Noter 207 om Fortid og fortælling ISSN-2246-6231
nr. 207 december 2015 tema: Fortid og fortælling nr. 207 / december 2015 Indhold Nyt fra bestyrelsen ............................................................................................................................. 3 Nyt fra fagkonsulenten ...................................................................................................................... 5 Præsentation af artiklerne .................................................................................................................... 8 Tema: Fortid og fortælling Ulrik Langen: Historie, fiktion og fortælling .................................................. 10 Jesper Kaalund: Om brugen af tegneserier i historieundervisningen ................................................... 14 Rasmus Dahlberg: Fortæl historien! ..................................................................................................... 25 Henriette Aaby Enevoldsen: Når nutiden er fortid – Science fiction i historieundervisningen .............. 27 Udenfor tema: Burkhard Sievers: Historiekonkurrencen 2015-2016: Mennesket, der skabte historie ......................... 32 Burkhard Sievers: Efteruddannelse i krise .......................................................................................... 34 Anmeldelser ....................................................................................................................................... 36 Kommende kurser.......................................................................................................................... 85 Historielærerforeningens udvalg ...................................................................................................... 86 Adresser ....................................................................................................................................... 2 Forside illustration: SOE kaster våben ned til danske modstandsfolk Fra: Hesseldahl, Roland, Rehr, Danmark Besat, Fahrenheit, Samleudgave, 2. udgave, 2015. Side 174 Copyright: Fahrenheit og forfatterne 2015 87 Generalforsamling man højest sidder i bestyrelsen i 6 år. Undertegnede har siddet i bestyrelsen i 6 år, og burde derfor Historielærerforeningen holdt generalforsamling egentlig ikke genopstille. Når jeg alligevel valgte torsdag 5/11 på Odense Katedralskole. Bestyrel- at gøre det, skyldes det hensynet til kontinuiteten, sens beretning kan man læse i sidste nr. af Noter. og den store udskiftning i bestyrelsen, der under På historielaerer.dk kan man finde et referat af alle omstændigheder skete. Jeg synes det er vig- generalforsamlingen og Foreningens regnskab. tigt, at vi i fremtiden holder fast i hovedreglen om nr. 207 / december 2015 Nyt fra bestyrelsen maximalt 6 år i bestyrelsen. Jeg kan berolige evenPå generalforsamlingen diskuterede vi bl.a. For- tuelt bekymrede med, at jeg absolut ingen planer eningens kursuspolitik, herunder især rejsekurser. har om at lade mig kåre til livstidspræsident. Vi har i den senere tid desværre måttet aflyse en stor del af de rejsekurser, vi har udbudt, pga. Konferencer om faglige mål og FIP manglende tilslutning. Et andet diskussionspunkt I starten af oktober afholdt fagkonsulenten i sam- handlede om, hvordan vi bruger vores elektroni- arbejde med Historielærerforeningen en række ske platforme historielaerer.dk og Facebook. særdeles vellykkede konferencer om, hvordan man bringer de faglige mål i spil. Materiale fra Hele 6 medlemmer af den gamle bestyrelse gen- konferencerne kan findes på http://goo.gl/3MihRv opstillede ikke. Det drejer sig om Robert McCluskey og Stine Isaksen, som har siddet i bestyrelsen Undervisningsministeriet har endvidere planlagt i én periode (2 år), Allan Ahle som har været i en række kurser om Faglig udvikling I Praksis bestyrelsen 4 år, samt Trine Finne Loo, Jenny Strid (FIP). Inden for KS skydes FIP-kurserne i gang med og Rasmus Thestrup Østergaard, som har været kurser allerede i november og december. I løbet med i 6 år. Jeg vil gerne sige tak til alle disse for af det næste år skal FIP-kurserne udbredes til de deres indsats. andre fag, her under historie på stx. Det har således været et særdeles travlt efterår på Som nye medlemmer i bestyrelsen blev valgt kursus- og konferencefronten. Regina Olsen (Nordfyns Gymnasium), Lasse T. Jensen (Nørresundby Gymnasium & HF), Wini Faggruppeudviklingskurser fra HistorieLab Færk (Espergærde Gymnasium & HF), Hanne HistorieLab (som tidligere hed Nationalt Viden- Mortensen (KVUC), Lars Peter Visti Hansen (Fre- center for Historie- og Kulturarvsformidling) har deriksborg Gymnasium & HF) og Heidi Funder lanceret et rigtigt godt tilbud om faggruppeudvik- (Rødkilde Gymnasium). Burkhard Sievers, Lars ling. Hvis historiefaggruppen på en skole ønsker Henriksen og David Kyng genopstillede og blev at sætte gang i en udviklingsproces stiller Histo- genvalgt. Efter generalforsamlingen holdt den rieLab gratis en historiedidaktiker til rådighed, ny bestyrelse et kort møde, hvor David Kyng blev som kan hjælpe med at sætte processen i gang genvalgt til formand. og sparre i den videre udvikling. Se mere på http:// goo.gl/k2iQFT I Historielærerforeningen har vi den kutyme, at 3 nr. 207 / december 2015 Der er således masser af grøde i faget, men mørke skyer truer også i horisonten. De planlagte besparelser kan meget let kvæle alle initiativer til nyudvikling. Forhåbentlig går vi ikke ind i en tid, hvor alt bare drejer sig om at finde discountløsninger. På bestyrelsens vegne David Kyng Formand for Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF 4 kursister afsluttede Historie A, lige under 2000 Først og fremmest et stort tak for sidst til de ca. afsluttede Historie B som enkeltfag, mens lidt 160 lærere der i starten af oktober deltog i kon- over 7000 kursister afsluttede Historie B i Kultur- ferencerne om ”Faglige mål i spil”. Materialerne og Samfundsfaggruppen. Landsgennemsnittet af fra kurserne kan hentes her: http://goo.gl/VLFtLB karakterne på stx har fortsat den opadgående - og der er bl.a. opskrift på, hvordan nogle af de bevægelse og ligger i 2015 på 7,5, efter i 2013 og forskellige workshops kan afvikles hjemme på 2014 at have været på 7,4. Dette er ikke tilfældet skolen i faggruppen. for Kultur- og Samfundsfaggruppen (2-årigt hf) hvor gennemsnittet igen i år er på 6,3. En oversigt over årets eksamener kan ses i nedenstående I midten af oktober blev tallene fra årets eksa- tabeller. Fag Karakter- stx hf htx stk 6,9 (6,9) 7,1 (7,1) 7,7 (7,7) 6,6 (6,6) 102 28 118 85 6,9 (6,9) 10 (10) 8,4 (8,4) 6,6 (6,6) 34 85 nr. 207 / december 2015 mener offentliggjort. Lidt under 37.000 elever/ Kære kolleger Af Christian Vollmond, fagkonsulent Nyt fra fagkonsulenten ef(hf & stx) type Historie A Eksamenska- 7,5 (7,5) rakter 36.706 Prøvekarak- 7,7 (7,7) Historie B ter 10.028 Årskarakter 7,4 (7,4) 7 (7) 7,4 (7,4) 26.678 27 84 Eksamenska- 102 8 (8) Prøvekarakter 7,2 (7,2) 1.904 rakter 8 (8) 7,2 (7,2) 1.904 5 nr. 207 / december 2015 Fag Kultur- 2015 2015 Hele landet Hele landet hf ef(hf & stx) 6,3 (6,3) 7,2 (7,2) 6.627 762 6,3 (6,3) 7,2 (7,2) 6.627 762 Karaktertype og E k s a m e n s k a - samfundsfag- rakter gruppe Prøvekarakter Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling efter planen kommer historie med som selvstæn- påbegynder dette efterår kurser om Faglig Udvik- digt fag fra efteråret 2016. ling i Praksis (FIP), der skal understøtte den faglige og didaktiske udvikling i fagene i de gymnasiale Netop i denne tid er der formentlig mange der uddannelser. Kurserne afvikles 26/11 i Odense, er i fuld gang med årets SRP opgaver og både på 27/11 i Århus og 11/12 i København. historielaerer.dk og foreningens facebookgruppe I første omgang omfatter FIP-kurserne i de for- er der fuld gang i diskussionerne om emner, skellige uddannelsers profilfag (og i matematik materialer, m.m. Også nogle af henvendelserne grundet særlige forhold). til fagkonsulenten drejer sig for tiden herom. Et enkelt af disse spørgsmål er af almen interesse 6 På HF er Kultur- og Samfundsfaggruppen udpeget – og var også oppe at vende i forbindelse med som profilfag, og i slutningen af november begyn- konferencerne i oktober. Spørgsmålet er om det der den første runde af kurser for undervisere i er et krav med ’egentlig kildekritik’, som det hed Kultur- og Samfundsfaggruppen. i henvendelsen, der drejede sig om, hvorvidt der Planen er at der her igangsættes udviklingsar- kunne tages udgangspunkt i filmen ”The Man bejde forankret på de enkelte institutioner, som who Saved the World”. sættes sammen i netværksgrupper til gensidig Jf. læreplanen for historie A beskæftiger under- sparring og inspiration. visningsfagets sig med både fortid og hvordan Bent Fischer-Nielsen og undertegnede har til kur- fortid er blevet fortolket og brugt i eftertiden. Det serne i november/december inviteret 2 lærere fra er derfor oplagt at beskæftige sig med emner/ hhv. et VUC og et gymnasium med HF der bl.a. vil temaer som det foreslåede. fortælle om lektieinklusion, lærersamarbejdet om Det hedder endvidere som en del af fagets fag- fagpakken, tilrettelæggelse, m.m. lige mål (afsnit 2.1. i læreplanen) at eleverne skal Derudover vil der i den første kursusrunde være kunne ”demonstrere indsigt om fagets identitet fokus på at gøre underviserne fortrolige med det og metoder” og ”forholde sig metodisk/kritisk eksisterende datamateriale omkring KS-kursister- til eksempler på brug af historie”. Her er ingen nes socioøkonomiske referencer, osv. anvisninger om at dette (kun) er kildekritik, hvor- Planen er at der afholdes opfølgende kurser årligt. for der også åbnes for at anvende andre analyse- På sigt planlægges FIP udbredt til andre fag og strategier, hvilket jo også er almindelig praksis i nr. 207 / december 2015 videnskabsfaget historie. I det foreslåede tilfælde er der et væld af muligheder for fx at inddrage erindringsstedsanalyse, overvejelser om erindringspolitik, fremstillingsanalyse (inkl. opmærksomhed på fx narrativ, fag- og populærhistoriske koder, osv.). Også en funktionel kildeanalyse af filmen kunne være en mulighed. Mvh Christian Vollmond Ny bog til historieundervisningen Danmarkshistorisk grundbog tager sigte på undervisningen i historie på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Bogen giver i ni kapitler en overskuelig oversigt over danmarkshistorien. Foruden arbejdsspørgsmål til de enkelte kapitler rummer hvert kapitel forslag til projektopgaver, der lægger op til, at eleverne arbejder opsøgende og produktivt med historien. 320 sider 300 kr. ekskl. moms 30 eksemplarer 8.000 kr. ekskl. moms bestilles på www.detnyforlag.dk 7 nr. 207 / december 2015 Præsentation af artiklerne Temaet for dette nummer af Noter ”Fortid og for- tegneserier i undervisningen kan gøre for eleven tælling” lægger op til didaktiske overvejelser over, samt en række best practice eksempler. Med de hvilken rolle fortællingen kan/må/skal have, når såkaldte graphic novels kan vi møde eleverne på man som historiker underviser i historie. Diskus- en ny bane, men samtidig udfordre dem med en sionen om historieskrivningen som litterær genre anden tilgang, i dette tilfælde en mere faglig og er ikke ny. Introduktionen af postmodernistisk metodisk måde at gå til tegneserierne på. teori fra 1970’erne og frem satte historievidenskaben på prøve. Hvis etablering af viden blot Rasmus Dahlberg er historiker og forfatter af var en konstruktion – blev historiefremstillingen en række kommercielle historiebøger og lever da blot til fiktion? Debatten med udgangspunkt i af at sælge historiefortællinger, også i form af forskellige erkendelsesteoretiske positioner rasede foredrag. Han har desuden i flere år nu været op gennem 1990’erne i historikerkredse og endte formand for historiekonkurrencens dommerko- vel i for sig i en pragmatisk ”løsning”, som de mite, hvor han knivskarpt skelner mellem skidt fleste danske historikere er bevidste om: Historie og kanel og sætter ord på, hvad der er lykkedes i er både kendsgerninger og konstruktion. Denne de mange kvalificerede elevbidrag, og hvorfor de pragmatiske løsning gør spændingsfeltet mellem bedste render med priserne. Hans opskrift på den fiktion og fakta i historievidenskaben og i histo- gode historie er uhyre enkelt: ”Der skal være en rieundervisningen til en evig aktuel problemkreds. begyndelse, en slutning og ”noget mudder ind i Noter ”Fortid og fortælling” indledes med artiklen mellem”, som min gamle universitetslærer Søren ”Historie og fiktion” af Ulrik Langen. Ulrik Langen Mørch altid sagde.” er professor ved Saxoinstituttet, KU og forfatter til en lang række historiebøger. Seneste værk Med overskriften ”Fortæl historien” giver han os er ”Tyven – Den utrolige historie om manden, sit optimistiske bud på, hvordan vores elever kan der stjal guldhornene”. I artiklen behandler Ulrik leve sig ind i historien. Giv os mennesker af kød Langen spændingsfeltet mellem fakta og fiktion og blod, frem for konstruktioner og strukturer! i historievidenskaben. Ifølge Langen er der en Henriette Aaby Enevoldsen er uddannet akademi- klar grænse - et helt uomgængeligt skel mellem økonom og har knapt 20 års erfaring med kom- historie og fiktion, men det udelukker ikke at munikation og projektledelse fra erhvervslivet. I bruge fortælling som videnskabelig kommunika- 2014 dimitterede hun som lærer og arbejder i dag tionsform. som pædagogisk leder på Juelsminde Skole, hvor hun også underviser i linjefagene dansk og histo- Jesper Kaalund er lektor ved Aurehøj Gymnasium rie. Hun blev kåret af Gyldendal & HistorieWeb.dk og har for nylig i samarbejde med en kollega til HistorieWebbens Årsbachelor 2014. udgivet lærebogen ” Getting Graphic - Introduc- 8 tion to themes and narratives in graphic novels” I artiklen ”Når nutiden er fortid” giver Henri- i sit andet fag engelsk. I artiklen ”Om brugen af ette Aaby et bud på, hvordan man gennem et tegneserier i historieundervisningen” får vi både historiefagligt oplæg, der tager afsæt i et fiktivt de didaktiske overvejelser om, hvad brugen af fremtidsscenarie, kan udfordre elevernes virke- til denne gratis omtale er, at Nimbus-film lover Fremtidsscenariet skaber en virkelighed, der ligner gratis undervisningsmateriale til filmen: fra januar elevernes verden meget, men som rummer dilem- 2016 skulle man kunne finde inspiration på denne maer og problematikker, der rokker ved deres hjemmeside: www.tordenskjold.bio virkelighedsopfattelse. Med udgangspunkt i et fremtidsscenarie bliver nutiden en fiktiv fortid for Når vi er i reklamehjørnet, vil vi henvise til et rej- eleverne – en fiktiv fortid, som de kender indgå- sekursus til Theresienstadt for undervisere, som ende, og eleverne får herigennem mulighed for DIIS arrangerer i starten af februar 2016. Der er at bearbejde deres egen nutid med historiefag- tilmeldingsfrist den 27.11., altså få dage efter lige metoder. I artiklen giver Henriette Aaby Ene- dette nummer er udkommet. Tilmelding til Stine voldsen også et konkret forslag til, hvordan bru- Thuge på [email protected]. Måske har DIIS mere held gen af science fiction i historieundervisningen kan med deres rejsekurser. nr. 207 / december 2015 lighedsopfattelse og forståelse af deres samtid. fremme en historieundervisning, der inddrager elevernes kreativitet og innovationskompetencer. Apropos rejsekurser: det går ikke så godt for øje- Dette nummer af Noter indeholder traditionen blikket. Det handler en artikel i bladet om. tro mere og andet end artikler, kurser og anmeldelser. Vi starter dog med noget, der ikke er. I Der er naturligvis de faste rubrikker ”Nyt fra en årrække har bestyrelsen eksperimenteret med bestyrelsen” og ”Nyt fra fagkonsulenten”. forskellige lidt mere sjove indslag, men har haft svært ved at finde en overbevisende form eller Og endelig er der en lille reminder om, at årets genre. Vi husker side 9-pigen, kildequizzen eller historiekonkurrence er i gang, og at dens succes senest ”Det muntre hjørne”. Der er enighed til dels afhænger af jeres ihærdige indsats. i bestyrelsen om, at det er en god idé med et sådant alternativt indslag, men vi er løbet tør for Trine og Burkhard ideer. Heldigvis kan en ny bestyrelse snart tage over og komme med deres bud. I forlængelse af temaet ”Fortid og fortælling” vil vi gerne henvise til to nyheder indenfor genren levende billeder. Filmcentralen har netop lanceret et gratis site ”Danmark på film” med over 500 klip fra forskellige egne af landet i perioden 1905 -1965. Det bliver spændende at se, hvordan disse dokumentarfilm vil indgå i gymnasiernes historieundervisning: http://goo.gl/GIc9i9 En anden nyhed er af mere kommerciel art og derfor noget, som vi normalt ikke gør reklame for. Vi bringer gerne en betalt annonce, men Nimbusfilm får alligevel en lille omtale. De har produceret en ny spillefilm om søhelten Tordenskjold med titlen ”Tordenskjold & Kold”. Filmen har premiere i slutningen af januar 2016, og grunden 9 nr. 207 / december 2015 Af Ulrik Langen 10 Historie, fiktion og fortælling Foto: Les Kaner Når jeg i flere sammenhænge har slået på tromme lige meget hvor mange historisk korrekte paryk- for fortællingens plads i historiefaget, handler det ker, tyskerhjelme, vikingeskjold eller håndskrevne mere præcist om den måde, hvorpå historikeren og seglbehængte dokumenter produktet prydes tilrettelægger sine studier, organiserer sin viden, med. Det er fiktion, ikke historie. Det faktum siger tager tolkende valg og bruger fortællingen til at i øvrigt intet om de mange kvaliteter, de givne kommunikere sine videnskabelige resultater. værker måtte have. Når det drejer sig om film og fiktionslitteratur, Lad mig først tage udgangspunkt i modtagersiden er der tale om en anden type kommunikation, og som eksempler bruge et par af de seneste års en anden type fortælling. Filminstruktøren eller roste, prisvindende og populære fiktioner med romanforfatteren kommunikerer sin egen opfat- historisk afsæt. Når en læser sætter sig ned for telse af historiske rum eller forløb, sin egen fik- at læse Kim Leines Profeterne i Evighedsfjorden, tive historie. Det har i princippet intet med faget er det næppe fordi vedkommende primært vil historie at gøre – lige meget, hvor meget instruk- vide noget om Grønland i 1700-tallet. Læseren tøren eller forfatteren har researchet forinden, vil have en læseoplevelse, en litterær oplevelse, læsere. Deres bøger har uden tvivl haft større grebet og måske endda blive eksistentielt klogere. betydning for skabelsen af historisk bevidsthed Når litteraten kigger på bogen er han eller hun end den etablerede historievidenskab. Den kamp bevæbnet med begreber om bl.a. stil og genre og har historikerne tabt for længst. med litterære tolkningsteknikker. Det historiske glider måske ind som en del af den litterære tolk- Men der en klar grænse, der til enhver tid må tages ning, men er aldrig udgangspunktet. i betragtning, hvis det skal give mening overhove- nr. 207 / december 2015 underholdning – have en historie fortalt, blive det at opretholde historie som et videnskabsfag, Det samme gælder historiske film. Langt største- nemlig skellet mellem historie og fiktion. Det har delen af de biografgængere, der har set Nicolai ikke blot erkendelsesmæssig betydning, men er Arcels En kongelige affære gik ikke i biffen for at ligeledes en central problemstilling for undervisere få noget at vide om Struensee og oplysningstiden, f.eks. i gymnasiet. Ole Bornedals 1864 og Arcels men for at se et kostumedrama, en gribende kær- En kongelig affære kan ikke bruges som kilder i lighedshistorie med en langhåret Mads Mikkelsen undervisningen, hvis man vil bruge dem til at sige i hovedrollen. Når en filmkritiker vurderer En noget om den fortid, de portrætterer. Derimod kongelig affære, er det de filmiske kvaliteter, der kan de sagtens bruges som kilder til en analyse er i centrum; billeder, fotografiske detaljer, manu- af, hvordan en filminstruktør i 2014 brugte 1864 skriptet/fortællingens opbygning, skuespilpræsta- til at sige noget om generelt om krig, hvordan DR tioner og så videre. Det er ikke det historiske mener at public service-forpligtelser kan forvaltes indhold og referencerne til virkelige hændelser, eller hvordan oplysningstiden har det med at blive der underkastes et dømmende blik. reduceret til klichéer og stereotyper. Filmfolk og romanforfattere laver fiktion, og de Ole Bornedal siger det egentlig selv, når han i et har i princippet fuldstændig frie hænder. De er forsvar overfor sine kritikere trækker kunstner- ikke bundet af sandheds- og dokumentationskrav. kortet og påberåber sig kunstnerisk frihed. I mine Kim Leine har med Profeterne i Evighedsfjorden øjne har Bornedal lov til at fortælle lige præcis ret til at male lige præcis det billede af 1700-tal- den historie, han vil, fordi han proklamerer, at han lets Grønland, han ønsker, så længe bogen ikke laver kunst – eller ”drama”, som han også har påberåber sig at være andet end fiktion. Det er sagt. Om man så kan lide hans kunst eller ej, er en principielt os læsere, der har et problem, hvis vi anden snak. Problemet opstår først, når DR – og tror, at en roman skal skildre forholdene på bag- Bornedal selv – forsøger at sælge varen som noget grund af fakta, eller hvis vi river en romanforfatter ”historisk”, et bud på en historisk fremstilling eller noget i næsen med hensyn til realisme. fortolkning, der har lige så stor sandhedsværdi som den videnskabeligt baserede historieskriv- I mine øjne er der intet problem i fiktive historiske ning, eller vejer lige så tungt som historisk tolk- fortolkninger af fortiden. Af og til hører man fra ning som eksempelvis Tom Buk-Swientys bøger fagfolk, at de historiske fiktioner kan være ”far- om 1864. Forskellen på Buk-Swientys bøger og lige”, fordi de fordrejer og forenkler i tråd med Bornedals tv-serie er, at Buk-Swienty ikke viger en de krav til dramaturgi og fortælleteknik, som en tomme fra kravet om sandhed / sandsynlighed. roman eller en film kræver for at virke. Men der Det gør Bornedal, fordi hans ærinde er et andet. har jo altid fandtes masser af historisk fiktionslitteratur. B.S. Ingemann og Ebbe Reich Kløvedals er Lige meget, hvor god man synes en spillefilm blevet slugt råt og med stor fornøjelse af utallige er, hvor godt man synes den fanger en historisk 11 nr. 207 / december 2015 periodes særkender, er man nødt til at holde fast At der findes et helt uomgængelige skel mellem i, at der er tale om fiktion tilpasset de krav mediet historieskrivning og fiktion udelukker på den opstiller. Filmfolk laver ikke historiske film for at anden side ikke, at historikere ikke kan ekspe- gøre historiefaget en tjeneste. Filmfolk laver nok rimentere med former og tilgange. Der er jo primært historiske film, fordi det er en genreud- intet i kildematerialet, der foreskriver, at det skal fordring. Ole Bornedal er nok ikke særlig interes- behandles, problematiseres og kommunikeres på seret i 1864 som historisk problemstilling. Han er en bestemt måde. Der er ikke naturlig sammen- derimod meget interesseret i sit eget produkt om hæng mellem arkivernes kildemateriale (eller hvil- 1864. Arcel er nok ikke mere interesseret i Struen- ket materiale, man nu bruger) og den historiske see end så mange andre, men han er interesseret konceptualisering af materialet. i at lave en film om Struensee. Derfor er filmfolk naturligt nok fokuserede på det visuelle som Historiefaget har skabt konventioner og videnska- autenticitetsskabende, og derfor bruger skabere belige ”krav”. Dem kan man så forholde sig for- af historiske film og tv-serier historiske konsulen- skelligt til. Det er i den sammenhæng, jeg mener, ter til at hjælpe med autenticitet i det materielle; at fortællingen har noget at byde på. Men ikke kostumerne, omgivelserne, scenografien. Selve som noget, der opløser skellet mellem historie og indholdet – det handlingsmæssige, det historiske fiktion. At jeg bruger fortælling som videnskabe- – er helt og aldeles filmfolkenes eget område. lig kommunikationsform, gør ikke mine bøger til At det, der står i manuskriptet, ikke flugter med fiktion, lige som Profeterne i Evighedsfjorden ikke den historiske virkelighed, er ikke så vigtigt for bliver til historie, fordi Kim Leine bruger 1700-tal- dem. Filmfolk laver film, ikke historiebøger. Det let som ramme og afsæt for sin fortælling. skal se rigtigt ud, det skal ikke være rigtigt. Det er ikke ond vilje fra filmfolkenes side. Det er blot en erkendelse af, at filmfolk er underlagt nogle strenge dramaturgiske (og kommercielle) krav, der meget sjældent gås på kompromis med. En kongelig affære 12 nr. 207 / december 2015 Af Jesper Kaalund Om brugen af tegneserier i historieundervisningen Tegneserier har altid fascineret ungdommen - Kulturhistorisk er denne begivenhed interessant i og tilsvarende vakt bekymring hos de voksne. I sig selv, men med et glimt af selvironi og en god slutningen af 1940erne så man flere steder i USA dosis overdrivelse kan den måske også bruges i unge samlet omkring brændende skraldespande vores fagdidaktiske selvkritik. Det er nok de fær- fyldt med bøger. Disse historiske scener har umis- reste af os, som nærer nogen som helst bekym- kendelige totalitære undertoner, men i virkelighe- ring for, at tegneserier fører til elevernes moralske den er der tale om unge, som efter pres fra voksne fordærv. Til gengæld er vi måske lettere bekym- brænder deres tegneserier for offentligt at rense rede for fagligheden. Vi er alle bekendte med fx sig selv. Historikeren David Hajdu forklarer denne Anders And og de gæve gallere. Asterix og Obelix ofte glemte begivenhed med, at den panikagtige har været med til at forme unges historiebevidst- stemning omkring tegneserier i efterkrigstidens hed, men vi har måske nok underprioriteret det i USA placerer sig "... somewhere between the Red historieundervisningen. At inddrage tegneserier Scare and frenzy over UFO sightings... lugter måske fortsat for meget af underlødighed 1 1 Hajdu citeret i Baetens & Frey, The Graphic Novel – An Introduction, Cambridge University Press, 2015, s. 28 14 des mere i deres kyndige afkodning af billeder og leret billede fra Tintin i Congo bruges i flere gym- rent historiefagligt er der også mere at lege med nasiebøger i levnsaspektet, altså til at vise datiden uden at vi behøver springe af den kildekritiske og Hergés raceopfattelse, men her vil jeg prøve at kæphest. Nedenfor vil jeg præsentere to værker, gå et skridt videre og tage mediet alvorligt som som fx kan bruges til at belyse erindringspolitik, historieformidling. Det er der også grund til at skabe metodisk refleksion over konstruktionen gøre i og med eleverne nu i historiekonkurrencen af historie, og til at sætte fokus på aktualiserin- opfordres til at levere historiefortælling i alskens gen af det historiske stof ved at vise, at historien former, herunder tegneserieform. lever og betyder noget for mennesker i dag. Sidst nr. 207 / december 2015 og leflen for laveste fællesnævner. Et enkelt iso- men ikke mindst, synes jeg, at disse to værker på Materialet vil dog her ikke være barndommens eksemplarisk vis illustrerer, hvordan mennesker slidte hæfter, men den nye bølge af tegneserier, af kød og blod er tandhjul i historiens store hjul de såkaldte graphic novels, hvis popularitet er - hvordan den lille og den store historie væves voldsomt stigende i disse år - også, og ikke mindst sammen. hos vores elever. Der er således mulighed for at servere det Thomas Ziehe kalder en ”god ander- Den ene tekst vi her skal se nærmere på er Art ledeshed”, dvs. møde eleverne på deres hjemme- Spiegelmans Pullizer-prisvindende Maus om Holo- bane, men samtidig udfordre dem med noget nyt, caust, eller rettere faderens holocaustoplevelse, i dette tilfælde en mere faglig og metodisk måde eller måske snarere betydningen af denne for at gå til tegneserierne på. sønnen, Art Spiegelman, og så endelig om hele problemet med at fortælle historie - altså et værk En overraskende stor del af disse nye tegneserier om historiekonstruktion. Den gemmer vi i øvrigt omhandler faktisk historiske emner, og inden for til sidst. Først skal vi se på et nyere værk, nemlig genren taler kritikere ligefrem om "the return of Danmark Besat 2af Rehr, Roland og Hesseldahl. history". Emnerne spænder vidt og inkluderer fx Som titlen kraftigt antyder, så er vi her hjemme i mordet på Franz Ferdinand (Henrik Rehr, Gavrilo vores egen andedam under den tyske okkupation Princip) og Vietnamkrigen (Will Eisner, Last Day af landet i 40erne. Vi har altså at gøre med to vær- in Vietnam). I den ikke-fiktive gren af genren ker, som vil kunne indgå i samme forløb, hvis man finder vi fx værker om krigen i Ex-Jugoslavien arbejder med nazismen og / eller besættelsestid (Joe Sacco, Safe Area Gorazde) og Mellemøstens og så laver indblik / udblik. De kan selvfølgelig historie (David B, Best of Enemies – A History of også bruges uafhængigt af hinanden. Håbet er US and Middle East Relations). Som seneste skud også, at noget af nedenstående kan fungere som på stammen har den unge danske tegner Karoline en generel didaktisk inspiration, som kan bruges Stjernfeldt for blot få uger siden udsendt første til helt andre tegneserier i helt andre forløb. bind af et spændende værk om Struensee. Listen Inden vi ser nærmere på de to værker skal vi dog kunne hurtigt blive meget lang. Efter artiklen har måske lige stille os selv det generelle spørgsmål; jeg lavet en liste med forslag til videre læsning. hvad kan en historiker overhovedet bruge skønlit- Valget er faldet på denne type tegneserier, da teratur, det opdigtede til? den narrative og indholdsmæssige kompleksitet I forbindelse med dette spørgsmål kan det være er højere end i fx Tintin. Den visuelt-orienterede interessant at se på, hvad professor Jørn Henrik generation, som vi arbejder med, udfordres såle- Petersen har sagt. Den anerkendte velfærdshistoriker taler om at: 2 Ikke at forveksle med sin navnebror fra Informations Forlag af Joachim Lund et.al. 15 nr. 207 / december 2015 … gøre litteraturen til en faglig forbundsfælle. a) Ikke kun ved brug som illustration og eksempel. Litteraturprofessoren Edward Said har i forordet Snarere som en form for erkendelse, der går forud til Joe Saccos journalistiske Palæstina-tegneserie for det videnskabelige begrebssprog og viser skrevet: “Recall that most of the comics we read tilbage til virkeligheden… Litteraturen åbner i sin almost routinely conclude with someone’s victory, komplekse virkelighedsskildring for det anede og the triumph of good over evil, or the routing out modstridende og kan derved virke som korrektiv of the unjust by the just, or even the marriage of på videnskabens søgen mod det skematiske og two young lovers. Superman’s villains get thrown forenklende med den heraf følgende risiko for, at out and we hear of and see them no more. Tar- menneskets livsverden tabes af syne. (Jørn Henrik zan foils the plans of evil white men and they are Petersen, citeret i På kryds og tværs i velfærdssta- shipped to Africa in disgrace. Sacco’s “Palestine” tens univers – Syddansk Universitetsforlag) is not at all like that. The people he lives among are history’s losers…” Den vender vi tilbage til. Bruddet med tegneseriemediets normale fortælI naturlig forlængelse af det første spørgsmål leramme bruges altså her som forstærkende kommer så overvejelsen; "hvad kan tegneserie- virkemiddel. mediet som anden litteratur ikke kan?" b) Det kan selvfølgelig bruges til give nogle klare I Maus, hvor alle personer er mus, katte o. lign., billeder på nethinden hos eleverne. Fortiden er et bliver vi mindet om mediets brug af antropomor- fremmed land, og det kan være svært at forholde fisme. Mest oplagt er det måske at tænke på sig til kilder og fremstillinger, hvis man intet aner Mickey Mouse, og dette uskyldens skær kastes om, hvordan verden så ud dengang. Det kan derfor over værket for at forstærke effekten af film også vise, og inden for begge medier er der folkemordets ondskab (der er også andre grunde naturligvis vekslende grader af realisme. Danmark til at bruge mus, som vi senere skal se.) Som Besat er dog et fint eksempel på, at man arbej- historikeren Peter Novick har vist i Holocaust and der realistisk i en klassisk streg som samtidig er Collective Memory: The American Experience, stilistisk inspireret af tidens billedsprog, reklamer, er Holocaust på udgivelsestidspunktet for Maus illustrationer, tegneserier. Man kravler altså på endnu ikke rigtigt blevet en del af den kollektive den måde også lidt ned i en tidslomme uden at erindring i USA. Det kan altså være Spiegelmans det bliver altmodish, idet moderne virkemidler måde at provokere læseren på; hvorfor er de ”… og narrative greb inkorporeres. Det forbliver nok comfortable and sympathetic to Holocaust victims et temperamentsspørgsmål for læseren om den when imagined as gentle mice, yet … less willing tidstypiske streg fremmer realismen eller kaster to come to terms with the scale of the crimes of nostalgiens skær over begivenhederne. the Nazis when presented with straightforward images or detailed historical documentation.” Der er dog to ting som adskiller tegneserier fra (Baetens & Frey, The Graphic Novel – An Intro- konventionel litteratur. For det første: at de ofte duction, Cambridge University Press). Maus er metanarrativt bruger mediets egen historie som med andre ord Vergangenheitsbewältigung på et spejl for de realiteter der udspiller sig. Et par amerikansk. eksempler: 16 and literal manner” (Baetens & Frey, p. 96). På I Danmark Besat følger vi bl.a. modstandsman- same måde kan også fortid og nutid sættes op den Erling Rode I en diskussion om modstands- over for hinanden. Med andre ord er mediet vel- kampen, hvor han argumenterer for at en mere egnet til et studie af og diskussion om samspillet handlingspræget linje giver skyggernes spil, i hvert mellem den lille og den store historie samt forti- fald undertegnede, klare konnotationer i retning dens indflydelse på nutiden. af den klassiske maskerede superhelt. Tolstrup kaldes i indledningen "legendarisk", men Rode er Danmark Besat er ambitiøst, kunstnerisk, men måske mere en dark knight, for nu at blive i medi- også historisk. Måske det værk herhjemme, der ets sprog. Det får os, måske sammen med for- mest direkte er gået ind i den almene og politiske forståelsen i form af den hegemoniske fortælling debat om historien - her besættelsestiden. Der om modstandsbevægelsen, til at overveje Rode tegnes i høj grad gråzoner, og det er værd at som helten i en kamp mellem det gode og det bemærke, at værket i serieform udkom i 1990- onde. Man narres let til at holde uforbeholdent 94, altså før de historiebøger af Anette Warring, med Rode, som eleverne måske også er vant til at Claus Bundgård Christensen m.fl., som var med til gøre med modstandsbevægelsen, men det viser at markere et brud i opfattelsen af grupper uden sig dog at være langt mere nuanceret. Fx drikker for det nationale fællesskab (dvs. tyskerpiger og Rode og han forulemper en kvinde seksuelt, han østfrontfrivillige). Det handlede nu om forståelse, begår fatale fejl og fremstår i sidste ende også ikke fordømmelse, og det er denne bane tegne- som en trussel mod det demokrati, som mod- serien er med til at kridte op. Danmark Besat standskampen skal redde (nationalkonservativ, vel begynder in medias res i nutiden, hvor vi følger et at mærke, ikke kommunistisk). Han er dog heller indbrud på Frihedsmuseet. Aktualiseringen får vi ikke en skurk, blot en menneske, hvis handlinger altså lige i hovedet fra første fløjt på en måde, der man bringes til at forstå. er en krimi værdig. Besættelsestiden må være vig- Det andet særlige forhold, som adskiller tegnese- tig stadigvæk, når nogen vil fjerne noget i nattens rier fra konventionel litteratur, kredser både om mulm og mørke. Hvad er det som er så betændt? nr. 207 / december 2015 c) noget tematisk og narrativt. Graphic novels er ofte selvbiografiske eller bruger det personlige til Svaret udfoldes så meget langsomt og skal i øvrigt at kommentere på samfundsforhold. Spiegelman ikke afsløres her. har talt om ”the fault line where World History and Personal History collide”, hvilket også vil Øvelse 1: være et af fokuspunkterne her. Til dette formål er Intro: I dette korte uddrag kaster SOE våben ned tegneserien særligt velegnet. ”… the page layouts til danske modstandsfolk (Se billede Danmark and frames that are a part of the form provide Besat, s. 174). Udgangspunktet er, at klassen multiple spaces for dialogues to develop between enten er i gang med et forløb om besættelses- individual narration and its context; or to put it tiden og således godt inde i stoffet, eller bruger more crudely, graphic novelists can pull close tegneserien som omdrejningspunkt og motivation together in nearby images their own feelings, and til at lave et opsøgende informationsindsamlings- situate them quickly next to broader sociological/ arbejde. political/historical themes. Novelists can do this a) but not in such a straightforward, clear, symbolic Siden kopieres til x antal grupper. Der efterlades 3 Rode er i øvrigt modelleret over modstandsmanden Jens Tolstrup (se bogen I Toldstrups Tjeneste) en stor margin med plads til at skrive rundt om billederne. Eleverne får at vide, at fiktionsteksten 17 nr. 207 / december 2015 viser et uddrag af og eksempel på den lille histo- Øvelse 2: rie. På baggrund af den viden de har eller opsøger I dette uddrag (s.182-186) følger vi nogle unge skal de så selv skrive den store historie udenom. mennesker i en løssluppen stemning på Bakken, Dette gøres ved, at de kommenter på 5 konkrete som ender med at en gruppe forfølger og klipper forhold / virkemidler som forekommer interessan- håret af en tyskerpige inden en modstandsmand te (fx at vi ser silhuetter og skiftende perspektiver). kommer og stopper det. Pigen kender vi fra tidli- Efterfølgende skal eleverne pege på 5 forhold fra gere i værket og hun er i øvrigt oprigtigt forelsket den store historie som synes relevante for forstå- i den tyske soldat, som heller ikke bryder sig om elsen af uddraget. Sidstnævnte noteres nøgternt det regime, han er i tjeneste for. og faktamættet på sidens margin. I det konkrete tilfælde kunne det fx være oplysninger om mod- a) standsbevægelsens rekrutteringsgrundlag. Hvem Indledningsvis kan man få eleverne til at finde melder sig, hvorfor, hvor mange og hvornår? interessante virkemidler og undersøge billedspro- Inspireret af dialogen kunne det også være noget get. Hvordan bliver virkemidler og billedsprog om datidens klasseforhold. brugt til at udtrykke en holdning om emnet Herefter skal eleverne så reflektere over sam- tyskerpiger? Fx kan man få dem til at fokusere spillet. Det kunne konkret gøres ved at tage på kontrasteringen af billederne. Et eksempel på udgangspunkt i ovennævnte citat af Jørn Henrik dette er skrigene i starten (henholdsvis fra krigen Petersen. Hvilke spørgsmål stiller fiktionen her til og rutsjebanen), hvor den store og lille historie forskningen? står side om side. Samtidig er det også danske og internationale realiteter, som står over for hinan- b) den og således taler til hinanden. Pjerrots hævede Siden kan også bruges som introduktion til eller pegefinger kunne være et andet virkemiddel at en øvelse med historiesyn. I forordet skriver diskutere - og hvorfor i det hele taget lade hand- forfatterne: ”Selvom sejrherrerne som bekendt lingen udspille sig på Bakken? altid skriver historien, og at man ved, at det er alt for let for en eftertid at dømme dem, der trådte b) forkert, så bør det dog ikke fjerne opmærksom- I forlængelse heraf kunne uddraget af tegneserien heden fra den pointe, at mennesker faktisk har holdes op mod Hassing og Vollmonds (Fra Fortid friheden til at gøre det rigtige i situationer og ikke til Historie, s 14) eksempler på historiebrug. I bare lader sig tumle rundt som viljeløse ofre for øvrigt nævnes tegneserier i punktet ”historie som historiens kastevinde. Man kan vælge nazismen, underholdning.” Øvelsen kunne så gå ud på at eller man kan vælge den aktive modstand. ” diskutere, hvor mange andre af eksemplerne teg- Spørgsmålet til eleverne kunne lyde: ”I hvor høj neseriemediet (eller i hvert fald denne konkrete grad afspejler uddraget fra Danmark besat dette tegneserie) kan passe ind i og hvorfor. forfattersynspunkt? ” Det interessante er, at 18 det, i hvert fald i nogen grad, modsiges (både c) valg, determinisme og tilfælde synes at være på I forordet til Danmark Besat skriver forfatterne: spil. De sidste to synes yderligere understeget af ”Når alt kommer til alt, er passionen menneskets det grafiske sprog.) Dette burde kunne danne stærkeste drivkraft, uanset om man slås for frihe- udgangspunkt for en god diskussion. Hvad vil den, kærligheden eller ens egen forfængelighed. forfatterne sige med denne side? Og hvad siger Passionen er den, der skaber de store bedrifter lærebøgerne i øvrigt? og de skæbnesvangre fejltrin. Passionen er med nr. 207 / december 2015 SOE kaster våben ned til danske modstandsfolk Fra: Hesseldahl, Roland, Rehr, Danmark Besat, Fahrenheit, Samleudgave, 2. udgave, 2015. Side 174 Copyright: Fahrenheit og forfatterne 2015 19 nr. 207 / december 2015 andre ord en væsentlig del af sandheden, selvom sion af Danmark Besats billede af modstandsbe- den øjensynlig trives bedre i fiktionen end i forsk- vægelsen. Diskussionen finder sted ved værkets ningen. Derfor er det måske meget godt for det udgivelse i 1990erne. Hvilke passager, aspekter, samlede billede, at den nøgterne historieskrivning syn kunne tænkes at have provokeret nogle fortsat ledsages af fiktive fortællinger som Dan- modstandsfolk? Hvorfor synes de dette billede mark Besat. Det er i det mindste vores aldeles er problematisk? Kan det forsvares kunstnerisk ubeskedne håb. ” Citatet fortjener både under- og historiefagligt? Betyder det i den forbindelse søgelse og diskussion. Undersøgelsen kunne falde noget at forordet nævner, at forfatteren Hes- i to dele. For det første ved at finde frem til, på seldahl er søn af en modstandsmand, som tjente hvor mange og hvilke måder passionen spiller den under Toldstrup (altså modellen for Rode)? afgørende rolle i tekstuddraget. Herefter kunne eleverne læse et lærebogsafsnit med henblik på at diskutere, om det er muligt at få øje på passion Umiddelbart virker det mest sikkert at kalde Maus i den historie der her fortælles? Hvis ja, hvordan? for skønlitteratur, men værkets erklærede ambi- Hvis nej, hvorfor inddrager historikeren den ikke? tion er at fortælle farens historie så sandfærdigt som muligt, og alle interviews mv. er transskri- Øvelse 3: beret og offentliggjort. Spiegelman forholder Danmark Besat kan ved første øjekast fremstå sig metodisk reflekterende til kildematerialet 4, som mytebærende ved det snit, der er lagt i som han selv er med til at skabe ved at inter- persongalleriet. Vinklingen kan få det til at se ud, viewe faren. Vi kommer således ikke uden om at som om et enigt Danmark stod sammen mod betragte forfatteren som (en slags) historiker, og nazismen – undtaget naturligvis forræderne. Med det interessante i den forbindelse er så, at vi hele udgangspunkt i de afsnit, hvor modstandsarbej- tiden ser ham i værket, som figuren Art Spiegel- det er i fokus, kan man lade eleverne reflektere man. Vi mindes altså om, at historikeren er en over, hvorvidt bogen bryder med konsensusmy- person af kød og blod, et erkendende subjekt. Joe ten. Nedslag kunne inkludere fx: Sacco gør i øvrigt det samme i sine journalistiske graphic novels om fx Ex-Jugoslavien og Palæstina 1.s. 179, hvor SOE diskuterer nødvendigheden af for at minde om, at de interviewede påvirkes af at likvidere Rode intervieweren. Begge forfattere / historikere er 2.s. 199 hvor en uskyldig kvinde ved en fejl bliver personligt involveret, og i forhold til temaet her, offer for likvideringen og kan man måske også tænke på Claus Bryld og 3.s. 213 hvor Rode fremlægger sin plan for et den betydning det personlige har for hans fortæl- kup ved besættelsens ophør + krav om Sydslesvig linger om besættelsestiden. Heri ligger selvfølgelig tilbage. både styrker og svagheder, og de vil være interessante at diskutere for eleverne. En decideret Midlet til refleksionen kunne være et rollespil: sammenligning kunne måske være spændende at udforske i en srp. Opgave: Modstandsfolk er flere gange gået imod faghistorikeres fremstilling af historien, fx ved Et uddrag af Maus vil altså kunne bruges til at Aage Trommers forsvar for disputatsen om jern- skabe refleksion hos eleverne omkring konstruk- banesabotagens manglende militære betydning. tionen af historie. I skikkelse af den ikoniske Opdel klassen i modstandsfolk, tegneserieforfattere og faghistorikere med henblik på en diskus20 4 Her henvises til Art Spiegelman, MetaMaus, Pantheon, 2011. latent i de kollektive erindringslag så længe kræ- ønsker at fortælle DIN historie, som den virkelig ver et langt svar (se Novick), men i hvert fald kan vi skete. ” Vi hører tydeligt ekkoet fra Leopold van konstatere, at en række begivenheder rusker op i Ranke, men det forstummer snart. Kapitel 2 i bog amerikanerne og får dem til at indse, at holocaust to viser flere eksempler på, hvordan elementer må frem i lyset. Dels er der Kurt Waldheim skan- fra fortiden bogstavelig talt går ud af deres ram- dalen, men amerikanerne berøres mere direkte af mer og ind i nutiden via såkaldte 4th wall breaks. to andre sager: tilfangetagelsen af Klaus Barbie, Nu er det forfatteren William Faulkner vi hører; Slagteren fra Lyon, samt Reagans besøg i Bitburg. ”The past is not over yet, it is not even past.” Ved retsforfølgelsen af Barbie kommer USA’s Nutidens paneler tegnes åbne for at markere den uheldige rolle ved hans flugt efter krigen frem i uafsluttede proces, og mest interessant bliver lyset, og i forhold til Reagan drejer polemikken sig det, da Vladeks (faren) hukommelse modsiger om det upassende i at besøge SS-soldaters grave forskningen (s. 214) i forhold til, om der var et under et statsbesøg i Tyskland. nr. 207 / december 2015 mus siger Spiegelman i begyndelsen (s. 25): ”Jeg orkester i Auschwitz, når fangerne marcherede. Da ambitionen er at fortælle Vladeks historie Øvelse 4: må Spiegelman undlade at tegne orkestret, men Med henblik på at koble Maus, Reagan og tiden forskningen kommer alligevel til sin ret ved, at i dag, tænker jeg, at eleverne kan kastes ud i en man i baggrunden aner toppen af en kontrabas. form for projektarbejde, hvor de arbejder teo- Vi ser, hvor svært det er at frembringe minderne retisk med den kollektive amerikanske erindring og hvilke brikker, der mangler i puslespillet. om holocaust, med amerikansk historiekultur. De nedenfor nævnte dimensioner kan også med Trods en personlig hudløs ærlighed og en viden- fordel fordeles på grupper, som så kan bringes skabelig ambition hos Spiegelman, så er der sammen i matrixgrupper. væsentlige forhold, som der ikke tages højde for. Baetens og Frey har peget på, at det især gælder Historiekultur kan defineres som et samfunds kol- ophavssituationen. lektive erindring om en bestemt begivenhed eller periode. Jörn Rüsen5 har inddelt historiekultur i Når man læser Maus foranlediges man let til at 3 dimensioner, som her vil udgøre den teoretisk tro, at tegningerne af samtalerne med Vladek teg- ramme. Rüsen opererer med en æstetisk, en poli- nes i den periode, hvor de finder sted. De tegnes tisk og en kognitivt dimension. Den politiske giver imidlertid først adskillige år efter. Faktisk tegnes nok sig selv. Her taler vi om, hvordan begivenhe- de efter Vladeks død, eller rettere i perioden, hvor den, i vores tilfælde Holocaust, italesættes og bru- Art sørger over tabet af sin far. Denne ”real time” ges erindringspolitisk. Den kognitive dimension undertrykkes dog i værket, selvom det næsten omhandler formidlingen til den brede befolkning ikke kan undgås at have haft en betydning. gennem fx undervisning, aviser, museer. Tegneserien Maus er her naturligvis den kunstform, Det er imidlertid ikke kun i forhold til det per- som repræsenterer den æstetiske dimension. Vi sonlige, at ophavstidspunktet er vigtigt. Ifølge har altså fat i en kollektiv erindring, som formes Peter Novick var det nemlig først i 1970erne og af andre end historikerne. Tanken er at man kan 1980erne, at amerikanerne offentligt begynder bruge en tvær-dimensional analyse som et para- at diskutere og mindes betydningen af holocaust. meter for den kollektive erindring. Det er selvføl- Maus indgår derfor i denne debat og spiller også en væsentlig rolle. Hvorfor det blot har ligget 5 Jeg skylder min kollega Astrid Hylager Larsen stor tak for idéen til at inddrage Rüsen og introduktionen hertil. 21 nr. 207 / december 2015 gelig ikke uvæsentligt, hvad man her udvælger caust Memorial Museum i Washington, som har - er det repræsentativt, har det gennemslagskraft lagt stor vægt på, at man er ligeså skyldig ved osv.? Hvordan måler man så det? Vi har her et ikke at gøre noget. I det lys er det interessant at afsæt, som ikke er mere abstrakt, end at eleverne den permanente udstilling gør en del ud af den kan arbejde med det, hvis vi skaber rammer og amerikanske immigrationspolitik og manglen på forsyner dem med noget relevant materiale. et bombardement af jernbanen til Auschwitz. (Novick, p. 48, se evt. hjemmesiden). Samlet set I forhold til den æstetiske dimension er det mest giver de tre dimensioner et ganske nuanceret nærliggende nok at gribe fat i hele dyresymbolik- billede af den kollektive erindring og brugen af ken. At jøderne fremstilles som mus er naturligvis historien i USA omkring holocaust. en underfundig kommentar til nazisternes egen propaganda, som eleverne kan præsenteres for. Symbolikken er imidlertid tvetydig og kompleks. Mulighederne for at inddrage tegneserier i under- Den underminerer først den dehumaniserende visningen er altså talrige, og det er værd at huske propaganda ved at vise mus med følelser, person- på, at det både kan gøres som korte øjenåbnende lighed og intelligens. Samtidig kan eleverne læse øvelser, større projekter med tid til fordybelse og uddrag af Hannah Arendt og Primo Levi, der som alt derimellem. Da mediet tager historie seriøst, Spiegelman har peget på nødvendigheden af at fortjener det også at vi tager det seriøst – især gøre op med sort-hvide fremstillinger. Levi skriver: i takt med dets stigende popularitet og dermed ”It is naive, absurd and historically false to believe indflydelse. that an infernal system such as National Socialism sanctifies its victims: on the contrary, it degrades Litteraturliste: them, it makes them resemble itself…The harsher the oppression, the more widespread among the Historie: oppressed is the willingness, with all its infinite • Christiansen, Niels Finn et.al (red.) På kryds nuances and motivations, to collaborate.” (Primo og tværs i velfærdsstatens univers – Festskrift til Levi, The Drowned and the Saved) I Maus kommer Jørn Henrik Petersen, Syddansk Universitetsforlag, dette til udtryk flere steder, hvor vi ser jøder sam- 2014 arbejde, men at musen også er ødelagt af under- • Levi, Primo, The Drowned and the Saved, Aba- trykkelsen og kan vise ansigt som et skadedyr ser cus, 1989 vi til sidst i romanen, hvor Vladek optræder stærkt • Novick, Peter, Holocaust and Collective Memo- racistisk over for en sort blaffer (s. 258). ry: The American Experience, New edition, Bloomsbury, 2001 I den politiske dimension kan man lade eleverne læse Reagans tale fra Bitburg med inddragelse af Tegneserier: ophavssituationen. Oveni dette kan man lægge, • Hesseldahl, Roland, Rehr, Danmark Besat, Fah- at Reagan i 1983 fortalte den israelske premiermi- renheit, Samleudgave, 2. udgave, 2015 nister Shamir, at han var med til at filme befrielsen • Sacco, Joe, Palestine, Fantagraphic Book, 2001 af koncentrationslejrene (han var i virkeligheden i • Spiegelman, Art, Maus, Samlet udgave, Forla- Hollywood). get Politisk Revy, 2005 Endelig har vi den kognitive dimension, hvor et oplagt valg kunne være The United States Holo22 • Tardi, Jacques, Fandens til Krig, Faraos Cigarer, • Baetens&Frey, The Graphic Novel – An Introdu- 2014 / Første Verdenskrig ction, Cambridge University Press, 2014 • Vallé og Nury, Der var engang i Frankrig, Faraos • Kaalund, Jesper & Høpfner Clausen, Bo, Get- Cigarer, 2014 / om den franske modstandbe- ting Graphic, Introduction to Themes and Nar- vægelse under Anden Verdenskrig, mytenedbry- ratives in Graphic Novels, Gyldendal, 2015 dende. • Spiegelman, Art, MetaMaus, Pantheon, 2011 nr. 207 / december 2015 Om tegneserier: Se desuden (forskning om historiske tegneserier): Forslag til videre læsning: • Magnussen, Anne – lektor i historie, SDU, • B., David & Filiu, Jean-Pierre, Best of Enemies, diverse publikationer om især spanske tegneserier A History of US and Middle East Relations – Part og deres rolle i erindringspolitik og overgangen Two, 1953-1984, Self-Made Hero, 2014/ Ameri- fra diktatur til demokrati. kansk udenrigspolitik som kynisk realpolitik, sag- • Vågnes, Øjvind, Den Dokumentariske Teiknese- prosa lavet i samarbejde med en fransk historiker. rien, Universitetsforlaget, 2015 • Eisner, Will, Last Day in Vietnam – A Memory, • Sean Carney, The Tides of History: Alan Moore’s Dark Horse Comics, 2013 / Soldateroplevelser, Historiographic vision, ImageTxt, vol.2, number 2 Vietnamkrigen (online)/ Alan Moores (se ovenfor) historiesyn. • Guibert, Emmanuel, Alans Krig, Aben Maler, 2013 / Anden Verdenskrig, fransk perspektiv • Moore, Alan & Campbell, From Hell, Faraos Cigarer, 2008 / Jack the Ripper-sagen bruges som et prisme til Victoriatiden. • Moore, Alan & Gibbon, Dave, Watchmen, Egmont, 2006 / kontrafaktisk take på Den Kolde Krig. USA har vundet Vietnamkrigen og Nixon er stadig præsident i 1985. • Rehr, Henrik (red.), Knivsæg – Genfortællinger Om Besættelsen, Fahrenheit, 2015 / antologi med mange korte historier om besættelsestiden. • Rehr, Henrik, Gavrilo Princip – Manden der ændrede et århundrede, Fahrenheit, 2014 / om manden der myrdede Franz Ferdinands baggrund • Sacco, Joe, Safe Area Gorazde, The Special Edition, udgivet af Gary Groth og Kim Thompson, 2011 / dokumentarisk tegneserie om krigen i Bosnien, mange øjenvidneskildringer, indlevelse i krigens gru og hverdag. • Satrapi, Marjane, Persepolis, Carlsen, 2005 / erindringer om livet i Iran, den iranske revolution som omdrejningspunkt • Stjernfelt, Karoline, I Morgen Bliver Bedre – 1. Kongen, Cobolt, 2015 / om Struensee 23 nr. 207 / december 2015 Fortæl historien! Som medlem af dommerkomiteen i Historielærerforeningens opgavekonkurrence gennem det vanskelige situation at skulle vælge mellem flere gode bud på årets opgaveemne. Det er selvfølgelig et luksusproblem – men immervæk stadig et problem. I sådanne situationer er der flere muligheder: Man kan gå efter den mest metodiske opgave, hvor eleverne virkelig viser, at de har styr på kildekritik og teorivalg. Alternativt kan man pege på den mest fantasifulde fremstilling, f.eks. 1. Verdenskrig beskrevet som tegneserie eller en kontrafaktisk ”mock dokumentary”. Som regel ender jeg dog med at pege på den opgave, som simpelthen er bedst fortalt. Og hvad betyder det så? dernæst om hans oplevelser i Amerika – for så at For mig er god historiefortælling karakteriseret slutte fortællingen af med hans sidste besøg på ved, at et solidt grundlag af viden frembragt på hjemegnen hen mod slutningen af livet. Histo- gennemskuelig metodisk vis og eventuelt holdt riefortælling skal være musikalsk: slut på samme sammen af en teoretisk ramme formidles til en tone, som du begyndte på. identificeret modtager ved hjælp af en narrativ struktur. Siden Homer har netop den narrative Jeg har selv i mange år skrevet bøger målrettet struktur hjulpet fortællere til dels at huske deres det kommercielle historiemarked, og her er der historie, dels at få den til at hænge fast hos mod- ingen kære mor, for når man – for nu igen at tageren. I virkeligheden behøver det ikke være bruge en reference til Søren Mørch, i dette til- så indviklet: Der skal være en begyndelse, en fælde fra en tale, som Ole Lange holdt til ham, da slutning og ”noget mudder ind i mellem”, som han fik Søren Gyldendal-prisen – skriver til ”det min gamle universitetslærer Søren Mørch altid konfektædende publikum”, er der ingen andre sagde. Hvis man sørger for at bygge sin fortælling bånd, der binder læseren, end ens egen evne op på denne simple treleddede måde, bliver den som forfatter til at fange og fastholde interessen. med ét langt mere tilgængelig for modtageren af Her kommer brugen af karakterer i spil. Teorier den simple grund, at rigtig mange andre formid- og strukturer har måske nok en berettigelse som lingssituationer, som vi udsættes for, netop følger forklaringsmodeller for historikeren, men hvordan dén narrative struktur. Tilføjer man så et klassisk man end vender og drejer det, sælger de ikke ”hjemme, ude, hjemme”, bliver det kun endnu mange billetter, når der skal formidles historie. bedre. I praksis kan det være så enkelt som at Fortællingen drives frem af de mennesker, som fortælle om den danske udvandrers baggrund, befolker den, og det er deres handlinger, valg, Af Rasmus Dahlberg, historiker, forfatter og Ph.d.-studerende ved KU seneste årti har jeg mange gange siddet i den 25 nr. 207 / december 2015 dumheder og genistreger, som gør det muligt for kun vigtigere, når der skal formidles historie. Har modtageren at leve sig ind i historien. læseren først fået bogen med hjem fra biblioteket eller boghandlen, har du som forfatter som regel Blandt de seneste årtiers største salgssuccesser en ti-tyve sider til at vise, hvad du kan, før tålmo- på det danske historiebogmarked finder vi Tom digheden slipper op. På tv skal du fange seeren Buk-Swientys bøger om krigen i 1864, Slagte- inden for de første 15 sekunder, ellers zappers der bænk Dybbøl og Dommedag Als. For den kritiske, over til en konkurrerende kanal. Mine egne erfa- vidende læser er der ikke voldsomt meget nyt at ringer på dette områder bygger dels på min rolle komme efter i disse to værker – selv Christian 9.s som medtilrettelægger og -vært på seks sæsoner ”landsforræderiske” tilbud til Bismarck om at lade af Tv2/Fyn-serien På sporet af historien (2007- Danmark træde ind i Det Tyske Forbund havde 2013), dels det konsulentarbejde, jeg udførte tidligere været udgivet i både en tysk og en dansk for DR på den danske versionering af slægts- kildesamling (se Claus Møller Jørgensens grundige forskningsserien Ved du hvem du er? (2010- gennemgang heraf i Temp – tidsskrift for historie 13). I begge tilfælde valgte vi nedslagspunkter i på http://goo.gl/NkThCv ). Ud over denne dygtige historien ud fra det kriterium, at vi skulle kunne brug af kontrafaktuel formidling, som er et stærkt fortælle en historie – ellers ville de aldrig kunne redskab for den fortællende historiker, er det efter fungere på skærmen. Igen og igen stillede vi os min opfattelse særligt Buk-Swientys evne til at spørgsmål som: Hvem er hovedpersonen her? levendegøre fortidens persongalleri, som skaber Hvad er vedkommendes ”quest”? Hvor begynder læseværdi i hans bøger. Vi kommer simpelthen historien og hvor slutter den? med helt ind under huden på kaptajn Dinesen og alle de andre, og når historien pludselig ses At fortælle historien frem for blot at analysere i førstepersons synsvinkel med hele spektret af eller beskrive den er alfa og omega, hvis man følelser, frygt og håb, bliver den vedkommende vil ramme en bredere målgruppe end dem, som på en helt anden måde end i andre ellers udmær- udsættes for skemalagt historieformidling – og de kede fremstillinger af samme historie, f.eks. Johs. stakler har vel egentlig også fortjent en formid- Nielsens 1864 – Da Europa gik af lave fra 1987 og ling, som kommer dem i møde. Tænk i narrative Jakob Kidde Sauntved og Jakob Eberhardts 1864 strukturer, opstil et spændende persongalleri og fra 2007, som jeg selv var ekstern redaktør på. spejl eventuelt hovedhandlingen i et kontrafaktisk Den fortællende forhistorieformidling (”creative mulighedsrum. Så vil modtageren slet ikke kunne non-fiction”) eksperimenterede jeg selv med i lade være med at leve sig ind i historien. 1983: Den Kolde Krigs højdepunkt (2005), hvor jeg var så heldig, at plotstrukturen simpelthen nærmest væltede ud af kilderne om Reagan, Andropov og den højspændte situation mellem supermagterne. Erindringsbøger af centrale aktører som Dobrynin, Gordievskij og Gorbatjov gav mig i den forbindelse vigtig indsigt i personernes tanker og følelser, som lå til grund for deres handlinger i ”missilets år.” Bevæger man sig fra bogens verden over i det endnu mere flygtige tv-medie, bliver fortællingen 26 Wer heute keine Geschichte erzählen kann, wird keine Geschichte schreiben. Fra økonomisk vækst til social og mellem- med historie at gøre!" Sådan lød det i mit møde menneskelig innovation med en historielærer i folkeskolen, som havde I virkeligheden handlede mit BA-projekt slet ikke indvilliget i at lægge elever og timer til mit BA- om brug af science fiction i historieundervisnin- projekt. Han havde tydeligvis skiftet mening. gen, men derimod om, hvorfor og hvordan vi skal facilitere historieundervisning, der inddrager Det var i vinteren 2014, og jeg havde netop elevernes kreativitet og innovationskompetencer. beskrevet et forløb for ham, der lod eleverne Innovation og entreprenørskab var i begyndelsen være kreative og historieskabende, satte dem i af 2014 som bekendt tværgående emner i udka- gang med et historisk detektivarbejde og lod dem stet til de forenklede Fælles Mål. Jeg er på ingen lege med historiske begivenheder og nutidige måde afvisende overfor at inddrage begreberne problemstillinger i et forsøg på at skabe realistisk, i undervisningen, men da der er tradition for historisk fiktion og koble fortid og nutid sammen at reducere dem til et spørgsmål om penge og med et fiktivt fremtidsscenarie. Jeg understrege- produktlancering, mener jeg, at det er vigtigt, de, at jeg blot ville bruge scifi-genren som afsæt at vi som lærere stiller spørgsmålet: Hvad har for elevernes arbejde, men det stod ret hurtigt innovation og entreprenørskab at gøre i skolen? klart, at vi ikke kunne blive enige om, hvad der For mig er det naturligt, at nutidens skoleelever er kan bruges som afsæt for historieundervisningen: kreative, innovative og på sigt vil kunne omsætte "Prøv nu at høre her, jeg prøver faktisk at hjælpe idéer til konkrete produkter og løsninger til gavn dig. Hvis det her er dit BA-projekt, så er du altså for samfundet. Men jeg mener samtidig, at vi på den. Du risikerer rent ud sagt at dumpe. Det må gøre skolen fri af tidens økonomiske innova- der er science fiction, og det hører hjemme i tionspres og tænke innovation og entreprenør- dansk!" skab i bredere forstand, fordi vi ved at inddrage Heldigvis havde jeg et møde med en anden histo- begreberne i skolen kan opnå mere end at skabe rielærer, men også han sprang fra: "Det lyder økonomisk vækst. Det var altså disse tanker og spændende, men hvis jeg lader dig bruge tid på overvejelser, der var det egentlige omdrejnings- at arbejde med det dér, så når vi jo ikke dét, som punkt for mit BA-projekt. vi egentlig skal nå i timerne". Særligt var jeg optaget af Lotte Darsøs tanker om Det begyndte så småt at gå op for mig, at denne den sociale og mellemmenneskelige innovation, måde at tænke historieundervisning på i høj grad der rækker ud over landegrænser og bidrager bryder med den måske mest udbredte forståelse til en bedre verden - her fremmer innovation af, hvad historiefaget skal sigte mod i folkeskolen samvær, interaktion, samarbejde og nyskabelse og dermed, hvad fagligheden bør bestå af. mellem mennesker og har til hensigt at hjælpe og Og hold nu fast for selv om mit udgangspunkt at fremme en sag frem for at maksimere profit og erfaringsområde er folkeskolen, så tror jeg (Darsø 2011: 30). Med inspiration fra Steen Nep- sagtens mine idéer kan have relevans i gymnasiet per Larsen kan entreprenante produkter fx være også – dette vender jeg tilbage til. løsninger, der gør mennesker mindre tilbøjelige til nr. 207 / december 2015 "Er du idiot eller hvad? Det der har ikke en skid Af Henriette Aaby Enevoldsen Når nutiden er fortid at slå hinanden ihjel, forsoningsstrategier til Bal27 nr. 207 / december 2015 kan eller retssystemer i Rwanda (Larsen 2011: 26). huske så meget som muligt af forud for prøverne. Men hvordan opstod idéen om at inddrage scifi- Ifølge Ammert skyldes dette, at det faglige ind- genren i historieundervisningen? For at kunne hold ikke har udfordret og provokeret elevernes svare på det, må jeg tage dig med omkring nogle kognitive referenceramme i tilstrækkelig grad flere væsentlige overvejelser, der fik afgørende (Ammert 2013: 141). Vi bør stille eleverne overfor betydning for mit valg af rammesætning for det dilemmaer og uforudsete, komplicerede sam- nævnte undervisningsoplæg. menhænge, der berører dem og tvinger dem til at skabe nye kombinationer af tidligere gjorte "Jamen, hvad skal vi bruge det her til?" erfaringer. Når det faglige omdrejningspunkt I 2004 udgav Det danske Forskningsråd for Kultur udfordrer elevernes virkelighedsopfattelse og for- og Kommunikation rapporten "Læring - kultur ståelse af deres samtid, rører indholdet ved noget og subjektivitet". Her argumenteres for et per- i dem - det bliver vedkommende og giver mening. spektivskifte inden for læringsforskningen og Dermed opstår muligheden for at bevæge sig fagdidaktikken m. h. p. at øge elevernes oplevelse langt højere op af taksonomitrappen til de trin, af kvalitet og indre mening, fordi netop dette hvor eleverne ikke blot kan huske og redegøre har betydning for, hvad og hvor meget eleverne for fagligt stof, men nu også kan analysere og lærer (Kampmann 2004: 7). Det anbefales i rap- vurdere historiske sammenhænge og problemstil- porten, at vi anerkender elevernes hverdagsliv og linger ud fra deres egen tid og virkelighed. livsforløb som konkrete læringskontekster - dvs., at vi i et forsøg på at skabe forbindelse mellem Hvis jeg skal knytte det an til historiefagets formål form, fag og konkrete anvendelsesmuligheder, i gymnasiet, så slås det da også her fast at: bør vælge indhold og form i undervisningen ud ”Historiefaget tjener på en gang et dannelses- fra vores kendskab til elevernes livsverden og de mæssigt og studieforberedende formål med vægt kontekster, som eleverne skal lære i (Kampmann på elevernes udvikling af personlig myndighed. 2004: 48). Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidst- Anbefalingen bydes velkommen af lektor Bernard hed og identitet, samt stimulerer deres interesse Eric Jensen, der efterlyser en lægdidaktik frem for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at for en fagdidaktik. Han henviser til danske erfa- nå forståelse af den komplekse verden, de lever i. ringsopsamlinger fra undervisning baseret på den (…) Faget giver eleverne redskaber til at vurdere traditionelle fagdidaktik og konkluderer, at denne forskelligartet historisk materiale og sætter dem type undervisning ikke går rent ind hos eleverne: i stand til at bearbejde og strukturere de mange "Det var tværtimod sådan, at mange elever ople- former for historieformidling og historiebrug, som vede denne historieundervisning (...) som kedelig de stifter bekendtskab med i og uden for skolen. og uvedkommende (...) Gennem arbejdet med det historiske stof opøves Undersøgelser af den historiebogsbaserede undervisning viste endvi- elevernes kritisk-analytiske og kreative evner. ” dere, at eleverne lærte meget lidt af den" (Jensen 2006: 87). Målformuleringerne er, og bør være, forholdsvis Svenskeren Niklas Ammert har med sin nyeste åbne og lægger op til lærernes tolkninger af, hvad forskning påvist en klar sammenhæng mellem og hvornår eleverne kan bruge et fagligt indhold elevernes læringsudbytte og deres oplevelse af til noget. Men det betyder også, at mange lærere relevans og mening i det faglige indhold (Ammert mangler konkrete, didaktiske referencerammer at 2013: 52). Eleverne oplever historiefaget som hente inspiration i. "færdigtygget" og som noget de blot skal kunne 28 6.lægge op til refleksion over samspillet mellem riske scenarier og fortællinger fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtids- Hvis vi skal ændre elevernes syn på faget, må vi forventning i arbejdet med konstruktion af histo- vise dem, at selv om fortiden i sig selv er delvist riske scenarier og fortællinger forsvundet, så er den fortsat nærværende og virksom, ikke blot i elevernes nutid og den måde, Eleverne blev præsenteret for forløbets overord- som samfundet er indrettet på, men også i de tan- nede struktur: ker, eleverne gør sig om fremtiden. Da jeg med 1.Etablering af fremtidsscenariet - oplæsning af Ammerts forskning i baghovedet sigtede mod et omskrevet uddrag af romanen et historiefagligt oplæg, der kunne udfordre ele- 2.Fælles brainstorm - hvad ved vi om borgerkrige, vernes virkelighedsopfattelse, forståelse af deres deres konsekvenser og "udløsere"? samtid samt skabe røre i dem, besluttede jeg mig 3.Inddeling i grupper for, at mit historieforløb skulle tage afsæt i et fik- 4.Historisk detektivarbejde tivt fremtidsscenarie. Den helt store styrke ved et 5.Det kreative og innovative arbejde sådant scenarie er, at vi kan skabe en virkelighed, 6.Elevernes præsentationer af deres arbejde der ligner elevernes verden meget, men som rum- Efter oplæsningen gennemgik vi selve opga- mer dilemmaer og problematikker, der rokker ved ven: Eleverne skulle skabe en sammenhængende deres virkelighedsopfattelse. En anden styrke er, historisk fortælling, der sandsynliggjorde, at en at nutiden bliver en fiktiv fortid for eleverne - en borgerkrig ville bryde ud i Danmark i 2018. fortid som kommer helt tæt på eleverne, fordi Krav til elevernes arbejde var: de kender den indgående, og den bliver der- • at de brugte historiske begivenheder og tema- med meget let for dem at forholde sig til. Idéen tikker som inspiration til deres egen historiske opstod, da jeg under læsningen af scifi-romanen fortælling - den skulle altså være historisk velbe- "Den Danske Borgerkrig 2018-24" (Nielsen 2013) grundet blev overrasket over, hvor let det var for mig "at • fortællingen skulle være det man kalder med- købe idéen" om, at en borgerkrig ville kunne digtning: realistisk fiktion bryde ud i Danmark inden for få år. Romanen er • fortællingen skulle foregå i tiden 2014-18 og trods sin placering i scifi-genren delvist baseret på forklare, hvorfor borgerkrigen brød ud nr. 207 / december 2015 Brug af scifi-genren til konstruktion af histo- det kendte og virkelighedsnære i nutiden, og det var let for mig at omskrive et tekstuddrag, så det Mål og krav til elevernes slutprodukter var: matchede mine krav til det fremtidsscenarie, som • formidling af fortællingen til hele holdet inkl. eleverne skulle præsenteres for. en præsentation af arbejdsprocessen og valg af historiske begivenheder/temaer I rammesætningen af forløbet, besluttede jeg, at • skriftlig dokumentation for anvendte kilder det skulle: • fremlæggelsesformen var fri, fx: brev, novelle, 1.baseres på en fast ramme, som eleverne kunne film, rollespil, nyhedsindslag, avisartikel, blogde- tænke frit, kreativt og innovativt inden for bat m.m. 2.udtrykke klare mål for elevernes arbejdsproces 3.tage afsæt i elevernes livsverden Forløbet inddrog 10 lektioner og var en inspire- 4.udfordre og provokere elevernes kognitive refe- rende og lærerig proces både for mig og eleverne. renceramme og skabe "røre" i dem For eksempel lærte jeg, at min rolle som facilitator 5.lægge op til refleksion, selvstændig tankevirk- og vejleder var afgørende - jeg måtte hjælpe ele- somhed, analyse og vurdering verne videre, hvis de gik i stå, komme med forslag 29 nr. 207 / december 2015 til, hvor de kunne søge viden, udfordre deres lekompetence for øje. Det er ikke nødvendigvis let tanker og ikke mindst kvalificere deres idéer og for os at omstille den historiefaglige hjerne - men arbejde i en historiefaglig retning. det er en spændende udfordring, som jeg håber, Når man giver eleverne mulighed for at vælge at mange historielærere tager op. kreative fremlæggelsesformer som fx rollespil samt elevproducerede film og nyhedsindslag er Litteratur det sandsynligt, at nogle elever bliver mere opta- Ammert, Niklas 2013: Historia som kunskap. Inne- gede af, hvordan deres fortælling skal formidles håll, mening och värden i möten med historia, og ikke, hvad der skal formidles. Derfor er det Nordic Academic Press, Lund ligeledes vigtigt, at læreren støtter i valget af Darsø, Lotte 2012: "Innovationspædagogik. formidlingsform, da nogle elever vil trives med Fremtidens læring", KvaN, 92/2012: 18-29 en bred kreativ frihed, mens den for andre vil Darsø, Lotte 2011: Innovationspædagogik, Sam- være forstyrrende og fjerne fokus fra det faglige fundslitteratur, Frederiksberg indhold. Jensen, Bernard Eric 2006: "Historiebrugsdidaktik. Om at etablere en ny slags historiedidaktik". Jeg har her givet ét konkret bud på, hvordan vi I Ongstad, Sigmund 2006: Fag og didaktikk i kan inddrage kreativitet, innovation og entre- lærerutdanning. Kunnskap i grenseland, Universi- prenørskab i faget historie ved at tage afsæt i tetsforlaget, Oslo scifi-genren. Men mulighederne er i virkeligheden Kampmann, Jan m.fl. 2004: Læring - kultur og uendelige, og det er kun fantasien, der sætter subjektivitet, Forskningsrådet for Kultur og Kom- grænser. Min erfaring tager afsæt i folkeskoleele- munikation ver, men jeg er sikker på, at mange af de didak- Larsen, Steen Nepper 2011: "En nation af kreati- tiske og pædagogiske overvejelser og faglige vitetsslaver", Asterisk, 59/2011: 24-27 udfordringer, der ligger bag ideen om at anvende Nielsen, Kaspar Colling 2013: Den Danske Borger- et fremtidsscenarie, som udgangspunkt for et krig 2018-24, Gyldendal, København projekt i historie også kan bruges i gymnasiet. Der er tilmed helt oplagte muligheder i forbindelse med historiefagets deltagelse i AT. Formålet for Almen studieforberedelse er: ”at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden gennem fagligt samarbejde samt styrke deres evne til på et bredt fagligt og metodisk grundlag og i et fremtidsorienteret perspektiv at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling (…). ” Jeg tror, at det væsentlige er, at vi tør gribe nye muligheder for at bruge historiefaget i et fagligt og et samfundsorienteret perspektiv, der inddrager og bearbejder fortiden ud fra en nutids- og fremtidsmæssig relevans med elevernes pragmatiske historiebrug, historiske bevidsthed og hand30 nr. 207 / december 2015 Historiekonkurrencen 2015-2016: Mennesket, der skabte historie Årets historiekonkurrence er i gang – for 10. gang leprodukter, og det gør det vanskeligt at finde for øvrigt! tid og rum i en fyldt hverdag til denne lille ekstra udfordring. Af Burkhard Sievers Emnet giver rigtig mange muligheder for at 32 undersøge mennesket i historien som historie- I de senere år har vi flyttet afleveringsdeadline til skabt og historieskabende. Vi leder efter perso- tiden efter jul, hvilket passer meget bedre i en nen, der ændrede historiens gang, men som på stx-rytme, hvor der typisk arbejdes med SRP inden sin vis også var barn af sin tid. jul. Det har også bevirket, at antallet af bidrag er steget markant. Historiekonkurrencen er en svær størrelse, når vi ser på indhold og struktur i gymnasieuddan- I år er der næsten to uger mere at gøre godt med, nelsen, hvad enten vi taler om stx, hhx, htx eller idet produktet først skal afleveres den 9. februar. hf. Eleverne skal i forvejen aflevere mange sko- Hvis man på skolerne har sat forberedelserne I år har vi produceret en powerpoint og en video, udføre det meste af arbejdet i de første fem uger som kan bruges til morgensamling, klasseoplæg af 2016. eller lignende. Kan det gøres nemmere? Jo, måske. Men se på EMU, hvor du finder massevis Vi ved alle, at eleverne ikke af sig selv går i gang af materiale – tidligere vinderopgaver, de omtalte med denne opgave. De googler ikke efter histo- vejledninger, powerpoint: http://goo.gl/nNpX99 riekonkurrencen, og de går heller ikke på EMU en Leder du også efter videoen, skal du på historiela- lørdag aften for at blive inspireret. Uanset hvor erer.dk (spol lidt i klippet, da det første minut går selvstændige eleverne er, kræver det en engage- med tekniske problemer): http://goo.gl/FwYOIK ret historielærer, der motiverer, sætter i gang og Vi ser frem til rigtig mange gode og kvalificerede coacher under forløbet. Det kan lyde af meget bidrag, så dommerkomiteen får sved på panden. nr. 207 / december 2015 godt i gang inden jul, er der rigeligt med tid til at arbejde, men det er det ikke. Vi synes selv, at vi i de senere år har gjort det nemmere for jer ude på skolerne ved at give en række håndsrækninger. I 2014 fortalte to erfarne vejledere i Noter om, hvordan de griber sagen an på deres skole. Husk at melde ændring af adresse eller nyt ansættelsessted til sekretariatet. Skriv til: Peder Jacob Ellehave Kragh Sadelmagervej 16, 2. th 2400 København NV eller [email protected] (alt andet end indmeldelser) 33 nr. 207 / december 2015 Efteruddannelse i krise? Vi er jo historikere og kan godt lide at se tilbage i forsøger historielærerforeningens bestyrelse og tiden, både for dens egen skyld og fordi nogle af regionssekretærerne at holde fast i at tilbyde fag- os mener, at man kan lære af historien. lig efteruddannelse, der giver plads til ny viden og Af Burkhard Sievers fordybelse. Det fungerer nogenlunde, når der er Mange vil kunne huske gymnasiereformen i 2005, tale om korte regionale kurser, helst en eftermid- som på mange måder greb ind i skolernes hver- dag, måske en hel dag. dag. Reformen var ikke ubetinget populær, men det er en anden boldgade, som ikke skal disku- Mens du læser dette, har vi gennemført general- teres her. forsamlingskurset om historiefortælling med ca. 50 deltagere, der kunne afse to hverdage. Dine Reformen var også en spareøvelse, idet lærernes kontingentpenge subsidierer dette kursus med tid til at rette skriftlige opgaver blev rundbarberet. et pænt beløb, så deltagergebyret blev rystende På papiret hed det sig, at eleverne i stx kun skulle billigt. aflevere 80 % af de hidtidige skriftlige opgaver, men med indførelsen af faktor 0,1 mistede Ellers er der langt mellem succesmeldinger, når lærerne meget mere end de 20 %. Sket er sket, det gælder kurser med overnatning og især kur- og GL har sidenhen blandt andre brugt disse tal til ser, der kræver en hel uge. I de seneste år har at dokumentere, at gymnasielærerne har effekti- foreningen kun gennemført et større rejsekursus, viseret deres arbejde med 20 % i 00-erne. nemlig til det østlige USA i 2013. Planlagte kurser til Berlin, Palæstina, Sydafrika eller senest Lübeck Men hvad var salgsargumentet dengang? Jo, og Pisa er alle sammen blevet aflyst op grund af de frigivne midler af den sparede rettereduktion manglende interesse. Manglende interesse? skulle føres tilbage til skolerne, så lærerne kunne blive efteruddannet. Regnestykket skulle give Det vil vi gerne diskutere med jer. Er kurserne efteruddannelsesmidler, som tillod hver lærer 14 uinteressante og kedelige, eller er der andre dages efteruddannelse per år. I dette beløb var årsager til, at tiden tilsyneladende er løbet fra dog også kursusudgifterne indregnet. denne type kursus, på trods af at skolernes økonomi indtil videre indeholdt midler til at sende de Man kan jo selvfølgelig argumentere for, at ansatte på efteruddannelse. Hvis det er svært i behovet for efteruddannelsen i forbindelse med den nuværende økonomiske situation, bliver det gymnasiereformen i 2015 er et overstået kapitel. nok ikke bedre med de bebudede nedskæringer. Enig! Men betyder det, at der slet ikke længere er Skal foreningen holde op med at tilbyde efterud- behov for faglig efteruddannelse? dannelse? Eller ser du andre løsninger? Vi hører gerne fra dig. Skolerne satser i høj grad på skolebaserede pædagogiske kurser, moderniseringsstyrelsen sender lærerne og lederne på SIP og FIP (ordene lægger ellers op til at blive forkortet til FUP). Alt imens 34 nr. 207 / december 2015 Anmeldelser GEERT A. NIELSEN: forvandling, Anderledes Danmarkshistorier fra ”Erindringsmaskinen. 2015. Her kan man så i ”41 fortællinger om sam- Kildetekster og billedstof fundsudvikling og politik” hente noget af den lidt til Anderledes Danmarkshi- dybere sammenhængsforståelse, man godt kan storier”. Columbus 2013. savne, når man kører rundt i Erindringsmaskinen. 224 sider, illustreret, 143 Et blæksprutte-ikon i Danmark under forvandling kr. ex. moms. (tidligere markerer forbindelsen over til kilderne i Erin- anmeldt i Noter 200) dringsmaskinen. ”Søsterudgivelsen” Danmark under forvandling GEERT A. NIELSEN: ”Dan- er - med forfatterens ord – ”et fortælleværk”, der mark under forvandling. 41 fortællinger om sam- udfolder sig i 24 fortællinger om erhvervslivets fundsudvikling og politik”. Columbus 2015. 240 og samfundets modernisering og 16 fortællin- sider, illustreret, 143 kr. ex. moms. ger om demokratiets udvikling. Det hele slutter med en fortælling om Danmark som krigsmagt. ”At fange historiefortællinger om det levede og I deres indhold ligner de enkelte fortællinger til oplevede liv.” Det er sigtet med denne bog. Der- forveksling mere traditionelle Danmarkshistoriske for er den også disponeret over en blæksprutte- fremstillinger, men udgør ret korte overskuelige metafor, hvor de enkelte kapitler er ”fangarme helheder. Sproget er levende og elevvenligt, og med sugekopper.” Med en anden metafor kunne det bidrager naturligvis til, at de kan opleves som man sige, at Geert A. Nielsen er skipper på en fortællinger. trawler, der veloplagt skovler alt muligt godt op 36 fra historiens hav. Det er der kommet en righol- Erindringsmaskinen favner vidt. De otte fangarme dig multimedie-bank ud af med mange godbid- spænder fra den store historie om økonomi, der. Men brugen af banken er ikke problemfri. politik, krig og imperialisme til den nære historie i Fagdidaktiske udfordringer står nærmest i kø. familien og skolen. Der til kommer det erindrings- Men anvendt med omtanke kan det omfattende og stedbundne. Materialet er langt mere omfat- materiale levere væsentlige bidrag til mangfoldige tende, end sidetallet indikerer. Mange skriftlige undervisningsforløb. kilder er kun ’smagsprøver’, der i udfoldet tilstand Erindringsmaskinen bryder med historieundervis- kan hentes på hjemmesiden. Desuden er der ningens traditionelle genrebegreber. Bogen kan mange henvisninger til lydfiler og til masser af betragtes som en hybrid mellem en traditionel film/TV fra bl.a. dr.dk og youtube.com. Krono- kildesamling og en gammeldags ’læsebog’, som logisk tager kildesamlingen sit afsæt i det store man kendte dem i 1950erne. Ifølge forfatteren europæiske opbrud i de sidste årtier af 1700-tal- har et møde med de gamle bøger faktisk inspi- let og følger moderniseringsprocesserne helt up reret til arbejdet med at udvikle den nye form. to date. Alt i alt er der tale om et imponerende Måske har forfatteren følt, at Erindringsmaski- multimedie-udbud, der kan tilføre næsten ethvert nen ikke helt kunne køre ved egen kraft. I hvert undervisningsforløb, der retter sig mod danmarks- fald har han fulgt den op med Danmark under historien efter 1750, farve og krydderi. Israel bred målgruppe, der spænder fra folkeskolens DAVID JANO: ”Israel overbygning til ungdoms- og voksenuddannelser- 1948-2015” Frydenlund ne. Ambitionen er at konfrontere bogens brugere 2015. 123 sider, 139 kr. med ”… alle de sammenfiltrede forestillinger, mennesker har gjort og gør sig om alt, hvad de Er der behov for en natio- har set, hørt og oplevet.” Her er det så, kæden nalstatshistorie om Israel meget let kan hoppe af. Kilderne er forbundet til historieundervisningen med nogle introducerende og forbindende tek- i gymnasiet? Forlagene ster, hvor der males med meget bred pensel. Det mener tilsyneladende ja: betyder, at elevens forudsætning for at forstå I 2011 udgav Systime Henrik Wiwe Mortensen: kildens historiske baggrund og perspektiv vil være ”Israel - en stat i Mellemøsten”, som jeg tidligere ganske skrøbelig. En brug af bogen, der følger de har anmeldt i Noter og nu i 2015 udgiver Fry- enkelte fangarme for at oparbejde en lang linje af denlund David Jano: ”Israel 1948-2015” på 121 sammenhængsforståelse, vil kræve en betydelig sider plus en hjemmeside med kilder på www. lærerindsats. Der skal fordybelse til for at opnå his2rie.dk. nr. 207 / december 2015 Erindringsmaskinen henvender sig til en meget indsigt i den samfundsform, kilden udspringer af, og der skal arbejdes metodisk-analytisk med kil- ”Israel 1948-2015” er opdelt i 8 kapitler, hvoraf den. En umiddelbar konfrontation med kilderne i de første 4 er klassiske for fremstillinger af Israels al deres brogede mangfoldighed vil blot fastholde nationalstatshistorie: ”Fra idé til nation, 1897- eleverne i den tilstand af forvirring, de kender alt 1947”, ” Staten Israel opstår og konsolideres, for godt fra deres daglige surf på nettet. Det kan 1948-1955”samt ”Seksdageskrigen og en ny vir- især undre, at forfatteren ikke lidt mere håndfast kelighed, 1956-1969” Derefter følger 4 kapitler, introducerer de efterhånden veludviklede meto- der fint kan supplere ældre fremstillinger af Israels der til analyse af historiebrug. De ville være til stor politiske historie: ”Intifada og vejen mod fred, nytte i forhold til mange af Erindringsmaskinens 1982-1991” inklusive et kort, men med et vigtigt kilder. Forfatteren tilbyder ganske vist en ’meto- afsnit om nye indvandringsbølger i 1980´erne, debar’ på bogens hjemmeside. Men den er nu lidt ”Fra Oslo-aftalerne 1992 til valget 2015” og to for vidtløftig til, at ret mange elever vil få noget udmærkede opsummeringer: ”Væsentlige punk- ud af det. ter i Israel/Palæstina-konflikten” og ”Den ameri- Erindringsmaskinen kan anbefales til gymnasial kanske storebror”. Hvert enkelt kapitel afrundes historieundervisning som en righoldig, sprælsk af arbejdsspørgsmål, der repeterer kapitlets poin- og veloplagt multimedie-bank, der på en vellyk- ter, og perspektiverende spørgsmål til drøftelse ket måde kombinerer det trykte med det digitale. i klassen. Men den kan ikke stå alene. Uden fordybelse og ”Hvem er hvem” og en oversigt over Israels poli- en dygtig lærerhånd går det ikke! tiske partier. Knud Holch Andersen Bogen afsluttes bl.a. af et leksikalt Bogen er illustreret med en række kort: Israel og besættelseszonerne, Det britiske mandatområde før og efter 1923, hvor Palæstina udskilles, FNs delingsplan 1947, Israel efter 1967 krigen med nyerobrede områder, samt en lang række fotografier og forklarende tekstblokke, men savner 37 nr. 207 / december 2015 et kort over de israelske bosættelser i de besatte Irak områder. Fremstillingen er krydret med en lang række forklarende tekstbokse og fotografier i JOHNNY THIEDECKE: farve og sort-hvid. Der er desværre ofte for få “Irak Historie-Religion- oplysninger om fotografiernes proveniens og hvil- Samfund”. Pantheon ken sammenhæng, de har været bragt i, til at vi 2015. 207 sider, 240 kr. kan bruge dem som ikke-skriftlige kilder. Af Christina Fiig, cand.scient.pol., Ph.d. Hvis man er historielærer i Trods den store mængde faktuelle oplysninger, den danske gymnasiesko- ”Israel 1948 – 2015” rummer, er selve sproget le, er Johnny Thiedecke i fremstillingen elevvenligt, indimellem ligefrem ikke til at komme uden om! Det føles nogle gange med et præg af talesprog. Kapitlerne indledes som om, at hvis Johnny Thiedecke ikke har skrevet med en kort opsummering af hovedpointerne. en bog om et emne, så er det nok ikke beskrevet På Frydenlunds hjemmeside suppleres bogen med på dansk overhovedet. Det er i hvert fald blevet et fint og varieret udvalg af kilder. til mange bøger fra forfatteren, der dog primært kredser om antikke emner, mere eksotiske lande Mit indledende spørgsmål står tilbage: Er det (som eksempelvis Kina), og emner hvor religion relevant at læse en nationalstatshistorie om Israel, og historie er i samspil. hvor palæstinenserne behandles summarisk, og hvor international politik, krige, konflikter, bosæt- Den nyeste publikation fra Johnny Thiedeckes telser og fredsforsøg ses i en historisk ramme, hånd om landet Irak er ingen undtagelse. Der er der sættes af en nationalstat? Hvis svaret er ja og mig bekendt ikke skrevet en decideret gymna- gymnasiet ikke allerede har fremstillinger, hvor siebog om emnet før, og bogen kan på mange Israels nyere historie behandles, er David Janos måder i (næsten) lige så høj grad anvendes af bog bestemt et bud. religionslæreren som af historielæreren. Dette er ikke en tilfældighed, da bogen også er tiltænkt Anne Melillo undervisningen i Kultur og samfundsfag i HF – og der er ingen tvivl om, at den i denne sammenhæng har fat i den lange ende, hvilket jeg vil vende tilbage til. Bogen er todelt – faktisk er titlen en smule misvisende, da bogen ikke reelt kan siges at være en dækkende gennemgang af Iraks historie som helhed. Fokus er nemlig bevidst lagt i første halvdel på den antikke periode inden muslimernes erobring af Mellemøsten og i anden halvdel på den moderne konflikt fra ca. 1980’erne og frem. Særligt fokus er lagt på de seneste 10-15 års udvikling og i denne forbindelse især på den danske indsats i krigene i landet fra Fregatten Olfert Fischer først i 1990’erne til nutidens bombekampagne mod Islamisk Stat. Bogens to halvdele er bundet sammen 38 Bogens emne er yderst relevant og interessant. hvilket ikke virker synderligt problematisk, da det Både konflikterne i Mellemøsten, Islam som reli- er let at finde fremstillinger af Islams opståen og gion og den danske indsats i krigen mod IS fylder ekspansion m.v. i andre fremstillinger. dagligt medierne, og jeg er overbevist om, at man vil kunne fange eleverne/kursisterne med denne Bogen er generelt velskrevet, og der er brugt en bog i hvert fald i forbindelse med undervisningen del kræfter på både at introducere og forklare i KS, hvor man eksempelvis i det obligatoriske væsentlige fagbegreber. Til tider vil jeg dog mene, områdestudium har tid til at gå i dybden med et at niveauet er vel højt terminologisk set i hvert så forholdsvist specifikt emne. Jeg er en anelse fald til HF-kursister, men det er alt i alt dejligt, mere skeptisk i historieundervisningen på STX, at der ikke bliver leflet for laveste fællesnævner i hvor man muligvis vil vurdere, at man ikke kan faglig henseende. bruge så meget tid på emnet, at man vil ofre de nr. 207 / december 2015 af et kort oversigtsafsnit (perioden ca. 600-1950), ca. 200 kr., som bogen trods alt koster – det er Bogen er bygget op gennem en vekslen mellem med andre ord ikke et egentligt slagtilbud. Man fremstillingstekster og rigelige og gode kildetek- vil på mange skoler formentlig nøjes med at købe ster. Det virker dog som om, at den antikke del en række orienteringseksemplarer pga. de mange af bogen er den bedst gennemarbejdede, da gode kildetekster og eksempelvis til inspiration i fremstillingsteksten her er fyldig og med tilstræk- forbindelse med SRP-skrivningen. kelige forklaringer til at formidle en historisk sammenhængsforståelse. I anden halvdel af bogen er Som en sidste lille pointe, vil mange nok finde det fremstillingsteksterne noget mere fragmentariske, en anelse gammeldags, at bogen slet ikke bakkes og det vil kræve en større baggrundsviden for at op af en levende hjemmeside med kildetekster, skabe en faglig- og forståelsesmæssig sammen- en e-bogs version m.v. Det er vel standard i vore hæng. Enkelte dele vil jeg vurdere til at være så tider! I hvert fald nævner bogen flere gange, kortfattede, at det nok havde været bedre, om hvordan internettet i rigt mål anvendes af diverse de havde været udeladt. For eksempel bruger islamiske grupper til at formidle deres budskab forfatteren under en halv side på at gennemgå og rekruttere – dette aspekt kunne eksempelvis Danmarks udenrigspolitik fra 2. Verdenskrig og med fordel have været formidlet via en faglig frem – det er en hovedløs gerning! Der er dog hjemmeside. kildetekster i rigt mål i begge halvdele; også til emnet om dansk udenrigspolitik. Anders Bærholm Frikke Min væsentligste anke mod bogen er, at det for ofte er lidt svært at gennemskue, hvad der er fremstillingstekst, og hvad der er kildetekster. Typen er godt nok forskellig, og selvfølgelig er der fyldestgørende overskrifter til de enkelte afsnit – kildetekst eller fremstillingstekst – men det virker alligevel under læsningen som om, man sidder med én lang Wordfil, hvor man bestemt kunne have gjort mere layoutmæssigt for at hjælpe læseren. 39 nr. 207 / december 2015 Kompetent bog om det mellem Octavian og Antonius. Kongetiden, som gamle Rom naturligvis er sagnomspunden, er vigtig for så vidt som kongetitlen (”rex”) var et negativt ladet ord JESPER CARLSEN: ”Romer- gennem hele republikken (og Augustrus-tiden rigets Historie – fremstil- med). linger og kilder”. Systime 2015,158 sider, 140 kr. Kilder til belysning af emnet er bl.a. Plutarchs ekskl. moms. og Appians skildringer af Spartacusopstanden og Sallusts karakteristik af Marius og Sulla. Der Når antikkens historie skal gennemgås i STX, er måtte gerne have været et par kilder til belysning der mange, der vælger at bruge det meste af af Cæsar. Billederne er bl.a. kort over slaget ved krudtet på romerne. For nogle er det tilstrækkeligt Cannæ (216 f.Kr.) og Spartacus opstanden. Des- med en grundbog eventuelt suppleret med kilder, uden er medtaget Roms vartegn (ulvinden), Via mens det for andre er vigtigt med et lidt længere Appia og statuen af ”Taleren”, mens der også er forløb. Hvis man hælder til det sidste, er Jesper et maleri af JB Suvee fra 1700-tallets sidste halv- Carlsens nye bog absolut en brugbar mulighed. del. Det skal forestille Gracchernes mor med børn Bogen rummer 5 kapitler: 2 om den politiske og voksne, men underteksten lader læseren lidt i udvikling (republik og kejsertid), 2 om sociale stikken. Der konstateres blot, at det ”… giver et forhold (erhverv og administration samt familie godt indtryk af den begejstring for Romerriget, og slaver) og et kort perspektiverende afsnit, der som herskede i Europa i slutningen af 1700-tal- berører fascisternes brug af Romerriget, og film let”, (s 30) men hvad billedet egentlig skal vise og historiske romaner. De 4 første kapitler afrun- antydes ikke. des af et pænt udvalg af kilder til belysning af 40 emner fra kapitlet. Bogen afsluttes med lister over I det andet kapitel ”Kejsere og barbarer” inddeler de anvendte kilder (længere tekster, indskrifter og Jesper Carlsen meget genialt de ofte uoversku- billeder). Desuden er der 3 sider med supplerende elige kejserperioder i 5: de julisk-claudiske (27 f. litteratur, så både den nye og erfarne lærer er Kr.- 68 e. kr.), de flaviske (69-96), Adoptivkejserne klædt pænt på, og stikordsregistret fylder 4 sider. (96-192), Soldaterkejserne (235-284) og senan- Bogen er udstyret med mange flotte illustrationer. tikken (284-641), hvor nogle af de østromerske ”Konger og konsuler” er titlen på første kapitel, regnes med. Hver periode beskrives på kompetent hvor vi kommer pænt rundt om den romerske måde, og udviklingen står efter læsningen yderst republik, som Jesper Carlsen inddeler i tre faser: klart for læseren. På elegant vis inddrages de den tidlige republik (509-264 f.Kr.), hvor Italien østromerske kejsere både før og efter det vestro- samles, og den romerske forfatning med dens merske riges opløsning. En god pointe blandt embedsmænd og senatet sættes i værk, den mel- mange andre er, at der faktisk i Lilleasien blev stil- lemste republik (264-133 f.Kr.), hvor Romerriget let forslag om at begynde en ny tidsregning efter ekspanderer under de puniske krige og opgø- Augustus' fødsel, men det blev som bekendt Kristi rene med Grækenland. Senrepublikken (133-27 fødsel. Kilderne omhandler bl.a. Augustus og f.Kr.) er den mest interessante med Gracchernes Tiberius, Titus’ erobring af Jerusalem og Trajans reformer, forbundsfællekrigen, borgerkrigen mel- erobring af Dakien, ligesom Septimus Severus lem Marius og Sulla, første triumvirat (Pompejus, og Diocletian belyses. Billederne er bl.a. Marcel- Crassus og Cæsar) og kulminationen med borger- lusteatret, det indre af Colosseum, Hagia Sophia i krigene, først mellem Cæsar og Pompejus, siden Istanbul (Konstantinopel) samt Primaportastatuen religion (kapitlet om liv og død med begravelses- format og ikke i sin helhed. skikke), oldtidskundskab (hele bogen), samfundsfag (forfatningen i republikken og kejsertiden), Efter disse vigtige og relevante kapitler om den dansk og filosofi (flere af de skønlitterære eller politiske udvikling sættes fokus på ”Rige og fat- filosofiske tekster). tige” i kapitel 3. Erhvervene belyses med det vigtigste landbrug og handel og håndværk. Begrebet Hvis man vil investere en del lektioner i at arbejde ”Brød og skuespil” gennemgås ligesom både med Romerriget, har Jesper Carlsen givet os en centraladministrationen og provins- og lokaladmi- meget brugbar og kompetent bog hertil. Den er nistrationen. Værd at bemærke er Jesper Carlsens en værdig afløser for Knud Helles: Romerriget tanker om kornuddelingerne, som diverse kej- (1987)og andre. Den anbefales at indkøbe både sere (ikke mindst Augustus) ofte praler med at til fagbiblioteket, skolebiblioteket samt i klas- have udført: ”Kornuddelingen var forbeholdt en sesæt. nr. 207 / december 2015 af Augustus, der desværre kun vises i et alt for lille begrænset gruppe af fribårne borgere. Kornet tilgodeså altså ikke de meget dårligt stillede grup- Til sidst skal bemærkes, at man også kan få bogen per som daglejere og tiggere, som kun sjældent som iBog, hvis man er til det. omtales i kilderne”. (s 87). Landbrugsforfatterne (Varro og Columella) er medtaget, ligesom Apule- Kai Verner Nielsen jus’ fornøjelige skildring af et bageri. Gladiatorer og akvædukter er der også kilder om i kapitlet. Illustrationerne spænder vidt fra latrinerne i Ostia til et par striber fra Wulff-Morgenthaler. Sidste større kapitel hedder ”Liv og Død”, og indeholder foruden slaveriet afsnit om familien og begravelsesskikke. Det er vigtigt at skelne mellem landbrugsslaver, hvis tilværelse må have været hård, og byslaver, der har haft et mere tåleligt liv. Mineslaverne havde det værst og kunne næsten kun håbe på en hurtig død. Plinius den Yngre, Martial og Tacitus, Seneca og andre bruges som kilder, ligesom der er en række gravindskrifter. Vægmalerier fra Pompeii (”Portræt af et ægtepar” og skoleelev, der straffes med pisk) udgør sammen med sarkofager og relieffer illustrationerne. Ofte vil man ikke have megen tid at bruge på Romerriget, men man kan sagtens nøjes med at bruge dele af bogen. Brødteksten vil jeg mene bør læses in extenso, men man kan nøjes med at udvælge nogle af kilderne. Den er også anvendelig i tværfagligt samarbejde (måske AT) med f.eks. 41 nr. 207 / december 2015 Dream-ON? også tager tid. Spørgsmålet er, om ikke en mere koncentreret præsentation af teorier fungerer NINA HOLST, CHRISTO- bedre i forhold til den gennemsnitlige elev end en PHER BISGAARD OLESEN & udfoldet gennemgang med adskillige figurer og KJELD MAZANTI SØRENSEN: arbejdsopgaver, men det er smag og behag. Alt i “Dream On? Afrikansk- alt får man et fint overblik over diverse teorier, og amerikanerne: vejen mod man kan jo altid springe arbejdsopgaverne over, frigørelse belyst historisk, hvis tiden er knap. engelsk- og samfundsfagligt”. Forlaget Columbus 2015. 272 sider, illu- Efter den teoretiske gennemgang følger tre kapit- streret med billeder og figurer. Vejledende pris ler skrevet af Nina Holst om de sortes vilkår i USA kr. 174,- (ekskl. moms). i perioderne 1865-1890 (13 sider), 1890-1950 (29 sider og 1950-1970 (42 sider). Hver periode bli- Denne omfattende bog er, som undertitlen også ver udførligt præsenteret, og der er supplerende angiver, tænkt som en tværfaglig udgivelse. Den oplysninger i ofte meget omfangsrige faktabokse. belyser vilkårene for USA´s sorte i et historisk og Desuden er der adskillige uddrag af tekster (som nutidigt perspektiv og indeholder desuden et tidligere nævnt på engelsk), der ligesom de sup- omfangsrigt kapitel med skønlitterære tekster. plerende uddybninger er markeret med gråt. Disse er, som bogens øvrige tekster, gengivet på Disse tre kapitler er primært tænkt til historieun- originalsproget, men på den tilhørende hjemme- dervisningen, og man får virkelig meget at vide side kan man finde oversættelser, videoklip (alle om de forskellige perioder; det er desuden fint, fra YouTube) og andet supplerende materiale. at fremstillingen indeholder fodnoter, selv om de mange henvisninger til Wikipedia kan forekomme Bogen indledes med en læsevejledning, der er uheldige, når man nu forsøger at lære sine elever henvendt til læreren. Herefter følger en kort ikke altid at gribe til internettet. indledning om mordet på Emmett Till i 1955. Indledningen er skrevet i præsens og fungerer som De næste to kapitler er skrevet af Kjeld Mazanti udgangspunkt for en række problemstillinger, Sørensen og dækker perioderne 1970-1990 (33 som bogen efterfølgende forsøger at besvare. sider) og 1990-2015 (39 sider). Her er tilgangen Problemstillingerne markeres tydeligt i punktform igen mere samfundsvidenskabelig, men kapitlerne som optakt til hvert kapitel. Det første kapitel, kan sagtens anvendes i historieundervisningen. skrevet af Kjeld Mazanti Sørensen, er meget Bogens afsluttende kapitel, hvor Christopher Bis- ambitiøst. Det etablerer det teoretiske grundlag gaard Olesen har udvalgt en række litterære for den videre fremstilling og indeholder bl.a. en tekster, er derimod først og fremmest tiltænkt præsentation af forskellige frigørelsesstrategier engelskundervisningen. og racismeteorier. Tilgangen er både historisk og 42 samfundsvidenskabelig, hvilket giver god mening Der er mange indlagte arbejdsopgaver i bogen, i forhold til bogens funktion, men nok også gør og de er ikke helt uproblematiske. Det giver fx læsningen vanskelig for eleven. Det er desuden god mening i en engelskfaglig tilgang at stille et meget omgangsrigt kapitel (32 sider), som vel følgende spørgsmål (i forbindelse med L.C. Dyers kræver 4-5 lektioner at gennemgå. Samtidig inde- anti-lynchnings-lovforslag fra 1922): ”Lav en reto- holder det, ligesom bogen i øvrigt, en lang række risk analyse og en argumentationsanalyse af de to opgaver af vidt forskellig sværhedsgrad, som argumenter for og imod lovforslaget” (s. 68), men Ny bog om Islamisk Stat gaver er meget tidskrævende; en opgave som er informativ – men ikke denne (fra s. 45) kræver vel ret beset en SRP- pædagogisk tilrettelagt opgave for at kunne besvares: ”Find på nettet eksempler på positive og negative reaktioner på DENIZ B. SERINCI: ”Terro- ”12 Years a Slave” og/eller ”Selma”. Læs anmel- rens Kalifat – Et indblik i delserne med henblik på at undersøge, i hvor høj Islamisk Stat”. Frydenlund grad modtagelsen af filmene indgår i en aktuel 2015. 176 sider, 225 kr. nr. 207 / december 2015 ikke i en historiefaglig tilgang. Andre arbejdsop- racepolitisk debat i USA.” Man bør med andre ord være varsom med at anvende alle de indlagte Da jeg fik denne bog til arbejdsopgaver ukritisk, men i visse sammenhæn- anmeldelse, følte jeg, at jeg havde fået en appel- ge kan de sagtens bruges, fx i forbindelse med en sin i turbanen, for min 3.g havde netop valgt ”IS større skriftlig opgave. og Mellemøsten” som emne for et forløb. Men desværre viste det sig hurtigt, at bogen ikke er Alt i alt er dette er en bog, som mange lærere vil tilrettelagt med henblik på undervisning, men er have glæde af, når de forbereder et forløb om en dygtig journalists gennemgang af vores viden USA. Mange elever vil også have glæde af bogen, om Islamisk Stat i begyndelsen af 2015. hvis de skriver SRP-opgave om de sortes vilkår i USA. Her kan de finde eksempler på, hvordan Bogen mangler mange af de ting, der er nød- man kan gå til et konkret delemne, og samtidig vendige i en lærebog: billeder, bokse, oversigter, kan de også få en god baggrundsviden om emnet figurer, spørgsmål og kilder. Bogen er desuden og finde supplerende materiale på den tilhørende fyldt med navne, steder, begivenheder, teorier og hjemmeside. Om bogen er ligeså velegnet i den meget andet, som vil være svært for den almin- daglige undervisning i historie må komme an på delige elev at kapere. Til gengæld vil bogen være en prøve. For at få det bedste udbytte af bogen oplagt i en opgave-sammenhæng, hvor en elev må man nok tage dens udgangspunkt alvorligt kan hente solid viden om Islamisk Stat. og først og fremmest bruge den i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag og engelsk. Bogens forfatter er journalist Deniz B. Serinci, der har stiftet den kurdiske avis i Danmark, Jiyan. Jeppe Bæk Meier dk. Materialet til bogen er avisartikler, bøger og meget andet, som forfatteren udnytter godt til at give den velorienterede læser et billede af baggrunden for Islamisk Stat, Islamisk Stats opståen og udvikling og de seneste begivenheder med den vestlige luftoffensiv og udlændinges deltagelse i krigen. Forfatteren kommer også ind på den vigtige rolle, som de kurdiske styrker har spillet i kampen mod IS ved grænsebyen Kobane, som IS måtte opgive efter hårde kampe. Baggrunden for Islamisk Stat er Islamismen, som præsenteres i første og andet kapitel. Her bliver både de vigtigste teoretikere og organisationer 43 nr. 207 / december 2015 som Det muslimske Broderskab og Al-Qaeda Omtrent samtidig med denne bog udgav forlaget omtalt. Men det var først med invasionen i Irak, Tiderne Skifter Loretta Napoleonis ’Islamisk Stat’. hvor Danmark var med takket være Anders Fogh Loretta Napoleoni er forsker, og hun giver i sin Rasmussen, at islamismen fik fodfæste i den cen- bog mange spændende bud på, hvordan vi skal trale del af Mellemøsten. Konflikterne i Irak mel- forstå Islamisk Stat. Hun peger på, at Islamisk Stat lem shiaer og sunnier eskalerede med invasionen, repræsenterer noget nyt, og hvis vi ikke tager og forskellige sunni-muslimske væbnede grupper højde for det, vil vi aldrig komme til at forstå, hvad blev dannet for at forsvare sig imod det nye shia- der sker med vores verden i dag. En spændende dominerede styre i Bagdad. og udfordrende tanke! Med invasionen ophørte Irak at fungere som en Som sagt egner Deniz S. Serincis bog sig ikke som stat, og noget tilsvarende skete i Syrien i 2011. en undervisningsbog, men den er sammen med Det arabiske forår blev i Syrien til en borgerkrig, Loretta Napoleonis bog oplagt for de mange, der og i løbet af kort tid blev islamisterne en vigtig gerne vil have lidt mere styr på noget, som vi har faktor i denne kamp. De islamiske militser vandt vanskeligt ved at begribe her i vores del af verden. hurtigt herredømmet over store områder, og selv Ulrik Grubb om der var interne magtkampe og forbindelsen til Al-Qaeda blev afbrudt, lykkedes det alligevel at få etableret et styre baseret på islamiske principper Kvinderådets festskrift som sharia-lovgivning og en brutal undertrykkelse af anderledes tænkende. KVINDERÅDET: ”Øjeblikke af frihed -Kvinderådets Det foreløbige højdepunkt kom d. 29. juni, 2014, festskrift for 100 års valg- hvor et verdensomspændende kalifat Islamisk ret”. People’s Press2015. Stat med Abu Bakr al-Baghdadi som kalif blev 200 sider, 100 kr. proklameret. Efter barbariske myrderier af ikkerettroende og flere mord på vestlige journalister Kvinderådet har i anledning sluttede Danmark sig til koalitionen, der fra luften af 100 året for kvindelig skal forsøge at slå Islamisk Stat tilbage – foreløbig valgret, med Hanne Fokdal Barnekow som redak- med meget begrænset succes. tør, bedt en række danske personer, 22 kvinder og en mand, skrive en grundlovstale. Umiddelbart I bogens næstsidste kapitel redegør Deniz B. ligner de 23 bidrag mere små essays om de helt Serinci for den vestlige kamp mod IS og de relativt personlige oplevelser af kvindens stilling i Dan- mange fra vesten, der kæmper på IS’s side (selv mark i og efter de 100 år. om der også er andre fra vesten, der deltager 44 i kampen mod IS). I bogens afsluttende kapitel Bidragyderne er politikere, forskere, kunstnere, gøres der status over situationen, og forfatteren erhvervskvinder og forfattere. slutter med disse fornuftige betragtninger: ”Og Bogen giver et meget broget billede af de 23 vi kommer ikke til at se en afslutning på hverken skribenters opfattelse af situationen, fra Victoria befolkningens støtte til IS eller organisationens Pihl Sørensens udsagn” “Fuck den formelle lig- succes generelt, før vi begynder at arbejde på hed. Den er ikke god nok længere. Det er nemlig at løse de bagvedliggende sekteriske, etniske og i vores sprog, i vores diskurs, i vores daglige tale, religiøse konflikter”. (s. 143) at forskellene mellem mænd og alle andre bliver ligestilling. Oftest bliver det synspunkt meget for- blomstre”( s.63), til Pia Kjærsgaard, der ikke ser venteligt understøttet af statistikker med en skæv sig selv som undertrykt, men kunne ønske sig, at kønsfordeling. Det er således ikke “festen”, der nogle gad kæmpe for muslimske kvinders frihed præger skriftet, men mere den kritiske holdning. og mener, at mænd også kunne have brug for mere ligestilling. Som nævnt er der kun en mandlig bidragyder til festskriftet. Det kan jeg egentlig ikke forstå. Der vil selvsagt blive en del gentagelser i en sådan Mange mænd har vitterligt kæmpet for kvin- samling. Fx bliver de områder, hvor kvinder og dernes stemmeret, og der må også i dag være mænd ikke statistisk er ligestillet, gentaget en mænd, der kan bidrage med nogle synsvinkler på del gange, og mange understreger, at det ikke betydningen af, at kvinderne fik stemmeret. nr. 207 / december 2015 cementeret. Det er her uligheden får lov til at er nok med formel ligestilling, vi må også se på den reelle. Selvom bogen er mere kritisk end festlig, er den Mange artikler er præget af forfatterens per- ikke klynkende. Dybest set tror jeg, at de fleste sonlige oplevelser som for eksempel Özlem Sara bidragydere ville kunne tilslutte sig et citat af for- Cekic’s oplevelser som indvandrerkvinde, eller af fatteren Pia Friis Laneth: skribentens eget arbejdsområde med mere specielle vinkler som kønssociolog Cecilie Nørgaard, “Det har aldrig været en kamp mellem mænd og der understreger, hvor vigtigt det er, at vi ikke kvinder. Det har altid været en kamp mellem pro- fremmer kønsstereotyper i uddannelsessystemet. gressive mænd og kvinder og reaktionære mænd En del ser på deres særlige arbejdsvilkår. Såle- og kvinder. Og vi har hver især mulighed for at des skriver Susanne Philipson om sine erfaringer vælge side” (s.188) som kvindelig politibetjent i et mandsdomineret erhverv, og Birgit Pettersson ser udviklingen fra en læges synsvinkel. Simi Jan ser på vilkårene for en Johannes Lebech journalist/korrespondent, og Lisbeth Knudsen ser generelt på kvindens stilling i medierne. Meget specielle områder bliver også inddraget, som når forskeren Bente Rosenbeck skriver om sine studier af vesteuropæiske bryllupsmønstres historiske betydning. Ulrik Frost, den eneste mandlige bidragsyder, er ude i et helt særligt ærinde. Som ung blev han drillet for at gå i pigetøj. Nu kæmper han for en nedbrydelse af kønsskabelonerne. Også kvindelige kunstneres vilkår i film, billedkunst, stand up og musik bliver beskrevet i essays. Maria Marcus skriver om kvindens seksualitet. Bogen er således et kludetæppe af kvindestemmer. Det gennemgående budskab er, at meget er nået, men vi har ikke en tilfredsstillende reel 45 nr. 207 / december 2015 Om humanistisk viden- til klassisk grundforskning, hvor aftagerne først og skabelighed fremmest er andre forskere inden for fagområdet. Kort sagt forstås med interdisciplinaritet problem- DAVID BUDTZ PEDERSEN og anvendelsesorienteret forskning, hvis hoved- et al. (red.): ”Kampen om formål er at bidrage til at løse bestemte, strategisk disciplinerne. Viden og udpegede problemer”. videnskabelighed i humanistisk forskning”. Hans Reit- Sådan hedder det i David Budtz Pedersen og Finn zels Forlag 2015. 432 sider. Collins artikel om ”Tværfaglighed og forskerud- 450 kr. (m. moms), 360 kr. (u. moms) dannelse i humaniora”. I samme artikel siger forfatterne tilsvarende: Det turde være en banal konstatering i dag, at universiteternes humaniora er trængt – og det på ”Videnskab betragtes fundamentalt set som tek- trods af, at de humanistiske fag, således dansk, nologi og opgaveløsning” af videnskabspolitiske andre sprogfag, historie, samfundsfag og kristen- beslutningstagere i Danmark og EU. domskundskab, efter den nye skolereform tilsammen fylder betydeligt mere på skemaet end mate- Det kan og skal selvfølgelig ikke afvises, at huma- matik og natur- og teknikfagene i folkeskolen. Og niora også har en instrumentel, for eksterne inte- på trods af alment udbredte politiske ønsker om ressenter anvendelig side; fx er sprogkompetencer elevernes og studenternes, ja hele befolkningens, uundværlige for eksporten, og tilsvarende kan øgede historiske bevidsthed, betydelige sprog- kendskab til fremmede kulturer og til æstetisk færdighed samt almene og kreative kompetencer udformning – design – af eksportartikler vel i henseende til at lytte, se og tænke, noget som bidrage til at fremme eksporten. Men det er i høj netop de humanistiske sprog-, historie-, æstetik- grad problematisk at gøre denne instrumentelle og erkendelsesfag i allerhøjeste grad kan bidrage side af humaniora til den væsentligste eller den med. Men de humanistiske fag mangler øjensyn- del, der i konkurrencekampens navn bør være det ligt noget i de politiske beslutningstageres optik: primære i disse studier. de har ikke den umiddelbare anvendelighed i især erhvervslivet, som dette og angiveligt hele sam- Humaniora er i sit væsen fri – de er ”artes libe- fundet har brug for i den globale, økonomiske og rales”, frie kunster/videnskaber – og det tjener teknologiske konkurrencekamp. dem ikke at være spændt for nogen økonomisk, politisk, ideologisk, religiøs eller anden vogn. Da Det vil beslutningstagerne af forskellig politisk renæssancen brød med middelalderteologiens observans i disse år nu råde bod på, og ifølge program, nemlig at filosofi og hvad man måske Aarhus Universitets (AU) reorganiseringsstrategi kunne kalde humaniora i det hele taget skulle ”Fremtidens Aarhus Universitet” (2011) er den være ”teologiens tjenestepige”, og frigjorde disse form for interdisciplinær (læs: 'tværfaglig') forsk- discipliner fra pavekirkens åg eller kors, opdagede ning, som AU satser på, således karakteriseret man sider af mennesket og dets virksomhed, der ved at være var anatema, udgrænset og fortrængt af den censurerende og styrende kirke og teologi. En tilsva- 46 ”… anvendelsesorienteret forskning, hvor afta- rende historie finder vi udfoldet i oplysningstiden. gerne primært er myndigheder, virksomheder og Bundethed rimer altså ingenlunde på humaniora; klienter uden for universiteterne – i modsætning disse er pr. definition fri, ligesom det billede af uden vil disse forskeres område være ”udadvendt Midt i trængtheden bør humanister dog erindre, mod specifikke samfundsmæssige praksisser”. at det, at der i dag i vide kredse i samfundet Noget tyder altså på, at ønsket til forskningen om tvivles om humanioras værdi, især er, ser vi bort fleksibilitet i henseende til øjeblikkelige ønsker fra fra sædvanlig videnskabsteoretisk kritik fra især forskellige økonomiske og politiske interessenters naturvidenskabelig side, et politisk valg, sandsyn- side er slået igennem helt ind i forskernes teorier i ligvis motiveret af nogle momentane økonomiske form af eklekticisme og pragmatisme. nr. 207 / december 2015 menneskene, de har. forhold og mekanismer, men at den aktuelle tvivl ikke primært er begrundet ud fra en immanent, Dermed ikke være sagt, at der ikke er noget frugt- intern krise i humaniora selv. bart ved en vis teoretisk og metodisk 'pragmatisme', eller negativt udtrykt: i forkastelsen af stive, Dette og mange andre, interne såvel som eks- quasi-aprioriske, dogmatiske teorier og metoder; terne, humanistiske temaer og problemer tager tværtimod må det hilses velkommen, at teori og denne udmærkede bog op. Redaktørerne siger metode retter sig efter sit objekt. Derimod må selv om bogens formål: der sættes spørgsmålstegn ved det, ifald teori og metode i sidste instans retter sig efter eksterne ”Denne bog er blevet til som et resultat af rekvirenters ønsker. I så fald bliver forskningen til forskningsprojektet 'Humanomics: Mapping the disses lænkehund. Så man får håbe, at det er den Humanities', hvis målsætning har været at udvikle første form for 'pragmatisme', der faktisk især gør en aktuel humanistisk videnskabsteori og samtidig sig gældende på universiteterne i dag. kortlægge dansk humanistisk forskning, bl.a. ved Helt galt ser det ud til at kunne gå, dersom sam- en omfattende spørgeskemaundersøgelse samt fundet ses som en ren konstruktion; i redaktører- en undersøgelse af danske humanistiske ph.d.- nes artikel om ”Den samfundsmæssige vending afhandlinger 1992-2012”. i humanistisk forskning” hedder det således i afsnittet ”Samfundet der forsvandt”: Internt karakteriseres humanistisk videnskab i dag ifølge bogen ikke så meget ved en bestemt viden- ”Hvis samfundet er resultatet af mangfoldige skabsteori eller metode, som de bekender sig til: konstruktionsprocesser (..), bliver også kritikbe- ”(..) traditionelle teorier som strukturalisme, marx- grebet opløst. Der findes intet sted, hverken inden isme, positivisme osv. har ikke længere nogen eller uden for samfundet, som humanister ifølge operativ betydning for den humanistiske forsk- dette synspunkt kan bruge til at iagttage og kriti- ning. De større teoridannelser, som trods alt næv- sere samfundsudviklingen”. nes af respondenterne, er for eksempel poststrukturalisme og hermeneutik, men til forskel fra de Betragtes samfundet som resultat af rene interes- førstnævnte er de ikke særlig veldefinerede (..)”, ser, økonomiske, politiske, gruppers eller enkelt- refererer Svend Østergaard i artiklen ”Humanisti- menneskers, findes der med andre ord ikke noget ske forskningsstile” fra en spørgeskemaundersø- normativt grundlag for kritik af den givne sam- gelse, der præsenteres i ”Kortlægning af dansk fundsorden. En skepsis ved en sådan udvikling af humaniora” (2015). Den teoretiske tilgang hos humaniora kunne synes at give Budtz Pedersen og humanister af i dag findes overvejende ”eklek- Finn Collin anledning til i artiklen om fire subjekt- tisk”, altså en mere eller mindre konsistent blan- begreber i humanistisk forskning at skrive: ding af elementer fra mange teorier, og metodetilgangen kalder Østergaard ”pragmatisk”. Des- ”Faktisk burde de fleste humanistiske forskere 47 nr. 207 / december 2015 kunne mødes i ønsket om en intensiveret grund- Et røveri med store forskning i mennesket, der kan afdække græn- konsekvenser serne for den menneskelige naturs plasticitet og for den økonomiske rationalitets begrænsninger”. ULRIK LANGEN: ”Tyven. Den Man sporer vel her en sådan søgen efter et nor- utrolige historie om manden mativt grundlag for en kritik af en fremherskende der stjal guldhornene”. Politi- samfundsmæssig, kulturel og mental tendens og kens Forlag 2015. 364 sider, for en tilsvarende kritik af instrumentaliseringen illustreret S/H, 300 kr. af humaniora. Denne bog handler om Niels Heidenreich (1761Bogen i sin helhed vil plædere for, at ”naturvi- 1844), en af Danmarkshistoriens mest berømte denskab, samfundsvidenskab og humaniora alle banditter. Som manden der stjal guldhornene er videnskaber og hviler på de samme principper” inspirerede Niels Heidenreich i 1802 ikke bare - en position sat i modsætning til hhv. opfattelsen Adam Oehlenschläger til dennes kendte digt fra af naturvidenskab som den eneste rigtige viden- samme år, men påvirkede i bred forstand synet skab og Jürgen Habermas' opfattelse, at de tre på kriminalitet. videnskabsformer repræsenterer hver sin viden- Professor Ulrik Langen har allerede skrevet en skabelighed (hhv. naturvidenskabens forklaring, række bøger om Danmarkshistorien i 1700-tallet humanioras forståelse og samfundsvidenskaber- og med sin store viden om emnet kan Langen nes frigørende bestræbelse). Om dette forehaven- tegne et interessant portræt af en person, der de lykkes for de mange forfatteres bidrag set som gennem sit lange liv nåede at være hyrdedreng, en helhed og hver for sig kan vel diskuteres; men skoleholder, skriver, discipel, livsfange, guldsmed mon ikke en fælles bestræbelse for alle videnska- og urmager, livsfange og hospitalslem. Langen ber med en vis ret kan hævdes at være oplysning understreger, at Heidenreich i tilgift til disse tra- og ikke mindst et godt liv for alle? ditionelle erhverv konstant kom med nye planer og ideer til nye maskiner og tilgange og endda Bogens 16 særdeles velinformerede, oplysende arbejdede på at løse cirklens kvadratur. og spændende bidrag belyser i bred forstand Dermed får Langen vist hvordan en række cen- humanioras status i dag, herunder også deres trale begivenheder i dansk og europæisk historie aktuelle udfordring fra de digitale medier og fra fik betydning for én enkelt dansker. En anden den naturvidenskabelige hjernevidenskab. Det central observation er, at selv om vi stort set intet er et skrift – eller rettere: mange skrifter –, som ved om Heidenreichs gerninger, ved vi en del om ikke mindst den akademisk uddannede humanist hans handlinger og man bliver som læser helt kan blive klogere på angående sit felt, altså -såvel forundret over så megen viden man kan få om på videnskabteoretiske aspekter af sit eget fag en enkelt person, der stort set kun har efterladt som på humaniora som helhed. benådninger om frifindelse fra hans to perioder i fængslet. Poul Ferland Alt i alt tegner Langen et levende socialhistorisk portræt af Danmark i perioden 1780-1820, hvor bogen har sit fokus. Denne styrke er som ved andre biografier også bogens svaghed og kun i bogens efterskrift slipper Langen helt sin hovedperson og trækker nogle mere generelle linjer op. 48 et menneske, der handlede ind i sin egen tid og rer måske finder det uddrag der egner sig bedst på de forudsætninger og præmisser, som fandtes til undervisning, da Langen påviser at personen dengang? I modsætning til en person, som tidli- Heidenreichs mange facetterede personlighed gere forsvarsminister Robert McNamara, har Kis- førte til et mere nuanceret syn på, hvem der begår singer aldrig angret noget af det, han foretog sig kriminalitet. i sin tid som statsmand. Han har en gang sagt, at Bogen anbefales til skolens bibliotek og kan ”… statsmandens dilemma er, at handlemulighe- glimrende bruges som eksempel på styrker og derne oftest kun eksisterer på et tidspunkt, hvor svagheder ved en biografisk tilgang eller som en der ikke er fuldstændig overblik over situationen anden måde at skrive faghistorie på end de fleste og handlingernes konsekvenser. Når overblik og elever og lærere er vant til. konsekvenser foreligger åbenbare, vil det uden- nr. 207 / december 2015 Det er derfor også her, at man som gymnasielæ- rigspolitiske spil allerede være lukket”. Man må Rasmus Østergaard uvægerligt gøre sin forforståelse af Kissinger op, inden man giver sig i kast med at læse og vurdere hans bog. Sådan en mand er han. Lovet været den amerikanske statsmands- Henry Kissinger foretager i sin bog en historisk kunst analyse af udenrigspolitikken hos de centrale HENRY KISSINGER: ”Ver- aktører på den verdenspolitiske scene. Hans ana- dens orden - refleksioner lyse bevæger sig ad to spor. Han påviser for det over nationers egenart første særlige udenrigspolitiske tankesæt, som og historiens gang”. Kri- har karakteriseret landenes adfærd og tænkning i steligt Dagblads Forlag forhold til deres omgivelser. For det andet beskri- 2015. 383 sider, 300 kr. ver han vigtige begivenheder i landenes udenrigspolitiske historie ud fra princippet om, at det, der Henry Kissinger har et imponerende CV. Han er har afgørende konsekvenser, skal med. På den født 1923, flygtet ud af Nazityskland pga. af sin måde bliver det en forholdsvis abstrakt historisk jødiske oprindelse. Var sikkerhedsrådgiver for fremstilling. Selv om han priser de idealistiske mål Richard Nixon under Vietnamkrigen og ameri- for amerikansk udenrigspolitik, bærer Kissingers kansk udenrigsminister fra 1973-1977. Doc. og egen tilgang til stoffet præg af, at han såvel underviser ved Harvard Universitet i Boston. For- teoretisk som i praksis har tilhørt ”Den Realistiske fatter og analytiker. Skole” inden for international politisk teori. Ifølge teorien (og Henry Kissinger) er krig og konflikt et Han er omdiskuteret og nogen vil sige stærkt vilkår i den kaotiske internationale sfære, som en kontroversiel. Gjorde hans anbefalinger af bom- dygtig statsmand skal vide at kalkulere med og bardementerne af Nordvietnam, hans rolle i for- om nødvendigt bringe i anvendelse, hvis nationen bindelse med Indonesiens besættelse af Østtimor skal opretholdes, dens interesser tilgodeses og og kuppet i Chile i 1973 ham til krigsforbryder? freden bevares. Eller var han tværtimod idalisten, der kæmpede stålsat for en bedre verden uden kommunisme, Kissinger lægger ud med en analyse af Europa og var han ikke en værdig modtager af Nobels af den logiske grund, at det er her en af de helt fredspris for sin indsats for at afslutte USA’s enga- centrale grundpiller i moderne diplomati og stats- gement i Vietnamkrigen i 1973? Var han ”bare” mandskunst formuleres og grundfæstes, nemlig 49 nr. 207 / december 2015 ”den westfalske freds principper”. Grundlæg- og en selvforståelse af at være større end verden. gende går de ud på to ting – etablering og opret- De europæiske lande, USA og endelig indbyrdes holdelse af en magtbalance mellem landene inden krig har tvunget landene ud af deres fastlagte for det potentielle konfliktområde, og at hvert udenrigspolitiske adfærd, og de har siden haft land anderkender de andre landes ret til suveræ- megen turbulens og skiftende internationale rol- nitet i forhold til den indre forvaltning og styring. ler. Ifølge Kissinger er udenrigspolitikkens kurs i Dette system opretholdes i fred og krig fra 30 denne del af verden endnu ikke endeligt define- årskrigen og frem til udbruddet af 1. verdenskrig. ret, og den kurs de vælger for deres landes inter- Europas historie efter 2.verdenskrig munder ud i nationale rolle har essentiel betydning for verdens spørgsmålet om, hvorvidt EU vil være dén fælles fremtidige orden. Fælles for de omtalte regioner fremtid for Europa. I så fald må man, ifølge Kissin- og verdensdele er der behov, ifølge Kissinger, ger, finde en løsning på den europæiske selvmod- for en pragmatisk amerikansk afbalancering af sigelse, hvilken han formulerer ret skarpt, som ”… magtforholdene for derved at undgå åbne krige EU’s politik er forankret i en tolerant inklusion, der konflikter. En opgave USA har taget på sig. nærmer sig modvilje mod at fremhæve typiske vestlige værdier uanset det faktum, at medlems- Bogen er tydeligvis skrevet til et amerikansk staterne fører en politik, der er drevet af frygt for publikum. Hvor man som europæer keder sig ikke-europæisk påvirkning”. (s.84) jævnt over den overfladiske fremstilling af de europæiske landes udenrigs- og sikkerhedspoli- Modsat det westfalske system er traditionerne i tik siden den westfalske fred (1648), bliver man Mellemøsten helt anderledes, hvor støtte til ter- anderledes interesseret, når han gennemgår den rorister og konfliktmagere i andre lande er en udenrigspolitiske tradition i et land som USA. At integreret del af udenrigspolitikken. Her arbejder gennemgangen af USA’s udenrigspolitiske tradi- man ikke for at opretholde et equilibrium i form tion er opløftende, skyldes givetvis bevidstheden af en regional magtbalance, men derimod for at hos Kissinger om, at publikummet kender stoffet bekæmpe og overvinde alle modstandere. Kis- i forvejen, så det er blevet skrevet både gennem- singer har en meget stor anderkendelse af den tænkt og grundigt. Hans pointe er indeholdt i iranske udenrigspolitik, som han anser for at spørgsmålet om, hvorvidt amerikansk udenrigs- bygge på flere tusind års erfaringer. Han påpeger politik er en historie med en begyndelse og en uforsonligheden og den direkte trussel, som lan- (sejrrig) afslutning, eller det en proces, der går ud det løbende retter mod vesten, som en logisk og på at håndtere og moderere de udfordringer, der dygtig varetagelse af landets særinteresser. til stadighed viser sig på ny? USA’s udenrigspolitik har under paroler om ”frihed” været drevet af 50 Andre af nutidens storspillere på den internatio- forestillingen USA som det ”exceptionelle” land nale politiske scene har andre traditioner i deres i forhold til andre lande. Denne forestilling har udenrigspolitik. I et interessant kapitel gennemgås givet mulighed for at mobilisere den amerikanske således Indiens udenrigspolitiske tradition, som befolkning i mange krise- og krigssituationer, hvor han finder formuleret i værket ”Arthashastra”. den har været villig til at bringe store økonomiske Erobring og storhed er her formålet med uden- og menneskelige ofre for princippet om ”frihed” rigspolitikken, selv om den også er kombineret og uden erobringer og anden gevinst ved krigene. med en grundlæggende cyklisk forståelse af stor- Kissinger fremhæver både deltagelsen i 1. og 2. hed og fald som grundlov for verden. Kina og verdenskrig som eksempler herpå, ligesom de 5 Japan har begge haft tradition for isolationisme, krige efter 1945. Tyskland for historiske 1969 lider dog af en næsten ekstrem grad af feinschmeckere nr. 207 / december 2015 Analysen af den amerikanske udenrigspolitik efter etnocentrisk verdenssyn, hvor Amerikas (ifølge Kissinger) fremragende (primært republikanske) HENRIETTE HARRIS: ”Tyskland præsidenter tilstræbte og lykkedes med at sikre er et land for voksne/Seks verdensordenen på en yderst intelligent og videns byer”. Gyldendal 2015, 302 baseret måde. Kun undtagelsesvis nævnes uden- sider, 300 kroner, illustreret i landske statsmænd i denne del af bogen. Det er farver. ret tydeligt, at Kissinger i den afsluttende del af kapitlet om USA’s udenrigspolitik er sig sit republikanske tilhørsforhold bevidst og også tænker Journalisten Henriette Harris (f.1971) har skrevet på, hvordan de amerikanske læsere fortolker de en anderledes rejseguide til Tyskland. Ideen med historiske begivenheder ind i deres egen samtid. bogen, er at præsentere Tyskland i hele landets Afslutningsvis beskriver han, hvordan fremtidens mangfoldighed og dette sker ved at fokusere på statsmænd må forholde sig en verden, hvor seks byer, der har spillet en markant rolle i landets spredningen af A-våben blandt regionale og ikke historie, nemlig Bonn, Frankfurt a.M., Leipzig, altid lige politisk stabile stater er et vilkår ligesom Lübeck, München og Weimar. truslen fra og krigen i cyberspace er et permanent vilkår. I denne afsluttende del af bogen kommer For hver by har Harris valgt et tema og nogle cen- hans realistiske grundsyn meget tydeligt frem i trale personer ud. For nogle byer er det forfattere lyset. som Goethe (Weimar) og Thomas Mann (Lübeck), mens andre byder på anti-nazister som Fritz Bauer Bogen er fremragende til de elever, der vil skrive (Frankfurt a.M.) eller Sophie Scholl (München). SRP og SSO i historie og samfundsfag om ame- Som eksempler på temaer kan nævnes mandags- rikansk udenrigspolitik, ikke mindst i relation til demonstrationerne (Leipzig) eller det politiske liv i Asien og Mellemøsten. Der er en meget tydelig forbundsrepublikken (Bonn) grundholdning, som det er til at få øje på for den vågne elev. Bogen kan anbefales til skolens Hver by får omkring 50 sider og giver foruden bibliotek. temaet og personerne en introduktion til byens historie og har nogle tips til, hvad man ellers kan Jørgen Lassen foretage sig under et besøg. Samlet set kan man blive inspireret, hvis man planlægger en tur til Tyskland og bogen kan måske bruges som eksempel på populærvidenskabelig historieskrivning. Det anbefales man låner den på biblioteket og ser om man kan finde noget af interesse. Rasmus Østergaard 51 nr. 207 / december 2015 Spredte strejflys på tet. Deres holdninger til økonomer og økonomisk økonomien teori er præget af den distance man ofte finder hos humanistiske intellektuelle, men som regel MIKKEL THORUP, JAKOB er bogens fremstilling overvejende redegørende, BEK-THOMSEN, CHRISTIAN og forfatterholdninger træder sjældent eksplicit OLAF CHRISTIANSEN & frem. Der er heller ikke så mange overvejelser om STEFAN GAARSMAND forklaringer på de forhold man beskriver i bogen. JACOBSEN: ”Pengene og Hvis meningen er at udfordre fagøkonomerne, livet. Historier om marked specielt de matematiske økonomer og model- og moral”. Informations Forlag 2015. 288 sider. byggere, er hensigten næppe nået. Dette ville 300 kr. kræve en mere direkte og gennemarbejdet kritik af økonomiens tvivlsomme begreber og absurde I forordet gør forfatterne meget ud af at fortælle antagelser, som økonomerne som regel er vil- læseren hvad de ikke skal forvente af bogen: Den lige til at erkende svaghederne ved, men næsten er ikke ”den økonomiske tænknings historie” aldrig er parat til at tage konsekvenserne af i deres og ej heller ”økonomiens historie”. Den rummer modelarbejde. ”sjove, skæve og gode fortællinger”, men ”uden skelen til hverken kronologi eller indbyrdes sam- Med 49 småkapitler med meget spredte emner menhæng”. Der er tale om historier der ”duk- er bogen svær at vurdere i detaljen. Der er noget kede op under vores arbejde” med økonomiske for enhver smag, som hovedafsnittene antyder. rationaliteters historie. Historierne er ikke forsøgt Meget af det ville en historiker have vidst på ”disciplineret ved at tvinge dem ind i én stor forhånd, eller måske vidst, men glemt igen. Et fortælling”. Der er ingen henvisninger og ingen specielt tankevækkende kapitel er ”Den helt samlet litteraturliste, men efter hvert kapitel er der usynlige (kvinde)hånd, hvor man sætter lys på de en kort liste med forslag til ”yderligere læsning”, behov der dækkes uden for markedet, og som dvs. de bøger forfatterne bygger kapitlet på. jo er blandt de vigtigste overhovedet. Det kunne sagtens udvides, f.eks. med den betydning de Bogen er ikke beregnet på at skulle læses i sam- såkaldte frie goder har (luft til at trække vejret i, menhæng fra start til slut, siger forfatterne, og naturen til at færdes i, osv.). Men så var kapitlet det er et fornuftigt råd. Til gengæld egner den sig måske blevet for langt til opfyldelse af bogens fortrinligt til at gå til og fra, når man har et kvar- formål. Bogen skal være ”tankevækkende”, men ters tid til overs, og den er gennemgående letlæst når tanken er vækket, må læseren selv fortsætte. og underholdende. Der er en tematisk opdeling Et andet interessant kapitel er ”Cool kapitalisme” af bogen i hovedafsnit, i rækkefølge: Økonomisk om relanceringen af kapitalismen under hensyn- kultur, økonomisk tænkning, økonomisk moral, tagen til centrale værdier i 1968-oprøret, og et økonomiske begreber, økonomisk sprog, økono- tredje er ”Babyer til salg” om markedets grænser. miske steder, økonomiske personer. Hvis læseren trods alt ville foretrække en mere kronologisk Bogen vil nok egne sig bedst til at forøge lærerens opdeling, er der som en service angivet i foror- fond af supplerende småhistorier ved den syste- det hvilke kapitler der hører til hvilke historiske matiske gennemgang af undervisningsstoffet. perioder. Axel Moos Forfatterne er idéhistorikere fra Aarhus Universi52 til en diskussion af, hvor krigen kommer fra, hvad den kommer ud af, og hvorfor den ofte spinner GORM HARSTE: ”Krigen ud af kontrol i forhold de planer, som politikerne – et ustyrligt system”. Uni- lægger for dens formål og forløb. Heri ligger en vers 16, Aarhus Universi- problematisering af Clausewitz’ ofte citerede syn tetsforlag 2014. 250 sider, på krigen som en forlængelse af politik. Hovedca- 200 kr. sen hos Haste ligger i den ’moderne’ hundrede- nr. 207 / december 2015 Krigen som fænomen årskrig, som i hans optik er 1. og 2. verdenskrig Når man læser historiefa- samt den efterfølgende kolde krig. I Hastes gets faglige mål, er der behandling ses det som en sammenhængende som bekendt stor mulig- konflikt, som han så bruger sin relevante teori på. hed for, at læreren kan lægge sit eget perspektiv Bogen kan oplagt bruges i sammenhæng med og selv vælge ud i historiske begivenheder i samfundsfag, om end den nok vanskeligt kan forhold til det perspektiv, man måtte have lyst gives til elever, eftersom den er temmelig tungt til at lægge. Ser man på disse perspektiver og skrevet, hvilket er min største anke i forhold til undervisningspraksissen over de seneste 20-30 bogen. Men tygges pointerne for eleverne kan år, kan man iagttage - bygget på undertegnedes meget af stoffet sagtens bruges til at vinkle kri- ganske uvidenskabelige observationer af studie- gen som fænomen set i et mentalitetshistorisk planer hos egne kolleger og i forbindelse med perspektiv, og her bliver det meget relevant, og censur – at egentlig begivenhedshistorie og især krigshistorien kan måske få en revival i gymna- militærhistorie gradvist fylder stadigt mindre i sieskolen. undervisningen. Der optræder stadig massevis af krige i undervisningen, men vinklingen syntes at Mads Blom bevæge sig i en retning af et bredere perspektiv på magt og større politisk historie. Man kunne også få en fornemmelse af, at det mere konkrete militære fokus ikke syntes at have stadig større interesse hos historikere uddannet gennem de seneste årtier. Hvis man dog stadig vil arbejde med krigen som fænomen, vil det dog være en rigtig god idé at arbejde mere med teorier omkring dette og i højere grad begrebsliggøre elementer omkring krig. I den forbindelse er der kommet en udmærket bog skrevet af Gorm Haste fra statskundskab på Aarhus Universitet, som bærer titlen Krigen – et ustyrligt system, som netop sætter fokus på denne mere overordnede behandling af krigen som fænomen. Haste bruger en interessant skelnen mellem Clausewitz og schweizeren Antoine-Henri Jomini 53 nr. 207 / december 2015 Åndeligt fredagsslik former og bekæmpelse – ikke fordi han skriver dårligt eller forkert – men fordi dette er tilsva- CARSTEN BAGGE LAUST- rende vanskeligere i det meget komprimerede SEN: ”Terror (Tænkepau- format, hvor man som læser hele tiden syntes, at ser 22)”. Aarhus Universi- der mangler noget, eller at der er gået for let hen tetsforlag 2014. 60 sider, over andet. 39,95 kr. Når det er sagt kan jeg absolut anbefale både I supermarkeder stiller bogen og serien, når man er åndeligt småsulten man slikket helt oppe ved for sjov. kassen i børnehøjde, så Mads Blom man frister børn og andre viljesvage væsner til impulsindkøb af tomme kalorier. Hos min boghandler står der ligeledes på disken en montre med små mundrette bidder med den ene forskel, Frankrig for alle at kalorierne her bestemt ikke er tomme. Der er tale om Aarhus Universitetsforlags serie ved navn BJØRN BREDAL: Tænkepauser, som er små bøger ofte på lige over ”Frankrig for alle”. 50 sider om alle mulige forskellige emner. Der er Lindhardt og Ringhof små bøger om nydelse, politik, korruption, alder 2015. 261 sider. 300 med meget mere, og bøgerne er så skrevet af kr. (vejl.) universitets forskere, der på blændende vis får formidlet deres forskning i en kompakt og over- Den fortrinlige og, tør skuelig form. man vel hævde, frankofile skribent Bjørn På mit bord landede en lille bog om terrorisme Bredal, der de seneste skrevet sociolog Carsten Bagge Laustsen, og der mange år ikke mindst er kendt fra Politikens er tale om en veldrejet lille sag, som nok er hurtigt spalter, på hvilken avis han også var redaktør, har fortæret, men som kommer meget fint rundt om begået en læseværdig bog om 'ideen Frankrig', begrebet. Den er delt op i terror som fænomen, historisk og aktuelt, og om datoen den 11. januar terrorens former og kampen mod terror, og det 2015, set i historiens lys. er klart den første del, der fungerer bedst, da den svinger meget fint med bogseriens format, og Hvad er så Frankrigs idé? Det er, ifølge Bredal, det er da nok også denne del, som vil være bedst tanken om, at alle mennesker er født lige og frie, anvendelig i en undervisningssammenhæng. Der det er ånden i den franske Menneskerettighedser- er her en kort historisering, som bruges til at klæring fra 1789, det er republikken, dvs. offent- forklare begrebets elasticitet og derved også dets lighedens, folkets anliggende, og det er sikkert mange facetterede anvendelse som et politisk også sekularismen, eller i hvert fald adskillelsen af våben. Laustsen skriver godt og formår glimrende kirke og stat. Denne idé gælder ikke kun Frank- på få sider at runde emnet fint af. rig, den er universel – 'Menneskerettighederne' er ikke kun forbeholdt de franske, de anses for Bogens problem kommer så, når forfatteren vil være mere faktuel i sin beskrivelse af begrebets 54 gyldige for alle mennesker. neskerettighedernes menneske'; pf) er udfordret januar som tema, så er det, fordi denne dato i nutidens multikulturelle Frankrig med alle dets af forfatteren er en anstødssten for tanken om gruppeidentiteter”. I hvor høj grad er da disse 'Frankrig for alle'; var Frankrig virkelig ikke, i mod- gruppeidentiteter hver for sig forenelige med et sætning til selvforståelsen i konstitutionen og hos 'Frankrig for alle', hvordan kan de leve i harmoni mange franske borgere, et 'Frankrig for alle'? Var med hinanden? Ganske vist er fransk offentligt og Frankrig ikke også for muslimer? Og i øvrigt ikke politisk liv præget af en dissensus-ånd til forskel for romaer? Hvis man i ytringsfrihedens og den fra en konsensus-ditto; men en ting har man dog kunstneriske friheds navn hævder, at der ikke er traditionelt været enige om siden 1789: at der grænser for satiren, så kan det måske i konkrete skal være plads til alle. nr. 207 / december 2015 Når bogen også, og ikke mindst, har den 11. tilfælde give anledning til en vis tvivl om, at – in casu – Frankrig er for alle, sådan som den kendte Historie og aktualitet behandles kalejdoskopisk, franske komiker Patrick Timsit øjensynlig indså essayistisk i den velskrevne bog, som rummer det. Han blev i et tv-interview af studieværten mange gode informationer og fine overvejelser af Patrick Cohen spurgt: Bredal selv og af andre – fx siges det om denne bog, med en formulering fra en af Bredals ynd- ”Så er der altså ingen grænser for, hvad man kan linge, Montaigne, at ”… bogen er halvt den skri- grine ad?' vendes, halvt den læsendes”; det burde enhver 'Nej, ingen grænser', grinede Patrick Timsit. (…) bog være, bøger bør der tænkes videre over af Men så tog han sig i det: 'Forleden stod jeg foran den læsende. En anden fin overvejelse refereres et publikum og lavede standup. Jeg tog pis på det Søren Kierkegaard for, nemlig den, at ”… lykken hele, jøderne, katolikkerne, Allah og hans profet. er en dør, som åbner udad. Det nytter ikke at Så gik jeg i gang med romaerne, men pludselig sætte skulderen imod, siger Kierkegaard. Lykken kunne jeg mærke en modstand inde i mig selv: De fås kun som foræring, åbenbaring, nåde. Proust er alligevel for forfulgte for øjeblikket, de ligger siger som en ufortjent oplevelse eller en viljesløs for meget ned i forvejen. Dem har jeg ikke lyst til erindring”. at gøre grin med'. ” I andre historiske situationer kunne andre grupper Poul Ferland føle og ovenikøbet fysisk mærke, at de ikke blev anset for rigtige menneske og derfor ikke kunne søge beskyttelse i menneskerettighederne. Det gælder ikke mindst de franske jøder under Anden Verdenskrig, som for en stor dels vedkommende blev udleveret til tyskerne, men, det skal retfærdigvis siges, for den største dels vedkommende blev hjulpet af franskmændene og overlevede nazisternes forfølgelse. Kardinalspørgsmålet i dag er nok ikke, om Frankrig er for alle, for derom er sikkert langt de fleste enige, men derimod hvordan Frankrig er for alle. For ”denne universalisme (dvs. 'men55 nr. 207 / december 2015 Ikonet Chile måden i bogen: ”Konklusioner og analyser har jeg overladt til faghistorikerne, og i stedet har MORTEN LASSEN: ”Kuppet jeg valgt at lade parterne komme til orde med i Chile - og den danske ven- deres egne stemmer”. Så slemt er det heldigvis strefløj”. Informations Forlag ikke, langt hen ad vejen er forfatteren helt parat 2015. 430 sider. 300 kr. til selv at tage ansvaret for fremstillingen. Som amatørhistoriker har han egentlig ikke noget at 1973 blev som bekendt være beskeden over. Han har benyttet et omfat- skæbneåret for den kultur- tende kildemateriale af engelsksproget litteratur revolution der havde grebet det meste af den og en mængde interviews. Det spansksprogede vestlige verden siden slutningen af 1960’erne, materiale er spinkelt (se ovenfor), og det dansk- kendt som ”ungdomsoprøret”: Nixon i USA, sprogede materiale er overvejende tidsskrifter, Fremskridtspartiets og Centrumdemokraternes for sammenhængende fremstillinger på dansk er triumf ved folketingsvalget herhjemme, og i sep- der ikke rigtig noget af. Fremstillingen er veldoku- tember det militærkup der satte et brutalt punk- menteret ved kildehenvisninger. tum for den chilenske præsident Allendes forsøg på at indføre socialisme med forfatningsmæssige Dette her er altså en slags pionerarbejde, og det midler. er slet ikke så værst. Der er et udmærket og velafbalanceret kapitel om ”La Via Chilena”, Chile For den danske venstrefløj blev Chile en sag som under Allende, på et halvt hundrede sider, og der man engagerede sig i som i knap nogen anden, er et interessant kapitel om solidaritetsarbejdet med solidaritetsarbejde, men også med diskus- i Danmark, baseret i nogen grad på selvkritiske sioner om ”læren af Chile” – dvs. muligheden interviews med de dengang implicerede parter. eller umuligheden af at stemme sig til socialisme. Og der er rigtig meget om diktaturets krænkelse Enigheden på venstrefløjen i denne sag var dog af menneskerettighederne, torturen og statster- omtrent som i alle andre sager, dvs. nærmest rorismen. Forfatteren må jo som alle andre følge ikke-eksisterende. markedets krav, og det virker som om det danske marked har sin hovedinteresse her. Nu, hvor vi kan fejre 25-året for demokratiseringsprocessen i Chile, er tiden vel kommet til et mere Til gengæld er der ting man ikke skal forvente nøgternt overblik, også på dansk. Kildematerialet at finde i bogen. Den er ikke en Chile-historie, er meget større, og navnlig den engelsksprogede ikke historien om det chilenske samfund, den historieforskning er langt på vej (den spanskspro- chilenske økonomi eller chilensk politik fra 1973 gede halter noget bagefter). Så det er udmærket og frem. For de læsere der gerne vil vide mere at Morten Lassen nu har påtaget sig den opgave. om økonomien, og gerne vil læse det på dansk, Han selv var ikke engang født, da kuppet fandt findes der heldigvis Steen Fryba Christensens sted, så han skulle have forudsætningerne for artikel ”Chiles økonomiske udvikling 1973-2009” en mindre emotionel tilgang end de fleste fra i bogen ”Chile mellem fortid og fremtid”, udg. de ældre generationer, selv om læseren ikke vil Martin Lindhardt m.fl. på Aalborg Universitetsfor- være i tvivl om hvor hans sympati ligger, som han lag i 2012. For de der er interesserede i diktatu- skriver i forordet. rets politiske system under Pinochet, er der efter min bedste overbevisning ingen vej uden om det I forordet skriver han også lidt om fremgangs56 engelsksprogede materiale. analyse kan bygningens eget 'udsagn', hvad det velkommen. Den samler en masse ting op fra betyder i sig selv, være et helt andet end arki- spredte kilder og sætter i sammenhæng, den tektens intention. Og for at komplicere den sag giver overblik, og den er ikke svær at læse. yderligere, kan husets udsagn 'i sig selv' ikke ses uafhængigt af tid og sted, altså ikke mindst af samfund, kultur og historie. Heller ikke huset, Axel Moos nr. 207 / december 2015 digvis kender til intentionerne bag. For en kyndig Alt i alt er der tale om en bog man gerne byder som det selv står frem på denne måde, afsætter eller i 'os'. Om huse, der kan have præget os Bygningens virkning på os kan nu være dobbelt. Dels kan den have en uvilkårlig, ubevidst virkning, NAN DAHLKILD (red.): som det fx kunne fremgå af det følgende citat fra ”Huse der har formet Jørgen Hegner Christiansens artikel om ”Magt og os. Arkitekturhistorien kontrol”, der henviser til nybyggede politigårde i bag danskernes institutioner og offentlige rum”. Danmark fra det seneste par årtier: Af Henning Tjørnehøj imidlertid nødvendigvis noget entydigt aftryk på Museum Tusculanum og Danmarks Kunstbibliotek 2015. 232 sider, ill. 248 kr. ”Arkitekturen kan medvirke til at give politietaten et mere menneskeligt ansigt. Arkitekturen tør vise Der er ingen tvivl om, at offentlige bygninger og selvstændige takter, hvor ordensmagten hverken rum kan have indflydelse på menneskers forhold skjuler sig bag magtfulde mure og symboler eller til omverdenen, ikke mindst til det offentlige, til hyller sig i sky og hemmelighedsfuld anonymitet”. stat, regioner, kommuner og etater mm... Men Uden at vide så meget af det, kan vi måske føle hvordan skal vi nu forstå dette forhold? os veltilpas, når vi ser og besøger de pågældende steder og i videre forstand føle tillid til etaten Der ligger altid en intention bag et arkitektonisk og måske ovenikøbet til kommune og stat som byggeri, en bevidst hensigt hos bygherre(r) og sådanne. arkitekt(er), som arkitekten vel i sidste ende står som fortolkeren af, og en hensigt, som vel også Men virkningen kan også gå via en mere eller kan modificeres af forskellige praktiske nødven- mindre bevidst fortolkning, der også indeholder digheder. Men immervæk findes der altså en et betydeligt subjektivt moment, og som altså ikke bagvedliggende bevidst og ideelt set klar inten- nødvendigvis er det samme fra person til person. I tion. Denne intention lejrer sig imidlertid ikke nød- samme artikel hedder det således konkluderende vendigvis (ubrudt) i værket og genfindes dermed om magtens og kontrollens huse, deres historie heller ikke i offentlighedens, i publikums bevidst- og aktualitet: heds- og følelsesmæssige opfattelse af byggeriet; intentionen former med andre ord ikke nødven- ”Aflæst ud fra arkitekturen er magtudøvelsen digvis publikum, den kan tværtimod befinde sig blevet mindre monumental og autoritær. De langt væk fra publikums opfattelse af huset. aktuelle tendenser med mange åbne og transparente rum, hvor magten er mindre synlig, kan Så er der huset i sig selv, som det står der, fær- tolkes både som fortsat demokratisering og digbygget, for øjnene af os og uden vi nødven- borgerdeltagelse, men også som anonymitet, 57 nr. 207 / december 2015 teknokratisering og – paradoksalt nok – mindre husenes materialer og form og gengiver mange gennemsigtighed”. illustrerende tegninger og fotografier fra Danmarks Kunstbibliotek af bl.a. Nicolai Eigtved, C.F. (Også) den nyere arkitektur er med andre ord Hansen, Hack Kampmann, Martin Nyrop, Arne højst tvetydig i sit udtryk; den er således åben for Jacobsen og Henning Larsen. netop dig og dine erfaringer og hvad du ellers kommer med af subjektivt gods og benytter i din To – ud af adskillige – tankevækkende citater skal fortolkning. her til sidst nævnes. Det ene drejer sig om 60ernes kulturcentre, der var præget af den internationale Bombastisk formet bliver vi altså nok påvirket tendens i kunst og arkitektur i retning af abstrak- sjældent for ikke at sige aldrig, men en eller tion, ekspressivt udtryk og minimalisme, som det anden slags indflydelse vil der dog uden tvivl i alle hedder i Nan Dahlkilds artikel om ”Kulturens tilfælde være tale om. huse”. Videre siges det så heri om kulturcentrene: Denne informative og perspektivgivende artikel- ”Byggeriet kunne typisk karakteriseres som 'bredt, samling behandler den del af arkitekturhistorien, lavt og fladt' ”. som den nu har udvalgt sig som sit tema – fx Skulle dette udsagn nu generaliseres til sådan togstationer, skoler, biblioteker og museer, sce- noget som en tidsånd, hvad ville det så betyde? ner, rådhuse, posthuse, politistationer, fængsler, En tendens, der går hen imod den laveste fælles- hospitaler og galeanstalter samt sportshaller og nævner? Eller måske omvendt hen imod en gavn- grønne områder –, især ud fra arkitekternes lig afmytologisering og afhierarkisering af sam- intentioner og på basis af, hvad bygningerne siger fundsmæssige institutioner? Eller måske begge i sig selv, deres 'formsprog'. Derimod behandles dele på en gang? forholdet mellem arkitektur og 'subjekt' (der her Det andet udsagn (oversat til dansk i Poul Hen- måske, i hvert fald i bogtitlen, nærmest har status ningsens tidsskrift ”Kritisk Revy”), fra tyverne, af af en slags objekt), dvs. selve 'formningen' af og Bauhaus-lederen og -arkitekten Hannes Meyer den subjektive opfattelse af 'huset', ikke i særlig må kaldes en ('futuristisk') provokation, som Nan høj grad. Hvordan menneskene faktisk og bevidst Dahlkild citerer i ”Kroppens rum”: påvirkes af og/eller opfatter husene er ikke hovedtema i bogen. Så hovedvægten i artiklerne ligger ”Stadion har erstattet kunstmuseet, og den fysi- altså på husene og deres arkitekturhistorie, ikke ske realitet har erstattet den smukke illusion. I på 'de formede'. sporten går individet op i massen. Sporten er den kollektive bevidstheds universitet”. Det ændrer imidlertid ikke ved, at bogens artikler Således 'formede' tidens stadions og sportsplad- hver især giver en interessant, ikke alt for ind- ser altså åbenbart den begejstrede Hannes Meyers forstået og uden alt for megen arkitekt-lingo, forestilling. Man kan være enig eller ej, men hans arkitekturhistorisk fremstilling af ”de enkelte byg- tanke her er dog nok en overvejelse værd endnu ningstypers udvikling”, som der står i redaktørens i dag. indledning, og samlet ”… kan de læses som Bogens artikler er gennemgående relativt lette at en oversigt over tilblivelsen af det danske vel- gå til, sprogligt såvel som indholdsmæssigt, men færdssamfund set gennem en arkitekturhistorisk egner sig sikkert mest for læreren. optik”. Poul Ferland Fremstillingerne skriver desuden grundigt om 58 dernæst et kapitel for begivenhedernes udvikling i 1808 frem til 1813. Der er intet emneregister, JØRGEN GREEN: ”Det store men kun personregister og oversigt over anvendt bedrag – om danske og litteratur og arkiver samt et afsnit med ordforkla- norske søfolk i Napoleons ring. Kort – og billedmateriale er meget flot. En tjeneste 1808 – 1813”. For- hjemmeside er under opbygning www.detstore- laget Grifo 2015. 320 sider, selvbedrag.com. nr. 207 / december 2015 Danske søfolk 1808-1813 248 kr. En mindre katastrofe er, at der på intet sted er Hvem bedrager egentlig noter/henvisninger, for når der opgives talmate- hvem? Anmelderen føler sig bedraget af forfat- riale m. m. er det et must. Måske har JG haft Tom teren. Emnet er meget spændende, og det er Buks og Ulrik Langens metode med koncentre- underligt, at der ikke er noget om dette drama ret punktnedslag i historien og deres suveræne i Dansk Søfartshistorie, så vidt anmelderen kan behandling af stoffet med kildeuddrag strikket ind se. Danske og norske søfolk blev sendt til floden i teksten? I så fald er missionen fuldstændig mis- Schelde ved Antwerpen, hvor Napoleon var i gang lykket. Det er en risikofyldt kurs, for kilderne kan med at anlægge en stor flådebase efter Trafalgar. ikke bare sættes ind uden analyse, og det bliver Formålet med udsendelsen var at hente to franske de her. Hvis man ikke behersker den metode må linjeskibe for at sejle dem til Danmark, som erstat- de mange og lange kilder sættes ind i et særligt ning for de orlogsskibe, som englænderne havde appendiks, for det bryder læsningen. taget i 1807. Bogen er ikke læsevenlig. Typerne er meget små, Frederik d. 6. var før udsendelsen i 1808 blevet og sætningerne består ofte af hovedsætninger, så advaret af den danske gesandt Dreyer i Paris, som af og til kan fremstillingen virke underligt abrupt. havde skrevet advarsler om, at blev søfolkene Det rejser et spørgsmål. Hvem henvender bogen først sendt af sted, ville man aldrig se dem igen i sig til? Umiddelbart ikke andre end passione- Danmark. Dreyer fik ret, idet skibene aldrig kom rede søfartshistorikere. Hele indledningsafsnittet til Danmark, og Napoleon beholdt de danske og kunne være strammet gevaldigt op. Vi får nok norske søfolk ved Schelde. Frederik d. 6. fortsatte en gang koalitionerne, slaget på reden, 1807 med at sende danske og norske søfolk derned - i bombardementet og udleveringen af flåden. Det alt ca. 3.300 – et betragteligt antal, der også vid- er gennemgået langt bedre i andre værker bl.a. ner om flådens betydning i Danmark-Norge. i Rasmus Glenthøj og Morten Ottosen: ”1814 – Så der er tale om dobbelt bedrag ifølge Jørgen krig - nederlag – frihed”, hvor også forholdene i Green (JG) – Napoleons og Frederiks. Frederiks må Norge og forbindelserne med Danmark analyseres dog siges at være det største, men han var igen- grundigt, så det er ikke nødvendigt med genta- nem Englandskrigene dybt fascineret af Napoleon gelser. Heller ikke slaget ved Sjællands Odde. og al hans væsen og ville ikke give køb på sin ære, som det fremgår tydeligt i Rasmus Glenthøj Et lille suk: Frederik d. 6. blev ikke udnævnt (!) og Morten Ottosen: ”1814 – krig - nederlag – til konge. Og stedet hedder Schelde og ikke frihed”. Schelden. I et afsnit om Holland i forbindelse med Schelde bliver fremstillingen mærkeligt narrativt Bogen er disponeret i syv kapitler og er strengt uden egentlig analyse. Selve afsnittet er ikke nød- kronologisk. Første kapitel med baggrunden og vendigt til belysning af den røde tråd. Læseren 59 nr. 207 / december 2015 får nærmest det indtryk, at Napoleons bror Louis, Caroline Mathilde som blev konge i Holland, egenhændigt opbyggede et nyt Holland – og det hedder vel egentlig HENNING ROVSING Nederlandene. Dernæst kommer et spring til OLSEN: ”Jeg dør uskyl- danske hjælpetropper i Danmark. Hvorfor skal det dig. Caroline Mathildes med? Og englændernes angreb på Christiansø? venskab med Struensee. Det ødelægger fokus, som er danske søfolk i Biografisk roman”, Mel- fransk tjeneste. lemgård 2013. 315 sider, 300 kr. Der er lange brevvekslinger mellem de danske kaptajner Rosenvinge og Holsten og det franske ”Jeg dør uskyldig” er Henning Rovsing Olsens admiralitet om kost, løn, dårligt materiel og sam- tredje bog om Struensee-perioden og tiden lige arbejdsproblemer, som nok ikke kan komme bag efter. Bogen er skrevet som en roman, men med på os. Men det er ikke nødvendigt at repetere det et historiefagligt forord og med et afsnit til sidst igen og igen i de lange kildeuddrag. Danskerne kaldet ”Fiktion og fakta”, hvor Rovsing Olsen har bliver også beklikket for uduelighed. At hele nogle overvejelser over forholdet mellem fiktion historien mister gennemslagskraft kan illustreres og fakta, og hvor han efterfølgende forsøger at af lange uvedkommende afsnit som: Stralsund gøre rede for, hvilke dele af romanen, der er kilde- stormes af hollandske tropper, den svenske kong mæssigt belæg for, og hvilke dele, der er ren digt. Gustav d. 4. afsættes ved et kup, Englændernes Romanen følger Caroline Mathilde fra hendes angreb på Schelde, som med lange kildeuddrag barndom ved det engelske hof, over hendes tid og uanalyseret fylder ca. 70 sider – komplet som Christian VII’s dronning, over processen uinteressant til belysning af hovedemnet. Så et mod Struensee og hendes egen fængsling i 1772 lille afsnit om, hvordan det påvirkede den danske og frem til hendes tid som landflygtig i Celle og besætning i Schelde. Dernæst afsnit om Norge og hendes tidlige død den 10. Maj 1775 bare 23 år Anholt. Og jeg kunne blive ved. Det er et rod, for gammel. Det er en tragisk og medrivende histo- hvad var det egentlig det hele drejede sig om? rie, og Rovsing Olsen får skabt en ekstra historie Det drejede sig om: Danske og norske søfolk i i historien ved at lade en af kilderne, Nathaniel Napoleons tjeneste 1808 – 1813. William Wraxall, som senere fungerede som kurér for Caroline Mathilde i Celle, allerede møde Konklusion hende som stor dreng. Ved at lade Nathaniel og Forfatteren spreder sig over alt for meget, og Carolines forhold fremstå som et aldrig realiseret det er ærgerligt. Der er for meget andet, som kærlighedsforhold, får Rovsing Olsen skabt en for længst er bedre analyseret i andre værker. ekstra aldrig udfoldet historie, som bevæger sig JG havde stået sig ved en kraftig opstramning og under fortællingens overflade og dermed er med udlugning og dermed et mindre værk, som ude- til at skabe en ekstra afdæmpet tragik i den i for- lukkende havde holdt sig til det spændende emne vejen tragiske historie. Der er tale om digt, men og den røde linje i bedraget. Måske en artikel i et en digtning, som ikke er helt usandsynlig. Direkte historisk tidsskrift om søfarts historie og den dan- kildebaggrund for historien er der dog ikke. ske flåde? Det er så ærgerligt, at et spændende emne fuser ud. Rovsing Olsens hovedpointe med romanen er at sandsynliggøre, at den fremherskende forestilling Christian Bo Bojesen 60 om et uægteskabeligt kærlighedsforhold mellem terer i deres egen ret. Endelig er sproget præget kert. I den historiefaglige del fremfører Rovsing af en metaforik, som i hvert tilfælde i min optik Olsen flere indicier, der kan bekræfte hans hypo- fremstår lettere floskuløs: tese. Indicierne er absolut væsentlige. Rovsing ”… handelsfartøjer med bugnende sejl brusede Olsen fremfører Caroline Mathildes betroelser til hen over den gråblå vandoverflade …” præsten på dødslejet, hvor hun får hvisket, at hun ”Caroline Mathilde så en sidste gang ud over aldrig har været sin gemal utro samt det forhold, Sundets solglitrende flade. Majsolen slikkede op at det under processen mod Struensee ikke lykkes og ned ad ”Southampon”s skrog.” inkvisitionsdomstolen at fremskaffe vidner, der ”Det var skyfrit, og månen rakte en smal stribe af helt konkret havde taget dem på fersk gerning. sølv hen imod hende.” nr. 207 / december 2015 dronning Caroline Mathilde og Struensee er for- Dette er selvfølgelig vægtige argumenter, men problemet er, at både Struensee og Caroline Den sidste halvdel af romanen omhandler Caro- Mathilde under processen indrømmede forholdet. line Mathildes tid i Celle, og særlig denne del Rovsing Olsen må derfor konstruere en række er præget af en intens spænding. På baggrund hjælpehypoteser, der kan gøre disse udsagn fra af nogle centrale memoirer værker konstruerer parterne ugyldige. Hans hjælpehypoteser er rime- Rovsing Olsen en veritabel forfølgelseshistorie. ligt troværdige, men det er tilhængerne af utro- Lakunerne udfyldes med digt, og denne del af skabsteoriens bevisførelse jo strengt taget også, romanen er skrevet på en måde, så man tydeligt så hvad gør man? Problemet vil givetvis aldrig kan se scenerne for sig, og det kan være svært at blive løst, men det åbner for en spændende kilde- standse læsning for at gå ud og få snittet grønt- kritisk øvelse. Herom senere. Under alle omstæn- sagerne til aftensmaden. digheder skal Rovsing Olsen krediteres for at have brugt så megen energi på at konstruere denne Når man skal anmelde denne bog som et histo- alternative udgave Struensee-tidens historie. rieværk, så er man nødt til at fremhæve manglen på direkte og præcis dokumentation. Der er ingen Lad det være sagt uden omsvøb: ”Jeg dør uskyl- fodnoter, og selv om der undervejs er citater fra dig” er ikke stor litteratur. relevante kilder, så er det svært helt konkret at se, hvilke elementer i romanen, der er fiktion Persongalleriet er karikeret i en grad, som nok og hvilke, der er digt. Rovsing Olsen skriver i det forøger den umiddelbare spænding, men som sidste kapitel noget om det, men som historiker samtidig gør historien mindre troværdig. Caroline savner man præcis dokumentation. Mathilde er omgivet af fjender, der alle fremstår sen at skabe en fortælling om Caroline Mathildes som skumle, usympatiske og intrigante men- liv, som i høj grad er tro over for centrale histo- nesker, mens Caroline Mathilde selv og kredsen riske kendsgerninger, og man får en udmærket omkring hende konsekvent er beskrevet i positive fornemmelse for de indenrigspolitiske og uden- vendinger. Det gør, at man ikke kan lade være rigspolitiske spændinger dengang, som det var med at holde med Caroline Mathilde, som jo også Caroline Mathildes skæbne at bliver kastebold for. er historiens protagonist. Dialogerne fremstår Rent didaktisk er de indenrigspolitiske spændin- meget bastante og ikke særlig mundrette, vel ger fint forklaret. Man får en klar fornemmelse for sagtens fordi Rovsing Olsen falder for fristelsen til magtens logik under enevælden. Men som histo- at lade personerne fremføre Rovsing Olsens egne riker ville jeg gerne, i hvert tilfælde hvis bogen teser. Dermed hæmmes personernes mulighed skulle anvendes i gymnasiet, have haft lidt mere for at tale på egne vegne og fremstå som karak- at vide om de dybere grunde til de storpolitiske 61 nr. 207 / december 2015 Forsyn, moral og egoisme konflikter. I en gymnasiesammenhæng vil jeg mene, at bogen ville kunne bruges i et tværfagligt forløb CLAUS BRATT ØSTERGA- mellem dansk og historie. Mange elever vil nok ARD: ”Adam Smith. Moralfi- finde bogen spændende, og det er jo en fordel. losof og økonom”. Informa- De to teorier om Carolines eventuelle utroskab, tions Forlag 2015. 336 sider, som jo havde politisk betydning, giver rig mulig- 300 kr. hed for at anvende centrale kildekritiske begreber i en diskussion. Eleverne kan spille en domstol Rigtig mange har hørt om, med anklager og forsvar og på den måde doku- kender eller har endog læst (dele af) Adam Smiths mentere deres kildekritiske evner. hovedværk ”Nationernes velstand”. Langt færre kender noget til at samme Adam Smith også har Rovsing Olsen slutter sin bog af med følgende skrevet et værk om moral, nemlig ”Teorien om de Voltaire-citat: ”Der findes ingen historie, kun moralske følelser” fra 1759. Adam Smith var jo mere eller mindre troværdige fortællinger.” også professor i moralfilosofi, men hans moralfilosofiske værk er – med rette – langt fra så kendt Det er ikke en slutning de fleste historikere er som det banebrydende økonomiske værk. særlig glad for. Det er netop vores funktion som historikere at gøre eleverne klart, at noget er altså Imidlertid ser der ud til at være en konflikt mel- mere sandt end andet, og alt er ikke lige rigtigt. lem moralen i de to værker. I ”Teorien om de Det er da vist også Rovsing Olsens egen opfat- moralske følelser” giver Adam Smith udtryk for telse, for ellers ville han nok ikke have lagt så en moral i fin overensstemmelse med den kristne, megen energi i sin forskning og i den grad have for ikke at sige med den herskende moralopfat- deltaget i den offentlig debat på vegne af den telse i den britiske overklasse i 1700 tallet. Men teori, han forsvarer. i ”Nationernes velstand” siger han, at enhver bør varetage sine egne interesser og at der ikke Sten Jacobsen kommer noget godt ud af at tilstræbe det fælles bedste. Forfatteren mener at denne konflikt kun er tilsyneladende, og han redegør overbevisende for det synspunkt. Læseren må dog vente længe med at få hans argumentation stillet kort og klart op, den kommer faktisk først på de tre sidste sider i bogen. (Nye læsere kan begynde der). Sagen er at Adam Smith er deist. Han mener at Gud nok har skabt verden, men som en slags urmager, med en række indbyggede mekanismer, så at Hans formål opfyldes via disse mekanismer. En af mekanismerne er markedsmekanismen, der er skabt så viseligt at den enkelte overfor markedet roligt kan tilstræbe sit eget bedste, så skal Guds ”usynlige hånd” nok sørge for at forvandle summen af de mange egoismer til det fælles 62 godt gøre det lidt mere eksplicit hvorfor den og egoisme: At forsøge at begrænse markedsme- den filosof inddrages og hvad han skal bruges til i kanismen via konkurrencebegrænsende tiltag er denne sammenhæng. dybt umoralsk. Kort sagt, der forlanges temmelig meget af læseSå vidt, så godt. ”Das Adam Smith-Problem”, ren. som forfatteren kalder det, er kun en del af det, nr. 207 / december 2015 bedste. Der er dog grænser for den økonomiske Axel Moos der er bogens formål og indhold. Bogen skal, jf. forlagsomtalen, ”sammenfatte de væsentligste indsigter og diskussioner i de to meget forskellige værker”. Den skal være ”en introduktion til Adam “Patria Nostra” – Dansk- Smiths tænkning, den filosofiske og idéhistoriske hed i middelalderen? samtid og ikke mindst til det bidrag, Smith har leveret til økonomi- og samfundsvidenskaben helt ADAM WAGNER: ”Dansk- op til moderne tid”. hed i middelalderen. Nationalbevidsthed hos Saxo og Bogen fremtræder som 336 sider massiv tekst. i andre danske krøniker”. Der er ikke leflet for læseren med ting som bil- Munch & Lorenzen 2015. leder, tegninger, opstillinger, diagrammer eller 322 sider, 300 kr. den slags. Der er en navneliste over relevante filosoffer, og der er henvisninger og forklarende ... there is love of home, of the place we grew noter, men ikke nogen litteraturliste (her må man up in or the places, perhaps many, which have ty til henvisningerne). Der er dog en ret udførlig been our homes; and of all places fairly near these indholdsfortegnelse, og afsnittende er korte. Men and fairly like them; love of old acquaintances, of alt i alt er det en tung sag at gå i krig med. familiar sights, sounds and smells. — C.S. Lewis I hvert fald den uerfarne læser vil desuden savne at blive ført lidt mere ved hånden end forfatteren Adam Wagners bog er en interessant udgivelse, er indstillet på at gøre – altså noget i retning forfatteren forsøger at tage brydetag med Saxo af: ”Nu vil jeg gøre det og det, og det gør jeg Grammaticus og går nærmere ind i hans brug af fordi…”, og samme læser vil også savne at poin- visse begreber, der samtidig kan kaste lys over ter og konklusioner bliver slået fast på en kort og spørgsmålet om national bevidsthed hos denne koncis måde. Det sker, som f.eks. i bogens sidste vor middelalders store historiker og nogle af hans tre sider, men det er sjældent. Forfatteren vil nok samtidige. Bogen er ganske vist tillige et bidrag til synes at det vil være at fornærme læseren at gøre debatten om, hvorvidt der fandtes sådan noget mere ud af den slags, men det kommer jo an på som nationalbevidsthed i middelalderen. I det hvor mange man gerne vil have der læser bogen. følgende vil hovedvægten imidlertid blive lagt på bogen som indgang til forståelsen af (en del af) Perspektiveringen i forhold til andre filosoffer er middelalderens tankeverden. omfattende: Aristoteles, Thomas Aquinas, Locke, Hume, Hegel, Kant, Newton, Machiavelli, Hobbes, Som noget ekstraordinært vil jeg i denne anmel- Marx for blot at nævne nogle af dem. Det er for delse ud over selve udgivelsen gøre brug af histo- så vidt udmærket, men igen kunne forfatteren rikeren dr. Jon A.P. Gissels anmeldelse, “Hvor 63 nr. 207 / december 2015 af, hvad der er kommet frem i det foregående. gammel er danskheden” i Replique, 5. årgang Bogen har således en let overskuelig struktur, hvil- 2015, s. 101ff., der er at finde online på årsskrif- ket er befordrende for tilegnelsen af det meget tet Critique’s hjemmeside: http://critique.ksaa.dk. store stof, hvilket i nogen grad kan opveje de * manglende registre. Danskhed i middelalderen er en smuk bog, der danner en helhed mellem indhold og udseende Wagners kildemæssige grundlag er først og frem- i et fint, handleligt format. Papiret måtte dog mest Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum – Dan- godt have været mindre hvidt, da den hvide farve markshistorien, som den er kommet til at hedde i navnlig ved sollys er noget kras. Opsætningen er den nyeste oversættelse ved Peter Zeeberg. Wag- tiltalende med en særlig skrifttype for unicalerne ner benytter sig i øvrigt af oversættelsen (lejlig- i begyndelsen af hvert afsnit hhv. kapitel. Til den hedsvis af andre), men han bevæger sig samtidig i almindelige brødtekst er benyttet Garamond, originalens latin, og under tiden har han forslag til der passer godt til emnet, men desværre er lidt alternative oversættelser. – Som en art kontrolstof for fremtrædende i kursiven, hvilket man lægger til den store Saxo-undersøgelse undersøger Wag- særligt mærke til, da forfatteren efter nærvæ- ner endvidere Ælnoths krønike, Roskildekrøniken rende anmelders smag gør lidt for dygtigt brug og Sven Aggesøns Danmarkshistorie. af kursiv til fremhævelse. Brug af kapitælskrift ved navne i litteraturhenvisninger i noterne kan Teori og forskning forekomme en smule overdrevent. Men i øvrigt Danskhed i middelalderen kan læses på to måder. er bogen skrevet i et godt, myndigt sprog, der Den ene måde går først igennem de indledende er let at læse uden at være udvandet. Desværre kapitler om den tidligere forskning i national- mangler bogen, som så mange nyere udgivelser, bevidsthed og ser bogen hovedsageligt som et et register. indlæg i den debat. En anden måde er at nærme sig gennem bogens undersøgelse, nemlig af en Foruden forordet består bogen af tretten kapitler middelalderlig tekst og forståelsen af den. Det er (I–XIII). Disse kapitler fordeler sig efter indholdet i denne sidste tilgang, der vil blive benyttet i det følgende grupper: følgende. Indførende kapitler Indledning, indføring i den teoretiske litteratur, Naturligvis går Wagner ikke uforberedt til opga- tidligere dansk forskning ven. De indledende kapitler giver et teoretisk Saxo og Gesta Danorum grundlag for hans undersøgelse. Efter at have Analyse af Gesta Danorum: drøftelse af fællesska- gennemgået især historikerne Benedict Anderson ber i teksten og dernæst af forskellige begreber og Eric Hobsbawm’s idéer, der begge mener, Endelig på Saxos syn på landsdele i forhold til det at nationen og nationalfølelse er en forholdsvis fælles danske og endelig på det danske fælles- moderne ting, samt påvist, at deres synspunkter skab. ikke står efter en prøvelse mod de middelal- Anden middelalderlitteratur Ælnoth, Roskildekrø- derlige kilder, går Wagner over til at fremdrage niken og Sven Aggesøn nogle nyere forskere, Susan Reynolds og Anthony Konkluderende afsnit Smith, der begge har forsøgt at nuancere billedet af nationalbevidsthed i fortiden. En ting, der 64 Hvert kapitel er bygget op af flere mindre under- fremhæves, er, at fællesskaber kan være hand- afsnit og afrundes altid med en mindre opsamling lende enheder. Dette sidste er vigtigt, for det er verdenssyn: Saxo ser en verden af nationer, der går til først og fremmest Saxos Gesta Danorum er fælles om et land, et sprog og en historie, og og forsøger at vise, at der i de undersøgte kilder det kommer frem, at fædrelandet, der regeres findes en forestilling om et fællesskab omkring et af en konge, dog ikke er det samme som alle sprog, traditioner, historie og afstamning. de landområder, denne konge har underlagt sig. Samtidig er der indadtil skel mellem landsdelene Anmelderen Jon Gissel kommer nærmere ind (Skåne, Jylland osv.). nr. 207 / december 2015 grundlaget for Wagners undersøgelse, idet han på disse dele i sin ovennævnte anmeldelse, og han trækker endvidere forbindelseslinjer op til Men naturligvis går undersøgelsen dybere, og 1800tallet og Johannes Steenstrup hen imod Wagner går videre med fællesskaberne hos Saxo, 1900, der kan være af interesse, navnlig da Wag- dvs. nationerne, der hos ham er handlende enhe- ner ikke selv nævner f.eks. Steenstrup (jf. s. 103 der eller aktører. I de følgende kapitler (VII, VIII) hos Gissel). undersøges forskellige begreber, der udtrykker fællesskab, først “vi,” (lat. nos) der er af særlig Saxos Gesta Danorum vigtighed. Wagner parafraserer den polske histo- Undersøgelsen af Gesta Danorum er bogens riker, Benedykt Zientara, der gør opmærksom på hovedstykke og optager godt 200 af bogens i alt et “uudnyttet felt for dem, der undersøger netop 312 sider. nationalbevidsthed i middelalderen”: Indledende får vi i afsnittet “Saxo og hans værk” Hidtil (…) har man mest fremdraget ytringer de grundlæggende oplysninger om forfatteren, præget af had til andre nationer eller af national værkets overlevering samt et overblik over Saxo- selvhævdelse, men vigtigere og mere frugtbart forskningen (med særligt fokus på bogens emne, rent forskningsmæssigt vil det være at undersøge forstås). Wagner konkluderer, at der mangler en indholdet af pronomenet “vi” i de middelalderlige grundig gennemgang af Gesta Danorum med kilder. (s. 93) henblik på nationalbevidsthed. En sådan er vigtig, fordi Dernæst gås over til andre ord, der betegner fæl- 1. … man derved vil kunne få af- eller bekræftet, lesskabet: gens, natio; en særlig plads gives til “om der er et sammenhængende nationalt syn patria ‘fædreland’, der stilles op over for regnum eller ej.” (‘rige’). Er dette udskiftelige begreber eller siger 2. … en dybere forståelse af Gesta Danorum på de noget bestemt? Wagner taler for, at der er dette centrale punkt vil ruste os langt bedre til at en forskel med et naturligt afsæt i fortalen (men forstå senere historieværker, der i høj grad bygger uddybet i de pågældende kapitler): der er forskel på Gesta Danorum eller forkortelser heraf. på ‘fædrelandet’ og ‘riget’ som helhed, selv om 3. … Saxo “med ret stor sandsynlighed” udtryk- de to størrelser kan falde sammen. Patria falder ker ikke kun sin egen, men giver udtryk for en i heller ikke sammen med hverken kongen som hans samtid fremherskende holdning. (s. 58) person eller kongeriget. Dernæst går Wagner over til “Saxos fortale,” Ved at gennemgå disse nøglebegreber graver der anslår grundtonen for resten af Danmarks- Wagner sig langsomt frem til den meningssam- historien og derfor må anses for helt central i menhæng, der gemmer sig i Saxos forestillings- forbindelse med at forstå Saxos værk som sådan. verden. Men det er måske værd her at spørge Her fremsætter Saxo som i en lille kraftterning sit med Jon Gissel (s. 103f.), “hvordan [Saxo] tæn65 nr. 207 / december 2015 ker i begreber?” F.eks. ang. patria og regnum: interessant lys over den danske historieskrivning. “Tænker han modsætningsvis, (...) [eller] har Saxo tænkt, at de supplerer hinanden?” Det får vi ikke Afrunding svar på, men Gissels spørgsmål peger på dog Hovedvægten i det foregående har været på den på et punkt, der må være vigtigt for fremtidig omtalte bog som bidrag til forståelse af fortiden, forskning. in casu Saxos Gesta Danorum og andre middelalderværker, vi præsenteres for. I det lys er Dansk- Wagner kigger nærmere på Saxos omtale af de hed i middelalderen afgjort overbevisende, ikke forskellige landsdeles indbyggere og deres lands- mindst fordi Wagner hele tiden går i dialog med delsidentitet, og der synes ifølge Wagner ikke at forskningen på området; Wagner synes utvivlsomt bestå nogen modsætning i samtidig at være f.eks. at have fundet en sammenhæng i dansk mid- jyde og daner. Snarere synes de begge at have delalder, der både er vigtig for vores forståelse af deres berettigelse, hvilket Saxo ikke lægger skjul de behandlede værker og for vores forståelse af på. Det, der særligt binder sammen for Saxo er middelalderen i det hele taget. Naturligvis er dette sproget, materiel kultur (klædning osv.) og men- kun toppen af isbjerget, selvom det materiale, tal kultur (skikke m.v.); således synes danerne at Wagner gennemgår, er enormt. Tilbage står for være tættere knyttet til svenskere og nordmænd en synkron betragtning f.eks. norske og islandske fremfor saxerne (ved Danica lingua). Dette kom- middelalderværker, der griber ind i den selv- mer også til udtryk i forhold til friserne, hvis land samme historie, som Saxo, Ælnoth, Sven Aggesøn ved Vesterhavet dog indgår i kongeriget: de er og Roskildekrønikøren behandler. Diakront kan dog ikke danere. materialet udvides ad infinitum, og det er oplagt, at Danskhed i middelalderen må være med til Saxos samtid at ændre vores blik på mange egne af fortiden, Endelig har Adam Wagner kigget på Sven Agge- selvom kilderne må gennemgås med en tætte- søns Danmarkskrønike, Roskildekrøniken og kam. For det er ikke givet, at fordi bestemte idéer Ælnoths krønike for at se, om en lignende opfat- både kan påvises hos Saxo (og i hans samtidige) telse som den, vi møder hos Saxo, også dukker og meget nærmere op mod vor egen tid, så må op her, eller om der er tale om noget særligt ved det også have været sådan i den mellemliggende Saxo. Resultatet af denne undersøgelse er, at vi tid. Man skal måske – også kildernes antal taget gennemgående møder samme brug af de begre- i betragtning – snarere forvente et langt mere ber, der blev analyseret frem i gennemgange af nuanceret billede fra de følgende århundreder? Gesta Danorum, selvom Wagner indrømmer, at Som en følgesvend til forståelse af en bestemt ingen af de nævnte skrifter benytter f.eks. patria side af det middelalderlige liv er bogen af afgjort lige så ofte som Saxo – men de benytter det tilsy- vigtighed og nytte. Samtidig kan den også være neladende i samme betydning (dog er det muligt, et bidrag til den samtidshistoriske undervisning at Roskildekrøniken benytter det i betydningen med en nuancering af identitetsbegrebet eller ‘Sjælland’). Der synes således at være tale om en begrebet om national bevidsthed med et indblik udbredt holdning i det 12. århundrede. i, hvordan Saxo og hans samtidige tænker disse ting, hvilket kunne kaste lys over vor egen tid. Det er værd her at bemærke, som det fremgår af Forhåbentlig vil bogen ægge til ny forskning, mod den ovennævnte anmeldelse, at Adam af Bremen og med dens teser. og hans værk ikke omtales hhv. behandles (Gissel, s. 103). Adam af Bremen kunne evt. have kastet et 66 Johnny Lindholm af Winkel Horns oversættelse, holdt i et mere Boisen nutidigt sprog. Det er denne udgivelse, som nu genudgives. Der er ingen tvivl om, at værket her- MOGENS BOISEN: ”Saxo”. med var blevet tilgængelig for en langt bredere Lindhardt og Ringhof 2015. kreds. Mogens Boisen har et meget fint dansk og 720 sider, 300 kr. var bestemt ikke poppet. Man kommer ikke uden om, at han var et godt valg til denne opgave. Saxos Danmarks Krønike er Men det var i 1985. Det danske sprog har udviklet DNA ét i dansk historie skriv- sig på 40 år, men vigtigere er det, at Saxo forsk- ning. Færdig skrevet omkring år 1200 på et ningen i denne periode har vundet nyt og vigtigt levende latin, med indførelsen af den historiske terræn. Det Danske Sprog og Litteraturselskab har kildekritik o. 1900 (Erslev m.fl.) blev Saxos kon- fået udarbejdet en ny tekstkritisk udgave af den gerækker forvandlet fra historie til myter. Saxo fremragende forsker Karsten Friis-Jensen (Saxo blev til et levn fra omkring 1200, men har stadig i instituttet Københavns Universitet). I perioden 2015 andel i, hvordan vi opfatter Danmarks Histo- 1995 til 2000 nyoversatte seniorredaktør (DSL) rien. Derfor er en oversættelse af denne mursten Peter Zeeberg denne udgave af Saxo. Denne over- absolut relevant. sættelse blev også udgivet separat (genudgives Det kan derfor ikke forbavse, at man i slutningen oktober 15), udgaven er forsynet med et nyttigt af 1800 tallet, hvor det lærde Danmark var angre- register og bogen er forsynet med det internatio- bet af en trang til at søge tilbage til middelalde- nale talsystem (bog, kapitel, afsnit). ren, kastede sig over oversættelsen af Saxo. Selve- Det kunne være interessant at sammenholde Win- ste Grundtvig skabte en meget fri gendigtning af kel Horn, Mogens Boisen og Peter Zeeberg. Saxo. Modstykket til Grundtvigs oversættelse kom 6. bog, 6 kapitel 7 afsnit Starkodder (Starkad) i to fagfolks kompetente oversættelse, Frededrik håner husstandens fader som han har såret. nr. 207 / december 2015 Saxo genfortalt af Mogens Winkel Horn og Jørgen Olrik. Winkel Horn skabte en fin oversættelse af Saxo, der udkom i 1898 kort før hans død. Winkel Horn Jørgen Olrik kastede sig også over opgaven og Hvorfor sørger udgav 1908-12 sin Saxo oversættelse. Olriks over- I så saare? sættelse var vanskeligere tilgængelig end Winkel Hvi saa tyst Horns – han brugte gamle begreber og ord som Kærer I for var vanskelige at forstå. Derfor blev Winkel Horns kjælen Husbond udgave den udbredte – bl.a. den der bruges i som for Brynde Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder. Bagen mistede? Men det danske sprog udviklede sig og det var derfor ganske naturligt, at man i slutningen af det Boisen tyvene århundrede følte savnet af en ny oversæt- Hvor sørger telse af Saxo. I så meget? Den kendte og respekterede oversætter Mogens hvi så tyst Boisen blev bedt om at foretage en sådan over- Ynker I mon sættelse. Den lå færdig i 1985. Men det var ikke kælen husbond en oversættelse fra den latinske tekst, det var som for brynde en oversættelse eller rettere en genfortælling bagen mistede 67 nr. 207 / december 2015 Zeberg mingsen (1513–1600), der – selvom han “før Hvorfor er huset så tyst? Hvad grund har I at Søren Kierkegaard [var] den internationalt mest græde? kendte og indflydelsesrige danske teolog” (s. Og hvor har vi ham nu den tøsedreng, kvindebe- 9) – de seneste par århundreder har levet en tvinger, noget tilbagetrukken tilværelse. Således kendes som jeg nylig har straffet med stål for hans skam- Hemmingsens navn, og forskellige aspekter af løs elskov? hans forfatterskab har da også været genstand for behandling i f.eks. doktordisputatser; men Ja, forskningen er kommet videre fra 1985, det Schwarz Lausten kan pege på flere områder, der danske sprog har udviklet sig. Skal man investere trænger til en nærmere udforskning, så som ekse- i en oversættelse af Saxo – ja så kan jeg ikke anbe- geten Hemmingsen, hans holdning til fortidens og fale Mogens Boisens forældede oversættelse. samtidens teologer o.a. Men det mest graverende hul i udforskningen af Hemmingsen er manglen Torben Svendrup ph.d. på en ordentlig udgave af hans samlede skrifter, der helt mangler (og i den forbindelse fremhæver Schwarz Lausten den ærgerlige kendsgerning, at Universalis Daniæ præceptor: Niels Hemmingsen, en en samling med Hemmingsens brevveksling er gået tabt). dansk Melanchthon Niels Hemmingsen Men først et kort rids af Hemmingsens liv. Niels MARTIN SCHWARTZ Hemmingsen blev født i Errindlev på Lolland i LAUSTEN: “Niels Hem- 1513 og kom som pode i Nysted skole. Det blev mingsen. Storhed og klart, at han havde et så godt hoved, at han blev fald”. Forlaget Anis holdt til bogen. På sin vej til indskrivning ved Wit- 2013. 382 sider, 349 kr. tenberg universitet gik han på skole i Nakskov, Nykøbing, Næstved og Slagelse. Det var dengang 68 Prof. emer. Martin Schwarz Lausten har en læn- ikke ualmindeligt at skifte skole på vejen op igen- gere række af bøger om reformationstidens Dan- nem skolesystemet (s. 13), og hans skolegang mark bag sig; biografierne fylder godt. Eksempel- klargjorde ham til domkapitlets skole i Roskilde, vis kan nævnes hans bøger om brødrene Palladi- og efter et ophold ved Lund domskole, hvor han us: Biskop Niels Palladius. Et bidrag til den danske bl.a. lærte græsk, var han klar til at begive sig kirkes historie 1550–60 (1968) og Peder Palladius. til universitetet i Wittenberg, hvor han blev ind- Sjællands første lutherske biskop (2006). Nyligt skrevet i 1537. Vejen til Wittenberg var farefuld, er to af hans andre biografier blevet anmeldt i og det overgik Hemmingsen at blive overfaldet disse spalter, nemlig om Philipp Melanchthon og og berøvet undervejs, så at han ankom næsten Johann Bugenhagen, og man kan kun håbe, at nøgen til byen; men behjertede landsmænd hjalp Schwarz Lausten fortsætter det gode arbejde med ham med det nødvendigste (s. 15). I Witten- biografier over flere af dette tidsrums personer, berg knyttede Hemmingsen sig særlig til Philipp der, skønt de ofte kendes af navn, sjældent står Melanchthon (1497–1560), og dette fortrolige med større klarhed for os i dag. forhold mellem de to holdt sig, medens de begge Dette sidste aspekt er særligt fremtrædende levede. Niels Hemmingsen blev magister i filosofi ved denne nye biografi om teologen Niels Hem- fra Wittenberg, men der er nogen usikkerhed om, Men herfra blev han også afsat og vendte tilbage regnskab for året 1542–43 står han imidlertid på til København. professorernes lønningsliste, og dette må således Den 29. juli 1579 besluttede Frederik den Anden, betragtes som et terminus ante qvem. at “Niels Hemmingsen af højvigtige årsager og De følgende år avancerede han, og i 1553 erhver- overvejelser for en tid skulle afsættes, så han vede han sig doktorgraden i teologi, den højeste ikke mere måtte forelæse ved universitetet” (s. grad, man kunne tage ved universitetet, hvilket 305) under pres fra den sachsiske kurfyrste pga. dengang var en sjældenhed. Nu kunne han tage mistanke om udbredelse vranglære, hvad angår fat på det arbejde, der skulle udmønte sig i de nadveren. Denne suspension var reelt en afske- omkring hundrede bøger og afhandlinger, der digelse, og Hemmingsen måtte flytte ind på en skulle blive grundstammen i hans livsværk. Mange gård, han ejede i Roskilde, hvor han skulle komme af dem kom i adskillige oplag på latin – og således til at tilbringe resten af sine dage. Hans navn og kunne de spredes over hele den protestantiske indflydelse formindskedes dog ikke nævnevær- verden – men de blev tillige oversat til mange digt herved. nr. 207 / december 2015 hvornår det skete. I Københavns Universitets af folkesprogene, herunder bl.a. dansk, engelsk, og islandsk. Forfatterskabet – der skabte ham Bogens opbygning et internationalt navn – breder sig over mange Bogens opbygning er ikke helt som Schwarz forskellige emner og genrer: dogmatik, etik og Laustens andre bøger (f.eks. om Philipp Melanch- lignende i snæver forstand teologiske emner, men thon og Johann Bugenhagen, anmeldt tidligere i også ægteskabssager, hekse og skolevæsen er at Noter), hvor kapitlerne er ordnet i forskellige over- finde blandt emnerne (naturligvis var der heri for ordnede grupper. Foruden forordet og en kort Niels Hemmingsen ikke nogen skelnen mellem indledning samt en tysk sammenfatning, kilde og teologisk hhv. ikke-teologisk litteratur, men det litteraturlister og navneregister, består bogen af hele blev set gennem teologiens prisme). Flere af 16 kapitler om forskellige aspekter ved Niels Hem- kongens officielle skrivelser om teologiske forhold mingsen, hans liv og hans virke. var Hemmingsen formentlig forfatter af, hvilket Kapitel 2–4 kredser om Hemmingsen som person, behandles nærmere i bogen (f.eks. s. 115ff.). hans liv indtil han kommer til København og bliver De nære relationer bragte Niels Hemmingsen professor. Et særligt kapitel behandler familielivet, mange sorger. Hans første hustru var ham utro bl.a. hans ustyrlige søn. og “lavede forargelige optrin” (s. 55), og han Kapitel 5–11 omhandler på forskellig vis teologi- måtte lade sig skille. Han giftede sig igen 1552; sker emner. Kapitel 5 (‘Teologi’) giver en meget hustruen, Marine Madsdatter, døde 1580, hvor- nyttig oversigt over Hemmingsens stilling i centra- efter Niels Hemmingsen giftede sig for tredje og le teologiske spørgsmål. Her er det af særlig vig- sidste gang med Birgitte Lavritsdatter. Han havde tighed, at Schwarz Lausten hele tiden inddrager to børn, begge med den første hustru, Hans og Luthers og Melanchthons stilling, således at vi får Dorothea. Datteren blev gift med en professor en bedre fornemmelse for, hvordan Hemmingsen ved universitetet og døde 1577 under en epidemi. skal placeres i tidens teologiske diskussion, eller Sønnen var velbegavet – på mere end en måde, måske rettere hvordan han udvikler sig i historien. idet han foruden et godt hoved havde “svært ved De følgende kapitler omhandler sådan noget som at styre sit temperament, seksualliv, pengesager verdslig øvrighed, praktisk teologi, teologiske og forhold til overordnede” (s. 58). Han blev modstandere og kætteri samt Hemmingsens lig- udnævnt til professor men formedelst sin livsfø- prædikener. Denne del rundes af med et kapitel relse afsat, og fik derpå et præstekald på Gotland. om Hemmingsens salmedigtning. Nogen stor sal69 nr. 207 / december 2015 medigter var Niels Hemmingsen ikke, og vi kender dansk teolog, der levede i en tid, der har vist sig da også kun to salmer af ham, Hvo som Kristi så vigtig for udformningen af den protestantiske kors vil pryde (6 vers) og Adams store ulydighed tro og f.eks. skolevæsenet i Danmark. Og bogen (13 vers) – ingen af disse har fundet optagelse i vil givet vise sig nyttig for mange slags læsere, der vor nuværende salmebog, men den sidste bringes på en eller anden måde arbejder eller på anden i en sen og meget ændret form fra 1889 sidst vis har at gøre med 1500tallet eller den næst i kapitlet, begyndende Hvo kan betale syndens følgende tid. Ikke alene var Niels Hemmingsen så sold (5 vers). central en figur på den teologiske skueplads – i Derpå følger to kapitler om Niels Hemmingsens Danmark og i udlandet –, men man får gennem tanker om samfundet, nemlig om børneopdra- Hemmingsen og i bogens fremstilling i øvrigt et gelse, skolevæsen og det sociale område. indblik i f.eks. skolens udvikling i disse formative Kapitel 14 gennemgår Hemmingsen udenlandske år. Endelig giver bogen et livsbillede fra 1500tal- forbindelser, og derpå genoptages atter den kro- let, der på en anden måde end en distanceret nologiske fremstilling af hans liv, idet hans fjer- historisk fremstilling kan flytte os til den anden nelse fra universitetet og hans sidste tid i Roskilde tid, så vi kan se den på dens egne præmisser. omtales nærmere. Kapitel 17 er en afslutning, En afgjort styrke ved fremstillingen er de tal- hvor bogens stof sammenfattes på godt fem rige digressioner, der belyser tiden på forskellige sider. måder, f.eks. om bryllup, studier i udlandet, skole- Det må bestemt nævnes, at der i ‘Kilder og littera- systemet osv. Det ruster læseren til bedre at forstå tur’ er optaget meget nyttige oversigter over Niels enkelthederne i Hemmingsens liv, men også tiden Hemmingsens trykte skrifter og de trykte dedika- i det hele taget. tioner (med angivelse af modtager, bogens titel Den grundige gennemgang giver et godt overblik og dedikationens datering) samt en ikke mindre over Niels Hemmingsens forfatterskab, hvoraf så vigtig oversigt over de dele af Niels Hemmingsens meget er mere eller mindre utilgængeligt for de brevveksling, der endnu er bevaret (på forskellige fleste uden for fagfolkenes kreds i dag. Bogen kan steder), selvom forfatteren understreger, at ‘[l] være med til at ledes os hen til de rette skrifter isten er aldeles foreløbig’ (s. 361). i en given sammenhæng, men den kan forhå- Bogen igennem bringes der forskellige illustratio- bentlig også være med til at anspore til fornyet ner, mestendels faksimiler. De fleste er udmær- beskæftigelse med hans værk og – hvem ved – kede, men billedkvaliteten er nogle steder lidt måske inspirere til en nyudgivelse af dem. grynet. Ærgerligt er det, at faksimilen af Hemmingsens latinske tavle om den lutherske opfattel- Niels Hemmingsen, storhed og fald kan på det se af nadveren (s. 120) er formindsket så meget, varmeste anbefales, og det ikke mindst fordi for- som den er. At bringe den i original størrelse fatteren skriver et enkelt sprog uden at trivialisere kunne naturligvis ikke komme på tale (den måler det og uden at give køb på det faglige niveau. omtr. 45cm x 45cm), men det ville måske have Bogen udmærker sig ved at henvende sig til læg hjulpet noget at give den lidt mere plads, evt. et såvel som lærd. helt opslag). Johnny Lindholm Afslutning Det må understreges her til sidst, hvor vigtigt og nyttigt, det er, at Martin Schwarz Lausten har skrevet denne bog om en så central og vægtig 70 måske kunne den have været sammenskrevet og biskop i Ribe med det sidste afsnit i indledningen om udgaven og oversættelsen, se nedenfor. Prædikenen er, KURT VILLADS JENSEN får vi at vide, en opbyggelig og belærende tekst, & TORBEN BRAMMING: skrevet for nogle nonner (vi får senere at vide, ”Radulfs skrift om den ånde- at Radulf oprettede et nonnekloster i Seem, s. lige kalk eller hellige gral”. 25). Der er tale om en åndelig eller en allegorisk Ribe: Taarnborg 2014. 128 tolkning af kalken. Ja, Radulf går videre og taler sider, 150 kr. om den åndelige forståelse af kalken, og hermed nr. 207 / december 2015 Radulf: kapellan, kansler mener han vel “i virkeligheden den bøn og mediDenne bog er meget mere end dens titel. Det er tation, som løfter sjælen mod Gud.” (s. 12). nemlig ud over en udgave af bemeldte Radulfs skrift – på latin og dansk – en højest læsbar Dernæst følger en Radulfs biografi. Det er ikke fremstilling af 1100-tallets forhold i Danmark, en meget vi ved om ham, omend vi ikke er helt periode i Danmarkshistorien præget af borgerkrig på bar bund; det er da i hvert fald muligt, på og partidannelse. baggrund af kilderne, at opstille hans løbebane: De to forfattere er begge specialister, Villads munk – kapellan hos kongen – kansler hos kon- Jensen i middelalderens kristendom og korstog, gen – biskop i Ribe. Denne tørre benrad kan i hvilket han har udgivet flere bøger om, bl.a. en nogen grad udfyldes, ikke mindst på baggrund doktorafhandling, og Bramming, der er sogne- af Saxo Grammaticus, om end han vist ikke har præst og har speciale i kirkehistorie og har et for høje tanker om Radulf; Saxo citeres for øvrigt fyldigt forfatterskab bag sig, især kredsende om flittigt i bogen, naturligvis efter Peter Zeebergs Ribes historie og kristendommen. forbilledlige nyoversættelse fra 2005. Bogen kan inddeles i to hoveddele, en indledning, Indledningens næste afsnit gennemgår især tidens der tager læseren ved hånden og fører ham til- historisk-politiske forhold, og her ligger vægten bage til hine tider, og selve udgaven og oversæt- særligt på den tilstand af borgerkrig, Danmark telsen. Oversættelsen følges af nogle tegninger befandt sig i, som efter slaget på Grathe Hede til illustration af bogens tekst, samt afbildninger, 1157 endte med at Valdemar (den Store), kunne f.eks. af Radulfs bispesegl, en 1100-tals kalk (det bestige tronen. Det har stor effekt, at Saxo også havde måske været passende at have haft denne citeres i rigt mål her; derved får man spænding og smukke kalk på bogens omslag?) og en side fra stemning med i fremstillingen. Igen og igen, hvor det eneste bevarede håndskrift, der indeholder det er muligt (og dette gælder for så vidt hele Radulfs tekst. bogen), henvises til forholdene omkring Radulf og Ribe, således at vi hele tiden orienterer os i forhold Indledningen til bogens emne. Som det allerede er antydet, fylder dette indle- Derpå følger et meget grundigt afsnit om cister- dende afsnit meget i bogen eller omkr. 80 af de cienserne, hvilken munkeorden biskop Radulf 128 sider. tilhørte. Dels beskrives munkeordenens oprindelse i Frankrig, dels den mere generelle historie. Der Det første afsnit omhandler den udgivne tekst og gøres også meget ud af at fremstille, hvorledes dens opbygning og mening. Denne fine oversigt denne munkeorden optrådte i samfundet, bøjet måtte godt have stået i nærheden af teksten selv, omkring begrebet ‘fællesskab’: 71 nr. 207 / december 2015 (a) Fællesskab i kærlighed er tale om, og hvilken årrække, håndskriftet føl- (b) Fællesskab for samfundet gelig må dateres til. Dernæst beskrives indhold og (c) Fællesskab med bisper og konger udseende af det bind, håndskriftet befinder sig i, (d) Arbejdsfællesskabet og hvor det befinder sig – i Halle, Tyskland; men (e) Det økonomiske fællesskab det har engang været i Løgum klosters eje. Det (f) Det kristne krigsfællesskab bemærkes, at håndskriftet muligvis kan være fra (g) Kulturfællesskabet Radulfs tid eller kort efter hans død; formentlig er der tale om en afskrift (hvilket der i øvrigt ikke er Hvert enkelt af disse punkter uddybes i egne noget odiøst i; så godt som hele vor middelalder- underkapitler. litteratur findes “kun” i afskrifter). Håndskriftet er Endelig beskrives cisterciensernes nadver nær- fulgt nøje, idet dog interpunktionen er normalise- mere i et afsnit, hvilket direkte lader sig forbinde ret for at lette læsningen. Få steder er der rettet i til Radulf og hans prædiken, som præsenteres i teksten, hvilket er markeret med < >. bogen, der jo er en prædiken. Udgiverne gør opmærksom på, at de, da de var Inden vi kommer til Radulfs egen tekst, er der næsten færdige med udgave og kommentar, blev indskudt et kapitel om ‘Jagten på den hellige opmærksomme på en anden udgave af teksten gral’, hvilket i sig selv er interessant nok. Men det fra 2008. Man har derfor ikke gjort meget ud af at er svært at få øje på den egentlige berettigelse til henvise til skrifter af de klassiske teologer, så som dette kapitel. Nuvel, Radulf taler om den åndelige Augustin, Hieronimus, ligesom også Bernhard af kalk og historierne om gralen har visse forbindel- Clairvaux, da 2008-udgaven er fyldestgørende på ser til Danmark og cistercienserne; men der gøres dette punkt. i øvrigt ikke meget ud af forbindelsen til Radulfs Udgaven hhv. oversættelsen af De calice spirituali tekst. er bygget op således, at ét opslag giver én side i håndskriftet; på højre side finder vi den latinske Oversættelsen tekst, på venstre den danske oversættelse. Øverst Som allerede nævnt er der tale om en udgave af på hver side er angivet, hvilken side i håndskriftet, den latinske originaltekst samt en oversættelse der er tale om (vha. recto-verso-angivelse, fordi af samme til dansk. Da nærværende forfatter er håndskriftet ikke er pagineret). nordisk filolog, foretages ikke nogen detailgen- Oversættelsen flyder i den grad den nu kan – der nemgang af den latinske tekstudgave, men vi vil er nu engang tale om en middelaldertekst, og holde os til en mere almindelig omtale. som det var sædvane dengang, er den spækket Det lille afsnit ‘Tekstudgave og oversættelse’ (s. med bibelcitater samt andre citater, hvilket kan 89 f.) oplyser om bogens følgende hoveddel. virke fremmedartet på os i dag. Men oversættel- Først redegøres for overleveringen af Radulfs sen er bestemt læseværdig, også i sig selv. Spro- tekst, der kun findes i et enkelt håndskrift, der er get synes at ramme et godt leje, der både tager gammelt (“før 1200”) – Selvom der gives den fine fint hensyn til, at der er tale om en oversættelse faksimele straks efter på s. 91, så er det dog lidt til moderne dansk, og samtidig ikke nivellerer svævende, når der blot bemærkes at “... ud fra fornemmelsen hos læseren af, at man læser en bogstaverne at dømme er det meget gammelt.” middelalderlig tekst – tværtimod. Det ser ganske vist plausibelt ud, når man kaster 72 et blik på faksimilen, men det kunne have været Afrundende bemærkning rart, når der nu er tale om en udgave af teksten, Alt i alt må det siges, at det er en særdeles vel- at få lidt nærmere udspecificeret, hvilke træk, der lykket bog. Sprogligt såvel som strukturmæssigt ”Drum Brüder sag’ wozu med en behagelig skrifttype, ligesom formatet er brauchen wir Kriege” passende. KAJ HENNINGSEN, LARS Den er selvsagt interessant, hvis man beskæftiger N. HENNINGSEN & MAR- sig med den danske middelalder, men også hvis TIN BO NØRREGÅRD man har videre udsyn. Vi får flere ting med i (Red.): ”Sanitetssoldat købet: biografi, national og international historie på østfronten. Haderslev- og et førstehåndsindblik i autentisk litteratur. Kun vognmaleren Iver Henningsens breve og tegnin- kunne der mangle lidt på litteratursiden – men ger 1915”. Historisk Arkiv for Haderslev Kom- man skal vare sig for at forlange for meget: Det er mune 2015. Illustreret. 250 sider, 150 kr. nr. 207 / december 2015 og ikke mindst er bogen nydeligt indbunden, sat nemt at forlange i det uendelige, men menneskelivet er nu engang begrænset, og denne udgivelse Iver Henningsen blev født i 1874 i Haderslev. danner en fin helhed i sig selv. Hvis man vil læse Efter en uddannelse som malersvend, aftjening uddybende om det mere litterære, kunne man af værnepligt og en tilværelse som farende svend evt. ty til Erik A. Nielsens herlige bog fra 2009, Kri- i Tyskland og Schweiz blev han i 1897 ansat i stendommens retorik (Gyldendal), hvor der gøres farens malerforretning med vognlakering som grundigt rede for kristent billedsprog. speciale. Han overtog siden forretningen. Under 1. Verdenskrig, i 1915, meldte han sig som frivillig Bogen kan afgjort anbefales som et synkront sup- og forrettede som en af de 35.000 sønderjyder, plement til mere diakron anlagt historielæsning, der i løbet af krigen indgik i Tysklands væbnede hvilken funktion lettes betragtelig med bogens styrker, tjeneste som sanitetssoldat ved et reserve- fyldige indledning. sanitetskompagni på den nordlige del af Østfronten. Det var i nutidens Polen, Litauen og Ruslands Johnny Lindholm Kaliningrad-enklave. Henningsens enhed drog af sted til fronten i februar, og han kom først tilbage omtrent ti måneder senere efter en følge af udmarvende marcher og blodige slag isprængt korte raster. I juni og juli nød han en lang periode med stilstand bag fronten på godset Rochowo, i dag Rakava i Litauen. Det var Henningsens hensigt efter krigen at udarbejde en samlet beretning til sine tre små sønner om deres fars oplevelser ud fra sine breve, dagbogsoptegnelser, notater og, ikke mindst, alle tegningerne, som han med flid og med ikke ringe udbytte lagde blækstift til under færden og sendte hjem som postkort. Hans hustru modtog gentagen instruks om at opbevare brevene med omhu. De rummer ud over, hvad han oplevede, og hans kommentarer hertil megen intern kommunikation ægtefællerne imellem. De afspejler frontsoldatens bekymringer angående familien og hans store behov for at opretholde 73 nr. 207 / december 2015 kontakten til sine civile rødder. Han værdsætter lange snore, sang og bad alle imellem hinanden. de tilskikkede utensilier, ikke mindst batterier og Den ene ville overtrumfe den anden. Det var med blækstift, og ethvert tilskud til den frugale felt- rette en jødeskole, som man siger. Alle havde de kost, f.eks. sukker, ansjoser og anden fisk, ost, lange brogede sjaler på helt ned til jorden og hæt- pølse, kiks eller pebermyntechokolade. ter med lange bånd. I anden etage af kirken var kvinderne, der var det endnu forryktere” (s. 65). Det var efter slaget, at Henningsens arbejde Hans spredte beskrivelser af landbefolkningen, begyndte. Ofte underspiller han sin indsats - sani- som han oplevede den under indkvarteringer, kan tetssoldaten ser mere, end han kan og vil fortælle, være vanskelige at indplacere på en skala mellem skriver han. Undertiden kaster han dog fra forbin- tragik og komik. Persongalleriet omfatter bl.a. en depladsen grelle strejflys hen over slagmarken og ’panja’, familieoverhovedet, der ikke havde brug krigens gru: ”Noget af det ingen, ikke en gang for det tyske provisoriske ’lokus’, som af hygiej- den, der i skyttegraven står med døden for øje, niske årsager byggedes på et indkvarteringssted. kan udmale sig, hvad der pulseres, hvad der arbej- Nødtørft forrettedes jo af mænd og kvinder ved des og hvor der kæmpes en kamp med døden af siden af hinanden i gården eller bag laden. Og så den unge sårede kriger i den blomstrende alder, er der den gamle mand, som omkring aftensma- fuld af livsmod og håb, og dog kan det i mange den stod foran fyrstedet og slukkede gløder på tilfælde ikke slå til” (s. 212). ”Det er mest folk lergulvet ved at tisse på dem. Da man ville sætte med hoved eller maveskud som langsom, uden ham udenfor og blive færdig, så han undrende på videre smerte, forbløder indvendig i løbet af 3-4 dem: ”Ich feuer kaput mact”. dage. Der er intet at gøre for dem, de får opiumsindsprøjtninger og går således uden anelse I oktober 1915 afgik Henningsen fra fronten - mest uden bevidsthed - hinsides … De fleste grundet en alvorlig tandsygdom. Han fik nye tæn- dør om morgenen” (s. 51). Og han gør sig tanker der på lazarettet i Kowno, i dag Kaunas. Senere om krigen: ”Er det Guds vilje, da kan man kun tilgik han forskellige erstatningsenheder i Slesvig- svært forstå, at just så mange tusinder i bedste Holsten og i Frankrig for så fra december 1916 livskraft skal bukke under eller for hele livet blive at forrette aktiv krigstjeneste på Vestfronten i til krøpler. Er det Gud imod, da måtte han kunne stillingskampene i Champagne. Her blev han blev sætte en stopper derfor.” (s. 123). hårdt såret i april 1917, og han var hjemsendt, da krigshandlingerne ophørte 11. november 1918. Henningsens vrede blev vakt af Ruslands sociale Kun lidt materiale fra hans hånd er bevaret fra ulighed, af befolkningens fattigdom og omtrent hans tid på Vestfronten. To af udgiverne af det dyriske levevis. Rochowo beskriver han som et foreliggende værk er børnebørn af Henningsen. lille rige for sig, ”hvor hovedsagen er herska- Det rummer en kilde- og litteraturliste, dertil bets bekvemmelighed, folkenes fattigdom og kir- lister med ordforklaringer og personer samt en kernes uomstødelige retskaffenhed. Kun folkets stednavneoversigt med stednavnenes nutidige egen dumhed kan fostre det, skolegang kendes ækvivalenter og statslige tilhørsforhold. ikke, men kirkegang!” (s. 114). Hans ophold 74 i jødebyen Mariampol(e) med dens fattigdom, At Henningsen aldrig gennemførte sin hensigt ’kæltringestreger’ og snavsede befolkning når at skænke sine tre sønner en beretning om sine et crescendo i beretningen om en bønnetime i oplevelser på Østfronten i 1915, alt hans materia- synagogen: ”De hylede og skreg på hebraisk, kys- le var endog på nippet til helt at gå tabt, giver ikke sede det smudsige gulv, omviklede armene med anledning til undren. Dels efterlod hans tjeneste skal lige vænne mig til at historiske begivenheder sår på legeme og sjæl; dels må han, al danskhed genfortælles i nutid. Stilen minder meget om den til trods, have opfattet nederlaget i 1918 som der bruges i aviserne, og måske får forfatteren på lige så ubegribeligt som store dele af Tysklands den måde fat i et publikum der normalt ikke læser befolkning. En slagen hærs ry lyser sjældent klart historiebøger. Læserne fanges også ind via beskri- i erindringens tusmørke. De lokale forhold med velsen af den soldat der omtales i bogens titel. stærke spændinger mellem danskhed og det Bogen gør meget ud af at fortælle om hans for- tyske mindretal efter Nordslesvigs genforening ældre, hans kone og hans nyfødte barn. Nutidens med Danmark, der kaster slagskygger helt op til mediefolk prøver jo at fange os ind ved hjælp af vor tid, har næppe heller virket befordrende for human interest-historier, og denne metode kan virkeliggørelsen af planerne. Henningsen døde i også bruges i historieskrivningen. nr. 207 / december 2015 på Vestfronten i 1916 og 1917 ham med varige 1958. På de relevante steder i fremstillingen er der så Ole Halding indskudt andre afsnit, der står med en lidt anden typografi. I disse afsnit fortælles ganske kort om 9. april 1940 som den historiske baggrund og om de forskellige lokalhistorie personer. Men der fortælles hele tiden neutralt om f.eks. Stauning-Munch regeringens udenrigs- FLEMMING JUST: ”Soldaten, politik og militærets dispositioner. der vidste, han skulle dø. Beretninger om fire timers Der har jo været heftig debat om flere af disse krig den 9. april 1940 i Søn- emner, men forfatterens mening kommer først derjylland”. Udgivet af Historisk Arkiv for Hader- åbent frem i et kort kapitel til sidst, hvor han slev Kommune 2015. 135 sider, 250 kr. konkluderer at det var en parodi på en krig. Hans skyts rettes både mod regeringen og mod de Bogens forfatter er en erfaren skribent. Dette militære ledere – og mod den uenighed der var er godt nok kun hans anden bog, men han er imellem dem. Man mærker den neutrale avis- uddannet journalist og har i mange år været chef- mand der nødig vil støde nogle læsere fra sig. De redaktør på Jydske Tidende og Jydske Vestkysten. eneste, der omtales negativt undervejs i bogen, er Bogen bygger på beretninger, erindringer og de jublende hjemmetyskere. De menige soldater interviews med en lang række af mennesker, der kaldes helte. deltog aktivt eller overværede begivenhederne. Det er hentet fra dagbøger, breve, rapporter, litte- Jørgen Krøigård ratur og avisartikler. For at gøre handlingsforløbet mere nærværende for læseren er beretningerne omskrevet til nutid, og i visse passager er der brugt direkte tale, selv om forfatteren ikke ved præcis hvad personerne sagde. Bogens hovedindhold er beskrivelser af de enkelte træfninger, der fandt sted om morgenen 9. 4. 1940. Hver eneste lille træfning får sit eget kapitel, kampene i Haderslev by får endda flere. Jeg 75 nr. 207 / december 2015 Opgør med besættelsen naliserende og dobbeltmoralske retsopgør og den selektive danske historiehukommelse eller CLAUS BRYLD: ”Min besæt- erindring, når det gælder besættelsen. telse. 50 års livtag med histo- Stigmatiseringen af faderen og dermed sønnen rien. Essays 1965-2015”. har været en vigtig drivkraft for historikeren Claus Roskilde Universitetsforlag Brylds arbejde kan man mærke. Formålet har 2015. 274 sider, 278 kr. ikke været at rense Børge Bryld for skyld, men at påvise efterrationaliseringen og måske udfordre ”Min besættelse – 50 års liv- de som sidder på den høje moralske hest ved at tag med historien” er en opsamling af 20 tidligere få flere fortiede historier frem fra besættelsen. udgivede essays fra 1965 - 2015 af Claus Bryld Blandt andet gøres der et stort nummer ud af at omhandlende besættelsestidens historie. de danske kulturpersonligheder Knud W. Jensen og Ole Wivel under besættelsen fraterniserede De er delt ind efter 4 forskellige temaer: med tyskeren Fritz Waschnitius i broderskabet 1.Konflikt eller forsoning – et personligt dilemma ’Ringen’ – et forhold de siden har fortiet. Brylds 2.Kampen for åbenhed og opklaring – historike- kontrafaktiske påstand er så, at vi ikke ville have ren som aktivist haft Louisiana og Gyldendal, hvis det var kommet 3.Erindringspolitiske konflikter frem noget før. Bogens tredje del indeholder de bedste essays, 4.Besættelse og retsopgør i universalismens lys synes jeg. Det handler om erindringspolitik og I de første essays fortæller Claus Bryld om sin historiebrug. I ’besættelsestiden som patriotisk egen personlige besættelse af besættelsestiden. praksis’ gennemgår Bryld forskellige eksempler Claus Bryld er født i 1940 som søn af den danske på at det skaber problemer, når historikerne nazist og landsretssagfører Børge Bryld, som blev udfordrer den ”almindelige danskers” eller erin- idømt 8 års fængsel ved retsopgøret i 1945 efter dringsfællesskabets fortælling om besættelsesti- lovgivning med tilbagevirkende kraft for at være den – men også at erindringsfællesskabets for- leder af det danske nazistpartis juridiske råd. Han tælling sagtens kan leve videre uanfægtet af fik også frataget sine borgerlige rettigheder, her- historieforskning. under retten til at udøve sagførervirksomhed eller blive ansat i det offentlige. Børge Bryld havde 3 Essays fra bogen kan bestemt bruges til SRP og brødre som også fik hårde straffe – i alt 41 års måske i AT-projekter med sprog- eller mediefag, fængsel blev de idømt (!). Den personlige besæt- hvor man kunne tage fat i historiefortælling og telseshistorie har Claus Bryld i øvrigt også udfoldet fortælleteori. Claus Bryld påviser at en fremstilling i bogen ”Hvilken befrielse” fra 1995. af Jørgen Hæstrup om besættelsestiden følger Det er ikke svært at sætte sig ind i at det må berettermodellen – men gør det forhold så frem- have været en tung byrde at vokse op med for stillingen mindre lødig eller objektiv? Claus Bryld – og det blev en personlig besættelse ”Min besættelse” er en god og levende indføring for ham: Konflikten mellem en privat loyalitet og i besættelsestidens historiografi – og den påviser respekt for faderen og herefter i teenageårene og forklarer hvorfor og hvordan historieskrivnin- faderopgør og afstandtagen – og man fornemmer gen ændres over tid. at sønnen ikke har fået talt ud med sin far. Claus Bryld forsvarer ikke sin fars politiske overbevisning, men problematiserer det efterratio76 Lars Henriksen Ingen skovtur Sønderjylland under Anden Verdenskrig ANTONY BEEVOR: ”Ardenneroffensiven – Hitlers sidste HANS BOLL-JOHANSEN: træk”. Lindhardt og Ringhof ”Danskerpak og tyskerpak. 2015. 512 sider, 350 kr. De danske og de tyske i Sønderjylland – og hvordan vi Det skovklædte bjergområ- hver for sig oplevede krigen”. de, Ardennerne, på grænsen Gyldendal 2015. 296 sider, 350 kr. mellem det sydlige Belgien og Tyskland rummer nr. 207 / december 2015 Danskere og tyskere i nogle dystre minder, set fra de allieredes side. I Forfatter og dr. phil. i fransk litteratur og tidligere 1940 lokkede tyskerne via et mindre angreb gen- docent ved Københavns Universitet, Hans Boll- nem Holland, Belgien og det nordlige Frankrig, Johansen, har begået en meget personlig ”vi”- den fransk-britiske hovedstyrke til et modangreb bog om, hvordan han, hans kammerater, naboer i dette nordlige område. Hverken England eller og sønderjyderne generelt oplevede Anden Ver- Frankrig regnede med, at nogen større militær- denskrig. Bogen udkom ganske godt timet den styrke kunne føres gennem Ardennerne, og læn- 4. maj i år, og giver læseren både den lille og den gere sydpå virkede den franske Maginotlinie som store historie. et sikkert forsvarsværk. Denne tankegang, som byggede på fra 1. verdenskrigstaktik, skulle vise I den lille historie er vi helt inde i klasselokalet og sig katastrofal. Kort efter at England og Frankrig følger skæbnerne før, under og efter krigen for gik til modangreb på den tyske lokke-offensiv, klassekammeraterne – sammen med naboernes førte tyskerne deres hovedstyrke gennem de og mange andre nævnte sønderjyske skæbner. uvejsomme Ardenner, svingede herefter mod I den store historie flettes kronologien sammen nord og omringede 3-400.000 allierede soldater, med besættelsespolitikken, og der dvæles ved hvoraf en stor del heldigvis blev evakueret fra Scavenius og Werner Best. Dunkerque. Manøvren var udslagsgivende for den tyske erobring af Frankrig, der blot tog lidt Ganske rammende hives disputsen mellem ven- over en måned. nerne og debattørne Hal Koch og K. E. Løgstrup også frem (de var som bekendt var rygende ueni- Godt fire år senere besluttede Hitler sig for et ge i synet på den førte danske samarbejdspolitik). sidste stort modangreb i samme område. Et sidste Bogen er som helhed godt skrevet, og giver et desperat træk, med Antwerpen som geografisk overordentligt fint blik på den sønderjyske (og mål, og en muligt Canadisk exit fra krigen som sønderjydernes) situation under besættelsen. et taktisk mål. Manøvren skulle have samme retning som i 1940, altså først vestpå og senere Brian Dupont Larsen nordpå ud til kanalkysten, hvilket ville omringe de canadiske styrker, hvis opgave det var at trænge frem mod Tyskland langs kysten. Hos de allierede var sejrsrusen efter Normandiet stadig mærkbar, men også lidt tvetydig. Eisenhower prøvede at forene synspunkterne hos cheferne for de tre armégrupper, der bevægede sig imod Tyskland: 77 nr. 207 / december 2015 Montgomery (eng.) i den nordlige del, Bradley at holde styr på, men man kan også bare vælge (amr.) i midten – herunder området med Arden- at lade være. Fokus og perspektiv kan godt være nerne – og Patton (amr.) i den sydlige del på vej lidt flyvsk men giver samlet en virkelig oplysende mod Saarområdet. Det var ingen let opgave. Såvel læseoplevelse. På en enkelt dobbeltside kan man Montgomery som Patton var meget ivrige efter at komme fra et møde mellem Eisenhower og Mont- være de første der fik styrker ind på tysk område. gomery, hvor sidst nævnte traver frem og tilbage For Montgomery betød det en, ifølge Beevor, fejl- i tre timer mens førstnævnte ”keder sig”, via et agtig mangel på fokus på netop Antwerpen, der skyttehul i skoven, hvor vi hører om en gruppes skulle fungere som vigtig forsyningshavn for den kamp imod tyske snigskytter og miner, til den tak- videre allierede fremrykning. Montgomery havde tik, som det amerikanske infanteri var skolet i når ganske enkelt for travlt, og nedprioriterede et de bevægede igennem slagmarken. Beevor har vigtigt mål til fordel for et kapløb mod Tyskland. svært ved at udelade små sidehistorier, og også at Det kom igen til udtryk via operation ”Market fatte sig i korthed (400 sider om en enkelt offensiv Garden”, den store faldskærmsoperation der er meget). Men hvis man har interesse for det kan havde broen ved Arnhem som mål, som – igen det anbefales at tage sig den tid det tager. For der ifølge Beevor – var katastrofalt dårligt planlagt, er virkelig en spændende historie. og som ikke øgede den amerikanske respekt for Sebastian Lang-Jensen den britiske Feltmarskal (hvilket han i øvrigt blev udnævnt til for formelt set at have højere rang end Eisenhower). En underlig udgivelse Samlet set skred befrielsen af Europa ikke helt frem i det tempo man oprindeligt havde forestillet WIGAND WÜRSTER: ” Artel- sig. I Ardennerne kæmpede en ”fantasiløs” ame- lerist i Stanlingrad”. Mel- rikansk general sig vej igennem skovområderne, lemgaard 2015. 133 sider, med store tab til følge, alt i mens den kolde efter- 190 kr. årsregn skabte et mareridt af en frontlinje. Ame- Forlaget Mellemgaard har rikanernes store fordel, deres materiel og deres udgivet denne korte bog med fly, kom ikke til meget gavn, hvilket tyskerne ovenstående titel. Bogen er en oversættelse af udnyttede. De amerikanske styrker mødte uventet forfatterens noget større bog på det originale hård modstand og anede ikke hvad der ventede tysk: ”Göttingen, Stalingrad, München”. dem. I december 1944, i ly af tåge og trædække, opstillede tyskerne op mod 32 divisioner (en fuldt Forfatteren gjorde tjeneste ved en artilleridivision udrustet division tæller ca. 10.000 mand), og den i den 6. armé, der blev omringet ved Stalingrad i 16. kom angrebet. Hvordan det endte ved vi jo november 1942. Han kom i russisk fangenskab nok, men detaljerne om det er fascinerende. efter nederlaget sammen med de 90.000 andre, der overlevede selve slaget, der kostede 210.000 78 Der er på flere måder tale om en typisk Antony tyske soldater og langt flere russiske tropper livet. Beevor bog. Han har en forkærlighed for de store Han var blandt de relativt få tusinde tyske solda- slag (Stalingrad, D-dag, Berlin) og sparer ikke på ter, der i 1950’erne kom hjem efter mange hårde detaljer. Der er klart fokus på det militære, og år i sovjetiske krigsfangelejre. Her var han også navne på officerer og numre på divisioner næv- heldig, hans kæreste ventede på ham, han fik en nes i lange baner. Det kan godt være lidt svært akademisk uddannelse og levede et langt liv. korrekt at give Hitler hele skylden for alle forbry- havde som løjtnant kommandoen over en mindre delser og ulykker i krigen. Samme sted får vi at deling, der betjente et antal kanoner. I bogen vide, at det var den amerikanske præsident Roo- (kapitlet) beretter han om slaget om Stalingrad fra sevelt, der i 30’erne forsøgte at tvinge Tyskland i august 1942 til nederlaget i begyndelsen af febru- knæ, og at Churchill følte det på samme måde. ar 1943. Han fortæller om hårde kampe med I samme omgang skriver han, at de europæiske de russiske soldater. Han får orlov i november jøders skæbne under krigen var ret ligegyldige for og kommer efter den meget lange rejse hjem til de jødiske organisationer i USA og at der ikke blev Göttingen, hvor han når at blive forlovet med sin gjort redningsforsøg, fordi det hele kun handlede Ruth. Da han er på vej tilbage til fronten igen, er om penge for finansverdenen. nr. 207 / december 2015 Forfatteren, der var 22 år, var avanceret hurtigt og 6. armé omringet. Han får flere advarsler og tilbud om ikke at tage tilbage til den dødsdømte armé, Han beskriver nogle steder, hvordan han og hans men han vil tilbage til sin afdeling og sine folk. folk har et fornuftigt forhold til den russiske civil- Det lykkes ham at komme igennem som passager befolkning, som de deler deres mad med, men på et fly, men først efter flere dramatiske forsøg. han har også nogle overvejelser over, om russerne Tilbage i Stalingrad opdager han nu, at ingen er så hårde over for de tilfangetagne tyskere, rigtig tror på sejr mere. Der er begrænset med fordi tyskerne havde været meget hårde over for ammunition, og mange soldater sulter, da Luft- de russiske krigsfanger, da den tyske hær var i waffe ikke er i stand til at flyve tiltrækkeligt med offensiven. forsyninger ind. Wigand Wüster har det dog som artillerist bedre end de almindelige infanterister, Det er spændende at læse en publikation, hvor der kæmper fra hus til hus i byen. Men efterhån- man er i øjenhøjde med den almindelige soldat den er alle desillusionerede, og han skriver, at da i form af en ung løjtnant, men som historisk de hører Göring i radioen den 30. januar 1943 i kilde er bogen yderst problematisk. Den må være anledningen af 10 års dagen for Hitlers magtover- skrevet i perioden op til udgivelsen i 2003 – altså tagelse, kan de næsten ikke tage al den svulstige 60 år efter begivenheden af en mand på 82. En tale om sammenligning imellem de tyske soldater erindring på den afstand i tid er problematisk. og spartanerne i det gamle Grækenland. Hvad kan han huske? Og hvad har han glemt eller fortrængt? Og det lader ikke til, at forfatteren er Fremstillingen handler om lavpraktiske forhold, orienteret om nyere forskning om Nazityskland om hvordan de flytter kanonen ved hjælp af tre og/eller om slaget om Stalingrad. Det er fx tan- spand heste, og hvilken mad de får, men ind imel- kevækkende, at han mener, at det var Roosevelt, lem har forfatteren nogle overvejelser om krigens der ville tvinge Tyskland i knæ. Det er jo ren nazi- gang. Han kan ikke lide den øverstkomman- propaganda i tiden efter Tysklands krigserklæring derende von Paulus, som heller ikke er positivt imod USA efter Pearl Harbour. Det er også utro- omtalt nogen steder. Men han kan heller ikke lide ligt, at han ikke ved, hvor grusomt de tyske trop- von Mannstein, der kunne have hjulpet 6. arme per behandlede deres russiske krigsfanger. med at bryde ud af omringningen. Han tillægger det ikke større betydning, at Hitler forbød enhver Så enten er forfatteren meget naiv, eller også har tale om, at 6. arme skulle forsøge at bryde ud af han i hvert fald ikke haft lyst til at få mere at vide omringningen. om tiden, end det han selv kan huske omkring 60 år efter. Bogen er illustreret med fotos fra Han skriver på side 28, at det måske ikke er helt forfatterens eget Leica kamera og af tegninger 79 nr. 207 / december 2015 efter hukommelsen. Den stærkeste tegning på koreansk filmindustri og etablere en hidtil ukendt side 101-102 viser tyske officerer, der i slutnin- grad af persondyrkelse. Med andre ord: Smiger. gen af januar 1942 godt beskyttet i en kælder I Danmark bruger vi stemmesedler til at vælge er ved at drikke hjernen ud, før de vil skyde sig vore politikere. Via sin post som propagandami- selv. Forfatteren bliver inviteret til at tage denne nister og som søn af diktator Kim Il-Sung havde ”lette” udvej, men vælger at friste livet i sovjetisk Kim Jong-Il ubegrænsede midler til sin rådighed, fangenskab. og logisk set gav det mening at ”hente” to af stjernerne i den sydkoreanske filmverden til Pyon- Bogen, som altså er et oversat kapitel af en større gyang. Efter en vis overtalelsesperiode blev de to bog, kan ikke bruges til undervisning. Forlaget sydkoreanerne lukket ind i varmen og var med til Mellemgaard har valgt kun at udgive dette ene at løfte den nordkoreanske filmindustri op af den kapitel, mens det kunne have været interessant at betonkommunistiske kulturelle sump. høre om de tyske soldaters fangenskab i Sovjetunionen og om deres frigivelse efter Stalins død i Shin & Choi fortæller om et ufatteligt luksusliv for 1953. Bogen kan heller ikke anbefales opgaveskri- den nordkoreanske ledelse i det socialistiske land vere. Dertil er den for svag og alt for problematisk uden private arbejdsgivere og udbyttere. DDR- som historisk kilde. spidserne i deres beskyttede enklave i Wandlitz var rene nybegyndere i frås og beskyttelse mod Thorkil Smitt folket sammenlignet med det, de to sydkoreanerne kan berette, og man kan ikke lade være med at spekulere over, hvad det er, som driver ”dik- En flig af diktaturets taturet” og diktatoren: Magt eller Forbrug eller væsen? begge dele. Hitler og Stalin gik efter magten og fornægtede et luksusliv, men det er undtagelsen. PAUL FISCHER: ”Film, frygt For Moskvas danske støtter var det ikke en uvæ- og propaganda”. Kristeligt sentlig tillægsgevinst, at der i de socialistiske lande Dagblads Forlag 2015. 372 ventede et luksusliv, når de var på besøg og på sider, 250 kr. det lokale superkapitalistiske marked havde solgt alle de udskældte vestlige varer, de tungt læssede Bag titlen gemmer sig en havde medbragt. Det kunne nogle gange være beskrivelse af dele af livet i Nordkorea under svært at forklare Moskvas kringlede vej til det landets to første diktatorer. På overfladen og i kommunistiske ideal, men man kunne blive godt bogens salgsmateriale fokuseres på filmverdenen betalt undervejs som dansk kommunist. i de to korea´er og især kidnapningen af to sydkoreanske filmfolk Shin Sang-Ok og Choi Eun-Hee Bogens anden interessante del er beskrivelsen af og deres senere afhopning, men bogens styrke det nordkoreanske samfund i det omfang, der er ligger i beskrivelsen af diktaturets inderste magt- kilder at øse af. Kontrollen af befolkningen og cirkler baseret på afhoppernes oplysninger. undertrykkelsesapparatet kunne være undervisningsmateriale på det forhenværende Stasi-Uni- 80 Den store diktators søn og senere arvtager Kim versitet, og de af Kim Jong-Ils beordrede parader Jong-Il var sygeligt optaget af film og besat – iføl- med strengt indøvede masseoptrin og omskrivnin- ge bogen – af tanken om at efterfølge sin fader. gen af historien ville også være drømmemål for Det skulle ske ved at skabe en spektakulær nord- Honecker & Co. Personkulten omkring Stalin var ”Hej mor, jeg er fri!” med det, der kunne præsteres længere mod øst. Bogens forfatter Paul Fischer er filminstruktør og MICHAEL BUSCH: ”Lenz. journalist. Han skriver flydende og er desværre Stasi-agenten, der blev fan- ikke problematiserende eller ude i et moralsk get af fortiden”. People’s korstog mod den reelle nordkoreanske socialisme. Press 2015. 250 sider, 250 Han anfører, at han har gjort, hvad han kan for kr. nr. 207 / december 2015 voldsom, men den kunne alligevel ikke måle sig at kontrollere de to sydkoreaneres vidnesbyrd, og sjovt nok har det været det kapitalistiske Google Lenz? Navnet siger dig måske Earth, som har kunnet verificere mange af oplys- ikke noget her i 2015, og hukommelsen rækker ningerne fra 1978 (kidnapningen) og indtil 1986 måske ikke til 1999/2000, hvor sagen begyndte. (afhopningen). Den trak ellers store overskrifter, hvor især BT var flittig. Det hele kulminerede med indkredsningen For en ældre desillusioneret gymnasielærer er det af Lenz’ mulige identitet. Var han mon identisk ikke noget nyt, at de socialistiske ledere selv svæl- med Morten Jung, der var højtstående dansk gede i den vestlige luksus - herunder porno – som embedsmand i EF (senere EU)? befolkningen fik at vide var farlig og absolut ikke Han blev anklaget, dømt og aldeles overraskende noget for dem, men at man i det fattige Nordko- sat på fri fod efter 111 døgn i isolation. Derfor rea gjorde det i så ekstrem grad, det undrer mig. denne anmeldelses overskrift. Den 44-årige Mor- De danskere, som i 60érne og 70érne kredsede ten Jung blev anklaget for at være Lenz. Hvem omkring Nordkoreas ambassade i København, var Morten Jung alias Morten Jung Olsen alias burde læse bogen om livet i det socialistiske para- agent Lenz? dis, men de er nok alle videre i gode positioner Mikael Busch (f. 1962) er lektor ved Kolding Gym- i dansen omkring guldkalven i det demokratiske nasium og cand.mag. i tysk og fransk med sidefag lille Danmark. i mediefag. I 1980’erne var han på flere studieophold i DDR og gennemførte forsvarets uddannelse Klavs Verholt til sprogofficer i polsk. Michael Busch går til sagen som en terrier. Morten Jung var øjensynligt gået den direkte vej via Vestre Borgerdyd og cand.polit. studiet på København Universitet til stillingen som vicekontorchef i EF-kommissionens Generaldirektorat for Øst-udvidelser. Måske atypisk kom han fra det ræverøde kvarter i Københavns Sydhavn. Den unge Morten Jung var som så mange i sin generation meget venstreorienteret. Men Morten Jung blev hurtigt åbenlyst af aldeles borgerlig observans. Det hænger ganske enkelt ikke sammen. Den tætte avisdækning kredsede om problemet, men først Michael Busch’ bog har bragt lys over land. Har han ret, blev Morten Jung rekrutteret af Stasi allerede i gymnasietiden og her tænkt som en langtidsinvestering. Det var nok 81 nr. 207 / december 2015 Stasis plan, at da den unge mand formodentlig Stalin havde en karriere foran sig, måtte hans fortid som ungkommunist sløres. ERIKA RIEMANN: ”Sløjfen i Faderen, Villy Jung, havde en fortid på den repu- Stalins skæg”. Informations blikanske side i Den Spanske Borgerkrig og senere Forlag 2015. 236 sider, 250 i modstandsbevægelsen (BOPA) og Kz-lejrene kr. Dreibergen, Neuengamme og Sachsenhausen. Her havde han erhvervet PTSS og spiller nok ingen I sommeren 1945 boede den større rolle for sønnen, da han ikke var kommet 14-årige Erika i Mühlhausen over sine oplevelser endsige talte om dem. Han sammen med sin mor og sine tre yngre søskende. fortsatte med forskellige småhverv som f.eks. Faderen var i amerikansk krigsfangenskab. Det er fotograf for Land og Folk. Moderen derimod, alt, der berettes om ham i bogen, han nævnes Lilian Jung, havde som rettroende DKP’er aldrig kun denne ene gang. Mühlhausen lå i den sovje- skjult sine synspunk¬ter. Som denne anmeldelses tiske besættelseszone. Skolebygningen var endnu overskrift viser, havde hun løbende kontakt med ikke klar til undervisning, så Erika arbejdede hos sønnen. Faktisk var det nok hende, der hvervede den lokale frisør. En dag kom en kvindelig sov- ham. jetisk major ind på salonen for at få ordnet sit Øjensynligt leverede Lenz en omkring 100 rap- hår, men Erika nægtede at vaske det med den porter til Stasi, men næppe nogen af større begrundelse, at det var fuldt af lus, så kvinden betydning. måtte gå igen. Der er for Michael Busch ingen tvivl. Morten Jung er Lenz. Hans genindtræden i det gamle job efter Nogle dage senere var Erika sammen med nogle endt isolationsfængsling åbner mulighed for, at kammerater oppe for at se på skolebygningen, han kan være ”gået i arv” til CIA. Det kunne være hvor de skulle gå. Der hang en plakat af Stalin. forklaringen på, at de ellers meget åbne CIA-arki- Erika syntes, han så så trist ud, så med en læbe- ver var bemærkelses¬vær¬digt lukkede omkring stift tegnede hun en munter sløjfe om Stalins netop Jung/Lenz. Busch nævner muligheden, men overskæg. forfølger imidlertid ikke sporet. Angiveligt fordi han løb panden imod arkivmuren – selv hos CIA- Få dage senere blev hun hentet i frisørsalonen af arkiverne. to uniformerede russere, og dermed begyndte et Det er en meget grundig bog, Michael Busch mareridt, som strakte sig frem til 1954. Hun blev har skrevet. Han vender tilsyneladende hver sten, fængslet og i 1946 dømt til ti års tvangsarbejde uden at det går ud over bogens spændingskvali- i Sibirien for ”fornærmelse af den røde armé og teter. For spændende er den både på det mere Varulveaktiviteter”. overordnede plan og ned i detaljen. Spændende som et levende videnskabeligt værk og som en Hun blev imidlertid ikke sendt til Sibirien, men thriller på højt niveau. Hvad han evt. skjuler, er holdt indespærret i forskellige fængsler i den sov- det vanskeligt at gennemskue. Den kan anbefales jetiske sektor/DDR, først med russiske fangevog- på det varmeste. tere, senere med tyske. Hun sad bl.a. en periode i den tidligere kz-lejr Sachsenhausen. Martin Salmonsen I forbindelse med tøbruddet efter Stalins død blev hun løsladt med ar på krop og ikke mindst 82 bedre, at beretningerne er nedskrevet omkring 50 uddannelse og ingen opdragelse. Efter at have år efter begivenhederne og via en anden person. tilbragt så mange af sine formative år i et system, Bogen er ikke nogen konsistent gennemgang af hvor alt drejede sig om overlevelse og den stær- den psykologiske udvikling hos et ungt menneske, kes ret gjaldt, havde hun ingen fornemmelse for som udsættes for belastninger af den type, Erika omgangsformerne i et normalt, civilt samfund, Riemann har været udsat for. Det er en personlig men hun havde et stærkt fightergen. Som hun beretning om det, Erika Riemann har villet lægge beskrives i bogen, led hun tydeligvis af posttrau- ud offentligt. Der mangler også historisk kontekst matisk stresssyndrom, men i 1950’ernes Tyskland om forholdene, specielt om retsforholdene i Tysk- var der ikke just ressourcer til at behandle folk, land i årene efter 2. verdenskrig. Der er derfor som led af traumer efter langvarigt ophold i fan- store udfordringer for den lærer, som ønsker at genskab. bruge uddrag af bogen i sin undervisning. I bogen beskrives hendes problemfyldte liv efter nr. 207 / december 2015 på sjæl. Hun havde minimal skolegang, ingen Bente Thomsen løsladelsen. Hun tog til Hamburg, hvortil hendes mor var flyttet og kæmpede sig igennem. Hun giftede sig tre gange, men de to første ægteskaber var ulykkelige og blev opløst, og hun fik tre børn. I 1990’erne begyndte hun at holde foredrag om sit liv. Da hendes tredje ægtefælle døde efter mange års sygdom, begyndte hun at overveje at skrive om sine oplevelser, men magtede det ikke selv. Hun fik kontakt til en forfatter, som interviewede hende og skrev og redigerede teksten. Bogen blev udgivet i Tyskland i 2002. Det er på mange måder en grum og rystende bog, men læseren sidder også tilbage med indtryk af, at dette ikke er ”sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden”. Erindringsmateriale er ofte metodisk vanskeligt at arbejde med, og det gælder specielt erindringer om traumatiske oplevelser, hvor der er sket fortrængninger, forvrængninger og bevidste udeladelser. Dette gælder i udpræget grad denne bog. Det gør det ikke Følg med i debat, meddelelser, videndeling og kurser mv. på Historielærerforeningens eget site: http://historielaerer.dk/ 83 nr. 207 / december 2015 84 Oversigt over anmeldelserne: Her bringes en oversigt over alle anmeldelser - også de der ikke blev plads til i selve bladet. Alle anmeldelserne kan ses på Noter hjemmeside: http://goo.gl/1jf5zO Geert A. Nielsen: ”Danmark under forvandling. Anderledes Danmarkshistorier”. Columbus 2015. David Jano: ”Israel 1948-2015”. Frydenlund 2015. Johnny Thiedecke: ”Irak. Historie – Religion – Samfund”. Pantheon 2015. Jesper Carlsen: ”Romerrigets historie – fremstillinger og kilder”. Systime 2015. Nina Holst, Christopher Bisgaard Olesen & Kjeld Mazanti Sørensen: ”Dream On? Afrikansk-amerikanerne: vejen mod frigørelse belyst historisk, engelsk- og samfundsfagligt”. Columbus 2015. Deniz B. Serinci: ”Terrorens kalifat. Et indblik i Islamisk Stat”. Frydenlund 2015. Kvinderådet: ”Øjeblikke af frihed - kvinderådets festskrift for 100 års valgret”. People's Press 2015. David Budtz Pedersen, Frederik Stjernfelt og Simo Køppe(red): Kampen om disciplinerne. Viden og videnskabelighed i humanistisk forskning. Hans Reitzel Forlag 2015 Ulrik Langen: ”Tyven – den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene”. Politikens Forlag 2015. Henry Kissinger: Verdens orden. Refleksioner over nationers egenart og historiens gang. Kristeligt Dagblads Forlag 2015. Henriette Harris: ”Tyskland er et land for voksne”. Gyldendal 2015. Mikkel Thorup, Jakob Bek-Thomsen, Christian Olaf Christiansen og Stefan Gaarsmand Jacobsen: Pengene og livet. Historier om marked og moral. Informations Forlag 2015. Gorm Harste: Krigen. Et ustyrligt system. Aarhus Universitetsforlag 2014. Carsten Bagge Laustsen: ”Terror”. Aarhus Universitetsforlag 2014. Bjørn Bredal: ”Frankrig for alle”. Lindhardt & Ringhof 2015. Morten Lassen: ”Kuppet i Chile - og den danske venstrefløj”. Informations Forlag 2015 Nan Dahlkild (red.): ”Huse der har formet os. Arkitekturhistorien bag danskernes institutioner og offentlige rum”. Museum Tusculanum og Danmarks Kunstbibliotek 2015 Jørgen Green: ”Det store bedrag. Om danske og norske søfolk i Napoleons tjeneste 1808-13”. Forlaget Grifo 2015. Henning Rovsing Olsen: ”Jeg dør uskyldig. Caroline Mathildes venskab med Struensee”. Mellemgaard 2015. Claus Bratt Østergaard: ”Adam Smith. Moralfilosof og økonom”. Informations Forlag 2015. Mogens Boisen: ”Saxos Danmarkskrønike”. Lindhardt & Ringhof 2015. Adam Wagner: ”Danskhed i middelalderen. Nationalbevidsthed hos Saxo og i andre danske krøniker”. Munch & Lorenzen 2015 Martin Schwarz Lausten: “Niels Hemmingsen. Storhed og fald”. Forlaget Anis 2013. Kurt Villads Jensen & Torben Bramming: ”Radulfs skrift om den åndelige kalk eller hellige gral”. Ribe: Taarnborg 2014 Kaj Henningsen, Lars N. Henningsen, Martin Bo Nørregård: Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev-vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915. Historisk Arkiv for Haderslev Kommune 2015. Flemming Just: Soldaten, der vidste, han skulle dø. Beretninger om fire timers krig den 9. april 1940 i Sønderjylland. Historisk Arkiv for Haderslev kommune 2015. Poul Brink: Thulesagen – Løgnens univers. Lindhardt og Ringhof 2015. Claus Bryld: Min besættelse. 50 års livtag med historien. Essays 1965-2015. Roskilde Universitetsforlag 2015. Hans Boll-Johansen: ”Danskerpak og tyskerpak. De danske og de tyske i Sønderjylland - og hvordan vi hver for sig oplevede krigen”. Gyldendal 2015. Wigand Wüster: Artillerist i Stalingrad. Mellemgaard 2015. Antony Beevor: ”Ardenneroffensiven - Hitlers sidste træk”. Oversat af Anders Juel Michelsen. Lindhardt & Ringhof 2015. Erika Riemann i samarbejde med Claudia Hoffmann: ”Sløjfen i Stalins skæg. Historien om en spøg, der sendte en ung pige otte år i fangelejr”. Informations Forlag 2015. nr. 207 / december 2015 Paul Fischer: Film, frygt og propaganda. Kristeligt Dagblads Forlag 2015. Mikael Busch: ”Lenz. Stasi-agenten, der blev fanget af fortiden”. People's Press 2015. Jakob Lothe: ”Vidner fra Holocaust. 10 kvindeskæbner”. Kristelig Dagblads Forlag 2014. Jacob Halvas Bjerre: Udsigt til forfølgelse. Det danske udenrigsministerium og de europæiske jødeforfølgelser 1938-1945. Syddansk Universitetsforlag. Søren Dosenrode (red.): Kaj Munk. Manden og Værket. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2015. Mikkel Wold (red.): ”Tag etikken tilbage. Markedstænkningen og dens konsekvenser”. Jensen & Dalgaard 2015 Helgi þorlakson: ”Leiðarminni. Greinar gefnar út í tilefni 70 ára afmælis Helga Þorlákssonar”. Reykjavík: Bókmentafélagið & Sögufélag 2015 Udviklingsprojekter og kurser 2014-2015 Hjemmeside: http://goo.gl/Ly9wYt DATO TITEL STED ARRANGØR KURSER 22/2 2016 KS kursus Odense Katedralskole Bestyrelsen: Jenny (med samf. og rel.) REGIONALKURSER 16/12 2015 Dansk udenrigspolitik i Hasseris Gymnasium Nordjylland: Jacob Jordan/Israel/Palæstina Jenny og Mikkel en verden i stadig forandring REJSEKURSER Efterår 2016 Rejsekursus til Jordan/ Israel/Palæstina UDVIKLINGSPROJEKT September 2015 Udviklingsprojekt om Bestyrelsen: Rasmus og Reformationen. Burkhard Historielærerforeningen Tilmelding til søger 10 kursusudvik- Ramus Østergaard lere til at udvikle mate- rasmus.t.oestergaard@ riale til undervisning i fredericia-gym.dk senest Reformationen. 1/7 2015 85 nr. 207 / december 2015 Historielærerforeningens UDVALG m.v. Formand: David Kasserer / kontakt til Klaus: Rasmus + Lars Fagligt forum: David Regnskabsfører for kurser: Allan Internationalt udvalg: Stine, Jenny, Robert Historiekonkurrencen: Burkhard Pædagogisk samarbejdsudvalg: David Særligt ansvarlig for HF enkeltfag: Robert Særligt ansvarlig for HF / KS: Robert + Jenny Særligt ansvarlig for stx: David, Allan, Burkhard Euroclio 2015 styregruppe: Rasmus, Jenny, David, Trine, Lars Foreningen på Facebook og Twitter: Trine og Lars Kontakt til EMU / Peder Wiben: David Anmeldelser af bøger & video: Peder Wiben Se Foreningen på: http://www.emu.dk/modul/historiel%C3%A6rerforeningen-gymnasiet-og-hf Følg med i debat, meddelelser, videndeling og kurser mv. på Historielærerforeningens eget site: http://historielaerer.dk/ 86 REGIONSSEKRETÆRER Formand David Kyng Tordenskjoldsgade 106, st., 8200 Århus N Tlf. 51 94 78 40 Mail: [email protected] REGION NORDJYLLAND Casper Døssing, Eventyrbakken 24 9240 Nibe Tlf: 30 25 84 84 Mail: [email protected] Kasserer Rasmus Thestrup Østergaard, Norgesgade 1C, 2.th, 7000 Fredericia. Tlf. 54 82 59 19 Mail: [email protected] Stine Isaksen Højtoftevej 1 8800 Viborg Tlf. 51 89 52 70 Mail: [email protected] Allan Ahle Damgårdstoften 90, 8320 Mårslet Tlf. 51 63 32 17 Mail: [email protected] Robert McCluskey Havrevænget 108 2980 Kokkedal Tlf. 71 77 06 27 Mail: [email protected] Trine Finne Loo Borgmester Jensens Allé 7, 4. th. 2100 København Ø Tlf: 51 96 78 89 Mail: [email protected] Jenny Cecilia Strid Longvej 6 b, Refsvindinge 5853 Ørbæk Tlf: 60 85 51 22 Mail: [email protected] Lars Henriksen Nørretoften 14, Lind, 7400 Herning 36 93 21 46 Mail: [email protected] Burkhard Sievers Esterhøjvej 20 c 4550 Asnæs Tlf. 30 42 25 69 Mail: [email protected] Suppleant Der er ingen suppleant for tiden Jacob Jepsen Pedersen, Nibevej 425 9240 Nibe Tlf.: 21 72 96 74 Mail: [email protected] nr. 207 / december 2015 HISTORIELÆRERFORENINGENS BESTYRELSE REGION VESTJYLLAND Henrik Damgaard Andersen, Gl. Møllevej 15, Ærtebølle, 9640 Farsø. Tlf. 98 63 60 88 Mail: [email protected] Gerda Hattesen Petersen, A. Andersens Vej 1.B 8600 Silkeborg Tlf: 22 77 27 20 Mail: [email protected] REGION ØSTJYLLAND Jakob Bang, Skejbytoften 149 8200 Aarhus N Tlf. 51 63 32 42 Mail: [email protected] REGION SYDJYLLAND Heidi Funder, Mølholm Landevej 57 7100 Vejle, Tlf. 60 20 75 41 Mail: [email protected] Carsten Lykke-Kjeldsen, Agnetevej 9, 7000 Fredericia Tlf: 75 93 08 39 Mail: [email protected] REGION FYN Poul Steiner Jensen, Margrethevej 8 5000 Odense C, Tlf.: 51 33 87 58 Mail: [email protected] REGION SJÆLLAND Jacob Buhl Jensen, Refshalevej 47 4930 Maribo Tlf: 54 71 08 14 Mail: [email protected] REGION HOVEDSTADEN OG BORNHOLM Birgitte Thomassen, Vodroffsvej 37, 3.tv. 1900 Frederiksberg C. Tlf. 33 23 90 65 Mail: [email protected] Rolf Mortensen, Vennemindevej 46, 4.th., 2100 København Ø Tlf. 28 30 82 95 Mail: [email protected] Fagkonsulent: Deadline for Noter 208 med tema om ”FN” er 1. februar 2016. Redaktører af Noter 208 og modtagere af bidrag er: Lars Henriksen & Lasse Jensen Christian Vollmond Egilsgade 41, 4. tv 2300 København S. Tlf 20 68 37 56 Mail: [email protected] Fagkonsulentens hjemmeside: http://www.emu.dk/modul/fagkonsulenten-historie-stx-og-hf 87 NOTER OM HISTORIE OG UNDERVISNING NOTER udgives af Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF Oplag: 1850 Tryk: TypoGraphic A/S ISSN 2246-6231 Redaktører NOTER 207: Trine Finne Loo & Burkhard Sievers Annoncepriser i NOTER: 1/1 side: 2.400 kr. ekskl. moms 1/2 side: 1.320 kr. ekskl. moms 1/4 side: 720 kr. ekskl. moms Annoncer sendes til: Ansvarshavende redaktør Peder Wiben Weysesgade 2 HISTORIELÆRERFORENINGENS SEKRETARIAT 2100 København Ø Indmeldelse i foreningen/abonnement på Noter Tlf. 39 18 14 11 / 26 50 38 51 henvendelse til sekretariatet: v/ Peder Jacob Elle- Mail: [email protected] have Kragh, Sadelmagervej 16, 2.th, 2400 København NV. Tlf 30 58 87 87 Noters hjemmeside: http://goo.gl/Aikjub Mail: [email protected] Danske bank, reg.nr. 1551, kto. 0006004547 Returadresse: Priser for medlemskab og abonnement i 2015: Peder Jacob Ellehave Kragh Sadelmagervej 16, 2. th 2400 København NV Fuldt medlemskab: 375 kr. Fuldt medlemskab for samboende: 525 kr. Medlemskab til reduceret pris: 225 kr. Abonnement på NOTER uden medlemskab: ( Ved vedvarende adresseændring kontakt da Peder Danmark: 300 kr. Kragh på flg. mail: [email protected] ) Udlandet: 300 kr. + porto
© Copyright 2024