Børnecentret - Aarhus Kommune
Aarhus Kommune Børnecentrets virksomhedsplan 2015-2016 - På forkant med udviklingen Foto fra Colourbox 1 Læsevejledning Socialforvaltningen udformer hvert andet år en virksomhedsplan, der kan beskrives som rammen for alle medarbejdernes og ledernes arbejde for de kommende to år. Det er et redskab til styring og planlægning samt en aftale mellem politikerne og forvaltningens ledelse om, hvad Socialforvaltningen skal opnå. Samtidig giver det borgere, medarbejdere og ledere kendskab til forvaltningens daglige arbejde. De tre søjler Familier, Børn og Unge; Voksenhandicap samt Socialpsykiatri og Udsatte Voksne har dertil hver deres virksomhedsplan, som beskriver, hvordan de enkelte søjler har omsat Socialforvaltningens virksomhedsplan. Link til Socialforvaltningens virksomhedsplan Link til Familier, Børn og Unges virksomhedsplan I Børnecentrets virksomhedsplan beskrives mere konkret, hvordan virksomhedsplanen omsættes på området for udsatte børn (og unge). Den følger de samme overskrifter som virksomhedsplanerne for Socialforvaltningen og Familier, Børn og Unge. I omsættelsen af de overordnede visioner fremhæves både nye initiativer, samt eksempler på nogle af de tilbud/tiltag, der er igangsat før 2015, som understøtter målene i 2015 og 2016. Dette for at give en samlet fortælling om hvordan Børnecentret vil arbejde på at understøtte missionen om den aktive borger i 2015/2016. Introduktion til Børnecentret I Børnecentret støttes udsatte børn (og unge), så de kan sikres samme muligheder for udvikling og trivsel som deres jævnaldrende og dermed blive bedre i stand til selv at mestre deres eget liv og udvikling. Den faglige strategi ligger i forlængelse af Familier, Børn og Unges strategi om, at støtte barnet i at opnå social inklusion og adgang til gode børnefællesskaber samt et godt børneliv i relation til voksne. Børnecentret indeholder dag– og døgntilbud. Centret tilbyder blandt andet forskellige typer familiebehandling og praktisk, pædagogisk støtte samt yder støtte til børn, der i en længere periode har brug for at bo uden for hjemmet. De udsatte børns udvikling er afhængig af forældrenes aktive ansvarlighed og sammenhæng i den indsats og de kontekster barnet er en del af. Det betyder, at der i Børnecentret er fokus på at aktivere de ressourcer, der er i barnets netværk. På den måde er den aktive borger i Børnecentret både barnet selv, men også barnets netværk, hvor især forældrene spiller en stor rolle. For dagforanstaltningerne er indsatsen derfor ofte rettet mod familien, og på Mini-institutionerne (døgntilbud) er der stor vægt på samarbejdet med forældrene til de børn, der er anbragt. For alle tilbud gælder det, at der tilstræbes et samarbejde med barnets professionelle netværk i det omfang, det er relevant. På forkant med udviklingen I 2015 og 2016 er der i Børnecentret igangsat en proces under navnet ’På forkant med udviklingen’, der både via en proces på ledelsesniveau igennem et aktionslæringsprojekt og på medarbejderniveau gennem et styrket, strategisk MED-udvalg har til formål at understøtte bevægelsen mod idealet om den aktive borger. 2 I 2015 vil der være fokus på kerneopgaven. Den sociale kapital og sammenhængskraften styrkes gennem centrets tre ’på forkant med udviklingen’-processer. Sammen med myndighed vil der være fokus på, om der er brug for at justere ydelserne. I 2016 tages der fat på, hvorvidt der er behov for en justeret organisering. Igen for bedst muligt at kunne understøtte idealet om den aktive borger. Børnecentret ”På forkant med udviklingen” Rammer 2015 2016 • På forkant med udviklingen: Børnecentret • På forkant med udviklingen: Ledelsesteam • På forkant med udviklingen: MED-udvalget • Fokus på vores faglige ståsted / vores kerneopgave • Tilgang: Social kapital og sammenhængskraft • Kalder det på justerede ydelser? • Kalder det på justerede ydelser? • Og kalder det på justeret organisering? Tilbud under Børnecentret Børnecentret har både døgntilbud og dagforanstaltninger. Nedenfor er en kort beskrivelse af de enkelte tilbud. For nærmere beskrivelse af tilbuddene henvises Mål- og retningslinjer for de enkelte tilbud og Aarhus Kommunes hjemmeside. Link til Børnecentrets hjemmeside Døgntilbud: Mini-institutionerne Toften, Sølyst og Solbrinken De 3 mini-institutioner Toften, Sølyst og Solbrinken modtager børn og unge i alderen 0-18 år. Der er mulighed for forlængelse til den unge er 23 år i form af efterværn. Børn, der bor på en af mini-institutionerne, har behov for at bo uden for hjemmet i en længere periode. Dette er som regel nødvendigt på grund af en kombination af egne problemer og problemer i familien. Opholdet foregår i små familielignende huse/lejligheder. Børnene har mulighed for at benytte det lokale skole- og fritidstilbud eller gå i specialskole. Generelt prioriteres forældresamarbejdet højt, og der er mulighed for, at søskende kan bo samme sted. Herudover er det kommunale samarbejde med de fire selvejende institutioner: Århus Krisecenter, Døgncentret, Dalgaarden og Ellengården, forankret i Børnecentret. 3 Dagforanstaltningstilbud: Baggrunden for en dagforanstaltning er, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Vores indsatser tager derfor udgangspunkt i barnets eller den unges behov for støtte. Dagforanstaltninger er behandling og støtte til udsatte børn primært i alderen -6 måneder (mens moderen er gravid) til 14 (18) år og deres forældre. Foranstaltningerne er efter Servicelovens § 11 stk. 3., § 52.3.2 og § 52.3.3. Behandlingen foregår som oftest i hverdagene enten i barnets hjem eller i vores lokaler. Herudover tilbyder Børnecentret støttet samvær (§71.2) og overvåget samvær (§ 71.3). Familiecentret og Handicapcentret for Børn og Familier kan henvise til Børnecentret. For de mindste børn er der mulighed for direkte adgang. Børnecentret har desuden Åben, Anonym Rådgivning, der er et tilbud til familier med børn fra 0-17 år i Aarhus Kommune, hvor familien kan få op til tre anonyme, gratis samtaler. Tilbuddene har fokus på barnets trivsel og udvikling. Hovedparten af tilbuddene er familiebehandling eller pædagogisk, praktisk støtte. Der anvendes forskellige metoder alt efter barnets og familiens behov for støtte. Der opstilles konkrete mål for indsatsen i samarbejde med forældrene og børnene. Tilbuddene er tids- og målfokuserede. Den tidlige indsats De dagforanstaltningstilbud, der har fokus på den tidlige indsats (-6 måneder til 3 år) i Børnecentret er Ryhave Kollegiet og Tidlig Indsats, der består af Vuggestedet og Småbørnsstedet. På Tidlig Indsats indgår udover familiebehandling, praktisk, pædagogisk støtte til familierne, hvor dette vurderes relevant. Tidlig indsats har blandt andet et tæt samarbejde med Familieambulatoriet på Skejby Sygehus og med spædbørnspsykiatrien. Småbørnsstedet tilbyder desuden det programbaserede DUÅ-toodler. Vuggestedet Målgruppen i Vuggestedet er gravide og forældre til børn op til 1 år, hvor der er relationsforstyrrelser eller anden begrundet bekymring for vanskeligheder i relationen, samspillet og interaktionen mellem forældrene og deres ventede eller spæde barn. Der er tale om en specialiseret indsats, der fokuserer på det tidlige samspil i det lille familiesystem, med henblik på at barnet udvikler en tryg tilknytning til sine forældre. Spædbarnet kan også vise tegn på mistrivsel, der har en sammenhæng til forældrenes egne vanskeligheder socialt og psykisk. Småbørnsstedet Målgruppen i Småbørnsstedet er familier med børn i alderen 1 til 3 år, hvor der er tegn på relationsforstyrrelser, der gør, at forældrene har vanskeligheder med at stimulere barnet alderssvarende og dermed barnets udforskning af verdenen. Forældrene kan endvidere have vanskeligt ved at skabe den nødvendige struktur i dagligdagen i hjemmet. Der er tale om en specialiseret indsats med fokus på småbarnets udvikling. Ryhave Kollegiet (Kollegiet for enlige, unge og sårbare mødre). Ryhavekollegiet er et 4-årigt projekt, som løber fra 2012 til ultimo 2016 under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Tilbuddet fortsætter i Aarhus Kommunes regi efter endt projektperiode. Målgruppen er unge, enlige og sårbare mødre under 30 år og deres børn. Mødrene er enten gravide, mens de er i uddannelse, eller ønsker at påbegynde uddannelse efter endt barsel. I projektets sekundære målgruppe indgår et fællesfokus på såvel mor, barn og barnets fader. 4 Indsatser for børn over 3 år Familieværkstedet Målgruppen er forældre med børn, der viser tegn på relationelle vanskeligheder. Det kan være tegn som udadreagerende eller indadvendt adfærd, og ofte kan der være et højt konfliktniveau i hjemmet. Vanskelighederne giver barnet/den unge problemer i deres samspil med børn og voksne både i og uden for familien. Vanskelighederne kan give barnet eller den unge problemer i deres livsudfoldelse. Familieværkstedet tilbyder som noget nyt ’Gruppe for skilte forældre og deres børn’ samt parrådgivning. Familieværkstedet er bydækkende og anvender FIT (beskrives nærmere under ’Borgeren bliver bedre til at mestre sit liv’). Familieskolerne Målgruppen er børnefamilier, hvor barnet har vanskeligheder ved at indgå i rammer i skolen/SFO. Samarbejdet mellem hjemmet og skolen/SFO opleves vanskeligt og fastlåst, hvilket skaber høj risiko for, at barnet bliver udelukket fra de almindelige fællesskaber i skolen. Familieskolerne er efter byrådsbeslutning ved at blive omdannet fra to skoler med selvstændig organisering til 8 enheder med en samlet tværmagistratlig organisering. Projekt- og udviklingsafdelingen De bydækkende, programbaserede PMTO og DUÅ er i Børnecentret forankret i Projekt- og udviklingsafdelingen. PMTO (Parent Management Training, Oregon) er et forældretræningsprogram, hvor der arbejdes med forældrenes kompetencer, relation og kommunikation i forhold til børn med alvorlig udadreagerende adfærd. Nogle af børnene har diagnosen ADHD eller en anden/flere diagnoser. PMTO afholdes som individuelle- og gruppebaserede forløb. DUÅ (De Utrolige År) er et gruppebaseret program, der har til formål at styrke tilknytningen og det positive samspil mellem børn og forældre. I DUÅ arbejdes der med forældregrupper (DUÅ basic 3-8 år) kombineret med børnegrupper (DUÅ lille gruppe 4-8 år). Endvidere arbejdes der med DUÅ stor gruppe, der er et forebyggende program, som leveres til den samlede børnegruppe i indskolingen. Familieteam Nord/Vest og Familieteam Centrum/Syd Målgruppen er familier med børn, der viser tegn på manglende trivsel. Denne mistrivsel kan for eksempel komme til udtryk i familien, i skolen eller i daginstitutionen. Begge teams tilbyder familiebehandling, konsulentbistand og praktisk, pædagogisk støtte. Herudover tilbyder Familieteam Centrum/Syd en indsats mod vold i familier, Psykologindsatsen og Familiedaginstitutionen. Indsatsen mod vold i familier og psykologindsatsen er bydækkende. Indsats mod vold Indsatsen er til børn fra 3-12 år og deres forældre, der har været eller er i berøring med vold. Enten i form af oplevet vold, overværelse af vold eller trusler om vold. Målet er at standse volden og bearbejde den psykiske virkning af volden. Hvis der er behov laves sikkerhedsplaner for familien. Psykologindsatsen Psykologindsatsen tilbyder en specialiseret psykologfaglig indsats til børn og/eller forældre. Det kan være børn, der har angst eller har været udsat for traumer. Det kan være forældre, der har depression eller PTSD. Familiedaginstitutionen Familiedaginstitutionen er til forældre med børn i alderen 3-6 år. Familiedaginstitutionen er gruppeforløb på Børnehuset Egmontgården én gang om ugen, der strækker sig over 4-6 måneder. Tilbuddet er begrænset til børn fra daginstitutioner i sydbyen og er organiseret under Familieteam Centrum/Syd. 5 Forældrehjælp Det vigtigste mål med Forældrehjælp er, at forældre kan holde en struktur i dagligdagen, der sikrer barnets trivsel, sundhed og udvikling. Barnets sundhed kan eksempelvis være truet af mangelfuld hygiejne, forkert kost eller ustabilitet. Indsatsen kan være akut eller over en længere periode. Team Samvær Team Samvær står for støttet og overvåget samvær mellem børn, der er anbragt uden for hjemmet og deres forældre. Team Samværs opgave er at hjælpe forældre til et positivt møde med deres børn. Målgruppen for støttet samvær er forældre, som har et stort vejledningsbehov i samværet med deres børn. Børn og Ungeudvalget tager beslutning om, der skal være overvåget samvær. Børnestederne Børnestederne består af Børnestedet Kjærslund og Børnestedet Lenesvej. Målgruppen er børn i alderen 312 år, der har brug for læring i et omsorgsfuldt miljø i en periode, som supplement til det deres forældre kan give dem. Der er tale om børn, der vokser op i familier, hvor en eller begge forældres dagligdag præges af konsekvenserne af PTSD og/eller svære sociale belastninger. Der er primært tale om lokalt forankrede indsatser og indsatsen sker i forlængelse af andre dagforanstaltningstilbud. Parrådgivning I forbindelse med budgetforliget for 2015 besluttede forligspartierne at etablere parrådgivning for familier med børn under 12 år i en to-årig periode, for om muligt at forebygge skilsmisser. Tilbuddet er etableret i starten af 2015 og forankres i Familieværkstedet. Vision: AARHUS, EN GOD BY FOR ALLE Det er Aarhus Kommunes vision, at være en god by for alle. De børn, der er tilknyttet Børnecentret er de mest udsatte børn, der i forebyggelsestrekanten befinder sig i det røde område eller grænser op til dette. Når de bliver henvist til centret er det med det formål, at de får det bedre. De skal opleve, at de er vigtige, og at de ikke blot bliver inkluderet, men kan bidrage positivt til fællesskabet. I støtten til barnet tages udgangspunkt i beskyttelses- og risikofaktorer. Med udgangspunkt i et ressourcesyn lægges en plan sammen med barnet og familien for på den måde at styrke de beskyttende faktorer og mindske risikofaktorerne. I Børnecentret er der særligt fokus på at understøtte følgende af Familier, Børn og Unges målsætninger: Tidlig og rettidig indsats Skolegang, medborgerskab og netværk (herunder etablering og fastholdelse af familierelationer) Samskabelse På Ryhave Kollegiet er der et direkte uddannelses– og beskæftigelsesfokus. Hvad angår beskæftigelse og 1 kriminalitetsforebyggelse i resten af centret sker dette på en mere indirekte og forebyggende facon . 1 Beskæftigelse: Da indsatsen ofte rettes mod familien, kan den have en positiv afsmitning på forældrenes beskæftigelsesmuligheder. Der er således eksempler på, at familiebehandling kan skabe frigivelse af ressourcer hos en forælder til at kunne komme på arbejdsmarkedet, men dette er ikke det primære fokus. 6 Mission: DEN AKTIVE BORGER I Børnecentret går idealet om den aktive borger igen i de faglige strategier og analyseværktøjer, der anvendes på dagforanstaltningerne og på Miniinstitutionerne. Fremadrettet i 2015 og 2016 understøttes missionen om den aktive borger gennem ’På forkant med udviklingen’, som er beskrevet indledningsvist. Den aktive borger er i Børnecentret hele familien – barnet/børnene og de voksne. Jeg er blevet mere rolig overfor min søn, og det betyder, at han er blevet mere rolig. Forælder, der har været igennem familiebehandlingsforløb i et Familieteam Det faglige grundlag for dagforanstaltningerne udspringer af handlingsteori, social økologi og inklusion. Sammen med de øvrige systemiske tænkninger i Familier, Børn og Unges fælles, faglige grundlag er det tilgange med fokus på borgeren som aktiv i forhold til håndteringen af eget liv, betydningen af sociale kontekster og inklusion, hvor barnet bidrager aktivt til fællesskabet og ikke blot ’rummes’. I Børnecentret er der børnefokus. Når et barn henvises til dagforanstaltningerne vurderes det i visitationen hvilket tilbud, der vil gavne barnet bedst ud fra barnets behov og problematikker. Barnets synspunkter inddrages i overensstemmelse med deres alder og modenhed, så det sikres, at barnet bliver hørt i forhold til hvad de oplever, er deres største styrker og udfordringer. Herudover er der i Børnecentret fokus på kontekstens betydning for barnets livsudfoldelse herunder blandt andet forældrenes aktive medvirken til, at deres barn trives. Det er nødvendigt at møde den enkelte forælder og det nærmeste netværk, hvor de er og tilpasse indsatsen med et fokus på deres ressourcer. Jeg er så overrasket over at så lidt som et piktogram på køleskabet har gjort, at jeg kan holde fast i min struktur og bevare overblikket. Forælder, der har været tilknyttet Forældrehjælp Familiebehandleren faciliterer og understøtter redskaber til mestring og forandring hos familien for, over tid, at reducere egen betydning. Det er hensigten, at indsatsen er så lidt indgribende som mulig. På Mini-institutionerne anvendes det socialpædagogiske koncept KRAP (Kognitivt, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik). Systemet er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og i det ressourcefokuserede menneske- og behandlingssyn. På Mini-institutionerne hjælpes børn og unge til at være aktører i eget liv i forhold til barnets aktuelle udviklingsniveau. Udover at barnet understøttes i egen udvikling, har de også mulighed for medindflydelse på, hvordan huset fungerer – blandt andet igennem børnemøder. For Mini-institutionerne betragtes de familiære netværk også som aktive i forhold til barnets udvikling. Det kan for eksempel være far, mor eller bedsteforældre. Barnet skal have en følelse af at høre til i en familiemæssig sammenhæng, hvilket er vigtigt for barnets identitetsdannelse. Samtidig respekteres og anerkendes forældrene for det, de kan give til deres børn. Med udgangspunkt i forældrenes ressourcer kan de for eksempel hjælpe med lektier, rydde op på værelset eller putte deres børn. Det vil være forskelligt i hvor stort omfang forældrene inddrages, og det vil altid være af hensyn til barnet, for at sikre de bedste betingelser for at barnet kan udvikle sig som kompetent aktør i eget liv. 7 Faglig strategi: SOCIAL INKLUSION OG GODE BØRNEFÆLLESSKABER I det faglige fundament for Børnecentret arbejdes der med en forståelse af inklusion, hvor omgivelserne skal kunne inkludere og rumme barnet. Samtidig skal barnet selv føle sig som en del af fællesskabet og bidrage aktivt til dette. Det er et teoretisk grundlag, der sætter et ambitiøst mål. Det forudsætter dels familiens aktive inddragelse for at sikre barnets sundhed og udvikling, dels involvering af de øvrige systemer barnet deltager i. I en behandlingssammenhæng arbejdes der med at ansvarliggøre systemerne for at skabe positive betingelser for barnets udvikling og deltagelse i fællesskaber. Jeg synes, det går rigtig godt, og det tror jeg også lærerne vil sige. Jeg snakker med dem om, hvordan det går nu, og de hjælper mig. Jeg laver også mine lektier, fordi jeg tænker på min fremtid. Jeg snakker meget mere med dem fra klassen nu, og de snakker med mig. Før gik de væk. Dreng, efter et forløb i et Familieteam I Børnecentret er der derfor fokus på samarbejde ud fra de muligheder det giver i forhold til at inddrage flere systemer og kompetencer. Dette gælder både inden for centret, hvor afdelingerne har forskellige styrkeområder, og tværmagistratsligt særligt med fokus på Børn og Unge. På Familieskolerne, der er et samarbejde med Børn og Unge, er det for eksempel hensigten, at børnene, der deltager, efterfølgende vil kunne fortsætte i deres egen klasse og kunne bidrage aktivt i det børnefællesskab. På Mini-institutionerne er lokal forankring central, så Mini-institutionerne og børnene bliver en del af de lokale fællesskaber. Børnene bliver, så vidt det er muligt, indskrevet på den lokale skole, da der primært er tale om længerevarende anbringelser. Barnets interesser og kompetencer i forhold til fritidsinteresser vejer altid tungest, men det bestræbes dog, at børnenes fritidsaktiviteter foregår lokalt. Der er et tæt samarbejde med SFO’en og fritidsinteresserne med henblik på god trivsel med bæredygtige interesser og venskaber. Det er vigtigt for Mini-institutionerne, at de har en plads i lokalsamfundet. Lokalsamfundet bliver inviteret indenfor til julemarkeder, sommerfester mv. Når et barn fra Mini-institutionerne starter i skole kommer en pædagog fra Mini-institutionerne med i barnets klasse og fortæller om Mini-institutionerne. Det opleves oftest, at børnenes klassekammerater bliver interesseret og har lyst til at besøge deres nye klassekammerat. Et barn tager ansvar for håndtering af egen vrede ved at sætte sig og falde til ro i stolen – tage dybe indåndinger og derefter vende tilbage til fællesskabet. DUÅ-terapeut om barn, der har været igennem med i DUÅ-børnegruppe Tilgang: SOCIAL KAPITAL I Børnecentret er kerneopgaven med at støtte socialt udsatte børn i højsædet. For at sikre en sammenhængende og effektiv indsats omkring borgerne er der fokus på at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at medarbejderne kan løse kerneopgaven. Hovedfokus i social kapital er den værdi, de gode relationer skaber for arbejdspladsens mulighed for at løse kerneopgaven. Det forudsætter, at ledelse og medarbejderne har et godt samarbejde, hvilket styrkes ved at samarbejdet er baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed. I Børnecentret opereres desuden med en 2 ekstra dimension: Respekt. Respekt indbefatter anerkendelse og respekt for hinandens forskellige fagligheder og værdien af disse i den fælles opgaveløsning. Det være sig internt i centret og eksternt, når der eksempelvis samarbejdes på tværs af magistratsafdelinger. 2 Inspireret af oplæg fra Jan Tønnesvang om Social Kapital og Kvas Vital-modellen på Børnecentret, februar 2015 8 Medarbejderne og ledelsen er i samarbejde med til at sikre en høj grad af social kapital, der understøtter udførelsen af kerneopgaven ved at rette fokus mod at ilte de grundlæggende tilværelsesbehov gennem arbejdet med respekt, tillid, retfærdighed og godt samarbejde. At styrke den sociale kapital er en gensidig forpligtelse mellem ledelsen og medarbejderne. Det er visionen for Børnecentrets MED-udvalg, at være strategisk og have underudvalg med repræsentation i centret, der er operationelle. På den måde kan medarbejderne kvalificere ledelsens beslutninger og agerer som trivselsfacilitatorer. Udover at bidrage til, at beslutninger tages på et kvalificeret informationsgrundlag understøtter det tilliden og retfærdigheden medarbejdere og ledere imellem og dermed den sociale kapital i centret. Herudover er der også i ledelsesgruppen fokus på at understøtte den sociale kapital, der indgår som en del af Børnecentrets ledelsesudviklingsprojekt, der er nærmere beskrevet under afsnittet: ’Medarbejderne’. MED-udvalget og ledelsen overvejer brugen af halvårlige målinger af centrets sociale kapital, sådan som det ses i Ungdomscentret og Døgncentret. 9 Effekt: BORGEREN BLIVER BEDRE TIL AT MESTRE SIT LIV Børnecentret støtter børn og forældre til at blive bedre til at mestre eget liv. Som beskrevet under afsnittet omkring den ’aktive borger’ forudsætter barnets evne til at mestre egen udvikling, at forældrene understøttes i at tage ejerskab over den forandring, der skal til i familien for at barnets udvikling sikres – også efter barnet ikke længere er indskrevet på Børnecentret. Samtidig er det vigtigt at inddrage andre relevante systemer i barnets liv for eksempel skolen. For at børnene (og forældrene) bliver bedre til at mestre eget liv, er det vigtigt, at vi ved, om den indsats vi iværksætter, har den intenderede virkning. Det sker i Børnecentret via ’De ordnede optegnelser’, resultatdokumentation og FIT. I PMTO og DUÅ indberettes resultaterne af behandlingen via en national database for at få viden om effekterne af programmerne i Danmark. Projekt– og udviklingsafdelingen samt Familieværkstedet indgår desuden i forskningsprojektet Bedre Familiebehandling udført af SFI, der følger effekten af forskellige familiebehandlingsmetoder. Hvordan arbejdes med målene? Se under ’Udvikling af det sociale arbejde’ hvordan der arbejdes med effektmålene. Dette afsnit fokuserer, som Familier, Børn og Unges virksomhedsplan, på brugen af dokumentation som et redskab til dels at indsamle viden om indsatsen effekter, dels at give borgeren ejerskab over udviklingen. Er vi på rette vej? Dokumentation af indsatsen I Børnecentret udgør ordnede optegnelser og analysemodellen et materiale, der giver mulighed for at undersøge baggrunden for en enkeltstående indsats og virkningen heraf. Muligheden for at se en sammenhæng på tværs af sager for på den måde at sætte fokus på målsætninger på et bestemt område (f.eks. skole/daginstitution) er muligt ved hjælp af resultatdokumentation. Alle tilbud, med en målgruppe på børn over Fakta om FIT Feedback Informed Treatment (FIT) er en evi3 år (med undtagelse af Team Samvær) anvender densbaseret praksis, anvendt til at evaluere og resultatdokumentation. forbedre kvaliteten og effektiviteten i behandlingen. Udover resultatdokumentation anvendes den evidensbaserede tilgang FIT i Familieværkstedet, der måler FIT indebærer løbende indhentning af feedfamiliemedlemmernes trivsel og deres vurdering af back fra borgeren vedrørende resultatet af behandlingen – herunder borgerens oplevelse samarbejdet med terapeuten ved hver session. For på af behandlingsforløbet og samarbejdet. Dette den måde at kunne identificere om indsatsen er på anvendes til at kvalificere og skræddersy tilrette vej, eller der for eksempel på baggrund af barnets buddet. eller forældrenes feedback skal foretages ændringer i Læs mere FIT på Socialstyrelsens hjemmeside indsatsen. Understøttelse af forældres og børns ejerskab over deres udvikling Udover at resultatdokumentationen, så vidt muligt, anvendes som et dialogværktøj med barnet/familien, styrkes ejerskabet for forældrene for dagforanstaltningerne overordnet ved ’Proces og analysemodellen’. Modellen er både en struktureret ramme for dagforanstaltningerne og kan anvendes til at formidle familieterapeutens overbevisning om, at familien kan tilegne eller genopdage færdigheder, der skal gøre dem bedre i stand til at håndtere egne problemer – også efter endt behandling. Indsatsens mål prioriteres i samarbejde med borgeren (barnet og forældrene) for at skabe et større ejerskab og effekt af behandlingen. Efter at vi er kommet i arbejdstøjet og får leget hver dag og giver ros for den gode opførsel, er der blevet mere ro på i familien og færre konflikter. Børnene mærker det og bliver mere glade. Forælder, der har deltaget i et DUÅ-forløb 10 Metoden FIT udbygger dette, da et centralt element i metoden er, at der hele tiden gennem feedback fra forældrene sikres, at de er aktive i behandlingen og oplever ejerskab over, hvad målet er med behandlingen. De der spørgsmål på skemaet, jeg udfyldte inden jeg gik, fik det ned på jorden. Det gjorde det lettere at tale om alt. Forælder om at bruge FIT i Familieværkstedet Forældrehjælp anvender ’mapping’ fra Signs of Safety. Dels bliver det anvendt som analyseredskab dels som dialogværktøj med familien med henblik på at skabe overblik og ejerskab over, hvad der skal ske fremadrettet. På Mini-institutionerne inddrages børnene i resultatdokumentationen, så de oplever et ejerskab over, hvad de udviklingsmæssigt skal opnå, og der er klarhed over, hvad pædagogerne ønsker at støtte dem i. Herudover udarbejdes der ved indskrivning af barnet på Mini-institutionerne, ved det første halvårlige statusmøde eller hvis barnet er i krise en kognitiv sagsformulering, der skaber et nuanceret billede, og gør pædagogerne Citat fra forældre, der har deltaget i et i stand til at se bag om adfærden og udvælge den pædagogiske indsats, der bedst støtter op om barnet. DUÅ-forløb Vedligeholdelse Det er vigtigt, at de positive resultater fra et dagforanstaltningstilbud eller døgntilbud videreføres, når barnet ikke længere får støtte fra Børnecentret. For dagforanstaltningerne udarbejdes en vedligeholdelsesplan, hvor det er relevant efter foranstaltningens ophør. Det er hensigVi har fået det bedre med hinanden ten, at netværket, relevante frivillige mv. efterfølgende støtter op efter, vi har gået i Familieskolen. om barnets udvikling. Jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg gør. Jeg gør det samme med lillesøsteren, som jeg fandt ud af at gøre med vores søn. Der arbejdes løbende på, hvordan de færdigheder familien har opnået kan vedligeholdes. I Familieværkstedet vil borgere, der afslutter deres forløb i 2. kvartal 2015, blive tilbudt at et klippekort Forælder efter et forløb på en af Familieskolermed klip til tre samtaler, som kan anvendes inden for et år efter ne et endt forløb. Dette sker som en del af afprøvningen med borgerbudgetter i Familier, Børn og Unge. Det er hensigten, at det vil styrke ejerskabet over vedligeholdelsen, da familien selv har mulighed for at tilvælge vedligeholdelsessamtaler og sætte dagsordenen ved disse samtaler. Det er tesen, at selve det at kunne tilvælge behandling vil understøtte empowerment. Der vil laves en evaluering af tiltaget, hvorefter det vurderes om der fremadrettet skal arbejdes videre med tilbuddet. Der arbejdes med lignende tiltag i andre afdelinger i Børnecentret. På Mini-institutionerne er der fokus på en god overgang mellem barn/voksen og mere konkret mellem at bo Citat fra forældre, der har deltaget i et på en mini-institution og flytte fra den. Udskrivninger fra Mini-institutionerne sker overvejende til egen bolig. DUÅ-forløb Her støttes den unge i at etablere eget hjem. I samråd med den anbringende myndighed, kan der bevilges efterværn, der f.eks. kan bestå i støtte til boligforhold, økonomi, uddannelse, samtaler mv. Efterfølgende vil der fortsat være kontakt med den unge. Den unge har ofte boet på Mini-institutionerne i mange år, og ser det som deres barndomshjem, hvor de altid kan komme og få en snak, få vasket tøj eller få et måltid mad. I enkelte tilfælde sker udskrivning til et andet tilbud eller til hjemmet. Her vil der blive udarbejdet en plan med forældre og de kommunale myndigheder. En stor del af forberedelsen til voksenlivet sker dog inden barnet er udskrevet fra Mini-institutionerne. For eksempel klædes den unge på til, hvordan man begår sig i samfundet, eksempelvis med vejledning i skat, demokrati, økonomi eller det at have egen bolig. 11 Effekt: BORGERNE ER TILFREDSE MED VORES INDSATS Borgernes tilfredshed med Børnecentrets indsats er tæt forbundet med effekten, da et godt resultat ofte forudsætter en aktiv indsats og oplevelse af ejerskab fra børnene og forældrenes side. Dermed ikke sagt, at det nødvendigvis følges ad, og at man kan måle effekten af indsatsen alene ud fra børnene og forældrenes tilfredshed. Det står ikke alene. Hvordan arbejdes med målene? I Børnecentret er der løbende, gennem proces- og analysemodellen samt resultatdokumentation, dialog med familie og børn. Ved de programbaserede indsatser DUÅ og PMTO er tilkendegivelsen af udbyttet af tilbuddet en fast del af programmet. I FIT på Familieværkstedet kan borgerne efter hver samtale vurdere om de er tilfredse med udbyttet af samtalen. Længe har jeg haft det sådan, at der var en fejl, at jeg havde støtte på mit samvær, men nu kan jeg godt se at det faktisk er en hjælp til mig. Forælder, der har fået støttet samvær med sine børn igennem mange år Ydelser: UDVIKLING AF DET SOCIALE ARBEJDE I Børnecentret er der tradition for at udvikle det sociale arbejde. I dialog med myndighed er der fokus på, at være opmærksom på ændrede behov og tilpasse indsatserne herefter. Det er ambitionen, at både lederene og medarbejderne, gennem et særligt udvalg under Børnecentrets MED-udvalg, bidrager med viden og idéer til udviklingen på centret, som en del af ’På forkant med Udviklingen’. Nye som allerede igangværende tiltag og ydelser vægtes at være afprøvet og velbeskrevet, således at der er tydelighed og gennemsigtighed i Børnecentrets ydelser, og at indsatserne kan leveres med en høj grad af troværdighed. Dette gælder både, når indsatserne trækker på den store praksiserfaring i centret, eller når der tale om indførelsen af evidensbaserede programmer og metoder. Hvordan arbejdes med målsætningen? Fokus på tendenser og udvikling af nye tilbud Der foretages ca. én gang om året en flow-analyse (alder på de indskrevne, længde af indsatser osv.), blandt andet som opfølgning på målet om tidsbegrænsede indsatser. Visitationen mødes til tendensmøder med centercheferne løbende. Herudover arbejdes der i visitationen fremadrettet på at have et bedre overblik over tendensen til årsagerne til henvisninger til centret. Data der allerede er tilgængelige via resultatdokumentation medtænkes. På Mini-institutionerne er der også løbende opmærksomhed på, om der er brug for justeringer og opkvalificering af pædagogikken ud fra børnenes behov. Inden for de seneste år er der eksempelvis kommet et fokus på børnenes behov for struktur, hvilket betyder en meget tydeligere hverdag med rammesat struktur for børn og voksne – eksempelvis ved hjælp af kalendere og piktogrammer. Ændrede behov samt ny viden og teoretiske, faglige landvindinger gør det nødvendigt at tilpasse tilbud løbende. Senest er der opmærksomhed på neuroaffektiv udviklingspsykologi, nyere udviklingspsykologi og betydningen af en kropsterapeutisk tilgang. 12 Psykiatrien hjalp mig med at få orden i mit hoved. Forældrehjælp hjalp med at få ryddet op i mit hjem. Forælder, der har fået praktisk, pædagogisk støtte fra Forældrehjælp. På efterspørgselssiden er der opmærksomhed på behovet for praktisk, pædagogisk støtte. Herunder blandt andet i form af opnormeringen af Forældrehjælp og fremadrettet i form af mere fleksible, kompenserende tilbud. Herudover er der en række nye tilbud, der er opstået på baggrund af efterspørgsel – herunder udvikling af et nyt tilbud til børn, hvis udvikling er truet af voldsomme begivenheder, gruppe for skilte forældre og deres børn samt parrådgivning. Evidensbaserede indsatser Der er fortsat fokus på de evidensbaserede indsatser i Børnecentret. Både i forhold til en videre implementering af de nuværende indsatser og metoder samt indførelsen af nye tilbud. Der arbejdes i 2015-2016 frem mod at kunne tilbyde ’Minding the Baby’ på Tidlig Indsats. I Projekt– og udviklingsafdelingen er der fra 2013-2016 et samarbejde med VIA University om at metodeudvikle PMTO, således at det målrettes mod alle familier - også familier der har behov for tolk. Vi mister ikke modet så let, vi ved, hvad vi kan gøre og hvordan vi kan støtte hinanden. Forælder, der har været igennem et PMTO-forløb Fysiske rammer I 2014 undergik Vejlby Centervej 52, hvor størstedelen af dagtilbuddene er placeret, renovering, der betyder gode betingelser i behandlingsrummene med blandt andet lydtætte døre. I 2015-2016 arbejdes der på, hvordan centrets fysiske rammer kan blive endnu mere børnevenlige. I udgangen af 2014 flyttede Ryhave Kollegiet i helt nye lokaler efter en årrække at have til huse i midlertidige lokaler. I indretningen af det nye kollegium er der tænkt i, at gøre rummene børnevenlige og inspirerende for børn. For eksempel er der mulighed for at børnene kan være med til at lave mad i køkkenet. Fleksibilitet Der arbejdes generelt med at styrke Børnecentret fleksibilitet for at tilgodese de behov borgerne (og myndighed) kalder på i fremtiden. I Tidlig Indsats er der mulighed for at tilbyde en intensiv indsats i forbindelse med fødslen, særligt rettet mod familier der har behov for en mere indgribende indsats (Sikker Babystart). I Forældrehjælp er der også mulighed for korte intensive forløb. Der arbejdes mod, at lignende indsatser kan tilbydes for børn i andre aldersgrupper – gerne i samarbejde med andre magistrater og centre for at sikre en helhedsorienteret indsats. Tværmagistratsligt samarbejde Den gode historie for os som familie, forudsætter at alle professionelle vil samarbejde. Mor, der har fået støtte fra Tidlig Indsats udtalte dette ved et netværksmøde I Børnecentret er det tværfaglige samarbejde med MBU forankret i samarbejdsmodellen mellem MBU og MSB, og foregår på mange forskellige fronter. Børnecentret samarbejder med MBU på konkrete tilbud og projekter herunder direkte med Familieskolerne, Sikker Babystart, DUÅ Classroom og Familiedaginstitutionen. Herudover bidrager Børnecentret med konsulentbistand til BU i projekt ’Tryg Start i Livet’ (Link til Tryg Start i Livet). Fremadrettet arbejdes der, i samarbejde med MBU, på, at flerfamiliemetoden fra Familieskolerne kan udvides til også at blive tilbudt til familier med børn fra 0-6 år Tidlig opsporing I Børnecentret har flere af tilbuddene en megen tidlig start aldersmæssigt. I Vuggestedet samarbejdes således med Spædbarnspsykiatrisk afsnit, Skejby Sygehus og Sundhedsplejen, der kan visitere direkte. Læs mere om direkte adgang under afsnittet: ’Styrket borgerkontakt’. Det var SÅ dejligt, da hun kiggede på mig Mor med en pige på 7 ½ måneder efter hun er startet i Vuggestedet 13 Citat fra forældre, der har deltaget i et DUÅ-forløb Jeg har lært, at jeg ikke er en dårlig mor, når jeg siger nej til mit barn – tværtimod. Forælder, der har været tilknyttet Familiedaginstitutionen Familiedaginstitutionen, der er et tværmagistratsligt samarbejde med Børnehuset Egmontgården er også et eksempel på en tidlig indsats og tidlig opsporing. Det er en indsats rettet mod forældre med børn i alderen 3-6 år, der kan have vanskeligheder med at aflæse, forstå og reagere på barnets behov. Der arbejdes med fastholdelse af resultater gennem vejledning om, hvordan forældre og daginstitutionen fremadrettet kan arbejde videre med at sikre barnet en stabil udvikling. Ryhave Kollegiet er også et eksempel på Tidlig Opsporing, hvor mødrene kan flytte ind, mens de er gravide. De tre overordnede effektmål Citat fraPersonlig forældre, der udvikling har deltaget i et DUÅ-forløb Børnecentret er det børnenes I udvikling, der er i fokus, om end det ofte vil være forældrene, der skal støttes i at være aktive i forhold til deres barns udvikling. Det kan således for nogle indsatser være en udfordring at få barnets stemme med i behandlingen, når det er forældrene, der får støtten. Der vil derfor være fokus på, hvordan det sikres, at barnet høres og inddrages i forbindelse med familiebehandling. Resultatdokumentation kan indtænkes i denne bestræbelse, da barnets vurdering af udviklingen på fokusområderne er en del af konceptet. Det er godt at snakke med nogen om noget, man ikke har lyst til at snakke med sine forældre om. Samtalerne har givet mig mere ro i sindet. Jeg har fået tingene ud af mit hoved og ned i nogle kasser, så de ikke bare flyver rundt. Lidt ligesom når man flytter. Så kan man åbne dem en ad gangen. Pige, der har været igennem et forløb i et familieteam I Familieteam Centrum/Syd er to familieterapeuter, med udgangspunkt i dels den anerkendte Bruce Perrys arbejde på ChildTrauma Academy dels teorier om mentaliseringsevner, ved at udvikle en familiebehandlingsindsats til børn i alderen 3-14 år. Børnene er ramt af voldsomme hændelser og kriser, da der opleves, at der er mange sager, hvor dette er en problematik. Indsatsen vil have særligt fokus på styrkelse af kropsbevidstheden med formålet at reducere vedvarende stress, samtidig med at familien deltager i samtaleterapi og gruppeforløb med formålet at bearbejde de voldsomme hændelser. Metoden vil kunne anvendes i familiens hjem. På Mini-institutionerne er der et tæt samarbejde mellem SFO og fritidsaktiviteter (se mere under ’Børnefællesskaber’) med henblik på god trivsel, bæredygtige interesser og venskaber. Som ved alle børn er det også vigtigt i forhold til at forebygge kriminalitet. Jeg oplevede, at jeg kom til at kende min ældste datter på en anden måde, hvor jeg ikke længere havde brug for at pakke hende ind i vat, og jeg blev tydeligere som mor. Mit samarbejde med skolen er forbedret, og jeg har mere lyst og mod på selv at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Skole og beskæftigelse Den vigtigste enkeltstående beskyttelsesfaktor udenfor familien er skolen, som senere har betydning for børnenes muligheder Forælder efter at have fået konsulentbistand i Familieværkstedet for beskæftigelse. Dette er der stor fokus på i alle Børnecentrets tilbud og hvilket hænger sammen med den systemiske tankegang. Skole er et af de fem overordnede temaer i det nye koncept for resultatdokumentation og er ofte et fokusområde for udvikling, når børn bliver henvist til Børnecentret. Det er i den sammenhæng væsentligt, at de professionelle fra skolen inddrages i indsatsen omkring barnet. Det sker blandt andet via netværksmøder. 14 Mini-institutionerne På Mini-institutionerne prioriteres det meget at støtte børnene i en god skolegang og det tilstræbes, at alle børn tager mindst en 9. klasses afgangseksamen/afgangsbevis. Herudover at børnene, i det omfang det er muligt, tager en ungdomsuddannelse. Et tæt samarbejde med nøglepersoner fra barnets skole og SFO prioriteres. Herudover er der på Mini-institutionerne etableret aftale med en frivillig organisation omkring lektielæsning. Familieskolerne Familieskolerne skal på baggrund af en byrådsbeslutning udvides til 8 enheder i 2016 fra oprindeligt to skoler med selvstændig organisering (læs mere om Familieskolerne under introduktion til Børnecentret). Man falder hurtigt ind her. Alle er lige og alle har et problem, som de er her med. Der er ikke nogen, der ser ned på en, hvis ens barn ligger på gulvet og skriger som en sindssyg, og forældre hjælper hinanden. Vi snakker sammen som en gruppe, og man får nogle andre vinkler på problemerne end man selv har og andre måder at løse dem på. Forælder om Familieskolerne Målet med Familieskolerne er at øge inklusion, læring og trivsel for elever i 0.-6. klasse, der har vanskeligheder ved at være i egen klasse. Dette sker blandt andet via en styrkelse af samarbejdet mellem forældre og skole/lærere. Udover at styrke en central beskyttelsesfaktor (skolen) for de elever, der er tilknyttet Familieskolerne er det også med professionsudvikling mellem de lærere og de familieterapeuter, der er med i projektet og på den måde styrke dem i deres arbejde med udsatte børn. Ryhave Kollegiet Selvom beskæftigelse ikke er et hovedfokus i Børnecentret generelt er det et af hovedformålene på Ryhave kollegiet, at de unge mødre, der bor på kollegiet, får en uddannelse og derved styrker deres muligheder for beskæftigelse, hvilket kan være medvirkende til at forbedre deres børns opvækstbetingelser. Indsatsen er herudover en tidlig indsats for barnet, da målet tillige er at støtte mødrene i at give børnene en god start i livet og således sikre deres udvikling og trivsel. En ung mor har haft glæde af at blive ”sparket” ud i uddannelse, da hun er meget glad for sit studie. Mor, der har boet på Ryhave Kollegiet Netværk og medborgerskab Parrådgivning I 2015 og 2016 vil Børnecentret tilbyde parrådgivning rettet mod par med børn under 12 år for at støtte forældre i et velfungerende parforhold af hensyn til deres børns trivsel og for at forebygge skilsmisser. Gruppe for skilte forældre og deres børn På baggrund af efterspørgsel er der i familieværkstedet fra primo 2015 oprettet grupper for skilte forældre og deres børn i alderen 7-12 år. Forældrene har vanskeligt ved at holde fokus på deres børns trivsel. Tilbuddet er tilrettelagt således, at begge forældre deltager på skift hver anden uge og børnene deltager hver uge. Samskabelse - frivillighed I Børnecentret betragtes frivillige indsatser, som et væsentligt supplement til den professionelle ydelse. Dette sker både sideløbende med indsatsen, og når den professionelle ydelse afsluttes og de opnåede resultater skal fastholdes i vedligeholdelsesplanen. Nogle af centrets afdelinger har et fast samarbejde med frivillige, herunder en aftale med Red Barnets Ungdom om hjemmelektiehjælp forankret i Familieteam Nord/Vest og et mentorprogram på Mini-institutionerne. 15 På Ryhave Kollegiet er der særlig fokus på inddragelse af frivillige. Der er tilknyttet et selvstændigt frivilligkorps. Her er der dels tale om støtte til de enkelte mødre for eksempel i form af lektiehjælp og mentorstøtte dels gruppebaseret i form af eksempelvis fællesspisning på Kollegiet, hvor frivillige er med til at købe ind og lave mad. Hertil arbejdes der fortsat på implementering af ’Sundt Hjem’ og på at starte et lektieprojekt på 3 Solbrinken . Hertil kommer en lang række af mindre formaliseret inddragelse af frivillige i forbindelse med familiebehandlingen – f.eks. samarbejde med det Det Grønlandske Hus, Mødrehjælpen, Dansk Folkehjælp, Livsværkstederne, sportsklubber og HomeStart. Det er hensigten i Børnecentret at øge fokus på civilsamfundets muligheder og identificere hvor en øget inddragelse af frivillige er relevant. Organisering: STYRKET BORGERKONTAKT Det er vigtigt, at borgeren for eksempel barnet eller forældrene har en oplevelse af, at de bliver inddraget og lyttet til, for at opnå missionen om den aktive borger, hvor borgeren er en partner. Hvordan arbejdes med målsætningen? Jeg er blevet klogere på, hvad der rører sig i Afbureaukratisering forhold til vores datter. Klogere på hendes I Børnecentret arbejdes løbende på at begrænse mestringsstrategier. Den vrede, der er imeluhensigtsmæssige arbejdsgange for at frigøre mest lem os er blevet tydelig. Det er noget vi har mulig tid til kerneopgaven. Det angribes på flere med os, og det er noget vi arbejder med. Det har været rigtig godt med de fælles handlemåder: planer, vi har lagt. Kompetenceudvikling på eksempelvis ITMor til anbragt pige. De har fået støtte af et Familieteam området kan være med til at sikre, at uhensigtsmæssige arbejdsgange ikke opstår (se mere under kompetenceudvikling). Fortsat dialog med myndighed omkring graden af dokumentation og af indsatser efter endt forløb, især i sager henvist efter § 11 stk. 3 (konsulentbistand). Der skal arbejdes på, at de nuværende analyse- og dokumentationsværktøjer for dagforanstaltninger i højere grad skal sammentænkes med resultatdokumentation, så der ikke er gentagelser, men at værktøjerne understøtter hinanden. Dette vil samtidig styrke implementeringen af resultatdokumentation. Direkte adgang Den direkte adgang styrker borgerkontakten og den tidlige opsporing. Ved Tidlig Indsats og på Ryhave Kollegiet er det muligt for forældre at kontakte Vuggestedet direkte. Indsatsen kan så igangsættes hurtigt i samarbejde med en sagsbehandler fra Familiecentret eller Handicapcentret for Børn. I Åben, Anonym Rådgivning er det muligt at få 1-3 samtaler anonymt uden henvisning. Med det nye parrådgivningstilbud udvides den fleksible adgang. 3 FAKTA om projekt ’Sundt Hjem’(Børnehjælpsdagen) Formålet med forløbet er at skabe sunde institutioner for anbragte børn og unge i Danmark. Et forløb under Projekt Sundt Hjem har en varighed på 12-14 uger. Under forløbet vil institutionen i samarbejde med Børnehjælpsdagens projektledere arbejde med at skabe en sund måltidskultur samt tiltag inden for fysisk aktivitet. 16 Ressourcer: MEDARBEJDERNE Jeg ved ikke hvilken person der var årsag til at jeg kom på Toften, men jeg skylder denne person alt. Tak! Og tak til alle Toftens pædagoger. Medarbejderne er den vigtigste ressource i centret og er helt afgørende for at sikre den bedst mulige indsats overfor de børn, der behøver støtte fra Børnecentret. Medarbejdernes trivsel er tæt forbundet til løsningen af kerneopgaven. Samtidig har trivslen også en positiv afsmitning på måden kerneopgaBarn på Mini-institutionen Toften ven bliver løst på. Der lægges i centret vægt på at skabe de bedste betingelser for at medarbejderne kan løse deres kerneopgave på et højt fagligt niveau. Det sker både ved understøttelse af den sociale kapital og via kompetenceudvikling i centret. Hvordan arbejdes med målsætningen? Sundhedsfremme Under MED-udvalget er der nedsat en sundhedsfremme-gruppe, i forlængelse af Børnecentrets arbejdsmiljøarbejde og som en del af ’På forkant med udviklingen’. De skal komme med forslag til og arbejde på at styrke trivslen i centret gennem øget social kapital. I gruppen er der fokus på, hvad der fremmer den vedvarende trivsel gennem fokus på udførelsen af kerneopgaven. Når man virkelig har det svært, går hun helt ind i det – uden at blande sig. Hun giver nærvær og støtte, og hun gør det på en rolig og fast måde. Når jeg er presset osv. bliver hun ikke bange. Hun taler om det og klarer det, og så falder jeg til ro. Ledelsesudvikling Mor om familieterapeut fra Tidlig Indsats God ledelse er af afgørende betydning, da lederne har et stort ansvar for at sætte og præge rammerne for, at medarbejderne kan løse kerneopgaven. I 2015 udføres et ledelsesudviklingsprojekt for lederne i centret med fokus på at skabe øget fleksibilitet, smidighed, relationel koordinering og tværfaglig sammenhæng. Visionen med projektet er, at lederne agerer mere vitaliserende overfor hinanden (og deres medarbejdere) og dermed styrke deres lederkompetencer. Projektets metode er aktionslæring, der fokuserer på at udvikle praksis ved løbende refleksion over handlinger i samarbejde med kolleger. Konkret tager hver leder udgangspunkt i sit eget selvvalgte aktionslæringsprojekt, der dels drøftes og udfordres på læringsgruppemøder, dels arbejdes med imellem møderne. Det er konkrete projekter for hver afdeling, alt efter hvilket område den enkelte leder ønsker at udvikle på. Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling sker løbende gennem Det Sociale Akademi samt ved forløb i de enkelte afdelinger, der særligt retter sig imod afdelingernes behov. Herudover sker kompetenceudviklingen fælles i centret via personaledage og ved individuelle uddannelsesforløb for enkelte medarbejdere og ledere. Udover de løbende muligheder for at udvikle fagligheden i de enkelte indsatser, er der også fokus på andre nødvendige kompetencer. Med indførelsen af CSC og det nye koncept for resultatdokumentation er der således fokus på at skabe gode forudsætninger for medarbejderne for at anvende disse nye værktøjer. Dette sker på flere fronter. CSC-gruppen og Resultatdokumentations-gruppen under MED-udvalget skal sikre løbende feedback fra medarbejderne, så de udfordringer og der opstår undervejs kan adresseres det rigtige sted. Udvalgene er udover lederne i centret også en måde at få information ud på. Herudover er der i starten af 2015 tilknyttet en ressourceperson til centret, der kan hjælpe med en god implementering af CSC. 17 Ressourcer: ØKONOMISK BALANCE I ET UDVIKLINGSPERSPEKTIV Økonomisk balance, forstået som budgetoverholdelse, prioriteres i Børnecentret ved løbende fast opfølgning og justering af budgettet i løbet af året. At sikre økonomisk balance i et udviklingsperspektiv handler om et vedholdende fokus på at sikre, at budgettet benyttes mest effektivt i forhold til de overordnede mål og visioner, der er for de borgere, som har brug for støtte fra Børnecentret. Det indebærer en opmærksomhed og fleksibilitet, hvad angår ændrede behov, høj faglighed og fortsat understøttelse af, at Børnecentres tilbud er tids- og målfokuserede. Hvordan arbejdes med målsætningen? I Børnecentret arbejdes der på flere fronter med at sikre økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. Opmærksomhed og den løbende justering af tilbud sker dels i centret og dels i samarbejde og dialog med andre. I regi af Familier, Børn og Unge er der løbende opfølgning på bestillerplan og aktivitetsstrategi. Herudover sker noget af tilpasningen af tilbuddene også i et tværmagistratsligt samarbejde (se mere under udvikling af det sociale arbejde). Internt i centret arbejdes der også aktivt med målsætningen, og der arbejdes både på ledelsesniveau og på medarbejderniveau på at være på forkant med udviklingen. I MED-udvalget er der således nedsat et udvalg med repræsentation bredt i centret til at afdække effektiviseringsmuligheder med fokus på, hvordan vi inden for de ressourcer vi har i centret, kan skabe de bedste resultater for de borgere, der i en periode har brug for Børnecentrets støtte til selv at kunne mestre eget liv. Udover nye initiativer arbejdes der i 2015-2016 på fortsat at understøtte de tiltag, der allerede er i gang herunder mål– og tidsfokusering samt evidensbaserede programmer. Der er fortsat fokus på, ud fra et fagligt perspektiv, at tilpasse behandlingstiden. Omdømme: GOD KOMMUNIKATION Kommunikation i Børnecentret dækker over kommunikation på mange niveauer. Dialogen med familien og barnet omJeg oplever, at min søn er meget gladere nu, og at han er mere i balance. Jeg kring den indsats, der bliver iværksat er, som tidligere behar været rigtig glad for behandlingen, skrevet, meget central for, at der bliver skabt ejerskab over fordi jeg har oplevet en god kontakt den forandring, der skal ske hos barnet, hvorfor kommunimellem min søn og behandleren, og jeg kationen mellem borgerne og medarbejderne er meget væhar oplevet ligeværdighed og tryghed i sentlig. Herudover er kommunikationen med eksterne samhele forløbet. arbejdsparter også central for at kunne skabe en sammenForælder, der har fået støtte af et Familieteam hængende indsats for barnet og udnytte de ressourcer, der allerede er til stede i det professionelle og frivillige netværk omkring barnet. Er der for eksempel efter et netværksmøde klarhed over, hvilken problemstilling barnet har og hvilke ressourcer, der skal trækkes på, eller opstod der misforståelser på baggrund af forskellige måder at tale om barnet på? Hertil kommer kommunikationen internt i centret – medarbejder som leder, der har stor betydning for arbejdets betingelser og medarbejderne trivsel. Sammenfattende er kommunikationen en del af indsatsen og dermed en kompetence, der kan videreudvikles hos medarbejdere og ledere i organisationen. Både hvad angår kommunikationen til borgerne, til samarbejdsparter og internt i centret. 18 Hvordan arbejdes med god kommunikation? Kompetenceudvikling En form for fælles referenceramme, der ikke er afhængigt af pædagogiske metoder, kan medvirke til at skabe en god kommunikation mellem Børnecentrets medarbejdere og det øvrige professionelle netværk omkring børnene. Blandt andet derfor vil Børnecentrets medarbejdere i 2015 blive introduceret for ’Vitaliseringsmodellen’ KvasVital, der operationaliseret kan anvendes som et dialogværktøj, når flere parter skal mødes og have en dialog omkring et barn. KvasVital og tilværelsespsykologi er blandt andet anvendt i Børn og Unge og Ungdomscentret. Det er desuden tilsigtet, at de medarbejdere, for hvem det er relevant, lærer principperne bag SOS, der anvendes i Familiecentret. Hertil kommer det førnævnte ledelsesudviklingsforløb, der også kan styrke lederne i en kommunikationsmæssig sammenhæng. 19
© Copyright 2024