Otte spørgsmål til din pensionsmeddelelse

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSIONSMEDDELELSE
Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse.
DET VISER
PENSIONSMEDDELELSEN
2
1) HVAD FÅR JEG I PENSION,
NÅR JEG GÅR PÅ
ALDERSPENSION?
2
2) HVAD FÅR JEG, HVIS JEG
BLIVER INVALID?
3
3) HVAD FÅR MINE PÅRØRENDE,
NÅR JEG DØR?
4
4) HVAD ER FORSKELLEN
MELLEM PENSIONSORDNING 1,
2 OG 3?
5
5) HVORNÅR KAN JEG VÆLGE
OM?
6
6) HVORDAN SIKRER JEG MIN
SAMLEVER PENSION EFTER MIN
DØD?
6
7) ER MIN PENSIONSDÆKNING I
LÆGERNES PENSIONSKASSE
TILSTRÆKKELIG?
7
8) HVORDAN BRUGER JEG MIN
PENSION?
8
FÅ MERE AT VIDE
8
54/16
31.08.2015
Otte spørgsmål til din pensionsmeddelelse
I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som
medlemmerne ofte stiller os. Vi håber, at svarene kan
være med til at give dig et godt udbytte af pensionsmeddelelsen.
Pensionsmeddelelsen finder du i Min pension på lpk.dk.
Det viser pensionsmeddelelsen
I de to øverste skemaer på pensionsmeddelelsen kan du
se de beløb, som du eller dine pårørende modtager, hvis
du bliver invalid eller dør på den dato, der er angivet.
I det tredje skema står det beløb, som du vil få i grundbeløb, hvis du bliver alderspensioneret, når du fylder 67 år.
I beregningen går vi ud fra, at du fortsætter med at indbetale det samme beløb til din pension som nu, og at der
ikke tillægges nogen form for bonus fremover. Normalt
vil der imidlertid være en stigning i pensionsindbetalingerne samt en bonus, der skal indregnes. Derfor viser vi
i de nederste skemaer en prognose over den alderspension, du kan forvente, når disse forhold regnes med. Din
årlige alderspension afhænger af, hvornår du går på
pension. Hvis din pensionsordning omfatter alderssum,
afhænger din årlige alderspension desuden af, om du
vælger at få udbetalt alderssum eller ej. Alderssummen
er en engangsudbetaling af en del af din pension.
Datoen øverst på pensionsmeddelelsen fortæller, hvornår vi har beregnet din pension.
1) Hvad får jeg i pension, når jeg går
på alderspension?
I det nederste skema på pensionsoversigten kan du
under prognose for alderspension se det beløb, som vi
forventer, at du vil få udbetalt, hvis du går på pension på
bestemte alderstrin mellem 60 og 70 år. Hvis du er optaget som medlem af pensionskassen før 1. maj 2007,
kan du starte udbetaling af din pension ved 60 år, selvom du har tidligste pensionsudbetalingsalder ved fx 62
år jf. tilbagetrækningsreformen af 1. januar 2012. Hvis
du vil vide, hvad du kan forvente at få i pension, hvis du
går på pension på et tidspunkt, som ikke er angivet, kan
du se det i Min pension eller henvende dig til pensionskassen.
Pensionen er angivet i hhv. nominelle kroner og 2015kroner. Nominelle kroner er det beløb, som vi forventer,
at pensionen vil udgøre i kroner og øre på det tidspunkt,
hvor du går på pension. 2015-kroner svarer til værdien
af din pension her og nu og kan derfor bedst sammenlignes med prisniveauet i dag. Her har vi altså taget højde
for inflationen. Alderspensionen er en livsvarig ydelse,
og du skal betale indkomstskat af den.
Udjævnet alderspension
Prognosen for alderspensionen viser den almindelige
alderspension, du kan forvente. Men hvis du ønsker at
gå på pension, inden du kan få folkepension, kan du vælge at få udjævnet din alderspension. Det kræver dog, at
DET VISER
PENSIONSMEDDELELSEN
2
1) HVAD FÅR JEG I PENSION,
NÅR JEG GÅR PÅ
ALDERSPENSION?
2
2) HVAD FÅR JEG, HVIS JEG
BLIVER INVALID?
3
3) HVAD FÅR MINE PÅRØRENDE,
NÅR JEG DØR?
4
4) HVAD ER FORSKELLEN
MELLEM PENSIONSORDNING 1,
2 OG 3?
5
5) HVORNÅR KAN JEG VÆLGE
OM?
6
6) HVORDAN SIKRER JEG MIN
SAMLEVER PENSION EFTER MIN
DØD?
6
7) ER MIN PENSIONSDÆKNING I
LÆGERNES PENSIONSKASSE
TILSTRÆKKELIG?
7
8) HVORDAN BRUGER JEG MIN
PENSION?
8
FÅ MERE AT VIDE
8
2/8
Otte spørgsmål til din pensionsmeddelelse
din almindelige alderspension er større end folkepensionens grundbeløb.
Den udjævnede alderspension bliver på den måde højere
end den almindelige alderspension, indtil du når folkepensionsalderen. Når du når folkepensionsalderen, nedsættes pensionsudbetalingen fra Lægernes Pensionskasse med et beløb svarende til folkepensionens grundbeløb, da du gik på pension, plus pensionisttillæg og aldersafhængigt tillæg for ordninger (eller dele af ordninger) med betinget garanti. Disse tillæg, som er variable,
er typisk forholdsvis store. Derfor bliver udbetalingen
nedsat med et betydeligt større beløb end folkepensionens grundbeløb.
bet. Dog er afgiften i 2013-2015 nedsat til 37,3 pct.
Alderssummen tages af den samlede almindelige pensionsopsparing, og derfor bliver den løbende alderspension (og børnepension og ægtefælle-/samleverpension)
mindre, hvis du vælger at få udbetalt alderssum.
På pensionsmeddelelsen kan du i det nederste skema
under prognose for alderspension se, hvor stor vi forventer, at din alderssum vil være. Alderssummen er angivet
i hhv. nominelle kroner og 2015-kroner. Samme sted
kan du også se, hvor stor vi forventer, at den reducerede
alderspension vil blive, hvis du vælger at få udbetalt alderssummen.
Evt. alderssum, børnepension og ægtefælle-/samleverpension bliver beregnet ud fra den almindelige alderspension og er ikke berørt af, om du vælger at udjævne
din alderspension. Når du nærmer dig det tidspunkt,
hvor du vil gå på alderspension, kan vi beregne mulighederne for udjævning af alderspensionen for dig.
Kan jeg få udbetalt alderssum, og hvad betyder det for den løbende alderspension, hvis jeg
vælger det?
Hvis du har indbetalt bidrag til pensionskassen før 1993
og ikke har valgt om til ny pensionsordning på betinget
grundlag i 2009, 2012 eller 2015, kan du vælge at få
udbetalt en alderssum. Det er et engangsbeløb, som
tidligst kan udbetales fra du fylder 60 år og senest, når
du går på pension. Du skal betale 40 pct. i afgift af belø-
2) Hvad får jeg, hvis jeg bliver invalid?
Du kan få invalidepension, hvis din erhvervsevne som
læge nedsættes til under en tredjedel. Sygdommen skal
samtidig skønnes at vare i mindst seks måneder.
DET VISER
PENSIONSMEDDELELSEN
2
1) HVAD FÅR JEG I PENSION,
NÅR JEG GÅR PÅ
ALDERSPENSION?
2
2) HVAD FÅR JEG, HVIS JEG
BLIVER INVALID?
3
3) HVAD FÅR MINE PÅRØRENDE,
NÅR JEG DØR?
4
4) HVAD ER FORSKELLEN
MELLEM PENSIONSORDNING 1,
2 OG 3?
5
5) HVORNÅR KAN JEG VÆLGE
OM?
6
6) HVORDAN SIKRER JEG MIN
SAMLEVER PENSION EFTER MIN
DØD?
6
7) ER MIN PENSIONSDÆKNING I
LÆGERNES PENSIONSKASSE
TILSTRÆKKELIG?
7
8) HVORDAN BRUGER JEG MIN
PENSION?
8
FÅ MERE AT VIDE
8
3/8
Otte spørgsmål til din pensionsmeddelelse
Hvor længe kan jeg få udbetalt invalide pension?
Du kan få udbetalt invalidepension resten af livet, eller
indtil du evt. genvinder din erhvervsevne. Du kan se,
hvor meget du vil kunne få udbetalt i invalidepension om
året på pensionsmeddelelsen i det øverste skema under
Ved invaliditet, invalidepension til medlemmet i alt kr. Du
skal betale indkomstskat af beløbet.
Du skal betale almindelig indkomstskat af invalidepensionen, men ikke arbejdsmarkedsbidrag. Frem til du fylder 67 år, berøres invalidepensionen ikke af særskat på
pensionsudbetalinger (udligningsskatten). Efter at du er
fyldt 67 år, kan du ikke længere søge invalidepension, og
pensionen betragtes herefter skattemæssigt som livsvarig alderspension, som er omfattet af udligningsskatten på pensionsudbetalinger over 374.800 kr. årligt.
Udligningsskatten trådte i kraft i 2011. Satsen er 6 pct. i
årene 2011-2014. Fra og med 2015 aftrappes skatten
med 1 pct.point årligt og bortfalder dermed helt i 2020.
Hvad med mine børn?
Hvis du bliver invalid, får hvert af dine børn under 21 år
udbetalt en børnepension. Du kan se, hvor meget dine
børn vil kunne få udbetalt om året, på pensionsmeddelelsen i det øverste skema under Ved invaliditet, pension
til børn, i alt kr. Dine børn kan tilvælge et aldersafhængigt tillæg, som vil forhøje udbetalingerne i begyndelsen.
Dine børn kan få udbetalt børnepension, indtil de fylder
21 år, eller indtil du evt. genvinder din erhvervsevne.
Dine børn skal betale indkomstskat af beløbet.
3) Hvad får mine pårørende, når jeg
dør?
Din efterladte ægtefælle eller samlever kan få udbetalt
ægtefælle- eller samleverpension. Hvert af dine børn
under 21 år får udbetalt børnepension.
Hvor meget får mine pårørende?
Du kan se, hvor meget din ægtefælle eller samlever kan
få udbetalt om året på pensionsmeddelelsen i det øverste skema under Ved død, pension til ægtefælle eller
samlever, i alt kr. Dine pårørende kan tilvælge et aldersafhængigt tillæg, som vil forhøje udbetalingerne i begyndelsen. Din ægtefælle eller samlever skal betale indkomstskat af beløbet. I det samme skema kan du under
Ved død, pension til børn, i alt kr. se, hvor meget dine
børn kan få udbetalt om året. Dine børn skal også betale
indkomstskat af beløbet.
Hvor længe kan mine pårørende få pension?
Din ægtefælle eller samlever får udbetalt pension, så
længe han eller hun lever eller i 10 år efter din død. Det
afhænger af, hvilken ordning du har. Der gælder særlige
forhold efter separation eller skilsmisse, som du kan
læse mere om i pjecen "Hvis du bliver skilt, separeret
eller dit samlivsforhold ophører – hvad så?". Pjecen fin-
DET VISER
PENSIONSMEDDELELSEN
2
1) HVAD FÅR JEG I PENSION,
NÅR JEG GÅR PÅ
ALDERSPENSION?
2
2) HVAD FÅR JEG, HVIS JEG
BLIVER INVALID?
3
3) HVAD FÅR MINE PÅRØRENDE,
NÅR JEG DØR?
4
4) HVAD ER FORSKELLEN
MELLEM PENSIONSORDNING 1,
2 OG 3?
5
5) HVORNÅR KAN JEG VÆLGE
OM?
6
6) HVORDAN SIKRER JEG MIN
SAMLEVER PENSION EFTER MIN
DØD?
6
7) ER MIN PENSIONSDÆKNING I
LÆGERNES PENSIONSKASSE
TILSTRÆKKELIG?
7
8) HVORDAN BRUGER JEG MIN
PENSION?
8
FÅ MERE AT VIDE
8
4/8
Otte spørgsmål til din pensionsmeddelelse
der du på lpk.dk. Dine børn får udbetalt pension, indtil de
fylder 21 år.
4) Hvad er forskellen mellem pensionsordning 1, 2 og 3?
Øvrige bemærkninger
Hvis du dør, inden du fylder 67 år, og inden du er gået på
alderspension, og ikke efterlader dig en pensionsberettiget ægtefælle eller samlever, udbetales den ugiftesum,
som er angivet på pensionsmeddelelsen. Hvis du har
valgt pensionsordningen uden ægtefælle- eller samleverpension (se spørgsmål 4) og ikke har valgt om til ny
pensionsordning på betinget grundlag i 2009, 2012
eller 2015, gælder det for bidrag indbetalt efter 1. januar
1993, at hvis du dør, inden du fylder 67 år, og inden du
er gået på alderspension, så udbetales desuden den
engangsydelse ved død, som fremgår af pensionsoversigten. Engangsydelsen ved død og ugiftesummen
udbetales til den, der er anført som begunstiget på din
pensionsmeddelelse. Af ugiftesummen og af engangsydelsen ved død skal der betales en afgift på 40 pct.
samt en eventuel boafgift.
Kort fortalt er pensionsordning 1 en ordning med livsvarig ægtefælle- eller samleverpension, mens pensionsordning 2 er en ordning uden ægtefælle- eller samleverpension.
Som noget nyt kan du fra 2015 også vælge pensionsordning 3, der er med tidsbegrænset ægtefælle- eller
samleverpension. Her udbetales pension til din ægtefælle eller samlever i 10 år efter din død.
Pensionsordning 2 er relevant for dig, hvis du er enlig,
eller hvis du er samlevende, og dit forhold ikke opfylder
betingelserne for, at der kan udbetales samleverpension
(se betingelserne under spørgsmål 6). Du kan også vælge ordningen, hvis din ægtefælle eller samlever ikke har
behov for en livsvarig eller tidsbegrænset ægtefælleeller samleverpension i tilfælde af, at du dør først. Den
giver dig en højere invalide-, alders- og børnepension.
Hvis du dør, før du er 67 år, og før du er alderspensioneret, sikrer begunstigelsen "nærmeste pårørende" desuden, at din efterladte ægtefælle eller din samlever får
udbetalt en engangsydelse.
I de øverste skemaer på pensionsmeddelelsen kan du
se, hvilken af de tre ordninger du har valgt.
DET VISER
PENSIONSMEDDELELSEN
2
1) HVAD FÅR JEG I PENSION,
NÅR JEG GÅR PÅ
ALDERSPENSION?
2
2) HVAD FÅR JEG, HVIS JEG
BLIVER INVALID?
3
3) HVAD FÅR MINE PÅRØRENDE,
NÅR JEG DØR?
4
4) HVAD ER FORSKELLEN
MELLEM PENSIONSORDNING 1,
2 OG 3?
5
5) HVORNÅR KAN JEG VÆLGE
OM?
6
6) HVORDAN SIKRER JEG MIN
SAMLEVER PENSION EFTER MIN
DØD?
6
7) ER MIN PENSIONSDÆKNING I
LÆGERNES PENSIONSKASSE
TILSTRÆKKELIG?
7
8) HVORDAN BRUGER JEG MIN
PENSION?
8
FÅ MERE AT VIDE
8
5/8
Otte spørgsmål til din pensionsmeddelelse
5) Hvornår kan jeg vælge om?
Når du bliver medlem af pensionskassen, vælger du
enten pensionsordning 1, 2 eller 3. Herefter har du mulighed for at omvælge pensionsordning én gang årligt,
eventuelt mod afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger.
Hvis du gifter dig eller får en samlever, eller hvis du bliver skilt, kan du omvælge pensionsordning uden at afgive helbredsoplysninger. Når der sker den slags ændringer i dit privatliv, er det derfor vigtigt, at du undersøger,
om den pensionsordning, du har, er den mest hensigtsmæssige. Du skal dog være opmærksom på, at du kun
kan vælge om, indtil du fylder 65 år, og inden du pensioneres.
Hvis du ønsker at vælge om på grund af ændringer i dine
samlivsforhold, kan det kun lade sig gøre, hvis alle de
betingelser, som er nævnt i spørgsmål 6, er opfyldt; fx
skal du have haft fælles bopæl med din samlever i
mindst to år eller vente, have eller have haft et barn med
din samlever. I de tilfælde regnes tidsfristen på seks
måneder fra det tidspunkt, hvor alle betingelserne er
opfyldt.
Du kan også vælge at skifte pensionsordning uden afgivelse af helbredsoplysninger, hvis du går fra at være
bidragsbetalende medlem til at være hvilende medlem
eller tjenestemandsansat med supplerende indbetaling
til Lægernes Pensionskasse eller omvendt. Du kan dog
kun vælge om indtil seks måneder efter, at ændringen er
sket, og indtil du fylder 65 år.
6) Hvordan sikrer jeg min samlever
pension efter min død?
Som nævnt under spørgsmål 4 kan du i pensionsordning
1 og 3 sikre din samlever pension på lige fod med en
ægtefælle. Du skal dog være opmærksom på, at der er
en række betingelser, som skal være opfyldt ved din død,
for at din samlever kan få udbetalt pensionen.



Du skal legalt kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab med din samlever.
I et testamente, der er oprettet senest tre måneder før dødsfaldet, og som ikke er tilbagekaldt,
skal du have tillagt din samlever en arvelod af
mindst samme størrelse som den tvangsarv, der
ifølge arveloven ville være tilfaldet en ægtefælle.
Denne beslutning skal være truffet eller bekræftet i et testamente den 13. maj 2000 eller senere.
Din samlever skal:
1. have haft fælles bopæl med dig i de sidste to år før dødsfaldet, eller
2. tidligere have haft fælles bopæl med dig i
en sammenhængende periode på
mindst to år, når den fælles bopæl alene
er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder flytning til en ældrebolig,
eller
DET VISER
PENSIONSMEDDELELSEN
2
1) HVAD FÅR JEG I PENSION,
NÅR JEG GÅR PÅ
ALDERSPENSION?
2
2) HVAD FÅR JEG, HVIS JEG
BLIVER INVALID?
3
3) HVAD FÅR MINE PÅRØRENDE,
NÅR JEG DØR?
4
4) HVAD ER FORSKELLEN
MELLEM PENSIONSORDNING 1,
2 OG 3?
5
5) HVORNÅR KAN JEG VÆLGE
OM?
6
6) HVORDAN SIKRER JEG MIN
SAMLEVER PENSION EFTER MIN
DØD?
6
7) ER MIN PENSIONSDÆKNING I
LÆGERNES PENSIONSKASSE
TILSTRÆKKELIG?
7
8) HVORDAN BRUGER JEG MIN
PENSION?
8
FÅ MERE AT VIDE
8
6/8
Otte spørgsmål til din pensionsmeddelelse

3. på tidspunktet for dødsfaldet leve sammen med dig på fælles bopæl og vente,
have eller have haft et barn sammen
med dig, eller
4. have haft fælles bopæl med dig, og den
fælles bopæl må alene være ophørt på
grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, og vente, have eller
have haft et barn sammen med dig.
Samlivet skal være indledt, før du fylder 65 år,
og inden du pensioneres.
Valg af begunstigelse
Hvis din samlever opfylder betingelserne for at modtage
samleverpension i pensionsordning 1 og 3, vil han eller
hun altid få udbetalt løbende samleverpension i stedet
for en ugiftesum.
I pensionsordning 2 uden ægtefælle- eller samleverpension kan du begunstige din samlever til engangsydelsen.
Efter 1. januar 2008 sker dette ved anvendelsen af begunstigelsen ”nærmeste pårørende”, jf. nærmere nedenfor. Det kræver dog, at din samlever opfylder de betingelser, der er nævnt ovenfor under spørgsmål 6, dog
undtaget pkt. 2. Engangsydelsen udbetales direkte til din
samlever og er kreditorbeskyttet.
Hvis du efter 1. januar 2008 vælger begunstigelsen
”nærmeste pårørende” til henholdsvis ugiftesummen og
engangsydelsen ved død, vil rækkefølgen af ”nærmeste
pårørende” og dermed rækkefølgen for udbetaling af
ydelserne være: ægtefælle, samlevende, børn, arvinger i
henhold til testamente og arvinger i henhold til loven.
Har du valgt begunstigelsen ”nærmeste pårørende” før
1. januar 2008, er rækkefølgen af ”nærmeste pårørende” og dermed rækkefølgen for udbetaling af ydelserne
følgende: ægtefælle, børn, arvinger i henhold til testamente og arvinger i henhold til loven.
Ydelserne udbetales direkte til den eller de berettigede
personer og er kreditorbeskyttede.
Du kan også vælge at begunstige boet til henholdsvis
ugiftesummen eller engangsydelsen ved død. Hvis du
vælger at begunstige "boet", bliver ydelserne udbetalt til
boet. Det betyder, at beløbet indgår i den almindelige
boopgørelse og derfor ikke er kreditorbeskyttet.
Valg af begunstigelse hænger nøje sammen med din
familiære situation. Derfor er det noget, du bør overveje,
hver gang din familiære situation ændrer sig. Hvis du er i
tvivl, kan du søge juridisk bistand. Du kan løbende ændre
begunstigelse, det kræver blot, at du giver pensionskassen skriftlig besked om det.
7) Er min pensionsdækning i Lægernes Pensionskasse tilstrækkelig?
Det er vigtigt, at du afklarer dit behov for pensionsdækning i tilfælde af død og invaliditet samt ved alderspensionering. Det er også vigtigt, at du afklarer disse behov
DET VISER
PENSIONSMEDDELELSEN
2
1) HVAD FÅR JEG I PENSION,
NÅR JEG GÅR PÅ
ALDERSPENSION?
2
2) HVAD FÅR JEG, HVIS JEG
BLIVER INVALID?
3
3) HVAD FÅR MINE PÅRØRENDE,
NÅR JEG DØR?
4
4) HVAD ER FORSKELLEN
MELLEM PENSIONSORDNING 1,
2 OG 3?
5
5) HVORNÅR KAN JEG VÆLGE
OM?
6
6) HVORDAN SIKRER JEG MIN
SAMLEVER PENSION EFTER MIN
DØD?
6
7) ER MIN PENSIONSDÆKNING I
LÆGERNES PENSIONSKASSE
TILSTRÆKKELIG?
7
8) HVORDAN BRUGER JEG MIN
PENSION?
8
FÅ MERE AT VIDE
8
7/8
Otte spørgsmål til din pensionsmeddelelse
tidligt, da det tager mange år at spare op til alderspension.
Lægernes Pensionskasse tilbyder i samarbejde med AP
Pension, at du kan tegne en erhvervsudygtighedsforsikring som supplement til den dækning ved invaliditet,
som du har i Lægernes Pensionskasse.
Som supplement til dækningen ved død tilbyder pensionskassen i samarbejde med Lægeforeningen, at du kan
tegne en gruppelivsforsikring.
Du kan supplere din alderspension ved at spare op på en
livrente eller på en aldersopsparing eller en ratepension.
I Lægernes Pensionskasse kan du via AP Pension tegne
en livsvarig livrente, og i Lægernes Pensionsbank kan du
etablere en aldersopsparing eller en ratepension. Hvis
du allerede har en ordning i et andet pengeinstitut, tilbyder Lægernes Pensionsbank at overføre den uden omkostninger.
8) Hvordan bruger jeg Min pension?
Min pension, som du finder under lpk.dk, giver dig et godt
overblik over, hvor meget du har sparet op, og hvad du
får udbetalt, når du går på pension. Du får også overblik
over, hvordan du er dækket, hvis du skulle blive invalid
eller dør, og du kan beregne, hvad det betyder for dig,
hvis du ændrer din pension.
Du skal benytte NemID for at få adgang til Min pension.
Få mere at vide
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du også kontakte Lægernes Pensionskasse på telefon 33 12 21 41,
mandag-torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-15, eller sende os
en e-mail på [email protected].
Hvis du har brug for et samlet overblik over dine dækninger ved alderspensionering, invaliditet, sygdom og
død for at kunne vurdere, om du har brug for supplerende dækning, kan du bestille et individuelt møde med en
af pensionskassens medlemskonsulenter, som kan
træffes i alle regioner. Bestil et møde via lpk.dk.
DET VISER
PENSIONSMEDDELELSEN
2
1) HVAD FÅR JEG I PENSION,
NÅR JEG GÅR PÅ
ALDERSPENSION?
2
2) HVAD FÅR JEG, HVIS JEG
BLIVER INVALID?
3
3) HVAD FÅR MINE PÅRØRENDE,
NÅR JEG DØR?
4
4) HVAD ER FORSKELLEN
MELLEM PENSIONSORDNING 1,
2 OG 3?
5
5) HVORNÅR KAN JEG VÆLGE
OM?
6
6) HVORDAN SIKRER JEG MIN
SAMLEVER PENSION EFTER MIN
DØD?
6
7) ER MIN PENSIONSDÆKNING I
LÆGERNES PENSIONSKASSE
TILSTRÆKKELIG?
7
8) HVORDAN BRUGER JEG MIN
PENSION?
8
FÅ MERE AT VIDE
8
8/8