Sct. Georg fra august 2015
Medlemsblad for Sct. Georgs Gilderne i Danmark August 2015 82. årgang Nordisk-Baltisk træf - blæst i gang på ægte vikingemaner Nordisk-Baltisk Træf - denne gang i Horsens Folkemødet 2015 - en helt ny aktivitet Landsgildeting 2015 - her finder du bilagene 1 Kolofon: Sct. Georg er Sct. Georgs Gildernes medlemsblad. Bladet udsendes 6 gange årligt omkring den 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 10. i måneden før Forsidefoto: Katrine Lyngsø og Alexander Brøndum fra FDF, Vejle 1. Kreds blæser det nordisk-baltiske træf i gang, læs mere om træffet side 4-5. Foto: Ingrid Danstrup Sct. Georgs Gilderne Mikkel Bryggers Gade 1 1460 København K Landssekretær: Jette Drøger Telefon/fax: 33 32 27 33 [email protected] www.sct-georg.dk Bankkonto: reg.nr. 4180 kontonr. 4180213791 Telefontid: Tirsdag og torsdag 10-12 Kontoret er lukket fredag. Redaktør: Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf.: 40 11 92 49 [email protected] Oplag: 4.200 eksemplarer Tryk: Jannerup Offset A/S ISSN: 0900-9280 Bemærk: Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter. 2 Indhold: 3Leder 4 What’s on International 10 Landsgildeting 2015 25 Gilderne og de andre 27 Fra gildebror til gildebror 32 Debat 33 Opslagstavlen 34 Navnestof Arrangementer på landsplan 13. september 2015 Naturens dag 18.-20. september 2015 Landsgildeting, Køge Internationale arrangementer 7.-11. september 2015 Oostduinkerke, Belgien 26th Western European Gathering 23.-27. september 2015 8th Central Europe Conference 11.15. september 2016 9th Europe Conference 2016 (ISGF) Tours, Frankrig Se også opdateret kalender på sct-georg.dk Password til www.sct-georg.dk og www.sggdk.dk er Mafeking Vil du vide mere om de forskellige arrangementer – så kontakt landsgildekontoret. Landsgildeledelsen: Landsgildemester Helmut Werth Spejdergården Tydal, Tüdal 1 D-24852 Eggebek Sydslesvig Tlf.: 0049 (0)460 991 03 16 [email protected] International sekretær Anne Haastrup-Nielsen Esrumvej 261 , 3000 Helsingør Tlf.: 49 29 91 10 [email protected] Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev Tlf.: 97 54 51 50 [email protected] Uddannelsessekretær Peter Skræ Frederiksberg 46, 5474 Veflinge Tlf.: 40 81 11 57 [email protected] Landsgildekansler Johan Evensen Neptunvej 8, 6800 Varde Tlf.: 29 63 57 93 [email protected] PR-sekretær Arne Gottlieb Østerled 14, 7620 Lemvig Tlf.: 23 92 41 07 [email protected] Kampen mod vindmøller Helmut Werth Landsgildemester Den snurrige ridder Don Quijote de la Mancha - kaldt for Don Quijote tog ud i den vide verden for at kæmpe imod det onde. Romanens hovedperson er den forarmede herremand, Don Quijote af Mancha, der på sin stridshest - det magre øg Rosinante - drager ud i verden for som Vandrende Ridder at tage kampen op mod alskens ondskab og trolddom. Alt til ære for den skønne Dulcinea, en ret køn bondepige, som han er udsigtsløst forelsket i. Han er ledsaget af sin tro våbendrager den bondesnu Sancho Panza. Handlingen er en række eventyr, hvor Don Quijotes fantasi løber af med ham, så han indvikles i drabelige kampe mod får, vindmøller og uskyldige forbipasserende - altid med et for ridderen uheldigt resultat. Den selvbestaltede ridder er dog ikke kun en nar. Han er også idealist og belærer Sancho Panza om, at : “Den, som tror, at tingenes tilstand i denne verden kan ændres, tror noget, han ikke bør tro”. Sancho Panza har også sin livsvisdom: “Har man først fået ord for at stå tidligt op, kan man godt blive liggende til middag”. Jeg tænkte tit, om jeg mon var en Don Quijote, efter at jeg var blevet valgt til landsgildemester. Var jeg naiv? Jeg ville tage kampen op for de dejlige Sct. Georgs Gilder i Danmark - min Dulcinea! Noget der er værd at tage i kamp for. Kamp for idealer, love og løfte - nogle ord og regler, der præger min livsstil. Jeg lod mig vælge af gildets fundament, gildebrødrene, for at være forkæmper for en fælles sag. For at tage ud i verden, for at kæmpe for og ikke mod Sct. Georgs Gilderne. Kæmpe mod medlemsfrafald og det onde i os selv, der fører til fjendskaber og dårlig omgangstone i vores rækker. Noget lykkes særdeles godt, fordi man bliver bakket op, andet mislykkes fordi tiden til forandring ikke var moden, eller mennesker ikke var villige til at udvikle og modernisere gildet, da man ikke var klar til at forny sig selv. Man har valgt stilstand. Her griber Sancho Panzas ord mig: “Har man først fået ord for at stå tidligt op, kan man godt blive liggende til middag”. Kære Gildebrødre, afholdelsen af næste landsgildeting står lige om hjørnet. De sidste to år var præget af mottoer, erklæringer, personlige kampe, minder om gamle fjendskaber, konstateringer af, hvem man ikke kan samarbejde med, og mange andre negative ting, der kvæler lysten og fremgangen. Der var selvfølgelig også positive ting. Jeg lærte en masse gildebrødre at kende, som var særdeles aktive, kompetente og fine, dejlige mennesker - gildebrødre indtil marven. Men det negative trætter og holdes fast i folks sind. Derfor, kære gildeven, lad os i den kommende valgperiode vise, at vi er en bevægelse, der står sammen om fælles idealer og løfter. Lad os i fællesskab kæmpe for fornyelse og Helmut Werth Landsgildemester puste mere liv i vores fællesskab. Et fællesskab, vi alle vil og har brug for. Lad os ikke være den uheldige Don Quijote. Lad os være et fællesskab på det kommende Landsgildeting, et fællesskab, der kan diskutere, debattere, og leve vores fælles love og løfter. Lad os uden negative kampe respektere hinanden for det, vi vil stå for. Lad os uden fjendskab vælge vores ledelser rundt omkring, der så vil arbejde for vores fælles sag. I den ånd stiller jeg op som kandidat som Landsgildemester på det kommende Landsgildeting. Lad os udnytte den kommende valgperiode for at skubbe Sct. Georgs Gilderne i Danmark ind i fremtiden. Og hvis I synes, at der burde være andre personer, der skal overtage, så er det den fælles kamp for vores bevægelse, som burde stå i centrum. Lad os ikke kæmpe mod vindmøller, lad os kæmpe for en overlevelse af Sct. Georgs Gilderne i Danmark! 3 Skothellekastning med masser af tilråb fra tilskuerne. Foto: Ingrid Danstrup Nordisk-Baltisk Træf 2015 - Traditionen tro eller tro mod traditionerne Ingrid Danstrup Redaktør Træffet i NSBR (Nordisk-Baltisk SubRegion) fandt i 2015 sted i trekantområdet med base på Bygholm Parkhotel i dagene 26.-30. juni. Omkring 75 deltagere stod i timerne før åbningen i kø for indskrivning og udlevering af navneskilte, program, m.v. Træffet blev blæst i gang af to ganske unge - men dygtige - lurblæsere fra FDF Vejle 1. kreds, nemlig Katrine Lyngsø og Alexander Brøndum. Herefter blev fanerne fra deltagerlandene båret ind - Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Holland og Grækenland - og stillet op øverst i salen. Landsgildemester Helmut Werth bød velkommen til træffet på landsgildets vegne, hvorefter borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, på engelsk bød velkommen til alle nationaliteter - uanset kulør, hårfarve og kultur. Han fortalte om Horsens fortræffeligheder og tilbød os 4 alle sammen, at vi gerne måtte blive i Horsens, hvor der i forvejen er 11 % udlændinge. Efter middagen var der skothellekastning, et spil, der altid spilles ved nordisk-baltiske træf, dog med noget usikkerhed om reglerne. Gjermund Austvik (S) introducerede de vedtagne regler og med to gildebrødre på hvert landshold indledtes en spillerunde, hvor Sverige suverænt gik af med sejren, og dermed fik lov til de næste tre år at nyde æren og passe på vandrepræmien. Ambassadors Guild, som såvel fysisk som økonomisk støtter spejderprojekter i udviklingslandene blev præsenteret af Bjørg Walsted (N) og alle blev opfordret til at tegne medlemskab. (De medlemmer, der var mødt op, blev forøget med yderligere 13 træfdeltagere.) Mariana Ceder (S) opfordrede til deltagelse i næste nordisk-baltiske træf, som foregår i Göteborg i 2018. Træffets eksterne talere skulle tage udgangspunkt i træffets overskrift: Traditionen tro - eller tro mod traditionen. Mette Bock, formand for Grænseforeningen og medlem af Folketinget for Liberal Alliance, havde valgt overskriften Danske Folketraditioner til at tale om møder over grænser som grundlaget for fred i verden. Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, fortalte ud fra overskriften Nordisk Folkehøjskole - Grundtvig om tankerne bag oprettelsen af folkehøjskoler og en analyse af det samfund højskolen spiller sammen med i dag. Under foredragene foregik simultantolkning face to face med vores engelsksprogede gæster. Således fyldt op af tankevækkende foredrag satte vi os i busser for at besøge det tidligere Statsfængsel i Horsens, hvor man, ved hjælp af formidlingsteknik, kunne vælge at følge en ansat eller en indsat og få en fornemmelse af dennes dagligdag. Også fængselskirken, den smukke sognekirke Vestermark Kirke, var åben for besøgende. Aftenens lejrbål blev afviklet i tørvejr. I den kommunale Bygholm Park var indrettet en stor bålplads, som vi kunne benytte, så vi hyggede os rigtigt, mens The Jessen Sisters (bestående af Mette og Lise Jessen - Amis døtre) underholdt og sang sammen med os. Søndag gik turen til Jelling, hvor besøget blev indledt med deltagelse i en gudstjeneste i Jelling Kirke – endog med hele tre børn, der blev døbt. Vi kunne høre på flere af vore udenlandske gæster, at en dansk gudstjeneste adskilte sig væsentligt fra den, de var vant til hjemmefra. Efter gudstjenesten blev gildebrødrene siddende, idet et medlem af menighedsrådet, Bjarne Bagge, optrådte som frivillig guide og fortalte os om Jelling Kirke, som står på Unescos verdensarvsliste sammen med runestenene og kongehøjene. Jellingstenene står nu i glasmontrer som beskyttelse mod vind og vejr. Efter et foredrag om kongehøjene gik turen op på en af højene, hvorfra vi kunne se langt omkring og se såvel de hvide piller, der markerer palisaden rundt om anlægget, som fliserne, der markerer skibssætningen, som med sten har markeret en skibslignende form - retningsbestemt af hensyn til sjælens uhindrede befordring til dødsriget. Aftensmaden blev indtaget i smukke naturomgivelser på Hotel Vejlefjord. Mellem hovedretten og desserten foretog Runar Bakke (N), medlem af ISGFs bestyrelse, en præsentation af organisationen ISGF (International Scout and Guide Fellowship) og begrebet Fellowship. Den planlagte workshop måtte desværre sløjfes på grund af tidsnød, men oplægget til denne kan ses på side 7. Den sidste dag førte busserne os til en tur med skibet Mågen på Silkeborgsøerne og en vandretur op til toppen af Himmelbjerget i højt solskin. Den sidste aften afholdt den samlede landsgildeledelse gildehal for deltagerne, hvorefter der var arrangeret en dejlig afslutningsmiddag på Bygholm. Med Johan Evensen som toastmaster med små vitser i ærmet, blev der holdt flere taler. Mellem hovedret og dessert underholdt Gildekoret fra Skive med sang og harmonika, herunder en del velegnede til fællessang (læs mere om Skivekoret side 27). Efter nogle dejlige dage i og omkring Bygholm blev der afslutningsvis taget afsked mellem såvel gamle som nye venner, hvoraf mange sikkert vil mødes til europæisk træf i Frankrig 12.-15. september 2016. - Simultantolkning for tv. Leny Doelman (NL), th. Nana Gemini og Filis Grigorios (GR) -Et kig ind i Statsfængslet -Lejrbål i Bygholm Park -Lyset falder smukt ind i Jelling Kirke -Jellingstenene er kommet i glas og ramme -Udsigt fra museumsbygningen over palisade og skibssætning og nederst tv. -Et udmærket alternativ til hotelovernatning Der kommer flere billeder på www.isgf.org Fotos: Ingrid Danstrup 5 The international Ambassadors Guild Bjørg Walstad (Norge) Chairman International Ambassadors Guild (IAG) Hvem er vi? Hvad gør vi? Ambassadørgildet er, som navnet indikerer, et internationalt gilde med medlemmer fra hele verden. Gildet blev stiftet i 1997 med godkendelse af ISGF (International Scout and Guide Fellowship), som vi også er en del af. Gildet havde ved årets begyndelse 150 medlemmer. Vort formål er: At bidrage til vækst og udvikling af spejderarbejde over hele verden ved at give finansiel støtte til spejdernes egne projekter. Spejderne planlægger og driver projekterne, men vi kan hjælpe dem med finansielle midler, så projektene får større effekt. I nogle år frem til 2011 samlede man penge ind for at opbygge en stærk fond for derefter at bruge renterne til at støtte spejdersagen. I 2012 ændrede vi praksis. Spejderne i Bosnien Herzegovina fik støtte til deres flerkulturelle miljøprojekt Green Days. Mere end 1000 børn og unge fik mulighed for at mødes og arbejde sammen for en bedre fremtid. Vi husker alle de store konflikter, folk i dette område 6 har været igennem på grund af forskellig etnisk baggrund og religion. I deres tak til IAG fremhævede de, at de brugte spejdermetoden til at skabe dialog og samarbejde. Pigespejderne i Malawi fik støtte til et uddannelsesprojekt, som startede på Thinkingday 2013. Hensigten med projektet var at formidle oplysning med henblik på at forhindre for tidlig uønsket graviditet. WAGGGS (World Association of Girl Guides and Girl Scouts) var hovedsponsor for projektet, men bidraget fra IAG gjorde det muligt at nå ud til endnu flere, herunder også til personer med ansvar indenfor undervisning. Programmet, spejderpigerne præsenterede, er nu en del af undervisningsoplægget på flere skoler. I 2014 inviterede spejderpigerne på Cypern ikke-spejdere til at deltage i en lejr. Mange familier havde ikke mulighed for at give deres børn et ferietilbud grundet den økonomiske krise, som havde ramt landet. IAG sponserede lejrophold for 10 piger. Franske spejdere arbejdede sammen med spejdere fra Elfenbenskysten om at restaurere et træningscenter for piger i Agboville. ISGF fejrede 60 års jubilæum i 2013. I den anledning fik vor moderorganisation overrakt BP-hæftet Old Thoughts - New Visions. Hæftet er en del af The Kit, som er oversat til fransk og også vil blive oversat til spansk og arabisk. I år har vi bestemt os for at støtte to projekter i Kenya. Det ene er i Nyeri distriktet, det andet er en del af Harambi projektet. Endvidere vil en børnehave drevet af spejderne på Elfenbenskysten få midler til udstyr. Dette er, hvad vore penge bruges til. Vi kunne støtte flere projekter, hvis vi havde flere medlemmer. Kunne du tænke dig at være med og bidrage med støtte til vort arbejdet? Alle de penge, vi samler ind går til projektstøtte - vi har ingen udgifter til administration. Under Nordisk-Baltisk træf i Horsens i juni i år fik vi 13 nye medlemmer. Du kan også blive medlem, bare tag kontakt til [email protected] Spørgsmål til workshop på Nordisk Træf i Horsens 2015 Traditionen tro eller tro mod traditionerne ? Ami Jessen og Inger Pfingsten Internationalt udvalg Der er en hårfin forskel mellem udtrykket Traditionen Tro og udtrykket Tro mod Traditionerne - men den er der. ISGFs verdensorganisation har sat udtrykket Development som slogan for de næste år - indtil ISGF afholder sin næste Verdenskonference i 2017. Hvilke tiltag kan Sct. Georgs Gilderne i Norden og i Litauen byde på, så gildebevægelsen kan udvikles med henblik på: - Oplevelse - Uddannelse - Medlemshvervning - Personlig udvikling - Samfundstjeneste - PR - Spiritualitet - Intellektuel udfordring - Kreativitet Hvor vi ikke gør som altid - Traditionen Tro - men udvikler nye veje, dog med blik på traditionerne (Tro mod Traditionerne)? Kom med idéer til de ovenstående emner - kom også med de mest fantastiske! Bygholm - fra kongeborg til Scandic Hotel Paula Mikkelsen Landsgildeskatmester Historien om Bygholm begynder i starten af 1300-tallet med et bondeoprør mod Kong Erik Menved. Kongen trak det længste strå, og i 1313 gjorde hans styrker det af med bondehæren i et slag på Hatting mark (ca. 10 km fra Bygholm). Som straf blev bønderne tvunget til at bygge en kongeborg på en stor, kunstig banke i det sumpede område omkring Bygholm Å (voldstedet, der senere kaldtes Slangebjerget, ligger endnu i parken). De følgende mange år var slottet bopæl for kongens lokale repræsentant, men efterhånden forfaldt bygningerne, og i 1617 blev residensen flyttet til Stjernholm, der herefter blev lensmandens residens. Det efterhånden helt ødelagte slot lå hen til 1670-erne, hvor Joachim Werner Bülow overtog det og begyndte at bygge et nyt gods bl.a. af materialerne fra det gamle slot. Gården Bygholm lå i gamle dage i Hatting sogn. I 1766 erhvervede Lars de Thygesen sig stedet efter giftemålet med Abel Marie de Lichtenberg. I 1768 besluttede de to at nyopbygge gården, hvilket skete i midten af 1770-erne. Bygmesteren hed Anders Møller, og hans og ægteparrets bestræbelser resulterede i det Bygholm, vi kender i dag - nemlig et trefløjet barokanlæg. Lars de Thygesens efterkommere havnede i dyb gæld, og staten overtog ejendommen i 1829. Seks år senere købte familien Schütte godset og drev det indtil kommunens overtagelse i 1918 I 1919 skabes Bygholm Sø ved opstemning af Bygholm Å til brug for Bygholm Vandkraftanlæg. Bygholm var den herregård, som lå tættest på byen, faktisk udgjorde Bygholms markjorde (ca. 1350 ha) grundlaget for Horsens bys udvidelse mod vest i begyndelsen af 1900 årene. I 1920 åbner Bygholm Parkhotel i hovedbygningen, mens haven får offentlig adgang til eksempelvis friluftkoncerter. I årene 1934-41 var der Zoologisk Have i Bygholm Park. I perioden 1939-77 var der vandrerhjem i hovedbygningens sydfløj. Fra 1989 Scandic Hotel Bygholm Siden 2005 huser hovedbygningen på Bygholm alene hotel og restaurant. NB: Læg mærke til bænkene foran hovedbygningen, hvor der er hestehoved på soklerne. 7 Folkemøde på Bornholm Sct. Georgs Gildernes telt på Folkemødet. Foto: Jette Drøger Arne Gottlieb Landsgildets PR-sekretær Midt i valgkampens tummel drog vort hold af sted mod Bornholm. Ligesom alle de andre deltagere havde vi lejet et telt med møbler. Til udsmykning af teltet havde vi fået lavet en række billedtavler, der med henblik på mottoet luk vinduet op var udformet som vinduer. Det hold, der drog af sted, var en gildemester fra Nordjylland, Jane Larsen, en forholdsvis ny væbner fra Fyn, Elsebeth Glasdam, vores Landssekretær Jette Drøger og fra Landsgildeledelsen landsgildekansler Johan Evensen, landsgildets uddannelsessekretær Peter Skræ samt landsgildets PR-sekretær Arne Gottlieb. På grund af færgeforsinkelse fra Ystad ankom de sidste først kl. 21, hvorfor vi valgte at trække os tilbage til vores sommerhuskvarter og så indrette teltet næste morgen, inden Folkemødet begyndte kl. 14. Da vi ankom til vores stadeplads med teltet kunne vi se, at Kirsten Harboe fra Bornholm Gildet allerede havde været der dagen før og afleveret materialet til Drageskydning - det var nemlig en gennemgående event, som Bornholmerne havde påtaget sig ansvaret for. 8 Allerede den første dags eftermiddag havde vi annonceret en event som hed: Spejderidéen for voksne. Vi inviterede alle til at komme og diskutere vore værdier - det viste sig dog ikke at være det store tilløbstykke, hvilket vi tilskrev to forhold, nemlig at vi havde fået en placering langt væk fra begivenhedernes centrum, og at Folkemødet først var under opstart. Andendagen bød igen på flot vejr. Her havde vi en event der hed: Hjælp flygtninge med at blive integreret. Her var det Elsebeth Glasdam, der var den erfarne, idet hun har erfaring med arbejdet med flygtninges integration i det danske samfund, ligesom hun har lavet et meget flot væbnersvar om emnet. Dette gav anledning til, at Elsebeth deltog i Folkemødet. Intentionerne var gode, og de der besøgte teltet, mens eventen kørte, fik fyldestgørende svar. Til gengæld for det noget sparsomme fremmøde i teltet skiftedes vi til at gå rundt på de mere tætbefolkede dele af Folkemødet og tale med folk og dele brochuren Spejderideen for voksne ud sammen med indkøbsnet og kuglepenne med vort logo. På den måde fik vi præsenteret Sct. Georgs Gilderne til rigtig mange mennesker, og vi fik kontakter blandt flere af vore samarbejdspartnere. Den næste event var: Har frivillige en opgave i det moderne skolevæsen? Her havde vi en medarbejder, Per Clausen, fra Danmarks Lærerforening til at give os lærernes syn på det spørgsmål. Det gav en meget livlig debat, hvor både skolefolk, spejderledere og gildebrødre var repræsenteret. Konklusionen blev, at lærerne godt kunne se et samarbejde med frivillige, når blot der var tale om funktioner, som ikke hørte ind under det, lærerne får deres løn for, og de frivillige accepterede, at det foregik under lærerens pædagogiske ansvar. Specielt blev der spurgt ind til, hvad man ville sige til, at en spejdergruppe lavede noget i skolen. Det mente Per Clausen kun kunne lade sig gøre i forbindelse med projektuger. Til vores fjerde event havde vi Carl Ilsøe, som er tidligere eliteidrætsmand og nuværende kommunalpolitiker på Bornholm til at give et oplæg om: Hvorfor kan et moderne velfærdssamfund ikke overleve uden frivillige? Det var tydeligvis et spørgsmål, som Carl havde tænkt meget over, og han gav et fremragende oplæg. Carl gjorde opmærksom på, at udover det at hjælpe andre med sit frivillige engagement, så kunne der også være en vis prestige i det at være frivillig. Igen blev der en livlig debat med de fremmødte. Udenfor vort telt havde Kirsten Harboe med sine bornholmske gildebrødre stillet deres drageskydningsevent op, og det kunne tiltrække mange børn, som forsøgte at vinde en Krølle Bølle is. Mens børnene kastede bolde efter dragen, havde vi andre lejlighed til at tale med forældrene, og de børn, der ikke vandt, drog afsted med en ballon med gildelogo på. Alt i alt en god event, som kan være værd at gentage, hvis vi igen skal til Folkemøde. Inden en eventuel gentagelse besluttes, skal vi dog have gjort os klart, hvad det er, vi vil opnå med vores deltagelse. Vi skal sikre os en mere central placering, hvis vi vil gøre os håb om at blive set, og vi skal lave events, som gør, at vi bliver husket. Foto: Jette Drøger - lidt mere Folkemøde Inger og Siggi Pfingsten Flensborg Gildet Med store forventninger drog vi af sted til Folkemødet - Folkets Møde. Vi glæ-dede os til hele arrangementet. Vi havde dog hjemmefra udvalgt to højdepunkter, nemlig Grundvigs- og Mindretallenes telt samt Sct. Georgs Gildernes telt. Stemningen på hele Folkemødet var afslappet, glad, positiv og festlig - folk kom hinanden ved. Overalt, hvor vi kom på hele området, blev vi mødt med åbne arme og ikke mindst i Sct. Georgs Gildernes telt. Det første blik, der mødte os, da vi kom, var et flot telt med bannere, beachflag, aktiviteter og kaffe med småkager. Vi blev straks budt velkommen af et meget veloplagt team, som gav os en fin information, og vi fik meget flot PR-materiale udleveret. Vi gik rundt med de meget flotte, store badges med gildelogo på Folkemødet. Det gav anledning til utrolig mange kontakter og samtaler. Vi blev kontaktet af tidligere og nuværende gildebrødre, som gerne ville tale om spejder- og gil- debevægelsen. Der var mange, der kontaktede os for at høre om: Hvad laver I? Hvad er det for noget? Er det kun for gamle spejdere? Eller er det virkeligt for aktive voksne? I teltet var der arrangeret temaoplæg med efterfølgende debat, f.eks. en spændende event om frivillige i samfundet med kommunalpolitiker Carl Ilsøe fra Bornholm. Et andet tema var om frivillige i folkeskolen med en repræsentant fra Danmarks Lærerforening. Her havde vi selv den glæde at kunne deltage. Det var en livlig og positiv debat, som vi følte var meget givtig for både fagforeningsmanden og for os frivillige. Der blev udvekslet mange ideer og synspunkter. Vi tror, at det var et rigtig godt tiltag for Sct. Georgs Gilderne, at vi deltog på Folkemødet - Folkets Møde. Vi tror, at det har været meget positivt for gildebevægelsen, at vi var synlige. Fotos: Siggi Pfingsten Jette Drøger 9 Slutspurt før LGT2015 John Høst Schmidt Planlægningsgruppen for LGT2015 Når dette læses, er planlægningsgruppen for Landsgildeting 2015 i fuld gang med de sidste forberedelser, så såvel selve landsgildetinget som de tilknyttede aktiviteter kan afvikles så smidigt og gnidningsfrit som muligt. Tilmeldinger til tinget I alt har 281 gildemedlemmer og ledsagere, repræsenterende 124 enkeltgilder og samtlige 21 distriktsgilder, tilmeldt sig. Det betyder omvendt, at 55 enkeltgilder ikke bliver repræsenterede. Det er beklageligt, men desværre også forståeligt, da en hel del gilder efterhånden er skrumpet ind til blot en halv snes medlemmer, og så kan det være en betydelig økonomisk belastning at sende en repræsentant til landsgildeting. Derudover er såvel en repræsentant for det svenske som en for det norske landsgilde vore gæster. Andre aktiviteter I de enkelte aktiviteter bliver vi flest til festaftenen, hvor 245 er tilmeldt. Ved selve landsgildetinget vil der lørdag være 135 og søndag 133 stemmeberettigede. I Kammeratskabsaftenen deltager 132. Ledsagerture Der har af en eller anden grund kun været begrænset interesse for de tilbudte ledsagerture. Lørdag er blot 10 tilmeldt udflugten til UNESCOs nyudnævnte Verdensnaturarv Stevns Klint m.v. og 7 til guidet byvandring i Køge, mens kun 5 deltager i hver af søndagens ture, henholdsvis Kunst på Stevns og Kjøge Miniby. Turene vil blive gennemført - Stevns-turene dog i privatbiler i stedet for bus. Om end vi gerne havde set endnu flere deltagere, byder Landsgildeledelsen, Gøngernes distrikt og planlægningsgruppen alle deltagere hjertelig velkommen til Landsgildeting 2015 i Køge 18.-20.september, som vi håber og tror vil blive en positiv, god og interessant oplevelse for alle. OBS! Da der for tiden foretages ekstra mange anlægsarbejder i Køge, vil der under landsgildetinget utvivlsomt være en del færdselsmæssige udfordringer i form af opgravninger, ensrettede og spærrede gader og veje. Opdaterede oplysninger om dette og evt. andre praktiske oplysninger vil ca. en uge før kunne findes på hjemmesiden. OBS! OBS! Opmærksomheden henledes på, at beretninger, regnskaber og andre arbejdspapirer ikke vil blive udsendt til de delegerede, som selv må medbringe nærværende nummer af Sct. Georg eller hente materialet på hjemmesiden. Vi ses i Køge Dagsorden for Landsgildeting 2015 1. Valg af to dirigenter 1 a.Godkendelse af forretningsorden for LGT 2. Landsgildemesteren aflægger den supplerende mundtlige beretning 3. Landsgildeskatmesteren aflægger det reviderede regnskab til godkendelse 4. Behandling af indkomne forslag 5. Landsgildemesteren forelægger planer for den kommende periode til godkendelse 6. Landsgildeskatmesteren forelægger budget for de kommende to år, herunder fastsættelse af kontingent 7. Valg af a. Landsgildemester b. Landsgildekansler c. Landsgildeskatmester d. International sekretær e. Uddannelsessekretær f. PR-sekretær g. To revisorer og to suppleanter, jævnfør §10 8. Fastsættelse af sted for næste ordinære landsgildeting 9. Eventuelt 10 Kandidater til Landsgildeledelsen Den nuværende landsgildeledelse bestående af følgende: LGM LGK LGS LGIS Landsgildemester Landsgildekansler Landsgildeskatmester Landsgildets Internationale Sekretær Helmut Werth Johan Evensen Paula Mikkelsen Anne Haastrup-Nielsen LGUS Landsgildets Uddannelsessekretær Peter Skræ LGPR Landsgildets PR-sekretær Arne Gottlieb Landsgildeledelsen er villig til genvalg, dog ønsker PR-sekretæren kun valg, såfremt der ikke kan findes en anden kvalificeret kandidat. Der er efter det oplyste ikke fremkommet andre kandidater til de ledige poster. Med gildehilsen Johan Evensen NB: Landsgildetinget 2015 nærmer sig Forslag til yderligere kandidater med oplysning om, hvem der opstiller kandidaten, bedes fremsendt til Landsgildekontoret snarest muligt. - landsgildemesterens bemærkninger! Helmut Werth Landsgildemester En valgperiode er ved at være slut, og der er mulighed for lige at gå ind på periodens resultater og problemer. Landsgildeledelsen har fremlagt en evaluering af Landsgildets handleplan Mod nye horisonter 2013-2015 for Distriktsgildemestrene under et møde i Ringsted. Efter en dejlig, faglig og varm diskussion blev vi enige om, at den nuværende handleplan var et gedigent værk, dog ikke egnet til at være et kortfattet og forståeligt papir, som vores gilder kunne arbejde med. Selve perioden 2013-2015 blev også anset for at være for kort en periode til at omsætte den i. Derfor blev man enige om at bearbejde den bestående handleplan, så gilderne kan få et godt og kortfattet stykke arbejdspapir. Det er ikke altid nødvendigt med mange ord. Det er nu lykkedes os med hjælp fra Distriktsgilderne at fremlægge en Plan 2015, som ikke har fået sat en frist for udførelse, men skal ses som en plan, der skal udvikles hen ad vejen. Jeg tror, at vores gilder dermed får et stykke papir, som kan bruges som vejledning og ikke som byrde. På vores Landsgildeting i Slesvig i 2013 gik Sct. Georgs Gilderne i Danmark Mod nye Horisonter. En Landsgildemester, der er bosiddende i det gamle danske land, Sydslesvig, blev valgt sammen med de andre suverænt valgte landsgildeledelsesmedlemmer. De skulle og ville bære vores gildebevægelse ind til fornyelse og skulle samarbejde omkring vores fælles bevægelse. Det tegnede godt, alle var optimister, og flertallet stemte for vores handleplan. Nu skulle vi i arbejdstøjet på basis af vores Gildelove og vores Gildeløfte. Men her gjorde jeg så hurtigt den erfaring, at Gildelov og -løfte er det ene, og at menneskenes ønske om individua11 litet er en stor usikkerhedsfaktor også i gildearbejdet. Under et af de første landsgildeledelsesmøder og i mange samarbejdssituationer viste det sig, at to landsgildeledelsesmedlemmer på afgørende punkter havde forskellige synsvinkler med hensyn til gildebevægelsen, som vanskeliggjorde et intenst samarbejde. Desværre førte det til, at vores PRsekretær valgte at stoppe i ledelsen. Det var rigtig beklageligt, men sådanne beslutninger kan kun tages af det enkelte medlem selv. Efter aftale med distrikterne fandt vi så frem til Arne Gottlieb, som var villig til at tage over som PR-sekretær indtil Landsgildetinget i 2015. Stor tak for dette. Landsgildedelsen har allerede i mange år kunnet konstatere, at medlemsskaren i vores bevægelse er for nedadgående. Men distrikterne og de enkelte gilder er da også klar over situationen. Landgildeledelsen inviterede derfor til et medlems-frafalds-krisemøde på Spejdercentret Tydal for at samle op omkring mulighederne for at vende bøtten. Mødet forløb efter min mening i en dejlig atmosfære, der var præget af ønske om samarbejde. Der blev nedsat et udvalg til at finde frem til en eller flere muligheder for at løse problemet med frafaldet i vores gilder. Dette udvalg skulle udarbejde forslag, som kunne give vores gilder idéer til at fremme medlemstilgangen, så dødsfald og udmeldelser ikke kontinuert kommer til at svække vores gildebevægelse. Udvalget (Futura) fremlagde sit ar-bejdsresultat på Gildemesterstævnet med det formål, at gilderne kunne bruge det som redskab med henblik på at styrke deres medlemstilgang. 12 Den nuværende Landsgildeledelse og de tidligere ledelser fik også deres hug. Vi tog handsken op og lagde op til, at distriktsgildemestrenes møder virkelig skulle bruges som parlament mellem Gildemesterstævnet og Landsgildetinget. Det er forståeligt, at Distrikterne så ankede lidt over udgifterne, der jo bliver delt op mellem Distrikterne og Landsgildet. Men demokrati koster penge, ingen tvivl om dette. En forstærket kontakt mellem gilderne og Landsgildeledelsen blev der også arbejdet på. Landsgildemesteren rejste landet rundt for at hilse på alle vores gilder, hvor det var ønsket. Det blev til aftenmøder, hvor Landsgildemesteren ikke kostede overnatningsgebyr, og dermed blev det omkostningsfrit at have ham på besøg. Jo, lidt forplejning blev det til. Og den var altid rigtig lækker. Tak for det. Hele Landsgildeledelsen dukkede op, da Aarhus Stadsgilde tog på en naturvandring til Tydal. Her kunne Landsgildeledelsen præsenteres og få en snak med deltagerne. Vores deltagelse i Folkemødet på Bornholm har nu givet os nogle erfaringer. Vi må roligt og sagligt analysere, om pengene, der er blevet brugt, er givet godt ud. De gildebrødre, der har været derovre, meldte positivt ud, og mange mennesker har fået fokus på Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Men den bevidste omgang med vores problemstillinger i Sct. Georgs Gilderne i Danmark gjorde det også åbenbart, at den næste Landsgildeledelse bør arbejde med vores love og vedtægter. Også Sct. Georgs Gilderne i Danmark har behov for at tilpasse sine love og vedtægter til nutiden. Det vil sige, at man ikke mere kun skal rette til her og der, men skal arbejde på at få gildernes love og vedtægter til at være et arbejdsgrundlag, der er baseret på nutiden og vores økonomiske ressourcer. Admini- strationen bør strammes op, så vi kan forhindre store økonomiske belastninger, der måske ikke mere kan klares. Som alle ved, er Danmark i ISGFøjemed en af de vigtigste samarbejdspartnere på verdensplan. Danmark har for over 60 år siden været med til at stifte gildebevægelsen på internationalt plan. Dette forpligter os også økonomisk, men det forpligter også til, at vi samarbejder og bidrager med at puste liv i dette internationale arbejde! I 2014 deltog fem danske gildebrødre i Verdenskonferencen i Sydney i Australien. To af dem var Landsgildeledelsesmedlemmer, der deltog som delegerede for Danmark. Dette samarbejde på verdensplan krævede en stor økonomisk, men også fysisk belastning. Her gjorde vores internationale sekretær, Anne Haastrup-Nielsen, et stort og fantastisk stykke arbejde for at præsentere Danmark på fornem vis. Landsgildeledelsen har jo overtaget budgettet og regnskabet fra den tidligere Landsgildeledelse. Heldigvis har vi stadig samme Landsgildeskatmester, som havde og har styr på det økonomiske. Men Landsgildeledelsens overordnede ansvar for økonomien gjorde det nødvendigt, at vi i Landsgil-deledelsen tog os rigtig god tid til at se på regnskabet og især på budgettet. Vi håber, at vi også fremover kommer til at se kritisk på nødvendige udgifter og omprioriteringer af vores økonomiske midler. Også her må vi konstatere, at det er nødvendigt, at personer, der bliver valgt til en opgave i Landsgildeledelsen, også medbringer de nødvendige kvalifikationer. Der er for mange penge, der står på spil. Sct. Georgs Gilderne i Danmarks Hjælpefonds bestyrelse måtte vi besætte lidt anderledes, end det er blevet gjort før. Der blev sammensat en bestyrelse, der ikke mere kun bestod af Landsgildeledelsen. Der kom nogle personer ind i bestyrelsen, som er rigtig gode til at vurdere ansøgninger fra en anden synsvinkel end den måske er set fra en Landsgildeledelse. Friluftsrådet har i lang tid ønsket, at Sct. Georgs Gilderne i Danmark bliver en mere synlig partner i arbejdet. Efter aftale med vores tidligere repræsentant i Friluftsrådet, Ingvar Frier, blev vores skatmester Paula Mikkelsen opfordret til at overtage opgaven. Det skete lidt hurtigere end planlagt, men vi siger tak til Ingvar Frier for de mange år, han har plejet kontakten til selve Friluftsrådet, men især også til spejderne i rådet. Tak for de mange års frivillige indsats. Det skal ikke glemmes, at mange af vores gilder til dagligt har mange spørgsmål med hensyn til vores love, valg og andre juridiske emner. Dette har vores Landsgildekansler Johan Evensen altid meget kompetent taget sig af. Også her en stor tak. Også i kursusarbejdet har Sct. Georgs Gilderne i Danmark væres særdeles flittige. Tilbud var der en del af, men behovet var sikkert ikke så stort, som vi havde forventet. Deltagerantallet var så minimalt, at der skulle aflysning til for at holde økonomien i forsvarlig ramme. Fremover ville det nok være en fordel, hvis behovsønsker direkte kommer fra vores gilder - dette ville hjælpe. Dog har det ikke været spild af Peter Skræs arbejde som kursusfagmand - vi har så fået disse erfaringer. Derudover har Peter Skræ været særdeles aktiv på hjemmesideområdet. Plan 2015 arbejdet har bidraget til at få mange gode diskussioner i vores ledelse. Peter skal have tak for sine mange bidrag. En særlig stor tak vil jeg her give til Ingrid Danstrup for det store og dygtige arbejde omkring vores gildeblad Sct. Georg. Jeg hører næsten dagligt, hvor fint et blad, det er blevet til. Det er et stort stykke arbejde at få fremskaffet artikler, billeder m.m. Og det at få det til tiden er et meget stort problem. Dette gælder også bidrag til bladet fra Landsgildeledelsen, som for eksempel dette. Tak for den store tålmodighed. TAK, TAK, TAK! Hjemmesiden har vi nu haft meget sjov med igennem mange valgperioder. Der har været mange tiltag. Tak til alle dem, der har afprøvet færdigheder på dette arbejde. Snakken har tit været: ”Er hjemmesiden færdig?” ”Jo, ja, snart………!” Men, kære gildebrødre, en hjemmeside vil aldrig være færdig. Hvis vi ikke konstant udvikler, fornyer, udvider og moderniserer vores ansigt ud til den visuelle verden, så er der stilstand, og stilstand er død. Så I er alle velkomne til at komme med ønsker om fornyelse, forslag og bare også ros. Ros eller konstruktiv kritik vil gøre det lettere for os alle at udvikle vores produkt, hjemmesiden. Ja, kære Gildebrødre, den første valgperiode er overstået for den nuværende ledelse. Ting er lykkedes, ting er ikke lykkedes, nogle sager ligger stadig til afklaring. Også fra tidligere Landsgildeledelser bliver jeg her og der mindet om, at vi burde få en afklaring på vedvarende problemstillinger. Jeg har tit tænkt på, at jeg måske har været lidt naiv, da jeg stillede op som Landsgildemester. Jeg havde oplevet gildelivet i Flensborg og Sønderjyllands Distrikt som et fællesskab med respekt og glæde for hinanden. Vi havde fælles idealer og Gildeloven og -løftet som grundlag og omgang med hinanden. Jeg mente, at dette også burde være sådan på landsplan. Men i det første stykke tid måtte jeg erkende, at det at lede en organisation som Sct. Georgs Gilderne i Danmark er lige så problematisk og oplevelsesrigt som i alle andre foreninger m.m. Jeg troede ikke, at Sct. Georgs Gilderne af og til også kunne være lidt uretfærdige, eller måske lidt urimelige i et samarbejde, men sådan er det, når der skal kæmpes for den rigtige vej og holdning. Vigtigt er det, at kampen om den rigtige vej ikke bliver til personlige fjendskaber. Jeg har på trods af de første års turbulenser ikke tabt modet og tilbyder landsgildet at tage imod en periode mere som Landsgildemester for at komme videre med de tiltag, der er begyndt og endelig få startet de nødvendige reformer samt at få intensiveret samarbejdet med alle indenfor Landsgildet. Men én ting er sikkert, kære Gildebror! Hvis en Landsgildemester ikke af jer får loyale medstridere i en ledelse, så kan vi glemme alt omkring at få arbejdet taget af bordet. Vi vil i så fald være beskæftiget alt for meget med os selv. Så vær ansvarsbevidst, når der opstilles kandidater, eller når I stemmer på jeres repræsentant i Landsgildeledelsen! Og hvis den nuværende ledelse ikke har gjort sin opgave godt nok, så må I tage konsekvenser af dette - dette er levet demokrati. Enhver forening får den ledelse, den har fortjent og selv vælger. Tak for de dejlige oplevelser, jeg har haft i de forgangne to år og tak for de ikke så gode! Dem lærer jeg og vi også noget af. 13 Love (L) og beslutningsforslag (B) til landsgildetinget 2015 L 1: Lovforslag vedr. § 7 d Funktionsperiode Trekantområdets distrikt har fremsat følgende forslag § 7 d ændres til: For at opnå fornyelse og udvikling i gilderne tilstræbes det, at ingen uafbrudt bestrider samme funktion i en ledelse i mere end 6 år. For landsgildeledelsen gælder, at ingen uafbrudt kan være medlem af landsgildeledelsen i mere end 6 år. På LGT i 2013 blev bestemmelsen ændret, således at der var mulighed for, at et LGL medlem kunne sidde mere end 6 år, idet sidste punktum udgik. Denne ændring har vist sig ikke at være rimelig. Landsgildeledelsen har følgende indstilling til forslaget: Da LGL i den kommende periode vil nedsætte et udvalg til at gennemgå og fremkomme med ændringer til de nuværende love, finder LGL det mest hensigtsmæssigt, at forslaget indgår i disse overvejelser, og at der derfor ikke sker småjusteringer undervejs, men at det kommer til at fremstå som et led i et samlet lovforslag. LGL kan derfor ikke støtte forslaget på nuværende tidspunkt. B 1: Forslag om æresmedlemmer Forslag fra Karsten Barfoed, Trekantsområdets distrikt om, at der i fremtiden udnævnes æresmedlemmer internt i organisationen. Forslaget blev fremsat på sidste LGT, men blev nedstemt. Landsgildeledelsen mener, at et medlemskab som æresmedlem af Sct. Georgs Gilderne kan og bør gives til personer udenfor vores egen kreds, der har haft en særlig betydning for os. Landsgildeledelsen kan ikke støtte forslaget. B 2: Landsgildets fonde Forslag fra Karsten Barfoed, Trekantsområdets distrikt om, at det pålægges Landsgildeledelsen at sammenlægge de af Landsgildet underlagte fonde - Gildecenterfonden og Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond. Dette arbejde skal være udført inden førstkommende landsgildeting således, at evt. ændrings- og lovliggørelsesforslag kan fremlægges på dette. Det er en ufornuftig og økonomisk dyr måde de to fonde bliver administreret på, også fordi formålene ikke er logiske og tydelige. Landsgildeledelsens bestemmende indflydelse i disse fonde er i strid med Fondsloven. Landsgildeledelsens indstilling: Sammenlægning af fonde kræver Civilstyrelsens godkendelse jfr. Fondslovens § 32 og sammenlægning kan efter Styrelsens praksis ske, hvis fondene har samme eller lignende formål, og hvis fondene har eksisteret i mere end 10 år. LGL kan således allerede af denne grund ikke anbefale forslaget, idet Gildecenterfonden først blev oprettet i 2013. Vårsnaps Anders Hessel har sammen med sit gilde, 1. Silkeborg været på vårtur. Det var en lidt kold affære, så Anders havde lavet en spændende kryddersnaps, som gildebrødrene kunne varme sig på undervejs. Jeg er nu overbevist om, at snapsen ikke bare er god til at få varmen på, men sagtens kan nydes hele året - også selv om man ikke fryser. 14 1 hel flaske Brøndum eller vodka 4 tsklakridsrod eller en lakridsrodsstang 4 tsk morgenfruer - kan købes tørrede i helsekostforretninger 1 tsk pomeransskal 1 tsk fennikel 1 tsk anis 1 tsk gurkemeje, knust eller pulver 1 tsk stjerneanis Skal trække i 4-5 dage, trækker det længere smager det af mere, men så vil farven ikke længere være gul, fordi stjerneanissen med tiden vil ændre farven til rødbrun. Vil man have den sødere, kan man tilsætte en tsk honning. Sies gennem et kaffefilter. Gerda Abildgaard Sct. Georgs Gilderne i Danmark 1 Resultatopgørelse 1. juli - 30. juni 2013/15 2013/15 2015/17 2011/13 Regnskab Budget Budget Regnskab kr. t.kr. t.kr. t.kr. Indtægter Kontingent Avance ved salg fra depot Portotilskud og annoncer Sct. Georg Finansielle poster, netto 3.441.643 37.581 77.987 46.438 3.458 10 70 74 3.355 15 40 50 3.623 24 112 93 Indtægter i alt 3.603.649 3.612 3.460 3.852 Udgifter Landsgildeorganisation Internationalt kontingent ISGF og NBSR Landsgildeting Distriktsforum Gildemesterstævne 147.585 52.511 143.288 20.446 160 170 130 95 150 170 150 30 159 150 107 130 Landsgildeorganisation i alt 363.830 555 500 546 Landsgildeledelse Ledelsesmøder Landsgildeledelsens rejse- og tlf. omk. Kontigenter og tidsskrifter Vedligeholdelse af kæder Repræsentation og gaver Folkemøde Bornholm Udviklingsprojekter LGL 173.540 52.522 32.098 1.180 37.246 96.211 17.020 130 43 35 5 40 0 25 150 50 35 2 60 0 25 105 43 32 10 22 0 0 Landsgildeledelse i alt 409.817 278 322 212 Det underskrevne regnskab kan ses på Landsgildekontoret fra uge 32 - og ikke som på de efterfølgende sider nævnt fra uge 30. Samtidig vil regnskabet i sin helhed blive lagt på hjemmesiden. 15 Sct. Georgs Gilderne i Danmark 2 Resultatopgørelse 1. juli - 30. juni 16 2013/15 2013/15 2015/17 2011/13 Regnskab Budget Budget Regnskab kr. t.kr. t.kr. t.kr. Aktiviteter og udvalg Fredslyset Futura Synlighed, nye gildebrødre m.m. Handlingsplaner, nyt layout, grafisk design Gildernes Højskole International udvalg Andre internationale udgifter PR udvalg Øvrige Udvalg Hæderspris 80 års jubilæum Kursusudvalg Spejderkontakt Lejr 2012 Friluftsrådet Tilskud Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond Foreningen Børn af Alkoholdmisbrugere Donation til Familier med kræftramte børn 29.495 10.518 0 30.577 4.903 60.626 101.718 22.541 7.438 15.700 0 78.357 0 0 16.809 40.000 0 0 35 0 100 0 0 60 75 53 0 20 0 70 35 0 21 40 0 0 30 0 50 50 0 60 80 53 0 20 0 50 5 0 30 40 0 0 29 0 0 105 0 24 44 19 0 15 112 15 2 42 22 40 75 75 Aktiviteter og udvalg i alt 418.682 509 468 619 Landsgildekontoret Gager m.m. Husleje, lys, varme og rengøring Tryksager og kontorartikler Porto, telefon og bredbånd Forsikringer og alarm Revision og regnskabsmæssig assistance EDB-service m.m Mindre nyanskaffelser og istandsættelse Bankgebyrer og dataløn m.m. Afskrivning på inventaranskaffelser Afskrivning på programanskaffelser 1.014.192 167.757 140.888 77.883 74.949 83.363 40.305 56.994 23.796 0 0 1.000 175 135 70 65 90 75 16 15 0 0 905 175 123 75 65 110 40 20 23 0 0 1.026 179 124 69 62 91 24 1 17 27 50 Landsgildekontoret i alt 1.680.127 1.641 1.536 1.670 Sct. Georgs Gilderne i Danmark 3 Resultatopgørelse 1. juli - 30. juni 2013/15 2013/15 2015/17 2011/13 Regnskab Budget Budget Regnskab kr. t.kr. t.kr. t.kr. Landsgildeblad Sct. Georg. inkl. Lydbånd 555.916 600 600 585 Landsgildeblad i alt 555.916 600 600 585 3.428.372 3.583 3.426 3.632 Indtægter i alt 3.603.649 3.612 3.460 3.852 Landsgildeorganisation Landsgildeledelse Aktiviteter og udvalg Landsgildekontoret Landsgildeblad 363.830 409.817 418.682 1.680.127 555.916 555 278 509 1.641 600 500 322 468 1.536 600 546 212 619 1.670 585 Udgifter i alt 3.428.372 3.583 3.426 3.632 175.277 29 34 220 Udgifter i alt Sammendrag: Periodens overskud Periodens overskud overføres til egenkapitalen. Det samlede regnskab inkl. den uafhængige revisors erklæring foreligger på landsgildekontoret samt på hjemmesiden www.sct-georg.dk fra uge 30. 17 Sct. Georgs Gilderne i Danmark 4 Balance pr. 30. juni AKTIVER 2015 kr. 2013 t.kr. Inventar og edb-anskaffelser m.m. 0 0 ANLÆGSAKTIVER I ALT 0 0 Beholdning gaveartikler Beholdning af depoteffekter 8.219 45.675 11 35 Beholdninger i alt 53.894 46 Tilgodehavender hos gilderne Forudbetalte omkostninger samt øvrige tilgodehavender Lån til Rodbjerggaard på anfordringsvilkår 15.643 166.563 0 41 198 650 Tilgodehavender i alt 182.206 889 Værdipapirer (til kursværdi) 1.616.327 1.298 Kassebeholdning Indestående i pengeinstitut 230 1.005.047 1 211 Likvide beholdninger i alt 1.005.277 212 OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 2.857.704 2.445 AKTIVER I ALT 2.857.704 2.445 2.128.882 1.954 Uafregnede gaveindsamlinger Skyldige omkostninger og forudbetalinger 0 728.822 214 277 GÆLD I ALT 728.822 491 Passiver i alt 2.857.704 2.445 PASSIVER EGENKAPITAL I ALT Forpligtelser Sct. Georgs Gilderne i Danmark har forpligtelse til at betale ydelser på 18 leaset kopimaskine i 4 kvartaler af kr. 8.731. Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond 1 Resultatopgørelse 1. juli - 30. juni 2013/15 kr. 2011/13 kr. Indtægter Frimærkebanken Gave fra Sct. Georgs Gilderne i Danmark Renter af værdipapirer og bankindestående 30.000 40.000 19.496 60.000 40.000 25.235 Indtægter 89.496 125.235 Administration og revision m.m. 24.674 9.084 Udgifter i alt 24.674 9.084 Resultat før uddelinger 64.822 116.151 Foretagne uddelinger i regnskabsåret: ISGF Balder Hedehusene Selma Marie ADRD SOS børnebyerne LMS spiseforstyrrelse UNICEF Dansk Flygtningehjælp Øvrige 15.000 2.000 25.000 10.000 20.000 10.000 10.000 10.000 0 30.000 0 0 0 0 0 0 0 49.000 Uddelinger i alt 102.000 79.000 Årets resultat, overført til fri egenkapital -37.178 37.151 Udgifter Det samlede regnskab inkl. den uafhængige revisors erklæring foreligger på landsgildekontoret samt på hjemmesiden www.sct-georg.dk fra uge 30. 19 Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond 2 Balance pr. 30. juni AKTIVER 2013/15 kr. 2011/13 kr. Bundne aktiver Værdipapirer, Danske Invest Fonde Bankindestående, Danske bank konto 4180 056 858 Mellemregning med disponible aktiver 316.515 26.502 -21.546 326.680 30.615 -25.659 Bundne aktiver i alt 321.471 331.636 Bankindestående, Danske bank konto 477 692 518 Bankindestående, Danske bank konto 4180 940 197 Mellemregning med bundne aktiver 153.476 60.419 21.546 151.641 91.069 25.659 Disponible aktiver i alt 235.441 268.369 AKTIVER I ALT 556.912 600.005 Disponible aktiver 20 Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond 3 Balance pr. 30. juni PASSIVER 2013/15 kr. 2011/13 kr. Egenkapital Bunden kapital Saldo primo Overført fra driftsregnskab Kursregulering værdipapirer 331.636 0 -10.165 327.846 0 3.790 Bunden kapital i alt 321.471 331.636 Saldo primo Overført fra resultatopgørelsen 266.369 -37.178 229.218 37.151 Disponibel kapital i alt 229.191 266.369 Egenkapital i alt 550.662 587.840 Skyldige omkostninger 6.250 2.000 Gæld i alt 6.250 2.000 556.912 600.005 Disponibel kapital PASSIVER I ALT 21 Frimærkebanken - årsrapport 2013-2015 22 Frimærkebanken fortsat Ledelsens regnskabspåtegning samt den uafhængige revisors erklæring er udeladt i dette blad. Regnskabet i sin helhed kan ses på www.sct-georg.dk 23 Stafet for livet Birthe Mørup Jensen Randers Gildet Den 13.-14. juni 2015 afholdt Kræftens Bekæmpelse Stafet for Livet i Randers for 8. gang - Randers Gildet deltog for første gang med 15 gildebrødre. Fredag eftermiddag fik vi sat vores telt op og fik lavet en lille udstilling om Hvem er vi - så alt var parat til åbningen, men fredag aften blev jeg ringet op, at brandmyndighederne havde konstateret, at vores telt desværre var kommet 2-3 m på den forkerte side af brandvejen, så det skulle flyttes, inden vi måtte tage det i brug! Så gik brandalarmen, og 5 gildebrødre rykkede ud til teltflytning, så vi kunne møde lørdagen med god samvittighed. Vi var med til åbningsceremonien og i Fighterrunden, og herefter var banen til fri benyttelse i det omfang, den enkelte havde lyst. I løbet af dagen og aftenen var der opvisning i forskellige sportsgrene og motionsformer, og børnene havde mulighed for forskellige aktiviteter. 24 Der blev budt på musik og sang fra jazz til spillemandsmusik og Elvis. Om aftenen var det muligt at købe varm mad for 50 kr. - tilberedt af Beredskabet, men så skete det: Regnen væltede ned i 4 timer, hvilket desværre satte en dæmper på de forskellige aktiviteter og underholdning, men med lidt opklaring ind i mellem var det muligt at tage ruten et par gange, inden vi gik i vores telt for at hygge med tændte spejderlygter og kaffe til at varme os på. Kl. 22 var der lysceremoni, men alle lysposerne måtte anbringes på scenen grundet regnen - men alligevel meget stemningsfuldt. En lyspose er en speciel pose, hvorpå man kan skrive en tanke eller et ønske til den/dem man har mistet eller til den/dem der stadig er med i kampen! I posen sættes et fyr-fadslys, og når alle lysene er tændt er der 1 minuts stilhed - meget bevægende og overvældende. Aftenen sluttede med en tale og sang med Randers Statsskoles Kor, hvorefter vi alle begav os ud på en fælles runde som tak for en god dag. Det var muligt at overnatte i telt, men vi tog hjem for at møde igen søndag morgen og være med til at gå de runder, vi havde bestemt - og vi gjorde det! Randers Gildet gik 185 runder á 650 m - altså 120 km - godt gået og godt hjulpet af vores to Aager (Donsig og Andersen). Kl. 11 var der afslutning og uddeling af vandrepokal til det hold, der havde gået flest runder. Der var 39 deltagende hold (foreninger/firmaer/store familier m.m.) -i alt 1.129 deltagere og 68 fightere. Der blev solgt 305 lysposer. Randers Gildet kunne aflevere 2.100 kr. til det gode formål - vi havde fået et sponsorat på 600 kr. og deltagergebyret er 100 kr. pr. person. Det var som sagt første gang Randers Gildet deltog, og vi har allerede lært meget, som vi kan eller skal gøre anderledes til næste år. Gildekoret fra Skive Gildekoret underholdt og spillede til fællessang ved Nordisk-Baltisk Træf på Bygholm Parkhotel. Foto: Ingrid Danstrup Det gik lystigt, indtil vi blev bedt om at at synge for 300 tilhørere, så måtte vi erkende, at vi havde behov for musikledsagelse. Vi var så heldige at få forbindelse med én, der virkelig behersker harmonikaspillet, og som godt ville prøve at spille sammen med os. Heldigvis blev det en god oplevelse, og vi har fået lov at beholde Harry siden. I dag består koret af fem medlemmer, som er Jørgen Mikkelsen, Gert Dusterdich, Thorkild Smed, Harry Kusch og Kaj Karmann. Kaj Karmann Gildekoret Navnet har tæt forbindelse til Sct. Georgs Gildet i Skive, idet vores virke udspringer fra gildet. I starten var det, fordi der var et ønske om, at vi kunne lave lidt underholdn- ing, når vi havde vores ældre med på udflugt - derfor opstod der et samarbejde mellem fire sangglade mennesker. Det viste sig hurtigt,at flere ønskede at høre vores fortolkning af viser og sange - hovedsageligt folk i den modne alder. Udover at synge holder vi to sammenkomster om året, hvor vores hustruer bliver inviteret med. Vi øver også ind imellem. Ny koordinator for Fredlyset Rigmor Lauridsen Koordinator for Fredslyset Forberedelserne til Fredslyset 2015 er gået i gang, og jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med alle de gilder og individuelle gildemedlemmer, som er aktive omkring Fredslyset. Jeg har fulgt Fredslyset fra første år, vi tog imod det hos Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Dengang var jeg medlem af Internationalt Udvalg. I de følgende år, hvor der blev lavet en aftale med gilderne i Roskilde samt aftaler med de øvrige nordiske lande om, at vi enten videresendte, eller de hentede Fredslyset hos os, var jeg frem til 2005 International Sekretær. Siden da har jeg hvert år på vegne af Baden-Powell Stammen hentet Fredslyset, for at vi sammen med mange andre har kunnet være med til at sprede det stærke budskab, som Fredslyset bærer med sig. På den måde føler jeg det næsten som at være kommet hjem igen, når jeg har påtaget mig jobbet som koordinator for Fredslyset i Danmark. Afdøde Erik Messmann og Landsgildekontoret har i mange år sørget for at Fredslysets rejse igennem Danmark blev planlagt og gennemført - og det flotte arbejde skal der naturligvis bygges videre på. Samtidig sker der også noget nyt, idet vi for første gang vil give Fredslyset to startsteder, nemlig Roskilde og Aarhus. Detaljerne om, hvordan forløbet vil blive, kan naturligvis først oplyses, når vi kender antallet af gilder, som ønsker at modtage Freds-lyset 2015. I lighed med tidligere år vil Fredslyset 2015 blive præsenteret på Landsgildetinget i september. Det er vores hensigt, at det skal være nemt for gilderne at downloade materiale fra hjemmesiden, når der skal bruges foldere og inspirationsmateriale i lokalområdet. På Landsgildetinget vil vi også gerne høre jeres ideer og forslag til, hvordan vi i fællesskab kan få Fredslyset ud til endnu flere! Jeg håber, vi ses ved præsentationen af Fredslyset 2015 under Landsgildetinget i Køge. 25 Truslen mod åndsfriheden - Gildernes Højskole 2014-2015 Mads Rykind-Eriksen viser rundt på Rødding Højskole. Foto: Erik Brig Jessen Ingrid Danstrup Redaktør Gildernes Højskole - den rette højskole med de skæve vinkler - har nu afsluttet 8. sæson, alle bygget op over et vellykket koncept. Hen over vinteren har deltagerne modtaget tre vidt forskellige og tankevækkende debatoplæg, som har været den enkelte oplægsgivers tanker og holdninger omkring det, der var årets store overskrift: Truslen mod åndsfriheden. De skriftlige oplæg er blevet debatteret i grupper, og gruppernes kommentarer og eventuelle konklusioner er herefter udvekslet skriftligt med partnergrupper et andet sted i landet. Højskoleforløbet afsluttes med en fælles weekend i juni på Rødding Højskole, Danmarks ældste højskole, hvor deltagerne fra hele landet mødes og får lejlighed til at høre foredrags26 holderne samt stille dem uddybende spørgsmål i relation til deres oplæg og foredrag. grupper og forskellige værksteder med fornemmelsen af den store og fælles helhed. Oplægsgiverne var i sæsonen 2014-15: - Cand. Pæd. Seniorforsker ved Grundt vigscenteret på Vartov, ansat ved Aarhus Universitet, Thorstein Balle. - Chefredaktør ved Fyns Amts Avis, Troels Myhlenberg. - Professor i tysk ved Aarhus univer sitet, oversætter, digter og foredragsholder Søren Fauth. Aftenen var afsat til gruppediskussioner - gerne, men ikke nødvendigvis i relation til de debatoplæg, der have lagt op til diskussioner hen over vinteren. Vi fik lejlighed til at lære vores partnergruppe nærmere at kende, så snart gik snakken lystigt i alle hjørner af højskolen. Fredag aften viste Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole, rundt i de renoverede og ombyggede undervisnings- og gruppelokaler, og han fortalte om arkitekternes overvejelser i forbindelse med den fantastiske indretning af længerne. Resultatet var et inspirerende, åbent miljø med øer og tårne til såvel større som mindre Lørdag var der morgensamling i den smukke frimenighedskirke, der er nærmeste nabo til højskolen. Her sang vi vores hyldest til dagen, lyset og den dejlige grønne natur, hvorefter vi gik tilbage til højskolen for at tage hul på den alvorligere del af programmet. Nu var det blevet tid til at møde de tre debatoplægsskribenter og høre dem fortælle. Thorstein Balle havde kaldt sit foredrag Jeg tvivler – tror jeg nok, og han snakkede om ånd og åndsfrihed i alle aspekter, hvordan begrebet ånd knytter sig til et menneske og udvikler sig. Ifølge Grundtvig er mennesket den eneste skabning med selvbevidsthed, ligesom han anser mennesket for et guddommeligt eksperiment. Troels Myhlenberg lagde en journalistisk vinkel på Åndsfrihedens svære tid. Han fortalte kort om valgkampen set fra hans synspunkt og sammenlignede verden før og nu – dengang Danmark var det bedste land i verden, det vil sige i de gode gamle dage, dengang verden var til at forstå, var forudsigelig. Det varede lige til TV-avisen på DR tillod sig at afslutte med ordene: “det var, hvad vi havde valgt at bringe”, og ved etableringen af TV2 kunne man pludselig tydeligt se, at nyhederne kunne betragtes fra mere end ét synspunkt der var pludselig indført objektivitet og dermed en udvidelse af det fælles folkelige frisind. Søren Fauth havde valgt at tale om Åndsfriheden og jeg’ets vanskelige vej til sig selv med udgangspunkt i klasseforskelle op til 70’erne, hvor man holdt sig til grupper af samme overbevisning og dermed nogenlunde enighed. Den største trussel mod åndsfriheden kommer fra os selv. Han belyste det med eksempler fra den tyske digter Rainer Maria Rilkes digte og Søren Kirkegårds bog: Sygdom til døden. Han havde desuden lidt svært med, at Anders Bering Breivik, Hitler, Stalin, Mao m.v. også alle var/er mennesker. Vi sluttede med at være absolut forvirrede, om end på et noget højere plan. Søndag morgen samledes vi atter i Rødding Kirke. Dagens tekst blev fremført af Kirsten Bertelsen fra 1. Roskilde Gilde, mens kordegnen stilfærdigt gik rundt og gjorde klar til gudstjenesten kl. 10. Sognepræst Mette Geil fortalte om kirken, som er bygget i 1909 og frimenigheden, som nyder godt af åndsfriheden. Vi blev herefter præsenteret for emnet for sæsonen 2016-17, som skulle være Grænser. Formand for grænseforeningen, medlem af Folketinget, Mette Bock introducerede emnet for os som oplæg til næste sæson, idet hun kom med historiske grænsebetragtninger Eideren, 1864, Kongeåen, afstemning 1920, nuværende grænse, herunder mindretallene og deres deres vilkår. Hun snakkede om folkelige institutioner som folkekirke, -skole og -bibliotek og den danske andelsbevægelse. Så var vi nået til frokost, inden vi alle takkede af og begav os hjemad. Kirsten Bertelsens morgensamling kan ses på hjemmesiden. - Thorstein Balle - Troels Myhlenberg - Søren Fauth nederst tv. - Mette Bock Fotos: Erik Brig Jessen Aftenen sluttede med festmiddag med underholdning af Spillemand - en musikalsk fortælling om spillemænd, brændevin, fattigdom og livsglæde, præcis som det kunne have foregået i Carl Nielsens fynske barndom. Christoffer Thorhauge Dam på violin og Nikolaj Forskov med violin og sang lod os opleve, hvor fantastisk en violin kan håndteres. 27 Gildeekspedition til Vilnius Derefter gik turen videre til det gamle universitet og videre forbi den sydlige byport kaldet Morgenrødens Port. Porten er især kendt for sit efter sigende undergørende billede af Jomfru Maria. Centralt i Vilnius ligger det jødiske kvarter. Før Anden Verdenskrig udgjorde jøderne ca. 13% af Litauens befolkning, men under den nazistiske okkupation blev ca. 200.000 litauiske jøder myrdet. I dag er der ca. 12.000 jøder tilbage, ligesom der kun er én synagoge tilbage i Vilnius. Vandborgen i Trakai. Foto: Ami Jessen Leif Jessen Flensborg Gildet Meget tidligt om morgenen onsdag den 13. maj startede 33 gildebrødre fra Sønderjyllands Distrikt, heriblandt også tre medlemmer fra Flensborg Gildet, med bus fra Tydal til Bremen - herfra med fly til Vilnius. Her skulle vi huske at stille urene 1 time frem, da vi var rejst en tidszone mod øst. I Vilnius mødtes vi med 8 gildebrødre fra Herning og med vores charmerende og vidende litauiske guide, Egle, der betyder fyrretræ på litauisk. Så var vi fuldtallige, nemlig 41 personer, der kunne starte på et fælles eventyr. Vilnius er hovedstaden i Litauen, den sydligste af de tre baltiske stater Estland, Letland og Litauen. Efter en årrække som sovjetrepublikker genopstod de i årene 1990-91 som selvstændige stater. Litauen er nok den af de tre stater, vi danskere kender mindst til. Vi er tilbøjelige til at slå dem sammen i en treenighed, men intet er mere forkert. Der er store forskelle med hensyn til kultur, historie og sprog, eksempelvis er estisk et finsk-ugrisk sprog, mens letterne og 28 litauerne taler indoeuropæiske sprog, der dog er indbyrdes meget forskellige. Estere og letter er overvejende evangelsk-luthersk prægede, mens litauerne overvejende er romersk-katolske osv. Vi danskere føler nok, at vi er rejst mod Europas udkant, men i virkeligheden er vi rejst mod Europas centrum. Matematikere har nemlig beregnet, at Europas geografiske centrum ligger nogle få kilometer nord for Vilnius - stedet er markeret ved en granitsøjle. Onsdag, vores første dag i Vilnius, var vi på sightseeing i bykernen. På turen besøgte vi Stanislav-Katedralen, en af Litauens ældste og vigtigste kirker, opkaldt efter den hellige Stanislaus. I basilikaen ligger litauiske konger og storfyrster begravet. I Sovjettiden var kirken lukket, og bygningerne blev brugt som kunstmuseum, men i 1989 kunne kirken åbne igen som katolsk kirke. Vi besøgte yderligere to kirker, nemlig de to gotiske kirker St. AnnaKirken og Bernhardiner-Kirken. Der er i det hele taget mange smukke kirker i bymidten. Torsdag formiddag stod på shopping i Vilnius. Litauen har ingen lukkelov, så forretningerne har typisk åbent fra 9 til 20. Prisniveauet i Vilnius har tilpasset sig resten af EU, tøj skulle dog være billigt. Varer, som er typiske for Litauen, er ravsmykker, træskærerarbejder, kunsthåndværk og den litauiske kryddersnaps Balzamas, men flyturen hjem sætter jo grænser for, hvor meget man køber. Torsdag eftermiddag tilbragte vi i Europos Parkas (Europaparken). I parken udstilles mere end 100 skulpturer i det fri, skabt af kunstnere fra over 34 forskellige lande. Parken, der har et areal på 55 ha, blev grundlagt i 1991 på initiativ af den litauiske billedhugger Gintaras Karosas. Om fredagen gik turen med bus til Kaunas, som i perioden 1919-1940 var hovedstad i Litauen, idet Vilnius på daværende tidspunkt var indlemmet i Polen. Mens Vilnius er præget af mange befolkningsgrupper (polakker, hviderussere, jøder m.v.) er Kaunas domineret af litauere. Vi besøgte den gamle bydel med borgruinen, rådhuspladsen med det arkitektonisk smukke rådhus Den Hvide Svane og Perkunas-huset (Torden-huset). Ved en ombygning i 1818 fandt man en lille bronzestatue indmuret i Perkunas-huset. Historikerne identificerede statuen som en efterligning af den litauiske tordengud Perkunas - deraf husets navn. Vi var inde at se Vytautas-kirken, og vi var så heldige at overvære festlighederne omkring et litauisk bryllup. I Kaunas fik vi følgeskab af det litauiske Sct. Georgs Gildes internationale sekretær Dalia Urzaite. På tilbageturen fra Kaunas til Vilnius besøgte vi Trakai, som er en middelalderborg, der ligger i en sø - altså en såkaldt vandborg. Den omgivende by hedder også Trakai. Før Vilnius blev udnævnt som hovedstad, var Trakai residens for storfyrsten af Litauen - det er således Litauens første hovedstad. Det smukke sølandskab, som er et yndet udflugtsmål, er beskyttet som nationalpark. Lørdagen bød på besøg i storfyrstens palads, der er nyrestaureret og ligger centralt i Vilnius. Her har det litauiske nationalmuseum til huse. Eftermiddagen var afsat til en tur på egen hånd, dvs. indkøbstur i Vilnius små gader, spadseretur i en af de mange parker, café- og restaurantbesøg. Litauerne brygger velsmagende øl, men pas på - alkoholprocenten er typisk lidt højere end i Danmark. Vi slentrede over en af broerne over floden Vilnia til kunstnerkvarteret Uzupis med dets mange caféer og restauranter. Navnet Uzupis betyder på den anden side af floden. Spøgefugle udråbte i 1997 kvarteret til selvstændig republik med egen forfatning, eget flag, egen valuta og eget parlament. Parlamentet har til sæde i caféen Uzupis Kavine. Forfatningen står skrevet på alle EUs sprog på en mur centralt placeret i Uzupis. Kronprins Frederik deltog i 2013 i afsløringen af en tavle med den danske oversættelse af forfatningen, den er bestemt værd at læse og kan sikkert inspirere os til nye, gode idéer. uvidende om deres pligter. §39 Hold humøret oppe! Der er ialt 41 paragraffer - hele forfatningen kan læses på internettet. Søndag rejste vi hjem ad samme rute, som vi var kommet. Efter en sådan tur spørger man uvilkårligt sig selv: Hvorfor lave en distriktsgildetur? Kunne man ikke bare booke en tur fra et rejseselskab? Svaret ligger jo nok i oplevelsen af fællesskabet. Hvem gider lægge øren til andres ferieoplevelser, de ikke selv var en del af? Men tale med venner om fælles oplevelser, det er noget andet. Det styrker følelsen af samhørighed. Det giver venskaber, og så tror jeg, vi fik et mere positivt billede af landet Litauen og dets befolkning., end det billede, der ofte formidles gennem massemedierne. Vi mødte venlige, imødekommende, men diskret tilbageholdende mennesker - meget lig os skandinaver. Gildeekspeditionen 2015 var tilrettelagt af Sønderjyllands Distriktsgildes rejseudvalg, bestående af Pia Born (Sønderborg), Hans Henrik Galle (Padborg), Ami Jessen (Flensborg), Lis Nielsen (Gråsten) og Ilse Rosgaard (Tinglev). Før den 31.december 2014 betalte man med Litas, idet 1 Litas = 1 LTL = 100 Centas 1. januar 2015 indførte man Euroen. Litauens areal er 65.300 km2, altså den største af de tre baltiske stater. Til sammenligning har Danmark 43.094 km2, og Tyskland har 357.022 km2 Litauen har 3,23 millioner indbyggere (83,1% litauere, 6% polakker, 4,8% russere og 6,1% andre (hviderussere, jøder, ukrainere, letter og romaer). Hovedstaden Vilnius har 542.000 indbyggere. Næststørste by Kaunas har 350.000 indbyggere. Landets statsreligion er romerskkatolsk. - Den hvide svane i Trakai (tv) - Morgenrødens port (th) Fotos: Ami Jessen Vi siger tak til rejseudvalget for en herlig tur med masser af oplevelser, nye indtryk og godt kammeratskab. Her et par smagsprøver fra forfatningen: §3 Alle har ret til at dø, men det er ikke en pligt. §14 Alle har ret til undertiden at være 29 Venner træffes Gerda og Hans Vest Hansen 3. Vejle Gilde På Herninggildernes herlige Røddinglund Center ved Vildbjerg mødtes mange tidligere Rodbjerggaard-venner i uge 27 til fælles Venne-træf. Her er god plads til de velvoksne campingvogne, som mange Træf-venner medbringer både til sikring af egen velbehagelighed og som bolig for børne- og oldebørn, som i dag er dem, der sætter mest liv på lejrpladsen. Ikke bare vejret var lunt og dejligt, det var stemningen bestemt også. Tænk - 4 generationer var repræsenteret på træffet! Centret skabte de perfekte rammer for aktiviteterne. Der blev blandt andet lavet insekthoteller, og et dejligt klatretårn - Dragen - havde næsten hele tiden børn kravlende på sig. Der blev også tid til pandekagebagning og grillning af pølser på Hugos gamle grillriste, som blev bjerget fra Rodbjerggaard. På centret lavede lokale gildebrødre aftensmåltider i særklasse, som man kunne tilmelde sig til, og overskuddet 30 herfra var så stort, at alle den sidste aften havde fri bar! Næsten hver dag havde sin egen selvbestaltede udflugt til Randers Regnskov, Vesterhavet i det gode vejr, den lokale skovsø i Røddinglund plantage eller Brunkulslejerne i Søby. Onsdag var der generalforsamling i 30 grader i skyggen med Karsten Barfoed som dirigent. Her blev det i god ro og orden besluttet, at foreningen nu skifter navn til Sct. Georgs Træf-Venner, og at formålet bliver at lave endnu flere venne-træf på forskellige egnede, fortrinsvis gildelokaliteter rundt i landet. Om eftermiddagen læste Ingrid dagligt fortællinger om lokale berømtheder som Gade, Aakjær og Damgaard, og om aftenen var der stjerneklare stunder med lejrbål, friluftsgildehal og rødvinshygge. Tusind tak til den afgående bestyrelse med Kirsten som formand for dette super-træf. Vi glæder os allerede til næste træf, når den ny 6-mands bestyrelse med Espen som web-master kommer i omdrejninger. Se mere på: www.traefvenner.dk og på Facebook: Sct. Georgs Træf-venner sØnæs Betty Damsgaard 2. Viborg Gilde Sct. Georgs Gambia-Projekt Indkaldelse til Generalforamling Hermed indbyder vi scholarship-holdere og støttemedlemmer til ordinær generalforsamling iht til vore vedtægter Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med LGT 2015 fredag den 18. september 2015 kl 16.00 på Hotel Comwell Køge Strand. Dagsorden iflg vedtægterne: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Valg af dirigent og referent Formandens beretning Behandling af indkomne forslag * Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse Kassereren fremlægger budget for den kommende periode til godkendelse Fastsættelse af kontingent Valg af bestyrelsesmedlemmer Valg af suppleant til bestyrelsen Eventuelt sØnæs er et 10 hektar stort rekreativt område, som ligger ned til Søndersø tæt på Viborg midtby. I forbindelse med åbningen af dette fantastiske område, den 20. juni 2015, blev Sct. Georgs Gilderne i Viborg, spurgt, om vi ville deltage med en aktivitet. En gruppe fra 2. gilde tog mod invitationen og etablerede en lille lejrplads, med et stort bål - her var det muligt for de mange børn at bage snobrød eller pandekager. Det er ikke for meget at sige, at aktiviteten blev et tilløbsstykke - hen over eftermiddagen blev der bagt og lavet mere end 1000 snobrød og pandekager. En sidegevinst var utvivlsomt, at mange børn kom hjem og lugtede af bål og røg - men sikkert også en god oplevelse rigere - og det fik gildebrødrene også. *Forslag skal være formanden i hænde senest 1.september – og udsendes umiddelbart efter til medlemmerne pr e-mail. Med gildehilsen Sct. Georgs Gambia-Projekt på bestyrelsens vegne Karin Boldsen Kvinde-Eg I anledning af 100 året for kvindernes stemmeret har 9. Gilde på vegne af alle kvindelige gildebrødre i Odense taget initiativ til plantning af et egetræ, en såkaldt kvinde-eg ved Gildehuset. Dette sker, med hjælp af rådmand Jane Jegind, Grundlovsdag den 5. juni kl. 14 Vi inviterer alle gildebrødre med familie til at komme og være med til at festliggøre dagen. Der bliver underholdning, og vi fruentimmere serverer en forfriskning. We did it our way! Tove Vincentz 9. Odense Gilde 5. juni 2015 kom med det dejligste solskinsvejr, og vi kunne fejre 100-året for kvindernes stemmeret ved Gildehuset på Højstrupvangen i Odense ved at plante en kvinde-eg. Og nu står den der Kvinde-Egen med mindeplade som fortæller, at den er plantet af kvindelige gildebrødre i anledning af jubilæet for kvindernes stemmeret. Træet er nu sprunget ud, og kronen er begyndt at tage fylde, og om 100 år vil det forhåbentlig være kæmpestort og minde dem, der er fulgt efter os om, at vi fejrede demokratiet i 2015. Det var dejligt, at så mange gildebrødre, naboer og medlemmer af OGF havde lyst til at fejre grundlovsdagen med os fra 9. gilde, og vi slutter med: Og det var så, så godt som det sku’ være! Rådmand Jane Jegind planter egetræet! 31 Sct. Georgs Gilderne i Danmark - i bevægelse Hanne Borgstrøm Stadsgildemester København Bjarne fra Odense spørger i juninummeret af Sct. Georg, hvor vi er på vej hen. Personligt er jeg meget glad for det netværk og venskab, jeg oplever sammen med gildebrødre i mit gilde. Jeg sætter stor pris på gruppe- og gildemøderne samt gildehallerne, hvor jeg i sidstnævnte oplever tid og ro til eftertanke, når jeg bl.a. lytter til gildemestertalen og 5 min. Sct. Georg - og hvor vi hver gang mindes om Gildelovens indhold. Efter min mening er der intet i vejen med ritualer, men det er nok ikke dem, der er hovedårsagen til, at nye gildebrødre slutter sig til vores bevægelse. Jeg oplever ikke, at der oppefra er krav om forfladigelse af de ritualer, vi benytter i gildebevægelsen - ritualerne, der står til vores rådighed, er vejledende, og jeg oplever fra tid til anden, at en gildeeller distriktsgildeledelse tilpasser ritualerne, så de giver mening for de pågældende gildehallers deltagere. Jeg tror, de allerfleste gilde- og distriktsgildeledelser samt landsgildeledelsen vil være begejstrede, hvis tingenes deltagere virkelig var klædt på til at træffe gode beslutninger, men det kræver, at vi hver især vil tage os tid til at læse og drøfte dagsordenen samt forslag, der skal behandles, og at vi så giver vores mening til kende, inden vi sender gildets repræsentant af sted til f.eks. distriktseller landsgildeting. Mon vi husker det, eller gør vi, som vi plejer, fordi det er det letteste - og så vi måske selv slipper for at skulle tage stilling eller endda påtage os nye opgaver? 32 Gildebevægelsen er opfundet i Danmark, og Sct. Georgs Gilderne i Danmark var medinitiativtager til, at gildebevægelsen nu er udbredt til omkring 100 lande i hele verden, når vi medreg-ner Central Branch landene. Jeg ved ikke, hvordan gildebevægelsens medlemmer worldwide skulle kunne få mulighed for at udveksle tanker, ideer og inspiration, hvis der ikke var nationale ledelser til at støtte dette. Verdenskonferencen er den internationale gildebevægelses gildeting - og ganske som vi forventer, at gildebrødre i vores eget gilde møder op til gildetinget, forventer jeg, at vi fra Danmark sørger for at være repræsenteret på Verdenskonferencen. Nogle gange skal der rejses langt for at deltage - andre gange er det tættere på - helt som det også opleves, når vi har landsgildeting i Danmark. Til eventuelle nye gildebrødre skal vi naturligvis forklare den danske organisations opbygning og vores internationale tilknytning og muligheder - og vi skal forklare, at en enig distriktsgildemesterkreds på Distriktsforum i Horsens i januar i år tilsluttede sig landsgildeledelsens forslag om at deltage i Folkemødet på Bornholm for at synliggøre, at aktive voksne i gildebevægelsen medvirker til at skabe fremtiden i den frivillige verden - bl.a. ved hjælp af spejderideen for voksne. Hvis der er ønsker om at ændre Sct. Georgs Gilderne i Danmarks organisatoriske opbygning, skal man naturligvis benytte den demokratiske proces, som vores love beskriver - men det kræver naturligvis, at man før deadline frem- sender forslag til behandling på landsgildetinget. Så mit svar på Bjarnes spørgsmål er: Vi er en bevægelse på vej mod fremtiden - og derfor må vi have tillid til, at den landsgildeledelse, vi vælger på ethvert landsgildeting, vil arbejde for at ideudvikle og inspirere os alle i gilderne til på lokalt plan at vise glæde og begejstring for det arbejde og de aktiviteter, der er lige i vores gilde, og på den måde tiltrække nye gildebrødre. Spejdernes Lejr 2017 Planlægningen af Spejdernes Lejr 2017 er i fuld gang, og hvis du gerne vil være med, kan du kontakte de lokale spejdergrupper i nærheden af, hvor du bor eller kigge forbi hjemmesiden http://job.sl17.dk/ Selvom der i opslagene står, at de søger spejdere, er gildebrødre også velkommen til at søge og ansøgningerne vil komme i betragtning på lige fod med spejderne. Landsgildeledelsen arbejder stadig på at blive partner i Spejdernes Lejr, men da der stadig ikke er kommet en endelig afklaring, opfordrer vi gildebrødre i hele landet til selv at tage kontakt til de lokale grupper. Mange gildehilsner Jette Opslagstavlen 2. Sct. Georgs Gilde i Aabenraa fejrer 50 års jubilæum og afholder tirsdag den 15. september 2015 en fødselsdagsgildehal Det vil glæde os at se mange venner og gildebrødre på Damms Gård, Gråstenvej 12, Felsted, 6200 Aabenraa Program: Kl. 18.30 Ankomst og vandrehal Kl. 19.00 Fødselsdagsgildehal Kl. 19.45 Eftergildehal med let traktement Tilmelding til Ilse Rosgaard [email protected] senest den 1. september 2015. Pris for deltagelse 150 kr. pr. person Lagt på hjemmesiden: Navn af ..... gilde........... Gildemarkedsplads - til Landgildesting 2015 i Køge Det er stadig muligt at reservere stand på markedspladsen ved Landsgildetinget i Køge. Der er ikke så højt til loftet som i A. P. Møller Skolens aula, men vi håber at få plads til alle interesserede. Henvendelse rettes til Lotte Stehr, [email protected] eller tlf. 28 83 39 29 Program for 2. halvår 2015 23. august 13. september 18. oktober 12. november 15. november 6. december 16. januar 2016 Skovene på Kalø samt Slotsruinen Tingdalsøerne Rind Plantage og Rind Å Planlægningsmøde Hessellund Hede ved Karup Å Nordskoven ved Silkeborg Årsmøde i Paradislejren Nærmere oplysning kontakt: Kurt Linnebjerg tlf. 97 12 70 77 - [email protected] Program for 2. halvår 2015 7. eller 8. august 7. - 11. september 3. oktober 21. november 15. december 30. januar 2016 Gåtur til øen Jordsand fra Rejsby-Ballum Vandrerejse til Langeland Skovene ved Aabenraa. Vandretur i Haderslev Østerskov Juletur til Bredeådal Årsmøde i Damms Gård i Felsted Kontaktpersoner: Troels og Kirsten Olesen, tlf. 21 85 22 84 og 51 21 00 22 Gildebluser Marineblå sweatshirt med eller uden krave Du kan se og prøve dem begge på gildemarkedspladsen på LGT2015. Spejderkassen - 2. Gilde Aabenraa v/ Kirsten Olesen, Felsted Nygade 11, 6200 Aabenraa Sct. Georgs F0nden 74 68 53 43 - [email protected] Fondens vedtægter muliggør, at der kan ydes økonomisk støtte til sociale og humanitære arbejder indenfor Sct. Georgs Gildernes rammer. Begrundet ansøgning for tildeling i 2015 kan inden 15. oktober sendes til Fondens sekretær Mogens Tangaa-Andersen Svalebo 22- 2750 Ballerup [email protected] 33 Siden sidst: Sendt fra kontoret i perioden 1.maj - 1.juli 2015: 20.5 2015 Sendt på e-mail til GM, GK, DGM og DGK Hilsen fra LGM - e-mail problemer Hvordan kommer nye gildebrødre, jubilæer og dødsfald i Sct. Georg? Alle informationer, som er tastet ind i medlemssystemet senest den 1. i måneden, inden Sct. Georg udkommer, vil automatisk blive nævnt i Sct. Georg. Se udgivelsesdatoerne i Sct. Georg på side 2. Husk det er den lokale GK’s ansvar at vedligeholde medlemssystemet. Mærkedage: 75 års gildejubilæum 18.9. Suså Gildet Næstved 50 års gildejubilæum 11.9 2. Aabenraa 34 65 år 12.9. 25.9 Bent Abildgaard Andersen 1. Odense Palle Abildgaard, 4. København-Hvidovre 60 år 14.9. Kirsten Strange Nielsen, 1. Skanderborg 21.10.Mandrup Langhoff, 4. Århus 21.10.Poul Richard Kallesø, 4. Århus 50 år 2.9. Kirsten Ring, 1. Nykøbing Falster 6.9. Jørgen Kellermann, Bagsværd 8.9. Evald H. Kristensen, Hirtshals 20.8. Søren Peter Thomsen, Bramming 23.9. Grethe Kristensen, 2. Roskilde 4.10. Inge Ringgaard, 11. Aalborg 13.10. Anna Rasmussen, Ølstykke 13.10. Eli Vilhelmsen, 1. Roskilde 14.10.Johannes Ladegaard, 3. Kolding 25.10.Birthe Holstebro, Birkerød 40 år 1.9. 1.9. 9.9. 9.9. 9.9. 18.9. 18.9. 25.9. 6.10. 9.10. 9.10. 9.10. 9.10. 9.10. 25 år 8.9. 8.9. 10.9. 11.9. 12.9. Birthe Hyldgård Lydolff, 4. Århus Steen Lydolff, 4.Århus Erik Jørgensen, 1. Skanderborg Grethe Østergaard Sørensen, 1. Skanderborg Ralf Roed Jakobsen, Thisted Bente Høj, 2. Horsens Niels Hansen Kudsk, 4. Haderslev Tage Nielsen, 3. Odense Jørgen Gybel Jensen, 2. Roskilde Birthe Løth, Arrenæs gildet, 2. Frederiksværk Knud Krüger, 2. Næstved Niels Jørgen Ebbensgaard, Arrenæs gildet, 2. Frederiksværk Per Spindler Løth, Arrenæs gildet, 2. Frederiksværk Poul Flemming Timmerman, 2. Korsør Janne Sloth Arbon, Hadsten Michael Arbon, Hadsten Tove Lise Sørensen, Kerteminde Henrik Lund, 1. Aabenraa Annette Horup, Hammel 12.9. Asta Nøhr, 1. Sønderborg 12.9. Birgit Hummel, 1. Sønderborg 12.9. Hilmer Baun Nielsen, Hærvejen 12.9. Inge Evelyn Andersen, 2. Roskilde 12.9. John Sørensen, Hammel 19.9. Birgit Svensson, 1. Hørsholm 8.10. Dorrit Smedsgård, Brønderslev 10.10.Inge-Lise Pedersen, Store-Heddinge 24.10.Jonna Smed, Skive 28.10.Erik Ravnborg, 1. Hillerød 31.10.Bente Brink, 4. Kbh. - Hvidovre Nye gildebrødre: Farum Erik Clausen, Lillevangsvej 27, 3520 Farum 1. Haderslev Niels Erik Oster, Dybbølgade 3, 2th, 6500 Vojens Hærvejen Winnie Ankerdal, Skrænten 67, 6600 Vejen 3. Kolding Claus Michael Sibuhr, Brennerpasset 76, 6000 Kolding Maribo Jytte Møller, Søndergade 34, 4930 Maribo Terkel Jakobsen, Nellikevej 4, 4930 Maribo Middelfart Henning Karlby, Rylevej 8, 5464 Brenderup Ejvind Nørgaard, 4. Kolding Henning Nygaard, 2. Sorø John Snoer Christensen, 3. Kolding Kristian Møller Nielsen, Ringkøbing Per Bruun Larsen, 2. Sorø Rudolf Slot, Kjellerup Tage Wiuff, 1. Hillerød Tove Marie Jørgensen, 2. Vordingborg Vibeke Halberg, 1. Svendborg Praktisk: Internationalt udvalg (IU) Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) Anne-Margrete Jessen (Ami) Haferstieg 20, D-24941 Flensborg Sydslesvig Tlf. 0049-461-8400724 [email protected] Inger Pfingsten Weizenstieg 2, D-24941 Flensborg Sydslesvig Tlf. 0049-461-4307516 [email protected] Kursusudvalget (KU) Formand Peter Skræ (LGUS) Jørgen Mikkelsen Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev Tlf. 97 54 51 50 [email protected] Gitte Christiansen Mejlbyvej 98, 9610 Nørager Tlf. 98 62 69 29 [email protected] PR-udvalget (PR) Formand Arne Gottlieb (LGPR) Benny Aros Vestervang 8, 3., 8000 Århus C Tlf. 86 27 35 48 / 28 70 40 48 [email protected] Jonna Lyhne Bekkasinvej 1A, 8270 Højbjerg Tlf.: 86 27 58 33 [email protected] Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg) Webmaster Jette Drøger [email protected] Sct. Georgs Fonden Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde www.sctgeorgsfonden.dk Formand Johan Evensen Neptunvej 8, 6800 Varde Tlf. 29 63 57 93 [email protected] Helmut Werth (LGM) Fredslyset Koordinator Rigmor Lauridsen Solskrænten 6, 8400 Ebeltoft Tlf. 25 46 71 33 [email protected] Gildernes Højskole Margrethe Gybel Stenhusvej 43a, 4300 Holbæk Tlf. 21 69 06 34 [email protected] Jørgen Gybel Jensen Sejerøvej 6, Vor Frue, 4000 Roskilde tlf. 46 35 86 84 [email protected] Paula Mikkelsen (LGS) Friluftsrådet Paula Mikkelsen (LGS) Dansk Flygtningehjælp Gerda Abildgaard, Ikast Helmut Werth (LGM) Bloddonorerne Jørgen Jakobsen, Hobro Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) UNICEF Danmark Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) Seniorhøjskolen Storedam Holger Dahl, Hillerød Vakant SOS-Børnebyerne Paula Mikkelsen (LGS) Danmarks-Samfundet Johan Evensen (LGK) Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden. Good-Turn Mærket Formand Jørn Andersen Sølystvej 81, 8600 Silkeborg Tlf. 30 42 30 75 [email protected] Sekretariat: Annelie Bonnichsen Dalvejen 14, 8600 Silkeborg Tlf. 23 42 85 68 [email protected] Paula Mikkelsen (LGS) Frimærkebanken Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J. Tlf. 86 72 00 40 [email protected] www.frimaerkebanken.dk ’Bankdirektør’ Nils Liljeberg Tlf. 86 17 58 20 [email protected] Paula Mikkelsen (LGS) 35 DANMARK Friluftsliv 46613 Inspiration til friluftsliv i folkeskolen Paula Mikkelsen Sct. Georgs Gildernes repræsentant i Friluftsrådet Med skolereformen er der lagt op til mere friluftliv, udeskole, inddragelse af natur i undervisningen og samarbejde med foreninger - alt sammen noget, der kan være med til at sætte friluftliv på skoleskemaet. Friluftrådet har samlet inspiration og arbejder løbende på at udvikle materialer og efteruddannelse af lærere. Udendørs undervisning, natur og friluftliv på skoleskemaet bidrager positivt til elevernes læring, sundhed og trivsel - det viser mange undersøgelser. Når undervisningen flyttes udendørs udnyttes de ekstra muligheder, som skolers nærmiljø - natur og grønne områder - kan byde på i form af anderledes læringsrum og læringsstile. Har I en god ide, som Friluftrådet kan støtte? Puljen støtter initiativer, der integrerer friluftliv og læring i og om naturen i skolernes undervisning. Puljen støtter bl.a. initiativer, hvor skoler i samarbejde med lokale natur- og friluftsforeninger, såsom spejdere, lystfiskere m.fl. giver lærere og elever mulighed for at kombinere undervisningen i klassen med udforskende aktiviteter i de nære naturområder. På udeskole.dk kan du få mere viden om udeskolens teori og praksis. Med venlig gildehilsen Paula Mikkelsen 36
© Copyright 2024