Fyns Stiftstidende
Ikke ryste på hånden, Schlumberger årgang 1945. ”Flaske nummer to” står der på etiketten. Petroleum- fejl eller force? Riesling har ofte et touch af petroleum eller opløsningsmiddel i næsen - ikke mindst når vinen får alder. Duften stammer fra stoffet TDN med det tungevridende kemiske navn 1,1,6-trimethyl1,2-dihydronaphthalene. Duften kommer ofte i vine, hvor udbyttet har været lavt, druerne er plukket modne, eller hvor stokkene har fået meget lidt vand - og det er også de forhold, som de fleste kvalitetsproducenter bruger i deres produktion i modsætning til andre, som kunstvander heftigt for at få et højt udbytte. Ikke desto mindre opfatter nogle petroleumsduften som en ulempe. En producent som Chapoutier, som laver vin i både Rhône og Alsace, ser duften som en decideret fejl ved vinen som følge af uønskede processer i druerne. Denne skribent ser duften som en helt særlig charme ved riesling. Opfattelsen deles ikke af det tyske vininstitut, som ikke har petroleum med i det aromahjul, som Ann C. Noble oprindeligt udviklede på universitetet UC Davis. Alsace: De gamle årgange De hellige dråber fra 1945 Masser af syre gør riesling fra Alsace holdbar. Producenterne i den franske region fandt dyrebare flasker frem til en helt særlig smagning Se flere billeder på www.mitfyn.dk side 14 Årgangen 1945 lavede sig selv. Mændene var døde eller i krig, mens kvinderne efter fem år med krig hutlede sig igennem forår og sommer, så druerne fik blot lov at vokse på stokkene. Men noget magisk skete: Frugten modnede perfekt, blev plukket af de få, som havde overskud, og den gærede most røg i kælderen som den sidste årgang med krudtrøgen fra Anden Verdenskrig. De seneste århundreder har skiftende krigsherrer brugt Alsace som dørmåtte mellem Frankrig og Tyskland, men siden 1945 har freden hersket, og denne mandag eftermiddag hænger varmen tungt over messecenteret i Colmar. Topproducenten Zind-Humbrecht, hans kollega Boxler og et par sommelierer har lirket propperne af en samling flasker, som skal demonstrere de hvide vines holdbarhed og ikke mindst skaffe flere kunder til producenterne i CIVA, som er Alsace-vinbøndernes sammenslutning. Organisationens daglige chef, Thierry Fritsch, en slank mand med stålindfattede briller, stod for opgaven med at ringe rundt og bede topproducenterne om en tjeneste. - De troede, at jeg lavede grin med dem, da jeg fortalte, hvor mange menneskerder skulle smage de sjældne flasker. Men opbakningen har været god, jeg bad én producent om 8 flasker og fik 12, fortæller Thierry Fritsch. Frankrigs bedste sommelier Publikum er en kreds af internationale skribenter, og den hollandske delega tion sidder på rækken bag mig. Caroline Furstoss - sommelier med en baggrund fra Auberge de l’Ill - det klassiske gourmettempel i Alsace - og nu bestyrer af et par tusinde noble flasker på en restaurant i Paris står sammen med Romain Iltis for smagningen. Han har vundet titlen som Frankrigs bedste sommelier, stammer som Furstoss fra Alsace, og parret minder om et par kåde studerende på vej til årets gallafest på universitetet. Åbningsvinen er Trimbachs topriesling fra 1990 - Cuvée Frédéric Émile - og den holder sig godt med citrus, mandarin og appelsin i smagen oven på den dybe næse med masser af tropisk frugt foruden petroleum eller TDN, som den kemiske forbindelse hedder. Leon Beyers riesling fra 1985 - Comtes d’Eguisheim - er lukket i næsen, men i munden en frisk pakke af æbler, citrus og lime trods sine næsten tre årtier under korkproppen. - Den har en smuk mineralitet og har fået saltyness fra undergrundens kalksten og har en lang eftersmag, noterer Romain Albert Boxler Riesling 2012, 13 procent, 189,75 kr. hos Bichel Vine: ####¤¤ Lys strågul vin med grønt skær. Næsen byder på gul stenfrugt - fersken og abrikos - med en lille røget tone og lidt æble. Den har godt punch i smagen, flot fedme med mere fersken, abrikos og æble og en fin mineralitet, rødderne har godt fat i undergrunden, og det en voksen og grounded riesling med masser af smag foruden en god syre og en lille bitterhed i finalen. Billig er den ikke, men de fire stjerner er hjemme. Albert Boxler Riesling Grand Cru Sommerberg 2012, 14 procent, 399,75 kroner hos Bichel Vine. ####¤¤ En snert af anis og krydderier rammer næsen først, måske en anelse kamfer og siden et touch af petroleum, som er karakteristisk for god riesling. Duften er stor, flot med hvide blomster, modent æble plus fersken og abrikos. I munden byder vinen på søde æbler, ananas og tropisk frugt med lime. En vin i god balance med flot mineralitet, som formentligt vil udvikle sig over de næste år med en mere udpræget petroleumskarakter. Prisen er hamper, men kast en ekstra stjerne på, hvis den ikke betyder noget. - Jeg holder meget af vinmarken her, selv om det er en kamp at lave en vin fra den. Alsace: stringent riesling Riesling fra toppen af Sommerberg 10 euro mere pr. flaske - så meget koster de stejle skråninger på Sommerberg, hvor Jean Boxler har taget arven op efter sin far side 18 Matchbox-biler krabber rundt i sving på landevejen under os. Vi kan ane Colmar i det fjerne, og under fødderne ligger Niedermorschwihr, Jean Boxlers landsby. Vinbonden er lidt stille, han har været hård ved sig selv dagen forinden, men frisk vind og duften af krydderier og blomster hjælper. Jean Boxler har overtaget familiefirmaet Albert Boxler, som hører til blandt de bedste producenter i Alsace. Han værner om de gamle produktionsmetoder og ikke mindst det terroir, han står med sine solide terrænsko plantet i denne formiddag. Albert Boxler ejer en lille del af Sommerberg, et bjerg med status af grand cru. Vi står og kigger ned i hans baggård til kælderen med fade, smagelokalet og familiens hjem på første sal med ungernes legetøj på køkkengulvet. Jean Boxler har arbejdet med gearene i sin lille Renault for at komme herop: Skråningerne er stejle, og firmaets lille parcel på Sommerberg koster en medarbejder - året rundt. - En flaske riesling fra Sommerberg koster 10 euro mere at producere end en flaske i lavlandet under os. Denne parcel er ikke rentabel, for vi laver 20 hektoliter. Det betaler arbejdet, men giver ikke overskud. Og du skal kunne lide, hvad du gør, når du går på en meget stejl skråning hele dagen. Men udsigten er fantastisk. Nede i lavlandet ser du kun bladene på vinstokkene, fortæller Jean Boxler. Gode benmuskler Arbejdet på bjerget giver gode benmuskler, og Jean Boxler fører selv ploven, som bliver trukket af en maskine via et kabel oppe på toppen. Sommerberg er på 17 hektar, som bliver delt af 25 forskellige ejere, og omkring halvdelen producerer som Jean Boxler under eget navn, mens resten leverer til kooperativet. Den slags er ikke en mulighed for en mand, som er tydeligt stolt af sit terroir og sine vine. Familienavnet står med gammeldags typografi på etiketten - en ven af familien malede det i 1946 - og i dag ville et reklamebureau nok have et par forslag eller tre til fornyelse. Metoderne i mark og kælder er også traditionelle. Sommerberg er en af de østlige udløbere af Vogeserne, bjerget kanter sig, og hver parcel har sin særlige eksponering for sol, vind og vejr. Derfor vælger Jean Boxler at flaske de enkelte afsnit af marken hver for sig for at lade udtrykkene stå helt rene. Parcellen Eckberg ligger for eksempel højere og er koldere end for at beskytte pinot gris mod fuglene - også selv om det egentlig er over den grænse, hvor riesling trives bedst. Pinot gris er nu ikke hans favoritdrue, undtagen når den kommer fra høje områder. Og så ved han, at silvaner elsker alle jordtyper, mens gewurztraminer elsker dyb og rig jord. Riesling kræver sol og skal have rødderne dybt ned i undergrunden. Derfor vokser den bedst på let eroderet grund, som giver mulighed for at nå dybt ned. Her i forsommeren trænger druerne på Sommerberg til regn: - Jorden absorberer hurtig væde, men den fordamper også hurtigt. Vi er måske okay i to-tre uger, hvis vi får regn. Men hvis ikke, er druerne tabt, konstaterer Jean Boxler. Risikoen for erosion er langt højere end på de flade terrasser, men Jean Boxler er ikke blandt fortalerne for, at vinstokke og druer skal have det svært for at levere god vin. - Det er nødvendigt at have juicy druer for at få en balanceret vin. For meget stress er ikke godt, jeg hader også at være for stresset eller løbe 20 kilometer uden vand. Det samme gælder for druerne, siger Jean Boxler. I Danmark bliver Jean Boxlers vine forhandlet af Bichel Vine. Tekst og foto: Morten Vilsbæk, [email protected] Kældersalg hos Victoria Vine Victoria Vine holder restsalg af kvalitetsvine Lørdag d. 30. august kl. 10-15 i kælderen på Bramstrup Frugtlager Bramstrup 20, Nr. Lyndelse Der vil være mulighed for at smage spændende vine fra Bourgogne, Rhonedalen & Italien [email protected] Wiptal, og de bliver markeret med et E og et W på flaskerne - og D står for Dudenstein. - Du drikker denne udsigt, når du drikker en vin herfra. Vinene mister karakter, hvis jeg blander druerne. Parcellerne har været flasket separat de seneste 70 år, og det vil jeg ikke lave om på. Jeg vil respektere deres karakter, argumenterer Jean Boxler. Nede i Niedermorschwihr ringer kirkeklokken, heroppe er det Jean Boxlers mobiltelefon. Han undskylder og slår over i fransk. - Oui, Bruno, siger han og får afklaret et praktisk problem. Vinbonden har fire-fem medarbejdere, hans kone klarer bogholderiet, og mor giver også en hånd med i produktionen. Et nødvendigt onde Det giver næsten sig selv, at Jean Boxler går efter rene vine uden for meget fad, han holder af gamle fade, som har afgivet deres smag og blot er en container for gæringen, inden vinen kommer på stålfade. I år har han til sin fortrydelse været nødsaget til at købe et par nye fade og må leve med deres påvirkning af vinen i nogle år, inden de bliver neutrale. - Problemet er, at træet giver smag til vinen, og så smager din vin ikke så godt. (Det er desværre ikke muligt at betale med kort) Jeg foretrækker at begynde med nye fade uden ristning, og så må jeg acceptere lidt naturlig smag fra fadene i nogle få år, that’s life. Hvis man vil have gode, gamle fade, må man starte et sted. Men hvert år bliver fadene bedre, siger Jean Boxler. Vinbonden har en lavpraktisk måde at sikre temperaturen i kælderen på, når vinen skal gære efter høsten. Han lukker døren til den mørke hule under huset. - Jeg vil gerne have en sen vinter, for ellers må vi sætte varme på for at holde de 14 grader, siger Jean Boxler. Han holder sig til sine smagsløg og fadprøver undervejs og bruger sin sunde fornuft. - Jeg analyserer først vinene, når de er eksporteret. Jeg tager dårlige beslutninger, hvis jeg gør det før, for så beslutter du dig ikke med smagen, men ud fra en analyse. Alle vine er forskellige, og du skal koncentrere dig om helhedsindrykket for at skabe en balanceret vin, forklarer Jean Boxler. Derfor ved han heller ikke, om vinene gennemgår en såkaldt malolaktisk gæring, hvor den skarpe æblesyre bliver omdannet til mælkesyre. - Men der er normalt ikke noget i smagen, som tyder på det, siger han. Jean Boxler er vokset op med vin og kender de små tricks: At plante riesling side 19
© Copyright 2024