1. No category

Kongsted:
Adrenalinjunkie
De fleste kender ham som dj’en
Kongsted, der for alvor brød igennem lydmuren i år med hittet Chuck
Norris, der har hærget landets diskoteker og hjemmefester sommeren over. Men samtidig med at have
fået en guldcertificering i antal af
downloads og to gange platin for
mere end 3,6 millioner streams har
den langhårede Kongsted med det
borgerlige navn Andreas også formået at gennemføre sin uddannelse
som cand.merc. i Finance and Strategic Management på Copenhagen
Business School. Med spillejobs
hver weekend og et speciale, der
skulle skrives, kalder han selv oplevelsen for en ”kakao-vild sommer”,
og hurtigt i samtalen bliver det da
også klart, at Andreas Kongsted ikke
er kommet sovende til sin succes.
Tværtimod går ét bestemt ord igen
og igen når han fortæller: Disciplin.
– Jeg har delt tingene meget op mellem uddannelse og musik. Det er
en meget speciel måde at leve på,
men man lærer også en hel masse
disciplin af det. Da det hele karambolerede, var det meget stringent.
Fire dages speciale, to dages livejobs, fem dages speciale, to dages
livejobs og så videre.
Afslutningsvis tog Kongsted alene til
Norge i en hytte i ti dage og færdiggjorde resten af specialet:
– Det er nok det hårdeste, jeg nogensinde har oplevet. Jeg havde
ikke taget noget som helst med til
8
at distrahere mig. Jeg sad mutters
alene i den hytte dér og kunne kigge
over på et bord, der var fyldt med
min computer og papirer. Det var en
konstant dårlig samvittighed, hver
dag, for jeg skulle bare skrive de 80
sider på engelsk, fortæller han.
fået min karakter. Jeg kunne flyve
bagefter. Jeg var helt oppe at ringe,
som et eller andet lille barn, der har
fået en overdosis sukker. Præcis på
samme måde havde jeg det efter
koncerten på Skanderborg. Man var
først helt oppe at køre over det, men
så bagefter blev man helt rolig og afslappet omkring det. Og stolt. Fordi
man ved hvor meget hårdt arbejde,
der har ligget forud for det. Dét med
at sætte sig nogle mål og nå dem,
dén disciplin, det er den fedeste følelse i verden. Og så selvfølgelig lige
at se et publikum gå helt amok over
ens musik.
DEN BLØDE OG DEN HÅRDE
KONGSTED
På den måde afsluttes ringen ganske fint for Kongsted, da musikken
og uddannelsen altid har fulgtes ad
hånd i hånd for ham. Dj-interessen
startede allerede som dreng, men
det var først i 2003, at han for alvor
blev seriøs med musikken og begyndte at få faste jobs hver weekend.
Senere på året begyndte han så på
Copenhagen Business School:
– Det lyder måske underligt, men det
har bare gået stille og roligt fremad
på begge fronter. Folk omkring mig
synes jo, det har eksploderet på meget kort tid, men i virkeligheden har
det jo taget mig ti år at komme hertil,
hvor jeg er nu. Igen har det været
kontrasterne, jeg har nydt. Når jeg
var ude og spille i weekendenerne,
så kunne jeg lukke helt af for alle bøgerne og de kloge tanker og i stedet
fokusere 100 procent på musikken
og nuet. Og omvendt var det fedt at
komme tilbage til hverdagen og de
rutiner, som følger med. Det er fedt
at bruge sit hoved på flere forskellige måder.
FRA HULEMAND TIL
10.000 FANS
Ud over disciplinen er også kontrasterne et gennemgående punkt i
Andreas’ liv, der trækker i vidt forskellige retninger. Kulminationen
opstod, da han efter at have levet
som en anden huleboer i det norske
fjeld tog direkte videre for at spille
på Smukfest:
– Samme dag, som jeg kom hjem
med en færge fra Norge, hoppede
jeg direkte ind på scenen på Skanderborg, hvor jeg skulle afløse for
Solange Knowles. Det var fucking
vildt! Efter næsten to ugers isolation
stod der pludselig 10.000 mennesker og råbte og skreg og ventede
på mig. Det var så kontrastfyldt, men
også så fedt.
For Kongsted er det netop de to oplevelser, der skiller sig ud i hans
arbejde mod at nå toppen, og som
han beskriver som det vildeste, han
har oplevet indtil nu:
– At aflevere specialet og optræde
på Smukfest var en kulmination på
både min uddannelse og min karriere. Det var den vildeste følelse,
da jeg havde afleveret, forsvaret og
Kongsted: Adrenalinjunkie
Tekst: Bo Andersen
03 / 2014 Baxter Magazine
9
JUSTIN TIMBERLAKE - DET HANDLER OM MAGI
Justin Timberlake har solgt
over 70 millioner album, siden
hans musikkarriere begyndte
for 15 år siden.
Dengang var han det yngste medlem af boybandet
‘N Sync. Hans to soloalbum Justified og FutureSex/
LoveSounds var megasucceser, og selvom han tog en
femårig pause til at fokusere på en sideløbende filmkarriere, har Justin Timberlake bevist, at han er i stand
til at jonglere med begge kunstformer. Hans comebackalbum, The 20/20 Experience, er et af de mest
solgte album i 2013 indtil videre, og det ser
ikke ud til at tage af med udgivelsen af
hans andet album, The 20/20 Experience
2. Han har netop vundet to GAFFA-Priser
i kategorien Årets Udenlandske Mandlige Kunstner og Årets Udenlandske Album (The 20/20 Experience). GAFFA har
mødt Justin Timberlake i Cannes under
filmfestivalen og senere i Las Vegas, hvor
han er midt i sin tour med Jay-Z.
Du er på tour med Jay-Z og du samarbejder blandt andre med Timbaland.
Hvordan vælger du dine samarbejdspartnere ?
Det handler om at have godt samarbejde. En
producer og musiker kan indimellem skabe
magi i fællesskab. Ligesom en instruktør og
skuespiller kan. Som for eksempel Martin Scorsese og Robert De Niro.
Når de samarbejder, opstår der en form
for magi. Det
handler meget
om kemi… Man
kunne måske
sammenligne
min kemi med
Timbaland
med Scorsese og De
Niro. Jeg vil
nødig lyde
indbildsk,
10
men jeg føler, at vores kemi skaber en ny lyd, hver gang
vi samarbejder. Det er altid interessant.
Du er midt i din tour og er lige kommet hjem fra Rio de
Janeiro. Hvordan går din tour ?
Det er helt utroligt. Der er mange musikelskere og lidenskabelige fans i Brasilien. Men jeg har ikke haft tid
til at nyde stranden, for vi skulle flyve her til Las Vegas
lige efter vores show. Vi gik direkte fra scenen ind i flyet
og fløj hertil.
Du har udtalt, at der ikke længere er substans i moderne
musik. Hvad mener du med det ?
Der er for meget musik, der lyder ens. Jeg føler, at jeg
hører den samme sang igen og igen. Sikkert fordi sangene er produceret af den samme person. Det er
ikke progressivt i mine øjne. Men jeg er jo ikke
musikambassadør. Der er også meget musik, som jeg godt kan lide. For eksempel Daft Punks nye album. Jeg er vild
med det, som Pharell har lavet. Jeg
er vild med Queens Of The Stone
Ages album. Der er meget musik, som er udkommet i år, som er
meget progressivt i flere forskelige
genrer. Det er første gang i min karriere, at jeg ikke anser mig selv for
at være en popkunstner. Jeg laver
bare musik. Man forsøger at lave
det musik, som man ikke hører på
radioen, for det er den eneste måde,
man kan gøre en forskel.
Du har efterhånden lavet musik i mange
år. Nyder du stadig dine gamle sange ?
»Jeg synger og danser til dem på
scenen indimellem. Jeg
betragter dem i
lyset af den
tid,
hvor
de blev til.
Hver sang
repræsenterer en
form for
minde.
Jeg
bliver
mindet
om,
Justin Timberlake - Det handler om magi Tekst : Tina Jøhnk Christensen
hvad jeg havde gang i, dengang jeg lavede hvert enkelt musikstykke. Men så
snart man har skrevet en sang, er man færdig med den. Man skriver en ny.
Den går ud i æteren og bliver til noget andet og får en betydning for andre
mennesker.«
Hvilken sang er din yndlingssang ?
»Jeg har ikke en yndlingssang som sådan. De betyder alle sammen noget helt
særligt for mig. De repræsenterer alle et øjeblik, hvor en melodi udsprang.«
Hvis du nu skulle vælge en ?
»Det kunne ikke lade sig gøre. Jeg kan ikke. Det er ikke fordi, jeg ikke vil svare
på dit spørgsmål, men jeg kan ikke. Jeg udgav en plade i marts måned, og det
er første del af en musikalsk udmelding for mig. Det er de nye sange, som
jeg virkelig holder af lige nu, fordi de er helt friske for mig, og de sange, som
jeg har udgivet her i efteråret er sange, som har en helt speciel betydning
for mig, fordi jeg lige er blevet færdig med at mikse dem, og det er virkelig
spændende. Jeg nyder stadig hele processen.«
Er der sange, som kan få dig til at rynke på næsen ?
»Nej, det er der faktisk ikke. Jeg har haft forskellige motiver bag forskellige
sange, og der er nogle, der er sjovere end andre, og nogle er mere følelsesladede end andre. Men jeg ville ikke have udgivet dem, hvis jeg havde følt sådan.«
LOGISK SANS
Har du nogensinde kunnet identificere dig med en kunstner, som kæmpede
forgæves for et gennembrud ?
»Jeg tror, at jeg har nydt godt af min logiske sans i denne business. Jeg har
hele tiden formået at finde nye inspirationskilder og gøre tingene en anelse
anderledes end tidligere. Jeg leder efter projekter, som jeg frygter, fordi vi
alle sammen mere eller mindre bevidst ønsker at vide, hvad vi kan udrette,
og hvor langt vi kan gå. Hvis man er i stand til at inspirere sig selv på den
måde, så kan man holde den kørende og ikke undgå at gå fra det ene projekt
til det næste.«
Hvordan vurderer du, om du har succes eller ej ?
»Man kan lave mange forskellige analyser af, hvad succes er. For os, der
skaber noget ud fra en idé, er det ikke oplagt at måle succes på, hvordan
resultatet bliver modtaget. Nar man har skabt noget, og det er udkommet,
har det sit eget liv i æteren. Man skal ikke lade sig påvirke af forventninger
til, at det skal opfattes på en bestemt måde.«
Hvordan klarer man sig i musikbranchen ?
»Malcolm Gladwell (amerikansk journalist og forfatter, red.) har en 10.000
timers teori. Den går ud på, at man ikke kan anse sig selv for at være en
ekspert, før man har brugt 10.000 timer på det. Den teori er jeg enig i. Der er
mange kunstnere, der bruger det antal timer på deres kunst, men de bliver
aldrig hørt. Jeg har mødt mange talentfulde mennesker igennem tiden, som
af en eller anden grund ikke bliver hørt.«
Selvom du ikke ønsker det, kan du godt passe ind i kategorien »popstjerne«.
Hvordan formår man at forblive cool og populær ?
»Hvad er en popstjerne ? Det kommer an på, hvordan man beskuer tingene.
Sådan ser jeg nemlig ikke på det. Jeg laver bare musik. Indimellem er man
populær, og andre gange er man ikke.« Jeg ved ikke helt, hvad det betyder.
03 / 2014 Baxter Magazine
COUNTRYMUSIK I BLODET
Justin Timberlake synger country
i Ethan og Joel Coens film Inside
Llewyn Davis, hvor han spiller Kim
Berkey. Det faldt ham helt naturligt.
»Det er en anden stil end min egen
musik, fastslår Justin bestemt, da
han er på Cannes’ internationale
filmfestival for at promovere filmen
i maj måned i år.«
»Men jeg voksede jo op i Tennessee,
hvor blues og rock and roll stammer
fra. Min bedstefar havde en gammel
Gibson guitar, og han lærte mig fingerpick, så det føltes hyggeligt og
sentimentalt at medvirke i denne
film.«
Justin Timberlake har formået at
køre en succesrig filmkarriere parallelt med sin musikkarriere. Han
lagde ud med filmen Edison i 2005
og har bevist sit skuespillertalent
blandt andet i David Finchers The
Social Network (2010) og Clint Eastwoods Trouble With The Curve (2012).
»Jeg havde aldrig i mit liv forestillet
mig, at jeg skulle medvirke i en film
af Coen-brødrene. Jeg havde ikke
drømt om, at jeg skulle få mulighed
for at bruge mit musiktalent i forbindelse med en filmrolle, så jeg har
opnået en del mere end forventet de
seneste to år.«
FORHOLD TIL METALLICA
Metallica har lige lavet filmen »Metallica Through the Never«. Hvad er
dit forhold til Metallica ?
»De er legendariske. Jeg tilbragte
faktisk lidt tid med Lars på filmfestivalen i Cannes for nylig, og jeg
ser meget frem til at se deres nye
film. Jeg er helt vild med Metallica,
og min co-producer og jeg spiller
Metallica, når vi holder pause fra
arbejdet, når vi er i studiet. Det er
ikke engang løgn.«
11
FOKUSER PÅ DET VIGTIGE
Hvordan bevarer man sit moralske
kodeks i en kynisk branche som
musikbranchen ?
»Det handler om at fokusere på det,
der er vigtigt for en rent personligt.
Der er mange i vores branche, der
skelner mellem succes og fiasko,
godt og dårligt, rigtigt og forkert. Det
handler om valg. Jeg befinder mig
på et stadium i livet og min karriere,
hvor det ikke handler så meget om
mig. Jeg holder fast i de øjeblikke,
hvor jeg er i gang med at lave en film
eller lave et album eller være på tour
og samarbejder med de involverede
mennesker. Jeg kan ikke rigtigt sige,
om folk har ændret deres syn på
mig. Jeg kan ikke snakke om, hvad
andre mener om mig. Alle har ret
til at mene, hvad de vil. Men man
skal prøve at tage et skridt tilbage
og undgå at blive, hvad alle andre
ønsker, man skal være. For det løb
kan man ikke vinde. Så ender det
med at handle mere om den person,
du prøver at være, end det handler
om dig.«
Hvad laver du, når du har fri ?
»Jeg lytter til musik. Jeg spiller musik. Jeg laver musik… Jeg synger.«
Bryder du ofte ud i sang ?
»Bryder jeg ofte ud i sang, haha ?
Ligesom (synger) : »She’s beautiful…« ? Det er mere sandsynlige, at
jeg laver en moonwalk, haha !«
FAKTA
Navn : Justin Timberlake
Født : 31. januar 1981
Fødested : Memphis, Tennessee,
USA
Profession : musiker, skuespiller,
producer og entreprenør
Ægteskabelig status : gift med skuespilleren Jessica Biel i 2012
Album :
Justified, 2002
FutureSex/LoveSounds, 2006
The 20/20 Experience, 2013
The 20/20 Experience 2, 2013
12
Justin Timberlake - Det handler om magi Tekst : Tina Jøhnk Christensen
03 / 2014 Baxter Magazine
13
MØ
24-årigve popkomet MØ har aldrig haft en
plan B. I dag har hun en pladekontrakt, en
buzz i branchen og spalteplads i de musikmedier, der er værd at nævne.
Baxter Magazin har talt med den
fremadstormende kunstner under
årets by:Larm-festival i Oslo
»Pilgrim«, »Maiden« og »Glass«.
Tre sange. Det er, hvad den danske
kunstner Karen Marie Ørsted – også
kendt som MØ – har ude i offentligheden. Alligevel er hun over det
sidste halve års tid for alvor begyndt
at opbygge sig en solid hype. Så stor,
at internationale medier som NME,
The Guardian og Pitchfork allerede
har fået øje på danskeren. For nylig
spillede MØ til Vegas Udvalgte, på
den hollandske festival EuroSonic,
og her i weekenden var det så tid
til at tage en tur til Oslo, hvor festivalen by:Larm stod for døren. Her
var der to koncerter på programmet
for MØ – en klub på 11. etage med
udsigt over Oslo, og en på en betydeligt større og godt fyldt teltscene.
Vi fangede Karen Marie Ørsted på
14
hendes hotel i Oslo for at høre, hvordan det i grunden er pludselig at
opleve sit ansigt på web- og magasinforsider, mens man turnerer på
store udenlandske branchefestivaler og befinder sig i store musikmetropoler som New York, hvor interessen lader til at være voksende
op til albummets snarlige udgivelse.
PLADEN SKAL
VÆRE FÆRDIG NU
Udefra ser det ud som om, at der
virkelig sker meget for dig – hvordan
er det at være i dine sko lige nu?
– Det er rigtig fedt, men vi har rigtig
meget fokus på at lave pladen færdig lige nu. Det er det, mit hovedet
kredser mest om. Jeg er så glad for,
at der er så god respons på tingene,
men – der ikke noget men, og lidt
alligevel, haha – men lige nu er der
bare rigtig meget fokus på pladen.
Den skal laves færdig nu.
I virker bare til at have rigtig travlt
med mange jobs i udlandet, store
byer og så videre?
– Jeg elsker at rejse, det er det fedeste. Det er virkelig fedt at komme
et sted hen, hvor du har et formål:
at spille musik – som er det, jeg
allerbedst kan lide. Det elsker jeg.
Det har jeg aldrig lyst til skal stoppe.
Hvad har du egentlig haft af udenlandske jobs?
– Det var CMJ-festivalen i New York
i oktober sidste år, der startede det
hele. Og så har vi haft London en
måneds tid efter, hvor vi også spillede fire shows. I år startede vi med
EuroSonic, Hamburg og nu by:Larm
– i næste uge er det Luxembourg og
Nordklang Festival i Schweiz. Derefter USA (blandt andet SXSW red.)
og Tyskland. Så jo, der er rimelig
mange jobs i kalenderen.
Hvordan har det været?
– Helt vildt fedt. Jeg elsker det. Jeg
kan godt lide, at man er af sted et
hold (MØ er tre på scenen i deres
nuværende live setup red.) – et team
– og så møder man andre danskere
undervejs. Det er helt vildt hyggeligt.
Selvom jeg elsker at spille i Danmark, så er det også overvældende
at komme til udlandet og spille for >
» Spice Girls
satte mig i gang «
Karen Marie Ørsted alias MØ
15
tre shows, og de var alle sammen
fyldte. Det var New York – en af mine
yndlingsbyer – så det var helt vildt.
Når jeg tænker tilbage på det, så var
jeg bare i en ekstase i den weekend,
– Jo helt bestemt. Samtidig med at
for det var helt umuligt at fatte, at det
jeg er sindssygt lykkelig over, at folk
rent faktisk skete. Det var helt weird,
har taget godt imod det, men jeg
og så er det blevet fulgt op af, at der
føler et ret stort pres over, at der kun
har været rigtig godt fyldt op til vores
er tre numre ude. Det er svært, når
shows. Ikke for at være overdrevet
man er i en posiydmyg, men det
tion, hvor man ikke
har været virkeJ
eg
er
sindssygt
engang har lavet
lig overvældende.
lykkelig over, at
et debutalbum, for
Især fordi, at jeg
man føler lidt, at
ved, at når jeg selv
folk har taget godt
man nærmest ikke
tager til koncert,
«
imod
det kan andet end at
så tager jeg ikke
Karen Marie Ørsted alias MØ
skuffe, når det er
afsted med minså lidt, det er bygdre det er noget,
get på. Ikke at jeg siger, at jeg ikke
som jeg virkelig gerne vil se. Så hvis
tror, jeg kan leve op til det, men jeg
de er taget ned for at se mig, så er
har det bare sådan, at jeg ikke rigtig
det virkelig fedt.
kan tage den omtale til mig, før at
Har der været andre?
albummet kan bære det. Det ved jeg
– London var også virkelig fedt, og
i princippet ikke, om det kan endnu.
der var godt fyldt op – også EuroSoDet er lidt noia.
nic. Det har været vildt spændende,
Hvordan er din
og det har været virkelig fedt. Euromavefornemmelse?
Sonic på Simplon (klub i Groningen
– Det er svært at sige, men man
red.) – det var en fed oplevelse, der
bliver nødt til at føle efter, hvad man
var også en speciel stemning den
selv synes er rigtigt. Det var den
aften.
måde, de andre numre blev lavet
på, og det er sådan, musik bliver
STORT PRES
lavet, når man ikke har noget pres.
OMKRING ALBUMMET
Man må bare følge sit hjerte. Jeg
har tænkt meget over, nu hvor der
Det er jo en ting, at der har været
er et ret stort pres omkring at færen masse opmærksomhed, og en
diggøre pladen, at jeg bliver nødt til
anden ting, at man føler, at sucat mærke helt efter. Føles det rigtig
cesen følger med – hvordan føler
for mig? Jeg vil selvfølgelig gerne
du, at det er lige nu, for du bygger
please publikum, men det vigtigste
vel stadigvæk op?
er, at jeg i bund og grund føler mig
tilfreds med det, når det kommer
ud. Det kan ikke nytte noget, at man
» Det har været virkelig
overvældende «
Karen Marie Ørsted alias MØ
»
> en pakket sal. Vi har været så heldige
indtil videre, at der faktisk har været
stort set fyldt alle steder, vi er kommet. Det gør også, at man bliver endnu
mere taknemmelig. Man bliver vildt
overvældet. Udenlandske mennesker
er kommet for at se showet. Det er
vildt. Hvordan har folk taget imod dig?
– Jamen, de har været virkelig søde,
og de har tage godt imod det. De har
været virkelig interesserede, og der er
jo altid rart.
NEW YORK ET VENDEPUNKT
Hvis du skal fremhæve et udenlandsjob, der har været noget helt særligt?
– CMJ i New York var virkelig vanvittigt.
Det var første gang, vi spillede i udlandet med det live-setup, som vi har nu.
Det var også første udenlandske job
med MØ overhovedet. Der spillede vi
16
Interview/MØ Tekst: Rune Schlosser Foto: Petra Kleis
03 / 14 Baxter Magazine
prøver at ramme et eller andet, eller
prøver at gøre et eller andet specifikt
for at gøre andre glade. Så tror jeg
ikke, at det bliver godt. Det er meget
vigtigt, at det er ægte. – Hvis det
flopper, så kan jeg i det mindste
stå inde for det. Og så kan jeg ikke
blive sur på mig selv over, at jeg ikke
skulle have gået i en anden retning.
Man skal ikke tænke over alle de retninger, man skal bare beslutte sig
for, at det er sådan her, jeg vil have
det. Det prøver jeg på. Min mavefornemmelse er, at jeg i hvert fald føler,
at jeg kan være mig selv bekendt.
DISTANCE TIL AL OPMÆRKSOMHEDEN
Hvad med det her med, at man begynder at se sit ansigt på alle mulige
forsider – se sig selv på nogle store
medier nationalt og internationalt?
– Jeg bliver virkelig lykkelig. Samtidig har jeg den tilbageholdenhed over, at albummet ikke er ude
endnu, så jeg kan ikke helt tage det
til mig, før at jeg har vist, hvad jeg
kan. Det er fedt, men jeg har en
slags distance til det.
Hvor langt er I egentlig i processen
med albummet nu?
– Vi (albummet bliver blandt andet lavet i samarbejde med Ronni
Vindahl og Eloq, red.) er ret langt.
Det spidser lidt til nu, for vi skal til
at have den gjort færdig. Det er en
lidt speciel situation at stå i, fordi vi
i princippet har haft lang tid, men
lige pludselig skal det til at være >
17
> nu. Det er jo et værk, og alle de her
numre har vi arbejdet på i lang tid.
Der er også kommet nogle nye til –
samtidig med, at der sker en masse
ting med koncerter og medier. Jeg
vil ikke brokke mig over det, det er
jo bare sådan livet er, og vi er mega
privilegerede, at vi står i den her
situation. Det er jo bare at gøre det,
og så sørge for at man er sig selv, og
at man er ægte omkring det – lige
meget, hvad man gør. Men vi er et
godt stykke – langt.
Hvad kan vi forvente af den plade?
– Det passer rigtig godt sammen
med de tre ting, der ligger ude nu.
Det er ikke fordi, at der sker et eller
andet drastisk genreskift, men vi har
også nogle ting, som stikker lidt i
nogle andre retninger, og så noget
der er helt downtempo – og noget,
der er mere kantet. Det er lidt svært
at sige, for jeg har arbejdet med de
her numre så længe, at det måske
bare er noget, jeg synes. Jeg har
også spillet mange koncerter, hvor
jeg har de her numre med, så jeg
synes, det er meget i MØ-universet.
Jeg synes ikke, at der er noget af det,
der stikker helt af. Der er noget, der
er lidt mere kantet, og noget der er
lidt mere mellow.
Mærker man på
den her type festivaler, at der er det
her særlige branchefokus, når man
står på scenen?
– Altså her på det sidste, hvor der
også har været en del buzz omkring
MØ, så har jeg til hver eneste koncert
følt, at jeg skulle leve op til en masse.
Det er også lidt sådan, jeg har
det nu. CMJ var også et overdrevet stort pres, hvor det
var i New York med alle mulige folk
og labels og så videre. Lige for tiden
har jeg vænnet mig til at tænke, at
jeg virkelig skal levere. Haha. Ikke
at jeg siger, at jeg kan gøre det hver
gang, men jeg har vænnet mig til
tanken om, at der måske står nogle
folk, der har en mening.
Mærker man på den her type festivaler, at der er det her særlige branchefokus, når man står på scenen?
– Altså her på det sidste, hvor der
også har været en del buzz omkring
MØ, så har jeg til hver eneste koncert følt, at jeg skulle leve op til en
masse. Det er også lidt sådan, jeg
har det nu. CMJ var også et overdrevet stort pres, hvor det var i New
York med alle mulige folk og
labels og så videre. Lige for
tiden har jeg vænnet mig
til at tænke, at jeg virkelig
» Vi lagde det endelige resultat op på
YouTube, og så gik
det pludselig stærkt. «
Karen Marie Ørsted alias MØ
» Jeg har til hver
eneste koncert
følt, at jeg skulle
leve op til en
masse«
skal levere. Haha. Ikke at jeg siger,
at jeg kan gøre det hver gang, men
jeg har vænnet mig til tanken om, at
der måske står nogle folk, der har
en mening.
Hvorfor startede du
med at lave musik?
– Jeg startede med at lave musik i
2.klasse, fordi jeg havde fået min første ghettoblaster, og cd’en »Spice«
fra Spice Girls, og efter den dag var
jeg bare fuldstændig besluttet på, at
det var musikkens vej, jeg ville gå.
– Jeg var på udveksling i New York
sammen med mit gamle elektropunk-band MOR, da jeg fik besked
om, at jeg skulle spille med MØ til
Spot Festival 2012, som på daværende tidspunkt lå to uger forude. Da
vi skulle lægge noget musik online i
Karen Marie Ørsted alias MØ
18
Interview/MØ Tekst: Rune Schlosser Foto: Petra Kleis
03 / 14 Baxter Magazine
den forbindelse, satte min manager Bjørn mig i kontakt med Ronni
Vindahl, som han har producerteamet
No Wav. sammen med.
Ronni begyndte at arbejde på et af
mine a cappella-tracks, der hedder »Maiden«, og jeg faldt med
det samme for hans lyd. Lige inden
Spot lagde vi det endelige resultat op
på YouTube, og så gik det pludselig
stærkt.
Hvordan vil du selv
beskrive din musik?
– Elektronisk soul, indiepop med street
vibes.
Hvilke(t) album eller kunstner har
været en inspiration for din musik?
– Al musik, som jeg har lyttet til
igennem hele mit liv: Sonic Youth,
Yeah Yeah Yeahs, Billie Holiday, Nico,
RJD2, Bonobo, Santigold, Nirvana,
Sam Cooke osv.
Hvad er din/jeres styrke live?
– Energi og indlevelse, tror jeg
19
EDM
Det er noget tid siden, at klokken passerede
midnat, og efter en solrig dag og sommeraften er den kølige natteluft så småt begyndt
at indfinde sig.
På mainstage har hovednavnet
Tiësto fået opgaven at afrunde arrangementet med et brag, og som
manden, der mellem 2007 og 2011
besøgte Danmark ikke mindre end
syv gange, bl.a. med to udsolgte
koncerter i Parken og som et af hovednavnene på Roskilde og Skive
Festival, så har de par års pause,
siden han besøgte landet sidst da
også trukket mange ud på Refshaleøen denne aften.
Selvom mange som sagt er på vej
hjem, så er pladsen foran mainstage
da også pakket, og alle, der har holdt
ud befinder sig nu her. Når man som
sidste mand på plakaten skal lukke
og slukke, så er der to rigtige ting,
man kan vælge at gøre, diske op med
en hitparade eller spille hårdt og
kontant for at holde energien oppe.
Tiësto har valgt det sidste, og da han
er aktuel med mix-albummet ”Club
Life – Volume 3 Stockholm”, er der
naturligt nok også indslag fra dette.
Det er tydeligt, at en del fremmødte
havde håbet på en perlerække af
Tiëstos utallige hits og er lidt skuffede, men det ser også ud til, at den
hårde stil passer rigtig mange godt.
Der bliver hverken sparet på fyrværkeri, lys eller visuals, og scenen
20
er nærmest konstant indhyllet i ild
og konfetti. Der skal sluttes med et
brag.
FESTIVAL
Efter Tiësto er færdig på mainstage,
spreder den stemning sig, som
mange nok også kender fra sidst
på natten på festivaler. En skønsom blanding af eftertænksomhed
og bearbejdning af dagens indtryk,
desillusioneret hvad-skal-vi-nu og
kollaps af energi og alkoholindtag. Selvom musikken fortsætter
en times tid endnu på den mindste
scene, så spreder mængden sig nu
ud til de mange madboder og for
de flestes vedkommende mod den
lange travetur mod udgangen og
senere den bløde seng.
EDM CPH blev velsignet af et fantastisk sommervejr, der var med til
at skyde eventen godt i gang, og det
forlyder allerede nu, at det vender
tilbage til næste år.
21
Læs interview med talsmanden for NorthSide,
hvor han fortæller om
årets program, ambitioner
og forholdet til Roskilde
Festival
Undertegnede er mødt op på NorthSides kontor i Aarhus midtby for at
tage en snak med festivalens talsmand, John Fogde, om overvejelserne til årets plakat, ambitionerne
for fremtiden og hvordan festivalen
forholder sig til Roskilde Festival,
som de oftere og oftere bliver sammenlignet med. De 10-11 mand, der
befinder sig på kontoret, er alle
dybt koncentrerede foran hver deres computer, da jeg træder ind ad
døren. De kigger alle op, små-hilser,
og John Fogde tager straks imod.
OVERVEJELSERNE OM
ÅRETS FESTIVAL
I tirsdags offentliggjorde I ét af de
sidste hovednavne ASAP Rocky. Kan
du fortælle om bevæggrundene for
valget af ham?
- Vi har endnu ikke tidligere haft
et rigtig stort hiphop-navn, fordi det
22
hverken har været muligt eller et
fokus, som vi har satset 100 procent
på. Med ASAP Rocky føler vi, at vi får
en hiphop-kunstner, som ligger i et
krydsfelt af genrer, således at det
både er interessant for indie-, rockog hiphop-publikummet. Nu har vi,
med ASAP Rocky, appelleret til et
endnu større og bredere publikum,
som er med til at tegne NorthSide
som mere end blot en indie-festival. Derudover synes vi, at han er
så spændende i al almindelighed,
at han vil kunne ramme et helt nyt
publikum, fordi han er en kunstner,
som vækker opsigt efter ét enkelt
nummer.
Ud fra præmissen om, at I gerne
vil forny og forbedre årets program,
hvad mener du så, at I med dette års
navne kan tilbyde, som I ikke kunne
sidste år?
- Faktisk føler vi, at vi med sidste
års program og succes er nået dertil, hvor vi virkelig gerne vil være.
Kernen i vores program er indie,
rock og pop, hvor der selvfølgelig er
plads til overraskelser. Ambitionen
med årets program var at få nogle få
større navne, hvilket vi især har med
et navn som Arcade Fire. Derudover
har vi brugt langt flere penge på
årets program, og hvor vi sidste år
brugte cirka 13 millioner, så har vi i
år brugt 18 millioner.
En tredjedel af jeres program består
af danske kunstnere - kan du fortælle, hvad jeres profil er i forhold
til booking af danske navne?
- Det er faktisk den samme profil, som vi kører med internationale
navne: store navne, mellem store og
nye up-coming, spændende navne.
Således prioriterer vi altså præcis
på samme måde som med internationale navne, hvor vi blot booker
langt flere internationale navne. Vi
ved, at vores gæster sætter stor pris
på dansk musik. Der er ét eller andet, som binder folk sammen ved
dansk musik. De fleste siger, at de
kommer for at høre The National for
eksempel, men der er langt flere,
som kender Mew, så dér møder der
lige så mange op.
AMBITIONER
I har netop meldt udsolgt på samtlige endagsbilletter – hvordan ser
det ud med partoutbilletterne?
- Det ser rigtig, rigtig godt ud. Vi
forventer faktisk, at vi igen i år får
Northside Tekst: Rud Kjerstein
udsolgt før den 1. maj. Derfor har vi
punkt, men vi vil da ikke afvise, at
været ude og fortælle, at over halvdet er noget, der kommer til at ske
delen af partoutbilletterne er solgt,
indenfor de næste fem år.
for hvis du venter til sidste øjeblik,
er i kontakt med, lige har spillet
som nogle gjorde sidste år, så er det
på Roskilde Festival, og sådan forsimpelthen for sent.
holder det sig i
Med sidste år sucøvrigt generelt.
V
i
har
en
dialog
ces og med årets feHvis et større
stival, går I så med
band lige har
med Rage Against
overvejelser om at
spillet på TAP1
The Machine «
udvide NorthSide?
i København, så
John Fogde
- Vi har luftet idéen
er det klart, at
før, men publikum
nyhedsværdien
selv har udtalt, at de synes charikke er særlig stor, og vi derfor framen ved festivalen er, at den ikke
vælger dem. Vi har dog lært, at det er
er større, og det respekterer vi. Vi
dumt at køre en profil, hvor vi bevidst
har dog i år fundet nogle ekstra
fravælger bands, som tidligere har
kvadratmeter, som vi bruger til at
spillet på Roskilde Festival. Størsteforbedre den nuværende plads, og
delen af vores gæster har ikke været
især teltscenen bliver langt bedre
på Roskilde Festival og har
i år, mens den største plads vil føderfor ikke haft muligheden
les en del større. Dog kommer der
for at se disse bands, og nogle
flere mennesker på NorthSide i år,
gange er det simpelthen så
men det skyldes, at vi har fået 1500
fede navne, at vi bare skal
flere frivillige, fordi vi simpelthen var
have dem. Sådan ser vi
underbemandet sidste år. Nu har vi
booking af Queens Of The
hevet ekstra kræfter ind for at spare
Stone Age
på vores egne ressourcer.
DEN PERSONLIGE FAVORIT
I forhold til en decideret udvidelse,
såsom større scener, er ikke noget,
Hvilke bookinger på årets program
vi har planer om på nuværende tidser du mest stolte af?
»
03 / 2014 Baxter Magazine
– Arcade Fire er et kæmpe scoop for
os. De er ét af de mest interessante
navne for tiden. Og så er det et band,
som sætter den kunstneriske barre
højt og ikke er bange for at udfordre
sig selv og publikum. Derudover har
jeg set dem live selv en del gange og
glæder mig til at præsentere dem til
NorthSide. Det er kronen på værket.
Pixies har været en drøm, siden vi
begyndte. Jeg så dem i 2004, da de
blev gendannet og har set dem utallige gange siden. Det er et fantastisk
band og ét af de mest betydningsfulde inde nfor indierocken.
Lana Del Rey synes jeg også er
spændende, da det viser, at vi tør
tage nogle chancer, og at vi ikke er
bange for at lave en festival, som
der er spræl i og stikker lidt ud.
Jeg glæder mig virkelig til at høre
hendes nye album live – det skulle
jo være temmelig mørkt.
NorthSide 2014 afvikles i Ådalen
ved Aarhus i dagene 13.-15.
juni, og billetter kan findes
via GAFFA Live.
23
LINKOBAN
Linkoban - En sensitiv okse, der
trækker gennem lortet. Vi har mødt
den danske grime-pop-kunstner, der
er aktuel med debutalbummet ”Ox”
Hun føler sig som en solid
underdog på den danske musikscene, og det har hun det
egentlig rigtig godt med »for
så kan man fucke lidt mere
op. Ep’en »Super Into On It«
lærte Linkoban reglerne i
gamet, hvilket kan blive behjælpeligt, når hun udgiver
den længeventede debut »Ox«
i denne måned.
Linkoban brød igennem med
singlen »Like This«, der straks
fangede det danske publikum
med sin forfriskende udgave
af grime-pop, og det skaffede
hende et hav af job på festivaler landet over. Og netop pop
er der meget mere af på det
nye album:
– Det her album er anderledes, fordi jeg langsomt har
fundet ud af, at det bor en
lille pop-pige inde i mig.
Jeg er også blevet gladere.
Det her Linkoban-projekt
har virkelig gjort mig taknemlig. Det har åbnet op for
en ny side, der er lidt mere
24
»bubbly« og knap så zombie- og dødsagtig, som
jeg lagde ud med.
det indre mod til at kaste sig over musikken for
alvor. Da hun med egne ord blev »træt af at være
sulten og fattig«, rejste hun hjem til Danmark
igen, hvor hun fik fat i Yo Akim som producer.
Derfra tog det fart med en plade-signing og et
tæt samarbejde med Lucy Love.
Og det er netop den lidt dystre fortid, som Linkoban nu forsøger at lægge bag sig. Faktisk turde
hun slet ikke lave musik til at starte med:
– Jeg plejer at sige, at jeg sad og ventede på at
blive modig nok til at lave musik. Det har altid
– Albummet har en meget bred lyd, og det skyldes
talt til mig. Men jeg synes, musikverdenen er et
Yo Akim, der har produceret det. Han har kigget
rigtigt stort og voldsomt sted, og det synes jeg
på mig og tænkt: »hun er denne her lyd«, og det
stadigvæk. Jeg har faktisk slet ikke lyttet til
synes jeg, han har omsat rigtig godt. For jeg er jo
særlig meget musik i mit liv. Jeg har denne her
ikke en East London gade-kid, og jeg har det jo
ensomme fortid, hvor
heller ikke hårdt på
jeg var rigtig paden måde, som de
ranoid og meget
har det. Jeg har det
Der hvor jeg kommer fra, er
alene hjemme. Der
meget mere hårdt
oksen et dyr, som bliver plantet
turde jeg ikke høre
inde i hovedet.
musik, for når man
på en mark, og så skal den bare
er i et stort, mørkt
Og det er netop den
trække igennem lortet. Det er
hus, så kan man jo
indre kamp, som har
ligesom dens job. Og det er nok
ikke høre, hvis der
været inspirationskommer
nogen.
kilden til albummets
den rolle, jeg også har påtaget
Så hellere sidde og
titel »Ox«, der er
mig. «
holde øje med, om
Linkobans kinesiske
Linkoban aka Ling Ly
det knirker og knastjernetegn, og som
ger. Jeg kommer helsangerinden forklaler ikke fra et hjem, hvor musikken flød ud af
rer med et glimt i øjet:
pladespilleren om morgenen. Men det har hele
tiden stukket til mig.
– Der hvor jeg kommer fra, er oksen et dyr, som
bliver plantet på en mark, og så skal den bare
Den insisterende prikken gjorde, at Linkoban til
trække igennem lortet. Det er ligesom dens job.
sidst sagde sit kontor-job op, pakkede kufferten
Og det er nok den rolle, jeg også har påtaget
med nysgerrighed og rejste til London. Under
mig. Jeg kæmper med at tøjle min kreative og
sit ophold undersøgte hun sig selv i musikkens
betænksomme side. Men det hele skal tages med
verden, og her faldt hun pladask for grime-lyden,
en ironisk og lidt naiv distance. For det er sådan,
der hersker i gaderne i Øst London. Eksperimenjeg i virkeligheden er. Tror jeg er.
terne udfoldede sig, og Linkoban fandt endelig
»
03 / 14 Baxter Magazine
Interview/LINKOBAN Tekst: Nana Jenner Jensen Foto: Petra Kleis
25
Det er dog først her på det sidste
at vennerne er kommet ud på den
store scene, med deres mixtape
»Back to the Basement« som er
blevet downloadet mere en 100.000
gange på deres hjemmeside.
Det helt store gennembrud har
OCD dog stadig til gode, med
ca. 42.000 subscribers og lidt over
9 millioner views på YouTube er der
stadig lang vej igen for de 2, kun
20-årige, amerikanere.
THE INDIE
OF
HIP
E-DUB
College rap eller Indie hip hop som
genren også kaldes, er en genre
som du de næste par år nok ikke
kommer udenom. Den mere poppede hip hop genre er mest kendt
fra YouTube hvor de tydeligt har gjort
sig bemærket, med flere hundrede
tusinde subscribers og millioner af
views. Og det er da også tydeligt
at mærke i deres tekster, at publikummet er et andet end det mere
klassiske hip hop publikum.
Steven Markowitz aka. Hoodie Allen
er navnet på en af de helt store i
genren. Den 25-årige New Yorker
startede sin karriere i 2009, dengang som den duo, på Pennsylvania University. Men han helt store
gennembrud kom i 2011, da YouTube
sensationen Ray William Johnson
gjorde opmærksom på den talentfulde unge artist, i en af sine videoer.
Siden da er det blevet til en række
albums, en del USA-tourneer og en
enkel europa tour i 2013, hvor man
blandt andet kunne opleve ham i
byer som Hamborg, Berlin, Paris og
Amsterdam. Og med over 300.000
subscribers på YouTube og et nyt
album på vej ser det da heller ikke
ud til at være en artist man kommer
til at kunne undgå de næste par år.
To andre som du måske også har
hørt om er duoen OCD, bestående af
de to venner Oliver »Twist« Feighan
og DeQuincy »Moosh« Coleman McRae. Og de to Philly drenge, bestemt
ikke nye i spillet, allerede i første
klasse begyndte de på deres musik.
26
»
Godt 2 timer fra Philly, finder vi
Baltimore, og her finder vi den lidt
ældre E-Dubble. Den 31-årige Evan
Wallace, ligner dog bestemt ikke indebegrebet af en rapper, med sine
2 meter, og meget karakteristiske
skæg ligner han mere en blanding af
en skovhugger og
en hipster. Men lad
De to Philly drenge, dig ikke narre, så
sent som i januar,
bestemt ikke nye i
blev han nævnt i
spillet, allerede
avisen Baltimore
times, som blandt
i første klasse
andet forudser et
begyndte de på
gennembrud af de
helt store i 2014.
deres musik. «
Om det gennembrud kommer må
tiden vise, men uanset hvad er han
bestemt en kunstner der er værd at
lytte til i fremtiden.
ONE FOR THE FUTURE
En du nok ikke kommer til at høre
specielt meget til, er den unge
Beau Young Prince. Den lidt mere
klassiske D.C. rapper, har ligenu
kun omkring 5000 likes på sin
facebook side og er langt fra et
internationalt gennembrud, men
i en alder af kun 21 år, er den
unge Prince er bestemt ikke uvant
i den hårde branche.
D.C. rapperen har bl.a. touret med
Baauer, der står bag YouTube hittet
»Harlem Shake.« Indtil videre må
vi dog nok nøjes med hvad der bliver uploadet af musik og videoer på
hans SoundCloud profil.
The Indie of Hip Hop Tekst: Stefan Fritsche
03 / 2014
Baxter Magazine
27
Spotify genindfører
smagsdommeriet
Når Spotify i disse dage ruller deres
nye Follow-tjeneste ud, sker det på
baggrund af en vigtig erkendelse.
I udgangspunktet er Spotify og de
tilsvarende tjenester et rent slaraffenland for musikelskere. Med 18
millioner sange at vælge imellem
skulle man synes, at alverdens musikelskere aldrig nogensinde igen
ville løbe tør for ny musik.
Men som Spotifys medstifter Daniel
Ek selv har udtrykt det, så er Spotify
fantastisk, når du ved, hvad du gerne
vil lytte til – for sandsynligheden for,
at det givne nummer eller album findes på tjenesten er jo ganske stor –
men tjenesten er mindre fantastisk,
når du ikke ved, hvad du gerne vil
lytte til. Fordi man som lytter ganske
enkelt farer vild i det ekstremt store
udvalg.
Spotify har således erkendt nødvendigheden af kuratering. Og ikke blot
den kuratering, som allerede sker
gennem det indblik, som man løbende – frivilligt eller ufrivilligt – får
i sine venners lyttevaner. Men noget
så gammeldags som kuratering via
eksperter – eller, som de er bedre
kendt, smagsdommere.
Det vil sige journalister, kritikere,
kunstnere og branchefolk, som
med al rimelighed kan siges at
have et mere indgående indblik i
musikken, i den aktuelle musikscene og i musikhistorien end den
gængse musiklytter har. Hvilket
er af det gode, når det kommer til
at vurdere, anbefale og kommentere på den tilgængelige musik.
Spotify vender således tilbage. Det
er en god ting, og den kommer alle
til gode. Ikke mindst de kyndige kritikere, der atter kan ranke ryggen,
fordi omverdenen nu igen har brug
for dem. Men også musikelskerne,
der får en fornyet indgang til musikuniverset.
Og lad os ikke glemme de mange
unge og mindre kendte bands, som
i langt højere grad end de etablerede
navne vil få gavn af kurateringen. En
god kurator er jo som bekendt ikke
én, der bare peger på Black Sabbath
eller Rihanna, men derimod en, der
sætter en ære i at præsentere sit
publikum for det nye og spændende,
som de ikke vidste, at de ville elske.
Uden kuratering går vi i selvsving og
vælger blot det, vi kender i forvejen.
Det, vi kan lide, vil vi som bekendt
have mere af. Med kuratering bliver
jagten på ny musik sjovere og mere
inspirerende, ligesom den bliver
mere personificeret.
Så ros til Spotify. En musiktjeneste,
som – ofte med rette – får megen
kritik smidt efter sig, ikke mindst
når det gælder den noget skæve
fordelingsnøgle, som bestemt ikke
er udformet til musikernes fordel.
Men denne gang fortjener tjenesten
ros for at være visionær. For at skabe
rum for den kuratering, som ville
kunne komme alle digitale on-demand-tjenester til gavn.
REE
PER
BA
HN
FEST
IVAL
2013
Der er stadig et stykke tid
til Reeperbahn-Festivalen
igen fylder St. Paulis gader.
Men mens du venter giver
vi et indblik i hvordan det
var, da vi var der i 2013
Reeperbahn Festival har i de sidste
par år udviklet sig til at blive et
af Tysklands vigtigste mødesteder
for musikbranchen, hvor over 5000
akkrediterede bookere, talentspejdere, journalister, artister og andet
godtfolk hvert år sætter hinanden
stævne i Hamborg for at mingle,
netværke, deltage i det omfattende
konference program og ikke mindst
tage til nogle af de over 400 koncerter og events på den fire dage lange
festival.
Festivalen har næsten udelukkende
fokus på nye, upcoming artister
i indie-genren fra Europa og USA,
hvor der dog også er plads til mere
kendte navne som James Blunt,
Kate Nash, Shout Out Louds, CSS,
Thomas Dybdahl, Built To Spill
og danske navne som Efterklang,
Turboweekend, Go Go Berlin, Baby
in Vain og Linkoban.
Ud over de mange akkrediterede
branchefolk har mere end 20.000
betalende publikummer indløst billet til festivalen, så der er stuvende
fyldt og ofte lange køer udenfor de
fleste spillesteder, der ligger side
om side i og omkring Hamborgs
berygtede Reeperbahn-gade.
Reeperbahn Festival 2013 Tekst: Mikkel Falk Møller
03 / 2014
Baxter Magazine
SEX, DRUGS & ROCK’N’ROLL
Reeperbahn og St. Pauli-kvarteret
er nærmest definitionen på sex,
drugs & rock’n’roll. Området har
siden 1950’erne været kendt for sit
red-light district, hedonistiske natteliv og i musikhistoriske sammenhænge, at det var her, hvor The Beatles trådte deres barnesko og lærte
håndværket fra bunden.
Området er pakket med barer, stripklubber, bordeller, rock joints, sex
shops og alt midt imellem. Derudover byder området på en række
virkelig gode spillesteder, som alle
emmer af historie og atmosfære.
Første stop torsdag aften er på klubben Mojo, der som i en bunker ligger
under jorden og er formet som en
slags sneglehus med perfekt udsyn og akustik. Her er den spanske
indiekvartet Delorean i fuld gang
med at køre en god feststemning
op med deres energiske og yderst
catchy electropop, der har klare referencer til New Order. Bandet har
tidligere spillet på Roskilde Festival
og fortjener med deres stærke materiale og smittende liveenergi at få
et regulært gennembrud.
31
Så er vi i gang, og herefter går turen
over til Prinzenbar, der er et huleformet rum, som efter sigende skulle
have lagt lokaler til Tysklands første
biograf. Her er der sprælsk fransk
fest med duoen Juveniles, der lyder
som et af 00’ernes nu-rave-bands i
stil med The Klaxons og The Rapture. Det er bestemt ikke dårligt,
men efter et par numre kommer
man til at trække på smilebåndet
over forsangerens nærmest plagiatagtige Morrissey-vokal og positurer, der ikke gør noget godt for det
samlede indtryk.
Reeperbahn Festivals fedeste spillested er det lukningstruede Molotow, der er holdt i blodrøde farver i to
etager. På grund af den lange kø blev
det ikke til mere end tre numre med
den stærkt roste amerikanske trio
Smith Westerns, som virkelig kan
skære en melodi på den helt rigtige
rodede måde med elementer fra
shoegazer, grunge og slacker-rock.
Aftnns største oplevelse viser sig
dog at komme fra den britiske duo
Drenge, som inspireret af de danske dogme-film har valgt et dansk
bandnavn. De to tvillingebrødre på
trommer og guitar læner sig både
musikalsk og i sin opsætning kraftigt op ad The Black Keys og The
White Stripes dog uden at have
samme stærke melodier. Det gør
dog ikke så meget, for energien er
i høj grad til stede, og helt oppe ved
scenen buldrer og brager det med
fuldfed rock, distortion, kaos, støj
og røg. Det er ikke særlig originalt
eller nyt, men fedt og befriende og
umuligt ikke at lade sig rive med
af. Ørene bløder, og rytmen kører,
mens der er gang i mosh-pitten
hos publikum. En herlig afslutning
på den første dag på festivalen for
vores udsendte reporter.
32
Fredag på Reberbahn Festival er
tætpakket med meget andet end
koncerter. Dagen starter for mit vedkommende med vaskeægte rockstjerne-støv i selskab med Dave
Stewart fra hedengangne Eurythmics, som er inviteret til festivalen
for at holde en særlig keynote
speech med overskriften »Where is
the money?«.
Dave Stewart er både krukket, charmerende, selvhøjtidelig, meget underholdende og lige præcis, som
man ville forvente, en rockstjerne
ville være. Forelæsningen handler
dels om Stewarts egen karriere med
et fint slideshow til at illustrere historien, og dels om, hvor alle pengene i musikbranchen er henne efter, at den digitale tidsalder med
især streaming har overtaget.
Stewart har ikke svaret, men til sidst
i oplægget lancerer han et nyt initiativ i musikbranchen med navnet
»First Artist Bank«, hvis formål er at
give pengene tilbage til musikerne
ved hjælp af en fælles andelsbank
for artister og andre, der arbejder
med musik. Projektet kommer efter sigende op at køre næste år, og
derefter må man se, om vi kommer
til at høre mere om det.
PÅ SPOR AF THE BEATLES
Når man siger The Beatles, må
man også sige Hamborg. Det var
nemlig her i byen, at The Beatles
trådte sine barnesko, fandt sin form
og stil og spillede 300 koncerter fra
1960-1962, inden de i starten af 1963
vendte tilbage til hjemlandet og blev
verdensstjerner.
Den historie og mange andre får vi på
en guidet presse-Beatles-tur rundt
i Skt. Pauli-kvarteret, hvor Beatles
spillede på en stribe stadig eksisterende klubber dengang i starten af
tresserne. De mange spændende
historier og anekdoter bliver krydret med livemusik fra vores guide og
hendes medbragte ukulele, mens vi
både passerer det hus, hvor Beatlerne boede sammen helt i starten
af opholdet og den klub, hvor de
spillede hele 93 aftener i træk.
Reeperbahn Festival 2013 Tekst: Mikkel Falk Møller
Undervejs får man også et fint indtryk af det skæve Skt. Pauli-kvarter,
og turen kan stærkt anbefales, hvis
man er Beatles-nørd eller bare interesseret i musikhistorie generelt.
Senere er det tid til havnerundfart
med øl og sandwich, hvor vi får oplevet Hamborgs gigantiske havn fra
søsiden. Havnen er den næststørste
i verden, og især de mange slusesystemer er imponerende, hvor man
sejler rundt midt inde i byen på brede
kanaler, mens man både krydser
floddampere og containerskibe på
størrelse med hele boligblokke.
Svensk skuffelse, tyske overraskelser og irske rockklichéer
Aftenprogrammet står, naturligvis,
i musikkens tegn, og første stop er
til koncert med den svenske singer-songwriter Anna von Hausswolff. Koncerten foregår i et opvarmet cirkustelt, hvor publikum
sidder ved borde i en halvcirkel mod
scenen. Stedet er tætpakket med
nysgerrige branchefolk, som alle
gerne vil opleve den meget hypede
unge sangerinde, som blandt andet
er blevet sammenlignet med Kate
Bush og Agnes Obel.
Sammenligningerne viser sig dog
ikke at holde stik. Melodimaterialet
er slet ikke stærkt nok, og der hviler en meget elitær og indadvendt
stemning over både musikken og
performancen, som ender med at
være regulær kedelig.
Det er fredag aften, og der skal andre boller på suppen. Så turen går
i stedet over til rockklubben Molotow, hvor China Rats skal spille.
Desværre – og som man ofte oplever
hernede – er køen alt for lang, så det
bliver opgivet.
Heldigvis er programmet så omfattende og spændende, at der er
andre gode ting lige om hjørnet,
så turen går i stedet ind på naboklubben Docks, hvor det tyske band
Laing er klar. Og det er bestemt ikke
en dårlig erstatning. Faktisk er det
en af de sjoveste musikalske overraskelser, jeg har oplevet. Bandet
består af tre piger i rød/sorte-kjoler
på vokal og en enlig trommeslager.
03 / 2014
Baxter Magazine
Pigerne laver synkrondans og kører et stramt koreograferet show
med både Kraftwerk-robotdans og
80’er-breakdance. Musikken er lidt
henne i 00’ernes electroclash-univers, samtidig med at der er cheesy
eurodance, kabaret-elementer og
pornobas indover. En sær blanding
med garanti for god underholdning
og festpotentiale.
Senere går turen over til de irske
teenagere i The Strypes, der både
lyder som og ligner et af starttressernes klassiske rockbands. Bandmedlemmerne er kun mellem 15-17
år gamle, er alle i stramme suits og
stormer derudad på et hektisk energitrip. Der bliver spillet på samtlige
tænkelige rockklichéer, men materialet kan slet ikke bære det og
falder igennem med et brag, hvis
man bare har et lille kendskab til
rockhistorien. Det hele minder om
et tresser-kopiband, og deres management skulle nok overveje at få
dem eller nogle andre til at skrive
et par mindeværdige melodier, inden teenagedrengene skal ud på en
større turné.
Klokken er nu over midnat, og
Reeperbahn syder af druk, lir, fest,
lysende sexklubber og kaos med tusindvis af fordrukne og højrøstede
turister på opdagelse i den hedonistiske gade. Selv fortsætter turen for
mit vedkommende på Molotowklubben til nogle sidste sjusser og
indiehop, inden lørdagen kalder til
endnu en festivaldag.
33
rutinerede band og får da også¸
aftenens største bifald, da de bliver
præsenteret. Bandet har tidligere
ad flere omgang turneret i Tyskland
og er altid en garant for en gedigen
fest med deres funkede, klubbede
og sprælske form for electro-rock.
Hele salen koger, og der bliver for
første gang danset helt igennem,
mens man endnu engang bliver imponeret over forsanger Silas Bjerregaards imponerende vokal.
Sidste navn på programmet ved
»Danish Night« er Linkoban, som
allerede er godt på vej til et stort
internationalt gennembrud med sin
energiske grime-rave.
Debutalbummet »Ox« fra sidste år
har fået rigtig flotte anmeldelser,
og singlen »Like This« har blandt
andet hittet på Radio 1 i England.
Live er hun en rutineret performer
med klubkoncerter over det meste
af verden i bagagen, og energiniveauet er så højt, som det kan
blive, mens hun fuldstændig tager
salen med storm.
Den danske aften er overstået, og
man må konstatere, at interessen
for ny dansk musik i den grad stadig er til stede hos både publikum
og den indbudte musikbranche fra
Tysland og andre dele af verden. Et
flot punktum for årets Reeperbahn
Festival, der klart kan anbefales,
hvis man er til nye indie-navne og
Hamburgs farverige natteliv.
Forsanger Christian både lyder som
Tyskland har længe haft et godt øje
og ligner en ung Rod Stewart i tiden
til dansk musik, hvor især sangerinfra The Faces og er en ægte charder som Aura, Medina, Tina Dickow
metrold, som lige fra starten gør
og Agnes Obel har klaret sig rigtig
alt, hvad han kan for at få publikum
godt i det store naboland de sidste
til at klappe i takt og danse med til
par år.
de bluesrockede toner. Det er stil,
Interessen for dansk musik var også
attitude, stramme riffs, hooks, fræs
at finde på i den tyske undergrund,
og fart over feltet.
på sidste års Reeperbahn Festival,
Publikum er klar på at lege med,
hvor hele 12 danske bands var at
og koncerten udvikler sig til at blive
finde på plakaten, og hvor lørdagens
en vaskeægte rockfest. Bandet er
»Danish Night« med fire upcomselvsikkert, har store armbevægelming danske navne var et klart tilser og har med deres træfsikre maløbsstykke.
teriale potentiale til kunne tage den
Eventet foregik på det legendariske
hele vejen og skabe sig et solidt navn
spillested Indra, hvor The Beatles i
i udlandet.
starten af tresserne spillede sine
Go Go Berlin bliver efterfulgt af de
første koncerter i den tyske metrokulsorte piger i Baby In Vain, der har
pol. Aftnen startede med øl, pølser
været et af årets mest hypede bands
og networking for de mange invitei Rock-Danmark. Det skyldes, at trirede repræsentanter fra både den
oen består af tre
danske og interpiger på kun 17-19
nationale musikInteressen
for
ny
år, der spiller en
branche, før selve
mørk og dyster
koncerterne rigdansk musik er i
form for psychetigt gik igang.
den grad stadig
og grunge, som
Klubben var kogtil
stede
hos
den lød i starten af
ende, og rummet
90’erne med artivar så fuldstænbåde publikum
ster som Nirvana,
dig stuvende fyldt,
og den indbudte
Sonic Youth og L7.
at man måtte se
musikbranche
Pigerne har selv
sig nødsaget til at
tidligere udtalt at
lukke dørene, alfra Tysland «
deres fans mest
lerede inden førbestår af mænd,
ste band. Go Go
der kunne være deres fædre eller
Berlin, gik på scenen klokken 20.00
ældre endnu, og der er nok noget
klar til at give den gas for den interom snakken, når man kigger ud over
nationale musikbranche.
publikum denne aften. I hvert fald er
Bandet har netop udgivet debutdet hovedsageligt mænd på de 30 år
albummet »New Gold« og blandt
og opefter, som med salige smil på
andet gjort sig bemærket med deres
læben står og rocker med hovedet.
single »Raise Your Head«. Stilen er
Længere oppe foran er der dog mere
fuldfed, klassisk og beskidt 70’ergang i den med en yngre fanbase –
rock med kraftige nik til navne som
også bestående af piger, som ivrigt
Led Zeppelin, Thin Lizzy og mere
headbanger med til de droneagtige
glamrockede navne som Sweet,
sange.Turboweekend er aftens mest
Slade og Steel Panther.
»
34
Reeperbahn Festival 2013 Tekst: Mikkel Falk Møller
03 / 2014
Baxter Magazine
35
Daft Punk : Robotterne
der vil lyde som mennesker
34
35
Indhyllet i hemmelighedskræmmeri og brugen af
årets mest misundelsesværdige marketingkampagne udkommer Daft
Punks fjerde album endelig, otte år efter sidste
plade, »Human After All«.
vi startede bandet, og det er stadig
vigtigt i dag.
Ofte får du måske ikke fat i menneskernes blod, sved og tårer bag
maskinerne, og til det her album var
det noget, vi følte var håndgribeligt,
noget vi måtte få styr på.«
COMPUTERENE HAR
OVERTAGET VERDEN
På den måde blev reglerne sat ; der
I en tid hvor de fleste elektroniske
skulle bruges live trommer og anapop-artister forsøger at overgå
loge bånd. Rytme-sektionen blev
hinanden i det excentriske, søindspillet i klassiske studier som
ger Grammy vinderne på Random
Henson (tidligere A&M) og Electric
Access Memories i stedet tilbage
Ladyland i Los Angeles og New
til fortiden, dengang hvor lysende
York. Med brugen af stort set ingen
dansegulve, disko-kugler og tidssamples ønskede Daft Punk derfor,
løse grooves var i centrum.
at benytte sig af de egentlige eksperDaft Punk havde ellers ingen plater, som var skaberne af soul-muner om at lave et nyt album. I deres
sikken i slutningen af 70’erne og de
studie i Paris i 2008, føltes de første
tidlige 80’ere. Ind kom Chic-guitaridemoer alt for velkendte, som var de
sten Nile Rodgers, der var produceskabt på autopilot.
ren bag Diana Ross, Sister Sledges
Robotterne havde simpelthen indWe Are Familiy, Bowies Let’s Dance
spillet for mange gange med elektroog Duran Durans Notorious.
nisk udstyr, og var blevet afhængige
Studie-musikerne inkluderede også
af deres evige samples. To år blev
trommeslageren fra Off The Wall og
derfor brugt på at komponere 24 nye
guitaristen fra Thriller.
numre til Disneys film Tron : Legacy,
Forfærdet over den nuværende tilhvor de maskerede musikere valgte
stand, som dance musik befandt
at arbejde med et 85-mands stort
sig i, ønskede
orkester. Da de
Daft Punk at arvendte tilbage til
bejde side om
demoerne, gik det
side med nuvæop for Daft Punk,
Vi ønskede at udrende musikere,
hvad de hele tivide mulighederne
som de rent fakden havde mangfor, hvordan man
tisk beundrede ;
let ; den mennePharrell Williams
skelige kontakt.
laver musik i dag.«
(Neptunes), Ju»Det her album
Thomas Banglter
lian Casablancas
var et tilfælde.«
(The Strokes) og
siger
Thomas
Noah
Lennox
Bagalter, den ene
(Panda Bear). Også to skelsættende
halvdel, og mest snakkesalige, af
samarbejdspartnere endte med at
den gådefulde duo. Sammen med
indkapsle mantraet for den musiband medlem Guy-Manuel de Hokalske frihed bag Random Access
mem-Christo, betød krystalliserinMemories.
gen af Random Access Memories
Det skete i form af sangskriver Paul
et dyk ned i en helt ny verden, hvor
Williams (der skrev The Muppets
regler skulle brydes. »Vores første
Rainbow Connection og soundtre albums blev på en eller anden
tracket til Bugsy Malone) og den
måde indflydelsesrige. De må have
ikoniske, tyske producer Giorgio
defineret en bestemt lyd. Vi kan godt
Moroder.
lide tanken om at genopfinde os selv
Random Access Memories er det
for hvert skridt, det var vigtigt, da
»
36
mest komplicerede album, vi har
lavet, både teknisk og musikalsk,
fortæller Thomas. »Vi følte, at teknologien havde taget over, på den
måde at computere har overtaget
den musikalske skabelsesproces.
Gennem denne her gradvise vækst
og allestedsnærværelse af computerbaserede instrumenter, er der
muligvis noget, som er gået tabt. Vi
har hverken løsningen eller svaret,
men ideen om at lave dance- eller
pop-musik med mennesker i stedet
for computere har været et eksperiment. Det her album var et forslag,
et eksperiment om at bringe elementerne tilbage fra den måde,
man engang lavede plader på i fortiden og med ind i fremtiden.«
Du har fortalt, at I på et tidspunkt
følte Jer »frakoblet musikken
omkring jer«. Hvad mente I med
det ? Thomas : »Vi elsker musik og
kunst i almindelighed. Vi har altid
følt os inspireret af andre folks musik og kunst. Men på en eller anden
måde gennem de sidste fem, seks,
syv år, særligt indenfor pop- og
mainstream musik, opdagede vi, at
vi lyttede mere og mere til alternativt
musik og indie – der var ikke meget pop-musik vi følte os forbundet
med.
Vi følte os virkelig frakoblet alt hvad
der skete i pop-verdenen og blev
spillet i radioen. Da vi lavede Get
Lucky følte vi, at det var dén type
sang, vi gerne ville lytte til i radioen.
Det var dét vi mente.«
HÅRREJSENDE FORVENTNINGSPRES
Det her er jo nemt ét af de mest
ventede albums i den seneste tid.
Hvordan har I det med det niveau af
forventning ? Thomas : »Du ved, måden vi lavede det her album på var
ekstremt afskåret fra omverdenen. I
betragtning af, at vi ikke har udgivet
et nyt album i otte år, er det virkelig
overraskende for os at opleve den
mængde af forventning, og det var
i hvert fald ikke integreret i pladen
uanset hvad, da vi lavede den.«
Selvfølgelig er vi utrolig glade for
Daft Punk : Robotterne, der vil lyde som mennesker tekst : Samantha Clode/IFA og Nanna Jenner Jensen
den eksponering og opmærksomhed, som albummet har fået, selv før
det er udkommet. Vi føler os virkelig
heldige over at være i sådan en situation, hvor folk tager sig tid til at
lytte nærmere til musikken. Og på
samme tid kan vi ikke helt forstå,
hvorfor folk giver os så meget opmærksomhed. Vi har jo ikke udgivet
særlig meget musik over de sidste
20 år. Men vi er meget glade for det.
Vi forstår bare ikke helt, hvorfor det
er tilfældet.
Er der et særligt øjeblik på denne
her plade, der især får jeres hår til
at rejse sig ? Guy-Man : »Vi sørger
altid for, at vi kun udgiver musik,
som vi er virkelig trygge ved og 100
procent glade for, ja selv mere end
100 procent. Med alle de sange, vi
skaber er det utrolig vigtigt, at vi ikke
bliver trætte af dem i længden. Med
særligt det her album er vi overordnet rigtig glade, og jeg tror, at brugen af alle de her utrolige musikere
på pladen har gjort os endnu mere
tilfredse i sidste ende.«
new wave, rock, alle lavet med live-trommer. Så vi byggede videre på
den idé.« Var der et afgørende stykke
studie–gear, som havde en stor
indvirkning på produktionen ? Thomas : – Kun bånd – analoge bånd.
Det er det her forsvindende medie,
lidt ligesom film. Folk bruger mere
Thomas : – Baggrunden for house og
elektronisk musik var i begyndelsen
at bryde regler, at gøre tingene på
mange forskellige måder. Vi kiggede
på det og sagde : »Det er virkelig
mærkeligt efter 10-15 år med elektronisk musik at tromme-programmering nu er det mest formatterede musik nogensinde, og det var
ikke den oprindelige idé.« Så det
her album startede med et og mere
computere. Med bånd er det for det
første håndgribeligt, for det andet er
det begrænset i tredje er det blevet
udviklet over mange,
indspilningerne,
som har gjort
det fedt.
DAFT PUNK VS. JULIAN
Casablancas Fortæl os om Instant
Crush, hvor Julian Casablancas medvirker. Thomas: – Vi indspillede med
Julian i Electric Lady Studios. Vi
kunne rigtig godt lide ideen om at
mødes på midten. Vi ønskede, at
sangen skulle lyde som noget, vi
ikke allerede havde lavet med Daft
Punk før, eller at det var forskelligt fra, hvad han selv havde lavet
på egen hånd. Det handlede om
at skabe et overlap, noget anderledes. Og selvfølgelig gav I også
lige hans vokal en omgang med
robotlyden… Thomas : I verden lige
nu lyder flere og flere mennesker
som robotter i pop-musik. Vi kunne
godt lide tanke om, at de her robotter skulle lyde mere og mere
som mennesker. Vocoders
er stemmen af Daft Punk,
så det var naturligt at
kombinere disse
stemmer.
LIVE-TROMMER PÅ
ANALOGE BÅND
I har taget live-trommerne til jer
på denne her plade i stedet for at
lægge vægt på trommemaskinerne.
Var det et afgørende skridt i at skabe
noget helt nyt ? Thomas : »Det var
den centrale idé. Det var os, der
sagde – noget der mere eller mindre
var forsvundet. Så det var, hvad der
startede dette album. Dance-musik
starter med en rytme, for det
meste af tiden. Det var den
første regel ; hvis en sang kan
fungere med live-trommer,
så fungerer den. Hvis ikke,
så fungerer hele nummeret
ikke. Det var grundlaget
for alle elementerne. Vi
indspillede først med bas
og nogle keyboards, men
selv bassen blev udskiftet senere. Trommerne
var fundamentet. modigt træk.Vi ejer alle
de her fantastiske,
gamle plader, disco,
03 / 2014 Baxter Magazine
37