Ild i gamle huse Uden sygesikringsbevis Alt for få tilbud
20. februar 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening 4 Specialist i CSR Mærsks globale hovedkvarter ligger i København. Her står psykolog Annette Stube i spidsen for virksomhedens bæredygtighed og sociale ansvar. Side 4 Ild i gamle huse Uden sygesikringsbevis Alt for få tilbud Ældre og seksualitet: Spændvid den i betydning og udtryk er stor, også efter de 65 år. Hvor går immigranter uden opholdstilladelse hen, hvis de har brug for en psykolog? Kommunerne overser hyppigt traumer hos flygtninge. Vigtige tilbud er sparet væk. SIDE 8 SIDE 12 SIDE 14 › LEDER 20. februar 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening 4 ve forrang i psykiatrien ha al sk ne er nt tie pa e en Al der rent faktisk virker. gennem den behandling, tid. Fagkampene må være for Specialist i CSR Mærsks globale hovedkvarter ligger i København. Her står psykolog Annette Stube i spidsen for virksomhedens bæredygtighed og sociale ansvar. SIDE 4 Ild i gamle huse Uden sygesikringsbevis Alt for få tilbud Ældre og seksualitet: Spændvidden i betydning og udtryk er stor, også efter de 65 år. Hvor går immigranter uden opholdstilladelse hen, hvis de har brug for en psykolog? Kommunerne overser hyppigt traumer hos flygtninge. Vigtige tilbud er sparet væk. SIDE 8 SIDE 12 SIDE 14 Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Sværere er det ikke S undhedsministeriet har for længst blåstemplet specialuddannede psykologers mulighed for at diagnosticere patienter. Alligevel lever den falske myte videre om, at psykologer ikke må diagnosticere. Med baggrund i den artikel, Psykolog Nyt for nylig bragte om emnet, kan man spørge sig selv hvorfor. Den sandsynlige forklaring er, at mange psykologer selv tror på den. Den tro får de indpodet tidligt. En bachelorstuderende i psykologi skrev til os, at hun og hendes medstuderende gentagne gange på universitetet bliver belært om, at diagnosticering falder uden for en psykologs kompetenceområde og ikke må finde sted. Der ligger øjensynlig en vigtig opgave både for foreningen og universiteterne i at ajourføre den viden, kandidaterne går ud i verden med. Gevaldige skub i den rigtige retning ses de mange steder i psykiatrien, hvor specialpsykologerne indgår i samarbejde med psykiaterne, hvor de to faggrupper anerkender hinanden og til gavn for patienterne på lige vilkår supplerer hinanden med de forskellige kompetencer, de bringer med ind i samarbejdet. Og nej, sådan ser det selvfølgelig ikke ud alle steder. Desværre udkæmpes der stadig hist og her territorialkampe og strittes imod, og i mængden af psykiatere, der udmærket kan se ideen med veluddannede specialpsykologer, støder vi undertiden – men altså stadig sjældnere – på reminiscenser af en tænkning, tiden burde være løbet fra. Men naturligvis kan specialuddannede psykolo ger i psykiatrien både undersøge, behandle og dia gnosticere patienter. De har fem års forskningsbase ret træning i psykologiens grunddiscipliner, de har særlig indsigt i psykens udvikling, psykopatologi, kognition, psykoterapi, personlighedspsykologi, socialpsykologi, efterfulgt af op til syv års videreud dannelse. Det er en stærk ballast og i øvrigt en bag grund, psykiatrien lige så lidt kan undvære, som vi kan undvære speciallægerne i psykiatri. Alene patienterne skal have forrang i psykiatrien gennem den behandling, der rent faktisk virker. Fagkampene må være fortid. Sværere er det ikke, vel?! Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. Fax: 35 25 97 37 E-mail: [email protected] www.dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: [email protected] Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: 0901-7089 Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex. Trykoplag: 10.250 ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Nina Lemvigh-Müller Annoncer 2015 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf. 33 70 76 94, [email protected] Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, [email protected], tlf. 35 25 97 06 www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’ Abonnement/2015: 1.350 kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. 6 7 8 Deadline 2/3 16/3 13/4 Udgivelse 20/3 10/4 To. 30/4 › BESKYTTET Thi kendes for ret – En kvindelig psykolog har fået en erstatning på en kvart million. Hun blev fyret under sin graviditet, og arbejdsgiveren kunne ikke bevise, at fyringen skete på et sagligt grundlag. I Der skal være en konsekvens Som ventet kom der i det ny budgetår igen opgaver til institutionen, og få dage inde i januar 2014 var man på institutionen nået frem til, at man gerne ville tilbyde den afskedigede psykolog genansættelse. Det ønskede hun dog ikke under indtryk af den belastning af rela tionen til arbejdsgiveren, som var skabt af fyringen. Undervejs i sagsforløbet har Dansk Psykolog Forenings advokat forsøgt at forlige sagen, men er blevet afvist af ar bejdsgiverens advokat. Derfor er sagen ført til doms. Sagen er en påmindelse om, at der er medarbejdere, man som arbejdsgiver skal være ekstra forsigtig med at afskedige. Omfattet af særlige beskyttelsesregler er fx tillidsrepræsentanter, ældre medar bejdere og gravide medarbejdere (eller medarbejdere på barselsorlov). De kan naturligvis opsiges, men efter funktio nærloven påhviler det arbejdsgiveren at dokumentere, at opsigelsen sker af sag lige, objektive grunde – og ikke fordi de netop er tillidsrepræsentanter, ældre eller gravide. For foreningen er sagen vigtig, ikke alene fordi den indebærer, at et medlem holdes skadesløs efter en uretmæssig afskedigelse, men fordi der er principper på spil. Ar bejdsmarkedet er reguleret, ansæt telsesforhold er understøttet af lovgivning, også kvinder i an sættelse bliver gravide og fø der børn. Der skal være en konsekvens af dette for en ar bejdsgiver, hvis denne ikke re spekterer sådanne vilkår. modelfoto: Colourbox januar 2015 har Dansk Psykolog For ening vundet en sag for en kvindelig psykolog, som blev fyret under sin gra viditet. Arbejdsgiveren, en privat familiebe handlingsinstitution, var ikke i stand til at bevise, at opsigelsen ikke skyldtes psykolo gens graviditet. Institutionen skal nu betale en erstatning på godt 250.000 kr. samt sags omkostninger og renter, i alt 327.000 kr. Psykologen var i april 2013 som helt ny uddannet psykolog blevet ansat på institu tionen, først med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 15 timer, siden 30 timer. I ef teråret var hun på grund af sin graviditet sy gemeldt i et par uger og blev under sygemel dingen varslet ned i tid, ligesom de øvrige ansatte. Forklaringen var, at der manglede arbejde – en helt normal foreteelse sidst på året, hvor man afventer nye kommunale bud getter. Efter et kort dyk blev der atter bevil get ophold fra det ny års begyndelse. I mod sætning til sine psykologkolleger blev den gravide psykolog imidlertid opsagt, efter at hun vendte tilbage. Dansk Psykolog Forening bad på med lemmets vegne om en forklaring på fyrin gen. Arbejdsgiveren opgav ”manglende kom petencer, faglige kvalifikationer og erfarin ger” som begrundelse for, at netop hun blev opsagt, og at hun havde haft brug for særlig vejledning og støtte. Samtidig førte institu tionen dog samtaler med en psykolog om en stillingsbesættelse – en psykolog, som skønnedes i besiddelse af de kompetencer, den gravide psykolog manglede. Denne blev ansat og kom til arbejde ca. på halv tid. Jørgen Carl, redaktør PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 3 fotos: Nina Lemvigh-Müller › PORTRÆT Af Henning Due Psykologen der binder knude på det sociale SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 Annette Stube har skabt sig en karriere som CSR-chef hos nogle af landets største virksomheder. Psykologi, ledelse og en specialviden om virksomheders arbejde med socialt ansvar var hendes adgangsbillet til erhvervslivets top. H un var lidt af en outsider. Hun var yngre end de fleste på stu diet og havde svært ved at se sig selv arbejde med det, de an dre studerende drømte om. - Klinisk psykologi virkede spændende. Men jeg var 19 eller 20 år, da jeg begyndte på psykologistudiet, og i så ung en alder kunne jeg ikke forestille mig at skulle hjælpe andre mennesker gennem en livs krise eller en depression, fortæller Annette Stube. I psykologkredse er der få, der kender navnet, men i erhvervssek tionerne i Børsen og Berlingske dukker det jævnligt op. Som fx i 2008, da hun skiftede job til A.P. Møller-Mærsk. Hun forlod dengang en an den mastodont i dansk erhvervsliv, Novo Nordisk, som hun havde brugt en årrække på at lære at tænke social ansvarlighed og bæredyg tighed ind i produktionsapparatet. Eller i oktober måned sidste år, da Mærsk for tredje år i træk modtog prisen for årets bedste CSR-rapport. Spaltepladsen i aviserne og tv-kanalernes rampelys er en uundgå elig del af jobbet, når man er chef for CSR – eller social ansvarlighed og bæredygtighed – i kongerigets største virksomhed. Annette Stubes nuværende job bærer den formelle titel Head of Group Sustainability. Vejen hertil var måske ikke snorlige. Men den var heller ikke snørklet og uforudsigelig, for hun fandt hurtigt ud af, hvad hun ville med psykologien. - Ledelse interesserede mig fra første færd. Og viden om, hvordan folk opererer i grupper. De dynamikker er stadig spændende, og der er meget psykologi i ledelse. Organisationspsykologi var en relativt ny disciplin, da Annette Stube begyndte psykologistudierne på Københavns Universitet først i 1990’erne. Det var noget med matrix- og spaghetti-organisationer, og Kurt Lewin var den store kanon inden for change management-teori. - Organisationspsykologi er en praktisk, hands on-tilgang. Det kunne jeg godt lide, siger Annette Stube. Socialt ansvar og bæredygtighed ansvar Vi møder hende en formiddag ved receptionsskranken på Danmarks nok mest berømte erhvervsadresse, Esplanaden 50 i København. Her har Mærsk sit globale hovedkvarter. Det vrimler med velfriserede unge mænd i mørke jakkesæt, som har travlt med at tage imod gæster fra hele verden med små, rullende kuffer ter. Alle smiler, som var de professionelt koreograferet, og samtalerne fø res på et høfligt forretningsengelsk. Mærsks ry som en stramt professio nel og konservativ koncern holder stik ved første øjekast. - Men der er mindre formelt ovre i den anden bygning, hvor Mærsk Oil drilling-folkene arbejder. Det er alle ingeniørerne, fortæller Annette PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 5 CSR CSR står for Corporate Social Responsibility, dvs. virksomheders sociale ansvar. Begrebet dækker over virksomheders arbejde med at integrere hensyn til sociale forhold, etik og miljø i deres kerneforretning. Annette Stubes blå bog Stube, mens vi bevæger os ind i elevatoren, der fører os op til et lille anonymt mødelokale få skridt fra CSR-chefens kontor. Det er ikke nogen tilfældighed, at hun derfra har sin daglige gang blandt nogle af landets mest magtfulde forretningsfolk. Allerede i slutningen af 1990’erne arbejdede Annette Stube med at sætte socialt ansvar og bæredygtighed på dagsordenen hos medi cinalgiganten Novo Nordisk. Der brugte hun det meste af 00’erne på at arbejde sig frem til en position som en af Danmarks mest aner kendte CSR-specialister. Positionen gjorde Annette Stube til det naturlige valg for Mærsk, da den ellers så tilknappede virksomhed for et årti siden besluttede sig for at åbne for kommunikationen om sine bedrifter til omverde nen. Annette Stube blev ansat til at ændre på koncernens 120.000 medarbejderes syn på og arbejde med bæredygtighed og socialt an svar. CSR-afdelingen bestod dengang af hende og én anden medar bejder. I dag har hun 12 medarbejdere under sig. Hun ler afvisende som reaktion på spørgsmålet om, hvorvidt hun mon er en af Danmarks mest magtfulde psykologer. - Men der er ingen tvivl om, at jeg i mit nuværende job kan nå flere mennesker, end hvis jeg havde arbejdet som klinisk psykolog. Det gør hun fx ved at udstikke retningen for næste årlige bære dygtighedsrapport. Eller ved at sætte et projekt i søen, der undersø ger, hvordan Mærsk kan understøtte mere international handel i afri kanske lande og skabe flere lokale arbejdspladser, der i sidste ende også skaber mere containervirksomhed for Mærsk. Psykologien i jobbet Annette Stube er endt, hvor hun er, fordi hun med egne ord ”altid har haft en lille ngo i maven”, og hun er bevidst om, at hun har bevæget sig langt væk fra traditionelt psykologarbejde. Mit arbejde består først og fremmest i at integrere bæredygtighed internt i Mærsk-koncernen. Jeg arbejder med at ændre praksis i virk somheden og at ændre medarbejdernes mindset. Selv mener hun, at ledelse og change management er den tydelig ste tråd, der binder årene på psykologistudiet sammen med hendes nuværende job. Men ser Annette Stube tilbage, kunne hun lige så godt have kastet sig over jurabøgerne på Københavns Universitet eller ma nagement-litteraturen på Copenhagen Business School. - Jeg valgte psykologi, fordi det virkede mere spændende. Uddannelsen har givet mig en bevidsthed og forståelse for, hvordan mennesker udvikler sig, og det er helt centralt for daglig ledelse og udvikling af en organisation. I dag hænger hendes cand.psych.-eksamensbevis ikke og pryder væggen på hendes kontor, og det er et helt bevidst valg. - Om noget har min baggrund som psykolog skabt små proble mer i løbet af min karriere. Når jeg en sjælden gang har fortalt kolle ger, at jeg er uddannet psykolog, er de blevet meget overraskede og har haft forestillinger om, at psykologer er sådan nogle, der sidder og læser deres tanker. - Noget andet er dog, at min viden bestemt kommer mig til gavn Uddannelse/poster 2014 – medlem af bestyrelsen, CSR Awards 2013 – adjungeret professor ved CBS, Copenhagen Business School 2009 – formand for CSR Komitéen under Danmarks Rederiforening 2009 – medlem af Rådet for Samfundsansvar, udpeget af erhvervsministeren 1994 – cand. psych. Fra Københavns Universitet med speciale i organisationspsykologi Karriere 2008- A.P. Møller Mærsk – Head of Group Sustainability 2007-2008 Novo Nordisk – Director Sustainability Programmes 1998-2007Novo Nordisk – Advisor corporate responsibility 1997-1998 Novo Nordisk – HR-konsulent 1995-1997 SOS International – supply chain ansvarlig i Østeuropa og Afrika, chef for ledsagerkorps, chef for psykologisk kriseteam i jobbet. Som psykologuddannet har jeg nogle helt andre perspekti ver end mine kolleger, der er hardcore forretningsfolk. - Mit mål er at ændre Mærsk-ansattes adfærd, og det er der me get psykologi i. Menneskerettigheder og bæredygtighed betragtes som bløde områder, der ligger fjernt i bevidstheden hos mange af mine kolleger, selv om de rent værdimæssigt ikke ligger langt væk. Mit job handler ofte om at oversætte både virksomhedens og samfundets vær dier til noget operationelt, der kan gøre en reel forskel – både for ver den og for Mærsk, siger hun. Det positive er sjovest Mere generelt, hvordan mener du så at psykologi kan bruges til at frem me bæredygtighed, fx at løse klimaproblemerne og få den grønne om stilling af samfundet på skinner? - Hvis vi konstant hælder alle problemerne ned i ørerne på folk, er der en stor risiko for, at vi bliver handlingslammede. Ifølge Annette Stube er det afgørende at finde en positiv vinkel på problemerne og kommunikere, hvordan det enkelte menneske kan bidrage til løsningerne. Nu vejer hun ikke længere sine ord, og det er tydeligt, at vi bevæ ger os ind på hendes hjemmebane. - Politikerne bør præsentere en helt konkret handlingsplan, hvis apatien og klimaleden ikke skal løbe af med borgerne. De er nødt til at erkende, at folk synes, det er sjovest at gøre en positiv forskel. Det nytter ikke noget bare at trække alle mulige krav ned over hovedet på mennesker og så forvente, at de fra den ene dag til en anden ændrer vores dagligdagsadfærd. Sådan fungerer mennesker ikke. Henning Due, pressekonsulent [email protected] PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 7 modelfotos: Colourbox › ÆLDRE & SEKSUALITET Af T.E. Gottschau og M.M. Pedersen Ild i gamle huse SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 Vi mangler i Danmark forskningsbaseret viden om, hvad seksualitet er og betyder for mennesker over 65 år. To nye specialer fra Københavns Universitet blotlægger stor diversitet i seksualitetens betydninger blandt ældre. T emaet ældre og seksualitet er begyndt at dukke op i de danske medier i form af mere eller mindre sensa tionelle historier. Generelt er der tale om to modsat rettede diskurser på dette område. Den mest velkendte er, at ældres seksualitet ikke findes. Den anden seksualiserer ældre i et tilskrevet behov for en ”gråhåret seksuel revolution” (Ro sado 2012). Vi har foretaget ni interview med fem personer i alderen 65 til 85 år. Interviewene udgjorde empirien i vores specialer fra psykologi på Københavns Universitet (Gottschau 2014; Pedersen 2014). Formålet var at nå ud over de polariserede opfattelser af ældres seksualitet og undersøge, hvilke betyd ninger ældre selv knytter til seksualitet. Vi interviewede Ulla, en kvinde på 72 år, som skarpt ob serverer på den ene side det, hun kalder elendighedsretorik ken, som inkluderer en afseksualisering af ældre mennesker, og på den anden side idealiseringen af et ”evigt blomstrende sexliv”. Til disse polariserede måder at tale om alder og sek sualitet på, siger hun: ”Jamen jeg kan slet ikke genkende mig selv. Altså, over hovedet ikke. Jeg synes, det er så langt ude, jo. Med alle deres åndssvage fordomme og generaliseringer.” Ulla har en kæreste, som hun er glad for, men deres sek sualliv er ikke helt, som hun kunne ønske sig, blandt andet grundet hans rejsningsproblemer. Ulla er et eksempel på, hvordan de unuancerede diskurser spiller sammen med et tabu omkring ældre og sex på en meget uheldig måde: Hun kan ikke spejle sig i de eksisterende beskrivelser, og samtidig er der ikke kultur for at tale om intimitet og seksualitet i hen des kredse. Hun føler sig derfor meget alene med de ting, hun bakser med i sit parforhold. Ulla efterlyser således langt mere nuancerede opfattelser af seksualitet, alder, køn og parforhold. Desuden giver hun udtryk for et håb om, at tavsheden på det område i hendes bekendtskabskredse kan brydes. Manglen på forskningsbaseret viden En af grundene til manglen på nuancer i diskurserne er den enkle, at der savnes viden på området. Vi har efter en syste matiseret litteratursøgning kunnet konkludere, at det kun er sparsomt med international forskning inden for området ’æl dre, seksualitet og intimitet’ samt en decideret mangel på dansk, særligt kvalitativ, forskning. Den eksisterende forskning er overordnet fokuseret på seksualitet forstået eller målt som funktion, aktivitet og fre kvens (Katz & Marshall 2004). Der efterlyses i litteraturen kvalitativ forskning, der interesserer sig for ældre som indi vider og ikke som gruppe (Ryan et al. 2011; Graugaard, Pe dersen & Frisch 2012). Den kvalitative forskning er oplagt, når det kommer til at udfolde diversitet og nuancer inden for et felt, som hovedsagelig er beskrevet med tal. I en artikel i Psykolog Nyt (Broe & Larsen 2014) kritise res den eksisterende forskning på området for at mangle en definition på seksualitet, og forfatterne efterlyser en klar og operationalisérbar seksualitetsforståelse. Der er ingen tvivl om, at der er stor begrebsuklarhed inden for seksualitetsforsk ningen. Det er derfor interessant at arbejde teoretisk med be grebet seksualitet. Vores undersøgelser har dog taget udgangspunkt i at re degøre for, hvordan man kan forstå seksualitet, ved at spørge mennesker over 65 år om, hvad seksualitet er og betyder for dem. Broe & Larsen vægter i artiklen, at en definition på sek sualitet må kunne gribe den kompleksitet, som fænomenet nødvendigvis er indbefattet af. Vi er netop optaget af og nys gerrige på kompleksiteten og har undersøgt den med et em pirisk udgangspunkt. Hvad betyder seksualitet for ældre? Lauritz – og to bipersoner Der har i interviewene vist sig en stor betydningsrigdom og en kæmpe diversitet i, hvilke betydninger der knyttes til sek sualitet. Som eksempler herpå præsenterer vi her et par af de personer, vi har interviewet. Informanten Lauritz fungerer som hovedperson, medens Gunvor og Anna præsenteres som bipersoner. Der er også stor forskel på, om de betydninger, den en kelte knytter til seksualitet, forbliver de samme over tid, eller om de forandrer sig i takt med samfundsmæssige forandrin PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 9 ger og nye diskurser. Lauritz er et eksempel på, hvordan seksuali tetens betydninger forandrer sig igennem livet. Lauritz er i begyndelsen af 80’erne. Lauritz har en akademisk uddannelse og har arbejdet det meste af sit liv. Han er nu pensio neret. Han stiftede aldrig familie, men der er gennem familiemed lemmers og gode venners familiestiftelse børn, han betragter som børnebørn. Lauritz holder i øvrigt af at høre især klassisk musik samt at læse. Han er homoseksuel og har en ikke-dansk partner, Paulo, der bor i udlandet. Paolo kommer til Danmark og besøger Lauritz nogle måneder ad gangen. Paulo og Lauritz har et åbent forhold – de må altså have sex med andre uden for forholdet. Lauritz udtrykker i interviewet klart, at seksualitet for ham ikke kun handler om at have sex – det handler også om noget an det. Det uddyber han, da vi spørger, hvad seksualitet er for ham: ”Jeg forbinder det i meget høj grad med ømhed … den fysiske nær hed. Den er væsentlig. Den er meget væsentlig.” Det er kun sparsomt med international forskning inden for området ’ældre, seksualitet og intimitet’ SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 Den fysiske nærhed beskriver Lauritz som: Berøring, kram, sex … og det har vi meget af. Om sig selv og sin egen seksualitet beskriver han: Ikke så fyrig, som jeg har været. Til gengæld mere kælen. Lauritz vægter især intimitet i sin forståelse af seksualiteten. Han beskriver denne intimitet således: At vi følger med i, hvad hinanden læser, at vi snakker om ting …, nyheder og alt muligt. Og intimitet: at vi sidder tæt ved siden af hinanden – altså normalt så sidder han der, og jeg sidder her. Og berøring hele tiden. Tæt berøring. Det har jeg haft med alle mine venner. Når vi gik forbi hinanden i mellemgangen, så trykkede vi lige hånd, ik’, for at sige ”vi er her.” Vi spurgte Lauritz, hvad han tænkte om det, at nogle kunne finde på at sige, at ældre mennesker ikke har sex, eller at de ingen seksualitet har. Lauritz svarer meget hurtigt: Ja, det passer ikke! Der er jo de to retninger. Der er libidoen og potensen. Og det sku’ så gerne nogenlunde kunne balanceres. Og jeg er da helt sikker på, at mange af mine ældre venner har en væsentlig større libido, end de har potens til. I modsætning til tidligere lægger Lauritz i dag mere vægt på libidoen, som for ham manifesterer sig som lysten til kropslig be røring, nærhed og intimitet. Seksualitet og kulturhistorisk udvikling Lauritz’ opvækst og ungdom var præget af en oplevelse af, at sek sualitet generelt ikke var noget, man talte om – hverken ude eller hjemme. Han kunne fra en tidlig alder mærke sin tiltrækning mod sit eget køn, men det var ikke noget, han oplevede at kunne rea gere på. Før den seksuelle frigørelse i midten af 1960’erne krimi naliseredes homoseksualitet, hvilket afskrækkede ham fra at tale og handle. Homoseksualitet var noget, man forbandt med krimi nalitet gennem en sidestilling med pædofili. Lauritz beskriver en indre konflikt mellem at være nysgerrig og samtidig ikke at turde undersøge. Men den seksuelle frigørelse medførte en ændring i det sek sualpolitiske klima og resulterede i en klar ændring i Lauritz’ op levelse af handlemuligheder, som han fortæller: Verden åbnede jo sig selv (...) de glade 60’ere var jo faktisk glade 60’ere, for pludselig måtte man en hel del, som man ikke havde måttet før 1964. Seksualitetens betydning har således også her forandret sig over tid for Lauritz. Det har den gjort i kraft af den kulturhistori ske udvikling, der muliggør, at nye betydningshorisonter i forhold til seksualitet kan åbne sig. Homoseksualitet betød skam, krimi nalitet og hemmelighed for Lauritz. Den seksuelle frigørelse gjor de det muligt for Lauritz at finde sociale fællesskaber, som han har holdt fast i til i dag. Her har han kunnet undersøge, dele og udvik le seksuelle erfaringer. Seksualitetens betydninger er for Lauritz i dag således i højere grad knyttet til fællesskab, tryghed og lighed. Lauritz er den eneste af vores informanter, som faktisk har nog le fællesskaber, hvori der kan tales om intimitet og seksualitet. An derledes forholder det sig for Gunvor og Anna. Baggrund Artiklens forfattere holder oplæg og skaber rum for dialog blandt ældre omkring seksualitet igennem livet. Derudover laver de undervisning for fagfolk, der arbejder med ældre, og som ønsker at arbejde målrettet med at skabe et trygt rum for både de ældre og for fagpersonen med plads til samtale om krop, køn og seksualitet. De to kandidatspecialer er baseret på interview med fem informanter over 65 år. Der blev desuden foretaget en systematiseret litteratursøgning inden for feltet omkring ældre, gerontologi, seksualitet og intimitet i både international og dansk forskningslitteratur fra 1985 til 2014. Kontakt: [email protected] & [email protected]. Gunvor og Anna For Gunvor på 85 år er den del af hendes liv stort set tavst. Når man undersøger, hvilke betydninger hun knytter til seksualitet, så er de tæt knyttet til familiedannelse: Frygt for at blive gravid, æg teskab og det følgende ønske om at blive gravid. De betydninger, hun knytter til seksualitet, har været stabile gennem hendes voks ne liv. Skønt hun med tiden har mødt samfundsmæssige opfattel ser af, at kvinder kan undersøge deres egen krop, at man kan møde en ny partner, så insisterer Gunvor på, at den del af hendes liv er helt slut, efter at hendes mand døde – for 20 år siden. For Anna på 68 er historien en anden: Hun taler med lethed om seksualitetens betydninger og praksisser, såsom flirt, fantasi, forelskelse, sex og ud-af-kroppen-orgasme. Anna længes efter at møde en ny mand, men ved samtidig ikke helt, om hun kan eller tør møde én: Hun har været udsat for incest i sin opvækst, hvor for der for hende ud over omsorg også er knyttet betydninger om kring magt og dominans til seksualitet og intimitet. Fra Lauritz’ oplevelse af ensomhed og skam til fællesskab, fra Gunvors betydningsstabilitet og oplevelsen af seksualitet som et overstået kapitel til Annas oplevelser af seksualitetens betydninger mellem magt og intimitet. Således eksisterer der i vores lille grup pe af informanter en stor spændvidde i seksualitetens betydnin ger. Dette fund underbygger erfarne klinikere (Hillman 2000), som understreger, at der eksisterer en større mangfoldighed blandt æl dre, når det kommer til seksualitet, end blandt yngre. Spørge, ikke tie Vi har på baggrund af vores specialer holdt oplæg på forskellige af Københavns aktivitetscentre, der tilbyder aktiviteter for personer over 65 år med forskellige behov. Specialernes informanter såvel som de ældre, vi har talt med på aktivitetscentrene, fortalte om et tabu og en tavshed så massiv, at det kan være svært at bryde den. I den sammenhæng bliver det tydeligt, at fagpersoner, der arbej der med ældre, får en vigtig rolle at spille. Lad os vende tilbage til denne artikels udgangspunkt. Vi un derstregede en mangel på undersøgelser af seksualitetens betyd ninger og form i livets sene del. Denne mangel på viden reflekte res fx, når vi i sundhedssystemet støder på det dobbelte tabu (Æl dreforum, 2010): Altså det forhold, at behandleren på den ene side forbigår seksuelle emner for at undgå at overskride den ældres el ler egen blufærdighedsgrænse, mens den ældre på den anden side tolker tavsheden som et udtryk for, at det oplevede seksuelle pro blem er sjældent eller irrelevant. Derfor påbegyndes der slet ikke en samtale om det (Graugaard 2012). Mange ældre vil gerne spør ges og har brug for i en eller anden grad og på forskellige måder at tale om den del af deres liv. Ældre udgør en støt stigende befolkningsgruppe, og efter spørgslen på viden om seksualitetens betydninger for ældre er be stemt relevant. Vi skal som psykologer og medborgere være nys gerrige og spørge. Når vi tier i stedet for at spørge ældre om deres seksualliv, er det en potentielt vigtig del af livet hos en stor gruppe af mennesker, vi reelt marginaliserer. Som Anna siger: “Jeg kunne godt ønske mere åbenhed om fle re ting, om livet, døden og seksualiteten og inkontinens og over gangsalder. Det er en naturlig ting at tale om, og det synes jeg ikke, der er ret meget åbenhed om.” Tine Ellitsgaard Gottschau, cand.psych. Michael Maxen Pedersen, cand.psych. Referencer Broe, N., Larsen, L. (2014). Den evige flamme I: Psykolog Nyt, 68. årgang, Dansk Psykolog Forening. Gottschau, T.E. (2014). Klitoris og alt det dér. Det var jo først i ’70 at det startede”. En eksplorativ undersøgelse af, hvilke betydninger ældre kvinder knytter til seksualitet. Specialeafhandling. Københavns Universitet. Graugaard, C., Pedersen, B., Frisch, M (2012). Seksualitet og Sundhed. Vidensråd for Forebyggelse. Lokaliseret 18.3.2014 på: www.vidensraad.dk/content/seksualitet. Hillman, J.L.(2000). Clinical perspectives on elderly sexuality. Kluwer Academic/ Plenum Publishers. New York. 1-55. Katz, S. & Marshall, B.L. (2004). Is the functional ’normal’? Aging, sexuality and the bio-marking of succesful living I: History of Human Sciences, Vol. 17(1), s. 53-75. Pedersen, M.M. (2014). Så trykkede vi lige hånd ik’ … for at sige vi er hér”. En eksplora tiv undersøgelse af seksualitetens udtryk og betydninger for ældre, homoseksuelle mænd. Specialeafhandling, Københavns Universitet. Rosado, I.F. (2012, 27. sep.). Generation 68 varmer op til en seksuel revolution. Information: Kultur. Lokaliseret d.29/6 2014 på: www.information.dk/312098 Ryan, Dudley, MacMahon, Feeney and Bonham (2011). Ageing, relationships and sexuality. I: Ageing and older adult mental health: Issues and implications for practice. Routledge, Chapman & Hall. 192-213. Ældreforum (2010). Ældres seksualitet og kærlighedsliv: Tabuer, myter & viden. København: Ældreforum. PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 11 foto: Colourbox › PÅ KANTEN Om sundhedsklinikken Røde Kors’ sundhedsklinik for udokumenterede migranter åbnede i København i august 2011. Århus-klinikken åbnede i december 2013. Primært tilbyder klinikkerne gratis lægehjælp og behandling til mennesker uden adgang til det offentlige sundhedssystem. Klinikken er privatfinansieret, primært med donationer fra private fonde. I alt arbejder 300 frivillige i de to klinikker. Som udokumenteret migrant i Danmark kan man kun få hjælp til behandling af akut opstået sygdom og altså ikke til forebyggende behandling af kroniske lidelser som fx astma eller diabetes eller til løbende undersøgelser under graviditet. En bagdør til hjælp Røde Kors driver på fjerde år en sundhedsklinik for illegale migranter. Her arbejder også frivillige psykologer og møder klienter, der ikke kan modtages i det officielle system. T ypisk er det unge mennesker mellem 20 og 30 år, der sæt ter sig i stolen over for Melinda Marton. De har opsøgt kli nikken, fx fordi de er blevet overfaldet eller voldtaget. Mange af dem kommer fra Østeuropa og tør ikke gå til poli tiet eller tage på sygehuset, for de har det til fælles, at de er illega le migranter uden opholdstilladelse i Danmark. Derudover er der ikke meget, der binder deres skæbner sammen – bortset fra at de har opsøgt Røde Kors’ klinik i København. Her er der tilbud om gratis psykologbehandling til illegale migranter. - De fleste har aldrig før sat foden hos en psykolog. Så mit job består først og fremmest i at forklare dem, hvad det er, jeg kan hjælpe dem med, forklarer Melinda Marton. Hun har været frivillig psykolog i Røde Kors’ sundhedsklinik for udokumenterede migranter siden 2011, og foreløbig har hun behandlet 20 illegale migranter. I forvejen arbejder hun på fuld tid som privatpraktiserende psykolog, så hun har kun tid til én patient ad gangen fra Røde Kors-klinikken. - Jeg bliver tilkaldt, hvis der er behov for det. I første omgang er det typisk en læge eller anden medarbejder i sundhedsklinik ken, der vurderer, at en klient har brug for psykologbehandling, fortæller hun. Behandlingsforløbene er vidt forskellige. Én gang mødtes Melinda Marton med en klient, som efter en voldtægt oplevede voldsomme flashbacks og psykosomatiske reaktioner. Da kvinden opholdt sig ulovligt i Danmark, hørte Melinda Marton ikke fra hende igen. Omvendt har hun også prøvet at gennemføre behand lingsforløb, der strakte sig over 10-15 sessioner. - De fleste klienter bor og arbejder i København, men bliver måske tvunget til at rejse videre, fordi de er på flugt fra myndig hederne. Det er ofte mennesker med en traumatisk barndom og en hård opvækst. De har været udsat for mere end de fleste, siger Melinda Marton. Efter samtalerne er det ord som angst, depression og PTSD, der står tilbage på hendes blok: - Ofte ved de ikke, hvad angst eller en depression er, og det bruger jeg meget tid på at forklare. Jeg giver dem også praktiske råd. Fx at en god nattesøvn er vigtig for deres mentale sundhed. Men det er en luksus, som de fleste af Røde Kors-klienterne må leve uden. Mange af dem bor på en ny sofa på hver nat og har svært ved at sove. - Nogle af klienterne siger til mig, at de har det godt, når jeg spørger dem, mens jeg kan se på deres ansigt, at de har det svært. Mange kommer fra lande, hvor man aldrig kunne finde på at for tælle et fremmed menneske, hvis man har det psykisk dårligt. Men langsomt når vi frem til problemerne, og de får den psykologiske hjælp, de har brug for. Fremmede for tilbuddet Kulturelle fordomme om psykologers arbejde betyder også, at per sonalet på Røde Kors’ sundhedsklinik ofte løber ind i en barriere, hvis de foreslår en patient at få en tid hos en psykolog. - De siger ikke direkte, at de må være sindssyge, hvis de skal til psykolog. Men det er uden tvivl grænseoverskridende for man ge, hvis vi blot nævner vores psykologtilbud. Man skal huske, at psykologhjælp i mange lande fortsat findes få steder og er forbe holdt de rigeste. Det svarer lidt til de danske tilstand for 50 år si den, påpeger Vibeke Lenskjold, der er projektleder på Røde Kors’ sundhedsklinik. Men selv om en klient vælger at takke ja til psykologbehand ling, spiller kulturforskellene stadig ind. Det oplever Lottesophia Gordon i sit arbejde som frivillig psykolog for udsatte udlændin ge. Hun begyndte for et halvt år siden i Røde Kors’ nyeste sund hedsklinik i Århus, som åbnede for et år siden. - I en række lande findes begrebet psykolog ikke, og så ved folk ikke, hvad de kan forvente af psykologhjælp, forklarer hun. - Jeg spørger gerne en klient, hvad personen selv synes proble met er, men det kan godt gøre folk usikre. ”Hvis jeg vidste det, vil le jeg jo ikke komme til dig,” lyder et typisk svar. I de tilfælde er Lottesophia Gordon nødt til at bruge tid på at forklare, at klienten selv skal bidrage med løsninger, hvis psyko loghjælpen skal skabe fremskridt. Det kan være frustrerende. Nogle gange bliver hun modløs, fordi personen, hun forsøger at hjælpe, ofte også er det. - Som frivillig psykolog har jeg ikke så meget at gøre godt med. Normalt kan jeg inddrage myndigheder og netværk, når jeg behand ler en klient, men her kan jeg ikke engang tilbyde en henvisning til et værested, fordi klienterne opholder sig ulovligt i Danmark. Henning Due, pressekonsulent PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 13 › TRAUMEBEHANDLING Af Henning Due Overser traumer hos flygtninge Behandlingskrævende krigstraumer bliver alt for sjældent opdaget, når flygtninge rykker ud fra asylcentre til kommunerne. Fagfolk efterlyser bedre og tidligere screening, hvis gruppen skal leve op til regeringens mål og komme hurtigere i arbejde. I december 2014 annoncerede Integrationsministeriet en ny pulje ”til indsats for traumatiserede flygtningefamilier.” Godt fem mio. kr. har ministeriet afsat til projektet, og et af målene med millionbevillingen er ifølge ansøgningsbeskrivelsen at få ud viklet screeningsværktøjer, der styrker jobkonsulenter og andre kommunale fagpersoner i at opdage traumer hos flygtninge. Et skridt frem … SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 I samme åndedrag besluttede Københavns Kommune nemlig at lukke en af landets mest specialiserede afdelinger i traumeud redning hos flygtninge. Helbredsafklarende Team bestod af et hold af psykolog- og lægefaglige medarbejdere, der gennem årene har udredt flere end 800 flygtninge og indvandrere med krigstraumer, som det ikke er lykkedes kommunens jobkonsulenter at få i arbej de. Målgruppen var de mest traumatiserede flygtninge, der typisk har flere psykiske lidelser – fx angst, depression, søvnbesvær og kroniske smerter. Teamet blev lukket, selv om der ifølge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har været udtrykt stor tilfredshed med den indsats, der er ydet i forhold til målgruppen. Ifølge kommu nen skyldes lukningen ”forvaltningens nuværende økonomiske rammer”, som det fremgår i et brev fra forvaltningen til Dansk Psykolog Forening. Teamet beskrives som et fremragende tilbud, fordi medarbej derne tegnede et komplet billede af borgerens psykiske, fysiske og Flygtninge med traumer Udlændingestyrelsen forventer, at Danmark vil modtage 20.000 asylansøgere i løbet af 2015. 12.000 vil ifølge styrelsens egen prognose få asyl og blive visiteret til boligplacering i kommunerne. sociale forhold. Holdets anbefalinger har hjulpet jobkonsulenter ne til at skrue det optimale job- eller uddannelsesforløb sammen til borgeren. Erling Groth fra Dignity, Dansk Institut mod Tortur, mener også, det kan give god mening, at kommunerne arbejder på at få flygtninge hurtigere ud på arbejdsmarkedet end i dag, sådan som statsministeren lagde op til i sin nytårstale. - For nogle kan det være rigtigt at komme hurtigt i arbejde, så de føler, at de gør nytte. Men et alt for enøjet fokus på beskæftigel se kan føre til, at der ikke bliver sorteret mellem dem, der har en forholdsvis ”god” baggrund og dem, der har været udsat for me get voldsomme begivenheder, siger han. Sawsan Pedersen, vejleder på et af Københavns Kommunes aktivitetscentre, er blandt dem, der savner teamets fagligt stærke anbefalinger: - De identificerede problemer, som vi i jobcentret ikke får øje på, og udredningerne sparede mig for en masse ekstra arbejde. Jeg undrer mig over, at landets øvrige kommuner ikke har kopieret modellen for længst. For få tilbud Foreløbig må flygtninge kigge langt efter den slags tilbud i Danmark. Det viser den såkaldte ’Traumeundersøgelse’ fra 2013, der konklu derer, at hovedparten af landets kommuner ikke gør en særlig ind sats for at opspore flygtninge med traumer. I rapporten svarer tre ud af fire, at kommunernes tilbud ”i ringe grad” eller ”slet ikke” dækker traumatiserede flygtningefamiliers behov. Tilsvarende viser rapporten ’Helbred og integration’, som blev udarbejdet til Integrationsministeriet i 2009, at færre end 15 pro cent af de syge flygtninge og indvandrere på kontanthjælp får ud arbejdet en sundhedsundersøgelse af deres kommune. David Oehlenschläger, afdelingsleder og psykolog hos Dignity, er en de fagfolk, der til daglig kæmper med kommunernes upræ cise helbredsbeskrivelser af traumatiserede flygtninge. Han efter lyser derfor mere specialiserede kompetencer i kommunerne. - Traumatiserede flygtninge er en svær målgruppe. Hvis man ikke er trænet i at se deres problemer, risikerer man at tegne et upræcist billede af, hvilke helbredsproblemer de har, og hvor me get de er i stand til rent arbejds- og sprogmæssigt. Sættes den rig tige indsats ikke i gang fra starten, kan det forværre deres tilstand yderligere, siger David Oehlenschläger. - Det er problematisk, når en sagsbehandler skal træffe beslut ning om, hvorvidt en flygtning har behov for behandling eller en social indsats i forhold til personens familie, arbejdsmuligheder osv., siger David Oehlenschläger. Også hos Oasis, som er et af landets største private behand lingscentre for traumatiserede flygtninge, tager man dagligt i mod flygtninge, som ikke har modtaget behandling for krigstraumer. PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 15 foto: Colourbox Ifølge Integrationsministeriets ’Traumeundersøgelse’ kan mellem 30.000 og 40.000 flygtninge i Danmark have traumer. Statens Institut for Folkesundhed skønner, at 30 procent af de flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede. Behandlingscentret Oasis vurderer, at op mod 60 procent af alle nyankomne flygtninge går rundt med et behandlingskrævende krigstraume. Færre end 15 procent af de syge flygtninge og ind vandrere på kontanthjælp får udarbejdet en sundheds undersøgelse af deres kommune. Det kan spænde ben for deres arbejdsmuligheder, forklarer be handlingsleder og psykolog Erling Groth. - Vi oplever, at mange traumatiserede flygtninge ikke søger be handling og måske heller ikke modtager forslag om at gå i behand ling. De bekymrer sig først og fremmest om at tjene penge og bli ve integreret, siger han. Erling Groth påpeger, at nyankomne flygtninge ofte ikke har lyst til at tale om deres oplevelser, fordi de er bange for at få det værre. - Vi møder en del, der har været i Danmark i mere end ti år, og som ikke har været i stand til at lære dansk og har isoleret sig fra det danske samfund på grund af deres traumer, siger han. Erling Groth mener, det kan give god mening, at kommuner ne arbejder på at få flygtninge hurtigere ud på arbejdsmarkedet, sådan som statsministeren lagde op til i sin nytårstale. - For nogle kan det være rigtigt at komme hurtigt i arbejde, så de føler, at de gør nytte. Men et alt for enøjet fokus på beskæftigel se kan føre til, at der ikke bliver sorteret mellem dem, der har en forholdsvis ”god” baggrund og dem, der har været udsat for me get voldsomme begivenheder, siger han. Men han understreger, at det kræver en større indsats end den, der lægges for dagen i kommunerne i dag. Ikke klaret i et snuptag Ifølge Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, bør især visitationen til det såkaldte integrationsprogram skærpes, hvis flygtninge skal hurtigere i beskæftigelse. - De flygtninge, der går rundt med ubehandlede krigstraumer eller andre psykiske lidelser, er måske ikke i stand til at begynde på sprogundervisning eller arbejde, sådan som integrationspro grammet kræver. De kan have brug for terapi eller anden behand ling, og det skal visitationsprocessen afklare, siger hun. Hos Kommunernes Landsforening, KL, erkender man, at indsat sen over for flygtninge kan forbedres, men ifølge chefkonsulent i KL SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 Birger Mortensen, bevæger kommunerne sig i den rigtige retning. Tidligere var det fx ikke påkrævet, at kommunerne tilbød et hel bredstjek til nyankomne flygtninge efter tre måneder, men det kræver loven i dag, siger han. Ifølge integrationsloven skal kommunen tilbyde nyankomne flygtninge ”en generel helbredsmæssig vurdering” inden for tre måneder. Men der stilles ikke krav om, at lægen er specialiseret i udredning af krigstraumer og psykiske lidelser som PTSD, og i praksis er det langt fra alle, der får tilbudt helbredstjekket. Det vi ser en ny undersøgelse foretaget af analysefirmaet LG Insight for Ugebrevet A4, der konkluderer, at færre end halvdelen af landets kommuner tilbyder den påkrævede helbredsvurdering hos en læge inden for de tre måneder. Birger Mortensen mener ikke, der findes en snuptagsløsning på problemet, fordi traumatiserede flygtninges situationer ofte er meget komplekse. KL ser først og fremmest et behov for en mere samlet tværfaglig udredning af flygtninge, hvor en helbredsvurde ring kun er en del af pakken. - Traumebehandling handler ikke kun om selve behandlings indsatsen, men også om, hvordan man tilrettelægger danskunder visningen og de beskæftigelsesrettede tilbud til gruppen, siger han. Begge dele indgår i det såkaldte integrationsprogram, som flygt ninge skal gennemgå, hvis de ikke vil miste retten til kontanthjælp. - På sprogcentrene, der varetager undervisningen af flygtnin ge, er der stor opmærksomhed på, at undervisningen skal ske i forudsigelige rammer, så flygtninge med traumer ikke bliver stres set unødvendigt. De skal også have mulighed for at træde uden for klasselokalet, hvis de føler sig for pressede i undervisningen, siger Birger Mortensen. Henning Due, pressekonsulent [email protected] › KLUMME I lort til halsen J eg husker ham stadig. Det var i januar for år tilbage. Hans ansigt var smukt og med et brændende, stædigt blik. Afkræftet, jovist, efter flere måneder med en fremskreden tyktarmskræft og mange tårer ved de daglige besøg af familien på stuen på hospitalet. Der var noget særligt ved ham. Livfuld, lysende, ikke ligeglad. En sivende kolostomi gjorde ham rasen de: ”Jeg står i lort til halsen. Og jeg ligger i lort til halsen. Det er så ulækkert.” Sygeplejerskerne var rådvilde, han var angiveligt svær at tage hånd om og gad slet ikke svare på deres spørgsmål om kost, krop og kaos. ”Nætterne er det bedste. Jeg fylder snart 50, jeg dør inden midsommer, og mere end nogen sinde elsker jeg nætterne. Her er stille. En vægter på sin runde, en kvinde, der hoster. Men ellers stille. Men om dagen vrimler det med mennesker, der konstant taler om at sætte ord på. Hele tiden skal der tales, teraperes og evalueres. Hvem har dog bildt disse men nesker ind, at min død skulle blive bedre af al den snak?” Hans protest mod de mange ord var præcis. I henved 15 år har jeg arbejdet med mennesker med alvorlig cancersyg dom og har med lige dele begejstring og undren fulgt forandringerne i institutio naliseringen af døden. Flere hospices, flere palliative teams, flere ansatte – og med dem flere kommunikationskurser, flere samtaler, flere ord. Patienter motive res til at tale, og som henvisningsårsag fra lægen til psykologen ses fra tid til anden angivet, at patienten ”… endnu ikke har ønsket at tale om sin fremtid.” Og hvad så? Det er vel en ærlig sag at lade sin morgendag forblive ufortalt! Fjorten dage gik, og manden døde ikke. Han sov det meste af dagen, og ved nattevagtens begyndelse tændte han lyset på stuen, vaskede sit ansigt og gik i gang med at læse. ”Du udfordrer denne institutions kon cept for, hvordan man er patient,” drillede jeg ham en morgen. Jeg var mødt på arbej de klokken syv, han var på vej i seng. Han smilede ikke. Så bare på mig og sagde: ”Gør mig en tjeneste, Bo. Fortæl dine dejli ge kolleger, at de taler alt for meget. Man behøver ikke at sætte ord på alt. Lort lug ter, uanset hvad man taler om. Fortæl dem, at nogle andre har anstrengt sig for at sætte ord sammen. Og dem må man godt bruge.” Jeg nikkede, ønskede ham en god morgen og gik til mit kontor. Mere korte, mindre mørke – Først blev han dårligere, så levede han pludselig op og skulle udskrives. Familien var jublende over at få ham hjem, han selv mere usikker. Men sengepladser afregnes i guld, og pludselig stod han på mit kontor med en kuvert. Han gav mig den. ”Jeg har jo ikke noget imod ord,” sag de han. ”Men de bør altså doseres varsomt og afmålt. Og trøstende ord kan virkelig såre sådan en som mig. Sig det videre.” I kuverten lå et ark med 16 linjers tekst. En skarp pens hyldest til vinter og håb og måneden, hvor lyset vender tilbage: Vi kan mærke nu på nætterne / der fly ver os forbi, / mere korte, mindre mørke, / tryggere at sove i, / at et forår på sin vandring / i det stjernekolde hvælv / strejfer klodens vinterhjerte / i en længsel mod sig selv. / – / Og vi vågner i den sene time / mellem søvn og drøm / i en sød, bevæget uro / ved den måneblege strøm, / der som fine fingre leger / i dit nattesor te hår, / og som nattens sarte glorie / er vor spæde drøm om vår. Pennen var ikke ført af manden, men af Tove Ditlevsen i 1947. Digtet hedder ”Februar”, og hver gang jeg har læst det, har jeg kun lyst til at tie. Jeg undskylder min ligefremhed, når jeg gør mandens morale til min: At ligge i lort til halsen lindres ikke altid ved at fylde halsen med ord. Håb findes (også) i det, andre har talt. Bo Snedker Boman, cand.psych. KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 17 › ANMELDELSE Grundbog om NARM Ny bog introducerer den neuroaffektive relationelle model, NARM – en metode, der integrerer en kropslig og psykologisk tilgang i behandlingen af lavt selvværd, skam og konstant selvkritik. H eller og Lapierres ”Udviklingstraumer” må anses for at være en grundbog i forhold til NARM, den neuroaffek tive relationelle model, der danner udgangspunkt for et samlet system i arbejdet med udviklings- tilknytnings- og chok traumer. Forfatternes arbejde integrerer psykodynamiske teorier med Somatic Experiencing og anvender desuden forskellige tilgange til arbejdet med identitetsproblemer hos voksne mennesker, herunder mindfulness. Svære choktraumer forhindrer os i at være til stede i kroppen. Det samme er tilfældet, når mennesker er blevet alvorligt depriveret og omsorgssvigtet i de første leveår. Under behandlingen hjælpes klienten til at etablere et nærvær og en følelsesmæssig kontakt med de kropslige reaktioner. Metoden er kendt i en række lande i Europa og USA. Med et dansk udgangspunkt har privatpraktiserende psykolog Tove Mejdahl gennemført uddannelseskurser såvel i Danmark som i udlandet. Forfatterne tager udgangspunkt i fem kernebehov og de dermed forbundne kerneevner: Kontakt, dvs. evnen til at mærke sin krop og sine følelser og være i kontakt med andre. Afstemning: Evnen til at afstemme behov og følelser og række ud efter fysisk og emotionel omsorg Tillid: Evnen til sund afhængighed og samhørighed. Autonomi: Evnen til at sætte grænser og sige fra, men også ev nen til at udtrykke sig frit omkring sine følelser. Kærlighedseksualitet: Evnen til at integrere en kærlig relation med vital seksualitet. matiske oversigter over, hvorledes udviklingstraumer i form af tidlig og meget alvorlig psykisk deprivation samt choktraumer, som de kan forekomme eksempelvis efter trafikulykker, påvirker personligheden. Formålet med behandlingen er at udvikle selvregulering og støtte evnen til vitalitet, dvs. følelsen af at være levende og opleve mening med tilværelsen. Bogens del B beskriver og eksemplificerer NARM-terapi forløb. Her får man et fint indblik i psykoterapeutens arbejde med at forbinde tankemæssige, følelsesmæssige og kropslige reaktioner hos klienten. Det understreges, at metoden ikke er regressiv. Arbejdet tilpasses kontinuerligt klientens reaktioner. Terapien kan udmærket foregå uden direkte ”håndspålæggelse”. Det understreges, at en solid uddannelse er forudsætningen for at involvere sig i en kropsligt relateret psykoterapiform. I bogen er der fokus på menneskers håndtering af vrede følelser og samspillet mellem indadrettet og udadrettet aggres sion illustreres tydeligt. I forhold til seksualitet og kropslige sensationer knyttet til denne del af driftslivet kunne man nok have ønsket en lidt mere indgående beskrivelse. Bogen kan varmt anbefales først og fremmest til psykotera peutisk arbejdende psykologer, men bestemt også til andre inter esserede. Bogen formidler vigtig viden om psykoterapeutisk inddragelse af kroppen i arbejdet med psyken. Bogen er grun digt redigeret af forlagsredaktør Mette Schilling. Birgitte Brun Solid uddannelse er forudsætningen Bogen er delt op i to dele, A og B, hvor den første del er en gen nemgang af de fem kerneevner med en række illustrerende ske BOGDATA Lawrence Heller og Aline LaPierre: ”Udviklingstraumer. Hvordan udviklingstraumer påvirker selvregulering, selvbillede og evnen til kontakt. Hans Reitzels Forlag. 2014. 335 sider. 375 kr. SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 › NYE BØGER Marianne Bentzen: › Den neuroaffektive billedbog. Bogen giver en enkel og visuel introduktion til den grundlæggende udvikling i hjerne og personlighed, der danner grundlag for menneskets fortsatte udvik ling livet igennem. Desuden præsenteres de neuroaf fektive kompasser, der kan bruges som et udviklings mæssigt evalueringsredskab til personligheden og til at finde ”læringszonen” hos voksne eller større børn. Hans Reitzels Forlag, 2014, 63 sider, 250 kr. indb. Louise Winther (red.): › Sagt om sorg. En bog med udtalelser fra mennesker i sorg, der åbent fortæller om tabet af en elsket – et barn, en forælder, en livsledsager – og om, hvordan de oplever omgivel sernes reaktioner. Forfatteren har gennem de seneste år beskæftiget sig med sorg som professionel. Men arbejdet med at indsamle citater begyndte i det priva te, da hun selv mistede sin far og oplevede et ønske om at høre andres erfaringer og spejle sine egne heri. Alfa, 2014, 76 sider, 129 kr. John Aasted Halse: › Den nødvendige opdragelse. Hvad er børneopdragelse i dag? Ikke kæft, trit og retning. Ikke smæk og lussinger. Men hvad det så er, og hvordan opdragelsen skal gribes an, giver bogen et kvalificeret bud på. Kærlighed, omsorg og anerken delse udgør fundamentet i al opdragelse, men forud sætter også krav, ansvar og tydelige voksne, der viser, hvor deres egne grænser går – og her spiller pædago ger og lærere også en rolle. Børn skal lære, a t hvis vi skal leve sammen, så må der være nogle spilleregler. Frydenlund, 2014, 191 sider, 249 kr. Katja Meier Marcussen: › Skyggen fra P. Hvad stiller en ung knægt op, når hele hans familie bliver indlagt på psykiatrisk afdeling? Hvordan fortæl ler man sine venner og sin kæreste, at der er noget galt med ens familie? Og hvordan tackler man frygten for, at man måske selv er den næste, der skal indlæg ges? Bogen giver nogle bud på, hvordan det er at være pårørende til psykisk syge. Forlaget Linje H, 2014, 228 sider, 199 kr. Alexander Rozental; Lina Wennerstein: › Dansen på deadline. Udsættelsens psykologi. Bygger på forskning i udsættelsesadfærd og indlæ ringspsykologi og giver en videnskabelig forklaring på, hvorfor vi udskyder vores opgaver, og hvad vi kan gøre for at ændre denne adfærd. Bogen indeholder en lang række øvelser, der bygger på kognitiv adfærdste rapi, og bogen viser, hvordan man lettere kan komme i gang, formulerer realistiske mål og delmål, og kan lære at kontrollere de distraktioner, der hele tiden er. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 284 sider, 329 kr. Jennifer Cook O’Toole: › Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler. En guidebog til teenageren med Aspergers. Indeholder 141 regler for, hvordan man begår sig blandt venner, klassekammerater, derhjemme, i skolen, til sport, til musik, til spejder, på date, på de sociale medier osv. Og anvisninger og guides til fx at blive bedre til at tackle negativ kritik, og for hvordan man bliver god til at give komplimenter. Frydenlund, 2014, 298 sider, 269 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 19 › MØDER & MEDDELELSER Kredse Kreds København-Frederiksberg › Ordinært Årsmøde Der indkaldes til ordinært årsmøde (ge neralforsamling) i Kreds KøbenhavnFrederiksberg fredag 22. maj 2015 kl. 1600. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 26, København Ø. Dagsorden i henhold til Dansk Psykolog Forenings love. Styrelsen er villig til genvalg. Arno Norske get. Forslag om kontingentsats på 200 kr. blev ligeledes vedtaget. Selskabet har redesignet sin hjemmeside, som nu hed der www.bnps.dk. Ny styrelse blev valgt og konstituere de sig med: Formand Lotte Fensbo, næst formand Mette Hennelund, sekretær Birgit Laungaard, ansvarlig for medlems lister og nyhedsbreve Heidi Toft Olesen, menigt styrelsesmedlem Kitt Boel, sup pleant og kasserer Ester Ulsted Sørensen samt suppleant og it-ansvarlig for hjem mesiden Camilla Wulf-Andersen. Birgit Laungaard Selskaber Seniortræf Børneneuropsykologisk Selskab Generalforsamling Møde om EMDR Selskabet afholdt generalforsamling 16. januar 2015. Formandens beretning samt budgettet for 2015 blev forelagt og vedta Seniortræf byder velkommen til endnu en sæson af møder, første gang lørdag 21. marts 2015 kl. 10.30-13.30. Som altid foregår det i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Tema: ”EMDR”, ved Lene Jacobsen, specialist og supervisor i psykoterapi og psykotraumatologi Lene Jacobsen har gennem mere end 20 år arbejdet med Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR), både i sit kliniske virke og som supervisor og akkrediteret træner. EMDR hører til de nyere udviklede metoder til behandling af fx PTSD og til behandling af traumer, inden de sætter sig som kronisk PTSD. Se mere om be handlingsmetoden på www.dp.dk > Decentrale Enheder > Seniortræf. Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af smørrebrød skal tilmel ding ske til Heidi Strehmel, tlf. 35 26 99 55. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 18. marts 2015. Nina Koeller & Anne O. Wilhelm-Hansen Årsdag for ledere 2015 Det handler om tillid DM inviterer i samarbejde med Dansk Psykolog Forening, Forbundet Arkitekter og Designere, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrlægeforening endnu en gang til årsdag for ledere. I år er omdrejningspunktet tillid i ledelse. Tid og sted: Fredag 8. maj 2015 Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K Tilmelding: Tilmeld dig senest 27. marts på dm.dk/kalender Deltagere: Ledere i DM, JA, DP, DDD og FAOD Se hele programmet og tilmeld dig senest 27. marts på dm.dk/kalender SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 › DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER Kurser med tilmeldingsfrist i marts 2015. Umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb tages der stilling til, om kurserne bliver oprettet - se alle kurserne i kursuskalenderen – www.dp. dk – UUD&karriere – kurser. ›3.20. Supervision af andre faggrupper Tid og varighed Mandag 13. april – tirsdag 14. april 2015. Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.900,- ekskl. moms. Tilmeldingsfrist 2. marts 2015. Underviser Benedicte Schilling, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi. Godkendt til Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.20., 12 timer. Kursusnr.: 150320 ›5.2. Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser Tid og varighed Onsdag 15. april – fredag 17. april og torsdag 11. juni – fredag 12. juni 2015. Varighed: 30 timer. Sted Arosgården, Århus. Eksternat. Pris 9.500,- ekskl. moms. Tilmeldingsfrist 4. marts 2015. Undervisere Else Charlotte Brunvand, cand.psych., specialist i klinisk børnepsykologi. Marianne Esdahl, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi og specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Godkendt til Børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne på børneområdet: 5.2., 30 timer. Kursusnr.: 150502. ›10.2. Assessment – Syste- matisk klinisk udredning og vurdering (Erstatter assess- ment og differentialdiagnostik) Kurset er opdelt i 3 moduler, som kan vælges uafhængigt af hinanden eller samlet. Se for flere informationer på www.dp.dk – kursusprogram 2015. Samlet varighed: 48 timer. Tilmeldingsfrist 13. marts 2015. › RUBRIKANNONCER Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 1.950,- ekskl. moms. Tilmeldingsfrist 18. marts 2015. Underviser Stine Bjerrum Møller, cand.psych., ph.d. Ny ordning Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 3.99., 6 timer. Specialistuddannelse i psykoterapi, voksne: 12.4.4.2.1., 6 timer. Specialistuddannelse i sundhedspsykologi, voksne: 11.4.4.2.1., 6 timer. Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: 6.4.4.2.2., 6 timer. Specialistuddannelse i psykopatologi: 13.4.4.2.1., 6 timer. Kursusnr.: 15801. ›Almen supervisionsteori Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. (Erstatter supervisionsprocessens Pris Samlet pakke: 14.500,- ekskl. moms. Modul I: 1.950,- ekskl. moms. Modul II: 6.600,- ekskl. moms. Modul III: 7.300,- ekskl. moms. Tid og varighed Mandag 4. maj – onsdag 6. maj og onsdag 17. juni – torsdag 18. juni 2015. Varighed: 30 timer. Undervisere Christian Møller Pedersen, cand.psych., specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi. Nicole K. Rosenberg, cand.psych., specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykopatologi og psykoterapi. Claus Werchmeister, cand.psych. Louise Meldgaard Bruun, cand.psych., specialist og supervisor i psykopatologi. Mikkel Arendt, cand.psych., ph.d., specialist og supervisor i psykopatologi. Godkendt til Voksenmodulet – fælles for specialistuddannelserne på voksenområdet: 10.2., 6, 18, 24 eller 48 timer. ›MDI og Hamilton Tid og varighed Torsdag 29. april 2015. Kl. 10.00-17.00. teori og metode) Sted Arosgården, Århus. Eksternat. Pris 9.500,- ekskl. moms. Tilmeldingsfrist 23. marts 2015. Undervisere Claus Haugaard Jacobsen, cand.psych., ph.d., specialist- og supervisor i psykoterapi. Jan Nielsen, cand.psych., ph.d., specialist- og supervisor i psykoterapi. Godkendt til Fælles krav til alle supervisoruddannelserne: 19.2.4., 30 timer. Kursusnr.: 15194. Obs! I forlængelse af dette kursus er der mulighed for at tilmelde sig de 20 timers supervision af supervision på kursusnr. 15193. OM KURSERNE Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk > Kursusprogram 2015. Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til kursussekretær Gitte Jensen, [email protected] eller Annette Gottlob, [email protected]. PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 21 › RUBRIKANNONCER EFTERUDDANNELSER + KURSER I 2015 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER ANVENDELSE AF EXNERS RORSCHACH SYSTEM Modul I (start 12/3). Modul II (start 23/4). Modul III (start 18/6). 1 dag (start 29/1, 11/2, 14/4) Underviser: Cand.psych., ph.d. Claus Haugaard Jacobsen. NEUROPSYKOLOGI & NEUROPÆDAGOGIK WISC-III - WISC-IV 1 dag. Start den 22/5. 2 dage (start 12/5). Underviser: Cand.psych., neuropsykolog Susanne Freltofte. TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST AUTISME 3 dage. Start den 21/4. ASPEKTER VED UNDERSØGELSE AF FORÆLDREKOMPETENCE 2 dage. Start den 10/3. 1 dag (start 11/4). Underviser: Lektor Cecilie Brynskov. KURSERNE AFHOLDES ALLE CENTRALT I AALBORG OG ER INKL. MATERIALER OG FULD FORPLEJNING. FOLKEUNIVERSITETET I AALBORG tlf. 9816 7500 . www.fuaalborg.dk ISTDP Intensiv Dynamisk Korttidsterapi 5 dages Introduktionskurser med fokus på; • at udvikle et effektivt fokus for terapien • at vurdere og regulere angst • at identificere og adressere uhensigtsmæssige forsvar • at opbygge en terapeutisk alliance Foruden gennemgang af teori vil kurset indeholde videopræsentationer af terapi og mange øvelser mhp. at træne deltagernes terapeutiske færdigheder. Holdstørrelse max. 8. Kurset (30 t.) er godkendt til bl.a. Specialistuddannelsen i Psykoterapi ”anden teoretisk retning”. Pris: 1500 pr. dag - i alt 7500 kr. Tid og sted: Kursus 9; 20.-21. april + 4.-6. maj 2015 Kursus 10; 30. september-2. oktober + 22.-23. oktober 2015 Underviser: Vesla Birkbak, Specialist i Psykoterapi og privatpraktiserende psykolog. Yderligere oplysninger på: www.vesla-birkbak.dk Centralt på Gammel Kongevej stort dejligt lokale til leje pr. 1. maj 2015 Stort møbleret lokale (24m2) til leje i meget velindrettet og professionel psykologpraksis på Frederiksberg. Elevator, separat dørtelefon til lokalet og andre gode faciliteter – også velegnet for organisationspsykolog eller andre specialer. Se mere info på www.psykologpraksissen.dk. Skriv lidt om dig selv og send til: [email protected] SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 Uddannelse i medfølelsesfokuseret terapi (CFT) Medfølelsesfokuseret terapi, som er udviklet af Paul Gilbert, har særligt fokus på at afhjælpe problemer bl.a. i form af skam og selvkritik. Kognitiv Center Fyn og Psykologhuset Kognitivt Fokus (Lena Højgård Isager) udbyder nu en 2-årig uddannelse m. Paul Gilbert, Deborah Lee, og Chris Irons samt træningsdage og supervision. Tid: Sommer 2015 – forår 2017. Sted: Fyn Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger: www.kognitivcenterfyn.dk Lokaleleje i KBH og Aarhus Dejligt lokale i Hillerød Lokale til leje i velfungerende klinikfællesskab 50-95 kr./t. Klinikken er handicapvenlig med elevator, fælles venteværelse og køkken. Pris 4.575 kr., alt inkl. www.phuset.dk Kontakt Pia Ryde: 2714 8845, [email protected] › RUBRIKANNONCER Kursus i legeterapi v/klinisk psykolog Jytte Mielcke specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi År 2016: Modul I: 28. og 29. januar Legeterapi og legeobservationsmetode Legeterapiens historie og teoribidrag Udviklingspsykologi og relationsteori Hypoteser om diagnoser og korttidsterapiforløb Modul II: 7. og 8. april Legeterapeutisk intervention og adfærdsforstyrrelser/eksternaliseret adfærd De forskellige legeterapeutiske traditioner, metoder og diagnostiske problemstillinger Relationsarbejde og grænsesætning Modul III: 29. og 30. september Legeterapeutisk intervention og traumer – akutte og kroniske Filialterapi og forældreintervention Den psykodynamiske teori og kriseteori Modul IV: 17. og 18. november Legeterapeutisk intervention og tilknytningsforstyrrelser Attachmentteori og neurovidenskab Theraplay og langtidsterapiforløb Pris pr. modul: kr. 4.200,Sted: Psykologpraksis, Den Røde Plads 10, 2. sal, 7500 Holstebro Inge Lehmann's Legat af 1983 Administreret af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Legatet skal fortrinsvis anvendes til forskningsophold eller videregående forskningsuddannelse i udlandet for forskere på Ph.d.-niveau. Kun Ph.d.-studerende med særlige omstændigheder omkring udlandsopholdet, primært i form af begrundede ekstraordinære projektomkostninger, kan komme i betragtning. Legatet tildeles (1) forskere inden for geofysik - primært til studier af jordens indre og dens overfladelag - eller (2) forskere inden for empirisk psykologi. Ansøgning skal dreje sig om et forskningsprojekt, der specifikt kan udføres ved udlandsopholdet. Der skal benyttes et ansøgningsskema, som udfyldes online og indsendes elektronisk via www.royalacademy.dk. Bilag til din ansøgning skal vedhæftes elektronisk som én samlet PDF-fil. Som bilag (maks. 6 sider) skal vedhæftes følgende: en generel beskrivelse af rejsens formål, en udførlig projektbeskrivelse inkl. en udførlig metodebeskrivelse, budgetoverslag samt oplysninger om ansøgerens kvalifikationer evt. bilagt referencer Ansøgningsfrist onsdag den 1. april 2015. Tilmelding: [email protected]. Tlf.: 96 10 72 32 Yderligere informationer kan fås på Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs hjemmeside www.royalacademy.dk eller ved henvendelse til sekretær Rasmus Enevoldsen: [email protected]. PSA Psykologfagligt Selskab for Autisme Kreds Vejle Godkendt af Dansk Psykologforening til brug for specialistuddannelsen. Se detaljeret kursusbeskrivelse: www.jyttemielcke.dk Kognitiv adfærdsterapi ved Aspergers Syndrom Torsdag d. 26. marts 2015 kl. 16-20 Temaeftermiddag/-aften med Kirsten Skriver, psykologfaglig koordinator på ungdomspsykiatrisk afsnit Herning, Børne- og Ungdomspsykiatrien, Region Midt Indhold: Det belyses, hvordan kognitiv adfærdsterapi kan anvendes og tilpasses i terapeutisk behandling for mennesker med Aspergers Syndrom. Der vil være fokus på: • Indikation for terapeutisk behandling ved Aspergers Syndrom • Baggrund for valg af terapi form ved Aspergers Syndrom • Effekt af kognitiv adfærdsterapi ved Aspergers Syndrom • Hvordan kognitiv adfærdsterapi anvendes og tilpasses i behandlingen af mennesker med Aspergers Syndrom, herunder i forhold til: • Den terapeutiske relation • Sprog og tænkning • Sociale vanskeligheder • Særinteresser • Emotionsregulering Der veksles mellem præsentation af teoretisk baggrund og caseeksempler fra klinisk praksis, og empiri inden for området bliver inddraget i mindre omfang. Tid: Sted: Pris: 26. marts 2015. kl. 16.00-20.00. Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens plads 3, 1359 Kbh K 100 kr. for medlemmer af selskabet - 200 kr. for psykologer, der ikke er medlemmer. I prisen indgår kaffe/te/vand, kage og sandwich. Tilmelding: Senest fredag d. 20. marts 2015 ved bankoverførsel af beløbet til konto i Lån & Spar Bank: reg:0400, konto: 4012359611 med angivelse af navn og mailadresse. Når indbetalingen er registreret, er du tilmeldt. Indbetalingen er din kvittering. Kontakt: [email protected]. inviterer til Temadag med professor Svend Brinkmann samt Generalforsamling Torsdag d. 19 marts 2015 kl. 9.30 – ca. 15 inviterer kredsen sine medlemmer til temadag med professor Svend Brinkmann og generalforsamling. Generalforsamlingen afvikles lige efter frokosten, hvorefter temadagen genoptages. Svend vil holde oplæg på baggrund af sin meget omtalte bog fra efteråret: “Stå Fast – Et opgør med tidens udviklingstvang” og desuden trække andre emner ind fra sit arbejde og sin deltagelse i samfundsdebatten. Se nærmere på kredsens hjemmeside på www.dp.dk, hvor du også finder dagsorden til Generalforsamlingen. Praktiske oplysninger: Tid: Torsdag d. 19 marts 2015 kl. 10– ca. 15. Morgenmad fra kl. 9.30. Generalforsamling i forlængelse af frokosten. Sted: Lille sal, “Bygningen”, “Ved Anlægget 14B, 7100 Vejle. P-hus lige ved siden af med 2 timers gratis parkering. Pris: Egenbetaling 300 kr. Tilmelding: Til [email protected] senest tirsdag d. 3. marts 2015 (af hensyn til forplejningen). Betaling ved overførsel, Lån & Spar Bank, konto nr. 0400 – 401 26 12376 eller ved elektronisk fakturering. Kun individuelle tilmeldinger accepteres. Der vil være fuld forplejning hele dagen. Kursusbevis: Der vil blive udstedt kursusbevis. Kredsstyrelsen PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 23 Vi ved, hvad vi er, men ikke, hvad du kan blive til. Her er fire af årets kurser, som alle har fokus på videreuddannelse og dygtiggørelse. Tilrettelagt af psykologer – for psykologer. 01 Compassion Focused Psychoterapy med Dr. Chris Irons 02 Specialiseringsmodulet; Kognitiv Adfærdsterapi Grundig og inspirerende introduktion til Compassion Focused Psychotherapy (CFT) med en af pionererne, den levende og fængende underviser Dr. Chris Irons. Udgangspunktet er operationalisering af seneste forskning i nye tilgange til forståelse af skam og selvkritik. Konkrete cases og konkrete behandlingsstrategier. Færdighedstræning med skuespillere. Fokus på erfaringsudveksling og netværk på holdet. 6.000 kr. (1.000 kr. rabat ved deltagelse i kursus 04) 45.000 kr. inkl. 90 t. undervisning og 60 t. supervision Kursusstart: 17. september 2015 Kursusdage: 13. - 15. april 2015 03 Forskningsmodulet med professor Erik Simonsen 04 Mindful Compassion Workshop og retreat i Thailand med Dr. Chris Irons Det obligatoriske forskningsmodul – serveret praktisk, relevant og inspirerende af overlæge, professor og forskningsleder Erik Simonsen. Tre undervisningsdage i april og maj 2015 og tre fulde supervisionsdage. Faglig fordybelse og afdæmpet luksus. 7 nætter på det 5stjernede Evason Resort and Spa i Hua Hin, Thailand. Dybdegående træning i Mindful Compassion, opmærksomhedsøvelser samt træning i grounding med henblik på udvikling af “Core Mindfulness”. Alle faglige aktiviteter er under ledelse af Dr. Chris Irons. 13.500 kr. inkl. godkendt obligatorisk skriftlig opgave Kursusdage: 13. april, 5. maj, 12. maj 2015 22.000 kr. ved tilmelding inden 1. marts 2015. (Herefter er prisen 24.500 kr.) Kursusstart: 29. oktober 2015 Læs mere om årets kurser og tilmeld dig på mindwork.dk › RUBRIKANNONCER Nye uddannelser i CEKTOS Professor Ray Novaco (USA) Kognitiv terapi mod vrede og aggression Prof. Novaco er den største internationale kapacitet indenfor behandling af vredesproblematikker. Workshop afholdes d. 17-18 marts 2015 Kl. 9-16. Pris ialt 5600,- kr Dr. Nikolaos Kazantzis – Australien Designing effectful homework assignments in CBT Workshop afholdes d. 8-9 juni 2015 Kl. 9-16. Pris ialt 5600,- kr 5 dage i Metakognitiv terapi Metakognitiv terapi er en ny og meget effektiv metode som handler om at begrænse et bestemt opmærksomhedssyndrom, der menes at være årsag til alle psykiske lidelser. Underviser er specialistpsykolog Pia Callesen, der udover 15 års klinisk erfaring, har en 2-årig Metakognitiv specialistuddannelse fra Manchester og har fået flere års individuel supervision hos Professor Adrian Wells. Uddannelsesstart: 21 april. Pris ialt 10.500,- kr. 2-årig specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi 2015/2016: 2-årig specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi 2015/2016: Voksen området (opstart april -15) B&U området (opstart marts Voksen området (opstart april-16) -15) Pris: 46.000,B&U området (opstart marts -16) Se www.kognitiv.dk under uddannelse og kurser Pris: 46.000,- Se www.kognitiv.dk under uddannelse og kurser Møllestien 52, 8000 Århus [email protected] Møllestien 52, 8000 Århus [email protected] 1-årig uddannelse i metakognitiv terapi Som noget helt nyt lancerer CEKTOS en 1-årig metakognitiv uddannelse. 90 timers teori og 60 timers gruppesupervision. Uddannelsesstart: 23 aug 2015. Pris ialt 44.800,- kr Uddannelserne afholdes på CEKTOS Amagerbrogade 114, 1 sal. Beløb over 30.000,- kan deles i 2 rater. Læs mere her: www.cektos.dk 30 timers uddannelser på voksen og B&U området: 30 timers uddannelser på voksen og B&U området: Dansk Psykodrama Selskab Kreativ Supervision med Psykodrama Workshop med Sissel Kristianne Helberg Bøhn lørdag 9. maj 2015 i København Du inviteres til en dag, hvor vi vil dele erfaringer og oplevelser fra vores terapi/ behandlerpraksis, og hvor vi vil belyse temaer, vi er optaget af i den sammenhæng. Psykodrama er en anerkendt og brugt metode inden for supervision. Metodens kreative potentiale kan bringe nyt lys ind i situationer og gennemskue, hvad der er på spil. Ved brug af psykodramateknikker åbnes der op for nye perspektiver og indsigter og man får hjælp til at skille tingene ad og få en større klarhed i både det, der sker for klienten og i samspillet med klienten. En øget forståelse for det, der udspiller sig både i mødet med vore klienter, og på de sider af os selv, der bliver berørte, vil styrke vores integritet og fleksibilitet i terapeutrollen. Workshoppen er både for dig med erfaring, der har brug for lidt påfyld og inspiration i din praksis, og for dig, der måske så småt er i gang med klient praksis og har brug for fokus på temaer omkring at være ”ny” i behandler/terapeutrollen. Der lægges op til aktiv deltagelse i samspil med de andre i gruppen. Alle temaer og problemstillinger er velkomne. Min 8 og max 16 deltagere. Optagelse efter ”først til mølle” princippet. Workshopholder: Sissel Kristianne Helberg Bøhn. Se mere på selskabets hjemmeside på www.dp.dk. Sted: Dansk Psykolog Foreningen, Stockholmsgade 27, 2100 Kbh. Ø. Tid: Lørdag den 9. maj 2015, kl. 10 – 17. Pris: 900 kr. for medlemmer af selskabet, 1100 kr. for ikke-medlemmer, 700 kr. for studerende og pensionister. Medlemskontingent 150 kr. pr. år. Tilmelding til: Formand for selskabet: Inge Østergård Hansen, e-mail: [email protected]. Beløbet indbetales til Lån og Spar Bank, reg.nr: 0400, kontonr: 4012612325 senest 1. april 2015 For nærmere info eller spørgsmål er du velkommen til at kontakte Sissel Kristianne pr. mail: [email protected] eller telefon nr. +45 50 90 71 50. Compassion-fokuseret terapi (CFT) Kognitiv adfærdsterapi og angstbehandling. Compassion-fokuseret terapi (CFT) Kognitiv adfærdsterapi Intro - B&U (angst og Kognitiv adfærdsterapi– og angstbehandling. depression). Kognitiv adfærdsterapi – Intro - B&U (angst og depression). Se www.kognitiv.dk under uddannelse og kurser Møllestien 52, 8000 Århus Se www.kognitiv.dk under uddannelse og kurser [email protected] Møllestien 52, 8000 Århus [email protected] KognitivGruppen v/psykolog Morten Hecksher, ACBS Peer Reviewed ACT Trainer 3 årig uddannelse i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) 2015 - 2018 KognitivGruppen arrangerer en 3-årig efteruddannelse i ACT for psykologer og læger. På uddannelsen tilbydes undervisning med: Dr. med Rainer Sonntag (Tyskland), Professor Ph.D. JoAnne Dahl (Sverige), Psykolog Ph.D. Max Bøhling (Denmark), Psykolog Ph.D. Matthieu Vilatte, (USA), Psykolog David Gillanders (Scotland), Psykolog Ph.D. Tobias Lundgren (Sverige), Psychologist, MSc. Benjamin Schoendorff, (Canada), Psykolog, MSc. Morten Hecksher (Danmark). Uddannelsen varer 3 år. Der udbydes 90 timers supervision i tilknytning til forløbet. Godkendelser: Uddannelse og supervision godkendes i psykologernes specialistuddannelse under specialiseringsmodulet 12.4.4.2. Retning: Kognitiv/ adfærdsterapeutisk. For nærmere information se www.kognitivgruppen.dk eller 87 30 39 39. PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 25 › RUBRIKANNONCER Grundkursus/Externship i Emotionally Focused Couples Therapy (EFT) Emotionsfokuseret Parterapi (EFT) er en evidensbaseret metode til arbejde med par, udviklet af dr. Susan M. Johnson, som baserer sig på mere end 20 års forskning og praksis. Kurset henvender sig primært til psykologer og psykoterapeuter, der ønsker at uddanne sig i denne metode. Med fra kurset får du blandt andet indsigt i EFT modellens enkelte faser og trin og de interventioner, man anvender i arbejdet med par. Du får lært, hvordan principper omkring voksentilknytning omsættes til arbejdet med at opbygge trygge relationer i parforhold. Kurset er officielt godkendt af the International Center for Excellence in Emotionally Focused Therapy (www.iceeft.com), og er første del af uddannelse og eventuel certificering indenfor EFT. Kurset afholdes næste gang 15.-18. April 2015 i København. Første dag fra 10.00 – 17.00 øvrige dage kl. 9.00 – 16.00 Prisen er dkr. 8.200,- incl. frokost og kursusmanual Yderligere information kan findes på www.dkceft.dk, hvor du også kan finde datoer for efterfølgende kurser. Du kan også kontakte Steen Rassing via mail [email protected] for tilmelding eller yderligere information. Den internationalt anerkendte forsker og psykolog dr. Susan M. Johnson afholder seminar i Danmark d. 8/4-2015. Se mere på www.dkceft.dk 4c fonden uddeler penge til projekter målrettet børn og unge med særlige behov Børneforeningen - Mentalhygiejnisk Forening for Børn og Unge er nedlagt og midlerne overført til en ny fond, 4c fonden. Fonden ønsker at understøtte nytænkning og medvirke til at fremme initiativer omkring udsatte børn og unge. Denne fond uddeler i 2015 atter midler med ansøgningsfrist d. 1. maj 2015 og med uddeling d. 1. juni 2015. Ansøgninger med fokus på nytænkende indsatser over for børn og unge med særlige behov vil blive prioriteret. Der anvendes ikke særlige ansøgningsskemaer. Ansøgninger kan sendes på mail til bestyrelsesformand Bo Ertmann, [email protected] Praksis for børneungdomspsykiatri og psykologi VESTERBROGADE 20, 2. tv., 1620 KBH V er et lokale ledigt. Der er fælles toiletter, køkken og venteværelse. Tlf. 20 300 813 [email protected] SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 Kurset afholdes af cand. psyk Jette Simon, der er ICEEFT-godkendt EFT instruktør og –supervisor. Jette har mere end 30 års erfaring i at arbejde med par over hele verden, og er direktør i Washington DC Training Institute for Integrative Couples Therapy og Adjunct Professor ved Palo Alto Universitetet. Kreds København-Frederiksberg NEO PI-R certificeringskursus v. psykologerne Christian Møller Pedersen, Claus Holger Werchmeister og Louise Meldgaard Bruun 25.-26. juni samt 24. september 2015, København Pris kr. 4800 NEO PI-R er en dansk standardiseret, klinisk personlighedstest til vurdering af universelle, brede og stabile personlighedstræk. Formålet med kurset er, at deltagerne opnår kompetence til selvstændigt at kunne vurdere indikation for anvendelse af NEO PI-R testen samt selvstændigt at kunne planlægge, gennemføre og formidle resultatet af testen i forhold til diagnostik og personlighedsvurderinger. Certificeringskurset udbydes i samarbejde med Hogrefe Psykologisk Forlag A/S. Kurset er godkendt i Dansk Psykolog Forening under Psykoterapi (12.4.4.2.1. Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik) og Psykopatologi (13.4.4.2.2. Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik). Tilmelding via webben, hvor du også kan se den fulde annonce her: www.dp.dk/kbhfrb.kalender - tryk på det arrangement i kalenderen, du ønsker at se mere om. Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder Louise Svendsen, [email protected]. › STILLINGSANNONCER Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi Tyrkiet 2015 Mindfulness-træner eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære metoden? Det er 12. år, psykologerne Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og psykiater Bodil Andersen udbyder kurserne for psykologer, læger og sundhedspersonale. Forår 7. maj - 14. maj 2015 Efterår 1. oktober - 8. oktober 2015 For yderligere oplysninger se www.kognitivcenterfyn.dk Vi skaber værdi og velfærd Dansk Psykolog Forening 1. juni 2015 kl. 10-18 Tivoli Congres Center, København Ringkøbing-Skjern Kommune Udrednings- og Behandlingsteamet søger ny kollega Er du vores nye kollega? Er du fagligt velfunderet, er du nysgerrig efter ny viden og er du klar til at sætte dine kompetencer i spil sammen med dygtige kollegaer. Alt sammen til gavn for de borgere, vi er i kontakt med? Så læs videre og send os en ansøgning. Om jobbet Vi har netop nu en ledig stilling som psykolog i Udrednings- og Behandlingsteamet til besættelse 1. maj 2015 og med en ugentlig arbejdstid på 30/32 timer. Som en del af Udrednings- og Behandlingsteamet løser du opgaver for Socialrådgivningen. Organisatorisk er du forankret i Pædagogisk Psykologisk Fagenhed, der er et psykolog fagligt fællesskab bestående af 13 psykologer. Fysisk er du placeret på Servicecentret i Videbæk, hvor der er gode transportforbindelser til. Stillingsopslag og link til ansøgning findes på kommunens hjemmeside GLOSTRUP KOMMUNE KABS City søger Erfaren psykolog KABS City er et behandlingsstilbud til personer med et problematisk forbrug af hash og centralstimulerende stoffer. Vi bor i et hyggeligt baghus i Teglgårdsstræde, som danner rammen om både ambulant behandling og dagbehandling. Lige nu er vi ved at udvide med et tilbud om anonym behandling. Flytter du? Husk at opdatere adresse, telefon og job på www.MitDP.dk Behandlingen er organiseret i et tværfagligt behandlingsteam og omfatter både individuelle og gruppebaserede tilbud. Behandlingen tager afsæt i den enkelte brugers behov og metoderne omfatter MI (motivational interviewing), den kognitive metode, den narrative metode samt mindfulness. Ansøgningsfrist den 23. februar 2015. Interesseret? Se hele stillingsopslaget på www.kabs.dk PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 27 pers opgaver • Samarbejde med Slagelse kommune om psykology› STILLINGSANNONCER delse • Samarbejde med psykolognetværk på andre ungdomsuddannelser og sparring med andre tiltag Selandia Søger Risager Jensen, chefpsykolog: 41334733 eller jarj@ sceu.dk. pSykolog Selandia søger en psykolog, helst med autorisation og relevant erfaring, der vil og kan yde en særlig indsats for unge. Selandias organisation gør det muligt at arbejde med en variation af psykologiske metoder og problematikker i tæt samarbejde med vejledere og lærere. Det overordnede mål for psykologfunktionen, som du skal indgå i, er at bidrage til trivsel og udvikling hos elever og ansatte, hvorfor der benyttes metoder, der naturligt støtter op om Selandias mission og vision. Fokus er således på en tilgang, der ønsker at se eksisterende ressourcer og skabe nye muligheder. Psykologfunktionen yder: • Åben, akut rådgivning. • Telefonrådgivning • Gruppeforløb • Individuelle (terapi)forløb • Forløb til elever med personlige og eksistentielle vanskeligheder herunder emotionelle, kognitive, relationelle, adfærdsmæssige • Henvisninger til andre tilbud - når egen indsats vurderes ikke tilstrækkelig • Bidrag til udvikling af organisationens struktur/kultur med henblik på at mindske frafaldet • Forberedelse, deltagelse og evaluering af DialogForumTeams på indgangene • Udvikling af visitation, evaluering, forberedelse og efterbearbejdning af psykologisk bistand • Supervision af og konsulentbistand til andre faggruppers opgaver • Samarbejde med Slagelse kommune om psykologydelse • Samarbejde med psykolognetværk på andre ungdomsuddannelser og sparring med andre tiltag • Deltagelse i opkvalificering via kurser og efteruddannelse • Egen supervision Dine kvalifikationer: • Du er uddannet cand.pæd.psych eller cand. psych • Helst autoriseret - hvis du ikke er autoriseret, hjælper vi dig med at blive det • Du har personlig gennemslagskraft og kan navigere i en ofte travl hverdag Psykologens virke på Selandia er reguleret ikke blot gennem psykologloven og de fagetiske principper for nordiske psykologer, men tillige gennem for eksempel forvaltningsloven, retssikkerhedsloven, offentlighedsloven, persondataloven, retsplejeloven, straffeloven, sund- hedsloven, serviceloven og, diverse bekendtgørelser samt praksisafgørelser, som psykologen er forpligtet til at holde sig ajour med. Dette for at beskytte psykologens klienter, psykologen selv og ikke mindst professionen, faget og Selandia. Ansættelse: Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med tiltrædelse 1. maj 2015 eller snarest derefter. Ansøgning: Du skal søge stillingen elektronisk. Vi skal have din ansøgning senest 13. marts 2015 kl. 08.00. Samtaler afholdes 27. marts 2015. Skriv, hvor du har set stillingsopslaget. Diverse bilag til ansøgningen skal vedhæftes ansøgningen online, men kan også sendes med post til Selandia, Personaleafdelingen, Bredahlsgade 1B, 4200 Slagelse. Vi opfordrer alle interesserede med relevant ansøgerprofil til at søge jobbet uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold. Vil du vide mere? Er du velkommen til at kontakte Mette Tram Pedersen, vicedirektør: 28442003 eller SIDE 28 | PSYKOLOG NR. 4Risager | 2015 [email protected] eller NYT Janne Jensen, chefpsykolog: 41334733 eller [email protected]. › STILLINGSANNONCER Psykolog til spændende og udviklende miljø Klinik for Liaisonpsykiatri, Køge og Vordingborg Klinik for Liaisonpsykiatri søger en psykolog 01.05.15, 32 timer pr. uge, med arbejdssted i Køge og i klinikkens satellit i Vordingborg. Dine arbejdsopgaver • Visitationssamtaler, herunder psykologiske vurderinger • Individuel kognitiv terapi og gruppebehandling • Psykoedukation og mindfulnessgrupper • Samarbejde med relevante samarbejdspartnere Vi tilbyder dig en spændende og inspirende arbejdsplads hvor arbejds- miljø, humor og godt kollegialt samarbejde prioriteres højt. Ansøgningsfrist 09.03.15 Se det fulde opslag på www.regionsjaelland.dk/Job quicknr. 16476 WWW.REGIONSJAELLAND.DK Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på kr. 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn. Kan du løse komplekse psyko-sociale problemstillinger? Psykolog til Køge Psykolog til Køge Rådgivningsog Rådgivningsog Behandlingscenter Behandlingscenter Ved Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter er en fuldtidsstilling som psykoVed Køge Rådgivningsog Behandlingslog ledig pr. 1. april 2015 center er til enbesættelse fuldtidsstilling som psykoellerledig hurtigst muligt derefter. log til besættelse pr. 1. april 2015 eller hurtigst muligt derefter. Vi tilbyder en udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads gode faglige udviklingsmuligVi tilbyder en med udviklingsorienteret og dynamisk heder. arbejdsplads med gode faglige udviklingsmuligheder. Ansøgningsfrist: 23. februar 2015, kl. 12 Ansøgningsfrist: 23. februar 2015, kl. 12 Læs hele stillingsopslaget og søg online via www.koege.dk/job Læs hele stillingsopslaget og søg online via www.koege.dk/job Københavns Kommune TeamLeDeR Psykologhuset for børn og unge er tilbud i socialforvaltningen i Københavns Kommune. Der er ansat 32 psykologer i 4 teams. Der højt kvalificeret kollegial sparring, supervision og en masse erfarne kolleger. Teamleder stillingen opslås i Sct. Stefansteamet, som er specialiseret i at arbejde med seksuelle overgreb og voldsomme begivenheder i hjemmet. Kontakt Claus Gosvig, konstitueret daglig leder og centerchef på tlf. 2677 3600. Tiltrædelse den 1. maj 2015. ansøGnInGsFRIsT FReDaG Den 6. maRTs 2015 Læs det fulde stillingsopslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “Ledelse”. Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne Københavns Kommune hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. www.kk.dk/job PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 29 › STILLINGSANNONCER SUPERVISIONSHUSET ApS SØGER NY MEDARBEJDER Supervisionshuset ApS udvider og søger snarest en medarbejder med solid erfaring og lyst til at arbejde med supervision, undervisning og organisationsudvikling. Psykologer til Børne- og Ungdomspsykiatrien Vi søger velkvalificerede psykologer til vores interessante og dynamiske arbejdsfelt, hvor de kliniske arbejdsopgaver er fokuseret omkring udredning og behandling. Vi er, som vores målgruppe, i stadig udvikling og kontinuerligt med til at træde betydningsfulde nye faglige stier til gavn for børn og unge. Børne- og Ungdomspsykiatrisk afsnit i Roskilde • Psykologer til fast stilling og barselsvikariat fra 01.05.15 til 31.05.16 til børne- og ungdomspsykiatrisk klinik 1 • Specialpsykolog/psykolog til børnepsykiatrisk afsnit U3 • Specialpsykolog/psykolog til ungdomspsykiatrisk, afsnit U1 Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik – Næstved • Psykolog til fast stilling Afdelingen vægter grundig udredning, psykoterapeutisk arbejde og forskning højt. Afdelingen har godkendte supervisorer. Alle stillinger er på 37 timer pr. uge og med ansættelse fra 01.05.15. Ansøgningsfrist 06.03.15 Ring gerne til psykologfaglig ledende koordinator Annette Anbert, 20 23 42 82 for yderligere oplysninger. Se de fulde stillingsopslag på www.regionsjaelland.dk/ Job - quicknr. 16524, 16525, 16526, 16527, 16528 WWW.REGIONSJAELLAND.DK Vores forventninger til dig: • Du er cand.psych. eller har lignende baggrund, suppleret med dokumenterede erfaringer med supervision af grupper, • Du har en solid forståelse for organisationspsykologi og organisatoriske processer • Du har en indgående og alsidig erfaring som supervisor inden for de socialfaglige, behandlingsmæssige og/eller pædagogiske områder - og brænder for disse områder • Du er metodisk stærk, først og fremmest inden for den systemiske/løsningsfokusererede/narrative tilgang, men du skal også være villig til at sætte dig ind i ny viden med henblik på at formidle denne til forskellige målgrupper, • Du har gode erfaringer med at undervise og formidle psykologfagligt stof • Du skal kunne udvikle og styre længerevarende supervisions-, konsulent- og projektopgaver selvstændigt, ofte i et tæt konstruktivt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere Vi tilbyder: • Et stærkt fagligt og samarbejdsorienteret miljø • Et job med gode udfoldelsesmuligheder i forhold til både korterevarende og længerevarende opgaver, herunder muligheden for at være med til at sætte dit præg på opgaverne • Et job, hvor der ikke er langt fra idé til handling • Et job, hvor du er med til at forme virksomhedens fremtid Stillingen er på fuld tid. Løn og øvrige arbejdsvilkår efter nærmere aftale. Yderligere oplysninger: Kontakt Jens Bregengård, tlf. 2070 5001, eller Jakob Hassing Pedersen, tlf. 2622 1958. Send din ansøgning snarest med dit CV og indscannede kopier af relevante dokumenter til: [email protected] Om Supervisionshuset ApS: Vi har sat os for at være de bedste til at udvikle menneskeligt og professionelt overskud i virksomheder som arbejder med mennesker. Derfor har vi tilknyttet et erfarent og fagligt stærkt team af supervisorer. Vores kunder er fortrinsvis offentlige virksomheder, der tilbyder behandling, socialfaglig og pædagogisk rådgivning m.v. til deres målgrupper. Med udgangspunkt i supervision som strategisk og fagligt omdrejningspunkt tilbyder vi vores kunder en vifte af supervisions-, konsulent- og undervisningsydelser. Læs mere om Supervisionshuset ApS på www.SUPERVISIONSHUSET.Dk SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 › STILLINGSANNONCER Psykolog søges til Lehman & Partners Har du erfaring med opgaver fra Jobcenter eller Anden Aktør? Og ønsker du at blive en del af et godt og energisk arbejdsmiljø med fokus på faglighed og resultater? Så er du måske vores nye psykolog i Lehman & Partners. Du kommer primært til at arbejde med personer, der er helt eller delvist sygemeldte på baggrund af stress, angst, depression og smerter og hvor fokus er tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Endvidere samarbejder vi med en række virksomheder omkring stress-forebyggelse og stress-håndtering. Du kommer til at indgå i vores stress-, angst- og depressionsforløb, hvor du skal forestå coach-samtaler, undervisning og skrive kortere slutnotater. Vi arbejder konsultativt med fokus på coaching, rådgivning og vejledning i forhold til vores forløb. Vores udgangspunkt er at alle personer har ressourcer, også selvom de grundet eksempelvis stress, angst, depression og smerter kan opleves fastlåste eller langt fra arbejdsmarkedet. Vi arbejder med korte forløb, med en varighed af typisk 6-8 uger, og hvor slutnotater i forbindelse hermed skal ligge klar senest 3 dage efter endt forløb. Vores kvalitetskrav er præget af præcision og høj professionalisme, men også af højt humør i en virksomhed med højt til loftet. Vi søger en psykolog • som har erfaring med håndtering af stress, angst, depression og smerter • som selvstændigt kan varetage de forekommende opgaver • kan lide at arbejde i en virksomhed med vækst og fart over feltet og hvor opgaverne altid løses til tiden • der har erfaring fra arbejdet hos Anden Aktør og samarbejdet med sagsbehandlerne i kommunerne Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være • at indgå i vores forskellige tilbud på vores 2 lokationer • at deltage i opfølgningsmøder med vores kunder • at varetage forskellige behandlinger, primært individuelle forløb • at undervise i nogle af vores forløb • at holde oplæg, fyraftensmøder og undervisning i virksomheder Vi tilbyder • fastansættelse i en fuldtidsstilling – et sted mellem 30-37 timer pr. uge • mulighed for at blive en del af en tværfaglig arbejdsplads • mulighed for at udvikle eksisterende og nye tilbud til vores kunder • at du kan blive del af en virksomhed præget af en uformel, positiv ånd Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til psykolog Helle Lehman på tlf. 20 10 05 26 ([email protected]) eller Marianne Cwarzko på tlf. 23 96 70 08 ([email protected]), og din ansøgning skal sendes elektronisk med CV og eventuelle bilag til Marianne. Samtaler afholdes løbende. Lehman & Partners Lehman & Partners er specialiserede i stress, angst, og depression håndteringsforløb, søvnforløb, afklaringsforløb, virksomhedspraktikker, fleksjobforløb og karriereforløb. Endvidere har vi målrettede fysiske tilbud i forhold til personer med migræne, piskesmæld, fibromyalgi, Parkinson, rygproblemer, sklerose mv. Vi samarbejder med kommuner, private og offentlige virksomheder samt privatpersoner. Endvidere tilrettelægger og afholder vi kurser, oplæg og foredrag i kommunikation, ledelse, tidsstyring, karriererådgivning og sund livsstil i et tværfagligt team, der består af psykologer, coaches, erhvervsfolk og fagspecialister mv. Alle har en betydelig erfaring med stresshåndtering. Virksomheden har eksisteret i 7 år, og beskæftiger i dag i alt 12 fastansatte og konsulenter. Vi gennemfører ca. 400 forløb årligt for både kommuner og virksomheder. PSYKOLOGISK PÆDAGOGISK CENTER 2 Psykologer til Psykologisk Pædagogisk Center, guldborgsund kommune Psykologisk Pædagogisk Center er organiseret under Familie og forebyggelse i Guldborgsund Kommune. Centret løser opgaver inden for social- og skolelovgivningen. Personalet består af psykologer, specialkonsulenter, sprog-/talekonsulenter og kontor- og servicepersonale (ca.30 medarbejdere) På centret er ansat 18 Psykologer. De er fordelt på 2 grupper. En gruppe på 9 områdepsykologer fordelt på 3 områder og en gruppe på 8 psykologer, der primært løser opgaver inden for sociallovgivningen, herunder varetager en eller flere specialistfunktioner. Den ene af stillingerne skal primært løse opgaver indenfor sociallovgivningen, med tjenestested på PPC i Nykøbing F. Den anden stilling er som områdepsykolog, hvor den primære opgave er varetagelsen af den pædagogiske psykologiske konsulentfunktion på skoler og daginstitutioner i område Nord. Vi søGEr PsyKoloGEr mED iNtErEssE For: • det tværfaglige samarbejde • og gerne med erfaring med psykologiske undersøgelser • konsulent-, rådgivnings- og supervisionsopgaver • det forebyggende arbejde • at arbejde ud fra en ressource- og relationsorienteret tænkning • psykologisk behandling af børn, unge og voksne • lyst til at arbejde med fornyelse og udvikling Vi tilbyDEr: • engagerede og veluddannede kolleger • en organisation i løbende udvikling • et godt tværfagligt samarbejde • løbende supervision Ansøgere med autorisation vil blive foretrukket. såfremt autorisation ikke haves, tilbyder vi 2 timers ugentlig supervision ved autoriserede psykologer. løn og arbejdsforhold i henhold til gældende overenskomst. yderligere oplysninger kan indhentes hos leder PPC psykolog lisbeth sten Jensen tlf.: 54 73 29 50 eller hos tr. psykolog Anita bruun tlf.: 54 73 29 50 Ansøgning stiles til Psykologisk Pædagogisk Center, Niels Hemmingsensvej 4,4800 Nykøbing F. senest fredag 20. februar 2015. PSYKOLOG NYT NR. 4 | 2015 | SIDE 31 Sorteret Magasinpost SMP FAST F S T FAST Thomas Gehring AMILY YSTEM EST Family System Test Vejledning Af Thomas Gehring København · GöTTinGen · bern · Wien · PariS · OxFOrd · PraG · TOrOnTO · CambridGe, ma · amSTerdam · STOCKhOlm · Firenze Varenr. 0466-01 Familiestrukturen i centrum FAST-testen er et nyttigt værktøj i arbejdet med børn og familier. Testen tegner et billede af familiens struktur i tre situationer – den typiske, den ideale og i konflikt. Et familiemedlem eller flere i fællesskab bruger testens 12 træfigurer og 18 træklodser til at stille familien op på et bræt med ni gange ni felter. FAST kan anvendes både individuelt og som gruppetest eller i kombinationer af begge. Testen tager mellem et kvarter og en times tid at administrere og kan tages af børn fra omkring skolestart. Den er ikke normbaseret, men har gennemgået en omfattende valideringsproces. FAST skal administreres og scores af en psykolog. Hvis du vil bestille FAST eller har spørgsmål til den, kan du kontakte os på tlf. 3538 1655 eller [email protected]. Du kan også altid finde information på www. hogrefe.dk eller tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev. Kongevejen 155 · DK-2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · [email protected] Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55 Opstillingerne scores i forhold til, hvor tæt på hinanden familiemedlemmerne står på brættet, og hvor stor højdeforskellen mellem dem er. Scoringskategorierne er baseret på systemisk familieteori.
© Copyright 2024