1. No category

Rapport Energi og Hverdagsliv
Bodil Olesen, Kvindemuseet og Jytte Thorndahl, Energimuseet
December 2010
Livsstil og energiforbrug - Nye normer – nye værdier
Formålet med forskningsprojektet ’Hverdagsliv og energi i Danmark fra 1970 til 2010’ har været
ud fra en kulturhistorisk analyse at bidrage til forståelsen af energiforbruget i hverdagslivet, sådan
som det har udfoldet sig i det danske velfærdssamfund gennem de sidste fire årtier.
Forud for perioden lå 1960’erne, et årti med rekordlav arbejdsløshed og et voldsomt behov for ny
arbejdskraft. Men det var der råd for: en stor ’ubrugt’ arbejdskraftreserve fandtes i de
hjemmegående husmødre. Et nyt kvindeideal blev skabt – den udearbejdende kvinde, som magtede
arbejde, moderskab og familie.
Det satte et punktum for familieidealet med den hjemmegående husmoder, der i løbet af 1950’erne
ellers var blevet en mulighed for stort set alle befolkningsgrupper i det danske samfund. Men det
betød også, at familien blev genstand for betydelige forandringer.
Nye præventionsformer, især p-pillen, betød, at kvinder havde mulighed for at forhindre en
graviditet. Denne større grad af selvbestemmelse udnyttede de til at få færre børn. Resultatet blev
mindre familier. En af forklaringerne på at kvinderne ønskede færre børn var formentlig, at de
havde svært ved at kombinere erhvervsarbejde med børnefødsel og børnepasning. Der er således
stor afstand mellem familieidealet i den klassiske forstand og den virkelighed, der omgiver
familierne op gennem de seneste årtier. Husmoderen er stort set forsvundet. Samtidig er forskellene
mellem mand og kone i mange familier blevet nedtonet, og arbejdsdelingen de to køn imellem
udvikler sig langsomt til at være mere lige. Det er ikke længere en given præmis, at det er kvinden
alene, der er ansvarlig for familiens og hjemmets opretholdelse.
Men selv om det klassiske familieideal er blevet kraftigt udfordret, så viser undersøgelser, at
familien som livsform nyder stor opbakning. Formen har bare ændret sig. Den familieform som
danskerne nu prioriterer – og har prioriteret i stadig stigende grad op gennem de sidste årtier, er en
familie, hvor individets selvstændighed prioriteres, såvel i parforholdet som i børneopdragelsen,
altså en familieform, der karakteriseres ved høj grad af frivillighed i samværet og dermed en
kombination af fællesskab, ligeværdighed og individualitet. (Peter Gundelach og Ole Riis:
Danskernes værdier. 1992).
Det er derfor et centralt dilemma i den moderne familie, hvordan man på en gang kan holde
familien sammen og samtidig give rum for den enkeltes udfoldelse. Dette dilemma indeholder flere
impulser til forbrug. Hjemmet bliver centralt som det symbolske udtryk for familiens enhed: når
man opbygger hjemmet, opbygger man familien. Derfor er mange familier konstant beskæftiget
med at omforme, indrette og udsmykke hjemmet. En anden dynamik er knyttet til bestræbelserne på
at holde konfliktniveauet i familien nede ved at sørge for, at familien har tilstrækkelig plads og
udstyr til, at det ene familiemedlems udfoldelse ikke begrænser et andet familiemedlems
muligheder. Den dynamik afspejler sig ofte i familiernes anskaffelse af flere eksemplarer af samme
forbrugsgode.
Den stadige fornyelse af vareudbuddet, fortsat billiggørelse af industrielt fremstillede produkter,
lønstigninger, afbetalingsordninger, reklamer, osv., osv., fremmer forbrugsvæksten. Ændringerne i
familielivet har således skabt ændringer i forbrugernes adfærdsmønstre og dermed i brugen af
forbrugsgoder, og netop disse ændringer i hverdagslivet er ved at blive den dominerende kilde til
forandringer i efterspørgslen efter energi (Jeppe Læssøe: Forskning i energi, miljø og livsstil –
2
forventninger og nytænkning i dialogen mellem samfundsforskning og de miljø- og energipolitiske
aktører).
Siden 1970’ernes energikrise har der været fokus på at begrænse husholdningernes energiforbrug. I
starten var opmærksomheden mest rettet mod teknikken, i form af at begrænse bygningernes
varmetab ved hjælp af efterisolering, og ved, gennem bygningsreglementet, at sikre et lavt
varmeforbrug i de nye bygninger.
I løbet af 1990’erne kom der imidlertid øget fokus på de sociale forklaringer af energiforbruget i
form af husholdningernes adfærd og livsstil. Befolkningens livsstil kom på dagsordenen, både i
form af livsstilsforskelle mellem forskellige befolkningsgrupper og i form af den generelle
livsstilsudvikling, med stadigt større boliger med flere apparater og færre personer pr husstand
(Kirsten Gram-Hansen, 2000: Boligers energiforbrug –sociale og tekniske forklaringer på forskelle)
I 1995 blev sammenhængen mellem livsstilsudvikling, energiforbrug og miljøbelastning sat på den
miljøpolitiske dagsorden i Danmark. Miljøminister Svend Auken skrev i indledningen til
regeringens natur- og miljøpolitiske redegørelse, at ’Danmark kan gøres til eksperimentarium for en
ny livsstil, der forener moderne industriel produktion og velfærd med økologisk ansvarlighed.’
Men livsstil handler i høj grad om, hvordan forbruget i den hjemlige sfære udformes, og hvad
forbruget symboliserer. I dansk energiforskning fokuserede man indtil 1990’erne på tekniske og
demografiske forklaringer, når der skulle gøres rede for energiforbruget, men såvel udenlandsk som
dansk forskning viste, at sociale faktorer, som den sammenhæng husholdningen indgik i samt
kendetegn ved husholdningens medlemmer, havde en væsentlig betydning for energiforbruget.
Ønsket om at få en større forståelse af disse sociale og individuelle faktorer er en af forklaringerne
på, at livsstilsbegrebet i midten af 1990’erne kom ind som prioriteret område i den danske
energiforskning. (Gundelach og Kuehn: Energi og livsstil)
De fleste samfundsforskere som beskæftiger sig med livsstil forholder sig til Pierre Bourdieu (1984)
Centrale begreber i hans teori er bla. habitus og kulturel kapital. Bourdieu betragter i mindre grad
livsstil som et resultat af individuelle valg, men derimod noget som er knyttet til fortid og
strukturelle forhold. Habitus, kulturel og økonomisk kapital er afgørende for hvordan livsstilen
udformes. Smagen (synliggjort gennem forbruget) er uløseligforbundet med livsstil, og Bourdieu
viser, hvor vigtig smag og forbrug er for at skabe distance til nogle grupper og tilhørsforhold til
andre grupper i samfundet. God økonomi betyde med andre ord ikke, at du kan vælge hvilken
livsstil du ønsker at have/udtrykke. Livsstil handler om at bruge pengene på den ’rigtige’ måde
(Margrethe Aune: Hverdagsliv, livsstil og energiforbrug).
Antagelsen bag brugen af livsstilsbegrebet i energiforskningen er, at livsstil kan give en større
forståelse af, hvad der kan betinge forskelle i energiforbruget, som ikke kan forstås ud fra tekniske
eller objektive forskelle, men som må skulle findes i individernes eller husholdningernes værdier,
normer eller livsstile. Overordnet om livsstilsbegrebets anvendelse i energianalyser kan man sige, at
livsstil traditionelt er knyttet til forbrug, og således er yderst relevant i analyser af såvel generelle
tendenser i samfundsudviklingen omkring forbrug, som i analyser af sociale processer og
dynamikker mellem forskellige samfundsgrupper, som i høj grad har forbrug som
omdrejningspunkt (Gundelach og Kuehn: Energi og livsstil).
I arbejdet med livsstilsbegrebet som teoretisk ramme i energiforbrugsforskningen arbejdes med tre
(sammenhængende) begreber: livsform, livsstil og stil. Visuelt kan den såkaldte lagkagemodel
3
anvendes for at illustrere den trindelte teori: ’lagkagen’ består af tre lag: nederst kagefadet, der
henviser til livsform, i midten bagværket, der symboliserer livsstil, og øverst glasuren, hvor vi
finder den individualiserede stil (Ole Michael Jensen, 2000: Livsstilsrum – tro, selvrefleksion eller
begær).
Det nederste lag af lagkagen, livsformen, henviser til det ubevidste, som vi gennem vores
socialisering har fået ind gennem modermælken. Det er her, vi finder de uudtalte livsværdier og
grundholdninger, der gør livsformen stabil over tid og dermed giver den ’fast’ form. Modsat stil er
livsform ikke noget, der tilføres udefra, men noget man har med hjemmefra. Det er selve den
formning, der finder sted gennem opdragelse, uddannelse og tilpasning til arbejdsmarkedet.
Livsform ’sidder i kroppen’ og refererer således først og fremmest til opvækst og kulturel baggrund.
Man taler om kulturel arv og kulturel ballast og henviser dermed til alt det, der gives videre fra
generation til generation, og som den enkelte tager for givet. Det er habitus i Pierre Bourdieus
forstand.
Livsform er ikke til at få øje på direkte. Alligevel er det muligt på forhånd at sige noget om
livsformer. Dette skyldes, at livsform som fundament vedrører de mest stabile strukturer i relation
til livsstil. Derfor har det også været muligt for kulturforskere at afdække de vigtigste livsformer,
dvs måder tilværelsen grundlæggende kan være struktureret på i det moderne samfund. Nutidens
livsformer kan altid spores tilbage i tiden.
Livsformer, som fungerer side om side i det moderne samfund, er: investor-livsformen, karrierelivsformen, selvejer-livsformen og lønarbejder-livsformen. Disse er karakteriseret ved hver sin
måde at realisere tilværelsen på. I ovennævnte rækkefølge sker det ved at levere kapital, ekspertise,
varer eller arbejdskraft (tid) mod til gengæld at få afkast, honorar, penge eller løn retur (Højrup,
1995).
Det midterste lag i lagkagen, livsstil, består af det sociale, det bevidste og det rationelle. Det bygger
oven på habitus, men det tilkender individet en større mulighed for at ændre sin sociale status og
placering end Bourdieus begreber lægger op til.
Livsstil (levemåde) refererer således til det netværk af betydninger, som formår at knytte
forbindelse mellem ydre tegn og indre kontekst, mellem stil og livsform. Denne sammenhæng
skabes i princippet af individet selv, men hele tiden under kollektiv indflydelse, dvs på sociale og
samfundsmæssige præmisser. Det er denne individuelle tilpasning til den samfundsmæssige orden,
der gør tilværelsen meningsfuld for den enkelte, og som udgør kernen i en livsstil. Livsstil hviler på
den kulturelle arv, men bliver på afgørende vis mærket af tidens rationaler, for udadtil at vise sig
som stil. Livsstil er pr definition umulig at få øje på, da livsstil altid fungerer i det skjulte. Alligevel
afslører det sig hele tiden som tidens løsen, dvs. tidens måde at forstå og tackle problemer på.
Livsstil viser sig eksempelvis, når man studerer generationsforskelle inden for samme livsform (Ole
Michael Jensen, 2000: Livsstilsrum – tro, selvrefleksion eller begær).
Det øverste lag i kagen, stil, viser de umiddelbart synlige tegn, eksempelvis den personlige
klædedragt, boligindretningen og bilvalget, altså steder, hvor man som individ, familie eller gruppe
signalerer, hvem man er – eller godt vil give sig ud for at være. Det er her, Bourdieu taler om
’distinktion’. At være distingveret betyder, at man signalerer hvilken gruppe, man føler sig knyttet
til, og samtidig viser hvilke grupper man tager afstand fra. Også det øverste lag bygger i større eller
mindre grad oven på de andre lag. Den kulturelle baggrund og sociale placering begrænser i større
eller mindre grad individets valg af stiludtryk.
På det kollektive plan er stil det, vi finder i mode og trends, selv om stil ikke nødvendigvis
forandrer sig over tid. Klassisk stil inden for mode er eksempel herpå. Stil rummer typisk kreative
4
og kunstneriske elementer. Moderne design er i sig selv en stil. Grønt forbrug er et andet udtryk for
stil. Det, der gør det svært at studere stil isoleret set, er, at stil både kan være aftryk af livsform og
udtryk for livsstil. Endelig kan stil være noget i sig selv, dvs. udtryk, som hastigt omsættes i nye
udtryk (op cit).
Med andre ord: Nederst befinder det kulturelle element sig og øverst det kreative (subjektive)
element og ind imellem det samfundsmæssige element. Modellen kan ses som en udogmatisk
sammenskrivning af forskellige samfundsfaglige bidrag til livsstilsdiskussionen, som derved
forsøger at trække på såvel de kollektivistiske som de individualistiske livsstilsteorier på samme tid.
Modellen kan også sættes ind i en historisk ramme, hvorved man kan hævde, at tidligere samfund i
højere grad hvilede på det nederste lag af kagen, hvorimod det sen-moderne samfund i højere grad
er kendetegnet ved det øverste lag. og i den forstand er der tale om en historisk udvikling fra
livsform, over livsstil, mod øget vægt på stil (Jensen og Gram-Hansen, 2000). Det individualiserede
stilaspekt forventes i fremtiden at få en stadig større betydning i takt med den tiltagende
individualisering af samfundet og opløsningen af familiens, klassens og naboskabets betydning
(Kirsten Gram-Hansen: Livsstil og energiadfærd med boligkvarterer som analyseniveau)
Forbrugersamfundet er kendetegnet ved, at der sker en stadig og stort set uimodsagt vækst i
forbruget. Ligesom de fleste andre former for forbrug er energiforbrug forbundet med noget
behageligt, og nye forbrug medfører et nyt afledt energiforbrug (rebound-effekten).
Så selvom tekniske forbedringer har medført at Danmarks bruttoenergiforbrug udnyttes langt mere
effektivt i dag end i 1973 (således går der i dag 40 % mindre energi til de samme aktiviteter), så har
energiforbruget været konstant.
Mange af initiativerne fra politisk og administrativt hold for at opnå energibesparelser eller opnå
ændret adfærd på affaldsområdet har haft relativt lette vilkår. At slukke lyset efter sig, at holde
temperaturen på et forholdsvist lavt niveau, at fylde vaske- og opvaskemaskine op før den kører, at
benytte sig af flaske- og aviscontainere er forholdsvis nemme vaner, der ikke fordrer voldsomme
ændringer i hverdagslivets struktur og rutiner. Og de er ligeledes nemme at have positive
holdninger til, når man bliver spurgt om det i undersøgelser.
Det har vist sig langt vanskeligere at gennemføre politiske initiativer for f. eks. at begrænse antallet
af elforbrugende apparater, den daglige biltransport, de årlige flyferierejser etc. Eller udtrykt
gennem et konkret eksempel: Det er lettere at få folk til at købe en vaskemaskine, der bruger 25 %
mindre energi, end at få dem til at begrænse omfanget af tøjvask med 25 %.
Inden for den samfundsfaglige energiforbrugsforskning diskuteres det, hvor velegnet
livsstilsbegrebet er som ramme for at tolke de sociale aspekter af husholdningers energiforbrug.
Livsstilsbegrebet i analyser af ligheder/forskelle i energiforbrug har vist sig vanskeligt at arbejde
med alene, fordi det er svært at etablere en enkel sammenhæng mellem livsstil og energiforbrug. En
forståelse af husholdningernes energiforbrug kræver derfor anvendelse af såvel teorier om
livsstilsbegreber, om forbrug og om hverdagsteknologi. Samt ikke mindst at etablere relationer
mellem dem (Gundelach og Kuehn: Energi og livsstil).
5
Hverdagen i Danmark i 1960’erne – bolig og forbrug
Perioden fra 1960 til 1972 var i Danmark præget af højkonjunktur og velstandsstigning. År for år
fik danskere flere penge til rådighed. Lønningerne steg støt med næsten 10 % om året mens
forbrugspriserne kun steg det halve. Trekantsregeringen fra 1957 med H.C. Hansen som
statsminister og Viggo Kampmann som finansminister støttede nye investeringer i industrien
gennem egnsudviklingsloven, skattebegunstigelser, nye afskrivningsregler og ophævelse af
importrestriktioner. Samtidig blev der åbnet for låntagning i udlandet. Inden for industrien voksede
produktiviteten, indtjeningen, samt eksporten og beskæftigelsen var stigende. Servicesektoren fulgte
også godt med. Bruttonationalproduktet voksede, og det samme gjorde forbruget på hjemmefronten.
Arbejdsløsheden, der i begyndelsen af 1950’erne havde ligget på 9-10 % faldt i begyndelsen af
1960’erne til 2-3 % svarende til næste fuld beskæftigelse og den fortsatte et stykke ind i 1970’erne.
Gifte kvinder kom også i stigende grad ud på arbejdsmarkedet og i 1970 var 59 % af alle gifte
kvinder i arbejde.
Inden for velfærdssystemer blev aldersrenten i 1956 ændret til folkepension, som betød, at alle
uanset indtægt og tidligere betaling til en sygekasse kunne opnå en minimumspension, som i 1970
blev ændret til fuld folkepension for alle. I 1960 blev også sygekasserne åbnet for alle, og i 1964
blev ATP indført som tillægspension for alle arbejdere og funktionærer. Generelt fik danskerne
flere penge til forbrug, og mens udgifterne til fødevarer faldt relativt steg udgifterne til bolig og
transport.
Antallet af boliger voksede både som lejligheder i etageejendomme samt ikke mindste som
parcelhuse. Rigtig mange danskere valgte at købe eller bygge parcelhus, som var tidens mest
populære boligform. Parcelhuset opfyldte mange familiers ønske om eget hus med have, hvor der
var lys og luft frem for boligkarrerne i byerne, hvor børnene ikke havde samme mulighed for at
være ude i fri luft. Der blev i perioden fra 1960 til 1970 opført 915.000 boliger, hvoraf halvdelen
var parcelhuse. I alt flyttede 1.5 mio. danskere i parcelhus. I Hammerichs Danmarkskrønike om
perioden er det noteret, at der i den travleste byggeperiode blev færdiggjort 125 parcelhuse om
dagen. ( H. 1976 s. 156). I samme periode blev der opført en lang række nye beboelsesejendomme
som beton- og montagebyggeri.
Danskerne fik også mere plads. Mens parcelhusene i 1950’erne havde en gennemsnitlig størrelse på
90 m2, voksede de til 110 m2 i 1960 og 10 år senere til 130 m2. I 1970 havde en gennemsnitsdansker
37 m2 areal til sin rådighed
Boligform
1960
%
32,9 %
Større
beboelsesejendom
Enfamiliehus
32,9
Tofamiliehus
10,6
Landbrugsejendom 12,5
andre
1965
%
35,7 %
1970
1980 1991 1996
%
%
39.7 % 41.6 39.6 39.9
35.7
8,8
12,2
49.9
49.1
53.3
53.5
9.8
1.6
7.8
0.6
6.5
6.0
0.7
Kilde: Danmarks Statistik
6
Boligforholdene blev forbedret i samme periode i 1955 havde blot 34 % fjernvarme eller
centralvarme mens de øvrige 74 % fyrede i egen kakkelovn med træ, koks eller kul. Dette er i 1970
ændret til, at 83,5 % havde centralvarme med eget oliefyr eller fjernvarme. Andelen af boligmassen
med fjernvarme, udgjorde dog kun 27 %. 15.7 % fyrede stadig i egen kakkelovn med koks, olie
eller petroleum i 1970.
Boligarealet blev større, og det betød at et større areal skulle opvarmes. Isolering blev der ikke
tænkt meget over i 1960’ernes byggeboom. Olien var billig, og i de fleste parcelhuse anskaffede
familierne sig oliefyr. I 1970 blev 56,6 % af alle ejerboligerne blev opvarmet med oliefyr. På de
enkelte lokale fjernvarmeværker og de meget store centrale elværker, der leverede fjernvarme, blev
der også fyret med olie. Mens man i en kort periode havde benyttet brunkul i løbet af 1960’erne
samt primært kul suppleret af lidt olie, udgjorde olien i 1970 omtrent 75 % af al brændsel på disse
værker. Op gennem 1960’erne faldt realprisen på olie med mere end 40 %, det havde fået mange
familier til at skifte det gamle koksfyr ud med et nyt oliefyr. Både fjernvarmen og fyringsolien var
forholdsvis billig, og i mange danske hjem blev der ikke tænkt meget på varmeregningen.
Indetemperaturen var mange steder høj, mellem 21 og 25 grader var ikke unormalt. Familiernes
gennemsnitlige forbrug af indkomsten til opvarmning og elektricitet faldt fra at udgøre 5,6 af
budgettet i 1955 til 3,9 i 1971. Elektricitetens andel af opvarmningen var også stigende i 1960’erne.
Elvarme blev anset for den nemmeste og mest moderne måde at varme boligen op på og elvarmen
slog for alvor igennem i 1970’erne. Husholdningssektoren tegnede sig i 1972 for i alt 37 % af hele
Danmarks energiforbrug og herunder for 35 % af olieforbruget.
Husholdningernes elforbrug voksede ligeså støt og blev mere end fordoblet fra 1960 til 1970.
Elforbruget steg i gennemsnit med 7,5 % om året i den periode. I 1955 havde 8,7 %
elektriskkomfur, de øvrige 80.1 % brugte gas, flaskegas 22.5 eller bygas 57,6 %, til madlavning
mens 11,2 % brugte træ eller koks. I 1970 havde 46 % fået elkomfur mens 52,9 % kogte ved gas.
Badeforholdene var også blevet stærkt forbedrede i 1955 havde 32,3 % af boligerne eget bad med
bruser eller karbad, mens det i 1970 drejede sig om 71 %.
Boligstandard i danske boliger 1955 og 1970
1955
8.7 %
Madlavning med elektricitet
80,1 %
Madlavning med gas
11,2 %
Madlavning m. træ /koks
32.3 %
Boliger m. eget bad
34 %
Opvarmning med.
fjernvarme/centralvarme
74 %
Opvarmning m. fast
brændsel/petroleum i ovn
Kilde: Danmarks Statistik
1970
46 %
52,9 %
71 %
83,5 %
15.7 %
I løbet af perioden havde omtrent samtlige danske familier anskaffet sig varige forbrugsgoder som
fjernsyn og køleskab og øverst på mange familiers ønskeliste stod også egen bil. Antallet af
personbiler voksede fra omtrent 400.000 i 1960 til over 100.000 i 1969. Dermed steg også forbruget
af benzin og dieselolie til personbilerne i samme takt. Med de mange nybyggede parcelhuskvarterer
og boligblokke beliggende i udkanten af byerne fik flere længere på arbejde, og personbiler var ikke
længere kun til ferie- og fornøjelsesture men til den daglige transport til og fra arbejde. I 1975
havde 55 % af alle danske familier egen bil. Samtidig havde 79 % køleskab og 88 % fjernsyn.
7
Andre varige forbrugsgoder havde også fundet vej ind i de danske hjem i løbet af 1960’erne.
Elkomfuret vandt stadig indpas efterhånden som bygasleveringen stoppede og man indkøbte
elkomfurer i stor stil til de nyopførte boligblokke. Hjemmefryseren kom også ind efterhånden som
flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og vaskemaskinen fulgte efter. De mange nye
boligblokke havde vaskekældre med fuldautomatiske vaskemaskiner, tørre kælder, og strygeruller,
mens vasken i de nye parcelhuse lidt efter lidt blev lagt i de fuldautomatiske vaskemaskiner, som
gjorde vaskedagen meget lettere for de travle husmødre.
Udbredelsen af forskellige elektriske apparater i
1964, 1975,1985, 2002 og 2007
Elektriske apparater
1964* 1975 1985 1995 2002 2007
%
%
%
%
%
%
66
79
64
62
60
72
Køleskab
18
34
44
54
61
Køle/fryseskab
9
50
67
66
60
76
Hjemmefryser
18
45
60
72
76
78
Vaskemaskine
2
3
12
28
42
47
Tørretumbler
70
64
22
4
TV- sort/hvid
24
92
120
138
200
TV – farve
1
10
21
40
55
61
Opvaskemaskine
22
75
80
86
90
El-komfur
37
58
73
Mikrobølgeovn
73
82
76
Video
66
92
90
CD afspiller
37
72
83
PC
21
84
DVD-afspiller
47
MP3-afspiller
*Baseret på ELRA-Gallup undersøgelse m. ca. 10.000 personer
Øvrige tal er fra Dansk Elforsynings Statistik, og Statistisk Årbog samt ElmodelBOLIG og IT
Energy Aps. (2007)
Energikriser i 1970’erne
Danmark var ekstremt sårbar, da de globale energikriser satte ind, fordi så stor en del af danskernes
energiforbrug netop var baseret på olie. Den 6. oktober 1973 udbrød der krig mellem Israel på den
ene side og Syrien og Ægypten på den anden side. De arabiske lande forsøgte at genvinde det land,
som de havde mistet under krigen i 1967. Da de arabiske lande, som var hovedproducenter af olie,
på et topmøde i Kuwaits sidst i oktober samme år besluttede at skære ned på olieleverancerne til
USA og til andre industrialiserede lande, der støttede Israel, brød den første oliekrise eller
energikrise ud i efteråret 1973.
8
Situationen var alvorlig for Danmark. Vinteren ventede forude, og man mente, at Danmark havde
oliereserver til 1½-2 måneder, hvis olietilførslerne forsvandt helt. Så galt gik det ikke, men
oliepriserne steg drastisk, og det gik op for danskerne, hvor afhængige man var af olie. Mere end 90
% af vores samlede energiforbrug stammede fra importeret olie. På mødet i Kuwait havde de
arabiske olieproducenter udtalt, at olieleverancerne ville blive tilbageholdt indtil Israel havde forladt
de områder, som de havde besat i 1967. Forholdene blev dog lempet lidt i december måned. Flere
lande i EF havde travlt med at få formuleret erklæringer, som gik ind for Israelsk rømning af
områderne, da de forskellige lande fik karakter efter om man støttede Israel og i hvilken grad. Der
blev f. eks. helt lukket for olieleverancer til Holland i en periode.
Allerede i efteråret 1973 indførte handelsminister Erling Jensen, at hver anden gadelampe skulle
slukkes, at der skulle skrues ned for varmen i alle offentlige bygninger. 6. november blev det
bebudet, at man foreløbig kun måtte køre 80 km på alle danske motorveje og at oktantallet skulle
sættes ned fra 99 til 98. Siden blev der indført forbud mod at køre ture i egen bil om søndagene. Og
danskerne husker endnu, hvordan man hver søndag i vintermånederne kunne kælke stor set uden
biler, spadsere midt på vejen eller løbe på rulleskøjter ud ad landevejene. Alle familier blev
opfordret til at huske at slukke for lyset, undgå at tage karbad og i stedet tage et hurtigt brusebad.
Og energikrisen satte spor. Olien blev dyrere for både industri og private husholdninger. Det
resulterede i inflation og stigende arbejdsløshed fordi industrien omkostninger steg om måtte
indskrænkes.
I 1978 indtraf oliekrise nr. 2. Krisen blev udløst af uroligheder i verdens største olieproducerende
land, Iran. Shahen af Iran havde store vestligt prægede moderniseringsplaner for landet, som var i
stærk modstrid med det shiamuslimske præsteskab. I slutningen af 1978 gik olieproduktionen helt i
stå. Og i 1979 blev shahstyret væltet af præsterne med ayatollah Khomeini i spidsen. Shahen
flygtede i eksil. Og da nabolandet Irak året efter angreb Iran gik det stærkt ud over de to landes
leverancer af olie, fordi begge lande forsøgte at ødelægge hinandens olieledninger, raffinaderier
m.m.
Familien Danmark blev igen opfordret til at spare på olien og energien. For nogle var det helt
nødvendigt, at spare og sætte temperaturen i boligen ned. K husker bl.a. fra barndommens
energikrise:
’Da jeg boede hjemme blev der ikke snakket så meget om at spare på strømmen, mine forældre har
da nok himlet, engang når der kom en stor elregning, men det var ikke lyset vi sparede på. Jeg kan
huske engang i 1970’erne, der sov vi alle sammen inde i stuen for at spare på varmen. Det var
prisen på olie, der var så høj. Jeg tror de skulle give 1.000 kr. for 1.000 liter olie. Det har været
1978-79. Det var så koldt, og vi havde oliekrisen. Jeg kan også huske de billøse søndage, hvor
Gjern var helt lukket for bilkørsel, der kørte vi på kælk ned ad bakkerne i Gjern ude på vejen. Det
kunne vi jo fint. Jeg kan ikke huske noget om at elpriserne steg, det var olieprisen.’ ( K født 1962))
Den voldsomme afhængighed af olie i Danmark måtte ændres. Det skulle ske ved en statslig
styring.
Politiske tiltag i 1970’erne
Netop som den første energikrise var startet i efteråret 1973 blev der i november udskrevet valg.
Folketingspolitiker Erhard Jakobsens bil løb tør for benzin på vej til Christiansborg, og han nåede
9
ikke frem til den afgørende afstemning. Anker Jørgensens regering kom i mindretal, og han måtte
udskrive valg. Valget blev et opgør med de gamle partier. Valget om medlemskabet af EF i 1972
havde allerede gjort sit til opsplitningen af bl.a. socialdemokratiets vælgere. Stigende oliepriser og
medfølgende økonomisk stagnation lurede nu forude. I december kom venstre til magten, og Poul
Hartling blev statsminister. Nye partier som Fremskridtspartiet, Centrum Demokraterne og
Kristeligt Folkeparti blev valgt i Folketinget ved samme valg. Der var tale om en jordskredssejr.
Venstre fandt oliekrisen så alvorlig, at man nu gik ind for statsstyring af energiforbruget og
elforsyningen. Der måtte nu udformes en egentlig energipolitik for landet. Folketinget fik nedsat et
Energipolitisk udvalg, der allerede 1. april 1974 havde en energipolitisk redegørelse klar.
Redegørelsen var i tre bind og det overordnede mål var, at Danmark i fremtiden skulle satse på flere
energikilder end olie, som rent faktisk udgjorde 90 % af landets energikilder når man talte om
opvarmning. Fremover ville man sørge for en koordineret udbygning af kraftværkerne, hvor man
satsede på brug af kul og uran (til atomkraft) i stedet for olie. Man regnede med en årlig stigning i
elforbruget på 5-7 % i den næste tiårsperiode, selv om det op gennem 1960’erne havde været helt
oppe på omtrent 10 %. Energipolitikken kom fremover til at ligge under Økonomi- og
Handelsministeriet, som Poul Nyboe Andersen i december 1973 var blevet minister for. Efter
præsentationen af udvalget redegørelse i april 1974 blev der fremover nedsat et fast energipolitisk
udvalg. og der blev nedsat et Energispareudvalg under Handelsministeriet. Energispareudvalget var
det formelle organ, der skulle sørge for information om energibesparelser, og de iværksatte en lang
række informationskampagner op gennem 70’erne, 80’erne og 90’erne for at få danskerne til at
ændre energiadfærd. Fra 2000 blev det besluttet, at der overalt i Danmark skulle oprettes lokale
energispareudvalg, der skulle koordinere det lokalsamarbejde mellem el, naturgas og
fjernvarmeselskabernes energirådgivning.
Opbygning af atomkraftværker kom på dagsordenen, og elværkerne begyndte straks at skifte en del
af den dyre olie ud med kul. De stigende oliepriser medførte et fald i olieforbruget på 10 % i løbet
af 1974, men herefter steg det igen frem til næste oliekrise i 1978. I 1978 tegnede kul sig for 75 %
af brændslet, som blev brugt på de danske kraftværker. Men også atomkraften var på tale. I Jylland
blev området Gyllingnæs ved Odder i 1974 udpeget som stedet, hvor et af fremtidens
atomkraftværker skulle placeres. På Sjælland skulle det første atomkraftværk ligge på Stevns.
Allerede i 1974 stiftede modstandere af atomkraft OOA – Organisationen til Oplysning om
Atomkraft. OOA voksede ret hurtigt til en folkebevægelse, der arbejdede meget aktivt for at sprede
oplysninger om risiko for uheld, problemer med lagring af affald samt gennemførte marcher mod
indførelsen af atomkraft i Danmark. Meningerne om atomkraft var delte i Danmark. To år efter
oprettede tilhængerne af a-kraft Reel Oplysning om Atomkraft, REO med tilknytning til partiet
venstre. Et stort flertal i Folketingen var i begyndelsen tilhængere af A-kraft, men snart skiftede
både SF, så Det Radikale Venstre og til sidst flere socialdemokratiske medlemmer synspunkt og
blev modstandere. I marts 1985 besluttede Folketinget under den konservative statsminister, at man
ikke fremover skulle lade atomkraft indgå i energiproduktionen i Danmark.
Miljø og økologi og græsrodsbevægelser
I samme periode var man i nogle kredse begyndt at tale om miljø og økologi. Med den amerikanske
bog ’Grænser for Vækst’ blev der sat spørgsmål ved samfundenes hastige vækst og måden det skete
på i industrisamfundet. I løbet af 1970’erne kom debatten også til at dreje sig forurening,
forureningsbekæmpelse og miljø. I 1969 blev miljøorganisationen NOAH oprettet af
naturhistoriestuderende i København. De oprindelige 50 medlemmer var allerede i 1972 blev en
landsomfattende organisation med 22 lokalafdelingen i 22 byer rundt omkring i landet. Der var sat
10
gang i en spirende miljøbevidsthed, som siden skulle udvikle sig. NOAH stillede spørgsmål ved
samfundsudviklingen og talte om et økologisk nul-vækst samfund. De gik også i gang med at
undersøge fordele og ulemper ved brugen af atomkraft. Andre nye organisationer blev dannet i
1970’erne. Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) blev oprettet som en
græsrodsorganisation i 1976 som forkæmpere for indførelse af den vedvarende energi i danskernes
bevidsthed.
I løbet af 1970’erne skete der et samfundsmæssigt og social opbrud. Ungdommen gjorde oprør mod
forældrene, studenterne gjorde oprør mod professorerne og besatte universiteter og læreranstalter.
Kvinderne gjorde op med det herskende kvindesyn, etablerede sig i grupper for at styrke hinanden
mod det mandsdominerede samfund. Nogle valgte at forlade de traditionelle parforhold,
kødgryderne og hjemmet. Flere unge valgte at flytte i kollektiv som et nyt alternativ til
kernefamilien, andre flyttede ind i alternative samfund som Christiania og Det ny Samfund i Thy.
Nogle flyttede også på landet for at leve i pagt med naturen og dyrke jorden økologisk, andre fandt
sammen i politiske bevægelser.
Dansk olie og naturgas
Der skete også andre statslige initiativer indenfor energiforsyningen. Man ville ikke blot styre
kraftværkernes men også sikre dansk udvinding af olie og naturgas. Nye leverancer af energi fra
Nordsøen var på vej. A.P. Møller havde i 1962 fået en 50-årig eneretsbevilling til at udnytte den
danske undergrund. De første undersøgelser blev iværksat på land, men i 1966 flyttede man
boringerne efter olie ud i Nordsøen, hvor man i 1971 fandt det første oliefelt. I 1972 blev selskabet
Dansk Naturgas A/S etableret, som året efter skiftede selskabet navn til Dansk Olie og Naturgas
(DONG), et statsligt selskab der skulle sørge for udnyttelsen og distributionen af olie og gas i
Nordsøen. I 1975 begyndte den første olie og nogle år efter naturgassen at strømme op fra
boringerne, og i 1993 blev Danmark for første gang selvforsynende med olie. Og i 1997 var
Danmark selvforsynende med energi, hvilket betød, at vi havde en større energiproduktion af olie,
naturgas og vedvarende energi, end vi selv forbrugte. Danmark er dog ikke helt uafhængige af
konjunktursvingninger på markedet, idet vi sælger olie og naturgas men importerer kul til
kraftværkerne og kraftvarmeværkerne.
Elloven af 1976
I 1975 var socialdemokraterne igen kommet til roret på Christiansborg med Anker Jørgensen i
spidsen. I Handelsministeriet havde adskillige udvalg arbejdet med fremtidens elforsyning og
elforbruget med henblik på de fremtidige beslutninger, der skulle tages indenfor det energipolitiske
område. I februar 1976 vedtog Folketinget ’Elloven af 1976’. Loven havde til formål at sikre ’at
elforsyningen tilrettelægges og gennemføres med sigte på den mest hensigtsmæssige indpasning i
landets samlede energiforsyning’. For at det kunne lade sig gøre blev det vedtaget, at man i
fremtiden skulle have en bevilling for at få lov til at producere el. Loven indebar, at alle
elproducerende anlæg over 25 MW skulle have en bevilling. Hidtil havde alle, der ønskede det
kunnet producere el, hvis man blot overholdt Strækstrømlovens forskrifter. Elforsyningen havde
indtil nu stort set haft monopol på at producere og fordele el i Danmark. Dette monopol kunne nu
brydes af staten, der kunne give tilladelse til elproduktion på små private værker, større kommunale
kraftvarmeværker m.m. Samtidig blev det besluttet, at der skulle nedsættes el Elprisudvalg, der
skulle holde øje med, at elselskaberne ikke fremover tjente penge på salg af el. Elselskaberne skulle
økonomisk hvile i sig selv, og et eventuelt overskud skulle udbetales til kunderne. Endelig kunne
Handelsministeren også pålægge elselskaberne at ændre deres produktion, så man opnåede størst
11
mulig nytte af brændselet eller skiftede en slags brændsel ud med et andet. Loven trådte i kraft med
virkning fra 1977, og samtidig blev elforbruget for første gang i historien beskattet med en elafgift,
som blev lagt oven i prisen på el.
Dette statslige tiltag var ikke noget der umiddelbart passede elselskaberne. På Elselskabernes fælles
organisation til udbredelse af oplysninger om elektricitet, ELRAs årlige repræsentantskabsmøde i
juni 1977 opfordrede formand alle ELRAs medlemmer til at følge gamle Catos eksempel og afslutte
enhver udtalelse med ordene ’ I øvrigt mener jeg, at elafgiften bør afskaffes’. (ELRA ’Om elvarme’
29, 1977)
Dansk Energiplan 1976
For at sikre et stærkt statsligt organ, der kunne udføre Handelsministeriets ønsker om besparelser og
ændringer i energiforsyningerne blev det besluttet at oprette Energistyrelsen i 1976. Og samme år i
maj kom landets første energiplan, ’Dansk Energiplan’, der på lang sigt skulle gøre Danmark
mindre sårbar på energiområdet og frem for alt sikre landet mindre afhængighed af olien. Planen
var i korte træk:
1) at nedbringe væksten i energiforbruget
2) at etablere et flerstrenget forsyningssystem baseret på flere energiråstoffer
3) at igangsætte et energiforsknings- og udviklingsprogram omkring energibesparelser og brug
af en flerstrenget energiforsyning.
( s. 79 De offentlige investeringer 1978-90. Finansministeriet Budgetdepartementet 1977)
I sit svar på en række spørgsmål til Energipolitisk udvalg d. 30. november 1976 svarede
handelsminister Per Hækkerup:
’Således som den internationale energiforsyningssituation har udviklet sig med udsigter til mangel
på balance mellem verdens energibehov og energiforsyning med forventning om snarlige
olieforhøjelser fra OPEC-landenes side, sættes hele den vestlige verden, og i særlig grad Danmark
i en overordentlig sårbar situation, som nødvendiggør iværksættelse af væsentlige initiativer på
energipolitikkens område med det sigte at reducere vores afhængighed af importeret olie ved hjælp
af de midler, som nærmere er omtalt og behandlet i den energipolitiske redegørelse’. (s. 2)
Man skønnede, at Danmark ville kunne halvere sit olieforbrug i 1995, hvis planen blev fulgt.
Besparelserne skulle opnås ved at udbygge kraft-varmeforsyningen, indføre naturgas, omlægge
elproduktionen fra olie til kul og uran samt udnytte vedvarende energikilder som sol, geotermisk
varme, vand og vind. (Program for Udbygning af Dansk Energiforskning og –udvikling.
Handelsministeriet 1976). Der blev afsat beløb i finansloven til at undersøge mulighederne for brug
af disse forskellige energikilder. Man satte straks gang i en række projekter, som Per Hækkerup
opsummerede for det energipolitiske udvalg:
’Regeringen har imidlertid sammen med august-forligets øvrige parter været enige om, at visse
elementer i energiplanen umiddelbart burde sættes i værk, og der forudses således for indeværende
og næste finansår disponeret over i alt 235 mill. kr. til energipolitiske formål, heraf 100 mill. kr. til
besparelser i boliger og erhvervsejendomme, medens de resterende 135 mill. kr. forudses anvendt
til fremme af besparelser ved anvendelse af procesenergi, til kraft/varmeudbygning og til udvidet
forskning og udvikling på energiområdet.’ (s. 2)
12
Rumopvarmningen af danske boliger tegnede sig for en voldsomt stor del af det danske
energiforbrug, og her mente man, at der var store besparelser at hente. Det skulle undersøges,
hvordan man kunne sænke energiforbruget til opvarmning ved at forbedre isoleringen af boliger
gen. Ældre bygninger kunne hulmursisoleres eller isoleres indefra, mens man til nybyggeri ville
sætte nye krav til isoleringsstandard. Endelig ville man udvikle en konsulenttjeneste, så familien
Danmark, kommunerne og amterne kunne få gode råd og vurderinger med hensyn til besparelser
ved isolering af bygninger. Der blev over en 3-årig periode afsat midler til dette arbejde.
Kraftvarmeforsyningen var væsentlig at få startet på. Der var afsat 45 mio. kr., og det dækkede
langt fra så godt som alle danske kommuner, der havde kraftvarmeforsyning. I første række var det
kraftværkerne i Ålborg, Århus, Esbjerg, Odense, Frederiksberg og København, der måtte deles om
de midler der var afsat. Udnyttelsen af en samtidig produktion af kraft (el) og varme skulle øges og
flere kraft-varmeværker etableres på sigt, så mange borgere undgik at købe den dyre olie. ( Bilag 2 i
Per Hækkerups svar til Energipolitisk udvalg 30. november 1976)
Hvordan gik det mellem de to oliekriser – hvad gjorde forbrugerne?
Som det kan ses af tabellen s. , skete der umiddelbart et markant fald i de danske husholdningers
forbrug af olie og elektricitet i 1974 som følge at den første energikrise. Forbruget faldt mærkbart i
de to første år, men allerede fra 1976 begyndte forbruget igen at stige og det ser ud til, at familien
Danmark vendte tilbage til mere normale forbrugsvaner. Elforbruget i hjemmet steg med et årligt
gennemsnit på 8.3 %, mens forbruget af olie generelt faldt lidt i forhold til forbruget i 1970. I
regeringens energiplan havde man kun regnet med en stigning på 5 % i perioden 1975-1985, og
man havde slet ikke regnet med, at der var sket en ekspansion på elvarmeområdet i boligerne. Men
inden for dette område var der i stedet sket en stigning på omkring 20 %. Det var dog lykkedes
Danmark at gøre sig lidt mindre afhængig af olie ved i stedet at importere mere kul.
13
Kilde: Handelsministeriets Energipolitiske Redegørelse marts 1979 s. 7
Kraftværkerne var med på at skifte en del af den dyre olie ud med kul, men processen gik langsomt,
og endnu havde man ikke helt fået gennemført den store varmeplan, der i fremtiden skulle sikre
fjernvarme til langt flere danske hjem. Elselskaberne havde været vant til at fremstille el så billigst
som muligt og sikre, at der altid var en sikker leverance til kunderne. At forbrugerne skulle spare på
elektriciteten var noget ganske nyt., men sagen blev taget op og formidlet gennem elselskabernes
demonstrationslokaler og gennem selskabernes organisation under Danske Elværkers Forening,
ELRA. ELRA udsendte bl.a. materiale om, hvordan man kunne bede forbrugerne om at spare
frivilligt i 1974. Men samtidig havde ELRA også travlt med at gøre opmærksom på elvarme.
Elvarme blev op gennem 1960’erne opfattet som en god og moderne varmekilde. Det vidner
forskellige artikler i elselskabernes forbrugerblad om. Elnyt blev omdelt gratis i hele landet af langt
de fleste elselskaber i et oplag på omkring 600.000 og der kunne man op gennem 1970’erne læse
om elvarmens fordele:
Under overskriften ’Sådan er Danmarks mest elrigtige hus’ beskrev ELNYT i nr. 3 1972 et helt
nybygget hus med elvarme syd for Ålborg: ’Det går aldrig godt! Du er ikke rigtig klog! Det var
nogen af de bemærkninger arkitekt Peter Dahlgaard måtte høre da han for 1½ år siden gik i gang
med sit elrigtige hus i Frejlev syd for Ålborg. … det skulle være et elhus med alt hvad det medfører.
300 kvm i to plan. Der strålevarme fra loftet og elkabler i gulvet. Installationerne er gemt, så man
kun ser termostater i hvert rum….
’Min hustru og jeg har ønsket af vort hus, at det blot skal fungere som en skal til beskyttelse mod
vejrliget, og indeklimaet skal være godt, siger Peter Dahlgaard. Vinduerne er isoleret med 3 lag
termoglas’ - Siden indflytningen for 1 år siden er der brugt ca. 53.000 kWh – en udgift på godt
7.300 kr.. Når huset er gennemtørret, vil denne udgift blive mindre.
Elselskabernes fælles organisation til udbredelse af oplysninger om elektricitet, ELRA præmierede
huset med et diplom for at være Danmarks mest elrigtige hus. Forbrugerne udtrykte glæde over
elvarmen som var nem og bekvem.
Året efter fortalte ELNYT om Benny Rasmussen, der havde mulighed for at få fjernvarme:
’Der er endog ført stik frem til grunden, men han valgte alligevel elvarme: - jeg foretrak denne
opvarmningsform af flere grunde, bl.a. sparer vi jo pladsen til fyr og tank., men først og fremmest
fordi det er renere – og fordi termostaterne på radiatorerne reagerer hurtigere og behageligere
(ELNYT 1/1973 s. 11).
Endnu efter den 1. energikrise var man stadig sikker på, at elvarme var fremtidens sikre
varmeforsyning. Man gjorde gamle huse som nye at bo i på Frederiksberg, da man moderniserede
lejlighederne fra 1892 med elvarme og elvarmere til varmt vand i køkken og bad.
’Før havde vi oliekaminer, fortæller Poul Møller Pedersen. På det sidste havde vi en ugentlig
udgift på ca. 80 kr. for bare at varme to stuer op. Vi mener ikke, at elvarme i hele lejligheden bliver
dyrere. Det samlede elforbrug i en lejlighed med forælder og et lille barn – det samlede elforbrug
anslås til 13.000 kWh – til elvarme og vand medgår ca. 10.000 kWh – det vil koste på
Frederiksberg ca. 3.200 kr.….’Alle de bekvemmeligheder, vi har fået, er rigeligt pengene værd,
fastslår Møller Pedersen. S. 15
Fru Birgit Nielsen, som sammen med sin datter har boet i en af stuelejlighederne gennem syv år,
mener ligesom Møller Pedersen, at elvarmen ikke kan blive dyrere end petroleum i pottefyret. Og så
er det jo meget mere behageligt og giver varmt vand i tilgift, siger hun. Bare badeværelset er
14
næsten huslejeforhøjelsen værd, mener fru Nielsen. Men jeg er også lykkelig for mulighederne i
køkkenet. Jeg er selv gået videre med moderniseringen og har fået indrettet moderne
elementkøkken, som en god bekendt har hjulpet mig med at sætte op. Nu skal jeg have elkomfur med
emhætte og lidt senere et stort køleskab. En mindre hjemmefryser har jeg anskaffet.’ (ELNYT
1975/1 s. 11-15
I 1977 konkluderede overingeniør J. Keller-Jacobsen:
’Elvarme vil af flere grunde finde sin plads i et kommende dansk energimønster. Elvarme er
således som følge af lave installationsomkostninger og fine reguleringsmuligheder særdeles
velegnede i højisolerede bygninger med små varmebehov. (s. 2)
Endelig kommer man ikke uden om den kendsgerning, at forbrugerne i stort tal foretrækker elvarme
med dens høje varmekomfort og øvrige fordele’
Energimæssigt er det en rimelig tanke at kombinere el- og fjernvarmeproduktionen mest muligt, for
derved kan vi gøre os mere uafhængige af olien’ (ELNYT 1977/1 s. 2)
I 1977 var der i øvrigt for første gang indført en beskatning af elektricitetsforbruget, elafgiften, som
betød en betydelig stigning i forbrugernes elpris. Samtidig kunne man i ELRAs nyhedsblad læse, at
130 lejligheder i Frederiksværk, Karlsgave, blev forsynet med elvarme. Boligselskabet foretrak
elvarmen, da man derved undgik udgifterne til at opføre en fælles varmecentral. (ELRA orientering
om elvarme nr. 29. juli 1977.)
Et generelt træk indenfor elforsyningen i disse år var, at man ikke betragtede det som et stort
problem at fortsætte med at producere el i takt med den stigning der var sket med elforbruget i løbet
af 1960’erne. Olien var godt blevet dyrere, men kunne skiftes ud med kul, og med kernekraftværket
ville man uden problemer kunne fortsætte elproduktionen uden den dyre olie. Det vidner flere
artikler i ELNYT fra 1970’erne om som f. eks. ’Fra oliekrise til atomkraft’ i 1974 om.
Der blev dog også iværksat en række oplysningskampagner om, hvordan man kunne spare på
elektriciteten. Danske elværkers Forening kom med i handelsministeriets Energispareudvalg, og
man opfordrede forbrugerne til frivilligt at spare på elektriciteten ved at huske at slukke lyset, bruge
elektriciteten fornuftigt, fylde opvaskemaskine og vaskemaskine før de blev sat i gang.
Spareopfordringerne blev udsendt som pjecer men fandt også sted gennem elselskabernes
demonstrationslokaler, hvor familierne kunne få gode råd om elektriske apparater til hjemmet. Fra
konsulent Vibeke Hansen, Københavns Belysningsvæsen lød det i 1974 i forbindelse med den
første energikrise:
’Det er i grunden ikke særlig indviklet at spare i det daglige. Man skal blot genkalde sig de
væsentligste af de råd, der blev givet i sin tid i skolekøkkenet. Brug kun kogeplader med plan bund –
og i en størrelse, der dækker kogepladen. …. At varme ovnen op blot for at optø frosset brød eller
bagværk må derfor betragtes som en utilladelig flothed – og det samme kan siges om bagning af en
enkelt kage, en enkelt leverpostej eller lignende.. (s. 9)
Steg (derfor) kylling i en gryde og nøjes med nogle få minutters afsluttende grillstegning’ ( ELNYT
1974/ s. 9)
Og forbrugerne tog rådene til sig, flere af vores interviewpersoner understreger, at det med at slukke
lyset, lukke døren, fylde vaskemaskine og opvaskemaskine helt op, spare på vandet er
barndomslærdom, som de er opdraget med. De fleste skruer stadig ned for varmen i rum der ikke
bliver brugt, eller når man tager på arbejde:
15
´Vi er ret bevidste om at skrue ned for varmen i de rum vi ikke bruger. Den her sparsommelighed
har vi nok fået med hjemmefra. Jeg kan tydeligt huske det der med, at når du åbner for vinduet, så
luk for varmen. Nu er der jo termostater på, så nu står radiatorerne og banker endnu mere, hvis
man åbner for noget.´ (VK født 1963)
’Vi varmer vores hus op ved fjernvarme, men også i høj grad med brændeovn her om vinteren. Vi
har også et klimaanlæg, men der er jo en udluftningsfacilitet… Vi har omkring 21-22 grader i
køkken og stue, og så selvfølgelig køligere, der hvor man skal sove ..17-18 grader. Og 21 grader på
badeværelset, så der er meget behageligt.. Jeg synes da, at vi tænker over at skrue ned for varmen,
og det er bl.a. også derfor, at vi har brændeovn…. At kunne køre det der fjernvarme på et relativt
lavt niveau og så supplere med brændeovn. Og vi skruer da også altid ned, hvis vi tager væk i en
weekend eller i længere tid… Talen om klimaændringer og global opvarmning er da noget, der
påvirker mig. …Man kan sige, at der er selvfølgelig en hel del komfort forbundet med tingene, som
bare kører sådan lidt på rutinen, så jeg vil ikke sige, at jeg er sådan virkelig skærpet opmærksom
over for det’ (JM født 1976 )
Household Energy in Denmark
PJ
250
200
Electricity
Firewood & Straw
Coal & Coke
District Heat
Gas & LPG
Oil & Kerosene
150
100
50
2008
2006
2004
2002
2000
1998
1996
1994
1992
1990
1988
1986
1984
1982
1980
1978
1976
1974
1972
1970
1968
1966
0
Kilde: Danmarks Statistik
ER 79 Handelsministeriets energipolitiske redegørelse
I 1979 opstod den anden energikrise. Igen var der knaphed på olie fordi leverancerne fra Irak og
Iran gik i stå. Oliepriserne steg igen. I løbet af 1980 steg prisen på olie fra 14 $ tønden til 41 $
tønden. De høje oliepriser fik igen forbrugerne til at spare på energien og det stod nu helt klart, at
det var meget usikkert at basere sit energiforbrug på olie fra det urolige område i Mellemøsten.
Denne gang blev Danmark ikke taget på sengen. Kraftværkerne var i fuld gang med at omstille
kraftværkerne til at bruge kul i stedet for olie. Der var gang i de store varmeplaner om at forsyne
rigtig mange danske hjem med fjernvarme. I mange parcelhuse stod danskerne klar til at skifte
oliefyret ud med et combi-fyr, så der kunne fyres med alternative brændsler som træ, kul og koks. I
16
Nordsøen så det lyst ud med borefelter, hvorfra man i stigende grad regnede med at hente
Danmarks olie. Naturgassen var også en mulighed for fremover at forsyne mange private hjem og
nye kraftvarmeværker med naturgas til opvarmning.
Allerede i marts 1979 kom handelsministeriets nye energipolitiske redegørelse. Naturgassen indgik
som en væsentlig del i fremtidsplanerne, og det samme gjorde varmeplanen. Det lå fast, at man
skulle satse på en flerstrenget energipolitik, hvor også vedvarende energi spille en rolle. Man ville
fortsætte med at give støtte til energiforskningen. (ER 79, 1979 s. 89)
I september vedtog man anlægsloven for naturgasforsyningen. Det statslige selskab DONG skulle
opbygge et marked for naturgas og udbygge et landsomspændende ledningsnet til gassen. DONG
havde allerede tidligere på året indgået en aftale med A. P. Møller, som gav DONG forkøbsret til
gassen. DONG havde vurderet, at naturgassen skulle ud til den enkelte forbruger og til industriens
procesforbrug. Det betød at, der skulle nedlægges en meget omfattende rørsystem i jorden og
forbrugerne skulle skifte oliefyret ud med et fyr til naturgas. Fra 1983 begyndte den første naturgas
at flyde i rørene, godt nok indkøbt fra et tysk selskab. Elsektoren mente, at naturgassen kunne
bruges til spidsbelastnings anlæg, men olie og kul ville udgøre energien til grundlasten.
Kraftvarmeværkerne ville også i et vist omfang kunne aftage naturgassen. ( Federspiel 2002 s. 171
ff)
I 1978 var kun en begrænset del af Danmarks boligmasse forsynet med fjernvarme fra kraftværker,
svarende til ca. 10 %. Mens knap 20 % blev dækket med fjernvarme fra ca. 400 større og mindre
fjernvarmeværker. Alligevel var Danmark, det land i verden der bortset fra Sovjet havde den største
forholdsmæssige fjernvarmedækning, og i modsætning til alle andre lande også har etableret
17
fjernvarme i parcelhusområder. Planen var at udbygge fjernvarmenettet og udbygge
kraftvarmeproduktiviteten ved at etablere større og nye anlæg.
Energiministeriet
For at have et statsligt organ, der for alvor kunne iværksætte den nye energiplanlægning, oprettede
man i 1979 Energiministeriet med socialdemokraten Poul Nielson som den første minister. Han
blev dog året efter afløst af Venstres Knud Enggaard, som havde et mindretal bag sig i
Folketingssalen, så det i realiteten var oppositionen, der styrede energipolitikken (Rüdinger 2007, s.
38). Nu handlede det ikke alene om at få skiftet olien ud med kul, men også at tage hånd om olien
og naturgassen fra Nordsøen. Desuden skulle der sørges for energibesparelser og forskes i
vedvarende energi. I 1981 kom ministeriets første energiplan, kaldet Energiplan 81. Man ønskede
fremover at styre energiforbruget med både pisk og gulerod. Pisken var stigende takster og afgifter,
der skulle få folk til at bruge mindre elektricitet og varme, guleroden var tilskud til
energibesparende foranstaltninger samt tilskud til etablering af vedvarende energikilder. (Energi 81,
1981) Samtidig ville man gennem oplysningskampagner skabe ’varige holdningsændringer i mere
energibevidst retning’ (Energi 81, Bilag 2 s. 15)
Forinden havde man dog i 1980 indført sommertid, og året efter kunne elforsyningens fællesorgan
DEF rapportere til Energiministeriet at elforbruget var faldet med ca. 0,6 % som følge af især
besparelserne på lyset i april, maj og september. (Brev af 16. marts 1981 til Energiministeriet, DEF,
kasse 461. 113.1-1)
I løbet af 1980’erne blev der behov for i stigende grad at have kontorer med fast åbningstid,
udstillinger og foredrag, hvor de efterhånden mere energibevidste danskere kunne få oplysninger
om energirigtig adfærd og forbedringer i miljøet. I 1987 blev en række lokale Energi- og
miljøkontorer oprettet rundt omkring i Danmark med støtte først fra Industriministeriet og senere
fra Energistyrelsen. Kontorerne dækkede hele landet og var opbygget med selvstændige bestyrelser
og økonomi under en paraplyorganisation, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer. Gennem de
forskellige lokale kontorer blev der startet en række forskellige lokale initiativer i byer og
kommuner, som først og fremmest drejede sig om at vise og demonstrere energirigtige boliger,
energi og miljørigtig adfærd som bl.a. affaldssortering, vandbesparelser m.m.
Hvad skete der i 1980’erne – fra olie til fjernvarme, naturgas, koks og træ
Allerede fra 1980 begyndte antallet af boliger, der opvarmede med oliefyr at falde. Nogle skiftede
fyret ud til et combi-fyr, hvor der kunne opvarmes med såvel fast brændsel (træ, kul og koks) samt
olie. Så kunne man bruge fast brændsel, mens olien var dyr og så supplere med olie, når den blev
billigere eller hvis man var væk fra bolig om vinteren på ferie eller lignende. I et kollektiv i en
gammel skole beliggende i en landsby i Midtjylland klarede man opvarmningen således:
’Vi skiftede et ældgammelt oliefyr, som oprindeligt havde været til koks, ud med et nyt effektivt
combi-fyr omkring 1980. Olien var simpelthen blevet for dyr, og det gamle fyr kunne ikke
ombygges. Vi købte det bedste combi-fyr, der dengang var på markedet, et dansk fra HS-Tarm. Og
nu begyndte vi at fyre med træ – det var affaldstræ og pap og sommetider indkøbt træ - om
sommeren og efteråret. Og om vinteren skiftede vi til energikoks, som vi købte i Tyskland. Det vil
sige, vi tog med en vognmand ned, som kørte koksene op og læssede dem af. I mange år havde vi en
18
stor koksbunke liggende udendørs. Om vinteren kurede børnene ned af den, når den var fyldt med
sne. Vi kunne fylde kedlen op, så der var koks i til to dage, undtagen, når det var rigtig koldt. Sådan
klarede vi opvarmningen af huset i næsten 25 å. Så blev kedlen utæt, og vi fik i stedet installeret et
fyr til træpiller og et lille fyr ved siden af, hvor vi kan fyre med træ, pap og koks, hvis vi vil. Det gør
vi om sommeren, hvis solen ikke skinner og i starten af efteråret. I 1990’erne havde vi anskaffet et
stort solvarmeanlæg, der sørgede for alt det varme vand om sommeren og opvarmede vandet der
løb ind i kedlen på selv frostklare vinterdage med sol. Vi kunne anskaffe solvarmeanlægget med et
tilskud fra staten. Det betød at vi skulle bruge mindre koks. Da vi fik skiftet combi-fyret ud, sagde
installatøren ’Det var datidens bedste oliefyr I købte, men knapt så godt til fast brændsel’. Og vi
havde gennem alle de år slet ikke fyret med olie. Det var simpelthen for dyrt’ (JT. født 1949) 2010)
Combi-fyr, solvarmeanlæg, jordvarme og enkelte stedet en vindmølle var løsningen på landet og i
landsbyer, hvor der ikke blev bygget et fjernvarmeværk, som der var tilslutningspligt til. Der blev
nemlig i de år bygget i hundredvis af små og større kraftvarmeværker på statens opfordring. Og de
store kraftværker fik udvidet deres rørsystemer så omegnens byer og landsbyer også kunne få
fjernvarme. Fra f. eks. Studstrupværket i Århus blev der etableret rørsystem helt ned til Odder.
Andre boliger fik fyr til naturgas installeret, hvis naturgasledningen ellers blev ført til landsbyen.
Og i større byer fik flere kraftvarmeværker også adgang til naturgas, som kunne bruges som
brændsel. Nedenstående tabel viser bl.a. hvordan antallet af boliger der blev opvarmet med
fjernvarme, naturgas og træ voksede i løbet af 1980’erne, mens andelen af oliefyr faldt markant.
`Her i Gjern får vi fjernvarme fra fjernvarmeværket, og så har vi en brændeovn, som vi supplerer
med, når det er koldt. Vi har hverken solvarme eller jordvarme, det må man ikke, når man er
tilsluttet fjernvarmeværket. Og de, der får fjernvarme i dag, de må ikke engang tilslutte en
brændeovn.. Oprindeligt lå der et lille kraftvarmeværk nede ved svømmehallen i det gamle mejeri,
men så flyttede de det længere op i byen, da de rev det ned. De fyrede med biobrændsel, som de fik
fra Tvilum Møbelfabrik. Så fandt de på at bruge træpiller, som de fik fra Tyskland. Men så blev de
for dyre, og nu er de blevet tilsluttet varmeværket i Hammel, hvor de også har affaldsforbrænding..
De faste afgifter herude er meget høje, men forbrugsprisen er ikke så høj. Det kan slet ikke betale
sig, at spare på varmen. Det kan det faktisk ikke.’ (PS født 1959)
Andre gik fra oliefyr over til naturgas men fælles for mange parcelhuse er et man samtidig har en
brændeovn, hvor man supplerer opvarmningen. I et parcelhus fra 1976 i Årslev på Fyn klarede man
opvarmningen med naturgas:
`Varme i huset? Der har vi gas. Vi har haft oliefyr før, men så fik vi indlagt gas, og det var i
forbindelse med, at man kunne få noget tilskud til at installerede gasfyr, så fik vi det. Jeg tror det
har været i 1980’erne engang. Det var også billigere end olie. Og så har vi en kakkelovn, den
bruger vi også. Vi fik den installeret, da vi flyttede ind (1977). Der havde jo været oliekrise der i
73/74, og så havde min far jo skov, hvor vi kunne få gratis brænde… vi brugen den hver vinter.
Man kan faktisk fyre hele huset op, så vi køber et ordentligt læs brænde hvert år og stabler, og så
har vi til en hel vinter`(HW født 1948)
19
Sparekampagner i 1980’erne
Danmarks første store lokal forsøg med energisparekampagner, der skulle få danskerne til at ændre
holdning fandt sted i efteråret 1981 i Middelfart. Der blev iværksat 33 forskellige
energispareaktiviteter, som skulle få borgerne til at ændre vaner. Projektet kørte fra september til
december måned, og var et samarbejde mellem Energispareudvalget, Kommunernes Landsforening
og Byggecentrum. Danmarks første Energisparebutik åbnede 14. september på Alsgade 75, hvor
man om søndagen og 3 andre dage i hverdagene kunne få gode råd om energibesparelser hos en
energispecialist. Der blev holdt borgermøder og opbygget en stor udstilling ’Spar nemt, bo
bekvemt’. De lokale husholdningsforeninger afholdt også udstilling om elapparater og energi, og
der var aktiviteter og udstillinger en lang række andre steder. Skolerne fremstillede en
’Energispareavis’, og mange lokal foreninger som spejderne, grundejerforeninger,
oplysningsforbund m.m. deltog.
Effekten af kampagnen blev målt, og det viste sig, at 18 % af borgerne efterfølgende havde brugt
penge på energisparende foranstaltninger. Forbruget af gasolie var blevet reduceret med 24 % i
forhold til 16 % på landsplan. Fjernvarmeforbruget var gået 4 % ned, mens der samtidig var
tilsluttet nye bruger til fjernvarmeværkerne. Elforbruget var stort set uændret, hvor det eller var gået
ned fra med 1 % i landet generelt. Dette skyldtes, at flere har sat varmepumper op for at reducere
olieforbruget. Kampagnen havde kostet i alt 140,- kr. pr. indbygger – hvoraf de 70 % var til
udviklingsomkostninger. Til gengæld var der blevet sparet for tilsammen 180,- kr. pr. indbygger.
(Energispareudvalget 4. oktober 1982 rapport (DEF kasse 420)
20
Planen for hele landet var, at få danskerne til både at spare på energiforbruget til opvarmning, samt
elforbruget i hjemmet. Elforbruget i husholdningerne udgjorde i 1980 ca. 34 % af Danmarks
samlede elforbrug. Elforbruget faldt som følge af krisen i 1979 og steg efterfølgende i 1984-90.
Der blev allerede i løbet af 1970’erne forsket i at fremstille elektriske apparater og elpærer med et
lavere energiforbrug. Lysstofrør brugte mindre elektricitet end den gængse traditionelle Edisonglødepære, og der er siden lysstofrørene blev introduceret i 1930’erne gjort meget for at gøre dem
mere effektive og mindre. I 1978 skete der et gennembrud i forskningen som betød, at rørene kunne
fremstilles meget små og det betød gennembrud for en hel ny type ellampe, en energisparepære med
almindelig sokkel som en glødelampe og overdel af små lysstofrør. Man kaldte den for en
energisparepære på dansk. Den blev lanceret af Philips i 1980 og brugte kun en fjerdele af den
elektricitet, en glødelampe brugte. Og sparepæren havde en levetid, der var 10 til 15 gange længere
end en almindelig glødepære. De kunne tændes og slukkes umiddelbart men det varede et par
minutter før sparepæren var oppe på fuld lysstyrke. Lamperne var til gengæld meget dyrere og de
var så store, at de ikke passede til ret mange armaturer. De faldt ikke umiddelbart i de fleste
danskeres smag i begyndelsen, men med ihærdige kampagner og gratis uddelinger samt en række
tekniske og designmæssige forbedringer begyndte energisparepærer samtidigt med at de også blev
billigere at vinde indpas i danske hjem i løbet af 1990’erne.
Elselskabet EFFO indkøbte i 1988 15.000 energisparepærer, hvor de ca. 8.000 blev sat op i boliger.
Elselskabets medarbejdere tog rundt og satte sparepærerne op i forbrugernes lamper, hvor det nu
kunne lade sig gøre. Pærerne var gratis for forbrugerne, for de var et led i en undersøgelse, hvor
21
man gerne ville finde ud af, hvad der kunne spares ved brug af sparepærerne, og om forbrugerne
kunne vende sig til dem. Der blev sparet og forbrugerne kunne godt affinde sig med lamperne. Det
blev udregnet, at hvis man skiftede alle landets glødepærer ud med sparepærer ville man kunne
spare ca. 37 % af husholdningernes forbrug af el til belysning. Efterhånden fik alle installatørerne
og supermarkederne sparepærer i deres forretning og flere elselskaber fulgte efter EFFO og i 1990
var der 150.000 sparepærer opsat i danske boliger. Det reducerede boligens samlede elforbrug med
1,33 %. ( Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 246-47)
Belysningen udgjorde dog den mindste del af hjemmets elektricitetsforbrug. 56 % af hjemmenes
samlede elforbrug blev brugt på hårde hvidvarer som elkomfur, emhætte, frysere, køleskabe,
vaskemaskine og tørretumbler. På trods af energikrise og prisstigninger steg antallet af især
vaskemaskiner, emhætter og opvaskemaskiner. Det gik lidt langsommere med køleskabe og
dybfrysere. Man ventede med at skifte ældre modeller ud til de ikke kunne mere. Vejen frem til
energibesparelser måtte være at udvikle apparater, som sparede på energiforbruget, f. eks.
lavenergikøleskab og lavenergifrysere. Det danske firma Gram var så småt gået i gang med at
udvikle et nyt køleskab, der brugte mindre energi i 1973. Energikrisen satte en midlertidig stopper
for projektet, men i 1980 havde de et lavenergikøleskab på markedet.
Men lavenergikøleskabe og –frysere fandt ikke umiddelbart vej ind i de danske hjem. De var
dyrere, de fyldte mere fordi isoleringen var tykkere, så der måtte sættes kampagner i gang for at
vise fordelen ved at investere i et lavenergiapparat. Elselskabet EFFO, Frederiksværk og
Energiselskabet EASV gik i januar og februar 1991 forrest med en kampagne, der havde til formål
at få de gamle energislugende dybfrysere udskiftet med nye lavenergifrysere. Energistyrelsen og
22
frysefabrikanternes organisation Vor fælles Fremtid, støttede projektet. De ældste frysere, der blev
udskiftet, var over 40 år gamle og brugte tæt på 4,5 kWh i døgnet, hvorimod de nye brugte under 1
kWh pr. døgn. Andre knap så gamle frysere brugte 2,5 kWh. Der blev udskiftet i alt 600 frysere hos
EFFO og 815 frysere hos EASV. Det betød en samlet besparelse på ca. 1 million kWh, svarende til
elforbruget i over 300 parcelhuse. De to elselskaber tilbød først at regne de gamle fryseres elforbrug
ud og beregne, hvad den kostede om året i brug. Det viste sig, at der ville være helt op til 1.000,- kr.
at spare på at erstatte den gamle fryser. Derefter tilbød selskaberne at købe de gamle frysere for 20
kroner gange fryserens alder. Forudsætningen var, at man skulle købe en ny lavenergifryser og
slutte den til i selskaberne forsyningsområde. De gamle frysere blev afhentet og sendt til et
genbrugsværk, hvor tingene blev adskilt i jern og isolering. Forinden blev de dog tømt for freon.
(Hvidvare-Nyt 1991/6-7 s. 11)
Langt fra alle danskere var parat til at gøre alt for at spare på elektriciteten. Da ’fattig-firserne’ var
ved at være slut, ville man nødig give køb på den komfort i hjemmet, som elektriciteten kunne give.
Nye apparater som Opvaskemaskine tørretumbler, mikrobølgeovn, CD afspiller, PC’erre og
videomaskiner blev anskaffet. Det fortæller beretningen fra Anette og Bjarne fra Fyn om i 1989.
Her har også årtiets nyeste apparat mikrobølgeovnen fundet indpas:
’ Fra morgenstunden sætter Kim på 12 år en tallerken havregryn med vand og salt i
mikrobølgeovnen. Tre minutter efter er havregrøden klar, og der er sparet både strøm til plade og
opvask af en gryde. Derefter tager far i sommertiden en dukkert i swimmingpoolen, der har tændeog slukkeur til rensningsanlægget. Så det automatisk starter og slutter på de indkodede tidspunkter.
Og inden dagen er omme, har der sikkert været gang i både flere af de seks radioer,
opvaskemaskinen, solariet, kopimaskinen eller computeren i det lille hjem. ’Vi bliver ikke rige, med
det elforbrug vi har, men vi vil nødigt undvære nogen af vore mange muligheder for at tænde for et
elektrisk hjælpemiddel’ (s.5)
Det er Anette, der som hjemmegående har tid til at checke familien elforbrug i den daglige
husholdning. – Vi er strømbevidste, og jeg kører kun opvaskemaskinen hver anden dag, når den er
helt fuld, siger hun.
Mens en normal familie bruger omkring 4.000 kWh om året, ligger familien Christensens på over
7.000 kWh. Vi har en betydelig højere elregning, men det betaler vi gladelig for, siger Anette.
Familien har elsagerne i orden. Lamper både inde og ude, en foodprocessor til at ælte, snitte, rive
og piske i lyntempo. To køleskabe, to frysere foruden naturligvis brødrister, kaffemaskine,
opvaskemaskine, håndmikser og glaskeramisk komfur står og venter på et knips.
Familien Christensen har alle ben plantet på den elektriske jord og hænger vasketøjet ud, når det er
fint vejr, selv om der findes en tumbler i huset. – Nok er der masser af apparatur med strøm i til
hjælp, men det afgørende er, at det virker, ikke at det er nyt.
Familien har endnu ikke investeret i lavenergipærer, selv om Anette går til demonstrationer i Effla,
for at lære at få mere ud af deres elartikler’.(ELNYT 1989 nr. 4. s.5-6)
Almindelig sund fornuft med at tænde for maskinerne, når de er fulde er det, samt tørre vasketøjet
ude, var det der styrede familien adfærd. Det var ikke let at få danskerne til at tage nye
energiforbrugende apparater til sig eller ændre adfærd. Men elselskaberne lod ikke forbrugerne
være overladt til sig selv, man kunne også satse på den yngre generation, børnene. Elselskabet
BHHH (Bjerre Hatting Herreders Højspændingsselskab) satsede i 1989 på at få børnene på
23
Kirkebakkeskolen i Vejle til at ændre adfærd. Elevrådet ville få halvdelen af det beløb, som
eleverne sparede ved at slukke for lyset. Det gik fint, mens kampagnen kørte, og man viste søjler
med besparelser, men bagefter faldt eleverne tilbage i det gamle mønster og blev sløsede:
’Det er faktisk nemt nok at spare på strømmen. Man skal bare vænne sig til at slukke lyset, når der
ikke er brug for det!’ Sådan lyder det med overbevisning fra pigerne i 5c på Kirkebakkeskolen i
Vejle. .. det er lykkedes at spare 9.500,- kr. på skolens elregning…
Elspare-forsøget blev sat i værk på initiativ af skolens elselskab, Bjerge Hatting Herreders
Højspændingsselskab, BHHH. En energirådgiver fra selskabet lavede sammen med en sparegruppe
nedsat blandt lærerne oplæg til kampagnen. Forinden var der i hemmelighed lavet kontrolmålinger
på skolens daglige elforbrug, så der var noget at sammenligne med. Formålet var at se, om man
blot ved ændret adfærd kunne opnå besparelser..
Der gik hurtigt sport i at spare på lyset. Alle blev holdt til ilden ved jævnlige påmindelser. Hver dag
blev elforbruget aflæst. Resultatet blev sat op på plancher forskellige steder på skolen. Og søjlerne
viste fald i forbruget, selv om der enkelte dage var nogle ’tilbagefald’.
Men helt så nemt, som pigerne far 5 c. siger, er det nu ikke at spare på lyset. Da sparekampagnen
sluttede, valgte man at køre i en periode uden påvirkning af eleverne og skolens personale for at se,
om man kunne holde sparegejsten. Det viste sig desværre ikke at være tilfældet. Mange faldt tilbage
til tidligere tiders dårlige el-vaner, og forbruget kravlede langsomt opad igen. Det var især de
ældre elever, der faldt fra. De mindste blev i vanen som ’lyseslukkere’. Og giver stadig hinanden
besked på at huske at slukke lyset.’ (ELNYT 1991 nr. 1 s. 6)
Samlet set kan man konstatere, at da de danske husholdninger gik ind i 1990’erne, lå
husholdningernes samlede bruttoenergiforbrug (både til opvarmning og elektricitet) til boligen på
samme niveau som i 1972. Det var altså lykkedes at skifte adfærd, ellers ville forbruget i løbet af de
20 år været steget betydeligt mere. De største ændringer var sket indenfor energiforbruget til
boligens opvarmning og varmt vand. Det skyldtes dels varmebesparelser som følge af bedre
isolering, mere rationel adfærd, hvor man skruer ned for varmen i de rum, der ikke benyttes og
skruer temperaturen op, når man er hjemme fra arbejde. Undlader at tage karbade, men derimod
brusebade. Mange familier har desuden investeret i nye og mere effektive fyringsanlæg, samt valgt
at tilslutte sig de et af de mange fjernvarmeanlæg. Tilskudsordninger til isolering og udskiftning af
varmeanlæg spillede en rolle, men uden tvivl også de højere priser inkl. afgifter på brændsel som
olie og naturgas. Faldet var så stort, at det har kunnet opveje en stigning i andre sektorer som
transport og elektricitet.
Samlet set skete der dog en stigning i elforbruget, hvilket skyldtes, at danskerne dels havde
anskaffet sig et stigende antal elektriske apparater, og at danskerne siden 1983 begyndte at bruge de
elektriske apparater mere. Dertil kom, at udskiftningen af de gamle el-slugende køleskabe og
frysere først netop var startet. Tilvæksten af nye husholdningsapparater stagnerede i perioden fra
1979 til 1984, hvorefter den begyndte at stige igen. (DEFU: Analyse af elforbrugets udvikling
1970-1990, 1992 s. 13). Elforbruget steg fra 1972 til 1988, hvorefter stigningen har været mere
moderat. ( se tabel for elforbrugets udvikling s. ). På trods af energikrisen og stigende energipriser
ændrede danskerne adfærd fra 1983 til 1986 og brugte mere elektricitet. Denne stigning skyldtes
sandsynlig vis også, at folk tænkte ikke så meget over forbruget som før og blev mere ’sløsede’ i
omgangen med energiforbrugende apparater. (DEFU, Teknisk rapport 258 Elbesparelser i
boligsektoren, 1987 s. 8) Vaskemaskinen blev måske ikke fyldt helt, elovnen brugtes ikke korrekt.
Det kan være meget svært at skelne mellem hvad der er udtryk for mere komfort og muligt sløseri.
24
1980’erne er også perioden, hvor mange husholdninger skifter køkkenet ud med mere moderne
elementer og nyere hårde hvidevarer, som er energibesparende. Trods kriseperioden moderniserer
en del familier deres køkken og bygger det meget populære køkken alrum. Køkkenet bliver det
centrale rum i huset, hvor alle samles børnene leger, laver lektier mens mor laver mad. J fortæller
om ’livet i køkkenet’ i parcelhuset, hvor de flyttede ind i 1984:
’ Spisekrog i køkkenet, det har vi altid haft og altid spist herude. Alle måltider foregik her, på nær
når der var nogen, der skulle se børnetime, så foregik det inde i stuen ved sofabordet… Det var
altid her Mette også sad og lavede lektier, og det er her vi altid sidder fredag og lørdag aften. Og vi
har da snakket om ’ska vi ha fjernsyn’, men nej, vi skal ikke have fjernsyn herud. Ikke på vilkår. Vi
sidder aldrig i stuen fredag og lørdag. Nej, da kommer vi hinanden ved, vi sidder her og ordner
ugen, spiser og snakker og bliver siddende til vi skal i sneg (JH født 1962)
Det er også i 1980’erne, at der sker en markant øgning af brugen af dybfrostvarer, som kræver
frysning. Frostkulturen på fødevareområdet slog allerede i 1950’erne igennem på landet med
intensiv brug af frysehuse og kummefrysere. Men det varede ca. 20år før frostkulturen for alvor
slog igennem i byerne i løbet af 1980’erne, hvor man i 1985 kan konstatere, at rent statistisk har 100
% af de danske husholdninger kummefryser eller fryseskab. (se tabel s. ) (Se i øvrigt Olesen &
Thorndahl: Da danske hjem blev elektriske). Fryseren var blevet et ’must’ i alle danske hjem. S og
P der flyttede sammen i en lejlighed i Århus i 1973 fortæller:
’Det første vi investerede i var en kummefryser, for så kunne vi få grøntsager med hjem fra mormor
og morfar. Og bedstemor og bedstefar spillede også meget Bingo, og der vandt de tit fars eller
noget andet, som vi kunne få noget af til fryseren. .. I dag (2010) har jeg en stor fryser – en mega,
som står ude i værkstedet’ (S og P født 1959 og 1954)
V og L der begge er udearbejdende forældre fortæller om de elektriske apparater i parcelhuset i Ry:
’Så har vi en kummefryser nede i kælderen. Det er også sådan noget, som vi er flasket op med, at
det skal man ha’. Hjemme hos L havde de tre frysere, hos V havde de to. Vi har kun én. Vi tager ud
og plukker jordbær og lægger i fryseren, og når der er tilbud på kød, så køber vi også det. Vi køber
også oksekød hos en slagter i større mængder 50 – 60 kg og putter i fryseren og tager op. Det kan
vi rigtig godt li’. ..det er godt med sådan lidt forskelligt i fryseren’. (V og L født 1963 og 1961)
Også den yngre generation er præget af fryse-kulturen. M født i 1986, der bor sammen med sin
kæreste i et renoveret husmandssted i Brønderslev siger:
’Vi ville gerne have haft en større fryser, men det er jo også fordi vi har snakket om, at nu bor vi
herude på landet, og så kunne vi godt tænke os at have sådan en lille kalv gående udenfor, og vi kan
ligesom ikke stoppe en kalv ind i den der lille fryser. Men så har vi også snakket om, at en
kummefryser jo faktisk også er dyr at holde i gang, og får vi overhovedet brugt alle de madvarer, vi
propper deri, før de bliver for gamle. Men vi har snakket om, at vi gerne vil have en større fryser..
den lille kan rumme omkring 80 liter. Jeg kan godt lide sådan gode tilbud, så kan jeg godt finde på
at købe dem, men den fryser er altid stoppet til bristepunktet, så jeg kan ikke få alle de gode tilbud.’
(M født 1986)
25
Samlet set var Danmark dog den nation inden for OECD-landene der i perioden fra 1972 til 1993
havde den største energibesparelse indenfor boligområdet. Samtidig var boligerne blevet forbedret,
der var blevet langt flere boliger og boligarealet pr. indbygger steg mens danskerne samtidig havde
anskaffet sig flere elektriske apparater. Selv om antallet af opvarmede kvadratmeter steg med 33 %,
så faldt energiforbruget til opvarmning pr indbygger med 33 % (Schipper, Lee 1995 i
Energiforbrug, livsstil og adfærd s. 74). De samme husholdninger havde dog så til gengæld
anskaffet sig flere biler, transporterede sig over længere afstande ikke blot i biler, men nu også med
offentlige transportmidler ikke mindst fly, der blev brugt på et stigende antal ferierejser. – Men
endnu kunne der godt spares mere på isolering, brug af energiruder, endnu bedre fyringsanlæg i
husholdningernes boliger, og forbedring af de elektriske apparater. (Energistyrelsen; 1995
Danmarks Energifremtider. S.67 ff)
Specielt ved brugen de mange elektriske apparater i boligen kunne der i fremtiden spares energi. I
1995 vurderede Energistyrelsen, at elforbruget i fremtiden kunne reduceres med 70-80 % ved at
forbedreapparaterne. Ny isoleringsteknik i køle- og fryseskabene ville kunne formindske disses
elforbrug. Og der vil være besparelser at hente, hvis vaskemaskiner, opvaskemaskiner og
tørretumblere blev forbedret. På det stigende antal underholdnings- og kommunikationsmaskiner
som TV/videoer, Pc’er, printere osv. ville man også kunne formindske forbruget ved tekniske
forbedring samt ved at få danskerne til at skifte adfærd og slukke maskinerne, når de ikke var i
brug. Andre holdningsændringer i danskerne vaskevaner, var at skifte vaskevaner, så man undlod at
kogevaske og generelt vaske ved lavere temperaturer. På den måde ville der kunne spares en del
elektricitet. På belysningsområdet ville der også kunne spares ved at gøre sparepærerne mere
effektive og forbrugervenlige og ikke mindst noget billigere (Energistyrelsen; 1995 Danmarks
Energifremtider. s.67 ff). I mellemtiden var der kommet nye hensyn til klima og miljø som gjorde
det endnu mere vigtigt at spare på energien. Det startede med Brundtland-rapporten fra 1987.
Brundtland-rapporten 1987 og 1990’ernes energiplaner
I 1987 blev Brundtland-rapporten præsenteret for FN’s generalforsamling. Rapporten var et resultat
af Verdenskommissionens arbejde med miljø og udvikling på globalt plan. Den fik navnet
Brundtland-rapporten, fordi rapporten blev fremlagt af den norske statsminister Gro Harlem
Brundtland. Rapporten drejede sig om at sikre en bæredygtig udvikling som målet for den
fremtidige udvikling inden for miljøområdet. Planerne var at opnå en halvering af de
industrialiserede landes energiforbrug pr. indbygger over de næste 40-50 år.
Den danske regering fulgte op på rapporten i 1990 med redegørelsen ’Energi 2000 – handlingsplan
for en bæredygtig udvikling’. For første gang inddrog man de globale miljøproblemer, som knytter
sig til udledningen af CO2 fra afbrænding af fossile brændsler. I rapportens indledning lød det bl.a.:
at det stigende indhold af CO2 i atmosfæren kan resultere i en global opvarmning den såkaldte
drivhuseffekt – med uoverskuelige virkninger for klima og levevilkår rundt på jordkloden. Eftersom
Danmark er blandt de nationer i verden, der udledte den største mængde CO2 har Danmark en
særlig forpligtigelse til at være med i forreste række af lande, der bidrog til at løse problemerne.
Regeringens handlingsplan for energiområdet gik i korte træk ud på:
1) Besparelser i energiforbruget. Disse besparelser skulle opnås gennem en omlægning af
energiafgifterne, så de støttede de langsigtede mål i energipolitikken uden dog at tilsidesætte
konkurrencehensyn. Man ville indføre miljøafgifter på SO2 og CO2 samtidig med en fortsat
26
anvendelse af energiafgifter. Man ville ændre el- og kraftvarmebeskatningen, samt indføre
miljøafgifter på erhvervslivets energiforbrug.
2) Omlægge forsyningssystemer til renere brændsler. Her ville man igen søge en øget
tilslutning til naturgas- og fjernvarmesystemer samt anvende renere brændsel. Man ville i
vid udstrækning sikre at kul- og oliefyrede fjernvarmeværker blev omstillet til brug af hal,
træflis eller naturgas. Man ville sikre, at naturgassen også blev brugt som fyringsbrændsel
på de centrale kraftværker, og man ville i høj grad udbygge vindkraften i Danmark.
3) Forskning indenfor bæredygtig energiteknologi.
(Energi 2000 – Handlingsplan for en bæredygtig udvikling, Energiministeriet, april 1990 s.13)
For at styrke og koordinere indsatsen indenfor besparelser i energiforbruget besluttede regeringen,
at der skulle nedsættes et ’elspareråd’, hvor energimyndighederne sammen med parter inden for
elsektoren, fabrikanter af eludstyr, forbrugerorganisationer og erhvervsliv kunne samordne deres
forskellige aktiviteter og tiltag. ’Elsparerådet’ blev nedsat i 1992. Samtidig ville man øge kravene til
isolering af nye boliger for at mindske behovet for opvarmning samt sikre at ældre bygninger i
forbindelse med sanering forbedres rent isoleringsmæssigt.
Regeringen ønskede også at indføre en energimærkeordning for elforbrugende apparater, så
forbrugerne kunne sammenligne oplysninger om forskellige apparaters elforbrug, i forhåbning om,
at forbrugerne fremover ville vælge apparater med et lavt energiforbrug. Indtil 1990 fandtes der kun
en energimærkning for elovne. Fra 1990 ville man indføre energimærkeordninger for
varmluftsbageovne, køleskabe, frysere, vaskemaskiner og opvaskemaskiner samt indføre normer for
det maksimale elforbrug i elektriske husholdningsapparater og andet eludstyr. Indføringen af
normer for elapparaters effektive forbrug var i tråd med den planer som EF-kommissionen allerede
havde forslået at man arbejdede hen i mod. Det var også planen, at undersøge mulighederne for at
indføre en ’panteordning’ for visse energiforbrugende apparater som f. eks, fryseren, for at få
udskiftningen af ældre, ineffektive elapparater til at gå lidt hurtigere. (Energi 2000 s. 94-95) Det var
netop sådan et forsøg som elselskaberne EFFO og EASV satte i gang, da de i 1991 tilbød en ’pris’
for en gammel fryser mod at sælgeren (forbrugeren) anskaffede sig en ny lavenergifryser.
CO2 afgiften blev vedtaget i 1991 af det alternative energipolitiske flertal i Folketingen uden om
den borgerlige mindretalsregering, og den fik virkning fra maj 1992. I 1991 kunne man også indvi
verdens første havmøllepark af vindmøller ved Vindeby på Lolland. Danmark var for alvor på vej
til at indføre alternative energiformer. I 1994 blev Energiministeriet og Miljøministeriet lagt
sammen til et ministerium med den socialdemokratiske Svend Auken som minister. Og to år efter
udkom det nye ministerium med ’Energi 21. Regeringens Handlingsplan 1996’. Den plan var endnu
klarere med sine mål og planlagde, at vedvarende energi i 1935 skal udgøre 35 % af
energiforbruget, og at CO2 udledningen i 2005 skal være reduceret med 20 %. En elspare-ordning
blev indført, så der ville være penge til at støtte energibesparende tiltage i boligen som at konvertere
elopvarmede boliger til opvarmning med vandfyldte radiatorer, så boligerne kunne tilsluttes
fjernvarmenettet eller få installeret naturgas fyrede centrale varmeanlæg. Pengene til denne elspareordning på knapt 100 mio. kr. pr. år blev hentet ved at lægge en afgift på 0,6 øre pr kWj der
forbrugtes i husholdningerne og den offentlige sektor. Man ville fortsætte med at øge
energieffektiviteten og energimærkningen af husholdningsapparaterne, give støtte til spredning af
materiale og oplysning af mærkeordningen. Endelig ville man også oprette energisparepuljer i såvel
amter som kommuner, der ville udføre energisparende foranstaltninger.
27
Elpriser for energi i Danmark 1997 - 2010
250
200
150
100
50
0
1997 '98 ´'99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10
Abonnement
Elafgift
Elsparebidrag
Moms i alt
Energi, eltrans
Eldistributions
CO2-afgift
Moms i alt
Kilde: Energistyrelsen. Energistatistik
Nye badevaner
1990’erne blev for alvor et årti med rigtig mange oplysningskampagner om, hvordan man kunne
spare på energien. Forbrugsvandet skulle der også spares på med nye vandhaner, brusehoveder og
vandafgifter. Og det lykkedes i høj grad, at få danskerne til at spare på forbrugsvandet i
husholdningerne, som det kan ses af nedenstående tabel. Der er sket et drastisk fald efter 1989.
28
Danskernes forbrug af vand faldt drastisk siden 1950’erne, men der var også samtidig sket et større
skift i danskerne forbrugsvaner omkring brugen af vand. Rådet om at skifte fra karbad til korte
brusebade havde for alvor slået igennem, og samtidig ser det ud til, at flere danskere var gået over
til et dagligt brusebad frem for daglig etagevask eller et ugentligt eller måske årligt karbad og. Det
burde egentligt betyde en forøgelse af vandforbruget, men besparende brusehoveder og forbedringer
af vandværkernes ledningssystemer betød et drastisk fald, som dog er begyndt at stige i 2000-tallet.
Mange af de interviewede personer i projektet havde stadig et badekar, men det blev stort set kun
brugt, mens børnene var små eller til at vaske store ting i. En enkelt informant havde spa, som dog
allerhøjest blev brugt en gang om året, og man holdt hurtigt op med at bruge spa’en, da et enkelt
bad kunne tømme hele husets varmtvandsbeholder. Morgenbrusebadet var blevet en helt naturlig
ting for en del, mens andre kunne nøjes med færre brusebade:
´Vi har både badekar og brusebad, men bruger brusebadet mest. Karbadet er rart en gang imellem
når det er koldt og vinter… Men jeg må indrømme, det er ikke ret tit jeg bruger det, så vi kunne
såmænd sagtens have undværet det. Men det er rart at have. Dengang børnene var små, der brugte
vi det jo rigtig meget… Jeg går i bad hver dag om morgenen, det er for at blive vågen, men også for
at føle sig frisk. Jeg synes ikke man føler sig helt frisk, hvis man ikke lige har været i bad, og
kommer der med søvn i øjnene. Etagevask, det har jeg haft nok af i min barndom, det vil jeg ikke
mere. Jeg går mere i bad som voksen, end jeg gjorde som barn.`(HW født 1948)
Den ældre generation født mellem 1944 og 1965 er meget bevidste om ikke at bruge for meget vand
til badning, mens de yngre generationer født i 1970’erne og 80’erne, især pigerne holder mere af
lange brusebade. R. født i 1982 og M. født i 1986 fortæller:
´Mine bade- eller brusevaner i dag er rimeligt kritisable, fordi jeg tager alt for lange bade; og det
har jeg altid gjort… Det er meget svært at holde op med. De varer alt fra et kvarter til en halv time
29
til tre kvarter; og gerne så skoldende varmt som muligt... Jeg tager bad stort set hver dag… Det der
med de lange bade, det har jeg altid gjort, og det har jeg altid fået skæld ud for.`(RM født 1982)
’Men jeg kan godt falde i staver, når jeg står under bruseren, og så stå der i en ½ time. Det kan jeg
nemt. Og så er det jeg vågner op og tænker, at jeg hellere må slukke det vand og komme vider…
Det koster jo også penge at stå derinde, men det er jeg slem til. Det er nydelse. Det er rigtig skønt.
Slår hjernen fra og bare slapper af… Badeværelset er velvære for mig. Det er derinde jeg slapper
af, hygger mig, gør mig i stand, tager make-up på og sådan. Jeg bruger meget tid inde på
badeværelset… Det er den tid jeg har for mig selv, altså hvor jeg ikke skal noget. Der er ikke noget
der er værre, end hvis A. kommer brasende ind og skal til at barbere sig eller andet. Jeg vil bare
gerne være der for mig selv. Det er min kvalitetstid. (M. født 1986)
Familier med børn kan også registrere, hvordan varme- og vandforbruget stiger, jo ældre børnene
bliver. V. med to teenagebørn i huset fortæller:
Jeg tror også, at der ryger noget mere varmt vand, nu hvor vores børn er blevet store. Der ryger
godt nok noget varmt vand… Vi kan godt mærke, at der er mere run på badeværelset med to
teenagebørn. M og K er der ude længe… Børnene ska’ vi ikke ha’ lært noget med lange karbade
med stearinlys og duftende olier. Sommetider tager de computeren med ud på badeværelset, så har
de musik. Det er jo lidt farligt, men de gør det alligevel. Det er et stort badeværelse, og der er to
håndvaske, så vi mødes jo. Men vores børn er noget mere blufærdige, end vi var i deres alder. Så
bliver døren jo låst, og så står vi i kø udenfor og banker på`. (V. født 1963)
Og K. med en hjemmeboende teenagedatter fortæller:
’Altså hende M. (yngste datter), synes vi jo godt kan tage nogle lange brusebade. Det kommenterer
vi og banker på døren. Der var engang for nogle år siden, hvor M. (ældste datter) og jeg kom hjem
og skulle i bad. Så kunne vi ikke forstå, at badevandet var koldt. Jeg troede, at
varmtvandsbeholderen var stået af og skulle lige til at ringe til B. (manden) for at høre, hvad jeg
skulle gøre. Så kom M. så, og hun havde brugt alt vandet’. (K. født 1962)
Generelt kan man konstatere, at badeværelser og badevaner har ændret sig en hel del fra 1960’erne
til i dag. For det første har alle danske familier efterhånden både toilet og badeværelse med
brusebad, og komforten er steget. Der er varme på badeværelserne, og de indrettes gerne med ting,
som indbyder til at opholde sig længere tid i rummet og lade det være et husets wellness-værelse
Elselskabernes kampagner og Elsparerådet
Elsparerådet blev nedsat i foråret 1992 af energiministeren for at samordne indsatsen for
effektivisering af og besparelser af elektricitet i det danske samfund. Danske Elværkers Forenings
udredningsudvalg DEFU havde for rådet gennemført en analyse af elforbrugets udvikling fra 1970
til 1990. Og nu skulle der igen igangsættes handlingsplaner for besparelser og effektiviseringer.
Allerede i 1990 havde Danmark sendt et udvidet forslag til EF omkring miljømærkning af
husholdningsapparater. En mærkning som i øvrigt trådte i kraft i efteråret 1992. Der var også
etableret et nordisk samarbejde i NORDNORM-kommissionen om opsætning af fælles normer for
elapparaternes brug. Man havde i Danmark arbejdet på at udarbejde en database, som indeholdt
oplysninger om alle tilgængelige elektriske apparaters elforbrug, man havde derfor meget godt styr
på, hvilke typer af maskiner og hvilke mærkater, der brugte mest og mindst elektricitet. Databasen
30
kaldtes ELDA og kunne netop bruges af elselskabernes konsulenter, når de skulle rådgive om,
hvilke apparater der brugte mindst el.
I 1992 igangsatte de danske elselskaber en landsdækkende kampagne med fokus på
husholdningsapparaternes elforbrug. Elselskabernes fælles forening, Danske Elværkers Forening, (i
dag Dansk Energi) havde bl.a. udarbejdet en brochureserie kaldet ’Energisparepile – kort er godt’
med sammenlignende oplysninger om energiforbruget for alle markedsførte fabrikater indenfor køle
og /fryseapparater, vaskemaskiner og opvaskemaskiner. Samtidig havde Energistyrelsen fået
fabrikeret informative TV indslag, som blev vist på sendefladen OBS første gang i januar 1992 og
siden flere gange i løbet af efteråret 1992 samtidig med at elselskaberne startede en
annoncekampagne og alle butikker fik udsendt Energisparepile-brochuren.
Hos flere elselskaber satte man også gang i tilbagekøbsordninger, så kunden fik en godtgørelse, hvis
vedkommende skiftede til et lavenergiapparat.
Elselskaberne havde allerede gennem de seneste år gennemført en lang række
informationskampagner. Mange var omkring lavenergipærer, enten som rene kampagner med
oplysninger eller kampagner, hvor forbrugerne kunne få udleveret et vist antal gratis sparepærer.
Hos nogle selskaber kunne man købe et antal sparepærer hos den lokale installatør og betale den
over elregningen. I det hele taget havde elselskaberne gjort et stort stykke arbejde for at introducere
begreberne og ordene ’spare’. ’Sparepære’, ’spareskab’, ’sparefryser’ , ’sparemotor’ osv. blev
introduceret i løbet af 1980’erne, så forbrugerne havde vænnet sig til dem. Desuden havde
elforsyningen sammen med Lysteknisk Selskab, Forbrugerstyrelsen og Delta Lys & Optik i 1993
foretaget en række kvalitetstest af lavenergipærer. Efterfølgende blev de fabrikater, der opfyldte
kravene til lyskvalitet, lysudbytte og levetid ført på en ’sparepæreliste’.
Danskerne begyndte i stigende grad at anskaffe sig sparepærer. En informant fortæller om
anskaffelsen af sparepærerne:
’Huset her er spækket med elsparepærer. Alle steder, hvor vi kan, bruger vi dem. Faktisk var det en
dyr investering med elsparepærer i starten, så det var noget med, at Bo sad og regnede på, om det
nu kunne betale sig at skifte dem. Men nu er de ved at være nede i pris, og de er mindre, og man
kan få dem med lille fatning. Men M og M (Børnene), der har siddet og læst meget, de siger, at de
ikke kan holde ud at sidde og læse i længere tid ved en energipære, så godt som ved en gammeldags
elpære… det kan være hun skal købe sig et lager af de gamle pærer’ (K f. 1962)
Flere og flere elselskaber opbyggede demonstrationslokaler og konsulenttjenester, hvor forbrugerne
kunne få oplysninger om energibesparelser, få vejledning ved køb at apparater og andet udstyr.
Låne en kuffert med sparepærer eller med målere, så man kunne måle den gamle frysers elforbrug
gennem en periode. Elselskabernes elektriske skoledage for skolebørn blev intensiveret, så børnene
tidligt kunne lære om gode elvaner og energirigtige indkøb. Der blev etableret konkurrencer mellem
forskellige klasser, og vindeklassen blev ofte, når det drejede sig om en jysk skoleklasse inviteret på
en gratis tur til det nyoprettede museum, Elmuseet, i Bjerringbro. Elselskaberne afholdt også selv en
række arrangementer, bl.a. Åbent Hus med gratis kaffe og fadøl og muligheder for at høre om
elbesparelser og se energirigtige apparater. Der blev sendt oplysninger ud i kundebladene, som
oftest gennem bladet ELNYT. (Elsparerådet: Elementer til en handlingsplan for elbesparelser,
september 1992)
31
En række elselskaber oprettede Energicentre i fællesskab, hvor man både havde ansat
energikonsulenter og husholdningskonsulenter, der hver for sig kunne rådgive forbrugerne.
Etablering af en egentlig energirådgivning startede allerede i 1986 på baggrund af et politisk ønske.
I 1995 rådede elselskaberne over ca. 150 energirådgivere, der som hovedområde skulle sikre
elbesparelser indenfor husholdningerne, det offentlige og industrien. Dette antal voksede i løbet af
1990’erne til omkring 250.
Elselskaberne indgik også i flere fælles kampagner for at opnå de planlagte energibesparelser. I
1993 gennemførte man i regi af ELSAM en kampagne for at bruge lavenergifrysere. Man fik Bamse
til at indspille sangen ’Sammen vender vi strømmen’, som aften efter aften tonede ud i TV-spots, og
billedsiden kunne genkendes i dagbladsannoncer. Bamses sang blev kendt af mange danskere for
den blev også brugt i løbet af 1994 og 95 til kampagner for introduktion af sparepærer og lavenergi
køleskabe og frysere. I løbet af 1996 blev der kørt en stor kampagne for brug af sparepærer, og i
1997 blev der i bedste Olsen-bande stil lanceret en kampagne for brug af ’spareskabe’. Den blev
lanceret som en ny Olsen banden film på særlige TV-spots, der fyldte en hel reklameblok. Den gik
under sloganet ’Vi har en plan… ‘ I slutningen af året 1997 startede en kampagne, der skulle få
forbrugerne til at vaske ved lavere temperaturer.
Kommunerne gik også med i sparekampagnerne. I 1994 deltog 29 kommuner i det østjyske område
i at være den kommune, der havde det laveste elforbrug målt i kWh pr. kvadratmeter i alle
kommunens bygninger. Langå kommune vandt. Året efter vandt den kommune, der havde reduceret
elforbruget mest i samme område. Spøttrup kommune vandt, da de kunne fremvise en reduktion på
3,51 % til trods for, at elforbruget totalt set hos alle de deltagende kommuner var steget med 1,5 %.
( Fra DEF’s arkiv ang. Elforbrugsudvalget, brev af 28. august 1997, arkivkasse 454)
De enkelte elselskaber var forpligtiget til hver især at have en målsætning omkring
energibesparelser og energieffektiviseringer. Der var demonstrationsaftner som f. eks. disse i
vinterhalvåret 1996-97 hos ESS Energicenter i Sønderborg: 1) gryder og pander til husbehov 2)
Mikrobølgeovn for begyndere 3) Få styr på elregningen samt 4) Vandbesparelser er også
elbesparelser. I Nr. Nebel i Vestjylland kunne man i januar 1997 hør om, hvordan man kunne spare
10 – 15 5 på elregningen og i Varde kunne man 30. januar 1998 lære om ’Maskinopvask og tøjvask
med lavt elforbrug’. (ESS samt SAEF tillæg i ELNYT 1997 nr. 4)
I 1992-93 deltog 120 jyske familier i et stort spareforsøg, som viste, at hvis man investerede i
energirigtige apparater kunne familiernes elforbrug halveres. Fem elselskaber Arke, BHHH, EASV,
HEF og KOH deltog i projektet sammen med Danmarks tekniske Højskole og Danmarks
Naturfredningsforening. De 100 af familierne blev underviste i gode elvaner, mens de 20 familier
både fik undervisning i gode elvaner samt udskiftet deres elapparater til nye elbesparende. De
familier, der fik spareråd, reducerede elregningen med 12 % mens de familier, der fik nye apparater,
næsten halverede regningen. Der blev i gennemsnit hos disse sparet 47 % på elregningen.
Lærerparret Ellen og Niels Kristian Pedersen, Juelsminde var blandt familierne, der fik nyt udstyr,
fortæller:.
’Blandt andet fik vi ny dybfryser. Vi vidste godt, at den gamle var en uhyggelig energisluger, men vi
anede ikke, at den brugte så meget, fortæller Niels Kristian Pedersen. 27 kWh om ugen slugte den
gamle, mens den nye klarer sig med 3-4 kWh om ugen. Der er alene ved udskiftningen af fryseren
sparet 1000 kr. om året…. Et nyt komfur, og køleskab, en ny opvaskemaskine, vaskemaskine,
32
elkedel og specielle energispare-gryder har alt sammen været med til at nedbringe familiens
elforbrug. ..’Ellen og Niels Kristian Pedersen mener sagtens, at de kan blive ved med at holde
energiforbruget nede. Netop fordi de ikke har oplevet det som noget besværligt’. (ELNYT 1993 nr.
2 s. 17)
En række danske familier blev sat til at være ’energivogtere’. De aflæste hver uge deres forbrug til
varme, el og benzin. Fra en af energivogterfamilierne i Hadsund beretter Susanne Hjort Nielsen:
’Ja, jeg blev helt klart afsløret den uge, hvor jeg havde tændt elradiatorerne i vores loftsrum – det
røbede regnskabet meget tydeligt… Den store synder hos os var vaskemaskinen. Ikke fordi den
slugte specielt meget strøm, men fordi den centrifugerede tøjet med kun 550 omdrejninger. Derfor
var tøjet for vådt, når det skulle videre i tørretumbleren, som er den store energisluger, især hos
familier som os med små børn, fortæller Martin Bavngaard… Så den blev skrottet til fordel for én
af de mest energibesparende på markedet, som slynger tøjet ved 1200 omdrejninger. – Samtidig
tænker vi os i dag mere om og hænger i langt højere grad end før tøjet op på tørresnoren, og det er
altså ikke særlig besværligt, mener Susanne Hjort Nielsen. Og det er slut med at benytte
kogeprogrammer ved 90 grader, nu vaskes der ved højst 60 grader, men husets beboere bedyrer, at
de alligevel går i helt rent tøj. Alene på den nye vaskemaskine, skånsom brug af tørretumbleren og
vask ved lavere temperaturer, falder familiens årlige kWh-forbrug med 500… At vi sparer på
energien er ikke gået ud over komforten, for vi er absolut ikke fanatiske. For eksempel kommer vi
stadig rigeligt vand ved kartoflerne, så der også er til sovsen, ellers bliver det for irriterende i
længden. Det er heller ikke på sådanne områder, man virkelig ser forbruget gå ned.’ (ELNYT 1992
nr. 4 s. 3)
I Fredericia åbnede elforsyningen et Energihus, som var et tilbud til alle forbrugere af el, vand,
varme og kabel-TV. Tilbuddet gjaldt alle såvel private husholdninger som offentlige og private
virksomheder, og formålet var helt klart at påvirke forbrugerne til at reducere forbruget af energi og
vand på en sådan måde at bevidstheden om miljøet samtidig blev øget. Den samme type centre blev
oprettet i næsten alle byer med kommunal forsyningsvirksomhed af el, vand og varme:
Vi gør en stor indsats i samarbejde med Folkeskolen for at påvirke fremtidens forbrugere i en
energirigtig og miljøbevidst retning. Vores indsats retter sig mod 5. og 9. klassetrin, siger Erik
Gudbjerg… det er vores mål, at vi på årsbasis skal have mellem 3.000 og 5.000 forbrugere herind
til et arrangement. Tallet inkluderer de ca. 1.500 skoleelever, vi hvert år underviser. Med de
faciliteter, vi har fået, tror jeg, vi når målet. Her i efteråret planlægger vi at holde temaaftner om
bl.a. solvarme, belysning og ventilation i private boliger. Energihuset udlåner desuden gratis
kontrolmålere og kufferter med et stort udvalg af lavenergipærer til private’. (ELNYT 1995, nr. 4
s. 16)
Børn og unge var en vigtig målgruppe for elselskabernes arbejde med at ændre dårlige energivaner
til gode. På Marstrup skole ved Haderslev oprettede man en ’Sparebande’ blandt eleverne, der
skulle holde øje med ’energislugere’ både på skolen og hjemme hos forældrene. Elever fra
sparebanden fortæller:
Vi smed først skoleinspektør Sørensens gamle køleskab ud af skolekøkkenet. Det brugte alt for
meget strøm. Skoleinspektøren måtte finde et andet sted at opbevare sin daglige madpakke. Han
fandt sig mærkeligt nok i det… Dernæst slukkede vi lærernes kaffemaskine, som stod og osede hele
33
formiddagen. Nu bliver kaffen hældt på termokande. Og vi satte sedler op forskellige steder med
teksten: Sluk lyset.
Om ’energislugerne’ i hjemmet fortalte Marie fra Sparebanden:
Vi gik i gang med at aflæse elmåleren en gang om ugen og skrev forbruget ind i en kontrolbog. Vi
begyndte at slukke lyset i badeværelset og andre rum, hvor ingen opholdt sig. Vi købte sparepærer.
Min far lavede et tænd-og-sluk-ur til udendørs belysning, som ellers stod tændt det meste af dagen.
Temperaturen i dybfryseren blev sat ned fra 26 til 18 minusgrader. Vi havde faktisk to frysere, men
den ene blev taget ud af brug. Vi købte nyt komfur og ny emhætte. Mine forældre begyndte at slukke
for strømmen til deres vandseng om aftenen, når de gik i seng og tændte først igen om morgenen.
Vandsengen var en rigtig strømsluger… ‘ (ELNYT 1966 nr. 1 s.5)
Køleskab, fryser, komfur og vandseng var storslugere af energi, og specielt hvad angår forbruget af
dybfrost varer, steg det år efter år. Vanens magt er stor. Siden indførelsen af de første frysehuse i
1950’erne havde danskerne for alvor vænnet sig til at spare på økonomien til fødevarer ved at lægge
i fryseren. I 1993 udgjorde elforbruget til køle- og fryseapparater 29 % af elforbruget i lejligheder.
(Danske Elværkers Forening, 1994) og 20 % af elforbruget i de danske parcelhuse. Danmark har
det næsthøjeste forbrug af dybfrost pr. indbygger i hele verden, kun overgået af USA. Det smittede
ikke kun af på hjemmets elforbrug, men også i produktion, frysehuse og butikker. Den allerstørste
stigning i elforbruget fra 1993 til 1994 på 16,1 % var i kategorien ’engroshandel og køle/frysehuse’.
Hvorimod det samlede elforbrug i perioden kun steg med 0,8 % (Elnyt 1996 nr. 1 s. 11)
Vaskekampagne i 1990’erne
Vaskemaskine og tørretumbler var andre af de energislugende apparater, hvor man gerne ville
ændre danskernes vaner. I efteråret 1997 gik elselskaberne sammen med Energistyrelsen,
Miljøstyrelsen og Forbrugerstyrelsen ind i 3-årig kampagne, der havde til formål at ændre
danskernes vaskevaner. Gennem flere generationer havde danske husmødre lært og praktiseret gode
solide vaskevaner. En stor del af tøjet blev før vaskemaskinens indførelse først lagt i blød i rigeligt
vand med soda, dernæst kogevasket i gruekedlen, siden skrubbet på vaskebræt for måske at blive
kogt igen, hvis ikke det var rent nok. Der efter skulle tøjet skylles flere gange, vrides og hænges op
til tørre. Processen var langsommelig og krævede knofedt. Mange husmødre tvivlede på, om
vasketøjet nu også kunne blive rigtig rent i en elektrisk vaskemaskine, som først for alvor vandt
indpas i danske hjem efter 1970. Vasketøjet var gennem mange år husmoderens stolthed. Det var en
god dag, når man kunne hænge skinnende rent hvidt vasketøj på tørresnoren, så naboerne kunne se,
at her boede der en ordentlig husmor, som tog vare på sin familie.
Og danskerne fortsatte med forvasken og kogevasken, da de fik fuldautomatiske vaskemaskiner.
Det betød, at Danmark var en af de mest kogevaskende nationer i Europa, da kampagnen gik i gang
i 1997. I Danmark var næsten 24 % af al vask kogevask, mens gennemsnittet i Europa for kogevask
var 15 %. Kunne man nedbringe kogevasken med en tredjedel ville man kunne spare 20-30 mio.
kWh om året eller godt 20.000 tons CO2. Og forbrugerne ville kunne spare op imod 30 mio. kr. på
elregningen (ELNYT 1997/3).
Kampagnes budskab er, at man med nye vaskemaskiner og vaskemidler med enzymer kan vaske
tøjet ligeså rent ved 40 og 60 grader, som når man vasker ved 900. Vaskemaskinen var efterhånden
blevet et ret udbredt elektrisk apparat i de danske hjem. Vaskemaskine, tørretumbler og
34
opvaskemaskine var de elektriske apparater, som danskerne brugte flest penge på op gennem
1990’erne og 2000’erne (se nedenstående tabel). Og et af de apparater, som de fleste nødigt ville
undvære.
I Vejle organiserede husholdningskonsulent Tina Kreutzer fra Energibutikken en gruppe på 6
husmødre, som tidligere havde sværget til brug af kogevaske. Gruppen blev omtalt som
’Vaskebanden’, og skulle nu prøve udelukkende at vaske ved 600.
’Jeg troede ikke, at det kunne lade sig gøre at få tøjet rent ved 600. For mig har det været en
indgroet vane at vaske ved 900, og i begyndelsen var jeg stærkt i tvivl om, hvorvidt en vask ved 600
ville være tilstrækkeligt til at få tøjet rent. Men jeg er yderst tilfreds med resultatet… Kun meget
snavsede karklude bliver ikke helt hvide ved 600, men det gjorde de alligevel heller ikke altid ved
900, fortæller Astrid Andersen, som er et af Vaskebandens medlemmer.. (ELNYT 1998/3 s. 13)
De seks kvinder var enige om, at de også efter forsøgsperioden ville fortsætte med at vaske
undertøj, viskestykker, karklude mv. ved 600. På den måde vil de tilsammen spare miljøet for ca.
350 kg. CO2 om året. I sparede energikroner svarede det til godt en krone, hver gang man vaskede
ved 60 i stedet for 90 grader.
Og nogle danskere ændrede vaskevaner. Allerede i 1998 viste en undersøgelse, at andelen af
danskere, der ikke længere kogevaskede, var vokset til 46 % fra ca. 33 % året før. Flere var også
helt holdt op med at forvaske.
35
Måling af vaskeforhold
Hushold, der forvasker
Hushold, der ikke kogevasker
Fra Hvidvare-Nyt 1999, 7-8 s. 14
1997
54 %
33 %
1998
33 %
46 %
Nogle af vores interviews viser dog, at enkelte stadig sværger til vask ved 90 grader.
’Men de her kampagner med at vaske ved lavere temperaturer har ikke haft nogen indflydelse. Jeg
vil altså ikke have eller bruge tøj, der lugter. Man kan jo godt købe noget vaskepulver, der er fyldt
med parfume, og som kan tage en dårlig lugt. Men jeg vil hellere bruge noget vaskepulver, som er
sundere for mig og miljøet. Det gør vi så’. (V født 1963)
’De her kampagner med at vaske ved lavere temperatur, det dur bare ikke. Jeg vægter rent tøj mere
end lavere forbrug af elektricitet. Det kan jo ikke hjælpe noget med lavere temperatur, hvis jeg skal
vaske Pers bukser to gange, fordi de ikke bliver rene’ (S født 1959)
De fleste andre interviewede vaskede ved 60 og 40 grader og evt. 30 grader, men ville heller ikke gå
længere ned i temperatur.
’Det er også mig der vasker tøj. Der er jeg jo sådan lidt ydmyg; altså vaskemaskinen har jo et utal
af programmer, og jeg bruger som regel kun to – og det er 40 grader og 60 grader og engang
imellem uldprogrammet. Og så har jeg to slags vaskepulvere – et til hvidt og et til kulørt. Det er jo
blevet moderne at vaske ved meget lave temperaturer og så bruge noget specielt vaskepulver. Det
synes jeg på en eller anden måde lyder så ulækkert; så tror jeg ikke på at tøjet bliver ordentligt
rent… Det er måske også sådan noget jeg har med mig. Jeg startede jo på arbejdsmarkedet ved at
være i huset to forskellige steder, og der har jeg jo så lært et eller andet. (V født 1949)
Oplæring i tøjvask går fra mor til datter i dag:
’Da jeg boede hjemme, var det min mor, der vaskede. Da jeg flyttede herover og boede alene, da
kørte jeg faktisk hjem med mit vasketøj, og så vaskede min mor det. Så det er kun 1§ år siden, jeg
selv begyndte at vaske. Men det havde jeg ingen problemer med. Min mor printede sådan en fin en
ud fra Internettet og laminerede det, så jeg kunne se, hvad de forskellige symboler betød.’ (M født
1986)
I øvrigt viste vore interviews også, at der var ved at ske et skift i familiens rollefordeling, hvad
angår tøjvasken. I en enkelt familie havde manden, da begge forældre var udearbejdende og
børnene var små overtaget tøjvasken, mens konen stod for madlavningen. Den rollefordeling holdt
trods det, at børnene var blevet voksne. Men ellers er det generelle billede, at kvinderne, unge som
ældre står for husets vasketøj.
’Omkring vasketøj er det Bo, der kommer hjem hver torsdag, som står for tøjvasken. Altså, jeg
vasker, hvis der er noget i løbet af ugen, men ellers så vasker han…Det var simpelthen noget jeg
besluttede mig for i 80’erne, da han sagde, at han ikke kunne lave mad, og han kunne heller ikke
finde ud af at vaske tøj. Så sagde jeg, at enten lærer du at lave mad eller også lærer du at vaske tøj.
Og så tror jeg nok, han besluttede, at det var lettest at lære at vaske tøj. Og jeg har lært min egen
søn at lave mad, og vaske tøj og stryge og gøre rent, og det er ikke så godt, for nu gør han del hele.
Hans kæreste gør ikke noget, jeg synes godt nok, at det er for meget’ (K. født 1962)
36
Mængden af vasketøj varierede naturligvis med antal personer i husholdet og omfanget af
sportsaktiviteter m.m.. Men selv i små hushold med 2 personer kunne antallet af maskinvaske snige
sig op på en 5-6 stykker om ugen, fordi der blev skelnet mellem pænere arbejdstøj og hjemmetøj,
der blev vasket hver for sig. Der var også eksempler på rent tøj, der blev vasket, fordi sønnen ikke
havde lagt tøjbunken i skabet, men i stedet havde fået den puffet ned på gulvtæppet. Nogle steder
brugte man håndklæderne flere gange, andre steder blev de lagt til vask efter en gangs brug. Andre
vaskede tøj, der havde ligget i skabet vinteren over, eller tøj, der egentligt ikke var beskidt men blot
havde været ’på’ et par timer, og derefter lagt til side. Man kan konstatere, at der vaskes en del tøj,
som slet ikke er egentligt beskidt, og at danskerne uden tvivl vasker mere og mere tøj i forhold til
dengang i 1950’erne, hvor vaskedagen var ca. én gang om måneden, og det tøj, man vaskede også
trængte hårdt til det. Grænserne for hvad der er beskidt og snusset har ændret sig, og den
fuldautomatiske vaskemaskine har givet muligheder for at få rent tøj hurtigt, komfortabelt og uden
det store slid. Når det drejer sig om at vaske tøj, tænkes der ikke så meget på elforbruget. Tøjet skal
være rent dvs. vasket, koste hvad det vil, og man skal sortere tøjet og ikke vaske alt mellem
hinanden. Én enkelt informant valgte at vaske småting i hånden i en vaskespand, hun havde arvet
efter sin mor, for at spare på energien, men hun var i modsætning til de øvrige informanter
pensionist og enlig med kun én pensionsindtægt at gøre godt med, så der måtte spares, når man
kunne. Kampagnerne med at vaske ved lavere temperaturer var dog slået igennem for de fleste
informanters vedkommende og nye økoknapper og korte programmer blev også brugt. Men der var
ikke den store konsekvens i energibesparelser og vaskeadfærd omkring vaskemaskinen.
De fleste informanter var meget opmærksomme på, at især tørretumbleren brugte meget energi, og
flere valgte samstemmende at hænge tøjet udenfor til tørring, hvis det var muligt, så man brugte
tørretumbleren mindst muligt. Men komforten spiller også ind, som én informant udtrykte det ’så
bliver håndklæderne så dejligt bløde, når de har været i tørretumbleren. Så kradser de ikke’. Én
familie havde også valgt at bruge tørretumbleren for at undgå at købe mere tøj til børnene og spare
på den vis. Vaskemaskinen er med andre ord et must, som man skal bruge, mens tørretumbleren
udgør et valg, hvor man kan vælge at hænge tøjet til tørre og derved spare energi og gøre noget for
miljøet. Enkelte havde helt fravalgt at anskaffe en tørretumbler. Sammenfattende kan man sige, at
der hos de fleste informanter ikke var så meget konsekvens i vaskevaner og energibevidsthed,
måske ud over at vælge miljøvenligt vaskepulver, mens flere var bevidste om besparelserne ved at
undlade brug af tørretumbler.
En undersøgelse af husholdningers elforbrug i hjemmene fra 2005 (Gram-Hansen, 2005), viste, at
de familier der bruger mest energi på at vaske, er gruppen mellem 30-og 60-årige. Denne gruppe
brugte væsentligt mere energi end gruppen over 60 år. Det faktiske elforbrug til tøjvask, tørring og
opvask steg også med husstandenes indkomst (Ibid s. 22) Elforbruget steg også ved, at nogle
husstande vaskede utroligt meget, lige meget om tøjet var beskidt eller ej.
Energimærkning af hårde hvidvarer og Sparefonden
Der havde gennem flere år været arbejdet på at få en ordentlig energimærkning af samt fastsættelse
af maksimalt energiforbrug på de store husholdningsapparater, som forbrugerne anskaffede sig.
Elselskaberne havde allerede i 1992 udsendt Sparepile, som skulle vejlede forbrugerne i køb af
lavenergi apparater. I 1994 udkom Miljøstyrelsen med en arbejdsrapport, der havde til formål at
undersøge de miljømæssige konsekvenser ved udskiftning af gamle køleskabe og frysere med nye
37
elbesparende modeller. Undersøgelsen viste, at der generelt ikke var nogen miljømæssige årsager til
at udsætte udskiftningen af de gamle apparater. En af hovedkonklusionerne i rapporten var:
’Det største bidrag (ca. 95 % af det totale bidrag) til drivhuseffekten fra køleskabe og frysere
stammer fra elforbruget under apparatets brug, hvorved der udledes kuldioxid, CO2 til atmosfæren
fra elproduktionen’. (Gengivet fra Hvidvare-nyt 1994 6-7 s. 4)
Det vil sige, at det, der talte mest i et miljøregnskab, var at reducere apparaternes elforbrug,
samtidig skulle man dog også sikre, at de gamle apparater blev bortskaffet på miljømæssig
forsvarlig måde enten ved genvinding eller ved destruktion. Det ozonskadelige indhold af CFC i
gamle køleskabe og frysere måtte fjernes og fra 1. januar 1995 måtte disse stoffer slet ikke
anvendes i Danmark længere. Samtidig blev der også fra starten af 1995 indført en EU-mærkning af
køleskabe og frysere. Alle køleskabe og frysere i butikkerne skulle fra 1. januar været forsynet med
et EU-Energimærke på toppen eller fronten. I den nye mærkning skelnede man mellem A, B, og C
apparater, hvor A var mest energirigtigt.
Der blev igangsat TV-kampagner og annonceret omkring den nye energimærkning, så forbrugerne
blev opmærksomme på den nye mærkningsordning. Og mærkningen blev fulgt op af flere
landsdækkende kampagner, hvor man igen og igen slog på tromme for anskaffelsen af spareskabe
og sparefrysere.
Fra 1997 havde Folketinget vedtaget, at det skulle oprettes en Elsparefond. ’Elsparefonden’ skulle
yde støtte til udbredelsen af energieffektive produkter og til initiativer, der kunne skabe
elbesparelser gennem ændre adfærd. Man ville indenfor boligområdet især sætte fokus på de hårde
hvidevarer, belysning, TV, video og Pc’er. Fonden gav også støtte til produktudvikling af ny
energibesparende teknologi. Fabrikkerne Vestfrost og Brødrene Gram fik således tilskud til et
udvikle skabsfrysere, der var endnu mere energibesparende end dem, der fandtes på markedet.
Desuden kunne fonden også yde tilskud til forbrugere, der gerne ville anskaffe apparater med lavere
energiforbrug. Målet var at fremme gennembruddet af lavenergiapparater ved at gøre anskaffelsen
af nye apparater lidt billigere og dermed sikre en hurtigere udbredelse. Elsparefonden var en del af
regeringens ’Energi-21-plan’ fra 1996. Nu ville man for alvor have de danske husholdninger til at
anskaffe sig A-mærkede produkter. I efteråret 1999 kunne danskerne købe A-mærkede
lavenergikøleskabe, lavenergifryseskabe og kombinerede lavenergi køle/fryseskabe med et kontakt
tilskud på 500 kr. Det resulterede i 35.000 solgte køleskabe, ca. 15.000 mere end man havde regnet
med. Hvis man anskaffede sig en A-mærket tørretumbler kunne der opnås et tilskud på 1.000,- kr.
Pengene kom fra Elsparefonden.
Fabrikantforeningen for de Hårde Hvidvarer lavede efterfølgende en rundringning til forskellige
butikker for at høre, om sparekampagnen med tilskud fra Elsparefonden havde været en succes.
Forhandlerne meldte om øget køb af og interesse for A-skabene. I Hjørring kunne forretningen
Hvidevare Eksperterne mærke forskel:
’Vi har klart kunnet mærke en forskel hos vores kunder. De er i den grad blevet opmærksomme på
A-produkterne og spørger på dem i alle sammenhænge.’ (Hvidvare-Nyt 1999 11-12 s. 14)
Det kunne ind imellem knibe med leverancer fra leverandørerne, og det kneb også lidt med
nøjagtigt at finde et lavenergiskab med de samme mål som det gamle skab havde. Kun på Bornholm
var forbrugerne mere påholdne, og der var der ikke blevet solgt forfærdelig mange A-skabe. Men
38
andelen af A-mærkede produkter såvel indenfor køl og frys som vaskemaskiner voksede støt.
(Hvidevare-Nyt 2003 1 s. 7) Apparater blev også forsat teknisk forbedrede så de brugte mindre
energi. Og i 2004 støttede Elsparefonden igen med et tilskud på 500 kr. til køle- og fryseskabe, der
var mærket i de to bedste energiklasser A++ og A+. Et køleskab med A+ mærkning brugte op til 45
% mindre el end et 10 år gammelt køleskab. Elsparefonden havde i alt afsat 20 millioner kroner til
kampagnen, som løb fra 6. september til 1. december 2004. I januar 2005 kunne man konstatere, at
der var blevet solgt næsten 90.000 kolde produkter i de to energiklasser. (Hvidvare-Nyt 2005 1. s.
18) Samme år kunne man fra Elsparefonden tilbyde kunderne et tilskud på 1.000,- kr. ved køb af
køleskabe, fryseskabe eller frysebokse mærket A++. Et A++ køle/fryseskab bruger 60 % mindre
strøm end et tilsvarende skab i energiklasse B. Det betød også en årlig besparelse i strøm på 300 til
400 kroner. Der fandtes i 2005 i alt ca. 5.3 millioner køle- og fryseapparater i Danmark. Heraf var
21 % mærket A, A+, eller A++. De resterende 79 % havde energimærkning B eller derunder.
Kampagnen rykkede antallet af lavenergiskabe op på 25 %. Elsparefondens samlede tilskud var
denne gang på 34 mio. kroner.
Tilskuddene fik forbrugerne til at anskaffe sig de nye A-mærkede skabe, men smittede også af, så
danskerne generelt blev mere energibevidste, når de skulle købe hårde hvidvarer – også indenfor
vaskemaskiner og opvaskemaskiner ønskede mange at købe de A-mærkede produkter. Og generelt
var antallet af solgte vaskemaskiner og opvaskemaskiner pr. år i perioden 1999 til 2009 højere end
salget af køle/fryseskabe. Den økonomiske krise der satte ind i 2008 satte en midlertidig bremse i
den ellers hastige udskiftning af køle og fryse apparaterne. Ud over de hårde hvidevarer blev også
elpærer til belysning mærket efter deres elforbrug.
M. der er pensionist og bor til leje i en boligforening i Gl. Rye fortæller dog, at det ikke er så ligetil
at skifte apparater ud, når man bor til leje:
’ Jeg har nok altid været noget bevidst om at spare på strømmen, men tidligere tror jeg ikke, at jeg
tænkte så meget over det. Det her med klimaet og CO2 bliver der talt rigtig meget om nu… Jeg har
nok altid været sparsommelig, det har jeg nok med hjemmefra… Jeg bruger sparepærer, der er
flere af dem, næsten overalt. Men køleskab og komfur, det er noget rigtig gammelt noget, der
bruger masser af el. Vi har ikke kunnet formå Boligforeningen til at skifte dem ud. Jeg fik godt nok
nyt køleskab lige, da jeg flyttede ind, men jeg havde ingen indflydelse på, at det kunne være et
energirigtigt køleskab. De kom bare med et nyt. Komfuret og emhætten er det oprindelige, der blev
sat ind, da det blev bygget (i 1970’erne). … Jeg kunne godt tænke mig at få det udskiftet. Men de
hårde hvidvarer hører til boligen, bortset fra vaskemaskinen, og der har jeg faktisk lige købt en ny,
som er energirigtig.’ (M. født 1944)
Til gengæld går udskiftningen lettere, når man bor i egen bolig og selv kan bestemme indkøbene af
de hårde hvidvarer.
’Hvis vi skal ud og købe nye hårde hvidvarer, så tænker jeg helt sikkert over, at det skal være miljøog energivenligt. Gerne det der A+. Det bør man jo på en eller anden måde tænke over i dag.
Selvom det måske koster lidt mere i anskaffelse, så er det mere miljøvenligt; og jeg tror såmænd
ikke, at man sparer det i strøm, som man giver ekstra for det; men ja, vi køber miljø-mærket, når
det er sådan nogle ting. Og det er for miljøets skyld og ikke af økonomiske grunde… Langt hen ad
vejen tænker vi over, at være miljøbevidste i det daglige. Og vi kan f.eks. ikke lide at læse om, at det
ikke er miljøvenligt at bruge brændeovnen, som vi benytter os meget af. (V. født 1949).
39
V’s. datter J har samme holdning som sin mor.
’Når vi har været ude at købe hårde hvidvarer, så har vi helt klart gået efter, at det skulle være
energimærke A, sådan at det bruger mindste mulig strøm. Både for vores egen skyld, men også for
miljøets skyld. Det er jo det, man har mulighed for, når man skal ud at købe nyt… så har vi i hvert
fald valgt de ting, der er miljøvenlige’ (J. født 1976)
Der er i vores informantgruppe forskel på husholdningernes brug af køleskab og fryser. Nogle af de
yngre uden børn samt pensionisten havde kun lille frysekapacitet, mens børnefamilier, nuværende
som tidligere, samt familier uden børn havde større frysekapacitet. Generelt udgør forbruget til
fryser og køleskab ca. 25 % af det årlige elforbrug (Gram-Hansen, 2005 s. 19). Fryseren bruges til
gode tilbud på kød, frugt og grøntsager, og det er et apparat, som man nødig vil undvære.
Pensionisten bruger fryseren til bær plukket ude i naturen, mens børnefamilien bruger den til
jordbær og kød. Gode tilbud, så man kan spare er også en væsentlig årsag til at man anskaffer sig en
fryser. Med 75 % af alle danske kvinder på arbejdsmarkedet, er det en nødvendighed at kunne købe
ind til flere dage og have madvarerne liggende klar i fryseren. De fleste informanter var også meget
bevidste om, at man med fordel kunne anskaffe sig en lavenergifryser og derved spare på energien.
Nogle tænkte på, at man måske kunne klare sig med mindre frysekapacitet ved at købe friske
råvarer og købe hyppigere ind.
Anskaffelse af et stort amerikanerkøleskab med lavt energiforbrug var også muligt i 2007, da
familien skulle have nyt køkken. Ja selv kummefryseren kunne skiftes ud med en mindre fryser:
’Kai sagde så, at han ville have et amerikansk køleskab. Han har altid drukket meget vand, og jeg
vil da sige, at han aldrig har drukket så meget vand, som efter at vi har fået det køleskab. Det er det
første han gør, når han står op, så går han ud og tapper vand fra køleskabet. Det køleskab sagde
jeg så ja til, hvis jeg måtte ha lov til at få den største fryser, der er. For jeg kunne ikke få lov til at
beholde min kummefryser.. det var sådan et kompromis vi fik det største køleskab med den største
fryser. Og dybest set mangler jeg jo ikke min kummefryser. Det er bare det, at nu er der lige tre
poser flutes på tilbud – og åh-åh, dem kan du ikke have hjemme i fryseren, og så må jeg jo nøjes
med den ene. Og hvad skal jeg også med tre i fryseren. Altså, vi er kun to, og de to kroner jeg
sparer ved det tilbud, det sparer jeg jo nu nok i strøm ved ikke at have kummefryseren’ (J. født
1962)
Det kan lade sig gøre at ændre selvforsyningstanken omkring fryseren. Travle forældre med
udearbejde valgte at droppe slagtning og hjemmedyrkning af grøntsager, fordi det tog for meget tid,
og var nemmere og billigere at købe varerne:
’Lige i starten af vores ægteskab, hvor jeg var yngre, der slagtede vi gris og havde stor fryseboks.
Vi hakkede kødet og vi havde også stor urtehave, hvor vi dyrkede grøntsager. Men det begyndte at
blive så dyrt at gøre det i forhold til at købe. Da havde jeg også arbejde. Så vi holdt med alt det. Vi
så egentligt økonomisk på det. Og det kunne slet ikke betale sig at dyrke alle de grøntsager, hvis du
regnede ud, hvor meget tid du brugte på det. Lige nu har jeg kun lidt persille, purløg, rabarber og
et drivhus med tomater i… jeg handler ind dagligt, købmanden er tæt på… Vi har en lille
skabsfryser… jeg køber ikke ind for at lægge i fryseren, jeg putter rester af kød og grøntsager i
fryseren’ (K. født 1962)
40
Standby-forbruget i 2000’erne
Danskerne lærte at vaske ved lavere temperaturer og de blev mere bevidste om at anskaffe sig Amærkede produkter. Til gengæld voksede den samlede bestand af elektriske apparater støt. Nye
apparater som mikrobølgeovne kom til og antallet af fjernsyn, pc'er og underholdningsmaskiner
voksede år for år. Nu skulle man have knækket den sidste hurdle for yderligere at reducere
elforbruget. Nu kom der fokus på hjemmets bestand af apparater, der stod på standby og derved
slugte en hel del strøm. I 2000 vurderede en undersøgelse, at omkring 10 % af hjemmets elforbrug
skyldtes apparater, der stod på standby. En feltundersøgelse undersøgelse fra 2000 viste at i de
undersøgte husstande brugte familierne mellem 0 % og 28 % af elforbruget til standby (GramHansen 2005 s. 23) Det var som regel fjernsyn, videoer, pc’er, apparater med indbyggede ure som
mikrobølgeovn og ovn. Selv om apparaterne ikke blev brugt, viste røde lamper og ure, at
apparaterne ikke var helt slukkede. Det var efterhånden blevet en vane, som nemt kunne koste op til
1.000 kr. om året. Hos familien Jensen i Haderslev brugte man op mod 1.000,- kr. årligt.
’Familien har ikke mindre end tre fjernsyn, tre videoer, to pc’ere og et ur i mikrobølgeovnen – som
alt sammen stod på standby… Vi har..tilmeldt os ESS’s (Energiselskabet Sønderjylland a.m.b.a.)
sparefamilieprojekt, hvor der arbejdes med konkrete elbesparelser i hverdagen… De 800 kWh er
allerede fundet, idet standby forbruget på ovennævnte apparater er minimeret, nu slukkes der
nemlig for apparaterne på den rigtige måde. Ingen røde lamper lyser mere.’ (ESS Regionalnyt maj
2000, nr. 2 s. 4)
I efteråret 2001 satte elselskaberne sammen med Elsparefonden og Energistyrelsen en kampagne i
gang med henblik på at formindske standby forbruget. Der var meget stor forskel på ældre og nyere
apparaters energiforbrug, når de stod på standby. De ældre apparater kunne bruge op til 20 gange
mere. Apparater med lavt standby energiforbrug var mærket med Energipilen. I første omgang blev
Energipilen brugt som mærke til de fjernsyn, videoapparater, HIFI og IT-udstyr, der levede op til en
række normer omkring energieffektivitet.
7. januar 2010 blev der via EU indført nye grænser for elapparaternes forbrug af strøm på standby
og når apparatet er slukket. Fra den dato må standby forbruget og forbruget på et slukket apparat
højst være 1 W. Hvis apparatet har en display funktion må energiforbruget ikke overstige 2 watt.
Blandt vores informanter var der flere, der altid slukkede på kontakten, men det var ikke
konsekvent for alle apparater, f. eks. fik fjernsynet flere steder lov til at stå standby, mens computer,
lys og andet blev slukket.
’Jeg synes, vi tænker meget over at slukke for apparater, der ikke bliver brugt. Vi hiver også altid
stikket ud på f. eks. computer, ja også til dels fjernsynet, og vi slukker lys i de rum, vi ikke er i.’ (J.
født 1976)
’Vi slukker ikke for TV og computer, de står på stand-by, men vi slukker for og tager stikket ud til
mobiltelefonerne, når de er ladet op, så de ikke står og bruger strøm’ (K. født 1962)
’Computeren slukker vi som regel. Men vi har et problem med fjernsynet, fordi vi har et indviklet
system med digitalboks. Der er vi i den situation, at vi ikke rigtig tør slukke, hvis det nu ikke virker
bagefter’ (V. født 1949)
41
’Vi tænder også kun det lys, vi har behov for. Vi er ikke vant til at sidde i så meget lys. Standby
funktioner slukker vi ikke. Det er kun, når vi tager på ferie, at vi slukker fjernsynet. Så stand-by, det
gider vi ikke slukke for… Jamen der er jo så kommet spareskinner til computeren, og alt det der. Og
de bliver slukket’’ (J. født 1962)
Det var også forskelligt, hvor meget informanterne brugte computer og internet. Nogle brugte det
dagligt, andre en gang imellem. Der var en tendens til, at det især var de yngre informanter, der
brugte computere og internet mest. I 2009 havde 86 % af alle danskere adgang til internettet – heraf
udgjorde langt de fleste familier med børn. (Danmarks Statistik, Danmark i tal 2010) og alle brugte
internettet til at sende og checke emails og søge oplysninger. Fælles for alle vores informanter er,
at alle havde computer og mobiltelefoner. I 2008 kunne man også konstatere, at antallet af
mobilsamtaler for første gang oversteg antallet af samtaler ført på mobiltelefon.
Nogle informanter bestilte varer og billetter på nettet, især de yngre, og enkelte ældre. Men andre
sværgede til, at man skulle have set tingene selv og mærket på dem, før man ville betale for tingene.
’Jeg kan da godt finde på at bestille varer på nettet, f. eks. en postkasse. Jeg ville simpelt hen ikke
ha’ en postkasse magen til den alle andre i byen har, så jeg bestilte den over nettet’ (K. født 1962)
’Kai handler lidt på nettet, aldrig mig. Men jeg har faktisk fået en bikini, men det var M. (datteren)
der bestilte noget fra HM, og så fik jeg den med. Men det er sådan noget med, at man skal gå med
livrem og seler og være sikker på at det passer. Jeg gider ikke sådan noget. Og så skulle døje med
at sende det retur’ (J. født 1962)
42
Danskerne har i stigende grad anskaffet sig maskiner til underholdning og kommunikation. Antallet
af fjernsyn, PC'er, musikanlæg, kameraer m.m. Alle de interviewede personer havde de nævnte
apparater samt ikke mindst mobiltelefon, én pr. medlem i husstanden. Flere har stadig en fastnet
telefonforbindelse. V. og L., der bor i parcelhus i Ry med 3 hjemmeboende børn udgør en typisk
dansk husstand:
’Vi har fire computere i huset og dem kan vi ikke undvære. Den, Leif og jeg har, er ubetinget den
dårligste. Der sker jo noget med de maskiner hele tiden. Det er nok 12-15 år siden vi fik den første
computer. Børnene har hver deres bærbare computer. De to store har selv købt, og brugt penge da
de blev konfirmeret. Kåre har arvet en PC’er for en is - fra en kammerat, der skiftede sin ud. Det er
nok for ham, at han kan spille på den. De store skal bruge den til lektier m.m. Vi har trådløst
netværk. Vi handler ikke på nettet, kun på billetnet, hvis vi skal til et eller andet og køber togbillet.
Vi har ikke netbank. Hurdlen for os er nok sikkerheden ved at skulle give sine bankoplysninger på
nettet. Vi har mailadresse, og er inde at checke mail, men ikke hver dag. Jeg (L) bruger nok også
mere min arbejdsmail, den checker jeg hver dag. Alle tre børn er på Facebook, men vi er ikke. Vi
har fastnet telefoner. Det er jo sådan helt i dinosaur-tiden, men det har vi altså, hos TDC. Men vi
har også begge to mobiltelefoner, som vi bruger. Leif har en arbejdsmobiltelefon. Børnene har alle
tre mobiltelefoner. Men Kasper fik først mobiltelefon, da han var tretten, i dag er han 18. Men det
koster da, at ha’ mobilerne, det er klart. Men så ringer de til kammerater og hjem for at blive
hentet. Der ligger en aftale om, at hvis de bruger for over 200 kr. om måneden, så skal de selv
betale.
Vi har fire fjernsyn. Et i stuen, så har vi et i børnenes rum med wii, video, DVD osv. Så har vi et
fjernsyn i soveværelset. Og så har et af børnene et. Vi indrettede et rum for nogle år siden, så
børnene kunne sidde og se TV og spille samme her inde ved siden af i stedet for at sidde på deres
egne værelser. Der har vi også en playstation 1, som vi købte for flere år side. Kasper og Mathilde
har Ipod.’(V og L født 1963 og 1961)
Der bliver investeret mere og mere i danskernes fritidsaktiviteter som sport, kæledyr, hobbies m.m.
S. og P. , der begge er blevet 50 fortæller om deres samling af elektriske apparater
’ Ja, vi har næsten alle elektriske køkkenmaskiner, undtagen en ismaskine. Jeg havde det (P) en
overgang sådan, at alt nyt indenfor maskiner, det måtte jeg bare ha’. Især ude i værkstedet. Jeg har
næsten et helt snedkerværksted der ude. … Ja, jeg har sku’ det hele. Jeg så den her ismaskine til
sorbetis inde i Metro til 600, ..Men altså , man laver 3 portioner sorbet is – og så gider man ikke
det mere. Vi har også elektrisk kniv og elektrisk tandbørste. Vi har noget af en biograf med
afspillere og kæmpeskærm. Vi har parabol, men vi har ingen betalingskanaler. Vi kan tage alle de
gratis kanaler, men dem er der også mange af. Vi har sådan et helt mediesæt med højttalere osv...
Vi har ikke sådan anskaffet nye ting til køkkenet fordi de skulle spare energi. Køleskabet blev valgt,
fordi det var det eneste, der passede ind. Men da vi købte fryseren var det en lavenergi – den bedste
på markedet dengang.’ (P. født 1954, S. født 1959)
Behovet for forbrugsgoder, skabes især af økonomiske muligheder. En af vores informanter M. der
er single og 38 år udtrykte det således:
’Behov for ens forbrugsgoder, skabes jo nok af ens økonomi, Kommer man i bedre økonomiske kår,
så bruger man også flere penge. Man køber simpelthen dyrere ting, når man får flere penge mellem
43
hænderne. Man bliver påvirket af en kombination af hvad man ser naboen har, hvad andre har og
hvad man selv går og drømmer om man gerne ville have. Og så går man og sparer sammen til man
så kan købe, når man har muligheden for det. Jeg tror desværre min egen holdning til hvad, der er
nødvendigt og hvad der er bekvemt har ændret sig gennem årene. Jeg har andre behov nu, end jeg
havde da jeg studerede - at have bil for eksempel. Jeg har to biler, en til regnvejrsbrug - til når jeg
ikke kan cykle på arbejde, og så har jeg en veteranbil sådan til sommerbrug. I min studietid havde
jeg ikke råd til bil, så sådan var det, men da jeg fik mulighed for at købe bil, ja så fik jeg
selvfølgelig det. Og da jeg fik mulighed for at købe to, så fik jeg det, og nej, det er ikke utænkeligt at
jeg køber en til ha ha.’ (M. født 1972)
Statistikkerne viser tydeligt, at danskerne gennem de sidste 20 år bruger flere og flere penge på
netop computere, fjernsyn og optagerudstyr og afspillere. Og underholdningsmaskinernes forbrug af
el er naturligvis vokset.
Elforbruget til computere og fjernsyn m.m. er også steget betydeligt fra 1999 til 2008. Andel af
elforbruget, der går til vask, lys og madlavning er faldet, mens elforbruget til diverse, især stand-by
forbruget et blevet højere.
44
Kilde: Dansk Energi: Statistik 2008 ( fra nettet)
45
Konklusion: Energiforbruget faldt og levestandarden steg
Siden 1980 er danskerne samlede energiforbrug i husholdninger faldet markant fra fra 100 GJ til
78.4 GJ. Faldet er især på den del der bruges til rumopvarmning og det skyldes, at danskerne i
højere grad er gået over til fjernvarmeforsyning (61.1 %) og brug af vedvarende energikilder som
brænde og træpiller (9.3 %). Desuden spiller naturgassen en rolle til opvarmning (15 %), mens 14.5
% bruger oliefyr. (Energistyrelsen, Energistatistk 2009) Husholdningernes elforbrug er dog vokset
frem til begyndelsen af 1990’erne, hvorefter det har været nogenlunde konstant. Frem til 2008 var
elforbruget i alt steget med 5.3 % fra 1990. Og siden 2006 har det været nogenlunde konstant.
Generelt skyldes stigningen et øget forbrug til elektriske apparater og til lys, mens andel af
elektricitet til elvarme er faldet. Og stigningen i elforbruget er ikke underlig, da der gennem de
sidste 25 år har været en markant forøgelse af bestanden af stort set alle elforbrugende apparater.
Husholdningers forbrug fordelt
på energiarter
Klimakorrigeret
PJ
250
200
150
100
50
0
1980
'85
'90
'95
'00
'05
Olie
Naturgas
Kul og koks
Vedvarende energi
El
Fjernvarme
'09
Bygas
11
Kilde: Energistyrelsen. Energistatistik 2009
Use of energy pr household
Klimakorrigeret
GJ
100
80
60
40
20
0
1980
'85
'90
Rumopvarmning
12
Heating
'95
'00
'05
'09
Apparatforbrug m.m.
Electric appliances
Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik 2009.
46
Antal husholdningsapparater i
danske hjem 1980 - 2009
1000 stk.
6.000
TV
5.000
Fridge
4.000
3.000
Washinma..
2.000
1.000
0
1980
'85
TV
Opvaskemaskiner
Tørretumblere
'90
'95
Køleskabe
Mikrobølgeovne
'00
'05
'09
Frysere
Vaskemaskiner
9
Kilde: Energistyrelsen. Energistatistik 2009.
Siden 1990 er antallet af mikrobølgeovne stegt med næste 300 %, mens antallet af opvaskemaskiner
og tørretumblere er vokset med 176 % og 169 %. Der har også været store stigninger i antallet af
TV-apparater, køleskabe og vaskemaskiner. Det ville tidligere have betydet en ganske voldsom
stigning i elforbruget. Men at det ikke har fundet sted skyldes, at apparaterne gennem årene er
blevet stærkt forbedrede, så de bruger langt mindre el end tidligere.
Forbruget af el til frysere er mere end halveret fra 1980 til 2009.
I samme periode er danske hjem generelt blevet større, komforten er forbedret i køkken,
badeværelse og i huset øvrige hjem. Det har altså været muligt at højne levestandarden i Danmark
samtidig med at husholdningernes energiforbrug faldt. (se statistikker om danskerne forbrug s. 4950). Samtidig har mange af vores informanter bevaret dele af den kulturelle arv omkring
sparsommelighed, fryse- og køleforbrug, vaskevaner m.m. som de havde med sig fra
forældregenerationen (Bourdieus habitus). Danskere har ændret adfærd og holdning siden
1970’erne, men en stor del af den kun ganske svage vækst i elforbruget skyldes også nye tekniske
løsninger med elektriske apparater med lavere elforbrug samt valg af fjernvarme og bedre isolering
af de danske boliger.
På verdensplan er det ret unikt, at man ser et faldende energiforbrug samtidig med at der er sket en
høj vækst i danskernes boligstandard og daglige liv. Dette er danskerne stort set ene om.
47
Der er sket en massiv påvirkning fra statslig side for at få danskerne til at spare på energien, og det
er lykkedes at få energiforbruget ned. Men det skal ikke forstås sådan, at alle danskere dagligt
tænker over at spare på energien. At slukke for lyset, undlade at lade vandhanen løbe ved
tandbørstning, at fylde vaskemaskinen og opvaskemaskinen samt købe energirigtige maskiner, det
er fornuftigt for de fleste danskere. Men for manges vedkommende er det væsentligt at få
dagligdagen til at hænge sammen, så man vælger den nemme løsning, som kræver forbrug af mere
energi. Forbedringer af apparaternes teknologi, så de bruger mindre og mindre strøm, er det, der
effektivt har været med til at nedsætte energiforbruget.
Husholdningsapparaters
energiforbrug 1980 - 2009
kWh/år
800
600
400
200
0
1980
5
'85
'90
'95
'00
'05
'09
TV
Køleskabe
Frysere
Opvaskemaskiner
Vaskemaskiner
Tørretumblere
Kilde: Energistyrelsen. Energistatistik 2009.
Klima- og miljødebatten hænger over hovederne på folk i 2010, og de bliver dagligt bombarderet
med gode råd og løftede pegefingre. Man skal spise sundt, spare på energien, leve så CO2 neutralt
som muligt og undgå giftige stoffer, hormoner m.m. i vores daglige omgivelser. Det har været
vanskeligt for forskerne at forudse, hvem og hvordan folk vil handle og agere fremover.(GramHansen 2003, Gram-Hansen 2005) De mere velstående dele af befolkningen, som også kan være
meget bevidste om klima- og miljø, har som regel også et større energiforbrug med en større bolig,
råd til længere ferierejser og flere biler til rådighed til daglig kørsel. De biler, denne gruppe
benytter, er heller ikke altid af den mindste og energibesparende type, når ejerne skal fragte sig selv
og familien børn på arbejde, i skole, til fritidsaktiviteter og på ferier. Pensionister, enlige forsørgere,
og unge studerende har på den anden side som regel et mindre energiforbrug, og de vil også gerne
gøre noget for at forbedre klima- og miljøforhold. Mulighederne for denne gruppe af borgere er
måske ikke så store, som den mere velhavende del af befolkningen. Ofte vil personer i denne
gruppe bo til leje og ikke have den store indflydelse på udskiftning af f. eks. hårde hvidevarer og
varmeforsyning. Til gengæld vil det ofte være folk i denne gruppe, der bruger offentlig transport,
48
cykel eller har en ejer en mindre bil. Pensionisterne har dog ikke pr. definition et lavere
energiforbrug. Undersøgelser (Gram-Hansen, 2005) viser bl.a., at de kan have et højere forbrug til
lys, køle-og frys, samt til underholdning (TV, computer m.m.), end yngre familier.
Påvirkninger fra naboer, reklamer, magasiner, fjernsyn m.m. spiller klart ind i de enkelte familiers
dagligdag og livsstil og kan gennem nye anskaffelse skabe et højere energiforbrug. Det kan være
svært at ændre på indgroede vaner omkring tøjforbrug, tøjvask, besparelser hentet ind ved gode
tilbud på fødevarer til fryseren osv. som man har med i bagagen hjemmefra. Men den daglige
påvirkning fra reklamer m.m. til hyppige udskiftning, nyanskaffelser på grund af mode og stil er
også kraftige påvirkninger i dagligdagen. Dertil kommer ønsket om at have et individuelt præg, som
også kan være stærke incitamenter til nyanskaffelser. Det har været svært at påvirke folk til at
anskaffe sig færre apparater for at spare på energiforbruget. Dette problem måtte løse ved at
apparaterne teknisk set blev forbedrede, så de brugte mindre energi. Der spares således ikke på
antallet af tøjvaske på en uge, men på selve vaskemaskinen, som bruger mindre energi. Derimod lod
det sig gøre at ændre opvarmningsform og isolere boligen bedre med stærke politiske initiativer,
som blev fulgt op med økonomiske tilskud. Bedre isolering og mere effektiv opvarmning betød i
sidste ende, at danskerne kunne spare penge og bruge dem til andet forbrug.
Vi kan ikke konkludere, at en bestemt livsstil, set som den enkeltes tilpasning til den
samfundsmæssige orden, eller en bestemt livsform betragtet som de mere uudtalte livsværdier og
grundholdninger, man har med hjemmefra, giver sig direkte udslag i, at folk sparer på energien.
Der er mange forhold at tage hensyn til som teknologiudvikling, politiske initiativer og globale
miljø- og klimaforhold. Det er også den konklusion, som den hidtidige forskning indenfor livsstil
og energibesparelser peger på.
49
50
51
Påvirkninger fra ugeblade, magasiner og fagblade
I 1960ernes forbrugs- og uddannelsesboom opdagede stadig flere, at det var utilfredsstillende at
købe den samme vare, den samme mode som alle de andre. Mange forbrugs- og stilmuligheder, som
indtil 1960erne var forbeholdt de mest privilegerede lag, blev demokratiseret til de brede
mellemlag. Opgøret fik på den ene side form af et oprør mod hele forbrugerismen, på den anden
side betød det, at havde man indtil engang i 1960erne haft én trend, én stilretning, der blev anset for
at være moderne, så havde man i slutningen af 1960erne mange stilformer, der samtidig var
moderne, men i forskellige grupper og lag.
1960ernes forbrugseksplosion blev ensbetydende med, at stil, oplevelse og individualitet kom i
første række i organiseringen af hverdagslivet for de privilegerede mellemlag, og inspirationen kom
i vid udstrækning fra de emner og signaler, der præsenteredes gennem medierne. For at få en bedre
forståelse af hverdagslivet, som det har udfoldet sig i det danske velfærdssystem fra 1970 frem til i
dag, har vi derfor valgt at gennemgå udvalgte boligmagasiner og ugeblade og analysere de
tendenser, signaler og temaer, der har præget bladene. Dermed har det været muligt at afdække
ændringer i kulturelle værdier, i hverdagslivet og i teknologien, og at afdække hvordan normerne
har ændret sig i retning af en øget fokusering på krop, velvære, mobilitet, individualitet, muligheden
for selvstændige karriereforløb for begge køn samt ikke mindst forventningerne om den perfekte
forældrerolle og hvilken betydning det har haft for energiforbruget.
Bladene, vi fokuserede på, er boligmagasinet Bo Bedre, ugebladet Alt for damerne og gratisbladet
IdéNyt. 'Nyhederne', der præsenteres i disse blade, har ofte stor betydning for vores selvforståelse,
vores identitet og vores måde at ændre eller opretholde vores levevis på. Stil og visuel æstetik har
på mange måder erstattet fiktionens rolle som drømmebilleder.
Karakteristisk for boligmagasinet Bo Bedre er, at det står stærkt, især blandt de målgrupper, som er
de mest ombejlede: de veluddannede, velindtjenende mellemlag i mellemalderen i byområder, de
informationsstærke. Det er en gruppe, der har stor indflydelse på den måde, som flertallet og de
offentlige institutioner forvalter og organiserer det moderne hverdagsliv på. Bo Bedre er det bedst
sælgende danske specialmagasin, i dag har det et oplag på mere end 120.000.
Det vigtigste indhold i kvindeugebladet Alt for Damerne er orienteringen om varer og den mode,
der hører kroppen, boligen og kulturen til. Alt for Damerne er ugebladet til den yngre, aktive,
veluddannede og selvstændige kvinde og er sammen med Euroman ugebladet med flest højt
uddannede læsere. En gruppe, der er hurtig til at acceptere nye tendenser, og en gruppe, hvis stil har
en afsmittende effekt på deres omgivelser.
Det husstandsomdelte gratisblad IdeNyt henvender sig til både den informationstunge og -svage del
af mediekredsløbet. Bladet er reklamefinansieret, men indeholder noget redaktionelt stof og en del
opskrifter, der dog ofte er dækket reklame. De minder i stil, lay-out og billedbrug om
familieugebladet eller billedugebladet og henvender sig til en bred gør-det-selv-interesseret del af
befolkningen. Indholdet koncentrerer sig om hus, have, mad, vin og sundhed.
Nedenunder bringes en overordnet sammenfatning af Alt for Damerne, Idé-nyt og Bo Bedre, og en
udpegning af de tendenser, signaler og temaer, der kan udledes af analysen af bladene i hvert af de
fire årtier. En mere udspecificeret gennemgang af bladene vedlægges som bilag
52
1970erne
Nyt begreb: at spare på energien
53
Kønsroller
Magasinernes skildring af hverdagslivet i 1970erne viser et årti præget af brydninger, hvad angår
ligestilling og kønsrollemønstre.
I artikler og reklamer bliver det mere og mere tydeligt, at husarbejdet for mange kvinder bliver en
ekstra tjans ud over deres arbejde, men også at det er noget, der derfor skal overstås hurtigere.
54
I starten af 70’erne fremgår det traditionelle kønsrollemønster tydeligt af reklamerne. Alle reklamer
der er forbundet med arbejdet i hjemmet er henvendt til kvinder. Eksempelvis kører Nilfisk
støvsugere en kampagne, hvor far og søn sysler med deres hobby, modelskibsbygning. Der er
savsmuld og andet skidt over det hele og teksten lyder: ”Har ”mænnerne” en hobby, så har De støv
og savsmuld over hele huset – indtil De kommer med Nilfisk…så er der RENT. Hurtigt. Nemt.
Effektivt.” (Bo Bedre, maj 1970). Ikke antydning af tanke om, at måske var det farmand selv, der
skulle have fat i støvsugeren.
Så rigtige og forkerte arbejdsstillinger i forhold til husholdningsarbejde er også kun noget, der
vedrører kvinder.
Især indholdet i Alt for Damerne viser starten af 1970’erne som en brydningstid, hvad angår
kønsroller og ligestilling. Der er mange artikler om problemstillinger omkring udearbejde og
børnepasning, f.eks. ”Den Farlige Søndag” i nr. 24, 1970, der beskriver hvorledes søndagen er
55
blevet et problem for mange mennesker. Man keder sig, skændes og kan ikke finde ud af at være
sammen, fordi man ikke er det i hverdagen. På samme måde bliver også lørdagen et problem, da
børnene begynder at få lørdagsfri. Flere steder i bladet refereres til lørdagen som et stridspunkt i
parforhold, da det bliver et problem at få børnene passet og dagligdagen til at hænge sammen.
I brevkasserne ses flere og flere indlæg fra kvinder, der er frustrerede over, hvordan de skal få
dagligdag, ægteskab og arbejde til at hænge sammen. I nr. 6, februar 1970 spørger en kvinde, hvad
man skal gøre, når ens børn er syge og man skal på arbejde. Hun er bange for at miste sit job, hvis
hun holder fri. På intet tidspunkt kommer hendes mand ind i billedet, som en pasningsmulighed.
Mange kvinder spørger også til deres rettigheder i forhold til børn, økonomi, arbejde og skilsmisse.
Det knager med andre ord i parforholdet. Det får bladet til at starte en ny artikelserie med navnet
”ægteskabsskolen”. (nr. 44 november 1970). I indledningen skrives det, at en 1/3 af alle ægteskaber
ender i skilsmisse og på den baggrund vil Alt for damerne give nogle gode råd til, hvordan man får
ægteskabet til at fungere.
56
Reklamerne skildrer éntydigt kvinden som husmoder, der har hjemmet og børnene som sit domæne.
F.eks. reklamen for Ajax, i Alt for Damerne nr. 21. Reklamen er en billedtegneserie, med en kvinde
der skal til at vaske op og tager sig til hovedet, mens teksten lyder. ”Hvem har lyst til at stå i et
køkken efter middag og lige før en god TV-udsendelse? Hvad gør man” Teksten fortsætter ”Man
griber en flaske Ajax til opvask- og fedt, æg, alt forsvinder omgående. Opvasken er strålende ren!
Ud af køkkenet i en fart – ind og ha’ det rart” Over sidste sætning ses et billede med hustru, mand
og barn foran fjernsynet. Køkkenarbejdet skal overstås hurtigt, så man kan komme videre med det
”hyggelige”, men stadig er det kvinden der skal klare det, uden hjælp fra mand og børn, der allerede
sidder foran TV’et.
Gradvist afspejles det dog i reklamerne, at kvinders dobbeltarbejde er noget, der skal tages hånd
om. Dette ses eksempelvist i reklamen for vaskemidlet OMO:
57
Et lille forvarsel om ændrede rollefordelinger i familien begynder dog at tone frem. ”Det er li’så
meget hans barn. Han får også lov til at hjælpe. Med at skifte den lille. Med at lægge de værste af
bleerne i blød i OMO. Og komme resten direkte i vaskemaskinen. Sammen med OMO, forstærket
med 50 % flere enzymer for at klare både forvask og klarvask. OMO gør det lidt lettere at være far”
(Alt for Damerne, Nr. 48, december 1970). Eller som i nedenstående reklamer, hvor det er farmand
og søn, der klarer opvasken, farmand, der luner flasken om natten.
Kendetegnende for de signaler og værdier, der videreformidles i 1970erne, er ideen om det perfekte
familieliv, med arbejde, hus og have. Det entydige positive billede af et liv knyttet til værdier, der er
kendetegnende for kernefamilien, formidles især gennem Bo Bedre og IdéNyt, mens Alt for
Damernes skildringer af familielivet er anderledes nuancerede og viser, at dagligdagen med arbejde,
husholdning, hus, have og fritid ikke altid er så idyllisk, som diverse reklamer ellers foranlediger en
til at tro.
Boligen
Indretningsstilen er i begyndelsen af 1970’erne farverig og spraglet. Tapeterne har farver og
mønstre. Møblerne er ofte malede i kraftige farver, og hele rum indrettes og dekoreres i
farvenuancer (fx blå/grøn/gul eller rød/orange/gul). Selv køknerne har kraftige farver, og man kan
få hårde hvidevarer, der matcher køkkenelementernes farve. Der er design og farver for enhver
smag; også mere enkle og traditionelle. Man kan se, at økonomien spiller ind på indretning og
58
bolig. Mange af de artikler, der er om boligen i alle tre blade, drejer sig tit om at ”friske op” på
gamle ting. Altså gør-det-selv løsninger, som ikke koster for meget, men alligevel ændrer og
forskønner hjemmet.
Fra midten af 70’erne begynder reklamerne for køkkener at fremhæve, at køkkenet er mere end blot
en arbejdsplads. Det er et samlingspunkt og opholdsrum for hele familien, og rummet skal derfor
være venligt og hyggeligt, samtidig med at det skal være indrettet til at opfylde kravet til en effektiv
og rationel arbejdsplads.
De fleste køkkener afbilledes i reklamerne med en større eller mindre spiseplads. Køkkenøen med
spisedisk og barstole introduceres i løbet af 70’erne.
I starten af perioden er badeværelset eksponeret i langt mindre grad end køkkenet. Men fra midt i
70’erne ændres badeværelsets funktion på samme måde, som det skete med køkkenet. Badeværelset
bevæger sig herefter fra at være et funktionelt rum, til også at være et sted hvor man kan slappe af
og pleje sig selv. Reklamernes pointe er at vise badeværelset som et rum for afslapning og velvære,
en funktion, tidligere tiders badeværelser ikke var defineret til. Samtidig er det også tydeligt, hvem
’man’ mener bruger mest tid på et badeværelse. Reklamen for Carina badeværelset lyder:
”Badeværelset – mere end blot et sted hvor man vasker sig… Badeværelset er selvfølgelig et sted,
hvor man vasker sig. Men det er mere end det. Det er stedet, hvor man samler kræfter og slapper af.
59
Det er varme. Det er blødt og duftene sæbeskum. Det er følelsen af velvære, når man sænker sig
ned i det varme vand. Afslappelsen der breder sig i ens krop.’ (Bo Bedre, maj 1976).
Ganske i tråd med teksten er det også kun kvinder, der er afbilledet i badeværelsereklamerne.
Energi og miljø
I starten af 1970erne lægges der ikke stor vægt på at spare på energien, men i slutningen af perioden
bliver oliekrisens påvirkning tydelig. I reklamer for f.eks. hårde hvidevarer spiller producenter
konsekvent på produkternes evne til at spare energi. Også artikler om alternative energikilder såsom
solenergi, jordvarme og vindenergi afspejler oliekrisens følgevirkninger.
60
Statslige energisparekampagner, tilskud til alternativ energi og skattelettelser til isoleringsarbejder
er andre emner, der dukker op i slutningen af 1970’erne. Det er påfaldende, at der i Idé-nyt hele
perioden igennem er rigtig mange reklamer for olie og oliefyr. Det viser, at en stor del af boligerne i
70erne opvarmes af oliefyr.
Energi og energibesparelse er ikke i fokus i Alt for Damerne. Tvært i mod bringes der i nr. 6,
februar 1979 en kort artikel med titlen ”Spar ikke på elektriciteten”. Artiklen siger, at det ikke kan
betale sig at spare på elektriciteten, fordi det drejer sig om meget små beløb. ELRA har undersøgt,
hvad forskellige elektriske apparater i hjemmet koster om måneden i strøm fx: køleskab 7,50 kr., en
el-kogeplade (30 timer) 8 kr., el-ovn (ca. 8 timer) 2,30 kr., røremaskine (4 timer) 30 øre, håndmixer
(2,5 timer) 6 øre. Konklusionen i artiklen er, at elektriciteten er det forkerte sted at spare, hvis man
er i gang med at lave en spareplan.
I en artikel i Alt for damerne nr. 2. januar 1970 tales der om tidens nye statussymboler:
”Statussymboler er ikke mere bare hårde hvidevarer. De kan også være mere luftige udtryk for en
livsholdning – og det nyeste er at have god tid (…). Vinkælder er på vej frem, og farvefjernsyn er
naturligvis vinterens store aktuelle statussymbol (…). Det andet sæt statussymboler går ikke ud på
at demonstrere penge, men livsholdning. Her lyder parolen: Jeg er heldigvis mere forstandig end de
andre. Symbolet kan være at vise sig på cykel, gerne et bedaget sort stavær. Aldrig at have været på
charterferie sydpå. At have fjernsyn, som aldrig bruges og et stereoanlæg, som altid er i gang. At
holde sig i form. At være gourmet. At have automatisk telefonsvarer. At være revolutionær. At gå i
unisex. Og det allernyeste: At have god tid og hverken eje stress eller mavesår.” Godt billede på en
brydningstid.
61
Fra begyndelsen af perioden reklameres der for farvefjernsyn og stereoanlæg (der er dog stadig
reklamer for sort/hvid-fjernsyn). B&O og Phillips er nogle af de dominerende mærker, men der er
mange andre også. I oktober 1974 skriver Bo bedre i en artikel, at der findes 217.000 farvefjernsyn i
Danmark. Samme artikel handler om, at fjernsynene står på standby og derfor forbruger en del
strøm, når de ikke er tændt; det er derfor smart at slukke på kontakten. I reklamer slår visse
producenter dog på det smarte ved ”instant on” funktionen, ”som sikrer, at apparatet aldrig kommer
ud for opslidende koldstart – og det betyder længere liv”, som der står i en reklame for Salora farve
TV (Bo Bedre, december 1974).
Sundhed og helse
Især i Alt for Damerne ser man et tydeligt skift indenfor madtraditionen allerede i 1970. I
begyndelsen af året bringes der hver uge en madplan med opskrifter til hver dag i ugen. Der er altid
to retter, og maden er traditionel (kålgryde, stegt lever). Senere på året sker der en ændring, hvor
retterne inddeles i nem, hurtig, sund eller hyggelig mad. Færdigmad og halvfabrikata –konceptet
sniger sig langsomt ind på forbrugerne. Plumrose markedsføres i rubrikker som ’Set fra
forbrugerside’ som det første danske konservesfirma, der tilbyder færdiglavede middagsretter til én
person på dåse (Alt for damerne nr. 7, februar 1970)
Arbejdstiden i køkkenet skal forkortes, andre ting prioriteres højere. Måltiderne indtages ikke
nødvendigvis i køkken eller spisestue men nu også foran fjernsynet. Til gengæld bliver retterne i
højere grad lettere, grønnere og sundere.
Fokus på krop og udseende får stigende betydning. Det ses både i reklamer, madopskrifter og
artikler. Træningsprogrammer og slankekure er faste punkter i især Alt for damerne. I nr. 22, 1970
er der som ’sommer-ekstra’ Stewardessens slankekur ”tab 5 kilo på en uge”. Hovedparten af
måltiderne består af æg, grape og kaffe. En kur som SAS bruger, når stewardesserne er blevet lidt
for buttede, fremgår det af artiklen. Også i madopskrifterne ses der tegn på, at ’den slanke linje’ er i
fokus. Der tales om kaloriefattigt mad og der tælles kalorieindhold i madvarer. I nr. 1, januar 1970
bringes der en artikel om den amerikanske husmor Jean Nidetch og hendes succes med slankeklubben ’Vægtvogterne’, som allerede da havde udviklet sig til et millionforetagende.
Fritid
Interessen for både hus og have er knyttet til den fremvoksende parcelhuskultur. Haven er en
hobbyhave frem for en nyttehave, og havearbejdet skal først og fremmest være nemt og hyggeligt.
Det skal være et sted, hvor man rekreerer, slapper af og plejer sig selv, og udestuer og markiser gør
det muligt at opholde sig så meget som muligt uden for.
De mange reklamer for swimmingpools, solarier og saunaer vidner også om det øgede fokus på
fritidens betydning som livsstilsmarkør.
62
I 70’erne bliver det moderne at bygge en sauna i hjemmet. Omkring midten af perioden begynder
solariet eller ’den kunstige sol’ at komme frem. Der er både mænd, kvinder og børn i reklamerne
(børn reklamerer også for solarier). Ofte afbilledes hele familien i en sauna eller swimmingpool,
hvilket udtrykker, at det er aktiviteter, familien kan lave sammen.
Hvordan ferien i selskab med familien skal holdes ændres i løbet af 1970’erne. I starten af perioden
er det bilturen rundt i Danmark med forslag til, hvilke steder man kan besøge, lister med priser samt
aktiviteter for børn, der præger bladene, når sommeren står for døren. Men fra midten af perioden er
bilferien i Danmark skiftet ud med charter-rejser, og der bringes en hel række af ”charter-tests” fra
hele verden fx Gran Canaria, Tunesien, Grækenland, Mexico, Bangkok mm., hvor rejsemål
undersøges for læseren. Det er tydeligvis blevet mere almindeligt og populært at rejse på ferie
udenfor Danmark.
1980erne
Samfundsmæssigt er 1980’erne et årti præget af økonomisk krise og af divergensen mellem
arbejdsløsheden og fattigdommen på den ene side og det øgede forbrug og yuppiekulturens
selviscenesættelse på den anden side.
Samtidig viser arbejdsløshedsstatistikkerne, at i økonomiske krisetider er kvindens plads på
arbejdsmarkedet usikker. Arbejdsløsheden er ved at presse kvinderne tilbage til hjemmet og
husmoderrollen.
Kønsroller
Dette emne beskæftiger man sig med i kvindeugebladet Alt for Damerne. I en kronik ’Hvad gør vi
nu, søstre?’ beskrives, hvordan den økonomiske krise og arbejdsløsheden presser kvinderne tilbage
i traditionelle kønsrollemønstre, hvor de igen indtager pladsen som de gode husmødre: ’Så kom vi
rundt om de højtråbende kvinders årti og ind i de nålestribede firsere. Ordet KRISE flammer os i
møde fra alle medier… Hele Danmark har for længst skruet ned for blusset, og sparekniven har
indtaget sin plads i enhver husholdning. Bankerne har overtaget familien Danmarks budget, og
supermarkederne bugner af storkøbstilbud og suppekraftben.’ Kronikøren fremfører, at kvinderne
nu må stå fast og stå sammen for ikke at ryge tilbage i de gamle mønstre. Det er altafgørende for
63
kvinders selvstændighed og ligestilling, at de kan klare sig selv økonomisk (Alt for Damerne Nr.
17, april 1980).
I en anden kronik skriver en gruppe kvinder i 40erne fra Odense om deres vrede over erhvervslivets
behandling af kvinder i deres aldersgruppe. De vil have muligheder og arbejde og ikke kaldes
samfundsnassere: ’Stiltiende finder vi os ikke mere i at være en arbejdskraftreserve, der kan blive
trukket frem, når det er belejligt, og så ellers bragt godt af vejen, når det er opportunt’ (Alt for
Damerne Nr. 29, juli 1980).
Kvindekampen er altså ikke et overstået kapitel og ulighederne mellem kvinder og mænd er ikke
forsvundet, hverken i hjemmet eller på arbejdsmarkedet, selv om man umiddelbart kunne tro det
ved en hurtig gennemgang af bladene. Der formidles, særligt gennem reklamerne, et billede af
80ernes kvinde som selvstændig, uafhængig og modebevidst. Den traditionelle husmoder er stort
set forsvundet. Og dog. Alt for damerne påpeger i artiklen ”Så er der mad”, at i 80 ud af 100
familier er det udelukkende kvinden, der står for madlavningen. 3 % mænd har den opgave alene og
i 13 % af de danske hjem er kvinde og mand fælles om madlavningen. Derfor stilles spørgsmålet
”Er det kvindens natur at lave mad?”. (Alt for Damerne, nr. 14, april 1980)
De fleste reklamer er kønsneutrale og henviser ikke til specifikke mande- og kvinderoller, som vi så
det i 70erne. Der er dog stadig visse tendenser at spore. Eksempelvis i reklamen for AJAX
rengøringsmiddel, hvor en kvinde springer gennem et skinnende rent badeværelse. Teksten lyder:
’Livet er andet og mere end rengøring. Derfor bruger jeg Ny AJAX. Ny AJAX fjerner skidt og
bakterier fra hjemmet. Du bliver hurtigere færdig og kan komme videre til næste oplevelse.
Samtidig kan du glæde dig over at alt i dit hjem bliver spejlblankt. Dufter rent og friskt. Ny AJAX.
Oplev den nye forfriskende verden… -og spejl dig i din egen succes.’ (Bo Bedre maj 1987)
Umiddelbart kunne man tænke, at reklamen hentyder til, at en kvindes succes måles på, om
hjemmet er perfekt og rent. Men fem måneder senere, i november 1987, bringes nøjagtig den
64
samme reklame, nu er det bare en mand, der springer frisk og glad gennem en skinnende ren
trappeopgang; og teksten er den samme!
65
Boligen
80’erne er også årtiet, hvor tankerne om ny arkitektur, som skal føre mennesker tættere sammen,
igen manifesterer sig. Et eksempel er Tinggården i Herfølge, et alment boligbyggeri med fælleshuse
og fællesarealer, som bl.a. markedsføres med teksten: ’Der tales meget om kriser. Men det er svært
at få fat i, hvad de enkelte kriser egentlig omfatter. Måske fordi der kun findes én krise – den vi har
med hinanden. Nogle kalder det miljøkrise, men det er i virkeligheden fællesskabets krise – og den
kan vi kun løse sammen.’
I Alt for Damernes artikelserie ”Skønne hjem” kommer man på besøg i forskellige særprægede
hjem. Fælles for artiklerne om indretning og boliger, er, at de huse og hjem, der vises frem, er
interessante på grund af deres udformning, og ikke nødvendigvis på grund af de mennesker der bor
der. I 1970’erne omhandlede disse artikler, hvor man inviteres ind i private hjem, som oftest kendte
mennesker, der ikke nødvendigvis havde noget på hjerte mht. indretning og boligen, men var
interessante i og med de var kendte.
I artiklen ”Hvordan vil vi indrette os i 80erne” beskrives de boligtendenser, man kan vente sig i
dette årti: ”På tærsklen til 80erne kan man ikke lade være med at fundere over, hvad tendenserne
inden for boligindretning vil blive. For selvfølgelig er der også her tale om en løbende udvikling.
Den holdning, der har været generel i 70ernes måde at indrette sig på med overfyldte, tungt
møblerede rum og ting og sager alle vegne, vil blive afløst af luftige rum med færre møbler, der står
som flotte skulpturer – rum, hvor der ikke er meget mere, end hvad man har brug for, og det er
egentlig ikke så meget. Der vil blive tyndet godt ud i nipset, og i stedet vil der blive valgt færre ting
i smukke former (…) I 80erne vil kvaliteten igen komme i højsædet. Vi vil købe lidt, men godt. Vi
siger helt farvel til overfloden og den køb-og-smid-væk-mentalitet, der dukkede op i 60erne, og som
også herskede det meste af 70erne. Vi vil købe møbler, der er dyrere, men også bedre.”(Alt for
Damerne nr.4 1980).
Nye måder at finansiere og handle på introduceres – prisgaranti, kontantrabat, fuld fortrydelsesret,
fri levering, gratis konsulentbesøg, prøvetid, forskellige afbetalingsmåder og andre services bliver
en ny måde, firmaerne i mellem, at konkurrere på. Store byggecentre hvor man kan få råd og
vejledning af fagfolk og ’eksperter’, når man køber ”gør det selv”til hjemmet, kommer til.
Et eksempel er en reklame for Danica- køkkener i IdeNyt nr. 1 1984 s. 62. Her lyder overskriften
”At kunne lide god mad. At kunne lide at lave god mad er en god ting, når man skal rådgive andre
66
til praktisk og økonomisk indretning af et moderne køkken.” Foran det nye køkken står en mandlig
køkkenekspert med skriveblok, jakkesæt, forklæde og kokkehue.
Farverne i 80erne er anderledes end i 70erne. Det er pastelfarver eller de stærke rene ’Per Arnoldi
farver’ blå, gul, rød og grøn. Derudover er sort/hvid skaktern moderne.
Fokus på køkkenet og dets funktion øges. Køkkenet bliver i endnu højere grad end i 70’erne et
opholds- og samlingsrum for hele familien. Design og farve på køkkenelementer bliver mere enkelt.
De fleste køkkener er holdt i hvid eller lyst træ. 70er-farverne og mørkt træ er gået af mode.
’Sådan boede vi i 70’erne’ er overskriften på en artikel, Bo Bedre bringer i januar 1980 i anledning
af, at der skal laves udstilling på Nationalmuseet om 70’erne. Heri står der blandt andet: ’Spisestuen
er forsvundet fra det danske gennemsnitshjem. Dens efterfølger hedder alrum, spisekøkken og
spisekrog’. En anden artikel fra 1981 fortæller om ’Den nye livsstil i køkkenet’: ’Køkkenet er blevet
det centrale rum i hjemmet, hvor familien samles, hygger sig og arbejder, og hvor gæster slår sig
ned’ (Bo Bedre, oktober 1981).
Igen i 1984 har Bo Bedre et tema om alrummet: ’Alrummet er stedet, hvor hele familien samles og
dyrker en fælles hobby eller hygger sig med hver sin. Her sys og læses lektier, og som regel indgår
køkken og spiseplads i alrummet, for madlavning og måltider er ofte det, der samler familien i
hyggeligt samvær’ (Bo Bedre, maj 1984). Idéen om køkkenet som hele familiens opholdsrum, der
udviklede sig i 70erne, fortsætter altså for fuld kraft i 80erne. Køkkenet (nu alrummet) er ’husets
hjerte’, hvor hele familien samles. Samtidig fortsætter tendensen med at køkken- og husarbejde er
noget, der skal overstås, så man kan komme videre med andre og mere spændende aktiviteter.
Enkelte producenter henviser dog til, at madlavning også kan være en hobby, f.eks. reklamen for
Eva Trio køkkentøj: ’En god hobby fortjener godt værktøj’ (Bo Bedre, december 1983). Det samme
kan vaskeprocessen, især med ’frihedsstøtten’s hjælp.
67
Nye produkter vinder frem. Pålægsmaskiner, blendere, kaffemaskiner, dampstrygejern, elektriske
knive, håndsstøvsugere m.m., elektriske hjælpemidler, der alle reklamerer med at være
tidsbesparende i forhold til husholdningsarbejde. Det øgede forbrug i forhold til energiforbrugende
artikler i den hjemlige sfære virker markant i 80’ernes medier. Også mikrobølgeovnen, som blev set
første gang i 70erne, bliver mere og mere almindelig, og i oktober 1986 bringer Bo Bedre en artikel
om, hvordan man udnytter mikroovnen. Derudover kommer det glaskeramiske komfur frem
omkring midten af perioden.
Man kan sige, at selvom reklamerne tydeligt er blevet mere kønsneutrale, er der stadig nogle, som
bevidst/ubevidst synes at henvende sig mest til det ene køn. Et lidt tankevækkende eksempel er en
reklame for Nilfisk støvsuger. I reklamen ses to støvsugermodeller, som refereres til som ”mor og
datter” (Bo Bedre, september 1982). At kalde dem ”far og søn” er i 80’erne utænkeligt – og er det
måske stadig.
Fokus på badeværelset øges ligeledes. I langt de fleste reklamer for badeværelser gennem hele
80erne er badekar og bidet en del af det faste interiør, men det er tydeligt, at badeværelset i højere
grad får funktion af et wellnessrum, hvor man stresser af og plejer sig selv. Boblebadet og jacuzzien
bliver en del af et tidstypisk badeværelsesmiljø. Badeværelset fra Svedberg markedsføres med
ordene: ”Husets badeværelse bør være som et helsestudie. Et sted hvor man tilgodeser sit legeme og
sin sjæl…Nyd deres MILANO badeværelse som hjemmets skønne oase, hvor De kan være helt
Dem selv i et afstressende og lækkert miljø” (Bo Bedre, juni 1987).
Et rum for velvære og pleje af krop og sjæl, og dermed en understregning af, at plejen af legemet
(både fysisk og psykisk) er blevet vigtigt for 80’ernes individualiserede livsstil. Også i badeværelset
vinder flere og flere nye elektriske ’små’apparater frem. Den elektriske tandbørste, ladyshaveren,
krølle- og afkrølningsjern m.m. Til gengæld er der ikke længere så stort fokus på sauna og solarium,
om end der stadig er enkelte reklamer for produkterne.
I 80’erne sker der tydeligvist også en udvikling i hjemmets underholdningsudbud. Musikanlæg med
pladespiller, kassettebåndoptager og det sidste nye, CD-afspilleren, indtager stuerne. Men især
fjernsynet kommer til at fylde mere og mere. Det udvikles designmæssigt og teknisk, og videomaskinen indgår som en almindelig del af fjernsynsreklamerne. Satelit-TV’et er på vej ind i de
danske hjem og i 1985 reklameres med, at: ”Nu kan du snart se fjernsyn på 30 kanaler” (Bo Bedre,
jan. 1985).
Computeren begynder også ganske langsomt at blive noget almindelige mennesker kan erhverve
sig. ’Hjemme-computeren kan styre økonomien’ hedder det i 1984. Artiklen oplister alt det smarte,
en computer kan bruges til - særligt det, at man kan holde rede på husholdningsregnskab, budgetter
og holde styr på hele ens økonomi, er et vigtigt parameter ved computeren. Men også det at
computeren kan bruges til underholdning og spil for børn. Artiklen forudser også, at computere
snart vil kunne ”snakke sammen” via telefonnettet, og at computere vil få stor betydning for
fremtidens kommunikation. (Bo Bedre, nr 1, 1984).
68
Men hjemmecomputeren er i 80’erne stadig for de få. Det samme gælder mobiltelefonen.
Energi og miljø
Det pessimistiske samfundssyn og termen ’fattig firserne’ anes kun periferisk i bladene, bl.a.
gennem reklamer, der opfordrer til, at man bør købe danskfremstillede varer og produkter i en
krisetid. ’At købe dansk betyder at gi’ vind i sejlene til danske produkter. Og dermed også til dansk
beskæftigelse’ (Reklame for Alfa Margarine i Alt for Damerne nr. 26, 1980).
Oliekrise og gode råd til hvordan man kan spare på den dyre energi er ikke det, der optager læserne,
synes bladenes redaktioner at mene. Tværtimod er der i alle tre blade rigtig meget fokus på forbrug
og anskaffelse af nye relativt dyre ting.
Lederen i Alt for damerne nr. 6, februar 1980 lyder: ”Vi starter en ny serie med gæstemad i dette
nummer – og hvad er nu det for en idé, når vi alle sammen skal tælle femørerne og vende dem hver
eneste gang, og oliepriserne stiger og restskatten skal betales, og Anker ser mere og mere bekymret
ud, når han taler om fremtiden.” Pointen i lederen er, at netop på grund af krisen trænger folk til at
hygge sig og rykke tættere sammen, og at alt ikke behøver at være så surt.
Men at oliekrisen har indflydelse på danskernes energiforbrugsvaner i firserne levner læsning af alle
bladene alligevel ikke tvivl om. De fleste producenter slår i reklamerne på, at deres produkter er
billige, giver bedre økonomi, sparer energi og penge. Bosch opvaskemaskinen markedsføres i tidens
ånd: ’Der skal Bosch kvalitet til at holde firserne ud!’ (Bo Bedre okt. 1981).
69
Resten af teksten forsøger at overbevise læseren om, at man på trods af de dårlige tider godt kan
tillade sig at investere i en Bosch opvaskemaskine, fordi maskinen sparer både energi og vand.
Gram køleskabet spiller også på energibesparelse: ’Energifrådseren fra de glade tressere kontra
fremtidens lydsvage lavenergiskab. Deres gamle før-oliekrise-skab er garanteret en rigtig slider, der
bruger masser af energi – så bare af den grund kan det betale sig at skifte til et nyt Gram…NU! (…)
Gram slider ikke på el-budgettet” (Alt for Damerne Nr. 44, oktober, 1980, tillæg Mad og gæster).
’Fattig-firserne’ spås at blive en periode, der vil skabe bedre boliger, bedre produkter, fordi man i
krisetider er tvunget til at finde på nye og bedre løsninger for at spare energi og penge (Bo Bedre
marts 1984). Men det betød ikke et stop for lanceringen af nye ’uundværlige’
husholdningsmaskiner.
70
Vaskepulverreklamerne signalerer, at man vasker ofte og tøjet skal være rent og duftende (duft af fx
æbler fra Botanic Green Apple). I reklamerne lægges der også vægt på, at vaskemidlerne er gode
for tøjet med hensyn til vedligehold af farver, blødhed og holdbarhed.
Kendetegnende for 80’erne er debatten om alternative energiformer. Artikler om solfanger-anlæg
og naturgas optræder både i Bo Bedre og IdéNyt, men det er især reklamer for brændeovne og
pejse, der præger billedet som det energibesparende alternativ, hvor producenterne slår på, at dette
er måden, hvorpå man kan spare på den dyre olie. Forbrugeren bevidstgøres gennem læsningen
konstant omkring energiproblematikken – og guleroden er økonomisk besparelse for den enkelte.
Sidst i 80erne ser man en større bevidsthed om, at miljøet påvirkes af menneskers forbrug og
forurening. I reklamerne signaleres der nu, at man skal spare på energien både for sin egen og
miljøets skyld.
71
Sundhed og helse
Sundhed og motion kommer op gennem firserne mere og mere i fokus. Det aktive liv, hvor motion
er med til at holde både krop og sjæl i form, bliver en livsstil for mange, og den sunde og
veltrænede krop dyrkes i højere grad end i 70erne. ”Nu er Danmark i løbetid…Brug din krop og få
det bedre med dig selv- både fysisk og psykisk. – Adidas har det, du skal bruge til sport og fritid”
(Bo Bedre, maj 1984).
Sidst i 80’erne udkonkurreres skove og asfalt i stigende grad af fitness centerets løbebånd.
72
På fødevareområdet kommer der et øget udbud af fedtfattige og kalorielette madvarer, og
forskellige light-produkter vinder frem. Slankeprodukter som FiberSlank fylder mere og mere frem
i bladenes reklamer, og fast indslag i Alt for damerne bliver i løbet af firserne opskrifter på
forskellige typer af slankekure, ”Minikuren- tab 4 kilo på ti dage”, ”Lynkuren – tab to kilo på 4 ½
dag” og ”Mayokuren – tab 7 kilo på 14 dage”.
Men samtidig ser man også et stort udbud af blandt andet Karoline mælkeprodukter og opskrifter,
der indeholder forholdsvis store mængder mejeriprodukter såsom fløde, ost, mælk og smør. Netop
Karolinebøgerne og reklamerne for disse produkter og opskrifter synes at fortsætte en dansk
madtradition. Det store reklamefremstød for mejeriprodukter får en fortløbende betydning for
danskernes madvaner.
Ud fra opskrifterne kan man se at maden – særlig hverdagsmaden er enkle og lette retter som tærter,
nemme supper og kylling. Også ”Gæstemad man kan lave i forvejen” (Alt for damerne, nr 6 1980)
vidner om en travl hverdag i familierne. Hurtig og let madlavning, som kom frem i 70erne,
fortsætter med reklamer for færdigmad og halvfabrikata såsom frosne pizzaer og Knorr sovsepulver
som trend i firserne. ”Maggi Mix- en genvej til vellykket middagsmad” (Alt for Damerne nr 19,
1980)
Men konturerne af en anden madkultur, som især ses i Alt for damerne og Bo Bedre, med ’den
finere madlavning’, ’gourmetmaden’ viser, at madlavning i firserne i stigende grad bliver et vigtigt
livsstilsignal og ikke blot en daglig pligt. Vin fylder ligeledes en del, artikler om vin, vin-test og
anmeldelser.
Fritid
I 80erne kommer der stort fokus på ferie og rejser, bla udbyder IdeNyt under deres læserservice i
hvert nummer rejser til fordelagtige priser til et begrænset antal læsere. Derudover er der gennem
konkurrencer i bladet mulighed for at vinde rejser. Det er ikke kun de typiske charter-rejser, der
udbydes i bladet, men også rejser til mere eksotiske steder såsom ’rundrejse i Lilleasien’, ferie i
Thailand, Israel, Centralasien og andet. Firserne er det årti, hvor verden for alvor begynder at åbnes
for danskerne – for de fleste stadigvæk kun i reklamerne, men bevidstgørelsen om mulighederne for
at rejse længere væk på ferie synliggøres – og er klar til at blive udnyttet i 90’erne.
73
1990erne
1990erne er et årti præget af opsving, udvikling og større miljø- og samfundsbevidsthed. Murens
fald, åbningen af østlandene, udviklingen i den personlige frihed er alt sammen med til, at 90’erne
bliver synonym med ’de lyse tider’, et årti, der står i vækstens tegn. ”Du behøver ikke udskyde
drømmene” er budskabet fra banker og pengeinstitutter, der tilbyder store og hurtige lån, hvad enten
det gælder nyt køkken, bil, ferie eller andre forbrugsgoder. Lån uden krav om sikkerhed gør
markedet tilgængelig for stort set alle. Også forretninger og firmaer giver økonomiske fordele,
således tilbyder Tæppeland i: ”Tæppelands 40-års jubilæumstilbud til dig: værsgo – pengene tilbage
om 10 år ved køb nu…Studér tilbuddene, og tænk så på alle de rare penge, du får tilbage om 10 år”.
(IdeNyt nr. 4 1991).
Kønsroller
Når det gælder kønsroller, ser vi i 90erne et fokus på kvinden som sig selv, og ikke så meget som
den ene part i et ægteskabsforhold. Kvindekampen er tilsyneladende sat på stand-by. Kvinder ser
sig selv som selvstændige og uafhængige med overskud til karriere og børn, med eller uden mand.
74
En artikel fra Alt for Damerne nr. 7 1990 handler om de nye feminister. ”En ny generation af stærke
kvinder er på banen – men ikke på barrikaderne. De betragter nemlig ligestilling som den
naturligste ting i verden og ofrer den ikke mange tanker i det daglige.”
I 1990 laver bladet ”Alt for damernes kvindeundersøgelse”. En omfattende undersøgelse, der skal
redegøre for hvem kvinden anno 1990 er - hvad hun tænker, hvad hendes værdier, holdninger og
levevis indebærer. Ifølge undersøgelsen er 90ernes kvinde ”Feminin, stærk og selvstændig. Glad for
gamle værdier, åbne overfor nye. Tillidsfuld, men alligevel i besiddelse af en sund skepsis. (…) vi
er ved at nå frem til noget nær den perfekte kvinde. Hverken selvudslettende eller magtsyg.
Hverken mandhaftig eller dullet. Kort sagt: En kvinde i harmoni med sit væsen og sin tid.”
De fleste reklamer i 90’erne er da også kønsneutrale både visuelt og tekstmæssigt. Bruges køn, sker
det på en bevidst, humoristisk måde som reklamen for Nissan Micra Joy i Alt for damerne nr. 25.
Billedet viser en bil med soltag med en hund på bagsædet, en mand på passagersædet og en kvinde,
som er ved at sætte sig på førersædet; teksten lyder: ”Ny Nissan Micra Joy. Sådan lufter du hunden
og hannen.” En enkelt reklame for Voss komfur spiller på køn og hjemmets arbejdsfordeling: ”Nye
VOSS-fordele lokker mændene i køkkenet. (…) Hvis man generaliserer lidt groft, kan man sige, at
mænd tænder mest på teknikken og det smarte design. Kvinderne fokuserer måske mere på
fordelene. For eksempel det, at man kan bruge tiden på noget mere fornuftigt end at holde øje med
kartoflerne eller passe stegetider” (IdeNyt oktober 1999).
Bolig og indretning
”Frit valg på alle hylder”, ”skab din egen stil” og ”tag hvad du vil ha’” synes at være kodeordene i
bladenes bud på, hvordan man skal bo og indrette sig i 90’erne. Stilarter mikses på kryds og tværs.
En fast serie i Alt for Damerne hedder ”Hvad bliver det næste”. Her beskrives, hvad der er hot
netop nu, og hvad det næste nye bliver. I Alt for Damerne nr. 1 1990 beskrives de tre hovedtemaer
inden for moden, der er gældende ved indgangen til det nye årti. Det er ”Nordic story”skandinavisk, klassisk, køligt flagrende og feminint. Så er der ”Seaside story”- sommer ved havet,
1930erne og 40erne, og ”Etno story” – ungt, vildt, tidens mangfoldighed og etnisk mix’.
Små 10 måneder senere lyder det: ”Det funktionelle, enkle, tidløse tøj er ved at skubbe alt, hvad der
er overdesignet, pyntet, fortænkt og moderigtigt i ordets værste forstand, helt ud over afgrunden. Nu
er der ved at blive mere statussymbol i at vise, at der er vigtigere ting end brede skuldre, flæser og
75
tingeltangel. At miljøet, trivslen og en enklere livsform er vejen frem. Og med dette budskab er det
tøj som T-shirts, klassiske herreskjorter, jeans, anorakker og safarijakker, der satses på.” (Alt for
damerne nr. 43 1990).
Der er ikke en sammenhængende logik under dette punkt. Hvad der skives i et blad, kan modsiges i
det næste. Det er nærmest som om tendenserne skifter fra uge til uge, eller med andre ord ’Frit valg
på alle hylder’.
En generel tendens er forkærligheden for gamle ting. I alle tre blade dukker ord som ”loppefund”
”genbrug” og ”vintage” op. ’Røverkøb og loppefund skaber en både pudsig, hyggelig og meget flot
atmosfære’ lyder budskabet. Antikviteter, gamle møbler fundet på loppemarkeder, arvede ting og
genstande med sjæl og historie bliver almindelige både som et udtryk for en personlig stil, en
afstandtagen til en ”brug og smid væk kultur”, men også et opgør med 80ernes minimalistiske og
strømlignede hightech indretning.
”Når vi for 10-20 år siden prøvede at forestille os, hvordan vores boliger ville være indrettet
omkring år 2000, så de fleste af os det rene ”Månebase Alpha” for os: En syntetisk og avanceret
formet verden i plastic og krom. Kølig, men meget effektiv og praktisk. Ikke meget tyder på, at det
bliver tilfældet. Har vi i hvert fald lov til at tro. I 1990’erne, der viser vejen ind i det nye årtusind,
vender vi stik mod al forventning blikket mod gode, gamle håndværk og mod møbler med en
hukommelse. Vi kikker på fortiden, og lader os inspirere. Flere og flere rejser til fjerne himmelstrøg
– og de fremmede, der kommer til os, lader os heller ikke upåvirket: Boligen præges af det
folkloristiske, det oprindelige. Af design og detaljer, der ikke er beregnende.” (Alt for Damerne nr.
1 1990)
76
Samme tendens spores i en artikel i Alt for damerne nr. 44 1990: ”Den hvide Linje” er stille og
roligt på vej ud af boligen. Ind kommer i stedet farver: Stærke og pågående, frække og
overraskende, dæmpede og romantiske. Og sammen med dem gamle, næsten glemte, maleteknikker
som f.eks. lasering og marmorering.”
Betydningen af livsformen og livsstilen kommer i fokus. Artiklen ’Du bor, som du lever’ skelner
mellem tre typer af livsstil: ”Begrebet livsstil som i 80’erne fik mange til at ekspedere BørgeMogensen-møblerne på loftet og fylde stuen med postmoderne pindestole og andre skulpturelle
sager, er allerede historie. I 90’erne vil det ikke længere være de skiftende stilarter vi skeler til, når
hjemmet skal indrettes. Nu er det levemåden der afgør, hvilke møbler vi vil bo med – og hvad vi vil
betale for dem. Valget af levemåde afhænger af det, vi prioriterer højest i tilværelsen. For nogen vil
karrieren være det vigtigste. Andre vil hellere satse på familien. Og så er der dem, der ikke har
fundet deres faste plads. Vi har kaldt de tre grupper: Lokomotiverne, redebyggerne og nomaderne.
Lokomotiverne er karrieremenneskene, der næst efter deres arbejde sætter stil og signaler højest. De
går op i kunst, kultur og design. Redebyggerne bor fornuftigt, venligt og varmt. Familien og
børnene er det vigtigste og hjemmet skal være et hyggeligt sted at være, med møbler der kan tåle
slid og er børnevenlige. Nomaderne er de, der altid er på farten, og deres hjem skal kunne flyttes og
klappes sammen hurtigt.” (Alt for damerne nr. 37 1990)
I 90erne er der stadig stor fokus på køkkenet, som hele familiens opholdsrum. Tendenserne fra
80erne fortsætter og der lægges vægt på, at folk bruger mere og mere tid i køkkenet. ”Flyt alle de
hyggelige stunder ud i køkkenet. Nu er køkkenet blevet meget mere end et nødvendigt onde. Ofte er
køkkenet endda blevet hjertet i boligen, et samlingssted for hele familien også uden for
spisetiderne” (reklame for Poggenpohl køkken i Bo Bedre, februar 1993). Eller som de skriver i
IdeNyt i 1999 under temaet ’Køkkenguide’: ”Hygge og Funktion. Det moderne køkken skal være
enkelt og funktionelt, men der skal også være plads til den danske hygge.” (IdeNyt april 1999)
Sammen med forkærligheden for gamle og antikke ting ses et stort fokus på design, hvad angår
f.eks. hvidevarer og køkkenmaskiner. Maskinernes udseende er blevet ligeså vigtigt som deres
funktion. Dette skyldes, at køkkenet i så høj grad er blevet opholdsrummet – et rum hvor også
gæster inviteres indenfor – og derfor er smukke køkkenting noget, man ’udstiller’, nærmest som et
stykke kunst eller smart tøj. Flere producenter præsenterer ligefrem deres produkter som
brugskunst, fx Blomberg: ”Blombergs ovne til indbygning er moderne brugskunst med avanceret ny
teknik” (Bo Bedre, maj 1997). Køkkenets maskinpark bliver med andre ord som en form for
iscenesættelse af folks hjem.
77
Reklamerne er på en måde delt i to grupper. Der er de reklamer, som fortsat nøgternt beskriver
produkt og funktion uden at spille på værdier; og så er der kommet en gruppe af reklamer, som
spiller mere på værdi og iscenesættelse. Fx reklamen for Svedbergs Milano køkken, hvor teksten
lyder: ”Kun fantasien sætter grænser – ethvert ønske kan opfyldes. Fra det elegante og
velfungerende kvalitetsinventar i den populære prisklasse til det helt luksuriøse, hvor selv den mest
fordringsfulde vil fryde sig over det lækre og gennemtænkte design.”(IdeNyt nr 1. 1990) Ligeledes
reklamen for Voss komfur: ”Forkæl dit køkken. Det skal være en fornøjelse at lave mad, uanset om
det er til hverdag eller fest.” (IdeNyt nr. 2 1990) Madlavning skal være sjovt og ikke bare et arbejde
eller en pligt. Induktionskomfuret, som er med til at gøre madlavningsarbejdet hurtigere, bliver
moderne i løbet af perioden.
Værdierne omkring køkkenet og dets funktion kommer altså tydeligere til udtryk i 90erne. Det
samme gælder for badeværelset: ”Hvad er lækrere oven på en stresset dag end et godt veltempereret
bad? Det er simpelthen balsam for både krop og sjæl, og velværet stiger flere grader, hvis badet er i
selskab med favoritduften eller et rensende og blødgørende badeprodukt. Markedet bugner af tilbud
til de ”voksne badedyr.” (Alt for damerne nr. 14 1990)
Op gennem 90’erne tillægges badeværelset større og støre betydning i forhold til ’den
mentalhygiejne, der skjuler sig i et dejligt bad.’ ”Investering i velvære. Badeværelset har høj status i
de fleste hjem. Et velfungerende og samtidig lækkert badeværelse er en investering i trivsel. Derfor
bør indretningen ske med omtanke!” (IdeNyt marts 1995) ”Det er de færreste badeværelser, der
lever op til moderne menneskers drøm om et smukt og fredfyldt rum, hvor man kan pleje sig selv i
stille luksus. Men sådan kan dit badeværelse blive” (Bo Bedre, maj 1997).
Brusekabinerne har mere eller mindre afløst badekarret i 90’erne. Men et brusebad behøver ikke
absolut være simpelt og hurtigt. ”Brusetemplet” har sit indtog i 90erne. Det er en brusekabine med
en bruser, som har alle mulige funktioner og forskellige dyser, der masserer kroppen mm. Bo Bedre
bringer i 1993 en artikel om brusetemplet: ”Ny tendens: Brusetemplet i centrum. Brusebadsarrangementerne boomer! Storslåede nicher og pompøse glaspaladser indbyder til brusebad med
store armbevægelser” (Bo Bedre, februar 1993).
Boblebadet fortsætter med at være populært og ses i mange afbillede badeværelser og reklamer,
hvilket understøtter værdierne om rummets funktion i relation til velvære og trivsel. Det er her man
har mulighed for et ’alene’rum, hvor man kan pleje sig selv, sin krop og sjæl ved at slappe af og
nyde lidt luksus.
Bidét’et er stort set forsvundet ud af badeværelset, og der ses heller ikke ret mange reklamer for
sauna og solarium i 90erne.
Den øgede miljøbevidsthed står på en måde i kontrast til tidens øgede forbrug og materialisme, som
banker og pengeinstitutter plæderer for i deres lånetilbud. Også moden indenfor danskernes
badevaner med boblebad og store brusetempler harmonerer ikke med hensyntagen til naturen.
Elektronik
”Elsk din computer” er overskriften på en artikel i Alt for damerne, nr 37, 1990, hvor bladet bringer
et kort interview med Bill Gates. ”Hvis forældre vil give deres børn en god uddannelse, er det en
god idé at købe en PC’er, hvis ellers man har råd. (..) For vi lever så afgjort i informationsalderen
og allerede nu er edb en vigtig del af mange elevers skolegang” siger Bill Gates. Han fortsætter ”I
78
løbet af 90erne vinder PC’erne for alvor indpas. De bliver forbundet i netværk så man kan bruge
hinandens data hurtigt og enkelt. ”
Og han får ret. Flere og flere får computer i hjemmet. I en reklame for Compaq computer spilles der
på, at computeren er det nye husalter. Der vises billeder fra 3 forskellige tider. Først er det en radio,
så er det TV’et og nu er det computeren. Overskriften lyder: ”Husalteret gennem tiden” (Bo Bedre,
december 1993).
Også internettet er ved at komme frem. I Alt for damerne skrives der om et projekt i den lille
landsby Skelby, hvor man kan bestille varer og benytte forskellige services hjemme på computeren:
”Bestil varer over computeren hjemme fra den bløde lænestol eller check listen over de sidste nye
bøger på biblioteket. Eller henvend dig til kommunen og få svar med det samme uden at behøve at
tænke på åbningstider og lange telefonkøer. Den mulighed har et forsøg med EDB givet beboerne i
den sydsjællandske landsby Skelby. Men borgerterminalen har svært ved at hamle op med den
lokale købmandsbutik, hvor man ikke blot kan få fyldt posen med varer, men også kan få sig en
snak om småt og stort. Alligevel er der meget, der tyder på, at en halv million danskere i løbet af de
næste ti år vil have en lignende terminal hjemme i stuen.” (Alt for damerne nr. 49 1990)
Artiklen ”Verden via skærmen” i det husstandsomdelte IdeNyt beskriver, hvad internettet er, og
hvad det kan bruges til. I artiklen nævnes det, at man anslår, at 30 millioner mennesker har adgang
til internettet (IdeNyt april 1995). I løbet af 90erne får flere og flere producenter hjemmesider, og
udviklingen går stærkt. I september 1999 bringer IdeNyt en artikel om mulighederne for at handle
via internettet. Det nævnes, at en ny lov er blevet indført, der gør det muligt at bruge sit dankort til
internethandel. Samme år begynder Den Danske Bank at reklamere for ’Danske Netbank’ (Bo
Bedre, oktober 1999).
Derudover ser man flere og flere mobiltelefoner, som efterhånden er blevet små og fikse og sidst i
perioden med funktioner som sms, mms og e-mail. Det er endnu ikke typisk, at man har disse ting,
men vi kan alligevel se, at de får stigende betydning op gennem årtiet. I en reklame for Ericsson
mobiltelefon lyder teksten: ”Med en mobiltelefon kan du altid komme i kontakt med dem, du holder
af.” (Bo Bedre, juni 1995).
79
I Bo Bedre, nov 98 præsenterer Philips sit nye flat tv, som kan hænge på væggen (den første
fladskærm). Samme år ses for første gang en reklame for Canal Digital, digitalt parabol-tv. Året
efter præsenteres ’Home Cinema System” med DVD/CD afspiller. Underholdningsindustrien har
for alvor indtaget hjemmene.
Energi og miljø
Op gennem 90’erne finder en stigende bevidstgørelse omkring miljø og natur, global ansvarlighed
og fællesskab sted. Større opmærksomhed og viden om den menneskelige forurening og dens
konsekvenser for blandt andet drivhuseffekt og huller i ozonlaget betyder, at der i bladene er fokus
på miljø, både i reklamerne og artikler.
80
At produkterne er energivenlige er nu ikke kun for forbrugernes skyld, men også for naturens:
”Mere plads til naturen: Renere spildevand!” er således den sælgende overskrift på en reklame for
AEG’s opvaskemaskine (Bo Bedre, december 1994).
Køleskabe og frysere gøres freon-frie, hvilket er noget producenterne også fokuserer på i
reklamerne: ”Tjen tykt og undgå, at ozonlaget bliver tyndt. Vælg Electrolux Super Lav Energi.
Electrolux er pioner indenfor køle/fryseprodukter, som er 100% fri for CFC (freon) og derfor ikke
skader det følsomme ozonlag” (Bo Bedre, maj 1994).
Energimærkesystemet fra midten af 90’erne bruges i markedsføringen af især hårde hvidevarer.
Næsten ligegyldigt hvilke produkter forbrugeren orienterer sig imod, bliver hun/han gjort
opmærksom på energiforbrug. Bladene bringer også omtaler af de oplysningskampagner, statslige
institutioner såsom Energistyrelsen, Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen søsætter. Det gælder
blandt andet oplysning om vask. I IdeNyt april 1999 bringes en sides information/opfordring til at
vaske ved 60 grader og ikke 95 grader. Samtidig informeres der om, hvordan pletter forbehandles,
før man vasker. Billedet viser torsoen af en kvinde med stor gravid mave og overskriften
”Velkommen til en ikke helt pletfri verden”. Videre: ”Selvfølgelig er pletter ikke kønne at se på,
men kogevask er ikke løsningen. Samtidig slider kogevask unødigt på naturen…Vask ved 60 grader
slår bakterier ihjel og rengør derfor tilstrækkeligt hygiejnisk.’
Karakteristisk for stort set alle reklamer og artikler er, at de energivenlige og miljørigtige produkter
markedsføres ikke kun ’for miljøets skyld’, men at der altid i samme sætning er henvisning til
konsekvenserne for husholdningernes privatøkonomi: For eksempel ved brugen af
energisparepærer: ”(…) Du skåner jo rent faktisk miljøet på den måde, selvom det selvfølgelig også
er dig selv du skåner for store strømudgifter.” (IdeNyt marts 1991) og i reklamen for JO-El sensor,
81
som tænder og slukker lyset, når der er brug for det: ”…gør underværker på el-regningen og de
grønne afgifter.” (Bo Bedre, dec. 1994)
Udover forbrug og miljø slår producenterne i reklamerne på lang levetid, også for de mindre
apparater. I en reklame for Brabrantia dampstrygejern henvises der til tidens forbrugs- og smidvæk-kultur: ” Alting forgår – hurtigere og hurtigere. Køb noget, det går i stykker. Køb noget andet,
brug det, smid det væk. Flygtige, ligegyldige ting, slidt ned i løbet af ingen tid og lige så lette at
erstatte. Det er skruen uden ende: Det skal være nu og det skal være nyt om og om igen. Sådan
behøver det ikke at være…” (Bo Bedre, maj 1998).
Sundhed og helse
I en artikel i Alt for Damerne udtaler designeren Dominique Peclers sig om, hvordan hun mener
90erne vil forme sig; ikke blot inden for mode. ”- 80’erne var præget af fremskridt, teknologi og
rationalitet. De faktorer er på vej ud. Nu er vi nået til også at have overskud til at engagere os
følelsesmæssigt. Vi tør være mere sanselige i 90’erne, og vi vil genopdage glæden ved at arbejde,
ved at være kreative. – i 90’erne vil vores interesse for økologi vokse. Vi vil også interessere os for
vore kroppe efter devisen ”en sund sjæl i et sundt legeme”. Vi vil dyrke mere sport og tænke over,
hvad vi spiser. Vi vil i højere grad blive opmærksomme på naturens tilbud til os: Vand, frisk luft og
skønhed” (Alt for damerne Nr. 42 1990).
90’erne er årtiet, hvor ’4 timers ugentlig motion’ introduceres, og i Alt for damerne (nr. 26 1990)
gives der tip til, hvordan motionen kan indgå i de daglige rutiner som fx gåture til bageren,
rengøring derhjemme eller svømning/gymnastik. Så 80’ernes fokus på sund kost, livsstil og motion
fortsætter op gennem 90erne.
Den øgede globalisering får indflydelse på den danske madkultur. I stigende grad indgår
’fremmedartede’ ingredienser i madopskrifterne, pesto, fetaost, soltørrede tomater og ruccola salat.
Ofte retter, der kræver en del forberedelse, men samtidig med denne bevægelse får mikroovnen for
alvor betydning i den dagligdags madlavning. I Alt for Damerne er en fast serie ”Alt mad til hele
ugen” med en madplan med opskrifter til hele ugen. En af de ugentlige retter er en ”Mikroret”, altså
82
tilberedt i mikroovn. I Alt for Damerne nr. 1 1990 skriver chefredaktør Lone Kühlman i
introduktionen til læseren ”Velkommen til 90’erne” om at der fremover vil blive flere af disse
opskrifter med mad lavet i mikroovn. ”…for vi ved, at mikroovnen har overtaget TVs rolle som
husalter i mange travle familier”.
I reklamerne slås på mikrobølgeovnens betydning i den travle hverdag: ”I dag tilbringer mange
familier flere timer uden for hjemmet end nogen sinde før. Det bevirker, at der er mindre tid til
tilberedning af aftensmaden end tidligere. Det har medført, at mange, på grund af tidspresset,
vælger de lette løsninger, som de i virkeligheden ikke er så tilfredse med – og som giver en
temmelig ensformig menu. Utilfredsstillende vil man mene, javel, men ikke desto mindre en daglig
realitet i mange hjem, hvor der hverken er tid eller overskud til de større kulinariske udfoldelser, når
man kommer sent hjem. Mikrobølger kan halvere stegetiden (…) Så det er muligt at tilberede god,
sund og varieret mad hver dag” (Alt for damerne Nr. 15,1990).
2000erne
I 00erne fortsætter det økonomiske opsving indtil finanskrisen i 2008. Huspriserne stiger og stiger –
og mange danskere bliver derfor rigere og rigere, i hvert fald på papiret. I alle bladene er der op
gennem årtiet rigtig mange annoncer fra banker og pengeinstitutter med tilbud til kunderne om at
låne penge, og rigtig gerne i husets friværdi. Man kan låne op til 110 % af ejendommens fastsatte
værdi.
Eksempelvis opfordrer Nykredit i en reklame til, at man skal bruge friværdien i sin bolig til at få et
nyt badeværelse, et nyt køkken, et sommerhus eller en bil (IdeNyt august 2005). Der er nærmest
ingen grænser for, hvad man kan. Først i 2009 fornemmer man den økonomiske krise. Der kommer
artikler med gode spare-råd og hvordan man får pengene til at slå til. Fx en artikel fra IdeNyt
oktober 2009: ”Få luft i budgettet. Planlægning og kreativitet kan få udgifterne i din husstand ned
på et minimum”. Men krisen kan også bruges til markedsføring, i en reklame for Dansk Kroferie
lyder teksten: ”Glem alt om økonomi og finanskrise. Tag jer en velfortjent pause (…)” (IdeNyt
April 2009).
Det synes altså ikke, som om finanskrisen har stor indflydelse på holdningen til forbrug. Det virker
snarere som om, at man blot venter på, at krisen skal drive over, så man kan få gang i storforbruget
igen.
Alligevel giver krisen også stof til eftertanke. I sin klumme skriver Birgitte Bartholdy under
overskriften ’Lys i mørket’: ”Vi basker lidt underligt ud i luften. Og bag krisestemningen lurer
taknemmeligheden. Trods alt kom jeg og mine nærmeste helskindet gennem året, der gik. Vi bor
stadig i et af de mest forkælede hjørner af verden, kan krybe under store dyner fyldt med andedun
og behøver ikke spekulere på om regnen siler ind.” (Alt for damerne nr. 1 2009)
83
Den generelle holdning til krisen i artiklerne er, at det ikke er så slemt endda, at vi danskere trods
alt har det meget bedre end så mange andre steder i verden, og at der måske oven i købet kan
komme noget positivt ud af krisen. Fx giver bladet sit bud på ’9 grunde til at elske finanskrisen’:
”Der er masser at glæde sig over ved finanskrisen. Vend nedtur til optur ved at fokusere på de
positive sider som mere tid, bedre miljø, mindre snobberi og masser af gratis motion.” Herefter
følger de 9 bud på hvordan man kan spare og leve bedre og mere miljø-rigtigt ved fx at lade bilen
stå og cykle, låne bøger i stedet for at købe, købe genbrugsvarer etc. Til slut giver en ekspert sit bud
på hvilke positive effekter krisen har på os. Vi bliver blandt andet mere bevidste forbrugere, og så
bliver vi mere opfindsomme og mere kritiske og fokuserer mere på de nære værdier (Alt for
Damerne nr. 7, 2009).
I artiklen ”Fællesskab er det nye egotrip” skrives der om en ny bog fra sociolog Emilia van Hauen
med speciale i moderne livsformer, der omhandler nye tendenser i vores livsstil: ”Fremover vil vi se
en gryende forståelse for, at vi som verdensborgere har nogle fælles udfordringer på globalt plan. At
det falder sammen med den økonomiske krise, er ikke noget tilfælde. Ændringen i vores værdier og
eksistensfokus var allerede begyndt at bevæge sig væk fra det selvdefinerende og materielle til det
meningsfulde og kollektivt skabende, før krisen for alvor brød ud, fortæller Emilia van Hauen. Hun
mener at enhver krise vil bryde strukturer ned ligesom den vil skabe frygt. Derfor vil vi se, hvordan
nogle mennesker og virksomheder vælger en strategi, hvor de holder fast i et ego-fokus for at sikre
sig selv i en tid, der byder på fyringer, konkurser og usikre økonomiske udsigter. Andre vil smide
den velkendte livsform overbord og øjne chancen for at sætte nye standarder for livet. (…) Nu vil
kvinder også producere, leve autonomt og være en del af voksenkulturen. Det ser vi blandt andet
ved, at kvinder bryder ud af det etablerede arbejdsmarked og skaber deres egne jobs, hvorfra de
både kan udfordres og have tid til deres børn” (Alt for damerne nr. 16, 2009).
84
Kønsroller
Kernefamilien ses ikke som den eneste rigtige familieform i 00erne. Singleliv og enlige forældre er
blevet en helt almindelig og accepteret livsstil. Selvom man har børn, kan man stadig date og lede
efter ny partner. Det muliggøres blandt andet via Internettets mange datingsider.
Kønstematikkerne i bladet 2009 handler ikke længere ret meget om at opnå ligestilling med
mændene, et mål, der mere eller mindre opfattes som værende opnået. Fokus ligger på
forskelligheder mellem kønnene, og tidligere tiders stereotype opfattelser af, hvad der er kvindeligt
og mandligt florerer åbenbart stadig i bedste velgående i 2009, selv i et dameblad. I en artikel (Alt
for Damerne nr. 20, 2009) stilles kvindelige og mandlige egenskaber eksempelvis op overfor
hinanden på følgende måde:
Enkelte reklamer bruger køn som ’opmærksomhedsfaktor’ enten humoristisk eller på anden måde.
Et eksempel hvor køn bruges humoristisk er en reklame for Santa Maria dressinger: ”Flere kvinder
ved grillen! (Men lad ham lave salaten). Vi fra Santa Maria undrede os, så vi lavede en grill-test
mellem kønnene. Resultatet blev uafgjort – kvinder er lige så gode til at grille, som mænd!
Problemet er, at mange mænd forsøger at beholde fornøjelsen for sig selv, ved at give udtryk for at
det er en mandlig beskæftigelse” (Alt for damerne nr. 29, 2000). Ellers er kendetegnet for de fleste
reklamer i det nye årtusindes første årti, at de er kønsneutrale.
Bolig og indretning
’Lyst’, ’hyggeligt’ og ’blødt’ er ord, der går igen i annoncer og artikler om måden at indrette sig på
i 00erne: ”Bløde værdier i boligen. Hyggen indfinder sig igen i vore boliger. Puder i alle
afskygninger, gerne så store at de kan bruges på gulvet – en vigtig del af tidens sanselige
boligindretning” (Idé-nyt, nr. 1, 2000).
’Tilbehøret’ skal være det rigtige - små skåle, puder, æsker, de rigtige planter eller lysestager.
Meget af boligens sjæl ligger i de små tilbehørsting, der enten skal være super design,
hjemmelavede påfund, loppefund, arvestykker med historie eller eksotiske ting medbragt fra rejser.
85
Alt for Damerne bringer hver uge ”Ideer til din bolig”, med de nyeste eksempler på små ting til
køkken, stue eller boligen i det hele taget.
I første nummer af Alt for Damerne er der en artikel om boligtrends i år 2000. Der spås om
fremtidige tendenser og skelnes mellem forskellige stiltyper. Eksempelvis ”Grøn storby gartner”
hvor der er fokus på naturmaterialer og former, ”sprudlende saftigt og spirende”. Så er der ”Rød
rodløs hippie”, der er orientalsk inspireret og flippet, ”Blød, blå cowboy” der er ung, asketisk
nybyggerstil ”inspireret af det enkle liv på sletterne, sat sammen med nutidig teknologi”. Sidst er
der ”Glad, gul globetrotter”, der er den ” moderne kosmopolit, som rejser meget og bevæger sig
hjemmevant rundt i hele verden. Supermoderne former og materialer blandet med etnisk håndværk
(…) tørre ørkenfarver mikses med signalgul, praktiske overflader og varme materialer”
Værdierne for køkken og bad, som begyndte at vinde frem i 70erne og for alvor tog form i 80’erne
og 90’erne, gælder stadig i 00erne. Begge rum er blevet meget vigtige i boligen og i den typiske
danske familie. Begge rum har således i løbet af perioden bevæget sig fra at have rent praktiske
funktioner til at have signalværdi.
Producenternes markedsføring af produkterne er derfor centreret om ord som: ’husets hjerte’,
’fællesskab’, ’hygge’, ’familiens samlingspunkt’ om køkkenet; ’pleje’, ’afslapning’, ’afstresning’,
’velvære’ eller med 00’ernes nye modeord ’wellness’ om badeværelset.
Af bladenes billedreportager og af køkkenreklamerne fremgår det, at køkkenet helst skal være så
stort som muligt. Samtidig handler det om at skjule, dvs integrere hårde hvidevarer i nicher og bag
de høje elementer. Trenden i køkkenelementerne bliver ud fra princippet ’Gem køkkenet væk’ (Bo
Bedre, okt. 2009). Designet er enkelt, strømlinet, nærmest klinisk i stilen. Farven er for det meste
86
hvid (sort bliver også moderne omkring midten af perioden), og materialer og hårde hvidevarer i
rustfrit stål anvendes ofte.
Køkkenet er nu også et sted, hvor man spiser med sine gæster, i mange hjem er køkken og spisestue
et sammenhængende hele, og det skal derfor både være præsentabelt, hyggeligt og samtidig
funktionelt. Op gennem 00erne er der utallige artikler med gode råd og vejledning til indretning og
køb af køkken fx i IdeNyt nr. 8 2009: ”Tjek på køkkenkøbet. Det nye skal passe til madlavningen,
indretningen, familien og ikke mindst – temperamentet.” Artiklen handler om, at det ikke kun er de
håndfaste detaljer såsom farver, stil og materialer, men at man også skal nytænke, hvad man vil og
kan bruge rummet til. Hele køkkenets placering og funktion i boligen og for familien skal nytænkes.
Reklamen for Svane køkkenet lyder: ”I mange familier er køkkenet et omdrejningspunkt med plads
til leg, hjemmearbejde, hygge og en god snak i en ofte travl hverdag. Samtidig er køkkenet en
arbejdsplads, der skal fungere.” (IdeNyt sept. 2005)
87
Badeværelset i 00’ernes årti skal give en atmosfære af velvære og luksus. Det har ikke kun en
praktisk funktion, men er et vigtigt rum til personlig pleje og velvære. ”Livsstil i badet. Badet er det
vigtigste rum i boligen. Det er her man frisker sig op, gør sig i stand, slapper af og bruger tid på at
forkæle sig selv.” (IdeNyt, april 2000)
Hjemmets nye afslapningsrum skal derfor ’ikke længere blot være funktionelt, det skal også være
smukt og have sin egen identitet, som ethvert andet rum i den moderne bolig.’ (IdeNyt nr. 8 2009).
Og senere i samme blad: ”Gør badet til en oplevelse. Badeværelset er stedet, hvor vi slapper af og
lader op. Vi forkæler os selv med velvære. Vi bader stadig af hygiejne-grunde, men ikke kun. En
stor del af tiden på badeværelset handler om at have det rart og lade op til morgendagen –
velværebegrebet har for alvor fået tag i de private badeværelser.”
Brusetemplernes succes fortsætter, og stadig større brusehoveder gør det muligt at bade under
kaskader af vand. Badekarret ser ud til at blive moderne igen og ses ofte i reklamer og i Bo Bedres
billedreportager.
Her tales der ikke om klimaforandringer og miljø. Folk, der har råd, vil have luksus, og folk, der
ikke har råd, drømmer om at få det. 00erne er et årti, hvor mange danskere har relativt mange penge
mellem hænderne og også er villige til at bruge dem på forbrug. Selvom klimaforandringer er på
dagsordenen, er budskabet fra de tre blade ikke, at nu skal danskerne ændre livsstil; og især ikke i
forhold til områder, der handler om behagelighed og komfort. Input om at ændre livsstil på en måde
så det eksempelvis går ud over den personlige velvære, som fx at spare vand i badet, er ikke i fokus.
I februar 2009 bringer Bo Bedre en artikel om tendenser indenfor badeværelser: ”Der bliver ikke
skruet ned for luksus og velvære i badeværelset i den nærmeste fremtid. Vi vil gerne træde op i ren
selvforkælelse med den nyeste teknologi og eksklusive løsninger. Samtidig sker der en udvikling i
forholdet mellem soveafdeling og badeværelser, der nærmest går i en symbiose med hinanden uden
dog at være i samme rum” (Bo Bedre, februar 2009).
Hårde hvidevarer
El- og vandforbrug spiller stadig en stor rolle i producenternes markedsføring, ingen annonce uden
henvisning til A-mærket synes at være sloganet for succesfulde kampagner om at købe energi- og
derved miljøvenlige produkter. Her skal den enkelte ikke selv ’ofre sig’, ikke give afkald på vaner
og værdier, man skal bare købe produktet.
Påfaldende i annoncerne her i 00’erne er imidlertid, at design nu er blevet lige så vigtigt et
salgsargument som energi- og miljøvenlighed. Hvidevarerne skal indgå som en smuk del af
indretningen. Det gælder såvel de store hårde hvidevarer som køleskabe, opvaskemaskiner,
komfurer og ovne som i forhold til de mindre køkkenmaskiner. Maskinerne skal ikke blot være
praktiske, men ting der pynter i køkkenet. Reklamen for Krups køkkenmaskiner udtrykker trenden
med ordene: ”Den første glæde i køkkenet er den, der møder øjet” (Bo Bedre, oktober 2001).
I en artikel fra 2000 lyder det: ”Kold kunst i køkkenet. Køleskabet behøver ikke at blive gemt væk.
I dag giver nyt og smart design det kolde skab ny status.”
Næsten alle hårde hvidevarer er efterhånden i rustfrit/børstet stål.
88
Den amerikanske model indenfor køle- og fryseskabe med ismaskine og koldtvandsdispenser bliver
et af 00’ernes store hit ved nyanskaffelser til køkkenet, f.eks Samsung Digitall i rustfrit stål: ”Iskold
elegance. Cool amerikaner” (Bo Bedre, oktober 2002). Det samme gør cappuchino-maskinen.
Elektronik, Internet og mobiltelefoner
På de 10 år, der er gået fra 1990 til 2000, er internettet blevet en naturlig del af mange menneskers
dagligdag. I 1990 kunne man i Alt for Damerne læse, at der var enkelte forsøg med EDB, hvor folk
kunne bestille varer og benytte borgerservice. I 2000 er internettet fuldt udviklet og ’alle-mandseje’. Og 00’erne er præget af Internettets udvikling. Alle tre blade bringer årtiet igennem artikler om
brugen af Internettet f.eks. til online shopping, informationssøgning med mere. Alt for damerne
fokuserer især med information på områder, som de formoder tiltaler netop deres læsere: ”Klik dig
til sundhed”, ”netdoktor.dk”, sider, hvor man ud over at teste sig selv for sygdomme også kan
bestille medicin både fra ind- og udland.
I Alt for Damerne nr. 38, 2000 er der en artikel om at handle på nettet ”Er du klædt på til cybershopping? Der er penge at spare ved at købe bl.a. tøj på internettet, men danske kvinder er skeptiske
over for e-handel. Vi har tjekket priserne – og giver gode råd om, hvordan du kommer i gang.”
89
Internet-fænomener som netbank, e-boks, digital signatur, samt sociale medier som Facebook og
Youtube bliver, bla. gennem de informationer de får gennem medierne, en naturlig del af
danskernes hverdag. Og stærkt medvirkende til, at både den stationære og den bærbare computer
bliver et fast – og tilsyneladende uundværligt - stykke inventar i langt de fleste hjem.
Udviklingen præger alle tre blade. Artikler om hvordan hjemmet indrettes efter de moderne,
elektroniske apparater er et gennemgående tema. Trenden kaldes ’one-room-living’ på grund af de
90
mange mobile og multifunktionelle møbler. Denne form for indretning har internet-surfing og
fjernsynskiggeri i fokus.
Hi-fi anlæg og tv udvikler sig også hurtigt og konstant både designmæssigt og funktionelt/teknisk.
Fjernsynet bliver fladere og fladere og lanceres som et billede eller et stykke kunst, der hænger på
væggen. I 2009 kommer Samsung med det nyeste inden for fladskærme, som stadig er det mest
avancerede i dag, LED fjernsynet, som kun er ca. 3 cm tykt og samtidig er svanemærket for sin
energivenlighed (Bo Bedre, juni 2009).
I 1999 ophæves telefonmonopolet og man ser en stor udvikling af mobiltelefoner, og nye selskaber
som Telia, Sonofon og Telmore, som udelukkende sælger løsninger indenfor mobiltelefoni, dukker
op på det danske marked.
I en reklame for TeleDanmark’s mobiltelefon skrives at mobilen ”er perfekt til korte beskeder” og
”skræddersyet til ’for en sikkerheds skyld’”. Billedet i reklamen viser en dreng i fodboldtøj, der
som den eneste sidder på en bænk og venter på at blive hentet, overskriften lyder: ”Trækker
indkøbene ud? Ring efter én, der kan hente junior” (Alt for Damerne nr. 41, 2000). Mobiltelefonen
ses endnu mest som en ekstra tlf. til korte beskeder og nødstilfælde her ved indgangen til det nye
årtusinde.
91
Men udbredelsen af mobiltelefoner går nærmest mere end lynhurtigt. Unge, der flytter hjemmefra,
er vokset op med mobilen i hånden, og de end ikke skænker fastnettelefonen en tanke. Og til
familier, der har etableret sig inden ’mobil-tiden’, lyder opfordringerne til at droppe fastnettelefonen
stadig oftere, og alle begrundet i økonomi, som denne reklame for Sonofon: ”Sig farvel til dit
fastnetabonnement og spar mere end 1000 kr. om året.” (IdeNyt, maj 2009)
Energi og miljø
Debatten om den globale opvarmning og klimaforandringer bygger videre på 90ernes snak om
forurening og drivhuseffekt. Dog virker det som om, at ’katastrofens omfang har vokset sig større’,
og det er nu blevet en fælles global opgave at løse klimaproblemer.
På energi- og miljøområdet påvirker klimadebatten tydeligvis den værdibaserede sprogbrug i
reklamer og artikler. Nu er det udtryk som CO2-neutral og CO2-regnskab og klimavenlig, som
dominerer både reklamer og artikler omhandlende energi. Men igen uden at det er ensbetydende
med personlige afsavn. Artiklen ”Grøn på den tjekkede måde” fortæller hvordan: ”Du kan sagtens
leve økologisk og CO2-korrekt uden at gå på kompromis med din livsstil. Det er budskabet fra den
miljøbevidste forfatter Sophie Uliano, som er mere funky end frelst (…).” (Alt for Damerne nr. 3,
2009). Artiklen er en guide til at leve mere miljøbevidst.
92
93
Nye vaskemidler gør det muligt at vaske ved kun 20 grader, ”Vask miljørigtigt. Gode vaner ved
vaskemaskinen pynter på CO2-regnskabet.” (IdeNyt, marts 2009). Og på den private pengepung:
”Miljøansvar belønnes! Tilhører dine hvidevarer en udtjent generation? Så skift til en grøn fra
Bosch og spar op til 2.894 kr. det første år.” (samme).
Energistyrelsens kampagner for at få slukket stand-by apparaterne er i fokus i alle tre blade.
Argumenter som ’de rene energi-slugere’ skal få folk til at slukke på kontakten. Også brugen af
fjernsynet kommer i fokus: ”Ser din sofa Lykkehjulet? Der er forskel på energiforbrug og
energimisbrug. Forbrug er at tænde for fjernsynet, når der er noget du vil se. Misbrug er at lade det
94
køre, når du forlader det. Hver gang vi bruger energi, belastes miljøet. På et år vil en times dagligt
fjernsynsmisbrug i alle danske hjem svare til Nakskov’s samlede årlige elforbrug. Så brug energien
med omtanke” (Alt for Damerne nr. 43, 2000)
Flere el-selskaber taler for brug af energisparepærer, som man for øvrigt skal huske at aflevere på
genbrugsstationen efter brug, så de ikke forurener naturen yderligere. Dansk Retursystem lancerer
en kampagne, der skal få folk til at huske at aflevere tomme flasker og dåser i butikkerne, så
brugbart materiale ikke går til spilde og forurener naturen: ”Tomme flasker og dåser skal afleveres i
butikken – for miljøets skyld. Hver gang du afleverer dine tomme flasker og dåser i butikken, er du
med til at sikre, at brugbart materiale ikke går til spilde. Hvis nye emballager fremstilles af
genanvendt materiale, bruges mindre energi, ligesom der udledes mindre CO2. Det er godt for
miljøet – og dermed for dig selv og de næste generationer.” (Alt for damerne nr. 22, 2009)
Der skrives og reklameres også for mange forskellige typer af varmekilder. Sol- og jordvarmeanlæg
ydes der nu statsstøtte til: ”Bliv lun på solvarme – nu med tilskud. Gør brug af renoveringspuljen
fra regeringen – og få et solvarme-anlæg med stort tilskud. Det luner på både dit varmeregnskab og
miljøets CO2-regnskab” (IdeNyt april 2009). Nyt fænomen i 00’erne bliver varmepumpen:
”Fremtidens varme ligger i luften… - bliv uafhængig af olie og gas og spar 50-60 % på din
varmeregning.” (IdeNyt, februar 2009). Desuden siger reklamen, at varmepumpen anvender CO2,
som er 100 % miljøneutralt og at pumpen er forberedt til tilslutning af solvarme.
Brændeovne er også populære og markedsføres som miljøvenlige: ”Få ren varme. Fyring med
brændeovn er CO2-neutralt, men først rigtig miljøvenligt når du fyrer op på den rette måde – i den
rette ovn.” (IdeNyt, oktober 2009)
Det handler altså i 00’erne ikke kun om at spare på strømmen, men også om at leve CO2-neutralt og
klimavenligt. Herudover er der kommet en holdning til, hvad du putter i munden af fødevarer,
hvilke stoffer dine hudplejeprodukter, vaskemidler og sågar tøj indeholder. Og disse tendenser har
mange producenter selvfølgelig opfanget og herudfra skabt nye økologiske, klima- og allergivenlige
produkter, som kampagnen fra Miljøstyrelsen mod brugen af for meget klor i rengøringen er udtryk
for. Reklamen viser Lotte Heise og teksten lyder: ”Du behøver ikke altid være så skrap. Klor skal
bruges med måde af hensyn til miljøet. Lad derfor klorflasken stå, og skift til miljømærkede
rengøringsmidler” (Alt for damerne nr. 43, 2000).
95
Sundhed og helse
Sund og fedtfattig mad er et omdrejningspunkt i Alt for damerne. Kosteksperten Anne Larsen
administrer bladets madsider og har en ugentlig kronik, der hedder ”Sund og slank”. I det første
nummer i 2000 lyder overskriften: ”Velkommen til et fedtfattigt årtusinde” Hun fortsætter: ”Hvis
man synes begrebet fedtfattig kost har huseret meget i det forgangne år, så vil jeg gerne bringe en
advarsel: Det var kun starten. Det fedtfattige begreb kulminerer i det år, vi lige er gået ind i - det er
der tegn på i sol, måne og stjerner. Man hører det mange steder fra; ingen vil i virkeligheden have
fed mad, for mange er det bare svært at undgå. ”
En madplan for ugen findes ikke mere, men der er stadig mange opskrifter og mange tema-tillæg
om mad og sund kost. De faste madindlæg i bladet hedder ’Hurtigt og godt’ og ’Grønt og godt’,
madlavningen skal altså ikke tage flere timer, men det skal være sundt.
FDB skriver, at de vil gøre det nemmere for forbrugerne at leve sundt: ”Indeholder nyopgravede
gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem af frysedisken? Er almindeligt sukker mindre
usundt end kunstige sødestoffer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude over
voksealderen? FDB vil gøre det lettere at leve sundt, og på fdb.dk finder du både alle de rigtige svar
og ny viden på området” (Alt for Damerne nr. 19, 2009).
Træning og motion er også faste temaer. Der findes altid gode råd til, hvordan man får ’Flad mave
nu – 6 nemme øvelser’, ’Slank talje nu’ og ’Stramme baller og lår’, eller hvordan man kommer ’I
superform på 20 min’.
Den sunde livsstil indvirker på stort set alle aspekter i hverdagen. Man skal spise sundt, motionere
mindst 30 minutter hver dag, undgå stress og i det hele taget være meget bevidst om, hvordan man
lever. Herudover er det også vigtigt at holde det ydre velplejet, ungt og smukt. Der ses i Bo Bedre
og Alt for damerne et stort antal reklamer for rynkecremer og anti-age-produkter – til såvel kvinder
som mænd. Man kan se disse tendenser som et udtryk for ønsket om at have kontrol over sig selv
og sit liv (selv alder og ældningstegn forsøger man at styre) og signalere kontrol og selvdisciplin.
Generelt er tiden også præget af et statsligt formynderisk pres på den enkelte til at leve op til
normerne omkring det ’rigtige’ liv – fri for fedme og fri for tobak.
96
00’erne er for alvor de ”rene” produkters årti. Allergivenlige og svanemærkede produkter, der ikke
indeholder giftige eller hormonforstyrrende stoffer, reklameres der for i hvert nummer af alle tre
blade. I forhold til fødevarer er det tydeligt at de trendsættende forbrugere ønsker vished om
indhold, behandling, fremstillingsvilkår og i det hele taget oprindelsen af det man spiser. Nye
markedsføringsord bliver parabenefri, uden parfume, fra frilandsdyr, uden konserveringsmidler etc.
Fx i en reklame for Matas solcreme lyder teksten: ”100 % parabenefri solstriber” (Alt for damerne
nr. 18, 2009). Og i samme nummer er der en reklame for Sloggi undertøj lavet af ’økologisk
bomuld’. Også Arla cremefraiche har udviklet en emballage, som sparer på CO2: ”Ok, den er ikke
lige så praktisk som den gamle. Men den har allerede sparet 69 ton CO2 udslip. Som led i vores mål
om at nedbringe CO2 udslippet med 25 % inden 2020, tapper vi nu Arla Karolines Køkken
cremefraiche og Cheasy fraiche i runde og mere miljøvenlige bægre. Overgangen til det nye bæger
har allerede nu sparet naturen for 69 ton CO2” (Alt for Damerne nr. 19, 2009).
Herudover har Arla sin økologiske mælk Harmonie, som støtter miljøbevidste børn: ”Er dit barn en
rigtig klimaspire? Mange børn og unge har en holdning til økologi og miljø. Og mange har rigtig
gode ideer til, hvordan vi sammen passer bedst muligt på naturen. Harmonie tror på, at deres
holdninger og ideer kan være med til at gøre en forskel, og derfor giver vi dem ordet på
klimaspiren.dk. Derudover støtter Harmonie Landsforeningen Natur og Ungdoms klimaprojekt
Generation K, der arbejder for en økologisk og bæredygtig fremtid ved at skabe forståelse og
respekt for naturen blandt børn og unge” (Alt for Damerne nr. 7, 2009).
Coop har også deres serie af økologiske produkter med navnet Änglamark og skriver: ”Er omtanke
en hel naturlig del af livet for dig? For at gøre det nemt at handle med omtanke har vi samlet en
lang række økologiske, miljøvenlige og allergivenlige varer under Änglamark mærket. På den måde
behøver du bare kigge efter a’et, hvis du vil handle med god samvittighed. Alle varer er nemlig
fremstillet med omtanke for både dig og naturen” (Alt for Damerne nr. 5, 2009).
97
Sundhed handler ikke kun om at spise sundt og være i god form. Det handler også om mental
sundhed. Alt for damerne tilknytter derfor i 2009 en lifecoach til bladet, som tager problemstillinger
op, som måske har rod i en persons indre, giver gode råd til at nå sine mål eller løse forskellige
konflikter, ”Hvordan takler du konflikter?”, ”Løs konflikten med din kollega” eller ”Giv slip på
fortiden”.
Fritid
00’ernes ’pengerigelighed’ betyder øget rejseri, og ny trend bliver, båret godt på vej af
lavprisselskaberne, de forlængede weekender til storbyer rundt om i verden, især Europa. Tre til
fem årlige udenlandsrejser bliver normen for rigtig mange danskere. Og bladene giver tips og guide
til de forskellige rejsemål. Bl.a. bringer Alt for damerne i 2009 en serie, der hedder ”48 timer i ….”
( en eller anden storby), hvor der gives gode råd til seværdigheder, shopping, spise- og gå-i-byensteder mm.
98
Litteraturliste:
Alt for Damerne
Ugeblad. 1970-2010
Aune, Margrethe, 2000
Hverdagsliv, livsstil og energiforbrug. I Gundelach & Kuehn
’Energi og Livsstil’, København
Bo Bedre
Månedsmagasin 1970 – 2010. Boligmagasin.
Bourdieu, P., 1984
Distinctions. Harvard University Press, Cambrigde
Dahl, Henrik, 1995
Bidrag til livsstilsdiskussionen. Energi og livsstil. I
Energiforbrug og livsstil, 1995. Miljøministeriet og
Energistyrelsen.
Danmarks Statistik
Årgange fra 1965 – 2009
Dansk Energi
Elforsyningens 10-års statistik. 2003
Danske Elværkers Forening, 1986 Elforsyningens tiårsoversigt 1975-84.
Danske Elværkers Forening, 1987 Elforsyningens tiårsoversigt 1977-86.
Danske Elværkers Forening, 1994 Elforsyningen Ti-års statistik 1984 -1993.
Danske Elværkers Forening, 1996 Elforsyningen Ti-års statistik 1986 -1995.
DEFU, 1987
Teknisk rapport 258. Elbesparelser i boligsektoren. Lyngby.
DEFU, 1992
Analyse af elforbrugets udvikling 1970-1990. Lyngby.
DEFU, 1994
Udbredelse og anvendelse af husholdningsapparater i
boligsektoren. ELMODEL-bolig. Lyngby
ELNYT 1965-2003
Gratis blad til elforbrugerne
Elsparerådet, 1992
Elementer til en handlingsplan for elbesparelser, september
1992
Energipolitisk udvalg, 1976
d. 30. november 1976, svar på spørgsmål til udvalget
Energiministeriet, 1981
Energi 81, med bilag 2. København
Energiministeriet, 1990
Energi 2000 – handlingsplan for en bæredygtig udvikling.
København.
Energiministeriet og
Miljøministeriet, 1996
Energi 21. Regeringens Handlingsplan.
99
Energistyrelsen, 1995
Energiforbrug – livsstil og adfærd. Miljøministeriet.
Energistyrelsen, 1995
Danmarks Energifremtider. Miljøministeriet
Energistyrelsen,
Energistatistk 2009, 2008 (ligger på styrelsens hjemmeside)
ESS, 2000
Finansministeriet, 1977
Regionalnyt
De offentlige investeringer 1978-90. Finansministeriet
Budgetdepartementet.
Federspiel, Søren, 2002
Dynamikken bag energien. Elkraft System, Elkraft
Transmission og ENERGI E2
Gram-Hansen, Kirsten, 2000
Livsstil og energiadfærd med boligkvarterer som analyseniveau.
I Gundelach og Kuehn (red) ’Energi og Livsstil’. København
Gram-Hansen, K., 2003
Boligens energiforbrug – sociale og tekniske forklaringer på
forskelle. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm
Gram-Hansen, K.; 2005
Husholdningers elforbrug – hvem bruger hvor meget, til hvad
og hvorfor? Statens Byggeforskningsinstitut 2005.
Gundelach, Peter & Riis, 1992
Danskernes værdier. København. Forlaget Sociologi.
Gundelach & Kuehn (red), 2000
Energi og livsstil. København. Sociologisk Institut.
Handelsministeriet, 1976
Dansk Energiplan. København
Handelsministeriet, 1976
Program for Udbygning af Dansk Energiforskning og –
udvikling.
Handelsministeriet, 1979
Handelsministeriets Energipolitiske Redegørelse marts 1979
(ER 79) med bilag
Hvidvare-Nyt 1992-1020
Højrup, Thomas, 1995
Omkring livsformsanalysens udvikling. København. Museum
Tusculanum.
Idé Nyt
Månedsblad 1970-2010. Hustandsomdelt gratisblad
Jensen, O.M., 2000
Livsstilsrum – tro, selvrefleksion eller begær. I Gundelach og
Kuehn ’Energi og Livsstil’. København
Jensen, O.M. &
Gram-Hansen, K., 2000
Livsstil og energiefterspørgsel. Hørsholm. Statens
Byggeforskningsinstitut
100
Olesen & Thorndahl, 2004
Da danske hjem blev elektriske. Kvindemuseets Forlag, Århus.
Rüdinger, Mogens,1998
Dong og energien. København.
Rüdinger, Mogens, 2007
Energi og regulering. København. Handelshøjskolens forlag.
Schipper,L. Howarth, R
& Anderson, B., 1992
Energy Use in Denmark: An International Perspective. Berkley.
Schipper, Lee 1995
Det private forbrug er flyttet hjemmefra. Husholdningernes
energiforbrug i bevægelse. I ’Energiforbrug, livsstil og adfærd’.
Energistyrelsen
Shove, Elisabeth, 2003
Comfort, Clealiness and Covenience. Berg. Oxford.
Wistoft, Petersen &
Thorndahl, 1992
Elektricitetens Aarhundrede bind 2. DEF. København
Arkivalier:
Danske elværkers Forenings arkiv (på Elmuseet) vedrørende:
Energispareudvalget, Energiministeriet, Elforbrugsudvalget og Elsparefonden og sparekampagner.
101