OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED
TERMISK OPRENSNING AF KILDEN
OG
FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN
VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA
DEN BERØRTE KILDEPLADS
Projektleder Jens Rasmussen, HOFOR
[email protected]
Enhedschef Carsten Bagge Jensen, Region Hovedstaden
[email protected]
Specialkonsulent Peder Johansen, Region Hovedstaden
[email protected]
Et klassisk drama i 5 akter:
1. (Anslag) Der opdages forurening på Solhøj
kildeplads
2. (Knude) Der fjernes en renseriforurening, men
flere boringer bukker under
3. (Krise) Alt ser sort ud – det viser sig at det
ikke er hovedkilden man har fjernet
4. (Omslag) Kilden findes – rensning
påbegyndes
5. (Afslutning) Kilden er fjernet og grundvandet
bliver rent igen
Solhøj kildeplads – den ikke helt rene idyl
Det begynder på Solhøj kildeplads som ellers ligger
smukt og dejligt i et skovområde
Men i 2002 måles der chlorerede opløsningsmidler
(primært PCE) tæt på grænseværdien – og det er
kun starten…
På Solhøj kildeplads indvindes
der 6 mio. m3/år – over 10 % af
den samlede indvinding
Københavns Amt rydder op i Hedehusene
Allerede i 2003 er Københavns Amt godt i gang
med at rydde op på en forurenet industrigrund
med bl.a. to renserier i Hedehusene knap 2 km
nord for kildepladsen
Udover at det blev
vurderet at forureningen var kilden til
problemerne på
Solhøj, var der også
indeklimaproblemer i
en række huse i
området
Ny kildeopsporing 2002
Ved en ny kildeopsporing dukker så Copenhagen
Fur Cleaning op, som har ligget tæt ved Reerslev
kirke fra 1956 til 1977 (bygningerne brændte i 1977)
Reerslev – heller ikke den rene idyl
Selvom landsbymiljøet er smukt, og man efter branden i 1977 er sluppet af med den grimme fabrik, finder
man nu to områder med en kraftig PCE-forurening
Reerslev – heller ikke den rene idyl
Selvom landsbymiljøet er smukt og man efter branden i 1977 er sluppet af med den grimme fabrik finder
man nu to områder med en kraftig PCE-forurening
Forureningsundersøgelser 2003
Samarbejde mellem myndighed og forsyning
Det står i 2004 rimeligt klart, at det er i Reerslev
kilden til den kraftige forurening på Solhøj
kildeplads skal findes
På det her tidspunkt står det ret skidt til på Solhøj
kildeplads, hvor der nu kun kan indvindes til
drikkevand på 3 af de 8 boringer
Københavns Amt henvender sig til HOFOR med
den besked, at skal kildepladsen ikke lukkes, er
man nødt til at afværgepumpe
Københavns Amt vil så tage sig af forureningskilden
Der er også massive indeklimaproblemer i en
række huse i området
Forsøg med stripning på Solhøj kildeplads
HOFOR afværgepumper
nu ca. 40 m3/t fra hver af
de 5 mest forurenede
boringer, men opsætter
i 2007 et forsøg med at
afstrippe PCE’e i en
Copaltor fra Krüger
COWI står for opsætningen af forsøget
Der afprøves forskellige fyldlegemer og
belastninger
Forsøgsanlægget – det er målet at
opnå en rensning til under halvdelen af
grænseværdien
Forsøg med stripning på Solhøj kildeplads
Bafler
Microdroprør
Palringe 15 & 25 mm
25 mm palring
Forsøg med stripning på Solhøj kildeplads
Fuldskala anlæg til behandling af hele
indvindingsmængden på Solhøj kildeplads
På baggrund af de gode erfaringer vælger
HOFOR at opføre et anlæg der kan sikre at det
indvundne vand fra kildepladsen kan anvendes til
drikkevand
Anlægget
opføres i 2009
og har været i
drift siden uden
nævneværdige
problemer
4 kolonner i sort PE fyldt med PP-palringe
Oprensning on-site i Reerslev (ISTD)
Oprensning in-situ i Reerslev (ISTD)
Oprensning in-situ i Reerslev (ISTD)
Der er i 2007 allerede påbegyndt en afværgepumpning på fra det nedre sekundære magasin i
det forurenede område
I 2009 gennemfører Region Hovedstaden ISTDoprensningen i de to hotspots
Oprensningen sker ved opvarmning af jorden op
til 100 0C ned til 10 m’s dybde, og der sættes sug
på under betondækket og den oppumpede luft
renses
Der renses op til et på slutniveau for PCE på 0,01
mg/kg jord – de højeste startniveauer var på 700
mg/kg jord
Monitering
Region Hovedstaden og HOFOR har etableret et
fælles overvågningsprogram. Regionen
fortsætter moniteringen i nærområdet til det
oprensede område og HOFOR overvåger
vandkvaliteten i de kildepladsnære overvågningsboringer og i indvindingsboringerne.
Monitering
Der er en tydelig effekt af oprensningen i de to
moniteringsboringer ca. 0,7 og 1,5 km nedenfor
forureningen
Boring 25 og 26, som var de værste, ligger i dag
under eller lige omkring grænseværdien
Økonomi – kan det betale sig?
Svært at sige, men Region Hovedstaden har brugt 70
mio. kr. i alt på de to oprensninger og HOFOR har brugt
10 mio. kr. på stripningsanlægget.
Vi har reddet en ressource på 5 mio. m3/år, og skal
investeringen afskrives over 30 år – bliver det 53 øre/m3
– uden renter.
Nu var investeringerne imidlertid ikke kun af hensyn til
grundvandet, men også indeklima i en række huse.
Og hvad ville en ny kildeplads have kostet – hvis man
overhovedet kunne finde en erstatningsressource
tilsvarende tæt på hovedstaden?
Naturstyrelsens virkemiddelkatalog angiver, at
omkostningerne for flytte en 1 mio. m3/år stor
kildeplads 10 km er 14 mio. kr.
Konklusion
Job done – det er lykkedes af redde ressourcen
En fælles indsats var nødvendig
Var der kun sket et indgreb ved kilden, havde der stadig
været et stor forurening i form af fanen, der ikke kun
ville true HOFOR, men også en række lokale
indvindinger
Var kun blevet afværgepumpet ville det givet være
blevet et evighedsprojekt
Dobbeltstrategien: det kan være nyttigt i en begrænset
periode at rense grundvandet, når der samtidig gribes
ind overfor kilden
Der arbejdes tillige på en forebyggende grundvandsbeskyttelse – bl.a. med skovrejsning i indvindingsoplandet
TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED
OG
TID TIL ENKELTE SPØRGSMÅL