1. No category

hus forbi
nr. 2 februar 2015 19. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Hjemløse
på gamle
knallerter
Forskel på
behandling
af stofbrugere
Fanget
i en forkert krop
Interview med
Jacob Haugaard
I
P
KO
KØB KUN AVISEN AF SÆLGERE MED SYNLIGT
HUS FORBI-ID-KORT SOM DETTE. ILLEGAL-KORT
GIVER IKKE HJEMMEL TIL AT SÆLGE HUS FORBI.
HUS FORBI HAR INTET MED PROJEKTET ILLEGAL
AT GØRE. HUS FORBI-ID ER DIN GARANTI FOR,
AT DU STØTTER HJEMLØSE OG SOCIALT UDSATTE.
Hus forbi må ikke sælges i togene
hus forbi
REDAKTION
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Ole Skou, næstformand i Foreningen Hus Forbi
[email protected]
Journalistisk redaktør
Poul Struve Nielsen
[email protected]
FORSIDEFOTO
Mette Kramer Kristensen
KORREKTUR
BRO Kommunikation A/S
LAYOUT
Salomet Grafik
KONTAKT REDAKTIONEN
tlf. 5240 9079, [email protected]
SALGSAFDELING
John Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected]
Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected]
Aarhus: Stinne Otte, tlf. 5376 0479, [email protected]
ADMINISTRATION
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,
tlf. 5240 9049, [email protected]
Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf. 5240 9089,
[email protected]
Formand for Foreningen Hus Forbi
Ove Abildgaard, tlf. 2920 8490
ANNONCER
Redaktionen, tlf. 5240 9079
Digitalsjasen
Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected]
UDGIVER
Foreningen Hus Forbi
Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N
Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk
DISTRIBUTION
Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere
kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være
udleveringssted af avisen til sælgerne.
Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069
(se listen af distributører på www.husforbi.dk).
ABONNEMENT
STANDARDABONNEMENT: 480 kroner
(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).
STØTTEABONNEMENT: 680 kroner
Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069
Mail: [email protected]
BIDRAG
Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte
beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank.
Mærk indbetalingen ’bidrag’.
TRYK Dansk Avistryk
OPLAG 90.000
LÆSERTAL 495.000 (2. og 3. kvartal 2014)
ifølge Index Danmark/Gallup
ANTAL registrede SÆLGERE 1.500
ISSN 1397-3282
Næste nummer udkommer den 27. februar 2015.
OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse
og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter
fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde
fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i
mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt
af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et
alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres
primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer.
Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP.
vi støtter hus forbi
| leder |
| indhold |
Om at passe i en kasse
5
- Der er det arbejde, der er, siger Jacob Haugaard i et interview i dette Hus Forbi. Mange af
de mennesker, jobcentrene tosser rundt med og straffer og sanktionerer, er folk, der ikke er
arbejde til. Ikke på markedsvilkår i hvert fald, men det offentlige kan selvfølgelig investere i
nogle arbejdspladser, hvor de kan beskæftiges.
Spørgsmålet er så, om det rent faktisk er for at hjælpe dem, der ikke er plads til på det
’rigtige’ arbejdsmarked.
Dengang Jacob Haugaard som ung levede af penge fra ’Socialen’, undveg han ethvert tilbud fra Arbejdsformidlingen. Og med det misbrug, han åbent fortæller om, at han havde dengang, var det vidst også bedst for ham og især for arbejdsgiveren og kollegerne. Ikke fordi han var doven, manden var myreflittig. Han udgav en masse musik, blandt andet lp’en
’De dovne synger’. Han knoklede røven ud af bukserne for at levere underholdning til hele
Aarhus. Da han havde øvet sig længe nok, blev han så dygtig, at han kunne underholde hele
Danmark og leve af det.
Den var ikke gået i dag. Han var blevet straffet og sanktioneret ned fra scenen og ud af
studiet. Vi ville ikke have kunnet synge med på ’Haveje’ og ’Hammerfedt,’ hvis der havde
været samme kontrol med de arbejdsløse dengang som i dag. Så havde han bare fået lov at
sumpe helt ned i sit misbrug, sådan som mange med en løs tilknytning til samfundet gør det
i dag.
Mange på Hus Forbi passer ikke i de kasser, som jobcentre og andre vil proppe dem ned i.
Og jeg kan se, hvordan de lider under de straffe og sanktioner, de bliver udsat for. Men de er
ikke dovne. Så snart vi laver noget sammen, nærmere bestemt den avis, du læser lige nu, så
fejler engagementet ikke noget. Selvom det er en hård tjans at stå og sælge aviser på gaden i
februar. Undersøgelser viser endda, at Hus Forbi-sælgere, som er misbrugere, bliver mindre
misbrugende af at være en del af Hus Forbi, og kriminelle bliver mere lovlydige.
Hvis formålet med systemet var at hjælpe dem, der ikke er plads til på arbejdsmarkedet,
så kunne det selvfølgelig lade sig gøre at skabe nogle arbejdsfællesskaber til gavn for alle
parter. Men formålet er et andet; dels kontrol, dels at sætte nogle i gabestok for at vise de andre, at vi ikke accepterer udskejelser.
Hvor er det en skam, at vores politikere i den grad tror det værste om deres vælgere og
appellerer til vores mest primitive følelser som bedreværd, misundelse og frygt for tab af
kontrol. Tænk, hvis de turde appellere til vores solidaritet, næstekærlighed og sunde fornuft.
Lad os da droppe gabestokken og holde op med at pine og plage folk. Hvis vi ikke kan tilbyde dem et arbejdsfællesskab, de kan fungere i, så lad dem dog være i fred, og lad dem sysle
med de ting, de interesserer sig for, ligesom Jacob Haugaard.
Eller som læge Henrik Rindom i en artikel her i avisen beskriver situationen for stofbrugere, som ikke må få recept på stoffer, alle alligevel kan købe på gaden eller hos kvarterets
pensionister:
- Det er skruen uden ende, men der er ingen grund til at pine og plage en bestemt gruppe af socialt udsatte mennesker ved at tage den medicin fra dem, som i det mindste lindrer de
smerter, de har.
Mennesker er ikke så firkantede som systemet. Man kan ikke bare komme med en kasse
og tro, den kan passe.
Poul Struve Nielsen, redaktør
6
Kæmpegæld til DSB
Kommune retter ind
De hjemløses landsorganisation SAND har fået Hedensted
Kommune til alligevel at bevilge
depositum til egen bolig til en
ung kvinde, der har boet på forsorgshjemmet Højløkke Behandlingscenter siden 2013.
Socialdemokraterne lover hjælp
til det stigende antal hjemløse og
socialt udsatte, som har ophobet
store bøder for at køre i Københavns S-tog uden at betale for
turen. Det samme problem har
hjemløse, der rejser med Aarhus
Sporvejes busser.
16
Gadens folk på gamle knallerter
20
Fanget I en forkert krop
Det er lidt usædvanligt, når
hjemløse kører på knallert. Men
Hus Forbi-sælgerne Jørgen og
Martin lever teenagedrømmene
fra svundne årtier med køretøjer,
som kan få mange, der voksede
op dengang, knallerten var højeste mode, til at svømme hen.
12 Forskel på behandling af stofbrugere
26 Ideen om det perfekte samfund er syg
31 X-ord
32 Ny sælger
Jeannie Nielsen blev født som
dreng for 49 år siden. Hun måtte
gennem misbrug og hjemløshed,
før hun blomstrede som kvinde.
Nu har hun fundet sig selv.
10
“
Ingen kan føle sig sikker på ikke at blive ramt
af nedturen og ende i hjemløshed. Det er især
mange unge, der må opholde sig på gaden på
grund af mangel af boliger.
Hus Forbi-sælger Conny Karina Andersen
i nytårstale på Dagbladet Politikens web-tv
vil du også støtte? Send en mail til [email protected]
Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med.
KOMMUNAL
v/Annemette Lyngh
2
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 3
foto: Mette Kramer Kristensen
Forstanderen har altid ret
øget støtte til
sælgere
og distributører
af Poul Struve Nielsen
En ny medarbejder i Hus Forbi skal
forbedre vores service overfor vores
sælgere og distributører. Hun hedder
Stinne Nørregaard Otte, er uddannet
antropolog og er begyndt i jobbet i
januar. Hun kommer fra en stilling i
Grønland. Hendes faste arbejdsplads
bliver Hus Forbis kontor i Værestedet
i Jægergårdsgade i Aarhus. Dermed
signalerer Hus Forbi også en øget
tilstedeværelse i Jylland.
Helt afgørende for at du, kære
læser, kan holde denne avis i
hånden, er den indsats, Hus Forbis
distributører gør for sælgerne og
avisen. Hus Forbis fantastiske
sælgere køber aviserne en række
forskellige steder i Danmark. Det
er steder, hvor hjemløse og socialt
udsatte kommer i forvejen, typisk
varmestuer, herberger eller forsorgshjem. Distributørerne gør et
stort og uundværligt arbejde for
sælgerne, som du møder på gaden.
Nu vil vi gerne bakke op om det
engagement, vores distributører udviser og samtidig inddrage sælgerne
i at føle sig som foreningsmennesker
og en del af et fællesskab omkring
Hus Forbi, som jo udgives af Foreningen Hus Forbi, som alle sælgerne
er medlemmer af. |
hus forbi
søger
regnskabsfører
ANSØGNINGSFRIST 5. FEBRUAR
Læs stillingsopslaget på
www.husforbi.dk eller på Hus
Forbis Facebook-side.
Yderligere oplysninger:
Sekretariatsleder Rasmus
Wexøe Kristensen,
tlf. 5240 9049. Ansøgninger
med relevante bilag sendes til
[email protected].
4
af Poul Struve Nielsen
foto: Mette Kramer Kristensen
Hjemløse har ingen mulighed for at klage, hvis de bliver afvist eller smidt ud fra
herberger og forsorgshjem
af Peter Rathmann
Stinne Otte er ny medarbejder
i Hus Forbi med base i Aarhus.
gæld på
375.000 kroner
Hjemløse kan ikke klage over et
spark ud i kulden fra de herberger
og forsorgshjem, som ellers skulle
sikre dem en varm seng og tag over
hovedet.
Der er nemlig ingen lovhjemmel
til at klage over ledelsesbeslutninger
om ind- og udskrivninger på boformer for hjemløse. Det fremgår af
en principafgørelse i Ankestyrelsen,
som får hård kritik fra de hjemløses
landsorganisation SAND:
- De hjemløse er reelt retsløse
over for ledernes beslutninger, og
der mangler i den grad en klagemulighed. Mange forstandere smider
folk ud på et grundlag, som i vores
øjne er i strid med loven, siger sekretariatsleder Ask Svejstrup, SAND.
Ankestyrelsen har afvist to
klagesager, hvor den ene klager blev
nægtet optagelse på et krisecenter,
mens den anden blev udskrevet fra
et botilbud mod sin vilje.
Men lederen på et bosted træffer alene og suverænt afgørelse om
ind- og udskrivning. Det fremgår af
servicelovens § 110. Loven har ingen
klageadgang over for lederen.
Derfor står ledernes beslutninger
i de to sager ved magt, konstaterer
Ankestyrelsen. Afgørelsen er truffet
af tre medlemmer, hvoraf et medlem er uenig og mener, at der bør
være mulighed for at anke ledernes
beslutninger.
SAND modtager mange klager fra
hjemløse over, at de er blevet afvist
eller bortvist fra et bosted på et
usagligt grundlag, siger Ask Svejstrup, SAND.
Smidt ud
- Som udgangspunkt kan man udelukkende blive bortvist for vold og
trusler, siger han.
- Men vi hører, at folk bliver
smidt ud, fordi de ikke er samarbejdsvillige, fordi de drikker eller
tager stoffer, fordi de har været på
stedet for længe, eller fordi de ikke
har ladet sig skrive op i et boligselskab. Ingen af de argumenter
holder til at begrunde en afvisning
eller en udsmidning. Men det får lov
at fortsætte, fordi loven ikke har
en ankemulighed over for ledernes
beslutninger, siger Ask Svejstrup.
Hjemløsejurist Ole Skou var igennem 13 år forstander på herberget i
Hillerødgade på Nørrebro.
- Nogle hjemløse bliver afvist
eller smidt ud, fordi de brokker
sig. Det kan være formanden for
beboerrådet, som kritiserer personalet og forstanderen, og som derfor
opfattes som besværlig. Andre ryger
ud, fordi de ikke vil tage antabus.
Lederne har så stor bemyndigelse
til at træffe beslutninger på andres
vegne, at deres afgørelser bør være
under demokratisk kontrol via en
ankemulighed, siger Ole Skou.
Der findes ikke tal for, hvor mange der reelt bliver afvist eller bortvist
fra herberger og andre boformer for
hjemløse:
- Men vi ved, at 40 procent af
dem, der forlader en boform for
hjemløse, ikke har en plan for, hvor
de nu skal hen, siger Ask Svejstrup:
- Det tyder på, at mange af
dem er blevet smidt ud over hals
og hoved, fordi forstanderen lige
pludselig synes, at de ikke har opført
sig ordentligt, siger han.
Misbrug
Ydermere bliver mange smidt ud af
samme grund, som var årsagen til, at
de kom ind: Oftest alkoholisme og
andre former for misbrug.
- Det er paradoksalt, at man
kan blive smidt ud for at vise det
problem, som man blev indskrevet
for. Men folk bliver smidt ud på
grund af druk, selvom de på grund
af deres misbrug netop tilhører den
målgruppe, som boformen skal tage
vare om, siger Ask Svejstrup.
Ankestyrelsens afgørelse vækker
ingen bekymring blandt forstanderne. Jakob May er formand for
Sammenslutningen af Boformer for
Hjemløse i Danmark og leder landets
største forsorgshjem, Østervang i
Aarhus:
- Afgørelsen i Ankestyrelsen
ændrer næppe meget, fordi vi som
ledere generelt er interesserede i at
tage mennesker ind. Når vi afviser
folk, skyldes det pladsmangel i 99
ud af 100 tilfælde, og vi er forpligtede til at finde dem et andet sted.
Vi bruger store ressourcer på at ringe
rundt for at finde plads, siger Jakob
May. |
betænkelige ved
psykisk syge
bedre sundhed i
fire kommuner
sundhedsområdet
tager det halve
Næsten fire ud af ti danske lønmodtagere er i høj eller nogen grad
betænkelige ved at skulle arbejde
sammen med et menneske, der er
skizofren eller maniodepressiv. Det
viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
(SFI). |
Ifølge en undersøgelse fra Det
Nationale Institut for Kommuners
og Regioners Analyse og Forskning
(Kora) har en særlig indsats, som
Brøndby, Holstebro, Hvidovre og
Næstved har ydet med 20 millioner kroner fra satspuljen, gjort
kommuners socialt udsatte borgere sundere. Det skyldes særlige
sundhedscentre, hvor personalet
har opsøgt udsatte borgere i drikkeskure, væresteder og på gaden. |
En ny opgørelse fra Finansministeriet viser, at næsten halvdelen af
realvæksten i det offentlige forbrug
er sket på sundhedsområdet siden
2000. Fra 2000 til 2014 er der sket
en realvækst i det offentlige forbrug på 85 milliarder kroner, heraf
blev 41,5 milliarder brugt på sundhedsområdet. Dermed har sundhedsområdet lagt beslag på 48,8
procent af den samlede realvækst i
det offentlige forbrug. |
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
Hus Forbi-sælger Philip er en af
de hjemløse, der har fået mange bøder. Han skylder cirka 375.000 kroner i bøder for at rejse som gratist.
Men han har lavet en afdragsordning
med DSB, og det er en betingelse, at
han ikke får bøder i en aftalt periode.
Så han er meget påpasselig,
- Med rejsekortet kan jeg betale
lidt af gangen. Men det er pissedyrt,
siger Philip.
Den billigste tur for en voksen
med rejsekort koster 15 kroner i København. En billet til hunden koster
12 kroner.
- Jeg har fået lejlighed for et års
tid siden, og jeg har lidt mere end
1.600 kroner til rådighed, siger Philip. Han han bruger cirka 500 kroner
om måneden på togrejser. |
Socialdemokrater lover hjælp
til hjemløse med kæmpegæld
Mange hjemløse har kæmpegæld til DSB og andre trafikselskaber
af Peter Rathmann
Socialdemokraterne lover hjælp til
det stigende antal hjemløse og socialt udsatte, som har ophobet store bøder for at køre i Københavns
S-tog uden at betale for turen. Det
samme problem har hjemløse, der
rejser med Aarhus Sporvejes busser.
Mange hjemløse har i dag ubetalte togbøder på op til flere hundrede tusinde kroner. Bøder, som
de ikke har en chance for at betale, men som forhindrer dem i at
komme videre i livet. Det bliver nu
taget op af Socialdemokraternes
transportordfører, Rasmus Prehn:
- Det må være forfærdeligt at
have så store bødebeløb hængende
over hovedet for den gruppe mennesker, som har problemer nok i
forvejen. Derfor bør vi se på, om
der kan findes en model for at eftergive gælden eller en ordning
med billigere billetter for hjemløse,
siger han.
De fleste bøder falder i vinterhalvåret, hvor et stigende antal
hjemløse benytter S-togene som en
slags varmestue.
- Vi kan se, at langt de fleste
hjemløse har ophobet store bøder.
Så svimlende beløb er umulige for
dem at betale. De tænker ikke på
risikoen for endnu en bøde, næste gang de stiger på et S-tog, siger
June Eliassen fra de hjemløses organisation SAND.
Nødvendige rejser
Det stigende antal hjemløse gratister i S-togene skyldes også, at det
i dag oftere end før kræver offentlig transport at komme til et socialkontor eller et misbrugscenter,
som kan ligge langt væk fra, hvor
den hjemløse har tilbragt natten.
- Der er også mange hjemløse,
der tager med toget for at få varmen. Men tit handler det lige så
meget om at få fred for det kaos,
der kan være rundt omkring på
gader og herberger, siger June Eliassen.
Ifølge transportordfører Rasmus Prehn (S) bør der kunne findes modeller, som balancerer mel-
lem hensynet til de hjemløse og
hensynet til, at andre ikke skal føle sig snydt, hvis nogen får en billigere billet.
DSB afprøvedei 2011 en ordning, hvor hjemløse i tre måneder
kunne køre i S-tog på korte strækninger for 50 kroner i alt. Men
ordningen blev stoppet, fordi nogle
hjemløse kørte længere end aftalt
og dermed fik bøder alligevel.
- Jeg har stor sympati for forsøgsordningen, men jeg kan også
godt se, at det er kolossalt svært at
gøre det nærmest gratis for hjemløse at køre i tog. Hvordan skal andre føle, at det er retfærdigt, siger
Rasmus Prehn.
- Derfor kunne et alternativ være at udnytte de store stationer til
at etablere varmestueagtige forhold, hvor de sociale organisationer kunne tilbyde varme, en kop
kaffe og måske en gratis overnatning, så de hjemløse ikke benytter
togene som varmestue, siger transportordføreren.
DSB har i flere år forsøgt at finde ud af, hvordan man kan hånd-
tere det stigende antal hjemløse i
S-togene. Men det er ikke en mulighed at annullere gæld eller at lade nogen køre billigere end andre.
Ordningen fra 2011 vil ikke blive genindført, siger Anette Haugaard, der er underdirektør for
DSB Fjern- og Regionaltog.
- Ordningen virkede ikke efter
hensigten. Vi havde regnet med, at
de hjemløse ville bruge ordningen
i zone et og to, men der blev rejst
mange andre steder. Så vi fik ikke
mindre administration ud af det,
og vi fik flere konflikter i togene,
siger Anette Haugaard.
Ingen forskel
- DSB har et princip om, at alle er
velkomne, og at alle behandles
ens. Vores medarbejdere skal ikke
til at vurdere, om nogen skal have
en type afgift og andre en anden
type afgift. Det giver konflikter i
togene, hvis man begynder at lave
forskel, siger hun. |
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 5
Kommune retter ind
Først da SAND klagede på vegne af en beboer
på et forsorgshjem, der forgæves havde søgt
om depositum til egen bolig, fik beboeren sin ret
af Benny Lauridsen
foto: Mette Kramer Kristensen
De hjemløses landsorganisation
SAND har fået Hedensted Kommune til alligevel at bevilge depositum til egen bolig til en ung
kvinde, der har boet på forsorgshjemmet Højløkke Behandlingscenter siden 2013.
– Vi er godt tilfredse med, at
beboeren fik sin ret, og Hedensted Kommune ændrede det oprindelige afslag. Vi havde dog gerne set de principielle ting afklaret
i klagesystemet, så andre beboere på forsorgshjem og herberger
ikke ender i en lignende situation, hvor en kommune blot giver et
uretmæssigt afslag på sådanne ansøgninger, siger SANDs jurist Ole
Skou.
Den 27-årige kvinde betegner
selv sine følelser, da hun fik afslaget om hjælp til depositum, som
opgivende.
- Da jeg fik afslaget på hjælp til
lejlighedsindskud, som kommunen
ellers tidligere havde stillet mig i
udsigt, startede de opgivende tanker op i mig. Tanker om, hvad jeg
så skulle stille op med mig selv,
når også stedet her lukker, fortæller hun til Hus Forbi.
Kvinden har ønsket at være anonym, for som hun siger, har
hun længe været i den ene boks
efter den anden: på forsorgshjem
eller i misbrugsbehandling eller på
anden måde været et sagsnummer.
Nu er hun startet på uddannelse
på VUC, har fået egen lejlighed og
er blevet en helt almindelige pige
og ønsker ikke at blive kendt som
Hun har selv fundet
en bolig – og så ville
Hedensted Kommune
ikke betale indskud,
fordi kommunen vurderede, at hun ikke
har råd til at bo der.
Ole Skou, SANDs jurist
6
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
hende den hjemløse, der ikke fik
den hjælp, hun havde ret til.
Fremtiden
- Sammenlagt har jeg boet her i
cirka tre år. Selvom jeg har været
glad for at bo her, så er det alligevel
godt, at jeg snart har mit eget. Og
jeg er så utrolig glad for, at SAND
hjalp med at overbevise kommunen om, at jeg skulle have hjælp
til indskuddet. Men da det faldt på
plads, føltes det som mirakel på mirakel. Jo, det er lidt skræmmende,
men jeg glæder mig. Jeg går i skole,
har snart min egen lejlighed, og ingen kender til min fortid som misbruger. Nu er dørene til fremtiden
for alvor åbnet for mig – fuldstændigt, siger den 27-årige glade unge
kvinde, der har planer om at studere videre efter VUC.
Ole Skou fra SAND beskriver
kerneproblemerne i sagsgangen
sådan her:
- Hun var på reduceret kontanthjælp, svarende til SU. Hun er
ung – så hun må ikke være på en
boform, da det strider imod regeringens hjemløsestrategi. Hun er
bedømt til at være uddannelsesparat. Hun er nu i gang med en uddannelse, så hun i stedet for reduceret kontanthjælp rent faktisk får
SU. Hun har selv fundet en bolig
– og så ville Hedensted Kommune ikke betale indskud, fordi kommunen vurderede, at hun ikke har
råd til at bo der.
- Men i kommunens beregning
havde man lagt hendes daværende indtægt til grund for afslaget.
Man havde ikke set på, at SU giver
ret til en lånemulighed svarende
til halvdelen af SU, og at hun også
kan få boligsikring til lejligheden.
Lige som man heller ikke havde
taget hensyn til den handleplan,
der var blevet lavet med beboerens
hjemkommune for et halvt års tid
siden, siger Ole Skou.
Faktisk er det tæt på, at han
kalder Hedensted Kommunes måde at behandle sagen på for ’den
værst mulige måde.’
Housing first
Det er der flere årsager til – blandt
andet at kommunens måde at
tackle sagen på er i direkte modstrid med mål og meninger i den
hjemløsestrategi, som regeringen
anbefaler.
Strategiens primære formål er,
at folk ikke skal bo på forsorgshjem og herberger – og slet ikke
når de er unge under 30 år. De skal
ud i egen bolig og have deres hjælp
der.
- SAND – de hjemløses landsorganisation – har fulgt regeringens hjemløsestrategi meget. Den
indeholder mange smukke tanker
– men den må ikke blive en løftestang til at spare på boformer
og herberger. For hvis der ikke er
nogen boliger, så kan man jo ikke gennemføre at skaffe dem bolig først. Og det skal der altså også være ressourcer til, som for eksempel bevilling af depositum i
denne sag, siger Ole Skou, der også
påpeger problemer i selve sagsbehandlingen hos Hedensted Kommune.
- Der er en lovbestemmelse,
§141 i serviceloven, om handleplaner for folk på kontanthjælp. De
kan få et tilbud om en handleplan,
som begge parter til slut skal underskrive, så planen bliver gensidigt forpligtende. Særligt udsatte SKAL have dette tilbud. Og
med hjælp fra socialrådgiveren på
Højløkke Behandlingscenter havde
beboeren faktisk et halvt år tidligere fået en sådan på plads med
hjemkommunen, Horsens, forklarer SAND-juristen.
Fra kommune til kommune
For at forstå sagen skal man huske,
at der skelnes mellem betalings-,
handlings- og hjemkommune. Det
er vigtigt i forhold til ikke blot,
hvilken kommune der skal betale
slutregningen, men også i forhold
til, hvilke rettigheder beboeren på
et forsorgshjem egentlig har.
Beboeren blev hjemløs, efter at et parforhold gik i stykker.
Da boede hun i Horsens, og Horsens Kommune henviser hende til
forsorgshjemmet Højløkke i Hedensted Kommune. Det ophold er
hjemkommunen Horsens forpligtet
til at betale for, og Horsens Kommune bliver derfor også til betalingskommune. Hedensted bliver
så handlingskommunen.
- Jeg har været med
i alt omkring hende.
Opholdsplan, handleplan med Horsens
Kommune, hendes
boligsøgen, indmeldelse på studie og
søgen om SU – og
også ansøgning om et
depositum på 11.100
kroner hos Hedensted
Kommune, hvor hun
jo opholder sig.
Handleplan
Jane Schurmann, afdelingsleder og
socialrådgiver på forsorgshjemmet
Højløkke Behandlingscenter
- Sagsbehandleren i Hedensted
Kommune skal så enten acceptere handleplanen fra Horsens
Kommune, der jo er betalings- og
hjemkommune, eller lave en helt
ny. Men det skete ikke, så det er
handleplanen med Horsens Kommune, der er den gældende. Og
ifølge den skulle beboeren i egen
HUS FORBI

| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 7
bolig inden for et halvt år. Hun
havde også fået stillet en enkeltydelse i udsigt, så der kunne betales depositum, siger Ole Skou.
Hedensted Kommune indhentede dog ikke handleplanen til belysning af situationen for beboeren på forsorgshjemmet. Det skulle den have gjort, forklarer Ole
Skou og fortsætter:
- Hedensted Kommune ville
heller ikke vurdere hendes situation til at være en social begivenhed, som kan udløse ekstraordinær hjælp. Selvom det er fastslået, at det at flytte på forsorgshjem
takseres som en social begivenhed, og det bliver det ved med at
være så længe, man bor på forsorgshjemmet. Ifølge servicelovens § 110 – om særlige sociale problemer, sociale begivenheder – skal en kommune tilbyde
midlertidig ophold i botilbud, som
for eksempel et forsorgshjem eller herberg, samt tilbyde aktiverende støtte og hjælp imens. Det
kan man ikke sige, at Hedensted
Kommune har gjort ved i første
omgang at afvise ansøgningen om
depositum til at flytte i egen bolig.
Juridisk bistand
På forsorgshjemmet Højløkke
Behandlingscenter er det afdelingsleder og socialrådgiver Jane
Schurmann, som har været tovholder på den unge kvindes ophold på forsorgshjemmet.
- Jeg har været med i alt omkring hende. Opholdsplan, handleplan med Horsens Kommune,
hendes boligsøgen, indmeldelse på studie og søgen om SU – og
også ansøgning om et depositum
på 11.100 kroner hos Hedensted
Kommune, hvor hun jo opholder
sig, siger Jane Schurmann.
Inden ansøgningen ringede
hun oven i købet til Horsens Kommune for at sikre, at ansøgningen blev sendt til den rigtige kommune.
- Her nævnte man, at ansøgningen skulle sendes til Hedensted Kommune, som så kan søge
refusion for pengene hos Horsens
Kommune. Det viser sig så ikke at
hjælpe noget. Hedensted afviser
ansøgningen – fordi hun jo, som
kommunen skriver, kunne have
sparet op. Det er jo umuligt, og da
kvinden ønsker at klage, tager jeg
kontakt til juristen i de hjemløseslandsorganisation, som er meget behjælpelig og skriver klagen
for os – og så retter kommunen
ind øjeblikkeligt, fortæller Jane
Schurmann.
Intet svar
Hun tilføjer:
- Selvfølgelig er jeg glad på den
unge kvindes vegne, men som fagperson så jeg gerne, at Hedensted
forholder sig til de relevante ting,
der påpeges i klagen fra SAND-juristen. Selv har jeg intet fået på
skrift fra Hedensted Kommune
om, at de har ændret afgørelsen,
og hvorfor de har gjort det og givet depositum mod tilbagebetaling. Alt, jeg har fået, er en enkelt
linje i en mail, der siger, at hun nu
er berettiget til en enkeltydelse.
Jane Schurmann kunne godt ønske sig, at man tænkte mere helhed
ind i behandlingen af disse sager.
- Vi har som samfund en hel
hjemløsestrategi, der siger, at man
først skal have en bolig, ’housing first,’ og vi kan samtidig konstatere, at flere og flere unge tager
ophold på forsorgshjemmene, fordi kontanthjælpsreformen presser
dem så meget, at de ikke har andre
muligheder , siger hun og tilføjer:
- Når vi så sidder med en sag
som denne, er det som om, reformtankerne ikke udmøntes i praksis. Her havde vi en ung kvinde på
en ydelse, det er næsten umulig
at spare op på. Hun har på grund
af mange tidligere problematikker haft ophold på et forsorgshjem
i over et år, og nu stod hun endelig
der, ret og rank, var begyndt på
en uddannelse og klar til at indgå
i et helt normalt liv, og så afviser
man en ansøgning på 11.100 kroner, som endda kan bevilliges mod
tilbagebetaling. Det giver ingen
mening for mig. |
- Nu stod hun endelig
der, ret og rank, var
begyndt på en uddannelse og klar til at
indgå i et helt normalt
liv, og så afviser man
en ansøgning på 11.100
kroner, som endda kan
bevilliges mod tilbagebetaling.
Jane Schurmann, afdelingsleder og
socialrådgiver på forsorgshjemmet
Højløkke Behandlingscenter
Dårlig sundhed for indsatte
Indsatte i landets fængsler har ikke samme rettigheder i forhold til sundhed som andre.
Blandt andet har de ikke ret til selv at vælge læge, fejl registeres ikke, og de har sværere ved at
få nødvendige lægeundersøgelser
af Tine Sejbæk
foto: Mette Kramer Kristensen
Når du kommer i fængsel, bliver
du ikke bare frihedsberøvet. Du
mister også dine sundhedsrettigheder.
Indsatte i landets fængsler hører i forvejen ikke til den del af
befolkningen, der er begunstiget med det bedste helbred. Mange indsatte er socialt udsatte, og
en undersøgelse viser blandt andet, at socialt udsattes levetid er 22
år kortere end den gennemsnitlige
befolkning.
Men når folk er i fængsel, er
der faktisk en god mulighed for at
sikre, at de kommer til læge og har
så godt et helbred som muligt.
Den mulighed bliver ikke udnyttet. De 4.000 indsatte i landets
fængsler og arresthuse risikerer i
stedet, at ondt bliver en del værre
efter et ophold bag tremmer, fordi
man som indsat ikke har de samme
rettigheder i sundhed som andre.
Utilfredse
Som indsat er man ikke omfat-
8
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
tet af den almindelige sygesikring.
Man kan ikke skifte læge eller
bede om en anden vurdering, hvis
man er utilfreds. Man er overladt
til de læger og den sygepleje, som
fængslet vil betale for.
En tredjedel af de indsatte i
landets lukkede fængsler er da også direkte utilfredse med den læge,
som fængslet har stillet til rådighed for dem. Ofte oplever de, at de
ikke bliver taget alvorligt, når de
klager over helbredsproblemer.
Forholdene halter blandt andet efter det øvrige sundhedsvæsen ved at:
| Der ikke er frit lægevalg.
| Fængslerne kommunikerer dårligt med det øvrige sundhedsvæsen med hensyn til journaler
med videre, hvilket kan føre til
risiko for fejlbehandling.
| Der er i praksis ringere adgang
til scanninger og andre undersøgelser.
| Fejl registreres ikke, som man
registrerer dem i det øvrige
sundhedsvæsen.
| Man har ingen ret til at søge om
erstatning for fejlbehandling.
Økonomi frem for helbred
Det er i realiteten fængslernes jurister og ikke de ansatte læger, der
ud fra økonomiske og sikkerhedsmæssige hensyn bestemmer indsattes mulighed for at få sundhedsbetjening. Fængslerne skal selv
betale transport og behandling hos
for eksempel speciallæger, psykologer og fysioterapeuter. Det har
ifølge mange fagfolk den konsekvens, at de indsatte ikke har samme adgang til behandling, scanninger og røntgenundersøgelser
som andre. Der findes eksempler
på sygdomme som kræft, der er
blevet opdaget for sent til, at nogen form for behandling var mulig.
Fængsler og arresthuse udgør
en mørkelagt krinkelkrog i sundhedsvæsenet. Blandt andet er der
i fængslerne heller ikke nogen udbygget lægefaglig kultur, hvor man
taler sammen på tværs af fængslerne – sådan som det er på landets
hospitaler i forhold til borgere, der
ikke er frihedsberøvede.
tastisk chance for at nå en meget
skrøbelig gruppe af mennesker,
men det sker ikke, når lægerne dybest set ikke har noget med hinanden at gøre, siger overlæge Jens
Modvig fra Dignity - Dansk Institut Mod Tortur, som deltager i ombudsmandens jævnlige besøg i landets fængsler og arresthuse.
Claus Bonnez, formand for
Landsforeningen Krim, er enig.
- Lægerne har typisk en forstærket alliance med Kriminalforsorgen frem for med deres patienter. Den helt grundlæggende fejl
er, at lægerne er ansat af Kriminalforsorgen. Vi mener slet ikke,
Kriminalforsorgen bør have noget
med det lægefaglige at gøre. Indsatte burde på lige fod med alle andre kunne vælge deres læge. Sådan
er det ikke nu. På den måde får de
en utilsigtet straf oven i den egentlige straf, siger han.
Et flertal i Folketinget vil nu
have undersøgt sundhedsforholdene nærmere for de indsatte i danske fængsler. |
Chance forpasses
- Man har i virkeligheden en fan-
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 9
Uenighed om
bisidderens
rolle
Jurister skal ikke blande sig
Når Gadejuristen blander sig i lægernes ordination af substitutionsmedicin, ødelægger det den gode kontakt
mellem misbrugeren og lægen, vurderer misbrugslæge Børge Dandanell Thomsen, Slagelse
stof
i FOKUS
Gadejuristen skal styrke
dialogen mellem læge og
misbruger og ikke skabe
barrierer, lyder det fra
speciallæge. Sundhedsjurist
mener ikke, at Gadejuristen
gør noget forkert
af Birgitte Rørdam
Mener du, at medicinering af stofmisbrugere alene er et lægeligt skøn?
Medicinering af stofmisbrugere
foregår gennem dialog med patienten
og de sundhedsfaglige behandlere
tilknyttet personen. I sidste ende er
det dog altid lægen, der tager beslutningen om, hvad der skal ordineres og
ingen udefra kommende instans bør
have indflydelse på dette.
På hvilken måde mener du, at
misbrugslæger skal samarbejde med
eksempelvis Gadejuristen?
stof
i FOKUS
af Birgitte Rørdam
illustration Lars Andersen
Der har længe været en heftig diskussion mellem overlæge Børge Dandanell Thomsen og organisationen Gadejuristen om Gadejuristens ret
til at blande sig i lægernes ordination af medicin til stofbrugere.
Det er vigtigt, at organisationer, der fungerer som bisiddere, styrker relationen mellem
læge og misbruger, lyder det fra speciallæge i
samfundsmedicin Anne Mette Dons, tidligere
tilsynschef i Sundhedsstyrelsen.
Misbrugslæger skal følge Sundhedsstyrelsens vejledning i substitutionsbehandling,
og gør de ikke det, skal de have en meget god
grund. Substitutionsbehandling går ud på at erstatte et uhensigtsmæssigt stof eller lægemiddel med et mere hensigtsmæssigt stof for at behandle misbrugerens afhængighed.
Vejledningen siger, at man skal benytte buprenorphin i kombination med naloxone til personer, der ikke har været i behandling før, men
man bør også overveje disse lægemidler til personer, der er i behandling med metadon, da behandling med buprenorphin sammen med naloxone er
mindre skadeligt, forklarer Anne Mette Dons.
- Lægernes opgave er at fortælle misbrugerne,
hvad de har af muligheder. Misbrugeren kan vælge fra og til, men de kan ikke kræve en bestemt
behandling, det kan man aldrig som patient, for
der skal være en lægelig indikation. Mange misbrugere vil hellere have metadon, fordi det giver
et større kick, men vi ved, at der er en stor overdødelighed i forbindelse med metadonbehandling, og derfor er det vigtigt at tage Sundhedsstyrelsens vejledning alvorligt, siger hun.
Ifølge Anne Mette Dons er det en god ide,
10
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
Et samarbejde med den private
organisation Gadejuristen bør foregå
i det omfang, at det gavner og
hjælper patienten og ikke har noget
med ordinationen at gøre. Det kan
være hjælp til at få klarlagt juridiske
tvister og hjælp i forbindelse med
forskellige sociale problemer. De vil
aldrig via klageinstanser kunne få en
medicinsk ordination omstødt. En
klagesag vedrørende dette er derfor
omsonst og blot tidskrævende for
alle involverede instanser.
På hvilken måde oplever du, at
Gadejuristen blander sig i den sundhedsfaglige behandling?
Gadejuristinstitutionen har
tidligere forsøgt at påvirke beslutningen i forbindelse med ordination
af substitutions- og støttemedicin,
- I sidste ende er
det dog altid lægen,
der tager beslutningen
om, hvad der skal
ordineres og ingen
udefra kommende
instans bør have
indflydelse på dette.
Børge Dandanell Thomsen,
misbrugslæge, Slagelse
herunder om medicinen bør være
buprenorphin eller metadon. Indblandingen har ofte haft karakter af
påbud med slet skjult trussel om, at
Udsatte har også rettigheder
Gadejuristen er sat i verden for at hjælpe samfundets svageste,
når de bliver klemt af systemet – herunder sundhedssystemet,
lyder det fra Nanna W. Gotfredsen
af Birgitte Rørdam
at stofbrugere har en bisidder med, når de skal
have lagt en behandlingsplan.
- Bisidderen kan være med til at finde løsninger, og derfor er det en god ide at have en
med til at støtte sig. Men bisidderens opgave er
også at styrke relationen mellem læge og patient. Det kan godt være, at metadon er den rigtige behandling i en konkret sag, men det skal
de nå frem til ved en dialog med lægen, siger
hun og fortsætter:
- Som bisidder er man misbrugerens advokat. Man skal være konfliktdæmpende og ikke
skabe en barriere. En god læge-patient-alliance er vigtig for behandlingen. Det er uheldigt,
når et forhold bliver tilspidset, som vi ser mellem Børge Dandanell og Gadejuristen, for så risikerer man, at det er de to parter, der kommer
i centrum, og ikke misbrugeren. Målet må være at holde en balance, så misbrugeren får den
bedst mulige behandling indenfor den lægefaglige viden og de rammer, der er, siger hun.
Gør ikke noget forkert
Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen handler Gadejuristen med fuldt overlæg, når de stiller spørgsmålstegn ved det lægefaglige arbejde
og tilrettelæggelsen af en misbrugers behand-
lingsforløb. Organisationen er talerør for en
gruppe ressourcesvage patienter, som kan have
brug for, at nogen bistår dem og repræsenterer
deres interesser i konkrete situationer, og det er
der ikke noget galt i.
- I reglerne om retten til selvbestemmelse
ligger, at man som patient skal have mulighed
for at få indflydelse på egen behandling. Konflikter er aldrig af det gode, men de er der formentlig allerede, siden Gadejuristen går ind i
sagen. Det tvinger lægen til at blive mere skarp
i forhold til de lægefaglige beslutninger og misbrugerens rettigheder. Men det bedste er selvfølgelig, at parterne trækker i samme retning,
for så er der større chance for, at behandlingen
lykkes, siger han.
Ifølge Kent Kristensen kan Gadejuristen
støtte patienten i dialogen med lægen om behandlingen, og de kan også anmode om at få
lagt et andet behandlingsforløb.
- Gadejuristen skal sikre sig, at misbrugerens interesser varetages, men de kan aldrig få
indført ændringer i et behandlingsforløb, som
rækker ud over, hvad sundhedspersonen finder forsvarligt. Derfor forstår jeg ikke, at deres
støtte til misbrugeren kan opleves som et problem, siger han. |
Hvad siger du til, at Børge
Dandanell Thomsen klager
over, at Gadejuristen blander
sig i sundhedsfaglige spørgsmål
som medicinering?
Gadejuristen kan slet ikke
blande sig i ordinationsretten. Det er kun læger, der kan
udskrive medicin. Derfor er
kritikken fra Børge Thomsen
helt forfejlet. Den bunder i, at
der desværre er en del af hans
patienter, der har følt sig rigtig
dårligt behandlet.
Hvordan ser du Gadejuristens rolle i forhold til stofmisbrugere, når det gælder
medicinering?
Socialt udsatte har også
rettigheder. Herunder patientrettigheder. Det skal respekteres. Inden for sundhedsretten handler det for eksempel
om, at lægen er forpligtet til
at udvise tilstrækkelig omhu
og samvittighedsfuldhed og
respekt for patienters selvbe-
- Vil man ikke
høre fra os, må
man lytte til sin
patient, altså
sørge for at
patienten faktisk
oplever sig hørt
og mødt.
Nanna W. Gotfredsen,
Gadejuristen, København
stemmelsesret. Og de skal
informere om de behandlingsmuligheder, der findes,
og overholde journalføringspligten. Oplever man sig ikke
hørt og mødt som patient
i substitutionsbehandling,
kan vi træde til og i langt de
fleste tilfælde foregår det helt
udramatisk, og tingene løser
sig. Lykkeligvis. Substitutionsbehandling med for eksempel
metadon eller buprenorphin
redder jo, dokumenteret, både
liv og helbred.
I hvilke situationer mener
du, at I bør blande jer?
Vi bistår socialt udsatte i
forhold til at sikre, at deres
rettigheder bliver respekteret.
Fra den 1. januar giver en ny
lov ret til frit at vælge sted for
substitutionsmedicinsk behandling. Så nu kan man skifte
læge, når behandlingsalliancen
lider. Det er et stort fremskridt
og endnu en af de patientrettigheder, som vi i Gadejuristen
kan hjælpe stofbrugere med at
gøre brug af.
Har du et bud på, hvordan
samarbejdet kan komme til
at fungere, så begge parters
synspunkter respekteres?
Hvis blot der er god dialog
mellem læge og patient, bliver
Gadejuristen ikke involveret.
Så simpelt er det. Vil man ikke
høre fra os, må man lytte til
sin patient, altså sørge for at
patienten faktisk oplever sig
hørt og mødt. |
en undladelse ville udløse en klagesag. Et sådan påbud er problematisk,
idet det ofte ødelægger behandlingsalliancen mellem misbrugeren
og lægen.
Har du et bud på, hvordan samarbejdet kan komme til at fungere, så
begge parters synpunkter respekteres?
Jeg forudsætter, at begge parter
har samme mål, nemlig at gavne de
berørte mennesker mest muligt. Vi
har bare forskellige platforme at fungere ud fra – et juridisk og et sundhedsfagligt. Lad os derfor i fremtiden forsøge at mødes omkring vores
fælles omdrejningspunkt patienten
med respekt for hinandens forskellige præmisser og arbejdsgrundlag
og til gavn for helheden. |
Bisidderens rolle
af Poul Struve Nielsen
Hjemløsejurist Ole Skou fra de hjemløses organisation SAND har holdt kurser for
SANDs medlemmer i at være bisidder. Han har
desuden brugt ordningen i praksis som jurist,
specielt i skilsmissesager i Statsforvaltningen,
men også i sager i de sociale forvaltninger.
- Jeg har derfor for et par år siden drøftet
problemstillingen omkring bisidderens rolle i
tæt dialog med justitsministeriet, fortæller Ole
Skou.
Bisidderen og borgeren (klienten) skal på
forhånd have aftalt en rollefordeling. Bisidderen kan ifølge Ole Skou spille to roller:
- Bisidderen kan være partsrepræsentant
eller almindelig bisidder. Hvis man skal optræde som partsrepræsentant giver det en ret
til at føre ordet og tiltræde beslutninger - og
klienten skal for så vidt muligt holde sig passiv.
- Er man derimod almindelig bisidder, er
rollen primært at være støttende til stede og
spørge pænt, om man må komme med kommentarer – men det er klienten selv, der skal
være i fokus. Den vigtigste funktion er at være
to ekstra sæt øjne og ører - og kunne forslå
pauser, hvor bisidder og klienten kan tage et
break og drøfte sagen i fred, siger Ole Skou.
Han tilføjer, at der er visse sager, som for
eksempel sundhedsmæssige undersøgelser og
behandlinger, hvor man i sagens natur ikke kan
være partsrepræsentant. |
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 11

spekulationer! Omfanget af metadonmisbrug blandt de danske misbrugere er ret unikt i forhold til resten af verden. I gamle dage var
det heroin, der slog misbrugerne
ihjel, men metadondødsfaldene er
steget – det fænomen ser man også i andre nordiske lande, bare ikke i samme grad som i Danmark,
siger han.
- I Danmark ved vi ikke, hvor
metadonen på det illegale marked
kommer fra. Men hvis man overvåger indtaget, som man i højere
grad gør i Odense, begrænser man
også videresalget, og vi ved fra udlandet, at det er i situationer uden
overvåget medicinindtag, at der er
højest risiko for videresalg, fortæller Christian Tjagvad.
foto Mette Kramer Kristensen
Forskel på behandling
af stofbrugere
I København og Odense bruger de forskellige præparater
stof
i FOKUS
af Birgitte Ellemann Höegh
I 2012 døde der ifølge Rigspolitiet
210 stofbrugere i Danmark af misbrug, mens tallet i 2011 var 285.
Der har altså været færre dødsfald.
I København forholder det sig desværre ikke sådan.
Her er dødeligheden blandt
stofbrugere steget fra 32 til 37
stofbrugere fra 2011 til 2012.
Det er ganske vist en meget lille stigning, men dog bemærkelsesværdig. 91 procent af stofbrugere i København, der er i behand-
12
ling, blev behandlet med metadon,
på trods af, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger er, at halvdelen af misbrugerne skal være i behandling med præparatet buprenorphin mod udgangen af 2014.
Buprenorphin er ifølge Sundhedsstyrelsen forbundet med en markant lavere dødelighed end metadon, fordi man ikke kan overdosere, og samtidig giver stoffet få
bivirkninger.
Med til historien hører, at tal
fra Sundhedsstyrelsen viser, at det
i 60 procent af tilfældene primært
er metadonen, der i en kombination med andre præparater (primært
benzodiacipiner og alkohol) slår
stofbrugerne ihjel.
I Odense har man i højere grad
efterlevet Sundhedsstyrelsens an-
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
befalinger, således at omkring 29
procent af stofbehandlingen i september 2014 er med buprenorphin.
Her er hovedparten af stofbrugerne desuden på heroin og andre injicerende stoffer – mens metadon
faktisk er blandt de københavnske
brugeres foretrukne stof.
Odense udøver desuden langt
større kontrol med indtagelsen af
metadon som behandling gennem
overvågning, hvor man i København i højere grad giver præparatet til brugerne uden opsyn under
indtagelsen. Det giver dem mulighed for at overdosere og videresælge stoffet til andre brugere, der
kan ende i en overdosis.
Det høje metadontryk
Christian Tjagvad er ved at under-
søge forholdene i Danmark. Han er
læge, ph.d.-studerende og projektkoordinator på forskningsprojektet ’Narkotikarelaterede dødsfald
og overdosisdødsfald i Danmark
2008-2011’, som Københavns Kommune sammen med Odense og Århus har udarbejdet af det norske forskningsinstitut under Oslos
universitet, SERAF.
- Som man også ser det i andre lande, skiller hovedstæderne
sig ud, og der dør simpelthen flere misbrugere her. Så det kan være
behæftet med et storbyfænomen.
Men årsagen til, at der er så meget metadon på markedet i København, mener vi at se på grund af
det større metadontryk. Og det har
siden ført til, at det er hovedstoffet i en overdosis. Men det er kun
Behandlingsalliance frem for
tvang
I Socialforvaltningen i Københavns Kommune sidder Helle Petersen, der er blevet ansat som
social overlæge i Københavns
Kommune i januar 2012. Det er
hende, der skal tage sig af den
overordnede ledelse af læger, ansat i kommunens misbrugsbehandling.
- Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor dødeligheden
er steget, men en af forklaringerne
er, at København har en lang metadonkultur og på nogle måder også en lidt anden brugergruppe end
andre steder i landet.
- Det ved man ikke med sikkerhed, men vi forstår dem som mere
- I gamle dage var
det heroin, der slog
misbrugerne ihjel,
men metadondødsfaldene er steget
– det fænomen ser
man også i andre
nordiske lande, bare
ikke i samme grad
som i Danmark.
Christian Tjagvad, læge,
ph.d.studerende
og projektkoordinator
belastede end andre steder i landet, og det har muligvis også været årsagen til, at man ikke har
kunnet motivere dem til at gå over
på buprenorphin. Blandt personalet har der desuden været et langt
kendskab til metadon, som man
vidste, hvordan fungerede, og så
har man ment, at det var vigtigere
at få folk ind i en behandlingsalliance, fremfor at skubbe dem væk
med et stof, de som udgangspunkt
ikke vil have.
- Men det er vi ved at vende. For et år siden iværksatte vi et
projekt, som skal styrke indsatsen
for buprenorphinbehandling, hvor
personalet skal klædes bedre på,
og brugerne skal få en begrundet
forståelse for, hvorfor vi vil have,
at de skal over på buprenorphin,
siger Helle Petersen og uddyber:
- I miljøet er buprenorphin ikke et populært præparat. Det er
sværere at starte i behandling med
buprenorphin, fordi man skal være abstinent for at komme i behandling for at undgå at få efterfølgende abstinenser. Og det kræver, at brugerne skal være uden
stoffer otte til ti timer, inden de tager stoffet i brug. En anden barriere er, at man ikke bliver så skæv
af buprenorphin som af metadon,
og det er sværere at indtage andre stoffer, så det har ikke et særlig stort misbrugspotentiale, fortæller hun.
Tidligere stofmisbrugere i metadonbehandling får med tiden ofte sidemisbrug med andre stoffer,
og hærdede misbrugere kan indtage op mod en hel liter metadon om
dagen. De søger stadig efter den
’skævert’, som stofferne under deres misbrug gav dem.
Svært at ensrette
- Rom blev ikke bygget på en dag!
Og noget af det, der desuden er
anderledes i København i forhold til resten af landet, er, at vi
er et stort behandlingssystem med
mange små enheder, og det kan
være svært at ensrette på en gang
i modsætning til for eksempel
Odense, hvor misbrugsbehandlingen er mere samlet.
Men hvorfor starter man ikke bare med at overvåge behandlingen i
København, som man gør i Odense, når man ved, at der er noget, der
tyder på, at metadonen bliver brugt
til videresalg, og det i sidste ende er
metadonmisbruget, stofbrugerne dør
af?
- Det er rigtigt, at man overvåger i mindre grad i København,
men det har været ud fra en behandlingsmæssig antagelse af, at
hvis man satte for skrappe kontrolkrav op i behandlingen, så ville man risikere, at folk ikke ville i
behandling. Så det er hele tiden en
hårfin balance. Jeg har kun siddet
på den her stol i to år, og jeg må tage den behandlingskultur, der har
- En anden barriere
er, at man ikke
bliver så skæv af
buprenorphin som
af metadon, og det
er sværere at indtage
andre stoffer, så det
har ikke et særlig
stort misbrugspotentiale.
Helle Petersen, social overlæge i
Københavns Kommune
Det gælder både de unge, men også
den ældre gruppe, siger Helle Petersen.
I Københavns Kommune er
2.800 mennesker i misbrugsbehandling - heraf cirka 1.800 i substitutionsbehandling. Og hvis man
skal ende med at sætte 50 procent af de brugere over på buprenorphin, som er fem gange så dyrt
et præparat som metadon, vil det
ende med at være en stor udgift
for Københavns Kommune. Man
kan derfor godt forestille sig, at
økonomien har haft en finger med
i spillet i forhold til valget mellem
præparater. Det afviser Helle Petersen promte.
- Nej, for da Sundhedsstyrelsen valgte buprenorphin som første præparat, blev alle kommuner
kompenseret fra statens side med
permanente satspuljemidler, der
som udgangspunkt skulle dække
de merudgifter, som er forbundet
med buprenorphinbehandling, lyder svaret. |
eksisteret i mange år, med som en
base at arbejde ud fra. Men der er
ingen tvivl om, at jeg mener, at en
højere grad af overvågning er relevant. Så der er nok tale om en
holdningsændring i chefstolen, siger Helle Petersen.
Ud af osteklokken
Det er velkendt fra misbrugsmiljøet, at mange – og især ældre stofbrugere – slet ikke ønsker at komme ud af deres misbrug, fordi de
vil blive mere klare i hovederne
og dermed pludselig skal forholde sig til det liv, de i mange tilfælde har forvaltet på en grænseoverskridende måde, hvor personlige
nedværdigelser og kriminalitet har
været en del af komponenterne.
Der vil opstå et vist faremoment i at tage dem ud af den ’sløvende’ metadonbehandling, der af
mange beskrives som ’at befinde
sig i en osteklokke.’ De yngre misbrugere har naturligvis ikke den
samme massive misbrugshistorie
at forholde sig til, og derfor vil det
være mest nærliggende at starte
her, så de kan blive deres misbrug
kvit og få mulighed for at leve en
normal tilværelse igen.
- Det er også den gældende retningslinje at arbejde mest målrettet med de unge. Selvfølgelig skal
man ikke presse nogen ind i noget. Men dem, der er mest kaotiske, ville også have gavn af at blive behandlet med buprenorphin.
HUS FORBI
Stofskifte
i behandlingen
Nye anbefalinger fra
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at stoffet buprenorphin
i stedet for metadon skal være
førstevalg for patienter, der
ikke har været i behandling før,
og halvdelen af alle misbrugere
i substitutionsbehandling bør
være i behandling med buprenorphin ved udgangen af 2014.
Hovedparten af landets
misbrugscentre bestræber sig
på at efterleve kravene. Stoffet
er ifølge Sundhedsstyrelsen
forbundet med en markant lavere dødelighed end metadon,
fordi man ikke kan overdosere.
Samtidig skulle stoffet ikke give
bivirkninger. |
| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 13

Misbrug er en sygdom
Der ligger sociale og psykiske lidelser bag, og det er dem,
der skal behandles for, siger psykiater Henrik Rindom
stof
i FOKUS
foto: Mette Kramer Kristensen
Brugere ønsker ikke stofskifte
Buprenorphin har også misbrugspotentiale
stof
i FOKUS
af Birgitte Ellemann Höegh
BrugerForeningen for aktive stofbrugere er ikke tilfreds med, at
Sundhedstyrelsen i stigende grad
anbefaler behandling med buprenorphin frem for metadon for nye
patienter.
Ifølge Brugerforeningen har
begge stoffer et misbrugspotentiale. Det giver også bivirkninger, og
så kan det have barske abstinenser for patienter, der skal skifte fra
metadon.
BrugerForeningen mener principielt, at man skal give brugerne
det præparat, de selv ønsker.
- Det er ikke alle, der har gavn
af buprenorphin. Der er faktisk
mange, der døjer med det og ligefrem vælger at flytte landsdel, fordi deres lokale misbrugscenter vil
tvinge dem over på buprenorphin,
fortæller formand for BrugerForeningen Jørgen Kjær.
Han tilføjer, at BrugerForeningen har kendskab til en mand, der
er flygtet fra Aalborg til København, fordi han var tvunget over
på subutex (buprenorphin, red.) og
14
gerne ville blive i sin metadonbehandling.
- Det passer simpelthen ikke,
at buprenorphin ikke har misbrugspotentiale. Det bliver solgt
videre på det sorte marked, fordi
man kan ryge subutex på sølvpapir
og nyde det. Så når Sundhedsstyrelsen melder ud, at det ikke har
noget misbrugspotentiale beror det
nok på, at de har taget producenten af buprenorphins aggressive
markedsføring hovedkulds til sig
uden at undersøge forholdene ordentligt, siger han.
Norsk model
- I Norge besluttede man allerede
i 2007, at alle stofbrugere i substitutionsbehandling pludselig skulle skifte fra metadon til det nyeste
buprenorphinprodukt, suboxone. Det fik mange alvorlige konsekvenser, som så åbenbart skal gentages i nutidens Danmark, uagtet
at alle de samme alvorligere problemstillinger genopleves af brugerne, siger Jørgen Kjær.
Han fortæller, at flere brugerorganisationer allerede tilbage i 2007
protesterede, da de oplevede starten af den mere aggressive markedsføring, hvor der dukkede artikler op om, hvor meget gadesalg
og hvor mange overdoser der findes med metadon.
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
- Men nu viser det sig så, at subutex og suboxone (buprenorphinpræparater, red.) er lige så populære på gadeplan som metadon og
benzodiazepiner (sove- og nervemidler, red.), siger han.
Ifølge Jørgen Kjærs kilder er
en af årsagerne til, at langt fra alle brugere ønsker at starte i behandling med disse stoffer, at det
har barske konsekvenser, når man
skifter fra metadon- til buprenorphinbehandling.
- Der er jo fra år til år variabler. Men vi venter at få tallet fra
2013 og forventer en væsentlig reduktion i København, for da har
fixerummene været åbne i hele perioden. Vi har desuden også
i BrugerForeningen haft naloxone (en modgift til opiatoverdoser,
red.) i brug - både i selve foreningen og ude omkring, hvor vores
folk færdes – det vil sige hjemme,
hvor man sidder og tager stof sammen med nogle andre, slutter Jørgen Kjær.
Nedtrapning
- Man skal først trappes ned til
nul, før man overhovedet kan
starte med at give buprenorphin.
For buprenorphin indeholder naloxone, der virker som modgift til
opiater, og er man ikke helt nede i
metadondosis, oplever man abstinenserne med ekspresfart. Og selv
med en længerevarende nedtrapning får man jo bare en gradvis,
men nok så langvarig og alvorlig
og meget barsk abstinensoplevelse. Den slags bringer selv den mest
stabile bruger ud på randen af
kaos, og nogle får selvmordstanker, siger Jørgen Kjær.
Han har ikke har noget bud på,
hvorfor dødeligheden blandt Københavns Kommunes stofmisbrugere i
modsætning til i resten af landet er
steget i København fra 2011 til 2012.
Om BrugerForeningen
BrugerForeningen for aktive stofbrugere oplyser og modarbejder
fordomme og fremmer som interesseorganisation og talerør for
stof- og metadonbrugere medlemmernes sociale, behandlings- og
samfundsmæssige interesser. På
Blågårds Plads i København driver
de et dagligt åbent værested baseret på frivilligt arbejdende stofbrugere. I værestedet findes computere, kondirum, cykelservice,
hobbyværksted, ’tøserum’ med symaskiner, overlocker og kunstmaling, og der findes ligeledes bad og
vaskeri. I 1997 startede BrugerForeningen ’SprøjtePatruljen,’ der opsamler brugte sprøjter og kanyler
på indre Vesterbro. |
af Poul Struve Nielsen
Når misbrugere dør, skyldes det
ikke kun deres misbrug. Årsagen
skal ses i sammenhæng med den
måde, de behandles på af de sociale myndigheder, sundhedsvæsenet og omgivelserne i det hele taget. Alt for mange af dem har fra
barnsben været psykosocialt belastede. Det er bemærkelsesværdigt,
hvad der sker med mennesker,
når vi som børn ikke kender til at
være holdt af.
Det mener psykiateren Henrik
Rindom, som har arbejdet med misbrug og misbrugere i mange år. Både som overlæge for narkobehandling i Københavns Amt, Reden,
Lænkeambulatorierne, gadepsykiater, overlæge på Hvidovre Hospital og i stofrådgivningen, som han
er tilknyttet. Han er ikke sikker på,
det står så meget værre til i København end eksempelvis i Odense.
Om tallene, der viste en stigning i antallet af dødsfald blandt
misbrugere i København, mens der
var et fald i dødeligheden i resten
af landet, siger han:
- Det er ikke vist, om der er en
signifikant stigning i antallet af
dødsfald, eller om det er en normal
variation. Der kan ligge en masse
andet bag, som man ikke kan læse
af tallene. Et eksempel er, at der er
færre hjemløse i Odense.
Mere ro på
- Det kan give folk mere ro, når de
har en bolig, og det er faktisk det
vigtigste, siger Henrik Rindom.
Han tror ikke på, at det hjælper
nogen, at udleveringen af metadon
er overvåget.
- Det er et postulat, at det er
bedre at kontrollere folk, når de
indtager metadon, for at mindske
dødeligheden. Det er ikke metadon i sig selv, der gør, at folk får en
overdosis. De dør, fordi de for det
første blander flere forskellige stoffer, og for det andet fordi der ik-
ke er nogen kvalitetskontrol, siger
han.
Henrik Rindom anser afhængighed og dermed misbrug for at være
en sygdom som type 2-sukkersyge.
Det kan forebygges, behandles, der
ses biologiske forandringer i kroppen, og hvis man ikke bliver behandlet, dør man af det.
- Misbrugeren har brug for rene stoffer, som sukkersyge har
brug for ordentlig medicin. Og begge parter har brug for anstændige
livsbetingelser. Ligesom sukkersygepatienten har brug for diætisten,
har misbrugeren brug for hjælp til
at kunne indtage sine stoffer under
vejledning og ordnede forhold.
- Det er ikke i orden, at man ikke kan skaffe mennesker en bolig. Heller ikke selvom de ikke kan
rummes i en almindelig lejlighed.
Sommetider må vi erkende, at vi
har folk, vi ikke kan gøre raske.
Men så kan vi prøve at give dem
en anstændig tilværelse, siger han.
Mange af de misbrugere, han
mødt som læge, lider af forskellige diagnoser. Det kan være skizofreni, angst, depression, posttraumatisk belastning eller personlighedsforstyrrelser.
Rigidt system
Som udgangspunkt synes Henrik
Rindom, at Sundhedsstyrelsens
retningslinjer er meget fornuftige.
- De her patienter skal hele tiden støttes i ikke at tage for meget. Så kan vi prøve at trappe
dem ned, når der er ro i deres liv.
Men det nytter ikke, at lægerne efter et fuldstændig rigidt system tager det hele fra dem, for
så havner de bare ude i noget,
der er meget værre. Men der er
nogen, vi ikke kan få ud af deres misbrug, og de har krav på en
anstændig behandling. Vi skal
ikke forlange, at de nødvendigvis
skal være stoffri.
- Men vi skal hjælpe dem til
at have en god psykosocial tilværelse. Så vil det være nemmere at
hjælpe dem ned i doser.
Henrik Rindom mener, at der
er en urimelig forskel på den behandling, man giver folk, der har
et misbrug som symptom på socia-
le eller psykiske lidelser, og andre
patienter.
- Til kroniske smertepatienter gives der doser, som overstiger
det, der udleveres til stofmisbrugere. Så kan man sige: ’Stofmisbrugerne er selv ude om det.’ Men
de har jo også smerter på grund af
deres psykiske lidelser. Og hvis vi
ser på sukkersygepatienter, er der
også nogle af dem, som selv er ude
om det, fordi de har fået sygdommen som følge af en usund livsstil.
Men der er da ikke nogen, som vil
sige, at så skal de ikke have insulin, siger han.
At lindre smerte
Han tilføjer, at det værste er benzodiazepin, som er et lægemiddel,
der kan modvirke angst og aggression. Det virker beroligende, og
det er blevet anvendt i behandlingen af folk, der havde andre former for misbrug. Problemet er, at
benzodiazepinen viste sig at være
mere afhængighedsskabende end
de stoffer, folk tog i forvejen.
- Her er der altså eksempler på
læger, som prøver at afvænne folk
på en måde, som er brutal, og det
er ikke i orden, for det er et misbrug, som det for nogen næsten
ikke er til at komme ud af igen. Og
vi – lægerne – har selv givet dem
stoffet! Lægerne var helt vilde med
stoffet i 1970’erne. Og jeg har aldrig set nogen, der er blevet raske
af det, siger Henrik Rindom.
Når han er uforstående overfor at tage benzodiazepinerne fra
folk, er det altså ikke, fordi det er
godt, at folk tager dem, men fordi afvænningen for nogen er næsten umulig, meget smertelig og
ofte uden anden effekt end abstineneserne. Og fordi stoffet er nemt
at købe, det kan blandt andet fås
på nettet, og mange ældre, som får
det på recept, sælger flittigt stoffet
videre for at få et lille supplement
til pensionen.
- Det er skruen uden ende, men
det er ingen grund til at pine og
plage en bestemt gruppe af socialt
udsatte mennesker ved at tage den
medicin fra dem, som i det mindste lindrer de smerter, de har, siger
Henrik Rindom. |
HUS FORBI
politi gav den
forkerte version
Det var politiet selv og ikke et
vidne, som spurgte, om afdød
Hus Forbi-sælger var grønlandsk
af Peter Rathmann
Hus Forbi-sælger Daniel Øhlers død har givet anledning til,
at politiets operatører fremover
skal udstyres med et sæt faste
spørgsmål, når en borger ringer
om en beruset person på åben
gade.
Spørgsmålene skal fastslå, om
det er en sag for politiet eller for
akutberedskabet.
Det er kommet frem, at Københavns Politi gav forkerte oplysninger i forbindelse med den
33-årige Hus Forbi-sælgers død
på metrotorvet ved Amagerbro i
København den 6. oktober.
I alt seks borgere ringede om
hjælp til den stærkt berusede
og dybt bevidstløse Daniel Øhlers. Region Hovedstaden har erkendt, at akutberedskabet reagerede for sent på flere vidners
opkald til 112. Da ambulancen
endelig nåede frem, var Daniel død.
Det første vidne, Kirstine
Løvdal Nielsen, ringede ikke 112,
men til politiets alarmcentral på
telefon 114, som blandt andet tager sig af berusede personer, som
er til ulempe for andre. Spørgsmål nummer to til hende var: ’Er
han dansker eller grønlænder?’
Ikke korrekt
Politiinspektør Peter Dahl i Københavns Politi fortalte umiddelbart, at det var Kirstine Løvdal Nielsen selv, som havde
oplyst, at der var tale om en beruset grønlænder.
Men Politiken kom i besiddelse af lydfilen af 114-samtalen, og
den viser altså, at det var politiets operatør, som stillede spørgsmålet.
Peter Dahl beklager, at politiets version ikke var korrekt,
men afviser, at der var tale om
en bevidst løgn. Det var alene en
fejltagelse fra politiets side, siger han.
- Vi tager det meget alvorligt, at vi har givet forkerte oplysninger, for det efterlader selvfølgelig et kedeligt indtryk. |
| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 15
Gadens
folk på
gamle
knallerter
To hjemløse lever
drømmen,
mange havde
som teenagere
D
e fleste, der voksede op og blev teenagere i 1960’erne eller 1970’erne har
haft en drenge- eller en pigedrøm om
en knallert. Mange har fået den opfyldt og larmet op og ned ad gader og
stræder for at holde og gasse op og ned på mødestedet for unge i kvarteret eller byen.
Knallerten er ikke så populær længere. Vi bruger andre transportmidler. Gadens folk bruger også transportmidler. Det vigtigste er fodtøjet. Uden
ordentlige sko har man det bare skidt. Hvis hvert
skridt gør ondt, er dagen en pinsel. Men især Christiania-cykler er også eftertragtede, fordi der kan
være et helt hjem og et par hunde på ladet. Og så
er der ikke at forglemme barnevognen, som mange
bruger til at tage grej og kæledyr med rundt i.
Det er lidt mere usædvanligt, når hjemløse kører på knallert. I hvert fald rigtig gamle knallerter
fra dengang. Puch Maxi'en kan nok stadig konkurrere med scooteren som et billigt motoriseret transportmiddel. Men Hus Forbi-sælgerne Jørgen og
Martin lever teenagerdrømmene fra svundne årtier
med køretøjer, som kan få mange, der voksede op
dengang, til at svømme hen.
De kører på hver sin flotte veteranknallert.
Det vil være forkert at sige, at knallerterne er deres kæreste eje. For de er begge hundeejere, og der
skal ikke herske nogen tvivl om, at hundene kommer før alt andet. Men de passer begge to også godt
på deres knallerter, og de har i øvrigt begge sikret,
at der også er plads til hundene på køretøjerne.
Kilder: SCO-klubben.dk, Den Store Danske Encyklopædi (Gyldendal), Sachs’ og Monarks hjemmesider samt
Wikipedia.
16
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
af Poul Struve Nielsen
foto: Mette Kramer Kristensen

HUS FORBI
| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 17
Martins Monark
Jørgen har et fynsk produceret køretøj af højeste kvalitet.
Jørgens SCO
Jørgen har fået sin SCO fra en bekendt i
Odense, hvor Jørgen også selv bor. Den tidligere ejer har nok luret, at Jørgen, som i dag
bor i lejlighed og har styr på tilværelsen som
Hus Forbi-sælger og sammen med hunden
Amilla, vil passe godt på køretøjet. Jørgen
fik Amilla og lejligheden efter mange kaotiske år, hvor han blandt andet boede på gaden.
Fordi Jørgens knallert er en SCO, er det
noget så sjældent som et lokalt produceret
motorkøretøj, han har fået fat på og har restaureret, så de forkromede dele blænder
på en solskinsdag. SCO er en forkortelse af
Smith & Co., som har produceret cykler siden 1905.
Virksomheden blev grundlagt som en
isenkræmmerbutik i Odense i 1894 og solgte blandt andet kistesøm, fluepapir, flager-
muslygter og siden cykler. Cykel-, og senere
knallertproduktionen fandt sted på fabrikken Grand i Nørre Aaby.
Den første SCO-knallert er fra 1955.
Knallerterne var populære i de følgende årtier. I 1970’erne, hvor det var højeste mode
blandt unge at køre på knallert, var andre
mærker som Kreidler, Puch og de japanske
modeller nok mere ’in.’ Men kvalitet fornægter sig ikke. SCO-cyklerne holdt sig på
markedet som et kvalitetsprodukt i mange
år, og den netop afdøde fynske cykelrytter,
Peder Pedersen, vandt verdensmesterskabet
på en SCO-cykel i 1974.
Man kan stadig købe cykler med navnet
SCO i Bilka. Det er cykler til discountpris, og
de produceres enten på Fyn af Kildemoes eller i udlandet.
Da Hus Forbi mødte Martin, ventede han på
at modtage en ny cylinder til sin Monark-knallert. Det pragtfulde ved disse gamle maskiner
er jo, at fingernemme folk selv kan reparere
dem. Martin er hjemløs og sover ofte i Nørre
Alle, hvor Kirkens Korshær har den døgnåbne
varmestue i Aarhus.
Han har et lad på knallerten med plads til
de to hunde, Prop og Dina. Monark producerede flere modeller med lad på. Mens Jørgens
SCO er et pæredansk motorkøretøj, var Monark-knallerten sammensat af dele fra to af
vore nabolande. Selve knallerten er svensk og
blev produceret på cykelfabrikken Monark i
Varberg. Men motoren var en Sachs-motor fra
vores sydlige naboland, Tyskland. Fabrikken
lå dengang i byen Schweinfurt, men er siden
flyttet til Nürnberg, som også ligger i delstaten Bayern.
Sachs producerer stadig motorer, faktisk er
fabrikken en af de førende producenter af motorer til de elcykler, der i dag er blevet moderne hos samme generation, der som teenagere
havde knallerten som statussymbol nummer
et – måske i konkurrence med stereoanlægget.
Der produceres også stadig cykler på fabrikken i Varberg. Monark/Stiga har desuden en
stor aktiepost i Kildemoes, som på et tidspunkt
overtog SCO-navnet. |
SCO er en forkortelse af
Smith & Co., som har produceret cykler siden 1905.
Martin har plads til hundene Prop og Dina.
Kvalitet fornægter sig ikke.
SCO-cyklerne holdt sig på
markedet som et kvalitetsprodukt i mange år.
18
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 19
Fanget
i en forkert
krop
Jeannie Nielsen blev født som dreng
og måtte gennem misbrug og hjemløshed,
før hun blomstrede som kvinde
af Tine Sejbæk
foto: Mette Kramer Kristensen
D
et er muligt. Der findes en vej!’
Det er de ord, der står tilbage,
efter at have talt med Jeannie
Nielsen og hørt hende fortælle
sin historie, der både rummer
elementer af noget helt almindeligt og noget ganske usædvanligt.
Vi mødes i hendes lejlighed, hvor der står
et glas Nescafé på sofabordet i stuen. En kogekande nede på gulvet sørger for at varme dråberne til kaffen.
- Der er også æblekage og banan i køkkenet, siger hun gæstfrit flere gange.
Jeannie, der har langt lyst hår og er iført
sort bomuldskjole, vil gerne gøre mere ud af
lejligheden og undskylder, da hun ikke ejer et
glas til den danskvand, hun byder på.
Hun er ikke vant til gæster. Og alle hendes
penge er de sidste mange år gået til at spare op
til den operation i Thailand, der for to år siden
betød, at der endelig var overensstemmelse
mellem det, hun følte indvendig, og det billede,
hun så i spejlet.
Mens vi taler sammen i stuen, kører fjern-
20
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
synet i baggrunden. Gamle musikvideoer med
sange som ’Girls just want to have fun’ og John
Lennons ’Woman’ danner en lydplakat under
hele samtalen - og det er helt bevidst. Der er
lydt i opgangen, og det er ikke alt, der bliver
sagt i stuen denne eftermiddag, der skal høres
af naboerne til den toværelses i Københavns
Nordvestkvarter.
Følte sig forkert
Jeannie blev født som dreng for 49 år siden i
det sydlige Danmark – langt ude på landet. I et
hjem, hvor fysisk afstraffelse med tæppebankere ikke var uvant, og hvor der ofte blev sagt
’Det må man ikke. Det gør man ikke. Og det
taler man ikke om.’
I skolens 1. klasse gik hun på en lille skole, men i 2. klasse rykkede hun til en
skole med 10 gange så mange elever. Her
blev hun mobbet, blandt andet fordi hun
gik i hjemmesyet tøj. Lærerne gjorde ikke
noget. Mobningen fortsatte helt til 7. klasse, hvor en ny dansklærer endelig fik sat en
stopper for det.
Følelsen af at være en person, der var noget
galt med, startede tidligt.
- Når man bliver mobbet så længe, uden
- Man lever et skjult liv,
hvor man først er sig selv,
når man kommer hjem bag
lukkede døre.
at nogen griber ind, så vender man det indad,
forklarer hun.
Følelsen af at være forkert kom ikke alene
af mobningen. Men også af en stigende fornemmelse af ikke at være som de andre drenge.
- I sommerferien mellem 2. og 3. klasse tilbragte jeg en del tid et sted, hvor der kun var
piger. Jeg var med til at lege med dukker og lave teselskaber, og det var noget, der sagde mig
en hel del. Jeg begyndte så småt at finde ud af,
at det var noget galt med mig. Eller: Det var sådan, jeg så det på det tidspunkt.
Jeannie lærte tidligt at sy på maskine, hvor
hun syede tøj til sin Action Man.
- Men jeg opdagede hurtigt, at jeg ikke
kunne gøre, som jeg havde lyst til. Når man
er født med et ulige cpr-nummer, er der nogle
forventninger om, at man skal opføre sig og gå
klædt på en bestemt måde. Og hvis man har et
lige cpr-nummer, er der nogle andre forventninger til en som menneske.
Misbruget starter
Jeannie Nielsen mødte alkoholen som 13-årig. I
den periode opdagede hun også, at jo mere hun
efterlignede de andre drenge, jo mindre blev
hun drillet. I det meste af sit liv har hun været
fysisk stærk og god til fodbold.
Men indeni følte hun sig ikke som den
dreng, hun lignede udenpå.
- Når jeg så mig selv i spejlet, følte jeg mig
forkert. Det var helt forkert, siger hun.
Fra 7. klasse gik weekenderne med druk.
Forældrene sagde ikke noget. Følelsen af at
være forkert blev druknet i de våde varer.
- I min ungdom var det stadigvæk officielt en psykisk sygdom bare at være bøsse eller lesbisk, så der var ingen hjælp at hente fra
samfundet i forhold til den måde, jeg havde det
på. Det var en helt anden tid. Jo ældre jeg blev,
jo mere begyndte jeg at drikke i hverdagen også, fortæller Jeannie.
Allerede som barn blev Jeannie Nielsen mobbet,
fordi hun var anerledes. Følelsen af at være en person, der var noget galt med, startede tidligt.

HUS FORBI
| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 21
Efter 10. klasse begyndte hun på erhvervsfaglig grunduddannelse indenfor byggeindustrien. Hun fik dog ingen læreplads og ville videre som slagterielev. Nogle turbulente begivenheder i de nære omgivelser satte imidlertid
en stopper for det. I stedet blev Jeannie en del
af et hårdt miljø, hvor vold og stoffer hørte til
dagens orden.
Hun oplevede flere overfald og måtte lære sig forskellige tricks for at overleve. For eksempel fandt hun ud af, at det var bedst at grine, når der stod en person med en kniv overfor
hende. På den måde blev personen både paf og
rasende og mistede overblikket. Og havde tabt.
Hun var havnet i et kriminelt miljø. Før den
tid drak hun alkohol og røg pot. Nu blev hash
og siden heroin, speed og kokain også en del
af hendes hverdag. Hun forsøgte selvmord flere gange, blandt andet ved at skære sin pulsåre
over, men det mislykkedes.
Hjemløs og tæt på at dø
I den hårde periode måtte Jeannie helt undertrykke sin kvindelighed. Hun overlevede ved
at gøre sig hård.
- Jeg tænkte: ’Dør jeg, så dør jeg.’ Mobningen i skolen havde hærdet mig og hjalp med til,
at jeg overlevede fysisk. Psykisk bedøvede jeg
mig. Når jeg endelig lå i min seng og lukkede
mine øjne om aftenen, følte jeg mig ikke fri. Jeg
var låst fast i en krop som mand, der ikke passede til det køn, jeg havde og har indvendig.
På et tidspunkt flyttede hun og kom fri af
det hårde miljø. Hun begyndte at læse HF og
blev edb-assistent. Efter en kort pause fra
stofferne begyndte hun på speed og heroin
igen. Hun bedøvede sig på arbejde og i fritiden, først med alkohol og senere med stoffer.
- Den ene dag kunne jeg drikke nul øl og
den næste dag 40 øl. Jeg stoppede aldrig ved
10 øl, fortæller Jeannie.
I nogle år havde hun en kæreste, som havde
en datter. Datterens kæreste havde også været
misbruger. Jeannie møder ham en dag, hvor
han fortæller, at han har været i behandling og
er blevet stoffri.
Det inspirerer. Jeannie bliver selv tiltagende udmattet af sin destruktive livsførelse. I
1997, mens hun bor i Odense, beder hun kommunen om at komme i behandling. På det tidspunkt er hun også blevet hjemløs. Pengene til
huslejen er brugt på stoffer, så hun sover i opgange, kældre og på herberger.
- Det gik stille og roligt ned ad bakke for
mig. Jeg efterlod mine penge hos en ven, der
også var misbruger, og pengene så jeg aldrig
igen. I starten havde jeg arbejde, men det blev
umuligt, når jeg ikke havde et sted at bo. Jeg
kunne ikke holde mig soigneret og måtte finde
mad i containere. At leve på gaden er et helvede. For mit vedkommende var jeg hjemløs om
sommeren og om efteråret, og jeg havde nok
ikke overlevet vinteren, siger Jeannie.
Odense Kommune tænker længe over, om
de vil bevilge behandling, og da det endelig
bliver muligt, misser Jeannie brevet vedrørende det tiltrængte tilbud, fordi hun som hjemløs
ikke har en postadresse. Hun må derfor starte
forfra med at søge. Kommunen tilbyder hende
et otte ugers forløb, der skal afklare, om hun
er egnet til behandling. Jeannie når at tilbringe halvanden uge på det afklarende kursus.
Så får hun et tilbud om at komme i behandling
hos Kongens Ø på Møn.
- Hvis de havde ventet en uge længere med
at give mig tilbuddet, var jeg død. Jeg var i så
frit fald, at jeg allerede havde planlagt at tage
mit eget liv. Jeg ved med sikkerhed, at hvis brevet med tilbud om behandling var kommet fredagen efter, så havde jeg ikke levet. Jeg var få
millimeter over min absolutte bund, siger hun.
Stoffri
Den 7. december 1997 kommer Jeannie Nielsen
i behandling på Møn. Hun har første dag som
clean den 25. december 1997.
- Jeg er en af de ganske få, der ikke har
haft tilbagefald. Når jeg kunne mærke, at jeg
var tæt på at tage noget stof igen, hev jeg fat i
bordbenet på mit bord og bed mig fast i bordkanten for ikke at tage noget! Jeg har en stærk
vilje og en god stædighed, forklarer Jeannie,
der også begyndte at gå til møder i de anonyme fællesskaber AA (Anonyme Alkoholikere,
red.) og NA (Anonyme Narkomaner, red.). Her
har hun fået hjælp, der har været helt uvur-
derlig. Hun har stadig en sponsor, hun kan
kontakte, når noget er svært.
Da Jeannie havde haft ni dage som clean,
blev smerten så stor, at hun ville begå selvmord.
- Når man har været bedøvet i så mange år
og bliver stoffri, er det meget voldsomt. Min
plan var at smadre min arm ned i en tallerken,
så den blev flænset. Den psykiske smerte var
så stor, siger hun.
Men inden hun nåede så langt, gik hun ud
som et lys. Kroppen sagde fra, fordi den indre
smerte blev for overvældende.
Efter fire måneder på Møn kom hun i et
’halvvejshus’ – det er et led i stofbehandlingen
– nord for København. På Møn havde hun fortalt en medarbejder, at hun følte sig fanget i en
forkert krop.
Det betød, at hun kom i halvvejshus med
kvindelige ex-misbrugere – hvilket hun var
glad for – og fik en kvindelig rådgiver. Men de
var ikke gearet til at hjælpe hende med problemstillingen omkring at være transkønnet,
og der blev ikke talt mere om det.
Efter halvvejshuset kom hun i 1999 til botilbuddet Østre Gasværk. Jeannie kom i praktik i en lille elektronikvirksomhed. Hun startede på teknisk skole, og herfra kom hun for 11
år siden til den virksomhed, hvor hun arbejder
i dag. Her er hun med til at producere måleudstyr til lyd.
I de år fandt hun også en psykolog, hvor
hun fik gennemarbejdet nogle af de voldsomme ting, der var sket i hendes liv. Psykologen måtte dog sige til Jeannie, at hendes
følelse af at være kvinde i en mands krop
kunne hun ikke hjælpe med. Her måtte hun
henvende sig på Rigshospitalets Sexologiske
Klinik. Det var hun dog først klar til en årrække senere.
Springer ud på jobbet
Da Jeannie havde været clean i tre år, begyndte hun at leve et dobbeltliv. Om dagen gik hun
på arbejde klædt som mand. Om aftenen klædte hun om, lagde makeup og forvandlede sig til
kvinde. Det skete typisk ude hos mænd, hun
mødte på nettet og indledte forhold til.
- Man lever et skjult liv, hvor man først
er sig selv, når man kommer hjem bag lukkede døre. Det er afsindig hårdt. Bare det at være homoseksuel var som sagt en sygdom frem
til 1983. I dag er det stadig en sygdom at være transkønnet. Man er ikke en rigtig kvinde
uden en livmoder. Men hvem siger, det er det,
der gør en til kvinde?
Da Jeannie havde været clean i otte år, kom
hun til et vendepunkt, hvor hun vidste, at der
måtte ske noget.
- Jeg blev født på ny, da jeg blev clean. Men
det var ikke nok. For der var stadig store begrænsninger, når jeg ikke kunne udtrykke mit
virkelige køn.
- Det uudtrykte i mig skulle frem – ellers
ønskede jeg ikke længere at leve, siger hun.
Jeannie gik til sin chef og fortalte om sin
situation, og hvordan hun havde det med
sit køn. ’Er det ligesom politikeren på Ærø?’
spurgte han med henvisning til det tidligere medlem af Folketinget for Fremskridtpartiet, Hugo Holm, som skiftede køn og blev til
Annette – og som i øvrigt ifølge Wikipedia siden som kvinde har været med i både Radikale Venstre og Liberal Alliance. Det bekræftede
Jeannie. Chefen sagde, at det var hendes egen
sag, og at det var okay.
Åbenhed på jobbet
Jeannie begyndte at gå i kønsneutralt og delvist feminint tøj. Men efter et stykke tid følte hun sig stadig låst fast. Hun aftalte med sin
chef, at der på arbejdspladsen blev indkaldt til
et gruppemøde, hvor hun fortalte kollegerne
om sin transkønnethed. Gruppen spurgte, om
de måtte snakke om det bagefter, og hun sagde ja.
- Nogen siger, jeg er modig, men det har
været livsnødvendigt for mig at stå frem på
jobbet. Ellers kunne jeg heller ikke blive opereret, hvis jeg ikke var åben om det.
Der gik yderligere tre måneder, og på ny
følte Jeannie sig begrænset. Hun tog initiativ til på et afdelingsmøde med 50-60 personer
kort at fortælle om sin situation. Fra grupperne under AA og NA har hun lært ærlighed og
dét at sige tingene åbent.

fakta om transkønnethed
- I starten havde jeg arbejde, men det blev umuligt, når jeg ikke
havde et sted at bo. Jeg kunne ikke holde mig soigneret og måtte
finde mad i containere. At leve på gaden er et helvede.
22
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
På arbejdspladsen stod Jeannie frem og fortalte om
sin transkønnethed. Men hun går stadig til frokost
lidt før de andre, fordi hun ikke kan lide, når 200
mennesker kigger på hende.
- Jeg blev født på ny, da jeg blev clean. Men det var ikke nok.
For der var stadig store begrænsninger, når jeg ikke kunne
udtrykke mit virkelige køn.
Transkønnet eller transperson er betegnelser
for personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk ikke stemmer overens med det køn, de blev
tildelt ved fødslen. En variation inden for dette
spekter er at være transvestit – det vil sige, at
man lejlighedsvist kan lide at iklæde sig det
andet køns tøj. Som transvestit er man som regel
grundlæggende tilfreds med sit køn og har ikke
nødvendigvis noget ønske om at skifte køn.
Der skønnes at være op mod en procent af
befolkningen, der er transkønnede/transpersoner. Det er officielt set stadig en psykisk sygdom
at være transkønnet.
Selvmordsraten for transkønnede er højere
end for resten af befolkningen.
Arbejdsløshedsprocenten er også højere end
for andre befolkningsgrupper.
De transkønnede har flere interesseorganisationer, bl.a. er de en del af Landsforeningen for
Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner,
www.lbgt.dk. Der findes også Foreningen af
Transkønnede i Danmark (FATID).
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 23
På arbejdspladsen var der dog tavshed efter mødet.
- De talte om mig, men de turde ikke gå
hen og spørge om noget, forklarer hun.
Der gik nogle måneder, så tog Jeannie
skridtet fuldt ud, også på jobbet. Hun fik kunstige silikonebryster, som man kan sætte ind i
en lomme i bh'en, og hun fik lavet hår-extensions.
Så kom tillidsrepræsentanten fra 3F hen
og spurgte, om hun ikke ville holde et foredrag
i kantinen. Det skulle hun lige tænke over.
Men den 8. marts, på kvindernes internationale kampdag, holdt hun et foredrag på 3F.
- Jeg var meget nervøs, men bagefter fik
jeg en masse positiv respons. En periode efter
at jeg sprang ud, følte jeg, at når jeg kom ned i
kantinen klokken 12, så var der 200 sæt øjne,
der gloede på mig. Det pinte mig meget, indtil
der en måned senere var en, der sagde til mig:
’Der vil altid være 200 sæt øjne, der hviler på
dig.’ Det gav en anden følelse at få det vendt.
Jeannie går dog altid i kantinen cirka klokken 11.15, for så ved hun, at der ikke er fyldt.
Hvis hun først har tid klokken 12, venter hun
til 12.45, hvor der igen er færre spisende.
- Den opmærksomhed kan jeg stadig ikke lide. Men foredraget gav et vendepunkt, så
folk nu bedre forstår, hvorfor jeg er klædt, som
jeg er.
Operation i Thailand
Jeannie begyndte på Sexologisk Klinik i København i starten af 2006 og gik der knap seks
år. Men af mange årsager var det ikke så enkelt at blive kønsskifteopereret i Danmark,
så Jeannie startede i 2006 på at spare op til at
- Når man er fanget i sin
krop, hvilke muligheder har
man så? Jeg fandt en måde
at overleve på. Og det var ved
at drikke og tage stoffer.
24
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
kunne rejse til Thailand og blive opereret der.
- Jeg sparede op sådan, at hvis systemet i
Danmark ikke kunne eller ville hjælpe mig, så
havde jeg selv pengene.
Jeannie formåede at spare 200.000 kroner
op over seks år og lånte de sidste penge. Næste
hurdle var, hvordan hun skulle skaffe sig fri
fra arbejde i så lang tid, det ville kræve at være i Thailand.
Hun fik lov til at spare to ferieår op og
knoklede som en vanvittig. Og endelig, den 29.
februar 2012, tog hun til Thailand.
Her gik Jeannie gennem en stor operation: Hun fik ændret sit underliv til at være en
kvinde, og hun fik lavet bryster med implantater. Desværre skete der det, at højre bryst begyndte at hæve, og lægerne var nødt til at fjerne begge implantater på hendes 47-års fødselsdag. Hun kom hjem og fik så i stedet lavet
silikonebryster i Danmark.
Hendes stemme er blevet lysere, men ikke
så lys, som Jeannie kunne ønske sig. På Bispebjerg Hospital er de ved at undersøge, hvordan
de kan hjælpe hende med at få en lysere stemme. Inden operationen var hun allerede startet
i hormonbehandling med østrogen.
- Det har været en fantastisk vej at gå at
blive transformeret. Også bare det at skulle lære at bruge makeup. Selvom det efter operationen har taget kroppen og psyken noget tid at
falde på plads. Før operationen var jeg fysisk
stærk, og det er jeg ikke mere, fordi jeg ikke
længere producerer det mandlige kønshormon
testosteron. Fordi jeg får østrogen på daglig
basis, har mine muskler mistet deres styrke.
Og jeg er begyndt at tage på, selvom jeg ikke
spiser mere end før, smiler hun.
- Men den måde, jeg har det på indeni,
er helt anderledes. Hvis nogen førhen grinede i bussen, så følte jeg mig forkert, og at det
handlede om mig. Det tænker jeg ikke mere.
Det med at føle mig forkert er fuldstændig forsvundet, fordi billedet i spejlet stemmer overens med den, jeg er. Jeg fortryder ikke operationen og kønsskiftet et sekund! Jeg kan kun
forbande, at jeg ikke gjorde det for længe siden.
- Som en, jeg kender, sagde: Jeg er født i en
lyseblå krop med en lyserød sjæl. De to ting
harmonerer ikke. Men nu efter min operation
passer billedet. Når jeg før i tiden så mig selv i
spejlet, var det eneste, jeg ville se, den øverste
del af min krop. Og den brød jeg mig heller ikke om, fordi jeg havde hår og skæg i ansigtet.
Det var afskyeligt.
- Det med at resten af kroppen, underlivet,
ikke passer til billedet af at være en kvinde.
Jamen, det var helt forkert. Jeg følte mig magtesløs og fuld af væmmelse. Men når man er
fanget i sin krop, hvilke muligheder har man
så? Jeg fandt en måde at overleve på. Og det
var ved at drikke og tage stoffer.
- Det med at føle mig forkert er
fuldstændig forsvundet, fordi
billedet i spejlet stemmer overens
med den, jeg er. Jeg fortryder
ikke operationen og kønsskiftet
et sekund! Jeg kan kun forbande,
at jeg ikke gjorde det for længe
siden.
Nye drømme
Efter operationen er nye drømme stille og roligt begyndt at tage form for Jeannie. Blandt
andet vil hun gerne gøre mere ved sit hjem
og have lavet mere ved sin krop. Hun skal til
Thailand igen og have lavet femininiseringsoperationer. Det handler blandt andet om at
ændre hendes kæbeparti, nakke samt hårgrænse, bryn og vipper til det mere feminine.
- Da jeg lige var blevet stoffri, følte jeg mig
i en håbløs situation. Men jeg fandt ud af, at
Fordi Jeannie får østrogen på daglig basis, har hendes muskler mistet sin styrke. Men når hun nu ser i
spejlet, er hun den samme person, som hun føler sig indeni.
der var lys i tunnelen forude. Jeg skulle først
lære at være ærlig. Og have tillid. Stille og roligt blev lyset og håbet til tillid, som så blev til
tro på, at det kan lykkes, siger Jeannie.
Hvad så med kærester? Officielt var hun før
operationen som mand til kvinder.
- Når man har et ulige cpr-nummer, forventes man at være til kvinder. Men det at have
sex med kvinder var at lave et overgreb på mig
selv. At levere den seksuelle del. Efter jeg startede på Sexologisk Klinik, fik jeg mandlige bekendtskaber – men jeg blev ved med at gøre
overgreb på mig selv.
- Jeg var nødt til at få den operation. Jeg
stoppede alle forhold, og i en årrække havde
jeg ikke partnere. Det var afskyeligt, at nogen
skulle røre ved mit underliv, mens jeg havde
en krop som en mand, siger Jeannie Nielsen,
der efter operationen har haft en mand som
kæreste i et par måneder.
Hun går stadig i grupper hos AA og NA.
Hun taler med ligesindede om sine følelser i
stedet for at tage stoffer. Og hun har erkendt,
at hun har brug for de grupper resten af livet.
Hun er også frivillig og hjælper til i Terminal 1,
som er et værested under Hovedstadens Røde
Kors for stoffri narkomaner og ædru alkoholikere. For mennesker, der ønsker at komme videre i livet med de udfordringer, der kan opstå
i den nye tilværelse som clean/ædru.
Hvis du kunne møde dig selv som 12-årig –
med den viden du har nu – hvilket råd ville du så
give dig selv?
- Så ville jeg råde mig selv til at gøre, hvad
jeg havde lyst til. Jeg ville dygtiggøre mig og
spare en masse penge op, så jeg kunne rejse til
Thailand og blive opereret, når jeg fyldte 18.
Og starte i hormonbehandling. Det har givet
mig et helt andet liv.
Det er blevet sent. Fjernsynet kører stadig
som et lydtapet i baggrunden. Æblekagen nåede vi aldrig til.
- Det er muligt at finde sin vej i livet. Også selvom det hele kan virke meget svært. Jeg
vil gerne gøre mit til at vise, at det kan lade sig
gøre. Også for andre, slutter Jeannie Nielsen. |
jeannies liv i tal
1965 født
1972 starter i lille skole
1973-1978 mobning
1978 misbrug starter
1983-1988 turbulente ungdomsår med eskalerende misbrug
1990 edb-assistent
1993 arbejder i Tyskland
1997 hjemløs. Stoffri i december på Møn
1999 flytter ind på Østre Gasværk
1999-2001 går hos psykolog
2001 får toværelses i Nordvest
2001-2004 lever dobbeltliv
2006-2012 Sexologisk Klinik
2006 vendepunkt, begynder at spare op til
kønsskifteoperation – og springer gradvist
ud på jobbet
2012 opereret i Thailand – får cpr-nummer som
kvinde
2013 frivillig på Røde Kors' værested for stoffri
narkomaner
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 25
Politikere møder Hus Forbis hold af hjemløsejournalister og professionelle, der arbejder sammen.
det til en respektabel måde at leve på, at Jacob
Haugaard er med til at sparke valgkampen 2015
i gang her i Hus Forbi ved som tidligere politiker at blive interviewet af en tidligere hjemløs.
Siden de sociale ydelser blev flyttet fra Socialministeriet til Beskæftigelsesministeriet,
har det gjort ekstra ondt at være ’løs’, især arbejdsløs og hjemløs. Selv hjemløse, psykisk syge og misbrugere skal i dag møde på jobcentret
og arbejdsprøves.
Derfor er det befriende, at Jacob Haugaard
stadig på melodien til ’Internationale’ synger
’Venner, lad værktøjet ligge, hvad skal vi bruge det til? Arbejde gider vi ikke. Det har vi tyskerne til!’
- Hele den der misbrugsvej,
jeg kørte hen ad; der kom hele
tiden nogle vejspærringer, ligesom i Israel. Så må man aflevere sin værdighed, så må man
aflevere sit udseende. Så ligner
man lort. Man må hele tiden
aflevere et eller andet. Da det
så lykkedes mig at blive ædru,
måtte jeg gå hele vejen tilbage
og prøve at få det hele igen.
Arbejde til de syge
Der er kun det arbejde, der er. Man kan godt opfinde nogle jobs, men det er alt for dyrt, siger Jacob Haugaard som kommentar til, at syge og hjemløse mennesker
faktisk tvinges til udsigtsløse møder på jobcentrene i dag.
Ideen om
det perfekte samfund er syg
Du sagde: ’Hvis arbejde er så sundt, så giv det til
de syge!’ Det gør man jo i dag. Men har regeringen ikke misforstået dit budskab lidt?
- Jo, det har de nok misforstået, siger Jacob
Haugaard.
- Du taler om arbejde, og så taler du om
hjemløse og psykisk syge. Det er sådan tre heste, man altid rykker af stalden, når der er valg.
Og så er man ikke meget for at snakke om det
mere. Men man kan jo også sige, at det giver
nogenlunde sig selv. Enten er der arbejde, eller
også er der ikke arbejde. Staten har så opfundet
en masse arbejde, og det bliver vel også løsningen fremover. Hvis der er så mange, der melder
sig for at arbejde, at så bliver de nødt til at finde
noget mere.
- Dengang, jeg var hjemløs, var vi næsten kun psykisk hjemløse. Vi var misbrugere
ad helvede til, og så var vi psykisk syge. Dengang gav de dig altid et sted at bo. I dag begynder der jo at komme en gruppe af hjemløse,
der simpelthen er sat ud af økonomiske årsager. Jeg kan huske, jeg havde sådan et klubværelse oppe i noget, der hed Skansepalæet i Aarhus. Væggene kom ned i hovedet på mig, da jeg
røg en kæmpe fed ud af vinduet. Jeg kunne slet
ikke være derinde. Jeg skulle simpelthen bare
være sammen med nogen.
- Det er derfor, jeg er helt vild med Kirkens
Korshær og Blå Kors og sådan nogen, for de be-
handler ikke folk, og det er sgu ikke alle folk,
der kan behandles. Jeg er simpelthen imod at
alkoholbehandle folk, der ikke vil behandles.
Så er det godt, der er nogen, der holder forretningen åben: Her kan du få noget at æde, her
er varme på, og her er nogen at snakke med.
Det var min drøm om systemet; at der var mange flere af sådan nogle steder, for man er altid
fejlernæret, når man går på gaden, og specielt
hvis man er misbruger, og man fryser fra oktober til maj.
- Men det med at give arbejdet til de syge var jo bare for at vende det rundt. Det er
et ordsprog af den slags, der eksisterer i alle sprog. Det er et portugisisk ordsprog. De har
også et i Sverige med, at hvis borgmesteren synes, det er så sundt at hugge brænde, hvorfor
gør han det så ikke selv? Ordsprogene har altid
været et budskab fra det arbejdende folk til de
bestemmende klasser, kan man sige.
Job som forbruger
- Jeg kunne godt tænke mig, der var et job, der
hed forbruger. Dengang jeg var en 16-17 år, var
der en bog, der hed ’Hvad kan jeg blive’, hvor
man kunne læse, hvordan man bliver alt muligt. Men man kunne ikke bare blive forbruger.
Det er der ellers behov for, det var det, jeg lær-
te i Folketinget. Hvis man skærer 60 millioner
kroner i overførselsindkomsterne, så mangler
der pludseligt 60 millioner kroner i supermarkederne og døgnkioskerne, og det er en katastrofe for storkapitalen.
- Da jeg fik socialhjælp, sagde vi om det, at
det var en betaling, vi fik for ikke at være kriminelle.
- Men systemet kan jo kun brødføde nogle.
Der skal også være mennesker, der laver noget!
Men i dag har politikerne jo, ordsprog eller ej,
taget det helt bogstaveligt.
- Nej, det passer ikke helt. Man kan godt opfinde nogle jobs, men det er alt for dyrt. Nu har
jeg tilknytning til Muskelsvindfonden, og folk
med muskelsvind troede, at så blev der nogle
skånejobs eller flexjobs for dem. Men nej, nej,
goddaw do. Alle de skånejobs, det er man selvfølgelig efter. Det er pissedyrt, der er slet ikke
råd. Politikerne mangler penge. Når de så sidder i fjernsynet overfor de handicappede, pensionisterne og de hjemløse, så synker de lige en
klump i halsen, så bliver det svært.
- Men jeg har altid elsket det ordsprog, for
det er så provokerende.
At tale op og ned
Når det kom til folk, der havde det svært, som var
anderledes og nogle skæve eksistenser, så talte du
dem jo op, da du var politiker. Det er anderledes i
dag. Nu oplever vi, at politikerne taler om ’dem og
os’ og taler socialt udsatte mennesker ned. Har du
et godt råd til nutidens politikere med hensyn til,
hvordan de kan lade være at tale folk ned?
- Jeg mener simpelthen, det er et udtryk for,
at de ingen respekt har for andre mennesker.
Jeg er vokset op ved Psykiatrisk Hospital i Risskov, og der var to typer inde på det hospital.
Vi var nogle, der respekterede folk, uanset om
de var sindssyge eller ej, om de var rige eller
fattige. Jeg elsker rige mennesker, og jeg elsker
succesfulde mennesker. Det er slet ikke det.
Men dermed ikke være sagt, at jeg hader dem,
hvor det ikke lige er gået så godt.
- Så var der en anden type. De talte simpelthen så nedsættende om folk, der ikke gik den
lige vej. Det er folk, der skal have vasket mun-

Hus Forbi indleder valgkampen op til folketingsvalget ved at lade en tidligere hjemløs
interviewe en tidligere politiker
af Peter Marqvard og Poul Struve Nielsen
foto: Ole Joern
Sangeren, entertaineren og livskunstneren
Jacob Haugaard kender til flere sider af livet
end de fleste. Han kan optræde for en forsamling af hjemløse og socialt udsatte i Esbjerg med
en vittighed, der er rundet af egen erfaring:
- Når man får en adresse, så får man sådan
nogle breve, så man ville ønske, at man ikke
havde fået nogen adresse, sagde han ved Hjemløses Venners nytårskur i Musikhuset i januar.
26
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
Han kender virkelig rudekuverternes tyranni. Han har levet både på gaden og på Tinge. Og
han kender til misbrug. Han er ædru alkoholiker, og han er åben om det.
Han er også en af de bedste Aarhus-historier nogensinde. Fra 1979 til 1994 stillede han
op til Folketinget for Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer. Ved Folketingsvalget 1994 blev han valgt ind som løsgænger med
23.253 stemmer.
Jacob Haugaard er en politiker, som har
holdt de fleste af sine valgløfter. Han forlang-
te blandt andet Fregatten Jylland gjort kampklar. Skibet blev færdigrestaureret i 1994. Han
forlangte pissoiret genopført foran Musikhuset
i Aarhus. Der kom en toiletbygning i 1986. Også
trafikpolitisk havde han stor succes med at love medvind på cykelstierne. Det har der været
masser af. Og som han siger:
- Hvis du cykler til arbejde i modvind, kan
du jo bare vende om. Så får du medvind hele
vejen hjem!
Det er især på grund af hans indsats for at
gøre manglende tilknytning til arbejdsmarke-
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 27
den. Hvis jeg skal give et råd til politikerne, så
er det: Lad være med det der. For det kommer
efter jer, I bliver nappet. De får problemer. Det
kan jeg hilse og sige. Man skal stå ved nogle
principper, og det hele er et spørgsmål om værdighed.
- Hele den der misbrugsvej, jeg kørte hen
ad; der kom hele tiden nogle vejspærringer, ligesom i Israel. Så må man aflevere sin værdighed, så må man aflevere sit udseende. Så ligner man lort. Man må hele tiden aflevere et eller andet. Da det så lykkedes mig at blive ædru,
måtte jeg gå hele vejen tilbage og prøve at få
det hele igen.
- Det eneste, jeg ikke afleverede ved de der
gates, det var min stolthed.
- En dag skulle jeg i det der tv-studie på
Hovedbanegården i København. På vej derhen
kom der en gående. Jeg kunne godt se, han var
sådan en af vores. Så siger han: ’Hvad så, Haugaard. Dig gik det jo godt. Det gik jo anderledes
med os andre.’ Så gik han bare videre. Så stod
jeg der og tænkte: ’Hvad? Skal jeg begynde at
drikke for at få god samvittighed?’ Det var bare bip-bip, så var han væk igen. Men han efterlod bare sådan en stinkende lort. Hvad skulle jeg stille op med det der. Da vidste jeg ikke,
hvad jeg lige skulle svare. Så selv som hjemløs
skal man lige passe på med, hvad man siger!
Respekt
- Og jeg opdagede til min gru, at de der borgerrøvhuller havde ret i det, de sagde til mig: Respekt er ikke noget, man får. Det er noget, man
fortjener. Det var jeg godt nok mange år om at
finde ud af.
- Folk underkender også, at det er en værdi at være fuld eller skæv. De taler også så dårligt om mange mennesker, fordi de ikke mener,
det er nogen værdi at gå rundt og være fuld eller skæv. Og hvad er det for noget vrøvl? Det er
det da. Det er, som Gnags synger: ’Jeg er fodgænger, så er jeg da noget.’ Et eller andet er
man.
Hjemløs
- Jeg bryder mig i øvrigt ikke om ordet hjemløs.
- Det er som med enlige mødre. Jeg har aldrig mødt to enlige mødre, der var ens. Jeg har
heller aldrig mødt to hjemløse, der var ens. Det
er en fælles betegnelse, som om alle var maskinarbejdere eller tømrere. Den kan man ikke
bruge til noget. Jeg kan huske, når jeg var på
Falkevej København, hvor Hjemløsehuset lå.
De københavnske hjemløse er ekstraordinært
hjemløse. Sådan er alt jo i København. Det er
ligesom i Amerika. Alt er for stort. De sad med
hæfteplaster på brillerne og så ud som om, de
var pudset i margarine. Så siger jeg: ’I er meget
vigtige. I er det vigtigste, der findes i samfundet!’ De spørger: ’Nå, er vi det?’ Og jeg svarede:
’For efter jeg har været sammen med jer. Når
jeg så kommer hjem, så føler jeg mig dobbelt så
meget hjemme!’
- Det er også en måde at tale hele den hjemløse gruppe op på, at hvis du ikke har dem, der
lever helt derude, så er det svært at finde midten. Problemet med politik i dag er, at de allesammen samles inde på midten. Jeg vil gerne
have en ordentlig kommunist, og ikke de to fotomodeller der fra Enhedslisten, men nogle, der
siger: ’Det skal nationaliseres. De bankfolk der,
de skal allesammen have en ildrager op i røven.
Nu skal vi have tjek på pengene.’ Så ville Socialdemokratiet pludselig blive det midterparti, de skulle være. Sådan nogle tosser som mig
og Glistrup, vi skal da tilbage, så vi kan finde
midten.
- Ideen om det perfekte samfund er syg.
Fornuft, fornuft, fornuft, fornuft. Hvis du aldrig er ufornuftig, så ved du ikke, hvad fornuft
er. Hvis du aldrig er ulykkelig, så ved du heller
ikke, hvad lykke er. Det er det, de er ude i. De
tror, de kan nedlægge alkoholisme og kriminalitet, hjemløse og alt muligt. Gu’ kan de ej, siger
Jacob Haugaard. |
Nytårstale til nationen
Ikke bare dronningen og statsministeren, men også Hus Forbi-sælger Conny Karina Andersen holdt en
nytårstale til hele nationen. Den blev sendt på dagbladset Politikens web-tv. Hus Forbi bringer den her lidt
forsinket, men så tidligt vi kunne nå det.
Kære Danmark
Mit navn er Conny Karina Andersen. Jeg er sælgerrepræsentant i Hus Forbi.
Jeg har fået æren af i en nytårstale at løfte sløret
for, hvad der rører sig på bunden af samfundet.
Mange derude ved ikke særligt meget om os.
Hvorfor vi er endt her og er blevet hjemløse eller socialt udsatte. Der er lige så mange grunde til det, som
der er mennesker. Ingen er ens.
Vores politikere forstår ikke andet end ’penge,
penge, penge’ og ’spare og spare.’ De ser os og ved, vi
er der. De snakker om os, når det er valgtider, eller
når en af os dør derude, fordi politiet og ambulancen
ikke ville rykke ud.
Vi er en broget skare fra alle samfundslag, som
er ramt på en eller anden måde. Vi ikke, som mange
tror, alle misbrugere af noget. Men vi har alle et hjerte, der banker.
hus forbi-sælger
allan thomsen
er død
Det er ingen guldgrube at sælge avisen, men det
giver lidt til at komme videre på, og det hjælper til
ikke at give op.
Dig og mig
Jacob Haugaard har i december udgivet en
ny cd ’Venner’, som de desværre ikke vil spille i
radioen, selvom Facebook-smagsprøverne lover
klassiske Jacob Haugaard-melodier og tekster
med masser af humor og lune. Han var folketingsmedlem som løsgænger og repræsentant
for Foreningen af Bevidst Arbejdssky Elementer
fra 1994 til 1998, har tidligere lavet film, især
Jydekompagniet, og optrådt sammen med Finn
Nørbygaard. Tidligere var han makker med Claus
Carlsen, som Haugaard også spillede sammen
med, da han var forsanger i den legendariske
aarhusianske rockgruppe Sofamania.
Peter Marqvard er tidligere restauratør,
som røg gennem systemet, blev hjemløs og
havnede på forsorgshjem. Han har nu lejlighed og
fleksjob i Esbjerg. Han er medstifter af Empartiet
og stillede med sin egen udsattedagsorden op til
det seneste kommunalvalg i Esbjerg uden at blive
valgt.
Poul Struve Nielsen er redaktør af Hus
Forbi.
28
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
| mindeord |
I dag er det mig. I morgen måske dig.
Ingen kan føle sig sikker på ikke at blive ramt af
nedturen og ende i hjemløshed. Det er især mange
unge, der må opholde sig på gaden på grund af mangel af boliger.
Det er vores kommende guld, som skal tjene til, at
vi som gamle kan få et værdigt liv og en pension.
Sagsbehandlere rundt om i landet tør ikke råbe op
om de ulige regler, de skal forvalte. Regler, som ødelægger mere, end de gør gavn for de svage.
I juletiden åbnes masser af hjerter, og mange gør
en forskel med mad og varmt tøj. Det er så smukt.
Men når nytåret er overstået, går det hele i glemslen
igen, og vi fryser stadig. Vi er stadig sultne. Vi mangler stadig en form for bolig, hvor vi kan være i læ for
kulden og så videre.
Mange kæmper en ulige kamp for at komme op.
Nogle alene, andre i grupper.
Hus Forbi har gennem snart 20 år hjulpet mange
videre med avisen. Folk støtter hinanden, løfter en
op, der er gået ned.
Hjælp til selvhjælp
2014 blev desværre året, hvor hjemløsheden og antallet af social udsatte eksploderede i et uoverskueligt omfang.
Hvis ikke der sættes alvorligt ind nu, ender vi måske i 2015 med at være over 50.000, der er ramt.
Mine ord er til jer alle derude.
Tænk med hjertet!
At støtte en avis som Hus Forbi redder mennesker
og liv på længere sigt. Avisen holder os fast i, at det
kan betale sig at være på og ikke sumpe ned i et endnu større hul.
Husk sælgerkort
Desværre er der også mange ulovlige sælgere. Så køb
aldrig fra éen uden gyldigt sælgerkort.
Butikker smider os væk mere end før på grund af,
at der er folk, som ikke ved, hvordan man skal opføre
sig. Det er noget, vi gør meget ud af i Hus Forbi.
Til alle partier uanset farve, kommunalbestyrelser, sagsbehandlere!
Ni ud af 10 gange bruger I flere midler på at finde
nejhatten frem end på at hjælpe.
Det er altid bedre at forebygge end at helbrede.
Det har I helt glemt. Jeg er stolt over at være en del
af Hus Forbi, for uden dem var jeg her ikke i dag.
Det at være sælgerrepræsentant og kunne gøre en
forskel er blevet min passion og mission.
Lytte, lære og finde fornuftige løsninger, der kan
få de ramte videre, så de kan få et godt liv med indhold.
I kan være med ved at støtte os uden altid at skulle høre hele vores livs historier først.
Mine sidste ord er: Husk, at alle mennesker er
smukke på hver sin måde.
Godt nytår,
Conny Karina Andersen
(Hus Forbis sælgere vælger selv sælgerrepræsentanter i
forskellige dele af landet. De fungerer som mentorer for
nye sælgere. Conny Carina Andersen repræsenterer sælgerne i hovedstadens forstadskommuner.)
Se talen på
http://politiken.dk/tv/debattv/ECE2496686/hjemloeseconny-karina-andersens-nytaarstale-vi-er-stadigvaeksultne/
HUS FORBI
Allan var Hus Forbi-sælger
i Silkeborg: Han var en af vores
forholdsvis nye sælgere. Han var
en god sælger, der altid havde
sine faste kunder. Allan kom meget i Kirkens Korshærs varmestue
i Silkeborg, hvor han efterlader
sig mange venner, og hvor han
var meget vellidt. Allan gik meget
op i sin elskede kat og sine
mange fisk. Han vidste meget
om alt muligt, og han var altid
klar på en god snak. Hvis nogen
manglede hjælp, var Allan også
altid klar. Derfor har hans kat
også fået nyt hjem, da en af hans
venner i Varmestuen selvfølgelig
nu tager sig kærligt af den.
Æret være Allans minde.
Hus Forbi-vennerne i Silkeborg
og medarbejderne i Silkeborg
Varmestue.
husforbi-sælger
karina holm er
død
Karina solgte Hus Forbi I
hovedstadsområdet. Hun var et
stille gemyt, som af og til kom i
Hus Forbis medarbejdercafé på
Nørrebro, hvor hun altid var sød
og venlig overfor alle.
Æret være hendes minde.
Hus Forbi
| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 29
| gadespejlet |
foto: Mette Kramer Kristensen
Konfirmander lavede
kunstauktion
for hjemløse
I december blev fem malerier, lavet af konfirmander fra Sankt Nikolaj Skole i Esbjerg, bortauktioneret i Vor Frelser Kirke. Projektet blev kaldt
Konfirmander i farver.
Konfirmanderne fik ved auktionen 7.800
kroner ind, som også i dag blev overrakt på check
til Kirkens Korshærs Varmestue i Esbjerg som en
julehjælp til hjemløse og socialt udsatte i Esbjerg.
Malerierne var af en sådan kvalitet, at der var
rift om dem til auktionen – hvilket jo også siger
sig selv, når de kunne indbringe så stort et beløb.
Konfirmanderne havde forinden haft besøg af
Hus Forbi-sælger André fra varmestuen i Exnersgade i Esbjerg. Han fortalte om sit hårde liv på
gaden, suppleret af socialpræst Ingelise Wenzel.
Hus Forbi-sælger Michael Tajo tager byens puls og
skriver om stort og småt fra gaden, hvor han bor.
En af mine Hus Forbi-kolleger af hunkøn (som
reelt bor på gaden) skulle en dag tømme sin urinblære så presserende, at hun var nødt til at finde
den nærmeste busk. Det gjorde hun så, og da hun
var færdig og havde alle tre lag på, kunne hun ikke
finde sine trusser. Først på dette tidspunkt opdagede hun, at hun hele tiden havde haft dem på, så
de blev lidt mere end almindeligt våde.
En anden gang havde hun en flyverdragt (også
kaldet ’heldragt’) på og skulle det samme. Bagefter
hev hun heldragthætten over sit hovede blot for at
opdage, at hun havde urineret i den.
For et års tid siden stod jeg foran Netto ved
Brøndbyøster Station. Det var en weekend, så da
en kunde kom ud af forretningen, sagde jeg mit
sædvanlige: ’Ka' du ha' en god weekend.’ ’Nej tak,’
svarede hun vrissent, hvorpå jeg med endnu et smil
spurgte hende, om hun så havde lyst til at have en
dårlig weekend, hvortil hun svarede: ’Ja, tak!’ Så
kunne hun heldigvis ikke undgå at grine.
| off-line |
Dette maleri var det mest populære ved auktionen.
© Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: [email protected] www.tonnyrimsmed.dk
Tonny
Rimsmeds
hjørne
At firmaer skal betale skat
det er altså noget værre pjat
Jeg synes vi skal lave vores eget skattely der er masser af plads oppe i Thy
Vi kan spørge Formand Juncker han ved hvordan det funker
For det er da den rene fryd sådan med lidt skattesnyd
VIKAR-X ER KREERET AF HANNE REFFELT
vil du vinde
Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen
om boggaver - fra vores helt egen verden.
SEND LØSNINGER TIL:
Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N
senest 5. marts.
Mrk. kuverten 'OFFLINE'
Navn _________________________________________
Adresse ______________________________________
Postnr ____ By ________________________________
vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk
30
| HUS FORBI | nr. 2 februar | 19. årgang
HUS FORBI
| nr. 2 februar 2015 | 19. årgang | 31
sælger nr. 1324
Jacob Vang
Jacobsen
| ny hus forbi-sælger |
af Birgitte Ellemann Höegh
foto: Mette Kramer Kristensen
3
spørgsmål
hvad fik du at spise i går?
- Jeg fik, øhhh, spiste jeg ikke noget mad i går? Jo, jeg fik
æbleskiver hjemme hos en veninde. Jeg spiser ikke fast, for
min følelsesorientering er ødelagt. Jeg forveksler sult med
stoftrang. Det har taget mig mange år at blive bevidst om
det.
hvad er vigtigst for dig?
- … min datter på 19, som jeg ser, når hun har tid, og at
give noget godt tilbage til verden, inden jeg skal herfra.
hvad skal der til, for at du får det bedre?
- Tiden skal bare gå, jeg ligger vel, som jeg har redt, og kan
vel ikke få det bedre, end jeg har det lige nu. Det er nok
urealistisk, at jeg bliver helt clean og får en bolig. Jeg har
kæmpet med det hele livet, men mit lod er måske bare, at
jeg skal sælge Hus Forbi og være hjemløs. Det er jeg i gang
med at forlige mig med.
32
| HUS FORBI | nr. 2 februar 2015 | 19. årgang
Jacob Vang Jacobsen tager en pause fra gaden på Værestedet i Jægergårdsgade i Aarhus. Her kommer han et par gange
om ugen for at købe sine aviser, gå på nettet, få et gratis måltid
mad og gøre brug af det sociale samvær med de andre.
- Jeg har ikke andet at lave. Jeg er førtidspensionist, fordi jeg har en dyssocial personlighedsforstyrrelse og adhd, og så
har jeg været misbruger i mange år. Jeg var i behandling sidste år ved samme tid, og det går sådan set meget godt. Jeg ryger mindre heroin, end jeg nogensinde har gjort i mit liv, fortæller han.
Engang troede Jacob Vang Jacobsen, at han havde en brist,
men oven på 15 misbrugsbehandlingsforløb har han efterhånden fået en forståelse for, at årsagen til hans diagnose skal findes i en rodløs barndom, hvor han oplevede massive svigt fra
sine forældre og andre voksne og blev sendt på institutioner og
i plejefamilier.
- I dag kommer jeg et par gange om ugen i NA-fællesskabet
(Anonyme Narkomaner, red.) og er klar over, at jeg har en afhængighedssygdom. Det er næsten ligegyldigt, hvad jeg tager,
så bliver jeg afhængig af det lynhurtigt. I starten tager man
stoffer, fordi man synes, man bliver bedre til nogle ting og til at
være i sociale relationer, men til sidst finder man ud af, at man
slet ikke kan noget uden sine stoffer. I NA finder jeg styrken til
ikke at tage stoffer og være fucked up hver dag. Det er dem, der
giver mig håbet, og så kommer jeg her i Jægergårdsgade for at
være sammen med ligesindede.
Det var også her, han blev inspireret til at komme i gang med
at sælge Hus Forbi, som gerne skal stabilisere hans økonomi.
- Jeg var træt af, at det var sidst på måneden ’den tredje’. Og
så var jeg klar over, at jeg havde to valgmuligheder: Enten kunne jeg gå ud og lave kriminalitet, som jeg har gjort hele mit liv,
eller også kunne jeg gøre noget nyt. Og da jeg for første gang i
mit liv har en ren straffeattest, valgte jeg Hus Forbi. Lige først
havde jeg falsk stolthed og skulle vænne mig til tanken om at
stå og tigge penge af folk. Derfor gik der otte måneder, før jeg
kom i gang med at sælge. Nu er det en helt naturlig del af det,
jeg foretager mig hver dag. Stoltheden må man jo bide i sig. Når
man har været stofmisbruger i mange år, oparbejder man et
urealistisk billede af sig selv, men når man får nogle perioder,
hvor man er clean, bliver det mere realistisk. Det nytter ikke at
bilde mig selv ind, at jeg er gangster eller gadedreng eller noget andet af det fine. Jeg sælger aviser, og det betyder, at jeg får
noget at spise.
Jacob sælger sine aviser i Aarhus, hvor han lever på gaden,
eller i Silkeborg, hvor han sidst havde en lejlighed. Han røg ud
af sin lejlighed, fordi han havde et stort overtræk på sin konto,
som banken gik ind og dækkede med de penge, der skulle have
været betalt til boligselskabet. |
Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad
der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.