Foredragsprogram for Folkeuniversitet og Helsingør Aftenskole

FOREDRAGSPROGRAM
EFTERÅR
OG FORÅR
2015-16
Folkeuniversitetet i samarbejde med
DOF Helsingør Aftenskole
Velkommen til sæson 2015-16
I dette katalog findes en oversigt over foredrag og særarrangementer i Helsingør
Aftenskole og Helsingør Folkeuniversitet i sæson 2015-2016. I et særskilt katalog
findes en oversigt alene over kurser i DOF Helsingør Aftenskole.
Helsingør Aftenskole og Helsingør Folkeuniversitet har særskilte hjemmesider.
Man kan via Helsingør Aftenskoles hjemmeside let komme videre også til
Helsingør Folkeuniversitet. Via disse hjemmesider kan man også tilmelde sig.
Helsingør Aftenskole og Helsingør Folkeuniversitet
Værftet, Allégade 4, st., 3000 Helsingør
www.helsingor-aftenskole,dk , www.helsingor-folkeuniversitet.dk
e-mail Aftenskolen: [email protected]
e-mail Folkeuniversitetet: [email protected]
Tlf. 49212525
Kontortid: Mandag og onsdag kl. 10.00-14.00
Helsingør Folkeuniversitet
Folkeuniversitetet er grundlagt i 1898 med det formål at udbrede kendskabet til
forskningens metoder og resultater. Der er folkeuniversiteter i de store
universitetsbyer, hvor der samarbejdes direkte med universiteterne, og så er der
ca. 85 folkeuniversitetskomiteer over det ganske land, lokalt forankret og styret.
Helsingør Folkeuniversitet er sådan en komite.
Bag Helsingør Folkeuniversitet står repræsentanter for uddannelses- og
kulturinstitutioner i Helsingør. Lektor Gorm Tortzen, Københavns Universitet, er
fungerende formand; styrelsen tæller videre repræsentanter for Helsingør
Gymnasium, Espergærde Gymnasium, Helsingør Museer og Biblioteker,
Domkirken og Den internationale Højskole.
Helsingør Aftenskole er sekretariat for Folkeuniversitetet. Daglig leder er Poul
Erik Kandrup.
2
Verdenslitteratur – set fra en kvindelig synsvinkel
Dette kursus ledes af kvindelige litterater, og på programmet er hvert år dels litteratur,
der allerede er kanoniseret som verdenslitteratur, dels litteratur, der er blevet
berømmet, og som måske vil vise sig at ”holde”. Igen i år vil fokus være på såvel det
nære som det fjerne. Forskelle i kultur, historisk bevidsthed, erindring og identitet vil
være nogle af de omdrejningspunkter, der vil blive debatteret. Vi byder ”veteranerne”
velkommen tilbage og ser også meget gerne nye deltagere i denne litteraturkreds, som
gennem en længere årrække har arbejdet sig gennem en ganske imponerende mængde
god litteratur, ny blandet med det bedste af det ældre. Eneste forudsætning er, at
romanerne skal læses undervejs.
Efterårssemester 2015
23.09
30.09
28.10
Marianne Larsen
Elena Ferrante: Min geniale veninde
Ruth Ozeki: Tidens væsen
Fjordor Dostojevskij: Forbrydelse og straf
11.11
25.11
02.12
Jytte Larsen
Kjel Westö: Luftspejling 38
Stefan Zweig: Verden af i går
Camilla Christensen: Mere ved jeg ikke
Forårssemester 2016
13.01
27.01
10.02
Kirsten Holst Petersen
Ole Korneliussen: En spytklat på kinden
Ole Korneliussen: Saltstøtten
Kim Leine: Afgrunden
02.03
16.03
30.03
Marianne Larsen
Georges Perec: Livet, en brugsanvisning (Obs 646 s.)
Patrick Modiano: Askeblomster
Julian Barnes: Puls
157001
Onsdag 17.00-18.45
Helsingør Aftenskole, Værftet
Pris kr. 1080
3
At forstå er ikke at tilgive
- Et møde med Robert Fischermann
Ved Robert Fischermann
Vi indbyder til et møde med Robert Fischermann, som
I 2014 år udgav bogen ”At forstå er ikke at tilgive”, en
dansk kz-overlevers livslange rejse. Robert Fischermann,
som har boet i Israel siden 1960’erne, beretter om sin tid
som kz-fange, og nok så meget om, hvordan man overlever
tiden derefter. Og om tro, og om tilgivelse.
Robert Fischermann blev sammen med sin mor og 2 yngre
søskende taget af Gestapo i oktober 1943 og ført til
Theresienstadt. Da de kom hjem, fik de at vide, at faderen Robert Fischermann
og en ældre bror, som undslap arrestationen, var druknet
ud for Snekkersten på vej til Sverige, mens søster Fanny havde reddet sig i land
og blev efterfølgende reddet over til Sverige. Mange skoleklasser i Helsingør har
mødt Fanny Fischerman og hørt hendes historie.
Fischermann-familien måtte begynde forfra i 1945, men i midten af 1960’erne
besluttede Robert Fischerman at forlade Danmark med sin kone og børn og
emigrere til Israel. Siden er der kommet børnebørn til, og de taler ikke dansk og
kender kun meget lidt til deres bedstefars historie. Den skulle fortælles nu, og det
er der kommet en meget stærk, bevægende beretning ud af – som nok så meget
handler om at kunne overleve i tiden derefter, om det svære eller umulige i at tro
på en gud, der tillader drabet på millioner af uskyldige børn og om det umulige
krav om at kunne tilgive det utilgivelige.
Robert Fischermann er med sin kone i Danmark en uge i oktober, indbudt af
Gilleleje kirke – hvor han taler den 8. oktober – og Helsingør Aftenskole og
Folkeuniversitet, som indgår i Auschwitz-gruppen i Helsingør. Robert Fischermann taler i Helsingør d. 10. oktober.
Gennemføres i samarbejde med Skt. Vincents katolske kirke.
Alle er velkomne, der er gratis adgang, men vi beder om forudgående tilmelding.
157017
Lørdag den 10. oktober kl. 15.00
Skt. Vincents katolske kirke
Nygade 8B, Helsingør
Gratis – men tilmelding forudsættes
4
Nordsjælland, du er hovedlandet
- Om landliggere og litterater
Ved Jan Horn Petersen
Hovedlandet, nej ikke helt, men man må ikke overse, at
Nordsjællands lyksaligheder har tiltrukket overordentlig
mange kunstnere.
Den historie har lektor Jan Horn Petersen sat sig for at berette i
en kommende bog, Landliggere og litterater.
Martin Andersen Nexø
Da kongemagten efter reformationen samler det meste af
jorden i Nordsjælland, starter fortællingen om landskabets
rekreative potentiale med slotte, kongeveje og
landskabelige herligheder. I løbet af 1700-tallet får
embedsadelen og det bedre borgerskab også øjnene op for
herlighederne, og der opføres en lang række lystejendomme
i nærheden af hovedstaden. På disse ejendomme blomstrer
den ofte romantiske havekultur og tilmed den tidlige
romantiske digtning, f.eks. på Hellebækgård.
I kølvandet på disse tiltag bevæger de kreative lag, malere,
forfattere og andre sig i stigende grad ud i det
nordsjællandske landskab og i løbet af 1800-tallet også ud
langs kysten. Denne udvikling hænger også sammen med
transportrevolutionen og andre karakteristiske træk i den
Holger Drachmann
moderne udvikling, herunder begreberne ferie og fritid. En
lang række mere eller mindre kendte forfattere har beskrevet
forskellige sider af landliggerlivet, heriblandt Herman Bang
og Holger Drachmann. I tiden omkring 1900 er der desuden
en tendens til at en række forfattere slår sig ned i
Nordsjælland, men har en motivkreds, der er knyttet til
udviklingen i storbylivet, eller andet. Det gælder f.eks. Henrik
Pontoppidan og Martin Andersen Nexø. Andre forfattere
inddrager forskelige sider af livet i Nordsjælland i
motivkredsen, f.eks. Knud Sønderby og Hans Scherfig.
Frank Jæger beskriver livet i købstaden Helsingør og i nyeste
tid findes biografiske skildringer med relation til området
Frank Jæger
(Troels Kløvedal) og i de seneste år har en række krimiforfattere
(f.eks. Lars Kjædegaard) også anvendt landskabet og kulturen i motivkredsen.
151014
Tirsdag den 27. oktober kl. 19.00-21.00
Espergærde Bibliotek
5
Pris kr. 75 inkl. forfriskninger
Eckersberg – den smukke løgn
Ved Christian Schnettler
Maleren C.W. Eckersberg bliver fejret
med en stor udstilling, der åbner på
Statens Museum for Kunst d. 8. oktober.
Udstillingen hedder – provokerende,
kunne man mene – Eckersberg – en
smuk løgn.
Godt nok malede Eckersberg som en af
de første også den almindelige hverdag,
men den var retoucheret og iscenesat,
Eckersberg: Udsigt gennem tre buer i
og det frastødende og uskønne blev holdt
Colosseums tredje stokværk, 1815/16.
udenfor.
Lektor Christian Schnettler, som i en menneske- Statens Museum for Kunst
alder har arbejdet med billedkunst og litteratur,
vil over 2 aftener præsentere Eckersbergs værk og levnedsforløb og efterfølgende
indbyde til et guidet besøg på udstillingen.
Kunstmuseet præsenterer Eckersberg som dansk malerkunsts fader og en vild
pioner i sin tid, kendt for sine imponerende kompositioner, der indrammer særligt
visuelt stærke udsnit af verden: ”[han] forsøger at kontrollere en kaotisk verden
ved at skabe næsten perfekte miniverdener.”
Eckersberg var professor på Kunstakademiet i perioden 1818 - 1853 og påvirkede
dermed en hel kongerække af malere, de mest kendte er vel Christen Købke,
Constantin Hansen, Vilhelm Marstrand og Martinus Rørbye.
På kurset præsenteres en lang række af Eckersbergs værker; han var myreflittig,
så der er mange at tage af. Han vil blive sat ind i en historisk sammenhæng, så vi
forstår hans forudsætninger i dansk kunst, og vi vil se nogle eksempler på,
hvordan han påvirkede sine elever og gennem billederne se nogle af hans
grundsætninger. Vi vil også se nogle eksempler på malere, der tog afstand fra
Eckersbergs meget virkelighedsnære kunstopfattelse
151013
Onsdage den 28. oktober og den 4. november kl. 19.00
Marienlyst Slot
Ekskursion den 11. november (nærmere om tid m.v. på kurset)
Pris kr. 150 (deltagerne betaler selv transport og entre til museet)
6
Folkeafstemning om EU-retsforbeholdet
– Hvad er baggrunden?
Ved Lisbet Christoffersen
Inden jul skal vi, efter det oplyste , til folkeafstemning om
Danmarks retsforbehold i den Europæiske Union.
Retsforbeholdet er en af de 4 undtagelser fra EU-samarbejdet, der indgik i
Edinburgh-aftalen fra 1993 mellem Danmark og EU efter det danske nej til
Maastricht-traktaten. Retsforbeholdet betyder bl.a., at vi fremover ikke kan være
med i det overstatslige politisamarbejde, men udelukker os også fra den fælles
asylpolitik. Et flertal i Folketinget ønsker nu, at vi i stedet får mulighed for at hoppe
ind i samarbejdet på de enkelt-områder, hvor Folketinget mener, det er vigtigt, at
Danmark er med – f.eks. politisamarbejdet. Men sagen skal ud til folkeafstemning.
Vi skal kaste et kort blik på samtlige forbehold, men koncentrere opmærksomheden
om det retsforbehold, vi skal til folkeafstemning om. Hvorfor tog vi forbehold over
for det retlige samarbejde? Hvor er Danmark ikke med og hvad vil man gerne have
sikkert grundlag for. Hvorfor kan vi ikke længere indgå i politisamarbejdet? Skal vi
også have fælles europæisk strafferet? Og familieret? Og endelig: Hvorfor
folkeafstemning og hvilke andre modeller kan tænkes?
De politiske partier er delte. Deres materialer op til folkeafstemningen vil
argumentere tydeligt enten for eller imod. Altså et ja eller et nej.
Kan vi mon få en lidt mere nøgtern præsentation af problemstillingen?
Det agter professor ved institut for samfund og globalisering, Lisbet Christoffersen,
Roskilde Universitet, at give. Hun underviser til daglig samfundsvidenskabsstuderende i EU-ret og vil trække hovedprincipper og hovedudfordringer op
omkring den forestående folkeafstemning.
157019
Torsdag den 29. oktober kl. 19.00-21.00
Borupgårdskolen
Gratis, men tilmelding nødvendig
7
1
Gurre – fra pøl til paradis
Ved Jan Rosiek
Der er dejligt i Gurre, men selv når Gurre tager sig allerbedst
ud, fristes man til at sige, at det alligevel kan undre, at netop
den lokalitet og netop det slot, som i den grad vidner
”om vore forfædres nøisomhed” og som vi kun kender som
en ruin, har fået så stærk en placering i vores nationale
identitet. Det er litteraturens skyld, påviser Jan Rosiek i sin
Jan Rosiek
fine lille bog, Danmark, Gurre og stranden, steder i dansk
litteratur, hvor Gurre er den ene ”hovedperson”. (U-Press, 2015)
Det er fra litteraturen, vi har fået helt bestemte forestillinger om vores nationale
identitet - og her er Gurre et stjerneeksempel!
Jan Rosiek, der er professor i dansk på Københavns Universitet, præsenterer sit
foredrag således:
Gurre er kendt overalt i den musikalske verden, fordi Arnold Schönberg for ca. 100
år siden satte musik til J.P. Jacobsens Gurresange. (Som Helsingør Folkeuniversitet
markerede i Gurre kirke). Men Jacobsen er ikke den eneste danske forfatter, der har
skrevet om Gurre og sagnene om kong Valdemar og hans elskerinde Tove. De
dukker op mange gange i dansk litteratur, særlig talrigt i sidste halvdel af det
nittende århundrede.
Foredraget følger Gurres udvikling fra mose, sump, søle (den oprindelige
betydning) igennem de litterære højdepunkter hos Johan Ludvig Heiberg, H.C.
Andersen, J.P. Jacobsen og Holger Drachmann frem til nutidens Gurre, der
tiltænkes en prominent plads i den planlagte nationalpark "Kongernes
Nordsjælland". Vi skal se, hvorledes forfatterne, med skiftende held, forsøger at
forvandle det geografiske rum til et nationalt, kulturelt og eksistentielt vigtigt sted.
Når det går højest, drejer det sig om kampen mellem politisk magt, erotisk
hengivelse og sjælens frelse, som det viser sig i den genkommende henvisning til
Valdemar, der gerne opgiver Paradis, hvis han blot havde Gurre - og Tove.
Gennemføres i samarbejde med Gurre Kirke og Gurre Beboerforening
(Se også foredrag: Nordsjælland, du er hovedlandet)
151012
Lørdag den 7. november kl. 15.00-17.00
Gurre Kirke, Gurre
Pris kr. 75 inkl. forfriskninger
8
Da skolen blev alles…
Ved Ning de Coninch-Smith, Lisa Rosén Rasmussen & Iben Vyff
I 2014 markerede folkeskolen sin 200-års fødselsdag, eller i
hvert fald 200-året for Almueskole-loven af 1814. Det skete bl.a.
med et større værk om folkeskolens historie, Dansk
Skolehistorie, hvis 5. og afsluttende bind udkom i juni 2015.
Værket, alle 5 bind, har fået en meget fin modtagelse.
Vi har indbudt værkets hovedredaktører, Ning de Coninch-Smith
og Lisa Rosén Rasmussen samt medforfatter på 5. bind, vores
egen Iben Vyff (Museumsinspektør på Bymuseet) til at
præsentere værket i Helsingør. De vil redegøre for hovedlinjerne
i den lange historie og sætte særlig fokus på temaet i det
afsluttende bind, at skolen nu er blevet alles, og at der ikke mere
er én slags folkeskole, men mange slags, decentralt udformet og
kommunalt styret, trods et overordentligt stort antal
retningslinjer fra undervisningsministeriet.
Mødet arrangeres i samarbejde med Danmarks Lærerforenings
Helsingør-afdeling, og formanden for kommunens børne- og
uddannelsesudvalg, Christian Holm Donatzky (R) vil også være
med.
Aftenens hovedformål er at få værket og den overordnede
historie præsenteret, men vi håber, at den efterfølgende dialog
vil bidrage til at sætte de lokale erfaringer i et større perspektiv.
Der er gratis adgang til mødet, men vi beder om forudgående
tilmelding af hensyn til det praktiske arrangement.
151010
Torsdag den 12. november kl. 19.00
Borupgårdskolen
Gratis, men tilmelding nødvendig
9
Alle 5 bind af
Dansk
Skolehistorie
Shakespeare sæson 2015-16
Ved lektor Anne Kristensen
Festivaler og særlige jubilæumsmarkeringer giver ofte nye deltagere en mulighed
for at være med. Når det gælder Shakespeare, er det særlig prisværdigt. Og også
vi, som har udbudt gennemgang af Shakespeares dramatiske værker de seneste 15
år, er glade for den opmærksom, Shakespeare får i 2016, hvor hele verden, og
også i særlig grad Helsingør, markerer 400-året for hans død! Heldigvis er der i
Helsingør så seriøse kræfter bag den satsning, at vi intet behøver at frygte.
Snarere tværtimod.
Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet fortsætter ufortrødent, nu på 16. år,
gennemgangen af Shakespeares dramatiske værker. Vi overkommer hele 3
værker i denne sæson og er dermed et godt stykke over halvvejen mod den
afsluttende 37. forestilling. Der er dog fortsat ikke andet end gode forestillinger at
tage af, og nye deltagere kan sagtens få plads.
Det er, som i alle de foregående år, lektor Anne Kristensen, der gennemgår
forestillingen, almindeligvis over 3 på hinanden følgende lørdage (i efteråret dog
4, da vi skal nå Henry IV, 1 &2).
Vi benytter oftest Niels Brunses nye oversættelser og masser af billeder,
videoklip m.v. indgår i præsentationen.
På de følgende sider gives en introduktion til Shakespeares historiske skuespil, og
efterfølgende præsenteres efterårets og forårets forestillinger.
Fra venstre: Richard II spillet af Ben Whishaw, Henry IV
spillet af Jeremy Irons og Henry V spillet af Tom Hiddleston
10
Shakespeare sæson 2015-16
Shakespeares historiske skuespil
Uneasy lies the head that wears a crown
Under overskriften HISTORIES i Shakespeares samlede værker finder man 10
skuespil om engelske konger.
De fire mest berømte af disse er en serie på fire, som samlet kaldes Henriaden.
Henriaden består af Richard II, Henry IV første og anden del, og Henry V.
Shakespeare skrev Henriaden i årene 1596 til 1599 – altså efter Romeo og Julie
og før Hamlet.
De fire fantastiske skuespil er skrevet som en serie. Der refereres frem og tilbage
mellem stykkerne, og handlingen i de første forudsættes bekendt, når man læser
de senere. Det syndefald, som vi er vidne til i Richard II, kaster lange skygger ind
over de følgende kongers styre.
Stykkerne spejler den bekymring, der var i England i Elizabeth den Førstes sidste
år – hvem skal overtage tronen efter den barnløse dronning?
Lige siden Vilhelm Erobreren havde engelske konger arvet kronen i lige linje fra
fædre eller bedstefædre. Richard II, som var barnløs, blev den sidste af disse
legitime arvinger. Henry Bolingbroke, den største af feudalherrerne under
Richard, tog magten fra Richard ved et kup og blev kronet som Henry IV.
I mange år herefter var der uro omkring kronen – oprør i Scotland, Wales og
Nordengland – og senere også Rosekrigene.
Shakespeare fandt materialet til sine historiske stykker hos det 16. århundredes
store krønikeskrivere Edward Hall og Raphael Holinshed.
Som altid forholder han sig ret frit til sine forlæg, forkorter tidsskemaer, strammer
handlingen. De berømteste slag og hovedpersoner har han naturligvis på plads,
men han manipulerer med alder og relationer, hvor det passer til hans pointer.
I disse stykker tilføjer Shakespeare genren det historiske skuespil en helt ny
dimension: Det engelske folkeliv. Frem for alt Falstaff og hans venner.
11
Shakespeare sæson 2015-16
Henry IV, 1 & 2
Ved lektor Anne Kristensen
Første del
Henry IV er ikke nogen lykkelig konge. Altid nager det ham, at han tog kronen fra
en salvede konge, Richard II. Måske bestilte han også den lejemorder, der
dræbte Richard. Hans første beslutning som nykronet konge bliver at planlægge en
pilgrimsfærd til Jerusalem for at sone denne brøde. Men denne rejse bliver aldrig til
noget. Kongen får nemlig travlt med at bekæmpe det oprør, som iværksættes af
netop de feudalherrer, der hjalp ham til tronen – jarlen af Northumberland og hans
iltre søn Hotspur, som sammen med waliseren Glendower, vil tage magten i
England.
Hotspur repræsenterer kampgejst og ære. Hans modsætning er Henry IV’s søn Hal,
som til kongens store sorg ikke opfører sig som kongesøn og kriger. Hal finder vi i
knejperne i Eastcheap, hvor han i Falstaff har fundet en anden far.
Falstaff er den eneste af Shakespeares skikkelser, der er lige så berømt som Hamlet.
Falstaff er skabt ud fra mange forbilleder.
Han er karnevalskongen, som regerer i verden på hovedet.
Han er indbegrebet af mange af de 7 dødssynder – som for eksempel grådighed,
liderlighed og dovenskab - som Shakespeares publikum kendte fra moraliteterne.
Han er den storpralende soldat fra commedia delle’arte, og snylteren samme sted
fra.
Han har hofnarrens frihed og kan sætte spørgsmålstegn ved autoriteternes idealer.
”Hvad er det her ære for noget?” spørger han midt på ærens mark.
12
Shakespeare sæson 2015-16
Henry IV, 1 & 2
Ved lektor Anne Kristensen
Anden del
I Henry IV, anden del, giver Shakespeare os endnu et blik ind i den engelske
folkesjæl. Denne gang ude på landet, hvor vi møder fredsdommerne Silence og
Shadow, et par vennesæle ældre herrer som sidder og ser livet passere revy
foran dem – blandt andet ser de Falstaff komme forbi med den lille hær af
vakkelvorne soldater, han har rekrutteret.
Nu skal der nemlig føres krig. Der er stadig oprørstrusler i England, og de skal
knuses.Hal har lagt sit vilde liv bag sig og kæmper på sin fars side.
Henry IV er syg. På sit dødsleje forsones han med sin søn.
Hal skal krones. Det er nu, han vælger at forkaste sin ven og reservefar. Da
Falstaff vil hylde ham i kroningsoptoget, knuser Hal hans hjerte:
”I know you not, old man.”
151003
Lørdage den 14., 21., 28 november og den 5. december kl. 11.00-13.00
Espergærde Gymnasium
Pris kr. 275
Falstaff
13
Shakespeare sæson 2015-16
Henry V
Ved lektor Anne Kristensen
Hvordan kan man vise berømte historiske slag
mellem store hære på en lillebitte træscene?
Hvordan kunne Shakespeares publikum, som
sad (og mange stod) omkring den lille
tribune-agtige scene i det nyopførte
GLOBE-teater, forestille sig de engelske og
franske hære i voldsomme sammenstød?
”Brug alle fantasiens kræfter!” siger Prologus
i Henry V.
Lawrence Olivier som Henry V
Prologus var måske Shakespeare selv, og prologen indeholder selve princippet i
Shakespeare-teatrets scenografi: Den tomme scene.
Skuespillerne taler kulisserne frem, publikum arbejder med og ser det hele for
deres indre blik.
I Henry V skal de se slaget ved Agincourt, hvor en engelsk hær besejrer en meget
større fransk styrke. Og de skal høre den tale, som den engelske konge holder for
sin hær for at give dem kræfterne til den sejr.
Henry V har lagt sin fortid i knejperne bag sig. Hans tidligere venner er som
fremmede for ham. Falstaff er død. Hal knuste hans hjerte – Hal knuste den side
af sig selv og blev Henry V.
Skyggerne fra faderens mord på den retmæssige konge, Richard II, ligger stadig
og ulmer.
Hvordan kan faderens brøde sones? Og hvordan kan adelen forhindres i oprør?
Måske ved at vinde de gamle franske besiddelser tilbage. Det gør han – og for at
stadfæste sejren, frier han i en fortryllende scene til den franske prinsesse
Catherine.
151004
Lørdage den 20, og 27. februar og 5 marts 2016. kl. 11.00-13.00
Espergærde Gymnasium
Pris kr. 250
14
Etnobotanik – og den glemte medicin i de
vilde danske planter
Ved Jens Soelberg
For nogle år siden indbød Folkeuniversitetet til en
vegetarisk-gastronomisk cykeltur udgående fra Hornbæk
med det formål at finde gode – i dag underkendte –
spiselige afgrøder i Hornbæk plantage. Der var mange.
Hvordan er det så med lægeplanterne? Lige så
underkendt, mener kuratoren for NaturMedicinsk
Museum, botanikeren Jens Soelberg. I 1672 var der mere
end 460 anerkendte medicinplanter i Danmark, i 1972
var der kun 46. Men er der noget, vi har mistet ved at
Lægeplanter
glemme dem?
NaturMedicinsk Museum har undersøgt de mange
danske lægeplanter farmakologisk og konstateret, at de sandelig blev brugt
med fornuft. Hvorfor er de så blevet glemt hos os, og bør vi gå videre og søge
at genopdage de forsvundne kulturers værdifulde viden om naturen?
Jens Soelberg tager os med på en rejse tilbage i vores egen fortid og også til
den transatlantiske slavehandels 2 mindre kendte aktører; De vidende vilde
og de videbegærlige hvide.
Gå i øvrigt ind på NaturMedicinsk Museums hjemmeside og få nærmere
oplysninger, især hvis du ikke i forvejen vidste så meget om dette
usædvanlige museum. Gennemføres i samarbejde med Dansk
Naturfredningsforening Helsingør.
157016
Onsdag den 18. november 19.00-21.00
Marienlyst Slot
Pris kr. 100
15
Historien om Israel – og naboen Palæstina
Ved journalist Hanne Foighel
Hanne Foighel har arbejdet som journalist med base i
Tel Aviv i mere end 25 år. Mange vil kende hende fra
P1 og Deadline. Vi har bedt Hanne Foighel afholde et
mini-seminar om Israel og naboen Palæstina lørdag
d. 21. november kl. 14.15-18.00.
Hanne Foighel
Det kan være komplekst at forstå den moderne jødiske
stat og ikke mindst den langvarige konflikt. Det er (mindst)
100 år siden, konflikten begyndte, 66 år siden Israel blev en stat, 20 år siden
Osloaftalen blev underskrevet, men hvor går vejen mod fred?
Hanne Foighel vil stille skarpt på den aktuelle udvikling i vejen mod fred i Israel
og Palæstina.
Hun lover ingen enkle svar eller hurtige løsninger. Hun lover til gengæld, at alle
efter foredraget vil være forvirrede på et nyt, højere og mere oplyst niveau. Og
der vil blive rigelig tid til spørgsmål!
Foredraget falder i to dele: Inden eftermiddagspausen med kaffe/te vil Hanne
Foighel gå tilbage til konfliktens begyndelse og derefter arbejde sig op til nutiden
med fokus på fredsprocessen. Hun vil ikke mindst belyse, hvorfor det er så svært
for parterne at blive enige.
Efter pausen vil Hanne Foighel sætte fokus på det israelske samfund og Israels
kultur: Hvordan skaber man på mindre end et halvt århundrede en stat ud af
immigranter fra over 150 lande med hver deres sprog og baggrund? Og hvordan
påvirker den stadige strøm af immigranter israelsk politik?
151011
Lørdag d. 21. november kl. 14.15 – 18.00
Helsingør Gymnasium, Helsingør
Pris kr. 50, inkl. forfriskninger
(studerende gratis)
Israel-Palæstina flag
16
Hannah Arendts filosofi – At tænke uden gelænder
Ved Claus Christoffersen
I fortsættelse af seneste sæsons velbesøgte
foredragsrække med Steffen Støvring om 4
eksistenstænkere indbyder vi til en
efterårs-temaeftermiddag med Claus Christoffersen, som
i flere år har arbejdet med Hannah Arendts tænkning:
”At tænke uden gelænder”.
Denne tankevækkende formulering af den
tysk-jødisk-amerikanske filosof Hannah Arendt viser,
hvorfor hun er en af de største moderne tænkere. I et
århundrede, hvor tænkningen var låst fast i ideologiernes
spændetrøje, tænkte Arendt selvstændigt og på tværs.
Derfor har hun bevaret sin aktualitet.
Hannah Arendt
Hun er den første, der viser, hvorfor det overdrevne fokus
på arbejde og forbrug formindsker den menneskelige tilværelse, og det
er hende, der formulerer tanken om ”ondskabens banalitet” i forbindelse med
retssagen mod Adolf Eichmann. Og på baggrund af hendes egne erfaringer som
jøde i Tyskland er det Arendt, der formulerer tanken om pluralismens
nødvendighed – om at forskellige mennesker skal kunne leve sammen i et
fælles samfund.
Hun er på alle måder en usædvanlig tænker, der kan gøre os klogere på vores
egen tid.
157015
Lørdag den 28. november 14.15- 18.00
Marienlyst Slot
Pris kr. 200 inkl. forfriskninger
Studerende gratis
17
Platon
Ved Gorm Tortzen og Ivar Gjørup
De seneste 6 år har en gruppe ihærdige Platon-læsere mødtes
i alt 26 aftener for at blive præsenteret for den nye
totaloversættelse af Platons samlede værker i 6 bind.
Oversættelsen er afsluttet, men så kan man ikke uden
videre stoppe! Nu kan vi gå mere i dybden med
dialogerne, og så indbyde helt nye deltagere til også at være
med. Det er værkets hovedredaktør Gorm Tortzen, der står
for gennemgangen over 4 aftener, og vi runder af ved at lade en
af oversætterne, Ivar Gjørup, præsentere sin nye bog, Platons gåde.
Platon
Det bliver en af Platons livligste dialoger, Protagoras, vi præsenterer. En
veloplagt og meget ironisk Sokrates diskuterer med samtidens vel største sofist,
Protagoras, hvordan man bør uddanne sig til at blive en god samfundsborger, og
hvad det egentlig vil sige. Anledningen er, at en ganske ung mand, Hippokrates,
har bedt Sokrates om at introducere ham til den berømte lærer, der påstår, at han
underviser i samfundssind eller samfundsfag. Den unge mand bliver hurtigt
koblet ud af selve diskussionen, men står (sammen med læseren) og lytter til
debatten, som bølger frem og tilbage i en blanding af mytefortælling og skarpe
meningsudvekslinger. Dialogen ender som så ofte i en Platondialog med vildrede
på højere niveau – alle går klogere derfra, end da de kom, men Platon lader
Hippokrates følges med Sokrates.
Teksten, der er oversat af David Bloch og Adam Schwartz, står i Platons Samlede
Værker bind III, s. 293-378. Den er endvidere udgivet i Platon i udvalg bind III.
Sidstnævnte vil kunne købes gennem Folkeuniversitetet til nedsat pris. Oplyses
ved tilmelding.
157018
Mandag den 11. januar – 8. februar 2016 kl. 19.00
Helsingør Gymnasium
Pris kr. 300 inkl. forfriskninger (studerende gratis)
18
Jubelåret 2016 – og Jubelårsvandringen i Det andet Rom
Ved Bonnie Hegner og Claus Glunk
Pave Frans har proklameret, at 2016 skal være et ekstraordinært
jubelår - for barmhjertigheden. Verdens tilstand taget i
betragtning kan beslutningen næppe siges at være overflødig
(Se yderligere på nettet under Jubelår).
Historien om jubelårene og forberedelserne til det snarest
kommende år arbejder lektorerne Bonnie Hegner og Claus
Glunk med til en bogudgivelse, og de vil tilføje nyt materiale
Pave Frans
under et studieophold på det danske Akademi i Rom i efteråret
2015. I et samarbejde med Sct. Vincent, Helsingørs Katolske kirke,
indbyder vi til en kulturhistorisk eftermiddag om jubelår og pilgrimsvandringer.
Den 8. december 2015 åbnes den hellige dør, først i Peterskirken og dernæst i de tre
øvrige store pilgrimskirker, Pauluskirken, Laterankirken og Santa Maria Maggiore,
og der forventes millioner af pilgrimme i løbet af året, som vil vandre pilgrimsruten
og opnå jubelårsaflad for dårlige vaner, handlinger og konsekvenserne heraf.
Vi vil i løbet af denne eftermiddag få sat såvel historiske, kirkehistoriske som
kulturhistoriske perspektiver på jubelårstraditionen og –vandringen, og bl.a.
undersøge:
Hvor stammer den fra, og hvordan har den udviklet sig?
Hvilken kirkepolitisk betydning har traditionen haft?
Hvilken indflydelse har jubelårene haft på byen Roms udvikling?
Hvilke seværdigheder møder man på vandringen?
(Medlemmer af menigheden i Skt. Vincents kirke kan tilmelde sig direkte til kirken)
151015
Lørdag den 13. februar kl. 15.00-17.30
Skt. Vincents katolske kirke,
Nygade 8B, Helsingør
Pris kr. 75. inkl. forfriskninger
Bonnie Hegner og Claus Glunk
19
Fra Mathilde til Benedikte
Grundlovsjubilæet
Kvinderne og valgretten - i Danmark og i Helsingør - og lidt om
mænd, der hjalp.
Vi fejrer grundlovsjubilæum i 2015. I 100 år har nu også den
største halvdel af befolkningen haft ret til at stemme. Det holdt
imidlertid hårdt og kampen for den lige ret begyndte allerede i
1848. Den lange historie vil vi se nærmere på i løbet af 4 aftener i
Mathilde Fibiger
efteråret 2015, også i et internationalt perspektiv, og der er store
fortællinger at berette om meget initiativrige kvinder, og også nogle få mænd – mens
vi kun vil give bagstræberiet lidt plads. Det fyldte rigeligt dengang. Og så vil vi se på,
hvad der lokalt skete i Helsingør-området.
Vi begynder historien med Mathilde (Fibiger), forfatter og første kvindelige telegrafist
i Helsingør og runder af med Benedikte (Kiær), Helsingørs første kvindelige
borgmester.
7.10 Kvindens manglende ligestilling sættes under debat i litteraturen
Ved lektor Marianne Just
I begyndelsen af 1800-tallet begyndte kvindelige forfattere at skrive om kvinder, der
var utilfredse med ikke at have indflydelse på deres liv uden for hjemmet. I Danmark
vakte den kun 20-årige Mathilde Fibiger (1830-72) skandale med romanen Clara
Raphael – Tolv Breve, hvor hun hævdede kvindens pligt til at lære sig selv at kende
og ret til at blive taget alvorligt. Der tegnes et billede af kvindelige forfatteres
situation i en tid, hvor kravet om kvinders stemmeret så småt begyndte at dukke op.
21.10 Den internationale debat om valgretten – og den lange politiske kamp i
Danmark
Ved seniorforsker Jytte Larsen, KVINFO
Jytte Larsen vil knytte den internationale valgretskamp til den danske debat om
ligestillingen, under mændenes grundlov. Det er ikke mindst
historien om Dansk Kvindesamfund og den stærke Gyrithe
Lemche og de mange kvinder, der sluttede op bag hende, og
om de dygtige politiske manøvrer over for et modvilligt
rigsdagsflertal. Samt om den drevne taktiker Fredrik Bajer.
20
Benedikte Kiær
28.10 Kvindelig Læseforening
Ved forfatter og bibliotekar Helle Hvenegård-Lassen
Kvindelig Læseforening blev stiftet i 1871 og betragtes med rette som en af
grundpillerne i dansk ligestillingshistorie. Her fik kvinder adgang til alsidig læsning
samt mulighed for at læse den nyeste skønlitteratur. Her var også danske og
udenlandske aviser og tidsskrifter. Desuden blev der afholdt diskussioner og indbudt
til foredrag.
Helle Hvenegård-Lassen har skrevet det store værk om Læseforeningen, Et andet
hjem. Foreningens første formand var Charlotte Stein, f. Unna, fra Helsingør.
4.11 Helsingørs første kvinder i politik
Ved cand.mag. Bodil Strandgaard Schau
Med valglovene af 1908 og 1915 er kvindernes vej til byråd, Folketing og Landsting
formelt banet. Men hvordan så virkeligheden ud i Helsingør i perioden 1908-1924?
Det har Bodil Schau fundet svar på ved at gennemgå de originale valgbøger og
byrådsprotokoller samt Helsingør Dagblad. Vi skal se på de første byrådskvinder i
Helsingør og de første kvinder, der kandiderede til Folketinget. Hvem var de, hvad
var deres sociale baggrund?
Lørdag d. 14.11 kl. 15.00. Festeftermiddag I anledning af grundlovsjubilæet
Vi afslutter foredragsrækken med sang, musik og taler. Helsingørs første kvindelige
borgmester Benedikte Kiær vil tale om at være kvindelig politiker i dag, og vi skal
møde andre af byens kvindelige ledere. Festtalerne holdes af forfatterne Maria
Helleberg og Lars Kjædegaard, begge Helsingør.
Udførligt program fra medio september. De 4 foredrag afholdes i Skibsklarerergården,
Strandgade 91, onsdage kl. 19.00. Festeftermiddagen afholdes i Helsingør. Se også
vores hjemmeside.
Hele programmet koordineres af Marianne Just og Bodil Strandgaard Schau
151030
7.10, 21.10, 28.10. 4.11 og 14.11
Skibsklarerergården, Strandgade 91, m.m.
Pris kr. 150 for alle 5 arrangementer
21
Lars Kjædegaard
Maria Helleberg
Vitruvius: Om arkitektur
Ved lektor Henrik Fich
Den antikke arkitektur og byplanlægning byggede
på en række grundprincipper, som har haft en
dominerende indflydelse i Vestens kulturhistorie
– helt op til vore dage. Disse principper har
arkitekten Vitruv (eller Vitruvius) behandlet i sit store værk – ”Om Arkitektur”,
tilegnet kejser Augustus - som tilmed er den eneste bevarede samlede
fremstilling om antikkens arkitektur. Også derfor har værket fået klassikerstatus.
Da teksten blev genfundet i 1400-tallet blev den forsynet med illustrationer – og
talrige udgaver fulgte på flere sprog. Nu udsender Syddansk Universitetsforlag en
ny-oversættelse – fra latin – af værket, som vi har den glæde at kunne præsentere
over 5 aftener i foråret 2016, på Marienlyst Slot. Og det bliver værkets redaktører
og oversættere, der står for præsentationen, Henrik Fich, Jacob Isager, Karen
Dreyer Jørgensen og Jørgen Martin Hansen.
Arkitekturen må iflg. Vitruvius finde sin inspiration i naturen, hvor holdbarhed og
brugbarhed leder til skønhed; de rette proportioner findes i det velskabte
menneskelegeme. Leonardo da Vincis ikoniske tegning af manden, der rummes i
såvel en cirkel som et kvadrat bygger direkte på Vitruvius grundsætninger.
Præsentationen omfatter i alt 5 foredrag, som afholdes på Marienlyst slot i foråret
2016. Datoer vil blive meddelt på vores hjemmeside primo november 2015, når
værket forventeligt udkommer.
157019
Livsfortællinger og livshistorier
I sæson 2015-16 indbyder vil til 2 kursusforløb om livsfortællinger og livshistorier,
ledet af Mette Thornval og Iben Danielsen, begge journalistuddannede og med
erfaringer fra skiveværksteder.
I kursus livsfortællinger vil du arbejde med din egen historie med tilknytning til
Helsingør, om din familie, din arbejdsplads eller om at komme til byen udefra. Din
fortælling vil vi kunne optage på video for at præsentere den for flygtninge og
indvandrere i Helsingør.
Kursus livshistorier er et skrivekursus, hvor du indbydes til at arbejde med
oplevelser i livet, som ikke må glemmes og/eller som du har behov for at bearbejde
og få ”sat struktur” på. Du vil lære en række teknikker om, hvordan du fortæller en
god historie om den gode historie, måske fra en anden indgangsvinkel.
Nærmere om kurserne indhold, samt tid og sted, kan læses på vores hjemmeside fra
medio september 2015.
22
Marinbiologisk Sektion i Helsingør
Ved Professor Lasse Riemann
Øresundsakvariet er et velkendt og meget yndet udflugtsmål for især
børnefamilier i Helsingør-området. De fleste ved sikkert også, at der sker
noget i bygningen bag ved. Her ligger en forskningsinstitution,
Marinbiologisk Sektion (tidl. Marinbiologisk Laboratorium), som er en
del af Biologisk Institut under Københavns Universitet.
Den oprindelige bygning, som tidligere havde opbevaret tyske torpedoer
under krigen, blev skænket af Helsingør kommune i 1958 og siden
udvidet, og i foråret 2016 kan man indvie både ombygninger og helt nye
afdelinger i Marinbiologisk Sektion. Det finder vi er en god anledning til
at aflægge forskningsinstitutionen et besøg. Professor Lasse Riemann
m.fl. vil vise huset frem og orientere om de mange forskningsprojekter,
der arbejdes med – internationalt såvel som nationalt.
Nærmere oplysninger om tid og program vil kunne læses på vores
hjemmeside primo 2016.
Marinbiologisk Sektion i Helsingør
23
- De åbnede ballet
- De fejrer bedriften
(Se side 20-21)
Helsingør Aftenskole og Helsingør Folkeuniversitet
Værftet, Allégade 4, st., 3000 Helsingør
www.helsingor-aftenskole,dk , www.helsingor-folkeuniversitet.dk
e-mail Aftenskolen: [email protected]
e-mail Folkeuniversitetet: [email protected]
Tlf. 49212525
Kontortid: Mandag og onsdag kl. 10.00-14.00