Viborg Folkeblad anmeldelse 04.06.2015

16 . TORSDAG 4. JUNI 2015
Kulturklub Viborg
Temadag om
Peter Seeberg
KULTUR
VIBORG: I anledning af afdøde
forfatter Peter Seebergs 90-års
fødsesdag mandag den 22. juni holder Viborg Folkeuniversitet temadag om ham på dagen. Temadagen holdes klokken 10.00-17.30 i sognegården
ved Viborg Domkirke.
Efter rundstykker og kaffe
fortæller redaktørerne Jeppe
Barnwell og Anders Juhl Rasmussen om den videnskabelige udgave af Peter Seebergs
samlede romaner og noveller,
som de for Det Danske Sprogog Litteraturselskab siden
2011 har arbejdet på at udgive.
Peter Seeberg var gennem
mere end 30 år museumsinspektør i Viborg og havde sit
private arkiv på Hald Hovedgård. Selvom forfatteren døde
i 1999, er der ikke blevet stille
om hans forfatterskab. Det
Danske Sprog- og Litteraturselskab forventer at have hans
samlede værker klar til udgivelse næste år.
Ditte Marie Seeberg udstiller fotografier, der kan ses under frokosten. Efter frokost
fortæller Anders Juhl Rasmussen om Peter Seebergs passion for personen Friedrich Nietzsche. Peter Seebergs nære
samarbejdspartnere vil fortælle om ham. Der tages entre.
pcb
Imponerende udstilling i det fri
ANMELDELSE
Af Hans Henrik Jacobsen
[email protected]
Jens Chr. Hansen spiller otte af Carl Nielsens »29 små præludier«
på orgel samt de seks herlige »Humoristiske bagateller for klaver,«
når Houlkær Kirke fejrer Carl Nielsen tirsdag den 9. juni. Pressefoto
Houlkær Kirke
fejrer Carl Nielsen
KULTUR
VIBORG: På selve dagen for
den store danske komponists Carl Nielsens 150 års
fødsel, tirsdag den 9. juni, byder Houlkær Kirke på fødselsdagskoncert.
»Musik er liv - som dette uudslukkeligt,« skrev Carl
Nielsen. I komponistregisteret i Højskolesangbogen ser
man tydeligt, at Carl Nielsen
med hele 35 melodier stadig
lever i sin musik.
Ved fødselsdagskoncerten
synger Tine Boel, formand for
Midtjysk Kammerkor, seks af
Carl Nielsens sange, herun-
der den smukke »Hvor sødt i
sommeraftenstunden«. Fløjtenisten Clara Drew spiller
blandt andet det smukke, lyriske stykke »Tågen letter«.
Houlkær Kirkes Voksenkor
synger fire af Carl Nielsens salmer og sange, herunder den
muntre »Nu er dagen fuld
af sang«. Endelig spiller Jens
Chr. Hansen dels otte af sine
»29 små præludier« på orgel,
dels sine seks herlige »Humoristiske bagateller for klaver«.
Undervejs bliver der lejlighed til at synge med på nogle
af Carl Nielsens sange.
pcb
Vi må håbe, at vi får en fin
sommer her i 2015, for så er
der muligheder for spændende kunstneriske oplevelser
på arealerne uden for Viborg
Kunsthal. Sommerudstillingens titel er »Not at home«,
og den slutter først den 16.
august.
Temaet er midlertidige beboelser, som tolkes ganske forskelligt i 26 større installationer.
Det er selvfølgelig umuligt
at gennemgå alle 26 eksempler, men nogle af de mest
markante kan fremhæves.
Hvis man starter inden for,
er østfløjens gulv optaget af
Hesselholt og Melvangs 12
meter lange flagstang i 11 dele. Det kunne jo tolkes, som et
symbol på opsplitning, når et
af vores nationale symboler
således opsplittes i flere mindre stykker.
Bank og Rau har fremstillet
en herlig tømmerflåde, hvor
en familie på 4 prøver at få
tilværelsen til at hænge sammen. Det ser ikke let ud, men
sådan er det vel også i virkeligheden.
Miguel Vega Olivares viser
en meget opfindsom sammenstilling af typiske elementer fra et ganske almindelig
hjem, men det er gjort på en
fin humoristisk måde.
Men det er uden for, at udstillingen rigtig åbner sig op.
Elle Klarskov Jørgensens installation »Nippon Taxa« leder tankerne hen på en film
om Japan i svundne tider, men
har samtidig fået et fint nutidigt twist.
Hartmut Stockter er som altid i det humoristiske hjørne
med en prærievogn, hvor der
både er cowboyhat og vejrhane. Det er jo ikke så dårligt at
vide, hvilken vej vinden blæser i disse tider.
René Schmidts »Alhambra Gotik« er et smukt billede af forfald og nedbrydning,
hvor islamisk geometri og den
europæiske gotik mødes.
Heine Klausens »Golden
Shower« tager udgangspunkt
i et af danskerne nationalklenodier traileren, og her kan
man oven i købet få sig et brusebad, mens man er på tur. Det
er jo dejligt, hvis man skulle
blive træt på vejen til Tyskland efter øl.
Veteranen Torben Ebbesen
har bevaret sin vitalitet i en installation, hvor han placerer et
enkelt menneske i et fuglehus
under Kunsthallens tag. Heldigvis er der blevet plads til
en støvsuger i det lille hjem,
Vi ved jo hvor meget fugle sviner, så måske er vi ikke bedre.
Veo Friis Jespersen har
skabt et »Rum med udsigt«,
hvor man i en rumkapsel lignende træinstallation kan
trække sig tilbage fra verdens
trængsler, nyde stilheden og
tænke lidt nærmere over tilværelsen.
Mikjael Thejll har skabt det
største værk, hvor man fra en
træbænk kan overskue parken og glæde sig over de kødædende plantes hærgen, og
samtidig opsamles rengvandet nydeligt bag platformen.
Så er der da også tænkt på alting
Til slut kan nævnes Anders
Bonnesens 23 stopskilte med
23 variationer over navnet.
Det er en lysende idé.
Der kunne nævnes mange
flere navne, men selv om det
hele måske ikke er lige interessant, er det en helstøbt udstilling, der på forbilledlig vis
fremhæver Viborg Kunsthals
mange muligheder.