forklaret på dansk
Grammatik Indhold Hvad er grammatik? ................................................................................................................................................... 1 Hvorfor skal man lære grammatik? ......................................................................................................................... 1 Grammatiske betegnelser .......................................................................................................................................... 2 Ord er sprogets byggesten ......................................................................................................................................... 3 Sætninger ...................................................................................................................................................................... 4 ’ikke’ i spørgsmål ......................................................................................................................................................... 5 Sætningens led ............................................................................................................................................................. 5 Substantiver - navneord ............................................................................................................................................. 6 Adjektiver - tillægsord ................................................................................................................................................ 7 Adjektivers – tillægsords gradbøjning ..................................................................................................................... 8 Verber - udsagnsord ................................................................................................................................................... 9 Præsens - nutid .......................................................................................................................................................... 10 Præteritum - datid ..................................................................................................................................................... 10 Perfektum - førnutid ................................................................................................................................................. 10 Plusquamperfektum - førdatid ............................................................................................................................... 11 Futurum - fremtid ..................................................................................................................................................... 11 Aktiv og passiv ........................................................................................................................................................... 11 Modalverber - mådesudsagnsord .......................................................................................................................... 12 Uregelmæssige verber/udsagnsord på dansk ...................................................................................................... 13 Alfabetisk liste: ........................................................................................................................................................... 13 Adverbier - biord ....................................................................................................................................................... 15 Pronominer - stedord................................................................................................................................................ 17 Præpositioner ............................................................................................................................................................. 18 Tidspræpositioner...................................................................................................................................................... 19 Konjunktioner – bindeord........................................................................................................................................ 21 Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Hvorfor skal man lære grammatik? Grammatik kan bruges til at skærpe den sproglige opmærksomhed. Grammatik kan gøre det lettere at lære et sprog. Grammatik er et hjælperedskab, mens man lærer sprog. Grammatikken kan aldrig stå alene. © Gry Clasen 2011 1 Grammatiske betegnelser Dansk 1. grad 2. grad 3. grad Aktiv Bestemt Bindeord Biord Bydemåde Datid Ejestedord Endelse Ental Flertal Forholdsord Fremtid Førnutid Genstandsled Gradbøjning Grundled Hensynsled Henvisende Kendeord Medlyd Mådesudsagnsord Navnemåde Navneord Nutid Omvendt ordstilling Ordstilling Passiv Personlige stedord Selvlyd Spørgende Stedord Tillægsord Ubestemt Udsagnsled Udsagnsord Uregelmæssig Latin Positiv Komparativ Superlativ Aktiv Definit Konjunktion Adverbium Imperativ Præteritum Possessivt Suffix Singularis Pluralis Præposition Futurum Perfektum Objekt komparation Subjekt dativobjekt Refleksivt Artikel Konsonant Modalverbum Infinitiv Substantiver Præsens Inversion Syntaks Passiv Personlige pronominer Vokal Interrogativt Pronominer Adjektiver Indefinit Verbal Verbum Irregulær © Gry Clasen 2011 2 Ord er sprogets byggesten Sproget består af sætninger, der er bygget op af ord fra forskellige ordklasser. En sætning hedder oqaaseqatigiit på grønlandsk. Eksempler: Pigen spiser mad. Hunden hyler. Vejret er dejligt i dag. De kører med hundeslæde. Qanorippit? Ajorpunga Ajunngilanga Nuannaaqaanga Asannippunga Nualluppunga Qasuvunga Hvordan har du det? Jeg har det dårligt Jeg har det godt Jeg er meget glad Jeg er forelsket Jeg har influenza Jeg er træt. Ordklasser Latin Grønlandsk Dansk Eksempler Et substantiv Taggit Et navneord en stol, en kvinde, en tanke En artikel Ilisarsiniut Et kendeord en, et den, det Et pronomen Taggisit Et stedord taartissaat Et verbum Oqaluut jeg, du, han, hun, den, det vi, I, de Et udsagnsord At spise, at lære, at løbe, at gøre, at være, at have Et adjektiv Pissusilerissut Et tillægsord Stor, våd, mange, smuk, dum, klog, kold Et adverbium Oqaaseeraq Et biord Ikke, snart, altid, nu, igen, mange En præposition Siulleqqiutit Et forholdsord På, i, til, om, under, for, fra © Gry Clasen 2011 3 Sætninger En sætning består af led (se næste side). Hovedsætninger Hovedsætninger kan stå alene. Ligefrem ordstilling: For eksempel: Vi holder pause nu. Han bor i Aasiaat. Han kommer ikke i morgen Han kører ikke Skoda nu. Omvendt ordstilling For eksempel: Nu holder vi pause I Aasiaat bor han. I morgen kommer han ikke. Han var her i dag. Nu kører han ikke Skoda. Han kører Nissan. Der skal være omvendt ordstilling, hvis hovedsætningen begynder med; tid, sted eller en bisætning Bisætninger Bisætningen består også af led (se næste side). Bisætninger kan ikke stå alene. For eksempel: Han siger, at han går en tur med hunden i dag. Han kommer, hvis han kan. Adverbier i bisætningen For eksempel: Han siger, at han ikke går en tur med hunden i dag. Han kommer ikke, hvis han ikke kan. Spørgende sætninger Brug hvad, hvem, hvornår, hvorfor osv. For eksempel: Hvad hedder du? Jeg hedder Peter. Hvornår kommer du? Jeg kommer i morgen. Svar med: Ja eller nej For eksempel: Er han dansker? Nej, han er englænder. Har du bil? Ja, jeg har bil. Kommer du i morgen? Ja, jeg gør. © Gry Clasen 2011 4 ’ikke’ i spørgsmål ’Ikke’ bliver ofte brugt i spørgsmål, hvor vi tror, at svaret er ’jo’. Man kan sige, at det er et helt specielt ’ikke’. Eksempler: Har du ikke en datter? Jo, jeg har en datter. eller Nej, jeg har ikke en datter. Har du ikke en bil? Jo, jeg har en bil. eller Nej, jeg har ikke en bil. Har du ikke et hus? Jo, jeg har. eller Nej, jeg har en lejlighed Har du ikke hunde? Jo, jeg har. eller Nej, jeg har ej. Sætningens led Sætningen skal normalt have mindst to led, nemlig subjekt/grundled (x) og verbum/udsagnsled (o). De to led er sætningens vigtigste led Ligefrem ordstilling Et subjekt er den person eller ting som udfører handlingen, som verbet beskriver. I almindelig sætningsbygning kommer subjektet foran verbet. Det kaldes ligefrem ordstilling. Eksempler: Manden sover. X o Han spiser. x o Inversion/omvendt ordstilling Udover ligefrem ordstilling, er der inversion. I sætninger med inversion kommer verbet (o) før subjektet (x). Der er inversion, hvis sætningen begynder med et andet led end subjektet for eksempel tid eller sted. Eksempler: Om 5 minutter kommer Peter hjem. o x I Århus bor Peter. o x © Gry Clasen 2011 5 Substantiver - navneord Substantiver er - ting, for eksempel: en stol, et hus. levende væsner, for eksempel: en kvinde, et barn, en hund. begreber, for eksempel: en kærlighed, en fantasi. Substantiver i sætningen Jeg synger en sang. Sangen hedder "Fingeren på pulsen" Jeg køber et æble. Æblet koster 2 kroner. Jeg køber citroner. Citronerne koster 10 kroner. Vi har 2 huse. Husene ligger i Frankrig. Han ser mange film. Filmene går i biografen. Substantiver har - ental og flertal - ubestemt og bestemt - en og et. Der er ingen regler for, hvornår man bruger en, og hvornår man bruger et. Substantiver kan deles i 3 grupper, som har forskellige endelser i flertal: 1. Ord der ender på - er i ubestemt flertal ental flertal ubestemt en pige piger bestemt pigen pigerne ubestemt et træ træer bestemt træet træerne ubestemt et bord borde bestemt bordet bordene 2. Ord, der ender på - e i ubestemt flertal ental flertal ubestemt en stol stole bestemt stolen stolene 3. Ord uden endelse i ubestemt flertal ental flertal ubestemt en sko sko bestemt skoen skoene ubestemt bestemt et fjernsyn fjernsynet fjernsyn fjernsynene Uregelmæssige Substantiver Nogle Substantiver ændrer vokal fra ental til flertal. For eksempel: En hånd hænder En bog bøger En mor (moder) mødre En far (fader) fædre En bror (broder) – brødre © Gry Clasen 2011 6 Adjektiver - tillægsord Adjektiver fortæller om Substantiver. Adjektiver har - ental og flertal - ubestemt og bestemt Adjektiver kan stå foran eller bagved Substantiverne. Adjektiver bøjes, når de står foran Substantiver: ubestemt bestemt ental en stor taske den store taske flertal store tasker de store tasker ubestemt et højt træ høje træer bestemt det høje træ de høje træer ubestemt et pænt billede pæne billeder bestemt det pæne billede de pæne billeder Adjektiver bøjes, når de står efter Substantiver: ubestemt bestemt ental en taske er stor tasken er stor flertal tasker er store taskerne er store ubestemt et træ er højt træer er høje bestemt træet er højt træerne er høje ental flertal et billede er pænt billeder er pæne billedet er pænt billederne er pæne ental flertal ubestemt en god film gode film bestemt den gode film de gode film I sætningen: Den store taske står på bordet. Peter bor i det store hus. Han ser kun gode film. en film er god film er gode filmen er god filmene er gode Og i sætningen: Tasken er stor. Huset er stort. Filmene er gode. Et uregelmæssigt adjektiv - tillægsord Adjektivet lille ændrer form i flertal til små: en lille kat den lille kat små katte de små katte © Gry Clasen 2011 7 Adjektivers – tillægsords gradbøjning Adjektiver bøjes i grader, hvis man vil sammenligne nogle eller noget. Positiv Første grad Høj Kold Ny Hurtig Langsom Komparativ Anden grad Højere Koldere Nyere Hurtigere Langsommere Superlativ Højeste grad Højest koldest Nyest hurtigst langsomst I komparativ bruger vi ofte end, når vi sammenligner. Peter er højere end Thomas Camilla kan løbe hurtigere end Lars Superlativ har også en bestemt form: Peter er den højeste. Adjektiver med uregelmæssig gradbøjning: Meget Mange Få Lidt Lille Stor God Gammel Ung Lang Ond/slem Mere Flere Færre Mindre Mindre Større Bedre Ældre Yngre Længere Værre Mest Flest Færrest Mindst Mindst Størst Bedst Ældst Yngst Længst Værst Læg mærke til: Nogle Adjektiver kan kun gradbøjes med mere og mest. For eksempel: Præsens participium - Lang tillægsmåde: Spændende, mere spændende, mest spændende Brugt, mere brugt, mest brugt Perfektum participium - Kort tillægsmåde Langhåret, mere langhåret, mest langhåret I bestemt hedder det: den mest langhårede Fremmedord: Interessant, mere interessant, mest interessant Realistisk, mere realistisk, mest realistisk Adjektiver - tillægsord der ender på –sk: Fantastisk, mere fantastisk, mest fantastisk © Gry Clasen 2011 8 Verber - udsagnsord Verber viser hvad vi gør, for eksempel: ’Ups jeg tabte en kop.’ ’Det gør ikke noget.’ hvad vi laver, for eksempel: Nuka arbejder i en børnehave. hvad vi er, for eksempel: Ana er en kvinde. hvad vi har, for eksempel: Eva har et hus i Narsaq. Verber viser også tid (hvornår vi gør noget). Verber har Måder Infinitiv - Navnemåde, for eksempel: at løbe (skal du slå et verbum op i ordbogen, finder du det i infinitiv) Imperativ - Bydemåde, for eksempel: løb Præsens participium - Lang tillægsmåde (bruges som Adjektiver - tillægsord), For eksempel: løbende Perfektum participium - Kort tillægsmåde (bruges til førnutid og førdatid) For eksempel: løbet Tider Præsens - nutid Præteritum - datid Perfektum - førnutid Plusquamperfektum - førdatid Futurum - fremtid. Aktiv og passiv form Infinitiv Infinitiv ender oftest på -e. For eksempel at være at hedde at læse at studere at gå at lave © Gry Clasen 2011 9 Præsens - nutid Præsens ender på -r. jeg laver jeg læser jeg hedder jeg går Verber har samme endelse i alle personer ental 1.person jeg hedder 2.person du hedder 3.person han hedder hun hedder den hedder det hedder flertal vi hedder I hedder de hedder Præteritum - datid Præteritum bruges om noget som skete i fortiden på et bestemt tidspunkt, og som er slut. I sætningen Peter læste i Nuuk. Eva arbejdede på et posthus. Line kom fra Ilulissat. Eva havde en cykel. Præteritum inddeles i 3 grupper: Gruppe 1 ender på -ede eller -de. jeg lavede du arbejdede han svarede hun svømmede de boede du troede Gruppe 2 ender på -te. jeg læste vi kørte jeg hørte han købte hun tænkte du talte Gruppe 3 er de uregelmæssige Verber - udsagnsord. jeg var du havde hun gik de tog han sang hun sov Perfektum - førnutid Perfektum bruges om noget der lige er sket, og som har betydning for nutiden. I sætningen: Marius har været i Grønland før. Sven Bent har købt meget mad. Eva har ikke prøvet at køre med hundeslæde © Gry Clasen 2011 10 Perfektum dannes af præsens af 'at have' eller ’at være' og kort tillægsmåde. Gruppe 1: -et at arbejde arbejder arbejdede har arbejdet at lave laver lavede har lavet/er lavet Gruppe 2: -t at læse at høre læser hører læste hørte har læst/er læst har hørt Gruppe 3: uregelmæssige verber, ender typisk på –et eller –t at gå går gik har gået/er gået at drikke drikker drak har drukket/er drukket Plusquamperfektum - førdatid Plusquamperfektum bruger præteritum af at have eller at være og kort tillægsmåde. Han havde købt en cykel. Hun havde arbejdet i seks uger. Han var rejst hjem, efter at han havde rejst i Grønland i 2 måneder Futurum - fremtid Futurum vises med nutid eller med skulle/ville. Jeg rejser til København i morgen. Jeg skal rejse til København på torsdag. Jeg vil rejse til København til sommer. Aktiv og passiv Man danner passiv på to måder: s-passiv og blive passiv. Generelt kan man bruge de to måder, uden at meningen ændres. Men s-passiv bruges ofte i skriftsprog (lovtekster). Bruges også om det generelle/gentagne. blive-passiv bruges ofte i talesprog. Bruges også om den enkelte handling. Aktiv Infinitiv At hente Præsens henter Præteritum hentede Perfektum har hentet Passiv 1) hentes 2) blive hentet hentes bliver hentet hentedes blev hentet findes ikke er blevet hentet Nogle verber har passiv form, men aktiv betydning. For eksempel: Synes, skændes, enes, lykkes, længes, ses, mødes slås. I sætninger med subjektet man, ændres det til der i passive sætninger. For eksempel: Man må ikke ryge i toget. Der må ikke ryges her. © Gry Clasen 2011 11 Modalverber - mådesudsagnsord at ville at kunne at skulle at måtte Modalverber skal efterfølges af en infinitiv uden ”at”, hvor der er flere muligheder for handling. For eksempel: Hun kan tale fransk. Han skal arbejde i morgen. De vil læse avisen. Jeg må købe nye sko. Er der kun en mulighed for handling, behøver man ikke infinitiv - navnemåde. For eksempel: Jeg vil i biografen. Hun skal til København Adverbier står i sætninger med modalverber efter subjekt og verbum. For eksempel: Jeg kan ikke spise bøf Jeg vil gerne på cafe. Modalverbers - mådesudsagnsords betydning: at ville: udtrykker vilje, ønske eller fremtid: vilje: Jeg vil gå. ønske: Jeg vil gerne have en bil. fremtid: Jeg vil i biografen i morgen. at skulle: udtrykker ordre, nødvendig eller fremtid: ordre: Du skal op nu. nødvendighed: Jeg skal gå nu, min bus kører kl. 7. fremtid: De skal spise på restaurant på torsdag. at kunne: udtrykker evne eller mulighed evne: Hun kan tale fransk. mulighed: Han kan godt købe ind i morgen, supermarkedet har åbent at måtte: udtrykker tilladelse eller nødvendighed: tilladelse: Han må køre bil, han er over 18 år. nødvendighed: Jeg må købe ind, jeg har ikke mere mad. © Gry Clasen 2011 12 Uregelmæssige verber/udsagnsord på dansk Alfabetisk liste: Infinitiv Præsens Præteritum Perfektum Eksempel at bede beder bad har bedt at betyde betyder betød har betydet Hvad betyder "kuglepen" på dansk? at bide bider bed har bidt at binde binder bandt har bundet Han binder sine snørebånd. at blive bliver blev er blevet Det er blevet koldt nu. at bryde bryder brød har brudt Han bryder loven. at burde bør burde har burdet Man bør ikke slå sine børn. at byde byder bød har budt Vil du byde kartoflerne rundt? at bære bærer bar har båret Han har båretr sin kones kuffert. at drikke drikker drak har drukket De drikker te om aftenen. at falde falder faldt er faldet Der er faldet 10 centimeter sne. at fare farer for er faret Hun for ud af døren. at finde finder fandt har fundet Har du fundet din bog? at flyde flyder flød har flydt Det flyder med gamle aviser i lejligheden. at flyve flyver fløj har fløjet Fuglen er fløjet. at fortryde fortryder fortrød har fortrudt De fortrød, at de ikke gik ud i det gode vejr. at fryse fryser frøs har frosset Det frøs 10 grader i nat. at fyge fyger føg har føget Sneen føg, så vi ingenting kunne se. at få får fik har fået De har fået stegt kylling til aftensmad. at gide gider gad har gidet Gider du lige lukke døren? at give giver gav har givet Hun gav ham en ny jakke. at glide glider gled er gledet Han gled på det glatte fortov. at gribe griber greb har grebet Han griber bolden. at græde græder græd har grædt Børnene græder, fordi de er bange. at gælde gælder gjaldt --------------- Gælder denne lov for Grønland? at gå går gik er gået De gik hjem klokken 4. at have har havde har haft Han har 5 børn. at hedde hedder hed har heddet De hedder Jørgensen til efternavn. at hjælpe hjælper hjalp har hjulpet Hun har hjulpet sin mor. at holde holder holdt har holdt Han holdt godt fast i sin mors hånd. at hænge hænger hang har hængt Din jakke hænger i gangen. at jage jager jog har jaget Katten har jaget hunden ud af haven. at knibe kniber kneb har knebet Hun kneb ham i kinden. Han sagde av. at komme kommer kom er kommet De kommer hjem klokken halv otte. at kunne kan har kunnet Han kan spille guitar. kunne Han beder til Gud Hunden bed mig i foden © Gry Clasen 2011 13 at lade lader lod har ladet at le ler lo har let (leet) De lo højt og længe. at lide lider led har lidt Han lider af sukkersyge. at ligge ligger lå har ligget Han lå på hospitalet i 4 dage. at lyde lyder lød har lydt Det lyder godt! at lyve lyver løj har løjet De løj om barnets alder. at lægge lægger lagde har lagt Jeg lagde bogen på bordet. at løbe løber løb er løbet Han løb hjemmefra som 13-årig. at måtte må måtte har måttet Du må ikke ryge i klassen. at ryge ryger røg har røget Han røg 40 cigaretter på en aften. at se ser så har set Har du set dagens avis? at sidde sidder sad har siddet De sad i stuen og så fjernsyn. at skride skrider skred er skredet Vognen skred i svinget. at skrige skriger skreg har skreget Børnene skriger dagen lang. at skrive skriver skrev har skrevet De skrev et postkort. at skulle skal skulle har skullet Vi skal hjem klokken 3. at skyde skyder skød har skudt Han har skudt et rensdyr. at skære skærer skar har skåret Hun skar et franskbrød i skiver. at slide slider sled har slidt De sled hårdt i det hver dag. at slå slår slog har slået De slog aldrig deres børn. at sove sover sov har sovet Han sover altid godt om natten. at springe springer sprang er sprunget Han sprang over åen. at stige stiger steg er steget at stikke stikker stak har stukket Hun er blevet stukket af en myg. at stinke stinker stank har stinket Lossepladsen stinker. at stjæle stjæler stjal har stjålet at stryge stryger strøg har strøget Jeg gider ikke stryge mit tøj. at stå står stod har stået at synge synger sang har sunget Vi synger en sang. at synke synker sank har sunket Skibet sank på meget kort tid. at tage tager tog har taget Vi tager toget til Aalborg i morgen. at ville vil ville har villet Vil du hjælpe mig? at vinde vinder vandt har vundet Han har vundet i Lotto. at være er var har været Han er ikke hjemme nu. at æde æder åd har ædt Svin æder, mennesker spiser. Vi lader ham blive siddende. Huspriserne stiger hver dag. Man må ikke stjæle! Vi stod op klokken 5. © Gry Clasen 2011 14 Adverbier - biord Adverbier udtrykker sted, tid eller måde. De har altid samme form. De mest almindelige adverbier ikke, måske, jo, nok, mon, dog, også, kun, igen, gerne, aldrig, altid, ingenting, vel, ofte, tit, her, nemlig, netop, snart, straks, allerede, tilbage, frem, hellere, alligevel, ellers, næsten, især, længe, hen, særdeles, selvfølgelig, sommetider, stadigvæk, stadig, væk, endnu, end, nu, bare, blot, vist, slet ikke. De adverbier har altid samme form. For eksempel: Jeg har ikke en fodbold. Peter har ikke arbejde, han studerer. Drengen kommer måske i morgen. Pigen skal også læse. Så kom dog! Manden har kun 5 kroner. Alexander vil gerne have et stykke brød. Anna er altid træt. Hun vil altid sove. Peter er aldrig træt, han er frisk. Hun kommer nok i morgen. Det har jeg jo sagt. I når det nok. Adjektiver som adverbier Mange adjektiver bruges som adverbier. De tilføjer et –t til grundformen For eksempel: Hun danser smukt. Han svarer rigtigt. De adverbier har komparativ og superlativ. For eksempel: ofte oftere oftest gerne hellere helst længe længere længst Kort/lang form af adverbiet Ned/nede - ind/inde -ud/ude - op/oppe - hjem/hjemme – hen/henne – over/ovre. De adverbier har to former: En kort, der udtrykker bevægelse. En lang, der udtrykker forbliven på stedet. For eksempel: Han går ind i stuen. Han sidder inde i stuen. © Gry Clasen 2011 15 Pronominer - Personlige stedord Grønlandsk Dansk Mig Jeg Du Asavarma Du elsker mig Han/hun/ den/det Asavaanga Han/hun/den elsker mig Vi I Asavassinga I elsker mig De Asavaannga De elsker mig Dig Ham/hende/den/ det Asavakkit Jeg elsker dig Asavara Jeg elsker ham/hende/den/ det Os Asavat Du elsker ham/hende/den/ det Asavatsigut Du elsker os Asavaatit Han/hun/den elsker dig Asavaa Han/hun/den elsker ham/hende/den/ det Asavaatigut Han/hun/den elsker os Asavatsigit Vi elsker dig Asavarput Vi elsker ham/hende/den/ det Asavaatsit De elsker dig Asavarsi I elsker ham/hende/den/ det Asavatsigut I elsker os Asavaat De elsker ham/hende/den/ det Asavaatigut De elsker os © Gry Clasen 2011 Jer Dem Asavassi Jeg elsker jer Asavakka Jeg elsker dem Asavatit Du elsker dem Asavaasi Han/hun/den elsker jer Asavai Han/hun/den elsker dem Asavassi Vi elsker jer Asavagut Vi elsker dem Asavasi I elsker dem Asavaasi De elsker jer Asavaat De elsker dem 16 Pronominer - stedord Personlige pronominer - personlige stedord: Pronominer bruges i stedet for substantiver. Der findes to former, der bruges som subjekt og objekt/sammen med præpositioner Ental Subjekt 1. jeg 2. du, De 3. han hun den det Objekt mig dig, Dem ham hende den det 1. vi 2. I, De 3. de os jer, Dem dem Flertal I sætningen: Johanna rejser til Ilulissat. Hun skal studere på SPS. Hun møder sine studiekammerater. De er glade for at begynde at studere. De går i butikker. Johanne køber et bord. Det koster 235 kr. Possessive pronominer - ejestedord: Possessive pronominer - ejestedord bruges for at vise, hvem der ejer noget. Ental 1. min/mit/mine 2. din/dit/dine, Deres 3. sin/sit/sine hans/hendes dens dets Flertal 1. vores 2. jeres, Deres 3. deres I sætningen: Det er min bil (en bil). Det er mine bøger (en bog). Det er dit æble (et æble). Han kysser sin kone. Hans kone bliver glad. Han kysser hans kone. Hendes mand bliver sur. Vi besøger vores børn. De har læst alle deres bøger. © Gry Clasen 2011 17 Præpositioner Præpositioner fortæller om forhold mellem steder, ting, personer, tidspunkter og er ofte en del af faste udtryk. På dansk er det svært at høre sig til, hvilken præposition, man skal bruge. Præpositioner er man nødt til at lære – især tidspræpositionerne De almindeligste præpositioner er: på - i - til - fra - om - ved - af – med. På, i, til bruges om tid og sted For eksempel: Han går på universitetet (sted). Han kommer på søndag (tid). Peter bor i København (sted). Han er i Danmark i 2 år (sted og tid). Han rejser til Ålborg (sted). Hun kommer til sommer (tid). Hotellet ligger ved stationen (sted). Bogen handler om en spion (forhold). Helle bor sammen med Niels (forhold). Faste udtryk Carl er interesseret i biler. Emma er nødt til at studere meget. Hun er sikker på at han kommer. De fik lejligheden på ubestemt tid. Døren kan kun åbnes ved hjælp af en nøgle. Peter er bange for at komme for sent. Martin bliver aldrig træt af at se på Mercedes. Martin er forelsket i Mercedes. Hold op med at spille så højt! Martin og Jacob er enige med hinanden. Helle tager hjem til sin mor for at slappe af. Peter er ked af at Eva rejser på ferie. Peter har ikke råd til at tage med. © Gry Clasen 2011 18 Tidspræpositioner Fortid For...siden, i, på, om, til NU i lørdags i i i i i søndags/ går morges går formiddags går eftermiddags (går) aftes i forgårs i i i i i går i morges morges formiddags eftermiddags går nat Husk præteritum - datid Eksempler: for...siden i lørdags i aftes i går i morges Han kom for en time siden. Hun var til fest i lørdags. Han gik sent i seng i aftes. Hun læste i går. Hun drak kaffe i morges. Fremtid (futurum) i, på, om, til, NU i dag i eftermiddag i aften i nat i morgen i overmorgen på mandag om 7 dage til sommer i morgen tidlig i morgen eftermiddag i morgen aften Husk præsens - nutid eller "skal"/"vil" Eksempler: i om på til Han skal i teatret i aften. Om 2 timer skal hun hjem. Hun rejser på lørdag. Han skal hjem til jul. Periode I Eksempler: Fortid (i + præteritum - datid): Nutid (i + præsens - nutid): Fremtid (i + præsens - nutid eller "skal"/"vil"): Han var på ferie i 14 dage. Han er på ferie i 14 dage. Han skal være på ferie i 14 dage. OM: generelt + bestemt Eksempler: Han gik i seng klokken 23 om aftenen. Han går i seng klokken 23 om aftenen. © Gry Clasen 2011 19 Tidsbetegnelser © Gry Clasen 2011 20 Konjunktioner – bindeord Konjunktioner bruges til at binde sætninger sammen. Da/når Da bruges om den enkelte handling i fortiden For eksempel: Hun skrev postkort, da han var i London. Han gik i skole, da han var barn Når bruges om den gentagne handling i fortid og nutid om fremtid For eksempel: Han skrev postkort, når han var i Paris. Han skriver postkort, når han er i Paris (hver gang). Hun skal i skole, når hun bliver 6 år (noget der sker i fremtiden) Om/hvis Om bruges, når vi spørger For eksempel: Han spørger, om han må komme. Han vil vide, om hun er glad. Hvis bruges, når det er på betingelse af noget. For eksempel: Hun kommer, hvis hun har tid. Du kan få en øl, hvis jeg har en. © Gry Clasen 2011 21
© Copyright 2024