SAMMENLIGNING AF TEGNESERIE OG TEGNEFILM. Materiale: A. Uddrag af Claus Deleuran: Rejsen til Saturn. 1. Tegneserien er fra 1977 - 4. oplag er fra 2005 (uddrag er fra 4. oplag 2005). 2. Tegnefilmen er fra 2008 (filmklip kan fås hos OMø via USB-stick) Begge uddrag er om ʻtisseboblenʼ. B. Hjælp til FILMANALYSE (8 sider) C. Hjælp til tegneserieanalyse (18 sider) Opgave: SAMMENLIGN UDDRAGET AF TEGNEFILMEN MED UDDRAGET AF TEGNESERIEN. Anvend den hjælp du kan få i papirerne om film- og tegneseriegenren. Anvend nogle af de begreber der anvendes i papirerne. Anvend kun de begreber der er relevante for det du vil opnå. Anvend forskelle og ligheder. Du må gerne gå i detaljen og se på hvorledes det udvikler sig scene-for-scene og klip-forklip. Find et område som du gerne vil forklare på en pædagogisk måde for andre - og gør det for klassen. Form: Din besvarelse skal udarbejdes som en synopse/dokumentation til en præsentationsprøve. Du skal forestille dig at du skal lave et mediebaseret oplæg (på 10 minutters varighed) til en samtale (på 20 minutters varighed) med klassen om det problem du har valgt at præsentere. Kravene til synopsen fremgår af det aftalepapir der underskrives. 04.04.2011 - OMø DUBORG-SKOLEN AFTALE OM RAMMER FOR PRÆSENTATIONSPRØVE – 2. udg. (underskrives senest ved udleveringen af opgaven). Elev Fag Klasse Lærer PRÆSENTATIONSPRØVENS FORLØB 1. Eleven orienterer sig i perioden 10.3. – 23.3 2011 gennem samtaler med sin faglærer om muligheder for afgrænsning af prøves indhold. 2. Eleven kan senest 23.3.2011 via faglæreren aflevere sit ønske til prøvens faglige afgrænsning til formand/-kvinden for den faglige eksamenskommission. Denne tager stilling til afgrænsningen. 3. Derefter formulerer læreren opgaven og denne udleveres af rektor til eleven i Festsalen d. 6.4.2011 kl. 9.00. 4. Eleven udarbejder en synopse - eller som den kaldes i OAPVO: Dokumentation - som i printet form skal afleveres d. 19.5. 2011 på skolens kontor senest kl. 12.00. Eleven sender derudover til faglæreren i elektronisk form adresserne på de links der er anført i synopsen. 5. Prøven gennemføres i perioden for den mundtlige eksamen der starter d. 30.5. 2011. ALMENE RAMMER FOR OPGAVEFORMULERINGEN a. Opgaven skal indholdsmæssigt omfatte inddragelse af stof fra mindst to semestre. b. Opgavens emne må ikke være det samme som det der gives til den skriftlige prøve i faget. c. Opgaven må gerne have tværfaglige komponenter, men den skal have sit tyngdepunkt i ét fag og de ’fagfremmede’ elementer skal i en eller anden grad have været genstand for undervisning i eksamensfaget. Fremgår det af opgaven at den har en stærk tværfaglig andel, kan eksamenskommissionen sammensættes under hensyntagen hertil. d. Opgaven skal rumme et krav om at eleven selvstændigt udvælger relevante faglige aspekter til besvarelsen af opgaven. e. Opgaveformuleringen må kun i meget begrænset omfang rumme en vejledning til besvarelsen. f. Opgaven ledsages kun undtagelsesvis af materiale, men det skal på den anden side sikres at eleven inden for den givne frist har mulighed for at komme til relevant materiale. g. Elevens valg af medier til præsentationen skal finde sted inden for de muligheder der eksisterer på skolen. h. Der er ikke noget krav om Power Point©-præsentationer – eleven skal selv vælge hvorledes han/hun vil forme sin præsentation. Vær opmærksom på at ved Power Point © -præsentationer skal der anvendes programmet Open Office org Impress © i den udgave der indgår i programmet Open Office 3.3.0 ©. Programmet Open Office 3.3.0© kan gratis downloades fra siden http://de.openoffice.org. Heri kan man lave sin præsentation. Hvis man laver præsentationen i et andet format/udgave eller i et andet program skal man inden prøven se hvordan den ser ud i Open Office org Impress © i Open Office 3.3.0 © fordi det er i det program den vil blive vist ved eksamen. Præsentationen skal medbringes på et USB-stik som skolen udleverer og (for en sikkerheds skyld) af eleven medbringes i en trykt udgave i to eksemplarer: ét til eleven og et til eksamenskommissionen. KRAV TIL SYNOPSEN (DOKUMENTATION): a. synopsen (Dokumentation) må højst være på 2 sider b. Krav til anvendelse af bestemte materialer: c. Krav til litteratur- /materialelisten: d. Overskrift eller en problemformulering?: e. Krav til disposition f. Krav om beskrivelsen af præsentationens forløb g. Krav om angivelse af teser og resultater h. Angivelse af mulige diskussionspunkter til brug ved kollokviet i. Krav til metodiske overvejelser over undersøgelsen såvel som over den mediebaserede præsentation. Afleveringsfrist SKAL overholdes og der SKAL være tale om et selvstændigt arbejde. Andre krav: dato og elevens underskrift dato og lærerens underskrift
© Copyright 2024