Frøken Julie - Aarhus Teater
UNDERVISNINGSMATERIALE Frøken Julie Af lektor Peter Kennebo Aarhus Katedralskole Efterår 2015 S. 2 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Indhold Praktisk info om Frøken Julie............................................................................................3 Til læreren og eleven........................................................................................................4 August Strindberg og Frøken Julie..................................................................................5 Det moderne gennembrud og det naturalistiske teater.................................................6 Handlingen i Frøken Julie.................................................................................................8 Tema: Magt og konflikt.....................................................................................................9 Replik, dialog og undertekst..........................................................................................10 Scenografien................................................................................................................... 11 Hvorfor se Frøken Julie?.................................................................................................12 Ud af teksten...................................................................................................................13 Præsentation af skuespillerne........................................................................................14 Interview med skuespillerne...........................................................................................15 Interview med instruktøren............................................................................................18 Uddrag fra Frøken Julie..................................................................................................20 Scene 5............................................................................................................................20 Scene 8 – 9......................................................................................................................21 Scene 14..........................................................................................................................23 ET DRØMMESPIL William Knoblauch som Advokaten, 1941/42. Hammerschmidt Foto. Aarhus Teaters Arkiv. FRK. JULIE William Knoblauch som Jean og Besse Giersing som Frk. Julie, 1928/29. Foto: Emil Ebbesen. Aarhus Teaters Arkiv. DØDSDANSEN Bent Børgesen som Kurt og Karen Wegener som Alice, 1981/82. Foto: Rolf Linder. Aarhus Teaters Arkiv. S. 3 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Om forestillingen – praktisk info Frøken Julie Af August Strindberg Aarhus Teater Scala 04.09 – 03.10 2015 Kreativt team Instruktion POLLY FINDLAY Scenografi ALEX LOWDE Koreografi ESA ELANNE Lysdesign BENJAMIN LA COUR Lyddesign KIM ENGELBREDT Skuespillere SARA HJORT DITLEVSEN JESPER DUPONT METTE DØSSING Billetbestilling Aarhus Teater Billerservice Gruppetelefon 7020 4292 (man-fre kl. 12-18) Billetter til 50 kr. Er du fra en skole, er du studerende eller under 25 år, kan du nu købe billetter til kun 50 kr. pr. billet. • Rabatten gælder ALLE forestillinger på ALLE scener. • Du skal IKKE have et klubkort eller binde dig til flere forestillinger. • Og så er det BILLIGERE END BIFFEN! Aarhus Teater Læring (ATL) Se alle vores pædagogiske tilbud på aarhusteater.dk/saerligt-for/skoler ATL brochuren Se vores skolebrochure online - eller få den tilsendt. Klik ind på www.aarhusteater.dk/saerligt-for/ skoler/skoleprogram-bestilling/ Rabatten gælder mandag – torsdag. På Store Scene kun på udvalgte pladser - ikke A-pladser. [email protected] METTE DØSSING KRISTIN SARA HJORT DITLEVSEN FRØKEN JULIE JESPER DUPONT JEAN S. 4 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Til læreren og eleven Man kan måske umiddelbart undre sig over, hvorfor Frøken Julie er et af de mest spillede stykker i de seneste 120 års teaterhistorie. Et gammelt teaterstykke, som handler om to mennesker fra hver deres sociale klasse, som går i seng med hinanden. Som Bo Tao Michaelis kærligt-ironisk spørger i sin bog Verdenslitteraturens store forførere: ’Hvad skade sker der, hvis to forskellige mennesker mødes, elsker og udlever deres liderlige længsler? I dag ville man sige: ingenting. Baronesse Caroline Flemming sov og fik barn med fodboldslynglen Nicklas Bendtner uden at de blev gift, og det trak som højdepunkt en del overskrifter i Se og Hør. Så selvom Frøken Julies sociale virkelighed er et overstået kapitel, må der være andre faktorer i spil, der fascinerer og er årsag til de årlige opførelser på verdens teaterscener. Og det er der. Frøken Julie er evig aktuelt, fordi det handler om den tidløse menneskelige brutalitet og skrøbelighed sat i scene i et intenst psykologisk drama. Som Povl Schmidt skriver i bogen Uvisse forvandlinger – læsninger i det modernes skandinaviske opbrudslitteratur i 1880’erne: Som levende, aktuelt teater bunder dets slidstyrke dog snarere i en hemmelighedsfuld uudtømmelighed, en bundløshed som provokerer og foruroliger. Med en sårbar intensitet lægger Strindberg ord og krop til en konflikt som er uafsluttelig og i sin grund svært bestemmelig. Derfor bør ethvert ungt menneske læse og se Frøken Julie. Som tekst og undervisningsmateriale i dansk i gymnasiet er Frøken Julie også en gave. Og dette undervisningsmateriale forsøger derfor at lave mange veje ind i og omkring stykket ud fra læreplanerne. Materialet er udarbejdet specifikt til Aarhus Teaters opsætning af Frøken Julie i september/oktober 2015 med Polly Findlay som instruktør. Det indeholder interview med instruktøren og skuespillerne og forskellige videosekvenser med universitetslektor Per Stounbjerg, der er en af de mest vidende Strindberg-forskere i Danmark og en levende og fremragende formidler. Materialet har også tre uddrag fra stykket, tematiske indgange samt arbejdsspørgsmål, men der er også en åbenhed i forhold til, at man som lærer kan lægge egne vinkler og uddybe temaer og spørgsmål. Materialets temaer, interview og spørgsmål tager udgangspunkt i, at klassen skal ind og se opførelsen af Frøken Julie, men der er også pointer at hente uden et besøg i teatret. Det er oplagt at læse Frøken Julie som en af de obligatoriske værklæsninger i dansk. Det er muligt at få tilsendt hele det letreviderede tekstmanus, der bliver anvendt i forestillingen (dog uden Strindbergs forord) ved at sende en mail til pressechef ved Aarhus Teater, Morten Daugbjerg, på: [email protected]. Ellers har de fleste gymnasier sikkert værket tilgængeligt i deres bogdepot. Værket kan også findes i sin helhed på svensk med forord af Strindberg på nettet. Didaktisk er det derfor en mulighed at læse dele af værket/forordet som en del af elevernes møde med det svenske sprog. Dansklærerforeningen kommer også med en ny didaktiseret udgave af Frøken Julie i efteråret. Materialet er lavet, så I kan plukke i de forskellige temaer og spørgsmål og selv tilføje yderligere. Der er arbejdsspørgsmål til både før, under og efter forestillingen. Det vil være oplagt at lade eleverne arbejde i grupper med de forskellige temaer og herefter lave en præsentation. Der er en del viden at hente i de forskellige interview og videosekvenser, men ellers er materialet lagt an på, at I bruger de metodiske og litteraturhistoriske fagbøger , som klassen allerede har og arbejder med, samtidig med at eleverne finder relevant stof på internettet. God arbejdslyst Peter Kennebo, lektor Aarhus Katedralskole S. 5 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE August Strindberg og Frøken Julie August Strindberg (1849-1912) er en af de mest interessante og største kulturpersonligheder i Sverige. Hans liv er i sig selv et drama med de mest utrolige hændelser og konflikter – som regel udsprunget af Strindbergs egne kompromisløse og til tider aparte holdninger. Men også hans forfatterskab er unikt og kompromisløst. Han skrev i alle genrer, lagde sig ud med andre store forfattere og førte det naturalistiske teater til Norden. Hans unikke status som forfatter skyldes i høj grad en evne til at sætte menneskelige forhold og relationer på spidsen med en psykologisk brutalitet og spidsfindighed, som stadig rammer lige ind i følelsescenteret hos et moderne individ. Dette gælder også for Frøken Julie Frøken Julie er skrevet i en periode, hvor Strindberg boede i Danmark, og det var en af de mange kaotiske og turbulente tider i hans eget liv. Han var ved at blive skilt fra sin skuespillerkone Siri von Essen, men fik også blandet sig så meget i en lokal kriminalsag, at han endte med selv at blive anklaget for voldtægt. Strindberg skrev selv et berømt forord til Frøken Julie, hvor han fortolker stykkets handling og kommer med meget sort/hvide-pointer om de tre figurer. Blandt andet bliver hans negative karakteristik af Julie som en halv-kvinde og mandehader læst som en del af den kvindeskepsis (for at sige det mildt), som Strindberg var kendt for. Heldigvis er Julie – og de andre figurer i stykket – mere nuancerede i selve stykket, end i Strindbergs forord. Dramaet blev udgivet i bogform på svensk i 1888 og et par måneder senere på dansk. Men på grund af dets sprog, tema og plot vakte det stor forargelse. Premieren var planlagt til Strindbergs skandinaviske forsøgsteater i København, men blev i sidste øjeblik ramt af et censurforbud. I stedet for en offentlig premiere blev der arrangeret en lukket forestilling i Studentersamfundet, hvor stykket fik urpremiere 14. marts 1889. Et par år senere spillede stykket på de ’revolutionære’ nye scener Freie Bühne i Berlin og det berømte Theâtre Libre i Paris, men først i 1906 opføres Frøken Julie i Stockholm og bliver herfra en succes og et fast stykke på verdens store og små teaterscener op til i dag, hvor det svenske stykke skrevet i Danmark opføres på Aarhus Teater instrueret af en engelsk instruktør. Se videosekvens, hvor Per Stounbjerg fortæller om Strindberg her www.youtube.com/watch?v=QZ60d2a6Wfw& feature=youtu.be Se generel videopræsentation af Strindberg her https://www.youtube.com/watch?v=ldT9KTIl7d8 Læs mere om Strindberg på eksempelvis disse links: www.forfatterweb.dk/oversigt/zstrindberg00 www.litteratursiden.dk/analyser/strindberg-august ARBEJDSSPØRGSMÅL: ARBEJDSSPØRGSMÅL INDEN TEATERFORESTILLINGEN: · L av en præsentation af Strindberg, hvor du eksempelvis kommer ind på disse områder: · Strindbergs liv · Strindbergs ægteskaber og forhold til kvinder · Strindbergs forfatterskab – væsentlige værker og temaer · Strindbergs begreb om hjernernes kamp · Strindberg og religion S. 6 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Det moderne gennembrud og det naturalistiske teater Strindberg skriver – og skriver Frøken Julie – i den litterære periode, vi herhjemme kalder det moderne gennembrud, som varer fra cirka 1870-1890, og som har Georg Brandes som hovedarkitekt. Brandes mener, at den danske litteratur er visnet og står i stampe, og i et opgør med romantikken kigger han mod andre lande og finder her en helt anden type litteratur, der ifølge ham langt stærkere formår at beskæftige sig med relevante samfundsmæssige problemstillinger. Fra denne erkendelse kommer det berømte citat, at en levende og nutidig litteratur kendetegnes ved, at den sætter problemer under debat. Georg Brandes havde meget klare ideer om, hvad der skulle kendetegne den nye litteratur, og hvordan den skulle skrives, men selvom mange forfattere lod sig inspirere af de nye ideer, gik forfatterne også deres egne veje i forsøget på at modernisere litteraturen. Strindberg var en af de forfattere, som havde et lidt tvetydigt forhold til det moderne gennembrud. Et af de områder, som fik litterær opmærksom, og som lå i forlængelse af Brandes’ ønske om at rette den litterære kikkert mod virkeligheden og samfundsmæssige (mis)forhold, var debatten om kønsroller og især de forskellige muligheder og tabu på det erotiske område før ægteskabet. Her var rettighederne og traditionen nemlig meget forskellig for mænd og kvinder. Denne debat blev kaldt sædelighedsfejden. Strindberg deltager indirekte i denne debat med sine meget klare holdninger til kvinder og deres status. Det gør han på sædvanlig strindbergsk maner ved at latterliggøre sine modstandere og skrive stykker som Frøken Julie, der er meget tydelige i deres negative kvindeopfattelse. På det tidspunkt, hvor Brandes fremfører sine ideer, vinder naturvidenskaben også frem. Darwins teorier vækker opsigt og bliver almenkendte, og i det hele taget er der en øget interesse for mennesket som naturvæsen, der er påvirket af drifter, arv, miljø og psykologi. Samtidig lader forfatterne sig inspirere af den naturvidenskabelige måde at arbejde videnskabeligt på, og flere og flere forfattere betragter virkeligheden som et laboratorium, hvor de skal sætte lup på mennesket og dets natur og relationer. Også inden for teaterverdenen lader man sig inspirere af de nye ideer, hvilket medfører fremkomsten af det naturalistiske teater. Strindberg bliver selv en foregangsmand for dette projekt, og især hans forord til Frøken Julie bliver berømt som en programerklæring for det naturalistiske teater. GEORG BRANDES ET DRØMMESPIL Besse Giersing som Indra´s datter, 1941/42. Hammerschmidt Foto. Aarhus Teaters Arkiv. Se videosekvensen med Per Stounbjerg om ’Strindberg og det moderne gennembrud’ her www.youtube.com/watch?v=yWIG68TOCi8&feature=youtu.be Se videosekvensen med Per Stounbjerg om ’Frøken Julie og det naturalistiske drama’ her: www.youtube.com/watch?v=LyNlceBALoc&feature=youtu.be S. 7 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Det moderne gennembrud og det naturalistiske teater Læs mere om det moderne gennembrud, sædelighedsfejden og det naturalistiske drama i dine danskbøger og på eksempelvis disse links: Faktalink (om naturalisme og det moderne gennembrud): www.faktalink.dk/titelliste/natu Forfatterweb (Om Strindberg): www.forfatterweb.dk/oversigt/zstrindberg00 E-poke (om naturalisme): ARBEJDSSPØRGSMÅL: ARBEJDSSPØRGSMÅL INDEN TEATERFORESTILLINGEN: · L æs uddraget af Georg Brandes’ Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, som beskriver hans ideer om litteraturens formål under det moderne gennembrud teksten kan findes her: sunejorgensen.dk/uv/docs/Hovedstromninger.pdf www.e-poke.dk/epoker_2.asp Om det naturalistiske drama: laerer.aasg.dk/asgaf/Dansk/Emner/Drama/ NaturalistiskTeater.htm Om sædelighedsfejden: www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/ Litter%C3%A6re_perioder/S%C3%A6delighedsfejden Om sædelighedsfejden: www.kvinfo.dk/side/1034/ · L av en redegørelse for Brandes’ synspunkter og pointer. · Forklar, hvordan det moderne gennembrud er et opgør med romantikken? · Præsenter nogle af de mest betydningsfulde danske forfattere og deres værker under det moderne gennembrud. · L av en præsentation af begreberne realisme, impressionisme og naturalisme. · Hvad er Strindbergs forhold til det moderne gennembrud? ·U ndersøg, hvad sædelighedsfejden handlede om under det moderne gennembrud. · Frøken Julie begår selvmord. I virkelighedens verden var der faktisk også en del kvindelige forfattere og kulturpersonligheder, der gjorde dette. Læs mere om dette og forklar, hvordan det måske kunne være. Læs eventuelt mere nederst på siden på epoke her: www.e-poke.dk/epoker_2_2.asp · Der er faktisk en del litterære hovedpersoner i litteraturen, der har begået selvmord. Find nogle eksempler på ’berømte’ litterære selvmord. · Nordmanden Henrik Ibsen var en af de andre store dramatikere på Strindbergs tid. Han skrev det berømte stykke Et dukkehjem, som også blev et væsentligt indlæg i kønsdebatten. Strindberg hadede stykket. Find ud af, hvad stykket handlede om. · Hvad kendertegner det naturalistiske teater/drama – indholdsmæssigt og formmæssigt? Kom blandt andet ind på forfatteren Emile Zola, Theâtre Libre, begrebet den fjerde væg med mere. · L æs Strindbergs eget forord (det er som regel med i de danske udgaver af Frøken Julie, hvis ikke I har en dansk udgave på skolen, kan forordet læses på svensk her: litteraturbanken.se/#!/forfattare/StrindbergA/ titlar/Fadren/sida/101/etext · Redegør for Strindbergs kritik af det etablerede teater og hans visioner for teateret generelt og Frøken Julie, hvad angår både form og indhold. ARBEJDSSPØRGSMÅL UNDER TEATERFORESTILLINGEN: · Noter hvilke naturalistiske indholdselementer I kan genkende i stykket. S. 8 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Frøken Julie - handlingen Det er sankthansaften et sted i Sverige. Vi befinder os på grevens gods, og de ansatte fejrer denne festaften i en løssluppen stemning med alkohol, sang og dans. Greven er taget på familiebesøg, men hans datter Julie er blevet hjemme og deltager i festlighederne. Hun danser med folket – til forargelse for nogle og morskab for andre. Vi ser dog ikke noget af dette, da vi gennem hele stykket befinder os i kælderkøkkenet, hvor vi kun møder Julie, herskabstjeneren Jean og kokkepigen Kristin. Kristin og Jean er kærester – men vi får dog ikke på noget tidspunkt helt styr på, hvad der egentlig karakteriserer deres forhold. I første del af stykket kommer Julie på besøg i køkkenet for at lede efter Jean, som hun lige har danset med. Kristin falder i søvn i køkkenet, og imens har Jean og Julie et forførende spil kørende, hvor Julie på en lidt drillende måde lægger op til ham. Da de feststemte (og sladderivrige) ansatte på godset på et tidspunkt nærmer sig køkkenet, flygter Jean og Julie ind på Jeans værelse, hvor de har sex. Da de vender tilbage til køkkenet, er alting ændret. Samlejets konsekvenser går op for dem, og herfra udspiller sig en desperat dialog mellem de to, som Kristin til tider deltager i (hun bevæger sig lidt ud og ind af køkkenet). Jean og Julie bliver på skift hinandens bødler og ofre i et verbalt slagsmål, og de veksler skiftevis mellem at vise åbenhed og sårbarhed og svine hinanden til med de værste gloser. Jean virker som den mest aggressive og dominerende, men han foreslår på et tidspunkt Julie, at de kan flygte sammen til Schweiz og åbne et hotel sammen. Det er Jeans store drøm, men han har ikke haft pengene til det. Situationen bliver mere og mere anspændt og desperat, og da vi hører, at greven kommer hjem, ender det med, at Julie går ud af køkkenet og begår selvmord. ÆNDRINGER I OPSÆTNINGEN PÅ AARHUS TEATER Opførelsen af Frøken Julie på Aarhus Teater er ændret en smule i forhold til den originale tekst. For det første ser vi nogle af de begivenheder på scenen, som ellers i regibemærkningerne er lagt uden for publikums synsfelt. Eksempelvis har Jean og Julie sex på scenen, og vi ser i den afsluttende scene også Julie selvmord på selve scenen, hvilket ikke er tilfældet i det oprindelige manuskript. Det er i originalteksten også Jean, som foreslår - eller dikterer - at Julie bliver nødt til at begå selvmord. Dette er også ændret, så det i højere grad bliver Julies eget valg at gøre dette. Noget af teksten er også fjernet – det gælder især nogle af Julies monologer, hvor hun forklarer om sin barndom og opvækst. Du kan læse om nogle af tankerne bag ændringerne i interviewet med instruktøren Polly Findlay. Se Per Stounbjerg forklare stykkets handling her: www.youtube.com/watch?v=2C1Y2Wgb9RU&feature=youtu.be Læs mere om Frøken Julie her: www.forfatterweb.dk/oversigt/zstrindberg00/ zstrindberg05 www.litteratursiden.dk/analyser/strindbergaugust PAASKE Teaterdirektør Erik Henning-Jensen som Elis og Valdemar Skjerning som Lindkvist, 1934/35. Foto: Carl Andersen. Aarhus Teaters Arkiv. ARBEJDSSPØRGSMÅL: ARBEJDSSPØRGSMÅL INDEN TEATERFORESTILLINGEN: · Se videosekvensen om handlingen og læs de tre tekstuddrag fra Frøken Julie samt interviewet med Polly Findlay og interviewet med de tre skuespillere. Lav ud fra uddragene, interview og jeres øvrige læsning en personkarakteristik af hver af de tre figurer. ARBEJDSSPØRGSMÅL UNDER TEATERFORESTILLINGEN: · Noter stikord til de enkelte figurers personlighed, fremtræden og handlemåde ARBEJDSSPØRGSMÅL EFTER TEATERFORESTILLINGEN: · Harmonerer jeres opfattelse af figurerne i stykket med den karakteristik, I lavede inden? Hvis ikke, så forklar hvad der var anderledes, og hvad dette kan skyldes? S. 9 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Tema: Magt og konflikt i Frøken Julie Hvis menneskelige konflikter og kampe udgør grundstoffet i god litteratur og drama, er det ikke uden grund, at Frøken Julie er blevet en klassiker. For i stykket væves en række konflikter og magtkampe sammen til et nuanceret og kompliceret spil mellem to mennesker, der bruger alle kneb i deres kamp for eksistentiel overlevelse. Vi er således vidner til det, der kan karakteriseres som kønnenes, klassernes, erotikkens og drømmenes kamp. Strindberg mente selv i sit forord, at stykket meget enkelt handlede om en kamp mellem en repræsentant for det gammeldags svage og følelsesstyrede individ og køn – kvinden Julie – og det moderne, rationelle og lidt kyniske fremtidsindivid – manden Jean. Men heldigvis er stykket så meget mere end det. Det tematiserer nemlig en almengyldig diskussion af magtpositioner inden for de synlige og usynlige strukturer, som vi også finder i samfundet i dag. Se Per Stounbjerg tale om magtkampe og konflikter i Frøken Julie her: www.youtube.com/watch?v=4Fg7-PldgD4&feature=youtu.be Læs mere om Frøken Julie og magtkampe på Litteratursiden her www.litteratursiden.dk/analyser/strindberg-august Læs mere om Frøken Julie og magtkampe på forfatterweb her link til www.forfatterweb.dk/oversigt/zstrindberg00/zstrindberg05 ARBEJDSSPØRGSMÅL: ARBEJDSSPØRGSMÅL INDEN TEATERFORESTILLINGEN: Lav en analyse af de tre tekstuddrag, der kommer omkring: • Hvilke konkrete konflikter findes der i uddragene? • Hvad har de tre personer hver især at vinde/tabe i de forskellige situationer? • Hvilken udvikling sker der i magtforholdet gennem stykket? om jeres forældre kommer fra samme ’sociale klasse’. Er der klar lighed eller et synligt eller usynligt magtforhold i de kærlighedsrelationer, I oplever omkring jer: venner, forældre, forældres venner, bedsteforældre osv? På Frøken Julies tid var det forbundet med stor skam og katastrofale sociale følger, hvis man havde sex før ægteskab. Der er sket meget i samfundet siden da. Men kan sex stadig være forbundet med skam og tab af ære? • Hvem er passiv/aktiv i de forskellige situationer? ARBEJDSSPØRGSMÅL UNDER TEATERFORESTILLINGEN: • Hvordan kommer magtkampen og -udøvelsen til udtryk gennem sproget? • Noter, om - og i så fald hvordan – skuespillerne lægger et ekstra lag på konflikten og magtkampene gennem deres kropssprog, tale, toneleje, pauser og blikke. • Det virker til, at Jean og Julie til tider prøver at komme den anden i møde for at finde en løsning på konflikten. Hvor og hvordan gør de det – find eksempler. • Hvilke strategier bruger de hver især for at få overtaget i konflikten • Hvad er Kristins rolle i konflikten, og hvordan forholder hun sig til situationen (uddrag3) En traditionel og stereotyp opfattelse af kønsroller – også i forførelsessituationer – er, at manden er (og bør være) den aktive/aggressive, mens kvinden er passiv. Diskuter, om det stadig er sådan i dag. Per Stounbjerg udtaler på et tidspunkt: Sex er ikke en magtfri relation på det her tidspunkt. Diskuter, om det er tilfældet i dag. Research på nettet og diskuter, hvordan man kan definere ’sociale klasser og hierarkier’ i dag. Diskuter herunder, om vi i dag har et klasseløst samfund, når det kommer til muligheder i samfundet, magt, erotisk partner, ægteskabspartner. Undersøg eventuelt derhjemme, ARBEJDSSPØRGSMÅL EFTER TEATERFORESTILLINGEN: • Fremlæg og diskuter jeres observationer • Diskuter, om I kan I genkende nogle af de konflikter, frustrationer og magtkampe, som er i stykket, selvom det er skrevet i en anden tid med andre sociale hierarkier og strukturer. S. 10 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Replik, dialog og undertekst i Frøken Julie Dramaet som genre lever via replikker og dialog. Men i mange tilfælde kan man ikke altid stole på, at de sagte ord formidler al den betydning, der er på spil i samtalen mellem to eller flere mennesker. Dette gælder især, når samtalen og situationen er vigtig og betydningsfuld for de involveredes liv, håb og drømme. I et psykologisk drama som Frøken Julie, har vi ikke direkte adgang til figurernes følelsesliv og tanker gennem fortælletekniske forhold. Og dette gælder også i megen af den moderne prosa. Men netop denne viden er afgørende for vores forståelse af konflikten og den enkelte figur. Derfor må vi som publikum eller læsere i høj grad selv danne os en forestilling om, hvad der ligger af merbetydning bag de enkelte replikker, hvilket kræver en afkodning af kommunikationssituationen og en forståelse af den enkelte figurs motiver, følelser, psykologi, situation og mål. Denne forståelse skabes ud fra mange elementer, men i et teaterstykke er det i høj grad skuespillernes ageren via tonefald, pauser, blik og kropssprog, der giver os input til analysen. Læs de tre tekstuddrag til sidst i materialet. ARBEJDSSPØRGSMÅL ARBEJDSSPØRGSMÅL INDEN TEATERFORESTILLINGEN: • Lav en karakteristik af dramaet som genre • Undersøg og definer begreberne: • Kommunikationssituation • Undertekst • Replikindividualisme • Sproghandlinger •O pfør de tre uddrag fra Frøken Julie og udskift skuespillerne for hver scene. Spil figurerne ud fra jeres personkarakteristik af dem og forsøg at få så mange nuancer frem i gennemspilningen via nogle af de virkemidler en skuespiller har til rådighed: toneleje, stemmestyrke, blikretning, pauser, kropssprog og bevægelse på ’scenen’. •S kriv en nutidig dialog med masser af psykologisk undertekst, der foregår mellem tre personer i et moderne samtalekøkken. • Transaktionsanalyse ARBEJDSSPØRGSMÅL UNDER TEATERFORESTILLINGEN: • Diskuter, hvad der karakteriserer replikker og dialog som litterært virkemiddel – både i drama, men også i noveller og romaner. •N oter hvilke virkemidler skuespillerne bruger i deres skuespil – især i de tre tekstuddrag. • Lav en analyse af kommunikationssituationen i de tre tekstuddrag. Den er overordnet den samme, men skifter alligevel undervejs på grund af begivenhederne. • Find eksempler i de tre tekstuddrag, hvor det virker til, at der er mere på spil, end der bliver sagt direkte i replikkerne. • Find eksempler på sproghandlinger i de tre tekstuddrag, og vurder hvilken effekt de har for handlingen. • Find eksempler på replikindividualisme i de tre tekstuddrag. Altså, hvordan er de enkelte figurers måde at tale og reagere på med til at underbygge den opfattelse, vi har af dem – brug jeres tidligere udarbejdede personkarakteristikker. •N oter steder, hvor teksten kan være tvetydig, men hvor skuespillerne foretager en fortolkning eller lægger ekstra betydning i replikker ved hjælp af forskellige virkemidler. Hvilke virkemidler bruger de? ARBEJDSSPØRGSMÅL EFTER TEATERFORESTILLINGEN: •G ennemgå jeres observationer fra forestillingen. •S pil de tre tekstuddrag ligesom de blev spillet i stykket. •E r der steder, konflikter og situationer i stykket, som I har fået en anden forståelse af efter at have set stykket? S. 11 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Scenografien i Frøken Julie Det er næsten værd at se Frøken Julie i Aarhus Teaters opsætning på grund af scenografien i sig selv. En kæmpe lukket glasboks svæver diagonalt i rummet, og indeni befinder skuespillerne sig og kan kun høres gennem højtalerne i salen. Instruktøren Polly Findlay og scenografen Alex Lowde er begge fra England og har tidligere arbejdet sammen på forskellige produktioner. De fortæller her om deres vision, arbejdsproces og formål med scenografien. POLLY FINDLAY (INSTRUKTØR) OM SCENOGRAFIEN Vi forsøger i Strindbergs ånd at sætte stykket op scenografisk som et laboratorium, fordi jeg opfatter det som formålet med Strindbergs naturalisme. Han ville jo foretage nærmest videnskabelige undersøgelser, der var ubønhørlige i deres jagt på at få os til at betragte disse mennesker, som de virkelig er. Og glasboksen skal provokere os til at se på karaktererne, som Strindberg ønskede, vi skulle se på dem. Hvis vi bare genetablerede scenografien og dramaturgien fra dengang, ville publikum ikke være opmærksomme nok, fordi vi er blevet så vant til denne tradition, som var revolutionerende og nyskabende dengang. Jeg har set endeløse pæne opsætninger, hvor køkkenet ser rigtigt ud og er fint. Men jeg tror, at Strindberg må have haft en intention om at skabe en form for klaustrofobi ved at lade stykket udspille sig i et køkken. Det må have været så usædvanligt på det tidspunkt at lade et helt stykke foregå i et køkken. Publikum må have været utålmodig i deres venten på, at scenen skulle skifte. De har ventet på at komme med til sankthansfesten, som jo foregår lige uden for køkkenet, og som vi kan høre i baggrunden. Og det faktum, at vi som publikum ikke kommer med til festen og ikke bevæger os væk fra køkkenet, må have skabt en form for frustration blandt publikum og en overraskende forvirring med hensyn til, hvad det er, vi bliver tvunget til at se på. Og jeg mener, at udfordringen og pligten for en nutidig opsætning må være at genskabe den følelse hos publikum. Det vil sige, at vi som publikum skal betragte figurerne, som om de er studieobjekter i et bur. Samtidig ville vi også i forhold til stykkets tema skabe en klaustrofobisk ramme for figurerne. Alex (scenografen) og jeg kiggede på mange billeder af køkkener og rum under jorden sammen. Vi ville skabe en scenografi, der var som en form for fængsel, de ikke kan flygte fra. Det skulle være et klaustrofobisk miljø, hvor livet udfolder sig over dem – de er symbolsk tusinde kilometer væk fra virkeligheden og festen i noget som kan opfattes som en moderne udgave af helvede. Vi diskuterede længe, hvordan helvede ser ud i en moderne kontekst – og det blev så til et køkken i en glasboks under jorden. ARBEJDSSPØRGSMÅL: ARBEJDSSPØRGSMÅL INDEN TEATERFORESTILLINGEN: •D iskuter, hvilken betydning scenografien har for et teaterstykke. •H vordan tror du, at scenografien kommer til at virke, efter at du har læst om den? ARBEJDSSPØRGSMÅL UNDER TEATERFORESTILLINGEN: •N oter, din første oplevelse og indtryk af scenografien i stykket •H vad er der udover glasboksen anvendt som scenografiske virkemidler? ARBEJDSSPØRGSMÅL EFTER TEATERFORESTILLINGEN: •D iskuter, hvad I syntes om scenografien – ændrede I jeres opfattelse af den undervejs? •F ungerede scenografien ud fra de intentioner og visioner, som Polly og Alex havde? •H vordan understøttede scenografien stykkets handling? Se Alex Lowde vise og tale om glasboksen, mens den er under opbygning her: www.youtube.com/watch?v=BAnPSAU5ixw&feature=youtu.be •A t gå teateret er jo netop defineret som en modsætning til eksempelvis film ved at være et sted, hvor du kan se, høre og mærke skuespillerne live lige foran dig. Ændrede glasboksen på denne oplevelse? S. 12 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Hvorfor se Frøken Julie? Hvad vi ser i Frøken Julie, er ikke tre senmoderne refleksive individer, der i et moderne samtalekøkken udveksler deres selvindsigtsfulde og herredømmefri synspunkter om potentialer og selvudvikling over en caffe latte. Tværtimod. Vi er i et mørkt kælderkøkken, hvor tre desperate mennesker kæmper med replikker som våben, mens komfuret gløder og varmer rummet op. Men gløderne fra 1888 har gennem mere end 120 år nemt kunne antændes i enhver epokes refleksion over køn, magt, moral, seksualitet, ære og herre/slave-forhold, når stykket er blevet genopsat i utallige variationer og udtryk. Derfor er Strindbergs mesterværk også blevet en klassiker – og en klassiker, som man bør stifte bekendtskab med i ungdomsårene, hvor identifikationen med mange af stykkets problemstillinger er så oplagt. Se videosekvensen med Per Stounbjerg ’Derfor skal du se Frøken Julie’ her: ARBEJDSSPØRGSMÅL: ARBEJDSSPØRGSMÅL INDEN TEATERFORESTILLINGEN: •R edegør for de forskellige interviewpersoners argumenter for at se stykket? www.youtube.com/watch?v=79_awm5ZZhQ Læs afsnittene, der handler om dette i de to interview med Polly Findlay og skuespillerne. Se også Per Stounbjergs yndlingselement i Frøken Julie her: • Diskuter, om det overhovedet er relevant og interessant at se og læse gammel litteratur og drama, når man ’bare’ kunne se en moderne film eller serie, der handler om noget af det samme. •D iskuter, hvad et teaterstykke som genre har af styrker – og mangler – i forhold til andre kulturprodukter som litteratur, musik, film, tv med mere. Inddrag jeres erfaringer fra tidligere teateroplevelser. ARBEJDSSPØRGSMÅL EFTER TEATERFORESTILLINGEN: Men hvorfor egentlig se Frøken Julie i dag? •D iskuter, hvad der var jeres overordnede oplevelse af stykket. www.youtube.com/watch?v=R946ftxnQoU&feature=youtu.be • Oplevede I stykket som gammeldags og irrelevant eller moderne og relevant? •E r I enige i de forskellige interviewpersoners argumenter for, hvorfor stykket er relevant? FRK. JULIE William Knoblauch som Jean, Karen Pedersen som Kristine og Besse Giersing som Frk. Julie, 1928/29. Foto: Emil Ebbesen. Aarhus Teaters Arkiv. S. 13 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Ud af teksten Mulighederne er mangfoldige, hvis man vil ramme arbejdet med Frøken Julie ind ved at sammenligne med og perspektivere til andre tekster. I første omgang kan det være interessant at sammenligne stykket med tekster, I selv har arbejdet med – og udgangspunktet for en sammenligning kan både være tematisk, genremæssig eller historisk. Hvis I læser Frøken Julie som en del af arbejdet med det moderne gennembrud, vil det være oplagt at anvende stykket i en diskussion af sædelighedsfejden og den generelle kønsdebat. Her er masser af paralleltekster, og det er både oplagt og relevant at sammenligne med Ibsens Et dukkehjem eller Ibsens eget trekantsdrama Hedda Gabler, hvor Hedda i sin frustration og rådvildhed også ender med at begå selvmord. Jørgen Leth lærte på den hårde måde, at sex ikke er gratis og løsrevet fra magtdiskurser, som Per Stounbjerg udtrykker det. Da han i Det uperfekte menneske reflekterede over sin fascination af yngre haitianske piger og udtrykte der gennem sætningen Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret., endte han i et veritabelt stormvejr af forargelse og fordømmelse. Selve tekstuddraget og den efterfølgende debat er interessant og relevant i forhold til diskussionen af magt og erotik. I kan læse mere om bogen og sagen her: www.forfatterweb.dk/oversigt/leth-jorgen/zleth06 Af nyere litteratur kan især Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet være en oplagt perspektiv-tekst i sin rå og voldsomme beskrivelse af et erotisk (homoseksuelt) forhold mellem en ung dreng og hans ridelærer. Teksten står ikke tilbage for Frøken Julie i sin beskrivelse af de psykologiske processer i relationen mellem de to, som er præget af en ekstrem magtkamp og -anvendelse på alle niveauer. S. 14 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Præsentation af skuespillere METTE DØSSING — KRISTIN Mette Døssing (f. 1981) er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2007. Herefter fik hun kontrakt med Aarhus Teater og har været en fast del af ensemblet siden. Efter sin debut i Hvordan vi slipper af med de andre har hun medvirket i små som store forestillinger på teatret, blandt andet i Kafkas Slottet, Brødrene Løvehjerte, Jeppe på bjerget og Gengangere. SARA HJORT DITLEVSEN — FRØKEN JULIE Sara Hjort Ditlevsen (f. 1988) er skuespillerelev ved Skuespiluddannelsen på Den danske Scenekunstskole i Aarhus. Hun har blandt andet spillet med i tv-serien Rita, men fik sit gennembrud i rollen som Katrin i tv-serien Forestillinger og modtog i 2013 bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle i Undskyld jeg forstyrrer. JESPER DUPONT — JEAN Jesper Dupont er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2010, hvor han debuterede i forestillingen Engel. I 2012 fik han Reumerts Talentpris. Hans store musikalske talent har man desuden kunnet opleve i flere af Aarhus Teaters store musicals som Chess, Snehvide og Les Misérables. Jesper Dupont udgav i 2010 sit debutalbum Fly High med 13 af sine egne jazznumre. S. 15 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Et psykologisk detektivarbejde — interview med de tre skuespillere Hvordan vil I hver især karakterisere jeres figur, og det fokus I har lagt i jeres fortolkning af den? Mette: Det sjove ved et prøveforløb er jo netop, at man ikke kender sin karakter, men igennem arbejdsprocessen prøver at finde ud af det. En ydre karakteristik af Kristin kunne lyde på, at hun er en kvinde i midten af 30’erne, som har arbejdet hele sit liv. Hun er meget pligtopfyldende og har sin tro med sig – den er en stor del af hende. Hun kender sin plads og er kæreste med Jean, som er lidt højere oppe i hierarkiet end hende. Men hendes indre liv er jo det mest interessante - især i forhold til en nutidig opsætning. Så jeg forsøger at give hende et skær af et rigere indre liv, end der umiddelbart kommer frem i replikkerne og give udtryk for den frustration og rådvildhed, som jeg også oplever hos Kristin. For hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg faktisk, at stykket umiddelbart kan fremstå som noget lidt gammelt kedeligt noget, og derfor er det en udfordring at løfte det op på et plan, hvor man undersøger, hvad der gør den her trekant spændende i dag. Og da jeg jo ikke synes, at det er spændende blot at spille Kristin som en kedelig, pligtopfyldende, kokkepige, der er lidt frelst over for de andre, leder jeg i processen efter, hvordan hun vil være i dag og kan være med til at gøre trekantsdramaet spændende. Hvis man bare læser med teksten og Strindbergs beskrivelse af hende i forordet, så er hun jo en stereotyp, og det er ikke spændende at se på stereotyper – eller at spille stereotyper. Sara: Jeg skrev faktisk større skriftlig opgave om Frøken Julie i gymnasiet, men jeg læste nok stykket på en helt anden måde, da jeg var 18, end jeg gør i dag. Dengang opfattede jeg mere Julie, som en der spillede ret højt spil, flirter rigtig meget og som forfører Jean. Men i dag er det måske ikke så interessant at spille hende som en, der er let på tråden og knalder, og så bliver det fatalt, og selvmordet er den eneste løsning. I dag ser jeg mere Julie som lidt forud for sin tid. Hun kan ikke affinde sig med sin tid eller identificere sig med den. Hun siger jo eksempelvis, at de alle skal more sig på godset denne aften og skal se bort fra rang og stand, men hun har samtidig ikke en forståelse for de andres omstændigheder, for dem har hun ikke en forudsætning for at forstå. Så hun bliver ligesom fanget i en form for ingenmandsland, hvor der ikke er plads til hende. Og det synes jeg er ret spændende at finde frem til. Jeg ser hende, som en der har to divergerende rum, hun bevæger sig i: der er den reelle verden, hvor der er en hierarkisk struktur. Det er et sted, hvor hun har en overstatus. Og så er der hendes drømmeverden, der er fyldt med muligheder og frihed, som hele tiden er den sfære, hun forsøger at slippe ind i, men det kan hun ikke, for hun bliver ved med at falde tilbage i den gamles verden strukturer. Noget af det interessante ved at spille hende er det land, der bliver åbnet i mødet med Jean, fordi han også drømmer. Der opstår noget i deres møde, hvor hun får åbnet sin person, og det er måske følelsen af, at der er et muligt venskab. Han har også en selvforståelse, som er anderledes end de andre i huset, og han dømmer hende ikke som hendes far. De mødes i et mulighedernes rum, men hun er for angst til at udnytte dem og sige: ’Jeg pakker, og så rejser vi’. Jeg ser hende som en både meget stærk og skrøbelig person – i sin holdninger og sit vid er hun jo stærk og moderne, men i forhold til hendes erfaringer er hun jo helt som et barn på nogle punkter. Og det skisma er spændende. Jesper: Jeg ser Jean som bundet af sin opvækst og af sit job som tjener. Han er sandsynligvis nået så højt som muligt i hierarkiet ud fra de livsomstændigheder, der er givet ham. Men indeni ham er der jo en kæmpe ild, der brænder i forhold til, at han har større ambitioner. Og han føler sig også på niveau med de mennesker, han er tjener for. Han er jo dannet. Han har en masse evner, som rækker ud over det, han egentlig skal i sit job. Og det er han godt selv klar over. Og derfor er der en kamp i ham – han ved godt, at han ikke kan komme videre, men samtidig besidder han en enorm stor grådighed for at rykke op og forlade de her bånd, der binder ham. Og det er jo en interessant indre kamp – og det er sjovt at arbejde med. Jeg tror også, at han har en reel forelskelse i Julie – i hvert fald på et eller andet tidspunkt. Han har helt sikkert et billede af, at hun nok er hans drømmekvinde, på grund af hendes status og skønhed. Og den fascination af hende har han altid haft. Men samtidig ved han jo, at det aldrig nogen sinde ville kunne lade sig gøre. Men det stopper jo ikke ens følelsesliv i at leve sit eget liv. Man kan spille ham enormt kynisk og nøjeregnende, men også som en mand, der ser en mulighed, som ikke er så nøje planlagt, og det er nok den version, jeg hælder mest til. Altså, at han ikke kun forsøger at udnytte Julie for egen vindings skyld, men at der er et begær efter hende og en lyst til hende, som kommer først, og så opstår den her mulighed, som han fortæller hende: ’Jeg har den her S. 16 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Et psykologisk detektivarbejde — interview med de tre skuespillere drøm, som jeg aldrig har fortalt nogen om, at jeg godt kunne tænke mig at starte et hotel i Schweiz, og den kunne du faktisk blive en del af’. Jeg opfatter også både ham og Julie som personer med lavt selvværd. De er ikke ovenpå i situationen, de handler faktisk ud fra et underskud hele tiden, og det gør jo, at de træffer nogle valg, som ikke altid er helt optimale, og som fører mod undergangen. Hvordan er jeres arbejdsproces i et stykke som Frøken Julie, der jo i høj grad er et psykologisk drama med megen undertekst? Jesper. Det handler om at skrælle lag efter lag af. Første gang jeg læste stykket, syntes jeg, at det var frygteligt gammeldags og tidsbundet med rammen om en greve og hans datter og tjener. Og min udfordring var i første omgang, hvordan jeg overhovedet kunne gå ind og mærke noget i det her. Men jo flere gange jeg læste det, jo mere kunne jeg lægge den historiske kontekst til side, og så er det pludselig mindre vigtigt, hvornår det foregår, for så bliver spørgsmålet i højere grad: hvad er faktisk situationen og konflikten lige nu og her mellem de to mennesker, der mødes? Meget af arbejdet er en form for arkæologisk udgravning eller detektivarbejde, hvor man spørger sig selv: hvorfor siger han det her? Hvem er han egentlig, og hvordan oplever han den her situation? Og så begynder de forskellige brikker at falde på plads, og jeg danner mig et billede af ham. Og når man har læst det tilpas mange gange, og replikkerne ligger på rygraden, så står man pludselig til rådighed for dem og figuren og er åben. Og så kommer kroppen og stemmen på, når jeg er begyndt at sige ordene på forskellige måder, og så er der meget intuitivt, noget der føles rigtigt, og noget der føles forkert: ’Ah, så det er den retning, vi skal i’. Mette: Og så sker der jo utroligt meget, når vi går fra vores egne indledende personlige læsninger til de fælles øvesessioner. Det sjove er jo mødet med de andre og instruktøren. Jeg kommer med min forståelse og møder de andre skuespillere, som har en lidt anden forståelse. Så kan jeg blive overrasket: ’Nå, gør du sådan her, og siger den replik på den måde?’ Så forstår jeg pludselig situationen lidt anderledes, og så er jeg jo også nødt til at gribe det an på en ny måde. Så der er en utrolig dynamik i det undervejs. Når der står et andet menneske foran en, så sker der pludselig en masse. Sara: Ja, den psykologiske forståelse og det psykologiske udtryk kommer jo i høj grad an på, hvad den anden siger til en. Man reagerer jo meget som skuespiller og agerer i høj grad ud fra, hvad og hvordan den anden spiller. Men hvis jeg pludselig føler mig låst eller i vildrede i min rolle, kan jeg også arbejde med at bryde det ved at gøre nogle ekstreme ting for at komme videre. Jeg kan eksempelvis bryde sproget op og prøve at råbe nogle af mine replikker. Ikke nødvendigvis fordi jeg har tænkt mig at gøre det ved opførelsen, men fordi jeg lige i situationen bliver nødt til at mærke, hvad det egentlig er, jeg siger. Så undervejs er det ekstremt vigtigt med en legende og undersøgende tilgang, og at holde så mange udtryk som muligt åbne og lege med de forskellige muligheder. Mette: Og i den åbne udforskning af vores figur og den voksende forståelse af figuren begynder man så intuitivt at lægge nogle af de virkemidler ovenpå, som jo er afgørende i et psykologisk stykke som dette. Her er tonefaldet, blikket, pausen og små kropslige udtryk jo afgørende for, hvad der kan ligge af betydning i replikken, og hvordan publikum opfatter situationen. Sara: Polly (instruktøren) stiller også utroligt mange spørgsmål, som får os til at undre os over vores karakter, og det er nødvendigt, hvis vi skal få de små psykologiske spil frem. Vores bevidsthed og intuitive forståelse af karaktererne bliver hele vejen i processen nuanceret og udbygget. Jesper: Det er på den måde også et meget nøgent og åbent stykke. Og det er forhåbentlig også det, som kan gøre det moderne. Vi taler faktisk sammen, vi siger ikke bare replikker. Det er ved hver opførelse faktisk tre mennesker, der mødes i en konfliktfyldt situation, hvilket betyder, at der er rum for variation fra gang til gang i de enkelte scener. Men det er også en udfordring, fordi der er en vis loyalitet med ens egen figur. Og vi bliver selvfølgelig nødt til overordnet at være enige om, hvilken vej vi skal, og hvilket univers vi er i, for ellers spiller vi i forskellige retninger. Og det giver utryghed. Til gengæld kan man mærke, at der er nogle momenter, hvor vi rammer hinanden helt præcist og så er vi i flow, og så er der stadigvæk scener, hvor vi hver især er usikre på, hvad er det egentlig, der sker her, og det får vi så på plads henad vejen. S. 17 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Et psykologisk detektivarbejde — interview med de tre skuespillere Hvorfor er Frøken Julie stadig relevant at se i dag? Sara: Jeg ser Strindberg som datidens Lars von Trier. Han beskriver noget meget råt og ægte mellem mennesker. Hans egne konklusioner omkring hans egne stykker er præget af hans overjeg, men selve stykkerne virker til at komme et andet sted fra. Og han har en ret vild iagttagelse af de menneskelige relationer, og det er her, at det bliver ret moderne eller tidløst, fordi hvis man tager hver karakters omstændighed, og forstår hvorfor de handler ud fra de omstændigheder, så kan man sætte det op i alle tider, fordi vi alle sammen - selvom vi ikke siger De og ikke har det samme sociale hierarki – er rammet ind af forskellige hierarkier og strukturer, uanset hvor lige et samfund, vi siger, at vi har. Jesper: Selvom rammen er gammeldags, så kan vi finde mange temaer fra stykket alle steder i dag – selvfølgelig her sat på spidsen. Men jeg synes, at der ligger en stor almenmenneskelig genkendelse i de tre karakterer, eksempelvis den helt eksistentielle usikkerhed som menneske - jeg vil gerne det her, men jeg kan og tør ikke, og må jeg overhovedet det? Det tror jeg er et udgangspunkt og et dilemma, man kan genkende uanset om man er 18 eller 55 år. Og det er netop de almene temaer, vi kommer til at beskæftige os med i stykket frem for at lave et historisk drama. Mette: Vi forsøger jo helt basalt at vise, hvordan vi mennesker møder hinanden, og på vores vej kommer til at såre hinanden. Og hvor grueligt galt det kan gå, hvis ikke vi er opmærksomme på hinanden. Hvis vi bliver for meget i vores egen verden. På den måde er følelser- ne jo helt nutidige, og på den front er vi måske ikke blevet så meget klogere som mennesker end på Strindbergs tid. Vi kæmper jo med mange af de samme problemer og konflikter - vi kæmper stadig med strukturer og roller. Og dermed bliver Frøken Julie også et grundlæggende stykke om den menneskelige skrøbelighed. Jesper: Det er i det hele taget et meget komplekst stykke, og jeg er personligt endnu ikke kommet helt til bunds med hensyn til, hvilke temaer, der egentlig er de vigtigste – men det er nok også derfor, at det er blevet en klassiker. Men i forhold til en nutidig tidløs relevans, så kan jeg jo selv genkende det her med at føle sig låst fast i en rolle, eller en måde at se sig selv på og en måde omverdenen ser dig på, hvor man har lyst til at bryde ud af den rolle. Og den afmagt og handlingslammelse, ser vi hos især Jean og Julie: ’Hvad skal jeg stille op, hvad vil du have, at jeg skal gøre?’ og hvor den anden svarer: ’Jeg ved det ikke’. De står i stampe og er fanget i nogle mønstre og strukturer. Og også i dag findes der jo psykologiske og sociale strukturer overalt. Jeg kan også genkende mig selv som en moderne mand i eksempelvis tvivlen om, hvornår man skal træde i karakter over for de her stærke kvinder. Og blandingen af den til tider lidt ynkelige mand og så bralrerøven med begæret, der hænger uden på tøjet rummer egentlig meget af den moderne mand - eller manden som sådan. S. 18 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Brutalitet i kunstnerisk fortolkning — interview med Polly Findlay, instruktør Hvad er dit forhold til Strindberg? Frøken Julie på Aarhus Teater er det første Strindbergstykke, jeg har instrueret. Jeg har selvfølgelig læst nogle af Strindbergs stykker og set forskellige opsætninger af eksempelvis Frøken Julie. Men det er første gang, jeg har været så personligt engageret. Og hvis jeg skal være ærlig, så har jeg historisk været lidt forbeholden over Strindberg, fordi kønsproblematikken er så foruroligende, og det gælder jo i høj grad for Frøken Julie. For i min læsning af stykket er der jo en kønsdiskrimination og kvindehad indlejret i stykket, som giver mig som instruktør en udfordring, hvor jeg skal finde en måde at genopfinde stykket, så alt hvad der er ærligt, spændende, intenst og farligt bevares, uden at jeg blindt følger det kvindesyn, som er en del af stykket. Hvad er Frøken Julie for et stykke i din fortolkning og opsætning? Det er et stykke om tre nedbrudte og splittede mennesker. En form for omvendt Romeo og Julie. Det er et stykke om to personer, der bringer det værste frem i hinanden. Jeg synes, at det har strukturen fra en klassisk græsk tragedie. En kæde af omstændigheder sætter en række tragiske begivenheder i gang, som medfører, at slutningen bliver næsten uundgåelig og driver den ene til punktet for udslettelse. Så vi har fokus på det tragiske element, og så bliver kønsproblematikken en del af dette. Som nævnt er jeg lidt forbeholden over for Strindbergs kvindeopfattelse og kvindesyn, og vi har redigeret en smule i teksten og slutningen omkring selvmordet for at fjerne noget af dette, som i min optik forstyrrer dramaets øvrige kvaliteter. Derfor har jeg tilladt mig at forsøge at skille Strindbergs personlige holdninger til eksempelvis kvinder fra hans dramatiske talent og geni, som stadig i dag er inspirerende og unikt. Hvordan ser du de tre figurers eksistentielle situation i stykket? Jeg tror, at Julies ophævelse af forlovelsen har ændret hendes identitet, og måden hun opfatter sig selv. Hun har haft en privilegeret rolle som barn og har befundet sig fint i den, men det er langt sværere at blive voksen. Hun er i tvivl om, hvad hendes position er i denne kultur og struktur, og hun har ikke noget sted at udleve sin seksualitet og sit behov for uafhængighed. Hun er opdraget til at søge bekræftelse hele tiden, og det er hendes drivkraft. Med annulleringen af forlovelsen har hun oplevet et offentligt tab af bekræftelse og værdsættelse. Det har ødelagt hendes selvopfattelse, og hun ved ikke, hvordan hun skal agere. Jeg ser hende ikke – som nogle gør – som den vampede, bevidste forførerinde, og jeg ved ikke, om hun er klar over, at hun er i gang med at forføre Jean i begyndelsen, eller om hun netop bare er lidt blind over for situationen, magtforholdene, strukturerne og Jean og Kristins forhold. Med hensyn til Jean, tror jeg, at der er sket noget med ham tidligere i Schweiz, der ændrede hans identitet. Noget, som gav ham opfattelsen af, at han ikke behøver at være den, som han er blevet fortalt, han skal være i de sociale strukturer. Han har en splittet identitet – en part af ham identificerer sig med Kristin og resten af tjenestefolkene, og en part af ham vil gerne blive noget andet og mere. Han gennemgår en form for identitetsforhandling, som også medfører, at det til tider kan være svært for ham at POLLY FINDLAY (f.1982). Engelsk instruktør, der blandt andet har haft opsætninger på National Theatre i London og vundet flere prestigefyldte priser for sit arbejde. bestemme, hvad der er moralsk rigtigt at gøre i forskellige situationer. Hans psykologi er nok i mange henseender ganske mørk. En måde at læse ham på er, at han opfører sig i forlængelse af en traditionel klassisk mandelig dominans og chauvinisme. Den måde han opfører sig på over for Kristin er eksempelvis gentagende gange at rose hende for derefter udnytte hende. Men det er den kedelige fortolkning af Jean, og i stedet for synes jeg, at det er mere interessant at forsøge at nuancere hans psykologi. En af udfordringerne med at sætte stykket op i dag er, at historien og dramaturgien i høj grad er skrevet i hans favør. Strindberg tilkendegiver meget tydeligt, at historien handler om en ekstrem ufornuftig hysterisk kvinde og en fornuftig mand, og ud fra Strindbergs kønsopfattelse og logik er det derfor svært ikke at spille ham som en ren kvindehader. Så vi har forsøgt at komplicere og nuancere hans motivation, så han i højere grad fremstår som en figur, der er splittet mellem en del, der begår overgreb mod kvinderne, og en del som forsøger at gøre det rigtige. Det er spændingen mellem disse to poler, som gør Jeans figur rigtig interessant. Kristin er en fascinerende karakter, der ofte bliver undervurderet og nedprioriteret. Vi ser igen og igen i stykket, at hun bliver præsenteret for situationer, der er umulige at agere i, og at hun skal træffe svære moralske beslutninger meget hurtigt. Presset på hende er at agere i forhold til de andre og skabe en form for struktur for dem i de forskellige situationer. Jeg tror, at hun forsøger at give indtryk af, at hun har styr på det. Hun er blevet afvist af Jean fra begyndelsen af aftenen – Jean danser eksempelvis ikke med hende, selvom han lover det. Hun bliver sat i den ene S. 19 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Brutalitet i kunstnerisk fortolkning — interview med Polly Findlay, instruktør umulige situation efter den anden og må forsøge at insistere på nogle af de ting, hun finder vigtige. Og det klarer hun. Hun bliver ofte fremstillet – hvilket Strindberg også selv gjorde – som en lidt flad og kedelig karakter. Men hun er ikke bare den stabile – ingen interessant figur er bare flad og stabil. Man har jo i Strindbergs forord til stykket en fornemmelse af, at han var helt afklaret med, hvad han ville skrive for et stykke, og hvilken fortolkning, han selv stod for– men jeg synes, at meget af det, han har skrevet i stykket, er helt anderledes end hans intention, og det er jo et af privilegierne ved dette job, at vi kan afsløre eller fortolke ting og elementer, som forfatteren måske ikke har været helt bevidst om under skrivningen. Og det synes jeg eksempelvis gælder for Kristin, som i mine øjne er en fascinerende figur. Er der en hovedperson i stykket? Jeg synes ikke, at der er en hovedperson. Julie er den som, bevidst eller ej, får sat begivenhederne i gang, så i en gammeldags dramatisk analyse er det Julie, der presser plottet frem, men det er ikke hendes intention at gøre det. Det er også derfor, at jeg betragter det som inspireret af den klassiske græske tragedie, fordi omstændighederne og situationen presser plottet frem mod den tragiske udgangs uafvendelighed. Drivkraften i plottet er ikke en enkelt figurs dagsorden eller handlinger. Og alle tre figurer har stor andel i og er engagerede i det tragiske og samtidig interessante og nuancerede personer. Du virker til at have stærke følelser omkring Julies selvmord Hvorfor er Frøken Julie stadig relevant og seværdigt i dag? Det er altid et dilemma at opføre et klassisk stykke, fordi der er en fin linje mellem at feje støvet bort og gøre stykket tidssvarende og så ødelægge forfatterens intention og stykkets dna. Det er altid en balance. Men set fra mit ærligste synspunkt, så fjerner den måde, som selvmordet bliver præsenteret på i originalteksten, noget af den psykologiske kompleksitet, der leder op til selvmordet. Det er efter min mening en udvanding og en tøsedrengsløsning, fordi det er for nemt at sige, at der er en vej ud af dette problem, nemlig at én figur bare skal indse, at hun ikke længere har retten til at leve. Så vi prøvede – paradoksalt – at lade selvmordet være Julies idé frem for Jeans og samtidig at vise det på scenen frem for at lade det foregå uden for scenen. Intentionen er, at voldeligheden og brutaliteten i det blev synlig, for i originalen er der en form for romantisk skær over selvmordet, og det er sat i scene som den mest gangbare vej ud af det problem, de befinder sig i. Stykket er skrevet, så det bliver den logiske konklusion. Det er også derfor, at vi har ændret en smule på slutningen. Hvilket var vigtigt for mig. Blandt andet også for at nuancere Jeans figur. Men også for at præsentere selvmordet som en tragisk følge og nødvendig konsekvens af den brutalitet, som findes i den verden, de befinder sig, og ikke som den æresbevarende romantiske løsning. Det er ikke en stor ændring, for hun gør det samme, men vi lader det være synligt i al sin grusomhed for publikum. For selvmordet er et overgreb, og jeg er ikke enig i den tolkning, at det giver Julie en form for ærefuld udgang. Det er et spild – hvorfor skal Jean leve videre, men Julie skal ikke? Det er et studie i brutalitet, og det oplever vi stadig i samfundet. Stykket er et fint studie i den menneskelige evne til at være brutalt over for et andet menneske, fordi man ikke kan forstå den andens position og situation. Det vi ser i stykket er den tragiske konsekvens af den manglende evne til at sætte sig i en andens sted. Ingen af de tre figurer forstår hinanden. Og det kender vi vel alle til i en eller anden form – måske både som bøddel og offer. Samtidig lever vi jo i en verden, hvor vi i udgangspunktet siger, at vi har afskaffet de helt store sociale klasseskel, og at sociale tilhørsforhold ikke har så stor betydning for individet, som det havde i slutningen af 1800-tallet. Men hvis vi kigger grundigt efter, opdager vi jo, at disse linjer og skel stadig eksisterer i forskellige sammenhænge, eksempelvis i debatten om flygtninge, der kører i Europa for tiden. Den handler jo blandt andet om, hvem der har ret til en at få del i en bestemt livsform, og hvem der ikke har. Og det er jo ikke fordi, at jeg vil lave en opsætning med moralske kommentarer til flygtningedebatten eller andre områder i samfundet, hvor vi oplever og diskuterer skel og privilegier, men jeg mener selvfølgelig, at den problematik omkring sociale strukturer, som er til stede i stykket også er genkendelige i dag. Og så skal man se det, fordi det er et psykologisk drama om menneskelig interaktion på højeste niveau. S. 20 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Uddrag fra Frøken Julie Dette uddrag er fra begyndelsen af stykket, hvor Julie og Jean har et flirtende spil, der leder op til samlejet. Scene 5: JULIE og Jean vender sig i døren. JEAN holder hånden for det ene øje. JULIE Fik de noget i øjet? JEAN Åh, det er ikke noget – bare et støvkorn – det går over om et øjeblik. JULIE Sæt Dem ned, så skal jeg hjælpe Dem! (Tager ham i armen og får ham til at sætte sig, griber om hans hoved og bøjer det tilbage; med spidsen af lommetørklædet prøver hun at få støvkornet ud) Sid nu stille, helt stille! (Slår ham over hånden) Så! Vil han så lystre! – Han ryster jo over det hele, det store, stærke mandfolk! (Føler på hans overarm) Med sådan nogen arme! JEAN (Advarende): Frøken Julie! JULIE Ja, monsieur Jean. JEAN Attention! Je ne suis qu’un homme! JULIE Vil han sidde stille! – Så! Nu er det væk! Kys så min hånd og sig tak! JEAN (Rejser sig): Frøken Julie! Hør på mig! JULIE Kys først min hånd! JEAN Hør på mig! JULIE Kys først min hånd! JEAN Er det alvor eller spøg? JEAN Ja, men De må selv tage ansvaret! JULIE Alvor! JULIE For hvad? JEAN Så var det også alvor for et øjeblik siden! De leger alt for alvorligt, og det er det, der er det farlige! Nu er jeg træt af at lege og beder Dem undskylde, at jeg vender tilbage til mit arbejde. Greven skal have sine støvler til tiden, og det er allerede langt over midnat. JEAN For hvad? Er De stadigvæk et barn selv om De er femogtyve år? Ved De ikke, at det er farligt at lege med ilden? JULIE Ikke for mig; jeg er forsikret! JEAN (Dristigt): Vel er De ej! Og selv om De var, kan der være brandfarlige genstande i nærheden! JULIE Og det skulle være Dem? JEAN Ja! Ikke netop fordi det er mig, men fordi jeg er en ung mand – JULIE Med et fordelagtigt udseende – hvilken utrolig indbildskhed! Måske en Don Juan! Eller vent! Jeg tror at de er sådan en der slet ikke vil forføres! JEAN Tror De virkelig? JULIE Jeg er næsten bange for det! JEAN går dristigt hen og vil tage hende om livet for at kysse hende. JULIE (Giver ham en lussing): Skam Dem! JULIE Sæt de støvler fra Dem! JEAN Nej! Det er mit arbejde! JULIE Hvor De er stolt! JEAN En gang imellem; andre gange ikke. S. 21 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Uddrag fra Frøken Julie Jean og Julie har lige haft sex, og de taler om, hvad de skal gøre. Scene 8: JULIE tager en pudderkvast frem og pudrer sit ansigt. JULIE Hvad skal vi gøre? JEAN Flygte! Rejse langt væk! JULIE Rejse? Ja, men hvorhen? JEAN Til Schweiz, til de italienske søer; dér har De aldrig været? JULIE Nej! Er der smukt? JEAN Åh, en evig sommer, appelsiner, laurbærtræer! JULIE Men hvad skal vi bestille der? JEAN Jeg åbner et hotel med første klasses varer og første klasses kunder. JULIE Et hotel? JEAN Dét er et liv, kan De tro; hele tiden nye ansigter, nye sprog; ikke et minut har man fri til grubleri eller nerver; ingen skal lede efter noget at bestille – arbejdet giver sig af sig selv: nat og dag er der klokken, som ringer, toget som fløjter, bussen som kommer og går; og imens strømmer pengene ind. Dét er et liv! JULIE Ja, det er at leve! Og hvad så med mig? JEAN Husets herskerinde; firmaets pryd. Med Deres udseende … og Deres måde – at – det bliver en oplagt succes! Kolossal! De sidder som en dronning på kontoret og sætter slaverne i gang ved at trykke på en knap; gæsterne defilerer forbi Deres trone og lægger ydmygt deres skat på Deres bord – De kan ikke forestille Dem hvor et menneske skælver, når det får stukket en regning i hånden – jeg skal salte regningerne, og De skal sukre dem med Deres dejligste smil – åh, lad os rejse herfra – (Tager en togplan op af lommen) – Med det samme, med næste tog! – vi er i Hamborg 8.40 i morgen tidlig; Ankomst i Basel kl. 23.05, afgang næste morgen til Como kl 5.05 gennem Gotthardstunnelen i løbet af, lad mig se, et døgn. Et døgn! JULIE Det er alt sammen godt! Men, Jean – du må give mig mod – Sig at du elsker mig! Kom hen og omfavn mig. JEAN (Nølende): Jeg vil gerne – men jeg tør ikke! Ikke længere her i huset. Jeg elsker Dem – uden tvivl – kan De tvivle på det? JULIE (Undseligt, meget kvindeligt): De, De elsker mig! – Sig du til mig! Vi er jævnbyrdige nu! – Sig du til mig! JEAN (Forpint): Jeg kan ikke! – vi kan ikke være jævnbyrdige, så længe vi opholder os i dette hus – fortiden er her og greven er her – og jeg har aldrig mødt nogen, som jeg har en sådan respekt for – bare jeg ser hans handsker ligge på en stol – I dag er jeg herskabstjener, men til næste år er jeg hotelejer, om ti år kan jeg leve af mine penge, og bagefter rejser jeg til Rumænien, lader mig dekorere, og kan meget vel – læg mærke til at jeg siger kan – ende som greve! JULIE Pragtfuldt, pragtfuldt! JEAN Ah, i Rumænien køber man sig til en grevetitel, og så bliver De alligevel grevinde! Min grevinde! JULIE Hvad bryder jeg mig om alt det, som jeg nu lægger bag mig! – Sig at du elsker mig, ellers – ja, hvad er jeg ellers? JEAN Jeg skal sige det, tusind gange – senere! Bare ikke her! Og frem for alt, ingen følelser nu, hvis ikke alting skal være tabt. Vi må tage det helt koldt, som fornuftige mennesker. (Tager en cigar op, klipper og tænder den) Sæt Dem nu dér! Så sætter jeg mig her, og så taler vi sammen som om intet var sket. JULIE (Fortvivlet): O, min Gud! Har De da ingen følelser! JEAN Jeg! Der findes ikke noget mere følsomt menneske end jeg; men jeg kan lægge bånd på mig selv. JULIE Før kunne De kysse mine sko – og nu! JEAN (Hårdt): Det var dengang! Nu har vi andet at tænke på. S. 22 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Uddrag fra Frøken Julie Jean og Julie har lige haft sex, og de taler om, hvad de skal gøre. JULIE Lad være at tale hårdt til mig! JEAN Nej, men fornuftigt! Greven kan være her når som helst, men inden det må vore skæbner være afgjort. Hvad siger De til mine planer for fremtiden? Kan De lide dem? JULIE De virker ganske rimelige, men svar mig blot på et spørgsmål: til et så stort foretagende kræves der stor kapital; har De den? Scene 9: JULIE Tror De jeg vil blive her i huset som Deres skøge? Forestiller De Dem, at jeg kan se min far i øjnene efter alt det her? Åh Gud, hvad er det jeg har gjort. (Græder) JEAN Nå, nu skal vi høre den melodi! – De spørger, hvad det er De har gjort? Det samme som mange andre før dem! Pause. JEAN (Tygger på cigaren): Jeg ! Det er klart! Jeg har mine fagkundskaber, min betydelige erfaring, mit kendskab til sprog! Jeg går ud fra at det er en kapital, som er noget værd! JULIE Hvad var det for en frygtelig magt, der drev mig mod dem? (JEAN trækker på skuldrene) Eller var det kærlighed? Skulle det være kærlighed? Ved De hvad kærlighed er? JULIE Men for den kan De ikke engang købe en togbillet. JEAN Jeg? Jo, det skal jeg love for; tror De virkelig at De er den første jeg har knaldet…. JEAN Det er sandt nok; og det er derfor jeg er på jagt efter én som kan forstrække midlerne! JULIE Jeg ejer ingenting selv. Pause. JEAN Så falder hele sagen … JULIE Og … JEAN Alt forbliver som det er! JULIE Hvad er det for et sprog, De taler og hvad er det for nogen tanker, De tænker! JEAN Det har jeg lært og sådan er jeg blevet! De behøver ikke at være nervøs og ikke at spille fin, for nu er den ene af os ikke bedre end den anden! (Åbner skuffen og tager vinflasken frem; hælder op i to brugte glas) JULIE Hvor har De fået den vin fra? Har jeg været beruset eller er jeg gået i søvne i nat? Midsommernat! De uskyldige leges fest … JEAN Uskyldige, ja! JULIE (Går frem og tilbage): Er der noget menneske på jorden, der lige nu er så ulykkelig som jeg! JEAN Hvorfor er De det? Efter en sådan erobring? Tænk på Kristin derinde! Tror De ikke, at hun også har følelser? JULIE Jeg troede det for et øjeblik siden, men nu tror jeg det ikke længere! Nej, tyende er tyende … JEAN Og en hore er en hore! JULIE (På knæ med foldede hænder): Gud i himmelen, gør en ende på mit elendige liv! S. 23 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Uddrag fra Frøken Julie Vi er nu i slutningen af stykket, lige inden selvmordet. Kristin er lige kommet ud i køkkenet og bliver involveret i konflikten. Scene 14: KRISTIN ind, klædt på til at gå i kirke, med salmebog i hånden. Hun står i præcis samme position som Julie i forrige scene. JULIE (Skynder sig hen til hende og falder i armene på hende, ligesom for at søge beskyttelse): Hjælp mig, Kristin! Hjælp mig mod denne mand! KRISTIN (Ubevægelig og kold): Hvad er det nu for et spektakel på en helligdagsmorgen! (Ser på huggeblokken) Og sådan som I har svinet til her! – Hvad skal det her betyde? JULIE Kristin! Du er kvinde og du er min ven! Tag dig i agt for denne usling! Du skal forstå mig; og du skal høre på mig! KRISTIN Nej, jeg forstår mig virkelig ikke på den slags føjteri! Hvor er det hun skal hen? Hun er jo rejseklædt – (Til JEAN) og du står med jakken på – hva? – hva? JULIE Hør her, Kristin; hør på mig, så skal jeg fortælle det hele … KRISTIN Jeg vil ingenting vide … JULIE Du må høre på mig … KRISTIN Hvad drejer det sig om? Er det om dumhederne med Jean! Ja, ærlig talt interesserer det mig slet ikke, for jeg blander mig ikke i det. Men hvis hun vil narre ham til at stikke af, så skal vi nok sætte en stopper for det! JULIE (Stærkt nervøs): Forsøg nu at være rolig, Kristin og hør på mig! Jeg kan ikke blive her, og Jean kan heller ikke blive her – vi må altså rejse … KRISTIN Hm, hm! JULIE (Lyser op): Men ser du, jeg har en idé – hvis vi nu rejste alle tre – udenlands – til Schweiz og åbnede et hotel sammen --Jeg har penge, ser du … og Jean og jeg skulle stå for det hele – og du, havde jeg tænkt, skulle tage dig af køkkenet … Bliver det ikke strålende! … Sig nu ja! Og tag med os, så er alting i orden! … Sig ja! Nå? (Omfavner KRISTIN og klapper hende) KRISTIN (Kold og eftertænksom): Hm, hm! JULIE (Presto tempo): Du har aldrig været ude og rejse, Kristin – du skal ud og se dig om i verden. Du kan ikke tænke dig hvor morsomt det er at køre med tog – hele tiden nye mennesker … nye lande – og så kommer vi til Hamborg og ser den zoologiske have i forbifarten – den vil du synes om – og så går vi i teatret og hører på opera – og når vi så kommer til München, så har vi museerne, og der er ’Rubens og Rafael, de store malere, som du ved --- Du har jo hørt tale om München, hvor kong Ludvig boede – det var den konge, som blev sindssyg, kan jeg huske … Og så skal vi se hans slot – han har stadigvæk slotte, der er indrettet fuldstændig som i eventyrene – og derfra er der ikke langt til Schweiz – med Alperne– tænk dig Alperne med sne på midt om sommeren – og der vokser appelsiner og laurbærtræer, som er grønne hele året rundt … JEAN barberer sig omhyggeligt. Lyttende. JULIE (Tempo prestissimo): - Og der overtager vi et hotel – og jeg sidder ved kassen, mens Jean står og tager imod de rejsende … går ud og handler … skriver breve --- Det bliver et liv, kan du tro – så fløjter toget, så kommer bussen, så ringer det på gangen, så ringer det i restauranten – og så udskriver jeg regninger – og du skal se, hvor jeg kan salte dem … Du kan ikke tænke dig, hvor meget de rejsende skælver , når de skal betale regningen! – Og du – du styrer køkkenet – Du skal naturligvis ikke selv stå ved komfuret – og du får lov til at gå flot klædt, når du skal vise dig for gæsterne … og du med dit udseende – ja, jeg smigrer dig ikke – du skal nok snuppe dig en mand en skønne dag! En rig englænder, ser du --- de folk er så lette at – (Sagtner farten) – fange --- og så bliver vi rige --- og bygger os en villa ved Comosøen – der regner det ganske vist lidt en gang imellem – men – (Falder hen) – solen skinner vel også nu og da --- selv om det ser mørkt ud --- og – så – ellers kan vi jo bare rejse hjem igen – og komme tilbage – (Pause) --- hertil – eller et andet sted --KRISTIN Hør nu! Tror frøkenen selv på alt det der? JULIE (Tilintetgjort): Om jeg selv tror på det? S. 24 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Uddrag fra Frøken Julie Vi er nu i slutningen af stykket, lige inden selvmordet. Kristin er lige kommet ud i køkkenet og bliver involveret i konflikten. KRISTIN Ja! JULIE (Træt): Det ved jeg ikke; jeg tror ikke på noget som helst mere. (Hun falder ned på bænken; lægger hovedet mellem armene på bordet) Ingenting! Slet ingenting! KRISTIN (Vender sig til højre hvor JEAN står): Jaså, du havde tænkt dig at stikke af? JEAN (Forlegen, lægger barberkniven fra sig på bordet): Stikke af? Det er nu så meget sagt! Du hørte jo selv frøkenens projekt, og selv om hun nu er træt efter at have været oppe hele natten, kan det projekt meget vel udføres! KRISTIN Hør nu ham! Var det meningen, at jeg skulle være køkkenpige hos den dér … JEAN (Skarpt): Vær venlig at bruge et ordentligt sprog, når du taler til din overordnede! Forstår du det? KRISTIN Overordnede? JEAN Ja! KRISTIN Nej hør! Hør på ham! JEAN Ja, hør du hellere efter, det kan du trænge til, og snak lidt mindre! Frøken Julie er din overordnede, og for den samme ting, som du nu foragter hende, burde du foragte dig selv! KRISTIN Jeg har altid haft så megen agtelse for mig selv at --JEAN - at du kunne foragte andre! – KRISTIN - at jeg aldrig er gået under min egen stand. Kom og sig at grevens kokkepige har haft noget at gøre med røgteren eller svinedrengen! Kom bare og sig det! JEAN Du har haft at gøre med en fin fyr, det er et held for dig! KRISTIN Jo, det er rigtignok en fin fyr som sælger grevens havre fra stalden … JEAN Og det snakker du om, som får procenter på købmandsvarerne og lader dig bestikke af slagteren! KRISTIN Kommer du så med i kirke? Du kan trænge til en god prædiken oven på din bedrift! JEAN Nej, jeg går ikke i kirke i dag; du må gå alene og selv skrifte dine synder! KRISTIN Ja, det skal jeg gøre, og jeg skal nok komme hjem med tilgivelse, så der også er rigeligt til dig! JULIE Tror du på det, Kristin? KRISTIN Ja det kan du tro at jeg gør. Det er min barnetro, som jeg altid har haft med mig, frøken Julie. JULIE Og der hvor synden er størst, der bliver også nåden størst! Ak, havde jeg bare din tro! KRISTIN Ja, men se, den kan man ikke få uden Guds særlige nåde, og det er ikke alle givet at få den --JULIE Hvem får den da? KRISTIN Det er den store hemmelighed ved nåden, ser frøkenen, og Gud tager ikke hensyn til personer, men dér skal de sidste være de første … JULIE Ja, men så tager han jo hensyn til de sidste? KRISTIN (Fortsætter): - og det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end det er for en rig at komme ind i Guds himmel! Ja, sådan er det, frøken Julie! S. 25 Undervisningsmateriale til FRØKEN JULIE Glæd dig også til Christian Lollikes FAMILIEN DER KUNNE TALE OM ALT Store Scene 19. februar - 12. marts 2016 // Billetpris 50 kr.
© Copyright 2024