Jeg er som født til professionel boksning

SIDSTE NYT ● tirsdag 3. november 2015
Tomorrow´s Champion Daniel Heinze klar til Danish Fight Night premiere:
november:
Jeg er som født til
professionel boksning
Det danske supermellemvægts-talent Daniel Heinze er som femte bokser i rækken af
nye spændende Tomorrow´s Champions klar til at debutere ved Super-Brian Nielsen
og Mogens Palles Danish Fight Night premiere-galla.
"Jeg har altid fået rigtig megen ros for min meget offensive, underholdende stil. Tilskuere har tit
og ofte klappet mig på skulderen og sagt: Sikken herrefight, du gav os stævnets bedste kamp! Den
slags anerkendelse vil jeg nu satse al krudtet på at ta´ med mig op i den professionelle ring ...!"
Daniel Heinze, SM-sølvvinder 2015 samt tidl. SM og DM Begyndermester, bliver endnu en af dansk
profboksnings nye interessante Tomorrow´s Champions, efter at det 28-årige supermellemvægtsstortalent tirsdag har skrevet professionel kontrakt med Brian Nielsen og Mogens Palle.
Den sjællandske publikums- og hardhitter har bokset 18 kampe for Slagelse, Ringsted og senest
Sorø Boxgym med 15 sejre, otte vundet før tid.
►►
Danish Fight Night.com
3. november 2015
►►
"Jeg begyndte først at bokse i sen alder for lidt over tre år siden. Jeg motionstrænede i et fitnesscenter i Sorø, hvor jeg ku´ høre, at det larmede interessant ovenpå. En dag gik jeg derop og blev
fanget ind af thaibokserne og af deres dygtige træner, den tidligere landsholdsbokser og sjællandsmester Alex Christoffersen, som fortsat er min fysiske træner.
Jeg vandt mine to første thai kampe og fik foden skadet i den tredje. I stedet startede jeg med at
træne hos Team Palles tidligere sværvægter Glenn Liechti og vandt mine første 15 kampe," siger
Daniel Heinze, uddannet autolakerer hos sin aktuelle arbejdsgiver Winthers Autolak i Sorø.
´Født´ profbokser
Det trak noget i den ambitiøse bokser, da først hans meget nære ven Andreas Lynggaard og i
sidste uge også klubkammeraten Tobas Sørig underskrev professionelle kontrakter med Mogens
Palle og Brian Nielsen.
"Jeg var den allerførste til at lykønske begge to, men bag facaden sved det sgu noget i den indre
misundelse - det skal jeg ærligt indrømme. Jeg har jo altid selv vidst, at professionel boksning
bare er som skabt for mig. Ja, jeg føler nærmest, at jeg er født profbokser ...
Men pludselig gik det vældig stærkt - og hjertet slog nogle gevaldige ekstra slag, da jeg hørte, at
Mogens Palle gerne ville snakke med mig," siger dansk profboksnings ny spændende profil.
Mogens Palle så ved Herlev Fight Night i forrige uge Daniel Heinze levere et brag af en kamp
og bokse ultratæt op med Karlebos cubanske stjerne Jeiler Sorzano Castillo med over 200
kampe bag sig.
"Det var stævnets bedste kamp! Selv om Daniel måtte se sig besejret på de yderste marginaler,
imponerede han mig kolossalt. Daniel Heinze rummer en boksemæssig stærk substans, vilje og
karisma til en uhyre interessant fremtid hos Danish Fight Night," fremhæver Mogens Palle.
Brian Nielsen og Mogens Palle er klar til at programsætte Danish Fight Night´s store interessante
premiere-galla med nu hele fem Tomorrow´s Champions i første uge af december. ●
For yderligere info: Daniel Heinze, mobil 5275 0516
www.danishfightnight.com ● [email protected]