Dit hjerte, sådan arbejder det Forberedelse til bevægelsesdagen MINUTVOLUMEN (MV) Den mængde blod, som skal pumpes rundt i kroppen for at der leveres ilt nok kaldes minutvolumen. Minutvolumen er afhængig af hvor stor kroppen er. For en voksen person er minutvolumen ca. 5 liter pr minut, men noget mindre for et barn. En stor person skal pumpe mere blod rundt i kroppen end en lille person, da en stor person har større muskler. Men minutvolumen i hvile er ikke særlig stor, og uanset om du er i god eller dårlig form, vil din minutvolumen være nogenlunde den samme. Hvis man udfører motion, vil musklerne kræve mere ilt. Ilten skal i musklerne bruges til at skabe energi, og energien får musklerne til at bevæge sig. Derfor vil minutvolumen stige, når musklerne skal bruge mere energi, når du fx spiller fodbold. For at minutvolumen øges, skal enten slagvolumen øges, eller pulsen blive højere. #rumforliv @rumforliv SLAGVOLUMEN Slagvolumen er den mængde blod, som hjertet kan pumpe ud i hvert slag. Den mængde er mellem 60-90 ml blod pr minut for voksne, men noget mindre for børn. Når du begynder at løbe, og intensiteten stiger, vil slagvolumen øges, men ikke særlig meget. Det afgørende for størrelsen af slagvolumen er hjertets størrelse og slagkraft (styrke). Slagvolumen kan øges med konditionstræning. Når hjertet presses, vil det vokse sig større og stærkere. Hvis slagvolumen bliver større, og minutvolumen i hvile er den samme, vil pulsen i hvile falde. s. 2 HVAD ER PULS? Pulsen fortæller, hvor mange slag hjertet slår pr. minut. Pulsen kan svinge inden for et interval, der afgrænses af hvilepulsen og maksimalpulsen. Hvis man er fysisk aktiv, skal der bruges mere ilt til musklerne, og pulsen stiger. Hvis man er i hvile, falder pulsen, fordi der ikke skal pumpes då meget blod rundt. Pulsfrekvensen kan stige fra ca. 60-80 slag/min i hvile til ca. 200 slag/min – nogle endda over 200. Pulsen kan ikke trænes højere, men hvilepulsen falder, hvis hjertet bliver større. Hvilepulsen fortæller, hvor mange gange hjertet behøver at slå for at forsyne kroppen med en tilstrækkelig mængde ilt i en hvilesituation. Jo større og stærkere hjertet er, jo færre gange skal det slå for at sikre tilstrækkeligt med ilt til hele kroppen. Minutvolumen finder man ved at tage slagvolumen og gange med pulsfrekvensen. Minutvolumen = Slagvolumen x pulsfrekvens #rumforliv @rumforliv Hvilepulsen kan du forbedre ved træning. Dette skyldes, at hjertet bliver større og stærkere, når du er fysisk aktiv, og derfor forbedres hjertets evne til at pumpe blod rundt i kroppen. Hvilepulsen måles, når kroppen er i hvile, men vågen. Dette gøres bedst, lige når du er vågnet om morgenen, inden du står op. Hvilepulsen for voksne mænd er ca. 60 slag pr. minut og for voksne kvinder ca. 70 slag/minut (i gennemsnit), mens det for børn ofte ligger mellem 60 og 100 slag/minut. Børns hvilepuls er normalt højere end voksnes, og jo yngre børnene er, jo højere er hvilepulsen. Maksimalpulsen kan du ikke forbedre ved at træne. Til gengæld kan kendskab til maksimalpulsen bruges, hvis du ønsker at træne ved en bestemt intensitet. For at træne hjertet mest effektivt, skal pulsen være så tæt på maksimalpulsen som muligt. Alternativt, skal man være aktiv i lang tid.
© Copyright 2024