Læs tilsynsrapporten for Daka Denmark A/S Løsning

Tilsynsrapport til offentliggørelse
Virksomheder
J.nr. MST-1272-00006
Ref. CHELL/linha
Dato: 26. oktober 2015
Tilsynsrapport
Virksomhedens navn
Daka Sarval (Daka Denmark A/S )
Virksomhedens adresse
Dakavej 10, 8723 Løsning
CVR nummer
33776039
6.4.b.i.1. Fiskemelsfabrikker, benmelsfabrikker,
blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og
fjermelsfabrikker. (s)
Virksomhedstype
Tidspunkt for tilsynet
09.10.2015
Baggrunden for tilsynet
Basistilsyn
Varsling af tilsynet
23. september 2015
Deltagere fra virksomheden
Martin Sejr Lind, Morten Englund og Finn Christensen
Tilsynet udført af
Christina Ellegaard og Line Spinner Heerwagen
Tilsynet omfattede
Alle virksomhedens miljøforhold
Orthofoto fra foråret 2014
Håndhævelser
Der er ikke meddelt håndhævelser siden sidste fysiske basistilsyn (12. november 2012). Der er
givet en indskærpelse, som følge af nærværende tilsyn.
Indberetninger om egenkontrol
Kontrolområde
Konklusion
Luft
Der er ikke udført målinger siden sidste tilsyn.
Lugt
Bassiner til
renset spildevand
Egenkontroldata er fremsendt løbende efter hver måling. I 2014 var
der en overskridelse af lugtvilkår D2 (jf. virksomhedens
miljøgodkendelse af 11. november 2009). Overskridelsen har ført til
en indskærpelse af vilkåret.
Inspektion af membraner skal gennemføres hvert år. Dokumentation
blev fremvist ved tilsynet.
Jordforurening
Der blev ikke ført tilsyn med jordforurening eller foretaget vurdering heraf.
Indretning og drift
Virksomheden fremstod generelt rengjort og ryddelig.
Følgende aftaler blev indgået:
• Lille orange dunk uden mærkat placeret på lagerpladsen fjernes. Flytning
dokumenteres med foto.
• To palletanke med fosforsyre var placeret ved doseringshuset til
renseanlægget uden spildbakker eller påkørselssikring. Tankene flyttes til
kemirummet. Flytning dokumenteres med foto.
• Opsamlingskar under spildolietanken tømmes ved, at regnvand pumpes
over i regnvandskloakken. Der lækkede vand fra aflukket studs i bunden af
karret. Der var en smule oliefilm på overfladen af det vand, der var sivet
ud og nu lå som en lille vandpyt på belægning af SF-sten. Det blev aftalt, at
studsen bliver blændet af. Afblænding dokumenteres med foto.
• Tæthed af pumpesumpen under tankgården checkes hvert 3. år.
Fotodokumentation fremsendes senest 1. december 2015.
Foto 1 Orange dunk med diesel
Foto 2 Palletanke med fosforsyre
Forsøgsanlægget er ikke længere i drift. Bygningerne anvendes i dag af Daka Biodiesel til
lagerhal.
Luftforurening
Seneste egenkontrol af luftemissioner blev gennemført i 2010. Miljøstyrelsen ønsker, at der
gennemføres en ny kontrol jf. vilkår C8 i virksomhedens miljøgodkendelse af 11. november
2009. Målingerne udføres og afrapporteres senest 1. januar 2016.
Virksomhedens kedelanlæg vil blive omfattet af EU’s nye direktiv for mellemstore fyr.
Fristen for at overholde emissionsgrænseværdierne for bestående anlæg > 5 MW er den 1.
januar 2025. Ifølge direktivet skal der mindst hvert 3. år gennemføres emissionsmålinger af
SO2, NOx og støv.
Det blev aftalt at Daka fremadrettet måler emissionen hvert 3. år.
Virksomheden fyrer med naturgas og bioheating-oil (BHO) fra biodieselfabrikken. BHO
anvendes kun på Aalborg kedlen. Retherm og spraytørringsanlægget fyrer med naturgas.
Elektroniske journaler over anvendelsen af brændsler blev fremvist.
Lugt
Gennemgang af virksomhedens egenkontrol viste, at lugtvilkår D2 (miljøgodkendelse af 11.
november 2009) var overskredet i 2014. Overskridelsen skyldes to høje lugtkoncentrationer
i hhv. august og oktober 2014, og Daka forklarede, at de skyldtes udtørring af dele af
biofilteret. Virksomheden vil blive bedt om en redegørelse for forløbet og for, hvordan de vil
sikre, at det ikke sker igen.
Ozonanlægget er ved at blive repareret. Daka har i mail af 5. oktober 2015 og ved tilsynet
orienteret om, at det er et ældre anlæg, og at virksomheden er ved at undersøge priser med
henblik på evt. at udskifte anlægget i 2017.
Siden sidste tilsyn i 2012 er der blevet gennemført en række reparationer på
rethermen (lugtforbrændingsanlægget). Det forventes, at anlægget har en
restlevetid på minimum 2 år. Når det skal udskiftes, bliver det formodentlig til et
mindre anlæg. Det nuværende er dimensioneret til at modtage 50.000 m3/time,
men forbrænder i dag kun i størrelsesordenen 20-25.000 m3/time.
Virksomheden modtager en del svinebørster, som indeholder svovl-forbindelser. Dette
resulterer i, at der kan dannes svovlsyre i rethermen, når afkastluften kommer ifm. fugt, og
der er derfor problemer med korrosion.
Daka har i år modtaget 4 klager over lugt. Lugten stammede sandsynligvis fra lugtfanen fra
skorstenen. Daka tager altid ud til klager for at kunne konstatere, om lugten stammer fra
Daka Sarval eller biodieselfabrikken eller evt. andre kilder. Samtidig gennemføres en
lugtrundering på fabrikken, for at konstatere om der skulle være diffuse lugtkilder.
Miljøstyrelsen har i 2014 modtaget 1 klage.
Daka har gennem de seneste år haft stort fokus på eliminering af kilder til diffuslugt, og der
blev ikke observeret væsentlig diffuslugt på fabrikkens område ved tilsynet.
Spildevand
Renseanlægget blev besigtiget.
Lagunerne til opmagasinering af renset spildevand før udbringning på landbrugsjord er lige
blevet inspiceret af eksternt firma og udbedring af mindre utætheder er i gang (årlig
inspektion jf. vilkår I8 i virksomhedens miljøgodkendelse af 11. november 2009).
Servicerapport fra lagune 1 blev fremvist. Der var fundet tre mindre skader på membranen.
Ved tilsynet var to af de tre bassiner tømt for vand og under rengøring. Journaler med
drænvandsmålinger blev fremvist. Daka sammenligner målingerne med målinger fra
bassinerne. Det blev aftalt, at der fremadrettet bliver lavet journal, der muliggør
sammenligningen.
Olieudskillere tømmes med jævne mellemrum af et firma, der er bestilt til opgaven af
kommunen. Miljøstyrelsen vil kontakte kommunen for at høre om proceduren.
Virksomheden har ikke inspiceret pumpesumpen under tankgården for nylig. Det blev
aftalt, at der udføres en tæthedskontrol i forbindelse med tømning minimum
hvert 3. år ifm. Miljøstyrelsens basistilsyn.
Støj
Tilsynet gav ikke anledning til bemærkninger.
Affald
Tilsynet gav ikke anledning til bemærkninger.
Overjordiske olietanke
Tilsynet gav ikke anledning til bemærkninger.
Jord og grundvand
Tilsynet gav ikke anledning til bemærkninger.
Til- og frakørsel
Tilsynet gav ikke anledning til bemærkninger.
Indberetning/rapportering
Tilsynet gav ikke anledning til bemærkninger.
Driftsforstyrrelser og uheld
Der har ikke været væsentlige forstyrrelser i driften siden sidste tilsyn.
Opsummering
Tilsynet gav anledning til indskærpelse af lugtvilkår D2, jf. virksomhedens
miljøgodkendelse af 11. november 2009. Indskærpelsen er vedlagt som bilag.
Følgende aftaler blev indgået:
• Lille orange dunk uden mærkat placeret på lagerpladsen fjernes.
• To palletanke med fosforsyre var placeret ved doseringshuset til
renseanlægget uden spildbakker eller påkørselssikring. Tankene flyttes til
kemirummet.
• Opsamlingskar under spildolietanken tømmes ved at regnvand pumpes
over i regnvandskloakken. Der lækkede vand fra aflukket studs i bunden af
karret. Der var en smule oliefilm på overfladen af det vand der var sivet ud
og nu lå som en lille vandpyt på belægning af SF-sten. Det blev aftalt at
studsen bliver blændet af.
• Emissionsmålinger jf. vilkår C8 i virksomhedens miljøgodkendelse
gennemføres fremadrettet hvert tredje år.
• Journalføring over målinger på drænvand fra spildevandsbassiner
udvides, så den muliggør sammenligning med koncentrationer målt i
bassinerne.
• Tæthed af pumpesumpen under tankgården checkes hvert 3. år.
Virksomheden har haft udkast til tilsynsrapport til kommentering inden
offentliggørelsen.
Bilag: Indskærpelse af lugtvilkår D2 jf. virksomhedens miljøgodkendelse af 11.
november 2009.