Ikke ryste på hånden,
Schlumberger årgang 1945.
”Flaske nummer to” står
der på etiketten.
Petroleum- fejl
eller force?
Riesling har ofte et touch af
petroleum eller opløsningsmiddel
i næsen - ikke mindst når vinen
får alder.
Duften stammer fra stoffet
TDN med det tungevridende
kemiske navn 1,1,6-trimethyl1,2-dihydronaphthalene.
Duften kommer ofte i vine, hvor
udbyttet har været lavt, druerne
er plukket modne, eller hvor
stokkene har fået meget lidt vand
- og det er også de forhold, som de
fleste kvalitetsproducenter bruger
i deres produktion i modsætning
til andre, som kunstvander heftigt
for at få et højt udbytte.
Ikke desto mindre opfatter
nogle petroleumsduften som
en ulempe. En producent som
Chapoutier, som laver vin i både
Rhône og Alsace, ser duften som
en decideret fejl ved vinen som
følge af uønskede processer
i druerne.
Denne skribent ser duften
som en helt særlig charme ved
riesling. Opfattelsen deles ikke af
det tyske vininstitut, som ikke har
petroleum med i det aromahjul,
som Ann C. Noble oprindeligt
udviklede på universitetet
UC Davis.
Alsace: De gamle årgange
De hellige dråber fra 1945
Masser af syre gør
riesling fra Alsace
holdbar. Producenterne
i den franske region fandt
dyrebare flasker
frem til en helt særlig
smagning
Se flere billeder
på www.mitfyn.dk
side 14
Årgangen 1945 lavede sig selv. Mændene
var døde eller i krig, mens kvinderne efter fem år med krig hutlede sig igennem
forår og sommer, så druerne fik blot lov at
vokse på stokkene.
Men noget magisk skete: Frugten modnede perfekt, blev plukket af de få, som
havde overskud, og den gærede most røg
i kælderen som den sidste årgang med
krudtrøgen fra Anden Verdenskrig.
De seneste århundreder har skiftende
krigsherrer brugt Alsace som dørmåtte
mellem Frankrig og Tyskland, men siden
1945 har freden hersket, og denne mandag eftermiddag hænger varmen tungt
over messecenteret i Colmar.
Topproducenten Zind-Humbrecht,
hans kollega Boxler og et par sommelierer har lirket propperne af en samling flasker, som skal demonstrere de hvide vines
holdbarhed og ikke mindst skaffe flere
kunder til producenterne i CIVA, som er
Alsace-vinbøndernes sammenslutning.
Organisationens daglige chef, Thierry
Fritsch, en slank mand med stålindfattede briller, stod for opgaven med at ringe
rundt og bede topproducenterne om en
tjeneste.
- De troede, at jeg lavede grin med dem,
da jeg fortalte, hvor mange menneskerder skulle smage de sjældne flasker. Men
opbakningen har været god, jeg bad én
producent om 8 flasker og fik 12, fortæller
Thierry Fritsch.
Frankrigs bedste sommelier
Publikum er en kreds af internationale
skribenter, og den hollandske delega
tion sidder på rækken bag mig. Caroline
Furstoss - sommelier med en baggrund
fra Auberge de l’Ill - det klassiske gourmettempel i Alsace - og nu bestyrer af et
par tusinde noble flasker på en restaurant
i Paris står sammen med Romain Iltis for
smagningen. Han har vundet titlen som
Frankrigs bedste sommelier, stammer
som Furstoss fra Alsace, og parret minder
om et par kåde studerende på vej til årets
gallafest på universitetet.
Åbningsvinen er Trimbachs topriesling
fra 1990 - Cuvée Frédéric Émile - og den
holder sig godt med citrus, mandarin og
appelsin i smagen oven på den dybe næse
med masser af tropisk frugt foruden petroleum eller TDN, som den kemiske
forbindelse hedder. Leon Beyers riesling
fra 1985 - Comtes d’Eguisheim - er lukket
i næsen, men i munden en frisk pakke af
æbler, citrus og lime trods sine næsten tre
årtier under korkproppen.
- Den har en smuk mineralitet og har
fået saltyness fra undergrundens kalksten
og har en lang eftersmag, noterer Romain
Albert Boxler Riesling 2012,
13 procent,
189,75 kr. hos Bichel Vine:
####¤¤
Lys strågul vin med grønt skær.
Næsen byder på gul stenfrugt
- fersken og abrikos - med en
lille røget tone og lidt æble.
Den har godt punch i smagen,
flot fedme med mere fersken,
abrikos og æble og en fin
mineralitet, rødderne har
godt fat i undergrunden,
og det en voksen og grounded riesling med masser
af smag foruden en god
syre og en lille bitterhed i
finalen. Billig er den ikke,
men de fire stjerner er
hjemme.
Albert Boxler Riesling
Grand Cru Sommerberg 2012,
14 procent,
399,75 kroner hos Bichel Vine.
####¤¤
En snert af anis og krydderier
rammer næsen først, måske en
anelse kamfer og siden et touch
af petroleum, som er karakteristisk for god riesling. Duften er stor, flot med hvide
blomster, modent æble plus
fersken og abrikos. I munden byder vinen på søde
æbler, ananas og tropisk
frugt med lime. En vin i
god balance med flot mineralitet, som formentligt vil udvikle sig over
de næste år med en
mere udpræget petroleumskarakter. Prisen
er hamper, men kast
en ekstra stjerne på,
hvis den ikke betyder
noget.
- Jeg holder meget af vinmarken her, selv om det er en kamp at lave en vin fra den.
Alsace: stringent riesling
Riesling fra toppen
af Sommerberg
10 euro mere pr. flaske - så meget koster
de stejle skråninger
på Sommerberg, hvor
Jean Boxler har taget
arven op efter sin far
side 18
Matchbox-biler krabber rundt i sving på
landevejen under os. Vi kan ane Colmar
i det fjerne, og under fødderne ligger Niedermorschwihr, Jean Boxlers landsby.
Vinbonden er lidt stille, han har været
hård ved sig selv dagen forinden, men
frisk vind og duften af krydderier og
blomster hjælper.
Jean Boxler har overtaget familiefirmaet Albert Boxler, som hører til blandt de
bedste producenter i Alsace. Han værner
om de gamle produktionsmetoder og ikke
mindst det terroir, han står med sine solide terrænsko plantet i denne formiddag.
Albert Boxler ejer en lille del af Sommerberg, et bjerg med status af grand cru.
Vi står og kigger ned i hans baggård til
kælderen med fade, smagelokalet og familiens hjem på første sal med ungernes
legetøj på køkkengulvet. Jean Boxler har
arbejdet med gearene i sin lille Renault
for at komme herop: Skråningerne er
stejle, og firmaets lille parcel på Sommerberg koster en medarbejder - året rundt.
- En flaske riesling fra Sommerberg
koster 10 euro mere at producere end en
flaske i lavlandet under os. Denne parcel
er ikke rentabel, for vi laver 20 hektoliter.
Det betaler arbejdet, men giver ikke overskud. Og du skal kunne lide, hvad du gør,
når du går på en meget stejl skråning hele
dagen. Men udsigten er fantastisk. Nede i
lavlandet ser du kun bladene på vinstokkene, fortæller Jean Boxler.
Gode benmuskler
Arbejdet på bjerget giver gode benmuskler, og Jean Boxler fører selv ploven, som
bliver trukket af en maskine via et kabel
oppe på toppen.
Sommerberg er på 17 hektar, som bliver
delt af 25 forskellige ejere, og omkring
halvdelen producerer som Jean Boxler
under eget navn, mens resten leverer til
kooperativet. Den slags er ikke en mulighed for en mand, som er tydeligt stolt af
sit terroir og sine vine. Familienavnet står
med gammeldags typografi på etiketten
- en ven af familien malede det i 1946 - og
i dag ville et reklamebureau nok have et
par forslag eller tre til fornyelse.
Metoderne i mark og kælder er også
traditionelle. Sommerberg er en af de østlige udløbere af Vogeserne, bjerget kanter
sig, og hver parcel har sin særlige eksponering for sol, vind og vejr. Derfor vælger
Jean Boxler at flaske de enkelte afsnit af
marken hver for sig for at lade udtrykkene stå helt rene. Parcellen Eckberg ligger
for eksempel højere og er koldere end
for at beskytte pinot gris mod fuglene
- også selv om det egentlig er over den
grænse, hvor riesling trives bedst. Pinot
gris er nu ikke hans favoritdrue, undtagen
når den kommer fra høje områder. Og så
ved han, at silvaner elsker alle jordtyper,
mens gewurztraminer elsker dyb og rig
jord. Riesling kræver sol og skal have rødderne dybt ned i undergrunden. Derfor
vokser den bedst på let eroderet grund,
som giver mulighed for at nå dybt ned.
Her i forsommeren trænger druerne på
Sommerberg til regn:
- Jorden absorberer hurtig væde, men
den fordamper også hurtigt. Vi er måske
okay i to-tre uger, hvis vi får regn. Men
hvis ikke, er druerne tabt, konstaterer
Jean Boxler.
Risikoen for erosion er langt højere end
på de flade terrasser, men Jean Boxler er
ikke blandt fortalerne for, at vinstokke og
druer skal have det svært for at levere god
vin.
- Det er nødvendigt at have juicy druer for at få en balanceret vin. For meget
stress er ikke godt, jeg hader også at være
for stresset eller løbe 20 kilometer uden
vand. Det samme gælder for druerne, siger Jean Boxler.
I Danmark bliver Jean Boxlers vine forhandlet
af Bichel Vine.
Tekst og foto: Morten Vilsbæk, [email protected]
Kældersalg
hos Victoria Vine
Victoria Vine holder restsalg af kvalitetsvine
Lørdag d. 30. august kl. 10-15
i kælderen på Bramstrup Frugtlager
Bramstrup 20, Nr. Lyndelse
Der vil være mulighed for at smage
spændende vine fra
Bourgogne, Rhonedalen & Italien
[email protected]
Wiptal, og de bliver markeret med et E og
et W på flaskerne - og D står for Dudenstein.
- Du drikker denne udsigt, når du drikker en vin herfra. Vinene mister karakter,
hvis jeg blander druerne. Parcellerne har
været flasket separat de seneste 70 år, og
det vil jeg ikke lave om på. Jeg vil respektere deres karakter, argumenterer Jean
Boxler.
Nede i Niedermorschwihr ringer kirkeklokken, heroppe er det Jean Boxlers mobiltelefon. Han undskylder og slår over i
fransk.
- Oui, Bruno, siger han og får afklaret et
praktisk problem.
Vinbonden har fire-fem medarbejdere,
hans kone klarer bogholderiet, og mor giver også en hånd med i produktionen.
Et nødvendigt onde
Det giver næsten sig selv, at Jean Boxler
går efter rene vine uden for meget fad,
han holder af gamle fade, som har afgivet
deres smag og blot er en container for gæringen, inden vinen kommer på stålfade.
I år har han til sin fortrydelse været nødsaget til at købe et par nye fade og må leve
med deres påvirkning af vinen i nogle år,
inden de bliver neutrale.
- Problemet er, at træet giver smag til
vinen, og så smager din vin ikke så godt.
(Det er desværre ikke muligt at betale med kort)
Jeg foretrækker at begynde med nye fade
uden ristning, og så må jeg acceptere lidt
naturlig smag fra fadene i nogle få år,
that’s life. Hvis man vil have gode, gamle
fade, må man starte et sted. Men hvert år
bliver fadene bedre, siger Jean Boxler.
Vinbonden har en lavpraktisk måde
at sikre temperaturen i kælderen på, når
vinen skal gære efter høsten. Han lukker
døren til den mørke hule under huset.
- Jeg vil gerne have en sen vinter, for ellers må vi sætte varme på for at holde de
14 grader, siger Jean Boxler.
Han holder sig til sine smagsløg og
fadprøver undervejs og bruger sin sunde
fornuft.
- Jeg analyserer først vinene, når de er
eksporteret. Jeg tager dårlige beslutninger, hvis jeg gør det før, for så beslutter
du dig ikke med smagen, men ud fra en
analyse. Alle vine er forskellige, og du skal
koncentrere dig om helhedsindrykket for
at skabe en balanceret vin, forklarer Jean
Boxler.
Derfor ved han heller ikke, om vinene
gennemgår en såkaldt malolaktisk gæring, hvor den skarpe æblesyre bliver omdannet til mælkesyre.
- Men der er normalt ikke noget i smagen, som tyder på det, siger han.
Jean Boxler er vokset op med vin og
kender de små tricks: At plante riesling
side 19