Ild i gamle huse Uden sygesikringsbevis Alt for få tilbud

20. februar 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening
4
Specialist
i CSR
Mærsks globale hovedkvarter ligger i København. Her står psykolog Annette
Stube i spidsen for virksomhedens bæredygtighed og sociale ansvar.
Side 4
Ild i gamle huse
Uden sygesikringsbevis
Alt for få tilbud
Ældre og seksualitet: Spændvid­
den i betydning og udtryk er stor,
også efter de 65 år.
Hvor går immigranter uden
opholdstilladelse hen, hvis de har
brug for en psykolog?
Kommunerne overser hyppigt
traumer hos flygtninge. Vigtige
tilbud er sparet væk.
SIDE 8
SIDE 12
SIDE 14
› LEDER
20. februar 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening
4
ve forrang i psykiatrien
ha
al
sk
ne
er
nt
tie
pa
e
en
Al
der rent faktisk virker.
gennem den behandling,
tid.
Fagkampene må være for
Specialist
i CSR
Mærsks globale hovedkvarter ligger i København. Her står psykolog Annette
Stube i spidsen for virksomhedens bæredygtighed og sociale ansvar.
SIDE 4
Ild i gamle huse
Uden sygesikringsbevis
Alt for få tilbud
Ældre og seksualitet: Spændvidden i betydning og udtryk er stor,
også efter de 65 år.
Hvor går immigranter uden
opholdstilladelse hen, hvis de har
brug for en psykolog?
Kommunerne overser hyppigt
traumer hos flygtninge. Vigtige
tilbud er sparet væk.
SIDE 8
SIDE 12
SIDE 14
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Sværere er det ikke
S
undhedsministeriet har for længst blåstemplet specialuddannede psykologers
mulighed for at diagnosticere patienter. Alligevel lever den falske myte videre
om, at psykologer ikke må dia­gnosticere. Med baggrund i den artikel,
Psykolog Nyt for nylig bragte om emnet, kan man spørge sig selv hvorfor.
Den sandsynlige forklaring er, at mange psykologer selv tror på den. Den tro får
de indpodet tidligt. En bachelorstuderende i psykologi skrev til os, at hun og hendes
medstuderende gentagne gange på universitetet bliver belært om, at diagnosticering
falder uden for en psykologs kompetenceområde og ikke må finde sted. Der ligger
øjensynlig en vigtig opgave både for foreningen og universiteterne i at ajourføre den
viden, kandidaterne går ud i verden med.
Gevaldige skub i den rigtige retning ses de mange steder i psykiatrien, hvor
specialpsykologerne indgår i samarbejde med psykiaterne, hvor de to faggrupper
anerkender hinanden og til gavn for patienterne på lige vilkår supplerer hinanden
med de forskellige kompetencer, de bringer med ind i samarbejdet.
Og nej, sådan ser det selvfølgelig ikke ud alle steder. Desværre udkæmpes der
stadig hist og her territorialkampe og strittes imod, og i mængden af psykiatere, der
udmærket kan se ideen med veluddannede specialpsykologer, støder vi undertiden
– men altså stadig sjældnere – på reminiscenser af en
tænkning, tiden burde være løbet fra.
Men naturligvis kan specialuddannede psykolo­
ger i psykiatrien både undersøge, behandle og dia­
gnosticere patienter. De har fem års forskningsbase­
ret træning i psykologiens grunddiscipliner, de har
særlig indsigt i psykens udvikling, psykopatologi,
kognition, psykoterapi, personlighedspsykologi,
socialpsykologi, efterfulgt af op til syv års videreud­
dannelse. Det er en stærk ballast og i øvrigt en bag­
grund, psykiatrien lige så lidt kan undvære, som vi
kan undvære speciallægerne i psykiatri.
Alene patienterne skal have forrang i
psykiatrien gennem den behandling,
der rent faktisk virker. Fagkampene
må være fortid. Sværere er det ikke,
vel?!
Eva Secher Mathiasen,
formand for Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
Fax: 35 25 97 37
E-mail: [email protected]
www.dp.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: [email protected]
Redaktion:
Claus Wennermark, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Layout og Tryk:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex.
Trykoplag: 10.250 ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk­ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forsidefoto: Nina Lemvigh-Müller
Annoncer 2015
Job- og tekstsideannoncer mv.:
DG Media, tlf. 33 70 76 94, [email protected]
Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet
Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):
Psykolog Nyt, [email protected], tlf. 35 25 97 06
www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’
Abonnement/2015: 1.350 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr.
6
7
8
Deadline
2/3
16/3
13/4
Udgivelse
20/3
10/4
To. 30/4
› BESKYTTET
Thi kendes for ret –
En kvindelig psykolog har fået en erstatning på en kvart million. Hun blev fyret under sin
graviditet, og arbejdsgiveren kunne ikke bevise, at fyringen skete på et sagligt grundlag.
I
Der skal være en konsekvens
Som ventet kom der i det ny budgetår igen
opgaver til institutionen, og få dage inde i
januar 2014 var man på institutionen nået
frem til, at man gerne ville tilbyde den
afskedigede psykolog genansættelse.
Det ønskede hun dog ikke under
indtryk af den belastning af rela­
tionen til arbejdsgiveren, som var
skabt af fyringen.
Undervejs i sagsforløbet har Dansk
Psykolog Forenings advokat forsøgt at
forlige sagen, men er blevet afvist af ar­
bejdsgiverens advokat. Derfor er sagen ført
til doms.
Sagen er en påmindelse om, at der er
medarbejdere, man som arbejdsgiver skal
være ekstra forsigtig med at afskedige.
Omfattet af særlige beskyttelsesregler er
fx tillidsrepræsentanter, ældre medar­
bejdere og gravide medarbejdere (eller
medarbejdere på barselsorlov). De kan
naturligvis opsiges, men efter funktio­
nærloven påhviler det arbejdsgiveren at
dokumentere, at opsigelsen sker af sag­
lige, objektive grunde – og ikke fordi de
netop er tillidsrepræsentanter, ældre eller
gra­vide.
For foreningen er sagen vigtig,
ikke alene fordi den indebærer, at
et medlem holdes skadesløs efter
en uretmæssig afskedigelse, men
fordi der er principper på spil. Ar­
bejdsmarkedet er reguleret, ansæt­
telsesforhold er understøttet af
lovgivning, også kvinder i an­
sættelse bliver gravide og fø­
der børn. Der skal være en
konsekvens af dette for en ar­
bejdsgiver, hvis denne ikke re­
spekterer sådanne vilkår.
modelfoto: Colourbox
januar 2015 har Dansk Psykolog For­
ening vundet en sag for en kvindelig
psykolog, som blev fyret under sin gra­
viditet. Arbejdsgiveren, en privat familiebe­
handlingsinstitution, var ikke i stand til at
bevise, at opsigelsen ikke skyldtes psykolo­
gens graviditet. Institutionen skal nu betale
en erstatning på godt 250.000 kr. samt sags­
omkostninger og renter, i alt 327.000 kr.
Psykologen var i april 2013 som helt ny­
uddannet psykolog blevet ansat på institu­
tionen, først med en gennemsnitlig ugentlig
arbejdstid på 15 timer, siden 30 timer. I ef­
teråret var hun på grund af sin graviditet sy­
gemeldt i et par uger og blev under sygemel­
dingen varslet ned i tid, ligesom de øvrige
ansatte. Forklaringen var, at der manglede
arbejde – en helt normal foreteelse sidst på
året, hvor man afventer nye kommunale bud­
getter. Efter et kort dyk blev der atter bevil­
get ophold fra det ny års begyndelse. I mod­
sætning til sine psykologkolleger blev den
gravide psykolog imidlertid opsagt, efter at
hun vendte tilbage.
Dansk Psykolog Forening bad på med­
lemmets vegne om en forklaring på fyrin­
gen. Arbejdsgiveren opgav ”manglende kom­
petencer, faglige kvalifikationer og erfarin­
ger” som begrundelse for, at netop hun blev
opsagt, og at hun havde haft brug for særlig
vejledning og støtte. Samtidig førte institu­
tionen dog samtaler med en psykolog om
en stillingsbesættelse – en psykolog, som
skønnedes i besiddelse af de kompetencer,
den gravide psykolog manglede. Denne blev
ansat og kom til arbejde ca. på halv tid.
Jørgen Carl, redaktør
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 3
fotos: Nina Lemvigh-Müller
› PORTRÆT Af Henning Due
Psykologen
der binder knude på det sociale
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015
Annette Stube har skabt sig en karriere som CSR-chef hos nogle af landets
største virksom­heder. Psykologi, ledelse og en specialviden om virksomheders
arbejde med socialt ansvar var hendes adgangsbillet til erhvervslivets top.
H
un var lidt af en outsider. Hun var yngre end de fleste på stu­
diet og havde svært ved at se sig selv arbejde med det, de an­
dre studerende drømte om.
- Klinisk psykologi virkede spændende. Men jeg var 19 eller 20 år,
da jeg begyndte på psykologistudiet, og i så ung en alder kunne jeg
ikke forestille mig at skulle hjælpe andre mennesker gennem en livs­
krise eller en depression, fortæller Annette Stube.
I psykologkredse er der få, der kender navnet, men i erhvervssek­
tionerne i Børsen og Berlingske dukker det jævnligt op. Som fx i 2008,
da hun skiftede job til A.P. Møller-Mærsk. Hun forlod dengang en an­
den mastodont i dansk erhvervsliv, Novo Nordisk, som hun havde
brugt en årrække på at lære at tænke social ansvarlighed og bæredyg­
tighed ind i produktionsapparatet. Eller i oktober måned sidste år, da
Mærsk for tredje år i træk modtog prisen for årets bedste CSR-rapport.
Spaltepladsen i aviserne og tv-kanalernes rampelys er en uundgå­
elig del af jobbet, når man er chef for CSR – eller social ansvarlighed
og bæredygtighed – i kongerigets største virksomhed.
Annette Stubes nuværende job bærer den formelle titel Head of
Group Sustainability. Vejen hertil var måske ikke snorlige. Men den
var heller ikke snørklet og uforudsigelig, for hun fandt hurtigt ud af,
hvad hun ville med psykologien.
- Ledelse interesserede mig fra første færd. Og viden om, hvordan
folk opererer i grupper. De dynamikker er stadig spændende, og der
er meget psykologi i ledelse.
Organisationspsykologi var en relativt ny disciplin, da Annette
Stube begyndte psykologistudierne på Københavns Universitet først i
1990’erne. Det var noget med matrix- og spaghetti-organisationer, og
Kurt Lewin var den store kanon inden for change management-teori.
- Organisationspsykologi er en praktisk, hands on-tilgang. Det
kunne jeg godt lide, siger Annette Stube.
Socialt ansvar og bæredygtighed
ansvar
Vi møder hende en formiddag ved receptionsskranken på Danmarks nok
mest berømte erhvervsadresse, Esplanaden 50 i København. Her har
Mærsk sit globale hovedkvarter.
Det vrimler med velfriserede unge mænd i mørke jakkesæt, som har
travlt med at tage imod gæster fra hele verden med små, rullende kuffer­
ter. Alle smiler, som var de professionelt koreograferet, og samtalerne fø­
res på et høfligt forretningsengelsk. Mærsks ry som en stramt professio­
nel og konservativ koncern holder stik ved første øjekast.
- Men der er mindre formelt ovre i den anden bygning, hvor Mærsk
Oil drilling-folkene arbejder. Det er alle ingeniørerne, fortæller Annette
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 5
CSR
CSR står for Corporate Social Responsibility, dvs. virksomheders
sociale ansvar. Begrebet dækker
over virksomheders arbejde med
at integrere hensyn til sociale forhold, etik og miljø i deres kerneforretning.
Annette Stubes blå bog
Stube, mens vi bevæger os ind i elevatoren, der fører os op til et lille
anonymt mødelokale få skridt fra CSR-chefens kontor.
Det er ikke nogen tilfældighed, at hun derfra har sin daglige gang
blandt nogle af landets mest magtfulde forretningsfolk.
Allerede i slutningen af 1990’erne arbejdede Annette Stube med
at sætte socialt ansvar og bæredygtighed på dagsordenen hos medi­
cinalgiganten Novo Nordisk. Der brugte hun det meste af 00’erne på
at arbejde sig frem til en position som en af Danmarks mest aner­
kendte CSR-specialister.
Positionen gjorde Annette Stube til det naturlige valg for Mærsk,
da den ellers så tilknappede virksomhed for et årti siden besluttede
sig for at åbne for kommunikationen om sine bedrifter til omverde­
nen. Annette Stube blev ansat til at ændre på koncernens 120.000
medarbejderes syn på og arbejde med bæredygtighed og socialt an­
svar. CSR-afdelingen bestod dengang af hende og én anden medar­
bejder. I dag har hun 12 medarbejdere under sig.
Hun ler afvisende som reaktion på spørgsmålet om, hvorvidt hun
mon er en af Danmarks mest magtfulde psykologer.
- Men der er ingen tvivl om, at jeg i mit nuværende job kan nå
flere mennesker, end hvis jeg havde arbejdet som klinisk psykolog.
Det gør hun fx ved at udstikke retningen for næste årlige bære­
dygtighedsrapport. Eller ved at sætte et projekt i søen, der undersø­
ger, hvordan Mærsk kan understøtte mere international handel i afri­
kanske lande og skabe flere lokale arbejdspladser, der i sidste ende
også skaber mere containervirksomhed for Mærsk.
Psykologien i jobbet
Annette Stube er endt, hvor hun er, fordi hun med egne ord ”altid har
haft en lille ngo i maven”, og hun er bevidst om, at hun har bevæget
sig langt væk fra traditionelt psykologarbejde.
Mit arbejde består først og fremmest i at integrere bæredygtighed
internt i Mærsk-koncernen. Jeg arbejder med at ændre praksis i virk­
somheden og at ændre medarbejdernes mindset.
Selv mener hun, at ledelse og change management er den tydelig­
ste tråd, der binder årene på psykologistudiet sammen med hendes
nuværende job. Men ser Annette Stube tilbage, kunne hun lige så godt
have kastet sig over jurabøgerne på Københavns Universitet eller ma­
nagement-litteraturen på Copenhagen Business School.
- Jeg valgte psykologi, fordi det virkede mere spændende.
Uddannelsen har givet mig en bevidsthed og forståelse for, hvordan
mennesker udvikler sig, og det er helt centralt for daglig ledelse og
udvikling af en organisation.
I dag hænger hendes cand.psych.-eksamensbevis ikke og pryder
væggen på hendes kontor, og det er et helt bevidst valg.
- Om noget har min baggrund som psykolog skabt små proble­
mer i løbet af min karriere. Når jeg en sjælden gang har fortalt kolle­
ger, at jeg er uddannet psykolog, er de blevet meget overraskede og
har haft forestillinger om, at psykologer er sådan nogle, der sidder og
læser deres tanker.
- Noget andet er dog, at min viden bestemt kommer mig til gavn
Uddannelse/poster
2014 – medlem af bestyrelsen, CSR Awards
2013 – adjungeret professor ved CBS, Copenhagen
Business School
2009 – formand for CSR Komitéen under Danmarks
Rederiforening
2009 – medlem af Rådet for Samfundsansvar, udpeget
af erhvervsministeren
1994 – cand. psych. Fra Københavns Universitet med
speciale i organisationspsykologi
Karriere
2008- A.P. Møller Mærsk – Head of Group Sustainability
2007-2008 Novo Nordisk – Director Sustainability Programmes
1998-2007Novo Nordisk – Advisor corporate responsibility
1997-1998 Novo Nordisk – HR-konsulent
1995-1997 SOS International – supply chain ansvarlig i Østeuropa og Afrika, chef for ledsagerkorps, chef for
psykologisk kriseteam
i jobbet. Som psykologuddannet har jeg nogle helt andre perspekti­
ver end mine kolleger, der er hardcore forretningsfolk.
- Mit mål er at ændre Mærsk-ansattes adfærd, og det er der me­
get psykologi i. Menneskerettigheder og bæredygtighed betragtes som
bløde områder, der ligger fjernt i bevidstheden hos mange af mine
kolleger, selv om de rent værdimæssigt ikke ligger langt væk. Mit job
handler ofte om at oversætte både virksomhedens og samfundets vær­
dier til noget operationelt, der kan gøre en reel forskel – både for ver­
den og for Mærsk, siger hun.
Det positive er sjovest
Mere generelt, hvordan mener du så at psykologi kan bruges til at frem­
me bæredygtighed, fx at løse klimaproblemerne og få den grønne om­
stilling af samfundet på skinner?
- Hvis vi konstant hælder alle problemerne ned i ørerne på folk,
er der en stor risiko for, at vi bliver handlingslammede.
Ifølge Annette Stube er det afgørende at finde en positiv vinkel på
problemerne og kommunikere, hvordan det enkelte menneske kan
bidrage til løsningerne.
Nu vejer hun ikke længere sine ord, og det er tydeligt, at vi bevæ­
ger os ind på hendes hjemmebane.
- Politikerne bør præsentere en helt konkret handlingsplan, hvis
apatien og klimaleden ikke skal løbe af med borgerne. De er nødt til
at erkende, at folk synes, det er sjovest at gøre en positiv forskel. Det
nytter ikke noget bare at trække alle mulige krav ned over hovedet på
mennesker og så forvente, at de fra den ene dag til en anden ændrer
vores dagligdagsadfærd. Sådan fungerer mennesker ikke.
Henning Due, pressekonsulent
[email protected]
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 7
modelfotos: Colourbox
› ÆLDRE & SEKSUALITET Af T.E. Gottschau og M.M. Pedersen
Ild
i gamle huse
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015
Vi mangler i Danmark forskningsbaseret viden om, hvad seksualitet er og betyder
for mennesker over 65 år. To nye specialer fra Københavns Universitet blotlægger stor
diversitet i seksualitetens betydninger blandt ældre.
T
emaet ældre og seksualitet er begyndt at dukke op i
de danske medier i form af mere eller mindre sensa­
tionelle historier. Generelt er der tale om to modsat­
rettede diskurser på dette område. Den mest velkendte er, at
ældres seksualitet ikke findes. Den anden seksualiserer ældre
i et tilskrevet behov for en ”gråhåret seksuel revolution” (Ro­
sado 2012).
Vi har foretaget ni interview med fem personer i alderen
65 til 85 år. Interviewene udgjorde empirien i vores specialer
fra psykologi på Københavns Universitet (Gottschau 2014;
Pedersen 2014). Formålet var at nå ud over de polariserede
opfattelser af ældres seksualitet og undersøge, hvilke betyd­
ninger ældre selv knytter til seksualitet.
Vi interviewede Ulla, en kvinde på 72 år, som skarpt ob­
serverer på den ene side det, hun kalder elendighedsretorik­
ken, som inkluderer en afseksualisering af ældre mennesker,
og på den anden side idealiseringen af et ”evigt blomstrende
sexliv”. Til disse polariserede måder at tale om alder og sek­
sualitet på, siger hun:
”Jamen jeg kan slet ikke genkende mig selv. Altså, over­
hovedet ikke. Jeg synes, det er så langt ude, jo. Med alle deres
åndssvage fordomme og generaliseringer.”
Ulla har en kæreste, som hun er glad for, men deres sek­
sualliv er ikke helt, som hun kunne ønske sig, blandt andet
grundet hans rejsningsproblemer. Ulla er et eksempel på,
hvordan de unuancerede diskurser spiller sammen med et
tabu omkring ældre og sex på en meget uheldig måde: Hun
kan ikke spejle sig i de eksisterende beskrivelser, og samtidig
er der ikke kultur for at tale om intimitet og seksualitet i hen­
des kredse. Hun føler sig derfor meget alene med de ting, hun
bakser med i sit parforhold. Ulla efterlyser således langt mere
nuancerede opfattelser af seksualitet, alder, køn og parforhold.
Desuden giver hun udtryk for et håb om, at tavsheden på det
område i hendes bekendtskabskredse kan brydes.
Manglen på forskningsbaseret viden
En af grundene til manglen på nuancer i diskurserne er den
enkle, at der savnes viden på området. Vi har efter en syste­
matiseret litteratursøgning kunnet konkludere, at det kun er
sparsomt med international forskning inden for området ’æl­
dre, seksualitet og intimitet’ samt en decideret mangel på
dansk, særligt kvalitativ, forskning.
Den eksisterende forskning er overordnet fokuseret på
seksualitet forstået eller målt som funktion, aktivitet og fre­
kvens (Katz & Marshall 2004). Der efterlyses i litteraturen
kvalitativ forskning, der interesserer sig for ældre som indi­
vider og ikke som gruppe (Ryan et al. 2011; Graugaard, Pe­
dersen & Frisch 2012). Den kvalitative forskning er oplagt,
når det kommer til at udfolde diversitet og nuancer inden for
et felt, som hovedsagelig er beskrevet med tal.
I en artikel i Psykolog Nyt (Broe & Larsen 2014) kritise­
res den eksisterende forskning på området for at mangle en
definition på seksualitet, og forfatterne efterlyser en klar og
operationalisérbar seksualitetsforståelse. Der er ingen tvivl
om, at der er stor begrebsuklarhed inden for seksualitetsforsk­
ningen. Det er derfor interessant at arbejde teoretisk med be­
grebet seksualitet.
Vores undersøgelser har dog taget udgangspunkt i at re­
degøre for, hvordan man kan forstå seksualitet, ved at spørge
mennesker over 65 år om, hvad seksualitet er og betyder for
dem. Broe & Larsen vægter i artiklen, at en definition på sek­
sualitet må kunne gribe den kompleksitet, som fænomenet
nødvendigvis er indbefattet af. Vi er netop optaget af og nys­
gerrige på kompleksiteten og har undersøgt den med et em­
pirisk udgangspunkt. Hvad betyder seksualitet for ældre?
Lauritz – og to bipersoner
Der har i interviewene vist sig en stor betydningsrigdom og
en kæmpe diversitet i, hvilke betydninger der knyttes til sek­
sualitet. Som eksempler herpå præsenterer vi her et par af de
personer, vi har interviewet. Informanten Lauritz fungerer
som hovedperson, medens Gunvor og Anna præsenteres som
bipersoner.
Der er også stor forskel på, om de betydninger, den en­
kelte knytter til seksualitet, forbliver de samme over tid, eller
om de forandrer sig i takt med samfundsmæssige forandrin­
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 9
ger og nye diskurser. Lauritz er et eksempel på, hvordan seksuali­
tetens betydninger forandrer sig igennem livet.
Lauritz er i begyndelsen af 80’erne. Lauritz har en akademisk
uddannelse og har arbejdet det meste af sit liv. Han er nu pensio­
neret. Han stiftede aldrig familie, men der er gennem familiemed­
lemmers og gode venners familiestiftelse børn, han betragter som
børnebørn. Lauritz holder i øvrigt af at høre især klassisk musik
samt at læse. Han er homoseksuel og har en ikke-dansk partner,
Paulo, der bor i udlandet. Paolo kommer til Danmark og besøger
Lauritz nogle måneder ad gangen. Paulo og Lauritz har et åbent
forhold – de må altså have sex med andre uden for forholdet.
Lauritz udtrykker i interviewet klart, at seksualitet for ham
ikke kun handler om at have sex – det handler også om noget an­
det. Det uddyber han, da vi spørger, hvad seksualitet er for ham:
”Jeg forbinder det i meget høj grad med ømhed … den fysiske nær­
hed. Den er væsentlig. Den er meget væsentlig.”
Det er kun sparsomt med international
forskning inden for området ’ældre, seksualitet
og intimitet’
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015
Den fysiske nærhed beskriver Lauritz som: Berøring, kram,
sex … og det har vi meget af. Om sig selv og sin egen seksualitet
beskriver han: Ikke så fyrig, som jeg har været. Til gengæld mere
kælen.
Lauritz vægter især intimitet i sin forståelse af seksualiteten.
Han beskriver denne intimitet således: At vi følger med i, hvad
hinanden læser, at vi snakker om ting …, nyheder og alt muligt.
Og intimitet: at vi sidder tæt ved siden af hinanden – altså normalt
så sidder han der, og jeg sidder her. Og berøring hele tiden. Tæt
berøring. Det har jeg haft med alle mine venner. Når vi gik forbi
hinanden i mellemgangen, så trykkede vi lige hånd, ik’, for at sige
”vi er her.”
Vi spurgte Lauritz, hvad han tænkte om det, at nogle kunne
finde på at sige, at ældre mennesker ikke har sex, eller at de ingen
seksualitet har. Lauritz svarer meget hurtigt: Ja, det passer ikke!
Der er jo de to retninger. Der er libidoen og potensen. Og det sku’
så gerne nogenlunde kunne balanceres. Og jeg er da helt sikker på,
at mange af mine ældre venner har en væsentlig større libido, end
de har potens til.
I modsætning til tidligere lægger Lauritz i dag mere vægt på
libidoen, som for ham manifesterer sig som lysten til kropslig be­
røring, nærhed og intimitet.
Seksualitet og kulturhistorisk udvikling
Lauritz’ opvækst og ungdom var præget af en oplevelse af, at sek­
sualitet generelt ikke var noget, man talte om – hverken ude eller
hjemme. Han kunne fra en tidlig alder mærke sin tiltrækning mod
sit eget køn, men det var ikke noget, han oplevede at kunne rea­
gere på. Før den seksuelle frigørelse i midten af 1960’erne krimi­
naliseredes homoseksualitet, hvilket afskrækkede ham fra at tale
og handle. Homoseksualitet var noget, man forbandt med krimi­
nalitet gennem en sidestilling med pædofili. Lauritz beskriver en
indre konflikt mellem at være nysgerrig og samtidig ikke at turde
undersøge.
Men den seksuelle frigørelse medførte en ændring i det sek­
sualpolitiske klima og resulterede i en klar ændring i Lauritz’ op­
levelse af handlemuligheder, som han fortæller: Verden åbnede jo
sig selv (...) de glade 60’ere var jo faktisk glade 60’ere, for pludselig
måtte man en hel del, som man ikke havde måttet før 1964.
Seksualitetens betydning har således også her forandret sig
over tid for Lauritz. Det har den gjort i kraft af den kulturhistori­
ske udvikling, der muliggør, at nye betydningshorisonter i forhold
til seksualitet kan åbne sig. Homoseksualitet betød skam, krimi­
nalitet og hemmelighed for Lauritz. Den seksuelle frigørelse gjor­
de det muligt for Lauritz at finde sociale fællesskaber, som han har
holdt fast i til i dag. Her har han kunnet undersøge, dele og udvik­
le seksuelle erfaringer. Seksualitetens betydninger er for Lauritz i
dag således i højere grad knyttet til fællesskab, tryghed og lighed.
Lauritz er den eneste af vores informanter, som faktisk har nog­
le fællesskaber, hvori der kan tales om intimitet og seksualitet. An­
derledes forholder det sig for Gunvor og Anna.
Baggrund
Artiklens forfattere holder oplæg og skaber rum
for dialog blandt ældre omkring seksualitet igennem livet. Derudover laver de undervisning for
fagfolk, der arbejder med ældre, og som ønsker
at arbejde målrettet med at skabe et trygt rum for
både de ældre og for fagpersonen med plads til
samtale om krop, køn og seksualitet.
De to kandidatspecialer er baseret på interview
med fem informanter over 65 år. Der blev desuden foretaget en systematiseret litteratursøgning
inden for feltet omkring ældre, gerontologi, seksualitet og intimitet i både international og dansk
forskningslitteratur fra 1985 til 2014.
Kontakt: [email protected] &
[email protected].
Gunvor og Anna
For Gunvor på 85 år er den del af hendes liv stort set tavst. Når
man undersøger, hvilke betydninger hun knytter til seksualitet, så
er de tæt knyttet til familiedannelse: Frygt for at blive gravid, æg­
teskab og det følgende ønske om at blive gravid. De betydninger,
hun knytter til seksualitet, har været stabile gennem hendes voks­
ne liv. Skønt hun med tiden har mødt samfundsmæssige opfattel­
ser af, at kvinder kan undersøge deres egen krop, at man kan møde
en ny partner, så insisterer Gunvor på, at den del af hendes liv er
helt slut, efter at hendes mand døde – for 20 år siden.
For Anna på 68 er historien en anden: Hun taler med lethed
om seksualitetens betydninger og praksisser, såsom flirt, fantasi,
forelskelse, sex og ud-af-kroppen-orgasme. Anna længes efter at
møde en ny mand, men ved samtidig ikke helt, om hun kan eller
tør møde én: Hun har været udsat for incest i sin opvækst, hvor­
for der for hende ud over omsorg også er knyttet betydninger om­
kring magt og dominans til seksualitet og intimitet.
Fra Lauritz’ oplevelse af ensomhed og skam til fællesskab, fra
Gunvors betydningsstabilitet og oplevelsen af seksualitet som et
overstået kapitel til Annas oplevelser af seksualitetens betydninger
mellem magt og intimitet. Således eksisterer der i vores lille grup­
pe af informanter en stor spændvidde i seksualitetens betydnin­
ger. Dette fund underbygger erfarne klinikere (Hillman 2000), som
understreger, at der eksisterer en større mangfoldighed blandt æl­
dre, når det kommer til seksualitet, end blandt yngre.
Spørge, ikke tie
Vi har på baggrund af vores specialer holdt oplæg på forskellige af
Københavns aktivitetscentre, der tilbyder aktiviteter for personer
over 65 år med forskellige behov. Specialernes informanter såvel
som de ældre, vi har talt med på aktivitetscentrene, fortalte om et
tabu og en tavshed så massiv, at det kan være svært at bryde den.
I den sammenhæng bliver det tydeligt, at fagpersoner, der arbej­
der med ældre, får en vigtig rolle at spille.
Lad os vende tilbage til denne artikels udgangspunkt. Vi un­
derstregede en mangel på undersøgelser af seksualitetens betyd­
ninger og form i livets sene del. Denne mangel på viden reflekte­
res fx, når vi i sundhedssystemet støder på det dobbelte tabu (Æl­
dreforum, 2010): Altså det forhold, at behandleren på den ene side
forbigår seksuelle emner for at undgå at overskride den ældres el­
ler egen blufærdighedsgrænse, mens den ældre på den anden side
tolker tavsheden som et udtryk for, at det oplevede seksuelle pro­
blem er sjældent eller irrelevant. Derfor påbegyndes der slet ikke
en samtale om det (Graugaard 2012). Mange ældre vil gerne spør­
ges og har brug for i en eller anden grad og på forskellige måder
at tale om den del af deres liv.
Ældre udgør en støt stigende befolkningsgruppe, og efter­
spørgslen på viden om seksualitetens betydninger for ældre er be­
stemt relevant. Vi skal som psykologer og medborgere være nys­
gerrige og spørge. Når vi tier i stedet for at spørge ældre om deres
seksualliv, er det en potentielt vigtig del af livet hos en stor gruppe
af mennesker, vi reelt marginaliserer.
Som Anna siger: “Jeg kunne godt ønske mere åbenhed om fle­
re ting, om livet, døden og seksualiteten og inkontinens og over­
gangsalder. Det er en naturlig ting at tale om, og det synes jeg ikke,
der er ret meget åbenhed om.”
Tine Ellitsgaard Gottschau, cand.psych.
Michael Maxen Pedersen, cand.psych.
Referencer
Broe, N., Larsen, L. (2014). Den evige flamme I: Psykolog Nyt, 68. årgang, Dansk
Psykolog Forening.
Gottschau, T.E. (2014). Klitoris og alt det dér. Det var jo først i ’70 at det startede”. En
eksplorativ undersøgelse af, hvilke betydninger ældre kvinder knytter til seksualitet.
Specialeafhandling. Københavns Universitet.
Graugaard, C., Pedersen, B., Frisch, M (2012). Seksualitet og Sundhed. Vidensråd for
Forebyggelse. Lokaliseret 18.3.2014 på: www.vidensraad.dk/content/seksualitet.
Hillman, J.L.(2000). Clinical perspectives on elderly sexuality. Kluwer Academic/
Plenum Publishers. New York. 1-55.
Katz, S. & Marshall, B.L. (2004). Is the functional ’normal’? Aging, sexuality and the
bio-marking of succesful living I: History of Human Sciences, Vol. 17(1), s. 53-75.
Pedersen, M.M. (2014). Så trykkede vi lige hånd ik’ … for at sige vi er hér”. En eksplora­
tiv undersøgelse af seksualitetens udtryk og betydninger for ældre, homoseksuelle mænd.
Specialeafhandling, Københavns Universitet.
Rosado, I.F. (2012, 27. sep.). Generation 68 varmer op til en seksuel revolution.
Information: Kultur. Lokaliseret d.29/6 2014 på: www.information.dk/312098
Ryan, Dudley, MacMahon, Feeney and Bonham (2011). Ageing, relationships and
sexuality. I: Ageing and older adult mental health: Issues and implications for practice.
Routledge, Chapman & Hall. 192-213.
Ældreforum (2010). Ældres seksualitet og kærlighedsliv: Tabuer, myter & viden.
København: Ældreforum.
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 11
foto: Colourbox
› PÅ KANTEN
Om sundhedsklinikken
Røde Kors’ sundhedsklinik for udokumenterede migranter åbnede i København i
august 2011. Århus-klinikken åbnede i december 2013. Primært tilbyder klinikkerne gratis lægehjælp og behandling til mennesker uden adgang til det offentlige
sundhedssystem. Klinikken er privatfinansieret, primært med donationer fra private fonde. I alt arbejder 300 frivillige i de to klinikker.
Som udokumenteret migrant i Danmark kan man kun få hjælp til behandling af
akut opstået sygdom og altså ikke til forebyggende behandling af kroniske lidelser som fx astma eller diabetes eller til løbende undersøgelser under graviditet.
En bagdør til hjælp
Røde Kors driver på fjerde år en sundhedsklinik
for illegale migranter. Her arbejder også frivillige
psykologer og møder klienter, der ikke kan modtages i det officielle system.
T
ypisk er det unge mennesker mellem 20 og 30 år, der sæt­
ter sig i stolen over for Melinda Marton. De har opsøgt kli­
nikken, fx fordi de er blevet overfaldet eller voldtaget.
Mange af dem kommer fra Østeuropa og tør ikke gå til poli­
tiet eller tage på sygehuset, for de har det til fælles, at de er illega­
le migranter uden opholdstilladelse i Danmark. Derudover er der
ikke meget, der binder deres skæbner sammen – bortset fra at de
har opsøgt Røde Kors’ klinik i København. Her er der tilbud om
gratis psykologbehandling til illegale migranter.
- De fleste har aldrig før sat foden hos en psykolog. Så mit job
består først og fremmest i at forklare dem, hvad det er, jeg kan
hjælpe dem med, forklarer Melinda Marton.
Hun har været frivillig psykolog i Røde Kors’ sundhedsklinik
for udokumenterede migranter siden 2011, og foreløbig har hun
behandlet 20 illegale migranter. I forvejen arbejder hun på fuld tid
som privatpraktiserende psykolog, så hun har kun tid til én patient
ad gangen fra Røde Kors-klinikken.
- Jeg bliver tilkaldt, hvis der er behov for det. I første omgang
er det typisk en læge eller anden medarbejder i sundhedsklinik­
ken, der vurderer, at en klient har brug for psykologbehandling,
fortæller hun.
Behandlingsforløbene er vidt forskellige. Én gang mødtes
Melinda Marton med en klient, som efter en voldtægt oplevede
voldsomme flashbacks og psykosomatiske reaktioner. Da kvinden
opholdt sig ulovligt i Danmark, hørte Melinda Marton ikke fra
hende igen. Omvendt har hun også prøvet at gennemføre behand­
lingsforløb, der strakte sig over 10-15 sessioner.
- De fleste klienter bor og arbejder i København, men bliver
måske tvunget til at rejse videre, fordi de er på flugt fra myndig­
hederne. Det er ofte mennesker med en traumatisk barndom og
en hård opvækst. De har været udsat for mere end de fleste, siger
Melinda Marton.
Efter samtalerne er det ord som angst, depression og PTSD,
der står tilbage på hendes blok:
- Ofte ved de ikke, hvad angst eller en depression er, og det
bruger jeg meget tid på at forklare. Jeg giver dem også praktiske
råd. Fx at en god nattesøvn er vigtig for deres mentale sundhed.
Men det er en luksus, som de fleste af Røde Kors-klienterne må
leve uden. Mange af dem bor på en ny sofa på hver nat og har svært
ved at sove.
- Nogle af klienterne siger til mig, at de har det godt, når jeg
spørger dem, mens jeg kan se på deres ansigt, at de har det svært.
Mange kommer fra lande, hvor man aldrig kunne finde på at for­
tælle et fremmed menneske, hvis man har det psykisk dårligt. Men
langsomt når vi frem til problemerne, og de får den psykologiske
hjælp, de har brug for.
Fremmede for tilbuddet
Kulturelle fordomme om psykologers arbejde betyder også, at per­
sonalet på Røde Kors’ sundhedsklinik ofte løber ind i en barriere,
hvis de foreslår en patient at få en tid hos en psykolog.
- De siger ikke direkte, at de må være sindssyge, hvis de skal
til psykolog. Men det er uden tvivl grænseoverskridende for man­
ge, hvis vi blot nævner vores psykologtilbud. Man skal huske, at
psykologhjælp i mange lande fortsat findes få steder og er forbe­
holdt de rigeste. Det svarer lidt til de danske tilstand for 50 år si­
den, påpeger Vibeke Lenskjold, der er projektleder på Røde Kors’
sundhedsklinik.
Men selv om en klient vælger at takke ja til psykologbehand­
ling, spiller kulturforskellene stadig ind. Det oplever Lottesophia
Gordon i sit arbejde som frivillig psykolog for udsatte udlændin­
ge. Hun begyndte for et halvt år siden i Røde Kors’ nyeste sund­
hedsklinik i Århus, som åbnede for et år siden.
- I en række lande findes begrebet psykolog ikke, og så ved folk
ikke, hvad de kan forvente af psykologhjælp, forklarer hun.
- Jeg spørger gerne en klient, hvad personen selv synes proble­
met er, men det kan godt gøre folk usikre. ”Hvis jeg vidste det, vil­
le jeg jo ikke komme til dig,” lyder et typisk svar.
I de tilfælde er Lottesophia Gordon nødt til at bruge tid på at
forklare, at klienten selv skal bidrage med løsninger, hvis psyko­
loghjælpen skal skabe fremskridt. Det kan være frustrerende. Nogle
gange bliver hun modløs, fordi personen, hun forsøger at hjælpe,
ofte også er det.
- Som frivillig psykolog har jeg ikke så meget at gøre godt med.
Normalt kan jeg inddrage myndigheder og netværk, når jeg behand­
ler en klient, men her kan jeg ikke engang tilbyde en henvisning til
et værested, fordi klienterne opholder sig ulovligt i Danmark.
Henning Due, pressekonsulent
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 13
› TRAUMEBEHANDLING Af Henning Due
Overser traumer hos
flygtninge
Behandlingskrævende krigstraumer bliver alt for
sjældent opdaget, når flygtninge rykker ud fra
asylcentre til kommunerne. Fagfolk efterlyser
bedre og tidligere screening, hvis gruppen skal
leve op til regeringens mål og komme hurtigere
i arbejde.
I
december 2014 annoncerede Integrationsministeriet en ny
pulje ”til indsats for traumatiserede flygtningefamilier.” Godt
fem mio. kr. har ministeriet afsat til projektet, og et af målene
med millionbevillingen er ifølge ansøgningsbeskrivelsen at få ud­
viklet screeningsværktøjer, der styrker jobkonsulenter og andre
kommunale fagpersoner i at opdage traumer hos flygtninge.
Et skridt frem …
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015
I samme åndedrag besluttede Københavns Kommune nemlig
at lukke en af landets mest specialiserede afdelinger i traumeud­
redning hos flygtninge. Helbredsafklarende Team bestod af et hold
af psykolog- og lægefaglige medarbejdere, der gennem årene har
udredt flere end 800 flygtninge og indvandrere med krigstraumer,
som det ikke er lykkedes kommunens jobkonsulenter at få i arbej­
de. Målgruppen var de mest traumatiserede flygtninge, der typisk
har flere psykiske lidelser – fx angst, depression, søvnbesvær og
kroniske smerter.
Teamet blev lukket, selv om der ifølge Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen har været udtrykt stor tilfredshed med
den indsats, der er ydet i forhold til målgruppen. Ifølge kommu­
nen skyldes lukningen ”forvaltningens nuværende økonomiske
rammer”, som det fremgår i et brev fra forvaltningen til Dansk
Psykolog Forening.
Teamet beskrives som et fremragende tilbud, fordi medarbej­
derne tegnede et komplet billede af borgerens psykiske, fysiske og
Flygtninge med traumer
Udlændingestyrelsen forventer, at Danmark vil
modtage 20.000 asylansøgere i løbet af 2015.
12.000 vil ifølge styrelsens egen prognose få asyl
og blive visiteret til boligplacering i kommunerne.
sociale forhold. Holdets anbefalinger har hjulpet jobkonsulenter­
ne til at skrue det optimale job- eller uddannelsesforløb sammen
til borgeren.
Erling Groth fra Dignity, Dansk Institut mod Tortur, mener
også, det kan give god mening, at kommunerne arbejder på at få
flygtninge hurtigere ud på arbejdsmarkedet end i dag, sådan som
statsministeren lagde op til i sin nytårstale.
- For nogle kan det være rigtigt at komme hurtigt i arbejde, så
de føler, at de gør nytte. Men et alt for enøjet fokus på beskæftigel­
se kan føre til, at der ikke bliver sorteret mellem dem, der har en
forholdsvis ”god” baggrund og dem, der har været udsat for me­
get voldsomme begivenheder, siger han.
Sawsan Pedersen, vejleder på et af Københavns Kommunes
aktivitetscentre, er blandt dem, der savner teamets fagligt stærke
anbefalinger:
- De identificerede problemer, som vi i jobcentret ikke får øje
på, og udredningerne sparede mig for en masse ekstra arbejde. Jeg
undrer mig over, at landets øvrige kommuner ikke har kopieret
modellen for længst.
For få tilbud
Foreløbig må flygtninge kigge langt efter den slags tilbud i Danmark.
Det viser den såkaldte ’Traumeundersøgelse’ fra 2013, der konklu­
derer, at hovedparten af landets kommuner ikke gør en særlig ind­
sats for at opspore flygtninge med traumer. I rapporten svarer tre
ud af fire, at kommunernes tilbud ”i ringe grad” eller ”slet ikke”
dækker traumatiserede flygtningefamiliers behov.
Tilsvarende viser rapporten ’Helbred og integration’, som blev
udarbejdet til Integrationsministeriet i 2009, at færre end 15 pro­
cent af de syge flygtninge og indvandrere på kontanthjælp får ud­
arbejdet en sundhedsundersøgelse af deres kommune.
David Oehlenschläger, afdelingsleder og psykolog hos Dignity,
er en de fagfolk, der til daglig kæmper med kommunernes upræ­
cise helbredsbeskrivelser af traumatiserede flygtninge. Han efter­
lyser derfor mere specialiserede kompetencer i kommunerne.
- Traumatiserede flygtninge er en svær målgruppe. Hvis man
ikke er trænet i at se deres problemer, risikerer man at tegne et
upræcist billede af, hvilke helbredsproblemer de har, og hvor me­
get de er i stand til rent arbejds- og sprogmæssigt. Sættes den rig­
tige indsats ikke i gang fra starten, kan det forværre deres tilstand
yderligere, siger David Oehlenschläger.
- Det er problematisk, når en sagsbehandler skal træffe beslut­
ning om, hvorvidt en flygtning har behov for behandling eller en
social indsats i forhold til personens familie, arbejdsmuligheder
osv., siger David Oehlenschläger.
Også hos Oasis, som er et af landets største private behand­
lingscentre for traumatiserede flygtninge, tager man dagligt i mod
flygtninge, som ikke har modtaget behandling for krigstraumer.
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 15
foto: Colourbox
Ifølge Integrationsministeriets ’Traumeundersøgelse’ kan mellem 30.000 og 40.000 flygtninge i
Danmark have traumer. Statens Institut for Folkesundhed skønner, at 30 procent af de flygtninge,
der kommer til Danmark, er traumatiserede. Behandlingscentret Oasis vurderer, at op mod 60
procent af alle nyankomne flygtninge går rundt
med et behandlingskrævende krigstraume.
Færre end 15 procent af
de syge flygtninge og ind­
vandrere på kontanthjælp
får udarbejdet en sundheds­
undersøgelse af deres
kommune.
Det kan spænde ben for deres arbejdsmuligheder, forklarer be­
handlingsleder og psykolog Erling Groth.
- Vi oplever, at mange traumatiserede flygtninge ikke søger be­
handling og måske heller ikke modtager forslag om at gå i behand­
ling. De bekymrer sig først og fremmest om at tjene penge og bli­
ve integreret, siger han.
Erling Groth påpeger, at nyankomne flygtninge ofte ikke har lyst
til at tale om deres oplevelser, fordi de er bange for at få det værre.
- Vi møder en del, der har været i Danmark i mere end ti år,
og som ikke har været i stand til at lære dansk og har isoleret sig
fra det danske samfund på grund af deres traumer, siger han.
Erling Groth mener, det kan give god mening, at kommuner­
ne arbejder på at få flygtninge hurtigere ud på arbejdsmarkedet,
sådan som statsministeren lagde op til i sin nytårstale.
- For nogle kan det være rigtigt at komme hurtigt i arbejde, så
de føler, at de gør nytte. Men et alt for enøjet fokus på beskæftigel­
se kan føre til, at der ikke bliver sorteret mellem dem, der har en
forholdsvis ”god” baggrund og dem, der har været udsat for me­
get voldsomme begivenheder, siger han.
Men han understreger, at det kræver en større indsats end den,
der lægges for dagen i kommunerne i dag.
Ikke klaret i et snuptag
Ifølge Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen,
bør især visitationen til det såkaldte integrationsprogram skærpes,
hvis flygtninge skal hurtigere i beskæftigelse.
- De flygtninge, der går rundt med ubehandlede krigstraumer
eller andre psykiske lidelser, er måske ikke i stand til at begynde
på sprogundervisning eller arbejde, sådan som integrationspro­
grammet kræver. De kan have brug for terapi eller anden behand­
ling, og det skal visitationsprocessen afklare, siger hun.
Hos Kommunernes Landsforening, KL, erkender man, at indsat­
sen over for flygtninge kan forbedres, men ifølge chefkonsulent i KL
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015
Birger Mortensen, bevæger kommunerne sig i den rigtige retning.
Tidligere var det fx ikke påkrævet, at kommunerne tilbød et hel­
bredstjek til nyankomne flygtninge efter tre måneder, men det
kræver loven i dag, siger han.
Ifølge integrationsloven skal kommunen tilbyde nyankomne
flygtninge ”en generel helbredsmæssig vurdering” inden for tre
måneder. Men der stilles ikke krav om, at lægen er specialiseret i
udredning af krigstraumer og psykiske lidelser som PTSD, og i
praksis er det langt fra alle, der får tilbudt helbredstjekket. Det vi­
ser en ny undersøgelse foretaget af analysefirmaet LG Insight for
Ugebrevet A4, der konkluderer, at færre end halvdelen af landets
kommuner tilbyder den påkrævede helbredsvurdering hos en læge
inden for de tre måneder.
Birger Mortensen mener ikke, der findes en snuptagsløsning
på problemet, fordi traumatiserede flygtninges situationer ofte er
meget komplekse. KL ser først og fremmest et behov for en mere
samlet tværfaglig udredning af flygtninge, hvor en helbredsvurde­
ring kun er en del af pakken.
- Traumebehandling handler ikke kun om selve behandlings­
indsatsen, men også om, hvordan man tilrettelægger danskunder­
visningen og de beskæftigelsesrettede tilbud til gruppen, siger han.
Begge dele indgår i det såkaldte integra­tionsprogram, som flygt­
ninge skal gennemgå, hvis de ikke vil miste retten til kontanthjælp.
- På sprogcentrene, der varetager undervisningen af flygtnin­
ge, er der stor opmærksomhed på, at undervisningen skal ske i
forudsigelige rammer, så flygtninge med traumer ikke bliver stres­
set unødvendigt. De skal også have mulighed for at træde uden for
klasselokalet, hvis de føler sig for pressede i undervisningen, siger
Birger Mortensen.
Henning Due, pressekonsulent
[email protected]
› KLUMME
I lort til halsen
J
eg husker ham stadig. Det var i januar
for år tilbage. Hans ansigt var smukt
og med et brændende, stædigt blik.
Afkræftet, jovist, efter flere måneder med
en fremskreden tyktarmskræft og mange
tårer ved de daglige besøg af familien på
stuen på hospitalet. Der var noget særligt
ved ham. Livfuld, lysende, ikke ligeglad.
En sivende kolostomi gjorde ham rasen­
de: ”Jeg står i lort til halsen. Og jeg ligger i
lort til halsen. Det er så ulækkert.”
Sygeplejerskerne var rådvilde, han var
angiveligt svær at tage hånd om og gad
slet ikke svare på deres spørgsmål om
kost, krop og kaos.
”Nætterne er det bedste. Jeg fylder
snart 50, jeg dør inden midsommer, og
mere end nogen sinde elsker jeg nætterne.
Her er stille. En vægter på sin runde, en
kvinde, der hoster. Men ellers stille. Men
om dagen vrimler det med mennesker,
der konstant taler om at sætte ord på.
Hele tiden skal der tales, teraperes og
evalueres. Hvem har dog bildt disse men­
nesker ind, at min død skulle blive bedre
af al den snak?”
Hans protest mod de mange ord var
præcis. I henved 15 år har jeg arbejdet
med mennesker med alvorlig cancersyg­
dom og har med lige dele begejstring og
undren fulgt forandringerne i institutio­
naliseringen af døden. Flere hospices,
flere palliative teams, flere ansatte – og
med dem flere kommunikationskurser,
flere samtaler, flere ord. Patienter motive­
res til at tale, og som henvisningsårsag fra
lægen til psykologen ses fra tid til anden
angivet, at patienten ”… endnu ikke har
ønsket at tale om sin fremtid.”
Og hvad så? Det er vel en ærlig sag at
lade sin morgendag forblive ufortalt!
Fjorten dage gik, og manden døde
ikke. Han sov det meste af dagen, og ved
nattevagtens begyndelse tændte han lyset
på stuen, vaskede sit ansigt og gik i gang
med at læse.
”Du udfordrer denne institutions kon­
cept for, hvordan man er patient,” drillede
jeg ham en morgen. Jeg var mødt på arbej­
de klokken syv, han var på vej i seng. Han
smilede ikke. Så bare på mig og sagde:
”Gør mig en tjeneste, Bo. Fortæl dine dejli­
ge kolleger, at de taler alt for meget. Man
behøver ikke at sætte ord på alt. Lort lug­
ter, uanset hvad man taler om. Fortæl
dem, at nogle andre har anstrengt sig for at
sætte ord sammen. Og dem må man godt
bruge.” Jeg nikkede, ønskede ham en god­
morgen og gik til mit kontor.
Mere korte, mindre mørke –
Først blev han dårligere, så levede han
pludselig op og skulle udskrives. Familien
var jublende over at få ham hjem, han
selv mere usikker. Men sengepladser
af­regnes i guld, og pludselig stod han på
mit kontor med en kuvert. Han gav mig
den.
”Jeg har jo ikke noget imod ord,” sag­
de han. ”Men de bør altså doseres varsomt
og afmålt. Og trøstende ord kan virkelig
såre sådan en som mig. Sig det videre.”
I kuverten lå et ark med 16 linjers tekst.
En skarp pens hyldest til vinter og håb og
måneden, hvor lyset vender tilbage:
Vi kan mærke nu på nætterne / der fly­
ver os forbi, / mere korte, mindre mørke,
/ tryggere at sove i, / at et forår på sin
vandring / i det stjernekolde hvælv /
strejfer klodens vinterhjerte / i en længsel
mod sig selv. / – / Og vi vågner i den sene
time / mellem søvn og drøm / i en sød,
bevæget uro / ved den måneblege strøm,
/ der som fine fingre leger / i dit nattesor­
te hår, / og som nattens sarte glorie / er
vor spæde drøm om vår.
Pennen var ikke ført af manden, men
af Tove Ditlevsen i 1947. Digtet hedder
”Februar”, og hver gang jeg har læst det,
har jeg kun lyst til at tie. Jeg undskylder
min ligefremhed, når jeg gør mandens
morale til min: At ligge i lort til halsen
lindres ikke altid ved at fylde halsen med
ord. Håb findes (også) i det, andre har
talt.
Bo Snedker Boman, cand.psych.
KLUMMEN (lat. columna)
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 17
› ANMELDELSE
Grundbog om NARM
Ny bog introducerer den neuroaffektive relationelle model, NARM – en metode, der integrerer en
kropslig og psykologisk tilgang i behandlingen af lavt selvværd, skam og konstant selvkritik.
H
eller og Lapierres ”Udviklingstraumer” må anses for at
være en grundbog i forhold til NARM, den neuroaffek­
tive relationelle model, der danner udgangspunkt for et
samlet system i arbejdet med udviklings- tilknytnings- og chok­
traumer.
Forfatternes arbejde integrerer psykodynamiske teorier med
Somatic Experiencing og anvender desuden forskellige tilgange
til arbejdet med identitetsproblemer hos voksne mennesker,
herunder mindfulness. Svære choktraumer forhindrer os i at
være til stede i kroppen. Det samme er tilfældet, når mennesker
er blevet alvorligt depriveret og omsorgssvigtet i de første leveår.
Under behandlingen hjælpes klienten til at etablere et nærvær
og en følelsesmæssig kontakt med de kropslige reaktioner.
Metoden er kendt i en række lande i Europa og USA. Med et
dansk udgangspunkt har privatpraktiserende psykolog Tove
Mejdahl gennemført uddannelseskurser såvel i Danmark som i
udlandet.
Forfatterne tager udgangspunkt i fem kernebehov og de
dermed forbundne kerneevner: Kontakt, dvs. evnen til at mærke
sin krop og sine følelser og være i kontakt med andre.
Afstemning: Evnen til at afstemme behov og følelser og række ud
efter fysisk og emotionel omsorg
Tillid: Evnen til sund afhængighed og samhørighed.
Autonomi: Evnen til at sætte grænser og sige fra, men også ev­
nen til at udtrykke sig frit omkring sine følelser. Kærlighedseksualitet: Evnen til at integrere en kærlig relation med vital
seksualitet.
matiske oversigter over, hvorledes udviklingstraumer i form af
tidlig og meget alvorlig psykisk deprivation samt choktraumer,
som de kan forekomme eksempelvis efter trafikulykker, påvirker
personligheden.
Formålet med behandlingen er at udvikle selvregulering og
støtte evnen til vitalitet, dvs. følelsen af at være levende og opleve
mening med tilværelsen.
Bogens del B beskriver og eksemplificerer NARM-terapi­
forløb. Her får man et fint indblik i psykoterapeutens arbejde
med at forbinde tankemæssige, følelsesmæssige og kropslige
reaktioner hos klienten. Det understreges, at metoden ikke er
regressiv. Arbejdet tilpasses kontinuerligt klientens reaktioner.
Terapien kan udmærket foregå uden direkte ”håndspålæggelse”.
Det understreges, at en solid uddannelse er forudsætningen
for at involvere sig i en kropsligt relateret psykoterapiform.
I bogen er der fokus på menneskers håndtering af vrede
følelser og samspillet mellem indadrettet og udadrettet aggres­
sion illustreres tydeligt. I forhold til seksualitet og kropslige
sensa­tioner knyttet til denne del af driftslivet kunne man nok
have ønsket en lidt mere indgående beskrivelse.
Bogen kan varmt anbefales først og fremmest til psykotera­
peutisk arbejdende psykologer, men bestemt også til andre inter­
esserede. Bogen formidler vigtig viden om psykoterapeutisk
inddragelse af kroppen i arbejdet med psyken. Bogen er grun­
digt redigeret af forlagsredaktør Mette Schilling.
Birgitte Brun
Solid uddannelse er forudsætningen
Bogen er delt op i to dele, A og B, hvor den første del er en gen­
nemgang af de fem kerneevner med en række illustrerende ske­
BOGDATA
Lawrence Heller og Aline LaPierre: ”Udviklingstraumer. Hvordan udviklingstraumer påvirker selvregulering, selvbillede og evnen til kontakt. Hans Reitzels Forlag. 2014. 335 sider. 375 kr.
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015
› NYE BØGER
Marianne Bentzen:
› Den neuroaffektive billedbog.
Bogen giver en enkel og visuel introduktion til den
grundlæggende udvikling i hjerne og personlighed,
der danner grundlag for menneskets fortsatte udvik­
ling livet igennem. Desuden præsenteres de neuroaf­
fektive kompasser, der kan bruges som et udviklings­
mæssigt evalueringsredskab til personligheden og til
at finde ”læringszonen” hos voksne eller større børn.
Hans Reitzels Forlag, 2014, 63 sider, 250 kr. indb.
Louise Winther (red.):
› Sagt om sorg.
En bog med udtalelser fra mennesker i sorg, der åbent
fortæller om tabet af en elsket – et barn, en forælder,
en livsledsager – og om, hvordan de oplever omgivel­
sernes reaktioner. Forfatteren har gennem de seneste
år beskæftiget sig med sorg som professionel. Men
arbejdet med at indsamle citater begyndte i det priva­
te, da hun selv mistede sin far og oplevede et ønske
om at høre andres erfaringer og spejle sine egne heri.
Alfa, 2014, 76 sider, 129 kr.
John Aasted Halse:
› Den nødvendige opdragelse.
Hvad er børneopdragelse i dag? Ikke kæft, trit og
retning. Ikke smæk og lussinger. Men hvad det så er,
og hvordan opdragelsen skal gribes an, giver bogen et
kvalificeret bud på. Kærlighed, omsorg og anerken­
delse udgør fundamentet i al opdragelse, men forud­
sætter også krav, ansvar og tydelige voksne, der viser,
hvor deres egne grænser går – og her spiller pædago­
ger og lærere også en rolle. Børn skal lære, a t hvis vi
skal leve sammen, så må der være nogle spilleregler.
Frydenlund, 2014, 191 sider, 249 kr.
Katja Meier Marcussen:
› Skyggen fra P.
Hvad stiller en ung knægt op, når hele hans familie
bliver indlagt på psykiatrisk afdeling? Hvordan fortæl­
ler man sine venner og sin kæreste, at der er noget
galt med ens familie? Og hvordan tackler man frygten
for, at man måske selv er den næste, der skal indlæg­
ges? Bogen giver nogle bud på, hvordan det er at være
pårørende til psykisk syge.
Forlaget Linje H, 2014, 228 sider, 199 kr.
Alexander Rozental; Lina Wennerstein:
› Dansen på deadline. Udsættelsens psykologi.
Bygger på forskning i udsættelsesadfærd og indlæ­
ringspsykologi og giver en videnskabelig forklaring
på, hvorfor vi udskyder vores opgaver, og hvad vi kan
gøre for at ændre denne adfærd. Bogen indeholder en
lang række øvelser, der bygger på kognitiv adfærdste­
rapi, og bogen viser, hvordan man lettere kan komme
i gang, formulerer realistiske mål og delmål, og kan
lære at kontrollere de distraktioner, der hele tiden er.
Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 284 sider, 329 kr.
Jennifer Cook O’Toole:
› Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler.
En guidebog til teenageren med Aspergers.
Indeholder 141 regler for, hvordan man begår sig
blandt venner, klassekammerater, derhjemme, i
skolen, til sport, til musik, til spejder, på date, på de
sociale medier osv. Og anvisninger og guides til fx at
blive bedre til at tackle negativ kritik, og for hvordan
man bliver god til at give komplimenter.
Frydenlund, 2014, 298 sider, 269 kr.
NYE BØGER
præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det
psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes
pressemeddelelser. En omtale er
en omtale – ikke redaktionens
anbefaling af bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 19
› MØDER & MEDDELELSER
Kredse
Kreds København-Frederiksberg
› Ordinært Årsmøde
Der indkaldes til ordinært årsmøde (ge­
neralforsamling) i Kreds KøbenhavnFrederiksberg fredag 22. maj 2015 kl.
1600. Sted: Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 26, København Ø.
Dagsorden i henhold til Dansk
Psykolog Forenings love.
Styrelsen er villig til genvalg.
Arno Norske
get. Forslag om kontingentsats på 200 kr.
blev ligeledes vedtaget. Selskabet har
redesignet sin hjemmeside, som nu hed­
der www.bnps.dk.
Ny styrelse blev valgt og konstituere­
de sig med: Formand Lotte Fensbo, næst­
formand Mette Hennelund, sekretær
Birgit Laungaard, ansvarlig for medlems­
lister og nyhedsbreve Heidi Toft Olesen,
menigt styrelsesmedlem Kitt Boel, sup­
pleant og kasserer Ester Ulsted Sørensen
samt suppleant og it-ansvarlig for hjem­
mesiden Camilla Wulf-Andersen.
Birgit Laungaard
Selskaber
Seniortræf
Børneneuropsykologisk Selskab
Generalforsamling
Møde om EMDR
Selskabet afholdt generalforsamling 16.
januar 2015. Formandens beretning samt
budgettet for 2015 blev forelagt og vedta­
Seniortræf byder velkommen til endnu
en sæson af møder, første gang lørdag 21.
marts 2015 kl. 10.30-13.30. Som altid
foregår det i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø.
Tema: ”EMDR”, ved Lene Jacobsen,
specialist og supervisor i psykoterapi og
psykotraumatologi
Lene Jacobsen har gennem mere end
20 år arbejdet med Eye Movement
Desensitization and Reprocessing
(EMDR), både i sit kliniske virke og som
supervisor og akkrediteret træner.
EMDR hører til de nyere udviklede
metoder til behandling af fx PTSD og til
behandling af traumer, inden de sætter
sig som kronisk PTSD. Se mere om be­
handlingsmetoden på www.dp.dk >
Decentrale Enheder > Seniortræf.
Af hensyn til oplysning om dørkode
og bestilling af smørrebrød skal tilmel­
ding ske til Heidi Strehmel, tlf. 35 26 99
55. Sidste frist for tilmelding er onsdag
den 18. marts 2015.
Nina Koeller & Anne O. Wilhelm-Hansen
Årsdag for ledere 2015
Det handler om tillid
DM inviterer i samarbejde med Dansk Psykolog Forening, Forbundet Arkitekter og Designere,
Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrlægeforening endnu en gang til årsdag for ledere.
I år er omdrejningspunktet tillid i ledelse.
Tid og sted: Fredag 8. maj 2015
Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K
Tilmelding: Tilmeld dig senest 27. marts på dm.dk/kalender
Deltagere: Ledere i DM, JA, DP, DDD og FAOD
Se hele programmet og tilmeld dig senest 27. marts på dm.dk/kalender
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015
› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER
Kurser med tilmeldingsfrist i marts
2015. Umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb tages der stilling til, om
kurserne bliver oprettet - se alle kurserne i kursuskalenderen – www.dp.
dk – UUD&karriere – kurser.
›3.20. Supervision af andre
faggrupper
Tid og varighed
Mandag 13. april – tirsdag 14. april
2015. Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.900,- ekskl. moms.
Tilmeldingsfrist 2. marts 2015.
Underviser
Benedicte Schilling, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi.
Godkendt til Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi,
klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi
og sundhedspsykologi: 3.20., 12 timer.
Kursusnr.: 150320
›5.2. Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser
Tid og varighed
Onsdag 15. april – fredag 17. april og
torsdag 11. juni – fredag 12. juni 2015.
Varighed: 30 timer.
Sted
Arosgården, Århus. Eksternat.
Pris
9.500,- ekskl. moms.
Tilmeldingsfrist 4. marts 2015.
Undervisere
Else Charlotte Brunvand, cand.psych.,
specialist i klinisk børnepsykologi.
Marianne Esdahl, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi og specialpsykolog i
børne- og ungdomspsykiatri.
Godkendt til Børnemodulet – fælles for
alle specialistuddannelserne på børneområdet: 5.2., 30 timer.
Kursusnr.: 150502.
›10.2. Assessment – Syste-
matisk klinisk udredning og vurdering (Erstatter assess-
ment og differentialdiagnostik)
Kurset er opdelt i 3 moduler, som kan
vælges uafhængigt af hinanden eller
samlet. Se for flere informationer på
www.dp.dk – kursusprogram 2015.
Samlet varighed: 48 timer.
Tilmeldingsfrist 13. marts 2015.
› RUBRIKANNONCER
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
1.950,- ekskl. moms.
Tilmeldingsfrist 18. marts 2015.
Underviser
Stine Bjerrum Møller, cand.psych., ph.d.
Ny ordning
Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 3.99., 6 timer.
Specialistuddannelse i psykoterapi,
voksne: 12.4.4.2.1., 6 timer.
Specialistuddannelse i sundhedspsykologi, voksne: 11.4.4.2.1., 6 timer.
Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: 6.4.4.2.2., 6 timer.
Specialistuddannelse i psykopatologi:
13.4.4.2.1., 6 timer.
Kursusnr.: 15801.
›Almen supervisionsteori
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
(Erstatter supervisionsprocessens
Pris
Samlet pakke: 14.500,- ekskl. moms.
Modul I: 1.950,- ekskl. moms.
Modul II: 6.600,- ekskl. moms.
Modul III: 7.300,- ekskl. moms.
Tid og varighed
Mandag 4. maj – onsdag 6. maj og onsdag 17. juni – torsdag 18. juni 2015.
Varighed: 30 timer.
Undervisere
Christian Møller Pedersen, cand.psych.,
specialpsykolog i psykiatri, specialist og
supervisor i psykoterapi og psykopatologi.
Nicole K. Rosenberg, cand.psych., specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykopatologi og psykoterapi.
Claus Werchmeister, cand.psych.
Louise Meldgaard Bruun, cand.psych.,
specialist og supervisor i psykopatologi.
Mikkel Arendt, cand.psych., ph.d., specialist og supervisor i psykopatologi.
Godkendt til Voksenmodulet – fælles
for specialistuddannelserne på voksenområdet: 10.2., 6, 18, 24 eller 48 timer.
›MDI og Hamilton
Tid og varighed
Torsdag 29. april 2015. Kl. 10.00-17.00.
teori og metode)
Sted
Arosgården, Århus. Eksternat.
Pris
9.500,- ekskl. moms.
Tilmeldingsfrist 23. marts 2015.
Undervisere
Claus Haugaard Jacobsen, cand.psych.,
ph.d., specialist- og supervisor i psykoterapi.
Jan Nielsen, cand.psych., ph.d., specialist- og supervisor i psykoterapi.
Godkendt til Fælles krav til alle supervisoruddannelserne: 19.2.4., 30 timer.
Kursusnr.: 15194.
Obs! I forlængelse af dette kursus er
der mulighed for at tilmelde sig de 20
timers supervision af supervision på
kursusnr. 15193.
OM KURSERNE
Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk > Kursusprogram 2015.
Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til
kursussekretær Gitte Jensen, [email protected] eller Annette Gottlob, [email protected].
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 21
› RUBRIKANNONCER
EFTERUDDANNELSER
+ KURSER I 2015
PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
ANVENDELSE AF
EXNERS RORSCHACH
SYSTEM
Modul I (start 12/3). Modul II (start 23/4).
Modul III (start 18/6).
1 dag (start 29/1, 11/2, 14/4)
Underviser: Cand.psych., ph.d. Claus
Haugaard Jacobsen.
NEUROPSYKOLOGI &
NEUROPÆDAGOGIK
WISC-III - WISC-IV
1 dag. Start den 22/5.
2 dage (start 12/5).
Underviser: Cand.psych., neuropsykolog
Susanne Freltofte.
TAT - THEMATIC
APPERCEPTION TEST
AUTISME
3 dage. Start den 21/4.
ASPEKTER VED UNDERSØGELSE AF FORÆLDREKOMPETENCE
2 dage. Start den 10/3.
1 dag (start 11/4).
Underviser: Lektor Cecilie Brynskov.
KURSERNE AFHOLDES ALLE CENTRALT
I AALBORG OG ER INKL. MATERIALER
OG FULD FORPLEJNING.
FOLKEUNIVERSITETET I AALBORG
tlf. 9816 7500 . www.fuaalborg.dk
ISTDP
Intensiv Dynamisk Korttidsterapi
5 dages Introduktionskurser med fokus på;
• at udvikle et effektivt fokus for terapien
• at vurdere og regulere angst
• at identificere og adressere uhensigtsmæssige forsvar
• at opbygge en terapeutisk alliance
Foruden gennemgang af teori vil kurset indeholde videopræsentationer af
terapi og mange øvelser mhp. at træne deltagernes terapeutiske færdigheder.
Holdstørrelse max. 8.
Kurset (30 t.) er godkendt til bl.a. Specialistuddannelsen i Psykoterapi
”anden teoretisk retning”.
Pris: 1500 pr. dag - i alt 7500 kr.
Tid og sted:
Kursus 9; 20.-21. april + 4.-6. maj 2015
Kursus 10; 30. september-2. oktober + 22.-23. oktober 2015
Underviser:
Vesla Birkbak, Specialist i Psykoterapi og privatpraktiserende psykolog.
Yderligere oplysninger på: www.vesla-birkbak.dk
Centralt på Gammel Kongevej stort dejligt lokale til leje pr. 1. maj 2015
Stort møbleret lokale (24m2) til leje i meget velindrettet og professionel psykologpraksis på Frederiksberg. Elevator, separat dørtelefon til lokalet og andre
gode faciliteter – også velegnet for organisationspsykolog eller andre specialer.
Se mere info på www.psykologpraksissen.dk.
Skriv lidt om dig selv og send til: [email protected]
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015
Uddannelse i medfølelsesfokuseret terapi (CFT)
Medfølelsesfokuseret terapi, som er udviklet af Paul Gilbert, har særligt fokus på at afhjælpe problemer bl.a. i form af skam og selvkritik.
Kognitiv Center Fyn og Psykologhuset Kognitivt Fokus
(Lena Højgård Isager) udbyder nu en 2-årig uddannelse
m. Paul Gilbert, Deborah Lee, og Chris Irons samt
træningsdage og supervision.
Tid: Sommer 2015 – forår 2017.
Sted: Fyn
Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger:
www.kognitivcenterfyn.dk
Lokaleleje i
KBH og Aarhus
Dejligt lokale i Hillerød
Lokale til leje i velfungerende
klinikfællesskab
50-95 kr./t.
Klinikken er handicapvenlig med
elevator, fælles venteværelse og
køkken. Pris 4.575 kr., alt inkl.
www.phuset.dk
Kontakt Pia Ryde: 2714 8845,
[email protected]
› RUBRIKANNONCER
Kursus i legeterapi
v/klinisk psykolog Jytte Mielcke
specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi
År 2016:
Modul I: 28. og 29. januar
Legeterapi og legeobservationsmetode
Legeterapiens historie og teoribidrag
Udviklingspsykologi og relationsteori
Hypoteser om diagnoser og korttidsterapiforløb
Modul II: 7. og 8. april
Legeterapeutisk intervention og adfærdsforstyrrelser/eksternaliseret adfærd
De forskellige legeterapeutiske traditioner, metoder og
diagnostiske problemstillinger
Relationsarbejde og grænsesætning
Modul III: 29. og 30. september
Legeterapeutisk intervention og traumer – akutte og kroniske
Filialterapi og forældreintervention
Den psykodynamiske teori og kriseteori
Modul IV: 17. og 18. november
Legeterapeutisk intervention og tilknytningsforstyrrelser
Attachmentteori og neurovidenskab
Theraplay og langtidsterapiforløb
Pris pr. modul: kr. 4.200,Sted: Psykologpraksis, Den Røde Plads 10, 2. sal, 7500 Holstebro
Inge Lehmann's Legat af 1983
Administreret af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
Legatet skal fortrinsvis anvendes til forskningsophold eller videregående forskningsuddannelse i udlandet for forskere på Ph.d.-niveau.
Kun Ph.d.-studerende med særlige omstændigheder omkring udlandsopholdet, primært i form af begrundede ekstraordinære projektomkostninger, kan komme i betragtning.
Legatet tildeles (1) forskere inden for geofysik - primært til studier af
jordens indre og dens overfladelag - eller (2) forskere inden for empirisk psykologi.
Ansøgning skal dreje sig om et forskningsprojekt, der specifikt kan
udføres ved udlandsopholdet.
Der skal benyttes et ansøgningsskema, som udfyldes online og indsendes elektronisk via www.royalacademy.dk.
Bilag til din ansøgning skal vedhæftes elektronisk som én samlet
PDF-fil.
Som bilag (maks. 6 sider) skal vedhæftes følgende: en generel beskrivelse af rejsens formål, en udførlig projektbeskrivelse inkl. en udførlig
metodebeskrivelse, budgetoverslag samt oplysninger om ansøgerens
kvalifikationer evt. bilagt referencer
Ansøgningsfrist onsdag den 1. april 2015.
Tilmelding: [email protected]. Tlf.: 96 10 72 32
Yderligere informationer kan fås på Det Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs hjemmeside www.royalacademy.dk eller
ved henvendelse til sekretær Rasmus Enevoldsen:
[email protected].
PSA Psykologfagligt Selskab for Autisme
Kreds Vejle
Godkendt af Dansk Psykologforening til brug for specialistuddannelsen.
Se detaljeret kursusbeskrivelse: www.jyttemielcke.dk
Kognitiv adfærdsterapi ved Aspergers Syndrom
Torsdag d. 26. marts 2015 kl. 16-20
Temaeftermiddag/-aften med Kirsten Skriver, psykologfaglig
koordinator på ungdomspsykiatrisk afsnit Herning,
Børne- og Ungdomspsykiatrien, Region Midt
Indhold: Det belyses, hvordan kognitiv adfærdsterapi kan anvendes og tilpasses i terapeutisk behandling for mennesker med Aspergers Syndrom.
Der vil være fokus på:
• Indikation for terapeutisk behandling ved Aspergers Syndrom
• Baggrund for valg af terapi form ved Aspergers Syndrom
• Effekt af kognitiv adfærdsterapi ved Aspergers Syndrom
• Hvordan kognitiv adfærdsterapi anvendes og tilpasses i behandlingen af
mennesker med Aspergers Syndrom, herunder i forhold til:
• Den terapeutiske relation
• Sprog og tænkning
• Sociale vanskeligheder
• Særinteresser
• Emotionsregulering
Der veksles mellem præsentation af teoretisk baggrund og caseeksempler fra
klinisk praksis, og empiri inden for området bliver inddraget i mindre omfang.
Tid:
Sted:
Pris:
26. marts 2015. kl. 16.00-20.00.
Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens plads 3, 1359 Kbh K
100 kr. for medlemmer af selskabet - 200 kr. for psykologer, der ikke
er medlemmer. I prisen indgår kaffe/te/vand, kage og sandwich.
Tilmelding: Senest fredag d. 20. marts 2015 ved bankoverførsel af beløbet til
konto i Lån & Spar Bank: reg:0400, konto: 4012359611 med angivelse af navn
og mailadresse. Når indbetalingen er registreret, er du tilmeldt. Indbetalingen er
din kvittering.
Kontakt: [email protected].
inviterer til
Temadag med professor Svend Brinkmann
samt Generalforsamling
Torsdag d. 19 marts 2015 kl. 9.30 – ca. 15 inviterer kredsen sine medlemmer til temadag med professor Svend Brinkmann og generalforsamling. Generalforsamlingen afvikles lige efter frokosten, hvorefter
temadagen genoptages.
Svend vil holde oplæg på baggrund af sin meget omtalte bog fra
efteråret: “Stå Fast – Et opgør med tidens udviklingstvang” og
desuden trække andre emner ind fra sit arbejde og sin deltagelse i
samfundsdebatten.
Se nærmere på kredsens hjemmeside på www.dp.dk, hvor du også
finder dagsorden til Generalforsamlingen.
Praktiske oplysninger:
Tid: Torsdag d. 19 marts 2015 kl. 10– ca. 15. Morgenmad fra kl. 9.30.
Generalforsamling i forlængelse af frokosten.
Sted: Lille sal, “Bygningen”, “Ved Anlægget 14B, 7100 Vejle.
P-hus lige ved siden af med 2 timers gratis parkering.
Pris: Egenbetaling 300 kr.
Tilmelding: Til [email protected] senest tirsdag d. 3. marts
2015 (af hensyn til forplejningen). Betaling ved overførsel, Lån & Spar
Bank, konto nr. 0400 – 401 26 12376 eller ved elektronisk fakturering.
Kun individuelle tilmeldinger accepteres. Der vil være fuld forplejning
hele dagen.
Kursusbevis: Der vil blive udstedt kursusbevis.
Kredsstyrelsen
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 23
Vi ved, hvad vi er,
men ikke, hvad du
kan blive til.
Her er fire af årets kurser, som alle har fokus
på videreuddannelse og dygtiggørelse.
Tilrettelagt af psykologer – for psykologer.
01
Compassion Focused Psychoterapy
med Dr. Chris Irons
02
Specialiseringsmodulet;
Kognitiv Adfærdsterapi
Grundig og inspirerende introduktion til Compassion Focused
Psychotherapy (CFT) med en af pionererne, den levende
og fængende underviser Dr. Chris Irons. Udgangspunktet er
operationalisering af seneste forskning i nye tilgange til
forståelse af skam og selvkritik.
Konkrete cases og konkrete behandlingsstrategier.
Færdighedstræning med skuespillere. Fokus på erfaringsudveksling og netværk på holdet.
6.000 kr. (1.000 kr. rabat ved deltagelse i kursus 04)
45.000 kr. inkl. 90 t. undervisning og 60 t. supervision
Kursusstart: 17. september 2015
Kursusdage: 13. - 15. april 2015
03
Forskningsmodulet med professor
Erik Simonsen
04
Mindful Compassion Workshop og
retreat i Thailand med Dr. Chris Irons
Det obligatoriske forskningsmodul – serveret praktisk, relevant
og inspirerende af overlæge, professor og forskningsleder
Erik Simonsen. Tre undervisningsdage i april og maj 2015 og
tre fulde supervisionsdage.
Faglig fordybelse og afdæmpet luksus. 7 nætter på det 5stjernede Evason Resort and Spa i Hua Hin, Thailand.
Dybdegående træning i Mindful Compassion,
opmærksomhedsøvelser samt træning i grounding med
henblik på udvikling af “Core Mindfulness”. Alle faglige
aktiviteter er under ledelse af Dr. Chris Irons.
13.500 kr. inkl. godkendt obligatorisk skriftlig opgave
Kursusdage: 13. april, 5. maj, 12. maj 2015
22.000 kr. ved tilmelding inden 1. marts 2015.
(Herefter er prisen 24.500 kr.)
Kursusstart: 29. oktober 2015
Læs mere om årets kurser og
tilmeld dig på mindwork.dk
› RUBRIKANNONCER
Nye uddannelser i CEKTOS
Professor Ray Novaco (USA)
Kognitiv terapi mod vrede og aggression
Prof. Novaco er den største internationale kapacitet indenfor
behandling af vredesproblematikker.
Workshop afholdes d. 17-18 marts 2015 Kl. 9-16. Pris ialt 5600,- kr
Dr. Nikolaos Kazantzis – Australien
Designing effectful homework assignments in CBT
Workshop afholdes d. 8-9 juni 2015 Kl. 9-16. Pris ialt 5600,- kr
5 dage i Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er en ny og meget effektiv metode som
handler om at begrænse et bestemt opmærksomhedssyndrom,
der menes at være årsag til alle psykiske lidelser. Underviser er
specialistpsykolog Pia Callesen, der udover 15 års klinisk erfaring,
har en 2-årig Metakognitiv specialistuddannelse fra Manchester
og har fået flere års individuel supervision hos Professor Adrian
Wells.
Uddannelsesstart: 21 april. Pris ialt 10.500,- kr.
2-årig specialistuddannelse i kognitiv
adfærdsterapi 2015/2016:
2-årig specialistuddannelse
i kognitiv
adfærdsterapi 2015/2016:
Voksen området (opstart april -15)
B&U området
(opstart
marts
Voksen
området
(opstart
april-16)
-15)
Pris:
46.000,B&U området (opstart marts -16)
Se www.kognitiv.dk
under
uddannelse og kurser
Pris:
46.000,-
Se www.kognitiv.dk
under
uddannelse
og kurser
Møllestien
52, 8000
Århus
[email protected]
Møllestien 52, 8000 Århus
[email protected]
1-årig uddannelse i metakognitiv terapi
Som noget helt nyt lancerer CEKTOS en 1-årig metakognitiv uddannelse. 90 timers teori og 60 timers gruppesupervision.
Uddannelsesstart: 23 aug 2015. Pris ialt 44.800,- kr
Uddannelserne afholdes på CEKTOS Amagerbrogade 114, 1 sal.
Beløb over 30.000,- kan deles i 2 rater.
Læs mere her: www.cektos.dk
30 timers uddannelser på voksen og
B&U området:
30 timers uddannelser
på voksen og
B&U området:
Dansk Psykodrama Selskab
Kreativ Supervision med Psykodrama
Workshop med Sissel Kristianne Helberg Bøhn
lørdag 9. maj 2015 i København
Du inviteres til en dag, hvor vi vil dele erfaringer og oplevelser fra vores terapi/
behandlerpraksis, og hvor vi vil belyse temaer, vi er optaget af i den sammenhæng.
Psykodrama er en anerkendt og brugt metode inden for supervision. Metodens
kreative potentiale kan bringe nyt lys ind i situationer og gennemskue, hvad der
er på spil. Ved brug af psykodramateknikker åbnes der op for nye perspektiver
og indsigter og man får hjælp til at skille tingene ad og få en større klarhed i
både det, der sker for klienten og i samspillet med klienten. En øget forståelse
for det, der udspiller sig både i mødet med vore klienter, og på de sider af os
selv, der bliver berørte, vil styrke vores integritet og fleksibilitet i terapeutrollen.
Workshoppen er både for dig med erfaring, der har brug for lidt påfyld og inspiration i din praksis, og for dig, der måske så småt er i gang med klient praksis
og har brug for fokus på temaer omkring at være ”ny” i behandler/terapeutrollen. Der lægges op til aktiv deltagelse i samspil med de andre i gruppen. Alle
temaer og problemstillinger er velkomne.
Min 8 og max 16 deltagere. Optagelse efter ”først til mølle” princippet.
Workshopholder: Sissel Kristianne Helberg Bøhn. Se mere på selskabets
hjemmeside på www.dp.dk.
Sted: Dansk Psykolog Foreningen, Stockholmsgade 27, 2100 Kbh. Ø.
Tid: Lørdag den 9. maj 2015, kl. 10 – 17.
Pris: 900 kr. for medlemmer af selskabet, 1100 kr. for ikke-medlemmer, 700 kr.
for studerende og pensionister. Medlemskontingent 150 kr. pr. år.
Tilmelding til: Formand for selskabet: Inge Østergård Hansen, e-mail:
[email protected]. Beløbet indbetales til Lån og Spar Bank,
reg.nr: 0400, kontonr: 4012612325 senest 1. april 2015
For nærmere info eller spørgsmål er du velkommen til at kontakte Sissel
Kristianne pr. mail: [email protected] eller telefon nr. +45 50 90 71 50.
Compassion-fokuseret terapi (CFT)
Kognitiv
adfærdsterapi og angstbehandling.
Compassion-fokuseret
terapi (CFT)
Kognitiv
adfærdsterapi
Intro
- B&U (angst og
Kognitiv adfærdsterapi– og
angstbehandling.
depression).
Kognitiv adfærdsterapi – Intro - B&U (angst og
depression).
Se www.kognitiv.dk
under uddannelse og kurser
Møllestien
52, 8000
Århus
Se www.kognitiv.dk
under
uddannelse
og kurser
[email protected]
Møllestien 52, 8000 Århus
[email protected]
KognitivGruppen
v/psykolog Morten Hecksher,
ACBS Peer Reviewed ACT Trainer
3 årig uddannelse i Acceptance and
Commitment Therapy (ACT) 2015 - 2018
KognitivGruppen arrangerer en 3-årig efteruddannelse i ACT for
psykologer og læger.
På uddannelsen tilbydes undervisning med: Dr. med Rainer Sonntag
(Tyskland), Professor Ph.D. JoAnne Dahl (Sverige), Psykolog Ph.D. Max Bøhling (Denmark), Psykolog Ph.D. Matthieu Vilatte, (USA), Psykolog David Gillanders (Scotland), Psykolog Ph.D. Tobias Lundgren (Sverige), Psychologist, MSc.
Benjamin Schoendorff, (Canada), Psykolog, MSc. Morten Hecksher (Danmark).
Uddannelsen varer 3 år. Der udbydes 90 timers supervision i tilknytning til
forløbet. Godkendelser: Uddannelse og supervision godkendes i psykologernes
specialistuddannelse under specialiseringsmodulet 12.4.4.2. Retning: Kognitiv/
adfærdsterapeutisk.
For nærmere information se www.kognitivgruppen.dk eller 87 30 39 39.
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 25
› RUBRIKANNONCER
Grundkursus/Externship
i Emotionally Focused
Couples Therapy (EFT)
Emotionsfokuseret Parterapi (EFT) er en evidensbaseret metode til arbejde med par, udviklet af dr. Susan
M. Johnson, som baserer sig på mere end 20 års forskning og praksis.
Kurset henvender sig primært til psykologer og psykoterapeuter, der ønsker at uddanne sig i denne
metode. Med fra kurset får du blandt andet indsigt i EFT modellens enkelte faser og trin og de interventioner, man anvender i arbejdet med par. Du får lært, hvordan principper omkring voksentilknytning
omsættes til arbejdet med at opbygge trygge relationer i parforhold.
Kurset er officielt godkendt af the International Center for Excellence in Emotionally Focused Therapy
(www.iceeft.com), og er første del af uddannelse og eventuel certificering indenfor EFT.
Kurset afholdes næste gang 15.-18. April 2015 i København.
Første dag fra 10.00 – 17.00 øvrige dage kl. 9.00 – 16.00
Prisen er dkr. 8.200,- incl. frokost og kursusmanual
Yderligere information kan findes på www.dkceft.dk, hvor du også kan finde datoer for efterfølgende
kurser. Du kan også kontakte Steen Rassing via mail [email protected] for tilmelding
eller yderligere information.
Den internationalt anerkendte forsker og psykolog dr. Susan M. Johnson afholder seminar
i Danmark d. 8/4-2015. Se mere på www.dkceft.dk
4c fonden uddeler penge
til projekter målrettet
børn og unge med særlige behov
Børneforeningen - Mentalhygiejnisk Forening for Børn og Unge er
nedlagt og midlerne overført til en ny fond, 4c fonden.
Fonden ønsker at understøtte nytænkning og medvirke til at fremme
initiativer omkring udsatte børn og unge.
Denne fond uddeler i 2015 atter midler med ansøgningsfrist
d. 1. maj 2015 og med uddeling d. 1. juni 2015.
Ansøgninger med fokus på nytænkende indsatser over for børn og
unge med særlige behov vil blive prioriteret.
Der anvendes ikke særlige ansøgningsskemaer.
Ansøgninger kan sendes på mail til bestyrelsesformand
Bo Ertmann, [email protected]
Praksis for børneungdomspsykiatri og psykologi
VESTERBROGADE 20, 2. tv.,
1620 KBH V er et lokale ledigt.
Der er fælles toiletter, køkken og
venteværelse.
Tlf. 20 300 813
[email protected]
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015
Kurset afholdes af cand. psyk
Jette Simon, der er ICEEFT-godkendt EFT instruktør og –supervisor. Jette har mere end 30 års
erfaring i at arbejde med par over
hele verden, og er direktør i
Washington DC Training
Institute for Integrative Couples
Therapy og Adjunct Professor
ved Palo Alto Universitetet.
Kreds København-Frederiksberg
NEO PI-R certificeringskursus
v. psykologerne Christian Møller Pedersen,
Claus Holger Werchmeister og Louise Meldgaard Bruun
25.-26. juni samt 24. september 2015, København
Pris kr. 4800
NEO PI-R er en dansk standardiseret, klinisk personlighedstest til
vurdering af universelle, brede og stabile personlighedstræk. Formålet med kurset er, at deltagerne opnår kompetence til selvstændigt at
kunne vurdere indikation for anvendelse af NEO PI-R testen samt
selvstændigt at kunne planlægge, gennemføre og formidle resultatet
af testen i forhold til diagnostik og personlighedsvurderinger.
Certificeringskurset udbydes i samarbejde med Hogrefe Psykologisk
Forlag A/S.
Kurset er godkendt i Dansk Psykolog Forening under Psykoterapi
(12.4.4.2.1. Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik) og Psykopatologi (13.4.4.2.2. Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik).
Tilmelding via webben, hvor du også kan se den fulde annonce
her: www.dp.dk/kbhfrb.kalender - tryk på det arrangement i kalenderen, du ønsker at se mere om.
Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder
Louise Svendsen, [email protected].
› STILLINGSANNONCER
Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi
Tyrkiet 2015
Mindfulness-træner
eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære metoden?
Det er 12. år, psykologerne Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen
og psykiater Bodil Andersen udbyder kurserne for psykologer,
læger og sundhedspersonale.
Forår 7. maj - 14. maj 2015
Efterår 1. oktober - 8. oktober 2015
For yderligere oplysninger se www.kognitivcenterfyn.dk
Vi skaber
værdi og velfærd
Dansk Psykolog Forening
1. juni 2015 kl. 10-18
Tivoli Congres Center, København
Ringkøbing-Skjern Kommune
Udrednings- og Behandlingsteamet
søger ny kollega
Er du vores nye kollega? Er du fagligt velfunderet,
er du nysgerrig efter ny viden og er du klar til at
sætte dine kompetencer i spil sammen med dygtige kollegaer. Alt sammen til gavn for de borgere,
vi er i kontakt med? Så læs videre og send os en
ansøgning.
Om jobbet
Vi har netop nu en ledig stilling som psykolog i
Udrednings- og Behandlingsteamet til besættelse
1. maj 2015 og med en ugentlig arbejdstid på 30/32
timer. Som en del af Udrednings- og Behandlingsteamet løser du opgaver for Socialrådgivningen.
Organisatorisk er du forankret i Pædagogisk
Psykologisk Fagenhed, der er et psykolog fagligt
fællesskab bestående af 13 psykologer. Fysisk er du
placeret på Servicecentret i Videbæk, hvor der er
gode transportforbindelser til.
Stillingsopslag og link til ansøgning findes på
kommunens hjemmeside
GLOSTRUP KOMMUNE
KABS City søger
Erfaren psykolog
KABS City er et behandlingsstilbud til personer med et
problematisk forbrug af hash og centralstimulerende stoffer.
Vi bor i et hyggeligt baghus i Teglgårdsstræde, som danner
rammen om både ambulant behandling og dagbehandling.
Lige nu er vi ved at udvide med et tilbud om anonym
behandling.
Flytter du?
Husk at opdatere
adresse, telefon og job på
www.MitDP.dk
Behandlingen er organiseret i et tværfagligt behandlingsteam
og omfatter både individuelle og gruppebaserede tilbud.
Behandlingen tager afsæt i den enkelte brugers behov og
metoderne omfatter MI (motivational interviewing), den
kognitive metode, den narrative metode samt mindfulness.
Ansøgningsfrist den 23. februar 2015.
Interesseret?
Se hele stillingsopslaget på www.kabs.dk
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 27
pers opgaver
• Samarbejde med Slagelse kommune om psykology› STILLINGSANNONCER
delse
• Samarbejde med psykolognetværk på andre ungdomsuddannelser og sparring med andre tiltag
Selandia Søger
Risager Jensen, chefpsykolog: 41334733 eller jarj@
sceu.dk.
pSykolog
Selandia søger en psykolog, helst med autorisation og relevant erfaring, der vil og kan yde en særlig indsats for unge.
Selandias organisation gør det muligt at arbejde med en variation af psykologiske metoder og problematikker i tæt samarbejde
med vejledere og lærere. Det overordnede mål for psykologfunktionen, som du skal indgå i, er at bidrage til trivsel og udvikling
hos elever og ansatte, hvorfor der benyttes metoder, der naturligt støtter op om Selandias mission og vision. Fokus er således på
en tilgang, der ønsker at se eksisterende ressourcer og skabe nye muligheder.
Psykologfunktionen yder:
• Åben, akut rådgivning.
• Telefonrådgivning
• Gruppeforløb
• Individuelle (terapi)forløb
• Forløb til elever med personlige og eksistentielle vanskeligheder herunder emotionelle,
kognitive, relationelle, adfærdsmæssige
• Henvisninger til andre tilbud - når egen indsats vurderes ikke tilstrækkelig
• Bidrag til udvikling af organisationens struktur/kultur med henblik på at mindske frafaldet
• Forberedelse, deltagelse og evaluering af DialogForumTeams på indgangene
• Udvikling af visitation, evaluering, forberedelse og efterbearbejdning af psykologisk
bistand
• Supervision af og konsulentbistand til andre faggruppers opgaver
• Samarbejde med Slagelse kommune om psykologydelse
• Samarbejde med psykolognetværk på andre ungdomsuddannelser og sparring med andre
tiltag
• Deltagelse i opkvalificering via kurser og efteruddannelse
• Egen supervision
Dine kvalifikationer:
• Du er uddannet cand.pæd.psych eller cand. psych
• Helst autoriseret - hvis du ikke er autoriseret, hjælper vi dig med at blive det
• Du har personlig gennemslagskraft og kan navigere i en ofte travl hverdag
Psykologens virke på Selandia er reguleret ikke blot gennem psykologloven og de fagetiske principper for nordiske psykologer, men tillige gennem for eksempel forvaltningsloven, retssikkerhedsloven, offentlighedsloven, persondataloven, retsplejeloven, straffeloven,
sund- hedsloven, serviceloven og, diverse bekendtgørelser samt praksisafgørelser, som
psykologen er forpligtet til at holde sig ajour med. Dette for at beskytte psykologens klienter, psykologen selv og ikke mindst professionen, faget og Selandia.
Ansættelse:
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst
med tiltrædelse 1. maj 2015 eller snarest derefter.
Ansøgning:
Du skal søge stillingen elektronisk.
Vi skal have din ansøgning senest 13. marts 2015 kl. 08.00.
Samtaler afholdes 27. marts 2015. Skriv, hvor du har set stillingsopslaget.
Diverse bilag til ansøgningen skal vedhæftes ansøgningen online, men kan også sendes
med post til Selandia, Personaleafdelingen, Bredahlsgade 1B, 4200 Slagelse. Vi opfordrer
alle interesserede med relevant ansøgerprofil til at søge jobbet uanset alder, køn, race,
religion eller etniske tilhørsforhold.
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte Mette Tram Pedersen, vicedirektør: 28442003 eller
SIDE 28 | PSYKOLOG
NR. 4Risager
| 2015
[email protected]
eller NYT
Janne
Jensen, chefpsykolog: 41334733 eller [email protected].
› STILLINGSANNONCER
Psykolog til spændende og udviklende miljø
Klinik for Liaisonpsykiatri, Køge og Vordingborg
Klinik for Liaisonpsykiatri søger en
psykolog 01.05.15, 32 timer pr. uge,
med arbejdssted i Køge og i klinikkens satellit i Vordingborg.
Dine arbejdsopgaver
• Visitationssamtaler, herunder psykologiske vurderinger
• Individuel kognitiv terapi og gruppebehandling
• Psykoedukation og mindfulnessgrupper
• Samarbejde med relevante samarbejdspartnere
Vi tilbyder dig en spændende og
inspirende arbejdsplads hvor arbejds-
miljø, humor og godt kollegialt
samarbejde prioriteres højt.
Ansøgningsfrist 09.03.15
Se det fulde opslag på
www.regionsjaelland.dk/Job
quicknr. 16476
WWW.REGIONSJAELLAND.DK
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000
medarbejdere og et budget på kr. 17 mia. kroner. Vi løser opgaver
inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en
række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og
læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os
også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Kan du løse komplekse
psyko-sociale
problemstillinger?
Psykolog til Køge
Psykolog
til Køge
Rådgivningsog
Rådgivningsog
Behandlingscenter
Behandlingscenter
Ved Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter
er en
fuldtidsstilling
som psykoVed
Køge
Rådgivningsog Behandlingslog ledig
pr. 1.
april
2015
center
er til
enbesættelse
fuldtidsstilling
som
psykoellerledig
hurtigst
muligt derefter.
log
til besættelse
pr. 1. april 2015
eller hurtigst muligt derefter.
Vi tilbyder en udviklingsorienteret og dynamisk
arbejdsplads
gode faglige udviklingsmuligVi
tilbyder en med
udviklingsorienteret
og dynamisk
heder.
arbejdsplads med gode faglige udviklingsmuligheder.
Ansøgningsfrist: 23. februar 2015, kl. 12
Ansøgningsfrist: 23. februar 2015, kl. 12
Læs hele stillingsopslaget og søg online via
www.koege.dk/job
Læs hele stillingsopslaget og søg online via
www.koege.dk/job
Københavns Kommune
TeamLeDeR
Psykologhuset for børn og unge er tilbud i socialforvaltningen i
Københavns Kommune. Der er ansat 32 psykologer i 4 teams. Der
højt kvalificeret kollegial sparring, supervision og en masse erfarne
kolleger. Teamleder stillingen opslås i Sct. Stefansteamet, som er
specialiseret i at arbejde med seksuelle overgreb og voldsomme
begivenheder i hjemmet.
Kontakt Claus Gosvig, konstitueret daglig leder og centerchef på tlf.
2677 3600. Tiltrædelse den 1. maj 2015.
ansøGnInGsFRIsT FReDaG Den 6. maRTs 2015
Læs det fulde stillingsopslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “Ledelse”.
Københavns Kommune ser mangfoldighed som
en ressource og værdsætter, at medarbejderne
Københavns
Kommune
hver især bidrager med deres særlige baggrund,
personlighed og evner.
www.kk.dk/job
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 29
› STILLINGSANNONCER
SUPERVISIONSHUSET ApS
SØGER NY MEDARBEJDER
Supervisionshuset ApS udvider og søger snarest en
medarbejder med solid erfaring og lyst til at arbejde med
supervision, undervisning og organisationsudvikling.
Psykologer
til Børne- og Ungdomspsykiatrien
Vi søger velkvalificerede psykologer til vores
interessante og dynamiske arbejdsfelt, hvor de
kliniske arbejdsopgaver er fokuseret omkring udredning og behandling.
Vi er, som vores målgruppe, i stadig udvikling og
kontinuerligt med til at træde betydningsfulde nye
faglige stier til gavn for børn og unge.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk afsnit i Roskilde
• Psykologer til fast stilling og barselsvikariat fra
01.05.15 til 31.05.16 til børne- og ungdomspsykiatrisk
klinik 1
• Specialpsykolog/psykolog til børnepsykiatrisk
afsnit U3
• Specialpsykolog/psykolog til ungdomspsykiatrisk,
afsnit U1
Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik –
Næstved
• Psykolog til fast stilling
Afdelingen vægter grundig udredning, psykoterapeutisk arbejde og forskning højt. Afdelingen har
godkendte supervisorer.
Alle stillinger er på 37 timer pr. uge og med
ansættelse fra 01.05.15.
Ansøgningsfrist 06.03.15
Ring gerne til psykologfaglig ledende koordinator
Annette Anbert, 20 23 42 82 for yderligere oplysninger.
Se de fulde stillingsopslag på www.regionsjaelland.dk/
Job - quicknr. 16524, 16525, 16526, 16527, 16528
WWW.REGIONSJAELLAND.DK
Vores forventninger til dig:
• Du er cand.psych. eller har lignende baggrund, suppleret
med dokumenterede erfaringer med supervision af
grupper,
• Du har en solid forståelse for organisationspsykologi og
organisatoriske processer
• Du har en indgående og alsidig erfaring som supervisor
inden for de socialfaglige, behandlingsmæssige og/eller
pædagogiske områder - og brænder for disse områder
• Du er metodisk stærk, først og fremmest inden for den
systemiske/løsningsfokusererede/narrative tilgang, men
du skal også være villig til at sætte dig ind i ny viden med
henblik på at formidle denne til forskellige målgrupper,
• Du har gode erfaringer med at undervise og formidle
psykologfagligt stof
• Du skal kunne udvikle og styre længerevarende
supervisions-, konsulent- og projektopgaver selvstændigt,
ofte i et tæt konstruktivt samarbejde med kunder og
samarbejdspartnere
Vi tilbyder:
• Et stærkt fagligt og samarbejdsorienteret miljø
• Et job med gode udfoldelsesmuligheder i forhold til både
korterevarende og længerevarende opgaver, herunder
muligheden for at være med til at sætte dit præg på
opgaverne
• Et job, hvor der ikke er langt fra idé til handling
• Et job, hvor du er med til at forme virksomhedens fremtid
Stillingen er på fuld tid. Løn og øvrige arbejdsvilkår efter
nærmere aftale.
Yderligere oplysninger: Kontakt Jens Bregengård, tlf. 2070
5001, eller Jakob Hassing Pedersen, tlf. 2622 1958. Send
din ansøgning snarest med dit CV og indscannede kopier af
relevante dokumenter til: [email protected]
Om Supervisionshuset ApS:
Vi har sat os for at være de bedste til at udvikle
menneskeligt og professionelt overskud i virksomheder
som arbejder med mennesker. Derfor har vi tilknyttet
et erfarent og fagligt stærkt team af supervisorer. Vores
kunder er fortrinsvis offentlige virksomheder, der tilbyder
behandling, socialfaglig og pædagogisk rådgivning m.v.
til deres målgrupper. Med udgangspunkt i supervision
som strategisk og fagligt omdrejningspunkt tilbyder vi
vores kunder en vifte af supervisions-, konsulent- og
undervisningsydelser.
Læs mere om Supervisionshuset ApS på
www.SUPERVISIONSHUSET.Dk
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015
› STILLINGSANNONCER
Psykolog søges til Lehman & Partners
Har du erfaring med opgaver fra Jobcenter eller Anden Aktør? Og ønsker du at blive en del af et godt og energisk arbejdsmiljø med fokus på
faglighed og resultater? Så er du måske vores nye psykolog i Lehman
& Partners.
Du kommer primært til at arbejde med personer, der er helt eller delvist
sygemeldte på baggrund af stress, angst, depression og smerter og
hvor fokus er tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Endvidere samarbejder vi med en række virksomheder omkring stress-forebyggelse og
stress-håndtering.
Du kommer til at indgå i vores stress-, angst- og depressionsforløb,
hvor du skal forestå coach-samtaler, undervisning og skrive kortere
slutnotater.
Vi arbejder konsultativt med fokus på coaching, rådgivning og vejledning i forhold til vores forløb. Vores udgangspunkt er at alle personer har
ressourcer, også selvom de grundet eksempelvis stress, angst, depression og smerter kan opleves fastlåste eller langt fra arbejdsmarkedet.
Vi arbejder med korte forløb, med en varighed af typisk 6-8 uger, og
hvor slutnotater i forbindelse hermed skal ligge klar senest 3 dage efter
endt forløb. Vores kvalitetskrav er præget af præcision og høj professionalisme, men også af højt humør i en virksomhed med højt til loftet.
Vi søger en psykolog
• som har erfaring med håndtering af stress, angst, depression og
smerter
• som selvstændigt kan varetage de forekommende opgaver
• kan lide at arbejde i en virksomhed med vækst og fart over feltet og
hvor opgaverne altid løses til tiden
• der har erfaring fra arbejdet hos Anden Aktør og samarbejdet med
sagsbehandlerne i kommunerne
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være
• at indgå i vores forskellige tilbud på vores 2 lokationer
• at deltage i opfølgningsmøder med vores kunder
• at varetage forskellige behandlinger, primært individuelle forløb
• at undervise i nogle af vores forløb
• at holde oplæg, fyraftensmøder og undervisning i virksomheder
Vi tilbyder
• fastansættelse i en fuldtidsstilling – et sted mellem 30-37 timer pr. uge
• mulighed for at blive en del af en tværfaglig arbejdsplads
• mulighed for at udvikle eksisterende og nye tilbud til vores kunder
• at du kan blive del af en virksomhed præget af en uformel, positiv ånd
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til psykolog Helle Lehman
på tlf. 20 10 05 26 ([email protected]) eller Marianne Cwarzko
på tlf. 23 96 70 08 ([email protected]), og din ansøgning skal sendes elektronisk med CV og eventuelle bilag til Marianne.
Samtaler afholdes løbende.
Lehman & Partners
Lehman & Partners er specialiserede i stress, angst, og depression håndteringsforløb, søvnforløb, afklaringsforløb, virksomhedspraktikker, fleksjobforløb
og karriereforløb. Endvidere har vi målrettede fysiske tilbud i forhold til personer
med migræne, piskesmæld, fibromyalgi, Parkinson, rygproblemer, sklerose mv.
Vi samarbejder med kommuner, private og offentlige virksomheder samt privatpersoner. Endvidere tilrettelægger og afholder vi kurser, oplæg og foredrag
i kommunikation, ledelse, tidsstyring, karriererådgivning og sund livsstil i et
tværfagligt team, der består af psykologer, coaches, erhvervsfolk og fagspecialister mv. Alle har en betydelig erfaring med stresshåndtering.
Virksomheden har eksisteret i 7 år, og beskæftiger i dag i alt 12 fastansatte
og konsulenter. Vi gennemfører ca. 400 forløb årligt for både kommuner og
virksomheder.
PSYKOLOGISK
PÆDAGOGISK
CENTER
2 Psykologer til Psykologisk
Pædagogisk Center,
guldborgsund kommune
Psykologisk Pædagogisk Center er organiseret under
Familie og forebyggelse i Guldborgsund Kommune.
Centret løser opgaver inden for social- og skolelovgivningen. Personalet består af psykologer, specialkonsulenter, sprog-/talekonsulenter og kontor- og
servicepersonale (ca.30 medarbejdere)
På centret er ansat 18 Psykologer. De er fordelt på
2 grupper. En gruppe på 9 områdepsykologer fordelt
på 3 områder og en gruppe på 8 psykologer, der
primært løser opgaver inden for sociallovgivningen,
herunder varetager en eller flere specialistfunktioner.
Den ene af stillingerne skal primært løse opgaver
indenfor sociallovgivningen, med tjenestested på PPC
i Nykøbing F.
Den anden stilling er som områdepsykolog, hvor den
primære opgave er varetagelsen af den pædagogiske
psykologiske konsulentfunktion på skoler og daginstitutioner i område Nord.
Vi søGEr PsyKoloGEr mED iNtErEssE For:
• det tværfaglige samarbejde
• og gerne med erfaring med psykologiske undersøgelser
• konsulent-, rådgivnings- og supervisionsopgaver
• det forebyggende arbejde
• at arbejde ud fra en ressource- og relationsorienteret tænkning
• psykologisk behandling af børn, unge og voksne
• lyst til at arbejde med fornyelse og udvikling
Vi tilbyDEr:
• engagerede og veluddannede kolleger
• en organisation i løbende udvikling
• et godt tværfagligt samarbejde
• løbende supervision
Ansøgere med autorisation vil blive foretrukket.
såfremt autorisation ikke haves, tilbyder vi 2 timers
ugentlig supervision ved autoriserede psykologer.
løn og arbejdsforhold i henhold til gældende overenskomst.
yderligere oplysninger kan indhentes hos leder PPC
psykolog lisbeth sten Jensen tlf.: 54 73 29 50 eller
hos tr. psykolog Anita bruun tlf.: 54 73 29 50
Ansøgning stiles til Psykologisk Pædagogisk Center,
Niels Hemmingsensvej 4,4800 Nykøbing F. senest
fredag 20. februar 2015.
PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 31
Sorteret Magasinpost SMP
FAST
F
S
T
FAST
Thomas Gehring
AMILY YSTEM EST
Family System Test
Vejledning
Af Thomas Gehring
København · GöTTinGen · bern · Wien · PariS · OxFOrd · PraG · TOrOnTO · CambridGe, ma · amSTerdam · STOCKhOlm · Firenze
Varenr. 0466-01
Familiestrukturen i centrum
FAST-testen er et nyttigt værktøj i arbejdet med børn og familier. Testen tegner et billede af familiens struktur i tre situationer – den typiske, den ideale
og i konflikt.
Et familiemedlem eller flere i fællesskab bruger testens 12 træfigurer og 18
træklodser til at stille familien op på et bræt med ni gange ni felter.
FAST kan anvendes både individuelt og som gruppetest eller i kombinationer
af begge. Testen tager mellem et kvarter og en times tid at administrere og
kan tages af børn fra omkring skolestart. Den er ikke normbaseret, men har
gennemgået en omfattende valideringsproces.
FAST skal administreres og scores af en psykolog.
Hvis du vil bestille FAST
eller har spørgsmål til
den, kan du kontakte os
på tlf. 3538 1655 eller
[email protected].
Du kan også altid finde
information på www.
hogrefe.dk eller tilmelde
dig vores elektroniske
nyhedsbrev.
Kongevejen 155 · DK-2830 Virum
Telefon +45 35 38 16 55
www.hogrefe.dk · [email protected]
Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55
Opstillingerne scores i forhold til, hvor tæt på hinanden familiemedlemmerne
står på brættet, og hvor stor højdeforskellen mellem dem er. Scoringskategorierne er baseret på systemisk familieteori.