RUNDT OM SKRÆDDER I HELVEDE

32
MARIES IDEHJØRNE
AF MARIE ELMEGAARD,
LÆRER PÅ SKOLERNE I OURE OG
MEDLEM AF BESTYRELSEN
I DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION
I Maries idehjørne vil du i hvert nummer af
DANSK i 2015 få undervisningsideer som tager
afsæt i en eller flere af udgivelserne fra Dansklærerforeningens Forlag. Brug ideerne i din egen
undervisning eller som oplæg til samarbejde i
fagteamet for dansk.
RUNDT OM
SKRÆDDER I HELVEDE
Ikonotekst
#Mandagmorgen #Danski6.A
#Litteratur #Visover. Hashtagget er genkendeligt for både
lærere og elever. Litteraturundervisningen er presset, idet
mange elever har en klar
forventning om, hvad litteratur er. Litteratur er tekst.
#BastaBum. Men litteratur er
ikke bare tekst – litteratur er
mangfoldige udtryk ligesom
#. På en hylde i Dansklærerforeningen fandt jeg Skrædder i Helvede, der kan sparke
døren ind til et arbejde med
en anderledes og mangfoldig
litteratur.
DANSK 1 –– 2015
MARIES IDEHJØRNE
Skrædder i Helvede er en antologi, der sætter fokus på det
ligeværdige forhold mellem billede og tekst. Billederne og
teksterne inviterer sammen til oplevelse og dialog med den
unge læser. Uanset alder fanges eleverne af samspillet mellem
billede og tekst, ikonotekst, fordi det pirrer ved elevernes
forståelse af, hvad litteratur er. Ikonoteksterne skaber et
mylder af opgaver, der kan kaste litteraturundervisningen i
indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen i nye og
anderledes retninger og vække ”litteraturgnisten”.
Bagerst i antologien har Lisa Marie Henderson defineret
begrebet, ikonotekster. Lisa Marie Henderson lægger vægt på
flertydigheden i ikonotekster. Koblingen mellem tekst og
billede giver læseren – uanset alder – brede fortolkningsmuligheder. For mig betyder det, at antologiens tekster er for alle
klassetrin, men med variationsmuligheder i arbejdet.
Danskfaget på langs
Nye danskfaglige vinde blæser i retning af progressiv danskundervisning. Eleven skal konstant begrebsakkumulere, udvikle
læsestrategier og systematisere undersøgelses- og fortolkningskompetencer. Progression er for mig, at eleven på langs
af grundskolens danskundervisning arbejder med genkendeligt
og fremmede litteratur på én og samme tid. Arbejdet med
litteraturen i f.eks. indskolingen genopdages på mellemtrinnet
og skaber hermed en litterær rød tråd for eleven.
Med afsæt i de Forenklede Fælles Mål for de tre klassetrin
vil jeg give eksempler på, hvordan Skrædder i Helvede kan
bruges i litteraturundervisningen. Ikke blot som et forsøg på at
indfri kompetence-, færdigheds- og vidensmål, men også for
at åbne op for den verden af oplevelse, forståelse og indsigt i
menneskelivet, som netop ikonoteksterne rummer.
33
Tre undervisningsforløb
Denne artikel indeholder korte beskrivelser af tre undervisningsforløb til Skrædder i Helvede. Undervisningsforløbenes
fulde længde findes på www.dansklf.dk. Eleverne skal tage
afsæt i ikonoteksterne, ”Heino og Gitte” og ”Visdommens
frø”. Jeg varierer arbejdsopgaverne i 2., 6. og 9.klasse, men
fælles for alle klassetrin er, at der arbejdes med afsæt i at
skabe dialog mellem ikonoteksterne og læseren.
Mine tre undervisningsforløb er processuelt opbygget, så
eleverne arbejder med deres umiddelbare oplevelse af
ikonoteksten, og med analyse- og fortolkningsdele for til sidst
at skabe deres egen ikonotekst (i udskolingen en synopse).
Eleverne arbejder på tværs af klassen, i matrixgrupper og
individuelt. Min litteraturpædagogiske tanke er, at en konstant
vidensdeling og samtale styrker elevernes litteraturoplevelse,
forståelse og refleksion.
Skrædder i Helvede åbner for en verden af anvendelsesmuligheder. Antologien kan være omdrejningspunkt for ”Store
Læsedag” eller udfylde lektiecaféer, hvor elever på tværs af
alle årgange oplever at arbejde med den samme ikonotekst på
forskellig vis. Litteratursamtalen blomstrer i cafémiljøer mellem
2. og 9. klasses elever.
”Heino og Gitte” – 2. klasse kobler billede og tekst
Formålet med forløbet er at styrke elevernes lyst til at gå på
opdagelse i litteraturens udtryksformer. 2.klasse arbejder ud
fra ikonoteksten, ”Heino og Gitte”, på side 88-89 i Skrædder i
Helvede. Ikonoteksten pirrer deres fantasi og lyst til at gå på
opdagelse i billedet og teksten og blive klogere på ikonotekstens handling, hovedpersoner og budskab. Eleverne arbejder
med forskellige opgaver. Herunder fremhæves tre:
34
MARIES IDEHJØRNE
DANSK 1 –– 2015
samme ikonotekst som i 2. klasse, men nu indgår ikonoteksten i et eventyrforløb.
Eleverne arbejder med forskellige opgaver. Herunder fremhæves fire:
Lyd og billede
Ord og personkarakteristik
Skriv og illustrér slutningen.
Lyd og billede skal vække 2. klasses dialog med litteraturen.
Læreren har på forhånd indtalt oplæsning af teksten på sin
mobiltelefon. Billederne til ”Heino og Gitte” er forstørret op
og hænger på væggen i klassen. Læreren afspiller memoen
(app til Iphone) af teksten, ”Heino og Gitte”. Klassen taler
bagefter om, hvem Heino og Gitte er.
Undervejs i afspilningen ser eleverne på tekstens billeder.
Eleverne skal finde Heino, Gitte og den grimme kælling
(hovedpersonerne) og sætte ord på disse. Disse ord skrives på
papirstrimler og hænges op på det forstørrede billede.
Elevernes interesse for det skrevne sprog vækkes i en
anden opgave. Klassen præsenteres for ordene, uskyldige –
mugne – grim – udmattede – lykkeligt, som er hentet fra
teksten. Parvis arbejder eleverne med ordene ved at tale om
ordenes betydning, skrive nye sætninger, hvori de indgår, og
lave billeder, der illustrerer ordenes betydning. Eleverne skal
bruge ordene og måske opfinde nye, der kan sættes på de tre
personer. I matrixgrupper laver eleverne en karakteristik af de
tre hovedpersoner. Denne personkarakteristik kan udgøres af
ord eller sammenhængende tekst. Afslutningsvis diskuterer
eleverne, hvorfor forfatteren lige har valgt Heino, Gitte og den
grimme kælling som hovedpersonerne.
Teksten lægger med sin åbne slutning op til, at eleverne
skal være medskabende. Eleverne skal skrive slutningen på
”Heino og Gitte”. De laver fælles en disposition på tavlen med
begivenheder, personer og ord, som skal indgå. Her diskuterer
eleverne forfatterens budskab i ”den originale” afslutning.
Eleverne beslutter, hvad deres budskab skal være. Til sidst
skriver eleverne teksten og konstruerer et tilhørende billede på
computeren. Tekst og billede læses og filmes på telefonen
og samles til ”2. klasse, Heino og Gittes videosamling”.
”Eventyr” – 6.klasse kobler til eventyrgenren
Skrædder i Helvede er magisk – netop det magiske skal 6.
klasse opleve og skabe, når de igen arbejder med ”Heino
og Gitte”, men som et eventyr. 6. klasse arbejder altså med
Nøglebegreber
Referat i lyd og billeder
Genretræk
Omskriv og illustrér et eventyr.
Eleverne har i indskolingen haft rum i litteratursamtalen for
at opbygge et fælles sprog omkring litteraturen. I 6. klasse
skal dette fælles sprog udvikle sig til et fælles danskfagligt
sprog. Første opgave for 6. klasse drejer sig om at definere tre
begreber, som er vigtige for at kunne tale om ikonoteksten,
”Heino og Gitte”. De tre ord er eventyr, komposition og
fortæller.
Referat i lyd og billede er centrum i den efterfølgende
opgave. Eleverne skal på computeren lave en video, hvor
”Heino og Gitte” genfortælles. 6. klasse kan bruge PowerPoint, hvor de genfortæller eventyret og laver tilhørende slides.
Er denne opgave for tidskrævende, kan eleverne bruge
mobiltelefonen og indtale deres referat.
Eleverne genlæser eventyret og markerer de steder i
teksten, hvor de møder overnaturlige elementer. Fælles på
klassen skrives disse ned. Et eksempel kunne være huset af
pølsebrød og vingummi. Eleverne diskuterer i grupper, hvordan billederne understøtter det magiske og overnaturlige i
eventyret. Til sidst konkretiserer de deres betragtninger til
genretræk, der er typisk for eventyret, og understreger
disse i teksten. Eksempler kunne være tredelt komposition,
3. personfortæller og tal.
6.klasse udfordres yderligere i deres overblik over forskellige eventyr. I tredje fase sammenligner eleverne ”Heino og
Gitte” med Brødrene Grimms eventyr ”Hans og Grethe”.
Eleverne noterer i et skema forskelle og ligheder mellem de
to tekster og behandler her forskellen på det klassiske eventyr
og Skrædder i Helvede’s moderne version. I de sidste to faser
skal eleverne omskrive eventyret ”Snehvide” til et moderne
eventyr. Som i 2. klasse bruger eleverne deres computer og
skaber afslutningsvis en illustration til ”Snehvide”.
”Kortprosa” – 9. klasse arbejder med den korte tekst
Formålet med forløbet er fortsat at styrke elevernes lyst til at
gå på opdagelse i litteraturen, men også at vise, at Skrædder
i Helvede er et godt eksempel på den populære kortprosa.
Eleverne arbejder med ikonoteksterne som eksempel på
MARIES IDEHJØRNE
kortprosa. Deres arbejde omsættes til sidst til en synopse.
9. klasse arbejder med nye ikonotekster, ”Visdommens
frø” og ”Fugle i mit hoved”, side 160-161 i Skrædder i
Helvede. Antologien er genkendelig for eleverne, men
ikonoteksterne er nye. Det udfordrer eleverne i forhold til
at huske tidligere forløb, men øger også deres indsigt i
antologien.
Eleverne arbejder med forskellige opgaver. Herunder
frem-hæves fire: Nøglebegreber, Analyse, Fortolkning og
vurdering Synopse.
Det fælles litteratursprog er stadig i centrum. Nu udvides
begreberne til analyse, fortolkning og vurdering. Eleverne
definerer disse tre begreber og giver eksempler på, hvordan
disse ser ud i praksis. Klassen læser efterfølgende ikonoteksterne, ”Visdommens frø” og ”Fugle i mit hoved”.
35
Under analysen har eleverne fokus på kortprosa i forhold
til genrens stramme komposition og sprog. Eleverne oplever,
hvordan kortprosa komponeres enkelt og stringent, mens
kompositionen være forskellig i de kortere tekster. I 2. klasse
arbejdede eleverne med tillægsord. I 9. klasse arbejder eleverne med forfatternes brug af berettende og beskrivende
elementer i teksten. Hvad gør det ved en tekst, at forfatteren
skriver berettende eller beskrivende? Hvordan understøtter
billederne sproget i teksten? Eleverne opdager forskellige
sproglige virkemidler og bliver bevidste om det korte, stramme sprog i kortprosa.
Eleverne arbejder i fortolkningsfasen med spørgsmål til
teksten. Spørgsmålene kunne være: Hvad handler ”Visdommens frø” om? Hvad drejer ikonoteksten sig om? Hvad er
forfatternes idé med en kort tekst og tilhørende billede?
Hvorfor er ”Visdommens frø” og ”Fugle i mit hoved” gode
eksempler på kortprosa? Jeg bruger forholdsvis lang tid på
denne del af fortolkningen for at arbejde med elevernes
vurdering og refleksion, men også for at skabe rum for elevernes oplevelse og erkendelse af tekst og billede.
Afgangsprøven står for døren i 9. klasse. I stedet for at
konstruere en ny ikonotekst, skal klassen omsættes deres
analyse og fortolkning til en synopse. Synopsen har samme
fordybelsesområde som overskriften på dette forløb. Prøveoplægget er teksten ”Visdommens frø”.
Afrunding
Kan vi i en tid med politiske slagord som kompetence, færdighed og viden bevare en litteraturundervisning, der sigter mod
æstetisk, etisk og historisk dannelse? Jeg har med mine opgaver
på langs af danskundervisningen forsøgt at give eleverne rum
for fordybelse og nærvær i litteraturens forunderlige og
gnistrende verden. Her får eleverne forhåbentlig rum for
oplevelse, forståelse og erkendelse i mødet mellem tekst
og billede. Litteratur er ikke kun for 2., 6. eller 9. klasse.
#Litteraturkanbegejstreosalle.
Se de detaljerede undervisningsforløb på
dansklf.dk/skraedderihelvede