Hvidovrelisten.dk

HVIDOVRELISTEN
Kløverbladet
Marts 2013
Inde i bladet kan du bl.a. læse om:
Politisk generalforsamling
Julevarieté
Kommunalvalg 2013
HOFOR
Kontingent og foreningsbidrag
KLØVERNYT
Bestyrelsen
Formand
Frank Løber
36499640
Næstformand
Ulla Brund Jensen
36774087
Sekretær
Bjarne Pyndt
36775445
Kasserer
Toni Glud
36788819
Connie Albrechtsen
36789675
Alice Bech
36494295
Kim Holm 36783457 Søren Østergaard
36494604
Gertie Hammer Bjørch. 35393836
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Kommunalbestyrelsen
Arne Bech
Gert Krogstad-Nielsen
Mini Glud
Susanne Brixum
1 supp.Frank Løber
36494295 [email protected]
36753950 [email protected]
61684229 [email protected]
23308738 [email protected]
Hjemmeside www.hvidovrelisten.dk
Vi håber alle på
et dejligt forår,
hvor solen vil
skinne på alle.
side 2
ansvarshavende red.
Gøther B Mathisen
Politisk generalforsamling
19. november afholdt Hvidovrelisten sin politiske generalforsamling i
Frihedens Idrætscenter.
35 engagerede medlemmer deltog, og som så ofte før kombinerede vi det
nyttige med det behagelige. Restaurant Halvleg serverede en velsmagende
menu for os, gammeldags oksesteg, inden selve generalforsamlingen.
Hvidovre Avis’s journalist ”Key” Christina Young deltog i
generalforsamlingen og efterfølgende kunne følgende bl.a. læses i Hvidovre
Avis flot opsat under overskriften:
”Partiet der hellere vil lytte end tænke i firkantet partipolitik
Præcis et år før næste
kommunalvalg holdt
Hvidovrelisten generalforsamling.
Her præsenterede partiets
kommunalbestyrelsesmedlemmer
medlemmerne for deres arbejde i
kommunalbestyrelsen, og der blev talt om, hvad det egentlig er partiet står
for.Igennem de sidste fire år har Hvidovrelisten markeret sig på en lang
række punkter, hvor der efter partiets mening hverken er brugt sund fornuft
eller lyttet til borgerne. F.eks. salget af Dybenskærgrunden, de nylige
ændringer i skolestrukturen, lån i schweizerfranc og studieture.
Røde og blå, på et hvidt grundlag
Og når udmeldingen lyder på at lytte, så er det ikke en tilfældig strategi, men
et bevidst valg for at sikre de bedst mulige løsninger for Hvidovres borgere.
- Mange politikere går efter det, der er bedst for deres partier, som
nationalbankdirektør Bernstein sagde. Hvidovrelisten vil gerne være det
parti, der lytter. Vi ønsker ikke at optræde som specialister, men vil gerne
lytte og have fokus på, hvad der er bedst for Hvidovres borgere, sagde Arne
Bech.
Partiets leder har da heller ikke svært ved at beskrive, hvad det egentlig er,
partiet står for.
- Vi er ligeså sociale som de røde - uden at være socialister, og vi er ligeså
liberale som de blå - uden at være kapitalister. Vi er blevet skældt ud for at
ligge for langt både til venstre, og for at ligge for langt til højre. Og hvorfor
er vi så så spredt? Jeg tror, det er fordi, det er det rigtige springbræt for et
godt liv, sagde Arne Bech.”
Til julevarieté med Hvidovrelisten
Torsdag den 29. november startede Annelise og jeg
limousinen og kørte til Høvedstensvej 49.
Hvidovrelistens festarrangør, Alice, havde inviteret til
juleshow i Teater Vestvolden. Velankommet vandrede
fruen og jeg op ad den røde ”løber”. Lidt kongelige
har vi vel lov at være. Ved indgangen stod som altid
en smilende Alice og tog imod os. Lidt efter lidt
indfandt de øvrige deltagere sig, og vi kunne gå til
bords.
Vi blev bænket ved nogle meget smalle borde, hvor vi knap kunne røre
armene. Man kan sige, vi kom hinanden ved. Vi skulle ha’ haft juletapas
(hvad det så er). Desværre var der sygdom hos køkkenpersonalet, hvorfor vi
i stedet fik serveret en platte. Den har jeg nok set bedre. Lad det være. Efter
et par glas rødvin havde vi det rigtig hyggeligt.
Underholdningen inden pausen var vittig og morsom. Rosa Sand Michelsen
gav bl.a. en sketch på hvor kompliceret det kan være at holde juleaften i
mange af nutidens sammenbragte familier. Kalenderen kan næsten ikke slå
side 4
til. Til gengæld fik hun 113 julegaver, og ingen blev
glemt.
Jan Overgaard Mogensen gav en parodi på et
forældremøde i skolen, hvor også børnene deltog.
En meget komisk fremstilling, som nok passer
meget godt til nutiden. Av min arm, nu får jeg
nok på puklen. Efterfølgende optrådte artisterne
Zora Nikodemova og Michel Linder med deres
færdigheder. De var meget dygtige og seværdige.
I pausen kunne publikum købe drinks eller kaffe i baren. Fru Jensen og jeg
valgte et krus kaffe, Kaffen fandt vi aldrig. Næste gang vil jeg foreslå, at
man også bruger bønner.
Efter pausen optrådte Anne Marie Helger. Ganske morsom som vanlig.
Især hvis man kan snuppe hendes ret så venstreorienterede indstilling til
samfundet. Det kan man jo kun more sig over.
Annelise og jeg havde en dejlig aften. Hvordan kan man andet, når man
møder hyggelige mennesker. Tak for initiativet.
Annelise og jeg ønsker alle i Hvidovrelisten et godt og lykkebringende
valgår.
Det er ikke alle steder i landet vores formand er lige populær - vores fotograf
kom rundt på Fyn, og tog dette billede. Helt Frankfri bliver vi ikke i Hvidovre, da
Frank i Hvidovre Kommunalbestyrelse erstatter Mini Glud, der har fået bevilget
orlov fra 1. februar til 1. april 2013.
side 5
Kommunalvalg 2013
Som optakt til valgåret 2013 har Hvidovre Avis´s
journalist Ole Adrian stillet nogle spørgsmål til
”partilederne” i Hvidovre.
15. januar bragte avisen Arnes svar, som vi har
valgt at gengive her:
1) Hvad ser du som det største problem for Hvidovre
lige nu?
Hvidovres største problem i hele denne valgperiode
har været et helt uberegneligt flertal uden langsigtet
politisk linje og præget af hurtige beslutninger baseret på snævre flertal.
Det kan Hvidovres borgere ikke være tjent med!
For meget af det personlige fnidder har præget A og F, så Hvidovre
trænger i høj grad til et skift og en politisk hovedrengøring. Det er f.eks.
trist, at skoler er blevet lukket, fordi enkelte medlemmer har følt sig
tvunget til at støtte mod deres egen overbevisning.
2) Hvad vil dit parti gøre for at løse dette problem?
Hvidovrelisten står for sund fornuft, sund skepsis og gennemtænkte
løsningsforslag. Trist, at mange gode forslag nedstemmes, fordi de
kommer fra ”et forkert parti”. Hvidovrelisten ønsker et politisk flertal,
der samarbejder selvstændigt, velovervejet og langsigtet - og ikke blot
er ekspeditionskontor for en flittig forvaltning. Vi vil derfor arbejde for,
at en større del af borgerne får øjnene op for, at det er vigtigt ikke blot at
stemme, som de altid har gjort.
3) Hvad er din vision for Hvidovre?
Vi ønsker et Hvidovre, der er baseret på fællesskabets tankegang og
præmisser i stedet for jeg, mig og mit.
Hvidovrelistens vision er et Hvidovre:
- hvor det er attraktivt at leve
- hvor det lokale engagement bedst afspejler de lokale behov
- hvor der politisk bakkes op om borgernes store frivillige indsats
- hvor der er orden i økonomien!
4) Tør du komme med et bud på, hvordan kommunalbestyrelsen ser ud
efter valget i november?
Alene i kraft af de markante landspolitiske tendenser vil der ske store
forandringer ved valget.
SF, der i 2009 blev båret frem af urealistiske forventninger til Søvndals
mirakler, er slået tilbage til tidligere tiders niveau. Og A fortsætter
sikkert de sidste 20 års nedtur.
Og da det jo samtidig er gået rigtig slemt for de to partier lokalt,
er der mørke skyer og modvind i krystalkuglen med udsigt til en
samlet tilbagegang for rød blok fra nu 11 mandater til 8. De blå har
landspolitiske vinde i ryggen, og da både O og V har gjort det godt
lokalt, går de blå sikkert frem fra seks til otte.
Tilbage er der så fem mandater, hvoraf Hvidovrelisten i kraft af sin
stærkere og stærkere opbakning i den medlevende del af borgerne vil
kunne fastholde sine nuværende fire mandater. Det sidste og 21. mandat
kommer vi nok til at kæmpe med rød blok om, da vi med et åbent,
demokratisk og socialt grundlag er et stærkt og troværdigt tilbud.”
Der er således lagt op til spændende forhandlinger for Hvidovrelisten
efter valget den 19. november.
Med ønsket om et godt og udbytterigt valgår
Varme og optimistiske hilsner
Arne Bech Byrådsgruppen
side 7
HOFOR - hvad for noget ?
HOFOR er det nye selskab, der er skabt gennem en fusion
af forsyningsselskaber i otte af Hovedstadens kommuner,
der tæller Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev,
Hvidovre, Rødovre, Vallensbæk og så inkl. København.
Et flertal i Hvidovre kommunalbestyrelse traf sidste år
endelig beslutning om deltagelse i et fælles vandselskab
af Gert Krogstad
ud fra en principbeslutning fra 2011. Kommunen skulle
indskyde Hvidovre Vand A/S i det nye selskab – HOFOR. I
Hvidovrelisten havde vi bl.a. gennem min bestyrelsespost i
Spildevands Center Avedøre set og hørt, at kommuner som
Gladsaxe, Ballerup, Ishøj og Høje Taastrup ikke ønskede
deltage i dette nye fælles selskab.
Der var bl.a. meget kritiske røster fra Ishøj og Høje Taastrup
Kommune. Man mente bl.a., at det kun var København, som
gennem sin størrelse og helt synlig mangel på rettidigt omhu med hensyn
til egen sikring mod klimaændringer som monsterregn m.v., der havde en
interesse i et fælles selskab.
Argumentationen for dette tiltag med et fælles selskab var bl.a., at der er et
betydeligt og påtrængende behov for at sikre grundvandsressourcerne og
at dette kræver omfattende investeringer og koordinering af tiltagene på
vandområdet.
I Hvidovrelisten indtog vi den pragmatiske holdning, at vi ønskede en
afgørende undersøgelse af bredere alternativer. Alternativt ønskedes en
midlertidig observatørstatus, som eksempelvis
Ballerup, Frederiksberg og Glostrup kommuner havde gjort.
Denne holdning delte flertallet i kommunalbestyrelsen desværre ikke
og vedtog endeligt den 7. maj 2012, at Hvidovre Vand A/S og aktiver i
Hvidovre Forsyning A/S blev indskudt i det nye selskab.
Beslutningen om deltagelse i den fælles forsyning var på KB-dagsordenen
første gang i marts måned i 2012. Forinden havde et flertal erklæret
side 8
Finn Gerdes for inhabil. A-erne udlod at stemme, mens resten af KBmedlemmerne stemte for. Finn Gerdes var uenig i afgørelsen og begærede
sagen forelagt for Statsforvaltningen Hovedstaden.
På KB-mødet i maj 2012 valgte et flertal Finn Gerdes til bestyrelsen i
HOFOR og medl et meget pænt honorar i form af et bestyrelsesvederlag på
125.000,- kr. for nogle få møder om året.
Det er i øvrigt tankevækkende, at selskabet HOFOR i deres
informationsmateriale bl.a. nævner, at de vil arbejde for rimelige priser.
Det sidste må da siges at være lidt at en overdrivelse, idet vandprisen i
Hvidovre fra 2012 til 2013 er stegt med 23 procent.
Og ifølge HOFOR, så er prisen fra 2013 for vand for borgere i København
på kr. 39,11pr. m3, i Brøndby 48,51 pr. m3 og i Hvidovre 58,62 pr. m3 – jo,
det er da billigt i København.
For lige at dvæle ved den brochure, som HOFOR sendte ud sammen med
sidste opkrævning, så fremgår det, at HOFOR er en fusion af Københavns
Energi og vandselskaberne i Hvidovre, Rødovre, Brøndby o.s.v. så er der
lige trukket et par linjer op om, hvem der styrer dette foretagne – og så
for lige at hælde lidt salt i såret, så gøres der samtidig opmærksom på:
”Desuden er vi i gang med at opføre rigtig mange vindmøller”.
Og, hvor er det så, at HOFOR er ved at opføre vindmøller – jo, 4 stk. gigavindmøller på Kalvebod Syd lige over for de mange Hvidovre-borgere, der
har bolig ud mod Kalveboderne. Er det ikke lidt flot og arrogant?
Alt dette imens en seriøs gruppe aktive Hvidovre-borgere har samlet sig
i ”Stop Kalvebod Møller – i et fredet rekreativt område” og ihærdigt med
gode, saglige argumenter protesteret mod opstillingen af disse 4 gigavindmøller lige ret op ad vor kommune. Borgmesteren har også været
ud at sige, at vi i kommunalbestyrelsen står samlet og vil gøre alt for at
kæmpe mod de vindmøller, som Københavns Kommune vil opsætte ved
Kalveboderne ... hvem sagde samarbejde! ??
side 9
Kære medlem
Vi vil fra redaktionen ønske alle vore medlemmer et rigtig Godt Nytår.
Dette år er jo valgår og i Hvidovrelisten står vi godt rustet og klar til de
mange udfordringer, som dette vil bringe. I dette nummer har vi bl.a.fået
Arne Bech til at fortælle nærmere om de problemstillinger, vi i kommunen
står over for og ikke mindst, hvorledes de på den korte og lange bane skal
søges løst.
Der er mange temaer oppe for tiden er skoledebatten. I Hvidovrelisten vil vi
også være med helt fremme i den debat og sørge for en konstruktiv dialog
og medinddragelse i de beslutninger, som her skal tages.
Eleverne skal have et klart fagligt løft og det skal bl.a. ske gennem flere
timer i en eller anden form for heldagsskole, ligesom lærerne skal have et
løft gennem styrkelse af de faglige og pædagogiske kompetencer.
Et af de helt store mantraer for tiden er ”inklusion”. Vi skal have inkluderet
flere af de elever, der tidligere på grund af manglende tilpasningsevne blev
placeret i forskellige tilbud, da de ikke passede ind i den distriktsskole, som
de nu engang var påbegyndt. Det er en stor udfordring, idet man ikke kan
inkludere elever i den samme skole, som ekskluderede dem. Der skal tænkes
anderledes og der skal skabes mening for den enkelte elevs skolegang.
Mening er nemlig et af de mest grundlæggende behov for alle mennesker.
Alle individer stræber efter mening og for børn og unge er det derfor
afgørende for deres faglige og personlige udvikling, at skolen og deltagelse
i fællesskaber giver mening. På den måde skabes der motivation, læringslyst
og energi til at handle.
Det sidste er tanker gjort af hjerneforsker og læge, Kjeld Fredens, som
havde et godt indlæg ved den netop afholdte Skolerigsdag i Aalborg
den 1. februar og han tilføjede, at ”Fag er ikke et mål, men et middel til
meningsfuld læring. Vi skal derfor også evaluere på opfindsomhed og
sociale kompetencer”.
Dette ligger meget tæt op ad den holdning, som vi har haft i Hvidovrelisten,
da vi var ude i den hede debat om den fremtidige skolestruktur i Hvidovre.
Vi går som nævnt en spændende tid i møde med mange andre temaer.
side 10
Derfor - sidder du nu med bladet i hænderne og tænker på, at du også har
en mening om et eller andet, som kunne berøre andre gode medlemmer af
Hvidovrelisten, ja, så er det blot at skrive et indlæg til Kløverbladet. Vi ta’r
imod det med kyshånd, hvis der skulle være nogen, der har noget på hjerte
og gerne vil dele dette med os andre.
Sluttelig, hvis nogle skulle være i tvivl, så vær vis på, at vi i Hvidovrelisten
forsat vil være endog meget opmærksomme på, hvad der tjener borgerne
i Hvidovre bedst. For os i Hvidovrelisten er menneskesyn og værdier
vigtigere end ideologi.
Pas på jer selv og jeres nærmeste.
Mange venlige nytårshilsner fra
REDAKTIONEN
Kontingent
Med dette blad følger et girokort til betaling af kontingent for 2013.
Hvis du ikke har mulighed for at benytte netbank, kan du med fordel
betale til Toni eller Alice på et af forårets medlemsarrangementer.
Foreningsbidrag
Ifølge foreningens vedtægter betaler alle medlemmer, der vælges til
politiske hverv, et bidrag til Hvidovrelisten på 5% af de medfølgende
honorarer.
Kassereren vil være glad, hvis han modtager dit 5%’s bidrag inden
1. april på reg.nr. 0169 og bankkonto 8474779816 eller girokonto
86691906. Obs! Husk at angive, hvem du er, og hvad beløbet dækker.
Venlige hilsner
Toni Glud kasserer og
Arne Bech kommunalbestyrelsen
side 11
Valgåret 2013
Medlemsarrangementer:
6. marts kl.19.00 Åbent bestyrelsesmøde i ”Huset”, Biblioteksvej 60A lige overfor HBC-hallen. Alle medlemmer er velkomne.
1.maj
kl.18.30 Fællesspisning i Stadionrestauranten før generalforsamlingen
1.maj
kl.19.30
21. august
Generalforsamling i Stadionrestauranten
Tour de Hvidovre. Datoen er ikke besluttet endnu,
men vi håber igen at blive største hold - det er jo valgår!
18. sept. kl.19.00 Medlemsmøde – om kommunens budget 2014 og vores vigtige KB-valg 19. november 2013 i ”Huset”, Biblioteksvej 60A
26. okt.
.
kl. 9.30
19. november
Politisk generalforsamling i Bibliotekscaféen –
vi serverer kaffe/te og rundstykker.
Kommunalvalg!
Bestyrelsesmøder:
6. marts kl. 19.00 Åbent bestyrelsesmøde i ”Huset”, Biblioteksvej 60A
24. april kl. 19.00 Bestyrelsesmøde i ”Huset”
29. maj
kl. 19.00 Bestyrelsesmøde i ”Huset”
Kommunalbestyrelsesmøder:
26. febr.
19. marts
30. april
28. maj
18. juni
side 12
kl. 18.00 Du skal vide, at du har mulighed for at lytte med
kl. 18.00 hjemme i din egen stue på de direkte udsendelser
kl. 18.00 fra Hvidovre Nærradio - kanal FM 95,2
kl. 18.00
kl. 18.00