1. No category

Dimissionstale sommer 2015
Kære forældre, kære lærere og især kære unge mennesker.
At tænke sig at en stor del af jer for knap 10 år siden skulle have jeres første skoledag her på skolen,
med sommerfugle i maven et godt greb i far og mors hånd, en ny skoletaske med Diddle (gerne i
lyserødt), Teenage mutant Turtles (gerne i sort eller grøn), når I smilte og det gjorde I, når der blev
taget fotos, så var der ikke så mange tænder i jeres munde fordi I var ved at skifte mælketænderne
ud, I var ca. halvt så høje og jeres forældre kunne løfte jer op og jeres motorik var sikkert lidt luntet
hvilket blev tydeligt af sår på knæ, arme og albuer, jeres stemmer var lyse og nu skulle I til at lære
at læse, skrive og regne. En stor dag for jer og jeres forældre men også en dag der blev holdt på det
mere afslappede og uformelle plan.
Og nu sidder I her 10 år efter med en følelse af forventningsglæde, spænding – måske endda
nervøsitet ift. hvad der venter jer i dag og sikkert især de kommende år, men lige nu og her er I nok
lidt påvirkede over at sidde her i en lidt anderledes – formel – sammenhæng. Det er også en særlig
dag som fortjener, at vi er lidt højtidelige og gør lidt ekstra ud af den og dermed jer.
For mig er det også en ganske særlig dag, når jeg står her og ser ud over jer og jeres forældre – det
er jo noget helt specielt at få sendt Rathlouskolens afgangsklasser godt af sted med nogle bevingede
ord og med et indhold som sætter sig lidt fast i bevidstheden – så håber jeg, at det lykkedes!
Når jeg skal tale til og især om personer eller grupper, så er det vigtigt for mig at lytte til de
mennesker, der har været og er tæt på dem og jeg har derfor også lyttet til, hvad jeres lærere har sagt
og fortalt de seneste måneder – dvs. primært, når de har talt om jer.
Og det har faktisk været rigtigt positivt og det bekræfter også min personlige oplevelse af jer. Jeg
vil med det samme erkende at jeg har fulgt jeres årgang med endnu større nysgerrighed end
normalt, fordi jeg selv er forældre til en pige som er jævnaldrende med jer og derfor har brugt jer
som en uvurderlig hjælp til min kamp om at forstå, hvad der sker i hovedet på en 15-16 årig. Jeg har
fundet ud af en del, men jeg har også en fornemmelse, at der er meget mere som jeg slet ikke har
forstået. Det er vist noget med, at generationskløften er på størrelse med Grand Canyon, så det er
slet ikke underligt, hvis min følelse er sådan.
Men jeg har noteret mig en bestemt egenskab som har kendetegnet jer i den periode jeg har været på
skolen. I tør stille spørgsmål og nogen gang stiller I endda mange spørgsmål.
Tor Nørretranders står bag en bog som helt klart er henvendt til nysgerrige børn men den kan også
hjælpe os voksne i det utroligt svære arbejde i at være eller fremstå som altvidende for vores børn
Bogen hedder Børnespørgehjørne – spørgsmål de voksne ikke kan svare på.
Den sad jeg forleden og bladrede i og faldt over følgende i hans indledning:
”De voksne bliver tit vrisne når man spørger om noget, de ikke kan svare på. Det er dumt af dem.
For det er godt at spørge, især om det man ikke ved.
Nogle gange spørger man om noget som ingen mennesker ved. Det er de bedste spørgsmål. Også
selv om de er irriterende for den voksne, der lige troede, at hun vidste det hele.
Videnskab handler om at spørge om det man ikke kender svaret på. Det er det vigtigste: At
spørge……..”
Bl.a. er der i bogen følgende spørgsmål.





Hvordan vokser bjerge?
Hvorfor er der græs overalt?
Er Gud til?
Hvorfor skal vi sove?
Kan man ikke få solen til at stå senere op, så man ikke skulle så tidligt i skole?
Og enkelte af de spørgsmål kunne faktisk godt være udtænkt af jer i den tid I har gået på skolen…
sååå det lover faktisk godt for jer.
Når jeg står her og betragter jer så er der tre ord eller begreber som dukker op i hovedet på mig:
1. TRO
2. HÅB
3. Junkfood
Når man taler på en dimission så er der faktisk tale om en afslutning. En afslutning kan nogle gange
være noget vemodigt endda lidt sørgeligt, men i det her tilfælde så er ordet afslutning i særdeleshed
koblet op på noget modsat – nemlig ordene: start eller begyndelse.
I dag fejrer vi, at I afslutter grundskolen og lige efter sommerferien vil mange jer starte på et nyt
kapitel i jeres livsbog. I begynder på et nyt forløb dvs. enten en af de mange ungdomsuddannelser,
efterskoleophold eller måske en helt tredje vej.
Og jeg har stor TRO på, at det skal gå jer godt fremover. I giver også selv udtryk for, at I har den
tilstrækkelige TRO på jeres egne evner samt muligheder. Og det er også langt bedre end at lade
andres begrænsninger og manglende tiltro til sig selv og egne evner forhindre en i at nå sine mål.
Det er efter min mening en kvalitet at være lidt naiv og hele tiden have tiltro til sine medmennesker
og TRO på, at de har gode intentioner, dvs. at man kan have tillid til dem.
Jeg har også et stort HÅB om, at I vil løfte vores verden op til et endnu bedre niveau. I er den nye
generation fyldt med HÅB om, at ting kan lade sig gøre, begrænsninger omdøbes til udfordringer,
som I nok skal magte. Et HÅB som ingen må tage fra jer, et HÅB som vil skabe de forandringer
som er nødvendige som er uventede og som sætter spor for eftertiden.
Som Pippi siger så klogt ” det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert ” – hvilket godt
kunne være jeres årgangs motto.
HÅB er intet andet end TRO ( Jean Cocteau) – men hold nu fast i begge dele.
Og så var det der med junkfood: Jooo, mit kontor vender ud mod kantinen og dermed skolegården
og indgangen til hovedbygningen. Og vedvarende observationer over de sidste år forklarede mig
den enorme mængde emballage, som fyldte op i papirkurve og skraldespande på skolen.
Emballage - hvor der enten stod pizzaria, grill, kebab, sandwich, og andre listige steder blev slæbt
ind på skolens område i spisefrikvartererne og især drengene viste at deres appetit samt stofskifte
vist ikke fejler noget.
Skolens politik ift. sundhed har vist ikke helt slået igennem hos jer på det område.
Men bortset fra det, så er I nogle skønne unge mennesker med mod på livet og som tager fat i de
udfordringer, der bliver stillet jer – I er unge mennesker som man kan vise sin tillid til uden at blive
skuffet over, at tilliden ikke bliver håndteret respektfuldt nok. Tværtimod så synes jeg at vi –
heldigvis – ikke skulle bruge særligt mange ressourcer og tid på noget som irettesættelser,
disciplinering, adfærdsregulering og andre. Næ nej I har næsten været for gode til at være sande.
MEN jeg sagde også kun NÆSTEN.
I lever faktisk fint op til skolens værdier ifm. det at være aktiv, turde tage ansvar, yde sit bedste og
søge sine personlige succeser i samarbejde med andre.
I og jeres forældre har i samarbejde med de forskellige vigtige voksne omkring jer- lærere og UUvejlederne nok haft en del overvejelser om, hvilken retning jeres liv skulle tage. Fordi der er faktisk
en del I kan vælge i den store uddannelsesbutik. Langt flere valgmuligheder end bare for 5-10 år
siden og sikkert også mange flere end jeres forældre havde.
Og når I nu er udsat for så mange muligheder så vil der også være en vis risiko for, at I kommer til
at ramme skævt eller rettere sagt ikke ramme helt plet fra starten af.
Den situation vil I måske komme til at stå i flere gange i fremtiden og derfor få flere erfaringer, men
jeg vil ikke belemre jer for meget med min erfaringer, fordi en person, der hedder David Jensen har
en gang sagt: ”Erfaring er en billet til et tog, som allerede er kørt. ”
Jeg er normalt heller ikke tilhænger af at give for mange råd, men jeg vil dog alligevel komme med
noget der ligner en anbefaling og det er, at I aldrig må glemme at forfølge jeres personlige drømme,
selvom de til tider – især for andre - kan virke langt ude, uopnåelige, urealistiske, umulige eller
umoderne på nuværende tidspunkt.
Og hvis nogen skulle finde på at sige, at I for meget så skal I blot tænke - så er de for lidt.
Jeg kan allerede nu love jer, at I kommer ud for dårlige dage, svære dage, gode dage og så alle dem
midt i mellem – og jeres tålmodighed vil helt sikkert blive sat på prøve og nogen gange vil I føle, at
det hele kan virke uoverskueligt på lige fod med 3 alpeetaper for en motionscyklist eller at lære at
binde sløjfe for en 5 årig dreng.
Jeg har dog den sikre tro, at det skal lykkedes for jer, fordi I allerede på Rathlouskolen har vist mig,
at I er i stand til at arbejde hen imod jeres mål og slutresultaterne har vist, at det også er lykkedes
for jer at nå de fleste af målene.
Jeg håber at I vil tænke tilbage til jeres tid på Rathlouskolen for meget godt og huske den bl.a. for
nogle af de værdier vi gerne vil værne om:
”……. gensidig respekt, åbenhed, loyalitet og engagement, for at alle parter tillidsfuldt kan yde
deres bedste. …….. respekt er hele grundlaget for, at det gode forhold mellem mennesker kan
opretholdes.” Værdier som kan virke lidt højtidelige men som er fundamentet for det vi har forsøgt
at bibringe jer.
Inden jeg slutter min tale så vil jeg sige stor tak til alle jeres lærere, der har været med til at forme
jeres skolegang – stået for jeres dannelsesproces som vi håber, har sat sine spor hos jer. De har
brugt en masse tid, knoklet og svedt - over en del år - på at vejlede, opdrage, udfordre og sikkert
også til tider vække jer, samt skabe plads til forskellighed og mangfoldighed, så I kunne udvikle jer i
takt med jer selv og jeres egne forudsætninger – og jeres lærere har brugt meget energi på at vejlede
jer til at finde egne og respektere andres grænser for, at kunne indgå i et forpligtende fællesskab på
skolen og alle andre steder i det samfund I befinder jer i.
Det har jeres lærere gjort mere end godt – det kan jeg både på se resultaterne på afgangsbeviserne,
som jeg har underskrevet de seneste dage, men også ved at se, høre og opleve jer i løbet af det
forgangne år. Så husk nu at give dem et fortjent klap på skulderen, dvs. give dem den anerkendelse
som de fortjener efter veludført arbejde.
Stor tak til jer forældre – tak for et fint og konstruktivt samarbejde, stor tak for lån af jeres børn,
børn som gennem tiden er blevet til unge mennesker som efter min bedste overbevisning er mere
end klar til et nyt kapitel i deres – og til dels jeres liv. Det er en stor tillid I har vist os ved at
overlade dem, der står jer allernærmest - jeres ”små ” guldklumper - i vores varetægt i så mange
timer over en ganske lang tid. Den tillid er vi stolte over og jeg er overbevist om, at alle på skolen
har gjort deres ypperste for at leve op til det store ansvar.
Tak til jer elever/ unge mennesker i afgangsklasserne – jeg har haft fornøjelsen at følge jer over 4 år
og de gange jeg har mødt jer i forskellige sammenhænge, så har det været til stor glæde og lettelse
for mig at vide, at I skal være med til at bære vores samfund videre - og helt egoistisk tænke, at I vil
være grundlaget for min generations ve og vel når vi bliver endnu ældre.
Jeg vil minde jer om, at selv om det for jer er den sidste dag på skolen og I med stor spænding samt
forventning ser frem til det nye, der venter jer, så vil det glæde os, hvis I til tider vil kigge forbi og
hilser på - eller bare holder kontakten ved lige på anden måde.
Nu vil jeg slutte min tale til jer og det gør jeg med mit faste og sidste citat som en af de helt store
forfattere/filosof i Danmark har udtalt: ”At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove
er at miste livet.”
Husk det nu!! Jeg ønsker jer alle sammen god vind og alt godt i jeres videre livsforløb
Tak for jeres lydhørhed.