1. No category

Dansk-Falam Ordbog
Dansk-Falam Ordbog er blevet til på grundlag af en online English-Falam ordbog. Her har jeg valgt den
version, hvor det danske ord efterfølges af det engelske i parentes. Online findes ordbogen på
www.chinidanmark.dk. Johs. Lind
Ordklasser:
Dansk
Latin
Engelsk
Chin
Forkortelse
navneord
substantiv
noun
auhmin
n.
udsagnsord
verbum
verb
fianhtu
v.
tillægsord
adjektiv
adjective
sifianh
adj.
biord
adverbium
adverb
fianhthuam
adv.
stedord
pronomen
pronoun
mincan
pron.
forholdsord
præposition
preposition
hmuncaansawh
prep.
bindeord
conjunction
conjunction
biapeh
conj.
talord
numerale
numeral
num.
spørgeord
interrogativ
interrogative
interrog.
egennavn
proprium
proper name
kendeord
artikel
article
udråb
interjection
interjection
forstavelse
præfix
prefix
pref.
endelse
suffix
suffix
suff.
3
minbing
prop.
art.
lungsu
interj.
4
A
a la carte [a la carte] (adj.): man teek cia um lo ih cah copcopmi
rawl - Eksempel: Vi har kun en a la carte menu (ingen 'dagens
ret').
a priori [a priori] (adv.): thu ruahdan ah a ruangah theih hnu ih a
suak mi (thuhla).
a-nøgle , hovednøgle [master key] (n.): tawhthlaih phun dangdang
on thei nak tawh.
abbed [abbot] (n.): phungki pawl hotu (hmun khat ih ummi)
phungki lu bik.
abbedi [abbey] (n.): phungki le metilah pawl umnak inn.
abbedisse [abbess] (n.): metilah (nunau phungki) umnak inn a
hotu bik.
abdicere [abdicate] (v.): siangpahrang hnattuan in suak.
abe [monkey] (n.): zawng.
abe , menneskeabe [ape] (n.): milai thawn a naih-aw bik zawng
mei nei lo (huho, gorilla, chimpanzee, orangutan, gibbon) pakhat
khat.
abeagtig [apish] (adj.): zawng vek; aa.
abedisse [Mother Superior] (n.): nunau phungki tlawngih hotu bik.
abekattestreger , hundekunster [monkey business] (n.): a ttul lo
nakah a dik lo zawngih hnaihnok; thuthlak.
abnorm , unormal [abnormal] (adj.): a si keel ih um lomi, a
lamdang mi - Eksempel: unormale arter, unormalt vejr, unormal
opførsel - være fysisk eller mentalt abnorm (unormal).
abonnementsafgift [rental] (n.): saan man pek zat.
abonnent [subscriber] (n.): thuthang ca, magazine tivek a la
ringringtu. 2 telephone thlatin man pekih a hlangtu.
abonnere [subscribe] (v.): thuthang ca, magazine tivek pawl
hmaantein la ringring.
aborre [bass] (n.): nga phunkhat.
aborre [perch] (n.): tifim lak tlangmi a thla ah hling nei mi ei theih
nga..
abort [abortion] (n.): nau inn ih fa siatternak (zarh 28 sungah).
abort [miscarruage] (n.): nausiat.
abortere [abort] (v.): fa siat, fa siatter, paai mi fa that.
abrakadabrar [abracadabra] (interj.): mitkher ttongkam, dawi
ttongkam - Eksempel: 'Abrakadabra' sagde tryllekunstneren, da
han trak en kanin op fra hatten.
abrikos [apricot] (n.): mekei phunkhat (aprikhawt).
absint [absinth] (n.): thinghram le hrampi dangdang rawimi
zukha.
absolut [absolute] (adj.): a zate’n, a kim mi - Eksempel: have
absolut tillid til en person - fortælle den absolutte sandhed absolut uvidenhed, stilhed.
absolut , fuldkommen , fuldstændig , aldeles [utter] (adj.): a
zatein; pumhlum.
absolut , fuldstændigt , aldeles , ubetinget [absolutely] (adv.):
ttheptthep in, hrimhrim - Eksempel: Det er fuldstændigt umuligt.
absolut flertal [absolute mayority] (n.): a hrek hnakih tam sawn.
absolut gehør [perfect pitch] (n.): ziang vek awsuah khal
theithiam theinak, lole, sak theinak.
absolut nulpunkt [absolute zero] (n.): a daihnak a niam theibik
tiang.
absorbere , opsuge , optage [absorb] (v.): zuuk, dawk Eksempel: Planter absorberer ilt.
absorberende , vandsugende [absorbent] (adj.): tidai maw, thil
ciin maw zuuktheitu; thil zuuk.
abstrakt [abstract] (adj.): thinlung le ruahnak lawngih theih mi; a
pumrua hmuh theih lo mi.
5
abstrakt (om kunst) [abstract] (adj.): a um ngaingai mi silo,
ruahnak ih rinmi zuk - Eksempel: et abstrakt maleri.
abstrakt begreb [abstract] (n.): khawruahnak.
absurd [preposterous] (adj.): a awm lo zet; zoh sia zet; thin
tokza.
absurd , meningsløs [absurd] (adj.): a si theilo mi, aat thu,
hnihsuak - Eksempel: Sikke et absurd forslag!.
acceleration [acceleration] (n.): ran tertheih mi - Eksempel: en
bil med god acceleration.
accelerere , forøge hastigheden [accelerate] (v.): zamrangter
sin, nawt - Eksempel: øge vækstraten.
accelerere , forøge hastigheden [accelerate] (v.): feh rang sin Eksempel: Bilen accelererede, da den overhalede mig.
accent [accent] (n.): ttong tik ih nasa deuh ih aw suahmi, ttong
mi.
accent [accent] (n.): bulpaak, lole, mi hnamkhat ih
awsuah/kamsem - Eksempel: at tale engelsk med en fremmed
accent.
accent , betoning , tryk [accent] (n.): awsuah, kamsem Eksempel: I ordet 'idag' er trykket (betoningen, accenten) på
anden stavelse.
accent aigu [acute accent] (n.): aw suah hminsinnak: café ah ‘e’
par ih ta vek.
accent grave [grave accent] (n.): vowel cafang awphei feh dan
a zukte ih hmuhnak (as in French mère).
accept [acceptance] (n.): cohlaannak.
acceptabel , antagelig [acceptable] (adj.): cohlaan tlaak Eksempel: Er forslaget acceptabelt (antageligt) for dig?.
acceptant [acceptor] (n.): electron hlei deuh ih a lakthei tu atom
or molecule.
acceptere [accept] (v.): ti dingih lungkim - Eksempel:
acceptere dommerens afgørelse.
acceptere [accept] (v.): cohlaang; pawl sungah telhve Eksempel: Han blev aldrig rigtig accepteret af sine
klassekammerater.
acceptere , billige [wear] (v.): pom; lungkimpi.
acceptere , godtage , godkende [accept] (v.): rak cohlaang Eksempel: Vi godtager ikke din forklaring.acceptere , købe
[buy] (v.): a dik ti ih cohlang - Eksempel: Ingen vil købe den
undskyldning.
acceptere , modtage [accept] (v.): cohlang - Eksempel:
modtage en gave, et råd, en undskyldning.
acetat [acetate] (n.): acid ihsin ngahmi compound.
acetone [acetone] (n.): inn sii sihnih A ih rawimi pianrong neilo
sii phunkhat.
acetylen [acetylene] (n.): tleuzet ih a kaang mi pianrong neilo
daat khu, thir tannak le thir pehnak ih hmanmi.
ad [by] (prep.): lam in - Eksempel: Han kom ind ad bagdøren.
ad , hen ad , langs [along] (prep.): khatlam in khatlam deng
tiang, tluan in - Eksempel: Gå hen ad gaden.
ad bagdøren [by the back door]: a daanlo pi in - Eksempel:
Han brugte sine indflydelsesrige venner til at få ham ind i
tjenesten ad bagdøren.
ad hoc [ad hoc] (adj.): a hleice ih tuahhruakmi thil pakhat
tumtah ruangih tuahmi - Eksempel: at udnævne en ad hoc
kommitte til at tage sig af sagen.
adagio , langsomt [adagio] (adv.): fung deuh in; nuam ngai te
le mawi zet (ngai nuam zet) in.
addere , lægge sammen [add] (v.): numbat kom - Eksempel:
Hvis du lægger 5 og 5 sammen, får du 10.
addition , sammenlægning [addition] (n.): kommi (nambat tla).
addition , sammenlægning [summation] (n.): a belh bawmtu
(addition).
adel , adelskab [nobility] (n.): miphun u, miphun sang, mi ropi.
adel , ædelhed [nobility] (n.): upat ttihzah tlak thu ruahdan,
umtukhawsakdan, pianpi.
adelig [noble] (adj.): phun-u, bawi hrin.
adelsmand [noble] (n.): phun-u le mi thupi, bawi upa.
adfærd [behaviour] (n.): um dan - Eksempel: studere biers
adfærd.
adfærd , holdning , opførsel [demeanour] (n.): ziaza, thil ti dan.
adfærd , opførsel [behaviour] (n.): midang parih nuncandan
thawn pehpar in, a pehparmi.
adfærd , opførsel [conduct] (n.): ziaza (thinlung lam).
adfærdsvidenskab [aehavoural science] (n.): milai nuncan dan
zirnak.
adgang [access] (n.): hmun pakhat ih luh theinak, feh theinak Eksempel: Den eneste adgang til gården er over markerne.
adgang [access] (n.): luh theihnak, ton theinak - Eksempel:
Studenter må have adgang til et godt bibliotek.
adgang [admission] (n.): tlawng, pawlkom ih luhnak, luhkhuan Eksempel: Adgang til klubben er kun for medlemmer. - Adgang til
universiteterne afhænger af eksamen.
adgang [admittance] (n.): luh siannak - Eksempel: Jeg blev nægtet
adgang til huset.
adgang [entry] (n.): luhtheinak vo.
adgang , adgangsvej [approach] (n.): pan/fehnak ziin.
adgangskode [password] (n.): ttong thup — mah sung si le si lo
thleidan theihnak hmanmi ttongfang thup.
adgangskort , passerseddel [pass] (n.): mi pakhat hrang thil ti
theinak caken, eg sukso vaak theinak tivek.
adjektiv , tillægsord [adjective] (n.): minung, lole, thilri ziangvek
a si ti simtu ttongfang - Eksempel: gammel, rådden, fremmed, stor,
lille.
adjektivisk , tillægsagtig [adjectival] (adj.): adjective vek.
adjudant [adjutant] (n.): ralkap batalian sung thu tawreltu ralbawi
bo thum.
adkomst , ejendomsret , ret , fordring [title] (n.): mah ih co
ding/ ta sinak (thil neih ding thuhla ah).
adle [ennoble] (v.): upatmi upa, bawi cangter.
adlyde , lyde [obey] (v.): thu/nawl ngai, thluun; ttihzah, upat.
administration , forvaltning , håndhævelse [administration] (n.):
khawkhannak.
administrativ [administrative] (adj.): uknak lam, khawkhannak
lam, tawlrelnak lam.
administrator [administrator] (n.): khawkhangtu, tawlreltu. khawkhang laireeltu.
administrere [administer] (v.): hoha, uk, khuakhang - Eksempel:
administrere en ejendom - administrere (regere) et land.
administrerende direktør [managing director] (n.): hnattuan bur
pakhat uktu, hohatu.
admiral [admiral] (n.): tipar ralkap uktu ralbawipi (bochuk), tipar
ralkap lawng burkhat uktu bawi.
adoptere [adopt] (v.): faa ih tuah, mah faate canter - Eksempel:
Da de ikke havde børn selv, besluttede de at adopter et
forældreløst barn.
adoption [adoption] (n.): cohlaannak, faa ih canternak.
adoptiv- [adoptive] (adj.): faa canternak lam - Eksempel: hans
adoptivforældre.
adrenalin [adrenalin] (n.): adrenal (kailing kiang um taksa dipte)
ih suahmi hawmun dat. - tuahcop mi hawmun dat.
adresse [address] (n.): umnak hmun - Eksempel: Min
forretningsadresse er 3 West St, Oxford.
adresse [directions] (n.): cakuat cadip parih nganmi kuat dingmi
6
umnak hmin le lamzin tla.
adressere [address] (v.): ca a rak ngahtu dingih hmin le umnak
hmun cadip parih nganmi - Eksempel: Kortet var fejlagtigt
adresseret til vores gamle adresse.
adræt , behændig , rask [agile] (adj.): zuanzaang; khulrang.
adræt , letfodet , rapfodet , rask [nimble] (adj.): zamrangte’n
a cangvai a feh thei mi.
adskille [distinguish] (v.): thleidangter.
adskille , kendetegne [distinguish] (v.): dang-aw.
adskille , skille [dissociate] (v.): pawl lo, kom lo, tthen-aw,
pehpar-aw lo.
adskille , skille ad [divorce] (v.): tthen-aw (thil).
adskille , skille ad [segregate] (v.): a dangte ih ret; thia.
adskille , skille ad [separate] (v.): tthen, tthek, tthen-aw.
adskillelig [separable] (adj.): tthen theih, phoih
theih.adskillelse [division] (n.): tthennak rikham.
adskillelse [separation] (n.): tthennak, tthenawknak.
adskillelse , udskillelse [segregation] (n.): thleidannak,
thleidanih umnak.
adskillig , talrig , mangfoldig [numerous] (adj.): tam zet.
adskillige , flere [several] (adj.): pathum hnakin tamdeuh, tam
zet hnakin maldeuh, tthenkhat.
adskillige , flere , diverse [divers] (adj.): a tampi, a dangdang.
adskilt [apart] (adv.): hlatnak ah, hlat-aw ah.
adskilt , afsondret [discrete] (adj.): a dang.
adskilt , særskilt [separate] (adj.): dangdang ih a um ciarmi.
adskilt , særskilt , hver for sig [separately] (adv.): a dangdang
in.
adspredelse [distraction] (n.): thinlung nuamtertu - Eksempel:
at se TV som adspredelse efter dagens arbejde.
adspredelse [diversion] (n.): cangvaihnak (nomnak) dangdang.
adspredelse [recreation] (n.): colh hahdamnak; bang rehnak
(thil pakhat khat).
adspredelse , diaspora [Diaspora] (n.): kum 358 BC ah
ramdang ih dawihlo an si hnu, miphun dang lak ih um Judah
pawl.
adspredt [abstracted] (adj.): thu dangdang rak ruat, thu ngai lo.
adstadig , rolig , sindig , sat [sedate] (adj.): hmaizah tlak,
hoiher daan dik le ttha nei.
adstadig , sat [staid] (adj.): milai an umdan, an duhdan thawn
pehpar in thungaithlakmi, mi lungthoter lomi; hlandan a si
tukmi; hlandan a fingkhawi tukmi.
advare [caution] (v.): ralringter.
advare [forewarn] (v.): ralrinnak pek cia.
advare [warn] (v.): thil nuam lo le ttihnungza thleng dingmi rak
theihter cia, ralringter.
advarende [cautionary] (adj.): ralrinnak pekmi.
advarende [monitory] (adj.): ralrin peknak a si mi.
advarende , formanende [admonitory] (adj.): kawknak,
nunsimnak a simi.
advarsel [caution] (n.): ralrin peknak.
advarsel [warning] (n.): ralrin peknak.
Advent [Advent] (prop.): Christmas hlan nipi zarhli sung.
adventist [Adventist] (n.): Khrih ratnak a naih thlang tiih zumtu
pawlkhat.
adverbiel , biordsagtig [adverbial] (adj.): adverb vek.
adverbium , biord [adverb] (n.): cangvaih daan simtu Eksempel: I 'tale venligt', 'utroligt dyb' og 'lige i tide' er
'venligt', 'utroligt' og 'lige' biord.
advis [advice] (n.): ca thawn theihternak.
advokat [solicitor] (n.): inn le lo, tivek zuar tikah upadi lam
thawn a pehparmi ca tuah dingah, lole thuhla har um tikah upadi
lam thawn a pehparmi thuhla sut dingih sanmi sit-ni.
advokat , sagfører , jurist [lawyer] (n.): upadi thiamtu (sih-ni).
aerodynamik [aerodynamics] (n.): thli lak ih thil fehmi rak
namtu thazaang thuhla zirnak.
aerogram [air letter] (n.): bil tahratin vanzamleeng thawi kuat
theihmi cakuat ngannak cahnah.
aeroplan , flyvemaskine [aeroplane] (n.): vanzam, vanzamleeng.
af [off] (adv.): taksa parin phoih, hlon, tan - Eksempel: barbere
skægget af.
af [by] (prep.): in, ih - Eksempel: et skuespil krevet af
Shakespeare.
af [by] (prep.): in (a hrin a hnam in tivek) - Eksempel: at være tysk
af fødsel.
af [from] (prep.): tuahnak thilri pakhat khat ihsin - Eksempel: Vin
er lavet af druer.
af [from] (prep.): ziang ruangah ti a hmuh - Eksempel: Hun følte
sig syg af træthed.
af [of] (prep.): ta, ih, ihta.
af [of] (prep.): a hram thawhnak, a suahkehnak, a umnak sim tikah
- Eksempel: en mand af adelig afstamning.
af [of] (prep.): a tuahtu, a ttuantu sim tikah - Eksempel: værker af
Shakespeare.
af [of] (prep.): thil tuahser nakih hmanmi thilri thu sim tikah Eksempel: skjorten er lavet af silke.
af [out of] (prep.): ti duh sannak; a ruangah - Eksempel: hun gav
tiggeren en krone af medlidenhed.
af [out of] (prep.): lakin, sungin - Eksempel: du må vælge en af de
fem bøger.
af [out of] (prep.): ihsin (tuahmi) - Eksempel: hytten er lavet af
træ.
af [with] (prep.): thil pakhat khat ruangah - Eksempel: rødme af
forlegenhed.
af led [out of joint]: ruh pelh.
af sted [along] (adv.): hmailam ah.
afasi [aphasia] (n.): thluak siat ruangih ttongthiam tuk lo, mi ih
ttongmi thei thei lo nat.
afbalanceret [balanced] (adj.): bangaw dingih a khingkhaimi; a
bukawmi - Eksempel: en afbalanceret (stabil) sindstilstand.
afbestilling , aflysning [cancellation] (n.): ttul salnak - Eksempel:
afbestilling af en rejse til Paris. - aflysning af kampen på grund af
tåge.
afbetaling [hire-purchase] (n.): thil lei tikah a man zate in veikhat
ih pek si lo in, vei hra, vei kul tivek tthen in, vei khat ah ziangzat
pek, thlakhat vei khat pek a si ding tivek in thukam awknak thawn
thil lei dan phunkhat.
afbilde , skildre [depict] (v.): mi/thil pakhat ah zuk suai.
afblomstret [overblown] (adj.): a par tthat lai a luan deuhmi, par
uai.
afbryde [abort] (v.): tuahsuak thei hlaan ih baang.
afbryde [break sth off] (v.): cemter, netter - Eksempel: afbryde de
diplomatiske forbindelser.
afbryde [cut sb off] (v.): telefon ih ttong laifang cawlter/ bangter;
phiat, pek nawn lo.afbryde [disconnect] (v.): phelh, phawih, peh
aw loih tuah, a dang te ih ret.
afbryde [interrupt] (v.): thil a canglai/tuahlai cawlhter/banter.
afbryde [sever] (v.): cat, cemter - Eksempel: afbryde de
diplomatiske forbindelser.
afbryde , bryde af [break off] (v.): ttong baang hruak - Eksempel:
Han brød af midt i en sætning.
afbryde , lukke af for [shut sth off] (v.): tidai, gas steam tivek
pawl phit.
afbrydelse [interruption] (n.): banlawknak.
afbrydelse , brud [breach] (n.): khat le khat, ramkhat le ramkhat
pawlkom siatbalnak - Eksempel: Afbrytdelse af diplomatiske
forbindelser mellem to lande.
afbrydelse , standsning [stoppage] (n.): cetzung hnattuantu pawl
ngol ruangih hnattuan colhnak.
afbrydelse , standsning , pause [intermission] (n.): thil a cang lai
7
ih cawlh caan.
afbryder [circuit breaker] (n.): electric tha amahte rak cawltertu
thil.
afbøde , afparere , parere [parry] (v.): mi thong le thawi phial
le kham.
afbøje , bøje af [deflect] (v.): feh peeng, a peeng ah feh, a theu.
afbøjning , afvigelse [deflection] (n.): thil feh peennak.
afdanket , forældet [superannuated] (adj.): kum a tam (a rei)
ruangah rinsan a tlak nawn lomi.
afdeling [compartment] (n.): danmi, a dang te ih retmi, a khan.
afdeling [detachment] (n.): tthawnternak.
afdeling , afsnit , sektion , stykke , del [section] (n.): thil a
tthen a tthen ih tthenmi a tthen pakhat.
afdeling , departement [department] (n.): cozah zungtthen,
zirnak lam zungtthen.
afdeling , division [division] (n.): pawlkom pakhat ih tthen
khat.
afdeling , filial [branch] (n.): zungpi ttek, dawrpi ttek; hrinhnam ttek - Eksempel: Banken har afdelinger alle steder i
landet.
afdrag [instalment] (n.): paisa pek dingmi ah caan khat sung ah
a tthentthen ih pek mi ih tthenkhat.
afdrag [payment] (n.): pek ding paisa a simi; pek dingmi paisa.
afdrag [repayment] (n.): pek salmi paisa.
afdække , afsløre [unveil] (v.): hmai khuhnak/ tuamnak ong,
asilole, hlip.
afdække , blotte [uncover] (v.): hlip; ong.
afdæmpe , døve [deaden] (v.): kiamter deuh, tha malter deuh.
afdød [deceased] (adj.): a thi zo, a thi zomi.
afdød [departed] (adj.): a thi zo.
affald [litter] (n.): hnawmhne fatete — a bik in mi senpi
tlanlennak ih a baalmi.
affald [scrap] (n.): hlon dingmi thil sungih hman a ttha laimi
thilri eg, mawttawka sia ih a thir tivek.
affald [trash] (n.): innsung ih hnawmbaal, thil siava.
affald [waste] (n.): a ttul nawn lo, hlon dingmi thilri le rawl.
affald , skarn , skrald [rubbish] (n.): hnawm; hlon ding thilsia
pawl.
affald , skrald [garbage] (n.): inn ihsin hlonmi hnawmbal pawl.
affald , skrald [refuse] (n.): hnawmhne, thil siava.
affaldsbeholder , skraldespand [litter bin] (n.): hnawmpung;
hnawmbawm.
affaldsbunke [scrap heap] (n.): thilsia pen.
affaldsprodukt , spildprodukt [waste product] (n.): thil
tuahnak cetzung le taksa ihsin a suakmi thil santlai lo le
hnawmhne.
affaldsspand , skraldebøtte , skraldespand [dustbin] (n.):
hnawmpung.
affatte , formulere [word] (v.): thil pakhat, thu pakhat
ngan/sim.
affejende , affærdigende [offhand] (adj.): suup lo ih sim
hluahhlo; ttong phutpho men.
affejende , brysk [brusque] (adj.): puar ih hraang nawn.
affektation [affectation] (n.): titer aw mi ttong, ziaza, umdan.
affekteret , manieret [mannered] (adj.): cangan le thusim tivek
ah lamdang zet ih thil timi.
affekteret , påtaget [affected] (adj.): a tak a si lomi, tuahcop,
cawncop - Eksempel: påtaget høflighed, munterhed. - en yderst
affekteret måde at skrive på. - Lad være med at være så
affekteret.
affidavit : beediget skriftlig erklæring [affidavit] (n.): a dik a
si ti in siatcamnak thawn nganmi thutthennak zungih cohlaan
theimi ca.
affix , præfix , suffix , forstavelse , endetillæg [affix] (n.):
ttongfang thoknak le a netnak ih betmi - Eksempel: 'u-' er
forstavelse (præfix) i 'uvillig'. - '-dom' er suffix (endetillæg) i
'fattigdom'.
affjedring [suspension] (n.): mawttawka a rihnak kha axles parih
a hun dotu spring le shock absorber tivek pawl.
affolke [depopulate] (v.): milu, mipum malter.
affyre [loose off] (v.): meithal/ rocket kap (a gun or missile).
affyre , afskyde [discharge] (v.): kap (meithal), puah.
affyringsrampe , raketaffyringsrampe [launching pad (also
launch pad)] (n.): rocket vanleng zam pawl lei in van ih an
zuannak ding thil donmi/tangphah thil.
affældig , faldefærdig [decrepit] (adj.): tar ruangih, lole hman tuk
ruangih thazang dermi.
affældighed [decrepitude] (n.): thazang dernak.
affærdige , afvise [snub] (v.): ttong lem lo, bia lem lo, zoh lem lo
in mi nautat zet ih umsan.
affærdigende , affejende [offhand] (adj.): suup lo ih sim
hluahhlo; ttong phutpho men.
affære [affair] (n.): thil cangmi - Eksempel: Vi må prøve at
glemme denne kedelige affære.
affære , kærlighedshistorie [affair] (n.): tthit-awknak um lo ih nu
le pa pawl aw - Eksempel: Hun har en affære med sin chef.
afføde , avle , fremkalde [engender] (v.): a cangtertu, a ruang.
afførende middel [aperient] (n.): sungdok sii phunkhat.afføring
[bowel movement] (n.): zun-ek.
afføring [excreta] (n.): ek, zin, thlan.
afføring: have afføring , defækere [defecate] (v.): eek thawh,
pawng thawh.
afføringsmiddel , laksativ [laxative] (n.): sungdok si,
sungdawhnak rawl le thil a ti.
afgang [departure] (n.): pok suak, feh suak.
afgang [departure] (n.): thlen le feh tikcu.
afgang , pensionering , fratræden [retirement] (n.): hnattuan in
baannak, a baangmi.
afgift , honorar , gebyr , salær [fee] (n.): thil ti man (cazirh man,
sitni in thuhla buai, thutthen zung ah relsakpi man, sibawi in minaa
zohsak man tivek pawl ih a man pekmi).
afgifte [detoxify] (v.): tur, thihtheinak sii, lole, hlonfai, lak ttheh.
afgiftning , afrusning [detoxification] (n.): tur le thihheinak sii
tifainak, hlonfainak.
afgiftspligtig , toldpligtig [dutiable] (adj.): siah pek ttulmi, akauh.
afgjort [decided] (adj.): a fiang tukmi.
afgjort [pronounced] (adj.): a hngetmi; a fiangmi.
afgjort , bestemt [definitely] (adv.): fiangzet in, rin-um zet in,
pelh lo tein.
afgrund [abyss] (n.): tawnet neilo kua - Eksempel: en afgrund af
uvidenhed, fortvivlelse, ensomhed etc..
afgrund [precipice] (n.): khaamsang; lungpang; hraap zet.
afgrænse , afstikke [delimit] (v.): rii teek sak.
afgrænse , definere , præcisere [define] (v.): a tican, a sullam
simfiang (ttongfang).
afgrænse , kante , grænse op til [border] (v.): a rii-aw Eksempel: Hvor mange lande grænser op til Svejts?.
afgrøde [harvest] (n.): ngahmi lo-rawl.
afgrøde , høst [crop] (n.): lo suak thlairawl.
afgud , afgudsbillede [idol] (n.): lungto, thing tivek ih tuahmi
pathian lem/zuk.
afgudsdyrkelse [idolatry] (n.): zuk biaknak.
afgudsdyrker [idolater] (n.): lemzuk biaktu.
afgøre [arbitrate] (v.): a to aw mi karlak ih thu tthen sak.
afgøre [tell] (v.): tthen/thia, thleidang.
afgøre , bestemme [decide] (v.): thu-tthen.
afgøre , bilægge [settle] (v.): lungkim tlangnak tuah, thu daiko in
rel tlang.
afgøre , dømme [adjudicate] (v.): thutthentu ttuan (zungah) 8
Eksempel: Vil du afgøre, hvem der skal have præmien?.
afgørelse , beslutning [decision] (n.): tawpternak.
afgørelse , beslutning , bestemmelse [decision] (n.):
ruatcatnak, thinlung tthencatnak.
afgørelse , bestemmelse [determination] (n.): a cekci ih
khiahnak, ruahcatnak.
afgørelse , kendelse [ruling] (n.): thubuai le thu hnaihnok
relcatnak.
afgørende [colclusive] (adj.): eel ding um lo mi; cemko; netnak
ah.
afgørende [crucial] (adj.): thupi zet, a hliah.
afgørende [decisive] (adj.): a fiang mi, a cemnak a si mi.
afgørende [determinative] (adj.): thu a neiter thei, rikhiahter
thei.
afgørende , sikker , positiv [positive] (adj.): a hliah, a fiang
mi; a si rorimi.
afgørende , skæbnesvanger [fateful] (adj.): a thupimi le a
thuhla fiangtertu.
afgå , afrejse [depart] (v.): feh, pok.
afgå ved døden , dø [decease] (v.): thih (milai).
afgående [outgoing] (adj.): hnattuan a baang dingmi.
afgået , pensioneret , afskediget [retired] (adj.): hnattuan in a
baang zomi; hnattuan cawl zo mi.
afhandling [thesis] (n.): university ih pekmi degree
ngahtheinak dingih nganmi thu.
afhandling [treatise] (n.): thuhla pakhat saupi ih nganmi ca..
afhandling , disputats , doktordisputats [dissertation] (n.):
thu pakhat sau zet ih nganmi ca (thesis), a bik in doctorate
degree, lole, cuvek pakhat khat hrangih nganmi.
afhandling , stil , essay [essay] (n.): thutawite nganmi.
afhente [collect] (v.): hnawm hlon - Eksempel:
Skraldemændene afhenter skrald en gang om ugen.
afhentning [collection] (n.): laak khawmnak.
afhjælpe , råde bod på [remedy] (v.): duh lomi thil rem,
thleng, tthatter.
afholde (betale) [defray] (v.): tangka pek sak, a cemmi tangka
liam sak.
afholde , afskrække [deter] (v.): cawlter, bangter, tuah loih
umter, rak kham.
afholde sig fra , lade være med , undlade [forbear] (v.): suup
ttentto, suup aw zet ih ttong.
afholdende , mådeholden [abstemious] (adj.): in le ei a suup
aw mi.
afholdenhed [abstention] (n.): mee thla lo ih um; thil
pakhatkhat tuah lo ih hrialnak.
afholdenhed [abstinence] (n.): rawl/ zu hrialnak, suupnak.
afholdenhed [temperance] (n.): zu in sup thei, zu in lo.
afholdenhed , mådehold [continence] (n.): mah le mah supawknak (taksa hiarnak lam ah).
afholdsmand , totalafholdsmand [teetotal] (n.): zu in lo.
afholdt , elsket [beloved] (adj.): duhdaw zet.
afhopning , frafald [defection] (n.): biaknak, pawlkom, patti
ihsin cernak, tlannak.
afhænge , komme an på [depend] (v.): a thu um dan
vekin.afhænge af [hang on sth] (v.): pakhat khat rin.
afhænge af , komme an på [hinge on sth] (v.): pakhat ah
kop/bet (pehtlai).
afhængig [contingent] (adj.): a hliah lomi thu ring.
afhængig [dependent] (adj.): ring in - Eksempel: Succes er
afhængig af, hvor hårdt du arbejder.
afhængig [dependent] (adj.): tisa ih caak mi - Eksempel: Hun
er afhængig af alkohol.
afhængig [reliant] (adj.): rinsan; rinsannak nei.
afhængig: være afhængig af [depend on] (v.): depend on
sb/sth (for sth) rinsan - Eksempel: Jeg har ingen bil, så jeg er
afhængig af busserne.
afhængighed [dependence] (n.): mi dang/thil dang rinsannak.
afhængighed [dependence] (n.): mi bom ring nun - Eksempel:
afhængighed af alkohol, narkotika.
afhængighed , forfaldenhed [addiction] (n.): cuainak,
zongsangnak - Eksempel: afhængighed af heroin - komme over sin
afhængighed af alkohol.
afhængighedsskabende , vanedannende [addictive] (adj.):
zongsang thei, cuaithei, leem thei - Eksempel:
Afhængighedsskabende narkotika - kaffe er mildt vanedannende.
afhøre , debriefe [debrief] (v.): ralkap, a silole fialmi milai an
hnattuan ttheh daan thuhla suut saal.
afhøre , forhøre [interrogate] (v.): reipi thusut rero.
afhøre , spørge , udspørge [question] (v.): sut.
afise , afrime [defrost] (v.): daikhal pawl hlon, phiat.
afkald , frafaldelse [waiver] (n.): upadi le daan vekih covo thlah,
hlon hlo; bansannak.
afkald: give afkald på [renounce] (v.): hlon; khak; thlah, phoih
(ka ta a si nawn lo ti in a dan vekin lungkim).
afkald: give afkald på , opgive , frafalde [waive] (v.): thlah, ti
vivo lo ih bang.
afkald: give afkald på , undvære , forsage [forgo] (v.): taan;
fehsan.
afklapsning , endefuld [spanking] (n.): vei tampi tawcor beng.
afklaret [mellow] (adj.): fimkhur ih tthang vivo.
afklip [trimmings] (n.): mawiseh tiah a hleifuan pawl tanmi, ahmi.
afklæde [divest] (v.): phoih (phuak) sak.
afklædt , upåklædt [undressed] (adj.): hnipuan hruk lo, taklawng.
afkode , dekode [decode] (v.): cathup nganmi a tican hawl (ngah
ko in).
afkom [progeny] (n.): te le faa.
afkorte , afskære [truncate] (v.): tawi deuh seh tiah a zim
tan/phiat.
afkorte , forkorte [curtail] (v.): tawiter, malter, tthum.
afkorte , forkorte [shorten] (v.): tawiter, a tawideuh.
afkortning , beskæring , nedsættelse , indskrænkning
[curtailment] (n.): tthumnak, malternak, tawiternak.
afkrydse , krydse af [tick off] (v.): a dik tinak rin.
afkræfte [devitalize] (v.): cahnak le thazang nauter.
afkræfte , modbevise , gendrive [disprove] (v.): a si lo, a dik lo ti
ih simfiang/hmuh.
afkræfte , svække [enfeeble] (v.): tha a derter, a cak loter.
afkøle [chill] (v.): ei-in pawl vurkuang sungah ret ih daiter.
afkøle , køle , nedkøle [refrigerate] (v.): vur thaw ih ret; siat lo
dingih ret.
afkørsel , frakørsel [exit] (n.): mawtawka tampi fehtlang thei
lamzinpi ihsin suah theinak lam pial.
afkørsel , frakørsel [spur] (n.): motorcar zinpi, lole, tlangleng
zinpi ihsin a ttekmi zin te.
aflade [unload] (v.): meithal sungih thanmi zian le ziandawng
suah; camera ihsin film suah.
afladskræmmer [pardoner] (n.): Pope ih fialmi indulgence ticket
zuartu.
aflang [oblong] (adj.): 90° killi nei, a saumi killi nei.
aflaste , befri [disencumber] (v.): thilrit, harsatnak in luatter.
aflaste , lette [unburden] (v.): thinlung ttihphannak le donharnak
damter/hloter.
aflede [sidetrack] (v.): thurel laimi a pengah hruai; thu pakhat
ttong lai ah thudang ttong ko in tuah.
aflede , distrahere [distract] (v.): thiltimi, thinlung ruahmi her
kawiter.
afledet [derivative] (adj.): a hram a si lomi, a dang ihsin rami, a
suakmi, ngahmi.
afledning [derivation] (n.): a thok a hram a si lomi, pakhat khat
ihsin suakmi.
9
afledning [derivative] (n.): a dang ihsin laksinmi ttongfang,
tivek.
afledningsmanøvre [diversion] (n.): thinlung pialtertu.
aflejre [deposit] (v.): retta, taanta.
aflejring [sediment] (n.): tidai, thli tivek pawl in an thiar thei
nawn lo tikih a tla vivo mi vunnel, leivut, lungttiak, ciarbek,
tivek pawl.
aflejring , bundfald [deposit] (n.): amah te a pengaw mi
(leinawi, tivek); tiva ih umter mi ciarbeek, leinawi, tivek.
aflevere , levere [deliver] (v.): a ngahtu ding hnenah thil/cakuat
va pek, thu cahmi sim.
afluse [delouse] (v.): hrik-tthah pawl cemter, hrik-zoh.
aflyse [cancel] (v.): ttul, phiat, tuah ding timi tuah lo ih um sal,
siat sal - Eksempel: aflyse et møde på grund af sygdom.
aflyse , stryge , opgive [scrub] (v.): tumtahmi siatbal sal.
aflysning , afbestilling [cancellation] (n.): ttul salnak Eksempel: afbestilling af en rejse til Paris. - aflysning af
kampen på grund af tåge.
aflægge [slough] (v.): hlonhlo, tanta.
aflægger [layer] (n.): hrampi no leivawr ih hei khuhter.
aflæsse , losse [unload] (v.): thil phurhmi tthum/thlaak;
suah.afløb [drain] (n.): tidai bal fentu tler, lihong.
afløb [outlet] (n.): irh suahnak, phuansuahnak ong - Eksempel:
han fandt afløb for sin vrede ved at hamre i bordet.
afløb [spillway] (n.): tiva tidai khawlnak tili tivek ihsin a
liammi tidailuannak tikong.
afløb [vent] (n.): thinheng nawn, hrang nawn ih mah lungduh
simsuak - Eksempel: han gav afløb for sine følelser.
afløb , udløb [effluent] (n.): thilri tuahnak cetzung tumpipi
ihsin suakmi ti sia pawl, zin le ek ti pawl.
afløb , udløb [outlet] (n.): suahnak ong.
afløbsrør [wastepipe] (n.): tidai hman cia, tisia hlonnak dawng.
afløse [relieve] (v.): ttuanvo sawng.
afløve [defoliate] (v.): a hnah hmuah kolh (sak) ttheh.
afmagnetisere [demagnetize] (v.): thirhip (meknet) tha hloter.
afmagt [impotence] (n.): ziang ti thei lonak, nu le pa tisa
pawlawknak ti thei lonak.
afmilitarisere , demilitarisere [demilitarize] (v.): lungkimnak
thawn ralkap ret nawn lo, ralkap umter lo.
afmontere , demontere [dismantle] (v.): ttet ttheh, bal ttheh.
afmægtig [impotent] (adj.): thil ti suak thei lo, cahnak nei lo,
zaangfakza a simi.
afmålt [measured] (adj.): kekar nuamnai le dik zetin Eksempel: han gik med afmålte skridt.
afmålt , reserveret , kølig [distant] (adj.): rem-aw lemlo, rualpi
duh tuk lo, mi pawl duh lo.
aforisme [aphorism] (n.): ttongfim.
afparere , afværge [ward off] (v.): tlansan; kian/ hrial;
kiangkap ah um duh lo.
afparere , parere , afbøde [parry] (v.): mi thong le thawi phial
le kham.
afpasse , tilpasse [adapt] (v.): remcaang dingih tuah ,
remcangter - Eksempel: Denne maskine er blevet specielt
tilpasset til at blive brugt under vand.
afpillet , knoklet [scrawny] (adj.): ttawl ih ruh le vun lawng a
simi.
afpresning , pengeafpresning [extortion] (n.): siang na-loin
laksaknak, long.
afpresse (penge) [blackmail] (v.): mi tthih (cuti ih na ti lole,
cuti in na cang ding).
afpresse , fravriste , aftvinge [extort] (v.): pakhat hnenin thil
pakhat (paisa) lonsak.
afprøve , teste , prøve [test] (v.): tthat daan/tthatnak hniksak ih
tah.
afpudsning [brush-up] (n.): thiam dingih zir sal - Eksempel: at
give sit spanske en afpudsning.
afpudsning , polering [polish] (n.): hnawt tleunak.
afregne , gøre op [settle up] (v.): bakmi kuan.
afregning [settlement] (n.): leiba samnak, thu thiangko ih relnak.
afrejse , afgå [depart] (v.): feh, pok.
afrette , høvle [plane] (v.): zibaw hnawt.
afrikansk [African] (adj.): Afrika ih, Afrika ttong.
afrime , afise [defrost] (v.): daikhal pawl hlon, phiat.
afroamerikaner [Afro-American] (n.): American Negro pawl
asilole cute ih nunphung thawn a pehparmi.
afrofrisure [Afro] (n.): a sah, a sau ih, a kir mi sam.
afrunde [round off] (v.): lungkim zet ih ttheh/ kimter.
afrusning , afgiftning [detoxification] (n.): tur le thihheinak sii
tifainak, hlonfainak.
afruste , nedruste [disarm] (v.): ralkap ttuan zat tthum/ralkap ret
nawn lo, ral hriamnam pawl ap.
afrustning , nedrustning [disarmament] (n.): ral thilthuam le ral
donak hriamnam tla re nawn lo dingih khawkhannak.
afsalte [desalinate] (v.): tipi tidai a alnak hlon, tidai al loih tuah.
afsavn [privation] (n.): tlasam (ttulmi nei lo, farah zet ih um) harsa
nun.
afsende [dispatch] (v.): kuat, thlah (thu pakhat ruangah).
afsendelse [dispatch] (n.): thlahmi, kuatmi.
afsender [consigner] (n.): thilri kuattu.
afsender [sender] (n.): kuattu.
afsides [solitary] (adj.): mi feh leuhleuh lonak, a hla ih a pak a
simi.
afsides , fjern , fjerntliggende [remote] (adj.): lamhlat pi; minung
um lonak.
afsidesliggende , fjerntliggende [outlying] (adj.): a laifang ihsin a
hlatnak.
afsindig , vanvittig , gal [demented] (adj.): aa, hmaw.
afskaffe , ophæve [abolish] (v.): siatbal (thu, daan), cemter Eksempel: Bør dødsstraffen afskaffes?.
afskaffe , ophæve [abrogate] (v.): siatsal, baang - Eksempel:
ophæve en lov, en traktat.
afskaffelse [abolition] (n.): siatbalnak , cemternak - Eksempel:
Slaveriets afskaffelse.
afskalle [shell] (v.): a hawng khek.
afsked [parting] (n.): tthen-awknak; ttiannak.
afsked , afskedsfest [send-off] (n.): thlahnak.
afsked , tilbagetræden [resignation] (n.): bansannak; hnattuan
suaknak.
afskedige [retire] (v.): hnattuan bangter.
afskedige , fyre [fire] (v.): hnattuan ihsin hlon/phuah/dawi.
afskedige , fyre [sack] (v.): hnattuan in suah/dawi.
afskedigelse [layoff] (n.): hnattuantu a laang ih baan sungternak,
cawlhter sungnak.
afskediget, afgået , pensioneret [retired] (adj.): hnattuan in a
baang zomi; hnattuan cawl zo mi.
afskedshilsen [valediction] (n.): thlah-awknak ttongfang.
afskedssalut [parting shot] (n.): tthen-awk zawng ih ttong ttha lo
ttong sanmi.afskrab [scraping] (n.): hriat, rawt tikih a tlami thil
tete.
afskrabe [abrade] (v.): ttolh, hnawt ruangah hawk.
afskrabning , hudafskrabning [abrasion] (n.): a ttolhmi , a
ttolhnak.
afskrift , afskrivning [transcription] (n.): ngancia vekih ngan
salnak.
afskrift , genpart , kopi [transcript] (n.): thusimmi/ thunganmi
ngan sal/nam sal.
afskrive [write sth off] (v.): thil pakhat khat a sung/hlawhsam a si
ti theihpi; leiba olh, phiat.
afskrække , afholde [deter] (v.): cawlter, bangter, tuah loih umter,
rak kham.
10
afskrækkelse [deterrence] (n.): rak khamnak, rak donnak.
afskrækkende [deterrent] (adj.): thil sia tuah rak khamtu thil,
rak dawntu dingih ruahmi.
afskrækkende , frastødende [forbidding] (adj.): puar zet, ti
remrem, mi rem lo pianhmang.
afskum , rak , ros , pak , bærme [scum] (n.): a ttha lo, nautat
tlak a si ti ih ruahmi minung.
afsky [abhorrence] (n.): huatnak le fihnak.
afsky [detestation] (n.): huatnak.
afsky [abhor] (v.): hua nasa, duhlo, fih.
afsky [abominate] (v.): hua, duh lo, fih - Eksempel: Jeg afskyr
fascisme.
afsky [detest] (v.): duh lo, hua.
afsky [hate] (v.): duh lemlo; poi ti zet.
afsky , aversion , modvilje , uvilje [aversion] (n.): duh lonak,
ngaih lomi.
afsky , lede , væmmelse [disgust] (n.): fih; duh lo tuk, ning,
ningsinnak, mitkemnak.
afsky , modvilje [repugnance] (n.): ngaih lonak; rem lonak.
afsky , væmmes ved [loathe] (v.): hua zet; mikem zet; fih.
afskyde , affyre [discharge] (v.): kap (meithal), puah.
afskyelig [abominable] (adj.): fihnungza, ningsinza - Eksempel:
Din opførsel er afskyelig for mig.
afskyelig [detestable] (adj.): huat zawng, duh lo zawng.
afskyelig , frastødende , modbydelig [repugnant] (adj.):
duhnung lo zet; ngaih lo; mitkemza.
afskyelig , grufuld [heinous] (adj.): siava zet; sual nasami.
afskyelig , gyselig [horrid] (adj.): a ttihnung zetmi.
afskyelig , modbydelig , frastødende [odious] (adj.):
fihnungza, mitkemza.
afskyelig , uhyrlig [monstrous] (adj.): fihnung, ttihnung, a ttha
lo zetmi, a dik lo zetmi.
afskyelighed , uhyrlighed [enormity] (n.): tthat lo siatvat tum
pipi.
afskælle [scale] (v.): ngakep hriat thlak.
afskære , afkorte [truncate] (v.): tawi deuh seh tiah a zim
tan/phiat.
afskærme , skjule [screen] (v.): thil pakhat kha screen phenah
thup, screen thawn phen, siat lo ding in screen thawn kham.
afskærme , skygge , skygge for [shade] (v.): a tleu kham,
hnemter.
afslag [denial] (n.): bom duh lonak, sian lonak.
afslag [refusal] (n.): elnak.
afslag , afvisning [rebuff] (n.): ziang siarlo le siava ih el;
thinthlak sak.
afslag , afvisning [rejection] (n.): hnonnak, duh lonak.
afslag , rabat [rebate] (n.): leiba, ngunkhuai tivek parih tthum
thei zat; khirhmi zat.
afslappet [relaxed] (adj.): hnangam le dai huahhi ih a ummi;
daan khoh tuk lomi.
afslappet , uformel [casual] (adj.): hruk kel mi (thilthuam) a
menmen ih hrukmi - Eksempel: uformel (afslappet) påklædning.
afslutning , slutning [conclusion] (n.): cemternak; a netternak,
cemnak.
afslutte , ende , slutte [conclude] (v.): cemter, netter.
afslutte , ende , slutte [finish] (v.): ttheh, cem.
afslutte , ende , slutte [terminate] (v.): cemter, baangter, cem.
afsluttende , endelig [terminal] (adj.): tikcu bikhiah vekih a
thlengmi thil/a cangmi thil.
afsløre [expose] (v.): phuang.
afsløre [reveal] (v.): hmuh; tarlang.
afsløre [uncover] (v.): langter/theihter/puangzarter.
afsløre [unmask] (v.): ziaza ngaingai, lole, sinak tatak langter.
afsløre [unveil] (v.): puanzar hlip - Eksempel: dronningen
afslørede en statue.
afsløre , afdække [unveil] (v.): hmai khuhnak/ tuamnak ong,
asilole, hlip.
afsløre , røbe [disclose] (v.): phuang, mi thei ter.
afsløre , åbenbare , røbe [reveal] (v.): theihter; langter; phuang.
afslørende [revealing] (adj.): theih ih um; a theih theih.
afslørende [telltale] (adj.): a langmi, hmuh theimi.
afsløring [disclosure] (n.): midang hnenih phuannak, theihternak.
afsløring [disclosure] (n.): midang theihtermi.
afsløring [revelation] (n.): theihter; mi ih mangbang dingmi thu
theiter.
afslå [decline] (v.): ttong mawi te thawn cohlaang lo.
afslå , forkaste [negative] (v.): ungkim lo, el, hnong.
afslå , forkaste , vrage , afvise [reject] (v.): eel; cohlang lo.
afslå , nægte [refuse] (v.): el, duh lo, saang lo.
afsmag , lede [distaste] (n.): ngaih lo, duh lo.afsnit [instalment]
(n.): ca suah mi sungah a tthentthen suahmi ah tthenkhat a si mi.
afsnit [paragraph] (n.): catlaang tthen.
afsnit , del , udsnit , stykke [segment] (n.): thil pakhat ih a tthen
pakhat; ruahnak ih tthenmi tthen khat.
afsnit , episode [episode] (n.): thuanthu (vuat-tthuh) tivek, mi
pakhat ih sansung thusaupi sungih thuhla tthenkhat.
afsnit , sektion , stykke , del , afdeling [section] (n.): thil a tthen a
tthen ih tthenmi a tthen pakhat.
afsnuppe [clip] (v.): ttongkam hrekkhat taan ih ttong.
afsondre , isolere [isolate] (v.): amah lawngte umter; a paak ih ret;
tan (midang thawn komter lo).
afsondre , isolere [sequester] (v.): mi/mah le mah kha a dangte in
ret/um; mi thawn tong aw lo, pawl aw lo in um.
afsondre , udskille [secrete] (v.): tibaal, tihnawm an suah, lole
taksa sung a ttulnak ih hman dingah thilti an suah.
afsondret [secluded] (adj.): fianhrial; thiarfihlim; mi tampi in hmu
lo, feh lem lonak hmun.
afsondret [apart] (adv.): khat lam kau ah, hmun dangah.
afsondret , adskilt [discrete] (adj.): a dang.
afsondring , sekret [secretion] (n.): suah.
afspejle [reflect] (v.): um zia, sizia langter.
afspore [derail] (v.): lamzin pelhter (tlangleeng).
afspænding [détente] (n.): ram khat le ram khat eng-awknak
kiamternak.
afspærre [cordon off] (v.): hridai thawn kulh.
afstamning , herkomst [descent] (n.): sungsuak.
afstamning , herkomst [extraction] (n.): suahkehnak.
afstamning , slægt [lineage] (n.): pupa ihsin a sansan ih a rami,
sansiar.
afstand [distance] (n.): a hlatnak.
afstand , distance , strækning [distance] (n.): a hla a nai zat.
afstandsmåler [rangefinder] (n.): meithal kah ding le kemra zuk
ding tikah a hlat a nai khihhmuhtu thil.
afsted [off] (adv.): khualtlawn/tlanzuam thok.
afstemning (hemmelig) [ballot] (n.): a thup ih hril-awknak.
afstemning , stemme [vote] (n.): mah ih duhnak langternak (mee,
kutthlir, thupte ih ca ih ngan tivekin tuah a si) - Eksempel: at
afgive sin stemme ved et folketingsvalg.
afstemning , valg , valghandling , stemmeafgivning [poll] (n.):
hril-awknak ih mee pek khi; mee siar.
afstikke , afgrænse [delimit] (v.): rii teek sak.
afstive [prop sth up] (v.): pakhat khat tlu lo dingin do.
afstive , stive af [brace] (v.): cangkam thawn reek cih.
afstive , stive af [underpin] (v.): phar, tivek a tanglam ihsin a fek
le a khohmi lung rem ih do.
afstive , støtte [buttress] (v.): rak dom, rak bawm - Eksempel: Der
er brug for flere statsmidler for at støtte (afstive) industrien.
afstive , støtte [shore up] (v.): thil pakhat thawn do.
afstraffe , straffe [punish] (v.): cawh; cawhkuan pek.
afstraffelse , straf [punishment] (n.): cawhkuan; hremnak.
11
afstå [cede] (v.): neihmi thilri, ram mi pek.
afstå [concede] (v.): midang pek hlo.
afstå fra , holde op med [desist] (v.): baang, tuah loih um.
afstå fra , lade være med , holde sig fra [refrain] (v.): tuah lo
dingin mah le mah kham-awk/suup-awk.
afståelse [cession] (n.): ram, asilole, thil ti theinak mi hnenih
peknak.
afsværge [abjure] (v.): siatcam ih bansan; bansan dingih
tiamkam - Eksempel: at afsværge sin religion.
afsværge [swear off] (v.): tuah (ti) nawn lo dingin zapi theih ah
than.
afsværge , forsværge [forsware] (v.): baang, tuah nawn lo;
hnong.
afsætning [sale] (n.): lei duhnak.
afsætte [depose] (n.): siangpahrang sinak ihsin hlon, lal sinak
banter.
afsættelse [deposition] (n.): siangpahrang ihsin hlonnak, lal
banternak.
afsøge [scan] (v.): hmuh hrelhmi um pang lo dingin ralring
zetin zoh.
aftage , falde , gå tilbage [decline] (v.): mal vivo, nau vivo,
cem vivo.
aftage , formindskes [decrease] (v.): fate deuh, mal, ttum.
aftage , svinde [wane] (v.): thlapi a thim lam.
aftage , svinde ind , aftrappe [taper off] (v.): malter vivo,
asilole nuamte ih cemter/ baangter.
aftagelig [detachable] (adj.): a dang te ih phoih theih.
aftagen , nedgang , formindskelse [decrease] (n.): kiamnak,
mal deuhnak, ttumnak, ttummi.
aftager [taker] (n.): pekmi a cohlangtu; tangka thawn thukamawknak cohlangtu.
aftale [accord] (n.): remtuahnak, lungkimnak - Eksempel: en
aftale mellem to lande.
aftale [appointment] (n.): pakhat khat tong dingih tiam-awk.
aftale [date] (n.): tongaw dingih khiahmi caan, caan khiah.
aftale [engagement] (n.): khiahmi, tongaw dingin tiamkam-aw.
aftale [arrange] (v.): ti ding lungkim.
aftale [stipulate] (v.): a ttulmi kha fiang zet le fek zet in sim.
aftale , overenskomst [agreement] (n.): khatlam le khatlam
lungkimnak thukam - Eksempel: Underskrive en aftale - Man
fik en overenskomst med arbejdsgiverne.
aftale , overenskomst [arrangement] (n.): lungkimnak.aftale ,
overenskomst , handel , forretning [bargain] (n.): khat le khat
thil tuah sak veve aw ding lungkimnak.
aftalt spil [collusion] (n.): mi pahnih maw pathum maw bum
duh ih phiarnak.
aftappe , tappe [tap] (v.): tidai, siti, zinan, tivek pungsung ihsin
suah.
aften [evening] (n.): siim lam, zan lam, sunhnu le ih tikcu
karlak.
aften , helligaften [eve] (n.): hlaan (ni, tikcu), laite, zikzawn Eksempel: juleaften.
aftenrøde [afterglow] (n.): nitlak hnu ih van a tleu huamhi mi.
aftensang [vespers] (n.): zanlam biakinn khawmnak.
aftenskole [night-school] (n.): zaan tlawng.
aftensmad [supper] (n.): zan ih zik zawngih eimi rawl, zanriah
hnakin a thupi lo deuhmi neta bik eimi rawl (hmun hrekkhat ah
dinner thawn a bangrep; hi tawkah cun dinner hnakin a mal
deuh).
aftershave , barbersprit [aftershave] (n.): khahmul; hmurhmul
met hnu ih thuhmi hriak phunkhat.
aftrappe , aftage , svinde ind [taper off] (v.): malter vivo,
asilole nuamte ih cemter/ baangter.
aftryk [impression] (n.): thil dang parah thil pakhat in a neh.
aftryk [imprint] (n.): thil napi in nam ruangih a cuang mi a neh.
aftryk [print] (n.): nam ruangah a neh a lang tami - Eksempel:
fingeraftryk.
aftryk , præg [impress] (n.): thil pakhat parah a dang thil napi
namnak in a langmi, a neh.
aftrækker , udløser [trigger] (n.): meithal li (a zangte).
aftvinge [compel] (v.): sup thei lo tiang in thazang ngah Eksempel: Hans mod aftvinger beundring.
aftvinge , afpresse , fravriste [extort] (v.): pakhat hnenin thil
pakhat (paisa) lonsak.
aftørring [wipe] (n.): hnawt, hnul.
afvaskning [ablution] (n.): taksa ruangpum thianfaiter nak
(biaknak thu ah).
afveje [balance] (v.): khawkhannak pakhat ih a tthat zia a dang
pakhat thawn tahtthim - Eksempel: Hun afvejede fordelene ved en
højere løn med udsigten til lang arbejdstid.
afveje , vægte [weigh] (v.): thil pakhat umdan/thupitnak pakhat
thawn tthim/ cuai thlai.
afvejning [trade-off] (n.): khatlam le khatlam duhmi, duhdan
tthum rero; remcannak hawlton.
afvekslende [varied] (adj.): thleng-awk a langmi.
afveksling , forskellighed [variety] (n.): bangrep ringring lonak; a
keel ih um ringring lonak.
afvente [await] (v.): rak hngak - Eksempel: at afvente instrukser,
et svar etc..
afvente [wait] (v.): caan ttha hngak.
afvige [deviate] (v.): thlun nawn lo, pial, a peng ah feh, dangaw.
afvige [swerve] (v.): herhruak, pial, hrial, kian.
afvige , divergere [diverge] (v.): ruahnak dang ttheh.
afvige , være forskellig [differ] (v.): bang-aw lo, dang-aw.
afvige fra [depart from sth] (v.): pial, lam dang ah feh.
afvigelse [departure from] (n.): pialnak, a peeng ih thil tinak.
afvigelse [deviation] (n.): feh kel, ti kel vekih feh lo, ti lo, a peng
ih fehnak.
afvigelse , afbøjning [deflection] (n.): thil feh peennak.
afvigende [aberrant] (adj.): a dik ti ih cohlan mi thlunlo mi, ti keel
mi thawn zawngaw lo - Eksempel: afvigende adfærd (opførsel).
afvigende [anomalous] (adj.): a daan keel ih um lomi, hleice deuh.
afviger [deviant] (n.): mi zaran vekih um lotu (milai), mi banglo
(nun can lam ah), hawizawng lo.
afvise [pass sth up] (v.): cohlaang duh lo; co duh lo.
afvise [rebuff] (v.): ziang siarlo zet ih ti; hmuhsuam ih let.
afvise [repel] (v.): dunglam ah tul; dawi; dung khirh sal.
afvise [repel] (v.): el, hlaang lo.
afvise [repudiate] (v.): cohlang duh lo; theihpi duh lo; khirh
(thuhla); duh lo ih um.
afvise [turn sb/sth down] (v.): sang lo; duh lo.
afvise , affærdige [snub] (v.): ttong lem lo, bia lem lo, zoh lem lo
in mi nautat zet ih umsan.
afvise , afslå , forkaste , vrage [reject] (v.): eel; cohlang lo.
afvise , forkaste [disallow] (v.): siar lo, siar sak lo, siang lo.
afvise , nægte [disclaim] (v.): taanta, dungtun; mah ta a si lo ti ih
sim.
afvisende [repellent] (adj.): hlen lomi; pahtlang theih lomi Eksempel: vandafvisende.
afvisning , afslag [rebuff] (n.): ziang siarlo le siava ih el; thinthlak
sak.
afvisning , afslag [rejection] (n.): hnonnak, duh lonak.
afvæbne [disarm] (v.): ral hriamnam lak sak.
afvæbne [disarm] (v.): lunghrinnak, thin hennak daiter, cemter.
afvæbnende [disarming] (adj.): mi thinhennak daiter thei.
afværge [avert] (v.): rak kian; rak hrial; rak kham.
afværge [fend sth/sb off] (v.): kilhim awk, kilhim awknak hrangih
do.
afværge , afparere [ward off] (v.): tlansan; kian/ hrial; kiangkap
ah um duh lo.
12
agape , kærlighed [agape] (n.): a famkim duhdawtnak.
agat [agate] (n.): lung-mankhung phunkhat.
agenda , dagsorden [agenda] (n.): meeting tivek ih reel ding
thuhla - Eksempel: Hvad er det næste på dagsordenen?.
agent [agent] (n.): ai-awhtu - Eksempel: en forsikringsagent Vore agenter i Mellemøsten.
agentur , bureau , kontor [agency] (n.): hnattuan pakhat ih
hmunhma asilole ttuannak; midang hrangih hnattuan Eksempel: rejsebureau, reklamebureau. - Vort selskab har
agenturer overalt i verden.
agerhøne [partridge] (n.): kharhkhaang, valah phun vate pawl.
agern [acorn] (n.): tthiil rah.
agglomerat [agglomerate] (n.): hmunkhat ih komkhawmmi (a
bikin meisa tlangih) lungttiak pawl.
aggression [aggression] (n.): mi do duhnak - Eksempel: Som
barn var hun altid fuld af aggression.
aggression , angreb [aggression] (n.): mi va donak.
aggressiv , angrebslysten , stridbar [aggressive] (adj.): a puar
mi (milai, ramsa) mi doduh - Eksempel: Hunde kan trænes til at
være aggressive. - Aggresive nationer truer verdensfreden..
aggressiv , pågående [aggressive] (adj.): ngam hluahhlo Eksempel: En god sælger må være aggressiv for at have
succes..
aggressiv , stridbar [truculent] (adj.): upa/tlunlam thu el
hmang, a hrang a puarthau.
aggressor , angriber [aggressor] (n.): mi a do hmaisatu (ram,
milai).
agitere [agitate] (v.): thil pakhat duhlonak ah mi zapi thu forh;
zapi hmai ah el - Eksempel: agitere for en skattereform - agitere
imod atomvåben.
agitere , propagandere [propagandize] (v.): thuthan; thuhla
karhzaiter.
agnostiker [agnostic] (n.): Pathian a um ti theih a theih lo tiih a
zumtu, hmuh theimi thilri siar lo a um ti a theih lo ti ih a ruattu.
agronomi , landbrugsvidenskab [agronomy] (n.): rawl suak
dingih leiram kilkhawi daan zirnak.
agte , påtænke [purpose] (v.): tumtah; tum.
agte , respektere [regard] (v.): ngaihven.
agte , tilsigte , have i sinde [intend] (v.): tumtah/ tiduhsan.
agte , værdsætte [esteem] (v.): sang zetih hmu, upatnak sangpi
pek.
agte , ænse , give agt på [heed] (v.): poisa ter zet; mamawh zet.
agtelse [esteem] (n.): sang zet ih hmuhnak, upat zetnak.
agtelse [estimation] (n.): pakhat ih ruahnak ah a kaisangmi/a
ttumsukmi.
agtelse , ærbødighed [deference] (n.): hmaizah upat ruangih
lungkim saknak.
agter [abaft] (adv.): ah, lawngih a mei lam ah.
agter [aft] (adv.): lawng, vanzamleeng a mei lam.
agter [astern] (adv.): lawng, vanzamleng a mei lam ah.
agterdæk [quarterdeck] (n.): bawi pawl hrangih zuahmi
tangphawlawng tlunta khaan, upa khaan.
agterende , hæk , bagstavn [stern] (n.): lawng a dunglam kap.
agterst [aftermost] (adj.): tangphawlawng mei ihsin a hlaat bik
lam.
agtet , anerkendt , agtværdig [reputable] (adj.): hmin ttha mi;
zum tlak le rinsan tlakmi.
agtpågivende , opmærksom [observant] (adj.): ol te’n thil a
hmuhliah theimi.
agtværdig [estimable] (adj.): upat tlak zetmi.
agtværdig , agtet , anerkendt [reputable] (adj.): hmin ttha mi;
zum tlak le rinsan tlakmi.
agurk [cucumber] (n.): zil, fanghma.
ahorn , løn [maple] (n.): inn saknak le thuamhnaw ih hmanmi
thing phunkhat (Canada ram ai-awhtu thingkung).
ahornsirup [maple syrup] (n.): maple thingkung in a suakmi thil
thlum.
aids , AIDS [AIDS] (n.): Acquired Immune Deficiency Syndrome
ih a tawizawng, nat rak khamtu thazaangder nat sia.
ajour , moderne , up to date [up-to-date] (adj.): sanmanmi; neta
bik suak.
ajourføre , opdatere [update] (v.): sanman/san thar dawiman.
ajourføring , opdatering [update] (n.): sanman, thil/thuhla thar
bet vivo.
ak! , desværre! [alas] (interj.): mangbang tikih au aw, Awhaw! Eksempel: Desværre, de er alle udsolgt, frue.
akacie [acacia] (n.): akesia thing, lawithing phun, a paar a
raang/aire mi thinkung.
akademi [academy] (n.): a hleice ih thilzirnak tlawng.
akademiker [academic] (n.): phunsaang tlawng, (college,
university) ih zirhtu (saya).
akademisk [academic] (adj.): cazir lam, cet/kut tuah tello ca
lawng zirnak lam.
akademisk år [academic year] (n.): cazirkum.
akklamation , bifald [acclamation] (n.): au phah ih rak lom
ciamconak - Eksempel: valgt ved akklamation (altså uden at
stemme om det).
akklimatisere sig [acclimatize] (v.): nikhua thar, umhmun thar ih
um zongsang, umdan remcang tata.
akkomodere [accomodate] (v.): riahnak hmun, umhmun rak pek Eksempel: Dette hotel kan akkomodere op til 500 gæster.
akkompagnatør [accompanist] (n.): hlasak tikih awnmawi rak
tum saktu.
akkompagnement [accompaniment] (n.): hla sak tikih rak
bawmtu awnmawi (piano, violin, etc) - Eksempel: at synge med
klaverakkompagnement.
akkompagnere , ledsage [accompany] (v.): hlasaktu awnmawi
thawn rak sak bawm - Eksempel: Sangeren blev akkompagneret af
sin søster på klaver.
akkreditere [accredit] (v.): a si ti ih theihsak, cohlan sak.
akkreditere [accredit] (v.): a si ti ih cohlan sak - Eksempel: Han
blev akkrediteret til den spanske konge.
akkumulator , batteri [accumulator] (n.): meitha rak khawltu
betari.
akkurat , nøjagtig , præcis [accurate] (adj.): tthelhlo, a hman Eksempel: et præcist ur, et nøjagtigt kort, en præcis vægt.
akkurat , nøjagtigt , præcis [exactly] (adv.): rori, cekci.
akkuratesse , nøjagtighed [accuracy] (n.): a cekci, a kheng, tthelh
umlo, a dikciah - Eksempel: Det er umuligt at sige med
nøjagtighed, hvor mange der bliver berørt.
akkusativ, genstandsfald [objective] (n.): sim hnawhsanmi
minung/thilri thawn pehpar aw in.akrobat [acrobat] (n.): sarkas ih
teltu/taksa cangvaihnak harsa le lamdang hmuhtu.
akrobatik [acrobatics] (n.): a har zetmi taksa cangvaihdan, phun
dangih pet le zuandan.
akrobatisk [acrobatic] (adj.): acrobat vek.
akronym , initialord [acronym] (n.): ttongfang thoknak cafang
pawl hmangih ttongfang thar nganmi - Eksempel: UNESCO:
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization.
akryl- [acrylic] (adj.): puanthan tuahnak ih hmanmi sii phunkhat.
aks [spike] (n.): sangvut, fang, vainim tivek vui.
aks , kolbe [ear] (n.): fangvui, vainim paw.
akse [axis] (n.): kailing fung, thil a hermi a laifung.
akse [pivot] (n.): a her-awmi thil pawl an bunawknak a laitlaangpi.
aksel [axle] (n.): leengfung - leeng ke pakhat le pakhat pehtu fung.
akselafstand [wheelbase] (n.): mawttawka hmailam axle le
dunglam axle pahnih karlak.
aksiom , grundsætning [axiom] (n.): a dik a si, a sual thei lo timi
thu.
akt [act] (n.): thuanthu cawn - Eksempel: Et skuespil i fem akter. 13
Helten dør i 4. akt, 3. scene.
aktie [share] (n.): hnattuan pakhat ttuannak dingih a cem ding
zat tangka kha a zatrep te in duh zat ah tthen, cule a tthen pakhat
ah let hmat pakhat in zuar, acuih lethmat cu share ti a si. Share
duh zat ciar lei a theih ih share tam le mal neih zat in a hlawk co
a si.
aktiehandler , børsspekulant [jobber] (n.): hlandeuh Mirang
ram ah Stock Exchange timi ah shares va lei ih zuar salnak in
sum a tuahtu pawl.
aktionær [shareholder] (n.): share (aktie) neitu.
aktionær [stockholder] (n.): stock le share neitu.
aktiv [active] (adj.): cangvai thei zet, tawzaang - Eksempel:
Selv om han er ret gammel, er han stadigvæk meget aktiv.
aktiv [active] (adj.): a caang reromi, ttuan reromi - Eksempel:
En aktiv vulkan er en, der har udbrud nu og da.
aktiv (handleform) [active] (adj.): verb hman dan a si Eksempel: I sætningen 'Hun vaskede bilen' er verbet i aktiv
form (handleform).
aktiv , gode [asset] (n.): a man neihnak, a tthahnemmi sinak,
thil thiamnak; tthatnak.
aktivere [activate] (v.): cangvaiter - Eksempel: Tyverialarmen
blev aktiveret ved en fejltagelse.
aktivist [activist] (n.): nasa takih cangvaitu (a bikin ramhruai
nakah).
aktivistgruppe [ginger group] (n.): pawl pakhat sungah harh
deuh le cakvak deuh ih caang duhtu bur fate pakhat.
aktivitet [activity] (n.): cangvaih rutvonak, thinthawhnak. cangvaihnak; hnattuan; tuahmi - Eksempel: Huset har været
fuldt af aktivitet hele dagen.
aktuar [actuary] (n.): amahkhan tuahnak ih thil umtuzia ttuattu.
aktuel [current] (adj.): atu ih a cangmi.
aktuel [topical] (adj.): mi ih theih duhmi tulai thuhla.
akupunktur [acupuncture] (n.): tthimsun ih nat bawlnak le
damternak.
akustik [acoustics] (n.): aw thawngttha le sia phurtu inn
khaanpi ih siat le tthatnak - Eksempel: Koncerthallens akustik
er glimrende.
akustisk [acoustic] (adj.): hna ih theih mi (aw) , hna ih tthate’n
theihthei mi.
akustisk [acoustic] (adj.): electric tello mi - Eksempel: en
akustisk guitar.
akut [acute] (adj.): nasazet - Eksempel: Der er en akut
vandmangel.
akut [acute] (adj.): nat besia, naa tuk - Eksempel: Akut
blindtarmsbetændelse.
akvamarin [aquamarine] (n.): a hring le mepian rawi pianzia
nei lungto.
akvaplane [aquaplane] (v.): lamzin ciin parah naalkhawt
ciamco.
akvarel , vandfarve [watercolour] (n.): tidai thawn rawimi
rong (sii thuhmi).
akvarium [aquarium] (n.): nga le a dang pawl zuatnak thlalang
kuang, thlalang inn.
akvædukt , vandledning [aqueduct] (n.): lilawn vekin tlunvan
ih a fehtawk, leihnuai le tiva hnuai ih a feh tawk, lamhlapi ihsin
lakmi titler, tidawng kaupi, lei titler tumpi.
al [all] (adj.): ummi hmuahhmuah - Eksempel: i al oprigtighed.
al , alt [all] (adj.): hmuahhmuah - Eksempel: Alt træ er
tilbøjeligt til at krympe.
alabast [alabaster] (n.): a raangih a neemmi lungto phunkhat,
hlawnthil tuahnak a tthami lungto neem.
alarm [alarm] (n.): ralrinternak aw, lole, hminsinnak.
alarmerende , foruroligende , urovækkende [alarming] (adj.):
thinphan-um - Eksempel: En foruroligende stigning i antallet af
indbrud. - Rapporten er yderst alarmerende..
albatros [albatross] (n.): tii laileng tumpi (Pacific tipi thlanglam
ah a tam).
albino [albino] (n.): vun, mit, le sam raangcia ih mi a rau ih
suakmi milai le rannung.
albue [elbow] (n.): kiu: kiuvek ih a kawnnak.
albue [elbow] (n.): kawt angki tivek ah kiu umnak zawn.
albue , skubbe , puffe [elbow] (v.): teet, mi pakhat kha kiu thawn
tul.
albue sig [elbow] (v.): kiu thawn mi tul phah in feh duhnak ah nor
- Eksempel: Han albuede sig vej gennem mængden.
albuerum [elbowroom] (n.): duhduh ih cang theinak a khaan.
album [album] (n.): zuk pawl retnak cabu.
album [album] (n.): mi pakhat sak mi hla fing tampi khumnak Eksempel: Dette er en af sangene fra hendes seneste album.
aldeles , absolut , fuldkommen , fuldstændig [utter] (adj.): a
zatein; pumhlum.
aldeles , helt , ganske [altogether] (adv.): a zate’n, a khuate’n.
aldeles , helt , ganske [wholly] (adv.): famkim zet in, a pumpuluk
in; takngai in.
aldeles , ubetinget , absolut , fuldstændigt [absolutely] (adv.):
(kim) ttheptthep in, hrimhrim - Eksempel: Det er fuldstændigt
umuligt.
alder [age] (n.): kum (milai kum), san.
alder [age] (n.): kum tarlam - Eksempel: Visdommen kommer med
alderen.
alderdom [old age] (n.): tarlam, tar sinak.
alderdomsforskning , gerontologi [gerontology] (n.): tar le tar
vivonak thu zirnak (scientific zet ih zohhliahnak).
aldersdiskrimination [ageism] (n.): kum ruangih nautatnak, mi
thleidannak.
aldersgruppe [age-group] (n.): khuktthi rual pawl.
alderspræsident [doyen] (n.): pawlkom ih sungtel hmaisa, pawl
hotu.
aldre , ældes [age] (v.): tar, tar vivo; tar hmel a keng.
aldrig [never] (adv.): dah lo.
aldrig mere [nevermore] (adv.): nawn lo ding.
aldring [ageing] (n.): tar vivonak.
alene [alone] (adv.): lawng, mah lawng - Eksempel: Jeg kan ikke
lide at gå ud alene, når det er mørkt. - Hun lever helt alene i det
store hus..
alene [alone] (adv.): mah te’n - Eksempel: Det vil være vanskeligt
for een person alene. - Jeg foretrækker at arbejde med det alene..
alene [alone] (adv.): lawngin - Eksempel: Skoene alene koster
£100.
alene [tod: on one's tod] (adv.): mahlawngte in/mahte.
alene , eneste [sole] (adj.): pakhat, pakhat lawng.
alene , solo [solo] (adv.): mahtein.
alf [elf] (n.): khuavang fate, a huatsuak thilnung fate.
alf , fe , nisse [sprite] (n.): lasi, phung; (khuavang thuanthu ah) a
fate zetmi hmelsia minung vek thilnung.
alf , nisse , fe [brownie] (n.): lasi fate.
alfa [alpha] (n.): hmaisa bik Greek cafang (A, á).
alfa og omega [Alpha and Omega] (n.): a thoknak le a cemnak.
alfabet [alphabet] (n.): cafang - Eksempel: Der er 28 bogstaver i
det danske alfabet.
alfabetisk [alphabetic] (adj.): cafang a sangsang thlun in.
alfaderlig , onkelagtig [avuncular] (adj.): pu vek ih um (a bik in
umzia ah) - Eksempel: Han anlægger en alfaderlig tone, når han
skal give råd til yngre kolleger.
alfeagtig [elfin] (adj.): khuavang fate vek.
alfons , ruffer [pimp] (n.): tawzuar pawl mi hawl saktu.
alge [algae] (n.): tidai sung um hrampi phunkhat (hnah, hnge le
hram a nei lomi).
algebra , aritmetik [algebra] (n.): cafang le hminsinnak thawn
kanaan (ttuatdaan).
14
alhadji , hadji [hadji] (n.): Saudi Arabia ram, Mecca khua ah
Pathian biak a feh zotu Muslim.
alias , dæknavn [alias] (n.): hmin deu - Eksempel:
Forbryderen Mick Clark bruger forskellige dæknavne.
alias , også kaldet [alias] (adv.): ti khal in ko - Eksempel: Mick
Clark, alias Sid Brown, efterlyses til forhør hos politiet..
alibi [alibi] (n.): thilsual a canlai ah hmundang ah a um ti thu,
mi pakhat ih simmi - Eksempel: Den mistænkte har et godt alibi
for den dag, røveriet skete..
alimentationsbidrag [affiliation order] (n.): lakfaa cawm
dingin a pa hnenih pekmi zungca.
alkali [alkali] (n.): caustic soda, ammonia vek pawl.
alkohol [alcohol] (n.): thil zuptertu le alhtertu ih hmanmi sivai.
alkohol , spiritus [alcohol] (n.): zureu, rit theinak sivai telmi a
ti.
alkoholisk [alcoholic] (adj.): alcohol tel.
alkoholisk , spiritusholdig , spirituøs [spirituous] (adj.): zureu
(alcohol) tamtuk a telmi.
alkoholisme [alcoholism] (n.): zu riit nat; zu riit ringring
ruangih a suakmi nat; zu-ai.
alkotest , ballonprøve [breath test] (n.): mawttawka mawngtu
zu-in zat tahnak thil.
alkymi [alchemy] (n.): thiir khi sui ih ser daan (hlanlai,
medieval san ih chemistry thiamnak).
alkymist [alchemist] (n.): thiir khi sui ih sertu.
all-round , alsidig [all-round] (adj.): zate huap, kilkim huap Eksempel: en god, alsidig uddannelse.
Allah [Allah] (prop.): Muslim pawl ih pathian, Arab pawl ih
pathian kawhnak.
alle [all] (adj.): a zate’n, a khuate’n - Eksempel: Alle heste er
dyr, men ikke alle dyr er heste..
alle vegne , overalt [everywhere] (adv.): hmunkip ah,
khuimaw-hmuah.
allegori [allegory] (n.): thianfainak, thutak le thinsaunak pawl
cuangtertu hminsinnak (thuanthu le zuk suai tivek ah);
tahtthimnak thuanthu.
allegretto [allegretto] (adv.): rang nawn le thatho nawn in
(sak/tum).
allegro [allegro] (adv.): rang zet le thatho zet ih sakmi/tummi.
allehelgensaften , hallowe'en [Hallowe'en] (n.): October thla
ni 31 ni, Mi Thianghlim pawl Ni hlaan te ni khat (Eve of All
Saints Day).
Allehelgensdag [All Saints' Day] (prop.): Mithiang pawl ih Ni;
1 November.
allehånde [allspice] (n.): West Indies ih suak mi masala rah.
allehånde [pimento] (n.): Jamaica ram ih ti haang thlakmi thil
rah phunkhat.
allerede [already] (adv.): rak si zo, dah zo, zo - Eksempel: Jeg
har allerede set den film. - Læreren var allerede i
klasseværelset, da jeg kom..
allerede [already] (adv.): mangbang tikih hmanmi - Eksempel:
Er dine børn allerede begyndt i skolen?.
allergi [allergy] (n.): taksa ih huatmi; rem lomi (rawl,
thuangthi, lunghmul tivek pawl).
allergisk [allergic] (adj.): hua , rem lo - Eksempel: Jeg holder
af katte; men jeg er desværre allergisk over for dem.
allestedsnærværelse [ubiquity] (n.): ram ih kipah tikcu nei khat
ih um theinak.allestedsnærværende [omnipresent] (adj.):
hmunkim ih a ummi, umkimmi.
allestedsnærværende [ubiquitous] (adj.): ramkip ih tikcu
hmunkhat ih um.
alliance , forbund [alliance] (n.): pawlkom, tthahnem ngai ih
pawl khat le pawl khat komawkmi - Eksempel: indgå alliance
med en nabostat.
alliancefri [non-aligned] (adj.): ttan nei lo, ttance nei lomi (ram
picang pakhat, asilole a bur lamih a ttang lomi).
alliere [ally] (v.): kom, ttangkhawm - Eksempel: England har
allieret sig med andre vestmagter for handel og forsvar.
allieret [ally] (n.): ttangkhat mi, ttantu.
alligator [alligator] (n.): tisartam phunkhat.
alligevel [though] (adv.): nacing hmanin.
alligevel , dog [still] (adv.): tthiamtthiam, hmansehla, thotho.
alligevel , dog [yet] (adv.): sikhalsehla, thotho.
alligevel , dog , ikke desto mindre [nevertheless] (adv.): a si ko
na’n, zianglam khalle.
alligevel , dog , imidlertid [however] (adv.): ziang tla le;
hmansehla.
alligevel , når alt kommer til alt [after all] (adv.): ziangti khal va
si aw sehla - Eksempel: Så du kom alligevel! - Når alt kommer til
alt, hvad betyder det?.
allike [jackdaw] (n.): tlangak phun vate; a rang zetmi thilri fir a
hmang zetmi vate.
alliteration , bogstavrim [alliteration] (n.): ttongfang pahnih thum
tiang a thoknak cafang a bangrepmi - Eksempel: Søren sang selv
sytten smukke salmer.
allusion , hentydning [allusion] (n.): kelkawi ih simnak, a
thlithlaam.
almen , generel , almindelig [general] (adj.): mi hmuahhmuah
thawn a peh tlaimi.
almindelig , almen , generel [general] (adj.): mi hmuahhmuah
thawn a peh tlaimi.
almindelig , gængs , herskende [prevalent] (adj.): zaraan
hmunkip ih tuahmi le hman ciomi.
almindelig , normal [normal] (adj.): a keel, a si ttheu mi, a si
ringringmi.
almindelig , offentlig [public] (adj.): zapi; mi hmuahhmuah.
almindelig , sædvanlig [common] (adj.): a hmunkhat mi (mi 2
hnak ih tam) zaran; hmuh le ton reromi.
almindelig , sædvanlig [ordinary] (adj.): a menmen; a daan keel
ih ummi.
almindelig , sædvanlig [usual] (adj.): a keel, a sikeel.
almindelig , universel [universal] (adj.): zaraan, mi hmuahhmuah
tuahmi, leitlun pumpi huapmi.
almindelighed , banalitet [commonplace] (n.): rel menmenmi
thu.
almindeligheder [generality] (n.): a tlangpi ih ttong menmi.
almindeligt [popularly] (adv.): mi tampi ih pommi, uarmi si in.
almindeligvis , i almindelighed , sædvanligvis [generally] (adv.):
mi tam bik in, tampi in.
almindeligvis , sædvanligvis [ordinarily] (adv.): a tlangpi thu in; a
si ttheu bangin.
almindeligvis , sædvanligvis [usually] (adv.): dang vekin, a si dan
keel vekin.
almisse [alms] (n.): farah hnenih pekmi sumsaw, rawl le thilri
pawl.
almisse [hand-out] (n.): rawl, paisa, puan a nei lo tu hnen
pek/tthen.
almægtig [almighty] (adj.): cungnung bik, Pathian.
almægtig [omnipotent] (adj.): ziangkim thitheimi, tlukimmi.
aloe [aloe] (n.): a hnah a sawl ih a zummi hramkung (a hnah zim
ah hling vek a ummi).
alp [alp] (n.): tlang saang (a hleice in Switzerland ram ta).
alpaka [alpaca] (n.): tuu vek ramsa phunkhat, llama khal an ti.
Alperne [Alps] (prop.): Italy ram le France ram karlak ih tlang
pawl. - Switzerland tlang parih hramhring ram.
alpin [alpine] (adj.): tlangsang um, tlangsang ta.
alrune [mandragora] (n.): ihhmuh si ih hmanmi tur nei thingkung
(a hram cu ai a nei tiah an rak ruat).
alsidig [versatile] (adj.): thu le hla, hnattuan ah a thleng-aw
leuhleuh mi; a phunphun a theitu, a thiamtu.
15
alsidig , all-round [all-round] (adj.): zate huap, kilkim huap Eksempel: en god, alsidig uddannelse.
alt [alto] (n.): hlarem ih mipa aw saang bik (nunau aw niam
bik); hlarem aw tler hnihnak.
alt , alting [everything] (pron.): ziangtinkim, ziangzongza.
alt for [all too] (adv.): tuk - Eksempel: Ferien sluttede alt for
tidligt.
alt i alt [altogether] (adv.): a zate ah - Eksempel: Vejret var
dårligt og maden forfærdelig. Alt i alt var ferien meget
skuffende.
altafgørende , altoverskyggende [overriding] (adj.): thil dang
hnakin a thupi sawnmi.
altan , balkon [balcony] (n.): inndot tlunta phar leeng ih
kulhmi zaute; biakinn, lole, puai zohnak hmun ih tonak dot
tlunta.
altankasse [window box] (n.): tukvirh lenglam ih pangpar
cinnak hrangih tuahmi kuang.
alter [altar] (n.): Khristian biakinn ah Bawipai’ Zanriah hman
tikih cabitti le sang retnak cabuai.
altergang , nadver [communion] (n.): Bawipai’ Zanriah.
altergæst , kommunikant [communicant] (n.): Bawipai’
Zanriah hmang(ringring)tu.
alternativ [alternative] (adj.): pahnih sungah pakhat, pakhat
sangsang - Eksempel: finde alternative transportmidler (f.eks. i
stedet for bil).
alternativ [alternati
e] (n.): pahnih sungah pakhat hril theihmi - Eksempel: Du har
alternativet, at blive gift eller blive ved med at være ungkarl. Han blev fanget på fersk gerning, så han havde intet alternativ
til at tilstå.
alternativt [alternatively] (adv.): a lam dangin, a phun dangin Eksempel: Vi kunne tage toget eller alternativt rejse med bil.
altertavle [altar-piece] (n.): biakttheng dungih retmi milem,
zuk.
altid [always] (adv.): pelh lo te’n, hmanhman - Eksempel:
Postbudet kommer altid kl. 7.30. - Vi er næsten altid i kirke om
søndagen.
altid [always] (adv.): a tu le a tu, tthettthi - Eksempel: Han bad
altid om penge. - Hvorfor bider du altid negle?.altid [always]
(suff.): thil hmuah a cang thei lole, ziang khal a sile - Eksempel:
De kan altid gå til en bank, hvis de behøver flere penge.
altid , stedse [always] (adv.): ringring, caamcin - Eksempel:
Hun har altid elsket havebrug.
altmuligmand [handyman] (n.): innsung thilri ttukttak rem
thiamtu; ttuan ding umum ttuan ih umtu.
altoverskyggende [paramount] (adj.): a thupi bik a simi,
poimawh bik.
altoverskyggende , altafgørende [overriding] (adj.): thil dang
hnakin a thupi sawnmi.
altruisme [altruism] (n.): mah tthatnak hnakin mi tthatnak
ruahnak, duhhamlo nak.
altruist [altruist] (n.): duhhamlotu, midang hrang ruattu.
altså , ergo [ergo] (adv.): cuih hrangah.
altædende [omnivorous] (adj.): sa le hnah a eitu ramsa pawl a
simi.
aluminium [aluminium] (n.): belraang thir; canphio/rangva thir.
alumne [alumnus] (n.): phunsaang College mipa tlawngta hlun.
alun [alum] (n.): lungthur (puan buhnak le sii ih hmanmi).
alvidende [omniscient] (adj.): ziangkim a thei thluhmi,
theikimmi.
alvor [earnest] (n.): nasa zetin.
alvor [gravity] (n.): a thupimi (thinlung ah thupi zet ih ruat seriousness).
alvor [seriousness] (n.): hmaizah tlak mitmen neihnak, thuruat
thei zet ti a langmi mithmai neihnak, a thupitnak, a poimawh
zetnak.
alvor , højtidelighed [gravity] (n.): thinlung a ttok zetmi; lungtak
ih a ummi (solemnity).
alvorlig [earnest] (adj.): thutak, thu-ngai in.
alvorlig [grave] (adj.): thupoi zet; thupi hngin - Eksempel:
alvorlige konsekvenser.
alvorlig [grave] (adj.): tuarzet, ruat har zet ih ummi - Eksempel:
han var meget alvorlig.
alvorlig [serious] (adj.): hnih mithmai a keng lomi, thu ruat zet a
simi, menmen ih um huahho lo mi, a ti remrem mi.
alvorlig [serious] (adj.): a nasa, a thupizet, ttihnung zet Eksempel: en alvorlig ulykke.
alvorligt , indtrængende [earnestly] (adv.): thungaite’n.
amalgam [amalgam] (n.): ha belhnak sii phunkhat.
amatør [amateur] (n.): tangka ngah ruangah siloin, mah huam
ruangih lehnak, zuksuai, hlasak tivek ih teltu.
amatør [amateur] (n.): ziang thiamlo - Eksempel: Jeg ville ikke
ansætte dem; de er bare en flok amatører.
ambassade [embassy] (n.): kumpi in ramdang ih a thlahmi palai a
zung le umnak.
ambassadekontor [chancellery] (n.): ramdang palai hnattuannak
zung.
ambassadør [ambassador] (n.): ram dang ih kuat mi ram-palai.
amber [ambergris] (n.): ngapi (whale) rilte ih um khuaiseeng vek
thil hnang/ seeng; ngapi luak.
ambition [ambition] (n.): tumtahnak, tummi - Eksempel: fyldt med
ambition om at blive berømt rig, mægtig etc..
ambitiøs , ærgerrig [ambitious] (adj.): tum saang.
ambivalent [ambivalent] (adj.): ruahnak dangdang nei, ruahnak a
tthenaw mi.
ambolt [anvil] (n.): solung, sodam, sodennak ih phahmi thir.
ambulance [ambulance] (n.): mina phurhnak mawttawka.
ambulant patient [outpatient] (n.): sizung to loin a lenglam in si a
zawhtu.
amen [amen] (n.): sihram seh! tican, cuih mi ‘ka lungkim’ tican
khal a si.
amerikanisere [Americanze] (v.): America ta vekih canter.
amerikansk olie [castor oil] (n.): arthau (thingkung) rah thawih
tuahmi sungdok sii.
ametyst [amethyst] (n.): sendup pian lung mankhung.
amfetamin [amphetamine] (n.): thinlung thotertu sii; emfetamin
sii.
amfibisk [amphibious] (adj.): tisung le leilung parih a umtlang
thei rannung le thil.
amfiteater [amphitheatre] (n.): thuanthu cawn, asilole, thil dang
hmuhnak hmun ih hman mi khuh nei lo innpi (a velkim ah karbak
tonak a ummi).
aminosyre [amino acid] (n.): protein daat ih tel thil cokrawi.
amme [nurse] (n.): maih fa a silo mi hnawiti fawh hna a ttuantu
nunau.
amme [wet nurse] (n.): midang naute mah hnawi a fawhtu.
amme , give die , give bryst [suckle] (v.): fate nu hnawi fawh.
ammoniak [ammonia] (n.): pianzia neilo rimsia zet daatkhu
tikhal-kuang le a puak theimi thil tuahnak ih hmanmi daat
phunkhat.
ammunition [ammunition] (n.): raal kahnak hriamhrei,
ziandawng, cerek le bomb pawl.
amnesti [amnesty] (n.): zapi sual thlahnak = (general pardon)
(acozah ih tuah).
amok: gå amok [run amok] (v.): thinheeng phah ih khatlam
khatlam tlaan ciamco.
amoralsk [amoral] (adj.): khat le khat lakah.
amorf [amorphous] (adj.): pian le zia neilo, pianhmang nei lo.
amortisere [amortize] (v.): special fund pakhat ah hmanhman
16
burter in leiba cemter.
ampere [ampere] (n.): electric daat tha unit tahnak.
amperemeter [ammeter] (n.): electric tha tahnak thil.
ampul [ampoule] (n.): sii (a timi) thawl fate.
amputere [amputate] (v.): tan (sizung ah cawn le baan vek tan
sak).
amtsråd [county council] (n.): pengpi uktu khonsil.
amulet [amulet] (n.): hngawng le kut ih khih mi hnam le dawi
tivek khamnak (tthi vek orhmi, ngel ih khihmi).
amulet [charm] (n.): hngawng, ngelte ih orh, khih mi siam.
amøbe [amoeba] (n.): leilung le tidai ih um amiba nat hrik
rulcawng (microscope-durbing lawng in hmuh a
theih).anagram [anagram] (n.): ttongfang sung um cafang pawl
umnak thleng aw ih ttongfang phun dangih ngandan Eksempel: 'Gavne' er et anagram til 'gnave'.
anakonda [anaconda] (n.): minung le ramsa pawl a ngerhthat S
America ih theitu saphai rulpi phunkhat.
anakronisme [anachronism] (n.): kum siar tthelhnak, san
thuanthu thil cang a peng ih bunak - Eksempel: Det ville være
en anakronisme at tale om Gorm den Gamle, der så fjernsyn.
anakronisme [anachronism] (n.): san thawn a rem lo Eksempel: Moderne tøj er en anakronisme, hvis det bruges i et
skuespil af Shakespear.
anal , endetarms- [anal] (adj.): tawkua thawn a pehparmi.
analfabetisk [illiterate] (adj.): casiar, cangan thiam lomi.
analfabetisk [unlettered] (adj.): casiar thiam lo, cathiam lo.
analfabetisme [illiteracy] (n.): ca thiam lo sinak/ca thiam
lonak.
analog , lignende , overensstemmende [analogous] (adj.): a
bang aw zikmi - Eksempel: Den nuvæende krise er analog
(overensstemmende) med situationen lige før krigen.
analogi , overensstemmelse [analogy] (n.): bangaw zik thil Eksempel: at pege på overensstemmelsen mellem to
begivenheder. - Læreren drog en analogi mellem det
menneskelige hjerte og en pumpe.
analyse [analysis] (n.): a tthen a tthen ih zohfelnak.
analyse , undersøgelse [survey] (n.): mipi ih hmuhnak le
ruahnak zingzoi khawmmi.
analysere [analyse] (v.): tthentthek thluh ih zohfel, hliakhlai Eksempel: Ved at analysere sætningens dele lærer vi mere om
dansk grammatik.
analysere [analyse] (v.): zingzoi tthat hnu ah simfiang Eksempel: Vi må forsøge at analysere årsagerne til strejken.
analysere [parse] (v.): ttongfang pakhat ih a hmandan le a thu
fehdan simfiang.
analysere [parse] (v.): catluan kha a tthentthen ih ttong
hmandan simfiang.
analytiker [analyst] (n.): daat tthentthek ih zoh thiamtu.
analytisk [analytical] (adj.): a tthentthen ih zohfelmi.
ananas [pineapple] (n.): thurban.
anarki [anarchy] (n.): uktu umlonak.
anarkisme [anarchism] (n.): kumpi (cozah) le daan um a ttullo
ti zumnak.
anarkist [anarchist] (n.): arnachism zumtu.
anatom [anatomist] (n.): anotomy a zirtu, a thiamtu.
anatomi [anatomy] (n.): milai, ramsa ruangpi thuhla zirnak Eksempel: Vi skal have anatomi i skolen næste år.
anatomi [anatomy] (n.): thingkung, ramsa ih ruangpi Eksempel: Frøens anatomi.
anbefale [commend] (v.): a ttha ti ih za-awi, cohlangter.
anbefale [recommend] (v.): za awi (tthohkhan); hnattuan
pakhat hrangah a ttha, a mawi, a tawk a si, ti ih lungkimpinak;
lomnak.
anbefalelsesværdig , prisværdig [commendable] (adj.): porh
tlak; thangtthat tlak.
anbefalet brev [registered post] (n.): a siat, a hlo asile rulhsal
dingih kuatman tam pek in kuat - carek ah.
anbefaling [recommendation] (n.): hnattuan pakhat ngah theinak
hrangih zaawinak ca - Eksempel: firmaet skrev en god anbefaling.
anbefaling [reference] (n.): mi pakhat kha zaawinak
(tthohkhannak).
anbefaling , henstilling [recommendation] (n.): lungkimpinak;
zaawinak; tthohkhannak.
anbefaling , vidnesbyrd [testimonial] (n.): za awinak ca, a dik a
ttha tiih ngan sakmi ca.
anbringe [deposit] (v.): retta, taanta.
anbringe , lægge , sætte , stille , komme , putte [put]: ret Eksempel: Han lægger bogen på bordet. - Han putter (kommer)
sukker i kaffen. Han stiller koppen på bordet.
anbringe , placere [position] (v.): umhmun ah umter.
anbringe , placere [situate] (v.): inn, khua tivek kha hmun pakhat
toh, to.
anbringe , stille , lægge , sætte , placere [place] (v.): thil pakhat a
hmun ce ih ret.
anbringe , sætte [seat] (v.): mahte in to/ mi, toter, toh.
anbringelse [placement] (n.): umnak ret/ tuahsak.
anciennitet [seniority] (n.): kum upa deuhnak, hnattuan upa
deuhnak.
and [duck] (n.): rampai (a phunphun).
and , avisand [canard] (n.): thuphan thuthan— thu-lengvak.
andagt [devotion] (n.): sakhua lam teimaknak.
andagts- , gudelig , religiøs , opbyggelig [devotional] (adj.):
Pathian biaknak lam.
andante [andante] (adv.): nuamnai te ih tum ding (awnmawi).
andel [concern] (n.): asuhsia tangka - Eksempel: Han har andel i
forretningen.
andel [stake] (n.): hnattuan pakhat hrangah a hlawk ngah duh ah a
hram hrangih suahmi tangka.
andel , del [share] (n.): vo.
andel , part , del [part] (n.): thil pakhat ih a hrekkhat/kau khat.
andelsforetagende [cooperative] (n.): tlang-dawr, uahkhawmmi,
tlang-lo.
anden , andet [another] (adj.): dang - Eksempel: Vi kan gøre det
en anden gang . - Det er en helt anden sag.
anden , andet [second] (adj.): a pahnihnak.
anden , andre [other] (pron.): midang; a dang.
andenhånds [second-hand] (adj.): theisintu pawl hnen ihsin
theihsinmi thuthang, thuhla.
andenklasses [low-class] (adj.): thil a ttha lo phun, lole, minung
nundan ah a niam mi.
andenklasses [second class] (adj.): a tthabik sangtu, a niam deuh,
a ttha lo deuh.andenklasses [second-class] (adj.): a tthabik hnakih
a niammi.
andenpilot [copilot] (n.): vanzamleng-mawng pailot
nauta/bawmtu.
anderledes [otherwise] (adj.): ruah vek si loin.
anderledes [otherwise] (adv.): a dangin; phundang in, lamdang in.
anderledes , forskellig [different] (adj.): a dang-aw, bangaw lo.
anderledes , forskellig [distinct] (adj.): a lamdang, a phundang.
anderledestænkende [dissident] (n.): lungkim lotu, thudang neitu,
tlunlam thu dodaltu.
anderledestænkende , heterodoks [heterodox] (adj.): mi tambik
ih zumnak/ruahnak thawn a bangaw lomi; zum daan lamdang.
andet , anden , andre [other] (pron.): midang; a dang.
andetsteds [elsewhere] (adv.): hmundang ah, hmun khatkhat ah.
andrage , bede , ansøge [petition] (v.): mi pakhat hnenah thil tuah
sak dingin ca thunlut.
andragende , begæring , bønskrift [petition] (n.): tlunlam uktu le
thu neitu hnenah a mai relcat dingih mi tampi lethmat thawn ca
peekmi.
17
andre [other] (adj.): a dang… deuh.
andre [others] (n.): midang pawl; a dang pawl.
andre , anden [other] (pron.): midang; a dang.
andrik [drake] (n.): rampai pa.
ane , forfader [forebear] (n.): pipu; suahkehnak pipu.
ane , stamfader , forfader [ancestor] (n.): cithlahtu, pu-pa.
anekdote [anecdote] (n.): siar nuam um milai pakhat ih
thuanthu, asilole thil pakhat a cangmi thu.
anelse , formodning [surmise] (n.): a si hmang tinak.
anelse , fornemmelse [hunch] (n.): lungsung suak theih
theinak.
anelse , fornemmelse [notion] (n.): a fianglo, a laklawh, zum
um lo ruahnak.
anelse , smule [touch] (n.): malte; tel ceute - Eksempel: en
anelse sukker i kaffen.
anemone [anemone] (n.): arsi pian nei, pangpar (a raang, lole, a
sen).
anerkende [recognize] (v.): a dik a si ti ah theihpi; cohlang sak.
anerkende , erkende , indrømme [acknowledge] (v.): a si ti ih
cohlang - Eksempel: erkende behovet for reform - en
almindeligt anerkendt kendsgerning - han indrømmede, at det
var sandt.
anerkende , godkende , godtage [approve] (v.): lungkimsak.
anerkende , indrømme , vedkende sig , kendes ved [own]
(v.): sualphuan; a si le si lo dikih sim.
anerkende , påskønne [recognize] (v.): upat; sunloih; lawm.
anerkende , vedkende sig [acknowledge] (v.): cohlaang Eksempel: Stephen vedkendte sig Henrik som sin arving.
anerkendelse [acknowledgment] (n.): theih thiamnak Eksempel: Vi sender dig nogle penge som anerkendelse af din
værdifulde hjælp.
anerkendelse [recognition] (n.): theihnak; cinnak; theihpinak.
anerkendelse , hyldest [acclaim] (n.): lungtho zet ih
hmuaknak, rak lomnak.
anerkendelse , påskønnelse [recognition] (n.): theihnak;
cinnak; theihpinak.
anerkendelse , ære [credit] (n.): thangtthat; porh.
anerkendende , påskønnende [appreciative] (adj.): tthatnak
theihthiammi, lommi.
anerkendt [distinguished] (adj.): sinak lamdang nei.
anerkendt , agtværdig , agtet [reputable] (adj.): hmin ttha mi;
zum tlak le rinsan tlakmi.
anfald [bout] (n.): nat tlun.
anfald [fit] (n.): rin lo pi’n merai naa ih besiat; caihnat.
anfald [fit] (n.): malte sung thinlung in nazet ih tuarnak.
anfald [paroxysm] (n.): napi ih thinhennak, lole, hnihsuahnak;
nat ruangih ai le hni le kioraaknak.
anfald [twinge] (n.): caan tawite sung nazet ih tuarmi nat Eksempel: et anfald af samvittighedsnag.
anføre [adduce] (v.): thungai a si ti langter dingah, mi theih
dingih suahpi - Eksempel: Jeg kunne anføre flere grunde til
hans mærkelige opførsel.
anføre [cite] (v.): telh - Eksempel: Hun anførte de høje
arbejdsløshedstal som bevis for regeringens fejlslagne politik.
anfører , hovedmand [ringleader] (n.): misual hotu, kumpi
(cozah) dodaltu pawl hotu.
anførsel , førerskab , ledelse [lead] (n.): thlun mi.
anførselstegn , gåseøjne [quotation marks] (n.): mi pakhat ih
ttong suakmi ttongtluan a thok le a cemnak ih hminsinnak retmi.
angelsakser [Saxon] (n.): Germany ram nitlaknak saklam ah
um dah, kumzatek panga le paruk hrawngah a tthenkhat Britain
ah vaai dah in, Britain hlum dahdahtu miphun.
anger [contrition] (n.): sualsirnak.
anger [repentance] (n.): sirawknak.
anger , bodfærdighed [penitence] (n.): thil ttha lo tuah pangmi
parah sir-awknak.
anger , samvittighedsnag [remorse] (n.): thil ttha lo tuah ruangih
riahsiatnak; sirawknak.
angergiven , angerfuld , angrende , bodfærdig [penitent] (adj.):
tuah sual/sualnak ruangah a sir-awmi.
angergiven , angrende [remorseful] (adj.): sir-awknak thawn a
khatmi.
angergiven , angrende [repentant] (adj.): a sir-awmi; sirawknak
neimi.
angerknust , brødebetynget [contrite] (adj.): sual ruangih a siraw mi.
angive [denounce] (v.): tlunlam upa hnenah/zung ah zuar Eksempel: En informant angav ham til politiet som terrorist.
angive , markere , vise [indicate] (v.): thil pakhat kut zungih
khihhmuh/sawh.
angive , tilkendegive [intimate] (v.): thu theihter.angivelig
[ostensible] (adj.): buumnak hrangih thuphuahmi.
angiveligt [ostensibly] (adv.): lenglam langnak ahcun.
angiver [informer] (n.): thu rak simtu(misual lo le mi ttha lo
tlanhlo ih thu).
angle , fiske [angle] (v.): a thlithlam sim tahrat in thil pakhat khat
ngah zuam - Eksempel: At angle efter komplimenter.
angle efter [court] (v.): pakhat khat neh ngah ding zuam ciamco.
anglikansk [Anglican] (adj.): Church of England kawhhran
sungtel.
anglo-amerikansk [Anglo-American] (adj.): England le America
thawn pehpar-awmi (thuhla) - Eksempel: en engelsk-amerikansk
(anglo-amerikansk) aftale.
angorauld [angora] (n.): hmul sau zet nei sabek, zawhte le me
pawl.
angorauld , mohair [mohair] (n.): Angora mee hmul phun ttha ih
tuahmi pat, hnipuan.
angre [repent] (v.): sir-aw.
angreb [attack] (n.): do, nam, siim - Eksempel: et angreb mod
fjenden.
angreb [attack] (n.): kaa in maw, ca in maw, soiselnak Eksempel: et angreb på regeringens politik.
angreb [attack] (n.): nat tlun - Eksempel: et angreb af malaria,
influenza.
angreb [offence] (n.): lehnak hmai a nortupawl.
angreb [raid] (n.): ralkap, tangphawlawng, vanzam tivek in rin
lopi ah ral va nam ih zamrang tein dungsiip sal.
angreb [strike] (n.): hmakhatte ah vanzam, asilole, (missile) thawn
ral do, do/ ral tawng.
angreb (fodbold) [attack] (n.): hmai nortu - Eksempel: Vi må
flytte flere spillere over i angrebet.
angreb , aggression [aggression] (n.): mi va donak.
angreb , offensiv [offensive] (n.): do, nor, nam (tuahnak,
thinlung):.
angreb , overfald [assault] (n.): nam (ral, nunau tivek pawl).
angrebslysten , stridbar , aggressiv [aggressive] (adj.): a puar mi
(milai, ramsa) mi doduh - Eksempel: Hunde kan trænes til at være
aggressive. - Aggresive nationer truer verdensfreden..
angrebsspiller [striker] (n.): kawl thun dingih hmai nortu.
angrende , angergiven [remorseful] (adj.): sir-awknak thawn a
khatmi.
angrende , angergiven [repentant] (adj.): a sir-awmi; sirawknak
neimi.
angrende , bodfærdig , angergiven , angerfuld [penitent] (adj.):
tuah sual/sualnak ruangah a sir-awmi.
angribe [attack] (v.): do, siim - Eksempel: De besluttede sig til at
angribe om natten. - en kvinde blev angrebet af en ungdomsbande..
angribe [attack] (v.): soi ciamco - Eksempel: en avisartikel
angriber statsministeren.
angribe [attack] (v.): siatsuah, natter - Eksempel: en sygdom, der
18
angriber hjernen. - Rust angriber jern.
angribe , gå løs på [assail] (v.): thawi ciamco; nam ciamco,
ttongkam thawn tawng, siatnak ih tlunhnawh.
angribe , ramme [affect] (v.): natter, hmater - Eksempel:
Cancer har angrebet hans lunger.
angribe , storme [charge] (v.): hmai ah nor ciamco ih tisia (doawk le thil dang ah).
angriber , aggressor [aggressor] (n.): mi a do hmaisatu (ram,
milai).
angriber , overfaldsmand [assailant] (n.): namtu; thawitu.
angst , frygt [fear] (n.): ttihphan, ttihnak.
angst , frygt , skræk [terror] (n.): ttihnak.
angst , ræd [terrified] (adj.): ttih, ttih zet.
angå [pertain] (v.): a pehparmi.
angå [refer to] (v.): pakhat khat thawn a pehtlai.
angå , vedkomme , komme ved [concern] (v.): pehpar aw.
angåede , apropos [apropos of] (prep.): pehpar aw in.
angående [concerning] (prep.): pehpar-aw in.
angående [touching] (prep.): parah hmual a neimi.
anholde , tilbageholde [detain] (v.): kai, thawng sungah khum
(thu sual ruangah).
anhænger , påhængsvogn , trailer [trailer] (n.): mawttawka ih
dirhmi thil phurhnak.
anilin [aniline] (n.): lung meihol beng (a tii a hnunmi) ihsin
ngahmi aniline hriak (puanthan buhnak le sivai ih hmanmi).
animere , opildne [animate] (v.): thazaang thar bun sak, neihter
- Eksempel: Animere en til at anstrenge sig mere. - Opildnet af
nyt håb startede han igen.
animeret , livlig , livfuld , levende, oprømt [animated] (adj.):
hlawptlo, zuanzaang.
animisme [animism] (n.): thing le lung biaknak, raai biaknak.
anis [anise] (n.): a ci rim hmuimi thingkung phunkhat.
ankel [ankle] (n.): ke le ngal ton awknak hmun, ke mit.
ankelring , armring [bangle] (n.): fau (baan le ke ih hruukmi).
anker [anchor] (n.): lawng cawlhter tikih ti sungih thlakmi
thirkawn.
anker [grapnel] (n.): lawng fate pawlih hmanmi, dinternak
thirfei kual (anchor).
ankerplads [anchorage] (n.): lawng cawlh hmun.
anklage [accusation] (n.): mi pakhat ih sualnak, sualtuahmi
simnak.
anklage [impeach] (v.): a mawh tiah lupu, sual puh (ta-za-suai).
anklage , beskylde [accuse] (v.): puh, mawh thluk - Eksempel:
beskylde nogen for snyd, fejghed, tyveri.
anklage , beskyldning [charge] (n.): sualpuh.
anklage , sagsøge [prosecute] (v.): thukhiing (tazacuai); lupu.
anklage , sagsøgning , retsforfølgning , søgsmål [prosecution]
(n.): sualtuah ruangih thukhiinnak (tazacuainak).anklage , sigte
, beskylde [charge] (v.): a sual a si ti in thurelnak zungah sim.
anklage , tiltale [indictment] (n.): mi pakhat ih mawhnak
(sualnak - tthatlonak) ca ngan in thutthen zungih pekmi.
anklage , tiltale [indict] (v.): mi pakhat a sual ti ih mawhpuh.
anklagebænk [dock] (n.): thutthennak zung ih sual an puhmi
tohmun.
anklagemyndighed [prosecution] (n.): thutthen zungih thu
thlentu, mawhpuhmi, thureltu pawl (tazacuaitu sitni) (cozah
sitni pawl).
anklagende [accusatory] (adj.): mawh thluknak a simi Eksempel: et anklagende blik.
anklagende [accusingly] (adv.): sual puhnak thawn Eksempel: se, pege etc. anklagende på en.
anklager , sagsøger [prosecutor] (n.): thutthen zung ih luputu,
thukhiingtu.
ankomme , komme [arrive] (v.): thleng, baan.
ankomme , komme [come] (v.): thleng.
ankomst , komme [advent] (n.): ratnak (milai), thlennak.
ankomst , komme [arrival] (n.): thlen (khual ihsin).
ankuelse , opfattelse , mening [opinion] (n.): ruahnak; hmuhdan.
anliggende [affair] (n.): thuhla - Eksempel: Det er ikke mit
anliggende (det kommer ikke mig ved).
anliggende [concern] (n.): thupit termi.
anlæg [faculty] (n.): phundang cuangih titheinak.
anlæg [rudiment] (n.): a hram thoknak a simi.
anlæg , talent [aptitude] (n.): suahkeh thil ti theinak/thiamnak.
anlægge sag , sagsøge [proceed against] (v.): thukhiing (ta-zacuai).
anlæggelse , stiftelse , grundlæggelse , oprettelse [establishment]
(n.): tuah, dinnak.
anløbe , mattes [tarnish] (v.): ni sa ih pho ruangah a rong hlit, lole
rauter, malter, hloter.
anløbe , oksydere , iltes [oxidize] (v.): oxygen thawn komter.
anløben , halvfuld [half-seas-over] (adj.): tawkfang zu a rimi.
anløbsbro [landing stage] (n.): lawng kiang ti parih phahmi
minung le thil tthumnak hmanmi zialtlep donmi.
anløbsbro , kaj , pier [pier] (n.): tangphawlawng, lole, lawng
colhnak ah minung ttum le kainak ih sakmi lilawn.
anmassende [presumptuous] (adj.): mah le mah a zum aw tukmi.
anmassende , påtrængende , pågående [importunate] (adj.):
thlah lo baang lo in dil thei.
anmelde [notify] (v.): theihter, simthan.
anmelde [review] (v.): cabu, baiskup sung thuanthu nam ih ca
suah.
anmeldelse [notice] (n.): fakselnak tawite.
anmeldelse [notification] (n.): suah, thih, nat tthalo tivek pawl
thannak.
anmeldelse [review] (n.): cabu, baisakup tivek zohfelnak ca rial.
anmelder [reviewer] (n.): cabu nganmi fakselnak ngantu.
anmode , bede om , udbede sig [request] (v.): ttongka ttha le
cangan in thil tuah sak dingih dil.
anmodning , begæring [request] (n.): ttongkam ttha thawn sim,
asilole cangan in dil; thil tuah sak dingin zaangfah dil.
anneks , tilbygning [annexe] (n.): inn pi ih beetmi inn fate Eksempel: Hotellet var så fuldt af gæster, at vi måtte sove i
annekset.
anneksion [annexation] (n.): mi ram laaknak.
annektere , indlemme [annex] (v.): mah ta dingah laak (ram dang
tivek) - Eksempel: annektere (indlemme) en nabostat.
annonce , avertissement [advertisement] (n.): thuthanmi.
annoncere [announce] (v.): hmel theihnak tuah (radio, TV tivek
sungah).
annoncør [advertiser] (n.): thu thantu; thu taarlangtu.
annullere [void] (v.): upadi ih ttemttawnnak um lo ih tuah.
annullere , ophæve [annul] (v.): hman a si nawn lo ti ih than (thu,
daan).
annullere , ophæve [cancel] (v.): phiat sal - Eksempel: ophæve et
abonnement, en kontrakt.
annullere , ophæve [nullify] (v.): upadi daan ih a dinhmun siatter,
hlohter.
anode [anode] (n.): thil pakhat electric tha a luhnak.
anonym [anonymous] (adj.): hmin tello, a hmin theih a silomi
hmin nganlo - Eksempel: En anonym giver. - Forfatteren ønsker at
være anonym.
anonym [anonymous] (adj.): ngantu hmin tello - Eksempel: en
anonym gave, et anonymt brev.
anonymitet [anonymity] (n.): hmin umlonak, ngantu theihlonak.
anorak [anorak] (n.): lukhuh nei muka angki (ruahkham korfual).
anorak , parka [parka] (n.): lukhuh nei savun ih tuahmi saphaw
angki, Eskimo pawl ih hmanmi.
anordning , regel , forskrift [regulation] (n.): uknak; thlunter
daan.
19
anorexi , spisevægring [anorexia] (n.): rawl ei huam lo nat.
anråbe , påkalde [invoke] (v.): thil pakhat tuahnak ah a ruang
hmang.
anråbe , trygle [plead] (v.): poimawh zet in atu le tu zaangfah
dil.
anse [consider] (v.): ruat.
anse , betragte [regard] (v.): mi pakhat, thil pakhat felfaite’n
ruat, hmu.
anse , betragte som , regne [reckon] (v.): siar cih; ti ih ruat.
anse , regne [rate] (v.): ruat.
anse det for , dømme , bedømme [judge] (v.): tuatta (ruat ta);
ngaihtuah (ruat).
anse for , regne for , betragte som [account] (v.): ruat, ret Eksempel: Efter loven regnes en mand for uskyldig, indtil hans
skyld er bevist.
anseelse , omdømme , renommé , ry , rygte [reputation] (n.):
minung, thilri pawlih hminthannak; hmintthatnak.anseelse ,
position , rang [standing] (n.): mi lakih dinhmun –
hminthannak nei, mi ih upat le hmanmi, hnattuan upa, mi thupi
a sinak.
anseelse , prestige [prestige] (n.): upatnak, hmaizahnak.
anselig [respectable] (adj.): a tawk mawi zet in; tawkfang nawn.
anselig , betydelig [sizeable] (adj.): a tum tawkfang.
anselig , betydelig , betragtelig [considerable] (adj.): tumpi,
tampi.
ansigt [face] (n.): hmai.
ansigt til ansigt [face to face (with sb/sth)] (adv.): hmaiton in,
naih aw zet in zoh.
ansigt: stille ansigt til ansigt med , konfrontere [confront]
(v.): hmaiton-aw.
ansigtsfarve , teint , hudfarve [complexion] (n.): vun (hmai
vun), taksa vun.
ansigtsløftning [face-lift] (n.): hmai mawideuh le noter deuh
dingin hricu le a dang a bomi pawl lak thluh.
ansigtstræk , fysiognomi [physiognomy] (n.): minung
mithmai.
ansigtstræk , træk [feature] (n.): hmui hmel; pianhmang.
ansigtsudtryk [visage] (n.): mithmai.
ansigtsudtryk , mine [countenance] (n.): mithmai, hmel.
ansjos [anchovy] (n.): a sa a thawmi nga fate phunkhat.
anskaffelse , erhvervelse [acquisition] (n.): ngah mi.
anskaffelse , erhvervelse , køb [purchase] (n.): lei, thilri lei.
anskaffelse , tilvejebringelse , forsyning [provision] (n.):
pekmi thil; khonmi thil (sii, ei-in tivek).
anskuelig , klar [perspicious] (adj.): fiangte ih simmi.
anskuelsesundervisning [object lesson] (n.): ralrinnak petu ah
a cang ttheumi, thil a cang taktakmi.
anslag [touch] (n.): tuah/ti daan.
anslå [strike] (v.): a awn thei thil awnter/tum/aw suahter.
anslå , vurdere [rate] (v.): ttuat; ruat.
anspore [spur] (v.): thilttha deuh tuah dingin mi kha nasa deuh
ih forhfial; tuahsin duhnak thinlung suakter.
anspore , ophidse , ægge [incite] (v.): tawtok; forh.
anspore , tilskynde [instigate] (v.): thil pakhat cangter, thokter.
anspore , tilskynde [prod] (v.): tuah paih lotu tuah dingin fial.
anspænde , anstrenge [strain] (v.): cahnak le thazaang
hmuahhmuah suah.
anspænde sig [extend oneself] (v.): cahnak le thiamnak suah.
anspændt [fraught] (adj.): don har; thin baang.
anspændt [strained] (adj.): baang tuk, cau tuk,
khawruahhar/donhar.
anspændt [taut] (adj.): taksa khal dor lo/nem lo; khoh emem;
tut zet.
anspændt [tense] (adj.): ziang a cang pei maw ti ih
hacip/kamseh ih um.
anspændt , spændt [intent] (adj.): duhnak, hiarnak le thinlung
peknak thawn a khatmi.
anspændt , spændt [strained] (adj.): daankel si lo, tuahcop/
thinlung nuam lo.
anstand , sømmelighed , dekorum [decorum] (n.): senpi
vantlaang ih cohlanmi umzia.
anstandsdame [duenna] (n.): fanu pawl fingkhawitu pitar.
anstandsdame , chaperone [chaperon] (n.): puai zawh fala rak
kilkhawitu nunau upa.
anstenge sig , gøre sig muage [exert oneself] (v.): zuam, mahte
zuam.
anstifter [instigator] (n.): thil ttha lo tuah thoktertu/thil ttha lo
forhtu.
anstrenge [try] (v.): a tthih; tthih, tuar har.
anstrenge , anspænde [strain] (v.): cahnak le thazaang
hmuahhmuah suah.
anstrengelse [effort] (n.): zuamnak, thazaang suahnak.
anstrengelse [exertion] (n.): nasa zetih zuam.
anstrengelse , bestræbelse [endeavour] (n.): tumnak, zuamnak.
anstrengelse , møje , besvær [labour] (n.): hnattuan/hnattuan
tthenkhat.
anstrengende [back-breaking] (adj.): a khunghar zetmi, baang thei
zetmi.
anstrengende , brydsom , møjsommelig [laborious] (adj.):
taimak ttul zetmi.
anstrengende , hård [gruelling] (adj.): bangthlak zetmi.
anstrengende , vanskelig [strenuous] (adj.): thazaang tampi suah
a ttulmi.
anstrengende , vanskelig [trying] (adj.): a har ngaingai mi;
tuarhar zetmi.
anstrengt [laboured] (adj.): fung le harsa.
anstrengt , kunstlet , fortænkt [laboured] (adj.): thasuah taima
zet ih um/ ol-ai te a si lo.
anstrøg [strain] (n.): nuncan umtlandan ah a zon-aw theimi thil.
anstrøg [streak] (n.): minung ih neihmi ziaza pakhat.
anstrøg , bismag [tinge] (n.): pianzia malte (lole) thil pakhat
thawm a bangzikte.
anstændig , sømmelig , ordentlig [decent] (adj.): upat tlak,
zohmawimi.
anstændighed , sømmelighed [decency] (n.): mi upat tlaknak, mi
hmuh mawinak.
anstændighed , sømmelighed [propriety] (n.): nuncan ziaza a
dikih umnak.
anstødelig [obnoxious] (adj.): fih-nungza, borhhlawhmi.
anstødelig , fornærmelig [offensive] (adj.): riahsiatter,
thinhengter, thin buaitertu.
anstødssten [stumbling-block] (n.): dawnkhamtu; mi a rilhtertu.
ansvar [liability] (n.): ttuanvo neihnak/a pehpar ttulmi.
ansvar [responsibility] (n.): ttuanvo.ansvarlig [accountable]
(adj.): poinak nei, mawhphurh nei, simfiang ding ttuanvo nei Eksempel: Hvem er du ansvarlig for i organisationen? - Han er
psykisk syg og kan ikke gøres ansvarlig for sine handlinger.
ansvarlig [answerable] (adj.): ttuanvo nei, mawhphurh.
ansvarlig [responsible] (adj.): ttuanvo nei, (tisual khal ih
mawhthluk co dingin).
ansvarligt [responsibly] (adv.): zumtlak zet in.
ansvarsbevidst [responsible] (adj.): zumtheih, zumtlak.
ansvarsløs , uansvarlig [irresponsible] (adj.): ttuanvo nei lo;
poimawh lo.
ansætte , beskæftige [employ] (v.): hnattuanter, ttuan man ngah
dingin hnattuan pek.
ansøge , andrage , bede [petition] (v.): mi pakhat hnenah thil tuah
sak dingin ca thunlut.
ansøge , søge [apply] (v.): thil diil , hnattuan.
ansøger [applicant] (n.): diltu, (hnattuan diltu tivek).
20
ansøger [petitioner] (n.): thu relsak dingah (upadi vekih) thu
diltu, thehluttu.
ansøgning [application] (n.): dilnak.
antage [adopt] (v.): hril, palai ah hril - Eksempel: Han er blevet
antaget som folketingskandidat i Esbjerg.
antage [suppose] (v.): siter; si hniksehla:sibang sehla.
antage , engagere [engage] (v.): hnattuan pek; hnattuantu ih
lak.
antage , formene , mene , tro [suppose] (v.): zum; ruat.
antage , formode [assume] (v.): a sihmang ding ti ih cohlang
(thuhla fiang hlanah).
antage , formode [presume] (v.): a si hmang ti ih ruat; a si ti ih
ret.
antage , give skin af , påtage [assume] (v.): titer; umter (si lo
mi a si vekih titer) - Eksempel: give skin af uvidenhed,
ligegyldighed etc. - Det skin af uskyld, hun påtog sig, narrede
os alle.
antage , tage imod , slutte sig til [embrace] (v.): mi thusim mi
lungawi zet ih saang/pom.
antagelig , acceptabel [acceptable] (adj.): cohlaan tlaak Eksempel: Er forslaget acceptabelt (antageligt) for dig?.
antagelig , formentlig , formodentlig [presumable] (adj.): a si
hmang ti ih ruah theihmi.
antagelig , formodentlig [supposedly] (adv.): zumnak men a
simi; an timi vekin (theifelnak um lo).
antagelig , passabel [goodish] (adj.): a ttha paam; a tthabik a si
lo.
antagelig , tilstedelig [admissible] (adj.): saantheih,
cohlantheih, ruat theih - Eksempel: Sådan opførsel er ikke
tilstedelig i vor stab.
antagelig , tålelig [passable] (adj.): ttha zet lo nan lungkim
zawng a simi; a cang thei pam a simi.
antagelse , formodning [assumption] (n.): a si hmang ding
tinak; (a fiang hlanah).
antagelse , formodning [presumption] (n.): a si hmang ti ih
ruahnak.
antagelse , formodning [supposition] (n.): sisehla tinak.
antal [number] (n.): a tam a mal, a zat.
Antarktis [Antarctic] (prop.): leilung tawdeng (South Pole)
kiangkap, Antarctic ram pawl.
antaste [accost] (v.): ralttha zet ih pan le biak - Eksempel: Hun
blev antastet af en helt fremmed.
antedatere [antedate] (v.): ca ngan ni hnakin a ni tuan deuh ih
tuah.
antedatere [backdate] (v.): dung kir ih ni siarsak.
antenne [aerial] (n.): radio aw kaihnak thirhri.
antibiotisk [antibiotic] (adj.): natnak pangang khamtu, siattu
(bacteria nathrik khamtu).
anticyklon , højtryk [anticyclone] (n.): thli a sah-nak hmun
ram, nikhua ttha le ttha lo suahtertu.
antidepressivt middel , lykkepiller [anti-depressant] (n.):
rehsia thinnat damnak sii.
antigen [antigen] (n.): taksa sungih ret tikah antibodies
cangtertu thil.
antihero , modhelt [anti-hero] (n.): thuanthu cawn ah a thupi
bik cawng ih thiam hnailotu (raltthat le ziaza lam ah).
antihistamin [antihistamine] (n.): taksa thak rehtertu sii
phunkhat khat.
antik [antique] (adj.): khuahlan ta.
antiklimaks [anticlimax] (n.): a tthatnak ding rak zuamrero hnu
a netnak ah thil nuamlo a thlengmi - Eksempel: Ferien i sig selv
var noget af et antiklimaks efter alt det spændende ved at
forberede den.
antiklimaks [bathos] (n.): thu thuk relnak ihsin capoh thu
relnak ih a thleng-awk hruaknak.
antikonception , fødselskontrol , svangerskabsforebyggelse
[contraception] (n.): naupaikham.
antikonceptionel , svangerskabsforebyggende [contraceptive]
(adj.): naupai khamnak.
antikvar- [antiquarian] (adj.): thil hlun (cabu tivek) thawn a
pehpar-aw mi.
antikveret , forældet [antiquated] (adj.): a hlun zo, san man lo.
antikvitet [antique] (n.): thilhlun, khuahlaan thil.
antikvitet [antiquity] (n.): khuahlan sanih hmanmi thil pawl, eg
tangkafai, beelpa, tikur-lu, tivek.
antilope [antelope] (n.): zukneng vek ramsa.
antiluftskyts [flak] (n.): vanzam kah-nak pukpi pawl; pukpi ih
kahmi.
antipati , modvilje [antipathy] (n.): ngaihawklo nak, hmuhthiamawk lonak.
antipati , uvilje , modvilje [dislike] (n.): duh lonak, ngaih lonak,
huatnak.
antisemit [anti-Semite] (n.): Judah phun huatu/dodaltu.
antiseptisk [antiseptic] (adj.): septic kham thei - bektiria tello mi.
antiseptisk middel [antiseptic] (n.): hma septic lut lo dingih
khamtu sii.
antistof [antibodu] (n.): natnak bacteria nathrik rak dotu kan thii
sungih a semmi thil.
antitank- [anti-tank] (adj.): tank kah siatnak.
antologi [anthology] (n.): thulu pakhat a neimi, lole mi pakhat ih
nganmi biazai bu, hlaphuahbu, calai-bu.
antonym [antonym] (n.): tican ralden nei ttongfang - Eksempel:
Ordet 'gammel' har to antonymer (ord med modsat betydning):
'ung' og 'ny'.
antropolog [anthropologist] (n.): milai thuhla zirtu, lole, a thiam
zetmi.
antropologi [anthropology] (n.): milai thuhla zirnak (a hleice in
ziang tiin a piang, a tthansodaan, zum daan le cin le daan pawl).
antræk [rig-out] (n.): hnipuan tthitmi; hnipuan.
antræk , mundering [getup] (n.): hnipuan phundang zet.
antyde [hint] (v.): a thlithlam hmuh/sim.
antyde [indicate] (v.): thu pakhat fiang kohki ih sim.
antyde [suggest] (v.): dingte in si loin a vel ih ttongmi.
antyde , insinuere [insinuate] (v.): iduhsanmi langter lo te ih mi ih
thinlung nuam bang te’n.
antydning [hint] (n.): thei ding fangfang in hmuhsaknak; a thleng
dingmi thil khihhmuhnak.
antydning [inkling] (n.): theih dah lo thu, lole, thuthup a
thluathlam ih theihmi/a si awmmi.
antydning [soupcon] (n.): a mal ngaite, a tel, a um titheih ceu Eksempel: der er en antydning af hvidløgssmag i kødet.
antydning [suggestion] (n.): theih tham lote a cangmi.
antydning , insinuation , insinuering [insinuation] (n.): nuam te
te’n thing lung ih lutternak.
antydning , smag [smack] (n.): thil pakhat ih thawtnak rim malte.
antydning , vink [hint] (n.): theithiam dingih hmuhsaknak; a
thupte ih simnak.
antændelse , tænding [ignition] (n.): meisa khater.
antændt , oplyst , strålende [alight] (adj.): a kaang, a tleu
(meisa).
anus , endetarmsåbning [anus] (n.): tawka, tawkua.
anvende , bruge [spend] (v.): hmang.
anvende , tage i anvendelse [apply] (v.): hmang (daan, upadi) Eksempel: tage en lov i anvendelse. - Anvende økonomiske
sanktioner.
anvende , udøve [exert] (v.): suah, tha suah.
anvendelig [applicable] (adj.): a remcang aw mi, a kaih-awmi,
hman theih.
anvendelig , gennemførlig [practicable] (adj.): tuah theimi; ttuan
theimi.
21
anvendelighed , nytte [utility] (n.): tthathnem santlaihnak.
anvendelse , brug [use] (n.): hmannak.
anvendelse , udøvelse [exertion] (n.): suahnak, tha suahnak.
anvendt [applied] (adj.): hmancih mi.
anvisning [direction] (n.): tuah fialmi, ziang tuah aw ti ih
fialnak.
anvisning [warrant] (n.): tangka, thilri, tivek rak don theinak ca.
anæmi , blodmangel [anaemia] (n.): thisen mal nat.
aorta , den store pulsåre [aorta] (n.): lung kehlam kau ih
thifehnak thihripi (cu tawkin taksa ruangpi ah thi a kuat).
aparte , excentrisk , outreret [outré] (adj.): hawizawng lo;
lamdangzet.
apartheid [apartheid] (n.): hmairang le hmaidum phun
thleidannak thuhla. (cui ram kumpi thusuah).
apati , sløvhed [apathy] (n.): ziangsiarlonak, ziang-poisaklonak.
apatisk [apathetic] (adj.): ziangsiar lo, poisa lo.
apatisk , ufølsom , uanfægtet [impassive] (adj.): thinlung ah a
ttha, a sia, lungsia, lungawi tivek nei lomi.
aperitif [aperitif] (n.): rawl ei ka thawtnak ih inmi zu,
kathawtnak zu.
apil [play] (n.): lehnak phunkhat.
apokalyptisk [apocalyptic] (adj.): thuphuan sung um thil thupi
cangmi, cumi thawn a pehpar awmi.
Apokryferne [Apocrypha] (prop.): Hebru Cathianghlim ih telh
lomi Thukam Hlun cabu hrekkhat, Protestant Baibal ah telh
lomi.
apolitisk , upolitisk [apolitical] (adj.): ram hruai thuhla ih tel
paih lo.
apologet [apologist] (n.): thu elnak thawn thuzirhmi ttantu.
apopleksi [apoplexy] (n.): thih bup, thluakhri pitnat, merai.
apostel [apostle] (n.): a thuzirh mi karhzaiter dingah Jesuh ih
athlahmi dungthlun 12 sungih pakhat khat.
Apostlenes Gerninger [Acts] (prop.): Tirhthlah pawlih
hnattuannak thuhla.
apostolsk [apostolic] (adj.): Apostle pawl thu, asilole, an thu
zirh thawn a pehparmi.
apostrof [apostrophe] (n.): cafang pakhat, asilole, pakhat
hnakih tamdeuh taantami a um ti hminsinnak riin (’).
apotek [dispensary] (n.): sii peknak hmun.
apotek [pharmacy] (n.): sii dawr.
apoteker [apothecary] (n.): sii le sii thilri zuartu.
apparat , indretning [device] (n.): a hleice ih hman dingah
phundang te ih tuahmi thil.
apparatur , instrumenter [apparatus] (n.): thilri (tikpan) a tak
tuah tikih hman mi thil-le-ri.
appel [appeal] (n.): zaangfah dilnak.
appel [appeal] (n.): zung sang deuh ah dilnak; azukhannak.
appellere [appeal] (v.): zaangfah dil.
appellere (en dom) [appeal] (v.): zung saang deuh ah
thutthensak dingih diil - Eksempel: Jeg har besluttet ikke at
appellere.
appellerende [appealing] (adj.): zaangfahnak thinlung a
suaktermi.
appellerende [appellant] (adj.): sangsin zung thlennak.
appelsin [orange] (n.): dawhhlei; serthlum; (lingmaw).
appelsintræ [orange] (n.): dawhhlei kung.
appendiks , tillæg [appendix] (n.): cabu cemnak lam ih ngan
beetmi thuhla.
appetit [appetite] (n.): ka thawt - Eksempel: Da jeg var syg,
tabte jeg helt appetitten.appetit [appetite] (n.): thil tuah/ti
duhnak - Eksempel: Han har en forbavsende appetit på (lyst til)
hårdt arbejde.
appetitlig [appetizing] (adj.): rawl ka thawtter.
appetitlig [savoury] (adj.): a al, a thlum lo.
appetitvækker [appetizer] (n.): rawl ka thawtnak ih eimi, inmi.
applaudere , klappe ad [applaud] (v.): lungkimpi hmuhnak ih kut
beeng ciamco.
applaus , bifald [applause] (n.): lungkim kutbengnak, lomnak.
apportere [retrieve] (v.): a thimi le hma-pu vate va hawl ih rak
keng kir.
apposition , hosstilling [apposition] (n.): beet mi
ttongfang/ttongfang buur - Eksempel: I 'Søren Kierkegaard, den
berømte filosof' er 'den berømte filosof' apposition til 'Søren
Kierkegaard'.
april [April] (n.): kum khat sung ih thlalitnak.
aprilsnar [April Fool] (n.): April thla nikhat ni ih bum-awknak
(capohnak) ih bum ngah mi.
aprilsnar [April Fool] (n.): April Fool Ni ih buum ngahmi
(minung).
apropos , angåede [apropos of] (prep.): pehpar aw in.
apsis [apse] (n.): Khristian biakinn hmailam bik um thlapi kauseu
pian ih khuhmi inn khaan.
ar [scar] (n.): hmaphe.
ara [macaw] (n.): Amerika ram um meisau kilaw.
araber [Arab] (n.): Arabia ram ih keuh miphun.
araberhest [Arab] (n.): Arabia ram ih vulh hmaisami rang.
arabesk [arabesque] (n.): lamdang zet ih ttelh tthatmi thinghnah,
thingtteek le cazual pawl.
arabisk [Arabian] (adj.): Arab mi, Arabia thawn a pehpar-aw mi.
arabiske tal [arabic numerals] (n.): 0, 1, 2, 3, 4 timi nambat
ngandan pawl hi an si, arabic thilsiar hminsinnak.
arbejde [labour] (n.): thazaang, lole, thinlung hmangih ttuanmi
(hnattuan).
arbejde [work] (n.): hnattuan.
arbejde [work] (n.): thil tuahnak ah electrict le tikhu.
arbejde [work] (n.): pumcawmnak hnattuan - Eksempel: mange
mennesker søger arbejde.
arbejde [work] (n.): hnattuannak hmun - Eksempel: han tager på
arbejde kl. 8.
arbejde [work] (v.): ttuan; taksa le thinlung cangvaihnak ah ttuan.
arbejde , job [job] (n.): hnattuan.
arbejde , slide [labour] (v.): ttuan, lole, teima.
arbejde , virke [operate] (v.): ttuan; cangvai.
arbejde , værk [work] (n.): ttuan suah/tuah suakmi thil.
arbejde for [work against/for sth] (v.): thil pakhat khat neh ding,
lole tuahsuak thei dingih thasuah; zuam - Eksempel: de arbejder
for at få fangerne fri.
arbejde sig op [work one’s way up] (v.): hnattuan upa ah kai;
dinhmun saang ah kai.
arbejde sig op til [work up to sth] (v.): a saannak bik/a vawrtawp
tiang tthang.
arbejdende [working] (adj.): hlawhman phal ih hnattuan neimi.
arbejder [hand] (n.): lo, cet zung, lawng cawlhnak vek ih
hnattuantu (kuli).
arbejder [worker] (n.): hna pakhat ttuantu.
arbejder [worker] (n.): ziangmaw tite ih ttuantu.
arbejder , arbejdsmand [labourer] (n.): fimthiamnak ttul lomi
ttuankhunghar hnattuantu.
arbejder , arbejdsmand [workman] (n.): kut, lole cet thawn
hnattuan dingih kawhmi hnattuantu (kuli).
arbejderklassen [the working class] (n.): kuli ttuan pawl, tangka
hlawh ih hnattuan pawl.
arbejds- [working] (adj.): hnattuannak thilthuam; hnattuan thawn
a kaih-awmi - Eksempel: arbejdstid , arbejdstøj.
arbejdsanvisning [emloyment agency] (n.): midang hrang
hnattuan hawlsaktu.
arbejdsbeskrivelse [job description] (n.): hnattuan pakhat ih
ttuandingmi vo a cekci ih ngan mi.
arbejdsbesparende [labour-saving] (adj.): hnattuan ttuannak ah a
22
ol-ai (zaang-awl) deuh ih ttuan/tha napi ih suah ttul loin.
arbejdsbog [workbook] (n.): tlawngta pawl ih theih ttulmi pawl
an ngan hnuah tuah ding pawl an nganih tuah cihnak ding cabu.
arbejdsbord [worktable] (n.): hnattuannak cabuai.
arbejdsbyrde [workload] (n.): ttuan dingmi hna.
arbejdsdag [workday] (n.): hnattuan ni: Saturday is a workday
for him.
arbejdsgruppe [task force] (n.): hnattuan poimawh zet pakhat
ttuan dingih kawhkhawm mi minung bur khat.
arbejdshest [cart horse] (n.): leng dir rang.
arbejdshest [dray horse] (n.): thilrit leng dirtu rang.
arbejdshest [workhorse] (n.): hnattuantu rang — thilrit dirtu.
arbejdshold , skift [shift] (n.): hnattuantu burkhat an ttuan caan
a cem tikah a dang burkhat lut in ttuan - (a haha) in hnattuan.
arbejdskraft [manpower] (n.): hnattuantu um zat.
arbejdslejr [labour camp] (n.): ttuankhung cawhkuan pekmi
thawngtla pawl riahbuk.
arbejdsløn , løn [wage] (n.): tikcu te ih pekmi ttuanman,
hlawhman.
arbejdsløs [jobless] (adj.): hnattuan nei lo.
arbejdsløs , ledig [unemployed] (adj.): a laangte ih hnattuan nei
lo.
arbejdsløshed , ledighed [unemployment] (n.): hnattuan ding
um lonak.
arbejdsløshedsunderstøttelse , dagpenge [unemployment
benefit] (n.): hnattuan ngah thei lo pawl hnenih pekmi paisa.
arbejdsnarkoman [workaholic] (n.): catbang lo ih hnattuantu,
banhna thiam lo ih hnattuantu.
arbejdsseddel [time card] (n.): mi pakhat ih hnattuan caan
hminsinnak.arbejdsseddel [worksheet] (n.): hnattuan zo le
ttuan laifangmi ngan khumnak catlap.
arbejdssky [workshy] (adj.): hnattuan zuam lo, zaangzel.
arbejdsstyrke [workforce] (n.): cetzung, lole thil tuahnak cet
hmunih hnattuantu pawl.
arbejdstime [man-hour] (n.): mi pakhat ih nazi pakhat
hnattuan.
areal [area] (n.): thil lenglam ih a kau le a sau (tah mi).
areal [area] (n.): tahmi hmun ram.
arena [arena] (n.): Rome pawl lehpannak innpi a laifang
tualrawn.
arena [arena] (n.): cangvaihnak, tawhawknak hmun Eksempel: den politiske arena.
arena [ring] (n.): sarkas (circus) an hmuhnak kulhsung.
argument [argument] (n.): thu hrihram suahpi ih eelawknak.
argumentation [argumentation] (n.): eel-awk daan.
argumentere [argue] (v.): a si lonak thu suahpi; eel.
argumentere , diskutere [reason] (v.): mi pakhat a thinlung lut
dingah thu ruatkhawm.
argumentere , ræsonnere [reason] (v.): ruatcat; ruahnak
suahpi.
arie [aria] (n.): mi pakhat lawng ih sakmi hla.
arisk [Aryan] (adj.): Indo-European ttong phunphun.
aristokrat [aristocrat] (n.): phun-u sungtel.
aristokrati [aristocracy] (n.): bawi phun, phun-u pawl, miphun
saang.
aristokratisk [aristocrati] (adj.): phun-u thawn a pehparmi.
aritmetik , algebra [algebra] (n.): cafang le hminsinnak thawn
kanaan (ttuatdaan).
aritmetisk [arithmetical] (adj.): kanaan lam.
ark [ark] (n.): Noah ih lawngpi.
ark [sheet] (n.): cangan, carialnak cahnah, - nambat an nei
ttheu.
arkade , buegang [arcade] (n.): a kuum ih a tlun khuh mi
hmunhma le dawrtluan.
arkaisk , gammeldags , forældet [archaic] (adj.): hlanpi ta,
khuahlan ih.
arkitekt [architect] (n.): inn sak daan ding pungsan zuk suaitu;
cahnah tivek parih ruang zingtu.
arkitektonisk [architectural] (adj.): cahnah tivek parih inn ruang
zing thiamnak lam.
arkitektur [architecture] (n.): inn sak daan, inn pungsan.
arkitektur [architecture] (n.): inn pungsan suai daan; cahnah ticek
parih inn ruang zing daan - Eksempel: det 18. århundredes
arkitektur.
arkiv [archives] (n.): Kumpi (acozah) zungca le thuanthu pawl
khawlmi.
arkivar [archivist] (n.): a thupi zungca pawl fingkhawitu cazi.
arkivere [file] (v.): sungah ret; ttul tikah zohsal thei dingin
hmunkhat ah retkhawm.
arktisk [Arctic] (adj.): leilungpi ih luzim (saklam Pole) kiangkap
ram.
arkæolog [archaeologist] (n.): khuahlan milai thilhlun thu zirtu le
thiamtu.
arkæologi [archaeology] (n.): a rung taangmi ruh le thil dang pawl
zoh ih khuahlan milai fimdaan zirnak.
arkæologisk [archaeological] (adj.): khuahlan ta.
arm [arm] (n.): baan.
arm , flodarm , biflod [branch] (n.): tiva ttek, lam ttek: a branch
of the Rhine.
arm i arm [arm in arm] (adv.): baan hrolh aw in.
armada , flåde [armada] (n.): tipar ralkap lawng burpi.
armatur [armature] (n.): electric mei suak dingih dynamo sungih
a her mi armatur.
armbind [arm-band] (n.): fau, baan hruk.
armbrøst [crossbow] (n.): meithal kawng ih bunmi li, duli (Kawl)
thal le conkiang sainak.
armbånd [bracelet] (n.): fau, ngeel le baan ih hrukmi thil.
armhule [armpit] (n.): zak, zak kua.
armhævning [press-up] (n.): harh damnak hrangih lehnak phun
(lei/zial parah ke ihsin lu tiang ding zet in bok hnu ah kut zaphak
pahnih in lei/zial nam ih takpum dingzet in tlun ah khai) (arms
bend kan ti ttheu).
armlæn [arm] (n.): baan vek a si mi.
armod , fattigdom [indigence] (n.): farahnak.
armod , fattigdom [poverty] (n.): farahnak; harsat nun.
armod , fattigdom , trang [penury] (n.): farah taktak simi.
armod , nød , fattigdom [destitution] (n.): farahnak, zianghman
neih lonak.
armring , ankelring [bangle] (n.): fau (baan le ke ih hruukmi).
armstol , lænestol [armchair] (n.): kut retnak um zaunak tokheng.
arne , ildsted [fireplace] (n.): tappi.
arne , kamin [hearth] (n.): meisa tihnak hmun.
arnested [hotbed] (n.): thil ttha lo cansuahnak hmun: a hotbed of
vice, crime, intrigue, etc. - Eksempel: dette kvarter i byen er et
arnested for kriminalitet.
aroma [flavour] (n.): a thawtnak (rawl a thaw).
aroma , bouquet , duft [bouquet] (n.): a thawt dan rim (zu rim;
sabitti rim) - Eksempel: Denne cognac har en fin bouquet.
aroma , duft [aroma] (n.): thil hmui.
aromatisk [aromatic] (adj.): a hmui mi.
aromatisk [racy] (adj.): a rim phundang, a thaw, a khoh zet.arrak
[arrack] (n.): Nisuah lam ram pawlih tuah mi zu.
arrangement [arrangement] (n.): tawlrelnak.
arrangere [arrange] (v.): tawlrel - Eksempel: arrangere en
middag for at fejre årsdagen.
arrangere [stage] (v.): thil pakhat cang dingah timlam sak; cang
ko in tuah sak.
arrangere (musik) [arrange] (v.): piano tivek thawn tum/sak
dingah hla tuah/rem.
arrangere , iværksætte [mount] (v.): kaikhawm, thok.
23
arrangere , ordne [arrange] (v.): remh, rem le mawi zet ih reet.
array [array] (n.): hman leh dingih thunmi thuhla pawl
(computing).
arre , mærke [scar] (v.): hmaphe cangter; tuarnak nasazet lung
sungah taapter.
arrest [arrest] (n.): dingin kai - Eksempel: Du er under arrest.
arrestation [arrest] (n.): kai (thusual ruangih).
arrestation , pågribelse [apprehension] (n.): kaih.
arrestere [arrest] (v.): kai (tuahsual ruangah).
arrestere , pågribe [apprehend] (v.): kai (thu sual tuah
ruangah).
arrestforvarer , fangevogter [gaoler] (n.): sualnak a tuah
ringring ruangih thawng thlakmi.
arrestordre [warrant] (n.): cozah ih pekmi thil titheinak caken;
mikaih theinak ca.
arrig [shirty] (adj.): hnaihnok; thinheng, aithok.
arrig [shrewish] (adj.): thinsiava, thintawi; mikawk hmang.
arrig , bidsk [snappish] (adj.): mi auhnawh le hro a duhmi;
thinsia; thinheng ol.
arrig , pirrelig [waspish] (adj.): ngaimawh um; thinlung ttha lo
le nuam lo.
arrogance , hovmod [hauteur] (n.): hngalnak.
arrogant , hovmodig , overlegen [arrogant] (adj.): hngal.
arrogant , hovmodig , overlegen , hoven [haughty] (adj.):
porh-aw le puarthau, mah le mah zum aw ih mi nautat a
hmangmi (proud and disdainful).
arrogant , hovski-snovski , vigtig [hoity-toity] (adj.): mi
hngal, mi porhaw.
arsenal , tøjhus [armoury] (n.): phaw le ral hriamnam retnak
hmun.
arsenal , tøjhus [arsenal] (n.): ral hriamnam tuah hmun, retnak
hmun.
arsenik [arsenic] (n.): thir-daat tel thihnak sii. - tur cak zet nei,
hivek sii rang.
art , slags [kind] (n.): a phun a bang awimi burkhat.
art , slags , sort [sort] (n.): phun, cuvek khavek phun.
art , slags , sort [species] (n.): ramsa, thingkung pawlih an
phun, an ci (anmah phunhnam sung lawng ah an raih-aw thei,
phunhnam dang an raih thei lo).
arterie- [arterial] (adj.): arteri vek/lam.
articulere , udtale tydeligt [articulate] (v.): ttong, fiang teih
sim/ttong - Eksempel: Jeg er lidt døv, så udtal venligst ordene
tydeligt.
artikel [article] (n.): thilri - Eksempel: toiletartikler som sæbe,
tandpasta og barbercreme.
artikel [article] (n.): nganmi thuhla, cahram - Eksempel: en
interessant artikel om uddannelse.
artikulation , udtale [articulation] (n.): ttongmi, awsuak ih
ttongmi - Eksempel: Efterhånden som han drak mere vin, blev
hans udtale dårligere.
artikulation , udtale [enunciation] (n.): fiangte ih simnak.
artikulere , udtale [enunciate] (v.): fiangte-ih ttong (sim).
artikuleret [articulate] (adj.): fiangfai zet ih ttong thiam, sim
thiam.
artilleri [artillery] (n.): pukpi meithal.
artilleri [gunnery] (n.): ralkap meithal tumpi hmannak.
artiskok [artichoke] (n.): tawba nei mungla vek pawl.
artist [artiste] (n.): lungawi sopar ter ih pumcawm-awtu.
artritis , ledbetændelse [arthritis] (n.): ruh hlikhlok thling nat.
arv [heritage] (n.): nunphung lam ro thilri - Eksempel: vor
kulturelle arv.
arv [inheritance] (n.): ro conak.
arv [legacy] (n.): tangka, lole, thilri in ro vuihmi.
arve [inherit] (v.): thi mi ih ro luah; ro co.
arve [inherit] (v.): cithlahtu zon/pupa hnen ihsin ngah.
arve [inherit] (v.): hmaisa hnen ihsin co.
arveanlæg , gen [gene] (n.): milai kan cannak ding ci-hram, himi
in hrin le hnam - ci thlahtu a langter.
arvegods [patrimony] (n.): pa, lole, pu le pa ihsin ngahmi ro.
arvelader , testator [testator] (n.): thurocahtu.
arvelig [hereditary] (adj.): san khat hnu san khat tesinfa tiang ci
thlah sawng vivo mi zonawknak.
arvelighed [heredity] (n.): hmuihmel, thinlung, nuncan tivek ah pa
zon vivo khi.
arveligheds- , genetisk [genetic] (adj.): suah kehnak thawn a peh
parmi.
arvelighedsforsker [geneticist] (n.): suahkehnak pupa thu thawn
pehpar in a thei zetmi.
arvestykke [heirloom] (n.): sankhat hnu sankhat roh awk vivomi
thilri.
arvesynd [original sin] (n.): Adam le Eve in Eden hmuan sungih
an sualnak cu mi hmuahhmuah sungah a um ti ih ruahnak,
zumnak, sualhrampi.
arving [heir] (n.): ro cotu; ro sartu; ro luahtu.
arving [legatee] (n.): ro roh mi cotu.asbest [asbestos] (n.): meisa
kaang thei lo dingih khamtu thilri phunkhat, (lungto phunkhat a
si).
asbestose [asbestosis] (n.): asbstos ruangih a cangmi cuap nat.
ascorbinsyre , C-vitamin [ascorbic acid] (n.): vitamin C; dawhhlei ih um thil thur.
ase [slog] (v.): ralringte in, a pehzom in harsa zet in feh.
aseptik [asepsis] (n.): nat petu bacteria um lo.
aseptisk [aseptic] (adj.): bacteria nat hrik um lo dingih tuamnak a
simi.
asfalt [asphalt] (n.): lampi ih phah dingmi vunnel le lungttiak
thawn rawi mi katttaya, nailun katttaya.
asfaltbelægning [Tarmac] (n.): lampi ih phahmi thil, lung erhnak
(kattaya) le lungttiak rawi.
asfaltere [asphalt] (v.): katttaya burh.
asiat [Asian] (n.): Asia mi.
aske [ash] (n.): vutcaam, kaangvui.
aske [ash] (n.): kaangvui , vutcaam.
aske [ashes] (n.): mithi ruak ur mi vut - Eksempel: Hans aske blev
begravet ved siden af hans hustrus.
askegrå [ashen] (adj.): vutcam pianzia.
Askepot [Cinderella] (prop.): mawi zia le a thiltitheinak zohman
ih ziang siarsak lomi nunau.
asket [ascetic] (n.): biaknak lam thu ruangih a sup, a hrem-aw mi,
milai.
asketisk [ascetic] (adj.): mah duhnak sup-aw mi; biaknak thu
ruangih a hrem-aw, a sup-aw mi - Eksempel: munkes og eneboeres
asketiske liv.
asocial , samfundsfjendtlig [antisocial] (adj.): mi zapi cin le daan
duhzawng lo - Eksempel: Det er asocialt at efterlade sit affald på
offentlige steder.
asp [aspen] (n.): thli hran tikah a hnah a hnin derdo mi poplar
thingkung phunkhat.
asparges [asparagus] (n.): a hnah a hmul ih a cerh no ih ei theihmi
thingkung phunkhat.
aspekt [aspect] (n.): thlir hmun, thlir daan.
aspirant [aspirant] (n.): hnattuan upa kai ding le thil tuah mi
hlawhtling zet dingih rak ruahsan eueu-tu; tum saangtu.
aspiration , higen , stræben , tragten [aspiration] (n.): a sang zet
tumnak.
aspirere [aspirate] (v.): thaw phit: 'h' aw tel ih ttong mi aw.
aspirere , hige , tragte , stræbe [aspire] (v.): tum saang; tum nasa.
aspirin [aspirin] (n.): taksa le lunat rehnak sii; nat sawng, nat
sawk.
assimilering (fonetisk) [assimilation] (n.): a thluntu ttong-aw
thawn a bang-awk nawn ruangih a awsuah thleng-awk.
24
assistance , hjælp [assistance] (n.): bomnak.
assistent , hjælper , medhjælper [assistant] (n.): bawmtu
(milai).
assistere , hjælpe [assist] (v.): bawm.
association [association] (n.): ruahnak peh-awknak.
associeret [associate] (adj.): sungtel dinhmun niam deuh Eksempel: Associerede medlemmer har ikke stemmeret.
assonans , halvrim [assonance] (n.): ttongfang pahnih ih vowel
aw, lole, consonant aw bang-awknak.
assorteret , blandet , diverse [assorted] (adj.): cokpawlhmi;
(phun dangdang) rawimi.
assortiment , udvalg [assortment] (n.): cok-polh cok-rawi mi
thil.
assurance , forsikring [assurance] (n.): tiamkamnak, nunnak
zakhamnak - Eksempel: livsforsikring.
assurandør [insurance broker] (n.): amkamnak tawlrel saktu
(puai-sa, ku-sa-le).
asteroide (lille planet) [asteroid] (n.): ni heel ih fehtu leilung
fate, a hleice in Mars le Jupiter ih hernak lamzin karlak ih a
ummi thlapi pawl.
asters [aster] (n.): aster pangpar kung.
astma [asthma] (n.): ttaangpit nat.
astmatisk [asthmatic] (adj.): ttaangpit nat.
astrakan [astrakhan] (n.): hmul kir zet tuu faate phaw. - cuvek
phaw ih tuahmi thilri.
astral , stjerne- [astral] (adj.): arsi ih, arsi ihsin.
astrofysik [astrophysics] (n.): arsi le vanih um thil pawl ih an
ruangpum le daat pawl zirnak.
astrolog [astrologer] (n.): vaan arsi zohthiam.
astrologi [astrology] (n.): milai nunnak ah thu an nei ti ih
ruahmi arsi, cangvaih daan zirnak, kutttial zohnak.
astronaut [astronaut] (n.): vanleeng khualtlawnnak vanzam
mawngtu.
astronaut [spaceman] (n.): vanzamleng (spacecraft) cuangin
vanleng ih khual tlawngtu.
astronautik , rumfartsvidenskab [astronautics] (n.): van lam
khualtlawn zirnak.
astronom [astronomer] (n.): arsi le van ih thil um pawl; thuhla
thiamtu; kutttial zoh thiam.
astronomi [astronomy] (n.): arsi le vanih thil um pawl thuhla
zirnak.
astronomisk [astronomical] (adj.): astronomy lam.
astronomisk [astronomical] (adj.): a tampi, a tum hngin Eksempel: Man har tilbudt ham et astronomisk salær.
asyl [asylum] (n.): relhnak, himnak, beunak.
asyl , tilflugtssted [sanctuary] (n.): mi ih kaih le do ton thei
lonak hmun, himnak a pe theimi hmun thiang.
asyl , tilflugtssted [sanctuary] (n.): humhimnak ngah theinak
hmun.
asymmetrisk [asymmetric] (adj.): khat le khat a tum le a sen,
pianthlai a bang-aw lomi.
ateisme [atheism] (n.): Pathian um lo ti ih zumnak.
ateist [atheist] (n.): Pathian a um lo ti ih zumtu.
atelier [atelier] (n.): zuk suainak khaan.
atelier [studio] (n.): mizuk lam ih hnattuantu pawl, thing,
leilung tivek ih mi hmelzuk tuahtu pawl ih hnattuannak
khan.atlas [atlas] (n.): ramzuk cabu.
atlask [satin] (n.): hmai khatlam lawng a tleu le nal dingih
tahmi pu puan.
atlet [athlete] (n.): leh le pan (tlan zuam, dawp zuam tivek lam).
atletik [athletics] (n.): eh le pan zuamawknak, (a hleice in tlan
le dawp zuam-awk).
atletik , sport , idræt [sport] (n.): lehpannak.
atletisk [athletic] (adj.): leh le pan lam.
atletisk [athletic] (adj.): a cak a dam mi.
atmosfære [ambience] (n.): kiangkap, hmun pakhat ih boruak Eksempel: Vi har forsøgt at skabe atmosfæren af en fransk bistro.
atmosfære [atmosphere] (n.): leilungpi khuhtu thli le daatkhu
cokrawi.
atmosfære (stemning) [atmosphere] (n.): thinlung um daan; umtu
daan - Eksempel: En spændt atmosfære fyldte rummet. Atmosfæren ændrede sig, så snart som hun trådte ind..
atmosfærisk [atmospheric] (adj.): thli thawn a pehpar-awmi.
atom [atom] (n.): khemikal thil fate bik miangmo - Eksempel: To
atomer brint forenet med et atom ilt dannet et molekyle af vand.
atom- , kerne- [nuclear] (adj.): a laimuril a si mi daat fate pool
komih a laimu.
atombombe [atomic bomb] (n.): atom bomb.
atomenergi [atomic energy] (n.): atom thazaang.
atomkerne [nucleus] (n.): proton le neutron pawl a telmi a tom ih
a laifang.
atomkraft , atomenergi [nuclear energy (also nuclear power)]
(n.): atom sungih daat fate bik pawl tthenter sinih a suakmi thahmual.
atomkrig [nuclear war] (n.): nuclear ral thuamhnaw hmangih
doawknak.
atonal [atonal] (adj.): a ‘key’ le ‘scale’ umdaan thlun leemlo ih
nganmi.
attaché [attaché] (n.): ramdang palai zungih ttuanvo pakhat pek ih
thiahmi; beetcih mi, zung hnattuantu.
attachétaske [attaché case] (n.): zungca kennak thing/thir kuang
fate.
atten [eighteen] (num.): hleiriat.
attende [eighteenth] (adj.): hleiriatnak.
attest , certifikat , bevis [certificate] (n.): a si ti theihnak zung
caken.
attestering , bekræftelse [certification] (n.): a si ti theihternak.
attitude , positur [pose] (n.): ruang hoih; hoi.
attitude , stilling [posture] (n.): lungput, ruangpi umdan.
attraktion [attraction] (n.): hiptu, duhtertu.
attraktiv , tiltrækkende , tiltalende [attractive] (adj.): mi hip
thei; iang nei, a piang a mawi.
attrap [dummy] (n.): a takngai vekih tuahmi, deu.
attribut , egenskab [attribute] (n.): sinak; theih theinak.
attrå , begær [desire] (n.): hiarnak.
attrå , begær , lidenskab [passion]: taksa hiarhal zet ih duhnak.
attråværdig , tiltrækkende [desirable] (adj.): hiarnak suak
terthei.
atypisk , utypisk [atypical] (adj.): a phun/a hnam a bang-awlo mi.
au pair [au pair] (n.): mi ih innsungsang hnattuan bawm phah ih
cazirtu ramdang nunau.
aubergine [eggplant] (n.): bawnbok, bokbawn.
aubergine , ægplante [aubergine] (n.): bokbawn - bokbawn rah.
audiens [audience] (n.): bawi upa biak - Eksempel: at få en
audiens hos dronningen.
audio-visuel [audio-visual] (adj.): theih le hmuhmi.
audiofrekvens [audio frequency] (n.): awlet, aw suar, a-tanhlaing.
auditorium , tilskuersal [auditorium] (n.): baisakup zung,
thuanthu cawnnak zungih mizapi tonak hmun, khaan pi.
august [August] (n.): kum khat sung ih thlariatnak.
auktion [auction] (n.): lilan tuah ih thil zuar, a man sang bik a pe
theitu hnen poh ih zapi lak thil zuar; a man tam deuh, sang deuh
kai vivo in.
auktionarius , auktionsholder [auctioneer] (n.): lilan ih thil
zuartu.
aura , nimbus, udstråling [aura] (n.): mi thianghlim, lole, thil
pakhat kimvel ih um hu le thawm; thawmvaar.
australsk [Ausralian] (adj.): Australia mi.
autenticitet , pålidelighed , ægthed [authenticity] (n.): a ngaingai
25
sinak, a cit sinak, a tak sinak.
autentisk , ægte [authentic] (adj.): a simi, a ngaingai.
autisme [autism] (n.): thinlung lam nat, a hleice in nauhak,
midang thawn a pawlkom aw thei lomi nat.
autistisk [autistic] (adj.): cumi nat nei.
autodidakt , selvlært [self-educated] (adj.): tlawng ih zirhmi
hnakin, mahte zircop ih fimthiamnak tamsawn a ngahmi; mahte
fimthiamnak a hawlmi.
autograf [autograph] (n.): mi hminthang pakhat in hminsin
nakih a nganmi a hminkar (let-hmat), lole, kutngan (hngilhlonak
dingih tuahmi).
automat [automat] (n.): thirkuang sungah tangka fai thlak ih ei
ding rawl leinak hmun (cet thawn zuarnak rawl dawr pawl).
automat [slot machine] (n.): thir tangka fai thannak ong nei cet
(eittha pakhat khat suak thei dingih tuahmi cet), lole, tangka
than tikah vansia vanttha in thilsia thilttha tla dingih tuahmi cet
- Eksempel: sodavandsautomat.
automat [vending machine] (n.): thilman zat thir-tangka ong
sungah thlaak ih thil lei theinak bizu; amahte thil zuartu ceet.
automatisere [automate] (v.): mahte tuah/caang, minung ai-ah
cet lawngih tuah.
automatisering [automation] (n.): kut tuah ihsin ceet ih
tuahnak thilri le ceet pawl hmannak.
automatisk [automatic] (adj.): milai ih kaihhruai ttul lo ih
mahte caang/ttuanmi (cet).
automobil [automobile] (n.): mawtawka.autonom ,
selvstyrende [autonomous] (adj.): mahte uk-aw mi.
autonomi , selvstyre [autonomy] (n.): mahte uk-awknak.
autorisation , bemyndigelse [authorization] (n.): thu neih
siannak.
autorisation , licens , tilladelse [licence] (n.): kumpi hnen ihsin
thil neih theinak caken.
autorisere , bemyndige [authorize] (v.): thu neiter; thu neihnak
pe, aap, siang.
autoritativ [authoritative] (adj.): thu nei, rin um.
autoritet , myndighed [authority] (n.): thu neihnak.
autoritær [authoritarian] (adj.): mah thu lawng thlunter duhtu.
autoritær [authoritarian] (adj.): thuneitu pawl ih thu kha
thlunttheh ding ti ih ruattu, lole, duhtu (milai).
autostrada [autostrada] (n.): Italy ram ih mawttawka ziinpi.
avancement , forfremmelse [advancement] (n.): upa kainak Eksempel: Dette job giver gode muligheder for forfremmelse
(avancement).
avancere , gøre fremskridt [advance] (v.): tthangso Eksempel: Avancere i karrieren. - Han civilisationen gjort
fremskridt i dette århundrede?.
avanceret [advanced] (adj.): a sangdeuh, a hramthok a silomi Eksempel: avancerede studier.
avanceret [advanced] (adj.): a thar zet ih zaraan cohlan thei
hrih lomi - Eksempel: Han har avancerede ideer.
avanceret [sophisticated] (adj.): khungkhai zet, sanman zet,
theihhar zet, ttha cuang zet ih tuahmi.
avantgarde [avant-garde] (adj.): thilthar le tthansonak a duhmi,
a thar ih tuah duhmi (a bikin calai le kut thiamnak ah).
avantgarde [avant-garde] (n.): ruahnak thar, thilthar duhtu
pawl.
avantgarde , fortrop [van] (n.): hmailam ih nortu ralkap, lole
hmailam ih umtu raldonak lawng (tembaw) rual.
avantgarde , fortrop [vanguard] (n.): ral do feh tikah a
hmaifang bik ih fehtu ralkap bur, lole raldonak tembaw rual
hmai tthitu tembaw.
avantgarde , fortrop [vanguard] (n.): cangvaihnak, burkhawm
cangvaihnak, lole hnipuan tuah dan hruaitu, lole a thoktu Eksempel: avantgarden i videnskabelig forskning.
avendelse [application] (n.): thlunternak, daan ih tuahnak -
Eksempel: den strenge anvendelse af loven.
avers , forside [obverse] (n.): hmuhter duhmi, langter duhmi a
hmai, a zawn.
aversion , modvilje , uvilje , afsky [aversion] (n.): duh lonak,
ngaih lomi.
avertere , bekendtgøre [advertise] (v.): zapi theihter, taarlang,
than - Eksempel: bekendtgøre et møde.
avertissement , annonce [advertisement] (n.): thuthanmi.
avis [newspaper] (n.): thuthang ca.
avis [paper] (n.): thuthang ca.
avisand , and [canard] (n.): thuphan thuthan— thu-lengvak.
avisdreng [paperboy] (n.): thuthangca zemtu mipa/nunau nauhak.
aviskiosk [newsstand] (n.): thuthang ca le cabu pawl zuarnakih
hmanmi, cabuai.
avispapir [newspaper] (n.): thuthang ngannak cahnah.
avispapir [newsprint] (n.): thuthang ca hrangih hmanmi cahnah.
avissælger [news vendor] (n.): thuthang ca zuartu.
avisudklip [press cutting] (n.): thuthangca sungih mah duhmi thu
an aattanmi khi, duh lonak zawn hlon sakmi.
avl [generation] (n.): hring.
avle [beget] (v.): a nei (faa); a cawi, a hring - Eksempel: Abraham
26
avlede Isak.
avle [beget] (v.): a suahter - Eksempel: Krig avler ulykke og
ødelæggelse.
avle , frembringe [breed] (v.): suakter - Eksempel: Snavs
frembringer sygdom. - Arbejdsløshed avler social uro.
avle , frembringe [procreate] (v.): hring, tefa hring.
avle , fremkalde , afføde [engender] (v.): a cangtertu, a ruang.
avle , opdrætte [rear] (v.): zuat; vulh; thlairawl cing.
avler [grower] (n.): cicing tu.
avnbøg [hornbeam] (n.): thingkung khohzet phunkhat, a hawng
a dumnawn ih a naal zet; hmuankulhnak ah an hmang ttheu.
avne , skal [husk] (n.): rawlci a hawng; fang hawng; fang heng.
avner , hakkelse [chaff] (n.): faang hi; faangmu hawng;
faangvai.
avocado [avocado] (n.): thawphat rah/ kung.
ayatollah [ayatollah] (n.): Iran ram ih Muslim biaknak hotu.
azalea [azalea] (n.): sokhlei vek pangpar phunkhat; a rang, a
aire, a sendup pangpar pawl parnak burbuk.
azimut [azimuth] (n.): lu tlun zawn a sannak bik van ihsin van
hram deng tiang a puummi - cuih a puummi le leilungpi tung rin
karlak a kiil.
B
babylift [carry cot] (n.): thiar theihmi naute ihkhun.
babylonisk forvirring [babel] (n.): ttong ruri - Eksempel: En
babylonisk forvirring af stemmer hørtes på det travle marked.
babysitter [baby-sitter] (n.): nu le pa man loih suahvah sung caan
tawite nau um saktu.
babyudstyr [layette] (n.): naute hrin pek hrang hnipuan pawl.
bachelor [bachelor] (n.): Phunsang tlawng ih degree ngah hmaisa
bik a ngahtu.
bacille [bacillus] (n.): funghreu vek pian nei nat petu (bacteria) nat
hrik.
back (i fodbold) [back] (n.): bawlung lehnak ih dunglam kiltu,
dunglam ih a ttangtu pawl.
backgammon [backgammon] (n.): keicang lehnak phunkhat.
backup , sikkerhedskopi [back-up] (n.): computer sungih
cahram, program file pawl a hlo/siat ding ralrinnak ih copy
tuahnak.
bacon [bacon] (n.): cite ciahmi voksa; voksa pherh.
bad [bath] (n.): tikholh, takkholh.
bad [---] (v.):se: bede.
bade [bath] (v.): ti kholh sak - Eksempel: at bade barnet (give
barnet et bad).
bade [bathe] (v.): tidai thawn kholh; ti ah ciah - Eksempel: Lægen
sagde, at han skulle bade sine øjne to gange om dagen. Sygeplejersken badede såret.
bade [bathe] (v.): tidai leuh - Eksempel: På varme dage bader vi
ofte i floden.
bade , tage bad [bath] (v.): ti kholh - Eksempel: Jeg tager bad
hver aften.
badeanstalt , svømmehal [swimming bath] (n.): inn sungih
tikholhnak tili.
badebold [beach-ball] (n.): tikap ih sitmi bawlung.
badedragt [bathing-costume] (n.): ti leuhnak hnipuan (nunau
hmanmi).
badehætte [bathing-cap] (n.): ti leuhnak lukhuh, tileuh lukhuh.
badehætte [shower cap] (n.): lu ciar lonak ding lukhuh.
badekar [bath-tub] (n.): tikholhnak tikuang.
badekåbe [bathrobe] (n.): tikholh tikih ruang hnawtnak,
ruanghnawt puan.
badekåbe [robe] (n.): kholh-awk ttheh hnu ah hnipuan dang
thleng hlanih inn ih hrukmi korfual.
badestrand , lido [lido] (n.): misenpi khawlh awknak tikap, lole, a
tlun khuh um lo ti leuhnak tili.
badet i [bathed in] (adj.): a ciar, a tleu - Eksempel: Hendes ansigt
var badet i tårer.
badetøj [swimming-costume] (n.): tileuhnak hnipuan.
badeværelse [bathroom] (n.): ti kholh hmun inndan; kholhnak
khan ( a cancan ah eek inn ummi).
badge , mærke , emblem [badge] (n.): ttaangben tacik (hmin le
ziang hnattuan a si ti theihnak).
badminton [badminton] (n.): ar-hmul thawi lehnak.
badmintonbold , fjerbold [shuttlecock] (n.): badminton lehnak ih
hmanmi arthla.
badning [bathing] (n.): ti leuh, tiva ih ti kholh.
bag [behind] (prep.): lungkimpi(za awi) bawm - Eksempel: Han
prøver at vinde valget med kun 30% af vælgerne bag sig.
bag , bag ved [behind] (prep.): dunglam - Eksempel: Hvem er den
pige, deer står bag ved Richard?.
bag , bag ved [behind] (prep.): phen ah, dung ah - Eksempel:
skjule sig bag et træ.
27
bag efter [behind] (prep.): khulfung, mi man lo - Eksempel:
Han er bag efter de andre i klassen i læsning.
bag lukkede døre [behind closed doors] (adv.): zapi theih loin Eksempel: Mødet blev holdt bag lukkede døre.
bag tremmer [behind bars]: thawngto.
bag- [back] (adj.): dunglam.
bag- , bagest [hind] (adj.): dunglam.
bagage [baggage] (n.): khual-tlawn tikih kenmi zaal, dip le
hnipuan kuang pawl.
bagage [luggage] (n.): thingkuang/ savun kuang a sungah thil
phunphun ret ih khualtlawnnak hmanmi.
bagagenet [luggage rack] (n.): khualtlawn thingkuang retnak
zial don.
bagagerum [boot] (n.): mawttawka dunglam thil retnak.
bagagerum [trunk] (n.): mawttawka dunglam ih thilriretnak
kuang (a khan).
bagagevogn [luggage van] (n.): tlangleng parih khualtlawn
thingkuang, puantom tivek retnak a khaan.
bagatel [bagatelle] (n.): thil hluum tete hmangih lehnak
phunkhat.
bagatel [trifle] (n.): thupi lo, man nei lo zet thil ttukmawttak.
bagatel , ubetydelighed [triviality] (n.): thupit lonak.
bagatellisere [trivialize] (v.): thu terek ah cangter.
bagatellisere , forklejne [belittle] (v.): thupiter lo, man nei
lemlo ih ruat, nautat.
bagatellisere , forklejne [minimize] (v.): thil pakhat a sinak
hnakih niam deuh ih sim/tuat.
bagatellisere , nedtone [play sth down] (v.): thupi deuh lo ih
canter/ruat.
bagbord [port] (n.): hmailam hoi tikih
tangphawlawng/vanzamleeng ih a kehlam.
bagdel [posterior] (n.): ttawk; tawtit; tawcor.
bagdel [rear] (n.): taw.bagdel , ende [behind] (n.): tawttawk Eksempel: Hun faldt og landede på enden.
bagdel , rumpe [rump] (n.): minung tawtit.
bagdel , rumpe , ende [backside] (n.): tawttawk.
bage [bake] (v.): em, rawh.
bagefter [afterwards] (adv.): a hnu ah - Eksempel: Lad os gå i
teatret først og spise bagefter.
bagefter , bagud [behindhand] (adj.): hnu (leiba pek dingmi
hnu; tuah dingmi hnu) - Eksempel: være bagud med huslejen.
bagefter , bagude [behind] (adv.): dunglam in/ah - Eksempel:
Jeg cyklede af sted med hunden løbende bagefter. - De andre er
langt bagude.
bagende , bagside [back] (n.): dunglam.
bagende varm [baking-hot] (adj.): a ling tuk.
bagepulver [baking-powder] (n.): sang colh; sang lak ih rawimi
colh, thilnu.
bager [baker] (n.): hmuk/sang rawhtu/emtu le zuartu.
bageri [bakery] (n.): sang, hmuk rawh/em le zuarnak hmun.
bagest [hindmost] (adj.): dunglam bik.
bagest [rearmost] (adj.): dunglam bik.
bagfjerding [hind quarters] (n.): ramsa ke pali nei pawlih a tai
dunglam hmuah.
bagflikke [heel] (v.): kedan ih kedil rem/thleng.
baggrund [background] (n.): dunglam um thil.
baggrund [background] (n.): kiangkap ih a cangmi, asilole, a
khuh-nehtu thil umtu daan - Eksempel: Disse politike
udviklinger skal ses på baggrund af voksende Øst-Vest
spændinger.
baggrund [ground] (n.): kut ih zuk suai/cangan tikah suai/ngannak
ding (thir, thing, cahnah) ih rong (pianzia).
baggård [backyard] (n.): inn dunglam tualrawn.
baghold [ambush] (n.): thupte ih rak bawhnak.
baghånd (i tennis og badminton) [backhand] (n.): a thawinak
fung khi keh-lam ah nawp ih thawi daan; kut dunglet ih thawi
daan.
bagklap [hatchback] (n.): dunglam thil retnak tlun on theih sangka
neimi saloon mawttawka.
bagklogskab [hindsight] (n.): thil pakhat can hnu ih fimnak
ngahmi.
bagklædning [backing] (n.): rak domtu ih hmanmi thil.
baglygte [tail light] (n.): mawttawka dunglam mei sen.
baglæns [backwards] (adv.): dungsip in, a letkir zawngin Eksempel: Det er ikke nemt at løbe baglæns.
baglæns , bagud [backward] (adj.): dunglam ah.
bagside [rear] (n.): dunglam.
bagside [reverse] (n.): ih a lehlam; a dunglam.
bagside , bagende [back] (n.): dunglam.
bagslag , rekyl [recoil] (n.): a bik in meithal kah tikah dung ih
saihmi.
bagslag , tilbageslag [repercussion] (n.): lehkhirhnak; thungrultu
thil cangmi.
bagsmæk [tailgate] (n.): mawttawka dunglam sangka.
bagstavn , agterende , hæk [stern] (n.): lawng a dunglam kap.
bagstræb , reaktion [reaction] (n.): tthansonak le tuahtthatnak
dodalnak.
bagsæde [back seat] (n.): mawttawka sungih dunglam tokheng.
bagsæde (på motorcykel) [pillion] (n.): motorcycle ah a mawngtu
siar lo a dungih tonak.
bagsædechauffør [back-seat driver] (n.): a ttul lomi ruahnak pe
rerotu driver dungih totu.
bagtale [backbite] (v.): umlo sungah rak relsia; thangsiat.
bagtale [malign] (v.): thangsiat.
bagtale [traduce] (v.): mi rel, mi thangsiat; minung/thil thu a siat
lam, a dik lo zawngih sim.
bagtale , bagvaske [calumniate] (v.): thuphan sim.
bagtale , bagvaske [defame] (v.): thangsiat, hminsiatter.
bagtalelse , bagvaskelse [calumny] (n.): mi siatsuah duh ih simmi
thuphan thu.
bagtalelse , bagvaskelse [slander] (n.): mi thangsiatnak ttong.
bagtalelse , bagvaskelse , ærekrænkelse [defamation] (n.):
thangsiatnak, hminsiat ternak.
bagtaler [scandalmonger] (n.): mi thangsiat a huam zettu.
bagtalerisk [calumnious] (adj.): thuphan sim thei.
bagtrop [rearguard] (n.): dunglam kiltu ralkap pawl.
bagtæppe [backcloth] (n.): thuanthu cawnnak inndan dunglam
puanzaar.
bagud , bagefter [behindhand] (adj.): hnu (leiba pek dingmi hnu;
tuah dingmi hnu) - Eksempel: være bagud med huslejen.
bagud , baglæns [backward] (adj.): dunglam ah.
bagud , tilbage [backwards] (adv.): dunglam ah - Eksempel: Han
så tilbage over sin skulder.
bagvand [backwater] (n.): tiluang ih ban lonak tiva hmun
tthenkhat.
bagvaske [libel] (n.): a dik lomi ca suah ih mi hminsiatter.
bagvaske [vilify] (v.): mi simsiat.
bagvaske , bagtale [calumniate] (v.): thuphan sim.
bagvaske , bagtale [defame] (v.): thangsiat, hminsiatter.
bagvaskelse , bagtalelse [calumny] (n.): mi siatsuah duh ih simmi
thuphan thu.
bagvaskelse , bagtalelse [slander] (n.): mi thangsiatnak ttong.
bagvaskelse , nedrakning [aspersions] (n.): nautatnak, ziang
siarlonak.bagvaskelse , ærekrænkelse , bagtalelse [defamation]
28
(n.): thangsiatnak, hminsiat ternak.
bagvasker [detractor] (n.): dik lopi ih soiseltu.
bajads [buffoon] (n.): hnihsuakza milai, hnihsuah saitu.
bajonet [bayonet] (n.): meithal zim ih bunmi a hriam zetmi
naam.
bakelit [bakelite] (n.): plastic phunkhat.
bakgear [reverse] (n.): dunglam kirternak thil (mawtaw tivek).
bakke [brae] (n.): tlanghrap.
bakke [hill] (n.): tlang.
bakke [hill] (n.): lam sokai.
bakke [punnet] (n.): thingthei thingrah retnak kho - Eksempel:
en bakke jordbær.
bakke [salver] (n.): ca, khuathai tivek pawl thiarnak khengper.
bakke [tray] (n.): thing/thir kheng.
bakke [back] (v.): dung kirter.
bakke [reverse] (v.): dunglet ih fehter.
bakke op [back] (v.): bawm - Eksempel: Hun er den kandidat,
der bakkes på af Socialdemokraterne.
bakke op , støtte [second] (v.): boxing thong tikah, lole, mi
pahnih do-awknak ah a bawmtu ttuan.
bakke ud [back out] (v.): thutiam, thukam ttul sal - Eksempel:
Det er for sent at bakke ud af aftalen nu.
bakkekam [brow] (n.): tlaang hrap zim, kham tlang; tten zim.
bakkenbarter [side whiskers] (n.): kha tiang thleng lo ih khomi
bianghmul.
bakkenbarter [whiskers] (n.): hmurhmul, bianghmul sau.
bakket , kuperet [hilly] (adj.): tlang lawng te a si mi; tlanglak.
bakse [grapple] (v.): harsatnak pakhat nehko in napi ih ttuan.
bakse (med) [manhandle] (v.): minung thazang hmangih (thil)
tthawn.
bakspejl [rearview mirror] (n.): driver ih dunglam a zohnak
thlalang.
bakterie [bacteria] (n.): durbing lawngih hmuh theih nunnak
nei thilnung; bacteria pangaang (thli, tidai, le leilung ah an um
ttheu ih natnak an suahter thei).
bakterie [germ] (n.): a fate tukmi rulcawng, natnak pe theitu.
bakterie , mikrobe [microbe] (n.): mit ih hmuh thei lo, a
bihnak microscobe lawngih hmuh theimi thilnung fate; nat a
suahtertu asilole thil uammi a tho tertu rulcawng pangang fate.
bal [ball] (n.): laamnak puaipi.
balalaika [balalaika] (n.): kil thum a nei ih hri thum a nei mi
ttingtang (Russia ram ih Slav pawl ih hmanmi).
balance [balance] (n.): zazu (cuai thlainak).
balance [balance] (n.): khawruah theinak, thinlung diknak Eksempel: Hans kones pludselige død bragte ham ud af
balance.
balance [balance] (n.): cuai tlai bangrep ih umzia; bukawk
tonnak - Eksempel: Prøv at få en bedre balance mellem arbejde
og leg.
balance [balance] (n.): tangka taang - Eksempel: Balancen på
£500 vil blive udbetalt inden en uge.
balancere [balance] (v.): tlu lo, tla lo ih ret/umter.
balancere [balance] (v.): tangka lut le suak a bang aw Eksempel: Balancerer firmaets regnskab?.
balancere [poise] (v.): khatlam le khatlam, khuilam hmanah tlu
loin a laifang ih um, cang loin ding thiam.
balde [ball] (n.): kut zungpi a hluumnak zawn - Eksempel:
fodbalde.
balde [buttock] (n.): tawcor; tawtit (a pahnih in).
balje , bøtte [tub] (n.): a bialmi tikuang, kan to; tidai,
puansawpnak, phun ding thingkung, retnak kuang.
balkon [dress circle] (n.): baisakup zungih a manhar bik
tohmun (zanlam hnipuan hruk a ttul).
balkon , altan [balcony] (n.): inndot tlunta phar leeng ih
kulhmi zaute; biakinn, lole, puai zohnak hmun ih tonak dot
tlunta.
ballade [rumpus] (n.): hnaihnoknak, hnok ruri, thil pakhat ruangih
phunzai, tlok, hrang ruri.
ballade [shemozzle] (n.): to-aw, tawng-aw ih hnaihnokza in awn
aumi.
ballade , opstandelse [kerfuffle] (v.): lungbuainak, hnasetza si
ruri, mi thawngvaang; thinthonak.
ballade , reklamebrøl , larm [ballyhoo] (n.): awnau celcel. 2 a
ttul lomi awn-au.
ballade , spektakel [row] (n.): thawmvang thang celcel.
ballade , spektakel [ructions] (n.): thinheng ih elawknak, ti celcel
ih el-awknak.
ballade , ståhej , postyr [hoo-ha] (n.): thupi lo zetmi ah
thinphang, awn-au le phunciar ih cangvaihter awk ciamco.
ballade , vise [ballad] (n.): thuanthu tel hla le biazai pawl.
ballademager , urostifter [troublemaker] (n.): mi huatsuak; mi
hnaihnok.
ballast [ballast] (n.): a din hnget seh ti ih lawngpi sungih retmi
thilrit.
balle [bale] (n.): cahnah tom; puanthan tom, hrampi tom Eksempel: høballer.
balle , overhaling [ticking-off] (n.): napiin mawhthluk/ralringter.
ballerina [ballerina] (n.): ballet laamtu nunau.
ballet [ballet] (n.): ttong le hla sak tello, awnmawi lawng tel
thuanthu cawn laam phunkhat.
balletdanser [ballet-dancer] (n.): ballet laamtu.
ballistik [ballistics] (n.): kahmi cerek tivek pawl thuhla zirnak.
ballistisk missil [ballistic misile] (n.): hmun pakhat ihsin
lamhruainak thawn ih kahmi pukpi cerek vek tumpi.
ballon [balloon] (n.): balun sialriat, pawpawleng dip.
ballonprøve , alkotest [breath test] (n.): mawttawka mawngtu zuin zat tahnak thil.
ballontyggegummi [bubble gum] (n.): chewing gum, khai tahrat
ih phawt theimi sialriat.
balsal [ballroom] (n.): laamhmun innkhanpi.balsam [balm] (n.):
phazuksi; thingkung phunkhat ihsin tuahmi hmathuh sii.
balsam , salve [salve] (n.): hma le meikang hrang ih hmanmi
hriak.
balsamere [embalm] (v.): mithi ruak siat lo dingin sii thawn ret.
balsamere , mumuficere [mummify] (v.): mithi ruak thu lo dingin
si hnih, puanin zualih ret.
balsatræ [balsa] (n.): balsa kung.
baluster , tremme i rækværk [baluster] (n.): kutkaih tlang dotu
tthuam.
balustrade , rækværk [balustrade] (n.): kut kaih tlangih tthuamte
tlartluan.
bambus [bamboo] (n.): rua.
bamse , teddybjørn [teddy bear] (n.): nauhak hrangih puan neem
thawn tuahmi savom zuk.
banal [banal] (adj.): a menmen; ttukttak; duh um lemlomi.
banal [commonplace] (adj.): a menmen.
banal [platitudinous] (adj.): a menmeen le hmual nei lo.
banal , forslidt , fortærsket [hackneyed] (adj.): hman tamtuk
ruangih sullam a thuk lomi.
banal , forslidt , fortærsket [trite] (adj.): hman ringring ruangih a
thar nawn lomi, a thar a si lomi (hackneyed); zaran hmanciomi.
banalitet [banality] (n.): menmen sinak.
banalitet , almindelighed [commonplace] (n.): rel menmenmi
thu.
banan [banana] (n.): banhla.
bananflue [fruit fly] (n.): thingrah ttawt femtu thothe.
bananrepublik [banana republic] (n.): ram fate; thingthei thingrah
zuar ih nung ram fate.
banantræ [banana] (n.): banhla kung.
band , orkester , musikkorps [band] (n.): laamnak ih awnmawi
29
tumtu ho.
bandage , forbinding [bandage] (n.): hma tuamnak puan.
bande [band] (n.): pawl; awnmawi tumtu pawl, rukfir pawl,
laamtu pawl tivek.
bande [gang] (n.): misual burkhat.
bande [gang] (n.): tlangval nauhak huatsuak rual khat.
bande [mob] (n.): misual bur.
bande (billiard) [cushion] (n.): billiards cabuai phah.
bande , forbande [curse] (v.): cam (mi dang cam).
bande , sværge [swear] (v.): siat cam; camriam; siatserh, siatti
in.
bandemedlem [mobster] (n.): mi ttha lo, misual bur sungtel.
banden [profanity] (n.): ttong ttha lo; ttong sia; ttong fihnung.
bandeord , ed , kraftudtryk [swearword] (n.): camriamnak ih
hmanmi ttong, siatserhnak ih hmanmi ttong, hmuhsuam ttong.
bandit , lovløs [outlaw] (n.): upadi daan ih a humhimnak
lengah suahmi.
bandit , røver [bandit] (n.): damiah (suamhmang); mi thil
longtu.
bandlyse [anathematize] (v.): cuti ih camsiat.
bandoler , skulderrem , skrårem [bandoleer] (n.): dip tete um
ziandawng sannak liangbat zaal sau.
bandt , bundet [---] (v.):se: binde.
bane [lane] (n.): ti leuh le tlan zuam awknak ih theihthiamnak
dingih rinmi, a tlangkham.
bane [path] (n.): minung thil pakhat ih fehnak zin/a zawn.
bane [track] (n.): zawhmi zin (hmuh theih le theih lo an um).
bane [track] (n.): tlanzuamawknak hrangih tuahmi lamtluan,
lamhel - Eksempel: væddeløbsbane.
bane , forløb , retning [tenor] (n.): tidan keel tlangpi.
bane vejen [pave the way (for sb/ sth)] (v.): lamzin rak ong;
suul rak sat.
banearbejder [platelayer] (n.): tlaangleng zin ih tlaangleng
fehnak thil rak phahtu le a siat remtu.
bange [afraid] (adj.): ttih.
bange , forskrækket , skræmt [scared] (adj.): ttihter, lauter.
bange , frygtsom [apprehensive] (adj.): donhar, ttihphang.
bange anelser , ængstelse [apprehension] (n.): donharnak
(hmailam thu).
banjo [banjo] (n.): ttingttang hnawngsau; benzu ttingttang.
bank [bank] (n.): tangka le hlawnthil khawlnak hmun.
bank , banken [knock] (n.): king, kingmi aw.
bank , prygl [beating] (n.): thawi, vua (fung thawn).
bank , tæsk , prygl [walloping] (n.): thawi.
bank , tæsk , prygl , klø [hiding] (n.): thawi; vuak.
bankdirektør [banker] (n.): bank neitu, manager.
banke [beat] (v.): thawi, vuak, king, tal (funghreu thawn) Eksempel: Nogen bankede på døren. - Hun bankede tæppet.
banke [knock] (v.): thil pakhat awn dingih vua; tal - Eksempel:
Bank tre gange på døren.
banke [pink] (v.): mawttaw a ttha lo tikah malte te in a puakmi
- Eksempel: motoren banker.
banke , dundre [bang] (v.): nasa zet in khawng hrim, phom,
cuum - Eksempel: Han dundrede på døren med sin knytnæve.
banke , dunke [throb] (v.): a kel hnakin rangsawn ih tur.
banke , hamre , slå [knock] (v.): thil pakhat napi in
thawi/vua/khawng.
banke , prygle [trounce] (v.): rawtneknek (nehzet).
banke under bordet [touch wood] (v.): zanthing thawn tuahmi
thil pakhat khat tham phah in, vansiatnak ihsin ka luat ding ti
zumnak nei-in, lole, capoh menmen in ttong ttheumi
ttong.banken , slag [throb] (n.): hmanhman, catbang lo ih
awn/tur.
bankerot [bankrupt] (adj.): thutthen zungih leiba rul thei lo ti ih
thusah mi.
bankerot , konkurs , fallit [bankruptcy] (n.): leiba rulh thei lonak.
banket , fest [banquet] (n.): rawldo puai.
bankeånd [poltergeist] (n.): mithla phunkhat (thawmvang ring zet,
lole, thil pakhat khat ih mi dengin mi tthih a hmangmi.
bankvæsen [banking] (n.): bank hnattuannak.
banner , transparent [banner] (n.): catar; a tlunih ca ngan um
puanzar.
bantamvægt [bantamweight] (n.): 51 le 53.5 kilograms karlak a
ritmi boxing thongtu (flyweight tlun). - 52 le 57 kilograms karlak
rit buanzuamtu.
bantu [Bantu] (n.): thlanglam Africa um Negro miphun pakhat.
baobabtræ [baobab] (n.): Africa ram um thingkung phunkhat.
baptist [Baptist] (n.): a sullam theihfiang hnu hnimpil a ttul a si ti
a zumtu Khristian kawhhran (sungtel).
bar [bar] (n.): zu zuar hmun inn.
bar [---] (v.):se: bære.
bar , nøgen [bare] (adj.): taklawng; hnipuan hruk lo.
bar , nøgen , blottet [naked] (adj.): taklawng, lawngfang kheh.
bar mitzwah [bar mitzwah] (n.): an biaknak ah pitling dinhmun a
thlengmi kum (13) kim Judah mipa nauhak.
barak [hutment] (n.): inn fa tete (a bur ih um mi, ralkap umnak a
si ttheu).
barbar [barbarian] (n.): sanman lo, khuahlan mi; mifim lo;
mipuar.
barbari [barbarism] (n.): fimlonak; aatnak; puarthaunak.
barbarisk [barbaric] (adj.): a fim hrih lomi; mi puarthau.
barbarisk [barbarous] (adj.): puar mi, liansia mi.
barbarisk [heathenish] (adj.): fimnak zianghman a nei hrih lo
milai; (lu-yaing – mi that, mi sa ei tiang a hmang).
barbenet [barelegged] (adj.): ke lawng in.
barber , frisør [barber] (n.): sammet.
barberblad [razor blade] (n.): hmurhmul, khahmul meh-nak naam
paate.
barbercrême [shaving-cream] (n.): khahmul, hmurhmul met
hlanih hmur le kha-ah thuhmi sii.
barbere (sig) [shave] (v.): met, ziat, at.
barbering [shave] (n.): tan, at, met.
barberkniv [razor] (n.): a hriam zetmi naam paate; hmul meh-nak
nam paate.
barberkost [shaving-brush] (n.): khahmul, hmurhmul metnak
siithuhnak brush.
barbermaskine [safety razor] (n.): khahmul metnak naam le a
retnak dawng, hmulmeh bawm.
barbermaskine , shaver [shaver] (n.): electric sammetnak.
barbersprit , aftershave [aftershave] (n.): khahmul; hmurhmul
met hnu ih thuhmi hriak phunkhat.
barberstue [barber-shop] (n.): sammet dawr.
barbersæbe [shaving-stick] (n.): khahmul metnak ih hmanmi
satpia pumzaul te.
barde , skjald [bard] (n.): hla sak ih vak vivotu.
bardun [guy] (n.): fek zet ih ttemnak hri, thir hri.
bardun [guy rope] (n.): ttemttawnnak hri.
bare , blot [merely] (adv.): men, lawng.
baret , baskerhue [beret] (n.): lukhuh peer (sahmul puan thawih
tuahmi).
barfodet [barefoot] (adv.): ke lawng in.
barhovedet [bareheaded] (adj.): lukhuh lo in.
bark [bark] (n.): a hawng; thing hawng.
bark [barque] (n.): tthuam 3, 4, 5 nei puanzar tangphawlawng.
bark [cortex] (n.): thluak, lole, tikasa dang tuamtu lengta deuh
taksa - Eksempel: hjernebark, nyrebark.
barm , bryst [bosom] (n.): milai ih ttaang, a bik in nunau pawhte.
barmfager , barmsvær [bosomy] (adj.): pawhte tumpi a neimi.
barmhjertig [merciful] (adj.): lainat, zangfahnak thinlung nei,
langter.
30
barmhjertighed , skånsel [mercy] (n.): lainatnak; duh tawkih
tuahsiat theinak nei nacingih langtermi ngaithiamnak, tthatnak.
barmhjertigt , nådigt [mercifully] (adv.): zangfah lainatzet te
in.
barn [baby] (n.): naute, nausen (milai le ramsa).
barn [child] (n.): naute, nauhak.
barn [child] (n.): faa.
barnagtig [babyish] (adj.): nauteta, naute hrang lawngah a
tlaakmi.
barnagtig [puerile] (adj.): a fim tuk lomi; upapi nauhak vekih a
ummi.
barnagtig , barnlig [childish] (adj.): nauhak vek.
barnagtighed [puerility] (n.): upa pi nauhak vek ih umnak, a aa
deuhmi.
barndom [childhood] (n.): nauhak laai, sentet lai.
barndom (tidligste barndom) [babyhood] (n.): seentet-lai seentet caan.
barndom , barnealder [infancy] (n.): sentet lai.
barndom , drengeår [boyhood] (n.): nauhak lai.
barnebarn [grandchild] (n.): tu, tunu, tupa.
barneforelskelse [puppy love] (n.): fala tlangval tleirawl pawl
ih a pitling hrih lomi miduh- nak.barnefødsel [childbearing]
(n.): faa cawi; faa neih; faa hring.
barnemord [infanticide] (n.): nauhak thah ih sualnak.
barnepige [nanny] (n.): nau-um (nau-um tu).
barnepige [nurse] (n.): naute umtu nunau.
barneseng [cot] (n.): naute ihkhun (a sir lam khammi).
barnevogn [pram] (n.): naute tom; keli nei, kuttul leeng.
barnlig [childlike] (adj.): nauhak vek (a tthalam), mawh-nei-lo.
barok [baroque] (n.): kum zabi 17, 18 hrawng Europe ah
ceimawi tuk, saktuah lam le zuk suai lamah.
barometer [barometer] (n.): thli sah le pat tahnak.
baron [baron] (n.): Mirang (British) lal nauta bik (Lord X, lole,
British si lomi lal Baron Y an ti mi).
barpige , servitrice [barmaid] (n.): zu zuar hmun hnattuan
nunau.
barre [parallel bars] (n.): lehnak dingih tuahmi thingpum/per
tlar.
barre , blok [ingot] (n.): phahlei vekih tuahmi sui le ngun
tlang.
barriere [barrier] (n.): tthentthektu - Eksempel: sprogbarrieren.
barriere , skranke [barrier] (n.): dawnkhamtu.
barrikade [barricade] (n.): ralhruang.
barrikadere (sig) [barricade] (v.): kharhkhum aw.
barsel [confinement] (n.): nau hrin/suah tikcu.
barsel- [puerperal] (adj.): nau-neih/suak thawn a pehparmi.
barsk [bluff] (adj.): hmaisong lo ih ttong thei milai, a sinain a
thinlung a ttha.
barsk [grim] (adj.): a ti fek fek.
barsk [rude] (adj.): a nasa zetmi, thinphangza, hmakhatte,
hruak, rin lopi.
barsk , bister [grim] (adj.): mithmai ti hremhrem ih ummi; thin
nuam lo/thin heng mithmai.
barsk , brysk , bister [gruff] (adj.): awka hrang; umdan
puarthau nawn vek.
barsk , kras [stark] (adj.): mi um lo a kolh, mithmai sia, thin
nuam lo.
barsk , streng [stern] (adj.): a fek tukmi, a nasa tukmi, a heng
zetmi.
barskhed , skarphed [asperity] (n.): a daitukmi, asilole, nikhua
a siami - Eksempel: at udholde vinterens barskhed ved
Nordpolen.
bartender [barman] (n.): zu zuar hmun hnattuan mipa.
baryton [baritone] (n.): tenor le bass karlak ih mipa aw. - cumi
aw thawn hlasaktu.
bas [bass] (n.): mipa aw niam bik - Eksempel: Er han bas eller
bariton.
basalt [basalt] (adj.): meisatlang ihsin a cang suakmi lungto phun
khat.
basar [bazaar] (n.): bazaar; dawr tluan, thil zuarnak le leinak
hmun. 2 kawhhran in mibomnak ding ih tuahmi biakinn ih thilri
zuarnak.
base [base] (n.): acid thawn rawi tikih ci a suakter theimi thil.
base (militær) [base] (n.): ralkap rawl le cerek, meithal pawl
khawlkhawm hmun.
baseball [baseball] (n.): USA ah a lar zetmi lehnak; ttang khat
(one team) ah mi 9 tel, bawlung fate khi thingtan thawn vuak ih
leh dan.
baseball stadion [ballpark] (n.): baseball lehnak bualrawn.
baser [---] (n.):se: basis.
basere , grunde [base] (v.): hram ttoh; hrambun - Eksempel: Jeg
grunder mit håb på de gode nyheder, vi fik igår.
bashøjttaler [woofer] (n.): aw-thum zet le hmaan zet ih suak
dingih tuahmi aw rinternak.
BASIC [BASIC] (n.): beginners’ all-purpose symbolic instruction
code, programming tuahtu pawlih ttongfang.
basilika [basilica] (n.): khuahlan Roman mi pawl inn sak dan ih
sakmi biakinn tumpi.
basilikum [basil] (n.): a hmuimi hrampi (rawl ih rawimi).
basis [base] (n.): thil cokrawi tuah tikih hmanmi thil thupi bik Eksempel: Nogle malinger har olie som basis.
basis , grundlag [basis] (n.): thu le hla a thoknak a hrampi; a
tawthoknak, hrihram.
baske [flutter] (v.): khawng.
basken [flutter] (n.): vate thlakhawng (thla beeng).
baskerhue , baret [beret] (n.): lukhuh peer (sahmul puan thawih
tuahmi).
basketball [basketball] (n.): basketball lehnak, ttang khat (one
team) ah mi 5 tel - (ttim 2) bawlung tumpi khi sang ih thlai mi
bawm sungih thunluh-awk zuam lehnak.
basrelief [bas-relief] (n.): pawng lial-li nawn in thing le lung ker
tahrat ih zuk suahtermi.
bassin , vandfad [basin] (n.): pakan kuum, kheng kuum.
bast [bast] (n.): hridai ih hmanmi khau-hri a sungta sawn.
bastard [bastard] (n.): lak fa.
bastard [mongrel] (n.): uico kahpia.
bastion [bastion] (n.): ralhruang ih um ral bihnak hmun.
bastion [bastion] (n.): ttihphannak ihsin khamtu milai, lole, thil Eksempel: en bastion for demokrati, frihed etc..
bastonade [bastinado] (n.): kedil vuak.
bataljon [battalion] (n.): mi 1000 hrawng tel ralkap ho khat;
battalion khat.
batik [batik] (n.): pianzia phunphun nei dingin puanthan par ah
mawi seh ti ih cumsut daan.
batist [batiste] (n.): puanthan patte.
batteri [battery] (n.): datmei dawng; battery.
batteri [battery] (n.): pukpi ralkap pawl. - pukpi ralkap bur.
batteri , akkumulator [accumulator] (n.): meitha rak khawltu
betari.
bavian [baboon] (n.): uico hmel nei Africa le Arabia ram um
zawng tumpi.bavl , sludder [codswallop] (n.): thulolak.
bazar , marked [fair] (n.): caw, vok, ar ramsa phunphun le
hmuan, lo suak tihang/hanghnah/hangrah phunphun zuar
khawmnak hmunpi (bazaar).
bazooka [bazooka] (n.): tteng (tank) kahnak pukpi (thiar olmi).
beagle [beagle] (n.): sabek dawinak ih hmanmi uico kawngniam (a
fate mi).
bearbejde [tool] (v.): pungsan zuk nam (cabu phaw tivek ah).
bearbejde [work] (v.): thil pakhat khat pungsan pakhat nei dingih
sersiam.
31
bearbejdelse , omarbejdelse [adaption] (n.): remcang dingih
thlengmi - Eksempel: en bearbejdelse for børn af et af
Shakespears skuespil.
beatnik , hippie [beatnik] (n.): hlan dan hlon ih mi zawnglo zet
ih a thuam-aw mi mino (lungsung thu langter duh).
bebo [inhabit] (v.): um, luah.
bebo [occupy] (v.): luah, um, nei.
beboelig [habitable] (adj.): um dingah ttha.
beboelig [inhabitable] (adj.): um/luah theih.
beboelse [habitation] (n.): umhmun; tlanhmun.
beboelses- , bolig- [residential] (n.): bul inn umnak hmun, lole
bul inn umhmun ding hmun a remcangmi.
beboensesejendom [apartmenthouse] (n.): khaan tampi nei inn
tumpi.
beboer [dweller] (n.): sungih umtu, hluumtu.
beboer [inmate] (n.): mibur um tlangmi sungin pakhat a simi.
beboer [resident] (n.): inn ih umtu, lole a inn neitu.
beboer , indbygger [inhabitant] (n.): umtu, luahtu (minung,
lole, ramsa).
bebop [bebop] (n.): jazz awnmawi.
bebrejde [reproach] (v.): thil pakhat tuah suak thei lo ruangih
mawhsiat.
bebrejde [upbraid] (v.): nunsim, kawk, hriing.
bebrejde , dadle [blame] (v.): mawhthluk, mawhsiat.
bebrejdelse [reproach] (n.): mawhthluknak ttongka, mitmen,
lole thawsuah.
bebrejdende [reproachful] (adj.): mawhtluk thei; mawhthluk
hmang.
bebrillet [bespectacled] (adj.): mitkharh kharhmi.
bebrillet [spectacled] (adj.): mitkharh a kharhmi.
bebude [foreshadow] (v.): ralringter cia; a canglai dingmi
hmuhter cia.
bebude [prefigure] (v.): hmailam ih a ra lai dingmi langter
cia/hmuh cia.
bebude , forkynde [herald] (v.): thil thleng dingmi rak than;
hmaihruai.
bebyggelse , boligområde [housing estate] (n.): housing estate
mi umnak ding inn tampi saknak hmun ram.
bebyrde [burden] (v.): tuarter; thilrit phurter, thinlung retheiter.
bebyrde [tax] (v.): merh/siatsuah.
bebyrde , belemre [encumber] (v.): a kham; khamtu ah a cang.
becquerel [becquerel] (n.): Radioactivity tahnak SI unit.
bed [bed] (n.): thil cinnak phunnak leivawr - Eksempel:
blomsterbed.
bed [---] (v.):se: bide.
bedding [slipway] (n.): tikap leilung ihsin tidai umnak tiang a
suakih tuahmi tolhnalnak zin, cucu thing lole lung a si ih
tangphawlawng saknak ah, lole, lawng a siatmi rem duh tikah
lei tlunih dirhsonak ah hman a si.
bede [beet] (n.): mungla sen.
bede [wether] (n.): tilpermi tuu-pa/cang.
bede [pray] (v.): Pathian hnen ih thlacam.
bede , ansøge , andrage [petition] (v.): mi pakhat hnenah thil
tuah sak dingin ca thunlut.
bede , bønfalde [entreat] (v.): leem, ngaihthiamnak dil.
bede , bønfalde [pray] (v.): milai hnen ah dil.
bede om [ask] (v.): dil.
bede om , udbede sig , anmode [request] (v.): ttongka ttha le
cangan in thil tuah sak dingih dil.
bede om forladelse [beg sb’s pardon] (v.): ngaithiam dil.
bedemand [undertaker] (n.): mithi pawl phum ding, a silole, ur
dingih tim uahtu le tawlreltu.
bedemølle [prayer wheel] (n.): pipa pung vek thingpung her
thei – a parah thlacamnak ngan cia tthehmi – Tibet Buddhists
pawl ih hmanmi “Her thei thlacamnak leeng”.
bedende , bønligt [pleadingly] (adv.): zaangfah dil in; zaangfah
dil.
bedeskammel [hassock] (n.): khukbilnak ih phahmi lukham vek
khi (biakinn sung thlacamnak ah), khuk dan.
bedetæppe [prayer mat] (n.): Muslim pawl an thlacam tikih
khukbilnak dingin phahmi pher.
bedrag [deception] (n.): bumnak.
bedrag [delusion] (n.): bumnak.
bedrag , bedrageri , svindel [imposture] (n.): tihrimnak in
midang va si-awkternak.
bedrag , bedrageri , svindel [swindle] (n.): bum ih
tangkangahnak.
bedrage [cheat] (v.): nupi, pasal, duhtu hnenih fel lo.
bedrage (i ægteskab) [deceive] (v.): nupi/pasal hnenah fel loih
um.
bedrage , besvige [defraud] (v.): buum, mi thil va buum.
bedrage , narre [deceive] (v.): bum, a si lomi lungter.bedrage ,
narre [humbug] (v.): thuphan per; mi va bum.
bedrage , narre , snyde [trick] (v.): mi bum.
bedrage , svindle [swindle] (v.): sum le pai hawlnak ah mi bum.
bedrager [deceiver] (n.): mi bumtu.
bedrager [impostor] (n.): mi bum duh ah midang siawktertu,
midang cangtu.
bedrager , svindler [fraud] (n.): si lopi siter aw ih mi-bumtu.
bedrager , svindler [swindler] (n.): mi bumih tangka ngahtu, mi
bumtu.
bedrageri , list [craft] (n.): hrokhrawlnak, mi bum thiamnak.
bedrageri , svig [deceit] (n.): bumnak.
bedrageri , svig [fraud] (n.): thilri, paisa ngahduh ruangah upadi
thawn kalhaw in mi va bumtu.
bedragerisk , uærlig , løgnagtig , falsk , svigefuld [deceitful]
(adj.): bumhmang, thil dik lo tuah hmang.
bedre [better] (adj.): ttha deuh; ttha sawn.
bedre [better] (adj.): remcang sawn, a si deuh - Eksempel: Efter at
have talt med vidnerne har jeg en bedre forståelse af, hvad der var
sket.
bedre [---] (adj.):se: god.
bedre [bedre] (adv.): ttha deuh in.
bedre , forbedre [better] (v.): tuah ttha deuh.
bedre , overlegen [superior] (adj.): zaran hnakin a sangmi/a
tthami - Eksempel: af overlegen intelligens.
bedre halvdel [better half] (n.): maih pasal/nupi.
bedre held næste gang [better luck next time]: vansiat tongtu tha
peknak ttong (lehhnu ahcun na van a ttha leh ding).
bedrift [accomplishment] (n.): hnattuan har zet pakhat caan lak
tahrat ih ttuansuaknak - Eksempel: Det var en af præsidentens
største bedrifter.
bedrift [feat] (n.): thiamnak, cahnak, lole, raltthatnak thawn thil
tumpi tuahsuak theinak.
bedrift , dåd [exploit] (n.): ralttha zetih tuahmi, ngam zetin
cangvai.
bedrift , gerning , handling , dåd [deed] (n.): tuahmi, tuahsernak.
bedrift , præstation [achievement] (n.): tuahsuaknak, tisuak mi,
hlawhtlin mi - Eksempel: århundredets største videnskabelige
bedrift.
bedring , rekonvalescens [convalescence] (n.): dampek, thazang
tlun sal caan; kaltho pek.
bedrog [---] (v.):se: bedrage.
bedrøve [grieve] (v.): rehsia.
bedrøve [sadden] (v.): rehsiater, ninghangter.
bedrøvelig [woebegone] (adj.): lungawi lo/aipuang lo hmel pumi.
bedrøvelig , sørgelig [dolorous] (adj.): riahsiatza.
bedrøvelig , ynkelig , sørgelig [piteous] (adj.): zaangfahza.
bedrøvelse [sadness] (n.): rehsiatnak.
bedrøvet [doleful] (adj.): riahsia, ninghang.
32
bedrøvet , bedrøvelig , trist , sørgelig [sad] (adj.): rehsia,
ninghang.
bedrøvet , ked af det [sorry] (adj.): rehsia; thinnuam lo; sir aw
(in um).
bedst [best] (adj.): a ttha bik; duh-um bik.
bedst [---] (adj.):se: god.
bedst [best] (adv.): a ttha bik in.
bedste alder , velmagtsdage [prime] (n.): san lai; cah laifang;
mawi laifang; thazaang neih tthat laifang.
bedstefar , bedstemor , bedsteforældre [grandfather;
grandmother; grandparent] (n.): palam, nulam pii puu.
bedugget [squiffy] (adj.): zu a ri nawnmi.
bedugget [tipsy] (adj.): ri nawn deuh, zu vuai.
beduin [bedouin] (n.): khua ngai nei lo vakvai vivomi nelrawn
ih nuam in a um vivomi Arab miphun.
bedømme , anse det for , dømme [judge] (v.): tuatta (ruat ta);
ngaihtuah (ruat).
bedømme , beregne , vurdere [estimate] (v.): pakhat ih sinak
kha cuhmuah, cuzat, cuvek a si ding ti ih ttuat.
bedømmelse , mening [judgement] (n.): ruahnak.
bedømmelse , vurdering [estimate] (n.): mi pakhat maw, thil
pakhat khat maw hitivek, cutivek a si ding ti ih tuatcianak.
bedøve [anaesthetize] (v.): hit sii pe, taksa hitter.
bedøve , lamme [stun] (v.): lu ah pakhat khat thawn
khawngngah ruangih lug aa/luri.
bedøvelse [anaesthesia] (n.): hit; (a dai, a sa, a naa) nat theih
lonak; anaesthetic sii hmannak.
bedåre , besnære , fængsle , fortrylle [captivate] (v.): ai-zel;
thinlung rak la, hiip - Eksempel: Han blev fortryllet af hendes
skønhed.
bedårende [captivating] (adj.): mi hiip, mi thinlung la.
bedårende , fortryllende [enchanting] (adj.): lungawiza,
lunghmuiza.
befale , beordre [order] (v.): thu pek; fial.
befale , kommandere , byde [command] (v.): thu pek, tuah
fial.
befalende , bydende [imperative] (adj.): fialmi, thu pekmi.
befaling [mandate] (n.): thupek, fialmi.
befaling , ordre [order] (n.): thupek.
befaling , påbud , kommando [command] (n.): thupek, tuah
tengteng dingih fialmi.
befamle , gramse på , begramse [paw] (v.): mi/thil pakhat kut
in tham le zuut.befamle , rage på , gramse [grope] (v.): dap;
tham.
befandt sig [---] (v.):se: befinde sig.
befare [ply] (v.): feh le kir rero/kahtlaang.
befinde sig [feel] (v.): sinak taksa in thei.
befolke [people] (v.): hmunkhat ah mi an um/an hngak, an luah
an khat.
befolke [populate] (v.): milai umter, milai thawn khah;
luahkhat.
befolke [populate] (v.): khatter; khah.
befolkning [population] (n.): a umtu milai hmuahhmuah; milu,
mipum.
befolkningseksplosion [population explosion] (n.): mipum
karhzai ciamconak.
befolkningsoverskud [overspill] (n.): khawpi laifang minung
tetsong tuknakih umpawl (an hrangah khawpi sehvel ah inn ttha
saksakmi an si).
befolkningsstatistik [vital statistics] (n.): mipum, nausuak,
tthitumnak le mithi cazin thawn a pehparmi.
befordring , transport [conveyance] (n.): kuatnak, leng pawl.
befordringsgodtgørelse [mileage] (n.): khualtlawn man peng
tah ih khiahmi.
befordringsmiddel , køretøj [vehicle] (n.): minung, thilri pawl
sukso veivahnak ih phurtu mawttawka, thirleeng, tvp..
befragter , speditør [shipper] (n.): kuat ding thilri pawl tawlreltu.
befri [liberate] (v.): luatter.
befri , aflaste [disencumber] (v.): thilrit, harsatnak in luatter.
befri , fri [deliver] (v.): run suak, humhim - Eksempel: Må Gud fri
os for ondt.
befri , frigive , løslade [release] (v.): thlah; luatter.
befri , frigøre [free] (v.): thlah; luat ter (luatnak peek).
befri , frigøre [rid] (v.): hloter.
befri , udløse [disengage] (v.): thlah, phoih, luatter.
befrielse [liberation] (n.): luatternak, zalennak.
befrielse , udfrielse , redning [deliverance] (n.): runsuaknak.
befrugte [fertilize] (v.): ci thlah, ci keuh.
befrugtning [fertilization] (n.): leiram ttha dingih tuahnak; fa keuh
ding ih tuahnak.
befugter [humidifier] (n.): a khaan sungih thli kha hnawnter
ringringnak thilri.
befundet sig [---] (v.):se: befinde sig.
befænge [infest] (v.): zinghnam, cucik, kharbok a bur ih rak um.
befængthed [infestation] (n.): cucik kharbok pawl a rual ih um
khi.
befærdet [travelled] (adj.): milai ih zawh tammi (lamzin, etc).
befæste , forstærke [fortify] (v.): ralhruang, ral lutthei lo dingin a
khamnak tuah.
befæstning , forskansning [fortification] (n.): kulhnak; hruang
kulh.
beføjelse , kompetence [power] (n.): thil ti theinak.
beg [pitch] (n.): kattaya.
begavelse [endowment] (n.): suahpi mi fimthiamnak.
begavelse , talent [talent] (n.): a cehlei ih thiamnak/thil titheinak.
begavet [gifted] (adj.): thiam theizetmi, pianpi thiam theinak.
begavet [ingenious] (adj.): thil thiam/tuah thiam thei.
begavet , intelligent [brainy] (adj.): thiam; fim.
begavet , talentfuld [talented] (adj.): thil tithei, thiam.
begejstre , betage [thrill] (v.): mi phurter, lung thoter.
begejstret , henrykt [rapturous] (adj.): lungawinak, nomnak,
maktak a simi.
begejstret , henrykt , ekstatisk [ecstatic] (adj.): lungawi.
begejstring , enthusiasme [enthusiasm] (n.): theih hiarzet,
theiduh tuknak, thathawhnak.
begejstring , henrykkelse [rapture] (n.): lungawinak, nomnak
maktak.
begge [both] (pron.): a pahnih; an phnih in - Eksempel: Begge
disse bøger er dyre. - Han er blind på begge øjne.
begge [both] (pron.): an pahnih - Eksempel: Han har to brødre.
Begge bor i London.
begge , hver [either] (pron.): pahnih sungah pakhat khat.
begik [---] (v.):se: begå.
begivenhed [event] (n.): thupi zet thil cangmi.
begivenhed , hændelse [happening] (n.): a cangmi.
begivenhedsrig [eventful] (adj.): thei man zet, cin tlak thil
cangmi.
begonie [begonia] (n.): pangpar phunkhat.
begramse , befamle , gramse på [paw] (v.): mi/thil pakhat kut in
tham le zuut.
begrave [bury] (v.): vui, phum (mithi).
begrave [entomb] (v.): phum, vui.
begrave , grave ned [bury] (v.): phum (mi hmuh lo dingin) Eksempel: en begravet skat - Vores hund graver sine kødben ned i
haven. - Huset blev begravet under tre meter sne.
begrave , jorde [inter] (v.): mithi ruak vui.
begravelse [funeral] (n.): mithi vuinak; mithi vui ding khawm.
begravelse , jordfæstelse [burial] (n.): mithi vui.
begravelsesplads [burial-ground] (n.):
thlanmual.begravelsesplads [necropolis] (n.): thlaan; hlanlai
33
thlaanhmun kaupi.
begreb [---] (v.):se: begribe.
begreb , concept [concept] (n.): ruahnak, khawruah dan, hmuh
dan.
begreb , forestilling [idea] (n.): ruahnak a pek theimi.
begrebet [---] (v.):se: begribe.
begrebsmæssig , forestillings- [conceptual] (adj.): ruahnak a si
mi.
begrebsordbog , betydningsordbog , thesaurus [thesaurus]
(n.): a sullam le a tican a bangrepmi ttongfang le ttonghlom a
bur a burih ngannak cabu.
begribe , fatte [apprehend] (v.): a ti can thei, theithiam.
begribe , fatte [comprehend] (v.): theithiam ttha.
begribe , fatte [cotton] (v.): aan-cing; theithiam.
begribelig , forståelig [comprehensible] (adj.): tthate ih
theihthiam, a theihmi.
begrunde , grunde [ground] (v.): zumnak tivek hramfek bun.
begrundelse (logisk) , rationale [rationale] (n.): thil pakhat
hrangih khawruah dan hrampi.
begrundet [reasoned] (adj.): sullam nei tein; a dan thlun tein
thu suahpi.
begræde [bemoan] (v.): phunzai, rehsia.
begræde , jamre over [bewail] (v.): ttah; mithi ngai.
begrænse [bound] (v.): ritek; ri-aw; kulh.
begrænse [limit] (v.): rikhiah/a tawk ti ih tuahmi.
begrænse [restrict] (v.): mi pakhat/thil pakhat parah rikhiahmi
tuah.
begrænse (sig) [confine] (v.): ritek neihter.
begrænset [finite] (adj.): ritek nei, netnak nei famkim
lomi/tlamtling lo.
begrænset [limited] (adj.): khiahmi vial; a tawk zat tuah, a mal.
begrænset [restricted] (adj.): rikhiah um; duhtawk si lo dingih
tuah, tamter lo.
begrænsning [restriction] (n.): rikhiahnak, khammi, kham a
simi.
begrænsning , indskrænkning [limitation] (n.): ritthennak,
ritthen ih um.
begrænsning , restriktion [restriction] (n.): thil pakhat ti lo
dingih kham, upadi, daan, nunphung tivek ih khammi.
begrænsning , restriktion , indskrænkning [constraint] (n.):
rak dawntu le ri-tek saktu thil.
begsort [pitch-black] (adj.): dum zet.
begunstige [favour] (v.): thil pakhat khat cang theiding (ol deuh
ding) ih tuah.
begynde [begin] (v.): a thawhnak, a hmaisa bik, ramri thok Eksempel: Det danske alfabet begynder med 'a' og ender med
'å'.
begynde [begin] (v.): hmaisa ah - Eksempel: Til at begynde
med havde han ingen penge, men senere blev han ret
velhavende.
begynde [commence] (v.): thok.
begynde , starte [begin] (v.): thok.
begynde , starte [start] (v.): pok.
begyndelse [beginning] (n.): a thoktir.
begyndelse [beginning] (n.): a thoknak - Eksempel: Læs digtet
fra begyndelsen.
begyndelse [outset] (n.): a thokte in/ah.
begyndelse , start [start] (n.): athok.
begyndelsesgrunde [elements] (n.): zirmi ih a thu hrampi, thu
pakhat ih a thawhnak, a hram.
begyndelsesgrunde [rudiment] (n.): a bulpi/a hram.
begyndende [incipient] (adj.): a thok pek/a thoknak.
begyndende , først [initial] (adj.): a thawhnak.
begyndende , spirende [nascent] (adj.): thok pekte, um pekte.
begynder [beginner] (n.): a zir/a ttuan thoktu.
begynder [tiro] (n.): hmuhton maltu, thil tuah dah lo tuah thoktu.
begynder , nybegynder , novice [novice] (n.): hnattuan a thok
pekte mi; mithar.
begær , attrå [desire] (n.): hiarnak.
begær , lidenskab [passion] (n.): taksa hiarhal zet ih duhnak.
begær , liderlighed , lyst [lust] (n.): nu le pa pawlawknak hiar
zetnak neih; hurnak.
begære [desire] (v.): caak, hahio (nunau mipa).
begæring , anmodning [request] (n.): ttongkam ttha thawn sim,
asilole cangan in dil; thil tuah sak dingin zaangfah dil.
begæring , bønskrift , andragende [petition] (n.): tlunlam uktu le
thu neitu hnenah a mai relcat dingih mi tampi lethmat thawn ca
peekmi.
begærlig , grisk , gerrig [grasping] (adj.): duhhammi.
begærlig , grådig [greedy] (adj.): duhham.
begærlighed [cupidity] (n.): duh-hamnak (tangka le thilri lam
duh-hamnak).
begærlighed , havesyge , griskhed , gådighed [avarice] (n.):
duhhamnak; duhaamnak.
begå [commit] (v.): tuah (sualnak, thil ttha lo).
begå , forøve [perpetrate] (v.): thil ttha lo tuah (sualnak tuah).
behag , forkærlighed [liking] (n.): thil rak duh/ngaihzawng/duh
thei.
behage , tilfredsstille [please] (v.): mi lungtong/lung nuamter.
behagelig [agreeable] (adj.): a nuam, duhzawng - Eksempel:
behageligt vejr - behageligt selskab.
behagelig [pleasurable] (adj.): a nuam zetmi.
behagelig , bekvem , magelig , komfortabel [comfortable] (adj.):
a nuam.behagelig , magelig [cushy] (adj.): ttuan har lemlomi.
behagelig , rar [pleasant] (adj.): nuam; thinlung le tisa parah
nomnak nei.
behagelig , tiltalende [pleasing] (adj.): nuamter/mi thinlung va
nomter.
behageligt [agreeably] (adv.): nuamzet/lungawi zet in.
behandle [handle] (v.): cangvai; tawlrel; kilkhawi; milai/ cet
kilkhawi/tawlrel/caangvaiter.
behandle [treat] (v.): tuamhlawm, zoh.
behandle [treat] (v.): mi damter dingah sii le tuahnak thawn
tuamhlawm - Eksempel: en medicin, der kan behandle malaria.
behandle , forarbejde [process] (v.): tuah (tthater, ttang vivo).
behandling [treatment] (n.): damnak dingih tuamhlawm – midang
parih va tidan/thuhla pakhat parih thil tidan.
behandling , brug [usage] (n.): thil hmandan, tidan.
beherske [govern] (n.): suup; hreem.
beherske [command] (v.): a uk.
beherske [rule] (v.): thinlung hruai, thinlung neh.
beherske , holde i tømme [contain] (v.): suup.
beherske , holde tilbage , betvinge , lægge bånd på , styre
[restrain] (v.): minung, lole thil caangvai thei lo dingih kham, thil
pakhat cang lo dingih suup.
beherske , kontrollere , styre , lede [control] (v.): uk, thu pek,
lamhmuh.
beherske , mestre [master] (v.): nehsuak, uk thei.
beherske , moderere [moderate] (v.): nemter, daihter, deemter.
beherskelse [command] (n.): thiam/neh zetnak.
beherskelse [restraint] (n.): suupnak; cang lo dingih khamnak.
behersket [temperate] (adj.): a tawkfang ih nungthiam/sup thei mi
le, mah le mah uk-aw thei.
behersket [restrained] (adv.): thinlung, ttong le umzia suup.
behersket , fattet [self-possessed] (adj.): mah umkelte in daite ih
a um theimi.
beholde [keep] (v.): thil pakhat hmunkhat ah umter, mi pakhat
umkelte ih umter, cangvai lo ih umter.
beholde [keep] (v.): tlaiter, hnuter.
beholde [retain] (v.): rak nei lai, hloter lo.
34
beholde , bibeholde [retain] (v.): neih le hman dingih rak kem,
thleng lo le siatter lo ih rak nei.
beholder [receptackle] (n.): thil retnak pung; thingkuang.
beholder , container [container] (n.): kuang, thawl vek thil
thunnak.
behov [needs] (n.): a ttul tengtengmi; ttulnak hrampi.
behov , brug [need] (n.): a ttulmi, a sammi - Eksempel: der er
brug for (behov for) en ny bog om emnet.
behov , fornødenhed [requirement] (n.): thil a ttulmi; rak rin a
simi.
behændig [clever] (adj.): hmang thiam.
behændig [dexterous] (adj.): thiam zet ih tuahmi.
behændig , fiks [slick] (adj.): thazaang suah loin nalte le
thiamzet in tuah.
behændig , fingernem [deft] (adj.): khulrang mi.
behændig , rask , adræt [agile] (adj.): zuanzaang; khulrang.
behændig , smidig [adroit] (adj.): thiam, fimkhur - Eksempel:
ministerens behændige behandling af krisen.
behændighed , fingerfærdighed [dexterity] (n.): kut thiamnak.
behænge [hang] (v.): a mawinak ah thlai/taar (pictures,
ornaments, etc).
behørig , passende [appropriate] (adj.): a tlakmi, a remcangmi
- Eksempel: Joggingtøj er ikke passende til et stilfuldt bryllup.
behørigt , retteligt , rigtigt [duly] (adv.): a si ding dan vekin.
behøve [need] (v.): ttul, hai.
behøve [want] (v.): ttul; poihai.
behøve , trænge til [require] (v.): a poi, ttul.
beige [beige] (adj.): a aire nawn (rong).
bejdse [stain] (n.): thing, puan, tivek thuh dingmi si, butnak si.
bejle , fri [propose] (v.): ka lo tthi ding ti ih dil (nupi biak).
bejle til , fri til [woo] (v.): bomnak/ ttanpinak dil.
bejler , frier [suitor] (n.): fala helhtu; fala daptu.
bekende [profess] (v.): zummi biaknak fiangte in langter.
bekende , vedgå , indrømme , tilstå [confess] (v.): tuah sual
mi phuang.
bekendelse , trosbekendelse [confession] (n.): biaknak lam ih
mah zummi phuannak.
bekendt [acquaintance] (n.): hmel theih, theihthiammi milai Eksempel: Hun er en gammel bekendt (jeg har kendt hende i
lang tid).
bekendt med [acquainted with] (adj.): A theithiam - Eksempel:
Er du bekendt med Shakespears værker?.
bekendtgøre [gazette] (v.): suah, ngan.
bekendtgøre , avertere [advertise] (v.): zapi theihter, taarlang,
than - Eksempel: bekendtgøre et møde.
bekendtgøre , deklarere , meddele , forkynde , kundgøre
[announce] (v.): zapi theih dingih thuthan (mi theih dingin) thu
than, theihter - Eksempel: De deklarerede deres forlovelse. Statsministeren kundgjorde, at hunne ville gå af. - Har de
bekendtgjort, hvornår væddeløbet vil starte?.
bekendtgøre , kundgøre , proklamere [proclaim] (v.): than;
zapi theihter.
bekendtgøre , udbasunere [blaze] (v.): than; mi theihter.
bekendtgørelse , kundgørelse , proklamation [proclamation]
(n.): thuthannak.bekendtgørelse , meddelelse [announcement]
(n.): thuthan, theihternak.
bekendtgørelse , notits , meddelelse [notice] (n.): catar,
thuthannak ih thuthangca tivek ihsin mipi hnenih thu
theihternak.
bekendtgørelse , offentliggørelse [publication] (n.): zapi
theihter.
bekendtskab , kendskab [acquaintance] (n.): theihthiamnak Eksempel: Han har lidt kendskab til det japanske sprog.
bekkasin , sneppe [snipe] (n.): a hmur a ding a sau ih cirh lakih
a tlang mi vate, cirhdawt.
beklage [deplore] (v.): duh lo, hnong.
beklage , fortryde [regret] (v.): thinnuam lo, riahsia.
beklage , ynke [pity] (v.): zaangfah.
beklage sig [bellyache] (v.): tlok ciar ringring.
beklage sig , klage [complain] (v.): phunzai, mawhsiat (lungkim
lo thu sim).
beklagelig [regrettable] (adj.): sirawk tlak a simi; riahsiatza a simi.
beklagelig , sørgelig [lamentable] (adj.): lungsiatza zet a simi.
beklagelse [regret] (n.): siir aw, poi ti, riahsiatpi (sunralnak,
thihhlohnak parah).
beklagelse , klage [grouse] (n.): phunzai.
beklagende [regretful] (adj.): riahsiatza.
beklumret , indelukket [frowsty] (adj.): khan sung.
beklumret , indelukket [stuffy] (adj.): thli thiang mal.
beklumret , lummer , trykkende [close] (adj.): nikhua ciin/ciar.
beklæde , iklæde , klæde [clothe] (v.): hruk; puan sin; hnipuan
hruk.
beklæde , overtrække [coat] (v.): khuh, tuam.
beklædning [trim] (n.): inn, inn thilri, puan tivek pawl
ceimawinak.
beklædning , forhudning [sheathing] (n.): siatsuahnak ihsin kham
dingih khuhmi, tuam tu.
beklædning , overtræk , hinde [coating] (n.): tinbawsi thuh zomi
parih thuh betmi.
beklædt [clad] (adj.): thuam, tuam.
bekostning [at sb’s expense] (n.): mah ih hmanmi mi in peksak Eksempel: Vi blev underholdt på redaktørens bekostning.
bekræfte [confirm] (v.): thungai a si ti ih nemhnget.
bekræfte [corroborate] (v.): fekter.
bekræfte , bevidne [attest] (v.): felfai zetih fiangter; a dikmi sinak
langter.
bekræfte , bevidne , attestere [certify] (v.): ca in siseh, kaa in
siseh, a si ngai ti ih sim.
bekræfte , godtgøre [vindicate] (v.): a dik rori a si tinak
hmuh/sim.
bekræfte . påstå , erklære [affirm] (v.): hngetter, a si ti ih nem
hnget - Eksempel: Hun påstod sin uskyld. - Han bekræftede, at han
var ansvarlig.
bekræftelse [affirmation] (n.): hngehternak, a singai ti ih simnak.
bekræftelse [confirmation] (n.): nemhngetnak, hngetternak.
bekræftelse , attestering [certification] (n.): a si ti theihternak.
bekræftelse , bestyrkelse [corroboration] (n.): rak bomnak,
fekternak.
bekræftelse , verifikation [verification] (n.): cekfelnak.
bekræftende [affirmative] (adj.): a si lam lungkimmi - Eksempel:
Et bekræftende svar, nik.
bekræftende [corroborative] (adj.): rak bom duhnak.
bekvem , belejlig [convenient] (adj.): remcang; harsat a pe lomi.
bekvem , magelig , komfortabel , behagelig [comfortable] (adj.):
a nuam.
bekvem , praktisk [handy] (adj.): duhnak poh in keng/hmang thei
dingih tuahmi, tthahnem santlai.
bekvemmelighed [amenity] (n.): thilri le hmunhma ruangih
nomnak - Eksempel: Folk, der flytter ud på landet, savner ofte en
bys bekvemmeligheder såsom biblioteker og biografer.
bekvemmelighed [comfort] (n.): taksa nomnak.
bekvemmelighed [convenience] (n.): remcannak.
bekvemmelighed [convenience] (n.): remcang tertu thil Eksempel: Huset har alle moderne bekvemmeligheder.
bekymre [preoccupy] (v.): thudang ruat thei lo in thu pakhat
lawng ruat.
bekymre sig [worry] (v.): donhar, mangbang; helhkam.
bekymre sig for , interessere sig for [care] (v.): donhar, poi,
ziangsiar.
bekymrende [worrisome] (adj.): thinlung mangbang thlenter thei
35
le buaiter thei.
bekymret [solicitous] (adj.): mi an nunnuam lo pang ding, an
zonzai pang ding tiah, zawnruat zet in helhkam ringring, donhar
ringring ih a ummi.
bekymret [worried] (adj.): mangbang donharmi; helhkammi.
bekymret, ængstelig , urolig [anxious] (adj.): khawruahhar,
helhkam, seherh, lamhar.
bekymring [concern] (n.): thinphan; thlaphan.
bekymring [misgiving] (n.): rinhlel nak, donharnak, lung
awttawmnak.
bekymring [preoccupation] (n.): ruat ringringmi thil.
bekymring [worry] (n.): donhar mangbangnak.
bekymring , fortrædelighed [vexation] (n.): donharnak; lung
retheihnak.
bekymring , omsorg [solicitude] (n.): zaangfah zawnruahnak.
bekymring , ængstelse , uro [anxiety] (n.): hmailam hrang
khawruahharnak, helhkam, seherhnak, donharnak.
bekæmpe [combat] (v.): malter, tha nauter - Eksempel:
bekæmpe sygdom, inflation, terrorisme.
bekæmpe , kæmpe [combat] (v.): do, tawng.bekæmpe ,
kæmpe med [fight] (v.): raal do.
bekæmpe , opponere mod , modsætte sig , modstå [oppose]
(v.): lungkim lo zetnak langter; do, el, ralsan.
belaste [incriminate] (v.): sual puh; sual ti langter.
belaste , tynge [weight] (v.): thilrit thawn nencih; thlaih.
belastende [incriminatory] (adj.): sual puhnak.
belastning [liability] (n.): sambaunak — a poizia/a poinak —
ttulsamnak.
belastning , spænding [strain] (n.): rin, rinzet ih dir.
belejlig [opportune] (adj.): caan remcaang.
belejlig , bekvem [convenient] (adj.): remcang; harsat a pe
lomi.
belejlig , betimelig [timely] (adj.): a ttul (thupi) caan teah/a
remcang bik caan/thil a cang/umdan thawn a kaih, kheel (lole)
remcang te a simi.
belejlig , passende [apropos] (adj.): simmi tuahmi thawn a remaw, a tlaakmi, a rual-awmi.
belejre [beleaguer] (v.): kulh ttheh.
belejre [besiege] (v.): kulh ttheh (ralkap in).
belejre [besiege] (v.): kiangkap ah um ttheh; kulh vualvi Eksempel: Statsministeren var belejret af journalister.
belejring [siege] (n.): ral pawlih khua, lole, hmun pawl kha
long dingah, lole, a sung peter dingah kulhnak.
belemre , bebyrde [encumber] (v.): a kham; khamtu ah a cang.
beleven , dannet , høflig , urban [urbane] (adj.): umtlandan
mawi le ttha; mipawl thiam.
beleven , ridderlig , dannet [gentlemanly] (adj.): ttihzah a
man(tlak) mi, upat a man mi.
belevenhed , høflighed [courtesy] (n.): mi upat thiamnak; um
dan thiamnak.
beliggenhed [aspect] (n.): khatlam hoimi (inn): The house has a
southern aspect.
beliggenhed [lie] (n.): thil a um zia — a um hmun.
beliggenhed [locality] (n.): thil pakhat ih a umnak; umnak —
hmun, lole, peng pakhat ah thil a cannak.
beliggenhed [situation] (n.): inn, khua-ih tohmun.
bellis [daisy] (n.): deisi pangpar.
belyse [illustrate] (v.): thutthimnak thawn, zuk le thil suai mi
hmang in simfiang.
belyse , eksemplificere [exemplify] (v.): tahtthimnak in langter.
belyse , forklare [elucidate] (v.): fiangter, sim fiang.
belyse , forklare [illuminate] (v.): fiangter; fiahter.
belysning [lighting] (n.): inn khaan, inn tivek vannak ding
thilri.
belysning , oplysning [illumination] (n.): vaanternak/
vaangnak.
belysningsregulator , lysdæmper [dimmer] (n.): meitleu
thlengtertu electrik thil.
belægge [plate] (v.): thir kha sui, lole, ngun tii khuut.
belægge , overtrække [overlay] (v.): a tlun in paate ih khuh.
belægning [incrustation] (n.): a hakmi a leng tuamtu.
belægning , plettering [plating] (n.): thil khuut.
belære , undervise , instruere [instruct] (v.): cazirh, lole,
thiamnak zirh.
belærende [educational] (adj.): fimthiamnak pe theitu,
fimthiamnak lam.
belærende , didaktisk [didactic] (adj.): zirhnak ih hmanmi.
belærende , lærerig , instruktiv [instructive] (adj.): thu zir ding
um, thuhla theih ding tam.
belæst [read] (adj.): casiar ruangih theikau; ca tampi siarmi.
belæst [well-read] (adj.): cabu tampi siar ruangih fimnak tampi
ngahtu.
beløb [amount] (n.): a zate kom.
beløbe sig til [aggregate] (v.): zate kom ngahmi - Eksempel:
Fjernseertallet beløb sig til 30.000.000.
beløbe sig til [amount to] (v.): a zate kom ah - Eksempel: Prisen
beløb sig til 250 kr..
belønne , gengælde [requite] (v.): thil pekmi rul (pek) sal;
ttuanman ah thil pek.
belønne , gengælde , lønne [reward] (v.): thil pakhat, asilole
tuahsak man lawmman pek.
belønning [reward] (n.): ttuanman; tthatman; lawmman.
belåne [mortgage] (v.): tangka cawimi hrang aamahkhan ih thilri
pek.
bemande [man] (v.): minung bet tahrat in ttuanvo lak, kimter.
bemeldte , førnævnte [aforementioned] (adj.): hmaisa ih sim
ciami, rel ciami - Eksempel: Førnævnte personer opførte sig
mistænkeligt.
bemidlet , velhavende , pengestærk [moneyed] (adj.): paisa tam
zet nei.
bemyndige [empower] (v.): ti theinak thupek.
bemyndige , autorisere [authorize] (v.): thu neiter; thu neihnak
pe, aap, siang.
bemyndigelse , autorisation [authorization] (n.): thu neih
siannak.
bemyndigelse , hjemmel [warrant] (n.): thil tuah ding, ttuan ding
ih thuneihnak (aana) peknak.
bemærke [mark] (v.): ralringten ngai, tthaten hminsin rak tuah.
bemærke [perceive] (v.): hmusuak; theisuak; rak zoh thiam.
bemærke , iagttage [remark] (v.): zohhliah.
bemærke , lægge mærke til [note] (v.): hliah, zohliah, cing.
bemærke , lægge mærke til [notice] (v.): zohhliah, theihliah;
mang.
bemærke , lægge mærke til , observere [observe] (v.): zohhliah.
bemærke , udtale sig om [remark] (v.): thil pakhat parih ruahnak,
hmuhnak sim/ ngan; fakselnak tuah.bemærkelsesværdig
[remarkable] (adj.): hminsin tlakmi; a ttha cuangmi; a danglammi.
bemærkelsesværdig [striking] (adj.): mi hiip thei.
bemærkelsesværdig , betydningsfuld [notable] (adj.): theih tlak,
hminsin tlak.
bemærkning [observation] (n.): hmuh daan.
bemærkning , kommentar [comment] (n.): maw, ka in maw, mi
thiltimi ziangvek a si ti ih rak rel; fiangter.
bemærkning , ytring , kommentar [remark] (n.): fakselmi thil;
soiselnak.
ben [leg] (n.): minung/ramsa pawl ih ke.
ben (på stol eller bord) [leg] (n.): tohkheng le cabuai tivek ih ke.
ben , bukseben [leg] (n.): ke khuhtu hnipuan.
ben , knogle [bone] (n.): ruh (milai, ramsa ruh).
ben i næsen , rygrad [grit] (n.): raltthatnak le tuar theinak.
36
benediktiner [Benedictine] (n.): St Benedict ih dinsuah mi
pastor (Khristian phungki) pawlpi.
benet , fuld af ben [bony] (adj.): ruh tam.
benhus , lighus [charnel-house] (n.): mithi ruak le ruh retnak
inn.
benklæder , bukser [trousers] (n.): bawngbi fual/ tawhrolh sau.
benmel [bone meal] (n.): dawm dingih rialdip mi sa ruhphut.
benplads [leg room] (n.): a totu ih kethluannak/ke retnak.
benskinner [callipers] (n.): tha a nei lomi, lole, hliamhma a
ngahmi pawlih bunmi ke dotu thi.
benvarmer [leg warmer] (n.): tuam awknak, a bik in tuuhmul,
khuk in kemit tiang tuamnak.
benytte , nyttiggøre , udnytte [utilize] (v.): hmang.
benytte sig af [avail oneself of] (v.): santlai, hmang thiam Eksempel: Du skal benytte dig af enhver mulighed for at tale
dansk.
benytte sig af , udnytte [trade on sth] (v.): mah bul
tthathnemnak hrangah hmang.
benzin [petrol] (n.): petrol (a kaang theimi thil tii).
benzinstation [petrol station] (n.): motor lamzin kiangih petrol
zuarnak.
benzintank [petrol tank] (n.): motor sungih petrol thannak
kuang.
benzol [benzene] (n.): daatsi le lung meihol ihsin ngahmi
pianzia nei lo daat-ti phunkhat (plastic tuahnak ih hmanmi sii
phunkhat).
benægte , bestride , nægte [deny] (v.): eel, a dik lo ti ih ti.
benægte , modsige , bestride [gainsay] (v.): el; kalh; linglet.
benægte , nægte [negate] (v.): el, a um ti zum lo, a si lo ih
canter.
benægtelse , dementi , nægtelse [denial] (n.): eelnak, a si lo
tinak, phatsannak.
benægtelse , nægtelse [negation] (n.): elnak, duhlonak.
benævne [name] (v.): hmin sak, phuah.
benævne , kalde [term] (v.): hmin pakhat ih ko/ ko.
benævnelse [appellation] (n.): hmin, upa sinak hmin.
benævnelse [denomination] (n.): hmin.
benåde [reprieve] (v.): daan tatnak (a bikin thah dingih
thutthenmi) ttul sal; dan-tatnak thu ti hlo; dan-tatnak pe sal lo.
beordre , befale [order] (v.): thu pek; fial.
beostær [mynah] (n.): SE Asia ram um minung aw cawng thei
zetmi vate phunkhat.
berede [ready] (v.): ringter, tim-awter.
beredskab [alert] (n.): ringaw ttheptthep ih um - Eksempel:
Tropperne var sat i fuldt beredskab.
beredt , parat , klar , rede [ready] (adj.): tiar-aw; ring-aw, ring
cia ih um, timtuah cia.
beredthed [readiness] (n.): rin-awk cianak; fimcianak.
beredthed , beredskab [preparedness] (n.): ralring teih umnak.
beredvillig , villig [ready] (adj.): tuah dingah ruat cia; lungtho
le duh zet.
beredvillighed [alacrity] (n.): thatho, hngahhlapnak Eksempel: Han modtog hendes tilbud med beredvillighed
(beredvilligt).
beredvillighed , beredthed [readiness] (n.): duh zetnak; hiar
zetnak.
beregne [compute] (v.): ttuat cia.
beregne , regne med [allow] (v.): zuah, re, nehhnu hman dingih
reet - Eksempel: Beregn fire sandwiches pr. mand. - Du må
regne med tre meter for en dragt med lange ærmer. - Jeg regner
med en time for at komme til London..
beregne , regne ud [calculate] (v.): ttuat; thinlung in, lole,
nambat hmangin ttuat.
beregne , udregne [work out] (v.): ttuat.
beregne , vurdere , bedømme [estimate] (v.): pakhat ih sinak
kha cuhmuah, cuzat, cuvek a si ding ti ih ttuat.
beregnelig [calculable] (adj.): siar theih; ttuat theih.
beregnende [calculating] (adj.): depde, mah hlawknak lawng ruat,
hrokhrawl - Eksempel: en kold og beregnende dræber. - en
beregnende forretningsmand.
beregnet for [intended for] (adj.): mi pakhat, lole, thil pakhat
hrang tumtah.
beregning [computation] (n.): computer thawn ttuatmi.
beregning [reckoning] (n.): siarnak; tuatnak.
beregning , kalkulation , kalkule [calculation] (n.): ttuatmi;
ttuatdan.
beregning , overslag [estimate] (n.): thil pakhat ziangvek a si ding
ti ttuatsungnak.
berejse [travel] (v.): tlawng zo.
berejst [travelled] (adj.): khualtlawng tamtu.
beretning , fortælling [narration] (n.): thuhla/thuanthu sim.
beretning , fortælling [narrative] (n.): simmi, nganmi thuhla,
thuanthu.beretning , fortælling , historie [tale] (n.): thuanthu.
berette , fortælle [narrate] (v.): im, thuhla sim.
berette , fortælle [relate] (v.): sim; ca, asilole awka thawn sim.
beretter , fortæller [narrator] (n.): thuanthu/thuhla simtu.
berettige [entitle] (v.): covo nei, ngah ding nei.
berettige , retfærdiggøre [warrant] (v.): thil titheinak le
thuneihnak pek; a mawi; a piang; a phu.
berettigelse , ret [entitlement] (n.): covo; neihvo.
berettigelse , ret [justice] (n.): a mawi, a tawk a si ti mi.
berettigelse , retfærdiggørelse [justification] (n.): thiamco ternak.
berettiget [justifiable] (adj.): lung theih; ruat theih, laak theih.
berettiget [justified] (adj.): a dik, a mawi ti in lak/ruat.
beriberi [beriberi] (n.): vaitamin B um lo nat; taksa thling nat.
berige [enrich] (v.): lianter; tthatter.
berigtige , rette , korrigere [rectify] (v.): dikter, rem.
berigtigelse , rettelse [rectification] (n.): dikternak.
berlinerpfankuchen [doughnut] (n.): fau bangih tuahmi sang kio,
daw-nat sang.
berolige [pacify] (v.): hmunkhat ih ral do-awknak daiter; remter/
daiter.
berolige [quiet] (v.): daiter; dai ko tuah.
berolige [sedate] (v.): thahri le thindaihnak sii pek, thazetnak sii
pek.
berolige [soothe] (v.): thindaiter, hnem, ngamter.
berolige [tranquillize] (v.): minung/ramsa thazaang daite ih umter/
daiter.
berolige , falde til ro , stilne [still] (v.): daiter, cawl.
berolige , lindre [assuage] (v.): deemter, kiamter, (natnak, tihaal,
riahsiatnak pawl).
beroligelse [reassurance] (n.): hnangam/thin daiter salnak.
beroligende [reassuring] (adj.): mi thin daiter thei.
beroligende middel [tranquillizer] (n.): daitertu, natnak damtertu
sii.
beroliget [becalmed] (adj.): thli um lo ruangih a cang thei lomi, a
tthawn thei lomi (puanzar lawng).
beruse [intoxicate] (v.): mi va riiter; rii.
beruse [intoxicate] (v.): thatho zet ih tuah.
beruselse , fuldskab [inebriation] (n.): zu rit.
beruselse , fuldskab , rus [intoxication] (n.): ritnak.
berusende [heady] (adj.): a rit ol cuangmi.
beruset [inebriated] (adj.): zu ri.
berygtet [disreputable] (adj.): hmin sia.
berygtet [notorious] (adj.): thil tthalo tuah ih hmin thangmi.
berømme , rose , prise , lovprise [praise] (v.): lawm; cawisang.
berømmelig , ærefuld [glorious] (adj.): sunlawih tlak; hlorh tlak.
berømmelse [glory] (n.): sunglawi, sunlawinak thil maksak ti thei
ruangih hminthannak.
berømmelse , navnkundighed , ry [renown] (n.): hminthannak.
37
berømmelse , ry [fame] (n.): hminthannak.
berømt [famous] (adj.): hminthang.
berømt [illustrious] (adj.): hminthang le mi lar, theih tammi.
berømt , navnkundig [renowned] (adj.): hminthang.
berømthed [celebrity] (n.): mi hminthang.
berømtheder [glitterati] (n.): duhnung za ih hnipuan hruk
thiammi.
berøre , påvirke [affect] (v.): khuhneh, nen, rawt - Eksempel:
Skatteforhøjelserne har påvirket os alle. - Klimaforandringen
kan påvirke dit helbrev.
berøre , påvirke [affect] (v.): riahsiater - Eksempel: Vi var dybt
berørte ved nyheden om hans død.
berøre , røre [touch] (v.): dai aw.
berøre , røre [touch] (v.): zaangfahter, ninghanter - Eksempel:
hendes tragiske historie berørte os dybt.
berøring [touch] (n.): dai.
berøring , nærhed [contiguity] (n.): daiawk, naihawk.
berørings- [tactile] (adj.): tham/tong/dai tikih theih theinak.
berøve [bereave] (v.): lakhlo sak; duhdawtmi ih thihsan.
berøve [deprive] (v.): lakhlo sak, ngah ding kham.
berøve , fratage [dispossess] (v.): laksak, long.
berøve , røve [rob] (v.): ram; long; dan thawn kalh-aw in mi
thilri laksak.
besad [---] (v.):se: besidde.
besat , besatte [---] (v.):se: besætte.
besejre , overvinde [worst] (v.): sual-awknak ah le zuamawknak ah sung.
besejre , overvinde , slå [vanquish] (v.): ral va neh.
besejre , sejre over [conquer] (v.): neh (ral, zuamawknak, tivek
pawl).
besidde , eje , have [possess] (v.): nei.
besiddelse [occupancy] (n.): hmun, inn luahnak.besiddelse
[possession] (n.): neitu sinak; neihmi (thilri).
besiddende [propertied] (adj.): neihmi thilri (tiduh san bikmi cu
leilung innhmun pawl).
besidder , indehaver [occupier] (n.): ram (hmunhma) asilole
inn a luahtu (a bikin a laangte ih luahtu).
besidder , indehaver , ejer [possessor] (n.): neitu.
besigtigelsesmand [surveyor] (n.): inn a sinak zoh fel ih a man
a ttuattu.
besindig , nøgtern , sober [sober] (adj.): lungtak a neimi, thu a
ruat theimi, khingkhai ciamciam theimi.
besindig , rolig [steady] (adj.): lungput, nuncan thil tidan thleng
hnuaihni loin hmaante in, a kelte in a si ringringmi; rinsantlak.
besindig , rolig , fornuftig [level-headed] (adj.): sia le ttha
thleidan thiam; thu ruat thiam.
besk , skarp , bitter [acrid] (adj.): a kha mi.
beskadige , skade [damage] (v.): siatter, siat suah.
beskadige , såre [injure] (v.): naater/tuah mawh ih naa/ pem.
beskadigelse , skade [damage] (n.): siatsuahnak.
beskadigelse , skade [injury] (n.): tuahmawh.
beskar [---] (v.):se: beskære.
beskatning [taxation] (n.): ngunkhuai ihsin tangka karhter/pek
dingmi ngunkhuai pawl.
beskatte [tax] (v.): mi pakhat/thil pakhat parah ngunkhuai/siah
lak/kuanter/ruatter.
besked , meddelelse , budskab [message] (n.): cangan in,
ttongkam in, radio in kuatmi theihternak, thuthang, thucah.
beskeden [humble] (adj.): a tumpi lo mi, a fatemi, a menmen
thil.
beskeden [modest] (adj.): a tam lo, a tum lo, a mawi tawk.
beskeden [modest] (adj.): nasa le thup
zet ih um lo, man khung lo.
beskeden [modest] (adj.): porh aw lo - Eksempel: han er
beskeden: han praler ikke.
beskeden , fordringsløs [unassuming] (adj.): mah le mah porh aw
lomi.
beskeden , jævn [homely] (adj.): a sawhsawh, a menmen.
beskedenhed [modesty] (n.): ttongkam, umzia ralrinnak.
beskidt [dirty] (adj.): a sia mi, ttha lomi.
beskidt [filthy] (adj.): borhhlawh - Eksempel: beskidt sprog.
beskidt , grim [dirty] (adj.): mawi lo, ding lo/taza lo.
beskidt , moget , snavset [mucky] (adj.): baal.
beskidt , smudsig , frastødende [sordid] (adj.): mahzawn lawng a
ruat, ruahnak a niam a balmi.
beskidt , smudsig , snavset [filthy] (adj.): riim le baal.
beskidt , uhumsk [squalid] (adj.): a baltuk, a nuam lo zet
(daithlan ruangah, lole, farah tuk ruangih cangmi).
beskikke [delegate] (v.): ttuanvo pek.
beskrev [---] (v.):se: beskrive.
beskrevet [---] (v.):se: beskrive.
beskrive [describe] (v.): ziangvek a si ti ih sim.
beskrive , fremstille [represent] (v.): mi/thil pakhat kha hivek a si
ti ih (a sualpeng zawngin) langter.
beskrivelse [description] (n.): ziang vek a si ti ih simnak.
beskrivende , deskriptiv [descriptive] (adj.): simfiangmi.
beskyde , bestryge [rake] (v.): meithal in kap.
beskylde , anklage [accuse] (v.): puh, mawh thluk - Eksempel:
beskylde nogen for snyd, fejghed, tyveri.
beskylde , anklage , sigte [charge] (v.): a sual a si ti in thurelnak
zungah sim.
beskyldning [allegation] (n.): sualpuhnak.
beskyldning [imputation] (n.): mawhpuhnak.
beskyldning , anklage [accusation] (n.): mawh thluknak; sual
puh-nak.
beskyldning , anklage [charge] (n.): sualpuh.
beskytte , sikre [safeguard] (v.): siatsuahnak tong lo dingih kham,
humhim.
beskytte , skærme , værge [shield] (v.): siatsuahnak ngah lo
dingin kham; soiselnak, donak ngah lo dingin kham.
beskytte , værne [protect] (v.): hum; humhim.
beskytte , værne , skærme [shelter] (v.): beunak pek, hupphen,
humhim.
beskyttelse [cover] (n.): beu-hmun.
beskyttelse , ly , læ [shelter] (n.): beunak, dornak, thupnak,
phennak, khamnak.
beskyttelse , sikkerhedsforanstaltning , værn [safeguard] (n.):
tuahmawh, ttihnung, phannak ihsin khamtu.
beskyttelse , værn [protection] (n.): humnak.
beskyttelsesskjold [riot shield] (n.): mipi buainak daitertu palik le
ralkap pawlih hrukmi ralphaw.
beskyttende [protective] (adj.): humhimmi.
beskyttende , bevarende [preservative] (adj.): thu lo, siat lo ih a
umter theimi.
beskytter [pad] (n.): lehnak ih khawngpang tikah na lo dingih
tuammi thil neem.
beskytter , protektor [protector] (n.): mi humtu, mi kiltu.
beskyttet [sheltered] (adj.): ziaza sia suan thei lo, rehsiat um lonak
hmunah ret - Eksempel: en beskyttet barndom.
beskæftige , ansætte , give arbejde [employ] (v.): hnattuanter,
ttuan man ngah dingin hnattuan pek.
beskæftigelse [occupation] (n.): mi pakhat ih caan (lawng caan) a
luahtu.
beskæftigelse , erhverv [occupation] (n.): hnattuan, pumcawmnak
hnattuan.
beskæmme [shame] (v.): ningzakter.
beskæmmende , vanærende [discreditable] (adj.): mithmai siater
thei, hminsiatnak suak thei.beskære [prune] (v.): thingkung a ttek
pawl hleuh/tan (ttek thar suak thei dingin ttek hlun pawl hleuh).
38
beskære [prune] (v.): tan; phiat; tthum - Eksempel: beskære et
budget, en artikel.
beskære [trim] (v.): a tthat lonak/a mawi lonak phiat/at/tan/virh.
beskæresaks , grensaks , rosensaks [secateurs] (n.): thinghnge
fate te tannak kaihci/cehrep.
beskæring , nedsættelse , indskrænkning , afkortning
[curtailment] (n.): tthumnak, malternak, tawiternak.
beskøjt , skonrog [ship biscuit] (n.): hlanlai ah lawng thawn
khual reipi an tlawn tikah rawl ih an hmanmi biscuit hak.
beskåret [---] (v.):se: beskære.
beslaglægge [commandeer] (v.): ralkap hman dingah lak sak
(inn, mawttawka tivek pawl).
beslaglægge , konfiskere [confiscate] (v.): laksak, long.
beslaglægge , konfiskere [sequestrate] (v.): leibak kuan hlan
sung, lole, tuah dingmi tuah hlan sung daan (upadi) vek in thilri
long.
beslaglægge , rekvirere [requisition] (v.): thil pakhat
thuneihnak (aa-na) thawn dil suak.
beslaglæggelse , konfiskation [seizure] (n.): kaihnak (thuneitu
in an kai tivek).
beslutning [resolutionj] (n.): tuah ding le ding lo lungsung thu
relcatnak.
beslutning [resolve] (n.): tuah rori dingih; tuah rori ding ti ih
ruahnak.
beslutning , afgørelse [decision] (n.): tawpternak.
beslutning , bestemmelse , afgørelse [decision] (n.):
ruatcatnak, thinlung tthencatnak.
beslutsom , bestemt [decisive] (adj.): zamrang ih ruatcat
theimi.
beslutsom , resolut [resolute] (adj.): tumtahnak nei zet;
thinlung khohkhah zet.
beslutsomhed [decision] (n.): ruatcat thei lohlinak.
beslutsomhed [resolution] (n.): thinlung hngetkhohnak.
beslutsomhed , målbevidsthed [determination] (n.): tuah rori
dingih tumtahnak, mah thinlung tthenawknak.
beslutte [resolve] (v.): tuah rori ding ti ih ruatcat; thutak ih
tumtahnak nei.
beslutte sig [make up one’s mind] (v.): ruatcat.
besluttet [resolved] (adj.): tuah, ti rori ding tumtah; thinlung
nei.
beslægtet [akin] (adj.): a bangaw - Eksempel: Medynk og
kærlighed er nært beslægtede.
beslægtet [cognate] (adj.): ttong-hram a bangaw mi Eksempel: Det tyske ord 'Haus' er beslægtet med det engelse
ord 'house'.
beslægtet [kindred] (adj.): suahkehnak a khatmi/pehtlai-aw;
sungkhat-aw.
beslægtet [related] (adj.): pehtlai awmi.
beslægtethed [kinship] (n.): lainatnak nei.
beslægtethed , slægtskab [affinity] (n.): bang-awknak,
pehzomnak - Eksempel: Der er et nært slægtskab mellem
italiensk og spansk. - Urtidsmennesket viser en vis beslægtethed
med aben..
besmitte , forurene [contaminate] (v.): mi a nater theimi thil
cok-rawi, cuih thil in balter, nattertu cok bal.
besmittelse , besudling [defilement] (n.): balhternak, borhlawh
ternak.
besmykke , dække over [gloss over] (v.): thil pakhat nalh
luklak men ih tuah.
besnære [snare] (v.): hrithang thawn awk; hrithang ih awk
vekin awkter; hrithang siah.
besnære , fængsle , fortrylle , bedåre [captivate] (v.): ai-zel;
thinlung rak la, hiip - Eksempel: Han blev fortryllet af hendes
skønhed.
besnærende [meretricious] (adj.): a lenglam a mawi nan man
nei lo a simi (sungthur leng naal).
besnærende [specious] (adj.): thungai a bang nain a sualmi.
besparelse [saving] (n.): paisa, khawl zat.
besparelse , nedskæring [retrenchment] (n.): suupnak; thil
hmanmi suupnak.
bespise , fodre , føde [feed] (v.): ei ding rawl pek (minung le
ramsa ah).
bespottelig , blasfemisk [profane] (adj.): Pathian
nautatnak/zomtaihnak.
bespottelse , blasfemi [profanity] (n.): balhnawm, fihnungza zia;
ttong fihnung.
bespottelse , hån , spot [derision] (n.): zomtaihnak,
hmuhsuamnak.
bestak [---] (v.):se: bestikke.
bestanddel [constituent] (n.): me thlaktu bial sungtel. 2 thil pakhat
kim dingih an telhcihmi thil.
bestanddel , element [element] (n.): thil pakhat a sinak dingih a
ttulmi a hram pawl.
bestanddel , ingrediens [ingredient] (n.): thil a phunphun rak
pawlh/rawi khawm mi lakih phunkhat khat a si mi.
bestanddel , komponent , del [component] (n.): a tthen a tthen;
thil tuahnak ih telhve mi.
bestandig , evig [perpetual] (adj.): si thei ringring; catbaang lo.
bestandig , konstant [constant] (adj.): hmun ringring mi; a
pehpeh ih ummi; tu le tu um/ cangmi.
bestandig , permanent , varig , blivende [permanent] (adj.): reipi
daih, lole, reipi le kumkhua daih dingih zummi.
bestandig , vedvarende , stadig [continual] (adj.): catbang lomi; a
pehpeh ih a ummi, camcin.
bestandighed , stadighed , varighed [permanence] (n.): reipi
daihmi; a ringring a simi.
bestemme [determine] (v.): tawlreel sak.
bestemme , afgøre [decide] (v.): thu-tthen.
bestemme , fastlægge [determine] (v.): tthen (thu); rii khiak,
relcat.
bestemme nærmere , specificere [specify] (v.): a cekci in sim;
cuti cekci in tuah ding, cuvek thilcekci hman ding tiah fiang teuhti
in sim.
bestemmelse , afgørelse [determination] (n.): a cekci ih khiahnak,
ruahcatnak.
bestemmelse , afgørelse , beslutning [decision] (n.): ruatcatnak,
thinlung tthencatnak.
bestemmelse , forordning [ordinance] (n.): daan,
thukham,thupek.
bestemmelsessted , mål , rejsemål , destination [destination]
(n.): thlennak ding hmun.bestemt [determinate] (adj.): ritek ummi,
a fiangfaimi.
bestemt [definitely] (adv.): ngaingai in.
bestemt , afgjort [definitely] (adv.): fiangzet in, rin-um zet in,
pelh lo tein.
bestemt , beslutsom [decisive] (adj.): zamrang ih ruatcat theimi.
bestemt , fast , målbevidst [determined] (adj.): tuah rori dingih
thinlung a ruahcatmi, tum rori.
bestemt , sikkert [assuredly] (adv.): a ngai in, tak ngai in.
bestemt , særlig , speciel [particular] (adj.): minung, lole, thil
pakhat ih sinak.
bestemt til [destined] (adj.): khaukhih cia, tuahsak cia.
bestemthed , sikkerhed , vished [certainty] (n.): si rorimi, si
rorinak.
bestialitet [bestiality] (n.): ramsa thinlung; puar, heeng tthat lonak
tuah.
bestialsk [bestial] (adj.): ramsa vek, huatsuak.
bestialsk , dyrisk [beastly] (adj.): ramsa vek.
bestige , stige [mount] (v.): cit - Eksempel: stige til hest.
bestige tronen [mount the throne] (v.): siangpahrang a cang.
39
bestigning , opstigning [ascent] (n.): kai.
bestikke [bribe] (v.): nawhthuh pek, tangka thap.
bestikke [nobble] (v.): a dik lo zawngin mithmai ttha ngah;
maihrang tthatnak lamsial.
bestikke , underkøbe [suborn] (v.): tetti kha thutthentu zungih
thuphan simding in nawhthuh pek.
bestikkelig [corruptible] (adj.): sual thei; nawhthuh pek theih,
ttawihthei.
bestikkelig , korrupt [bribable] (adj.): nawhthuh pek theih,
nawhthuh theih.
bestikkelig , korrupt [venal] (adj.): paisa ngah duh ah thil ttha
lo tuah zuammi.
bestikkelighed , korruption [venality] (n.): nawhthuh
hmannak.
bestikkelse [bribe] (n.): nawhthuh, ziknawh.
bestikkelse [graft] (n.): US ah naing-ngan-zi le sumtuahnak lam
ah hrokhrawl nawhthuh thawn hna a ttuantu.
bestikkelse [payola] (n.): thil tuahmi a zuar tthat theinak dingin
mi pakhat ih a dinhmun, lole, a thil ti theinak hmang dingih
paisa hei phalh.
bestikkelse , korruption [corruption] (n.): siatnak; nawhthuh ei
le pek-awk.
bestille [order] (v.): lei dingah thilcah.
bestille , reservere , booke [book] (v.): umnak hamcia; tiket
leicia.
bestilling [business] (n.): ttuanvo, hnattuan - Eksempel: Det er
politiets bestilling at beskytte samfundet.
bestilling , ordre [order] (n.): thil cah.
bestod [---] (v.):se: bestå.
bestred [---] (v.):se: bestride.
bestride [controvert] (v.): thutak rak el; kamcuh.
bestride [dispute] (v.): a singai le singai lo sut.
bestride , benægte , modsige [gainsay] (v.): el; kalh; linglet.
bestride , nægte , benægte [deny] (v.): eel, a dik lo ti ih ti.
bestride , tilbagevise [rebut] (v.): a dik lo ti langter; thu el.
bestryge , beskyde [rake] (v.): meithal in kap.
bestræbe sig , søge , stræbe [endeavour] (v.): zuam.
bestræbelse , anstrengelse [endeavour] (n.): tumnak, zuamnak.
bestråling , stråling [radiation] (n.): radioactive thil ihsin tleu
le atom thil fatete pawl (kuatsuahnak).
bestukket [---] (v.):se: bestikke.
bestyre [manage] (v.): ttuanvo la, uk, hruai, hoha.
bestyrelse [board] (n.): pawlkom, asilole, kampani hohatu
pawl.
bestyrer , direktør , leder [manager] (n.): uktu, kaikhawmtu,
hohatu, tawlreltu.
bestyrer , leder , direktør [director] (n.): milai pawl khat
hnattuan thupetu, khawngtu, hnattuan hotu.
bestyrke , styrke [reinforce] (v.): mi pakhat ih sinak, dinhmun,
huham cakter.
bestyrkelse , bekræftelse [corroboration] (n.): rak bomnak,
fekternak.
bestyrte [stupefy] (v.): mangbang; khuaruahhar.
bestyrtelse [consternation] (n.): vansang mangbang.
bestyrtelse , forfærdelse [dismay] (n.): thinsiatnak.
bestøve [pollinate] (v.): pangpar vut an cokrawi-awknak in ci
ah a cangter.
bestå [consist] (v.): tel - Eksempel: Kommitteen består af ti
medlemmer.
bestå [pass] (v.): thil ti suak/ hlawhtling - Eksempel: han bestod
køreprøven.
bestået [pass] (n.): camipuai onnak.
besudle [defile] (v.): thianghlim lo ih canter.
besudle [sully] (v.): balhter; borhhnawmter, ttophnop.
besudle , plette [besmirch] (v.): mithmai siater; balter;
thangsiat, mualphoh - Eksempel: besudle nogens ære.
besudle , snavse , tilsøle , svine til [soil] (v.): bal, a bal.
besudling , besmittelse [defilement] (n.): balhternak, borhlawh
ternak.
besvige , bedrage [defraud] (v.): buum, mi thil va buum.
besvime [faint] (v.): thawsa-thinphan, thi tamtuk suak ruangih
lungmit.
besvor [---] (v.):se: besværge.besvoret [---] (v.):se: besværge.
besvær , anstrengelse , møje [labour] (n.): hnattuan/hnattuan
tthenkhat.
besvær , bryderi [bother] (n.): zonzaihnak; siaremlonak.
besvær , genvordigheder , vanskeligheder , problemer [trouble]
(n.): thinphannak, natfahnak, harsatnak; ttih phannak.
besvære , genere [discommode] (v.): remcang lo ih tuah.
besvære , genere [inconvenience] (v.): nuam loter; hnaihnok.
besvære , plage [pester] (v.): mi va hnaihnok, zinfeter, eg atu le tu
thil va dil rero.
besvære , plage [trouble] (v.): harnak pek, thinphangter, thin
nuamloter.
besværge [adjure] (v.): fial, zaangfah dil - Eksempel: Jeg
besværger dig til at fortælle sandheden for denne ret.
besværge [conjure] (v.): ralringter.
besværgelse [incantation] (n.): dawi camnak.
besværlig [bothersome] (adj.): hnaihnokza, buaithlak.
besværlig [difficult] (adj.): a harmi, a heermi.
besværlig , byrdefuld [onerous] (adj.): a har zetmi; thilrit a simi;
zuam a ttul zetmi.
besværlig , tung [unwieldy] (adj.): rit tuk/tum tuk ruangih tthawn
har.
besværlig , ubekvem , ubelejlig [inconvenient] (adj.): remcang
lo.
besværlig , vanskelig [troublesome] (adj.): harsatnak pe thei; mi
hnaihnok thei; hnoksak um.
besværlighed , prøvelse , lidelse , genvordighed [hardship] (n.):
tuarnak, harsatnak.
besværlighed , vanskelighed [difficulty] (n.): harsatnak, harnak.
besværllig , vanskelig [arduous] (adj.): tampi thasuah, lole,
zuamnak ttulmi, phur zet ttul.
besynderlig , mærkelig , mærkværdig , underlig [curious]
(adj.): a lamdang (milai, thilri).
besynderlig , mærkelig , sær , underlig [odd] (adj.): a lamdang; a
keel lo; hawi zawng lo; laklawh.
besynderlig , mærkelig , underlig , løjerlig , sær [funny] (adj.):
theih har zetmi; phun dang zet.
besynderlig , mærkelig , underlig , sær [strange] (adj.): um dah
kel lo, mangbangza, lamdang.
besynderlig , sær , mærkelig [peculiar] (adj.): phundang deuh/a
dang vek si lo deuh.
besætning [complement] (n.): a ttul zat.
besætning , kreaturer [livestock] (n.): hman dingih vulhmi
sumhnam/zuar ding vulhmi sumhnam, eg caw, tuu tivek.
besætning , mandskab [crew] (n.): tilawng, vanzamleng sungih
hnattuantu.
besætte [obsess] (v.): thinlung a luah, a ciah.
besætte [occupy] (v.): laak ih ralkap pawl in luahcih, long.
besætte [occupy] (v.): buainak, duhsaknak ruangih hmun pakhat
luah khat.
besætte [possess] (v.): milai thinlung luahkhat (milai thinlung
khawsia khuavaang in molh ih uk).
besættelse [obsession] (n.): thinlung luahnak.
besættelse [occupation] (n.): ram pakhat laak ih luah.
besøg [call] (n.): eng duak (inn ah).
besøg , visit [visit] (n.): tlawnnak.
besøge [visit] (v.): tlawng, leeng, mi va tong, hmunkhat ah va feh.
besøge , frekventere [frequent] (v.): leeng ringring feh ttheu.
40
besøgende , gæst [visitor] (n.): tlawngtu, mileeng, mikhual.
beta [beta] (n.): Greek cafang a pahnihnak (B, ß).
betage [ravish] (v.): lungawiter; thin nomter.
betage , begejstre [thrill] (v.): mi phurter, lung thoter.
betage , fascinere , fortrylle [fascinate] (v.): zeel, ai zeel, duh
lutuk, na tuk ih duh.
betage , fængsle [enthral] (v.): thinlung zate kaihsak thluh
(please greatly) thinlung hip.
betagelse , fortryllelse [spell] (n.): hip, zeel.
betagende [breathtaking] (adj.): mi a hiip zetmi; mi thinlung a
thoter theimi.
betagende [spellbinding] (adj.): mi a hip theimi.
betagende , gribende [stirring] (adj.): thinlung cangvaiter,
thoter.
betagende , imponerende [impressive] (adj.): tumnak,
mawinak le thupitnak in mi hipmi/mi thinlung a la theimi.
betaget , henført [rapt] (adj.): thu/thil pakhat ah thinlung lut
tukih thudang ruat thei lo; a ham ih ham.
betale [pay] (v.): thil man le hnattuan man hrangih paisa hei
peek/phalh.
betale af [pay sth off] (v.): paisa rul ttheh.
betale sig [pay] (v.): thil tuah man; thil zuar man a miat/a
tthahnemmi.
betale sig [pay] (v.): thil tuahnak ah a hlawkmi.
betaling [payment] (n.): pekmi.
betaling , gebyr [charge] (n.): thil man, ttuanman ih lakmi.
betegne [denote] (v.): a ai-awh, can-ai ah um a ti can.
betegne , tilkendegive , betyde [signify] (v.): tican langter,
tiduhnak theihthiamter.
betegne som [describe as] (v.): ziang a si ti ih sim.
betegnelse [designation] (n.): hnattuan hmin.
betegnelse [label] (n.): mi pakhat/mi rualkhat le thildang
pohpoh ol zawngih kawhnak hmin pekmi.
betel [betel] (n.): kuam hnah.
betelpalme [areca palm] (n.): kuam kuung.
betimelig [well-timed] (adj.): a cut laifang le a remcan laifangih
tuah, sim.betimelig , belejlig [timely] (adj.): a ttul (thupi) caan
teah/a remcang bik caan/thil a cang/umdan thawn a kaih, kheel
(lole) remcang te a simi.
betinge [condition] (v.): sinak nehkhuh, lai a rel; thu a tthen;
thil ziangmaw a umter (pakhat khat hnenah).
betinge [postulate] (v.): thungai a si tiih cohlaang.
betingelse [condition] (n.): a ttulmi thil.
betingelse [stipulation] (n.): a ttul mifiangte ih simmi/
dinhmun.
betingelse , forbehold , klausul [proviso] (n.): upadi le
lungkimnak cakhen ca nganmi ah — cutin asile kha tin a si
ding, ti ih thu tuah ciami.
betingelse , forudsætning [essential] (n.): a si dan ciahciah ah
a ttul rorimi thil, thil ttul.
betingelse , sine qua non [sine qua non] (n.): um lo theih lo ih
a ttul mi.
betingelser , vilkår [terms] (n.): khatlam le khatlam cohlan
awknak/thu kamawknak.
betingelsesløs [unconditional] (adj.): zianghman bituk/leitek
um lomi.
betinget refleks [conditioned reflex] (n.): pakhat khat
pek/hmuh tik ih thungrulnak.
betjene [operate] (v.): cangvaiter; nungter; ttuanter; kil.
betjene [serve] (v.): thil leitu pawlih an ttulnak tuahsak, lole
dawr ih thilri pawl suahsak, pek.
betjene , håndtere [manipulate] (v.): ti zia thiamnak thawn uk
asi lole hmang; tawngtham.
betog [---] (v.):se: betage.
beton [concrete] (n.): mirang leilung, vunnel le lungttiak le tidai
rawi ih khaltermi thil.
betonblandemaskine , cementblander [concrete mixer] (n.):
kongkrit cawhnak cet.
betone [stress] (v.): ttong tikah cafang pakhat aw khi uak deuh in
suah.
betone , fremhæve [accentuate] (v.): langter, laarter deuh, thupit
ter deuh - Eksempel: Den snævre trøje fremhævede bare hans
tykke mave.
betone , lægge vægt på [accent] (v.): nasa deuh ih awsuah ter.
betoning , tryk , accent [accent] (n.): awsuah, kamsem Eksempel: I ordet 'idag' er trykket (betoningen, accenten) på
anden stavelse.
betragte [consider] (v.): zohttha.
betragte [contemplate] (v.): ruatttha, ruat ciamco.
betragte [eye] (v.): zoh.
betragte [regard] (v.): felfai zet ih zoh.
betragte [view] (v.): thinlung ah ruat.
betragte , anse [regard] (v.): mi pakhat, thil pakhat felfaite’n ruat,
hmu.
betragte , tage i betragtning , betænke [consider] (v.): ruat-ttha;
ziangtin ka tuah pei ti ih ruat-ttha, ruat ciamciam.
betragte som [treat as] (v.): thil pakhat parih ruahnak neihdan.
betragte som , anse for , regne for [account] (v.): ruat, ret Eksempel: Efter loven regnes en mand for uskyldig, indtil hans
skyld er bevist.
betragte som , regne , anse [reckon] (v.): siar cih; ti ih ruat.
betragtelig , anselig , betydelig [considerable] (adj.): tumpi,
tampi.
betragtelig , mærkbar , kendelig , betydelig [appreciable] (adj.):
hmuh theihmi, theih a theihmi.
betragtning [contemplation] (n.): ruat ciamconak.
betragtning , overvejelse [consideration] (n.): ruah dingmi
ruahnak.
betro [confide] (v.): mah ih thuthup mi sim.
betro [confide] (v.): kilkhawi sak dingih ap.
betro [entrust] (v.): fingkhawi sak ding ti rinnak thawn pek.
betro , tiltro [trust] (v.): thil pakhat tuahsak thei dingin
ring(depend); mi ring.
betroelse [confidence] (n.): mi hnenih sim mi mah ih thuthup.
betroet [confidential] (adj.): thuthup sim mi, thuthup theih termi Eksempel: en betroet sekretær.
betrække , polstre [upholster] (v.): tohkheng (settee le sofa tve)
puan ih khuh.
betuttelse [perplexity] (n.): mangbang zet ih umnak.
betvinge , lægge bånd på , styre , beherske , holde tilbage
[restrain] (v.): minung, lole thil caangvai thei lo dingih kham, thil
pakhat cang lo dingih suup.
betvivle , mistænkeliggøre [impeach] (v.): mi pakhat parah
zumlonak nei.
betyde [mean] (v.): mi pakhat hrangih tthathnemnak, thupitnak.
betyde , betegne , tilkendegive [signify] (v.): tican langter,
tiduhnak theihthiamter.
betyde , mene [mean] (v.): sim duh, ti duh, khihhmuh.
betyde noget [matter] (v.): a thupi.
betydelig [substantial] (adj.): a tumpi; a tampi.
betydelig , anselig [sizeable] (adj.): a tum tawkfang.
betydelig , betragtelig , anselig [considerable] (adj.): tumpi,
tampi.
betydelig , betragtelig , mærkbar , kendelig [appreciable] (adj.):
hmuh theihmi, theih a theihmi.
betydelig , betydningsfuld [significant] (adj.): theihthei lohlimi
tican nei.
betydelig , fremragende , fremtrædende [eminent] (adj.):
hminthang.
betydeligt [considerably] (adv.): zet, ngaingai.
41
betydeligt [substantially] (adv.): tumpi in; tampi in.
betydning [significance] (n.): a tican, a sullam.betydning
[signification] (n.): ttongfang ih tican, tivek.
betydning , betydningsfuldhed , vigtighed [importance] (n.):
thupitnak, thupi zet ih ruahnak.
betydning , indhold [purport] (n.): tiduh sanmi.
betydning , mening [meaning] (n.): a sullam, a ti duhsanmi.
betydning , mening [sense] (n.): ttongfang, ttongfangbur ih
sullam, a tican.
betydningsfuld [momentous] (adj.): thupi tukmi, thungaithlak.
betydningsfuld , bemærkelsesværdig [notable] (adj.): theih
tlak, hminsin tlak.
betydningsfuld , vægtig , tungtvejende [weighty] (adj.): nasa
zetih ruah ttulmi/thupi.
betydningsløs , ubetydelig [insignificant] (adj.): a thupi lo,
thupit lonak/duhsannak theih thei lo, fiang lo, theih tham lo.
betydningsmæssig , semantisk [semantic] (adj.): ttongfang ih
a tican thawn a pehpar awmi; ttongfang, ttongtluan pawlih tican.
betydningsordbog , thesaurus , begrebsordbog [thesaurus]
(n.): a sullam le a tican a bangrepmi ttongfang le ttonghlom a
bur a burih ngannak cabu.
betændelse [inflammation] (n.): taksa vunpar ih a sen, a thakmi
hma.
betændelse [sepsis] (n.): bacteria nathrik ruangih a ngah thei
suan-aw thei nat.
betændelses- [inflammatory] (adj.): a sen ih a thakmi.
betændt [inflamed] (adj.): takpum parah a sen, a ling ih hma
um.
betændt , septisk , inficeret , bullen [septic] (adj.): nathrik a
lutmi hma.
betænke , betragte , tage i betragtning [consider] (v.): ruatttha; ziangtin ka tuah pei ti ih ruat-ttha, ruat ciamciam.
betænke sig , overveje [deliberate] (v.): ruat ciamciam,
ralringte’n.
betænkelighed , skrupel [scruple] (n.): poi-sat-nak.
betænkelighed , tøven , nølen [hesitation] (n.): ruat lawknak
(ruah rero lawknak).
betænksom [thoughtful] (adj.): midang zawnruahnak langter.
betænksomhed , fremsyn , forudseenhed [forethought] (n.):
hmailam hrang tthate ih ruatcia.
betød [---] (v.):se: betyde.
beundre [admire] (v.): uar, upat - Eksempel: De beundrede
vores have.
beundrende [admiring] (adj.): uarnak langter - Eksempel:
beundrende blikke.
beundrer [admirer] (n.): upattu - Eksempel: Jeg er ikke nogen
stor beundrer af hendes værk.
beundrer [admirer] (n.): uartu - Eksempel: Hun har mange
beundrere.
beundring [admiration] (n.): upatnak, uarnak - Eksempel:
Hendes måde at klare krisen på fylder mig med beundring.
beundringsværdig [admirable] (adj.): uar tlak, duh tlak, a
tthazet - Eksempel: en beundringsværdig præstation.
bevandret , kyndig [conversant] (adj.): a thiammi, a theimi.
bevare [conserve] (v.): zuah; siat hlah seh, thleng-aw hlah seh,
hlo hlah seh ti ih ret-ttha, zuah-ttha.
bevare [keep] (v.): zianghman cang lo dingih kilkhawi/humhim
- Eksempel: Må Gud bevare dig.
bevare [preserve] (v.): siat lo te in ret; him te in fingkhawi.
bevare [preserve] (v.): lehhnu hrangah a nung in ret, him te in
ret.
bevare [preserve] (v.): hloh ding hrial thei; hum ringring thei.
bevare , opretholde , vedligeholde [maintain] (v.): a umkeel ih
kilkhawi, pehzomter.
bevare skinnet [keep up appearances] (v.): a lenglam lawng
langter, a sunglam thu theihter duh lo ah - Eksempel: Der er ingen
ide i at bevare skinnet, når alle ved, at vi er næsten bankerot.
bevarelse , bevaring [preservation] (n.): thu lo, siat lo ih ret
tthatnak.
bevarende , beskyttende [preservative] (adj.): thu lo, siat lo ih a
umter theimi.
bevaring , fredning [conservation] (n.): siat lo dingih zuah-tthat.
bevidne [witness] (v.): theihpi; thil pakhat a cang tikih rak um ve,
rak hmu ve; rak thei ve.
bevidne [witness] (v.): thu tiamkam-awknak theihpi.
bevidne , attestere , bekræfte [certify] (v.): ca in siseh, kaa in
siseh, a si ngai ti ih sim.
bevidne , bekræfte [attest] (v.): felfai zetih fiangter; a dikmi sinak
langter.
bevidst [conscious] (adj.): rak thei.
bevidst [conscious] (adj.): tuah hrim, ti hrimmi - Eksempel: Ens
bevidste motiver er ofte anderledes end de underbevidste.
bevidst [wittingly] (adv.): thei na cingin; tumhrim.
bevidst , ved bevidsthed [conscious] (adj.): mi lungfim,
tthangphawk, a thei-awmi.
bevidsthed [consciousness] (n.): theihnak, lungfimnak.
bevidstløs [insensible] (adj.): tuahmawhnak in ziang hman thei
lo/lungfim lo.
bevidstløs [unconscious] (adj.): theihnak nei lo; zianghman ciing
lo.
bevidstløs , sanseløs [senseless] (adj.): lungmit, zianghman thei
nawn lo.
bevidstløshed [insensibility] (n.): thinlung ziang hman thei
lo/lungmit.
bevidstløshed [unconsciousness] (n.): theih thei lonak.
bevilge [grant] (v.): siang; pek (dilmi pek).
bevilge , give bevilling [license] (v.): mi/thil pakhat tuah/neih
theinak pek (laisin pek).
bevilling , koncession [concession] (n.): a si ngai timi.
bevillingshaver [licensee] (n.): laisin caken neitu (a bik in zu zuar
theinak).
bevinget [winged] (adj.): thla neitu, thla a neimi.
bevirke , forvolde , fremkalde . orårsage [cause] (v.): cangter,
umter, suahter.
bevirke , forårsage , fremkalde , medføre [induce] (v.): cangter.
bevirke , udvirke [work] (v.): tuah suakmi/ttuan suahmi.bevis
[earnest] (n.): tuah dingih ti awk cia-mi, tuah rori ding langternak
ih tuahsungmi.
bevis [evidence] (n.): thu dik, thu ngai a larsuaktertu, a fiangtertu.
bevis [proof] (n.): thil pakhat a dik a si ti ih langternak le simnak.
bevis , attest , certifikat [certificate] (n.): a si ti theihnak zung
caken.
bevisbyrde [burden of proof] (n.): simmi a dik ti simfiang ttulnak.
bevise , godtgøre [prove] (v.): a dik si ti langter; a si rori a si ti ih
va hmuh.
beviselig [provable] (adj.): a dik a si ti theih.
beviselig , påviselig [demonstrable] (adj.): a sinak tarlang le
simfiang theih.
bevisførelse [demonstration] (n.): hmuhternak, tarlangnak, a si rori
ti ih simfiangnak.
bevogte , passe på [watch] (v.): kilveng; kham; ruun.
bevogte , vogte [guard] (v.): kham; (fir ding, siatsuah ding kham).
bevogte , vogte [guard] (v.): zoh ringring; kilveng; veeng.
bevogtning , opsyn , overvågning [surveillance] (n.): sualnak a
tuahtu tiih zummi pawl, ttha zet ih zohngiatnak.
bevogtning , vagt [guard] (n.): kil.
bevæbne [arm] (v.): ral thuamhnaw thawn thuam aw.
bevæbnet neutralitet [armed neutrality] (n.): zo khal ttan lo ih um
(a sinain a kaptu um le kap ve ding tiar aw mi).
bevæbnet til tænderne [armed to the teeth] (adj.): ral hriamnam
42
nei eueu.
bevæbning [armament] (n.): ral hriamnam (a hleice in
vanzamleng le tank ih meithal tivek pawl).
bevæge [move] (v.): lungtong, riahsiatter.
bevæge (sig) , røre sig [move] (v.): cang, tthawn.
bevæge til , formå , overtale [prevail on] (v.): leem suak, forh.
bevægelig [moving] (adj.): a caangmi.
bevægelig , flytbar [movable] (adj.): tthawn a theihmi.
bevægelighed , bevægelse [movement] (n.): cangvaihnak,
tthawn.
bevægelse [emotion] (n.): thin tho, thin khur, thin tthia,
thinlung hnakin ruahnak a hnaihnokter deuh.
bevægelse [motion] (n.): cangvaihnak, cangvaih dan.
bevægelse [move] (n.): cangvaih, cangnak.
bevægelse [movement] (n.): hmunhma thlengnak - Eksempel:
troppebevægelser.
bevægelse [movement] (n.): thil pakhat tumtah ih cangvaihnak
- Eksempel: en bevægelse for kvinders rettigheder.
bevæget , rørt [touched] (adj.): buhlumter, lungawiter.
bevæggrund , foranledning [inducement] (n.): leem/ tha
peknak.
bevæggrund , motivation [motivation] (n.): lung thawhnak.
beværtning [entertainment] (n.): lungawiternak; lawmnak, rawl
donak.
beære , hædre [dignify] (v.): mithmai neiter, upat tlak siter.
beære , hædre , ære [honour] (v.): sunlawihnak (upatnak)
langter.
bi [bee] (n.): khuai.
bi [ti] (n.): solfa aw (do, re, mi, fa, sol, la, bi) umdan ih a
pasarihnak.
bi , honningbi [honeybee] (n.): khuaivah, khuaifung, tizu neimi
khuai.
biavler [apiarist] (n.): khuai zuattu.
bibeholde , beholde [retain] (v.): neih le hman dingih rak kem,
thleng lo le siatter lo ih rak nei.
bibeholdelse [retention] (n.): mah neihmi hmannak.
bibel [bible] (n.): Ca Thianghlim (Khristian pawl taa) Thukam
Hlun le Thukam Thar tel Ca Thianghlim.
bibel [bible] (n.): thupipa khummi cabu - Eksempel:
frimærkesamlernes bibel.
bibelsk [biblical] (adj.): Baibal sung vek, Baibal ih.
bibelsk [scriptural] (adj.): Baibal thawn a pehparmi, Baibal ca a
sirhsanmi.
bibetydning [connotation] (n.): tican neihter betnak.
bibliofil , bogelsker [bibliophile] (n.): cabu duhtu le a khawm
paihtu.
bibliografi [bibliography] (n.): thuhla ngan tik ih ronmi le
siarmi cabu hmin pawl.
bibliotek [library] (n.): siar ding, san ding cabu pawl
retkhawmmi.
bibliotekar [librarian] (n.): cuvek cabu khawlkhawmmi ah
ttuanvo neitu/rak kiltu.
bibringe [impart] (v.): theihter, sim phuang.
bibringe [inflict] (v.): naater, tuarter.
bid [bite] (n.): keu/hennak hma.
bid [bite] (n.): keu khat, keutanmi - Eksempel: Der er taget en
bid af min sandwich.
bid [bite] (n.): nga sio-awk - Eksempel: Lystfiskerne venter på
bid.
bid [morsel] (n.): malte, hlomkhat te, ka khatte (rawl).
bid , nap [nip] (n.): ttam, keu.
bid , stump [snippet] (n.): thil pakhat ihsin ahtanmi thil fate.
bide [bite] (v.): keu.
bide tænderne sammen [grit one's teeth] (v.): tuar thei patawp
ih tuar.
bidende [piercing] (adj.): sik zet, sunglam hrawh ttheh ko ih sik.
bidende , skarp [acerbic] (adj.): aw hrang, ttonghrang Eksempel: en skarp (bidende) bemærkning.
bidende , skarp [mordant] (adj.): mi thinna dingih capo tuahmi,
mi ziohmang, beca lawh.
bidende , skarp [pungent] (adj.): mi tthat lonak sim; mi va relsia Eksempel: bidende kritik.bidende , skarp , svidende [scathing]
(adj.): a luan tuk, a na tukmi.
bidende , skarpt [cuttingly] (adv.): mi thin nater ttongsia zetin.
bidende , skærende , skarp [cutting] (adj.): mi ningnater mi Eksempel: en bidende bemærkning.
bidende , spids , hvas [tart] (adj.): tihrim hmang; hraang/ fiangfai;
ti fukfi ih mi leh hmang.
bidende , ætsende [caustik] (adj.): mi thinlung a khoihmi (ttong):
caustic remarks - Eksempel: en bidende bemærkning.
bidet [bidet] (n.): taw kholhnak kheng/ pakan kum.
bidetang [wirecutter] (n.): thirhri tannak.
bidevind [close-hauled] (adj.): thli hrannak lam hoih in lawng
puan pharh.
bidrag [contribution] (n.): bomnak tangka (farah zonzai le thil
dang hrang).
bidrag [subscription] (n.): paisa khuan (bomnak paisa pek).
bidrage [conduce] (v.): thlenter, umter, tthahnem santlai Eksempel: En god kost bidrager til et godt helbred.
bidrage [contribute] (v.): bomnak tangka pek, thilri pek.
bidrage [subscribe] (v.): bomnak pek.
bidrage til [contribute to] (v.): beet, karhter - Eksempel: Hendes
arbejde har bidraget meget til vor forståelse af dette vanskelige
emne.
bidragyder [contributor] (n.): bomnak petu; makazin, thuthang ca
ih cahram ngantu.
bidronning , dronning [queen] (n.): tii a titu bawinu/a nu.
bidronning , dronning [queen-be] (n.): khuai siangpahrang
bawinu.
bidsel [bit] (n.): thir rang-kakharh.
bidsel [bridle] (n.): rang kakharh le a hmur ttemnak savun hri
pawl.
bidsk , arrig [snappish] (adj.): mi auhnawh le hro a duhmi;
thinsia; thinheng ol.
bidsle [bridle] (v.): rang ka kharh sak.
bieerhverv [sideline] (n.): zuarmi ngaingai hlei ih, zuar phahmi
thilri.
bifald [concurrence] (n.): lungkimnak.
bifald [plaudit] (n.): lomnak langternak ih tuahmi, lole, a
phunphun cangvai ih lomhnak tuah.
bifald , akklamation [acclamation] (n.): au phah ih rak lom
ciamconak - Eksempel: valgt ved akklamation (altså uden at
stemme om det).
bifald , applaus [applause] (n.): lungkim kutbengnak, lomnak.
bifald , billigelse , godkendelse [approval] (n.): lungkimpinak.
bifald , samtykke [assent] (n.): lungkimnak.
bifalde , samtykke i [assent to] (v.): lungkim pi.
biflod , arm , flodarm [branch] (n.): tiva ttek, lam ttek: a branch
of the Rhine.
bifokal , dobbeltslebet [bifocal] (adj.): a nai le a hla zohnak
(phunhnih ceemmi).
big bang [big bang] (n.): puakkuainak; thilri (science) thiam
pawlin boruak ah puakkuainak (big bang) a um ih cuih ri in lei le
van ih um thil pawl an um thok ti ruahnak (big bang theory).
bigami [bigamy] (n.): nupi pahnih neih (ih sualnak); pasal pahnih
neih (ih salnak).
bigot , snæversynet , fanatisk [bigoted] (adj.): khawruah fiakmi.
bigård [apiary] (adj.): khuai zuat hmun inn.
bihule , sinus [sinus] (n.): ruh ih ummi a ong tete, a bikin, luruh le
hnar pehtu ruh ih a ong tete.
43
bihulebetændelse [sinusitis] (n.): sinus tuamtu taksa patte
thling nat.
bijouteri [costume jewellery] (n.): ngun le fau deu (cawn
copmi).
bikage [honeycomb] (n.): khuai thlaar.
bikarbonat [bicarbonate] (n.): carbon dioxide daat let hnih a tel
mi cite.
bikini [bikini] (n.): zahmawh pawl khuh fangfang tileuhnak le
nitlang emnak nunau thuam.
biksemad [fry-up] (n.): kio mi arti, buh, sa.
bikube [hive] (n.): khuaibu.
bikube , bistade [beehive] (n.): khuai inn.
bil [car] (n.): mawttawka.
bilabial [bilabial] (n.): hmur (tang le tlun) hmangih suahter mi
ttong aw - Eksempel: På dansk er b, p, m og w bilabialer (de
formes med over- og underlæbe).
bilag , indlæg [enclosure] (n.): thancih; khumcih.
bilagde , bilagt [---] (v.):se: bilægge.
bilateral , tosidet [bilateral] (adj.): kap hnih thu; kap hnih
thawn a pehparmi.
bildæk , cykeldæk , dæk [tyre] (n.): sialriat ih tuahmi lengke
(mawttawka thirleng ke tivek pawl).
bile [motor] (v.): mawttawka thawn khual tlawng.
bilharzia [bilharzia] (n.): thisen le zun-inn ah khukrul um
ruangih suak mi nat.
bilhorn , horn [hooter] (n.): mawttawka horn (pawtpawt awn,
ralrin peknak).
bilist [motorist] (n.): mawttawka mawngtu.
bilist , fører (af køretøj) , chauffør [driver] (n.):
mawngtu/khaaltu (mawttawka, leng etc).
bilkortege [motorcade] (n.): mawttawka tampi feh tlang
hluarhlo (a bikin mi thupi khualtlawng um tikah).
bilkø [tailback] (n.): lamzin parih khor-awmi mawttawka tampi,
harsatnak um ruangih a tongkharmi.
bille [beetle] (n.): sia-ek ceep; cuvek ceep phunphun.
billedblad [pictorial] (n.): thuthangca le cabu hmaanhmaan
suahmi (magazine) sungah zuk tampi le thupi ih suah sanmi.
billedbog [picture book] (n.): zuk tampi ummi cabu.billede
[image] (n.): minung, lole, thil pakhat ih pianzia vekin, lungto,
lole, thing ih tuahmi milem.
billede [image] (n.): bangaw zet - Eksempel: Gud skabte
mennesket i sit billede.
billede [picture] (n.): kut suai zuk.
billede [picture] (n.): zuknak khemra (camera) thawn zukmi.
billede [picture] (n.): thinlung sungah zuk vek rori in hmuh
fiangnak - Eksempel: bogen giver os et godt billede af
dagliglivet i det gamle Rom.
billede [picture] (n.): TV par ih thil zuk a lang daan.
billedhugger [sculptor] (n.): thing, lung, ciarbek, thir ti-vek
thawn zuk (milem) tuahtu.
billedhuggerkunst [sculpture] (n.): thing, lung, tlak, thir tivek
pawl thawn milem (zuk) tuah thiamnak.
billedkort [court card] (n.): King, Çueen, asilole Jack zuk
cuang phe hnah/phe ca.
billedkort [picture card] (n.): phe cahnah parih zuk — zuk
ummi phe cahnah.
billedlig , overført [figurative] (adj.): a bangmi, lole
hminsinnak ih airol termi ttong, ttong zaran si lo khawruah, lole
tahtthimnak ih ttongmi - Eksempel: I sætningen 'han
eksploderede af raseri' er ordet eksplodere brugt i overført
betydning.
billedstormer [iconoclast] (n.): mi zapi zumnak le daan pawl
rak dodaltu.
billedstormer [iconoclast] (n.): biaknak lam zuk pawl rak
siatsuahtu.
billet [pass] (n.): bus, lole, tlangleeng tonak caken.
billet [ticket] (n.): tiket,thil tuah/ngah/zoh/tel theinak caken – kut
nganmi lole, cet nganmi.
billetkontor [box office] (n.): baisakup tiket zuarnak hmun.
billetpris , takst [fare] (n.): toman.
billiard [billiards] (n.): biliat lehnak.
billiardsalon [poolroom] (n.): Pool lehnak hmun/khan.
billig [cheap] (adj.): man ol.
billig [tawdry] (adj.): man nei ngaingai fawn lo a mawimi.
billig , retfærdig , rimelig [equitable] (adj.): a mawi le a dikmi.
billig , tarvelig [cheap] (adj.): lak tlak lo, huat zawng.
billigbog [pocket book] (n.): cabu fate.
billige , acceptere [wear] (v.): pom; lungkimpi.
billige , sanktionere , godkende [sanction] (v.): thil pakhat tuah
ding siang, thlah, lungkimpinak pek.
billige , tolerere [countenance] (v.): bawm, ttan, lungkimpi.
billigelse , godkendelse , bifald [approval] (n.): lungkimpinak.
billigelse , sanktion , godkendelse [sanction] (n.): siannak thupek,
hngetter.
billighed , retfærdighed , rimelighed [equity] (n.): remrualnak,
dik zet ih tthennak.
billion [billion] (num.): a zat siar 1.000.000.000; million million
khat.
bilterrænløb [autocross] (n.): lam hlatpi mawttawka tlaanzuamawk.
bilægge , afgøre [settle] (v.): lungkim tlangnak tuah, thu daiko in
rel tlang.
bilæggelse (af strid) , forlig [accomodation] (n.): khat lam khat
lam remcang veve ih thiltuah - Eksempel: De to parter opnåede
ikke enighed på ethvert punkt, men kom til et forlig.
bind [tome] (n.): cabu tumpi rit zet - Eksempel: han har mange
digre bind på reolen.
bind [volume] (n.): cabu, a bu in – thu khat – phun khat asinain bu
dangdang ih suahnak - Eksempel: et leksikon i 15 bind.
bind , bogbind , indbinding [binding] (n.): cabu phaw.
binde [bind] (v.): ttem, ttawn (hridai thawn).
binde [bind] (v.): finkhawm, kopter - Eksempel: de følelser, der
binder ham til hende.
binde [tie] (v.): ttem, ttawn.
binde , båndlægge [tie up] (v.): tangka hmang lohli thei lo dingin
thil pakhat ttuannak ah re/bur.
binde , forpligte [tie] (v.): hmunkhat ah ttemttawn.
binde for øjnene [blindfold] (v.): mit hup sak.
binde sammen , knytte [knot] (v.): thil bol ih sih, thil a sihtuah.
bindebue [slur] (n.): solfa, note pahnih thum kha aw khat vekin a
nal a zom te ih sak ding ti hmuhnak.
bindebue [tie] (n.): tanbo (stave) ngannak ah a bangrepmi aw
(note) pahnih pehnak rinkual; cuih rinkual thawn peh a si ahcun
aw hnih kha aw khat ah sak/ tum a si.
bindeled [nexus] (n.): pehzommi, pehzomnak.
bindende [binding] (adj.): hngetter, awkter (thu ah).
bindeord [conjunction] (n.): ttong pakhat le pakhat pehzomtu
ttongfang, and, but, or tivek pawl - Eksempel: Ordene 'og', 'men'
og 'da' er bindeord.
bindestreg [hyphen] (n.): ttongfang pakhat le pakhat pehnak rin
fate ( - ).
bindingsværks- [half-timbered] (adj.): a tung hmuah thing hmang
ih a dang hmuah tlakrawh hmang ih sak mi inn.
bindstærk [voluminous] (adj.): tam zet nganmi.
bingo [bingo] (n.): phe lehdan phunkhat.
binyre [adrenal gland] (n.): hawmun suahtu kal kiangih taksa
dipte.
binyre- [adrenal] (adj.): kal (kailing) kiang te.
binær [binary] (adj.): a khuah a simi; pahnih a simi.
binært tal [binary digit] (n.): binary nambat ah lolak (silole)
44
pakhat.
biograf [cinema] (n.): lemnung hmuhnak innpi.
biograf [pictures] (n.): baisakup piahmi.biografgænger
[moviegoer] (n.): lemnung zoh ih a feh ringringtu.
biografi [biography] (n.): midang pakhat ih nganmi milai
pakhat ih thuanthu.
biokemi [biochemistry] (n.): nunnak ih daat (chemistry) thu
zirnak.
biokemiker [biochemist] (n.): biochemistry lam thiamsangtu.
biolog [biologist] (n.): biology lam thiamsangtu.
biologi [biology] (n.): thingkung, hramkung le rannung pawlih
an nunnak thuhla zirnak (thilri) (Kawl zewabedah).
biologisk [biological] (adj.): nunnak a nei mi thuhla lam.
biologisk krigsførelse [biological warfare] (n.): natnak hrik
hmangih raldo awk.
biologisk nedbrydelig [biodegradable] (adj.): bacteria pangang
ih a ttawihter theimi.
biopsi [biopsy] (n.): taksa sung um tidai, lole, titsa laksak ih nat
zohfelnak.
biord , adverbium [adverb] (n.): cangvaih daan simtu Eksempel: I 'tale venligt', 'utroligt dyb' og 'lige i tide' er
'venligt', 'utroligt' og 'lige' biord.
bioteknik [biotechnology] (n.): a nungmi (cell) le bacteria hrik
hmang ih hnattuannak.
biprodukt [spinoff] (n.): thil pipa tuahnak ihsin a suak ceemmi
thil ttha dang, lole tthathnemnak dang.
biprodukt , sideprodukt [by-product] (n.): thil tuah tikih a
suak cihmi.
birk [birch] (n.): a kung a rangih a nalmi England ram um
thingkung phunkhat.
biseksuel , tvekønnet [bisexual] (adj.): nunau le mipa thinlung
a kop ih nei.
biskop [bishop] (n.): kawhhran pastor pawl lakih hotu upa (a
bikin Catholic le Anglican ih kawh dan; Baptist daan ah GS
vek); kawhhran bial hotu.
biskoppelig , bispe- [episcopal] (adj.): Bishop ih ukmi
kawhhran.
biskuit , kiks [biscuit] (n.): biskit sang-per patte; rawh ciami
bel.
bismag , anstrøg [tinge] (n.): pianzia malte (lole) thil pakhat
thawm a bangzikte.
bismer [steelyard] (n.): fungcuai – fung pakhat lawng a simi
cuai, a saunak lamah khing thlaih ih a tawinak lam ah thilri
thlaih in cuai thlai a si.
bison (okse) [bison] (n.): America ram um fung, sele; ram caw.
bison , bøffel [buffalo] (n.): naa, lawi.
bispedømme [bishopric] (n.): bishop hnattuan.
bispedømme , stift [diocese] (n.): bishop pakhat ih zohmi bial.
bispehue [mitre] (n.): bishop lukhuh zumpi.
bispestav , krumstav [crosier] (n.): biaknak ih hmanmi bishop
kianghrol saupi.
bispesæde [see] (n.): bishop uk ram.
bisse [yob] (n.): mi do duh le mi puar.
bisse , bølle [roughneck] (n.): thawmvang a nei ruri mi
mihuatsuak deuh.
bisse , styrte afsted [stampede] (v.): ttih, lau, tivek ruangih
ramsa, minung pawl kham theih loin tlan ciamco.
bissekræmmer [cheapjack] (n.): thil man ol zuartu.
bissen , stampede [stampede] (n.): ramsa pawl an ttih an lau
ruang ah an hmai ih ummi zianghman kian loin theih patawp ih
tlan ciamconak.
bistade , bikube [beehive] (n.): khuai inn.
bistand , hjælp [aid] (n.): bomnak - Eksempel: ved hjælp af en
ven. - juridisk bistand - Hun kom hurtigt til hans hjælp.
bister , barsk [grim] (adj.): mithmai ti hremhrem ih ummi; thin
nuam lo/thin heng mithmai.
bister , barsk , brysk [gruff] (adj.): awka hrang; umdan puarthau
nawn vek.
bistod [---] (v.):se: bistå.
bistro [bistro] (n.): rawl dawr fate.
bistå , hjælpe [aid] (v.): mi bawm.
bistå , stå bi [stand by sb] (v.): ttanpi, bawm.
bisætning [subordinate clause] (n.): catluan pakhat ah bawmtu
ttongfang bur a simi.
bit [bit] (n.): a cangtheimi pahnih sungih sin hrilmi thuhla unit,
(binary digit 0 or 1).
biting [side issue] (n.): a thupibik hnak ih a nauta thuhla.
bitte , lille [wee] (adj.): fate, tuum lo.
bitte , lille , lillebitte [tiny] (adj.): fate zet.
bitter [bitter] (adj.): a kha - Eksempel: Sort kaffe efterlader en
bitter smag i munden.
bitter [bitter] (adj.): cohlan har, tuarhar, a siakha - Eksempel: lære
af bitter erfaring.
bitter [bitter] (adj.): nasazet - Eksempel: bitre stridigheder - Hun
er bitter over sin skilsmisse.
bitter , besk , skarp [acrid] (adj.): a kha mi.
bitter , skarp [acrid] (adj.): thinsia mi - Eksempel: et bittert
skænderi.
bitter , skarp [acrimonious] (adj.): a siakha mi.
bitter , sur , gnaven [sour] (adj.): thin sia; ngaih um lo ziaza.
bitter pille [bitter pill] (n.): tuar a har, a nuam lomi thuhla/thil Eksempel: Valgnederlaget var en bitter pille at sluge for ham.
bitterhed , had , nag [rancour] (n.): reipi a daihmi huatnak, ngaih
lonak.
bitterhed , harme , vrede , krænkelse , fortørnelse [resentment]
(n.): thinlung ih duh lonak, thinharnak.
bitterhed , skarphed [acrimony] (n.): ttong sia, tidan sia Eksempel: Diskussionen blev afgjort uden bitterhed.
bittersød [bitter-sweet] (adj.): a thlum nain a kha thawn a netmi.
bittersød [bitter-sweet] (adj.): a nuam nain rehsiatza a telmi Eksempel: bittersøde erindringer.
bittert , bitterligt [bitterly] (adv.): nasa zetin.
bivej , sidevej [by-road] (n.): lamzin te, zin fate.bivirkning [side
effect] (n.): sisun, si ei tikih, a suak theimi nat dang.
bivoks [beeswax] (n.): khuailul.
bivoks , voks [wax] (n.): khuailul.
bivuak [bivouac] (n.): riahbuk saam lo ih alangte cawlh hmun
(ralkap le tlangkai pawl ih hman).
bivuakere [bivouac] (v.): alangte cawlta lawk.
bizar , sælsom [bizarre] (adj.): zoh rem lo; a lamdang.
bjerg [mountain] (n.): tlang.
bjerg [mountain] (n.): hnattuan ding a peng-aw mi - Eksempel: et
bjerg af papirarbejde.
bjergbestiger [mountaineer] (n.): tlang kai a thiam zetmi,
tlangkaitu.
bjergbestigning [mountaineering] (n.): tlang kainak.
bjerghøj [mountainous] (adj.): tlang vekih a saangmi.
bjergkæde [mountain chain, mountain range] (n.): a thuah ih
ummi tlangtluan pawl.
bjergmassiv , massiv [massif] (n.): tlang zim tampi a tong aw mi.
bjergrig , bjergfuld [mountainous] (adj.): tlang tampi a ummi.
bjergside [mountainside] (n.): tlang kap, tlang hrap.
bjergsom [acquisitive] (adj.): nei duh, ngah duh, duh-aam
(nautatnak deuh ih hman mi ttong).
bjergtagen , tryllebundet [spellbound] (adj.): hip, zel vekin.
bjergtinde [peak] (n.): tlangzim.
bjæffe [yap] (v.): ring zet ih bo.
bjælke [beam] (n.): kaan, rawlkap.
bjælke , loftsbjælke [rafter] (n.): innbo.
bjælkehytte [log cabin] (n.): thingtum ih sakmi thlaam.
45
bjærge , redde [salvage] (v.): hlo, kang, siat lo dingin thilri
humhim.
bjærgning [salvage] (n.): meikaang, thlisia tilet tivek ih a
siatmi lawngpi, lole, a thilri pawl runsuaknak.
bjørn [bear] (n.): vom, savom.
bjørneskind [bearskin] (n.): vomphaw, vomhmul.
bjørnetjeneste [disservice] (n.): siatnak/tthahnem lo suahpitu
hnattuan/cangvaih.
black muslims , sorte muslimer [Black Muslim] (n.): America
ram ih raalpuar Muslim midum pawl.
Black Power [Black Power] (prop.): America ram midum pawl
in an ngah dingmi ngah thei dingih an taal an cangvaihnak.
blad [blade] (n.): nam-ha; hrei-ha etc - Eksempel: en kniv med
fem blade.
blad [leaf] (n.): zanthing hnah.
blad (i bog) [leaf] (n.): ca-hnah.
blad (i bog) , folio [folio] (n.): cabu pakhat ih cahmai nambat.
blad , bladhang , løv , løvværk [foliage] (n.): thinghnah,
hramhnah a hnge telh cihmi (hnah sawl).
blad , strå [blade] (n.): a paa ih a hriammi hnah pawl (vainim
hnah tivek).
blade , bladre [leaf] (v.): cabu tivek thil a tlap hei kau rero, thil
hei zoh hruak:.
blade , bladre [page] (v.): cahmai hei siar.
bladhandler [newsagent] (n.): thuthang ca, mangzine cabu
tivek zuartu.
bladlus [aphis] (n.): thingkung pawl nater thei mi nget
phunkhat.
bladlus [greenfly] (n.): cucik kharbawk fate te hramkung ei,
siatsuah a hmangmi.
bladre [browse] (v.): cabu khi khatlam khatlam kau ih zoh rero.
bladrig [leafy] (adj.): a hnah tam.
bladstreng [nerve] (n.): thinghnah ih a ruhzur.
blaffe , tomle , tage på stop , rejse på tommelfingeren
[hitchhike] (v.): mawttawka man pe lo ih khualtlawng (baska
silo, midang mawttawka a lakih to dil ih tlawng).
blafre [flap] (v.): thawn; vawr (seep) zaap.
blafre , bølge , flagre [billow] (v.): tilet vekih feh dutdo (sang
le niam um in).
blamere , vanære [disgrace] (v.): mualphoter, nautat,
hmaisiater.
blanchere [blanch] (v.): ti so ah malte sung hniim (hanghnah
pawl) - Eksempel: Man blancherer mandler for at tage skindet
af.
blandbar [miscible] (adj.): a rawi aw theimi (ti).
blande [blend] (v.): cokrawi (thil phun dangdang).
blande [intermix] (v.): minung, thil, ruahnak tivek a cokpawlh
aw.
blande [mingle] (v.): cokrawi.
blande (sig) [intermingle] (v.): rawi-aw; cok-aw.
blande (sig) [mingle] (v.): kom aw; kom.
blande , legere [alloy] (v.): a tthalo deuh thir thawn cok rawi.
blande , mikse [mix] (v.): cokrawi.
blande , sammensætte [compound] (v.): cok-rawi.
blande ind , indblande [involve] (v.): mi pakhat, thil pakhat
harsatnak ah luhpi.
blande kort [riffle] (v.): phe cokrawi.
blande kort [shuffle] (v.): phe cokrawi.
blande sammen [blend] (v.): thil pahnih cokrawi - Eksempel:
Bland æggene sammen med mælken.
blande sammen , sammenblande [confuse with] (v.): theih
palh/sual - Eksempel: Bland ikke Østrig sammen med Østen.
blande sig [interfere] (v.): rak tel ve, hnaihnok, buaipi.blande
sig [mingle] (v.): va feh ih mi thawn kom aw, rawi aw.
blande sig i [meddle in] (v.): mah thawn a pehpar lo mi ah thu
thlak.
blandede følelser [mixed feelings] (n.): thinlung umzia phunphun,
riahsiatnak le lungawinak a rawi cokin.
blander [mixer] (n.): thil cokrawinak thil.
blandet [mixed] (adj.): sinak, umzia dangdang komkhawm in.
blandet , diverse , assorteret [assorted] (adj.): cokpawlhmi;
(phun dangdang) rawimi.
blandet fornøjelse [mixed blessing] (n.): tthatnak le tthatlonak a
ceemmi.
blandet ægteskab [mixed marriage] (n.): phunhnam/biaknak
dangdang tthit-umnak.
blanding [blend] (n.): phun dangdang rawi mi.
blanding [intermixture] (n.): cokpawlhnak.
blanding [miscellany] (n.): tthil dangdang kaih khawmmi.
blanding [mix] (n.): a cokrawi aw mi.
blanding , mikstur [mixture] (n.): cokrawi (cawhrawimi).
blanding , sammensætning [compound] (n.): pahnih, lole, pahnih
hnak ih tam dat kommi.
blandingsrace , krydsning [crossbreed] (n.): rannung, thingkung
cirawi (kahpia) — ci-rawi ih suakmi.
blandt , iblandt [among] (prep.): lakah - Eksempel: at arbejde
bladt de fattige, de syge, de ældre etc. - Han fandt den bland nogle
gamle bøger.
blandt andet [inter alia] (adv.): tampi sung ihsin/ cuih mi pawl
sungin.
blank [shiny] (adj.): a tle, a tleu (hnawt ih tleuvek), a de.
blank , skinnende [glossy] (adj.): a nalzet ih a tleumi.
blank , strålende , glansfuld , skinnende [lustrous] (adj.): tleunak
nei/a tleumi thil.
blank , ubeskrevet [blank] (adj.): nganlo mi; riin hrih lomi, a
lawng.
blanket , skema , formular [form] (n.): ngaannak ding tuahcia
um cahnah, ca pungsan.
blankocheck [blank cheque] (n.): mah duh zat ngan theimi chek
lethmat (paisa suah theinak).
blanksværte , politur , pudsecreme [polish] (n.): zialphah tivek
hnawtnak sii.
blase , vable , blære , blegne [blister] (n.): taksa durh.
blasert [blasé] (adj.): ning, khop.
blasfemi , bespottelse [profanity] (n.): balhnawm, fihnungza zia;
ttong fihnung.
blasfemi , gudsbespottelse [blasphemy] (n.): Pathian nautannak;
Pathian zomtaih ruangih sualnak.
blasfemisk , bespottelig [profane] (adj.): Pathian
nautatnak/zomtaihnak.
blasfemisk , gudsbespottelig [blasphemous] (adj.): Pathian nautat
hmang.
blazer [blazer] (n.): bleiza korleng angki (jacket).
ble [nappy] (n.): naute tawdam, tawdaap.
bleg [pale] (adj.): hmai le taksa pawl rau duadi ih um, raam.
bleg [pasty] (adj.): taksa rau le dam lo hmel kengmi.
bleg [white] (adj.): thil pakhat ruangah taksa raang, eg natnak,
thinheng tuk ruangah - Eksempel: bleg af raseri.
bleg , gusten [pallid] (adj.): natnak ruangih hmai le taksa rau.
bleg , mat , gusten [wan] (adj.): thin bang hmel; dam lo hmel;
bang hmel.
blegansigt [paleface] (n.): America ram ih ummi Indian miphun in
Mirang phun pawl an kawhnak.
blegemiddel [bleach] (n.): vartertu sii.
blegne [bleach] (v.): varter.
blegne [pale] (v.): a rau, thisen um lo.
blegne , blase , vable , blære [blister] (n.): taksa durh.
blegrød , pink [pink] (adj.): senrau; sen tuk lo — sen deem.
blender [blender] (n.): a ti ih suahtertu.
blev , blevet [---] (v.):se: blive.
46
blid , mild [gentle] (adj.): nunnem/mi zawnruah thiammi.
blid , mild [mild] (adj.): nunnem, nunttha.
blidt [softly] (adv.): nemtein.
blik [glance] (n.): zohduakmi.
blik [look] (n.): hmel put, mithmai um daan.
blik [tin plate] (n.): canphio ti thuhmi thir, lole, steel thir tlaap.
blik , glimt [glimpse] (n.): zoh taa hruak; hmakhat te zoh ta;
zoh duak - Eksempel: et flygtigt blik.
blikkenslager [tinsmith] (n.): canphio thawn thil tuahtu.
blikkenslager , gas- og vandmester [plumber] (n.): titler (pipe)
tuahtu, tikuang tuahtu.
blikkenslagerarbejde [plumbing] (n.): tidai (titler pum) zoh
tthatu ih hnattuan.
blind [blind] (adj.): mitcaw; mit khua hmu lo.
blind [blind] (adj.): theithiam lo - Eksempel: Jeg må have været
blind, siden jeg ikke så den fare, vi var i.
blind [blind] (adj.): a thu, a hram um loin - Eksempel: blindt
had - blind lydighed.
blind [sightless] (adj.): khua hmu thei lo, mitcaw.
blind gade , blind vej [cul-de-sac] (n.): khatlam neetmi lampi,
lam tong, lam pit.
blind passager [stowaway] (n.): vanzam, tangphawlawng a feh
suak hlanah a sung hmun pakhat khat ih a thupte ih relhtu.
blindgyde , dødvande [impasse] (n.): ti suak thei si lo ih a pit
tawpmi.
blindskrift [braille] (n.): Mitcaw ca (cahnah ah a bo tete in ca
an tuah ih cuihmi cu kuttham in an siar).blindt , i blinde [blind]
(adv.): khua hmuthei lo, thilri bomnak lawng ih hmuthei.
blindtarm [appendix] (n.): ril hlei, rilte peeng.
blindtarmsbetændelse [appendicitis] (n.): ril-hlei, rilpeeng
thling (nat).
blink [wink] (n.): mit tthehnak.
blink , glimt [flash] (n.): hmakhat te in tleumi (tleu zukzi);
meicerh; nimthlakau.
blinke [blink] (v.): rang zet ih mit tthep.
blinke [blink] (v.): mit tthep vekih vang duapdo, arsi vangvek Eksempel: Havnelysene blinker i horisonten.
blinke [flash] (v.): meitleu hmangin thu sim aw.
blinke [wink] (v.): mit mi ttheh; mit ih mi biak.
blinke [wink] (v.): a tthep, lole a tur depdomi khawtleu/ arsi Eksempel: fyrtårnet blinker.
blinke , lyne , glimte [flash] (v.): hmakhat te a tleu duak
(nimthlakau).
blinke , stråle , tindre [twinkle] (v.): a tleu durhdo.
blinken [twinkle] (n.): a tleu durhdo-mi.
blis [blaze] (n.): cal de (caw cal ih hmul raang).
blishøne [coot] (n.): ti-ar.
blitz [flash] (n.): mi zuk tikih hmanmi tleupawt (dat-mi).
blitzpære [flashbulb] (n.): datmei mu.
blive [become] (v.): si, a cang.
blive , forblive [remain] (v.): hmun khat ah tang ta.
blive , forblive [stay] (v.): um.
blive fornærmet , tage anstød [take offence (at sth)] (v.):
thinsiat, riahsiatter.
blive fyret [get the axe] (v.): hnattuan ihsin dawi.
blive tilbage , forblive [remain] (v.): a taang, um ringring.
blive ved [keep on (doing sth)] (v.): ttuan/tuahpeh vivo/cangpeh
vivo.
blive ved , fortsætte [continue] (v.): feh peh; feh zom, peh
zom.
blive ved , fortsætte [continue] (v.): baanglo, pehzom vivo.
blive ved , være standhaftig , holde ud [persevere] (v.): taima
ttentto; zuam ttentto.
blive ved med [keep] (v.): thil pakhat rak tuah zom, baang
lo/cawl lo ih tuah.
blive ved med at [go on doing sth] (v.): ti peh ringring.
blivende , bestandig , permanent , varig [permanent] (adj.): reipi
daih, lole, reipi le kumkhua daih dingih zummi.
blivende , varig , vedvarende [abiding] (adj.): a hmun mi, thlun
zom mi.
blod [blood] (n.): thi, taksa sung ih luangmi thi.
blod [blood] (n.): ci le hnam - Eksempel: af ædelt skotsk blod.
blod på hænderne [blood on one's hands] (n.): mi pakhat a thih
ruangah mawhphurh nei.
blodappelsin [blood orange] (n.): a sung senmi dawhhlei.
blodbad [blood-bath] (n.): ton le hmuhmi hmuah thahnak.
blodbad , massakre [carnage] (n.): mi tampi thah.
blodbank [blood bank] (n.): sizung (zato) hman ding thi khawl
hmun.
blodbøg [copper beech] (n.): dar-sen vek hnah nei thingkung.
bloddonor [blood-donor] (n.): thi hlutu.
blodforgiftning [blood poisoning] (n.): thi ih tur lut (hma le a
pemmi ihsin).
blodforgiftning [septicaemia] (n.): tur a lut ruangih a cangmi
thisen natnak.
blodforgiftning [toxaemia] (n.): thi ah tur um.
blodhund [bloodhound] (n.): uico tumpi phunkhat.
blodig [bloody] (adj.): thi thawn a khatmi; thahawk a tammi Eksempel: Hans tøj var sønderrevet og blodigt.
blodig [bloody] (adj.): thihnai a suak tammi - Eksempel: En
blodig kamp.
blodig [bloody] (adj.): a siakha, a hrangmi - Eksempel: Et blodigt
mord - en blodig tyran.
blodig [gory] (adj.): thiihnai, hma thawn a khatmi.
blodig [raw] (adj.): a dam hrih lomi (hliamhma); thi a suakmi Eksempel: et blodigt sår.
blodig , blodplettet [blood-stained] (adj.): thi a hnihmi; thi a
kopmi.
blodlegeme [corpuscle] (n.): thi-rang, asilole thisen cell.
blodløs [bloodless] (adj.): a rau, a daangmi.
blodmangel , anæmi [anaemia] (n.): thisen mal nat.
blodmide , tæge [tick] (n.): ramsa ruangpar ih cangvat vek thisen
dawktu.
blodpenge [blood money] (n.): mi-thah fialmi hnenih pekmi
tangka.
blodplade [platelet] (n.): thisen sungih thil khaltertu thil fatete
pawl.
blodplasma [blood plasma] (n.): thi than-awknak hmanmi a tii.
blodprop [embolism] (n.): thi a khal ruangah maw, thi a so vekin a
um ruangah maw, thi feh, thiluang a kham.
blodprøve [blood test] (n.): thi zoh (natnak um le umlo).
blodpølse [black pudding] (n.): vok ril thithun mi.
blodrød [bloodred] (adj.): thi vekih sen.
blodsbeslægtet , kødelig slægtning [blood relation] (n.):
suahkehnak ih unau, thi le sa ih unau.
blodskam , incest [incest] (n.): naih-aw tuk ruangah, tthitaw thei
lomi nu le pa sualnak (eg a pa le a fanu, farnu le ttapa).
blodskudt [bloodshot] (adj.): thihri siat ruangih mit sen
riairiai.blodsslægtskab [consanguinity] (n.): thi le sa ih unau
sinak.
blodsudgydelse [bloodshed] (n.): milai thah-awk.
blodsuger , igle [bloodsucker] (n.): mi thi zuktu ramsa, cangvat
vekpawl.
blodtransfusion [blood transfusion] (n.): thi thun sak.
blodtryk [blood pressure] (n.): thi tthang le thi ttum.
blodtype [blood type] (n.): thi phun.
blodtørstig [bloodthirsty] (adj.): ralhrang, mi thah hiar.
blodtørstig [sanguinary] (adj.): thiihnai luanter nuam a timi.
blodåre , åre , vene [vein] (n.): ruangpi hmun dangdang in lung
lam pan ih thii rak kengtu thihri.
47
blok [bloc] (n.): tumtah a bangaw mi ram, paatti, pawlkom,
ttangkhawmmi - Eksempel: østblokken, vestblokken.
blok [block] (n.): thingtum sahpi, lungtlep sahpi, thir tan sah
pawl (a hmai a phengmi).
blok , barre [ingot] (n.): phahlei vekih tuahmi sui le ngun
tlang.
blok , karré , huskarré [block] (n.): a kimvel ih lampi ummi
inn tumpi bur khat.
blokade [blockage] (n.): dawntu; khamtu.
blokade [blockade] (n.): lut/suak thei lo ih kulh pitnak (ral
donak lawng pawl in).
blokbogstav [block letter] (n.): khepittal cafang; cafang tuum.
blokere [block] (v.): caang theilo ih tuah, rak kham.
blokere [blockade] (v.): kulhpit.
blokere , sortliste [black] (v.): thilri dai duh loih ngol san.
blokere , stoppe , tilstoppe [block] (v.): rak kham, rak dawn.
blokere , tilstoppe [clog] (v.): thil beek thawn rak phit/ kham.
blokhus [blockhouse] (n.): cerek le bomb kham dingih mirang
leilung thawn tuahmi ral bawhnak hmun.
blomkål [cauliflower] (n.): kawpi paar.
blomme [plum] (n.): sunhlu phunkhat.
blomme , æggeblomme [yolk] (n.): arti sungmu.
blomst [bloom] (n.): pangpar par lai.
blomst [flower] (n.): pangpar.
blomst [flower] (n.): a tthatbiknak zawn, a saannak bik zawn Eksempel: blomsten af Danmarks ungdom.
blomst (især på frugttræer) [blossom] (n.): pangpar rah nei
thingkung, lole burbuk par.
blomster- [floral] (adj.): pangpar thawn tuahmi.
blomsterbuket , buket [nosegay] (n.): pangpar tom.
blomsterbæger , bæger [calyx] (n.): pangpar mum tuamtu a
hnah no.
blomsterhandler [florist] (n.): pangpar zuartu; pangpar dawr.
blomsterkrone , krone [corolla] (n.): pangpar a par hnah kheu
hmun.
blomsterpige , blomstersælgerske [flower girl] (n.): nunau
pangpar zuar ringringtu (pangpar duhdawtu).
blomsterstøv , pollen [pollen] (n.): pangpar a vut; thli le cucik
pawl ih an thiar tikah pangpar dang hnen a thleng ih a ci ah a
cang.
blomstre [bloom] (v.): paar.
blomstre [blossom] (v.): a par.
blomstre [flower] (v.): a paar (bloom).
blomstre , lykkes , trives [prosper] (v.): tthangso, lian,
hlawhtling.
blomstre , trives [flourish] (v.): tthangso, karhzai.
blomstrende [flowery] (adj.): a par tam zet/ pangpar thawn
khat.
blomstret [flowered] (adj.): pangpar thawn ceimawi.
blomstring [efflorescence] (n.): pangpar a par a parh caan.
blomstring [inflorescence] (n.): a kung parih pangpar a par um
dan/a kung parih pangpar a burpi ih parmi.
blomstring , blomsterflor [bloom] (n.): paar ciamco Eksempel: Haven ser dejlig ud, når roserne er i blomstring.
blomstringstid , storhedstid [heyday] (n.): hminthan laifang;
lian/ neih/hausa laifang.
blond [blond] (adj.): sui pianzia vek, lole, a rau deuhmi sam
neitu nunau.
blot , bare [merely] (adv.): men, lawng.
blot og bar , slet og ret [mere] (adj.): men; men meen.
blotte [bare] (v.): phoih; langter; phuang.
blotte [denude] (v.): kolhter, lawngter, laksak ttheh.
blotte , afdække [uncover] (v.): hlip; ong.
blotte sig [expose oneself] (v.): mipa zahmawh mi hmuh.
blotte sit hjerte [bare one's heart/soul] (v.): mah ih thinlung um
hmuah langter.
blottet , bar , nøgen [naked] (adj.): taklawng, lawngfang kheh.
blottet for [bare of] (adj.): ziangkhal um lo.
blottet for [bereft] (adj.): lon sak, laksakmi.
blottet for [destitute of] (adj.): nei lomi.
blottet for [devoid of] (adj.): telloin, um loin.
blue cheese , roquefort (ost) [blue cheese] (n.): a mawrmi
hnawikhal.
blues [blues] (n.): USA thlanglam ih um Midum pawlih phuahmi
fungtein le lunglenza ih sakmi hla jazz music.
bluff [bluff] (n.): bumnak; hlensuah lomi tthihphaihnak.
bluffe , føre bag lyset , narre [hoodwink] (v.): buum;
hrokhrawlbuum; hrokhrawl.bluffe , narre , føre bag lyset [bluff]
(v.): bum (a cak bik, a ralttha deuh, thiam deuh vekih umter).
blund , døs [doze] (n.): sing.
blund , skraber , lur [nap] (n.): caan tawite it.
blunde , småsove , døse [doze] (v.): sing (mit kuh).
bluse [blouse] (n.): nunau kor.
bluse , skjortebluse [shirtwaist] (n.): a hmailam tlunlam ihsin tai
tiang, korhren sih tthehmi nunau kor.
blusse , flame , lue [flame] (v.): vaam hiamhiam, kaang.
blusse , flamme [blaze] (v.): a kaang; a hlio.
blusse op , flamme op [blaze up] (v.): a alh ciamco - Eksempel:
Ilden flammede op, da han hældte petroleoum på.
blussen , rødmen [blush] (n.): hmaisen (ningzah ruangah).
bly [lead] (n.): suan (cerek/sur thlaih tivek ih hmanmi).
bly , jomfruelig [maidenly] (adj.): duhnung le umzia mawi nun.
blyant [lead pencil] (n.): suan fung thunmi khedan.
blyant [pencil] (n.): khedan cafung.
blyforgiftning [lead poisoning] (n.): suan ihsin a ra cangmi tur.
blylod , lod [lead] (n.): tangphawlawng a tangih ttemcih mi ti a
thuklam tahnak suantum.
blæk [ink] (n.): ca-ti, ca-haang.
blækhus [inkpot] (n.): ca-ti dur/thawl.
blækhus , blækflaske [ink bottle] (n.): ca-ti palaang.
blæksprutte [cuttlefish] (n.): com thei, suah thei kut pahra nei tipi
sung um rannung phunkhat.
blæksprutte [octopus] (n.): a taksa a nemih kut pariat a neimi tipi
sung sahring.
blæksprutte [sepia] (n.): a pawlmi rong.
blæksuger , trækpapir [blotter] (n.): cati namnak.
blænde [blind] (v.): mit cawter, mit cerh.
blænde [dazzle] (v.): mit cerh (khua hmu thei loin).
blænde ned [dim] (v.): a mal vivo, (thim) malter vivo.
blændende [glaring] (adj.): mei tlet; meivang cerh.
blænder [stop] (n.): a durbing ah tleu (light) a ttuldan vekih petu.
blænder , nedblændingskontakt [dipswitch] (n.): mawtawka
hmailam mei niamtertu switch.
blændværk [dazzle] (n.): thupitnak, tthatnak.
blændværk , sansebedrag [illusion] (n.): a um lopi um ti ih
hmuhsualnak.
blære [bladder] (n.): phu, zun inn.
blære , blegne , blase , vable [blister] (n.): taksa durh.
blære , blærerøv , vigtigper [show-off] (n.): mi-in in tthei, lawm,
porh, uar seh ti ih ttong le cangvai thei minung.
blære , svulst , cyste [cyst] (n.): tidai a paimi tisa kua (dawng);
zun inn, phu, tivek.
blærebetændelse [cystitis] (n.): zin inn (phu) thling nat.
blæret , storsnudet , hoven [toffee-nosed] (adj.): mi zum aw, uar
aw, uah aw.
blæse [blow] (v.): hraang (thli).
blæse [blow] (v.): thli in hran - Eksempel: Håret blæser i vinden.
blæse [blow] (v.): tum - Eksempel: Dommeren blæste i sin fløjte.
blæse [blow off, over etc.] (v.): sem hlo; fen hlo, thiar hlo Eksempel: Min hat blæste af. - Døren blæste op.
48
blæse , puste [blow] (v.): seem, kaa in seem.
blæse op [blow up] (v.): a thokhruak - Eksempel: En storm
blæser op.
blæse op [blow up] (v.): peh; a simi hnakin tam deuh ih sim Eksempel: Hans evner som skuespiller er blevet stærkt blæst op
af den populære presse.
blæse ud [blow out] (v.): mit (mei a mit) - Eksempel: Døren
blev åbnet, og lyset blæste ud.
blæsebælg [bellows] (n.): sodawng.
blæsehul [blowhole] (n.): a luruh dunglam ih ummi (whale)
ngapi hnarkua.
blæseinstrument [wind instrument] (n.): thli hmang ih tummi
awnmawi thilri, eg phirivau, tawtawrawt, tvp.
blæselampe [blowlamp] (n.): meisa hlio thawn kahnak (si
hnihmi phiat dingah).
blæsende [blowy] (adj.): thli tam.
blæsende [breezy] (adj.): thli tam deuh; thli hrang deuh.
blæsende [windy] (adj.): thli tam, thli hraang.
blæst , vind [wind] (n.): thli.
blød [soft] (adj.): a nem.
blød [soft] (adj.): aa, molh - Eksempel: blød i bolden.
blød [soft] (adj.): a nem, dangphit ih awsuahtermi ttong a si lo Eksempel: et 'd' er blødt i 'made', men hårdt i 'dug'.
blød [soft] (adj.): a sung ah thun, thir, kat, tivek a zup lomi
ruahti vekih a thiangmi tidai - Eksempel: blødt vand.
blød: ligge i blød [soak] (v.): ciah, ciap.
blød: lægge hovedet i blød [put one’s thinking-cap on] (v.):
ruatnak ihsin thuharsa le thuhnok relfel tum, a thuhla ruat ih
harsatnak relsuak tum.
blød: lægge i blød , udbløde [steep] (v.): nemseh, thiangseh,
lole, a rim umseh tiah ciah.
bløddyr [mollusc] (n.): zaangruh nei lo, vunhak nei ramsa —
kharkhem, cengkol, tivek pawl.
bløde [bleed] (v.): thii, thii suak.blødersygdom [haemophilia]
(n.): hma fate aat pang hmanah thii tampi a suakter theimi
natnak phunkhat (a suanaw thei).
blødgøre [soften] (v.): nemter, deemter.
blødgøre , formilde [mollify] (v.): thindaiter, nemter, leem.
blødgøre , formilde [soften up] (v.): do kir thei lo, el thei lo in
tuah.
blødgøre , udbløde [macerate] (v.): neemter, hnipter.
blødgørende [emollient] (adj.): neemter theitu hnihmi sii (vun
tivek ah a mawiternak ih hnihmi sii).
blødgøringsmiddel [water softener] (n.): tidai ih a telmi thil
dang (chalk, leivut) thianternak.
blødhjertet [soft-hearted] (adj.): mi zaangfah thei, thinnem.
blødhjertet [tender-hearted] (adj.): zaangfahnak le lainatnak
neitu.
blødkogt [soft-boiled] (adj.): a sungmu cu lo ih buhmi (arti).
blødning [haemorrhage] (n.): thii suak; thii puut.
blå [blue] (adj.): vandum, lole, tipi pianhmang (mepian) kawl
tting - Eksempel: blå øjne.
blå bog [blue book] (n.): tl
ngsuakho thuthannak.
blåbær [bilberry] (n.): Europe ram saklam um beri kung
phunkhat.
blåbær [blueberry] (n.): blu-beri kung.
blåhval [blue whale] (n.): a mepian mi (whale) nga tumpi phun
(ramsa tumbik ih ruahmi).
blåklokke [harebell] (n.): hramlak hramkung a si ih
khawnglawng pian mepian rong paar a nei, a hnah cu a pum tete
a si.
blålig [bluish] (adj.): a mepian deuh (pianzia).
blåmejse [blue tit] (n.): a lenglam thla a mepian ih a sunglam
aihre-mi vate phunkhat.
blåmusling [mussel] (n.): cengkol (ti sung um phawkhauh nei).
blåregn [wistaria] (n.): sendup, lole a raang ih a parmi thingkung
vek thingkung parih a zaammi pangpar pawl.
blåstrømpe [bluestocking] (n.): calai lam thiam-awter nunau.
blåsyre [prussic acid] (n.): ttihnungza tturnei acid.
blåt blod [blue blood] (n.): miphun sang; phun uu.
blåtryk [blueprint] (n.): cahnah mepian parih suai mi pungsan
(inn, tivek).
blåøjet , enfoldig , troskyldig [dewy-eyed] (adj.): mi ringih um
men.
blåøjet , letttroende [gullible] (adj.): simmi poh zum hmang; olte
ih bum theih.
blåøjet , naiv [starry-eyed] (adj.): falatlangval thu ah, tumtah zet
vek asinain, a ngaingai si hnai lomi.
BNP , bruttonationalindkomst [gross national product (abbr
GNP)] (n.): ram pakhat ih thil suah theimi le nihlawh a zapi komih
man.
bo [dwell] (v.): sungah um, khawsa, hluum.
bo [live] (v.): um.
bo [reside] (v.): inn pakhat ah um; hmun pakhat ah um.
bo , formue [estate] (n.): mi pakhat a thih tikih neihmi inn, thilri le
tangka hmuahhmuah.
boa (kvælerslange) [boa] (n.): S. America ih um ngerh that theitu
tur nei lo saphai rulpi phunkhat.
boardingpas [boarding card] (n.): tangphawlawng, vanzam par
kainak ticket.
boble [bubble] (n.): pawpawleng, tiphul, ti buanbara - Eksempel:
sæbebobler.
boble [bubble] (n.): ti sungih thli a caangmi (a phul sapso mi) so Eksempel: Champagne er fuld af bobler.
boble [bubble] (v.): ti a so, a phul, a suak.
boble op [bubble up] (v.): phul curhco, lole, awn celcel in suak Eksempel: En kilde, der bobler op fra jorden.
boble over [bubble over] (v.): thinso (lungawinak) - Eksempel:
Hun boblede over af glæde, iver.
boblebad [Jacuzzi] (n.): taksa hmetmi vekin a nuamter theimi
leisung in a pawtmi ti-hlum in ti bual/tak khawlh.
boblepakning [blister pack] (n.): a pawng lialli nawn ih ummi
thil.
bobslæde [bobsleigh] (n.): milai pahnih maw cu hnakih tam tomi
ke nei lo leeng — vur khal parih naltermi.
bod [booth] (n.): bazaar ih a laangte thilri zuarnak thingkhandaang
(cabuai).
bod [penance] (n.): thil ttha lo tuah ngah ruangah sualsirnak
langter in mah le mah cawhkuan/daan pek-awk.
bod , stade , stand [stall] (n.): bazaar, lamzin kap, tlangleng
colhnak tivek ah thil zuarnak ih an hmanmi a hmailam lawng a
ongmi dawr fate, cabuai le donsang tivek pawl.
bodfærdig , angergiven , angerfuld , angrende [penitent] (adj.):
tuah sual/sualnak ruangah a sir-awmi.
bodfærdighed , anger [penitence] (n.): thil ttha lo tuah pangmi
parah sir-awknak.
bodyguard [bodyguard] (n.): bawi le mi upa kilvengtu.
boelsmand , husmand [crofter] (n.): lo fate neitu, lo fate ngahtu.
boer [Boer] (n.): Africa um Dutch cithlah pawl.
bog [book] (n.): cabu.
bog- og aviskiosk [bookstall] (n.): cabu, thuthang ca pawl zuar
hmun, cabu ttheng (donhlei).
bogbind , indbinding , bind [binding] (n.): cabu phaw.
bogbinder [binder] (n.): cabu tthittu.
bogbinder [bookbinder] (n.): cabu tthitu.
bogbinderværksted [bindery] (n.): cabu tthitnak hmun.
bogbinding , bogbinderi [bookbinding] (n.): cabu tthit.
bogbus [bookmobile] (n.): ca siarnak khaan um khaw khat hnu
49
khaw khat a feh vivomi mawttawka tivek.
bogelsker , bibliofil [bibliophile] (n.): cabu duhtu le a khawm
paihtu.
bogfinke [chaffinch] (n.): Europe ram um vate fate phunkhat.
bogføring , bogholderi , regnskabsføring [accountancy] (n.):
tangka cazin hnattuan.
boghandel [bookshop] (n.): cabu dawr.boghandler [bookseller]
(n.): cabu zuartu.
bogholder [bookkeeper] (n.): dawr tuahnak cazin tuahtu.
bogholder , regnskabsfører [accountant] (n.): tangka cazin
kaitu.
bogholderi , regnskabsføring , bogføring [accountancy] (n.):
tangka cazin hnattuan.
boghvede [buckwheat] (n.): rang le ar rawl ih hman mi thlaici
mu phunkhat (sangvut phun).
boglig [bookish] (adj.): ca siar zuam ringring.
bogorm , læsehest [bookworm] (n.): ca siar paih zettu.
bogreol , boskab [bookcase] (n.): cabu retnak kuang fate.
bogstav [letter] (n.): cafang.
bogstav , skrifttegn [character] (n.): cangan tik ih hmanmi
hminsinnak rin, cafang.
bogstavelig [literal] (adj.): ttongfang, lole, catluan ih a
duhsannak hrampi thawn a pehparmi.
bogstavrim , alliteration [alliteration] (n.): ttongfang pahnih
thum tiang a thoknak cafang a bangrepmi - Eksempel: Søren
sang selv sytten smukke salmer.
bogstøtte [bookend] (n.): cabu domnak thil.
bogtrykning , trykning [printing] (n.): cet ih cangan thiamnak.
boheme [bohemian] (n.): daan fekfek ih nunglo; daan mumal
neilo; um hluahhlo men, ti huahho.
boks [box] (n.): deu/thlaam fate - Eksempel: telefonboks.
boks , pengeskab [safe] (n.): bauh har zet, hren a theihmi
kuang, bizu fate, mei-kang kham (tuarsuak thei) tangka kuang.
boksebold [punchball] (n.): boxing zirnak ih thong dingih an
thlaimi bawlung.
boksehandske [boxing glove] (n.): thong-awk tikih hmanmi
kuthrolh.
boksekamp [boxing match] (n.): thong zuam-awk.
bokser [boxer] (n.): thongtu; mi thongtu.
boksning [boxing] (n.): thong zuam-awk (lehnak).
bold [ball] (n.): bawlung, ciinphu - Eksempel: fodbold,
tennisbold.
boldspil [ball game] (n.): bawlung thawn lehnak.
boldtræ , boldbræt [bat] (n.): leh tikih hmanmi kutkaih nei
thingpheng (cricket, baseball le tennis tivek).
bolero [bolero] (n.): Spain miphun pawlih laamnak hla
phunkhat.
bolig [dwelling] (n.): umnak inn, innkhan etc.
bolig [housing] (n.): umnak inn; innpaak, ttaih-khaan tivek
pawl.
bolig , bopæl [abode] (n.): inn, umhmun inn.
bolig , husly , logi [accomodation] (n.): umnak, umhmun.
bolig- , beboelses- [residential] (n.): bul inn umnak hmun, lole
bul inn umhmun ding hmun a remcangmi.
boligområde , bebyggelse [housing estate] (n.): housing estate
mi umnak ding inn tampi saknak hmun ram.
bolle [bun] (n.): sang thlum (a hlummi).
bolle [muffin] (n.): a hlum lai ih ei ttheumi sangper hluum.
bolle [screw] (v.): luk-awk.
bolschevik [Bolshevik] (n.): 1917 kum ih Russia dodalnak tha
petu Socialist sungtel.
bolsje [barley sugar] (n.): thawn tuahmi mitthai.
bolsje [sweet] (n.): mitthai/thanthling.
bolster [tick] (n.): ihphah (rizai) lole lukham phaw.
boltre sig [romp] (v.): nauhak pawl, asilole ramsa pawl aipuang
zet in hmunkhat ih lekkhawm.
boltre sig , tumle sig [tumble] (v.): ril ciamco; bah.
bolværk [bulwark] (n.): rak humhimtu, rak domtu - Eksempel:
Demokrati er et bolværk for frihed.
bolværk , kaj [wharf] (n.): tangphawlawng phurhmi thilri
thlaknak le lawng parih tthumnak hmun (tifinriat, lole tiva kapih
lungto/thing dawlmi).
bombardere [bombard] (v.): thu sut ciamco - Eksempel:
Journalisterne bombarderede præsidenten med spørgsmål om
hans økonomiske politik.
bombardere , overdænge [pelt] (v.): deng ciamco.
bombastisk , svulstig [bombastic] (adj.): tican/sullam nei lomi
(ttong).
bombastisk , svulstig [grandiloquent] (adj.): mi zaran theih thei lo
ttongfang har le thupi awter zet ih thusim hmangmi.
bombe [bomb] (n.): bomb.
bombe , bombardere [bomb] (v.): bomb thlaak; bomb thawn kap.
bombekaster [bombardier] (n.): vanzamleng sung ihsin bomb rak
thlatu ralkap.
bombemaskine , bombefly [bomber] (n.): bomb thlatu
vanzamleng.
bomberum [bomb bay] (n.): vanzamleng parih bomb retnak
hmun.
bombesikker [bombproof] (adj.): ih hlen thei lo; bomb beunak
hmun.
bombesikker [sure-fire] (adj.): cang rori ding; neh tengteng ding.
bombetomt [bombsite] (n.): bomb tlaknak hmunhma pawl.
bomme [gybe] (v.): lawng fehnak thleng, dunglam ih thil a um
zawnah an fehnak khatlam in khatlam ah her.
bommert [bloomer] (n.): thil ti tthelh/ palhnak tumpi.
bommert , brøler [blunder] (n.): aat ruangih thil tisualnak.
bommert , fadæse [gaffe] (n.): pawlkomnak ah a ttha lomi tuah/
ttong.
bommert , fejltrin [faux pas] (n.): ningzakza tipalhnak, ralring za
ttong.
bompenge [toll] (n.): lamzin zawh man/lilawn kaan man (zaw
hman) lawng colhnak hman man paisa.bomstille [stock-still]
(adv.): cang hrimhrim lo in.
bomuld [cotton] (n.): patpar.
bomuld [cotton] (n.): pathri ih tahmi puan.
bon , kvittering [voucher] (n.): thil tuah man, lole, thilri man
tangka pek zo tinak ca nganmi.
bona fide [bona fide] (adv.): a dikmi; bum um lo upadi daan
vekin.
bonde [peasant] (n.): lothlo pa.
bonde (i skak) [pawn] (n.): chess; keicang lehnak ih a fate bik le
man nei lo bik a simi (a ralkap).
bonde , farmer , landmand [farmer] (n.): lothlo.
bondefanger [confidence trickster] (n.): mi bum hmang.
bondefangerkneb [confidence trick] (n.): zum dingih tuah hnu-ah
bum.
bondegård , landbrug , gård [farm] (n.): lo, loram, a sungah
umnak inn sak cih ih lo le sumhnam zuat cih theinak hmun.
bondekarl , tølper [churl] (n.): mi thintawi, thinsia.
bondeknold [boor] (n.): khawruah nei lo, fim lo, mi taw-lol; mi
awhro sia.
bondeknold [clodhopper] (n.): mi ti hnuaihni.
bondeknold [yokel] (n.): khawte minung; khawpi sungih um dah
lo minung.
bondeknøs [swain] (n.): khawte tlangval.
bone [wax] (v.): khuailul thawn hnawt ih naalter.
bonkammerat [crony] (n.): lenpi, hawipi.
bonus [bonus] (n.): ngah dingmi zat hnakih a hlei pekmi tangka;
zuam-man laksawng.
boogie-woogie [boogie-woogie] (n.): piano thawn tummi blues hla
50
phunkhat.
booke , bestille , reservere [book] (v.): umnak hamcia; tiket
leicia.
bookmaker [bookmaker] (n.): rang tlanzuamnak ih tangka kam
awk tawlreltu.
bookmaker [turf accountant] (n.): Mirang (Brit) rang tlan
zuamawknak ih paisa thapnak cazin kaitu.
boome , tage et opsving , stige voldsomt [boom] (v.): a hlawk,
a tthangso.
boomerang [boomerang] (n.): Australia ram hlumtu pawlih
hmanmi sa kahnak thingkawn (a bahmi a ngah lole a kaptu
hnenah a kirsal thei).
boote [boot] (v.): kompeutta thluak sungah program than sak.
bopæl , bolig [abode] (n.): inn, umhmun inn.
bopæl , domicil [domicile] (n.): mi pakhat ih umnak (inn).
bor [drill] (n.): thil-vihnak vokzang.
bor , jordbor , sneglebor [auger] (n.): vokzang (thil vihnak);
luan-bu.
bor , vridbor [gimlet] (n.): thing kua vihnak; lunpu ha,
vokzang ha.
borax [borax] (n.): letcha (Kawl); borax vut (thil
kholh/sawpnak le thlalang le khokheng hnihmi hol tuahnak ah
an hmang).
bord [table] (n.): cabuai.
bordbøn [grace] (n.): rawl-ei thlacam.
borddans [table turning] (n.): mitthi thlarau pawl thawn biakawk laifang ih a her reromi cabuai.
borddug , dug [tablecloth] (n.): cabuai khuh puan.
borde , gå om bord [board] (v.): tangphawlawng, tlangleng,
vanzamleng par kai (khualtlawng dingah).
bordel [brothel] (n.): nunau taksa zuarnak inn.
bordel , horehus [whore-house] (n.): suzuar pawl umnak inn.
bordkniv [table knife] (n.): rawl-einak ih hmanmi namte.
bordkonversation [table talk] (n.): rawl-ei lai ih biak-awknak.
bordske , ske [tablespoon] (n.): rawl-ei tikih hmanmi darhai.
bordskik [table manners] (n.): midang thawn rawl-ei khawm
tikih umtu ding ziaza.
bordskåner [tablemat] (n.): cabuai siat lo dingin a sa tukmi
khuat le kheng tangih danmi thilphah fate.
bordtennis [ping-pong] (n.): pingpong lehnak; cabuai parih arti
bawhlung thawi lehnak.
bore [bore] (v.): vit, kua vit.
bore [drill] (v.): kua vit (a bik in luanbu thawn virh).
borebille , træorm [woodworm] (n.): thingnget pangang.
borehul (i jorden) [borehole] (n.): khurkua.
boreplatform , olierig [oil rig] (n.): zinan suahternak
thuamhnaw.
borg , fort , fæstning [fort] (n.): ralhruang; ralbawhnak
kahsam.
borg , slot [castle] (n.): kulh, kahsam (ralhruang) neimi inn
khoh hngin.
borger [burgher] (n.): khawpi um milai.
borger [citizen] (n.): rammi.
borger- [civil] (adj.): rammi thawn a pehpar-awmi.
borgerlig [civic] (adj.): khua, khawlipi umdan thawn a pehpar
awmi.
borgerlig , spidsborgerlig [bourgeoiw] (adj.): sumsaw
tawkfang nei pawl (buzua).
borgerlig ret [civil law] (n.): rammi pakhat ih ti theinak ih
covo tawlrelnak upadi.
borgerlig vielse [civil marriage] (n.): biaknak lam dan vek si lo
ih tthitumnak (upadi cun a theihpi thotho mi).
borgerrettighedslov [bill of rights] (n.): ca ih suahmi milai ih
neih ding covo, thil titheinak.
borgersind [public spirit] (n.): mipi zawnruahnak.
borgerskab , statsborgerskab , indfødsret [citizenship] (n.):
rammi sinak.
borggård [bailey] (n.): phahlei innpi kulhtu phar/
cangdawl.borgmester [burgomaster] (n.): Dutch le Flemish
khawpi lal kawhnak.
borgmester [mayor] (n.): khawpi pakhat uktu dingih hrilmi
(khawbawi).
borgmestermave , vom [paunch] (n.): pumcek; pumdur (mipa).
borgtårn [keep] (n.): khuahlan ih sakmi phahlei (tlakrawh) inn
tumpipi (castle) ih khawcon hmun inn tungsangpi.
boring [bore] (n.): a kua kauhlam (meithal kua).
bornert , smålig , snæversynet [narrow-minded] (adj.): ruahnak
fiak.
bornert , snerpet , snæversynet [strait-laced] (adj.): ziaza nundan
a fek zetmi; ti fekfek tuk a duhmi.
borsyre [boric acid] (n.): hma khawlhnak borax thawn tuah mi sii.
bort , kant , kantning [edging] (n.): a tlaang, lole, a kap
mawiternak ih tuahmi.
bort , væk [away] (adv.): a hlo/a kang ttheh - Eksempel: Vandet
kogte væk. - Hytten blev skyllet væk af vandet..
bort med , væk med [away with] (adv.): um men seh; a poi lo; feh
sawn aw - Eksempel: Væk med alle disse smålige restriktioner!.
borte [absent] (adj.): a um lo lualli - Eksempel: Kærlighed var helt
borte fra hans barndom.
borte , væk [away from] (adv.): a hlat ah - Eksempel: Havet er 2
mil borte fra hotellet.
borte , væk [gone] (adv.): luan zo; feh zo.
bortforklare [explain sth away] (v.): mawhthluk lo dingih
simfiang sak.
bortføre [abduct] (v.): hraamhraam ih hruai hlo (milai), buum
hruai hlo, nunau tlaanpi.
bortløben [runaway] (adj.): tlan hlomi.
bortløben , flygtet [fugitive] (adj.): a tlan mi, a relh mi.
bortset fra [apart from] (prep.): siarloin, telhloin.
bortskaffelse [disposal] (n.): hlon.
bortvende [avert] (v.): dangah her; duhlo ruangih hmai thup.
bortvisning [expulsion] (n.): tlawng suah (dawi).
bosat , fastboende [resident] (adj.): hmunram pakhat ih inn nei ih
a umtu.
boss , chef , mester [boss] (n.): hotu, uktu.
bosætte sig , nedsætte sig , slå sig ned [settle] (v.): khuato,
ramsat, luah.
botanik [botany] (n.): thingkung-hramkung thuhla zirnak.
botaniker [botanist] (n.): thingkung-hramkung thuhla zirtu, a
thiamtu.
botanisere [botanize] (v.): hramlak thinkung pawl lakhawm.
botanisk [botanical] (adj.): thingkung-hramkung lam a simi.
botanisk have [botanical gardens] (n.): zir dingih phunmi
thingkung le hramkung hmuan.
botulisme , pølseforgiftning [botulism] (n.): reipi daih seh ti ih
retmi rawl ah a mawrmi (bacteria) ih a suahtermi tur phunkhat.
boudoir [boudoir] (n.): nunau ihnak khaan.
bouillon [bouillon] (n.): tihaang ti.
boulevard [boulevard] (n.): lamzin khatlam khatlam ah a tlar in
thingkung phun ttheumi khawlipi zinkau.
bouquet , duft , aroma [bouquet] (n.): a thawt dan rim (zu rim;
sabitti rim) - Eksempel: Denne cognac har en fin bouquet.
bov [bow] (n.): lawng ih lulam.
bovspryd , bugspryd [bowsprit] (n.): lawngpuan ttemnak hridai
ngerh hmun lawng hmailam ih tthuam saang.
bowle , skål [bowl] (n.): kheng kum; pakan kum.
bowler , bowlerhat [bowler] (n.): sahmul sahpi thawn tuahmi
lukhuh dum.
bowlingbane [bowling alley] (n.): thinghlum hrilhnak zin. (b)
himi vek um inn.
51
boykot [boycott] (n.): ngolnak.
boykotte [boycott] (v.): ngol; tel duhlo.
boykotte [boycott] (v.): thilri tham duh lo - Eksempel: Atleter
fra mange lande boykottede de olympiske lege.
brag [bang] (n.): lakhruak thawmring zet.
brag [crash] (n.): a ring zet mi thil thluk awn.
brag [peal] (n.): veikhat te ah thil awn ring zet ih suakmi.
brag [smash] (n.): napi in parh ko in khuainak, khawngnak,
thlak mi awn, lole, cu ti ih khuai, thlak, tivek in.
brag , knald , smæld [crack] (n.): meithal, tteek-tla awn.
brage [crash] (v.): ring zet ih awn.
brage [wham] (v.): na zet ih thawi - Eksempel: bilen bragede
ind i muren.
bragende , drønende , brølende [roaring] (adj.): thawmvang
tam, thlisia hrang.
bragt , bragte [---] (v.):se: bringe.
bragt , bragte [---] (v.):se: bringe.
brahmin [brahmin] (n.): Hindu (Kala) phunhnem sang bik,
puithiam sang.
brain-drain , forskerflugt [brain-drain] (n.): rampi sunnak;
ram sungih mithiam le mifim pawl ramdang ih vaih tthehnak.
brak [brackish] (adj.): a al nawn mi (tidai).
brak [fallow] (adj.): thlo lo in zuah hrihmi, thlawh leh dingmi.
braknæse [pug nose] (n.): hnartawi, hnarpir.
branche [trade] (n.): thilri phunkhat khat zuarin sum tuahnak.
brand [firebrand] (n.): a alh laimi thing, mei thingthu.
brand (brændende stykke træ) [brand] (n.): meiling.
brandalarm [fire alarm] (n.): mei a kaang ti ralrin peknak
khawnglawng (electric bell); meikang dar.
brandbil [fire engine] (n.): meikaang phalhnak mawttawka.
brandbombe [fire bomb] (n.): a puak hnuah nasa zet ih a alhmi
meisa bung (bomb).brandbombe [incendiary] (n.): meisa bung
(bomb).
brandbælte [firebreak] (n.): meilam dan.
brandfarlig [inflammable] (adj.): a kaang ol mi.
brandhane [fireplug] (n.): meisa lam hnattuan pawlih tidai
thannak paip-lu.
brandhane [hydrant] (n.): tidawng; lamzin khawlhnak le
meikang hmihnak ih hmanmi tidawng (pipe a lu ah rabar pipe a
peh theimi).
brandmand [fire fighter] (n.): mei hmittu (mi-tat), ram
meikang hmittu an si bik.
brandsikker , ildfast [fireproof] (adj.): meisa khaan, mei sazet
in kang loin a kham-aw theimi.
brandstation [fire station] (n.): meisa kaang hmittu pawlih
zung.
brandstiftelse , ildspåsættelse [arson] (n.): inn ur.
brandstiftelse , ildspåsættelse [fire-raising] (n.): mei-urtu, mi
thil urtu.
brandstifter , pyroman [arsonist] (n.): inn urtu.
brandstige , brandtrappe [fire escape] (n.): mei a kaang tikih
inn leeng suahnak dingih tuahmi kailawn; cakkhai kailawn.
brandsår [burn] (n.): mei kaang hma; acid i kaang.
brandvagt [firewatcher] (n.): meikaang kiltu/vengtu.
brandværn [fire brigade] (n.): meikaang phaltu dingih ttuanvo
neitu.
bras , hø , møg [trash] (n.): a ttha lem lomi thil, calai.
bras , ragelse , skrammel [junk] (n.): a ttuktak zetmi; man nei
lomi.
brase , stege [frizzle] (v.): hmuk kio tik ih ‘sur’ ti ih a awnmi
aw.
brase , vædre , støde , ramme [ram] (v.): thil pakhat napin
suu,suukhawng, thawi, rial.
brasen [bream] (n.): ti-al-lo sungih um nga.
brasserie [brasserie] (n.): beer zu zuarnak rawl dawr.
brast [---] (v.):se: briste.
brat [abrupt] (adj.): rinlopi, hruak - Eksempel: En vej med mange
bratte sving - En brat afslutning, forandring, afsked.
brat [sharply] (adv.): hriam zet in, hlukhli; hruak, vutvi, rinlopi in,
hmakhatte in, style zet in, hrang zet in.
brat , hovedkulds [precipitate] (adj.): a si hruakmi (khulrang zet).
brat , pludselig [sudden] (adj.): hmakhatte ih a cangmi rinlopi.
brat , pludseligt [short] (adv.): rinloin, hmakhatte ah.
brat , stejl [abrupt] (adj.): a hraap zetmi.
brat , stejl [precipitous] (adj.): a hraap zet; a khaam.
brat , stejl [steep] (adj.): a hrap, a so, a tung, a khaam.
bratsch [viola] (n.): violin (ta-zaw) hnakih tum deuh le aw niam
deuh ih tum dingin tuahmi awnmawi thilri.
bravade , praleri [rodomontade] (n.): mah le mah porh-awknak.
bravo [bravo] (interj.): lom tikih aumi aw.
breakdans [break-dancing] (n.): laamdan phunkhat (midum mino
pawl hlawptlo zet ih laammi).
bred [broad] (adj.): a kau - Eksempel: en bred gade, brede skuldre.
bred [broad] (adj.): a kaupi - Eksempel: Der er bred tilslutning til
regeringens politik.
bred [broad] (adj.): a fiangmi - Eksempel: et bredt smil.
bred [bank] (n.): tiva, tlaang; tiva kam - Eksempel: Kan du hoppe
over på den modsatte bred?.
bred [wateerside] (n.): tikap.
bred (om sprog) [broad] (adj.): a hmun le hma zirih awsuah dan Eksempel: en bred vestjydsk accent.
bred , strand , strandbred , kyst [shore] (n.): tipikap.
bred , vid [broad] (adj.): a phawlang, atlangpi - Eksempel:
Forhandlerne nåede til bred enighed om hovedemnerne. - Hun er
feminist i ordets videste (bredeste) betydning.
bred , vid [wide] (adj.): kau.
bredde [breadth] (n.): a kauh-lam.
bredde [breadth] (n.): a kauh dan (theihnak lam ah) - Eksempel:
Bredden i hendes erfaring gør hende ideel for jobbet.
bredde , vidde [width] (n.): kauh lam.
breddegrad [latitude] (n.): ruahnak in a rin um timi eçuator sak le
thlang leilungpi kimvel phei rin.
breddegrad [parallel] (n.): leilung hlumpi parih ruahnak thinlung
sung ih rinmi.
brede sig [spread] (v.): karhzaiter, pharh, darh.
brede sig [spread oneself] (v.): kutke pharhin zau.
brede sig , flyde , slange sig [sprawl] (v.): zau sialsial kut le ke
zawng/dor zet ih pharhin tha nei lo zet vekin to, zau, ril Eksempel: han sad og flød i lænestolen.
brede ud [extend] (v.): sau deuh dingih dirh suah.
brede ud , sprede [spread] (v.): pharh, suah, hlan.
bredere: gøre/blive bredere , udvide [broaden] (v.): kauter, kauh
- Eksempel: Vejen bliver bredere efter denne kurve. - Du burde
udvide dine erfaringer ved at rejse noget mere.
brednæset [square-toed] (adj.): a zim kil a nei nawnmi (kedan) Eksempel: brednæsede støvler.
bredside [broadside] (n.): lawng a sirkhat lam ih um meithal pawl
hmuah hmakhat ih kah - Eksempel: affyre en bredside.
bredside [broadside] (n.): ttong thawn lehrul - Eksempel:
Statsministeren affyrede en bredside mod sine kritikere.
bredskuldret [sçuare-shouldered] (adj.): a rawnmi liang; liangzim
lamah a suk lomi.
bredt [broadly] (adv.): kau zet in - Eksempel: smile bredt.
bregne [fern] (n.): cavi, cavui, kaikok, khangca.
bremse [brake] (n.): rak dawntu, cawltertu, brake, saikal brake,
mawttawka brake tivek pawl.bremse [back-pedal] (v.): baiskal
dunglam kir ih her/mawng.
bremse [brake] (v.): brake pal, khulfungter, cawlter.
bremse , bremsepedal [brake] (n.): brake kepal - Eksempel:
Bremsepedalen er mellem koblingen og speederen.
52
bremse , hindre , standse [check] (v.): cawlter, khulfungter.
bremse , klæg [gadfly] (n.): caw le rang keu a hmangmi
thothe/fikfa phun (thlip/thlacaan).
bremsefaldskærm [drogue-parachute] (n.): parachute tom ihsin
pharh ko ih hmanmi thawn fate hnuknak.
bremseklods [chock] (n.): leng, sangka etc. cang hlah seh ti ih
rak dotu thingtan/thir.
bremseraket [retro-rocket] (n.): hmailam ih feh rocket fungter
thei, dunglam sawn ah rak dirtu inzin cet.
bremsesko [brake-shoe] (n.): leengke namtu thir (brake thir).
brake2 /breIk/ hrambur.
bremsevæske [brake fluid] (n.): brake tii.
brev [letter] (n.): cakuat.
brev , missiv [missive] (n.): cakuat saupi, zung cakuat.
brevbakke [tray] (n.): zung ih cakuang, cakheng.
brevbombe [letter bomb] (n.): ca-ik sung thanmi bomb a si ih
carek in kuat mi (ttihnungza a puak theimi), caik bom.
brevdue [carrier pigeon] (n.): ca phurtu laileng.
brevhoved [letterhead] (n.): cakuatnak cahnah parih hmin le
umnak hmun nganmi.
brevkasse [letter box] (n.): cakuat thlaknak kuang.
brevkasse [mailbox] (n.): ca thlaknak kuang.
brevkasseredaktør [agony aunt] (n.): bulpak tuarnak
thuthangca ih suahmi rak lettu.
brevkort , postkort [postcard] (n.): ca-ik ttul lo thuthanawknak cakuat ngaannak cahnah khoh.
brevordner [file] (n.): cahnah, ca thupi pawl fingkhawinak ih
tuahmi, a khaan dot tampi a neimi kuang tete.
brevpapir [notepaper] (n.): cakuat ngannak cahnah.
brevpresser [paperweight] (n.): cahnah pawl zuang hlo lo
dingih a nennak thil rit pakhat.
brevskriver [correspondent] (n.): cakuattu.
brevveksling , korrespondance [correspondence] (n.): cakuatawk.
bridge [bridge] (n.): phe lehdan phun khat.
brie (ost) [Brie] (n.): French cawhnawikhal phunkhat.
brig [brig] (n.): puanzarnak tthuam pahnih nei lawng phunkhat.
brigade [brigade] (n.): ralkap bu (batalion pathum).
brigantine [brigantine] (n.): puanzar lawng phunkhat.
brik [pawn] (n.): midang ih duhduh hman menmi - Eksempel:
er vælgerne blot brikker i politikernes magtkamp?.
brik [piece] (n.): thil pakhat sungih a tthen.
briket [briquette] (n.): rawl suannak ih tuahmi lungto meihol
vut hlom fate.
briller [glasses] (n.): mitkharh.
briller [spectacles] (n.): mitkharh (tarmit).
brilleslange , cobra [cobra] (n.): tur nei cong-or rul (India le
Africa ah a tam).
brilliant , strålende [brilliant] (adj.): a hleice - Eksempel: en
strålende karriere.
brilliantine [brilliantine] (n.): sam tleutertu hriak, sam sii.
bringe , føre [bring] (v.): thlenter - Eksempel: Hans
inkompetence har ført selskabet til randen af bankerot.
bringe , føre [carry] (v.): luanpi, fen, phur - Eksempel: venerne
fører blod til hjertet.
bringe , komme med [bring] (v.): rak keng.
bringe , medføre [bring] (v.): suakter; suahter - Eksempel:
Foråret bringer varmt vejr og blomster. - Revolutionen
medførte mange forandringer.
bringe , tage [take] (v.): keng/fehpi.
bringe på bane [moot] (v.): thubur, thusuahpi.
bringe på banen [broach] (v.): thu rel thok - Eksempel: Han
bragte spørgsmålet om et lån på banen med sin bankbestyrer.
brink , rand , kant [brink] (n.): a tlang, a zim, kak zim,
khaamtlang - Eksempel: Afgrundens rand.
brint , hydrogen [hydrogen] (n.): daatkhu phunkhat; pianrong nei
lo; al, thlum, kha thawtnak nei lo; le rim nei lomi; kan theihmi thil
lakah a zaangbik ih oxygen thawn kom le tidai a cang theimi daat.
brintbombe [H-bomb] (n.): hydrogen bomb.
brintbombe [hydrogen bomb] (n.): hydrogen atoms fate bik ih
puakter theimi bomh a si ih, bomb hmuah lakih cak bik bomb a si.
brintoverilte [peroxide] (n.): nat hrik khamnak/thahnak le sam
raanternak sii (rong nei lo ih tuah tican).
brise [breeze] (n.): zilthli; thli nem.
brisling [sprat] (n.): Europe ram tifinriat pawl ih a ummi herring
nga phun (ei ttha nga fate).
brist , defekt , mangel [defect] (n.): hlawhsamnak, kimlonak.
briste [rupture] (v.): taksa tthen pakhat khat kuai/puak.
briste , revne , sprække , springe , sprænge [burst] (v.): puak
kuai - Eksempel: Hvis du blæser den ballon mere op, vil den revne.
- Dæmningen brast (=bristede) under vandets tryk. - Vandrør
sprænges ofte i frostvejr. - Jeg har spist så meget, at jeg er lige ved
at revne..
bristefærdig , spændt [agog] (adj.): hngakhlap, thintthia, phuur Eksempel: være bristefærdig af nysgerrighed - være spændt på at
høre nyhederne.
britisk [British] (adj.): British a si mi.
bro [bridge] (n.): lilawn; hlei - Eksempel: en bro over floden.
bro [bridge] (n.): thil pehkaitu - Eksempel: Kulturel udveksling er
en måde at bygge bro mellem nationer.bro (på violin) [bridge]
(n.): violin ttingttang parih a hri pali pawl dohnak thingtan fate.
broccoli [broccoli] (n.): a par a bo tete nei kawpi.
broche [brooch] (n.): ttaangben (nunau hmanmi).
brochure [brochure] (n.): thu theihternak cabu fate (tlawng thu,
khualtlawn thu tivek) - Eksempel: en turistbrochure.
brochure , pjece [pamphlet] (n.): misenpi ih theih duhmi thu, lole,
ukawknak thuhla ruah daan telmi cabu fate le paate.
brod [sting] (n.): tur; khuai, rul, varngen, tawlcep tivek ih taksa
zum; mi an cuk, an dawt tikah tur a lut.
brod [stinger] (n.): holhtu, hentu, natertu.
broder [brother] (n.): unau vekih pawlkom ih ttantu pawl Eksempel: Vi er alle brødre i kampen mod uretfærdighed.
broder [brother] (n.): biaknak pawl sungtel kawhnak - Eksempel:
Broder Lukas vil sige bønnen.
broder , bror [brother] (n.): mipa suahpi.
broderdatter , søsterdatter , niece [niece] (n.): tunu, u le nau ih
fanu, pasal unau ih fanu.
brodere [embroider] (v.): puan parah pangpar tivek tthimin zuk
suai.
broderi [embroidery] (n.): tthim thawn mawi dingih cei.
broderlig [brotherly] (adj.): suahpi unau vek.
broderlig [fraternal] (adj.): unau vek; unau vekih duhdawt mi.
broderlighed [brotherhood] (n.): pawlkhat sinak - Eksempel: at
leve i fred og broderlighed.
broderlighed , broderskab [fraternity] (n.): unau vekih ruat
awknak.
brodermord [fratricide] (n.): suahpi unau that sualnak.
broderramme [tambour] (n.): lukham tuamnak le pavua ah
pangpar zuk ttelh tikih hmanmi thing/thir kual.
broderskab [brotherhood] (n.): unau sinak.
broderskab [fraternity] (n.): hnattuan bang pawl; paih/duhzawng
bang-aw pawl; zummi bang-aw pawl um khawm.
brodersøn , søstersøn , nevø [nephew] (n.): tupa (unau ih fa, nupi
unau ih fa).
broget [brindled] (adj.): a pawldup ih a nganttialmi (caw, uico,
zawhte).
broget [pied] (adj.): a rong a phunphun rawimi, ttial.
broget , spraglet [motley] (adj.): a phunphun a rawi cokmi
minung/thilri.
broget , spraglet [particoloured] (adj.): a tthentthen ih a pianzia
53
dangdang a simi.
broget , spraglet [variegated] (adj.): pianzia (rong) phunphun
cok rawimi.
brohoved [bridgehead] (n.): ral hnen ihsin lonmi hmunram.
brok [hernia] (n.): riltlaak nat.
brokade [brocade] (n.): sui hri le ngun hri thawn ttelhmi
tahpuan, phiar ih tahmi puan (sangkate puanzar tivek).
brokbælte [truss] (n.): hernia riltlak nat domnak taikap vek.
brokke sig [bitch] (v.): camriam, ttongsia hmangih kawk.
brokke sig [gripe] (v.): thutam, pontam (complain); phunzai
(grumble).
brokke sig , mukke , gøre vrøvl [beef] (v.): tlokciar Eksempel: Hvad mukker du over nu?.
brokke sig , mukke , gøre vrøvl [grouse] (v.): tlokciar;
phunzai.
brokker , murbrokker , stenbrokker [rubble] (n.): ungto,
asilole tlakrawh kuai pawl.
brolægge [pave] (v.): lungper, asilole, phahlei (tlakrawh) thawn
phah/don.
brolægning [paving] (n.): phahmi rawn.
brom [bromine] (n.): bromain sii.
brombær [blackberry] (n.): theihmungpa.
brombær (busk) [bramble] (n.): beri kung, theihmung
phunkhat.
bromid [bromide] (n.): thahri nat damnak ih hmanmi bromide
sii.
bronkitis [bronchitis] (n.): cuap sung um thlidawng thling nat.
bronze [bronze] (n.): dar le ttin rawimi darsen - Eksempel: En
statue af bronze.
bronzealderen [Bronze Age] (n.): Bronze Age darsen hriamhrei
hman san (lungto hman san le thir hman san karlak caan).
bronzemedalje [bronze medal] (n.): hmintthatnak darsen tacik.
bror , broder [brother] (n.): mipa suahpi.
brosten [paving stone] (n.): lei ih phah dingmi lungpheeng.
brovte , prale [brag] (v.): tluangkhawng; porh aw.
brovægt , vognvægt [weighbridge] (n.): thilrit cuai thlainak
cet.
brud [breach] (n.): thlun lonak, thlun pelhnak - Eksempel: brud
på loyalitet - et tillidsbrud - brud på en kontrakt.
brud [break] (n.): ongkua (tuah mi) - Eksempel: et brud på
vandrøret.
brud [bride] (n.): mo, mothar, pasal nei pek nunau.
brud [burst] (n.): kek-kuainak - Eksempel: brud på et vandrør.
brud , afbrydelse [breach] (n.): khat le khat, ramkhat le
ramkhat pawlkom siatbalnak - Eksempel: Afbrytdelse af
diplomatiske forbindelser mellem to lande.
brud , fraktur [fracture] (n.): kiak, ruh kiak, ruh khing.
brud , krænkelse [infraction] (n.): buarnak.
brud , misligholdelse , overtrædelse , krænkelse [violation]
(n.): dan vabuarnak.
brud , sprængning [rupture] (n.): kuai/ puakkuai.
brud , sprængning [rupture] (n.): rualpi ttha sinak cem Eksempel: sprængninger inden for partiet.
brud , væsel [weasel] (n.): sahriva; sahrem meitawi; sa
lawnglawng ei, ramsa sava phun, a ke a tawi ih a ruang a sau, a
hmul a pawl.
brudepige [bridesmaid] (n.): mo rual; tthit-um tikih mo dinpitu
fala/nunau.
brudeudstyr [trousseau] (n.): mothar in innsungsang thar
hramthawhnak ih a khawlmi hnipuan le a dang inn sungsang
thilri.brudgom [bridegroom] (n.): mo neitu; nupi tthitu
tlangval.
brudgom [bridegroom] (n.): mo neitu pa.
brudstykke [snatch] (n.): a pehpeh in si loin, tawite tawite in
tuah (nak).
brudstykke , stump , fragment [fragment] (n.): kiak ciphnop; a
ttiak.
brudstykkeagtig [fragmentary] (adj.): a kuai a tiak tete pawl peh
khawm-awmi.
brudt [---] (v.):se: bryde.
brug , anvendelse [use] (n.): hmannak.
brug , behandling [usage] (n.): thil hmandan, tidan.
brug , behov [need] (n.): a ttulmi, a sammi - Eksempel: der er
brug for (behov for) en ny bog om emnet.
brugbar , brugelig [usable] (adj.): hman theih.
brugbar , tjenlig [serviceable] (adj.): hman theih.
bruge [expend] (v.): hmang (paisa hmang, tikcu hmang).
bruge [use] (v.): hna ttuanter/hmang.
bruge (op) [use up] (v.): a zate ih hmang ttheh - Eksempel: jeg har
brugt al malingen.
bruge , anvende [spend] (v.): hmang.
bruge , opbruge [spend] (v.): hmang thluh, cemter thluh.
bruge , udnytte [use] (v.): maih tthathnemnak ding hrangah
midang hmang.
bruger [user] (n.): hmangtu.
brugervenlig [user-friendly] (adj.): thiam hrih lo pawl hrangih
hmanol.
brugs , brugsforening [co-op] (n.): tlang dawr, tamahwayama
(Kawl).
brugt [spent] (adj.): a tha a cem zomi; hman cem zomi.
brugt [used] (adj.): hman reromi/a hlun - Eksempel: brugt tøj.
brumme [drone] (v.): khuai vekih awn.
brumme [grumble] (v.): awthawm ring peh vivo.
brummen , mumlen [mutter] (n.): a fianglo mi ttong, aw.
brun [brown] (n.): khawfi rong, sendum (senduk) rong.
brunch [brunch] (n.): thawhhlam le suncaw ai ih eimi rawl
(thaithawh).
brune [brown] (v.): khawfi pianzia suak tiang em, kang Eksempel: Varm smørret, indtil det bruner.
brunette [brunette] (n.): sam sendum nei Mirang nunau tisa sen
nawn.
brunkul [lignite] (n.): a neem ih a pawl nawnmi lung meihol.
brunlig [brownish] (adj.): sendum nawn.
brunst [heat] (n.): ttilva le ramsa a nu a hur lai (faa neihnak
dingah a pa an pawl duh lai fang khi).
brunst [rut] (n.): zukneng pa, mecang, tuucang tivek pawl a
caancaan ih an hur a suak caan.
brunt papir , karduspapir , indpakningspapir [brown paper]
(n.): thil tuamnak ih hmanmi cahnah sah.
bruse , moussere , syde [fizz] (v.): a so (a tii mi) a phuul a suak.
bruse , suse [bluster] (v.): hraang nasa (thli).
bruse , suse [murmur] (v.): nuamte ih awn.
brusebad [shower] (n.): hmuan tipaihnak vekih a paih theimi tilu
nei tikholhnak khan.
brusen [fizz] (n.): a suakmi a phuul.
brusen [murmur] (n.): catlo in dimte ih a awnmi.
brusen , susen [bluster] (n.): thlisia.
brusende , susende [murmurous] (adj.): dimte ih awn reromi.
brushoved [hothead] (n.): manmawh zet ih ttuan/tuah hmangtu.
brusk [cartilage] (n.): ruh tuamtu tisa khoh, ruh pahnih pehtu
thahri.
brusk [gristle] (n.): saduandar.
brutal [brutal] (adj.): puar; siava; zangfah nei lo; ramsa vek.
brutalisere , forrå [brutalize] (v.): puarter; siavater - Eksempel:
soldater, der er forrået (blevet meget rå) af en lang krig.
brutalitet [brutality] (n.): siatvatnak; zangfah neih lonak.
brutalitet [brutality] (n.): zangfah umlo thiltuah - Eksempel:
krigens brutalitet.
brutalitet [savagery] (n.): a zaingzet umzia.
brutto- [gross] (adj.): a pum te’n; a zate’n.
54
bruttonationalindkomst , BNP [gross national product (abbr
GNP)] (n.): ram pakhat ih thil suah theimi le nihlawh a zapi
komih man.
bruyere [brier] (n.): hramlak rose pangpar.
bryde [break] (v.): thlun lo, pelh - Eksempel: bryde loven,
reglerne etc..
bryde [break] (v.): cemter - Eksempel: Hun brød stilheden ved
at hoste.
bryde [break] (v.): thazaang thawn cemter - Eksempel: bryde
en blokade.
bryde [break] (v.): tha nauter, siatter - Eksempel: Bryde nogens
modstand. - Regeringen har besluttet at bryde fagforeningernes
magt.
bryde [break] (v.): a neh, a lan - Eksempel: bryde en rekord.
bryde [break] (v.): a tican suahter thei - Eksempel: bryde en
kode.
bryde [burst into sth] (v.): puak dukdi - Eksempel:
Flyvemaskinen havarerede og brød i flammer. - At bryde i tårer
- at bryde ud i sang.
bryde [burst] (v.): lut rumro; pah rumro - Eksempel: En vred
skare brød gennem politiets spærring. - Solen brød gennem
skyerne.
bryde [refract] (v.): a kel, a kawi (khuatleu in tidai, lole
thlalang sung a tlet tikah a tonnak zawn ihsin a kawi in a lang) Eksempel: lyset brydes i vandet.
bryde [rupture] (v.): pumkhat sinak le pehtlaih-awknak
cem/cat, siatter.
bryde , bryde igennem [breach] (v.): ongter; pahsuak Eksempel: Vore tanks har brudt igennem fjendens forsvarslinjer.
bryde , brække , lirke , vriste [prise] (v.): thingkuang, sangka,
tukvirh ti vek on theih lo ruangah thing, tlawngkhen tivek in
boh ih on.
bryde , knække , slå i stykker , gå i stykker , ødelægge ,
knuse , brække [break] (v.): kiak, kuai, phel, cat - Eksempel:
Snoren knækkede. - Hun tabte tallerkenen, og den gik i stykker..
bryde , overtræde [infringe] (v.): buar, pah (daan, upadi tivek).
bryde , overtræde [violate] (v.): thukham/dan thukam
pah/buar.
bryde af , afbryde [break off] (v.): ttong baang hruak Eksempel: Han brød af midt i en sætning.
bryde frem , bryde igennem [break through] (v.): a pawt
(mero lakin) - Eksempel: Solen brød frem om eftermiddagen.
bryde igennem [break through] (v.): thazaang suah ih suak, pah
- Eksempel: Demonstranterne brød igennem politiets
afspærring.
bryde ind [break in] (v.): thazang hmang in innsung lut, boh Eksempel: Tyve har brudt ind, mens vi var på ferie.
bryde ind [break in] (v.): rak hnaihnok - Eksempel: Lad være
med at bryde ind i vores samtale.
bryde med [break with] (v.): tthen aw, pawl nawnlo Eksempel: bryde med kæresten.
bryde med [break with] (v.): hmang nawn lo, thluun lo Eksempel: bryde med traditionen, gamle vaner, fortiden.
bryde ned , bryde sammen [break down] (v.): cawl, cang
nawn lo; a siat - Eksempel: Telefonsystemet er brudt sammen.
bryde ned , nedbryde [break (sth) down] (v.): neh, siatsuah Eksempel: nedbryde modstand. - Hvordan kan vi nedbryde de
barrierer af frygt og fjendskab, der deler de to samfund?.
bryde ned , nedbryde [break (sth) down] (v.): rial dip; daat
thleng aw - Eksempel: Sukker og stivelse nedbrydes i maven.
bryde op [break up] (v.): tthek aw ttheh, ttiak - Eksempel:
Mødet brød op klokken elleve.
bryde sammen [break] (v.): thakiam, thinnau - Eksempel: Han
brød sammen under forhøret og tilstod alting.
bryde sammen [collapse] (v.): tlu, tluk (nat ruangah).
bryde sammen [collapse] (v.): cau, tha cem.
bryde sammen [crack] (v.): eel nawn lo - Eksempel: Den
mistænkte brød sammen (og tilstod) under forhøret.
bryde sammen , falde sammen [collapse] (v.): min, cim.
bryde sig hoved [rack one’s brain(s)] (v.): thluak na ko ih ruat,
vun ruat sal.
bryde sin hjerne med [puzzle over sth] (v.): thu pakhat nazet in
ruat.
bryde sit hoved med [agonize] (v.): donhar beidong tuar;
khawruahhar ih um - Eksempel: I timevis brød vi vores hoved med,
hvilket tapet vi skulle købe.
bryde ud [break out] (v.): thil a cang, a suak - Eksempel: Ild brød
ud om natten.
bryde ud [break out] (v.): thazaang hmangin (boh) ih suak Eksempel: mange fanger brød ud af fængslet.
bryde ud , være i udbrud [erupt] (v.): a puak, puakkuai,
puaksuak (meisa tlaang a puak ih meiling alh pipi a suak) Eksempel: en vulkan kan være i udbrud.
bryde ud i [break into] (v.): phutphi (au, hni, hla sak) - Eksempel:
Da præsidentens bil kom, brød menneskemængden ud i høje
bifaldsråb.
bryde(s) [wrestle] (v.): buan; suak.
bryder [wrestler] (n.): buan-zuamtu.
bryderi , besvær [bother] (n.): zonzaihnak; siaremlonak.
brydning [refraction] (n.): tidai, thlalang tivek a ton zawng ih
(tleu) kelkawinak - Eksempel: lysets brydning.
brydning [wrestling] (n.): buan zuam-awknak.
brydsom , møjsommelig , anstrengende [laborious] (adj.):
taimak ttul zetmi.
bryg [brew] (n.): suan/tuah mi zu - Eksempel: hjemmebryg: øl,
som er brygget hjemme.
brygge [brew] (v.): zu tuah, zu suang - Eksempel: brygge øl.
brygger [brewer] (n.): beer zu tuahtu.
bryggeri , ølbryggeri [brewery] (n.): beer zu tuahnak inn.
bryggers [scullery] (n.): rawlsuan inn kapih sakmi beelkheng
kholhnak khaan fate.
bryllup , vielse [marriage] (n.): tthit-um puai, kut-sih nak.
bryllup , vielse , ægtevielse [wedding] (n.): mopuai.
bryllups- [nuptial] (adj.): tthit-umnak thawn a pehpar mi.
bryllupskage [wedding cake] (n.): mopuai ih ei ttheumi sang
(khek).
brysk , affejende [brusque] (adj.): puar ih hraang nawn.
brysk , bister , barsk [gruff] (adj.): awka hrang; umdan puarthau
nawn vek.
brysk , studs [abrupt] (adj.): a ti vukvi, hringhro sia - Eksempel:
Han har en studs opførsel (forsøger ikke at være høflig).
bryst [breast] (n.): nunau hnawi, pawhte - Eksempel: En baby ved
brystet. - brystkræft.
bryst [breast] (n.): kor ih ttaang - Eksempel: en soldat med
medaljer på brystet.
bryst [breast] (n.): a ttaang sa, a thial tit - Eksempel: hønsebryst.
bryst , barm [bosom] (n.): milai ih ttaang, a bik in nunau pawhte.
bryst , buste [bust] (n.): nunau ttaang/pawhte.
bryst- [mammary] (adj.): pawhte thawn a pehpar mi.
bryst- [pectoral] (adj.): ttaang, lole, pawhte thawn a pehparmi.
bryst: give bryst , amme , give die [suckle] (v.): fate nu hnawi
fawh.
brystben [breastbone] (n.): ttaang/awm ruhpi (hnakruh khatlam le
khatlam karlak ih a tung zawngih ummi).
brystbillede [half-length] (n.): zuk awk tikah tak pum hreklawng
zuk-awkmi.
brystdråber , hostesaft [linctus] (n.): khuhkhuh sii a tii, awmna
siti.brystholder [brassière] (n.): nunau hnawi-hup (sunghruk
korte).
brystkasse [chest] (n.): ttaang (hnawi umnak).
55
brystkasse [thorax] (n.): hngawng le pum karlak.
brystlomme [breast pocket] (n.): kor ttaangzal.
brystoperation [mastectomy] (n.): nunau hnawibaa
hlonsaknak.
brystsvømning [breaststroke] (n.): bok tileuh.
brystvorte [nipple] (n.): hnawi hmur.
brystvorte [tit] (n.): nunau pawhte.
brystværn [battlements] (n.): ralhruang parih sakmi ralkahnak
luanglu rawn.
brystværn [breastwork] (n.): kahsam niam.
bræ , gletcher [glacier] (n.): tlangpar ih a khalmi vur tum pipi
pawl kha a hlum deuh tikah tanglam ih a tolhmi.
brædder [---] (n.):se: bræt.
bræge , brøle [bleat] (v.): cuti vekin aai.
brægen [baa] (n.): tuufa aai aw.
brægen , brølen [bleat] (n.): tuu, me, cawfa ai; cute pawl ai mi
aw.
bræk , opkast [puke] (n.): luak.
bræk , opkast [vomit] (n.): luak.
brækjern [jemmy] (n.): thir tlang tawite, rukfirtu pawlin mi
sangka le tukvirh onnak ih an hmanmi.
brækjern , koben [crowbar] (n.): thirfung kinei; thir fei.
brække [break] (v.): kiak, phel, kuai; cat - Eksempel: Hun faldt
ned fra stigen og brækkede sin arm.
brække [fracture] (v.): kiak; kak, khing - Eksempel: Han har
brækket et ben.
brække [snap] (v.): cat, kiak, khiak.
brække , bryde , knække , slå i stykker , gå i stykker ,
ødelægge , knuse [break] (v.): kiak, kuai, phel, cat - Eksempel:
Snoren knækkede. - Hun tabte tallerkenen, og den gik i stykker..
brække , lirke , vriste , bryde [prise] (v.): thingkuang, sangka,
tukvirh ti vek on theih lo ruangah thing, tlawngkhen tivek in
boh ih on.
brække af [break sth from sth] (v.): phel, hep - Eksempel: Han
brækkede en stump af chokoladepladen.
brække af [break (sth) off] (v.): tthen; phel (hmun hnih thum
ah) - Eksempel: Dørhåndtaget er brækket af. - Hun brækkede et
stykke chokolade af og gav det til mig..
brække sig , kaste op [puke] (v.): luakluak.
brække sig , kaste op [vomit] (v.): luak.
brækmiddel [emetic] (n.): luak theinak sii.
brændbar , letantendelig [combustible] (adj.): a hlio thei;
kang ol.
brænde [firewood] (n.): tih thing.
brænde [burn] (v.): ur, khang, kang, tik - Eksempel: Huset
brændte ned til grunden. - Alle hans ejendele blev brændt.
brænde [burn] (v.): ong ko kaang - Eksempel: Cigaretten
brændte hul i tæppet.
brænde [burn] (v.): kaang that, ur that - Eksempel: Ti
mennesker brændt til døde i hotelbranden.
brænde [burn] (v.): a kaang, a hlio - Eksempel: Et enkelt lys
brændte i det tomme hus.
brænde [burn] (v.): a saa - Eksempel: Din pande brænder (den
er varm). Har du feber?.
brænde , snurre , prikke [tingle] (v.): a thipi; a vual.
brænde af [burn with] (v.): thin saa, thin a hlio - Eksempel:
brænde af længsel.
brænde af [burn up] (v.): burn sth up ur hlo ttheh - Eksempel:
brænde haveaffald af.
brænde fingrene [burn one’s fingers/get one’s fingers burnt]
(v.): at man ah sung; at man kuan cawk lo - Eksempel: Han
brændte fingrene slemt, da han ville fuske med aktiemarkedet.
brænde ned [burn down] (v.): mei kaang a kiam - Eksempel:
Stuen blev koldere, efterhånden somm ilden brændte ned.
brænde ned [burn down] (v.): kaang ciam ttheh - Eksempel:
Huset brændte ned på en halv time.
brænde sine broer [burn one’s boats/ bridges] (v.): siir-awk khalle
tthahnem lo thil tuah - Eksempel: Tænk dig godt om, før du siger
din stilling op. Hvis du gør det, har du brændt dine broer bag dig.
brænde sit lys i begge ender [burn the candle at both ends] (v.):
thil tuah tamtuk ruangah mah le mah tha duaiter.
brænde ud [burn out] (v.): burn (itself) out (a) a mahte a mit Eksempel: Ilden var brændt ud, før brandvæsenet ankom.
brændeknippe [faggot] (n.): zanthing tom.
brændeknude [log] (n.): thingtum tan tawimi, tihthing.
brændemærke [brand] (v.): hminsinnak tacik ben - Eksempel: På
store gårde bliver kvæget normalt brændemærket.
brændemærke [brand] (v.): hminsiat pek - Eksempel: Skandalen
brændemærkede ham for livet.
brændemærke , stigmatisere [stigmatize] (v.): fifir, hnam nei,
tivek tlaksamnak a neih ruangah ningzakza, nautatza asi ti ih ret.
brændende [burning] (adj.): a nasazet, zet - Eksempel: en
brændende tørst - et brændende ønske.
brændende [burning] (adj.): thupizet - Eksempel: et af dagens
mest brændende emner.
brændende , varm [fervent] (adj.): thinlung tak, thatho zetmi.
brændeskur [woodshed] (n.): tihthing retnak inn, thing inn.
brændevin [brandy] (n.): thingthei ti thawn tuahmi zureu.
brænding , bølgeslag [surf] (n.): tisuar, tilet (titlangkam tiang a
thlengmi:).
brændoffer [burnt ofering] (n.): mei-ur thawinak.
brændsel , brændstof [fuel] (n.): meisa le cet hrangih urmi thil;
thing, lung-meihol, zinan, tivek pawl.
bræt [board] (n.): thingtlep, zialpheng.
bræt [board] (n.): lehnak ih hmanmi riin um thingtlep; thingpheng
- Eksempel: skakbræt , ludobræt.brød [bread] (n.): sang,
pawnghmuk (sangvut thawih tuahmi).
brød [loaf] (n.): pawnghmuk tlang (hlom).
brød [---] (v.):se: bryde.
brøde , skyld [guilt] (n.): sualnak; mawhnak.
brødebetynget [conscience-stricken] (adj.): sir-awknak thawn a
khatmi.
brødebetynget [guilty] (adj.): phuhrung; dik lo, ttha lo tiih mah le
mah ruat aw.
brødebetynget , angerknust [contrite] (adj.): sual ruangih a siraw mi.
brødfrugt [breadfruit] (n.): thingthei phunkhat (a rah a hlum ih a
sung a rang a sengmi) eittha thingrah.
brødkasse [bread bin] (n.): sang (hmuk) kuang.
brødkrummer [breadcrumbs] (n.): sang (pawnghmuk) ttiak.
brødre [---] (n.):se: broder.
brødrister [toaster] (n.): hmuk emnak (electric thil).
brøk [fraction] (n.): nambat tthen: 1/3, 5/8, 0.76.
brøk , brøkdel [fraction] (n.): a fate, malzette, a tthen; a ttiak; a
nawi.
brøl [low] (n.): caw a puu mi aw.
brøl [roar] (n.): thuum durdo; huk dumdo; awn rumro; thang
celcel.
brøl , tuden , hyl [howl] (n.): uico, cinghnia napi au ih ttapmi.
brøle [bellow] (v.): hrumraak; caw pawvekih raak kio.
brøle [bellow] (v.): raak hnawh - Eksempel: Sergenten brølede
ordrer til delingen.
brøle [moo] (v.): caw a paw.
brøle [roar] (v.): huk.
brøle , bræge [bleat] (v.): cuti vekin aai.
brøle , hyle , tude [howl] (v.): napi au; napi in ai.
brølen [moo] (n.): caw paw-aw.
brølen , brægen [bleat] (n.): tuu, me, cawfa ai; cute pawl ai mi
aw.
brølende , bragende , drønende [roaring] (adj.): thawmvang tam,
56
thlisia hrang.
brøler , bommert [blunder] (n.): aat ruangih thil tisualnak.
brønd [well] (n.): tikhur, lole ticawm.
brøndkarse [watercress] (n.): a hnah a fate, a bial ih malte a
thakmi tidai parih a khomi anttam vek haanghnah (salad ah an
rawi ttheu).
brøstfældig , vakkelvorn , faldefærdig [ramshackle] (adj.): a
ropmi, a tlu a puur zikmi.
brøstholden , forurettet [aggrieved] (adj.): ningnatter Eksempel: Jeg var forurettet over, at nogen havde brugt min
tandbørste. - Den forurettede part (i en retssag).
bråvallaslag [pitched battle] (n.): khatlam khatlam ttankhuar ih
a cang thei thil hmuahhmuah hmang ih do-aw.
bu-ko [moo-cow] (n.): caw (nauhak pawl ih/hrangih caw
kawhnak).
bud [bidding] (n.): thupek; fialmi - Eksempel: På sin faders
bud skrev han til sin sagfører.
bud [bid] (n.): pek ngam zat a man (lilaam ah) - Eksempel:
Give et bud på £40 for et maleri.
bud [commandment] (n.): thupek, fialmi - Eksempel: Guds bud.
bud [commandment] (n.): Moses hnenih Pathian pekmi
thukham pahra lak ih thukham pakhat khat - Eksempel: De ti
bud.
budbringer [herald] (n.): minung khal, thilri khal a ra lai
dingmi thei ciatu; Biakbairok a ai le fur a nai thlang ti kan thei.
budbringer , sendebud , kurer [messenger] (n.): thucah
phurtu: palai.
buddhisme [Buddhism] (n.): India ram saklam ih rak um dah
Gautama Siddartha, lole, Buddha ih zirhmi biaknak.
buddhist [Buddihst] (n.): Buddha a bia mi.
budget [budget] (n.): caan khat sung tangka hman ding dan rak
ttuat sungnak.
budget [budget] (n.): rampi tangka ngah ding le hman ding dan
ttuatmi cazin.
budgettere [budget] (v.): ttuat cia.
budskab , besked , meddelelse [message] (n.): cangan in,
ttongkam in, radio in kuatmi theihternak, thuthang, thucah.
budt [---] (v.):se: byde.
bue [arc] (n.): riin bial tthen.
bue [bow] (n.): li, saili.
bue (violinbue) [bow] (n.): tazaw tumnak hri thawn tayaw
rawt.
bue , flitsbue [longbow] (n.): vate hmul tarhmi thalsainak
minung can li (saili).
buegang , arkade [arcade] (n.): a kuum ih a tlun khuh mi
hmunhma le dawrtluan.
buelampe [arc lamp] (n.): carbon (khabon) mei vaangter.
bueskydning [archery] (n.): conkiang sai thiamnak.
bueskytte [archer] (n.): conkiang kaptu (ral le hmui bahnak ah)
conkiang ralkap.
bueskytte [bowman] (n.): li le thal kaptu.
buffet [buffet] (n.): a bik in tlangleng sung, lole cumi cawlhnak
ih rawl zuarnak cabuai.
bug , underliv [abdomen] (n.): pumpi, pum.
bug- [ventral] (adj.): ruangpi ih hmailam (ttaang le pum lam) a
thal lam.
bughindebetændelse [peritonitis] (n.): sunglam pum vun a
tuamtu thling natnak.
bugne [groan] (v.): a khat thluh - Eksempel: bordet bugnede af
mad.
bugserbåd , slæbebåd [tugboat] (n.): tangphawlawng pawl a
dirtu lawng fate.
bugsere , slæbe [tow] (v.): thirhri, hridai hmangin dir.
bugsering [tow] (n.): dirh; dir.bugserline , slæbetov [tow-rope]
(n.): thil dirhnak hri.
bugspryd , bovspryd [bowsprit] (n.): lawngpuan ttemnak hridai
ngerh hmun lawng hmailam ih tthuam saang.
bugspytkirtel [pancreas] (n.): rawl rialnak ti a suahtu; laa.
bugt [bay] (n.): tikel.
bugt , havbugt [bight] (n.): tipi tlaang kual/kawn, tikawn, (saili
kual vek).
bugt , havbugt [gulf] (n.): tipi tikel.
bugt , vig [cove] (n.): tipi kel fate.
bugt , vig [creek] (n.): ram sung lam lut mi tikel fiak.
bugtaleri , bugtalerkunst [ventriloquism] (n.): hlaat nawn ih a ra
vekin awsuahthiamnak.
bugte sig [meander] (v.): nuamten a luangih a kelkawi (mi tiva).
bugte sig , sno sig [wind] (v.): kual, kelkhawi.
bugtet [serpentine] (adj.): rul vekih a merh a kawimi.
bugtet [sinuous] (adj.): a king a kawi a merh a kual tam.
bugtet , snoet [twisted] (adj.): a phunphun ih hermi/
merhmi/kelmi.
bugtet , snoet [wiggly] (adj.): ding lo; a cawnormi; a kawi.
bugthøvl [spokeshave] (n.): a haa kuarmi zibaw fate (ngilternak le
a tlang dingnak).
buk [bow] (n.): lu kun (upat pek).
buk [hart] (n.): sazuk cang (zukneeng).
buk [trestle] (n.): thingpheng/zialpheng, lole, cabuai donmi thing
pheng, lole, tonak zialpheng dotu a ke (thing/thir) - Eksempel: en
bordplade på bukke.
buk: springen buk [leap-frog] (n.): mi pakhat a kunmi parah ke
karih a zaang parih dawp (khir) zuam-awkmi lehnak.
buket [bouquet] (n.): pek ding pangpar tom.
buket [posy] (n.): pangpar tom.
buket , blomsterbuket [nosegay] (n.): pangpar tom.
bukke , bøje sig [bow] (v.): lukun (upatnak in).
bukke og skrabe [bow and scrape] (v.): mi thu ngai zet ih um Eksempel: Tjeneren bukkede og skrabede, da han viste os hen til
vores bord.
bukke under [succumb] (v.): uar theinawn loin a sung pek (natnak
a tuar theinawn lo ih a thi; sualforhnak a tuar thei nawn lo ih
paisatompi a tlanpi).
buksebag , sæde [seat] (n.): tawtit zawn khuhtu hnipuan.
bukseben , ben [leg] (n.): ke khuhtu hnipuan.
buksedragt [trouser suit] (n.): nunau bawngbi/tawhrolh sau le
kawt angki khuahkhat.
buksenederdel [culottes] (n.): nunau hni bor.
bukser , benklæder [trousers] (n.): bawngbi fual/ tawhrolh sau.
bul , træstamme [bole] (n.): thing ih a kungpi.
buldren , dundren [rumble] (n.): awn ruangromi; awn durdomi.
bule [bulge] (n.): thil pawng; a pawng uar-ii mi, a puar.
bule [dent] (n.): thil kuar, a kuarnak.
bule [buckle] (v.): a pawng, a phaw (meisa, nisa ruangah).
bule [dent] (v.): kuarter.
bule , bump [bump] (n.): bingbo - Eksempel: en vej med en masse
bump (buler).
bule , hævelse [swelling] (n.): a thlinnak.
bule ud , svulme [bulge] (v.): puar, pawng.
bulldog [bulldog] (n.): a lu a tum ih hngawng a tawi mi uico
phunkhat.
bulldozer [bulldozer] (n.): lei laihnak cet (tteng).
bulle [bull] (n.): Pope ih thu suahmi - Eksempel: en pavelig bulle.
bullen , betændt , septisk , inficeret [septic] (adj.): nathrik a
lutmi hma.
bulletin [bulletin] (n.): thuthang ca tawite (cazual).
bullterrier [bull-terrier] (n.): bull ui le teria ui kahpia.
bulne , svulme [swell] (v.): a thling, a puam.
bumle , svire [booze] (v.): zu tampi dawk ciamco.
bumletog [stopping train] (n.): lamzin tluanih colhnak (station)
hmuahhmuah ih a cawl vivo mi tlangleng.
57
bump [bump] (n.): khawn-awknak (aw) - Eksempel:
Passagererne mærkede et voldsomt bump, da flyet landede.
bump [clunk] (n.): thir le thir khawn awknak awring.
bump [plonk] (n.): ringpi ih thil tlaak awnmi.
bump [thud] (n.): a nemmi thil thawi awn.
bump , bule [bump] (n.): bingbo - Eksempel: en vej med en
masse bump (buler).
bump , plump [plump] (n.): khiing nei zet ih tluknak/ tlaaknak.
bumpe , støde , dunke [bump] (v.): khawng, khawngaw suk;
sawh - Eksempel: I mørket stødte jeg ind i en stol.
bums , filipens [spot] (n.): hricu; natnak ruangih vun par um a
sen, a dum bial tete; khuavang hminsin.
bums , subsistensløs [dosser] (n.): inn nei lo, lamlak ih it meen,
tawivak pawl.
bums , vagabond [bum] (n.): rawldil lam tawi.
bund [bottom] (n.): tawnet; a tangta bik; tanglam bik.
bund [bottom] (n.): a tawphah - Eksempel: Producentens navn
er på bunden af tallerkenen.bund [bottom] (n.): neta bik (milai
ah) - Eksempel: Vores hold var bunden af turneringen sidste
sæson. - Hun startede på bunden og arbejdede sig op til at blive
firmaets direktør.
bund [bottom] (n.): a tawnet (tipi thuanthum, tiva tivek) Eksempel: Vandet er meget dybt her; jeg kan ikke nå bunden.
bund [floor] (n.): tipi thuanthum, lole, leilung a taw (tidai tang
leilung) - Eksempel: skovbund , havbund.
bund- , underst , nederst [bottom] (adj.): a tangta bik.
bundet , bandt [---] (v.):se: binde.
bundfald [sediment] (n.): a ne, tivek.
bundfald , aflejring [deposit] (n.): amah te a pengaw mi
(leinawi, tivek); tiva ih umter mi ciarbeek, leinawi, tivek.
bundfald , bærme [dregs] (n.): a ti-mi sungih pil thil khal.
bundfald , bærme [lees] (n.): thil a tawne ih um a haa;
hnawmbal.
bundfælde sig [settle] (v.): a ne tlak, to; ben aw.
bundkar , sump [sump] (n.): mawttawka engine tangih anal
tertu si (oil) pawl donnak kheng.
bundløs [abysmal] (adj.): zet, tuk, lawmmam - Eksempel:
bundløs uvidenhed.
bundløs [bottomless] (adj.): a thuk tukmi.
bundløs [bottomless] (adj.): tawp neilo - Eksempel: bundløse
energireserver.
bundløs [fathomless] (adj.): tah ban lo, a thuk tuk.
bundløs , uudgrundelig [unfathomable] (adj.): a thuk tukih a
tawdeng thleng thei lo.
bundstykke [breech] (n.): ziandawng hrolh hmun meithal pian
ih a hram.
bundt [bundle] (n.): thil fuun, thil tom.
bundt , klase , knippe , klynge [bunch] (n.): a thlar, a bawr;
bur - Eksempel: bananklase , vindrueklase , nøgleknippe.
bundte , bylte sammen [bundle] (v.): hmun khat ah tom, fuun Eksempel: Brændslet blev skåret og bundtet. - Vi byltede noget
gammelt tøj sammen til loppemarkedet.
bundte , klumpe sig sammen , lægge sig i folder [bunch] (v.):
hmun khat ah buur aw; a buur in um - Eksempel: en bluse, der
lægger sig i folder ved taljen. - løberne klumpede sig sammen. Gå over gaden een og een, klump jer ikke sammen.
bungalow [bungalow] (n.): dot khat inn, bangla.
bunke , dynge [heap] (n.): khon, pen (zanthing khon;
hnawmbawr khon tivek).
bunke , dynge [heap] (v.): khong; peng; hmunkhat ih ret.
bunsenbrænder [Bunsen burner] (n.): thilri (science) tuahnak
inn khanih hmanmi meikhuat.
buntmager [furrier] (n.): ramsa hmul ih tuahmi hnipuan,
thuamthil zuartu.
bur [cage] (n.): vate le ramsa zuatnak bawm/ kuang.
burde , bør [ought to] (v.): tuah ttulmi langter.
burde , bør [should] (v.): ding/lo ding a si (na-in).
bureau , kontor [bureau] (n.): zung - Eksempel: rejsebureau informationsbureau.
bureau , kontor , agentur [agency] (n.): hnattuan pakhat ih
hmunhma asilole ttuannak; midang hrangih hnattuan - Eksempel:
rejsebureau, reklamebureau. - Vort selskab har agenturer overalt i
verden.
bureaukrat [bureaucrat] (n.): daan fekfek ih tuahmi a thluntu
bawi upa.
bureaukrati [bureaucracy] (n.): mipi ih hril a si lomi bawi upa
pawlih ram ukdan.
bureaukrati [officialdom] (n.): thu nei tukih ttuan.
bureaukrati , kontoriusseri [red tape] (n.): zung hnattuan daan le
duun thlun tuk ruangah hnattuan a feh thei lonak.
bureaukratisk [bureaucratic] (adj.): hril loih a lalmi pawl ih
uknak; zung tampi re ih mi uk thei.
burlesk [burlesque] (adj.): mi soihmang.
burre [bur] (n.): seng-erh, hnipuan le sam parih a bek theimi
hrampi phunkhat ih rah - Eksempel: Hun prøve at blive fri for
ham, men han holdt sig til hende som en burre.
bus [bus] (n.): khualtlawng sukso phurtu mawttawka tumpi; baska.
bus , omnibus [omnibus] (n.): mizapi tomi bus mawttawka.
busbane [bus lane] (n.): bas fehnak zin.
buse ud med [blurt out] (v.): sim hruak (ruat ta loin) - Eksempel:
Han busede ud med den dårlige nyhed, inden jeg kunne stanse
ham.
busk [bush] (n.): thing burbuk; hrambur.
buskads [shrubbery] (n.): burbuk kung pawl keuhnak, phunnak
hmun.
busket [bushy] (adj.): burbuk a khatmi; a rulmi.
busket [bushy] (adj.): a sahmi - Eksempel: buskede øjenbryn.
buskmand [Bushman] (n.): hramlak um SW Africa miphun.
bussemand [bogy] (n.): hnapkher.
buste [bust] (n.): ttaang tlun lam lawng salhmi milai lem.
buste , bryst [bust] (n.): nunau ttaang/pawhte.
butik , forretning [shop] (n.): dawr.
butikscenter , indkøbscenter [mall] (n.): dawr hmunpi.
butterdej [puff pastry] (n.): hmuk, cake (keik) tivek tuahnak sang
phunkhat.
butterfly , sløjfe [bow tie] (n.): mipa hngawng orh puan.
buttet [podgy] (adj.): tawi ih thau.
buttet , fyldig , trind , trivelig [plump] (adj.): ruangpi a hlum, a
bial in a um, taksa nei zet.
buttet , fyldig , yppig [buxom] (adj.): taksa khat zet ih harhdam
hmelpu ttang tum ial-ial (nunau).
buttet , velnæret , rund [rotund] (adj.): thau, ceng; hlum, bial.by
[town] (n.): khuapi (city; khawlipi hnakih fate deuh pawl).
by (stor) , stad [city] (n.): khawlipi, khaw tumpi; khawpi.
by- [urban] (adj.): khawpi sung thil.
bybo , bysbarn [townsman] (n.): khuapi ummipa.
byde [bid] (v.): lilaam (thil zuar) ah pek ngam zat sim - Eksempel:
Hun bød £500 for maleriet.
byde [bid] (v.): biak, cibai buk - Eksempel: byde nogen
godmorgen. - Han bød farvel.
byde , befale , kommandere [command] (v.): thu pek, tuah fial.
byde trods , trodse [brave] (v.): tuarsuak (ralttha zet in).
bydel , kvarter [quarter] (n.): khuapi sungih minung umnak
hmuntthen pawl - Eksempel: beboelseskvarter.
bydemåde , imperativ [imperative] (n.): fialnak.
bydende [imperious] (adj.): mi hngal, mi va nehsawh hmang, mi
ukduh zet.
bydende [peremptory] (adj.): umdan hoiher in mi neh le uk
duhnak nei.
bydende , befalende [imperative] (adj.): fialmi, thu pekmi.
58
bydende , dominerende [masterful] (adj.): midang uk thei,
midang par ih uk duhnak neiter.
bydende nødvendig [imperative] (adj.): thurang/ thupoi/ a
rangzet ih tuah a ttul mi.
byder [bidder] (n.): lilaam thil zuarnak ih man pek ngamzat a
autu - Eksempel: Huset gik til den højeste byder.
byg [barley] (n.): barli (sangvut vek).
byge [shower] (n.): malte sung surmi ruah, tthal ruah, vur, rial;
hmakhatte sung thehmi tidai.
byge [shower] (n.): ruahsur vekin tampi-ih a tla, a thlengmi
thilri - Eksempel: en byge af sten, pile.
byget , regnfuld [showery] (adj.): tu le tu ruah a surmi, ruah sur
tam.
bygge [build] (v.): sak, tuah - Eksempel: bygge et hus.
bygge , konstruere [construct] (v.): sak, saktuah.
bygge på [build sth on sth] (v.): thil pakhat ah a hramttoh Eksempel: at bygge sit håb på landets økonomiske styrke.
bygge til [build sth on/build sth onto sth wing was built on
(onto the hospital) last year] (v.): a um cia mi ah sak bet Eksempel: Den nye fløj blev byttet til sidste år.
byggeplads [building site] (n.): inn saknak hmunram.
byggeri [building] (n.): innsaknak.
byggespekulant [jerry-builder] (n.): inn a ol zawng/a man ol ih
saktu.
bygget [built] (adj.): ih khihhmuhmi sullam a thlun.
bygkorn [barleycorn] (n.): barli mu.
bygkorn (på øjet) [sty] (n.): a thlingmi mitvunzim (a nami).
bygning [building] (n.): inn.
bygning , bygningsværk [edifice] (n.): inn tumpi.
bygning , legemsbygning [build] (n.): ruangrai (milai ih).
bygning , opbygning , struktur [structure] (n.): sakdan pakhat
ih ruangrai; a ruangzing.
bygningsinspektør , besigtigelsesmand [surveyor] (n.): inn a
sinak zoh fel ih a man a ttuattu.
byld [boil] (n.): khuaihli hma.
bylt , pakke [pack] (n.): thil a phunphun funmi, phurh dingih
funmi thil phunkim.
bylte sammen , bundte [bundle] (v.): hmun khat ah tom, fuun Eksempel: Brændslet blev skåret og bundtet. - Vi byltede noget
gammelt tøj sammen til loppemarkedet.
bymidte [town centre] (n.): sumtuah dawrtuahnak hmun.
bynke [sagebrush] (n.): sage rim a nei US ramih hrampi
phunkhat.
bypass operation [bypass] (n.): thii fehnak zin thleng sak.
byplanlægger [town planner] (n.): khua um hmun ding tuat
ciatu.
byplanlægning [town planning] (n.): khuapi ih inn, lamzin,
tivek tthansodan tawlrelnak.
byrde [burden] (n.): bawmrit, phurhmi thil, thilrit - Eksempel:
Bære en tung byrde.
byrde [burden] (n.): phur a ritmi hnattuan, ttuanvo, covo Eksempel: Høj skat er en byrde for den skattepligtige.
byrde [load] (n.): ttuanvo neih mi, thinharnak, retheihnak.
byrde [onus] (n.): ttuanvo, thilrit - Eksempel: du har
bevisbyrden.
byrdefuld , besværlig [onerous] (adj.): a har zetmi; thilrit a
simi; zuam a ttul zetmi.
byrdefuld , tyngende [burdensome] (adj.): tuarhar; hnaihnok,
phurhhar.
byråd , kommunalbestyrelse [town council] (n.): khuapi uktu
council.
byrådsmedlem [councilor] (n.): khonsil sungtel.
byrådsmedlem [town councilor] (n.): khuapi uktu council
sungtel.
bysbarn , bybo [townsman] (n.): khuapi ummipa.
bysvale [house martin] (n.): khaam le innphar parih ciarbek bu sak
hmang vate.
bysvale [martin] (n.): Vanzuang va phun khat.
byte [byte] (n.): thil pakhat simnak ih hmanmi nambat khuah.
bytte [booty] (n.): ruk thil; ral hnen ihsin lonmi thil pawl.
bytte [exchange] (n.): thleng-aw.
bytte [haul] (n.): zuamnak ih ngahmi zat.
bytte [swap] (n.): thlengawk (thil pakhat le midang ih thil pakhat
thleng awknak).
bytte [barter] (v.): tangka hmang loih thilri le thilri thleng-aw; thil
le thil thleng-aw.
bytte [change] (v.): thlengaw( tohmun etc) - Eksempel: Kan vi
bytte siddeplads?.bytte [swap] (v.): thilri thleng aw.
bytte [trade] (v.): thilri pakhat le pakhat thleng aw.
bytte , offer [prey] (n.): midang ih nehsawh le hremnak a tuartu;
thah mi (victim).
bytte , rov [loot] (n.): raal ih lonmi/mifir pawl ih firmi.
bytte , rov [prey] (n.): dehmi ramsa (zawhte ih deuhmi zinghnam).
bytte , rov [spoils] (n.): fir thil.
bytte , udveksle [exchange] (v.): thil a bang-awmi thleng-aw.
byttepenge [change] (n.): khirh dingmi/ kah dingmi tangka (thil
lei tik ih).
byzantinsk [Byzantine] (adj.): Rome rampi nisuahnak lam.
bæger [beaker] (n.): hmurzum nei thlalang hai. 2 kutkaih neilo
thlalang bai zawl.
bæger [tub] (n.): ei ding thil retnak plastik kuang - Eksempel: et
bæger magarine.
bæger , blomsterbæger [calyx] (n.): pangpar mum tuamtu a hnah
no.
bæger , kalk [chalice] (n.): cabitti retnak khuat-hai tumpi
(Bawipai’ Zanriah ei tik ih hmanmi).
bægerblad [sepal] (n.): pangpar a mum lai ah a tuamtu hnahhring.
bæk [beck] (n.): tlang par ihsin a luang sukmi tiva te, ti te.
bæk , rende [runnel] (n.): tiva fate, nikva.
bæk , vandstrøm [burn] (n.): tiva te.
bæk , å [brook] (n.): tiva te.
bæk , å [rivulet] (n.): tiva fate/nikva.
bæk og bølge [seersucker] (n.): a paa ih a kor/a sawng tete um
dingih tahmi puan.
bækken [bedpan] (n.): ihkhun ih hmanmi zun-ek bel.
bækken [pelvis] (n.): khel ruh.
bækken , cymbel [cymbal] (n.): sumsel, kop-kop.
bælg [hull] (n.): be le pe tivek pawlih a hawng.
bælg , kapsel [pod] (n.): kawng (kawm) nei be le phiang vek
thlairah.
bælg- [leguminous] (adj.): pe le be phun a simi.
bælge [hull] (v.): a hawng khek, hawng hawk - Eksempel: bælge
ærter.
bælgfrugt [pulse] (n.): rawl ih eimi be a phunphun.
bælgmørk [pitch-dark] (adj.): khua a thim zet — a thim taktak.
bælgmørke [pitch-dark] (n.): khua thim ngaingai.
bælgplante [legume] (n.): be le pe phun a simi, a rah kawm a nei
ih mu a neimi (a hramzim ah dawm khawlnak botete a nei).
bælgvante , vante [mitten] (n.): kutzung pali hmunkhat, zungpi a
dang te’n a tuamtu kut hruk.
bælte , område [belt] (n.): hmunram hleice, bialkual.
bælte , rem , livrem [belt] (n.): taikap.
bæltebånd , linning [waistband] (n.): el ttemnak puan, skirt, lole
bawngbi tai.
bæltedyr [armadillo] (n.): saphu.
bælter , larvefødder [track] (n.): tank, bulldozer, tivek ih taikap
per vek a her reromi thil.
bæltested , liv , midje , talje [waist] (n.): taai.
bændel , bånd [tape] (n.): thilri ttemnak hridai per fate.
bændelorm [tapeworm] (n.): minung le ramsa pawl ril sungih a
59
ummi khukrul per.
bænk [bench] (n.): tokheng sau.
bænk [settle] (n.): kutretnak le zaunak a neimi thing tokham
sau.
bænk , høvlebænk [workbench] (n.): thing nalhnak — rangke/
kutthiam, zungthiam pawl hnattuannak cabuai.
bænkebider [wood-louse] (n.): thing nget pangang; thing muat
sungih um rannung.
bær [berry] (n.): a sungmu nei lo a ti tam thingrah.
bærbar , transportabel [portable] (adj.): khualtlawnnak/
vakvaihnak ih thiar theih.
bære [bear] (v.): thil pakhat khat hmuh, phur, keng - Eksempel:
Dokumentet bar hans underskrift.
bære [bear] (v.): keng, nei - Eksempel: En gift kvinde bærer
sædvanligvis sin mands efternavn.
bære [bear] (v.): thil phur phah ih fehpi - Eksempel: De bar
hans legeme til graven.
bære [bear] (v.): rak dom; rak do, ttanpi - Eksempel: Isen er for
tynd til at bære jeres vægt.
bære [carry] (v.): phur, hmunkhat ihsin hmunkhat ah phur.
bære [carry] (v.): keng - Eksempel: Politiet i mange lande
bærer våben.
bære [carry] (v.): rak dom, rak phur - Eksempel: Disse piller
bærer tagets vægt.
bære , have på , gå med [wear] (v.): hnipuan hruk - Eksempel:
han bærer hat; han har hat på; han går med hat.
bære , holde oppe , støtte [sustain] (v.): tuar; do
bære , holde ud , udholde [bear] (v.): tuar - Eksempel: Smerten
var næsten mere, end han kunne bære (holde ud). - Hun bar sin
sorg uden beklagelse.
bære , understøtte [support] (v.): do; tuar thei; cawm (tlu lo
dingin do) (tthuam thawn).
bære frugt [bear fruit] (v.): duhmi suahpi, rah a rah Eksempel: Langt om længe bar hans anstrengelser frugt, og
han fik en tilladelse.
bærebjælke , drager [girder] (n.): inntlang, lilawn le inn tumpi
sak tikih an hmanmi thirtluan saupi.
bærepose [carrier bag] (n.): thil phurhnak dip.
bærer , kuli [coolie] (n.): kuli; thil phurtu; hnattuan hlawhtu.
bærestol [sedan] (n.): kum zabi 17, 18 hrawngih an hman
tammi, minung pakhat zawnnak tokham.bærestykke [yoke]
(n.): angki tthit tikah liang le lai peh awknak angki liang.
bærme , afskum , rak , ros , pak [scum] (n.): a ttha lo, nautat
tlak a si ti ih ruahmi minung.
bærme , bundfald [dregs] (n.): a ti-mi sungih pil thil khal.
bærme , bundfald [lees] (n.): thil a tawne ih um a haa;
hnawmbal.
bæve , ryste , dirre , skælve [tremble] (v.): tthia ciamco ther,
khur (kut ke, awsuah ti vek thia le khur).
bæven , skælven , rysten , dirren [tremble] (n.): aw tthia.
bæver [beaver] (n.): sahrem meiper.
bævre , skælve , dirre , sitre [quiver] (v.): thir, thirter; hninter.
bævren , dirren , sitren , skælven [quiver] (n.): a hnin, a
thirmi awn, asilole, cangvaihnak.
bød [---] (v.):se: byde.
bøddel [hangman] (n.): thutthen zung in misual thah dingih thu
pek zo pawl thattu.
bøddel , skarpretter [executioner] (n.): kumpi hnattuan, thattu.
bøde [fine] (n.): cawhkuan.
bøde [penalty] (n.): upadi buarnak cawhmi.
bøde for , sone [atone for] (v.): remdaihnak tuah; thil sual man
liam, tlen.
bøde for , sone [expiate] (v.): ka mawh si tinak ah pakhat khat
tuah.
bødker [cooper] (n.): pipa pung (thir pungpi) tuahtu.
bøf [beefsteak] (n.): em dingmi caw-sa tan cia.
bøf [steak] (n.): kio-car ding, em ding, rawh dingah a sah a per ih
ah-mi satit, nga.
bøffel , bison [buffalo] (n.): naa, lawi.
bøg [beech] (n.): thingkung phunkhat, bich thingkung.
bøger [---] (n.):se: bog.
bøje [buoy] (n.): ti parih a phuan mi thil (ti tawne ah hri pakhat
khat thawn an tteem cih), himi hi lawng pawl lamzin hmuhtu ah an
ret.
bøje [bend] (v.): kawiter, kulter.
bøje [bend] (v.): a kawi, a kul - Eksempel: Grenen bøjede, men
brækkede ikke.
bøje [bow] (v.): lu, lole, ruangpi kun, upatnak thawn - Eksempel:
De bøjede deres hoveder i bøn.
bøje [bow] (v.): a kun - Eksempel: grene, som er bøjet ned af sne.
bøje [decline] (v.): nouns, pronouns pawl a cemnak dangter.
bøje [inflect] (v.): ttongfang (ord) pakhat ih a cemnak awfang
thleng - Eksempel: Man bøjer et udsagnsord ved at nævne det i
navnemåde, nutid, fortid og førnutid.
bøje (et verbum/udsagnsord) [conjugate] (v.): verb hi a tam
hrang le tense vekih tthen - Eksempel: Verbet 'at gå' bøjes således:
at gå - jeg går - jeg gik - jeg har gået.
bøje , krumme [crook] (v.): kawiter (baan, funghreu tivek).
bøje af [bend] (v.): a kawi (lampi) - Eksempel: Vejen bøjer af til
højre efter nogle få meter.
bøje af [branch off] (v.): ziinpi ihsin ziin fate ah a ttek - Eksempel:
Bilen foran os bøjede pludseligt af til venstre.
bøje af , afbøje [deflect] (v.): feh peeng, a peeng ah feh, a theu.
bøje knæ [genuflect] (v.): khukbil (a bik in Pathian biaknak ah).
bøje reglerne [bend the rules]: upadi thleng/lamdangter.
bøje sig [bend] (v.): kuun - Eksempel: Hun bøjede sig ned og
samlede bogen op.
bøje sig [stoop] (v.): kun, mah le mah niamteraw.
bøje sig , bukke [bow] (v.): lukun (upatnak in).
bøje sig for [bow to] (v.): a sung pek, lut, cohlang - Eksempel: at
bøje sig for det uundgåelige. - at bøje sig for nogens ønsker.
bøje sig for [defer to] (v.): hmaizah upat ruangih mi duhnak, thu
tthenmi lungkim sak.
bøjelig , smidig [limber] (adj.): merh thei/her theimi.
bøjelig , smidig [pliable] (adj.): ol tein kawi thei, kuul thei, kum
thei.
bøjelig , smidig , fleksibel [flexible] (adj.): kuul theih, kawi theih.
bøjle [hanger] (n.): puan thlainak.
bøjle , tandbøjle [brace] (n.): kaa sungih tuahmi haa dingtertu thir
- Eksempel: Min datter skal have en bøjle på tænderne.
bøjning [inclination] (n.): khatlam ah a kawi.
bøjning (af et verbum/udsagnsord) [conjugation] (n.): verb phun
tthennak.
bøjning (af ord) [inflection] (n.): awfang thleng.
bøjning , deklination [declension] (n.): nouns, pronouns le
adjectives pawl pungsan dangdang ih cemter daan.
bøjning , foroverbøjet stilling [stoop] (n.): taksa/ruangpum kun.
bøjning , krumning [bend] (n.): thil kawi, (lamzin, ruun, tivek).
bøjningsmønster , paradigme [paradigm] (n.): ttongfang a phun a
phun ih retkhawmmi.
bølge [billow] (n.): tilet tumpi. - thil zual tumpi (meikhu, mero
vek).
bølge [surge] (n.): hmailam/ tlunlam ih tthawn-awknak.
bølge [wave] (n.): tilet; tifawn.
bølge [wave] (n.): tifinriat tilet tifawn vek; a thlengmi thil Eksempel: en angrebsbølge.
bølge [wave] (n.): kelkawi - Eksempel: bølger i håret.
bølge [wave] (n.): ralring man lo ih hmakhatte ih a suakmi, a
60
pawtmi - Eksempel: en bølge af begejstring.
bølge [wave] (n.): tilet tifawn vekih a fehmi electric tha,
khawtleu le sik le sa - Eksempel: radiobølger.
bølge [undulate] (v.): caang, caang duldo.
bølge , flagre , blafre [billow] (v.): tilet vekih feh dutdo (sang
le niam um in).bølge , ondulere [wave] (v.): kir (sam); kirter.
bølge , vaje [wave] (v.): kut zap; tlun lam tanglam, lole keh le
vorh ah caang derdo.
bølgeblik [corrugated iron] (n.): kuar/kor.
bølgebryder , mole [breakwater] (n.): tilet khamtu cangdawl
phar.
bølgelængde [wavelength] (n.): radio ih a ban thei tawk a
hlatnak.
bølgeslag [wash] (n.): lawng, vanzam dunglam ih thawmvang.
bølgeslag , brænding [surf] (n.): tisuar, tilet (titlangkam tiang a
thlengmi:).
bølget [wavy] (adj.): tifinriat tilet tifawn vekih a kawimi.
bølle , bisse [roughneck] (n.): thawmvang a nei ruri mi
mihuatsuak deuh.
bølle , voldsmand , hooligan [hooligan] (n.): khawsung ih
hnahnoknak petu mino huatsuak rual.
bøn [plea] (n.): thungai thlak ih zaangfah dil.
bøn [prayer] (n.): thlacam.
bøn [supplication] (n.): dilnak.
bønder [---] (n.):se: bonde.
bøndergårde [---] (n.):se: bondegård.
bønfalde [beg] (v.): zaangfah dil, kun.
bønfalde [implore] (v.): thungaithlak ih dil/sut.
bønfalde [supplicate] (v.): dil, zaangfah dil.
bønfalde , bede [entreat] (v.): leem, ngaihthiamnak dil.
bønfalde , bede [pray] (v.): milai hnen ah dil.
bønfalde , trygle [beseech] (v.): zaangfah dil.
bønligt , bedende [pleadingly] (adv.): zaangfah dil in; zaangfah
dil.
bønne [bean] (n.): be ci, be mu, (behli, belawi, bething pawl) be
lawng; (behli lawng).
bønnemøde [prayer meeting] (n.): pumpak cio in aw ring zet in
mah thu cio ih thlacamnak/ khawmnak.
bønnestage (en høj, tynd person) [beanpole] (n.): mi ttawl
diangdi.
bønskrift , andragende , begæring [petition] (n.): tlunlam
uktu le thu neitu hnenah a mai relcat dingih mi tampi lethmat
thawn ca peekmi.
bør , burde [ought to] (v.): tuah ttulmi langter.
bør , burde [should] (v.): ding/lo ding a si (na-in).
børn [---] (n.):se: barn.
børne- [infantile] (adj.): naute sinak in pehpar mi.
børnebegrænsning , famiieplanlægning [family planning]
(n.): faate neih zat ding tumtahnak.
børnehave [kindergarten] (n.): nauhak tlawng, tualleng
tlawngkai cu hlan kum (4) tang nauhak kilkhawinak tlawng.
børnehave [nursery school] (n.): tualleng tlawng.
børnelammelse [infantile paralysis] (n.): nauhak thahri nat.
børnelæge [paediatrician] (n.): nauhak nat zohtu sibawi.
børnerim [nursery rhyme] (n.): nauhak te pawl hrang phuahmi
hla, biazai.
børnesikker [childproof] (adj.): nauhak ih on, hman le siatsuah
theih lo.
børnesår [impetigo] (n.): a suan aw theimi vun hma.
børneværelse [nursery] (n.): naute pawl hrangih retmi
innkhaan pakhat.
børneværelse [playroom] (n.): nauhak pawl lehnak innkhaan.
børsmægler , vekselerer [stockbroker] (n.): company ih tangka
retnak certificate midang hnenihsin leitu le zuar saltu.
børsspekulant , aktiehandler [jobber] (n.): hlandeuh Mirang
ram ah Stock Exchange timi ah shares va lei ih zuar salnak in sum
a tuahtu pawl.
børste [bristle] (n.): kedan hnawtnak, ha hnawtnak ih a hmul Eksempel: Min tandbørste taber sine børster.
børste [brush] (n.): thil hnawtnak (sa hmul vekih tuahmi) kedan
hnawtnak brush vek - Eksempel: klædebørste, tandbørste ,
hårbørste.
børste [brush] (v.): hnawt - Eksempel: børste sine klæder, sko, sit
hår, sine tænder.
børste , hårbørste [hairbrush] (n.): thaithih siloin, sam hriatnak
brush (burut).
bøsse (homoseksuel) [poof] (n.): mipa le mipa, nupa vekih pawl
awk hmangmi.
bøsse , gevær [gun] (n.): meithal.
bøsse , homoseksuel [fairy] (n.): mipa le mipa pawlawtu.
bøsse , homoseksuel [gay] (n.): pa le pa, nu le nu nupa vekih
pawl-awk hmangmi.
bøsseløb , riffelløb , riffelpibe [barrel] (n.): meithal le fountain
tivek ih hmanmi thirdawng.
bøssemager [gunsmith] (n.): meithal fate pawl a siat tikih a remtu.
bøsseskud [gunshot] (n.): meithal ih kah banmi a nai a hlat.
bøtte , balje [tub] (n.): a bialmi tikuang, kan to; tidai,
puansawpnak, phun ding thingkung, retnak kuang.
bøvs [burp] (n.): irh.
bøvse [burp] (v.): irh irh, irh suak.
båd [boat] (n.): lawng, tidai par fehmi lawng.
både ... og [both ... and]: lawng siloin … khal - Eksempel: at være
både træt og sulten. - Hun talte både fransk og engelsk.
bådeskur [boat house] (n.): lawng inn.
bådflygtninge [boat people] (n.): lawng to ih raltlan pawl.
bådshage [boat hook] (n.): lawng koihnak, leilung sawhnak fung
sau.
bådsmand [boatswain] (n.): lawng hnattuan pawl khawngtu —
61
lawng thilthuam tawlreltu.bål [bonfire] (n.): meipual (a lenglam
ih tihmi meipi).
bål [fire] (n.): rawl suannak, lole aai dingah, tihmi mei.
bånd [band] (n.): thil ttemnak hridai peer; puan peer; thirhri
peer tivek pawl.
bånd [wave-band] (n.): radio awlet pakhat le pakhat a hlatlam Eksempel: Radiostationen sender på 19-meterbåndet.
bånd [bond] (n.): milai le milai awkkaitu - Eksempel:
venskabsbånd.
bånd [restraint] (n.): khamnak, dawnnak.
bånd [ribbon] (n.): a peermi pu hri, nailon hri thil ttawnnak
tivek ih hmanmi nunau samhri peer.
bånd [tie] (n.): thilri ttawnnak hri, thirhri.
bånd [tie] (n.): mi a kaikhawmtu, mi a komtu - Eksempel:
venskabsbånd , familiebånd.
bånd (på guitar) [fret] (n.): ttingtang a kut kaihnak ah kutzung
pawl a hmeh ding zawn thei thei dingah tuahmi a dan tete pawl.
bånd , bændel [tape] (n.): thilri ttemnak hridai per fate.
bånd , sejlgarn , snor , streng [string] (n.): pathri/hridai.
båndlægge , binde [tie up] (v.): tangka hmang lohli thei lo
dingin thil pakhat ttuannak ah re/bur.
båndoptagelse [tape] (n.): aw, awsuak le zuk khumnak hri.
båndoptagelse [tape recording] (n.): tape sungih awkhum.
båndoptager [tape deck] (n.): aw khumnak thil.
båndsav [band-saw] (n.): taikap saupi nei cet-hluah.
båre [stretcheer] (n.): mina zawnnak laang.
båre , ligbåre [bier] (n.): ruak-kuang khannak/suannak ttheng;
mithi leng.
båret [---] (v.):se: bære.
bås [stall] (n.): rannung pakhat ciar retnak hrangih tuahmi kap
thum nei a hmailam ah kothren a ummi caw, rang innkhaan.
bås , indelukke , fold [pen] (n.): sumhnam thlahnak dingih ram
le hmun kulhmi.
C
C [C] (n.): Celsius; centigrade.
C [C] (n.): Roman nambat 100 tican (Latin centum).
C-vitamin , ascorbinsyre [ascorbic acid] (n.): vitamin C; dawhhlei ih um thil thur.
c/o [c/o]: cabawm parih ngan ttheu mi; rak peksin ding ring in,
tinak - Eksempel: Else Hansen, c/o fru Karen Pedersen.
c/o , care of [care of sb (abbr c/o)]: ca-bawm par ih ngan ttheu mi
c/o — pakhat pa/nu hnen ihsin kuat sin dingih nganmi - Eksempel:
Skriv til ham c/o hans sagfører.
ca. , cirka [ca] (adv.): hrawng in, buaktlak in (Latin circa) Eksempel: ca. 1890.
ca. , cirka [circa] (adv.): hrawngah.
cabaret [cabaret] (n.): cutivek hotel/rawl dawr.
cabriolet [convertible] (n.): a tlunkhuh bil theih mawttawka.
caddie [caddie] (n.): golf lek tikih golf fung phurtu.
café [café] (n.): zu tel lo, man ol zet rawl le laphak dawr.
cafeteria [cafeteria] (n.): mahte lak cop ih ei theinak rawl dawr
(zung le tlawng ih ta a si bik).
calypso [calypso] (n.): mipi ih theih hiarmi tulai ih thil cangmi
parih phuah copcop mi hla (West Indian pawl ih hla).
camera , fotografiapparat , kamera [camera] (n.): mizuknak
(kemra).
camouflage [camouflage] (n.): ral pawlin hmu theilo dingih hmel
thupdan (thing hnah pawl ton phah in).
camouflere [camouflage] (v.): hmel thup.
camouflere , forklæde , maskere [disguise] (v.): hmuihmel thup,
hmuihmel thleng (mi bum duh ah).
campere , slå lejr [camp] (v.): buuk saam.
campingplads [camp site] (n.): riahbuk saamnak hmunhma.
campingvogn [caravan] (n.): mawttawka ih hnukmi leng — ihnak
le rawl tla a um.
cancer , kræft [cancer] (n.): thihnak hmasia; khensa nat.
cannabis [cannabis] (n.): siichauh; mi ritter hnim hnah.
cannabis , hash [Indian hemp] (n.): kaanza; sii-chauk.
capuchino [cappuchino] (n.): cawhnawi tel Italy khawfi.
cardigan [cardigan] (n.): hngawng nei lo ttaangtthek tuuhmul
suaitta angki sah.
care of , c/o [care of sb (abbr c/o)]: ca-bawm par ih ngan ttheu mi
c/o — pakhat pa/nu hnen ihsin kuat sin dingih nganmi - Eksempel:
Skriv til ham c/o hans sagfører.
caries [caries] (n.): haamuat, ruhmuat.
carport [carport] (n.): mawttawka thlaam.
carte blanche [carte blanche] (n.): duhduh ih um theinak,
zalennak.
cassava [cassava] (n.): thing-kawlhra.
cayennepeber [cayenne] (n.): masala(a thak-mi).
ceder [cedar] (n.): sidar thingkung; farkung (a hmuimi).
celeber , fin , moderne , fashionabel [fashionable] (adj.): mi ih
uar laifangmi.
celle [cell] (n.): inn dan/inn khaan fate (thawngtla a pak ih retnak
khan).
celle [cell] (n.): durbing lawngih hmuh theih rannung tthen Eksempel: Menneskeligt væv er dannet af celler.
celledeling [fission] (n.): a nungmi hmuh thamlo thilnung fate te
pawl umnak khaan fate (cells) pawl a kuai, lole, an tthenawk ih an
karhzainak.
cellist [cellist] (n.): cumi tayaw tumtu.
cello [cello] (n.): ttingttang (tayaw) tumpi, khuk pahnih karlak ah
ret in to phah ih tummi.
cellofan [cellophane] (n.): thil bennak (a thlam lang cahnah paat)
selafein.
62
celsius [centigrade] (adj.): zakhat rin um khawsa tahnak thil, 0°
ah ti a khal ih rin 100° ah ti a so.
cembalo [harpsichord] (n.): piano vek awnmawi thilri.
cement [cement] (n.): Mirang leilung, simen.
cementblander , betonblandemaskine [concrete mixer] (n.):
kongkrit cawhnak cet.
cementere [cement] (v.): simen thawn khuh/tuah.
censor [censor] (n.): cabu, mekazin, thuthang ca, baisakup zuk
pawl siar le zoh ih a tthatlonak pawl phiat saktu (Sensatu upa).
censur [censorship] (n.): ttha lomi, duh lomi phiat saknak.
censurere [censor] (v.): zohfel hnu-ah a tthalo pawl phiat sak.
cent [cent] (n.): America dollar tangka ih zakhat ah pakhat
(percent) %.
centigram [centigram] (n.): gram ih () zakhat tthen, tthen khat.
centiliter [centilitre] (n.): liter pakhat ih tthen zakhat tthen
tthenkhat (1/100).
centimeter [centimeter] (n.): mitta zakhat ih tthen khat.
central , midt- [central] (adj.): a lai.
centralisere [centralize] (v.): thuneitu pakhat kut hnuai ih ret
thluh.
centralnervesystem [central nervous system] (n.): hlumter dan
thluak le zaangruh thlik umnak pawl thanzang.
centralvarme [central heating] (n.): hmun pakhat ihsin inn
sung hmuah hlumternak.
centrer [---] (n.):se: centrum.
centrifugal [centrifugal] (adj.): a laifang ihsin petsuak
thluhmi.centrifuge [separator] (n.): thil tthennak, thiatdannak
thilri, eg cawhnawi le a khirh, a hlap tivek.
centripetal [ceentripetal] (adj.): kailing fung lam ah, lole, a
laifang lam a panmi.
centrum [hub] (n.): cangvaihnak, lungduhnak le thupinak ih a
laifang zawn - Eksempel: han synes, at Boston er verdens
centrum.
centrum , midtpunkt [centre] (n.): a laifang cekci hmun.
centrumsbor [centre bit] (n.): thing vihnak vokzang (lunbu).
ceremoni [ceremony] (n.): biakkhawm ah siseh, tthitumnak ah
siseh tuah kelmi thil tidan.
ceremoni [observance] (n.): biaknak kalhmang le tuah dan
hrekkhat thlunnak.
ceremoni [rite] (n.): biaknak lam thil thupi zet ih tidan;
thawidan.
ceremoniel [ceremonial] (adj.): puai ih hmanmi/ puai hrangih
tuahmi.
ceremoniel [ceremonial] (n.): puai le program thupi ih thlun
dingmi cin le daan.
certifikat , bevis , attest [certificate] (n.): a si ti theihnak zung
caken.
cerut [cheroot] (n.): sipawlik kuak.
cha-cha-cha [cha-cha] (n.): taw mer phah ih laam.
champagne [champagne] (n.): a so/a phul theimi E France suak
zu.
champion , mester [champion] (n.): a dang hmuah a neh
tthehtu mi pakhat, asilole, mi pawlkhat.
chance [chance] (n.): sitheinak, ti theinak caan - Eksempel: Er
er en chance for at få billetter til forestillingen i aften?.
chance , lejlighed [opportunity] (n.): caan ttha; can remcaang.
changerende [shot] (adj.): hmun dangdang ihsin zoh tikah
pianzia dangdang in lang dingih tthami, butmi hnipuan.
chaperone , anstandsdame [chaperon] (n.): puai zawh fala rak
kilkhawitu nunau upa.
chargés d’affaires [chargés d’affaires] (n.): Ram Palai (Taana-
mat) um lo sung rak ai-awh-tu.
charlatan , fidusmager [charlatan] (n.): sii thiam deuh; a
thiamteraw mi.
charleston [Charleston] (n.): laam rang (ke, vorh le keh ah saih,
khuk a sunglam ah kawiter ih laam — 1920 kum hrawng ah an
laam bik).
charme [charm] (n.): iang, zuun.
charmere [charm] (v.): hiip, lungawiter.
charmere , fortrylle , fængsle [beguile] (v.): mit la, thinlung la;
thinnuamter - Eksempel: De rejsende var fortryllede af
landskabets skønhed.
charter [charter] (n.): lawng/vanzamleng a pumpuluk ih hlan, san.
chassis , understel [chassis] (n.): mawttawka ruh-ruang, radio, TV
pawl ruh-ruang.
chauffør [chauffeur] (n.): mawttawka mawngtu (milian le mi upa
ih mawttawka mawngtu).
chauffør , bilist , fører (af køretøj) [driver] (n.):
mawngtu/khaaltu (mawttawka, leng etc).
chauvinisme [chauvinism] (n.): mah ih ram (country) hi a dang
pawl hnakin a tthasawn ti lungput; hleice ih mah ram duhnak.
chauvinisme [jingoism] (n.): mah ram duhdawt dan hleifuan ih
neihnak; mah ram duhdawtnak ruangah midang ram doduhnak
tiang thinlung neimi.
chauvinistisk [chauvinist] (adj.): hleice ih maih ram duhtu.
check [cheque] (n.): tangka zung (bank) ihsin tangka suahnak ca.
checke , kontrollere [check] (v.): zoh fel.
checke ind , indskrive sig [check in] (v.): khual tlawng dingah
hotel ah hmin pe; khualtlawng dingin vanzam cawlh hmun ah
hmin pe - Eksempel: Passagerer bedes checke ind til flyet BA 125
til Berlin.
checkhæfte [chequebook] (n.): chek lethmat cabu (cumi hnah
kilhkhawmmi).
chef , boss [boss] (n.): hotu, uktu.
chef , leder [chief] (n.): hotu, lu bik; mi-uk.
chemise , særk [chemise] (n.): nunau sunghruk korfual.
chiffon [chiffon] (n.): pupuan patte.
chihuahua [Chihuahua] (n.): a hmul ngil, a pum a fatemi Mexico
uico phunkhat.
chik , fiks [chic] (adj.): mawi zet ih a thuam-aw mi.
chikane [chicanery] (n.): mi bumnak ttongkam.
chikanere [harass] (v.): hnaihnok ter ringring.
chikanere [spite] (v.): mi ningnatter, thin zonzaiter, mi
thinhengter, mi siatsuah duhnak thinlung ttha lo nei.
chilli [chilli] (n.): makphek; hmarca.
chilli con carne [chilli con carne] (n.): cawsa, pe le makphek rawi
ih suanmi hmeh.
chimpanse [chimpanzee] (n.): Africa zawng tumpi mei nei lo.
chock [jolt] (n.): mangbang; thinphang; lau.
chok [shock] (n.): thusia thei tikah, nasa tuk ih thinpemnak; ziang
thei lo tiang a cang thei.
chokbehandling , chokterapi [shock therapy] (n.): thinlung dam
lo mina kha electric shock pek in, lole, electric shock ngah tluk a
siter theimi sii pek in tuamhlawm.
chokbølge [shock wave] (n.): shock wave thil nasa tuk in a puak
ruangah, lole, aw hnakih cak sawn in vanzam a zam ruangah teet
zetin a tthawnmi thlitha.
choker [choke] (n.): datsi inzin sungih thli feh uktu thil.
chokere [shock] (v.): hmakhatte ah thintok; thinhennak, ttihnak
tivek suakter.
chokere [stagger] (v.): nasa zetin lauter, mangbangter, donharter,
thin hnaihnokter.
chokerende [shocking] (adj.): thinhennak, thintoknak, thilttha lo,
thilsual a suakter theimi.
chokolade [chocolate] (n.): cekcek, chawkalet; kakau (cacao)
thawn tuahmi eittha thil thlum.
63
chow-chow [chow] (n.): uico (Tuluk ram ih ta).Christian
Science [Christian Science] (prop.): sii hmanglo in Khristian
rinnak in natnak a damter thei ti ih Pathian biak dan.
chutney [chutney] (n.): makphek hmeh (makphek, aithing, cite
le a dang rawi phommi).
CIA [CIA] (prop.): Central Intelligence Agency; America cozah
thuthup zoitu.
cider [cider] (n.): uam mi epal ti.
ciffer [cipher] (n.): nambat 1 ihsin 9 tiang sungin pakhat khat.
ciffer [digit] (n.): 0 in 9 tiang nambat sungih nambat pakhat
khat - Eksempel: Tallet 57306 har fem cifre.
ciffer , tal [figure] (n.): nambat zuk.
cifferskrift [cipher] (n.): thuthup cangan dan.
cifferskrift , kryptogram [cryptogram] (n.): cafang thup ih
nganmi thucah.
cigar [cigar] (n.): sikawng hnah zual kuak.
cigaret [cigarette] (n.): sikaret kuak zual, cahnah thawi’ zualmi
kuak.
cigaretpapir [cigarette-paper] (n.): kuak zualnak cahnah.
cigarettænder , lighter [lighter] (n.): meittek.
cikade [cicada] (n.): thereng, khingring.
cikorie [chicory] (n.): khawfi ih rawimi chikori (mungla tawba
vek), khawfi ai ih inmi.
cinnober , cinnoberrød [vermilion] (adj.): senthiip.
circumflex [circumflex] (n.): French ttongfang (nganmi) par ih
retmi aw sau dan hminsinnak, eg rôle or fête.
cirka , ca. [circa] (adv.): hrawngah.
cirka , omkring [about] (adv.): hrawng, tluk - Eksempel: De
ventede i omkring en time (de ventede cirka en time).
cirkel [circle] (n.): rin-bial, a hlummi rin (a laifang in a hlatnak
a bangaw tthehmi rin-bial).
cirkel , kreds [circle] (n.): duhzawng a bangaw mi, milai pawl
khat - Eksempel: Han er velkendt i politiske kredse.
cirkelafsnit [segment] (n.): rin pakhat in a tthen/a tan mi rinbial
(circle) tthen.
cirkelrund , kredsformet [circular] (adj.): a bialmi. 2 pawhnak
hmun ih thlengsal mi khualtlawng lamfeh.
cirkulation , kredsløb , omløb [circulation] (n.): lung ihsin thii
a feh ih lung sungah a luh salnak thii-feh-dan.
cirkulere [circulate] (v.): feh kual vivo.
cirkulære , rundskrivelse [circular] (n.): mi tampi hnenih
zemmi.
cirkus [circus] (n.): sarkas pawl; ramsa le milai pawl ih
thiamthil hmuh ih khual a tlawng vivo tu sarkas pawl.
cirrus , fjersky [cirrus] (n.): van sangpi ih um, vandur.
ciselere [chase] (v.): ngun, sui tivek parah zuk maw, ziang maw
cum/su.
cistercienser [Cistercian] (n.): Benedictines tlawng ih um
biaknak thuzirnak (daan khoh zet an nei).
cisterne [cistern] (n.): tikuang (ek-inn le inn tangta pawl tidai
petu a tlun sangpi ih retmi ti inn).
citadel [citadel] (n.): khaw sung hmun sang bik ih ralbawhnak.
citat [citation] (n.): mi ngancia, sim cia thuhla.
citat [quotation] (n.): sirhsanmi, asilole, kawlrawihmi ngannak.
citationstegn , gåseøjne , anførselstegn [quotation marks] (n.):
mi pakhat ih ttong suakmi ttongtluan a thok le a cemnak ih
hminsinnak retmi.
citer [zither] (n.): awnmawi ttingttang phun khat, thingkuang
vek a si ih hri tampi a nei; kut zung ih bunmi thir, lole, plastic
thawn tummi.
citere [cite] (v.): cabu maw, mi simmi maw, cahram nganmi
sungta maw, khoih ih hmang.
citere [quote] (v.): mi ih thusimcia la tahrat ih simsal.
citron [citron] (n.): sahawk; aisi.
citron [lemon] (n.): a rah a thur mi sahawk phun — tanphaya
rah.
citrongul [lemon yellow] (adj.): a rong aihre rau a simi.
citronpresser [lemon squeezer] (n.): tanphaya ti sawrnak thil.
citronsodavand , limonade [lemonade] (n.): a thlum ih tuahmi
tanphaza ti.
citronsyre [citric acid] (n.): dawh-hlei, tanphaza, lingmaw, aisi rah
pawl ih a telmi thil thur.
citrontræ [lemon tree] (n.): sahawk tanphaya kung.
citrusfrugt [citrus] (n.): ingmaw, tanpaza, zamer, sahawk, aisi
pawl ih pakhat khat.
civil [civil] (adj.): khaw sung lam, ralkap lam a si lomi.
civil ulydighed [civil disobedience] (n.): upadi dan hrekkhat
thluun duhlonak, cawhkuan leiliam pe duhlo.
civilisation [civilization] (n.): dinhmun, fimthiam le tthansonak.
civilisere [civilize] (v.): fim le thiam hrih lo milai khi fim le
thiamter, tthansoter; umdan thiamter.
civiliseret [civilized] (adj.): um dan thiam; fim le thiam.
civilklædt [plain clothes] (adj.): hnipuan menmen hrukmi.
civilklædt [uninformed] (adj.): uniform hruk.
cl [cl] (n.): centiliter.
clairvoyance , synskhed [clairvoyance] (n.): hmuh lo ih a cangmi
le a cang lai dingmi thil a theithei timi huham.
clairvoyance , synskhed [second sight] (n.): a cang leh dingmi
thil theihtheinak; lole, hmun hlapi ih thil cangmi kha a cuih
hmunah um ve vekin theihtheinak.
clairvoyant , synsk [clairvoyant] (adj.): cuvek huham neitu
(milai).
clarino [clarion] (n.): a ring, a fiangih thathoza a simi.
clip , klemme , klips [clip] (n.): thir thawih tuahmi thil cehnak.
cm. [cm] (n.): centimetre.
coaster , kystfartøj [coaster] (n.): tipi kap ih fehmi lawng.
cobra , brilleslange [cobra] (n.): tur nei cong-or rul (India le
Africa ah a tam).coca-cola [coca-cola] (n.): zu telh lomi, in ttha.
cockpit [cockpit] (n.): vanzamleng sungih a mawngtu tohmun
khaan.
cocktail [cocktail] (n.): zureu le thingthei ti rawi mi zu.
cognac [cognac] (n.): France suak zu.
coitus , samleje [coitus] (n.): nunau le mipa ihtlangnak, luk
awknak.
colanød [cola nut] (n.): cola (khawla) rah.
coleslaw , kålsalat [coleslaw] (n.): paa zet ih ah niarniarmi kawpi
hnah thil dang rawi in ei ding ih tuahmi.
collie [collie] (n.): a hmur a sau ih a hmul a thur mi tuukhal uico.
come-back [come-back] (n.): a hlan ih sidahnak dinhmun ah
thleng thei sal.
compiler [compiler] (n.): computer in theih thei dingmi ih thlengtu
(program ah cangter).
compound [compound] (n.): inn ih kulh tthehmi hmun.
computer [computer] (n.): computer (kompiutta); amahte thil ttuat
thiam cet, thluak nei cet.
computer- [computational] (adj.): computer cet pawl ih hmanmi
( ttong).
concept , begreb [concept] (n.): ruahnak, khawruah dan, hmuh
dan.
concertina [concertina] (n.): kut ih tum mi a-kawdian (bazaa).
conga [conga] (n.): hlawptlo le rang deuh ih laamnak dingih
tuahmi music aw.
container [container] (n.): tangphawlawng, mawtawka, tlangleng
ih phurh mi thirkuang tumpi.
64
container , beholder [container] (n.): kuang, thawl vek thil
thunnak.
copula [copula] (n.): subject (Titu) le complements (kimtertu)
pehtu ttongfang - Eksempel: I sætningen 'Hans er syg' er ordet
'er' copula.
copyright , ophavsret [copyright] (n.): cabu ngantu, thu maw
hla phuahtu ngantu ih a cabu le a hla phuahmi nam ih suah
theinak lam ih thuneihnak, cahram neitu, lole, hamtu.
cortisone , nyrebarkhormon [cortisone] (n.): ruh hlikhlok
natnak hrangih hmanmi hawmon si (kottizon).
country-and-western [country-and-western] (adj.): America
ram thlanglam le nitlaknak lam ram ih suakmi awnmawi.
coupé [coupé] (n.): sangka pahnih nei — a dunglam a sawlmi
mawttawka phunkhat.
cowboy [cowboy] (n.): rangpar to in caw rual khaltu.
cpu [central processor] (n.): computer cangvaihnak a khawngtu
bik thil.
crawl [crawl] (n.): hmailam ah kut hlau ih ti-leuh dan.
credo , overbevisning [credo] (n.): a luarmi zumnak le
khawruah.
creme [cream] (n.): hmai thuh sii bek, sii bek.
cremesovs [custard] (n.): sangphut, cithlum le cawhnawi pawl
cokrawi ih tuahmi eittha thil thlum.
crepepapir [crepe paper] (n.): a kirmi cahnah.
crescendo [crescendo] (adj.): ring deuhdeuh in.
croupier [croupier] (n.): phelek hmun cabuai hotu; phe zemtu,
anza hlum (dice) dengtu.
curler [roller] (n.): samkirternak thirpum fate.
curler , krøllejern [curler] (n.): samkirternak fung.
curriculum , pensum , læseplan , undervisningsplan
[curriculum] (n.): tlawng ih zirhmi thuhla pawl (thulu ih zoh
olnak).
cursor , markør [cursor] (n.): VDU thlalang (screen) parih
umhmun hmu thei ih tthawn a theihmi thil dum fate (dot).
CV , biografiske oplysninger [curriculum vitae] (n.): mi
pakhat ih thuhla tawite (hnattuan dil tik ih hmanmi).
cykel [bicycle] (n.): kehnih nei thirleeng; saikal.
cykeldæk , dæk , bildæk [tyre] (n.): sialriat ih tuahmi lengke
(mawttawka thirleng ke tivek pawl).
cykelstyr [handlebars] (n.): bicycle kutkaihnak.
cykle [bicycle] (v.): baisakal to, thirleng to.
cyklisk [cyclic] (adj.): a sangsang ih tikcu pelh loih a cangmi.
cyklist [cyclist] (n.): baisakal totu.
cyklon , hvirvelstorm [cyclone] (n.): thli-her nasatak, phusing.
cyklus , kreds , kredsløb [cycle] (n.): a tikcu tin te pelh loih a
her-awmi thil.
cylinder [cylinder] (n.): a khal, lole, a sung a ongmi thil-pumsau.
cylinder [cylinder] (n.): tthuam pum; thing tan pum, ceet
sungih piston fehnak hmun - Eksempel: en bil med seks
cylindre.
cylinder , valse [cylinder] (n.): dawng.
cymbel , bækken [cymbal] (n.): sumsel, kop-kop.
cypres [cypress] (n.): far rah vek a rah mi thingkung phunkhat.
cyste , blære , svulst [cyst] (n.): tidai a paimi tisa kua (dawng);
zun inn, phu, tivek.
cæsur [caesura] (n.): biazai tluan a lai hrawngih cawlhlawknak.
cølibat [celibacy] (n.): innsang nei lo ih umnak, biaknak
ruangih nupi/pasal nei lomi.
D
D [D] (num.): Roman nambat 500.
D-dag [D-day] (n.): kum 1944 June ni 6 ni ih Allied forces (a
ttangtlaang ralkap pawl in) France ram saklam ih an do thok ni
(Second World War lai ah).
da [when] (conj.): laifang/ lai.
da capo [encore] (interj.): puai ah mipi in, saksal ding, laam sal
dingih an dilnak, au-aw.
daddel [date] (n.): tthulhfau tumpi phun, N Africa ram le SW
Asia ram ah a um.
dadel , irettesættelse [rebuke] (n.): kawk, simhrinnak.
dadel , skyld [blame] (n.): ttuanvo; mawhphurh.
dadelfri , ulastelig , udadlelig [blameless] (adj.): mawh nei lo.
dadelværdig [blameworthy] (adj.): mawhthluk phu.
dadelværdig , forkastelig [reprehensible] (adj.): mawhthluk
tlakmi.
dadle , bebrejde [blame] (v.): mawhthluk, mawhsiat.
dadle , irettesætte [rebuke] (v.): kawk; simhring.
dadle , irettesætte [reprehend] (v.): mawhthluk; kawk (ziaza
ruangah).
dag [day] (n.): suun (ni suak in ni tlaak karlak).
dag [day] (n.): nikhat (nazi 24) - Eksempel: En uge har syv dage.
dag efter dag [day after day]: ni tampi sung, a pehpeh in.
dag for dag [day by day]: ni a rei in, caan a luan vivo in.
dagblad [daily] (n.): nitin suahmi thuthang ca.
dagbog [diary] (n.): nitin thuhla ngankhumnak cabu, dairi.
dagbog [journal] (n.): A cang tharmi thuhla hmuahhmuah
finkhawm ih khummi.
dagdriver [layabout] (n.): hnattuan paih lo, mi zaangzel.
dagdriver , drivert [loafer] (n.): mi zaangzeel.
dagdrøm [daydream] (n.): umharphen le nunnuam ih thu ruat
rero; sunmang, saduhthat.
dage [days] (n.): laai caan - Eksempel: i hans unge dage.
dagens ret , table d'hôte [table d'hôte] (n.): a man thawn kaih
aw ih tuahmi bituk/tekmi rawl.
dages , gry [dawn] (v.): khua a vaang.
daggert [dagger] (n.): kaphnih hriam thunkawng naam.
daggry [dawn] (n.): khawvang pek.
daggry [daybreak] (n.): khawvang ve te’n.
daghold [day shift] (n.): suun ih ttuan ding pawl.
daglig [daily] (adj.): nitin te’n.
daglig , dagligdags , hverdags- , hverdagsagtig [everydays]
(adj.): nitin.
dagligstue [drawing room] (n.): mileng khan.
dagligstue [living room] (n.): mi leeng khaan.
dagligstue , opholdsstue [sitting room] (n.): tonak khan, mileng
khan.
dagpenge , arbejdsløshedsunderstøttelse [unemployment
benefit] (n.): hnattuan ngah thei lo pawl hnenih pekmi paisa.
dagplejemor [childminder] (n.): nu le pa hnattuan sungih nau
rak zohtu, nau-um.
dagslys [daylight] (n.): suun vaar, suun-tleu.
dagsorden [order paper] (n.): nikhat sung thurel dingmi pawl
nganciami cahnah.
dagsorden , agenda [agenda] (n.): meeting tivek ih reel ding
thuhla - Eksempel: Hvad er det næste på dagsordenen?.
dahlia , georgine [dahlia] (n.): delia pangpar, a kung.
dal [valley] (n.): horkuam, tlang le tlang karlak ih leikuar
hmunrawn.
dale , svinde [wane] (v.): thil ti theinak; cahnak le thupitnak cem
vivo; ral deuh; cak lo deuhdeuh.
dalmatiner [Dalmatian] (n.): hmul tawi, a raang le a dum ttialmi
uico tumpi.
dam [pond] (n.): tili fate, milai hman ding le ramsa in ding ih
tuahmi a si ttheu (nga zuatnak tili, hmuandum tili tivek).
dam , damspil [draughts] (n.): kei-cangnak (king lehnak).
damask [damask] (n.): ttelhmi pu puan/pat puan.
dambrug [fish farm] (n.): nga zuatnak tili.
dame [dame] (n.): nunau.
dame [lady] (n.): upat tlak nunau.
dame [lady] (n.): nunau (upa) parih upatnak ttong hmanmi.
dame , dronning (i kortspil) [Dame] (n.): hminttha ngah nunau
(knight tacik ngahtu).
damesadel [side-saddle] (n.): ke pahnih rang hnakkhat lamah
retih to thei dingih tuahmi, nunau torang tokham.
dameselskab [hen party] (n.): nunau lawng tel theimi
tonkhawmnak.
dameskrædder [dressmaker] (n.): nunau sinfen tuahtu nu.
dametoilet [powder room] (n.): baisikup zung, laamnak innpi,
hotel, departmental store (dawr tumpi) tivek ih nunau zun-eek
thawhnak khaan.
dameundertøj , lingeri [lingerie] (n.): nunau sunghruk.
damp [steam] (n.): tisa-khu.
damp [vapour] (n.): tikhu, lole thil ti a simi a khu vekin a simi
(thlisung ah a um).
dampbåd [steamboat] (n.): tiva le tipikap tluan ih a fehmi tikhu
thazaang hmang tangphawlawng fate.
dampe [steam] (v.): hmuh theih, lole, hmuh theih lo tisa-khu
suah.
dampe [steam] (v.): tisa-khu thawn suang, hut, kholh, nemter Eksempel: fisken skal dampes i 10 minutter.
dampende , dampfyldt [steamy] (adj.): tikhu thawn a pehparmi,
tikhu vek a simi, tikhu a tammi.
dampmaskine [steam engine] (n.): tikhu thazaang in a hermi cet.
dampskib [steamship] (n.): tikhu tha hmangmi tangphawlawng.
dampstrygejern [steam iron] (n.): steam iron electric
puanhnawtnak – puanhnawtnak thirper ihisn tidai maltete a zit
phah thei.
damptromle [steamroller] (n.): lampi rialnak lengpi. — v 1 [Tn]
lampi rialnak cet ih rial vekin mi a neh huho.
danne [form] (v.): um dingin tuah; umter.
danne , forme [fashion] (v.): pakhat ihsin a dang pakhat ih tuah.
danne , forme [form] (v.): tuah; pianhmang neihter ruangrai
saktuah, dinsuak.
dannelse [formation] (n.): dinsuahnak, sersiamnak.
dannelse [refinement] (n.): nunzia, ttong dan mawi le ttha.
dannet [educated] (adj.): a fim a thiam mi, zirh cia mi.
dannet [polite] (adj.): nun khuasak sang zet nei le nunzia mawi
nei pawl.
dannet , beleven , ridderlig [gentlemanly] (adj.): ttihzah a
man(tlak) mi, upat a man mi.
dannet , høflig , urban , beleven [urbane] (adj.): umtlandan
mawi le ttha; mipawl thiam.
dans [dance] (n.): laam, tlang laam.
danse [dance] (v.): laam — hla sak ih laam.
danser [dancer] (n.): laamtu, milaam.
dansesko [dancing shoes] (n.): laamnak kedan.
dansetrin , trin [step] (n.): kekardan (lam tikah).
dansk vand , mineralvand [soda water] (n.): carbon dioxide kha
65
napi in nam in tidai sungah/rawimi tidai, a kha nawn ih palang
sin ong le a phul curco thei.
dansker [Dane] (n.): Denmark miphun.
dart [darts] (n.): feizum fate khawh ih hmui-bat zuam-awk
(lehnak).
dask , slag (let) [tap] (n.): dimte ih kingmi thawmvang.
daske , klapse [cuff] (v.): cum, thong (kut thawn in) lu cum.
daske , klaske [flap] (v.): beeng.
data [data] (n.): siar theih/hmuh theihmi thuhla.
database [database] (n.): computer pakhat ih hman theih dingih
nganciami thuhla, mi zaran in theih a har zet.
databehandling [data-processing] (n.): computer hnattuan thei
dingah data siarsaktu, lole, a tthatlonak pawl hawl tahrat ih a
remtu, tivek.
datamatisere [computerize] (v.): computer ttuatter.
datere [date] (v.): nimit ngan, khen.
datid , præteritum , fortid [preterite] (n.): past simple tense (of
a verb) a cang zomi simnak - Eksempel: 'gik' er datid af 'gå'.
dativ , hensynsfald [dative] (n.): noun (hmin) hleice.
dato [date] (n.): nithla.
dato [date] (n.): cakuat, zung ca parih khenmi nimit - Eksempel:
Der er ingen dato på denne check.
datolinje [date line] (n.): England ram Greenwich khua ihsin
saklam le thlanglam ih riin mi ramzuk sung um riin.
datter [daughter] (n.): fanu.
datterselskab [subsidiary] (n.): sum tuahnak company tivek ah
amah hnak ih tumsawn company pi kuttang ih a ummi.
david , jollebom [davit] (n.): khrein fate (lawng sungih hmanmi
thilri khainak).
DDT [DT] (n.): dichlorodiphenyltrichloroethane (cucik, kharbok
le pangang thih sii) thattu sii.
de [they] (pron.): an, anmah.
de facto , faktisk [de facto] (adv.): a dik khalle, dik lo khalle, a
ngaingai ih a ummi; a si rero komi.
deadline , frist [deadline] (n.): tuah tengteng ttheh dingih tin mi
ni le tikcu.
debat , drøftelse , diskussion [debate] (n.): thu eel-awk, thu ruat
khawm.
debattere , diskutere , drøfte [debate] (v.): eel-aw (thu), rel
(thu).
debet , gæld [debit] (n.): tangka baakmi le pekmi cazin.
debitere [charge] (v.): mi pakhat ih pek leh ding (leiba) ih
ngankhum.
debitere [debit] (v.): tangka baakmi le suahmi zat ngankhum.
debitor , skyldner [debtor] (n.): leibatu.
debriefe , afhøre [debrief] (v.): ralkap, a silole fialmi milai an
hnattuan ttheh daan thuhla suut saal.
debut [debut] (n.): hmaisa bik mipi hmai ih suahnak (hla sak
ding, lek ding, laam ding, tivek).
december [December] (n.): Mirang thla, thla hleihnihnak.
decennium , tiår , årti [decade] (n.): kum hra caan.
decentralisere [decentralize] (v.): thuneihnak khi cozah hmunpi
ihsin ramtthen pawl zungah pek.
dechifrere , tyde [decipher] (v.): a tican phorh-suak.
decibel [decibel] (n.): aw-ring tahnak, electric tha tahnak.
deciliter [decilitre] (n.): litta khat ih hmun hratthen hmun
khat.decimal- [decimal] (adj.): pahra pahra ih siar daan.
decimalbrøk [decimal] (n.): tthen hra tthen, tthen zatkhat tivek
tthen.
decimere [decimate] (v.): tampi siatsuah/ thiter.
decimeter [decimetre] (n.): tthenhra tthenkhat 1/10 metre (a sau
lam).
decimeter , dm [dm] (n.): decimetre.
deducere , udlede , slutte [deduce] (v.): thuhla ruat ciamciam
hnu-ah ngahmi suakter - Eksempel: Hvis a=b og b=c, kan vi
slutte, at a=c.
defaitisme [defeatism] (n.): sung dingih ruatcia-nak, tuahsuak lo
dingih ruatcia-nak:.
defaitistisk , opgivende [defeatist] (adj.): sung ding thinlung nei
ciatu.
defekt , mangel , brist [defect] (n.): hlawhsamnak, kimlonak.
defekt , mangelfuld [defective] (adj.): a hlawhsammi, a kim
lomi, a sambau-mi.
defekt , mangelfuld [faulty] (adj.): palh/mawh/famkim lo.
defensiv [defensive] (adj.): mah le mah humawknak a simi, rak
ttankhuarnak lam, khamawk lam sawn.
defensiv [defensive] (adj.): mai’ thu rak ttan.
defensiv [defensive] (n.): mawh thluk le soi tong ding ring cia,
ttan lakcia-nak.
defilere [file] (v.): a pheizawng tlar in feh, kalsuan.
definere , præcisere , afgrænse [define] (v.): a tican, a sullam
simfiang (ttongfang).
definition [definition] (n.): a tican simfiang daan (ttongfang).
definitiv , endelig [definitive] (adj.): a tawpnak tiang thu a
neimi, thleng a ttul/a theih lomi.
deflation [deflation] (n.): malternak, thepternak.
deform , vanskabt , misdannet [deformed] (adj.): piang sual, a
dan vekih umlo.
deformere , misdanne [deform] (v.): hmel, ruhkuang siat sak,
pianzia siat sak.
deformitet , misdannelse , vanskabthed [deformity] (n.):
piansualnak.
defækere , have afføring [defecate] (v.): eek thawh, pawng
thawh.
degeneration [degeneracy] (n.): ttumsuknak.
degeneration , forfald [degeneration] (n.): ttumsiatnak,
ttumsuknak.
degenerere [degenerate] (v.): ttumsuk (taksa, ruahnak, nuncan
ah).
degenereret [degenerate] (adj.): a ttumsukmi (taksa, ruahnak le
nuncan lam).
degradere [demote] (v.): hnattuan tthum, upa sinak tthum sak.
degradere [downgrade] (v.): hnattuan/upa sinak tthum sak.
degradere [reduce] (v.): mi pakhat ih sinak; a hnattuan tthum.
degradere [relegate] (v.): a niam deuhmi dinhmun ah re; dawi,
tthawn, tthum.
dehydrere , tørre [dehydrate] (v.): esp passive] tidai hmuah suah
ttheh, carter, roter.
dehydrering [dehydration] (n.): tidai, tikhu hmuah cem tthehnak,
caarnak, ro-nak.
deisme [deism] (n.): Pathian a um ti zumnak.
deist [deist] (n.): Pathian a um ti zumtu.
dej , dejg [paste] (n.): thil a bek ih tuahmi ei theih, eg ngapih
tivek.
dejlig [delightful] (adj.): lungawiza.
dejlig [lovely] (adj.): mawi, mi hiip thei.
dejlig [lovely] (adj.): a nuam, a ttha.
dejlig , rar [nice] (adj.): nuam, ttha, lungkimza.
dejlig , smuk , skøn [beautiful] (adj.): a mawi.
dekadence , forfald [decadence] (n.): ttumsuknak, duainak.
dekadent [decadent] (adj.): a ttumsuk/siat a panmi.
dekalog , de ti bud [Decalogue] (n.): Thukham Pahra (Baibal
sung ta), Pathian in Moses hnenih a pekmi.
deklamation [declamation] (n.): zapi hmai ih lungduh ih thu
simnak.
deklamere [declaim] (v.): mi zapi hnenah sim, than.
deklamere [recite] (v.): zoh lo in siar/than.
deklaration [declaration] (n.): a si ti in cangan ih theihternak.
deklaration , erklæring [declaration] (n.): thuthannak,
theihternak.
66
deklarere , meddele , forkynde , kundgøre , bekendtgøre
[announce] (v.): zapi theih dingih thuthan (mi theih dingin) thu
than, theihter - Eksempel: De deklarerede deres forlovelse. Statsministeren kundgjorde, at hunne ville gå af. - Har de
bekendtgjort, hvornår væddeløbet vil starte?.
deklination , bøjning [declension] (n.): nouns, pronouns le
adjectives pawl pungsan dangdang ih cemter daan.
dekode , afkode [decode] (v.): cathup nganmi a tican hawl (ngah
ko in).
dekorativ [decorative] (adj.): mawiter deuhmi; mawiter deuhtu.
dekorativ , ornamental [ornamental] (adj.): ceimawinak hrang.
dekoratør [decorator] (n.): le cahnah mawi thawn inn
ceimawitu, inn rong sii thuhtu.
dekorere [decorate] (v.): hmintthatnak tacik ttaangah bensak Eksempel: Mange soldater blev dekoreret for tapperhed.
dekorere , smykke , pynte , pryde [decorate] (v.): ceimawi,
mawiter.
dekorum , anstand , sømmelighed [decorum] (n.): senpi
vantlaang ih cohlanmi umzia.
dekret [decree] (n.): uktu thusuah (daan vek ih hman).
dekretere , forordne [decree] (v.): thlun ding thu suah.
del [portion] (n.): thilri ih a tthen.del [proportion] (n.): pakhat
khat thawn tthim tikah a tlak awmi, a rem awmi, a kaih awmi.
del , afdeling , afsnit , sektion , stykke [section] (n.): thil a tthen
a tthen ih tthenmi a tthen pakhat.
del , andel [share] (n.): vo.
del , andel , part [part] (n.): thil pakhat ih a hrekkhat/kau khat.
del , komponent [component] (n.): a tthen a tthen; thil tuahnak
ih telhve mi.
del , udsnit , stykke [segment] (n.): thil pakhat ih a tthen pakhat;
ruahnak ih tthenmi tthen khat.
dele [divide] (v.): tthen (a tampi ah tthen), tthenaw.
dele [divide] (v.): tampi ah tthen in zem, zem-aw.
dele [divide] (v.): tthen, ceem - Eksempel: Han deler sin energi
mellem politik og forretning.
dele [divide] (v.): tthen (ram, ruahnak, milai) - Eksempel: Denne
sag har delt regeringen.
dele [part] (v.): tthen hnih ih rak tthen - Eksempel: dele håret=
lave skilning.
dele [partition] (v.): tthen.
dele [share] (v.): zem.
dele (kort) , uddele [deal] (v.): zem (thil) (phe).
dele (sig) [split] (v.): tthen tthek.
dele , dividere [divide] (v.): zem (nambat).
delegation [delegation] (n.): palai pawl, thlah mi pawl.
delegere [delegate] (v.): palai thlah, hril.
delelig [divisible] (adj.): zem theih nambat - Eksempel: 8 er
delelig med 2 og 4, men ikke med 3.
delfin [dolphin] (n.): hnawifawp thei nga (tipi sung um).
delikatesse [delicacy] (n.): a thaw hngin ti ih ruahmi rawl.
deling [division] (n.): tthen, tthen dan.
deling [partition] (n.): tthen-awknak (ram).
deling [platoon] (n.): ralkap bo hnih ih ukmi ralkap rual Eksempel: en deling soldater.
delinkvent , forbryder [delinquent] (n.): thil sual tuahtu, tuah
tlolhtu.
delirisk , uklar , ude af sig selv [delirious] (adj.): lung fiim lo
(nat ruangah), lung-aa.
delirium , vildelse [delirium] (n.): tak-sa besiat tuk ruangih lungaat, ttong-aa.
delirium tremens [delirium tremens] (n.): zuaa, zu ai nei.
delta [delta] (n.): Nile tiva le tifinriat tonawknak leirawn (rullu
vek).
deltage , tage del [take part (in sth)] (v.): rak tuah; rak tel.
deltage , tage del [participate] (v.): tel; rak tel ve.
deltagelse [participation] (n.): rak tel venak.
deltagelse , medfølelse , forståelse [sympathy] (n.):
zaangfahnak, tuarpinak, lainatnak, zawnruahnak.
deltagende , forstående , medfølende , medlidende
[sympathetic] (adj.): zawn ruatthiam/zaangfah/lainat thiam.
deltager [participant] (n.): thil tuahnak ah a teltu.
deltid [part-time] (n.): a lang ih tuah/ttuan, hlawh laang hnattuan
pipa a si lomi.
delvis , partiel [partial] (adj.): a kau-seu; a hrekkhat lawng simi;
a zate a si lomi.
delvis , tildels [partly] (adv.): a hrekkhat ahcun.
delvist [partially] (adv.): a zate si lomi.
dem [them] (pron.): an, anmah.
demagog [demagogue] (n.): mi ih thin khoih ding le a si thei
lomi sim in mipi za-awinak ngah tumtu politic hruaitu.
demagog , urostifter [rabble-rouser] (n.): mipi lung thawhter
ding ih a zuamtu.
demagogisk [demagogic] (adj.): cu tivek a simi.
demarkation [demarcation] (n.): rii, riin.
dementi , nægtelse , benægtelse [denial] (n.): eelnak, a si lo
tinak, phatsannak.
demilitarisere , afmilitarisere [demilitarize] (v.): lungkimnak
thawn ralkap ret nawn lo, ralkap umter lo.
demobilisere [demobilize] (v.): ralkap hnattuan baan khuan pek.
demografi [demography] (n.): nausuak, mithi, natnak le a dang
pawl thuhla cazin (khawsatlang pawl an si dan theih duh ah).
demokrat [democrat] (n.): democracy a zum ih a duhtu.
demokrati , folkestyre [democracy] (n.): zapi hrilmi palai pawl
ih tuahmi cozah, mi ukdan.
demokratisere [democratize] (v.): mi seenpi ukmi (democratic)
ah tuah.
demokratisk [democratic] (adj.): democracy thu hram a bunmi.
demonstration [demonstration] (n.): thil cangvaih dan hmuh ih
zohternak.
demonstration , opvisning [show] (n.): lenglam hmuhnak.
demonstrativ , pralende [ostentatious] (adj.): porhawk a duhmi.
demonstrere [demonstrate] (v.): tarlang, hmuh, a sinak thuhla
simfiang.
demonstrere [demonstrate] (v.): thil tidaan hmuh.
demonstrere (i en demonstration) [demonstrate] (v.): duhnak,
duh lonak tarlang (mi tampi khawm aw in).
demonstrere , vise [demonstrate] (v.): hmuh, zohtthim dingah
hmuh.
demontere , afmontere [dismantle] (v.): ttet ttheh, bal ttheh.
demoralisere [demoralize] (v.): thinnau, thinduai.
den , det [it] (pron.): ramsa, lole, thil pakhat hmin ai ih hmanmi
'a' 'amah' tican.
den , det [that] (pron.): khami, khimi.
den , hin [that] (pron.): khimi.den ene efter den anden [one
after another/the other]: pakhat hnu pakhat.
denatureret [denatured] (adj.): ei tlak lo, in tlak loih tuahmi.
denatureret sprit , kogesprit [methylated spirits] (n.): meitek
sungih thanmi spirit.
dengang [then] (adv.): cutik lai ah, culai ah.
denne , dette [this] (pron.): himi.
dens , dets [its] (pron.): 'ta' tinak.
deodorant [deodorant] (n.): taksa rimsia hlotertu.
departement , afdeling [department] (n.): cozah zungtthen,
zirnak lam zungtthen.
deponere [deposit] (v.): kilkhawi sak dingah aap.
deportation [deportation] (n.): mah ram ih dawi kirsalnak.
deportation , deportering [transportation] (n.): ram hlatpi ah
thawngthlak.
deportere [transport] (v.): ram hlatpi ah thawngto dingin kuat.
deportere , forvise , udvise [deport] (v.): ram dang mi amai ram
67
ah dawi sal (a sual ruangah, ramdang mi a si ruangah).
depositum [deposit] (n.): pekciami tangka.
depot [cache] (n.): rawl, hriamnam le sumsaw thuhnak hmun.
depot [dump] (n.): malte kuam ralkap thil le ri retnak hmun.
depravere , fordærve [deprave] (v.): ziaza siatter.
depression [depression] (n.): thinsiatnak.
deprimere [depress] (v.): riahsiater, um nuam loter.
deprimeret , nedtrykt [depressed] (adj.): riahsia, ziang huam lo,
thin nau ih um.
deputation [deputation] (n.): palai ih thlahmi pawl.
der [there] (adv.): khitawkah, khinah - Eksempel: Marie kan
sidde der.
der , som [who] (pron.): noun simfiangtu.
deraf [thereof] (adv.): cutawk ihsin, cumi.
derefter [thereafter] (adv.): cuih hnu-ah.
derefter , siden , senere [subsequently] (adv.): a nehhnu ah.
deregulere , liberalisere [deregulate] (v.): thlun ding daan
siatbal sal.
deres [their] (pron.): anmah ih.
derfor [therefore] (adv.): cuih hrangah, cuih ruangah.
derfor [hence] (conj.): cu a si ruangah.
derfor ingen , åh, jeg ber [you’re welcome] (interj.): lungawi
thusim hnu ih sim ttheumi ttongkam, lungawi thu sim a ttul lo
tican a si.
derfra [thence] (adv.): cutawk ihsin.
derhen [thither] (adv.): khinah/khitawk ah.
deri [therein] (adv.): cumi ah, cutawkah.
deriblandt [including] (adv.): tel in.
dermatolog [dermatologist] (n.): vun le vun nat lam thiamtu.
dermatologi [dermatology] (n.): vun le vun nat zirnak.
deromkring [thereabouts] (adv.): cu kiangkap hrawngah.
deromkring [thereabouts] (adv.): cu zat hrawngah - Eksempel:
kl. 8 eller deromkring.
derpå [thereupon] (adv.): cumi ruangah; cumi ttheh veten.
dertil [thereto] (adv.): cutawk ah.
derunder [thereunder] (adv.): cumi tangah.
derved [thereby] (adv.): cu ti in, cumi thawn peh aw in.
dervish [dervish] (n.): Muslim biaknak pawlpi sungtel.
desarmere [defuse] (v.): a puaktertu lakhlo bomb.
desertere [desert] (v.): hnattuan ihsin tlan (ralkap tlan).
desertion [desertion] (n.): tan, tlansannak.
design , mønster [design] (n.): thil riruang zuk, nganmi.
designe [design] (v.): a riruang zuk le rin thawn hmuh/suai.
desillusionere [disenchant] (v.): ruahnak ttha thlengter (a sia lam
ah), ai-zelhmi phoih sak.
desillusionere [disillusion] (v.): a ttha ti ih zum sualmi, uar
sualmi siat sak.
desillusioneret [disillusioned] (adj.): uarmi le thupittermi, ruah
vekih a cansuak lo ruangah thin siat, thin nau.
desillusionering [disillusionment] (n.): zummi vek si lo ruangih
thinsiatnak.
desinfektionsmiddel [disinfectant] (n.): natnak hrik kholhfaitu
sii, satpia, tivek pawl.
desinfektionsmiddel [germicide] (n.): germ pangang thahnak sii.
desinficere , rense [disinfect] (v.): natnak hrik thi seh ti ih
kholhfai.
deskriptiv , beskrivende [descriptive] (adj.): simfiangmi.
deslige [suchlike] (adj.): cuvek pawl.
desorganisere [disorganize] (v.): rem cia, lole, tawlrel ciami
siatbal.
desorientere [disorientate] (v.): a zawn thei lo.
desperado [desperado] (n.): ziang ruat loih thil sual tuah
hluahhlotu (milai), mi ziang siar lo.
desperat [desperate] (adj.): beidong tuk ih duhduh tuah tum.
desperat [desperate] (adj.): a luarkai, a ttihnungmi.
desperat , fortvivlet [desperate] (adj.): ruahsan ding dang um
nawn lo ti ih tuahmi - Eksempel: en fortvivlet udvej.desperation ,
fortvivlelse [desperation] (n.): beidong, vansang.
despot , enehersker [despot] (n.): aana hmuah neitu, thu neitu
bik (a puar, mi hreem thei).
despoti [despotism] (n.): thu nei tuk ih uknak.
despotisk [despotic] (adj.): thu nei tuk.
dessert [afters] (n.): rawl ei ttheh hnu ih ei le in mi thil thuur, thil
thlum tla.
dessert [dessert] (n.): rawl-ei ttheh ih eimi thil thlum.
dessert [sweet] (n.): rawl khop hnuih eimi thil thlum.
dessert , efterret [pudding] (n.): rawl ei ttheh ih eimi a thlum
phunkhat.
dessertske [dessert-spoon] (n.): a thlum einak hai.
destillation [distillation] (n.): reu tahrat ih (tuahmi thil).
destillationsapparat [distiller] (n.): reutu kampani, lole minung
(a bikin whisky reutu).
destillationsapparat [still] (n.): rum, brandy, zureu, tivek
suannak, reu-nak, thlornak bel.
destillere [distil] (v.): tidai soter ih a khu suakter hnu-ah a khu
khi a ti ah canter sal.
destillere [distil] (v.): zureu suang.
destination , bestemmelsessted , mål , rejsemål [destination]
(n.): thlennak ding hmun.
destroyer [destroyer] (n.): ral tangphawlawng tumpi kiltu ralkap
lawng fate te.
destruktiv , ødelæggende [destructive] (adj.): mi siatsuah thei.
desuagtet , ikke desto mindre [notwithstanding] (adv.): ziang a
si hmanah.
desuden [besides] (adv.): bet lai hrih.
desuden , endvidere [furthermore] (adv.): cuhlei-ah, cutlunah.
desuden , endvidere [moreover] (adv.): cuihhlei ah, cuihtlun ah.
desværre , uheldigvis [unhappily] (adv.): rehsia zet in.
det , den [it] (pron.): ramsa, lole, thil pakhat hmin ai ih hmanmi
'a' 'amah' tican.
det , den [that] (pron.): khami, khimi.
det hellige land [the Holy Land] (n.): Jordan tiva ih nitlaknak
lam Bawi Jesuh ih tlanlennak ram – ram thianghlim (Khristian
pawl hrangah).
det vil sige [that is to say]: ttongdan in ti sehla.
det vil sige [that is]: cumi tican/cumi tinak.
det vil sige , dvs. [ie]: ti duhmi cu.
detailhandler [retailer] (n.): thil maltete ih zuartu.
detailsalg [retail] (n.): a leitu ih an zuar sal lo dingmi thil pawl
maltete ih zuar.
detalje , enkelthed [detail] (n.): thu terek.
detalje , enkelthed [particular] (n.): a thuhla theihternak; sinak a
terek tiang.
detaljeret [detailed] (adj.): a terek tiang a telmi, a kim
ttheptthepmi.
detaljeret , udførlig [elaborate] (adj.): tlamtling zet, hnok zet,
ralring zet ih timtuah ih ttheh suakmi.
detektiv [detective] (n.): thusual zingzoitu (palik bawi).
detektiv , opdager [sleuth] (n.): thuhlat-hlaitu (thlingthlatu).
detektivroman [detective story, detective novel] (n.): thusual
zingzoitu thuanthu.
detektor [detector] (n.): bomb, thir tivek, hawltu, tongtu; a sat le
hlum tahtu.
detention , tilbageholdelse [detention] (n.): sual ti ruangih
thawng sungih khumnak.
determinisme [determinism] (n.): ziangvek milai ka si duh,
ziang vekin ka nungcang duh ti hi mah duh ih hril theih a si lo ti
zumnak (himi cu, mah ih dunglam thu, kiang le kap thu in a
suahpi ti zumnak).
detonation , eksplosion [detonation] (n.): puakkuainak.
68
detonator , tændsats [detonator] (n.): bomb sungih keep, bomb
hnathe, puaktertu keep.
detonere , eksplodere , gå af [detonate] (v.): puak, puah,
puakter.
detronisere [dethrone] (v.): lal hnattuan in dawi suak.
dets , dens [its] (pron.): 'ta' tinak.
dette , denne [this] (pron.): himi.
devaluere [devalue] (v.): tangka man tthum (ramdang tangka
man thawn tthim in).
devaluering [devaluation] (n.): tangka man tthumnak.
deviation [deviation] (n.): a um dingmi zat ihsin a pialzat
nambat.
diabetes , sukkersyge [diabetes] (n.): zunthlum.
diabolsk , djævelsk [diabolic] (adj.): khuavang vek, khawsia
vek.
diadem [diadem] (n.): lal lukhuh, siangpahrang lukhuh.
diagnose [diagnosis] (n.): hawl dan, zoihnit dan.
diagnosticere [diagnose] (v.): nat dan hawl, zoihnit (a bikin nat
dan le a thawhnak).
diagnostisk [diagnostic] (adj.): nat dan hawlnak lam.
diagonal [diagnoal] (adj.): thil kil le kil sih in x vekih retmi.
diagram [chart] (n.): nikhua, thlizuan tivek a thleng-awkdan
khummi ca.
diagram [diagram] (n.): tuahtum mi (riin thawn) zuk.
diagram , kurve [graph] (n.): a saang a niam a rin zuk ih
hmuhnak; tuatnak kanaan vekah an hmang tam.
dialekt [dialect] (n.): hmunkhat ih um pawl ih ttongkam awsuah.
dialekt [patois] (n.): zapi hmanmi ttong hnakin a cee deuhmi,
bial area pakhat ih hmanmi ttong.
dialekt [veernacular] (n.): ram pakhat, lole bial pakhat ih ttong
hmanmi.
dialog [dialogue] (n.): pakhat le pakhat biak-awk (ca ih
nganmi).dialog [dialogue] (n.): ruahnak dangdang nei thu
ruahkhawmnak.
dialyse [dialysis] (n.): a balmi thii thianfaiternak.
diamant [diamond] (n.): lungvar mankhung.
diamantbryllup [diamond wedding] (n.): tthit-umnak kum 60
campha puai; kum 75 kimnak khal a si.
diameter , tværmål [diameter] (n.): thil bial laifang riin; thil bial
a laifang ihsin khat lam tlang ah riin in tah tikih ngahmi a sauzat.
diarré [diarrhoea] (n.): sungdok nat.
diarré , tyndskid [the trots] (n.): sungdok nat.
diaspora , adspredelse [Diaspora] (n.): kum 358 BC ah ramdang
ih dawihlo an si hnu, miphun dang lak ih um Judah pawl.
didaktisk , belærende [didactic] (adj.): zirhnak ih hmanmi.
die [suck] (v.): fawp.
die: give die , give bryst , amme [suckle] (v.): fate nu hnawi
fawh.
diegivning [lactation] (n.): nunau (minung) pawhte ti suah dan;
ramsa a nu pawhte ti suah dan.
diesel [diesel] (n.): dizil hriak hmang mi cet, injin, dizil injin
thawn mawnmi mawttawka, tlangleng, tivek.
dieselolie (til biler) [derv] (n.): diesel engine pawl hrang diesel
(diesel engined road vehicle ihsin a ra).
difference , forskel [difference] (n.): dan-awknak zat.
differentiale [differential] (n.): mawtawka ih dunglam ke khul a
phunphun ih a hertertu kiar (gear).
diffundere [diffuse] (v.): nuamte te’n cokrawi-aw.
diffus [dffuse] (adj.): ttong tam tuk hmang.
difteritis [diphtheria] (n.): or pit nat (a suan aw theimi).
diftong , tvelyd [diphthong] (n.): vowel aw pahnih veikhat ah a
peh aw ih suakmi.
dig , jer , du , I [you] (pron.): nangmah, asilole, nanmah.
dig selv , jer selv [yourself] (pron.): nangmah le
nangmah/nanmah le nanmah/ keimah le keimah ka cawm-aw/ka
bum-aw/ka hliam-aw, tivek.
dige [dike , dyke] (n.): tihriat, lihong.
dige , dæmning [dam] (n.): tiva a lai ihsin kham; tiva dawl.
dige , havdige [sea wall] (n.): tidai-in leilung ei lo ding, lole,
tidai kha leilung lamah liam lo dingih dawlmi cang, lole,
cangdawl.
dignitar , standsperson [dignitary] (n.): hnattuan upa ttuantu.
digt [poem] (n.): biazai.
digter , poet [poet] (n.): biazai ngantu.
digterisk frihed [poetic licence] (n.): poetry/poem ngan tikah
ttong hmandan mah duhduh ih hman.
diktat [dictation] (n.): auhmi, (ca) auhnak, ca-auh.
diktator [dictator] (n.): thuneihnak zate hmang ih mi uktu, mah
thu lawng ih mi uktu.
diktatorisk [dictatorial] (adj.): aana thawn mi uk duhtu, mah thu
lawng hmang.
diktatorisk , dominerende [bossy] (adj.): mi tirhfial duh, thunei
duh.
diktatur [dictatorship] (n.): dictator ih ukmi ram, cozah.
diktere [dictate] (v.): auh, mi ih rak ngan dingah ca, thu auh.
diktere [dictate] (v.): fial, thu pek - Eksempel: diktere
fredsbetingelserne for en slagen fjende.
diktion [diction] (n.): ttongdan, cangandan.
dilemma [dilemma] (n.): vansanglam, a khuitilam khal hril thei
lo ih um.
dilettant [dilettante] (n.): zuamtuk hnai loih thil zirtu.
diligence [stagecoach] (n.): bus can ai-ih rak hman dahmi,
minung le ca phurtu rangleng.
dimension [dimension] (n.): a saulam, a kauhlam, a sahlam, a
sanlam tahnak.
dimension [dimension] (n.): ruahnak suah dingmi.
diminuendo (musik) [diminuendo] (n.): nuamte te’n aw dim
vivo.
diminutiv [diminutive] (adj.): a fate kerki mi.
dims [hickey] (n.): thiltuah merhnak cet fatakte.
dims , dippedut , tingest [thingummy] (n.): minung/thil hmin
theih lomi, hngilh zomi, sim duh lomi.
dims , tingest [whatnot] (n.): thupi lomi; thil ttukttak.
dims , tingest , indretning [gadget] (n.): hmanrua thil fate
(cawhnawi dawng onnak tivek.
din , dit , jeres [your] (pron.): nangmah ih, asilole, nanmah ih.
din , dit , jeres [yours] (pron.): nangmah ih, lole, nanmah ih.
dingeling [ting-a-ling] (n.): darkhing fatete ih rindan.
dingle [dangle] (n.): a tlai piangpi ih a sep phah.
dingle , slingre [lurch] (v.): sawn, hawr.
dinosaur [dinosaur] (n.): a ci a mit zomi leivak rannung tumpi,
dainasawr.
dioxyd [dioxide] (n.): exygen atom pahnih le a dang thilri atom
pakhat kommi.
diplom [diploma] (n.): camibuai onnak caken, zirnak pakhat khat
a ttheh a si ti ih pekmi caken.
diplomat [diplomat] (n.): ram khat le ram khat pawl-awknak,
tawlreltu; ram palai.
diplomat [diplomat] (n.): mi pawlthiam.
diplomatfrakke [frock coat] (n.): hlanlai ah mipa ih hruhmi
kawt angki fual (tu ahcun puai tik lawngah an hmang).
diplomati [diplomacy] (n.): ram palai pawl ih, ram khat le ram
khat pawl-awknak, khawkhan lairelnak.
diplomati [diplomacy] (n.): mi pawlkom thiamnak.
diplomatisk [diplomatic] (adj.): ram khat le ram khat thu tawlrel
khawmnak lam.
diplomatisk [diplomatic] (adj.): thu thiam, mi lungkim ko ih
tuah thiam.diplomatisk immunitet [diplomatic immunity] (n.):
ram-palai le a zung hnattuan pawl kaai thei lo le siah khong thei
lo timi covo hleice.
69
dippedut , tingest , dims [thingummy] (n.): minung/thil hmin
theih lomi, hngilh zomi, sim duh lomi.
direkte [direct] (adj.): ding te, hel lawk lo, cawllawk lo, hmaiton
in.
direkte [direct] (adj.): cakuat cadip, lole, thil kuatmi parah a
ngahtu ding hmin le umhmun ngan; a karlak ah ziang/zo hman
um loin, hmai le hmai ton aw.
direkte [immediate] (adj.): a karlak ah a dangtu a um lomi Eksempel: den direkte dødsårsag er ukendt.
direkte [direct] (adv.): a karlak ah zohman palai um loin.
direkte [directly] (adv.): ding zet in, hmaiton in, a thlur in,
cangkheng in, kel le kawi lawk um loin.
direkte , lige [straight] (adv.): lam dingin (pialhnuaihni
loin)/zamrang in/hnu loin/thu pheh nei lo, hmante in.
direkte , ligefrem [downright] (adv.): tuk, zet.
direkte , lodret [square] (adj.): dingte in, fiangte in, hmaisong lo
tein - Eksempel: et lodret/direkte afslag.
direkte , rent ud [flat] (adv.): eelding umlo; si rori ding in Eksempel: Jeg sagde ham sandheden rent ud.
direkte tale [direct speech] (n.): a ttongtu ih ttongkam cekci.
direktionskontor [boardroom] (n.): board upa pawl thurel
khawm hmun innkhan.
direktiv [directive] (n.): ziang tuah ding tiih zung ihsin ca
suahmi, zungthusuah.
direktør , bestyrer , leder [director] (n.): milai pawl khat
hnattuan thupetu, khawngtu, hnattuan hotu.
direktør , leder , bestyrer [manager] (n.): uktu, kaikhawmtu,
hohatu, tawlreltu.
dirigent [conductor] (n.): choir, awnmawi tum ih hlavaitu,
lakhawmtu.
dirigent , kapelmester [bandmaster] (n.): khuang-daar le
awnmawi tumtu pawl hotu.
dirigent , mødeleder , formand , ordstyrer [chairman] (n.):
pumkhawm hohatu.
dirigere [conduct] (v.): hlasak, awnmawi tum tikih (kut) vai, (hla
vai).
dirigere , lede [direct] (v.): feh duhmi hmun feh dan sim,
kawhhmuh.
dirre [tingle] (v.): thinlung tuarnak in a hei cantermi.
dirre , ryste [tremble] (v.): malte lai hnin - Eksempel: broen
dirrede, da toget kørte over den.
dirre , ryste , skælve [jitter] (v.): ttih, thinphang ih um.
dirre , sitre , bævre , skælve [quiver] (v.): thir, thirter; hninter.
dirre , skælve [quaver] (v.): a thir.
dirre , skælve , bæve , ryste [tremble] (v.): tthia ciamco ther,
khur (kut ke, awsuah ti vek thia le khur).
dirre , vibrere [vibrate] (v.): a hnin ttheh; a thir.
dirre , vibrere [vibrate] (v.): a aw sau-niam malte thleng-aw ih
ringter.
dirren , bæven , skælven , rysten [tremble] (n.): aw tthia.
dirren , sitren , skælven , bævren [quiver] (n.): a hnin, a thirmi
awn, asilole, cangvaihnak.
dirren , skælven [quaver] (n.): aw-thir.
dirrende , vibrerende [vibrant] (adj.): aw-thir.
dis , tåge [haze] (n.): meiro zaam; minmei zaam.
dis , tåge [mist] (n.): tikhu, suum, cumci.
disc jockey [disc jockey] (n.): awnmawi suahtu (TV, radio ihsin)
le a thuhla simtu.
disciple [disciple] (n.): biaknak lam, ramhruainak lam, thil zirnak
lam hotu/zirhtu ih dungthlun; thuzirtu.
disciplin [discipline] (n.): mah le mah kilkhawi le thu ngaimi si
dingah lungput le ziaza zirhnak, si-kaan.
disciplin [discipline] (n.): cuvek umtu-dan.
disciplin , fag [discipline] (n.): thutheihnak zirh-awknak
phunkhat.
disciplinere [discipline] (v.): mah le mah kilhim thiam ding,
thiamnak dangdang nei ding, thu thlun thiam dingin zirh.
disciplinær [disciplinary] (adj.): cin le daan lam a simi.
discountbutik [discount house] (n.): a man tthum cia ih zuarnak
thilri dawr.
diset , tåget [hazy] (adj.): mero pit.
diset , tåget [misty] (adj.): mero, tikhu ih a khuh tthehmi.
disharmoni [disharmony] (n.): thinlung rual lonak, rem lonak.
disharmoni , mislyd , dissonans , uoverensstemmelse [discord]
(n.): tawh-awknak, hau-awknak, khat le khat lungkim-awk lonak,
lungkhat lonak.
disharmoni , uoverensstemmelse , mislyd , dissonans
[dissonance] (n.): rem-awk lonak.
disk [disk] (n.): computer disk; ca khumnak thil pheng bial.
disk , skranke [counter] (n.): zial-don fiakte — thil zuar ding
retnak, cabuai, zau.
diskant , overstemme [descant] (n.): ruatcia lopi ih phuah mi
hla, lole aw-thluk; aw-sang (treble) betbelhtu awnmawi.
diskant- , høj [treble] (adj.): aw sang zet ih sakmi aw.
diskanthøjttaler [tweeter] (n.): awsang zet ih a suah theimi aw
thangtertu awring cet fate.
diskdrev [disk drive] (n.): computer thluak ihsin, lole, disk ihsin
computer thluak ah cazin pawl kuattu thil (computer thluak pi le
thluak te karlak thil kuattu).
diskonto [bank rate] (n.): bank puutthang (central bank ihsin
khiahmi a pungtthang niam bik).
diskos [discus] (n.): leh zuamawk ih an denmi thil bial (a pheng
bialmi thir).
diskrepans , uoverensstemmelse , modstrid [discrepancy] (n.):
danawknak, lungkim ton thei lonak.
diskret [discreet] (adj.): thil ti le ttong ih ralring zetmi,
fimkhurmi.
diskretion [discretion] (n.): ralrinnak (tuahmi le ttong ah).
diskrimination [discrimination] (n.): thleidannak (ttha deuh, se
deuh ah re in).
diskriminere [discriminate] (v.): thleidan, ttha lo deuh ih
ret.diskriminere , gøre forskel , skelne [discriminate] (v.):
thleidang (a bangaw lomi).
diskus [disc] (n.): zaang-ruh hlik-hlok dantu ruh pheng bial.
diskusprolaps [slipped disc] (n.): el nat, zaang thahri nat.
diskussion , debat , drøftelse [debate] (n.): thu eel-awk, thu ruat
khawm.
diskussion , drøftelse [argument] (n.): eel-awknak, tawhawknak.
diskussion , drøftelse [discussion] (n.): thuhla relkhawmnak.
diskussionsemne [talking point] (n.): rel ding thupi, asilole
thulu.
diskutabel [arguable] (adj.): eel theih.
diskutabel , omtvistelig , omstridt [debatable] (adj.): rinum tuk
lo, ruah tthat ttul mi.
diskutere [dispute] (v.): el.
diskutere , argumentere [reason] (v.): mi pakhat a thinlung lut
dingah thu ruatkhawm.
diskutere , drøfte [discuss] (v.): thuhla ruatkhawm, relkhawm,
thuhla ngan tlaang.
diskutere , drøfte , debattere [debate] (v.): eel-aw (thu), rel
(thu).
diskutere , skændes [argue] (v.): a silo ti ih eel, thu eel aw.
diskvalificere [disqualify] (v.): on lo; tuah siang lo, kham (thil ti
sual/tlingtlak lo ruangah).
diskvalifikation [disqualification] (n.): tlin lonak, sian lonak.
disponibel , til rådighed [available] (adj.): ngah theih, um
(thilri).
disposition [disposal] (n.): duhduh ih hman theihmi.
disput , ordstrid [disputation] (n.): el-awk (thu), thuhla el-awk.
70
disputats , doktordisputats , afhandling [dissertation] (n.): thu
pakhat sau zet ih nganmi ca (thesis), a bik in doctorate degree,
lole, cuvek pakhat khat hrangih nganmi.
dissekere [dissect] (v.): attan ttheh (a thi cia milai, ramsa a sung
zoh duh ah).
dissekere [section] (v.): taksa, etc kha tan, tthen.
dissektion [dissection] (n.): at-tannak.
dissonans , disharmoni , uoverensstemmelse , mislyd
[dissonance] (n.): rem-awk lonak.
dissonans , uoverensstemmelse , disharmoni , mislyd [discord]
(n.): tawh-awknak, hau-awknak, khat le khat lungkim-awk lonak,
lungkhat lonak.
distance , strækning , afstand [distance] (n.): a hla a nai zat.
distancere [outdistance] (v.): hleih, taan, lan.
distingveret [distinguished] (adj.): upat tlak umzia, pianhmang
nei.
distrahere , aflede [distract] (v.): thiltimi, thinlung ruahmi her
kawiter.
distraheren , forstyrrelse [distraction] (n.): thilti mi, ruahmi
herkawitu awn au hmuhmi tivek pawl.
distraktion [distaction] (n.): ruahmi, thiltimi herkawinak.
distributiv [distributive] (adj.): cio, ciar, tin tivek pawl
khihhmuhtu.
distrikt [precinct] (n.): peng (subdivision), khuapi sung bial
tthen.
distrikt , område , egn [district] (n.): uk mi ram; sinak, pianzia
phunkhat a neimi ramtthen.
distræt [distrait] (adj.): hgilh-ol, molcee.
dit , jeres , din [your] (pron.): nangmah ih, asilole, nanmah ih.
dit , jeres , din [yours] (pron.): nangmah ih, lole, nanmah ih.
ditto , do. [ditto] (n.): cuvek thotho tican, ngan bet ttul loin a
tangah ‘do’ ti ih ngan theih a si: 1 doz bottles white wine £2.25 a
bottle; ditto red £3, hitawk ih ditto tican cu 1 doz bottles ti ai a si.
divan [divan] (n.): ihkhun niam.
divergere , afvige [diverge] (v.): ruahnak dang ttheh.
divergerende [divergent] (adj.): a dang awmi.
diverse [miscellaneous] (adj.): a ttukttak tete pawl.
diverse , assorteret , blandet [assorted] (adj.): cokpawlhmi;
(phun dangdang) rawimi.
diverse , forskellige [sundry] (adj.): phun dangdang; a
phunphun.
dividend [dividend] (n.): zem dingmi nambat.
dividende [dividend] (n.): a hlawk tthenmi (tangka burmi parah).
dividere , dele [divide] (v.): zem (nambat).
division [division] (n.): nambat pakhat le pakhat zem-awk.
division , afdeling [division] (n.): pawlkom pakhat ih tthen khat.
divisionstegn [division sign] (n.): a zem hminsinnak.
divisor [divisor] (n.): zemtu nambat.
dixieland [dixieland] (n.): New Orleans ihsin thokmi jazz
awnmawi.
Dixieland [Dixie] (prop.): USA thlangta lam State pawl.
diæt: gå på diæt [diet] (v.): nat ruangah maw, thau tuk ruangah
maw rawl-ei suupter.
djævel [fiend] (n.): khawsia, khuavang, ramhuai.
djævel , Satan [devil] (n.): Satan, khuavang.
Djævelen , Satan [Arch-enemy] (n.): the Devil, khawsia.
djævelsk [devilish] (adj.): ttha lo, siava.
djævelsk , diabolsk [diabolic] (adj.): khuavang vek, khawsia
vek.
djævelsk , dæmonisk [demoniac] (adj.): a siava zet mi.
djævleuddrivelse , eksorcisme [exorcism] (n.): khawsia
dawinak.dm , decimeter [dm] (n.): decimetre.
do [doh] (n.): major scale ih a hmaisa bik le a pariatnak aw, lole,
note.
do. , ditto [ditto] (n.): cuvek thotho tican, ngan bet ttul loin a
tangah ‘do’ ti ih ngan theih a si: 1 doz bottles white wine £2.25 a
bottle; ditto red £3, hitawk ih ditto tican cu 1 doz bottles ti ai a si.
dobbelagent [double agent] (n.): khat lam, khat lam hrangih
thuthup zingzoitu, mithling thlatu.
dobbelt [double] (adj.): a let hnih.
dobbelt [dual] (adj.): kap hnih ih a telmi.
dobbelt [duplex] (adj.): tthen hnih nei, a bang-awmi pahnih um.
dobbelt [doubly] (adv.): a let hnih in.
dobbelt [twice] (adv.): a let hnih.
dobbelt [twofold] (adv.): a let hnih, lole, a let hnih hnakih tam.
dobbelt bogholderi [double entry] (n.): tangka ngahlam le
suaklam cazin ngan dan.
dobbelt halvstik [clove hitch] (n.): tthuam ttem tikih hridai sih
dan.
dobbeltgænger [double] (n.): a bang aw mi, milai thilri.
dobbeltgænger [lookalike] (n.): midang pakhat thawn a bang aw
zet mi.
dobbelthage [double chin] (n.): khahnuai ih thauhlap, dortlai.
dobbeltløbet [double-barrelled] (adj.): zunphir (meithal).
dobbeltparkere [double-park] (v.): mawttawka cawlhnak ih
mawttawka dang cawl bet.
dobbeltseng [double bed] (n.): mi pahnih it ihkhun.
dobbeltslebet , bifokal [bifocal] (adj.): a nai le a hla zohnak
(phunhnih ceemmi).
dobbeltspil [duplicity] (n.): bumnak.
dobbelttydig , tvetydig [equivocal] (adj.): tiduh sanmi pahnih
nei thei, a fiang lo, ruatsual thei.
dog , alligevel [still] (adv.): tthiamtthiam, hmansehla, thotho.
dog , alligevel [yet] (adv.): sikhalsehla, thotho.
dog , ikke desto mindre , alligevel [nevertheless] (adv.): a si ko
na’n, zianglam khalle.
dog , imidlertid , alligevel [however] (adv.): ziang tla le;
hmansehla.
dogmatiker [dogmatist] (n.): zum dan thurin uartu, thluntu.
dogmatisk [dogmatic] (adj.): zum dan vek a simi, el ttul lomi.
dogme [dogma] (n.): thu, Kawhhran thurin.
dogme , grundsætning , læresætning [tenet] (n.): zummi
thuhram, zumnak, thurin.
dok , dokbassin [wet dock] (n.): tangphawlawng colh theinak
hmun; lawng colhter theinak hmun.
doktor [doctor] (n.): University (phunsang tlawng) ih dikari sang
bik.
doktor , læge [doctor] (n.): sibawi, doktta.
doktordisputats , afhandling , disputats [dissertation] (n.): thu
pakhat sau zet ih nganmi ca (thesis), a bik in doctorate degree,
lole, cuvek pakhat khat hrangih nganmi.
doktrin , læresætning [doctrine] (n.): thupom; thurin.
doktrinær [doctrinaire] (adj.): thil um dan zoh loin thurin pom
hnget eu-eu.
dokument [document] (n.): thupipa nganmi ca, cabu, eg suah ni,
thih ni, tthit-um ni, tivek pawl nganmi ca, ca thupi.
dokumentarisk [documentary] (adj.): thuhla, cangvaihnak a
simmi.
dokumentation [documentation] (n.): ngankhummi. 2 a si-ngai ti
ih fiangtertu ca.
dokumentere [document] (v.): a si ngaingai, a dik ti ah ca thawn
ngan.
dokumentere [substantiate] (v.): a dik ti langter.
dokumentfalsk , forfalskning , falskneri [forgery] (n.):
hminkhen, zuk, kam-awknak ca tivek a deu, lole, cawncop ih
tuahnak.
dokumentskrin [dispatch box] (n.): zung cakuat phurhnak
kuang.
dolk [dirk] (n.): thunkawng nam.
dolke , stikke [knife] (v.): namte thawn mi/thil sun.
71
dolke , stikke [stab] (v.): sun, dawt.
dollar [dollar] (n.): US, Canada le Australia ram tla ih hmanmi
tangka hmin.
dom [judgement] (n.): thutthen zungih thu tthen sak mi.
dom [sentence] (n.): thutthennak.
dom , kendelse [verdict] (n.): thutthennak.
domfælde [convict] (v.): sual ti ih thutthentu ih thu tthensak.
domfælde , dømme [sentence] (v.): thutthen.
domfældelse [conviction] (n.): mawhconak.
domhus , retsbygning [courthouse] (n.): thutthennak zung ummi
inn.
domicil , bopæl [domicile] (n.): mi pakhat ih umnak (inn).
dominans [dominance] (n.): nehnak, thupit biknak.
dominant (musik) [dominant] (n.): scale pakhat sungih a
panganak note, cuih parah chord, lole, key hram bunnak.
dominere [dominate] (v.): mi par ah thu nei, mi neh (thinlung).
dominere [predominate] (v.): midang parah cahnak lam in siseh,
tam le mal lam in siseh hleih thluh/khuh thluh thei.
dominere [preponderate] (v.): cak deuh, thupi deuh, tamdeuh.
dominerende , bydende [masterful] (adj.): midang uk thei,
midang par ih uk duhnak neiter.
dominerende , fremherskende [predominant] (adj.): huham a
cak sawnmi.
dominerende , herskende , fremherskende [dominant] (adj.): a
thupi bik, a lang bik, mi a neh bik, thunei bik.dominerende,
diktatorisk [bossy] (adj.): mi tirhfial duh, thunei duh.
dominikaner [Dominican] (n.): St Dominic ih din mi Pathian
thusimtu pawlkom (order of Preachers).
domino [domino] (n.): phe ih hmanmi thingpheng fate (28 a um).
dominoeffekt [domino effect] (n.): a thlun-awmi thilcang Eksempel: Arbejdsgiverne frygter en dominoeffekt, hvis strejken
lykkes.
dommedag [doomsday] (n.): a neta bik Thutthen ni, leilung
cemni.
dommedag [Judgement Day] (n.): Milai a si mi hmuahhmuah
parah, leilung pi a cem zawn ah Pathian ih thutthennak ni.
dommedagsprofet [prophet of doom] (n.): hmailam thu kha a
tthatnak lam si loin a siatnak lam hlirih hmuh, rel, sim a hmangtu.
dommer [arbiter] (n.): hi tiin siseh ti ih thu tthentheitu Eksempel: modedommer , smagsdommer.
dommer [judge] (n.): thutthentu.
dommer (i spil) [referee] (n.): lehnak a uktu, thu laitantu, dan a
kilhimtu.
dompap [bullfinch] (n.): hmur bial nei vate phunkhat.
domsmyndighed [jurisdiction] (n.): thutthen sak theinak aana
(vo neihmi) thutthen zung pakhat ih upadi pekmi ttuanvo.
domstol [lawcourt] (n.): thutthennak zung.
domstol , nævn , tribunal [tribunal] (n.): tawhawknak (thu
elawknak) thurel cattu bawi upa pawl.
domstol , retsskranke [bar] (n.): dannak, thutthen zung sungih
thutthentu, thuneitu pawl le thawngtla pawl, thungaitu mipi
thawn a tthen dannak—a kulh.
domæne [domain] (n.): cozah/lal ih uk ram.
don juan , kvindebedårer [lady-killer] (n.): nunau pawl ih
duhmi ti hmin nei mi le nunau rak zawl theitu.
donation , gave [donation] (n.): a hlu bomnak, thawhmi.
donere , give [donate] (v.): a hlu pek, bomnak pek, thawh
(tangka, thilri).
donkraft [jack] (n.): thilrit donak thir tum.
donor [donor] (n.): thisen hlutu, taksa hlutu (mina hrangah).
donor , giver [donor] (n.): hlutu, thawhtu, bomnak petu.
dope [dope] (n.): rittheinak siivai.
dope [dope] (v.): rit theihmi sii rawi sak, eiter (tlanzuam rang le
milek pawl tivek).
dorskhed , ladhed [sloth] (n.): zaangzel, ttuanmi tthittha nei lo
ih um menmi.
dosering [dosage] (n.): veikhat in dingmi zat sii.
dosis [dose] (n.): sii veikhat in, in khat.
dosmer , dumrian [ninny] (n.): mi-aa.
dosmer , dumrian , fæhoved [dunderhead] (n.): mi-aa.
dossier [dossier] (n.): mi pakhat thu, thu pakhat, khummi ca.
douche , styrtebad [shower] (n.): hmangin tikholh.
doven [lazy] (adj.): hnattuan paih lo/zaangzel.
doven , fad , flov [flat] (adj.): a buan (a phuul) suak thei nawn
lomi tii - Eksempel: øllet er blevet dovent.
doven , lad [shiftless] (adj.): zaangzel, tumtahnak nei lo, thil tuah
suak dingah khua ruat thei lo.
doven , lad [slothful] (adj.): zaangzel, lawnglakmi.
dovenlars [lazybones] (n.): mi zaangzel pa/nu.
dovne , drive [idle] (v.): umlak ih caan cemter.
dovne , drive [laze] (v.): zaangzel ah tuah ding um lo ih umlak
rero men.
dovne , drive [loaf] (v.): tikcu hmanglak men.
downloade [download] (v.): program, data, tivek pawl computer
system tumpi sung ihsin a fate sungah tthawn/tthin.
Downs syndrom , mongolisme [Down's syndrom] (n.): luruh
peer, mit kaai le thluak kim lo ih suak naute.
drab [kill] (n.): thah.
drab , manddrab [homicide] (n.): mithah.
drabelig , formidabel [formidable] (adj.): neh har, hup-hurh um.
drabelig , gevaldig , mægtig , kolossal , enorm , vældig
[tremendous] (adj.): nasa zet, tum zet.
drabsmand , dræber [killer] (n.): minung/ramsa a thattu; thattu.
drag [draught] (n.): veikhat in ih in ttheh, tohphir - Eksempel:
Han tømte sit glas i ét drag.
drag [pull] (n.): kuakkhu zuuk.
drag [whiff] (n.): thil rim dawk malte - Eksempel: et par drag af
piben.
drag , slurk [swig] (n.): dolh/dawk.
drage [dragon] (n.): rulhreng a kaa in mei a suah thei (thinlung ih
suangtuahmi, thla le tin tla a neimi).
drage [kite] (n.): cahnah vanzam.
drage [draw] (v.): ngah, thei (siarmi, zirmi sungin) - Eksempel:
at drage en beslutning.
drage en slutning , slutte [conclude] (v.): zum.
drage forhastede konklusioner/slutninger [jump to
conclusions] (v.): thuhla felte ih rel man hlanah hitin siseh ti ih
thu tthen colh.
drage omsorg for , sørge for [provide for sb] (v.): nunnak ih a
ttul rorimi pek.
drage vod , trække vod [drag] (v.): tiva tawne huih, thil hawl
ah.
drageflyver [hang-glider] (n.): cahnah vanzuang tuahnak a
thirfung le a riruang pawL.
drageflyvning [hang-gliding] (n.): cahnah vanzuang (Kite) tumpi
ah minung thlai aw in van ah zam.
drageflyvning [kite flying] (n.): cahnah vanzam thlah.
dragen [pull] (n.): mi pakhat ih nuncan, hnattuan ah a nehkhuh
thluh theitu cahnak huham.
drager [carrier] (n.): phurtu (milai, thil dang).
drager , portør [porter] (n.): vanzam colhnak, tlaangleeng
colhnak, hotel tivek ah puantom le thilri phursaktu.drages mod
[gravitate to] (v.): a hiip (mah lam ah a dir thei).
dragkiste , kommode [chest of drawers] (n.): an suai nei bizu,
cabuai pawl.
dragon [dragoon] (n.): ralthuam keng ttheptthep rangto ralkap.
dragt [attire] (n.): hnipuan, sinfen.
dragt [suit] (n.): kawt angki le bawngbi sau kopkhat.
dragt [suit] (n.): hruhpuan kopkhat - Eksempel: dykkerdragt.
dragt , klædebon , klædning [raiment] (n.): hnipuan.
72
dragt , klædning [garb] (n.): hrukmi hnipuan uniform phunkhat
eg ralkap uniform, pastor pawlih bawipai’ zanriah pek tivek ih
hrukmi korfual.
dragt , klædning [vestment] (n.): puithiam tivek pawl ih hrukmi
puan.
dragt , tøj [wear] (n.): hruk ding thilri; hnipuan.
drak [---] (v.):se: drikke.
drakme [drachma] (n.): Greek tangka siar daan.
drakonisk [Draconian] (adj.): fektuk mi.
dram , drink [tot] (n.): zu innak thlalang haite.
dram , snaps [dram] (n.): zu (wiski) malte kuam.
drama [drama] (n.): thuanthu-cawn. (b) calai lam vekin, lole
thuanthu-cawn vekin ropi zet ih cawng.
drama [drama] (n.): nunram ih pakhat hnu pakhat thilcangmi.
dramatik [drama] (n.): thin thawhnak.
dramatik [dramatics] (n.): thuanthu-cawn zir/ tuahmi.
dramatiker , skuespilforfatter [dramatist] (n.): thuanthucawn
ding thuhla ngantu.
dramatiker , skuespilforfatter [playwright] (n.): thuanthucawn
ngantu.
dramatisere [dramatize] (v.): thuanthu nganmi cawng in hmuh.
dramatisere [dramatize] (v.): tam deuh in sim, peh deuh.
dramatisk [dramatic] (adj.): thintho thei, theih nuam.
dranker [drinker] (n.): zu in tam, zupham.
dranker [tippler] (n.): zu intu.
dranker [wino] (n.): zu in zongsangtu, zucuaitu (a bikin, zu man
ol tete).
dranker , drukkenbolt [drunkard] (n.): zu riit hmang.
dranker , svamp , drukkenbolt [soak] (n.): zupham; riciin.
drapere [drape] (v.): puan, kor bang (lu, liang tivek ah).
drastisk [drastic] (adj.): nasa zet ih thilcang lohlimi.
dreje [turn] (v.): laifang veel ih hernak - Eksempel: urets viser
drejer langsomt.
dreje [turn] (v.): kelkawi in feh - Eksempel: floden drejer her
mod nord.
dreje [twiddle] (v.): khilam, hilam tthawn rero, her rero.
dreje [wind] (v.): merh, her.
dreje , rotere [rotate] (v.): her, herter, thawnter.
dreje , svinge [swivel] (v.): herter.
dreje , vende [turn] (v.): her, mer, veel, kawn-heel.
dreje , vinkle [angle] (v.): a sawn ih reet - Eksempel: Prøv at
dreje kameraet for at få et mere interessant billede.
dreje fra [turn off] (v.): lamzin pakhat taan in a dang lamzin
pakhat ah feh - Eksempel: det er her, vi drejer fra.
dreje rundt [revolve] (v.): thil pakhat parah a her.
dreje sig , kredse , rotere [revolve] (v.): hel phah in her-aw.
dreje sig om [pivot on sth] (v.): a hmunpi bik (thu eel-awknak ih
a thulu bik); a lai muril.
dreje sig om , handle om [treat og] (v.): thu pakhat a thuhla sim
le rel.
drejebog , manuskript [script] (n.): thuanthu cawngtu, lemnung
ih a teltu pawl, radio thuthantu, thusimtu pawl ttong ding ih ngan
ciami ca.
drejebro , svingebro [swing bridge] (n.): lawng pawl feh thei
dingin a kap ih a sep-aw theimi lilawn.
drejebænk [lathe] (n.): thing, thir pung-san tuahnak cet.
drejedør , svingdør [revolving door] (n.): a heraw theimi
sangka.
drejelig [revolving] (adj.): a her-awmi.
drejelig [versatile] (adj.): a phun dangdang tuahnak ih hman
theih a simi.
drejer [turner] (n.): tuahnak cet kaitu.
drejeskive [turntable] (n.): tlangleng cet tivek hernak tlangleng
zinkap tualrawn.
drejeskive , pottemagerskive [potter’s wheel] (n.): a phei zawng
ih her theimi beel tuah ding leilung a beekmi retnak kheeng –
beel tuahnak leng.
drejning , vending [turn] (n.): merh; her, thil pakhat caang
dingin her.
drejning , vending [turn] (n.): tthansonak, lole, thil lamdang
deuh ih a cannak.
dreng [boy] (n.): mipa nauhak.
dreng [boy] (n.): tlangval.
dreng , knøs , knægt [lad] (n.): mipa mino.
drengepige [tomboy] (n.): nunau mipa vek ih tlangmi/ nunau
pang hel zet.
drenget [boyish] (adj.): nauhak hmel, nauhak pian.
drengeår , barndom [boyhood] (n.): nauhak lai.dressing
[dressing] (n.): hmehti, sawhti.
dressur , skoleridning [dressage] (n.): rang hrem/zirh. (b) rang
khi a phunphun tuahter (zuam-awknak ah).
drev , drevet [---] (v.):se: drive.
dreven [fly] (adj.): olte ih bum theih lo; fimzet le a thupte ih thil
tuah hmang.
dreven , snu , snedig [astute] (adj.): khulrangmi; fimmi; mai’
tthatnak hrang khulrang ih tawlrel thiam.
drible [dribble] (v.): bawlung leilung ah beng phah ih fehpi.
drift [drove] (n.): tuu rual, caw rual, sia rual.
drift [running] (n.): fingkhawinak, kilvennak, tawlrelnak.
drift , tilskyndelse , trang [urge] (n.): hiarnak nasa zet.
driftighed , flid [industry] (n.): mi-law/mi-taima sinak.
drifts- , driftmæssig [operational] (adj.): operation thawn pehpar
aw in; … hrangah hmanmi.
driftsikker , pålidelig [dependable] (adj.): rinsan tlak Eksempel: en pålidelig ven; en driftsikker bil.
driftskapital [working capital] (n.): hna pakhat ttuannak ih
hmanmi sumlu, lole tangka hram (a-yin).
drik , drikkelse [drink] (n.): in ttha (a ti).
drikfældig [bibulous] (adj.): zu cuai; zu loih um thei lo.
drikfældig [drunken] (adj.): zu a rii ttheu mi.
drikke [drink] (v.): in (a ti).
drikke [drink] (v.): zu in - Eksempel: Han er begyndt at drikke.
drikke , pimpe [tipple] (v.): zu in le ri ringring.
drikke , svire [carouse] (v.): zu le sa thawn awn ruri in nuam aw.
drikkelag , gilde [revel] (n.): thawmvang nei ruri ih puai tuahmi.
drikkelig [drinkable] (adj.): in tlak, in theih.
drikkelig [potable] (adj.): in ttha; in (ding) theih.
drikken , drikkelag [potation] (n.): zu in puai.
drikkepenge [tip] (v.): rawl/laphak dawr ih rawl petu, lole,
mawttawka sanmi mawngtu hnenih paisa malte mah sianzat
pekmi.
drikkepenge: give drikkepenge [tip] (v.):
rawldawr/lakphakdawr, mawttawka sanmi mawngtu tivek paisa
malte tthenmi.
drikkeri [drinking] (n.): zu in.
drikkevand [drinking water] (n.): in-ti.
drikkevarer [beverage] (n.): in ttha, in theih (cawhnawi, laphak,
khawfi, wain pawl—tidai siar lo).
drikkevise [drinking song] (n.): zu innak ih sakmi hla, zu-in hla.
drilagtig [puckish] (adj.): a huatsuakmi.
drilagtig , indviklet , vanskelig [tricky] (adj.): tuahdan ding
thiam a ttul mi.
drille [razz] (v.): hmuhsuam; hnihsuak capo ih tuah.
drille [tease] (v.): capoh; dekcok.
drille [twit] (v.): hnih suah capohnak ah hmang.
drille (godmodigt) [chaff] (v.): a ttha lam ih capoh.
drille , gøre nar [rib] (v.): mi pakhat ngai nuam zawng ih capoh;
capoh saai.
drillende [teasingly] (adv.): capoh in.
drillepind [tease] (n.): mi capoh duh zet/zuam zetmi.
73
drilleri [chaff] (n.): capoh thiam, minuam.
drink [drink] (n.): in zo zat.
drink , dram [tot] (n.): zu innak thlalang haite.
driste sig til , vove [presume] (v.): tum.
dristig [bold] (adj.): ralttha; ngam zet.
dristig [daring] (adj.): ngamzet - Eksempel: en dristig plan.
dristig [venturesome] (adj.): sung ding ruat lo ih thil ti ngamtu.
dristig , forvoven [audacious] (adj.): ralttha; ngam.
dristig , forvoven [daring] (adj.): pa-ngam; huaisen.
dristighed [presumption] (n.): mah le mah ring aw tuk; zum aw
zet.
dristighed , forvovenhed [daring] (n.): ngamnak.
drive [drift] (n.): hmun khat ih penkhawmmi vur, tikhal
hnawmhne tivek thil tompi pawl - Eksempel: snedrive.
drive [drift] (v.): fen vivo (thli, tidai in).
drive [drive] (v.): caw, rannung pawl dawi, khaal.
drive [drive] (v.): titer, tuahter - Eksempel: han var drevet af
kærlighed til sine børn.
drive [drive] (v.): herter, fehter - Eksempel: maskinen drives af
damp.
drive [run] (v.): thil pakhat ttuanvo phur/tawlrel - Eksempel:
drive en forretning.
drive , dovne [idle] (v.): umlak ih caan cemter.
drive , dovne [laze] (v.): zaangzel ah tuah ding um lo ih umlak
rero men.
drive , dovne [loaf] (v.): tikcu hmanglak men.
drive , genne [herd] (v.): a burpi in fehter; a rual in hruai.
drive , nøle , smøle , spilde tiden [dawle] (v.): khuul hnu, caan
cemter meen.
drive , svæve [float] (v.): tidai, thli, gas tivek lakah thazang in
ttanglo in nuam tete in phuan aw - Eksempel: en ballon svæver i
luften - en træstamme driver ned ad floden.
drive , tilskynde [actuate] (v.): ceet cangvaiter , ttuanter ;
tuahter; forhfial - Eksempel: Han var tilskyndet af ren
grådighed.drive frem [propel] (v.): hmailam ih thawn, mawng,
tul.
drive frem [urge] (v.): forh.
drive om [hover] (v.): ralhrut le tthuktthun zet ih hngak rero.
drive om [traipse] (v.): thabang zet ih vaak (lam feh).
drive omkring [muck about/around] (v.): hmuitin neilo atthlak ih
nun.
drive over , fortage sig [blow over] (v.): ziang cang loin thli a
hrangih a cem - Eksempel: Uvejret drev over om natten.
drive ud , fordrive , fortrænge [oust] (v.): hnattuan long; dawi.
drivert [slacker] (n.): zangzel ih hnattuan hrial thei.
drivert , dagdriver [loafer] (n.): mi zaangzeel.
drivfjeder , hovedfjeder [mainspring] (n.): nazi sungih spring
thirkual.
drivgarn [drift net] (n.): tipi nga kaihnak surpi (tilet ih a fen
vivomi) tikhal.
drivgods , vraggods [flotsam] (n.): tangphawlawng a kuai
tthenkhat tidai parih a phuan reromi.
drivhjul [driving wheel] (n.): cet sung hmun dangdang ah tha a
kuattu leng.
drivhus [hothouse] (n.): hlumtermi inn (a hlumnak lawng ih kho
thei thingkung pawl cinnak a hlum pekmi thlalang inn).
drivhus , væksthus [greenhouse] (n.): thlalang ih sakmi innpi,
nikhua dai tuk ihsin humhim a ttulmi thingkung pawl cinnak.
drivhuseffekt [greenhouse effect] (n.): van thlipi lak ah carbon
dioxide a karhzai vivo ruangah leilung pi a hlum/a sa deuhdeuh a
si ti ih ruahnak.
drivis [drift ice] (n.): ti ih fen mi tikhal.
drivrem [driving belt] (n.): inzin hertu taikap.
drivtømmer [driftwood] (n.): ti ih fen mi thingtum.
drivvåd [wringing wet] (adj.): a cin/a ciar tuk ruangah tidai tam
zet sur/sawr suak thei.
drog [---] (v.):se: drage.
dromedar [dromedary] (n.): tuang pakhat nei kala-uk phun
ramsa.
drone [drone] (n.): mirang hlung (bagpipe) ih awpawr bik.
dronning [queen] (n.): ram uktu siangpahrang bawinu
(kumpinu).
dronning [queen] (n.): puai pakhat ah hrilmi nunau, falano Eksempel: skønhedsdronning.
dronning , dame (i kortspil) [Dame] (n.): hminttha ngah nunau
(knight tacik ngahtu).
dronning (i skak) [queen] (n.): kilhimnak le donehnak ah a cak
bik kei.
dronning , bidronning [queen] (n.): tii a titu bawinu/a nu.
dronning , bidronning [queen-be] (n.): khuai siangpahrang
bawinu.
dronningemoder [çueen mother] (n.): siangpahrang ih thihsanmi
a si ih a ttuan laimi siangpahrang bawinu ih nu a si fawn.
droppe , udelade [drop] (v.): dawi, thla - Eksempel: mange
gamle udtryk er blevet udeladt i den nye ordbog.
drossel , sangdrossel [thrush] (n.): hla sak thei vate phunkhat
(the song-thrush).
drue , vindrue [grape] (n.): cabit; cabit kung.
druesukker [grape sugar] (n.): dextrose a silole glucose tivek
pawl cu cabit thei a hmin zetmi ihsin an suahmi a thlum ih
tuahmi a si.
druesukker , glykose [glucose] (n.): milai taksa cahnak le
damnak hrangih a ttulmi glukus tii.
druide [Druid] (n.): Britain ram um khuahlan Celt miphun
(Scotland, Wales, Ireland) pawlih puithiam.
druk [drink] (n.): zu tamtuk in hmang.
drukken , fuld [drunk] (adj.): zu rii.
drukkenbolt [lush] (n.): zu ri ttheu pa/nu.
drukkenbolt , dranker [drunkard] (n.): zu riit hmang.
drukkenbolt , dranker , svamp [soak] (n.): zupham; riciin.
drukkenbolt , svamp [sot] (n.): zuri leuhleuh, zurit tikah
lungfiang thei lomi minung.
drukket [---] (v.):se: drikke.
drukne [drown] (v.): tipil ih thi, tidai ah pil.
drukne [drown] (v.): ti sungah hnim in that - Eksempel: drukne
en kattekilling.
drukne [submerge] (v.): a khuh thluh; a nehkhuh - Eksempel:
han er druknet i papirarbejde.
druktur [bender] (n.): duh tawk ih zu in caan.
druktur [blinder] (n.): zurit besiat caan.
dryp [dribble] (n.): for keuhko.
dryp [drip] (n.): for khat.
dryppe [dribble] (v.): thil ti for khat tete ih for.
dryppe [drip] (v.): a for (tidai, etc).
dryppe (en steg) [baste] (v.): suan rero lai sa kha, neem seh ti ih
hriak le thil ti burh.
dryppe , løbe [gutter] (v.): mit zik tete in a alh rero (meifar) Eksempel: stearinlyset drypper/løber.
dryppe , pible [trickle] (v.): maltete ih for/luang.
dryppelse [dripping] (n.): ermi sahriak.
drypsten , stalagmit [stalagmite] (n.): lungkua ih zial (kepal
rawn) ah a zim zum in a khalmi thunlung pawl (thung-tel a for
reromi tidai ruangih a cang mi a si).
drypsten , stalaktit [stalactite] (n.): lungkua a sung tlunlam
cinghnai for pipi vekih a zum pipi in a khalmi thunlung thlaai (a
for reromi thung telmi, tidai in a cangmi a si).
drys , smøl [slowcoach] (n.): mi khulfung.
drysse [dredge] (v.): phulh (cite, cithlum, rawl etc).
drysse [sift] (v.): thilhriknak thawn hrik phahin hnin, theh.drysse
, sprinkle , stænke [sprinkle] (v.): theh (tidai tivek).
74
dræbe , ihjelslå , slå ihjel [slay] (v.): hrangzetin that, a cuangin
that.
dræbe , slå ihjel [kill] (v.): that.
dræber , drabsmand [killer] (n.): minung/ramsa a thattu; thattu.
dræg [dredge] (n.): tiva tawne ih leibek khorhtu, leektu ceet.
dræg [grapnel] (n.): hlanlai ah kaihmi ral tangphawlawng
dinternak thirfei kual (zukzot).
drægtig , gravid [pregnant] (adj.): naupai; faa pawi/von, raai.
drægtighed , svangerskab [gestation] (n.): favun; farai.
dræn [drain] (n.): heutertu (sum le saw).
dræning [drainage] (n.): ti-hriat.
dræsine , trolje [trolley] (n.): tlangleng lampi thirtluan parih a
fehmi lamzin hnattuantu pawl ih hmanmi leng.
dræt , fangst [haul] (n.): veikhat sur den ih ngah mi zat nga.
dræve [drawl] (v.): fung zet le paih cuca lo ih ttong/sim.
dræven [drawl] (n.): drawl ih simzia.
drøbel [uvula] (n.): dangfir/dangmawn.
drøfte , debattere , diskutere [debate] (v.): eel-aw (thu), rel
(thu).
drøfte , diskutere [discuss] (v.): thuhla ruatkhawm, relkhawm,
thuhla ngan tlaang.
drøftelse , diskussion [argument] (n.): eel-awknak, tawhawknak.
drøftelse , diskussion [discussion] (n.): thuhla relkhawmnak.
drøftelse , diskussion , debat [debate] (n.): thu eel-awk, thu ruat
khawm.
drøm [dream] (n.): mang, zanmang.
drøm [dream] (n.): mangman mi (saduh thah) - Eksempel: Min
søns drøm er at blive astronaut.
drømme [dream] (v.): man.
drømmeland [cloud-cuckoo-land] (n.): thinlung hman lo
minungih ruahnak lawngih um, ram nuam/nun nomnak.
drømmeland [dream-land] (n.): a singai vekih saduhthat.
drømmende [dreamy] (adj.): thudang rak ruat rero, mangman
rero.
drømmer [dreamer] (n.): mangmantu, a cang thei lomi tuah
tumtu.
drømmeri [reverie] (n.): thinlung suangtuahnak le saduhthah ih
nuam-aw dutdo men.
drøn [boom] (n.): aw thawng, aw khawk.
drøne , fare [belt] (v.): khulrang zet in feh (duhnak ah) Eksempel: En bil kom drønende hen ad vejen.
drøne , larme [din] (v.): hna sungih a ringmi/awkhawk.
drøne , runge [boom] (v.): thang ruangro (aw).
drønende [plangent] (adj.): a tur dukdomi.
drønende , brølende , bragende [roaring] (adj.): thawmvang
tam, thlisia hrang.
drøv [cud] (n.): caw pawl an pum sung ihsin irhsuak salmi rawl.
drøvtygger [ruminant] (n.): rawl dolh zomi khai salmi ramsa, eg
caw, me, sia tivek.
dråbe [dribble] (n.): mal zet ih a formi.
dråbe [drop] (n.): ti dor (a hluummi ti for khat).
dråbe [drop] (n.): malte - Eksempel: Jeg kan lide teen med en
enkelt dråbe vand.
dråbetæller , pipette [pipette] (n.): thlalang tuahmi dawng — a
tii pawl tahnak ih hmanmi.
du , I , dig , jer [you] (pron.): nangmah, asilole, nanmah.
dubbe [mist up] (v.): tikhu a kop, a man, a zel.
dublant [understudy] (n.): thuanthu cawnnak ah midang aiawh
thei, asilole, aiawh thei dingih zirtu.
dublere [double] (v.): thuanthucawn ah, mi pahnih cawng Eksempel: Hans hovedrolle er spøgelset; men han dublerer som
Fortinbras.
due [dove] (n.): laileeng, thuro (vate).
due [pigeon] (n.): laileeng.
duel [duel] (n.): mi pahnih do-aw (feipi, namsau, pistol tivek
thawn).
duel [duel] (n.): mi bur hnih, lole mi pahnih do-aw - Eksempel:
en duel på ord.
duelig , egnet , kapabel , dygtig [capable] (adj.): a ti-thei, tuah
thei, ti thiam.
duelighed , evne [capability] (n.): titheinak (thazaang le
thiamnak thawn thil titheinak).
duelighed , skikkethed , egnethed [fitness] (n.): a zawn, a tlaak,
a rem.
duellant [duelist] (n.): do-awtu milai.
duellere [duel] (v.): do-aw.
dueslag [dovecote] (n.): thuro, laileng inn.
duet [duet] (n.): kopzai, mi pahnih hlasak.
duffelcoat [duffle-coat] (n.): tuuhmul kawt lukhuh nei.
duft [perfume] (n.): rimhmui.
duft [scent] (n.): a rim (rim a thawmi).
duft , aroma [aroma] (n.): thil hmui.
duft , aroma , bouquet [bouquet] (n.): a thawt dan rim (zu rim;
sabitti rim) - Eksempel: Denne cognac har en fin bouquet.
duft , lugt [smell] (n.): rim, a rim.
duft , odør , velllugt [odour] (n.): rim a sia/a ttha.
duft , vellugt [fragrance] (v.): a rimhmui, zihmui.dufte , lugte
[smell] (v.): a nam - Eksempel: blomsterne dufter godt.
duftende , vellugtende [fragrant] (adj.): rimhmui nei.
dug [dew] (n.): dap, daidaw.
dug , borddug [tablecloth] (n.): cabuai khuh puan.
dugge [fog] (v.): ti-khu vek thawn khuh, tikhu um.
dugget [dewy] (adj.): dap thawn a khat.
dukke [doll] (n.): naute/nauhak lehnak upa, lole naute lem.
dukke [dip] (v.): kun, kawi.
dukke [duck] (v.): lu thup lohli (ttihphan um ruangah).
dukke (garn) [hank] (n.): puan tah ding sahmul hri sau.
dukke , fed [skein] (n.): pat bawr, thiamtah dingih hlummi Eksempel: et fed garn.
dukke , marionet [puppet] (n.): milem tete an kut, ke, lu, hridai
thawn an peh ih a phunphun ih cangter theihmi (lemcawn
phunkhat).
dukke , skære ned [score off sb] (v.): fim zetzetih ttong in
midang kha miaa vekih langter.
dukke frem , vise sig , komme til syne [appear] (v.): a hung
lang, a hung suak.
dukke op [bob up] (v.): hung lang.
dukke op [surface] (v.): mi hnenih suak sal (langsal).
dukke op , komme frem , vise sig [turn up] (v.): tongsal;
hmusal.
dukke op , komme op [emerge] (v.): hung suak.
dukke op , melde sig , fremkomme , rejse sig , opstå [arise]
(v.): hung lang, tho, hung suak.
dukke op , vise sig [crop up]
v.): rak pawt, rak suak (rinlopi in).
dukkehus [doll's house] (n.): naute lem inn; inn fate.
dukkert , dyk , dykning [plunge] (n.): tidai sungih dawp.
dulgt [covert] (adj.): thuh mi; ong lo, thu thup.
dulgt , dulgte [---] (v.):se: dølge.
dulle [scrubber] (n.): mipa tampi thawn pawl-aw/luk-awmi
nunau, lole hlawh hlangnu.
dulle , tøs [floozie] (n.): ziaza nei lo nunau; tawzuar.
dulme , lindre [allay] (v.): sawng, malter - Eksempel: Lindre
lidelse , dulme lidelse , dulme frygt.
dulme , sløve [dull] (v.): fungter, aa-ter, demter.
dum [dumb] (adj.): mi-aa.
dum [stupid] (adj.): fimkhur lo; aa deuh.
dum [stupid] (adj.): ruat fel lo; ruat lemlo - Eksempel: en dum
75
ide.
dum , stupid [asinine] (adj.): fimlo; lungruh.
dum , tankeløs [brainless] (adj.): thluak nei lo, mi-aa.
dum , tosset , fjollet , skør [daft] (adj.): a aa-mi, fiim lo.
dum , tosset , tåbelig [silly] (adj.): khuaruah nei lo, ziang thei lo,
mi aa.
dum , tåbelig , fjollet [foolish] (adj.): ttha te-in ruat lemlo,
fimkhur lo caang men, ttong men - Eksempel: en dum beslutning.
dum , tåbelig , fjollet , naragtig [foolish] (adj.): a aa-mi; ttha le
sia tthen thiam lo.
dumdristig [foolhardy] (adj.): zianghman ruat lemlo in
tihluahhlo men; aat raalttha mi.
dumdristighed , frækhed , forvovenhed [temerity] (n.):
raltthatnak, ngamnak, hngalnak.
dumdumkugle [dumdum] (n.): a hmur a parh theimi cerek (a
ngahnak ong a kauter).
dumhed [stupidity] (n.): aatnak; aatthu.
dumpe [dump] (v.): man ol te’n hlon/zuar.
dumpe [slump] (v.): hlon aw, tlu.
dumpe , slå fejl , mislykkes [fail] (v.): sung, tlak.
dumpe , smide [dump] (v.): peng, re (hnawm pen ah).
dumpe ned [flop] (v.): bangtuk ruangih to.
dumrian [blockhead] (n.): mi fim lo.
dumrian [duffer] (n.): mi-aa, thiam thei lo.
dumrian [dullard] (n.): aancing har.
dumrian , dosmer [ninny] (n.): mi-aa.
dumrian , fjols , tåbe [dolt] (n.): mi-aa; mihmuk.
dumrian , fæhoved, dosmer [dunderhead] (n.): mi-aa.
dumrian , kødhoved [fathead] (n.): mi-aa.
dumrian , kødhoved [mutton head] (n.): mi-aa pittawp (mihrut).
dumstolt , opblæst , indbildsk , selvfed [self-important] (adj.): a
si ngaingai hnakin thupi ih ruat-aw.
dun [down] (n.): ar, vate hmul nem - Eksempel: en pude er fyldt
med dun.
dun [down] (n.): neem - Eksempel: Drengen var begyndt at få
dun på hagen.
dun [fluff] (n.): vate hmul neem, ramsa hmul neem.
dun [fuzz] (n.): hmul fate feem bik (mekei rah a hmul, busul a
hawng parih kopcihmi hmul vek).
dun [fuzz] (n.): taksa ih kopmi hmul tawite.
dundre , hamre [pound] (v.): veitampi nawt ciamco ih
phom/kaap.
dundren , buldren [rumble] (n.): awn ruangromi; awn durdomi.
dundrende [howling] (adj.): hleifuan zet in a si mi; a nasatuk mi
- Eksempel: en dundrende succes.
dunet [downy] (adj.): hmul thianthi.dunet [fluffy] (adj.): hmul
paate, neem zet mi.
dunk , kande [can] (n.): canphio, lole, plastic thawi’ tuahmi
kheng le thawl pawl.
dunke [throb] (v.): rang cuang/fung cuang um loin hmanhman ih
tur dukdo awn - Eksempel: såret dunkede.
dunke , banke [throb] (v.): a kel hnakin rangsawn ih tur.
dunke , bumpe , støde [bump] (v.): khawng, khawngaw suk;
sawh - Eksempel: I mørket stødte jeg ind i en stol.
dunke , hamre [thump] (v.): tur; kuttum thawn na zetih cum,
beng, thong.
dunkel [dim] (adj.): a thim deuh, a lang fianglo.
dunkel , mørk [shadowy] (adj.): thlaam, le hnem tam.
dunkel , uforståelig [abstruse] (adj.): theih har.
dunkel , uigennemskuelig [opaque] (adj.): a fiang lomi; theih a
harmi (thusim, cangan).
dunkelhed , uklarhed [obscurity] (n.): a fiang lo, a lang lomi
thil.
dunst , stank [reek] (n.): rimsia zet.
dup [tag] (n.): kedan hri zimih bunmi thir (asilole) plastic.
dup , knop [knob] (n.): sangka, thil bizu tivek onnak a bote.
duplik [rejoinder] (n.): leh kirnak; sawn kirnak ttong.
duplikat , genpart [duplicate] (n.): a bangrepmi thil dang, a
bangaw ih khummi, tuahmi.
duplikator [duplicator] (n.): carialnak cet.
duplikator [mimeograph] (n.): carialnak.
duppe [dab] (v.): diim te’n nam.
dusin [dozen] (n.): hleihnih, khuah-ruk (dazen).
dusk , visk , tot , tjavs [wisp] (n.): a teel.
dut , dyt , pip [bleep] (n.): blip, blip’ ti ih awn mi aw (elektrik
dat ih awnter mi).
duve [pitch] (v.): niam thul saang thul ih hnin le hlok ciamco.
dvale , vinterdvale [hibernation] (n.): hmunkhat ih ih
ringringnak.
dvask [torpid] (adj.): khulfung/cakvak lo.
dvask , døsig [somnolent] (adj.): it duh, mitkuh.
dvaskhed , søvnighed , døsighed [somnolence] (n.): ihhmutnak,
mitkuhnak.
dvs. , det vil sige [ie]: ti duhmi cu.
dvæle [linger] (v.): fuung, celcek.
dvæle , tøve [linger] (v.): malte lai tang hrih/ um hrih.
dvæle , tøve [tarry] (v.): feh lohli lo, pok tlai, malte sung taangta.
dværg [dwarf] (n.): mi pate, rannung, thingkung, mi hnaakih a
fate, a niamte mi.
dværg- [midget] (adj.): a fate zetmi.
dværgfalk [merlin] (n.): vate deh theitu va phunkhat (khaute
vek).
dværghøne [bantam] (n.): innzuat ar fate pawl.
dyb [deep] (adj.): thuk (a tlunta bik in tangta bik ah).
dyb [deep] (adj.): thuk (a tlunphah ihsin tanglam ah), a khingmi,
a kuarmi - Eksempel: et dybt sår.
dyb [deep] (adj.): naapi, tampi - Eksempel: et dybt suk.
dyb [deep] (adj.): niam (aw) - Eksempel: en dyb stemme, en dyb
tone.
dyb [deep] (adj.): a thiam, a fiim - Eksempel: en dyb tænker.
dyb [low-pitched] (adj.): aw niam - Eksempel: en dyb tone.
dyb [profound] (adj.): a thuk hnginmi; a nasa zetmi.
dyb [deep] (n.): tipithuanthum.
dyb (søvn) [deep] (adj.): ih-hmuh thawtuk (tthanghar zet).
dybde [depth] (n.): a thuk-lam.
dybde [depth] (n.): a sah lam - Eksempel: Bogreolens hylder har
en dybde på 30 centimeter.
dybde [depth] (n.): fim le theih thuknak - Eksempel: Denne
roman mangler dybde.
dybfryse [deep-freeze] (v.): vur thawn ciah — siat hlah seh ti ah.
dybfryser , fryser [freezer] (n.): tikhal kuang tuumpi.
dybhavs- [deep-sea] (adj.): tipi thuknak.
dybsindig , eftertænksom [contemplative] (adj.): khawruah tam.
dybsindighed [profoundity] (n.): ttong, ruahnak a sullam thuk
zetin a nei.
dybt [deeply] (adv.): thuk zet in.
dybt [deeply] (adv.): nasa zet in - Eksempel: han er dybt
interesseret.
dybt [low] (adv.): a niamnak, niam - Eksempel: man bukker dybt
for dronningen.
dybvandsbombe [depth charge] (n.): ti sung lut-tangphawlawng
(submarine) puahnak ih hmanmi bomb phunkhat.
dyd [virtue] (n.): ziaza tthatnak, ttha bik sinak.
dyd [virtue] (n.): nuncan ttha, nun dan ttha.
dyd , moral , sædelighed [morality] (n.): ziaza tthatnak thuhram.
dydig , kysk [virtuous] (adj.): nuncan ttha.
dydig , sædelig , moralsk [moral] (adj.): a ding le a tthami ziaza
thlunnak.
dygtig [able] (adj.): thiam - Eksempel: en dygtig arbejder - den
dygtigste elev i klassen.
76
dygtig [clever] (adj.): thil thiam, thil thei rang.
dygtig [efficient] (adj.): khulrang le fel zet in, ti thei, ti thiam
(capable).dygtig [skilful] (adj.): thiamnak a nei, a thiam zet.
dygtig , duelig , egnet , kapabel [capable] (adj.): a ti-thei, tuah
thei, ti thiam.
dygtig , flink [apt] (adj.): thiamrang zet.
dygtig , kvalificeret , kompetent [competent] (adj.): a thiam mi,
a tawi mi, thil ti thei mi.
dygtig , kyndig [proficient] (adj.): thiam zetmi.
dygtighed [prowess] (n.): langsaar cahnak, thiamnak hmin nei;
raltthatnak.
dygtighed , færdighed [skill] (n.): thil pakhat khat ttha zetih ti
theinak, thiamnak.
dygtighed , færdighed , kyndighed [proficiency] (n.): thiam
zetnak.
dygtighed , kompetence , habilitet [competence] (n.): thil ti
theinak; thilti thiamnak.
dygtighed , skarpsindighed , kløgt [acumen] (n.): thinlung
fimnak, zamrang ih thil thei thiam le thleidan thiamnak, thinlung
var.
dyk [plunge] (n.): thil pakhat ah napi in tlak/deeng-aw/thil
dangpi ah hei cang ciamco.
dyk , dykning , dukkert [plunge] (n.): tidai sungih dawp.
dykke [dip] (v.): pil.
dykke [dive] (v.): lu lam in tidai sung bir luut (dawp phah in lut).
dykke [dive] (v.): ti thuknakah birlut.
dykke [duck] (v.): malte sung tidai ah lu phum sak.
dykke [slump] (v.): a man hmakhatte ah ttum/tlak - Eksempel:
aktiekurserne dykker.
dykke [submerge] (v.): tidai sungah pil in feh.
dykke , styrtdykke [nosedive] (v.): a bir, a sukih ttum.
dykker [diver] (n.): bir luttu, tisung lut ih hnattuantu.
dykker (søm) [brad] (n.): lu fate nei tlawngkhen per.
dykkerklokke [diving bell] (n.): sung ih hnattuannak
(khawnglawng vek) inn fate.
dynamik [dynamic] (n.): cangvaihnak le thlengawknak a suahpi
tu thazang.
dynamik [dynamics] (n.): cangvaihnak le thazang thu lam zirnak
(physics ah).
dynamisk [dynamic] (n.): mi cakvak, thazang cak (milai).
dynamit [dynamite] (n.): thing le lung puahnak zian (bomb),
dainamait.
dynamo [dynamo] (n.): tidai tha, tikhu tha electric daat ih
cantertu cet, dainamu.
dynamo , generator [generator] (n.): a suahtu cet.
dynasti [dynasty] (n.): pu bik thok in tesinfa tiang mi uktu
sungkhat.
dynd , sump , mudder [mire] (n.): cirh duuppi.
dyne [duvet] (n.): arhmul thawn tuahmi puanbuk (puan sah zet).
dyne [eiderdown] (n.): ih-puan ih hmanmi puan sahpi, ar/vate
hmul nemte, lole, thil neem zet thawn tuahmi.
dynge [mound] (n.): lei vawr, tlang fate; a pawng, a bomi.
dynge (op) , stable [pile] (v.): thil a thuahthuah ih ret.
dynge , bunke [heap] (n.): khon, pen (zanthing khon;
hnawmbawr khon tivek).
dynge , bunke [heap] (v.): khong; peng; hmunkhat ih ret.
dynge , hob , stabel [pile] (n.): thil thuahthuah ih retmi.
dynge op [bank up] (v.): a peng-aw.
dynge sig op [pile up] (v.): a zai ciamco, lole, a khawl-aw.
dyppe [dip] (v.): hnim (ti ah).
dyppe [dunk] (v.): hnim (ei dingmi biskit tivek laphak ti ah
hnim) - Eksempel: dyppe en kiks i kaffen.
dyppe , neddyppe , sænke ned , nedsænke [immerse] (v.): tidai
ah phum, ti ah hniim lole.
dyr [dear] (adj.): man har.
dyr [high-priced] (adj.): mankhung.
dyr [animal] (n.): theihnak nei ih a cawlcang theimi nunnak nei
pawl.
dyr [animal] (n.): saram pawl (milai siarlo).
dyr [beast] (n.): ramsa.
dyr [beast] (n.): mi hraang (ramsa vek) - Eksempel: Når han er
fuld, er han et dyr.
dyr , kostbar [costly] (adj.): man tam, tangka tam cemmi.
dyr , kostbar [expensive] (adj.): mankhung, manhar.
dyr , væsen [creature] (n.): rannung; a nungmi.
dyrebar [precious] (adj.): sunloih tukmi; duh tukmi.
dyrebar , kær [dear] (adj.): duhdawtmi, mankhung zet ih retmi.
dyrehandel [pet shop] (n.): vate le sumhnam dang zuat men ding
pawl zuarnak dawr.
dyrekredsen [zodiac] (n.): ni, thla le arsi pawl umnak hmun
vanhmun ram a si; hih hmunram cu tthen hleihnih (the signs of
the zodiac) ah tthen a si ih hmin le hminsinnak an nei cio
(thinlung ruahnak ih tuahmi a si).
dyrekød , vildt [venison] (n.): zukneeng sa.
dyreliv [wildlife] (n.): hramlak um a ngam hrih lomi ramsa le
vate.
dyreliv , fauna [fauna] (n.): ram pakhat ah, lole, tikcu caan
pakhat sungih ummi ramsa hmuahhmuah.
dyrepark [safari park] (n.): mawttaw to phah in ramsa pawl zoh
thei dingah ramsa zuahnak ramhual.
dyrisk , bestialsk [beastly] (adj.): ramsa vek.
dyrkbar [cultivable] (adj.): lo ih thlawh theih.
dyrke [cultivate] (v.): upa thawn rualpi si ding zuam - Eksempel:
dyrke venskab med indflydelsesrige mennesker.
dyrke [grow] (v.): zuah, phun, cing.dyrke , opdyrke [cultivate]
(v.): lo ah thlo.
dyrke , tilbede [worship] (v.): biatu.
dyrkelig , opdyrket [arable] (adj.): rawl cinnak ih thlawh (thlo)
theih mi leiram.
dyrkelse [cult] (n.): milai pakhat, lole, thil pakhat lawng sunsak
tuknak.
dyrkelse [cultivation] (n.): lo-thlawh.
dyrkelse [worship] (n.): mi pakhat khat sunlawihnak/duhnak Eksempel: heltedyrkelse.
dyrkelse , tilbedelse , gudsdyrkelse [worship] (n.): Pathian
biaknak; ttihzah/upatnak.
dyrker , tilhænger [votary] (n.): thil/thu hla ah nun a pe-awtu –
a bik in biaknak ah nun a pe-awtu.
dyrkning [tillage]: lo thlawh.
dyrlæge [veterinarian] (n.): ttilva siibawi.
dyrlæge- , veterinær [veterinary] (adj.): ttilva natnak le
hliamhma lam.
dyrt [dear] (adv.): man har zet in.
dysenteri [dysentery] (n.): santen, thisendok nat.
dysleksi , ordblindhed [dyslexia] (n.): ca siar le ca ngan thiam
harnak (thluak tthat lo ruangah).
dysse ned [hush sth up] (v.): mi tampi thei lo dingin a thu kha
daiter/a thu thup.
dyster [saturnine] (adj.): a duurmi, a thimmi.
dyster , mørk [gloomy] (adj.): thim.
dyster , skummel [sinister] (adj.): a siavami; thilttha lo a cang
ding ti thu, ruahnak pekmi.
dyt , pip , dut [bleep] (n.): blip, blip’ ti ih awn mi aw (elektrik
dat ih awnter mi).
dyt , trut [toot] (n.): mawtawka hawn awn.
dytte , trutte [honk] (v.): tum/hmet (mawttawka hawn a tum/a
hmet).
dytte , tude , trutte [toot] (v.): awtawi awnter – mawttaw hawn
tum.
dytten , trutten [honk] (n.): mawttawka hawn aw (hlanlai
77
mawttawka pawtpawt awn).
dyvel , tap [dowel] (n.): thir, lole, thing khi tlawngkhen lu nei lo
vekih an tuahmi—thing pehnak ih hmanmi.
dæk [deck] (n.): lawng zial, mawttawka zial.
dæk , bildæk , cykeldæk [tyre] (n.): sialriat ih tuahmi lengke
(mawttawka thirleng ke tivek pawl).
dækblad [bract] (n.): hnah-par (a hnah si na-in a par a si-cihmi).
dække [cover] (v.): khuh.
dække [cover] (v.): langlo in khuh ttheh - Eksempel: Sne
dækkede jorden.
dække [cover] (v.): theh (tidai, ciarbek thawn) - Eksempel:
Vinden blæste fra ørkenen og dækkede alting med sand.
dække [cover] (v.): ral pawl meithal thawn rak kap ciamco (mi
kilhimnak) - Eksempel: Dæk mig, når jeg løber frem.
dække , skalkeskjul [blind] (n.): bumnak ih hmanmi milai, thilri
- Eksempel: Hans stilling som diplomat var et skalkeskjul
(dække) for hans spionering.
dække , slør [shroud] (n.): mithi funnak/zualnak puan.
dække , tildække [blanket] (v.): khuh ttheh - Eksempel:
Landskabet var dækket af sne.
dække over , besmykke [gloss over] (v.): thil pakhat nalh luklak
men ih tuah.
dækkende , passende [adequate] (adj.): a daih, a tawk Eksempel: tage passende forholdsregler.
dækkeserviet [place mat] (n.): cabuai parah pakan retnak dingih
phahmi thil phah.
dækkeserviet , mellemserviet [doily] (n.): pakan tawdan puan,
cahnah.
dækketøj , service [tableware] (n.): rawl-ei tikih hmanmi
khukheng, darkeu le namte pawl.
dæknavn , alias [alias] (n.): hmin deu - Eksempel: Forbryderen
Mick Clark bruger forskellige dæknavne.
dækning [cover] (n.): ral pawl meithal kap thei lo dingah rak kap
ciamco.
dækning [coverage] (n.): thuthang lakkhawm mi - Eksempel:
TV-dækning af valgkampen.
dæksel [cover] (n.): a siin, a khuh.
dæksplads [steerage] (n.): tangphawlawng, tivek mawng le
mawn ruangih a sican daan.
dæmning [barrage] (n.): tikhawk kham; tidai li seh ti ih dawlmi
cang.
dæmning , dige [dam] (n.): tiva a lai ihsin kham; tiva dawl.
dæmning , stemmeværk [weir] (n.): tiluang khamnak cangdawl;
khawkkham.
dæmon [demon] (n.): khawsia, khuavang, ramhuai.
dæmonisk , djævelsk [demoniac] (adj.): a siava zet mi.
dæmpe [damp] (v.): malter, kiamter.
dæmpe [mute] (v.): awnmawi aw dimter.
dæmpe , lindre , formilde [mitigate] (v.): deemter, nemter.
dæmpe , nedtone [tone (sth) down] (v.): a hmual deemter deuh.
dæmper [damper] (n.): piano hri aw ring lo dingih khamtu thil.
dæmpet [muffled] (adj.): khamtu, dangtu um ruangih theih thei
ceu (aw).
dæmpet [muted] (adj.): a dim ih a fiang lo mi aw.
dæmpet [sotto voce] (adj.): kiang kapih thei lo dingin (dimte ih
ttong).
dæmpet , stilfærdig [subdued] (adj.): aw a ringtuk lomi; a nasa
nawnmi; theih thei tukmi.
dø [die] (v.): thi, nung lo.
dø , afgå ved døden [decease] (v.): thih (milai).
dø , omkomme [perish] (v.): siatral; thi.
dø hen [tail off] (v.): mal vivo, cak lo vivo/cak lo sinsin.
døbe [baptize] (v.): tihnim, tipilh; Khristian hmin pek.døbe
[christen] (v.): kawhhran sungih cohlan le hmin pe (naute), (a lu
ah tidai theh sak a si).
døbe- , dåbs- [baptismal] (adj.): tihnimnak thawn a pehawmi.
døbefont [font] (n.): Biakinn sungih tipilnak kuang; tidai
thianghlim retnak.
døbenavn , fornavn [Christian name] (n.): Kawhhran sungih
cohlan tikih pekmi hmin; hmin hmaisa.
død [dead] (adj.): thi.
død [dead] (adj.): nunnak nei lo - Eksempel: døde ting.
død [dead] (adj.): hman nawn lomi - Eksempel: Min kærlighed
til ham er død.
død [lifeless] (adj.): thi.
død , dødsfald [death] (n.): thih.
død , grav [grave] (n.): thih - Eksempel: fra vugge til grav.
dødbringende , dødsens , dødelig [deadly] (adj.): mi thiter thei,
thihnak.
døddrukken , fuld [blotto] (adj.): zuri roh; zuri thlekthlek.
døde , spæge [mortify] (v.): taksa hiarnak sup - Eksempel: ved
faste vil de spæge/døde kødet.
dødelig [mortal] (adj.): a thi dingmi, kumkhua a nung thei lomi.
dødelig [mortal] (adj.): thih tiang a daihmi; huatnak maktak ih
hminsin - Eksempel: dødelige fjender.
dødelig [terminal] (adj.): dam thei nawn lomi natnak/thihpi
dingmi natnak.
dødelig , dødbringende [lethal] (adj.): thihnak tlak — thih
theimi.
dødelig , dødbringende [mortal] (adj.): thihnak tlak, thihpi tlak.
dødelig , dødbringende , dødsens [deadly] (adj.): mi thiter thei,
thihnak.
dødelig , dødsens [deadly] (adj.): zet, tuk - Eksempel: det er
dødsens alvor.
dødelig , fatal [fatal] (adj.): thih tlak, thi thei (mi thihtheinak).
dødelighed [death rate] (n.): kumkhat sung mithi zat.
dødelighed [fatality] (n.): thihtheinak; thithei ti ih zumnak.
dødelighed [mortality] (n.): thi theimi sinak.
dødeligt [fatally] (adv.): thih tlak in, thi thei-in (thi ko in).
døden [Death] (n.): nunnak a cemtertu milai vekih mitthlaam ih
retmi - Eksempel: Døden fremstilles ofte på billeder som et skelet
af et menneske.
dødfødt [stillborn] (adj.): a thicia ih suak mi (naute).
dødfødt [stillborn] (adj.): a keel ih um, a tthangso lo - Eksempel:
den plan er dødfødt.
dødlignende [deathlike] (adj.): thih vek, thihnak vek.
dødningehoved [death’s head] (n.): thihnak khihhmuhtu mithi
luruh.
dødningehoved [skull and cross-bones] (n.): ruh pahnih kalhaw
parah luruh a cuangmi zuk; hlan ahcun tipi parih suamhmang
(da-miah) pawlih thantar (aa-lan) a si ih, atu ahcun ttihnung ti
langternak zuk a si, thih sii palang, electric tthuam tivek ah
ralrinnak peknak ih ben a si ttheu.
dødningeur [death-watch beetle] (n.): thingkung parah ti a tittu
ceepte (ttikttik tin a awnmi).
døds- [mortal] (adj.): a luantuk, nasatuk.
dødsattest [death certificate] (n.): zungih pekmi a thi zo tinak
caken, thih caken.
dødsdom [death-warrant] (n.): thah ding ti ih thu peknak cakhen.
dødsdom [death-warrant] (n.): thuhla cemter mi thureelnak Eksempel: Den skat er en dødsdom for små virksomheder.
dødsens , dødelig , dødbringende [deadly] (adj.): mi thiter thei,
thihnak.
dødsfælde [death trap] (n.): mi tampi thihnak hmun.
dødshjælp , medlidenhedsdrab , eutanasi [euthanasia] (n.):
damthei nawn lo ding tuar harzet natsia a tuarmi pawl hrangah
nuam deuh ih thihternak sii.
dødsleje [deathbed] (n.): ihkhun ih a thi cuahco mi.
dødsmaske [death mask] (n.): thih ve te’n laksakmi hmaikhuh.
dødsrallen [death rattle] (n.): a thi cuahco mi ih dang-aw.
78
dødsstivhed , rigor mortis [rigor mortis] (n.): thih hnu ih taksa
khoh, khong, tthong.
dødsstraf [death penalty] (n.): thah dingih thutthenmi.
dødsstød [deathblow] (n.): thitertu, thihnak.
dødssynd [mortal sin] (n.): thlarau thih t lak sualnak ( sual
phuannak l e ngaithiamnak tuah a ttul an timi).
dødssynder [deadly sins] (n.): hremnak thlentertu rapthlak
sualnak (pa sarih), thihpi tlak sual pa-sarih.
dødt punkt , hårdknude [stalemate] (n.): thu el-awknak,
lehpannak, tivek ah khatlam khatlam in neh ko ih el-aw bet thei
nawn lo, nor-aw thei nawn lo dinhmun (an tarhak tinak).
dødtræt [dog-tired] (adj.): baang emem.
dødvande , blindgyde [impasse] (n.): ti suak thei si lo ih a pit
tawpmi.
dødvande , hårdknude , dødt punkt [stalemate] (n.): thu elawknak, lehpannak, tivek ah khatlam khatlam in neh ko ih el-aw
bet thei nawn lo, nor-aw thei nawn lo dinhmun (an tarhak tinak).
døende [moribound] (adj.): thi zikte, cem zikte.
døgenigt [ne'er-do-well] (n.): santlailo; zaangzel mihlothlau.
døgenigt , ødeland [waster] (n.): heulaktertu; mi zaangzel.
døgenigt , ødeland [wastrel] (n.): mi zaangzel; zianghman
tthahnem lo.
døgnboks [night safe] (n.): bank (tangka khawlnak) phar lenglam
ih retmi tangka thun theinak thir kuang.
døgnflue [ephemera] (n.): caan reilo sung nuamzet ih hman hnuah hngilhsan, hlo men mi thil.
døgnflue [mayfly] (n.): caan tawite lawng a nungmi may thla
keuh cucik, phelep.døje , holde ud , udholde , tåle [endure] (v.):
tuar.
dømme [adjudge] (v.): thu tthen - Eksempel: Retten dømte, at
hun var skyldig.
dømme [condemn] (v.): thutthennak pek dingmi relcat Eksempel: dømme til døden.
dømme [judge] (v.): relcat; thusat; thutthen.
dømme (i sport) [referee] (v.): referee ttuan.
dømme , afgøre [adjudicate] (v.): thutthentu ttuan (zungah) Eksempel: Vil du afgøre, hvem der skal have præmien?.
dømme , bedømme , anse det for [judge] (v.): tuatta (ruat ta);
ngaihtuah (ruat).
dømme , domfælde [sentence] (v.): thutthen.
dømmekraft [discretion] (n.): mah thu ih (thu) tthencat theinak.
dømmekraft [judgement] (n.): thuruat thiam zet; thu dik hmu
thiamtu – mifim hngin ih hmuhnak/dan.
dømmekraft , skarpsindighed [discernment] (n.): hliah theinak,
fiangte’n theih theinak.
dømmekraft , skarpsindighed [sagacity] (n.): a thuukmi
fimnak, a dikmi thutan thiamnak.
dømmesyg , kritisk [censorious] (adj.): mi sualnak hawl thei, mi
mawh hawl thei.
dømt (på forhånd) [foredoomed] (adj.): hmailam ttha lo.
dønning [swell] (n.): cawl bang lo ih tifinriat tilet ttumthulkaithul.
dør [door] (n.): sangka, luhnak.
dørhammer [knocker] (n.): sangka leng ih thlaihmi sangka
kingnak sobul.
dørhåndtag [doorhandle] (n.): sangka kutkaih.
dørkarm [doorframe] (n.): sangka tlang; sangka biang.
dørklokke [doorbell] (n.): inn sung kilingte (mileng ih tummi).
dørmand , dørvogter [doorkeeper] (n.): sangka kiltu.
dørmåtte [doormat] (n.): ke-hnawtnak puan (sangka kiang ih).
dørskåner [finger plate] (n.): sangka onnak zawnih benmi
thirpheeng, lole thlalang.
dørslag [colander] (n.): kho hriik; hriiknak kho.
dørvogter , dørmand [doorkeeper] (n.): sangka kiltu.
dørvogter , portner [porter] (n.): hotel, inn tumpi tivek ih
sangka kiltu.
døråbning [doorway] (n.): sangka ong/zin.
døs , blund [doze] (n.): sing.
døse [drowse] (v.): it dok it dok lo.
døse , blunde , småsove [doze] (v.): sing (mit kuh).
døsig [dozy] (adj.): mit kuh.
døsig [drowsy] (adj.): ih-hmu.
døsig , dvask [somnolent] (adj.): it duh, mitkuh.
døsighed [languor] (n.): thawthawt pit cetcet ih thawthaang um
lo.
døsighed , dvaskhed , søvnighed [somnolence] (n.): ihhmutnak,
mitkuhnak.
døv [deaf] (adj.): hnaset; hna a setmi.
døve (gøre døv) [deafen] (v.): hna setter (kiang kap ihsin rak au,
thil ziang maw khawng ruri).
døve , afdæmpe [deaden] (v.): kiamter deuh, tha malter deuh.
døvstum [deaf-and-dumb] (adj.): ttong thei lo — thei thei lo,
hnaset-ttong lo (milai).
dåb [baptism] (n.): Khristian Kawhhran sungtel luhnak dingih
baptisma peknak; hnimpil asilole a thlerh in an hmang.
dåb [christening] (n.): naute hmin sak, tihnim.
dåbs- , døbe- [baptismal] (adj.): tihnimnak thawn a pehawmi.
dåd , bedrift [exploit] (n.): ralttha zetih tuahmi, ngam zetin
cangvai.
dåd , bedrift , gerning , handling [deed] (n.): tuahmi,
tuahsernak.
dådyr [fallow deer] (n.): Europe ram ih um a hmul sen le a raang
ttial sakhi.
dåne [swoon] (v.): lungmit, ziang thei lo.
dårlig [bad] (adj.): a ttha lo, ttha lo; a sia.
dårlig [bad] (adj.): siatsuahtu, thil ttha lo - Eksempel: Rygning er
dårligt for dig.
dårlig [bad] (adj.): harsa lai, kaih-lo - Eksempel: en dårlig tid for
huskøb.
dårlig [poor] (adj.): santlai lo; thiam lo - Eksempel: en dårlig
taber.
dårlig , sløj , utilpas [seedy] (adj.): um nuam lo; ciangkuang lo;
ttha lo.
dårlig , utilpas [poorly] (adj.): ttawnttai; ttukttak; harhdam.
dårlig ånde [halitosis] (n.): thawthawtmi rimsia; thawrim sia;
kathu.
dårligt [ill] (adv.): duhzawng loin, duhlonak in - Eksempel: at
tale dårligt om et andet menneske.
dårligt , slet , ilde [ill] (adv.): nasa zet in, besia zet in, tisual zet
in.
dårskab , tåbelighed [folly] (n.): aat thu; aatthlak.
dåse [can] (n.): eittha retnak dawng pawl.
dåse [canister] (n.): laphaksawk, khawfi phut pawl retnak
canphio kuang fate.
dåse , konservesdåse [tin] (n.): rawl hmincia retnak rangva
kuang (ngasa bu, arsa bu tivek).
dåseoplukker , oplukker [tin opener] (n.): dawng onnak thil.
79
E
e. Kr. [AD]: Kan Bawipa kum sungah; Jesuh suahhnu.
eau-de-Cologne [eau-de-Cologne] (n.): Cologne khua ih tuahthok
mi zihmui rimthaw.
ebbe [ebb] (n.): ti ttum, luang, liam hlo.
ebbe [low tide] (n.): tifinriat ti a ttum niam bik caan.
ebbe [ebb] (v.): ti a ttum.
ebbe ud , svinde [ebb] (v.): mal deuhdeuh, niam vivo, duai vivo.
ebonit [vulcanite] (n.): sialriat le kaat ih erhmi sialriat.
ecu [ECU] (n.): European Currency Unit (of the Common
Market).
ed [oath] (n.): hmai ah, a dik a si, lole, ka tuah thengteng ding ti ih
tiamkamnak ttongkam; siatcam thukam.
ed [oath] (n.): thinhennak, khawruah harnak tivek langter in
Pathian hmin a dik lo zawngih sim le saal, siatserh - Eksempel:
eder og forbandelser.
ed , kraftudtryk , bandeord [swearword] (n.): camriamnak ih
hmanmi ttong, siatserhnak ih hmanmi ttong, hmuhsuam ttong.
edderkop [spider] (n.): maimom.
eddike [vinegar] (n.): thil uamnak dingah le rawl thawtternak
dingih hmanmi cabitti thur.
eddike- [acetic] (adj.): a thur mi.
eddikesur [vinegary] (adj.): thil thur rim nei, lole, a thawtnak a
neimi.
eddikesyre [acetic acid] (n.): shalakayi tithur sungih a thur le a
rim a suaktertu.
edelweiss [edelweiss] (n.): Zo ram tlangsannak parih kho hmang, a
raangih par theimi pangpar kung fate phunkhat.
Eden [Eden] (prop.): Adam le Eve, sualnak an tuah hlaan ih an
umnak hmuan mawi zet, Eden hmuan, Eden duum.
Edens have [garden of Eden] (n.): Baibal sungah Adam le Eve
umnak timi leitlun Vancung.
edikt , forordning [edict] (n.): uktu Bawi ih thu pekmi, aana neitu
ih thlun ding thu suah.
edsvoren [sworn] (adj.): thungai sim dingih tiamkam awknak.
efeu , vedbend [ivy] (n.): a zaammi hri kuang hring.
effekt , virkning [effect] (n.): thil pakhat in thil dang pakhat a
cangtermi, a cangmi, suahpimi.
effektiv , virksom , virkningsfuld [effective] (adj.): hmualneiter
thei, cangsuakter theimi.
effektivitet , virkningsfuldhed [efficacy] (n.): hmual neihnak: test
the efficacy of a new drug.
effektjageri [gimmickry] (n.): mi thinlung hiip theinak.
EFTA [EFTA] (prop.): European Free Trade Association.
efter [after] (adv.): lehhnu ah - Eksempel: Dagen efter gav han en
undskyldning.
efter [after] (conj.): hnu ah - Eksempel: Jeg kom, efter at han var
rejst.
efter [after] (prep.): hnu ah - Eksempel: De rejste efter
morgenmaden.
efter [after] (prep.): dungah - Eksempel: Luk døren efter dig, når
du går ud.
efter [after] (prep.): ttheh in, hnu ah - Eksempel: C kommer efter B
i alfabetet.
efter [after] (prep.): dawi; hawl - Eksempel: Vi løb efter tyven. Politiet er efter ham.
efter [after] (prep.): vekin, cawngin - Eksempel: Et maleri efter
Rubens. - Oprette en forfatning efter den amerikanske model. - Vi
opkaldte barnet efter dig.
efter , i overensstemmelse med [according to] (prep.): bangin 80
Eksempel: han handler efter sine principper.
efter alt at dømme [to all appearances]: hmuh theih sung vial.
efter mål [custom]: mi lei duh zawng.
efter omstændighederne [in/under the circumstances]: thil
umdan cutivek a si ruangah.
efter som [according as] (conj.): vekin - Eksempel: Enhver
bidrager, efter som han kan.
efterabe [ape] (v.): cawng, cuuk; mi tuah vekih tuah ve.
efterabe , parodiere , efterligne [mimic] (v.): hnihsuak capoh
sainakih mi thucawn.
efteraber [copycat] (n.): mi thu-cawng cawng korh.
efteraber , mimiker [mimic] (n.): midang thucawn a thiam
zetmi ramsa, minung.
efterbehandling [after-care] (n.): siizung suak hnu ih mina
tuamhlawmnak.
efterbillede [after-image] (n.): a taangmi thlaam.
efterbyrd [afterbirth] (n.): suul, naufuuntu.
efterbyrd , moderkage [placenta] (n.): hlam; pum sung um
(sul sung um) naute tuamtu.
efterfølge , følge [succeed] (v.): hnattuan sawng.
efterfølgende , følgende [consequent] (adj.): ti/tuah ruangih
suak mi.
efterfølgende , følgende , senere [subsequent] (adj.):
nehhnuah; a hnuih a ra cangmi.
efterfølger [successor] (n.): hnattuan a sawngtu.
eftergive [forgive] (v.): paisa cawimi rulh ttul loin ngaithiam.
eftergive [remit] (v.): cawhkuan, leiba tivek pawl olh, pek loih
ngaidam.
eftergive [remit] (v.): leiba, cawhkuan, burliam, phiat sak.
eftergivelse [remission] (n.): cawhkuan, leiba tivek olh;
phiatsak.eftergivelse , forladelse , tilgivelse , syndstilgivelse
[remission] (n.): Pathian ih sual thlahnak, ngaidamnak.
eftergivende [fond] (adj.): aat duh ih duh; hleifuan ih duh-daw.
eftergivende [indulgent] (adj.): duat duhnak si mi; duhduh tuah
siangmi.
eftergivende [permissive] (adj.): thlahthlamnak a simi men;
duhduh um ding (zalong) ih sianmi.
eftergivende , føjelig [compliant] (adj.): thu lun ol, fial-ol (tuk).
eftergivende , føjelig [yielding] (adj.): midang ih duhnak
pom/cohlang vivo/ lungruh lo/midang duhnak thlun thei.
eftergivenhed [appeasement] (n.): thinlung daihter nak, tlon
lungawinak.
efterhæve [prove] (v.): a puar; a tthang; a kai (sangtuahmi
thilnu a tel si le tumpi in a tthang/a puar).
efterkomme , imødekomme [meet] (v.): tuah sak, lungkimter Eksempel: kan vi imødekomme alle deres ønsker?.
efterkommer [descendant] (n.): tesinfa, tefasin.
efterkommer [offspring] (n.): fa; teefa.
efterkrigs- [post-war] (adj.): ralpi cemhnu.
efterlade [leave] (v.): si vekih taanta, rak umter ringring.
efterlade [leave] (v.): thihtik ih taantak.
efterladende , forsømmelig [negligent] (adj.): a ralring lomi, a
daithlangmi.
efterladende , forsømmelig [remiss] (adj.): daithlang; ralring
lo.
efterladende , slap , forsømmelig [slack] (adj.): ziangsiar lem
lo, thazaang suah lem lo ih ummi.
efterladenskaber , rester [remains] (n.): a taangmi; a hleimi; a
tthing.
efterladte , de efterladte [the bereaved] (n.): duhdawt mi ih
thihsanmi, tantakmi.
efterligne [copy] (v.): cawng.
efterligne [imitate] (v.): mi ih um dan/ thil pakhat um dan cawng.
efterligne , efterabe , parodiere [mimic] (v.): hnihsuak capoh
sainakih mi thucawn.
efterligne , imitere [imitate] (v.): mi pakhat ih ttong dan/um dan,
thomawk dan, aw tivek cawng.
efterligne , ligne [mimic] (v.): thil pakhat bang zet.
efterligne , simulere [simulate] (v.): thil pakhat ih hmuihmel,
pianzia vekin cangawter.
efterligning [imitation] (n.): cawncopmi/ a tak vekin a si mi/ a
lem.
efterligning , forfalskning [counterfeit] (n.): cawncop mi (thil).
efterligning , imitation [imitation] (n.): midang pakhat va siter;
midang ih aw, umdan cawng.
eftermiddag [afternoon] (n.): sunhnu; sundir ihsin zanlam nazi 6
tiang.
eftermæle [memory] (n.): mi pakhat a thih hnuih hngilhlonak.
efternavn [last name] (n.): hmin netnak (hmin pathum lakih a neta
bik).
efternavn , familienavn [family name] (n.): phun/hnam hmin,
Mirang dan ahcun an hmin neihmi lakih neta bik cu an phun hmin
(surname) a si.
efternavn , familienavn [surname] (n.): hrin/hnam hmin, Mirang
pawl in an hmin ngai a netabik ah, Tuluk pawl in an hmin ngai a
thok ah an bun/an ret.
efternøler [laggard] (n.): mi man thei lo pa/nu — nekhor pa/nu.
efternøler [lingerer] (n.): rak tanghrihtu.
efternøler [straggler] (n.): midang man loin, dunglam ah a dangte
ih fehtu.
efterprøve [prove] (v.): cahmi thu a taktak a si ti ih langter.
efterprøve , kontrollere , verificere [verify] (v.): a si tak le tak lo
cekfel/zohfel; hliah; dengfel.
efterprøve , validere [validate] (v.): thil hmaan le a dik siter.
efterrationalisere , rationalisere [rationalize] (v.): mai dinhmun
le tuahnak pawl an dik a si tiah sullam sirhsan hawl ih ttan.
efterret , dessert [pudding] (n.): rawl ei ttheh ih eimi a thlum
phunkhat.
efterretning [intelligence] (n.): thuhla, thuthang.
efterretningsvæsen [intelligence] (n.): thuhla, thuthang khawmtu.
efterretningsvæsen [secret service] (n.): ngaitthlaknak hnattuan,
cumi ttuantu kumpi zung.
eftersende , fremsende [forward] (v.): kuat; lanter.
efterskrift , epilog [epilogue] (n.): cabu, piahzat, zuknung,
thuanthucawn tivek ah, a cemnak zawnih a thutlangpi tawite
simsalnak.
efterskrift , PS [postscript] (n.): cangan ttheh ih hmin tthut zo hnu
ah sim hrelhmi thu malte bet duh le PS ti hnuah ngan betmi ca
tawite.
efterslæb [backlog] (n.): ttuan lai dingmi hnattuan; hmabaak.
efterslægt , eftertid [posterity] (n.): tesinfa.
efterslæt , kølvand [aftermath] (n.): a ra suahpi mi, thilcang
pakhat hnu ih a ra cangmi thil - Eksempel: Genopbygningen fandt
sted i kølvandet af krigen.
eftersmag [after-taste] (n.): ei, in ttheh hnu ih kaa sungih a
taangmi rim - Eksempel: Vin, som efterlader en grim eftersmag i
munden.
eftersnakker , jasiger, nikkedukke [yesman] (n.): duhsaknak le
lungkimpinak ngah dingin tlunlam upa le hotu pawl ih thu el lo ih
thlun ringringtu.
eftersom [forasmuch as] (conj.): ziangah tile; cu a si ruangah.
efterspore [trace] (v.): a hram, thuhram zawtsuak.
efterspore , spore [track] (v.): sulhnu thlun vivo.
efterspurgt [in demand] (adj.): sammi, caak zetmi.
81
efterspørgsel [demand] (n.): thil leitu pawl ih duhmi, thil lei
duhmi zat, thil cah-mi.
efterstræbelse , stræben [pursuit] (n.): dawinak; thlunnak.
eftersyn [look-over] (n.): mallai cek/zohfel.
eftersyn , inspektion , undersøgelse [inspection] (n.): thil rak
cek nak.eftersyn , kontrol [check-up] (n.): um maw um lo ti
zohfel.
eftersynkronisere [dub] (v.): baisakup filim ih um ttong
khummi hri khi ttong dang hri thawn thleng, ttong dangin
suahter.
eftersøgning , ransagning [search] (n.): hawl (nak); hawltu
pawl.
eftertanke [reflection] (n.): cang ciami thu ruahsalnak, cinnak.
eftertid , efterslægt [posterity] (n.): tesinfa.
eftertragte , tragte efter [covet] (v.): daw, nei duh zet.
eftertryk , understregning [emphasis] (n.): thupitternak, ttong
tikah thupitter duhmi khi aw ring deuh ih simmi.
eftertænksom , dybsindig [contemplative] (adj.): khawruah
tam.
eftertænksom, tankefuld [pensive] (adj.): na zet in thu ruatmi;
lung nuam lo le thutak zet in thu ruatmi.
eftervirkning [after-effect] (n.): a neh-hnu ih thazaang/hmual a
neihnak - Eksempel: Han lider af ubehagelige eftervirkninger.
efterår [autumn] (n.): tthal le thlatang karlak tikcu; thlatang
thok pek (September le November thla).
efterårsagtig [autumnal] (adj.): thlatang thokpek tikcu a simi.
eg , egetræ [oak] (n.): tthiil thing.
ege [spoke] (n.): thirleeng ke, tivek ih leengkual domtu thirfung
te (tete).
egen , eget , egne [own] (adj.): mai ta sinak; ta rori.
egen læge , huslæge [family doctor] (n.): sung pakhat ih
hmanmi sibawi, innsang sibawi.
egenkærlig , egoistisk , selvisk [selfish] (adj.): hamttam,
tirhfak; mah ih duhmi le ttulmi kha hmaisabik ah re ih, mi zawn
ruat lo.
egenmægtig [arbitrary] (adj.): mi zawn ruat lo ih mah thu
lawng duhtawk ih hmang, lal tuk.
egennavn [proper name (also proper noun)] (n.): hmin fingfing
ti duhnak.
egennytte [self-interest] (n.): mah ih duhnak lawng ruat; mah ih
tthathnemnak lawng a hawlm.
egenrådig [self-willed] (adj.): duh hnuhnu tuah a tum
ttengttengmi; lungruh.
egensindig [wayward] (adj.): khawn le hruai har zet; lungruh;
thinlung thleng leuhleuh.
egensindig [wilful] (adj.): tumruh zet, mah thu lawng duh.
egenskab [property] (n.): thil pakhat ih a sinak.
egenskab , attribut [attribute] (n.): sinak; theih theinak.
egern [squirrel] (n.): thiahlei.
egn , distrikt , område [district] (n.): uk mi ram; sinak, pianzia
phunkhat a neimi ramtthen.
egne , egen , eget [own] (adj.): mai ta sinak; ta rori.
egnet [suited] (adj.): a kaih/a rem aw sawnmi.
egnet , kapabel , dygtig , duelig [capable] (adj.): a ti-thei, tuah
thei, ti thiam.
egnet , passende [fit] (adj.): a tling; a tlaak.
egnethed , duelighed , skikkethed [fitness] (n.): a zawn, a
tlaak, a rem.
egnsbeskrivelse , topografi [topography] (n.): leiram umdan
e.g tiva, tlang, lamzin, inn tivek umdan.
ego [ego] (n.): mah le mah sangpi ih hmuh awknak.
egocentrisk [egocentric] (adj.): mah hmasial, mah hrang lawng
ruat.
egocentrisk , selvoptaget [self-centred] (adj.): mah le mah
thupiter-aw tuk ih mah lawng thupiter theimi, midang cu
zianghman ah siar lomi.
egoisme [egoism] (n.): mah hrang lawng ruat ih, mah pakhat
tthatnak lawng ttuan tumnak.
egoist [egoist] (n.): mah hrang lawng ruat le ttuan hmangtu.
egoistisk [egoistic] (adj.): of an egoist: an egoistic act.
egoistisk , selvisk , egenkærlig [selfish] (adj.): hamttam, tirhfak;
mah ih duhmi le ttulmi kha hmaisabik ah re ih, mi zawn ruat lo.
egotrip [ego-trip] (n.): mah le mah thupi bik ih ret-aw ih
cangvaihnak.
ejakulation [ejaculation] (n.): mipa thilri ihsin hmakhat te ih a
suakmi bua.
eje [own] (v.): nei; ta.
eje , have , besidde [possess] (v.): nei.
ejefald , genitiv [genitiv] (n.): noun phunkhat a si ih neitu le
neihmi a langtertu a si - Eksempel: 'mandens' er ejefald (genitiv)
af 'manden'.
ejendele [belongings] (n.): thiar theih, thilri neih mi (inn le ram tel
lo).
ejendom [property] (n.): neihmi thilri.
ejendom , ejendele [possession] (n.): neihmi thilri.
ejendom , gods [estate] (n.): minung pakhat lawng ih neihmi inn
le lo cem ih tuah theih leiram kaupi.
ejendom, fast ejendom [real estate] (n.): tthawn theih lo thilri;
hmunram le inn tivek.
ejendommelighed , kendetegn , karakteristik , særpræg
[characteristic] (n.): lamdannak.
ejendommeælighed , særegenhed [peculiarity] (n.): phundang ce
sinak. 2 [C] a phundannak.
ejendomsmægler [estate agent] (n.): midang hrang inn zuar, inn
lei hnattuan a ttuantu.
ejendomsret , ret , fordring , adkomst [title] (n.): mah ih co
ding/ ta sinak (thil neih ding thuhla ah).
ejer [owner] (n.): neitu.
ejer [proprietor] (n.): thilri neitu; sumtuahnak company, hotel
tivek neitu.
ejer , besidder , indehaver [possessor] (n.): neitu.
ejerskab [ownership] (n.): neitu sinak; ta sinak.
ekcellence [Excellency] (n.): kumpi ai-awhtu palai, uktu bawi
tivek pawl upatnak ih kawhnak ttong.
ekko [echo] (n.): minung, thilri tivek bangaw ciah ih um Eksempel: Han har ingen selvstændige meninger; han er bare et
ekko af sin fader.
ekko , genlyd [echo] (n.): aw-khawk.ekkolod [echo sounder] (n.):
lawng tangih tidai ziangcan a thuk ti ih awring aw hmang ih
tahnak thilri.
eklatant [resounding] (adj.): hminsin tlak, hminthang.
eklatant [signal] (adj.): hminsin tlak; a cuang zetmi.
eksakt , præcis , nøjagtig [exact] (adj.): cekci.
eksalteret , overspændt [overwrought] (adj.): donhar; helhkam;
ninghang; thinlau.
eksamen [exam] (n.): thiam maw thiam lo hniksaknak, tlawng
camibuai.
eksaminand [examinee] (n.): camibuai tuahtu, thiam zoifelnak a
tuartu.
eksaminator [examiner] (n.): camibuai tuahsaktu, zoifeltu.
eksaminere [esamine] (v.): ziangtiang a thiam ti zoifel.
eksegese , fortolkning [exegesis] (n.): Pathian thu tivek ah theih a
harmi simfiangnak le a tican letnak.
eksem [eczema] (n.): vun parah senkualpi-in, thakzet in a ummi
vunthaknat, thakpherh nat.
eksempel [example] (n.): tahtthimnak, zohtthimnak, thutthimnak.
eksempel [example] (n.): zohtthim ding, na-mu-na - Eksempel:
Denne kirke er et fint eksempel på normannisk arkitektur.
eksempel [example] (n.): cawn ding, zohtthimtlak - Eksempel:
Hun var et eksempel for resten af klassen.
82
eksempel [instance] (n.): theih theinak dingih pekmi
thutthimnak pakhat.
eksempelløs , uhørt [unheard-of] (adj.): theih dah kel lomi; a
hlanih theihcia/tuahcia lomi.
eksemplar [copy] (n.): bukhat,ukkhat tlepkhat - Eksempel:
Hvis du ikke har råd til et nyt eksemplar af bogen, så kan du
måske finde et brugt.
eksemplar [specimen] (n.): zohtthim dingih lakmi (na-mu-na)
thil.
eksemplarisk [exemplary] (adj.): tahtthim tlak a simi, cawn
tlak.
eksemplarisk (til skræk og advarsel) [exemplary] (adj.):
ralrinnak ih hmang.
eksemplificere , belyse [exemplify] (v.): tahtthimnak in langter.
eksercits [drill] (n.): ralthuang tuah.
eksersits [square-bashing] (n.): ral tthuangtuah (esp marching,
tivek).
ekshibitionisme [exhibitionism] (n.): mi in, in thei in duh hngai
seh ti ih um daan.
ekshibitionist [exhibitionist] (n.): mah ih zahmawh mi hmuh
hmangtu.
eksil , landflygtighed [exile] (n.): sualnak pakhat khat ruangah
mah umnak khua le peng sungah um siang loin khawdang peng
dangih dawi tuartu.
eksistens [existence] (n.): um, umlai, nung, nunglai.
eksistensberettigelse [raison dêtre] (n.): nun hnawhsanmi.
eksistensminimum , fattigdomsgrænse [breadline] (n.): rawl
hlu mi dong ih artlang ih dingtu pawl.
eksistentialisme [existentialism] (n.): Denmark mi philosopher
Kierkegaard (1813-55) ih “minung in a hmailam nunnak cu
amahte ttuanvo a lak ding a si” timi ruahnak.
eksistentialistisk [existentialist] (adj.): existentialism a zum/a
thluntu.
eksistere , være til [exist] (v.): um, a taktak.
eksisterende [existent] (adj.): a nungmi, a um taktakmi.
ekskludere , undtage [exclude] (v.): taan, telh lo.
eksklusion , udelukkelse [exclusion] (n.): telhcih lonak.
eksklusiv [exclusive] (adj.): a tlak lo ti ih ruahmi pawl, telh
lomi (pawlkom, pawlpi), hril.
eksklusiv [exclusive] (adj.): milian, mi neinung pawl hrangah
thilri a tthabik, a mankhung bik pawl lawngte ret ih zuarmi
(dawr).
eksklusiv [select] (adj.): hrilmi pawl lawng a tel thei mi,
pawlkom, etc.
eksklusive , fraregnet [exclusive of] (prep.): telhcih loin.
ekskommunicere , udelukke [excommunicate] (v.): Khrihfa
pawl sungtel sinak in suah/hlon/dawi; hmin phiat.
ekskrementer [excrement] (n.): ek.
ekskrementer , lort [droppings] (n.): ramsa le vate ek.
ekskursion , udflugt , tur [excursion] (n.): nunnuam duh ih a
bur in hramlak leeng, khualtlawng.
ekslibris [bookplate] (n.): cabu neitu hmin telmi cahnah fate —
cabu parih ben dingmi.
eksorcisme , djævleuddrivelse [exorcism] (n.): khawsia
dawinak.
eksotisk [exotic] (adj.): ramdang in rak kenmi thil, hmun dang
in a lutmi.
eksotisk [exotic] (adj.): duhzawng tak, uar zetmi.
ekspandere , udvide sig [expand] (v.): kauhter, puarter, sauter,
tthangter.
ekspansion , udvidelse [expansion] (n.): kauhter, tthangter.
ekspansionistisk [expansionist] (adj.): ram, lole hnattuan
kauhter, zaiter duhtu.
ekspedit , hurtig , rask [expeditious] (adj.): khulrang le felfai
zet.
ekspedition [expedition] (n.): science fimnak lam hawl dingih
khualtlawn, tumtahmi nei ih khualtlawn (a burpi in), ram hlatpi ah
sadawi, ramtawi.
eksperiment , forsøg [experiment] (n.): hniksaknak, ziang a cang
ti ih thil pakhat a sinak hmuahhmuah zirnak.
eksperimentelt [experimentally] (adv.): hniksak phah in.
eksperimentere [experiment] (v.): hniksaknak tuah.
ekspert , mester [adept] (n.): thilthiam - Eksempel: Han er en
ekspert i tømmerarbejde.
ekspert , sagkyndig , fagmand [expert] (n.): thil a thiam zetmi,
mi thiam hleice.
ekspertise , sagkundskab , know-how [know-how] (n.): thil
pakhat tuahnak ding thei/thiamnak.
eksplicit , udtrykkelig , tydelig [explicit] (adj.): fiang zet le kim
zet.
eksplodere [explode] (v.): puakkhuai (thinlung).eksplodere , gå
af , detonere [detonate] (v.): puak, puah, puakter.
eksplodere , springe i luften [explode] (v.): puah, puakkuai.
eksplosion [explosion] (n.): bomb puak.
eksplosion [explosion] (n.): hmakhat te ih aithok/hnih tivek pawl Eksempel: en eksplosion af vrede.
eksplosion , detonation [detonation] (n.): puakkuainak.
eksplosiv [explosive] (n.): a puak thei.
eksplosiv , sprængfarlig [explosive] (adj.): olte ih puak thei.
eksplosiv , sprængfarlig [explosive] (adj.): thinlung puak thei Eksempel: en sprængfarlig situation.
eksponent [exponent] (n.): kanaan zirnak ah a let zaiternak
hmuhtu zuk - Eksempel: I a3 er tallet 3 eksponenten.
eksponentiel [exponential] (adj.): kanaan zirnak ih hmanmi.
eksport [export] (n.): ramdang ih thilri zuar.
eksportere [export] (v.): ramdang ih zuar dingah thilri kuat.
eksportør [exporter] (n.): ramdang ih thilri kuattu, ram, lole
company.
ekspres- [express] (adj.): a zamrang ih kuatmi.
ekspressionisme [expressionism] (n.): zuk suai tikah, awnmawi
tum tikah, thuanthucawn tikah, thinlung ih tuarmi thupitter
sawnnak.
ekspropriation [expropriation] (n.): laksaknak.
ekspropriere [expropriate] (v.): long, laksak (kumpi in, inn tivek
mipi/senpi hrang a ttul ruangah a man pek loin laksakmi).
ekstase [ecstasy] (n.): lungawinak tumpi, hlim.
ekstatisk , begejstret , henrykt [ecstatic] (adj.): lungawi.
ekstra [extra] (adj.): a hlei.
ekstra , reserve- [spare] (adj.): hman reromi hlei ih neihmi thil, eg
a ttul tikah hman leh dingih retmi thil, eg mawttawka ke a hlei in
kenmi.
ekstrabetaling , pristillæg , tillæg [premium] (n.): nihlawh,
thlahlawh hlei ah pek betmi laksawng.
ekstrakt , udtræk [extract] (n.): ngahmi, suahmi.
ekstraordinær , usædvanlig , overordentlig [extraordinary]
(adj.): a menmen lomi, a cuangmi, a um dah kel lomi.
ekstrapolere [extrapolate] (v.): kanaan ttuat tikah a si zat theih
thei lomi hawlnak phunkhat.
ekstraskat [supertax] (n.): sumlut tampi neitu pawlin, a dan keel
hnakin hlei ih pekmi ngunkhuai.
ekstraskat [surtax] (n.): a dankeel pekmi hnak in tamdeuh
sangdeuh ih pekmi ngunkhuai.
ekstravagance , ødselhed [extravagance] (n.): duhtawk paisa
hmannak.
ekstravagant , ødsel [extravagant] (adj.): paisa duh tawk ih
hmang.
ekstrem , yderligtgående [extreme] (adj.): thu laifang thawn a
hlat bikmi.
ekstremisme [extremism] (n.): khatlam zim thleng ih thu lak
hmang.
83
ekstremist [extremist] (n.): mi luarkai, khatlam zim thleng ih
thu ruattu (a hleice in ram uknak thuhla ah).
ekstremt , højst , yderst [extremely] (adv.): nasa zetin, thuk
zetin, saupi in.
elasticitet [elasticity] (n.): sialriat vek sinak, dawrtheinak.
elasticitet [give] (n.): pharh, kauh, sialriat vekin dirhih kauhter
theimi.
elasticitet , spændstighed [resilience] (n.): dirh theinak.
elastik [elastic] (n.): a dok thei mithil.
elastik , gummibånd [rubber band] (n.): sialriat kual thil
ttemnak ih hmanmi.
elastisk [elastic] (adj.): dok theimi, sialriat vek.
elastisk , spændstig [resilient] (adj.): thil pakhat kawiter, dir,
deeng hnu-ah amah kel ih umkir salmi.
eldorado [eldorado] (n.): thinlung mit ih hmuhmi, sui le ngun
thawn khat ram, lole, khua.
elefant [elephant] (n.): vui, leipar tlang ramsa lak ah a tum bik.
elefanthue [balaclava] (n.): hmaicekci lawng langter in lu le
hngawng hup thluhmi lukhuh.
elefantiasis [elephantiasis] (n.): vui ke nat, fikfa keu ruangih
cangmi, milai ke parih natnak (milai ke kha vui ke tia ih a
thlingmi nat).
elegant [elegant] (adj.): mawinak, tthatnak thawn famkim mi.
elegant , smart [smart] (adj.): pianzia a tleu, a tharmi, zoh
mawi; a ti verver.
elegant , soigneret [soigné] (adj.): ralringzet, sanman, a mawi
zet ih a thuam-awmi.
elegi , klagesang [elegy] (n.): mithi ttahnak hla, bezai.
elegisk , klagende [elegiac] (adj.): ttahnak le riahsiatnak.
elektricitet [electricity] (n.): electric daat tha.
elektrificering [electrification] (n.): electric in thleng, eg lung
meihol ur ih tisa ih khalhmi tlangleng cu, electric in thleng ih
khalh tivek.
elektriker [electrician] (n.): electric thawn pehpar in
hnattuantu.
elektrisk [electric] (adj.): daat meisa suak.
elektrisk [electric] (adj.): meisa daat thawn peh vivotertu.
elektrisk stol [electric chair] (n.): electric daat in misual
thahnak tohkheng, electric tohkheng.
elektrokardiogram [electrocardiogram] (n.): lung tha cang dan
zohnak cet ih hmuhmi zuk cazin.
elektrolyse [electrolysis] (n.): electric daat luangmi tthenternak
thil.
elektromagnet [electromagnet] (n.): thir ah electric daat
luangter ih a cang mi thir-hiip (magnet).
elektromagnetisk [electromagnetic] (adj.): electric daat le thir
hiip theinak daat pahnih a neimi.
elektron [electron] (n.): pakhat ih a telmi electric daat a nu.
elektronik [electronics] (n.): electrons zirnak.
elektronisk [electronic] (adj.): electron a luang ih suakmi, a
cangvaimi.
element [unit] (n.): hmannak phunkhat a nei ciarmi, innsang
thilri pawl.
element , bestanddel [element] (n.): thil pakhat a sinak dingih
a ttulmi a hram pawl.elementerne [the elements] (n.): thli, le ni
amahte si ning pawlih tha (ni khua siat tivek pawl).
elementær [elementary] (adj.): a tawthawhnak.
elendig [rotten] (adj.): ttha lo zet, nuam lo zet.
elendig [wretched] (adj.): ttha lo, sia.
elendig , horribel [execrable] (adj.): sia zet, ttihnungza.
elendig , jammerlig , ynkelig , ynkværdig [pitiable] (adj.):
zaangfakza.
elendig , luset , snollet [tinpot] (adj.): mibang lo, santlai lo
pa/nu.
elendig , ussel [miserable] (adj.): a siami, a mal tukmi, santlai
lo mi.
elendig , ussel [wretched] (adj.): lungawi lonak le retheih
zonzaihnak a cangtertu/a umtertu.
elendig , ynkelig , sørgelig [miserable] (adj.): nuam-aw lo zet,
vanduai rapthlak.
elendighed [misery] (n.): nasa tak tuarnak; um nomlonak.
elendighed , smerte , sorg , ulykke [woe] (n.): riahsiatnak, lole
vansannak; mangbangnak; harsatnak.
elev [learner] (n.): zirtu/fim zirtu.
elev [pupil] (n.): tlawngta; zirtu.
elevator [elevator] (n.): innsung dotkhat in a dang dotkhat par ih
kainak amahte (electric) a her rero mi kailawn.
elevator [lift] (n.): electric kailawn.
elfenben [ivory] (n.): vuiho vek a var ih a ngil zetmi thil.
elfenbenstårn [ivory tower] (n.): ivory tower harsatnak tong lemlo
in mi hnakih ngah cuangmi nomnak nun nung.
elg , elsdyr [elk] (n.): zukneng (tum bik phun).
elg , elsdyr [moose] (n.): zukneng.
eliminere , udelukke [eliminate] (v.): suah, dawi (duh nawn lo
ruangah suah), hloter, ralter, cemter.
elite [élite] (n.): lennak, thiamnak le thu neihnak , mi ttha bik
pawl.
elite- , første klasses [crack] (adj.): a thiam zet mi.
elitestyre [meriticracy] (n.): fimthiamnak le thiltitheinak neimi
pawl ih ram uk dan.
eller [nor] (conj.): cule a si lo - Eksempel: den jakke er hverken
pæn eller stærk.
eller [or] (conj.): a silole.
eller [or] (conj.): thil bangrep simnak - Eksempel: det koster 7,55
kroner, eller 1 euro.
eller også , ellers [or else] (conj.): lole, lo ahcun.
ellers [else] (adv.): a dang, a hlei in.
ellers [otherwise] (adv.): phundang in zoh; lamdang in cuan.
ellers [or else] (conj.): cu lo ahcun.
ellers [otherwise] (conj.): cuti lo asile.
ellers , eller også [or else] (conj.): lole, lo ahcun.
elletræ [alder] (n.): thingkung phunkhat.
elleve [eleven] (num.): hleikhat.
ellevte [eleventh] (num.): pahra hnu ih ta. — n hleikhatnak.
ellipse [ellipse] (n.): artipum vek a zawlmi thil.
elliptisk [elliptic] (adj.): arti pum vek, a zawl.
elm [elm] (n.): khawsiknak ram ih kho a hnah kau, a hawng
khohmi thingkung tumpi phunkhat.
elsdyr , elg [elk] (n.): zukneng (tum bik phun).
elsdyr , elg [moose] (n.): zukneng.
elske [love] (v.): duh.
elske , have sex [make love (to sb) (a)] (v.): nu le pa pawl-aw.
elske , tilbede , forgude [adore] (v.): duhdaw zet le upat zet Eksempel: Han elsker (forguder) sin kone og sine børn.
elskede [love] (n.): duh zet mi pa/nu; ngai zetmi.
elskelig , henrivende , indtagende [lovable] (adj.): duhnungza,
duhtheih a simi.
elsker , kæreste [lover] (n.): duhmi, duhtu; tthi-aw loih sualpi mi
(mipa).
elsket , afholdt [beloved] (adj.): duhdaw zet.
elskovsdrik [love potion] (n.): dawi ih tuahmi/cammi a tii, a intu
in a duh thei timi.
elskovssyg [love sick] (adj.): duhnak ruangah naa/derdaai.
elskværdig [amiable] (adj.): duhnung, thinlung ttha.
elskværdig [genial] (adj.): nun ttha zetmi.
elskværdig [pleasant] (adj.): kom duh-um; duhnungza.
elskværdig , forekommende , forbindtlig [suave] (adj.): thlum
zet ih mi biak thiam (mipa ah a si deuh), awka naal, ttongka thlum.
elskværdig , venlig [gracious] (adj.): minung ziaza ah ttongka
thlum, nunttha, siang zet.
84
elskværdighed [geniality] (n.): mi nunttha.
elværk , kraftværk [power station] (n.): electric ceetzung.
Elysium [Elysium] (n.): Greek thuanthu ih thlawsuah co pawl
an thih hnu ih umnak inn.
email [email, e-mail] (n.): ca, cazin, zuk tivek tiangin, computer
thawn a peh aw thei mi, van ih an retmi telecommunication
network ihsin computer pawl hnenih a kuat saal thei, ca kuatnak
thilri.
emalje [enamel] (n.): hol pakan tuahnak ih hmanmi sii.
emancipation , frigørelse [emancipation] (n.): luatternak.
emballere , indpakke [package] (v.): zuar dingih thil pakhat
thil funnak sungih san, lole a fun ih tuah.
embargo [embargo] (n.): sum tuahnak le lawng khualtlawn
khamnak thu pek.embede , hverv [office] (n.): cozah hnattuan
upa ttuanvo.
embedsmand [office-holder] (n.): ttuanvo nei upa.
embedsmand , tjenestemand [official] (n.): zung hnattuan upa,
bawi.
embedsmæssig [official] (adj.): upa ttuanvo thawn a pehpar
awmi.
emblem , badge , mærke [badge] (n.): ttaangben tacik (hmin le
ziang hnattuan a si ti theihnak).
embryo , foster [embryo] (n.): a seemtir te, hrinhlan pum sung
ih faate, arti sungih a seem pekmi faa.
embryologi [embryology] (n.): semtir dan le a hung tthang vivo
ttheu zirnak.
emeritus [emeritus] (adj.): University tlawngpi ih Professor
ttuan a bang zo na’n upatnak in a hnattuan hmin phur theinak
pekmi.
emigrant , udvandrer [emigrant] (n.): mivai.
emigration , udvandring [emigration] (n.): vai.
emigrere , udvandre [emigrate] (v.): vai, peem, ramdang ah
vai.
emir [emir] (n.): Muslim uktu bawi, lole hruaitu.
emirat [emirate] (n.): sinak dinhmun; ukmi ram, lole emir ukmi
ram.
emne , genstand [topic] (n.): thutlangpi.
emne , problem [issue] (n.): thurel dingmi ih a
thutlangpi/thuhrampi.
emne , sag [matter] (n.): thu, thuhla, thulu, thu um zia.
emne , spørgsmål [question] (n.): ruah a ttulmi thu/thu harsa.
emne , tema [subject] (n.): thuhla.
emne , tema [theme] (n.): a thupi (asilole) a thulu.
empati , indfølelse , indlevelse [empathy] (n.): midang tuarmi
thinlung in tuarpinak.
empirisk [empirical] (adj.): ruahnak thu siloin, felzetih zoh
tthim le tuahhnik hnu ih ngahmi thu.
empirisme , erfaringsfilosofi [empiricism] (n.): tuahtthimnak.
emu [emu] (n.): Australia ram ih a ummi vate tumpi, tlan a
cakzet na’n a zam thiam lo.
en , én , et , ét [one] (num.): pakhat, a paak.
en , et [a , an] (art.): pakhat (khat) tican a si - Eksempel: en
mand, et hotel, en pige, en kommitte, en enhed.
en , et [one] (pron.): sawhkhih mi caan pakhat - Eksempel: en
aften i sidste uge var jeg i biografen.
en , man [one] (pron.): khih hmuhtu bulce nei lo in a tlangpi
thu ih hmannak - Eksempel: Man bryder sig ikke om, at ens ord
bliver draget i tvivl.
en anden , en mere , et andet , et mere [another] (pron.): a
dang pakhat (thil, milai) - Eksempel: Vil du have en anden kop
te (en kop te mere)? - Hun skal have en baby mere..
en eller anden [somebody] (n.): mi pakhat khat.
en eller anden , en hvilkensomhelst , et eller andet , et
hvilketsomhelst [any]: pakhat khat - Eksempel: Tag en eller
anden bog, du bryder dig om. - Giv mig en pen, en hvilken som
helst kan bruges. - Ring til mig en eller anden dag næste uge.
en eller anden , et eller andet [some]: tthenkhat, a zat fiang lomi;
theih lomi minung, hmun, thilri.
en gang [once] (adv.): voi khat; caan khat.
en gros [wholesale] (adj.): a tomtom ih lei le zuar.
en lille smule [a bit] (n.): deuh, malte.
en passant [en passant] (adv.): feh phahin, tong-aw phahin.
en vis [one] (pron.): mi pakhat; pakhat pa - Eksempel: Der er en
vis Søren Hansen, der gerne vil tale med dig.
enarmet tyveknægt , spilleautomat [fruit machine] (n.): tangka
fang pawl hmang lehnak cet.
encellet [unicellular] (adj.): a fate zetmi nunnak (cell) pakhat
lawng a neimi.
encyklopædi , konversationsleksikon , leksikon [encyclopedia]
(n.): minung ih theih duhmi hmuahhmuah ngan khawmmi cabu.
end [but] (conj.): siar lo cu - Eksempel: Problemet er alt andet end
nemt. - Ingen andre end dig kunne være så egoistisk..
end [than] (conj.): hnakin, sawn.
end [than] (conj.): thil pahnih khingkhainak - Eksempel: du gav
mig mere end ham.
endda [even] (adv.): tiang.
ende [end] (n.): a umnak; a zim; a netnak.
ende , bagdel [behind] (n.): tawttawk - Eksempel: Hun faldt og
landede på enden.
ende , bagdel [bottom] (n.): taw-ttawk.
ende , bagdel , rumpe [backside] (n.): tawttawk.
ende , hale [tail] (n.): tawttawk.
ende , slutning [end] (n.): a cemnak; a netnak.
ende , slutte [end] (v.): a net, a cem.
ende , slutte , afslutte [conclude] (v.): cemter, netter.
ende , slutte , afslutte [finish] (v.): ttheh, cem.
ende , slutte , afslutte [terminate] (v.): cemter, baangter, cem.
endefuld , afklapsning [spanking] (n.): vei tampi tawcor beng.
endelig [definite] (adj.): a fiang cekci mi, suut ttul lomi.
endelig [eventual] (adj.): a netnak ih a cangmi.
endelig [final] (adj.): neta bik si dingih tthenmi thu - Eksempel:
dommerens kendelse er endelig.
endelig [ultimate] (adj.): a netnak, a tawpkhawk.
endelig [finally] (adv.): a netnak ah/a tawpah - Eksempel: Efter en
lang forsinkelse startede forestilligen endelig.
endelig , afsluttende [terminal] (adj.): tikcu bikhiah vekih a
thlengmi thil/a cangmi thil.
endelig , definitiv [definitive] (adj.): a tawpnak tiang thu a neimi,
thleng a ttul/a theih lomi.endeligt , til sidst [eventually] (adv.): a
netnak ah.
endeløs , evindelig [unending] (adj.): kumkhua ih um/ cawlbang
lo.
endeløs , uendelig [endless] (adj.): cemni nei lo.
endeløs , uendelig [interminable] (adj.): rei tuk tuah/cang
ruangah) nin um.
endemisk [endemic] (adj.): ram pakhat, lole mibur umnak pakhat
khat ah tikcu a caan hmanhman in a suak ttheumi (natnak tivek).
endestation [terminus] (n.): tlangleng lamzin a dengnak hmun.
endetarm [rectum] (n.): ek suahnak a vun naihnak rilpi, tawka.
endetarms- [rectal] (adj.): rilpi kauhnak tawka lam a simi.
endetarms- , anal [anal] (adj.): tawkua thawn a pehparmi.
endetarmsåbning , anus [anus] (n.): tawka, tawkua.
endetillæg , affix , præfix , suffix , forstavelse [affix] (n.):
ttongfang thoknak le a netnak ih betmi - Eksempel: 'u-' er
forstavelse (præfix) i 'uvillig'. - '-dom' er suffix (endetillæg) i
'fattigdom'.
endnu [still] (adv.): sinsin lai - Eksempel: Marie er endnu højere
end Thomas.
endnu [yet] (adv.): hrih, thu sutnak, elnakah, le thil fiangfai lo sim
tikah hmanmi.
85
endnu , stadig , stadigvæk [still] (adv.): lai, hrih, hrih lai, lai
hrih.
endnu en gang [yet again] (adv.): a dang voikhat in.
endog , endogså [even] (adv.): hman, tiang - Eksempel: Det var
koldt der, endogså i juli.
endskønt , selv om , skønt [though] (conj.): nain, hman sehla.
endskønt , skønt , selv om [while] (conj.): nan, nain.
endvidere , desuden [furthermore] (adv.): cuhlei-ah, cutlunah.
endvidere , desuden [moreover] (adv.): cuihhlei ah, cuihtlun
ah.
endvidere , ydermere [further] (adv.): cuhlei ah; khal.
ene , ensom , enlig [lone] (adj.): mahlawng, rualpi lo.
enebarn [only child] (n.): fa neihsun.
eneboer [recluse] (n.): mahlawng paksai ih a ummi minung.
eneboer , eremit [anchorite] (n.): mahte lawng hramlak ah
thlacam ih a um mi phungki.
eneboer , eremit [solitary] (n.): mahlawng rori ih um ding a
hriltu minung; hermit.
enebær [juniper] (n.): a hring ringringmi hrambur kung a si ih a
rah a hmin tikah sendup in a ummi; aithiing thawn an rawi ih sii
ah an hmang ttheu.
enegænger [maverick] (n.): midang ruah dan vekih a ruat lomi,
a peu mi.
enehersker , despot [despot] (n.): aana hmuah neitu, thu neitu
bik (a puar, mi hreem thei).
enemærke [preserve] (n.): hiarhal; paihzawng (vua-ta-na).
ener [unit] (n.): thil siarnak fate bik, nambat - Eksempel: tallet
34 består af tre tiere og fire enere.
energi [energy] (n.): caknak, thazaang.
energi [energy] (n.): cet ihsin ngahmi caknak thazaang pawl.
energi , kraft [power] (n.): thazaang; cahnak (mei, tidai, thli, ni
tivek ihsin ngahmi thazaang) - Eksempel: vindkraft , atomkraft.
energi , vigør , kraft [vigour] (n.): thazaang cahnak.
energisk [energetic] (adj.): tha a nei zetmi; a cak zetmi.
energisk , kraftig [vigorous] (adj.): cakvak, thanei.
enerverende [nerve-racking] (adj.): thluak a baang tertu.
enes [agree] (v.): ngaih aw - Eksempel: Brødre og søstre kan
tilsyneladende aldrig enes.
enes , være enig , samtykke , indvilge [agree] (v.): lungkim Eksempel: Vil han være enig i vore forslag? - Han indvilgede i
at lade mig gå hjem tidligt.
eneste [only] (adj.): lawng, mahlawng, pakhat lawng.
eneste [single] (adj.): tampi sungin pakhat; pakhat hrelh loin.
eneste [solitary] (adj.): pakhat lawng, pakhat.
eneste , alene [sole] (adj.): pakhat, pakhat lawng.
enestående [singular] (adj.): mi hnakin a cuangmi, hminsintlak.
enestående [unique] (adj.): tluktu/bangtu nei lo.
enestående [outstandigly] (adv.): ttha cuangin.
enestående , mageløs , uforlignelig [incomparable] (adj.):
tahtthim ding a um lo.
enestående , unik [unique] (adj.): bangpi nei lo/amah lawng lo
cu amah vek a dang um nawn lo.
enestående , usædvanlig , exceptionel [exceptional] (adj.): a si
kel lomi, a cuangmi.
enetale , monolog [monologue] (n.): thu ruat/thu rel tlangnak
ah a dang pakhat ttong thiam lo in pakhat in a peh ih saupi
ttong.
enetale , monolog [soliloquy] (n.): midang um lo mah lawng in,
mah ih ruahnak kha thangzet in ttong.
enevoldsherre [autocrat] (n.): mah thu lawngih ram uktu.
enevælde [absolutism] (n.): acozah thuneihnak ah rikhiah mi
nei lo ih thuneihnak. (b) rikhiah mi neilo thuneihnak neitu
acozah.
enevælde [autocracy] (n.): mi pakhat thuneihnak thawn uknak
kumpi (cozah).
enfant terrible [enfant terrible] (n.): pupa nunphung thlun lo
mitkemza mino.
enfoldig [simple] (adj.): umdan kel, umdan tluang; umdan theih
har lo.
enfoldig , naiv , troskyldig [simple-minded] (adj.): ruahnak,
fimnak mal.
enfoldig , troskyldig , blåøjet [dewy-eyed] (adj.): mi ringih um
men.
enfoldig , tåbelig [fatuous] (adj.): mi-aa.
enfoldighed , tåbelighed [fatuity] (n.): aat, aat thu.eng ,
græsmark [meadow] (n.): tilva rawl hnahhring hrampittha umnak
hmun; tivakap cirhdup umnak hmun.
engagement [commitment] (n.): thil pakhat khat ah thinlung pek.
engagere , antage [engage] (v.): hnattuan pek; hnattuantu ih lak.
engageret [committed] (adj.): tuah ding/ti dingih a pe-aw mi.
engang [once] (adv.): a luan ciami caan khat, vei khat lai ah Eksempel: jeg mødte engang din faster.
engang [once] (adv.): hlan ah … a rak si dah - Eksempel: denne
bog var engang berømt, men nu læser ingen den.
engang [sometime] (adv.): caankhat ah, veikhat ah.
engangs- [disposable] (adj.): hlon dingmi, hman sal nawn lomi.
engangs- [throwaway] (adj.): hman ttheh hnu ih hlonmi/santlai lo.
engel [angel] (n.): vanmi, vancung mi, Pathian tirhfialmi.
engel [angel] (n.): a mawi, mawh neilo le mi zaangfah thiam Eksempel: Maries tre børn er allesammen engle - ikke som mine.
engel , kerub [cherub] (n.): a lal bik sangtu vancungmi.
engelsk [English] (n.): England (Mirang) ram ih ttong, Britain,
USA le a dang Mirang uk dahmi ram tampi ih hmanmi ttong.
engelsk syge , rakitis [rickets] (n.): vitamin D samnak ruangih a
suakmi nauhak natnak ruh piangsual le thin le laa tthang.
engelskhorn [cor anglais] (n.): thing phirivau tumpi.
engelsktalende [Anglophone] (adj.): English ttong hmangtu.
engelskvenlig [Anglophile] (adj.): English thil, a si lole England
uartu.
englehår , flitter , flitterstads [tinsel] (n.): thil mawiternak dingih
hmanmi thir thilri tleu (a hniar tete le a hri tete ummi).
englelig [angelic] (adj.): vanmi vek.
englænder [Englishman] (n.): Mirang, Mirang ram ih suakmi,
Mirang ram mi a cangtu.
engrospris [trade price] (n.): thilri tuahtu (asilole) a burpi ih
zuartu ih thilri man.
enhed [unit] (n.): thil pakhat, pawl khat, tom khat, bur khat.
enhjørning [unicorn] (n.): a cal ih ki saupi a neimi rang vek ramsa
phun khat; a um ngaingai lomi, thuanthu phuahcop.
enhver [anybody] (pron.): zo khal.
enhver [everybody] (pron.): zate in, zate’n.
enhver , ethvert [any] (pron.): ziangvek - Eksempel: Ethvert fjols
kunne fortælle dig det.
enhver , ethvert , hver [each] (pron.): bulpak ciar.
enhver , hver [every] (pron.): tinkim, tinte.
enig , enstemmig [unanimous] (adj.): zate lungkim.
enig: være enig [concur] (v.): lungkim.
enig: være enig , samtykke , indvilge , enes [agree] (v.): lungkim
- Eksempel: Vil han være enig i vore forslag? - Han indvilgede i at
lade mig gå hjem tidligt.
enighed [agreement] (n.): khat le khat lungkimnak - Eksempel:
Der er ikke megen enighed om, hvad vores politik skal være.
enighed , samdrægtighed , harmoni [union] (n.): hmunkhat ah
lungrual te ih um.
enighed , samklang , harmoni [concord] (n.): remnak.
enighed , samstemmighed , konsensus [consensus] (n.): lungkim
tlangnak.
enke [widow] (n.): nuhmei.
enkedronning [çueen dowager] (n.): siangpahrang ih thihsanmi
nuhmei (a nupi).
86
enkel [plain] (adj.): thupiawkter lo, lar duhnak si lomi.
enkel , simpel [simple] (adj.): a ol.
enkel , simpel [unsophisticated] (adv.): a taktak; a ngaingai,
hnok lo, buai lo.
enkelhed , jævnhed [simplicity] (n.): a ol, a menmen, a fiang, a
tluangdan.
enkelt [single] (adj.): pakhat, pakhat lawng a simi, a bur a
khuah a si lomi, a pak.
enkelt , individuel , særskilt [individual] (adj.): pakhat tete
in/bulpak.
enkelt , simpelt [simply] (adv.): ol tein, a ol zawngin.
enkelthed , detalje [detail] (n.): thu terek.
enkelthed , detalje [particular] (n.): a thuhla theihternak; sinak
a terek tiang.
enkeltvis [individually] (adv.): a dang tete in, pakhat tete in, a
paak in.
enkeltvis [singly] (adv.): pakhat pakhat in; mah pakhat lawng
in.
enkemand [widower] (n.): nupi ih thihsan mi pahmei.
enkestand [widowhood] (n.): nuhmei lai, nuhmeih caan.
enkimbladet [monocotyledon] (n.): hnah khat te lawngih a
pawt hmasa mi pangpar.
enklave [enclave] (n.): midang ram ih kulh thluhmi ukmi ram
fate.
enlig [solitary] (adj.): mahlawng, umpitu um lo.
enlig , ene , ensom [lone] (adj.): mahlawng, rualpi lo.
enlig , ugift , single [single] (adj.): nupi pasal nei lo, mah
lawng.
enorm [enormous] (adj.): a tumpi, a tam hnginmi.
enorm , umådelig , vældig , mægtig [immense] (adj.): a
tumzet.
enorm , vældig , drabelig , gevaldig , mægtig , kolossal
[tremendous] (adj.): nasa zet, tum zet.
enorm , vældig , gevaldig , forrygende [terrific] (adj.):
nasazet.
ens [alike] (adj.): vek, bang aw - Eksempel: Disse to fotografier
er næsten ens.
ens [alike] (adv.): bangrep te’n, bang raan in - Eksempel:
behandle alle nøjagtigt ens.
ens [similarly] (adv.): bangaw in.
ens , lige , lige stor [equal] (adj.): bangrep, tia-aw, zatrep, a
tluk-aw.ens , lignende [like] (adj.): bang zet, tluk-aw, cuvek.
ensartet [uniform] (adj.): bang-awmi, a dang-aw lomi.
ensartet , homogen [homogenous] (adj.): phun a bangmi, thii a
bangmi.
ensbetydende [tantamount] (adj.): tluk a si/bangrep a si.
ensemble [ensemble] (n.): hlasaknak thilri tum thiam pawl
(orchestra hnakin fate, mal deuhmi) hmunkhat ah tikcu hman
zetin tumkhawm ringringtu pawl.
ensformig [samey] (adj.): a thleng aw lomi.
ensformig , kedelig [dreary] (adj.): ninghanza, riahsiatza.
ensformig , monoton [monotonous] (adj.): thlengnak,
lamdannak a um lo ruangah mi a ningmi.
ensformig , trist [drab] (adj.): zangzelza, nin-um.
ensformig , triviel , kedelig [humdrum] (adj.): thathawhnak um
lo, amah kel ringring a si mi; nin-um.
ensformighed [sameness] (n.): a bangrepnak; danawk lonak.
ensformighed , monotoni [monotony] (n.): a mah keel
ringring, ningkhong-um.
ensidig [one-sided] (adj.): khatlam lawng a ttanmi.
ensidig [unbalanced] (adj.): lamttan nei; ruahnak tam tuk/mal
tuk pek.
ensidig [unilateral] (adj.): khatlam lawng ih tuahmi, khatlam le
khatlam ih lungkimnak a si lomi.
ensilage [silage] (n.): thlatang caan hrangih khawlmi hrampi
hring (caw rawl).
ensom [desolate] (adj.): rualpi nei lo, mah lawng lungleng ih
ummi (milai).
ensom [lonely] (adj.): rualpi neih lo ruangih lungsia/ nuam lo/um
har.
ensom [lonesome] (adj.): umhar; umharza.
ensom , enlig , ene [lone] (adj.): mahlawng, rualpi lo.
ensomhed [solitude] (n.): mahlawng um.
enspænder- [one-horse] (adj.): rang pakhat hmangmi.
enstavelsesord [monosyllable] (n.): awsuah pakhat lawng a nei mi
ttongfang.
enstemmig [solid] (adj.): pumhlum in lungkim tlang, zapi lungkim
a simi.
enstemmig [unanimous] (adj.): zate-ih lungkimmi.
enstemmig , enig [unanimous] (adj.): zate lungkim.
enstemmighed [unanimity] (n.): lung kimnak famkim.
enstemmigt [nem con] (adv.): eltu um lo, zate lungkim.
ental [singular] (n.): pakhat hrangih hmanmi ttong fang.
entals- [singular] (adj.): milai, lole, thilri pakhat thu sim tikih
hmanmi ttongfang hmandan.
enten ... eller [either…or…]: pakhat khat hril ding simnak.
entertainer [entertainer] (n.): mi lungawi/nuam dingih tuahtu.
enthusiasme , begejstring [enthusiasm] (n.): theih hiarzet,
theiduh tuknak, thathawhnak.
enthusiast [devotee] (n.): biaknak lam pumpetu, zuamzettu.
enthusiast [enthusiast] (n.): duhhiarnak thawn a khatmi.
entomologi , insektlære [entomology] (n.): pangang,
cucikkharbawk thuhla pawl tikpan (scienticfic) daan in zirnak.
entré [admission] (n.): luh man tangka - Eksempel: Du skal betale
20 kroner i entré.
entré , vestibule , forhal [hall] (n.): inn sung um khaan pakhat le
pakhat karlak lampi.
entrehage [grappling-iron] (n.): kaihnak thirzum kual (grapnel).
entréindtægt [gate] (n.): lehnak ah a zohtu hrangih zuarmi
lethmat man ngahmi paisa.
enzym [enzyme] (n.): ril le pumpi ih um cil vek rawl rialtu: 2 a
balmi, kholhfainak dingih tuahmi sii.
enæggede tvillinger [identical twins] (n.): mipa lole nunau sinak a
bangaw ih (mipa veve lole nunau veve) a bangaw zetmi faphir.
epaulette [epaulette] (n.): ralbawi pawlih liang parih benmi thil.
epicentrum [epicentre] (n.): linghnin a thoknak hmun.
epidemisk [epidemic] (adj.): a suan-aw thei ih hmunkhat ah
hmakhatte’n a karhzai theimi natnak.
epidemisygehus , epidemihospital [isolation hospital, isolation
ward] (n.): nat suan aw theimi nei pawl retnak sizung.
epigram [epigram] (n.): tawi le thuk zet ih simmi ttong; ruahnak
pakhat hla in maw, ttongka in maw thei duh zet dingin tawiter ih
sim thiamnak.
epilepsi [epilepsy] (n.): merai-nat, thihtlun.
epileptiker [epileptic] (n.): merai-nat a neitu.
epileptisk [epileptic] (adj.): merai-nat lam.
epilog , efterskrift [epilogue] (n.): cabu, piahzat, zuknung,
thuanthucawn tivek ah, a cemnak zawnih a thutlangpi tawite
simsalnak.
episk [epic] (adj.): ralttha zetmi, huam zet mi.
episode , afsnit [episode] (n.): thuanthu (vuat-tthuh) tivek, mi
pakhat ih sansung thusaupi sungih thuhla tthenkhat.
episodisk [episodic] (adj.): a laklak ih cangmi, a karkar ih a simi.
epistel [epistle] (n.): cakuat.
epistel [epistle] (n.): Bible Ca Thianghlim Thar sung um a thlahmi
pawlih nganmi cakuat pawl.
epitafium , gravskrift [epitaph] (n.): a thitu ih thuhla nganmi ca,
thlan lungto parih ca.
epoke [epoch] (n.): thuanthu, caan le tikcu, leilung tlun thu a
thawhnak.
87
epokegørende , skelsættende [epoch-making] (adj.): a thupit
ruangah san le tikcu caan a thlengter ih thuanthu thar a suahpi
theimi.
epos [epic] (n.): thuanthu simnak ih hmanmi biazai saupi.
er , være [be] (v.): um, nung - Eksempel: Er der en Gud? - For
at der kan være liv, må der være luft og vand.
er , være [be] (v.): a si, a cang - Eksempel: Selskabet er efter
arbejdet. - Valget var om mandagen.er , være [be] (v.): um,
kaai - Eksempel: Var du i kirke i går?.
er , være [be] (v.): a sinak hmuh; cu - Eksempel: Livet er
uretfærdigt. - Jorden er rund. - Han er ti år gammel.
er , være [be] (v.): a si - Eksempel: To er et selskab, tre er en
flok. - London er ikke England.
er , være (ejerskab) [be] (v.): a si tinak - Eksempel: Pengene
er ikke dine, de er Johns. - Denne pakke er til dig.
er , være (prædikativt) [be] (v.): a si tinak - Eksempel: Idag er
mandag. - Du er manden, jeg ønsker. - Hvad er det? - Det er
postbudet. - Susan er læge.
er , være , (perfektum) [be] (v.): veh, leeng - Eksempel: Jeg
har aldrig været i Spanien.
eremit [hermit] (n.): biaknak lam thazaang lak duh ruangah mi
umlonak hramlak ah amah lawng um mi.
eremit , eneboer [anchorite] (n.): mahte lawng hramlak ah
thlacam ih a um mi phungki.
eremit , eneboer [solitary] (n.): mahlawng rori ih um ding a
hriltu minung; hermit.
erfare , opleve [experience] (v.): hmu le tong.
erfaren [experienced] (adj.): hmuhton tam nei.
erfaring [experience] (n.): hmuh le tonmi.
erfaring , oplevelse [experience] (n.): mi pakhat parih a
thlengmi cangvaihnak.
erfaringsfilosofi , empirisme [empiricism] (n.): tuahtthimnak.
ergo , altså [ergo] (adv.): cuih hrangah.
ergoterapi , erhvervsterapi [occupational therapy] (n.):
taksa/thinlung natnak nei pawl kha hnattuan remcaang pekih
damternak hnattuan.
erhverv [trade] (n.): pumcawmnak hnattuan.
erhverv , beskæftigelse [occupation] (n.): hnattuan,
pumcawmnak hnattuan.
erhverve , købe [purchase] (v.): thilri lei.
erhverve , opnå [acquire] (v.): ngah (taimaknak thawn).
erhvervelse , anskaffelse [acquisition] (n.): ngah mi.
erhvervelse , køb , anskaffelse [purchase] (n.): lei, thilri lei.
erhvervs- [vocational] (adj.): hnattuannak hrang a ttulmi.
erhvervs- , kommerciel , handels- [commercial] (adj.):
sumdawnnak thawn a pehparmi.
erhvervsrisiko [occupational hazard] (n.): hnattuan pakhat
thawn a pehparmi ttihnunnak.
erhvervssygdom [occupational disease] (n.): hnattuannak
thawn a pehpar awmi natnak.
erhvervsterapi , ergoterapi [occupational therapy] (n.):
taksa/thinlung natnak nei pawl kha hnattuan remcaang pekih
damternak hnattuan.
erindre , mindes , huske [recollect] (v.): mang sal; ciing sal.
erindre , mindes , huske [rememner] (v.): ciing; hngilh lo.
erindring , hukommelse [memory] (n.): cinken theinak
thinlung (thluak).
erindring , hukommelse [recall] (n.): ruat sal theinak; cinken
theinak.
erindring , memoir [memoir] (n.): hmuh tonmi le thil cangmi
thupi pawl ngankhummi.
erindring , minde [remembrance] (n.): cinkennak; hminsinnak;
hngilh lonak.
erindring , minde , souvenir [keepsake] (n.): a hlan ih a neitu,
lole, laksawng ih a petu ciin ringringnak ding thil (a man
khungtuk si lomi) rak il mi.
erindring , souvenir [souvenir] (n.): ciinken ringring nak
laksawng, lei mi thilri.
erindringer , momoirer [reminiscences] (n.): ka ih sim, asilole ca
ih ngan mi, pakhat a hmuh tonnak ciinmi pawl.
erkende , indrømme , anerkende [acknowledge] (v.): a si ti ih
cohlang - Eksempel: erkende behovet for reform - en almindeligt
anerkendt kendsgerning - han indrømmede, at det var sandt.
erkende , indse , forstå [realize] (v.): theifiang, thei-sal, a sining
ih cohlan.
erkendelse [cognition] (n.): theihnak, cinkennak.
erkendelse [realization] (n.): cing sal, mang salnak.
erkendtlighed [consideration] (n.): ttuanman, nihlawh.
erklære [declare] (v.): fiangte’n theihter.
erklære [pronounce] (v.): sim; ti.
erklære , bekræfte . påstå [affirm] (v.): hngetter, a si ti ih nem
hnget - Eksempel: Hun påstod sin uskyld. - Han bekræftede, at han
var ansvarlig.
erklære , forsikre , påstå [aver] (v.): fek zet ih sim; khoh zet ih
sim (a si lam).
erklære krig [declare war (on/against sb)] (v.): raal kan do aw ti
thu than.
erklæret [declared] (adj.): ka si ti ih ti/phuanmi.
erklæret [professed] (adj.): fiangte’n sim; phuang-aw - Eksempel:
en erklæret kristen.
erklæring [avowal] (n.): tarlangnak - Eksempel: at gøre en
erklæring om sin kærlighed.
erklæring [statement] (n.): simmi ttong.
erklæring , deklaration [declaration] (n.): thuthannak,
theihternak.
erklæring , forsikring [protestation] (n.): thupi zet ih theihternak
(a bik in lungkim lonak).
erklæring , udtalelse [pronouncement] (n.): thu thannak.
ernære , nære [nourish] (v.): rawl thawn nung le dam ko ih cawm
(tuah).
ernære sig [subsist] (v.): nungthei fangfang.
ernæring [nutrition] (n.): damnak petu rawl; rawl.
ernæring , næring [nourishment] (n.): rawl.
ernæringsekspert [nutritionist] (n.): cahdamnak pe theitu rawl
umzia a thei ngah ih a zirhtu.
erobre [capture] (v.): neh in laak - Eksempel: erobre en by.
erobre [conquer] (v.): laak (do aw in).erobrer [conqueror] (n.):
nehtu, ral nehtu.
erobring [conquest] (n.): nehnak.
erobring [conquest] (n.): neh lakmi - Eksempel: de romerske
erobringer i Afrika.
erobring [conquest] (n.): caineh mi, ai zelhngah mi - Eksempel:
Han er en af hendes mange erobringer.
erodere [erode] (v.): ruahpi, thli acid tivek pawlin an ei, an rawt.
erogen [erogenous] (adj.): nu le pa pawl-awk hiarter thei.
erosion , nedbrydning [erosion] (n.): a einak (tidai in leilung a
einak).
erotik [eroticism] (n.): hiarnak, thinthonak, hur, hiar.
erotik , sex [sex] (n.): luk-aw.
erotisk [erotic] (adj.): nu le pa pawl-awkduhnak thawn a
pehparmi.
erotisk , elskovs- [amatory] (adj.): duhawknak thawn pehpar in Eksempel: erotisk litteratur.
erotisk , sexet [sexy] (adj.): hur le luk-awk thu telmi.
erstatning [compensation] (n.): rulhmi thil/ sumsaw - Eksempel:
at modtage 50.000 kr. i erstatning.
erstatning [indemnity] (n.): tangka, thilri tivek pawl kuanliamnak
ih pekmi.
erstatning [redress] (n.): dikfel ko ih tuah sal, rulhsalnak.
erstatning [restitution] (n.): thil tuahmawh, lole thil ti sual ruangih
88
paisa tivek kuanliamnak.
erstatning , kompensation [compensation] (n.): rulhnak.
erstatnings- [compensatory] (adj.): rulh mi.
erstatte [replace] (v.): ai-rawl; thleng.
erstatte , opveje , kompensere [compensate] (v.): airawl, ruul
(a siatmi).
erstatte , overflødiggøre , fortrænge [supersede] (v.): rak um
ciami ai-rawl; a canca ih hmang; a dang in thleng (lamzin a tthat
tikah hmanmi mawttawka an thleng ve).
erts , malm , metal [ore] (n.): thir, dar, sui tivek umnak leilung
lungto.
es [ace] (n.): phe ih cuang mi A.
eskadron [squadron] (n.): rang ralkap division khat, lole,
ralthuamkim ralkap (armoured) regiment khat.
eskalere , stige , optrappes [escalate] (v.): a karhzai vivo.
eskapade [escapade] (n.): ngam, hmukhmak zet ih ralttha,
ttihnung zetmi tingamtu.
eskapisme , virkelighedsflugt [escapism] (n.): tuarmi
luat/hngilh theinak dingah thil pakhat khat tuahmi.
eskatologi [eschatology] (n.): Pathian thu pom dan pakhat a
simi caan netnak, milai pawl kan thihhnu ah Pathian ih
thutthennak thu.
eskimo [Eskimo] (n.): leilung pi a sak lam N America le E
Siberia, Arctic regions ih a umtu, lole a hluumtu milai pawl,
Eskimo miphun.
eskorte [escort] (n.): thlahtu, kiltu, thluntu.
eskortere [convoy] (v.): kilveng; lawng dang pawl, mawttawka
dang pawl kilveng ih feh.
eskortere [escort] (v.): kiltu in a thlun.
esoterisk , hemmelig [esoteric] (adj.): a tuahtu cingkim mi
malte lawng ih theihtheimi hla, ttongfang pawl.
espalier [espalier] (n.): hmuan kulhnak hruang par ih kai mi
thingkung phunkhat.
esperanto [Esperanto] (n.): leilung tlun ram hmuahhmuah ih
hmantlang thei dingih tuahcopmi ttong, khawza tlangttong.
esplanade , promenade [esplanade] (n.): duhduh ih feh le
tlanlen theinak hmun rawn.
essay , afhandling , stil [essay] (n.): thutawite nganmi.
esse [forge] (n.): sosu hmun; soden hmun (rangke thir; thir
pungsan phunphun sutnak hmun.
essens [essence] (n.): a tthat biknak zawn hmuah lakkhawmmi,
a thau a khirh.
estragon [tarragon] (n.): salad le tithur (vinegar) rimhmuiternak
hanghnah phunkhat.
et , en [a , an] (art.): pakhat (khat) tican a si - Eksempel: en
mand, et hotel, en pige, en kommitte, en enhed.
et , ét , en , én [one] (num.): pakhat, a paak.
et andet , et mere , en anden , en mere [another] (pron.): a
dang pakhat (thil, milai) - Eksempel: Vil du have en anden kop
te (en kop te mere)? - Hun skal have en baby mere..
et eller andet , en eller anden [some]: tthenkhat, a zat fiang
lomi; theih lomi minung, hmun, thilri.
et eller andet , et hvilketsomhelst , en eller anden , en
hvilkensomhelst [any]: pakhat khat - Eksempel: Tag en eller
anden bog, du bryder dig om. - Giv mig en pen, en hvilken som
helst kan bruges. - Ring til mig en eller anden dag næste uge.
et-tegn (&) [ampersand] (n.): timi hminsinnak 'le' tican a si Eksempel: Et-tegnet (&) bruges ofte i firmanavne, f.eks.
'Brown, Brown & Watkins'.
etablissement , institution , foretagende [establishment] (n.):
umhmun, tuahhmun.
etage [storey] (n.): inn dot, thuah.
etape , fase [stage] (n.): khualtlawn tikih riahhmun pakhat le
pakhat karlak a hlat zat; khualtlawnnak lamzin ih tthenkhat.
etape , stadium [stage] (n.): a tthang, a tthangso vivo lai caan,
dinhmun pakhat.
etc. , osv. , og så videre [et cetera] (adv.): a dangdang.
ethvert , enhver [any] (pron.): ziangvek - Eksempel: Ethvert fjols
kunne fortælle dig det.
ethvert , hver , enhver [each] (pron.): bulpak ciar.
etik [ethic] (n.): thinlung nuncan dan hrampi.
etik [ethic] (n.): nuncan dan lam thu zirnak.
etiket , mærkat , mærkeseddel [tag] (n.): thilri parih tteem,
asilole thlaihmi hminsinnak ca fate.
etiket , mærkeseddel [label] (n.): thil pakhat parah cuih thilri ih
hmin le um dan theihnak ding cahnah fate thlaihmi/benmi.
etikette , skik og brug [etiquette] (n.): mi hnenih tlanlen dan.
etikettere [label] (v.): cahnah fate hmangih thil hminsinnak ngan.
etisk [ethical] (adj.): nuncan ziaza thawn a pehtlaimi.etisk ,
moralsk [ethical] (adj.): a ziaza in a dik.
etnisk [ethnic] (adj.): phunhnam thawn a pehtlaimi.
etnograf [ethnographer] (n.): miphun thuhla thiam/theitu, mi phun
thuhla a zirtu.
etnografi [ethnography] (n.): miphun dangdang pawlih an sinak
cio a dik ti simfiangnak.
etnografisk [ethnographic] (adj.): phunhnam thu hla thawn a
pehtlaimi.
etnolog [ethnologist] (n.): miphun thuhla thiamtu.
etnologi [ethnology] (n.): miphun thuhla zirnak.
etnologisk [ethnological] (adj.): miphun thuhla zirnak thawn
pehtlaimi.
etos [ethos] (n.): khua pakhat maw, miburpi bur khat maw, lole
nunphung bangrep neimi ih ziaza, thinlung, ruahnak le zumnak.
etymolog [etymologist] (n.): ttongfang thuhla lam a thiamzettu
lole a zirtu.
etymologi [etymology] (n.): ttongfang pawl ih a hram tawthok le a
thuantthu.
eufemisme [euphemism] (n.): ttong mawi deuhnak dingah a cekci
in ttong loin hel deuh ih ttongmi.
eufori [euphoria] (n.): lungawi le lunghmui zetnak.
euforisk [euphoric] (adj.): lungawi tukmi.
eukalyptus [eucalyptus] (n.): zukaliptas thingkung phun
hmuahhmuah hmin a si ih, himi thingkung ihsin hmanttha a
thliing, kaw le inn saknak, thildang tuahnak thing pawl a ngah.
eukalyptusolie [eucalyptus oil] (n.): zukalip hnah in suahmi a
thliing, khawsik bawlnak ah an hmang.
eunuk [eunuch] (n.): tilper mi milai, hlan ah siangpahrang bawinu
pawl lakih hnattuantu.
eurokrat [Eurocrat] (n.): Europen Economic Community ih
hnattuantu Bawi upa pawl kawhnak hmin.
europæer [European] (n.): Europe rammi (Mirang).
europæisk [European] (adj.): Europe ram hmuahhmuah thawn a
pehparmi.
eustatiske rør [Eustachian tube] (n.): hna a laifang ihsin dang
tiang a pehtu kua fate.
eutanasi , dødshjælp , medlidenhedsdrab [euthanasia] (n.):
damthei nawn lo ding tuar harzet natsia a tuarmi pawl hrangah
nuam deuh ih thihternak sii.
Eva [Eve] (prop.): Baibal sungih um, Pathian tuahmi nunau
hmaisa bik.
evakuere [evacuate] (v.): feh san, tlan san: (hmunkhat kha ral,
linghnin, tilian pakhat khat ttihnung a um ruangah tanta).
evakuere [evacuate] (v.): ral ttih ruangih hmun tthawn, zaam,
ralzaam.
evakuering [evacuation] (n.): hmundang ih tlan, tthawnnak.
evaluere , vurdere [evaluate] (v.): man khiah.
evaluering , vurdering , taksering [evaluation] (n.): man
89
khiahnak.
evangelisk [evangelical] (adj.): Khristian Thuthang Ttha thawn
a pehparmi.
evangelist [evangelist] (n.): Thuthang Ttha phuangtu, (Baibal
Thukam Thar sungih Thuthang Ttha ngantu Matthai, Marka,
Luka le Johan pawl tiduhnak).
evangelist (prædikant) [evangelist] (n.): khuakip, ramkip,
hmunkip ah vak ih Thuthang Ttha simtu.
evangelium [gospel] (n.): Thuthang Ttha, Thuthang Ttha Cabu.
evangelium [gospel] (n.): Thuthang Ttha, Thuthang Ttha Cabu.
eventualitet [contingency] (n.): um khal um thei, um lo khal si
thei thu poipeng.
eventualitet [eventuality] (n.): netnak ih a cang theimi.
eventuel , mulig [possible] (adj.): a mawi a tlaak ti ih ruahnak.
eventuel , potentiel , mulig [potential] (adj.): a cang theimi, a
um thei.
eventyr [adventure] (n.): tuksumza thil danglam tuah.
eventyr [adventure] (n.): tuah dahlomi; ttihnung thil tuahnak,
ti-ngamnak.
eventyr [fairy tale] (n.): khuavang fate pawl ih thuanthu (a bik
in nauhak hrang ih nganmi).
eventyrer [adventurer] (n.): tuksumza thil thar tuahtu. - mah
tthathnemnak hawltu (nautatnak lam ih hman).
eventyrland [wonderland] (adj.): mangbangza thil ih a khatmi
hmun le ram.
eventyrland [fairyland] (n.): khuavang fate lasi pawl ih umnak
hmun.
eventyrlig [adventurous] (adj.): ttihnungza thawn a khatmi Eksempel: en eventyrlig ferie.
evident , indlysende , åbenbar , tydelig , klar [evident] (adj.):
rori, (thinlung, asilole mit ah) fiang.
evig [eternal] (adj.): kumkhua, a thok a net um lo, caamcin.
evig , bestandig [perpetual] (adj.): si thei ringring; catbaang lo.
evighed [eternity] (n.): cemni nei lo caan/ nikhua, kumkhua.
evighed [an eternity] (n.): cemni nei lo tikcu caan saupi Eksempel: Det varede en evighed, før politiet ankom.
evindelig [eternal] (adj.): cawlh ni nei lo, tu le tu.
evindelig [perpetual] (adj.): ti saal leuhleuhmi.
evindelig , endeløs [unending] (adj.): kumkhua ih um/
cawlbang lo.
evne [ability] (n.): titheinak, (ruahnak le thazaang in).
evne [faculty] (n.): taksa asilole, thinlung ih titheinak huham.
evne [powers] (n.): thinlung, lole, taksa pum thil titheinak
(huham).
evne , duelighed [capability] (n.): titheinak (thazaang le
thiamnak thawn thil titheinak).
evne , magt , kraft [might] (n.): cahnak nasa tak asilole huham.
evne , styrke , kraft , magt [power] (n.): thil ti theinak/
huham/cahnak thazaang.
evner [capabilities] (n.): a tthangso hrih lo thil titheinak Eksempel: Han har store evner som forfatter.
evolution , udvikling [evolution] (n.): minung, ramsa,
hramkung pawl hi nuam tete ih a thleng aw vivo ih cangmi a si
ti ih zumnak le ruahnak.excentricitet , særhed [eccentricity]
(n.): a lamdang, a kel lo ih thil tinak.
excentrisk [eccentric] (adj.): ziaza mibanglo, nuncan lamdang
zetmi.
excentrisk , outreret , aparte [outré] (adj.): hawizawng lo;
lamdangzet.
exceptionel , enestående , usædvanlig [exceptional] (adj.): a si
kel lomi, a cuangmi.
F
F [F] (n.): Fahrenheit dikari, a saa le dai tahnak a tawizawng ngan
daan.
f. Kr. (før Kristus) [BC]: Jesuh suahhlaan kum.
fa [fa] (n.): sol-fa hlasak aw a palinak.
fabel [fable] (n.): a taktak si loin ramsa le rannung pawl minung
vekih cantermi ziaza langternak ih nganmi thuanthu tawi.
fabelagtig [fabulous] (adj.): zum um lo tiangih tuum, lian.
fabrik [factory] (n.): thiltuahnak cet zung/inn.
fabrikant [industrialist] (n.): cetzung neitu.
fabrikat , fabrikation , fremstilling [manufacture] (n.): tuaknak,
suahnak.
fabrikere , fremstille , producere , tilvirke [manufacture] (v.):
thil tampi cet thawn suah.
fabriks- , industriel [industrial] (adj.): cetzung lam.
facade [facade] (n.): a hmai lam.
facade [frontage] (n.): inn hmai hmunlawng, lole, inn hmai ih inn
tteek fate.
facade , forende , forside [front] (n.): a hmailam.
facet [facet] (n.): lungvar tivek lungto mankhung pawl a hmai
tampi nei ih ah-mi.
facet [facet] (n.): thuhla pakhat ah a si thei dingmi lamzin tampi a
neimi - Eksempel: Det spørgsmål har mange facetter.
faciliteter [facilities] (n.): thil pakhat tuahsuak theinak dingah
kiangkap um tudan le ttulmi thilri pawl ruangih olter mi.
facitliste [key] (n.): thusuhnak pawl hrangih tuahciami
simfiangnak (a-phi) pawl.
facon , måde , manér [fashion] (n.): umtuzia, cawlcang daan.
facon , skikkelse , form [shape] (n.): pianhmang, hmuihmel.
fad [insipid] (adj.): duhnak le thathawhnak um lo/nei lo/ theih
duh paihnak um lo.
fad [dish] (n.): kheng (rawl hunnak).
fad , flov , doven [flat] (adj.): a buan (a phuul) suak thei nawn
lomi tii - Eksempel: øllet er blevet dovent.
fadder [sponsor] (n.): naute tithlerh hnuah a nuncan ttha dingih
ttuanvo latu.
fader [Father] (n.): Roman Catholic Church ih Puithiam (Pastor)
pawlkhat ‘Fader’ an ti.
fader , far [father] (n.): pa.
faderlig [fatherly] (adj.): pa vek, pa dinhmun ih diktak ih dingtu.
faderlig [paternal] (adj.): pa lam in a simi/pa thawn a sengmi.
fadermord [patricide] (n.): mai pa that.
faderskab [fatherhood] (n.): pa sinak.
faderskab [paternity] (n.): pa sinak.
Fadervor [the Lord’s Prayer] (n.): Bawipai’ Thlacam; Khrih in a
dungthlun pawl a zirh tami; ‘Vancung ih a um Kan Pa’ tin a thok.
fadæse , bommert [gaffe] (n.): pawlkomnak ah a ttha lomi tuah/
ttong.
fag [subject] (n.): tlawng ih zirmi thuhla.
fag , disciplin [discipline] (n.): thutheihnak zirh-awknak
phunkhat.
fag , profession [profession] (n.): pumcawmnak hnattuan (zirnak
felfai a ttulmi).
fagforening [trade union] (n.): hnattuantu pawl pawlkom.
fagforeningsmedlem [unionist] (n.): Trade union ih a telmi
member, asilole, Trade Union tha a petu.
fagforeningsstyre , syndikalisme [syndicalism] (n.): cet zung le
hnattuannak zung pawl cu Cozah in nei loin hnattuantu pawl in an
nei ding a si sawn ti ruah dan.
faglitteratur [nonfiction] (n.): thungai thu nganmi ca.
fagmand , ekspert , sagkyndig [expert] (n.): thil a thiam zetmi,
mi thiam hleice.
fagmæssig , håndværksmæssig [workmanlike] (adj.): hnattuantu
ttha vek, ttha zet ih ttuanmi.
fagot [bassoon] (n.): phirivau phir tumpi.
fagter , gestikuleren [gesticulation] (n.): kut ke hawi ih simnak.
2 thusim duh ih kut ke cangvaihnak.
Fahrenheit [Fahrenheit] (n.): a sa le a dai tahnak.
fair , retfærdig [fair] (adj.): zoh mawi tawk, tawkfang.
fair play [fair play] (n.): dikte-ih tuah.
fajance [faience] (n.): zuk thawn mawizet ih nalhmi kep thilri,
leibeel.
fakir [fakir] (n.): Hindu biaknak ah, biaknak ruangah rawl di l in
a vakmi mithianghlim ti ih ruahmi.
fakkel [torch] (n.): meifar; zinan meifar.
faksimile [facsimile] (n.): a bangaw cekci ih ngansal/zuk sal mi
(meiktu-pungtu kuumi).
fakta [---] (n.):se: faktum.
faktisk [practical] (adj.): a taktak - Eksempel: Peter er den
faktiske leder af firmaet.
faktisk [as a matter of fact] (adv.): thungai ten ti le.
faktisk , de facto [de facto] (adv.): a dik khalle, dik lo khalle, a
ngaingai ih a ummi; a si rero komi.
faktisk , virkelig [actual] (adj.): a ngaingai, a taktak, a cekci Eksempel: De faktiske udgifter var meget højere, end vi havde
forventet.faktisk , virkelig [virtual] (adj.): a simi ngaingai vek; a
si zikte.
faktisk , virkeligt , i virkeligheden [actually] (adv.): a ngaingai
in, a cekci in; a taktak in - Eksempel: Hvad sagde han i
virkeligheden?.
faktor [factor] (n.): a suahtertu, a cangtertu.
faktor [factor] (n.): kanaan ttuat tikah a cekci ih a ei theitu
nambat - Eksempel: 2, 3 og 6 er faktorer af 12.
faktum , kendsgerning [fact] (n.): a si taktak mi thuhla; a cang
taktak zomi.
faktura [invoice] (n.): thil kuatmi cazin, a man ngan cih a simi.
fakturere [invoice] (v.): zuarmi le a man cazin tuah.
fakultet [faculty] (n.): University phunsang tlawng ih zirmi thu
hnam khat.
falanks [phalanx] (n.): hlanlai Greek san ah (ralkap pawl raldo
dingin) a bur ih ttankhuar.
falbelader [frills] (n.): thil pakhat ah a ttul teng tengmi asilona’n
a mawinak hrangih tuahmi thil.
fald [drop] (n.): ttum, tlaak (thilri man, etc) - Eksempel: fald i
priserne, fald i temperaturen.
fald [fall] (n.): tla.
fald [fall] (n.): tlaknak a san le niam zat.
fald [fall] (n.): sung, tlaniam - Eksempel: Romerrigets fald.
fald [spill] (n.): rang, biaskal leeng par ihsin tlak - Eksempel: fald
fra hest.
fald (til sejl) [halyard] (n.): thantaar (aalaan) thlainak hridai.
fald , kasus (grammatisk) [case] (n.): pronoun, lole, noun
thlengmi - Eksempel: Latinske navneord har køn, tal og kasus. Kasus (fald) kan f.eks. være: nominativ (navnefald), akkussativ
(genstandsfald), genitiv (ejefald) og dativ (hensynsfald).
fald , nedgang [fall] (n.): thil man, zat, a nasatnak tivek ttum.
fald , styrt [tumble] (n.): tlu, lole, phut tiih tlak.
fald , undergang [downfall] (n.): tlaksiatnak, tluuknak (hnattuan,
lennak ihsin).
90
falde [drop] (v.): tla, tlater.
falde [drop] (v.): kiam deuh - Eksempel: Hans stemme faldt til en
hvisken.
falde [drop] (v.): hrap hruak - Eksempel: Klinten falder brat mod
havet.
falde [fall] (v.): tla (a sannak in a niamnak ah tla).
falde [fall] (v.): tlu.
falde [fall] (v.): ttum (thil man ttum) - Eksempel: priserne falder.
falde [fall] (v.): sung, tla - Eksempel: regeringen faldt efter
revolutionen.
falde [fall] (v.): raldonak ih thi - Eksempel: mange soldater faldt
i krigen.
falde [fall] (v.): ttha lo tuah, sual - Eksempel: Eva fristede Adam,
og han faldt.
falde [fall] (v.): cang, rungsuak - Eksempel: Påsken faldt tidligt
det år.
falde [fall] (v.): ttong, sim - Eksempel: Hun lod nogle ord falde.
falde [fall into sth] (v.): tthen - Eksempel: Foredraget falder i tre
dele.
falde , gå tilbage , aftage [decline] (v.): mal vivo, nau vivo, cem
vivo.
falde , synke [sink] (v.): nuam tete in thazaang nei lo vivo, man
nei lo vivo, ttum, duai - Eksempel: værdien af vore penge er
faldet meget.
falde en ind [occur to] (v.): a suak - Eksempel: det faldt mig ind,
at jeg snart burde besøge min søster.
falde for [fall for] (v.): mi pakhat duh, pakhat thawn duh-aw Eksempel: De mødtes, faldt for hinanden og blev gift seks uger
senere.
falde for [fall for] (v.): fimkhur loin lemsiahnak tuar ngah Eksempel: Han faldt for den lille autocamper.
falde fra [fall away] (v.): taanta, tlansan - Eksempel: Hans støtter
faldt fra, eftersom hans popularitet dalede.
falde fra , hoppe af [defect] (v.): ram, party, pawlkom tlansan in
a dang ah cer, tlan.
falde igennem , slå fejl , mislykkes , dumpe [fail] (v.): sung,
tlak.
falde sammen , bryde sammen [collapse] (v.): min, cim.
falde sammen med , træffe sammen med [coincide] (v.): rak
dengaw, tong aw ngelcel; a tia aw; cang khat - Eksempel: Hendes
ankomst faldt sammen med vores afrejse.
falde til jorden [fall flat] (v.): a caanglo; a cem rori; a ti thei
nawn lo.
falde til jorden [misfire] (v.): sim duh mi kheng thei lo, hlensuah
lo.
falde til ro [steady] (v.): thleng hluahhlo, hnin duldo, sawn duldo
lo dingih umter, lole um.
falde til ro , stilne , berolige [still] (v.): daiter, cawl.
falde tilbage , få et tilbagefald [relapse] (v.): hmaisa sinak,
asilole besia sawn ih tlak salnak.
faldefærdig [dilapidated] (adj.): a kiak a kuai tthehmi (tokham,
cabuai tivek pawl).
faldefærdig , affældig [decrepit] (adj.): tar ruangih, lole hman
tuk ruangih thazang dermi.
faldefærdig , brøstfældig , vakkelvorn [ramshackle] (adj.): a
ropmi, a tlu a puur zikmi.
faldefærdig , forfalden [tumbledown] (adj.): a sawn/tlu siat
ttheh; fingkhawi lo ruangih siat hnuaihnimi.
faldgrube , fælde [pitfall] (n.): tlaknak khur; rin lopi ih vansiat
tonnak, lole, harsatnak.
faldskærm [parachute] (n.): vanzam par in nuam tete ih dawp
thei dingin thawng vek ih a pharh theimi thil, parasut.
faldskærmsjæger [paratrooper] (n.): vanzam ihsin dawp pawl
ralkap.
faldskærmstropper [paratroops] (n.): vanzam ihsin parasut
thawn dawptu ralkap.
faldskærmsudspringer , faldskærmssoldat [parachutist] (n.):
vanzam par in thawng vek thil thawn a dawptu.
falk [falcon] (n.): mu, khaute phun.
fallent [bankrupt] (n.): leiba rul theilo ti ih thutthen zung ih
thusah a tuartu (leiba rul thei lotu); zungin a thilri an laksak ih
leiba rulhnakah an hmansak.fallisk [phallic] (adj.): phallus a
simi/thawn a pehparmi.
fallit , bankerot , konkurs [bankruptcy] (n.): leiba rulh thei
lonak.
fallos [phallus] (n.): hlanlai biaknak tthenkhat ah minung zaitertu
a si ti ruahnak in an biakmi mipa thil a fok (khauh) lem an
tuahmi.
falme [fade] (v.): hlo, thaduai, uai.
falset [falsetto] (n.): aw saang zetmi.
falsk [double-faced] (adj.): tluangtlam lo.
falsk [false] (adj.): a sualmi, dik lomi - Eksempel: en falsk tone.
falsk [false] (adj.): ti-awter mi, takngai lo - Eksempel: falsk
beskedenhed.
falsk [false] (adj.): bum duh ruangah dik loin tuahhrim Eksempel: falske vægtlodder.
falsk [false] (adj.): bum ve hrim, thuphan sim - Eksempel: falsk
vidnesbyrd.
falsk [false] (adj.): rintlak lo - Eksempel: en falsk ven.
falsk [phoney] (adj.): hei si-awter.
falsk [two-faced] (adj.): hrokhrawlmi, lole, thuphan permi.
falsk [flat] (adv.): hlasak tikah awpek dik hnakin niam deuh ih
sak; a laai mi - Eksempel: hun synger falsk.
falsk [off-key] (adv.): a kaih lo in - Eksempel: ssynge falsk.
falsk , forfalsket , uægte [spurious] (adj.): a taktak thilri a si
lomi, cawn copmi, a hman lomi; a lem.
falsk , svigefuld , bedragerisk , uærlig , løgnagtig [deceitful]
(adj.): bumhmang, thil dik lo tuah hmang.
falsk , uægte [fake] (adj.): a tak lomi; a lem.
falsk , uægte , forloren [bogus] (adj.): a ngaingai lo; deu.
falsk , uægte , pseudo- [pseudo] (adj.): a tak lomi; a lem a simi.
falsk alarm [false alarm] (n.): ralrinnak pek, lauter; a si taktak
lomi si ding vekih sim.
falskhed , list , svig [guile] (n.): bumnak; hrawhhrawlnak.
falskner , forfalsker [forger] (n.): ca thupi le paisa bumnak ah
thil a deu tuahtu.
falskneri , dokumentfalsk , forfalskning [forgery] (n.):
hminkhen, zuk, kam-awknak ca tivek a deu, lole, cawncop ih
tuahnak.
falskspiller [sharper] (n.): mibum in phelek ih pum a cawmawmi.
famiieplanlægning , børnebegrænsning [family planning] (n.):
faate neih zat ding tumtahnak.
familiaritet [familiarity] (n.): rualpi ttha ih theihthiam awk
zetnak.
familie [family] (n.): innsungsang; innsang.
familie [family] (n.): suahkehnak - Eksempel: han er af god
familie.
familie [family] (n.): ramsa le thingkung pawlih phunhnam Eksempel: Løver hører til kattefamilien.
familie , slægt [family] (n.): mi pakhat cithlah hmuhhmuah.
familieforsørger , forsørger [breadwinner] (n.): innsungsang
cawmtu.
familielighed [family likeness] (n.): sungkhat hmel bang awknak.
familienavn , efternavn [family name] (n.): phun/hnam hmin,
Mirang dan ahcun an hmin neihmi lakih neta bik cu an phun hmin
(surname) a si.
familienavn , efternavn [surname] (n.): hrin/hnam hmin, Mirang
pawl in an hmin ngai a netabik ah, Tuluk pawl in an hmin ngai a
thok ah an bun/an ret.
91
familiær [familiar] (adj.): rualpi ttha le theithiam aw ringringmi.
famle [fumble] (v.): dap; tham.
famle , føle sig for [grope] (v.): khawthim lakah dap phah ih thil
hawl.
famle efter , rode efter [scrabble about] (v.): kut dap in thilri
hawl.
famle ved , føle på , fingerere [finger] (v.): tham (ziangvek a si ti
tham hnik).
fan [fan] (n.): a uarzettu (lehnak, lemnung tivek ih a cangvaitu
uarzet).
fanatiker [bigot] (n.): biaknak le politik thu ah mah thu lawng
duhtu.
fanatiker [fanatic] (n.): biaknak, ram uk-awknak thuhla vekah a
luarkai ih thintho hiarzettu.
fanatiker [zealot] (n.): hleice ih a zuammi/a phur zetmi (biaknak
le ram-uknak ah).
fanatisk [fanatic] (adj.): hleifuan ih zuam/hiar.
fanatisk , bigot , snæversynet [bigoted] (adj.): khawruah fiakmi.
fanatisk , rabiat , rasende , gal [rabid] (adj.): thintawi, thinheng
thei zetmi, lungruhmi.
fanatisme [fanaticism] (n.): nasa zet le a luan ih huam/hiartu.
fanatisme [zealotry] (n.): a hleice ih zuamnak lam/a hlei ce ih
tthahnem ngainak lam umdaan.
fandango [fandango] (n.): Spain mi, lole, America thlanglam
ramih um pawlih laamnak awzai.
fandt [---] (v.):se: finde.
fanfare [fanfare] (n.): puai onnak tivek ah tawtawrawt ih tummi
hla awnmawi tawite.
fanfare [flourish] (n.): a ring zetmi awnmawi aw.
fange [captive] (n.): saltang; kaihmi (milai, ramsa).
fange [prisoner] (n.): thawngtla; thawnginn sung ah sualman
khummi le sualmi thu rel lai ding ruangih khummi.
fange [prisoner] (n.): milai, ramsa khal kaih ih hmunkhat ih
hreng.
fange [arrest] (v.): hiip - Eksempel: Et usædvanligt maleri
fangede hans opmærksomhed.
fange [catch] (v.): deh, kai - Eksempel: Katte fanger mus.
fange [trap] (v.): awk, tang.
fange (i en snare) [ensnare] (v.): awk, thang kammi in awk.
fange , tage til fange , pågribe [capture] (v.): kai (thawng thlak
dingah).
fange opmærksomhed [catch sb’s attention/eye] (v.): mi pakhat
ih thinlung laak, theithiam, hiip - Eksempel: Prøv at fange
tjenerens opmærksomhed.
fangehul [dungeon] (n.): inn hnuai leilung tangih thawng inn.
fangehul [oubliette] (n.): leilung tanglam ih tuahmi thawnginn.
fangelejr [prison camp] (n.): ralsungih thawng thlak mi pawl an
retnak hmun, an kil thep thep mi a si ih a bikin naingnganzi le
ralkap thawngtla pawl an si.
fangen [captive] (adj.): kaihmi.
fangenskab [captivity] (n.): saltannak; kaihtuarnak.
fangenskab , fængsel , fængsling [imprisonment] (n.):
thawngthlaknak.
fangevogter , arrestforvarer [gaoler] (n.): sualnak a tuah
ringring ruangih thawng thlakmi.
fangevogter , fængselsbetjent [warder] (n.): thawnginn, asilole,
jail (a-chuk) ih thawngtla kiltu.
fangst [catch] (n.): kaihzat, ngahmi zat.
fangst [take] (n.): ngate kaih zat/ ramsa ngah zat.
fangst , dræt [haul] (n.): veikhat sur den ih ngah mi zat nga.
fangstkrog [gaff] (n.): tidai sung in nga tumpi kaihnak (hnuknak)
dingih tuahmi thirkawi bunmi fung.
fangstnet [lsnding net] (n.): ngasio thaw ih kaih mi nga khumnak
dingih hmanmi sur.
fanklub [fan club] (n.): uartu pawl ih pawlkhawm.
fantasere [fantasize] (v.): duhthusaam; saduhthat.
fantasi [fancy] (n.): a um hrih lomi mit thlaam ih hmuh.
fantasi [fantasia] (n.): umzia diktak nei lemlo thinlung ih ruahmi
awnmawi.
fantasi [fantasy] (n.): duhthusaam, a si taktak lomi thinlung
lawng ih ruahmi.
fantasi [imagination] (n.): nun ih hman theinak, lole, thil thar
suahternak.
fantasi , forestilling , forestillingsevne [imagination] (n.):
ruahnak in zuk vekin a langnak, ruahnak.
fantasi , indbildning [imagination] (n.): zukvek/asi ngai vekin
thinlung ah neihmi ; khuaruat.
fantasibillede , fantom , hjernespind [phantasm] (n.): thil a
thluathlam lawngih hmuh/theih, theihfiang si lo.
fantasifuld [fanciful] (adj.): a thuhla ngai ruat loin mah ih
ruahnak hmang thei.
fantasirig [imaginative] (adj.): ruahnak nei; khua a ruat thiam.
fantastisk [fanciful] (adj.): phundang zet ih tuahmi.
fantastisk [fantastic] (adj.): mangbang thlak, ttha tuk - Eksempel:
hun er en fantastisk svømmer.
fantastisk , pragtfuld [smashsing] (adj.): a tthazet, a nuamzet, a
remcangzet.
fantastisk , virkelighedsfjern [airy-fairy] (adj.): a ngai ih tuah
ding har, cangthei har - Eksempel: Jeg synes, at planen ser noget
virkelighedsfjern ud.
fantom , genfærd , spøgelse [phantom] (n.): thla, manglam vekih
tonmi — a si ngaingainak um lo.
fantom , hjernespind , fantasibillede [phantasm] (n.): thil a
thluathlam lawngih hmuh/theih, theihfiang si lo.
far , fader [father] (n.): pa.
farbar [negotiable] (adj.): tan theih, lan theihmi.
farbar , fremkommelig [passable] (adj.): feh theih, zawh
theihmi.
farbar , sejlbar [navigable] (adj.): tangphawlawng feh theinak t
iva, t ipi thuanthum.
farce [farce] (n.): aatthlaknak, hnihsuak tuah.
farce [farce] (n.): cuvek lemcawn.
farce [farce] (n.): sullam nei lo tuahmi, thu lolak tuahmi Eksempel: fangens domfældelse var en farce.
farceagtig [farcical] (adj.): aatthlak, hnihsuakza.
fare [danger] (n.): ttihphannak.
fare [danger] (n.): mi siatsuah thei (milai, thil).
fare [farrow] (v.): vok faate hring - Eksempel: Når soen får grise,
siger man, at den farer.
fare [litter] (v.): faate hring - Eksempel: soen farer=den føder
unger.
fare [zip] (v.): zawn nei ih khulrang zet in tthawn, feh.
fare , drøne [belt] (v.): khulrang zet in feh (duhnak ah) Eksempel: En bil kom drønende hen ad vejen.
fare , ile [speed] (v.): khul rang zet in feh.
fare , jage [scurry] (v.): kal tawi tete in tlan.
fare , pile [dart] (v.): thil khawh tak bangih pet hruak.
fare , risiko [peril] (n.): thihhrulh; thihnak thawn a naih zet.
fare , styrte , storme [rush] (v.): nam ciammam.
fare , styrte afsted [dash] (v.): hmailam ah zuang vurvo; nor
ciamco; zamrang zet ih tlan.
fare igennem , jage igennem [rattle through] (v.): sim,
zamrangih nolh.
fare op [start up] (v.): ttih, lau, na, tivek ruangah hmakhatte ah
caang, umhmun thleng, thir.
fare sammen [jump] (v.): thlaphang tuk ruangah hmakhat te in
thir phah in dawp ih cangvai.
fare vild [run wild] (v.): zohman ih uk lo le nunsim lo ih nung le
tlang.
farefuld , vovelig , farlig [perilous] (adj.): ttihnung tuksuumza
92
simi.
farisæer [prig] (n.): a zum-awtu; mipuarthau.
farisæisk , selvgod [holier-than-thou] (adj.): mahte thianghlim
bik ih a ruat-awtu.
farisæisk , selvgod [priggish] (adj.): a zum awmi; a hngalmi; a
titer aw zetmi.
farlig [dangerous] (adj.): ttihphan-um; ttihnungza, mi siatsuahter
thei.
farlig , farefuld , vovelig [perilous] (adj.): ttihnung tuksuumza
simi.
farm , bondegård , landbrug , gård [farm] (n.): lo, loram, a
sungah umnak inn sak cih ih lo le sumhnam zuat cih theinak
hmun.farmaceut [pharmacist] (n.): zirnak in sii thiamnak neimi.
farmaceutisk [pharmaceutical] (adj.): si tuah le a zaizannak
tuah/zuar le zemnak.
farmaci [pharmacy] (n.): sii tuah daan le sii peek daan zirnak.
farmakolog [pharmacologist] (n.): sii lam zir le a thiammi.
farmakologisk [pharmacological] (n.): sii thawn pehpar
in/sengmi.
farmer , landmand , bonde [farmer] (n.): lothlo.
fars [forcemeat] (n.): sa reipi ret thei ding in tuah (sakuang sung
ret dingin mawizet in can hnu-ah a rim hmuitertu thawn retmi).
farsere , fylde [stuff] (v.): suan dingmi sa sungah thil dang pawl
than.
fart [pace] (n.): khul (a fung, a rang relnak, rang dan relnak).
fart , hastighed [speed] (n.): a khul, a ran zia.
fart , hastighed [speed] (n.): a rang, a cahdan.
fartgrænse , hastighedsbegrænsning [speed limit] (n.):
khulrang bik mawng sian zat (khiahmi).
fartskriver [tachograph] (n.): motor ih khul le peng ziangzat a
feh zo ti hminsintu.
fartøj , skib [craft] (n.): lawng; vanzamleng; vanleng.
fartøj , skib [vessel] (n.): tangphawlawng.
farve [colour] (n.): thil hnih tik ih hman mi tting, rong Eksempel: male med vandfarve.
farve [colour] (v.): siatter - Eksempel: Lad ikke personlig
loyalitet farve din bedømmelse.
farve [dye] (v.): patbuhnak (tting ti) thawn but.
farve (i kortspil) [suit] (n.): hawkom, pana, ciria, timi pheleknak
parih zuk (ie spades, hearts, clubs, diamonds).
farve , farvelægge , kolorere [colour] (v.): pianza thuh.
farve , farvestof [dye] (n.): patbuhnak sii, tting (rong).
farve , hudfarve [colour] (n.): miphun thleidannak taksa vun
pianzia.
farve , kulør [colour] (n.): pianzia, rong.
farve , lød [hue] (n.): pianzia; pianrong.
farve , plette [stain] (v.): a pianzia thlengter; sawpfai har ko in
thil dang nehter.
farve , tone [tinge] (v.): rong thuh.
farveblind [colour-blind] (adj.): pianzia ziangvek ti thei thei lo.
farveblyant [crayon] (n.): pianzia phunphun ih tuahmi rong nei
khedan cafung nem.
farvel [cheerio] (interj.): damte’n!.
farvel [farewell] (interj.): dam te-in, mangttha.
farvel [goodbye] (interj.): dam te'n.
farvel [farewell] (n.): tthen zik zawng, thlahnak ih hmanmi ttong,
tthen-awknak.
farveløs [colourless] (adj.): a rau-mi, rong nei lo, a thiang, dam
lo.
farveløs [colourless] (adj.): duh umlo, a ttha lo - Eksempel: en
farveløs stil.
farverig [colourful] (adj.): hmuh-nuam, theih-nuam - Eksempel:
en farverig historie.
farverig , farvestrålende [colourful] (adj.): pianzia tampi nei.
farvesammensætning [colour scheme] (n.): inn sung ceimawi
tikih pianzia rong ret dan le hman dan.
farveskær , tone , nuance [tint] (n.): pianzia, lole, rong
phunphun.
farvestof [pigment] (n.): hnipuan a rong butnak thil.
farvet , kulørt [coloured] (adj.): pianzia nei.
farveægthed [fastness] (n.): a thleng lomi; a fek, a hnget; rin-um.
fasan [pheasant] (n.): vavu.
fascination , fortryllelse [fascination] (n.): thinlung khoihnak.
fascinere , fortrylle , betage [fascinate] (v.): zeel, ai zeel, duh
lutuk, na tuk ih duh.
fascisme [fascism] (n.): a voi hnihnak Leitlun Ralpi thawh lai ih
Germany, Italy, Japan ram pawl ih ram uk daan (nai-nganzi vuadah), mah ram mah phun duhtu pawl.
fascist [fascist] (n.): Facism duhtu, bawmtu.
fascistisk [fascist] (adj.): phunhnam hleifuan zetih ttan hmangmi
ram hruaitu pawl khat.
fase [phase] (n.): leilung ihsin hun hmuh theihmi thlapi ih a
tleunak zawn - Eksempel: månens faser.
fase , etape [stage] (n.): khualtlawn tikih riahhmun pakhat le
pakhat karlak a hlat zat; khualtlawnnak lamzin ih tthenkhat.
fase , stadium [phase] (n.): thil a thleng-awk caan (karbak vek).
fashionabel , celeber , fin , moderne [fashionable] (adj.): mi ih
uar laifangmi.
fast [fast] (adj.): a khoh, a hnget.
fast [firm] (adj.): a khoh, a hnget.
fast [firm] (adj.): a fek.
fast [firm] (adj.): a hngetmi - Eksempel: et fast håndtryk.
fast [firm] (adj.): a thleng aw lo - Eksempel: en fast tro.
fast [firm] (adj.): dik zet le thufek dinhmun nei ih nungcangmi Eksempel: en fast ledelse.
fast [fixed] (adj.): tuahcia; relcia zo - Eksempel: faste priser.
fast [regular] (adj.): daan ah neih, asilole reipi tuah a simi Eksempel: fast arbejde.
fast [set] (adj.): a thawn lo, a thleng-aw lo, tawlrel cia Eksempel: vi spiser til faste tider.
fast [solid] (adj.): a khal.
fast [steady] (n.): pehzomte ih a ummi.
fast , målbevidst , bestemt [determined] (adj.): tuah rori dingih
thinlung a ruahcatmi, tum rori.fast , solidt [firmly] (adv.): hnget
zetin.
fast , stram [tight] (adj.): a tet zetmi/ lak le phorh theih lomi.
fast food [fast food] (n.): rawl dawr pawl ih zuarmi asina’n,
rawlpi a si lo, olte ih suan, olte ih zuar theihmi ti-rawl.
fastboende , bosat [resident] (adj.): hmunram pakhat ih inn nei ih
a umtu.
faste [fast] (n.): rawl ulh.
faste [fast] (v.): rawl ul.
faste , fastetid [Lent] (n.): Bawi Jesuh Thawhsalhlan ni sawmli
sung.
fastfryse [freeze] (v.): ni hlawh, thilman pawl a kaai a ttum um lo
dingin malte sung a man khiah - Eksempel: man kan fastfryse
priserne.
fastgøre , fæste , fæstne [fix] (v.): bun; phun.
fastgøre , fæste , hæfte , vedhæfte , vedføje , vedhæfte [attach]
(v.): pehcih; bencih.
fastgøre , fæstne [fasten] (v.): fek tein, hnget zetin ttem.
fasthed [fixity] (n.): a hngetmi.
fastholde [maintain] (v.): a dik ti ih ttan.
fastholde , holde fast [hold] (v.): kaihnget; kham.
fastholde , hævde [insist on] (v.): mi in zum lo hman ah ti duh/
tuah duh thotho.
fastkile , kile [wedge] (v.): hnget ko tuah khenttio thawn kauter,
kaakter.
fastland [mainland] (n.): kiangkap tikulh tivek tello ram.
fastland , kontinent [continent] (n.): kontinent; leilung tthen
93
Europe continent tivek.
fastlands- , kontinental [continental] (adj.): kontinent ih.
fastlandssokkel [shelf] (n.): zaute bangih kham ihsin a pawt mi
lung, lole, titang ih sin a pawt mi leilung.
fastlægge , bestemme [determine] (v.): tthen (thu); rii khiak,
relcat.
fastslå [determine] (v.): hawl, ttuat.
fastslå [establish] (v.): a si rori ti ih langter.
fastspænde , spænde [strap] (v.): savun hri pheng thawn ttem.
fastsætte [assign] (v.): ni, tikcu le a hmun khiah sak, a si ti ih
hrambunsak - Eksempel: Skal vi fastsætte torsdag som vores
ugentlige mødedag?.
fastsætte [fix] (v.): khiah; hril, reelcat.
fastsættelse [determination] (n.): ttuatnak.
fata morgana , luftspejling [mirage] (n.): niling le niling lak feh
lai ih tidai a li mi ruangah mit a bum-aw mi.
fatal , dødelig [fatal] (adj.): thih tlak, thi thei (mi thihtheinak).
fatal , skæbnesvanger [fatal] (adj.): vanduai thlak, tlasiater thei.
fatalisme [fatalism] (n.): a cangmi poh hi khaukhih ciami a si tiih
zumnak; vansia vanttha ti zumnak.
fatalist [fatalist] (adj.): a cangmi poh hi khaukhih ciami a si ti ih
zumtu; vansiat vantthat zumtu.
fatalistisk [fatalistic] (adj.): van, bawng, khaukhih cia a si ti
zumnak a neimi.
fatning [setting] (n.): ben, bunnak hmun.
fatning , ro [composure] (n.): thinlung daite ih um.
fatning , selvbeherskelse [self-possession] (n.): daite ih um
theinak, um thiamnak.
fatte [grasp] (v.): thei fiangzet - Eksempel: han fatter
situationens alvor.
fatte , begribe [apprehend] (v.): a ti can thei, theithiam.
fatte , begribe [comprehend] (v.): theithiam ttha.
fatte , begribe [cotton] (v.): aan-cing; theithiam.
fatte , forestille sig [conceive] (v.): thu ruat, khua ruat.
fatte , gribe [seize] (v.): kai, kaihruak, hmatekhat ah kai.
fatteevne [grasp] (n.): theihthiamnak.
fatteevne , forståelse [comprehension] (n.): theihtheinak.
fattet , behersket [self-possessed] (adj.): mah umkelte in daite ih
a um theimi.
fattet , rolig [collected] (adj.): mah le mah supaw-mi, thin dai te
ih ummi.
fattig [poor] (adj.): farah; ttul le haimi leinak khop paisa nei lo.
fattig [poor] (adj.): daihtawk nei lo; poi zat suak lo - Eksempel:
Danmark er fattigt på mineraler.
fattig [pauper] (n.): mi farah zet.
fattig [poor] (n.): farah; ziang hman nei lomi.
fattig , forarmet , nødlidende [destitute] (adj.): farah tuk;
tangka, rawl nei lo.
fattig , trængende [indigent] (adj.): farah, nunhar.
fattig , ubemidlet [impecunious] (adj.): paisa nei lo.
fattigbøsse , kirkebøsse [poor box] (n.): farah pawl hrangah pek
duhmi thilri retnak dingih biakinn sung ih an retmi thingkuang.
fattigdom , armod [indigence] (n.): farahnak.
fattigdom , armod [poverty] (n.): farahnak; harsat nun.
fattigdom , armod , nød [destitution] (n.): farahnak, zianghman
neih lonak.
fattigdom , trang , armod [penury] (n.): farah taktak simi.
fattigdomsgrænse [poverty line] (n.): nitin nunnak hrangah neih
lo thei lomi cekci lawng leitheinak nihlawh nei.
fattigdomsgrænse , eksistensminimum [breadline] (n.): rawl hlu
mi dong ih artlang ih dingtu pawl.
faun [faun] (n.): Roman thuanthu ih lo le tupi uktu pathian.
fauna , dyreliv [fauna] (n.): ram pakhat ah, lole, tikcu caan
pakhat sungih ummi ramsa hmuahhmuah.favn [fathom] (n.): tidai
a thuklam, Fathom pakhat cu pi 6, lole, 1.8 metre.
favnfuld [armful] (n.): pomkhat, kut pomkhat.
favorit [favourite] (n.): duh bikmi.
fe , alf , nisse [brownie] (n.): lasi fate.
fe , nisse , alf [sprite] (n.): lasi, phung; (khuavang thuanthu ah) a
fate zetmi hmelsia minung vek thilnung.
feature [feature] (n.): thuthang ca, TV tivekah lamdang zet ih
suahmi thu.
feber [fever] (n.): tak sa zet, tak sa nat.
febersyg , febril [febrile] (adj.): taksa ih a canter (suah)termi.
febril , febersyg [febrile] (adj.): taksa ih a canter (suah)termi.
febril , febersyg [feverish] (adj.): taksaa nat nei.
febrilsk [feverishly] (adv.): manhlap zetin, thin khur phah in.
februar [February] (n.): Mirang thla thla-hnih-nak, Vau thla.
fed [bold] (adj.): a sah ih a lang zet mi - Eksempel:
Opslagsordene i denne ordbog er skrevet med fede bogstaver.
fed [fat] (adj.): thau (sathau).
fed [fat] (adj.): a thau.
fed , dukke [skein] (n.): pat bawr, thiamtah dingih hlummi Eksempel: et fed garn.
fed , frugtbar [fat] (adj.): lian, ramttha.
fed , lasket [obese] (adj.): a thau tukmi.
fede , opfede [fatten] (v.): thauter.
fedesvin [porker] (n.): thah dingih zuatmi vok.
fedladen [fattish] (adj.): a thau nawnmi.
fedme [obesity] (n.): thau zetnak.
fedt [fat] (n.): sa thau/hriak a rang, lole, aihre.
fedt [grease] (n.): sathau (ramsa thau) (meisa in an titer hnu-ah a
phunphun in an hmang).
fedt , smørelse [grease] (n.): cet, machine thuhnak ih an hmanmi
a ti ngaingai lomi sahriak khal phunkhat.
fedt- , talg- [sebaceous] (adj.): thau (thlan le riim tivek) a suahmi.
fedte for [suck up (to sb)] (v.): mi pakhat lungawi dingah porh
ciamco; bawm ciamco.
fedtet [greasy] (adj.): sahriak hnihmi a naal zetmi.
fedtet , glat [slippery] (adj.): a nalmi.
fedtfattig , mager [lean] (adj.): thil a malmi; a tenaumi.
fedthas , gniepind [skinflint] (n.): tangka duh tuk, ngahmi khal
hmang siang lo ih khawl rerotu minung.
fedtholdig [adipose] (adj.): a thau mi, sa thau.
fedtsten [soapstone] (n.): a nem ih tham tikah satpia vek a simi
lungmuat phunkhat.
fedtstof [fat] (n.): ramsa, hramkung le thlaici ihsin ngah theimi
hriak.
fedtsyl [cheapskate] (n.): mi fahhnat.
feedback [feedback] (n.): tuahmi thilri hrekkhat a tuahtu hnenah
tthadeuh ih tuahsak dingin khirhmi.
feedback , tilbagemelding [feedback] (n.): thilri tuahtu hnenah, a
thilri hmangtu pawlih simsalmi thuhla.
feinschmecker , gourmet [epicure] (n.): eithaw, inthaw duhtu.
feinschmecker , gourmet [gourmet] (n.): rawl le zu a thawmi
hril thiam zettu.
fej [craven] (adj.): ralsia.
fej [lily-livered] (adj.): ttih hrut in.
fej , frygtsom [pussilanimous] (adj.): ralhrut; ttih a hrutmi.
fej , krysteragtig [cowardly] (adj.): ralhrutmi, ttihhrutmi.
fej , skvattet [wet] (adj.): tumtah mumal nei lo.
fejde [feud] (n.): sungkhat le sungkhat, miphun pakhat le pakhat
kum reipi huat-awknak, ral awknak.
fejde [feud] (v.): hua-aw, do aw ringring.
feje [sweep] (v.): hmun phiat, leikhu le hnawmbal phiat.
feje [sweep] (v.): phiat fai, thiang ko phiat.
feje væk/til side [brush aside] (v.): khat lamah hnawt pet; ziang
siar loih ret - Eksempel: Han fejende mine indvendiger til side.
fejeblad [dustpan] (n.): hnawm rutnak.
fejemaskine [sweeper] (n.): hmunphiattu.
94
fejhed [cowardice] (n.): ralhrutnak, ralsiatnak.
fejl [error] (n.): dik lonak, sualnak, palhnak.
fejl [fault] (n.): a samnak, a kim lonak:.
fejl [mistake] (n.): thil ti sualmi.
fejl , lapsus [lapse] (n.): hngilh pang le poisa deuh loin um
ruangih thil tisual mi.
fejl , mangel , skyggeside [demerit] (n.): tthelhnak, palhnak,
famkim lonak.
fejl , skavank , svaghed [failing] (n.): famkim lonak, santlaih
lonak.
fejl , smutter [slip-up] (n.): tipalh.
fejl: tage fejl , have uret [be wrong] (v.): palh, tthelh, sual.
fejladressere [misdirect] (v.): a pengih thlah, kuat.
fejlagtig , urigtig [erroneous] (adj.): a dik lomi, a tthelhmi.
fejlbar [fallible] (adj.): a sual theimi.
fejlbedømme [misjudge] (v.): ruat sual.fejlcitere [misquote] (v.):
mi ttong a pengih simsin/ simsal.
fejldatere [misdate] (v.): nikhiah sual.
fejle [miss] (v.): tthelh, tlawlh, man lo.
fejle , tage fejl [err] (v.): tthelh, palh, (b) tipalh tisual.
fejlernæret [malnourished] (adj.): ei-in tthalo ruangih ttawnttai.
fejlernæring [malnutrition] (n.): rawl dik ei ngah lo, rawl khop lo
ruangih natnak.
fejlfri [flawless] (adj.): famkim lonak a nei lomi.
fejlfri , ulastelig [impeccable] (adj.): mawh nei lo, tthelhnak nei
lo/a sual lo.
fejlinformere , misinformere [misinform] (v.): a dik lo mi sim, a
pengsual mi sim; hruaisual.
fejlsikker [fail-safe] (adj.): cet, machine tivek pawlah a siat pang
asile, ai-awhtu cang lohli thei dingih tuahmi tthelhbawh.
fejlskud , forbier [miss] (n.): tthelh, tlawlh, ngah lo.
fejlslutning [non sequitur] (n.): dung le hmai thu a rual lomi thuel awknak.
fejltagelse [error] (n.): zumnak maw, ziaza ah maw a dik lonak.
fejltagelse , forveksling , misforståelse [mistake] (n.): ruah
sualnak, palhnak.
fejltolke , mistolke [misinterpret] (v.): a pengih leh, a pengih
theih.
fejltrin [lapse] (n.): si kelnak ihsin ttha lo deuh ih cang
vivo/dungsip.
fejltrin [slip] (n.): nal, kekal sual ih bah, ril, sawn.
fejltrin , bommert [faux pas] (n.): ningzakza tipalhnak, ralring
za ttong.
fejltrin , snublen [stumble] (n.): bah; a bah.
fejltælling [miscount] (n.): siar sualnak, a bikin hril awknak ih
pekmi hmat.
fejlvurdere [miscalculate] (v.): tuat sual, siar sual.
fejre , højtideligholde [celebrate] (v.): aih, lawm, puai tuah Eksempel: fejre julen; fejre nogens fødselsdag.
fejre , højtideligholde [solemnize] (v.): tuah a bikin tthit-umnak
tuah.
fejre , mindes [commemorate] (v.): ral ram ah luthruak ih mi va
dotu, a hleice ih zirhmi ralkap bur.
feldspat [feldspar] (n.): beelrang dat (alluminium) le a dang dat
tel lungto sen, lole a rang.
felt , område [area] (n.): hmunhma.
feltflaske [canteen] (n.): ralkap tithawl.
feltflaske [water bottle] (n.): ralkap le scout pawlih hmanmi
tithawl.
feltmarskal [Field Marshal] (n.): lei ralkap ih bawi sangbik
(Mirang British ralkap).
feltseng [camp bed] (n.): thiar vivo a theih mi ihkhun zaangte.
felttog [campaign] (n.): raldonak (hmun pakhat khat lak duh ah).
fem [five] (num.): panga.
feminin [feminine] (adj.): nunau vek.
femininum , hunkøn [feminine] (n.): nu a si tinak.
feminisme [feminism] (n.): nunau pawlin mipa vekin covo
bangrep ding a si tiih zumnak nei.
feminist , kvindesagskvinde [feminist] (n.): nunau covo dinsuah
tumnak za-awitu (tthohkhantu).
femkamp [pentathlon] (n.): leh zuam-awknak ah phunnga lehnak
(tlaan, rangto, ti-leuh, namsau sun-awk, le thal kah).
femkant [pentagon] (n.): geometry zuk suaimi ah kiil panga le
kap riin panga neimi.
femling [quintuplet] (n.): fa panga phir sungih pakhat.
femme fatale [femme fatale] (n.): tuarneh lo rual ih mipa hiip
thei nunau.
femmer [fiver] (n.): fang nga ca.
femtal [five] (n.): nambat panga (5).
femte [fifth] (num.): panga-nak.
femte kolonne [fifth column] (n.): mahsung ih um, mahlam silo
in raal bawmtu.
femten [fifteen] (num.): hleinga.
ferie [holiday] (n.): cawlh-um caan.
ferie [vacation] (n.): phunsaang tlawng le upadi zung ah neih
sungmi caanlawng.
feriehus , sæterhytte [chalet] (n.): Switzerland ram ih dotkhat
thing inn fate.
ferietablet [pep pill] (n.): thathotertu sii.
fersk [fresh] (adj.): palang, thirbung tivek ah thun lo, cite thawn
ciah lo, tikhal thawn re lo; a thar rori.
fersk [sweet] (adj.): thar, thiang, a tharmi, ziang rawi lomi/a
hlang - Eksempel: fersk vand.
fersken [peach] (n.): mekei; methei rah.
ferskvands- [freshwater] (adj.): tithiang, tifim (a al lomi).
fest , banket [banquet] (n.): rawldo puai.
fest , festmåltid [feast] (n.): rawl-ei puaipi, conlaam, khuangcawi
tivek.
fest , højtid [feast] (n.): biaknak lam ih tuahmi puai - Eksempel:
julefest.
fest , selskab [party] (n.): puai tuah ih pawlkom.
feste [feast] (v.): puainak ih va nuam aw.
feste [junket] (v.): nuamnak tuah; puai tuah.
festival [festival] (n.): a caan ih tuah ttheumi laam, hlasak,
lemcawn tivek pawl.
festlig [festive] (adj.): puainak thawn a peh tlaimi.
festlighed [festivity] (n.): nunom tuahnak.
festlighed [gaiety] (n.): lungawi, aipuang, sopar.
fetere [lionize] (v.): hminthanter; hlorh, thupi zet ih zoh.fetish
[fetish] (n.): biakmi thil.
fetishdyrkelse [fetishism] (n.): hiarnak suahternak.
feudal [feudal] (adj.): Europe ramah AD 1100 le 1400 karlak ih
leiram neitu siangphahrang pawl in, leiram nei lo pawl lo a
tuahter ih, lo hlaan man ah siangphahrang ral a dosak, a hna a
ttuan sak.
feudalisme [feudalism] (n.): feudal san daan.
fez [fez] (n.): Muslim mipa pawlih khummi lukhuh.
fiasko [debacle] (adj.): rinlopi tlaksiatnak, sunnak.
fiasko [failure] (n.): sunnak (camibuai sunnak).
fiasko [failure] (n.): tum mi colo (ngahlo).
fiasko [fiasco] (n.): hlawh tling lo, pumpuluk ih sunthluhnak.
fiasko [flop] (n.): cabu, puai, laam tivek tuah thei suaklonak.
fiasko [wash-out] (n.): minung, lehzuamawknak ah hlawhsam
pumhlum.
fiber [fibre] (n.): la, hri.
fiber [filament] (n.): fibre hri feem zet.
fidus , fupnummer , svindelnummer [scam] (n.): a ding lomi
tumtahnak (hrokhrawl).
fidus , tip [tip] (n.): hman ding ttha pekmi ruahnak.
fidus , trick [trick] (n.): bumnak.
95
fidusmager , charlatan [charlatan] (n.): sii thiam deuh; a
thiamteraw mi.
fidusmager; , plattenslager [spiv] (n.): thilthuam tleu a hruk,
hnattuan reprai nei lo, hrokhrawl mibum ih paisa a hawlmi
minung.
fidusmageri , fup [jiggery-pokery] (n.): a thupte ih huatsuak
hrokhrawl in tuahmi.
FIFA [FIFA] (prop.): International Association Football
Federation (French Fédération Internationale de Football
Association) Leitlun Bawhlung Leh Zuam-awknak Pawlkhawm.
fifty-fifty [fifty-fifty] (adv.): an zat-aw veve; an bangrep tinak
asi.
figen [fig] (n.): theikung, theirah, theipi.
figenblad [fig leaf] (n.): theipi hnah, taklawng um milai zuk an
suai tikah zahmawh zawn an khuh sak ttheumi thei hnah.
figentræ [banyan] (n.): bung kung.
fighter [fighter] (n.): olte ih asung-pek lomi dotu - Eksempel:
Hun giver ikke op; hun er en rigtig fighter.
figur [figure] (n.): zuk.
figur [figure] (n.): pumruang (milai pungsan) - Eksempel: hun
har en flot figur.
fik [---] (v.):se: få.
fiks [clever] (adj.): thiam le fim a tel mi.
fiks [fixed] (adj.): hngetzetih kai, pom - Eksempel: en fiks idé.
fiks [natty] (adj.): fimkhur.
fiks , behændig [slick] (adj.): thazaang suah loin nalte le
thiamzet in tuah.
fiks , chik [chic] (adj.): mawi zet ih a thuam-aw mi.
fiks , smart [natty] (adj.): thianghlim.
fikse op [smarten up] (v.): zohmawi dingin thuam.
fikseret [fixated] (adj.): pakhat khat thinlung ih caam ringring.
fiksering [fixation] (n.): thinlung sungih helhkamnak, ruah
ringringnak.
fikspunkt [bench-mark] (n.): ram tahtu pawl in lungto parih an
rinmi hminsinnak. (b) (fig) tahtthimnak ih hmanmi ritek, rikhiah.
fiktion [fiction] (n.): a taktak thu siloin ruahnak phuahcop ih
nganmi.
fil [file] (n.): computer sungah thuhla pawl hmunkhat ih
khawmmi.
filantrop [philantropist] (n.): paisa le tuahnak in mi va bawmtu.
filantropi [philantropy] (n.): midang tthatnak ding
ruahnak/tuahmi.
filantropisk [philantropic] (adj.): mi harsa bomnak a simi.
filateli [philately] (n.): milu (stamp) khawlnak.
filatelist , frimærkesamler [philatelist] (n.): milu khawltu.
file [file] (v.): ttaih, rawt (thacaang in nalko ttaih).
filere [fillet] (v.): sa/nga, sah/can (a tlang,a tlang in tan).
filet [filet] (n.): caw a pheisa (kawng tit) fate (a ruh tel lo ih
ahmi).
filet [fillet] (n.): a ruh tel lomi sa, ngasa tlang.
filet , mørbrad [tenderloin] (n.): caw, vok hnaakneem sa.
filharmonisk [philharmonic] (adj.): duh hleicemi, paih hleicemi
awnmawi.
filial , afdeling [branch] (n.): zungpi ttek, dawrpi ttek; hrin-hnam
ttek - Eksempel: Banken har afdelinger alle steder i landet.
filigran [filigree] (n.): sui, ngun le dar hri vekih tuahmi
thuamthil.
filipens [pimple] (n.): hricu.
filipens , bums [spot] (n.): hricu; natnak ruangih vun par um a
sen, a dum bial tete; khuavang hminsin.
filipenser [acne] (n.): vun hma, arsik nat - Eksempel: Mange
unge lider af filipenser.
filister , spidsborger [philistine] (n.): nunphung nei lo ih mah
duhduh ih ummi/ziaza sia — hoiher dik lo.
film [film] (n.): zuknung (baisikup) (video).
film [motion picture] (n.): baiskup, lemnung.
film [movie] (n.): lemnung, baiskup.
film [picture] (n.): baisakup zuk.
film , hinde [film] (n.): pakhat khat a khuhtu thil paat.filme ,
filmatisere [film] (v.): zuknung, zuk.
filmmanuskript [screenplay] (n.): baiskup, TV tivek hrangih
nganmi ca.
filmsapparat [projektor] (n.): bioscope hmuhnak cet.
filmstjerne , filmstar [film star] (adj.): hminthang zuknung
cawngtu (mipa, nunau).
filolog , sprogforsker [philologist] (n.): ttong lam zirtu/ttong lam
thu thei zettu.
filologi , sprogvidenskab [philology] (n.): ttong a ra pian daan le
a tthanso daan zirnak.
filologisk [philological] (adj.): ttong zirnak thawn a pehparmi.
filosof [philosospher] (n.): thil thu umdan ruahnak lam
(philosophy) zirhtu/a zirtu.
filosofere [philosophize] (v.): thu thukpi ruat/eel.
filosofi [philosophy] (n.): leithu vanthu ziangzongza le milai
nunnak thu hawl le zirnak.
filosofisk [philosophical] (adj.): philosophy vekin.
filspåner [filings] (n.): thacaang ih rawtmi thirvut.
filt [felt] (n.): sahmul, ramsa hmul pawl ttha zet ih rialih tahmi,
sahmul puan sahpi.
filter [filter] (n.): thianternak, ti zeetnak.
filter [snarl] (n.): hnok; thuruah ding thei lo in hnok ttheh.
filter [tangle] (n.): hnok - Eksempel: filtret hår.
filter (til fotografering) [filter] (n.): khawtleu a deemtertu
(sihnih mi) thlalang.
filter , sigte [strainer] (n.): thilhriknak, thilcitnak, khohrik.
filtrat [filtrate] (n.): zeetcia.
filtre sammen , sammenfiltre [tangle] (v.): a hnok, a ngerh-aw.
filtrere [filter] (v.): zeet.
filtrere [strain] (v.): khohrik, asilole, puan thawn hrik/cit; a ti le a
tak tthen/hrik, eg lakphak fe le a ti cit, hrik.
filtrering [filtration] (n.): a ti zeet (daan).
filtrerpapir [filtr paper] (n.): cahnah phunkhat balhnawm khamtu
(thil zeetnak cahnah).
fin [dainty] (adj.): a fate ih a mawi (thil).
fin [fine] (adj.): a ttha.
fin [fine] (adj.): dip zet ih rial kuaimi - Eksempel: fint sand.
fin [fine] (adj.): feemte, paate - Eksempel: en blyant med en fin
spids.
fin [fine] (adj.): a hliir, a tak, zianghman rawi lomi - Eksempel:
fint guld.
fin [fine] (adj.): ttong thlum ttong mawi - Eksempel: fine ord
uden betydning.
fin [nifty] (adj.): fim, tizia thiammi.
fin , fornem [classy] (adj.): zohsomi.
fin , moderne , fashionabel , celeber [fashionable] (adj.): mi ih
uar laifangmi.
fin , sart [delicate] (adj.): a neem, a nomi (tham tikah).
fin , spinkel , tynd [tenuous] (adj.): ttawl feem ttiangtti mi.
finale [final] (n.): netabik zuamawknak.
finalist [finalist] (n.): leh a dotdot zuam-awknak ah netnak bik
tiang a thlengtu.
financier , finansmand [financieer] (n.): sum tampi mi coih ih
amiat ei pawl.
finans [finance] (n.): zapi sum hman daan.
finansiel , penge- , økonomisk [financial] (adj.): paisa thuhla
thawn a peh parmi.
finansiere [finance] (v.): sumpai in ttan, a ttulmi sumsaw
pek/bawm.
finansieringsselskab [finance company (also finance house)]
(n.): mi paisa coihtu; paisa cawi theinak kampani.
96
finansministerium [treasury] (n.): misenpi paisa parih
thuneihnak neitu cozah zung.
finansår [financial year] (n.): sumpai lam kum tek.
finde [find] (v.): hmu, tong.
finde [find] (v.): hawl rero mi tong.
finde [find] (v.): tong sal, ngah sal.
finde på , hitte på , udtænke [think up] (v.): ruat suak, suahpi.
finde på , opdigte [trump up] (v.): mi siatsuah duh ruangah
thuphanper.
finde på , opfinde , optænke , udtænke [devise] (v.): seemsuah,
um hrih lomi umter (thil, hnattuan dan).
finde på , opfinde , udtænke [contrive] (v.): ser, a thar seem
suah.
finde sig i , slå sig til tåls med , indvillige i [acquiesce]: ttong
tamlo ih cohlang - Eksempel: Hendes forældre vil aldrig
indvillige i et så upassende ægteskab.
finde sig i , tolerere , tåle [tolerate] (v.): zawi, zawiawi,
zianghman ti duh lo ih um.
finde sig i , tåle [suffer] (v.): tuarthei.
finde sine fødder [find one’s feet] (v.): nuam tete ih ding, vak
thei vivo.
finde sted [take place] (v.): thil a cang.
finde ud af [puzzle sth out] (v.): thu harsa zet fiangter dingin napi
in ruat.
finder [finder] (n.): hmutu, tongtu.
finer [veneer] (n.): tohkheng, cabuai tivek mawiternak hrang ih
bencihmi thingtleep paat, asilole plastic.
finere [veneer] (v.): zan thing phuntthalo par ah zan thing
phunttha, a silole, plastic a patte ih tuam/khuh.
finesse [nicety] (n.): hliakhlai le cipciar ih tuahmi.
finger [finger] (n.): kut zung.
fingeraftryk [fingerprint] (n.): kutzung riin (hminsinnak ah
kutzung riin pawl ca thupi parah nam).fingerbøl [thimble] (n.):
tthim-sun khamtu zungzim tuamnak phaw.
fingerere [fiddle] (v.): ttukttak ih thil pakhat khat tawngtham.
fingerere , famle ved , føle på [finger] (v.): tham (ziangvek a si ti
tham hnik).
fingeret , skin- , prøve- [mock] (adj.): a si taktak lomi, cawncop.
fingeret , uægte [sham] (adj.): ti-awtermi; a ngaingai lo.
fingerfærdig , fingernem [dexterous] (adj.): zung thiam, kut thil
tuah thiam.
fingerfærdighed , behændighed [dexterity] (n.): kut thiamnak.
fingerknips , knips [fillip] (n.): kut zungpi le zunglai napi ihnuai
awknak in 'flik' ti ih a awnmi.
fingernem [handy] (adj.): kutthiam, zungthiam (kut ih thil tuah a
thiam zetmi).
fingernem , behændig [deft] (adj.): khulrang mi.
fingerpeg [clue] (n.): thu maw, thil maw theih vivo theinak ih
hman theihmi; zingzoimi thuhla fiangtertu/langtertu - Eksempel:
Vi har ingen fingerpeg om, hvor hun gik hen efter at have forladt
hjemmet.
fingerpeg , vink [pointer] (n.): kawhhmuh; hmailam tthanso
theinak ding kawhhmuhtu.
fingersætning [fingering] (n.): kut zung pawl hman thiam daan
(tthimnak ah - type cuk, piano tum, ttingttang tum tikah).
fingertut [fingerstall] (n.): kutzung meihma funnak thil.
finhed [delicacy] (n.): neem zia (tham tik ih).
finit (i grammatik) [finite] (adj.): tuahtu (verb) phunkhat a siih.
finke [finch] (n.): hlasak hmangzet vate fate.
finne [fin] (n.): nga ih ti leuhnak thla.
finne [Finn] (n.): Finland mi.
finnet [pinnate] (adj.): a tteek kiangih hnahtete ummi.
finregn , støvregn [drizzle] (n.): ruahhmai.
finsk [Finnish] (adj.): Finland ttong.
finskytte , skarpskytte [marksman] (n.): hmui thiam pa.
fint [finely] (adv.): nalh zetin, ttha zetin - Eksempel: fint klædt på.
fint [finely] (adv.): dip zetin, cip zetin - Eksempel: fint hakkede
grøntsager.
fint [fine] (adv.): tthazet, kaihzet, remzet.
finte [feint] (n.): khat lam in nor seh ti duh ih caangter-awk.
finte , kneb , list [ruse] (n.): bum-awknak ih thil tuah/thil ngah/
bum-awknak.
fintfølende [delicate] (adj.): taksa/thinlung in thei thei zet (thil
terek tiang).
fintfølende [sensitive] (adj.): a khing zaang zet, a fate zetmi
thlengnak, thil cangmi tla a tah theimi.
fintmærkende [discriminating] (adj.): ttha le ttha lo thleidang
thiammi, thleidan um.
fintmærkende , fintfølende [sensitive] (adj.): a khing zaang zet,
a fate zetmi thlengnak, thil cangmi tla a tah theimi.
fipskæg [goatee] (n.): pacang khahmul, me khawhmul vek nei.
firben [lizard] (n.): laiking.
firbenet [quadruped] (n.): ke-li nei ramsa.
fire [four] (num.): pali 4.
firedobbelt [quadruple] (adj.): a letli.
firehjulstræk [four-wheel drive] (n.): mawtawka a ke pali in a
hermi.
firkant [quadrangle] (n.): kap pali nei riin zuk.
firkantet [four-square] (adj.): killinei pianhmang.
firkantet [quadrangular] (adj.): kaplinei.
firkantet [square] (adj.): a bangrepmi kil pali nei thil, a kim vel
le a kil a bangrep tthehmi.
firma [firm] (n.): sumtuah hnattuan kampani pawlpi.
firmament [firmament] (n.): van.
firs , firsindstyve [eighty] (num.): sawm-riatnak.
firsindstyvende [eightieth] (adj.): sawm-sarihpakua hnu ih ta.
firskåren [square] (adj.): ceng tthuptthi khoh tthuptthi a simi.
firskårn , lavstammet , undersætsig [stocky] (adj.): bial
tthuttthi, cak, ceng, pawr.
firspand [four-in-hand] (n.): rang pali ih dirhmi rang leeng.
fise , prutte , fjerte [fart] (v.): voih thawh.
fise rundt [fart about/around] (v.): aatthlak tuah, aat tuah.
fisk [fish] (n.): nga.
fiske [angle] (v.): sio thawn nga sio.
fiske [fish] (v.): nga sio/nga dawi.
fiske , angle [angle] (v.): a thlithlam sim tahrat in thil pakhat khat
ngah zuam - Eksempel: At angle efter komplimenter.
fiske efter [fish for] (v.): hawl/dawi - Eksempel: fiske efter perler.
fiske i rørte vande [fish in troubled waters]: harsa tonmi hnen in
a miat lak tum.
fiske- , fiskeri- [piscatorial] (adj.): nga kaihnak, lole, nga kaitu
thawn a pehparmi.
fiskehandler [fishmonger] (n.): ngasa zuartu.
fiskekrog [fishhook] (n.): ngasio.
fiskekurv [creel] (n.): nga suurbawm.
Fiskene [Pisces] (prop.): Greek pawl ih tinzohnak hmanmi can
zohnak ih a hleihnih nak caan tthen langnak; nga in a langter.
fiskenet [fishnet] (n.): ngakaihnak suur.fiskenet , net [net] (n.):
thil pakhat hrangih tuahmi, nga kaihnak sur, samtom ttemnak
patsur tivek.
fiskeplads [fishery] (n.): ngakaihnak hmun tifinriat.
fisker [fisherman] (n.): ngakaitu.
fisker , lystfisker [angler] (n.): nga siotu.
fiskeri [fishing] (n.): ngakai.
fiskerkone [fishwife] (n.): nga zuartu nunau.
fiskesnøre [fishing-line] (n.): n ngasionak hri (sio hri), a zim ah
an ret.
fiskestang [fishing rod] (n.): ngasionak fung, siofung.
fisse , kusse [cunt] (n.): nunau zahmawh sunglam.
fission , spaltning [fission] (n.): atom ih a sungmu nucleus a
97
puakkuai tikah energy (tha) tampi a suahtheinak.
fistel [fistula] (n.): a sawlnawn ih a kaa a fiakmi hnaikhuar hma.
fitnes , kondition , form [fitness] (n.): harhdam-cakvak umzia.
fitting [fitting] (n.): electric hmanmi thil fate pawl.
fjanteri , narrestreger [foolery] (n.): mi-aa vekih nuncan.
fjantet , fnisende [giggly] (adj.): hnih duh zet.
fjas , leg , ganten , pjank [dalliance] (n.): khawruah nei lo um
dan (puanpalang ih duhhruaknak).
fjeder [spring] (n.): a dik ih a ciip-aw theimi (spring).
fjedervægt [spring balance] (n.): spring cuai (thlainak).
fjeldkløft , kløft [canyon] (n.): tiva kuam thuk zet (a lai ah tiva a
luangmi).
fjende [enemy] (n.): ral, dodaltu.
fjende [foe] (n.): raal.
fjendskab [antagonism] (n.): ralsannak, duhlonak, dodalnak,
phirsit (milai pahnih karlak).
fjendskab [enmity] (n.): ral-awknak, huatawknak.
fjendskab , fjendtlighed [hostility] (n.): ral-awk, huat-awk.
fjendskab , uvilje [animosity] (n.): huatawknak, ral-awknak.
fjendtlig [hostile] (adj.): ral lam - Eksempel: fjendtlige fly.
fjendtlig [inimical] (adj.): rem lo, dodalmi.
fjendtlig , fjendtligsindet [hostile] (adj.): huatnak nei; ralsan
duh.
fjer [feather] (n.): vate hmul, ar hmul.
fjer , fjerbusk [plume] (n.): ceimawinak ih hmanmi ar, vate
hmul.
fjerbold , badmintonbold [shuttlecock] (n.): badminton lehnak
ih hmanmi arthla.
fjerde [fourth] (num.): a palinak.
fjerdedel , kvart [quarter] (n.): tthen li tthen khat.
fjerdedelsnode [crotchet] (n.): hla vuak siar dan ah minim ih a
hrek (eg minim in vuak hnih a nei asile crotchet in vuak khat a
nei).
fjerdragt [plumage] (n.): vate/ar hmul.
fjerkræ [fowl] (n.): inn zuat ar.
fjerkræ [poultry] (n.): a ti le a sa ei dingin zuarmi ar, rampai, vui
ar tivek pawl.
fjerlet [feathery] (adj.): vate hmulvek nem ih neem.
fjern [distant] (adj.): a hlat.
fjern [distant] (adj.): a hlat-aw mi (unau), naih-aw tuk lomi Eksempel: en fjern slægtning.
fjern [far] (adj.): a hlaat.
fjern [far-away] (adj.): lamdang pi rak ruat, mangman rero mi Eksempel: Du har et fjernt udtryk i øjnene.
fjern [remote] (adj.): hlanlai pi - Eksempel: en fjern fremtid.
fjern [remote] (adj.): sungkhat naih lem lo - Eksempel: em fjern
slægtning.
fjern , fjerntliggende , afsides [remote] (adj.): lamhlat pi;
minung um lonak.
fjern , reserveret [aloof] (adj.): paaksai, mah bulte ih um duh, a
paak, mi pawl lo - Eksempel: Jeg synes, hun er meget reserveret
og uvenlig. - Under hele samtalen forblev han tavs og fjern..
fjerne [displace] (v.): ai-rawl.
fjerne [remove] (v.): tthawn; tthial.
fjerne (skære væk) [excise] (v.): fate aat ih lak.
fjerne , stryge [expunge] (v.): phiat/ hnawtfai.
fjerne , stryge , slette [delete] (v.): um cia, ngan cia mi phiat.
fjernelse [removal] (n.): tthawnnak; tthawnmi; phoihnak.
fjerner [remover] (n.): a tthawntertu thil; thil phoihnak.
fjernere , fjerneste [farther] (adj.): hlat deuh.
fjernere , længere [further] (adv.): hlat deuh; hlei deuh.
fjernest [farthest] (adj.): a hla bik.
fjernest [furthermost] (adj.): a hlatnak bik.
fjernhed [distance] (n.): mi pawl duh lonak, mahte umnak.
fjernkontrol [remote control] (n.): lamhlat in phihnak/onnak (TV
tivek pawl).
fjernskriver [teleprinter] (n.): typed cuk ciami thirhri ca kuat ih
khatlam ah typed cuk ciami ca ih rak suah tertu thirhri cakuatnak
cet.
fjernstyret missil [guided missile] (n.): bomb a zuang theimi
rocket — kah duhmi ngahko in mawng theimi.
fjernsyn [television] (n.): TV, radio signal ihsin aw le hmel kuat
ih screen parih suah/langtertu; televizin, hmellang awsuak radio.
fjernsynsapparat [television set] (n.): hiti vek thil suahnak
cet.fjernsynskanal , kanal [channel] (n.): TV thlahnak hmun.
fjernsynsseer , seer [viewer] (n.): TV caan khiah (programme)
zohtu.
fjernt , langt borte [afar] (adv.): a hlatnak ah.
fjerntliggende , afsidesliggende [outlying] (adj.): a laifang ihsin
a hlatnak.
fjersky , cirrus [cirrus] (n.): van sangpi ih um, vandur.
fjerte , fise , prutte [fart] (v.): voih thawh.
fjervægt [featherweight] (n.): boksing lehnak ih kilogram 53.4 le
57 karlak a ritmi milek.
fjoget [goofy] (adj.): a aa mi; mi-aa, a molhmi.
fjolle rundt [arse about] (v.): aat thlak ih um.
fjolle rundt [fool about] (v.): mi-aa vekin cangvai, atthlak nun.
fjolle rundt [horse about] (v.): awn ruri, lek vek ih cangvai.
fjolle rundt [mess around] (v.): at thlak ih nun, vakkual men.
fjollet , dum , tåbelig [foolish] (adj.): ttha te-in ruat lemlo,
fimkhur lo caang men, ttong men - Eksempel: en dum beslutning.
fjollet , naragtig , dum , tåbelig [foolish] (adj.): a aa-mi; ttha le
sia tthen thiam lo.
fjollet , skør , dum , tosset [daft] (adj.): a aa-mi, fiim lo.
fjols [jerk] (n.): mi aa.
fjols , fæ [ass] (n.): mi aa deuh, mi hmukhmak.
fjols , fæ [berk] (n.): mi aa (mi pa).
fjols , skvadderhoved [wally] (n.): mi-aa; ruahnak kim lo.
fjols , tåbe [dimwit] (n.): mi fim lo.
fjols , tåbe , dumrian [dolt] (n.): mi-aa; mihmuk.
fjord [fiord] (n.): Norway ram sungta vekih tikel fiak saupi.
fjord [firth] (n.): tipi-thuanthum/ tifinriat leilung lam ah fate zet
in a sawh/a kel kawimi; tiva ih tipi thuanthum a vun komnak
zawn.
fjorten [fourteen] (num.): hleili 14.
fjortende [fourteenth] (num.): hleilinak.
fkåde [raft] (v.): phawng (raft) thawn (minung/thilri) phur.
flab , kæft [gob] (n.): kaa (hmurka) - Eksempel: hold din kæft.
flacon [cruet] (n.): rawl einak cabuai parih retmi ti-thur, sahriak
retmi palang thawl fate.
flad [broke] (adj.): tangka nei lo; tangka hmang cem ttheh Eksempel: Kan du låne mig 100 kroner? Jeg er fuldstændig flad.
flad [flat] (adj.): a pheeng (a peer, a pharh); a hluum lo.
flad [flat] (adj.): thil a puan nawn ih a par/ tlun/hmai a rawnmi Eksempel: en flad tallerken.
flad [strapped] (adj.): sumpai (tangka) tawkfang nei lo, thilri
tawk fang nei lo - Eksempel: flad: i pengetrang.
flad , jævn [flat] (adj.): a rual aw; a naalmi, a rawn.
flad , plan , jævn [level] (adj.): a ruang aw — a rawn; a peer.
flad , udkørt , udmattet [whacked] (adj.): baang ngaingai; tha
cem.
fladbundet [flat-bottomd] (adj.): tidai puannak ah hman theih
dingih tuahmi a tanglam zial a rawnmi tangphawlawng.
flade [plane] (n.): a ruangih a permi.
flade [surface] (n.): thil pakhat ih a hmai - Eksempel: en terning
har seks flader.
flade , slette [flat] (n.): a pheeng, a rawnnak zawn.
fladelyn [sheet lightning] (n.): kauzet zetih a tleumi nimthlakau.
fladfisk , flynder [flatfish] (n.): ngavaang phun ngapheeng phun
khat.
98
fladlus [crab louse] (n.): hrik, sam lak um hrik.
fladt [flat] (adv.): zapathal ih zau; baang zet tiah kutpharh ke
thluang ih zapathal ih zau.
fladvogn [flatcar] (n.): thilri phurhnak ih hmanmi tlangleng a tlun
khuh nei lo.
flag [ensign] (n.): lawng ralkap (Navy) pawlih hmanmi puanthlai
thantar, aa-laan.
flag [flag] (n.): aalan; thantar.
flage [flake] (n.): a tleep, a thap tete.
flage [fly] (v.): aalan thlaih, sangpi ih taar.
flagellant [flagellant] (n.): biaknak ruangah, lole, hurnak riam
dingah mah le mah, lole, midang thawitu.
flagermus [bat] (n.): palaap.
flagermuslygte , stormlygte [hurricane lamp] (n.): thli ih semmit
thei lo thlalang mei-inn.
flagrant , skamløs [flagrant] (adj.): tthat lonak le sualnak laar zet
ih tuah ngam.
flagre [flutter] (v.): a thir, a hniin hlerhhlo.
flagre [stream] (v.): thli/ tidai in fen.
flagre , blafre , bølge [billow] (v.): tilet vekih feh dutdo (sang le
niam um in).
flagrende [flyaway] (adj.): Samhnok zam luaili.
flagskib [flagship] (n.): tangphawlawng tampi lakah, a zapi uktu
bawibik ih umnak tangphawlawng.
flagskib [flagship] (n.): ttuanlai thil pawl, tuah ciami thil pawl,
tumtahmi pawl lakih a thupibik - Eksempel: Denne ordbog er
forlagets flagskib.
flagstang [flagpole] (n.): aalan tthuam.
flagstang [mast] (n.): thantar thlainak tthuam.
flair , sans [flair] (n.): pianpi thiamnak; naamkalnak; tilseepnak.
flakke [drifter] (n.): tumtah nei lo (milai), mi vak-lak.
flakke [flare] (v.): tleu zurhzo.flakke [flicker] (v.): malte sung a
vang, rei alh lo.
flakke om , strejfe om [ramble] (v.): hmuitin nei lemlo ih
vakmen.
flakke om , strejfe om [roam] (v.): thlen tumnak mumal leh
fiangfai nei loih tawivak.
flamenco [flamenco] (n.): Spain ram ih mitawivak phunhnam
(gypsies) pawl laam tikih sakmi hla.
flamingo [flamingo] (n.): ke le hngawng saupi nei, a thla sendup
a simi tidai par ih tlang, ngathur phunkhat.
flamme [blaze] (n.): mei alh tleu; mei hlio.
flamme [flame] (n.): mei-alh.
flamme [blaze] (v.): thin hlio; thintteu - Eksempel: Hun
flammede af harme.
flamme , blusse [blaze] (v.): a kaang; a hlio.
flamme , lue , blusse [flame] (v.): vaam hiamhiam, kaang.
flamme op [flare up] (v.): hmakhat te in a kaang lohli.
flamme op [flare up] (v.): hmakhat te in thinheng lohli Eksempel: uroligheder flammede op.
flamme op , blusse op [blaze up] (v.): a alh ciamco - Eksempel:
Ilden flammede op, da han hældte petroleoum på.
flammekaster [flamethrower] (n.): mei alh cerek kahnak meithal.
flanke [flank] (n.): ralkap burpi ih khatlam kap a sir lam (ralkap
burpi umnak ih a vorh lam kap maw, a keh lam kap pakhat khat ti
duhnak a si).
flanke , side [flank] (n.): hnakruh le khelruh karlak ih taksa; tai
neem.
flanker [flank] (v.): a kaphnih in kulh/ kiil.
flannel , flonel [flannel] (n.): sahmul puan than thawn tuahmi
hnipuan.
flaske [bottle] (n.): thawl; palang, rialti thawl (thlalang, plastik,
kafiak thawl pawl).
flaske [flask] (n.): tisa retnak palang, tisa thawl (dat-buu).
flaske , flaskefuld [bottle] (n.): thawlkhat, langkhat.
flaskeautomat [bottle bank] (n.): palang thawl khawl-khawmnak
kuang.
flaskegas [calor gas] (n.): butane dat ti.
flaskegrøn [bottle green] (adj.): hring-dum (pianzia).
flaskehals [bottleneck] (n.): ziin fiaknak hmun.
flegma , koldsindighed [phlegm] (n.): khuulfung, tthopttheng zet
ih um/dai zet.
flegmatisk [phlegmatic] (adj.): daite in um thei/ thinhen nei lo.
fleksibel , bøjelig , smidig [flexible] (adj.): kuul theih, kawi
theih.
flerdoble , mangfoldiggøre , mangedoble [multiply] (v.): a
karhzai.
flere [---] (adj.):se: mange.
flere , adskillige [several] (adj.): pathum hnakin tamdeuh, tam
zet hnakin maldeuh, tthenkhat.
flere , mere [more] (adj.): tam deuh; uak deuh.
flerstavelsesord [polysyllable] (n.): awfang (pathum hnakih tam
a si ttheu) tam nei ttongfang.
flerstemmig sang [part-song] (n.): awtthen neimi hla.
flertal [majority] (n.): Mi tam sawn.
flertal , flertalsform [plural] (n.): pakhat hnakih a tammi Eksempel: flertalsformen af 'barn' er 'børn'.
flertydig [ambiguous] (adj.): tican fianglo.
flertydighed [ambiguity] (n.): tican pakhat hnakih tam a ummi,
fiang lonak.
flerumættet [polyunsaturated] (adj.): sa-thau malte le thingthei
thingrah, hanghnah hangrah tampi tel ih tuahmi ei ttha thil (thii
lakih thau a cangertu cholestral a mal ruangah mi in an uar zet).
flerårig [perennial] (adj.): kum hnih hnak rei nungmi.
flest [---] (adj.):se: mange.
flest , mest [most] (adj.): a tambikin.
fletning [plait] (n.): a hrual ih ret/tuahmi.
flette [plait] (v.): hrihrual vekin a tak ih takmi.
flette [pleach] (v.): thing tteek pawl kuul tahrat in pakhat le
pakhat kalh-awkter.
flette , væve [weave] (v.): thiam tak.
flette sammen , sammenflette [intertwine] (v.): an ngerh-aw,
hrual-aw.
flid [application] (n.): teimaknak, zuamnak - Eksempel: Succes
som forfatter kræver stor flid.
flid , driftighed [industry] (n.): mi-law/mi-taima sinak.
flikke , lappe [cobble] (v.): rem, belh (kedan).
flimre [glimmer] (v.): a vaang ceuceumi mei.
flimre [shimmer] (v.): a hnin tleu derhdo.
flimren [flicker] (n.): a tleu duakmi.
flimren [glimmer] (n.): mei a vaang dok, vaang lo dok ih ummi.
flimren [shimmer] (n.): a cang derhdomi khuatleu.
flink [nice] (adj.): nun ttha, kom nuam.
flink , dygtig [apt] (adj.): thiamrang zet.
flint [flint] (n.): tteklung.
flint- [flint] (adj.): tteklung thawn tuahmi.
flintelås [flintlock] (n.): tteklung hmang ih kahmi meithal (lai
meithal).
flip , krave [collar] (n.): angki hngawng; kor hngawng.
flippe ud [freak out] (v.): thu pakhat khat ah lehrul salnak
thinlung a suak.flirt , koketteri [flirtation] (n.): zuanzamnak.
flirte [flirt] (v.): thinlung tak lo in, duh vekih pawl.
flirte med [chat up] (v.): i duh seh ti ih be ciamco.
flirtende , indladende , koket [flirtatious] (adj.): zuangzammi.
flis , splint [splinter] (n.): )thinghniar, thir hniar, thlalang kuai
ttiak.
flis , splint , spån , skår [chip] (n.): thingphel, lungphel, thlalang
phel tivek pawl.
flise [flagstone] (n.): innsung zial, tual, lamzin vekih phahmi
lungto pheeng.
99
flise [tile] (n.): innkhuhnak, phar, zial tivek ih hmanmi tlakrawh,
lole, thil dong.
flise , plade [slab] (n.): a sahmi killi nei lung, thing, cheese tivek
pheng.
flisebelagt [flagged] (adj.): lungto phahmi (cangdawl mi).
flitsbue , bue [longbow] (n.): vate hmul tarhmi thalsainak
minung can li (saili).
flitter , flitterstads , englehår [tinsel] (n.): thil mawiternak
dingih hmanmi thir thilri tleu (a hniar tete le a hri tete ummi).
flittig [hardworking] (adj.): hnattuan a law tukmi.
flittig [industrious] (adj.): hnattuan zet, law.
flittig [studious] (adj.): ca a zuam zetmi, ca lawnglawng a zohmi.
flittig , ihærdig [assiduous] (adj.): teima mi.
flittig , ihærdig [sedulous] (adj.): khungkhai zetin, napi in,
hmanhman in, ralring zet in.
flittig , omhyggelig [diligent] (adj.): fimkhur ih a taimami.
flod [flood] (n.): tisuar, tilet kaai/ tthang (leilung par tiang a kaimi
tifinriat tisuar) - Eksempel: ebbe og flod.
flod [flow] (n.): tilet/ tisuar a rami - Eksempel: ebbe og flod.
flod [river] (n.): tiva; a luangmi tiva; run.
flod [river] (n.): tiva vekih a luang theimi thil dang - Eksempel:
en flod af lava.
flod- [fluvial] (adj.): tiva ih ummi; tiva thawn a pehtlaimi.
flodarm , biflod , arm [branch] (n.): tiva ttek, lam ttek: a branch
of the Rhine.
flodbred [riverside] (n.): tiva kap; tiva tlang.
flodbølge [tidal wave] (n.): tipithuanthum tilet tumpi (linghnin ih
a cantermi).
flodbølge [tidal wave] (n.): tilet tho vekin a simi misenpi lung
thawhnak/ thinhennak - Eksempel: en flodbølge af forargelse.
floddige [levee] (n.): tiva tlang ti khamnak.
flodhest [hippopotamus] (n.): saam. Africa ram tiva ih a um thei
mi ramsa tumpi.
flodleje , flodseng [riverbed] (n.): tiva luannak leilung.
flodmunding , munding [estuary] (n.): tiva, tifinriat thawn an
ton-awknak.
flok [flock] (n.): rual; tuu rual, me rual, vate rual - Eksempel: en
flok får.
flok [flock] (n.): mi burpi - Eksempel: flokke af mennesker.
flok , hjord [herd] (n.): sattil, ramsa burpi/a rual.
flok , kobbel [pack] (n.): rang thawn ramtoihnak hmanmi uico
rual a bur ih ummi.
flok , sværm [bevy] (n.): ruun, rual.
flok , trop , skare [troop] (n.): milai bur, lole, ramsa bur.
flok- [gregarious] (adj.): ramsa a bur ih um duhmi.
flokinstinkt [herd instinct] (n.): a bur ih um tlaangnak thinlung.
flokkes [cluster] (v.): buur aw, naih tete ih um - Eksempel:
Journalisterne flokkedes om statsministeren.
flokkes [flock] (v.): hmun khat te ih ra/feh/thawn/ khawmtlang,
tivek pawl.
flokkes , stimle , myldre [crowd] (v.): naihciamco, ra buur
ciamco.
flokkes , stimle sammen [throng] (v.): hmailam ah tthawn/feh/
nor.
floks [phlox] (n.): rong a phunphun neimi hmuan pangpar.
flom [torrent] (n.): ttong so, thinhen ttong - Eksempel: en flom af
ukvemsord.
flonel , flannel [flannel] (n.): sahmul puan than thawn tuahmi
hnipuan.
flora [flora] (n.): hmunkhat, lole, caan khat ih a khomi thingkung,
hramkung, pangpar hmuahhmuah.
florere [flourish] (v.): tthangso zet; mi neh zet.
floskel [bromide] (n.): ruahnak hlun.
floskler , varm luft [gas] (n.): ttongmi thulolak, mah le mah
porhawknak lawngte a ttongmi.
flosse [fray] (v.): siat; thlek (puan).
flosse [fray] (v.): tthalo, sia - Eksempel: flossede nerver.
flot [afloat] (adj.): tidai parah a phuanmi, thli lakah a zam
puangpomi, (a seepmi) - Eksempel: Båden gik på grund på en
sandbanke, men vi fik den snart flot igen.
flot [dashing] (adj.): mi thinlung a thotermi.
flotille [flotilla] (n.): ral tangphawlawng pawl khat.
flourescens [fluorescence] (n.): tleu pakhat khat ih a tlet tikah
tleu a pawt saal theimi thil.
flov [ashamed] (adj.): zahpi.
flov (uden smag) [insipid] (adj.): a thawtnak a um lo zikte, thaw
lemlo.
flov , doven , fad [flat] (adj.): a buan (a phuul) suak thei nawn
lomi tii - Eksempel: øllet er blevet dovent.
flov , forlegen , skamfuld [abashed] (adj.): ningzak, mualpho,
ziang ti ding theilo ih ummi - Eksempel: Hans chefs kritik gjorde
ham temmelig skamfuld/flov/forlegen.
flov: gøre flov , gøre forlegen [embarrass] (v.): hmaisong,
ningzakter.
flue [fly] (n.): thothe; inn kiangkap ih um hmangmi
thothe.fluemenneske [spiderman] (n.): inn sak tikah a sangzetnak
hmun ih hnattuantu.
fluepapir [flypaper] (n.): thothe kaihnak cahnah beek, thothe
thang.
fluesmækker [flapper] (n.): thlanzapnak vek fikfa thahnak.
fluesmækker [swatter] (n.): thil pakhat khat thawi/vuaknak
dingih tuahmi fung.
fluesnapper [flycatcher] (n.): van ih a zammi cucik kharbok pawl
a kai a eitu vate.
fluevægt [flyweight] (n.): thong-awk lehnak ih khing a zaang bik
lektu; KG 48 le 51 karlak khiingrit pawl.
flugt [flight] (n.): tlaan.
flugt [getaway] (n.): sualnak pakhat khat tuah ruangih tlanhlo.
flugt , flyvning [flight] (n.): van ih zam - Eksempel: Han skød
fuglen ned i flugten.
flugt , rømning , undvigelse [escape] (n.): tlansuak, tlan hlo.
flugtbilist [hit-and-run] (n.): mawttawka mawngtu pawl mi an
pah pang tikah mi ih thei lo dingin cawlta lawk loin tlan hlo.
flugte [volley] (v.): khatlam in a rami bawlung leilung par a tlaak
hlaanah thawi/sit lohli.
flugtning [volley] (n.): bawhlung leilung a dai hlaan ih thawi le
sit ngah.
flugtskydning [trapshooting] (n.): va
par ih hlonmi thil meithal in kap(nak).
flugtvej [escape] (n.): suahnak, tlansuahnak.
fluks , straks [straightway] (adv.): lohli/khul
rangin/zamrangin/hmakhatte ah.
fluktuere , variere , svinge [fluctuate] (v.): thilri man a kaai a
ttum; cuih karlak a si tiih relnak.
fluor [fluorine] (n.): aihrepaal pianrong a neimi chemistry daat
phun khat a si ih thir ei theinak le tur a nei.
flute [French loaf] (n.): French sang (pawnghmuk) a hawng a
rang a paatte ih sawl zerzimi.
fly , flyvemaskine [flight] (n.): khual a tlawngmi vanzam.
flybesætning [aircrew] (n.): vanzamleeng sungih hnattuantu
pawl.
flyde [drift] (v.): fen; thilhrang ih fen.
flyde [float] (v.): a phuan; tiparih phuan.
flyde [flow] (v.): tamzet um, pek, zem ciamco - Eksempel: et
land, der flyder med mælk og honning.
flyde , slange sig , brede sig [sprawl] (v.): zau sialsial kut le ke
zawng/dor zet ih pharhin tha nei lo zet vekin to, zau, ril Eksempel: han sad og flød i lænestolen.
flyde , strømme [flow] (v.): luang.
100
flyde over , strømme over , løbe over [overflow] (v.): tidai a
liam.
flydedok [floating dock] (n.): lawng colhnak dingih tuahmi tidai
parah a phuan theimi thingkuangpi vek thil.
flydende [fluent] (adj.): ttong naal zet, ttong thiam zet Eksempel: han er flydende i russisk.
flydende [fluent] (adj.): naal zet, thiam zet ih thusim - Eksempel:
han taler flydende russisk.
flydende [fluid] (adj.): a tiimi, a luang theimi, tii, zinan, siti,
khuaiti (a khallo, a khoh lomi).
flydende [liquid] (adj.): a ti in a simi, a ti mi; a khal lo.
flydevægt [hydrometer] (n.): a ti kha ziang can in a sah ti
hawlnak, thilri tahnak (scientific instrument).
flygel [grand] (n.): piano tumpi (grand piano).
flygte [flee] (v.): tlan (luat duh ih tlan, ttih ruangih tlan).
flygte [fly] (v.): tlaan.
flygte , slippe væk , undslippe , rømme [escape] (v.): luat, suak,
tlansuak, luatsuak (ral kut in, harsa, ttihnung sung in).
flygtet , bortløben [fugitive] (adj.): a tlan mi, a relh mi.
flygtig [casual] (adj.): thupi ih ruat lo, nasa lemlo - Eksempel: at
kaste et flygtigt blik i en bog.
flygtig [fleeting] (adj.): a laangte, hmakhat te ih cem; caan tawite
lawng daih.
flygtig [fugitive] (adj.): hmakhat sung lawng a daihmi.
flygtig [volatile] (adj.): tikhu ah zamrang teih a thleng-awmi.
flygtig , kortvarig [ephemeral] (adj.): caan malte sung lawng a
daihmi, a nungmi.
flygtig , kortvarig , forbigående [transient] (adj.): caan tawite
sung daih/a langte/rei daih lo.
flygtig , løselig , hastig [cursory] (adj.): daithlang zet ih tuah
hruakmi.
flygtning [fugutive] (n.): ramrelh, ttih phanmi neih ruangah mah
le khua le ram taan ih a relhtu.
flygtning [refugee] (n.): a bik in ram uknak thu le biaknak thu
ruangah hrem a tuar ih amai’ khua le ram ihsin a tlan ih beunak
hmun a hawltu.
flygtning , undvegen fange [escapee] (n.): thawngin ihsin luat ko
a tlanhlotu, thawngtlan.
flynder , fladfisk [flatfish] (n.): ngavaang phun ngapheeng phun
khat.
flynder , skrubbe [flounder] (n.): tifinriat ih um eittha
ngapheeng fate.
flytbar , bvægelig [movable] (adj.): tthawn a theihmi.
flyterminal [air terminal] (n.): khua sung le vanzam colhhmun
karlak feh le tlun tawlrelnak hmun/inn.
flytning [removal] (n.): innsang thilri inndang ih tthawnnak.
flytte [move] (v.): umnak tthawn.
flytte [remove] (v.): hmun dang ah ceer, um.
flytte , skifte [shift] (v.): tthin, tthawn.
flyve [fly] (v.): zam, zuang.
flyve [fly] (v.): vanzam, spacecraft tivek pawl van ih zam.
flyve [fly] (v.): vanzam, lole space craft ih khualtlawng.
flyve (som pilot) [fly] (v.): vanzam mawng.
flyvebur , voliere [aviary] (n.): vate zuatnak inn tumpi.
flyvebåd , vandflyvemaskine [seaplane] (n.): tidai parah a ttum
thei, tidai parin a kai thei vanzamleng.flyvefisk [flying fish] (n.):
khaw hlumnak ih um nga zamthei phunkhat, a mei hmangin tidai
parah a zam theimi.
flyvefærdig [fledged] (adj.): ate faate, a zam thei tir (pekte).
flyveledelse [air traffic control] (n.): vanzam ttum le feh
khawngnak.
flyveleder [air traffic controller] (n.): vanzam ttum le kai pawl
thupetu.
flyvemaskine [airplane] (interrog.): vanzamleeng.
flyvemaskine , aeroplan [aeroplane] (n.): vanzam, vanzamleeng.
flyvemaskine , fly [flight] (n.): khual a tlawngmi vanzam.
flyvende hund [flying fox] (n.): sa-hluk; palaap (tumpi phun).
flyvende start [flying start] (n.): tlaan zuamnak ah a thoknak riin
a thlen hlanin a tlanciatu pawl a thawhnak an thlen zawn.
flyvende takling [flying tackle] (n.): cuh; long, namthluk.
flyvende tallerken , ufo [flying saucer (also unideatified flying
object)] (n.): pakaan zuang (leilung dangin rami a si hmang ti’n
mi tampi in an zum).
flyvende tæppe [magic carpet] (n.): (khuavang thuanthu sungah)
a zuangih minung a phur theimi pher.
flyveplads , lufthavn [aerodrome] (n.): vanzamleeng colhhmun,
tualrawn fate.
flyveselskab , luftrute [airline] (n.): mi seenpi ih hmanmi
vanzamleng neitu, ngaihtuahtu kampani, pawlkom.
flyvesyg , luftsyg [airsick] (adj.): vanzamleeng ri.
flyvetur [flight] (n.): vanzamleng ih khualtlawn.
flyvning [flying] (n.): vanzam ih khualtlawng.
flyvning , flugt [flight] (n.): van ih zam - Eksempel: Han skød
fuglen ned i flugten.
flyvning , luftfart [aviation] (n.): vanzam mawng zirnak.
flyvsk , forfløjen [flighty] (adj.): rinsan um lo, thu thleng zekzek
thei (thizuang).
flæbe , tude [blubber] (v.): ttap raak ciamco.
flække , spalte , kløve [split] (v.): phel, cekphel.
flænge [gash] (n.): thuk zet ih atmi.
flænge [incision] (n.): aat, ahmi, eg sibawi in minaa parah nat
tuahnak ih taksa a aat mi.
flænge [gash] (v.): ah (at).
flænge [slash] (v.): sat, vat; funghreu/ savun hridai thawn mi
thawi.
flænge , revne [rent] (n.): hnipuan tlek; thil kek, khingmi.
flænge , sprætte op [slit] (v.): namte thawn vit-ong, rin, at.
flænge , sønderrive [lacerate] (v.): taksa hliam/aat.
flænge , sønderrive [rend] (v.): thlek; bauh.
flænge , sønderrive , rive , flå [tear] (v.): thlek.
flæse , kappe [valance] (n.): ihkhun tlaang ih zaarmi puan tawite.
flæsk , svinekød [pork] (n.): voksa (voksa hring ti duh biknak a
si ttheu).
flæskesvær [crackling] (n.): vok vun emmi ih vunpuak,
vunpawng.
flød [---] (v.):se: flyde.
fløde [cream] (n.): cawhnawi khirh, malai (Kala).
flødeis , is [ice cream] (n.): tikhal thawn tuahmi a thlum ei ttha.
flødekaramel , toffee [toffee] (n.): cini, thawphat tivek satter ih
tuahmi cithlum khal (ttawfi).
flødeost [cream cheese] (n.): cawhnawi khirh er khal.
fløj [wing] (n.): inn peeng.
fløj [wing] (n.): ram-ukawnak lam (naing-ngan-zi) party pawl
tthen, lole ho khat - Eksempel: partiets venstrefløj.
fløj , fløjet [---] (v.):se: flyve.
fløjalter [triptych] (n.): Khristian biakinn sung biakttheng parih
tarmi zuk.
fløjl [velvet] (n.): pu, nailon tivek puanthan.
fløjlsblød [velvety] (adj.): velvet puan vekih neemmi.
fløjmøtrik [wing nut] (n.): kut thawn ol-ai teih merh thei dingih
tuahmi screw kaitu thirper.
fløjt , fløjten [whistle] (n.): hurhuk.
fløjte [flute] (n.): phirivau.
fløjte [whistle] (n.): phirit.
fløjte [whistle] (v.): hurhuk tum.
fløjte [whistle] (v.): phirit asilole hurhuk in midang ko, bia Eksempel: hun fløjtede efter sin hund.
fløjte [whistle] (v.): phirit awn vekih cakzet le rang zet in fehlan,
eg cerek awn vek - Eksempel: en kugle fløjtede forbi hans hoved.
fløjte , pibe [pipe] (n.): phawt ih tummi awmawi (eg phirivau).
101
fløjten , pippen [pipe] (n.): vate ai-awn (hlavek).
fløjtenist , fløjtespiller [flautist] (n.): awnmawi thilri phirivau
(flute) tumtu.
flå [flay] (v.): ramsa phaw hawk.
flå [skin] (v.): phawhawk.
flå (for penge) [fleece] (v.): hrokhrawl ih paisa tampipi laksak.
flå , flænge , sønderrive , rive [tear] (v.): thlek.
flå , sprætte op , rive [rip] (v.): thlek; tlekter.
flåde [fleet] (n.): ralbawi pakhat uk raldonak tangphawlawng rual
khat (buurkhat).
flåde [navy] (n.): ram pakhat ih raldotu tangphawlawng le tipar
ralkap pawl.
flåde , armada [armada] (n.): tipar ralkap lawng burpi.flåde ,
redningsflåde , tømmerflåde [raft] (n.): thing tivek pawl
ttemcop long (phawng); thingtum pawl, ttengki pung parah
ttemkhawm ih tiva ah fenter (a bikin long ai-ih hmanmi).
flåde- [naval] (adj.): t i ralkap, raldonak tangphawlawng thawn
pehparmi.
FN , UN [UN] (prop.): United Nations.
fnat , skab [scabies] (n.): thakpherh.
fngerspids [fingertip] (n.): kutzung a zim.
fnis [snigger] (n.): hni huahho ngam loin sup phahih hnih (hni).
fnise [giggle] (v.): dimte in mi-aa hnih ih hni.
fnise [snicker] (v.): sup phah in hni.
fnise [snigger] (v.): sup phah-in hni.
fnisen [giggle] (n.): hnihsannak.
fnisende , fjantet [giggly] (adj.): hnih duh zet.
fnug [fluff] (n.): sahmul puan/angki tivek ihsin a suakmi a hmul
paat te - neem zetmi; thil buang/buar; patpar/sahmul hnawmhne.
fnug [mote] (n.): hnawm fate, mithnawm.
fnyse , pruste [snort] (v.): hnar-in thli ring pi-in suah, thil phiit.
fnøs [---] (v.):se: fnyse.
fobi [phobia] (n.): thil pakhat duh lo tuk (mawi lo zet in); a
luarkai zet ih duh lonak nei, lole, thil pakhat ttih ciamco.
fod [foot] (n.): ke, kemit tanglam hmuah.
fod [foot] (n.): pi; a sau, a sang, a thuk tahnak pikhat; pikhat ah
ruhpibok (letmah) hleihnih a um - Eksempel: han er 6 fod høj.
fod [foot] (n.): tangta bik; a hram - Eksempel: ved bjergets fod.
fodarbejde [legwork] (n.): thuhla (thuthang) ngah dingih vaak
ttul le khualtlawn ttulmi.
fodbold [football] (n.): bawhlung/saphaw-hlum.
fodboldspiller [footballer] (n.): bawhlung lektu.
fodende [foot] (n.): ihkhun, lole, thlaan ih a ke lam.
foder [feed] (n.): ramsa eiding rawl.
foder [fodder] (n.): hramcar; inn zuat ttilva rang, caw tivek pawl
hrangih retmi rawl-car/hramro.
foder [provender] (n.): rang le caw rawl.
foderkage [dattle-cake] (n.): caw rawl ih tuahmi sang hlom.
foderkage [oilcake] (n.): a fe; a hriak laksuak zomi ttilva rawl
ttha a fe (pee-phat tivek).
fodfejl [footfault] (n.): tennis lehnak ah pal khammi palsual.
fodfolk , infanteri [infantry] (n.): leipar ralkap.
fodfæste [foothold] (n.): kepal; a par kai tikah ke ttan theihnak
palmi.
fodfæste [foothold] (n.): sumtuahnak ah tthangso vivo theinak
dingih ttan thoknak hmun - Eksempel: skaffe sig fodfæste i
industrien.
fodfæste [footing] (n.): kepal ttan.
fodfæste [toehold] (n.): kezung thlaknak/ttankhur fate.
fodgænger [pedestrian] (n.): khua sungah ke ih vaaktu/lam fehtu.
fodgænger [walker] (n.): harhdamnak dingih lam fehtu; lam
leengtu.
fodgængerovergang [pedestrian crossing] (n.): khuasung zin ah
ke feh pawl hrangah mawttaw zin parih a ttial ih rinmi.
fodgængerovergang , fodgængerfelt [zebra crossing] (n.): ke
feh pawl mawttawka lamzin tannak hmun, lamzin tthung raang
thawn an hminsinnak hmun.
fodgængertunnel [subway] (n.): leitang lamzin.
fodnote [footnote] (n.): cabu cahnah a taw ih nganmi fianternak,
kehram hminsin.
fodpanel [skirting-board] (n.): phar taikap; phar tanglam tlang ah
zial dai in a phei lamih khenmi thing pheng.
fodpleje , pedicure [pedicure] (n.): ke lam nat damternak; ketin
mawiternak.
fodplejer [chiropodist] (n.): besia tuk lo kenat
bawltu/tuamhlawmtu.
fodre , føde , bespise [feed] (v.): ei ding rawl pek (minung le
ramsa ah).
fodrodsknogle [tarsal] (n.): kemit ruh.
fodskammel [footstool] (n.): tohkham parih to tikih keretnak.
fodspor [footprint] (n.): keneh.
fodsvamp [athlete's foot] (n.): ke zunglak thaknat.
fodsål [sole] (n.): kezaphak.
fodtrin [footstep] (n.): ke awn (pal mi ke awn) ke thawng.
fodtrin [footstep] (n.): ke feh awn.
fodtrin (lyden) [footfall] (n.): lam feh ih ke awn, ke thawm (ke
palmi awn).
fodtur , fodrejse [walking tour] (n.): zungpit tlawngpit sung
tlawnvak.
fodtøj [footwear] (n.): kedan.
foged , forvalter [bailiff] (n.): thutthen zungih thilri le sumpai
pawl fingkhawitu cazipi.
fok , forsejl [foresail] (n.): tangphawlawng thli tha thawn feh lai
san ah, a hmaibik ih puanzar.
fokus [focus] (n.): mizuknak kemra (camera) parih um bihmi a
hlat a nai hmu fiang dingih a remnak.
fokusere , koncentrere , samle [focus] (v.): pakhat ih ttumtahmi
parah thinlung zate ret thluh - Eksempel: samle opmærksomheden
om et problem.
fold [fold] (n.): puanthan bil cia, lole, bil vekih thlaimi Eksempel: folder i kjolen.
fold [fold] (n.): tthate ih kulhmi tuu retnak hmun, tuuduum (kulh)
- Eksempel: fårefold.
fold , bås , indelukke [pen] (n.): sumhnam thlahnak dingih ram
le hmun kulhmi.fold , indhegning [corral] (n.): kulh; sumhnam
kulh; hruang.
fold , læg , plissé [pleat] (n.): hnipuan a bil ih tthitmi.
fold , lægge sammen [fold] (v.): bil (cahnah bil, puan bil).
fold , pressefold , læg [crease] (n.): puan bil tik ih a langmi rin,
cahnah bil-rin (a bilnak hmunih a langmi rin).
fold , rynke [pucker] (n.): hnipuan par ih a kir fate te.
fold , skur [cote] (n.): sumhnam, vate zuatnak deuthlam.
folde hænder [fold one’s hands] (v.): thlacam tikih kut zaphak
pahnih kop.
folde ind [fold in] (v.): fuun (palang (rialtithawl) thuthang ca sia
in fun aw) - Eksempel: folde koppen ind i papir.
folde sammen [furl] (v.): zual; bil; thlep (nithawng thlep).
folde ud [unfold] (v.): phoih, ong.
folde ud , udfolde [unfurl] (v.): zual lo, bil lo, pharh.
foldekniv [clasp knife] (n.): mawngkhiah namte; bilkhiah namte.
foldekniv [jackknife] (n.): zal ih pai theih namte tum nawn, a
kawm sungih khum theimi.
folder , mappe [folder] (n.): cahnah pawl ret khawmnak biltheih
cahnah khohpi.
fole [foal] (v.): laak faate a hring.
foliant [folio] (n.): cauk cahnah cu tivek bilmi.
folie [foil] (n.): mitthai, chu-chin, chocolate tivek funnak dingih
tuahmi thir vek thil paatte.
folio , blad (i bog) [folio] (n.): cabu pakhat ih cahmai nambat.
folioark [foolscap] (n.): cangannak ih hmanmi cahnah lakah saih
102
kaubik cahnah 330 × 200 (or 400) mm.
folk , folkeslag [people] (n.): mi/minung pawl.
folk , folkeslag , nation [nation] (n.): miphun, ram pakhat huap
miphun cozah pakhat ukmi miphun.
folkeafstemning [plebiscite] (n.): ram thuhla ah mi senpi ih hril
theinak.
folkeafstemning [referendum] (n.): ram thu pakhat khat ah mipi
ih duhnak theihliah dingin me (vote: duhmi langternak) lakmi.
folkedans [country dance] (n.): pupa san laam dan phunkhat, a
khuahkhuah in laam a si ih rual hnih ih laam a si.
folkedans [folk dance] (n.): miphun pakhat ih laam le hla.
folkedrab , folkemord [genocide] (n.): ram pakhatmi, lole,
miphun pakhat ciamciam ih thah thluhnak.
folkekær , populær [popular] (adj.): mi tampi ih duh zetmi; mi
tampi ih uarmi.
folkelig [demotic] (adj.): mi menmen hmanmi (ttong).
folkelig , populær [popular] (adj.): mi zapi duhmi, uarmi Eksempel: populær musik, populær videnskab.
folkemindeforsker [folklorist] (n.): miphun pakhat ih daan, thu
hla le umtuzia zirtu/tlawng ih a zirtu.
folkeminder , folklore [folklore] (n.): miphun pakhat ih daan,
thu hla le umtuzia.
folkemusik [folk music] (n.): khua, miphun, ram pakhat ih a
mahte neihmi hla, lole, awnmawi.
folkeregister [registry office] (n.): zung ih tthit-umnak; nausuak;
mithi cazin pawl retnak.
folkerig [populous] (adj.): mi pum tam zet.
folkestyre , demokrati [democracy] (n.): zapi hrilmi palai pawl
ih tuahmi cozah, mi ukdan.
folket [the people] (n.): ram mi.
folketal [population] (n.): hmun/ram/khua pakhat ih a um zat
mipum/ ramsa.
folketælling , tælling [census] (n.): mipum-siar; ram sung um
milai umzat siar.
folkevandring , vandring , udvandring [migration] (n.): tthawn,
vai.
folklore , folkeminder [folklore] (n.): miphun pakhat ih daan,
thu hla le umtuzia.
fond [foundation] (n.): paisa thazaang thawn thilthar hawlnak le
farah bomnak hrangah bomnak a pe theitu pawlkom.
fond [fund] (n.): thil pakhat khat hrangah khawlmi, lole, hman
theih sumpai retmi.
fond , kraftsuppe [stock] (n.): saruh/sa suannak sahang.
fondsbørs [stock exchange] (n.): stock le share lei le zuarnak
hmun.
fondsmarked [stock-market] (n.): company ih covo (share) lei le
zuar hnattuan, cu ti vek stocks le share zuarnak le leinak hmun.
fonetik [phonetics] (n.): awsuah(nak) daan zirnak.
fonetisk [phonetic] (adj.): minung awsuah.
fonetisk [phonetic] (adj.): awsuah vekih cafang ngan - Eksempel:
I spansk er stavningen fonetisk: ordene staves, som de lyder.
fonologi , lydlære [phonology] (n.): awsuah daan zirnak, ttong
phunkhat ih awsuah daan zirnak.
foodprocessor [food processor] (n.): electric rawl cawhnak,
tannak, hriamnak thilri.
for [too] (adv.): deuh, tuk - Eksempel: du kører for stærkt.
for [for] (conj.): ziangahtile (catluan a thawhnak ah an hmang
dah lo, a pehawknak ah an hmang) - Eksempel: Gør jer klar, for
vi skal køre snart.
for [lining] (n.): thil pakhat ih a sunglam dam.
for [for] (prep.): bomnak le ngahnak ding a hmuh - Eksempel:
Hvad kan jeg gøre for dig?.
for [for] (prep.): pakhat khat a man, laksawng, lole, cawhkuan
pek - Eksempel: Jeg købte bilen for 50.000 kr..
for [for] (prep.): ttannak, tha peknak ah - Eksempel: Er du for
eller imod den nye skolelov?.
for [for] (prep.): ai-awh in; can-ai-ah.
for [for] (prep.): pakhat 'ruang' ah - Eksempel: Ribe er berømt for
sin domkirke.
for [of] (prep.): hmunhma caan thu sim tikah - Eksempel: nord
for Esbjerg.
for [---] (v.):se: fare.
for , til [for] (prep.): hrangah - Eksempel: gaver til dig.
for - siden [ago] (adv.): a liam zomi ah, laai ah - Eksempel: For ti
år siden - Hvor længe er det siden, at du sidst så hende? - Det
var syv år siden, at min broder døde..for altid , for evigt , for
stedse [forever] (adv.): ringring.
for altid , for godt [for good (and all)] (adv.): a kumkhua in; a
netnak ah.
for anker [at anchor] (adv.): thirkawn thlakih lawng cawlter Eksempel: Vi lå for anker uden for havnen.
for at [in order that] (conj.): cuti cun.
for at [in order to do sth] (conj.): duh ruangah.
for at , så at [so that; so … that] (conj.): cutiin siseh ti duh ah,
dingin.
for at , så at [so] (conj.): dingah.
for det andet [secondly] (adv.): a veihnihnak ah; a pahnihnak ah;
cuih hnuah.
for det første [firstly]: pakhatnak ah.
for det meste [mostly] (adv.): a zate zikzik; a tlangpi thu in.
for eksempel [for instance] (adv.): thutthimnak ah, tinak men ah.
for en gangs skyld [for once; just this once] (adv.): hih caan
lawngah, hih caante lawng.
for enhver pris [at any price] (adv.): ziangzat a man khalle.
for et syns skyld [for show]: hman ding si loin mi zoh dingih
retmi.
for evigt , for stedse , for altid [forever] (adv.): ringring.
for fremtiden , herefter , fra nu af [henceforth] (adv.): tuih
hnuah; hmailam ah.
for fulde sejl [in full sail]: tangphawlawng a cak thei tawp in
mawng.
for godt , for altid [for good (and all)] (adv.): a kumkhua in; a
netnak ah.
for nogens skyld [on somebody's account] (adv.): cumi/khami
ruangah - Eksempel: Du skal ikke ændre dine planer for min
skyld.
for nylig [recently] (adv.): tunaite ah.
for resten [by the way] (interj.): thu rel lai ah thu relmi thawn
kaihkawhnak zianghman um lo, thudangpi rel zik tikih simmi
ttong.
for stedse , for altid , for evigt [forever] (adv.): ringring.
for så vidt som [in so far as]: theihnak vek, theih tawp tiang Eksempel: Dette er sandheden, for så vidt som jeg kender den.
for så vidt som [inasmuch as] (conj.): a sinak in/ ruangah.
for tiden [presently] (adv.): a tu ah.
for tiden , for øjeblikket [currently] (adv.): a tu ah.
for øjeblikket , for tiden [currently] (adv.): a tu ah.
for- [front] (adj.): hmaibik.
for- , forrest [fore] (adj.): mawttawka, tlangleng, vanzam,
tangphawlawng tivek pawlih a hmailam.
foragt [contempt] (n.): ziangpoi lonak; ziangsiar lonak Eksempel: foragt for sandheden.
foragt , hån [scorn] (n.): nautat zetnak, ziang siarlonak.
foragt , ringeagt [contempt] (n.): hmuhsuamnak, nautatnak.
foragt , ringeagt [disdain] (n.): nautatnak.
foragt for retten [contempt of court] (n.): thutthentu zungih thu
pekmi ziangsiar lo ih thlun lonak.
foragte [despise] (v.): hmuhsuam, zawmtai.
foragte , håne [scorn] (v.): nautat, zomtai.
foragte , ringeagte , forsmå [disdain] (v.): nautat, hmuhsuam.
103
foragtelig [abject] (adj.): zohsia, nauthlaak a si mi - Eksempel:
en foragtelig kujon.
foragtelig [contemptible] (adj.): nautat tlak, hmuhsuam tlak.
foragtelig [despicable] (adj.): nautat tlak, hmuhsuam tlak.
foran [in front of] (prep.): hmai zawn ah, hmai ah.
foran , forud for [ahead of] (prep.): tuan deuh, hmai ah, hmaisa
lamah - Eksempel: Lige foran os ligger det kongelige palads. London er cirka fem timer forud for New York. - Foran os ligger
ti dage med intensiv træning..
foran , forud for [ahead of] (prep.): midang hmai ah um; midang
hnakih thiam - Eksempel: Hun var altid langt foran resten af
klassen. - Hans ideer var langt forud for hans tid..
foran , forude , fremad [ahead] (adv.): hlanah, tuandeuh, hmai
ah - Eksempel: Han løb fremad - Vejen forude var spærret af
faldne træer - Vi kan slappe af, når vi er foran (i forhold til
arbejdsplanen).
foranderlig [alterable] (adj.): thleng theih.
foranderlig [changeable] (adj.): thleng-aw thei.
foranderlig [transmutable] (adj.): thlengter theih.
foranderlig , omskiftelig , skiftende , variabel [variable] (adj.):
a thleng-aw ringringmi, a thleng-aw theimi.
foranderlighed , omskiftelighed [variability] (n.): thleng-aw;
thleng-awk theinak.
forandre (sig) [change] (v.): thleng, thleng-aw - Eksempel: Du
har forandret dig, siden jeg så dig sidst.
forandre (sig) , sy om , ændre (sig) [alter] (v.): thleng, a dang ah
thleng - Eksempel: Jeg genkendte ham ikke, fordi han havde
forandret sig så meget. - Hun var nødt til at sy sit tøj om efter at
have tabt i vægt.
forandre , variere [diversify] (v.): phun dangdang siter.
forandring [alteration] (n.): thlengmi.
forandring , variation [variation] (n.): a dan-awk daan.
forandring , ændring [change] (n.): thlengawknak; a thlengawmi.
foranledige [prompt] (v.): thinlung thoter; tha ngahter.
foranledige , forårsage [occasion] (v.): thil a cangter; a suah ter.
foranledning , bevæggrund [inducement] (n.): leem/ tha peknak.
forarbejde [spadework] (n.): thil pakhat khat tuah ding hrangih a
hramthoknak a har, a khungkhaimi hnattuan.
forarbejde , behandle [process] (v.): tuah (tthater, ttang
vivo).forarge [scandalize] (v.): zohmawi lo ih nung-in mi lauter.
forargelig , skandaløs [scandalous] (adj.): nautatza, lauum.
forarme [impoverish] (v.): farahter.
forarmet [poverty-stricken] (adj.): a paammi; a farah zetmi.
forarmet , nødlidende , fattig [destitute] (adj.): farah tuk;
tangka, rawl nei lo.
forbande [curse] (v.): camsiat - Eksempel: Troldmanden har
forbandet vores kvæg.
forbande , bande [curse] (v.): cam (mi dang cam).
forbande , fordømme [damn] (v.): hell ah hlon; hreem.
forbandelse [bane] (n.): siatsuahnak; harsatnak - Eksempel:
Disse støjende naboer er mit livs forbandelse. - Druk var hans
livs forbandelse.
forbandelse [curse] (n.): ttong sia.
forbandelse [curse] (n.): tthat lonak, tlaksiatnak - Eksempel:
inflationens forbandelse.
forbandelse [execration] (n.): huattuknak, camsiatnak.
forbandelse [imprecation] (n.): thukam, lole, camsiatnak.
forbandelse [malediction] (n.): thlalet cam, siatserh.
forbandet [accursed] (adj.): huat zawng, huattlai - Eksempel:
disse forbandede naboer - dette forbandede vejr.
forbandt , limning [bond] (n.): awkkaihnak, koptu, kop-awknak.
forbavse [astonish] (v.): mangbangter; khawruah harter.
forbavse , forbløffe [amaze] (v.): mangbangter, khawruahharter Eksempel: Han forbavsede alle ved at bestå køreprøven.
forbavse , overraske [surprise] (v.): khuaruahharter;
thlaphangter; mangbangter.
forbavselse [astonishment] (n.): mangbangnak.
forbavsende [astonishing] (adj.): mangbangza.
forbavsende , forbløffende [amazing] (adj.): mangbang za.
forbavset [astonished] (adj.): mangbang in.
forbedre [ameliorate] (v.): ttha/dam ter deuh.
forbedre [amend] (v.): tthelh mi rem ttha, thleng deuh Eksempel: Du må forbedre din opførsel.
forbedre [enhance] (v.): karhter, tthangsak, zoh mawiter deuh ih
tuah.
forbedre [improve] (v.): tthangso, ttha deuh.
forbedre , bedre [better] (v.): tuah ttha deuh.
forbedre , reformere [reform] (v.): a ttha lomi tuah ttha, rem
ttha.
forbedring [betterment] (n.): tthansonak, tthat deuhnak.
forbedring [improvement] (n.): tthansonak, tthatsin deuhnak.
forbedring , rettelse [emendation] (n.): rem rero.
forbehold , klausul , betingelse [proviso] (n.): upadi le
lungkimnak cakhen ca nganmi ah — cutin asile kha tin a si ding,
ti ih thu tuah ciami.
forbehold , reservation [reservation] (n.): supuimi; lunghrinnak;
a si ngai ti ih ttong suak thei lo dingih dawnkhamtu thil.
forbeholde , reservere [reserve] (v.): lehhnu hman dingih khawl,
re.
forbeholde sig [reserve] (v.): thu neih; thuneihnak nei, re, hmang.
forbeholden , reserveret [reserved] (adj.): duhduh ih thu sim lo,
mi ttongmal, ttong suahso nei lo.
forbeholdsklausul [escape clause] (n.): lungkimnak ca (contract)
sungah luat theinak thufang.
forben [foreleg] (n.): ke pali nei ramsa ih hmailam ke.
forbene [ossify] (v.): ruh vekin hakter; ruh ah cangter.
forbene , stivne [ossify] (v.): khoh zet le thleng theih lo ah
cangter.
forberede (sig) [prepare] (v.): timtuah; ralring.
forberedelse [preparation] (n.): timtuahnak.
forberedelse [preparation] (n.): tim cianak.
forberedelse , indledning [preliminary] (n.): a tawthawhnak, a
thoknak timtuahnak ih tuah sungmi.
forberedende [preparatory] (adj.): timtuah sungmi.
forbi [past] (adv.): hei lan taak.
forbi [past] (prep.): hei lan in.
forbi , ovre [over] (adv.): a cem; a net.
forbier [boss shot] (n.): ti-hnik, ruahnak ih tuah.
forbier , fejlskud [miss] (n.): tthelh, tlawlh, ngah lo.
forbigangen , svunden [bygone] (adj.): a luanciami; a liamciami.
forbigangen , svunden , fortidig [past] (adj.): a cemta mi caan;
tikcu.
forbigå [pass sb over] (v.): hnattuannak kai dingih ruah sak lo.
forbigående [passing] (adj.): can tawite sung cangmi, malte lai
sung a simi.
forbigående , flygtig , kortvarig [transient] (adj.): caan tawite
sung daih/a langte/rei daih lo.
forbillede , prototype [prototype] (n.): a si hmaisa bikmi thil.
forbinde [associate] (v.): pehkai-aw (thil, ruahnak, milai).
forbinde [bandage] (v.): hma tuam sak.
forbinde [cojoin] (v.): peh-aw; kom-aw.
forbinde [connect] (v.): peh.
forbinde [connect] (v.): unau aw tiih ruat - Eksempel: Folk
forbinder Wien med valse og caféer.forbinde [couple] (v.):
thil/milai thawn zom aw, pehpar aw.
forbinde , forene , kombinere [combine] (v.): kom; rawi.
forbinde , samle , sammenføje , forene [join] (v.): peh; khat le
khat peh.
forbinde , sammenkæde [link] (v.): minung/thil pawl peh awter,
104
peh aw.
forbindelse [asssociation] (n.): pawlkomnak.
forbindelse [connection] (n.): peh-awknak - Eksempel: Hvad er
forbindelsen mellem de to ideer.
forbindelse [connection] (n.): pehzom ih to dingmi mawttawka,
tlangleng, vanzam - Eksempel: Toget var forsinket, så jeg mistede
min forbindelse.
forbindelse [connection] (n.): kommi, rualpi - Eksempel: Jeg
hørte om det gennem mine forretningsforbindelser.
forbindelse [contact] (n.): electric tha pehawknak.
forbindelse [liaison] (n.): pawlkom pakhat sung pawl awknak;
pehtlaihnak.
forbindelse [link] (n.): thil pahnih a pehtlaitu, a peh awmi.
forbindelse , forhold [relation] (n.): pehtlaih awknak (ram,
pawlkom, minung karlak ah).
forbindelse , kombination , forening [combination] (n.): thil,
milai kom, cokrawi-aw.
forbindelse , kompagniskab , sammenslutning [tie-up] (n.): peh
zom aw, kom aw.
forbindende [conjunctive] (adj.): peh zom thei, komkhawm thei.
forbindende [connective] (adj.): a peh theimi; peh zom thei mi.
forbinding [dressing] (n.): hmatuamnak pat puansau le sii ti
tivek.
forbinding , bandage [bandage] (n.): hma tuamnak puan.
forbindtlig , elskværdig , forekommende [suave] (adj.): thlum
zet ih mi biak thiam (mipa ah a si deuh), awka naal, ttongka
thlum.
forbipasserende [passer-by] (n.): milai/thil pakhat kiangin rak
feh lantu.
forbitrelse [passion] (n.): thinheng zet.
forbitrelse , harme , indignation [indignation] (n.): thil a dik lo
ti ruahnak in thinhennak.
forbitrelse , vrede [dudgeon] (n.): thinheng aithoknak.
forbitrelse , vrede [ire] (n.): thinhen/thinhennak.
forbitrelse , vrede [wrath] (n.): thinhennak.
forbitret , vred , opbragt [irate] (adj.): thinheeng.
forbjerg [cape] (n.): leizum, tipi thuanthum lam ih a rung formi
leizum.
forbjerg [promontory] (n.): tili, tifinriat, tipi sungih a zum hleimi
leilung.
forbjerg , næs , pynt [foreland] (n.): tifinriat thawn a pehawmi
leilung, leizum.
forblive [abide] (v.): hnenah um ringring , sungah um ringring.
forblive , blive [remain] (v.): hmun khat ah tang ta.
forblive , blive [stay] (v.): um.
forblive , blive tilbage [remain] (v.): a taang, um ringring.
forblommet [oblique] (adj.): fiangko sim loin; a heel zawngin.
forblæst , stormomsust , stormpisket [windswept] (adj.): thli
tonkaa, thli lamzin ih um.
forbløffe [confound] (v.): mangbang, khawruahhar.
forbløffe [nonplus] (v.): khawruah harter, mangbangter.
forbløffe , forbavse [amaze] (v.): mangbangter, khawruahharter Eksempel: Han forbavsede alle ved at bestå køreprøven.
forbløffe , lamslå [astound] (v.): mangbangter, thin tthiater.
forbløffende [astounding] (adj.): mangbangza a simi.
forbløffende [staggering] (adj.): mangbangza, thin lauza.
forbløffende , forbavsende [amazing] (adj.): mangbang za.
forbogstav , initial , begyndelsesbogstav [initial] (n.): ca a
tawinak ih (ABC) ti vekih nganmi - Eksempel: Annalise Linds
initialer er AL.
forbrug [consumption] (n.): hmanzat - Eksempel: bilens
benzinforbrug.
forbrug , udgift [expenditure] (n.): hmanmi, hmannak.
forbruge [consume] (v.): hmang cem.
forbruger [consumer] (n.): thilri lei le hmangtu.
forbrugsvarer , forbrugsgoder [consumer goods] (n.): hmangtu
ih leimi le hmanmi thilri pawl.
forbrydelse [crime] (n.): upadi daan pahnak.
forbrydelse , misgerning [felony] (n.): rapthlak sualnak (upadi
ah-mithat, inn ur tivek pawl):.
forbryder [felon] (n.): raapthlak sualnak tuahtu.
forbryder , delinkvent [delinquent] (n.): thil sual tuahtu, tuah
tlolhtu.
forbryder , misdæder [malefactor] (n.): thilsual tuahtu, misual.
forbryderalbum [rogues’ gallery] (n.): palik pawlih khawmmi
thilsual tuahtu misual pawlih zuk pawl.
forbryderisk [felonious] (adj.): sual tuahnak thawn a peh-awmi.
forbryderisk [maleficient] (adj.): thilsual tuah.
forbryderisk , kriminel [criminal] (adj.): upadi daan pahnak a
simi: nunsualnak lam.
forbryderisk , kriminel [nefarious] (adj.): hrokhrawl; dan lo.
forbryderverden , underverden [gangland] (n.): misual bur
pawlih tlanlennak.
forbrænding [combustion] (n.): a kang a hlio.
forbrændingskammer [combustion chamber] (n.): dat
kangternak khan.
forbud [interdict] (n.): kham (thil tuah ding kham) thil pakhat
hman kham.forbud [prohibition] (n.): kham; siang lo.
forbud , band [ban] (n.): khamnak; sianlonak thupek.
forbund [confederacy] (n.): ramtthen (state) pawl ttankhawmnak.
forbund [confederation] (n.): ttankhawmnak, komawknak.
forbund , alliance [alliance] (n.): pawlkom, tthahnem ngai ih
pawl khat le pawl khat komawkmi - Eksempel: indgå alliance
med en nabostat.
forbund , føderation [federation] (n.): ram fate te pawl komaw
ih rampi pakhat dinsuahnak; rampi pakhat ih komaw tlaang ih
ramdang pehtlaihnak le ralkap thuhla lo hmuah ah, mah le ram
tthen ciar, mah ram sung thu mahte duh daan ih ukawknak a
neimi ram.
forbund , liga [league] (n.): tumtah mi nei minung pawlkom/ ram
dangdang pawlkom.
forbunden [beholden] (adj.): lungawithu sim ding nei; leiba, sam
ding nei - Eksempel: Vi var ham meget forbundne for hans
venlighed.
forbundet [allied] (adj.): peh tlai-aw mi; a bangaw mi Eksempel: Væksten i voldsforbrydelser er forbundet med væksten
i arbejdsløshed.
forbunds- [confederate] (adj.): lungkimnak tuah ih kom-aw mi.
forbyde [ban] (v.): kham, sianglo (zung ihsin).
forbyde [forbid] (v.): kham (tuah lo dingih thupek).
forbyde [interdict] (v.): zung ihsin tuah lo dingin kham.
forbyde [prohibit] (v.): kham; daan thu, upadi pawl in tuah lo
dingin kham/siang lo.
forbyde , vetoe [veto] (v.): kham, eelpet.
forbøn: gå i forbøn [intercede] (v.): mi pakhat ai-awh ih
zaangfah dil/mi hrangih ngaihthiam dil sak.
force , styrke , stærke side [forte] (n.): thiam zawng; cahnak
zawn.
force majeure [force majeure] (n.): hmailam hmuhcia theih lo
thil a cangmi tiduhnak.
forcere , løbe over ende [rush] (v.): hmakhat te ah nam.
fordampe [evaporate] (v.): tikhu ah a cang, ti a khu.
fordampe [vaporize] (v.): ti khu ah cang.
fordel [vantage] (n.): midang hnakin a hlawk deuhmi umnak,
dinhmun.
fordel , fortrin [advantage] (n.): hlawk deuhnak, miat deuhnak,
tthathnemnak - Eksempel: At have en fordel fremfor en
modstander.
fordel , nytte , gavn [benefit] (n.): tthathnemnak; hlawknak.
fordel: drage fordel af , udnytte [take advantage of] (v.): hmang
105
ttha - Eksempel: De udnyttede til fulde hotellets faciliteter.
fordele [portion] (v.): thilri tthen in va zem.
fordele , tildele [allocate] (v.): tthen sak, vo teek sak - Eksempel:
Han tildelte hver af os opgaver. Han fordelte opgaverne imellem
os..
fordele , uddele [distribute] (v.): zem (thilri zem).
fordeling [distribution] (n.): um dan, zem dan.
fordeling , tildeling [allocation] (n.): tthensaknak, vo teeknak
(tangka, hnattuan tivek).
fordi [because] (conj.): ziangruangahtile; zianghrangahtile.
fordoble [double] (v.): let hnih ah a karh.
fordoble [reduplicate] (v.): nolh sal.
fordom , forudindtagethed [prejudice] (n.): thuhla um loih
thleidannak.
fordomsfri [open-minded] (adj.): ruahnak thar a cohlang duhmi;
thinlung fiakceplomi.
fordomsfri , frisindet , liberal [catholic] (adj.): zate huap, thil
tam sawn.
fordomsfri , liberal , frisindet [liberal] (adj.): thinlung ah
thleidan nei lo ih tluangtlam zet le ruatsak thiam ih ummi.
fordomsfri , uhildet , upartisk , uvildig [unprejudiced] (adj.):
duh bul/huat bul nei lo; thlei dan nei lo; lamttan nei lo.
fordrage , udstå , udholde [abide] (v.): tuar thei - Eksempel: Jeg
kan ikke udstå (fordrage) den mand. - Hvordan kunne du udholde
sådanne omstændigheder?.
fordragelighed [toleration] (n.): tuarttheinak, zawitheinak.
fordre , forlange , kræve [demand] (v.): dil, ngen.
fordre , insistere , kræve [insist] (v.): napi in fial.
fordre , kræve [claim] (v.): covo a si ti ih dil, ngen.
fordre , kræve [exact] (v.): pek rori ding in dil.
fordre , kræve [exact] (v.): ttul zetmi tuah.
fordreje [distort] (v.): a silo lam ih sim.
fordreje [pervert] (v.): si dan ding ihsin a peeng ih pial/feh.
fordreje [screw] (v.): a tleu tuk, a na tuk tivek caan ah mithmai
sur.
fordreje [twist] (v.): ttongmi/ simmi a lamdang ih hersak;
thuphan ah hersak.
fordreje [warp] (v.): ttanmi neihter; peengter, hruaisual.
fordreje , forvride [distort] (v.): kawiter, comter, merh, hmel
siatsak.
fordreje , forvrænge [twist] (v.): kawiter; dengkuai.
fordrejelse , forvrængning , forvridning [distortion] (n.): a si lo
lam ih simkawinak.
fordrejning , forvanskning , forvrængning [perversion] (n.):
thil ttha lo cannak/thil ttha loih canternak.
fordring , adkomst , ejendomsret , ret [title] (n.): mah ih co
ding/ ta sinak (thil neih ding thuhla ah).
fordring , forlangende [claim] (n.): dilmi, ngenmi (a man, tuah
mawh man, siatsuah man).
fordring , forlangende , krav [demand] (n.): fialmi, thupek,
dilmi.
fordringsfuld , krævende [exacting] (adj.): milai thazaang le
ruahnak tampi suah a ttulmi, nasa zetih zuam
ttulmi.fordringshaver [claimant] (n.): diltu, cuhtu (upadi vekin).
fordringsløs , beskeden [unassuming] (adj.): mah le mah porh
aw lomi.
fordringsløs , uprætentiøs [unpretentious] (adj.): porh-aw lo,
titer-aw lo; tluangtlam.
fordrive (onde ånder) , mane bort [exorcize] (v.): thlacam in
khawsia dawi.
fordrive , forjage [dispel] (v.): dawi-hlo, hloter, cemter.
fordrive , fortrænge , drive ud [oust] (v.): hnattuan long; dawi.
fordrive , forvise , landsforvise [banish] (v.): hlohter.
fordrive tiden [while away] (v.): a thupi lo tuahnak ih tikcu caan
hmang.
fordrukken [drunken] (adj.): zuriit.
fordrukken [sottish] (adj.): atthlak le buaithlak zurit.
fordum , tidligere , forhen [formerly] (adv.): a hlaanah; hmasa
ah.
fordunkle , tilsløre [obscure] (v.): thup, fiang loter.
fordybe sig [immerse oneself] (v.): thil pakhat (thu) ah thinlung
zate pek.
fordybe sig i [pore over] (v.): tthate ih zoh.
fordybning , sænkning [depression] (n.): a kuarnak hmun.
fordægtig , mistænkelig , tvivlsom [fishy] (adj.): zum setsai
lomi.
fordærve [corrupt] (v.): sualter, sual (ziaza ah) a ttawih.
fordærve , depravere [deprave] (v.): ziaza siatter.
fordærve , ødelægge [vitiate] (v.): thil pakhat ih tthatnak, thil ti
theinak tleunak tha dorter, lole, siatsuah.
fordærve(s) [spoil] (v.): eitlak lo ah a cang, a siat, a uih, a ttawt.
fordærvelig , letfordærvelig , forgængelig [perishable] (adj.): a
tthing ih siatolmi.
fordærvelse [depravity] (n.): ziaza siatnak, sualnak.
fordærvelse [turpitude] (n.): siatvatnak; tthat lonak.
fordærves , rådne [putrefy] (v.): ttawtter, siatter, uihter.
fordærvet [corrupt] (adj.): nunau le mipa pawlawk lam ih a
sualmi; ziaza sual, tluangtlam lo.
fordøje [assimilate] (v.): pumpi ih rawl a rial ttheh hnu ah tisa ah
lutter.
fordøje [digest] (v.): rial (pum sungah rial).
fordøjelig [digestible] (adj.): rial ol, rial theih.
fordøjelse [digestion] (n.): rawl rial cak.
fordøjelses- [digestive] (adj.): rawl rialnak lam.
fordøjelseskanal [alimentary canal] (n.): kaa ihsin tawka tiang
rawl fehnak ziin.
fordøjelsesvanskeligheder [dyspepsia] (n.): pumpi nat (rawl rial
ttha lo ruangih), pumsong.
fordøjelsesvanskeligheder [indigestion] (n.): pum sungah rawl
rial thei lo ih nuam lo kawpuar nat.
fordømme [condemn] (v.): duh lo; a ttha lo ih ret, mawhter.
fordømme , forbande [damn] (v.): hell ah hlon; hreem.
fordømme , undsige [denounce] (v.): relsiat, mawhsiat, ziangttha
loih ret.
fordømmelig [damnable] (adj.): a sia, duh tlak lo, ningzakza.
fordømmelse [condemnation] (n.): mawhternak.
fordømmelse [damnation] (n.): hremnak.
fordømmelse , undsigelse [denunciation] (n.): relsiatnak,
ziangttha loih ret, zuarthlainak.
fordømmende , ubarmhjertig , hård [uncharitable] (adj.):
lainatnak nei lo/ zaangfahnak um lo.
fordømt [damn] (adv.): duh lonak langter, tuk, lawm mam.
fordømt , pokkers [bally] (adj.): zet (tawp) tuk tinak.
fore [line] (v.): thil pakhat thil dangih thuahmi.
fore , polstre [pad] (v.): thil pakhat siat lo dingih khamnak
hrangih a tuamtu/ thilri; pawr tuum deuh seh ti ih thilri nem ih
tuam.
fore , vattere [wad] (v.): patpar, lole sahmul phummi jacket.
forebygge , imødegå [obviate] (v.): tthawn; (harsatnak, ttih
phannak) tthawn hlo.
forebyggelse , forhindring [prevention] (n.): khamnak.
forebyggelse , profylakse [prophylaxis] (n.): natkhamnak ih
tuahmi pakhat khat.
forebyggende , profylaktisk [prophylactic] (adj.): natnak le
vansiatnak thleng ding khamtu dingih tuahmi.
forebyggende , præventiv [preventive] (adj.): khamnak hrangih
tuah ciami.
foredrag , forelæsning [lecture] (n.): mi tampi hmai, lole,
tlawngta pawl hmai ih thu zirhnak.
foredrag , tale [talk] (n.): thusimnak.
106
foregive [affect] (v.): thiam/ti/thei ter-aw - Eksempel: han
foregiver, at han ikke ved noget.
foregive [pretend] (v.): si lopi siter-aw.
foregive , give sig ud for [purport] (v.): siter; bang dingin tuah.
foregive , hykle [feign] (v.): titer awk/tuahter awk.
foregive , lade som om , simulere [pretend] (v.): siter-aw.
foregive , simulere , hykle [simulate] (v.): ti-awter.
foregiven [professed] (adj.): phuang; puh, sualpuh.
foregiven , skin [assumption] (n.): titerawknak; si lomi sivek ih
umter awknak.
foregivende [pretence] (n.): titer-awknak; zumternak.
foregribe [pre-empt] (v.): pakhat khat cang hlanah a khamnak
tuah hmaisa cia.
foregående , tidligere [anterior] (adj.): hlanta deuh, hmaisa deuh,
tuan deuh.foreholde [expostulate] (v.): tuah tummi parah tuah a
ttha lo ti ih thutak ih el, sim.
forekomme [occur] (v.): um, hmu-tong.
forekomme , indtræffe , hænde , ske [occur] (v.): thil pakhat a
cang, a hung cang; a cang.
forekommende , forbindtlig , elskværdig [suave] (adj.): thlum
zet ih mi biak thiam (mipa ah a si deuh), awka naal, ttongka
thlum.
forekommende , imødekommende [forthcoming] (adj.): bawm
dingah timtuah cia.
forekommende , tjenstvillig , imødekommende [obliging]
(adj.): bawm duh.
forekommende , venlig [affable] (adj.): mi pawlthiam.
forekommenhed , imødekommenhed , føjelighed
[complaisance] (n.): midang lungawinak thil tuah; mi thin nomter
ding tuah hiarnak.
forekomst [incidence] (n.): thil pakhat candan le a zat.
forekomst [occurence] (n.): thil cangmi, a cangmi.
forel , ørred [trout] (n.): ei thaw tiva, tite nga phunphun.
forelsket [amorous] (adj.): hiarnak thinlung nei, hiarum za.
forelsket [enamoured] (adj.): duh zetmi, hiar zetmi, lungawi.
forelsket: være forelsket [be in love (with sb)] (v.): duh aw/caai
aw.
forelægge [bring sb/sth before sb] (v.): reelkhawm dingah suahpi
- Eksempel: Sagen vil blive forelagt kommitteen.
forelægge , fremføre , fremlægge [present] (v.): ruatpi cio ding
in thu suah.
forelægge , indgive [submit] (v.): ap/ peek (pakhat khat tuahsak
dingin ap/pek).
forelæggelse , fremlæggelse [presentation] (n.): a suahpi dan;
hmuh dan; tarlang dan.
forelæggelse , indgivelse [submission] (n.): relsak dingin an
hmaiih retmi thuhla.
forelæse [lecture] (v.): thu zirh/ca zirh.
forelæsning , foredrag [lecture] (n.): mi tampi hmai, lole,
tlawngta pawl hmai ih thu zirhnak.
foreløbig , interimistisk , midlertidig [temporary] (adj.): a
laangte/ rei lo te sung; a hnget lomi.
foreløbig , provisorisk , midlertidig [provisional] (adj.): a
laangte hrang; caan tawite hrang.
forende , forside [front] (n.): a hmailam.
forene [combine] (v.): veikhat ah thil pahnih, lole, pahnih hnakih
tam tuah; sinak pahnih um/nei - Eksempel: forene forretning med
fornøjelse.
forene [reconcile] (v.): bangaw lomi; a kalh-awmi bang-awter.
forene [unite] (v.): remaw, pakhat ih cang, kom-aw, lungrual.
forene , forbinde , samle , sammenføje [join] (v.): peh; khat le
khat peh.
forene , forlige [reconncile] (v.): bangaw lomi; a kalh-awmi
bang-awter.
forene , kombinere , forbinde [combine] (v.): kom; rawi.
forene , samle [unify] (v.): rualrem-aw, kom-aw.
forene kræfterne [join forces (with sb)] (v.): tumtah mi bang,
ngah thei ding in, va telcih ve.
forene sig [confederate] (v.): khatlam khatlam tthahnem ngai ih
kom-aw; ttangkhawm.
forene sig , fusionere [merge] (v.): hmunkhat ah tong aw ih kom.
Forenede Nationer [United Nations] (prop.): eilungpi
remdaihnak um dingih a ttuantlaangtu ram tinkip pawlkompi.
forenelig , forligelig , kompatibel [compatible] (adj.): a kaihaw
thei, um khat thei (milai, ruahnak, thlun ding thu-hram, tivek
pawl).
forenelig med , overensstemmende med [consistent with] (adj.):
a remcang, a bangaw.
forenes , virke sammen [concur] (v.): cangkhat, a rak deng aw.
forenet , fælles , samlet [united] (adj.): tumtahnak pakhat nei
minung pehzom-aw.
forening , forbindelse , kombination [combination] (n.): thil,
milai kom, cokrawi-aw.
forening , sammenslutning [union] (n.): peh-awknak, zomawknak.
forenkle , simplificere [simplify] (v.): tuah ol zawngih tuah.
forenkling [simplification] (n.): thei lo dingin tuahmi.
foresat , højerestående [superior] (adj.): hnattuan/dinhmun a
sang sawn mi.
foreskrive [prescribe] (v.): thu nei; thu pek.
foreskrive [provide] (v.): pakhat khat tuah lawngah ngah dingmi.
foreslå [move] (v.): thubur, thehlut.
foreslå [propose] (v.): tuah duhmi suahpi; thubur.
foreslå [suggest] (v.): ruahding/hrilding suahpi/ruahnak pek.
forespørge , forhøre sig , spørge [inquire] (v.): mi ih thuhla
sut/hlam.
forespørgsel [inquiry] (n.): thuhla sutnak.
forestille , fremstille [represent] (v.): hmel langter.
forestille , præsentere [present] (v.): thei thiam dingin mipi hmai
ih suahpi.
forestille sig [envisage] (v.): ruahnak ih hmuh, thinlung ih hmuh.
forestille sig [imagine] (v.): thinlung, mit in thil pakhat zuk suai
(zuk).
forestille sig [picture] (v.): thinlung sungah zuk vekin hei
cuangter.
forestille sig , fatte [conceive] (v.): thu ruat, khua ruat.
forestilling [notion] (n.): ruahnak, zumnak, thupom.
forestilling , begreb [idea] (n.): ruahnak a pek theimi.
forestilling , forestillingsevne , fantasi [imagination] (n.):
ruahnak in zuk vekin a langnak, ruahnak.
forestilling , show [show] (n.): nunnuam zoh dingih tuahmi laam,
hlasak (stage show), circus, tivek.
forestillinger , indsigelse [representations] (n.): bawi upa hnenah
duhnak, lungkim lonak sim.
forestillings- , begrebsmæssig [conceptual] (adj.): ruahnak a si
mi.forestående [impending] (adj.): a cang/a si tengteng ding mi.
forestående , kommende [forthcoming] (adj.): a rei hlan ah a ra
dingmi; a cang cing dingmi.
foretage [undertake] (v.): mahtein ttuanvo laak.
foretage , udføre [perform] (v.): thil pakhat hei tuah/ ttuan.
foretagende [enterprise] (n.): ralttha zet le harzet ih ttuanttulmi
hnattuan thiltuah.
foretagende [undertaking] (n.): ttuan ding le ttuah dingih ttuanvo
laak.
foretagende , etablissement , institution [establishment] (n.):
umhmun, tuahhmun.
foretagende , vovestykke [venture] (n.): ti suak (awng min) ngah
lo ol te mi; khuakhan cangvaihnak (pumcawm hawlnak tukah).
foretagsom , initiativrig [enterprising] (adj.): hnattuan tumpi pi
le hnattuan harpi pi ttuan ngam, ti ngam.
107
foretagsomhed [enterprise] (n.): cuvek hnattuan ih tel ve dingih
thatho le hiar zettu.
foreteelse , fænomen [phenomenon] (n.): mahte in a simi.
foretrække [prefer] (v.): duh deuh; hril deuh.
foretrække , støtte [favour] (v.): bawm (dinpi), hrildeuh
(duhdeuh).
foretrække , ynde [affect] (v.): langter hrim - Eksempel: at ynde
lyse farver. - Han foretrækker et pretentiøst sprog for at imponere
folk.
forevisning [screening] (n.): baiskup, TV tivek ih hmuh dingmi
hmuh.
forevisning , fremvisning [showing] (n.): hmuh, hmuhnak.
forfader [forefather] (n.): ci thlahtu pupa.
forfader [progenitor] (n.): cithlahtu; pupa; thawhkehnak pi le pu.
forfader , ane [forebear] (n.): pipu; suahkehnak pipu.
forfader , ane , stamfader [ancestor] (n.): cithlahtu, pu-pa.
forfald [decay] (n.): ttoihnak, a ttoih.
forfald [disrepair] (n.): rem tthat lo ruangih siatnak.
forfald , degeneration [degeneration] (n.): ttumsiatnak,
ttumsuknak.
forfald , dekadence [decadence] (n.): ttumsuknak, duainak.
forfalde [decay] (v.): ttawt, ttoih.
forfalden [addicted] (adj.): zongsangmi, thil cuaimi, thlah thei lo
- Eksempel: blive forfalden til narko, alkohol, tobak etc..
forfalden [rundown] (adj.): dinhmun sia zet ih um/a sia tukmi.
forfalden , faldefærdig [tumbledown] (adj.): a sawn/tlu siat
ttheh; fingkhawi lo ruangih siat hnuaihnimi.
forfalden til betaling [mature] (adj.): paisa kuan a cumi.
forfaldenhed , afhængighed [addiction] (n.): cuainak,
zongsangnak - Eksempel: afhængighed af heroin - komme over
sin afhængighed af alkohol.
forfalske [counterfeit] (v.): cawng (kut ngan, tangka fai).
forfalske [fake] (v.): a lem tuah.
forfalske [falsify] (v.): a dik lomi in thleng (eg phun hra onnak
lethmat vek ah suahni a dik loin thleng).
forfalske [forge] (v.): mibumnak ah thilri a deu tuah; cawng in
tuah.
forfalsker , falskner [forger] (n.): ca thupi le paisa bumnak ah
thil a deu tuahtu.
forfalsket , uægte , falsk [spurious] (adj.): a taktak thilri a si
lomi, cawn copmi, a hman lomi; a lem.
forfalskning [fake] (n.): a lem; a ngaingai a si lomi, a ngaingai a
bangmi thil.
forfalskning [fogery] (n.): cawncopmi kamawknak ca,
hminkhen, zuk tivek pawl.
forfalskning , efterligning [counterfeit] (n.): cawncop mi (thil).
forfalskning , falskneri , dokumentfalsk [forgery] (n.):
hminkhen, zuk, kam-awknak ca tivek a deu, lole, cawncop ih
tuahnak.
forfatning , statsforfatning , konstitution [constitution] (n.): ukawk dan thuhrampi; dindaan hrampi (upadi).
forfatning , tilstand [plight] (n.): harsa dinhmun/harsa le
poimawh zet laifang.
forfatningsmæssig , konstitutionel [constitutional] (adj.): ukawk dan thuhrampi vekih tuahmi/timi.
forfatte , komponere [compose] (v.): phuah (hla, awthluk,
thuanthucawn).
forfatter [author] (n.): ca ngantu.
forfatter [writer] (n.): thuanthu, cabu, etc ngantu.
forfatterskab [authorship] (n.): cabu a rak ngan hmaisatu.
forfejlet , misforstået [mistaken] (adj.): a dik lo mi ruahnak; a
pengih ruahnak.
forfine [refine] (v.): a derthawmnak hlon ih tthatter.
forfinet [rarefied] (adj.): a fimvarmi, olten thu a thei theimi.
forfinet [refined] (adj.): nunzia mawi le ttha nei; zohsia nunzia
nei lo.
forfinet , sofistikeret , raffineret [sophisticated] (adj.): thuthei
tam, hmuhton tam nei; a cuang zet le a lamdang zetmi.
forfjamske [flurry] (v.): hnaihnok; buai.
forflytte [transfer] (v.): thleng/tthawn.
forflytte , overflytte [second] (v.): ttuanvo phunkhat in a dang
phunkhat ah thawn.
forflyttelse [transfer] (n.): tthawnnak/ thlengnak.
forfløjen , flyvsk [flighty] (adj.): rinsan um lo, thu thleng zekzek
thei (thizuang).
forfod [forefoot] (n.): keli nei rannung pawlih hmai lam ke hnih.
forfremme [promote] (v.): hnattuan sang deuh ih kaiter.
forfremme [upgrade] (v.): kaiter/sangter, dinhmun sang sawn ih
kaiter.
forfremmelse [preferment] (n.): hnattuan sang deuh ah kaai.
forfremmelse [promotion] (n.): hnattuan sang deuh ih
kaiternak.forfremmelse , avancement [advancement] (n.): upa
kainak - Eksempel: Dette job giver gode muligheder for
forfremmelse (avancement).
forfriske [refresh] (v.): tha tlunter sal; tha hriimter; tharthawh.
forfriskende , opfriskende [refreshing] (adj.): thazaang thar pek;
cakter; tharthawh.
forfriskning [refreshment] (n.): tha thar laknak; tharter salnak.
forfrysning [frostbite] (n.): a daih tuk ruangah kutzung, kezung
pawl zianghman thei nawn loin a hitmi, a hliammi.
forfædre [antecedents] (n.): pupa pawl, lole khuahlan nun.
forfægte [champion] (v.): rak bawm, rak ttanpi.
forfægte , forsvare , påstå , hævde [assert] (v.): a dik rori ti
langter - Eksempel: Hun forfægtede sin uskyld.
forfægtelse , forsvar [vindication] (n.): thil a dikmi
phuansuahnak.
forfængelig [vain] (adj.): zum-aw, hngal.
forfængelighed [vanity] (n.): mah le mah uar-awk tuknak,
hngalnak.
forfærde [appal] (v.): thin pemter, thin tthiater, thin nater.
forfærde [dismay] (v.): thin nuam lo, riahsia.
forfærde [horrify] (v.): ttihphang ter.
forfærde , skræmme [terrify] (v.): ttihter, tthih, tthihphaih.
forfærdelig [horrendous] (adj.): ttih phanza a simi.
forfærdelig , frygtelig [dreadful] (adj.): ttha lo, ning khop.
forfærdelig , frygtelig [terrible] (adj.): ttihnungza, ttihnung
rapthlak.
forfærdelig , grufuld , uhyggelig [ghastly] (adj.): ttih nungza.
forfærdelig , skrækkelig , frygtelig [awful] (adj.): a ropi, a thupi
zet - Eksempel: Det er en frygtelig masse penge.
forfærdeligt , skrækkeligt , frygteligt [awfully] (adv.): zet, emem - Eksempel: skrækkelig varmt. - jeg er frygteligt ked af det. Jeg er vist skrækkeligt sent på den.
forfærdelse , bestyrtelse [dismay] (n.): thinsiatnak.
forfærdende [horrifying] (adj.): ttihphanza.
forfærdet [aghast] (adj.): mangbangnak thawn khat - Eksempel:
Han var forfærdet over det frygtelige syn.
forfølge [persecute] (v.): miphun, biaknak, lole, ram uk-awknak
thu ruangih hrem.
forfølge [pursue] (v.): dawi; kai ding le that dingih dawi.
forfølge , jage [hound] (v.): pakhatkhat nasazet in dawi ciamco.
forfølgelse [persecution] (n.): hremnak.
forfølgelse , jagt [chase] (n.): kaih duh ih dawi.
forfølgelsesvanvid , paranoia [paranoia] (n.): thinlung kim
lo/dik lo.
forfølger [persecutor] (n.): mi hremtu.
forfølger [pursuer] (n.): dawitu; a dunglam ih a thluntu; a
tuahpeh vivotu.
forføre , forlokke [seduce] (v.): mah hnak ih a no deuh, hmuhton
a nei lo deuh kha nupa pawl-aw dingin for (luk-aw dingin leem).
108
forførelse [seduction] (n.): leemnak, forhnak, forh tuarnak.
forførende , tillokkende [seductive] (adj.): mi a forh/leem thei,
mi thlem thei, mi hip thei.
forfører [seducer] (n.): leem, forhtu, a bikin nupa pawlaw dingih
leemtu.
forgabelse [infatuation] (n.): duhzetnak.
forgabt [besottet] (adj.): aatpi (caai ruangih aa) - Eksempel: Han
er fuldstændig forgabt i den pige.
forgabt [infatuated] (adj.): mi pakhat caan tawite sung nazet ih
va caai (duh).
forgifte [envenom] (v.): thihsii, tur, sivai thuh/ret/hnih/phulh.
forgifte [poison] (v.): pakhat khat ah siivai/thihsii ret.
forgiftet [poisoned] (adj.): siivai/ttur hnih (conkiang/thal ah siivai
hnih).
forgiftning [poisoning] (n.): siivai ruangih natnak.
forgive , forgifte [poison] (v.): thihnak siivai in that; siivai ei/in
in a thi.
forglemme sig [forget oneself] (v.): duhduh ih um men; tthate’n
nungcang lo.
forglemmigej [forget-me-not] (n.): mepian rong ih a parmi
pangpar fate.
forgodtbefindende , ønske [pleasure] (n.): duhmi/duh vekin.
forgrene [ramify] (v.): hnge le ttek tampi ah ttek (suahter); cu
vek pawl kom khawmmi thil (hnattuan) pakhat ah cang/tuah.
forgrene sig [branch] (v.): a ttek lampi) - Eksempel: Vejen
forgrener sig efter jernbaneoverskæringen.
forgrening [ramification] (n.): tampi komkhawmmi lakih tthen
khat; a buai zetmi sungih thusuak, thilcang.
forgreningsrør , manifold [manifold] (n.): thildang thawi
pehnak dingah ong tampi neimi thir dawng tivek pawl.
forgribe sig på [embezzle] (v.): fingkhawi sakmi sum rak hmang
thup.
forgrund [foreground] (n.): innhmai tual; a hmai hmun lawng.
forgræmmet [careworn] (adj.): khawruah donhar tam.
forgude [dote on] (v.): duat lutuk.
forgude [idolize] (v.): mi pakhat, lole, thil pakhat zukbiak tluk ih
hei neihmi.
forgude , elske , tilbede [adore] (v.): duhdaw zet le upat zet Eksempel: Han elsker (forguder) sin kone og sine børn.
forgylde [gild] (v.): sui khut; sui ti thuh (hnih).
forgylder [gilder] (n.): sui khuttu.
forgyldning [gilding] (n.): sui khutnak.
forgyldt [gilded] (adj.): milian le phun-u a simi.
forgængelig [destructible] (adj.): siat thei; siat theih, siatsuah
theih.forgængelig , fordærvelig , letfordærvelig [perishable]
(adj.): a tthing ih siatolmi.
forgænger [predecessor] (n.): hnattuan pakhat a ttuan laitu hlanih
ttuantu.
forgæves [in vain] (adv.): man nei lo, ti man um lo.
forgæves , frugtesløs [unavailing] (adj.): hmual nei lo/
hlawhsam.
forgæves , frugtesløs , ufrugtbar [fruitless] (adj.): hlawhtling lo;
ziangkhal suahpi lo.
forgæves , resultatløs [futile] (adj.): santlai lo; tthahnem lo;
thulolak.
forgård [forecourt] (n.): suumtual, inn hmai tual kaupi.
forhal , (våbenhus) [porch] (n.): luhka; disaap; hul-hliap
(biakinn, inn pi tivek ah luhka a cece ih sakmi).
forhal , entré , vestibule [hall] (n.): inn sung um khaan pakhat le
pakhat karlak lampi.
forhal , lobby [lobby] (n.): a leeng ta bik khaan.
forhal , vestibule [vestibule] (n.): inn pakhat luhnak leengkaa
(lukhuh le kawtfual retnak).
forhale , forlænge , trække ud [protract] (v.): tikcu sauter; reiter.
forhale , forsinke [retard] (v.): thil pakhat khulfungter, tlaiter.
forhale , forsinke , udsætte [delay] (v.): reiter, rei, hnu (tikcu).
forhaling [protraction] (n.): rei deuh daih dingih tuah.
forhalings- , forsinkende [dilatory] (adj.): khulfungter.
forhammer [sledge hammer] (n.): kutkaih saupi nei sobul tumpi.
forhandle [negotiate] (v.): relkhawm ih lungkim tlang.
forhandle [treat] (v.): rem-awter.
forhandle (om prisen) , købslå , tinge [bargain] (v.): thilri man
neep, man tthumter.
forhandler [dealer] (n.): lei le zuartu.
forhandler [negotiator] (n.): remtu, remnak tuahtu.
forhandler [stockist] (n.): zuar leh dingih thilri khawltu.
forhandling [negotiation] (n.): rem thu relnak.
forhandling , underhandling [parley] (n.): raal le raal remawknak thu relkhawmnak.
forhandlingsbordet [the negotiating table] (n.): rem thurel tlang
dingih tonawknak.
forhandlingsposition [bargaining position] (n.): neep-awk rero
dinhmun.
forhandlingsprotokol [minute book] (n.): thurelmi
ngankhumnak cabu.
forhaste sig [rush] (v.): manhlap zet ih tuahter.
forhastet [precipitate] (adj.): tuah hruakmi (thate in ruatta lawk
loin, zamrang tuk ih cang).
forhastet [premature] (adj.): rang tuk ih ruat, sim, ttuan.
forhastet , hastig [hasty] (adj.): zamrang zet in tuah/caang;
manhlap (done çuickly hurried).
forhastet , overilet [previous] (adj.): a hlan khan in tuahcia/ruat
ciami.
forhekse [bewitch] (v.): dawi.
forhekselse , fortryllelse [spell] (n.): camruangah zeel tuar ih
um.
forhen , fordum , tidligere [formerly] (adv.): a hlaanah; hmasa
ah.
forhenværende , tidligere [former] (adj.): a hlaan ih; ttuan
dahtu.
forhenværende , tidligere [one-time] (adj.): vei khat lai; hlan
deuh.
forhenværende , tidligere [sometime] (adj.): hlan deuh ah.
forherlige [glorify] (v.): sunlawih; tthangthat; hlorh.
forherlige [glorify] (v.): hlorh.
forherlige , lovprise [aggrandize] (v.): thilri sumsaw le
thuneihnak karhter, upater, khaisang.
forherlige , lovprise [eulogize] (v.): thangtthat (ca in maw, kaa in
maw).
forherligelse [apotheosis] (n.): sunlawinak sangbik coternak Eksempel: Legenderne om Kong Arthur repræsenterer en
forherligelse af ridderligheden.
forherligelse , glorificering [glorification] (n.): thangtthat;
sunlawih; thangtthatnak.
forherligelse , guddommeliggørelse [apotheosis] (n.): khi
khawzing, pathian (lole) thianghlim ih cannak/canternak.
forhindre , hindre [inhibit] (v.): thil tuah thei lo dingin kham/
hnaihnok.
forhindre , hindre [prevent] (v.): kham; dawn.
forhindring [obstacle] (n.): dawnkhamtu.
forhindring , forebyggelse [prevention] (n.): khamnak.
forhindring , hurdle [hurdle] (n.): tlan phah khir phah leh
zuamnak ih hmanmi tleng; tleng (tlan phah ah lan vivo a si).
forhindring , hurdle [hurdle] (n.): hmaikhamtu; harsatnak.
forhindringsløb [obstacle race] (n.): lamzin dawnkhamtu tampi
retmi tlan zuamnak.
forhistorie , forhistorisk tid [prehistory] (n.): ca ih ngan hlan
milai san thuanthu.
forhistorisk [prehistoric] (adj.): santthuanthu ca ih ngan hlan
thuhla.
109
forhold [ratio] (n.): thil pahnih a buak tlakih hleih awk zia Eksempel: bland vand og mælk i forholdet 1 til 2.
forhold , forbindelse [relation] (n.): pehtlaih awknak (ram,
pawlkom, minung karlak ah).
forhold , omstændighed [circumstance] (n.): a cangmi thil umtu
dan, a thuhla, a ruang.
forholde sig til [relate to] (v.): theithiam; lawm.
forholdsmæssig , proportionel [proportional] (adj.): a kauhdan,
a tamdan, a sandan a rualremmi.
forholdsord , præposition [preposition] (n.): Grammar zir tikih
hmanmi ttongfang a si ih 'sawhtu' tinak (thil hmin pakhat hlanih
nganmi).
forholdsordsled , præpositionsled [prepositional phrase] (n.): hi
pawl hi sawhtu ttongfang bur pawl an si - Eksempel: 'efter
frokost' er et forholdsordsled.forholdsregel [measure] (n.):
tumtah mi pakhat tuahsuaknak dingih suahmi; daan, upadi.
forholdsregel , forsigtighed , forsigtighedsregel [precaution]
(n.): ralrinnak; a ra dingmi thil ttihnung kham cianak.
forholdsregler [provisions] (n.): hmailam pakhat khat cang
pangah ti ih ralrinnak tuah cia mi.
forholdstalsvalgmåde [proportional representation] (n.): me petu
mipum a tam a mal parah zohin ai-awhtu tlangsuak upa hrildan.
forholdsvis , relativ [comparative] (adj.): a dang thawn tthim in.
forholdsvis , relativt [comparatively] (adv.): a dang thawn tthim
in.
forholdsvis , relativt [relatively] (adv.): thildang/ midang thawn
tahtthim in.
forhud [foreskin] (n.): zanghmur, vunzim.
forhud [prepuce] (n.): mipa vunzim (zang hmur vun).
forhude [sheathe] (v.): a tuamtu tuahsak, a tuamtu sungah ret.
forhudning , beklædning [sheathing] (n.): siatsuahnak ihsin
kham dingih khuhmi, tuam tu.
forhutlet , lurvet [shabby] (adj.): a ttet, kilkhawi ttha lo, ti ttha lo
ruangih zohmawi lo, a ti ttuamttimi.
forhæng [curtain] (n.): cuvek puanzar.
forhøje , hæve [raise] (v.): tthan, tthangter - Eksempel: hæve
priserne.
forhøje , øge , højne [heighten] (v.): sangter; tam sinsinter;
luarter deuhdeuh.
forhøjelse [rise] (n.): hlawhman, lakkha tthang - Eksempel:
lønforhøjelse.
forhøjelse , lønforhøjelse [raise] (n.): tthan.
forhøjning [elevation] (n.): tlang, lole hmunsang.
forhøjning , podium [podium] (n.): mi hmai ih (zapi hmai)
thusim le hla hruaitu tivek dinnak zial donhlei, sang.
forhør [interrogation] (n.): cu thusuhnak.
forhøre , afhøre [interrogate] (v.): reipi thusut rero.
forhøre sig , spørge , forespørge [inquire] (v.): mi ih thuhla
sut/hlam.
forhåbningsfuld [hopeful] (adj.): ruahsannak nei; beisei ding nei.
forhånd (i kortspil) [lead] (n.): a lek thoktu.
forhånds- [forehand] (adj.): tennis le sçuash tivek leh tikah kut
zaphak sunglam tha thawn (beng ngah) mi.
forhåndsreklame [build-up] (n.): a tthatnak rak sim cia Eksempel: Pressen har givet showet en mægtig forhåndsreklame.
forhånelse , fornærmelse , krænkelse [insult] (n.):
hmuhsuamnak, zomtaihnak mi duh lo, thinhennak dingih
ttongmi/tuahmi.
forjage , fordrive [dispel] (v.): dawi-hlo, hloter, cemter.
forjasket , sjusket [slipshod] (adj.): daithlang, lole, ralring in
tuah lo; a menmen tuk.
fork , høtyv [pitchfork] (n.): a hlok saupi bunmi fangko caar le
thil dang cawh le thaainak thir/thing tteek.
fork , høtyv , greb [fork] (n.): hmuan/ lo ih hnawm khawmnak ih
hmanmi ttek nei thir.
forkalke [calcify] (v.): calcium daat ruangah a khal.
forkammer (hjertet) [auricle] (n.): lung ih a lu lam um zaalkuar
tevek lung titsa.
forkaste , afslå [negative] (v.): ungkim lo, el, hnong.
forkaste , afvise [disallow] (v.): siar lo, siar sak lo, siang lo.
forkaste , lægge afstand til [disavow] (v.): thei lo tiih el, pehparaw lo ti ih ti, telpi relpi duh lo.
forkaste , vrage , afvise , afslå [reject] (v.): eel; cohlang lo.
forkastelig [objectionable] (adj.): lungkim lonak suahter, thil
nuam lo, kankuat tlak.
forkastelig , dadelværdig [reprehensible] (adj.): mawhthluk
tlakmi.
forkastelig , forkert , urigtig [wrong] (adj.): dik lo, tthelh, sual.
forke [fork] (v.): thirfung tteknei hmangin losung hnawm
khawm, lei cok.
forkert [wrong] (adj.): hmaan lo; dik lo, tthelh - Eksempel: hans
beregning var forkert.
forkert [wrong] (adj.): ttul lo, si lolam, rem lo, duh lomi Eksempel: vi var kommet med det forkerte tog.
forkert [wrong] (adv.): a sual zawngin, a hman lo zawngin.
forkert , galt [amiss] (adj.): a sual, a poimawh, a palh, tthelh,
famkimlo - Eksempel: Noget synes at være galt. Kan jeg hjælpe?.
forkert , urigtig , forkastelig [wrong] (adj.): dik lo, tthelh, sual.
forklare [explain] (v.): simfiang.
forklare [explain] (v.): ziangruangah a si ti ih sim.
forklare , belyse [elucidate] (v.): fiangter, sim fiang.
forklare , belyse [illuminate] (v.): fiangter; fiahter.
forklare , forvandle [transfigure] (v.): hmuihmel asilole, pianzia
thleng - Eksempel: hans ansigt var forklaret af glæde.
forklare , tolke , fortolke , udlægge [interpret] (v.): a ti can
simfiang.
forklarelse [transfiguration] (n.): hmuihmel asilole pianzia
thlengnak, danglamnak - Eksempel: Forklarelsen på bjerget.
forklarende [explanatory] (adj.): fianter theimi.
forklaring [explanation] (n.): simfiannak.
forklarlig [explicable] (adj.): simfiang theih, a ruang sim theih.
forklejne [disparage] (v.): santlai lo ih re/sim.
forklejne , bagatellisere [belittle] (v.): thupiter lo, man nei lemlo
ih ruat, nautat.
forklejne , bagatellisere [minimize] (v.): thil pakhat a sinak
hnakih niam deuh ih sim/tuat.
forklejne , nedvurdere [depreciate] (v.): thupi terlo, nautat ih
ttong.
forkludre [botch] (v.): daithlang zet in tuah ih siatter.
forkludre [hash up] (v.): cokbuaiter thluh; sia zet ih tuah.
forkludre [muff] (v.): tthelh, kai ngahlo, buaiter.
forkludre [screw up] (v.): thil pakhat kha fel lo zet in tuah,
tawlrel, ttuan.forkludre [screw up] (v.): thil pakhat kha fel lo zet
in tawlrel; hnokter thluh.
forklæde [pinafore] (n.): hnipuan hrukmi fai seh tiih a leng ih
hrukmi a baan um lo kor dor saupi.
forklæde , maskere , camouflere [disguise] (v.): hmuihmel thup,
hmuihmel thleng (mi bum duh ah).
forklædning [disguise] (n.): hmel thlengnak ih hmanmi thil.
forklædning [guise] (n.): hlan thuamawk dan (Brit) phunkhat.
forknyt , forsagt [diffident] (adj.): mah le mah zum-aw lomi.
forkorte [abbreviate] (v.): tawiter, a tawinak ih ngan - Eksempel:
Når man skriver, forkortes 'doktor' til 'dr'..
forkorte [abridge] (v.): tawiter (cangan mi); ttongfang mal deuh
hmangih ngan tawi - Eksempel: En forkortet udgave af bogen.
forkorte [cut] (v.): tthum (thil man).
forkorte , afkorte [curtail] (v.): tawiter, malter, tthum.
forkorte , afkorte [shorten] (v.): tawiter, a tawideuh.
forkortelse [abbreviation] (n.): a tawinak.
forkortelse , sammendrag [abridgment] (n.): tawiter mi , tawiter
110
mi cabu.
forkrøble [stunt] (v.): tthan ding dawnkham.
forkuet , undertrykt [downtrodden] (adj.): namnuaimi,
namnehmi.
forkulle [carbonize] (v.): mei ur in carbon cangter.
forkulle [char] (v.): meihol ah a cang.
forkynde , bebude [herald] (v.): thil thleng dingmi rak than;
hmaihruai.
forkynde , kundgøre , bekendtgøre , deklarere , meddele
[announce] (v.): zapi theih dingih thuthan (mi theih dingin) thu
than, theihter - Eksempel: De deklarerede deres forlovelse. Statsministeren kundgjorde, at hunne ville gå af. - Har de
bekendtgjort, hvornår væddeløbet vil starte?.
forkæle [cosset] (v.): ttan hleifuan.
forkæle [featherbed] (v.): duhnak thlun; zawn zulh; pakhat khat
ol deuh dingin paisa tivek bawm.
forkæle [indulge] (v.): duat/duhnak thlun/mah duhduh tuah/nei.
forkæle [spoil] (v.): hnohter, duhmi thlun tukih nauhak ziaza,
nuncan siatsuah.
forkæle , forvænne [pamper] (v.): mi pakhat, lole, ramsa pakhat
hei duat zet.
forkæle , pylre om [mollycoddle] (v.): duat tuk, duhthlun tuk.
forkæle , pylre om , kæle for [coddle] (v.): tuamhlawm ttha.
forkæmper [champion] (n.): midang hrangih a ttangtthatu,
bawmtu.
forkæmper , talsmand [advocate] (n.): dinpitu, sih-ni, bawmtu Eksempel: en livslang forkæmper for afrustning.
forkærlighed [partiality] (n.): duh hleice neihnak.
forkærlighed [preference] (n.): a dang hnak in duh deuhnak, hril
deuhnak.
forkærlighed , behag [liking] (n.): thil rak duh/ngaihzawng/duh
thei.
forkærlighed , svaghed [penchant] (n.): duhnak/hiarnak nei Eksempel: hun har en svaghed for kinesisk mad.
forkøbet: komme i forkøbet [forestall] (v.): mi kham dingah
hlan khan ih tuah cia.
forkøbsret [option] (n.): tikcu caan khiahmi sungah thil lei le
zuar theinak.
forkøbsret [refusal] (n.): cohlan ding maw el ding timi, hril
theinak.
forlade [abandon] (v.): taanta, tlansan - Eksempel: et barn, der er
forladt af sine forældre - en forladt bil, en forladt bolig, landsby.
forlade [desert] (v.): tlansan ta, tanta.
forlade [desert] (v.): ttul tikah bawm lo/um lo.
forlade [forsake] (v.): ngol, baang, hnong.
forlade [leave] (v.): feh suak/hmun khat in pok.
forlade ,
fratræde [quit] (v.): fehsan; bansan; tanta.
forlade, opgive, slippe , frafalde [relinquish] (v.): bansan; taan;
thlah; hnattuan ihsin suak.
forladelse , pardon , tilgivelse [pardon] (n.): ngaihthiamnak.
forladelse , tilgivelse [forgiveness] (n.): ngaithiamnak.
forladelse , tilgivelse , syndstilgivelse , eftergivelse [remission]
(n.): Pathian ih sual thlahnak, ngaidamnak.
forladt [derelict] (adj.): tansan ih siatbaltermi.
forlagsvirksomhed [publishing] (n.): canam le cabu suah
hnattuan.
forlange , kræve , fordre [demand] (v.): dil, ngen.
forlangende , fordring [claim] (n.): dilmi, ngenmi (a man, tuah
mawh man, siatsuah man).
forlangende , krav , fordring [demand] (n.): fialmi, thupek,
dilmi.
forlede , lokke [entice] (v.): leem, leemsiah.
forlede , vildlede [mislead] (v.): a pengih hruai (lamzin, ziaza).
forledt , vildført [misguided] (pref.): hruai sual, a pengih hruai.
forlegen , genert [self-conscious] (adj.): mi-in ziang tiin i ruat, i
hmu pei ti ah thinphang in a ummi.
forlegen , skamfuld , flov [abashed] (adj.): ningzak, mualpho,
ziang ti ding theilo ih ummi - Eksempel: Hans chefs kritik gjorde
ham temmelig skamfuld/flov/forlegen.
forlegen: gøre forlegen , gøre flov [embarrass] (v.): hmaisong,
ningzakter.
forlegenhed , knibe [predicament] (n.): nuam lo zet, laklawh zet
dinhmun.
forlegenhed , vanskeligheder [straits] (n.): buainak/harsatnak.
forlig [settlement] (n.): lungkim tlangnak.
forlig , bilæggelse (af strid) [accomodation] (n.): khat lam khat
lam remcang veve ih thiltuah - Eksempel: De to parter opnåede
ikke enighed på ethvert punkt, men kom til et forlig.forlig ,
kompromis , overenskomst [compromise] (n.): khatlam khatlam
mah duhmi tthum vevenak, thu-lai tthen, thulai hawl ih remawknak.
forlige , forene [reconncile] (v.): bangaw lomi; a kalh-awmi
bang-awter.
forlige , genforene , forsone [reconcile] (v.): rem-aw sal.
forligelig , kompatibel , forenelig [compatible] (adj.): a kaihaw
thei, um khat thei (milai, ruahnak, thlun ding thu-hram, tivek
pawl).
forlis , skibbrud [shipwreck] (n.): lawng siat, lawng hlo.
forlod [---] (v.):se: forlade.
forlokke , forføre [seduce] (v.): mah hnak ih a no deuh, hmuhton
a nei lo deuh kha nupa pawl-aw dingin for (luk-aw dingin leem).
forloren , falsk , uægte [bogus] (adj.): a ngaingai lo; deu.
forloren skildpadde [mock turtle soup] (n.): cumkheng sahang
bang dingih suanmi caw fate lu tihaang.
forlove [affiance] (v.): tthit-um dingih hamcia, zuthawl than,
remzu in - Eksempel: Han er forlovet med princessen og skal
giftes med hende.
forlove , trolove [betroth] (v.): ham (tthit dingah).
forlovede [fiancé] (n.): nunau maw mipa maw, tthit dingih
hamcia zomi.
forlovelse [engagement] (n.): tthi-aw dingih lungkimnak, hamawknak.
forlovelse , trolovelse [betrothal] (n.): ham-awknak (biak-awknak).
forlovelsesring [engagement ring] (n.): tthitum dingih lungkim
awk hnu-ah pek awkmi zungbun.
forlover (for brudgommen) [best man] (n.): tthit-um tikih
moneipa dinpitu.
forlovet [engaged] (adj.): hamnak, tthit-aw leh dingin
lungkimnak.
forlydende , rygte [hearsay] (n.): simsinmi thu; thuleeng vak;
khual thu theih.
forlydende: efter forlydende [reportedly] (adv.): thanmi vek a si
ahcun.
forlygte [headlight] (n.): tlangleeng le mawttawka ih a hmailam
mei.
forlystelse [entertainment] (n.): mipi puai hmuhtu (laam le
hlasak; baisikup, sarkat - circus tivek pawl).
forlystelsesbranchen [show business] (n.): mipi nunnomnak
hrangah laam, lemnung, TV tivek ih hnattuan.
forlystelsespark , tivoli [fun fair] (n.): khawleng, hmunlawng
hmun ih tuahmi nomnak le lehnak phunkim (pawlkhawm, lole
tlawng tivek in sumpai hawlnak ah an tuah ttheu).
forlystelsessyg [pleasure-seeking] (adj.): nomnak a ruat
ringringmi.
forlægge [mislay] (v.): a peengih ret, hloter lawk.
forlægger [publisher] (n.): cabu, mekazin, thuthangca a suahtu.
forlænge [elongate] (v.): thil pakhat rei deuh daih dingin tuah.
111
forlænge [perpetuate] (v.): rei daihter; a pehpeh in siter.
forlænge [prolong] (v.): tikcu reiter; caan sauter.
forlænge , trække ud , forhale [protract] (v.): tikcu sauter; reiter.
forlænge , udvide [extend] (v.): sauter deuh, kauter deuh.
forlængelse [prolongation] (n.): tikcu a rei termi; caan a
sautermi.
forlæns , fremad [forward] (adv.): hmailam ah.
forløb , løb [course] (n.): hmailam fehnak (a tik le a cu ah) Eksempel: I løbet af mit lange liv har jeg oplevet mange
forandringer. - I historiens forløb ....
forløb , retning , bane [tenor] (n.): tidan keel tlangpi.
forløbe [elapse] (v.): tikcu liam.
forløbe [pass off] (v.): rak cang duak - Eksempel:
demonstrationen forløb uden uheld.
forløber [forerunner] (n.): hmaihruai a rasungmi (minung, thilri
ah); amah hnakih a thupi sawnmi rat hlanah lamzin sialsak ciatu.
forløber [precursor] (n.): suulsattu; hmai hruai.
forløber , varsel [harbinger] (n.): a ra dingmi hmuhsaktu.
forløfte sig [overreach oneself] (v.): sang tukih tumtah ruangah
hlensuah lo.
forløse [deliver] (v.): naute hring - Eksempel: Hun blev forløst
med et sundt drengebarn.
form [form] (n.): pian, phun vekin - Eksempel: vand i form af is.
form [form] (n.): ngan daan le aw-suah daan - Eksempel:
Flertalsformen af 'gås' er 'gæs'.
form [form] (n.): thazang cahvaknak - Eksempel: Løberne er i fin
form.
form [shape] (n.): umdan; dinhmun - Eksempel: han er i god
form efter langvarig træning.
form , facon , skikkelse [shape] (n.): pianhmang, hmuihmel.
form , fitnes , kondition [fitness] (n.): harhdam-cakvak umzia.
form , skikkelse [form] (n.): pian; ruangrai, pungsan.
form , støbeform [mould] (n.): pianhmang nei dingih thil burnak
kuang (sang le thir phunphun burnak).
formaldehyd [formaldehyde] (n.): pian rong nei lo, rimnam nasa
zetmi daat (gas) phunkhat — thil siat lonak ding le hma kholhnak
ah an hmang ttheu.
formalisme [formalism] (n.): a daan kel thlunnak.
formalitet [formality] (n.): thlun a ttulmi daan.
formalitet [formality] (n.): a keel le a dan men.
formand [foreman] (n.): hanttuan hotu (hnattuan daan a thiam
bik ruangah hotu a simi).
formand [president] (n.): phunsaang tlawng ih lu; ram uktu pawl
ih lu; zung/pawlkom pawl ih lu; hotu.
formand , ordstyrer , dirigent , mødeleder [chairman] (n.):
pumkhawm hohatu.
formane [admonish] (v.): hriing, kawk, nunsim - Eksempel:
Læreren formanede drengene, fordi de havde været dovne.
formane [exhort] (v.): forh.
formane [warn] (v.): thil tuah lo dingih ruahnak pe.formanende ,
advarende [admonitory] (adj.): kawknak, nunsimnak a simi.
formaning [admonishment] (n.): ralrin peknak, nunsimnak.
formaning [exhortation] (n.): forhnak.
formaning [exhortation] (n.): thutak ih forhfialmi, thungaithlak
ih thusimmi.
format [format] (n.): cabu ih umzia (a pungsan).
formatere [format] (v.): computer ih ret dingin cazin tuah.
formation [formation] (n.): a cannak, a suahnak (tikhu cu meiro
ah a cang; ti luannak ah tthungtum, tthungkhal an cang.
formation [formation] (n.): thiamnak, mawinak phundang ih
hmuhmi pianhmang - Eksempel: Jagerne fløj i formation.
forme [shape] (v.): pianhmang hmuihmel nei dingin tuah.
forme , danne [fashion] (v.): pakhat ihsin a dang pakhat ih tuah.
forme , danne [form] (v.): tuah; pianhmang neihter ruangrai
saktuah, dinsuak.
forme , modellere [model] (v.): cawng, sining thlun.
forme , støbe [mould] (v.): pianhmang pakhat nei ko ih tuah.
formel [formal] (adj.): dankeel; tuahkeel a simi.
formel [formula] (n.): thil a si daan a hram ih teltu pawl
hminsinnak - Eksempel: Formelen på vand er H2O.
formelig [positively] (adv.): pumpuluk in.
formelig , veritabel [veritable] (adj.): hminpu tlaak, a si taktak.
formene , mene , tro , antage [suppose] (v.): zum; ruat.
formentlig , formodentlig , antagelig [presumable] (adj.): a si
hmang ti ih ruah theihmi.
formere [propagate] (v.): thingkung, ramsa amah dankel tein
karhzaiter.
formere sig [proliferate] (v.): a thar a keuh ih hmakhat te ah a
karh zai.
formere sig [reproduce] (v.): cizaih; cikarh; fahring.
formering [propagation] (n.): karhzaiternak.
formidabel [stupendous] (adj.): khuaruahharza, maksak.
formidabel [prodigious] (n.): mangbang thlak ih tuum/tam/lian.
formidabel , drabelig [formidable] (adj.): neh har, hup-hurh um.
formiddag [forenoon] (n.): nisuah le sun laifang karlak, sunhlaan.
formidlende [intermediary] (adj.): palai sinak lam.
formilde [placate] (v.): thinhennak daihter deuhnak a simi.
formilde , blødgøre [mollify] (v.): thindaiter, nemter, leem.
formilde , blødgøre [soften up] (v.): do kir thei lo, el thei lo in
tuah.
formilde , dæmpe , lindre [mitigate] (v.): deemter, nemter.
formilde , forsone [propitiate] (v.): thin damter, hnem; lung
hmuiter; biak.
formildende [mitigating] (adj.): deemtermi, nemtermi.
formildende , forsonende , forsonlige [placatory] (adj.): thin
hen daih ter deuh.
formindske , mindske [lessen] (v.): malter; mal deuh canter;
deemter.
formindske , reducere [deplete] (v.): a zat, a tumsen, a cahnak, a
man nasa zet ih ttumter.
formindske(s) , reducere(s) [diminish] (v.): mal vivo, fate vivo,
fate-ter vivo.
formindskelse [diminution] (n.): a mal vivonak, a kiamnak,
tthum vivonak.
formindskelse , aftagen , nedgang [decrease] (n.): kiamnak, mal
deuhnak, ttumnak, ttummi.
formindskes , aftage [decrease] (v.): fate deuh, mal, ttum.
formklippe , formskære [style] (v.): piangter; hmuihmel tuah
sak.
formlære , morfologi [morphology] (n.): ttongfang tthen tete le
ziangtin an kom ihttongfang ah an cang ti mi zirnak.
formløs [formless] (adj.): pian/pungsan ngai a neilomi.
formløs [unceremonious] (adj.): sunlawihnak um lo, a dankel vek
si lo.
formløs , tvangfri [unbuttoned] (adj.): tidan kel kherkher vekih ti
lo-ih thlah phoih-aw.
formning [moulding] (n.): thil pakhat tuahremnak.
formode , antage [assume] (v.): a sihmang ding ti ih cohlang
(thuhla fiang hlanah).
formode , antage [presume] (v.): a si hmang ti ih ruat; a si ti ih
ret.
formode , gætte [conjecture] (v.): sihmang ti ih ruat.
formode , gætte [surmise] (v.): a si hmang ti ih ruah; ruat.
formode , regne med [reckon] (v.): ruat; zum.
formodentlig , antagelig [supposedly] (adv.): zumnak men a
simi; an timi vekin (theifelnak um lo).
formodentlig , antagelig , formentlig [presumable] (adj.): a si
hmang ti ih ruah theihmi.
formodet [supposed] (adj.): titer-awmi; siter-awmi; a tak a si
112
lomi.
formodning [conjecture] (n.): sihmang ti ih ruahnak.
formodning , anelse [surmise] (n.): a si hmang tinak.
formodning , antagelse [assumption] (n.): a si hmang ding tinak;
(a fiang hlanah).
formodning , antagelse [presumption] (n.): a si hmang ti ih
ruahnak.
formodning , antagelse [supposition] (n.): sisehla tinak.
formue [fortune] (n.): tangka tampi - Eksempel: Den ring er en
formue værd.
formue , bo [estate] (n.): mi pakhat a thih tikih neihmi inn, thilri
le tangka hmuahhmuah.
formue , midler [means] (n.): paisa, lennak; neihsiah: He is a
man of means, milian pa a si.
formula [formula] (n.): tlaan zuamnak, mawttawka thilri a tum a
fate, engine tha tivek pawl ziang vek hman ding ti ih thuser
siamnak - Eksempel: Formula 1 racerbiler.
formular , blanket , skema [form] (n.): ngaannak ding tuahcia
um cahnah, ca pungsan.
formulere [formulate] (v.): thil pakhat a cekci dik zet ih sersiam.
formulere [formulate] (v.): thu pakhat fiangzet in a si vek cekci
in sim thiam.
formulere [verbalize] (v.): ca ih ngan.
formulere , affatte [word] (v.): thil pakhat, thu pakhat ngan/sim.
formulere , udtrykke [phrase] (v.): ttongfang thawn phuang.
formulering [formulation] (n.): a cekcimi sersiamnak.
formulering , ordlyd , udtryksmåde [wording] (n.): thu pakhat
simnak ih hmanmi ttongfang/thu simdan.
formynder , værge [guardian] (n.): cawmtu; nu le pa vek rori in
zoh ding upadi danthu vekin ttuanvo a neitu.
formynderskab [guardianship] (n.): zohtu, cawmtu sinak.
formynderskab [tutelage] (n.): kilkhawitu, zohtu le a parih
thunei theitu sinak (guardianship).
formøble , forøde [squander] (v.): heuter, tangka hmang; thil kha
man nei lo santlai loin hmang.
formørke [eclipse] (v.): thimter.
formørkelse [eclipse] (n.): thimtlung; nidawk; thladawk; ni,
thlapi le leilung a zawntlang in an um tikah ni tleu cu thlapi in a
phen ruangah leilung parah thim a tlung; cuvek thotho in, ni,
leilung le thlapi a zawn awk le thla a thim.
formå , overtale , bevæge til [prevail on] (v.): leem suak, forh.
formål [objective] (n.): hmuitin; tumtahmi.
formål , øjemed , hensigt [purpose] (n.): tummi; tumtahmi.
formålsløs [purposeless] (adj.): tumtahmi nei lo.
formålsløs , meningsløs [pointless] (adj.): tican nei lemlo/nei lo.
formålsløs , planløs [aimless] (adj.): tumtahnak neilo Eksempel: Planløse vandringer - Leve et formålsløst liv.
fornavn [first name] (n.): suah tikih pekmi hmin, Mirang hmin
pek daan ahcun pupa hrinhmin (efternavn) cu neta bik ah an ret;
suah tikih pekmi hmin cu kawhnak bik hmin a si ih hmin hmaisa
bik, a silole, a pakhatnak hmin an ti, eg John Butter titik ah John
cu a fornavn a si ih, Butter cu efternavn a si.
fornavn [forename] (n.): Mirang hmin laakdaan ah sungte hmin
(efternavn eller familienavn) cu neta bikah an reet, cumi sungte
hmin a hlan ih nganmi hmin cu, hmin saktu ih pekmi hmin a si ih,
'fornavn' an ti.
fornavn , døbenavn [Christian name] (n.): Kawhhran sungih
cohlan tikih pekmi hmin; hmin hmaisa.
forneden , nedenunder [below] (adv.): hnuai ah, tangah, a niam
ah.
fornedre [degrade] (v.): ziaza lamah tlasia, nautater, mithmai
siater.
fornedre , ydmyge [lower] (v.): mi upat lo dingih nun tthum, mi
upat lo dingih tuah/ tuah aw.
fornedre sig , nedværdige sig , ydmyge sig [abase oneself] (v.):
nautat, hmaisong ningzakter.
fornem [lordly] (adj.): miphun u thawn a remcangmi, a
maksakmi.
fornem , fin [classy] (adj.): zohsomi.
fornem , ædel [gentle] (adj.): mi neinung mittha sung Eksempel: han er af ædel byrd.
fornemme , føle [sense] (v.): thinlung in theithiam, kai ngah.
fornemmelse [feeling] (n.): a san felte nei lomi ruahnak.
fornemmelse [sensation] (n.): ziang ruangah ka thei ti simtheih
lomi thinlung in theihnak.
fornemmelse , anelse [hunch] (n.): lungsung suak theih theinak.
fornemmelse , anelse [notion] (n.): a fianglo, a laklawh, zum um
lo ruahnak.
fornemmelse , følelse [sensation] (n.): kan taksa ih theihnak (a
sa, a na, a nuam, tivek pawl theihnak).
fornuft [reason] (n.): ruat ding, theifiang ding; ruahnak suah ding
thinlung ih cahnak.
fornuft [sense] (n.): thuhla, tican, duhsannak.
fornuft , rationalitet [rationality] (n.): khawruattu sinak;
khawruahnak.
fornuftig [rational] (adj.): a fiangfaimi, a lungfimmi.
fornuftig [reasonable] (adj.): thu ruatthiam; a mawi tawk a theimi
(minung).
fornuftig [sensible] (adj.): a tawk a zawn le a ttuldan taktak vekih
um thiam, thil a hmu theimi; a fimkhurmi; a cang theimi, a awm,
pompi theihmi, tican neimi.
fornuftig , besindig , rolig [level-headed] (adj.): sia le ttha
thleidan thiam; thu ruat thiam.
fornuftig , fornuft- , rationel [rational] (adj.): khurkhua a ruat
theimi.
fornuftsægteskab [marriage of convenience] (n.): duhawk
ruangah siloin tthathnemnak hawl ih tthi-aw pawl.
forny [renew] (v.): tharthawh sal.
forny [renew] (v.): a thar ih thleng; tharthawh.
fornyelse [renewal] (n.): a thar ih tuah salnak; tharthawhnak.
fornyelse , innovation [innovation] (n.): tuah tharnak.
fornyer [innovator] (n.): a thar ih tuahtu/ thlengtu, tharsuahtu.
fornyet [renascent] (adj.): thatho sal; cangvai sal.
fornægte [renounce] (v.): hnong; hlon; dungtun.
fornægte [repudiate] (v.): tthen suak; mah ta si lo ih re; (fa)
khaak (fa si nawn loter).
fornægte , forskyde , forstøde [disown] (v.): pehtlai duh lo,
maak, thei duh lo.
fornægtelse [abnegation] (n.): mah le mah eel-awknak, thuzir
thupom hnong.
fornærme , krænke [affront] (v.): langhngan ih hmuhsuam,
nautat.
fornærme , krænke [insult] (v.): midang thinheng/ thinnatternak
dingih tuah/ttong, hmuhsuam, zawmtai.
fornærme , krænke , støde [offend] (v.): riahsiatter,
thinhengter.fornærme , krænke , såre , pikere [pique] (v.):
mithmai siatter; ningzahnak rak canter; thinnatnak.
fornærmelig , anstødelig [offensive] (adj.): riahsiatter,
thinhengter, thin buaitertu.
fornærmelig , grov [abusive] (adj.): ttongsia mi; ttongsia ih mi to
thei, mi soisel hmang - Eksempel: fornærmeligt sprog. - Han blev
grov og begyndte at bruge vrede beskyldninger og forbandelser.
fornærmelse , fornærmethed [pique] (n.): riahsiatnak; thin aithawhternak.
fornærmelse , hån [contumely] (n.): nautatnak, mi ziangsiar
lonak. (b) [C] ningzah thlak ih nautatnak.
fornærmelse , krænkelse [affront] (n.): puarthaunak, mi
hmuhsuam umzia - Eksempel: Hans tale var en fornærmelse for
alle ordentlige mennesker i samfundet.
fornærmelse , krænkelse [offence] (n.): hmuhsuam; riahsiatter.
113
fornærmelse , krænkelse , forhånelse [insult] (n.):
hmuhsuamnak, zomtaihnak mi duh lo, thinhennak dingih
ttongmi/tuahmi.
fornærmende [opprobrious] (adj.): hmuhsuam nautat langternak
(ttong kam pawl).
fornærmet [miffed] (adj.): malte thin heng.
fornærmet , krænket [affronted] (adj.): thinhengter, hmuhsuam Eksempel: Han følte sig dybt krænket af hendes grovhed.
fornærmet , krænket , fortørnet , harmfuld [resentful] (adj.):
thinhenza, rem lo zetnak thawn thinlung ah tuar ih um rero.
fornøden [requisite] (adj.): thil tuahsuaknak dingih a ttulmi; thil
pakhat hrang a ttulmi.
fornøden , nødvendig [necessary] (adj.): a ttul.
fornødenhed [necessity] (n.): a ttulmi thil.
fornødenhed [requisite] (n.): tumtahmi pakhat hrangih ttulmi
thil.
fornødenhed [WANT] (n.): thil pakhat duhnak; poihainak;
ttulnak.
fornødenhed , behov [requirement] (n.): thil a ttulmi; rak rin a
simi.
fornødenheder [necessaries] (n.): nun khawsaknak ih thil ttul
pawl.
fornøjelig [enjoyable] (adj.): a nuammi.
fornøjelse , glæde [pleasure] (n.): lungkimter, lole, lungawi tertu
thil/ thuhla.
fornøjelse , nydelse [enjoyment] (n.): diriamnak, lungriamnak.
fornøjelse , nydelse [pleasure] (n.): tisa nomnak.
fornøjelse , underholdning , morskab [amusement] (n.): nuam
zet ih tikcu/caan cemternak - Eksempel: Jeg ville aldrig vælge at
se på cricket som underholdning. - Til min store fornøjelse faldt
hans falske skæg af. - Jeg gør det bare for fornøjelse.
fornøjelsestur [joyride] (n.): nomnak men in mawtawka/ leng to.
fornøjet , glad , tilfreds [pleased] (adj.): lungkimnak langtermi.
fornøjet , munter , glad [cheerful] (adj.): lungawi aipuang;
lunghmui.
forord [foreword] (n.): thu hmaihruai (preface); cabu nganmi ah
a hmaisabik ah cangantu in si lemlo in midang pakhat in, ca a
ngannak thuhla — casiartu a theihternak.
forord , fortale , indledning [preface] (n.): cabu a thoknak ih
'thuhmaihruai'.
forordne [ordain] (v.): khaukhihmi; remruatciami.
forordne , dekretere [decree] (v.): thlun ding thu suah.
forordning , bestemmelse [ordinance] (n.): daan,
thukham,thupek.
forordning , edikt [edict] (n.): uktu Bawi ih thu pekmi, aana
neitu ih thlun ding thu suah.
foroverbøjet stilling , bøjning [stoop] (n.): taksa/ruangpum kun.
forpagtning [tenancy] (n.): ram le inn a man pekih hmang,
saang.
forpint [agonized] (adj.): tuarhar.
forpint [anguished] (adj.): khawruah har; vansang lam.
forpint [drawn] (adj.): a baang zetmi (mit hmai).
forpint [hagridden] (adj.): mangsiat ruangih thin nuam lo zet,
donhar zet.
forpint , smertelig [pained] (adj.): tuar.
forpjuske , pjuske [tousle] (v.): sam bua ko in tuah.
forplante sig , formere sig [reproduce] (v.): cizaih; cikarh;
fahring.
forplantnings- , reproduktiv [reproductive] (adj.): faa seemtertu
a simi.
forplejning [board] (n.): ei le in, rawl.
forpligte [obligate] (v.): a ttul tengteng.
forpligte , binde [tie] (v.): hmunkhat ah ttemttawn.
forpligtelse [commitment] (n.): tuah dingih kam awknak.
forpligtelse [engagement] (n.): ca nganih tiamkam-awk.
forpligtelse [obligation] (n.): tuah tengteng dingih phutmi daan,
nunzia, thukam.
forpligtelser , gældsforpligtelser [liabilities] (n.): leiba, tangka
lam ih ttuanvo neihnak.
forpost [outpost] (n.): lamhlat ralvennak ih retmi (ralkap bur).
forpuppe sig [pupate] (v.): larva ihsin pupa ih a cang lai reromi.
forpurre [baffle] (v.): rak kham, rak dawn.
forpurre [frustrate] (v.): santlai loih tuah, sungter.
forpurre [thwart] (v.): tuahtummi tuah thei lo ih pelhter/thil
tisuak ngah lo ih pelhter.
forpustet [puffed] (adj.): thaw pit/thawthawt har zet.
forpustet , kortåndet [short of breath] (adj.): thawthawt rang,
thli khop lo.
forpustet: blive forpustet [wind] (v.): thawsam.
forrang [precedence] (n.): um hmasatnak; a hmaisa deuh covo,
sinak.
forrang [primacy] (n.): thupi bik sinak.forrest [foremost] (adv.):
pakhatnak.
forrest , for- [fore] (adj.): mawttawka, tlangleng, vanzam,
tangphawlawng tivek pawlih a hmailam.
forreste linje [forefront] (n.): hmailam bik.
forret [prerogative] (n.): midang ih neih thei lomi mah
lawng/pawl pakhat lawng ih neih theimi thu/ti theinak vo.
forret [starter] (n.): Mirang rawl eidan ah, a veikhatnak ih suahmi
rawl.
forret , prioritet [priority] (n.): midang hlan ih tuah theinak
voneihnak.
forretnignsmand [businessman] (n.): sumtuahtu, dawrtuahtu.
forretning [business] (n.): pumcawmnak hnattuan.
forretning [business] (n.): dawr, sumtuah.
forretning , aftale , overenskomst , handel [bargain] (n.): khat
le khat thil tuah sak veve aw ding lungkimnak.
forretning , butik [shop] (n.): dawr.
forretningsgang , procedure , fremgangsmåde [procedure] (n.):
thil tuahdan; hnattuandan; thureldan.
forretningsmæssig [businesslike] (adj.): fel zet; cin le daan nei
zet - Eksempel: Forhandlingerne foregik på en forretningsmæssig
måde.
forreven [ragged] (adj.): a tlang, a zim a rual lo.
forringe , svække , skade [impair] (v.): tha a dorter (lole) thil
siatter.
forringes , forværres [deteriorate] (v.): sinak siat vivo, ttha lo
vivo.
forrude , vindspejl [windscreen] (n.): mawttawka hmailam ih
bunmi thlalang.
forrygende , enorm , vældig , gevaldig [terrific] (adj.): nasazet.
forræder [traitor] (n.): zuartu, ral hnenih maih rualpi, miphun le
ram zuartu.
forræderi [betrayal] (n.): zuarthlainak.
forræderi [treachery] (n.): mi pakhat/thu pakhat thupte ih phiar.
forræderi , loyalitetsbrud [treason] (n.): ram, lole, ram uktu
thah ding le siatsuah dingih ral thawn phiarnak.
forræderisk [traitorous] (adj.): mi zuar thei/ zum um lo/zum tlak
lomi.
forræderisk , troløs [perfidious] (adj.): mi parah bumduhnak nei;
zum tlaak si lomi.
forræderisk , troløs , svigefuld , upålidelig , lumsk
[treacherous] (adj.): phiar thei.
forråd [hoard] (n.): tthate ih kilmi rawl le thil manttha paisa pawl
khawlmi thilkhawl.
forråd , lager [stock] (n.): zuar ding/zem ding thilri tampi ret
khawmmi.
forråd , lager [store] (n.): a ttul tikih hman ding thil ret khawm.
forråde [betray] (v.): phuang (sia seh ti duh ah).
forråde [give sth/sb away] (v.): phuang, zuarthlai.
114
forrådnelse , råd , råddenskab [rot] (n.): ttawtnak, ropnak,
muatnak.
forrådnelse , råddenskab [putrefaction] (n.): a ttawt.
forsage [renounce] (v.): ziaza bansan; thil pakhat tan ta.
forsage , undvære , give afkald på [forgo] (v.): taan; fehsan.
forsagelse [renunciation] (n.): hlonnak.
forsager , fuser [dud] (n.): ttuan pelhsolhtu (milai, thilri).
forsagt , forknyt [diffident] (adj.): mah le mah zum-aw lomi.
forsagt , frygtsom [poor-spirited] (adj.): a ttihhruut; ralhruut.
forsamle , samle [assemble] (v.): pum khawm aw; pum-aw.
forsamling [meeting] (n.): cu ti ih a tong awkhawm mi minung
pawl.
forsamling , samling [assembly] (n.): pumkhawm.
forsamling , samling [gathering] (n.): milai an pum aw; an ra
khawm.
forsamling , skare [concourse] (n.): mi buurpi, thil buurpi.
forsanger , kantor [precentor] (n.): biaknak lam hlarem le hlasak
lam hruaitu pastor.
forsatsblad [end paper] (n.): cabu tivek ah canganmi a cem hnuih ngan hrih lo cahnah lawng.
forsatsblad [flyleaf] (n.): cabu a thoknak lam le a cemnak lamah
duhduh ngan thei dingin retmi cahnah lawng.
forseelse [delinquency] (n.): mino pawl ih tuahmi sualpalhnak.
forseelse [transgression] (n.): daan
thlunlonak/dodalnak/pahbalnak/ sualnak.
forseelse , forsyndelse [wrongdoing] (n.): nundan ttha lo, thil
sual tuahnak.
forseelse , lovovertrædelse [misdemeanour] (n.): sualnak tenau
deuh pawl.
forseelse , lovovertrædelse [offence] (n.): daan pahsiatnak
thilsual tuahnak.
forsegle [seal] (v.): tacik khen.
forsegle [seal] (v.): erh pit.
forsegle [seal sth off] (v.): khammi hmun ihsin lut, suak um lo
dingin phit.
forsejl , fok [foresail] (n.): tangphawlawng thli tha thawn feh lai
san ah, a hmaibik ih puanzar.
forsendelse [shipment] (n.): lawng ah thilri ret, ziang thawn khal
siseh thilri phur, kuat.
forsendelse , transport [transport] (n.): thil thiar, phurh thiar.
forside , avers [obverse] (n.): hmuhter duhmi, langter duhmi a
hmai, a zawn.
forside , forende [front] (n.): a hmailam.
forside- [front page] (adj.): a thupi bik ruangah thuthangca
cahmai hmaisa bik ih retmi.
forsigtig [guarded] (adj.): ralring zetin (coutious).
forsigtig , klog [prudent] (adj.): fimkhur zet ih a ummi; ruatta
ciamciam hnu ih a tuahmi.
forsigtig , omhyggelig , påpasselig [careful] (adj.):
ralring.forsigtig , varsom [cautious] (adj.): a ralring mi.
forsigtig , varsom [wary] (adj.): ralring.
forsigtighed [care] (n.): ralrinnak - Eksempel: Forsigtighed er
nødvendig, når man skal over gaden.
forsigtighed , forsigtighedsregel , forholdsregel [precaution]
(n.): ralrinnak; a ra dingmi thil ttihnung kham cianak.
forsigtighed , klogskab [prudence] (n.): fimkhur zetnak.
forsigtighed , varsomhed [caution] (n.): ralring; fimkhur.
forsigtigt , varsomt [gingerly] (adv.): ralring zet ih tuah.
forsigtigt , varsomt [warily] (n.): ralring zetin.
forsikre [asseverate] (v.): ttang eueu ih ttong.
forsikre [insure] (v.): thu poi cakkhai hrangih tangka pek dingih
tuah - Eksempel: = tegne en forsikring.
forsikre , forvisse [assure] (v.): a sithei rori dingih sim, thu kam;
ti ngam - Eksempel: Jeg forsikrer dig, at de vil være helt sikre hos
os. - De var forvissede om, at alt muligt blev gjort.
forsikring [assurance] (n.): a si tengteng ti ih simnak, thutiamnak
- Eksempel: Trods gentagne forsikringer betalte han ikke de
penge tilbage, som han havde lånt.
forsikring [insurance] (n.): thih pang, nat pang, hloh pang, siat
pang tikah, tangka rulh ding lungkimnak (company; pawlkom) Eksempel: boligforsikring.
forsikring , assurance [assurance] (n.): tiamkamnak, nunnak
zakhamnak - Eksempel: livsforsikring.
forsikring , erklæring [protestation] (n.): thupi zet ih theihternak
(a bik in lungkim lonak).
forsikringspræmie [insurance premium] (n.): amkam (insurance)
tuahtu pa ih thlatin ti in maw a pek ttheumi tangka.
forsimple , nedværdige [cheapen] (v.): mah le mah man tthum
aw (mi nautat dingih um).
forsinke , forhale [retard] (v.): thil pakhat khulfungter, tlaiter.
forsinke , udsætte , forhale [delay] (v.): reiter, rei, hnu (tikcu).
forsinkelse [lag] (n.): thil pahnih a cangmi kar ih caan ummi.
forsinkende , forhalings- [dilatory] (adj.): khulfungter.
forsinket [belated] (adj.): hnu zet ah ra, hnu tuk zo.
forsinket , sen [late] (adj.): tlai, hnu.
forskanse [entrench] (v.): ralbawhnak khur, kahsam thawn kulh
aw thluh.
forskansning , befæstning [fortification] (n.): kulhnak; hruang
kulh.
forskansning , skyttegrav , skanse [entrenchment] (n.):
ralkhamnak ih tuahmi ralbawhnak, khur. 2 ralbawhnak khur kulh.
forske [delve] (v.): thu pakhat theih zuam ih hawl.
forske [research] (v.): thuhla ttha zetin zingzoi, hliakhlai.
forskel [distinction] (n.): thleidannak (milai phun le hnam,
hnattuan, thiamnak, tivek zoh in).
forskel , difference [difference] (n.): dan-awknak zat.
forskel , forskellighed [difference] (n.): dan-awknak, bang-awk
lonak.
forskel , ulighed [disparity] (n.): a bang-awk lonak, a danawknak.
forskel: gøre forskel , skelne , diskriminere [discriminate] (v.):
thleidang (a bangaw lomi).
forskel: se forskel , skelne , sondre [distinguish] (v.): thleidan
thiam, tthen thiam.
forskellig [diverse] (adj.): phun dangdang.
forskellig , anderledes [distinct] (adj.): a lamdang, a phundang.
forskellig , anderledes [different] (adj.): a dang-aw, bangaw lo.
forskellig , uens , ulig [unlike] (adj.): bang-aw lo, dang-aw.
forskellig , ulig [dissimilar] (adj.): bang-aw lo, khat-aw lo:.
forskellig: være forskellig , afvige [differ] (v.): bang-aw lo,
dang-aw.
forskelligartet [disparate] (adj.): tahtthim ding a si lomi, a dangaw tukmi.
forskelligartet , varieret [varied] (adj.): dangdang a simi.
forskellige [various] (adj.): a phunphun, pakhat le pakhat bangaw lo.
forskellige , diverse [sundry] (adj.): phun dangdang; a phunphun.
forskellighed [diversity] (n.): a dangdang, a phunphun.
forskellighed , afveksling [variety] (n.): bangrep ringring lonak;
a keel ih um ringring lonak.
forskende [searching] (adj.): khoih thuk zetin; a dikmi thei duh
zetin.
forskerflugt , brain-drain [brain-drain] (n.): rampi sunnak; ram
sungih mithiam le mifim pawl ramdang ih vaih tthehnak.
forskning , undersøgelse [research] (n.): thil pakhat a sinak ttha
zet ih zingzoinak, zohfelnak.
forsknings- , undersøgende [exploratory] (adj.): thuhla hawl
suahnak, zoh ding a simi.
forskrift [prescript] (n.): dan, dan thu te lole, thupek.
forskrift , anordning , regel [regulation] (n.): uknak; thlunter
115
daan.
forskrift , regel [precept] (n.): nuncan ding dan; thlun dingmi.
forskrift , regel , kanon [canon] (n.): thlun ding daan tlangpi.
forskruet [cranky] (adj.): phundang, lamdang.
forskrække [frighten] (v.): tthih; thinphangter.
forskrække [startle] (v.): lauter sutsi, petter, tthawnter sutsi.
forskrække , kyse , skræmme [scare] (v.): lauter; tthih;
tthihphaih.
forskrække , skræmme , ængste , opskræme [alarm] (v.):
ttihphangter - Eksempel: Jeg vil nødigt forskrække dig; men der
er en fremmed mand i din have.
forskrækkelse [scare] (n.): lau; thuvakvai ruangih ngahmi thin
phannak.forskrækkes , blive forskrækket [take fright (at sth)]
(v.): thin phang zet.
forskrækket [frightened] (adj.): ttihphangmi.
forskrækket , skræmt , bange [scared] (adj.): ttihter, lauter.
forskræmt , sky , frygtsom [timid] (adj.): ttihhrut, phaang thei,
ningzak thei.
forskud , lån [advance] (n.): rak peksungmi tangka - Eksempel:
Banken gav hende et lån på £500. - Han bad om et forskud på sin
løn.
forskud: give forskud , udlåne , låne (ud) [advance] (v.): tangka
peksung - Eksempel: Banken lånte mig £2000. - Han bad sin
arbejdesgiver om at give ham en månedsløn i forskud.
forskudsvis , forud , i forvejen , på forhånd [in advance of]
(adv.): rak ti/ tuah cia, hlankhan in - Eksempel: Huslejen skal
betales forud. - Send dit rejsegods i forvejen. - Det er umuligt at
vide på forhånd, hvad der vil ske. - Galilæis ideer var forud for
hans tid..
forskyde , forstøde , fornægte [disown] (v.): pehtlai duh lo,
maak, thei duh lo.
forskønne , smykke [beautify] (v.): mawiter; ceimawi.
forskåne , skåne , spare [spare] (v.): hmang, pek dingah sup; a
mal thei bikin hmang.
forslag [motion] (n.): thurel tikih thuburmi.
forslag [proposal] (n.): thu burmi.
forslag [proposition] (n.): hmuhnak/ruahnak hitin a si ti ih simmi
thu.
forslag [suggestion] (n.): ruahnak.
forslagen , listig , snu [wily] (adj.): hrokhrawl, zer.
forslidt , fortærsket , banal [hackneyed] (adj.): hman tamtuk
ruangih sullam a thuk lomi.
forslidt , fortærsket , banal [trite] (adj.): hman ringring ruangih
a thar nawn lomi, a thar a si lomi (hackneyed); zaran hmanciomi.
forslugen , grådig [gluttonous] (adj.): a hrong zetmi.
forslugenhed , grådighed , frådseri [gluttony] (n.): mi hrong.
forsmag [foretaste] (n.): a cang ngai hlanah hmuhton cia mi,
tepcia mi.
forsmag [taste] (n.): ton hmaisa bik.
forsmædelig , skændig , vanærende [ignominous] (adj.):
ningzakza a simi.
forsmædelighed , vanære , skændsel [ignominy] (n.): ningzah
mualphonak.
forsmå , foragte , ringeagte [disdain] (v.): nautat, hmuhsuam.
forsmå , vrage [spurn] (v.): nautatzet, ziang siar lo zet in el,
hnong, siang lo.
forsnævring , sammensnøring [stricture] (n.): a dan kel hnakih a
hleiluan ih tetternak, taksa ih ongkuate (dawngte vek) a fiakzetmi
thi fehnak zin.
forsone [conciliate] (v.): thinheng daiter.
forsone , forlige , genforene [reconcile] (v.): rem-aw sal.
forsone , formilde [propitiate] (v.): thin damter, hnem; lung
hmuiter; biak.
forsonende , forsonlig [propitiatory] (adj.): biaknak/bawlnak ih
pekmi/tuahmi.
forsonende , forsonlige , formildende [placatory] (adj.): thin
hen daih ter deuh.
forsoning [reconciliation] (n.): remnak; dodal awk rehnak.
forsoning , mægling [conciliation] (n.): remtuahnak.
forsoningsgave [peace offering] (n.): remdaih duhnak langternak
neih, lole, thil pakhat hrang ih ngaihdam dil duhnak neih.
forsonlig [forgiving] (adj.): mi sual thlah thei.
forsonlig , fredelig [pacific] (adj.): remdaihnak tuah, remdaihnak
duh zet.
forspil [foreplay] (n.): nu le pa pawl-awk hlan ih thatho dingin
hnam-awknak, zahmawh thamsak awknak (zitmuai awknak).
forspise sig [glut oneself] (v.): phaam (puar tawk le khop tawk ei
thiam lo,tamtuk ei hmangmi).
forspise sig [overeat] (v.): rawl phaam tuk.
forspring [head start] (n.): a pek/thok ih sin mi hnakin a thiam
cia zomi.
forspændt (beton) [pre-stressed] (adj.): mirang leilung sungah
thirhri zam sak ih hnget cuangih tuahmi.
forstad [suburb] (n.): khualipi leeng deuh ih um veeng.
forstand , forståelse [understanding] (n.): ruahnak thiang ttha
zet/fiang zet ih ruat theinak; fimvarnak.
forstand , intellekt , intelligens [intellect] (n.): ruat theinak le
ngah theinak thinlung.
forstander [principal] (n.): pawl, tlawng, phunsang tlawng
hotu/uktu.
forstandig , klog , vis [wise] (adj.): fim.
forstavelse [prefix] (n.): ttongfang a thoklam ih betmi cafang (eg
co-, ex-, non-, pre-, re-) a sullam a bet, lole, a thlengtu si dingah
ttongfang pakhat hmai ih retmi.
forstavelse , endetillæg , affix , præfix , suffix [affix] (n.):
ttongfang thoknak le a netnak ih betmi - Eksempel: 'u-' er
forstavelse (præfix) i 'uvillig'. - '-dom' er suffix (endetillæg) i
'fattigdom'.
forstavn [prow] (n.): tangphawlawng lawng fate ih a hmailam
zum a suakmi khi; li le thal ah li.
forstene [fossilize] (v.): hitik hlaan ruh le thingkung lungto ah a
cang.
forstene , stivne , lamme (af skræk) [petrify] (v.): mi pakhat
caang thei lo, le thu ruat thei lo ko ih ttih ding le phaang ko ih va
tuah.
forstille sig [dissimulate] (v.): mah thinlung le ruahnak thup
(dissemble).
forstillelse , maskerade , komediespil [masquerade] (n.): titer
awknak; a dik mi thuhnak.
forstod [---] (v.):se: forstå.
forstokket , snæversynet [hidebound] (adj.): kapkhat lawng ih
thuruat hmang (ruahnak/hmuh dan dangdang/phunphun sang duh
lo).
forstoppelse [constipation] (n.): sungpit nat.
forstoppet , have forstoppelse [constipated] (adj.): sungpit; ek
suak duh lo - Eksempel: Hvis du har forstoppelse, bør du spise
mere fiberholdig kost.forstrand [foreshore] (n.): tipi kap vunnel
rawn; tidai thlen tawpnak le leilung ngai karlak (inn le lo tla
tuahnak ah an hmang ttheu).
forstrække , forstuve [sprain] (v.): ruh pelh, ilh.
forstrække , forvride [crick] (v.): hngawng thahri na.
forstuve , forstrække [sprain] (v.): ruh pelh, ilh.
forstuve , forvride [rick] (v.): kut ke hlikhlok tivek malte lai
merh sual; ilh.
forstyrre [disturb] (v.): daite ummi hnaihnok.
forstyrrelse [disturbance] (n.): buainak, hnaihnoknak.
forstyrrelse [upset] (n.): buainak; beidongnak.
forstyrrelse , distraheren [distraction] (n.): thilti mi, ruahmi
herkawitu awn au hmuhmi tivek pawl.
forstyrrelse , interferens [interference] (n.): radio sungah
116
awdang lut ih a suakmi hnaihnoknak.
forstærke [reinforce] (v.): thazaang bet; cakter.
forstærke , forøge [amplify] (v.): tamter, cakter, ringter (aw) Eksempel: at forstærke lyden, signalet.
forstærke , forøge , øge [redouble] (v.): tum sin; cak sin; khoh
sin (ter).
forstærke , intensivere , forøge [intensify] (v.): rohter, nasater.
forstærke , øge [boost] (v.): thazaang bet, tha pek bet; cawisang.
forstærkende [intensive] (adj.): huham neimi ttongfang.
forstærker [amplifier] (n.): aw rinternak ceet; karhternak.
forstærkning [reinforcement] (n.): bawmtu dingih betmi ralkap,
palik, ral thilri.
forstøde , fornægte , forskyde [disown] (v.): pehtlai duh lo,
maak, thei duh lo.
forstødt , udstødt [outcast] (adj.): hnonmi, khaakmi; inn nei lo,
rualpi nei lo.
forstørre [blow up] (v.): tumter (zuk) - Eksempel: Det er et
dejligt fotografi; det burde du få forstørret.
forstørre [enlarge] (v.): tumdeuh in tuah.
forstørre [magnify] (v.): tumter, kauter.
forstørre , udvide [enlarge] (v.): tumter; kauh.
forstørrelse [blow-up] (n.): zuk tumter.
forstørrelse [enlargement] (n.): thil pakhat tumter, kauhter.
forstørrelse [magnification] (n.): tumterawknak.
forstørrelse , udvidelse , forøgelse [enlargement] (n.): tumter;
kauhter.
forstørrelsesapparat [enlarger] (n.): zuk tumternak thilri.
forstørrelsesglas , lup [magnifying glass] (n.): durbing thlalang.
forstøve [atomize] (v.): a fate bik ih phel.
forstå [gather] (v.): theithiam; ruat.
forstå [take it (that…)] (v.): a si tiih ruat/ring, zum.
forstå [understand] (v.): theifiang; theithiam.
forstå , erkende , indse [realize] (v.): theifiang, thei-sal, a sining
ih cohlan.
forstå , opfatte [understand] (v.): theihternak ihsin thei.
forstå sig på [understand] (v.): zaangfahnak thawn thil pakhat/mi
pakhat thuhla theithiam; ziang ti ih tuah ding/ttuan ding ti
theithiam.
forstå: gøre sig forståelig [make oneself understood] (v.):
tican/simduhmi fiangter.
forståelig [intelligible] (adj.): theih olmi/thiam olmi.
forståelig [understandable] (adj.): thei theih; aancin theih;
ngaithiam/ruatsak theih.
forståelig , begribelig [comprehensible] (n.): tthate ih
theihthiam, a theihmi.
forståelighed [intelligibility] (n.): thil thei thei sinak.
forståelse [understanding] (n.): hmuhtlang theinak/a sung muril
le umdan theihthiamnak.
forståelse [understanding] (n.): timtuahnak le lungkimnak.
forståelse , deltagelse , medfølelse [sympathy] (n.):
zaangfahnak, tuarpinak, lainatnak, zawnruahnak.
forståelse , fatteevne [comprehension] (n.): theihtheinak.
forståelse , forstand [understanding] (n.): ruahnak thiang ttha
zet/fiang zet ih ruat theinak; fimvarnak.
forståelse , opfattelse [apprehension] (n.): theithiam.
forståelse , påskønnelse , værdsættelse [appreciation] (n.):
theihthiamnak le lungawinak; lomnak.
forstående [understanding] (adj.): midang ih harnak le tuarnak
theihpi thiam/zaangfah thiam.
forstående , medfølende , medlidende , deltagende
[sympathetic] (adj.): zawn ruatthiam/zaangfah/lainat thiam.
forsvar [defence] (n.): ral khamnak, ttanlaknak, humnak.
forsvar [defence] (n.): thutthennak zung ih ttanlaknak.
forsvar (sport) [defence] (n.): goal erea tivek, mah hruang sung.
forsvar , forfægtelse [vindication] (n.): thil a dikmi
phuansuahnak.
forsvare [defend] (v.): rak ttan, rak kham, rak hum (ca thawn,
ttong thawn).
forsvare [defend] (v.): ngah/neh ciami sung lo dingin rak ttang Eksempel: forsvare sit mesterskab.
forsvare (sport) [defend] (v.): goal (kawl) lut lo dingin rak ttang.
forsvare , føre (en sag) [plead] (v.): thutthennak zungah a sual ti
ih puhmi/khiim mi ai ah hei ttongsak.
forsvare , påstå , hævde , forfægte [assert] (v.): a dik rori ti
langter - Eksempel: Hun forfægtede sin uskyld.
forsvare , værge [defend] (v.): rak hum, rak do (ral) rak kham
(siat lo dingin).
forsvarsløs [defenceless] (adj.): kham sak lomi, hum lomi, ttan
lomi.
forsvarsværk , værn [defence] (n.): hriamnam, khamtu.
forsvind! , væk med dig! [begone] (interj.): tlan zaang aw! feh
zaang aw!.forsvinde [disappear] (v.): cem.
forsvinde [disappear] (v.): hloral.
forsvinde [vanish] (v.): hlo lohli, hul lohli.
forsvinde , blive væk [disappear] (v.): hlo ta, liam hlo.
forsvinde , fortrække , stikke af [decamp] (v.): a thupte ih
tlanhlo (thil lakmi nei in).
forsvinde , skrubbe af [scat] (v.): feh hlo aw; pok aw; himi
hmun tan aw.
forsvinden [disappearance] (n.): hlohralnak.
forsvundet [missing] (adj.): a umnak ah um lo, a hlo.
forsværge , afsværge [forsware] (v.): baang, tuah nawn lo;
hnong.
forsyn [providence] (n.): Pathian ih kilkhawinak.
forsyndelse , forseelse [wrongdoing] (n.): nundan ttha lo, thil
sual tuahnak.
forsyne [furnish] (v.): pek; thuam.
forsyne , levere [purvey] (v.): thil zuartu in a leitu hnenah pek
(eg, faang zuartu in tlawng sayapa thla tinte faang dip khat a
zawrh/pek).
forsyne , skaffe , levere [supply] (v.): pek; suah; ngahter (ttul
zetmi thil rak pe).
forsyning , anskaffelse , tilvejebringelse [provision] (n.): pekmi
thil; khonmi thil (sii, ei-in tivek).
forsyning , levering , leverance [supply] (n.): pek mi(n).
forsynlig [provident] (adj.): hmailam hrang ruat cia thiammi;
hmailam zawn ruatin a tenren thiammi; nunthiam.
forsythia [forsythia] (n.): hramburaihre (tleu zet ih a par theimi)
thing hnahno suak zawnih a paarmi.
forsænke [countersink] (v.): tlawngkhen lu le zialpheng hmai can
aw dingih khen; a lu lawng cuanglo dingih tuah.
forsæt , hensigt [intention] (n.): tuahtummi.
forsæt: med forsæt [on purpose] (adv.): a cangpangmi si loin,
ciamciam ih tuahmi.
forsæt: med forsæt , med vilje [knowingly] (adv.): theina cingin
tumtahnak thawn.
forsætlig , overlagt [wilful] (adj.): tuah hrim, tumtah hrim.
forsætlig , tilsigtet [intentional] (adj.): tuah hrimmi/ti pang si lo
tuahmi.
forsætlig , tilsigtet , overlagt [deliberate] (adj.): ti hrimmi, tuah
hrimmi.
forsætligt [purposely] (adv.): tihrimmi; tumtahmi nei in tuahmi.
forsøg [attempt] (n.): ti-sin nak; tuahsuak dingih zuamnak.
forsøg [bid] (n.): zuamnak; teimaknak.
forsøg [try] (n.): tihnik, zuamhnik; tthimhnik.
forsøg , eksperiment [experiment] (n.): hniksaknak, ziang a cang
ti ih thil pakhat a sinak hmuahhmuah zirnak.
forsøge , prøve [attempt] (v.): tuahsuak dingih zuam; ti hnik.
forsøge , prøve [try] (v.): tthimnak ih hmang; hmanghnik.
forsøge , søge [seek] (v.): tum, zuamhnik.
117
forsøgs- , eksperimentel [experimental] (adj.): hmanhnik mi,
hniksak, zoh thimnak ih hmanmi.
forsøgs- , prøve- , pilot- [pilot] (adj.): a tehnak ih thil fate ih rak
tuah thok (ttha le ttha lo theihnak ah).
forsøgsperson [subject] (n.): minung maw thilri pakhat maw
zirnak ih tuahmi.
forsøgsvis , prøvende [tentative] (adj.): a hngetmi si lo, a laangih
bunmi, ruat mi.
forsølve [silver] (v.): ngunti, lole, ngun vekih a tleumi thil ti
thawn thuh.
forsømme [fail] (v.): hngilh, ziangsiar lo, ti thei lo.
forsømme [neglect] (v.): daithlan.
forsømme [neglect] (v.): ralring lo, thil tuah suak lo, hngilhta.
forsømmelig [neglectful] (adj.): a daithlang hmang.
forsømmelig , efterladende [negligent] (adj.): a ralring lomi, a
daithlangmi.
forsømmelig , efterladende [remiss] (adj.): daithlang; ralring lo.
forsømmelig , efterladende , slap [slack] (adj.): ziangsiar lem lo,
thazaang suah lem lo ih ummi.
forsømmelighed , skødesløshed [negligence] (n.): daithlannak,
ralrin lonak.
forsømmelse [neglect] (n.): daithlannak.
forsømt , uplejet [uncared-for] (adj.): fingkhawi lo/ tuamhlawm
lo, thlahthlaam.
forsørger [provider] (n.): innsungsang pakhat a zohtu/a cawmtu.
forsørger , familieforsørger [breadwinner] (n.): innsungsang
cawmtu.
forsåle [sole] (v.): kedan, tivek ah kezaphak ben; tthitcih.
fort , fæstning , borg [fort] (n.): ralhruang; ralbawhnak kahsam.
fortabe [forfeit] (v.): liam; kuan; sung.
fortabelse [perdition] (n.): mi ttha lo pawl thih hnu ih kumkhua
hremnak/ dantatnak.
fortabelse (af ejendom) [forfeiture] (n.): lonmi thilri (tuahsualmi
neih ruangih kuanmi thilri).
fortage sig , drive over [blow over] (v.): ziang cang loin thli a
hrangih a cem - Eksempel: Uvejret drev over om natten.
fortale , indledning [preamble] (n.): hmaihruai; cabu, thuhla
nganmi, simmi ih hmaisa bik nganmi/simmi thuhmaihruai.
fortale , indledning , forord [preface] (n.): cabu a thoknak ih
'thuhmaihruai'.
fortaler [proponent] (n.): thil pakhat ruahnak pakhat a zaawitu/tha a petu.
fortalt , fortalte [---] (v.):se: fortælle.
fortand [incisor] (n.): a hriam zetmi thil (rawl) tantu ha 8 sungin
pakhat a simi, uihaa.
forte [forte] (adv.): ring deuh, ring deuh in tum ding.
fortegn (i noder) [key signature] (n.): awnmawi tumnak dingih
nganmi (staff notation) parih ziang key thawn sak/tum ding timi
hmuhtu sharp ( # ) le flat ( b ) pawl.fortegnelse [record] (n.):
hminsinnak ca; cuvek ca thupi.
fortegnelse , inventarliste , inventarfortegnelse [inventory]
(n.): thil tanglai cazin.
fortegnelse , liste [list] (n.): minung hmin, thil hmin le nambat;
cazin.
fortegnelse , liste [roll] (n.): hmin ngannak cazin.
fortegnelse , liste [schedule] (n.): thilri cazin.
fortegnelse , register [table] (n.): thuhla, nambat felfai zetih
tuahmi cazin.
fortid [past] (n.): a cemcia caan.
fortid [past] (n.): a cemcia caan ih mi pakhat ih nun.
fortid , datid , præteritum [preterite] (n.): past simple tense (of
a verb) a cang zomi simnak - Eksempel: 'gik' er datid af 'gå'.
fortidig , forbigangen , svunden [past] (adj.): a cemta mi caan;
tikcu.
fortids- [past] (n.): tikcu cemcia ta ih tuahnak.
fortilfælde , præcedens [precedent] (n.): nehhnu ih zohtthim leh
dingmi thil/thu (thutthen zungih thutthenmi a sibik ttheu).
fortissimo [fortissimo] (adj.): ring zet; ring zetin tum/sak dingmi.
fortjene [deserve] (v.): a phu, a mawi.
fortjene [merit] (v.): a tlak, a man.
fortjeneste [deserts] (n.): ngahphu, vo.
fortjeneste [profit] (n.): a hlawkmi (sumtuahnak ah cemmi paisa
le ttuannak thazaang man dirh hnu ih a tangmi).
fortjeneste , fortjenstfuldhed [merit] (n.): upat le sunlawih a
tlakmi.
fortjenstfuld [meritorious] (adj.): lom le sunlawih tlakmi.
fortjent [deservedly] (adv.): ngah ding mawi zat in/vekin.
fortløbende , kontinuerlig , uafbrudt , løbende ,
sammenhængende , vedvarende , fortsat [continuous] (adj.): a
peh-aw vivomi; catbang lo mi.
fortolke , opfatte , udlægge [construe] (v.): a tican let; a sullam
lak, simfiang.
fortolke , udlægge , forklare , tolke [interpret] (v.): a ti can
simfiang.
fortolkning , eksegese [exegesis] (n.): Pathian thu tivek ah theih
a harmi simfiangnak le a tican letnak.
fortone sig [fade] (v.): nuamtete in hlo vivo.
fortov [pavement] (n.): motor zin tlangih ke fehnak ding zin.
fortovsmaler [pavement artist] (n.): mi sukso vaak pawl in sum
pe hai seh tinak ih zin parih a rong mawi zetzet ih zuk suaitu.
fortrin [priority] (n.): thupi deuh sinak; upadeuh sinak.
fortrin , fordel [advantage] (n.): hlawk deuhnak, miat deuhnak,
tthathnemnak - Eksempel: At have en fordel fremfor en
modstander.
fortrinlig , superb [superb] (adj.): a tthatukmi; a maksakmi.
fortrinlig , udmærket , fortræffelig [excellent] (adj.): ttha tuk,
ttha nasa.
fortrinsvis , helst [preferably] (adv.): hnakin duh sawn; hril deuh.
fortrolig [confidential] (adj.): thuthup thuh dingmi, midang
theihter lo dingmi thu.
fortrolig [confidential] (adj.): rin um zet in - Eksempel: at tale i
en fortrolig tone.
fortrolig [familiar] (adj.): theih ttheumi, theih tthangmi Eksempel: at være fortrolig med botaniske navne.
fortrolig [private] (adj.): mi malte thuthup relkhawm-a tam bik
cu pahnih lawngin.
fortrolig [confidant] (n.): zummi; rinmi (thuthup le thu dangdang
tla sim le ruahpi ngammi milai).
fortrolig , intim [intimate] (adj.): rualpi ttha-aw zet/kom-aw
zetmi; naih-aw zet.
fortrolighed [familiarity] (n.): naal zetnak, theihthiam zetnak Eksempel: fortrolighed med sprog.
fortrolighed , intimitet [intimacy] (n.): thei aw le komaw zet
sinak.
fortrolighed: i al fortrolighed [in confidence] (adv.): thuthup
vekin.
fortrop , avantgarde [van] (n.): hmailam ih nortu ralkap, lole
hmailam ih umtu raldonak lawng (tembaw) rual.
fortrop , avantgarde [vanguard] (n.): ral do feh tikah a hmaifang
bik ih fehtu ralkap bur, lole raldonak tembaw rual hmai tthitu
tembaw.
fortrop , avantgarde [vanguard] (n.): cangvaihnak, burkhawm
cangvaihnak, lole hnipuan tuah dan hruaitu, lole a thoktu Eksempel: avantgarden i videnskabelig forskning.
fortrudt [---] (v.):se: fortryde.
fortryde , beklage [regret] (v.): thinnuam lo, riahsia.
fortrydelsespille [morning-after pill] (n.): nupa pawl awk hnu ah
nau keng lo dingin nunau ih a ei mi si.
fortrylle [bewitch] (v.): hiip, lunghmuiter.
fortrylle [enchant] (v.): lungawi, lunghmui.
118
fortrylle , bedåre , besnære , fængsle [captivate] (v.): ai-zel;
thinlung rak la, hiip - Eksempel: Han blev fortryllet af hendes
skønhed.
fortrylle , betage , fascinere [fascinate] (v.): zeel, ai zeel, duh
lutuk, na tuk ih duh.
fortrylle , fængsle , charmere [beguile] (v.): mit la, thinlung la;
thinnuamter - Eksempel: De rejsende var fortryllede af
landskabets skønhed.
fortryllelse , betagelse [spell] (n.): hip, zeel.
fortryllelse , fascination [fascination] (n.): thinlung khoihnak.
fortryllelse , forhekselse [spell] (n.): camruangah zeel tuar ih
um.
fortryllelse , glans , glamour [glamour] (n.): tluk ban loin
duhnung iang-nei.
fortryllelse, trylleri , trolddom [enchantment] (n.): dawinak,
selnak.
fortryllende , bedårende [enchanting] (adj.): lungawiza,
lunghmuiza.
fortryllende , henrivende [fetching] (adj.): duhnung, iang nei.
fortryllet [enchanted] (adj.): dawihmi.fortræd , skade [mischief]
(n.): thinlung, nunzia siatternak.
fortrædelig , vranten , tvær , gnaven , surmulende [sulky]
(adj.): a ngolmi/ttongduh lo, mi pawl/kom duh loih a ummi.
fortrædelighed , bekymring [vexation] (n.): donharnak; lung
retheihnak.
fortræffelig , fortrinlig , udmærket [excellent] (adj.): ttha tuk,
ttha nasa.
fortræffelig , udsøgt [exquisite] (adj.): a mawi tuk, a ttha tukmi.
fortræffelighed , fortrinlighed [excellence] (n.): tthatnak.
fortrække , stikke af , forsvinde [decamp] (v.): a thupte ih
tlanhlo (thil lakmi nei in).
fortrække sig [twitch] (v.): taksa hnin; taksa caih.
fortrænge [edge out] (v.): mi pakhat ih dinhmun, lole, huham
(aana) neihnak kha nuam tete in a ttum (dor) ter vivo.
fortrænge [supplant] (v.): thleng; ai-rawl; canca ih um.
fortrænge , drive ud , fordrive [oust] (v.): hnattuan long; dawi.
fortrænge , erstatte , overflødiggøre [supersede] (v.): rak um
ciami ai-rawl; a canca ih hmang; a dang in thleng (lamzin a tthat
tikah hmanmi mawttawka an thleng ve).
fortrænge , undertrykke [repress] (v.): nam; tuah lo dingih
suup; kham.
fortrængning [repression] (n.): suupnak ruangih thinlung nat a ra
cannak.
fortrød [---] (v.):se: fortryde.
fortsat [continued] (adj.): catbang lo.
fortsat , fortløbende , kontinuerlig , uafbrudt , løbende ,
sammenhængende , vedvarende [continuous] (adj.): a peh-aw
vivomi; catbang lo mi.
fortsat , fortsatte [---] (v.):se: fortsætte.
fortsætte [carry on] (v.): tuah zom.
fortsætte [continue] (v.): a peh - Eksempel: historien fortsætter i
næste nummer af bladet.
fortsætte , blive ved [continue] (v.): feh peh; feh zom, peh zom.
fortsætte , blive ved [continue] (v.): baanglo, pehzom vivo.
fortsættelse [continuance] (n.): peh reronak, um tlaitluannak.
fortsættelse [continuation] (n.): a pehpeh ih tuahmi.
fortsættelse [continuation] (n.): a peh, a zom - Eksempel: Denne
vej er en fortsættelse af motorvejen.
fortsættelse [sequel] (n.): thuanthu le lemnung tivek ah, a hmaisa
thuanthu peh ih nganbetmi thuanthu – a minung pawl khal
thuanthu hmaisa ta thotho an si.
fortvivlelse [despair] (n.): beidongnak, ruahsan ding cem
tthehnak.
fortvivlelse , desperation [desperation] (n.): beidong, vansang.
fortvivlet [despairing] (adj.): beidongza.
fortvivlet , desperat [desperate] (adj.): ruahsan ding dang um
nawn lo ti ih tuahmi - Eksempel: en fortvivlet udvej.
fortvivlet , oprevet [distraught] (adj.): riahsiat tuk ah thinlung
buai ttheh.
fortynde [adulterate] (v.): tthalo deuh dingah thil rawi.
fortynde [rarefy] (v.): paater; a paat.
fortynde [thin sth down] (v.): patter, malter.
fortynde [water] (v.): cak lo deuh dingih tidai rawi; nemter.
fortynde , spæde op [dilute] (v.): a tha deem/niam deuh seh ti in
tidai rawi.
fortyndet [dilute] (adj.): tidai dang rawi ih tha nemtermi.
fortynding [dilution] (n.): rawi-awk, cokrawi-awk.
fortælle [tell] (v.): kaa in maw, ca in maw theihter/sim.
fortælle , berette [narrate] (v.): im, thuhla sim.
fortælle , berette [relate] (v.): sim; ca, asilole awka thawn sim.
fortæller [raconteur] (n.): thuanthu sim thiam zettu.
fortæller , beretter [narrator] (n.): thuanthu/thuhla simtu.
fortælling , beretning [narration] (n.): thuhla/thuanthu sim.
fortælling , beretning [narrative] (n.): simmi, nganmi thuhla,
thuanthu.
fortælling , historie [story] (n.): tikcu liam cia ih thuhla asilole
thuanthu.
fortælling , historie , beretning [tale] (n.): thuanthu.
fortænkt , anstrengt , kunstlet [laboured] (adj.): thasuah taima
zet ih um/ ol-ai te a si lo.
fortære [consume] (v.): siat ttheh, kaang ciam ttheh - Eksempel:
Ilden fortærede hurtigt træhytten.
fortære [devour] (v.): kaang ttheh, siat ttheh - Eksempel: Ild
fortærede en stor del af skoven.
fortæring [consumption] (n.): rawl, thing le leilung sungsuak
thilri pawl ei le hman.
fortærsket , banal , forslidt [hackneyed] (adj.): hman tamtuk
ruangih sullam a thuk lomi.
fortærsket , banal , forslidt [trite] (adj.): hman ringring ruangih
a thar nawn lomi, a thar a si lomi (hackneyed); zaran hmanciomi.
fortætte(s) , kondensere [condense] (v.): sahter, khal deuh ah
tuah.
fortøje [moor] (v.): lawng, tangphawlawng hreng; tikap ih
cawlhter.
fortøjning [moorings] (n.): lawng hrennak hri, thir zum.
fortøjningspæl , pullert [bollard] (n.): lawng zial parih phunmi
tthuam bul (hridai khihnak), leilung ih phunmi lawng hridai
khihnak tthuam.
fortørnelse , bitterhed , harme , vrede , krænkelse [resentment]
(n.): thinlung ih duh lonak, thinharnak.
fortørnet , harmfuld , fornærmet , krænket [resentful] (adj.):
thinhenza, rem lo zetnak thawn thinlung ah tuar ih um rero.
forud [before with] (adv.): tuan deuh in - Eksempel: Hun er altid
forud med huslejen.forud , i forvejen , på forhånd , forskudsvis
[in advance of] (adv.): rak ti/ tuah cia, hlankhan in - Eksempel:
Huslejen skal betales forud. - Send dit rejsegods i forvejen. - Det
er umuligt at vide på forhånd, hvad der vil ske. - Galilæis ideer
var forud for hans tid..
forud for , foran [ahead of] (prep.): tuan deuh, hmai ah, hmaisa
lamah - Eksempel: Lige foran os ligger det kongelige palads. London er cirka fem timer forud for New York. - Foran os ligger
ti dage med intensiv træning..
forud for , foran [ahead of] (prep.): midang hmai ah um; midang
hnakih thiam - Eksempel: Hun var altid langt foran resten af
klassen. - Hans ideer var langt forud for hans tid..
forudanelse [foreboding] (n.): harsatnak a ra tengteng ding tiih
ruahnak thinlung ih theihnak.
forudanelse , forudfølelse [premonition] (n.): thilttha lo pakhat
khat a cang ding tiin thinlung ah um cia.
forudbestemme [foreordain] (v.): Pathian pekcia; a van a sia,
119
khaukhih (cang dingih ruatcia).
forudbestemme [predetermine] (v.): tum cia; khiah cia.
forudbestemme , prædestinere [predestine] (v.): khawzing ih
tuahcia, remruat cia, canvo, laai hritan a si ti ih ruat.
forudbestemmelse , prædestination [predestination] (n.):
minung ih tthatnak, siatnak kan tonmi hmuahhmuah hi Pathian
remruat cia ttheh a si ih, milai in thlengter a theih nawn lo, ti ih
ruahnak le zumnak; khaukhih.
forudbetale [prepay] (v.): a man pek cia.
foruddisponere , prædisponere [predispose] (v.): thinlung rak
nehkhuh cia.
forude , fremad , foran [ahead] (adv.): hlanah, tuandeuh, hmai
ah - Eksempel: Han løb fremad - Vejen forude var spærret af
faldne træer - Vi kan slappe af, når vi er foran (i forhold til
arbejdsplanen).
foruden [besides] (pron.): hlei ah; tlun ah; cubet-ah.
foruden , ud over [outside] (prep.): siar lo ah.
foruden , uden [without] (adv.): tel lo in.
forudfattet [preconceived] (adj.): rak ruatcia mi (a ngaingai
hmuh hlaan ih thinlung ih ruatciami).
forudfølelse , forudanelse [presentiment] (n.): vansiatnak a
thleng ding tivek thinlung sungah a ruarau ih theihnak.
forudgående [foregoing] (adj.): tute ih sim zomi.
forudgående , tidligere [antecedent] (adj.): a hlan deuh, a hmaisa
deuh.
forudindtaget , partisk [prejudiced] (adj.): ttanmi nei; ding lo.
forudindtagethed , fordom [prejudice] (n.): thuhla um loih
thleidannak.
forudsat [provided] (conj.): lo ahcun; cutin asilole.
forudsat at [supposint] (conj.): cutin sisehla.
forudse [foresee] (v.): hmuh cia; a cang leh ding ttuat cia.
forudse , komme i forkøbet [anticipate] (v.): rak hmu Eksempel: Hun kommer alle sin mors behov i forkøbet.
forudse , regne med [anticipate] (v.): ruat cia, rak ring cia.
forudseenhed , betænksomhed , fremsyn [forethought] (n.):
hmailam hrang tthate ih ruatcia.
forudseenhed , fremsyn [foresight] (n.): hmailam tthatnak ding
hmu thei cia, hmu cia.
forudsige [foretell] (v.): hmailam ah ziang a cang ding ti sim cia.
forudsige [predict] (v.): sim cia; a cang lai dingmi thu simsung.
forudsige [prognosticate] (v.): hmailam ih a cang dingmi
simsung/cia.
forudsige , forudse [forecast] (v.): simcia, a cang lai dingmi
simsung.
forudsigelig [predictable] (adj.): simcia theih; ruatsung theih.
forudsigelig [predictable] (adj.): amah cu, cuvek a si ding/a si lo
ding ti ih ttuatcia theih/ruatcia theih.
forudsigelse [prediction] (n.): sim sungnak; ruatsungnak.
forudsigelse [prognostication] (n.): hmailam thu sim cianak.
forudsigelse , prognose [forecast] (n.): a cang dingmi ttuatta ih
sim.
forudsætning [prerequisite] (n.): thil dang pakhat tuah hlan ih
tuah hmaisa ding a ttulmi thil.
forudsætning [presupposition] (n.): a si ding ti ih zumh
cia/ruahcianak.
forudsætning , betingelse [essential] (n.): a si dan ciahciah ah a
ttul rorimi thil, thil ttul.
forudsætning , præmis [premise] (n.): sibang sisehla ti ih
ruahnak.
forudsætte [presuppose] (v.): a si hlan in a si tiin rak ruat cia.
forudsætte [presuppose] (v.): pakhat a cang hlan ih tuahta a
ttulmi.
forudsætte [suppose] (v.): pakhat cang thei dingin, a dang pakhat
a ttul.
forudviden [foreknowledge] (n.): a cang leh dingmi thu
hmuhcia/theihcia.
forulykke [crash] (v.): khawng.
forum [forum] (n.): mitampi thawn a pehtlaimi thu hmuahhmuah
suahpinak hmun.
forum [forum] (n.): hitik hlaan Rome san lai ih mi hmuahhmuah
tonkhawm-awknak hmun.
forunde , værdige [vouchsafe] (v.): hil pakhat laksawng ih pek,
lole, thil titheinak pek.
forundres [marvel] (v.): a ttha lamih mangbang.
forundring , undren [wonderment] (n.): lungawi mangbangnak.
forurene [defile] (v.): balter, riimter.
forurene [pollute] (v.): thil balhter, hnawmter.
forurene , besmitte [contaminate] (v.): mi a nater theimi thil cokrawi, cuih thil in balter, nattertu cok bal.
forurene , tilsvine [foul] (v.): baalter, riimter.
forurening [contamination] (n.): cok-baal ternak; riim-baal
ternak.
forurening [pollution] (n.): balhternak; a bal.
forurette [wrong] (v.): mi tuahsia; mawi lo le sia zet ih mi tuah.
forurettet , brøstholden [aggrieved] (adj.): ningnatter Eksempel: Jeg var forurettet over, at nogen havde brugt min
tandbørste. - Den forurettede part (i en retssag).
forurolige [disquiet] (v.): thinphangter.
forurolige [disturb] (v.): thinphangter.
forurolige [perturb] (v.): mi donharter.
foruroligende [disquieting] (adj.): thinphangza, phan um.
foruroligende , urovækkende , alarmerende [alarming] (adj.):
thinphan-um - Eksempel: En foruroligende stigning i antallet af
indbrud. - Rapporten er yderst alarmerende..
forvalte [administer] (v.): hmang - Eksempel: forvalte loven.
forvalter , foged [bailiff] (n.): thutthen zungih thilri le sumpai
pawl fingkhawitu cazipi.
forvaltning , håndhævelse , administration [administration]
(n.): khawkhannak.
forvandle [metamorphose] (v.): s inak/pianzia thleng.
forvandle [transform] (v.): mi pakhat/thil pakhat ih
hmuihmel/ziaza a pumhlum ih thleng.
forvandle , forklare [transfigure] (v.): hmuihmel asilole, pianzia
thleng.
forvandle , omdanne [convert] (v.): phundang ah thleng theih.
forvandle , omdanne [transmute] (v.): thil pakhat phundangah
thlengter.
forvandle(s) [change] (v.): phun khat/ pianhmang khat in a dang
pianhmang khat ah thleng aw - Eksempel: Larver forvandles til
sommerfugle eller natsværmere.
forvandling [transformation] (n.): hmuihmel/pianzia/ziaza
thlengnak.
forvandling , metamorfose [metamorphosis] (n.): sinak /pianzia
thlengnak.
forvandling , omdannelse [conversion] (n.): thleng-awk.
forvanskning , forvrængning [perversion] (n.): thil ttha lo
cannak/thil ttha loih canternak.
forvaring , opsyn , varetægt [custody] (n.): kilkhawinak.
forvaring , varetægt [keeping] (n.): mi pakhat ih kilkhawi
kilvennak.
forvarme [pre-heat] (v.): sat ciami.
forvasket [washed-out] (adj.): sawp ruangih a pianzia (rong) siat
ttheh; rong ti suak.
forveksling , misforståelse , fejltagelse [mistake] (n.): ruah
sualnak, palhnak.
forvente [expect] (v.): vo ih ruah - Eksempel: Læreren forventer,
at eleverne adlyder.
forvente , regne med , være indstillet på [bargain for] (v.):
beisei, ruahsan, ringcia (a sia lam).
forvente , vente [expect] (v.): ring, ruahsan.
120
forventning [expectancy] (n.): ruahsannak, zumnak.
forventningsfuld [expectant] (adj.): ruahsanmi nei.
forvikling , sammenfiltring [entanglement] (n.): a hnoknak, a
buainak.
forvilde sig [stray] (v.): lam pial, a peng ah feh, lam hlo.
forvirre [addle] (v.): buai, hnok.
forvirre [baffle] (v.): mangbangter; theiharter.
forvirre [bewilder] (v.): ziangti ding theilo, thin hnaihnokter,
mangbang.
forvirre [confuse] (v.): lung-aa; buai, ziang tuah ding thei lo.
forvirre [flummox] (v.): mangbang.
forvirre [perplex] (v.): mi mangbang ko ih tuah; buaiter.
forvirre [puzzle] (v.): napi ih ruat, thei awloksong.
forvirre [stump] (v.): thei lo; mangbang.
forvirre , fotumle [daze] (v.): lung aa ter, ttha teih khaw ruat thei
lo ih um.
forvirre , tilsløre , omtåge [befog] (v.): molter, hnokter, fiangfai
lo ih tuah - Eksempel: Alderdom har forvirret hans sind (gjort
hans sind omtåget).
forvirret [bemused] (adj.): thinlung hnaihnok.
forvirret [confused] (adj.): fiangte’n ruat thei lo; lung-aa.
forvirret [confused] (adj.): cok kalh/hnok ttheh mi - Eksempel:
en forvirret fremstilling af, hvad der skete.
forvirret [deranged] (adj.): a kel vekin ruat thei lo, cangvai thei
lo (thinlung dam lo ruangah).
forvirret , rådvild [mixed-up] (adj.): thinlung buai, kiangkap
thawn kaih aw ih a um thiam lo mi.
forvirret , rådvild , perpleks [perplexed] (adj.): mangbang zet ih
um.
forvirret , uklar , tåget [woolly] (adj.): fiangfai zet ih ruat lo,
fiang zet ih sim lo.
forvirring [bewilderment] (n.): thin hnaihnoknak, mangbangnak.
forvirring [confusion] (n.): thin hnaihnoknak, thin buainak.
forvirring [confusion] (n.): hnok/buainak - Eksempel: Hendes
uventede ankomst bragte os ud i total forvirring.
forvirring [puzzlement] (n.): khuaruahhar in um.
forvirring , uorden [disarray] (n.): hnok hnuaihni-nak.
forvise , landsforvise [expatriate] (v.): dawi, mah umnak ram
ihsin ramdang um dingin dawi.
forvise , landsforvise , fordrive [banish] (v.): hlohter.
forvise , udvise , deportere [deport] (v.): ram dang mi amai ram
ah dawi sal (a sual ruangah, ramdang mi a si ruangah).
forvisning [banishment] (n.): suahkehnak ram ihsin dawi
hlonaksuahkehnak ram ihsin dawi hlonak.
forvisse [reassure] (v.): hnangamter; ttihnak/ lunghrinnak
hlonsak; thinlung hngetkhohter sal.
forvisse , forsikre [assure] (v.): a sithei rori dingih sim, thu kam;
ti ngam - Eksempel: Jeg forsikrer dig, at de vil være helt sikre hos
os. - De var forvissede om, at alt muligt blev gjort.
forvisse sig om , konstatere , skaffe sig at vide [ascertain] (v.):
theifiang dingih tuah; thei fiangter - Eksempel: forvisse sig om, at
rapporten er præcis. - Politiet forsøger at skaffe sig at vide, hvad
der virkeligt skete.
forvolde , fremkalde . orårsage , bevirke [cause] (v.): cangter,
umter, suahter.
forvoven , dristig [audacious] (adj.): ralttha; ngam.
forvoven , dristig [daring] (adj.): pa-ngam; huaisen.
forvovenhed , dristighed [daring] (n.): ngamnak.
forvovenhed , dumdristighed , frækhed [temerity] (n.):
raltthatnak, ngamnak, hngalnak.
forvride [contort] (conj.): hmuihmel sia, mithmai sur ciamco, a
kel lo ih tuah.
forvride [dislocate] (v.): pelh.
forvride [twist] (v.): ilh; pelh.
forvride , fordreje [distort] (v.): kawiter, comter, merh, hmel
siatsak.
forvride , forstrække [crick] (v.): hngawng thahri na.
forvride , forstuve [rick] (v.): kut ke hlikhlok tivek malte lai
merh sual; ilh.
forvridning [contortion] (n.): mithmai, titsa sur/siatnak.
forvridning , fordrejelse , forvrængning [distortion] (n.): a si lo
lam ih simkawinak.
forvridning , vridning [wrench] (n.): hmakhatte le nazet ih merh
ih dirhnak.
forvrænge [distort] (v.): a kel lo ih umter/tuah.
forvrænge , fordreje [twist] (v.): kawiter; dengkuai.
forvrængning , forvanskning [perversion] (n.): thil ttha lo
cannak/thil ttha loih canternak.
forvrængning , forvridning , fordrejelse [distortion] (n.): a si lo
lam ih simkawinak.
forvænne , forkæle [pamper] (v.): mi pakhat, lole, ramsa pakhat
hei duat zet.
forværelse [ante-room] (n.): inn khanpi luh hlan khan fate
hmaisa deuh, mi hngahnak khan.
forværre [aggravate] (v.): siater sin (natnak, thu le hla, thil umtu
daan), besiatter - Eksempel: Han forværrede sin tilstand ved at
forlade sygehuset for tidligt.
forværre [exacerbate] (v.): zual sinter, karhzai sinter.
forværre(s) [worsen] (v.): a sia vivo siatter.
forværres , forringes [deteriorate] (v.): sinak siat vivo, ttha lo
vivo.
forværring [exacerbation] (n.): zual sinnak, karhzai sinnak.
forward [forward] (n.): bawhlung le hockey lehnak ah hmailam
bik ih a nortu striker ti khalin an ko.
forynge [rejuvenate] (v.): noter sal; no hmel kengter.
forædle [refine] (v.): nuncan mawi lo hlon in nuncan mawi le ttha
neihter.
forældelse [obsolescence] (n.): hman ding ttha lo sinak.
forældet [dated] (adj.): hman nawn lomi, san man nawn lo.
forældet [obsolescent] (adj.): san man nawn lo; hman-awk ttha
nawn lo.
forældet [obsolete] (adj.): hman nawn lomi; san man nawm lomi.
forældet [outdated] (adj.): sanman lo.
forældet , afdanket [superannuated] (adj.): kum a tam (a rei)
ruangah rinsan a tlak nawn lomi.
forældet , antikveret [antiquated] (adj.): a hlun zo, san man lo.
forældet , arkaisk , gammeldags [archaic] (adj.): hlanpi ta,
khuahlan ih.
forældet , passé [outmoded] (adj.): hmang nawn lo; san man lo.
forældet , passé [passé] (adj.): sanman lomi.
forældre , forælder [parent] (n.): nu le pa.
forældreløs [orphan] (n.): ngakttah faa.
forældremyndighed [custody] (n.): kilkhawinak.
forældreskab , forældreværdighed [parenthood] (n.): nu le pa
sinak.
forære [present] (v.): thil pek/tthen.
forære
, skænke , give [give] (v.): thil pakhat mi pakhat hnenah
laksawng ih pek.
foræring [gift] (n.): neep, man ol tuk ih lei ngah.
forøde [misspend] (v.): thu lolak ih paisa,tikcu, thazaang hman,
ei-ek, heukhau.
forøde , formøble [squander] (v.): heuter, tangka hmang; thil kha
man nei lo santlai loin hmang.
forøge [augment] (v.): tumter, zaiter; karhter.
forøge , forstærke [amplify] (v.): tamter, cakter, ringter (aw) Eksempel: at forstærke lyden, signalet.
forøge , forstærke , intensivere [intensify] (v.): rohter, nasater.
forøge , vokse , stige , øge [increase] (v.): a tam ih karh, tamter,
121
tuumter, tthang.
forøge , øge , forstærke [redouble] (v.): tum sin; cak sin; khoh
sin (ter).
forøgelse [addition] (n.): betcihmi, kom betmi - Eksempel: Sådan
et udstyr ville være en nyttig forøgelse af min garderobe. - De har
lige haft en familieforøgelse (de har fået et barn mere).
forøgelse [augmentation] (n.): karhzaiternak.
forøgelse , forstørrelse , udvidelse [enlargement] (n.): tumter;
kauhter.
forøgelse , tilvækst , tillæg [increment] (n.): a tthang
(thlahlawh).
forøgelse , vækst , stigning [increase] (n.): a karhzai; tthangmi.
forøve , begå [perpetrate] (v.): thil ttha lo tuah (sualnak tuah).
forår [spring] (n.): umkhat tikcu tthen ih a hmaisa bik; tthal caan;
thinghnah cerh thla pawl, thingkung tthan thok caan, February in
May thla tiang.
forårs- , vår- [vernal] (adj.): thinghnah corh caan tthaal pek
thawn pehparmi.forårsage , bevirke , forvolde, fremkalde
[cause] (v.): cangter, umter, suahter.
forårsage , foranledige [occasion] (v.): thil a cangter; a suah ter.
forårsage , fremkalde , medføre , bevirker [induce] (v.):
cangter.
fosfat [phosphate] (n.): ite, lole, a almi thil.
fosfor [phosphorus] (n.): a raang le aihre rong a nei ih tur a
neimi, a tleu theimi, a alh theimi thil.
fosgen [phosgene] (n.): a rong nei lomi dat phunkhat, thihsii (tur)
a simi raldonak ah hmanmi thil, cet zung ihsin hni puan a rong
burhnak ah hmanmi dat.
fosse , strømme [pour] (v.): luang.
fossil [fossil] (n.): ungto cang zo thil; santhuanthu hlanih
thingkung le ramsa ruak pawl, kum siar cawk lo a rei hnuah lei
sung thukpi ih ton salmi a si ih tu ahcun lungto vekin a ruh ih a
hak zet ah a cang zo.
fossilt brændsel [fossil fuel] (n.): hitik hlan, ramsa, thingkung
ruak pwl ihsin a cangmi lung-meihol, zinaan tivek.
foster [foetus] (n.): nu pumsung a um lai naute (minung, ramsa,
vate).
foster , embryo [embryo] (n.): a seemtir te, hrinhlan pum sung ih
faate, arti sungih a seem pekmi faa.
foster- [fetal] (adj.): nu ih pum sungih minung kim hrih lo naute,
mimi.
foster- , pleje- [foster-] (adj.): cawmtu, cawmmi, cawmnak thawn
a pehparmi.
foster- , ufuldbåren [embryonic] (adj.): faate a seemtir lam
zawn.
fotoelektrisk [photoelectric] (adj.): khaw-eng hmang ih electric
meisa a phunphun tuahnak.
fotogen [photogenic] (adj.): zuk laak dingah a ttha mi, eg ni luh
mawi, khaute, zawhte tipawl.
fotograf [photographer] (n.): zuktu.
fotografere [photograph] (v.): zuknak hmang i zuk.
fotografering [photography] (n.): zuk lam thiamnak.
fotografi , foto [photograph] (n.): zuknak.
fotografiapparat , kamera [camera] (n.): mizuknak (kemra).
fotografisk [photographic] (adj.): zuknak thawn a pehparmi.
fotokopi [photocopy] (n.): ca nganmi pawl zuknak thawn khawpi
(copy) tuahnak (hnahdang tuah bet).
fotokopiere [photocopy] (v.): zuknak hmang ih canganmi laak.
fotokopiere , kopiere [xerox] (v.): ca rial/her, xerox cet hmangih
rial/her, khum, tei.
fotostat [photostat] (n.): zuk ih ca suahnak cet.
fotostativ , trefod [tripod] (n.): kethum nei thil dohnak; camera,
telescope tivek dohnak.
fotosyntese [photosynthesis] (n.): hramkung pawl in
(carbondioxide) dat le ni tleu ihsin rawl ih canternak.
fotumle , forvirre [daze] (v.): lung aa ter, ttha teih khaw ruat thei
lo ih um.
foxterrier [fox terrier] (n.): hmul tawi te nei uico.
foxtrot [foxtrot] (n.): a rang le a fung kop ih laam daan phunkhat.
foyer [foyer] (n.): puailaam inn, lole, hotel tumpi luhnak zawn ih
hngah awknak le tonawknak ding hrangih retmi khaan lawng.
fra [from] (prep.): ihsin.
fra [from] (prep.): ih thokin - Eksempel: Jeg har ferie fra den 30.
juni.
fra [from] (prep.): hnenin - Eksempel: et brev fra min broder.
fra [from] (prep.): lam in, khui tawk in; in - Eksempel: Jeg er fra
Burma.
fra [from] (prep.): hmunkhat ihsin hmunkhat hlatnak - Eksempel:
10 kilometer fra kysten.
fra [from] (prep.): a niam bik langternak - Eksempel: Han skriver
fra 10 til 15 breve hver dag.
fra [from] (prep.): a thlenhlan dinhmun ihsin thokin - Eksempel:
oversætte fra engelsk til spansk.
fra [from] (prep.): a dannak a hmuh; khui tawkin ti a hmuh Eksempel: adskilt fra sin moder i lang tid.
fra [from] (prep.): pahnih — an dan awknak ihsin - Eksempel: Er
portugisisk meget forskelligt fra spansk?.
fra [out of] (prep.): a thu umcia vekin; ihsin - Eksempel: en scene
fra et skuespil af Holberg.
fra , mod [from] (prep.): kilhimnak a hmuh - Eksempel: beskytte
børn mod vold. - redde en dreng fra at drukne.
fra først til sidst [from first to last]: a thok ihsin a net tiang.
fra hånden og i munden [from hand to mouth]: zingzan eikhop
fangfang nun.
fra nu af [hence] (adv.): tui caan ihsin.
fra nu af , for fremtiden , herefter [henceforth] (adv.): tuih
hnuah; hmailam ah.
fra top til tå [from top to toe] (adv.): lu in kezim tiang.
fra vugge til grav [from the cradle to the grave]: suah ihsin thih
tiang.
frabede sig [deprecate] (v.): hmaisong, ningzak (mi ih rak
lomnak ruangah, etc).
fradrag [deduction] (n.): hnuk sak, tthum sak.
fradrag , minusregning , subtraktion [subtraction] (n.): dirnak.
fradrage [deduct] (v.): hnuk sak, dir sak.
fradrage , trække fra [subtract] (v.): dir (kanaan ah a dir).
fradragsberettiget [deductible] (adj.): akha sung ihsin hnuuk
theihmi.
fradragsberettiget [tax-deductible] (adj.): sum lutmi sung ihsin
ngunkhuai ziang hmuah pek ding a si ti tuat hlanah sum rak
hnuk/dir ciami.
frafald [apostacy] (n.): biakmi bansannak, sakhua lam
bansannak, mah patti tlansannak.
frafald , afhopning [defection] (n.): biaknak, pawlkom, patti
ihsin cernak, tlannak.
frafalde , forlade, opgive, slippe [relinquish] (v.): bansan; taan;
thlah; hnattuan ihsin suak.
frafalde , give afkald på , opgive [waive] (v.): thlah, ti vivo lo ih
bang.
frafaldelse , afkald [waiver] (n.): upadi le daan vekih covo thlah,
hlon hlo; bansannak.frafalden [apostate] (n.): mah zummi
tlansantu.
fraflytning [vacation] (n.): lawngternak.
fraflytte , rømme [vacate] (v.): lawngter/ um hmuntaan.
fragment , brudstykke , stump [fragment] (n.): kiak ciphnop; a
ttiak.
fragt [freight] (n.): tangphawlawng, tlangleeng, vanzam ih
phurhmi thilri pawl.
fragte [freight] (v.): sumdawr thilrikuat.
fragte , køre [cart] (v.): leng in phur.
122
fragtkusk [wagoner] (n.): thil phurhnak leeng fingkhawitu le
kilvengtu; leeng dir rang zohtu, kiltu, vengtu.
fragtmand , vognmand [carter] (n.): leng mawng/tultu.
frakke [coat] (n.): kawt angki.
frakke , overfrakke [overcoat] (n.): lenghruk korfual.
frakkeskøder [coat-tails] (n.): kawt angki dung lam mei.
frakoble [uncouple] (v.): peh-aw lo (railway carriages, etc).
frakoble , koble ud , udkoble [declutch] (v.): mawttawka klatch
luatter — kiar (gear) thleng zik zawngah.
fraktur , brud [fracture] (n.): kiak, ruh kiak, ruh khing.
frakørsel [turnoff] (n.): lamzinpi ihsin lamzin ttek (lamdang
pakhat).
frakørsel , afkørsel [exit] (n.): mawtawka tampi fehtlang thei
lamzinpi ihsin suah theinak lam pial.
frakørsel , afkørsel [spur] (n.): motorcar zinpi, lole, tlangleng
zinpi ihsin a ttekmi zin te.
fralands- [offshore] (adj.): lei par ihsin tipi lamih a hrangmi (thli)
- Eksempel: fralandsvind.
fralandsbrise [land breeze] (n.): lei ihsin tifinriat hawih ih
hrangmi zanlam thlizil nemte.
franciskaner [Franciscan] (n.): Assisi khuami Francis ih
dinthokmi Catholic Khristian phungki pawlkhat.
frankere [frank] (v.): ca-ik parah milu man pek zomi a si, pek
ttul lo a siti ih tacik khen.
frankere [stamp] (v.): cabawm, tivek parah milu, tivek ben.
frankeringsmaskine [franking-machine] (n.): ca-ik par ih mi-lu
man ttuatnak cet.
fransk , franskmand [French] (v.): France ram mi; Pintit mi.
fransk visit [flying visit] (n.): bihta, veh; malte sung lengta duak.
franske kartofler [crisp] (n.): pa-tete ih ahmi aalu kio caar.
fransktalende [francophone] (adj.): French miphun si lomi,
French ttong hmang.
fraråde , råde fra [dissuade] (v.): tuah hram lo dingih rak leem,
rak kham.
frarådende [dissuasive] (adj.): tuah lo dingih leem, kham.
frase (i musik) [phrase] (n.): hlatluan a pehtu.
frasering [phrasing] (n.): hla phuah/hla sak tikah a tthentthen ih
tuah.
frasortere [sort out] (v.): a tampi lak ihsin hril in thia, thual.
frastøde [repel] (v.): fihter, luaksuakter.
frastødende [off-putting] (adj.): a nuam lo zetmi; hnahnokza.
frastødende , afskrækkende [forbidding] (adj.): puar zet, ti
remrem, mi rem lo pianhmang.
frastødende , afskyelig , modbydelig [odious] (adj.): fihnungza,
mitkemza.
frastødende , beskidt , smudsig [sordid] (adj.): mahzawn lawng
a ruat, ruahnak a niam a balmi.
frastødende , modbydelig [repellent] (adj.): huat zawng,
fihnungmi.
frastødende , modbydelig , afskyelig [repugnant] (adj.):
duhnung lo zet; ngaih lo; mitkemza.
frastødende , modbydelig , væmmelig [disgusting] (adj.): ninummi, fihnungza, duh lo zawng.
fratage , berøve [dispossess] (v.): laksak, long.
fraternisere [fraternize] (v.): raal a simi ralkap pawl thawn
duhdawt pawlkom; a hlanah ral a sidahmi ram mi thawn duhdawt
pawlkom.
fratræde , forlade [quit] (v.): fehsan; bansan; tanta.
fratræde , gå af , træde tilbage [resign] (v.): bansan; baang
(hnattuan suak).
fratræden , afgang , pensionering [retirement] (n.): hnattuan in
baannak, a baangmi.
fravriste , aftvinge , afpresse [extort] (v.): pakhat hnenin thil
pakhat (paisa) lonsak.
fravær , udeblivelse [absence] (n.): umlosung; pelh; pelhsolh -
Eksempel: Hans gentagne udeblivelse (fravær) er bekymrende. Det skete under dit fravær (mens du var fraværende).
fraværende [absent] (adj.): um lo - Eksempel: være fraværende
fra skole, et møde, arbejdet - fraværende venner.
fraværende [missing] (adj.): a tel lo, um lo.
fred [peace] (n.): remdaihnak.
fred [peace] (n.): daih caan; daihnak.
fred , ro [quietude] (n.): daihnak; daizirziar.
fredag [Friday] (n.): tlawngkai ninga ni (Zirtawp).
fredelig [orderly] (adj.): remcang le dai ten um.
fredelig [peaceable] (adj.): do-awknak um lo; buai lo.
fredelig [peaceful] (adj.): ral buai lomi; buainak um lomi.
fredelig [peaceful] (adj.): daihnak duhmi.
fredelig , forsonlig [pacific] (adj.): remdaihnak tuah, remdaihnak
duh zet.
fredelig , fredsommelig [peaceable] (adj.): mi to duh lo; hau-awk
duh lomi, dai reprep.
fredet bygning [listed building] (n.): inn a sak dan a lamdang
zetmi, lole, san thuanthu ah a thupi ti ih rak timi.
fredfyldt , rolig [restful] (adj.): daiter (thinlung).
fredning , bevaring [conservation] (n.): siat lo dingih zuahtthat.fredselskende [peace-loving] (adj.): daihnak duh.
fredslutning [peace] (n.): ral rehnak dingih lungkim tlangnak
cakhen.
fredsmægler , fredsstifter [peacemaker] (n.): remdaihnak tuahtu.
fredspibe [peace-pipe] (n.): America ram um Indian miphun pawl
in ral thawn daihnak tuah tikih kuak an fawhmi (kuak fung),
kuakcaat.
fredstid [peacetime] (n.): ram pakhat ih ral neih lo caan.
free-lance [freelance] (adj.): suaimi zuk, nganmi ca tivek zalen
zet ih zuar in pumcawmtu.
fregat [frigate] (n.): a khulrang zetmi ti ralkap tangphawlawng
kiltu lawng fate.
fregne [freckle] (n.): minung, vun parih a um thei senvar fate
hricucar phunkhat, khuavang hminsin.
frekvens [frequency] (n.): au aw, radio aw tivek a feh daan; aw
feh ther.
frekvens , radiofrekvens [radio freçuency] (n.): radio le TV
kuatsinnak ih electro magnetic tha feh zat (a vei in), sekan pakhat
ah 10 kilocycle le 2,000,000 megacycle karlak).
frekventere , besøge [frequent] (v.): leeng ringring feh ttheu.
frelse [salvation] (n.): rundamnak, humhimnak.
frelse [save] (v.): luatter.
frelse , redde [save] (v.): ruun, sansuak.
Frelsens Hær [Salvation Army] (prop.): Khristian Kawhhran
phunkhat a si, sungtel pawl cu ralkap thuam an hruk ve, mi farah
an bawm cuang (Rundamnak Ralkap).
frelser [saviour] (n.): runtu, rundamtu.
frem , fremad [forth] (adv.): mah inn ihsin hmundang ah.
frem og tilbage [back and forth] (adv.): khatlam le khatlam feh le
kir, hmaifeh-dungkir.
frem og tilbage [to and fro] (adv.): dunglam ah le hmailam ah.
frem og tilbage [up and down] (adv.): feh thul kir thul/ khatlam
khatlam feh rero.
frem: rykke frem , gå fremad [advance] (v.): hmai ah nor, nam Eksempel: Hoben rykkede frem mod os, idet de råbte vredt. -Vore
tropper er rykket to mil frem.
fremad [forward] (adv.): tthangso; hmailam pan.
fremad , foran , forude [ahead] (adv.): hlanah, tuandeuh, hmai
ah - Eksempel: Han løb fremad - Vejen forude var spærret af
faldne træer - Vi kan slappe af, når vi er foran (i forhold til
arbejdsplanen).
fremad , forlæns [forward] (adv.): hmailam ah.
fremadskridende [progressive] (adj.): hmanhman, lole, nuamtete
in a tthang reromi.
123
fremadskuende [forward-looking] (adj.): hmailam ih tthatnak
ton ding ruahmi, sanman ruahnak nei, tthangsomi.
frembringe [generate] (v.): suahter; a cang.
frembringe [produce] (v.): cangter; thil pakhat ah a cang.
frembringe , avle [breed] (v.): suakter - Eksempel: Snavs
frembringer sygdom. - Arbejdsløshed avler social uro.
frembringelse [generation] (n.): suahternak, canternak.
frembyde sig [offer] (v.): a cang; a ra suak - Eksempel: udnyt den
første chance, der frembyder sig.
frembyde sig [present itself] (v.): amahte a pawt.
fremdrift , styrke , momentum [momentum] (n.): thil pakhat
cangvaihnak/tthanlennak ih tha, hmual.
fremfald , prolaps [prolapse] (n.): sii lam natnak hmin — riltlak,
sultlak.
fremfor [to] (prep.): tahtthimnak/a dan awknak - Eksempel: jeg
foretrækker spadsereture fremfor jogging.
fremfor alt [above all] (adv.): a thupi bik ah - Eksempel: Han
længes fremfor alt efter at se sin familie igen.
fremføre , fremlægge , forelægge [present] (v.): ruatpi cio ding
in thu suah.
fremførelse , opførelse [presentation] (n.): suahpinak, peknak.
fremføring [delivery] (n.): thusim dan - Eksempel: Hendes
dårlige fremføring ødelagde en ellers god tale.
fremgang , fremskridt [progress] (n.): hmailam feh; hmailam
nor.
fremgang , held , lykke [prosperity] (n.): tthansonak; lennak.
fremgangsmåde , forretningsgang , procedure [procedure] (n.):
thil tuahdan; hnattuandan; thureldan.
fremgangsmåde , taktik [tactic] (n.): thil pakhat khat hlawhtling
dingih tuahdan.
fremgangsrig [successful] (adj.): tisuak theimi; hlawhtling
theimi.
fremhersken , overvægt [predominance] (n.): tam deuhnak; cah
deuhnak.
fremherskende [prevailing] (adj.): zaraan hman tam bikmi; a si
ringring bikmi; a si ttheu bikmi.
fremherskende , dominerende [predominant] (adj.): huham a
cak sawnmi.
fremherskende , dominerende , herskende [dominant] (adj.): a
thupi bik, a lang bik, mi a neh bik, thunei bik.
fremherskende , overvejende [preponderant] (adj.): a nehkhuh
deuh, a tam deuh, cak deuh le thupi deuh a simi.
fremhæve , betone [accentuate] (v.): langter, laarter deuh, thupit
ter deuh - Eksempel: Den snævre trøje fremhævede bare hans
tykke mave.
fremkalde [call sth forth] (v.): suahter, cangter - Eksempel: Hans
tale fremkaldte en vred reaktion.
fremkalde [effect] (v.): cangter, damter, thlengter.
fremkalde [foment] (v.): thinhennak le lungkim lonak tamter
sinsin.
fremkalde [provoke] (v.): thin tho dingin pakhat khat tuah.
fremkalde (film) [develop] (v.): milai zuk lang dingah film khi
sii thawn kholh.
fremkalde , afføde , avle [engender] (v.): a cangtertu, a ruang.
fremkalde , fremmane , vække [evoke] (v.): mangter sal, theiter
sal.
fremkalde , medføre , bevirker , forårsage [induce] (v.):
cangter.
fremkalde , rejse [raise] (v.): um ko ih tuah; cangter - Eksempel:
rejse tvivl.fremkalde . orårsage , bevirke , forvolde [cause] (v.):
cangter, umter, suahter.
fremkaldelse [curtain-call] (n.): mi ih lom dingah puanzar hmai
ih ding.
fremkalder [developer] (n.): zuknak film kholhnak sii.
fremkomme , rejse sig , opstå , dukke op , melde sig [arise]
(v.): hung lang, tho, hung suak.
fremkommelig , farbar [passable] (adj.): feh theih, zawh
theihmi.
fremkomst [emergence] (n.): a hung suak, hung langnak.
fremleje [sublease] (n.): hitivekin, innkhan, lo tivek a man lak ih
hlan sin.
fremleje [sublease] (v.): inn, leilung tivek midang hnenah a man
lak ih hlan sin.
fremlægge [propound] (v.): tuah duhmi thuhla thar suahpi.
fremlægge , forelægge , fremføre [present] (v.): ruatpi cio ding
in thu suah.
fremlæggelse , forelæggelse [presentation] (n.): a suahpi dan;
hmuh dan; tarlang dan.
fremme [furtherance] (n.): mi pakhat ih duhnak tthansonak.
fremme [promotion] (n.): thapek, lole, bawm (tthangso dingin
bawm).
fremme [advance] (v.): tthangso dingah bawm, ttuan, thil man
kaih - Eksempel: En sådan opførsel fremmer næppe dine
interesser.
fremme [forward] (v.): hmailam ah tthangso dingin bawm.
fremme [further] (v.): tthangso dingin bawm, tthangsoter;
khaisang.
fremme [promote] (v.): tthangso dingin bawm/thapek.
fremme , fremskynde [expedite] (v.): tthangso zamrang dingin
bawm.
fremme , ophjælpe [encourage] (v.): tthangso dingin bawm,
thapeek.
fremmed [alien] (adj.): ramdang - Eksempel: et fremmed land.
fremmed [alien] (adj.): hmuh dah lomi, a kalhkeh mi, huat-um
zawng - Eksempel: Sådanne principper er fremmede for vor
religion. - Grusomhed var fremmed for hans natur..
fremmed [foreign] (adj.): mah nuncan daan (um daan, thuruah
daan) thawn a lamdangmi - Eksempel: Svig er fremmed for hans
natur.
fremmed [foreign] (adj.): a lenglam ihsin a lutmi; hmundang
ihsin a rami (thlisia, ramsa, mithnawm nat, tivek pawl) Eksempel: fremmedlegeme.
fremmed [strange] (adj.): theih dah lo, hmuh dah kel lo.
fremmed [outsider] (n.): a lenglam mi.
fremmed [stranger] (n.): mikhual.
fremmed , udenlandsk [foreign] (adj.): ramdang; mah ram a si
lomi.
fremmed , udlænding [alien] (n.): ramdang mi.
fremmed , udlænding [foreigner] (n.): ramdang mi.
fremmedangst , fremmedhad [xenophobia] (n.): ramdang mi
huat le ttihnak.
fremmedartet [outlandish] (adj.): zohrem lo, lamdang zet.
fremmedgøre , støde fra sig [alienate] (v.): hlaat aw, rem lo Eksempel: Statsministerens politik stødte mange af hendes
tilhængere fra hende. - Mange kunstnere føler sig fremmedgjorte
fra samfundet.
fremmedgørelse [alienation] (n.): tthen-awk; hmunkhat ih um
tlaang lonak.
fremmelig [precocious] (adj.): nauhak a kum thawn kaih loin
thiamnak ih tthangso mi (kum thum nauhak in piano ttha zet in a
tum thiam tivek).
fremmest [foremost] (adj.): hminthang bik; ttha bik; bawi bik.
fremmøde [turnout] (n.): ra suaktu.
fremover [forward] (adv.): hmailam thu zoh in.
fremragende [outstanding] (adj.): a ttha tuk; a ttha hleice.
fremragende [salient] (adj.): a lang bik, a cuang bik, a thupi bik.
fremragende , fortrinlig [pre-eminent] (adj.): a dang
hmuahhmuah hnakin saang sawn/ttha sawn.
fremragende , fremtrædende , betydelig [eminent] (adj.):
hminthang.
124
fremrykke , rykke frem [advance] (v.): a naih lamah nikhiah rak
tthawn - Eksempel: Mødedatoen blev fremrykket fra den 10. til
den 3. juni.
fremrykket [advanced] (adj.): kum tam, kum upa - Eksempel:
Hun døde i en fremrykket alder.
fremrykning [advance] (n.): hmainornak - Eksempel: Fjendernes
fremrykning var stanset.
fremsende , eftersende [forward] (v.): kuat; lanter.
fremskaffelse , tilvejebringelse [procurement] (n.): ngahnak;
ngah.
fremskridt [advance] (n.): tthansonak - Eksempel:
Civilisationens fortsatte fremskridt.
fremskridt [advancement] (n.): tthansonak; hmai nornak Eksempel: fremskridt i læring.
fremskridt [headway] (n.): harsatnak lakin hmai nor theinak;
tthansonak.
fremskridt [progress] (n.): hmailam pannak; tthansonak; ttha
deuh vivo.
fremskridt , fremgang [progress] (n.): hmailam feh; hmailam
nor.
fremskridtsvenlig , progressiv [progressive] (adj.): tthanso
zetnak lamzin, lole, thleng-awk lam a panmi.
fremskynde [quicken] (v.): zamrangter.
fremskynde [speed] (v.): rangter.
fremskynde , fremme [expedite] (v.): tthangso zamrang dingin
bawm.
fremspring [projection] (n.): a peng, a hleifuan (a dang hnakin a
hleifuan ih ummi).
fremspring [prominence] (n.): leilung hmun laar zetmi, lole, inn
laar zetih sakmi.
fremspring [protrusion] (n.): a pawtmi thil; a
hleifuanmi.fremspring [salient] (n.): artlaang si lo a puk.
fremstille , beskrive [represent] (v.): mi/thil pakhat kha hivek a
si ti ih (a sualpeng zawngin) langter.
fremstille , forestille [represent] (v.): hmel langter.
fremstille , lave [make] (v.): tuah, cangter, dinsuah.
fremstille , producere [produce] (v.): suak; tuah; thil suakter.
fremstille , producere , tilvirke , fabrikere [manufacture] (v.):
thil tampi cet thawn suah.
fremstilling [exposition] (n.): kim le fiang zetih langternak.
fremstilling , fabrikat , fabrikation [manufacture] (n.): tuaknak,
suahnak.
fremstillingspris [cost price] (n.): thil tuahnak a cem zat man;
(thil) zuarnak man zat.
fremstormen [onrush] (n.): cak zet/hmakhat ih hmainor; cu vekih
luang.
fremstød [push] (n.): nam (thazaang tamzet hmangin nam/do/
siim).
fremstød [thrust] (n.): raldo le zuam-awknak ah napi ih
tawng/do.
fremstød , kampagne [drive] (n.): thil tuah suak ding ih
tawlrelnak.
fremstønne [pant sth out] (v.): thaw thawt sam phah ih ttong.
fremstående [prominent] (adj.): langzet ih a cuangmi.
fremstående , udstående [protuberant] (adj.): vuummi; a
pawngmi; a puammi, a thlingmi.
fremsyn , forudseenhed [foresight] (n.): hmailam tthatnak ding
hmu thei cia, hmu cia.
fremsyn , forudseenhed , betænksomhed [forethought] (n.):
hmailam hrang tthate ih ruatcia.
fremsynet , vidtskuende [farseeing] (adj.): hmailam saupi/thukpi
hmu thei.
fremsætte [advance] (v.): kan thei ti ih thu suahpi - Eksempel:
Videnskabsmænd har fremsat en ny teori.
fremsætte [table] (v.): thurel ding bur, lole thu suahpi.
fremsætte , komme med [venture] (v.): rak ttong ngam.
fremsættende måde , indikativ [indicative] (n.): thusuhmi, lole,
thusimmi.
fremtid [future] (n.): hmailam caan.
fremtid [future] (n.): hmailam; lehhnu a cang leh dingmi thu.
fremtidig , kommende , tilkommende [future] (adj.): hmailam
ih a si dingmi.
fremtidig , vordende [prospective] (adj.): hmailam ah a cang
ding/a suak ding ti ih ruahmi.
fremtrylle , trylle frem [conjure sth up] (v.): mitthlam ah cuanter
- Eksempel: en melodi, der fremtryller glade minder.
fremtræden [presence] (n.): umtu dan; cangvaihnak.
fremtvinge [compel] (v.): tuahter hrimhrim - Eksempel: Man kan
fremtvinge lydighed, men ikke kærlighed.
fremvise [expose] (v.): pho, langter, leng ah suah.
fremvise , vise [display] (v.): tarlang, pho, hmuh.
fremvisning , forelæggelse [production] (n.): hmuh, suah ih
hmuh.
fremvisning , forevisning [showing] (n.): hmuh, hmuhnak.
fresko , freskomaleri [fresco] (n.): Biakinn tivek inn pi silling le
phar pawlih plaster a rohlan, a par ih water-colour thawn suaimi
zuk.
freudiansk [Freudian] (adj.): Austrian mi thinlung umdan lam
zirnak sangpi a neimi Sigmund Freud (1856-1939) ih khuaruah
dan thawn pehparmi.
fri [free] (adj.): luat, zalen, duhduh ih nungcang thei.
fri [free] (adj.): a luat, khamtu um lo.
fri [free] (adj.): mahte uk-awmi ram - Eksempel: et frit land.
fri [free] (adj.): dawn lo, kham lo, tuah siang - Eksempel: fri
bevægelighed for arbejdskraften.
fri [off] (adv.): hnattuan colh - Eksempel: jeg holder
eftermiddagen fri.
fri , befri [deliver] (v.): run suak, humhim - Eksempel: Må Gud
fri os for ondt.
fri , bejle [propose] (v.): ka lo tthi ding ti ih dil (nupi biak).
fri højde [headroom] (n.): mawttawka ih tlun hmun lawng
(mawawka in a tlunih thilkham a dai lonak).
fri til , bejle til [woo] (v.): bomnak/ ttanpinak dil.
fribrydning [all-in wrestling] (n.): buanzuam ah khammi um lo,
asilole, mahte lawng um.
fridag [day off] (n.): suun hnattuan awl ni.
fridag [holiday] (n.): acozah in ulh dingih tuahmi cawlh-um ni,
zungpit ni.
frie hænder [free hand] (n.): hnattuantu in a duhduh hril theinak
le zalennak ngah.
frier , bejler [suitor] (n.): fala helhtu; fala daptu.
frieri [proposal] (n.): thusuah pimi; thu ngenmi; dilmi.
frigang [clearance] (n.): thil pakhat in a dang pakhat a kaan tikah
an lak ih umhmun lawng ko tuah.
frigear [neutral] (n.): mawttawka feh ter lonak zawnih gear retmi.
frigid [frigid] (adj.): mipa pawlduhnak thinlung a nei lomi nunau.
frigive [release] (v.): thu, thuthang theihter, than.
frigive (hemmeligt dokument) [declassify] (v.): thuthup sinawn
loih ret, thup nawn lo, phuang.
frigive , løslade [release] (v.): thlah; luatter.
frigivelse , løsladelse [release] (n.): thlahnak.
frigjort [liberated] (adj.): zalennak a ngahmi.
frigøre [emancipate] (v.): thlah, luatter.
frigøre [free] (v.): hloter; damter.
frigøre [free] (v.): tuah ve/hmang ve thei dingin pakhat khat
pek/thlah.
frigøre , befri [free] (v.): thlah; luat ter (luatnak peek).frigøre ,
befri [rid] (v.): hloter.
frigøre sig for [divest oneself of] (v.): hlon, hlohter (ruahnak
ihsin) - Eksempel: Han kunne ikke frigøre sig for den mistanke, at
125
hans kone var ham utro.
frigørelse , emancipation [emancipation] (n.): luatternak.
frihandel [free trade] (n.): siah pek ttul lo ih duhduh sumtuah
theinak.
frihavn [freeport] (n.): tangphawlawng colh man pek ttul lo —
duhduh ih lut ih suak theihnak lawng colhhmun.
frihed [freedom] (n.): luatnak; zalennak.
frihed [freedom] (n.): khamtu le hnaihnoktu um loin duh vekih
caang, ttong/ ngan/khawm theinak.
frihed [freedom] (n.): luatsuaknak, zaleennak.
frihed [liberty] (n.): zalennak; sal tannak, uktu ttha lo ihsin
luatnak.
frihedskæmper [freedom fighter] (n.): ram luatnak hrangah uktu
kumpi (a-co-zah) dodaltu.
frihjul [freewheel] (n.): ke in pal lo khalle amahte a her-aw
theimi saikal parih leng.
frihånds- [freehand] (adj.): thil dang hmang lo, kut lawng rori ih
tuahmi.
frikadelle [meatball] (n.): sa sah dip hlommi.
frikadelle [rissole] (n.): sang nawi, aalu le sa, asilole, nga rawi ih
kiomi sangper.
frikassé [fricassee] (n.): sa, arsa sawhbawl rawimi.
frikativ , hæmmelys [fricative] (n.): lei, hmur le ha pawl
hmangin thli suah ih ttongmi awfang - Eksempel: f og v er
hæmmelyde.
frikende [absolve] (v.): a mawh lo ti ih thu suah - Eksempel:
Retten frikendte den anklagede.
frikende [acquit] (v.): a sual lo ti ih phuangsuak, mawh lo ti ih
thu faiter; mawhpuhnak ihsin thlah - Eksempel: Juryen frikendte
ham for mordanklagen.
frikende [exculpate] (v.): mawhthluknak ihsin luatter, a sual lo ti
ih simsak.
frikendelse [acquittal] (n.): mawhpuhnak ihsin thlahnak Eksempel: Der var tre domfældelser og to frikendelser i retten
idag.
friktion , gnidning [friction] (n.): thil pakhat le pakhat hnawt
awk.
frikvarter , pavse [break] (n.): cawlhnak, caan khat le caan khat
karlak cawlhumnak - Eksempel: frokostpavse.
frilufts- [open-air] (adj.): hramlak ah, a lenglam ah.
frilufts- [outdoor] (adj.): a leng cangvaihnak ah nuam a titu.
friluftsmøde [camp meeting] (n.): innleng ih biakkhawm, lole,
mandat tivek ih khawm.
frimodig , oprigtig , åben , åbenhjertig [frank] (adj.): fiangte le
langhngan in; phehmi um lo.
frimærke [postage stamp] (n.): cakuatnak ih benmi milu.
frimærke [stamp] (n.): milu.
frimærkealbum [stamp album] (n.): milu khawlnak cabu.
frimærkesamler [stamp collector] (n.): milu khawltu.
frimærkesamler , filatelist [philatelist] (n.): milu khawltu.
frimærkesamling [stamp collection] (n.): milu khawl
(nunnomnak ah, lole zuar leh dingah khawl).
frisbee [frisbee] (n.): pakan pheng vek plastic ih tuahmi lehnak
thilri.
frise [frieze] (n.): inn tlunta bik, lole, pharzim, a sannak bik ih
zuk thawn ceimawinak.
frisindet , fordomsfri , liberal [liberal] (adj.): thinlung ah
thleidan nei lo ih tluangtlam zet le ruatsak thiam ih ummi.
frisindet , liberal , fordomsfri [catholic] (adj.): zate huap, thil
tam sawn.
frisindet , tolerant [broad-minded] (adj.): ruahnak kau; mi thu
khal ngai duhmi.
frisindet , tolerant , tålsom [tolerant] (adj.): tuartheinak nei,
tuarthei, zawithei.
frisindethed [breadth of mind] (n.): kau deuh ih khawruahnak.
frisk [fresh] (adj.): a thar; a lamdangmi.
frisk [fresh] (adj.): tu naite ih tuah, hmuh le ngah mi, a thar vekin
an thinlung ah a cam ringring laimi - Eksempel: friske spor i
sneen.
frisk [fresh] (adj.): suan thar; laak thar; a uih lomi - Eksempel:
frisk brød.
frisk [fresh] (adj.): thli zil, thli thiang - Eksempel: frisk luft.
frisk , livlig , rask [brisk] (adj.): khulrang, thatho, marzang Eksempel: en rask tur.
frisk blod [new/fresh blood] (n.): new/fresh blood ruahnak thar,
thiamnak thar nei kum a nomi sungtel thar - Eksempel: Dette
firma har virkelig brug for frisk blod.
friske op , opfriske [freshen up] (v.): tharter.
frispark [free kick] (n.): bawhlung sitnak ah hnaihnoktu um lo
tein khat lam ah sit theinak, cawhkuan phunkhat.
frist , deadline [deadline] (n.): tuah tengteng ttheh dingih tin mi
ni le tikcu.
friste [tempt] (v.): leem.
friste [tempt] (v.): duhnak le hiarnak pek/hip - Eksempel: det
varme vejr fristede os til at tage en svømmetur.
friste skæbnen [tempt fate/providence] (v.): ralring lo zet ih
tuah/thil ttihnungza tuah.
fristelse [temptation] (n.): sualforhnak, leemnak.
fristelse , tillokkelse [enticement] (n.): forlede.
fristende [tempting] (adj.): mi leemthei, hiar-um sawmnak.
fristende , lokkende , tillokkende [enticing] (adj.): mi leem.
frister [tempter] (n.): leemtu.
frisure [hairdo] (n.): nunau sam ceimawi.
frisure [hairstyle] (n.): lu-met/lumawi/sammawi tuah dan.
frisvømning [freestyle] (n.): ti leuh zuamawknak ah mah thiam
zawng style phun pakhat khat in zuam theih.
frisør [hairdresser] (n.): sammet/sammawi tuah saktu.
frisør , barber [barber] (n.): sammet.frit [freely] (adv.): dawntu,
khamtu nei lo, duhduh in.
frit [freely] (adv.): thinlung tluang zet le pheh um loin Eksempel: at tale frit.
frit lejde [safe conduct] (n.): hmun pakhat tan ih feh tikah
hnaihnoknak um loin himte ih fehlan theinak (caken).
fritage [exempt] (v.): awlter, olh.
fritage [release] (v.): luatter.
fritid [leisure] (n.): ttuanvo le hnattuan neih lo caan, caan lawng,
zalen caan/ duhduh tuah theih caan.
fritid [spare time] (n.): caan hlei, manlak caan.
fritidsbeskæftigelse , hobby [hobby] (n.): paih zawng tak, ttuan
le tuah dingin mah hiar zawng.
fritidscenter , idrætshal [leisure centre] (n.): lehnak le umhar
phen tuah ding/cangvaih nak a phunphun tuahnak misenpi
hman/tlaang inn.
fritidstøj [casuals] (n.): menmen ih hmanmi sinfen, um menmen
ih hrukmi hnipuan.
friturestege [deep-fry] (v.): siti ah pil ttheh ko kio.
fritænker [freethinker] (n.): biaknak zummi ah mah bulpak zalen
zetih umtu.
frivillig [ex gratia] (adj.): upadi daan in si lo in, tlawmngainak in
paisa a pek.
frivillig [voluntary] (adj.): mah lungtho ih tuahmi.
frivillig [voluntary] (adj.): man lo ih ttuanmi; a lak ih ttuanmi Eksempel: frivillige hjælpere (uden betaling).
frivillig [volunteer] (n.): man lo ih ttuan saktu.
frivillig [volunteer] (n.): ralkap ah mah lungtho ih luttu Eksempel: disse soldater er frivillige.
frk. , frøken [miss] (n.): pasal nei lo nunau kawhnak, a hrekkhat
pasal neimi khal ih hmanmi.
frodig [fecund] (adj.): ram ttha, thil suakttha thei.
frodig , frugtbar [prolific] (adj.): hramkung, ramnung tam zet in
126
tefaa, a par, a thei a hring a suah theimi.
frodig , overdådig , yppig [luxuriant] (adj.): sah zet le khoh zet
ih thingkung/hrampi kho.
frodig , yppig [lush] (adj.): thingkung hrampi a sah le apit zet ih
khomi.
frokost [lunch] (n.): suncaw.
from [devout] (adj.): sakhua zet mi, biaknak teima zet mi.
from , gudfrygtig [pious] (adj.): biaknak lam ah a pe-awmi;
sakhuami.
fromhed , hellighed [holiness] (n.): thianhlimnak.
fromhed , hellighed [sanctity] (n.): thianhlimnak; thil thiang a
sinak.
fromhed , pietet [piety] (n.): Pathian hnenah thinlung peekawmi, lole, biaknak lam a zuammi.
front [front] (n.): raal hmai; a hmai bik ih um ralkap.
front [front] (n.): khawsik, khawhlum thlen hlante ih a rak
thlengmi - Eksempel: en koldfront er på vej mod Jylland.
front [front] (n.): ttuannak, cangvaihnak bik hmun - Eksempel:
på hjemmefronten går det godt.
frontal [frontal] (adj.): hmailam in.
frontalt [head-on] (adv.): lu le lu tong aw in (lu khik aw in).
frosset [frostbound] (adj.): dai tlak ruangih (leilung) a hakmi.
frosset [---] (v.):se: fryse.
frost [frost] (n.): vurrum, vurkhal.
frostknude [chilblain] (n.): a daihtuk ruangih kut le ke
phaw/thling nat.
frostvæske , kølervæske [antifreeze] (n.): tidai khal ding
khamnak ah ti sungih thlakmi sii.
frotté [terry] (n.): pat ih tuahmi taksa hnawtnak puan.
frottere [rub] (v.): nal, ro, fai ko hnawt.
frue [madam] (n.): nunau pakhat upat nakih kawhnak.
frue [missis] (n.): cathiam lo pawl ih nupi kawhnak ih hmanmi.
frue [mistress] (n.): thuneitu, lukaitu nunau.
frugt [fruit] (n.): a thei, a rah.
frugt [fruit] (n.): thingrah a ci fuuntu.
frugt [fruit] (n.): thingkung hramkung ih suahmi eittha rawl Eksempel: jordens frugter.
frugtbar [fertile] (adj.): ramttha, leiram ttha.
frugtbar [productive] (adj.): tampi tuah/ suah thei; tthahnem zet.
frugtbar , fed [fat] (adj.): lian, ramttha.
frugtbar , frodig [prolific] (adj.): hramkung, ramnung tam zet in
tefaa, a par, a thei a hring a suah theimi.
frugtbar , frugtbringende , udbytterig [fruitful] (adj.):
hlawhtling.
frugtbarhed [fertility] (n.): leiram ttha sinak; ci ttha sinak.
frugtbarhed , ydeevne [productivity] (n.): tampi a suah theinak.
frugter [fruits] (n.): ttuanman ngahmi - Eksempel: han nød
frugterne af sit arbejde.
frugtesløs , forgæves [unavailing] (adj.): hmual nei lo/
hlawhsam.
frugtesløs , resultatløs , virkningsløs [ineffectual] (adj.):
hlawhtling lo mi/ tthahnem lo.
frugtesløs , ufrugtbar , forgæves [fruitless] (adj.): hlawhtling lo;
ziangkhal suahpi lo.
frugthave , frugtplantage [ordhard] (n.): thingthei cinnak hmun.
frugtkniv [fruit knife] (n.): thingrah zelhnak, ahnak naamte.
frugtsalat [fruit salad] (n.): thingrah phunphun phel in rawl
khawh zawngih pekmi.
frugtsukker [fructose] (n.): thingthei le khuaiti sungih tel thil
thlum.
frustrerende , utilfredsstillende [frustrating] (adj.): thinsiatza,
beidongza.
frustreret [frustrated] (adj.): thinsiat, diriam lo.fryde , glæde
[delight] (v.): lungawiter.
fryde sig , glæde sig [rejoice] (v.): lungawi.
frygt [fear] (n.): pakhat khat ruangih ttihphannak.
frygt , angst [fear] (n.): ttihphan, ttihnak.
frygt , skræk [dread] (n.): ttihphannak, ttihnunnak.
frygt , skræk [fright] (n.): ttihphannak.
frygt , skræk , angst [terror] (n.): ttihnak.
frygt , ængstelse [trepidation] (n.): thil ttha lo zet a cang ding
hrangih thinnuam lo zetih um.
frygte [dread] (v.): ttih zet.
frygte [fear] (v.): ttih, phang.
frygte [fear] (v.): thlaphang.
frygte [fear] (v.): ttih - Eksempel: frygte Gud.
frygtelig [awful] (adj.): a sia zet, ttha lo zet.
frygtelig [fearful] (adj.): ttihnung zet.
frygtelig [formidable] (adj.): ttihnungza; thinphangza.
frygtelig , forfærdelig [dreadful] (adj.): ttha lo, ning khop.
frygtelig , forfærdelig [terrible] (adj.): ttihnungza, ttihnung
rapthlak.
frygtelig , forfærdelig , skrækkelig [awful] (adj.): a ropi, a thupi
zet - Eksempel: Det er en frygtelig masse penge.
frygtelig , rædselsvækkende , skrækindjagende [horrible]
(adj.): ttihnungza.
frygtelig , skrækkelig [dreadful] (adj.): ttihnung.
frygteligt [dreadfully] (adv.): zet - Eksempel: Jeg er bange for,
det er frygteligt sent.
frygteligt [terribly] (adv.): tuar har zetin, sia zetin.
frygteligt , forfærdeligt , skrækkeligt [awfully] (adv.): zet, emem - Eksempel: skrækkelig varmt. - jeg er frygteligt ked af det. Jeg er vist skrækkeligt sent på den.
frygteligt , skrækkeligt [frightfully] (adv.): tuk (very); ttihnung
zet, nasa zetin.
frygtindgydende , gruelig [fearsome] (adj.): ttih-nungza.
frygtløs , uforfærdet [fearless] (adj.): ttihphan nei lo.
frygtløs , uforfærdet [intrepid] (adj.): ttihhrut lo/ralttha.
frygtsom , bange [apprehensive] (adj.): donhar, ttihphang.
frygtsom , fej [pussilanimous] (adj.): ralhrut; ttih a hrutmi.
frygtsom , forsagt [poor-spirited] (adj.): a ttihhruut; ralhruut.
frygtsom , forskræmt , sky [timid] (adj.): ttihhrut, phaang thei,
ningzak thei.
frygtsom , sky , genert , undselig [shy] (adj.): ningzah nei,
ttihhrut mi.
frynsegode [finge benefit] (n.): tthathnemnak (tangka) hleifuan in
pek.
frynsegode [perk] (n.): mah ih lakha (thlahlawh) bet ah voco thil
ngahmi.
fryse [freeze] (v.): ti a khal.
fryse [freeze] (v.): tidai a khal ih hakter.
fryse [freeze] (v.): nikhua a daih tuk ruangah ti a khal, daai tuk Eksempel: det fryser udenfor.
fryse [freeze] (v.): khua sikter, daiter; khuasik tuk ruangih thih Eksempel: jeg fryser.
fryse [freeze] (v.): eimi pawl reipi ret thei dingin tikhal theinak
dai lakih ret - Eksempel: Man kan fryse madvarer i fryseren.
fryse til [freeze sth up] (v.): a khal thluh (ruang ah tuahkel tuah
theih nawn lo) - Eksempel: Vinduet er frosset til, så jeg ikke kan
åbne det.
fryse ud [ostracize] (v.): suah, dawi; tong duh lo, bia duh lo.
frysepunkt [freezing point] (n.): degree ah tidai a khal theinak
dikari zawn.
fryser , dybfryser [freezer] (n.): tikhal kuang tuumpi.
frysetørre [freeze-dry] (v.): eimi rawl tivek siat/ ttawt/ hiing lo
dingin tikhal kuang sungih ret hnu ah carter.
fræk , næbbet [cheeky] (adj.): hmaisong nei lo.
fræk , næsvis [sassy] (adj.): ttihzah nei lo, mi hngal.
fræk , skamløs [barefaced] (adj.): ningzah nei lo.
fræk , skamløs [unblushing] (adj.): ningzak lo.
127
fræk , uforskammet , skamløs [brazen] (adj.): hmaisong nei lo.
frækhed [nerve] (n.): ningzah thei lo raltthatnak.
frækhed , forvovenhed , dumdristighed [temerity] (n.):
raltthatnak, ngamnak, hngalnak.
frækhed , uforskammethed [effrontery] (n.): ngam zet nak, lole,
ningzak lo raltthat zetnak, ziang rel lo zetnak.
fræse afsted [scorch off] (v.): mah hoinak lamah cakzet in tlan.
frø [frog] (n.): butlak; tlakphar.
frø , sæd [seed] (n.): ci, mu.
frøbed , såbed [seedbed] (n.): thingfa keuh ternak hmun.
frøhandler [seedsman] (n.): thlaici zuartu.
frøkapsel [boll] (n.): patpar tuamtu a hawng.
frøken , frk. [miss] (n.): pasal nei lo nunau kawhnak, a hrekkhat
pasal neimi khal ih hmanmi.
frømand [frogman] (n.): tiluut thiam (sialriat hnipuan sin, oxyzen
keng in thukpi ah reipi a um theimi).
frøs [---] (v.):se: fryse.
fråde [froth] (v.): buan/phuul a suak.fråde , skum [foam] (n.): a
phul, buanbara (satpia phul, tivek).
fråde , skum [spume] (n.): buan (bera), phul.
fråde , skumme [foam] (v.): a phul/buan a suak (foam, froth).
frådse [gormandize] (v.): hrong tuk ih ei, mai hluahhlo.
frådse , overfylde [surfeit] (v.): thil pakhat khat tamtuk ih
pek/pekawk.
frådser , gourmand [gourmand] (n.): mihrong; rawl pham.
frådser , grovæder , slughals [glutton] (n.): rawl phaam.
frådseri , forslugenhed , grådighed [gluttony] (n.): mi hrong.
fuchsia [fuchsia] (n.): hramkung a si ih a sen, sendup le a raang
kuur nawn ih a parmi.
fuga [fugue] (n.): thulu a dangdang le awthluk a phunphun ih sak
dingin phuahmi hlapi.
fugl [bird] (n.): vate.
fuglebur [birdcage] (n.): thirhri thawn sakmi vate inn.
fuglefrø [birdseed] (n.): zuatmi vate rawl mu.
fuglegødning , guano [guano] (n.): vate, lole, ar tivek a burpi ih
ummi eek (dawm ah an hmang) eg palaap eek.
fuglelim [birdlime] (n.): hmawng thliing (vate awknak ih
hmanmi).
fugleperspektiv [bird's eye view] (n.): a sannak ihsin cuan ih
hmuhmi.
fugleskræmsel [scarecrow] (n.): ritttih.
fuglevinge , vinge [pinion] (n.): vate thla a leenglam.
fugt , fugtighed [damp] (n.): a ciinnak, a hnawnnak.
fugt , fugtighed [moisture] (n.): dap ti, thli lak le leilung ih a
ummi ti (a hnawng-tertu).
fugte [dampen] (v.): ciinter, hnawngter.
fugte [humidify] (v.): thli kha hnawngter.
fugte [moist] (v.): ciinter, hnawngter.
fugte , væde [wet] (v.): ciarter, cinter.
fugtig [damp] (adj.): a ciin mi, a hnawng mi (ro deuh hrih lo).
fugtig [humid] (adj.): a hnawngmi; a hlum ih a hniing mi; hlum
ciar a si mi.
fugtig [moist] (adj.): a hnawngmi, a ciinmi.
fugtspærre [damp course] (n.): phar (tlakrawh phar) hnuai ih a
ciin luh khamnak ding retmi thil.
fuks [sorrel] (n.): sen-pawl pianzia.
fukssvans , håndsav [rip saw] (n.): ha tuum le hriam zet a neimi
zanthing ah-nak hluah (thing ah-nak).
fuld [full] (adj.): a khat.
fuld [full] (adj.): kim; thluh - Eksempel: blomsterne er i fuldt flor.
fuld , drukken [drunk] (adj.): zu rii.
fuld , døddrukken [blotto] (adj.): zuri roh; zuri thlekthlek.
fuld , plenar- [plenary] (adj.): a ra tel theitu hmuahhmuah telmi
(thurel khawmnak).
fuld , pløret [well-oiled] (adj.): ri/zu ri.
fuldblods [full-blooded] (adj.): hnamdang thi tel lo (nu le pa
phun hnam bang sungsuak), a citmi.
fuldblods [thoroughbred] (adj.): a phunrawi lomi ttilva (rang) ci,
a ciit.
fuldblodsheste , raceheste [bloodstock] (n.): rang phunttha, thi
rawi lo.
fuldbyrde , udføre [execute] (v.): tuahsuak, fialvek ih tuah.
fuldbyrdelse , opnåelse [accomplishment] (n.): ttheh vuarvinak,
neh vuarvinak - Eksempel: Penge vil være afgørende for opnåelse
af vort mål.
fuldbyrdelse , udførelse [execution] (n.): tumtahmi
ttuansuaknak.
fuldende [complete] (v.): kimter, famkimter.
fuldende , fuldbyrde [consummate] (v.): kimter, tthakimter.
fuldendelse [perfection] (n.): famkimternak.
fuldendelse , fuldførelse [completion] (n.): tthehnak; kim
tthehnak.
fuldendt [consummate] (adj.): a thiam tawp; a famkim.
fuldendt , ideel [ideal] (adj.): thil a tthabik dingih ruahmi.
fuldendt , perfekt [perfect] (adj.): famkim; thil tlaamtling zet ih
neih.
fuldføre [complete] (v.): ttheh.
fuldføre [finalize] (v.): neet ter.
fuldføre , fuldbyrde , udføre [fulfil] (v.): tuah, cawng.
fuldføre , udrette [accomplish] (v.): tuah suak thei, ti suak, hlen
suak - Eksempel: fuldføre sit mål, en opgave - En mand, som
aldrig vil udrette noget.
fuldførelse [finalization] (n.): tuah netternak; netkhawtnak.
fuldførelse , fuldendelse [completion] (n.): tthehnak; kim
tthehnak.
fuldkommen , fuldendt , perfekt [perfect] (adj.): famkim; thil
tlaamtling zet ih neih.
fuldkommen , fuldstændig , aldeles , absolut [utter] (adj.): a
zatein; pumhlum.
fuldkommengøre [perfect] (v.): thil pakhat kimter/ felter/tthater.
fuldkommenhed , fuldendthed [perfection] (n.): famkim
sinak/palhnak um lo sinak.
fuldkorns hvedemel [wheatmeal] (n.): thil dang zianghman rawi
lo sangvut rawl.
fuldmagt [proxy] (n.): ai-awhtu.
fuldmagt , mandat [mandate] (n.): tlunlam ihsin pekmi
thuneihnak.fuldmægtig [attorney] (n.): daan thiam, sih-ni, upadi
thuhla ih tawlrel saktu.
fuldmåne [full moon] (n.): thla pumlai, thlathul.
fuldskab , beruselse [inebriation] (n.): zu rit.
fuldskab , rus , beruselse [intoxication] (n.): ritnak.
fuldstændig , fuldkommen , komplet , hel [complete] (adj.): a
kim mi; a pumpuluk a simi.
fuldstændig , grundig , indgående , gennemgribende
[thorough] (adj.): amkim zet, thinlung lut zet ih tuah.
fuldstændig , hel , komplet [entire] (adj.): a zate; a khua te’n, a
pumpi.
fuldstændig , total [total] (adj.): a zate, pumhlum.
fuldstændigt , absolut [absolutely] (adv.): (kim) ttheptthep in,
hrimhrim - Eksempel: Det er fuldstændigt umuligt.
fuldstændigt , ganske , helt [entirely] (adv.): a zate in, a pumpi
in, a khua te’n.
fuldstændigt , helt [completely] (adv.): a kim in; a zate’n; a
pumpah in.
fuldstændigt , helt [perfectly] (adv.): a cekci in; famkim zet in.
fuldstændigt , helt , ganske [fully] (adv.): pumpuluk in; a zate
in.
fuldt hus (i poker) [full house] (n.): phe lehnak ah nambat
bangmi pathum le pahnih kom tlap nga ngah sile nehtu can
theinak.
128
fuldtonende , klangfuld [orotund] (adj.): huhaam neimi aw;
awcawi thupi zet.
fuldttonende , klangfuld [sonorous] (adj.): a pawr a niamih a
pipa mi aw.
fulgt , fulgte [---] (v.):se: følge.
fulgt , fulgte [---] (v.):se: følge.
fumle , kludre [fumble] (v.): a ttuatta le thinkhur phahin tham;
kaai.
fummelfingret [ham-fisted] (adj.): kutfungzet; kut khulfung.
fummelfingret , kluddermikkel [butter-fingers] (n.): thil thlaakhmang, tlaakter hmang milai.
fund [find] (n.): tonmi.
fund [find] (n.): hmu, tong.
fundament [base] (n.): a tawphah; tangdan, a hram.
fundament [foundation] (n.): inn saknak ding a tawhram,
hramttohnak.
fundamental [radical] (n.): a hnuk le hrampi a simi.
fundamental , grundlæggende [fundamental] (adj.): a hrampi a
simi.
fundamentalisme [fundamentalism] (n.): Bible cu a ca vek cekci
in a dikih, biaknak lam khawruahnak le thil tuah daan a hrampi ah
ret ding a si ti zumnak.
fundamentalist [fundamentalist] (n.): fundamentalism a zumtu.
fundere [found] (v.): pakhat ah a hram bun in sak (tuah).
fundere , spekulere , gruble , grunde [muse] (v.): thukpi ih
khurkhua ruat.
fundet [---] (v.):se: finde.
fungere (som) [act] (v.): pakhat ttuan dingmi vekih rak ttuan Eksempel: Jeg forstår ikke deres sprog; du må fungere som tolk.
fungere , virke [function] (v.): hnattuan: ttuan.
fungere som [function as] (v.): mah ttuan kel lo a dang hna khal
ttuan thiam.
fungerende [acting] (adj.): rak ai-awh, mi pakhat um lo sungih
rak ttuan sung - Eksempel: den fungerende skoleinspektør.
funkle , glimre , glimte [sparkle] (v.): tleu zurhzo.
funkle , glimte [glint] (v.): fate in a tleu.
funkle , gnistre [coruscate] (v.): tleu durhdo, vangpuppi.
funkle , skinne , stråle [gleam] (v.): nalh; tleuter.
funkle , tindre [scintillate] (v.): a tleu zerhzo; a tleu derhdo.
funklende , strålende [brilliant] (adj.): a tleu zet mi - Eksempel:
strålende solskin - en funklende diamant.
funktion [function] (n.): hnattuan hleice, cangvaihnak hleice,
hmannak.
funktion [function] (n.): kanaan ttuatnak ah pakhat ih a tam a mal
cu a dang pawlih danawknak a si - Eksempel: X er en funktion af
Y.
funktion [operation] (n.): hnattuan, thil tuahzia.
funktionalisme [functionalism] (n.): architecture le design tuahtu
ih an thlunmi dan phun khat — thil pakhat ih hmannak ding le a
cangvaih dan thlun in pungsan suai in sak ding a si timi daan.
funktionalist [functionalist] (n.): functionalism a zumtu.
funktionalistisk [functional] (adj.): a mawinak men si lo, hman
ttuul le saantlai mi.
funktionel [functional] (adj.): hnattuan thawn a peh tlaimi thil.
funktionel [functional] (adj.): ttuan; ttuan thei.
funktionsfejl [malfunction] (n.): tthaten a ttuan thei lo, a cang
thei lo mi.
funktionstast [function key] (n.): computer ih hnattuan theinak
ding a onnak tawh.
funktionær [functionry] (n.): hnattuan nei lai bawi upa.
fup , fidusmageri [jiggery-pokery] (n.): a thupte ih huatsuak
hrokhrawl in tuahmi.
fup , humbug [sham] (n.): titer-aw mi.
fup , snyd [con] (n.): bumnak (a si zet vekih bumnak).
fupmager , svindler [phoney] (n.): a si-awter mi (minung, lole,
thil).
fupnummer , svindelnummer , fidus [scam] (n.): a ding lomi
tumtahnak (hrokhrawl).
fuppe , snyde [con] (v.): zumter hnu ah bum.
fuppe , snyde [diddle] (v.): mi bum (zianghrot lo ah).
furagere [forage] (v.): rawl hawl.fure [line] (n.): vun parih a rin.
fure , plovfure [furrow] (n.): rawl ci cin/phunnak ding ih
khuarmi lei riin.
fure , spalte , revne [fissure] (n.): leilung, lole, lungto tumpipi ih
a kak/a khing/a kek.
furore [furore] (n.): duhdawt upatnak, lole, thinhentlak sinak
ruangih mi tampi au-thawm; lawmnak/ thinhennak au-aw.
fuse ud [fizzle out] (v.): ttukttak ttuatta zetih neet (cem).
fuser , forsager [dud] (n.): ttuan pelhsolhtu (milai, thilri).
fusion , sammenslutning [merger] (n.): a hleice in hnattuan
tumpipi (kampani) komawknak.
fusion , sammensmeltning [fusion] (n.): thil dangdang tiiter; a tii
ah cangter ih kom-awkternak (erh); rawicok.
fusionere , forene sig [merge] (v.): hmunkhat ah tong aw ih kom.
fusionere , sammensmelte [fuse] (v.): a satnak pe in peh-aw(ter),
erh.
fuske [tinker] (v.): thiamhnai loin thil siatmi rem.
fuske med , give sig lidt af med [dabble in] (v.): rak tel ve meen.
fusker [botcher] (n.): hnattuan siatsuahtu.
fusker [bungler] (n.): thil siattertu.
fut , liv [zap] (n.): thinlung le taksa cahnak, thazaang.
fut , pep [pep] (n.): thatho le lungawi sopar.
futsko , slippers , tøffel , hjemmesko [slipper] (n.): innsung
hruk, a zaang a nem hruk ol kedan.
futurisme [futurism] (n.): hlaan ih nunphung calai kalhmang
tivek dungtun in hmailam tthansonak sawn sirhsuannak le kalsuan
daan.
fyld [filling] (n.): pawnghmuk ahmi karlak ih sa, arti tivek.
fyld [stuffing] (n.): tokham danih hmanmi thil neem.
fyld , fyldekalk [padding] (n.): ca-uk nganmi ah le ttongnak ah a
ttuul lomi hei betmi.
fylde [fill] (v.): than, khah (a lawngmi hmuah khahter).
fylde , farsere [stuff] (v.): suan dingmi sa sungah thil dang pawl
than.
fylde , overflod , rigdom [plenty] (n.): ttulmi tampi neih (a bik
ah) rawl, tangka pawl ol-ai ih ngah thei caan; kum le caan ttha.
fylde sig [guzzle] (v.): phaam zet ih ei/in; mai.
fylde ud , udfylde [bulk sth out] (v.): tumter, sahter - Eksempel:
tilføje nogle ekstra sider for at fylde bogen ud.
fyldepen [fountain pen] (n.): cangannak cati fung; a hmur ah cati
a luang ringring mi cafung.
fyldestgørende , tilstrækkelig [sufficient] (adj.): a tawk fang;
daihtawk.
fyldig , svær [full-bodied] (adj.): a ttha, a thaw zetmi - Eksempel:
en fyldig vin.
fyldig , trind , trivelig , buttet [plump] (adj.): ruangpi a hlum, a
bial in a um, taksa nei zet.
fyldig , yppig , buttet [buxom] (adj.): taksa khat zet ih harhdam
hmelpu ttang tum ial-ial (nunau).
fyldning , plombering [stopping] (n.): ha kua phit, asilole,
benpit.
fylkes , samle sig [rally] (v.): a thar ih taimak suah dingah
pumkhawm-aw.
fynd [pithiness] (n.): tawi le famkim a sinak.
fyndig , koncis , kortfattet [succinct] (adj.): tawite fiangzet ih
simi.
fyndig , lapidarisk [lapidary] (adj.): felfai le remcangmi.
fyndig , marvfuld [pithy] (adj.): a tawi ih ti duh sannak a kimmi.
fyndord , sentens , visdomsord [saw] (n.): ttong fim.
fyr [chap] (n.): mipa, silole, mi pa nauhak; rualpi.
129
fyr [fellow] (n.): mipa upa, lole, nauhak.
fyr [guy] (n.): mipa.
fyr , fyrretræ [pine] (n.): far kung.
fyr , sømærke [beacon] (n.): tlang parih tih-mi mei (mi lam
hruaitu ih vaanmi).
fyrbøder [stoker] (n.): meisa bettu (tangphawlawng sungah).
fyre [stoke] (v.): engine ah, a si lo le meisa ah lungmeihol,
zanthing, tivek thlak bet.
fyre (skyde) [fire] (v.): kaap, meithal in kaap.
fyre , afskedige [fire] (v.): hnattuan ihsin hlon/phuah/dawi.
fyre , afskedige [sack] (v.): hnattuan in suah/dawi.
fyrfad [chafing dish] (n.): hlum ringring ih retnak rawl beel.
fyrfad , kulbækken [brazier] (n.): meipung ih meihol rak daartu
thir.
fyrig [mettlesome] (adj.): ral ttha le thapat zet in.
fyrre , fyrretive [forty] (num.): sawmli 40.
fyrrekogle [pine cone] (n.): far rah.
fyrretræ [deal] (n.): far thawn tuahmi (thingpheng).
fyrretyvende , fyrrende [fortieth] (num.): sawmlinak.
fyrskib [lightship] (n.): tangphawlawng a cawlmi ihsin mei van
mi.
fyrste [prince] (n.): ram fate zet ih siangpahang kha prince ti in
an ko fawn.
fyrste , magthaver , potentat [potentate] (n.): siangpahrang —
ukmi senpi parah a duhduh ih thuneihnak (aa-na) hmangih mi
uktu.
fyrstelig [princely] (adj.): ropi zet; siang zet.
fyrstendømme [princedom] (n.): siangpahrang fapa ukram.
fyrsvamp , tønder [tinder] (n.): tteekbu; kang ol zet hrambu.
fyrtårn [lighthouse] (n.): tangphawlawng tivek lam hmuhtu ih
tuahmi meisa (vanpar mei).
fyrværkeri [fireworks] (n.): meipar.
fyrværkeri [pyrotechnics] (n.): meisa vaang mawi phunphun
tuah daan.fysik [physics] (n.): leitlun ih um thilri pawl ih cahnak
le a sizia zirnak.
fysik [physique] (n.): ruangrai pian thlai daan (a bik ah titsa
umdan) - Eksempel: han har en god fysik.
fysiker [physicist] (n.): physics thu a thiamtu, lole, zirlai
tlawngta.
fysiognomi , ansigtstræk [physiognomy] (n.): minung mithmai.
fysiolog [physiologist] (n.): ruangpi um daan thiam zettu, lole,
ruangpi um daan zirtu.
fysiologi [physiology] (n.): nunghring pawl ih nun khawsak daan
zirnak.
fysiologisk [physiological] (adj.): ruangpi um daan thawn a
pehparmi.
fysioterapi [physiotherapy] (n.): ruh pehawknak le taksa tit
natnak, tuahmawhnak, lole, derdainak tuamhlawm le damternak
ah taksa cangvaihnak, hmehnak.
fysioterapi [therapy] (n.): taksa zut, thiang, electric tham ih nat
tidamnak.
fysioterapuet [physiotherapist] (n.): taksa hmeh lam thiammi.
fysisk [physical] (adj.): thilri thawn a pehparmi.
fysisk [physical] (adj.): minung ruangpi thawn a pehparmi.
fysisk [physically] (adv.): tisa in/ruangpi in.
fysisk , legemlig [bodily] (adj.): taksa lam.
fysisk , legemlig , materiel [material] (adj.): thinlung le thlarau
lam siloin hmuh theimi thil thawn a pehpar mi.
fæ , fjols [ass] (n.): mi aa deuh, mi hmukhmak.
fæ , fjols [berk] (n.): mi aa (mi pa).
fædre [---] (n.):se: fader.
fædreland [fatherland] (n.): suahnak ram.
fædreland , moderland [mother country] (n.): suahsemnak ram.
fædrelandskærlighed , patriotisme [patriotism] (n.): ram
duhnak thinlung.
fædrelandsven , patriot [patriot] (n.): ram duhdaw ih a run
duhtu.
fædrene [ancestral] (adj.): mah cithlahtu ih roh mi/pu-pa roh mi Eksempel: Hendes fædrene hjem.
fædrene [paternal] (adj.): pa lam ih unau a simi.
fægte [fence] (v.): namhriam zum saupi thawn leh zuamaw.
fægter [fencer] (n.): nam saupi thawn lektu.
fægter [swordsman] (n.): namsau hmang thiammi.
fægtestav [quarterstaff] (n.): pi 6 in 8 a saumi, hriamnam ih rak
hmanmi fungsau.
fægtning [fencing] (n.): namhriam saupi thawn leh zuamawknak.
fæhoved [knucklehead] (n.): mi aa.
fæhoved, dosmer , dumrian [dunderhead] (n.): mi-aa.
fæl [fell] (adj.): ttih nung, a hraang.
fælde [trap] (n.): thang.
fælde [trap] (n.): bumnak - Eksempel: et dette spørgsmål en
fælde?.
fælde [fell] (v.): thing hau.
fælde [fell] (v.): tlu ko ih thong.
fælde [moult] (v.): hmul tlong - Eksempel: fælde hår.
fælde [prostrate] (v.): tlu; leilung ah tlu.
fælde [shed] (v.): thleng; ttil, lip - Eksempel: fælde hår; træerne
fælder blade.
fælde , faldgrube [pitfall] (n.): tlaknak khur; rin lopi ih vansiat
tonnak, lole, harsatnak.
fælelses- , følelsesmæssig [emotional] (adj.): thinlung a hlen
theimi.
fælg [rim] (n.): mawtaw ke tyre bunnak thirkual.
fælled [common] (n.): kulh lomi zapi tlanlennak hmun tualrawn,
laam-mual.
fælled [green] (n.): hram hring khat zet ih khonak hramlak.
fælles [common] (adj.): ttawm mi, zapi hman vualvo mi.
fælles [corporate] (adj.): zapi ta a simi.
fælles [joint] (adj.): hlawm.
fælles , samlet , forenet [united] (adj.): tumtahnak pakhat nei
minung pehzom-aw.
fællesnavn [common noun] (n.): hmin-zaran (eg cabu lole naam
tivek pawl).
fællessang [community singing] (n.): a ra suakmi zapi hla sak.
fællesskab [fellowship] (n.): pakhat le pakhat tthazet ih
pawlawknak.
fællessprog , lingua franca [lingua franca] (n.): tlangttong, mi
zapi hman ttong, zaran hmanmi ttong.
fænge , tænde [ignite] (v.): mei a khang, mei a nawk.
fænge , tænde [kindle] (v.): meisa muah.
fænghætte [primer] (n.): ziandawng/bung tivek a puaktertu keep
ih hmanmi zian – hnatheh.
fængsel [gaol] (n.): thawnginn.
fængsel [prison] (n.): thawnginn.
fængsel , fængsling , fangenskab [imprisonment] (n.):
thawngthlaknak.
fængsel , spjældet [clink] (n.): thawng inn.
fængselsbetjent , fangevogter [warder] (n.): thawnginn, asilole,
jail (a-chuk) ih thawngtla kiltu.
fængsle [gaol] (v.): thawng thlak.
fængsle [imprison] (v.): thawngthlak, lole, thawngthlak vekih
(ret) khum.
fængsle , betage [enthral] (v.): thinlung zate kaihsak thluh
(please greatly) thinlung hip.fængsle , charmere , fortrylle
[beguile] (v.): mit la, thinlung la; thinnuamter - Eksempel: De
rejsende var fortryllede af landskabets skønhed.
fængsle , fortrylle , bedåre , besnære [captivate] (v.): ai-zel;
thinlung rak la, hiip - Eksempel: Han blev fortryllet af hendes
skønhed.
fængsle , indespærre [incarcerate] (v.): hmun khat ah
130
khum/thawng ah ret/ khum.
fængslende [arresting] (adj.): mi thinlung la-mi, mi a hiip mi Eksempel: et fængslende smil.
fængslende [compelling] (adj.): huam a um zetmi, thinlung a
thotermi - Eksempel: en fængslende fortælling.
fængslende [riveting] (adj.): thinlung neh, thinlung hip.
fængslende , interessant [intriguing] (adj.): theih duhnak neiter
zetmi.
fænomen , foreteelse [phenomenon] (n.): mahte in a simi.
fænomenal [phenomenal] (adj.): hminsin tlak zetmi, thil
phundang zet cangmi.
fænomenalt [phenomenally] (adv.): mangbang thlakin.
færdig [complete] (adj.): ttheh, cem - Eksempel: Hvornår er
byggeriet færdigt?.
færdig [finished] (adj.): ttheh, pakhat thawn pehtlai nawn lo.
færdig til at [ready to] (adj.): tuah zikte; cang zikte.
færdighed , dygtighed [skill] (n.): thil pakhat khat ttha zetih ti
theinak, thiamnak.
færdighed , håndelag [knack] (n.): hna pakhat ttuan theinak
thiamnak/tuah thiamnak.
færdighed , kyndighed , dygtighed [proficiency] (n.): thiam
zetnak.
færdselsbølle , motorbølle [road hog] (n.): midang himdamnak
ruat loih ttihnung zet ih mawttaw mawngtu.
færdselskultur [road sense] (n.): lamzin ih mawttawka mawng
lai ih himte ih umtlan theinak.
færdselssikkerhed [road safety] (n.): mawttawka le leng pawl
kilhimnak.
færdselsåre [thoroughfare] (n.): khawpi sungih mipi fehnak
zinpi.
færge [ferry] (n.): hmunkhat ihsin hmunkhat ah milai a kuattu
(phurtu) lawng.
færge [ferry] (v.): kuat, phur (lawng, vanzam, mawttawka tivek
in minung le thilri pawl kha hmunkhat ihsin hmunkhat ah kuat,
phur) (hlatpi siloin lam nai nawn ah an hmang ttheu).
færgebåd [ferryboat] (n.): tiva khatlam ral ihsin khat lam ral ih
thil/milai kuattu lawng.
færgemand [ferryman] (n.): ferry a hohatu.
færgested [ferry] (n.): ferry a colhnak hmun.
færre , færrest [---] (adj.):se: få.
færre , mindre [less] (adj.): mal sawn.
fært [scent] (n.): an fehnak ah an taan vivomi ramsa pawlih an
rim (acuih rim hnim in uico pawlin ramsa an zawt thei).
fært [wind] (n.): thli ih fehpi, fenmi rim.
fæste , fæstne , fastgøre [fix] (v.): bun; phun.
fæste , hæfte , sømme fast [tack] (v.): thil pakhat khat
tlawngkhen (tack) thawn khen/hren.
fæste , hæfte , vedhæfte , vedføje , vedhæfte , fastgøre [attach]
(v.): pehcih; bencih.
fæstne , fastgøre [fasten] (v.): fek tein, hnget zetin ttem.
fæstning [fastness] (n.): ralkhamnak hruang.
fæstning [fortress] (n.): ralkhamnak ih sakmi inn tumpi;
ralhruang ih kulhmi khuapi.
fæstning [stronghold] (n.): ralhhruang,fek zetih ralkhamnak
hmun.
fæstning , borg , fort [fort] (n.): ralhruang; ralbawhnak kahsam.
fæstningsgrav , voldgrav [moat] (n.): mi-uk inn kulh-nak tii in a
khatmi khur (ral vennak hrangih tuahmi).
fæstningsværk [fortification] (n.): ralconnak innsangpi, ving
(cang dawl) kahsam tivek pawl ralkhamnak.
fætter [cousin] (n.): pu ih faa.
føde , bespise , fodre [feed] (v.): ei ding rawl pek (minung le
ramsa ah).
føde- [native] (adj.): suahkehnak a simi (sul phum hmun) Eksempel: Burma er mit fødeland.
fødekæde [food chain] (n.): rannung pawl a sangsang in ei aw
vivo ih cawm-awknak.
føderal , føderativ [federal] (adj.): ramtthen tampi kom awmi
ukawknak (Pyi-daung-suh uk-awk daan) ramdang thawn
pehtlaihnak ah hmunkhat a si ih, ramtthen ramsung ciar ukawknak ah mah le thu ciar ih uk-awk theinak daan hmangmi.
føderalist [federalist] (n.): ramkom uk-awknak a duhtu.
føderation , forbund [federation] (n.): ram fate te pawl komaw
ih rampi pakhat dinsuahnak; rampi pakhat ih komaw tlaang ih
ramdang pehtlaihnak le ralkap thuhla lo hmuah ah, mah le ram
tthen ciar, mah ram sung thu mahte duh daan ih ukawknak a
neimi ram.
fødested [birthplace] (n.): sul phumhmun.
fødevarer [foodstuff] (n.): rawl ih hman theimi thil hmuah.
fødevarer , levnedsmidler [victuals] (n.): ti le rawl, in le ei.
fødsel [birth] (n.): nausuak; fahrin.
fødsel [birth] (n.): nausuak, fa nei.
fødsel [birth] (n.): a thawhnak; suahkehnak - Eksempel: et
politisk partis fødsel, en ides fødsel.
fødsel [childbirth] (n.): nau hrin; nausuak.
fødselsattest [birth certificate] (n.): naute suah nithla caken,
nausuak caken.
fødselsdag [birthday] (n.): suahcam; suah ni, pian ni.
fødselskontrol [birth-control] (n.): nau nei kham (sii ei, (rubber
condom) hmangin).
fødselskontrol , svangerskabsforebyggelse, antikonception
[contraception] (n.): naupaikham.
fødselslæge [obstetrician] (n.): nau neihnak a bikih zirtu sibawi.
fødselsvidenskab [obstetrics] (n.): nau neihnak thawn a pehparmi
sii (asilole) rainak.født [born] (adj.): suahpi mi, suahkehpi mi thil
ti theinak - Eksempel: at være den fødte leder, den fødte taber
etc..
født igår [born yesterday] (adj.): aa, ziang thei lo - Eksempel: Du
kan ikke narre mig; jeg er jo ikke født igår.
født med en sølvske i munden [born with a silver spoon in one’s
mouth] (adj.): milian fa; nu le pa milian.
føg , føget [---] (v.):se: fyge.
føj [phew] (interj.): mangbang/lung si lo/thin ai-thok tivek ih
hmanmi ttong.
føje , rette sig efter [humour] (v.): lungawiter.
føje til , tilføje , komme i [add] (v.): kom, beet - Eksempel: Pisk
æggene og kom melet i. - Hvis teen er for stærk, så kom mere
vand i. - Han føjede sin underskrift til ansøgningen. - Mange ord
er blevet tilføjet denne udgave af ordbogen.
føjelig [acquiescent] (adj.): cohlan hluahhlo mi - Eksempel: en
føjelig natur.
føjelig [docile] (adj.): a ngammi; zirh olmi thu ngaimi (rannung,
milai).
føjelig , eftergivende [compliant] (adj.): thu lun ol, fial-ol (tuk).
føjelig , eftergivende [yielding] (adj.): midang ih duhnak
pom/cohlang vivo/ lungruh lo/midang duhnak thlun thei.
føjelig , medgørlig [tractable] (adj.): hruai ol, hman ol, khawng
ol, thu lung ol.
føjelighed , forekommenhed , imødekommenhed
[complaisance] (n.): midang lungawinak thil tuah; mi thin nomter
ding tuah hiarnak.
føl [foal] (n.): rang/laak tivek ramsa pawlih fano.
føle , fornemme [sense] (v.): thinlung in theithiam, kai ngah.
føle , mærke [feel] (v.): kut thawn dap ih thei.
føle , mærke [feel] (v.): thei (thinlung in).
føle på , fingerere , famle ved [finger] (v.): tham (ziangvek a si ti
tham hnik).
føle sig for , famle [grope] (v.): khawthim lakah dap phah ih thil
hawl.
følehorn [tentacle] (n.): ramsa hrekkhat (kharkhem, octopuses)
131
vek pawl ih rawl hawlnak, thil rimhnimnak, thil kaihnak le
tthawnnak ih hmanmi a neem ih a caang theimi taksa peng/ hlei.
følehår , føletråd [feeler] (n.): daptu, a hmur ih thamnak,
zingzoinak; (sihte, fikfa tivek pawlih hmur tlunah kut vek thil
tham/dapnak saupi).
følelig , håndgribelig [tangible] (adj.): tham ih theih theih.
følelse [emotion] (n.): ning, thinlung cangvainak, thinlung nazet
ih cangvainak.
følelse [feeling] (n.): theihtheinak, ning.
følelse [feeling] (n.): thinlung in maw, taksa in maw theihnak
pakhat khat.
følelse [feeling] (n.): thin dohter.
følelse [sensation] (n.): tham/dai tikah taksa-ih theih theinak Eksempel: jeg har mistet følelsen i den ene finger.
følelse [sentiment] (n.): phurnak (lunghnonak) ruangih a suakmi
duhnak, zaangfahnak tivek.
følelse , fornemmelse [sensation] (n.): kan taksa ih theihnak (a
sa, a na, a nuam, tivek pawl theihnak).
følelsesladet [emotive] (adj.): lungthotermi.
følelsesløs [insensible] (adj.): taksa in thei lo.
følelsesløs [numb] (adj.): a hit ih a caang thei lomi.
følelsesløshed [insensibility] (n.): tisa in theih thei lonak.
følelsesmæssig [sentimental] (adj.): lunghnonak ruangih a simi,
ruah a simi.
føler [feeler] (n.): mi ih ruahnak/hmuhnak ziangvek a si ti ih
zingzoi.
føler , søger [feeler gauge] (n.): karlak (pakhat le pakhat karlak
ongmi) tahnak thiir peer.
føleri , sentimentalitet [sentimentality] (n.): lunghno luan tuk
ruangih a suakmi ruahnak.
føletråd , følehår [feeler] (n.): daptu, a hmur ih thamnak,
zingzoinak; (sihte, fikfa tivek pawlih hmur tlunah kut vek thil
tham/dapnak saupi).
følge [retinue] (n.): mi thupi thluntu a kutthuai pawl.
følge [train] (n.): mi pakhat dungih thluntu mibur pi.
følge [ensue] (v.): a dung ah a cangmi, thluun.
følge [follow] (v.): simmi vekin thlun/tuah - Eksempel: følge
instruktionerne.
følge [follow] (v.): thei thiam, aancing (simmi theifiang) Eksempel: følge en argumentation.
følge (efter) [follow] (v.): thlun.
følge (en vej) [follow] (v.): lampi thlun vivo (go along).
følge , efterfølge [succeed] (v.): hnattuan sawng.
følge , konsekvens [consequence] (n.): a hnuthlun, ngahmi, thil
pakhat tuah ruangih a ra suakmi.
følge , kortege [cortege] (n.): mithi vui ih fehtu mirual; mi-runpi.
følge , resultat [sequel] (n.): thil pakhat hnuah, lole, thil pakhat
ruangih a cang, a suakmi thil.
følge efter , skygge [tail] (v.): naihzet ih thlun.
følge i hælene på [tag along (after/behind/with sb)] (v.): naih zet
ih thlun.
følge med [attend] (v.): thinlung pek; rak ngai sak, ngaihven sak Eksempel: Hvorfor fulgte du ikke med, da jeg forklarede det før?.
følge med , ledsage [accompany] (v.): fehpi, thluun - Eksempel:
Jeg må bede dig følge med til politistationen. - Han blev ledsaget
på ekspeditionen af sin hustru.
følge med , være ajour [Be/keep abreast of sth] (v.): man (thuhla
ah) thuhla ah mi man - Eksempel: Du bør læse aviserne for at
følge med i, hvad der sker.
følge op [follow sth up] (v.): tuahmi pakhat kha a hnu thlun Eksempel: følge et brev op med en telefonsamtale.
følgelig , som følge [in consequence (of sth)] (adv.): ti/tuah
ruangah - Eksempel: Hun blev kendt skyldig og mistede som følge
heraf sit job.
følgeligt [consequently] (adv.): cuihruangah - Eksempel: Min bil
gik i stå, og følgeligt kom jeg for sent.følgende [following] (adj.):
a dungta; a neta, a sangtu - Eksempel: den følgende dag.
følgende [following] (adj.): a tanglam ih nganmi pawl Eksempel: svar de følgende spørgsmål.
følgende [sequential] (adj.): a tikcu/a caan, a hmun pawl sangawte ih a simi; a sangsang ih a ummi.
følgende , efterfølgende [consequent] (adj.): ti/tuah ruangih suak
mi.
følgende , på hinanden følgende [consecutive] (adj.): pakhat
hnu pakhat a pehpeh ih ra-mi - Eksempel: tre på hinanden
følgende dage: mandag, tirsdag og onsdag.
følgende , senere , efterfølgende [subsequent] (adj.): nehhnuah;
a hnuih a ra cangmi.
følgeskrivelse [covering letter] (n.): capi thawn kuat cihmi ca.
følgesvend [acolyte] (n.): bawmtu, dungthlun ttha.
følhoppe [broodmare] (n.): faa hringtu ih zuatmi laak nu.
følsom [feeling] (adj.): zaangfah thiam, ruat thiam.
følsom [sensitive] (adj.): a nemno tukih tuahmawh, siatsuah a ol
tukmi.
følsom [sensitive] (adj.): theihtham lo thilte in, olte in, lole nasa
takih a thlengter theimi - Eksempel: lysfølsom.
følsomhed [feeling] (n.): theihthiamnak, lomnak.
følsomhed [
ensibility] (n.): thil theihthamlote, thil fate, a menmente khal
theithiam, duhthiam uarthiamnak.
følsomhed , overfølsomhed [sensitivity] (n.): theih tham lo thil
fate khal theih vervonak; thinheng, ningna, thintok olnak.
før [before] (adv.): a hlanah; hlan deuh ah - Eksempel: Du burde
have fortalt mig det før.
før [before] (prep.): tuan deuh ah.
før [before] (prep.): hmai sawn, thupi sawn - Eksempel: B
kommer før C i alfabetet. - Dit navn kommer før mit i listen.
før (end) [before] (conj.): hlanah - Eksempel: Gør det, før end du
glemmer det.
førdatid , pluskvamperfektum [pluperfect] (n.): tikcu pakhat
hlan ih tthehmi hnattuan simnak.
føre [lead] (v.): kutkai/ thil kai ih hruai.
føre [lead] (v.): a hmasabik (minung/thilri) hleih; hmaitthi.
føre (en sag) , forsvare [plead] (v.): thutthennak zungah a sual ti
ih puhmi/khiim mi ai ah hei ttongsak.
føre , bringe [carry] (v.): luanpi, fen, phur - Eksempel: venerne
fører blod til hjertet.
føre , lede [conduct] (v.): hruai, lamzin hmuh.
føre , lede [lead] (v.): hruai; lamhmuh.
føre , lede [lead] (v.): hruai, ho, hoha, lamhmuh; uk/ hruai.
føre , transportere [convey] (v.): thiar, pakhat hnenin a dang
pakhat hnenah pek; hlan-aw; pe-aw sin.
føre , vise [usher] (v.): mikhual rak hmuak; tonak sim Eksempel: Han viste mig hen til min siddeplads.
føre bag lyset , bluffe , narre [bluff] (v.): bum (a cak bik, a
ralttha deuh, thiam deuh vekih umter).
føre bag lyset , narre , bluffe [hoodwink] (v.): buum;
hrokhrawlbuum; hrokhrawl.
føre bag lyset , vildlede , narre [delude] (v.): buum, a silomi
zumter.
føre sig [bear onself] (v.): lamdang te ih nun - Eksempel: Han
fører sig som en soldat. - Han førte sig med værdighed i en
vanskelig tid.
føre sig , optræde , opføre sig [comport] (v.): nungcang.
føre ud i livet , sætte i værk , virkeliggøre , gennemføre ,
implementere [implement] (v.): tuahsuak tuah.
førende , ledende [leading] (adj.): a thupibik.
fører [handler] (n.): uktu; zirhtu; kaihruaitu (a bikin palik pawl ih
uico tivek) - Eksempel: hundefører.
132
fører (af køretøj) , chauffør , bilist [driver] (n.):
mawngtu/khaaltu (mawttawka, leng etc).
fører , leder [leader] (n.): minung/thil a hruaiter.
førerhund [guide dog] (n.): mitnei lo pawl lam hruaitu dingih
zirhmi uico.
førerskab , ledelse , anførsel [lead] (n.): thlun mi.
føring [lead] (n.): mi va hleihnak/mi.
førnævnte , bemeldte [aforementioned] (adj.): hmaisa ih sim
ciami, rel ciami - Eksempel: Førnævnte personer opførte sig
mistænkeligt.
føromtalt [foregoing] (adj.): a sim cia zomi.
først [first] (adj.): a pakhatnak.
først [first] (adj.): hmaisabik.
først [first] (adv.): a thok ah; midang hlan ah; a pakhatnak ah.
først [first] (adv.): thil dang/caan dang hlan ah.
først [at first] (adv.): a pekah.
først , begyndende [initial] (adj.): a thawhnak.
først og fremmest [first and foremost] (adv.): ziangdang hnakin;
a thupi bik miangmo.
først og sidst [first and last] (adv.): a ziangtin khal; a zate huap
in.
først: den første [the first] (adj.): a pakhatnak.
første gang [first] (adv.): a hmaisa bik.
første gear [first gear] (n.): mawttawka le baisikal ih a fuung bik
le tha khoh bik kiar (gear).
første klasse [first class] (n.): tlangleng, tangphawlawng,
baisikup zung tivek ah tonak hmun ttha bik, sang bik.
første klasses , elite- [crack] (adj.): a thiam zet mi.
første person [first person] (n.): ongtu in, mah le mah rel (sim)
awknak ih hmanmi — ka, keimah, kan, kanmah tivek first person
pronouns pawl - Eksempel: 'Jeg er' er første person ental i nutid
af udsagnsordet 'at være'. - 'Jeg', 'mig', 'vi' og 'os' er stedord i
første person.
førstedagskuvert [first-day cover] (n.): a hleice ih suahmi milu
an ben ih tacik an cummi ca-ik; cabawm.førstefødsel
[primogeniture] (n.): a hmaisa bik hrinmi faa, fatir sinak.
førstefødt [firstborn] (adj.): fatir, upa bik: their first-born son.
førstegrøde , førstefrugt [firstfruit] (n.): thlai thar.
førstehjælp [first aid] (n.): sibawi ton thei hlan hliamhma,
tuamhlawm sungnak, a hmaisa bik bomnak (minaa).
førstehånds [firsthand] (adj.): simsin siloin mahte
theihmi/hmuhtonmi.
førsteklasses [first class] (adj.): a tthabik/saangbik.
førsteklasses [high-class] (adj.): a ttha phun; a ttha zetmi.
førsteklasses , førsterangs [first-rate] (adj.): tthabik.
førsteklasses , prima [top-flight] (adj.): thil titheitu bik.
førstnævnte [the former] (adj.): a hmaisa deuh.
førægteskabelig [premartial] (adj.): tthit-awk hlanih a simi.
få [few] (adj.): a mal, malte.
få [get] (v.): ngah.
få [get] (v.): thlengter; lanter, cangter - Eksempel: Vi kunne ikke
få klaveret gennem døren.
få [have] (v.): ngah; tong - Eksempel: jeg fik et brev.
få , modtage [receive] (v.): ngah/cohlang/ la.
få , opnå [obtain] (v.): ngah, co,nei.
få fat i [catch] (v.): theithiam, thei - Eksempel: Undskyld, jeg fik
ikke rigtig fat i, hvad du sagde.
få fat i [catch, get, grab, seize, take, etc hold of sb/sth] (v.): kut in
kaih (a tlaak hlanah ka kut in ka kai man).
få fat i [get hold of sb/sth] (v.): ngah; tongih hmang.
få fat i (forstå) [latch] (v.): simmi theithiam.
få kolde fødder [get/have cold feet] (v.): nuar, phang; tuah ding
ttihhrut.
få overhånd [prevail] (v.): do neh; neh.
få overstået [get sth over (with)] (v.): ttheh ta rori ttulmi thil
harsa pakhat tthehsuak - Eksempel: Hun var glad for at få
eksamen overstået.
få til at [get] (v.): tuah thei.
få til at [have] (v.): pakhat in a dang pakhat, pakhat khat cangter.
få til at [induce] (v.): mi pakhat mah duhzawng tuah dingih lem.
få til at [make] (v.): hramhram ih cangter, tuahter.
få til at [prompt] (v.): thinlung thoter; tha ngahter.
få tilbage [get sth back] (v.): tong sal, hmu sal - Eksempel: Hun
fik sit gamle job tilbage.
fåmælt , ordknap [taciturn] (adj.): ttongmal; ttong duh lo.
får [sheep] (n.): tuu.
fårefold [sheepfold] (n.): tuu kulh; tuu inn; tuu duum.
fårehund [sheep-dog] (n.): tuukhal le kil thiam dingih zirhmi
uico; hi vekih zirh a theih phun uico.
fårekylling [cricket] (n.): umzir; khuangbai.
fårekød [mutton] (n.): tuu sa.
fåreskind [sheepskin] (n.): a hmul um tuu phaw tangphah.
fåresyge [mumps] (n.): a suan aw theimi hngawngthling nat
(nauhak parah a suak deuh).
fåret [sheepish] (adj.): ningzah ruangah umnuam lo miaa vekih
ummi.
133
G
g-streng [G-string] (n.): milaam nunau pawlin an zahmawh
langlo dingih an fuunnak puanhri biarte.
gab , gaben [yawn] (n.): hahham.
gabe [YAWN] (v.): hahhaam.
gabende , måbende [agape] (adj.): kaa aang huauhi - Eksempel:
Han kiggede med åben mund (munden gabende).
gabestok [pillory] (n.): thingpheng sahpi vit ih an cawhmi kha a
cuih an vihmi ong ah lu le kee pawl hrolh ih hremnak.
gad [---] (v.):se: gide.
gade [street] (n.): khuapi sung ih lamzin pi.
gadedreng [guttersnipe] (n.): hnipuan sia zet hruk ih a vakmi
farah nauhak.
gadedørsnøgle [latchkey] (n.): inn sangkapi tawh (cabi).
gadehandler [costermonger] (n.): inn lak zinpi ih thingthei-rah
zuartu.
gadehandler [huckster] (n.): inn lak ih thil zuartu.
gadekryds , vejkryds , korsvej [intersection] (n.): lamzin pahnih
le pahnih hnakih tam a feh tannak, lamttek.
gadekryds , vejkryds , kryds [junction] (n.): lamzin pi pawl
tonawknak (lansung); tlangleeng lamzin pawl tonawknak.
gadesælger [hawker] (n.): inn khat hnu inn khat thil a zuar
vivotu.
gadetøs , luder [tart] (n.): suzuar.
gaffel [fork] (n.): rawldawtnak thirhai tteek, thirkut.
gaffeltruck [fork-lift truck] (n.): thil khainak le thiar theinak cet
kutpi a neimi mawttawka, tthak kut nei.
gaga [gaga] (adj.): a tar ih a mawldeuh thlangmi.
gage [stipend] (n.): sumpai bomnak, thlahlawh.
gage , løn [salary] (n.): hlawhman, lakha.
gal [mad] (adj.): aa, thluak siat.
gal , afsindig , vanvittig [demented] (adj.): aa, hmaw.
gal , fanatisk , rabiat , rasende [rabid] (adj.): thintawi, thinheng
thei zetmi, lungruhmi.
galakse [galaxy] (n.): van leng lamih (a buur pipi) ih ummi arsi
pawl.
galaktisk , mælkevejs- [galactic] (adj.): Galaxy thawn a
pehparmi.
galant [gallant] (adj.): nunau sunsaknak le upatnak a neimi.
galde [bile] (n.): hnitkha.
galde [gall] (n.): lungkim lo zetnak thinlung; huat tuknak
thinlung.
galdeblære [gallbladder] (n.): thinhnit, hnitkha a ti umnak dip.
galdesten [gallstone] (n.): thinhnit sungih lungto.
gale [crow] (n.): khuang (ar).
galeanstalt [loony-bin] (n.): thluak kim lo (mi aa) pawl retnak
inn/sizung.
galeanstalt [madhouse] (n.): hnahnok zet le thawmvang nei
zetmi inn khaan.
galeanstalt [nut-house] (n.): thinlung diklo (a mawlh mi) pawl
retnak sizung.
galehus [bedlam] (n.): ti ruri mi; mi aa retnak inn.
galej [galley] (n.): hitik hlan Greek le Roman pawl san laiih
raldonak ih an hmanmi tangphawlawng, minung ih hlaumi a si,
sal le thawngtla pawl a hlau-tu ah an hmang ttheu.
galejslave [galley slave] (n.): galley long ih a hlau-tu salpawl.
galge [gallows] (n.): misual tuk pawl hngawng reek ih thlainak
thingtlang.
galgenhumor [gallows humour] (n.): thih natsia tivek thawn
capohnak.
galionsfigur [figurehead] (n.): tangphawlawng a hmaizim bik ih
retmi thing milem zuk.
galla [gala] (n.): nuamzet ih tuahmi puai.
galleon [galleon] (n.): ad 1500 le 1700 karlak ih Spanish pawl
hmanmi tangphawlawng tumpi.
galleri [gallery] (n.): zuk suaimi pawl tarih hmuhnak inn/khan.
galleri [gallery] (n.): puai laamnak innpi ah a sang bik le man
niam bik tonak.
galleri [picture-gallery] (n.): zuk pawl hmuhnak inn.
gallisk [Gallic] (adj.): Gaul, asilole, Gauls thawn pehpar in.
gallon [gallon] (n.): datsi relnak kalan - kalan pakhat ah palang
ruk a um.
Gallupundersøgelse [Gallup poll] (n.): mipi aiawhtu pawl kha
thu umdan sut cia ih hrilawknak ih mee ngah dan ding tuatcia
theinak.
galoche , overtræksstøvle [overshoe] (n.): tidai le ciarbek
khamtu ah a lengih hruk betmi kedam.
galocher [galoshes] (n.): ruahpi sur tikih kedan par ih hruhmi
sialriat kedan.
galocher [rubbers] (n.): kedan lengih hrukmi tidai khamnak
sialriat.
galon , snor , tresse [braid] (n.): a phiar (sam phiar tivek) Eksempel: Generalens uniform var pyntet med gyldne snore.
galop [gallop] (n.): rang a cak thei bik ih tlan, keli phawt in tlan.
galopere [gallop] (v.): ke li phawt in a tlan.
galsindet , opfarende [bad-tempered] (adj.): thin sia, thin heng
ringring.
galskab , sindssyge [madness] (n.): atnak; mi-aa vekih nun.galt
[wrong] (adj.): a si ding vek ih si lo, a um dan ding vekih um lo Eksempel: er der noget galt?.
galt , forkert [amiss] (adj.): a sual, a poimawh, a palh, tthelh,
famkimlo - Eksempel: Noget synes at være galt. Kan jeg hjælpe?.
galvanisere [galvanize] (v.): sihnih (thir kha tlaap lo dingin sii
hnih).
galvanisk [galvanic] (adj.): dat thazaang in electric dat tha
suahpimi.
gamache [gaiter] (n.): khuk le kemit karlak khuhnak ih hrukmi
puan, lole, savun.
gamacher [spats] (n.): kengel te le a kap naih kedan tlun khuh ih
hruk mi puan khoh, lole, savun – a sir veve ih ttemmi.
gambit , udspil [gambit] (n.): chess leh tikah neta deuh nehnak
ah pakhat mi eiter hmaisa.
gamling [oldster] (n.): a tar mi; mitar.
gamma [gamma] (n.): Greek cafang a pa thumnak.
gammastråling [gamma radiation] (n.): taksa sungah hmuh tham
lo in a lut theimi electric dat.
gammel [ancient] (adj.): khuahlan - Eksempel: gamle
civilisationer.
gammel [old] (adj.): kum, kum ziat - Eksempel: drengen er fem
år gammel.
gammel [old] (adj.): reipi nung; tar; kum upa.
gammel [old] (adj.): reipi hman zomi, neih zomi - Eksempel:
gammelt tøj , gamle biler.
gammel [old] (adj.): hlanlai - Eksempel: i gamle dage.
gammel [old] (adj.): hlanlai ihsin, reipi in theihmi, rualpi tthatmi
- Eksempel: de er gamle venner.
gammel [old] (adj.): hlan ih, reipi ih (a tar, a kumtam tiknak cu a
si lo) - Eksempel: i mit gamle job tjente jeg ikke så meget som nu.
Gammel Testamente [Old Testament] (n.): Thukam Hlun; Baibal
134
ih a tthen khatnak, Judah pawl ih san thuanthu le an zuamnak
pawl a simtu.
gammeldags [old-fashioned] (adj.): san man nawn lo.
gammeldags [old-fashioned] (adj.): hlan dan le nunphung zumtu
- Eksempel: min tante er gammeldags.
gammeldags , forældet , arkaisk [archaic] (adj.): hlanpi ta,
khuahlan ih.
gane [palate] (n.): kaa sung tlun lam.
ganespalte [cleft palate] (n.): ka-rapcung kuai (suahkeh, suahpi).
gang [time] (n.): vei - Eksempel: denne gang, en anden gang.
gang [tunnel] (n.): zubui, zinghnam kua pawl - Eksempel:
mulvarpegange.
gang [walk] (n.): feh dan - Eksempel: jeg genkendte ham på hans
gang.
gang , trin , skridt [tread] (n.): ke kal suandan, lole, ke feh awn.
gang: hver gang [every time] (adv.): a si thei tik pohah, a si thei
ahcun.
gangbro [footbridge] (n.): milai fehnak lilawn.
gangbræt [duckboard] (n.): ciarbeek parih phahmi zialtlep.
gange [times]: a let in, (a let ziangzat in), zainak - Eksempel: fem
gange to er ti.
gange [multiply] (v.): zai - Eksempel: gange og dividere.
gange , multiplikation [multiplication] (n.): a zai (a zem si
lomi).
ganger [steed] (n.): rang.
gangetabel [multiplication table] (n.): 1 in 12 tiang zaih-nak le
ngahmi ngannak caphek.
gangster [gangster] (n.): misual bur sungih sungtel.
ganske , aldeles , helt [altogether] (adv.): a zate’n, a khuate’n.
ganske , aldeles , helt [wholly] (adv.): famkim zet in, a
pumpuluk in; takngai in.
ganske , fuldstændigt , helt [fully] (adv.): pumpuluk in; a zate
in.
ganske , helt [quite] (adv.): mawitawk; tawkfang; paam.
ganske , helt [quite] (adv.): tuk le lawmmam.
ganske , helt [totally] (adv.): a zate in.
ganske , helt , fuldstændigt [entirely] (adv.): a zate in, a pumpi
in, a khua te’n.
ganske , temmelig [fairly] (adv.): tawkfang in.
ganten , pjank , fjas , leg [dalliance] (n.): khawruah nei lo um
dan (puanpalang ih duhhruaknak).
garage [garage] (n.): mawttawka retnak inn.
garant [warrantor] (n.): tiamkamnak petu; thukam petu.
garant , kautionist [guarantor] (n.): amkamtu.
garant , kautionist [sponsor] (n.): bawm dingih ttuanvo latu
minung.
garant , kautionist [surety] (n.): kai-awhtu (aamahkhantu).
garantere [guarantee] (v.): kam.
garantere [guarantee] (v.): thil tisuak theinak dingah pakhat khat
a cangmi in a simfiang theimi.
garantere (for) [warrant] (v.): a dik, a taktak, a ngaingai a si ti ih
tiamkam; amahkhaan.
garantere for , indestå for , stå inde for [vouch for] (v.): mi
pakhat cu zumtlaak a si ti ttuanvo laak, aamahkhaan.
garanti [guarantee] (n.): amkam; aa-mah-khan (ca ngan in).
garanti [guarantee] (n.): thukam.
garanti [warranty] (n.): tiamkam awknak ca; thukamnak ca.
garbadine [garbadine] (n.): pathri ttha zetih hrualmi thawn tahmi
puan.
garder [guardsman] (n.): ralkap mi kiltu.
garder , gardister [Guards] (n.): siangpahrang kiltu hrimhrim ih
retmi ralkap.
garderobe [checkroom] (n.): hotel ih kor batnak hmun. - thilri
alangte tannak hmun (zung ah).
garderobe [cloakroom] (n.): lukhuh, korfual, thawng pawl retnak
hmun ih zapi hmanmi inn dan.
garderobe [left-luggage office] (n.): puantom pawl an ret
lawknak tlangleng cawlhnak tivekah.garderobe [wardrobe] (n.):
hnipuan; sinfen retnak.
garderobe , klædeskab [wardrobe] (n.): hnipuan khainak le
bannak a neimi hnipuan retnak bizu.
gardin [curtain] (n.): puanzar, sangka, tukvirh ih thlaihmi
puanzar.
gardinprædiken [sermon] (n.): ziaza lam, lole, mi ih mawhnak
lam thawn pehpar in nunsimnak.
garn [yarn] (n.): phiar ding leh tah dingih tuahmi sahmul pathri.
garn , fiskenet , net [net] (n.): thil pakhat hrangih tuahmi, nga
kaihnak sur, samtom ttemnak patsur tivek.
garn , snare [toils] (n.): thang kammi/ thang, suur.
garnere [garnish] (v.): rawl pakan ta a mawinak ih a dangdang ei
ding thawn ret khawm.
garnere [trim] (v.): hnipuan thuamhnaw mawi seh ti ih cei.
garnering , pynt [garnish] (n.): rawl pakan ta hanghnah-hangrah
thawn a mawi ih tuahmi.
garnison [garrison] (n.): khuakiltu ralkap.
garrottere , kvæle , strangulere [garrotte] (n.): hngawng ihsin
thirhri in rek ih misual thahnak.
gartner [gardener] (n.): inn kiangkap ih pangpar, hanghnahhangrah cingtu/tuahtu; duum tuahtu.
gartner [horticulturist] (n.): hmuan tuah, thingkung cin daan a
thiamzetmi, a ciingtu; hmuan tuah thiam.
garve [tan] (v.): thinghawng thawn saphaw ciah, asilole hman
thei dingih savun tuah/caarter.
garvesyre [tannic acid] (n.): saphaw thahnak thinghawng hnai.
gas [gas] (n.): a kang theimi dat; cokrawimi daat kha meivannak,
rawlsuannak, a hlum peknak le mawttawka ah datsi vekih
hmanmi.
gas , luftart [gas] (n.): a khal a si lo, a ti a si lomi meikhu vek a
simi dat phunkhat.
gas- og vandmester , blikkenslager [plumber] (n.): titler (pipe)
tuahtu, tikuang tuahtu.
gasbeholder [gasometer] (n.): gas, zinan tivek pawl an khawl ih
pipe thawn an pek salnak inn pi tia pung tumpi.
gase [gander] (n.): rampai tuumpi hngawngsau a pa (ngaan a pa).
gasforgifte , gasse [gas] (v.): tur neimi gas hawp ngah.
gaskammer [gas chamber] (n.): datkhu in misual an thahnak
khan.
gasmaske [gas mask] (n.): gas tur sivai khamnak lukhuh.
gasmåler [gas meter] (n.): gas ziang hmuah an hmang ti tahnak
thilri.
gasse , gasforgifte [gas] (v.): tur neimi gas hawp ngah.
gasse sig [luxuriate] (v.): thil pakaht ah nuamaw zet.
gasspjæld [throttle] (n.): engine hrangih a ttulmi datsi, cetsi a
phunphun pek tikah a tawkfang ih petu kharkhep.
gastrisk , mave- [gastric] (adj.): rawl rialtu pumpi thawn a peh
tlaimi.
gastronomi [gastronomy] (n.): rawl thawzet ei thei dingah ziang
kan suang dingih, ziangtin kan suang ding ti thiamnak.
gastronomisk [gastronomic] (adj.): rawl thaw tuah ding a
thiammi.
gasværk [gasworks] (n.): gas hmannak thilri pawl tuahnak hmun.
gat [vent] (n.): vate, nga, a bok vaak mi ramsa, lole, pawhte nei
ramsa pawl ih tawka.
gate [gate] (n.): kotka; luhnak/suahnak.
gaucho [gaucho] (n.): America thlanglam ram cowboy a si ih
Spanish, lole, Indian cithlah a si.
gav [---] (v.):se: give.
gave [gift] (n.): laksawng, tthenmi thil, man lo ih pekmi.
gave [gift] (n.): thil pakhat khat thiam zet, suahpimi thiamnak.
gave [present] (n.): thiltthen, laksawng.
135
gave , donation [donation] (n.): a hlu bomnak, thawhmi.
gavekort [gift token, gift voucher] (n.): laksawng ai ih tuahmi
thil.
gavl [gable] (n.): kilthum nei inn khuh, luanglu.
gavmild [generous] (adj.): tirhsiang mi; pek siang zetmi.
gavmild [generous] (adj.): a lak in pek; tamzet.
gavmild , rigelig , rundelig [bounteous] (adj.): siangzet.
gavmild , rundhåndet [free-handed] (adj.): siang; paisa
hmannak ah siangzet.
gavmild , rundhåndet [liberal] (adj.): siangzet i pek.
gavmild , rundhåndet [open-handed] (adj.): terhsiang; a lakih
pek.
gavmildhed [bounty] (n.): a siangzet mi.
gavmildhed , rundhåndethed [generosity] (n.): siannak; siang.
gavmildt , rundhåndet [unsparingly] (adv.): terhsiang zet;
suupmi nei lo.
gavn , fordel , nytte [benefit] (n.): tthathnemnak; hlawknak.
gavne [advantage] (v.): tthathnem ter; hlawkter.
gavne , nytte [benefit] (v.): tthathnemter.
gavnlig , sund [salutary] (adj.): tthathnemnak a pe theimi.
gavnlig , velgørende [beneficial] (adj.): tthahnem, santlaai.
gavntræ , tømmer [timber] (n.): inn saknak ding (lole)
zungthiam pawlih hman ding thing pawl.
gavotte [gavotte] (n.): hlanlai French pawlih laam tikah hmanmi
awnmawi.
gavstrik [imp] (n.): nauhak panghel zetmi.
gavtyvestreg [prank] (n.): pakhat le pakhat capoh bumawk.
gazelle [gazelle] (n.): sakhi fate phun, duhnung zet ih tlang
theimi.
gear [gear] (n.): ha ttial a neimi leng pum pakhat kha a dang leng
pum ha ttial thawn remzet in an mer aw thei ih, cuih a merawmi
tha in mawtt awka ke t i ang a merter.
gearkasse [gearbox] (n.): engine tha a tam a mal thleng reronak
cet bu.gearkasse , transmission [transmission] (n.): mawttawka
sungah engine ihsin axle tiang tha a kuattu a thuamhnaw pawl
sihkhawmmi (clutch, gear, etc).
gearskifte [gear-change] (n.): gear thleng.
gearstang [gear lever] (n.): gear kaihnak fung.
gebrokken [broken] (adj.): thiam hnai lo ih ttong (midang ttong)
- Eksempel: Han taler gebrokkent engelsk.
gebyr , betaling [charge] (n.): thil man, ttuanman ih lakmi.
gebyr , salær , afgift , honorar [fee] (n.): thil ti man (cazirh man,
sitni in thuhla buai, thutthen zung ah relsakpi man, sibawi in
minaa zohsak man tivek pawl ih a man pekmi).
ged [goat] (n.): mee.
gedde [pike] (n.): nga phun khat; tiva nga phunkhat.
gedebuk [billy-goat] (n.): mecang.
gedehams , hveps [hornet] (n.): khuai vanriang.
gedehyrde [goatherd] (n.): mee khaltu.
gederams [rosebay] (n.): sokhlei par.
gedeskind [goatskin] (n.): mephaw (zal, dip mephaw ih tuah).
gehejmeråd [Privy Council] (n.): hlandeuh ah Mirang ram ah,
Siangpahrang in ramsung upa mifim le naingnganzi thiam pawl,
ram thuhla ruahnak petu dingih a dinsuahmi khawnsil, tu ahcun
(British ram ah) pumpak upat peknak ih tuahmi a si.
gehør [pitch] (n.): aw saan le niam.
geigertæller [Geiger counter] (n.): radio dat tha (radio active)
kaihnak/tahnak thilri.
geisha [geisha] (n.): hlasak, laam, thuruah rel ti vekin mi nomter
le tuamhlawm daan zirmi Japan fala.
gejser [geyser] (n.): leilung sungih sin a suakmi tisa (ye-pu-san).
gejstlig , præst [ecclesiastic] (n.): kawhhran ih hnattuantu,
Pathian hmin in pum petu.
gejstlighed [clergy] (n.): kut-suan cia Khristian pastor pawl.
gejstlighed , præsteskab [priesthood] (n.): puithiam sinak;
puithiam hnattuan.
gekko [gecko] (n.): dawrte.
gelatine , husblas [gelatine] (n.): jelly kha rawl ih tuahnak ah an
hmanmi le thil zuknak film tuahnak ih an hmanmi - zianghman
thawtnak a nei lomi.
gelé [jelly] (n.): thing thei hang thlumzet in tuah hnuah khal
dingin suanmi.
gele (til hår) [gel] (n.): a khalmi asinan khohtuk lo neemnawn ih
tuahmi thil.
geled , række [rank] (n.): a tlar ih ummi thil.
gelænder [handrail] (n.): kailawn kut-kaih.
gelænder , rækværk [guard rail] (n.): kailawn tlangkham.
gelænder , trappegelænder [banister] (n.): kailawn kut kaih.
gemal [consort] (n.): mi uktu lal ih nupi, lole, pasal, thainu,
mangpa - Eksempel: Prins Henrik er dronningens gemal.
gemen [scabby] (adj.): nautatza si mi.
gemen , nedrig , ondskabsfuld , lumpen [mean] (adj.): ziaza
ttha lo, nunsia.
gemen , sjofel [blackguardedly] (adj.): fello, tluangtlamlo.
gemen , slyngelagtig [rascally] (adj.): hrokhrawl in, mi
hrokhrawl bang.
gemen , uværdig , lav [ignoble] (adj.): upat tlak lo, zahthlak a si
mi.
Gemini , Tvillingerne [Gemini] (prop.): van umdan hminsinnak
a pathumnak, A phir.
gemme [save] (v.): suup; ui.
gemme , skjule [hide] (v.): hmu thei lo dingin pheen.
gemme , skjule [stash] (v.): thupte in thil khawl, ret.
gemme sig , skjule sig [hide] (v.): thup (hmuh thei lo dingin
thup).
gemmeleg , skjul [hide-and-seek] (n.): cikuk relh;
burukrelhpakhat thup aw ih pakhat in hawl, nauhak lehnak.
gemse [chamois] (n.): Asia le Europe ram ih um zukneng fate
phunkhat.
gemyt , temperament [temperament] (n.): thinlung putdan,
thinlung umdan.
gemytlig [jolly] (adj.): lungawi aipuang thei ringringmi.
gemytlig , jovial [jovial] (adj.): lungawi, aipuang, sopar zet ih
ummi.
gemytlighed [bonhomie] (n.): lungawi soparnak.
gen , arveanlæg [gene] (n.): milai kan cannak ding ci-hram, himi
in hrin le hnam - ci thlahtu a langter.
genansætte , genindsætte [reinstate] (v.): .
genantage , genindtage [resume] (v.): lak sal, thawh sal.
genanvende , genbruge [recycle] (v.): hman theih dingah tharter
sal.
genbruge [reuse] (v.): hmang sal.
genbruge , genanvende [recycle] (v.): hman theih dingah tharter
sal.
genbrugs- [reusable] (adj.): hman sal theihmi.
gendarm [gendarme] (n.): France ram le French ttong hmangmi
ram pawl ah ralkap ansinan palik hnattuan a ttuanmi.
gendrive [falsify] (v.): a dik lo si ti in kawhhmuh.
gendrive , afkræfte , modbevise [disprove] (v.): a si lo, a dik lo
ti ih simfiang/hmuh.
gendrive , bestride , tilbagevise [rebut] (v.): a dik lo ti langter;
thu el.
gendrive , modbevise [confute] (v.): a si lo ti ih simfiang (milai
thu-hla).
gendrive , tilbagevise , modbevise [refute] (v.): a palhzia
fiangter; el.
gendrivelig [refutable] (adj.): a palhzia fianter
theihmi.gendrivelse [disproof] (n.): a dik lo ti ih
simfiangnak/hmuhnak.
gendrivelse [refutation] (n.): elnak.
136
gendrivelse , tilbagevisning [rebuttal] (n.): a dik lo ti langternak;
thu elnak.
gene , plage , ulempe [nuisance] (n.): a buai thlakmi, mi
hnaihnok thil, minung, umzia.
gene , ubehag [discomfort] (n.): serem lonak, nom lonak, malte
nat.
gene , ulejlighed [inconvenience] (n.): a nom lonak, zinfenak,
harnak, remcang lonak.
genealog , slægtsforsker [genealogist] (n.): puzung thuhla lam a
zirtu, lole, a thiam hngintu.
genealogi [genealogy] (n.): suah kehnak thuhla. 2 puzung - pupa
hmin a sangsang ih tuahmi.
genealogisk [genealogical] (adj.): thawhkehnak zingzoimi
puzung thu thawn a peh tlaimi.
general [general] (n.): ralbawi tumpi — bu-chuk.
generalieblad [record] (n.): mi zapi theihmi mi/thil pakhat
thu/thilcang.
generalisere [generalize] (v.): a cang zomi zohtthim in hitin si ve
ko seh ti ih thucat.
generalisering [generalization] (n.): a tlangpi simmi.
generalissimus [generalissimo] (n.): ralkap, tidai ralkap, van
ralkap thumkom uktu ralbawi tumbik.
generalprøve [dress rehearsal] (n.): thil thuam thawn neta bik
tuahsinnak (thuanthucawn ah).
generalstab [general staff] (n.): ralkap zungpi ih ralbawi tumbik
bawmtu ralbawi pawl.
generation [generation] (n.): caan khat sungih suak tlang pawl,
khuk tthi.
generation [generation] (n.): thilri phunkhat tuahnak caan karlak.
generation , slægtled [generation] (n.): san khat.
generationskløft [generation gap] (n.): sankhat ih thu ruah daan
le a dang sankhat ih thu ruah daan a dangawmi.
generator , dynamo [generator] (n.): a suahtu cet.
genere [worry] (v.): thinhengter/hnaihnok.
genere , besvære [discommode] (v.): remcang lo ih tuah.
genere , besvære [inconvenience] (v.): nuam loter; hnaihnok.
genere , hæmme , hindre [hamper] (v.): kham; duhduh ih
cangvaih ding kham.
genere , irritere , ærgre [annoy] (v.): thintteuter, ai-thokter.
genere , plage [bother] (v.): hnaihnokter; harsater.
genere , plage [gall] (v.): thinlung hnaihnok pek, ningzak ko
tuah.
generel , almindelig , almen [general] (adj.): mi hmuahhmuah
thawn a peh tlaimi.
generobre [recapture] (v.): ral ih kaihmi minung/ramsa) kai sal.
genert [gawky] (adj.): mino pumrua sangzet ti hnehne, ti
hnuaphni um hmangmi.
genert , forlegen [self-conscious] (adj.): mi-in ziang tiin i ruat, i
hmu pei ti ah thinphang in a ummi.
genert , sky [shy] (adj.): ruahnak langter a harmi, mi ttihnei Eksempel: et genert blik.
genert , undselig [bashful] (adj.): zakzum; hmaisong, phuhrung.
genert , undselig , frygtsom , sky [shy] (adj.): ningzah nei,
ttihhrut mi.
Genesis , 1. Mosebog [Genesis] (prop.): Thukam Hlun bu 39 ah a
pakhatnak — Seemtirnak Cabu — Pathian in leilung, van le a
sung um hmuah a tuahnak thu a simmi.
genetisk , arveligheds- [genetic] (adj.): suah kehnak thawn a peh
parmi.
genforene [reunite] (v.): minung, thil komawk sal.
genforene , forsone , forlige [reconcile] (v.): rem-aw sal.
genforening [reunion] (n.): tonkhawm salnak; tonkhawmnak.
genfortælle [recount] (v.): kimte’n sim sal.
genfortælle [retell] (v.): sim sal, sim nolh.
genfærd , spøgelse [apparition] (n.): muthla, phung.
genfærd , spøgelse [spectre] (n.): mithla.
genfærd , spøgelse , fantom [phantom] (n.): thla, manglam vekih
tonmi — a si ngaingainak um lo.
genfødelse , genfødsel [rebirth] (n.): thlarau tharthawhnak.
genfødt [born-again] (adj.): suak sal; piangthar mi; a thlengaw mi
- Eksempel: en genfødt kristen.
genfødt [reborn] (adj.): thlarau lam ih thartermi; hrin salmi.
gengive [reproduce] (v.): hmuter; theihter sal; cangter sal.
gengivelse [reproduction] (n.): seemsuah salnak; siter sal; cangter
sal; suah sal.
gengæld [payment] (n.): lawmman.
gengæld [repayment] (n.): pek salnak.
gengæld , hævn , repressalier [retaliation] (n.): lehrulhnak, ti
salnak, ti rulnak.
gengæld: gøre gengæld , hævne sig [retaliate] (v.): lehrul.
gengælde [reciprocate] (v.): ngah ve; lungkim tein (thil) thlengawk.
gengælde [repay] (v.): tuahsakmi lole tthatnak ruangih pe sal.
gengælde [requite] (v.): mi pakhat parah phuhlam.
gengælde , belønne [requite] (v.): thil pekmi rul (pek) sal;
ttuanman ah thil pek.
gengælde , lønne , belønne [reward] (v.): thil pakhat, asilole
tuahsak man lawmman pek.
gengældelse , repressalier [reprisal] (n.): leh-rul sam; phuhlam.
gengældelse , straf [retribution] (n.): cawh tlak, hrem tlak;
kuanliam tlak siatsuah man.
genhuse [rehouse] (v.): mi pakhat inn thar neihter, pek.
geni [genius] (n.): thiamnak hivek a neitu.genialitet [genius] (n.):
thiamnak hleice a neimi.
genindføre [bring back] (v.): umter sal, tuah sal - Eksempel:
Parlamentet stemte imod at genindføre dødsstraffen.
genindføre [restore] (v.): hman sal theih ih canter (reipi hnu-ah).
genindførelse [restoration] (n.): thil umter sal, a hmaisa vekin
cangter sal (reipi a um lo hnu-ah).
genindsætte , genansætte [reinstate] (v.): .
genindtage , genantage [resume] (v.): lak sal, thawh sal.
genital- , køns- [genital] (adj.): ramsa ih fa neihnak/zahmawh
pawl thawn a pehtlaimi.
genitalier , kønsdele , kønsorganer [genitals] (n.): mipa/nunau
sinak thilri, zahmawh.
genitiv , ejefald [genitiv] (n.): noun phunkhat a si ih neitu le
neihmi a langtertu a si - Eksempel: 'mandens' er ejefald (genitiv)
af 'manden'.
genkalde sig , mindes , huske [recall] (v.): vun ruat sal, cing,
mang sal.
genkende [recognize] (v.): thei sal; ciing.
genkendelig [recognizable] (adj.): theihsal theimi.
genkomst [Advent] (n.): Bawi Jesuh Khrih ratnak.
genkomst , tilbagevenden , tilbagekomst [return] (n.): hmun
dang in mah inn ah kir salnak.
genlyd [reverberation] (n.): aw-thang khawk.
genlyd , ekko [echo] (n.): aw-khawk.
genlyd , resonans [resonance] (n.): aw-khawk ring theinak/mi.
genlyde [re-echo] (v.): a thang kir, aw a khawk sal.
genlyde [reverberate] (v.): aw-thang a khawk.
genlyde ,give genlyd , kaste tilbage [echo] (v.): let kir, a khawk Eksempel: Dalen gav genlyd af hans sang (kastede hans sang
tilbage).
genløse [redeem] (v.): sualnak ihsin run, luatter.
genmanipulation [genetic engineering] (n.): pupa thii sinak kan
peh vivomi kha ci-hram gene umtudan thleng tikah a thleng thei
vemi tuah thiamnak.
genmæle: tage til genmæle [retort] (v.): rang zet le ttong mei
nei; thinheng sinsin.
genne , drive [herd] (v.): a burpi in fehter; a rual in hruai.
137
genne , jage [hunt] (v.): dawi hlo (eg lorawl ei dingin cawrual an
ra ciamco ih lo neitu in a dawi hlo.) - Eksempel: gen katten ud.
gennem [through] (prep.): a hramthok ihsin a cem/a netnak tiang
- Eksempel: jeg er halvvejs gennem romanen.
gennem [through] (prep.): ihsin/hnen ihsin - Eksempel: jeg hørte
om jobbet gennem en avisannonce.
gennem [through] (prep.): khamtu hrial/ hel/pumpelh Eksempel: hvordan fik du alle de vinflasker gennem tolden?.
gennem , igennem [through] (adv.): thil pakhat ih khatlam ihsin
khatlam ah (a tlang) - Eksempel: put kaffebønner i filteret og lad
vandet løbe igennem.
gennem , igennem [through] (prep.): khatlam cemnak ihsin
khatlam cemnak tiang tlangsuak in, kaan in - Eksempel: tyven
kom ind gennem vinduet.
gennem , igennem [through] (prep.): khatlam ihsin khatlam ah Eksempel: man kan se gennem glas.
gennem , igennem [through] (prep.): hmun khat ihsin khatlam ah
tlang - Eksempel: kuglen gik lige igennem ham.
gennem tykt og tyndt [through thick and thin] (adv.): harsatnak
hmuahhmuah lak hmanah.
gennemblade [riffle through] (v.): cabu tivek pawl a zamrang ih
kau men, ruat lemlo in.
gennembløde , gennemvæde [drench] (v.): ciin, ciar.
gennembløde , gennemvæde [soak] (v.): sungah ti a lut, a ciah.
gennembløde , mætte [saturate] (v.): ciarter; ciah neknek.
gennemblødning [soak] (n.): a ti zuuk/hawp.
gennemblødt [soaked] (adj.): pumpuluk in ciar, ciar thlekthlek.
gennemblødt [sodden] (adj.): ciah/ciar thlekthlek.
gennemblødt [wet through] (adj.): pumhlum ih ciar, ciar neknek.
gennemblødt , klæg , opblødt [soggy] (adj.): a ciar zet; tidai a
khat ih a ritmi.
gennembore [pierce] (v.): suntlang/dawt.
gennembore , spidde [transfix] (v.): tlangko dawt/ sun.
gennembrud [breakthrough] (n.): ral kahsam nehnak.
gennembrud [penetration] (n.): lut tlangnak.
gennembrud , nybrud [breakthrough] (n.): thilthar ton Eksempel: et nybrud i kræftforskningen - et gennembrud i
forhandlingerne.
gennemføre [put sth through] (v.): tuahsuak; ttuansuak.
gennemføre , implementere , føre ud i livet , sætte i værk ,
virkeliggøre [implement] (v.): tuahsuak tuah.
gennemføre , udføre [carry out] (v.): tuah suak (fial vekin).
gennemførelse , opnåelse [achievement] (n.): tuahsuaknak,
hlawhtlinnak - Eksempel: opnåese af ens mål.
gennemførlig [workable] (adj.): tuah theimi, a taktak ih cang
theimi.
gennemførlig , anvendelig [practicable] (adj.): tuah theimi; ttuan
theimi.
gennemførlig , levedygtig [viable] (adj.): a remcangmi, a si thei
zetmi.
gennemførlig , realisabel [feasible] (adj.): tuah theihmi thil.
gennemførlighed [practicality] (n.): tuahtheinak.
gennemgangslejr , transitlejr [transit camp] (n.): raltlan le
ralkap tivek a lang ih an beunak inn.
gennemgribende , fuldstændig , grundig , indgående
[thorough] (adj.): amkim zet, thinlung lut zet ih tuah.
gennemgribende , radikal [sweeping] (adj.): hmual nei zet in
kaupi a huapmi.gennemgå [go through] (v.): felte ih cek ta; zoh
hliah ta.
gennemgå [pass through sth] (v.): hmuhton; nuntep.
gennemgå , udstå [undergo] (v.): nuam lo le nat tuar.
gennemhegle [lambaste] (v.): mi pakhat vuak ciamco.
gennemhulle [riddle] (v.): thil hriiknak vekin a ong fatete tuah;
kua ongter.
gennemhulle , perforere [perforate] (v.): pem tlang; vit.
gennemkogt , gennemstegt [well-done] (adj.): rawl/sa tthate ih a
hminmi.
gennemlufte [aerate] (v.): thli lut dingih tuah - Eksempel: at
gennemlufte jorden ved at grave den.
gennemlæsning [perusal] (n.): ralringte ih siarnak.
gennemsigtig [transparent] (adj.): khatlam le khatlam zohtlang
thei.
gennemsigtig , klar [pellucid] (adj.): fiangfaimi; hmuhtlang
theih.
gennemsigtighed [transparency] (n.): zohtlang theihnak.
gennemskue [rumble] (v.): mi pakhat/thil pakhat ih nuncan ziaza
zingzoi suak.
gennemskue [see through sb/sth] (v.): kha ziangvek a si ti thei
kerker ruangah bum theih loin um.
gennemskære [intersect] (v.): thil pakhat khi a dang thil pakhat
in a tthen tan.
gennemslag (med karbonpapir) [carbon copy] (n.): karbon
cahnah thawn khum, nganmi; a bangaw cekci mi.
gennemsnit [average] (n.): zaraan - Eksempel: Disse karakterer
er over gennemsnittet.
gennemsnit [mean] (n.): a buaktlak, a laifang.
gennemsnit , middeltal [average] (n.): buaktlaak - Eksempel:
Middeltallet af 4, 5 og 9 er 6.
gennemsnitlig [average] (adj.): zaraan.
gennemstegt , gennemkogt [well-done] (adj.): rawl/sa tthate ih a
hminmi.
gennemstrejfe ,flakke om , strejfe om [roam] (v.): thlen tumnak
mumal leh fiangfai nei loih tawivak.
gennemsøge [rake about] (v.): tthate ih hawl.
gennemsøge [rummage] (v.): thil pakhat khat hawl ciamco ruang
ih thilri dang hnokter ttheh, cokbuai ttheh.
gennemsøge [scour] (v.): hawl, hriat.
gennemsøge , ransage [ransack] (v.): fel zet ih hawl.
gennemsøge , søge , lede [search] (v.): thilthup a um maw um lo
tiah minung takpum, a khan tivek hawl; a hlomi minung, thilri
tivek hawl; duhmi thilri ngahduh ah hmun pakhat, lole, thilri
pakhat (bizu tivek) kha tthate in zoh fel ih hawl.
gennemtrænge [impregnate] (v.): thil phunkhat parah thil dang
pakhat in a sinak langter.
gennemtrænge [pervade] (v.): karhzai ih khat thluh/a zaizan.
gennemtrænge , trænge igennem [penetrate] (v.): thil pakhat ah
pem/luhhnawh.
gennemtrængelig [penetrable] (adj.): thil pem tlang theimi;
luhhnawh theimi.
gennemtrængelig [permeable] (adj.): thil a tii le a khu ih a ciah,
a zun theimi.
gennemtrængen [permeation] (n.): a rak zunnak.
gennemtrængende [penetrating] (adj.): hna khong ko ih awnmi.
gennemtrængende [pervasive] (adj.): a zaizan thluhmi/
khatthluhmi.
gennemtrængende [piercing] (adj.): aw sang le ring ih khawk
zetmi; hnaset za awnmi.
gennemtrængende , skarp , skinger , skingrende [shrill] (adj.):
a fem, a sang, a ring.
gennemtrængende , skarp , skingrende [sharp] (adj.): awkel,
aw dik hnakin a sang deuhmi - Eksempel: en skarp lyd.
gennemtrængev [permeate]: a zun; a ciah, a khat ttheh.
gennemtænke [reason out] (v.): a can theinak thu phunphun ruat
ih a thu hawlsuak.
gennemvæde , gennembløde [soak] (v.): sungah ti a lut, a ciah.
genopblussen [recrudescence] (n.): buainak thar; (nat sia,
buainak) suak salnak.
genopbygge [rebuild] (v.): sak sal; dinsuah sal.
genopbygge [rebuild] (v.): a kel ih siter sal; din sal.
genopbygning [reconstruction] (n.): sak salnak.
138
genoplade [recharge] (v.): thun sal.
genoplive [resuscitate] (v.): lungmit mi lungfimter sal.
genoplive [revive] (v.): thil hmang sal; tuah sal; ti sal.
genoplivelse [revival] (n.): hmansalnak (thil tuah, sinfen hruk dan
tivek).
genoplivelse , genopvækkelse [revival] (n.): thazaang, damnak,
thinlung thazaang ngahsalnak.
genoprejse [resurrect] (v.): nung sal, nung kir, a thimi thoter sal.
genoprette [retrieve] (v.): tthater sal (hlohnak, palhnak).
genoprette balancen [redress the balance] (v.): bangrep dingih
tuah.
genopruste , opruste [rearm] (v.): ralthuam lole a ttha deuhmi
ralthuam pek sal.
genopstandelse , opstandelse [Resurrection] (n.): Bawi Jesuh
thlan sungin a thawh salnak.
genoptage [renew] (v.): thok sal.
genoptage [resume] (v.): thil ban hnu ih thawh sal, tuah sal.
genoptagelse [resumption] (n.): thawh salnak.
genoptrykke [reprint] (v.): cabu si dingih nam sal, ngan sal.
genoptælling [re-count] (n.): siarsalnak (a bikin hrilawknak ih
pekmi vote).
genoverveje [rethink] (v.): ruat sal; thleng dingih ruat sal.
genovervejelse [rethink] (n.): ruah salnak.
genpart , duplikat [duplicate] (n.): a bangrepmi thil dang, a
bangaw ih khummi, tuahmi.genpart , kopi , afskrift [transcript]
(n.): thusimmi/ thunganmi ngan sal/nam sal.
genre [genre] (n.): tidan phundang zet.
gensidig [mutual] (adj.): khat le khat par ih thinlung le tuahnak
um zia.
gensidig [reciprocal] (adj.): cohlanawk le pekawk ton; bomawk
ton.
gensidighed , vekselvirkning [reciprocity] (n.): khat le khat
zawnruahnak thleng-awknak; covo le thilri pek le cohlan awk.
genskabe [re-create] (v.): tuah sal; umter sal, semsuah sal.
genspejle [reflect] (v.): hmel lang sal, cuang sal.
genspejle , spejle [mirror] (v.): thlaam a langter.
genstand [object] (n.): hmuh le thamtheih thilri.
genstand (for) [object] (n.): mi hiiptu thil, lole, minung.
genstand , emne [topic] (n.): thutlangpi.
genstand for [subject for] (n.): ruah ding, tuah ding a suaktertu
minung, thilri - Eksempel: genstand for opmærksomhed.
genstandsfald , akkusativ [objective] (n.): sim hnawhsanmi
minung/thilri thawn pehpar aw in.
genstandsled , objekt [object] (n.): sim hnawhsanmi
minung/thilri; thutthimnakah.
genstidig , stædig [obstinate] (adj.): lungruh, lunghak; ruahnak
thleng duh lo.
genstridig [recalctrant] (adj.): nunzirh thlun lo; thungai lo.
genstridig , hårdnakket [stubborn] (adj.): lungruh; lunghak.
genstridig , kontrær , stædig [bloody-minded] (adj.): bawm duh
lo hrim.
genstridighed [recalcitrance] (n.): thu ngai lonak.
genstridighed , stædighed [obstinacy] (n.): lungruhnak,
lunghaknak.
gensvar [riposte] (n.): soiselnak thiam zet le khulrang zet ih
letnak.
gentage [iterate] (v.): salmi bang sal rero; puhhluh.
gentage [reiterate] (v.): nolh leuhleuh.
gentage [repeat] (v.): nolh; sim sal; ngan sal.
gentage [repeat] (v.): tuah sal.
gentage [restate] (v.): sim sal, lole a phundang in sim sal.
gentage , rekapitulere [recapitulate] (v.): sim sal, asilole a
tawinak in a thupi pawl sim.
gentage sig [recur] (v.): a cang sal; a cang leuhleuh.
gentagelse [reiteration] (n.): nolh leuhleuhnak.
gentagelse, repetition [repetition] (n.): nolhnak.
gentagelsestegn [repeat] (n.): tonic sol-fa, tanbo (staff notation)
tivek ah nolh salnak dingih hmuhmi.
gentagen [repeated] (adj.): nolh reromi; tu le tu a cangmi.
gentagne gange [repeatedly] (adv.): leuhleuh; ringring; tu le tu.
gentleman [gentleman] (n.): nunnem, mi zawnruat thiam, upat
tlak.
genudsendelse [repeat] (n.): nolhnak; nolhmi; radio, TV ih than
zomi.
genvej [short cut] (n.): lamtan, pumpelh.
genvinde [recoup] (v.): ngah sal; (hman zomi, thlaumi) pek sal.
genvinde [recover] (v.): mah le mah neh-aw thei sal (thinlung,
taksa, phurnak).
genvinde [regain] (v.): hlo zomi ngah sal; tong sal.
genvordighed , besværlighed , prøvelse , lidelse [hardship] (n.):
tuarnak, harsatnak.
genvordigheder , vanskeligheder , problemer , besvær
[trouble] (n.): thinphannak, natfahnak, harsatnak; ttih phannak.
genvælge [reelect] (v.): mi pakhat hril sal.
genåbne [reopen] (v.): ong sal.
geocentrisk [geocentric] (adj.): leilung pi kha a laifang ah ret in.
geofysik [geophysics] (n.): leilung ih physic zirnak.
geograf [geographer] (n.): khur le ram thu a zirtu, lole, a thiam
zettu.
geografi [geography] (n.): khur le ram; leilungpi a hmuihmel um
dan, nikhua le tikcu, a tthentthen um dan, a par um thingkung,
hramkung, ramsa, milai thuhla hmuahhmuah.
geografisk [geographical] (adj.): khur le ram thawn pehtlai in.
geolog [geologist] (n.): lung le lei thuhla a zirtu, a thei zettu.
geologi [geology] (n.): leilungpi a lenglam, a sunglam, lungto le
an tthanlennak thuanthu pawl zirnak.
geologisk [geological] (adj.): lung le lei thu thawn a pehtlaimi.
geometri [geometry] (n.): ttuatthiamnak kanan phunkhat a si ih, a
rin, a kil a kel, a hlat a nai, a paat a sah ttuatthiamnak
fimthiamnak phunkhat.
geometrisk [geometric] (adj.): geometry thawn pehpar in a rin, a
kil, a kel ti pawl.
geopolitik [geopolitics] (n.): khurram umdan ruangah ram
kaihhruainak a thleng thei dan zirnak.
georgine , dahlia [dahlia] (n.): delia pangpar, a kung.
gepard [cheetah] (n.): a dum ih a ttialmi Africa tlavang.
geranium , pelargonie [geranium] (n.): inn le hmuan ih cinmi
pangpar a siih , rong phunphun a um.
geriatri [geriatrics] (n.): sii phunhnam pakhat a si ih nat
phunphun bawlnak ah le tar pawl hrangah an hmang.
germansk [Germanic] (adj.): German sinak zia a neimi.
germansk , teutonsk [Teutonic] (n.): German hnam pawl le an
ttong (ie Anglo-Saxon, Dutch, German and Scandinavian).
gerne , med glæde , glad [gladly] (adv.): lungawi zet in.
gerning , handling [act] (n.): tuahmi, tuahnak.gerning ,
handling , dåd , bedrift [deed] (n.): tuahmi, tuahsernak.
gerninger , handlinger [doings] (n.): tuahmi, timi.
gerningsmand [culprit] (n.): thilsual tuahtu; misual.
gerningsmand [perpetrator] (n.): sualnak tuahtu.
gerontologi , alderdomsforskning [gerontology] (n.): tar le tar
vivonak thu zirnak (scientific zet ih zohhliahnak).
gerrig , begærlig , grisk [grasping] (adj.): duhhammi.
gerrig , gnieragtig [niggardly] (adj.): hrokhrawl, tirhfak.
gerrig , nærig [mingy] (adj.): tirhfak, fahhnat.
gerrig , smålig , nærig [mean] (adj.): paisa thu ah tirhfak, siang
lo.
geskæftig [meddlesome] (adj.): mi ih thu thlak paih zet. Mah
thawn pehpar lo mi, thiam lo mi tuah paih zet.
gestapo [Gestapo] (n.): Nazi, lole, Hitler san laiih Germany ram
acozah hrang a thupte thu ziangzoitu palik pawl.
139
gestikulere [gesticulate] (v.): thusim duhmi kha ttong in sim lo
in, kutvai ih sim ciamco.
gestikulere [gesture] (v.): simduhmi langternak ah takpum cang.
gestikuleren , fagter [gesticulation] (n.): kut ke hawi ih simnak.
2 thusim duh ih kut ke cangvaihnak.
gestus [gesture] (n.): simduhmi cangvaihnak pakhat khat thawn
sim.
gestus , håndbevægelse [gesture] (n.): sim duhmi kha takpum
cangvaihnak thawn simmi.
gevaldig , forrygende , enorm , vældig [terrific] (adj.): nasazet.
gevaldig , mægtig , kolossal , enorm , vældig , drabelig
[tremendous] (adj.): nasa zet, tum zet.
gevaldig , vældig [walloping] (adj.): tum; tum zet.
gevinst [prize] (n.): Ongbali, lole, paisathap ih lehnak ah ngahmi
paisa.
gevinst [winnings] (n.): thapnak le pheleknak ihsin ngahmi
tangka.
gevinst , vinding , profit [gain] (n.): neihmi karhnak, hlawknak.
gevir , hjortetak [antler] (n.): zukneeng ki.
gevækst , svulst [growth] (n.): taksa parah hma a suak/a khomi.
gevær , bøsse [gun] (n.): meithal.
geværsalve [fusillade] (n.): meithal tampi a pehpeh ih kah
ciamconak.
geværsalve , salve [volley] (n.): lungto, cerek tivek cawl lo ih
den/kah.
geværskytte [rifleman] (n.): ralkap sung ih sen ngah lo; ralkap
menmen.
ghetto [ghetto] (n.): khawpi sungih Judah (Jews) pawl umnak
veeng.
ghetto [ghetto] (n.): khua pakhat ah miphun dang phunkhat, lole,
mi pawl khat farah zet le teet zet ih umnak veeng.
ghettoblaster [ghetto blaster] (n.): duhduhnak ih ken theihmi aw ring zet.
ghurka [Gurkha] (n.): Gurkha Rifles; gurkha Battalion ti in
Nepal rammi Kurkha mi hlir ralkap; Indian army, British Army
sungih a ummi Gurkha ralkap battalion.
gibsbandage [plaster cast] (n.): ruh kiak le ruh pelh tuah le
funnak, plaster tuamnak.
gidsel [hostage] (n.): tangka, milai, thu pakhat khat thawn tlen
dingih kaih mi-milai.
gift [married] (adj.): tthi-um (nei aw zo) aw zo mi.
gift [poison] (n.): tur; siivai; mi a thihter thei siivai; thihsii.
gift [venom] (n.): ruul tur (a tiimi).
gifte sig [marry] (v.): tthi-um, nei aw.
gifte sig (med) , ægte [wed] (v.): nupi/pasal nei; nupi tthi.
giftefærdig [marriageable] (adj.): pasal neih cu; pasal neih mawi.
giftefærdig [nubile] (adj.): pasal neih-cu nunau (a kum a tam tuk
mi nunau).
giftgas [gas] (n.): tur, siivai a simi gas, raldonak ah an hmang
ttheu.
giftig [poisonous] (adj.): tur nei.
giftig [poisonous] (adj.): thihnak tur nei, mi a natter thei
thinghnah/thingthei - Eksempel: giftige planter.
giftig [toxic] (adj.): tur a neimi/a telmi.
giftig [venomous] (adj.): tur nei.
giftig , ondskabsfuld [venomous] (adj.): huatzetnak le ngaih lo
zetnak.
giftig , ondskabsfuld , spydig [snide] (adj.): a kelkawi zawng in
soisel, mi hnihsan.
giftighed [toxicity] (n.): tur a tel zat, tur a neih zat.
gig [gig] (n.): rang pakhat dirhmi ke hnih nei leng.
gig , jumpe [trap] (n.): rang pakhat ih dirhmi rangleng.
gigant [giant] (n.): milai maksak thiamnak nei - Eksempel:
Shakespear er en gigant blandt digtere.
gigantisk , kæmpemæssig [gargantuan] (adj.): a tuum tukmi.
gigantisk , kæmpemæssig [gigantic] (adj.): a tum zetmi; tumpi.
gigolo [gigolo] (n.): milian nunau pawlin laampi dingih hlanmi mipa laam thiam.
gigt [gout] (n.): koh nat — kut ke hlikhlok nat.
gigt , reumatisme [rheumatism] (n.): ruhsehnat; tha le ruhcaang
hlikhlok thling, tthop le natfah a phunphun.
gigt- , reumatisk [rheumatic] (adj.): tha le hlikhlok ruhcaang
thling le tthop nat ih suahtermi.
gik [---] (v.):se: gå.
gilde , drikkelag [revel] (n.): thawmvang nei ruri ih puai tuahmi.
gilde , fest , festmåltid [feast] (n.): rawl-ei puaipi, conlaam,
khuangcawi tivek.
gilde , kastrere [geld] (v.): tilper (ttilva).
gilde , lav [guild] (n.): ttuanmi le duhdan bangaw pawl
komnak.gilding , kastrat , vallak [gelding] (n.): tilper sattil, a
bikin, rang.
gin [gin] (n.): rim hmuitermi pianrong neilo zu fim zet phunkhat.
ginseng [ginseng] (n.): hramkung phunkhat, a hram a hmui ih sii
ih hmanmi, Tuluk ram in a suakbik.
gips [gypsum] (n.): Plaster of Paris tuahnak ih an hmanmi
Calcium sulphate, dawm khalah an hmang.
gips [plaster] (n.): lungto hak a vut ih rialmi a bek, a rang ih a ro
tikah a hak, ruh kiak remnak hmanmi.
gipsplade [plasterboard] (n.): innsunglam phar ben ih hmanmi,
plaster cahnah khoh thawn erhmi thingpheng kau.
giraf [giraffe] (n.): ke sangpi, hngawng saupi nei Africa ramsa
tumpi.
gisne , gætte [guess] (v.): ruat; a si hmang.
gisning , gæt [guess] (n.): a si hmang ti ih ruahnak.
gisp [gasp] (n.): na; mangbang ruangih napi thlihawp.
gispe [gasp] (v.): baang ih thlihawp.
gispe , stønne , puste [pant] (v.): thaw thawt sam.
gitter , rist [grate] (n.): thir-caiceh.
gittervindue [lattice window] (n.): thlalang le a khaptu phundang
zet ih tuahmi tukvirh.
give [give] (v.): nei ding, ngah ding ih tuah.
give [give] (v.): sumsaw hlu.
give [givee] (v.): neiter, suah sak - Eksempel: solen giver os
varme og lys.
give [give] (v.): puai do; puai tuah - Eksempel: Jeg giver middag
på søndag.
give [give] (v.): thil pakhat/mi pakhat parih tuah - Eksempel: Han
gav mig et spark.
give , donere [donate] (v.): a hlu pek, bomnak pek, thawh
(tangka, thilri).
give , forære , skænke [give] (v.): thil pakhat mi pakhat hnenah
laksawng ih pek.
give , yde [yield] (v.): rah, suak, rah suah.
give adgang [admit] (v.): lutter - Eksempel: Den mand må ikke få
adgang. Hver billet giver adgang for to personer til selskabet.
give den kolde skulder [give sb/get the cold shoulder] (v.): ttha
te ih zoh duh lo hrim.
give efter [relent] (v.): thin hakmi tthum.
give efter [give way] (v.): kiak; mincim.
give efter [give way] (v.): tthum; thlah phoih - Eksempel: vi må
ikke give efter for deres krav.
give efter [yield] (v.): nammi tha ruangih kuai/kual.
give lov , lade , tillade [allow] (v.): siang, ti siang, a si ti ih
cohlaang - Eksempel: Min chef tillader mig ikke at bruge
telefonen. - Hun lod sine tanker vandre..
give mening [make sense] (v.): ruahnak nei, tican nei.
give op [give up] (v.): thil pakhat tuahsuak theisuak lo in taanta.
give plads for [give place to sb/sth] (v.): mi pakhat ih, lole, thil
dang pakhat ih thleng.
give sig [give] (v.): a sung pek - Eksempel: grenen gav sig under
140
hans vægt.
give sig lidt af med , fuske med [dabble in] (v.): rak tel ve meen.
give sig ud for [pose] (v.): pakhat khat siter aw; thiamzet
pungsan in um.
give sig ud for , foregive [purport] (v.): siter; bang dingin tuah.
give sit hjerte til [give one’s heart to sb/sth]: thinlung tak in
duhdawt.
give skin af , påtage , antage [assume] (v.): titer; umter (si lo mi
a si vekih titer) - Eksempel: give skin af uvidenhed, ligegyldighed
etc. - Det skin af uskyld, hun påtog sig, narrede os alle.
give syndsforladelse [absolve] (v.): ngaidamnak pe.
give udtryk for , udtrykke [express] (v.): thinlung ih ummi kha
ttong in siseh, umtu daan in siseh langter.
give videre [hand on] (v.): pakhat in pakhat hnenih kuat/ pek.
given [given] (adj.): ticiami, tizomi.
giver [giver] (n.): petu.
giver , donor [donor] (n.): hlutu, thawhtu, bomnak petu.
gjalde , skingre [blare] (v.): tawtawrawt aw vek awring le sia
suah/awn.
gjorde [---] (v.):se: gøre.
gjort [---] (v.):se: gøre.
glad [glad] (adj.): lungkim; lungawi.
glad [glad] (adj.): sawng-awl.
glad , fornøjet , munter [cheerful] (adj.): lungawi aipuang;
lunghmui.
glad , lykkelig [happy] (adj.): lungawi; thinnuam, lungkim zet.
glad , med glæde , gerne [gladly] (adv.): lungawi zet in.
glad , munter , lystig [merry] (adj.): lungawi le hlawptlo,
lungawi aipuannak thawn a khatmi.
glad , tilfreds , fornøjet [pleased] (adj.): lungkimnak langtermi.
glad for [fond of] (adj.): uar.
gladiator [gladiator] (n.): mipi zoh nuam ih tuahmi hriamnam
thawn pakhat le pakhat that aw, sual-aw dingih zirhmi milai.
gladiolus [gladiolus] (n.): pangpar hramkung hnah saupi
sawlzum zet a par ttial mawi zet neimi, tit-sa-paan, di papar.
glamme , halse , gø [bay] (v.): ram-ui aai vekih aai.
glamour , fortryllelse , glans [glamour] (n.): tluk ban loin
duhnung iang-nei.
glane [gawk] (v.): hmukhmak zet ih mi zoh.
glans [lustre] (n.): thil a ngil zet ih a tleu, lole, thil a tleumi.
glans , glamour , fortryllelse [glamour] (n.): tluk ban loin
duhnung iang-nei.glans , glitren [glitter] (n.): tleu depdo, vang
pempem.
glans , gnistren [sparkle] (n.): tleu zurhzonak; thatho zet le
hiarzet ih umnak; meisattek.
glans , politur [polish] (n.): hnawttleumi thil.
glans , pragt , stråleglans [splendour] (n.): a mawizetnak, pipa
zet ih a mawinak, a sunlawinak, a thupi, a phun u zetnak.
glans , skin [sheen] (n.): a tle, a tleu.
glans , skin , skær [gloss] (n.): mawi ding, tleu dingin tuahnak.
glansfuld , skinnende , blank , strålende [lustrous] (adj.):
tleunak nei/a tleumi thil.
glansløs , mat [lack-lustre] (adj.): thatho lo, mi lung a khawih lo.
glansnummer [star turn] (n.): thuanthucawn sungih a thupi
cuang, a zoh nuam cuangmi zawn, thuhla.
glas [glass] (n.): tukvirh, sangka, phar tivek ih hmanmi thlalang
pawl.
glas [glass] (n.): thlalang thawn tuahmi hai - Eksempel: et
vandglas.
glas [glass] (n.): khuat, hai sung um zat - Eksempel: et glas vand.
glasere [glaze] (v.): khukheng le beel, hai tivek pawl tleu ternak
siihnih.
glaseret [glacé] (adj.): thingthei reipi ret thei dingin cini thawn
uammi.
glasmaleri [stained glass] (n.): khatlam a lang thei sii thuhmi
thlalang.
glasnost [glasnost] (n.): thup lo te le a si ning te ih mipi
pehtlaihnak.
glaspuster [glassblower] (n.): palang tivek tuah tikih thlalang
kuai cipciar pawl a hmuttu.
glasur [glaze] (n.): bel tivek tleuternak dingih hnihmi sii
phunkhat.
glasur [icing] (n.): cini, le arti hawng cawkrawi mi, khek (cake)
parih hnih theimi.
glasvarer [glassware] (n.): thlalang ih tuahmi thilri.
glasveranda [sun lounge] (n.): nitlang ainak innkhaan, veranda,
tivek thlalang ih kulhmi a si ttheu.
glasværk [glass house] (n.): thlalang ih sakmi inn; vur le khawsik
tuk tuar thei lo thingkung, hramkung cinnak.
glasål [elver] (n.): ngaruul faate.
glat [slick] (adj.): a nal.
glat [slippery] (adj.): rinsan tlak lo, zumtlak lo, kamnal Eksempel: han er glat som en ål.
glat , fedtet [slippery] (adj.): a nalmi.
glat , jævn [smooth] (adj.): a naal, a hraap lo, a bingbo lo.
glat , strygende [swimmingly] (adv.): hnaihnok harsatnak um
lovin, tluangte in.
glatbarberet [clean-shaven] (adj.): khahmul, hmurhmul um lo.
glatte , jævne [smooth] (v.): naalter, ngilter, remte in umter,
perter.
gled , gledet [---] (v.):se: glide.
glemme [forget] (v.): hngilh, ciinglo.
glemme [forget] (v.): daithlan; ziangsiar lo.
glemme [forget] (v.): leiding, kending hngilh.
glemme [forget] (v.): ruat nawn lo; thinlung ah ret lo - Eksempel:
Glem alt om ham.
glemsel [oblivion] (n.): ciing nawn lo; hngilh tthehnak.
glemsel [oblivion] (n.): ciin sak nawn lo, hngilhsak ttheh.
glemsom [forgetful] (adj.): hngilhhmang, hgilh ol.
glente [kite] (n.): khaute (sa ei vate).
gletcher , bræ [glacier] (n.): tlangpar ih a khalmi vur tum pipi
pawl kha a hlum deuh tikah tanglam ih a tolhmi.
gletcherspalte [crevasse] (n.): tikhal khing (a thuk zetmi).
glide [glide] (v.): tluang zet ih tolh/suk feh.
glide , skride [slide] (v.): tolh, tolhter.
glide , skride [slither] (v.): zawhnak hmun hmante in zawh loin
tolhnak, nal in feh.
glide , smutte [slip] (v.): tolhnal pang, lir in bah, bah zik.
glidebane [slide] (n.): nauhak pawl sledge lehnak ih hmanmi a
nal a hakmi tikhal hmunram.
glidelyd [glide] (n.): ttongnak lei umdan thleng tahrat in nuam
tete ih aw thlengmi.
glidende [slinky] (adj.): mi lemsiah zawngin cang.
glidetur [slide] (n.): tolhnal(nak).
glimre , glimte , funkle [sparkle] (v.): tleu zurhzo.
glimrende , storartet [dandy] (adj.): a ttha hngin/zet.
glimt [flicker] (n.): hmakhat te a suak duakmi - Eksempel: et
glimt af håb.
glimt [gleam] (n.): santlai tthatnemnak malte sung langter.
glimt [glimmer] (n.): pakhat khat a si ti lang ternak fate Eksempel: et glimt af håb.
glimt [glint] (n.): a tleu; a cerh; (thir, thlalang tivek ih cerhmi).
glimt [glint] (n.): thinlung langtertu mit tleu (mitmen) Eksempel: Han havde et ondt glimt i øjnene.
glimt , blik [glimpse] (n.): zoh taa hruak; hmakhat te zoh ta; zoh
duak - Eksempel: et flygtigt blik.
glimt , blink [flash] (n.): hmakhat te in tleumi (tleu zukzi);
meicerh; nimthlakau.
glimt , skær [gleam] (n.): malte sung lawng a tlangmi.
glimte [glance] (v.): tleu zohzo.
141
glimte , blinke , lyne [flash] (v.): hmakhat te a tleu duak
(nimthlakau).
glimte , funkle [glint] (v.): fate in a tleu.
glimte , funkle , glimre [sparkle] (v.): tleu zurhzo.
glitre , stråle [glitter] (v.): tleu.glitren , glans [glitter] (n.): tleu
depdo, vang pempem.
glo , skule [glower] (v.): thinheng, tthih phun ih mizoh.
glo , stirre [glare] (v.): thinheng tuk mithmai (stare angrily or
fiercely).
global , verdensomfattende [global] (adj.): leilung pumpuluk
huap.
glober [---] (n.):se: globus.
globetrotter [globetrotter] (n.): ram tin a tlawng theitu.
globus [globe] (n.): leilung pumih a ummi hmuah.
glorie [halo] (n.): Mi thianghlim zuk (Bawi Jesuh) a lu kiimvel ih
suum vek tleunak.
glorie , nimbus [nimbus] (n.): mi thianghlim lu par, lu velkim
tleu zet ih suai mi, a tleu (thawm tleu).
glorificering , forherligelse [glorification] (n.): thangtthat;
sunlawih; thangtthatnak.
glosar [glossary] (n.): tiduhnak phundang te ih a neimi ttongfang
pawl simfiannak.
gloseforråd , ordforråd [vocabulary] (n.): ttongfang.
glubende [ravening] (adj.): a bik in cinghnia rilrawng.
glubende [ravenous] (adj.): nasa zet ih rihrawngmi - Eksempel:
en glubende appetit.
glubende , grådig [voracious] (adj.): rawl phaamtuk.
gluten [gluten] (n.): sangvut rial tikih a seeng a tangmi.
glycerin [glycerine] (n.): sahriak vek, rim nei lo, pianrong nei lo,
khingsii puakkuai thil le sii tivek tuahnak ih hmanmi siiti
phunkhat.
glykose , druesukker [glucose] (n.): milai taksa cahnak le
damnak hrangih a ttulmi glukus tii.
glæde [enjoyment] (n.): lung a nuam tertu.
glæde [gladness] (n.): lungawinak, nomnak.
glæde [joy] (n.): lungawizet.
glæde [pleasure] (n.): thin nuam, lole, lungawi.
glæde [gladden] (v.): mi lungawiter.
glæde [gratify] (v.): lungawiter; diriamter.
glæde , fornøjelse [pleasure] (n.): lungkimter, lole, lungawi tertu
thil/ thuhla.
glæde , fryd [delight] (n.): lungawinak.
glæde , fryde [delight] (v.): lungawiter.
glæde , jubel [rejoicing] (n.): lungawinak; lomnak; puai.
glæde sig , fryde sig [rejoice] (v.): lungawi.
glæde sig til [look forward to sth/doing sth] (v.): hmai lam ih
hmuh/tuah ding pawl lung nuam ih ruat/ hlawptlo.
glædelig [gratifying] (adj.): lungawi um; di a riam.
glædelig [happy] (adj.): lungawizet - Eksempel: glædelig jul.
glædelig [joyful] (adj.): lungawinak thawn a khat mi.
glædestrålende , strålende [radiant] (adj.): lungawinak,
ruahsannak, duhdawtnak tivek thawn a tleumi (tlangmi).
glød [ember] (n.): meiling, meiram.
glød , varme [fervour] (n.): thinlung tak; thungai.
gløde [glow] (v.): a alh tel lomi mei tleu le a sa/ hlum suahter, a
vaam.
glødelampe [incandescent lamp] (n.): elektrik mei inn.
glødende [aglow] (adj.): a vaam, a tleu - Eksempel: Juletræer
glødende med kulørte lys.
glødende [incandescent] (adj.): a vaammi.
glødenet [mantle] (n.): mei-innpi (Gaslight) meica.
GMT [GMT] (n.): Greenwich Mean Time.
GMT [Greenwich Mean Time] (n.): longitude timi lei lungpi
parih caan relnak mithmuh thei lo tungrin cu London khua
Greenwich a phiat ih cuih hmun ah 0° in a thok a si. Cuih hmun
thok in nazi an siarmi cu GMT an ti.
gnaske , gumle , tygge [munch] (v.): zamrang zetih ei; khai
rupro.
gnave [gnaw] (v.): a tan hlanlo keu; tan ko ih keu.
gnaven [grouchy] (adj.): thinheng ruangah mi a bia duh lomi
(sullen).
gnaven , bitter , sur [sour] (adj.): thin sia; ngaih um lo ziaza.
gnaven , sur [grumpy] (n.): thinsia/ thintawi.
gnaven , sur , vranten [peevish] (adj.): thinheng ol.
gnaven , surmulende , fortrædelig , vranten , tvær [sulky]
(adj.): a ngolmi/ttongduh lo, mi pawl/kom duh loih a ummi.
gnaven , tvær [cross] (adj.): thinheng deuh.
gnaven , utilfreds , misfornøjet [disgruntled] (adj.): lungkim lo,
thintawi.
gnaven , vranten [morose] (adj.): thinnuam lo zet; thintawi zet le
ttong cuca lo ih a ummi.
gnaver [rodent] (n.): hahmai hriam zet a neimi ramsa pawl
zinghnam, thiahlei tivek pawl.
gnavpotte [crosspatch] (n.): mi thintawi.
gnavpotte [grouch] (n.): lungkim lonak neih ruangih ttong duh lo
ih a ngolmi (sulky).
gnavpotte [sourpuss] (n.): thinsia, thintawi minung.
gnavpotte , krakiler [curmudgeon] (n.): mi thintawi, thinsia.
gned , gnedet [---] (v.):se: gnide.
gnide , gnubbe , skure [rub] (v.): hnawt, nuai, phiat.
gnide , massere [rub] (v.): maan, cuul.
gnidning , friktion [friction] (n.): thil pakhat le pakhat hnawt
awk.
gnidninger [friction] (n.): pawl khat le pawl khat, miphun pakhat
le pakhat lungkim lonak, hau-awknak.gniepind , fedthas
[skinflint] (n.): tangka duh tuk, ngahmi khal hmang siang lo ih
khawl rerotu minung.
gnier [miser] (n.): terhfak zet milian duhham pa.
gnier [niggard] (n.): hrokhrawl, tirhfak minung.
gnier [penny-pincher] (n.): mi tirhfak.
gnier [Scrooge] (n.): len duh-tirhfak le ruahnak a thiang lo
minung.
gnieragtig , gerrig [niggardly] (adj.): hrokhrawl, tirhfak.
gnist [spark] (n.): meisa ttek, meici.
gnistre [spark] (v.): meisa a ttek, a puak.
gnistre , funkle [coruscate] (v.): tleu durhdo, vangpuppi.
gnistren , glans [sparkle] (n.): tleu zurhzonak; thatho zet le
hiarzet ih umnak; meisattek.
gnom [gnome] (n.): leilung sungum thil mankhung kiltu minung
fate vek khuavang phunkhat.
gnu [gnu] (n.): Africa ram ih sakhi phunkhat.
gnubbe , skure , gnide [rub] (v.): hnawt, nuai, phiat.
gobelin , vægtæppe [tapestry] (n.): a parih zuk mawizet suaimi
phar thlaih puan.
god [good] (adj.): ttha; a fel mi; a himmi.
god , godt [well] (adj.): a ttha.
god til [good with] (adj.): pakhat khat hrang ah/parah a ttha Eksempel: Han er god til at tegne.
god til [great at] (adj.): thiamzet - Eksempel: god til tennis.
god tro [good faith] (n.): thinlung tak dik felnak.
gode , aktiv [asset] (n.): a man neihnak, a tthahnemmi sinak, thil
thiamnak; tthatnak.
godgørende [beneficent] (adj.): mi bawm duh; zaangfah thiam.
godgørende , velvillig [benevolent] (adj.): mi zangfah thiam, mi
bom duh; amiat hawl lo ih bawm duh.
godgørende , velvillig [benevolent] (adj.): mi zangfah thiam, mi
bom duh; amiat hawl lo ih bawm duh.
godhed [goodness] (n.): a tthatnak.
godhed , kærlighed [charity] (n.): midang bomnak, zangfah
lainatnak. - farah harsa bawmtu pawlpi.
142
godkende [agree] (v.): cohlaang, nemhnget - Eksempel:
Skatteinspektøren godkendte tallene.
godkende [approve] (v.): cohlang, hngetter - Eksempel: Referatet
af sidste møde blev godkendt.
godkende , acceptere , godtage [accept] (v.): rak cohlaang Eksempel: Vi godtager ikke din forklaring.
godkende , billige , sanktionere [sanction] (v.): thil pakhat tuah
ding siang, thlah, lungkimpinak pek.
godkende , godtage , anerkende [approve] (v.): lungkimsak.
godkendelse , anerkendelse [acceptance] (n.): lungkimnak Eksempel: De nye love mødte udbredt anerkendelse.
godkendelse , bifald , billigelse [approval] (n.): lungkimpinak.
godkendelse , billigelse , sanktion [sanction] (n.): siannak
thupek, hngetter.
godmodig [good-natured] (adj.): mi nunttha a simi.
godmorgen [good morning] (interj.): zinglam ih tonawk tikah
biak awknak.
gods [goods] (n.): tlangleng phurhmi thilri.
gods [manor] (n.): lo kaupi (a tthenkhat lo neitu in a tuah ih a
tthen khai midang a tuahter).
gods , ejendom [estate] (n.): minung pakhat lawng ih neihmi inn
le lo cem ih tuah theih leiram kaupi.
godsejer , herremand [laird] (n.): lo neitu.
godstog [freight train] (n.): thilri lawnglawng phurtu tlangleng,
thil phur tlangleng.
godsvogn [wagon] (n.): tlun khuh nei lo, lung-meihol phurhnak
tlaangleng.
godt [well] (adv.): a ttha; ttha tein.
godt [good] (n.): a dikfelmi.
godt , grundigt [well] (adv.): kim zet in/ pumhlum in; ralring zet
in.
godtage , godkende , acceptere [accept] (v.): rak cohlaang Eksempel: Vi godtager ikke din forklaring.
godtgøre [reimburse] (v.): hlohtermi, hman zomi paisa pek sal;
rul sal.
godtgøre , bekræfte [vindicate] (v.): a dik rori a si tinak
hmuh/sim.
godtgøre , bevise [prove] (v.): a dik si ti langter; a si rori a si ti ih
va hmuh.
godtgøre , gøre godt [make (something) good] (v.): kuan, liam,
rulsal - Eksempel: godtgøre et tab.
godtgøre , kompensere [recompense] (v.): lawmman; zuamman
pek; (a sunmi) rul sal.
godtgøre , lønne [remunerate] (v.): ttuanman pek; sunralnak
parih pek/kuan.
godtgørelse [allowance] (n.): pek ringring mi tangka zat Eksempel: En sælger kan få udbetalt rejsegodtgørelse.
godtgørelse [reimbursement] (n.): rulhsalnak (sumpai).
gok , slag [sock] (n.): kuttum thawn napi ih thong.
gokart [go-kart] (n.): tlan zuamnak mawttawka fate, khuh a nei
lomi.
gold , udtørret [arid] (adj.): ram caar, ruah sur lonak ram.
gold , ufrugtbar [barren] (adj.): a tthulmi (ram).
gold , ufrugtbar [infertile] (adj.): ram ttha lo, lei sia, faa-cing.
gold , ufrugtbar [sterile] (adj.): rawlsuak thei lo, ramcar
ramkolh.
golf [golf] (n.): bawhlung valah titia thawi zuam awknak;
hmunhma kau le saupi ah kua fate 9, asilole, 18 an tuah ih a kua
lut ttheh tiang thawi mal biktu in neh a si ttheu.
golfbane [golf course] (n.): Golf lehnak hmun saupi (ramlak ah a
um ttheu).
golfkugle [golfball] (n.): golf bawhlung.
golfstrømmen [Gulf Stream] (n.): Atlantic Ocean parah Gulf of
Mexico in Europe tiang a luangmi tihlum.gondol [gondola] (n.):
Italy ram Venice khawsung tihriat lamzin parih hmanmi vok
kuang lawng.
gondol [gondola] (n.): airship, balloon, lole, thirhri parih fehmi
tlangleeng ah minung tonak khaan.
gondol [nacelle] (n.): vanzam cet a siin (a khuh).
gongong [gong] (n.): darkhuang (hotel tumpi hrekkhat ah rawl ei
khawmnak ih an thawi/tum ttheumi).
gonorré [clap] (n.): nunau le mipa pawl-awknak in a suan aw
theimi natnak, a hleice in gonorrhea.
gonorré [gonorrhea] (n.): zahmawh nat (a suan-aw thei), pha-cu.
goodwill [goodwill] (n.): sumtuahnak hmin ttha nei.
goodwill , velvilje [goodwill] (n.): rualremnak, bom-awk duhnak,
ttantlang duhnak thinlung ttha.
gordisk knude [Gordian knot] (n.): ttuan le tuahsuak thei lo ding
tlukih a harmi thuhla le ttuanvo.
gorilla [gorilla] (n.): Africa ram lawng ih a ummi zawng phun
lakih a tum bik, milai pian tambik nei zawng dum tumpi.
gospelsang , spiritual [gospel] (n.): Amer ikan Negro pawl ih
Pathian thangtthatnak hla (Negro Spiritual).
gotisk [Gothic] (adj.): kum zabi 12 le 16 karlak ih Europe
nitlaknak lam ram pawlih inn le Biakinn pawl an sak tikah
sangzet, khuh zum zet inn pungsan.
gotisk [Gothic] (adj.): canamnak cet cafang style phunkhat Gothic letters (gotiske bogstaver) - a hlan deuh ah German (tysk)
ca ngannak ih an hmanmi cafang zumzet - Eksempel: I gamle
dage skrev vi med gotiske bogstaver.
gourmand , frådser [gourmand] (n.): mihrong; rawl pham.
gourmet , feinschmecker [epicure] (n.): eithaw, inthaw duhtu.
gourmet , feinschmecker [gourmet] (n.): rawl le zu a thawmi
hril thiam zettu.
goutere , sætte pris på , påskønne , vurdere , skatte ,
værdsætte [appreciate] (v.): thei thiam, lawm, sunlawih, man
neiter - Eksempel: Man kan ikke fuldstændigt vurdere fremmed
litteratur i oversættelse. - Jeg sætter pris på en god kop te. - Din
hjælp blev meget påskønnet (vi var glade for den).
grad [degree] (n.): kil tahnak - Eksempel: en ret vinkel har 90
grader.
grad [degree] (n.): tah tik ih hmanmi, eg a ttha, a ttha deuh, a ttha
bik - Eksempel: Sammenligningsgrader. - 'God', 'bedre' og 'bedst'
er første, anden og tredie sammenligningsgrad af 'god'.
grad (termometer) [degree] (n.): nikhua a satdan tahnak riin.
grad: i høj grad [largely] (adv.): a si bik theitawk in.
gradbøje [compare] (v.): deuh, bik ah tuah (eg strong kha
stronger, strongest ah tuah tivek) - Eksempel: Gradbøj 'stor': stor
- større - størst.
gradvis , trinvis [gradual] (adj.): nuam tete in; pakhat hnu
pakhat.
gradvist [by degrees] (adv.): nuam tete in.
gradvist [gradually] (adv.): nuam tete in; pakhat hnu pakhat in.
graffitti [graffiti] (n.): mi zapi siar dingah phardawl hruang tivek
parih thuhla phunphun nganmi/suaimi.
grafik [graphics] (n.): a rin, a zuk le cafang ih rel dan.
grafisk [graphic] (adj.): nganmi; zuk suaimi; a lang fiang zetmi.
grafit [blacklead] (n.): kheedan ih hmanmi suan-dum.
grafit [graphite] (n.): suan phunkhat; khedan ah an hmang; culh
sii, hnihsii ah an hmang; atomic reactors ih neutrons a fuung tertu
ah an hmang.
grafolog [graphologist] (n.): kutngan um tudan zoh thiamtu.
grafologi [graphology] (n.): kutngan um tudan zirnak/thiamnak.
gral: den hellige gral [grail] (n.): netabik Bawipa Zanriah pek
tikah Bawi Jesuh hmanmi khuat, lole, pakan; Bawi Jesuh
thinglamtah parih an thah tikah, dungthluntu pakhat in cumi
thawn a thii a dong an ti.
gram [gram] (n.): thilri a rihnak cuai thlai tikah cuzat a rit
tirelnak.
grammatik [grammar] (n.): cafang kom le catluan umtudan/ttong
143
feh dan zirnak.
grammatik [grammar] (n.): ttong pakhat ih feh dan le hman dan.
grammatik (lærebog) [grammar] (n.): ttong feh dan zir dingih
nganmi cabu.
grammatiker [grammaria] (n.): grammar a thiam zettu.
grammatisk [grammatical] (adj.): grammar dan vek te in.
grammofonplade [record] (n.): awkhumnak, darhlasa.
gramofon [gramophone] (n.): dardawng; dar hlasa.
gramse , befamle , rage på [grope] (v.): dap; tham.
gramse på , begramse , befamle [paw] (v.): mi/thil pakhat kut in
tham le zuut.
gran [fir] (n.): farkung ; himi far phun thingkung.
gran [grain] (n.): a hakmi thil fate.
gran [grain] (n.): mal takte - Eksempel: Der er ikke et gran af
sandhed i det, han siger.
gran [particle] (n.): thil fate bik - Eksempel: der er ikke et gran
af sandhed i den historie, hun fortæller.
granat [grenade] (n.): kut ih denmi, lole, rifle meithal ih kah
theimi bomb fate.
granat [shell] (n.): pukpi cerek suan tuamtu phaw.
granat (halvædelsten) [garnet] (n.): lung mankhung phun a si
mi, khat lam in khat lam tlangko in a hmu theimi sendup lung
mankhung.
granatchok [shellshock] (n.): raldonak ah reituk tel ralkap pawl
ih ngah theimi, thinkhur, thakhur nat.
granatsplint , sprængstykke [shrapnel] (n.): bomb phel fatete.
granatæble [pomegranate] (n.): ta-le-ti rah (ei theimi thingrah).
grand old man [grand old man (of sth)] (n.): fimthiamnak pakhat
khat ah kum reipi hminnei rinsan tlak ih a umtu.
granit [granite] (n.): lungcang; tteeklung; a hakmi meikhu hmel
lungto, innsaknak ih an hmanmi.
grankogle , kogle [fir cone] (n.): far thei, far rah.granske ,
sondere [probe] (v.): felzet ih zoh; hniksak; tthim.
gransken , ransagelse [scrutiny] (n.): ralring zet le ciamciam
zetih zohnak.
granulere [granulate] (v.): theipi cimu vek in fatete in a bo/a
phaar.
grapefrugt [grapefruit] (n.): dawhhlei phun, sahawk tumpi tiatia
in a rah ih, ahmin tikah thlum nan a kha thawn a zat aw. Harh
dam thacaknak a pek ruangah, a dang dawhhlei hnakin a man a
khung sawn.
grasserende [rife] (adj.): karhzai, pung; zatlaang men ih hmuh
theimi.
gratie , ynde [grace] (n.): duhnungza mawinak.
gratier [Graces] (n.): Greek thuanthu ah milai pawl mawinak,
duhnunnak le lungawinak a pe theitu khawzing nu unau thum.
gratis [free] (adj.): man nei lo, a lakin.
gratis [buckshee] (adj. & adv.): man loin, a lak in, tthenmi,
thiltthen.
gratis [gratis] (adv.): a lakin; man pek loin.
gratulere , sige 'til lykke' [congratulate] (v.): lawm.
grav [grave] (n.): thlan, (mithi) phumnak hmun.
grav [sepulchre] (n.): thlan; lungkham vit ih, lole, lungto dawl ih,
tuahmi thlan.
grav [tomb] (n.): thlaan; a bikin khaanlung phuncihmi thlaan.
grav , død [grave] (n.): thih - Eksempel: fra vugge til grav.
gravalvorlig [deadpan] (adj.): mithmai thi.
gravand [sheldrake] (n.): hmul tleu zet tipikam a um hramlak
rampai.
grave [dig] (v.): lai (leilung).
grave , rode [grub] (v.): co; laih.
grave op , grave frem , opgrave [unearth] (v.): hmu suak, lai
suak.
gravere , indgravere [engrave] (v.): khuar, rit.
gravering , stik [engraving] (n.): a hakmi thir, lungto tivek parah
cangan le zuksuai thiamnak.
gravhund , grævlingehund [dachshund] (n.): uico fate phun (a
ruang sau ih a niam).
gravhøj , kæmpehøj [tumulus] (n.): thlan parih lungdawl,
lungtian.
gravid , drægtig [pregnant] (adj.): naupai; faa pawi/von, raai.
graviditet , svangerskab [pregnancy] (n.): faa von/pawi lai caan.
gravminde [cenotaph] (n.): hmun dangih a thi mi hrangih tuahmi
hngilhlonak thil, eg khan lung. A bik in ral ih thi ralkap pawl.
gravplads , kirkegård [cementery] (n.): thlanmual; mithi vui
hmun.
gravskrift , epitafium [epitaph] (n.): a thitu ih thuhla nganmi ca,
thlan lungto parih ca.
gravsten [gravestone] (n.): thlan lung (thlan ih phunmi a thitu ih
thu ngannak lungper).
gravsten [tombstone] (n.): thlaan par ih phunmi khaanlung.
gravør [engraver] (n.): a hakmi thir, lungto tivek parah cangan,
zuk a khuar rittu.
greb [clutch] (n.): kai, pom.
greb [grab] (n.): hmakhat te ih kaihnak.
greb [grasp] (n.): pom (hold); hngetzet ih kaih (grip).
greb , fork , høtyv [fork] (n.): hmuan/ lo ih hnawm khawmnak ih
hmanmi ttek nei thir.
greb , grebet [---] (v.):se: gribe.
greb , håndtag [handle] (n.): tu, hrei; sobul; kawpia tivek
kutkaihnak a ha, a hlok.
greb , tag [grip] (n.): napi ih kai; kaihrem.
greb , tag [hold] (n.): kai; kaihnget.
gregoriansk kalender [Gregorian calendar] (n.): tuni kan
hmanmi nithla siar dan - a tuahtu cu Pope Gregory XIII (150285) a si ruangah Gregorian ti’n an ko.
gregoriansk sang [Gregorian chant] (n.): Pope Gregory I (540—
604) hmin puttermi kawhhran awnmawi.
gregoriansk sang [plainchant] (n.): khuahlan (Medieval) san ih
biakinn mibur an hlasak daan (Anglican le RC biakinn pawl ah).
grej , grejer , udstyr [gear] (n.): ram thar hawl khualtlawnnak le
lehnak lamih hmanmi h
ipuan, thilri (eçuipment) pawl.
grel [glaring] (adj.): a poimawh zetmi.
grel [stark] (adj.): mit in siseh, thinglungin siseh ol teih theih
fiangmi.
grel , pralende , prangende [garish] (adj.): mawi lo zet ih a
tleumi; a mawinak hleifuan tukih tuahmi — a fihnung lam — a
balhter lamih a mawinak tuahmi.
gren [bough] (n.): thingttek.
gren [branch] (n.): thing ttek.
gren [branch] (n.): hnam le hrin ttek - Eksempel: Hans onkels
gren af familien emigrerede til Australien.
gren , spids , tand [prong] (n.): thirhaitteek zum pakhat khat a
hriam ih fatemi; fung zum.
grenader [grenadier] (n.): grenade bomb fate dengtu ralkap (a
hlan ah); tu ahcun Grenadiers ralkap, lole, Grenadier Guards,
British mirang lei ralkap.
grene: skyde grene [branch] (v.): a ttek (thingkung).
grensaks , rosensaks , beskæresaks [secateurs] (n.): thinghnge
fate te tannak kaihci/cehrep.
greyhound , mynde [greyhound] (n.): uico tumpi tairek zet phun,
tlan cak bik.
grib [vulture] (n.): langta.
gribe [catch] (v.): kai, kut in kai - Eksempel: Jeg kastede en bold
til hende, og hun greb den.
gribe [grab] (v.): laak (hiarzet in) - Eksempel: han greb straks
chancen.
gribe [grasp] (v.): ngah theimi la rori, la tengteng - Eksempel:
144
gribe en chance.
gribe [grip] (v.): thinlung zate hiip ngah - Eksempel: De var
grebet af frygt.gribe [seize] (v.): caanttha kha thei thiam ih
hngakhlap zetin hmakhatte ah hmang - Eksempel: gribe en
chance.
gribe [seize] (v.): duhdan, tuardan, hmuhdan kha tuar theih lo,
sup theih lo khop in, suak lohli - Eksempel: gribes af panik.
gribe , fatte [seize] (v.): kai, kaihruak, hmatekhat ah kai.
gribe , gribe fat i [grasp] (v.): nasa pin kaihrem.
gribe an [approach] (v.): thil tidan te’n tuah thok.
gribe til , ty til [resort to] (v.): bawmtu dingah thil pakhat hmang;
thil pakhat tisuak thei lo tikih a tisuaknak ding pohpoh ih thil ti.
gribe til våben [take up arms] (v.): raal do ding timtuah.
gribebræt [fingerboard] (n.): ttingttang, violin tivek awn mawi
thilri ah a kut kaihnak zawn.
gribende , betagende [stirring] (adj.): thinlung cangvaiter, thoter.
gribende , bevægende [affecting] (adj.): mi thinlung a tham, a
hlenmi - Eksempel: en gribende appel om hjælp.
gribende , hjerterørende [soul-stirring] (adj.): thinlung a thoter
mi, lung a hnoter, mi khua a ruat ter thei mi.
gribende , medynkvækkende [pathetic] (adj.): zaangfahnak
thinlung neihter.
grif [griffin] (n.): hitik hlan thuanthu ah mupi thla le lu a nei ih
kiosa ruangrai a neimi.
grill [grill] (n.): sa, pawnghmuk (sang) tivek emcarnak cet thilri.
grille [grill] (v.): a hmin tiang meisa ah em/rawh.
grille , indfald , lune [vagary] (n.): thil phundang.
grille , indfald , lune [whim] (n.): a suak hruakmi ruahnak,
duhnak.
grille , lune [caprice] (n.): thinlung/ziaza thleng thutthinak;
thinlung-aatsuah.
grim , beskidt [dirty] (adj.): mawi lo, ding lo/taza lo.
grim , slem [bad] (adj.): a nuam lomi - Eksempel: I recessionen
gik vort firma gennem en slem tid. - Sikket grimt vejr vi har. Disse rådne bananer giver en grim lugt.
grim , styg , hæslig , modbydelig [ugly] (adj.): hmelsia.
grim , styg , væmmelig , ækel , modbydelig [nasty] (adj.): a
baalmi, fihnungza a simi.
grim , uskøn [unsightly] (adj.): hmuh nuam lo; zoh sia.
grimasse [grimace] (n.): mithmai sia; mithmai ah nautat,
zomtaihnak langter.
grime [halter] (n.): rang lu kilhnak savun.
grin [grin] (n.): hnihsannak, hmuhsuam hnih.
gris , svin [pig] (n.): voksa.
gris , svin [swine] (n.): vok.
grise . svine til , tilsvine , snavse , smudse [dirty] (v.): balter,
riimter, a bal.
grisesylte [brawn] (n.): vok lu-sa, caw note lu-sa suangih
thingrah nem (jelly) thawn uammi.
griset , svinsk [piggish] (adj.): vok vek.
grisk [rapacious] (adj.): a bik in paisa thu ah a duhham mi;
hamttammi.
grisk , gerrig , begærlig [grasping] (adj.): duhhammi.
griskhed [rapacity] (n.): duhhamnak; mi ram duhnak; mi thil lon
duhnak.
griskhed , gådighed , begærlighed , havesyge [avarice] (n.):
duhhamnak; duhaamnak.
gro [grow] (v.): kho; tthang.
gro , vokse [grow] (v.): tthang.
groft [coarsely] (adv.): a hrawl pipi in.
groft , plumpt [rudely] (adv.): khuahlan nuncan.
grog [grog] (n.): zureu (esp rum) tidai thawn cok ih in.
groggy [punch-drunk] (adj.): napi thong ngah ruangih lung a
mitmi.
gros (12 dusin) [gross] (n.): dozen hlei-hnih; 144.
grosserer , grossist , handlende , købmand [merchant] (n.): thil
a burpi ih lei le zuartu; a hleice in ramdang thawn pursum leilawn
tuahtu.
grotesk [grotesque] (adj.): hnihsuakza, lole, ttihnungza ih a
thuamawmi.
grotesk [grotesque] (adj.): a si thei lo tuk ih porhmi; hnihsuakza.
grotesk [sanserif] (adj.): canamnak ih cafang ha ah ki tawi tete, le
hleimi tete a nei lomi cafang - Eksempel: bogen er trykt med
groteske typer.
grotte [grotto] (n.): kua kaupi; hmuan sungah beu thei dingih
tuahmi kua kaupi.
grotte , hule [cave] (n.): lungkua, tlanghrap kua.
grov [blatant] (adj.): ningzah nei loih a ti hluahhlo mi; a hngalmi
- Eksempel: En grov løgn - grov ulydighed.
grov [graceless] (adj.): mi duhdawtnak le mi zaangfahnak a nei
lomi - Eksempel: en grov bemærkning.
grov [gross] (adj.): a thiang lo mi; a thur hnawmmi; a siava mi.
grov [uncouth] (adj.): rumro, mawi lo, maksak.
grov , fornærmelig [abusive] (adj.): ttongsia mi; ttongsia ih mi to
thei, mi soisel hmang - Eksempel: fornærmeligt sprog. - Han blev
grov og begyndte at bruge vrede beskyldninger og forbandelser.
grov , plump [scurrilous] (adj.): hmuhsuam le nautatnak a telmi
— ziang siar lo le ningsinza zet in.
grov , rå [coarse] (adj.): a hrawlmi, a dip lo.
grov , rå [coarse] (adj.): a mawilo mi (ttong le nuncan) Eksempel: en grov spøg.
grov , uhøflig , uforskammet , ubehøvlet [rude] (adj.): mi
zaangfahnak nei lo, mi hngal le puar.
grovbrød [brown bread] (n.): sangvut (aatta) thawn tuahmi sang
(pawnghmuk).
grovfoder [roughage] (n.): pumpi ih rial theih lo rawl phun
asinain amah in rawl dang pawl cip ko in pumpi ih rial a bawm.
grovhed , plumphed [scurrility] (n.): mawhthluk, hmuhsuam
ttong.
grovkornet , sjofel [ribald] (adj.): fihnungza ttongsia ih
capoh.grovsmed [farrier] (n.): rang le laak thir kedan tuahtu.
grovsmed , smed [blacksmith] (n.): sodeng, sosu (thir lam pang).
grovæder , slughals , frådser [glutton] (n.): rawl phaam.
grube [pit] (n.): lei sungsuak thil laksuahnak khur.
grube , mine [mine] (n.): lei sungsuak thil mankhung ngah
dingah leikhur laihmi - Eksempel: kulmine , guldmine.
gruble [brood] (v.): riahsiatnak le harsatnak thu reipi ruat rero Eksempel: Når han er nedtrykt, sidder han og grubler i timevis.
gruble [ruminate] (v.): thuk zet ih ruat.
gruble , grunde , fundere , spekulere [muse] (v.): thukpi ih
khurkhua ruat.
grublen , grubleri [contemplation] (n.): khawruat reronak.
grublende [ruminative] (adj.): khawruatmi, thuruat zetmi.
gruelig , frygtindgydende [fearsome] (adj.): ttih-nungza.
grufuld , afskyelig [heinous] (adj.): siava zet; sual nasami.
grufuld , uhyggelig , forfærdelig [ghastly] (adj.): ttih nungza.
grum , vild [ferocious] (adj.): a hrang, a hengmi, mikeu
hmangmi.
grumset , uklar [turbid] (adj.): nawnthlawk; ciarbek.
grund [ground] (n.): leilung.
grund [ground] (n.): tipithuanthum a tangphah (tipi tangphah
leilung) - Eksempel: skibet stødte på grund.
grund [reason] (n.): a ruang; ttansannak; thil a cangtertu/a
suaktertu.
grund , grundlag [ground] (n.): a thuhrampi.
grund , jord, jordoverflade [ground] (n.): leilung.
grund , parcel [plot] (n.): thil pakhat tuahnak dingih zuahmi
hmun le lei.
grund , årsag [cause] (n.): cangtertu (thil, milai); suaktertu.
grundbegreb , grundprincip [fundamental] (n.): a bul le a hram,
145
thlun ding cin le daan.
grunde , basere [base] (v.): hram ttoh; hrambun - Eksempel: Jeg
grunder mit håb på de gode nyheder, vi fik igår.
grunde , begrunde [ground] (v.): zumnak tivek hramfek bun.
grunde , fundere , spekulere , gruble [muse] (v.): thukpi ih
khurkhua ruat.
grunde , overveje [ponder] (v.): reipi ruat; ngaihtuah ciamco.
grunder [primer] (n.): zuk suainak dingih thing tlep ih thuhmi sii.
grundfarve , primærfarve [primary colour] (n.): pianrong a
phunphun cangnak dingih a hrampi bik cawimi.
grundfjeld [bedrock] (n.): lungphah, lungdan (lei ttha tangih
um).
grundig , indgående , gennemgribende , fuldstændig
[thorough] (adj.): amkim zet, thinlung lut zet ih tuah.
grundigt [thoroughly] (adv.): felfai zetin; rori.
grundigt , godt [well] (adv.): kim zet in/ pumhlum in; ralring zet
in.
grundlag [base] (n.): thu hrampi - Eksempel: Hun brugte sin
families historie som grundlag for sin roman.
grundlag , basis [basis] (n.): thu le hla a thoknak a hrampi; a
tawthoknak, hrihram.
grundled , subjekt [subject] (n.): tuahtu; a cangtu.
grundleje [ground rent] (n.): innsaknak ih hmanmi leilung
hlanman.
grundlinje , grundflade [base] (n.): a tawhram riin.
grundlovgivende forsamling [constituent assembly] (n.): ukawk dan thuhram thlengtheinak thuneitu pumkhawmpi.
grundlægge [found] (v.): thok; tuah thok; din suah.
grundlægge , skabe [originate] (v.): thil pakhat thoktu si.
grundlægge , stifte , oprette [estabish] (v.): dinsuah.
grundlæggelse , oprettelse , anlæggelse , stiftelse
[establishment] (n.): tuah, dinnak.
grundlæggelse , stiftelse [foundation] (n.): dinnak, hram
thoknak.
grundlæggende [basic] (adj.): a hrampi; a tawthoknak; a
thuhram.
grundlæggende [fundamental] (adj.): a hram; a thoknak.
grundlæggende , fundamental [fundamental] (adj.): a hrampi a
simi.
grundlægger [founder] (n.): pakhat khat tuah thoktu, dintu.
grundløs [groundless] (adj.): hram nei lo; sullam nei lo.
grundløs , ubegrundet [baseless] (adj.): hrihram neilo.
grundløs , ubegrundet [unfounded] (adj.): hngauhsan nei lo,
hrihram nei lo.
grundplan [ground plan] (n.): innsak tummi ah leipar a hramttoh
dan ding.
grundplan , plan [plan] (n.): inn, khua, ram, peng sakdaan
umdan suai cia nak.
grundprincip , grundbegreb [fundamental] (n.): a bul le a hram,
thlun ding cin le daan.
grundregel [ground rule] (n.): dan thuhram.
grundrids , udkast , skitse , rids [sketch] (n.): ziang a si ti
theihthei ding fang rin lawnglawng thawn zuk hruakmi zuk.
grundstamme , kerne [nucleus] (n.): a hramthawhnak.
grundsten [foundation stone] (n.): inn sak tikah sakthoknak a
hram ih hmanmi lungto tumpi; hramttoh lungto, innhram
lungphum.
grundsætning , aksiom [axiom] (n.): a dik a si, a sual thei lo timi
thu.
grundsætning , leveregel [maxim] (n.): a dikih cohlanmi
ttongtthim, thufim.
grundsætning , læresætning , dogme [tenet] (n.): zummi
thuhram, zumnak, thurin.
grundsætning , princip [principle] (n.): thlun ding dan; thu
hrampi.
grundtal , mængdetal [cardinal] (n.): a pakhatnak, a pahnihnak
1st, 2nd tivek siloin, pakhat, pahnih ti ih nambat kim thil siarnak
1, 2, 3, 4 … tivek pawl.grundtone [keynote] (n.): hla aw laknak
(a saan le a niam feh dan ding hrilmi).
grundtone , tonika [tonic] (n.): hla sak tikih aw lakmi, keynote.
grundvandsspejl [water table] (n.): leitang ih tidai umnak ri.
grundvold [foundation] (n.): sirhsanmi.
gruopvækkende , makaber [gruesome] (adj.): ttihnungza le fih
nungza a simi.
gruppe [group] (n.): a buur; pawlkhat.
gruppe , klynge [knot] (n.): mi bur/thil bur maltte lai.
gruppere [group] (v.): pumkhawm; a buur in um.
gruppere , klassificere [categorize] (v.): a pawl a pawl ih tthen.
gruppering [grouping] (n.): ruahnak, hmuh dan a bangaw
deuhmi pawl pawl-awknak.
gruppeterapi [group therapy] (n.): thinlung khawruat natnak a
bang awmi pawl hmunkhat ah buur tlangih relkhawmnak.
grus [gravel] (n.): lungttiak (lamzin tuahnak lungto fate a tiakmi).
grus [grit] (n.): lungto ttiak tete.
gruse [gravel] (v.): lungttiak phah.
gruset , grusholdig [gravelly] (adj.): lungttiak lawng te a simi.
grusom [cruel] (adj.): siava, liansia, puar; mi zawnruah nei lo,
zangfah nei lo.
grusom , oprørende , skændig [atrocious] (adj.): siava; rapthlak;
puarthau.
grusomhed [atrocity] (n.): siatvatnak; puarthaunak.
grusomhed [cruelty] (n.): siatvatnak; zangfah neih lonak.
gry , dages [dawn] (v.): khua a vaang.
gry , daggry [dawn] (n.): khawvang pek.
gryde [pot] (n.): beel (rawlsuannak beel).
gryderet [stew] (n.): suanmi sa, hanghnah hangrah hmeh.
grydesteg [pot roast] (n.): tidai malte in leibel ih suanmi sa (a
caar nawn ih suan).
grydestege [braise] (v.): tidai mal ngaite thawn suang (sinpit mi
beel thawn) huut.
gryn [grits] (n.): sangvut phunkhat ih tuahmi rawl.
grynt [grunt] (n.): milai, lole, ramsa aw pawr niam zet ih ai mi.
grynte [grunt] (v.): vok ngek/nguk.
græde [cry] (v.): ttap, mitthli tla.
græde [weep] (v.): ttap.
græde over spildt mælk [cry over spilt milk] (v.): a bung zomi
cawhnawi cu ttah man a um lo; cang sal hlah seh ti in ti theih
lomi parah riahsia ih ttap ciamco.
grædefærdig [weepy] (adj.): ttah suak.
græker [Greek] (n.): Greece ram mi.
græmme sig [grieve] (v.): siir zet.
græmme sig [repine] (v.): lungawi lo.
grænse [border] (n.): ramri kiang um ram - Eksempel:
Terroristerne slap over grænsen.
grænse [borderline] (n.): ram tthentu ri, ramri - Eksempel:
Grænsen mellem uformelt sprog og slang er svær at definere.
grænse [boundary] (n.): rii - Eksempel: Hegnet angiver grænsen
mellem min jord og hendes.
grænse [frontier] (n.): ramri, ramhriang.
grænse [limit] (n.): rikhiahnak, a ri tthen.
grænse op til [border] (v.): vek/tluk a si, a bang aw ko Eksempel: Drengens svar til læreren grænsede op til
uforskammethed.
grænse op til , afgrænse , kante [border] (v.): a rii-aw Eksempel: Hvor mange lande grænser op til Svejts?.
grænse til , nærme sig [verge] (v.): a naih zet.
grænse til , støde op til [adjoin] (v.): a peh zom aw, a sang aw Eksempel: Vi hørte latter i det tilstødende værelse. - Legepladsen
støder op til skolen.
grænseflade , kontaktflade [interface] (n.): hmun pahnih hmai
146
ttawmawmi.
grænseland [borderland] (n.): ram pahnih ramri khat lam veve ih
um hmun ram.
grænseløs [boundless] (adj.): riteek um lo, neet ti um lo.
grænseløs [unbounded] (adj.): ramri um lo; ri nei lo.
grænseløs , ubegrænset [limitless] (adj.): tawp ti um lo/a tawk
timi leengah.
grænseløs , ubegrænset [unlimited] (adj.): tam ngaingai; bikhiah
um lo.
grænseløs , uendelig [infinite] (adj.): a kap, a neet ti um lo, cem
thei lo.
grænseløs , uendelig [infinite] (adj.): tah theih lo (a kauh, a tum
lam).
grænseområde [borderland] (n.): sidok, sidok lo; a laai Eksempel: grænseområdet mellem søvn og vågen tilstand.
græs [grass] (n.): hrampi.
græs [grass] (n.): hrampi a khatmi leilung.
græsenke [grass widow] (n.): nunau a pasal cantawi tesung a um
lomi.
græshoppe [grasshopper] (n.): kharbok.
græshoppe [locust] (n.): hram hring le thinghnah pawl siatsuah
theitu a burpi um thei kharbok, kharbawk rual.
græsk [Grecian] (adj.): hitik hla Greek pupa dan le nunphung a
simi.
græskar [gourd] (n.): Uum.
græskar [pumpkin] (n.): hlammai.
græskortodokse kirke, den [Orthodox Church] (n.): Orthodox
kawhhran, (Grik ram le nisuah lam Zurup rampawl ah antam
bik).græsmark , eng [meadow] (n.): tilva rawl hnahhring
hrampittha umnak hmun; tivakap cirhdup umnak hmun.
græsning , græsgang [pasture] (n.): sumhnam (ttilva) tlannak
dingih hrampi ram.
græsplæne , plæne [lawn] (n.): hrampi khuhmi tualrawn.
græsrødder [grass roots] (n.): misen pi vang tlang.
græsse [browse] (v.): nuamte’n hrampi a piat.
græsse [graze] (v.): sia, caw, rang tlimno, hrampi ei in an tlang.
græsse [pasture] (v.): sumhnam pawl hram ei dingih thlah Eksempel: hyrden græsser kvæget.
græsslåmaskine , plæneklipper [lawn mower] (n.): hrampi
aahnak cet.
græstørv [sod] (n.): hrampi pawl hram an thlaknak hmun tlunta
bik leilung.
græstørv , grønsvær [turf] (n.): hrampi khuhmi (ramhring tual)
hmun.
grævling [badger] (n.): vok vek, uico vek ramsa; ngalvaang.
grævlingehund , gravhund [dachshund] (n.): uico fate phun (a
ruang sau ih a niam).
grød [porridge] (n.): cencerh.
grødet [throaty] (adj.): aw-niam le awhrosia - Eksempel: en
grødet stemme.
grødomslag [poultice] (n.): taksa a phawmi/a naa mi dam dingin
benmi puan saa/pat saa.
grøft [ditch] (n.): lihong.
grøft , rende [trench] (n.): ralrelhnak, lole, tiluannak ding laihmi
kahsam, lole, lei khur.
grøfte (grave grøft) [ditch] (v.): lihong laih.
grøn [green] (adj.): a hring.
grøn [green] (adj.): thingthei a hmin hrih lomi - Eksempel:
grønne bananeer.
grøn [green] (adj.): a pitling hrih lomi; hmuhmi theihmi a mal
hrihmi; ol te ih bum a theihmi - Eksempel: han er bare en
grønskolling , en grøn knægt.
grøn [green] (adj.): daw; halhsiik - Eksempel: grøn af
misundelse.
grøn [green] (adj.): thingkung, ramsa, vate a si ning ih hring zet
in umter duhtu ram hruainak (tha petu pawl) - Eksempel:
Regeringen fører en grøn politik.
grøn stær [glaucoma] (n.): mitnat a si ih zamrang te’n bawl lo a
sile nuam tete in mit khua hmu lo tiang a cang thei.
grønkål [kale] (n.): kawpi (a hnah kirmi phun).
grønlandshund , husky [husky] (n.): vurlak ram (Arctic) ah
leengdirtu ih an hmanmi hmulsah nei uico.
grønlig [greenish] (adj.): a hring a simi.
grønne fingre [green fingers] (n.): hmuan/duum tuah thiamzet.
grønskolling [greenhorn] (n.): hmuhmi le theihmi a mal hrihmi,
miih olte ih bummen theimi.
grønskolling [stripling] (n.): nauhak le pacang karlak; tlangval.
grønsvær [sward] (n.): hrampi; hramrul.
grønsvær , græstørv [turf] (n.): hrampi khuhmi (ramhring tual)
hmun.
grønt [greenery] (n.): pangpar vek ih ret tlakmi hnahhring
mawite.
grønt område [green belt] (n.): khawpi kiangkap, ramhual;
innsak siang loin, thingkung hramkung umnak ih retmi
hmunlawng.
grønthandler [greengrocer] (n.): thingthei hanghnah hangrah
dawr a tuahtu.
grøntsag [vegetable] (n.): hanghnah-hangrah pawl.
grøntsag [vegetable] (n.): tisa a fam kim nain thluak ttha lo, lole
ruahnak dik lo minung - Eksempel: svær hjerneskade gjorde ham
til en grøntsag.
grå [grey] (adj.): meikhu pianzia (a dum le a raang karlak).
grå [grey] (adj.): thin nuamlo; riahsia - Eksempel: Han følte, at
livet var blevet gråt.
grå , grånet [hoary] (adj.): tar sam – ttuak par mi.
grå stær [cataract] (n.): mitmal nat.
gråand [mallard] (n.): hramlak rampai.
gråbjørn [grizzly] (n.): N America ram ih a ummi meikhu
pianrong nei vom.
gråd [cry] (n.): ttah.
gråd [weep] (n.): ttah; ttah sung.
grådig , begærlig [greedy] (adj.): duhham.
grådig , forslugen [gluttonous] (adj.): a hrong zetmi.
grådig , glubende [voracious] (adj.): rawl phaamtuk.
grådighed [greed] (n.): rawl pham, rilrawn lo caan khal ih rawl a
hiar zettu.
grådighed [greed] (n.): lennak le aana hleifuan ih duhhamnak.
grådighed , frådseri , forslugenhed [gluttony] (n.): mi hrong.
grålig [greyish] (adj.): meikhu rong a si phahmi.
gråskimlet (hest) [dapple-grey] (adj.): rang ttial.
gråskæg [greybeard] (n.): putar.
gråsprængt [grizzled] (adj.): meikhu rong neimi.
gråspurv [house sparrow] (n.): inn ih tlang mi vate, sunttam.
gråzone [grey area] (n.): a remcang lemlomi.
guano , fuglegødning [guano] (n.): vate, lole, ar tivek a burpi ih
ummi eek (dawm ah an hmang) eg palaap eek.
guava [guava] (n.): kawlthei; mangkala rah.
gud [god] (n.): pathian, khawzing.
Gud [God] (n.): Pathian, lei le van sersiamtu le uktu a sang
bikmi.gud [god] (n.): nasa tuk ih ruatmi - Eksempel: penge er
hans gud.
guddom [deity] (n.): pa pathian, nu pathian.
guddom [divinity] (n.): khawzing.
guddom , guddommelighed [divinity] (n.): Pathian sinak.
guddommelig [divine] (adj.): Pathian lam ihsin a simi, Pathian
hnenin, lole Pathian vek.
guddommelig [godlike] (adj.): Pathian lole, pathian bangnak a
neimi.
guddommeliggøre [deify] (v.): pathian vek ih tuah.
guddommeliggørelse [deification] (n.): pathian siternak.
147
guddommeliggørelse , forherligelse [apotheosis] (n.): khi
khawzing, pathian (lole) thianghlim ih cannak/canternak.
gudelig , religiøs , opbyggelig, andagts- [devotional] (adj.):
Pathian biaknak lam.
gudfar , gudmor [godfather, godmother, godparent] (n.): mai faa
si lo nan nupa ttuanvo lak ih a cawmtu (naute baptisma pek
zawngah a thok ttheu).
gudfrygtig [godfearing] (adj.): tluangte ih a nungmi; Pathian
ttihzah ih a nungmi.
gudfrygtig [godly] (adj.): Pathian thu ngai; Pathian ttihzah ih a
umtu.
gudfrygtig , from [pious] (adj.): biaknak lam ah a pe-awmi;
sakhuami.
gudinde [goddess] (n.): nu-pathian (Greek le Latin thuanthu ah a
um).
gudløs [godless] (adj.): Pathian zum lo; mi siava.
gudmor , gudfar [godfather, godmother, godparent] (n.): mai faa
si lo nan nupa ttuanvo lak ih a cawmtu (naute baptisma pek
zawngah a thok ttheu).
Guds ord [Word] (n.): Baibal Ca Thianghlim a bik in
Thuthangttha pali.
gudsbespottelig , blasfemisk [blasphemous] (adj.): Pathian
nautat hmang.
gudsbespottelse , blasfemi [blasphemy] (n.): Pathian nautannak;
Pathian zomtaih ruangih sualnak.
gudsbespotter [blasphemer] (n.): Pathian nautattu.
gudsdyrkelse , dyrkelse , tilbedelse [worship] (n.): Pathian
biaknak; ttihzah/upatnak.
gudsforladt [godforsaken] (adj.): Pathian hnonmi; nuam lo zet;
rehsia zet, har hngin ih nung.
gudstjeneste [church] (n.): khawm.
gudstjeneste [service] (n.): Biakkhawmnak, thlacam khawmnak.
guerilla [guerilla] (n.): a ringring ralkap si lomi, a thupte ralkap.
guffe i sig [scoff] (v.): ei, hrong zet le hamttam zet in ei thluh.
guialande [festoon] (n.): pangpar kual, pangpar tthi.
guide , turistfører , vejleder , rejsefører [guide] (n.):
lamhruaitu.
guilotine [guillotine] (n.): hitik hlan France ram in a thokmi-mi
thah hngawng tannak cet.
guinea [guinea] (n.): mirang (Brit) hlan Mirang tangka, 21
shillings thawn a bangaw.
guitar [guitar] (n.): ttingttang (phaidar).
guitarist [guitarist] (n.): tingttang tumtu.
gul [yellow] (adj.): aihre.
gul feber [yellow fever] (n.): khua satnak ram ih natnak phunkhat
vun aihretertu nat.
gulbrun [tawny] (adj.): sendup le aihre pianzia.
guld [gold] (n.): sui.
guldbrand , ringfinger [ring finger] (n.): tthit-awknak zunghruk
an bun ttheunak kut zungnau-um.
guldbronze [ormolu] (n.): sui ih khutmi dar, suan tivek pawl.
guldbryllup [golden wedding] (n.): tthit-umnak kum 50 kim.
guldfeber [gold rush] (n.): sui suahnak hmun thar (sui khur thar)
pan ih nam aw ciamco.
guldfelt [gold field] (n.): sui suahnak hmunram.
guldfisk [goldfish] (n.): suinga, mi tampi in thlalang
kuangsungah an zuat.
guldgrube , skatkammer [storehouse] (n.): thuhla phunzakim
neitu minung/ hmun/thil.
guldmine [gold mine] (n.): sui khur; sui laihnak.
guldmine [gold mine] (n.): paisa tampipi ngah theinak hnattuan Eksempel: Denne forretning er en sand guldmine.
guldmøntfod [gold standard] (n.): sumtuah pursumnak ah paisa
kha suiman in a hmangtu.
guldrandet [gilt-edged] (adj.): sumsaw lamah a fekmi (a
khohmi); a sinak ttum hnuaihni a um lomi.
guldregn [laburnum] (n.): a pian (a rong) aihre a si ih a bawrbawr
ih par a neimi thingkung mawi phunkhat.
guldservice [gold plate] (n.): sui ih tuahmi pakan, khuat, hai ti
pawl.
guldsmed [dragonfly] (n.): thla thuahhnih a nei mi ruangsau
fikfa; titeng.
guldsmed [goldsmith] (n.): sui in thil thuam-mawi (zunghruk,
tthi, hnakhaih tivek) a tuahtu.
guldsmed , juvelér [jeweller] (n.): kutkhih nazi, sui zunghruk
tivek sui le lung mankhung thawn tuah i thilri zuartu, remtu,
tuahtu.
gulerod [carrot] (n.): mungla tawba sen.
gullasch [goulash] (n.): Hungarian mi pawlih hmeh suan dan
phunkhat a siih cawsa kha a thlummi makphek vut thawn
tawkfang ciah ta hnu ih tidai thawn suanmi a si.
gullig [yellowish] (adj.): aihre deuh.
gulne [yellow] (v.): aihreter.
gulsot [jaundice] (n.): jaundice natnak; thii sungah hnitkha a tam
tuk tikah taksa le mit a aihreter theimi natnak.
gulspurv [yellow hammer] (n.): vate phun khat (a pa ih lu,
hngawng, le awm a aihre).
gulv [floor] (n.): zial; ttuang (zial don).
gulvbelægning [flooring] (n.): zialphah thilri.gulvbræt
[floorboard] (n.): zial tlep tumpi.
gulvgear [stick shift] (n.): mawttawka merhnak kutkaih bial ah so
loin a tung ih ummi gear thlengnak.
gulvskrubbe , skurebørste [scrubbing brush] (n.): hmul a khoh
zetmi thil hnawtnak burut (brush).
gulvtæppe , tæppe [carpet] (n.): zial phah puan, pher.
gumle , tygge , gnaske [munch] (v.): zamrang zetih ei; khai
rupro.
gumme , tandkød [gum] (n.): hani.
gummi [rubber] (n.): sialriat.
gummiagtig [rubbery] (adj.): sialriat vek.
gummibånd , elastik [rubber band] (n.): sialriat kual thil ttemnak
ih hmanmi.
gummicelle [padded cell] (n.): padded cell thluak kim lo sizung
ah mina pawl tuahmawh-awk lonak dingih tuahmi a neemmi phar,
pharneem.
gummistempel [rubber stamp] (n.): sialriat ih tuahmi cakhennak/
hminsinnak.
gummistøvle [gumboot] (n.): ciarbek lakih hman dingih tuahmi
sialriat kedan saupi — khuk tang tiang a saumi.
gummistøvler , røjsere [wellingtons] (n.): tidai lut thei lo —
khuk tiang ih hrukmi sialriat kedan.
gunst [grace] (n.): duhdawt zangfahnak; ttanpinak.
gunst , velvilje [favour] (n.): duhnak, ttanpinak, rualnak.
gunstig [favourable] (adj.): lung kimmi, duhzawng.
gunstig [favourable] (adj.): bom ding a tlakmi.
gunstig [favourable] (adj.): tthathnempi, remcang - Eksempel:
gunstige omstændigheder.
gunstig [propitious] (adj.): thil hlensuahnak ding caan ttha.
gunstig , lykkevarslende , lovende [auspicious] (adj.): hmailam
ah hlawhtling dingih a langmi; a lungawi mi; thlawsuah ummi.
gurgle [gargle] (v.): cite ti thawn dang tthuah (dang sungah cite ti
thawn kawlok, kawlok tiih dang tthuah).
guru [guru] (n.): Hindu biaknak ih puithiam tum bik/sang bik.
guru [guru] (n.): mifim upat tlak.
gusten [sallow] (adj.): aire nawn.
gusten , bleg [pallid] (adj.): natnak ruangih hmai le taksa rau.
gusten , bleg , mat [wan] (adj.): thin bang hmel; dam lo hmel;
bang hmel.
gut , karl [bloke] (n.): milai, minung.
guttural , strube- [guttural] (adj.): dang-aw; aw pawr/aw niam.
148
guvernør [governor] (n.): Mirang (Brit) in an ukmi ram pakhat
ah Siangpahrang ai awh in uktu governor an retmi.
guvernør [governor] (n.): USA ah ramkulh uktu bawi bik ih
hrilmi.
gyde [spawn] (v.): nga, tlakphar pawl ti tit - Eksempel: fisken
gyder.
gylden [golden] (adj.): sui vek; sui ih tuahmi.
gylden middelvej [golden mean] (n.): a luarkai tuk si lo in a lai
lak fangih nun thiam zia.
gylden regel [golden rule] (n.): sui daan; hnattuan thupi zet neih
tikah thlun ding hnattuan daan.
gyldenlak [wallflower] (n.): hmuan ih cinmi a rim thawmi
thingkung; pangpar.
gyldent håndtryk [golden handshake (usu large)] (n.):
sumtuahnak kampani tumpi ih hnattuantu upa pawl hnattuan an
baan tikah thlahnak in paisa tampi laksawng ih pekmi.
gyldig [valid] (adj.): dankeel vekih a simi, a dikmi.
gyldighed [validity] (n.): a daan vekih cohlan ta theinak.
gylpe op [regurgitate] (v.): kaa sungah suahter sal; irh sal.
gylpe op , udspy [disgorge] (v.): luak, dangsung ta suah.
gymnast [gymnast] (n.): taksa cangvaih leh zirnak saza/thiam
zettu.
gymnastik [gymnastics] (n.): taksa pum mawinak le harhdamnak
hrangih taksa cangvaih lehnak.
gymnastiksal [gymnasium] (n.): taksa cangvaih lehnak (physical
exercise) innpi.
gymnastiksko [sneakers] (n.): rabar kedan; leknak kedan.
gymnastisk [gymnastic] (adj.): taksa cangvaihnak le a zirnak.
gynge [swing] (n.): pepawk.
gyngehest [rocking horse] (n.): nauhak to tikih hmailam le
dunglam ih a vawr-aw theimi thingih tuahmi rang pianhmang
(pung-sang) tonak.
gyngen , svajen [sway] (n.): sawn, sawi reronak, sepnak.
gyngestol [rocking chair] (n.): a parih to tikah dunglam le
hmailam ih a vawr-aw theimi tokheng.
gyngetur [swing] (n.): pepawk vawr.
gynækolog [gynaecologist] (n.): nunau nauneihnak lam a zir ih a
thiam zettu.
gynækologi [gynaecology] (n.): nunau faa neihnak lam zirmi
fimthiamnak.
gyroskop [gyroscope] (n.): tangphawlawng a hngettertu thilri.
gys , gysen , kuldegysning [shiver] (n.): khurhnak.
gyse , ryste , skælve [shiver] (v.): a dai ruangah, ttih ruangah
khur, thir.
gyse , skælve [shudder] (v.): khuasik, ttih, etc ruangah khur, thir.
gyselig , afskyelig [horrid] (adj.): a ttihnung zetmi.
gyselig , hæslig [hideous] (adj.): ttihnung zet, zohsia zet.
gyselig , rædsom [ghastly] (adj.): ttha lo zet; duhnung lozet.
gyselig , rædsom , rædselsfuld [atrocious] (adj.): tthalo zet,
theih nuam lo - Eksempel: Han taler engelsk med en gyselig
accent. - Er vejret ikke rædselsfuldt?.
gysen , skælven [shudder] (n.): khur, hnin (nak).gyser ,
gyserroman , gyserfilm [thriller] (n.): lung thotertu cabu,
thuanthu le baisikup.
gæld [debt] (n.): leiba.
gæld [debt] (n.): baakmi.
gæld [debt] (n.): bomnak ngah ruangih batbaak mi - Eksempel:
taknemmelighedsgæld.
gæld , debet [debit] (n.): tangka baakmi le pekmi cazin.
gældsbevis [IOU] (n.): tangka ziangzat ka lo baak ti ih nganmi ca
'ka lo baak' tinak.
gældsforpligtelser , forpligtelser [liabilities] (n.): leiba, tangka
lam ih ttuanvo neihnak.
gælle [gill] (n.): ngahna; ngakep (a thawthawtnak ih hmanmi).
gængs , herskende , almindelig [prevalent] (adj.): zaraan
hmunkip ih tuahmi le hman ciomi.
gær [ferment] (n.): thil a thoter sinak a thlengter tu thil, eg thilnu
tivek.
gær [yeast] (n.): thilnu, col.
gærde , hegn [fence] (n.): hauhruang (hmuan, dum tivek kulh).
gærdesmutte [wren] (n.): thla tawite a nei vate phunkhat.
gærdespiller , slåer [batsman] (n.): cricket leh tikih bawlung
bengtu.
gære [ferment] (v.): thoter, uam, (thilnu tivek ruangah) thil a
sinak thleng.
gæring [fermentation] (n.): thil a sinak thlengnak.
gæs [---] (n.):se: gås.
gæsling [gosling] (n.): ngaan faate.
gæst [guest] (n.): mikhual.
gæst [guest] (n.): khualbuk; riahbuk (Hotel) ih a caamtu Eksempel: Hotellet har plads til 500 gæster.
gæst , besøgende [visitor] (n.): tlawngtu, mileeng, mikhual.
gæstehus , pensionat [guesthouse] (n.): riahnak inn (boarding
house) ei-in tel cihmi.
gæsteværelse [guest room] (n.): mikhual riahnak dingih tuah
hrimmi innkhan.
gæstfri [hospitable] (adj.): khualttha, thiam.
gæstfrihed [hospitality] (n.): khual thiamnak.
gæstgiveri , kro [inn] (n.): zatlang hman mi inn, lole, riahnak
khual inn, zu le in-ei ding rawl dawr fate.
gæstgiveri , værtshus [hostelry] (n.): riah buuk; khual buuk;
mihmuah caam theinak inn.
gæt , gisning [guess] (n.): a si hmang ti ih ruahnak.
gætte [guess] (v.): ruat; a si hmang.
gætte , formode [conjecture] (v.): sihmang ti ih ruat.
gætte , formode [surmise] (v.): a si hmang ti ih ruah; ruat.
gætte , tippe [tip] (v.): mi pakhat/thil pakhat thuhla ah maih
ruahnak sim.
gætteri , gætværk [guesswork] (n.): ruahnak rori ngahmi;
ruahnak ih tuatsuakmi.
gætværk , gætteri [guesswork] (n.): ruahnak rori ngahmi;
ruahnak ih tuatsuakmi.
gø [bark] (v.): ui/cinghnia bo.
gø , glamme , halse [bay] (v.): ram-ui aai vekih aai.
gød [---] (v.):se: gyde.
gøde [fertilize] (v.): dawm peek, leiram tthading in tuah.
gødning [fertilizer] (n.): leiram tthatertu; dawm.
gødning [manure] (n.): dawm (zun, ek, hnahttawt in).
gødning , møg [dung] (n.): ramsa eek (dawm ih hmanmi), caw
eek.
gødning , møg [muck] (n.): ek dawm.
gøen [bay] (n.): uico bo ruangro.
gøen [bw-wow] (n.): nauhak pawl ih uico tinak.
gøg , kukker [cuckoo] (n.): uk-aw vate; bu ah ti a tit thei vate.
gøre [do] (v.): nolh leuhleuh hrialnak ih hman a si.
gøre [make] (v.): siter - Eksempel: nyheden gjorde mig glad.
gøre [make] (v.): hmaisuang, thubur, pe siang - Eksempel: gøre et
tilbud.
gøre bekendt med [acquaint] (v.): theithiam, theiter - Eksempel:
Gør mig venligst bekendt med sagens kendsgerninger.
gøre det af med [finish off] (v.): baang ih tha cem.
gøre det forbi med [finish with] (v.): phiat, baang - Eksempel:
hun gjorde det forbi med ham.
gøre fremskridt , avancere [advance] (v.): tthangso - Eksempel:
Avancere i karrieren. - Han civilisationen gjort fremskridt i dette
århundrede?.
gøre godt i at [do well to do sth] (v.): khua ruat zet le ralring zet
ih tuah - Eksempel: du vil gøre godt i at huske på, hvem der
betalte regningen.
gøre grin med [make fun of sb/sth] (v.): mi hnihsuah sainak ih
149
hmang.
gøre indsigelse , protestere [object] (v.): lungkim lonak langter,
eel (kanhkuat).
gøre indtryk på [impress] (v.): mi ih uar le upat, mi thinlung
sungah a taap.
gøre krumspring , hoppe [caper] (v.): turpakaak.
gøre ondt , smerte [ache] (v.): a ttam; a na (a faak).
gøre ondt , smerte [hurt] (v.): nattuar, naa - Eksempel: mit ben
gør ondt.
gøre op , afregne [settle up] (v.): bakmi kuan.
gøre rede for , gøre regnskab for [account] (v.): thuhla simfiang
- Eksempel: Vi må gøre rede for hver krone, vi bruger på en
forretningsrejse.gøre rent , rense , rengøre [clean] (v.): kholh;
thiang faiter.
gøre sig muage , anstenge sig [exert oneself] (v.): zuam, mahte
zuam.
gøre vrøvl , brokke sig , mukke [grouse] (v.): tlokciar; phunzai.
gørlig , mulig [possible] (adj.): a cang thei.
gøs [---] (v.):se: gyse.
gå [go] (v.): tuah, cangvaihmi pawl - Eksempel: Hvordan gik din
ferie.
gå [go] (v.): a caang, a her , a ttuan - Eksempel: Uret går ikke
mere.
gå [go] (v.): cem zo; a lan zo - Eksempel: Tiden går hurtigt.
gå [go by] (v.): a luan, a lan - Eksempel: Som tiden går, bliver
min hukommelse dårligere.
gå [go off] (v.): ringzet ih awn - Eksempel: Tyvene flygtede, da
alarmen gik.
gå [pass] (v.): a lan; caan a lan - Eksempel: nu er der gået tre
måneder siden din fødselsdag.
gå [walk] (v.): lam leeng; lam feh.
gå ud [go out] (v.): mah inn ihsin pakhat khat tuah dingih leeng Eksempel: Han går ud hver aften.
gå , rejse [go] (v.): hmunkhat ih sin a dang hmunkhat ih feh/
thawn.
gå af [go off] (v.): kap; puak - Eksempel: Geværet gik af ved en
fejltagelse.
gå af , detonere , eksplodere [detonate] (v.): puak, puah, puakter.
gå af , træde tilbage [resign] (v.): bansan; baang (hnattuan suak).
gå agurk [go ape] (v.): aatthlak zet ih cangvai.
gå agurk [go bananas] (v.): thinheng, aithok; atthlak zet ih tuah.
gå galt [go wrong] (v.): buainak; harsatnak tong.
gå glip af [miss] (v.): tthathnemnak tlawlh.
gå i hundene [go to the dogs]: santlai tthahnem nawn lo ko ih
thlengawk.
gå i overgang [break] (v.): aw pawr - Eksempel: Hans stemme
gik i overgang, da han var tretten år gammel.
gå i pasgang (om hest) [amble] (v.): nuam ngaite ih feh.
gå i stykker [break] (v.): a siat - Eksempel: Mit ur er gået i
stykker.
gå i stykker [chip] (v.): a tlang beuh.
gå i stykker , ødelægge , knuse , brække , bryde , knække , slå
i stykker [break] (v.): kiak, kuai, phel, cat - Eksempel: Snoren
knækkede. - Hun tabte tallerkenen, og den gik i stykker..
gå imod [go against sth] (v.): thil pakhat thawn linglet aw Eksempel: At betale for lægehjælp går imod hans principper.
gå ind , komme ind [enter] (v.): lut, sunglut.
gå ind for [go in for sth/doing sth] (v.): ti paih zawng (ti hiar
zetmi) - Eksempel: Hun går ind for golf.
gå ind for , støtte , være talsmand for [advocate] (v.): ttan ,
bawm (thuhla ah) - Eksempel: Jeg er talsmand for en politik med
gradvis reform. - Går du ind for at forbyde biler i byens
centrum?.
gå med , bære , have på [wear] (v.): hnipuan hruk - Eksempel:
han bærer hat; han har hat på; han går med hat.
gå ned [go down] (v.): ni tlak, thla pil - Eksempel: Solen går ned.
gå ned , gå under [go down] (v.): liam - Eksempel: Mange døde,
da skibet gik ned.
gå om bord [embark] (v.): tangphawlawng parah kai.
gå op [go up] (v.): mei in a kang thluh; a siatter thluh - Eksempel:
Hele huset gik op i flammer.
gå op [go up] (v.): thilri man kai - Eksempel: Prisen på cigaretter
er gået op.
gå op i sømmene [be bursting at the seams] (v.): khat tuk, puar
tuk - Eksempel: Jeg har spist så meget, at jeg er lige ved at gå op
i sømmene.
gå over [pass] (v.): a cem/a net - Eksempel: stormen gik snart
over.
gå på grund [ground] (v.): tangphawlawng tidai sung leilung
thawn dai aw.
gå tabt [lose] (v.): a hlo — theih thei lo - Eksempel: hans ord gik
tabt i støjen.
gå til [go to] (v.): pek; co - Eksempel: Overskuddet vil gå til
velgørenhed.
gå tilbage , aftage , falde [decline] (v.): mal vivo, nau vivo, cem
vivo.
gå ud [go out] (v.): mei hmit; mei a mit - Eksempel: Ilden er gået
ud.
gå ud over , overskride [go beyond sth] (v.): hleih; a hlan hnak
in tam sawn.
gå under [go under] (v.): tlasia; sung (leinak man zat hman ngah
nawn lo) - Eksempel: Firmaet vil gå under, hvis ikke handelen
retter sig.
gå videre , skride frem [proceed] (v.): tuah vivo; feh peh/vivo.
gåde [enigma] (n.): theih har zet thil (thusuhnak, minung, thilri,
umtu dan tivek pawl).
gåde [puzzle] (n.): theihhar; mangbangza thu.
gåde [riddle] (n.): thu polh; leh a harmi.
gåde , mysterium [mystery] (n.): theih le fianter a har zetmi
thuthuk, thuthup.
gåde , problem [tickler] (n.): mangbangnak, harsatnak.
gådefuld , hemmelighedsfuld , mystisk [mysterious] (adj.):
theih a har, simfiang a har zet mi thil, a thukmi thuthup.
gådefuld , kryptisk [cryptic] (adj.): a sullam theih harmi, a tican
thuhmi.
gådefuld , mystisk [enigmatic] (adj.): thihhar zetmi.
gådighed , begærlighed , havesyge , griskhed [avarice] (n.):
duhhamnak; duhaamnak.
gåpåmod [go] (n.): cak zet; thupi bik.
gård , bondegård , landbrug [farm] (n.): lo, loram, a sungah
umnak inn sak cih ih lo le sumhnam zuat cih theinak hmun.
gård , gårdsplads [court] (n.): suum-tual.
gård , gårdsplads [yard] (n.): tual/sum tual.gårdsplads , gård
[yard] (n.): tual/sum tual.
gås [goose] (n.): ngaan; rampai hnakih tum deuh hngawng saupi
nei rampai phun.
gåseøjne , anførselstegn [quotation marks] (n.): mi pakhat ih
ttong suakmi ttongtluan a thok le a cemnak ih hminsinnak retmi.
gåtur , vandretur , vandringstur [wander] (n.): tawihvahnak.
150
H
ha [ha] (n.): hectare(s); lo, leilung a fiak le kauh tahnak a si ih
hectare pakhat ah eka (acres) 2.471 a um.
ha. , hektar [hectare] (n.): leilung a kauh daan tahnak a si ih
acres 2.471 thawn a bang, lole, 100 ares, lole, 1000 sç metres
thawn a zat aw.
habilitet , dygtighed , kompetence [competence] (n.): thil ti
theinak; thilti thiamnak.
habitat [habitat] (n.): umnak; tlannak ramsa le thingkung pawl
umnak; umnak inn.
hacienda [hacienda] (n.): inn a umcihmi innhmun kaupi.
hacke [hack] (v.): siannak pek ttul loin computer sung khummi
thu hman thei venak.
hacker [hacker] (n.): computer tham rero a zuamzettu.
had [hate] (n.): duh lonak/huatnak.
had [hatred] (n.): huatnak, duh lonak.
had , nag , bitterhed [rancour] (n.): reipi a daihmi huatnak,
ngaih lonak.
hade [hate] (v.): hua.
hadefuld [hateful] (n.): huat-tlai; huat um.
Hades [Hades] (n.): Greek thuanthu ah leihnuai thukpi um mithi
khua, Hell-ram.
hadji , alhadji [hadji] (n.): Saudi Arabia ram, Mecca khua ah
Pathian biak a feh zotu Muslim.
haft [---] (v.):se: have.
haft [---] (v.):se: have.
hage [chin] (n.): khabo; khabe.
hagekors [swastika] (n.): thinglamtah pian, a zin vorhlamah a
kawi vevemi Hitler patti Nazi tacik.
hageorm [hookworm] (n.): milai le ramsa pumpi, lole, ril ih benawk a hmangmi khukruul peer saupi.
hagerem [chinstrap] (n.): khadom hri.
hagesmæk , spisesmæk [bib] (n.): naute khadom, khadan (cil
khamtu).
hagl [hail] (n.): rial (ruahpi khal).
hagl [pellet] (n.): cerek mu (thli meithal hrang).
haglbyge [hail] (n.): cerek, thongnak kuttum, camnak ttongka sia
tivek tampi ih a rami - Eksempel: en haglbyge af projektiler.
hagle [hail] (v.): rial a tla.
hagle [hail] (v.): rial vekin a tla - Eksempel: sten haglede ned
over dem.
haglgevær , haglbøsse [shotgun] (n.): thal pak, thal phir (sa
kahnak).
haglvejr [hailstorm] (n.): rialruah, napi in rial a tlak sung (a tlak
rero sung hmuah).
haj [shark] (n.): nga-maan nga.
haj , svindler [shark] (n.): mi tthih ih tangka ngah tumtu; a tthang
tamtuk lakih paisa mi coihtu; hrokhrawl le bumih paisa ngah
tumtu.
hak [notch] (n.): V-pian nei ih a zim tan/tuah.
hak [peck] (n.): cuknak a hma.
hak [score] (n.): tan, hriat, riin, rawtmi vek.
hak [snick] (n.): atmi a hma fate, a bak fate.
hak , snit [nick] (n.): fate ih tanmi.
hakke [mattock] (n.): tuk zum.
hakke [pick] (n.): leihak le lungto cehnak cukpio bangtuk
hreitlung.
hakke [hack] (v.): namte in saat.
hakke [hash] (v.): sa fatete ih can (meat).
hakke , hugge [chop] (v.): hreitlung, namtong thawn sat, tan, cek.
hakke , hyppe [hoe] (v.): thlo; lo rit - Eksempel: Man hypper
kartofler med hakken (hyppejernet)for at få jord op omkring
stænglerne. Ukrudt hakker man med den samme hakke.
hakke , hyppejern , lugejern [hoe] (n.): tuhmui; lo thlawhnak
tuhmui.
hakke , pikke [peck] (v.): hmur hmang ih thil tuah.
hakke på , stikke til [nag] (v.): mawhthluk phunciar ringring.
hakkekød [mince] (n.): sat cipmi sa.
hakkelse , avner [chaff] (n.): faang hi; faangmu hawng;
faangvai.
hakkemaskine , kødhakker [mincer] (n.): sa sahcipnak khawl.
hakkeorden [pecking order (infml)] (n.): mibur khat sungin thil
ti theinak hoih in a sangsang ih thleidan.
halal [halal] (n.): Muslim pawl eithei ih thahmi saa.
hale [tail] (n.): mei, caw mei, rang mei.
hale , ende [tail] (n.): tawttawk.
hale , rykke , trække , hive [pull] (v.): dir/hnuk.
hale , slæbe [haul] (v.): hnuk; dir; cai ciamco.
hale , slæbe [lug] (v.): thilrit zet hnuk/ phur (har zet in).
hale , slæbe , trække [drag] (v.): dir ciamco.hale i land [backpedal] (v.): ttul sal, tuah loih um sal - Eksempel: Regeringen
haler i land på sine valgløfter.
haleløs [tailless] (adj.): mei nei lo.
haleplan [tailplane] (n.): vanzamleng mei ih a pheinak zawn.
halestykke [aitchbone] (n.): kheel ruh. (b) kheel titsa.
haletudse [tadpole] (n.): tampawlok, butlak keuh pek, a lu tumzet
mei tawite nei butlak keuh pek (tampawlok).
halfback [half-back] (n.): bawhlung leh tikah dungkham le
hmainor karlak ih lektu.
hallo [hallo] (interj.): mi kawhnak; tonawk tik ah ttongka ih
hmaisa bik biakawknak; telephone ih biak-awk tikah
kawhawknak ttongka hmasa bik.
hallowe'en , allehelgensaften [Hallowe'en] (n.): October thla ni
31 ni, Mi Thianghlim pawl Ni hlaan te ni khat (Eve of All Saints
Day).
hallucination , sansebedrag [hallucination] (n.): a um lo/a si
lomi hmuh/theihnak.
hallucinogen [hallucinogen] (n.): sii ri/sii suai ruangih um lomi a
hmutu/a si lomi a theitu.
halløj , ohøj [ahoy] (interj.): lawng hnattuan pawl ih ttong Eksempel: Halløj der! - Skib ohøj! (skib i sigte).
halløj , ohøj , hej [ho] (interj.): mipi ‘ngai uh’ ti ih kawhnak.
halm , halmstrå [straw] (n.): fang, sangvut kung ro; cangpawl.
halmstak , stak , høstak [rick] (n.): fangkung ro, vainim pum
hawng tivek hmunkhat ih ret ih ruah ih toih lo dingih a tlun khuh
tuahmi.
halogen [halogen] (n.): sii lam thilri a hram a simi fluorine,
chlorine, bromine le astatine pakhat khat kha thir tivek metal
thawn rawikhawm tikah cite a cang theimi.
hals [neck] (n.): hngawng.
hals , strube [throat] (n.): hrawk.
halsbetændelse [quinsy] (n.): dang sung thling (hnai a um thei).
halsbrand [heartburn] (n.): pumpi in rawl a rial ttha thei lo
ruangah ttaang sung ling/na.
halsbrækkende [breakneck] (adj.): thlaringza ih zamrang;
ttihnungza ih khulrang.
halsbånd [collar] (n.): rannung hngawng khih savun, thir per.
halsbånd [necklace] (n.): tthi (hngawng awrh).
halse , gø , glamme [bay] (v.): ram-ui aai vekih aai.
151
halshugge [behead] (v.): hngawng tan (sual cawhkuan ah); ral
thah tikih hngawngtan.
halshugge [decapitate] (v.): a hngawng tan (milai, ramsa).
halslinning [neckband] (n.): kor hngawng.
halstarrig , stædig [obdurate] (adj.): thleng theihlo, thinlung hak
zet, lungruh.
halstørklæde [neckerchief] (n.): hngawng ngerh.
halstørklæde [scarf] (n.): hngawngngerh puante (nunau pawl cun
an liang le an lu-ah an hmang).
halt [lame] (adj.): taksa piangsual; taksa siatnak ruangah a awl ih
a feh mi.
halte , humpe [hobble] (v.): ke bai.
halte , humpe [limp] (v.): ke-awl i vaak.
halten [limp] (n.): ke-awl.
halv [half] (adj.): a hrek.
halv , semi- [semi] (adj.): a peh-aw ziktemi inn pahnih (inn neitu
a dangdang).
halv nelson [half nelson] (n.): buan-awk tikah kut hnih in
khatlam pa pom.
halvbroder [half-brother] (n.): nukhat padang mipa unau, lole,
pakhat nudang mipa unau.
halvbæltekøretøj [half-track] (n.): ralkap phurhnak mawttawka,
ralkap phurhnak a cece, a dirtu leeng le cet a cece a ummi.
halvcirkel , halvkreds [semicircle] (n.): rinbial (circle) ih hrek,
rinbial hrek ih a tlang, rinbial hrek ih a tlang vek in a kual ih retmi
thilri.
halvdel [half] (n.): a hrek, zatrep.
halvdel [half] (n.): hrek.
halvere [halve] (v.): bangrep te in phel.
halveringstid [half-life] (n.): radioactivity (radio tha) relnak.
radio tha a thok ih neihmi thazang ih hrek lawng a nei thlang.
halvfems , halvfemsindstyve [ninety] (num.): sawmkua 90.
halvfemsende , halvfemsindstyvende [ninetieth] (num.):
sawmkuatnak.
halvfjerds [seventy] (num.): sawmruk le kua hnu ih nambat;
sawm-sarih.
halvfjerdsindstyvende , halvfjerdsende [seventieth] (num.):
sawmsarihnak.
halvfuld , anløben [half-seas-over] (adj.): tawkfang zu a rimi.
halvfætter , halvkusine [second cousin] (n.): second cousin
pa/nu ih unau faa; pakhatta, nukhatta ih faa.
halvgud [demigod] (n.): thuanthu sungih a kauseu milai, a
kauseu pathian, (khuavang) a si mi, minung le pathian rawimi.
halvhjertet , lunken [half-hearted] (adj.): thupi ih ruat lo; ziang
rel lemlo; zuam cuca lo; lung awttawm.
halvkaste [half-caste] (n.): nupa phun hnam dangdang sung suak
faate; kah-pia (eg Pa cu Negro (kappali) a si ih a nu cu Tuluk a
simi sungsuak faate).
halvkoge [parboil] (v.): rawl hmin deuh lo/hmin hlaam ih suan.
halvkreds , halvcirkel [semicircle] (n.): rinbial (circle) ih hrek,
rinbial hrek ih a tlang, rinbial hrek ih a tlang vek in a kual ih retmi
thilri.
halvkugle , hemisfære [hemisphere] (n.): a hlum hrek.
halvleder [semiconductor] (n.): electric tha a tawkfang lawng a
hruai theimi thilri (thir tlukin a hruai thei lo).
halvleg [half] (n.): caan tthen hrek.
halvleg [half-time] (n.): lehnak caan pakhat ih hrek.
halvmåne [crescent] (n.): thla thar pian.
halvmåne [halfmoon] (n.): thla lai (thlapi a hrek lawng a vang
mi).
halvnode [minim] (n.): kut vai vai hrek, a tlangpi thu in vuak
hnih a nei ih crotchet/çuarter note pahnih thawn an
bangaw.halvpension [half board] (n.): Mirang ram hotel pawl
riak man rel tikah, zan khat riah man ah thawhhlam le rawl pi vei
khat ei man a telcih a si, ti relnak.
halvrim , assonans [assonance] (n.): ttongfang pahnih ih vowel
aw, lole, consonant aw bang-awknak.
halvskygge [penumbra] (n.): thil a thlaam sungih a dum, a
thimnak hmun deuh.
halvstegt , rødstegt [rare] (adj.): a cu ngah lomi (a sung a sen ih
thi a um hrihmi) sasen em (cawsa, sia sa).
halvsøster [half-sister] (n.): nu khat pa dang, pa khat nu dang
farnu.
halvt , halvvejs [half] (adv.): a hrek in.
halvtolv (kortspil) [pontoon] (n.): phe lek tikah, ngahmi phe
nambat zate kom 21 a kim si le neh.
halvtone [semitone] (n.): awnmawi scale sungih awhrek a hlatawmi.
halvtreds , halvtresindstyve [fifty] (num.): sawmnga.
halvtredsende , halvtredsindstyvende [fiftieth] (num.): sawmnga-nak.
halvvejs , midtvejs [half-way] (adv.): a karlak; a lailak; a can ve.
halvvoksen [adolescent] (adj.): tleirawl laifang.
halvø [peninsula] (n.): tidai ih a kulh thluh zikte mi leilung.
halvårlig [half-yearly] (adj.): kum hrek/thlaruk tin te tuahmi.
ham [slough] (n.): rul-lip; a tikcu ih a hawk, a lip ttheu mi a thi
mi vun; hmakher; pharnat tivek ruangih a tlongmi, a thimi taksa Eksempel: slangeham.
ham [him] (pron.): amah (mipa).
ham selv , sig selv [himself] (pron.): amah; mah le mah (mipa).
hammer [hammer] (n.): sobul.
hammer og segl [hammer and sickle] (n.): sobul le naamkawi cet
zung hnattuantu le lothlo pawlih tacik; USSR (Communist) tacik
khal a si.
hamp [hemp] (n.): hrihrual tuah ding le puantah ding hri suahnak
hramkung.
hamp [hemp] (n.): rit thei mi sii (bing vek) sii-chauh kung.
hamre [beat] (v.): suk; suu; deeng (sobul thawn) - Eksempel:
hamret sølv.
hamre [hammer] (v.): sut; kheng.
hamre [hammer] (v.): napi ih vuak/thawi.
hamre , dundre [pound] (v.): veitampi nawt ciamco ih
phom/kaap.
hamre , dunke [thump] (v.): tur; kuttum thawn na zetih cum,
beng, thong.
hamre , slå , banke [knock] (v.): thil pakhat napi in
thawi/vua/khawng.
hamre ind (i hovedet) [hammer sth into sb] (v.): thiam rori
dingin nolh ciamco ih sim - Eksempel: De fik den engelske
grammatik hamret ind.
hamre løs på [batter] (v.): khawng (cum) ciamco - Eksempel:
Han blev ved med at hamre løs på døren.
hamren [hammering] (n.): sobul in nasa zet ring in kheeng.
hamster [hamster] (n.): rawlci retnak ih um hmang zinghnam
fate, a biang ah rawlkhawlnak dip a nei (vulhmi a si ttheu).
hamstre [hoard] (v.): khawl.
han [bull] (adj.): sai/vui, whale ngapi le a dang ramsa tumpi pawl
a pa/a cang - Eksempel: hanelefant, hanhval.
han [he] (n.): ramsa a pa.
han [he] (pron.): amah (mi pa).
handel [commerce] (n.): sumdawng (ram khat le ram khat), thillei-le-zuar, sumtuah.
handel [deal] (n.): thil lei le zuar ah lungkimnak tuah.
handel [trade] (n.): thil zuar, thil lei le thleng-aw; sumtuah.
handel , forretning , aftale , overenskomst [bargain] (n.): khat
le khat thil tuah sak veve aw ding lungkimnak.
handels- , erhvervs- , kommerciel [commercial] (adj.):
sumdawnnak thawn a pehparmi.
handelsbalance [balance of trade] (n.): ramdang ih thil kuat le
ramdang ihsin thil lut a man danawknak.
152
handelsbalanceunderskud [trade gap] (n.): ram pakhat ih a
zuarmi le a leimi an hleih-awknak thilri man.
handelscentrum [mart] (n.): dawr hmunpi.
handelsflåde [merchant marine, merchant navy] (n.): pursum
leilawnnak tangphawlawng pawl le hnattuan pawl.
handelsgartneri [market garden] (n.): market ih zuar dingah
hanghnah hangrah cinnak lo (hmuan).
handelsrejsende [traveller] (n.): thil zuar ih khualtlawngtu.
handicap [handicap] (n.): taksa maw, thinlung kim lonak.
handicap [handicap] (n.): golf lehnak ah thiamnak a dang awmi
hminsinnak.
handicappe [handicap] (v.): sam; mi tluk lo.
handicappet [handicapped] (adj.): taksa, lole, thinlung
ttawntainak nei mi.
handicappet , invalid [disabled] (adj.): kut-ke zeng, caang thei
lo.
handikap [disability] (n.): ziangti thei lonak, ttonttaihnak, ziang
tuah thei lonak.
handle [act] (v.): tuah, ti - Eksempel: Tiden for at tale er forbi;
nu må vi handle.
handle [trade] (v.): sumtuah (thil lei-thil zuar).
handle om , dreje sig om [treat og] (v.): thu pakhat a thuhla sim
le rel.
handlekraft , initiativ [initiative] (n.): mahte ih thil ti thok
thiamnak.
handlende [shopkeeper] (n.): dawr fate neitu/tuahtu.
handlende , købmand [merchant] (n.): thil a burpi ih lei le
zuartu; a hleice in ramdang thawn pursum leilawn tuahtu.
handling [action] (n.): tuahmi, cangvaihnak - Eksempel: Jeg kan
kun lide film, der har masser af handling. - Tiden er kommet til
handling. - En handlingens mand.handling , dåd , bedrift ,
gerning [deed] (n.): tuahmi, tuahsernak.
handling , gerning [act] (n.): tuahmi, tuahnak.
handling , gerning [action] (n.): thil tuah - Eksempel: Hendes
hurtige handling reddede hans liv. - Du skal bedømme en person
på hans handlinger (gerninger), ikke på hvad han siger.
handlinger , gerninger [doings] (n.): tuahmi, timi.
handske [glove] (n.): kuthruk.
handskeknap [buttonhook] (n.): kepsih thulnak.
handskerum [glove compartment] (n.): mawtawka sung ih, a
mawngtu tonak kiangih thil retnak an tuahmi tete khi.
hane (på gevær) [hammer] (n.): meithal puak dingih cuktu
aaidar, dawt te.
hane , kok [cock] (n.): arcang, a cang, a pa (varit, vavu tivek
pawl).
hane , vandhane [tap] (n.): tidai phihnak le onnak, peplu; thilhru.
hanebjælke [tie beam] (n.): kaan.
hanegal [cock-crow] (n.): arkhuan zawng; vang zawng.
hanekam [cockscomb] (n.): ar suang.
hanekam , kam [crest] (n.): vate suanghmul; ar suang.
hanekamp [cockfight] (n.): arcang tawng zuam-awk.
hang [---] (v.):se: hænge.
hang , tilbøjelighed [propensity] (n.): duh deuhnak; hoi deuhnak.
hangar [hangar] (n.): vanzamleng retnak innpi.
hangarskib [aircraft-carrrier] (n.): vanzamleeng phurtu
tangphawlawng.
hank [lug] (n.): thil pakhat a kaihnak/phurhnak ih tuahmi
kutkaih.
hankat [tomcat] (n.): zawhte a pa.
hanrej [cuckold] (n.): a nupi uire mi mipa, uire, ttangttawm.
hans [his] (pron.): amah pa ih.
hans [his] (pron.): amah, amah ih ta, amah ih.
har , have [have] (v.): nei (thil).
harakiri [harakiri] (n.): Japan Samurai pawl dan ah ttuanvo an
neihmi an ttuansuak thei lo ih an zum awk tikah namte in an pum
ah mah le mah an rai aw ih an thah awknak.
hardware [hardware] (n.): computer ih mechanical le electronic
thilri; mit ih hmuh thei le tham theimi computer thilri pawl.
hare [hare] (n.): sabek tum deuh phun, hnasau tumpi a nei ih
tlaan a cak hnginmi; a tlun lam hmur a lai in a tthen.
harekilling [leveret] (n.): sabek (hramlak ta) a faate.
harem [harem] (n.): Muslim inn ah nunau pawl umnak ih tuahmi
khaan.
harem , serail [seraglio] (n.): Muslim inn ah nunau pawl, lole,
nunawn (nupi suun) pawl umnak inn dan.
hareskår [harelip] (n.): suahkeh hmurttek.
harlekin [harlequin] (n.): hla, awnmawi le hnihsuah a telmi
thuanthu cawn ih a teltu, a laamtu pawl (hnipuan rong pianzia
phunkim telmi an hrukih, an lu ah mizuk tuahmi an khum.).
Harmageddon [Armageddon] (prop.): leilung cemnak ih a ttha le
a sia netabik do-awknak ding hmun.
harme , indignation , forbitrelse [indignation] (n.): thil a dik lo
ti ruahnak in thinhennak.
harme , vrede , krænkelse , fortørnelse , bitterhed [resentment]
(n.): thinlung ih duh lonak, thinharnak.
harmfuld , fornærmet , krænket , fortørnet [resentful] (adj.):
thinhenza, rem lo zetnak thawn thinlung ah tuar ih um rero.
harmfuld , opbragt , indigneret [indignant] (adj.): thinheng le
ziangsiar lo ih um.
harmløs , ufarlig , uskadelig [innocuous] (adj.): siatnak pek lo.
harmløs , uskadelig [harmless] (adj.): ttihnung lo; mi a
siatsuah/a nater thei lo.
harmløs , uskyldig [innocent] (adj.): mi ningnatnak tuah lo, poi
tok lo - Eksempel: uskyldige fornøjelser.
harmonere , passe sammen [mesh] (v.): a kaih aw, a deng aw, a
tlak.
harmonere med , stå til [tone in (with sth)] (v.): a rong pianzia a
remcangter – a rong umdan a kaih aw.
harmoni , enighed , samdrægtighed [union] (n.): hmunkhat ah
lungrual te ih um.
harmoni , enighed , samklang [concord] (n.): remnak.
harmoni , samdrægtighed [harmony] (n.): ruahnak le duh daan
dangdang remrualternak; hmunkhat te ih thurual tlangnak.
harmonika [accordion] (n.): akawdian; awnmawi phun khat,
ttaang ah thlaih (orh) ih tum mi piano vek.
harmonikasammenstød [pile-up] (n.): mawttawka tam zet pahaw ciamco.
harmonisere [harmonize] (v.): an remaw; remter.
harmonisk , samdrægtig [harmonious] (adj.): rualrem
(zianghman rem lonak um lo).
harmonisk , tjekket , velafbalanceret [together] (adv.):
finkhawm thiam, tithiam.
harmonium [harmonium] (n.): organ vek awnmawi tumnak
thilri.
harnisk , kyras [cuirass] (n.): phaw (dunglam le ttang khamtu
phaw).
harpe [harp] (n.): ttingttang phunkhat (sawng).
harpenist [harpist] (n.): cuvek ttingttang a tumtu.
harpiks [gum] (n.): thingthling.
harpiks [resin] (n.): thingkung hnai; far-hnai; sii le thil
mawiternak sii thuh; thing le kuttin thuhmi sii tivek ih hman
theih.
harpiks [rosin] (n.): hri a neimi awnmawi thilri hrangih hmanmi
thil erh/carnak; a banmi thil erhnak - Eksempel: violinister bruger
harpiks til buen.
harpiksholdig [resinous] (adj.): resin (harpiks) thing hnai vek,
asilole a pehparmi.
harpun [harpoon] (n.): tipithuanthum sungih nga tum bik (whale;
we-la) nga khawhnak feidop hrinei.harpunere [harpoon] (v.):
feidop in kap/khawh.
153
harsk [rancid] (adj.): a uih, a thu, a tler.
harve [harrow] (n.): lothlo, lei thuannak (tthe).
harve [harrow] (v.): leithuan; thlaici vorhmi khuh.
hasard , hasardspil [gamble] (n.): sung theimi ah miat thei ding
te ruahsan in neihmi thaap.
hasard: spille hasard , spille [gamble] (v.): paisa thaap ih lek;
phe kah tivek.
hasardspiller [gambler] (n.): paisa thaap ih sung/miat a lektu.
hase [hock] (n.): ke pali nei ramsa, dunglam kaiza (kaikua —
khuk).
hasesene [hamstring] (n.): kaikua thahri panga. 2 ke pali nei
ramsa ih kaiza thahripi.
hash [hash] (n.): kaanza – an thur kung vek a si ih — a hnah kha
kuak ih fawh tikah, lole, khai tikah thinlung nuamzet in a riter
thei mi; riit sii ih ret mi, sumhnam riit sii ah an hmang.
hash , cannabis [Indian hemp] (n.): kaanza; sii-chauk.
hassel [hazel] (n.): hramkung, lole, thingkung fate (a mu ei
theihmi).
hasselnød [hazelnut] (n.): ei theih hazel thei (mu).
hast , hastværk [haste] (n.): khulrang in (hurry).
hast , hastværk [hurry] (n.): khulrannak; nawt duhnak.
haste , ræse , jage [race] (v.): rangzet ih caang; tlan.
haste , skynde sig [hasten] (v.): zamrang ih caang; khulrang.
haste , skynde sig [hurry] (v.): nor; nam ciamco.
haste igennem [rush sth through (sth)] (v.): zamrang zetih ti
suak, zamrang zet ih zung tuahdan le tidan cangter.
hastig [hasty] (adj.): rang tuk ih tuah.
hastig [quick] (adj.): olte ih lungtho: ti-hlehle - Eksempel: et
hastigt temperament.
hastig , flygtig , løselig [cursory] (adj.): daithlang zet ih tuah
hruakmi.
hastig , forhastet [hasty] (adj.): zamrang zet in tuah/caang;
manhlap (done çuickly hurried).
hastig , hurtig [rapid] (adj.): khulrang zet; rang zet.
hastighed [velocity] (n.): cangvaih le tthawn dan, khul (a
rangdan).
hastighed , fart [speed] (n.): a khul, a ran zia.
hastighed , fart [speed] (n.): a rang, a cahdan.
hastighed , hurtighed [celerity] (n.): khulrannak.
hastighedsbegrænsning , hastighedsgrænse , fartgrænse
[speed limit] (n.): khulrang bik mawng sian zat (khiahmi).
hastværk er lastværk [more haste, less speed]: manmawh tuk ih
ttuanmi ciamciam ih ttuanmi tam a ttheh sawn.
hat [hat] (n.): lukhuh.
hattebånd [hatband] (n.): lukhuh kimvel ih a mawinak an tuahmi
puan fate.
hattemager [hatter] (n.): lukhuh tuah, lole, a zuartu.
hattenål [hatpin] (n.): tthim saupi, lukhuh kha sam ih kilh cihnak.
haubitzer [howitzer] (n.): a nai kahnak pukpi (meithal) tawite.
hausse , opsving [boom] (n.): karhzai tthangsoh ciamconak
(milai, sumdawng, etc).
hav , ocean [ocean] (n.): tipithuanthum tidai (tidai a al).
hav , sø [sea] (n.): tipithuanthum le tifinriat hmuahhmuah;
tifinriat lawng khal cu sea ti thotho a si.
hav- , marine- [marine] (adj.): tipi kiangih um, tipi ruangih um,
tipi sungih tonmi.
havari , maskinskade , nedbrud , sammenbrud [breakdown]
(n.): cet siat - Eksempel: Vores bil havde et nedbrud på
motorvejen.
havbugt , bugt [bight] (n.): tipi tlaang kual/kawn, tikawn, (saili
kual vek).
havbugt , bugt [gulf] (n.): tipi tikel.
havde [---] (v.):se: have.
havdige , dige [sea wall] (n.): tidai-in leilung ei lo ding, lole, tidai
kha leilung lamah liam lo dingih dawlmi cang, lole, cangdawl.
have [garden] (n.): hmuan; duum.
have , besidde , eje [possess] (v.): nei.
have , har [have] (v.): nei (thil).
have den ene fod i graven [have one foot in the grave]: tartuk,
dam lo zet, thi zik te.
have en fod i begge lejre [have a foot in both camps]: khatlam,
khatlam bangrep in duh a si na’n khui lam hman ih lut lo/ttang lo.
have en høne at plukke med nogen [have a bone to pick with
sb] (v.): tawh-awk ding nei, haut-awk ding nei - Eksempel: Jeg
har en høne at plukke med dig. Hvor er de penge, jeg lånte dig
sidste uge?.
have hjertet på rette sted [have one’s heart in the right place]:
ruahnak dik, thinlung ttha nei.
have i sinde , agte , tilsigte [intend] (v.): tumtah/ tiduhsan.
have noget imod [mind] (v.): pakhat khat ah poi ti le ti lo suh le
simnak.
have på , gå med , bære [wear] (v.): hnipuan hruk - Eksempel:
han bærer hat; han har hat på; han går med hat.
have råd til [afford] (v.): thei, tithei, neithei, tangka, tikcu daih ih
nei thei - Eksempel: De gik, fordi de ikke havde råd til en taxi.
have sommerfugle i maven [have butterflies (in one’s stomach)]:
thil pakhat tuah zik ih tha thir nei (ttihphan tuk ah).
have travlt [bustle] (v.): man lo zet ih cangvai; khulrang in
fehter.
havearbejde [gardening] (n.): duum tuah.
havedyrkning , havekunst [horticulture] (n.): pangpar,
thingkung, hanghnah hangrah kung hmuan tuah daan thiamnak.
havegrill , stegerist [barbecue] (n.): sa rawhnak thir tleep kua
nei.
havengel (en fisk) [angel-fish] (n.): thla bangtuk nei nga
phunkhat.
havesyge , griskhed , gådighed , begærlighed [avarice] (n.):
duhhamnak; duhaamnak.havforskning [oceanography] (n.):
tipithuanthum thu zirnak.
havfrue [mermaid] (n.): nunau takpum a nei ih ke ai-ah nga mei
a neimi khuavang thuanthu ih simmi.
havgasse , rappenskralde [virago] (n.): thintawi, mi hro le kawk
thei nunau.
havkat [catfish] (n.): hmurhmul nei nga tumpi.
havluft [sea air] (n.): tifinriat kapih thli, mi a harhdamter thei tiah
an ruat.
havmand [merman] (n.): cubangtuk mipa ruangpum neimi.
havn [harbour] (n.): tangphawlawng pawl cawlhhmun; umnak
(um hmun).
havn [port] (n.): tangphawlawng colhnak.
havne [fetch up] (v.): thleng.
havnearbejder [docker] (n.): lawng ihsin thil suahtu le a sungih
thil thlaktu.
havnefoged [harbour master] (n.): tangphawlawng cawlhnak
hmun uktu.
havre [oats] (n.): khawsik hmunih cinmi sangvut phunkhat.
havregrød [oats] (n.): oats thawn suanmi cencerh.
havresuppe , vælling [gruel] (n.): cencerh; buhber.
havskildpadde [turtle] (n.): tipi cumkheng tumpi.
havvand [sea water] (n.): tifinriat ti-al.
havørred [salmon trout] (n.): salmon nga hmelpu trout nga.
havål [conger] (n.): tipi um nga-rul tumpi.
he-man , mandfolk [he-man] (n.): mipapacang.
healer , helbreder [healer] (n.): damtertu.
hebræer [Hebrew] (n.): Hitik hlan Palestine ram ih um, Semitic
miphun sungtel Hebrew miphun.
hebræisk [Hebraic] (adj.): Hebrew ttong hmangmi — Hebrew
miphun.
hed [heated] (adj.): thinheng; lungtho - Eksempel: en hed
diskussion.
154
hed [hot] (adj.): thin sa, thin ai-thok; a ling a sa - Eksempel: han
har et hedt temperament.
hed [torrid] (adj.): a sa ih a car zetmi (tikcu).
hed [torrid] (adj.): hiar zet – (nu le pa pawlawk lam) - Eksempel:
hede kærlighedsscener.
hed [---] (v.):se: hedde.
hed , varm [hot] (adj.): a sa (nikhua a sa).
hede [heath] (n.): lo ram rawn, lo ah tuah lo ih a lawng lakmi.
hede [moor] (n.): leen kawlh, tlang phul.
hede , varme [heat] (n.): khawsa; niling.
hedensk [pagan] (adj.): Pathian bia mi si lonak thawn a
pehparmi.
hedeslag [heatstroke] (n.): niling le khawsa tuar ruangih suakmi
nat.
hedeslag , solstik [sunstroke] (n.): nitlang, nisa ah reituk um
ruangih ngahmi natnak.
hedning [heathen] (n.): Pathian thei lo; khawvel mi.
hedning [pagan] (n.): Khrihfa, Judah biaknak, lole, Muslem
biaknak pawl a bia lotu.
hedningemission , mission [mission] (n.): minung pawl ih
zumnak thlengter dingih thlahmi biaknak hnattuan pawl ih
(hnattuan mi); ram thar hnattuan.
hedonisme [hedonism] (n.): milai nun ah, nunsung nuam aw zet
thei dingin tumtah ding a thupi bik a si ti ih khawruahnak.
hedonist [hedonist] (n.): hedonism zumtu.
heftig [severe] (adj.): a sia zet, a nasazet, a besiazet, tivek pawl Eksempel: en heftig storm.
heftig , rasende [furious] (adj.): khamtu um lo; duhtawk ih
cangvaimi.
heftig , voldsom [acute] (adj.): thei, thei zet, thei thei zet, (hnaar
fimzet) - Eksempel: at lide heftig smerte, anger etc..
heftig , voldsom , lidenskabelig [vehement] (adj.): thinlung tak,
a nasa zetmi.
hegn , gærde [fence] (n.): hauhruang (hmuan, dum tivek kulh).
hegne , omhegne [hedge] (v.): hmuan/dum kulh (a field, garden,
etc). 2 [I] hmuan khulhnak thingkung/ pangpar kung pawl kha
rualrem te in tan.
hej , halløj , ohøj [ho] (interj.): mipi ‘ngai uh’ ti ih kawhnak.
hejre [egret] (n.): ngathur vate phunkhat - a mei a raangih a saupi
mawizet.
hejre [heron] (n.): ngathur vate, tiva kam le cirh rawnpi ih um an
hmang.
hejse [hoist] (v.): thlai; taar, thlir.
heks [witch] (n.): hnam nei ti ih ruahmi (puhmi) nupinu.
heksameter [hexameter] (n.): biazai metric pi 6 tluan.
heksedoktor , medicinmand [witch doctor] (n.): pol; hnam eimi
thawidam theitu/hnam dawi hlo theitu ramsung suak sibawi.
heksejagt [witch-hunt] (n.): hnam nei ti ih ruah mi pawl hmu
ding le hloter dingih hawlnak.
heksejagt , hetzkampagne [witch-hunt] (n.): mi zawng lo, mi
duh lo ruahnak nei pawl hawlnak (hrem le cawh duh ah).
heksemester , troldmand [wizard] (n.): a hleice ih thil ti theinak
le thil tuah thiam - Eksempel: han er en troldmand på en
computer.
hekseri , trolddom [witchcraft] (n.): dawithiamnak/dawi dam
thiam; hnamnei.
hekseri , trolddom [wizardry] (n.): hnam le dawi lam thil.
hektar , ha [hectare] (n.): leilung a kauh daan tahnak a si ih acres
2.471 thawn a bang, lole, 100 ares, lole, 1000 sç metres thawn a
zat aw.
hektisk [frantic] (adj.): beidong ziangkhal tuah tum men;
thinphan rehsiat tuk ruangih a cangmi, a cangmi cangko seh tiih
thinlung thlah thluh.
hektisk [hectic] (adj.): buaizet, man lo zet.hektogram
[hectogram] (n.): 100 grams tinak.
hel [whole] (adj.): a zate, a pumpuluk, kim, harhdam.
hel [whole] (adj.): him, himdam, siat lo - Eksempel: modsat i
stykker, delt.
hel , fuldstændig , fuldkommen , komplet [complete] (adj.): a
kim mi; a pumpuluk a simi.
hel , hele [whole] (n.): a kim - Eksempel: fire kvarte udgør en
hel.
hel , komplet , fuldstændig [entire] (adj.): a zate; a khua te’n, a
pumpi.
helbred [health] (n.): damnak.
helbrede , helbredes [heal] (v.): dam.
helbrede , kurere [cure] (v.): damter.
helbredelig [curable] (adj.): damter theih.
helbredelse [recovery] (n.): harhdamnak, neihsiah tivek pawl a
keel ih canter salnak.
helbredelse , kur [cure] (n.): nat damtheinak, damnak ding.
helbredende , lægende [curative] (adj.): damter theitu; dam
bawmtu.
helbredende , styrkende [recuperative] (adj.): damnak a simi;
damnak bawmtu a simi.
helbreder , healer [healer] (n.): damtertu.
held , lykke [felicity] (n.): lungawinak tumpi.
held , lykke , fremgang [prosperity] (n.): tthansonak; lennak.
held , lykke , lykketræf [luck] (n.): van, vantthat, vansiat tivek.
held , succes [success] (n.): hlawhtlinnak; lennak; hmin thannak;
hnattuan tumpi ngahnak.
heldags [full-time] (adj.): a caan tling te ih ttuanmi hnattuan
(hlawhleeng).
heldig [fortunate] (adj.): vanttha.
heldig , lykkelig [lucky] (adj.): vantthat ah, vanttha.
heldigvis [fortunately] (adv.): vantthatnak ah.
hele [all] (adj.): sunghmuah - Eksempel: Han har arbejdet hårdt
hele året.
hele [heal] (v.): cemter; deemter - Eksempel: tiden heler alle sår.
hele tiden [all along] (adv.): ringring, a thok in - Eksempel: Jeg
forstod, at jeg havde haft den i lommen hele tiden.
hele tiden [all the time] (adv.): caan sung hmuahhmuah.
hele tiden , konstant [constantly] (adv.): a pehpeh in; cat lo bang
loin.
hele vejen igennem [through and through]: pumhlum in, famkim
in/a zate in.
helgen [saint] (n.): vanram a thleng ciami mithi thlarau pawl.
helgenagtig , hellig [saintly] (adj.): mi thianghlim veek, mi
thianghlim thawn a pehparmi, a thianghlimmi, a tthami.
helgenbeskrivelse [hagiography] (n.): mi thianghlim (saints)
pawl ih thuhla nganmi.
helgenkåre , kanonisere [canonize] (v.): mi thianghlim ih tuah; a
thianghlim a si ti ih cohlan.
helhed [entirety] (n.): a zapi, a pumpi.
helhed , totalitet [totality] (n.): zate sinak.
helhjertet , uforbeholden , hjertelig [whole-hearted] (adj.):
thinlung hmuahhmuah.
helikopter [helicopter] (n.): helikoptta vanzam fate; lei ihsin van
ah dingte in a poksuak theimi vanzamleng phunkhat, a ttum tik
khalah van ihsin ding te in a tlak vekin a ttum thei.
helium [helium] (n.): tthen a theih nawn lo mi dathram, pianrong
a nei lo, a alh a kaang thei lo mi airships timi vanzam ah an
hmang.
helle [traffic island] (n.): ke feh pawl ih mawttaw feh sung an
hngaknak, zin laifang a pawng deuhnak hmun.
helleflynder [halibut] (n.): ei thawmi tipi sung um ngattial.
hellenistisk [Hellenistic] (adj.): BC 400 – 100 karlak ih Greek
ttong le nunphung.
hellensk [Hellenic] (adj.): Hih hlan le tulai Greek fimnak
thiamnak le nun khawsak daan.
155
hellere , snarere [sooner] (adv.): ti sawn, tuahsawn.
hellere end , snarere end [rather than] (prep.): hnakin; cu ai in.
hellig [holy] (adj.): Pathian biaknak thawn a pehawmi – Pathian
thianhlimnak.
hellig [holy] (adj.): a thianghlim ti ih ruahmi.
hellig [holy] (adj.): Pathian hnattuan ih hlan-awk; thinlung
thlarau thianhlimnak - Eksempel: et helligt liv.
hellig [sacred] (adj.): Pathian thawn a pehtlaimi, Pathian hnenah
ap zomi.
hellig [sacred] (adj.): upatmi, a thianghlim ti ih ttihzahmi.
hellig [sacred] (adj.): thupipa zetih retmi, tuah ttul tengteng mi Eksempel: en hellig pligt.
hellig , helgenagtig [saintly] (adj.): mi thianghlim veek, mi
thianghlim thawn a pehparmi, a thianghlimmi, a tthami.
helligaften , aften [eve] (n.): hlaan (ni, tikcu), laite, zikzawn Eksempel: juleaften.
helligbrøde , vanhelligelse [sacrilege] (n.): thilthiang,
hmunthiang buarnak, ti siatnak.
helligdom [sanctuary] (n.): church, temple, mosçue tivek hmun
thianghlim.
helligdom [shrine] (n.): a thiang ih retmi hmun; mi thupi, lole, a
cangzomi thil thawn a pehkaihawk ruangah a thiang, a ttha, a
thupi, sunlawih tlakih retmi hmun.
hellige [sanctify] (v.): thianghlimah cangter.
hellige , indvie [hallow] (v.): thianghlimter; serh.
hellige , vie [dedicate] (v.): pum pe (thil ttha tuah dingah).
hellige , vie [devote] (v.): pumpe-aw (tikcu, thazaang, thinlung).
helliggørelse [sanctification] (n.): thianhlimternak.
hellighed , fromhed [holiness] (n.): thianhlimnak.
hellighed , fromhed [sanctity] (n.): thianhlimnak; thil thiang a
sinak.helligtrekongersdag [Epiphany] (n.): nisuahnak lamih
Mifim pawl Bethlehem khua ih suak Bawi Jesuh Khrih naute biak
ding le laksawng pe dingin an ratnak cinkennak ni, January ni 6
ni (Khristian pawl in ni thupi ah an hmang ttheu).
Helligånden [Holy Spirit] (n.): Thlarau Thianghlim; Thumkom
Pathian ih a pathumnak Thlarau in a cangvaitu Pathian.
helnode [semibreve] (n.): hman tthangmi hla vuak pawl lak ihsin
a saubik mi a si ih minim pahnih thawn a vuak an bang-aw.
helpension [full board] (n.): riahbuk ah ihnak le rawl a tel cihmi.
helsecenter [health centre] (n.): khua fate ih um sizung hnakin a
niam deuh – sibawi fate hoha mi harhdamnak hmunpi.
helsecenter [health farm] (n.): damlonak kha sii in si lo in, ei-in
le cangvaihnak lampang ih bawlnak hmun/lo.
helsekost [health food] (n.): tuahcop mi si lo in thing thei rawl
kung ihsin a ra mi rawl (harhdamnak lam ah a tthabik tin an zum).
helsides [full-page] (adj.): cahmai khat.
helst , fortrinsvis [preferably] (adv.): hnakin duh sawn; hril deuh.
helt [all] (adv.): ttheh, thluh - Eksempel: Hun bor helt alene..
helt [quite] (adv.): kimzetin; a zaten.
helt [right] (adv.): a tluan in; a net tiang.
helt (i roman) [hero] (n.): thuanthu, hla, thuanthu cawn tivek ah
a thupi bikmi – mipa.
helt , fuldstændigt [completely] (adv.): a kim in; a zate’n; a
pumpah in.
helt , fuldstændigt [perfectly] (adv.): a cekci in; famkim zet in.
helt , fuldstændigt , ganske [entirely] (adv.): a zate in, a pumpi
in, a khua te’n.
helt , ganske [quite] (adv.): mawitawk; tawkfang; paam.
helt , ganske [quite] (adv.): tuk le lawmmam.
helt , ganske [totally] (adv.): a zate in.
helt , ganske , aldeles [altogether] (adv.): a zate’n, a khuate’n.
helt , ganske , aldeles [wholly] (adv.): famkim zet in, a
pumpuluk in; takngai in.
helt , ganske , fuldstændigt [fully] (adv.): pumpuluk in; a zate
in.
helt , hero [hero] (n.): tuahmi pakhat khat ruangah mipi ih uar
zetmi; raal nehtu.
helt , rent [clean] (adv.): a zate’n.
helt igennem [out-and-out] (adv.): tlamtling in; rori in.
helt igennem [throughout] (adv.): hmuahhmuah/a
zatein/hmunkip ah.
helt tal [integer] (n.): nambat kim - Eksempel: 1, 2 og tre er hele
tal; ½ er en brøk.
helt tal [whole number] (n.): nambat kim, tthen lomi nambat.
heltedyrkelse [hero worship] (n.): uar mi nasa tukih upatnak.
heltemod , heroisme [heroism] (n.): ral tthatnak.
heltemodig , heroisk [heroic] (adj.): raltthazetmi.
heltinde [heroine] (n.): nunau ralttha hminthang.
helvede [hell] (n.): Pathian zum lo thlarau pawl kumkhua
hremnak ti ih zummi hmun.
helvede [hell] (n.): harsa zet ih tuarnak, sual siava pittawp (ngaye) - Eksempel: hun gjorde hans liv til et helvede.
helvede brød løs [all hell broke/was let loose]: hmakhat te ih
napi au aw thawm le buaizetnak.
helvedes- [infernal] (adj.): hell thawn a pehpar aw mi.
helvedesild [shingles] (n.): suumvel hma (taksa ruangpi kimvel
in a hma ttheh).
hemisfære , halvkugle [hemisphere] (n.): a hlum hrek.
hemmelig [secret] (adj.): thu/thil thu a simi.
hemmelig [undercover] (adj.): a thup te-ih thil tuah.
hemmelig , esoterisk [esoteric] (adj.): a tuahtu cingkim mi malte
lawng ih theihtheimi hla, ttongfang pawl.
hemmelig , mystisk [arcane] (adj.): thuthup, theihhar.
hemmelig , okkult [occult] (adj.): tthiamnak le huham a hleice ih
nei pawl hrang lawngah; thuhmi, thil thup.
hemmelig , stjålen [surreptitious] (adj.): tuah thupmi Eksempel: et stjålent blik.
hemmelig , tys-tys [hush-hush] (adj.): thu thuhmi; thil thuhmi.
hemmelighed [secret] (n.): thuthup.
hemmelighedsfuld [secretive] (adj.): thuthup (ret a duhmi/a
hmangmi), mah ih ruahdan, tuardan tivek a langter lo/a thupmi.
hemmelighedsfuld , mystisk , gådefuld [mysterious] (adj.):
theih a har, simfiang a har zet mi thil, a thukmi thuthup.
hemmelighedsfuldhed [secrecy] (n.): thuthup ret, thuthup ret
theinak, thuthup ret duhnak, thuthup a sinak.
hen ad , langs , ad [along] (prep.): khatlam in khatlam deng
tiang, tluan in - Eksempel: Gå hen ad gaden.
hen imod , imod [towards] (prep.): cangsuakter ding hrangah
(dingah).
hende [her] (pron.): amah nu (amah nu cu).
hendes [her] (pron.): nu (milai, ramsa ah bangrep in an hmang).
hendes [hers] (pron.): amah nu ih ta (amah nu ih neihmi lak
ihsin).
henført , betaget [rapt] (adj.): thu/thil pakhat ah thinlung lut
tukih thudang ruat thei lo; a ham ih ham.
hengemt [stale] (adj.): a hing, a uih, a tthing, a ttat.
hengive sig , udlevere sig [abandon oneself] (v.): thinlung ih
duhnak/tuarnak lam ah mah le mah pe-aw - Eksempel: Han
hengav sig til fortvivlelse.
hengiven [devoted] (adj.): duh tuk mi, fel mi.
hengiven , kærlig [affectionate] (adj.): lainat, duhdawt thinpem,
ngainatnak nei - Eksempel: et kærligt barn - han er meget kærlig
mod sine børn.
hengivenhed , kærlighed [affection] (n.): ngainatnak, duhnak Eksempel: Han følte stor hengivenhed for sin søster. - Den gamle
konge var omgivet af stor kærlighed. - Jeg prøvede at vinde
hendes hengivenhed.hengivenhed , opofrelse [devotion] (n.):
duatnak, duh tuknak.
hengåen [passage] (n.): feh lan; liam lanmi.
henholdsvis [respectively] (adv.): dangdang in; pakhat hnu
156
pakhat; fingfing in; a dangdang ciar in.
henkastet [casual] (adj.): daithlang - Eksempel: en henkastet
bemærkning.
henkoge [bottle] (v.): palang thawl ah re (siat lo dingin) Eksempel: Henkoger du din frugt, eller fryser du den?.
henlægge [appropriate] (v.): tthen/reet (tangka) — thil pakhat
tuahnak ah tthen ih reet.
henlæggelse [appropriation] (n.): tangka hmang.
henna [henna] (n.): sam senternak sii. 2 sii a suahnak thingkung
(a hlumnak ah a kho).
henrette [execute] (v.): thutthen zung in thah dingin thu a tthen
ruangah ‘that’.
henrettelse [execution] (n.): thutthen zung ih thu khiah vekin
that.
henrettelsespeleton [firing squad] (n.): sualnak tuah ruangih thah
dingih thutthen zomi misual khi meithal in kap that dingih
ttuanvo latu pawl; misual thattu.
henrivende [ravishing] (adj.): duhnungza.
henrivende , fortryllende [fetching] (adj.): duhnung, iang nei.
henrivende , indtagende , elskelig [lovable] (adj.): duhnungza,
duhtheih a simi.
henrivende , yndig [adorable] (adj.): duhnung, lunghmuiza Eksempel: Sikket yndigt barn. - Din dragt er absolut henrivende.
henrivende , yndig [darling] (adj.): duh-dawt zetmi.
henrykke , henrive [enrapture] (v.): lungawi sopar.
henrykke , henrive [entrance] (v.): lungawi mangbangter.
henrykkelse , begejstring [rapture] (n.): lungawinak, nomnak
maktak.
henrykt [chuffed] (adj.): lungkim zet.
henrykt [overjoyed] (adj.): lungawinak maktak ih a khatmi.
henrykt , begejstret [rapturous] (adj.): lungawinak, nomnak,
maktak a simi.
henrykt , ekstatisk , begejstret [ecstatic] (adj.): lungawi.
henseende [respect] (n.): a thuhla umdan; a ziangti thu.
hensigt [intent] (n.): tumnak.
hensigt , formål , øjemed [purpose] (n.): tummi; tumtahmi.
hensigt , forsæt [intention] (n.): tuahtummi.
hensigt , mål [object] (n.): hmuitinmi, khihhmuhmi thil.
hensmuldre , smuldre [moulder] (v.): a siatbal ttheh; nuamten a
rop.
henstilling , anbefaling [recommendation] (n.): lungkimpinak;
zaawinak; tthohkhannak.
hensyn [consideration] (n.): khawruah saknak.
hensyn , hensyntagen [regard] (n.): ngaihvennak; thupitternak.
hensyn: med hensyn til [in respect of]: thil pakhat thuhla thawn
pehpar in; thil pakhat a sawh duhmi.
hensynsfald , dativ [dative] (n.): noun (hmin) hleice.
hensynsfuld [considerate] (adj.): zawnruah thiam, khawruah
thiam.
hensynsled , indirekte objekt [indirect object] (n.): ti duhsan mi
ih a sangtu.
hensynsløs [mindless] (adj.): khawruahnak ttul lo.
hensynsløs [reckless] (adj.): thil ziang siar lem lomi; ralring lo,
daithlang; ruat lo le ralring lo ih thil tuah a hmangmi.
hensynsløs [regardless] (adj.): poisa lo; ziang siar loin.
hente [fetch] (v.): khai, keng, va hmuak, thiar.
hente [get] (v.): va la, rak pe, va ko, va hmuak.
hentyde [allude] (v.): a tawk tuk zawng ih sim, a thlithlaam ih
sim, a kelkawi ih sim.
hentydning [reference] (n.): mi/thil pakhat thu sim telhnak; a
thlithlam ih simnak.
hentydning , allusion [allusion] (n.): kelkawi ih simnak, a
thlithlaam.
hentære , udmarve [waste] (v.): derthawm deuh, ttawl deuh ko
tuah.
hentæres [pine away] (v.): lungsiatnak ruangah ttumttawl in um
ih thi.
hentæres [waste away] (v.): natnak ruangih ttawl le cak lo.
henvende , rette [address] (v.): kuat (thuhla) - Eksempel:
Henvend (ret) venligst alle klager til direktøren.
henvende , rette [direct] (v.): hnenah sim.
henvende sig [approach] (v.): pan (bomnak duh ah) - Eksempel:
henvende sig til banken om et lån.
henvende sig til [refer to] (v.): theih duhah pakhat khat ron.
henvendelse [application] (n.): dilnak (ca), dilmi.
henvendelse , tilnærmelse [approach] (n.): lungkimter dingih va
pannak.
henvise (til) [refer] (v.): simcih; telh; simhnawh san.
henvise til [refer to] (v.): ruahnak, bomnak, tuahsaknak tivek
ngah dingah mi pakhat kha pakhat hnenah kuat/thlah.
henvisning [referral] (n.): bomnak, ruahnak, tuahsaknak ngah
dingih thlah/kuatnak.
henvisning [reference] (n.): cabu dang ah hawl ding, siar peh
ding ti ih hminsin nganmi.
hepatitis , leverbetændelse [hepatitis] (n.): thinthling nat.
heppe [root] (v.): nasa zet ih tha pek.
her [here] (adv.): hinah; hitawk ah.
her og der [here and there] (adv.): hmun tampi ah.
her omkring [hereabout] (adv.): hi nai ah; hi hrawng ah.
heraf , herom [hereof] (adv.): himi ah.heraldisk [heraldic]
(adj.): tlang au mi.
herberg , logihus [dosshouse] (n.): man olte ih hlan theih
tawivak pawl hrangih sakmi inn.
herberg , natteherberg [flophouse] (n.): man ol zetmi riah buuk,
hawtel.
herberg , vandrehjem [hostel] (n.): rawl man ol le ihkhun um
tlawngta, khualtlawng le hnattuantu pawl umnak inn.
herefter , fra nu af , for fremtiden [henceforth] (adv.): tuih
hnuah; hmailam ah.
herhen , hid [hither] (adv.): hinah; hitawk tiang.
heri [herein] (adv.): hih hmun in, lole, hih thukim ca sungah.
herigennem , herved [hereby] (adv.): hi ruangah; hiti a si
hrangah.
herkomst [parentage] (n.): nu le pa an sinak; suahkehnak.
herkomst , afstamning [descent] (n.): sungsuak.
herkomst , afstamning [extraction] (n.): suahkehnak.
herkulisk [herculean] (adj.): cahnak thazang a ttulmi, lole, a cak
zetmi.
hermafrodit [hermaphrodite] (n.): nu sinak thilri le pa sinak thilri
a pahnih ih a neimi.
hermed [herewith] (adv.): himi thawn telhcihmi.
hermelin , lækat [ermine] (n.): sava, sorsia phun ramsa fate hmul
tthazet a nei, thlatang ah a hmul a rang ih tthal deuh ah a hmul
sendup in a ummi.
hermelin , lækat [stoat] (n.): tthal ah a hmul a pawl ih thlatang
ah a rangmi zinghnam le sabek tivek a dehtu ramsa fate.
hermetisk , lufttæt [hermetic] (adj.): thli lut/suak thei lo ih a pit
zetmi.
hero , helt [hero] (n.): tuahmi pakhat khat ruangah mipi ih uar
zetmi; raal nehtu.
heroin [heroin] (n.): bing in tuahmi sii, ihhmutnak le a na zetmi
dam ternak sii ah an hmang; ritnak hmang pawl ih thazetnak ih
hmanmi.
heroisk , heltemodig [heroic] (adj.): raltthazetmi.
heroisme , heltemod [heroism] (n.): ral tthatnak.
herold [herald] (n.): thuthantu; tlangautu (hlan lai ah uktu
bawibik ih misen pi hnenih thuthan duhmi hmuah thuthan saktu).
herom , heraf [hereof] (adv.): himi ah.
herpes [herpes] (n.): nat phurtu rulcawng fate (virus) ih
suahtermi vun durh nat.
157
herre [gentleman] (n.): upatnak ttongah mipa pawl tinak.
herre [gentleman] (n.): awka thlum in ‘mipa’ tinak.
herre [lord] (n.): bawi, mipa uktu bawi siangpahrang.
herre [msster] (n.): bawi, hnattuan neitu.
herre- , mandlig , mands- [male] (adj.): apa, mipa.
herredømme [domination] (n.): ukmi.
herredømme [dominion] (n.): thu neihnak, uknak huham.
herredømme , overherredømme [hegemony] (n.): hohanak (ram
pakhat in a dang ramkulh ram pawl hohanak).
herredømme , styring [rule] (n.): thu neihnak/thu neitu.
herreløs [ownerless] (adj.): neitu um lo; tatu nei lo.
herreløs [stray] (adj.): lamzin ihsin a pialmi, hlomi, a pengmi ih
fehmi.
herremand , godsejer [laird] (n.): lo neitu.
Herren [the Lord] (n.): Pathian, Khrih.
Herrens dag [the Lord’s Day] (n.): Bawipai’ Ni, Nipi Ni, Zarhpi
Ni.
herse med , koste rundt med [boss] (v.): fial, thu pek, khawng Eksempel: Han koster altid rundt med sin kone.
herske , regere [reign] (v.): ram, miuk.
herske , regere [rule] (v.): uk, thu nei (aa-na nei).
herskende , almindelig , gængs [prevalent] (adj.): zaraan
hmunkip ih tuahmi le hman ciomi.
herskende , fremherskende , dominerende [dominant] (adj.): a
thupi bik, a lang bik, mi a neh bik, thunei bik.
hersker [ruler] (n.): uktu.
hertil [hereto] (adv.): hi tiang.
hertug [duke] (n.): lal, mi-uk (England ram ih hmanmi lal hmin).
hertugdømme [duchy] (n.): Duke ih ram.
hertuginde [duchess] (n.): Duke (lal) ih nupi.
herved , herigennem [hereby] (adv.): hi ruangah; hiti a si
hrangah.
hessian [hessian] (n.): buri puan.
hest [horse] (n.): rang.
hest (i gymnastik) [vaulting horse] (n.): tlenglan zirnak ih tuahmi
thingkuang.
hestebønne [broad bean] (n.): a mu a peer a tummi be phunkhat.
hesteflue [horsefly] (n.): rang a keutu fikfa tumpi (thlip).
hestehale [ponytail] (n.): nunau sam saupi kha a tukkhur ah a
tteem ih, rang mei vek in a zim a thlaimi.
hestehandler [knacker] (n.): rang hman ttha nawn lo lei ih a sa
zuartu.
hestehår [horse hair] (n.): rang ih a tuang hmul le a mei hmul.
hestekastanje [horse chestnut] (n.): thingkung tumpi a ttek tampi
a darh zetmi, a par tikah a rang, lole, sendup in a parmi.
hestekræfter [horsepower] (n.): engine khawl ih cahnak siar
tikah, rang pakhat thazaang tthim in siar daan.
hestekød [horseflesh] (n.): rang sa.
hestesko [horseshoe] (n.): savun kedan, kedil ih khenmi thir kual.
hestetrailer [horsebox] (n.): rang phurhnak mawttawka (a pit zet
ih tuahmi).
hestevæddeløb [horserace] (n.): rang tlanzuamnak.heterodoks ,
anderledestænkende [heterodox] (adj.): mi tambik ih
zumnak/ruahnak thawn a bangaw lomi; zum daan lamdang.
heterogen , uensartet [heterogeneous] (adj.): phun dangdang
cokrawi ih a umkhawmmi.
heteroseksuel [heterosexual] (adj.): mipa le nunau duhawknak a
simi.
heteroseksuel [straight] (n.): nu le pa pawl-awknak.
hetzkampagne , heksejagt [witch-hunt] (n.): mi zawng lo, mi
duh lo ruahnak nei pawl hawlnak (hrem le cawh duh ah).
heureka [eureka] (interj.): hawlmi ton ruangih lungawi tuk ah ‘ka
tong zo!’ ti ih aumi aw.
heuristisk [heuristic] (adj.): fimthiamnak a zirtu in, mahte hawl
cop ih zirh awk thiammi (zirhtu ttul lo in mahte zirh awk
thiamnak).
hev , hevet [---] (v.):se: hive.
hib , snært [dig] (n.): aithokter thei ttongkam.
hibiskus [hibiscus] (n.): khawhlumnak ramih a kho mi hramkung
phunkhat, par lar zet a neimi.
hickory [hickory] (n.): Amerika sak lam ih ei theih rah a neimi
thingkung phunkhat.
hid , herhen [hither] (adv.): hinah; hitawk tiang.
hid og did [hither and thither] (adv.): hmunkip ah; duhnak poh
ah.
hidrøre , resultere [result] (v.): thil pakhat in a ra cangsuak.
hidrøre fra , udspringe af , stamme fra [originate in] (v.):
thawhter (thil/minung) ruangah thok.
hidse op , ophidse [lash] (v.): thinlung thawhter.
hidsig [quick-tempered] (adj.): thinheng ol.
hidsig , kolerisk [choleric] (adj.): thintawi, thinsia.
hidsig , opfarende [hot-tempered] (adj.): thintawi mi; thinheng ol
zetmi.
hidsig , opfarende [irascible] (adj.): thinheng ol.
hidsighed [irascibility] (n.): thinhen olnak.
hidsighed [temper] (n.): thintan/ thintawi/thinheng ol.
hidtil [heretofore] (adv.): tutiang; a hlanah.
hidtil [hitherto] (adv.): atu tiang.
hierarki , rangorden [hierarchy] (n.): uknak le ttuanvo ah a
sangsang a dotdot ih ummi.
hierarkisk [hierarchical] (adj.): uknak, pawlkhawmnak tivek ah a
dotdot ih ummi.
hieroglyf [hieroglyph] (n.): hlanlai Egypt cangan dan; thil, zuk,
aw aiawh ih nganmi hminsinnak, as used in ancient Egyptian and
other writing.
hige [hanker] (v.): si duh tuk/cang duh tuk.
hige , tragte , stræbe , aspirere [aspire] (v.): tum saang; tum
nasa.
higen , stræben , tragten , aspiration [aspiration] (n.): a sang
zet tumnak.
high fidelity [hi-fi] (n.): radio, tivek ah aw fiang zet in a suakmi.
hik , hikke [hiccup] (n.): irh; cingirh; si-irh.
hikke [hiccup] (v.): irh; si-ik.
hil [hail] (interj.): hlaan deuh ttong – hmuak/ lawm.
hilse [greet] (v.): biaksawn, cibaibuk, hmuak.
hilse , salutere [salute] (v.): salam pek, upat pek.
hilsen [greeting] (n.): biaksonnak, cibaibuknak.
hilsen [salutation] (n.): biakawh thoknak, upat peknak:, cibainak.
himlen [heaven] (n.): Pathian tiduhnak ah ‘heaven’ ti’n an
hmang. God, Providence ti tla thawn a hmannak a bang a si.
himmel [heaven] (n.): Vancung khua, Van ram.
himmel [sky] (n.): van.
himmel- [celestial] (adj.): vanlam ta - Eksempel: Sol, måne og
stjerner er himmellegemer.
himmel- [heavenly] (adj.): van ih a um mi (van thilri), ni, thla,
arsi tivek pawl tla - Eksempel: himmellegemer.
himmelblå [azure] (adj.): mepian/vandum pianzia.
himmelblå [sky-blue] (adj.): vandum pianzia (a mepian deuhmi),
van rong.
himmelhøjt , skyhøjt [sky-high] (adv.): a saangzet, saang zetin.
himmellegeme [luminary] (n.): ni le thlapi tivek van ih tleumi
thil pawl.
himmelråbende [crying] (adj.): a siava zet mi; a ttha lo zetmi.
himmelsendt [heaven-sent] (adj.): remcangzet ih a cangmi,
vanttha zet.
himmelseng [four-poster] (n.): ihkhun tuumpi a si ih a kil, kil li
ah tho-puan (khiang-thawng) zarnak tthuam pali a nei.
himmelsk [celestial] (adj.): Pathian ta.
himmelsk [heavenly] (adj.): vancung ihsin a si mi (a thiang hlim
mi).
158
hinanden , hverandre [each other] (pron.): pakhat le pakhat, ti
aw ton ih hmanmi.
hinanden , hverandre [one another] (pron.): pakhat le pakhat.
hindbær [raspberry] (n.): theihmung.
hinde [film] (n.): pakhat khat a khuhtu thil paat.
hinde [membrane] (n.): ramsa/hangrah sungih a duandar paatee.
hinde , beklædning , overtræk [coating] (n.): tinbawsi thuh
zomi parih thuh betmi.
hinde , hud [skin] (n.): a lenglam phaw pohpoh.
hindre [forbid] (v.): kham; harsa dingin/cangthei lo dingin tuah;
kham.
hindre , forhindre [inhibit] (v.): thil tuah thei lo dingin kham/
hnaihnok.
hindre , forhindre [prevent] (v.): kham; dawn.
hindre , genere , hæmme [hamper] (v.): kham; duhduh ih
cangvaih ding kham.hindre , hæmme [hinder] (v.): kham;
hnaihnok.
hindre , hæmme [trammel] (v.): mi pakhat ih zalonnak, asilole,
hnattuannak cangvai thei lo ih kham/hnaihnok.
hindre , standse , bremse [check] (v.): cawlter, khulfungter.
hindring [bar] (n.): rak dawnkhamtu thil - Eksempel: Dårligt
helbred kan være en hindring for succes.
hindring [barrier] (n.): dawntu - Eksempel: Dårligt helbred kan
være en hindring for succes.
hindring [hindrance] (n.): a khamtu; a hnaihnoktu.
hindring , forhindring [impediment] (n.): tthansonak, lole,
cangvaihnakrak dawnkhawmtu.
hindu [Hindu] (n.): India ram Kala biaknak a biatu.
hinduisme [Hinduism] (n.): India ram ih biaknak; milai thihhnuah vei khatkhat minung a cang thei sal ti’n an zum; pathian tampi
an nei; milai ah upa hrin, mi thianghlim hrin, misia hrin ti in a
phunphun in an tthen.
hingst [stallion] (n.): tilper lo rangcang.
hinkeleg , paradis [hopscotch] (n.): nauhak lehnak phunkhat;
vanzam kerin lehnak.
hinsides [past] (prep.): hei lan in.
hinsides , på den anden side af [beyond] (prep.): kaan ah, kaan
in, lan in.
hippie [hippie] (n.): milai nuncan umtu dan ah mi tampi/bik nun
khawsak dan thlun lo in mahte dan thar, hnipuan hruk dan thokin
sam met lo tiang dan thar phundang zet ih nung pawl.
hippie , beatnik [beatnik] (n.): hlan dan hlon ih mi zawnglo zet
ih a thuam-aw mi mino (lungsung thu langter duh).
hirse [millet] (n.): Lai faang.
histologi , vævslære [histology] (n.): ramsa taksa le thingkung
pawl ih titsa thu zirnak.
historie [history] (n.): hih hlanih a rak cang taktakmi thu zirnak.
historie [history] (n.): tlawng ih zirmi santhuanthu - Eksempel:
faget historie.
historie [history] (n.): a cang cia zo mi thuhla - Eksempel:
gennem hele historien har mennesker ført krig.
historie [history] (n.): thilri, milai, hmun thawn pehpar in a
cangcia zo thuhla phundang zet - Eksempel: dette hus har en
mærkelig historie.
historie , beretning , fortælling [tale] (n.): thuanthu.
historie , fortælling [story] (n.): tikcu liam cia ih thuhla asilole
thuanthu.
historiefortæller [storyteller] (n.): thuanthu simtu.
historiker [historian] (n.): santhuanthu a zir ih a ngantu.
historisk [historic] (adj.): santhuanthu ih a hminthang a thupitnak
zawn - Eksempel: et historisk øjeblik.
historisk [historical] (adj.): santhuanthu a simi - Eksempel:
historisk forskning.
historisk [historical] (adj.): hitik hlanih a cang taktak mi vekin Eksempel: en historisk roman.
hit [hit] (n.): mi duh zetmi; a laar zetmi.
hitliste [hit list] (n.): misual, mithah hmang pawlin thah dingih an
tummi, milai cazin.
hitte på , udtænke , finde på [think up] (v.): ruat suak, suahpi.
hittebarn [foundling] (n.): a nu le pa thei lo, tantaakmi naute,
sarmi naute.
hittegods [lost property] (n.): sarmi thilri a neitu ih hlam hrih
lomi, thilhlo.
hive [heave] (v.): hlon (a ritmi thil) - Eksempel: han hev en sten
gennem vinduet.
hive , hale , rykke , trække [pull] (v.): dir/hnuk.
hive , løfte [heave] (v.): har zet ih khai (thilrit khai)/cawi.
hjalp [---] (v.):se: hjælpe.
hjejle [plover] (n.): tipi thuanthum kiang ih ciarbek lakih um
kesau meitawi vate phunkhat.
hjelm [helmet] (n.): thir lukhuh (lu kilhimnak ih khuhmi).
hjelm , stålhjelm [tin hat] (n.): ralkap thir lukhuh bial.
hjelmgitter , visir [visor] (n.): a thawn thei hmaikhuh.
hjelmklædt [helmeted] (adj.): thir lukhuh khum.
hjem [home] (n.): umnak inn.
hjem [home] (n.): reipi umnak hmun; hmunkhur pi ih ruahmi,
sulphum hmun le ram - Eksempel: Hun er født i London, men nu
betragter hun Paris som sit hjem.
hjem [home] (n.): cawmtu zohtu nei lo pawl cawmnak hmun
(inn) - Eksempel: børnehjem , de gamles hjem.
hjem , hjemme [home] (adv.): inn ah, umnak ah, mah ram ah.
hjemad [homewards] (adv.): maih inn lam pan in.
hjemfalde til [revert to] (v.): thilri neihnak, thuhla co dingmi thil
a hlan ih neitu hnenah pek sal (rampi neih ah tuah sal).
hjemfalden [forfeit] (adj.): sung, sung theih; lon theih.
hjemkalde , tilbagekalde [recall] (v.): kir ding ah thupek; ko kir.
hjemkaldelse , tilbagekaldelse [recall] (n.): kirternak,
kawhsalnak.
hjemkomst [homecoming] (n.): inn tlung (hmundang ah canreipi
um hnuah maih innsang thleng sal).
hjemland [homeland] (n.): maih suahkehnak ram.
hjemlig , hyggelig [homy] (adj.): mah inn vek, a hlum ih a nuam
mi.
hjemløs [homeless] (adj.): inn nei lo; inn lo.
hjemløs [waif] (n.): inn nei lo nauhak vakvai.
hjemme [at home] (adv.): inn ah.
hjemme- [home] (adj.): innsang.
hjemmearbejde [homework] (n.): thurel khawmnak ih rel ding
pawl tuahcia dingin ttuan vo pekmi - Eksempel: Denne politiker
har ikke gjort sit hjemmearbejde (har ikke forberedt sig
ordentligt).hjemmearbejde , lektier [homework] (n.): inn ah
tuah dingih pekmi tlawng ca.
hjemmeavlet [home-grown] (adj.): mah ih hmuan mah ih leilung
te ih mah te cinmi hanghnah-hangrah le thingthei.
hjemmebrygget [home-brewed] (adj.): mah innsang tuahmi
(ttuanmi) zuu, sabit tii tivek.
hjemmefronten [the home front] (n.): raldo rerotu ram ih ralkap
a si lo - rammi menmen.
hjemmehjælper [home help] (n.): pitar, putar, taksa kim lo, mi
harsa inn rian bawmtu ih retmi acozah hnattuan.
hjemmeindustri [cottage industry] (n.): inn sungih tuah theimi
hnattuan (thiamtah, bel tuah, thil sak tivek).
hjemmejakke [smoking jacket] (n.): velvet (ka-di-pa) puanthan
thawn tuahmi hruk nuamzet mipa lenghruk angki (inn um caan ih
hruk ttheumi).
hjemmekundskab , husholdningslære [housecraft] (n.):
innsungsang tuamhlawn daan le zoh daan.
hjemmel , bemyndigelse [warrant] (n.): thil tuah ding, ttuan ding
ih thuneihnak (aana) peknak.
hjemmel , kilde [authority] (n.): tetti hmuh theimi cabu, ca, lole,
159
a ngantu, etc - Eksempel: Hvad er din hjemmel for det udsagn? Citér altid dine kilder.
hjemmelavet [home-made] (adj.): mah inn tuah (hmundang
tuahmi a si lo).
hjemmesko , futsko , slippers , tøffel [slipper] (n.): innsung
hruk, a zaang a nem hruk ol kedan.
hjemmesygeplejerske [district nurse] (n.): inn tinkim ah feh ih
mina zohtu sii sayama.
hjemmevævet [homespun] (adj.): innsang ih mahte hnukmi pat.
hjemsøge [haunt] (v.): tu le tu feh ttheu/leen ttheunak hmun.
hjemsøge [visit] (v.): mi cawhkuan/harsat peek.
hjemsøge , plage [afflict] (v.): nat le thusia le buainak ih
tlunhnawh - Eksempel: Hun er plaget af leddegigt. - En svær
tørke har hjemsøgt landet..
hjemsøgelse [visitiation] (n.): Pathian ih cawhkuan a si tiih
ruahmi harsatnak, thupoi cakkhai.
hjemve: lidende af hjemve [homesick] (adj.): ngai, lungleng, inn
lam ngai ih na (mai’ inn thawn a hlatnak hmun um tik ah).
hjerne [brain] (n.): thluak (ruahnak, cinnak, le thinlung uktu
thluak).
hjerne [brain] (n.): ruahnak fim, mifim - Eksempel: Han har
meget lidt hjerne.
hjerne [brain] (n.): mithiam, cathiam - Eksempel: Han er en af
de førende hjerner i landet.
hjerne [mastermind] (n.): mi pawl ih tuah dingmi khurkhua a
ruattu - Eksempel: det er ham, der er projektets hjerne.
hjerne- [cerebral] (adj.): thluak lam.
hjerneaske [brainwash] (v.): thluak kholh; zumciami hlonter ih a
thar zumter hramhram.
hjernebetændelse [brain fever] (n.): thluak nat.
hjernebetændelse [encephalitis] (n.): thluak tthlingnat.
hjernehalvdel [hemisphere] (n.): thluakbu a hrek tthen.
hjernehindebetændelse , meningitis [meningigis] (n.): thluak le
zaang thlik tuamtu duandar thling nat.
hjernerystelse [concussion] (n.): khawn ruangih thluak natnak.
hjerneskal , kranium [cranium] (n.): luruh, thluak tuamtu ruh.
hjerneskal , kranium , hovedskal [skull] (n.): luruh.
hjernespind , fantasibillede , fantom [phantasm] (n.): thil a
thluathlam lawngih hmuh/theih, theihfiang si lo.
hjernetrust [brains trust] (n.): thusuhnak phunphun sawntu
thuthei, thuthiam pawl (radio sung vekah).
hjerte [heart] (n.): lung.
hjerte [heart] (n.): thinlung umnak zawn fang taksa - Eksempel:
han tog hånden til hjertet.
hjerte [heart] (n.): ruahnak le lungthawhnak ih a hmunpi (a bikin
duhdawtnak; lungthawhnak) - Eksempel: alt hvad mit hjerte
ønsker.
hjerte af guld [heart of gold] (n.): thinlung ttha tuk nei.
hjerte af sten [heart of stone] (n.): mi lungkhong; zaangfah nei
lo.
hjerte- [cardiac] (adj.): lung lam; lung natnak lam.
hjertebanken [palpitation] (n.): tthiat ciamconak.
hjertebanken , puls [heartbeat] (n.): lungtur.
hjerteblod [lifeblood] (n.): nunnak hrang a ttulmi thisen.
hjertekrampe [angina pectoris] (n.): lungnat ruangih ttaang lam
sunmi, nat.
hjertelig [cordial] (adj.): mi lungawi, mi duh thiammi, mi pawl
thiam, midik.
hjertelig [hearty] (adj.): lungawi thintho in.
hjertelig , helhjertet , uforbeholden [whole-hearted] (adj.):
thinlung hmuahhmuah.
hjertelig , inderlig [heartfelt] (adj.): thinlung takin/napi in tuar.
hjertelig , varmhjertet [warm-hearted] (adj.): zaangfahnak nei;
mizaangfah thei.
hjertelighed , inderlighed [cordiality] (n.): pawlnomnak;
khualthiam.
hjerteligt [heartily] (adv.): lung tho zet in; lung si zet in.
hjerteløs , ufølsom , hård [callous] (adj.): zawnruat thiam lo;
zangfah nei lo; puar.
hjerteløshed , ufølsomhed , hårdhed [callousness] (n.):
zaangfah lonak.
hjerteløst [heartlessly] (adv.): mi zawn ruat lo rori in.
hjertenskær [true-love] (n.): mi thungaithlak in a duhdawtu, mi
ih duhdawtmi.
hjertensven [bosom friend] (n.): rual duh zet.
hjerter [hearts] (n.): lungzuk um phe - Eksempel: hjerter dame.
hjerterørende , gribende [soul-stirring] (adj.): thinlung a thoter
mi, lung a hnoter, mi khua a ruat ter thei mi.
hjerteskærende [heart-rending] (adj.): harnak/vansannak a simi.
hjerteslag [heart attack] (n.): thinlung nat; hmakhat te tluuk rori
ih na, hrekkhat cu thihnak tiang a cangter.hjerteslag [pulsation]
(n.): lungtur.
hjertesorg [heartache] (n.): rehsiatnak; lung kekkuainak.
hjertesorg [heartbreak] (n.): lung kuai; thin nom lonak nasa zet
suahter.
hjertestyrkning [cordial] (n.): thingthei ti; zu tel lomi ti-thlum.
hjertestyrkning , opstrammer [pick-me-up] (n.): dam lo le
ttawnttaih tikih inmi a tii phunkhat (zu, lole, sii).
hjertesvigt [heart failure] (n.): lung tthate’n hna a ttuan thei nawn
lo.
hjertevarmende [heart-warming] (adj.): lungawi
aipuang/thinnuam hnangamtertu a si mi.
hjord , flok [herd] (n.): sattil, ramsa burpi/a rual.
hjort [deer] (n.): zukneeng, sazuk.
hjort , kronhjort [stag] (n.): zukneng cang.
hjorteskind [deerskin] (n.): zukneeng phaw.
hjortetak , gevir [antler] (n.): zukneeng ki.
hjul [wheel] (n.): leengke bial.
hjulben [bowlegs] (n.): ngal kawi (a lenglam ah) saili vek.
hjulbør , trillebør [wheelbarrow] (n.): kutkaih pahnih le ke
pahnih nei thil rit nor/phurhnak leeng.
hjuldamper [paddle steamer] (n.): leeng ke kual merhnak neimi
meisa tha ih fehmi lawng tumpi.
hjulmager [wheelwright] (n.): leengke tuahtu.
hjulnav [hub] (n.): leengke kual a laifang.
hjulpet [---] (v.):se: hjælpe.
hjulspor [rut] (n.): leilung nemnak ih leengke neh thuk zet.
hjælm [marram grass] (n.): leivawr parih keuhmi hrampi.
hjælp [help] (n.): bomnak.
hjælp , assistance [assistance] (n.): bomnak.
hjælp , bistand [aid] (n.): bomnak - Eksempel: ved hjælp af en
ven. - juridisk bistand - Hun kom hurtigt til hans hjælp.
hjælpe [help] (v.): bawm; ttanpi; run.
hjælpe [help] (v.): pakhat cang thei dingih a oltertu.
hjælpe , assistere [assist] (v.): bawm.
hjælpe , bistå [aid] (v.): mi bawm.
hjælpe- [ancillary] (adj.): rak bawmtu.
hjælpe- [auxiliary] (adj.): bawm; bawmtu dingih retmi.
hjælpe- [remedial] (adj.): damternak a simi.
hjælpeløs [helpless] (adj.): bawmtu nei lo; bom lo ih cangvai thei
lomi.
hjælpeløs [helpless] (adj.): ttantu nei lo; khamsaktu nei lo.
hjælpemiddel [aid] (n.): bawmtu thil.
hjælpemiddel [standby] (n.): tthelhbawh; rin lo zamrangih ttul
caan ah, lole thil pakhat canaiih hman dingih retmi.
hjælper [helper] (n.): bawmtu.
hjælper [ministrant] (n.): bawmtu, terh fialmi.
hjælper , medhjælper , assistent [assistant] (n.): bawmtu
(milai).
hjælpetropper [auxiliaries] (n.): mi dang raldo bawmtu
160
(ramdang) ralkap.
hjælpeverbum [auxiliary verb] (n.): verb bawmtu - Eksempel:
F.eks. er 'har' og 'skal' hjælpeverber: Jeg har spist. - Du skal
komme nu..
hjælpsom [helpful] (adj.): a tthahnem mi.
hjørne [angle] (n.): inn maw, thil ziang maw ih a kil - Eksempel:
Hun slog sit knæ mod hjørnet af sengen.
hjørne [corner] (n.): a kil; a sir kil, a kel.
hjørne [corner] (n.): ram, hmun, area - Eksempel: Hun bor i et
roligt hjørne af Yorkshire.
hjørne , krog [nook] (n.): a tlun khuhmi khanhlim (kelkawi)
hmun pakhat.
hjørnesten [cornerstone] (n.): innkil lung.
hjørnetand [eye-tooth] (n.): milai uihaa (mit tang zawn ih khomi
haa).
hob , mængde , menneskemængde [crowd] (n.): hmun pakhat ih
a khawm-aw mi zapi, mi buurpi.
hob , stabel , dynge [pile] (n.): thil thuahthuah ih retmi.
hob, rak , ros, krapyl , pøbel [rabble] (n.): mi zaraan; dinhmun
niambik pawl.
hobby , fritidsbeskæftigelse [hobby] (n.): paih zawng tak, ttuan
le tuah dingin mah hiar zawng.
hobe sig op , ophobe sig [accumulate] (v.): a zat karhtam vivo Eksempel: Støv og snavs hober sig snart op, hvis et hus ikke
holdes rent.
hoben [hoi polloi] (n.): mizaraan; mipi, senpi.
hockey [hockey] (n.): bualrawn ah khatlam hlei khat veve, fung
hreu a kawimi thawn bawhlung fate thawi zuamawknak.
hof [court] (n.): ram uktu lal inn, siangpahrang inn.
hofmand [courtier] (n.): siangpahrang inn sung hnattuantu.
hofte [hip] (n.): kheel; tai tang deuh, kawngruh thawn
zomawknak hmun.
hofte- [sciatic] (adj.): khel le, khelruh ihsin kawng lamah a fehmi
thahri.
hofteholder [suspender belt] (n.): nunau taikap vekin hnipuan
sungih hruhmi ketuam mawca sau ttemnak hri-awh.
hokuspokus [hocus-pocus] (n.): mibumnak men ih tuahmi
thulolak.
hold [team] (n.): leh zuamawknak ah hmunkhatih a burih um ho
khat/pawl khat.
hold (i nakken) [crick] (n.): hngawng thahri nat.hold , sjak
[gang] (n.): hnattuan khawmmi rual khat.
holdarbejde , samarbejde [teamwork] (n.): ttuankhawmnak.
holdbar [tenable] (adj.): dotu/tawngtu kham a theihmi simfiang
thei (thesis tivek) kilhim thei (hnattuan tivek).
holdbar , varig [durable] (adj.): reipi a daihmi.
holde [hold] (v.): kai (kut thawn kai, ha thawn keutar).
holde [hold] (v.): kaihreem - Eksempel: hold armene ud til siden.
holde [hold] (v.): ttangttha/daih/ tuar thei - Eksempel: Vil hylden
holde, hvis du lægger noget tungt på den?.
holde [hold] (v.): cangter; tuah - Eksempel: vi holder et møde.
holde [hold] (v.): lam pan in; lam hoi in - Eksempel: skibet
holder en østlig kurs.
holde [keep] (v.): zuat, kilkhawi - Eksempel: han holder geder.
holde [keep] (v.): thil pakhat parah fel, ttongmi vekih tuah,
rintlak ih um - Eksempel: han holdt sit løfte.
holde , standse , stoppe [halt] (v.): caan tawite sung cawlhter,
baanter.
holde , vare [hold] (v.): daih/tuar thei - Eksempel: Hvor længe
mon det fine vejr vil holde (vare)?.
holde af , kan lide , synes om [like] (v.): duh, nuam ti zet, ngaih
zet.
holde balancen [keep one's balance] (v.): tlu lo ih ding te ih um
ringring - Eksempel: Hun cyklede for hurtigt rund om hjørnet,
mistede balancen og faldt af.
holde balancen [balance] (v.): tlu lo dingih umter - Eksempel:
Hvor længe kan du holde balancen på een fod?.
holde beskæftiget , underholde [amuse] (v.): nuam zet ih tikcu
cemter - Eksempel: Dette legetøj vil hjælpe med at holde børnene
beskæftiget. - De underholdt sig med at se på gamle fotografier.
holde fast , fastholde [hold] (v.): kaihnget; kham.
holde fast , klamre sig til [grapple] (v.): kut ih kaih; hau awk
tikah kut ih kaih.
holde fast ved , holde sig til , overholde [adhere] (v.): thlun
ringring, bawm ringring (thu) (dan) - Eksempel: holde fast ved
sine meninger - overholde et løfte - holde sig til et politisk parti.
holde kæft [shut (sb) up] (v.): ttong loin umter.
holde med [side] (v.): lamah ttang.
holde nede [hold sb down] (v.): mi zalennak phit; hrem Eksempel: militærregeringen holder folket nede.
holde nede [keep sb under] (v.): mi va namnuai.
holde op , holde inde , stoppe , standse , ophøre [cease] (v.):
cawl, bang, cem, cemter.
holde op , standse , stoppe [stop] (v.): peh vivo lo dingih suup
aw, cawl/bang/ caang nawn lo.
holde op med [discontinue] (v.): baang, tuah nawn lo.
holde op med , afstå fra [desist] (v.): baang, tuah loih um.
holde oppe , støtte , bære [sustain] (v.): tuar; do.
holde sammen [hold together] (v.): pumkhat in um.
holde sammen [league together] (v.): league together pawlkom
aw.
holde sammen [stick together] (v.): rualremte in phatsan-aw loin,
rinsantlak in um tlang.
holde sig [keep] (v.): siat lo te ih um, a uih lo, nam lo Eksempel: maden kan ikke holde sig længe.
holde sig , leve videre [linger] (v.): rak tang/nung ttentto/awk
lai/tanglai hrih; um lai hrih.
holde sig , vare [last] (v.): rei daih, a ttang.
holde sig fra , afstå fra , lade være med [refrain
(v.): tuah lo dingin mah le mah kham-awk/suup-awk.
holde sig oven vande [keep afloat] (v.): leiba nei lo; harnak um
lo - Eksempel: Det lykkedes firmaet at holde sig oven vande
under recessionen.
holde sig til [stick to sth] (v.): tanta lo, thleng lo, thlah loin
hmang ringring.
holde sig væk [keep away] (v.): mi va hrialter/rak kian — naih lo
ding/pawl lo dingih umter, thil pakhat ihsin kiangter, tham lo ding
le tuah lo dingih kiangter, tuah ngah lo, ttuan ngah lo ih tuah.
holde tilbage [hold sb/sth back] (v.): khamngah/khamsuak thei Eksempel: politiets afspærring kunne ikke holde
menneskemængden tilbage.
holde tilbage [keep] (v.): tlaiter, hnuter.
holde tilbage , betvinge , lægge bånd på , styre , beherske
[restrain] (v.): minung, lole thil caangvai thei lo dingih kham, thil
pakhat cang lo dingih suup.
holde tilbage , tilbageholde [withhold] (v.): pe duh lo; pe siang
lo; hrengsak.
holde tilbage , tilbageholde [withhold] (v.): hreng; suup Eksempel: vi kunne ikke holde vor latter tilbage.
holde trit med [keep up (with sb/sth)] (v.): mi pakhat/ thil pakhat
thawn bangaw in um/man.
holde trit med [keep up (with sth)] (v.): thil pakhat a kai caan/a
saan caan ah rak saang ve/rak kai ve ih um.
holde trit med [keep pace (with sb/sth)] (v.): hmainawt, hmainor
(forward) karh (tthangso).
holde ud [hold on] (v.): a taang thei hrih; tla lo in a taang hrih;
tuar ttentto.
holde ud , blive ved , være standhaftig [persevere] (v.): taima
ttentto; zuam ttentto.
161
holde ud , udholde [stand] (v.): tuarsuak, tuar thei.
holde ud , udholde [stick] (v.): tuar, thlah, siang.
holde ud , udholde [tolerate] (v.): tuar, mi pakhat/thil pakhat
parah lungkim lo cingin dodal lo, lungkim lonak langter lo.
holde ud , udholde , bære [bear] (v.): tuar - Eksempel: Smerten
var næsten mere, end han kunne bære (holde ud). - Hun bar sin
sorg uden beklagelse.
holde ud , udholde , modstå , tåle [sustain] (v.): tuar, tuar suak
thei.
holde ud , udholde , tåle , døje [endure] (v.): tuar.
holde vejret [hold one's breath] (v.): thawthaw loih um.holde
vejret [catch one’s breath] (v.): ttihtuk, lautuk tivek ruangih malte
sung thawthawt lo - Eksempel: Han holdt vejret af overraskelse.
holde væk (fra) [turn sb away (from sth)] (v.): lut siang lo (kir);
khir; bawm duh lo.
holdeplads [halt] (n.): naite lawng a fehmi tlangleng cawlhnak.
holdeplads [layby] (n.): mawttaw zinpi a sir ih mawttaw dinnak
dingih tuahmi hmun, motor cawlhhmun.
holdeplads [stand] (n.): mi hngak phah in taxi, (san theih
mawttawka) tivek pawl artlang te ih an dinnak hmun.
holdkæftbolcje [gobstopper] (n.): muthai tumpi.
holdning [posture] (n.): feh, to, ding tikih ruangpi umdan.
holdning [stance] (n.): mi pakhat ih thil a hmuhdan, a dinhmun.
holdning , indstilling [posture] (n.): thu thliir dan.
holdning , opførsel , adfærd [demeanour] (n.): ziaza, thil ti dan.
holdning , optræden [bearing] (n.): feh daan; um daan.
holdning , standpunkt , indstilling [attitude] (n.): lungput,
ruahdan.
holdning , stilling [position] (n.): hmuhdan; dinhmun.
holdningsløs [spineless] (adj.): thazaang thinlung der, ttihhrut,
lau ol.
holdt , standsning [halt] (n.): malte sung cawlhnak;
baanlawknak.
holdt , standsning [stand] (n.): ding (tthawn loin).
hollandsk [Dutch] (adj.): Netherland (Holand) mi, Holland ttong.
hollænder [Dutchman] (n.): Dutch pa.
holm [islet] (n.): ti-kulh fate.
holocaust [holocaust] (n.): meisa ih siatsuahnak tumpi/minung
tampi thih tiang siatsuahnak.
hologram [hologram] (n.): thla laknak (hmel zuknak) ih hmanmi
thilri phunkhat.
homogen , ensartet [homogenous] (adj.): phun a bangmi, thii a
bangmi.
homoseksualitet [gayness] (n.): pa le pa, nu le nu nupa vekih
duh-awknak.
homoseksuel [homosexual] (adj.): zahmawh bangaw pa le pa, nu
le nu, a pawl awmi; a ihpi awmi.
homoseksuel [gay] (n.): pa le pa, nu le nu nupa vekih pawlawk
hmangmi.
homoseksuel , bøsse [fairy] (n.): mipa le mipa pawlawtu.
homoseksuel , bøsse [gay] (n.): pa le pa, nu le nu nupa vekih
pawl-awk hmangmi.
homøopati [homoeopathy] (n.): sii maltete lawng pekih nat
damter dan.
honning [honey] (n.): khuaitizu.
honningbi , bi [honeybee] (n.): khuaivah, khuaifung, tizu neimi
khuai.
honningdug [honeydew] (n.): tthal tikcu ah thinghnah le a kung
par ih a um ttheu mi a hnaang ih a thlum mi daai, lole,
hnaii/thliing.
honningsød [mellifluous] (adj.): ngai a nuammi, awnmawi vek
aw.
honningsød , sukkersød [honeyed] (adj.): porhnak lamih
lunghno dingih ttongmi.
honnør [salute] (n.): salaam.
honorar [honorarium] (n.): thiamnak sangpi neitu, a laang te
ttuansakman, tthenmi ttuanman.
honorar , gebyr , salær , afgift [fee] (n.): thil ti man (cazirh man,
sitni in thuhla buai, thutthen zung ah relsakpi man, sibawi in
minaa zohsak man tivek pawl ih a man pekmi).
hook [hook] (n.): boxing thong-awknak ah kiu kuul tahrat in naih
te ih thong.
hooligan , bølle , voldsmand [hooligan] (n.): khawsung ih
hnahnoknak petu mino huatsuak rual.
hop [hop] (n.): kekhat in dawp.
hop , spring [bound] (n.): pet, khir.
hop , spring [leap] (n.): na pi ih dawpnak.
hoppe [mare] (n.): rangnu, laaknu.
hoppe [bounce] (v.): a khir - Eksempel: En gummibold hopper
godt.
hoppe [bounce] (v.): khirter - Eksempel: Børnene hoppede i
sengen.
hoppe [hop] (v.): ke pakhat lawngih dawp.
hoppe [hop] (v.): ramsa ke zate hmangin dawp (buttlak vekin).
hoppe , gøre krumspring [caper] (v.): turpakaak.
hoppe , springe [bound] (v.): dawp phah ih feh, pet phah ih feh.
hoppe , springe [frisk] (v.): ramsa, tlan le dawp ih lek, a leu.
hoppe , springe [jump] (v.): khir; thli lakah dinnak leilung in
sangpi vakhir.
hoppe , springe [leap] (v.): naa piin dawp.
hoppe , springe [skip] (v.): kekhat ah veihnih ciar dawp deudo
in, rang zetih feh.
hoppe af , falde fra [defect] (v.): ram, party, pawlkom tlansan in
a dang ah cer, tlan.
hoppe af glæde [jump for joy] (v.): lungawi tuk ih khir.
hor , ægteskabsbrud [adultery] (n.): mai nupi mai pasal a silo mi
thawn nupa pawlawknak; uiretnak - Eksempel: bedrive hor.
horde [horde] (n.): mibur tumpi.
hore , bedrive utugt [fornicate] (v.): nupa si lo, tthi-aw lo ih
umtlang, pawl-aw.
horehus , bordel [whore-house] (n.): suzuar pawl umnak inn.
horisont [horizon] (n.): mit zoh in van le leilung an ton awknak
rin; van le lei ri; vankam.
horisont [horizon] (n.): hmuhtonnak, thiamnak, zuamnak a
tawpnak - Eksempel: man kan udvide sin horisont ved at læse
aviser.
horisont [skyline] (n.): van sirhsan in a langmi inn, thingkung,
tlang tivek.
horisontal , vandret [horizontal] (adj.): phei zawng; a tleep a
pheeng zawng.hormon [hormone] (n.): ramsa, minung le
thingkung sungin a suakmi tthannak le cahnak a petu a tii, a
thling phunkhat.
horn [horn] (n.): ramsa ki.
horn [horn] (n.): tawtawrawt tivek tummi thilri (phawt tik ih a aw
ringmi thilri) - Eksempel: jagthorn.
horn [horn] (n.): mi ralrin peknak ih tummi aw ringzet thei thilri,
eg mawttawka hawn - Eksempel: bilisten trutter i hornet.
horn , bilhorn [hooter] (n.): mawttawka horn (pawtpawt awn,
ralrin peknak).
horn- [horned] (adj.): ki nei.
hornblæser [bugler] (n.): tawtawrawt phawtu.
hornhinde [cornea] (n.): mit-mu tuamtu vun paate.
hornorkester [brass band] (n.): daar thawn tuahmi thil tumttha
tumtu pawlkhat.
horoskop [horoscope] (n.): van arsi umdan le suah ni zoh ih mi
hmailam thu simcianak.
horribel , elendig [execrable] (adj.): sia zet, ttihnungza.
hortensia [hydrangea] (n.): hling nei hramkung; a tombor ih a
kho theimi, a rang sendup le mepian rong tla in a par mi.
hos [with] (prep.): zohkhen dingah.
162
hosianna [hosanna] (interj.): Pathian thangtthatnak in napi ih
aumi.
hospice [hospice] (n.): thi dingih ruahmi retnak sizung.
hospital , sygehus [hospital] (n.): siizung (zato).
hospitalssprit [surgical spirit] (n.): sibawi hman ding taksa kholh
fainak zureu phun spirit.
hosstilling , apposition [apposition] (n.): beet mi
ttongfang/ttongfang buur - Eksempel: I 'Søren Kierkegaard, den
berømte filosof' er 'den berømte filosof' apposition til 'Søren
Kierkegaard'.
host , hoste [cough] (n.): khuh-heng; khuh-khuh.
hoste [cough] (v.): khuh (khungheng khuh).
hoste op [expectorate] (v.): cil le khaak suak.
hostesaft , brystdråber [linctus] (n.): khuhkhuh sii a tii, awmna
siti.
hostiegemme [pyx] (n.): Christian dan in Bawipa Zanriah pek
tikah sang retnak ih an hmanmi thilri.
hot [hot] (adj.): thinlung a sa a tho termi hla awnmawi Eksempel: hot jazz.
hotdog [hot dog] (n.): Mirang pawl ei duh zetmi sang phunkhat;
khasuansen, hanghnah hangrah le sa pawl kio cih ih thunmi,
sangzual phun khat.
hotel [hotel] (n.): manpek ih mikhual riah theinak inn, riahinn.
housewarming [house-warming] (n.): innthar lompuai.
hov , hestehov [hoof] (n.): rang ketin; caw ketin, ramsa ketin.
hoved [head] (n.): lu.
hoved [head] (n.): ruat/ttuat thiamnak - Eksempel: brug dit
hoved; tænk.
hoved- , hoved- , størst [chief] (adj.): a thupi bik; thuneitu bik Eksempel: Indiens vigtigste floder. - Rygning er en af
hovedårsagerne til lungekræft.
hoved- , størst , vigtigst [chief] (adj.): a thupi bik; thuneitu bik Eksempel: Indiens vigtigste floder. - Rygning er en af
hovedårsagerne til lungekræft.
hoved- , væsentligst , vigtigst [main] (adj.): a thupi bik, a
hrampi.
hovedbeklædning [headbear] (n.): lukhuh le luthuam.
hovedbog [ledger] (n.): tangka thilri khumnak cabu.
hovedbund [scalp] (n.): luvun.
hovedernæringsmiddel [staple] (n.): ei bikmi ti-rawl, thupi bik
thuhla, tivek.
hovedfjeder , drivfjeder [mainspring] (n.): nazi sungih spring
thirkual.
hovedgade [high street] (n.): khua pakhat sung ih lamzin thupi
bik (dawrtluan tla a umcihmi).
hovedgasledning [gas main] (n.): datkhu luannak pipe - a petu
hnenin a hmangtu hnen peknak pipe.
hovedgærde [headboard] (n.): ihkhun lu zawn ih zialtlep a
pheilam ih donmi.
hovedindhold [substance] (n.): a thupi bik.
hovedindhold [tenor] (n.): a sullam, asilole a tican tlangpi.
hovedkulds [headlong] (adv.): lulam; lu hmaisa in.
hovedkvarter [headquarters] (n.): hohanak bik hmun; zung lu
bik; bawi bik hnattuannak zung.
hovedmand [headman] (n.): khuabawi; khua pakhat/miphun
pakhat ih lubik.
hovedmand [kingpin] (n.): minung/thil a um lo thei lomi.
hovedmand , anfører [ringleader] (n.): misual hotu, kumpi
(cozah) dodaltu pawl hotu.
hovednøgle [skeleton key] (n.): a dangdang a ong thei
hluahhlomi tawhfung.
hovednøgle , a-nøgle [master key] (n.): tawhthlaih phun
dangdang on thei nak tawh.
hovedpart [generality] (n.): a tambik.
hovedpart [mass] (n.): mipi a tam sawn.
hovedpart , størstedel [bulk] (n.): a tum/a tam sawn.
hovedperson [protagonist] (n.): drama tuahnak ah a thupi bik a
simi. (b) thuanthu, thubuai, a cang takmi thu, tivek ah a thupi bik
ih a teltu.
hovedpine [head] (n.): lu nat.
hovedpude , pude [pillow] (n.): lu-kham.
hovedregning [mental arithmetic] (n.): thinlung tuatmi kanan.
hovedsageligt [chiefly] (adv.): a thupi bik ah.
hovedsageligt [mainly] (adv.): a bikin, a hleice in.hovedsageligt ,
især [principally] (adv.): a thupi bik in.
hovedsageligt , overvejende [predominantly] (adv.): a zate
zikzik in; a tam bik in.
hovedskal , hjerneskal , kranium [skull] (n.): luruh.
hovedspring [header] (n.): lulam in a dawp.
hovedstad [capital] (n.): acozah (kumpi) zung umnak khawpi.
hovedstad [metropolis] (n.): ram pakhat, ramtthen pakhat ih a
thupi bik khawpi.
hovedstol [principal] (n.): paisa tthang ngah dingin coihmi
sum/sum tuahnak ih burmi sum; sum hrampi.
hovedsætning [main clause] (n.): thu pakhat a simsuak theitu
catluan.
hovedtelefon [headphones] (n.): radio, telephone tivek ngainak
thil (hnakua sungih bunmi).
hovedtelefon , øretelefon [earphone] (n.): radio, cassette tivek
ngainak, hnakua sungah ben ih ngainak.
hovedtider [principal parts] (n.): verb umdan a phunphun
sungah, a dang umdan (all other forms) pawl ih thawhkehnak a
hram a simi – ie, the infinitive, past tense and past participle –
pawl.
hovedvandledning [water main] (n.): lei sungih phummi tidawng
a thupitnak bik.
hovedvej [trunk road] (n.): lam thupi bik; lamzinpi.
hoven , arrogant , hovmodig , overlegen [haughty] (adj.): porhaw le puarthau, mah le mah zum aw ih mi nautat a hmangmi
(proud and disdainful).
hoven , blæret , storsnudet [toffee-nosed] (adj.): mi zum aw, uar
aw, uah aw.
hoven , storsnudet , vigtig [stuck-up] (adj.): mah le mah a uar
awmi; a porh-awmi.
hovere [gloat] (v.): diriam; mah neh tikah le, mi ih sun tikah
lungawi.
hovmester [butler] (n.): hnen-um hotu (zu lam tawlreltu a si
deuh).
hovmod [pride] (n.): zum-aw tuk; porh-aw tuk.
hovmod , arrogance [hauteur] (n.): hngalnak.
hovmodig [proud] (adj.): a porh awmi; a zum-awmi; mi hngal.
hovmodig , overlegen , arrogant [arrogant] (adj.): hngal.
hovmodig , overlegen , hoven , arrogant [haughty] (adj.): porhaw le puarthau, mah le mah zum aw ih mi nautat a hmangmi
(proud and disdainful).
hovski-snovski , vigtig , arrogant [hoity-toity] (adj.): mi hngal,
mi porhaw.
hovskæg , kodehår [fetlock] (n.): rang ke dunglam kedil hmul.
hr. [sir] (n.): saya; pu.
hud , hinde [skin] (n.): a lenglam phaw pohpoh.
hud , skind [hide] (n.): ramsa vun.
hud , skind [skin] (n.): vun.
hudafskrabning [scrape] (n.): hnor, hriat, kheuh, rawt ruangih
ngahmi hliamhma, a pilh, a kok, a hawk.
hudafskrabning , afskrabning [abrasion] (n.): a ttolhmi , a
ttolhnak.
hudfarve , ansigtsfarve , teint [complexion] (n.): vun (hmai
vun), taksa vun.
hudfarve , farve [colour] (n.): miphun thleidannak taksa vun
pianzia.
163
hudløs [raw] (adj.): rawt ruangih hma a suakmi (vun).
hudnær , stramtsiddende [skintight] (adj.): a tetzetmi.
hudorm [blackhead] (n.): arsik dum; cuva dum.
hudtransplantation [skin graft] (n.): mah ih vun lala, lole, mi ih
vun thawn meikangnak hmun bendan (sibawi thil tuah).
hue , kyse [bonnet] (n.): hridai thawn khaa ih ttemcih mi nunau
lukhuh.
hug [chop] (n.): tan, veikhat ah tan.
hug [hunkers] (n.): tawcor - Eksempel: sidde på hug.
hug [slash] (n.): vatnak; satnak.
hugenot [Huguenot] (n.): hlandeuh ah France (Pintit) ramih
Protestant kawhhran.
hugge [hew] (v.): hau; ceek; tan.
hugge [hew] (v.): thingkung hramkung pawl vat/hau/sat ih lamzin
tuah - Eksempel: De huggede en sti gennem junglen.
hugge , hakke [chop] (v.): hreitlung, namtong thawn sat, tan, cek.
hugge , stjæle [snitch] (v.): laksak hruak (fir).
hugge af [lop]: zanthing tteek tan/a hnge pawl tan.
hugge om [hew down] (v.): thing hau.
huggert [cutlass] (adj.): nam kawn sau nawn — lawng ralkap
hmanmi.
hugget sukker , sukkerknald [lump sugar] (n.): cini hlom tete.
hugorm [adder] (n.): turnei rul phunkhat.
hugorm [viper] (n.): Africa, Asia le Europe ram ih um tur nei rul.
hugtand [fang] (n.): ho (haa lak ih a hriam bik le a sau bikmi).
huje [barrack] (v.): a lektu pawl rak ausan (lungkim lo ruangah).
huje [whoop] (v.): lungawi zet in au.
hujen , råb [whoop] (n.): ring zet ih aunak.
hukommelse (i computer) [memory] (n.): kompeutta sungih thu
retthupnak.
hukommelse , erindring [memory] (n.): cinken theinak thinlung
(thluak).
hukommelse , erindring [recall] (n.): ruat sal theinak; cinken
theinak.
hukommelsestab [amnesia] (n.): cinken theinak hlo (a zate’n a si
lole, a hreek).
hul [hollow] (adj.): a sung ong/kuami - Eksempel: et hult træ.hul
[hollow] (adj.): aw khawk - Eksempel: en hul lyd.
hul [hollow] (adj.): a dik lomi - Eksempel: et hult løfte.
hul [hole] (n.): kua - Eksempel: jeg har hul i en tand.
hul [hole] (n.): ong; a ong (karlak ih a kua) - Eksempel: fangen
slap ud gennem et hul i muren.
hul [hole] (n.): ramsa pawl ih umnak kua (zinghnam kua) Eksempel: musehul.
hul [pit] (n.): lei kua, khur.
hul (golf) [hole] (n.): golf leh tikah bawhlung luhnak dingih
tuahmi leikua.
hul , indfalden [hollow] (adj.): pil, thuuk (itthat lo ruangih mit
khur a pil khi) - Eksempel: hule kinder.
hul , konkav [concave] (adj.): a kuar mi.
hul , åbning , spalte [gap] (n.): karlak ong.
hule [burrow] (n.): sabek kua, cinghnia kua, sakuh kua, zinghnam
kua.
hule [den] (n.): ramsa relhhmun (lungkua tivek).
hule [lair] (n.): ramsa pawl ih beunak/a kua.
hule , grotte [cave] (n.): lungkua, tlanghrap kua.
hule , udhule [hollow] (v.): khuar, kuar; kuater.
huleforsker [speleologist] (n.): lungkua thuhla a thiamzettu.
huleforskning [speleology] (n.): lungkua, lungpuk pawl ih thuhla
a hmun ah fehin zingzoi hlathlai.
hulepindsvin [porcupine] (n.): sakuh.
hulk , hulken [sob] (n.): ttap; ttah aw.
hulke [sob] (v.): ikik; hlikhlik phah in ttap.
hulle [punch] (v.): a ong tuah; a kua tuah.
hullemaskine [punch] (n.): caku a vihnak cehrep.
hulmejsel [gouge] (n.): thing tannak hluah a hrek a hluummi.
hulning [hollow] (n.): leilung a pil a kuar ih a rawn mi.
hulrum [cavity] (n.): haa nget kua (nget ruangah) tivek pawl, a
khalmi thil kua/ong.
hulsøm [hem-stitch] (n.): hnipuan tlaang mawitertu ih tthitmi.
hulter til bulter [higgledy-piggledy] (adv.): cokrawi thluh;
cokbuai.
hulter tl bulter [helter-skelter] (adv.): a ping a peng ah manhlap
zetin.
human [humane] (adj.): mi zaangfah thiam; mi zawnruat.
humanisere , menneskeliggøre [humanize] (v.): mi zaangfahnak
nei dingih tuah; ramsa vek zia ih sin milai zia vek neihter.
humanistisk [humane] (adj.): zaangfah thiamnak le zawnruah
thiamnak a si mi.
humanitær [humanitarian] (adj.): minung tthatnak ding le an
harsatnak hlohter ding a ruat mi.
humbug , fup [sham] (n.): titer-aw mi.
humbug , svindel [humbug] (n.): thuphan hrokhrawl simnak,
mibum hmang.
humle [hop] (n.): a burpi in a kho ih a zaam theimi, par nei hop
kuung.
humlebi [bumble-bee] (n.): hmul nei awn ring khuai phunkhat.
hummer [cubby-hole] (n.): kulh tthatmi a khaan, hmun.
hummer [lobster] (n.): kaikuang phunkhat.
humor [humour] (n.): hnihsuakza.
humor [humour] (n.): hnih theinak tuahthiam, cuvek umzia nei Eksempel: han mangler humor.
humorist [humorist] (n.): hnihsuahsai a thiam zetmi.
humoristisk [humorous] (adj.): hnihsuahza a simi.
humpe , halte [hobble] (v.): ke bai.
humpe , halte [limp] (v.): ke-awl i vaak.
humpel [wodge] (n.): a tum zetmi phel, vo.
humpel , luns [chunk] (n.): ahmi, tanmi thil tan, thil tlang sahpi;
a tlang - Eksempel: en humpel brød - en luns kød.
humpel , luns [hunk] (n.): a tlang a tlang ih tanmi.
humus , muldjord [humus] (n.): thinghnah dawm.
humør [humour] (n.): mi pakhat ih thinlung um daan lungput Eksempel: han er i godt humør.
humør , stemning [mood] (n.): mithmai le umdan ih a lang
theimi lungput umzia - Eksempel: at være i godt/dårligt humør.
hun [she] (n.): ramsa a nu.
hun [she] (pron.): amah (nunau).
hun- [female] (adj.): minung le ramsa ah a nu, faa hring theitu.
hun- [female] (adj.): a dang thil bunnak ah kua a neimi thil
(electric mei vannak plug le socket tivek) - Eksempel: et hunstik.
hun- (om planter) [female] (adj.): thingkung le pangpar ah a rah
theitu, cii a suahtu.
hund [dog] (n.): uico, ui.
hunde- [canine] (adj.): uico thawn pehpar awmi.
hundedage [dog days] (n.): kumkhat sungah thaw a sa bik (July
le August) thla pawl, vulpi ni.
hundegalskab , rabies [hydrophobia] (n.): ui-aa nat nei milai.
hundegalskab , rabies [rabies] (n.): ui-aa nat; minung a keu asile
a suan thei.
hundehalsbånd [dog collar] (n.): uico hngawngkhih savun.
hundehus [doghouse] (n.): uico inn.
hundehvalp , hvalp [puppy] (n.): ui faate.
hundekiks [dob biscuit] (n.): uico eimi biskit
sanghak.hundekold [perishing] (adj.): khua si taktak/zet.
hundekunster , abekattestreger [monkey business] (n.): a ttul lo
nakah a dik lo zawngih hnaihnok; thuthlak.
hundestejle [stickleback] (n.): a zaang tluan ah hling zum tete
(tteh) a neimi nga fate phunkhat.
hundred [hundred] (num.): zakhat.
hundrede [hundred] (num.): nambat a zat zakhat.
164
hundredfold [hundredfold] (adv.): a let zakhat, lole, cu hnak ih
tam.
hundredårig [centenarian] (adj.): kum 100 le 100 tlun nungtu
(milai).
hundredårsdag [centenary] (n.): kum 100 kimcam.
hunged [nanny goat] (n.): mepi, menu.
hunger , sult [hunger] (n.): paam; ei khop nei lo; rilrawng.
hunger , sult [starvation] (n.): rawl ei ding neih lo ruangih
zonzainak, thihnak.
hungersnød [famine] (n.): paam, mangttam.
hungre , sulte [hunger] (v.): rilrawng.
hungre , sulte [starve] (v.): rilrawn tuarter, rilrawng in umter,
rilrawng in thiter; rilrawng in um/thi.
hungrig , sulten [hungry] (adj.): rawlkhop ei ding neihlo ruangih
a suakmi ttawnttaihnak, dam lonak.
hunhund , tæve [bitch] (n.): ui-pi; uico nu.
hunkøn , femininum [feminine] (n.): nu a si tinak.
hunner [Hun] (n.): Hun miphun; ad zabi 4 le 5 lai ah Europe ram
do tahratih a siatsuah tthehtu Asia miphun khat.
hurdle , forhindring [hurdle] (n.): tlan phah khir phah leh
zuamnak ih hmanmi tleng; tleng (tlan phah ah lan vivo a si).
hurdle , forhindring [hurdle] (n.): hmaikhamtu; harsatnak.
hurlumhej [razzmatazz] (n.): langsar zet le lugtho zetnak.
hurlumhej , spektakel , postyr [racket] (n.): aw ring; mi
hnaihnok awn ruri.
hurra [hurrah] (interj.): lungawi, lungkim tuk ih napi au mi.
hurra [hurrah] (n.): lungawi, sopar napi au mi aw.
hurraråb [cheering] (n.): lungawiza.
hurtig [fast] (adj.): khulrang zet, khulrang.
hurtig [fast] (adj.): rangzet ih caang - Eksempel: en hurtig rejse.
hurtig [quick] (adj.): zamrang.
hurtig [quick] (adj.): caan tawite sungih tuahsuakmi - Eksempel:
et hurtigt måltid.
hurtig [rapid] (adj.): rangzet ih tuahmi; thil a cang duakmi.
hurtig , hastig [rapid] (adj.): khulrang zet; rang zet.
hurtig , omgående , prompte [prompt] (adj.): khulrang zet ih
tuahmi; tuah lohlimi.
hurtig , rask [smart] (adj.): khulrang, caktteuhtto - Eksempel: en
rask tur.
hurtig , rask [speedy] (adj.): khul rangmi.
hurtig , rask , ekspedit [expeditious] (adj.): khulrang le felfai
zet.
hurtig , rask , rap [swift] (adj.): zamrang, khulrang.
hurtighed , hastighed [celerity] (n.): khulrannak.
hurtighed , hastighed , fart [speed] (n.): a khul, a ran zia.
hurtigløber , sprinter [sprinter] (n.): a tawite sung cak zet ih a
tlantu pa/ nu.
hurtigt [fast] (adv.): khulrang in.
hurtigt [soon] (adv.): tuan-in, rangin.
hurtigt , rask [apace] (adv.): zamrang zetin.
hus [house] (n.): inn; milai inn.
hus (lille) , hytte [cottage] (n.): inn fate, Lai khua lam inn fate; lo
lak thlam fate.
hus- , huslig [domestic] (adj.): inn lam a simi, innsungsang lam.
husapotek [medicine chest] (n.): si le sithuamhnaw retnak
kuangpi.
husar [hussar] (n.): meithal fate kai rang-ralkap.
husarbejde , husligt arbejde [housework] (n.): innsung hnattuan
eg rawlsuan le inn thianhlim tivek.
husarrest [house arrest] (n.): mah inn ih sin khuihman fehsiang
lo in hreeng (kaai).
husassistent , pige , tjenestepige [maid] (n.): nunau hnenum.
husblas , gelatine [gelatine] (n.): jelly kha rawl ih tuahnak ah an
hmanmi le thil zuknak film tuahnak ih an hmanmi - zianghman
thawtnak a nei lomi.
husbåd [house boat] (n.): lawng (long) a sinan, khui hman feh
loin tidai parah inn vekih hmanmi.
husdyrbrug [animal husbandry] (n.): ttilva fingkhawidan; caw,
rang, me tivek zuatdan.
huse [harbour] (v.): thutthen zung ih misual thawng thlak zomi
tlanhlo pawl – innsang/hmun pakhat ah thup.
huse [house] (v.): inn ah umter/riahter.
husets herre , husherre [master] (n.): innsang hotu pa.
husgeråd , redskab [utensil] (n.): inn ah nitin hman a ttulmi;
poihaimi thilri, ttulmi thilri a phunphun.
hushjælp [help] (n.): innsungsang hnattuan bawmtu.
husholdning [housekeeping] (n.): innsang hnattuan tawlrelnak.
husholdningsfilm [cling film] (n.): rawl funnak thil pat fe.
husholdningslære , hjemmekundskab [housecraft] (n.):
innsungsang tuamhlawn daan le zoh daan.
huskarré , blok , karré [block] (n.): a kimvel ih lampi ummi inn
tumpi bur khat.
huske , erindre , mindes [recollect] (v.): mang sal; ciing
sal.huske , erindre , mindes [rememner] (v.): ciing; hngilh lo.
huske , genkalde sig , mindes [recall] (v.): vun ruat sal, cing,
mang sal.
huskeliste [check list] (n.): kan zoh zo, a um ti zohfelnak cazin.
husky , grønlandshund [husky] (n.): vurlak ram (Arctic) ah
leengdirtu ih an hmanmi hmulsah nei uico.
husleje , leje [rent] (n.): inn, leiram, thilri saan man.
husly , husrum [houseroom] (n.): mah innsung ih um ding duh
lomi milai, thilri.
husly , logi , bolig [accomodation] (n.): umnak, umhmun.
huslæge [family doctor] (n.): sung pakhat ih hmanmi sibawi,
innsang sibawi.
husmand [smallholder] (n.): ekah (acre) pakhat le ekah sawmnga
karlak a kaumi leiram neitu, lole, lo ngatu.
husmand , boelsmand [crofter] (n.): lo fate neitu, lo fate ngahtu.
husmoder [housekeeper] (n.): innsungsang fiangkhawitu, nunau.
husmoder [housewife] (n.): hnattuan dang ttuan loin innsungsang
hnattuan kha hnattuanpi in a ttuantu innteeknu.
husrum , husly [houseroom] (n.): mah innsung ih um ding duh
lomi milai, thilri.
husstand [household] (n.): sungza.
husstand [menage] (n.): innsungsang.
hustru , kone [wife] (n.): nupi; thainu.
hvad [what] (pron.): ziang a si, ziang maw.
hvad [what] (pron.): cumi cu; kha mi kha - Eksempel: hvad du
siger, kan nok være sandt.
hvad , hvilke , hvilken , hvilket [what] (pron.): ziang.
hvad angår [as for sb/sth]: sinak in - Eksempel: Hvad hotellet
angår, så var det meget ubehageligt og milevidt fra havet.
hvad angår , med hensyn til [as regards]: pehpar awin Eksempel: Der er ingen særlige regler med hensyn til, hvad
klæder du skal have på.
hvad angår , med hensyn til [as regards sb/sth]: mi pakhat, thil
pakhat thawn pehpar in.
hvad end [whatever] (pron.): ziang, ziangkhal.
hvad hvis , hvad om [what if?]: siseh la, ziangtiin a si pei.
hvad i alverden [whatever] (pron.): mangbang le thinlung buai
tikih hmanmi.
hvad som helst [anything] (pron.): ziangkhal.
hvad! [what] (interj.): zum lonak neih tik le mangbang tuk tikih
hmanmi (ziangee!).
hvad? , hvadbehager? [sorry] (interj.): ziang e? tinak a si.
hval [whale] (n.): whale ngapi, tipi thuanthum sungih a ummi nga
tumpi.
hvalfangst [whaling] (n.): whale nga dawi.
hvalp , hundehvalp [puppy] (n.): ui faate.
hvalp , unge [pup] (n.): ramsa dang pawl ih faate, eg tipi sung
165
um sahrem (otters, seals) tivek pawl ih faate.
hvalp , unge [whelp] (n.): uico/tlavang/pawpi faa.
hvalpefedt [puppyfat] (n.): nunau nauhak thau nawn te; fala
tleirawl thau nawnte.
hvalros [walrus] (n.): vur ram tisung um nga tumpi phun khat;
Arctic zone ah an um.
hvas , arrig , pirrelig [waspish] (adj.): ngaimawh um; thinlung
ttha lo le nuam lo.
hvas , bidende , spids [tart] (adj.): tihrim hmang; hraang/
fiangfai; ti fukfi ih mi leh hmang.
hvas , skarp [sharp] (adj.): mi siatsuah, soisel, mawhthluk duh
zet - Eksempel: en skarp kritik.
hvede [wheat] (n.): sangvut vui.
hvedebrødsdage [honeymoon] (n.): tthi-aw pekte nupa nunnuam
cawlh umnak lak caan.
hvem [who] (pron.): zo/zo so.
hvem [who] (pron.): zo kha, zo bik.
hvem som helst [whoever] (pron.): zokhal.
hveps [wasp] (n.): tizu nei lo khuai, vanriang.
hveps , gedehams [hornet] (n.): khuai vanriang.
hvepserede [hornet's nest] (n.): mi tampi ih soiselnak,
mawhsiatnak, dodalnak.
hver [apiece] (adv.): ciar in, ciar ah - Eksempel: Vi skrev det
sammen, en side hver.
hver [each] (pron.): indep det (used with sing [C] ns and sing vs)
ciar, fingfing (pahnih le pahnih hnakih tam tikih hmanmi
ttongfang).
hver , begge [either] (pron.): pahnih sungah pakhat khat.
hver , enhver [every] (pron.): tinkim, tinte.
hver , enhver , ethvert [each] (pron.): bulpak ciar.
hver anden [alternate] (adj.): a pahnihnak tin te - Eksempel:
hveranden dag, altså f.eks. mandag, onsdag, fredag etc..
hver eneste [every] (pron.): ciar, fingfing.
hver for sig , adskilt , særskilt [separately] (adv.): a dangdang
in.
hver for sig , særskilt [severally] (adv.): a dang ciarin, mahte
ciarin, a dangdang in.
hver gang [whenever] (conj.): kip in/tintein.
hverandre , hinanden [each other] (pron.): pakhat le pakhat, ti
aw ton ih hmanmi.
hverandre , hinanden [one another] (pron.): pakhat le pakhat.
hverdag , søgnedag [weekday] (n.): zarhpi ni siar nidang
pohpoh.
hverdags- [workaday] (adj.): zaraan, ce hlei lomi, menmen.
hverdags- , hverdagsagtig , daglig , dagligdags [everydays]
(adj.): nitin.
hverv , embede [office] (n.): cozah hnattuan upa ttuanvo.
hverv , opgave [assignment] (n.): thiahmi hnattuan,
ttuanvo.hverv , opgave [task] (n.): ttuan ding (a nuam lemlomi)
hnattuan.
hverve , indrullere [enlist] (v.): ralkap luut, ralkap ah laak.
hverve , rekruttere [recruit] (v.): ngah; lutter.
hvid [white] (adj.): a raang.
hvid løgn , nødløgn [white lie] (n.): a poi lomi thuphan, a
thiangmi thuphan (mi pakhat na hlah seh ti duhnak thawn simmi
thuphan).
hvid myre , termit [white ant] (n.): leikha, sunhrul.
hvide [white] (n.): arti sungmu tuamtu a (varmi) - Eksempel:
æggehvide.
hvidetirsdag [Mardi Gras] (n.): Jesuh an kaih hlan nihnih
(Shrove Tuesday) hngilhlonak ih tuahmi biaknak puai.
hvidglødende [white-hot] (adj.): sa tuk, sa ngaingai.
hvidkalke , hvidte , kalke [whitewash] (v.): phar sii thuh/tthung
thuh.
hvidlig [whitish] (adj.): a rang, a vaar.
hvidløg [garlic] (n.): khasuan rang; lasun.
hvidt [white] (n.): sii raang.
hvidt [white] (n.): hnipuan raang - Eksempel: klædt i hvidt.
hvidt blodlegeme [leucocyte] (n.): thi sung um thiraang.
hvidte [whiten] (v.): raangter, vaarter, ngoter.
hvidte , kalke , hvidkalke [whitewash] (v.): phar sii thuh/tthung
thuh.
hvidtekalk [whitewash] (n.): phar ih thuhmi tthung.
hvidvaskning [whitewash] (n.): mi pakhat ih sualnak le fel lonak
thupsak.
hvil , hvile [rest] (n.): cawl um, cawlhnak caan.
hvile [repose] (v.): cawl-um; zau.
hvile [rest] (v.): cawl umter, baang hrihter - Eksempel: hvil dine
ben.
hvile [rest] (v.): taanta, rel sal um lo - Eksempel: lad spørgsmålet
hvile.
hvile (sig) [rest] (v.): cawl; ziang tuah loih um, baang, cawl hrih.
hvile på laurbærrene [rest on one’s laurels] (v.): thil dang ti suak
tum nawn lo, lungkim te ih um.
hvileløs [restless] (adj.): cawl lo, sing lo ih um.
hvilende , liggende [recumbent] (adj.): a itmi; a zaumi.
hvilested [resting place] (n.): thlaan hmun.
hvilke , hvilken , hvilket , hvad [what] (pron.): ziang.
hvilken , hvilket [which] (pron.): khuimi, khuimi bik/khuimi
sawn.
hvilken , hvilket [which] (pron.): a hmaisa ih sim ciami sawh ih
sim salnak.
hvin , hyl , skrig [scream] (n.): awfem in au, ai, aw.
hvin , skrig , hyl [shriek] (n.): aw fem au aw.
hvine [grate] (v.): thil kan rial ruangih a awn zetmi (a ring zetmi).
hvine [squeal] (v.): ngek.
hvine [whine] (v.): aw saang ring zet — engine awn vek.
hvine , hyle , skrige [screech] (v.): aw saang aw hraang in awn.
hvine , skrige [scream] (v.): raak, ai, ngeu, au.
hvine , skrige , hyle [shriek] (v.): aw fem in au, rak.
hvinende [grinding] (adj.): thawmvang ringtuk.
hvirvel [eddy] (n.): tiherh, tivir. thli, leivut, meiro sumzing
khalah a cang theimi a si.
hvirvel [vortex] (n.): tidai, thli phusiing vekin a merhmi.
hvirvel [wreath] (n.): thil pakhat khat ngerh/vel - Eksempel: en
røghvirvel.
hvirvel , hvirvlen [swirl] (n.): hernak.
hvirveldyr [vertebrate] (n.): zaangruh nei ramsa, ttilva.
hvirvelløs [invertebrate] (adj.): zaangruh nei lo ramsa/nunghring.
hvirvelløs [spineless] (adj.): zaangruh nei lo thilnung, ramsa
(cangcel vek).
hvirvelstorm , cyklon [cyclone] (n.): thli-her nasatak, phusing.
hvirvelstorm , tornado [tornado] (n.): thlisia nasatak.
hvirvelvind [whirlwind] (n.): phusing, thli her.
hvirvle [hurtle] (v.): thawmvaang neizet in napi ih
khawng/cim/min/tla.
hvirvle [spin] (v.): her vurvo.
hvirvle [swirl] (v.): eikhu thli in herpi, zual; tidai her
ciamco/tiherh.
hvirvle , sno sig [wreathe] (v.): zunghruk vek a kual zawngih a
tthawn.
hvirvle , svirre [whirl] (v.): her, verh.
hvirvle rundt [eddy] (v.): hel rero, let rero ih vak.
hvis [if] (conj.): ahcun, lekhaw.
hvis [if] (conj.): tikah.
hvis [whose] (pron.): zo ih, zo ih ta.
hvis [whose] (pron.): cumi, khami ih - Eksempel: drengen, hvis
far er kaptajn.
hvis ikke , medmindre [unless] (conj.): lole, lo ahcun.
hviske [whisper] (v.): midang theih thei lo dingih a thupte le
166
dimte ih biak.
hvisken [whisper] (n.): thuthup; midang thei lo dingih simnak.
hvislelyd [sibilant] (n.): si-i-i, ti aw a suakmi cafang le ttong
pawl, eg s, z.hvislende [sibilant] (adj.): saal tikah aw netnak ih 'si'
ti ih suak aw vek.
hvor [how] (adv.): ziangtiang – ziangzat? - Eksempel: hvor
gammel er han?.
hvor [where] (adv.): khuitawk ah.
hvor [where] (conj.): hmun; ram - Eksempel: England er landet,
hvor man kører i venstre side.
hvor ... end [however] (adv.): ziangtiin a si khalle - Eksempel:
Du kan ikke flytte den sten, hvor stærk du end er.
hvor i alverden [wherever] (adv.): khuitawk ah.
hvor som helst [wherever] (adv.): khuitawk ah khal.
hvordan [how] (conj.): ziangti in/ziang vekin? - Eksempel: han
fortalte, hvordan tyven kom og snappede hans mappe.
hvordan , hvorledes [how] (adv.): ziang tivek in; ziang tiin.
hvordan , hvorledes [how] (adv.): harhdamnak lam ah ziang nan
bang? - Eksempel: hvordan har børnene det?.
hvordan i alverden? [however?] (interrog.): ziang ti lam in?.
hvordan med [how about?] (adv.): na duh pei maw? ti vekih
ruahnak peknak, sawmnak - Eksempel: hvordan med at gå en
tur?.
hvorfor [why] (adv.): ziangah, ziangruangah.
hvorfor i alverden [why ever] (adv.): mangbang vansan tikih
hmanmi ttongkam.
hvorfra [whence] (conj.): nak ihsin; nak in.
hvorhen [whither] (adv.): khui ah, khuitawk lam ah.
hvorimod [whereas] (conj.): cuti ih a thu ruatsak in.
hvorimod [while] (conj.): laiah.
hvorledes , hvordan [how] (adv.): ziang tivek in; ziang tiin.
hvorledes , hvordan [how] (adv.): harhdamnak lam ah ziang nan
bang? - Eksempel: hvordan har børnene det?.
hvornår [when] (adv.): ziangtikah.
hvornår i alverden [whenever]: ziang tik lai ah.
hvorpå [whereupon] (conj.): cuti cun, cule, cumi ruangah.
hvorsomhelst [anywhere] (adv.): khui tawk khal ah.
hvorved [whereby] (adv.): cu mi thawn; cuih ruangah.
hvorvidt , om [whether] (conj.): pei maw, maw.
hvælvet [vaulted] (adj.): a kuummi, a puumi.
hvælving [arch] (n.): a kuum mi thil dotu/domtu.
hvælving [vault] (n.): luanglu kuum (a puumi).
hvæse [wheeze] (v.): awm sungin awn ciamco ih thawthawt.
hvæsse , skærpe , spidse [sharpen] (v.): zum, tat (hriamter) Eksempel: Man skærper (eller hvæsser) en kniv, og man spidser
en blyant.
hvæsse , slibe [grind] (v.): tat hriam (namte hreitlung hriam
dingin tat).
hvæsse , slibe [whet] (v.): naam, hreitlung, tivek lungto parih
taat.
hyacint [hyacinth] (n.): kiling (khawnglawng) vek rimhmui zet
par a nei mi, a bur ih a kho theimi hramkung.
hyben [hip] (n.): zoram hramlak ih a khomi hninsi (rose)
pangpar, a rah a hmin tikah a sen.
hybenrose [dog rose] (n.): hawi tlar ih khomi rose kung.
hybrid , krydsning [hybrid] (n.): ci dangdang kom ih piantermi
kahpia ramsa, thingkung.
hybris , overmod [hubris] (n.): mi hngal; mi zum aw zet.
hydra [hydra] (n.): Greek hlan thuanthu ih rul tumpi vek
phunkhat; lu tampi a neiih, a lu pawl tansak rero khalle a
dangdang a kho sal theimi.
hydraulisk [hydraulic] (adj.): tidawng sungin tidai a
cawlcangnak. 2 tidai ih cawlcangter mi; cuih tha hmannak.
hydrogen , brint [hydrogen] (n.): daatkhu phunkhat; pianrong
nei lo; al, thlum, kha thawtnak nei lo; le rim nei lomi; kan theihmi
thil lakah a zaangbik ih oxygen thawn kom le tidai a cang theimi
daat.
hyggelig [cosy] (adj.): a hlum ih a nuam.
hyggelig [cosy] (adj.): rualremmi, a nuammi.
hyggelig [snug] (adj.): thli lut lo a nuam a hlum thekthi (mi).
hyggelig , hjemlig [homy] (adj.): mah inn vek, a hlum ih a nuam
mi.
hygiejne [hygiene] (n.): harhdamnak.
hygiejnisk [hygienic] (adj.): natnak petu rulcawng pangang um
lo, a thiang hlimmi.
hygiejnisk [sanitary] (adj.): natnak suakter thei thilri le nathrik a
tel lomi; harhdamnak thawn a kaih awmi.
hykle , foregive [feign] (v.): titer awk/tuahter awk.
hykle , foregive , simulere [simulate] (v.): ti-awter.
hykler [dissembler] (n.): thuptu.
hykler [hyocrite] (n.): mi titer aw.
hykleri , skinhellighed [hypocrisy] (n.): titer awknak.
hyklerisk , skinhellig [hypocritical] (adj.): titer aw mi.
hyl [yell] (n.): nat tuar ruangih hrumnak.
hyl [yelp] (n.): ring zet ih beleuh, ttap/thawm.
hyl , hvin , skrig [shriek] (n.): aw fem au aw.
hyl , hylen [wail] (n.): ttap, aukio vek thawmvang.
hyl , skrig , hvin [scream] (n.): awfem in au, ai, aw.
hyl , tuden [howl] (n.): uico, cinghnia napi au ih ttapmi.
hylde [shelf] (n.): thilretnak zaute, hrawl, tiril.hylde [acclaim]
(v.): lawm ih au ciamco - Eksempel: hylde vinderen at et
væddeløb.
hylde [hail] (v.): upat (thangtthat)nak langter.
hyldebær [elderberry] (n.): a rah, a thei.
hyldest [homage] (n.): a sang bik upatnak hrangih simmi, tuahmi.
hyldest [tribute] (n.): upatnak laksawng, upat, lole, uar ruangih
pekmi thil.
hyldest , anerkendelse [acclaim] (n.): lungtho zet ih hmuaknak,
rak lomnak.
hyldest , ovation [ovation] (n.): zapi ih lom le thangtthat.
hyle [scream] (v.): thli le cet pawl awn - Eksempel: stormen hyler.
hyle [wail] (v.): minung ttap le aukio vek thawmvang tuah Eksempel: hylende sirener.
hyle [yell] (v.): ring zet ih au/kio/ttap.
hyle , hvine , skrige [scream] (v.): raak, ai, ngeu, au.
hyle , hvine , skrige [shriek] (v.): aw fem in au, rak.
hyle , skrige , hvine [screech] (v.): aw saang aw hraang in awn.
hyle , tude [ululate] (v.): au ruangro/ring zet ih ai/ttap.
hyle , tude , brøle [howl] (v.): napi au; napi in ai.
hylende [screamingly] (adv.): raakkio le hnihsuakter thei khop in
- Eksempel: hylende morsomt.
hylle ind , vikle ind , svøbe ind [wrap] (v.): tuam, ngerh; khuh;
fun.
hymen , mødomshinde [hymen] (n.): kaldaar; fala pasal an neih
hlanah an sukua a kharpit saktu vun patte.
hymne [anthem] (n.): hlarempi (biaknak).
hymne [paean] (n.): nehnak/porhnak, lole, khaisannak hla
(khuate hlasam).
hymne , salme [hymn] (n.): Pathian thangtthatnak hla.
hynde , pude [bolster] (n.): lukham zawl saupi; cingkham zawl
saupi.
hyperaktiv [hyperactive] (adj.): lek ringring/cawl lo ih a cangvai
theimi (a luan tukin).
hyperbel [hyperbola] (n.): kual zum sungih tuahmi a kuulmi riin.
hypnose [hypnosis] (n.): mah le mah thei aw lo t iang ih i t that
vekih um; thinlung mawlhternak.
hypnotisere [hypnotize] (v.): mi pakhat mitkuh ihthatcihnak sii
pek; zeel; mitkuh itthatter.
hypnotisere [mesmerize] (v.): mi thinlung a neh mi,
khawruahnak a la tthehtu.
167
hypnotisk [hypnotic] (adj.): itthat vekih ummi; thinlung
mawlhtermi.
hypnotisme [hypnotism] (n.): mi thinlung zeetnak; mitkuhter
thiamnak.
hypnotisør [hypnotist] (n.): mi pakhat zianghman theinawn lo
ding tiang in itthat dingih a tuahtu, lole, mi thinlung a mawlhter
thiamtu.
hypofyse [pituitary] (n.): taksa tthannak cangtertu thluak hram ih
ummi taksa bol fate.
hypokonder [valetudinarian] (n.): harhdamnak lam ah a luarkai
ih ralringtu.
hypokondri [hypochondria] (n.): mah ih harhdamnak thu ah
hleifuan le ttul lo tiangin a phang tukmi; curangih thinbuainak.
hypotese [hypothesis] (n.): hmailam hrang thu hawlnak thu
relkhawm dingmi ih a thuhram 'hitin sisehla' timi; sisehla ti ih
ruahnak.
hypotetisk [hypothetical] (adj.): siseh la ti ih ruahmi.
hyppejern , lugejern , hakke [hoe] (n.): tuhmui; lo thlawhnak
tuhmui.
hyppig [frequent] (adj.): tu le tu a cang; a cang leuhleuhmi.
hyppighed [frequency] (n.): a tu le tu a cannak zat.
hyrde [herdsman] (n.): ramsa rualkhat khaltu.
hyrde [shepherd] (n.): tuukhalpa.
hyrde- , pastoral [pastoral] (adj.): khawte lam, hramlak, lole,
tuukhal thawn a pehparmi.
hyrdestav [crook] (n.): bishop hmanmi fung kawi.
hyre , leje [hire] (v.): hlaang; hlawhman pekih hlaang.
hyrevogn [hackney carriage] (n.): rangleeng; taxi mawttawka
fate (hlan theihmi).
hysteri [hysteria] (n.): thinlung suup thei lo in au ciamco, hni
ciamco ttap ciamco.
hysterisk [hysterical] (adj.): thinlung nat phunkhat; lungkuai,
thinsup thei lo ruangih cangmi rak kio, napi ih ttap, napi ih hnih,
napi ih ai tivek pawl.
hysterisk [hysterical] (adj.): himi thinlung nat a neimi.
hysterisk anfald [hysterics] (n.): thinsonak, thinturnak.
hytte [hut] (n.): inn fate, buuk, thlaam.
hytte [lodge] (n.): parhmuan, lole, inn hmuan kaupi ih sangka
kiltu umnak inn fate.
hytte , hus (lille) [cottage] (n.): inn fate, Lai khua lam inn fate; lo
lak thlam fate.
hytteost [cottage cheese] (n.): cawhnawi khal rang (dingkhe).
hyæne [hyena] (n.): Africa ram le Asia ram hrekkhat ih um, sa
lawng ei hmang, cinghnia vek ramsa a bur ih um huatsuak, hni
vekin ai celcel hmangmi.
hæder , ære [honour] (n.): upat sunlawihnak; mithmai ttha
ngahnak.
hæderlig [creditable] (adj.): porh-tlak.
hædersbevisning , udmærkelse [distinction] (n.): hleicetnak,
thiam cuangnak, hmintthatnak.
hædre , beære [dignify] (v.): mithmai neiter, upat tlak siter.
hædre , ære [revere] (v.): upat zet (biaknak ah) mi pakhat, thil
pakhat khi upatnak pek.
hædre , ære , beære [honour] (v.): sunlawihnak (upatnak)
langter.
hæfte [pin] (v.): zungtthim thawn thil pakhat ah kilh.
hæfte , sømme fast , fæste [tack] (v.): thil pakhat khat
tlawngkhen (tack) thawn khen/hren.
hæfte , vedhæfte , vedføje , vedhæfte , fastgøre , fæste [attach]
(v.): pehcih; bencih.hæfte sammen [staple] (v.): steple tthim in
tthit.
hæfteklamme [staple] (n.): cabu, tivek tthitnak U cuancai a simi
thirtete.
hæftemaskine [stapler] (n.): ca tthitnak cet.
hæfteplaster [Band-aid] (n.): a beekmi hmatuamnak.
hæfteplaster [sticking plaster] (n.): hma bennak plaster.
hægte [clasp] (v.): bun.
hægte [hook] (v.): awk (thir kuul ih awk vekin).
hægte , lås , spænde [clasp] (n.): thil cehnak (cep).
hægte og malle [hook and eye] (n.): tukvirh, sangka a dohnak
thirkuul.
hæk [hedge] (n.): hruang; hmuan/dum kulhnak thingkung
tlartluan.
hæk , bagstavn , agterende [stern] (n.): lawng a dunglam kap.
hækkeløb [hurdle] (n.): hurdles tlaanphah, tleng lanphah leh
zuamnak.
hæl [heel] (n.): kedil.
hælde [pour] (v.): thlet; burh; luangter.
hælde [rake] (v.): thil pakhat a zaal ih ret; a zaal ih um.
hælde , krænge [heel over] (v.): lawng khat lam ah a lei.
hælde , skråne [incline] (v.): khatlam ah sawn.
hælde , skråne [slant] (v.): sawn eg cangan tikah a tungte ih ngan
loin vorh lamah sawn (a paisat) in ngan.
hælde , tippe , vælte [tip] (v.): leiter ih thlet.
hælde , vippe , tippe [tilt] (v.): sawnter, zauter.
hældning [descent] (n.): a hrapnak.
hældning [tilt] (n.): a sawn, a lei (ding lo).
hældning , hældningsvinkel [gradient] (n.): lamzin a so um dan.
hældning , skråning [declivity] (n.): hraap, tlaang hraap.
hældning , skråning [incline] (n.): a sawn/a puur.
hældning , tilbøjelighed , tendens [leaning] (n.): si duhdan deuh
ih umnak/a lungput hoih dan; khat lamah dinhmun tlukcianak.
hælebar [heel bar] (n.): dawrpi sungah ummi zamrangte ih kedan
remnak.
hæmme [cramp] (v.): caang thei loih tuah; tthangso thei loih
tuah; tet eueu ih tuah.
hæmme [impede] (v.): mi pakhat (lole) thil pakhat ih
tthansonak/cangvaihnak rak dawn/ kham.
hæmme , hindre [hinder] (v.): kham; hnaihnok.
hæmme , hindre [trammel] (v.): mi pakhat ih zalonnak, asilole,
hnattuannak cangvai thei lo ih kham/hnaihnok.
hæmme , hindre , genere [hamper] (v.): kham; duhduh ih
cangvaih ding kham.
hæmme , kue [repress] (v.): suupter.
hæmme , undergrave , modvirke [stultify] (v.): santlai lo canter;
mualphohter; cemter.
hæmmet [inhibited] (adj.): supnak neih, thinlung umdan langter
lo ih um.
hæmning [inhibition] (n.): suupnak.
hæmning [inhibition] (n.): a si dan ding vekih um lonak.
hæmoglobin [haemoglobin] (n.): thii sungah oxygen a kengtu.
hæmorroider [haemorrhoids] (n.): tawkua kiangih thiihri thling
nat.
hæmsko [drag] (n.): khulfung tertu.
hænde , ske [happen] (v.): a cang.
hænde , ske , forekomme , indtræffe [occur] (v.): thil pakhat a
cang, a hung cang; a cang.
hændelse [incident] (n.): a pehpar ih thil cang mi.
hændelse , begivenhed [happening] (n.): a cangmi.
hænder [---] (n.):se: hånd.
hænge [droop] (v.): kuun, tlai - Eksempel: blomsterne hænger,
fordi de mangler vand.
hænge [hang] (v.): thlai, taar - Eksempel: der hænger et
håndklæde i badeværelset.
hænge [hang] (v.): taar (mizuk phar ah taar) - Eksempel: Han
hængte billedet op over kaminen.
hænge [hang] (v.): thlaithat - Eksempel: I gamle dage blev
hestetyve hængt.
hænge [hang] (v.): thlep, thlai - Eksempel: børnene hang ud af
vinduet for at kigge ned i gården.
168
hænge [hang] (v.): meiro/meikhu van thlilak ih a taang khi; taang
- Eksempel: en sort sky hang over byen.
hænge [wilt] (v.): kuun, thlep, vuai, uai - Eksempel: planten
trænger til vand; bladene hænger.
hænge (slapt) [flag] (v.): vuai, thinghnah, pangpar, tivek pawl car
(ro) vivo - Eksempel: Blomsterne hænger i sommervarmen.
hænge , hænge ud [loiter] (v.): zaangzel zet ih ding.
hænge fast ved [cling to] (v.): a taap - Eksempel: Lugten af røg
hænger fast ved tøjet i lang tid.
hænge fast ved , klæbe til [adhere] (v.): kop, bek; pom ringring,
ben ringring - Eksempel: Klister bruges til at få en overflade til at
klæbe til en anden.
hænge op , ophænge [suspend] (v.): taar; thlai.
hænge sammen [cohere] (v.): pawlkhawm, dunghmai zawn-aw.
hænge sammen [hang together] (v.): ttong mi dung le hmai
bangaw.
hænge ud [hang about] (v.): ttuanmi ngaingai nei lo, vak
sawhsawh men - Eksempel: unge drenge hænger ud i gaden.
hængebro [suspension bridge] (n.): thirhri lilawn.
hængedynd , sump [quagmire] (n.): ciarbek; cirh; cirhduup; a
ciar ringringmi hmun.
hængekøje [hammock] (n.): lawng parih hmanmi muka puan le
hridai ih tuahmi thlaimi ihnak (ihkhun); naute hlumnak pepawk
(pa-khet).hængelampe , pendel [pendant] (n.): innsung meisa
vannak hrang thil thlaihmi ah a mawinak hrang thlaihmi thlalang.
hængelås [padlock] (n.): tawhkual; thir kual kilhnak phoih thei
dingih tuahmi ‘U’ pianzia a simi tawh.
hængende [pendent] (adj.): thil pakhat in a tlaaimi/a tlaai
puangpimi.
hængning [hanging] (n.): hngawngawk ih thah - Eksempel: dømt
til døden ved hængning.
hængsel [hinge] (n.): patta; kopza.
hær [army] (n.): leipar ralkap.
hær [army] (n.): a burpi, tampi (milai, ramsa, tivek) - Eksempel:
en hær af arbejdere, en hær af myrer.
hærde [harden] (v.): khoh sinter; hnget sinter.
hærde [temper] (v.): thir tuai.
hærde , vænne [inure] (v.): kellet, zongsang.
hærfugl [hoopoe] (n.): vate suang hmul nei (tseempu, valang,
kengawm, vasuangtuar).
hærge [harry] (v.): tu le tu va siim, va siatsuah.
hærge [ravage] (v.): napi ih siatsuah.
hærge [ravage] (v.): mi ih ram le thilri long ttheh.
hærge , lægge øde [desolate] (v.): siatsuah hnu-ah tlansan ta
(khua).
hærge , ødelægge [devastate] (v.): siatsuah ttheh.
hærgen , plyndring [depredation] (n.): thil lonsak le siatsak.
hærgen , ødelæggelse [devastation] (n.): siatsuahnak.
hærget , medtaget [pinched] (adj.): thil pakhat khat tuar/rethei.
hærværk: øve hærværk , vandalisere [vandalize] (v.): thil va
siatsuah (peng tahnak phunmi, thlanmual thilri tivek pawl).
hæs [hoarse] (adj.): awhrang; awhro.
hæs [husky] (adj.): aw pit (khawsik dangnat ruangnat ruangih aw
pit).
hæs [raucous] (adj.): aw mawi lo.
hæslig , gyselig [hideous] (adj.): ttihnung zet, zohsia zet.
hæslig , modbydelig , grim , styg [ugly] (adj.): hmelsia.
hæslig , væmmelig , modbydelig [loathsome] (adj.): ngaih lo
zawng, nin um.
hætte [cap] (n.): palang hru, sin - Eksempel: hætten til en
fyldepen.
hætte [hood] (n.): hmailang lo ih khuhmi lukhuh fual.
hætte [hood] (n.): kawt angki; angki hlum pawl ih tthitcih mi
lukhuh.
hævde [assert] (v.): mi ih zum dingin mah thuneihnak khoh zet ih
dinpi.
hævde [predkicate] (v.): a dik a si ti ih phuang.
hævde [protest] (v.): thupi zet in theihternak.
hævde , fastholde [insist on] (v.): mi in zum lo hman ah ti duh/
tuah duh thotho.
hævde , forfægte , forsvare , påstå [assert] (v.): a dik rori ti
langter - Eksempel: Hun forfægtede sin uskyld.
hævde , påstå , påberåbe sig [allege] (v.): puh, a phuahhlam pek
- Eksempel: Fangen påstår, at han var hjemme den nat, da
forbrydelsen skete.
hævdelse , påstand [assertion] (n.): sim dingmi sim ringringnak,
ngah dingmi khoh zet ih dilnak.
hævdvunden [prescriptive] (adj.): kum reipi sung dan ih hman
zomi a si ruangah upadi vekih ruatmi.
hæve [raise] (v.): tthan, tthangter - Eksempel: hæve priserne.
hæve [rise] (v.): cu; tho - Eksempel: dejen skal hæve, inden den
bages.
hæve [withdraw] (v.): bank ihsin paisa suah ttheh - Eksempel:
hun hævede alle sine penge i banken.
hæve , løfte [lift] (v.): minung/ thil a sang ih khai — thlir.
hæve , ophæve [raise] (v.): baang, cemter - Eksempel: ophæve en
embargo.
hævelse [tumidity] (n.): thling(nak) (swollen); tthannak, a
puamnak.
hævelse , bule [swelling] (n.): a thlinnak.
hævert [siphon] (n.): caat; caat vek thil thlornak.
hævet , ophovnet [tumid] (adj.): a tthangmi, a thlingmi, a
puammi.
hævet over [above] (prep.): ruah ban har - Eksempel: Han er
hævet over mistanke.
hævn [revenge] (n.): phu-hlamnak; lehrulnak; thungrulnak; thil
ttha lo tuahmi vekih rulh salnak.
hævn [vengeance] (n.): phuhlam.
hævn , repressalier , gengæld [retaliation] (n.): lehrulhnak, ti
salnak, ti rulnak.
hævne [avenge] (v.): thungrul; phu lak; phu hlam.
hævne [revenge] (v.): leh-rul mi ih mah parih tthat lonak tuahmi
tuahrul sal.
hævne [revenge] (v.): phu hlam - Eksempel: han hævnede sin
døde broder.
hævne sig , gøre gengæld [retaliate] (v.): lehrul.
hævngerrig [revengeful] (adj.): phuhlam duhnak nei.
hævngerrig [vengeful] (adj.): phuhlam duh, phuhlam thei.
hævning [rise] (n.): tlang hrap.
hø [hay] (n.): rang/caw rawl ih tanmi hram car.
hø , møg , bras [trash] (n.): a ttha lem lomi thil, calai.
høfde [groyne] (n.): tiva le tipi kap horhsia lo dingih tuahmi
titlangkham.
høfeber [hay fever] (n.): leivut, thilvut ruangah a suakmi hrom le
dang nat.
høflig [civil] (adj.): thiam nunmawi.
høflig [courteous] (adj.): mi upat thiam, mi zul thiam.høflig
[polite] (adj.): duhnung le zoh mawi ih um; midang duhzawng
um thiammi.
høflig , urban , beleven , dannet [urbane] (adj.): umtlandan
mawi le ttha; mipawl thiam.
høflighed [civility] (n.): nunphung, nunmawi.
høflighed [politeness] (n.): mi-ih a ttha timi zawng te ih nun
thiamnak.
høflighed , belevenhed [courtesy] (n.): mi upat thiamnak; um
dan thiamnak.
høj [high] (adj.): a saangmi.
høj [high] (adj.): a hram in a zim tiang a sannak - Eksempel:
muren er 2 meter høj.
høj [high] (adj.): zaran hnak in a sang - Eksempel: høj feber, høj
169
fart.
høj [high] (adj.): thianghlim/dik zet ih nung - Eksempel: høje
idealer.
høj [high] (adj.): aw sang - Eksempel: en høj stemme.
høj [high] (adj.): sii ri; zu/bing tivek ri - Eksempel: han har røget
sig høj med hash.
høj [tall] (adj.): saang.
høj , diskant- [treble] (adj.): aw sang zet ih sakmi aw.
høj , kraftig , stærk [loud] (adj.): a ring.
høj , tue [hillock] (n.): tlangbo.
højbane [elevated railway] (n.): lamzin, tlunvan ih sakmi
tlangleng zin.
højbåren [highborn] (adj.): mi upa/bawi hrin.
højde [altitude] (n.): tifinriat ihsin a saanlam - Eksempel: Vi
flyver i en højde på 20.000 fod.
højde [elevation] (n.): a sannak, leilung — tipi thuanthum ihsin a
sannak.
højde [height] (n.): a san lam; a sannak.
højde [height] (n.): sang pi.
højde [height] (n.): tipi rual ihsin a sanlam tahnak/sangpi Eksempel: de fløj i en højde af 10.000 meter.
højde [height] (n.): a sannak.
højde [pitch] (n.): a hmualnat nak.
højdekort [contour map] (n.): contour ram zuk.
højdemåler [altimeter] (n.): tifinriat ihsin ziangtluk a saang ti
tahnak thilri (vanzamleeng khal ah an hmang).
højdepunkt [high] (n.): tambik, saang bik zawn.
højdepunkt [highlight] (n.): thil/thu pakhat ih a thupi/a tthatnak
bik zawn.
højdepunkt , klimaks [climax] (n.): a sang bik, a nasa bik tikcu
(lehnak, music, tivek pawl).
højdepunkt , maksimum [peak] (n.): thil a si biknak (thil
man/thil ti theinak tivek).
højdepunkt , top [summit] (n.): a sangbiknak, tlang, a zim.
højdepunkt , toppunkt [height] (n.): apipa bik; thil pakhat ih a
sannak bik.
højdepunkt , toppunkt , kulmination [acme] (n.): a sangbik
tthansonak, a famkimbik hmun - Eksempel: at nå højdepunktet af
succes.
højere grad , komparativ , 2. grad [comparative] (n.): sawn,
deuh tinak ‘Better’ cu’good’ ih comparative a si, ttha deuh cu
‘ttha’ ih comparative a si - Eksempel: 'Bedre' er komparativ af
tillægsordet 'god'.
højerestående , foresat [superior] (adj.): hnattuan/dinhmun a
sang sawn mi.
højest , størst [supreme] (adj.): tumbik, sangbik, lianbik,
cungnungbik.
højfjeldssol [sunlamp] (n.): ultra-violet light a suahtu mei-inn,
mei inn sendup zetih a tleumi, nisa kangmi vekin vun a sendup ter
thei.
højfrekvens [high frequency] (n.): radio aw feh zia.
højhastigheds [high-speed] (adj.): tlangleng, mawttawka tivek a
cak tukmi.
højhed [elevation] (n.): tthatnak, lole upat sinak.
højhed [highness] (n.): siangpahrang sungte pawl biak tikah
ttong thawhnak ih an hman mi (mi-uktu ‘bawipa’ kan tivek khi).
højhus [tower block] (n.): inn sang pipi lawng umnak hmun (mi
umnak/zung inn pawl).
højland [highland] (n.): tlangpar; hmunsang.
højland [upland] (n.): hmunsang, tlang par.
højligt , højst [highly] (adv.): tuk; sangtuk/tthatuk.
højlydt , højrøstet [vocal] (adj.): misenpi hmai ih thurelnak ah
mah ruahnak/duhzawng simmi.
højne [elevate] (v.): thinlung, nuncan tivek khaisang, fimzirh.
højne , forhøje , øge [heighten] (v.): sangter; tam sinsinter;
luarter deuhdeuh.
højovn [blast furnace] (n.): thir eernak ih hmanmi meilipi.
højre [right] (adj.): vorhlam.
højrefløj [right wing] (n.): hlan thupomdan duhtu.
højrehånd [right-hand man] (n.): a bawmtu bik; rinsan tlak bik
bawmtu.
højrehåndet [right-handed] (adj.): vorhlam kut hmang; a hmang
thei deuh.
højreorienteret [rightist] (n.): vorhlam party sungtel.
højrumpet , storsnudet [snooty] (adj.): mi ih umdan duh lo thei
ce, mi nautat hmang.
højrød [crimson] (adj.): sen-dup.
højrøstet [strident] (adj.): ring le ngainuam lo awhrosia.
højrøstet , højlydt [vocal] (adj.): misenpi hmai ih thurelnak ah
mah ruahnak/duhzawng simmi.
højrøstet , pågående [brash] (adj.): mi ziangsiarlo.
højrøstet , skrålende [vociferous] (n.): a ring zetmi (aw).
højrøstet , støjende [boisterous] (adj.): nuam aw ih awn tam ruri
mi.
højsindet , ædelmodig [generous] (adj.): a tlaitluangmi
thleidannak nei lomi.højsindet , ædelmodig , storsindet
[magnanimous] (adj.): terhsiannak, ngaidamnak maksak.
højslette [table-land] (n.): tlangpar hmunrawn kaupi.
højspænding [high tension] (n.): electric meitha a tam zetmi.
højst [at the most] (adv.): a tam bikin, cuhnak ih tam lo.
højst , højligt [highly] (adv.): tuk; sangtuk/tthatuk.
højst , særdeles [most] (adv.): ngaingai, zet.
højst , yderst , ekstremt [extremely] (adv.): nasa zetin, thuk
zetin, saupi in.
højsæson [high season] (n.): kum sungah tikcu ttha bik caan.
højt [aloud] (adv.): a ring in, thang in - Eksempel: Han læste sin
søsters brev højt.
højt [high] (adv.): sang zet.
højt [high] (adv.): aw sang zet - Eksempel: jeg kan ikke synge så
højt.
højteknologi [high technology] (n.): thilri (cet lam deuh) tuah
thiamnak lamih a tthangso zetmi.
højtflyvende [highflown] (adj.): thupiter aw zet, porh-aw zetmi.
højtid [festival] (n.): biaknak le a dang pawl ih ni thupi ni, puai
ni.
højtid , fest [feast] (n.): biaknak lam ih tuahmi puai - Eksempel:
julefest.
højtidelig [solemn] (adj.): lungawi lo, hnihhmel pu lo, thupi zet,
khuaruat zet hmel pu.
højtidelig [solemn] (adj.): thukzet in ruat hnu ah, thupipa zet ih
tuah a simi.
højtidelighed , alvor [gravity] (n.): thinlung a ttok zetmi; lungtak
ih a ummi (solemnity).
højtideligholde , fejre [solemnize] (v.): tuah a bikin tthit-umnak
tuah.
højtideligholdelse [celebration] (n.): puai; aih.
højtideligholdelse , overholdelse , iagttagelse [observance] (n.):
dan; nunphung, zungpit, tlawngpit tivek pawl ulhnak, thlunnak.
højtravende [highfalutin] (adj.): a porh-aw zet; a titer aw zetmi.
højtravende [overblown] (adj.): a hleifuan ih thil ti; titer aw.
højtravende , pompøs [pompous] (adj.): a hngal zetmi; a uar aw
zetmi.
højtryk [high pressure] (n.): zaran hnakin thli a sah deuh hmun.
højtryk [high pressure] (n.): thatho zet ih hnattuan - Eksempel:
de arbejder på højtryk.
højtryk [high] (n.): leilung a niam ih thli a sah a rit zetnak zawn.
højtryk , anticyklon [anticyclone] (n.): thli a sah-nak hmun ram,
nikhua ttha le ttha lo suahtertu.
højtstående [high-ranking] (adj.): cozah hnattuan upa/bawipi.
højtstående [top-ranking] (adj.): upa bik simi/thupi biktu simi.
170
højttaler [loudspeaker] (n.): radio le aw khumnak tivek ah
electric tha hmang in awn-au ringter deuhnak, cet aw-ring,
ttongrinnak.
højttaleranlæg [Tannoy] (n.): thuthannak le tlangaunak ih
hmanmi aw rinternak.
højvande [high tide] (n.): tipi tthan caan.
højærværdig , velærværdig [venerable] (adj.): biaknak ah upa
hotu bik kawhnak.
høle , le [scythe] (n.): kutkaih saupi nei, hrampi vahnak namkawn
sau.
høne [hen] (n.): arpi; ar nu.
høne , kylling [chicken] (n.): inn zuat arte.
høne: have en høne at plukke med nogen [have a bone to pick
with sb] (v.): tawh-awk ding nei, haut-awk ding nei - Eksempel:
Jeg har en høne at plukke med dig. Hvor er de penge, jeg lånte
dig sidste uge?.
hønefuld [soused] (adj.): zuri.
høns [---] (n.):se: høne.
hønsebur [coop] (n.): ar inn, ar bawm.
hønsegård [chicken run] (n.): ar kulh.
hønsehus [hen house] (n.): ar riahnak inn fate; ar inn, arsiar.
hør [flax] (n.): khumdip hri vek a suah theimi thilkung phun khat;
anthur, buri kung.
hør her [look here] (interj.): zoh aw (mi el duh tikih hmanmi
ttong).
høre [hear] (v.): thei; hna ih thei:.
høre [hear] (v.): mi simmi/mi relmi thei - Eksempel: jeg hørte
nyheden.
høre med til [appertain] (v.): pehpar-aw, nei.
høre til , tilhøre [pertain] (v.): ta a simi a sengmi.
høre- [auditory] (adj.): hna ih theihnak lam.
høreapparat [hearing aid] (n.): hnaset pawl ttong ringdeuh ih
theih theinak a bawmtu thilri.
hørelse [hearing] (n.): hna ih theih theinak.
hørerør [ear trumpet] (n.): hnaset deuh pawl hmanmi,
tawtawrawt vek aw ringter deuhnak thilri.
hørevidde [earshot] (n.): theihban lo, theihban tawp (kawh tik
ih).
hørevidde [hearing] (n.): aw theihban tawp (a hlat a nai siarnak).
hørfrø [linseed] (n.): bawri hri kung rah (a mu).
hørgul [flaxen] (adj.): sam-aihre rau pianrong a simi.
høring [inquiry] (n.): thu zingzoi.
hørlig [audible] (adj.): hna thawn fiang zet ih theih theimi.
hørm [fug] (n.): thaw uap, thaw saa.
hørm , stank [niff] (n.): uih rim; thu rim.
hørm , stank [pong] (n.): rim thu; rim sia.
høst [harvest] (n.): lo rawl lak; lo rawl khawm.høst [harvest] (n.):
lo rawl lak tikcu.
høst , afgrøde [crop] (n.): lo suak thlairawl.
høstak [haystack] (n.): hramcar penkhawmmi.
høstak , halmstak , stak [rick] (n.): fangkung ro, vainim pum
hawng tivek hmunkhat ih ret ih ruah ih toih lo dingih a tlun khuh
tuahmi.
høste [harvest] (v.): khawm; aat (thlai-rawl).
høste , meje [reap] (v.): rawl aat le khawm.
høstfest , høstgudstjeneste [harvest festival] (n.): harvest festival
Tharcaan; Fanger; Dawng pui; thlai-rawl khawm thluh zo
lungawi Pathian hnenih thusim puai.
høstgilde [harvest home] (n.): lo rawl khawm ttheh hnu-ah
hnattuantu pawl hrang lo neitu ih tuahsakmi puai.
høstkarl , høstmand [reaper] (n.): rawl aattu, khawmtu.
høstmaskine [reaper] (n.): rawl aatnak cet.
høtyv [hayfork] (n.): hramcar thurnak (huinak) thir-kutttek.
høtyv , fork [pitchfork] (n.): a hlok saupi bunmi fangko caar le
thil dang cawh le thaainak thir/thing tteek.
høtyv , greb , fork [fork] (n.): hmuan/ lo ih hnawm khawmnak ih
hmanmi ttek nei thir.
høvding [chieftain] (n.): hrin-hnam uktu/hotu.
høvl [plane] (n.): lettama pawl ih hmanmi zibaw.
høvle [plane] (v.): zibaw hnawt.
høvle [shave] (v.): met, (a lu) met tan.
høvlebænk , bænk [workbench] (n.): thing nalhnak — rangke/
kutthiam, zungthiam pawl hnattuannak cabuai.
håb [hope] (n.): ruahsannak; beiseinak; saduhthah.
håbe [hope] (v.): a ttha lam si dingah zum, ruahsan.
håbe [hope] (v.): duhsaknak; sisehla timi.
håbløs [hopeless] (adj.): rin ding um lomi; ruahsan ding um lomi
- Eksempel: en håbløs situation.
håbløs [hopeless] (adj.): santlai lo: - Eksempel: han er håbløs til
matematik.
hån , foragt [scorn] (n.): nautat zetnak, ziang siarlonak.
hån , fornærmelse [contumely] (n.): nautatnak, mi ziangsiar
lonak. (b) [C] ningzah thlak ih nautatnak.
hån , spot [jeer] (n.): ttong ttha lo ttong san; nautat zet ih ttong ta
mi.
hån , spot [mockery] (n.): hmuhsuamnak, zomtaihnak.
hån , spot [scoff] (n.): nautatnak ttong.
hån , spot , bespottelse [derision] (n.): zomtaihnak,
hmuhsuamnak.
hån , spot , spydighed , skose [taunt] (n.): hmuhsuam le
zomtaihnak ttong, nautat.
hånd [hand] (n.): kut (ngeel tanglam hmuah).
hånd i hånd [hand in hand] (adv.): kutkai/kuah aw.
hånd i hånd [hand in hand] (adv.): naih te ih pawl aw.
håndarbejde [handicraft] (n.): kut thiamnak eg thiamtah, bel
tuah, lettama.
håndbagage [hand baggage] (n.): hand-baggage n [U] (US) =
hand-luggage, kutkaih dip tumpi, khualtlawnnak ih hmanmi –
hnipuan thilri pawl retnak.
håndbagage [hand luggage] (n.): kut ih khai theimi dip
(khualtlawnnak dip).
håndbevægelse , gestus [gesture] (n.): sim duhmi kha takpum
cangvaihnak thawn simmi.
håndbog [handbook] (n.): kutkaih cabu (cabu fate eg lo thlawh
daan, uk-aw daan tivek pawl simfiangnak thu nganmi).
håndbog , manual [manual] (n.): theihnak le tidan pawl ngannak
cabu.
håndbog , opslagsbog [reference book] (n.): encyclopedia le
dictionary tivek, a zate ih siar ttheh mai ding si lo, ron dingmi
cabu pawl.
håndbogssamling [reference library] (n.): saan ding a si lomi,
reference cabu pawl retnak library.
håndbold [handball] (n.): bawhlung kut in dengih lehmi.
håndbremse [handbrake] (n.): mawttawka a din tikah thawn thei
lo dingin hreennak thilri (khamtu).
håndelag , færdighed [knack] (n.): hna pakhat ttuan theinak
thiamnak/tuah thiamnak.
håndflade [palm] (n.): kutzaphak.
håndfuld [fistful] (n.): kut suum huam khat (kut sungih huam
thei zat).
håndfuld [handful] (n.): kut khat ih huam thei zet (zate khat),
huam khat.
håndgemæng [melee] (n.): mipi buai celcel, mibur.
håndgemæng , slagsmål [scuffle] (n.): minung a naih tete ih
umnak hmunah hnok celcel ih tal ruri, do-awk rurinak.
håndgjort , håndlavet [handmade] (adj.): kuttuahmi thilri (cet
tuah si lomi).
håndgranat [hand grenade] (n.): bung fate; kut deen bung.
håndgribelig [palpable] (adj.): ham theih le theih theimi.
håndgribelig , følelig [tangible] (adj.): tham ih theih theih.
171
håndholdt [hand-held] (adj.): kut pakhat ih kaih theimi thilri
(camera).
håndhæve [enforce] (v.): tuah lo theih lo in tuahter, aana,
thazaang, upadi hmangih tuah/thlunter.
håndhævelse [enforcement] (n.): thlunternak, hman fialnak.
håndhævelse , administration , forvaltning [administration]
(n.): khawkhannak.
håndjern [cuffs] (n.): kut khihnak thirhri.
håndjern [handcuffs] (n.): kut khihnak thir kual.
håndklæde [towel] (n.): hmai-hnawh (hmaihnawtnak, thil hul ko
ih hnawtnak puan/cahnah).
håndlanger [henchman] (n.): fel zet ih dungthluntu; a thu hmuah
ngaitu; za-awitu.
håndlanger [sidekick] (n.): bawmtu, lole, tlangleng tlaang
ringringmi rualpi.håndled [wrist] (n.): ngel.
håndplukket [hand-picked] (adj.): ciamciam ih hrilmi.
håndsav [handsaw] (n.): hluhte.
håndsav , fukssvans [rip saw] (n.): ha tuum le hriam zet a neimi
zanthing ah-nak hluah (thing ah-nak).
håndskrevet [handwritten] (adj.): kut ih nganmi ca.
håndskrift [handwriting] (n.): kutngan (ca). 2 mi pakhat ih
kutngan.
håndskrift [manuscript] (n.): kut ih nganmi.
håndskrift [script] (n.): kut ngan.
håndskrift [writing] (n.): kut ngan.
håndstand [handstand] (n.): kut pahnih in lei ah dingih ke pahnih
van ah phir, rulpi din.
håndtag [grip] (n.): fekte ih kaih.
håndtag , greb [handle] (n.): tu, hrei; sobul; kawpia tivek
kutkaihnak a ha, a hlok.
håndtag , skaft [haft] (n.): a hlok; namte, tu, hrei kut kaihnak.
håndtaske , taske [handbag] (n.): paisadip.
håndtere [handle] (v.): tham; kai.
håndtere , betjene [manipulate] (v.): ti zia thiamnak thawn uk asi
lole hmang; tawngtham.
håndtering , manøvreren [manipulation] (n.): manipulate
tuahnak asilole tuarnak.
håndtryk [handshake] (n.): tonawk kutkaih, cibai.
håndtryk [squeeze] (n.): na nawn in pom.
håndværk [craft] (n.): kut-thiam hnattuan; kut-thiamnak.
håndværker [artisan] (n.): kut zung thiam; thil tuah thiam.
håndværker [craftsman] (n.): kut-thiam, zungthiam.
håndværker , mekaniker [artificer] (n.): kutthiam hnattuantu
(mekhenik).
håndværksmæssig , fagmæssig [workmanlike] (adj.): hnattuantu
ttha vek, ttha zet ih ttuanmi.
håndøkse , økse [hatchet] (n.): kutkaihnak tawite nei hreitlung
fate.
håne , foragte [scorn] (v.): nautat, zomtai.
håne , skose [gibe at] (v.): hnihsan; zawmtai.
håne , spotte [jeer] (v.): zomtaih; hmuhsuamnak in
capoh/hnihsan (laugh or mock).
håne , spotte [scoff] (v.): nautat zetin biak; hmuh suam; zomtai.
håne , spotte , latterliggøre [mock] (v.): hmuhsuam, hnihsuak ih
tuah.
håne , spotte , skose [taunt] (v.): hmuhsuam le soiselnak in
thinhengter; hnihsan.
håne , udle , spotte [deride] (v.): hnihsuakza ih tuah, hmuhsuam.
hånende , spottende [derisive] (adj.): hmuhsuam a telmi.
hånlig [contemptuous] (adj.): mi nautat hmang, hmuhsuam
hmang.
hånlig [scornful] (adj.): nautat, zomtai a telmi.
hånlig , ringeagtende [disdainful] (adj.): nautat hmang, nautat
duh.
hånlig , spotsk , sardonisk [sardonic] (adj.): capoh phah vekin
zomtaihnak, mitkemnak a langtermi; zomtai.
hår [hair] (n.): minung sam; ramsa hmul.
hår [hair] (n.): minung lupar ih a khomi sam burpi.
hårbørste , børste [hairbrush] (n.): thaithih siloin, sam hriatnak
brush (burut).
hårbånd , pandebånd [fillet] (n.): sam ttawnnak hriper
phunkhat.
hård [hard] (adj.): a hak.
hård [hard] (adj.): a hrang zet; a khoh zetmi; a hrap zetmi Eksempel: hårde ord.
hård [hard] (adj.): ni khua a sia zet - Eksempel: en hård vinter.
hård [hard] (adj.): mi zaangfah thiam lo (mi huatsuak, mi hrem
hmang) - Eksempel: en hård fader.
hård [hard] (adj.): cafang ruangah awsuah hak deuh ih suahmi Eksempel: bogstavet'g' er hårdt i 'gammel', men blødt i 'kage'.
hård [harsh] (adj.): zaangfahnak nei lo mipuar, mittha lo,
milunghak.
hård , anstrengende [gruelling] (adj.): bangthlak zetmi.
hård , fordømmende , ubarmhjertig [uncharitable] (adj.):
lainatnak nei lo/ zaangfahnak um lo.
hård , hjerteløs , ufølsom [callous] (adj.): zawnruat thiam lo;
zangfah nei lo; puar.
hård , skrap [tough] (adj.): a nasami, a hnip lomi; a hrangmi.
hård , streng [rigorous] (adj.): nasa zet; ti feekfeek.
hård , ubarmhjertig , skånselsløs [ruthless] (adj.): zaangfahnak
le lainatnak nei lo.
hård , ubøjelig , ubarmhjertig [relentless] (adj.): cawl lo, bang
loin.
hård kerne [hard core] (n.): pawlkom sungih a ttangtu bik.
hårdfør [hardy] (adj.): cakzet; harhdam zet (eg khawsik, harnak
dangdang tuar thei).
hårdfør , robust [rugged] (adj.): ttang khoh, harhda
, cakvak.
hårdfør , robust , stærk [robust] (adj.): harhdam, cakvak.
hårdhed [rigour] (n.): harnak; nom lonak.
hårdhed , hjerteløshed , ufølsomhed [callousness] (n.):
zaangfah lonak.
hårdhed , strenghed [rigour] (n.): khohnak; felnak.
hårdhjertet [hard-hearted] (adj.): mi zawn ruahnak a nei tuk lo.
hårdhjertet , ufølsom [unfeeling] (adj.): thinlung ruh, thinlung
hak, mi zaangfah thiam lo.
hårdhændet [heavy handed] (adj.): siakha,
namnuaihmang.hårdknude , dødt punkt [stalemate] (n.): thu elawknak, lehpannak, tivek ah khatlam khatlam in neh ko ih el-aw
bet thei nawn lo, nor-aw thei nawn lo dinhmun (an tarhak tinak).
hårdkogt (æg) [hard-boiled] (adj.): arti hminko ih suan.
hårdnakket , genstridig [stubborn] (adj.): lungruh; lunghak.
hårdnakket , stædig [tenacious] (adj.): thilri/dan/nundan fek zet
ih kai; thleng duldo loih thlun.
hårdnakkethed , ihærdighed [persistence] (n.): ti ttenttonak.
hårdt [hard] (adv.): nasatuk in; thazaang le thinlung zate in.
håret , lodden [hairy] (adj.): sam vek.
hårfjernende [depilatory] (adj.): hmul, sam tlong sii.
hårgrænse [hairline] (n.): cal ih sam kho thoknak tluan.
hårklemme [bobby pin] (n.): sam cehnak, bakkilh (nunau
hmanmi).
hårklemme [hairgrip] (n.): samkilh phunkhat.
hårnet [hairnet] (n.): sam tuamnak suur.
hårnål [hairpin] (n.): samkilh fate, tukkilh.
hårpisk , rottehale [pigtail] (n.): dunglam ih thlak ih thlakmi
samphiar.
hårrejsende [hair-raising] (adj.): ttihnung.
hårspænde , skydespænde [hair slide] (n.): sam-kilh phunkhat.
hårtørrer [hairdryer] (n.): sam roternak cet.
172
173
I
i [in] (adv.): thil pakhat sungih hei umnak 'sungah'.
i [in] (prep.): ah tican a si.
i [in] (prep.): sungah, ah tican a si.
i [in] (prep.): cangvaih dan a sawhkhih deuh, ‘ah’ tican Eksempel: kaste noget i ilden.
i [in] (prep.): tikcu a sawh ‘ah’ tican - Eksempel: i det 20.
århundrede.
i [in] (prep.): tikcu sung a sawh, zarhkhat ‘ah’ ni sarih a um Eksempel: Der er syv dage i en uge.
i [in] (prep.): thilthuam ‘hruk’ - Eksempel: klædt i hvidt.
i [in] (prep.): ruah lak ‘ah’; nisa lak ‘ah’ - Eksempel: vi sidder i
solen.
i [to] (prep.): hlan ah - Eksempel: fem minutter i to.
I (romertal) [I] (num.): Rome nambat pakhat.
I , dig , jer , du [you] (pron.): nangmah, asilole, nanmah.
i , ind i [into] (prep.): a sunglam ah; a sung ah.
i , ved , på [at] (prep.): ah - Eksempel: ved gadehjørnet - Hun er i
biografen. -Hun arbejder på hospitalet.
i aften , i nat [tonight] (adv.): tuzan lam, tuzan.
i almindelighed [in general] (adv.): a tlangpi in (mainly); a
tambik cu (mostly); a si ttheumi cu.
i alt [altogether] (adv.): zianghmuahhmuah in.
i betragtning af [in consideration of]: hrangah, ruangah.
i dag [today] (adv.): tu ni.
i dag [today] (adv.): tui san/tu caan - Eksempel: unge mennesker
af i dag bærer ikke filthat.
i dag (i morgen; mandag etc.) otte dage [today, tomorrow,
Monday, etc week]: tui sun, thai sun, tlawngkai nikhat ih a hnu ni
sarih, lole zarh khat.
i det mindste [at least] (adv.): tal a si ding.
i det mindste [leastways] (adv.): tiangah/theih tawp ah.
i det store og hele , alt i alt [by and large] (adv.): zate huap ih
ruat tikah.
i det tilfælde [in that case]: cuti a si lekhaw - Eksempel: Du kan
ikke lide dit job? I det tilfælde, hvorfor siger du ikke op?.
i firserne [in one’s eighties]: kum 80 le 90 karlak ih umtu.
i fjor , sidste år [yesteryear] (adv.): tu nai.
i forbifarten [in passing] (adv.): rin lo ah; ti men ah.
i forvejen , på forhånd , forskudsvis , forud [in advance of]
(adv.): rak ti/ tuah cia, hlankhan in - Eksempel: Huslejen skal
betales forud. - Send dit rejsegods i forvejen. - Det er umuligt at
vide på forhånd, hvad der vil ske. - Galilæis ideer var forud for
hans tid..
i fri luft [alfresco] (adv.): inn lenglam, khua lengah - Eksempel:
en frokost i fri luft.
i fuldt sving [in full swing]: nasa takih cangvai.
i god tro [in good faith]: thinlung ruahnak tluang tein.
i går [yesterday] (adv.): mizan, mani.
i går otte dage [yesterday week] (adv.): ni riat laai(ah).
i hans faveur [in sb’s favour]: pakhat ih tthatpi (tthathnem)nak
ah.
i hvert fald , i alt fald , i alle tilfælde [in any case] (adv.):
ziangtin khal cang aw-sehla.
i hvert fald , under alle omstændigheder [anyhow] (adv.):
ziangti in khal siseh - Eksempel: Under alle omstændigheder er
det for sent nu. - Alligevel, du kan prøve.
i hvert tilfælde , i alt fald [at all events/in any event]: lehnak poh
ah ziangvek a cang khalle.
i høj grad , overordentligt , meget [greatly] (adv.): nasa zet in.
i kor [in chorus] (adv.): hmunkhat ah zate’n.
i ledtog [in cahoots] (adj.): thil tthalo tuah ding phiar - Eksempel:
De to forbrydere var i ledtog med hinanden.
i lige måde [same to you] (interj.): nangtla.
i luften [in the air] (adv.): a leeng, a thang rero - Eksempel: Der
er uro i luften.
i ly af [under cover of sth]: langlo dingih khuhmi sungah Eksempel: Vi rejste i ly af mørket.
i løbet af , under [during] (prep.): sunghmuah (a tikcu).
i mellemtiden [in the interim] (adv.): caan pahnih karlak.
i morgen [tomorrow]: thaizing.
i nat , i aften [tonight] (adv.): tuzan lam, tuzan.
i omløb [afloat] (adj.): a leeng (thu), reel cuci - Eksempel: Der er
et rygte i omløb, at han vil gå af.
i orden [in order to do sth]: thurel khawmnak daan vekin Eksempel: det er ikke i orden at afbryde, når nogen taler.
i overensstemmelse med [in accord with]: rem aw in Eksempel: En sådan handling ville ikke være i overensstemmelse
med vor politik.
i overensstemmelse med , efter [according to] (prep.): bangin Eksempel: han handler efter sine principper.
i rette tid [duly] (adv.): a tik a cuu vekin.
i sig selv [per se] (adv.): amah sinak ahcun, amah lawng cu.i
stand til [able] (adj.): tithei - Eksempel: Barnet er endnu ikke i
stand til at skrive. - Vil du være i stand til at komme?.
i stedet for [instead] (adv.): ai ah, sawn.
i stykker [asunder] (adv.): a tthentthen ah, a dangdang ah.
i så fald [in that event]: a si pang le.
i tidens fylde [in the fullness of time]: a rem bik can; netabik ah.
i tilfælde af [in the event of sth]: pakhat khat a cang asile.
i tilgift [in addition]: hlei-ah, tlun-ah - Eksempel: I tilgift til
navnene på listen er der seks andre ansøgere.
i vejen med [the matter with]: nom lo-nak, harsatnak, natnak
ruangah thusuhnak.
iagttage , bemærke [remark] (v.): zohhliah.
iagttage , overholde [observe] (v.): dan le nunphung thlun.
iagttage , se , kigge [watch] (v.): zoh.
iagttagelse , højtideligholdelse , overholdelse [observance] (n.):
dan; nunphung, zungpit, tlawngpit tivek pawl ulhnak, thlunnak.
iagttagelse , observation [observation] (n.): zohhliahnak,
hminsinnak, hmuhngahnak.
iagttager [observer] (n.): zohhliahtu, hliakhlaitu, zohfeltu,
cingkengtu.
ibenholt [ebony] (n.): a hlumnak ih kho thinghak dum phunkhat.
iberegne , medregne [reckon sth in] (v.): ttuat cih.
ibidem , sammesteds [ibidem] (adv.): ca-bu, mekazin, ca tlang
sungih sim cia vekin a si tinak.
ibis [ibis] (n.): khawhlumnak ram ih a ummi tipar ih a vaak thei a
hmur a kuul ih a saumi khaute phunkhat.
iblandt , blandt [among] (prep.): lakah - Eksempel: at arbejde
bladt de fattige, de syge, de ældre etc. - Han fandt den bland
nogle gamle bøger.
iboende [inherent] (adj.): rak um ciami, suahpi mi.
iboende , immanent [immanent] (adj.): suahkeh ih umcia zomi.
ide [idea] (n.): ruahnak.
ideal [ideal] (n.): thil ttha bik din hmun/sinak.
idealisere [idealize] (v.): a ttha bik siter.
idealisme [idealism] (n.): a ttha bik si tumnak.
idealisme [idealism] (n.): thil pakhat khat khi a si thei lo ding
174
nain a ttha bik vekih ruah daan.
idealist [idealist] (n.): tumtahmi sang zetmi ih tisuak a tumtu.
ideel , fuldendt [ideal] (adj.): thil a tthabik dingih ruahmi.
identificere [identify] (v.): zo a si, ziang a si ti theihfelter.
identificere [identify] (v.): thil pakhat thawn a bangawter.
identifikation [identification] (n.): zo a si ti theihnak ca.
identifikation , identificering [identification] (n.): ziang/ zo a si
ti fiang ko ih simnak.
identisk [identical] (adj.): a bangawmi.
identitet [identity] (n.): zo a si, lole, ziang a si tinak.
ideologi [ideology] (n.): tthansonak (pursum leilawn lam) le
ukawknak lam ih thupom dan, lole, mi pakhat / mi burkhat ih
thupom dan.
idérig , opfindsom [resourceful] (adj.): thil tuah ding daan lam
ruat thei; thuron tlakthil tuah ding daan lam ruat thei; thuron tlak.
idiom [idiom] (n.): ttong a remcang ih hman ding — a ttongfang
ih a tican siloin a sawh duhmi a tican mah ttong dante.
idiot [idiot] (n.): ruahnak neilo, mi aa bembem.
idioti [idiocy] (n.): aat dan a luar zetmi.
idiotisk [idiotic] (adj.): aat hna/ aat thlak.
idiotsikker [foolproof] (adj.): a dik zetmi; palh thei lo; a fiangmi;
aancin ol.
idol [idol] (n.): mi ih sunlawih zetmi le duh zetmi.
idræt , atletik , sport [sport] (n.): lehpannak.
idrætshal , fritidscenter [leisure centre] (n.): lehnak le umhar
phen tuah ding/cangvaih nak a phunphun tuahnak misenpi
hman/tlaang inn.
idyl [idyll] (n.): khawte ram mawimi connak hla bezai.
idyllisk [idyllic] (adj.): daaite le mawite.
ifølge [according to] (prep.): ti mi vekin, sim mi bangtuk in Eksempel: Ifølge John var du i Edinburgh sidste uge.
iføre , klæde på [vest] (v.): upadi thawn kaih in tuah theinak
thupek.
igangværende , stedfindende [ongoing] (adj.): a pehzom ih
nung, tthang.
igen [again] (adv.): saal, fawn lala, leh - Eksempel: Prøv igen. Her kommer Joe; han er fuld igen..
igen [again] (adv.): saal, hlaan lai vekin - Eksempel: Han var
glad for at være tilbage igen.
igen , på ny [afresh] (adv.): saal, a thok te in - Eksempel: Lad os
starte på ny.
igen , tilbage [back] (adv.): thungrul - Eksempel: Jane skrev et
langt brev til ham; men han skrev aldrig tilbage.
igen og igen [again and again] (adv.): leuhleuh, ringring,
ttheettthi - Eksempel: Jeg har sagt til dig igen og igen, at du ikke
må gøre det.
igen og igen [over and over (again)] (adv.): atu le tu; vei tampi.
igennem [through] (adv.): a lan theimi, a fehtlang theimi Eksempel: dette tog går lige igennem uden stop.
igennem , gennem [through] (adv.): thil pakhat ih khatlam ihsin
khatlam ah (a tlang) - Eksempel: put kaffebønner i filteret og lad
vandet løbe igennem.
igennem , gennem [through] (prep.): khatlam cemnak ihsin
khatlam cemnak tiang tlangsuak in, kaan in - Eksempel: tyven
kom ind gennem vinduet.
igennem , gennem [through] (prep.): khatlam ihsin khatlam ah Eksempel: man kan se gennem glas.igennem , gennem [through]
(prep.): hmun khat ihsin khatlam ah tlang - Eksempel: kuglen gik
lige igennem ham.
igle [leech] (n.): hnit/hlit (tisung ummi).
igle , blodsuger [bloodsucker] (n.): mi thi zuktu ramsa, cangvat
vekpawl.
iglo [igloo] (n.): Eskimo pawl ih umnak vur inn.
ignorant , uvidende person [ignoramus] (n.): mi aa, thil
theithiam lo zet pa/nu.
ignorere [overlook] (v.): hmu lo vekih um; hmu lo awter; ruatsak
lo; ziang siar lo ih um; ngaithiam.
ignorere , lade ude af betragtning , se bort fra [disregard] (v.):
ziangsiar lo, ziang rel lo.
ignorere , overse [ignore] (v.): theihpi duh lo, hmuhpi duh lo,
ziang siar lo.
ignorering , ligegyldighed [disregard] (n.): ziangsiar lonak.
ihjelslå , slå ihjel , dræbe [slay] (v.): hrangzetin that, a cuangin
that.
ihærdig [strenuous] (adj.): taimak suah; thatho zet.
ihærdig , flittig [assiduous] (adj.): teima mi.
ihærdig , flittig [sedulous] (adj.): khungkhai zetin, napi in,
hmanhman in, ralring zet in.
ihærdig , stædig , udholdende [dogged] (adj.): tuar fetfet;
taimak suah.
ihærdig , udholdende [persevering] (adj.): rak zuam rero.
ihærdig , udholdende [persistent] (adj.): bansan duh lo.
ihærdighed [assiduity] (n.): teimaknak.
ihærdighed , hårdnakkethed [persistence] (n.): ti ttenttonak.
ikke [---] (adv.): lo.
ikke blot ... men også [not only … but also]: lawng si loin …
khal - Eksempel: Han ikke blot læste bogen, men huskede også,
hvad han havde læst.
ikke desto mindre , alligevel , dog [nevertheless] (adv.): a si ko
na’n, zianglam khalle.
ikke desto mindre , desuagtet [notwithstanding] (adv.): ziang a
si hmanah.
ikke detsto mindre [none the less] (adv.): a si na’n, sihman
sehla.
ikke før [not until] (prep.): hlan lo.
ikke nær [not nearly]: a hlat; a daih lo - Eksempel: der er ikke
nær penge nok her.
ikke-indblanding [non-interference] (n.): mi ih thu (ram thu)
thlaklonak.
ikke-jødisk [gentile] (adj.): Judah miphun a silomi, midang
hmuahhmuah (gential mi).
ikke-organiseret , uorganiseret [non-union] (adj.): pursum
leilawn pawlkom ih tel lomi.
ikke-ryger [non-smoker] (n.): kuak fawp lo.
ikke-troende , vantro [unbeliever] (n.): zumnak a nei lotu; zum
thei lotu, eg Pathian, Biaknak, tvp.
ikke-vold [non-violence] (n.): ram le mipi nunzia thleng dingah
rumro ih thil a tuah lomi.
ikkeeksisterende [nonexistent] (adj.): a um lo mi.
iklæde , klæde [garb] (v.): thuam lamdang thawn thuamaw.
iklæde , klæde , beklæde [clothe] (v.): hruk; puan sin; hnipuan
hruk.
ikon [icon] (n.): mi thianghlim lem salhmi, kut ih suaimi a si ih
thil thianghlim ih ruahmi.
ild [fire] (n.): mei.
ild [fire] (n.): meithal kaap.
ilde< , dårligt , slet [ill] (adv.): nasa zet in, besia zet in, tisual zet
in.
ildebefindende [sickness] (n.): luaksuahnak.
ildebrand [blaze] (n.): meikang.
ildelugtende [malodorous] (adj.): rimsia, a thumi.
ildelugtende [niffy] (adj.): rim a sia mi.
ildelugtende , stinkende [fetid] (adj.): rimsia zet, thu zet.
ilder [polecat] (n.): Europe ram ih um a rimsia zetmi sahngar,
sorsia phunkhat.
ildesmagende , ulækker [unpalatable] (adj.): thaw lo, ei hiar um
lo.
ildevarslende , uheldsvanger [ominous] (adj.): thil ttha lo a
thleng ding timi hminsinnak a simi.
ildfast , brandsikker [fireproof] (adj.): meisa khaan, mei sazet in
175
kang loin a kham-aw theimi.
ildfast , ubrændbar [incombustible] (adj.): a kaang thei lomi.
ildflue [firefly] (n.): demde.
ildflue [lightning bug] (n.): demde, dumde.
ildlinje [firing line] (n.): raal hmaai/ral thawn a naih bik.
ildrager [poker] (n.): meiling tawknak thirfung saupi, thir
taptawh.
ildskær [firelight] (n.): meisa tih-mi mei vaang.
ildslukker [extinguisher] (n.): meisa mihnak thilri.
ildslukker , ildslukningsapparat [fire extinguisher] (n.): ken
vingvo theih mei hmihnak.
ildspåsættelse , brandstiftelse [arson] (n.): inn ur.
ildspåsættelse , brandstiftelse [fire-raising] (n.): mei-urtu, mi
thil urtu.
ildsted , arne [fireplace] (n.): tappi.
ildtænder [firelighter] (n.): mei alhtertu thil.
ildvand [firewater] (n.): zu khoh zet (cakzetmi); zu cang zet.
ile , fare [speed] (v.): khul rang zet in feh.
illegal , ulovlig [illegal] (adj.): upadi ralsanmi, upadi leng.
illegal , undergrunds- [underground] (adj.): a thupte ih dinmi
ram-thu ih cangvaihnak party.illegitim [illegitimate] (adj.):
fasawn a simi (tthitum lo ih fa).
illoyal , troløs [disloyal] (adj.): fel lo (thinlung).
illumination [illuminations] (n.): puai tivek hrangih khawlak mei
vanmi.
illusion [delusion] (n.): zumsualnak, ruahsualnak.
illusion [illusion] (n.): ruah dan dik lomi/a pengmi/ruahsualnak.
illusorisk , skuffende [illusive] (adj.): theih sual theimi/ruah sual
a olmi.
illusorisk , uvirkelig [insubstantial] (adj.): ruangpum um lomi,
ruahnak lawng simi.
illustration [illustration] (n.): cabu ah pung (zuk) suai mi (a tican
zuk suai ih langter mi).
illustrationer , illustrationsmateriale [artwork] (n.): cabu le
mekazin, thuthang ca sungih zuk tla.
illustrere [illustrate] (v.): zuk le thil suaimi thawn fiangter.
ilmarch [forced march] (n.): ralkap pawl thu a um ruangih hlaat
pi ke ih fehter.
ilt [oxygen] (n.): pianzia le thawtnak le rim nei lo, thli lakih um,
nunnak nei hmuahhmuah hrangih ttulmi dat.
iltapparat (for svømmere) [aqualung] (n.): tisung lut tikih hman
mi thawthawtnak thil.
ilte [oxygenate] (v.): oksizin pek, thawn rawi.
iltes , anløbe , oksydere [oxidize] (v.): oxygen thawn komter.
ilttelt [oxygen tent] (n.): oxygen thlaam; mina ih liang le lu tlun
ih ret sakmi thlaamte vek puanzar.
image [image] (n.): a tlangpi in sinak a lang mi—mipi ih hmuh
dan.
imaginær , indbildt [imaginary] (adj.): a taktak si lomi, thinlung
mitthlam sung lawng ih a langmi.
imam [imam] (n.): Muslim biakinn sungih thlacamnak hruaitu.
imbecil [imbecile] (adj.): ruahnak/theihnak ah hawi bang lomi.
imedens , imens , imidlertid [meantime] (adv.): cui caan te ah/
sungah.
imellem , mellem [between] (prep.): karlak ah; lak.
imidlertid , alligevel , dog [however] (adv.): ziang tla le;
hmansehla.
imidlertid, imedens , imens [meantime] (adv.): cui caan te ah/
sungah.
imitation , efterligning [imitation] (n.): midang pakhat va siter;
midang ih aw, umdan cawng.
imitator , mimiker , efteraber [mimic] (n.): midang thucawn a
thiam zetmi ramsa, minung.
imitere , efterligne [imitate] (v.): mi pakhat ih ttong dan/um dan,
thomawk dan, aw tivek cawng.
imiteret [simulated] (adj.): thil pakhat vek si dingih tuahmi.
immanent , iboende [immanent] (adj.): suahkeh ih umcia zomi.
immatrikulation [matriculation] (n.): phunsang tlawngih
luhternak.
immatrikulere [matriculate] (v.): phunsang tlawngah luhter.
immigration , indvandring [immigration] (n.): vaih thu/va
vaihnak.
immigrere , indvandre [immigrate] (v.): ramdangih va vaih.
immun [immune] (adj.): a naa thei lomi/natnak ih neh lomi.
immun , uimodtagelig [immune] (adj.): thil pakhat khat in a
poimawhter thei lomi.
immunitet [immunity] (n.): nat khamtheinak, nat suan-awknak
kham theinak (nat kham).
immunitet , uimodtagelighed [immunity] (n.): poisatter lonak;
thei lonak.
imod [against] (prep.): a kalhkeh aw in - Eksempel: Vi roede
imod strømmen. - Det er imod loven. - Hun blev gift imod sin
vilje.
imod [against] (prep.): hngauhsan in - Eksempel: Stil klaveret
der, med bagsiden op mod væggen. - Han lænede sig op mod et
træ.
imod [contrary to] (prep.): thawn kalhaw in, vek siloin.
imod , hen imod [towards] (prep.): cangsuakter ding hrangah
(dingah).
imod , mod [against] (prep.): timtuah cia nakah - Eksempel:
Beskytte planter mod frost.
imod , mod [towards] (prep.): lamah, lam hoih in.
imod , mod [towards] (prep.): thawn, hnenah, thawn pehpar in Eksempel: han er venlig mod fremmede.
imod , modsat [counter] (adv.): si lo lam in, a let lam, dodal lam
in.
imod uret [anticlockwise] (adv.): nazi kut feh zawng lo lam,
dung kir zawngin - Eksempel: Drej nøglen imod uret.
imperativ , bydemåde [imperative] (n.): fialnak.
imperfektum [imperfect] (n.): a cangciami, a kim hrih lo, pakhat
lawng a simi.
imperialisme [imperialism] (n.): mi ram uk duhnak.
imperialist [imperialist] (n.): mi ram va uktu, cumi si duhnak
neitu, lole, tha pektu.
imperium [empire] (n.): ram tampi, asilole, ramtthen tampi kom
ih ukmi ram.
implantere [implant] (v.): taksa parah taksa dang rak ben.
implementere , føre ud i livet , sætte i værk , virkeliggøre ,
gennemføre [implement] (v.): tuahsuak tuah.
implicere , inddrage , indblande [implicate] (v.): thil ttha lo
tuahnak ah tel ve.
implicit , underforstået [implicit] (adj.): fiang fukfi lo te’n tisan,
theih cia a simi.
implikation [implication] (n.): mi pakhat (lole) thil pakhat ti duh
sannak (langhngan ih theihter lo).
implodere [implode] (v.): kuai ttheh (lole) a sunglam ah tlaak.
imponerende [awesome] (adj.): mangbangza - Eksempel: Hans
styrke var imponerende.
imponerende [imposing] (adj.): mi hnawtmet duh, a nasami, a
tum mi rap.
imponerende , betagende [impressive] (adj.): tumnak, mawinak
le thupitnak in mi hipmi/mi thinlung a la theimi.
imponerende , spektakulær [spectacular] (adj.): zohnuam,
zohmawi zet.
import , indførsel [import] (n.): ramdang ihsin thunluhmi thilri,
hnattuan tivek pawl.
importere , indføre [import] (v.): ramdang ihsin leimi thilri, lole,
ramdang ihsin thunlut.
impotent [impotent] (adj.): nu le pa (mipa le nunau) tisa
pawlawknak a ti thei lomi, zahmawh a zeemi.impressario
176
[impressario] (n.): hla le laam puai ih hruaitu, hohatu.
impressionisme [impressionism] (n.): kum zabi 19 hnulam ih
France ram ih thiamtharmi zuk suai dan.
imprimatur [imprimatur] (n.): cabu pakhat rial theinak ding
lungkimnak (siannak) thu; (Roman Catholic Bu) ih pekmi.
improvisation , impromptu [impromptu] (n.):
tuahhruak/tihruak.
improvisere [extemporize] (v.): timtuah cianak um lo pi-in, a
ttong, a tuah.
improvisere [improvise] (v.): timcianak um lo ih hla phuah,
ttong, lole, thil tuah (ticop).
improviseret [ad lib] (adj.): rinlopi zapi hmai ih ttongmi.
improviseret [extemporaneous] (adj.): ralrin cianak nei loih ti
hruakmi.
improviseret [impromptu] (adj.): ralring lo, timtuah cia lo,
ruatcia lo ih tuahmi.
imprægnere [proof] (v.): a khan; a kham (himi muka cu ruahti a
khan/a kham).
impuls [impulse] (n.): thahri/ electric circuit timi ah tham
pang/dai ngah pang asile zik ti ih a caang/a tha a suakmi.
impuls , tilskyndelse [impulse] (n.): ruat ta lo ih thil tuah duhnak
thinlung.
impulsiv [impetuous] (adj.): thuruat lo ih thil ti hluahhlo.
impulsiv [impulsive] (adj.): ruat ta lo ih thinlung ih suak poh thil
tuah theimi.
impulskøb [impulse buying] (n.): ruatcia lo ih thil lei.
imødegå [counter] (v.): thungrul.
imødegå , forebygge [obviate] (v.): tthawn; (harsatnak, ttih
phannak) tthawn hlo.
imødekomme , efterkomme [meet] (v.): tuah sak, lungkimter Eksempel: kan vi imødekomme alle deres ønsker?.
imødekommende , forekommende [forthcoming] (adj.): bawm
dingah timtuah cia.
imødekommende , forekommende , tjenstvillig [obliging]
(adj.): bawm duh.
imødekommenhed , føjelighed , forekommenhed
[complaisance] (n.): midang lungawinak thil tuah; mi thin nomter
ding tuah hiarnak.
incest , blodskam [incest] (n.): naih-aw tuk ruangah, tthitaw thei
lomi nu le pa sualnak (eg a pa le a fanu, farnu le ttapa).
incitament [incentive] (n.): mi pakhat thil tuah duh dingin
thapeknak.
incitament [incitement] (n.): thil pakhat cangter ding ih
tawtoknak, forhnak.
ind i [into] (prep.): a sunglam ah; a sung ah.
ind imellem [in between] (adv.): thil pahnih karlak ah Eksempel: Der ville have været en god udsigt til søen, hvis det
ikke havde været for de etageejendomme ind imellem.
indad [inwards] (adv.): sunglam ah/sunglam pan in.
indad [inwards] (adv.): thinlung sungah; nunnak sungah
(thlarau).
indadtil , indvendigt , i ens stille sind [inwardly] (adv.):
thinlung te in/thlarau in.
indadvendt [introverted] (adj.): mahte um, mi pawl paih lo.
indadvendt , indesluttet [withdrawn] (adj.): midang thawn pawlaw lo ih mahlawng ih um.
indavl [inbreeding] (n.): minung, lole, ramsa ci khat sungin
hrinmi.
indbefatte , inkludere , omfatte [include] (v.): telhcih.
indberetning , rapport [report] (n.): hna ih theihmi, hmuhmi,
tuahmi, zirmi, ca le kaa ih simsalnak.
indberette , rapportere [report] (v.): ca thawn, lole kaa thawn
thuhla sim.
indbildning , fantasi [imagination] (n.): zukvek/asi ngai vekin
thinlung ah neihmi ; khuaruat.
indbildning , skin [make-believe] (n.): zum awkter, thinlung ih
suangtuah, ruahmi.
indbildsk [conceited] (adj.): porh-aw; zum-aw; uang-aw.
indbildsk [overweening] (adj.): mah le mah rin awktuk.
indbildsk , selvfed , dumstolt , opblæst [self-important] (adj.): a
si ngaingai hnakin thupi ih ruat-aw.
indbildsk , skidtvigtig [bumptious] (adj.): mah le mah zum-aw
mi.
indbildskhed [conceit] (n.): mah porh-awknak mah le mah zumawknak.
indbildt , imaginær [imaginary] (adj.): a taktak si lomi, thinlung
mitthlam sung lawng ih a langmi.
indbinde [bind] (v.): tthit khawm, cabu ah.
indbinding , bind , bogbind [binding] (n.): cabu phaw.
indblande [mix up] (v.): tel, thu thlak, buai hnawh.
indblande , blande ind [involve] (v.): mi pakhat, thil pakhat
harsatnak ah luhpi.
indblande , implicere , inddrage [implicate] (v.): thil ttha lo
tuahnak ah tel ve.
indblanding [interference] (n.): hnaihnok ternak, buaiternak,
tuahternak.
indblik [insight] (n.): sungthu theih thei sinak.
indbringe [bring] (v.): hlawh - Eksempel: Hans forfatterskab
indbringer ham £10000 om året.
indbringe [bring (sb) in sth] (v.): a hlawk ngah, ttuan man ngah Eksempel: Hans freelance arbejde indbringer ham $5000 om
året.
indbringende [gainfuil] (adj.): a miat theimi; a karhter theimi.
indbringende [profitable] (adj.): a hlawk suak theimi;
tthathnemnak a pe theimi.
indbringende [remunerative] (adj.): pek tthatmi.
indbringende , lukrativ [lucrative] (adj.): a miat theimi, a
hlawkmi.
indbrud [break-in] (n.): inn boh.
indbrud [burglary] (n.): inn boh ih thilfirnak.
indbrud [housebreaking] (n.): siannak um loin mi inn boh ih a
sung lut.
indbrudstyv [burglar] (n.): thil ruk duh ih mi inn bohtu.
indbrudstyv [cracksman] (n.): innboh hmang rukfir.
indbunden (bog) [hard cover] (adj.): cahnah khoh ih tuahmi cabu
phaw.
indbyde , invitere [ask] (v.): ko, sawm.indbyde , invitere
[invite] (v.): kaa in sawm.
indbydelse , invitation [invitation] (n.): sawmnak.
indbydende [inviting] (adj.): mi leem thei/hiarter.
indbygge [build into] (v.): tuah cih, ben cih - Eksempel: indbygge
en reol i væggen.
indbygger , beboer [inhabitant] (n.): umtu, luahtu (minung, lole,
ramsa).
indbygget [built-in] (adj.): telhcih mi - Eksempel: et soveværelse
med indbyggede klædeskabe.
indbygget [integral] (adj.): thil pakhat sung ih a telcia mi.
indbyrdes [among themselves] (adv.): khat le khat lakah.
inddata [input] (n.): thuhla/data pawl computer sungih khum, rak
ret, khawl.
inddele [compartmentalize] (v.): a dan a dan ih re; a pawl a pawl
ih tthen.
inddele [section] (v.): tthen.
inddeling , skala [scale] (n.): pidan le a dang thiltahnak pawl
parih hminsinnak rin tete.
inddrage [embroil] (v.): a sung ih telve.
inddrage , indblande , implicere [implicate] (v.): thil ttha lo
tuahnak ah tel ve.
inddrage , involvere [involve] (v.): thil pakhat um a ttulter.
inddrivelse [exaction] (n.): si lo theih lo ih paisa dil, paisa tamtuk
177
dil.
inddæmme , opdæmme [bank up] (v.): tiva dawl.
inde [in] (adv.): inn le hnattuannak ah rak um.
indebære [imply] (v.): langhngan si loin theihthiam dingin rak
sim/ langter; ti duhsan.
indehaver [holder] (n.): thil pakhat khat neitu, kaitu.
indehaver [occupant] (n.): ram, inn khaan, hnattuan hmunhma a
luahtu.
indehaver , besidder [occupier] (n.): ram (hmunhma) asilole inn
a luahtu (a bikin a laangte ih luahtu).
indehaver , ejer , besidder [possessor] (n.): neitu.
indeholde , rumme [contain] (v.): a tel, tlem.
indeklemme [strangulate] (v.): napiin nam, fek zet in reek Eksempel: en indeklemt brok.
indeks , indholdsfortegnelse [index] (n.): cabu sungih ummi
hmin le thut langpi a hawlnak (khihhmuhnak).
indelukke , fold , bås [pen] (n.): sumhnam thlahnak dingih ram
le hmun kulhmi.
indelukket , beklumret [frowsty] (adj.): khan sung.
indelukket , beklumret [stuffy] (adj.): thli thiang mal.
inden for [within] (prep.): sung; sungah.
inden i [inside] (prep.): a sung ah.
indenbords [inboard] (adj.): lawngsung, vanzamleng sung.
indendørs [indoor] (adj.): inn sung ta, lole, inn sungih tuahmi ,
ummi.
indendørsarkitekt [interior designer] (n.): cuvek tuahtu.
indendørsarkitektur [interior design] (n.): inn a sunglam si thuh
dan, le a sungih thilri ret dan, inn khaan tthen dan pawl tuah dan.
indenfor [inside] (adv.): a sunglam pan in/a sunglam ah/a
sunglam hoih in.
indenfor [within] (adv.): sungah.
indenfor [inside] (prep.): sungah - Eksempel: arbejdet skal gøres
indenfor et år.
indeni , indvendigt [inside] (adv.): a sunglam pan in/a sunglam
ah/a sunglam hoih in.
indenlandsk , indenrigs- [domestic] (adj.): ramsung.
indenlandsk , indenrigsk [internal] (adj.): mah
tualsung/ramsung thuhla.
indenrigsk [inland] (adj.): ramsung ih.
indenrigsministerium [Home Secretary] (n.): Ramsung Uknak
lam Vuanzi.
inder [Indian] (n.): India ram minung.
inderkreds [inner circle] (n.): inner circle pawlkomnak pakhat
sungah thuneitu mi malte, sung thuneitu pawl.
inderlig , hjertelig [heartfelt] (adj.): thinlung takin/napi in tuar.
inderlighed , hjertelighed [cordiality] (n.): pawlnomnak;
khualthiam.
inderligt [dearly] (adv.): zet, hngin.
inderligt [heartily] (adv.): thungaithlak in; thutak in.
inderside [inside] (n.): thil pakhat ih a sunglam.
inderst [inmost] (adj.): thil pakhat ih a sung lam bik simi.
inderst [innermost] (adj.): a sunglam bik.
indeslutte [shut sb/oneslelf in (sth)] (v.): kharhkhum, kulh.
indeslutte , omgive , omringe [encircle] (v.): kulh, veel.
indeslutte , omringe [hem in] (v.): duhduh ih suakvak thei lo
dingin kulh.
indesluttet , indadvendt [withdrawn] (adj.): midang thawn pawlaw lo ih mahlawng ih um.
indesneet [snowbound] (adj.): vur tamtuk a tlak ruangah feh thei
lo ih um, erh khum.
indespærre [confine] (v.): hmunkhat ah kharhkhum, kharkhip,
hreng.
indespærre , fængsle [incarcerate] (v.): hmun khat ah
khum/thawng ah ret/ khum.
indespærre , spærre inde [coop up] (v.): kharhkhum.
indespærre , spærre inde [pen] (v.): kharhkhum.
indespærring [confinement] (n.): kharkhumnak; thawng
thlaknak.
indestængt [pent-up] (adj.): thinlung sungih a taangmi (thin hen,
lung siatnak) phuang suak lo ih um.
indestå for , stå inde for , garantere for [vouch for] (v.): mi
pakhat cu zumtlaak a si ti ttuanvo laak, aamahkhaan.indfald
(fjendtligt) , indtrængen [incursion] (n.): hmun pakhat rinlopi ih
va do hruak, va nor hruak.
indfald , lune , grille [vagary] (n.): thil phundang.
indfald , lune , grille [whim] (n.): a suak hruakmi ruahnak,
duhnak.
indfald, god idé [brainwave] (n.): a suak thutthi mi ruahnak ttha Eksempel: Hvis ikke nogen får et indfald (et pludseligt indfald, en
god idé), får vi aldrig løst dette problem.
indfalden , indsunken [sunken] (adj.): a tlak (dam lo ruangih
mit, biang ti vek a kuar, a thukmi).
indfase , indføre gradvist [phase in] (v.): nuamtete’n, lole, a
dotdot ih thilthar tuah thok.
indfiltre [entangle] (v.): buai ruri, hnok celcel, awk.
indflydelse [clout] (n.): thuneihnak.
indflydelse [influence] (n.): mi thinlung nehnak huham; thil
umdan kaihruaitu.
indflydelse [influence] (n.): mi pakhat ih cangvaihnak parih thil ti
theinak.
indflydelse [influence] (n.): minung, thuhla tivek parah thil ti
theinak.
indflydelse [leverage] (n.): cahnak/huham; mi thinlung hiip
theinak.
indflydelsedsrig [influential] (adj.): neihnak, dinhmun tivek
ruangah midang mah duhduh vekih siter.
indforstået [agreeable] (adj.): lungkim thei - Eksempel: Jeg vil
invitere hende, hvis du er indforstået med, at hun kommer.
indforstået [wilco] (interj.): thirhri ih kuatmi thu, lole cahmi thu
ngah ti nemhngehnak/fekternak.
indfødsret , borgerskab , statsborgerskab [citizenship] (n.):
rammi sinak.
indfødt [indigenous] (adj.): ram pakhat ih a si mi/ ram pakhat ih
um (native); ram hluumtu/taing-yin-ta.
indfødt [native] (n.): ram pakhat sungah a suakih cui rammi a
simi.
indfødt [native] (n.): dinhmun niam deuh ih ruahmi rammi pawl.
indføje [interpolate] (v.): nganciami thuhla ah mah duhmi a dang
thuhla rak betcih.
indføje , inkorporere , indlemme [incorporate] (v.): pakhat ah
rak telh cih, rak telh.
indfølelse , indlevelse , empati [empathy] (n.): midang tuarmi
thinlung in tuarpinak.
indføre [enter] (v.): cabu sungah khum.
indføre [initiate] (v.): cohlang, pawlkomnak pakhat ah sungtel ah
rak cohlang, lole, rak telh.
indføre [initiate] (v.): thilthup rak theihter, thil a thoknak zirh.
indføre [introduce] (v.): thutlangpi; tuhmaihruai sim.
indføre [introduce] (v.): thil pakhat hmang thok.
indføre [introduce] (v.): sungah thun.
indføre , importere [import] (v.): ramdang ihsin leimi thilri, lole,
ramdang ihsin thunlut.
indførelse [introduction] (n.): thu pakhat nganmi ih a thawhnak.
indførelse , indsættelse [insertion] (n.): thil pakhat sungah
thannak.
indførsel [entry] (n.): sumhmannak cazin cabu, nitin ttuanmi
khumnak cabu (diary) tivek sungah ngankhummi.
indførsel [introduction] (n.): hmang thok.
indførsel , import [import] (n.): ramdang ihsin thunluhmi thilri,
hnattuan tivek pawl.
178
indgang [entrance] (n.): luhnak.
indgang [entry] (n.): lutnak hmun; kotka.
indgive [tender] (v.): hman dingih hlan/pek.
indgive , forelægge [submit] (v.): ap/ peek (pakhat khat tuahsak
dingin ap/pek).
indgive , indgyde [inspire] (v.): mi pakhat sungah ruahnak,
tumtahnak thawn khatter.
indgivelse [lodgement] (n.): upa thunei hnenih thu thlennak thu.
indgivelse , forelæggelse [submission] (n.): relsak dingin an
hmaiih retmi thuhla.
indgravere , gravere [engrave] (v.): khuar, rit.
indgriben , indskriden , intervention [intervention] (n.): mi thu
ah va telpi reronak.
indgroet [ingrained] (adj.): kopcih, bencihmi (nundan, si thei dan
hlon theih lo a si mi).
indgroet , rodfæstet [deep-rooted] (adj.): hramfek zet, a khoh
zet.
indgyde [infuse] (v.): khahter, cakter.
indgyde [instil] (v.): nuam te te’n thinlung sungah lutter/
mipakhat nuam te’n thil ttha thinlung ah lutter.
indgyde , indgive [inspire] (v.): mi pakhat sungah ruahnak,
tumtahnak thawn khatter.
indgydelse [infusion] (n.): khahternak, cahternak.
indgående , gennemgribende , fuldstændig , grundig
[thorough] (adj.): amkim zet, thinlung lut zet ih tuah.
indhegne [fence] (v.): kulh.
indhegne [rail] (v.): thing tluan thawn kulh; tthiadang.
indhegning [enclosure] (n.): kulhnak; kulh mi hmun.
indhegning , fold [corral] (n.): kulh; sumhnam kulh; hruang.
indhente [catch up (with sb); catch sb up] (v.): man (rak
fehsungmi) - Eksempel: Efter at have mistet en termin på grund
af sygdom måtte han arbejde hårdt for at indhente de andre.
indhente [overhaul] (v.): man ih lan.
indhold [content] (n.): a sung um thil.
indhold [content] (n.): ca nganmi; simmi sung um thu Eksempel: Indholdet af din artikel er godt, men formen er ikke
helt god.
indhold [content] (n.): telhmi - Eksempel: madens fedtindhold.
indhold , betydning [purport] (n.): tiduh sanmi.
indholdsfortegnelse , indeks [index] (n.): cabu sungih ummi
hmin le thut langpi a hawlnak (khihhmuhnak).
indhylle [enshroud] (v.): khuh thluh, hmuh thei loin pakhat khat
in a khuh thluh.indhylle [muffle] (v.): hlum dingih tuam aw.
indhylle [wrap in] (v.): hmuh thei lo ih khuh/tuam.
indhylle , indsvøbe [envelop] (v.): fuun; tuam.
indhylle , indsvøbe [lap] (v.): thil pakhat ih tuam.
indhylle , tilhylle [shroud] (v.): khuh, thup, phen.
indianer [American Indian] (n.): America ram ih a rak um
hmaisatu; Red-Indian pawl.
indianer [Red Indian] (n.): Saklam America ram luah hmaisatu
pawl.
indianertelt [tepee] (n.): America Indian pawl ih savun, asilole
thinghawng thawn sakmi a tlunlam zummi inn fate/thlam.
indianertelt , wigwam [wigwam] (n.): pher, lole savun ih
khuhmi thlaam fate (America Red Indian pawlih hmanmi).
indignation , forbitrelse , harme [indignation] (n.): thil a dik lo
ti ruahnak in thinhennak.
indigneret , harmfuld , opbragt [indignant] (adj.): thinheng le
ziangsiar lo ih um.
indigo [indigo] (n.): hnipuan a pianrong buhnak ih hman mi a
pawldup pian suaktermi — hramhnah le kung = tting.
indikativ , fremsættende måde [indicative] (n.): thusuhmi, lole,
thusimmi.
indikator [indicator] (n.): simtu/hmuhtu minung, lole, thil.
indirekte [indirect] (adj.): rak feh kualmi/ dingte in a si lo, a
velkualmi.
indirekte [indirect] (adj.): thu pakhat a thlaam lawng in sim mi.
indirekte objekt , hensynsled [indirect object] (n.): ti duhsan mi
ih a sangtu.
indirekte tale [indirect speech] (n.): simsin mi ttong - Eksempel:
Direkte tale: 'Jeg kommer'. - Indirekte tale: 'Han sagde, at han
kom'.
indiskret [indiscreet] (adj.): ralrinnak nei lo zet ih ttong, tuah,
ralrinnak nei lo.
indiskretion [indiscretion] (n.): ruattanak nei lo.
indisponeret , utilpas [indisposed] (adj.): a nuam aw lo/dam
lemlo, khawhuam lo.
individ [individual] (n.): milai pakhat.
individualisme [individualism] (n.): midang ruat loin mah thute
ih nuncannak. 2 rampi, lole, mi senpi duhdan ih cangvaihnak si
loin, pumpak cio zalen zet ih cangvaihnak.
individualist [individualist] (n.): mahte, bulpak te um duhnak
neitu.
individualistisk [individualistic] (adj.): mah bulpak ummi,
bulpak ih thu pomdan sinak a hmang.
individualitet , personlighed [individuality] (n.): mi pakhat
midang thawn a dan-awknak umdan pawl.
individuel , særskilt , enkelt [individual] (adj.): pakhat tete
in/bulpak.
indkalde [call sth in] (v.): cah, khirhter.
indkalde [draft] (v.): hril (milai) hnattuan hleice ttuanter dingah.
indkalde , samle [summon] (v.): ko; ko khawm.
indkalde , udskrive [conscript] (v.): ralkap luhter (cozah thu in):
ralkap ah lak (luh lo theih lo) tivek.
indkaldelse [call-up] (n.): ralkap ttuanter.
indkaldelse [summons] (n.): tthutthentu zung hmaiah suak dingin
hraamhraam ih kawhmi.
indkaldelsesordre [draft card] (n.): ralkap luhternak ca.
indkaldt , værnepligtig [conscript] (n.): ralkap luhtermi milai.
indkaldt soldat [draftee] (n.): ralkap luhtermi.
indkapsling [housing] (n.): a khuhtu; a bawm, a kawng.
indkomst [income] (n.): ttuanman ngahmi tangka, lole, paisa a
tthang hrangih retmi in tangka ngahmi.
indkomst , indtægt [revenue] (n.): kumpi (cozah) siah-khon
sumsaw.
indkomstskat [income tax] (n.): tangka ngahmi zawn in siah
lakmi.
indkvartere [billet] (v.): tlun-inn ah riakter (ralkap).
indkvartere [quarter] (v.): riahnak pek; tluninn on.
indkvartere , indlogere [lodge] (v.): mi pakhat caan tawite sung
riahnak pek; um sungter.
indkøb [shopping] (n.): dawr feh thil lei(nak).
indkøbscenter [shopping centre] (n.): dawr tampi um khawmnak
hmun.
indkøbscenter , butikscenter [mall] (n.): dawr hmunpi.
indkøbspris , købesum [purchase price] (n.): leinak a man.
indladende [come-hither] (adj.): mi lehhawh hmang.
indladende , koket , flirtende [flirtatious] (adj.): zuangzammi.
indlagt [inlaid] (adj.): thil bencihmi.
indlagt vand [tap-water] (n.): inn ah tap hmangih tidai peknak.
indlands- [inland] (adj.): tifinriat kap si loin leilam.
indlede [initiate] (v.): tuah thok, thok.
indlede [institute] (v.): thil din, lole, tuah thok.
indlede [precede] (v.): thu pakhat hlan ah thudang pakhat sim cia.
indlede [preface] (v.): thuhmaihruai ngan.
indledende [inaugural] (adj.): puai meeting onnak thu sim
hmaisa bik thawn a pehparmi.
indledende [introductory] (adj.): a thawhnak a simi.
indledende [prefatory] (adj.): a thoknak a simi; thu hmaihruai a
simi.
179
indledende [preliminary] (adj.): a tawthok; a thupitnak zawn a rat
hlanih timtuahnak ih a rami a thoknak.
indledning [introduction] (n.): a thupitnak ah hei thlentu thuhla
— thuhmaihruai.
indledning , forberedelse [preliminary] (n.): a tawthawhnak, a
thoknak timtuahnak ih tuah sungmi.indledning , forord , fortale
[preface] (n.): cabu a thoknak ih 'thuhmaihruai'.
indledning , fortale [preamble] (n.): hmaihruai; cabu, thuhla
nganmi, simmi ih hmaisa bik nganmi/simmi thuhmaihruai.
indlejre [embed] (v.): benh-aw, bet.
indlemme , annektere [annex] (v.): mah ta dingah laak (ram
dang tivek) - Eksempel: annektere (indlemme) en nabostat.
indlemme , indføje , inkorporere [incorporate] (v.): pakhat ah
rak telh cih, rak telh.
indlevelse , empati , indfølelse [empathy] (n.): midang tuarmi
thinlung in tuarpinak.
indlevere [give sth in] (v.): thil pakhat kha a sang theitu ding
hnenih ap.
indlevere [hand in] (v.): pakhat in pakhat hnen ah pek.
indlevere [turn sth in] (v.): peksal; pekir.
indlogere , indkvartere [lodge] (v.): mi pakhat caan tawite sung
riahnak pek; um sungter.
indlysende , åbenbar , tydelig , klar , evident [evident] (adj.):
rori, (thinlung, asilole mit ah) fiang.
indlæg , bilag [enclosure] (n.): thancih; khumcih.
indlægge [inlay] (v.): a hmai rem zet dingah thing, lole, thir phel
fate te rem zet ih ben, don.
indløse [redeem] (v.): tlen.
indløselig [redeemable] (adj.): tlen theihmi.
indmad [guts] (n.): cet sungih a ttul zetmi thil.
indmad [offal] (n.): ttilva sungril.
indoeuropæisk [Indo-European] (adj.): Europe le Asia kontinent
niluhnak lam ih hman hmaisa bikmi ttong, eg Mirang ttong
(English), France ttong, German ttong, Latin ttong, Greek ttong,
Sweden ttong, le Hindi ttong tivek pawl.
indoktrinere [indoctrinate] (v.): thupomnak mi parah duh le duh
lo khalle zirh ih zumter, hnek.
indordne , klassificere [subsume] (v.): a phun (class) ih ret; a
pawl (group) ih ret.
indpakke , emballere [package] (v.): zuar dingih thil pakhat thil
funnak sungih san, lole a fun ih tuah.
indpakke , pakke [pack] (v.): fun.
indpakning [wrapping] (n.): tuamnak thil.
indpakningspapir [wrapping paper] (n.): laksawng le thilri
tuamnak/ funnak ih hmanmi caku sah le mawi.
indpakningspapir , brunt papir , karduspapir [brown paper]
(n.): thil tuamnak ih hmanmi cahnah sah.
indpasse , integrere [integrate] (v.): a kim theinak dingah kom.
indpisker [whip] (n.): party sungtel pawl ih ziaza le nun ding
kilvengtu pawl.
indpode [implant] (v.): mi pakhat thinlungah ruahnak pakhat
neihter.
indprente [impress] (v.): mi thinlung sungah thu pakhat poimawh
zet ih hei cuangter.
indprente , indskærpe [inculcate] (v.): thinlung ah thun sak,
thinlung ah taapter.
indramme [frame] (v.): a tlaang pawl bun (zuk ah).
indre [internal] (adj.): thinlung sunglam te ah ruahnak can