katalog over sommerkurser

Sommerkurser
2016
- en sund vej i livet -
Ubberup Højskole er den største og mest
erfarne livsstilshøjskole i Danmark. Vi
tilbyder korte og lange høj­skolekurser med
ernæring, idræt, psykologi og kreative fag
som omdrejningspunkt.
Tank op! Gør noget godt for dig selv
Sommer er ferietid, solskin og et pusterum fra hverdagen. Samtidig
er det en alletiders mulighed for at få ladet kroppen og hovedet op,
inden arbejde eller studie kalder på ny.
Et par uger på Ubberup Højskole giver dig energi, afslapning, ny
inspiration og venskaber for livet. Hvert eneste år hører vi fra
sommerkursister, der er vendt tilbage til dagligdagen med ny energi og for mange også nogle kilo lettere.
Sommeren 2016 har vi et varieret program. Du kan få pulsen helt i
vejret med Fit for Fight eller blive inspireret til at begynde et sundere
liv på Sund Sommer.
Velkommen på Ubberup Højskole!
Lisbeth Trinskjær
Forstander
Fit For Fight
På Fit For Fight præsenterer vi dig og din krop for masser af idræt
med høj puls og dunkende rytmer. Men også for afstressende
stunder med forkælelse og pulsen i ro.
Du vil komme til at arbejde hårdt med fx løbetræning, pump,
cirkeltræning og boldspil. Og du vil slappe af med afspænding,
hyggelig leg i parken og sommeraftener omkring bålet. Kurset
byder også på teoretisk undervisning, spændende foredrag og
udflugter ud i sommerlandet. Og så er det en lille oplevelse i sig
selv at smage højskolens lækre mad, kendt fra kogebøgerne.
Vi glæder os til at se dig til Fit For Fight.
Fit For Fight
2 uger
17. juli - 30. juli 2016
Kursuspris per uge:
2.750 kr. for dobbeltværelse med fælles bad og toilet
3.450 kr. for enkeltværelse med fælles bad og toilet
3.750 kr. for enkeltværelse med eget bad og toilet
Sund Sommer
Vil du leve et sundere liv? Sund Sommer er din mulighed for
at starte en livsstilsændring. Du kan se frem til to uger med
oplevelser for både krop og psyke.
Du lærer om madens betydning for sundheden og du får
tips og tricks til køkkenet. Du vil møde motionsformer som
fx boldspil, yoga og cirkeltræning. Vi arbejder også med
psykologiske emner, som hvad der skal til for at ændre gamle
vaner og fastholde motivationen. Og så tager vi naturligvis på
ture ud i sommerlandet. På kurset spiser vi lækker og sund
mad fra højskolens berømte køkken.
Vi glæder og til at se dig til en Sund Sommer.
Sund Sommer
2 uger
7. august - 20. august 2016
Kursuspris per uge:
2.750 kr. for dobbeltværelse med fælles bad og toilet
3.450 kr. for enkeltværelse med fælles bad og toilet
3.750 kr. for enkeltværelse med eget bad og toilet
Omgivelser
Ubberup Højskole ligger cirka 6 km fra Kalundborg i et
dejligt område omgivet af åbne marker, skov og mose.
Vi har en kæmpe park med bålplads, boldbane og masser
af plads til at nyde solen.
Faciliteter
Højskolen har netop bygget 16 nye enkeltværelser
med eget bad og toilet. De andre enkelt- og
dobbeltværelser har fælles toilet og bad på
gangene.
På skolen har vi blandt andet en gymnastiksal,
spinningrum, yogasal, skolekøkken, styrketræningsudstyr og fællesrum til fri afbenyttelse.
Øvrige oplysninger
Der er rygeforbud i alle lokaler og værelser, men
du er velkommen til at ryge udendørs.
Dyner og puder udleveres ved ankomst, men du
er også velkommen til at tage dit eget med. Der
kan lejes sengelinned til 60 kr. for hele perioden.
Der er mulighed for tøjvask og tørretumbling.
Postkort, frimærker og vaskepoletter sælges på
skolens kontor.
Det er ikke tilladt at medtage alle former for
kæledyr på højskolen.
Specialkost skal være ifølge forhåndsaftale med
skolens ernæringsteam. Hvis du har brug for en
særlig diæt, eller er der ting, du ikke kan tåle, så
skriv det på tilmeldingsblanketten.
Vi vil også gerne vide om du har kroniske
lidelser, vi bør kende til. Dette noteres også på
tilmeldingsblanketten.
Gæster er velkomne, men kun efter
undervisningstiden og indtil kl. 22.00.
Der er ikke mulighed for, at gæsterne kan købe
mad, men de er velkommen til at tage en kop
kaffe eller te.
I weekenden er der ikke rengøring, hvorfor
du opfordres til at være med til at holde
badeværelserne pæne og tømme fyldte poser.
I skiftes til at hjælpe hinanden med aftørring
af borde og feje gulvet efter dagens tre
hovedmåltider.