1. No category

LØSSALG: 30 KR.
FRA INDHOLDET:
– Leder: På vej mod
katastrofen?
– Krummerne fra de riges bord
– Antifascisme er selvforsvar
– Danmarks Radio –
demokrati – ytringsfrihed
– En oprustet fattiggård
– Med mennesker
– EU-valg og folkeafstemning
om patentdomstol
– Hjemsend ikke afviste
asylbørn
– Mit hjerte bløder for Ukraine...
– Antifascister overgiver sig
aldrig
– Horserød-Stutthofforeningens
udtalelse om Ukraine
– Homoseksuelles rettigheder –
et offer i spillet om magt
– Medier, magt og kurdere
– De 5 cubanere – og retssagen
mod dem
– Aage Staffe – et rigtigt
menneske
– Styrk kampen mod fascismen
MAJ 2014
På vej mod katastrofen?
★ EU’s og USA’s uhellige alliance med fascisterne i kup-regeringen i Kijev er et tidens tegn. Men ikke noget godt tegn.
De mørke magter er på fremmarch i hele Europa, og fornuftens stemme overdøves af den løgnagtige propaganda,
fremført under stor rabalder af rutinerede løgnhalse af
typen Anders Fogh Rasmussen – NATO’s generalsekretær
en kort tid endnu. Som så mange gange før er sandheden
det første offer.
Russerne anklages i forargede vendinger for at blande
sig i et andet lands – Ukraines – interne forhold.
★ Glemt er EU’s mangeårige forsøg på økonomisk ekspansion
i Ukraine, som man nu – efter kuppet i Kijev – anser for
betydelig bedre end under den regering, som – fornuftig
nok i sidste øjeblik inden fælden klappede – nægtede at
skrive under på Ukraines indlemmelse i EU. Men nu, med
nationalister og fascister ved magten i Kijev, er der frit
spil for EU, Verdensbanken og Den Europæiske Centralbank til at udplyndre endnu en nation.
Glemt er ligeledes de amerikanske efterretningsagenter
årelange infiltration i Ukraine, overvågningsfly fra NATOlandet Polen, danske F16 jagere over Baltikum og andre
provokationer.
Glemt er oprettelsen af amerikanske militærbaser i de
tidligere sovjetrepublikker og flådeøvelser i Sortehavet.
Glemt er de amerikanske politikeres – med USA’s vicepræsident Joe Biden og præsident Obama an der spitze
– provokatoriske, krigeriske udtalelser og direkte trusler
mod Rusland.
★ Men det er ifølge NATO-propagandaen ikke indblanding
men alene ”at bakke op om et forenet og demokratisk
Ukraine.”
Udgivet af: ”Foreningen Antifascistisk Forum”.
Medudgivere: ”Horserød Stutthof Foreningen” og – ”FIR.dk. –
Féderation Internationale des Résistans – Association Antifasciste.”
Før Bidens besøg i Ukraine, skrev pressen, at der ”vil
der blive afholdt møder med regeringsledere og civilsamfundsgrupper, hvor Biden vil understrege USA’s stærke
støtte til et til et forenet og demokratisk Ukraine, som
træffer dets eget valg om landets fremtidige vej. ”
Hykleri – intet andet end hykleri. Endnu et forsøg på at
sløre de virkelige hensigter, som er yderligere fremtrængen mod øst. Den gammelkendte ”drang nach osten”, som
nazisterne også led af.
Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, hvordan
”støtten” til kupmagere og antikommunister stiger i takt med,
at man nærmer sig Ruslands grænser! Hvorfor mon?
Og det sker, mens præsident Obama – den internationale ”morals” selvudråbte førstemand – hver uge udpeger
de, der skal dø for amerikanske drone-angreb.
★ Det sker mens NSA – National Security Agency – overvåger og spionere mod hele civilsamfundet verden over –
ikke blot fredsaktivister og krigsmodstandere – men også
Angela Merkel og andre af USA’s nærmeste allierede.
Ingen kan føle sig sikker: Onkel Sam watching you.
Det sker, mens kampen for fred kriminaliseres, og frihedskæmpere udnævnes til terrorister og dømmes efter de
dertil indrettede amerikansk fabrikerede terrorlove, og de
ukrainske og andre fascister udråbes til fredens og det
sande demokratis forsvarere.
★ ”I dag står vi ved afgrundens rand – i morgen går vi et
skridt videre,” sagde man under den kolde krig. Det er tilsyneladende også dagens motto. Det er ”den nye verdensorden” i praksis.
Så mennesker – vær på vagt! Stop dem inden de stikker verden i brand. ★
Medlemskab -abonnement: 200,- kr. pr. år (4 numre.)
Netadresse: www.antifascistisk-forum.dk. ISSN nr. 2245-4195.
Henvendelse til Antifascistisk Forum:
Ledelse: Formand og politisk redaktør Anton
Nielsen.([email protected])
Kasserer: Dennie Ditzel. ([email protected])
Anton Nielsen, Rughavevej 7, 2500 Valby Tlf. 47 17 90 69.
Dennie Ditzel, Ibsvej 94, 2880 Bagsværd. Tlf. 4498 2824
Antifascistisk Forums Støttefond:
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør, Flemming Hybert ([email protected]).
Medlemmer af redaktionen: Lilli Rodeck, Henning Jacobsen, Tonny
Warming, Tue Magnussen, Egon Laugesen, Annette Mørk.
2 l
Antifascistisk Forum – maj 2014
Man kan støtte Antifascistisk Forum økonomisk på:
Kontingent/abonnement indbetales ligeledes på konto:
Arbejdernes Landsbank: reg. nr. 5332. Kontonummer: 0000244920
Næste nummer udkommer august 2014.
Krummerne fra de riges bord
(eller når det regner på præsten...)
Ovenstående synes at have været fagbevægelsens forhandleres motto
ved den netop overståede overenskomstfornyelse. Men hvilke trusler og muligheder venter
forude ved endnu en 1. Maj i den kapitalistiske systemkrises skygge?
Af Henning Jakobsen
★ Plads til lokale lønstigninger. Så på én gang opløftende og
nedslående blev den treårige overenskomst i 2014 solgt af
fagtoppen. Og man må sige, at det er et fuldstændig rigtigt
udsagn. Med en minimal udgiftsramme til forbedringer på
såkaldt bløde områder som barsel og efteruddannelse samt
mulighed for en enkelt procent i lønstigning – fordelt over
tre år – gennem den såkaldte fritvalgs-lønkonto, burde der
være masser af penge i de høje indtjeninger og bugnende
formuer hos danske virksomheder til også at forsøde tilværelsen lidt for den danske arbejderklasse.
Fra den marxistiske værktøjsskuffe fristes man til at
tilføje den gamle sandhed om, at når den rigtige beslutning er truffet, ja så er det organisationens styrke, der afgør om den gennemføres. Og fagtoppen har i selvskab
med de borgerlige mediers propaganda for fortsat ”økonomisk ansvarlighed” haft styrken til at trumfe et ja til overenskomsten igennem. Tilsyneladende et stort ja, hvor mere end ¾ af stemmerne var ja-stemmer, men omvendt lykkedes det, trods massive og dyre kampagner, kun at lokke
og true godt 37% af de stemmeberettigede til faktisk at
stemme om deres løn- og arbejdsforhold.
Men om samme fagtop formår at sikre de lønstigninger, man har skabt plads til, tillader dette blads skribent
sig at betvivle. Blot at sikre reallønnen ser mere end svært
ud, og at begynde at indhente lønefterslæbet fra de – måske i denne omgang – værste kriseår, ville kræve noget
ganske andet og mere, end der er set fra dansk fagbevægelses side i årtier. En anden skribent har tidligere i dette
blad forudset, at også de privatansattes overenskomst i
2014 ville blive mål for arbejdsgivernes krav om ”fleksibilitet” (ligesom lærernes var det i 2013). Det viste sig at
være fuldstændigt korrekt. I denne omgang var det reglerne for udekørendes arbejdstid som blev ændret – til arbejdsgivernes gunst naturligvis – det er hvad fleksibilitet
jo altid handler om.
Opgør med ansvarligheden
Kun arbejderklassen i Danmark og de øvrige vestlige lande kan sætte en stopper for denne reaktionære ansvarligheds-dagsorden med reallønsnedgang, nedskæringer på
offentlige ydelser, begrænsning af demokratiske frihedsrettigheder og en samtidig massiv militær oprustning med
udskiftning af kampfly, maskingeværer og andet isenkram
– og direkte, utilsløret støtte til NATO’s og EU’s hastige
og stadig blodigere march mod øst fra den ”tyske genforening” over opsplitningen af Sovjetunionen og Jugoslavien frem til imperiets kommende østgrænse et sted i det nuværende Ukraine.
– Et sådant opgør kræver en fagbevægelse og en fagtop,
der arbejder for medlemmernes interesser, som tør stille
krav og stå fast på dem – og, som ved medlemmernes
nej til OK-forliget i 1998, kan regne med kollektivets
styrke, når der siges fra overfor ansvarligheds-dagsordenen.
– Det kræver arbejderpartier, der helhjertet slås for arbejderklassens interesser og ikke for aktionærernes.
– Det kræver et opgør med den førte EU-politik, hvor hensynet til jungleloven, den frie konkurrence, sættes over alle andre hensyn. Derfor er en stærk EU-modstand helt
nødvendig – og derfor er det fuldstændigt afgørende her
og nu med et godt valg til EU-parlamentsvalget til den
eneste danske EU-modstanderliste, Folkebevægelsen
mod EU, liste N. Derfor skal ethvert tilløb til yderligere
underkastelse under EU’s markedstyranni afvises og
EU’s patentdomstol således pure afvises.
– Det kræver en aktiv fredsbevægelse, som med fagbevæAntifascistisk Forum – maj 2014
l 3
Krummerne fra de riges bord...
gelsens og arbejderpartiernes aktive deltagelse vil kunne
stå i spidsen for et opgør med den imperialistiske NATO- og EU-politik, der dag for dag gør verden til et farligere sted at leve i og bringer en ny verdenskrig stadig
nærmere. Danmark skal tværtimod frigøres fra de imperialistiske sammenrend i NATO og EU.
– I sidste ende kræves der et systemskifte, hvor mennesker
sættes i centrum og ikke som nu profitten. Den tilstand
kaldes socialisme og er verdens fremtid. En fremtid,
hvor demokrati og ytringsfrihed ikke begrænses af den
private ejendomsret over produktionsmidlerne. Eller
med Folketingsmedlemmet Frank Aaens ord: Socialisme
er en udvidelse af demokratiet til også at omfatte den
økonomiske sfære. ★
Støtteudtalelse fra Horserød-Stutthof-foreningen
til demonstrationen KÆMP MALMÖ søndag 16. marts
Antifascisme er selvforsvar
Den danske Horserød-Stutthof forening udtrykker sin vrede og forargelse over overfaldet på
en fredelig 8. marts-demonstration i Malmø, og sender solidaritet og sympati til de sårede
demonstranter og deres pårørende.
Højrefløjens udtryk og metoder er blevet skærpet i de seneste år – desværre ikke kun i
Sverige, men også i Danmark og det øvrige Europa. Det er på høje tid, at befolkningerne og
politikerne – ikke mindst lokalt -får øjnene op for, hvor voldsomt de ekstreme højrekræfter
går til værks, med deres nazistiske bøllemetoder. I december 2013 – i Stockholm – endte en
anden demonstration voldeligt. Det må være muligt at forbyde disse organisationer.
Vi vil ikke acceptere, at fredelige demonstranter udsættes for livsfarlig vold, hverken i
Sverige eller Danmark, og vil på det kraftigste opfordre alle antifascister og antinazister til at
modarbejde de højreekstremistiske grupper, uanset hvor.
Den danske Horserød-Stutthof forening er en af den danske modstandsbevægelses
organisationer. Medlemmerne er især tidligere fanger (og deres pårørende), der under
2. verdenskrig var interneret i Stutthof og Horserødlejren, og som formål har bl.a. ”at
fortsætte og styrke arbejdet mod fascisme og fremmedhad såvel nationalt som internationalt”.
Det er baggrunden for ovenstående udtalelse – vedtaget enstemmigt på foreningens
generalforsamling 15. marts i København – og deltagelsen i demonstrationen i Malmö 16.
marts.
Se www.horserød-stutthofforeningen.dk for yderligere oplysninger
Foreningens formand, Bodil Enoch, kan nås telefonisk på 21670592 eller 36754594 og evt.
formidle kontakt til tidligere fanger og andre aktive fra modstandskampen.
4 l
Antifascistisk Forum – maj 2014
Danmarks Radio
– demokrati – ytringsfrihed
Danmarks Radio og TV skal have et nyt grundlag
at arbejde på, gennem et nyt medieforlig i år.
Det kommer sikkert ikke til at betyde de store
ændringer til det bedre, hvis man skal rette ind
efter DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn.
”Hvis man drømmer om et DR, som afstår fra at lave
de brede og underholdende programmer, hvor der
er rum til at lege, dyste og synge med, risikerer
man et DR uden reel folkelig forankring.” (Kronik i
Politiken 15.1.14) I samme kronik, slår hun til lyd
for at DR jo skal konkurrere med andre medier.
Som DR agerer i dag, skulle man tro at denne
konkurrence skal ske ud fra laveste fællesnævner,
med et utal af intetsigende programmer, men
som fru Rønn mener er med til at skabe debat og
samle folket.
Af Tonny Warming
★ Danmarks Radio er en offentlig licens betalt public service station, hvilket den skal vedblive at være. Det kan være
at Socialdemokratiet og Corydon i disse privatiseringstider mener noget andet. At der skal ske yderligere besparelser på DR ligger ligesom i luften.
At DR’s funktion er til debat er der ikke noget at sige til.
Det har den til alle tider været, og det er godt. Men er det
en public service station? Er det hele Danmarks Radio?
Journaliststanden/pressen påstår jævnligt at de er den
fjerde statsmagt her i landet. Sådan som de selv samme
journalister gebærder sig fungere de mere som mikrofonholdere for dem der bliver talt med. Kritiske spørgsmål,
og analyserende udsendelser skal man lede længe efter.
Hvorfor går DR ikke imod strømmen, finder andre veje, som kan føre til at befolkningen lige pludselig kommer
til at tale om noget af det, som virkelig har indflydelse på
deres liv? Det kunne jo være der fandtes andre løsninger
end dem folketinget og regeringen finder på at lave?
En gennemgang af ugens program fortæller hurtigt en,
at der ikke er meget der kræver ens opmærksomhed.
Ikke engang DR’s såkaldte ”slagskib” DR 1 er noget at
råbe hurra for. Dog, for ikke at virke alt for negativ, så er
programmer som Kontant, Sikke tømmermænd, Penge, og
lignende programmer som forsøger at afsløre hvordan vi
bliver taget ved røven, værd at se.
TV-avisen 18.30 er efterhånden ligegyldig. Det er den
fordi der ikke er tid til at gå lidt i dybden. F.eks. spørge
indtil hvorfor situationen i Ukraine udvikler sig som den
gør. Hvem er demonstranterne? Hvem støtter demonstranterne, og ikke mindst hvorfor? Der er jo ikke mange mennesker der har råd til at demonstrere et par måneder i en
politisk kamp uden indtægt.
Andre nyheder kan f.eks. være Thorning Smidts skattesag. Her kunne man jo bare fortælle at der er tvivl om
Helle Thornings mands skatteforhold. Hvorefter man kan
fortælle resultatet af tvisten mellem SKAT og Thornings
mand. Men man elsker at svælge i den slags Se og Hør
stof.
Det samme kan siges om GGGI sagen. Nævn den finder sted, og lad sagen gå sin gang, og fortæl os om resultatet. Eller tag sagen om Im der blev brugt som kastebold
mellem lovgivning og folkestemning.
Tiden skal bare gå
Bedst for TV-avisen, er hvis vejret går grassat. Selv hvis
politiet fraråder at man går ud, står modige journalister
spredt ud over hele landet, i storm sne og slud, og beretter
om det enhver kan se ved at glo ud af vinduet.
Ja, selv en stakkels journalist i USA var jaget ud på en
altan, for at fortælle den undrende befolkning at det er
koldt når det fryser 20–30 grader. For at være helt sikker
på vi bag skærmen har forstået det, slæbes vi gennem det
hele en gang til i Vores vejr.
Efter ca. ti minutter, får vi for en sikkerheds skyld at
vide hvad vi lige har set. Herefter et reklameindslag om
”Aftenshowet” som man så inden nyhederne. Samt et indslag om hvad vi kan vente os i sporten om fem minutter.
Det virker som om man bare skal have tiden til at gå.
Vejrudsigten er noget for sig selv. I de fleste lande, de
fleste endda væsentlig større end Danmark, kan det klares
på et minut. Her i landet, skal vi afhængig af vejret, have
en masse gode råd om solkreme, hvilke søstøvler man skal
have på. Hvorfor er der blomster i haven? Samt en helt
fotoalbum fra danskere rundt omkring i landet, samt meget andet.
Herefter kommer Se og Hør programmet ”Aftenshowet”, hvor man kan få noget at vide om hvordan de kendte
geberter sig, hvordan man lever med utroskab virker osv.
Jeg har ikke noget mod Price eller hans bror, Meyer eller Blomsterberg, og andre gastronomiske genier. Men jeg
har noget imod at de tager så meget plads på sendefladen.
For en sikkerheds skyld skal hver især lave konkurrencer.
X-factor, som kun drejer sig om konkurrence, ydmygelse og nedværdigelse.
Antifascistisk Forum – maj 2014
l 5
Kender du typen. Vis mig dit køleskab, Her er dit liv,
er det noget der kan bruges til noget?
Eller et program hvor øst og vest tager verden rundt og
vurdere huse, som en ærlig arbejder ikke har en jordisk
chance for at kunne købe. I disse pornotider, kommer der
vel snart et nyt ”samlende” program med titlen ”Se min
bare røv og gæt hvem jeg er”. Det vil sikkert skabe stemning i de små hjem til aftenkaffen.
Der ud over et utal af amerikanske film, som for langt
de fleste tilfælde er med til at dysse befolkningen i søvn.
Enten er det hæmningsløs vold, eller så drivende sentimentale, så honningen driver ned over skærmen.
Hurra for afbryderknappen. Det vil være rart med nogle flere dokumentarprogrammer.
Demokrati og ytringsfrihed
I sin kronik udtaler fru Rønn sig muligvis på hele DR’s
vegne. Men alligevel mener jeg ikke at hun har ret i at DR
”samler folket” eller er med til at ”udvikle demokratiet.”
Ville det så ikke være på sin plads at sende nogle flere dokumentarprogrammer?
Det er noget som DR, som en del af den fjerde statsmagt, ikke rigtig vil røre ved. Men er det ikke nødvendig,
for at finde ud af hvorfor det altid er samfundets arbejdere
der skal betale for kapitalens ødelæggende system?
Hele verden gik i sort i 2008 da kapitalismens krise
slog igennem. Kapitalismens grådighed har hverken grænser eller moral. Det drejer sig kun om at tjene penge. Den
er bedøvende ligeglad med hvad det kommer til at betyde
for menneskenes børn. Her tænker jeg ikke kun på Danmark. Slumområder vokser rundt omkring i verden, hvor
folk forsøger at overleve i affaldsdynger, være en arbejdskraftreserve for den samme kapitalisme som har tvunget
dem væk fra deres jorde, ved landgraping, opkøb, eller
leje jord i op til 100 år, for at kunne dyrke afgrøder som
der er penge i.
Mantraet her til lands er markedet, privatisering, udlicitering. Det er udgangspunktet for al politisk handling.
Der er mange ting DR kan tage fat i, og som vil kunne
sætte gang i en virkelig politisk debat.
Hykleriet ville ingen ende tage, da der var mindehøjtidelighed for Nelson Mandela. Det var et stort folkeligt
pres, som senere udmøntede sig i næsten total boykot af
apartheidstyret, der bragte det til fald, samt Mandelas løsladelse.
Mandela blev valgt præsident i 1994, han blev først
fjernet fra USA’s terrorliste i 2008. Blev det nævnt i DR,
under eller efter præs. Obamas tale?
Mandela var en del af årsagen til apartheidstyrets fald,
en lige så stor ære i den kamp havde Cuba. Cuba intervenerede i borgerkrigen i Angola, som beseglede fascisterne
skæbne. Der ud over besejrede de Zaire’s (nu Den demokratiske republik Congo), den sydafrikanske hær samt to
angolanske lejehære, der var organiseret og finansierede
af USA gennem CIA.
6 l
Antifascistisk Forum – maj 2014
Hvorfor fortier DR sådanne oplysninger? Det eneste
DR fik med hjem var et nyt ord. Selfie.
DR gik noget i selvsving over en død giraf. Den mistede livet ligeså humant som de dødsdømte i USA’s fængsler. Selv USA’s ambassadør her i landet var forarget. Men
hverken ham, eller andre bliver forarget, eller gør noget
for at rede de godt 25.000 mennesker der hver dag dør fattigdom og sult. Den vinkel så DR ikke, eller ville ikke.
Mangfoldighed savnes
Den økonomiske krise har fyldt meget i DR. Men jeg har
endnu ikke oplevet at TV – avisen eller et andet analyserende program har talt med økonomer af en anden opfattelse end de tyveknægte som har været med til at skabe
krisen.
Det svarer vel til at man giver forbryderen en undskyldning og lade dem fortsætte deres tyverier.
Det virker som om regeringer, folketing og DR betragter kapitalismens krise som en naturkatastrofe, lig med en
tsunami, der ikke kan gøres noget ved.
Som udgangspunkt er alle lande rige på en eller anden
måde i form af olie, righoldige metaller, righoldig jord
osv. De fleste af disse lande har været kolonier gennem århundreder. Det lider de stadig under. Deres værdier er stadig privat, som regel udenlands ejendom. Behøver det at
være sådan? Disse såkaldte fattige lande har i deres kamp
for at kunnet klare sig selv, i en vid udstrækning blevet
tvunget til at låne penge, som regel af Verdensbanken,
som har stillet krav om at for at kunne få et lån, skal alt
privatiseres. Alt skal gøres
til spekulationsobjekter, og bliver det. Det er ikke mange
penge der bliver tilbage i det land der på den måde bliver
udplyndret.
Det samme gælder her til lands. Vi forærer olien væk,
der sælges ud af danske værdier i form af infrastruktur,
SAS, TDC, Dong, bare for at nævne nogle få. DR skal
passe på med den nuværende regering og Corydon.
DR kunne jo stille spørgsmålstegn ved privatiseringer,
udlicitering og salg af statslig ejendom. Lige så snart noget går på private hænder, er det udenfor demokratisk
kontrol. Hvad der en gang er solgt kan sælges videre. Vi
mister enhver indflydelse på vores infrastruktur.
F.eks. så er det de danske banker der gennem deres udlånspolitik bestemmer hvordan landsbyer og landdistrikter
skal udvikle sig. Det er ikke regeringen.
Så vidt jeg husker, så står der i grundloven, at enhver
har ret til et arbejde og en bolig. Det med retten til arbejde
er der ingen regeringer der har taget sig af. Man har set sig
nødsaget til, efter stort og langvarigt pres fra gadens parlament set sig nødsaget til at hjælpe de arbejdsløse.
I dag er gadens parlament desværre stort set ikke eksisterende, derfor den voldsomme forringelse af de arbejdsløses situation. Kriminalisering af arbejdsløse og andre
socialt udsatte, sker med stormstyrke under en socialdemokratisk regering. Man skulle tro at Helle Thorning var
datter af Margaret Thatcher.
Hvis socialdemokratiet virkelig var et arbejderparti,
hvorfor sikrer man så ikke den danske arbejder mod social
dumping på arbejdsmarkedet? Er det virkelig så svært at
sikre dem der arbejder i Danmark skal arbejde under danske overenskomster? Må man ikke for EU?
Samme jagt bliver hverken firmaer, banker, finansieringsselskaber eller andre spekulanter udsat for. Tvært i
mod, så blev disse spekulanter støttet med skattekroner så
de kan fortsætte deres uhæmmede udplyndring af almindelige mennesker.
Hvad angår en bolig bliver det straks værre. Da der via
bankernes uindskrænkede magt og grådighed, er der blevet spekuleret godt og grundigt i jord og fast ejendom,
hvilket ikke er med til at sikre alle en bolig. Man kan selvfølgelig også kalde en skurvogn eller en sovesal for en
bolig. I det øjeblik du køber en ny bil, falder den ca.
30.000,- kr. i det øjeblik du passerer fortovskanten. En
gammel rotterede af et hus, stiger og stiger i pris. Hvorfor
skal det være sådan? DR kunne jo finde ud af det.
Det samme kunne de om et årligt tilbagevendende problem. De studerende render hvert år inden skolestart rundt
for at finde et sted at bo. Det er selvfølgelig ikke noget
problem for de forældre der kan købe en lejlighed til deres
afkom. Det kan da ikke være noget der fjerner den sociale
arv. Kun adgang for de riges børn. Hvorfor bliver der ikke
bygget billige boliger til studerende? Eller hvad med de
hjemløse.
EU
Jeg anerkender at en del af vores suverænitetsafgivelse er
afgivet ved folkeafstemninger i forbindelse med medlemskabet af EU. Men vil stadig påstå, at de forskellige EF/EU
afstemninger ikke er sket på et oplyst grundlag. Medierne
har hver gang bombarderet befolkningen med tilhængernes synspunkter. Folkebevægelsen mod EF/EU, samt andre modstandere er stort set blevet tiet ihjel. Det på trods
af at landet stadig er delt på midten i forholdet til EU.
Skiftende regeringer er jo bange for befolkningen, og laver alle mulige krumspring for at undgå folkeafstemninger. Hvor bliver den fjerde statsmagt af?
EU, som man har afgivet regeringsmagten til, er hverken åben eller demokratisk.
Nu arbejder EU på at udelukke de dele af medieverdenen der ikke er kommercielle. Dvs. hverken dagbladet
”Arbejderen” eller Folkebevægelsens blad ”Folk i bevæ-
gelse” kan få adgang til, eller oplyse om hvad der sker på
EU’s topmøder. Er det ikke problematisk, når man ved
hvor ensidigt den borgerlige presse, inklusive DR, i øvrigt
behandler EU stof?
Nu har DR muligheden for at være alsidig og få alle
synspunkter frem, når vi nu skal til afstemning om patentdomstolen, altså afgivelse af suverænitet.
Det vil vel også være rimeligt om den danske befolkning kunne få en reel og ærlig, oplysning om hvad EU’s
bankunionen kommer til at betyde for befolkningen.
Folketinget er efterhånden ved at devaluere sig selv til
kommunalbestyrelse i region nord. Det giver sig udslag i
at stadig flere enkeltsager dukker op, og som medierne
svælger i. Det være sig Lars lykke Rasmussens GGGI sag
om at rejse på første klasse. Men ikke mange ord om hvad
denne organisation egentlig laver. Lars Lykke er ikke ligefrem kendt for miljøets vogter.
Skattesagen mod statsministeren og hendes mand. Er
det ikke en sag mellem SKAT og hendes mand.
Im-sagen som heldigvis fik en lykkelig udgang. Men
kun under stærkt folkeligt pres. Hvorfor giver DR ikke hele asyllovgivningen et eftersyn? Samt undersøger hvordan
vi behandler vore asylansøgere i asylcentrene?
Andre emner som DR kunne følge op på, er f.eks. hvad
der er sket i New Orleans efter oversvømmelserne. Er de
oprindelige indbyggere kommet tilbage? Eller evt. hvilke
ændringer der er sket, og til gavn for hvem.
Det samme gælder beboerne i Haiti. Er alle beboere
kommet tilbage til et normalt liv, i deres genopbyggede
huse? Hvis ikke hvorfor?
Efter tsunamien der ramte store dele af Thailand og Sri
Lanka, samt andre områder. Er beboerne blevet genhuset?
Hvordan ser det ud i de berørte områder?
Hvilke konsekvenser har kapitalismens krise haft for
almindelige mennesker i bl.a. Grækenland, Spanien, Island og andre steder hvor den har ramt hårdt?
Her er der også mulighed for at undersøge opblomstringen af fascismen i Europa.
Der var megen kritik af forholdene i Sovjetunionen og
andre socialistiske lande om hvordan de overvågede deres
borgere. Er det blevet mere legitimt nu hvor det er USA
der overvåger hele verdens befolkning. Hvilken indflydelse får det på vores demokrati og ytringsfriheden?
Hvad bliver næste skridt? Får næste generation ved
fødslen indopereret en chips i hjernen, så man kan med i
hvad de tænker og hvor de er?
Der er sådan set nok at tage fat på. Emner som kan
danne grundlag for en politisk diskussion, som kan udvikle vores demokrati. Jeg vil indrømme, at der nok ikke vil
være meget at lege og synge med på. Men måske få gang i
en politisk diskussion, samt gøre TV-aftener til en øjenåbner for de fleste.
Men send venligst ikke kritiske, oplysende og analyserende udsendelser tæt på midnat. Der er dog stadig mennesker der arbejder. ★
Antifascistisk Forum – maj 2014
l 7
En oprustet fattiggård
Antallet af børn som lever under fattigdomsgrænsen i Danmark er tredoblet fra 2001 til 2011.
Samlet anslog man sidste år – 2013 – at flere end
42.000 mennesker lever under den danske fattigdomsgrænse. Med regeringens sidste ”reformer” er
den med statsgaranti steget siden. For – som
regeringen og dens borgerlige støtter siger – vi må
alle give vort bidrag for at komme ud af krisen.
Samtidig får oprustningsskruen endnu et par
omdrejninger. Rækker de 20 milliarder kroner –
som årligt er sat af til militæret – ikke, så finder
man straks nogle flere fra de sociale budgetter.
Her er ingen smalle steder!
Af Anton Nielsen
★ Den amerikanske viceforsvarsminister, Derek Chollet, har i
al ubemærkethed været i København, hvor han har holdt
møder med forsvarsminister, Nicolei Wammen og topfolk
i Udenrigsministeriet. Ud over missilforsvaret, diskuterede man også Danmarks indsats i Syrien og Afghanistan,
samt nedskæringerne i det amerikanske forsvarsbudget,
hvor missilskjoldet – som en undtagelse – er fredet.
På den baggrund kunne man den 14. marts læse i Politiken: ”Topembedsmænd fra Pentagon udtaler… USA er
interesseret i dansk deltagelse i missilforsvaret, et tæt nordisk militært samarbejde, danske specialstyrker og militær
lufttransport. ”
Avisen skriver videre: ”Det næste skridt i missilforsvaret skal besluttes på NATOs topmøde i Wales i september,
hvor et dansk tilsagn om at stille en fregat til rådighed for
våbensystemet vil give regeringen stor politisk kredit hos
Danmarks suverænt vigtigste allierede i NATO, USA.
Hvis Danmark som bl.a. Holland stiller med en fregat,
vil det betyde, at USA kan flytte flådestyrker fra Europa
til det nye amerikanske fokusområde i Stillehavet. ”
”... Dansk deltagelse vil – fortsætter avisen – formentlig koste over 1 milliard kroner – som der ikke er budgetteret med i det nuværende forsvarsbudget – ”til nye missiler og avanceret radarudstyr på de tre danske fregatter, der
fra en position i bl.a. Østersøen vil kunne opfange og nedskyde eller koordinere nedskydningen af fjendtlige missiler på vej mod Nordeuropa.”
Rettidig omhu
Nu falder det sig så heldigt, at Danmarks største krigsskib
– fregatten Peter Willemoes – som den første af tre fregat-
8 l
Antifascistisk Forum – maj 2014
ter, er blevet overdraget Søværnet. ”Dermed besidder
Danmark,” skriver Jyllands Posten begejstret – ”atter en
fregat som i svundne tider. Denne nye fregat er dog anderledes, da der er tale om en såkaldt anti-air-warfare fregat,
der er designet med luftforsvar for øje.”
Så den passer som fod i hose til de ovennævnte amerikanske krigsplaner. Som f.eks. de amerikansk hangarskibe der for øjeblikket provokerer i Sortehavet, så vil
fregatten Peter Willemoes nu med øjebliks varsel være på
vej til den Botniske Bugt, hvor den – sammen med de
seks F-16 jagere, som nu patruljere ved den russiske grænse i Baltikum, udgør en del af NATOs nordflanke mod
Rusland.
Eller som den konservative tidligere udenrigs- og justitsminister, Lene Espersen, formulerer det:
”Danmark skal hurtigst muligt sætte gang i missilforsvaret, ved at danske fregatter skal indgå som en del af det
i Europas nordøstlige del (læs Østersøen), reformere hæren, opprioritere militære øvelser og etablere en reserve.
Disse fire forslag handler ikke bare om blind oprustning,” bedyrer Espersen, ”Det handler om rettidig
omhu – for det er for sent at tilpasse sig, når skaden er
sket.”
Hør hvor vi gungrer!
Man har efterhånden det indtryk, at danske politikere og
det danske officerskorps ligefrem leder efter en krig, hvor
man kan gøre sig bemærket af herskerne i Washington.
Oprustningen foregår over et bredt felt. For øjeblikket
taler man om indkøb af for mere end 30 milliarder kroner
krigsfly, og valget vil naturligvis – alt andet ville være
utænkeligt for de danske medløbere – falde på de amerikanske ”Joint Strike Fighters”, selv om de er mere end 40
% dyrere end de nuværende F-15 jagere.
Nye kampvogne er på vej, de gamle blev slidt op af de
dansk besættelsestropper i Irak og Afghanistan.
I skrivende stund (April 2014) viser en ny rapport fra
”Statewatch” og ”Transnational Institute”, at EU – dvs.
Kommissionen i denne sammenhæng – giver millioner af
euro til udvikling af droner, som i stigende grad – efter
amerikansk forbillede – bruges til militære formål og personovervågning.
Endelig er der den såkaldte Cyberkrig, hvor der udkæmpes rasende slag mod en påstået fjende i cyberspace.
Hvem må man selv gætte sig til.
I den anledning har man nu vedtaget en dansk cyberlov, som giver Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og
dets ”Center for Cybersikkerhed” udvidet adgang til danske personoplysninger, Loven åbner samtidig døren på vid
gab for ”vore venner” fra den amerikanske efterretnings-
tjeneste National Security Agency (NSA) og den britiske
efterretningstjeneste. Samtidig hermed allierer man sig
med denne verdens udskud, som de seks nazi-ministre i
kup-regeringen i Kiev. Våbnene og millioner af dollar og
euro strømmer ind til fascister i Ukraine og terrorister i
Syrien. I demokratiets navn – naturligvis.
Aften efter aften toner den radikale udenrigsminister
frem på skærmen for med skiftende, men for det meste
truende, ansigtsudtryk at korrekse og true russerne. De har
at tage sig i agt – ellers kommer Danmark efter dem.
En sikkert for ministeren ukendt gammel radikaler,
Viggo Hørup, sagde engang:
”Militarismen er den skidneste og løgnagtigste sag her
i landet – dersom vi ikke knuser den, knuser den os.” ★
Med mennesker
★ Mennesker i centrum. Dette er det samlede tema for denne
særudstilling. Billeder fra hverdagen, som den har formet
sig for de fleste. På arbejdspladsen og i det politiske liv og
i familien. Mennesker i forskellige livformer og under
skiftende samfundsforhold. Skildret af kunstnere, der var
engageret i sin samtidsproblemer, og som der med deres
billeder ønskede at ændre på tingenes tilstand. De udstillede kunstnere er blandt andre, Hans Scherfig, Viktor
Brockdorff, Ursula Reuter Christiansen, John Korner, Lena Bidstrup og Magnus Bengtsson.
Hans Scherfig har – foruden andre – tre akvareller med
fra koloniudstillingen i Paris 1931. Et af motiverne med
levertran er fra Danmarks Grønlandshus. Det viser med et
glimt i øjet, to let skræmte franskmænd, som iagttager det
mærkelige produkt, fra højt mod nord.
Magnus Bengtsson arbejdede i starten af 1920’erne
med at sætte fabriksarbejderen og dennes verden på dagsordenen.
Lena Bidstrup har fået sat en af hendes fars – Hans
Bidstrup – tegninger omdannet til et farverigt smukt
vægtæppe, som absolut må opleves.
Hele udstillingen er klassisk arbejderbevægelse og anbefales varmt.
Arbejdermusset har åbent hver dag ml. kl. 10.00 – 16.00. Rømersgade 22, 1362 København K.
Antifascistisk Forum – maj 2014
l 9
EU-valg og folkeafstemning om patentdomstol
Af Egon Laugesen
★ Hvert femte år kan man lidt hen på foråret opleve et sælsomt politisk fænomen. EU-tilhængerpartierne bliver
pludselig skeptiske og kritiske. EU skal ikke blande sig i
de danske velfærdsydelser, lyder det i år. Årsagen til dette
politiske hamskifte er naturligvis, at der er valg til EUparlamentet. Når valget så er overstået d. 25. maj, forstummer kritikken. Opbygningen af EU-staten kan fortsætte med uformindsket styrke, vel at mærke uden at folk
spørges!
EU-modstanderne har fået en foræring. Det er åbenlyst
nu, at både Nyrup og Fogh har løjet omkring velfærdsydelserne (bl.a. børnecheck og dagpenge) og vandrende
arbejdere fra EU. Skyggesiderne ved Det indre Marked er
blevet særdeles tydelige.
Ellers er EU sat på stand by til efter valget. De danske
ja-partier tøver med at støtte den bankunion, der er forhandlet på plads. Kun SF har sagt ja til en aftale, der sikrer, at de store banker kan blive endnu større. Det bliver
fortsat borgerne, der skal holde hånden under bankerne,
hvis de er truet.
Nye gennemgribende ændringer i EU er imidlertid på
vej. På topmødet i juni vil man tage hul på diskussionerne
om en ny traktat/pagt, der skal kontrollere landenes finanslove endnu mere. En budgetkommissær, den tyske
finansminister Schäuble: (”en budgetzar”) skal underskrive finanslovene, før de kan træde i kraft!
Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og
USA er gået i gang. En tysk tænketank, betalt af EU-kommissionen, kører en kampagne i USA, der sætter præcise
tal på antallet af nye jobs i de enkelte stater. Herhjemme
nævnes 15.000 nye arbejdspladser. Luftkasteller og ønsketænkning! Lækkede dokumenter fra forhandlingerne tyder
på, at de multinationale selskaber med aftalen i hånden
kan anlægge sag mod både EU og de enkelte lande, hvis
der gennemføres lovgivning (skat, miljø, arbejdsmiljø,
forbrugerbeskyttelse o.lign.), der mindsker deres indtjening. Demokratiet bliver endnu engang taberen!
Lobbyisternes paradis!
Der findes ca. 15.000 lobbyister i Bruxelles. Buinesseurope hedder organisationen for store dele af den europæiske industri, hvor også Dansk Industri med. Denne
magtfulde gruppe har særdeles gode forbindelser til Kommissærerne for energi og industri, Oettinger og Tajani. I
forhandlingerne om en ny klimaplan har disse 2 kommis-
10 l
Antifascistisk Forum – maj 2014
særer simpelthen være stråmænd for industrien. Resultatet
er en ganske utilstrækkelig plan. Når statslederne brygger
videre på klimaplanen, bliver den endnu mere udvandet.
Den nødvendige omstilling til vedvarende energi har lange udsigter.
Krisen er ovre, hvis man skal tro Kommissionsformand Barroso. Med vanlig arrogance proklameres, at
EU’s krisepolitik har virket. En politik, der har sendt millioner og atter millioner mennesker ud i fattigdom og arbejdsløshed. Barroso må være så højt hævet over virkeligheden, at han ikke kan se de 120 mio. fattige, der er i EU!
Styrk Folkebevægelsen!
Det er ikke så underligt, at EU-modstanden vokser i hele
EU. Desværre er det de højrenationalistiske partier, der
stormer frem. Her i landet står Dansk Folkeparti til at blive det største parti ved EU-valget.
Derfor er det med at komme op af lænestolen. Folkebevægelsen mod EU skal gå styrket ud af valget. Simpelthen! Den progressive EU-modstand skal have mindst 2
mandater i det nye EU-parlament!
Folkebevægelsens fire hovedmål for arbejdet i EU-parlamentet:
– At hindre EU i at få mere magt og arbejde på at rulle
magt tilbage til Folketinget
– At arbejde for at sikre den skandinaviske velfærdsmodel
– At arbejde for at sikre et bæredygtigt miljø
– At arbejde for et åbent, ligeværdigt og fredeligt internationalt samarbejde. Verden er større end EU
Nej til EU-patenter!
Samtidig med EU-valget er der folkeafstemning om EU’s
patentdomstol. Tilhængerne siger, at det kan koste arbejdspladser, hvis vi stemmer nej. Det sædvanlige argument fra Dansk Industri. Det er nogle få store firmaer, der
søger patenter på europæisk plan. Disse firmaer kan, selvom det bliver et nej i Danmark, søge patenter ved EU’s
patentdomstol. De skal så blot også søge i Danmark. Til
gengæld kan mange små og mellemstore virksomheder
komme i klemme. De risikerer uforvarende at overtræde
et af de 60.000 nye patenter, der hvert år godkendes i EU.
I USA har såkaldte ”patenttrolde” opkøbt patenter og lever
så af at sagsøge andre. Denne udvikling kan være på vej i
EU. Læs mere på www.folkebevaegelsen.dk ★
Hjemsend ikke afviste asylbørn
Af Tue Magnussen
★ Politiken kunne i august sidste år fortælle, hvordan Danmark i forbindelse med hjemsendelse af uledsagede afghanske børn, som forgæves har søgt asyl i Danmark, deltog i forhandlinger sammen med Sverige, Norge, Holland
og Storbritannien om at realisere planer om at lave et
modtagelsescenter i Kabul. Der er al mulig grund til at advare mod sådanne planer, som bruges som et skalkeskjul
for at dække over et gennemkorrupt styre, der kom til
magten i kølvandet på de udenlandske besættelsesmagter.
Send ikke flygtningebørn til Afghanistan
Det er vigtigt at forstå den baggrund og situation, som ligger
bag det voksende antal flygtninge fra Afghanistan. Mange
års krig har skabt en situation, som tvinger mange afghanere
på flugt. Selvom den danske militære tilbagetrækning fra
Afghanistan kunne give indtryk af, at den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan er blevet afgørende forbedret, er
intet – i virkelighedens verden – mere forkert.
I august 2013 kunne FNs organisation UNAMA på et
pressemøde dokumentere, at der alene foregående halve år
havde været en 23% stigning i de civile ofre. Ikke færre
end 1319 dræbte og 2533 sårede, med en stigende andel af
kvinder og børn, var de seneste ofre for en krig, der har
drevet mange på flugt.
Alene til Danmark er kommet – som det blev opgjort i
efteråret 2013 – over 1100 afghanske børn eller unge flygtet i de seneste 6 år. Men selvom der i konventionssammenhæng er tale om uledsagede børn får de ikke nødvendigvis asyl eller opholdstilladelse. På bosteder og asylcentre i Danmark sidder der derfor uledsagede flygtningebørn
og venter. De er kommet til Danmark på flugt fra krig,
men har fået afslag på asyl. Danmark har hidtil erkendt, at
man ikke kan sende dem til Afghanistan. Alligevel forhandler man internationalt derom.
Hjemsendelse af uledsagede flygtningebørn er generelt
en meget vidtrækkende beslutning, som der er al mulig
grund til at være – mildt sagt – bekymret for og advare
mod. Først og fremmest af hensyn til børnenes ve og vel –
barnets tarv.
For det andet fordi man fra dansk side aldrig har haft en
praksis for at undersøge, hvilken løsning, der vil være den
bedste for det enkelte barn, og for det tredje fordi man ej
heller individuelt vurderer, hvad konsekvenserne af en
hjemsendelse vil være. Uledsagede flygtningebørn med afslag på asyl er ofte angste, fortvivlede og psykisk nedbrudte af de krigstraumer, som de har haft med i bagagen og at
sidde i venteposition på midlertidige opholdstilladelser.
Tidligere fik uledsagede flygtningebørn ophold med
henblik på en permanent opholdstilladelse, men i 2011
ændrede man udlændingeloven og gjorde det muligt at give midlertidige opholdstilladelser til uledsagede flygtningebørn, der har fået afslag på asyl og ikke har familie eller
et egnet modtagecenter i hjemlandet at vende tilbage til.
Barnets tarv med den aktuelle situation i Afghanistan
er først og fremmest en vurdering af sikkerheden, for de
hjemsendte, som reelt er umulig at garantere. Dels vil den
afghanske regering ikke kunne og skulle man alligevel
vælge at udstede en garanti viser praksis, at en garanti fra
enten regeringen i Kabul eller fra lokal-guvernører intet er
værd. Den afghanske regering har end ikke kontrol over
landets fængsler. Afviklingen af det valget for få uger siden viser med al tydelighed at demokrati har lange udsigter i Afghanistan.
Fra vestlig side har man betinget sig, at lejrene for
flygtningebørnene skal være sikre og overvågede, evt. af
bevæbnet vagtværn. Men FN-rapporten kunne tillige fortælle, at ALP (Afghan Local Police), den særlige styrke af
lokale vagtværn, kritiseres for overgreb på civile. Antallet
af ofre for vagtværnenes overgreb – i form af mord, tortur
og voldtægt – er steget med mere end 60%.
Hjemsendelse af de afviste flygtningebørn vil tillige
være konventionsstridig fordi Danmark – med god grund
og affødt af en tidligere dominerende, humanistisk tradition – gennem flere internationale menneskeretsaftaler har
forpligtet sig til at overholde visse minimumsstandarder.
Det drejer sig om Flygtningekonventionen fra 1951, FN’s
konvention mod tortur fra
1987 samt især når det
gælder de uledsagede mindreårige: Børnekonventionen.
Der er mange uafklarede spørgsmål som man burde have svar på inden man
overhovedet overvejer at
udvise børn til Afghanistan. Allerede i 2012 stillede Red Barnet 25 centrale
spørgsmål, som fortsat er
ubesvarede fra justitsministeren. Før man har givet
svar bør enhver plan om at
hjemsende flygtningebørn
Læs også: Asylbørn i Danfra Danmark til det krigshærgede Afghanistan stilles mark. Bogen retter et kritisk og nuanceret lys mod
i bero og Danmark bør på
de forhold, asylsøgende
nuværende tidspunkt ikke
børn har i Danmark.
at deltage i forhandlinger
Udgivet i 2011 på Hans
om oprettelse af modtagelReitzels Forlag.
sescentre i Afghanistan. ★
Antifascistisk Forum – maj 2014
l 11
En koldkriger:
Mit hjerte bløder for Ukraine...
...sagde Hanne Severinsen d. 4. april 2024 i Danmarks Radio.
Hanne Severinsen er en fremtrædende Venstrekvinde, som var rådgiver for
den ukrainske politiker, tidligere premierminister, Yulia Tymoshenko, der blev
fængslet for korruption, men nu efter kuppet igen er på fri fod.
Nu stiler hun efter præsidentposten, som hun næppe får, da hun er oppe
mod endnu mere rabiate politiske kræfter.
Af Anton Nielsen
★ Vor tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen – der
som bekendt løj Danmark ind i krigen i Irak, og siden blev
Natos generalsekretær mod at lukke den kurdiske tv-station – ROJ-tv – udtalte d. 19. marts i Washington følgende
om Ukraine:
”For Europa og USA er verden ikke længere den samme efter Ruslands fremfærd i Ukraine, og derfor må de
vestlige ledere og Nato nu tænke nyt for at forholde sig til
et ændret sikkerhedspolitisk landkort.” Fogh Rasmussen
udnævnte Putin til en ”global bølle”, og Krims tilbagevenden til Rusland ”som et afgørende historisk brud på den
kendte verdensorden.” (Pol. 20. marts 2014)
Fogh Rasmussens og NATOs ærinde er en øget oprustning i NATO-landene og en fortsat udvidelse af Natos indflydelse (læs USA’s) mod øst. I den sammenhæng støtter
man sig på de meste reaktionære kræfter, som vi nu ser
det i Ukraine, hvor seks neofascistiske ministre har taget
plads i den provisoriske regering.
Vestens politik er uændret, den handler ikke om at
komme ”et undertrykt folk” til hjælp, den handler om
magt. ”Med annekteringen af Krim” mindede den russiske
præsident om, hvad det egentlig var, Nato officielt blev
skabt for: ”At sikre og forsvare europæernes frihed mod
Rusland, der i koldkrigstiden udgjorde kernen i det daværende Sovjetunionen.”
”Den chance lod Nato og Anders Fogh Rasmussen –
den sidste store overlever fra Bush-æraen og den fejlslagne krig i Irak – ikke gå fra sig. Han og hans ligesindede
NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen
12 l
Antifascistisk Forum – maj 2014
var hurtige til at bruge Krim-krisen som bevis på Natos
berettigelse og behovet for at bruge penge på alliancen.”
(Pol. 5. april 2014)
Man taler nu åbent om at give Ukraine, Georgien,
Moldova og andre tidligere sovjetrepublikker + Balkanlandene ”et klart perspektiv”: Det vil sige, at de kan forvente at blive optaget i Nato. En ren provokation, og så
kan man ikke forstå, hvorfor russerne protesterer! Den
kolde krigs usle krikke bliver igen trukket af stald, til glæde for alverdens militarister og de ekstreme koldkrigere på
den politiske højrefløj.
USA har systematisk lagt op til dette ved at oprettet et
net af baser langs Ruslands grænser, og ved afholdelse af
flådeøvelser fra Sortehavet til Østersøen. I skrivende stund
afholdes en Nato-øvelse i cyberkrig i Baltikum. Danmark
som vært. NATO-landet Danmark klapper på sædvanlig
vis hælene sammen og parerede ordre. De første seks danske F16 jagere patruljerer nu langs den russiske grænse i
Baltikum.
Man spørger end ikke, hvad det skal føre til, eller hvilke kræfter man støtter? Man leger med ilden. Er det i
Danmarks interesse?
Glimt af Ukraines historie
Hvad er det for et Ukraine fru Severinsens hjerte bløder for?
Er der noget de nuværende politikere og generaler ikke
ved noget om – eller foretrækker at glemme – er det
Ukraines historie.
Borgerkrigen 1917 – 1921
Fjorten imperialistiske stater intervenerer militært til
støtte for ”den hvide” kontrarevolution. I Ukraine var lederne af ”de hvide” Zarens gamle general Denikin og Simon Petljura. Petljura var en brutal antisemitisk krigsherre, som stod i spidsen for tidens værste pogromer mod den
jødiske befolkning i Ukraine. Det anslås, at mellem 30- og
60.000 mennesker blev dræbt af Petljuras bander.
Anden Verdenskrig
I 2010 udnævnte Ukraines daværende præsident, Viktor Jusjenko OUN/Bs grundlægger Stefan Bandera til
dermed Ukraines førstedame efter den såkaldte ”orange
revolution.”
Sort internationale
Foto fra Gestapoarkiv viser en massegrav ved Lvov
”Ukraines Helt.” En anden fascist, Roman Shukhevych
blev ligeledes udnævnt til ”Ukraines Helt”. Shukhevych
ledede OUN/Bs ”Einsatzgruppe Nachtigall”da man myrdede jøder og kommunister i Lvov-ghettoen i 1941.
OUN/B var en ukrainsk fascist-organisation, som var allieret med den tyske generalstab under 2. verdenskrig.
OUN/B udgjorde stabene i 14. Waffen SS Division og de
mobile morder-grupper (einsatzgruppen) i Ukraine. Bandera agiterede aktivt for nedslagtningen af kommunister,
jøder og slaver. I 2010 blev han – som ovenfor nævnt –
udråbt til frihedskæmper, men dog kun i den vestlige del
af landet. Alle andre har fordømt ham som forræder og
krigsforbryder under Sovjetunionens kamp mod den tyske
besættelsesmagt.
Efter anden verdenskrig blev OUN/B et centralt led
CIAs ”Gehlen-gruppe” et naziledet netværk, som drev
spionage mod Sovjetunionen. Og OUN/B var en central
del af de ”anti-bolsjevistiske blok” af nationer under den
kolde krig.
I dag er OUN/B ”still going strong”. Eksempelvis giftede lederen af OUN/Bs afdeling i USA og vicedirektør i
”Ronald Reagans samarbejdsnet”, Ykaterina Chumachenko sig med den forrige præsident,Viktor Jusjenko og blev
Den nationalistiske, racistiske og fascistiske treenighed i
Ukraine efter kuppet i Kiev består af; Farterland-partiet,
UDAR-partiet og Svoboda – sidstnævnte en direkte aflægger af OUN/B. Den voldelige gruppe C14, som stod for
den brutale vold i Kiev, er en del af Svoboda. Svoboda
indgår i et internationalt netværk af racistiske og fascistiske partier i Europa.
Her er nogle af deres forbindelser, som vi kender til:
British National Party/England, Vlaams Belang/Belgien, Front National/Frankrig, Sverrig-demokraterne/Sverrig, Jobbig/Ungarn, som fik 20 % af stemmerne ved sidste
valg, Svenskernes Parti/Sverrig, Nationaldemokratiche
Partei Deutschlands, Forza Nuova/Italien, Danskernes
Parti/Danmark, Neua Dreapta/Rumænien, Gyldent Daggry/Grækenland, Bund Freies Europa/Bulgarien, BulgarischeNationalbund/Bulgarien, Ataka/Bulgarien, Freiheitlichen Partie Ôsterreich og Die Schweizer Fascisten osv.
En sort tsunami skyller ind over Europa, og truer med
at overskylle demokratiets sidste diger, hvis man ikke
kommer til besindelse, og erkender at fascismen er fjenden, som skal bekæmpes og ikke støttes, som det sker i
øjeblikket.
Fascismen er fjenden!
Men det er der ikke meget, der tyder på. Tværtimod. Konflikten eskaleres fra dag til dag. Unge danske nazister tager til Kiev, for at patruljere i gaderne, med de danske
myndigheders tavse billigelse. I aviser, tv og på de såkaldte sociale medier, bliver tonen stadig mere skinger. Propagandakanonerne er kørt i stilling. Men det er tilsyneladende ikke nok, også de rigtige kanoner, er ved at være på
plads.
”Tirsdag den 1. april inviterede Ukraines parlament
NATO til at holde en række fælles øvelser i landet, selv
om Ukraine ikke er medlem af NATO. Ukraine har derimod været en del af NATOs partnerskabsaftale siden
1997”, skriver Dagbladet Arbejderen.
Og bladet fortsætter:
”Styrkelsen af NATOs østgrænse vil betyde, at tropper
fra bl.a. USA vil befinde sig i umiddelbar nærhed af de
russiske styrker på Krim-halvøen.”
”Dette er god mulighed for at udvikle vore væbnede
styrker,” udtalte Ukraines nyindsatte forsvarsminister,
Mykhailo Koval fra Svoboda.
Hvis NATO siger ja til invitationen fra Ukraines parlament, vil USA deltage i to sæt militærøvelser denne somAntifascistisk Forum – maj 2014
l 13
Mit hjerte bløder for Ukraine...
mer, kaldet ”Rapid Trident” og ”Sea Breeze”, skriver nyhedsbureauet AFP.
Parlamentet skriver i en note til beslutningen den 1.
april, at flådedelen af Sea Breeze-øvelsen vil blive gennemført mellem juli og oktober ud for sortehavsbyen
Odessa, få hundrede kilometer fra Krim.
Samtidig annonceredes to militærøvelser med Polen,
som samtidig har anmodet om at 10.000 nato-soldater bliver sendt til Polen. Derudover afholdes en fælles landøvelse med Polen, Moldova og Rumænien som deltagere.
Den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard, siger i
den anledning, at ”det ikke skal ses som en militær optrapning. Det her er ikke en aggressiv handling, det er en
handling af solidaritet.” Hvor dum har man lov at være?
Samme udenrigsminister havde samtidig – på et foregående nato-møde – stemt for, at NATO midlertidigt afbryder alle aftaler om samarbejde med Rusland. NATO
besluttede at ”suspendere” al praktisk civilt og militært
samarbejde med Rusland.
Samtidig hermed strammer EU og USA – i samarbejde
med bl.a. Saudi Arabien – de økonomiske sanktioner mod
Rusland. ★
Det løjerligste væsen
Til Dig –
Som en skorpion, bror,
du er som skorpionen
der lever i rædslernes nat.
Som en spurv, bror,
du er som spurven
med dens små bekymringer.
Som en musling, bror
du er som muslingen
tillukket og tyst.
Skrækkelig er du, bror,
som krateret i en udslukt vulkan.
Og du er ikke én, desværre!
du er ikke fem,
du er millioner.
Du er som fåret, bror,
klædt i dit skind behøver kvæghandleren
blot at løfte staven,
straks er du på plads i flokken
og trasker næsten stolt mod slagtehuset.
Det løjerligste væsen er du,
løjerligere end fisken som svømmer i havet
uden at vide det er et hav.
Og når tyranniet breder sig over Jorden
er det fordi du ikke sætter dig imod det, bror,
hvis vi sulter, er slidt op,
hvis vi flåes hélt ind til knoglerne,
og andre drikker blodet, vinen
de presser ud af os som var vi druer –
nej, jeg kan ikke få migselv til at sige
at det alt sammen er din skyld,
men din skyld er stor,
min ven, min bror.
Ungdommen er en lang søgen efter
sandhed –
går det nogensinde over
Du gnaver som termitterne
til træet er en bunke savsmuld
glemmer
det aldrig går over
Du har fundet en sækfuld af sandheder
hvem troede på det var et ingenmandsland
et land hvor ingen levede
da Gud tog det i besiddelse og
proklamerede
det var Guds eget land
Hvem troede på
at et andet land var ingenmandsland
et land hvor ingen levede
da Guds udvalgte tog det i besiddelse
proklamerede
det var Guds udvalgtes eget land
Behersker man andet end det herskende
sprog
Er sproget forlorent
så har Du fundet
sandheder udenom det
tværs igennem når det sprak
af vitaminmangel
Sproget er bundet sammen
som en sløjfe
eller en knude
eller en knytnæve
Nazim Hikmet, 1948
14 l
Antifascistisk Forum – maj 2014
Hellen Gade
Antifascister overgiver sig aldrig
Af Anette Mørk
★ Ved Folkestrejken i august 1943 fandt Istedgade sammen i
en protest mod den nazistiske besættelsesmagt og gjorde
oprør under parolen: ”Istedgade overgiver sig aldrig”. I år
afholder 4. maj Initiativet på Vesterbro igen markeringen
af Danmarks befrielse 4. maj 1945, hvilket vil finde sted
kl. 19.00 på Halmtorvet i København med talere, musik
og underholdning og efterfølgende fakkeloptog til Enghaveparken, efter befrielsesbudskabet kl. 20.36 er afspillet
og det enkle banner, som symboliserede Folkestrejken og
oprøret i Istedgade – i efteråret før befrielsen – vil være en
del af billedet.
I år er det 100 år siden, at 1. verdenskrig startede, som
efterlod millioner af døde og nødlidende mennesker, som
blev billig kanonføde i kapitalismens navn. Ingen krig er
humanistisk eller nødvendig, og de besættelser som Danmark de seneste 10 år har været en del af, har også vist sig
at være total unødvendige for alle, bortset fra våbenindustrien, storkapitalen og private økonomiske interesser i
krig. Befolkningerne i de besatte lande er ladt – og vil bliver ladt tilbage – i en værre forfatning, end da vi deltog i
besættelserne.
Løgne om fjendebilleder, som ikke har eksisteret reelt
som en trussel for os i Danmark eller Europa, er blevet
brugt som argument for at invadere fremmede lande. Vi er
en krigsførende nation – vi slår mennesker ihjel! Vi udpeger de som bekæmper os som terrorister, akkurat som den
tyske besættelsesmagt og den danske regering kaldte frihedskæmpere i Danmark for terrorister.
Vi støtter op om EU’s og USA’s terrorlister, som støtter
statsterrorisme og som fordømmer og straffer forfulgte og
nødlidende mennesker. F.eks. må Israel gerne fængsle og
udøve tortur i Gaza – ja, de må endda bruge kemiske våben – på en befolkning som bor i verdens største fængsel,
uden mulighed for at undslippe fra bomber og chikane,
samt tilfældige skud, når regimets Israel udøver statsterrorisme. USA har i fangelejen Guatanamo haft ”mistænkte”
fængslet under umenneskelige forhold og de hjælpeløse
fanger er end ikke blevet stillet for en domstol i op til 11
år. Dét kalder jeg for terror!
Tyrkiet må gerne fængsle og udøve tortur og undertrykke kurderne og Tyrkiet har masser af påtaler og sager,
som har været indbragt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og er flere gange blevet dømt. Det er
statsterrorisme! For nylig har Tyrkiet fået lukket 40 milAntifascistisk Forum – maj 2014
l 15
Antifascister overgiver sig aldrig...
lioners kurderes stemme – ROJ TV – der med sendetilladelse fra Danmark kunne samle kultur, nyheder, sundhed
og mærkedage og oplyse, samt viderebringe den kurdiske
kultur og deres sprog. 40 millioner menneskers stemme.
Det blev gjort med en beskidt aftale mellem Tyrkiets
premiereminister og vores daværende statsminister Anders
Fogh Rasmussen. Hvis Tyrkiet skulle stemme på Anders
Fogh som Natos generalsekretær, skulle han sørge for at
lukke den fuldt ud lovlige tv-station. Wiki-Leaks papirer
mere end antyder den beskidte skurkeagtige rævekage.
Sidste punktum blev sat i Højesteret for en måned siden,
som afviste ROJ TV’s appelsag. Det er ikke at støtte PKK,
fordi tv-stationen også sendte programmer om de kurdiske
frihedskæmpere.
Og vi er forsat Tyrkiets forlængede arm: I disse måneder sidder 10 kurdiske mænd på anklagebænken i Danmark – sigtet for terror – for lovligt at have samlet penge
til ROJ TV, mens det var en fuldt ud lovlig tv-station, godkendt af Radio- og tv-nævnet. Tyrkiet, Israel og USA bliver kaldt retsstater og endda Danmark, som åbenlyst fører
en politisk retssag bestilt af Tyrkiet, og hvor det kurdiske
mindretals rettigheder bliver set på gennem tyrkiske briller.
Ugen efter ROJ TV’s endeligt kom den tyrkiske præsident Gul på statsbesøg i Danmark for at fremme Tyrkiets
optagelse i EU og for at styrke samarbejdet med erhvervslivet. Og det var såmænd både med ministre, til taffel hos
dronningen og kronprinseparret, og samtlige bygninger og
busser i København flagede i to dage, mens demonstranter
blev tæsket og fængslet i Tyrkiet, Twitter blev lukket og
en dreng døde, efter han var blevet ramt af politiets gummikugler, på vej ned for at handle brød.
Ministrene og kongefamilien har det med at omgås de
forkerte mennesker, om det så er Goldman Sachs eller
Bahrains konge, som modtog Storkorset af Dannebrog,
mens demonstranter i hans kongerige også dér blev dræbt
og tortureret. Måske har kongehuset ingen interesse i
menneskerettigheder eller politik, når man tænker på de
mange, som har fået diverse ordener, såsom Hitlers næstkommanderende Herman Gøring. Eller også har de netop
en interesse i politik og mener ikke at de skal blande sig,
når ”pøblen” bliver sat på plads?
★ Hvad er det for et Europa, vi ser ud over i år 2014? Vi skal
være 100% europæere – i et Storeuropa – igen med Tyskland i centrum. Det politiske billede minder om noget engang – som var 30’ernes Europa. Vi kan ikke påstå, at vi
ikke ved, at det er gået nøjagtig så galt, som det blev spået
i 1972, da vi blev en del af EF.
Vi ved, at der er en ekstrem nationalisme og højreekstremisme i skyggen af det forfejlede projekt EU. Vi ved, at
Europas økonomi ligger i ruiner – igen på grund af en to-
16 l
Antifascistisk Forum – maj 2014
tal forfejlet politik. Vi ved, at arbejdsløsheden eksploderer,
hjemløse fylder gaderne i Østeuropa – og København har
også deres del. Samtlige lande bliver påført besparelser,
mens banker, multinationale selskaber og spekulanter får
hjælpepakker og skattelettelser, beløbsmæssigt næsten lig
de besparelser borgerne i Europa bliver udsat for. Kapitalismens skal bevares for de som har alt rigeligt.
I Danmark har vi reel fattigdom for 64.000. børn. I
Danmark bliver familier opløst, fordi deres økonomi krakelerer, når tre, fire eller fem mennesker skal leve af én
indtægt Der er ca. 40.000 mennesker i Danmark uden
egen indtægt!
I det miljø vinder det ekstreme højre frem. Vi har dem
også her i vores lille andedam – om end de er folkevalgte
– eller i grupperinger, som udøver tilfældig vold og ødelæggelse af ejendom. Vi kan besøge de sociale medier og
læse på diverse højreekstremisters hjemmesider, blogs og
Facebooksider, hvad de mener og hvordan de ytrer sig, og
en del som bliver skrevet ville lægge de danske retssale
ned, hvis de for deres ytringer blev anmeldt efter racismeparagraffen eller trusler.
I Malmø blev fire antifacister stukket ned i marts og
Sverige har haft en voldsom stigning i nazistisk vold i de
seneste 10 år. I Norge var Breivik ikke en enlig svane –
han har mange støtter, som mener at indvandrere, flygtninge, homoseksuelle og kommunister er samfundsskadelige personer.
I Ungarn har de fascistiske partier Fidesz og Jobbik i
april måned fået over 50% af stemmerne, og de to partier
forsøgte sidste år at få en lov gennem, som skulle registrere jøder, og flere jøder er blevet fyret fra ledende offentlige stillinger. I et debatanlæg i den ungarske avis Magyar
Hirlap skrev journalisten Zsolt Bayer i jan. 2013: ”En betragtelig del af sigøjnerne er ikke i stand til sameksistens.
Disse folk er dyr og opfører sig som dyr. Han vil have,
hvad han ser. Hvis han ikke får det, tager han det og han
slår ihjel. Fra hans dyrekranium høres kun lyde og det
eneste han forstår er fysisk magt. Disse dyr burde ikke eksistere”.
Han er medstifter af regeringspartiet Fidesz. Sådan en
retorik minder om danskerens Brunø bog ”Danskernes”
fra 1920: ”Hvis man har slavenatur og er til fals for penge
og ingen forpligtigelse har over for det samfund man tilhører, så er man et brugeligt redskab i jødeklikens slimede
hånd”.
Vi har en såkaldt pænere retorik her i år 2014 fra DF:
Indvandrerne spiser alle kagerne på hospitalerne, får særbehandling på skolerne, er overrepræsenteret i kriminalstatistikken og til udbetaling af sociale ydelser, er i bander og forlanger halalkød i institutioner, hvor dyrene har
været levende inden de døde osv. osv., og gerne med en
ny historie hver uge, så det er blevet dagligdag at høre
Oversigt over aktive grupper
på den yderste højrefløj i Danmark
den retorik og undergravende tone og udfald, mod vores
medmennesker. – Og de får politikerne med på deres
vogn, i en sådan grad at vores statsminister finder sig
nødsaget til at kommentere på danske frikadeller i hendes
sommerferie!
Tag ikke fejl af DF – hvis de kunne, ville de følge samme retorik, som deres artsfæller i Europa. Der er ikke
langt fra hadetale til hadesyn.
I Letland, Polen, Litauen, Rumænien og Ungarn er
kommunistisk og socialistisk virksomhed forbudt ved lov!
Nazisme og fascisme er tilladt og har fremgang i de pågældende lande i en uhyggelig grad. USA og EU støtter
nu åbenlyst facistpartierne Svoboda og Fartheland i Ukraine, som systematisk har udviklet kontakter til højreekstreme partier i Europa og Danmark. Daniel Carlsen fra Danmarks Nationalsocialistiske bevægelse, var en af de første
som rejse til Ukraine for at lykkeønske dem med valget og
fire ministerposter.
I Grækenland marcherer Gyldent daggry i gaderne
og heiler, overfalder indvandrere, venstreorienterede og
homoseksuelle, mens politiet ser til eller endda selv deltager i den tilfældige vold. I Italien er det partiet Forza Nouva, I Tyskland er det National-Demkratische Partei
Deutschlands og i Frankrig er det Front Nationale, hvis
leder Matine Le Pen hyldede en historiker, som skød sig
selv i protest mod indvandringen og at homoseksuelle
måtte gifte sig. De er at finde i alle europæiske regeringer
og i EU.
★ 25. maj går vi til valg til Europaparlamentet. Giv dem
modstand! Stem nej til patentlovgivningen og stem en
EU-modstander ind i parlamentet. De er ikke få mere, de
mange til højre. De marcherer igen og de søger efter indflydelsesrige poster.
Fascismen, nazismen og racismen er på fremmarch og
vi kan ikke påstå, at vi ikke ved det, ikke ser det, ikke hører om det eller mene, at det ikke kommer os ved. Det er
vores forpligtigelse og ansvar at gøre opmærksom på det,
påtale det, skrive om det og bekæmpe det.
Men kampen kan kæmpes på mange måder. Den såkaldte økonomiske krise, høje arbejdsløshed, nedskæringer, masssiv oprustning af krigsmateriel, som vil blive
brugt i fremtiden og opdeling af mennesker i underklasser
og overklasser, er selve forudsætningen for at en fascistisk
og nazistisk tankegang kan vinde indpas.
Nazisme og fascisme er en forbrydelse mod menneskeheden og burde forbydes.
I dag må parolen desværre være: ”Antifascister overgiver sig aldrig”. –Det er ikke en politik, men en sund, menneskeværdig og humanistisk indstilling.
Leveret af Redox
Danmarks Nationale Front (DNF)
DNF blev startet i 2007 i kølvandet på lukningen af
netværket Dansk Front og blev det nye samlingspunkt
for aktivister i Nordsjælland og Københavnsområdet.
Gruppens primære aktiviteter består af klistermærkeopsætning, uddeling af løbesedler og afholdelse af sociale arrangementer. DNF deltager desuden ved demonstrationer arrangeret af den yderste højrefløj, og
personer fra gruppen har stået bag angreb på venstreorienterede demonstrationer og enkeltpersoner. DNF arrangerer 10. maj 2014 en demonstration mod moskéer
på Christiansborg Slotsplads. Dette bliver den første
anmeldte demonstration af en nazistisk organisation
siden Anden Verdenskrig.
Danskernes Parti (DP)
DP blev stiftet i 2011 af en udbryder-fraktion fra Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB), med
den unge nazist Daniel Carlsen i spidsen. Partiet har
uden det store held forsøgt at slippe fri af sin nazistiske
fortid, men det er alligevel lykkedes dem at få en del
opmærksomhed og taletid i medierne. I efteråret 2013
stillede partiet op til kommunalvalget i fire regioner og
seks byråd, uden dog at komme ind nogen af stederne.
Danish Defence League (DDL)
DDL har eksisteret siden 2010, og er dannet efter det
engelske forbillede, English Defence League. DDL er
en antimuslimsk gadebevægelse, som i 2012 stod bag
den counter-jihad-demonstration i Aarhus, som samlede antimuslimer fra hele Europa og formentlig er den
største af sin slags på den yderste højrefløj siden
Anden Verdenskrig.
Rightwings
Rightwings er en forholdsvis ny højrefløjgsgruppe fra
Kalundborgområdet, som samler en flok unge mænd
med fælles interesse for kampsport. Gruppen har bl.a.
deltaget i demonstrationer planlagt af DDL og SIAD,
og har desuden deltaget ved sociale arrangementer
arrangeret for grupperinger på den yderste højrefløj.
Ultra White Pride
Ultra White Pride, i daglig tale White Pride eller WP,
er en racistisk hooligan-gruppe fra Aarhus, som støtter
fodboldklubben AGF. Gruppen har eksisteret siden
1994 og er kendt for sine angreb og overfald på byens
venstrefløj, indvandrere og andre minoriteter. ★
God kamp – hver dag.
Antifascistisk Forum – maj 2014
l 17
Horserød-Stutthof Foreningens
udtalelse om Ukraine
(marts 2014)
EU og USA hjælper med massiv økonomisk hjælp, og med moralsk og politisk støtte
forbrydere til magten i Ukraine. De anerkender en kupregering, der har tilranet sig magten
ved hjælp af køller og vold.
Syv ud af tyve ministre i Ukraines kupregering kommer fra den yderste højrefløj – tre
fascistiske partier: Fartheland, Svoboda og UDAR–partiet (Demokratic Alliance for Reform).
Svoboda, det største af de fascistiske partier, har nu en minister, der har kontrol over Ukraines
væbnede styrker. Da de gik i gaderne råbte de ”hæder til nationen – død over fjenden”
HVEM ER FJENDEN?? Er det russere? Jøder? Socialdemokrater - når de engang vågner op?
Kommunisterne? I tre Ukrainske regioner er Det Kommunistiske Parti forbudt! Russisk sprog
er i farezonen for at blive forbudt.
Svoboda har rødder tilbage til 2. verdenskrig, hvor de tilsluttede sig Hitler og dannede
Einsatzgruppe Nachtigaal, som stod i spidsen for likvideringen af jøder og kommunister i
Lvov–ghettoen. De deltog i kampen mod den Røde Hær. Efter krigen var de spioncentral for
CIA mod Sovjetunionen.
Det er den forbryderbande, som de såkaldte vestlige demokratier støtter.
At der kan drages paralleller tilbage til 30erne er helt tydeligt.
Dengang, som nu, støtter de borgerlige og socialdemokratiet de fascistiske kræfter. Årsagen
er, som dengang, kapitalismens krise, som efterlader folk i arbejdsløshed og fattigdom. I
stedet for at tage kampen op mod den kapitalistiske politik, sparker folk nedad og beskylder
indvandrere, fremmedarbejdere, fattige og/eller etniske grupper for at krybben er tom.
Fascistiske partier og organisationer vokser frem overalt i Europa, og det sker desværre med
de respektive regeringers accept. Se på Estland, Letland, Litauen, Tyskland, Kroatien,
Grækenland, Ungarn, Sverige, Danmark osv.
FASISMEN MÅ OG SKAL BEKÆMPES!!
Den danske Horserød-Stutthof forening er en af den danske modstandsbevægelses
organisationer. Medlemmerne er især tidligere fanger (og deres pårørende), der under
2. verdenskrig var interneret i Stutthof og Horserødlejren, og som formål har bl.a. ”at fortsætte
og styrke arbejdet mod fascisme og fremmedhad såvel nationalt som internationalt”.
18 l
Antifascistisk Forum – maj 2014
Homoseksuelles rettigheder
– et offer i spillet om magt!
Af Lilli Rodeck
★ Mange lande har ændret lovene og givet homoseksuelle
lige rettigheder med heteroseksuelle. Homoseksualitet ses
ikke mere som en psykisk lidelse, og homoseksuelle har
mange steder fået ret til at indgå ægteskab. Men desværre
gælder dette ikke hele verden. Der er lande, hvor præsidenter har behov for at opbygge popularitet. Det ses især i
Afrika og Rusland.
Putin har gennem manipulation fået præsidentposten
igen efter 4 år som premiereminister. Ved hjælp af undertrykkelse af almene rettigheder fik han flertal. Problemet
var, at der fandtes en meget stor opposition, som gennemførte kæmpedemonstrationer mod ham. Det medførte et
demonstrationsforbud. Problemet er bare, at dette ikke
ville gøre Putin populær. Putin vil nemlig gerne være en
faderfigur som Stalin var. Det fik Putin til at lede efter en
befolkningsgruppe, han uden risiko kunne give skylden
for alt ond. Frygten for de muslimske terrorgrupper var
ikke nok til at samle befolkningen.
Og i dette spil passede de homoseksuelle ind som hånd
i handske. Mange mænd frygter homoseksuelle, fordi der
inderst inde lurer en frygt for selv at være homoseksuel.
Samtidig florerer historier om overgreb på små uskyldige
drenge. Oven i dette har mænd store problemer med at
finde kvinder at gifte sig med. Mænd i Rusland lever kort
og hektisk, med for megen alkohol. HIV og AIDS er ude
af kontrol i Rusland, grundet livsvilkårene. I den kontekst
er homoseksuelle oplagte syndebukke. Dette understøttes
af den yderst konservative Russiske ortodokse Kirke. Så
indenrigspolitisk havde Putin fundet en vindersag. udenrigspolitisk blev Putin mål for både vrede og latterliggørelse.
Homoseksuelle fik forbud mod at ”undervise” børn i
homoseksualitet. De fik forbud mod offentlig at vise deres
seksuelle retning, da det kunne virke forstyrrende på
uskyldige børn. Alt som kunne henføres til homoseksualitet blev forbudt i det offentlige rum, da homoseksualitet
kan ”smitte”!
Op til Vinterolympiaden var Putins stjerne for opadgående i befolkningen. Men af frygt for boykot af OL, lod
Putin homo-lovene gå i bagrunden samtidig med, at han
løslod flere politiske fanger.
Olympiaden gav lidt ro for forfølgelse af homoseksuelle, men omverdens syn på lovene var nu tydeliggjort
for befolkningen, og Putins stjerne var igen for nedadgående.
Homofobi er en lidelse, som ofte rammer uvidende og
mænd, som har en indre frygt for selv at være homoseksuel. Netop dette gav anledning til fine billeder af Putin med
make-up på Facebook. Putins fortvivlede forsøg på at virke macho, har fået en del af verdenen til at spekulere på
om Putins homofobi er begrundet i hans egen uafklarede
seksualitet! I det billede kan den nuværende raslen med
musklerne betragtes som Putins forsøg på at fremstå som
en stærk ”mandlig” leder! ★
Antifascistisk Forum – maj 2014
l 19
Medier, magt og kurdere
Ud fra et journalistisk perspektiv ligger magten ofte hos dem, der har kameraet.
Dog er magten delt i dag, idet der nu er flere kameraer og ikke mindst flere, der kan stille sig op
imod magthavernes vilje og deres måder at præsentere virkeligheden på
Af Ibrahim Benli
Magten bag kameraet
I dag lever vi en tid, hvor informationsteknologierne, herunder socialmedier som facebook, twitter, youtube m.v. i
høj grad er med til at sætte dagsordenen for verdens befolkning.
Udover at disse medier har haft en betydning for, hvordan nutidens sociale relationer formes fjernt inde i cyberspace, har disse medier også bidraget til nyhedsjournalistikken. Især dér, hvor der ellers er lukket land for journalister, kunne den almindelige befolkning ved hjælp af disse medier formidle begivenheden videre. På trods af tyranniske staters og regeringers censurer og forsøg på at
blokere internettet lykkes det ofte gennem disse medier at
få budskabet frem til målgruppen.
Udviklingen fik alvor, da verdenssamfundet fik adgang
til en nyhedsstrøm i form af mobiltelefonoptagelser, som
reformisterne i ‘Det Arabiske Forår’ har sørget for. Som
det kan huskes, startede det hele i Tunesien for to år siden,
den 18. december 2010, hvor den arbejdsløse akademiker
Mohamed Bouazizi satte ild på sig selv, efter at politiet
havde beslaglagt hans grøntsagsvogn. Episoden har medvirket til massedemonstrationer i landet, hvilket senere
medvirket til at landets præsident måtte gå af.
Demonstrationer i arabiske lande i Nordafrika og
på den arabiske halvø blev forsøgt nedkæmpet af tyranner, dog lykkedes det demonstranter at holde fast ved
deres krav om mere demokrati samt at præsentere omverdenen for, hvad der egentlig foregår i landene. Et indblik i den reelle situation via mobiloptagelser har medvirket til, at verdenssamfundet kunne presse tyrannerne
til at gå af.
Ved at tage udgangspunkt i de verserende uroligheder i
Egypten kan man i dag stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt
Det Arabiske Forår har medført mere demokrati. Dog kan
man roligt konkludere på, at omverdenens mulighed for at
danne sig et realistisk billede af det, der foregik i landene
var meget begrænset, hvis ikke mobiloptagelser og sociale
medier var tilgængelige på området.
Kun gennem disse optagelser er verden blevet præsenteret for et reelt billede af, hvad der overhovedet foregår i
de arabiske gader, hvor tyranernes sikkerhedsstyrker ikke
20 l
Antifascistisk Forum – maj 2014
har tøvet med at bruge ukontrolleret vold mod demonstranter. Disse optagelser har således været med til at skabe et hul igennem det censursikrede lands grænser og har
netop vist, at virkeligheden ser anderledes ud, alt efter
hvem der har kameraet.
Ud fra et journalistisk perspektiv ligger magten ofte
hos dem, der har kameraet. Dog er magten delt i dag, idet
der nu er flere kameraer og ikke mindst flere, der kan stille sig op imod magthavernes vilje og deres måder at præsentere virkeligheden på. Tyrkiets ivrige forsøg på igennem flere år at få lukket ROJ TV er i dette tilfælde et
konkret eksempel på, hvor vigtigt det er for et land som
Tyrkiet at få blokeret alternative nyhedsmedier. Det skyldes, at et medie som ROJ TV netop har destabiliseret den
tyrkiske stats kontrol over, hvad folk må vide og ikke må
vide.
Gennem disse medier er det samtidig blevet muligt at
præsentere verdensbefolkningen for andre aspekter af virkeligheden, hvad angår det eksisterende kurdiske spørgsmål i fire dele af Kurdistan. I dag er det alment kendt, at
selv tyrkiske medier ofte benytter sig kurdiske nyhedsmedier, heriblandt ”Firatnews” for at få indblik i begivenheder ud fra et ikke-statsligt perspektiv.
De første kurdiske aviser og deres mission
Den rolle og mission, som dagens kurdiske medier i dag
varetager, er sådan set ikke noget nyt. Igennem den efter-
hånden 115 år gamle kurdiske mediehistorie, hvor første avis var avisen ”Kurdistan” i Cairo, har det primære
mål for kurdiske medier været at blive et middel, der kan
berette om kurdernes eksistens ud fra et kurdisk perspektiv.
Den første kurdiske avis ”Kurdistan” udkom første
gang den 22. april 1898, hvorfor dagen 22. april samtidig
betragtes som Kurdisk Journalistikdag. Som følge af
”Kurdistan” er der i den periode udgivet flere aviser og
blade. Blandt disse kan nævnes ”Kürt Teavün ve Terrakki
Gazetesi” (1908), Kurdistan (1908-1909), Rojî Kurd-Hetawî Kurd (1913), Jîn (1918) og Kurdistan (1919). Fællestrækket ved de nævnte første kurdiske aviser var, at de ofte var tosprogede for netop at levere budskabet til dem,
kurderne lever sammen med i de respektive dele af Kurdistan og ikke mindst til landets magthavere.
Eksempelvis kan man i avisen ”Kurdistan” læse de tyrkiske breve, som avisens grundlægger Mikdat Mithat Bedirhan havde skrevet til den daværende osmanniske pasha
Abdulhamid.
I brevet har Bedirhan anmodet om tilladelse fra Abdulhamid til, at avisen kan blive uddelt til de kurdiske områder. Den pressefrihed, der var til stede i mere eller mindre
omfang under det osmanniske rige, varede desværre ikke
længe, eftersom den tyrkiske republik blev grundlagt i
1923. Efter denne periode blev kurderne ud fra en national
statslig strategi udsat for en fornægtelse af deres eksistens,
hvorfor deres muligheder for at udgive aviser og blade efterhånden blev begrænset.
Den nævnte fornægtelsespolitik i republikkens tid var
også årsagen til, at der opstod adskillige kurdiske oprørsbevægelser rundt omkring i landet, som ofte endte med
blodudgydelser og henrettelser. Som følge af disse voldelige indgreb var mange kurdiske intellektuelle og journalister tvunget til at forlade landet. Dette var den primære årsag til, at de fleste skrevne kurdiske medier i denne periode blev udgivet i udlandet, blandt andet i byer som Damaskus og Beirut.
Denne udvikling fortsatte frem til slutning af 1940 erne, hvor nogle intellektuelle kurdiske unge, heriblandt
Musa Anter og Yasar Kaya, forsøgte at udgive aviser og
blade. Udgiverne oplevede i denne periode store restriktioner og ikke mindst arrestationer. Blandt disse udgivel-
ser kan nævnes; Dicle Kayna ı (1949), ark Mecmuası
(1950), leri Yurt (1958), Dicle-Fırat (1962) og Deng
(1963).
Fra slutningen af 1970 erne frem til 1980, hvor et militærkup fandt sted, oplevedes en fremgang i forhold til udgivelser af aviser og blade. Denne fremgang skete i takt
med, at kurdiske unge begyndte at organisere sig under legale og illegale venstrefløjsbevægelser og udgive deres
blade, som ofte blev benævnt med navnet på bevægelsen.
Blandt disse kan nævnes Özgürlük Yolu (1975), Xebat
(1976), Rizgari (1976), Roja Welat (1977), Kawa (1978),
Ala Rizgari (1979) og Serxwebûn (1980).
Efter militærkuppet i Tyrkiet og frem til slutning af
1980 erne har udgivelserne enten været illegale eller er
foregået i udlandet. I starten af 1990 erne blev der udgivet
blade som Halk Gerçe i, Yeni Halk Gerçe i ve Yeni Ülke,
som har skabt grundlag for den daglige avis Özgür Gündem, der kom på banen 1993. Siden denne har traditionen
fortsat under forskellige navne på grund af pres og lukning fra den tyrkiske stats side.
Kilden til vedligeholdelse af det kurdiske sprog
Udover at de nævnte kurdiske aviser og blade har bidraget
meget til kurdernes nationale bevidsthed, har disse ikke
mindst været med til at gøre kurderne klogere på, hvad der
foregår i andre dele i verden. Grundlæggeren for avisen
”Kurdistan,” Mikdat Mithat Bedirhan, påpeger for eksempel i det første nummer i avisen, hvor vigtigt det er, at kurderne som andre befolkningsgrupper får adgang til viden
og information (Malmisanij,1992).
Det skal huskes og tilføjes, at disse skrevne medier
samtidig har bidraget til, at det kurdiske sprog blev vedligeholdt og udviklet gennem tiderne. I den sammenhæng
er det værd at nævne, at navnene Celadet Bedirhan og
Kamuran Bedirhan, som er nevøer til Mikdat Mithat
Bedirhan, grundlæggeren for avisen ”Kurdistan”. Celadet
og Kamuran Bedirhan har udgivet ”Hawar”, ”Ronahî”
og ”Roja Nû”. Disse blade huskes i den kurdiske mediehistorie med deres vigtige bidrag til det kurdiske sprog.
Blandt udgivelserne i Hawar blev for eksempel det
latinske alfabet anvendt for første gang – tilpasset til
kurdisk. ★
Antifascistisk Forum – maj 2014
l 21
De 5 cubanere
– og retssagen mod dem
Af Hellen Gade
★ Fem cubanske whistleblowere: René Gonzales, Gerardo
Hernández, Fernándo Gonzales, Ramón Labonino og Antonio Guerrero tog til USA for at afsløre terrorvirksomhed
mod Cuba, ved bl.a. at infiltrere eksilcubanske organisationer i Miami i Florida, som har udført terroraktioner
mod Cuba. 3500 cubanere er dræbt.
Formålet med terroraktionerne var at smadre det cubanske samfund, som om det ikke var nok med den økonomiske blokade, USA har iværksat mod Cuba uden FN-mandat. Den har kostet Cuba enorme summer. Den har holdt
landet nede økonomisk, fordi Cuba har valgt en anden
samfundsudvikling end USA, og blokaden har varet siden
1961. Det er den ældste blokade i verden. En afstemning
sidste år i FN viste, at 188 lande stemte for en resolution
om ophævelse af blokaden, mens USA og Israel stemte
imod. Tre små øgrupper undlod at stemme. Så meget for
det såkaldte ”Vestlige demokrati”. En større og større sejr
for Cuba over USA år for år.
CIA
Bombningen af et civilt cubansk fly, som styrtede ned ved
Barbados, kostede 73 mennesker livet. En række vidneudsagn pegede på Luis Carriles Posada, en venezuelaner
født i Cuba, som i 60’erne blev trænet af CIA, men han
nægtede sig skyldig.
Han stod bag bombeangreb mod hoteller i Havanna i
1997, hvor en italiensk turist omkom, hvad han senere
indrømmede i et båndet interview med en journalist. Ligeledes blev han senere dømt in absentia i Panama, hvor han
i 2000 skulle have stået bag et attentatforsøg på Fidel Castro. Men enten er det lykkedes ham at flygte eller på anden måde sno sig. Posada Carriles, en erklæret og indædt
antikommunist, har selv udtalt, at han var en slags agent
for CIA, og at det ikke mindst handlede om at skaffe
oplysninger om Cuba. En anden form for terrorisme er
foregået ved forgiftning af cubanske afgrøder.
Ifølge Cuba har de 5 forhindret 170 terroraktioner
Disse fem cubanske whistleblowere blev arresteret af FBI
i september 1998 og har siddet spredt rundt om i højsikkerhedsfængsler i USA nu på 16. år! Retssagen i Miami
var domineret af indflydelsen fra det exil-cubanske samfund på retsvæsnet. De 5 fik mellem 15 års fængsel og to
gange livstid plus 10 år.
22 l
Antifascistisk Forum – maj 2014
Amnesty International og andre menneskerettighedsorganisationer protesterede over dommen. De har kaldt
den uretfærdig og politisk, fordi den strider mod FN’s
Menneskerettighedskonvention. Og ansøgningen om at få
flyttet retssagen udenfor Miami, blev nægtet de 5. De blev
ikke stillet for et grundlovsforhør, et såkaldt Hapeas Corpus, med oplysning om anklagerne mod dem. Det tog den
amerikanske regering 3 år at fremstille anklagerne, som
førte til domme på livstid mod de tre af de fem. Retssagen
startede først i 2001.
De fem sad isoleret hver for sig. Isoleret fra alle. Kun
med besøg fra FBI. Den ene af deres forsvarsadvokater fik
smadret sin postkasse og blev truet, men holdt stand. Han
måtte have beskyttelse. Andre advokater, som ligeledes
blev truet, turde ikke påtage sig hvervet som forsvarere for
de fem.
Oplysningerne til den amerikanske befolkning om
anklagerne og retssagen foregik via Miami Herold, som
fyrede journalister og ansatte kriminelle elementer i stedet
som ”reportere” med ensidige, partiske, konstruerede
oplysninger.
Rene Gonzales, den ene, er blevet løsladt sidste år og
lever nu i Cuba. Han har taget initiativ til sammen med
internationale solidaritetsorganisationer at iværksætte en
international kampagne, gående ud på at binde gule silkebånd om træerne som en symbolsk kærlighedserklæring
og appel fra det cubanske folk til det amerikanske folk om
hjælp til at få frigivet de fire kammerater, som endnu sad
fængslet i USA. Siden er Fernando González Llort blevet
løsladt i år.
De tre øvrige: Gerardo Hernández, Antonio Guerrero
og Ramón Labanino har fået livstidsdomme på et konstrueret grundlag. Gerardo Hernándo har fået afslag på at
få besøg af sin kone. USA’s begrundelse har været: Af sikkerhedsmæssige årsager. Det er sket, at hun er rejst helt til
USA, og da hun nåede til fængslet, blevet hun nægtet besøgstilladelse. Han har ikke set, sin kone, sine børn og
haft mulighed for at følge deres opvækst gennem 15 år.
Disse afslag strider direkte imod FN s menneskerettighedskonvention.
Et internationalt dommer tribunal har erklæret, at retssagen mod de 5 er den værste i USA’s historie. Dette tribunal har ligeledes erklæret, at beslutningen om, at de 5
tog til USA for at afsløre terrorvirksomhed mod Cuba, for
at redde deres land, er en helt legal beslutning. ★
Mindeord over Aage Staffe
Et rigtigt menneske
★ Natten til den 26. marts døde modstandsmanden, BOPApartisanen ”Lille John” alias Aage Staffe. Han blev 88 år
gammel.
Han var 19 år, da han gik ind i BOPA, og han tog hele
modstandskampen med frem til 1945. Som sabotør, eller –
som han selv kaldte det ”byfornyer” – deltog han i nogen
af besættelsestidens største sabotager. Han skånede aldrig
sig selv. Han var beskeden, og prøvede aldrig provomere
sig selv. Men ved hans død, har alle, som i dag kæmper
for fred mod krig og undertrykkelse mistet en af Danmarks virkelig store sønner. Et rigtigt og uegennyttigt
menneske, som aldrig gik på akkord med sin ungdoms
drømme og mål.
1945 og befrielsen blev for Aage – som for som for
mange andre – den store skuffelse, som kom til at præge
alt, hvad han siden foretog sig. Det såkaldte retsopgør
med besættelsestidens samarbejdspolitikere blev en ren
parodi, hvor politikerne og deres medløbere hvidvaskede
sig selv. For derefter at fremstå som ”Rigets bedste
mænd” – de sande frihedskæmpere.
I spidsen for befrielses-regeringen satte man den mand
– Vilhelm Buhl – som under krigen opfordrede befolkningen til at stikke Aage og hans kammerater til tyskerne.
Den ultimative hån mod alle de, der med livet som indsats, kæmpede for et frit Danmark. Et folkets Danmark.
I stedet fik vi kold krig, Marshallplan og vort lands
indlemmelse i NATO, uden det danske folk blev spurgt.
En praksis man har fulgt lige siden, når man på NATOs eller EU’s befaling sender vort land i krig.
”Den kolde krig har efterladt intolerance og holdningsændringer, som i nær fremtid ændrer sig positivt, men da
har jeg nok forlængst sat træskoene.” Deri fik han desværre ret endnu engang.
Dagens Danmark med krigshetz, racisme, intolerance
og fascismens fremmarch i hele Europa var Aages værste
mareridt, som han bekæmpede til det sidste.
Det blev indledningen til Aages næste livslange kamp
– kampen om historien. For som han skrev: ”Den, som
ikke kender historien, er dømt til at gentage den.”
På den baggrund skrev han – noget tøvende ifølge ham
selv – sin første bog: ”En smededreng går til modstand”,
som omhandlede tiden som sabotør i BOPA, levende og
engageret fortalt.
Siden fulgte et stort forfatterskab, som inddrog mange
andre sider af Aages liv og arbejde. Til formålet oprettede
han sit eget forlag BOgPArtisanen.
Ny sider af hans liv og arbejde kom frem i disse bøger.
Arbejdet i Åndsvageforsorgen, i Evnesvages Vel (LEV)
og som konsulent i en landsby i
Bangladesh, Dertil bøger om de mange rejser i øst som
i vest, han foretog sammen med sin kone gennem hele
livet Lilian.
”Ikke vold – men civil ulydighed” lød den gamle frihedskæmpers parole i vor tid. Sig nej! Smid grus i maskineriet, deri var vi Aage og jeg enige. Samfundet er ikke
indrettet på et folk, som siger nej.
På den baggrund støttede han også op om Fighters &
Lovers, Foreningen Oprør og Horserød Stutthof Foreningen, da disse foreninger gik til kamp mod overvågningsstaten og de nye terrorlove.
Nu er Aage gået bort, og mange af os har mistet en god
ven og en støtte, vi aldrig vil glemme. Vore tanker går i
sorgens stund til hans livsledsager og hustru, Lilian.
Æret være Aage Staffes minde.
Anton Nielsen
Antifascistisk Forum – maj 2014
l 23
København april 2014
Styrk kampen mod fascismen
Det er ikke et øjeblik for tidligt, at danske antifascister mødes for i fællesskab at diskutere,
hvordan vi kan styrke kampen mod fascisme og racisme.
Derfor inviterer vi – Horserød Stutthof Foreningen og ”Féderation Internationale des
Résistants – Association Antifasciste” (FIR) – jer til at deltage i møde fredag d. 23. maj
klokken 19.00 i BJMFs lokaler, Mølle Allé 26, Valby – hvor vi i fællesskab kan diskutere
dette for os alle så presserende spørgsmål, og hvad vi gør ved det.
Krig, fremmedhad, racisme og terrorlove står øverst på den politiske dagsorden. Formålet
fra regeringernes side er at lukke munden på enhver opposition og indgyde angst i
befolkningen, så kun de få tør sige deres mening. Samtidig kriminaliseres den
internationale solidaritet. Frihedsbevægelser udråbes til terrororganisationer, og vil man
ikke risikere, at få en terroranklage fra PET på halsen, så skal man holde sig langt væk fra alt
solidaritetsarbejde. Men det hverken vil eller kan vi!
Samtidig breder fascismen sig som en pest over hele Europa – Øst-som Vesteuropa. I
Tyskland, Ungarn, Bulgarien, Italien, Grækenland, Polen, Estland, Letland Litauen og nu sidst
Ukraine, hvor fascistiske partier har indtaget syv ministerpladser. I de skandinaviske lande
ser vi et øget antal fascistiske provokationer og fysiske overfald på venstrefløjen. Sidst i
Malmø, hvor 6 antifascister blev stukket ned med knive af nazistiske bøller.
Kontakt en af underskriverne hvis din organisation vil være med til det forberedende
møde om aktiviteter. Send gerne denne opfordring til andre grupper, som du kender.
Med solidarisk hilsen
For Horserød Stutthof Foreningen
Bodil Enoch/formand
For FIR-Danmark
Anton Nielsen/formand
Antifascistisk Forum på nettet
På foreningens hjemmeside: www.antifascistisk-forum.dk kan du finde de gamle numre af bladet, helt tilbage fra 2008.
Redaktionen