Nyhedsbrev for oktober til marts 2016

NEWS
NYHEDSBREV FOR OKTOBER 2015 - MARTS 2016
JULEMÆRKE
K’s julemærke som er udgivet af Danske
Sømands– og Udlandskirker er iår designet af
Esben Hanefelt Kristensen. Julemærket kan fra
starten af november købes på K’s kontor eller
det kan købes i forbindelse med julebasaren.
DANSK JULEMARKED
K’s traditionsrige og hyggelige julemarked
foregår i år lørdag den 28. november og
søndag den 29. november. Overskuddet fra
julemarkedet og salg af julelodseddel gør at vi
fortsat kan holde K åbent for dansk ungdom!
MASSER AF VARMT VAND
En del af overskuddet fra sidste års Julemarked
er i løbet af sommeren blevet investeret i en
udvidelse af K’s varmesystem. En investering på
£10.000 som gerne skulle gøre, at vi fremover
har masser af vamt vand til vore beboere!
FERIE I LONDON
Hvis du skal til London og har brug for et godt
og billigt sted at bo, så husk at vi på K har
gæsteværelser, som vi lejer ud til danske
London turister. Kontakt K’s kontor for
yderligere information.
K PÅ DE SOCIALE MEDIER
Vi er selvfølgelig også på de sociale medier og
på Facebook har vi en ’Like’ side som hedder
Dansk Kfuk samt en gruppe som hedder Dansk
KFUK i London. Følg med i hvad der sker hos K
i London!
SANKT HANS 2015
Tirsdag den 23. juni fejrede vi dansk
midsommer i K’s have. Ca. 300 gæster
var mødt op og spiste danske hotdogs og
drak Cocio og grønne Tuborg. Årets
båltaler var Peter Mygind og han holdt
en meget personlig og humoristisk tale,
og i løbet af aftenen fik mange af
gæsterne taget en selfie med ham. Efter
talen blev bålet tændt og heksen blev
sendt afsted imens vi alle sang
Midsommervisen. En dejlig aften i K’s
have!
UDVIDELSE
Dronning Ingrids Kollegieboliger i
London, en del af K, udvidede i sommers
med lejlighed nummer 8. Den nye
studielejlighed er beliggende på Fellows
Road, tæt på Primrose Hill og Camden i
NW3. Lejligheden er købt for £357.000
og købet har kun været muligt pga en
meget stor donation fra Vibeke og Ernst
Husmans Fond, tusind tak!
KFUK’s formand, Karen Maibom, med
nøglerne til den nye lejlighed.
VELKOMMEN TIL K
Du er altid meget velkommen her på K,
enten til frokost eller aftensmad, eller
hvis du har lyst til en kop gratis the en
eftermiddag eller aften.
I vores dagligstue er der mulighed for at
læse aviser og blade, såsom Time Out og
The Times.
Har du musiske evner, er du meget
velkommen til at gi' et nummer på
flyglet i dagligstuen. Du kan også nøjes
med at sætte en cd i stereoanlægget! Vi
har masser af spil, og der er næsten altid
nogen, som har lyst til et spil Matador
eller Trivial Pursuit.
Er der problemer af nogen art, eller har
du brug for et par gode tips - så kig ind
på kontoret og tal med Lea, Alberte eller
Palle. Kontoret har åbent alle dage og du
kan finde åbningstiderne på vores
website: www.kfuk.co.uk
Udenfor kontortiden kan vi, i absolut
nødstilfælde, træffes på telefon
020.7435.7232. Opstår der et akut
problem, er du selvfølgelig altid meget
velkommen til at møde op på K, og vi vil
gøre vort bedste for at hjælpe dig!
Vi glæder os til at møde dig på K!
ARRANGEMENTER
DANISH STUDENT NETWORKING
MANDAG D. 5. OKTOBER
FRA KL. 19.00 TIL KL. 21.00
K inviterer til Netværksaften for danske
universitetsstuderende i London og
arrangementet finder sted i K’s
opholdsstue. Aftenen starter med
velkomst til London ved den danske
ambassadør Claus Grube. Derefter
serverer vi snacks og et par glas gratis
vin eller øl. Så mød op og lær andre
danskere, der læser ved et engelsk
universitet, at kende. Tilmelding senest
den 4. oktober til [email protected]
NORDIC RHYTHM VOICES
ONSDAG D. 7 OKTOBER
FRA KL. 19.30 TIL KL. 21.15
Kan du lide at synge? Savner du
fællesskabet ved at synge i kor? Så har vi
brug for dig! Vi synger 8 onsdage her i
efteråret og afslutter sæsonen med en
koncert i forbindelse med K's julemarked
den 28. og 29. november. Du behøver
ikke være verdensmester i at synge, bare
du har lysten, glæden og tiden til at
komme og øve. Det bliver selvfølgelig
med fokus på danske og engelske
julesange, men vi får også sneget et par
korsange ind. Første øvedag bliver
onsdag den 7. oktober kl. 19.30 og
foregår omkring flyglet i K’s dagligstue.
Koret bliver ledet af Elisabeth Holbæk
Kristiansen, der har haft kor på K før, og
som også organiserede kor-optræden for
TV2 under OL 2012. Koret øver også den
14/10, 21/10, 28/10, 11/11, 18/11,
25/11, 2/12. Hele sæsonen koster £40
(halv pris for studerende og gratis for
aupairs)
MINITUR : MUSEUM OF LONDON
SØNDAG D. 11. OKTOBER KL. 13.00
Museum of London er et fantastisk
museum om Londons historie fra
romerne og op til vor tid. Der vil være rig
mulighed for at lære en masse om
udviklingen af London. Der er gratis
entré til museet. Tilmelding til K’s kontor
senest onsdag den 7. oktober.
PUB CRAWL
TORSDAG D. 15 OKTOBER KL. 20.00
Mulighed for et gensyn med de lokale
pubber i Hampstead og for dem som er
nye og ikke kender turen, går den forbi
tre til fire små hyggelige pubber i
området. Der vil være mulighed for at
stifte nye bekendtskaber og få en
historie eller to om området. Der vil
være fælles afgang fra K kl. 20.00 og
tilmelding er ikke nødvendig. Drikkevarer
køber man for egen regning.
FILM: FROM HELL
SØNDAG D. 18. OKTOBER KL. 19.00
Vi ser filmen From Hell som optakt til
vores Jack The Ripper tur torsdag den
22. oktober. Filmen er med Johnny
Depp, Heather Graham og Robbie
Coltrane i hovedrollerne og de kommer
med et bud på hvem Jack the Ripper var.
Filmen vises i K’s tv-stue og det er ikke
nødvendigt med tilmelding.
ARRANGEMENTER
JACK THE RIPPER TUR
TORSDAG D. 22. OKTOBER KL. 19.30
I de mørke efterårsaftener i 1811 skabte
en grusom og hensynsløs morder frygt
og rædsel i Londons gader. Han dræbte
flere prostituerede på systematisk vis og
efterlod blodspor, som hver gang endte
blindt. Morderen er aldrig blevet fundet,
og det har lagt grobund til mange teorier
og historier. Med en guide vandrer vi i
fodsporene på den sagnomspundne Jack
the Ripper gennem de gader og pubber
hvor han færdedes og ser nærmere på
beviserne og de hovedmistænkte. Prisen
er £9 og det er nødvendigt med
tilmelding på K’s kontor senest den 20.
oktober. Fælles afgang fra K kl. 18.30.
MUSICAL: LION KING
TORSDAG D. 29. OKTOBER KL. 19.30
Vi har skaffet billetter til Lion King, en
musical der er baseret på tegnefilmen af
samme navn. Det er historien om den
lille løveunge Simba, der ender som
dyrenes konge på Afrikas savanne.
Musicalen er bygget op omkring Elton
John´s velkendte sange ”Circle of Life” og
”Hakuna Matata”. Billetterne koster £30
og der er tilmelding på K´konter. Fælles
afgang fra K kl. 18.30.
AU-PAIR TRÆF
SØNDAG D. 1. NOVEMBER KL. 12.00
Vi mødes alle på K, får os en snak om,
hvordan det går med jer ude hos
familierne. Derefter går vi sammen ned
til Camden Town og ser på boder, der
sælger alt fra alternative smykker til dyre
antikviteter, en rigtig spændende og
farverig bydel. Alle au-pairs er meget
velkomne.
JULEBASAR 2015
LØRDAG D. 28. NOVEMBER KL. 11-17
SØNDAG D. 29. NOVEMBER KL. 11-16
Julebasaren bliver hvert år afholdt på K.
Fortjenesten ved julemarkedet går
primært til vedligeholdelsen af K. I løbet
af de to dage vil der være alt hvad dit
julehjerte begærer. Vi sælger alt hvad
der skal til, for at kunne holde en god og
hyggelig dansk jul i England. Der kan
købes julenisser, den traditionelle
julebryg eller en snaps, kalenderlys i
mange farver og udforminger, julekort,
gran til selv at lave en juledekoration
eller du kan købe en færdiglavet. Du kan
købe rødkål, pebernødder til børnene,
lune æbleskiver, mange slags højtbelagt
smørrebrød, dansk slik og meget andet
der kan forsøde julen. Desuden vil vi
åbne for vores pølsevogn, hvor du kan
nyde en god dansk hotdog serveret med
en kold cocio eller forsøge at vinde en af
de flotte præmier i tombolaen. Tag
familie og venner med til denne
hyggelige weekend i Hampstead. Entré
koster £ 2 pr. person.
TRAFALGAR SQUARE CHRISTIMAS TREE
TORSDAG D. 3. DECEMBER Kl. 18.00
I over 60 år er det store juletræ på
Trafalgar Square givet som gave fra
Norge som tak til England for støtte og
venskab under 2. Verdenskrig. Det
enorme træ er et symbol på at julen er
kommet og for mange en tradition som
de skal overvære. Træet bliver sat op
den 29. november, men de hvide lys
tændes først denne aften, og er et
tilløbsstykke for mange turister men
også for faste beboere i London. Vi tager
fra K kl 17.00 – ingen tilmelding.
ARRANGEMENTER
JULEKLIP OG JULEHYGGE
TORSDAG D. 10. DECEMBER KL 19.30
I denne kolde juletid er det vigtigt, vi ikke
glemmer den gode gamle danske
tradition med at klippe og klistre. For du
har denne torsdag aften mulighed for at
komme i julestemning og julehygge, som
vi kender det fra vore familier hjemme i
Danmark. Du kan klippe og klistre alt fra
julenisser til kræmmerhuse, mens vi
lytter til god dansk julemusik. I løbet af
aftenen vil der blive serveret gløgg og
brune kager. Ingen tilmelding og alle er
velkomne!
AU PAIR TRÆF
SØNDAG D. 13. DECEMBER KL. 16.00
Det er tid til det sidste au pair træf i år
og ingen december uden gaveleg. Vi
mødes i dagligstuen med en elller to små
pakker og dyster herefter om at slå en
masse seksére og få fingre i de bedste
pakker. Der vil som altid være te og kage.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig
DANSK JULEAFTEN I LONDON
TORSDAG D. 24. DECEMBER KL. 17.00
Der er ikke noget juleaftens
arrangement på K, men vi henviser til
Den Danske Kirke i London, som afholder
en hyggelig traditionel dansk juleaften.
Der vil være julegudstjeneste,
julemiddag med bl.a. and og ris a la
mande, juletræ og meget mere. Maden
er god og der er hyggelig dansk
julestemning. For pris og tilmelding se
kirkens website eller ring på telefon
020.7935.7584.
JULEFROKOST : 1. JULEDAG
FREDAG D. 25. DECEMBER KL. 13.00
Det er den traditionelle julefrokost K
afholder denne juledag. Der serveres
masser af danske specialiteter såsom
sild, karrysalat, rejer, fiskefilet,
flæskesteg, brunede kartoflter,
frikadeller og ris a la mande. Der er
mulighed for at købe julebryg og snaps
til maden. Men vi har behov for frivillige,
som vil være med til at lave og anrette
maden, da personalet i køkkenet holder
fri henover julen. Efter frokosten vil der
være kaffe, småkager og konfekt i
dagligstuen. Tilmelding til K’s kontor
senest den 21. december. Prisen vil være
£ 15.00. Arrangementet er primært for
beboerne på K, au -pairs samt andre
unge der er i London i julen.
NYTÅRSMIDDAG
SØNDAG D. 3. JANUAR KL 18.00
K’s køkken serverer hjemmelavet
nytårsmiddag: hamburgerryg, stuvet
spinat og brune kartofler, og til dessert
hjemmelavet isbombe. Prisen er £ 6 og
tilmelding er unødvendig.
DEN BEDSTE K LAGKAGE 2016
SØNDAG D. 17 JANUAR KL. 13.00
Den årlige lagkage dyst! Er du kreativ,
kan du lide at arbejde i team, mod på
lidt konkurrence og/eller kan du bare
godt lide lagkager, så er denne søndag
noget for dig. Der skal konkurreres om at
lave den bedst smagende, mest kreative
og den flotteste lagkage. Vi slutter af
med the/kaffe og spiser selvfølgelig
lagkagerne. Gratis og ingen tilmelding.
ARRANGEMENTER
AU PAIR TRÆF
SØNDAG D. 24. JANUAR KL. 14.30
Der er au pair træf på K, og vi vil gå en
tur på Hampstead Heath for at komme
julesulet til livs og sætte gang i januarkuren. Hjemvendt efter traveturen vil
der være mulighed for at slappe af over
en kop the og et stykke kage, og der vil
være tid til at stille spørgsmål til Lea (au
pair-sekretæren). Det er iøvrigt også en
god anledning for nyankomne aupairs til
at møde andre unge, samt til at få gode
råd og tips fra ’gamle’ og erfarne aupairs.
Alle aupairs er velkomne!
PUB CRAWL
TORSDAG D. 4 FEBRUAR KL. 20.00
Mulighed for et gensyn med de lokale
pubber i Hampstead og for dem som er
nye og ikke kender turen, går den forbi
tre til fire små hyggelige pubber i
området. Der vil være mulighed for at
stifte nye bekendtskaber og få en
historie eller to om området. Der vil
være fælles afgang fra K kl. 20.00 og
tilmelding er ikke nødvendig. Drikkevarer
køber man for egen regning.
MUSICAL : PHANTOM OF THE OPERA
TORSDAG D. 11. FEBRUAR KL. 19.30
Vi har skaffet billetter til Andrew Lloyd
Wedder´s succes musical Phantom of
the Opera. Musicalen er baseret på en
klassisk frask gyser, og handler om det
skrækindjagende operaspøgelse, der bor
under det parisiske operahus og
forelsker sig i den unge sangerinde
Christine. Billetterne koster £30 og der
er tilmelding på K´s kontor. Fælles
afgang fra K kl. 18.30.
AU PAIR TRÆF
SØNDAG D. 14. FEBRUAR KL. 15.00
Vi samles i K’s hyggelige stue og får os en
kop the og lidt kage. Der er altid plads til
nye au-pairs som er kommet til byen,
men bestemt også til dem, som har
været i byen længe. Det er igen muligt at
få sig en snak med au-pairsekretæren
Lea Becker og evt få arrangeret et videre
møde med hende. Ingen tilmelding.
DET KOLDE BORD
SØNDAG D. 14. FEBRUAR KL. 18.00
K’s køkken byder denne søndag på det
store kolde bord med masser af danske
specialiteter såsom frikadeller, rugbrød,
marinerede sild, fiskefiletter med
remoulade og andre lækkerier. Pris £6 og
det er ikke nødvendig med tilmelding.
SPILLE-SPIL-AFTEN
TORSDAG D. 18. FRBRUAR KL. 20.00
Vi mødes i dagligstuen på K og hygger,
ved at vi tager spillene ned fra hylderne
og udfordrer hinanden til en venskabelig
dyst på paratviden eller finder ud af
hvem der er mest heldig med
terningerne. Ingen tilmelding.
CEREMONY OF THE KEYS
TIRSDAG D. 23. FEBRUAR KL. 20.30
Vi tager ind til Tower of London, hvor vi
skal overvære en af de ældste ceremonier i England, ”The Ceremony of the
Keys”. En ceremoni, hvor vagterne
formelt låser Tower af for natten. Den er
blevet holdt hver evig eneste aften,
siden år 1330. Det er gratis, men det er
nødvendigt med tilmelding på K’s kontor,
da vi kun har begrænset antal billetter.
ARRANGEMENTER
MUSICAL : LES MISERABLES
TORSDAG D. 3. MARTS KL. 19.30
Denne aften skal vi ind og se en af de
helt store musicals, der selv efter 26 år,
bliver ved med at fylde salen med
begejstrede gæster. Historien bag Les
Miserables er en god kombination af
fiktion og fakta og er baseret på den
berømte bog fra 1862 af samme navn. Vi
vil følge flere franske personer og deres
liv i en periode på 20 år fra starten af det
19. århundrede indtil det kulminerer
med ’juni revolutionen’ i 1832. Vi har
fået gode billetter til kun £30 pr. stk
(normalpris £65). Det kræver blot du
kontakter kontoret, hvor du betaler med
det samme. Fælles afgang fra K kl. 18.30.
AU PAIR TRÆF
SØNDAG D. 6. MARTS KL. 15.00
Vi mødes på K og går i fælles flok på
Amerikansk milkshake bar i Hampstead
Village. Der er som alid plads til snak og
hygge. Tilmelding er unødvendig.
HELDAGSTUR: OXFORD OG BICESTER
SØNDAG DEN 13. MARTS KL. 09.00
Denne tur er en to-i-en. Vi tager til den
skønne universitetsby Oxford og stopper
ved det berømte outlet center. Vi lejer
en bus og begiver os mod nord. Vi
stopper i Bicester som er kendt for sit
fabriksudsalg af blandt andet mærkerne
Burberry, Calvin Klein, DKNY, Nike,
Diesel, Tommy Hilfiger og mange mange
flere populærer brands som kan købes
til halv pris. Når der er handlet af,
fortsætter vi turen mod det smukke
Oxford. Der vil være tid til at udforske
byen på egen hånd. Vi forventer at være
hjemme på K omkring kl. 20.00. Prisen
er £20 pr. person, der skal betales ved
tilmelding som senest er mandag den
27. februar.
BINGO BANKO
SØNDAG D. 20. MARTS KL. 19.00
I dagligstuen vil vi denne aften spille om
gode og sjove gevinster. Tag dine venner
under armen og vær med til at hygge
med ’gamle Ole’ og ’smør 40’, som helt
sikkert vil være vendinger du vil høre
denne aften. Det koster kun £ 1,00 at
købe din spilleplade, så mon ikke du kan
snuppe en af gevinsterne vi har denne
aften. Ingen tilmelding, du betaler når
du kommer.
TRAVETUR PÅ HEDEN
LANGFREDAG D. 25. MARTS KL. 14.00
Tag et par gode travesko på og kom med
ud og gå en tur i det dejlige område
Hampstead Heath. Turen går blandt
andet forbi det smukke palæ Kenwood
House over mod Parliament Hill, hvor
der er en smuk udsigt ud over byen.
Derudover er der et omrejsende tivoli
med karuseller og tombola’er. Kom som
du er, det er gratis og du skal ikke
tilmelde dig. Vi er tilbage på K til High
Tea omkring kl. 16.30.
HIGH TEA
LANGFREDAG D. 25. MARTS KL. 16.30
Stuerne er påskepyntet og køkkenstaffen
fremtryller dejlige sandwiches, tærter,
kager og mange andre gode sager.
Prisen er £6 og det er ikke nødvendigt
med tilmelding. Alle er meget velkomne!
JULEBASAR 2015
JULEBASAR 2015
LØRDAG D. 28. NOVEMBER 11-17
SØNDAG D. 29. NOVEMBER 11-16
STED:
DANSK KFUK
43 MARESFIELD GARDENS
HAMPSTEAD, NW3 5TF
TUBE: HAMPSTEAD ELLER FINCHLEY RD.
ENTRÉ: £ 2.00
ALLE ER MEGET VELKOMNE!
DANSK SLIK
ADVENTSKRANSE & GRAN
DANSKE MADVARER
JULELOTTERI
RESTAURANT
DANSK PØLSEVOGN
ÆBLESKIVER & GLØGG
SMØRREBRØD
TUBORG JULEBRYG
FRIKADELLER
STEARINLYS
GAVEARTIKLER
DANSK DESIGN
PAPIRKLIP
DANSK JULEPYNT
JULEDEKORATIONER
KALENDERLYS OG MEGET MERE.......!
AU PAIR I LONDON
Er du nyankommet aupair, så rigtig
hjertelig velkommen til London og til K! K
har sit eget aupairbureau, der formidler
kontakten mellem familier i England og
danske piger/drenge. Cirka en gang om
måneden afholdes et arrangement
særligt for aupairs - også for dem, der
ikke er formidlet gennem K's bureau. Så
trænger du til at møde andre, der er i
samme situation som dig, er det er en
god idé at møde op til et aupairtræf.
Vi har også en opdateret adresseliste
over danske aupairs i Londonområdet,
som du kan rekvirere på 020.7435.2007
eller via e-mail: [email protected].
Foruden aupairtræf har K også andre
arrangementer, som du er meget
velkommen til at deltage i - læs mere på
www.kfuk.co.uk eller følg os på
Facebook.
Rager du uklar med din værtsfamilie
eller trænger du blot til en sludder, kan
du altid ringe til os eller kigge forbi K's
kontor, og vi vil gøre, hvad vi kan for at
rådgive og hjælpe dig videre. Skulle det
uheldige ske, at du bliver smidt ud af din
værtsfamilie, er der altid plads til et par
overnatninger på K, og vi lægger gerne
ører til din historie.
Så er der kun tilbage at ønske dig et
rigtig godt ophold i London og på
forhåbentligt gensyn på K.
Med venlig hilsen
Lea Becker, Ungdomsrådgiver
B R U N C H P Å K!
Følgende søndage vil vi her på K starte
dagen med en lækker omgang brunch.
Prisen er kun £6 og der er ingen
tilmelding. Du kan bl.a. komme og nyde
pølser, bacon, scrambled eggs, rugbrød,
hjemmebagte boller, smør, marmelade,
ost, cream cheese, frisk frugt, små
pandekager, honning, wienerbrød, the,
kaffe og juice.
SØNDAGSBRUNCH
SØNDAG DEN 4. OKTOBER KL. 11.00
SØNDAGSBRUNCH
SØNDAG DEN 8. NOVEMBER KL. 11.00
SØNDAGSBRUNCH
SØNDAG DEN 6. DECEMBER KL. 11.00
SØNDAGSBRUNCH
SØNDAG DEN 31. JANUAR KL. 11.00
SØNDAGSBRUNCH
SØNDAG DEN 6. MARTS KL. 11.00
INDTRYK FRA OXFORD
DEN DANSKE KIRKE I LONDON
Husk, at der hver søndag kl. 11.00 bliver
afholdt gudstjeneste i Den Danske Kirke i
London. Efter gudstjenesten er der
mulighed for at købe kaffe og frokost.
Der er til alle gudstjenester fælles afgang
fra K kl. 10.15.
Adresse: Den Danske Kirke, 4 St.
Katharines Precinct, London NW1.
SLIK BUTIKKEN PÅ K
På K’s kontor sælger vi dansk slik og vi
har et kæmpe udvalg af lækkerier:
Piratos, Marcipanbrød, Skildpadder,
Pesetos, Lossepladsen, Amar Stænger,
Tyrkisk Peber, Matador Mix og meget
mere. Butikken er åben i kontorets
åbningstider—se www.kfuk.co.uk