltarbejde, at deltage i
demonstration og interviews med bevægelsens medlemmer for at se menneskene bag masken, for at få
en dybdeborende indsigt i medlemmernes engagement og for at nuancere fortællingen om bevægelsen.
4.8. Sammenfattende om Anonymous som en transnational bevægelse
Efter milepælen med Scientology-konflikten i 2008 og op til dags dato i august 2015 opstod der mange
andre situationer, hvor Anonymous reagerede med protester og foretog cyberangreb. Bevægelsen
indgik aktivt som støttende faktor i Occupy Wallstreet i USA, hvor bevægelsens aktører hjalp
demonstranterne med teknologisk support.
Da det arabiske forår startede i Tunesien og fortsatte i Egypten, kom bevægelsen igen på banen og
foretog angreb på den egyptiske regerings hjemmesider som reaktion på regeringens indgreb på
40
internettet. Fra 2008 og til skrivende stund er der derfor et mønster, der har vist sig i bevægelsens
kampagner og protester, der gør, at den kan kategoriseres som en bevægelse.
For det første: Der er en vedvarende forpligtelse af et stort (ukendt i præcis størrelse) antal individer,
der viser kontinuitet i deres forpligtelse til bevægelsens mærkesager, eksempelvis frihed på internettet.
For det andet: Denne vedvarende vilje og motivation til at kæmpe bevægelsens sager viser aktivisterne
ved aktivt at bruge bevægelsens kendte protestredskab, cyberangreb.
For det tredje: De fastholder grundlæggende symboler, traditioner og bestanddele som
identitetsmarkører for hvordan de opfatter sig selv og hvem de er i konflikt med såsom: Guy Fawkesmasken og anonymiteten, der bruges for at definere "vi" som dem der en del af Anonymous.
For det fjerde: Bevægelsen definerer dens fjender ud fra hvad den opfatter som modstandere af dens
grundlæggende værdisæt der har været fast igennem årene siden 4chan.org og til skrivende stund. Dette
værdisæt består bl.a. af informationsfrihed på internettet uden censur og et internet uden reguleringer
og indgreb fra regeringer.
4.9. Anonymous viser kontinuitet som en bevægelse på 5 års-dagen i
februar 2013
I februar 2013 gennemførte Anonymous en traditionel protestdemonstration foran Scientology-kirker i
22 lande. Anonymous selv har navngivet sin kamp mod Scientology ’OpChanology’. 5 år efter sin
tilblivelse netop begrundet med kampen mod Scientology og dennes censur og undertrykkelse af
informationsfrihed viste Anonymous, at den fortsat er determineret i kampen mod Scientology.
Protesterne omfattede lande som Canada, Belgien, Frankrig, Tyskland, Norge, USA og Storbritannien.
41
Billedet viser invitationen til den fysiske protestdemonstration i anledning af 5-året for første fysiske
protestdemonstration mod Scientology, der skabte bevægelsen.
I forbindelse med interviews ved ovenstående demonstration blev medlemmer af bevægelsen citeret for
at sige: “Five years ago, the first worldwide Anonymous vs. Scientology protest brought over nine thousand Anons to the
streets in protest of the abusive practices of this cult (...) Project Chanology is the longest-running Anonymous project ever,
marked Anonymous' first major protest against anything, and remains its largest real world action. In February 2013, we
mark our fifth anoniversary (http://news.softpedia.com/news/Anonymous-Plans-New-Protests-Against-theChurch-of-Scientology-327979.shtml)
Dermed har Anonymous som en bevægelse og de grundlæggende træk, der kendetegner Anonymous,
overlevet til skrivende stund og udvist kontinuitet.
Efter opståen som et globalt fænomen og synliggørelsen af Anonymous som en bevægelse, mest på
Internettet, via spektakulære cyberangreb og vedvarende hacktivistiske kampagner, vakte Anonymous
opsigt og gjorde sig bemærket verden over. Det ville vise sig, at der også er grobund for Anonymous
blandt danske internetbrugere. I det følgende vil jeg redegøre for bevægelsens udvidelse til danske
aktivister.
4.10. Anonymous Danmark etableres i forlængelse af Anonymous global
Som redegjort for med Castells rummer internettet evnen til at lede informationsstrømmen til hvilken
som helst menneskelig aktivitet hvor som helst i verden.
Internettet rummer en fleksibilitet, en tilpasningsevne. Det forsyner os med en mulighed for
koordinering af og udførelse af opgaver samt en decentraliseret effektuering. Det giver den enestående
og effektive mulighed for manges kommunikation med mange samtidigt og ophæver begrænsningen
ved den fysiske distance mellem mennesker. Dette gør arbejdet med udvidelse af bevægelsen til andre
lande lettere.
Vigtige interviewpersoner til mit speciale, der har været med fra starten af Anonymous’ grundlæggelse i
Danmark, har om starten berettet om hvordan de begyndende kontakter, interaktioner og
organiseringer blandt de første danske aktivister indbyrdes og blandt dem og de amerikanske og
engelske aktivister fandt sted via internettet. Disse individer havde ikke mødtes fysisk før deres kontakt
via nettet. (Præsentation af interviewpersoner i kap. 4.12.)
42
I tråd med Dianis definition på sociale bevægelser indledte mine interviewpersoner, der er en pluralitet
af individer med forskellige baggrunde, kontakt til hinanden med henblik på at lave fælles aktion og
samles i Danmark under navnet Anonymous. Ifølge mine interviewpersoners fortælling startede det
med, at tre af dem fik kontakt over internettet og de aftalte sammen at arrangere en demonstration i
Fælledparken i forbindelse med 1. maj 2012.
Ifølge aftalen skulle deltagerne bære masker og de aftalte, at en af de tre skulle holde en tale. Endvidere
ville de tre arrangører mobilisere yderligere demonstranter via deres netværk på internettet. Tilfælles
havde de tre arrangører viljen til at påtage sig masken, der symboliserede Anonymous, og dens kamp
for retfærdighed, troen på forandring og deres modvilje ift. det etablerede system og de politiske partier.
Dette forsøg på at mobilisere deltagere til en dansk Anonymous-aktion mislykkedes. Dels fordi den
tredje person aldrig dukkede op og dels fordi de inviterede mennesker på internettet ikke viste interesse
for arrangementet. To af de tre gav dog ikke op og fortsatte med på internettet at følge Anonymous’
internationale aktiviteter, mens de på samme tid gjorde opmærksom på bevægelsen gennem
ophængning af plakater og uddeling af flyers i København.
I november 2013 havde interessen for Anonymous i Danmark nået et punkt, hvor det var muligt at
afholde et egentligt arrangement. Således deltog en række mennesker den 5. november 2013 i marchen
’Million Mask March’, hvor en række mennesker spadserede fra Rådhuspladsen til Christiansborg.
’Million Mask March’ er et globalt Anonymous-arrangement, der finder sted i hundreder af byer verden
over. Resultatet blev gennemførelsen af Anonymous’ første vellykkede store demonstration på dansk
grund. De marcherede fra Rådhuspladsen til Christiansborg. Se billedet forneden på startstedet,
Rådhuspladsen:
43
Ovenstående billede stammer fra mit feltarbejde. Det er taget ved Anonymous-demonstration på Rådhuspladsen,
den 5. november 2013. På billedet ses demonstrerende Anonymous aktivister og et medlem af Piratpartiet.
44
Ovenstående billede stammer fra mit feltarbejde. Det er taget foran Christiansborg. Det stammer fra Million
Mask March den 5. november 2013. På billedet kan man se Anonymous-aktivister med deres karakteristiske
masker.
Som en af mine vigtige interviewpersoner, Julie, der var hovedarrangør til demonstrationen udtrykte
det, så var denne vellykkede demonstration en manifestation på, at det nu endeligt var lykkedes dem at
grundlægge en dansk Anonymous-afdeling efter tidligere fiaskoer i 2012 og 2013.
Julie: Vi var begge to ved at tude fordi det lykkedes faktisk den 5. november 2013. Det er lige meget med hvor mange
mennesker der kom. Der kom mange mennesker. Det var en triumf i sig selv. (Interview nr. 5, s. 29)
Året efter, den 5. november 2014, blev "Million Mask March" gentaget og denne gang med et større
antal deltagere. Det tyder dermed på, at Anonymous er i vækst i Danmark og har succes med at
rekruttere og mobilisere.
4.10. Feltarbejde, feltnoter og refleksioner
5. november 2013: "Million Mask March" i alle verdens storbyer - også i København.
At foretage feltarbejde ved Million Mask March var for mig som sociolog en unik mulighed for at få
indblik i Anonymous’ danske afdeling. Unik, fordi jeg inden og under selve marchen, kunne observere
45
mobiliseringen til arrangementet og den interaktion, der foregik mellem deltagerne såvel on- som
offline. Jeg vil i det følgende præsentere disse observationer samt reflektere over betydningen af disse.
I tiden op til Million Mask March den 5. november 2013 fremgik det af Anonymous’ danske
Facebookside, at der var godt 500 tilmeldte til arrangementet, men jeg vil vurdere, at antallet af
deltagere til selve marchen kun var godt 200. Under det virtuelle feltarbejde op til demonstrationsdagen
bemærkede jeg, at der var tilmeldte fra såvel Jylland, Fyn og Sjælland. Blandt deltagerne fra Jylland og
Fyn var der en del logistiske spørgsmål, i det de ikke var fortrolige med bl.a. parkeringsmulighederne
ved Rådhuspladsen. Under selve marchen virkede demonstranterne entusiastiske og glade. Der
herskede en nærmest festivalagtig stemning i kraft af deltagernes farverige kostumer og kreative
udklædninger.
Dette billede stammer fra mit feltarbejde. Det er taget ved demoen 5. november 2013, hvor demonstranterne går
på Stormgade på vej til Christiansborg fra Rådhuspladsen.
46
I det følgende vil jeg præsentere et uddrag af mit interview med den 27-årige hacker Karl, der under
marchen tog en førerrolle ved bl.a. at guide demonstranterne i henhold til politiets anvisninger.
I: Okay, i dag deltager du i denne demonstration. Hvad handler denne demonstration om?
Karl: Den her demonstration den handler om at vække folk op. Men lige så meget om hvad der sker i samfundet. De
ting som du ikke får at vide. De ting som de prøver at holde skjult. Nu er der også meget med NSA og alle de her sager
der kører med det her overvågning. Men det er et meget stort perspektiv det her. Det er ikke noget jeg lige kan forklare på
5-10 minutter.
I: Er der en særlig grund til at I har valgt denne dag for demonstrationen?
Karl: Ja, det er fordi der er Million Mask March over hele verden. Jeg vil næsten vove at påstå at over hele verden
sammenlagt ,så har der aldrig været så mange mennesker der demonstrerer på et tidspunkt for det samme.
I: Hvilken betydning har den 5. november?
Karl:Vi har taget lidt den her ide fra (filmen) V for Vendetta og det kommer fra London af. Det har været for mange
år siden og jeg kan ikke lige huske det.
I: Hvem er Guy Fawkes?
Karl: I 1700-tallet, der var der nogen der ville springe Parlamentet af i England. Det er en lidt længere snak. Men det
kan man selv gøre sig klog på, ikke altså. Men det stammer fra England og det er en ide det her. Hvad er ideen med
ideen? Det er, at der er en ide. (Interview nr. 1, s.1-2)
Dette interview viser, at Anonymous og dens medlemmer er reflekterede omkring den dag de har valgt
at demonstrere, og at de er klar over betydningen af 5. november 1605 som en dato for oprør imod et
system, som de overfører til deres egen tid og bevægelse.
Demonstranterne gjorde indtryk på omgivelserne og gjorde sig bemærkede på mange måder. Det kom
til udtryk via konkrete tiltag, eksempelvis: Demonstranterne stoppede bl.a. en bus på deres vej mod
Christiansborg og overrakte buschaufføren en rose, der blev modtaget med glæde. Tilfældige
mennesker fik til deres overraskelse en rose ledsaget af budskabet "One Love".
47
Billedet stammer fra mit feltarbejde og er taget efter demonstranterne har stoppet den omtalte bus og givet
chaufføren en rose.
I det følgende vil jeg eksplicitere nogle af de mest markante observationer og refleksioner jeg gjorde
mig på dagen:
Det var for mig tankevækkende at erfare, at jeg, selvom jeg over længere tid i mit virtuelle feltarbejde
havde fulgt med på Anonymous’ hjemmeside, under selve marchen blev nervøs. Det virkede alligevel
lidt skræmmende på mig at komme ind til Rådhuspladsen. Synet af de mange mennesker med de
karakteristiske Guy Fawkes-masker og bevidstheden om, at de kunne se mig og jeg ikke dem føltes
grænseoverskridende. Masken virkede fascinerende kraftfuld, ja, nærmest frygtindgydende, i det jeg
under maskerne kun kunne se et lille glimt af demonstranternes øjne. I kontrast til deres markante
fremtoning stod demonstranternes venlighed og deres imødekommenhed: Da jeg ankom til
Rådhuspladsen blev jeg budt velkommen af en udstrakt hånd, der tilbød mig en løbeseddel. Jeg tog
imod løbeseddelen, mens jeg kiggede på personens ansigt – ude af stand til at vurdere personens alder,
køn og mimik. Var der mon venlighed eller et andet motiv bag handlingen? Gemte der sig et ægte smil
48
bag den smilende maske? Det fysiske feltarbejde igangsatte en række af refleksioner, som jeg ikke havde
gjort mig under mit virtuelle feltarbejde.
Anonymous’ slogan, ”One Love”, understreger bevægelsens afstandtagen til vold og dens budskab om,
at der som modsvar til had og fjendskab er behov for at sprede kærlighed. Dette var jeg inden marchen
bevidst om, så min nervøsitet var udelukkende et resultat af indtrykket fra de mange masker, der gjorde
så stort et indtryk, at jeg var lettet over den mængde umaskerede fodboldfans, der denne dag også – i
forbindelse med et andet formål – også var på Rådhuspladsen.
En anden refleksion, jeg gjorde mig, var om jeg kunne observere et hierarki eller nogle ledende figurer i
praksis, idet de i teorien afviser at have ledere og hierarki. I denne sammenhæng var det interessant at
bemærke, at da politiet gav ordrer om hvordan marchen skulle foregå, og hvilken vej de skulle gå var
det tilfældige mennesker og ikke en bestemt central figur politiet kommunikerede med. Det virkede
som om der ikke var forudbestemt og velplanlagte tiltag i marchen. Da politiet afgav ordre om, at de
ikke måtte gå igennem strøget, men skulle vælge Stormgade, opstod der uintenderet kaos, hvor en
gruppe af mennesker gik imod gågaden fordi de misforstod politiets ordre og en anden forsamling
begyndte at gå imod Stormgade, mens en tredje gruppe stod og observerede en rapper der på åben gade
fremviste hans talentfulde repertoire af rapssange. Fejlen blev rettet op, men det var et humoristisk
input på demodagen, folk og herunder jeg selv smilte og grinte af den kaos der opstod. Ikke desto
mindre fik jeg efterprøvet om idealet med at de ikke har formelle ledere og ikke har et formelt hierarki
stemmer over ens med praksis, og det gjorde det i denne situation.
En tredje observation gjorde jeg, da demonstranterne fra marchen nåede frem til Christiansborg. Jeg
fulgte med i strømmen, der førte indtil og helt bag Christiansborgs mure. Da demonstranterne
begejstret kom ind bag borgen, hvor politikernes biler var parkerede skete der fire interessante ting:
1. En demonstrant begyndte at råbe højt og synge frasen fra digtet hvor den katolske rebel Guy
Fawkes2 fra England mindes. Dette minde er netop fra den 5. november 1605, hvor Fawkes gjorde
oprør mod det engelske kongehus og forsøgte at omvælte det protestantisk kontrollerede engelske,
House of Parliament. Digtet rummer stroferne: "Remember remember the fifth of November, gunpowder, treason
and plot. I see no reason why gunpowder, treason should ever be forgot". Derefter begyndte de andre at gentage det
Guy Fawkes fejlede og blev afsløret med et anonymt tip og blev henrettet som forræder. Ifølge historien er der lavet et digt
om forløbet året efter i 1606 til minde om Fawkes og hans henrettelse med ønsket om advarsel imod enhver yngre
generation om at forræderi straffes hårdt. I England mindes man stadig den 5. november hvert år. I USA er digtet mest
kendt pga. filmen der er lavet efter historien, der hedder "V for Vendetta". ( Internetkilde
www.rhymes.org.uk/remember_remember_the_5th_november.htm)
2
49
og fortsætte med sætningerne som i filmen V for Vendetta, som jeg genkendte fra filmen, som jeg i
forbindelse med min research til specialet. Dette fortsatte i nogle minutter. Der var en begejstret
stemning og folk var nærmest euforiske - nogle med deres knytnæver i vejret.
2. Da en demonstrant ville til at male graffiti på Christiansborgs mure udbrød de andre deltagere:
"Du får os anholdt stop med det - du må gøre det et andet sted". Personen rettede ind og standsede sit
foretagende.
3. Under demonstranternes høje slagråb "Remember, remember the fifth of November" kom en vagt
ud fra Christiansborg. Vagten fortalte, at han var bange for demonstranternes tilstedeværelse, hvorefter
nogle af deltagerne forsøgte at berolige ham. For at understrege deres fredelige metoder overrakte de
ham en rose.
4. En af demonstranterne satte sedler om Anonymous fast under vinduesviskerne på politikernes biler.
Formålet hermed var at fremhæve, at Anonymous Danmark består af folket i bredeste forstand. Hvad
de arbejder for og hvorfor mm. Budskabet blev afsluttet med Anonymous’ signatur, som bevægelsen
altid bruger i sine PR-videoer før og efter cyberangreb. Et budskab som er at finde overalt på
internettet hvori Anonymous indgår i sammenhængen. "We are Anonymous. We Are Legion. We do
not forget. We do not forgive. Expect Us."
50
Billedet stammer fra demodagen 5. november 2013. Det er et budskab, som Anonymous-aktivisterne efterlod på
Christiansborg på politikernes biler.
51
Jeg spurgte Anonymous-aktivisterne om hvem der står bag dette budskab de efterlod på politikernes
biler:
Holger, 38 år: Jamen det er, det er sgu da folk der er blevet behandlet dårligt på den ene eller den anden måde ikke?
Dorte, 36 år: Eller pårørende til dem og familier til dem.
Holger, 38 år: Ja ja og så er det også samtidig folk der har en retfærdighedssans som kan se igennem den der fordækthed
som medierne og politikerne lægger for dagen osv. osv.
Dorte, 36 år: Men det er jo ikke den rige medicinaldirektør der bliver medlem
Holger, 38 år: Nå nej selvfølgelig ikke det. Det er jo no-life folk, havde jeg nær sagt altså, ingen tvivl om det.
Dorte 36 år: Det er folk der har et stort hjerte. Det kan være sygeplejersker. Det kan være pædagoger. Det er folk der
arbejder med mennesker som kan se det går sgu den forkerte vej. Vi bliver nødt il at gøre noget. Det er folk for hvem
frustrationen bliver for stor. Så får man lyst il at gøre noget. Så går man jo ud på gaden og protesterer. Det er jo den
gammeldags model. Der kan man jo sige at Anonymous er en internet model som er helt ny. (Interview nr. 6 og 7)
4.l1. Vanskelig adgang til interviewpersoner
Skeptiske røster i studiemiljøet havde tidligt advaret mig og sagt, at jeg burde glemme at få adgang til et
miljø, der føler sig jagtet af myndigheder og PET.
Men denne udfordring var også en af mine faglige motivationsfaktorer. At vælge et mere udfordrende
og spændende felt frem for andet. Jeg valgte til formålet en strategi der tager maksimal hensyn til
interviewpersonernes sikkerhedsbevidste indstilling og omgangskreds. Jeg forventede og regnede med
at en positiv interviewoplevelse med den første ville gives videre til den næste og så fremdeles. Min
mission var at skabe først en tillidsfuld kontakt til ét medlem og så at håbe på, at denne tillid ville avle
mere tillid. Det har dog været en udfordrende og vanskelig proces at erhverve interviewpersoner fra det
lukkede og sikkerhedsbevidste miljø i Anonymous. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg flere gange var ved
at opgive projektet. Aktivisterne har en bekymring for overvågning og er angst for mulige infiltrationer,
der kan skade individerne eller bevægelsens virke.
Det er vanskeligt præcist at pege på hvorfor det alligevel lykkedes mig at få adgang til miljøet. At jeg på
min personlige Facebookprofil gennem bl.a. statusopdateringer har vist interesse for bevægelsen kan
være en forklaring herpå.
Derudover har det hjulpet, at jeg eksplicit har skrevet til flere Anonymous-facebooksider, både danske
og internationale, og forklaret, at min interesse skyldes et forskningsprojekt. . I forlængelse heraf sendte
jeg mit bachelorprojekt til de interesserede Anonymous-medlemmer for at etablere tillid til min person
52
og mine intentioner. Det har hjulpet, at jeg har udvist åbenhed og gennemsigtighed og været
imødekommende og fleksibel vedr. den mindste chance som har budt sig. Sidst, men ikke mindst har
jeg været meget opmærksom ved konstant at understrege mine etiske principper om anonymitet,
fortrolig behandling af personoplysninger samt altid at sørge for et skriftligt informeret samtykke under
kontaktetableringsprocesserne. På trods af dette blev jeg i en fase under processen angrebet for at gøre
PET en tjeneste ved at stille spørgsmål til bevægelsens medlemmer på en Facebook-side. Det var en
kritisk fase, men det lykkedes mig gennem hurtig respons og dementi af anklagen at undgå yderligere
mistanke. Under Million Mask March 2013 gennemførte jeg to interviews og fik etableret en
interviewaftale til et par dage senere. Miljøet åbnede sig langsomt op for mig og gav muligheder for at
gennemføre yderligere interviews.
Som min interviewperson Julie eksempelvis fremhæver er der stor skepsis og mistænksomhed over for
myndighederne eller andre der kommer udefra: "På Facebook, eller Twitter eller ja generelt internettet ikke, det
kan være hvem som helst, det er jo også det. Du kan jo sidde og tage din maske på men det kan en FBI agent også, det
kan en NSA agent også over en Skype konto. De kan faktisk sidde og overvåge os og alt hvad vi gør så vi bliver nødt til
at være rigtig rigtig forsigtige med hvad vi gør (…) Lad os se det på den her måde. Du var ukendt for mig inden at jeg
mødte dig. Men alligevel så stoler jeg på at der er noget godt i dig og så må jeg prøve det der fra . Jeg kunne jo have sagt
nej til et interview og så mene nej det har jeg ikke lyst til fordi jeg stoler ikke nok på dig. Og jeg har jo sagt nej til mange,
fordi jeg føler ikke der er en sikkerhed og jeg kan ikke snakke med det de her mennesker. Når jeg først har en blokering
af det så synes jeg heller ikke at jeg skal bevæge mig længere fremad." (Interview nr. 5, s. 9-10)
Det var dog en befrielse, at kontaktetableringsprocessen og tilliden kunne bygges tilstrækkeligt op
selvom de ikke kender mig reelt hverken fra det fysiske og internettet.
Jeg valgte efter overvejelser at skyde bredt og at kontakte mange både på Facebook og til
demonstrationen d. 5. november. Denne breddeorienterede strategi tog højde for min forventning om,
at mange ting kunne gå galt, og at jeg kunne få afbud og andre overraskelser undervejs.
Jeg havde løbende bekymringer om dels ikke at få interviewpersoner og dels at en fejl fra min side
kunne skabe et dårligt omdømme og dermed risiko for ikke at få nogen interviewpersoner.
Min indsats under Million Mask March gav frugtbare resultater, idet jeg fik to interviews på dagen, som
jeg gennemførte og 1 interviewaftale til gennemførelse på et senere tidspunkt og jeg mærkede, at jeg fik
genereret og opbygget en tillid, der ville hjælpe mig med at skaffe flere interviewpersoner.
53
4.12. Gennembrud med erhvervelse af interviewpersoner til
demonstration
Til demonstrationen havde jeg en fuldt opladet iPhone og interviewguide med. Guiden var forberedt
som en semi-struktureret guide med mulighed for at skifte emne undervejs og spørge uddybende ind til
temaer, der opstår i løbet af samtalen. Der var også taget højde for at spørge ind til forudbestemte
kategorier og temaer som anonymitet i bevægelsen, den første Anonymous-demonstration i Danmark,
internettets betydning, cyberoperationer m.m. Disse temaer var dels bestemt ud fra min generelle
forskningsinteresse og dels inspireret af den viden jeg allerede var i besiddelse af fra mit bachelorprojekt
om Anonymous.
4.13. Interviewpersoner og anonymisering
Jeg bruger selvopfundne pseudonymer og fjerner mulige identificerbare oplysninger, som led i
anonymisering af mine interviewpersoner. Dette gør jeg som følge af de mikroetiske forpligtelser som
jeg har givet løfte om at overholde i det informerede samtykke jeg har sendt til interviewpersonerne
forud for interview. Hensigten er at fjerne al mulighed for genkendelse af mine interviewpersoner og
derigennem sikre deres privatliv, fortrolighed og anonymitet.
1. Det første interview blev gennemført med en hacker, som jeg vil anonymisere som "Karl" på 27 år.
Interviewet blev gennemført på demonstrationsdagen d. 5. november 2013. Karl havde sin Guy
Fawkes-maske på under hele interviewet og det eneste jeg kunne se af Karls ansigt var hans øjne.
Da jeg kom tilbage på Rådhuspladsen og havde færdiggjort mit interview med Karl løb jeg ind i et
praktisk problem. Min iPhone var løbet tør for batteri, og jeg havde i mellemtiden aftalt med en af
arrangørerne for demonstrationen at jeg ville interviewe denne efter 10 minutter og evt. et andet sted.
Jeg fik personens telefonnummer og kontaktoplysninger for en sikkerheds skyld. Personen sagde, at de
nu skulle gå imod Hovedbanegården og adspurgt om jeg måtte komme med, var svaret at dette ville de
konsultere om indbyrdes, inden de gav mig et svar. Svaret blev nej, ikke i dag. Der blev ikke givet en
nærmere begrundelse. Jeg tænkte, at jeg i stedet ville jeg oplade min iPhone og vende tilbage for at se
om en ny interviewchance kunne opstå. Jeg fandt en Burger King over for Rådhuspladsen og opladede
min telefon lidt og vendte tilbage efter jeg vurderede at telefonen kunne klare et interview mere. Da jeg
kom tilbage var der ingen af demonstranterne at få øje på. Jeg begyndte at tænke på en person jeg
havde mødt i starten af dagen og besluttede mig intuitivt for at gå imod Hovedbanegården. På vejen
mødte jeg individer med masker på.
54
Jeg orienterede mig for at finde personen, der gav mig en løbeseddel om at "Danmark også skal
overholde menneskerettigheder”, da jeg i starten af demoen ankom på Rådhuspladsen. Det kan være
vanskeligt at finde rundt blandt mennesker med masker på og sondre den ene fra den anden. Men det
lykkedes mig alligevel at genkende ham. Det havde været nyttigt at jeg tidligere havde overhørt en
samtale om at nogen af dem ville bevæge sig over mod Hovedbanegården efter tilbagevenden fra
Christiansborg. Jeg besluttede intuitivt at gå i retning af Hovedbanegården.
2. Det andet interview blev gennemført som følge af ovenstående intuitive beslutning om at tage i
retning af Hovedbanegården. Da jeg nåede frem til hjørnet af Vesterbrogade og vejen der fører ind til
Hovedbanegården, opdagede og tog jeg kontakt til personen, der gav mig løbesedlen.
Interviewpersonen vil jeg anonymisere som den rutinerede protestaktivist "Valdemar", 45 år.
De ovenfornævnte to interviews blev ikke udført under de mest optimale fysiske forhold. Dels var der
larm og andre mennesker i gaderne og dels udgør "gaden og dens omgivelser" ikke de bedste og de
mest trygge vilkår at tilbyde interviewpersoner. På den anden side lurede risikoen for at muligheden
ikke ville byde sig igen. Så det handlede for mig om at gribe chancen og handle ifølge de muligheder der
bød sig.
3. Den tredje interviewperson er en kvinde. Hun er den tidligere nævnte medarrangør for
demonstrationen, der svarede at jeg ikke måtte komme med til Hovedbanegården, hende havde jeg
lavet en aftale med og fået kontaktoplysninger på. Denne kvinde har jeg valgt at anonymisere som
"Kamilla", 25 år. Jeg havde i mellemtiden, dvs. i tiden mellem de første to interviews og interviewet
med Kamilla, fået lejlighed til at revurdere min semistrukturerede interviewguide. Dermed fik jeg rettet
nogle af spørgsmålene og forbedret formuleringerne, så de var mere hensigtsmæssige. Kamilla var
medarrangør til demonstrationen og en central figur i bevægelsen, hendes anerkendelse var vigtig. Hun
accepterede mit tilbud om at hjælpe mig som en gatekeeper og lovede at formidle kontakt til andre.
4. Det fjerde interview blev til som følge af hjælp fra min gatekeeper. Det var en pige jeg vil
anonymisere som "Julie" og hun er 26 år. Vi mødtes i en restaurant under interviewvenlige og
behagelige omgivelser.
5. Det femte interview kom i stand som følge af kontakt via Facebook. Jeg kontaktede ham jeg vil
anonymisere som hackeren ”Johny” på 35 år. Jeg sendte ham et informeret samtykke, og vi aftalte at
mødes på et spisested. Det var mit klare indtryk, at Johny og Kamilla havde talt sammen om mig, og at
Kamilla havde sagt god for mig.
55
6. og 7. Disse to er dobbeltinterview, idet det var to personer der ville interviewes samtidigt. Jeg valgte
at sige ja til opgaven, eftersom at jeg vurderede at det kunne have en synergieffekt og bringe et
informationsrigt resultat. Den ene var en kvinde som jeg vil anonymisere som Dorte på 36 år og den
anden var en mand, som jeg vil anonymisere som Holger på 38 år. Dette dobbeltinterview blev
gennemført på en københavnsk cafe i interviewvenlige og behagelige omgivelser over en kop kaffe.
Interviewpersonerne ville gerne se det bachelorprojekt, jeg havde udarbejdet i 2013 om bevægelsen.
Det fik de lov til at se inden interviewet.
Dertil kommer del andre initiativer og løse aftaler, der af forskellige grunde ikke udmundede i et
interview.
4.14. Analysestrategi
Analysen er opbygget således at den bevæger sig på et teoretisk niveau og et empirisk niveau. Analysens
teoretiske del starter med først at behandle og forholde sig til Anonymous som en social bevægelse i
lyset af Mario Dianis definition. Den empiriske del af analysen zoomer ind på bevægelsens hackerdel og
forholder sig til hvor meget indflydelse, anseelse og vægt hackerne har internt i bevægelsen. Til sidst
bevæger analysen sig ind i forholdet mellem empiri og teori, og hvorledes det empiriske studie bidrager
til den teoretiske debat i litteraturen. Sidstnævnte diskuteres i lyset af problemformuleringen og særligt
Tarrow og Tillys teoretiske position over for Manual Castells’ position udfoldes.
5. ANALYSE
5.1. Anonymous som social bevægelse fra Dianis perspektiv
Som det fremgår af redegørelsen af Diani i kap 3.10, hviler Dianis definition på en social bevægelse på
flere dynamikker, hvilket jeg vil uddybe i det følgende og løbende applicere over Anonymous.
Diani er optaget af at fremhæve den for ham væsentlige sondring mellem social bevægelse på den ene
side og interessegrupper, politiske partier og religiøse sekter på den anden side, hvilket jeg vil medgive
er vigtigt. Det kan til tider være vanskeligt at udøve en sådan præcis sondring, men Diani fremhæver at
netop derfor er definitionen vigtig og at vi bør anskue social bevægelse som en distinkt form for
kollektiv handlen.
Diani argumenterer for, at det er vitalt at foretage denne sondring, og at sociale bevægelser ikke må ses
som simple organisationer, der er uformelle og ikke-hierarkiske alene, selvom de også er karakteriseret
56
med disse egenskaber. Derudover skal man også se dem som netværk mellem forskellige aktører hvori
forskellige mere eller mindre formelle organisationer også til tider kan spille en rolle. Dette skal dog
ikke føre til en forvirring i forhold til forskellen mellem en organisation som Amnesty, der kæmper for
menneskerettigheder og en social bevægelse som Anonymous der også fremhæver
menneskerettigheder, selvom de i enkelte sager kan interagere eller samarbejde om en fælles mærkesag.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International er netop en hierarkisk organisation, der er
opbygget bureaukratisk med over- og underordnede og præget af internt formelle interaktioner mellem
erklærede "officielle" ansatte og registrerede medlemmer. Den amerikanske borgerrettighedsgruppe,
"Common Cause" og "Child Poverty Action" i England er interessegrupper og ikke sociale bevægelser.
Scientology er eksemplet på en religiøs sekt. Piratpartiet er eksemplet på et politisk parti. Samlet set er
alle de nævnte eksempler på "kollektive handlemåder", der ikke indgår i definitionen på en social
bevægelse. Diani understreger, at den unikke karakteristik af en social bevægelse er at finde i dens
kollektive identitet, der gør at den opretholder en distance til hvilken som helst organisation eller parti,
samtidig med at den bibeholder en begrænset specificitet.
For at være en social bevægelse og være distinkt i forhold til en organisation eller et politisk parti eller
en sekt, skal der nødvendigvis være følgende kernekomponenter:
1. Et netværk af uformel interaktion iblandt en pluralitet af individer, grupper og eller
organisationer
Det som umiddelbart er slående ved dette kriterium er dets åbning for at kunne rumme en fragmenteret
og mangfoldig størrelse som Anonymous i dets fremhævning af pluralitet af individer og grupper.
a. Anonymous består af en pluralitet af individer og grupper der er forskelligartede og interagerer
sammen. Eksempelvis opfangede jeg i mit feltarbejde, at der er interaktioner og samarbejde mellem
Anonymous-aktivister og Piratpartiet3. Således deltog Piratpartiet i Anonymous’ demonstration den 5.
november 2013 i København.
b. Der er i Anonymous hackerne, der udmærker sig med deres teknologiske knowhow og drives af
deres kreative sans, men der er også menneskerettighedsforkæmperne, der udmærker sig ved en høj
Piratpartiet er et svensk politisk parti der agiterer for gennemgribende indskrænkninger i ophavsrettens omfang og
varighed samt styrkelsen af den personlige frihed. Partiet blev grundlagt d. 1. januar 2006 af Richard Falkvinge og opnåede
hurtigt en betydelig popularitet, der afstedkom, at lignende partier opstod i en række andre europæiske lande, herunder også
det danske piratparti. Ser man på medlemstallene alene er Piratpartiet i april 2009 det tredjestørste parti i Sverige
3
57
retfærdighedssans og er drevet af moralske bevæggrunde og social indignation, som kan tage enkelte
mærkesager op.
Der er også de meget politisk bevidste, der fokuserer på eliten og dennes skæve magtudøvelse eller
hvad de kalder den 1% overfor de 99%. Disse interagerer sammen og samarbejder om fælles handling
og protest mod hvem de i interaktioner definerer som fjender.
Kamilla, 25 år: "Det kommer an på hvem man er. Om man er demonstrations tager. Om man er hacker. Hacktivist
kaldes det også. Eller om man bare er en aktivist. Jeg er en informationsgiver der spreder informationerne ud. Ligesom de
seneste begivenheder der sker i USA der også påvirker Danmark. Jamen altså generelt set alt, hvad jeg kan se der er
relevant af information spreder jeg." (Interview nr. 3, s. 2)
Som min informant tydeliggør er der rollefordeling i Anonymous og enhver udfylder sin rolle i kampen
imod dem de definerer som fjender.
c. Interaktionen mellem disse individer og grupper internt er ikke formaliseret af et regelsæt og styres
ikke af en fælles vedtaget programerklæring, men har mere ad-hoc karakter og er ofte medierede via
internettet. Der er ingen der har beslutningskompetence over andre. Aktiviteter aftales ofte med
afstemning og deltagelse er frivillig og flydende.
Dorte, 36 år: Vi kan gå ind i de der forskellige Facebookgrupper og det betyder enormt meget, det er der vi henter vores
fællesskab og det er der vi henter vores ting der sker, når nu er der nogen der hackede et eller andet og det virker også
glæder man sig over det og hvis man laver et eller andet god gerning så deler man det med andre de der sider de er
livsnerven i Anonymous. (Interview nr. 6 og 7, s. 10)
d. Når aktivisterne i Anonymous beslutter sig for en politisk operation, er det ikke som del af en
overordnet strategi, men mere vilkårligt og afhængigt af de muligheder der byder sig ifølge hvad
pågældende Anonymous individer observerer. Aktivisterne agerer taktisk og afhængig af tid. De
forsøger at transformere og manipulere begivenheder og omdanne dem til muligheder for bevægelsen.
Denne pointe understøttes af Dorte her, idet hun fremhæver:
Dorte, 36 år: "Men det er slet ikke så styret synes jeg. Det er meget mere flydende. Nogen gange kan man jo være i tvivl
om hvor de der fælles små videoer, holdningsvideoer de kommer fra. Hvem er det der sidder og laver dem og sådan noget.
Men i og med at man lytter til budskabet og er enig i budskabet og accepterer det budskab som en del af ens egen
Anonkamp så slutter man jo op om det fællesskab der bliver skabt af de folk der gør noget. Så tilslutter man sig og siger
58
vi er enige i det der bliver sagt og det statement er vi enige i. Så deler man det med venner og udbreder det på den måde."
(Interview nr. 6 og 7, s. 24)
Som min informant her nævner så er der ikke en overordnet strategi, eller hierarki eller formelle ledere
der uddeleger nogle opgaver, men alligevel opstår der fællesskab, fælles sager, som man frivilligt
tilslutter sig efter overbevisning også udbreder de budskaberne og netværker med andre.
Diani fremhæver også det nødvendige i at : Aktørerne deler overbevisninger og besidder følelser af
tilknytning til bevægelsen.
Dette træder frem i mine interviews. I det nedenstående deler Dorte sin oplevelse af hvordan man i
Anonymous deler overbevisninger og besidder følelser af samhørighed indbyrdes.
I: Nu når vi er ved symbolet, hvad tænker du når du ser det her symbol eller den her maske?
Dorte, 36 år: Jamen så bliver jeg jo glad. Så ser jeg jo en kammerat. Så ser jeg en ven. At vedkommende der bærer den
her maske og der har taget et billede med den her maske er en jeg kan bonde med, hvis man kan sige det sådan. Vi har
den samme livsfilosofi på et eller andet plan. At vi vil lave verden til at bedre sted, fordi vi ikke synes at verden er et rart
sted for alvor, det mener vi. (Interview nr. 6 og 7, s. 9)
Som det fremgår, deler aktivisterne livsfilosofi og fælles forpligtelse til at forandre verden, og masken er
symbol på kollektiv samhørighed og følelse af tilknytning til bevægelsen.
Diani understreger vigtigheden af processen med den symbolske definition og redefinering af hvordan
begivenheder skal opfattes eller med andre ord hvordan mening skabes socialt frem for at individerne
isoleret set reflekterer over deres deltagelse. Formuleret på anden vis, at de sociale aktører i fællesskab
danner en anskuelse om deres bevægelser og hvorfor de deltager i dem. Således bliver den kollektive
identitet et resultat af en meningsfuld og social konstruktion, der skabes socialt i aktørernes
samhandlen. Deraf kommer den fælles skabelse af en kollektiv identitet, som er formgivende for den
pågældende sociale bevægelse.
Denne forhandlingsproces om den kollektive identitet i Anonymous observerede jeg på Facebook, i
forbindelse med at Anonymous arrangerede sin demonstration 5. november 2013. Medlemmerne
diskuterede ihærdigt hvilke sager de skulle tage op, hvad der skulle stå på deres bannere og hvorfor. De
forhandlede kollektivt om hvordan de skulle fremstå over for offentligheden og forberedte sig på de
spørgsmål de kunne få. Væsentligt for dem var at fremstå kollektivt som ikke-voldelige og at fremhæve
deres budskab om at afskaffe krig og had i verden og forene mennesker på tværs. Hvis nogle individuelt
59
mente at "Menneskerettigheder" var vigtige og andre individuelt mente lovliggørelse af Cannabis er
vigtig, så blev det ikke gjort til grundlag for splid, alle kunne deltage frivilligt, med deres mærkesag.
2. Diani fortsat: "Grænserne for en social bevægelses netværk er defineret af den specifikke
kollektive identitet, som deles af de aktører der indgår i interaktionen.”
a. Ovenstående betingelse taler også for at Anonymous ligner en ny type social bevægelse. Anonymousmedlemmer bygger deres kollektive identitet op om protest imod hvad de kollektivt opfatter som
uretfærdighed. Dette gør de i Anonymous’ navn, hvorunder de kan være anonyme som en samlet flok
imod en fælles defineret fjende. Eksempelvis den politiske elite på Christiansborg. Deraf kom
demonstrationen fra Rådhuspladsen til Christiansborg d. 5.november 2013.
Det træder også tydeligt frem når de danske aktivister i mine interviews sætter ord på hvad der gør dem
til et fællesskab og hvordan de forhandler om "kollektiv identitet" i en specifik sammenhæng. Der er en
diskurs om "dem" de magtfulde, der repræsenterer de få og der er en diskurs om "os", de mange uden
magt, der bliver undertrykt af de magtfuldes beslutninger.
b. Følelsen af at være et fællesskab og at samles om kampen for informationsfrihed, et frit internet og
modstand mod censur, samtidig med man forhandler og diskuterer meninger indbyrdes, fremhæves
ofte af mine interviewpersoner, som her for eksempel:
I: Så du mødte det på nettet i 2010, kan man sige. Hvad betyder Anonymous for dig?
Kamilla, 25 år: Det betyder familie og fællesskab. Det betyder at jeg ikke står alene med alt det her. At min viden, den
kan komme videre. Ikke bare med mig selv, men med andre der finder det relevant hvad jeg finder relevant. Og så deler vi
indbyrdes meninger. Vi rykker lidt på hinandens holdninger. (Interview nr. 3, s. 6)
Denne pointe om fællesskab understøttes også af Dorte, 36 år: "Fælles konsensus hele tiden, altså hele tiden er
det fællesskabet, det er alle der bliver hørt, eller alle har muligheden for at blive hørt. Og jeg tror måske i Anonymousbevægelsen der er lidt mere fokus på at lytte til de svage og de syge når de åbner munden eller skriver". (Interview nr. 6
og 7, side 28)
c. Her vil jeg også fremhæve, at masken har den overordnede funktion som en kollektiv
identitetsmarkør. Eksempelvis fortæller flere medlemmer herunder Holger følgende:
I: (...)Hvilket symbol forbinder du med Anonymous?
IP: Guy Fawkes masken
60
I: Okay kan du beskrive det?
IP: Jamen det er jo bare den maske vi bruger fra filmen "V for Vendetta". Hvor han bærer den maske. Da var
Anonymous jo smart nok til at hente den og gøre den til sit eje. (Interview nr. 2, side 7f.)
d. Masken fungerer også som en der skaber følelse af tilhørsforhold til bevægelsen, således at når
individerne ser masken et sted eller på en persons ansigt, føler de samhørighed og bliver glade. Dette
fremgår også i mine interviews.
I: Nu når vi er ved symbolet, hvad tænker du når du ser det her symbol eller den her maske?
Ip(2): "Jamen så bliver jeg jo glad. Så ser jeg jo en kammerat. Så ser jeg en ven. At vedkommende der bærer den her
maske og der har taget et billede med den her maske er en jeg kan bounde med, hvis man kan sige det sådan. Vi har den
samme livsfilosofi på et eller andet plan. At vi vil lave verden til at bedre sted, fordi vi ikke synes at verden er et rart sted
for alvor, det mener vi." (Interview nr. 6 og 7, side 9)
Et tredje forhold som Dianis definition rummer:
3. "Sociale bevægelsers aktører er engageret i politiske og/eller kulturelle konflikter, som er
ment til at promovere eller modstå social forandring på et systemisk eller ikke-systemisk
niveau.”
Hos Diani står pointen om at sociale bevægelser ønsker at skabe forandring igennem social konflikt
som en fremhævet betingelse. At en social bevægelse er i konflikt med andre aktører og at denne
konflikt omhandler forskellig fortolkning af de samme værdier på en antagonistisk måde.
a. Når Anonymous opfatter at nogen griber ind på internettet så reagerer den og igangsætter den en
konflikt fordi informationsfrihed er bevægelsens kerneværdi. Dianis betingelse er ret tydeligt
repræsenteret i Anonymous opståen, historik og nutidige ageren. Anonymous blev til via en social
konflikt med Scientology kirken, der ville censurere en video på nettet.
b. Anonymous har igennem årene haft mange politiske konflikter med regimer i Vesten der ville
indføre censur eller begrænse friheden på Internettet (Det er et gennemgående mønster i mit empiriske
datamateriale og interviewene bekræfter dette forhold). Anonymous har gennemført protestkampagner
for at modstå love som ACTA der af bevægelsen er blevet opfattet som repressive imod
frihedsrettigheder. Som eksempel kan jeg nævne hvad min informant Dorte siger.
61
Dorte, 36 år. "Ligesom vi gjorde med ACTA-demonstrationen, når vi står sammen så kan det føre til noget, om det er
en underskriftsindsmaling på nettet eller en protestdemonstration i store mængder, det er det der kan rykke, det er svært at
få det til at rykke men det kan lade sig gøre det har vi set med ACTA" (Interview nr. 6 og 7, side 27)
c. Eksempel på konflikt ment til at modstå systemisk intervention: En protestkampagne som for avor
gjorde Anonymous kendt blev til i 2010 og blev af Anonymous betegnet Operation Paypal og
Mastercard. Der var tale om en politisk konflikt, til støtte for Wikileaks. Anonymous gik aktivt ind for
støtte Wikileaks, og lavede cyberangreb på Paypal og Mastercard, som protest imod at de fastfrøs
donationer til Wikileaks. Anonymous slog til og hackede deres sider, og de tabte økonomisk på det.
d. Eksempel på konflikt ment til at fremme social forandring: Det samme mønster med politisk konflikt
opstartet af Anonymous bevidnede vi under det arabiske forår mod de arabiske regimer. Regimerne
foretog censurering af internettet for at forhindre aktivister. Her indledte Anonymous en kampagne og
handlede til fordel for aktivisterne og hjalp dem. Hjælpen bestod i at etablere nye og sikre
kommunikationskanaler og platforme på internettet. Således at aktivisterne i Tunesien offentligt og
åbenlyst takkede for hjælpen efterfølgende.
I mit datamateriale tegner der sig et tydeligt mønster i forhold til kerneværdier som deltagerne i
Anonymous er enige om som et kollektiv. Således har jeg ikke mødt nogen uenighed i mine interviews
når det vedrører: Modstand imod censur på internettet, begrænsning af informations eller ytringsfrihed,
modstand imod hvad de bredest set definerer som uretfærdigheder.
Så er der temaer hvor der er ikke tale om uenigheder, men mere nuancer, nogen vægter enkelte
mærkesager, mere end hvad andre gør.
Når der opstår uenigheder i Anonymous og debatter ikke løser det, så handler medlemmerne frivilligt
og bestemmer selv hvad de vil tilslutte sig eller vælge til og fra, idet der ikke er formelle ledere, eller et
hierarki der beslutter noget på vegne af andre. Det træder eksempelvis frem når nogle aktivister taler
om revolution, uden nærmere at definere hvad der skal erstattes med hvad eller hvordan. Mens andre
mere har fokus på enkelte mærkesager og slet ikke tænker eller taler i revolutionsbaner.
Sammenfattende:
Dianis definition udelukker ikke at de uformelle interaktioner kan være medierede hvilket
interaktionerne for det meste er i Anonymous. Dianis definition forhindrer ikke at der er en pluralitet af
miljøer og personer der udgør en social bevægelse, så længe de interagerer sammen og handler
62
koordinere udad til som Anonymous effektivt evner at gøre. Det som Dianis definition efterlyser det er
en kollektiv identitet, og det at det er grænser der viser hvem der er indenfor og udenfor den kollektive
identitet, her har Anonymous vist at besidde elementer der rummer en sådan kollektiv identitet, som
redegjort. Masken og anonymiteten og mærkesagerne der kæmpes for, er eksempler på bestanddele der
bærer den kollektive identitet som Anonymous bruger til at definere et "os" og et "dem " ud fra. Hvis
"dem" opnår tilstrækkeligt niveau og bliver til Anonymous’ fjender så protesterer Anonymous ved at
lave cyberangreb. Sagt med Mario Dianis ord, starter Anonymous en konflikt for at forhindre hvad den
ser som en trussel eller systemisk intervention. Eksempelvis med en Stat der vil indføre love som følge
af ACTA aftalen. Følgelig kan det siges at set med Mario Dianis definition, kan Anonymous anskues
som social bevægelse.
5.2. Hackernes indtræden som centrale aktører i social bevægelse
Billedet foroven er downloadet fra internettet og viser et budskab som Anonymous-hackeren har efterladt sig
I sin selvforståelse kæmper Anonymous for retfærdighed på vegne af de mange ressourcesvage, imod
de få magtfulde. Denne ulighed og asymmetri i magt og ressourcer forsøger bevægelsen at udjævne
med dens teknologiske overlegenhed og særlige protestvåben, cyberangreb. Cyberangreb og masken er
to centrale ting som bevægelsen er blevet offentlig kendt for. Cyberangreb viser handlekraft og
slagkraft. Masken symboliserer fællesskab men sikrer også anonymitet. De to sider ved bevægelsen,
altså cyberangreb og maskens anonymitet er nye aspekter i forhold til socialbevægelseshistorik som jeg
gennemgik ved hjælp af Tarrow og Tilly (se kap. 3.9 og 3.10 )
63
Anonymiteten udfordrer Tarrow og Tillys teori der forudsætter personligt kendskab og interpersonel
tillid for social bevægelser. Fordi Anonymous kan godt fungere med Anonymitet uden personlig
kendskab. Dens deltagere kan godt styrke deres forhold eksempelvis via at være fælles om at udføre
cyberangreb. Cyberangreb som et fast og strategisk våben imod modstandere er en ny pendant til
protestformer som demonstrationer og blokade af bygninger.
Anonymitet har både ulemper, men også fordele. I mine interviews af de danske aktivister har jeg
spurgt meget indtil anonymitetens flertydige konsekvenser både de positive og de negative. Anonymitet
fungerer som et uudtalt etisk imperativ men også som en funktionalitet under operationer .Det skaber
fælles identitet som mennesker uagtet forskellige baggrunde og det gør det vanskeligt at spore dem for
myndighederne fordi hvem er det egentlig der står bag angrebene. Anonymous medlemmer på globalt
plan har også eksplicit teoretiseret over styrkerne og begrænsninger ved den tilsløring som
Anonymiteten muliggør. Et stort antal Anonymous medlemmer har bidraget til kollektiv debat og
ekspliciteret deres refleksioner om Anonymitet. Således siger een følgende: "Det er det navnløse kollektiv og
procedurerne for hvordan det reguleres som i sidste ende besejrer den nødvendigvis biased og single-mindede individ". En
anden supplerer og formulerer det på følgende vis: "På den anden side har individets mulighed for at bidrage til
den kollektive videns produktions proces aldrig været større." (Coleman, 2012)
Derudover foregår det meste på internettet og for internettet. Dette adskiller sig fra andre og lidt mere
traditionelle bevægelser, idet internettet hos Anonymous ikke kun er et middel for et andet formål,
men et formål i sig selv. Det vil sige at internettet ikke kun er et værktøj for at mobilisere og rekruttere,
som Tarrow og Tilly nævner, men i Anonymous regi har bevægelsen en vision for hvordan den ser
Internettet skal bygges op og fungere, uden regeringskontrol og censur. (se kap. 5.4. for kommentarer
til dokument).
Internettets centrale rolle og cyberangreb som fast protestværktøj bringer en ny aktør på banen i
socialbevægelsessammenhæng. Det giver en type af mennesker en helt særlig rolle i bevægelsen, nemlig
hackerne. I forskellige sociale bevægelser er man ofte vant til at se arbejderen, feministen,
menneskerettighedsforkæmperen, borgerrettighedsforkæmperen i en central rolle. I Anonymous
bevægelsen, er vi vidner til en ny tendens. Hacking er set brugt før som Tarrow og Tilly nævner det i
deres gennemgang af historien for sociale bevægelser. (se kap. 3.9 og 3.10.) Forskellen i Anonymousregi er at hackcing er blevet til et fast og meget hyppigt anvendt redskab som bevægelsen er blevet mest
kendt for. I Anonymous-regi skriver hackeren, med sin særlige ballast i form af hackerkulturen, sig ind
som hovedaktør for social retfærdighed.
64
Her er det også vigtigt at have in mente, hvad Steven Leavy beskrev og hvad jeg er enig i, at den
teknologiske revolution og informationssamfundet, blev båret frem af hackernes evner og mod til at
være kreative og innovative. Med hackernes nye rolle i Anonymous og deres brug af computerens
egenskaber i protestens tjeneste, har de tilføjet ny form for kreativitet også til social bevægelse og til
konflikt mod modstandere af informationsfrihed.
Derudover spiller hackerne en væsentlig rolle i organiseringen på internettet, idet de netop står for at
bygge bevægelsens hjemmesider op, i form af Facebook sider hvor man samles og debatterer og holder
kontakt. De bygger internet relay chat rum op, hvor man mødes for at diskutere og afstemme og aftale
næstkommende mål.
I: Okay hvor længe har du været medlem i Anonymous?
Karl: "Det har jeg faktisk været lige siden jeg kunne min computer. Det startede sådan vi var nogle gutter der var meget
på 4.chan.org. Vi støttede også op om Pirat Bay. Det er nogle gamle computernørder, der sådan kører det her shit. Som
har startet det op ikke. (Interview nr. 1, s. 2)
Som jeg redegjorde for da jeg trak på Steven Levy og beskrev hackernes særlige kultur, etik og
verdensanskuelse (i kap.3.5, 3.6 og 3.7) har Hackerne en tiltro til at man via computeren kan forandre
verden og gøre en forskel i menneskers liv.
Denne tro gennemsyrer bevægelsen Anonymous, netop fordi at hackerne spiller en væsentlig rolle i
bevægelsen i kraft af deres teknologiske overlegenhed, men også fordi at bevægelsens øvrige aktivister
som, demonstranter, menneskerettighedsforkæmpere, PR-aktivister mm. anskuer hackerne i bevægelsen
som de seje - som Dorte fra Anonymous fremhæver:
I: Sådan noget som typen af protestaktiviteter, hvis jeg nævnte nogen begreber kan i så hjælpe mig med
at rangordne dem i forhold til jeres prioritering. Underskriftsindsamling, demonstration, hacking,
strejker?
Dorte, 36 år: Jeg vil sige hacking det er det vigtigste. Det er det redskab der er vigtigt i Anonymous. (Interview nr. 67, side 43)
Dermed har hackernes særlige kultur også fået lov til at sætte sit præg på kulturen i og praksis internt i
Anonymous. Hackernes meritrokratiske tilgang til verden, gør også at aldersmæssige,
uddannelsesmæssige, økonomiske eller kønsrelaterede forskelle ikke har en særlig betydning internt i
65
Anonymous. Men det som betyder noget, er hvad man har af evner med en computer og hvad man
faktisk gør af forskel for kollektivet og ikke for egeninteressen.
Som Holger fra Anonymous understreger:
I: Hvordan opfatter du så din rolle i Anonymous?
Holger, 38 år: Jeg vil også gerne lige tilføje at der selvfølgelig er kommet hackerdelen og det er jo en meget vigtig del i
Anonymous. Jeg kan simpelthen ikke hacke men jeg må jo sige jeg har dybt respekt og synes at det er dejligt at der er folk
der beskæftiger sig. Fordi jeg ved jo godt at der er korrupte ting og der er fusk rundt omkring. Det er til at kaste op ad,
det er min mening. Hackerne afslører de der fede rige svin der sidder og rager til sig og er ligeglad med dem der har det
rigtig dårligt. (interview nr. 6 og 7, side 18)
Denne hackerdel og hackerkulturen ligger til grund for at Anonymous som en bevægelse. Det er denne
kultur der gør at bevægelsen har en stærk kollektiv kultur, der modsætter sig individuel og personlig
berømmelse. Denne modstand imod koncentration af berømmelse eller magt i få hænder, er også en
følge af den beskrevne hackerkultur, der netop hylder mest muligt decentralisering og mindst mulig
bureaukrati.
Endvidere er hackernes etik, årsagen til at bevægelsen, på trods af den ikke har en formel og
centraliseret struktur, og ikke er hierarkisk opbygget, i øvrigt ganske overensstemmende med logikken i
en social bevægelse, at hackerne nyder en større anseelse og respekt internt i bevægelsen, hvilket
fremgår af mine interviews med de danske aktivister.
I det følgende eksempel italesættes det af begge mine informanter i det dobbeltinterview at de ville
ønske sig at være hackere og de beskriver hvad de ville opnå med hacking:
I: Kunne du godt tænke dig at være hacker?
Dorte 36 år: Ja helt sikkert
I: Hvad ville du opnå med det hvad ville du gøre?
Dorte 36 år: Jeg ville nok starte med at gå ind på Morten Bødskovs profil
(Grines)
Dorte 36 år: Rasmus Jarlov og de konservative der er betalt af tobaks og medicinalindustrien. Så ville jeg gå ind og
afsløre hvordan de opererer. Og hvordan de internt laver aftaler økonomisk for at. Og det er så varmt som det overhovedet
kan være.
I: Så du har nogen helt konkrete ting du gerne vil opnå med dine hacking-kompetencer?
66
Dorte 36 år: Ja det har jeg. Det har jeg. Det var bare lige sådan hvad der først kom i mine tanke. Det er politiker
hacker ting jeg ville lave det er helt sikkert. Jeg ville afsløre ting som jeg havde mistanke om har foregået.
I: Synes du at hackerne har nok opmærksomhed på de aspekter med hackingens formål ? Ser du at de
her ting bliver gjort eller synes du der er en mangel, altså at bruge hacking til politiske målsætninger?
Dorte 36 år: Altså al begyndelse er svær. Man kan sige for mig at se har Anonymous taget fat på nogen små opgaver.
Altså pædofili for eksempel, at hacke de pædofile. Hvor er det genialt altså. Så kan man så sige jamen synes du ikke
dem der bruger Cannabis , det er også ulovligt .Så skal det også hackes .Der er der for mig en klar skillelinje , jeg ville
ønske det var mere politisk . Ja altså Snowden det kan kun gå den rigtige vej, mere af det. Flere folk der tør gøre sådan
noget . Hvis de kan gøre det. Hvis de kan finde ud af at gøre det. Det kunne da være fedt hvis man sådan kunne gå ind
og opfordre nogen til at gå ind i en sag. Jeg tror da at en Anonymous-gruppe ville gå ind i en sag hvis jeg opfordrede dem
til at gøre de. Der kan man jo sige at hvis man har en mistanke om et eller andet sted. Eller nogen mennesker som man
tror laver et eller andet som de ikke skal lave så kan man gå ind via hacking. (Interview nr. 6 og 7, side 34)
Som Dorte redegør for, er det tydeligt at hackerne nyder en større anseelse og respekt internt i
bevægelsen og at selvom Dorte ikke er hacker, er det klart at hackerne er nogen hun ser op til.
Bevægelsen giver hackerne forrang, og de får en højere placering end andre.
Der er også det faktum at bevægelsen ikke kunne gøre mange af sine aktiviteter hvis det ikke var pga.
hackernes teknologiske overlegenhed.
I: Hvad er computeren rolle for en hacker i Anonymous?
Kamilla: "Der er det jo at du kan gå ind og tjekke hvad de store folk render og laver. Fordi vi må ikke være med i hvad
de alle sammen laver inde på borgen for eksempel. Vi må ikke være med i de forskellige beslutninger der bliver taget.
Derfor må vi prøve at kigge på hvad der sker bag den egentlige facade. Fordi ellers så ender det meget galt lige pludseligt,
efter min overbevisning i hvert fald." (Interview nr. 3, side 2).
Som citaterne illustrerer har hackernes teknologiske overlegenhed, ikke kun symbolsk betydning, men
også en praktisk rolle og politisk effekt. Hackerne nyder stor anseelse i andre aktivisters øjne og deres
funktion ses som vigtig og afslørende også i politisk henseende.
For at nævne et eksempel på hvad hackerne udretter, så vil jeg bringe eksemplet med Tyrkiet der i 2013,
flere gange lukkede ned for Twitter og begrænsede adgang til internettet. Så valgte Anonymous hackere
at angribe og deface tyrkiske myndigheders hjemmesider, med begrundelsen om at indgreb på
internettet er ildeset af bevægelsen. Resultatet blev som billedet forneden illustrerer.
67
Billedet foroven er downloadet fra internettet, og fra Anonymous-relaterede links. Hjemmesidens udseende er
erstattet med Anonymous signatur.Det kaldes en defacing dvs. at forandre en hjemmesides udseende, og viser et
budskab som Anonymous efterlod sig efter cyberangreb på Tyrkiske myndigheders hjemmesider. De tyrkiske
myndigheder lavede censurerende indgreb på nettet ifølge bevægelsen, som så svarede tilbage med et
hackerangreb.
5.3. Sammenfatning
I historikken af social bevægelser gennemgået i Tarrows teoretisering, (se kap.3.10) var det 20.
århundrede, kendetegnes med demonstrationen som den mest konventionelle form der blev anvendt af
mennesker der fremførte deres påstande verden over. Tarrow formulerer sig kritisk mod hvad
internettet har forandret.
Med dette studie af Anonymous kan jeg konstatere at hacking, er blevet den seneste tendens der vinder
større og større udbredelse. Det helt nye ved Anonymous-bevægelsens måde er at hacking, er en fast
protestmåde der bruges vedvarende. Hackernes indtræden i en social bevægelse som ledende kræfter og
deres bidrag til denne med deres særlige kultur og etik er også en ny tendens. Anonymous´s insisteren
på anonymitet er også en ny tendens. Anonymous’ anskuelse af internettet som sit eget domæne hvor
det kæmper for fuld frihed er også en ny tendens i socialbevægelse, idet det nye er at internettet ikke
bruges som redskab til primært en demonstration men anses som et gode i sig selv.
68
5.4. Dette empiriske studies bidrag til den teoretiske debat om
socialbevægelser
Det tætteste Tilly og Tarrows teoretiske beskrivelser kommer på bevægelsen Anonymous, er når de
beskriver at ved årtusindeskiftet var det ventet at internettet ville få en større rolle end tidligere, men
alligevel fastholder de en kritisk position overfor den betydning internettet har fået. De siger: Internettets
rolle har dog indtil i dag været enten at samle folk til en demonstration eller at koordinere demonstrationer fra mange
kanter på tværs af et større territorium.
Pointen om at internettet er blevet den mest favoriserede måde at mobilisere på er klart en tendens der
også bekræftes i dette studie af Anonymous. Eksempelvis ville den ovenfor omtalte demonstration 5.
november 2013 i København aldrig været blevet til uden internettet. Demonstrationen blev først og
fremmest erklæret i USA, hvorfra aktivister på internettet kom med en opsang til hele verden og
mobiliserede via internettet og spredte invitation via internettet om arrangering af demonstrationer i
hele verden. Danske aktivister opfangede så dette opråb på internettet, og invitationen der var forfattet
på engelsk blev brugt som led i deres mobiliseringskampagne til demonstrationen i Danmark. I alt dette
er internettets rolle i mobilisering og koordinering åbenlys.
Når Tarrow og Tilly så ikke tildeler internettet en større rolle formår deres teoretisering ikke at
indkapsle den nye tendens som Anonymous repræsenterer. Det er sådan at Anonymous anvender
hacking som et middel for politiske formål, men ikke kun for at bryde ind på og forstyrre hjemmesider,
men også til proaktive gøremål. Eksempelvis for at forhindre en lov om øget indgreb på internettet i at
blive vedtaget eller reguleringer der af bevægelsen opfattes som censur på internettet. De sidstnævnte
aspekter forholder Tarrow og Tilly sig ikke til, eller deres teoretisering siger ikke noget om dem.
Oftest er disse cyberangreb Anonymous kalder det, ledsaget af en offentliggjort video på Youtube, der
indeholder formål, årsag og evt. krav til den part de har valgt at angribe.
Tilly og Tarrows kortfattede berøringer af hacktivisme som en praksis er ikke tilstrækkelig konkret eller
præcis nok ift. Anonymous. Hvilket tilsyneladende skyldes den manglende empiriske undersøgelse af
bevægelsen.
En anden mangel i Tarrow og Tillys teoretisering er deres reducering af internettet til at være et værktøj,
med et andet formål end internettet selv eller for at mobilisere til eksempelvis demonstration udenfor
internettet.
69
Her modstrider min empiri om Anonymous også deres teoretisering. I Anonymous-regi har bevægelsen
internettet som sin primære og store mærkesag. Internettet er meget mere i betydning, end at
internettet kan reduceres til, ved at sige det er et værktøj i Anonymous regi.
Dette forstået sådan at det altoverskyggende ved Anonymous er deres cyberangreb, interaktioner,
kommunikationer, konstituerede fællesskab, har sit hjemsted på internettet.
Selvom Anonymous også demonstrerer i den fysiske verden, udenfor nettet en gang om året så udgør
dette en meget meget lille andel af antal protestaktiviteter den foretager på internettet.
Anonymous lever stort set for internettet og på internettet og i kraft af internettet.
Jeg spurgte flere af mine interviewpersoner om et dokument der rummer en vision for internettet som
Anonymous havde udarbejdet, og flere af dem genkendte og var enige med indholdet af dokumentet.
Som eksempel kan jeg nævne interviewpersonen, Valdemar på 50 år:
I: Det her dokument når du ser det ( "Declaration of independence of cyberspace”). Det er et
dokument der er udarbejdet af Anonymous – Vox annon-, og det er en uafhængighedserklæring om at
ingen regeringer må intervenere på nettet. Hvad tænker du om det her dokument ?
Valdemar: Det er fuldstændig i orden det kan jeg sige ganske klart du. (Interview nr. 2, side 6)
Dokumentet er på 3.5 side og har titlen " A Declaration of the Independence of Cyberspace" ( Bilag
nr.2)
I dette dokument, jeg bringer uddrag fra, står skrevet følgende:
"Governments of the Industrial World, you weary giants of flesh and steel, I come from Cyberspace, the new home of
Mind. On behalf of the future, I ask you of the past to leave us alone. You are not welcome among us. You have no
sovereignty where we gather. We have no elected government, nor are we likely to have one, so I address you with no greater
authority than that with which liberty it self always speaks. I declare the global social space we are building to be naturally
independent of the tyrannies you seek to impose on us. You have no moral right to rule us nor do you possess any methods
of enforcement we have true reason to fear."
Det som Anonymous med denne appel til regeringer vil sige er at internettet er et frit og uafhængigt
domæne, som Anonymous ikke ønsker nogen indblanding i.
70
Hvad Anonymous dermed også markerer er min pointe om at Internettet ikke kan reduceres til et
værktøj for at koordinere eller som redskab til mobilisering udenfor internettet som Tarrow og Taylor
hævder. Men at internettet er et gode i sig selv. Anonymous erklærer, anskuer og agerer i praksis på en
måde hvor Internettet er dets formål, dets domæne, det globale rum for frihed og uafhængighed.
I denne sammenhæng vil jeg også fremhæve Anonymous dannelseshistorie. Det var censur på
internettet der affødte kaldet til cyberangreb imod Scientology. Det var årsagen til at bevægelsens
individer startede med at agere som en bevægelse. Denne hændelse formede bevægelsen. Dernæst så
fortsatte de med at udføre kollektive cyberangreb på forskellige mål op igennem årene. Disse angreb
forøgede og styrkede fællesskabsfølelsen og styrkede bevægelsens medlemmers bånd indbyrdes, på
trods af disse bånd ikke bygger på personlig kendskab. I dag er cyberangrebene blevet til Anonymous
mest slagkraftige redskab og særlige kendetegn. Med andre ord, var det pga. internettet at bevægelsen
opstod og i kraft af internettet at bevægelsen fik et slagkraftigt og distinkt protestvåben, cyberangreb.
Udfordringen med den Tarrow og Tillys forskning er at empirien har overhalet den indenom, fordi bl.a
teknologisk fornyelse har forandret måden en socialbevægelse kan blive til og agerer på.
Anonymous er langtfra en traditionel bevægelse, og det er meget og endda forsvindende lidt der
fungerer face to face. Face to face relationer er ikke et must for alle bevægelser. Dette har mit studie af
Anonymous vist.
Når forskere som Tarrow og Tilly understreger at personligt kendskab og fysiske bånd er et must eller
lærebøger i faget politisk sociologi nævner: Forskning i traditionelle sociale bevægelser: Tenderer til først og
fremmest at være baseret på face to face relationer med printede materialer for at rekruttere, overtale og udfordre andre der
ikke er med i netværket. (Nash 2010: 124)
Så overser de en ny empirisk tendens og udvikling repræsenteret i Anonymous. Fysiske relationer gør
sig ikke gældende som en betingelse for Anonymous som en bevægelse. Eftersom at internettet for den
har en meget central betydning, for dens virke, relationer og protester.
Karl, hacker og 26 år: "Internettet skal være tilgængelig for alle. Altså i fremtiden der vil det her være kilden til alt.
Det er det allerede nu. Jamen det er udvikling af alt ting. Og hvis de vil standse vores udvikling ved at lukke vores
internet ned jamen så er vi. Så er det ligesom at standse udviklingen af din hjerne kan du i realiteten sige. (Interview
nr. 1, s. 6)
71
Karl er af den overbevisning at internettet kan løse mange problemer, ikke kun for Anonymous men
også for verden generelt. Karl ser bestemt ikke de medierede relationer, som hindring men som en
force og som udviklings skabende. Dorte og Holger fra Anonymous bruger den øgede digitalisering, til
at understrege, at internettet også kan bruges til øget demokratisering af beslutninger.
Fysiske relationer og personlig kendskab som Tarrow og Tilly pointerer, gælder heller ikke for
Anonymous, idet at bevægelsen hylder anonymitet.
Dorte 36 år: "Altså masken den bliver symbol på det. Den bliver et tydeligt billedligt symbol på, at tager du den maske
på så kan du gå ud og være anonymom i flok. Så kan man ligesom gå ud og sige vi laver en forandring og vi gemmer os
bag nogle masker" (Interview nr. 6 og 7 s. 9)
Min interviewperson Dorte fremhæver at Anonymiteten har positive effekter og bærer også på
symbolsk kraft, samtidig med at den samler bevægelsen imod modstanderne.
Ovenstående analytiske pointer fører videre til hvorvidt internettets betydning minimerer behovet for
interpersonelle bånd og tillid bygget på fysiske relationer er så vigtige længere.
Manuel Castells er en forsker der er mere åben overfor hvad internettet grundlæggende har forandret.
I modsætning til Castells er Tarrow og Tilly skeptiske vedr. at internettet og globalisering har forandret
meget hvad angår socialbevægelser og deres måde at virke på.
Tarrow siger: "Vi skal være forsigtige med at beslutte os for at internettet og globalisering har forandret alt. Den
indirekte udbredelse forårsager at "contentious ordet" spredes hurtigt og vidtfavnende via internettet på den ene side. Men
dette forhold kan ikke udgøre en erstatning for den interpersonelle tillid, som kommer af de personlige bånd mellem
mennesker."
Tarrow medgiver at budskaber og måder at protestere på spredes hurtigere i kraft af udviklingen, men
de formulerer sig imod at internettet har betydet mere end det.
Tillid er heller ikke nærmere defineret af Tarrow. Tillid i hvilken kontekst, eller er det
kontekstuafhængigt? Skal det forstås sådan at man ikke kan være en bevægelse uden personlige bånd?
Eller at man ikke kan lave aktivitet sammen? Hvordan skal forandret alt udsagnet forstås? Disse
spørgsmål får man ikke præcise svar på hos Tarrow og Tilly.
I modsætning til Tarrow og Tilly, har Manual Castells en mere grundlæggende observation af
forholdet mellem samfundets udvikling og videnskab, der også rummer en kritisk pointe jeg er enig
med ham i. Castells siger: "Den hastighed med hvilken tingene ændrer sig, har gjort det vanskeligt for videnskabelig
forskning at holde trit med forandringerne hvilket har resulteret i et utilstrækkeligt udbud af empiriske undersøgelser til
72
belysningen af relevante spørgsmål i forbindelse med det internetbaserede samfund. På grund af manglen på pålidelige
undersøgelser har det været muligt for ideologi og sladder at gennemsyre forståelsen af dette grundlæggende aspekt af vores
tilværelse ,sådan som det ofte er tilfældet i perioder med hurtige sociale ændringer. Kritiske dommedagsprofetier der
påpeger internettets angivelige fremmedgørende virkning , cirkulerer rundt, inden det overhovedet er blevet afprøvet i
praksis. "(Castells : 2001)
Jeg er enig med Castells i hans pointer fra bogen Internetgalaksen om, at videnskaben halter bagefter
den hurtige udvikling i den empiriske verden. Jeg er også enig med ham I hans vurdering om at der er
draget forhastede og tvivlsomme konklusioner om "internettets fremmedgørende " virkning uden at
man har afprøvet og undersøgt det tilstrækkeligt.
Dette studie af Anonymous viser, at bevægelsens aktivister i kraft af internettets muligheder kan
ophæve fysiske distancer mellem hinanden. De kan overkomme fremmedheden og bygge tillid nok til
at agere koordineret og effektivt. Bevægelsens individer kan endda sætte deres frihed på spil uden at
have fysiske og personlige bånd med hinanden, det gør de når de udfører hackerangreb. Cyberangreb
som Anonymous selv kalder det, i deres forskellige varianter, er Anonymous’ mest anvendte og
stærkeste våben. Disse værktøjer bruges som politiske værktøjer. De vælges når regeringer censurerer
eller udøver lovmæssige indgreb og reguleringer i internettet. Det distinkte ved denne protestmåde er
at den ikke kræver fysiske eller personlige bånd mellem bevægelsens aktivister, idet en sådan protest i
kraft af internettet kan begås af aktivister der fysisk befinder sig på forskellige kontinenter i verden
mens protesten i en og samme tidsrum føres ud i livet.
Tilly og Tarrows teoretiseringer rammer kvalitativt ved siden af vedrørende denne nyere form for
internetbaseret protest, med anonymitet og cyberangreb som våben. Denne nye type bevægelse er
Anonymous et eksempel på. Ikke kun pga. dens omtalte særlige karakteristika, men også fordi den som
bevægelse kommer direkte fra internettets hjørne.
Anonymiteten er her ikke en hindring for følelsen af fællesskab eller den kollektive og koordinerede
ageren, den har derimod iboende styrker som bevægelsens aktivister refleksivt drager nytte af.
I: Hvis vi nu kommer ind på nogen værdier, kerneværdier og laver sådan en , hvis jeg nævner en
række af begreber og forsøger sådan at rangordne dem og zoome ind på dem i Amnonymous
sammenhæng , hvilken plads har eksempelvis fællesskab i Anonymous?
Dorte 36 år: Det er top
73
Holger 38 år: Ti på skalaen
Dorte 36 år: Den ligger helt i top, det er det det handler om. (Interview nr. 6 og 7 side 26-27)
Her er det værd at bemærke at fællesskab eksisterer selvom disse mennesker ikke møder hinanden .
Samt at det har virkelig høj prioritet i medlemmernes rangering som en værdi.
I: Ja og internettet for Anonymous hvad betyder det ?
Kamilla 25 år: Internettet for Anonymous, det betyder faktisk rigtig rigtig meget. Det er stadig vores connection point.
Det er jo der hvor vi kan komme i kontakt med hinanden via email, via Facebook, via Twitter, via Tumblr. Via de
små afkroge som folk ikke kender så meget ikke. Sådan noget som 4chan, jo det er jo kommet op i medierne men det var
engang noget af det mest sjove, man kunne komme ind på. Også noget af det mest dystre man kunne komme ind på. Men
ja internettet har en stor betydning. (Interview nr. 1)
Som min interviewperson her fremhæver er internettet af afgørende betydning og samlingspunktet for
bevægelsen, der oftest bruger internettets afkroge til at mødes, diskutere og aftale targets.
Men internettet er også mere end det for bevægelsen, som dokumentet udarbejdet af Anonymous viser
(se side 69 øverst eller for selve dokumentet bilag. nr 2).
Tarrow og Tilly derimod vurderer at internettet ikke har forandret meget og kalder til forsigtighed ift. at
konkludere om internettet.
Når jeg spørger mine interviewpersoner om internettets betydning, viser det sig at det manglende
interpersonelle bånd ikke hæmmer i mange aspekter. Eksemplet på dette er selve grundlæggelsen af
bevægelsen. I Anonymous er internet en forudsætning for at bevægelsen blev til og begyndte at operere
som en social bevægelse
I: Hvad med sådan noget som internettet, altså uden internettet havde Anonymous været til?
Dorte 36 år: Det tror jeg ikke
Holger 38 år: Nej det tror jeg ikke. Fordi internettet er jo en meget stor katalysator for folks meninger og holdninger osv.
osv. ikke. Altså hvad enten det er Anonymous eller de andre grupper ikke. Men det er da blevet, det er nu. Det er jo
fremtiden for fanden ikke. (Interview nr. 6 og 7, side 24)
Som ovenstående citat viser, var Anonymous ikke blevet til, hvis internettet ikke havde været der.
Internettet har leveret mulighedsbetingelserne for at bevægelsen kunne opstå. Dels den
organisationsmæssige og dels kommunikationsmæssige platform blev leveret af internettet. Dernæst var
74
det Scientologys forsøg på censur af information på internettet, der skabte en kollektiv harme hos fra
hinanden uafhængige individer, der ikke forud for begivenheden besad fysiske bånd eller personlig
kendskab til hinanden. Dermed blev grundlaget lagt for en ikke-intenderet skabelse af en
socialbevægelse.
Dernæst er manglende interpersonelle bånd ikke hindring for opståen af tillid, nærhed og fortrolighed.
Som nedenstående citat viser:
Dorte 36 år : Men vi ved jo at den vokser og vokser hele tiden. Det gør den og det breder sig jo fra mund til mund og fra
sjæl til sjæl. Man får også ligesom luft i det her forum i Anonymous. Fordi det handler så meget om empati. Altså
medfølelse og åbenhed overfor andre mennesker og ærlighed omkring jeg har det skidt." (Interview nr. 6 og 7)
Tillid blandt individer kan opstå via internettet i Anonymous regi, som ovenstående viser. Idet
medlemmer deler deres livs oplevelser med hinanden og imødegår hinanden med empati.
Ingen af mine interviewpersonerne til dette speciale har direkte eller indirekte ladet forstå at
anonymiteten og de manglende interpersonelle bånd udgør en hæmning for tilliden til at kunne handle
sammen. Eller at manglen på forudgående fysisk kendskab til hinanden, det afføder komplikationer i
fordele som anonymiteten har forsynet dem med, såsom medlemmet der siger: "Det er det navnløse
kollektiv og procedurerne for hvordan det reguleres som i sidste ende besejrer den nødvendigvis biased og single-mindede
individ". (Se kap. 4.7)
De fleste spørgsmål om Anonymitet blev besvaret med henvisning til dets styrker og der er også en
stærk opbakning til bevægelsens princip om Anonymitet.
Billedet er downloadet fra Anonymous relaterede hjemmesider på internettet og er et Anonymous-budskab om
styrken ved Anonymitet
75
Det skaber fælles identitet som mennesker uagtet forskellige baggrunde og det gør det vanskeligt at
spore dem for myndighederne fordi hvem er det egentlig der står bag angrebene
I modsætning til Tarrow og Tilly er Manual Castells mere præcis i sin beskrivelse af internettets
centrale rolle. Hans teori rammer mere præcist set i lyset af mit empiriske studie af Anonymous.
Castells siger:
"Internettet er dog mere end et bekvemt redskab man kan anvende fordi det nu engang eksisterer. Derimod passer det med
de grundlæggende træk hos den type social bevægelse , der dukkede op i informationssamfundet. Eftersom at disse
bevægelser fandt et passende organisationsmedium, udviklede de og åbnede de nye veje for sociale forandringer.
Castells formår at ramme det faktum, at Internettet afspejler udviklingen mht. den type sociale
bevægelser der opstår og at internettet leverer et organisationsmedium og et kommunikationsmedium,
der spiller en helt central rolle i nyeste form for social bevægelse, som Anonymous udgør.
Ligeledes trækker Castells flere paralleller mellem typen af socialbevægelser og den internetbaserede
samfundsudvikling, i sine beskrivelser:
Omvendt forstærkede dette internettets rolle som deres foretrukne medium. En historisk analogi her vil med rette være som
følger: Oprettelsen af arbejderbevægelsen i industrisamfundet kan ikke adskilles fra fabrikken som sin
organisationsmæssige ramme (Til dette tilføjer nogle historikere pubben som også spiller en stor rolle). Internettet er ikke
kun en teknologi : Det er også et kommunikationsmedium ( ligesom pubben var det) og det er den materielle
infrastruktur i en given organisationsmæssig form: Netværket ( sådan som fabrikken var). I begge tilfælde blev internettet
uundværlig som element for den nye type sociale bevægelser, der dukkede op i netværkssamfundet." (Castells, 2001: 134)
Her er jeg helt enig med Castells i at internettet er uundværligt element for de nye type sociale
bevægelser der dukker op i denne tid.
Castells har også fat i den lange ende, når han understreger som nævnt, at vi ikke kan komme uden om
empiriske studier, når vi skal gøre os kloge på hvad og hvor meget internettet har forandret. Det lader
sig ikke gøre at afskrive internettets rolle på en bagatelliserende måde ved hjælp af teoretiske anskuelser
og statements. Eller med afsæt i den traditionelle forsknings hyldest til fysiske sociale fællesskaber,
hvorudfra internettets virke ses som truende og fremmedgørende og isolerende.
76
5.5 Anonymous som typisk social bevægelse ud fra Tarrows optik
Når Anonymous fra tid til tid, gennemfører protestdemonstration som den i februar 2013 gennemførte
mod Scientologykirker i 22 lande. Så viser den ikke kun kontinuitet og at den er determineret i kampen
mod Scientology. Dens brug af protestdemonstrationen viser at den kan formå at trække på andre
midler og ressourcer end hackingangreb.
.Hvad viser denne transnationale protestdemonstration os?
Anonymous har med protestdemonstrationen "OpChanology" i 2013 mod Scientology markeret flere
vigtige ting: At Scientology er Anonymous´s længstvarende protestkampagne, idet den har været
vedvarende i mange år. Protesten mod Scientology forbliver Anonymous´s største
verdensomspændende fysiske forsamling igennem dens historik. Med Tarrows betingelser for en social
bevægelse in mente, viser protestdemonstrationen også elementer af "business as usual" og at
Anonymous rummer elementer af traditionelle sociale bevægelser. Tarrow påpeger i sin teoretisering at
protestdemonstration er den essentielle moderne performance. Anonymous fastholdelse af denne type
moderne performance viser et behov for at anvende traditionelle midler ved siden af bevægelsens nyere
midler. Endvidere viser protestdemonstrationen imod Scientologykirkens undertrykkelse, at
Anonymous kan anskues ud fra Tarrows betingelser for en traditionel social bevægelse, når Tarrow
pointerer at der må være en vedvarende kampagne i at fremføre en påstand. At der forekommer en
række af offentlige optrædener som demonstration eller offentlig erklæring. At bevægelsen gentagne
gange offentlig fremviser enhed, antal og forpligtelse til sin sag. At bevægelsen trækker på netværk og
solidaritet for at opretholde sine aktiviteter.
Denne type offentlige og gentagne fremvisninger af Anonymous viser en kontinuitet og evne til
vedvarende at mobilisere og vise tegn på at den stadig lever og er attraktiv.
De fire betingelser som Tarrow og Tilly opstiller for en social bevægelse, samt Tarrows og Tillys
understregning af at sociale bevægelser siden deres første tilblivelse, altid har haft en transnational
karakter, ser ikke anderledes eller forandret ud, når vi analyserer Anonymous´s behov for fysiske og
transnationale protestdemonstrationer. Heller ikke det faktum at Anonymous er i stand til at mobilisere
og trække på netværk og deltagere til fysiske protestdemonstrationer i 22 lande, bringer noget nyt i
forhold til sociale bevægelsers historie. Fordi som Tarrow og Tilly understreger var anti-slaveri
77
bevægelsen, arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen alle bevægelser der rummede transnationale træk.
Anonymous har i gentagne protestkampagner, både online og offline vist sig i stand til mobilisering,
rekruttering og protest i flere lande.
En transnational social bevægelse er ifølge Della Porta: Et transnationalt netværk af aktører, som
definerer deres sager globalt. Der organiserer protestkampagner og andre former for aktion. Der
målretter deres protest imod mere end een stat og/eller en international regerings organisation. (Della
Porta, 2007: 6).
At Anonymous rummer disse elementer af en transnational social bevægelse, placerer den bare i
forlængelse af de tidligere transnationale sociale bevægelser, og udgør ikke en ny tendens. Forskellen er
blot at Anonymous ved øget brug af internet, ny teknologiske midler, nye medier og
kommunikationsmønstre har intensiveret udvekslingen mellem aktivisterne på tværs af grænser og øget
bevidstheden blandt sine tilhængere i forhold til hvad den opfatter som de globale problemer.
Eksempelvis når mine interviewpersoner gentagne gange peger på modstanden imod censurlove eller
reguleringer af internettet, der oftest består af internationale initiativer. Eller initiativet med The AntiCounterfeiting Trade Agreement (ACTA) som Anonymous er modstander af. ACTA er en
handelsaftale om bekæmpelse af forfalskning, der er en multilateral aftale med henblik på opretholdelse
af internationale standarder for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Anonymous evne til
at bruge nyteknologi og hyppige brug af internettet har bragt fysisk distancerede individer i bevægelsen
tættere på hinanden, og gjort at nyheder spredes hurtigere, mobilisering foregår mere intenst og
effektivt, således at transnationale muligheder bedre udnyttes. Dette er i tråd med Tarrow og Tillys
teoretiseringer.
Dette laver dog ikke om på at transnationale sociale bevægelser altid har været en del af historien og at
Anonymous med sin fysiske protestdemonstration i 22 lande foran Scientologykirker, ikke udgør en ny
tendens, men blot bekræfter en altid eksisteret tendens og placerer Anonymous i forlængelse af tidligere
sociale bevægelser.
5.6. Diskussion af den producerede viden
Da jeg første gang stiftede bekendtskab med Anonymous var jeg kritisk overfor muligheden for
eksistensen af en bevægelse uden formel ledelse og/eller for at den kan være effektiv i forhold til
beslutninger og udøvelse af beslutninger uden en form centraliseret beslutningsmekanisme. Denne
mistanke forfulgte mig i lang tid, men studiet af Anonymous-bevægelsen har fået mig til at erkende, at
78
det er muligt med en bevægelse uden formel ledelse, og at denne bevægelse også kan være effektiv med
sine beslutninger, og være slagkraftig når den slår til, selvom organisering og deltagelse er lokalt
forankret og mere flydende.
Alligevel er det netop disse forhold som gør Anonymnous interessant i manges øjne, at der ingen
formel ledelse findes, den flydende deltagelse, den decentrale organisering, den anti-bureaukratiske ånd,
samtidig med dens rebelske natur og den forandring til en mere politisk orienteret bevægelse. Dens
aktioner de seneste år, som har vundet slagkraft med dens evne til at mestre online organisering, har
gjort den mere og mere attraktiv. Derudover gør det faktum at der ingen formel ledelse er, Anonymous
sikkerhedsmæssig mindre sårbar, idet bevægelsen ikke kan opløses ved at der bliver slået ned på dens
ledelse, eller at den bliver arresteret.
Ovenstående billede er downloadet fra internettet og produceret af Anonymous. Dets budskab er at Anonymous
ikke kan tilintetgøres, idet den er uden leder og decentraliseret og dermed ikke sårbar som andre bevægelser.
Undersøgelsen af bevægelsen har også lært mig om den distinkte mentalitet og etik som hackeretikken
rummer og at modsat min egen oplevelse med min første computer da jeg var 12 år og begejstret for at
kunne spille internetspil, er der hackere der har haft et andet forhold til deres computer. Eksempelvis
fortalte en interviewperson mig, at første gang han fik en computer der adskilte han den i små dele og
begrundede det med at hvis man ikke kan adskille sin computer, så kender man den ikke. ( Johny,
computernørd, 35 år). Således må jeg konstatere at i forhold til hackerne i Anonymous bevægelsen, så
kan jeg intet med en computer, og ifølge denne definition så kender jeg den ikke.
I forhold til mine interviews har jeg lært at det kan også gøres på en meget mere tidsbesparende måde
når bevægelsens medlemmer skal interviewes, idet interviewene blev alt for lange i min stræben efter at
79
få livshistorierne og baggrundsviden om personerne med. Nogle interviews varede 2-3 timer og tog
meget lang tid at transskribere og analysere. Fordelen var at da jeg havde forpligtet mig selv på at
bevægelsen og dens medlemmer skulle afmystificeres og deres fortællinger nuanceres, så hjalp
interviewene til formålet. Ulempen var at interviewtransskriptionerne er blevet meget lange og
bilagsmaterialet der skal til tryk har vokset sig stort.
6. KONKLUSION
Dette speciale har været en undersøgelse om cyberfællesskabet Anonymous kan fortolkes som en social
bevægelse. Eftersom at Dianis definition af en sociale bevægelse rummer uformel interaktion og en
pluralitet af aktører, der besidder en kollektiv identitet har vist sig at være i konvergens med
Anonymous fællesskabet har fundene i denne undersøgelse bekræftet Anonymous som social
bevægelse. Denne konstatering er blevet yderligere styrket ved at kollektivet i Anonymous, indgår i
konflikt for at forhindre systemisk intervention eller for at fremme forandring. Da Dianis definition
ikke udelukker medieret interaktion, har Anonymous´s medierede interaktionsformer i kraft af dens
virke på internettet ikke forhindret at kunne anskue Anonymous som en social bevægelse, ud fra Mario
Dianis optik.
At Anonymous som en bevægelse også gør brug af et mere traditionelle værktøjer som eksempelvis
protestdemonstrationen, og viser sig offentligt med påstande imod undertrykkelse og at Anonymous
gentager denne offentlige fremvisning af og optræden via march, eksempelvis mod Scientology, har
også muliggjort at anskue den som en social bevægelse ud fra Tarrow og Tillys 4 betingelser for social
bevægelse. I forlængelse af de betingelser har Anonymous vist at den agerer som en social bevægelse og
at den både bruger traditionelle værktøjer og former, men også utraditionelle værktøjer og former når
den viser sig offentligt, eksempelvis dens masker og dens forpligtelse til idealet om anonymitet.
Denne undersøgelse har vist at internettet ikke kun er den favoriserede måde at mobilisere på, eller et
teknologisk redskab der bruges for at arrangere en demonstration offline, som Tarrow og Tilly måske
lidt for generaliserende fremfører det. Men at internettet for en bevægelse som Anonymous, er meget
mere central for dens eksistens, virke, og konsekvenser. Internettet er først og fremmest dets fødested.
Dernæst dens centrale platform der leverer dens organisationsmæssige ramme, som fabrikken og
pubben var for arbejderbevægelsen i industrisamfundet ud fra Castells optik. Derudover så udgør
internettet for bevægelsen et så centralt kommunikationsforum, at rekruttering, mobilisering,
protestform (cyberangreb) som er deres måde at udøve modmagt på, ikke kan tænkes at forekomme
uden internettet. Samt at disse handlinger, oftest har det overordnede formål som er at beskytte selve
80
internettet. At værne om informationsfrihed på nettet. Derfor kan internettet ikke reduceres til kun at
være et værktøj set i Anonymous regi.
Mht. hypotesen om interpersonelle bånd og tillid via fysiske relationer ikke kan erstattes, og er
afgørende for opståen og udvikling af socialprotestbevægelse, har denne undersøgelse gjort sig følgende
fund: Hvad denne undersøgelse kan sige om tillid er at tillid ikke er en kausal følge af interpersonelle
bånd og fysiske relationer, idet studiet af bevægelsen Anonymous har vist at det har været muligt at
etablere tillid nok til at kunne interagere indbyrdes, koordinere handlinger, planlægge og gennemføre
protestaktioner, selv når disse protestaktioner har vist sig at kunne afføde potentielle farer som
medfølge af ulovlige protestangreb.
Undersøgelsen har vist at anonymitet som ideal og praksis ikke har forhindret muligheden for at
opbygge en fællesskabsfølelse, idet medlemmerne af bevægelsen føler at de er en del af en familie, med
fortrolighed og intimitet og interne hemmeligheder til følge. Tværtimod har undersøgelsen vist at netop
anonymiteten kan være med til at tilnærme individer i bevægelsen til hinanden og at medlemmer oftest
har udtalt sig positivt om anonymiteten, idet den "udvisker" sociale og andre forskelle og er med til at
fremhæve det fællesmenneskelige. Anonymiteten forstærker medlemmernes os følelse, at vi 99% er
sammen og at vi alle er ens, overfor den 1%.
Dernæst har de manglende fysiske relationer, ikke forårsaget en manglende tillid der gør at individer
ikke føler samhørighed, eller ikke har kunnet handle sammen som et fællesskab. De har kunnet
arrangere protester online sammen, og de har kunnet arrangere og deltage i og være med til at
gennemføre demonstration sammen. Som mine feltnoter også viser, var denne demonstration også med
masker og med risiko for anholdelser pga. maskeringsforbuddet i DK. På trods af dette kunne de med
deres ikke fysiske og medierede relationer som et anonymitet baseret fællesskab, gennemføre en
protestaktion med march fra Rådhuspladsen til Christiansborg hvor maskerne ikke blev taget af og
hvor anonymiteten ikke blev ophævet.
det tydeligt at denne hypotese fremstår som falsificeret af denne undersøgelse om Anonymous og
derfor må forkastes. Når vi iagttager ovenstående hypotese i lyset af Karl Poppers falsifikation, kan vi
konstatere at hvis blot en enkelt observation ikke stemmer overens med tesen, kan den ikke betragtes
som havende almen gyldighed, og må derfor revideres eller forkastes. Karl Popper anvendte selv det
berømte eksempel, " Alle svaner er hvide" og hævdede at blot en enkelt observation af en sort svane,
ville falsificere tesen og dermed havde generel betydning og stimulere til yderligere undersøgelse og
teoridannelser.(Flyvebjerg:2010, 472)
81
Denne undersøgelse kan konstatere at den sorte svane er fundet, idet undersøgelse har fundet en
socialbevægelse der uden interpersonelle bånd og fysiske relationer fungerer som en socialbevægelse.
Litteraturliste:
Tarrow, G. Sidney (2011) :Power in Movement. Cambridge University, Press. New York.1994. ¨
Castells, Manuel (2001): Internet Galaksen. Nørhaven Book, Viborg. 2003
Degirmenci og Golovchenko (2013): "Anonymous bevægelsen- En sociologisk undersøgelse af et
virtuelt fællesskab". Sociologisk Institut/CSS. København. 2013
Sayer, Andrew (1984): Method in Social Science- a realist approach. Hutchinson Publishing Group.
Australia. 1984.
Hastrup, Kirsten: "Feltarbejde" I Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard. Kvalitative metoder. Kbh.:
Hans Reitzels Forlag.
Flyvebjerg, Bent (2010): " Fem misforståelser om casestudiet I Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard.
Kvalitative metoder. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Lynggaard, Kennet (2010): "Dokumentanalyse" I Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard. Kvalitative
metoder. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard (2010): "Introduktion" I Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard.
Kvalitative metoder. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Karpatschof, Benny (2010): "Den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter" I Brinkmann,
Svend og Lene Tanggaard. Kvalitative metoder. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Calhoun, Craig (1995): "Social Movements" I Nash, Kate. Contemporary Political Sociology. WileyBlackwell.
Diani, Mario(1992): " Toward a Synthesis: The definition of Social Movement" I Nash, Kate.
Contemporary Political Sociology. Wiley-Blackwell.
Nash, Kate ( 2010): "Social Movements" i Nash, Kate. Contemporary Political Sociology. WileyBlackwell.
82
Levy, Steven (1984): Hackers the Heroes of computer revolution. Anchor Press/Doubleday.
Mills, Wright. C (1959): Den sociologiske fantasi. Hans Reitzels Forlag A/S. København 2002.
Seeley, Thomas. D (2010): Honeybee Democracy. Princetown University Press. New Jersey. 2010.
Wiedemann, Caroline (2014): "Between swarm, network and multitude: Anonymous and the
infrastructure of the common" I Distinction Scandinavian Journal of Social Theory. Routledge.
London.2014.
Tilly, Charles og Tarrow. G. Sidney (2007): Contentious Politics. Paradigm Publishers. University of
Michigan. Michigan. 2007.
Internetsider:
Coleman, Gabriella. http://limn.it/am-i-anonymous/
Coleman, Gabriella. (http://www.technologyreview.com/news/510641/geeks-are-the-new-guardiansof-our-civil-liberties/)
Coleman, Gabriella. (http://fusion.net/dna_with_derrick_ashong/story/watch-anonymoussuperheroes-time-189640)
Coleman, Gabriella. https://www.cigionline.org/publications/2013/9/anonymous-context-politicsand-power-behind-mask
83