Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens

Region Hovedstaden
Center for Regional Udvikling
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
[email protected]
MED FORBEHOLD FOR BYRÅDSBESLUTNING DEN 25. FEBRUAR 2015
Roskilde Kommunes høringssvar til Region Hovedstadens debatoplæg om
råstofplan 2016-2027
Råstofgravning fylder meget i landskabet i Roskilde Kommune. Det gør det blandt
andet som følge af, at Roskilde leverer store mængder råstoffer til hele Sjælland og
ikke mindst til hovedstadsområdet. Derfor følger byrådet med interesse med i den
regionale råstofplanlægning – ikke kun i Region Sjælland men også hos Region
Hovedstaden.
Byrådet
Roskilde Kommune
Rådhusbuen 1
Postboks 100
4000 Roskilde
Tlf.: 46 31 30 00
Fax: 46 31 31 31
[email protected]
[email protected]
www.roskilde.dk
17. februar 2015
Sagsnr. 255713
Brevid. 2053637
Afsnit:
Ref. LOPL
Dir. tlf. 46 31 35 83
[email protected]
Roskilde Kommune finder, at Region Hovedstaden skal tage et langt større ansvar for
anskaffelse af råstoffer inden for hovedstadseregionen.
På den baggrund har byrådet på møde den 25. februar 2015 besluttet at bidrage til
debatten med nedenstående synspunkter.
Behov for større selvforsyning i hovedstadsområdet
I debatoplægget er det beskrevet at Region Hovedstaden alene har en
egenproduktion på omkring 36 % af det egentlige råstofforbrug. Derfor er Region
Hovedstaden helt afhængig af import af råstoffer uden for regionen.
Dette kan i den grad mærkes i Roskilde Regionale Graveområder, som ligger
hovedstadsnært og har gode råstoffer i undergrunden. Her indvindes halvdelen af
Region Sjællands samlede mængde af sand, grus og sten, og betragtelige dele af
råstofferne fragtes over regionsgrænsen. Dermed indgår Roskilde ikke alene som
vigtigt graveområde for Region Sjælland, men forventes også at understøtte Region
Hovedstaden med råstoffer.
Dette finder Roskilde Kommune på ingen måde rimeligt, og byrådet har gennem
mange år kæmpet for at få skabt en bedre geografisk fordeling af graveområder, så
det ikke til stadighed er Roskilde, som skal trække det tungeste læs.
For Roskilde Kommune vil en større selvforsyning i hovedstadsområdet være direkte
lig med en aflastning af graveområderne omkring Roskilde, hvor der i dag er stor
Åbningstider
Mandag-torsdag
Fredag
10-15
10-14
Telefontider
Mandag-onsdag
Torsdag
Fredag
08-15
10-17
08-14
graveaktivitet, som dels ændrer landskabsbilledet radikalt, dels medfører gener for
lokalbefolkningen, mens udgravning pågår.
Roskilde Kommune finder det derfor på tide, at Region Hovedstaden tager et langt
større ansvar for at kortlægge og udlægge flere graveområder for at højne andelen af
selvforsyning med sand, grus og sten fra egne grusgrave.
Bifalder fokus på erstatning af råstoffer
Roskilde Kommune finder det meget positivt at Region Hovedstaden har fokus på,
hvordan andre materialer og metoder kan erstatte anvendelse af ufornybare råstoffer.
Det må være i alles interesse at få undersøgt og belyst, hvordan de traditionelle sand-,
grus- og stenressourcer kan få længere levetid. Forhåbentlig vil den indhentede viden
tilfalde alle regioner, så alternativer til de gængse råstoffer får meget større og fortjent
opmærksomhed i den strategiske råstofplanlægning.
Roskilde Kommune hæfter sig imidlertid ved, at der i regionens status over
råstofforbrug ikke figurerer genbrug i årene 2009-2012. Det synes påfaldende, og i
modstrid med intentionerne på dette fokusområde.
Hvis Region Hovedstaden ikke mener at have tilstrækkeligt med egnede
graveområder inden for regionen, er det Roskilde Kommunes klare holdning, at
Region Hovedstaden gennem sin råstofplan skal forpligte sig til, at en vis andel af
råstofbehovet dækkes af alternative materialer og metoder for at understøtte egen
selvforsyning.
Roskilde Kommune forventer derfor stort fokus på erstatningsmaterialer i Region
Hovedstadens råstofplan, og byrådet ser frem til, at en ansvarlig planlægning munder
ud i synlige resultater i form af mindre import af rene råstoffer fra Roskildes
graveområder.
Trods Roskilde Kommunes beliggenhed udenfor Region Hovedstaden håber byrådet,
at der vil blive taget vel imod kommunens høringssvar.
Venlig hilsen
Joy Mogensen
Borgmester
Henrik Kolind
Kommunaldirektør
Side2/2