1. No category

LØSSALG: 30 KR.
FRA INDHOLDET
– Leder: Hykleriet
– Rojava: Mellemøstens håb
i kampen mod fascisterne
– Tortur
– Ubærligt hykleri – prins og
minister i Saudi Arabien
– Hvem har noget ud
af de angreb, der kaldes
terrorangrebene?
– Terrorfrygt bruges for at få
vælgerne til at sige ja til
overstatslig retspolitik i EU
– Nu skal vi overvåges mere
– De brune støvler
marcherer igen
– Til alle antifascister,
antiracister og
fredstilhængere
– Ukraine – et år efter
statskuppet
FEBRUAR 2015
Hykleriet!
★ Det måtte jo komme før eller siden. For som forfatteren
Carsten Jensen formulerede det:”I to årtier har vi målrettet
styret mod konfrontationen – nu har vi fået den.” Og det
er så sandt, som det var sagt.
Danmark er blevet en krigernation. Ingen krig går vores næse forbi – på amerikansk kommando slår vi hælene
sammen og tager ladegreb. Som en ussel vasalstat har vi
bombet og dræbt civile mænd, kvinder og børn i Afghanistan, Irak, Libyen og i denne tid endnu engang i Irak.
Som besættelsesmagt har vi terroriseret befolkningerne og
medvirket til tortur. Hver eneste gang under demokratiets
banner og i den vestlige friheds misbrugte navn. Terroren,
som nu har nået København, er bl.a. den pris vi må betale
for vores krige på andre menneskers jord.
★ Og på trods af alle de fine ministerord i forbindelse med
minde-arrangementerne for de to dræbte og de fem sårede,
om at vi alle skal stå sammen om vort demokrati og ikke
mindst vores ukrænkelige ytringsfrihed, så vil der ikke ske
ændringer i den førte politik. Man forbeholder sig stadig
retten til at krænke og nedgøre andres tro og kriminaliserer politiske modstandere.
Nogle vil sågar have afskaffet blasfemi-paragraffen og
racisme-paragraffen, som de mener er hindrende for deres
ret til at svine andre til. Så terrortruslen vil fortsat være
høj til glæde PET og FE, som kan forudse tilførsel af nye
resurser og endnu højere bemanding.
ningen vil endnu engang blive strammet, og overvågningen af befolkningen vil blive intensiveret yderligere. Der
er for øjeblikket 600.000 video-kammeraer i de danske
byer. Det er dog for intet at regne i forhold til den digitale
overvågning af borgerne på nettet.
Samtidig taler nogen politikere om indførelse af nødret, lukning af moskeer, domme for højforræderi, inddragelse af pas og yderligere kontrol med flypassagerer,
inddragelse af opholdstilladelser osv.
★ Den forestående valgkamp kan blive en ganske beskidt en
af slagsen, hvor partierne spiller på befolkningens frygt
for terroren, hvor racisme og intolerance vil præge debatten, mens de for befolkningen afgørende sociale og politiske problemer forsvinder i krigsretorik og og opgejlet
terrorfrygt.
I ly heraf får højrenationale og fascistiske kræfter som
Pepida, Danskernes Parti og andre yderligere spillerum.
Det bliver ikke nogen nem tid vi, som har en anden
mening om, hvordan samfundet burde indrettes, går i møde. Terroren i København var en gave til de mørke kræfter, som står bag politistaten og overvågningssamfundet.
Men den er også en opfordring til alle antifascister og
antiracister om at lægge kræfterne sammen i opbyggelsen
af en antifascistisk enhedsfront.
Det kan ikke gå stærkt nok. ★
★ I demokratiets hellige navn vil man fortsat udhule demokratiet – tilbage vil være et skindemokrati. Terrorlovgiv-
Medudgivere: Horserød Stutthof Foreningen” og FIR. dk. Féderation Internationale des Résistans – Association Antifasciste.
Udgivet af foreningen ”Antifascistisk Forum”.
Anton Nielsen, Rughavevej 7, 2500, Valby. Telefon: 47179069.
Kasserer: Inger Nielsen (samme adresse)
Henvendelse til Antifascistisk Forum:
Ledelse: Formand Anton Nielsen ([email protected])
ISSN nr. 2245-4195.
Redaktion: Ansvarshavende – og politisk redaktør, Anton Nielsen,
Man kan støtte Antifascistisk Forum økonomisk på følgende konto:
Arbejdernes Landsbank: reg. nr.5332. Kontonummer: 0000244920
Kontingent/abonnement indbetales på samme konto.
Kasserer: Inger Nielsen. Telefon: (47179069.)
Lilli Rodeck, Henning Jacobsen, Tonny Warming, Tue Magnussen,
Egon Laugesen, Annette Mørk.
Medlemskab-abonnement: 200,- kr. pr. år (4 numre).
Netadresse: www.antifascistisk forum.dk
2 l
Antifascistisk Forum – februar 2015
Antifascistisk Forums støttefond:
Nummer 2, 2015 udkommer d. 27. april.
ROJAVA: Mellemøstens håb
i kampen mod fascisterne
Betegnelsen Rojava har i de sidste par måneder
været flittigt brugt i de danske medier. Dette gør, at
mange danskere efterhånden fik tilegnet sig ordet i
den grad, at man ikke længere behøves fortælle, at
Rojava er det kurdiske område i Syrien. Men hvad er
det, der egentlig gør, at området Rojava har fået så
meget fokus i den danske offentlighed. Jeg vil i
denne artikel forsøge at give mit bud på dette
spørgsmål, men først et billede af den nuværende
humanitære situation i området.
Af Ibrahim Benli, redaktør for nudem.dk
★ Rojava betaler fortsat en høj pris for sin frihed
Forældreløse børn, fordrevne flygtninge, ruinerede byer, dårligt sanitetsforhold i flygtningelejre, manglende forsyninger kunne være blot nogle beskrivelser for at give et
konkret billede af Rojava, der har betalt en høj pris for
deres frihed mod Assad’s styre og terrorbevægelsen IS.
Inden IS angreb Rojava havde rigtige mange internfordrevne flygtninge, som var på flugt henholdsvis fra
Assads regime og IS, søgt trygheden i Rojava, da området
var et af de sikreste områder efter den syriske borgerkrig
brød ud. Denne flygtningestrøm har dermed belastet menneskene i området, der var i forvejen var begrænset i forhold til fornødne forsyninger. Før IS’ angreb tilbage i
september 2014, havde den meget omtalte by Kobané
taget imod så mange flygtninge, at byens indbyggertal
blev fordoblet. De to andre kurdiske kantoner Afrin og
Ciziri har i den forbindelse haft samme skæbne som
Kobané-kantonen.
Men uden tvivl er Kobané-kantonen i dag den mest
ramte kanton i Rojava, hvor mere end 200.000 mennesker
er på flugt og opsøgte den tyrkiske grænse, efter byen var
omringet af IS fra tre sider. Den tyrkiske regering har både
under angrebet mod Kobane og efterfølgende haft en hård
linje mod de kurdiske flygtninge. Mange flygtninge der
forsøgte at krydse grænsen blev skudt af de tyrkiske sikkerhedsstyrker, men fleste flygtninge blev overladt til sin
egen skæbne.
Den danske politiker Nikolaj Villumsen fortalte i forbindelse med sin rejse til Nordkurdistan (Østtyrkiet) tilbage i oktober 2014, at de kurdiske flygtninge ikke fik hjælp
fra de tyrkiske myndigheder, samt at flygtningene forsøgte
at overleve med de sparsomme forsyninger, som kurdiske
lokale kommuner havde skaffet dem.
Byen Kobané, – der efter 135 dage blev befriet af IS
d. 27. januar 2015 – ligner i dag nærmest en spøgelsesby
med ruiner, en ødelagt infrastruktur og mangel på stort set
alt. En tyrkisk journalist – Evrim Kurdoğlu – der for nylig har besøgt byen, beretter i sin artikel af d. 19. februar
2015 i den tyrkiske online avis “T24” om mange lig af
IS’ medlemmer, der ligger rundt omkring i byens gader,
som endnu ikke er blevet begravet.
Ifølge beretninger fra lokale i byen, forsøger byens
beboere at overleve med de meget få forsyninger, der uregelmæssigt kommer igennem tyrkiske grænse. Den Kurdiske Halvmåne – Heyva Sor á Kurdistane – opfordrer i den
forbindelse løbende til at donore til organisationen, således de kan yde den hjælp, Rojava-kurderne har brug for.
Heyva Sor á Kurdistane har en dansk afdeling ved navnet
Mesopotamiens Sol, der indsamler til det samme formål.
Mesopotamiens Sol har en hjemmeside http://mesopotamiens-sol.dk/om-foreningen/
100 års undertrykkelse endte med
et demokratisk selvstyre
Kurdere i Rojava har på lige fod med andre kurdere i gennem sidste 90 år oplevet undertrykkelsen tæt på kroppen.
Både før og under Assad’s familiens tyranniske styre blev
Rojava kurderne frataget retten til deres kultur og sprog
og mange kurdere blev desuden under Assad’s familiens
styre ikke tildelt statsborgerskab, hvilket betød at de ikke
har haft adgang til uddannelsessystemet.
Efter den syriske borgerkrig brød ud, valgte Assad at
trække mange af sine styrkere tilbage til Damaskus for at
kunne forsvare sig bedre mod oppositionen. Denne tilbagetrækning har givet Rojava kurderne råderum til at udfolde sig i deres egne områder, hvor de senere fik etableret
en demokratisk autonomi. Den demokratiske autonomi
har i det samme tidsperiode – som den syriske borgerkrig
– været truet af radikale islamistiske kræfter såsom Al
Nusra og IS.
Ordet Rojava, som på kurdisk svarer til “Vest” dækker
området Vestkurdistan, som udgør den nordlige del af
Dér, hvor solen går ned, opstår håbet
Antifascistisk Forum – februar 2015
l 3
Rojava: Mellemøstens håb...
Syrien. Rojava, som svarer til “vest“ i det kurdiske sprog betyder oprindeligt “solnedgang”,
imens Rojhelat svarer til “Øst” og betyder i den
forbindelse “solopgang”. Derfor betegner kurderne de fire dele af Kurdistan med udgangspunkt i
de fire retninger, nemlig Bakur (Nordkurdistan),
Østtyrkiet), Basur (Sydkurdistan, Nordirak),
Rojhelat (Nordiran) og Rojava (Nordsyrien).
Årsagen til kurdernes opdeling, går tilbage til
efter 1. verdenskrig, hvor imperialistiske magter – med
Storbritanien i spidsen i 1923 – vælger at splitte kurderne
og overlade områderne til Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien.
For at forstå kurdernes historie og forudse deres fremtid,
er man nødt til at forholde til Kurdistan som helhed, idet
udvikling og begivenheder i den ene del som regel og har
en betydning for de andre dele.
Den seneste udvikling i Rojava, hvor kurdernes ihærdige kamp mod IS fascisterne er endnu et eksempel på,
hvordan kurdernes sammenhængskraft som nation bliver
styrket.
Kobané er en af tre kantoner i det selvstyrende kurdiske område Rojava i Vestkurdistan. Ciziri og Afrin er de
to andre kantoner. Som det kan ses på kortet, udgør disse
kantoner ikke en geografisk enhed, dog styres alle tre kantoner efter repræsentativ demokrati, imens Demokratisk
Union Parti, PYD og Folkets Sikkerhedsstyrker, YPG har
organiseret og etableret sig i alle tre kantoner.
Den kurdiske revolution i Rojava blev erklæret i Koba-
né i juli 2012. Grunden til at kurderne kalder selvstyret
”en revolution” skal findes i en ny samfundsmodel: ”Demokratisk selvstyre”, der bygger på principper fra repræsentativt demokrati. I dag styres alle kantoner med lokale
råd, hvor alle etniske og religiøse minoriteter er repræsenteret. Udover kurdere er der tale om arabere, alevitter,
assyrere, armenere og kristne.
Modellen, som blev konstrueret af den fængslede kurdiske leder Abdullah Öcalan, blev første gang afprøvet i
Kobané i juli 2012. Modellen fremstår i dag som et bud
på, hvordan man kan imødekomme Mellemøstens sekteriske konflikter, der forårsager massakrerer, vold og blodsudgydelser. Med modellen sender Rojava et signal om, at
sameksistens på tværs er muligt, hvilket de efterlever i
dette demokratiske selvstyre. Men Rojava har samtidig
brug for anerkendelse fra verdenssamfundet. Den anerkendelse bør være det mindste verdenssamfundet kan
gøre, efter området Rojavas store indsats har i kampen
mod fascisterne. ★
Kontingent 2015
Husk at betale kontingent/abonnement for 2015:
Arbejdernes Landsbank: Reg. nr. 5332. Kontonummer: 0000244920.
Redaktionen
4 l
Antifascistisk Forum – februar 2015
TORTUR
Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen
lever efter devisen moral er godt, dobbeltmoral er
dobbelt så godt. Det bliver tydeligt i et interview i
Politiken d. 14. 12. 14, i forbindelse med USA’s
offentliggørelse af senatsundersøgelsen af CIA’s
brug af tortur mod fanger. Her giver han udtryk for,
at han er modstander af tortur, men har ikke noget
imod, at Danmark samarbejder med lande og
efterretningstjenester, der gør brug af totur. Han vil
heller ikke være med til at undersøge Danmarks
deltagelse i krige og tortur. Desværre en han ikke
alene om den opfattelse.
Af Tonny Warming
★ Hvad siger konventionerne?
I FN’s Menneskerettighedserklæring, som blev vedtaget 1948 hedder det i artikel 5: ”Ingen må udsættes for
tortur eller grusom, umenneskelig eller fornedrende behandling eller straf.”
I 1949 følges dette op af Genevekonventionerne:
Tredje konvention omhandler behandling af krigsfanger.
Fjerde konvention drejer sig om behandling af civilbefolkningen i krigstid.
Omkring 200 stater har ratificeret konventionerne.
Senere, i 1984, kommer FN’s konvention mod tortur
og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf.
Følger man konventionerne, så findes der ingen måde
at gradbøje begrebet på. I konventionen mod tortur er det
skåret ud i pap i artikel 2, stk. 2 ”Ingen særlige omstændigheder af nogen art, hverken krigstilstand eller trussel
om krig, indre politisk ustabilitet eller nogen anden offentlig nødretstilstand kan påberåbes til retfærdiggørelse af
tortur.”
Kort sagt, der findes ingen lovlige metoder eller undskyldninger for brug af tortur. Heller ikke det som kaldes
”moderat fysisk pres”, som nogen har forsøgt at argumentere for. Enhver form tortur er absolut forbudt.
Alligevel vil Søren Espersen ikke være med til at
undersøge USA’s fangeprogram, hvor USA overfløj og
landede på dansk territorium med bortførte mennesker,
som var mistænkt for at ville begå terror. Mennesker som
blev anbragt i torturfængsler rundt omkring i verden.
Han vil heller ikke være med til at undersøge alle de
tilfælde, hvor Danmark har udleveret fanger til USA, som
man vidste udøvede tortur. Det samme gælder udlevering
af fanger til Storbritannien under krigene i Afghanistan og
Irak, også disse fanger blev udsat for tortur.
Det vidste Anders Fog Rasmussen allerede i 2003. dels
havde et notat fra forsvarsministeriet gjort opmærksom på
at der foregik tortur, dels efter afsløringerne om tortur i
Abu Ghraib – fængslet.
Men Søren Espersen mente ikke, at der var noget at
komme efter. ”Det viser bare, at regeringen har stået i et
alvorligt dilemma. Og har valgt rigtigt. Ellers skulle vi jo
have taget fangerne med til Danmark.” Politiken 25. okt.
2010.
Ifølge Faktalink: Allerede i november 2001 begyndte
USA at overføre afghanske krigsfanger til Guantanamo i
Cuba. I februar 2002 meddeltes officielt, at disse krigsfanger ikke var omfattet af Geneve – konventionerne.
Daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld anerkendte
ikke fanger fra Taliban og Al Qaeda, som krigsfanger,
men kaldte dem ”ulovlige kombattanter.” Dem kunne man
gøre med, hvad man ville, og tortur blev der ikke sparet
på. De forhørsteknikker han godkendte var bl.a. stress stillinger, fangen skal stå op i flere timer, langvarig isolation,
lydpåvirkning, skræmme fangen med hunde, klæde dem
af, langvarig fangenskab i mørke. CIA direktør Michael
Hayden indrømmede i 2008, at man havde brugt simuleret
drukning (waterboarding) mod fanger fra 2002.
I 2007 udtalte chefen for Politiets Efterretningstjeneste
(PET), at PET i krigen mod terror ikke ville afvise at samarbejde med efterretningstjenester i lande, der er kendt for
at bruge tortur, og justitsministeren bakkede op om udtalelsen. Det fik en tidligere chef for PET til at anklage justitsministeren for at acceptere ”torturhæleri. Flere FN –
eksperter i torturbekæmpelse og menneskerettigheder kritiserede den danske regering for at lægge op til et brud på
det totale forbud mod tortur – og mod at bruge oplysninger fremkommet ved tortur”. (Krigen mod tortur – Faktalink)
Skiftende danske regeringer gør mange krumspring for
at sende mennesker tilbage til kendte torturstater. Forestil
Danmark understøtter tortur
Antifascistisk Forum – februar 2015
l 5
TORTUR...
dig, at du bliver mistænkt af PET for at ville begå terror,
så er du allerede dømt. Hvis du så oven i købet er udlænding, så er det den sikre vej til udvisning. Uanset hvor du
kommer fra. Vedkommende får ikke engang lov til at
forsvare sig mod anklagerne. Danske ministre mener at
diplomatiske forsikringer fra torturstater om at den/de
pågældende ikke vil blive udsat for tortur. Hvor naiv har
man lov til at være? Aftaler med torturstater er det samme
som accept af tortur.
Danmark har i den nyere historie fået for vane at holde
med de forkerte. Den danske regering og folketing holdt
med, og beundrede Hitler – Tyskland op til og under 2.
Verdenskrig. I dag er vi ligeså følgagtige overfor et land,
USA som er bygget oven på indianernes, lig, blod og
undertrykkelse.
Landet har gennem det sidste par århundrede forsat
sine krige for at erobre land, samt få adgang til ressourcer
og styrte demokratisk valgte regeringer. Et land som nægter at overholde Genevekonventionerne for krigsførelse,
nægter at anerkende FN’s internationale krigsforbryderdomstol. Dette land har efter 2. Verdenskrig dræbt omkring 5–6 millioner mennesker rundt omkring på jorden.
Kort sagt en slyngelstat, som vælter demokratisk valgte
regeringer, og som understøtter diktaturstater, udøver
terror og tortur.
De forkerte alliancepartnere
I mange af de lande vi i dag betragter som civilisationer i
Europa, afskaffede totur i middelalderen. F.eks. skete det i
Danmark i 1770. I USA skete det officielt i den 5. forfatningstilføjelse. Men USA har aldrig givet slip på brugen
af tortur. I det 20. årh. er en af metoderne været, og er stadig, at uddanne torturbødler, først og fremmest andre landes officerer, på School of Amerika i Panama. I dag ligger
det i Fort Brenning i Georgia og hedder SOA/WHINSEC
(Western Hamisphere Institute for Security Cooperation.)
Uddanner til tortur
Det var terror, da USA, ganske unødvendigt, smed atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Civile døde i titusindvis. De mennesker der overlevede, lever med eftervirkninger af denne terrorhandling. På det tidspunkt var
Japan i knæ. Men bomben skulle bruges som en magtdemonstration overfor USSR.
I Korea krigen 1950 – 53 havde USA lært af Hitler
Få eksempler på USA’s terror
6 l
Antifascistisk Forum – februar 2015
hvordan koncentrationslejre skulle drives. Her fandtes tortur og terror både på civile og krigsfanger. Mange skulle
bæres væk fra disse lejre. Man kan med fordel læse (Fangerne på Koje. Forlaget tiden 1953.)
I Vietnamkrigen, havde USA også et anstrengt forhold
til konventionerne og menneskerettighederne. Massakrer
på civilbefolkningen, druknede landet i gift, så millioner
stadig har, eller får misdannelser ved fødslen. Samt 2–3
millioner døde vietnamesere.
I 1959 indledte USA en stadig gældende økonomisk
blokade mod Cuba, samt utallige forsøg på at myrde Fidel
Castro. Samt terrorisere den cubanske befolkning. Cubas
revolution blev et håb for mange lande i Latin – og Sydamerika. Dette lys skulle slukkes.
Indonesien 1965. Under den vestreorienterede Sukarno, havde landet verdens største kommunistiske parti næst
efter Sovjetunionen og Kina. Ved et USA støttet militærkup i 1965 kom antikommunisten Suharto til magten. For
at sikre at Indonesien værdier var tilgængelig for private
investorer, myrdede Suharto og USA godt en million kommunister og venstreorienterede. Siden har Suharto holdt
sig ved magten, støttet økonomisk og militært af USA.
Landet er den femte største olieproducent i verden, har
store forekomster af tin, guld, sølv og diamanter.
Chile: Demokratiet har USA det også svært ved, medmindre demokratiet tilbeder markedet og den rå kapitalismes hærgen. I 1973 væltede man den lovlig valgte regering med socialisten Salvador Allende som præsident.
USA fik Pinochet indsat. Et rent rædselsregimente med
tortur og terror herskede under hele Pinochets diktatur i
Chile.
Grenada: I 1979 kom Maurice Bishop til magten og
etablerede et Marxistisk – Leninistisk styre, som i samarbejde med Cuba begyndte at udbygge landets infrastruktur. Præsident Ronald Reagan mente at den lille østat Grenada var en trussel mod USA. 25. okt. 1983 invaderede
USA med 7000 soldater. Bernard Coard overtog magten.
Bishop blev henrettet trods massive protester fra befolkningen. Hvordan kan en lille østat med 106.000 indbyggere være en trussel mod USA?
Nicaragua: En revolution i 1979 afsatte den mangeårige diktator Somoza. Daniel Ortega fra FSLN overtog
ledelsen, og blev senere valgt. Somozas landbrugsjorde,
samt ejendomme og industrier blev nationaliseret. Man
startede en alfabetiseringskampagne og at genopbygge
økonomien.
I 1981 erklærede USA’s præsident at han ville knuse
Sandinisterne. Her blev de såkaldte contraer indsat, de
terroriserede den nicaraguanske befolkning de næste seks
– syv år. I 1985 indførte USA handelsblokade og indefrysning af alle Nicaraguas værdier.
I 1986 blev USA, som det hidtil eneste land, dømt for
international terrorisme mod Nicaragua ved den Internationale Domstol i Haag. Reagans USA fortsatte krigshandlingerne i Nicaragua.
Hertil kan vi lægge det til som de fleste af os kan huske: Jugoslavien, Irak, Afghanistan, Libyen og nu Ukraine, hvor USA, EU, NATO helhjertet støtter en kupregering med nazisters deltagelse, efter at have pumpet milliarder af dollars ind i landet for at få fjernet en lovlig valgt
regering og præsident. Man har intet lært af historien.
Listen er desværre lang, og pladsen lille.
En anden nær dansk allieret er det zionistiske Israel,
som også gør brug af tortur.
Terroriserer hele den palæstinensiske befolkning. Israel
accepter heller ikke internationale konventioner, folkeretten eller menneskerettighederne.
Busch erklærede krig mod terror er uendelig og barbarisk
og hyklerisk (se ovenfor). Inden 9.11.2001 var det en politiopgave at bekæmpe terrorismen.
I dag gør det såkaldte ”internationale samfund” alt for
at skabe nye terrorister. Dels gennem krige, dels ved at slå
mistænkte/ formodede terrorister, samt en masse uskyldige mennesker ihjel ved droneangreb. Dels ved at USA
flyver verden rundt for at kidnappe mennesker og føre
dem til torturfængsler rundt omkring på jorden. Mennesker som er formodede terrorister. De bliver tortureret,
men bliver aldrig stillet for en domstol, med mulighed for
at forsvare sig selv.
Efter at Danmark igen er begyndt at spille med musklerne er vi blevet fedtet godt ind i brud på menneskerettigheder, konventioner og folkeretten.
Så tillader man sig endda at spørge, hvor alle de terrorister kommer fra? Hvor Talaban. Al Qaida og Islamisk
Stat kommer fra. Det såkaldte ”internationale samfund”
har selv skabt dem.
Søren Espersen er benovet over at USA har offentliggjort torturrapporten. Det viser det demokratiske USA’s
styrke. Hvorfor vil han så ikke sætte en undersøgelse i
gang om Danmarks deltagelse i USA’s overflyvninger, og
landinger på dansk territorium? Eller en undersøgelse om
vores deltagelse i krige i Irak og Afghanistan?
Krig mod terror
At Søren Espersen blindt tror på alt hvad USA siger, er
mildest talt naivt. At USA kunne lyve overfor en tæt allieret som Danmark, ligger udenfor hans fatteevne. At USA’s
løgne og fortielser gælder for alle, det viser whistleblower
Edward Snowden og WikiLeaks afsløringer i stort omfang.
Sæt gang i alle de undersøgelser der skal til, for at
afsløre alle de svinestreger der er begået, gennem alle de
krige, vi har deltaget i.
Som det ser ud i dag, så er terroristerne ved at vinde.
Det har gennem alle tider været magthavernes ønske at
kontrollere befolkningen, som f.eks. gøres gennem frygt
og overvågning. I dag, med uendelige overvågningsmuligheder, gøres der alt for at ”beskytte” befolkningen. Er det
ikke demokratiets styrke, at der er forskellige ideer, og
opfattelser? Det er ikke kun politikerne, der har skabt
vores samfund. Havde man ikke haft gadens parlament,
altså folks kamp for forandringer, havde vi ikke haft fagforeninger, løn – og arbejdsforhold, vi kender i dag. Vi
havde ikke haft dagpenge, eller et socialt system. Kvinder
ville ikke have stemmeret. Homoseksuelle uden rettigheder osv. Danmark ville aldrig være blevet betragtet som
allieret med Hitlers modstandere, hvis ikke vi havde haft
terroristerne, som regeringen kaldte modstandsbevægelsen.
Terrorlovene har givet PET og FE uindskrænkede
beføjelser til at overvåge hele befolkningen. Havde staten
haft samme beføjelser dengang, som i dag, var de fleste
smidt i spjældet, man havde skudt kommunister og socialister, eller mennesker, der har en anden opfattelse af
demokrati. Fjern alle terrorlove. Det fører kun til et fascistisk samfund.
Der findes kun en måde at stoppe terror på. Det er ved
at stoppe imperialismen og kapitalens krige for at tilkæmpe sig verdens naturrigdomme. Samt sørge for en mere
ligelig fordeling af verdens rigdomme. ★
Demokratiet under afvikling
Antifascistisk Forum – februar 2015
l 7
Ubærligt hykleri
– prins og minister i Saudi Arabien
Af Tue Magnussen
★ Kronprins Frederik og forsvarsminister Nicolai Wammen
har brugt weekenden til at deltage i en ceremoni for den
afdøde kong Abdullah i Saudi-Arabien. De var ikke alene:
En række statsledere var til stede ved ceremonien, bl.a.
den britiske premierminister David Cameron og den franske præsident Francois Hollande.
Obama har forkortet sit besøg i Indien og er på vej for
at hilse på Abdullahs lillebror og kronprins Salman bin
Abdulaziz Al Saud, der har overtaget tronen. Den 90 år
gamle konge døde klokken 01 natten til fredag d. 23. januar, efter flere ugers sygdom med lungebetændelse og blev
begravet fredag. Lørdag afholdtes en såkaldt kondolenceceremoni for den afdøde saudiarabiske konge.
Kronprins Frederik repræsenterede hoffet, mens Nicolai Wammen repræsenterede den danske regering.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor både regering og
kongehus vil vise respekt for Abdullah. Ofte har man indtryk af, at danske svineproducenter og Carlsberg i højere
grad end menneskerettigheder er bestemmende for dansk
udenrigspolitik, men det kan ikke være grunden i det
saudiarabiske tilfælde.
Saudi-Arabien har et absolut udemokratisk, enevældigt, despotisk styre og er kendetegnet ved et totalt fravær
af respekt for de mest basale menneskerettigheder: Bødler
hugger hovedet af dødsdømte ved offentlige henrettelser
og tyveknægte får amputeret en hånd. Tortur udøves
systematisk af politiet.
For tiden afstraffes systemkritikeren Raif Badawi med
bøde, fængsel og 1000 piskeslag – 50 slag hver fredag.
Den ugentlige afstraffelse er i øjeblikket midlertidigt suspenderet, på grund af mandens helbred.
★ Kong Abdullah var ikke alene Saudi-Arabiens mægtigste
mand, men også én af verdens rigeste og mest magtfulde.
Hans far, Ibn-Saud, grundlagde Saudi-Arabien – opkaldt
efter familienavnet – i 1932 ved at besejre andre klaner på
den Arabiske Halvø. Abdullah var den 10. søn af grundlæggeren og videreførte det måske mest brutale, menneske- og kvindefjendske styre uden nogen demokratisk åbning. Abdullah udpegede selv sin regering og gav sine
slægtninge de fineste og mest magtfulde poster.
Ganske vist gav han nyligt mænd stemmeret til lokale
rådgivende forsamlinger, der skal gøre det ud for en slags
lokalråd, og han lovede også for et par år siden, at kvinder
ville få lov at stille op til valg til lokale repræsentationer.
8 l
Antifascistisk Forum – februar 2015
Udvalgte kvinder fik plads i en ”rådgivende forsamling”
– uden lovgivende beføjelser, – men i lighed med andre
saudiske kvinder skulle de have deres mænds tilladelse til
at færdes uden for hjemmet og de måtte ikke selv køre bil
til og fra ”parlamentet”. De måtte dog vente på, at der
blev bygget en særlig indgang, for kvinder må ikke gå
samme vej ind som mænd.
Også saudiske mænd blev brutalt undertrykt: de få
kritikere af kongehuset blev censureret og indespærret.
Religiøse mindretal blev chikaneret og forfulgt. Ethvert
tilløb til protest og oprør i den østlige del af landet med et
stort shiitisk mindretal blev konsekvent og brutalt holdt
nede. Udenlandske gæstearbejdere stod for arbejdet med
at bygge motorveje og paladser – uden overenskomster,
uden ret til tillidsmænd, uden politisk eller religiøs frihed.
Abdullah fastholdt Saudi-Arabiens tradition for at undertrykke kvinder, offentlige halshugninger og afskæring
af hænder på mistænkte kriminelle og oppositionelle, der
anfægtede kongestyrets udlægning af islam.
Han lod i foråret 2011 mere end tusind saudiske soldater rykke ind i nabolandet for at hjælpe sin slægtning,
kong Hamad al-Khalifa med at knuse et oprør for demokrati i Bahrain – angiveligt en mærkesag for dansk udenrigspolitik. Det var Kong Hamad al-Khalifa dronning
Margrethe hædrede med en høj orden umiddelbart før demonstrationerne og utilfredsheden med regimet brød løs
og nedskydningerne, massefængslingerne og torturen gik i
gang – bl.a. af demokratiforkæmperen Abdulhadi Alkhawaja, der er dansk statsborger. Siden en demonstration i
det arabiske forår – i april 2011 – har han været fængslet
og er idømt livstidsstraf som en af lederne i protesterne.
Andre er myrdet, dødsdømt eller fængslet. Mange er
lemlæstet og tortureret af det brutale regime, som tilkaldte
den saudiarabiske hær for at knække demonstrationerne
og modstanderne af det enevældige kongedømme i
Bahrain.
★ Hvad stiller Danmark op, når Danmarks allierede på den
allermest middelalderlige vis benytter et religiøst retssystem til at bekæmpe ytringsfriheden
Saudi Arabien er både USAs nærmeste allierede og en
af Danmarks partnere i luftoperationerne mod ISIL (terrorbevægelsen Islamisk Stat). I Saudi Arabien er ”frihed”
at ligne med et forbudt fremmedord eller "en by i Rusland". Mere middelalderligt styre end det saudiarabiske
kan næppe findes. Saudi Arabien er ikke det eneste land i
den arabiske verden eller globalt, der spærrer kritikere
inde og krænker en række menneskerettigheder, men det
er måske det værste.
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) lægger vægt
på, at koalitionen mod ISIL ikke blot er vestlig, men også
omfatter muslimske arabiske lande, men alligevel er hykleriet ubærligt, som forfatteren Knud Vilby nyligt udtrykte. Under bare nogenlunde normale omstændigheder ville
en dansk regering have behov for at kræve et minimum af
anstændighed af en allieret i kampen mod ondskaben.
★ Amnesty International og dansk PEN har flere gange nyligt
kaldt til protest og demonstration foran den saudiske ambassade i København, som del af en massiv international
kritik for piskningen af demokrati-forkæmperen Raif Ba-
dawi. Den danske regering har været aldeles tavs, selvom
man i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 bryster sig at
ville fremme menneskerettighederne.
Derfor er det godt, at Nikolaj Willumsen for Enhedslisten straks udtrykte sin forundring over kronprinsens
deltagelse. Men især regeringen og udenrigsministeren
bør forklare, hvad der kan afstedkomme, at man overhovedet – gennem en dansk deltagelse – vil legitimere et så
blodbesudlet og menneskerettighedskrænkende saudi arabisk styre.
Ved at sende både kronprins og minister til Saudi Arabien for at vise despoten respekt lader man hånt om såvel
menneskerettigheder som al anstændighed.
Hykleriet er ubærligt! ★
Rosa Luxemburg (5. marts 1871 – 15. januar 1919) var
en polsk-tysk socialistiskpolitisk tænker, der i starten af
det 20. århundrede kritiserede den reformisme, det
tyske socialdemokrati var slået ind på. Hun stod i 1919
sammen med bl.a. Karl Liebknecht og Franz Mehring og
gruppen Spartakisterne bag den socialistiske novemberrevolution, der kostede hende livet.
Antifascistisk Forum – februar 2015
l 9
Hvem har noget ud af de angreb,
der kaldes terrorangrebene?
Af Annette Mørk
★ Når de kaldes terrorangreb, er der så store ord nok for de
krigsangreb, USA har iværksat over for den muslimske
verden – eller skal vi opfinde nye eksploderende ord til de
uhyggelige terrorister? Om mennesker slås ihjel i et land
om hvilket nogen vil mene ikke er i krig.
Jo, sandelig er vi i krig. Vi har adopteret USA’s måde
at være i krig. At lade den foregå langt væk fra vores egne
grænser med deltagelse af danske soldater. Hvad er forskellen på, at danske soldater foretager myrderier på
uskyldige mennesker i et fjernt land. Og at mennesker, der
kommer fra fjerne lande, foretager myrderier i Danmark?
Hvad er forskellen? Det er forfærdeligt og tragisk og uacceptabelt, uanset om der foretages myrderier i Syrien eller
Danmark eller hvor som helst der skal foretages myrderier, med primitive eller avancerede våben på uskyldige
mennesker.
I radioen analyseres der. Indkaldes eksperter. Der tales
blandt andet meget om at konsekvensen af de analyser,
der fremføres i radioen må være: Overvågningen af den
danske befolkning skal udvides. Og fordi EU’s grænser er
åbne, så varer og arbejdskraft kan bevæge sig frit i "Det
indre marked”, må der naturligvis mere overvågning til,
stønner de i medierne. Og der foretages flere analyser.
Mange analyser over, hvordan det danske tapre politi kan
forhindre radikalisering af de islamiske miljøer. Måske
skal vi ned i vuggestue niveauet? Og midt under ophidselsen flyver der en finke af panden. Er integrationen slået
fejl? For eksempel modermålsundervisningen i skolen?
Det bliver der hurtigt talt hen over.
★ Hvad der er totalt fravær af, en larmende stilhed om, når
årsagerne til radikaliseringen indenfor Islam skal ridses
op, blotlægges og der skal konkluderes, er aggressionskrigene mod den muslimske verden. Anført af USA med
10 l
Antifascistisk Forum – februar 2015
dets misfoster NATO, som, hvis modet havde været til
stede hos regeringerne i det vestlige Europa, skulle have
været en abort. Sekunderet af netop de lande i Europa,
som ikke sørgede for at lade invitationen ende i skraldespanden og spænde låget fast.
Som første bud: Israel har noget ud af situationen.
Fra at være isoleret på grund af sine kyniske annekteringer af Palæstinensisk jord, sine bestialske drab på palæstinensiske børn, har den Israelske stat fået medlidenhed.
Se, det er nu en gang os, der er den forfulgte race: Jøderne.
USA har fået noget ud af det. Der er mange tunger i
verden, der taler om faren fra Islam. Og det begyndte de at
gøre, første gang USA overfaldt en muslinsk stat. De gjorde det som et forsvar for USA’s overfald på Irak på et
løgnagtigt grundlag. Danmark og de andre Nato lande,
f.eks. Frankrig har noget ud af det, for: Se selv, det var
sandt, hvad vi sagde. (”Forudsætningen” for at gå i krig
mod Irak. HG). Vi er truet af Islam. EU har noget ud af
det. Se selv, vi er nødt til at have en overordnet retspolitik
som forsvar mod de angreb, der bliver rettet mod lande i
EU.
★ For at vide og ikke bare gisne eller sprede rygter om, hvem
har stået bag såkaldte terrorangreb, bliver man også nødt
til at se på, hvem, der har noget ud af det. Og det mest
essentielle er placering af ansvaret. Det ligger hos USA og
de følgagtige landes regeringer, som har medvirket til at
lægge ældgamle kulturstater i ruiner, har smadret deres
befolkninger, værdier og infrastruktur. Har efterladt
rygende ruiner. Stil de ansvarlige for en krigsforbryderdomstol. ★
Pressefoto Europol (www.europol.europa.eu)
Europol-hovedkvarteret i Haag.
Skræmmekampagne og terrorfrygt
bruges for at få vælgerne til at sige ja
til overstatslig retspolitik i EU
Af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet
for Folkebevægelsen mod EU
★ Statsminister Helle Thorning-Schmidt har varslet en
folkeafstemning om Danmarks retsundtagelse i EU efter det kommende folketingsvalg. Hun bakkes af op af
partiledelserne i SF, S, R, V og K. De vil, at Danmark
helt eller delvist skal indlemmes i EU’s overnationale
retspolitik.
Thorning påstår, at retsundtagelsen er et problem for
vores sikkerhed og tryghed f.eks. sagde hun ved Folketingets åbning den 7. oktober 2014: “Det står nu klart, at
Danmark på grund af vores retsforbehold bliver nødt til at
forlade Europol. Måske allerede til næste efterår. Det vil
være et alvorligt problem for danskeres sikkerhed og tryghed”. Men det er intet mindre end god gammeldags
skræmmekampagne.
Thorning glemmer at fortælle, at Norge og flere andre
lande, der ikke er med EU’s overnationale retspolitik – og
EU – har aftaler med Europol. Danmark kan selvfølgelig
også indgå en aftale med Europol. Problemet er bare, at
regeringen og flertallet i Folketinget ikke ønsker en sådan
aftale. Derfor har regeringen standset forhandlingerne
med EU-kommissionen om en samarbejdsaftale med
Europol a la den norske. Men jeg er sikker på, at de vil
skifte mening, hvis de taber folkeafstemningen.
Tirsdag den 24. februar holdt de EU-positive partier
møde i Statsministeriet for at tale om den såkaldte ”tilvalgsordning”. Deres alternativ til retsundtagelsen er, at
befolkningen skal give Folketinget en blankocheck, så
folketingsflertallet uden yderligere folkeafstemninger kan
give EU retspolitisk magt fra sag til sag. De EU-positive
partier får tilvalgsordningen til at lyde, som et tagselvbord. Men tilvalgsordningen er en salamimetode. Når Folketinget har skåret en skive af retspolitikken og givet den
til EU så fanger bordet.
Tilvalgsordningen er nemlig en ensrettet vej og Folketinget kan ikke tage områder igen når magten først er
givet til EU. Ordningen betyder også, at når EU får magt
over et område f.eks. terrorbekæmpelse, så kan unionen
lave ændringer inden for det pågældende område også
i situationer, hvor alle 179 medlemmer af Folketinget er
imod EU’s politik. Det vil desuden kun være EU-kommissionen, der kan stille lovforslag inden for området og
Danmark vil kun have 1,1% af stemmerne i EU’s ministerråd. Med andre ord vil demokratiet blive kraftigt
svækket.
Socialdemokraternes EU-ordfører Morten Bødskov
Antifascistisk Forum – februar 2015
l 11
Skræmmekampagne og terrorfrygt...
har allerede spillet på terrorfrygten i debatten om retsundtagelsen. Han har bl.a. sagt, at ”retsforbeholdet
skal væk, hvis Danmark skal få fuldt udbytte af de fælleseuropæiske planer om at styrke bekæmpelsen af terror”
(information.dk den 24. februar) og tidligere i debatten
har han hævdet, at retsundtagelsen kun gavner de kriminelle.
Det er et lavmål af dimensioner når Bødskov trækker
terrorkortet i debatten. Men det er måske fordi han har en
dårlig sag. Her er mine 10 argumenter imod at afskaffe
retsundtagelsen i EU:
1. Mere demokrati med retsundtagelsen. Vi har størst
indflydelse på retspolitikken, hvis vi bevarer retsundtagelsen. Med retsundtagelsen kan vi stille folketingspolitikerne til ansvar for den retspolitik, der føres
i Danmark, og det er Folketinget, der kan ændre lovene.
2. Mindre demokrati uden retsundtagelsen. Hvis vi
ændrer retsundtagelsen til en tilvalgsordning eller
afskaffer den, så bliver det EU-kommissionen, der får
monopol på at stille lovforslag inden for det retlige
område, og det vil blive næsten umuligt at ændre på
retspolitikken, når den først er vedtaget i EU. Det vil
være en svækkelse af demokratiet.
3. Afgivelse af suverænitet på retsområdet er en ensrettet
vej også med tilvalgsordningen. Så længe vi er med i
EU, vil det ikke være muligt for fremtidige folketing
at trække områder inden for retspolitikken tilbage fra
EU, hvis vi en gang har givet dem til EU.
4. Nej til overnationalt politi i EU. Regeringen ønsker en
folkeafstemning, fordi EU’s politienhed, Europol, skal
blive en overnational politimyndighed. Men hvorfor
skal EU have et overnationalt politi? Er drømmen et
EU-FBI? Og hvad vil det på sigt betyde for dansk
politi? Hvem skal holde øje med Europol, der er en
meget lukket størrelse? Og hvordan kan vi retsforfølge Europol-ansatte, hvis de mistænkes for at have
begået ulovligheder?
5. Nej til, at EU skal bestemme, om danske borgere skal
overvåges! Et af de områder, som kan forventes at blive overnationalt, er overvågningen af borgerne. Det
betyder, at EU vil kunne lave regler om overvågning
af borgernes sms’er, e-mails og telefonopkald, uden at
et enigt Folketing kan ændre på dem efterfølgende.
6. Nej til overnational terrorlovgivning i EU! EU har en
terrorliste, der har været til stor skade for fredsarbejdet i verden. F.eks. var EU’s terrorstempling ødelæggende for fredsprocessen i Sri Lanka. Jeg synes Danmark skal gøre som Norge og takke nej til EU’s terrorliste. Det vil ikke være muligt, hvis vi giver EU overnational magt over terrorlovgivningen.
12 l
Antifascistisk Forum – februar 2015
7. Nej til overnational EU-strafferet. EU skal ikke bestemme over den danske strafferet. Det vil kunne true
retssikkerheden i Danmark og være til skade for
demokratiet.
8. EU-landene har forskellige retssystemer og fængselsforhold. Danske borgere, der udleveres til andre EUlande, har ikke samme grad af retssikkerhed, som i
Danmark. I nogle lande er graden af korruption meget
høj, og det gælder også inden for retssystemerne. Hvis
vi bevarer retsundtagelsen, kan Danmark træde ud af
EU’s arrestordre. Hvis arrestordren bliver overnational fanger bordet.
9. Danmark skal ikke blive en delstat i en kommende
EU-stat! EU er ved at udvikle sig til en statsdannelse,
og en overnational retspolitik med en overnational
politistyrke er en del af dette projekt. Danmark skal
ikke blive en delstat i Europas Forenede Stater.
10. Vi kan og skal samarbejde internationalt uden at vi
afgiver suverænitet! Vi kan samarbejde internationalt i
kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, også
hvis vi bevarer retsundtagelsen. Vi vil fortsat være
med i Interpol, og vi kan etablere et samarbejde med
Europol, netop som Norge, Island og Schweiz har
gjort det.
Sidste ord er ikke sagt i debatten om dansk deltagelse i
EU’s overstatslige retspolitik. Men én ting er klar skræmmekampagner og terrorfrygt skal ikke få os til at give EU
magt over retspolitikken.
Ja til samarbejde og den danske retsundtagelse – nej til
EU’s overstatslige retspolitik! ★
Charlie Hebdo
Endnu en givtig pressekrig,
et vanemæssigt mindeord.
Endnu en samling stumme lig
på borgerskabets morgenbord.
Endnu en hidsig uforstand,
der aldrig griber nældens rod.
Endnu en nyttig rigsdagsbrand
for hænder med usynligt blod.
Erwin Neutzsky-Wulff
Nu skal vi
overvåges
mere!
★ I Tyskland er der 80 millioner borgere. 8 millioner – altså hver tiende (inkl. babyer og ældre på plejehjem) –
er i søgelyset hos deres efterretningstjeneste.
I Danmark smider vi nu en 970 millioner i en skraldespand, og alle borgere fra vugge til grav skal overvåges
og registreres mere, på grund af en kriminel handling, begået af en voldelig og paranoid ung mand. Tror
vores politikere på, at nålen i høstakken bliver nemmere at finde ved at smide mere hø på?
(Dagpengereformen tager 3 år at få på plads – den nye overvågningspakke 3 dage)
Bedre redskaber til politiets og Politiets Efterretningstjenestes indsats mod terror i Danmark
1. 200 mio. kr. til udbygning af politiets og PET, beredskabs- og overvågningsindsats.
2. 150 mio. kr. ti it- og analysekapacitet.
3. Udvidelse af livvagtsstyrken.
4. Adgang til relevante oplysninger om flypassagerer.
5. Undersøgelse af mulig registrering af brugere af taletidskort. Bedre redskaber til Forsvarets Efterretningstjenestes indsats over for terror rettet mod Danmark.
6. 415 mio. kr. til indhentning og analyse af oplysninger om terrortrusler
7. Styrkelse af beredskabet til indsats ved en terrorbekæmpelse
8. Udvidelse af aktionsstyrken i PET.
9. Forstærket nationalt døgnberedskab under Rigspolitiet. Forebygge radikalisering i fængslerne
10. Nye initiativer til forebyggelse af radikalisering i fængslerne. Øget dansk bidrag til internationalt
samarbejde om terrorbekæmpelse
11. Styrkelse af den forebyggende indsats i bl.a. Mellemøsten og Nordafrika. Gennemgang af den danske
terrorbelæmpelse
12. Et udvalg skal gennemgå den danske terrorbekæmpelse. Regeringen vil målrette i alt 970 mio. kr. over
de næste 4 år til de nye tiltag. ★
Antifascistisk Forum – februar 2015
l 13
INTERNATIONAL
INTERNA
ATIONAL
TIONAL
Råd splads
avvns Rådhu
TOrv til Københavns
Kl. 13.00 VEsterbro TOr
Børne
børn
for
14 l
AS
Antifascistisk Forum – februar 2015
De brune støvler
marcherer igen
Af Annette Mørk
(København for mangfoldighed / hver mandag fra Sankt
Hans Torv kl. 17.00)
★ Efter Charlie Hebdo i Paris, har de danske og europæiske
politikerne spillet ud med at vi nu skal have strammet
overvågningssamfundet op og bruger den tragiske begivenhed som undskyldning for mere registrering, ved at
forsøge at skabe frygt i befolkningerne og ved at kalde
frygten ekstrem islamisme, hvilket nogle borgere forbinder med muslimer og derfor kollektivt straffer alle muslimer, for enkelte fundamentalistiske personer – efter den
hetz som i årevis har været en del af den politiske agenda.
Jyllandsposten var hurtigt ude og lavede i kølvandet på
Charlie Hebronen meningsmåling, som viste at 13% af
danskerne gerne så, at der kom et eller flere partier til
højre for Dansk Folkeparti.
I DRs deadline d. 24. jan. blev DFs sognepræst Sørine
Godfredsen og Dansk Samlings Morten Uhrskov inviteret
til debat og de to var rørende enige om at Dansk Folkeparti var blevet for blevet for stuerene (!) Vi får en ny højrefløj – derom er der ingen tvivl – Dansk Samling vil forsøge opstilling til næste valg, og Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet har også meddelt sin opstilling og det
nazistiske parti “Danskernes Parti”, som forsøgte opstilling til kommunevalget, vil måske komme på banen.
Det er tvivlsomt om nogle af dem bliver valgt ind.
I forvejen er Dansk Folkeparti en skamplet på Danmark
og de er grundlæggere af den højreekstremisme og rascisme som i perioder gennemsyrer vores dagligdag og den
menneskelige og krænkende behandling vi byder flygtninge, men i forhold til f.eks. Dansk Samlings Morten Uhrskov som i deadline udtaler: “at det pga genetik ikke er
muligt at integrere visse personer”, rykker grænserne for
ytringer sig markant. Sidst vi hørte den slags argumenter,
var det et stempel der blev placeret som tatoveringer på
jøder, sigøjnere og andre i 30’ernes Europa.
Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet, som
blev frikendt for sine udtalelser: “De voldtager deres
egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske
familier bliver voldtaget af deres onkler, fætre eller deres
far”, vil også forsøge at få en politisk platform som
folkevalgt.
Højrefløjen fik og får stor pressedækning efter Charlie
Hebron, så da Nikolai Sennels (tidligere DF) oprettede en
dansk afdeling af Pegida (Patriotiske europæere mod islamisering af Aftenslandet (Vesten)), som har haft stor tilslutning til deres fascistiske demonstrationer i Tyskland,
fik han megen reklameomtale i en del af pressen – på
trods af der ikke var den store opbakning i befolkningen.
Nikolai Sennels opfordrede via Facebook “til en gåtur
mod fundamentalistisk islam” d. 19.jan og kaldte sit initiativ “et folkeligt initiativt, som er startet på de sociale
medier” og meddelte at han vil arrangere “gåture” hver
mandag! Samme Nikolai Sennels har udtalt “at et groft
skøn viser, at næsten halvdelen af af alle verdens muslimer
er indavlede”.
Stor tak til Revolutionære Antifascister i København,
fordi de arrangerede en moddemonstration i København,
hvor ca. 300 personer deltog og flere nu har tilsluttet sig
under navnet: “København for mangfoldighed”. (Og stor
tak til Aarhus, Esbjerg og Haderslev for deres initiativ
mod rascisme).
★ “Hej-hej Nikolai / hovedet den forkerte vej” arrangerede
igen march mod muslimer, men kun 50 mødte op og deres
gå-på-mod var ikke stort, da de fleste opgav på grund af
silende regn, så ved afslutningen var der kun 10 tilbage.
Modsat mødte ca. 400 op til moddemonstrationen
“København for mangfoldighed” og de trodsede mildest
talt vejret og gik fra Sankt Hans Torv til Nytorv, hvor de
helt i Griegs ånd – sjaskvåde – sang “Kringsat af fjender”.
Der var nu ikke meget folkeligt over den første “Pediga-vandring” d. 19. jan, hvor ca. 250 personer deltog og
som Nikolai Sennels har trykt plakater og bannere til –
med muhammedtegninger og slogans mod Islam – og som
han delte ud til de fremmødte, hvor der var flere betjente
end støtter til hans kampagne og samme Nikolai Sennels,
som arbejder som børnepsykolog for bl.a. muslimske børn
i Københavns kommune. Han udviste tillige en ganske
utroligt uvidenhed eller dumhed, ved at misbruge kommunisten og antifascisten Edward Griegs “Kringsat af fjender” som fællessang mod Islam.
Det var nemt spotte deltagere fra Danmarks nationale
Front, Danskernes Parti, Danish Defence League, støtter
til og svenskeren Dan Park (som åbent bekender sig til
nationalsocialismen og som er dømt for rascisme), DF’ere
Antifascistisk Forum – februar 2015
l 15
De brune støvler marcherer igen...
med Mogens Camre som førertrop og derudover diverse
højreekstremister, som nu vejer morgenluft.
En af de aktive nazister fra Danmarks Nationale Front
– Julius Børgensen – skrev på Facebookgruppe (den 25.
jan.): “NEJ – til kriminelle indvandrere og islam” som
svar til en person som efterlyste en evt. gruppe at blive aktiv i: “...Vi har været aktive i ti år.....skulle ingen af disse
organisationer falde i din smag, så find en tom glasflaske,
køb en klud i Netto (smiley) og lidt benzin – gerne et sted
uden kameraer og betal kontant og tilsæt ca. 1/3 tyk olie.
Google så moskeer i Danmark og så er du klædt på til lidt
sjov i gaden”.
Skal vi frygte Morten Uhrskov, Lars Hedegaard, Nikolai Sennels? De er fascismens kræfter lig 30.ernes Europa,
som igen viser sit grimme ansigt og indgyder had og frygt,
men det er også de anonyme støtter, medløberne og de
som passivt sidder på sidelinen, som udgør en farlig trussel og de samler sig i disse år – i Norden og Europa – og
sidder afventende og venter på “stærke mænd”, som har
nemme løsninger på de store nedskæringer og den sociale
deroute hele Europa er ramt af.
Deres politiske pointe er den samme som Dansk Folkepartis – uagtet forskellig retorik og udtalelser: “Islam og
dens kultur nedbryder vores frihed, sociale velfærd og
diverse “fremmede” gider ikke yde noget”. Hvad vores
krige og besættelser, medlemskab af EU, de multinationales firmaers skattesnyd eller at borgere betaler for bankernes matadorleg i form af sociale nedskæringer, har de ikke
på dagsordenen.
Vi skal have syndebukke, så hr. og fru. Danmark ikke
sætter spørgsmålstegn ved den asociale førte politik, hvad
enten det er i Danmark eller EU.
De små organisationer af højreekstremister vejrer –
som før skrevet – morgenluft. Deres voldelige optræden,
trusler, overfald og mildest talt rascistiske hjemmesider og
Facebooksider og manglende evne til at være politisk
struktureret, gør at de søger mod bevægelser, som har en
bedre struktur og en politisk dagsorden og det kan være
Dansk Folkeparti, Pedigadk, Hedegaard, Danskernes Parti
eller Dansk Samling.
★ De højreekstremistiske organisationer er mange og små,
men de mødes på tværs til diverse sociale arrangementer
og demonstrationer og medlemmerne skifter rask væk
mellem hvilken organisation de vil være en del af, hvad
enten der er tale om Rights Wings, Danish Defence
League, Danmarks Nationale Front, Frit Danmark, Stop
Islamiseringen af Danmark (SIAD), Danskernes Parti,
Nej til Moskeer i Danmark, Nordfront og de cirka 30
andre højreekstremistiske grupper, hvor medlemstallene
er små.
16 l
Antifascistisk Forum – februar 2015
Tidligere Vederfølner og Rightwings talsmand:
Lars Grønbæk Larsen - nu talsmand for Danish Defence
League, støttede op om Pegida, sammen med andre fra
nazistiske og højreekstremistiske grupper. (foto: Redox)
En tilfældig organisation som her nævnes er Nordfront
(Den nordiske modstandsbevægelse), som opererer i
Sverige, Norge, Danmark og Finland. Lederen Klas Lund
blev i 1986 dømt fire års fængsel, for drabet på Ronny
Landin, som greb ind overfor et overfald på en indvandrer.
I 1991 blev han dømt 6 års fængsel, for en række væbnede
røverier og i 2004 blev han dømt for ulovlig våbenbesiddelse og foruden ovenstående har han også en dom for
vold.
Organisationen har en yderst flot og velopdateret
hjemmeside, med opdateringer hver dag på tværs af de
nordiske lande. Historierne er de samme på tværs af de
nordiske lande: “Aktivisme (uddeling af brochurer, samt
opsætning af klistermærker og plakater) og det kan være i
Tronheim, Bergen, Stockholm, Helsinki, Blokhus, Fredericia og mange andre byer eller historier om “at det er farligt at have blå øjne (overfald i København)”, Kenyanerne
kærlighed for billig grillmad og usund fritureolie ødelægger folkesundheden i landet”, “Attentater mod svenske
moskeer var bluff” “Hitlers jul”, “Masseindvandringen er
en tikkende bombe eller f.eks. artikler som “Du er det
ultimative våben”:
“Modstandsbevægelsen forsvarer det nordiske folk.
Vi udgør den sidste forsvarslinie. Kun gennem at angribe
kan vi genvinde initiativet. For os står årevis med kamp
og modgang. Når man tænker på hvad der sker med den
nordiske race, så findes der ikke noget moralsk forsvar for
at være passiv. Tværimod, den som griber til våben og
agerer, har den evige retfærdighed på sin side.Vores idéer
vil vinde med aggresive og fanatiske forkæmpere...”
Dog gør organisationen i slutningen af artiklen opmærksom på at; “tiden ikke lige nu er til at gribe til våben”!
I Finland har organisationen oprettet deres eget vagtværn i sociale boligområder “for at beskytte finnerne
mod muslimerne”, i Sverige har de et kommunalbestyrelsesmedlem og overvejer at opstille som parti ved næste
valg, i Norge er de ugentligt i gaderne med deres mate-
riale og i Danmark er de begyndt på deres klistermæsker
og indformationskampagne i jydske småbyer. De som stiller op til den slags er de velformulerende unge menneskere, som udtrykker bekymring for den nordiske kultur og
races overlevelse.
Organisationens medlemmer, som er dømt vold, mishandling, mord og mordforsøg er ikke gadebilledet –
omend de er en del af organisationen, Det svenske sikkerhedspoliti har i en rapport bedømt organisationen til at
være en af de største trusler mod Sveriges sikkerhed.
Medlemsskab af organisationen koster 500,- kr. for et år
og indebærer at man vil leve som nationalsocialist og deltage i aktivisme og diverse sociale arrangementer – f.eks.
vildmarksture.
– Og det er bare én af de mange organisationer, som er
i spil.
★ Vi skal på banen! Vi har et ansvar – historisk set – for at
bekæmpe den slags tendenser, uanset om de er pakket ind
i “stuerent politik”, “bekymringer”, “ytringsfrihed” eller
“bekæmpelse af ekstem islamisme. Der skal ikke være
plads til rascisme, fascisme og nazisme i vores gader.
De mange mandage hvor “København for mangfoldighed” har været på gaden, siden Pegidas ankomst, har betydet at pressen, samt den almindelige borger har haft fokus
på hvem Pegida er og det har reduceret deres antal til et
minimum. – Og da Revolutionære Antifascister kastede
løbesedler fra en beboelseejensom d. 23. februar, var løbet
kørt – omend Pediga gerne vil forsætte, på trods af manglende opbakning. På løbesedlerne var følgende tekst:
”På løbesedlerne er der et foto af Charlie Chaplin som
diktatoren og på forsiden står der: Pegida. Har fat i den
forkerte ende!”
På bagsiden af løbesedlen står der:
– Europa ramt af terror. Her afsløres terroristerne.
En samling af data fra Europol viser af over de sidste
fem år har under 2% af alle terrorangreb i Europa har været med religiøs motivation. I 2013 fandt 152 angreb sted
og her var under to af dem religiøse. Samme år var 84 af
dem af nationalistiske og separatistiske grupper. Det er
over 55%!
Samme tendens ses i USA, hvor tal fra FBI viser, at
mellem 1980 og 2005 var under 6% af angrebene udført
af muslimer, står der på løbesedlen.” ★
RADIO SPARTACUS
98,9 mhz – 98,8 hybrid
Hver fredag mellem kl. 18.00–19.30 (÷ første fredag i hver måned)
www.ch-radio.dk
Antifascistisk Forum – februar 2015
l 17
Til alle antifascister, antiracister
og fredstilhængere
★ Vi henvender vi os til alle interesserede, som ønsker at styrke kampen mod racisme, militarisme, fascisme og krig.
Dette er et oplæg til antifascistisk konference lørdag d. 21.
november 2015, hvortil vi indbyder alle antifascister til at
deltage. Meningen er at styrke den antifascistiske kamp i
en situation, hvor fascismen breder sig som en pest over
hele Europa – også i Danmark!
Den danske regerings og folketingsflertallets såkaldte
”aktivistiske udenrigspolitik” sender unge danske i krig
den ene gang efter den anden. I øjeblikket patruljerer danske NATO-fly i Baltikum ved den russiske grænse. Danmark slutter helt og fuldt op om NATO og EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland, samtidig med at man støtter
den fascistiske kup-regering i Kijev. Man benytter sig i
denne som i andre sammenhænge af en retorik, som giver
mindelser om Den kolde Krigs værste dage.
Under dække af at vil bekæmpe terroristerne i IS – et
selvskabt produkt af USA’s, NATO’s og hermed også
Danmarks tidligere krige, årelange besættelse og udbytning af det irakiske folk og dets resurser – bomber danske
piloter endnu engang i Irak. I et tæt samarbejde med Mellemøstens værste bødler – Saudi Arabien m.fl. – og som
sædvanlig under amerikansk overkommando. Det danske
folk blev som sædvanlig ikke spurgt, inden flyene gik på
vingerne.
Den af tidligere præsident Bush erklærede ”krig mod
terror” – fulgt op af drone-præsident Obama – er ikke alene en trussel mod mennesker overalt på kloden, den er en
trussel mod de sidste rester af det borgerlige demokrati.
Vi ser i øjeblikket – efter terrorangrebet i Frankrig –
hvordan man øjeblikkeligt har benyttet sig muligheden til
at stramme terrorlovgivningen i alle lande – inklusive
Danmark – give mere magt til efterretningstjenesterne og
politiet. Overvågningssamfundet og politistaten er ikke
længere en mulighed i en fjern fremtid, den er en realitet
her og nu i 2015.
18 l
Antifascistisk Forum – februar 2015
★ Det er på denne kort skitserede baggrund, at vi opfordre til
at samle alle gode kræfter til en fælles kamp for at ændre
denne udvikling.
Derfor opfordrer vi alle, som vil, til at deltage i forberedelserne af konferencen, deltage i konferencen og hermed styrke vor fælles kamp mod fascisme og krig. Der er
allerhøjeste grad brug for samling – fælles fodslag.
Forslag til til behandling på konferencen
1. Flere og flere ser faren i den nuværende udvikling,
og melder sig i mange forskellige bevægelser, grupper
og foreninger, som alle arrangerer demonstrationer,
møder mv. Ofte er der flere demonstrationer inden for
meget kort tid, de nærmest snubler over hinanden.
Hvilken demo skal man deltage i? En koordinering af
af initiativerne ville styrke alle. Dette skal ikke forstås,
som et forsøg på at dæmpe egne initiativer, men et forslag til at give dem større gennemslagskraft i offentligheden.
2. Et af de største problemer, vi står over for, er den mas-
sive historieforfalskning, som det officielle Danmark
er mester for. Hvis ikke vor kamp på dette felt bliver
mere effektiv, står vi inden for få år med en historieløs
ungdom, som er lette ofre for højrekræfternes demagogi og løgne. Som Göbbels formulerede det. ”En løgn
skal bare gentages tilstrækkelig mange gange, så står
den tilsidst som den skinbarlige sandhed.” Det kan opleves dagligt i dagens Danmark.
Vi må oprette det, vi kan kalde OBS – oplysning til
borgerne om samfundet: I den sammenhæng må og
skal vi udvikle at langt stærkere oplysningsvirksomhed. I øjeblikket er det nødvendigt, at bruge de midler
vi har: Presse, lokalradioer, nettet, tidsskrifter og
blade.
Men det er for lidt i forhold til den massive propaganda, som hver eneste dag kolporteres til den danske befolkning. Ny metoder skal derfor findes. Journalister og forfattere må aktiveres på vor side. En massiv
kampagne på nettet gennemføres og fastholdes konsekvent fremover, som en af de vigtigste faktorer for, at
vor kamp kan lykkes i en tid, hvor de såkaldt sociale
medier spiller en stadig større rolle i den politiske
kamp.
3. Aktioner. Vi er og har altid været kendt for vores idé-
rigdom, når det gælder politiske aktioner. Målet med
aktionerne er naturligvis at gøre opmærksom på vigtige problemer og vinde flere for vore synspunkter. Det
er vort mål.
Men det er vigtigt i denne sammenhæng, at mål og
midler passer sammen. Vi skal samle, ikke sprede. Så
vi skal ikke søge konfrontationen for konfrontationens
skyld. Så taber vi. Hold hovedet koldt og hjertet varmt.
Vor opgave er at kaste grus i samfundsmaskineriet, at
få folk til at tænke og handle. Til at sige nej. Til at
nægte at følge trop. Samfundet er ikke indrettet på
folk, som siger nej!
4. Som nævnt indledningsvis, tillægger vi kampen mod
terrorlovgivningen og politistaten den største betydning. Der er allerede adskillige antifascister, som har
mærket konsekvenserne heraf på deres eget liv. Og flere kan komme til, når efterhånden alt, hvad der ikke
udtrykkelig er tilladt, er forbudt. Når terorloven står
over grundloven. Når PETs lov er loven.
Når humanitær støtte til undertrykte folk betragtes
som en terorhandling. Når mennesker som stiller sig
solidarisk med kæmpende folk, hænges ud som landsforrædere og terrorister af værste slags, fordi de er
modstandere af den danske regerings krigsførelse, og
derfor sættes bag tremmer. Vi kommer ikke udenom i
den antifascistiske kamp, at afklare vore holdninger og
vore handlinger i denne sammenhæng. Ingen kan føle
sig sikker i et samfund, hvor borgerne er under konstant overvågning, hvor privatlivet efterhånden er en
illusion. Det vi tidligere har ridset op i dette papir kan
hurtigt føre os den direkte vej til retssalen, hvor vi er
dømt, før vi overhovedet har sat vor fod indenfor i retten. Det skal vi være klar over, men vi skal ikke lade
os stoppe af det. Det er kampens betingelser i politistaten. Vi skal fortsætte med afsløringerne af myndighedernes magtmisbrug og deres misbrug af retssystemet, for at så angst i befolkningen, og lukke munden
på politiske modstandere.
5. Internationale forbindelser: Vi har sikkert mange af
os nogle internationale forbindelser. Men nettet af
udenlandske antifascister skal udvides, både for hurtigt at kunne få reelle og sande meddelelser om begivenheder i andre lande. Samtidig er det en af vore
vigtigste opgaver, at svejse den internationale solidaritet sammen i kampen mod den sorte internationale,
som i disse år er under opbygning fra Ishavet til
Middelhavet. Derfor er det også vor agt at indbyde
en række udenlandske antifascister til at overvære
konferencen.
★ Til sidst: Det papir der nu ligger foran jer, er ikke det endelige papir. Det kan ændres, ting kan stryges, og ting kan
tilføjes. Det er op til dem, som slutter op og vil være med
til at gennemføre den foreslåede konference.
Med venlig hilsen
for Horserød Stutthof Foreningen
Bodil Enoch/formand
for FIR. dk
Anton Nielsen/formand
Antifascistisk Forum – februar 2015
l 19
Ukraine
– et år efter statskuppet
Af Aksel Vladimir Carlsen
★ For et år siden fandt et højreorienteret statskup sted i Kiev, en af Europas skønneste hovedstæder. Det er en storby
der i 1943 blev befriet af sovjethæren efter et af 2.verdenskrigs mest blodige slag og i hvis forstad, Babij Jar,
nazityskerne to år forinden henrettede 33.000 sovjetukrainske jøder.
For et år siden eskalerede protesterne i Kiev mod præsident Viktor Janukovitjs beslutning om at foretrække
fortsat økonomisk samarbejde med Rusland frem for en
associeringsaftale med EU. De mundede ud i et statskup
og senere i en krig mod Sydøstukraine/Donbass. Denne
krig har nu varet i ti måneder og kostet 5800 menneskeliv.
Krigens langsigtede resultat er splittelse af Ukraine, menneskelige trauma samt miljømæssige ødelæggelser af byer
og frodige landbrugsarealer.
Kuppets PR-folk har betegnet det hele som en revolution. Endda en ”Værdighedens revolution”.
Janukovitj og hans kumpaner var blot anledningen til at
vreden for et år siden eksploderede. Siden det ukrainske
folks brud i 1991 med Sovjetunionen har dybe modsætninger hobet sig op. En ny overklasse, der opstod under
1990-ernes røverkapitalisme, tilranede sig rigdomme, der
var skabt af de sovjetiske folkeslag. Denne overklasse
frembragte under liberalistiske og nationalistiske paroler
dyb social ulighed og en politisk forvaltning, der var gennemkorrupt.
Den nye statskonstruktion byggede på en alliance mellem nyrige forretningsfolk og topembedsmænd, hvis opgave var dels at skabe rammer for berigelse og dels at udbytte, undertrykke og manipulere den brede befolkning.
Som stat var denne konstruktion vakkelvoren og fejlslagen, men den hang sammen frem til 2014 som en enhedsstat. At denne statskonstruktion indeholdt sociale omfordelingsmekanismer, skyldes ikke overklassens gode vilje,
men var en nødvendig imødekommelse af krav fra forskellige befolkningsgrupper om at bevare nogle af de vel-
Fejlslagen stat
20 l
Antifascistisk Forum – februar 2015
færdsgoder, man havde opnået i sovjettiden. Da finanskrisen i 2009-10 begyndte at bide, var reserverne fra sovjettiden ved at være opbrugt, men magthaverne fortsatte med
at rage til sig, og derefter skulle der blot en gnist til.
De mange der gik med EU-lys i øjnene (og vel nok
som de eneste i Europa gik på barrikaderne under blå EUflag) anede knap nok hvordan EU-virkeligheden ser ud.
Der var store håb og illusioner om et superdemokrati, om
omfattende velfærdsydelser og social retfærdighed, som jo
i virkeligheden er på retur hos os. Og ukrainernes patriarkalsk-ortodokse værdier harmonerer knap nok med EUvirkeligheden. Den slags politivold, som demonstranterne
reagerede mod i Kievs gader – og som deres højreekstremistiske spydspids opildnede til med bulldozere, Molotov-cocktails og besættelse af offentlige bygninger – kendes jo også i retsstater.
Da kupmagerne med støtte fra Vesten for et år siden
brød den aftale, der ellers var indgået med den legitime
præsident Janukovitj, etablerede de et styre, der først mistede Krim og siden – dele af Donbass og var således ikke i
stand til at holde sammen på enhedsstaten Ukraine.
Både før og under Janukovitjs styre var Ukraine tæt knyttet USA og EU. Ukrainske finansfolk, politikere og militærfolk var i fuld gang med at integrere sig i Vestens planer om dominans. Der blev åbnet for NATO og CIA, og
giganterne Chevron, Exxon og DuPont var blandt dem,
der øjnede chancer for enten at tilegne sig godbidder af
Ukraines våbenindustri, skiffergas eller landbrug (for at
udvikle GMO-afgrøder). Men Janukovitjs styre var for
Vesten ingen sikker medspiller. Foruden hans søgen efter
pragmatiske fordele for Ukraine, skulle han også varetage
egne private og Donbass-vennernes interesser. Og de havde, især siden 1990-ernes røverkapitalisme, tilegnet sig
store dele af landets rigdomme, som blev placeret i skattely på eksotiske øer eller i førende vestlige banker. At eksempelvis Ukraines ex-statsminister Pavel Lazarenko blev
afsløret for bedrageri og dømt til 9 års fængsel i USA, fik
ikke de øvrige rigmænd på bedre tanker.
Ydre faktorer
Imens Ukraine fortsat afventer, hvornår Vesten overholder løfterne om at returnere de værdier, som Lazarenko, Janukovitj-klanen og andre spekulanter har overført til
skattely i Vesten, modtager Kievstyret ærbødigt vestlige
kreditter samt militært isenkram.
At EU og USA klart støtter Kievstyret skyldes økonomiske og geopolitiske interesser. Det samme gælder Rusland, hvis oligarker længe har forsynet Ukraine med naturgas til favorable priser og som har haft et tæt samarbejde med ukrainsk sværindustri. Dertil skal lægges Ruslands
geopolitiske interesser i at holde et mere og mere aggresivt NATO på afstand. Disse vitale interesser kan dog ikke
retfærdiggøre at man som FN-medlem annekterer Krim og
prøver at retfærdiggøre dette med henvisning til ”politiske
fejl” foretaget af Hrusjov eller Jeltsin.
Statskuppet ændrede ikke væsentligt på de ukrainske
magtforhold. Enkelte ukrainske oligarker har styrket deres
position og skubbet andre lidt til side. Fælles for de fleste
er at de blev stenrige i 1990-erne og havde nære forbindelser til alle ex-præsidenterne.
Blandt taberne er de største oligarker Rinat Akhmetov
og Dmytro Firtash, samt Sergej Taruta. Sidstnævnte er
stifter af holdingsselskabet ISD, som ejer 40 industrivirksomheder i Donbass, Ungarn og Polen. Tabene skyldes
krigen i Donbass, hvor Taruta og Akhmetov har deres
magtbastion. De to var tæt knyttede til Janukovitj. Selv
om Taruta sidste år af kupmagerne blev udpeget til guvernør for Donetsk, mistede han under den efterfølgende krig
– ifølge egne udsagn til netportalen Levyj Bereg – mange
af sine industrivirksomheder. Ingen af disse tre oligarker
er dog helt ruineret. De ejer tv-kanaler og virksomheder,
og hører stadig med blandt Ukraines rigmænd.
Oligarker kendetegnes ikke kun ved rigdom, men også
politisk indflydelse gennem elitære netværk og styring af
medieverdenen. Dette gælder begge vindere af kuppet, finansfyrsten Ihor Kolomojskij og ”chokoladekongen” Petro Poroshenko. De har været med i eliten i mange år og
indgår i hvert sit magtfulde netværk eller klan (se faktaboks om Ukraines førende klaner). Imens det i 00-erne var
Donbass-klanen der sad på magten, er det nu Dnipropetrovsk-klanen (Kolomojskij), der også var fremme i 1990erne, samt Galicien/Vynnitsja-klanen (Poroshenko) som
dominerer.
Poroshenkos formue var i 2014 på 2 milliarder USdollar. Han var tæt knyttet til den liberal-konservative expræsident Viktor Jusjenko, som er gudfader til Poroshenkos to børn, og var minister i Janukovitjs tid. I begyndel-
Røverkapitalisme og fåmandsvælde
sen af 1990-erne benyttede han røverkapitalismens lovløshed til først at købe en konditorvarefabrik i Kiev for spotpris, derefter i Vynnitjsa og i andre byer. Landets præsident har ikke helt forladt hverken sit medieimperium
(Femte Kanal) eller MIB (International Investeringsbank),
hvis aktiver i det forløbne år næsten er fordoblet, modsat
mange andre ukrainske banker. Igennem sin investeringsfond Prime Assets Capital kontrollerer han 50 procent af
MIBs aktier. Mens han selv er landets præsident, har hans
far Aleksej overtaget posten som fondens formand.
Oligarken Ihor Kolomojskijs imperium omfatter den
store PrivatBank, olie- og gasindustri samt medier. Hans
bastion er industricentret Dnipropetrovsk, som Kievstyret
meget belejliget gav ham posten som guvernør for sidste
forår. Han fik Kievstyret til at udnævne forretningsmanden Igor Palitsa som Odessa-regionens nye guvernør, og
regner derfor med at kunne overtage ejerskabet af havneanlæg og olieraffinaderier i denne region. Kolomojskij har
investeret en hel del på krigen i Donbass. Han står bag oprettelsen af et par private småhære og støtter det ekstre-
Ukraines oligark-klaner
• Donetsk-Luhansk-klanen (med forbindelser til
Harkiv-regionen) stod før konflikten bag over 1/3
af Ukraines industriproduktion. Blandt de mest
fremtrædende rigmænd er Rinat Akhmetov, Serhij
Taruta og Aleksandr Jefremov.
• Dnipropetrovsk-klanen (og Zaporishija) kontrollerer ¼ af Ukraines industriproduktion og bankvæsen. Blandt de mest indflydelsesrige oligarker nu
er Ihor Kolomojskij og Henadyj Bogoljubov; tidligere var det også Vadim Rabinovitj og Viktor Pintjuk.
• Kiev–klanen er knyttet til hovedstaden som finans- og forskningscenter. Viktor Medvedtjuk og
Hrihorij Surkis har siden 1990-erne været de mest
magtfulde, men nu har Kolomojskij, Bogoljubov
og Rabinovitj også vundet indflydelse her.
• Galicien-Vinnitsja-klanen omfatter foruden Petro
Poroshenko, bl.a. også Dmytro Firtash og Ihor Jeremejev, der ejer store dele af disse regioners maskin- og letindustri.
Kilde: www.vz.ru; www.forbes.ua; www.bp.ubr.ua
Antifascistisk Forum – februar 2015
l 21
Ukraine – et år efter statskuppet...
mistiske Højre Sektor, der under krigen optræder uafhængigt af Ukraines Generalstab.
Selve det forhold at milliardæren Ihor Kolomojskij
blev udnævnt af kupstyret til guvernør, var en klar illustration af Lenins 100 år gamle imperialismeanalyse, hvori
han påpegede at monopolkapital smelter sammen med
statsbureaukrati som grundlag for statsmonopolistisk kapitalisme.
Poroshenko har flere gange lovet, at han vil garantere
at oligarker ikke mere kommer til at få politisk magt i
Ukraine. I et interview til avisen Gazeta Wyborza lovede
han at bidrage til et positivt investeringklima for investorer der overholder gældende regler. ”Men forsøger de at
etablere kontakter indenfor det politiske system for at berige sig, vil vi handle resolut mod den slags korruption”.
Det lyder sandelig lovende!
Den ret så militante fremgangsmåde, der prægede højreekstremisternes tæskehold på Majdan og under stormen på
præsidentens bygning, er udviklet i træningslejre i Ukraine og i udlandet. Den har præget styrets ”antiterror-operation”, altså krigen i Sydøst, som dels skulle fastholde et
Kievstyre, der blev skabt ved at krænke forfatningen, og
dels forhindre den føderalisering af Ukraine, som Donbass-befolkningen har ønsket.
Staten har ikke kunnet opretholde sit monopol på
volds/våbenanvendelse. Selvbestaltede maskerede tæskehold florerer i Odessa, Vynnitsja og andre byer. Højre
Sektor og andre ekstremister jagter Janukovitjs tilhængere
samt kommunister. I Odessa har Højre Sektor overtaget
narkobekæmpelsen og jagten på alfonser, hvilket de praler
højlydt af i sociale medier.
Ledende højrenationalister og feltkommandører lægger
pres på præsidenten, regeringen og retssystemet. De og
deres stomtropper har chikaneret indenrigsministeren og
statsanklageren, og opnåede at få parlamentet til at udskifte den sidstnævnte. En af den nye statsanklagers første
handlinger var at gennemføre razzia hos den dommer i
Kiev, der tidligere underkendte regeringens beslutning om
at standse udbetaling af pension til befolkningen i Østukraine. Dommeren, der også står for den retsssag, som
Justitsministeriet har anlagt for at få Ukraines Kommunistiske parti forbudt, fik under razziaen sin computer
beslaglagt.
Styret har skærpet censur og statskontrol med medierne. Siden april sidste år har det især ramt omtalen af Rusland og russere, af separatisterne og af den ukrainske opposition.
Politisk højredrejning
22 l
Antifascistisk Forum – februar 2015
Der findes i Ukraine over 1000 tv- og radiostationer,
hvilket umiddelbart lyder ganske demokratisk. Men politikerne og oligarkerne er opmærksomme på mediernes
enorme betydning både som indtjeningskilde og manipulationsredskab, hvilket især mærkes under den igangværende krig. Manipulation med historiske fakta er omfattende. Journalister der hylder det frie ord viderebringer ofte ukritisk krigsmagernes påstande og undlader at stille
kritiske spørgsmål.
Myndighederne slår ned på kritiske aviser og netportaler. I 2014 blev avisen ”2000” lukket pga. kritisk dækning
af den højrenationalistiske bølge. I år er portalen odnarodyna.com.ua blevet lukket (men er nu blevet omregistreret
i udlandet).
Ukraines nye Nationale TV- og Radioråd tildelte i
2014 næser til stationer, der havde transmitteret en af
Putins pressekonferencer, og fortsatte denne praksis i januar mod tv-stationen Inter, fordi to populære russiske
popsangere, der er sortlistet i Ukraine, medvirkede i stationens nytårsshow. I februar blev der tildelt næser til radiostationen Vesti, som havde bragt interview med chefen
for Janukovitjs præsidentstab, og til tv-stationen News
One, der havde interviewet ex-premierminister Nikolaj
Azarov.
I Ukraine er russiske tv-krimiserier særdeles populære.
Alle tv-stationer har tidligere købt snesevis af dem og påsat egne reklamer, som jo er en god indtægtskilde. Nu er
tv-rådet begyndt at slå ned på sådanne stationer. Først med
næser, senere med egentlige sanktioner. I februar besluttede det ukrainske parlament helt at forbyde russiske film,
der omhandler russisk politi eller militær.
Ifølge World Press Index 2015 der udtrykker journalisters vurdering af pressefrihed, var Ukraine blandt 180
lande fra 2013 til 2014 rykket ned fra 127-pladsen til nr.
129, på højde med Columbia, Marokko og Zimbabwe.
Siden kuppet har den nationalisme og chauvinisme som
højrekræfterne magtfuldt demonstrerede på Majdan taget
overhånd. De ukrainske nynazister har p.t. vundet værdikampen og ved hjælp af rigmændenes medier fordærver
de opinionen. Selv præsident Poroshenko anvender i sine
taler Bandera-inspireret nynazistisk symbolik, som slagordet: ”Ære være Ukraine. Æret være heltene. Død over
fjenderne!” Han har fornylig gjort årsdagen for dannelsen
af den nationalistiske Ukraines Oprørshær til ny ukrainsk
helligdag. Denne Oprørshær kæmpede sammen med nazityskerne mod sovjethæren og mod den polske modstandsbevægelse.
Chauvinisme og russofobi
Kievstyret forsøger nu at samle nationen ved at romantisere ukrainsk historie, sprog og kultur. Den antikommunisme, der blomstrede op i 1990-erne kombineres med
russofobi. Det sker verbalt i medierne, det sker ved at vælte sovjetiske statuer og omskrive historiebøgerne. Det absurde ved denne russofobi er at det sker i et land, hvor
over halvdelen af befolkningen i hverdagen taler russisk
og er tæt forbundet med det russiske samfund og kultur.
At gøre chauvinisme til dominerende ideologi gavner
samtidig oligarkerne. De har fået flyttet folks fokus væk
fra grundlæggende sociale urimeligheder og fra Majdans
oprindelige antioligarkiske håb.
At kalde Majdan for ”revolution” er misvisende. Med det
ord forherliger man en fejlslagen udvikling. Man tilslører
det forhold, at selvom mange oprindelige Majdan-demonstranter ønskede et opgør med nepotisme, korruption og
oligarker, så er der ikke sket væsentlige ændringer af
grundlæggende samfundsforhold. Drømmen om værdighed og revolution blev en fuser. Og denne udvikling –
”Revolution”?
som Vesten er langt mere indblandet i, end det fremgår af
vore medier – er bekymrende.
Der findes modstridende interesser blandt eliterne i
Ukraine, i Rusland og i Vesten. Ikke alle kan i princippet
acceptere højreekstremismens fremmarch. Spørgsmålet er
dog om hvem der bestemmer og om de i praksis erkender
konsekvensen af den her omtalte højredrejning.
Man bør naturligvis være varsom med at bruge begrebet fascisme i flæng. Men vi bør lære af 1930-erne, da fascismen kom snigende og mange erklærede demokrater
lod sig overrumple.
Som bekendt gav 1930-ernes Tyskland den bulgarske
kommunist Georgij Dimitrov anledning til at betegne
fascismen som ”de mest reaktionære, de mest chauvinistiske, de mest imperialistiske elementer af det finansielle oligarki´s åbne diktatur”. Udviklingen i Ukraine
tyder alarmerende på at der, i stedet for en romantisk revolution, netop er tegn på snigende fascisme. Og den bremses hverken ved at bidrage til den russofobi, som også
dyrkes i vore egne medier, eller ved at støtte NATOs
oprustning. ★
ANTIFASCISTISK FORUM PÅ NETTET
På foreningens hjemmeside: www.antifascistisk-forum.dk
kan du finde de gamle numre af bladet, helt tilbage fra 2008.
Redaktionen
Antifascistisk Forum – februar 2015
l 23
Returadresse: Anton Nielsen, Rughavevej 7, 2500 Valby
Jørgen Buch
UDDANNELSE: Kunstakademiet hos Søren Hjorth Nielsen
1964-69, Akademiet i Leningrad 1972-73 og i Berlin 197576.
MEDLEM AF: BKF.
UDSTILLINGER: Blandt andet Ågalleriet, Frederiksværk,
separat, 1996; VBP Rugen 1996-97; Køge Rådhus 19972005; Byggefagene, Lygten 1999; Retrospektiv, Helligåndshuset 2000; Billedstedet i Brovst 2004. Maj93,
1993-2007. Billeder ved mindekoncerten for Thomas Koppel, Den Grå Hal 2006. Ågalleriet, Frederiksværk 2006.