Om at være trimmet Fælles for psykologer Flere mulige svar
6. marts 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening 5 Efter terroren Der var mange vidner til de skudsalver i København, der både dræbte og sårede. Der rettes kritik af det kriseberedskab, der skulle have hjulpet dem. Side 3 & 6 Om at være trimmet Fælles for psykologer Flere mulige svar Psykiatrien i Region Hovedstaden ønsker at være ’lean’. Hvad indebærer den ambition? Faglig stolthed og fællesskab hitter blandt psykologer. Foreningen er i gang med interview. Skal privatpraktiserende psykologer sige ja til tilbuddene fra netværkene? Ikke nødvendigvis. SIDE 8 SIDE 14 SIDE 18 › LEDER 6. marts 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening 5 gå direkte til fagpersonen e nn ku t ar sn vil en nt tie Pa den alment praktiserende uden først at skulle forbi afbureaukratisering. læge. Det er forenkling og Efter terroren Der var mange vidner til de skudsalver i København, der både dræbte og sårede. Der rettes kritik af det kriseberedskab, der skulle have hjulpet dem. SIDE 3 & 6 Om at være trimmet Fælles for psykologer Flere mulige svar Psykiatrien i Region Hovedstaden ønsker at være ’lean’. Hvad indebærer den ambition? Faglig stolthed og fællesskab hitter blandt psykologer. Foreningen er i gang med interview. Skal privatpraktiserende psykologer sige ja til tilbuddene fra netværkene? Ikke nødvendigvis. SIDE 8 SIDE 14 SIDE 18 Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Til lykke, Norge E n mærkedag. Sådan betegner man i Norsk Psykologforening fredag 13. februar 2015. Denne dag fremsatte regeringen med et flertal i ryggen et forslag til lov i Stortinget, som giver psykologer henvisningsret – fra psykolog til specialpsykolog. Loven ventes at træde i kraft 1. juli. Vi siger til lykke. Til Norsk Psykologforening, for hvem en mangeårig kamp for et mere patientvenligt og effektivt sundhedssystem nu er kronet med held, og særligt til de norske borgere, i anledning af at et vigtigt princip er blevet anerkendt. Patienten vil snart kunne gå direkte til fagpersonen uden først at skulle forbi den alment praktiserende læge. Det er forenkling og afbureaukratisering med kortere vej og kortere ventetid til følge. Den norske model bygger videre på erfaringer fra England, hvor en tilsvarende model har været under afprøvning i næsten et årti. Der er tale om det såkaldte IAPT-projekt, rettet mod patienter med angst og depression. Projektet var et brud på en gammel tradition, hvorefter lægen som den eneste kunne henvise til specialistbehandling, inklusiv psykologisk behandling. Men dels kunne ifølge projektet andre sundhedspersoner henvise, fx psykologer, dels kunne jobcentre henvise. Og endelig kunne borgere henvise sig selv. På baggrund af gode resultater – ikke mindst for udsatte borgere – er det nu blevet muligt at henvise sig selv til psykologisk behandling over hele England. Ifølge formanden for Norsk Psykologforening, Tor Levin Hofgaard, peger erhvervelsen af henvisningsretten videre frem til også at gælde for henvisning til psykologer i kommunerne. En sådan udvidelse er allerede på regeringens agenda. Så langt er vi ikke i Danmark, men vi er dog opløftede af, at bevægelsen går i samme retning som i Norge og England. Vi har nu udenlandske modeller at henvise til. En fremtidig IAPTinspireret model herhjemme kan med fordel involvere den enkelte borger i henvisningsprocessen frem for den nuværende ordning, hvor kun læger kan henvise til psykologbehandling og kun på basis af bestemte diagnoser og matchende henvisningskategorier. Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. Fax: 35 25 97 37 E-mail: [email protected] www.dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: [email protected] Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: 0901-7089 Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex. Trykoplag: 10.250 ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Scanpix Annoncer 2015 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf. 33 70 76 94, [email protected] Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, [email protected], tlf. 35 25 97 06 www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’ Abonnement/2015: 1.350 kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. 8 9 10 Deadline 13/4 27/4 11/5 Udgivelse To. 30/4 15/5 29/5 › MANGELFULDT Af Henning Due Eksperter efter terrorangreb: fotos: scanpix Kriseberedskab halter Myndighederne har ikke gjort nok for at oplyse borgere om, hvor de skal henvende sig for at få krisebehandling efter terrorangrebet i København, vurderer eksperter. Hundredvis af borgere kan udvikle PTSD, hvis de ikke opspores i tide. B lot et eneste tweet. Så meget eller lidt skriftlig information har myndighederne sendt ud om krisehjælpstilbud efter terrorangrebet i København midt i februar. Heller ikke på forsiden af Københavns Politis og Region Hovedstadens hjemmesider er der information om, hvor borgere kan henvende sig, hvis de har spørgsmål om krisehjælp. De sparsomme informationer får stærk kritik fra flere af landets førende eksperter i traumebehandling. - Det største problem er, hvordan man opsporer alle de berørte mennesker, og derfor burde myndighederne, allerede i samme weekend som terrorangrebene blev begået, have sat en grundig kommunikationskampagne i gang og oplyst borgerne, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever stress-symptomer eller lignende. Det siger Ask Elklit, professor i klinisk psykologi ved Syddansk Universitet og specialist i PTSD, til Psykolog Nyt. Ask Elklit understreger, at indsatsen både skal foldes ud på kortere og længere sigt. Det er hans vurdering, at flere hundrede berørte borgere i den kommende tid risikerer at udvikle PTSD, hvis de ikke får den nødvendige krisebehandling. Også Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, efterlyser en skarpere oplysningsindsats fra både region og kommune efter terrorangrebet. - Almindelige borgere kan også få brug for hjælp i tiden efter den slags voldsomme begivenheder. Alle skal vide, hvor de kan ringe hen, hvis de får brug for det. Der er også behov for at oplyse alle borgere om, hvilke symptomer de skal holde øje med, så de ikke risikerer at udvikle PTSD. Samme melding lyder fra Keld Molin, psykolog med speciale i psykotraumatologi og forfatter til bogen ”Terrorangrebets psykologi”. PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 3 Regionen og kommunen I sundhedslovens § 210 hedder det, at ”Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.” Ifølge Sundheds styrelsen har krisestyringsstaben i regionen og kom munen ansvaret for at sikre rådgivning og information af pressen – i samarbejde med politiet – og borgere i region/kommune med henblik på, hvor der kan rettes henvendelse til. - Myndighederne har ikke haft fokus på psykoedukation af borgerne. Altså oplysning til borgerne om, hvordan berørte kan håndtere begivenheden selv, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, og hvor de kan henvende sig for at få hjælp. Regionens ansvar Ifølge sundhedsloven er det regionsrådets og kommunalbestyrelsens ansvar at udarbejde en kriseberedskabsplan, der sikrer, ”at syge og tilskadekomne får nødvendig behandling.” I Sundhedsstyrelsens vejledning til kriseterapeutisk beredskab hedder det, at regionen skal sætte en såkaldt aktiv, opfølgende indsats i gang i den efterfølgende fase, hvor ”der er behov for grundig information til både de ramte og familien samt det øvrige sociale netværk.” Sundhedsstyrelsens vejledning slår også fast, at det først og fremmest er regionens ansvar – i samarbejde med politiet via pressen – at sikre information til borgerne om, hvor de kan rette henvendelse. Det enkeltstående tweet, som blev sendt ud af Københavns Politi SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 søndag formiddag efter de voldsomme begivenheder, bragte beskeden, at ”borgere, der har været nær de alvorlige hændelser og føler stress-symptomer, kan modtage rådgivning hos Region Hovedstadens akutbedredskab.” Tirsdag formiddag oplyste Region Hovedstadens presseafdeling og Københavns Politis presseafdeling til Psykolog Nyt, at akutberedskabet på det tidspunkt havde modtaget to henvendelser relateret til terrorangrebet. ”Informationen var tilstrækkelig” Københavns Politi bekræfter over for Psykolog Nyt, at man ikke har udsendt andre tweets eller anden skriftlig information med hjælp og vejledning til borgere om, hvilke symptomer man skal holde øje med. - Vi noterer selvfølgelig, hvis eksperter vurderer, at vores kommunikationsindsats i denne type situationer kan forbedres, siger Sten Hansen fra Københavns Politis presseafdeling. Region Hovedstaden tilkendegiver i et skriftligt svar til Psykolog borgere, der er i risikozonen efter terrorangrebet. Han henviser blandt andet til resultaterne af en undersøgelse af lokalbefolkningens reaktioner på fyrværkeriulykken i Seest i 2004. - Efter ulykken så vi, at PTSD-reaktionerne blev ved med at være høje hos både involverede børn og voksne i et år efter ulykken. Selv om kommunen havde et åbent og gratis behandlingstilbud, reducerede det ikke forekomsten af PTSD. Det skyldtes, at kommunen ikke rykkede proaktivt ud til fx lokale foreninger og tilbød borgerne den nødvendige hjælp, siger Ask Elklit. Han påpeger, at det er endnu sværere at lokalisere risikogruppen, når det drejer sig om en gruppe mennesker, der er samlet til et bestemt arrangement, som tilfældet var under terrorangrebet i København. - Det drejer sig jo også om tilfældige forbipasserende, som kan have fået et større chok, siger han. Ask Elklit forventer, at op til ti procent af de borgere, der har været i tæt berøring med terrorangrebet i København – lige fra deltagerne i arrangementet på Krudttønden til forbipasserende og vidner til angrebene og pårørende til de direkte involverede i angrebet – kan være i risikozonen for at udvikle PTSD. - Min umiddelbare vurdering er, at op mod 300 mennesker bliver påvirket i første omgang, og af den gruppe vil en del opleve reaktioner på længere sigt, siger han. Typiske efterreaktioner på terrorangrebet vil ifølge Ask Elklit være angstsymptomer eller akutte stress-symptomer, og hvis der ikke reageres i tide, kan reaktionerne på sigt medføre PTSD. En del af de borgere, der har været direkte berørt af terrorangrebet, vil først udvikle PTSD efter noget tid, og derfor er den langsigtede opsporing af symptomer på PTSD også afgørende. ”Det er ikke os –” Nyt, at det ikke er relevant at oplyse alle borgere om regionens krisehjælp og om de symptomer, der kan udløse PTSD. - Tilbud om krisehjælp gives til dem, der har været direkte berørt af episoden, og de var bragt til Bellahøj Politistation. Borgere, som ikke har været direkte berørt, kan henvende sig til sundhedsvæsnet ad de sædvanlige kanaler – 1813, ved fremmøde i psykiatriske akutmodtagelser eller ved kontakt til egen læge, som det udtrykkes i Region Hovedstadens svar. Af svaret fremgår desuden, at ”telefonnummeret til Psykiatrisk Akutmodtagelse har været offentliggjort i medierne.” - Det er vurderingen, at politiets information har været tilstrækkelig, sammenholdt med at borgerne kender til de normale indgange til sundhedsvæsnet, skriver Region Hovestaden til Psykolog Nyt. Erfaringerne fra Seest Ask Elklit påpeger, at der skal meget mere til end et par tweets, hvis symptomer på PTSD skal opspores og lidelsen skal forebygges hos de Region Hovedstaden oplyser til Psykolog Nyt, at der blev ydet krisehjælp til 40 mennesker efter første angreb på Krudttønden på Østerbro i København lørdag eftermiddag. Efter angrebet mod synagogen på Krystalgade i København lørdag nat blev der ydet krisehjælp til endnu en gruppe ”kriseramte”, heriblandt 30 børn. Begge grupper blev ifølge Region Hovedstaden informeret om mulige krisereaktioner og om, hvor de kunne få hjælp efterfølgende. Hos Københavns Kommune er det Borgerservice, der fungerer som kommunens officielle kommunikationskanal, men ifølge sekretariatschef Merete Evers Dewilde er ikke det Borgerservice’ opgave at beslutte, hvad der skal kommunikeres. - Det er beredskabsledelsen og sundhedsmyndighederne med Region Hovedstaden i spidsen, der har de faglige kompetencer til at bestemme, hvad og hvordan der skal kommunikeres om behandlingstilbud på den længere bane, siger Merete Evers Dewilde. - Om Borgerservice skal stå for den kommende tids kommunikationsindsats på lige det her område, er op til sundhedsmyndighederne at vurdere, siger hun Henning Due, pressekonsulent [email protected] PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 5 › SKRÆMMENDE Tumult panik og irener Illusionen om tryghed brister, når samfundet rammes af et terrorangreb, og det kan traumatisere befolkningen mere end at være øjenvidne til terrorangreb, vurderer traumeekspert. E n lille gruppe unge mennesker har netop forladt det tilrøgede barlokale og lukket døren bag sig, da en ung kvinde med lyst hår kommer løbende tilbage ned ad trappen og hiver døren op igen. - Jeg skal ikke derud. Det er vildt uhyggeligt, siger hun og løber ind og står midt ind i lokalet. Hun taler lidt til alle og lidt ud i ingenting og har et mærkeligt forlegent smil på læben, som om hun er flov over sin reaktion. - Der løber politifolk rundt med maskingeværer, siger hun og kigger ud ad vinduerne op mod gaden. SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 Klokken er lidt over 01 lørdag nat, og uden for på gaderne i ’Pisserenden’ i Indre by i København er der panikstemning. - Gå tilbage, gå tilbage, gå indenfor hurtigst muligt. I må ikke være ude på gaden! råber en betjent til de mere eller mindre berusede mennesker, der sejler ned mod enden af Teglgårdstræde, en sidegade til Nørre Voldgade tæt på Nørreport Station. Politibetjenten står ved siden af en patruljevogn, der holder på tværs for enden af gaden og blokerer, så ingen kan køre ud af gaden. - Hænder op af lommerne! beordrer en anden politimand en ung mand, der slentrer hen mod afspærringen. Et par minutter senere triller en taxi langsomt ned ad mod enden af gaden, og chaufføren bliver bedt om at stoppe bilen. - Har du andre passagerer med dig, spørger en politibetjent og lyser med en lommelygte ind på bilens passagersæder. Betjenten bevæger sig rundt om bilen og hen til bagenden og kigger ned i bagagerummet, som han har givet chaufføren besked på at åbne. Efter et par sekunder smækker han bagsmækken i igen og lader taxien passere forbi patruljevognen. På Nørreport Station er der kaos. Gæster fra omkringliggende barer og restauranter bliver gennet væk af politibetjente, folk myldrer ud fra beværtninger fra alle retninger og løber hen over kørebanerne og cykelstierne. Skræmte københavnere løber forvirret op ad trapperne fra Nørreport Metrostation med råbende politifolk i hælende, der beordrer dem om at komme væk fra stationen hurtigst muligt. Over bytagene bevæger en lavthængende helikopter sig frem og tilbage og minder indbyggerne om, at situationen er alt andet end normal, og at hovedstaden denne lørdag har været kulisse for det største terrorangreb i nyere tid på dansk grund. I dagene efter terrorangrebet i København har lyden af ekstra mange politisirener fortsat præget hverdagslivet. Det samme har synet af kampklædte politibetjente udstyret med maskinpistoler og mørkeblå politivogne, der holder vagt på udvalgte pladser og gader. Ekstraindsatsen handler ifølge Københavns Politi om, at man gerne vil sende et signal til borgerne om, at de kan føle sig trygge. Men indsatsen kan få den modsatte effekt, og her ser vi endnu et eksempel på potentiel sekundær traumatisering, vurderer Keld Molin. Ekstraindsatsen handler ifølge Københavns Politi om, at man gerne vil sende et signal til borgerne om, at de kan føle sig trygge. Mangel på kontrol foto: scanpix I løbet af de 13 timer, der gik, fra første skud blev affyret uden for forsamlingshuset Krudttønden på Østerbro, til den formodede gerningsmand blev skudt og dræbt af politiet på Nørrebro tidlig søndag morgen, mistede to civile livet, mens fem politibetjente blev såret. Men de fysiske skader er kun toppen af isbjerget, påpeger Keld Molin, psykolog, specialist i psykotraumatologi og forfatter til bogen ”Terrorangrebets psykologi”. - Terrorangreb påvirker folk på mange måder, og 90 procent af skaderne er psykiske. Der gemmer gruppen af borgere sig, som fx kan udvikle PTSD, forklarer Keld Molin. Udløsende faktorer kan være, at borgere føler sig fanget og ikke kan komme væk fra gerningsstedet, eller at borgere frygter/bliver bevidste om, at en terrorist kan befinde sig lige rundt om hjørnet på gaden – ligesom værtshusgæsterne oplevede det omkring Nørre Voldgade. Fænomenet kaldes sekundær traumatisering og handler om følgeskaderne af fx et terrorangreb. - Myndighederne fokuserer på selve skadesstedet efter et terrorangreb, fordi de vurderer, at risikoen for psykiske traumer kun opstår hos de borgere, der har været øjenvidner til et angreb, men sådan forholder det sig ikke, siger Keld Molin. - Hvis borgerne oplever, at politiet ikke har kontrol over trusselssituationen, kan det i sig selv være skadeligt. Blå blink, en kaotisk stemning og et massivt politiopbud kan traumatisere befolkningen mere end selve terrorbegivenheden, forklarer han. Han henviser til et studie fra England, hvor forskere undersøgte graden af angst hos en gruppe personer, der ringede til politiet og anmeldte, at de havde modtaget trusselsbreve med hvidt pulver i. Pludselig oplevede personerne at have et helt antiterrorkorps stående i stuen side om side med biologer iklædt beskyttelsesdragter. En uge senere oplevede cirka halvdelen af personerne, at deres angsttilstand ikke var aftaget, selv om trusselsbrevene ikke indeholdt miltbrand – altså en falsk alerm, som allerede var meldt ud et døgn efter hændelsen. Eksemplet viser, at denne type frygt kan være svær at ryste af sig igen, når den først har sat sig i kroppen, siger Keld Molin. Han efterlyser derfor en anden strategi fra de danske myndigheder. - I kølvandet på Oklahoma-terrorangrebet og terrorangrebet på World Trade Center udviklede USA en folkesundhedsstrategi, som i dag benyttes i denne type situationer. I Danmark stilles der indtil videre kun krav til myndighederne om en kriseberedskabsplan, der fokuserer på traumebehandling og information om behandlingstilbud, siger Keld Molin. - En folkesundhedsstrategi klæder netop myndighederne på til at tackle borgerne, så de berørte under og efter en terrorhandling ikke oplever, at deres situation forværres. Et vigtigt punkt i strategien er fx at sikre, at politiopbuddet ikke skræmmer befolkningen mere end højst nødvendigt, siger han. Henning Due, pressekonsulent [email protected] PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 7 › LEAN Af Dea Henriette Franck Lean i psykiatrien Der er lang vej fra bilfabrikation i Japan til psykiatrien i hovedstadsområdet, men begge steder er målet at skabe tilfredshed hos kunden eller patienten. Trods alle forskelle arbejder man begge steder med lean. H illustrationer: Colourbox vad er lean egentlig for noget? Dette retoriske spørgsmål udspringer af, at jeg selv, ganske utraditionelt for en psykolog, arbejder med lean i psykiatrien. Der gives mange svar på spørgsmålet, men få er korrekte. Mere almindelige er fordomme i retning af, at lean sidestilles med kontrol, topstyring og New Public Management. Men det er så langt fra lean, som det kan komme. Lean udspringer fra en Toyotafabrik i Japan, hvor man måtte finde en metode til at øge produktionen og værdien for kunderne for at kunne hamle op med konkurrenterne. Man indførte en række principper, som havde til formål at fjerne de arbejdsgange, lagre og metoder, der reelt var spild, når målet var at skabe et værdifuldt produkt til kunderne. Amerikanerne Womack og Jones undersøgte effekten heraf og fandt, at Toyota i forhold til to konkurrenter brugte markant mindre tid på at samle hver bil, og at de endvidere begik op mod to tredjedele færre fejl. De navngav Toyotas produk tionssystem ”Lean” (eng.: trimmet). Flere virksomheder har prøvet kræfter med lean efterfølgende, men mange har fejlet i processen. Ved nærmere eftersyn bliver det tydeligt, at der mangler to vigtige ting i deres leanbestræbelser: ledelse og kultur. Ofte ser man lean forsøgt implementeret i form af projekter og suboptimeringer – fx ved at SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 prøve at få et regnskab til at se bedre ud eller ved at forsøge at retfærdiggøre fyringer eller sammenlægning. Disse kuldsejlede projekter kaldes lean, men er det ikke. Lean er ikke noget, man implementerer. Det er noget, man bliver som organisation, og som man bliver ved med at forfine gennem løbende, systematiske forbedringer, med afsæt i de fem leanprincipper. I det følgende skal disse uddybes, og for at gøre det spiseligt i en kontekst, hvor det menneskelige sind så at sige er produktet, sættes de i relation til det psykiatriske domæne, som de se til daglig i Region Hovedstadens Psykiatri. Første princip – identificer værdi for kunden Kunden er det absolut centrale i leantankegangen. En kunde i psykiatrien er typisk patienten, men kan også være den kollega, som overtager næste trin i processen – fx lægesekretæren, som modtager og skriver lægens diktat, eller kommunen, som akut skal informeres om forhold omkring børn til en indlagt patient. Som udgangspunkt er det dog patienten, og derfor må man kortlægge, hvad der er af værdi for denne. Man kan arbejde ud fra antagelser, men man kan også vælge at spørge patienterne. En formiddag på et almenpsykiatrisk sengeafsnit i Glostrup satte jeg mig i dagligstuen hos en håndfuld patienter, der sad og så fjernsyn. Først sad jeg og iagttog, men der gik ikke længe, før en patient spurgte mig, hvad jeg lavede der. Jeg forklarede, at jeg gerne ville se og høre, hvordan det var for dem at være patient, eftersom mit job handler om at facilitere, at forløbet som patient var så værdifuldt som muligt. Snart gik snakken, og der var var flere bud på, hvad man gerne ville have mere af, hvad man følte var unødvendigt, og hvad man savnede. Jeg fik fire siders notater med mig og var straks bedre rustet til at facilitere afsnittets værdiarbejde. At gå ud på afsnittet og være med, hvor tingene sker, kaldes i leanterminologi for at ”gå gemba”. Det samme har jeg gjort hos lægesekretærerne, hvor jeg har fået indblik i antallet af afbrydelser, fysisk indretning af kontoret, arbejdsdagens gang og meget andet. Det er en fantastisk kilde til information og kræver kun, at man forholder sig nysgerrigt til kundens oplevelser. I mit arbejde rummer det samtidig den fordel, at jeg får syn for sagn og en unik mulighed for at danne relationer til det kliniske personale på de psykiatriske afsnit. På den måde kommer jeg til at kende dem i deres hverdag; de kan give mig indblik i det, der er besværligt for dem, og vise mig, præcis hvor arbejdet går i stå eller bliver besværligt på grund af omstændigheder, der omkranser det kliniske arbejde. Et eksempel kunne være, når medicinsoftwaren kollapser gang på gang ved indscanning af D-vitaminen, eller når de midt i en fokuseret patientsamtale forstyrres af laboranten, der vil tage blodprøver. Og hvorfor er det vigtigt at se det, når der skal leanes? Fordi man ved hver eneste omlægning af en arbejdsgang og hver eneste forbedring må holde sig for øje, om det er noget, der skaber værdi for kunden og er muligt at realisere uden at belaste processens aktører yderligere. Hvis arbejdsgangen er med til at stresse medarbejderen, hvis det kompromitterer sikkerheden, eller hvis det blot flytter en flaskehals i processen til et andet sted, så er det ikke værdiskabende – og dermed ikke lean. Stressede medarbejdere, der ikke har et sikkert arbejdsmiljø, og som møder hindringer i udførelsen af deres arbejde, kan på sigt give sygemeldinger eller udbrændte medarbejdere. Det vil øge presset på de tilbageværende medarbejdere, der ikke vil have den samme mængde tid til deres patienter eller samarbejdspartnere, og dermed vil det mindske værdien for disse som kunder. Når man hører fortællinger om suboptimeringer, der italesættes som lean, fortælles som oftest om, hvordan man bare skulle løbe stærkere, og hvordan flere gik ned med stress. Det første princip i lean modsiger dette, hvorfor argumentet for, at der i disse projekter har været tale om lean, udvandes. Andet princip – kortlæg værdistrømme Når vi ved, hvad der skaber værdi for kunden, kan vi kortlægge, hvordan værdien strømmer gennem enhver arbejdsgang, og hvilke processer heri der ikke skaber værdi – altså spild. I kortlægningen af værdistrømmen ser vi på delprocesser, hvilke aktører der tager del heri, om der er spild af værdi undervejs, og om der er nogen forslag til forbedring af processen. Målet er at øge den værdiskabende tid og mindske værdispildtiden. En værdistrømskortlægning og -analyse laves af afsnitsledelse og medarbejdere i fællesskab. Aktørerne i processen beskriver, hvad de gør, hvordan og hvornår. Det er selvsamme, der identificerer værdispildet og kommer med forbedringsforslag. Der er ikke nogen topstyring i det, og alle ideer er velkomne. Det bliver tydeliggjort, hvor i processen der er flow, og hvor der bestemt ikke er PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 9 det. Flowet stopper typisk der, hvor der er ventetid, ansvarsskift, bunker, fejl og mangler, eller der hvor arbejdet afhænger af en enkelt person. Arbejdet med værdistrømme skal munde ud i et øget flow og værdi for den pågældende kunde. En proces i psykiatrien kan eksempelvis være forløbet, fra at en patient indlægges, til første behandlingsplan er udfærdiget. Tredje princip – skab flow uden stop Der kan være mange grunde til, at der ikke er flow i en proces. Typisk om organisatorisk struktur, ansvarsskift, tekniske udfordringer og materialer. Viden eller kompetence hos medarbejdere, som Lean er ikke noget, man implementerer. Det er noget, man bliver som organisation, og som man bliver ved med at forfine. SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 kan opnås via sidemandsoplæring eller korte kurser, kan komme en del af dette til livs. Indførelse af klare og utvetydige standarder kan minimere de administrative fejl og mangler, som skyldes usikkerhed eller uvidenhed. Oplæring i håndtering af eller handling på tekniske problemer eller udfordringer med dokumentations systemer kan ligeledes gøre en stor forskel. Det er ikke alt, man kan klare lokalt. Noget må løftes til andre eller højere niveauer i organisationen – det være sig overgangen fra skadestue til indlæggelse, bevilling af ressourcer, omrokering af inventar på kontorer eller ideer, som direktionen må tage stilling til. I psykiatrien tages der hånd om det hele. Hele Region Hovedstadens Psykiatri arbejder med lean, så når flowet bremses på grund af noget teknisk, rettes der henvendelse til IT-afdelingen. Hvis der er et forbedringsforslag, som kræver større investeringer, rettes der henvendelse til centerledelsen. Disse behandler forslagene eller problemerne, så man internt i hele organisationen kan forbedre processerne på alle ledder og kanter. Der er selvfølgelig ting, der ikke kan lade sig gøre inden for den økonomiske ramme, men det er helt sikkert, at hvo intet vover, intet vinder. Lean åbner for informationssluserne, så den medarbejder, der samtaler med en patient i afsnittets dagligstue, kan tage patientens forslag hele vejen op til direktionen og tilbage igen. Det er en organisatorisk fladere måde at arbejde på. Det er ikke topstyring. Det er værdiskabende medarbejderinvolvering til gavn for kunden – patienten. Fjerde princip – skab trækstyring Patienter kan bidrage med vigtig information, både om oplevelsen af behandlingen og tiden op til behandling. Patienter kan opleve tiltagende forpinthed af at vente på behandling, så hver en sten hos Region Hovedstadens Psykiatri vendes i disse dage for at finde løsninger. En del af løsningen er, at hvert psykiatrisk center melder sin kapacitet ind på ugebasis – dvs. hvor mange patienter man forventer at kunne tage ind – til den centrale visitation (CVI), som modtager og fordeler alle henvisninger. CVI kan på den måde give patienterne den kortest mulige ventetid. Man kan i leanforstand sige, at der skabes trækstyring, ved at centrene trækker, når de kan tage patienter ind. Samtidig arbejder man i ambulatorierne på at styre kapaciteten ved at tilrettelægge ressourcerne fornuftigst. Dette kommer til udtryk i ugeskemaer for behandlerne, så man kan forudsige, hvor mange patienter der kan komme gennem behandlingsforløbene over en given periode. I planlægningen tages der hensyn til sygdom, kurser, ferie, supervision og frafaldsprocent. Man tager både ledelse og faglig ledelse med på råd for at gøre ugeplanerne så realistiske som muligt. Der tages hensyn til kliniske behov og de udsving, der kan være i forhold til patienter med vanskeligheder inden for forskellige diagnosekategorier. Det er et forsøg på at tilnærme sig en trækstyring og et flow, der kommer patienterne til gode uden at stresse behandlerne. Det handler ikke om kontrol, men om forudsigelighed i patientindtaget og mulighed for at give patienterne behandling, inden deres sygdom forværres yderligere. For kontinuerligt at kunne trække og øge flowet, kræves det af organisationen, at alle medarbejdere lever op til det femte og sidste princip. Femte princip – kaizen Det, der gør lean til en kultur og ikke blot til suboptimeringer, er kaizen, som betyder, at medarbejderne kontinuerligt påpeger problemer og kommer med forbedringsforslag. Kaizen går hånd i hånd med tavlemødet, som er et ugentligt 15 minutters møde med en struktureret mødeform, hvor man også følger op på, hvordan det går med at nå de mål, man har sat sig for. Disse mål kan relatere sig til Region Hovedstadens Psykiatris overordnede målsætninger, men kan også være lokale mål, som udspringer af iværksatte forbedringer. Man ser, om virker eller ej i forhold til, om de skaber værdi for kunden. På den måde kan man løbende justere på de iværksatte forbedringer, med henblik på at gøre dem så værdiskabende som muligt. En meget stor del heraf er kommunikation, særligt fra afsnitsledelsen til medarbejdere, om hvilke løsninger der sættes i søen, og hvad de indebærer. Det vil typisk være en medarbejdergruppe, som kommer med en løsning på et identificeret problem, hvorefter afsnitsledelsen har ansvaret for at kommunikere det ud til de resterende medarbejdere. En fordel ved tavlemøder er, at den såkaldte ”skyllerumssnak” flyttes ud i et åbent forum, hvor medarbejderne åbent kan informere om de ting, de gerne så ændret. Under tavlemødet læses alle forslag op, og der handles på dem. Er forslaget for dyrt, eller refererer det til andre afsnit eller niveauer, har man mulighed for at tage forslaget med til disse andre dele af organisationen, som behandler forslaget på deres eget tavlemøde. Selvsagt kræver det af organisationen som hele, at dette femte princip får lov at gennemsyre arbejdet på en måde, der gør kaizen til et kardinalpunkt for kulturen. Dermed har alle et medansvar for at gøre lean til en succes. Og ja, lean kræver omstillingsparate medarbejdere, men netop ordet omstillingsparat er næsten blevet et fyord, der associeres med ændringer, der trækkes ned over medarbejdere oppefra. Lean er modsatrettet ved at være forbedringer DPSP’s INTERNATIONALE SEMINAR 2015 Fredag 8. maj 2015 på Radisson Blu Århus. Mød prof. John F. Clarkin. Se annoncen på www.dpsp.dk PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 11 fra de medarbejdere, der selv har fingrene i bolledejen – samtidig må det antages, at hvis man selv kommer med et forslag om forbedring, så er man også indstillet på at gøre noget ved det. Leankulturen er en svær nød at knække. Det er det lange, seje træk, som kræver en kommunikerende, engagerende ledelse og en støttende og erfaren leankonsulent. Jeg arbejder i et leankonsulent-team med kolleger af forskellig baggrund: to økonomer, en SOSU-assistent og en sygeplejerske. Jeg er den eneste psykolog, og Lean er en værdikultur, der tilstræber at skabe tid og rum til en klinisk ydelse af høj kvalitet og værdi for alle kunder og aktører i processen. beredt til rehabiliteringskonferencen, hvor deres behandlingsplan skal udformes, og om patienten under konferencen følte sig set og hørt. På retspsykiatrisk lukket afsnit på PC Glostrup er en arbejdsgruppe med patienterne under udformning med henblik på at skabe værdi i morgenmøder og husmøder for patienterne, så flere fremmøder og deltager. PC København og PC Sankt Hans er netop begyndt på deres leanforløb, og der vil ikke gå længe, før der også viser sig forbedringer her. På PC Glostrup, hvor jeg har min daglige gang, ser vi allerede forbedringer af større og mindre karakter. Det er knapt et år siden, vi startede med at uddanne ledelsen i lean, og arbejdet på afsnittene er i god gang. Det kræver kommunikation, åbenhed, forståelse og ikke mindst tålmodighed at skabe leankulturen. Det kræver klarhed og præcision, for at lean fremstår i sin rene form og ikke forveksles med topstyring eller endnu en ting, der forhindrer personalet i at udføre deres kliniske arbejde. Lean er en værdikultur, der tilstræber at skabe tid og rum til en klinisk ydelse af høj kvalitet og værdi for alle kunder (og aktører) i processen. jeg brænder for den kulturelle del af lean. Grafer og målinger er ikke min største kærlighed, men jeg er forelsket i kulturskiftet, og det er netop der, hvor jeg i særlig høj grad kan bidrage til mit teams arbejde. Det er der, jeg realiserer min organisationspsykologiske kunnen i samspil med min forståelse for det udviklende individ. Hver især bidrager til et større hele. Dea Henriette Franck, cand.psych., autoriseret psykolog, leanfacilitator Og resultaterne? I Region Hovedstadens Psykiatri er det formuleret, at man med lean ønsker at styrke arbejdet med forbedringer, styrke samarbejdet med patienter og pårørende, at flere patienter bliver behandlet, at patienterne oplever sammenhængende behandlingsforløb, bedre behandling og mindre tvang samt at styrke dialogen, samarbejdet og involveringen generelt. Resultaterne er begyndt at tikke ind, skønt det på de fleste centre er relativt nyt. Her er et udpluk af de årlige resultatrapporteringer fra flere forskellige centre: Fra 2012-13 blev antallet af bæltefikseringer på PC Hvidovre nedbragt med 33,8 %. Antallet af genhenvisninger blev skåret markant ned, genindlæggelser blev nedbragt med 2,5 %, og medarbejdertilfredsheden steg med 1,4 %. På PC Stolpegårds angst- og depressionsambulatorium blev der set 79 % flere patienter pr. behandlerårsværk, og i psykoterapeutisk klinik var dette tal på 21 %. I BUC Bispebjerg på Børneambulatoriet steg antallet af direkte patient-/forældrekontakt med 90 %, og i BUC generelt er antallet af uskrevne notater nedbragt. Der er indført tablets til måling af patienttilfredshed, og målingerne anvendes på ugebasis på PC Glostrup. På afsnit for kognitiv neurorehabilitering måler man på, om patienten føler sig forSIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 litteratur Edwards, J E.; Scott, J.C.; Raju, N.S. (2003): The Human Resources ProgramEvaluation Handbook. London: Sage. Baudin, M. (2002): LEAN Assembly, The Nuts and Bolts of Making Assembly Operations Flow. New York: Productivity Press. Chase, R.B.; Jacobs, F.R.; Aquilano, N.J. (2006): Operations Management for Competitive Advantage with Global Cases, 11th edition. New York: McGraw-Hill. Edgington, D.W. (2002): Lean and its Limits: The Toyota Production System in Chukyo and Northern Kyushu, Japan, s. 216-242 In: Global Competition and Local Networks, McNaughton, R.B. & Green, M.B. (ed.). Hampshire: Ashgate Publishing Ltd. Liker, J.K. (2004): The Toyota Way, 14 Management Principles from the World’s Greatest Manufacturer, New York: McGraw-Hill. › KLUMME Klar til deleøkonomien? D et sidste halve år har en ung labradorhvalp med mellemrum skabt glæde og hærgen i vores hus. Vi har længe overvejet at få en hund selv, men nu har vores søn fået Matti, og vi er kommet med på ”en deler”. Og så kan man jo næsten føle sig som en såkaldt firstmover. Deleøkonomi spås nemlig at blive en ny trend, ja måske en helt ny måde at organisere vores forbrug på. Det centrale i deleøkonomien er adgang til ting frem for at eje. Ifølge The Economist er der næsten ingen grænser for, hvad vi vil dele i fremtiden. Motorsave, biler, boremaskiner og designertasker. Og ja, adgang til hund, hvilket allerede er muligt på DogVacay.com. Vi slipper for at opbevare ting, vi ikke bruger, og kan låne præcis det, vi aktuelt mangler eller får lyst til. Og den glade ejer kan tjene penge på udlån af ting, han ikke bruger hele tiden. En tanke bag deleøkonomien er, at vi i fremtiden vil droppe forbrugerismen og i højere grad værne kloden og miljøet. Noget, der er forstærket af finanskrisens selvransagelse. Eller også er vi bare blevet individualistiske og grådige og vil have det hele uden bindinger. Dertil kommer, at flere forventes at flytte til de større byer og dermed ikke bo i parcelhuse med plads til opbevaring af ting, sager og hunde. Men den afgørende faktor er de nye sociale medier, der har gjort det muligt og let at skabe kontakt ejer og låner imellem. At låne og dele er ikke nyt, vi kender det fra andelsbevægelsen og grundejerforeninger. Det nye er, at det er muligt at skabe kontakt og tillid, også med folk man ikke kender. På platforme som airbnb.com, der formidler lejligheder til ferie, er der et rating-system, hvor udlåner og låner kan vurdere hinanden efterfølgende. Er du ublu i din adfærd, vil ingen lege med dig efterfølgende ligesom i det virkelige liv. Nogle steder er det muligt på forhånd at tjekke en låner ud på Facebook og se, om personen kender ens venners venner. Måske du ligefrem får større tillid via Facebook end til de ”faceless” virksomheder? Ingen fordyrende mellemled Er der forhindringer på vejen? Ja, det så vi så tydeligt med de københavnske taxavognmænds protest over Uber, der formidler privat taxakørsel. Selvfølgelig kan der være fx forsikrings- og skattemæssige udfordringer. Ligeledes kan man være kritisk i forhold til svage gruppers mulighed for at være med i festen. Hvem vil låne ud til nogen, der ser triste og grimme ud på Facebook – er deleøkonomien kun for de stærke og trendy? Dertil ser det ud til, at vi ser ud til i stigende grad at blive her-og-nu-mennesker. Situationsbestemte følelsesmennesker, som spontant får lyst til at flytte rundt på billederne på væggen, køre en tur i skoven eller have den blå designerkjole på i aften. Så er det surt ikke at kunne få fat på sit grej nu. Eller opdage, at boremaskinen er blevet skæv efter sidste udlån. Læg dertil, at mange produkter i fremtiden kan printes her og nu i privaten med en 3D-printer. Brug og smid ud er stadig en besnærende option. Men deleøkonomien er interessant og måske endda en udfordring for de tradi tionelle virksomheder og organisationer. For med de nye sociale medier kan udbud og efterspørgsel møde hinanden uden fordyrende mellemled. Kan sociale tjenester helt overtage visse brancher eller i hvert fald gøre det svært for de professionelle at opretholde et levebrød? I et fremtidsperspektiv vil deleøkonomi måske ligefrem delvis erstatte traditionel markedsøkonomi. Et realistisk scenarie? Jeg ved det ikke og har ikke tid til grublerier: Min delehund er lige ankommet med forventninger om både opmærksomhed og godbidder – og har i øvrigt ikke tænkt sig at dele med familiens katte. Anne-Marie Dahl, cand.scient.pol. Fremtidsforsker, FUTURIA KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 13 › IDENTITET Af Ditte Darkó & Monica L. Pugholm & Stolthed Uanset om man er studerende eller arbejder som psykolog, er behovet for at værne om den psykologfaglige stolthed stort. Mange medlemmer kalder på, at foreningen gør sig til katalysator for fagfællesskaber på tværs. Fotos: Lars Skaaning. M an kan hurtigt lade sig forblænde af nye tendenser. Ofte ligger det, vi ser som kvalitet, dog i de klassiske kerneværdier, alt det, der sjældent går af mode. Psykologers faglige stolthed er en sådan klassisk værdi, helt klart af ældre dato, samtidig dog yderst aktuel. Hvor meget dette fylder, kan vi se afspejlet i det materiale, vi allerede nu har samlet under foreningens netop igangsatte Projekt Medlemsservice. Materialet er kommet til veje i projektets første fase. Her gennemfører vi grundige kvalitative interview med 35 psykologer for at spore os ind på deres brug og opfattelse af Psykologforeningen. Undersøgelsen forventes afsluttet i foråret. Sammen med vores respondenter har vi søgt at blive klogere på, hvilke erfaringer der knytter sig til at være psykolog og medlem i Dansk Psykolog Forening. Som materialet folder sig ud, afspejler det den faglige stoltheds betydninger og betingelser. Herunder hvilke rammer den har at udfolde sig i, og hvordan Psykologforeningen som en moderne faglig forening og fagforening kan være med til at understøtte det, så mange psykologer lægger vægt på. Faglighed og fællesskaber - Vi er psykologer, og Psykologforeningen er den eneste forening, der kun er for os. Sådan lyder en SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 fællesskaber karakteristisk kommentar fra en af interviewdeltagerne. Men, kan man spørge: Hvad betyder så det at være en forening, som kun er for psykologer? Hvilke krav stiller det til os? Alene det, at der findes en forening kun for psykologer, er eksklusivt og fortæller, at psykologer er noget ganske særligt og kan noget særligt. Det er jo netop en forening kun for psykologer og ikke for alle andre. Dette styrker psykologidentiteten og stiller samtidig krav og forventninger til, hvad det vil sige at være en eksklusiv forening. For psykologer kan det være svært at sætte ord på det særlige, og her peger materialet på, at man som medlem har brug for en forening, som går forrest. En forening altså, som udstikker en retning, og som vover at fortælle medier og politikere, hvad det helt unikke ved psykologer er, og som dermed bibringer omverdenen, herunder kolleger og arbejdsgivere, forståelse af, hvad der gør dem særligt attraktive på arbejdsmarkedet. Evnen til at arbejde tværfagligt er i dag mere eller mindre en forudsætning for at indgå på en arbejdsplads. Men med bevægelsen mod stadig større tværfaglighed, peger materialet på, at foreningen skal være med til at holde fast i og italesætte den særlige faglighed, som er netop psykologens, og som han eller hun bringer i spil i et samarbejde med andre faggrupper. Foreningen skal understøtte tydeligheden af, at der er forskelle mellem ”os og de andre”. Netop psykologer, som arbejder meget tværfagligt og ofte på arbejdspladser, hvor de er ene psykologer, kan føle sig truet på fagligheden. Flere respondenter savner, at Psykologforeningen i højere grad hjælper dem med at sætte ord på det, som adskiller dem fra deres kolleger. På arbejdspladser, hvor der kun er én psykolog ansat, og hvor der ikke er mulighed for at dyrke den kollegiale faglige sparring, er det ifølge undersøgelsen et ønske, at der kan hentes mere hjælp i foreningen. Psykologer inden for fx skole- og uddannelsessystemet eller beskæftigelsessektoren deler ofte de kollegiale samtaler med socialrådgivere, lærere og pædagoger og savner at kunne spejle sig i kolleger med samme faglighed som dem selv. De kan være usikre med at markere faglighed over for kolleger, som de i stigende grad oplever får tildelt arbejdsopgaver, der engang var øremærket til dem selv. Her rejser de ønsker om, om at Psykologforeningen tilbyder de rammer for faglig og kollegial sparring, som ikke findes i det erfarede arbejdsliv. Ligeledes udtrykker nogle respondenter ønske om hjælp til at italesætte de særegne og unikke kompetencer, som medlemmet gerne ser at foreningen øremærker til at tilhøre ene og alene psykologen. › Faglighed uden facitliste Naturligvis ønsker langt fra alle psykologer, at Psykologforeningen udarbejder en facitliste over, hvad psykologer kan. Det viser materialet, som på dette punkt bekræfter en læring, foreningen uddrog af Psykologkampagne 1 (2012-2014). Psykologen anno 2015 er ikke entydig, men har kompetencer i mange retninger. Mange ville derfor opleve det som en spændetrøje, hvis deres forening påtog sig den opgave at fortælle dem, hvad de er i kraft af deres faglighed, og hvad de kan i kraft af deres uddannelse. ”Mennesket først, psykologien bagefter”, lyder det rammende fra en respondent. Hos psykologen, som ikke føler behov for hjælp til at definere sine kompetencer, tages psykologfagligheden i stedet med som bagage, og kompetencer tages frem, genopfindes eller får et sprog ud fra de pågældende opgaver, som skal løses. Men én ting gennemstrømmer interviewene på tværs: stoltheden over at være psykolog! Og med den stolthed en forventning til foreningen om, at vi handler proaktivt i forhold til samfundstendenserne. Det være sig i samfundsdebatter mere generelt, hvor man gerne ser forening markere sig i medielandskabet, eller at vi formår at skabe de fora, der skal til for, at psykologer kan blive samlet i faglige fællesskaber. ArkivFotos: Lars Skaaning. Hvordan favner vi bedst? At faglige fælleskaber er givtige for en faggruppe, er ingen nyhed. Alligevel kan man spørge sig selv, hvad det er for nogle faglige fælleskaber, der efterlyses af respondenterne? Og skal de være anderledes end dem, der allerede eksisterer i dag? Lad os først slå det helt indlysende fast: Psykologer elsker at være sammen med andre psykologer! Det er værdifuldt at udveksle erfaringer med fagfæller inden for ens eget felt, og det er inspirerende at møde fagfæller, som arbejder inden for helt andre områder. Men der findes mange måder, man kan være sammen på, og vi har forskellige ønsker og behov, som passer til os hver især. Så hvordan skal det lykkes foreningen anno 2015 at skabe de rammer for fællesskab(er), som er vigtige for vores medlemmer? Dansk Psykolog Forening rummer allerede nu mange fællesskaber at være aktive i. Med 16 kredse, 7 sektioner, 27 faglige selskaber (samlet betegnet: de decentrale enheder), hvor medlemPSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 15 Projektets indledende fase mer mødes om lokale, ansættelsesmæssige og faglige spørgsmål, samt deltagelse i foreningens politiske arbejde, er der rig mulighed for faglig sparring og fællesskab, som kan værne om og måske udfordre fagligheden. Viften skal bredes ud For de respondenter, som parallelt med deres arbejdsliv er aktive i en af de decentrale enheder eller et af foreningens udvalg, kan det virke besynderligt, at mange medlemmer ikke gør brug af de eksisterende fora, som i forvejen eksisterer. Materialet tegner et billede af, at mange medlemmer er mere eller mindre ubekendte med aktiviteterne i de decentrale enheder. Hvis det forholder sig sådan, kan øget synlighed og formidling af, hvad kredse, sektioner og selskaber tilbyder, være et svar. Men materialet peger også på, at vi som forening skal finde måder at favne flere og bredere i fremtiden. Ikke for hverken at reformere eller nedbryde de eksisterende rammer og muligheder, men for at anerkende, at man som medlem ikke nødvendigvis føler sig dækket ind i en kreds, en sektion, et selskab eller et særligt udvalg. Som en af de interviewede udtrykker det: ”Det er, som om foreningen ønsker, at vi alle skal komme hjem, men de fatter bare ikke, at vi synes, hjem er et andet sted.” Men hvor er hjem, lyder et naturligt modsvar? Og hvor mange hjem skal der findes, så alle kan føle sig imødekommet? Mange medlemmer gør ikke brug af de etablerede fællesskaber og ønsker heller ikke denne type strukturering omkring fællesskaberne. I stedet finder de måske sparring og netværk via sociale medier. Her tyder noget på, at Dansk Psykolog Forening med fordel kan gøre mere brug SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 Dansk Psykolog Forening igangsatte ved årsskiftet ’Projekt Medlemsservice’, som løber frem mod foråret 2016. Det overordnede formål at levere mere og bedre medlemsservice til vores medlemmer. Artiklens forfattere indgår som henholdsvis projektleder og projektmedarbejder. Første fase består i dybdegående kvalitative interview med 35 psykologer, fordelt på forskellige arter af tilknytning til arbejdsmarkedet og i forskellige faser af deres arbejdsliv. De skal give os viden om, hvordan man som psykolog og medlem oplever, erfarer og bruger foreningen. Artiklen henter sine udsagn i de gennemførte interview. Du kan løbende følge med i projektet i foreningens nyhedsbreve og på www.dp.dk. af de digitale platforme og dermed fortsætte den udvikling, foreningen allerede er slået ind på. Imidlertid kan det at møde hinanden ansigt til ansigt ikke undervurderes. Det kalder på, at foreningen påtager sig en rolle med i højere grad at hjælpe de decentrale enheder til at lave arrangementer på tværs. Flere respondenter giver udtryk for, at foreningen må blive bedre til at favne medlemmer, som ikke nødvendigvis ønsker at være aktive i foreningens politiske liv. De efterlyser fællesskaber, som lettere kan overskues i en travl og presset hverdag, fx i en mere ad hoc form, og hvor man ikke nødvendigvis skal deltage i planlægningen af fællesskabets aktiviteter. Alt i alt skal foreningen kunne tilbyde en bredere vifte af måder at være sammen på, en inkluderende forening for alle psykologer og en forening, der tilbyder fleksible fælleskaber. Monica Lorenzo Pugholm & Ditte Darkó, konsulenter i Dansk Psykolog Forening › NYE BØGER Ulla Hinge Thomsen: Helle Iben Bylander; Trine Kjær Krogh: › › Dit barns sprog. Særligt sensitiv. At være særligt sensitiv kan være en stor styrke. Det kræver bare, at man lærer, hvordan man passer godt på sig selv. Forfatteren vejleder i, hvordan man kan få det optimale ud af sin stærke sensitivitet. Bogen er spækket med gode råd til, hvordan man som særligt sensitiv bedst begår sig i sin hverdag, fra arbejdsliv til familie, kæresteforhold, forældreskab og venskaber. Rosinante, 2015, 208 sider, 250 kr. De seneste års forskning viser, at der er en tæt sammenhæng mellem børns meget tidlige sproglige udvikling og deres udvikling af ordforråd og tilegnelse af læsning og skrivning i skolen. Sproget kommer ikke af sig selv, og med denne bog får du en praktisk guide til at støtte dit barn efter principperne i den nyeste forskning fra ind- og udland i sprogstimulering, leg og læring i hjemmet. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 192 sider, 249 kr. Svend Brinkmann & Lene Tanggaard (red.): › Kvalitative metoder. Belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. Metoderne er egnede til at beskrive og analysere den menneskelige erfarings nuancer og kvaliteter. Bogen giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. 2. opdaterede udgave. Hans Reitzels Forlag, 2014, 634 sider, 480 kr. indb. Mia Lichtenstein: › Find træningsbalancen mellem sundhed og smerte. Træning giver overskud og følelsen af kontrol. Men når alt handler om træning, kost og præstationer, er der risiko for at miste balancen mellem sundhed og smerte. Du kan bevæge dig ind i overdreven og tvangspræget træning, der på sigt ødelægger dit øvrige liv og dit helbred. Hvordan bevarer du den sunde balance? Hvad gør du, hvis du er ved at blive afhængig af træning eller har fået en alvorlig skade? På baggrund af forskning og empiri svarer forfatteren på, hvad du kan gøre. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 236 sider, Claus Sixtus Jensen; Marianne Eg & Sine M. Herholdt Lomholt (red.): › Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Antologien giver indblik i, hvordan børn, unge og forældre oplever at være i kontakt med sundhedsvæsenet. Samtidig belyser bogen, hvordan det som barn eller ung er at være pårørende til en syg søskende eller forælder. Bogen giver et samfunds- og sociologisk indblik i de rammer, hvorunder børne- og familieliv udspiller sig i dag. Familiens kontakt til sundhedsvæsenet er i fokus, herunder fædre og søskendes oplevelser af dette møde. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2014, 247 sider, 300 kr. Ilse Sand: › Værktøj til hjælpsomme sjæle. En praktisk guide i at bruge enkle psykoterapeutiske metoder i hjælpende samtaler, enten de foregår i professionelt eller privat regi. Særligt sensitive mennesker bliver hurtigere end andre drænet for energi, når de er sammen med mennesker, der er ude af balance. Derfor har de ekstra brug for at kunne give en hjælp, der slider mindst muligt på dem selv, og samtidig giver størst muligt udbytte for dem, de hjælper. Forlaget Ammentorp, 2014, 136 sider, 264 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 17 › INTERVIEW Man behøver ikke sige ja – S elvstændige psykologers arbejde for netværk og forsikringsselskaber har stået højt på dagsordenen de seneste tre-fire år. En debat præget af, hvad mange oplever som ringere faglig kvalitet og vilkår i deres arbejde, hvor det er netværket, der angiver fx det antal timer, slutkunden kan få hos psykologen, eller hvor forsikringsselskaberne trækker på sygesikringsordningen og dermed inddrager den offentlige betaling i det kommercielle sundhedssystem. Netværk og forsikringsselskaber har nogle steder dominerende markedsandele, hvad psykologerne mærker i form af et pres på deres honorar. Hvor billigt skal man tilbyde sin arbejdskraft? Hvordan sikrer man sig en anstændig indkomst som selvstændig psykolog? Et muligt svar kunne være: ved at forhandle og fx sige nej tak til det første tilbud fra netværket. Vi bringer på de følgende sider korte interview med tre selvstændige psykologer, som deler deres erfaringer med at forhandle med netværkene – og med at få noget ud af det. Både psykologer og netværk fremtræder anonymt, fordi identiteten er underordnet budskabet. Jørgen Andersen & Mikkel Hesselbæk Andreasen, konsulenter SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 Anna, 61 år, selvstændig psykolog Er du med i et netværk? Anna: Nej, det er jeg ikke. Men jeg bliver ringet op af forskellige netværk alligevel. Og indimellem er der også forsikringsselskaber, der ringer direkte til mig, eller en klient, der ringer med et forsikringsselskab i ryggen. Hvorfor er det vigtigt, at man som selvstændig psykolog forhandler sine vilkår? Anna: Ellers risikerer vi, at netværkene kun betaler det, som de selv lægger op til. Og det er ikke holdbart. De signalerer, at de fleste kunder kommer gennem dem, og at de derfor er for vigtige at sige nej til. Men det passer ikke. Det er ikke, fordi der kommer så mange kunder gennem dem. Hvilke erfaringer har du gjort dig i forbindelse med forhandling og samarbejde med netværk? Anna: Jeg har gjort mig gode erfaringer. Nogle gange kontakter netværket mig med henblik på at få mig til at behandle en klient. De tilbyder mig vilkår, som jeg så afviser, da jeg mener, at de er for dårlige. Jeg beskriver mine vilkår over for dem. Nogle gange afviser de i første omgang. Men så ringer de typisk tilbage igen senere og beder mig om at tage klienten på mine vilkår. Hvilke elementer har du forsøgt at forhandle? Anna: Det lykkedes mig at forhandle prisen, i og med at det i stedet er mig, der sætter prisen. Derudover accepterer jeg ikke den ekstra administration, der opstår, når jeg som psykolog skal bruge min tid på at afregne med netværket eller forsikringsselskabet. Jeg siger til klienten, at han skal betale direkte til mig, og derefter må han selv sørge for at få dækning hos netværk eller forsikringsselskab. Hvad med antallet af timer, er det også til forhandling? Anna: Ja, det er det i den forstand, at Modelfotos: Colourbox hvis de ringer og beder mig om at arbejde med en klient og jeg til en start kun får fem timer, så afviser jeg det. Og jeg vil sige, at så er de til at snakke med. Hvad har det betydet for din relation til netværkene, at du sætter vilkår for samarbejde til forhandling? Anna: Jeg er som sagt ikke med i deres netværk. Men jeg får fortsat kunder fra dem. Bjarne, 50 år, selvstændig psykolog Er du med i et netværk? Bjarne: Nej, ikke i dag, men jeg blev for nogle år siden spurgt af N-netværk, om jeg ville være med. Det sagde jeg ja til, men på betingelse af mine egne prisvilkår, hvilket N-netværk accepterede. Nnetværk var dengang under etablering og havde derfor brug for et opbygge et netværk af psykologer. I den periode, hvor jeg var med, ændrede N-netværk sine vilkår, og da jeg spurgte, om jeg kunne holde fast på egne vilkår, fik jeg en kort meddelelse om, at de takkede for samarbejdet, som hermed var ophørt. Hvorfor er det vigtigt, at man som selvstændig psykolog forhandler sine vilkår? Bjarne: Det er vigtigt, at psykologerne holder fast på deres kompetencer og kvalifikationer, og at vilkårene modsvarer disse. Hvilke erfaringer har du gjort dig i forbindelse med forhandling og samarbejde med netværk? Bjarne: Det var helt ok at forhandle sine vilkår, og der var ingen negative konsekvenser af det i forhold til samarbejdet med N-netværk. Men som sagt var dette netværk også i etableringsfasen. PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 19 Ny vejledning Hvilke elementer har du forsøgt at forhandle? Bjarne: Det var prisen, som blev forhandlet – de øvrige vilkår var i orden. Hvad med antallet af timer, er det også til forhandling? Bjarne: Limiteringen var dengang på ti timer, så derfor var det ikke nødvendigt at forhandle om det. Hvorfor har du ikke søgt at blive en del af andre netværk? Bjarne: Jeg er faktisk flere gange blevet opfordret, men har afslået, fordi jeg vil arbejde på egne vilkår. Dette har netværket ikke villet honorere. Men jeg har alligevel fået kunder fra netværket, idet netværket har brug for at have psykologer i det område, hvor jeg har min klinik. Jeg har så tilfældigt hørt, at mine kolleger i samme område også har sagt nej til at indgå i det netværk, og det betyder, at hele mit område nu har netværkskunder – men på egne vilkår. Så ved at have en holdning til netværk og de betingelser, der tilbydes, kan jeg fortsat have net værkskunder på egne vilkår. Dansk Psykolog Forening har netop udgivet en vejledning til selvstændige psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer. Vejledningens formål er at støtte selvstændige psykologer i, at de i deres samarbejde med netværksfirmaer fortsat kan tilbyde psykologydelser af høj kvalitet uden at gå på kompromis med deres faglighed, etik, deres indtjeningsgrundlag eller det lovgrundlag, som de arbejder ud fra. Find vejledningen på www.dp.dk > Rådgivning > Selvstændig. Bemærk at teksten også foreligger som trykt pjece. Christine, 66 år, selvstændig psykolog Er du med i et netværk? Christine: Ja, jeg er stadig væk med i et enkelt netværk. Tidligere har jeg været med i et andet også. Men da de satte prisen ned, meldte jeg mig ud. Jeg er blevet i det her netværk, fordi jeg er glad for samarbejdet. Jeg skal ikke bruge en masse tid på administration, og de er generelt villige til at lytte til, hvad jeg har at sige. SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 Hvorfor er det vigtigt, at man som selvstændig psykolog forhandler sine vilkår? Christine: Det er vigtigt altid at forhandle sine vilkår. Uanset om man arbejder med kommuner, private klienter forældre til børn eller andre. Det er os, der er fagpersoner. Alle mulige kan have forskellige ideer om, hvad de gerne vil. Det er vigtigt for os at holde fagligheden højt. Så det er vigtigt at sige fra, hvis der er vilkår, som udfordrer fagligheden. Hvilke erfaringer har du gjort dig i forbindelse med forhandling og samarbejde med netværk? Christine: Jeg bliver altid taget positivt imod og får altid positiv respons. Og de stopper ikke med at ringe til mig. Tværtimod. Et eksempel er, at netværket ringede og bad mig tage en akutsag. De spillede ud med, at jeg kunne få to timer til den, og lagde også ud med en pris. Det sagde jeg nej til. Hvis jeg skulle løse opgaven, skulle jeg bruge seks timer. Desuden regnede jeg selv ud, hvilket honorar opgaven ville kræve. De valgte at bruge mig til opgaven. Hvilke elementer har du forsøgt at forhandle? Hvad er lykkedes, og hvad kunne der ikke forhandles på? Christine: Det er især den faglige måde at tilrettelægge arbejdet, som er til forhandling, når jeg samarbejder med netværket. Eksempelvis når det er sager med børn. Hvad med vilkåret om, at timerne bliver udleveret i små portioner? Christine: Det sætter jeg ikke til forhandling. Jeg ved, at jeg altid kan få det antal timer til en behandling, som jeg beder om. Og jeg bruger ikke meget tid på administration i den forbindelse. Jeg skriver blot et par linjer til dem. Og jeg har aldrig oplevet, at de har afvist mit krav. Det er klart, at jeg selvfølgelig ikke kan få flere timer end det antal, der er givet i klientens forsikringspolice. › I KORT FORM Det gode unge liv OK15 på plads, og – Fire ud af ti unge føler sig ofte eller altid presset, men stærke fællesskaber hjælper de unge til at klare forventningspresset fra både omverdenen og dem selv. Det viser en ny undersøgelse, som Nordea-fonden har fået gennemført i november 2014. Undersøgelsen følges op af en fondsbevilling på 100 mio. kr., øremærket til at støtte projekter, der styrker unges fællesskaber. - Mange unge kæmper med samfundets, forældrenes og deres egne forventninger til sig selv om at lykkes og være lykkelige på samme tid. De unge har aldrig haft så mange muligheder som i dag, men samtidig er presset på deres skuldre også det tilsvarende større. Derfor er det vigtigt med aktiviteter, fællesskaber og frirum, hvor de unge kan udvikle sig sammen med andre og finde deres vej i livet, siger Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København. Forslag om støtteegnede projekter kan sendes til fonden frem til 13. marts 2015. Se www.nordeafonden.dk. jc Der er nu indgået forlig i staten, kommunerne og regionerne. Overenskomsterne bliver treårige, og der er sikret en lille reallønsfremgang. Se nærmere på www.dp.dk > Fag & Politik > OK15 – og i det kommende Psykolog Nyt. Sidst i marts sendes resultatet til urafstemning blandt de offentligt ansatte psykologer. Tjek derfor dine data i MitDP.dk. Er du fx ikke registreret med korrekt arbejdsplads, risikerer du at miste din stemmeret. jeb For kollegernes skyld Sygdom får os ikke til at blive hjemme fra arbejde. Nye svenske og norske tal viser, at tre ud af fire har oplevet at gå syge på arbejde inden for det seneste år. Hvorfor? Det er især kollegerne, som får os til at tage på arbejde. I begge lande svarede omkring halvdelen af de langtidssygemeldte nemlig, at de tog på arbejde på trods af sygdom, fordi de ikke ville belaste kollegerne. Derudover var det økonomi og tilfredshed med jobbet, som gjorde, at folk ikke sygemeldte sig, selv om de var syge. Psykolog Malene Friis Andersen, Det Alderen Hvor effektiv er kognitiv terapi til at kurere OCD? Det afgør mere end noget patientens alder. Ifølge et norsk ph.d.-studie gennemført af psykolog Nor Christian Torp, hvor Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, har herhjemme undersøgt, hvorfor det er så svært at sygemelde sig for folk, der bliver ramt af stress eller depression. Hun siger: - Kollegerne fylder meget i forbindelse med en sygemelding, og mange føler skam og skyld over at efterlade deres kolleger med ekstra arbejde. Samtidig tænker vi meget over, hvad de andre på arbejdspladsen tænker om os, når vi sygemelder os. jc er det vigtigste 269 nordiske børn mellem 7 og 17 år deltog, var virkningen af kognitiv terapi bedst for børn i mellem 7 og 11 år. Der var ringest effekt for ældre børn og unge med alvorligere tilfælde af OCD, herun- der særligt dem med flere diagnoser. Op mod to procent af børn og unge lider af OCD. Undersøgelsen er refereret i Nordic Science 17. februar 2015. jc PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 21 › ANMELDELSE Pædagogisk-psykologisk praksis Ny bog analyserer fortid og nutid i pædagogisk-psykologisk praksis og formulerer et kvalificeret bud på en samtidig og fremtidig praksistilgang. I den netop udkomne ”Pædagogisk-psykologisk praksis” redegøres for forandringerne i tilgange til de pædagogiskpsykologiske opgaveløsninger gennem tiderne. Fra en servicerende tilgang i det psykologfaglige arbejde i PPR, som enkelt udtrykt er synonym med det psykometriske paradigme, til den konsultative tilgang med udspring i socialkonstruktionisme, økologisk psykologi, systemisk teori og et sociokulturelt perspektiv. Efter at forfatterne har skuet i det historiske bakspejl, orienterer de sig fra cirka midtvejs i bogen mod samtiden og fremtiden. I bogens anden del, Pædagogisk-psykologisk praksis 2.0, samler forfatterne via empiriske og teoretiske mellemregninger fortidens to tilgange i samtidens og fremtidens tredje: pragmatisk-konsultativ tilgang. Den indeholder et bestemt menneskesyn eller tilgang til forståelsen af pædagogisk-psykologiske problemstillinger. Grundpræmissen er: ”Det største forandringspotentiale ligger i at arbejde med og i barnets og den unges relationer frem for isoleret med barnet og den unge.” Metoderne til løsning af arbejdsopgaver kan forsat være testning, supervision, observation, netværksmøder, samtaleforløb og andet. Men hvori består forskellene fra den kendte praksis, når metoderne er de samme? Det er den eksplicitte vægtning af metodevalgene, som udgør forskellene. Flere observationer af sociale dynamikker med henblik på intervention på gruppe- og klasseniveau, mere netværksarbejde med børn/elever og forældre, oftere sparring med institutions- og skolepersonale samt -ledelse og endelig øget organisationsarbejde og -samarbejde. Bogen gennemgår detaljeret forskellige metodiske fremgangsmåder, som psykologer inden for det pædagogisk-psykologiske praksisfelt kan benytte i den pragmatisk-konsultative tilgang. Særligt i et af kapitlerne, hvor psykologen beskrives som hverdagslivsforsker, præsenteres og gennemgås metoder med ppr ppr udgangspunkt i en case, fx situationel analyse, som udspringer af grounded theory. Der gøres også en del ud af observationsmetoder, som kan benyttes i forsøget på at afdække dobbeltheden i samspillet mellem personlige bevæggrunde og sociale sammenhænge i børne- og elevfællesskaber. Modsætningsfuld praksis I bogens anden halvdel behandles ligeledes fire modsætningspar, som er indlejret i pædagogisk-psykologisk praksis: individ versus fællesskab, ressourcetænkning versus patologisering, psykologen som ekspert eller konsulent samt psykologens nærhed versus distance i forhold til samarbejdspartnere. Kapitlet vil formentlig falde i mange nyuddannede og nyansatte psykologers smag, når dilemmaer og kommunale krydspres igennem arbejdsdagen melder deres ankomst. Der er inspiration at finde til at arbejde med forståelsen af de nævnte modsætningspar, hvis man fx under supervision i autorisationsøjemed får behov for at begrebsliggøre, graduere og reflektere over dilemmaer og krydspres tematisk. Forfatterne formår at gennemgå og formidle en mangfoldighed af teoretiske perspektiver og empiriske forskningsfund relateret til national og international pædagogisk-psykologisk praksis, så den fremskrevne pragmatisk-konsultative tilgang fremtræder pålidelig. Tillige forekommer den at være betagende brugbar at anvende til håndtering af det kildevæld af interesser, som kendetegner det kommunale arbejde med pædagogisk-psykologiske udfordringer anno 2015. Prognosen for bogens frem tidige nytteværdi er endog endnu bedre. Bogen henvender sig især til faggrupper i PPR, til psykologistuderende og øvrige studerende og faggrupper, som håndterer pædagogisk-psykologiske udfordringer. Henrik Eriksen BOGDATA Pædagogisk-psykologisk praksis mellem psykometri, konsultation og inklusion Thomas Szulevicz og Lene Tanggaard: ”Pædagogisk-psykologisk praksis – mellem psykometri, konsultation og inklusion”. Hans Reitzels Forlag, 2015. 284 sider, 300 kr. Hans Reitzels FoRlag thomas szulevicz og lene tanggaard SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 › ANMELDELSE Smerter hos børn Den første bog på dansk om smerter hos børn. En glimrende grundbog i arbejdet med børn der har smerter og til forældre til børn med smerter. S om behandlere har vi alle mødt både børn og voksne, der er blevet traumatiserede gennem smertefulde, chokerende situationer i sundhedssystemet. Børns naturlige og forståelige modstand i forhold til indgreb fører gang på gang til overgrebslignende situationer, hvor forældre oven i købet lader sig presse til at deltage i overgrebet – et svigt, som kan give fatale følger for tryghed og tilknytning med risiko for fejludvikling og deraf følgende udviklingstraumer hos barnet. Med ”Smerter hos børn” er der for første gang på dansk udkommet en samlet og grundig beskrivelse af hele det komplekse felt, som smerter hos børn udgør. På glimrende vis formår forfatterne at få lavet den nødvendige kobling mellem smertefulde procedurer og risikoen for traumatisering. Samtidig peger de på, hvordan enkle forholdsregler som forberedelse, tid, ressourcer, venlighed og kontakt kan gøre den helt store forskel mellem en oplevelse af mestring og traumatisering. Bogen har en varm og indfølende stil uden på noget tidspunkt at miste grebet i det saglige, informerende. De mange cases understøtter på pædagogisk vis teksten, hvilket gør den levende og hjertegribende. Bogen er nem og overskuelig at gå til. De vigtige pointer, øvelser, redskaber og de mange cases er fremhævet med en anden farve og sat overskueligt op, så teksten ikke på noget tidspunkt virker tung. Samtidig gør det bogen enkel at vende tilbage til som håndbog. Om bogens indhold Der indledes med en grundig indføring i den psykologiske og neurofysiologiske forståelse af smerter, som giver et godt indblik i smerters kompleksitet. Herefter følger en meget pædagogisk indføring, med mange illustrationer, i det autonome nervesystems rolle, når man skal forstå smerter hos børn. Et kapitel omhandler smerter og ubehag ved behandlingsmæssige procedurer. Forældrenes håndtering af procedurerne vægtes, bl.a. den ”skurkerolle”, de kan opleve, at de må påtage sig. Der er flere gode forslag til konkrete redskaber, som kan afhjælpe angsten og understøtte oplevelsen af kontrol og medbestemmelse. Et andet kapitel omhandler kroniske smerter. Mange børn lider af alvorlige kroniske sygdomme, som rutinemæssigt kræver behandlingsmæssige indgreb, somme tider på daglig basis. I dette kapitel afdækkes, hvilke konsekvenser det kan have på barnets hverdag, og hvilke valg der må træffes i forhold til at sikre barnets livskvalitet og identitetsudvikling bedst muligt. Kapitlet afrundes med at give gode forslag til øvelser og konkrete tiltag, der kan lindre smerter. Et afsnit er rettet til de professionelle omkring barnet såvel i behandlingsregi og som institutions-/skoleregi. Læsningen af dette kapitel burde være et absolut must for alle, der er involveret i behandling af børn på den ene eller anden vis. Der formidles vigtig viden om, hvad der kan skabe modvægt til traumatisering ved behandlingsmæssige indgreb. Samtidig får man en god indsigt i, hvilken indflydelse smerter har på barnets skoleliv og sociale liv. Bogen introducerer endelig en række forskellige behandlingsmuligheder, der ligger ud over den medicinske behandling. Det gøres på en saglig måde med henvisning til undersøgelser og evidens. De to forfattere udfyldt et vigtigt tomrum ved at give stemme til de mange børn, der lider under traumatisering som følge af smertefulde indgreb, eller som er kronisk smerteramte. Bogen går bredt ud, og forfatterne har virkelig formået kunsten at lave en læsevenlig bog, der både er saglig og pædagogisk. Mit ønske er, at den viden, som formidles her, må blive vidt udbredt så hurtigt som muligt. Bogen har hermed mine varmeste anbefalinger. Tove Mejdahl BOGDATA Maiken Bjerg og Charlotte Jensen: ”Smerter hos børn – Indsigt, mestring, lindring”. Frydenlund, 2014. 350 sider. 299 kr. PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 23 › DEBAT Bidrager til forvirringen En kommentar til artiklen ”Må ikke? Må godt!” – om psykologers ret til/mulighed for at diagnosticere, Psykolog Nyt 1/2015: Ifølge artiklen skulle det hermed én gang for alle være slået fast, at psykologer har lov til at stille diagnoser. En konklusion, der tager sit afsæt i Sundhedsministeriets bekendtgørelse, hvor specialpsykologer i såvel Voksen- som Børne- og Ungdomspsykiatrien betragtes som kvalificerede gennem deres specialuddannelse til at varetage diagnosticering. Umiddelbart lyder dette meget besnærende, men det er desværre også noget misvisende, hvis man deraf foranlediges til at tro, at vi som psykologer hermed har Sundhedsstyrelsens blåstempling til at diagnosticere, blot vi har kompetence og erfaring. Med hensyn til punktering af myter giver artiklen ikke væsentlig større klarhed end tidligere, men synes tværtimod at bidrage til yderligere forvirring og uklarhed om diagnosticering i kraft af sin argumentation. Således indikerer artiklen en beføjelse til at diagnosticere, der ligger væsentligt ud over bekendtgørelsens retningslinjer, hvilket især skyldes artiklens afsnit, hvor det anføres, at privatpraktiserende psykologer i princippet med rette uddannelse og erfaring også har lov til at diagnosticere. Med denne argumentation udbredes psykologers diagnosticerings beføjelser markant. Der udlægges tre forhold i artiklen, som er udokumenterede og misvisende: 1) At psykologers diagnosticeringsbeføjelser er anderledes og større end tidligere i kraft af specialpsykologuddannelsens gennemførelse. 2) At psykologer er sundhedspersonale. 3) At klageinstansen af- SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 hænger af, hvad psykologer beskæftiger sig med, og ikke hvor de er placeret – deres ansættelsessted. Nærlæsning af specialpsykologens beføjelser (jf. 1) tegner et billede af psykologers ret til at diagnosticere, som ikke er grundlæggende anderledes end tidligere. Selv om specialpsykologer er særligt kvalificerede med hensyn til diagnostik, har denne kompetence eller mulighed for diagnosticering også tidligere gjort sig gældende og under præcis samme forudsætning: at beføjelsen var uddelegeret af en behandlingsansvarlig overlæge. Således er der ikke noget nyt under solen, hvad angår mulighed for diagnosticering. Det fremgår heller ikke af lovgivning, bestemmelser og notater, at der hermed er opnået særlige rettigheder, der også gælder uden for en ansættelse i sundhedsvæsnet. Grundlæggende er psykologer ikke sundhedspersonale, hvilket fremgår af, at vi er autoriserede af Psykolognævnet og ikke af Sundhedsstyrelsen. Da psykologer ikke er autoriseret af sundhedssystemet, har psykologer principielt heller ikke ret til at diagnosticere i medicinsk forstand – dvs. i henhold til gældende sygdomsklassifikation. Specialpsykologens – såvel som andre former for hospitalsansatte psykologers kompetence – er alene betinget af ansættelse inden for sundhedssystemet og uddelegering fra behandlingsansvarlig overlæge. Af lovgivningen på sundhedsområdet fremgår det: ”§ 1. Patientombuddet, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed”. Heraf følger, at klager over sundhedsfaglig virksomhed udøvet af psykologer kun vil omfatte psykologer, der arbejder i sundhedsvæsnet, hvilket man jo i sagens natur ikke gør som privatpraktiserende psykolog. Overordnet set vil det således være en fejlslutning, hvis man tager udmeldingen i Psykolog Nyt for pålydende og dermed tror, at psykologers ret til at diagnosticere én gang for alle er slået fast. Hermed syntes artiklen mere at biddrage til uklarhed og forvirring mere end at skabe klarhed. Ole Katz, Marianne Verdel, Hanne Ytting, Marianne Schubart, Lone Kildemoes & Dorthe Bredesen Kilder: 1. Notat vedr. rammer for specialpsykologers funktion. Tiltrådt på regionernes psykiatridirektørmøde 28. oktober 2011. 2. Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsy kiatri og psykiatri, Sundhedsstyrelsen, 25. november 2010. DEBATINDLÆG – må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. › DEBAT Kommentar Det er helt korrekt: artiklen i Psykolog Nyt præsenterer ikke som sådan en nyhed – andet end at den dog har et indhold, der er nyt for mange, herunder også mange psykologer. Som jeg beskrev i lederen i Psykolog Nyt 4/2015, belæres psykologistuderende om, at psykologer ikke (under nogen omstændigheder) må diagnosticere, og det vigtige ærinde her er at gøre op med den myte. Jeg læner mig i det følgende op ad foreningens juridiske ekspertise, men understreger, at dette emne i høj grad også handler om kultur (selvforståelse) og politik. I mange sammenhænge ville sundhedssystemet bryde sammen og klientbehandlingen lide ubodelig skade, hvis psykologer – som vitterlig har kompetencerne – blot skulle afvente andres diagnosticering. Ikke mindst i psykiatrien er det at stille diagnoser et fælles anliggende for psykiatere og psykologer. Specialpsykologer og specialpsykologbekendtgørelsen: Bekendtgørelsen beskriver en række kompetencer, som specialpsykologer har opnået via deres uddannelse, men det er rigtigt, at alle autoriserede psykologer i princippet kan have det samme behandlingsmæssige ansvar og de samme faglige opgaver, som bekendtgørelsen beskriver. Så beføjelserne er ikke med bekendtgørelsen blevet større, men peger på en række kerneområder for specialpsykologerne, som de via deres uddannelse er blevet opkvalificeret til at varetage. Psykologer som sundhedspersonale: Vi støder undertiden på den opfattelse, at psykologer grundlæggende ikke er sund- hedspersoner og derfor ikke må diagnosticere, fordi de ikke er omfattet af autorisationsloven. Imidlertid forholder det sig sådan, at en autoriseret psykolog ansat i sundhedsvæsenet, som udfører opgaver efter sundhedsloven, betragtes som sundhedsperson, jf. sundhedslovens § 6. Den omstændighed, at de er autoriseret af Psykolognævnet (under Socialministeriet), ændrer ikke ved deres status som sundhedspersoner. Med hensyn til klageadgangen gælder det for psykologer, som har deres virksomhed i sundhedsvæsenet, at klager kan indbringes for Patientombuddet. Som det fremgår af Psykolognævnets hjemmeside, kan også en privat praktiserende psykologs arbejde betragtes som hørende under sundhedsvæsenet: ”Det afgørende for, om der er tale om fagligt virke inden for eller uden for sundhedsvæsenet, er psykologens arbejdsopgaver og ikke psykologens ansættelsesforhold. (…) Denne virksomhed kan således udføres fx på et hospital eller i privat praksis.” Vi må medgive, at der er tale om kompliceret stof med lovgivning og bekendtgørelser, det er nemt at fare vild i. Men artiklens hovedærinde var ikke at gå dybt ind i juraen, men kaste lys over et forhold, der er ubekendt for mange. Eva Secher Mathiasen PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 25 › MINDEORD Jette Jantzen død Vores tidligere kollega på Psykologcentret Trekanten i København, Jette Jantzen, døde 13. december 2014, 60 år gammel. Jette blev cand.psych. i 1988 med et speciale om objekttab i barndommen. Hun arbejdede på Askovgården allerede som studerende og fortsatte der som færdiguddannet psykolog frem til 1995. Først i den psykologiske voksenrådgivning, derefter med sårbare unge, bl.a. unge med spiseforstyrrelser. Trekanten var Jette en del af næsten fra dets grundlæggelse i 1985, hvor Louise Højlund stod i spidsen for en flok psykologer og studerende, blandt dem Jette. Det var dengang, klienter betalte efter indtægt. Fra 1995 praktiserede Jette som autoriseret psykolog udelukkende på Trekanten og lagde et stort fagligt engagement. På Trekanten havde man tidligt etableret psykologisk krisehjælp som fast tilbud i forhold til vold, trusler og chokerende begivenheder i arbejdslivet. Jette var efterfølgende med til at udvikle et supplement til kriseberedskabet, bl.a. målrettet de langtidsbelastninger, som viste sig i tiltagende grad i arbejdslivet. Jette lagde endvidere et stort arbejde i og var en ledende repræsentant for Trekanten i tilpasningen af centrets samarbejde med det offentlige gennem flere kommunale reformer. Jette betegnede fagligt sig selv som eklektisk. Hun arbejdede ikke primært metodisk, men med udgangspunkt i selve relationen, dvs. med kontakten og i samtalens naturlige form. Jette var menneskeklog og brugte denne evne i sin praksis. Hun havde i korte som lange forløb en god kontakt med sine klienter – en del kom til hende gennem rigtig mange år. Jette rettede i arbejdet med mennesker, der havde mistet, også altid opmærksomheden i retning af taknemmelighed. Vi har haft mange års godt samarbejde med Jette og delt sorger og glæder om mangt og meget i tidens løb, fået sparring og diskuteret. Vi kan bestemt sige, at vi er taknemmelige for at have haft hende som kollega og ven. Jette fik inden sin død selv lukket sin praksis ned, også gennem en direkte kommunikation med de klienter, hun havde set længe. Hun efterlader sig mand, to døtre og svigersønner samt et lille barnebarn. Merete Rasmussen og Mette Bendixen Iben Theilgaard død Cand.psych. Iben Theilgaard er død 17. januar, 63 år gammel. Hun blev uddannet psykolog i 1982 og har i sit psykologvirke altid været beskæftiget med børne- og ungeområdet. Iben arbejdede først med privat plejebarn, dernæst ved familieafdelingen Brøndby Kommune, efterfølgende på behandlingshjemmet Nebs Møllegaard, herefter ved Frederikssund døgnbehandlingstilbud for børn og unge og endelig ved Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland. I en længere periode var Iben også bestyrelsesmedlem ved opholdsstedet Lille Valbygaard og støttede på denne måde op om et professionelt døgnbehandlingsmiljø for børn og unge. Hun var specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykologi og optaget af såvel det individuelle psykoterapeutiske arbejde, som af det miljøterapeutiske arbejde i et døgnmiljø. Hun var en psykolog, der med stor kundskab, dyb omhu og ægte interesse forvaltede sit fag. Som datter af en kendt psykolog trådte Iben sine egne faglige stier og var højt respekteret for det. SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 Mennesker med hjælp behov, store som små, mødte i Iben den hjælp, de efterspurgte, i form af fagligt, professionelt og menneskeligt nærvær og tilstedeværelse. Iben døde alt for tidligt efter i årevis at have kæmpet med cancersygdom, men i den tid hun var her i livet sammen med os, var det et privilegium at have hende som kollega og ven. Iben udviste i sit sygdomsforløb en beundringsværdig ro og glæde over livet, og hun var i sine relationer med mennesker og verden i det hele taget dybt genuin. Iben vil blive husket for på en stille, præcis og insisterende facon at være i verden med visdom, varme, kærlighed, humor og udholdenhed. Vores tanker og varme medfølelse går til hendes mand, deres børn og børnebørn, samt øvrige familie. Birgitte Bjørnild, Inge Sørensen og Annette Anbert › MØDER & MEDDELELSER Kredse Kreds Nordjylland › Fyraftensmøde Sidste nyt fra OK15-forhandlingerne, der lige er overstået. Chefkonsulent i Dansk Psykolog Forening, cand.oecon. Niels Kjeldsen, holder oplæg, som særligt berører de på dette tidspunkt netop overståede overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Derudover lægges der vægt på lønvilkår i kommuner og Region Nordjylland. Hvorfor ser overenskomsten ud som den gør? Hvordan kan du selv påvirke din løn? Tid og sted: Tirsdag 24. marts 2015 kl. 17.00-19.30 i Magisterforeningens lokaler, Østerågade 19, 3. sal, Aalborg (over Jensens Bøfhus). Kredsstyrelsen Selskaber Selskabet for Børnesagkyndige Psykologer › Fyraftensmøde Selskabet inviterer til fyraftensmøde torsdag 23. april 2015 kl. 17.30-19.30 med emnet ”Hvad er en god erklæring”. Rikke Schwartz, medlem af Psykolognævnet, holder oplæg og inviterer til en drøftelse af ”den gode nok erklæring” med fokus på: 1) Beskrivelse af samspilsobservation. 2) Beskrivelse af undersøgelsens formål. 3) Sammenhæng mellem præmisser og konklusion i erklæringen. I pausen: sandwich og drikkevarer. Af hensyn til forplejning skal tilmelding ske senest 16. april 2014 til Helge Kolodziej, [email protected]. Selskabsstyrelsen Dansk Retspsykologisk Selskab › Generalforsamling Selskabet holder medlemsmøde og ordinær generalforsamling mandag 4. maj 2015 klokken 11-15 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Dagens tema er psykologfagligt arbejde med organiseret kriminalitet med fokus på de udfordringer, der ligger i psykologisk arbejde med rehabilitering af kriminelle, bl.a. i Exit-programmet. Deltagelse er gratis. Af hensyn til traktementet bedes du tilmelde dig senest 20. april til Iris Dam, [email protected]. Forslag, der ønskes behandlet, skal sendes til Iris Dam senest 6. april 2015. Se www. retspsykologi.dk for mere info. Selskabsstyrelsen Børne- og Familiepsykologisk Selskab › Spændende fyraftensmøderække 2015 Fælles overskrift er: ”Forskellige metoder & opmærksomheder i det kliniske arbejde med børn & unge”. 23. marts kl. 17-20: Hvordan kan seksuelle overgreb mod børn forebygges? v/Maria Nannestad & Pernille Knudsen. 16. april kl. 18-21: Supervision af andre faggrupper, v/Dorte Nissen. 4. juni kl. 18-21: Fødselsdepression: en risikofaktor for relationen og barnets socio-emotionelle udvikling? v/Johanne Smith Nielsen. 9. september kl. 17-20: Intensive interaction, v/Ditte Rose Andersen. 6. oktober kl. 17-20: Mentalisering, v/ Anne Blom Corlin. 10. november kl. 17.30-20.30: Mindfulness med børn & unge, v/Sabrina Leoni. For flere oplysninger på selskabets hjemmeside på www.dp.dk. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø. Pris for 1 fyraftensmøde: 50 kr. for medlemmer & 125 kr. for ikke-medlemmer. Pris for alle 6 fyraftensmøder: 200 kr. for medlemmer & 500 kr. for ikke-medlemmer. Tilmeldingsfrist: 2 dage før fyraftensmødet (efter først til mølle-princippet) af hensyn til plads og forplejning. Tilmelding foregår via mail til tinamoellmann@ hotmail.com. Selskabsstyrelsen Øvrigt Center for Analyse af Børnetegninger › Flygtningebørn og tegninger CAB inviterer til Stormøde lørdag 14. marts 2015 kl. 13 til 16. Emnet er: Flygtningebørn og deres tegninger. Psykolog Else Ryding og socialrådgiver Tanja Weiss fra Oasis fortæller med udgangspunkt i nogle familie-cases om familiernes og børnenes baggrund, hvilke belastninger og voldsomme oplevelser de har været udsat for, hvordan børnene oplever det og forsøger at klare sig. Sted: VUC, Nybrovej 114, Kgs. Lyngby, lokale 070 i sydfløjen. Gratis for medlemmer af CAB. Gæster 70 kr. Kaffe og te kan købes. For yderligere oplysninger henvises til www.cab-boernetegninger.dk. Lone Søndergaard Sex & Samfund m.fl. › Hertoft-eftermiddag Torsdag 26. marts 2015 kl. 16-18 afholder Sex & Samfund, Dansk Forening for Klinisk Sexologi & Sexologisk Forskningscenter, AAU, møde på Psykiatrisk auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej (opgang 61a), København. Fri adgang. Emnet er ”Besat af kærlighed – seksuel magi og kønnets magt i Afrika”, v/Christian Groes-Green, lektor på RUC. Vi kan ikke sove, spise eller tænke. Vi er forelskede. Eller er vi i virkeligheden forheksede? Modsat herhjemme er det flere steder i Afrika en udbredt opfattelse, at erotisk besættelse er en del af menneskelivet. Mere info: www.sexogsamfund.dk. Christian Graugaard FUUP › Netværksmøde Der afholdes netværksmøde for psykologer, der arbejder i Forum for UngdomsUddannelsesPsykologer (FUUP). Tid: 26. marts 2015 kl. 9.15-15.30. Sted: Esbjerg. Husk tilmelding senest 9. marts 2015. Se programmet på www.FUUP.dk. Helga Aalling PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 27 › DANSK RUBRIKANNONCER PSYKOLOG FORENINGS KURSER Kurser med ledige pladser og opstart i april og maj måned! ›3.17. Psykologen som konsulent Tid og varighed Torsdag 9. april – fredag 10. april 2015. Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.900,- ekskl. moms. Underviser Vibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi. Godkendt til Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi og pædagogisk psykologi, 3.17., 12 timer. Kursusnr.: 150317 ›17.4. Med organisationen i fokus Tid og varighed Mandag 20. april – tirsdag 21. april og mandag 22. juni – onsdag 24. juni 2015. Varighed: 30 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 9.500,- ekskl. moms. Undervisere Vibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi. Lone Willer Holm, cand.psych., specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Ny ordning Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 17.4., 30 timer. Kursusnr.: 151704. ›3.4. Naturlige og komplicerede sorgreaktio- ner ved tab hos voksne (Erstatter sorg og krise hos voksne) Tid og varighed Onsdag 22. april – torsdag 23. april 2015. Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.900,- ekskl. moms. Underviser Maja O’Connor, cand.psych., ph.d. Postdoc i klinisk forskning ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Godkendt til Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer. Kursusnr.: 150304 ›10.2. Assessment – Syste- matisk klinisk udredning og vurdering (Erstatter assess- Se for flere informationer på www.dp.dk – kursusprogram 2015. Samlet varighed: 48 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris Samlet pakke: 14.500,- ekskl. moms. Modul I: 1.950,- ekskl. moms. Modul II: 6.600,- ekskl. moms. Modul III: 7.300,- ekskl. moms. Se undervisere under de enkelte moduler. Godkendt til Voksenmodulet – fælles for specialistuddannelserne på voksenområdet: 10.2., 6, 18, 24 eller 48 timer. ›Almen supervisionsteori (Erstatter supervisionsprocessens teori og metode) Tid og varighed Mandag 4. maj – onsdag 6. maj og onsdag 17. juni – torsdag 18. juni 2015. Varighed: 30 timer. Sted Arosgården, Århus. Eksternat. Pris 9.500,- ekskl. moms. Undervisere Claus Haugaard Jacobsen, cand.psych., ph.d., specialist- og supervisor i psykoterapi. Jan Nielsen, cand.psych., ph.d., specialist- og supervisor i psykoterapi. Godkendt til Fælles krav til alle supervisoruddannelserne: 19.2.4., 30 timer. Kursusnr.: 15194. ment og differentialdiagnostik) Samlet modul opstart den 24. april 2015. Kurset er opdelt i 3 moduler, som kan vælges uafhængig af hinanden eller samlet. OM KURSERNE Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2015. Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til kursussekretær Gitte Jensen, [email protected] eller Annette Gottlob, [email protected]. SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 › RUBRIKANNONCER Selskabet Interkulturel Psykologi Invitation: Seminar on Intercultural Psychology: “Diversity Management in Academic Teaching of Intercultural Psychology in Denmark /Europe” Friday the 10th of April 2015 from 10 am until 5 pm at Roskilde University, Roskilde In the future an increasing number of people including psychologists will be working in a multicultural context both in Denmark and abroad, which means that the acquisition of intercultural knowledge, competences and skills will be even more important than at present. During this seminar we will collect information about what currenlty is taking place at the universities at within the field of cultural and intercultural psychology. Furthermore, we will discuss programs which can provide reciprocal inspiration as well as inspire other educational institutions. Also, present possibilities of exchange, collaboration and synergies can be brought up during the seminar. The overall objective of the seminar is to create a forum in which Intercultural Psychology, Transcultural Psychology and Cultural Psychology, in education and practice, can be presented, debated and developed. The seminar will consist of presentations by educators from different universities on Intercultural Psychology. This will be followed by the keynote speaker Ulrike de Ponte, Regensburg, Germany. She will discuss a study programme in Intercultural Psychology and ethnic diversity. Afterwards experienced practitioners will facilitate workshops on practices related to Intercultural Psychology. Registration and further information: http://www.dp.dk/decentrale-enheder/ selskabet-interkulturel-psykologi/forside/arrangementer/ Deadline for registration: Tuesday the10th of March, 2015. The price is 300 DKK, 100 DKK for students. Arranged by: A group of university researchers and teachers in Denmark, engaged in Intercultural Psychology in collaboration with members of SIP and task force on Cultural and Ethnic Diversity (EFPA). 3-årig videreuddannelse i Integrativ gestaltterapi – IGP, v. Mikael Sonne Integrative Gestalt Practice (IGP) er integrerende og integrativ og omfatter centrale gestalt grundelementer, som man vil kunne genfinde i forskellige terapiretninger, så som EFT, CFT, tredje generations mindfulness-baseret kognitiv terapi, kortitidsdynamisk samt eksistentiel psykoterapi. IGP implicerer et integreret psyke-soma perspektiv og samtænker gestalt og integral perspektivisme. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening med flg. til specialistuddannelsen i psykoterapi: Specialiseringsmodulet, 90 timer Personligt udviklingsarbejde, 96 timer Supervision, 100 timer Start: d. 27. august 2015 Sted: Kursuscentret v. Skanderborg, 6 årlige 3-dages internatkurser. Pris pr år: 24.800 kr. plus logi 4.600 kr. Kursusleder: Mikael Sonne, specialist & supervisorgodkendt Kontakt: [email protected] - læs mere på www.gestalt.dk Psykologlokale udlejes Stort tiltalende lokale i samarbejdspraksis udlejes. Vi er 8 psykologer i et velfungerende fællesskab. Vi er centralt placeret i forhold til offentlig transport og P-plads-mulighed. Kontakt: Brita Collaitz, 2245 0403 www.psykologcentret35.dk OBS! 15 uddannelsesstillinger til Specialpsykolog i Børneog Ungdomspsykiatri med tiltrædelse 1. september 2015 opslås 20. marts 2015 på www.psykologjob.dk, i Psykolog Nyt og på www.specialpsykologuddannelsen.dk 2-årig specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi 2015/2016: 2-årig specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi 2015/2016: Voksen området (opstart april -15) B&U området (opstart marts Voksen området (opstart april-16) -15) Pris: 46.000,B&U området (opstart marts -16) Se www.kognitiv.dk under uddannelse og kurser Pris: 46.000,- Se www.kognitiv.dk under uddannelse og kurser Møllestien 52, 8000 Århus [email protected] Møllestien 52, 8000 Århus [email protected] 30 timers uddannelser på voksen og B&U området: 30 timers uddannelser på voksen og B&U området: Compassion-fokuseret terapi (CFT) Kognitiv adfærdsterapi og angstbehandling. Compassion-fokuseret terapi (CFT) Kognitiv adfærdsterapi Intro - B&U (angst og Kognitiv adfærdsterapi– og angstbehandling. depression). Kognitiv adfærdsterapi – Intro - B&U (angst og depression). Se www.kognitiv.dk under uddannelse og kurser Møllestien 52, 8000 Århus Se www.kognitiv.dk under uddannelse og kurser [email protected] Møllestien 52, 8000 Århus [email protected] København Centrum —————————————————————————————— Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge. Ring 21 64 44 08, eller se: http://lokaler.psykologkontakt.dk Lokaleleje i KBH og Aarhus 50-95 kr./t. www.phuset.dk Kliniklokale til leje i Hørsholm Kr. 3.950 pr. md. Evt. færre dage. Kontakt: 40 36 44 92 [email protected] PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 29 › RUBRIKANNONCER Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi inviterer til Årsmøde på Hotel Comwell Korsør Fredag den 29. og lørdag den 30. maj 2015 Temaet for årsmødet er ”FUNKTIONELLE LIDELSER, HERUNDER HELBREDSANGST” SAKT afholder årsmøde for selskabets medlemmer og andre interes serede med et varieret og spændende program. Foreningens general forsamling holdes i samme forbindelse. Det er femte år i træk, at SAKT afholder årsmøde med det overordnede formål at stimulere det kogni tive miljø i Danmark til fortsat udvikling og samarbejde. Hovedtaler: Internationalt anerkendte POUL SALKOVSKIS Professor of Clinical Psychology and Applied Science, Department of Psychology, University of Bath, UK “Explaining the Unexplained: Developing CBT for Medically Unexplained Symptoms and Long-term medical conditions” Program, tilmelding og pris: Se det fulde program og hvordan du tilmelder dig på www.sakt.dk, email: [email protected]. Andre oplægsholdere på årsmødet: • Charlotte Rask, overlæge og Tua Preuss, psykolog – Workshop om behandling af unge med funktionelle lidelser – Forsknings klinikken for Funktionelle Lidelser, Århus Universitetshospital. • Elsebet Steno Hansen, ledende overlæge, Peter Dalsgaard, psykolog og Mette Nygaard Jensen, afdelingssygeplejerske – Workshop om gruppebehandling af helbredsangst – Liaisonklinikken, Nannasgade, Psykiatrisk Center København. • Mathias Skjernov, ph.d. studerende og afdelingslæge Ph.d. projekt – design og monitorering af RCT-studie, kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling af helbredsangst – Klinik for Liaisonpsykiatri i Køge. • Derudover vil vi gerne invitere medlemmer, der er i gang med forskningsprojekter eller nye behandlingstiltag inden for den kognitive referenceramme til at melde sig som oplægsholdere til korte orienterende postersessions. Prisen for SAKT-medlemmer: 2.950 kr. med overnatning/ 2.450 kr. uden overnatning. 3.450 kr. med overnatning/ 2.950 kr. uden overnatning. SAKT-medlemmer, der kører i bil over Storebæltsbroen, får refunderet broafgiften. DISPUK TRIAL BASED COGNITIVE THERAPY Narrative og poststrukturalistiske perspektiver 2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I NARRATIV PSYKOTERAPI Gæstelærere 2015: Todd May & John Winslade 18 dages undervisning samt 8 dage i læsegrupper pr. år. Holdstart i Snekkersten den 19. marts 2015 Kursusnr. 790-15 Holdstart i Århus den 18. januar 2016 • Kursusnr. 791-16 AUTORISATIONSGRUPPE FOR PSYKOLOGER, PSYKIATERE & LÆGER MED CAND.PSYCH. ANNE ROMER 14 mødedage, kl. 9-16, svarende til 86 timer, som konverteres til 40 timer i forhold til autorisationskriterierne Holdstart i Snekkersten den 17. marts 2015 Kursusnr. 780-15 HVORDAN KUNNE MAN LEVE? DISPUK’s 25 års jubilæum på Kreta 6 intense dage med oplæg af Svend Brinkmann, Steen Nepper Larsen, Todd May, John Winslade, Robert Whittaker, Carol Gilligan, James Gilligan, Frank Barrett, Allan Holmgren og Anette Holmgren Afholdes den 22.- 29. august 2015 (uge 35) på Kreta Kursusnr. 800-15 Nordens narrative uddannelseshus www.dispuk.dk SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 kvartside -psykolognyjan2015.indd 1 Pris for ikke-medlemmer: 19-02-2015 12:07:11 En ny model til at ændre centrale tanker på en eksperimentel og engagerende måde Forelæsning med Irismar Reis de Oliviera. Md., PhD, professor i psykiatri. Department of Neurosciences and Mental Health, federal University of Bahia, Brazil. Målgruppe: Alle der arbejder med psykoterapi og er interesserede i ny udvikling indenfor psykologisk behandling Tid: 28. maj 2015 kl. 13.00-15.00 Sted: Sigurdsgade 26, 2200 København N – Auditorium CO60/C160 (Professionshojskolen Metropol) Pris: 110 kr. - 1.610 kr. for eksterne Irismars model er en ny strategi, som gør det lettere at arbejde med automatiske tanker. Vedvarende negative overbevisninger er en risikofaktor i udviklingen af psykiske sygdomme. Irismar har udviklet en model, der bygger på de oprindelige elementer i kognitiv terapi og tilføjet nye og kreative strategier. Han demonstrerer hvordan klienten ”fører en sag” mod sine egne nedbrydende tanker ved hjælp af kognitive metoder. I TBCT engageres klienten til at stille op for sine egne rettigheder, komme af med destruktive processer og kæmpe for de konstruktive tanker. Program og tilmelding: kursusportalen.plan2learn.dk (søg efter Irismar). Tilmeldingsfrist d. 5. maj 2015 Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi › STILLINGSANNONCER SUPERVISIONSGRUPPE FOR ORGANISATIONSPSYKOLOGER Form og indhold: Supervision af deltagernes egne medbragte sager. Oplæg, øvelser og præsentation af teorier/metoder/modeller af relevans for de præsenterede problemstillinger. Introduktion til og træning i forskellige supervisions- og refleksionsmetoder. Læsning af relevant litteratur. Teoretisk ramme: Systemisk/psykodynamisk/ organisationsteoretisk. Supervisor: Lone Willer Holm, cand.psych. aut., HD (O), specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. Psykodynamisk og systemisk/narrativ efteruddannelse i DK og udlandet. 22 års erfaring med organisationspsykologiske opgaver i privat og offentligt regi som både intern og ekstern konsulent. Akkrediteret executive coach. Underviser på CBS, Lægeforeningens lederkurser, på ”Design & Drive” (A&O- specialistuddannelse) og i Dansk Psykologforening. Deltagere: Psykologer på vej mod autorisation eller specialistgodkendelse. Gruppens størrelse vil være max. 5 personer. Få pladser ledige. Praktisk: Omfang: 10 dage af 6 timers varighed. Sted: Ryvangs Alle 68, 2900 Hellerup. Datoer: 24/4, 29/5, 26/6, 27/8, 25/9, 30/10, 27/11-2015 og 29/1, 26/2 og 18/3-2016 . Tidsrammen er kl. 8.30-15.00. Pris: Kr. 20.000 inkl. kaffe/the og frokost, mens ekskl. moms. Tilmeldingsfrist: 13/3-2015. Tilmelding og/eller yderligere informationer: Mail: [email protected] eller mobil: 21282247 WWW.WILLER-ERHVERVSPSYKOLOGI.DK Hesteassisteret terapi, coaching og læring 1-årig eŌeruddannelse for psykologer Ny eŌeruddannelse Ɵl psykologer (og andre med Ɵlsvarende baggrund) med henblik på at styrke deltagernes psykologfaglige færdigheder gennem inddragelse af heste i arbejdet. Målet er at uddanne den enkelte deltager Ɵl selvstændigt at kunne ƟlreƩelægge og gennemføre behandlings- og udviklingsforløb, assisteret af heste. Uddannelsen forløber over 7 x 2½ dages internatophold på Nordic Park i Nordsjælland. Uddannelsesprogram og Ɵlmelding på www.hesteassisteret.dk PSYKOLOGISK PÆDAGOGISK CENTER 2 Psykologer til Psykologisk Pædagogisk Center, guldborgsund kommune Psykologisk Pædagogisk Center er organiseret under Familie og forebyggelse i Guldborgsund Kommune. Centret løser opgaver inden for social- og skolelovgivningen. Personalet består af psykologer, specialkonsu-lenter, sprog-/talekonsulenter og kontor- og servicepersonale (ca.30 medarbejdere) På centret er ansat 18 Psykologer. De er fordelt på 2 grupper. En gruppe på 9 områdepsykologer fordelt på 3 områder og en gruppe på 8 psykologer, der primært løser opgaver inden for sociallovgivningen, herunder va-retager en eller flere specialistfunktioner. Den ene af stillingerne skal primært løse opgaver indenfor sociallovgivningen, med tjenestested på PPC i Nykøbing F. Den anden stilling er som områdepsykolog, hvor den primære opgave er varetagelsen af den pædagogiske psykologiske konsulentfunktion på skoler og daginstitutioner i område Nord. Vi søGEr PsyKoloGEr mED iNtErEssE For: • det tværfaglige samarbejde • og gerne med erfaring med psykologiske undersøgelser • konsulent-, rådgivnings- og supervisionsopgaver • det forebyggende arbejde • at arbejde ud fra en ressource- og relationsorienteret tænkning • psykologisk behandling af børn, unge og voksne • lyst til at arbejde med fornyelse og udvikling Vi tilbyDEr: • engagerede og veluddannede kolleger • en organisation i løbende udvikling • et godt tværfagligt samarbejde • løbende supervision Ansøgere med autorisation vil blive foretrukket. såfremt autorisation ikke haves, tilbyder vi 2 timers ugentlig supervision ved autoriserede psykologer. løn og arbejdsforhold i henhold til gældende overenskomst. Centralt på Gammel Kongevej stort dejligt lokale til leje pr. 1. maj 2015 Stort møbleret lokale (24m2) til leje i meget velindrettet og professionel psykologpraksis på Frederiksberg. Elevator, separat dørtelefon til lokalet og andre gode faciliteter – også velegnet for organisationspsykolog eller andre specialer. Se lokalet på info-filmen på www.psykologpraksissen.dk yderligere oplysninger kan indhentes hos leder PPC psykolog lisbeth sten Jensen tlf.: 54 73 29 50 eller hos tr. psykolog Anita bruun tlf.: 54 73 29 50 Ansøgning stiles til Psykologisk Pædagogisk Center, Niels Hemmingsensvej 4,4800 Nykøbing F. senest mandag d.23. marts 2015. Skriv lidt om dig selv og send til: [email protected] PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 31 › STILLINGSANNONCER EPILEPSIHOSPITALET Psykolog søges til Epilepsihospitalet Engageret psykolog med interesse for børneneuropsykologi søges til en tidsbegrænset stilling på Epilepsihospitalets Neuropsykologiske afdeling pr. 1. maj 2015 eller snarest derefter. Vi søger en kollega til vores gruppe af psykologer på Børneafdelingen, hvor vi varetager psykologopgaver på Børneafdelingen og Børneskolen. Du skal udføre neuropsykologiske vurderinger af børn primært i alderen 3-16 år og deraf afledte opgaver som rådgivning, psykoedukation og rapportering til barnets forældre og kommunale netværk. Vores fokus er på afhjælpning af det enkelte barns psykosociale vanskeligheder i relation til epilepsisygdommen. Vi arbejder derfor både monofagligt og tværfagligt med interne og eksterne samarbejdspartnere. Arbejdet omfatter følgende opgaver Neuropsykologisk testning, udredning og vurdering. > Rådgivning og vejledning af pårørende. > Støttende samtaler med patienter. > Pårørendesamtaler. > Supervision af andre faggrupper. > Afrapportering til lokale instanser. > Deltagelse i ugentlig, tværfaglig konference på afdelingen. > Deltagelse i videreuddannelse. > Deltagelse i ugentlig tværfaglig postgraduat undervisning. > På sigt: Deltagelse i faglige netværk, nationalt og internationalt. > Undervisning og formidling internt og eksternt. Vi tilbyder > en fagligt meget engageret gruppe, 10 psykologer i alt, heraf 5 psykologer på børneområdet > godt kollegialt fællesskab > godt kollegialt samarbejde og faglig sparring > engagerede samarbejdspartnere > et særdeles meningsfuldt arbejde med fokus på barnets behov > mulighed for supervision med henblik på autorisation eller specialistuddannelse > fast stilling, 37 timer ugentligt. > Vi ønsker en psykolog, som er fagligt nysgerrig > finder arbejdet med børn og deres familier spændende > bidrager til det faglige fællesskab > søger og deler faglig viden > er glad for at samarbejde > har mod til at møde udfordringer > har lyst til at indgå i vores kollegiale fællesskab. Vi ser gerne, at du søger online via www.filadelfia.dk. Alternativt kan ansøgningen, vedlagt oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og med relevant dokumentation, sendes til personalekonsulent Charlotte Bertelsen, Filadelfia, Kolonivej 1, 4293 Dianalund. > Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder Børge Jensen 2143 6611, psykolog Tina Grøndal Olsen 5827 1086. Der kan endvidere henvises til hjemmesiden: www.filadelfia.dk Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansøgningsfrist den 20. marts 2015. Samtaler forventes afholdt i uge 13. Vi ser gerne, at du har autorisation og erfaring med udredning fra fx PPR eller psykiatrien, men det er ikke en betingelse. www.filadelfia.dk Filadelfia: Epilepsihospitalet, Forskning, Neurorehabilitering, Neurofysiologi, Søvnklinik, Laboratoriet, Skoler, Botilbud, Værkstedscenter, Konferencecenter, Specialrådgivning og Diakoni SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 › STILLINGSANNONCER Scleroseforeningen søger psykolog ml. 14 og 18 timer Er du interesseret i at arbejde indenfor det sundhedspsykologiske felt Psykolog Erfaren psykolog indenfor børne- og familiearbejdet, gerne på specialistniveau og med supervisoruddannelse, søges til nyetableret Familieenhed i Børne- og Ungerådgivningscentret (BURC). Familieenheden skal udvides med en kompetent og erfaren psykolog for at sikre kapacitet til løsninger af opgaver, samt supplere psykologgruppens samlede undersøgelseserfaringer og kompetencer. Familieenheden er en tværfaglig afdeling bestående af 4 psykologer og 9 familievejledere. Psykologernes primære opgaver samler sig om psykologiske undersøgelser, behandling og supervision. Derudover er der tværfaglige opgaver i Centeret i forbindelse med borgerrettede aktiviteter og projekter, fx forældrekurser og gruppeforløb mm. STATSFORVALTNINGEN SØGER BØRNESAGKYNDIGE RÅDGIVERE TIL AFDELING RINGSTED Vi søger to børnesagkyndige rådgivere, psykologer eller socialråd givere til det familieretlige kontor i Ringsted snarest muligt. Den ene eller begge kan være deltidsstillinger. ARBEJDSOPGAVER Børnesagkyndige ved Statsforvaltningen har som primære opgaver at » rådgive forældre i forbindelse med samarbejdsproblemer og uenighed om samvær, forældremyndighed, barnets bopæl m.m. » rådgive børn i forbindelse med barnets initiativret » oplyse barnets perspektiv ved at gennemføre samtaler med børn i den skolesøgende alder, når forældrene er uenige om barnets samvær, forældremyndigheden eller bopæl » indgå i tværfaglig sagsbehandling sammen med en jurist i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær » indgå i opgaver vedrørende overvågede samvær » Varetage samtalegrupper for børn og evt. deres forældre Alt med udgangspunkt i barnets perspektiv. ANSØGNING Hvis du er interesseret i stillingen, kan du læse det fulde stilling sopslag på Statsforvaltningens hjemmeside, https://golf.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=84270&DepartmentId=8103&MediaId=5 hvor du også kan søge stillingen. er der en stilling ledig som psykolog for Scleroseforeningen gennemsnitligt 14 til 18 timer om ugen. På længere sigt kan der blive tale om en forøgelse af timerne. Vi forventer at du kan lide at have mange bolde i luften, er udadvendt og samarbejdsorienteret. Arbejdet består primært af samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende. Derudover vil der blive tale om noget undervisning for medlemmer i lokalafdelingerne, og at du indgår i tværgående arbejdsgrupper i det omfang timerne tillader. Scleroseforeningen har 12 psykologer ansat på landplan, og du vil til daglig indgå i et team på 5 psykologer som er placeret på Mosedalvej i Valby. Teamet dækker hovedstadsområdet, Nordsjælland og Bornholm. Stillingen ønskes besat pr. 1.maj 2015 eller snarest derefter. Dine arbejdsopgaver er • Samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende • Tilrettelæggelse og afholdelse af kurser og undervisning for mennesker med sclerose og deres pårørende • Indgå i relevante arbejds/projektgrupper • Undervise/supervisere personale, der arbejder med mennesker med sclerose Vi forventer, at du • Har noget klinisk erfaring/ interesse for det sundhedspsykologiske område • Har lyst til at være en del af det psykologiske behandlingstilbud til mennesker med sclerose og deres pårørende • Har erfaring med/interesse for undervisning • Er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt • Har solide IT kundskaber • Er indstillet på en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, da der ind i mellem vil være tale om aften og weekendarbejde Vi tilbyder • Et fagligt og personligt udviklende arbejde • Deltagelse i et tværfagligt team på 12 psykologer på landsplan • Indgå i et engageret miljø i Scleroseforeningen • Løn på niveau med overenskomst mellem Danske regioner og Dansk Psykolog Forening med mulighed for tillæg efter kvalifikationer Ansøgningsfrist er d. 20.3.2015 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 15 og 16. Yderligere oplysninger kan fås hos ledende psykolog Mette Harpsøe Nielsen eller psykolog Dorte Larsen tlf. 36 46 36 46. Ansøgning sendes på mail til [email protected] Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbej der for indsamlede midler. Aktivite¬terne omfatter forskning, patientstøtte og information – samt drift af to specialiserede rehabiliteringshospitaler i Haslev og Ry, samt et feriecenter Dronningens Ferieby i Grenaa. Se også: www.scleroseforeningen.dk. PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 33 › STILLINGSANNONCER DØGNCENTRET SØGER PSYKOLOG: Døgncentret (DC) søger snarest muligt en psykolog, der sammen med vores nuværende psykolog og selvstændigt kan indgå i såvel forældrekompetenceundersøgelser som børneundersøgelser. Udover opgaverne med børn, unge og familier på vore institutioner, varetager vi opgaven for Aarhus kommune med at foretage forældrekompetenceundersøgelser ambulant. På Chr. d. IX´s børnehjem foretages udredninger indbefattende psykologiske undersøgelser. Døgncentret består af Akutinstitutionen Chr. den IX´s børnehjem (0-17 årige) samt Familiedøgninstitutionen Bethesda. DC har driftsaftale med Aarhus kommune med halvdelen af vore 28 pladser, og den anden halvdel fungerer som godkendt privat opholdssted - og benyttes af andre kommuner. Institutionerne ligger begge i Aarhus Nord med 2-3 km´s afstand. Der er godt 40 medarbejdere, som er socialpædagoger, socialrådgivere, psykolog og TAP samt tre afdelingsledere + forstander. Vi søger en psykolog med følgende kvalifikationer: • Autoriseret psykolog - gerne med specialistuddannelse. • Testerfaring i forhold til udredning af børn og unge samt af voksne i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser. • Erfaring fra arbejde med børn og familier og gerne erfaring med spædbarnspsykologi. • Kan varetage samtaleforløb med børn og unge. • Kan indgå i tværfagligt samarbejde i forbindelse med udredninger. • Kan tilføre psykologfaglig viden i det socialpædagogiske arbejde. Vi kan tilbyde: • Ansættelse i en udviklingsorienteret institution. • Fagligt engagerede kolleger. • Faglig sparring i tværfaglige teams. • Deltagelse i institutionens uddannelsesprojekt vedr. mentaliseringsbaseret pædagogik. Stillingen er på 25 timer ugtl. og perioden er pt. til den 31/122015 - med mulighed for yderligere timer og varighed. Deadline for ansøgninger er fredag den 20/03-2015 til middag, og samtaler afholdes forventeligt fredag den 27/03. Spørgsmål kan via DC´s hovednummer: 87-133848 rettes til psykolog Ida M. Nielsen, afdelingsleder Charlotte Vestergaard eller forstander Rune Meyer. Se også stillingsopslag på hjemmesiden: www.doegncentret.dk (under ”Om os”) Familiedøgninstitutionen Bethesda, Bethesdavej 31, 8200 Aarhus N, Tlf. 51 57 65 89 Akutinstitutionen Chr. d. IX’s Børnehjem, Reykjaviksgade 11, 8200 Aarhus N, tlf. 87 13 38 62 Døgncentret har driftsoverenskomst med Aarhus kommune – og er en selvejende institution tilknyttet LIVSVÆRK: www.Livsvaerk.dk › INDMELDTE & NYT JOB Stud.psych. Ida Kyhl Ibsen-Bjerget Stud.psych. Rikke Elkjær Pedersen Cand.psych. Vibeke Judith Isbrnndtsen Stud.psych. Trine Lund Pedersen Stud.psych. Maja Møllegaard Iversen Stud.psych. Josefine Amalie Petersen Stud.psych. Sigrid Schøning Jensen Stud.psych. Signe Pedersen Pilgaard Stud.psych. Thomas Martin Birkholm Jensen Stud.psych. Anne Kristine Prühs Stud.psych. Andreas Elleby Jespersen Stud.psych. Camilla Pihl Rasmussen Stud.psych. Morten Jørgensen Cand.psych. Julie Rau Stud.psych. Sascha Høffner Kjærup Stud.psych. Mathilde Rheder Stud.psych. Benedicte Kronberg Kristensen Stud.psych. Ida Niobe Rohde Stud.psych. Nina Fremmelev Kristensen Stud.psych. Heidi Larsen Stud.psych. Casper Lund Stud.psych. Majbrit Munk Madsen Stud.psych. Stine Karstoft Madsen Stud.psych. Emil Mathiasen Stud.psych. Louise Mathisen Cand.psych. Mariam Mellouli Cand.psych. Anna Teglgaard Simonsen Stud.psych. Carol Symphor Stud.psych. Jes Sølgaard Stud.psych. Christa Søndergaard Stud.psych. Mia Bergholt Thomsen Cand.psych. Dagfinn Mørkrid Thøgersen Stud.psych. Sarah Breilev Vinther Stud.psych. Julie E. Warberg Mohr Stud.psych. Birgitte Liv Møller Stud.psych. Ask Holm Nielsen Stud.psych. Inger Nielsen Stud.psych. Maja Nielsen Stud.psych. Rikke Marie Nielsen Stud.psych. Ida Holberg Lehmann Pedersen SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 Stud.psych. Silje Rosøy Nyt job › Offentlig ansættelse Cand.psych. Litte Frehr Kompetencecentret på CFD Gladsaxe Kommune Pr. 3.11.2014 Cand.psych. Marie Hammer Regionspsykiatrien Silkeborg Region Midtjylland Pr. 1.10.2014 Dansk Psykolog Forening Cand.psych. Louise Dalgård Hansen BFCK – Børnefamiliecenter – Bispebjerg, Københavns Kommune Pr. 1.10.2014 Cand.psych. Tabita Hejl Afd. For Rygmarvsskader Glostrup Kommune Pr. 22.10.2014 Cand.psych. Charlotte Maximilian Høgg Hjerneskadecenter Nordjylland Aalborg Kommune Pr. 1.11.2014 Mag.art. Helle Jeppesen Socialstyrelsen Social- og Integrationsministeriet Pr. 1.11.2014 Cand.psych. Christoffer Bøving Kølgaard Børneungecenter for Rehabilitering Region Hovedstaden Pr. 1.10.2014 Cand.psych. Charlotte Egsmose Larsen Børnefamiliehuset Kolding Kommune Pr. 1.10.2014 Cand.psych. Lisbeth Lykke Lindhardt Neurologisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark Pr. 1.10.2014 Cand.psych. Mette Richardt Misbrugscenter Djursland Djursland Kommune Pr. 20.10.2014 Cand.psych. Iben Fog Staal Sundhed og Forebyggelse Odense Kommune Pr. 20.10.2014 Cand.psych. Malene Suneson Retspsykiatrisk Klinik Rigsadvokaten Pr. 1.10.2014 Cand.psych. Lotte Sønderby Almen Psykiatrisk Afd. Middelfart, Region Syddanmark Pr. 2.10.2014 › Privat ansættelse Cand.psych. Maiken Håkonsson Aut. psykolog Niels Bagge Ringstedgade 10 4000 Roskilde Pr. 3.11.2014 Cand.psych. Mette Majgård Nørgård Kvindehjemmet Pr. 1.5.2014 › Selvstændig virksomhed Cand.psych. Tescha Maria Quist Psykolog Tescha Quist Mejlgade 19, 1. 8000 Aarhus C. Pr. 1.11.2014 Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tlf. 35 26 99 55. Mail: [email protected] Web: www.dp.dk Mandag-torsdag kl. 10-15 Fredag kl. 10-13 Direktør Marie Zelander Aarhus-kontoret Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C Tlf. 35 26 99 55. BESTYRELSE Formand: Cand.psych. Eva Secher Mathiasen [email protected] Tlf. 35 26 99 55 Cand.psych. Rie Rasmussen, næstformand [email protected] Tlf. 24 94 82 73 Cand.psych. Arne Grønborg Johansen [email protected] Tlf. 29 47 79 58 Cand.psych. Birgit Tamberg Andersen [email protected] Tlf. 51 14 01 18 Cand.psych. Camilla Wulf-Andersen [email protected] Tlf. 50 88 88 55 Cand.psych. Claus Wennermark [email protected] Tlf. 20 14 80 92 Cand.psych. Irene Christiansen [email protected] Tlf. 26 16 13 87 Cand.psych. Merete Strømming [email protected] Tlf. 35 35 20 94 Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen Børsen [email protected] Tlf. 50 55 10 66 Studenterrepræsentanter: Stud.psych. Kirstine Højgaard Dichmann [email protected] Tlf. 31 76 49 94 Stud.psych. Cecilie Schleicher [email protected] Tlf. 26 36 00 33 ETIKNÆVN Formand: Lisbeth Sten Jensen Næstformand: Jytte Gandløse Øvrige medlemmer: Henning Damkjær, Annitta Nordkvist Permin, John H. Toft Suppleanter: Mette Bentzen, Lotte Sønderby Telefonrådgivning Jytte Gandløse: Onsdage og fredage kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller mail: [email protected] PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2015 | SIDE 35 Sorteret Magasinpost SMP Årsdag for ledere 2015 Det handler om tillid Tid og sted: Fredag 8. maj 2015 Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K Deltagere: Ledere i DM, JA, DP, DDD og FAOD Program: 09.30 – 10.00 Kaffe og registrering 10.00 – 10.15 Velkomst Ingrid Stage, formand for DM 10.15 – 11.00 Tillidens filosofi – Hvad kendetegner tillidsforholdet? Postdoc Gry Ardal Printzlau, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 11.00 – 11.15 Pause 11.15 – 12.00 Rationalet bag tillidsreformen Professor Jacob Torfing, Institut for Samfund og Globalisering, RUC 12.00 – 13.00 Frokost 13.00 – 14.00 Erfaringer med tillidsreformen i Københavns Kommune Ph.d.-studerende Tina Øllgaard Bentzen, Institut for Samfund og Globalisering, RUC 14.00 – 14.10 Kaffe 14.10 – 14.55 Humor som værktøj til arbejdsglæde Foredragsholder Karen-Marie Lillelund 14.55 – 15.15 Tak for i dag Hanne Faurschou, formand for DP’s ledersektion og Birgith Sloth, formand for DM Leder Ordstyrer: Mogens Tanggaard, forhenværende redaktør på Magisterbladet Tilmeld dig senest 27. marts på dm.dk/kalender Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55 DM inviterer i samarbejde med Dansk Psykolog Forening, Forbundet Arkitekter og Designere, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrlægeforening endnu en gang til årsdag for ledere. I år er omdrejningspunktet tillid i ledelse.
© Copyright 2024