1. No category

Personlighedspsykologi
August 2015
Jesper Dammeyer
Dagens plan
• Lidt generelt om personligheden
• Personlighedstræk
• Psykoanalyse
Personlighed
• Et centralt begreb i psykologien
•
•
•
•
Personlighed
Selv
Subjektivitet
Identitet
Hvordan kan man være ’den samme’ person
over længere tid?
Hvorfor er individer forskellige?
Hvorfor er de ’genkendelige’ ud fra deres
adfærd, tanker og følelser?
Hvorfor er nogle ting vigtige for én person,
men uvæsentlige for en anden?
• Der er ikke enighed om, hvad
personligheden er eller om den
overhovedet ’findes’.
• Har en hund en personlighed?
Naturvidenskabelig
/positivistisk
Humanvidenskabelig/hermeneutisk
Kritisksamfundsvidenskabelig
Mål: Styre, forklare,
forudsige
Mål: Forstå, finde
mening og
bevidstgøre
Mål: Begribe,
forandre, udvikle
Personlighedspsykologiske positioner:
Naturvidenskabel Humanvidenskabe Kritisk
ig/Positivistisk/Te lig/
Samfundsvidensk
Fænomenologisk/ abelig
knisk Rationel
Hermeneutisk
e
Trækteori
Kognitive teorier
Humanisme,
eksistentialisme
Psykoanalyse
Socialkonstruktionisme
poststrukturalisme,
kritisk psykologi
Nogle centrale begreber
• Indre - ydre
• Determinisme – indeterminisme
• Fri vilje og personlig agency – eller
ydre/andetstyret
• Historicitet/udvikling – eller ikke
Psykoanalyse (Freud)
Psykodynamiske teorier
ego-psykologi, selvpsykologi mv.
Trækpsykologi
Kognitiv teori
Humanisme/Eksistentialisme
Narrativ/Kritisk m.fl.
1900
1950
2000
Træk og personlighed
• Træk: Mønstre af følelsesmæssige,
kognitive og adfærdsmæssige tendenser.
• Trækkene er fælles for alle mennesker,
men varierer i ”styrke” fra person til
person.
De fire temperamenter
• Hippokrates (ca. 460-370 fvt.) skelnede
mellem fire temperamenter:
–
–
–
–
den melankolske type (pessimistisk, trist)
den flegmatiske (sindig, rolig)
den koleriske (opfarende, irritabel)
den sangvinske type (munter og optimistisk).
Forårsaget af en bestemt blanding af de fire
legemsvæsker blod, sort galde, gul galde og slim.
Til hver legemsvæske svarede et af de fire
kosmiske elementer luft, jord, ild og vand.
Den videnskabelige
trækpsykologi
• I 1930-erne starter interessen for alvor for
videnskabelige undersøgelser af træk.
• Den leksikale hypotese:
Sproget afspejler personlighedstrækkene.
• I de følgende årtier arbejdede flere videre
med at finde strukturer/system i trækkene.
• Datidens empiriske metoder var
begrænset til papir, blyant og regnestok.
• Fra slutningen af 1980-erne har man
været enige om 5 store træk.
• Neuroticisme: Følelsesmæssig stabilitet.
Personer som scorer lavt er rolige,
afbalancerede, afslappede og i stand til at
håndtere belastede situationer uden at
blive usikre.
• Ekstroversion: Personer som scorer højt
er sociale, aktive og snakkesaglige. De
kan ofte lide spænding og er energiske og
optimistiske. Sælgere er protypen på en
ekstrovert person.
• Åbenhed: Personer som scorer højt har en
aktiv fantasi, er opmærksomme på indre
følelser, har lyst til variation, er intellektuelt
nysgerrige og har en selvstændig
dømmekraft.
• Venlighed: Scorer man højt på Venlighed,
er man typisk altruistisk og tror på og føler
med andre mennesker. Scorer man
modsat lavt, vil man typisk være egoistisk,
skeptisk overfor andre og søge
konkurrence snarere end samarbejde.
• Samvittighedsfuldhed: En person som
scorer højt på Samvittighedsfuldhed er
målrettet, viljestærk og beslutsom.
• I de sidste 20 år er flere tusinde artikler
som bruger og undersøger fem-faktormodellen blevet publiceret.
• Tidens naturvidenskabelige orientering i
psykologien har været med til at styrke
interessen for trækteorien.
Hvordan måles de fem træk?
BFI – Test for personlighedstræk
1. Jeg ser mig selv som en der snakker meget
__Meget uenig __Uenig __Hverken enig eller uenig __Enig __Meget enig
2. Jeg ser mig selv som en der har en tendens til at finde fejl ved andre
__Meget uenig __Uenig __Hverken enig eller uenig __Enig __Meget enig
3. Jeg ser mig selv som en der gør et grundigt stykke arbejde
__Meget uenig __Uenig __Hverken enig eller uenig __Enig __Meget enig
Korrelation
• 1, -1 perfekt sammenhæng
• 0 ingen sammenhæng
• Eksempel:
•
•
•
•
Korrelation
Co-variationer
Faktorer
Afgrænsningen af faktorer
• Svarene på en lang række spørgsmål
korreleres med hinanden, og der opstår
fem ”klumper” af variation.
• Dem som er enig i ”Jeg ser mig selv som
en der snakker meget” er typisk også enig
i ”Jeg ser mig selv som en der er social”.
• Kigger på hvad trækkene dækker over og
giver dem et nævn.
• Sammenligner med en anden
personlighedstest.
• Tester personer med fx
personlighedsforstyrrelser.
Stabilitet og foranderlighed af
trækkene
• Trækkene er overordnet stabile, men der
kan også ske ændringer.
Forskellige kulturer
• Man finder generelt de samme fem
faktorer på tværs af alle sprog/kulturer.
Stabilitet over et livsforløb
• Generelt findes trækkene stabile over tid.
• Korrelationen over lang tid (fx 40 år) er
omkring 0.2
Stabilitet gennem livet
• Generelt findes der konsistens i træk over tid (dvs. de
er stabile) (.4-.6)
• Hvis der måles over mere end 4-10 år falder
stabiliteten.
• Korrelationen over lang tid (fx 40 år) er omkring .2
• Stabiliteten når et plateau ved 50-års alderen – dvs.
stigende stabilitet med alderen (cumulative continuity
principle). Test retest viser stigende korrelation med
alderen:
–
–
–
–
.31 i barndom
.54 i ungdomsårene
.64 ved 30-årsalderen
.74 ved 50-70 årsalderen
32
• Men er en moderat korrelation meget?
• Til sammenligning er fx intelligens (IQ) en
meget mere stabil egenskab gennem livet,
dvs. en langt højere korrelation.
Ændringer af bestemte træk
over tid
Der sker en ”modning” af trækkene med
alderen.
Bl.a. bliver man mere følelsesmæssig stabil
og får bedre selv-kontrol med alderen.
Kan trækkene ændres
• Psykoterapi, særlige joberfaringer,
sygdom, m.m. kan påvirke trækkene.
• Men ændringerne er typisk midlertidige.
• Fx findes ændringer hos nygifte, men efter
noget tid, er de tilbage på det tidligere
niveau.
Hvordan kan dette mønster af
stabilitet og foranderlighed
forklares?
• Er det en biologisk modning/udfoldning af
trækkene eller er det en interaktion med
miljøet/konteksten?
• Der kan påvises 40-60% arvelighed af
trækkene.
Biologi:
• Det er trækkene som får os til at føre et
stabilt liv. Samfundet og vores livsførelser
er tilpasset trækkene.
• Med andre ord, trækkene medfører
stabilitet.
Miljøet:
• Vi har en tendens til at leve vores liv stabilt
(især med alderen).
• Samfundets indretning får os til at leve
stabilt.
Hvorfor har vi træk?
• Evolutionsbiologiske forklaringer på, hvorfor
vi har træk.
• Selektion af
adfærdstræk.
• Kan måske finde de fem træk ved alle
primater.
40
Fem Faktor Teorien
41
• Nu har vi undersøgt Fem Faktor Modellen
og fundet, at den er solidt empirisk
underbygget.
• Men det er ”bare” en model for den fundne
trækstruktur. Den er ikke lig med
personligheden og den forklarer ikke noget
i sig selv.
• Der kræves en teori!
42
Hvad kan træk psykologien bruges til?
• Forskning blandt grupper af mennesker:
God
• Individniveau: Dårlig
44
• Den prædiktive værdi af trækkene er for
svag til meningsfuldt at fx sortere jobkandidater.
• Det giver kun mening som model om
almene karakteristika, dvs. i
forskningssammenhæng.
45
Man forsøger dog alligevel..
• Sammenhænge mellem træk-profil og
sundhedsadfærd.
• Hvilken slankekur eller træningsprogram
der passer til en bestemt træk-profil.
• Økonomisk adfærd/karriere.
46
Terapi
• Psykoterapi vil være interesseret i at få
klienten til at acceptere de grundlæggende
vilkår, som trækkene medfører. Dernæst
støtte klienten i at tilpasse sig trækkene og
håndtering af de eventuelt problematiske
udtryk, som trækkene giver i bestemte
situationer.
47
Nye forskningsområder
- Afdække den biologiske base
- Afdække dynamiske processer, hvordan
man fx kognitivt ”styrer” træk
- Afdække mønstre i trækkenes variabilitet
48
Kritik
49
To niveauer af kritik
• Kritik tro med Fem Faktor Modellens og
Teoriens videnskabelighed og metode.
• ”Meta”-kritik fra et andet videnskabeligt
perspektiv (fx sociokulturel teori).
50
• Afgrænsning, udvælgelse og navngivning
af træk er der stadig uenighed. Der kan
opstilles andre og måske bedre modeller.
• FFM er ”blot” et empirisk variation – ikke
det samme som at træk ”findes”. Er den
leksikale hypotese god nok?
• Selv-rapporterings bias? ”Peer reports”
afkræfter dog dette.
51
• Bedre modeller, en seks-faktor model, er
blevet fundet: HEXACO-modellen.
• Faktorer: Honesty-Humility (H),
Emotionality (E), Extraversion (X),
Agreeableness (A), Conscientiousness
(C), and Openness to Experience (O).
• Altså en ny faktor der omhandler det er
være ærlig, trofast, loyal.
52
• De fem træk er for ”store” dvs. for
generelle.
• Ingen kausale sammenhænge – men
moderate korrelationer.
53
Integrerede modeller
54
McAdams
• Niveau 1: De fem træk
• Niveau 2: Værdier, holdninger, mv.
• Niveau 3: Narrativer, selvfortællinger
Kognitive modeller
• Kognitive modeller prøver at forstå, hvor
trækkene indgår i motivation,
følelsesmæssig regulering, coping, mv.
56
Freud
• 1856-1939
• Læge og forskede først i neurofysiologi.
• Blev interesseret i hypnose (Charcot i
Paris) og hysteri.
• Udviklede og ændrede sine teorier
løbende.
Det ubevidste
• Ubevidste processer
• Decentreringen af
personligheden
Topografiske model
• Adfærd og personligheden formes via en
konstant og unik interaktion mellem konfliktende psykiske kræfter
på tre niveauer:
Førbevidst, bevidst og
ubevidst.
Strukturelle model: Det-et
Det-et (Id):
Medfødt
Koblet til det somatiske
“Et kaos, en kedel fuld af
sydende effekter”
• Drives af lystprincippet, den umiddelbare
opfyldelse af behov.
• Der opstår spænding når behovene ikke
opfyldes – fx i form af angst, ubehag.
• Det-et opererer via primær proces
tænkning, som reducerer spændingen ved
at danne et mentalt billede, fx en drøm,
fantasi (forskellig fra bevidste kognitive
processer).
Strukturelle model: Jeg-et
Jeg-et:
Balancerer drift,
realitet, moral mv., bl.a.
ved brug af forsvarsmekanismer.
Bevidste tanker, sprog,
adfærd.
• Jeg-et er rytteren til hest. Kan styre hesten
… det meste af tiden.
Jeg-et opererer via realitets-princippet.
Prøver at realisere det-ets ønsker, impulser
på en realistisk og socialt accepteret måde.
Reducerer spænding via sekundær proces
tænkning, der søger et objekt i den virkelige
verden.
Opstår og dannes tidligt i barndommen.
Strukturelle model: Overjeg-et
Overjeg-et (superego):
Internaliserede moralske
normer og idealer.
Både fra samfundet og
forældrene.
Udvikles omkring 4 års
alderen.
Interaktionen mellem det, jeg og
overjeg
• Der er et konstant dynamisk og
konfliktfyldt forhold mellem det, jeg og
overvej.
• Den sunde personlighed har et stærkt jeg
som kan håndtere og fungere trods de
modsatrettede kræfter.
• Der skal opretholdes en balance mellem
det, jeg og overjeg.