Kapitelstakster 2014 Erhvervslivets sektorer 12. februar 2015 Nr. 71 Kornpriserne faldt igen Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt igen i 2014. Prisen er nu tæt på 2010-niveau, som dog stadig er væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 117,33 kr. i 2014. Det er 10 pct. lavere end i 2013. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 109,86 kr., hvilket er 15 pct. lavere end året før. Kapitelstakster i Danmark Kr. pr. 100 kg 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 70 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Verdenshistoriens største høst påvirker priserne Ifølge International Grains Council var høsten af hvede og byg i 2014 verdenshistoriens største. Det øgede udbud har ikke været mødt at en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været stærkt medvirkende til prisfaldet. Byg dyrest på Lolland-Falster med omkringliggende øer Prisen på byg faldt med 10 pct. i forhold til året før, og faldet dækker over regionale forskelle. Det største fald i prisen var på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 14 pct. i forhold til året før. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men i 2014 var arealet med vårbyg, herunder maltbyg, væsentligt mindre end året før. Det betød, at priseffekten fra den dyrere maltbyg havde mindre effekt end i 2013, hvor arealet med vårbyg var usædvanligt stort. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 13 pct. i forhold til året før. Resten af landet havde prisfald tæt på 10 pct. Samlet set lå priserne på byg i Vestdanmark lidt lavere end Østdanmark i 2014. Nyt fra Danmarks Statistik udkommer dagligt kl. 9.00 Link til denne udgivelse: www.dst.dk/nyt/19039 © Danmarks Statistik 2015 ISSN 1601 1015 Følg os på Twitter Hvede dyrest i Nordjylland Prisen på hvede faldt med 15 pct. Prisfaldet kan genfindes i alle dele af landet, med mindste fald i Nordjylland, hvor prisen faldt 12 pct. Det største fald ses på Sjælland med omliggende øer, hvor prisen faldt med 18 pct. i forhold til året før. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2014, ligesom i 2012 og 2013. Dette skyldes formentligt efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark. Regulering af jordlejen Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for enkeltbetalingsordningen (landbrugsstøtte fra EU) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. I 2014 er den almindelige betalingsrettighed foreløbigt beregnet til en støtte på 2.010 kr. pr. hektar ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især mindre indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får mindre udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder. Kapitelstakster Byg 2013 Hvede 2014 Ændring 117,33 117,45 122,37 101,84 116,34 114,36 117,29 118,03 117,10 -10 -13 -14 -11 -11 -11 -8 -8 -8 kr. pr. 100 kg Hele landet Sjælland med omliggende øer Lolland-Falster med omliggende øer Bornholm Fyn med omliggende øer Sønderjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland 130,85 135,32 141,51 114,59 130,84 129,08 128,12 128,82 126,66 pct. 2013 2014 Ændring 109,86 103,13 104,24 97,85 112,45 111,75 111,65 113,38 116,00 -15 -18 -16 -17 -15 -16 -15 -15 -12 kr. pr. 100 kg 129,56 125,61 124,67 118,39 132,17 132,29 131,07 132,92 132,20 pct. Mere information: Flere tal findes i Statistikbanken på www.dst.dk/stattabel/674. Kilder og metoder: Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af henholdsvis byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2014 omfatter 41 indberetninger med en samlet kornhandel på 1,2 mio. tons byg og 1,2 mio. tons hvede. Det svarer til 33 pct. af høsten af byg og 23 pct. af høsten af hvede i 2014. Læs mere om kilder og metoder i kvalitetsdeklarationen. Kapitelstaksten er beregnet i henhold til lov nr. 592 af 12. december 1984 og bliver opgjort på otte kapitelstakstområder samt for hele landet. I forbindelse med kommunalreformen blev det vedtaget at bibeholde de tidligere geografiske områder, men at ændre benævnelserne. Næste offentliggørelse: Kapitelstakster 2015 udkommer uge 7 i 2016. Henvendelse: Mads Kjeld Meyer-Dissing, tlf. 39 17 33 81, [email protected]
© Copyright 2024