RUNDT OM SKRÆDDER I HELVEDE
32 MARIES IDEHJØRNE AF MARIE ELMEGAARD, LÆRER PÅ SKOLERNE I OURE OG MEDLEM AF BESTYRELSEN I DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION I Maries idehjørne vil du i hvert nummer af DANSK i 2015 få undervisningsideer som tager afsæt i en eller flere af udgivelserne fra Dansklærerforeningens Forlag. Brug ideerne i din egen undervisning eller som oplæg til samarbejde i fagteamet for dansk. RUNDT OM SKRÆDDER I HELVEDE Ikonotekst #Mandagmorgen #Danski6.A #Litteratur #Visover. Hashtagget er genkendeligt for både lærere og elever. Litteraturundervisningen er presset, idet mange elever har en klar forventning om, hvad litteratur er. Litteratur er tekst. #BastaBum. Men litteratur er ikke bare tekst – litteratur er mangfoldige udtryk ligesom #. På en hylde i Dansklærerforeningen fandt jeg Skrædder i Helvede, der kan sparke døren ind til et arbejde med en anderledes og mangfoldig litteratur. DANSK 1 –– 2015 MARIES IDEHJØRNE Skrædder i Helvede er en antologi, der sætter fokus på det ligeværdige forhold mellem billede og tekst. Billederne og teksterne inviterer sammen til oplevelse og dialog med den unge læser. Uanset alder fanges eleverne af samspillet mellem billede og tekst, ikonotekst, fordi det pirrer ved elevernes forståelse af, hvad litteratur er. Ikonoteksterne skaber et mylder af opgaver, der kan kaste litteraturundervisningen i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen i nye og anderledes retninger og vække ”litteraturgnisten”. Bagerst i antologien har Lisa Marie Henderson defineret begrebet, ikonotekster. Lisa Marie Henderson lægger vægt på flertydigheden i ikonotekster. Koblingen mellem tekst og billede giver læseren – uanset alder – brede fortolkningsmuligheder. For mig betyder det, at antologiens tekster er for alle klassetrin, men med variationsmuligheder i arbejdet. Danskfaget på langs Nye danskfaglige vinde blæser i retning af progressiv danskundervisning. Eleven skal konstant begrebsakkumulere, udvikle læsestrategier og systematisere undersøgelses- og fortolkningskompetencer. Progression er for mig, at eleven på langs af grundskolens danskundervisning arbejder med genkendeligt og fremmede litteratur på én og samme tid. Arbejdet med litteraturen i f.eks. indskolingen genopdages på mellemtrinnet og skaber hermed en litterær rød tråd for eleven. Med afsæt i de Forenklede Fælles Mål for de tre klassetrin vil jeg give eksempler på, hvordan Skrædder i Helvede kan bruges i litteraturundervisningen. Ikke blot som et forsøg på at indfri kompetence-, færdigheds- og vidensmål, men også for at åbne op for den verden af oplevelse, forståelse og indsigt i menneskelivet, som netop ikonoteksterne rummer. 33 Tre undervisningsforløb Denne artikel indeholder korte beskrivelser af tre undervisningsforløb til Skrædder i Helvede. Undervisningsforløbenes fulde længde findes på www.dansklf.dk. Eleverne skal tage afsæt i ikonoteksterne, ”Heino og Gitte” og ”Visdommens frø”. Jeg varierer arbejdsopgaverne i 2., 6. og 9.klasse, men fælles for alle klassetrin er, at der arbejdes med afsæt i at skabe dialog mellem ikonoteksterne og læseren. Mine tre undervisningsforløb er processuelt opbygget, så eleverne arbejder med deres umiddelbare oplevelse af ikonoteksten, og med analyse- og fortolkningsdele for til sidst at skabe deres egen ikonotekst (i udskolingen en synopse). Eleverne arbejder på tværs af klassen, i matrixgrupper og individuelt. Min litteraturpædagogiske tanke er, at en konstant vidensdeling og samtale styrker elevernes litteraturoplevelse, forståelse og refleksion. Skrædder i Helvede åbner for en verden af anvendelsesmuligheder. Antologien kan være omdrejningspunkt for ”Store Læsedag” eller udfylde lektiecaféer, hvor elever på tværs af alle årgange oplever at arbejde med den samme ikonotekst på forskellig vis. Litteratursamtalen blomstrer i cafémiljøer mellem 2. og 9. klasses elever. ”Heino og Gitte” – 2. klasse kobler billede og tekst Formålet med forløbet er at styrke elevernes lyst til at gå på opdagelse i litteraturens udtryksformer. 2.klasse arbejder ud fra ikonoteksten, ”Heino og Gitte”, på side 88-89 i Skrædder i Helvede. Ikonoteksten pirrer deres fantasi og lyst til at gå på opdagelse i billedet og teksten og blive klogere på ikonotekstens handling, hovedpersoner og budskab. Eleverne arbejder med forskellige opgaver. Herunder fremhæves tre: 34 MARIES IDEHJØRNE DANSK 1 –– 2015 samme ikonotekst som i 2. klasse, men nu indgår ikonoteksten i et eventyrforløb. Eleverne arbejder med forskellige opgaver. Herunder fremhæves fire: Lyd og billede Ord og personkarakteristik Skriv og illustrér slutningen. Lyd og billede skal vække 2. klasses dialog med litteraturen. Læreren har på forhånd indtalt oplæsning af teksten på sin mobiltelefon. Billederne til ”Heino og Gitte” er forstørret op og hænger på væggen i klassen. Læreren afspiller memoen (app til Iphone) af teksten, ”Heino og Gitte”. Klassen taler bagefter om, hvem Heino og Gitte er. Undervejs i afspilningen ser eleverne på tekstens billeder. Eleverne skal finde Heino, Gitte og den grimme kælling (hovedpersonerne) og sætte ord på disse. Disse ord skrives på papirstrimler og hænges op på det forstørrede billede. Elevernes interesse for det skrevne sprog vækkes i en anden opgave. Klassen præsenteres for ordene, uskyldige – mugne – grim – udmattede – lykkeligt, som er hentet fra teksten. Parvis arbejder eleverne med ordene ved at tale om ordenes betydning, skrive nye sætninger, hvori de indgår, og lave billeder, der illustrerer ordenes betydning. Eleverne skal bruge ordene og måske opfinde nye, der kan sættes på de tre personer. I matrixgrupper laver eleverne en karakteristik af de tre hovedpersoner. Denne personkarakteristik kan udgøres af ord eller sammenhængende tekst. Afslutningsvis diskuterer eleverne, hvorfor forfatteren lige har valgt Heino, Gitte og den grimme kælling som hovedpersonerne. Teksten lægger med sin åbne slutning op til, at eleverne skal være medskabende. Eleverne skal skrive slutningen på ”Heino og Gitte”. De laver fælles en disposition på tavlen med begivenheder, personer og ord, som skal indgå. Her diskuterer eleverne forfatterens budskab i ”den originale” afslutning. Eleverne beslutter, hvad deres budskab skal være. Til sidst skriver eleverne teksten og konstruerer et tilhørende billede på computeren. Tekst og billede læses og filmes på telefonen og samles til ”2. klasse, Heino og Gittes videosamling”. ”Eventyr” – 6.klasse kobler til eventyrgenren Skrædder i Helvede er magisk – netop det magiske skal 6. klasse opleve og skabe, når de igen arbejder med ”Heino og Gitte”, men som et eventyr. 6. klasse arbejder altså med Nøglebegreber Referat i lyd og billeder Genretræk Omskriv og illustrér et eventyr. Eleverne har i indskolingen haft rum i litteratursamtalen for at opbygge et fælles sprog omkring litteraturen. I 6. klasse skal dette fælles sprog udvikle sig til et fælles danskfagligt sprog. Første opgave for 6. klasse drejer sig om at definere tre begreber, som er vigtige for at kunne tale om ikonoteksten, ”Heino og Gitte”. De tre ord er eventyr, komposition og fortæller. Referat i lyd og billede er centrum i den efterfølgende opgave. Eleverne skal på computeren lave en video, hvor ”Heino og Gitte” genfortælles. 6. klasse kan bruge PowerPoint, hvor de genfortæller eventyret og laver tilhørende slides. Er denne opgave for tidskrævende, kan eleverne bruge mobiltelefonen og indtale deres referat. Eleverne genlæser eventyret og markerer de steder i teksten, hvor de møder overnaturlige elementer. Fælles på klassen skrives disse ned. Et eksempel kunne være huset af pølsebrød og vingummi. Eleverne diskuterer i grupper, hvordan billederne understøtter det magiske og overnaturlige i eventyret. Til sidst konkretiserer de deres betragtninger til genretræk, der er typisk for eventyret, og understreger disse i teksten. Eksempler kunne være tredelt komposition, 3. personfortæller og tal. 6.klasse udfordres yderligere i deres overblik over forskellige eventyr. I tredje fase sammenligner eleverne ”Heino og Gitte” med Brødrene Grimms eventyr ”Hans og Grethe”. Eleverne noterer i et skema forskelle og ligheder mellem de to tekster og behandler her forskellen på det klassiske eventyr og Skrædder i Helvede’s moderne version. I de sidste to faser skal eleverne omskrive eventyret ”Snehvide” til et moderne eventyr. Som i 2. klasse bruger eleverne deres computer og skaber afslutningsvis en illustration til ”Snehvide”. ”Kortprosa” – 9. klasse arbejder med den korte tekst Formålet med forløbet er fortsat at styrke elevernes lyst til at gå på opdagelse i litteraturen, men også at vise, at Skrædder i Helvede er et godt eksempel på den populære kortprosa. Eleverne arbejder med ikonoteksterne som eksempel på MARIES IDEHJØRNE kortprosa. Deres arbejde omsættes til sidst til en synopse. 9. klasse arbejder med nye ikonotekster, ”Visdommens frø” og ”Fugle i mit hoved”, side 160-161 i Skrædder i Helvede. Antologien er genkendelig for eleverne, men ikonoteksterne er nye. Det udfordrer eleverne i forhold til at huske tidligere forløb, men øger også deres indsigt i antologien. Eleverne arbejder med forskellige opgaver. Herunder frem-hæves fire: Nøglebegreber, Analyse, Fortolkning og vurdering Synopse. Det fælles litteratursprog er stadig i centrum. Nu udvides begreberne til analyse, fortolkning og vurdering. Eleverne definerer disse tre begreber og giver eksempler på, hvordan disse ser ud i praksis. Klassen læser efterfølgende ikonoteksterne, ”Visdommens frø” og ”Fugle i mit hoved”. 35 Under analysen har eleverne fokus på kortprosa i forhold til genrens stramme komposition og sprog. Eleverne oplever, hvordan kortprosa komponeres enkelt og stringent, mens kompositionen være forskellig i de kortere tekster. I 2. klasse arbejdede eleverne med tillægsord. I 9. klasse arbejder eleverne med forfatternes brug af berettende og beskrivende elementer i teksten. Hvad gør det ved en tekst, at forfatteren skriver berettende eller beskrivende? Hvordan understøtter billederne sproget i teksten? Eleverne opdager forskellige sproglige virkemidler og bliver bevidste om det korte, stramme sprog i kortprosa. Eleverne arbejder i fortolkningsfasen med spørgsmål til teksten. Spørgsmålene kunne være: Hvad handler ”Visdommens frø” om? Hvad drejer ikonoteksten sig om? Hvad er forfatternes idé med en kort tekst og tilhørende billede? Hvorfor er ”Visdommens frø” og ”Fugle i mit hoved” gode eksempler på kortprosa? Jeg bruger forholdsvis lang tid på denne del af fortolkningen for at arbejde med elevernes vurdering og refleksion, men også for at skabe rum for elevernes oplevelse og erkendelse af tekst og billede. Afgangsprøven står for døren i 9. klasse. I stedet for at konstruere en ny ikonotekst, skal klassen omsættes deres analyse og fortolkning til en synopse. Synopsen har samme fordybelsesområde som overskriften på dette forløb. Prøveoplægget er teksten ”Visdommens frø”. Afrunding Kan vi i en tid med politiske slagord som kompetence, færdighed og viden bevare en litteraturundervisning, der sigter mod æstetisk, etisk og historisk dannelse? Jeg har med mine opgaver på langs af danskundervisningen forsøgt at give eleverne rum for fordybelse og nærvær i litteraturens forunderlige og gnistrende verden. Her får eleverne forhåbentlig rum for oplevelse, forståelse og erkendelse i mødet mellem tekst og billede. Litteratur er ikke kun for 2., 6. eller 9. klasse. #Litteraturkanbegejstreosalle. Se de detaljerede undervisningsforløb på dansklf.dk/skraedderihelvede
© Copyright 2024