NORD- OGGULDBORGSUND-REDAKTIONEN ØSTFALSTER FOLKETIDENDE : LØRDAG 14. FEBRUAR 2015 11 Kulturgården skal være et hus for både borgere og foreninger, siger NØF-formand Torben Stjernholm noter Til efteråret begynder omdannelsen af Horbelevs gamle skole til en kulturgård. ARKIVFOTO ÆLDRE TIL FASTELAVN NØRRE ALSLEV De ældre, der er med i Idræt om dagen, skal også slå katten af tønden. Det sker tirsdag 17. februar mellem klokken 13 og 16. Foruden tøndeslagning, der finder sted i forskellige hold, bliver der også konkurrencer og lege. Der skal kåres tre kattekonger, og deltagerne skal naturligvis være klædt ud. Fastelavnsfesten holdes i idræts- og kulturcentret i Nørre Alslev. STJAL BIL FRA GARAGE MAGLEBRÆNDE En personbil uden nummerplader er blevet stjålet fra en lade, der ligger på en ubeboet ejendom på Fjendstrupvej ved Maglebrænde. Bilen, er en Suzuki Wagon, og tyveriet er sket mellem 17. januar og 7. februar. »DEBAT ‹ Kulturgården i Horbelev kan realiseres fra efteråret 8,5 millioner kroner er klar til projekt HORBELEV Der er nu penge nok til at realisere ombygningen af den gamle skole i Horbelev til en kulturgård. Fonden Realdania har for et stykke tid siden besluttet at støtte projektet med 1,5 millioner kroner. Tidligere har Den A. P. Møllerske Støttefond samt Lokale- og Anlægsfonden støttet projektet med hver tre millioner kroner. Desuden har både Guldborgsund Kommune og NØF Invest støttet med hver 500.000 kroner. Dermed er der 8,5 millioner kroner klar til ombygningen, som forventes at kunne begynde i sidste ESKILSTRUPS SYDLIGE BRO Som omtalt forleden begynder arbejdet med at anlægge en ny bro over banen i den sydlige del af Eskilstrup i begyndelsen af 2016, Den nye bro, der går fra Bannerupvej til Søndergade, kommer til at se sådan ud. halvdel af i år, 2015. Det har taget et par år at komme så langt med projektet, der hedder “Fra Skole til Kulturgård - forslag til omdannelse af Horbelev Skole”. Kultursted I samarbejde med firmaet Polyform arkitekter har NØF, Nordøstfalsters Fremtidsforening, udarbejdet projektet, der helt vil omdanne skolen og dens område til kultursted for hele Nordøstfalster. Skolens hidtidige bygninger skal hænge bedre sammen, så der skabes plads til både store og små kulturbegivenheder. Der bliver således både nicher mellem bygninger, større gårdrum og mulighed for at inddrage det omkringliggende landskab. Men der kan også laves aktiviteter inde i bygningerne. Foruden de kulturelle begivenheder, der skal finde sted i Kulturgården, skal der være plads til de lokale foreninger i området, går projektet ud på. Formand: Væksthus - Vi vil omdanne den gamle skole til et multifunktionelt hus for Nordøstfalsters foreninger og kulturelle aktiviteter. På den måde kan vi samle og udvikle res- sourcerne og skabe sammenhæng med borgere og landsbysamfundet i området, siger Torben Stjernholm, formand for NØF, i en pressemeddelelse fra foreningen. Han tilføjer, at Kulturgården, som stedets nye navn bliver, skal blive et væksthus og platform for både borgere og foreninger. Det er købmand Joachim Cyrill Hansen, der som formand for NØF Invest skal udtale sig om sagen. Men han er først at træffe på mandag, erfarer Folketidende. BJARNE ARILDSEN [email protected] “Liv i Stubbekøbing”! Mens vi kan se, at der lukkes forretninger, og at byens største virksomhed slås med dalende omsætning, så blomstrer forretningslivet lige nu på havnen i Stubbekøbing. De vestjyske fiskere er vendt tilbage, som det er blevet sædvane her de tre første måneder i det nye år. “Fisker Ole” fra kutteren “Jytte Kynde” sælger fisk i “rå mængder”. Folk kommer langvejs fra for at købe friske fisk. Så langt fra og så mange, at der hver lørdag er cirka 700 mennesker, der gæster havnen og demed byen. Nu er det jo sådan, at det ikke bare er fisk, der sælges på havnen, for grønthandleren, som har været i gang på havnen nu i over et år, sælger også friske og gode varer, og selvølgelig øger det også hans omsætning, at der sælges fisk. Det nyeste “skud på stammen” er “Renners fisk “, som nu specialiserer sig med de fiskevarer, som “Fisker Ole” ikke sælger, for eksempel røgvarer og salater. Der har således udkrystaliseret sig et internt samarbejde mellem disse virksomheder, som er til gavn for dem alle. Der kommer mange mennesker på havnen og i byen om lørdagene - til gavn for de virksomheder, som allerede er der. Derfor er det komplet uforståeligt for mig, at der ikke er flere forretninger i Stubbekøbing, der benytter sig af denne tilstrømning af mennesker til at præsentere nogle knaldtilbud. Det gælder tøjbutikkerne, frisørerne, en ejendomsmægler og ikke mindst de restauranter, der ligger oppe i Vestergade. “Havnens Marina” har lukket i dette tidsum, så der er rig muligheder for andre for eksempel med en pølsevogn. Det kræver nok lidt andre åbninstider. For eksempel længere åbingstid om lørdagene, men det kan så kompenseres med for eksempel mandagslukning. Der er altså “liv i Stubbekøbing” for tiden. Men går det som sidste år, falder byen såmænd til ro igen i sin tornerosesøvn, når fiskerne sejler hjem. Fiskerne og grønthandleren viser, hvad der skal til for at få gang i forretningen. Megen energi, gode varer og frem for alt stabilitet, så kunderne ved, hvornår der er liv på Stubbekøbing Havn. Pt. ved kunderne, hvornår fiskerne kommer, og at grønthandleren troligt står på havnen hver lørdag året rundt, så nu er det så håbet, at den gode, unge fiskehandler også tropper op hver lørdag året rundt. Hvis så andre handlende slutter sig til, kan det måske være begyndelsen til, at der igen kommer “liv i Stubbekøbing”. Børge Eibye Vesterstræde 1F Stubbekøbing
© Copyright 2024